REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm. om, hvilke data og redskaber politiet og anklagemyndigheden på nuværende tidspunkt har adgang til som led i efterforskning og opklaring af grov kriminalitet som f.eks. voldtægt og drab, hvis kriminaliteten begås på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at få adgang til relevant trafikdata ved hjælp af hastesikring af trafikdata fra teleudbyderne, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. juni 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2022-0030-7702

2471498

Besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1015 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Adsbøl

(UFG).

Mattias Tesfaye

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1021: Spm. om, hvilke data og redskaber politiet og anklagemyndigheden på nuværende tidspunkt har adgang til som led i efterforskning og opklaring af grov kriminalitet som f.eks. voldtægt og drab, hvis kriminaliteten begås på et tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at få adgang til relevant trafikdata ved hjælp af hastesikring af trafikdata fra teleudbyderne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1015 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 2. juni 2022 om

konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 (sag C-

140/20) om generel og udifferentieret logning redegøre for,

hvilke initiativer regeringen vil tage for at sikre at EU-lovgiv-

ning fremadrettet ikke står over dansk national lovgivning på

retsområdet, hvor konsekvenserne nu viser sig i forhold til de

danske logningsregler?”

Svar:

Som jeg også nævnte på samrådet, er det for mig afgørende at sikre, at politi

og anklagemyndighed har de bedste forudsætninger for at efterforske og

strafforfølge grov kriminalitet inden for de rammer, som EU-retten sætter.

Jeg er derfor også ærgerlig over EU-Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen

C-140/20, Commissioner of An Garda Síochána m.fl., og den betydning

dommen har for politiets og anklagemyndighedens adgang til at indhente

loggede teleoplysninger med henblik på at bekæmpe grov kriminalitet.

Justitsministeriet har været i dialog med Rigspolitiet, National enhed for

Særlig Kriminalitet og teleudbyderne for hurtigst muligt at iværksætte en

vis målrettet logning med henblik på bekæmpelse af grov kriminalitet, som

er mulig med de nuværende it-systemer hos udbyderne og politiet. Rigspo-

litiet har således meddelt teleudbyderne pålæg herom den 28. juni 2022.

Konkret skal teleudbydere foretage målrettet geografisk logning af trafik-

data vedrørende områder, hvor der er et højt antal anmeldelser af grov kri-

minalitet, samt visse

–

men ikke alle

–

sikringskritiske områder. Teleudby-

derne er forpligtet til at registrere trafikdata vedrørende de pågældende om-

råder og opbevare disse trafikdata i ét år fra registreringstidspunktet.

Den målrettede logning vil gælde parallelt med reglerne om generel og udif-

ferentieret logning.

Justitsministeriet vurderer desuden på baggrund af dommen af 5. april 2022

og EU-Domstolens øvrige praksis, at politi og anklagemyndighed

–

under

en procesrisiko

–

i sager om grov kriminalitet kan indhente alle teleoplys-

ninger, herunder trafikdata, som teleudbyderne registrerer og opbevarer på

Side 2/3

andet grundlag end en logningspligt i den periode, hvor udbyderne råder

over disse oplysninger af hensyn til fejlretning, debitering mv. Teleindu-

strien har oplyst, at udbyderne registrerer og opbevarer fejlretningsdata i

kort tid, f.eks. 14 dage, mens andre data opbevares i længere tid.

Regeringen vil herudover fortsætte med at forsøge at påvirke udviklingen

på logningsområdet i dialog med andre ligesindede EU-lande som f.eks.

Frankrig, Sverige og Belgien samt Kommissionen

–

både i regi af Rådet og

ved at afgive indlæg i relevante præjudicielle sager ved EU-Domstolen med

henblik på at skabe bedre forudsætninger for de retshåndhævende myndig-

heders arbejde.

For en nærmere beskrivelse af betydningen af EU-domstolens dom af 5.

april 2022 henvises til Justitsministeriets notat om betydningen af EU-Dom-

stolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20, Commissioner of An Garda

Síochána m.fl. for de danske logningsregler samt for de retshåndhævende

myndigheders indhentning og anvendelse af loggede oplysninger af 25. maj

2022, jf. REU Alm. del

–

Bilag 259.

Side 3/3