REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1020: Spm., om politiet og anklagemyndigheden via hastesikring af trafikdata, som teleudbyderne har registreret på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, har adgang til de samme data til efterforskning og opklaring af grov kriminalitet som f.eks. voldtægt og drab, som de havde adgang til inden EU-dommen af 5. april 2022, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. juni 2022

Sikkerhedskontor II

TRRA

2022-0030-7709

2472652

Besvarelse af spørgsmål nr. 1020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1020 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. juni 2022. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (UFG).

Mattias Tesfaye

Louise Mariegaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1020: Spm., om politiet og anklagemyndigheden via hastesikring af trafikdata, som teleudbyderne har registreret på andet grundlag end en registrerings- og opbevaringspligt, har adgang til de samme data til efterforskning og opklaring af grov kriminalitet som f.eks. voldtægt og drab, som de havde adgang til inden EU-dommen af 5. april 2022, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1020 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren i forlængelse af samrådet den 2. juni 2022 om

konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 5. april 2022 (sag C-

140/20) om generel og udifferentieret logning redegøre for, om

politiet og anklagemyndigheden via hastesikring af trafikdata,

som teleudbyderne har registreret på andet grundlag end en re-

gistrerings- og opbevaringspligt, har adgang til de samme data

til efterforskning og opklaring af grov kriminalitet som f.eks.

voldtægt og drab, som de havde adgang til inden EU-dommen

af 5. april 2022?”

Svar:

Det fremgår af pkt. 4.2.2 i Justitsministeriets notat om betydningen af EU-

Domstolens dom af 5. april 2022 i sagen C-140/20, Commissioner of An

Garda Síochána m.fl., for de danske logningsregler samt for de retshåndhæ-

vende myndigheders indhentning og anvendelse af loggede oplysninger af

25. maj 2022, jf. REU Alm. del

–

Bilag 259, at det er Justitsministeriets

vurdering, at de retshåndhævende myndigheder i sager om grov kriminalitet

–

under en procesrisiko

–

vil kunne hastesikre samt indhente trafikdata, som

udbyderne har registreret og opbevaret på et andet grundlag end en registre-

rings- og opbevaringspligt, og som opbevares på en måde, så de kan skelnes

fra trafikdata registreret og opbevaret på grundlag af en registrerings- og

opbevaringspligt, i medfør af henholdsvis retsplejelovens § 786 a (om ha-

stesikring) og §§ 781, 781 a, 804 eller 804 a (om udlevering af trafik- og

lokaliseringsdata).

Dommen af 5. april 2022 får dermed den konsekvens for de retshåndhæ-

vende myndigheders mulighed for at efterforske og strafforfølge grov kri-

minalitet, at hvor myndighederne før dommen havde mulighed for at haste-

sikre og indhente registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata (oplysnin-

ger om, hvem der har ringet eller skrevet (opkald, tilkald, sms og mms) sam-

men med hvem, hvornår, og hvor de pågældende personer har befundet sig

på tidspunktet for kommunikationen) i ét år fra registreringstidspunktet, vil

de efter dommen have mulighed for at hastesikre og indhente trafikdata, som

udbyderne registrerer og opbevarer på andet grundlag end en registrerings-

og opbevaringspligt, i den periode, hvor udbyderne råder over disse oplys-

ninger af hensyn til fejlretning, debitering mv. Teleindustrien har oplyst, at

udbyderne registrerer og opbevarer fejlretningsdata i kort tid, f.eks. 14 dage,

mens andre data opbevares i længere tid.

Side 2/3

Det bemærkes, at ved hastesikring udsteder politiet et pålæg til udbydere af

telenet eller tjenester om sikring af elektroniske data med henblik på, at op-

lysningerne er til stede, når eller hvis politiet på et senere tidspunkt måtte

anmode om adgang til de sikrede data. Et pålæg om hastesikring skal angive

sikringsperioden, der skal være så kort som mulig, og perioden kan ikke

overstige 90 dage. Pålægget om hastesikring kan dog forlænges, men højst

med 90 dage ad gangen. Dette gælder også pålæg om hastesikring af oplys-

ninger, som udbyderne har registreret og opbevaret på andet grundlag end

en registrerings- og opbevaringspligt.

Side 3/3