Kirkeudvalget 2021-22
KIU Alm.del
Offentligt
2526028_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 13. januar 2022 (KIU alm. del
spørgsmål 20)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Kan
ministeren se meningen med at lette de administrative byrder for eksem-
pelvis mindre frikirker, men bevare eller øge dem for trossamfund, der er kæ-
det sammen med problematisk brug af midler, som f.eks. til terrorfinansie-
ring?”
Svar:
I forbindelse med forberedelsen og vedtagelsen af lov nr. 1533 af 19. december
2017 om trossamfund uden for folkekirken (trossamfundsloven) var der
blandt andet fokus på de administrative byrder, som er forbundet med aner-
kendte trossamfunds pligt til at indberette vedtægter, trosgrundlag og årsregn-
skaber m.v. til Trossamfundsregistret. Åbenhedskravene skal imidlertid ses i
sammenhæng med, at et trossamfund, der opnår anerkendelse, samtidig opnår
en række fordele.
Tilsynet med anerkendte trossamfunds overholdelse af åbenhedskravene om-
fatter ikke politimæssige undersøgelser af mistanke om lovovertrædelser. Men
det er en betingelse for anerkendelsen, at et trossamfund ikke opfordrer til el-
ler foretager noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller bestem-
melser fastsat i medfør af lov. Hvis et anerkendt trossamfund således dømmes
for f.eks. terrorfinansiering, kan Kirkeministeriet tilbagekalde anerkendelsen,
jf. trossamfundslovens § 22.
I forbindelse med vedtagelsen af trossamfundsloven blev det besluttet at ind-
sætte en revisionsbestemmelse i lovens § 25 om, at kirkeministeren i folke-
tingsåret 2021-22 fremsætter forslag om revision af loven. Revisionen er med
lov nr. 2390 af 14. december 2021 udskudt til folketingsåret 2022-23, således
at der sikres et bedre erfaringsgrundlag med bl.a. de centrale krav i trossam-
fundsloven om indberetning af årsregnskaber og oplysninger om donationer,
ligesom der bliver bedre mulighed for en inddragende proces i forhold til de
anerkendte trossamfund i Danmark.
I forbindelse med den forestående revision af trossamfundsloven vil jeg over-
veje om trossamfundenes arbejde med indberetning til Trossamfundsregistret
kan gøres administrativt enklere.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 208786
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato:
Ane Halsboe-Jørgensen
KIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, meningen med at lette de administrative byrder for eksempelvis mindre frikirker, men bevare eller øge dem for trossamfund, der er kædet sammen med problematisk brug af midler, som f.eks. til terrorfinansiering, til kirkeministeren
2526028_0002.png
Akt nr.:
Side 2
/ Emma Tjørnelund Thomsen