Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del
Offentligt
2632042_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
4. oktober 2022
J nr.
2022 - 3506
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. september 2022 stillet mig
følgende spørgsmål 606 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 606
Hvad agter ministeren af gøre, for at danske vindmøller ikke skal stå stille, fordi det
tyske kabelnet har begrænset kapacitet? Der henvises til artiklen på dr.dk ”Land-
mand løfter sløret for mystisk fænomen: Derfor står vores vindmøller bomstille, når
det blæser” fra den 14. april 2022.
Svar
Der kan være flere grunde til, at vindmøller står stille, når det blæser. Det kan
blandt andet skyldes modhandel med Tyskland, som er en konsekvens af be-
grænsninger i det tyske net. Behovet for modhandel opstår når der, f.eks. på grund
af meget vind, og dermed meget strøm fra vindmøller, ikke er tilstrækkelig plads i
det tyske elnet. I disse tilfælde betaler den tyske transmissionssystemoperatør Ten-
neT Energinet for at begrænse eksporten af strøm fra Danmark til Tyskland, for at
det tyske elnet ikke overbelastes. Eksporten begrænses ved, at TenneT gennem
Energinet betaler for at slukke nogle af de anlæg, f.eks. vindmøller, der ellers ville
have produceret og sendt strøm til Tyskland.
Det er hverken en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at Tyskland betaler for,
at danske vindmøller står stille. Som det nævnes i den omtalte artikel, har Energi-
net udarbejdet en ny model for modhandel. Modellen blev godkendt af Forsynings-
tilsynet den 28. juni 2022 og træder i kraft fra maj 2023. Med den nye model for
modhandel vil modhandlen foregå på et større og grænseoverskridende marked,
hvilket giver aktører i andre lande mulighed for også at deltage i markedet for at af-
hjælpe den tyske udfordring. Det vil i langt højere grad betyde, at vindmøllerne ikke
bliver slukket, så den grønne vindproduktion bliver brugt, mens det blæser. I forhold
til ikrafttræden og mulighed for fremrykning af den nye modhandelsmodel henviser
jeg til mit svar på spm. 549.
Derudover har Tyskland sat fart på udbygningen af deres elnet, hvilket også vil af-
hjælpe problemet. Men da store infrastrukturprojekter tager tid, må det forventes, at
Tysklands behov for modhandel vil bestå nogle år endnu.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om initiativer ift. at danske vindmøller ikke skal stå stille, fordi det tyske kabelnet har begrænset kapacitet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2632042_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2