Granskningsudvalget 2021-22
GRA Alm.del
Offentligt
2632169_0001.png
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-6239
Den 4. oktober 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del), som Folketingets Granskningsudvalg har stil-
let til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 26. september 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Folketingets Granskningsudvalg
I lyset af, at udvalget tidligere er blevet oplyst om, at der ikke kan gives aktindsigt i afgørelser, som er
blevet truffet i personalesager, der er en opfølgning på Minkkommissionens beretning, men alene i op-
lysningerne om den disciplinære reaktion, bedes ministeren redegøre
for, hvad der er det gældende”.
Svar
Det fremgår af offentlighedslovens § 21, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager om enkeltper-
soners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste.
For ansatte i chefstillinger er der dog adgang til aktindsigt i disciplinære reaktioner i form af advarsel
eller derover i 2 år efter, at den endelige afgørelse er truffet, jf. offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. og 3.
pkt.
Det følger af bemærkningerne til offentlighedslovens § 21, stk. 3 (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013),
at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til § 2, stk. 3, i den tidligere offentlighedslov (offentlighedslo-
ven af 1985 med senere ændringer). Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 3, i den tidligere
offentlighedslov (lovforslag nr. L 33 af 26. marts 1998), fremgår bl.a., at retten til aktindsigt i discipli-
nære reaktioner alene omfatter oplysninger om selve den disciplinære reaktion, dvs. ansættelsesmyn-
dighedens skrivelse med den endelige afgørelse i sagen. Andre dokumenter og oplysninger i sagen er,
men derimod ikke omfattet.
Rasmus Prehn
/
Pernille Østergaard
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk