Finansudvalget 2021-22
FIU Alm.del
Offentligt
2597266_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. juni 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm. del) af 23. maj
2022 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekterne af at øge forsvarsudgifterne (NATO-opgø-
relse) til henholdsvis 1,8 pct. og 2 pct. af BNP i 2030? Effekterne bedes opgjort
som merudgiften i mia. kr. ift. det forløb, der ligger i Danmarks Konvergenspro-
gram 2022, maj 2022. Effekterne bedes ligeledes opgjort med antagelse om et line-
ært forløb fsva. stigningstaksten i merudgifterne fra 2024 og frem mod henholds-
vis 1,8 pct. og 2 pct. i 2030. I den forbindelse bedes ministeren desuden opgøre
størrelsen af forsvarsudgifterne i Danmarks konvergensprogram 2022, maj 2022 i
hvert af årene frem mod 2030 i både mia. kr. og i pct. af BNP.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der i
Danmarks Konvergensprogram 2022,
maj 2022
ikke skønnes over forsvarsudgifterne frem mod 2030. I fremskrivningen skønnes
der alene over den højest mulige offentlige forbrugsvækst (finanspolitisk råde-
rum), den offentlige investeringsramme mv. Der er ikke indgået et forsvarsforlig
for årene efter 2023, hvorfor der på nuværende tidspunkt heller ikke er taget kon-
kret stilling til indfasningsprofilen af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP frem mod
2033. Der er således heller ikke taget stilling til, hvor stor en del af det finanspoliti-
ske råderum, der evt. skal reserveres til løft af forsvarsudgifterne efter 2023,
jf.
boks 3.1 i Danmarks Konvergensprogram 2022,
maj 2022.
Med afsæt i
Danmarks Konvergensprogram,
maj 2022 samt en beregningsteknisk frem-
skrivning af niveauet for forsvarsudgifter, skønnes merudgifter ved løft af for-
svarsudgifter til 2 pct. af BNP i 2033 at udgøre ca. 19�½ mia. kr. Merudgifterne er
skønnet på baggrund af det niveau for forsvarsudgifter, der er forudsat på Finans-
loven for 2022 og som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for udgifterne
til kampflyanskaffelsen og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2018-2023 af den 29.
januar 2019.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om effekterne af at øge forsvarsudgifterne (NATO-opgørelse) til henholdsvis 1,8 pct. og 2 pct. af BNP i 2030, til finansministeren
2597266_0002.png
Side 2 af 2
På baggrund af den beregningstekniske fremskrivning af forsvarsudgifter, skønnes
merudgifterne til et løft til 2 pct. af BNP i 2030 at udgøre ca. 19 mia. kr. (2022-pri-
ser). Hvis det i stedet forudsættes, at forsvarsudgifter skal løftes til 1,8 pct. af BNP
i 2030 udgør merudgifter ca. 13�½ mia. kr.
Tabel 1
Beregningsteknisk fremskrivning af niveauet for forsvarsudgifter samt merudigfter ved løft frem
mod 2030
2024
Mia. kr. (2022-priser)
Beregningsteknisk fremskrivning af forsvarsudgifter frem
mod 2030
- heraf som pct. af BNP
33�½
1,27
33
1,24
33
1,24
34
1,28
34�½
1,31
34�½
1,30
34�½
1,29
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Merudgifter til løft af forsvarsudgifter til 2 pct. af BNP i
2030
Merudgifter til løft af forsvarsudgifter til 1,8 pct. af BNP i
2030
0
0
4
3
5�½
7
12¼
15¾
11¼
19
13�½
Anm.: Niveauet for er forsvarsudgifter er skønnet på baggrund af det niveau, der er forudsat på Finansloven for
2022 og som efter 2023 er teknisk videreført og korrigeret for udgifterne til kampflyanskaffelsen og tillæg til
aftale på forsvarsområdet 2018-2023 af den 29. januar 2019.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2022,
maj 2022 og egne beregninger.
Det skal bemærkes, at beregningen af forsvarsbudgettets andel af BNP efter
NATO-definitionen er et øjebliksbillede, som er forbundet med en række betyde-
lige usikkerheder, herunder fremskrivningen af udviklingen i BNP og skøn for
prisreguleringen af Forsvarsministeriets bevillinger på de kommende årlige finans-
love samt udviklingen i forsvarsudgifter uden for Forsvarsministeriets område mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister