Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på alm. del
–
spørgsmål 183
I brev af 25. marts 2022 har udvalget efter ønske fra Henrik Dahl (V)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
–
spørgsmål 183:
Er ministeren enig i, at en ung ungdomsuddannelsessøgendes bopæl er
fuldstændig uden betydning og relevans for, hvilken ungdomsuddannel-
sesinstitution den enkelte bliver optaget på, efter implementering af den
nye elevfordelingsmodel?
Svar:
Ansøgers bopæl har betydning for optagelse på de gymnasiale uddannel-
ser både i dag og fremover. I dag anvendes transportafstand fra bopæl til
institution som fordelingskriterium, hvis en afdeling har flere ansøgere
med samme prioritet, end de har pladser.
Med Den Koordinerede Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser
har ansøgers bopæl stadig betydning for fordelingen af ansøgere, da
transporttiden mellem bopæl og institution har betydning i forskellige
sammenhænge:
•
I afstandszoner vil ansøgere blive fordelt på baggrund af deres
prioriteringer og dernæst transporttid, hvis der er flere ansøgere
end pladser på en given afdeling.
•
I både afstands- og fordelingszoner tages der også hensyn til
transporttid, hvis ansøgeren ikke får plads på en af sine priorite-
ter. Her forsøges ansøgeren placeret på en afdeling med tilsva-
rende uddannelse som vedkommendes 1. prioritet inden for kor-
test mulige transporttid
–
dog maksimalt 60 minutter.
•
De ansøgere, som ikke kan fordeles i den centrale fordelings-
runde, fordi der ikke er plads på en afdeling inden for den fast-
satte maksimale transporttid på 60 minutter, fordeles efterføl-
gende af regionerne. Regionerne skal ved fordeling af disse ansø-
gere finde plads inden for den maksimale transporttid på 60 min.
på en af ansøgeren prioriteret afdeling eller en anden afdeling
22. april 2022
Sagsnr.: 22/06240