Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 9
Offentligt
2522238_0001.png
Folketinget
[email protected]
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2022 - 104
Doknr.
486107
Dato
02-02-2022
Revideret stedfortræderliste ved folketingsvalget den 5. juni 2019
I forbindelse med opgørelsen af folketingsvalget den 5. juni 2019 oversendte den da-
værende økonomi- og indenrigsminister den 18. juni 2019 bl.a. en stedfortræderliste
til Folketinget.
Det har desværre vist sig, at stedfortræderlisten ikke fuldt ud var udformet i overens-
stemmelse med kravene i folketingsvalglovens § 85, idet storkredsene med tilhørende
kandidater ikke var angivet i den foreskrevne rækkefølge, der skal tage højde for stor-
kredsenes indbyrdes rangorden inden for hvert parti.
Jeg henviser til Indenrigs- og Boligministeriets notat herom af 18. januar 2022, der er
omdelt til Udvalget til Valgs Prøvelse den 19. januar 2022 (alm. del, bilag 8).
Jeg beklager meget den skete fejl.
Danmarks Statistik har nu udarbejdet en revideret stedfortræderliste, der er udformet
i overensstemmelse med folketingsvalglovens § 85. Jeg vedlægger listen i en version
med og uden adresser. Jeg vedlægger desuden Danmarks Statistiks nye tabeller over
kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten (de så-
kaldte urepræsenterede kvotienter).
Som anført i ministeriets notat af 18. januar 2022 er der på stedfortræderlisten blevet
tilføjet en tekst, der anviser fremgangsmåden, hvis der i tilfælde af mandatledighed er
behov for at indkalde en stedfortræder fra en anden storkreds. I så fald kan stedfortræ-
derlisten ikke stå alene, men skal bl.a. suppleres af tabellen over urepræsenterede kvo-
tienter.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Stedfortræderliste med adresser
Bilag 2 - Stedfortræderliste uden adresser
UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 9: Revideret stedfortræderliste ved folketingsvalget den 5. juni 2019
2522238_0002.png
Bilag 3 - Tabel 79a-j over urepræsenterede kvotienter
2