UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 8
Offentligt

Enhed

Valgenheden

Sagsbehandler

Christine Boe-

skov

Koordineret

med

Notat om udpegning af stedfortræder ved udtømning af sted-

fortræderlisten inden for storkredsen

1. Problem

Folketingets Lovsekretariat har telefonisk den 5. januar 2022 rejst spørgsmål om,

hvem der er rette stedfortræder i en situation, hvor der ikke er flere (villige) stedfor-

trædere for et parti i den storkreds, hvor det fraværende medlem er valgt.

Det konkrete spørgsmål drejer sig om et medlem af Socialdemokratiet fra Sjællands

Storkreds, der midlertidigt udtræder. Der er imidlertid ikke flere (villige) stedfortræ-

dere for partiet i Sjællands Storkreds. Spørgsmålet er, om stedfortræderen skal findes i

Fyns eller Sydjyllands Storkreds.

Ud fra stedfortræderlisten

, der er udarbejdet af Danmarks Statistik og oversendt til

Folketinget den 18. juni 2019

, får man indtryk af, at der

–

ved manglende stedfortræ-

dere for Socialdemokratiet i Sjællands Storkreds

–

skal findes en stedfortræder i Fyns

Storkreds, som er den næste kreds, der optræder på listen. Ifølge tabellen over kvoti-

enter til bestemmelse af stedfortræderrækkefølgen har Sydjyllands Storkreds imidler-

tid en højere urepræsenteret kvotient end Fyns Storkreds, hvilket peger på Sydjyllands

Storkreds som bedst berettiget.

Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at hvis det sidste er tilfældet, kan der være sket

udpegning af den forkerte stedfortræder.

Det er aftalt, at Folketingets Lovsekretariat sender en nærmere beskrivelse af situatio-

nen og de konkrete stedfortræderindkaldelser for Socialdemokratiet i landsdelen Sjæl-

land-Syddanmark til brug for ministeriets nærmere vurdering af, hvem der er rette

stedfortræder.

Folketingets Lovsekretariat har sendt et brev herom den 6. januar 2022 og har efter-

følgende besvaret supplerende spørgsmål fra ministeriet og sendt supplerende materi-

ale til belysning af spørgsmålet.

De spørgsmål, der skal tages stilling til, er dels, fra hvilken anden storkreds en stedfor-

træder skal udpeges, når der ikke er flere stedfortrædere for den pågældende stor-

kreds, dels hvilken stedfortræder der skal udpeges, herunder i tilfælde af, at den første

stedfortræder for den anden storkreds ikke kan eller vil indtræde som stedfortræder.

Sagsnr.

2022-104

Doknr.

479758

Dato

18-01-2022

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/2059941.pdf.

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/index.htm.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

2. Grundlovens bestemmelser om stedfortrædere

Grundlovens § 31 lyder således:

”§ 31.

Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige

valg.

Stk. 2.

De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring

af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valg-

måden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbin-

delse med valg i enkeltmandskredse.

Stk. 3.

Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, væl-

gertal og befolkningstæthed.

Stk. 4.

Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses

indtræden i folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte

blive nødvendigt.

Stk. 5.

[…].”

Spørgsmålet om, hvem der er rette stedfortræder i en given situation, kan ikke afgøres

ud fra grundlovens regler, idet nærmere regler herom ifølge grundlovens § 31, stk. 4,

gives i valgloven, jf. nedenfor.

Relevante bestemmelser i folketingsvalgloven

”Fordeling

af partiernes tillægsmandater på storkredse

§ 79.

Inden for den eller de landsdele, hvor et parti har fået tillægsmandater

ifølge § 78, divideres partiets stemmetal i de enkelte storkredse med tallene 1-4-7-

10 osv. I hver storkreds udelades derefter så mange af de største kvotienter, som

svarer til det antal kredsmandater, som partiet har fået i storkredsen.

Stk. 2.

Den storkreds, der herefter har den største kvotient, får det første til-

lægsmandat. Det næste tillægsmandat tilfalder den storkreds, der har den næst-

største kvotient, og så fremdeles, indtil det antal tillægsmandater, som partiet har

fået i landsdelen, er fordelt.

Stk. 3.

Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på landsdele eller på stor-

kredse to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.

[…]

Valgbreve og stedfortræderliste

§ 83.

---

§ 84.

Indenrigs- og boligministeren udarbejder en stedfortræderliste. På listen

opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget til at indtræde i

Folketinget som stedfortrædere, jf. § 92.

Stk. 2.

For et parti, der ikke har fået tillægsmandater, foretages til brug for

stedfortræderlisten tilsvarende beregninger som nævnt i § 79.

§ 85.

Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og for hvert parti

inden for landsdelen. Inden for hver landsdel opføres for hvert parti de enkelte

storkredse i rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet efter § 79

og § 84, stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat. Den storkreds, der har den

største af de nævnte kvotienter, opføres først. Derefter opføres den storkreds, der

har den næststørste kvotient, og så fremdeles.

Stk. 2.

For hver storkreds opføres kandidaterne på stedfortræderlisten i den

rækkefølge, hvori de som stedfortrædere er berettiget til at indtræde i Folketinget.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Den kandidat, der har fået det største antal stemmer uden at blive valgt, opføres

først. Derefter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal stemmer,

og så fremdeles, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Har partiliste været anmeldt, bestemmes rækkefølgen på stedfortræ-

derlisten af den rækkefølge, hvori de kandidater, der ikke er valgt, er opført på

partilisten.

§ 86.

Indenrigs- og boligministeren sender til Folketinget ved dets sammentræ-

den:

1)-3)

[…]

4) Stedfortræderlisten, jf. §§ 84 og 85.

[…]

§ 92.

En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører

med at være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketin-

gets forretningsorden.

Stk. 2.

Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en

storkreds, overføres mandatet til den storkreds inden for landsdelen, som er nær-

mest berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 1.

Stk. 3.

Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet, overføres man-

datet til den storkreds inden for de to andre landsdele under ét, hvor partiet i

henhold til beregningerne i §§ 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der ikke

har givet tillægsmandat. Mandatet overføres til den landsdel, hvor denne stor-

kreds ligger.

Stk. 4.

Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen stedfortræder, afgør Fol-

ketinget, om der skal afholdes udfyldningsvalg, jf. § 93.”

4. Tilblivelsen af folketingsvalglovens § 85

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 85 kan spores (i hvert fald) tilbage til 1915. Her

blev den daværende § 46 vedtaget som en del af lov nr. 142 af 10. maj 1915 om valg til

Rigsdagen med følgende ordlyd:

”§ 46.

Sammen med den i § 21 omhandlede Udskrift [valgbogen] fremsender Indenrigsministe-

ren til Folketinget de i §§ 42-44 omhandlede Beregninger [om tillægsmandaternes forde-

ling] og det Materiale, der ligger til Grund for disse, samt en Fortegnelse over de Kandi-

dater, hvem Tillægsmandaterne er tilfaldet, og en Liste over de Kandidater, hvert Parti i

øvrigt har i de forskellige Amter, med Angivelse af det Antal Stemmer, de har opnaaet i

Amtet og i de enkelte Kredse indenfor dette.”

I folketingsvalgloven af 1953

var bestemmelsen, der svarer til den nugældende § 85,

sålydende:

”§ 50.

Stk. 1. Indenrigs- og boligministeren lader udarbejde en liste over de ikke-valgte kandi-

dater, der i påkommende tilfælde er berettiget til som stedfortrædere at indtræde i folke-

tinget. Hvor partiliste har været anmeldt […]. Har

partiliste ikke været anmeldt, opføres

kandidaterne som stedfortrædere i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse.

Stk. 2. Listen udarbejdes særskilt for hvert område og for hvert parti i dette. Indenfor

områderne opføres de enkelte amtskredse (storkredse) i den rækkefølge, der i henhold til

Lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til folketinget.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

bestemmelserne i § 44, nr. 4 [om fordeling af tillægsmandater], angiver deres beretti-

gelse til at få tillægsmandat tildelt, hvis der var tilfaldet partiet tillægsmandat eller flere

sådanne, end partiet opnåede ved valget.”

I forslaget til lov om valg til rigsdagen

er om bestemmelsen alene anført, at den med

enkelte redaktionelle ændringer svarer til den (da)gældende valglovs § 50.

I folketingsvalgloven af 1987

var bestemmelsen sålydende:

§ 85.

Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og for hvert parti inden

for landsdelen. Inden for hver landsdel opføres for hvert parti de enkelte stor- eller amts-

kredse i rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet efter § 79 og § 84,

stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat. Den stor- eller amtskreds, der har den største

af de nævnte kvotienter, opføres først. Derefter opføres den stor- eller amtskreds, der har

den næststørste kvotient, og så fremdeles.

Stk. 2.

For hver stor- eller amtskreds opføres kandidaterne på stedfortræderlisten i den

rækkefølge, hvori de som stedfortrædere er berettiget til at indtræde i Folketinget. Den

kandidat, der har fået det største antal stemmer uden at blive valgt, opføres først. Deref-

ter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal stemmer, og så fremdeles, jf.

dog stk. 3.

Stk. 3.

Har partiliste været, anmeldt, bestemmes rækkefølgen på stedfortræderlisten af

den rækkefølge, hvori de kandidater, der ikke er valgt, er opført på partilisten.

I bemærkningerne til bestemmelsen

var anført følgende:

”Til § 85

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udarbejdelsen og opstillingen af stedfortræ-

derlisten, svarer til de gældende regler i § 50, med de konsekvensændringer, der følger af

forslaget i § 82 til nye regler om kandidatudvælgelse, når der har været anmeldt partili-

ste. For at gøre reglerne mere forståelige er den hidtidige formulering i § 50, stk. 2, om

»... rækkefølge, der i henhold til bestemmelserne i § 44, nr. 4, angiver deres berettigelse

til at få tillægsmandat tildelt, hvis der var tilfaldet partiet tillægsmandat eller flere så-

danne, end partiet opnåede ved valget« erstattet af en formulering, der direkte henviser

til, at det er størrelsen af nærmere angivne kvotienter, der

er afgørende for rækkefølgen.”

I den kommenterede folketingsvalglov fra 1983 (Brockmeyer m.fl.) er der ikke i kom-

mentarerne til den dagældende § 50 anført noget af betydning for det aktuelle spørgs-

mål.

I den nye kommenterede folketingsvalglov fra 2019 (Miller & Elklit), s. 501 f., er der

anført følgende til § 85, stk. 1 og 2:

”Til stk. 1. Stedfortræderlistens struktur

Hvem opføres på stedfortræderlisten

Stedfortræderlisten er listen over de kandidater, der var opstillet for et parti ved et folke-

tingsvalg, men som ikke blev valgt. Der udarbejdes kun stedfortræderlister for de partier,

der har opnået repræsentation i Folketinget.

Alle ikke-valgte kandidater for de partier, der har opnået repræsentation i Folketinget, vil

blive opført på stedfortræderlisten.

[…]

Lovforslag nr. 87 fremsat 5. februar 1953.

Folketingstidende 1952-53, 1. samling, Tillæg A, sp. 4031. I for-

bindelse med grundlovsændringen i 1953 ændrede parlamentet navn fra Rigsdagen til Folketinget, og rigs-

dagsvalgloven ændrede navn til folketingsvalgloven.

Lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget.

Lovforslag nr. L 170 af 15. januar 1987.

Se de specielle bemærkninger til § 85.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og for hvert parti inden for

landsdelen. Inden for hver landsdel opføres for hvert parti de enkelte storkredse i række-

følge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet til fordeling af partiernes tillægs-

mandater på storkredse, og som ikke har givet tillægsmandat, det vil sige efter størrelsen

af de urepræsenterede kvotienter, jf. § 85, stk. 1. For hvert parti svarer antallet af urepræ-

senterede kvotienter i hver storkreds til antallet af ikke-valgte kandidater i den pågæl-

dende storkreds.

Kvotienterne bestemmer også den rækkefølge, i hvilken andre storkredse inden for de tre

landsdele skal stille stedfortrædere i de særlige tilfælde, hvor et parti, der er repræsente-

ret i Folketinget, ved mandatledighed eller når et ordinært medlem får orlov fra Folketin-

get ikke har nogen stedfortræder i den pågældende storkreds, jf. nedenfor nærmere § 92,

stk. 2 og 3, samt tilhørende kommentarer.

2. Stedfortræderlisten sendes til Folketinget

[…]

Til stk. 2. Stedfortræderrækkefølgen generelt

Fastlæggelsen af stedfortræderrækkefølgen for hvert parti i hver storkreds er rimeligt en-

kel. Når et parti har opbrugt sine mandater (eller hvis det ikke har fået nogen mandater i

den pågældende storkreds), opføres kandidaterne på stedfortræderlisten i rækkefølge ef-

ter deres stemmetal. For reglerne om stedfortræderes indtræden i Folketinget, se § 92

med tilhørende kommentarer.”

5. Tilblivelsen af folketingsvalglovens § 92, stk. 2

Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 92, stk. 2, kan spores (i hvert fald) tilbage til

1915. Her blev den daværende § 48 indsat i lov nr. 142 af 10. maj 1915 om valg til Rigs-

dagen med følgende ordlyd:

”§ 48.

Bliver et Tillægsmandat ledigt indenfor Valgperioden, tilfalder det den af samme Partis

Kandidater i samme Amt, der ifølge den i § 46 nævnte Liste har nærmest Krav derpaa.

Findes ingen saadan berettiget i Amtet, overføres Partiets Mandat til det Amt og den

Kandidat, som ifølge fornævnte Liste har nærmest Krav derpaa.”

Bestemmelsen blev indsat af Landstingets udvalg i dettes betænkning af 23. april

1915.

Bestemmelsen indgik ikke i det oprindeligt fremsatte lovforslag, og der er ingen

bemærkninger eller andre fortolkningsbidrag til bestemmelsen i den nævnte betænk-

ning.

I senere lovændringer er bestemmelsen blevet videreført, uden at der er tilføjet selv-

stændige bemærkninger.

I folketingsvalgloven af 1953

havde bestemmelsen følgende ordlyd:

”§

51.

En stedfortræder tager sæde i folketinget, når et folketingsmedlem ophører at være med-

lem, og i øvrigt efter de i folketingets forretningsorden fastsatte bestemmelser.

§ 52.

Stk. 1. Såfremt der ved mandatledighed ikke findes nogen stedfortræder for vedkom-

mende parti indenfor den pågældende stor- eller amtskreds, overføres mandatet til den

Folketingstidende 1914-15, 1. samling, Tillæg B, spalte 2285 ff.

Lov nr. 171 af 31. marts 1953 om valg til folketinget.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

stor- eller amtskreds indenfor området, som er nærmest berettiget til dette, jfr. § 50, stk.

Stk. 2. Findes der ikke i området nogen stedfortræder for vedkommende parti, overføres

mandatet til den stor- eller amtskreds indenfor de to andre området, taget under eet,

som efter en af indenrigs- og boligministeren efter reglerne i § 44, nr. 4, foretagen bereg-

ning er nærmest berettiget til dette. Mandatet tilfalder den ikke-valgte kandidat i den på-

gældende stor- eller amtskreds, som ifølge den i § 50 omhandlede liste har nærmest krav

derpå.”

I folketingsvalgloven af 1987 havde bestemmelsen følgende ordlyd:

”§

92. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at

være medlem, og i øvrigt efter de regler herom, der er fastsat i Folketingets forretnings-

orden.

Stk. 2.

Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en stor- el-

ler amtskreds, overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for landsdelen, som

er nærmest berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 2.

Stk. 3.

Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet, overføres mandatet til

den stor- eller amtskreds inden for de to andre landsdele under ét, hvor partiet i henhold

til beregningerne i §§ 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der ikke har givet tillægs-

mandat. Mandatet overføres til den landsdel, hvor denne stor- eller amtskreds ligger.

Stk. 4.

Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen stedfortræder, afgør Folketinget,

om der skal afholdes udfyldningsvalg, jf. §93.”

I bemærkningerne til bestemmelsen

var anført følgende:

”Til

§§ 92-93

Reglerne om stedfortrædernes indtræden i Folketinget svarer til gældende lovs §§ 51 og

52, og reglerne om gyldighedsperioden for valg ved udfyldningsvalg svarer til § 76. Det

har dog ikke hidtil udtrykkeligt været anført i valgloven, at muligheden af at afholde ud-

fyldningsvalg skal indgå i Folketingets overvejelser, såfremt der ingen stedfortræder fin-

des. Spørgsmålet om afholdelse af udfyldningsvalg

[…]”.

Ved lov nr. 223 af 6. april 1994 blev henvisningen i § 92, stk. 2, til § 85, stk. 2, rettet,

således at der i stedet henvistes til § 85, stk. 1. Dette skete med begrundelsen, at hen-

visningen til stk. 2 beroede på en fejl.

I den kommenterede folketingsvalglov fra 1983 (Brockmeyer m.fl.) er der ikke i kom-

mentarerne til den dagældende §§ 51 og 52 anført noget af betydning for det aktuelle

spørgsmål.

I den nye kommenterede folketingsvalglov fra 2019 (Miller & Elklit), s. 517 og 524, er

der anført følgende til § 92:

”Til stk. 1. Hvornår indtræder stedfortræderne?

Stedfortrædere

En stedfortræder er en kandidat, der har været opstillet til det seneste folketingsvalg

uden at blive valgt. Alle ikke-valgte kandidater opføres under opgørelsen af valget på en

stedfortræderliste efter reglerne i lovens § 85, som bestemmer den rækkefølge, som de

ikke-valgte kandidater opføres på listen. Stedfortræderlisten sendes til Folketinget ved

dets sammentræden, jf. § 86.

Lovforslag nr. L 170 af 15. januar 1987.

Se de specielle bemærkninger til § 92.

Lovforslag nr. L 174 af 19. januar 1994.

Se de specielle bemærkninger til § 1, nr. 19.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Den kandidat, der skal indtræde som stedfortræder for et ordinært folketingsmedlem, er

den person, der i den pågældende storkreds står først på listen for det parti, som det or-

dinære folketingsmedlem er valgt for.

[…]

Til stk. 2. Overførsel af mandat ved manglende stedfortrædere i storkredsen

Bestemmelsen har ikke været anvendt i praksis.

Til stk. 3. Overførsel af mandat ved manglende stedfortrædere i landsdelen

Bestemmelsen har ikke været anvendt i praksis.”

Det bemærkes, at i hvert fald det anførte under stk. 2 ikke er korrekt, jf. pkt. 7 neden-

for.

6. Relevant materiale oversendt af ministeriet til Folketinget

Ved Folketingets sammentræden oversendes af indenrigsministeren adskilligt materi-

ale udarbejdet af Danmarks Statistik i forbindelse med opgørelsen af valget, jf. folke-

tingsvalglovens § 86. Dette omfatter bl.a. stedfortræderlisten.

Blandt materialet findes desuden en tabel for hvert repræsenteret parti med kvotienter

til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten. Med tabellerne følger

en tekstmæssig forklaring. Tabellerne og forklaringerne optrykkes senere i Danmarks

Statistiks omfattende statistiske publikation om valget og kan spores mange år tilbage.

6.1. Danmarks Statistiks beregninger af kvotienter til bestemmelse af storkreds-

rækkefølgen for stedfortræderlisten

I Danmarks Statistiks ”STATISTISKE MEDDELELSER, 1961, Folketingsvalget den 15.

november 1960”, s. 153, fremgår –

så vidt ses for første gang

–

følgende om de kvoti-

enter, der bestemmer stedfortræderrækkefølgen i tilfælde af ”stedfortræderledighed”

inden for den storkreds, hvor mandatledigheden optræder:

”III. Kvotienterne til bestemmelse af stedfortræderrækkefølgen.

November 1960

I tabel III a-f er til brug ved udarbejdelsen af stedfortræderlisten, jfr. valglovens § 50, stk.

2, foretaget beregninger over, i hvilken rækkefølge stor- og amtskredsene inden for hvert

område vil komme i betragtning, såfremt de pågældende partier ved en senere lejlighed

ikke har flere stedfortrædere tilbage i en stor- eller amtskreds. Efter valgloven bestem-

mes kredsenes rækkefølge i lighed med fordelingen af et partis tillægsmandater på stor-

og amtskredse (altså ved en fortsat division med divisorerne 1 -4 - 7 - 10 o.s.fr.) på grund-

lag af de »urepræsenterede« kvotienter ud over de kvotienter, som i henhold til bereg-

ningen i tabel 5 side 34 blev benyttet ved valget af tillægsmandaterne.

I tabellens forspalter er stor- og amtskredsene ordnet i rækkefølge efter størrelsen af den

første »urepræsenterede« kvotient. Da samme kreds imidlertid kan optræde flere gange i

rækkefølgen før andre kredse, fordi dens 2. eller 3. m.v. »urepræsenterede« kvotient er

større end disses første, er beregningen ført igennem til at omfatte samtlige ikke-valgte

kandidater. Rækkefølgen, hvori kandidaterne tilkaldes i tilfælde af mandatledighed, er

angivet ved numrene 1), 2), 3) o.s.v. foran kvotienterne.”

I Danmarks Statistiks tabel ”Kvotienter

til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for

stedfortræderlisten ved folketingsvalget i 2019”,

som er anført som tabel 2 i Danmarks

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20211&sid=valg1960

(s. 153).

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Statistiks ”Opgørelse

af, hvilke kandidater der er valgt ved folketingsvalget den 5. juni

2019”, er følgende anført på s. 2-3:

”2. Kvotienter til bestemmelse af

storkredsrækkefølgen for stedfortræderli-

sten den 5. juni 2019

Tabel 2 angiver kvotienterne til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræder-

listen.

Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og for hvert parti inden for

landsdelen. Inden for hver landsdel opgøres for hvert parti de enkelte storkredse i række-

følge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet til fordeling af partiernes tillægs-

mandater på storkredse, og som ikke har givet tillægsmandat, dvs. efter størrelsen af de

urepræsenterede kvotienter, jf. folketingsvalglovens § 85, stk. 1.

For hvert parti svarer antallet af urepræsenterede kvotienter i hver storkreds til antallet

af ikke-valgte kandidater i den pågældende storkreds.

Kvotienterne bestemmer den rækkefølge, i hvilken andre storkredse inden for de tre

landsdele skal stille stedfortrædere i de særlige tilfælde, hvor et i Folketinget repræsente-

ret parti ved mandatledighed eller ved et ordinært medlems orlov ikke har nogen stedfor-

træder i den pågældende storkreds, jf. folketingsvalglovens § 92, stk. 2 og 3.

I tabellens forspalte er storkredsene inden for hver landsdel ordnet for hvert parti i ræk-

kefølge efter størrelsen af den første urepræsenterede kvotient. Rækkefølgen, hvori stor-

kredsene kommer i betragtning, er angivet ved numrene 1), 2), 3) osv. foran kvotien-

terne.

Med hensyn til de ikke-valgte kandidaters rækkefølge på stedfortræderlisten henvises til

tekstforklaringen vedrørende tabellerne over kandidaternes stemmetal i de enkelte op-

stillingskredse (”Kandidaternes

stemmetal i de enkelte opstillingskredse og stemmer i alt

den 5. juni 2019”). De ikke-valgte

kandidaters rækkefølge på stedfortræderlisten kan

også ses i tabel 3. Der udarbejdes selvsagt kun stedfortræderlister for de partier, der har

opnået repræsentation i Folketinget.

3. De valgte kandidater og stedfortræderrækkefølgen den 5. juni 2019

Når det er fastslået, hvor mange mandater hvert enkelt parti skal have i de enkelte stor-

kredse, finder udvælgelsen af valgte og stedfortrædere sted på grundlag af de i tabel 1

meddelte oplysninger om de enkelte kandidaters stemmetal i overensstemmelse med fol-

ketingsvalglovens §§ 81 og 82 og § 85, stk. 2 og 3. I tekstforklaringen til tabel 1 over kan-

didaternes stemmetal i de enkelte opstillingskredse og stemmer i alt den 5. juni 2019 er

der nærmere redegjort for reglerne om udvælgelse af valgte kandidater og fastlæggelse af

stedfortræderrækkefølgen.

Tabel 3 viser valgte kandidater og stedfortrædere og anfører […].

Tabellen omfatter alene partier, der opnåede repræsentation

i Folketinget. […] Tabel 3 er

hovedinddelt efter partier, som tages i rækkefølge efter bogstavbetegnelse. Inden for par-

tierne er tabellen inddelt på landsdele og inden for landsdele igen på storkredse.

Storkredsene inden for hver landsdel er opført i den rækkefølge, hvori de partier, der op-

nåede repræsentation i Folketinget, er berettiget til ledige mandater, såfremt en stor-

kreds ikke har flere ikke-valgte kandidater tilbage for det pågældende parti. Ifølge folke-

tingsvalglovens § 85, stk. 1, bestemmes rækkefølgen efter størrelsen af de urepræsente-

rede kvotienter, jf. tabel 2 om kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for

stedfortræderlisten den 5. juni 2019.

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/2059938.pdf.

Afsnittene findes også i Dan-

marks Statistiks

publikation med statistik om folketingsvalget den 5. juni 2019

(s. 85-86).

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

[…]”

Tabel 2a, der viser kvotienterne til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfor-

træderlisten for Socialdemokratiet ved folketingsvalget den 5. juni 2019, er vist neden-

for. Det er kolonnerne i afsnittet for landsdelen Sjælland-Syddanmark, der er rele-

vante.

6.2. Stedfortræderlisten ved folketingsvalget den 5. juni 2019

På stedfortræderlisten for folketingsvalget den 5. juni 2019,

der er udarbejdet af Dan-

marks Statistik og oversendt til Folketinget den 18. juni 2019,

er stedfortræderne sor-

teret efter landsdel og derefter storkreds og parti. Storkredsene er anført i den række-

følge, de optræder i på valgkredsfortegnelsen i bilaget til folketingsvalgloven,

dvs. en

slags geografisk rækkefølge startende med Københavns Storkreds og sluttende med

Nordjyllands Storkreds. Under hver storkreds angives herefter stedfortræderlisten for

hvert parti. Listen indeholder alene de partier, der blev repræsenteret i Folketinget ved

valget.

Dette indebærer, at der for landsdelen Sjælland-Syddanmark først er anført Sjællands

Storkreds og de her opstillede ikke-valgte kandidater for alle partier. Dernæst Fyns

Storkreds og denne kreds’ ikke-valgte

kandidater for alle partier. Og endelig Sydjyl-

lands Storkreds og denne kreds’ ikke-valgte

kandidater for alle partier. Stedfortræder-

listen for landsdelen Sjælland-Syddanmark ser således ud:

”Stedfortræderliste

for Sjælland-Syddanmark

Sjællands Storkreds

A. Socialdemokratiet

Tanja Larsson, Fysioterapeut

Tom Block, Soldat

Anne Madsen, Koordinator

Brian Bressendorff, Fuldmægtig

B. Radikale Venstre

…

...

[…]

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/2059941.pdf.

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/index.htm.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1260#idf122306d-bd64-4ea4-bd02-4b793838dd05.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Fyns Storkreds

A. Socialdemokratiet

Erik Christensen, Fhv. borgmester

Alexander Grandt, PR- og komm.kons.

Kim Aas, Ungdomsskoleansat

B. Radikale Venstre

…

...

[…]

Sydjyllands Storkreds

A. Socialdemokratiet

Jens Jonatan Steen, Chefredaktør

Theis Kylling Hommeltoft, Konsulent

Henny Fiskbæk, Formand

Niels Ole Beck, Afdelingsleder

Kim Printz Ringbæk, Pædagog

René Vilstrup-Bie, Lagerarbejder

Ove Jensen, Pensionist

B. Radikale Venstre

…

...

[…]”

Stedfortræderlisten ved folketingsvalget den 5. juni 2019 viser således alene stedfor-

træderrækkefølgen for hvert parti inden for storkredsen, som også er den rækkefølge,

der anvendes i de fleste tilfælde og dermed den praktiske hovedregel. Se nærmere

herom pkt. 8 og 9.

7. Folketingets praksis ved indkaldelse af stedfortrædere fra andre storkredse

Folketingets Lovsekretariat har over for IM peget på en række eksempler, hvor et parti

ved mandatledighed har skullet overføre et mandat til en anden storkreds.

Lovsekre-

tariatet udelukker ikke, at der har været flere tilfælde.

7.1.

Folketingets forhandlinger den 6. oktober 1966:

”…

Der er ingen stedfortrædere for socialdemokratiet i Københavns amtskreds, hvor Er-

ling Olsen er valgt, hvorfor det nu ledige mandat ifølge den af indenrigsministeriet udar-

bejdede stedfortræderliste skal overføres fra Københavns amtskreds til Sorø amtskreds,

hvor 1. stedfortræder er overbetjent Richardt Lykke Jørgensen, der i skrivelse af gårs

dato har meddelt, at han er villig til at indtræde i folketinget som midlertidigt medlem i

anledning af nævnte orlov.

[…]

Da der som nævnt ingen stedfortrædere er for socialdemokratiet i Københavns amts-

kreds, hvor også Niels Matthiasen er valgt, ska] det næste ledige mandat

–

efter at der

Alle eksempler vedrører Socialdemokratiet, hvilket ifølge telefoniske oplysninger fra Folketingets Lovse-

kretariat er et tilfælde.

Folketingstidende 1966/67, 1. samling, Forhandlingerne spalte 155-156.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

allerede er overført ét mandat til Sorg amtskreds

–

ifølge den af indenrigsministeriet i

medfør af valgloven udarbejdede fortegnelse overføres til Præstø amtskreds hvor hjem-

meværnskonsulent Knud Alfred Damgaard står opført som 1. stedfortræder for socialde-

mokratiet.”

Ved opslag i Danmarks Statistiks publikation om folketingsvalget den 22. september

1964, tabel IIIa vedrørende Socialdemokratiet, s. 174, ses det, at for Øernes område,

hvorunder Københavns amtskreds hørte, havde Odense amtskreds den højeste ure-

præsenterede kvotient, Sorø amtskreds nr. 2 og Præstø amtskreds nr. 3 (fordelingen

fortsætter til nr. 17).

Af noten til tabellen fremgår det, at Københavns amtskreds ikke indgår i tabellen, da

Socialdemokratiet fik valgt samtlige opstillede kandidater i København amtskreds. Ved

fordelingen af mandaterne tilfaldt der Socialdemokratiet i Københavns amtskreds 9

mandater, men da partiet kun havde opstillet 8 kandidater i amtskredsen, måtte det

sidste tillægsmandat overføres til Odense amtskreds, der ifølge stedfortræderlisten

havde den højeste urepræsenterede kvotient.

Den højeste urepræsenterede kvotient var derfor allerede brugt (og dermed ikke læn-

gere urepræsenteret), da der skulle udpeges en kreds i medfør af tabellen, og derfor til-

faldt det første mandat, der skulle overføres, Sorø amtskreds.

7.2. Folketingets forhandlinger den 15. april 1980:

”Da

der herefter ikke er flere stedfortrædere for socialdemokratiet i Nordjyllands amts-

kreds, bliver det nødvendigt at overføre mandatet til den amtskreds inden for Jyllands

område, der er bedst berettiget, nemlig til Århus amtskreds, og 1. stedfortræder for soci-

aldemokratiet i denne amtskreds, elektriker

Per Blendstrup,

har erklæret sig villig til at

indtræde som midlertidigt medlem i anledning af den fru Mette

Groes meddelte orlov.”

Ved opslag i Danmarks Statistiks publikation om folketingsvalget den 23. oktober

1979, tabel V vedrørende Socialdemokratiet, s. 220, ses det, at for Jyllands område,

hvorunder Nordjyllands amtskreds hørte, havde Århus amtskreds den højeste urepræ-

senterede kvotient, Nordjyllands amtskreds (som ikke havde flere stedfortrædere) nr.

2 og Vejle amtskreds nr. 3 (fordelingen fortsætter til nr. 17).

7.3. Folketingets forhandlinger den 29. oktober 1996:

”Klaus

Hækkerup er valgt i Frederiksborg Amtskreds. Da 1. stedfortræder, kontorassi-

stent Tonna Bendtsen, allerede er indtrådt som midlertidigt medlem af Folketinget i an-

ledning af Lotte Henriksens orlov, og da der herefter ikke længere er stedfortrædere for

Socialdemokratiet i denne amtskreds, må det midlertidige mandat overføres til Roskilde

Amtskreds, som den bedst berettigede kreds. 1. stedfortræder for Socialdemokratiet i

denne amtskreds er uddannelseskonsulent Susanne Fast Jensen. Hvis Lotte Henriksens

orlov ophører før Klaus Hækkerups, vil Tonna Bendtsen være berettiget til at fortsætte

som midlertidigt medlem under Klaus Hækkerups fortsatte orlov.”

Ved opslag i Indenrigsministeriets publikation om folketingsvalget den 21. september

1994, tabel 94 vedrørende Socialdemokratiet, s. 165, ses det, at for Øernes område,

hvorunder Frederiksborg amtskreds hørte, havde Roskilde Amtskreds den højeste ure-

præsenterede kvotient, Københavns Amtskreds nr. 2 og Frederiksborg Amtskreds nr. 3

(fordelingen fortsætter til nr. 14).

Folketingstidende 1979-80, 2. samling, Forhandlingerne spalte 7735-36.

Folketingstidende 1996-97, Forhandlingerne side 630.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

7.4. Folketingets forhandlinger den 14. november 1996:

”Jan

Petersen er valgt i Århus Amtskreds. 1. stedfortræder for Socialdemokratiet i denne

amtskreds, fhv. minister Karl Hjortnæs, har meddelt, at han ikke ønsker at indtræde un-

der denne orlov, og 2. stedfortræder for samme parti, postvagtmester Hugo Sørensen, er

allerede indtrådt som midlertidigt medlem i anledning af Sonja Mikkelsens orlov. Da der

herefter ikke længere er stedfortrædere for Socialdemokratiet i Århus Amtskreds, må det

midlertidige mandat overføres til Ribe Amtskreds som den bedst berettigede kreds. 1.

stedfortræder for Socialdemokratiet i denne amtskreds, elektriker Kjeld A. Espersen, er

allerede indtrådt som midlertidigt medlem under Helge Mortensens orlov, hvorfor 2.

stedfortræder, fagforeningsmand Asger Jensen indkaldes som midlertidigt medlem un-

der Jan Petersens orlov.”

Ved opslag i Indenrigsministeriets publikation om folketingsvalget den 21. september

1994, tabel 94 vedrørende Socialdemokratiet, s. 165, ses det, at for Jyllands område,

hvorunder Århus Amtskreds hørte, havde Ribe Amtskreds den højeste urepræsente-

rede kvotient, Nordjyllands Amtskreds nr. 2 og Århus Amtskreds nr. 3 (fordelingen

fortsætter til nr. 18).

7.5. Folketingets forhandlinger den 1. december 1998:

”Fra Udvalget til Valgs Prøvelse

har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for

Socialdemokratiet i Frederiksborg Amtskreds, embedslæge Niels Bloch Jespersen, god-

kendes som midlertidigt medlem fra og med den 1. december 1998 i anledning af Helen

Beims orlov.

Det skal bemærkes, at 1. stedfortræder for Helen Beim i Roskilde Amtskreds, uddannel-

seskonsulent Susanne Fast Jensen, har meddelt, at hun ikke ønsker at indtræde som

midlertidigt medlem under denne orlov. Da stedfortræderlisten i Roskilde Amtskreds

dermed er udtømt, overføres det ledige mandat i amtskredsen herefter til Frederiksborg

Amt.”

Ved opslag i Indenrigsministeriets publikation om folketingsvalget den 11. marts 1998,

tabel 94 vedrørende Socialdemokratiet, s. 181, ses det, at for Øernes område, hvorun-

der Roskilde Amtskreds hørte, havde Roskilde Amtskreds (som ikke havde flere sted-

fortrædere) den højeste urepræsenterede kvotient, Frederiksborg Amtskreds nr. 2 og

Vestsjællands Amtskreds nr. 3 (fordelingen fortsætter til nr. 14).

7.6. Folketingets forhandlinger den 7. september 1999:

”Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for

Socialdemokratiet i Frederiksborg Amtskreds, embedslæge Niels Bloch Jespersen, god-

kendes som ordinært medlem af Tinget fra og med den 5. oktober 1999, efter at Susanne

Fast Jensen, der er valgt i Roskilde Amtskreds, har nedlagt sit mandat. Det skal bemær-

kes, at stedfortræderlisten i Roskilde Amtskreds er udtømt, hvorfor det ledige mandat

overføres til Frederiksborg Amt, som er det bedst berettigede amt.”

Ved opslag i Indenrigsministeriets publikation om folketingsvalget den 11. marts 1998,

tabel 94 vedrørende Socialdemokratiet, s. 181, ses det, at for Øernes område, hvorun-

der Roskilde Amtskreds hørte, havde Roskilde Amtskreds (som ikke havde flere sted-

fortrædere) den højeste urepræsenterede kvotient, Frederiksborg Amtskreds nr. 2 og

Vestsjællands Amtskreds nr. 3 (fordelingen fortsætter til nr. 14).

Folketingstidende 1996-97, Forhandlingerne side 1133.

Folketingstidende 1998-99, Forhandlingerne side 1718.

Folketingstidende 1999-2000, Forhandlingerne side 8008.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Fortolkning af lovens krav til udformningen af stedfortræderlisten (folke-

tingsvalglovens § 85)

I folketingsvalglovens §§ 85 og 86 omtales stedfortræderlisten konsekvent i ental, men

ordlyden af § 85, stk. 1, fordrer, at stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver

landsdel og for hvert parti inden for landsdelen. Inden for hver landsdel opføres for

hvert parti de enkelte storkredse i rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er

beregnet efter § 79 og § 84, stk. 2 (de almindelige regler om fordelingsmetoden vedrø-

rende tillægsmandater), og som ikke har givet tillægsmandat. Man fortsætter så at sige

blot fordelingen af tillægsmandater for at finde rækkefølgen af mandater, hvis alle op-

stillede kandidater havde opnået valg.

Efter § 85, stk. 2, opføres for hver storkreds kandidaterne på stedfortræderlisten i den

rækkefølge, hvori de som stedfortrædere er berettiget til at indtræde i Folketinget.

Uanset at stedfortræderlisten forudsættes at være én liste, forudsætter ordlyden af §

85 en vis opdeling af listen. Listen skal opdeles dels på landsdele, dels på partier. Og

inden for hvert parti skal partiets kandidater anføres storkredsvis i rækkefølge efter

storkredsenes urepræsenterede kvotienter, således som disse fremgår af Danmarks

Statistiks beregninger af kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for sted-

fortræderlisten, som medsendes til Folketinget, jf. pkt. 6.1.

Ifølge folketingsvalglovens § 92, stk. 2, skal der ved mandatledighed og udtømning af

stedfortræderlisten inden for storkredsen ske overførsel af mandatet til den storkreds i

samme landsdel, hvor partiet i henhold til tillægsmandatberegningerne har den største

kvotient, der ikke har givet tillægsmandat, jf. nærmere herom pkt. 10.1. Rangordnin-

gen på stedfortræderlisten af storkredsene inden for hvert parti i en landsdel kan såle-

des give et fingerpeg om, hvilken kreds et mandat skal overføres til i tilfælde af udtøm-

ning af stedfortræderlisten for en storkreds.

Det er dog ikke i praksis muligt at angive den rette stedfortræderrækkefølge for alle

tænkelige scenarier (af udtømning af stedfortræderlisten for en eller flere storkredse

eller landsdele for hvert enkelt parti) i én og samme liste, således som man umiddel-

bart kunne tro, når stedfortræderlisten skal være et redskab, der kan anvendes i prak-

sis af Folketinget.

Selv om en stedfortræderliste er udformet i overensstemmelse med loven, således at

der inden for hver landsdel for hvert parti er opført de pågældende storkredse (med

tilhørende stedfortrædere) i kvotientrækkefølgen, vil den således ikke give svar på alle

de spørgsmål, der kan opstå. Det skyldes bl.a., at kvotienterne ikke fordeles ligeligt og

”kronologisk” mellem storkredsene. Den samme kreds kan have flere på hinanden føl-

gende kvotienter, lige som nogle kredse, f.eks. Bornholms Storkreds, kan have så små

kvotienter, at de kun kommer i betragtning til den allersidste plads i tilfælde af man-

datoverførsel. Når f.eks. de fire storkredse i landsdelen Hovedstaden skal oplistes med

deres stedfortrædere, kan rækkefølgen ikke afspejle, at Bornholms Storkreds ikke har

den fjerdestørste kvotient, men kun den næstmindste og mindste (18. og 19.) kvotient,

således som tilfældet var for Socialdemokratiet for denne kreds ved valget i 2019. En

angivelse af storkredsene i fuldstændig kvotientrækkefølge ville i dette tilfælde med-

føre, at samme storkreds (med tilhørende stedfortrædere) skulle anføres et større antal

gange på stedfortræderlisten, inden man nåede til næstmindste og mindste kvotient.

Dette ville gøre stedfortræderlisten uoverskuelig.

Ved undersøgelse af, hvilken stedfortræder der skal indkaldes i tilfælde af overførsel af

et mandat fra en anden kreds, jf. § 92, stk. 2, vil det således være nødvendigt ud over

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

stedfortræderlisten at konsultere tabellen over urepræsenterede kvotienter, jf. pkt. 6.1.

Det vil også være nødvendigt at se på, om nogle kvotienter allerede er blevet repræsen-

teret som følge af mandatoverførsel. Se nærmere herom pkt. 10.3. Det vil derfor være

hensigtsmæssigt for Folketinget at føre en fortegnelse over mandatoverførsler for

hvert parti i hver valgperiode.

9. Vurdering af stedfortræderlisten ved folketingsvalget den 5. juni 2019

På stedfortræderlisten for folketingsvalget den 5. juni 2019 er stedfortræderne som

nævnt under pkt. 6.2 sorteret efter landsdel og derefter storkreds og parti. Storkred-

sene er anført i den (i denne sammenhæng tilfældige) rækkefølge, de optræder i på

valgkredsfortegnelsen.

Stedfortræderlisten ved folketingsvalget den 5. juni 2019 viser derfor alene stedfortræ-

derrækkefølgen for hvert parti inden for storkredsen. Dette er den rækkefølge, der an-

vendes i de fleste tilfælde og dermed den praktiske hovedregel ved indkaldelse af sted-

fortrædere, jf. § 92, stk. 2, modsætningsvis.

Stedfortræderlisten er isoleret set udformet i overensstemmelse med folketingsvalglo-

vens § 85, stk. 2, der alene kræver rangordning af kandidaterne for et parti inden for

hver storkreds.

Stedfortræderlisten skal imidlertid være udformet sådan, at den for hvert parti tager

højde for

”rangordningen” af storkredsene, således at listen for

hvert parti er opført

med den bedst placerede storkreds først, dernæst den næstbedste osv., jf. § 85, stk. 1.

Listen skal således først opdeles på partier og dernæst (rangordnet) på storkredse og

ikke

–

som det er sket

–

først på storkredse og dernæst på partier.

Systematikken i § 85 er således den, at stk. 1 tager sigte på den stedlige mandatforde-

ling for hvert parti (styrkeforholdet mellem storkredsene internt i partiet), mens stk. 2

fastsætter stedfortræderrækkefølgen for partiets kandidater inden for hver storkreds. I

begge tilfælde følges den almindelige systematik ved fordelingen af tillægsmandater,

hvor partiets opnåede mandater først placeres geografisk i en storkreds, hvorefter kan-

didatudvælgelsen finder sted blandt kandidaterne i denne storkreds, jf. folketingsvalg-

lovens §§ 78-80. Man skal først vide, i hvilken storkreds partiet har fået tillægsmanda-

tet tillagt, før man kan undersøge, hvilke kandidater der er i spil.

Ifølge Danmarks Statistiks

tabel ”Kvotienter

til bestemmelse af storkredsrækkefølgen

for stedfortræderlisten ved folketingsvalget i 2019”,

som er anført som tabel 2 i Dan-

marks Statistiks ”Opgørelse

af, hvilke kandidater der er valgt ved folketingsvalget den

5. juni 2019”,

dateret 17. juni 2019 og oversendt til Folketinget den 18. juni 2019,

havde Sydjyllands Storkreds den største urepræsenterede kvotient for Socialdemokra-

tiet i landsdelen Sjælland-Syddanmark, Fyns Storkreds den næststørste og Sjællands

Storkreds den tredjestørste.

Stedfortræderlisten for Socialdemokratiet i landsdelen Sjælland-Syddanmark skulle

således have været udformet i denne rækkefølge. Stedfortræderlisten er

–

vurderet på

sine egne præmisser, hvor listen er opgjort pr. storkreds og ikke pr. parti

–

ikke forkert

og er isoleret set i overensstemmelse med § 85, stk. 2, men den opfylder ikke alle lo-

vens krav til listen, jf. § 85, stk. 1. Den er dermed heller ikke udformet på den måde,

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/2059938.pdf.

Tabellen findes også som tabel

79 i Danmarks Statistiks

publikation med statistik om folketingsvalget den 5. juni 2019

(s. 213).

https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/UPV/bilag/35/index.htm.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

som er beskrevet i de tekstmæssige forklaringer til stedfortræderlisten og tabellerne

over urepræsenterede kvotienter som gengivet i pkt. 6.1.

Som nævnt under pkt. 8 ville en korrekt udformet stedfortræderliste imidlertid i langt

fra alle tilfælde give det endelige svar på, til hvilken kreds et mandat skal overføres i

tilfælde af udtømning af stedfortræderlisten for en kreds, jf. § 92, stk. 2, se nærmere

om denne bestemmelse i pkt. 10.

10. Fortolkning af, hvem der er rette stedfortræder i tilfælde af udtømning af

stedfortræderlisten i en storkreds (folketingsvalglovens § 92, stk. 2)

Ifølge folketingsvalglovens § 92, stk. 2, skal mandatet, hvis et parti ikke har stedfor-

trædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, overføres til den storkreds inden

for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 1.

Ordningen med stedfortrædere er altså den, at der i første række indsuppleres med

stedfortrædere fra den storkreds, hvor det fraværende/udtrædende medlem er valgt,

jf. folketingsvalglovens § 92, stk. 2, modsætningsvis. Bestemmelsen i § 92, stk. 2, gæl-

der først, ”hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en stor-

kreds”.

Kun hvis der ikke er flere (villige) stedfortrædere i den pågældende storkreds,

overføres mandatet til den nærmest berettigede storkreds for partiet i samme lands-

del.

Hvis der ikke er flere stedfortrædere for et parti i en storkreds, skal det afgøres, hvem

der så er rette stedfortræder. Det gælder både spørgsmålet om, fra hvilken storkreds

stedfortræderen skal udpeges (jf. pkt. 10.1), og hvordan der skal forholdes i efterføl-

gende spørgsmål, herunder i tilfælde af den bedst berettigede stedfortræders uvillig-

hed (jf. pkt. 10.2) og i tilfælde af, at den nærmest berettigede kreds allerede har leveret

en stedfortræder (jf. pkt. 10.3).

10.1. Rette stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten for storkredsen

10.1.1.

Det første spørgsmål er, om den ledige stedfortræder i tilfælde af, at der ikke er

nogen ledige stedfortrædere i storkredsen, skal tages fra den storkreds, der er angivet i

den til Folketinget oversendte stedfortræderliste, dvs. fra den storkreds, der er næst-

følgende i henhold til storkredsfortegnelsen i bilaget til folketingsvalgloven, eller fra

den storkreds, der har den højeste kvotient i henhold til listen over urepræsenterede

kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten som angi-

vet i Danmarks Statistiks tabel.

Det er den første fremgangsmåde, Folketinget ses at have benyttet i herværende sag

ved besættelsen af det ledige mandat for et medlem af Socialdemokratiet fra Sjællands

Storkreds, der midlertidigt udtræder.

Efter folketingsvalglovens § 92, stk. 2, jf. § 85, stk. 1, gælder, at hvis et parti i en stor-

kreds ikke har stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat, overføres mandatet til

den storkreds inden for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet efter stør-

relsen af de kvotienter, der er beregnet efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet

tillægsmandat. Der er altså ikke tale om, at mandatet overføres til den storkreds, der er

næstfølgende i henhold til storkredsfortegnelsen i bilaget til folketingsvalgloven.

10.1.2.

Man kan herefter spørge, om det er mandatet som helhed, der

–

enten perma-

nent eller midlertidigt, jf. herom pkt. 10.3

–

overføres til den anden mest berettigede

storkreds med den virkning, at det er stedfortræderlisten for denne anden storkreds,

der afgør, hvilken konkret stedfortræder der skal indkaldes. Eller om forholdet er det,

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

at det alene er til den højest placerede kandidat på stedfortræderlisten i den nærmest

berettigede storkreds, mandatet overføres.

Som nævnt under pkt. 6.1 har der i ældre tid været anvendt den formulering i Dan-

marks Statistiks beskrivelser af tabellen over urepræsenterede kvotienter, at ”[r]ække-

følgen, hvori kandidaterne tilkaldes i tilfælde af mandatledighed, er angivet ved num-

rene 1), 2), 3) o.s.v. foran kvotienterne.”

Denne

formulering kan isoleret set læses så-

dan, at tabellen angiver rækkefølgen af de enkelte stedfortrædere i hele landsdelen,

idet hver tabel er opdelt på landsdele. Denne forståelse ville dog indebære, at man

opererede med én samlet stedfortræderliste for hvert parti for hver landsdel, men

uden hensyn til storkredsene.

Den nuværende formulering i Danmarks Statistiks beskrivelse af tabellen over urepræ-

senterede kvotienter

om, at ”[f]or

hvert parti svarer antallet af urepræsenterede kvoti-

enter i hver storkreds til antallet af ikke-valgte kandidater i den pågældende stor-

kreds”, kan umiddelbart give samme indtryk af, at tabellen handler om de enkelte kan-

didater.

Imidlertid taler § 85 (og ældre udgaver af bestemmelsen) om amts- og storkredse, og

betydningen af sådanne kan derfor ikke bortfortolkes, jf. nedenfor.

Gennem de seneste mange år har der i Danmarks Statistiks beskrivelse af tabellen over

urepræsenterede kvotienter været anvendt formuleringer, som peger i retning, af, at

mandatet overføres til storkredsen som sådan. Dvs. kvotienterne bestemmer ikke de

enkelte kandidaters indbyrdes rækkefølge på stedfortræderlisten inden for hele lands-

delen, men kun storkredsenes indbyrdes rangorden inden for landsdelen. Det beskri-

ves således, at ”[k]votienterne

bestemmer den rækkefølge, i hvilken andre storkredse

inden for de tre landsdele skal stille stedfortrædere i de særlige tilfælde, hvor et

[…]

parti

[…]

ikke har nogen stedfortræder i den pågældende storkreds, jf. folketingsvalg-

lovens § 92, stk. 2 og 3. Rækkefølgen, hvori storkredsene kommer i betragtning, er an-

givet ved numrene 1), 2), 3) osv. foran kvotienterne. Storkredsene inden for hver

landsdel er opført i den rækkefølge, hvori de partier, der opnåede repræsentation i Fol-

ketinget, er berettiget til ledige mandater, såfremt en storkreds ikke har flere ikke-

valgte kandidater tilbage for det pågældende parti. Ifølge folketingsvalglovens § 85,

stk. 1, bestemmes rækkefølgen efter størrelsen af de urepræsenterede kvotienter, jf. ta-

bel 2 om kvotienter til bestemmelse af storkredsrækkefølgen for stedfortræderlisten

den 5. juni 2019.”

Som nævnt i pkt. 4 fremgik det af bemærkningerne til § 85 i 1987-loven, at man øn-

skede ”en

formulering, der direkte henviser til, at det er størrelsen af nærmere angivne

kvotienter, der er afgørende for rækkefølgen.”

Og kvotienterne er netop udregnet på

baggrund af partiets samlede stemmetal i storkredsen, ikke de personlige stemmer for

kandidaterne.

De nævnte formuleringer peger meget tydeligt i retning af, at det for hvert parti er

storkredsene, der skal stille stedfortrædere, og at storkredsrækkefølgen bestemmes af

kvotienterne. Kvotienterne bestemmer således ikke de enkelte kandidaters indbyrdes

rækkefølge på stedfortræderlisten inden for hele landsdelen, men kun storkredsenes

indbyrdes rangorden inden for landsdelen.

Denne fortolkning af reglerne stemmer også overens med § 85, stk. 2, der som den

eneste af de nævnte bestemmelser handler om de enkelte kandidater, og som fastslår,

at de ikke-valgte kandidater skal opføres på stedfortræderlisten

for hver storkreds.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Dette stemmer desuden overens med opgørelsesmetoden ved et folketingsvalg, hvor

det først opgøres, hvor mange (kreds- og tillægs) mandater hvert parti har fået i hver

storkreds, inden det afgøres, hvilke kandidat der skal besætte mandaterne, jf. § 81, stk.

§ 92, stk. 2, skal derfor forstås sådan, at det er mandatet som helhed, der

–

enten per-

manent eller midlertidigt, jf. herom pkt. 10.3

–

overføres til en anden storkreds, hvis

stedfortræderlisten for den storkreds, der oplever mandatledighed, er udtømt.

Hvilken kreds der er den nærmest berettigede til det pågældende mandat, afgøres efter

tabellen over kvotienter, der ikke har givet tillægsmandater, og som oversendes til Fol-

ketinget sammen med opgørelsen af valget. Stedfortræderlisten skal udformes således,

at den for hvert parti inden for en landsdel angiver storkredsene i rækkefølge efter de

ikke-repræsenterede kvotienter med storkredsen med den højeste kvotient først. Det

vil dog altid være nødvendigt at konsultere den nævnte tabel over ikke-repræsenterede

kvotienter, jf. nærmere pkt. 8 og 10.3.

Det vil være kredsen med den højeste ikke-repræsenterede kvotient, der skal stille

stedfortræderen. Det er herefter stedfortræderlisten for denne anden storkreds, der af-

gør, hvilken konkret stedfortræder der skal indkaldes. Som anført følger det af § 85,

stk. 2, at de ikke-valgte kandidater opføres på stedfortræderlisten for hver storkreds.

Det bemærkes, at Folketingets praksis som omtalt under pkt. 7 i alle tilfælde er i over-

ensstemmelse hermed, jf. også pkt. 10.4.

10.2. Rette stedfortræder, hvis 1. stedfortræder i den nærmest berettigede stor-

kreds ikke er villig til at indtræde

Hvis 1. stedfortræder for den nærmest berettigede storkreds ikke er villig til at ind-

træde eller allerede er indtrådt som stedfortræder for et medlem fra den pågældende

storkreds selv, er spørgsmålet, om rette stedfortræder så er 2. stedfortræder for denne

storkreds, eller om det er 1. stedfortræder for storkredsen med den næsthøjeste ure-

præsenterede kvotient.

Som anført i pkt. 10.1.2 overføres mandatet fra en storkreds i tilfælde af mandatledig-

hed og tom stedfortræderliste i sin helhed til den nærmest berettigede storkreds i

landsdelen. Dette indebærer, at det er stedfortræderlisten for denne anden storkreds,

der afgør, hvilken konkret stedfortræder der skal indkaldes.

Hvis den første stedfortræder ikke kan eller vil eller af andre grunde ikke er til rådig-

hed, tilbydes mandatet derfor til kredsens stedfortræder nr. 2 osv. i henhold til sted-

fortræderlisten for den pågældende kreds.

Hvis man modsat anså det sådan, at hvis stedfortræder nr. 1 afviste at indtræde, da

overgik mandatet til den storkreds, der havde den næsthøjeste urepræsenterede kvoti-

ent, ville det være sådan, at den enkelte stedfortræder fik rådighed over, om mandatet

skulle overføres til en anden storkreds, ja sågar i sjældne tilfælde til en anden landsdel,

jf. § 92, stk. 3. Dette resultat ville stride mod ordlyden af folketingsvalglovens § 92, stk.

2, jf. § 85, stk. 1, der bestemmer, hvilken kreds mandatet overføres til. Efter ordlyden

af § 92, stk. 2, overføres mandatet i tilfælde af, at parti ikke har stedfortrædere til at

besætte et ledigt mandat i en storkreds, til den storkreds inden for landsdelen, som er

nærmest berettiget til mandatet. Ordene ”den storkreds” i § 92, stk. 2, understreger, at

mandatet i tilfælde af stedfortræderledighed i en storkreds overføres til en bestemt

storkreds, inden for hvis stedfortræderliste mandatet herefter besættes.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Det ville desuden stride mod hele opgørelsesmetoden ved et folketingsvalg, hvor det

først opgøres, hvor mange mandater hvert parti har fået i hver storkreds, inden det af-

gøres, hvilke kandidater der skal besætte hvilke mandater, jf. folketingsvalglovens §

81, stk. 1.

Når antallet af kvotienter i den omhandlede tabel svarer til antallet af ikke-valgte kan-

didater, skyldes det alene, at det ikke giver mening at udregne flere kvotienter, end

partiet har kandidater, idet en yderligere plads i Folketinget kun kan besættes af en

storkreds, i det omfang kredsen har ikke-valgte kandidater. Der skal jo eksistere en

kandidat for at kunne overtage et mandat. Der er således ikke tale om, at hver kvotient

repræsenterer en bestemt stedfortræder. Se herom pkt. 10.1.2.

Den under pkt. 7.4 nævnte sag fra Folketingets forhandlinger den 14. november 1996

illustrerer denne problematik og viser, at Folketingets praksis og ministeriets retsop-

fattelse stemmer overens.

10.3. Rette stedfortræder, hvis den nærmest berettigede storkreds allerede har

leveret en stedfortræder til en anden kreds

Hvis der på et tidligere tidspunkt eller aktuelt i forbindelse med bevilling af orlov til et

medlem fra en storkreds, der ikke selv har flere stedfortrædere, er sket overførsel af

mandatet til den nærmest berettigede storkreds i landsdelen, er spørgsmålet, hvilken

storkreds der skal levere stedfortræderen, hvis der er behov for endnu en stedfortræ-

der for den kreds, der ikke selv har flere stedfortrædere.

Overførslen til en anden storkreds sker som nævnt i pkt. 10.1.2 i henhold til tabellen

over kvotienter, der ikke har givet tillægsmandater. Stedfortræderlisten skal udformes

således, at den til dels tager højde for den rækkefølge af storkredse, som den nævnte

tabel viser, idet et partis stedfortrædere skal anføres storkredsvis i rækkefølge efter

storkredsenes urepræsenterede kvotienter. Det vil dog som nævnt altid være nødven-

digt at konsultere den nævnte tabel over ikke-repræsenterede kvotienter, idet der skal

tages højde for, om flere kvotienter tilfalder samme kreds. Der vil endvidere skulle ta-

ges højde for, om der tidligere i valgperioden er sket overførsel af et mandat til den på-

gældende kreds, således at den pågældende kvotient ikke længere er ”urepræsenteret”.

Det bemærkes, at Folketingets mangeårige praksis vedrørende indkaldelse af stedfor-

trædere hviler på et princip om, at den bedst berettigede stedfortræder tilbydes den

bedste retsstilling i forhold til at indtræde som ordinært medlem ved et medlems man-

datophør eller som midlertidigt medlem under et medlems orlov.

Hvis en stedfortræder takker nej til en midlertidig plads, får vedkommende tilbuddet

igen, næste gang der skal bruges en stedfortræder, som den pågældende er bedst be-

rettiget til. Hvis en stedfortræder takker nej til at indtræde som ordinært medlem, til-

bydes vedkommende dog ikke at indtræde

–

hverken midlertidigt eller permanent

–

senere i valgperioden. Vedkommende udgår i praksis fra stedfortræderrækken.

Hvis der skal indkaldes en stedfortræder som ordinært medlem for et medlem, hvis

mandat ophører, tilbydes pladsen altid til den bedst berettigede stedfortræder, også

selv om denne aktuelt er midlertidigt indtrådt for et andet medlem. I givet fald overta-

ger stedfortræderen den ordinære plads, mens den resterende del af det midlertidige

mandat tilbydes til den derefter bedst berettigede stedfortræder. Ophører et midlerti-

digt medlems mandat, tilbydes den pågældende stedfortræder at indtræde i et eventu-

elt andet midlertidigt mandat, såfremt stedfortræderen er bedre berettiget til manda-

tet end den stedfortræder, der på det pågældende tidspunkt er indtrådt.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

10.3.1. Kredsen har tidligere haft et mandat overført fra en anden kreds

Efter folketingsvalglovens § 92, stk. 2, jf. § 85, stk. 1, gælder, at hvis et parti ikke har

stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, overføres mandatet til

den storkreds inden for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet efter stør-

relsen af de kvotienter, der er beregnet efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet

tillægsmandat.

Når et medlems orlov ophører, genindtræder medlemmet. Hvis et mandat er blevet

overført til en anden storkreds som følge af et medlems

midlertidige

orlov,

”mister”

denne anden kreds sit overførte mandat igen, når medlemmet genindtræder. Det er

derfor kun i den pågældende midlertidige periode, at mandatet kan anses for overført

og storkredsens

kvotient ”repræsenteret”.

Hvis der igen på et senere tidspunkt skal ske overførsel af et mandat fra (d)en kreds,

der ikke selv har flere stedfortrædere, vil den storkreds, der tidligere har leveret en

stedfortræder efter overførsel af mandatet, på ny skulle levere stedfortræderen, idet

denne storkreds igen er den nærmest berettigede med den højeste urepræsenterede

kvotient.

10.3.2. Kredsen har aktuelt et mandat overført fra en anden kreds

Efter folketingsvalglovens § 92, stk. 2., jf. § 85, stk. 1, gælder, at hvis et parti ikke har

stedfortrædere til at besætte et ledigt mandat i en storkreds, overføres mandatet til

den storkreds inden for landsdelen, som er nærmest berettiget til mandatet efter stør-

relsen af de kvotienter, der er beregnet efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet

tillægsmandat. Det er altså efter disse bestemmelser den nærmest berettigede stor-

kreds, der ikke har givet tillægsmandat, hvortil mandatet overføres.

Hvis der allerede er sket overførsel af et mandat til den nærmest berettigede storkreds

som følge af mandatledighed, og mandatet endnu ikke er ophørt som følge af midlerti-

dighed, eller der er tale om en permanent overførsel af mandatet, og der herefter på ny

er behov for overførsel af et mandat, er det nu storkredsen med den næsthøjeste kvoti-

ent, der skal stille med en midlertidig stedfortræder fra sin stedfortræderliste, fordi

denne kreds nu er den nærmest berettigede. Dette skyldes, at den højeste kvotient alle-

rede er i brug og dermed ikke aktuelt

”urepræsenteret”.

Det spiller altså ingen rolle, om den tidligere overførsel af mandatet er sket permanent

eller midlertidigt. Afgørende er, om mandatet aktuelt er overført på det tidspunkt,

hvor et nyt mandat bliver ledigt.

I teorien kan både 1. og 2. kvotient (eller to andre på hinanden følgende kvotienter)

dog tilhøre den samme storkreds. I det (nok sjældne) tilfælde vil den samme storkreds

komme i betragtning til flere mandatoverførsler i træk.

Hvis det modsat var sådan, at det altid var den storkreds, der havde kvotient nr. 1, som

skulle have overført et mandat, ville det skabe en relativ ulighed inden for partiet mel-

lem de storkredse i landsdelen, der ikke havde udtømt deres stedfortræderlister, idet

kredsen med den højeste kvotient ville blive overrepræsenteret i forhold til de andre

kredse.

§ 92, stk. 2, henviser desuden til § 85, stk. 1, som taler om de kvotienter, ”som

ikke har givet tillægsmandat”.

Når en kvotient har givet mandat, herunder midlerti-

digt, er den i den pågældende periode ikke omfattet af § 85 og dermed ikke berettiget

til at få ledige mandater overført.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

Den under pkt. 7.1 nævnte sag fra Folketingets forhandlinger den 6. oktober 1966 illu-

strerer denne problematik og viser, at Folketingets praksis og ministeriets retsopfat-

telse stemmer overens.

I den her beskrevne nævnte situation vil det i lyset af Folketingets praksis være sådan,

at hvis den første midlertidige overførsel af mandat til storkredsen med den højeste

urepræsenterede kvotient ophører før den anden midlertidige eller permanente over-

førsel til storkredsen med den næsthøjeste urepræsenterede kvotient, da vil stedfor-

træderen for storkredsen med den højeste kvotient på dette tidspunkt få tilbudt at

overtage (den resterende del af) det andet mandat. På denne måde sikrer Folketinget,

at det altid er den bedst berettigede stedfortræder (dvs. stedfortræderen for den nær-

mest berettigede kreds), som tilbydes den bedste retsstilling i form af den til enhver tid

længstvarende plads i Folketinget.

10.4. Sammenfatning af ministeriets fortolkning i lyset af Folketingets praksis

De ovennævnte fortolkninger

–

at mandatet som helhed overføres til den storkreds,

der aktuelt har den højeste urepræsenterede kvotient, og at det derefter afgøres ud fra

denne kreds’ stedfortræderliste, hvilken stedfortræder der skal indtræde –

svarer fuld-

stændig til den praksis, som Folketinget i årtier har fulgt. Som nævnt i pkt. 7 har Fol-

ketingets Lovsekretariat således over for Indenrigs- og Boligministeriet peget på en

række tilsvarende eksempler, hvor Socialdemokratiet ved mandatledighed har skullet

overføre et mandat til en anden storkreds. Navnlig to eksempler fra 6. oktober 1966 og

et eksempel fra 14. november 1996 illustrerer, at Folketinget har fulgt netop denne

praksis. Alle de eksempler, som Folketingets Lovsekretariat har sendt til ministeriet, er

kontrolleret ved hjælp af de relevante tabeller over urepræsenterede kvotienter og er

fundet korrekte og i overensstemmelse med ovenstående fortolkninger.

11. Rette stedfortræder i den aktuelle sag

I den aktuelle sag er det oplyst, at Folketinget har bevilget orlov til Tanja Larsson (S),

der selv er indtrådt som ordinært medlem efter Henrik Sass Larsen, og som er 1. sted-

fortræder for Sjællands Storkreds. De øvrige tre stedfortrædere for Sjællands Stor-

kreds har enten ikke ønsket at indtræde (nr. 2 og 3) eller er allerede indtrådt (nr. 4)

midlertidigt.

Da stedfortræderlisten for Sjællands Storkreds herefter var udtømt, blev der i efteråret

2021 udpeget en stedfortræder fra Fyns Storkreds. Dette skete med afsæt i stedfortræ-

derlisten, der efterstedfortræderne for Sjællands Storkreds angiver stedfortræderne

for Fyns Storkreds, og efter at Folketingets Lovsekretariat (Ole Ødegaard Christian-

sen) havde vendt spørgsmålet telefonisk med ministeriets valgkonsulent.

Det er denne udpegning, Folketingets Lovsekretariat nu har sat spørgsmålstegn ved og

bedt om nærmere afklaring af. En bedre placeret stedfortræder på stedfortræderlisten

for Fyns Storkreds står nu til at skulle overtage mandatet som følge af ophør af et an-

det midlertidigt mandat. Spørgsmålet er imidlertid, om stedfortræderen for Tanja

Larsson overhovedet skal findes i Fyns Storkreds.

Ifølge tabellen over urepræsenterede kvotienter for Socialdemokratiet i landsdelen

Sjælland-Syddanmark har Sydjyllands Storkreds den højeste urepræsenterede kvoti-

ent. Se nærmere herom pkt. 9. Det var derfor denne storkreds, hvortil mandatet fra

Sjællands Storkreds skulle have været overført, da Tanja Larssons stedfortræder skulle

udpeges, og der ikke var (villige) stedfortrædere i Sjællands Storkreds. Se pkt. 10.1.2.

Det var en forudsætning herfor, at der ikke på det givne tidspunkt til denne kreds var

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

overført mandater fra Sjællands eller Fyns Storkredse, hvilket Folketingets Lovsekre-

tariat har oplyst ikke er tilfældet.

Det var således fra stedfortræderlisten for Sydjyllands Storkreds, at Tanja Larssons

stedfortræder skulle være udpeget. Folketingets Lovsekretariat har oplyst, at der ikke i

valgperioden er sket indkaldelse af stedfortrædere fra Sydjyllands Storkreds ved man-

datledighed i Sydjyllands Storkreds. Det var (og er) derfor 1. stedfortræder i Sydjyl-

lands Storkreds, Jens Jonatan Steen, der er den bedst berettigede stedfortræder for

Tanja Larsson. Hvis Jens Jonatan Steen ikke er villig til at indtræde, er det stedfortræ-

der nr. 2 fra Sydjyllands Storkreds, Theis Kylling Hommeltoft, der skal udpeges, osv.

Der er ikke i valglovgivningen nogen regulering af konsekvenserne af den skete fejl.

Dette spørgsmål må efter Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse henhøre under

Folketinget selv, idet det er Folketinget, der godkender indkaldelsen af stedfortrædere

i henhold til den kompetence, der efter grundloven er tillagt Folketinget til at god-

kende valget af sine medlemmer.

12. Udformning af korrekt stedfortræderliste og tabel over urepræsenterede

kvotienter

12.1 Historisk udformning af stedfortræderlisten og tabellen over urepræsente-

rede kvotienter

Tabellen over urepræsenterede kvotienter til brug for fastlæggelse af stedfortræder-

rækkefølgen ved mandatledighed har i hvert fald fra og med valget i 1990 til og med

valget i 2007 været udformet i overensstemmelse med den tilhørende tekstmæssige

beskrivelse, dvs. sådan at storkredsene har været anført i tabellerne for hvert parti i

den rækkefølge, hvori de ville være berettiget til overførte mandater fra andre kredse i

landsdelen i tilfælde af mandatledighed og ingen tilgængelige stedfortrædere. Det var

Indenrigsministeriet, der i den nævnte periode foretog og udgav beregningerne.

Fra og med valget i 2011 (og også i en periode forud for valget i 1990) har Danmarks

Statistik på ministeriets vegne forestået opgaven med at opgøre folketingsvalgene og

udarbejde de tilhørende beregninger, bl.a. tabellen over urepræsenterede kvotienter. I

hvert fald for valgene i 2011, 2015 og 2019 har tabellerne over urepræsenterede kvoti-

enter været udformet således, at kredsene var angivet i den rækkefølge, der følger af

valgkredsfortegnelsen i bilaget til folketingsvalgloven, og ikke i den rækkefølge, der var

beskrevet i den tilhørende tekstmæssige forklaring, dvs. i rækkefølge efter storkredse-

nes kvotienter inden for hvert parti. De beregnede kvotienter har dog fremgået, såle-

des at den korrekte storkredsrækkefølge i tilfælde af mandatoverførsel mellem stor-

kredsene har kunnet fastslås.

Stedfortræderlisterne udarbejdes på baggrund af tabellerne over urepræsenterede kvo-

tienter. Det ses derfor tilsvarende, at stedfortræderlisterne er udarbejdet af Danmarks

Statistik i valgkredsfortegnelsens storkredsrækkefølge for valgene i 2011, 2015 og

2019, hvilket som nævnt under pkt. 8 ikke er i overensstemmelse med folketingsvalg-

lovens § 85, stk. 1, mens stedfortræderlisterne for valgene i 2007 og 2005 (længere til-

bage er ikke undersøgt) af Indenrigsministeriet er udarbejdet i rækkefølge efter stor-

kredsenes urepræsenterede kvotienter inden for hvert parti, således som det kræves

efter § 85, stk. 1.

Det tyder således på, at der er sket et skifte i udformningen af såvel tabellerne som

stedfortræderlisterne i forbindelse med, at Danmarks Statistik i 2008 overtog opgaven

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 8: Materiale om udpegning af stedfortræder ved udtømning af stedfortræderlisten inden for storkredsen

med valgopgørelsen og udarbejdelsen af valgstatistik. Det bemærkes, at det lovmæs-

sige ansvar over for Folketinget for valgopgørelsen fortsat efter valglovgivningen på-

hviler indenrigsministeren. Det samme gælder selvsagt spørgsmål om fortolkning af

valglovgivningen.

12.2. Fremadrettet udformning af stedfortræderlisten og tabellen over urepræ-

senterede kvotienter

Indenrigs- og Boligministeriet vil på baggrund af konklusionerne i dette notat for det

første anmode Danmarks Statistik om at fremstille nye stedfortræderlister for folke-

tingsvalget i 2019, som tager højde for storkredsenes indbyrdes rangorden inden for

hvert parti, således at folketingsvalglovens § 85, stk. 1, opfyldes.

Dette indebærer, at stedfortræderlisten inden for hver landsdel ikke som i dag skal op-

føres opdelt på storkredse og dernæst på parti, men i stedet først skal opføres for hvert

parti og dernæst for hvert parti opføres med landsdelens storkredse i den rækkefølge,

der følger af størrelsen af de urepræsenterede kvotienter i overensstemmelse med kvo-

tientrækkefølgen angivet i Danmarks Statistiks tabeller.

Som nævnt flere steder i dette notat kan stedfortræderlisten imidlertid ikke stå alene

ved undersøgelsen af, hvem der er rette stedfortræder i tilfælde af behov for overførsel

af et mandat til en anden storkreds, jf. § 92, stk. 2 (og 3). Stedfortræderlisten vil derfor

blive suppleret af følgende tekst:

”Hvis

et parti i tilfælde af mandatledighed ikke har flere stedfortrædere inden for den på-

gældende storkreds eller landsdel, skal mandatet overføres til den nærmest berettigede

storkreds efter reglerne i folketingsvalglovens § 92, stk. 2 og 3. Det afgøres ud fra tabellen

over urepræsenterede kvotienter, som er fremsendt til Folketinget samtidig med stedfor-

træderlisten, hvilken storkreds der er nærmest berettiget, idet der dog også skal tages

højde for, om der allerede er overført mandater til den pågældende kreds.”

Den reviderede stedfortræderliste vil blive fremsendt til Folketinget efterfølgende.

Indenrigs- og Boligministeriet vil for det andet bede Danmarks Statistik om fremover

at udarbejde stedfortræderlisterne i overensstemmelse med ovenstående

–

såvel i for-

hold til storkredsrækkefølgen som den nævnte tekst.

Da tabellen over urepræsenterede kvotienter ved valget i 2019 indeholder de nødven-

dige oplysninger om de beregnede kvotienter for hver enkelt storkreds, er der ikke be-

hov for at udarbejde og udgive nye tabeller for dette valg.

Imidlertid vil Indenrigs- og Boligministeriet for det tredje bede Danmarks Statistik om

at sikre, at tabellen over urepræsenterede kvotienter fremover udarbejdes i overens-

stemmelse med den tilhørende tekstmæssige forklaring, således at storkredsene for

hvert parti i tabellen angives i rækkefølge efter de urepræsenterede kvotienter.