UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del Bilag 6
Offentligt

Lovforslag nr.

L 137

Folketinget 2017-18

Fremsat den 7. februar 2018 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og

regionale valg og lov om kommunernes styrelse

(Reform af valgbarhedsområdet)

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1426 af 8. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 1, nr. 4,

ændres »Europa-Parlamentet, og« til:

»Europa-Parlamentet,«.

§ 17, stk. 1, nr. 5,

ændres »jf. § 13, stk. 4.« til: »jf. § 13,

stk. 4, og«.

§ 17, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) afsættelse og suspension af en borgmester eller anden

tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en

regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov

om kommunernes styrelse og for så vidt angår regions-

rådsformænd tillige regionslovens § 38.«

§2

I lov om kommunale og regionale valg, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1089 af 26. september 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Følgende personer er uanset § 3 ikke valgbare på

grund af straf, jf. dog stk. 3 og 4:

1) En person, der ved endelig dom er idømt en ubetinget

eller betinget fængselsstraf,

2) en person, der ved endelig dom er dømt til anbringelse

i institution eller til forvaring efter straffelovens §§

68-70, og

3) en person, der ved endelig dom eller udenretslig vedta-

gelse ubetinget er frakendt førerretten efter færdselslo-

vens § 126.

Stk. 2.

Som endelig dom efter stk. 1 anses

en dom afsagt af Højesteret,

en dom, hvor den almindelige ankefrist er udløbet,

uden at anke er sket,

3) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til

højere instans, og hvor den almindelige frist for indgi-

velse af ansøgning til Procesbevillingsnævnet er udlø-

bet, uden at ansøgning er indgivet, og

4) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til

højere instans, og hvor Procesbevillingsnævnet har

meddelt afslag på tilladelse til anke til højere instans.

Stk. 3.

En straf, jf. stk. 1, medfører ikke tab af valgbarhed,

når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet,

eftergivet eller bortfaldet, jf. dog § 101, stk. 6. Er straffen

ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er den pågælden-

de idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved en dom om be-

tinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten

regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en

udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af fører-

retten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedta-

gelse. En dom om betinget fængselsstraf medfører dog ikke

tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, inden for

hvilken datoen for den endelige dom falder.

Stk. 4.

Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske

uanset manglende valgbarhed på grund af straf.«

§ 100, stk. 1,

ændres »jf. dog § 102« til: »jf. dog § 101,

stk. 5 og 6, og § 102«.

§ 101

affattes således:

»§ 101.

Er et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrel-

se henholdsvis det nyvalgte regionsråd på valgdagen ikke

valgbar på grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet forud for

det konstituerende møde skriftligt underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden om, at medlemmet ikke

er valgbar på grund af straf og derfor ikke kan indtræde i

CR000648

Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-5198

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Underret-

ningen skal omfatte dokumentation for den idømte eller ved-

tagne straf.

Stk. 2.

Mister et medlem af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet efter valgdagen sin valgbarhed på

grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet senest forud for det

førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet eller et udvalg, som den pågældende er medlem

af, skriftligt underrette borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden om, at medlemmet ikke er valgbar på grund

af straf og derfor er udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet. Underretningen skal omfatte doku-

mentation for den idømte eller vedtagne straf.

Stk. 3.

Er et medlem ikke valgbar på grund af straf, eller

mister et medlem sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, og

får borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden kend-

skab hertil, giver borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden medlemmet og de øvrige medlemmer af kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse

om, at medlemmet ikke er indtrådt eller er udtrådt i overens-

stemmelse med reglerne i stk. 4. Borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden giver samtidig medlemmet skriftlig

meddelelse om muligheden for at genindtræde efter stk. 6.

Stk. 4.

Er et nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet på valgdagen ikke valgbar på

grund af straf, jf. § 4, indtræder medlemmet ikke i kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Har et medlem af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter valgda-

gen mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, er med-

lemmet udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet med virkning fra datoen for den endelige dom, jf. §

4, stk. 2, eller den udenretslige vedtagelse.

Stk. 5.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet ved endelig dom mistet sin valgbarhed på

grund af straf, men generhvervet sin valgbarhed ved en ny

endelig dom, indtræder vedkommende på ny i kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet med virkning fra datoen

for den nye endelige dom, jf. § 4.

Stk. 6.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

4, indtræder medlemmet i kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet, når der er forløbet den periode, der er

nævnt i § 4, stk. 3, såfremt medlemmet over for borgmeste-

ren henholdsvis regionsrådsformanden har fremsat skriftlig

begæring herom senest 1 måned efter modtagelsen af den

meddelelse fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden, der er nævnt i stk. 3. Er medlemmets underretning

til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden ikke gi-

vet rettidigt, jf. stk. 1 og 2, indtræder medlemmet dog først i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når der ef-

ter udløbet af den periode, der er nævnt i § 4, stk. 3, er forlø-

bet en periode, der svarer til perioden fra det seneste tids-

punkt, hvor underretning kunne gives rettidigt, jf. stk. 1 og

2, til det tidspunkt, hvor medlemmet har givet underretnin-

gen, eller hvor borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden på anden måde har fået kendskab til, at

vedkommende har mistet sin valgbarhed på grund af straf.

Stk. 7.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

4, ophører vederlagene til medlemmet med udgangen af den

måned, hvor dommen anses for endelig, jf. § 4, stk. 2, eller

hvor den udenretslige vedtagelse er sket.

Stk. 8.

Er en stedfortræder, der ikke er indtrådt efter §

104, ikke valgbar på grund af straf, jf. § 4, skal stedfortræ-

deren forud for det førstkommende møde, hvortil stedfortræ-

deren indkaldes, skriftligt underrette borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden om, at stedfortræderen ikke

er valgbar på grund af straf og derfor udtræder af stedfortræ-

derlisten, jf. § 91. Underretningen skal omfatte dokumenta-

tion for den idømte eller vedtagne straf. Borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden giver efter reglerne i stk. 3

stedfortræderen og kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet skriftlig meddelelse herom. Borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden giver samtidig stedfortræde-

ren skriftlig meddelelse om muligheden for at genindtræde

på stedfortræderlisten efter 5. pkt. Når der er forløbet den

periode, der er nævnt i § 4, stk. 3, indtræder stedfortræderen

på ny på stedfortræderlisten, såfremt stedfortræderen har

fremsat skriftlig begæring herom senest 1 måned efter mod-

tagelsen af den meddelelse fra borgmesteren henholdsvis re-

gionsrådsformanden, der er nævnt i 3. pkt.

Stk. 9.

For en stedfortræder, der er indtrådt efter § 104, og

som mister sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, finder

stk. 2 og 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7 tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

skal skriftligt orientere de nyvalgte medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om medlemmernes

pligter efter stk. 1 og 2 uden ugrundet ophold og senest 2

uger efter valgdagen. Borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden skal skriftligt orientere en stedfortræder, der

indkaldes, om stedfortræderens pligter efter stk. 8, 1. og 2.

pkt., og stk. 9, jf. stk. 2, uden ugrundet ophold og senest på

det første møde, hvortil stedfortræderen indkaldes.

Stk. 11.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

kan fra Rigspolitiet indhente straffeattester til offentligt brug

til brug for de meddelelser, vedkommende skal give efter

stk. 3, 8 og 9.«

Efter § 104 indsættes:

»§ 104 a.

Et medlems manglende rettidige udtræden berø-

rer ikke gyldigheden af kommunalbestyrelsens henholdsvis

regionsrådets eller et udvalgs beslutninger.«

§ 105

ophæves.

§3

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

2 af 4. januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 50 b, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens for-

mand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet

henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af

kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlem-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

met henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af

straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

101, stk. 3, 8 og 9 i lov om kommunale og regionale valg.«

§ 66 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »det valgbarhedsnævn, der

er nedsat i medfør af lov om kommunale og regionale valg«

til: »det valgnævn, der er nedsat i medfør af lov om valg til

Folketinget«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b,

stk. 1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk.

6, 1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 b, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Opgives forfølgning i forhold til den suspenderede

borgmester, frifindes vedkommende ved endelig dom, eller

er vedkommende efter endelig dom eller udenretslig vedta-

gelse fortsat valgbar, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om kommuna-

le og regionale valg, genindtræder vedkommende i hvervet i

den resterende del af funktionsperioden.«

§4

Loven træder i kraft den 1. april 2018.

§5

Stk. 1.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om forta-

belse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller ved-

taget efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om forta-

belse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller ved-

taget forud for lovens ikrafttræden, men hvor spørgsmålet

på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er indbragt for

Valgbarhedsnævnet.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om forta-

belse af valgbarhed på grund af straf, der på tidspunktet for

lovens ikrafttræden er indbragt for, men ikke afgjort af

Valgbarhedsnævnet.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om afsæt-

telse og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende

indehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsfor-

mand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes

styrelse og for så vidt angår regionsrådsformænd tillige regi-

onslovens § 38, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er

indbragt for, men ikke afgjort af Valgbarhedsnævnet.

Stk. 5.

Vederlag, der er modtaget før lovens ikrafttræden,

skal ikke tilbagebetales som følge af denne lov.

Stk. 6.

Har Valgbarhedsnævnet forud for lovens ikrafttræ-

den truffet afgørelse om, at et medlem af en kommunalbe-

styrelse henholdsvis et regionsråd har mistet sin valgbarhed

på grund af straf, kan det pågældende medlem fremsætte

skriftlig begæring om, at spørgsmålet om fortabelse af valg-

barhed på grund af straf bedømmes på ny efter denne lov.

Begæring herom skal indgives til borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden senest den 1. maj 2018. Begæringen

skal vedlægges dokumentation for Valgbarhedsnævnets af-

gørelse og den idømte eller vedtagne straf. Borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden skal efter modtagelsen af

den begæring, der er nævnt i 1. pkt., give skriftlig meddelel-

se til medlemmet og de øvrige medlemmer af kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet om, hvorvidt medlemmet

efter denne lov har mistet sin valgbarhed. Har medlemmet

også efter denne lov mistet sin valgbarhed, kan medlemmet

genindtræde efter § 101, stk. 6, som affattet ved denne lov.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden skal

skriftligt underrette medlemmet om muligheden for at gen-

indtræde efter 5. pkt.

Stk. 7.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

skal senest den 1. maj 2018 skriftligt orientere medlemmer-

ne af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om

medlemmernes pligter efter § 101, stk. 2, i lov om kommu-

nale og regionale valg, som affattet ved denne lov.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet og fastsættelse af objektive kriterier for fortabelse af valgbarhed

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.1.3. Lovforslagets indhold

3.2. Perioden for fortabelse af valgbarhed

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.2.3. Lovforslagets indhold

3.3. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf

3.3.1.2. Oplysning om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er blevet straffet

3.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3.2.1. Indsigelse mod et nyvalgt medlems eller stedfortræders valgbarhed på grund af straf

3.3.2.2. Underretning om straf

3.3.2.3. Stedfortræderes valgbarhed i tilfælde af straf

3.3.2.4. Forholdet til persondataloven

3.3.3. Lovforslagets indhold

3.3.3.1. Fremgangsmåden for medlemmer

3.3.3.2. Fremgangsmåden for stedfortrædere

3.4. Udtræden og indtræden for medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd og disses stedfortrædere ved fortabelse

af valgbarhed

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.4.3. Lovforslagets indhold

3.4.3.1. Udtræden og indtræden for medlemmer

3.4.3.2. Udtræden og indtræden for stedfortrædere

3.5. Tilsynet med borgmestrenes og regionsrådsformændenes opfyldelse af pligterne efter lovforslaget

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.5.3. Lovforslagets indhold

3.6. Afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.6.3. Lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

1. Indledning

Af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt

Danmark” (november 2016), side 60, fremgår blandt andet

følgende:

”Regeringen opretter ved sin tiltrædelse nogle råd og vil

overveje, om der er grundlag for at nedlægge andre råd og

nævn eller sammenlægge nogle af de eksisterende institutio-

ner. ”

I medfør af den kommunale og regionale valglov nedsætter

økonomi- og indenrigsministeren et valgbarhedsnævn, der

træffer afgørelse om fortabelse af valgbarhed for medlem-

mer af kommunale og regionale råd på grund af straf.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Ra-

dikale Venstre har den 20. december 2017 indgået aftale om

at nedlægge Valgbarhedsnævnet og i stedet ved lov fastsætte

objektive kriterier for, hvornår et medlem af en kommunal-

bestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbarhed til de

nævnte organer på grund af straf. SF har den 10. januar

2018 tiltrådt aftalen.

Lovforslaget udmønter denne aftale.

2. Baggrund

Baggrunden for den politiske aftale om en reform af valg-

barhedsområdet er bl.a. en gennemgang af Valgbarhedsnæv-

nets afgørelser fra den 1. januar 2002 til og med den 1. no-

vember 2017, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har

foretaget. Gennemgangen af sagerne peger på, at Valgbar-

hedsnævnet med fordel kan nedlægges til fordel for en mo-

del, hvor der ved lov fastsættes objektive kriterier for, hvor-

når et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem forta-

ber sin valgbarhed. Nævnets praksis kan således videreføres

stort set uændret, hvis det ved lov fastsættes, at et kommu-

nalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valg-

barhed, hvis den pågældende idømmes frihedsstraf (ubetin-

get eller betinget fængsel eller anbringelse i institution eller

forvaring), eller hvis den pågældende frakendes førerretten

ubetinget.

Lovfæstede objektive kriterier for fortabelse af valgbarhed

for kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer vil

desuden skabe forudberegnelighed for de enkelte medlem-

mer. Endvidere vil den nævnte model indebære en mindre

besparelse af administrative ressourcer i såvel kommuner og

regioner som Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Aftalen indeholder følgende elementer:

Valgbarhedsnævnet nedlægges, og der fastsættes i stedet

ved lov generelle kriterier for, hvornår et medlem af en

kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbar-

hed til de nævnte organer på grund af straf.

Efter aftalen skal der indføres regler om, at et kommunalbe-

styrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed,

hvis den pågældende idømmes frihedsstraf (ubetinget eller

betinget fængsel), hvis den pågældende dømmes til anbrin-

gelse i institution eller til forvaring, eller hvis den pågælden-

de frakendes førerretten ubetinget. Medlemmet fortaber sin

valgbarhed fra den endelige dom og er dermed fra det nævn-

te tidspunkt udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis re-

gionsrådet. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skal herefter alene tage stilling til spørgsmålet om indkaldel-

se af en stedfortræder for det pågældende medlem.

Af aftalen fremgår endvidere, at en strafbar handling som i

dag ikke skal føre til tab af valgbarhed, når der er forløbet 3

år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bort-

faldet. I tilfælde af ubetinget fængsel over 6 måneder eller

idømmelse af forvaring er fristen 5 år. Ved en dom om be-

tinget fængsel eller ubetinget frakendelse af førerretten skal

fristen regnes fra datoen for den endelige dom. Ved en

udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af fører-

retten skal fristen regnes fra datoen for den udenretslige

vedtagelse. En betinget dom skal dog fremover alene føre til

tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor vedkommende er

blevet dømt.

Det fremgår desuden af aftalen, at hvis den nævnte frist på 3

år udløber inden for samme valgperiode, kan det udtrådte

medlem herefter på ny indtræde som medlem, hvorefter

stedfortræderen for den pågældende samtidig udtræder.

Som i dag kan enhver uanset fortabelse af valgbarhed på

grund af straf stille op til kommunale og regionale valg. Af

aftalen fremgår det, at der som noget nyt fastsættes regler

om, at hvis et nyvalgt medlem af en kommunalbestyrelse el-

ler et regionsråd ikke valgbar på grund af idømt straf, eller

hvis et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd

mister sin valgbarhed på grund af idømt straf, kan

vedkommende indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet, når der er forløbet 3 år, efter at straffen er ud-

stået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. I tilfælde af ube-

tinget fængsel over 6 måneder eller idømmelse af forvaring

er fristen 5 år. Bliver et medlem af en kommunalbestyrelse

eller et regionsråd eller en person, der senere bliver valgt

som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd,

idømt betinget frihedsstraf, vil den pågældende dog alene

fortabe sin valgbarhed i den valgperiode, hvor

vedkommende er blevet dømt, og vil være valgbar i den

næste valgperiode.

Der skal efter aftalen endvidere fastsættes regler om, at et

medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regions-

råd har pligt til at indberette idømt straf til kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet, hvis den pågældende idøm-

mes ubetinget eller betinget frihedsstraf, dømmes til anbrin-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

gelse i institution eller til forvaring eller frakendes førerret-

ten ubetinget. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det kan i den forbindelse indhente oplysninger om idømt

straf fra Rigspolitiet. Tilsvarende har et nyvalgt medlem af

en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd pligt til at

indberette idømt straf til kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet, hvis vedkommende er idømt en ubetinget fri-

hedsstraf, er dømt til anbringelse i institution eller til forva-

ring eller ubetinget er frakendt førerretten, og vedkommende

stadig har fortabt sin valgbarhed.

Ifølge aftalen skal Valgbarhedsnævnets kompetence i sager

om afsættelse og suspension af borgmestre og regionsråds-

formænd i medfør af §§ 66 a, 66 b og 66 c i lov om kommu-

nernes styrelse overføres til Valgnævnet, der frembyder i alt

væsentligt tilsvarende retsgarantier som Valgbarhedsnæv-

net. Valgnævnet ledes af en højesterets- eller landsdommer

og vil i de nævnte sager derudover være sammensat af to

medlemmer udpeget af økonomi- og indenrigsministeren,

hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret.

Endelig fremgår det af aftalen, at der skal fastsættes over-

gangsregler, som medfører, at sager, som er indberettet til

Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for de nye reglers ikraft-

træden, men hvor nævnet endnu ikke har truffet afgørelse,

afgøres efter de nye regler. Endvidere fastsættes der over-

gangsregler om, at i sager, hvor Valgbarhedsnævnet har

truffet afgørelse om, at et medlem af en kommunalbestyrel-

se eller et regionsråd ikke er valgbar, kan den pågældende,

hvis den pågældende har opnået valg ved de kommunale og

regionale valg den 21. november 2017, inden for en frist på

1 måned fra de nye reglers ikrafttræden begære at få sin sag

bedømt efter de nye regler. Begæringen skal indgives til

borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden. Er den på-

gældende valgbar efter de nye regler, indtræder

vedkommende i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet. Endelig skal der fastsættes regler om, at strafbare for-

hold, der er begået før lovens ikrafttræden, men som ikke er

indberettet til Valgbarhedsnævnet, afgøres efter de nye reg-

ler.

Lovforslaget udmønter elementerne i denne aftale.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet og fastsættelse af

objektive kriterier for fortabelse af valgbarhed

3.1.1. Gældende ret

Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk.

1, at den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er

straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den

pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og

regionale råd, ikke er valgbar. Med straf sidestilles foran-

staltninger efter straffelovens §§ 68-70. Af lovens § 4, stk.

2, følger, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af

valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at

straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet

eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 må-

neder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved

betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på

den endelige dom eller bødens vedtagelse. Af lovens § 4,

stk. 3, følger, at opstilling som kandidat til valget dog altid

kan ske uanset indsigelser om manglende valgbarhed på

grund af straf.

I medfør af den kommunale og regionale valglovs § 105

nedsætter økonomi- og indenrigsministeren et valgbarheds-

nævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om fortabelse af

valgbarhed på grund af straf, jf. lovens § 4, for så vidt angår

medlemskab af kommunale og regionale råd samt andre of-

fentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommu-

nalt eller regionalt råd.

Valgbarhedsnævnets formand skal ved beskikkelsen være

højesterets- eller landsdommer, og nævnet består derudover

af fire medlemmer, hvoraf økonomi- og indenrigsministeren

udpeger to medlemmer, mens KL og Danske Regioner hver

udpeger ét medlem. Nævnet udpeges for 4 år regnet fra den

1. april i året efter valgåret.

Et medlem af en nyvalgt kommunalbestyrelse eller et ny-

valgt regionsråd kan gøre gældende, at en nyvalgt kandidat

på grund af straf ikke er valgbar. I så fald skal kommunalbe-

styrelsen eller regionsrådet forelægge spørgsmålet for Valg-

barhedsnævnet, jf. den kommunale og regionale valglovs §

101, stk. 1. Bliver et kommunalbestyrelses- eller regions-

rådsmedlem straffet i løbet af funktionsperioden, skal kom-

munalbestyrelsen eller regionsrådet også indberette det til

Valgbarhedsnævnet, jf. lovens § 101, stk. 4.

Valgbarhedsnævnet tager herefter stilling til, om den pågæl-

dende fortsat er valgbar ud fra en vurdering af det ovenfor

nævnte værdighedskrav i den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 1. Valgbarhedsnævnets afgørelser træffes ud

fra en konkret vurdering af den enkelte sag. Ved Valgbar-

hedsnævnets vurdering tager nævnet stilling til, om den

handling, den pågældende er straffet for, i almindeligt om-

dømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af

kommunale og regionale råd. Det afgørende for vurderingen

er den begåede handling og ikke lovovertrædelsens art,

straffens størrelse eller udståelse. Opfattelsen af, hvad der ”i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at

være medlem af kommunale og regionale råd”, kan ændre

sig over tid, og Valgbarhedsnævnets praksis definerer såle-

des løbende det nærmere indhold af værdighedskravet.

I dag er den typiske sagsgang således, at når et medlem af

en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd straffes,

skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet indbe-

rette dette til Valgbarhedsnævnet, når der foreligger en en-

delig dom, eller en bødestraf er vedtaget. Indberetning af

straffen skal ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet, der

sekretariatsbetjener Valgbarhedsnævnet. I den forbindelse

skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet med-

sende dokumentation for den idømte straf i form af en

domsudskrift eller et bødeforelæg. Der foretages herefter en

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

høring af medlemmet, som har mulighed for at afgive hø-

ringssvar i sagen. Efterfølgende skal Valgbarhedsnævnet på

et møde med personligt fremmøde af nævnets fem medlem-

mer tage stilling til, hvorvidt det pågældende kommunalbe-

styrelses- eller regionsrådsmedlem har mistet sin valgbarhed

på grund af straffen. Valgbarhedsnævnets afgørelse sendes

efterfølgende til kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet og det pågældende medlem. Har Valgbarhedsnævnet

truffet afgørelse om, at det pågældende medlem har mistet

sin valgbarhed, udtræder medlemmet.

Valgbarhedsnævnets afgørelser er endelige og kan ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Det bemærkes

endvidere, at Folketingets Ombudsmand i praksis har anset

sig for inkompetent over for Valgbarhedsnævnet på bag-

grund af nævnets domstolslignende karakter, idet ombuds-

mandens virksomhed ikke omfatter domstolene eller dom-

stolslignende nævn.

Valgbarhedsnævnets afgørelser offentliggøres i anonymise-

ret form på Retsinformations hjemmeside www.retsinforma-

tion.dk.

3.1.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Økonomi- og Indenrigsministeriet har som nævnt foretaget

en gennemgang af Valgbarhedsnævnets afgørelser fra den 1.

januar 2002 til den 1. november 2017. Valgbarhedsnævnet

har i den nævnte periode truffet realitetsafgørelse i 155 sag-

er.

Af Valgbarhedsnævnets 155 afgørelser har 143 sager hand-

let om bødestraf, mens de resterende 12 sager har handlet

om frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel).

Ud af de 143 sager om bødestraf traf Valgbarhedsnævnet i

138 sager afgørelse om, at det pågældende medlem fortsat

var valgbar, mens nævnet i de resterende 5 sager traf afgø-

relse om, at det pågældende medlem ikke var valgbar.

Ud af de 12 sager om frihedsstraf (ubetinget og betinget

fængsel) traf Valgbarhedsnævnet i 11 sager afgørelse om, at

det pågældende medlem ikke var valgbar, mens nævnet i

den resterende ene sag traf afgørelse om, at det pågældende

medlem fortsat var valgbar.

Valgbarhedsnævnets praksis viser således, at frihedsstraf

(ubetinget og betinget fængsel) som altovervejende hovedre-

gel fører til fortabelse af valgbarhed, idet nævnet i 11 ud af

12 sager fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar.

I den resterende ene sag, hvor nævnet fandt, at det pågæl-

dende medlem fortsat var valgbar, var der tale om et konkret

tilfælde, hvor nævnet ved sin afgørelse måtte lægge til

grund, at der ikke forelå forsæt, men alene grov uagtsom-

hed, i forbindelse med den begåede lovovertrædelse.

Valgbarhedsnævnets praksis viser desuden, at bødestraf som

altovervejende hovedregel ikke fører til fortabelse af valg-

barhed, idet nævnet i 138 ud af 143 sager fandt, at det på-

gældende medlem fortsat var valgbar. Ud af de resterende 5

sager, hvor nævnet fandt, at det pågældende medlem ikke

var valgbar, handlede 2 af sagerne om ubetinget frakendelse

af førerretten som følge af spirituskørsel. I de resterende 3

sager, hvoraf 2 af sagerne handlede om den samme person,

der både var medlem af en kommunalbestyrelse og et regi-

onsråd, var der tale om, at nævnet efter en konkret vurdering

fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar.

På baggrund af gennemgangen af Valgbarhedsnævnets 155

afgørelser fra den 1. januar 2002 til den 1. november 2017

er det Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at næv-

net kan nedlægges til fordel for en model, hvor der ved lov

fastsættes objektive kriterier for, hvornår et kommunalbesty-

relses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed.

Nævnets praksis kan således videreføres stort set uændret,

hvis det ved lov fastsættes, at et kommunalbestyrelses- eller

regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed, hvis den pågæl-

dende idømmes frihedsstraf (ubetinget eller betinget fæng-

sel), eller hvis den pågældende frakendes førerretten ubetin-

get.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vil lov-

fæstede objektive kriterier for fortabelse af valgbarhed for

kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer desuden

være en retssikkerhedsmæssig fordel for de enkelte medlem-

mer, idet det vil skabe forudberegnelighed om, i hvilke til-

fælde man mister sin valgbarhed.

Endvidere vil lovfæstede objektive kriterier for fortabelse af

valgbarhed indebære en mindre besparelse af administrative

ressourcer i såvel kommuner og regioner som Økonomi- og

Indenrigsministeriet. Det vil således medføre en administra-

tiv lettelse, når den sagsbehandling, som er forbundet med

indberetning og behandling af sager i Valgbarhedsnævnet,

ikke længere skal varetages.

3.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Valgbarhedsnævnet nedlægges, og at der i

stedet ved lov fastsættes objektive kriterier for, hvornår et

medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd forta-

ber sin valgbarhed til de nævnte organer på grund af straf.

Det foreslås at fastsætte, at en person ikke er valgbar på

grund af straf, hvis den pågældende ved endelig dom er

idømt ubetinget eller betinget frihedsstraf, hvis den pågæl-

dende ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution

eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller hvis den

pågældende ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse

ubetinget er frakendt førerretten af et motordrevet køretøj

efter færdselslovens § 126.

Ved disse kriterier kan nævnets praksis videreføres stort set

uændret, jf. afsnit 3.1.2.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, som fast-

slår, hvornår en dom anses for endelig i relation til tab af

valgbarheden. Herved vil der for det enkelte medlem ikke

være tvivl om, fra hvilket tidspunkt valgbarheden er fortabt.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at en dom an-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

ses for endelig, når der er tale om en dom afsagt af Højeste-

ret, en dom, hvor den almindelige ankefrist er udløbet, uden

at anke er sket, en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan

ankes til højere instans, og hvor den almindelige frist for

indgivelse af ansøgning til Procesbevillingsnævnet er udlø-

bet, uden at ansøgning er indgivet, og en dom, der ikke uden

særlig tilladelse kan ankes til højere instans, og hvor Proces-

bevillingsnævnet har meddelt afslag på tilladelse til anke til

højere instans. Indgives der ansøgning til Procesbevillings-

nævnet om særlig tilladelse til anke til højere instans inden

for den almindelige frist herfor, anses dommen således ikke

for endelig, medmindre Procesbevillingsnævnet meddeler

afslag på tilladelse til indbringelse for en højere instans. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om

den foreslåede affattelse af den kommunale og regionale

valglovs § 4, stk. 2. For nærmere om tilfælde, hvor der gives

særlig tilladelse til anke på baggrund af ansøgning indgivet

efter den almindelige frist herfor, henvises til afsnit 3.4.3.1.

Efter de foreslåede regler vil det fremover alene være typen

af straf, der er afgørende for, om man fortaber sin valgbar-

hed. Bødestraf medfører således aldrig tab af valgbarhed,

mens frihedsstraf (ubetinget eller betinget fængsel) derimod

altid fører til, at valgbarheden fortabes. Et medlem af en

kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbar-

hed fra datoen for den endelige dom og er dermed fra det

nævnte tidspunkt udtrådt af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet. I tilfælde af ubetinget frakendelse af fører-

retten ved udenretslig vedtagelse fortabes valgbarheden fra

datoen for den udenretslige vedtagelse. For nærmere om ud-

træden ved fortabelse af valgbarhed henvises til afsnit 3.4.

Det enkelte medlem skal efter de foreslåede regler skriftligt

underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis

medlemmet mister sin valgbarhed på grund af straf. Med-

lemmet skal give underretning om, at vedkommende har mi-

stet sin valgbarhed på grund af straf og derfor er udtrådt af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Underret-

ningen skal omfatte dokumentation for den idømte eller ved-

tagne straf. Underretningen skal ske senest forud for det

førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet eller et udvalg, som den pågældende er medlem

af. Nyvalgte medlemmer, der ikke er valgbare på grund af

straf, skal på samme måde skriftligt underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden om, at det nyvalgte med-

lem ikke er valgbar på grund af straf og derfor ikke kan ind-

træde. Dette skal ske forud for det konstituerende møde. For

nærmere om pligten til at give underretning, hvis man ikke

er valgbar på grund af straf, henvises til afsnit 3.3.

Fremover skal et medlem efter de foreslåede regler som

nævnt skriftligt underrette borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden, hvis den pågældende mister sin valgbar-

hed på grund af straf. Underretningen skal indeholde oplys-

ning om, at medlemmet har fortabt sin valgbarhed på grund

af straf og derfor er udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet. Da valgbarheden fortabes med virk-

ning fra datoen for den endelige dom eller den udenretslige

vedtagelse, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden alene konstatere, om valgbarheden i overensstem-

melse med medlemmets underretning og den fremlagte do-

kumentation herfor er fortabt, og på denne måde træffe af-

gørelse herom i forvaltningslovens forstand. Borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden skal give medlemmet og

de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet skriftlig meddelelse herom. Kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet skal herefter alene tage stil-

ling til spørgsmålet om indkaldelse af en stedfortræder for

det pågældende medlem. For nærmere om fremgangsmåden

ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf henvises til af-

snit 3.3.3.

Som efter de gældende regler medfører en straf ikke tab af

valgbarhed, når der er forløbet en periode på 3 år, der regnes

fra det tidspunkt, hvor straffen er udstået, ophævet, eftergi-

vet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel over 6 må-

neder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Som

noget nyt foreslås det, at betinget frihedsstraf aldrig kan føre

til tab af valgbarhed ud over den funktionsperiode, hvor den

pågældende er dømt. For nærmere om perioden for fortabel-

se af valgbarhed henvises til afsnit 3.2.

Den gældende bestemmelse om, at opstilling som kandidat

altid kan ske uanset manglende valgbarhed på grund af straf,

videreføres uændret.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 1 og 4.

3.2. Perioden for fortabelse af valgbarhed

3.2.1. Gældende ret

Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om, at et medlem

af et kommunalt eller regionalt råd ikke er valgbar, udtræder

medlemmet af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet med

det samme. Nævnets afgørelse har virkning fra det tids-

punkt, hvor kommunen eller regionen og det pågældende

medlem har modtaget afgørelsen. Der skal herefter indkal-

des en stedfortræder for det pågældende medlem. Medlem-

met mister dog ikke sin valgbarhed for altid. Valgbarheden

er fortabt for en periode, der er nærmere fastsat i den kom-

munale og regionale valglov, og som afhænger af, hvilken

type straf der er tale om, og længden heraf.

Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2, følger

det, at en strafbar handling ikke kan medføre tab af valgbar-

hed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen

eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller

bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder,

eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betinge-

de domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den

endelige dom eller bødens vedtagelse.

Valgbarheden anses efter de gældende regler for at være for-

tabt for resten af den indeværende funktionsperiode. Det

gælder, uanset om perioden på 3 år, efter at straffen er ud-

stået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, forløber inden for

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

den funktionsperiode, hvor medlemmet er udtrådt på grund

af straf. Der er således ingen mulighed for at genindtræde i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter de gæl-

dende regler. Det bemærkes, at funktionsperioden regnes fra

1. januar i året efter valgåret til 31. december i det år, hvor

nyvalg afholdes, jf. nærmere den kommunale og regionale

valglovs § 97. Medlemmer af kommunalbestyrelser og regi-

onsråd vælges for 4 år, jf. den kommunale og regionale

valglovs § 6, stk. 1, 1. pkt., og funktionsperioden er således

tilsvarende 4 år.

Bestemmelsen om, at en strafbar handling aldrig kan føre til

tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 hen-

holdsvis 5 år, medfører således, at enhver uanset en begået

strafbar handling vil være valgbar, når der på valgdagen er

forløbet den nævnte periode. Det sikres hermed, at enhver,

når den nævnte periode er forløbet, uanset en begået strafbar

handling kan stille op til kommunale og regionale valg uden

usikkerhed om, hvorvidt den pågældende på et senere tids-

punkt vil blive anset for at være uværdig til at være medlem

af det kommunale eller regionale råd.

Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 3, følger

det, at opstilling som kandidat til de kommunale og regiona-

le valg altid kan ske uanset indsigelser om manglende valg-

barhed. En person, der har begået en strafbar handling, og

hvor der på valgdagen ikke er forløbet den nævnte periode,

kan imidlertid risikere, at der gøres indsigelse mod den på-

gældendes valgbarhed, såfremt vedkommende opnår valg.

Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed kan fremsæt-

tes af et andet medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse

henholdsvis det nyvalgte regionsråd senest 3 måneder efter

valgdagen, hvorefter spørgsmålet skal forelægges for Valg-

barhedsnævnet. Indsigelser kan vedrøre såvel strafbare

handlinger, som Valgbarhedsnævnet ikke tidligere har haft

anledning til at træffe afgørelse om, som strafbare handlin-

ger, som Valgbarhedsnævnet har truffet afgørelse om i den

forudgående funktionsperiode. Træffer Valgbarhedsnævnet

herefter afgørelse om, at den pågældende (fortsat) ikke er

valgbar, skal vedkommende udtræde, og stedfortræderen

indkaldes, med virkning for hele den nye funktionsperiode.

3.2.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Efter de gældende regler udtræder et medlem af kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet i resten af funktionspe-

rioden, hvis Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om, at den

pågældende er uværdig på grund af straf. Det gælder, uanset

om den nævnte periode på 3 år, efter at straffen er udstået,

ophævet, eftergivet eller bortfaldet, forløber inden for funk-

tionsperioden. Der er således ingen mulighed for at genind-

træde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter

de gældende regler.

Med de gældende regler kan et medlem endvidere risikere,

at en strafbar handling i praksis får konsekvenser for med-

lemmets valgbarhed i en betydeligt længere periode end

den, der umiddelbart følger af den kommunale og regionale

valglovs § 4, stk. 2. En sådan situation kan opstå, hvis et

medlem, der er udtrådt som følge af manglende valgbarhed

på grund af straf, stiller op og bliver valgt ved næstkommen-

de valg. Gøres der herefter indsigelse mod den pågældendes

valgbarhed som følge af samme strafbare handling, idet der

endnu ikke er forløbet den i § 4, stk. 2, nævnte periode, og

træffer Valgbarhedsnævnet igen afgørelse om, at

vedkommende ikke kan anses for valgbar, udtræder den på-

gældende også af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet for hele den nye funktionsperiode. Dette gælder,

uanset om der kort inde i den nye funktionsperiode vil være

forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet

eller bortfaldet. Begår et medlem af en kommunalbestyrelse

eller et regionsråd f.eks. en strafbar handling, der fører til, at

den pågældende godt et år inde i funktionsperioden idøm-

mes 7 dages betinget fængselsstraf, og træffer Valgbarheds-

nævnet afgørelse om, at valgbarheden anses for at være for-

tabt, følger det umiddelbart af den gældende bestemmelse i

den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2, at valgbar-

heden i hvert fald er fortabt i 3 år. I praksis kan man dog ri-

sikere, at straffen reelt fører til, at den pågældende ikke kan

sidde i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd i en perio-

de på op til 7 år, hvis der som beskrevet ovenfor efter et nyt

valg igen gøres indsigelse mod den pågældendes valgbar-

hed, og Valgbarhedsnævnet igen træffer afgørelse om, at

valgbarheden anses for fortabt.

I praksis kan de gældende regler således føre til, at der kan

opstå situationer, hvor et medlem af en kommunalbestyrelse

henholdsvis et regionsråd bliver forhindret i at være medlem

af de nævnte organer i en meget lang periode. Hertil kom-

mer, at reglerne i praksis kan føre til, at der opstår store for-

skelle på, hvor lang tid de enkelte medlemmer er forhindret i

at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regions-

råd. Dette vil konkret afhænge af, hvornår i funktionsperio-

den et medlem idømmes straf, og dermed hvor lang tid der

er til nyvalg. I praksis kan der opstå en situation, hvor læng-

den af den periode, hvor to forskellige medlemmer er for-

hindret i at være medlem af en kommunalbestyrelse eller et

regionsråd, bliver vidt forskellig, uanset at de er straffet for

samme lovovertrædelse og er idømt samme straf. Med de

gældende regler er der i vidt omfang tilfældigheder forbun-

det med, hvor længe et medlem konkret er forhindret i at

være medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd

på grund af straf.

3.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at en straf som hidtil ikke medfører tab af valg-

barhed, når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået,

ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Dog foreslås det som

noget nyt, at betinget frihedsstraf aldrig kan føre til tab af

valgbarhed ud over den funktionsperiode, hvor den pågæl-

dende er dømt. Se nærmere nedenfor. Er straffen ubetinget

fængsel over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, fore-

slås fristen uændret fastsat til 5 år. Som hidtil beregnes fri-

sten ved domme om betinget frihedsstraf fra datoen for den

endelige dom. Tilsvarende foreslås, at fristen ved domme

om ubetinget frakendelse af førerretten regnes fra datoen for

den endelige dom. Endvidere foreslås det, at fristen ved en

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af fører-

retten regnes fra datoen for den udenretslige vedtagelse.

Som noget nyt foreslås imidlertid, at såfremt perioden, hvor

valgbarheden er fortabt, udløber inden for den funktionspe-

riode, som det pågældende medlem er valgt for, kan

vedkommende genindtræde i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet.

Med de foreslåede regler vil perioden, hvor valgbarheden er

fortabt, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller

bortfaldet, i langt højere grad være den samme. Det vil der-

med ikke som hidtil have samme betydning, hvornår i funk-

tionsperioden et medlem af en kommunalbestyrelse eller et

regionsråd idømmes en straf, som fører til tab af valgbarhed.

Valgbarheden vil således være fortabt i en periode på 3 år

henholdsvis 5 år, efter at straffen er udstået, ophævet, efter-

givet eller bortfaldet, jf. dog nedenfor om betingede domme.

Der foreslås tilsvarende regler for medlemmer af en nyvalgt

kommunalbestyrelse eller et nyvalgt regionsråd. Såfremt et

nyvalgt medlem forud for valgdagen er idømt frihedsstraf

eller ubetinget er frakendt førerretten, er den pågældende ik-

ke valgbar og kan dermed ikke indtræde i kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet, medmindre perioden på 3

år henholdsvis 5 år er forløbet. Er den nævnte periode ikke

forløbet, når funktionsperioden begynder den 1. januar i året

efter valgåret, indtræder den pågældende således ikke i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. I stedet ind-

træder den pågældendes stedfortræder. Forløber den nævnte

periode i funktionsperioden, kan den pågældende dog ind-

træde på dette tidspunkt. Dette forudsætter imidlertid, at den

pågældende har fremsat skriftlig begæring herom. Der hen-

vises til afsnit 3.4.3. for nærmere herom.

Som noget nyt foreslås det, at valgbarheden, såfremt der er

tale om betinget frihedsstraf, alene fortabes i den funktions-

periode, hvor den pågældende er dømt. Dette gælder såvel

for personer, der har været medlem af en kommunalbesty-

relse eller et regionsråd i den forudgående funktionsperiode,

og som opnår genvalg, som for personer, der ikke har været

medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd i den

forudgående funktionsperiode, og som dermed er nyvalgte.

Siddende medlemmer af en kommunalbestyrelse eller et re-

gionsråd, der idømmes en betinget fængselsstraf i funktions-

perioden, og som dermed udtræder, kan således uden videre

indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet i den ef-

terfølgende funktionsperiode, hvis de på ny opnår valg. Det-

te gælder, uanset at der ikke er forløbet 3 år, efter at straffen

er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. En person,

der er idømt en betinget fængselsstraf på et tidspunkt, hvor

vedkommende ikke er medlem af en kommunalbestyrelse

eller et regionsråd, kan tilsvarende uden videre indtræde i

kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter et valg, hvis

den pågældende bliver valgt, uanset at der ikke er forløbet 3

år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bort-

faldet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 3.

3.3. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på

grund af straf

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Fremgangsmåden ved fortabelse af valgbarhed på

grund af straf

Af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1, føl-

ger det, at såfremt et medlem af den nyvalgte kommunalbe-

styrelse henholdsvis det nyvalgte regionsråd gør gældende,

at et andet medlem på grund af straf ikke er valgbar, skal

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet forelægge

spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet. Indsigelse skal frem-

sættes senest 3 måneder efter valgdagen, jf. lovens § 101,

stk. 2.

For så vidt angår indsigelse mod en stedfortræders valgbar-

hed på grund af straf, følger det af den kommunale og regio-

nale valglovs § 101, stk. 3, at indsigelse skal ske senest 2

måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Spørgsmålet om manglende valgbarhed på grund af straf

skal herefter forelægges for Valgbarhedsnævnet. Spørgsmå-

let om en stedfortræders fortabelse af valgbarhed på grund

af straf bliver således ikke aktuelt, hvis stedfortræderen al-

drig indkaldes.

Bliver et medlem straffet i løbet af funktionsperioden, skal

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ifølge den

kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4, indberette

dette til Valgbarhedsnævnet. Valgbarhedsnævnet træffer

herefter afgørelse om, hvorvidt medlemmet som følge af

straffen har mistet sin valgbarhed.

Ved behandling af spørgsmål om fortabelse af valgbarhed

på grund af straf tager Valgbarhedsnævnet som beskrevet i

afsnit 3.1.1. stilling til, om den handling, som et medlem af

en kommunalbestyrelse eller et regionsråd er straffet for, i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at

være medlem af kommunale og regionale råd. Træffer Valg-

barhedsnævnet afgørelse om, at den pågældende som følge

af en strafbar handling er uværdig og dermed ikke er valg-

bar, udtræder vedkommende af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, jf. lovens § 100, stk. 1. Medlemmet

anses for udtrådt fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet og det pågældende medlem har

modtaget Valgbarhedsnævnets afgørelse. Stedfortræderen

indtræder herefter, jf. lovens § 104. For nærmere om udtræ-

den henvises til afsnit 3.4.

3.3.1.2. Oplysning om, at et medlem af en kommunalbesty-

relse eller et regionsråd er blevet straffet

Det fremgår ikke af de gældende regler, hvordan kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet bliver bekendt med,

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

at et medlem er blevet straffet. Af de gældende regler frem-

går der således ingen forpligtelse for et medlem af en kom-

munalbestyrelse henholdsvis et regionsråd til at oplyse om,

at den pågældende er blevet straffet.

Af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af

personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Krimi-

nalregisteret) fremgår det af § 22, stk. 1, nr. 13, at Rigspoli-

tiet efter begæring kan udstede straffeattester til offentlig

brug til kommunalbestyrelserne og regionsrådene til brug

ved indberetning til Valgbarhedsnævnet om den straf, kom-

munalbestyrelsesmedlemmer henholdsvis regionsrådsmed-

lemmer er idømt. De afgørelser, som fremgår af disse straf-

feattester, er nærmere beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelsen

og omfatter bl.a. domme og bødevedtagelser, herunder ved-

tagne udenretslige bødeforelæg, som omfatter overtrædelser

af straffeloven samt domme for overtrædelse af anden lov-

givning, hvis der, betinget eller ubetinget, idømmes friheds-

straf, eller straffastsættelsen udsættes, eller hvis der fraken-

des eller udskydes rettigheder eller meddeles pålæg vedrø-

rende den dømtes person eller fastsættes retsfølger i medfør

af straffelovens §§ 68-70.

3.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3.2.1. Indsigelse mod et nyvalgt medlems eller stedfortræ-

ders valgbarhed på grund af straf

Som det fremgår af afsnit 3.3.1., forudsætter Valgbarheds-

nævnets afgørelse af spørgsmål om et nyvalgt medlems for-

tabelse af valgbarhed på grund af straf, der er idømt før

funktionsperioden, at et andet medlem gør indsigelse mod

den pågældendes valgbarhed. Også afgørelse af spørgsmål

om en stedfortræders valgbarhed på grund af straf forudsæt-

ter, at der gøres indsigelse imod den pågældendes valgbar-

hed. Af denne årsag vil det i disse tilfælde i et vist omfang

være forbundet med tilfældigheder, hvorvidt en sag indbrin-

ges for Valgbarhedsnævnet, og dermed om en given strafbar

handling fører til fortabelse af valgbarhed.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt

det er hensigtsmæssigt, at spørgsmål om fortabelse af valg-

barhed i de nævnte tilfælde afhænger af, om der gøres indsi-

gelse mod den pågældendes valgbarhed. Der kan således

f.eks. opstå situationer, hvor ingen af de øvrige medlemmer

er bekendt med, at den pågældende har begået en alvorlig

stafbar handling, hvorfor spørgsmålet ikke indbringes for

Valgbarhedsnævnet og dermed ikke fører til tab af valgbar-

hed. Efter ministeriets opfattelse er det ikke hensigtsmæs-

sigt, at der på den måde er tilfældigheder forbundet med,

hvorvidt en straf fører til, at valgbarheden fortabes. Det

foreslås derfor, at såfremt et medlem af den nyvalgte kom-

munalbestyrelse henholdsvis regionsråd på valgdagen ikke

er valgbar på grund af straf, skal medlemmet give skriftlig

underretning om dette og om, at medlemmet derfor ikke kan

indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Der henvises til afsnit 3.3.3. For så vidt angår stedfortrædere

henvises til afsnit 3.3.2.3. og 3.3.3.

3.3.2.2. Underretning om straf

Som nævnt i afsnit 3.3.1. fremgår det ikke af de gældende

regler, hvordan kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet bliver bekendt med, at et medlem er blevet straffet i

funktionsperioden, ligesom der efter de gældende regler ik-

ke er en lovfæstet forpligtelse for et medlem af en kommu-

nalbestyrelse henholdsvis et regionsråd til at oplyse om, at

den pågældende er blevet straffet.

Økonomi- og Indenrigsministeriet er ikke bekendt med, i

hvilket omfang kommunalbestyrelserne og regionsrådene

gør brug af muligheden for at indhente straffeattester i hen-

hold til bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling

af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kri-

minalregisteret), jf. afsnit 3.3.1.2. Det er dog umiddelbart

ministeriets indtryk, at denne mulighed kun benyttes i be-

grænset omfang.

Det er endvidere Økonomi- og Indenrigsministeriets ind-

tryk, at der i nogle kommuner og regioner er praksis for, at

medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det selv oplyser, hvis de er blevet straffet, idet Valgbarheds-

nævnet fra visse kommunalbestyrelser og regionsråd løben-

de modtager indberetninger af f.eks. bødeforelæg for hastig-

hedsovertrædelser. Det drejer sig dog om et mindre antal

kommunalbestyrelser og regionsråd. Derudover er det mini-

steriets indtryk, at kommunalbestyrelser og regionsråd i

nogle tilfælde bliver bekendt med, at et medlem er blevet

straffet, på baggrund af oplysninger herom bragt i medierne.

Med de gældende regler er det Økonomi- og Indenrigsmini-

steriets opfattelse, at det formentlig i vidt omfang er op til

det enkelte medlem, om kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet får kendskab til, at den pågældende er blevet

straffet. Det må derfor også antages, at der i praksis er en vis

uensartethed og tilfældighed forbundet med, i hvilket om-

fang sager om medlemmer af kommunalbestyrelser og regi-

onsråd, der idømmes straf, indbringes for Valgbarhedsnæv-

net. Efter ministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæs-

sigt, at der fastsættes regler, som pålægger det enkelte med-

lem at oplyse, hvis vedkommende idømmes en straf, som ef-

ter de foreslåede regler fører til tab af valgbarhed.

3.3.2.3. Stedfortræderes valgbarhed i tilfælde af straf

Som beskrevet i afsnit 3.3.1.1. og 3.3.2.1. forudsætter Valg-

barhedsnævnets stillingtagen til spørgsmålet om en stedfor-

træders valgbarhed, at et medlem af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet gør indsigelse mod stedfortræde-

rens valgbarhed senest 2 måneder efter det første møde, som

stedfortræderen er indkaldt til. Som følge af betingelsen om

indsigelse kan det således være forbundet med tilfældighe-

der, hvorvidt et spørgsmål om en stedfortræders fortabelse

af valgbarhed på grund af straf indbringes for Valgbarheds-

nævnet, og dermed om valgbarheden fortabes. Dette er efter

Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering ikke hensigts-

mæssigt. Det foreslås derfor, at stedfortrædere på samme

måde som medlemmer af kommunalbestyrelser henholdsvis

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

regionsråd skal give skriftlig underretning om straf, som fø-

rer til, at valgbarheden fortabes.

Det er imidlertid Økonomi- og Indenrigsministeriets opfat-

telse, at spørgsmål om stedfortræderens valgbarhed på grund

af straf først skal bedømmes på det tidspunkt, hvor stedfor-

træderen indkaldes. På den baggrund bør stedfortrædere ik-

ke pålægges at give underretning om straf, før de er indkaldt

til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. For nær-

mere herom henvises afsnit 3.3.3.2.

3.3.2.4. Forholdet til persondataloven

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt

den behandling af oplysninger om, at et medlem af en kom-

munalbestyrelse henholdsvis et regionsråd eller en stedfor-

træder er blevet idømt eller har vedtaget en straf, som lov-

forslaget forudsætter, kan ske inden for rammerne af person-

dataloven.

Som beskrevet i afsnit 3.1.1. skal kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet efter de gældende regler indberette til

Valgbarhedsnævnet, hvis det gøres gældende, at et nyvalgt

medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regions-

råd ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis et kommu-

nalbestyrelses- henholdsvis regionsrådsmedlem bliver straf-

fet i løbet af funktionsperioden. Som det ligeledes fremgår,

medsender kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i

forbindelse med indberetningen dokumentation for den

idømte straf i form af en domsudskrift eller et bødeforelæg.

Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har med

hjemmel i § 22, stk. 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 881 af 4.

juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregisteret) mulighed for at ind-

hente en straffeattest til brug ved indberetningen til Valgbar-

hedsnævnet. Indberetning af straffen sker til Økonomi- og

Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgbarheds-

nævnet.

En oplysning om, at en person er idømt eller har vedtaget en

straf, er en følsom personoplysning omfattet af persondata-

lovens § 8. Der må kun ske behandling af oplysninger om

strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af

myndighedens opgaver, jf. persondatalovens § 8, stk. 1. I

databeskyttelsesforordningen (Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger m.v.), som træder i kraft den 25. maj 2018, findes til-

svarende regler i artikel 10, jf. artikel 6, stk. 1, litra e).

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende

krav om bl.a. saglighed og proportionalitet, som altid skal

være opfyldt i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger.

Med lovforslaget foreslås, at et medlem af en kommunalbe-

styrelse henholdsvis et regionsråd, der har mistet sin valg-

barhed på grund af straf, skal give skriftlig underretning om

og fremsende dokumentation for en idømt eller vedtaget

straf til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden.

Tilsvarende foreslås for stedfortrædere, der indkaldes. Er

der ikke fremsendt dokumentation for den endelige dom el-

ler udenretslige vedtagelse, har borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden mulighed for at indhente en straffeat-

test til offentlig brug efter fremgangsmåden i bekendtgørelse

nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i

Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), jf. den i

lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede affattelse af § 101, stk.

11, i den kommunale og regionale valglov. Borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden skal herefter konstatere,

om valgbarheden i overensstemmelse med medlemmets un-

derretning og den fremsendte dokumentation for den idømte

eller vedtagne straf er fortabt. Borgmesteren henholdsvis re-

gionsrådsformanden skal give medlemmet og de øvrige

medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det skriftlig meddelelse herom. For nærmere herom henvises

til afsnit 3.3.3. Som det fremgår, skal oplysningerne om

straf således ikke længere videregives til Økonomi- og In-

denrigsministeriet.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at den

behandling af personoplysninger om strafbare forhold, som

lovforslaget således indebærer, er nødvendig af hensyn til at

sikre, at de medlemmer henholdsvis stedfortrædere af kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, der mister deres

valgbarhed på grund af straf, rent faktisk udtræder af kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Behandlingen af

personoplysninger er dermed nødvendig for at sikre lovfor-

slagets formål. Oplysninger om den idømte eller vedtagne

straf er desuden nødvendig til fastlæggelse af tidspunktet

for, hvornår et medlem eller en stedfortræder igen er valg-

bar. Se nærmere herom i afsnit 3.4.3.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden skal give de øvrige med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse om, at et medlem henholdsvis en sted-

fortræder har mistet sin valgbarhed på grund af straf og der-

for er udtrådt. Under hensyn til, at behandling af oplysnin-

gerne om strafbare forhold ikke skal ske i videre omfang

end nødvendigt, herunder ikke være tilgængelige for flere

personer end nødvendigt, skal borgmesterens henholdsvis

regionsrådsformandens skriftlige meddelelse til de øvrige

medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det ikke indeholde oplysninger om, hvilken lovovertrædelse

medlemmet henholdsvis stedfortræderen er straffet for. For

nærmere om borgmesterens henholdsvis regionsrådsforman-

dens skriftlige meddelelse henvises til afsnit 3.3.3. Det be-

mærkes endvidere, at der efter de foreslåede regler ikke skal

ske behandling af oplysninger om idømt eller vedtaget bøde-

straf, da bødestraf efter de foreslåede kriterier aldrig fører til

tab af valgbarhed. Efter de gældende regler skal alle typer af

straf indberettes til Valgbarhedsnævnet, og i praksis udgør

sager om bødestraf langt den største andel af de sager, der

indberettes til nævnet. Fremover skal der således i langt

mindre omfang end hidtil ske behandling af oplysninger om

straf.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Det er således Økonomi- og Indenrigsministeriets vurdering,

at den beskrevne behandling af personoplysninger er saglig

og nødvendig for varetagelsen af en myndigheds opgaver,

og at behandlingen ikke går videre, end hvad der er nødven-

digt til opfyldelse af lovforslagets formål.

På baggrund af ovenstående er det Økonomi- og Indenrigs-

ministeriets opfattelse, at den som følge af lovforslaget nød-

vendige behandling af personoplysninger kan ske inden for

rammerne af persondataloven og databeskyttelsesforordnin-

gen.

I persondatalovens afsnit III er der fastsat regler om den re-

gistreredes rettigheder, herunder oplysningspligt for den da-

taansvarlige samt den registreredes indsigtsret og øvrige ret-

tigheder. Databeskyttelsesforordningen indeholder i afdeling

2-4 regler om disse rettigheder.

Lovforslaget ændrer ikke ved den registreredes rettigheder i

medfør af persondataloven (eller databeskyttelsesforordnin-

gen), herunder oplysningspligten, ligesom persondatalovens

(eller databeskyttelsesforordningens) regler om behandlings-

sikkerhed vil finde anvendelse, jf. persondatalovens § 41 (og

databeskyttelsesforordningens artikel 32).

3.3.3. Lovforslagets indhold

3.3.3.1. Fremgangsmåden for medlemmer

Det foreslås, at nyvalgte medlemmer, der på valgdagen ikke

er valgbare på grund af straf, skriftligt skal underrette borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden om, at med-

lemmet ikke er valgbar på grund af straf og derfor ikke kan

indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Underretningen skal omfatte dokumentation for den idømte

straf, f.eks. kopi af den endelige dom eller den udenretslige

vedtagelse. Underretning skal ske forud for det konstitueren-

de møde og skal gives til den på det tidspunkt siddende

borgmester henholdsvis regionsrådsformand.

Det foreslås tilsvarende, at et medlem skriftligt skal under-

rette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis med-

lemmet efter valgdagen eller i funktionsperioden mister sin

valgbarhed på grund af straf og derfor er udtrådt af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Underretningen

skal ligeledes omfatte dokumentation for den idømte eller

vedtagne straf i forbindelse med underretningen.

Reglerne medfører således, at der skal gives skriftlig under-

retning om straf, der fører til tab af valgbarhed, som idøm-

mes efter valgdagen, men inden funktionsperiodens begyn-

delse den 1. januar i året efter valgåret, og om straf, der fø-

rer til tab af valgbarhed, som idømmes i funktionsperioden.

Underretningen skal ske senest forud for det førstkommende

møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Er

den pågældende medlem af et udvalg, hvor der afholdes mø-

de før førstkommende møde i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, skal underretningen ske forud for ud-

valgsmødet. Underretning skal gives til den på tidspunktet

for underretningen siddende borgmester henholdsvis regi-

onsrådsformand. I tilfælde, hvor et medlem straffes efter

valgdagen, men inden funktionsperioden, som medlemmet

er valgt for, er begyndt, skal underretning således gives til

borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden i den aktu-

elle funktionsperiode.

Når borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden mod-

tager underretning fra et medlem om, at medlemmet ikke er

valgbar på grund af straf og derfor er udtrådt, skal borgme-

steren henholdsvis regionsrådsformanden, når denne har

konstateret, at valgbarheden i overensstemmelse med med-

lemmets underretning og den fremlagte dokumentation er

fortabt, give medlemmerne af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse om, at det pågæl-

dende medlem har mistet sin valgbarhed på grund af straf og

er udtrådt. Meddelelsen til de øvrige medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skal ikke indeholde

oplysning om, hvilken straf det pågældende medlem er

idømt, men skal alene være en orientering til kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet om, at det pågældende

medlem er udtrådt som følge af manglende valgbarhed på

grund af straf.

Ved borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens

skriftlige meddelelse til det medlem, der har mistet sin valg-

barhed, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-

den samtidig give skriftlig meddelelse om muligheden for

efter begæring at genindtræde i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er

fortabt, er forløbet. For nærmere herom henvises til lovfor-

slagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede affattelse

af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 3.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens skriftli-

ge meddelelse til medlemmet, der har fortabt valgbarheden,

må anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ved

modtagelse af underretning om, at et medlem har fortabt sin

valgbarhed på grund af straf, skal borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden dog alene konstatere, om valgbarhe-

den i overensstemmelse med medlemmets underretning og

den fremlagte dokumentation for den idømte eller vedtagne

straf er fortabt. Valgbarheden fortabes med virkning fra da-

toen for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse.

Borgmesteren og regionsrådsformanden skal således ikke

foretage en skønsmæssig vurdering af, hvorvidt et medlem

har fortabt sin valgbarhed, da dette vil følge direkte af de

lovfæstede objektive kriterier for, hvornår man ikke er valg-

bar på grund af straf, sammenholdt med den endelige dom

eller den udenretslige vedtagelse. Da der således er tale om

en lovbunden afgørelse, som følger af de lovfæstede objekti-

ve kriterier for fortabelse af valgbarhed, og som baserer sig

på medlemmets underretning om, at vedkommende har for-

tabt sin valgbarhed på grund af straf, er det Økonomi- og In-

denrigsministeriets opfattelse, at der alene er tale om en af-

gørelse af konstaterende karakter.

Ministeriet har overvejet, hvorvidt fortabelsen af medlem-

mets valgbarhed først skal indtræde, når borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden har givet medlemmet med-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

delelse herom. En sådan ordning ville imidlertid medføre, at

der i praksis ville kunne opstå uensartethed omkring tids-

punktet for fortabelsen af medlemmets valgbarhed, som i gi-

vet fald ville afhænge af, hvornår borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden har givet medlemmet meddelelse her-

om. Med de lovfæstede objektive kriterier for, hvornår et

medlems valgbarhed fortabes, forekommer det naturligt, at

fortabelsen af medlemmets valgbarhed indtræder med virk-

ning fra datoen for den endelige dom eller den udenretslige

vedtagelse. Hertil kommer, at de lovfæstede objektive krite-

rier er så enkle, at medlemmet selv uden vanskelighed kan

konstatere, om medlemmet har mistet sin valgbarhed. Det

bemærkes, at borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-

den efter den i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede affattelse

af § 101, stk. 10, i den kommunale og regionale valglov,

skriftligt skal orientere de nyvalgte medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om medlemmernes

underretningspligt efter den foreslåede § 101, stk. 1 og 2.

Tilsvarende skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden skriftligt orientere stedfortrædere, der indkaldes, om

stedfortræderens pligter efter den foreslåede § 101, stk. 8, 1.

og 2. pkt., og stk. 9, jf. stk. 2.

Har medlemmet ved sin skriftlige underretning ikke forelagt

dokumentation for den endelige dom eller den udenretslige

vedtagelse, har borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden mulighed for at indhente en straffeattest til offentlig

brug efter fremgangsmåden i bekendtgørelse nr. 881 af 4.

juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregisteret), jf. den i lovforslagets

§ 2, nr. 3, foreslåede affattelse af § 101, stk. 11, i den kom-

munale og regionale valglov.

Har et medlem ikke givet underretning om, at

vedkommende er idømt en straf, som fører til tab af valgbar-

hed, men bliver borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden på anden måde bekendt hermed, giver borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden ligeledes medlemmet

samt de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse herom. Borgme-

sterens henholdsvis regionsrådsformandens meddelelse må

som nævnt ovenfor for så vidt angår det medlem, der har

fortabt sin valgbarhed på grund af straf, anses for en afgørel-

se i forvaltningslovens forstand, der fastsætter, hvad der er

medlemmets retsstilling.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens medde-

lelse til medlemmet, der har fortabt valgbarheden, må anses

for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Behandlingen

af sådanne sager vil således skulle ske i overensstemmelse

med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige forvaltnings-

retlige regler og grundsætninger. Dette gælder også forvalt-

ningslovens regler om partshøring og begrundelse. Da borg-

mesterens henholdsvis regionsrådsformandens afgørelse ik-

ke kan indbringes for anden administrativ myndighed, skal

afgørelsen ikke ledsages af en klagevejledning.

Det bemærkes, at et medlems manglende skriftlige underret-

ning om, at vedkommende ikke er valgbar på grund af straf,

ikke fører til, at eventuelle beslutninger truffet af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i perioden fra tids-

punktet, hvor vedkommende har mistet sin valgbarhed, til

tidspunktet, hvor borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden bliver bekendt hermed, er ugyldige af denne årsag.

For nærmere herom henvises til den i lovforslagets § 2, nr.

4, foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 104 a, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om udtræden og indtræden ved fortabelse af

valgbarhed på grund af straf henvises til afsnit 3.4.3.1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 1-3.

3.3.3.2. Fremgangsmåden for stedfortrædere

Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes regler om

fremgangsmåden i forbindelse med tab af valgbarhed på

grund af straf, som svarer til de foreslåede regler for almin-

delige medlemmer af kommunalbestyrelser henholdsvis re-

gionsråd.

Det foreslås derfor, at såfremt en stedfortræder, der indkal-

des ved et medlems forfald, ikke er valgbar på grund af

straf, skal stedfortræderen forud for det førstkommende mø-

de, som stedfortræderen indkaldes til, skriftligt underrette

borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden herom.

Der kan være anledning til at indkalde en stedfortræder alle-

rede til det konstituerende møde, såfremt det allerede på det-

te tidspunkt er kendt, at et medlem ikke kan indtræde i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, eller hvis et

medlem har forfald. Efter de foreslåede regler skal stedfor-

træderen, når denne er indkaldt, ligesom almindelige med-

lemmer give underretning forud for det konstituerende mø-

de, hvis vedkommende ikke er valgbar på grund af straf.

Pligten til at underrette borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden om, at stedfortræderen ikke er valgbar på

grund af straf, indtræder således først, når stedfortræderen

bliver indkaldt. Forud herfor har stedfortræderen ikke pligt

hertil. For en stedfortræder, der aldrig indkaldes, vil under-

retningspligten således slet ikke indtræde. Dette svarer i et

vist omfang til de gældende regler, hvor spørgsmålet om en

stedfortræders fortabelse af valgbarhed på grund af straf kun

bliver aktuelt, hvis stedfortræderen indkaldes. Se nærmere i

afsnit 3.3.1.1.

Det foreslås endvidere, at en stedfortræder, der ikke er valg-

bar på grund af straf, udtræder af stedfortræderlisten. På

samme måde som efter den foreslåede bestemmelse for al-

mindelige medlemmer skal borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden, når denne har konstateret, at valgbarhe-

den i overensstemmelse med stedfortræderens underretning

er fortabt, give stedfortræderen og kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse om, at stedfor-

træderen ikke er valgbar på grund af straf. Ved meddelelse

til stedfortræderen skal borgmesteren henholdsvis regions-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

rådsformanden samtidig give skriftlig meddelelse om mulig-

heden for efter begæring at genindtræde på stedfortræderli-

sten. Der nærmere herom henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den foreslåede af-

fattelse af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk.

8. Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens med-

delelse til stedfortræderen må anses for en afgørelse i for-

valtningslovens forstand. For nærmere herom henvises til

afsnit 3.3.3.1. vedrørende medlemmer. Er stedfortræderen

ikke valgbar, indkaldes næste stedfortræder på stedfortræ-

derlisten.

På samme måde som for almindelige medlemmer foreslås

det, at såfremt en stedfortræder, der er indkaldt, ikke har gi-

vet underretning om, at vedkommende er idømt en straf,

som fører til tab af valgbarhed, men borgmesteren henholds-

vis regionsrådsformanden på anden måde bliver bekendt

hermed, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-

den give stedfortræderen samt de øvrige medlemmer af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig

meddelelse herom.

Det bemærkes, at en stedfortræders manglende underretning

om, at vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, ikke

fører til, at eventuelle beslutninger truffet af kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet i perioden, fra stedfortræ-

deren er indtrådt, til borgmesteren henholdsvis regionsråds-

formanden bliver bekendt med, at vedkommende ikke er

valgbar på grund af straf, er ugyldige af denne årsag. For

nærmere herom henvises til den i lovforslagets § 2, nr. 4,

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 104 a, samt bemærkningerne hertil.

For nærmere om udtræden og indtræden for stedfortrædere

ved fortabelse af valgbarhed på grund af straf henvises til af-

snit 3.4.3.2.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 8 og 9.

3.4. Udtræden og indtræden for medlemmer af kommunal-

bestyrelser og regionsråd og disses stedfortrædere ved for-

tabelse af valgbarhed

3.4.1. Gældende ret

Har Valgbarhedsnævnet truffet afgørelse om, at et medlem

af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke er valg-

bar, skal medlemmet udtræde med det samme. Dette følger

af den kommunale og regionale valglovs § 100, stk. 1. Her-

efter indtræder stedfortræderen, jf. lovens § 104. Valgbar-

hedsnævnets afgørelse har virkning fra det tidspunkt, hvor

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og det på-

gældende medlem har modtaget afgørelsen. Valgbarheden

er som minimum fortabt for resten af funktionsperioden.

Opstilling til kommunale og regionale valg kan altid ske

uanset indsigelser om manglende valgbarhed, jf. den kom-

munale og regionale valglovs § 4, stk. 3. Endvidere kan en

strafbar handling ikke føre til tab af valgbarhed, når der er

forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstå-

et, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget

fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er

fristen dog 5 år. Dette følger af lovens § 4, stk. 2. For nær-

mere herom henvises til afsnit 3.2.1.

3.4.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at et

medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regions-

råd skal udtræde af det pågældende organ fra det tidspunkt,

hvor valgbarheden er fortabt. Som følge af de foreslåede

regler om lovfæstede objektive kriterier for tab af valgbar-

hed vil der ikke være tvivl om, hvorvidt en given straf fører

til tab af valgbarhed. Allerede ved den endelige dom eller

den udenretslige vedtagelse kan det således konstateres, om

et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regi-

onsråd derved har fortabt sin valgbarhed, og dette bør derfor

have umiddelbar virkning.

Som tidligere nævnt følger det af de gældende regler, at et

medlem skal udtræde af kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet for resten af funktionsperioden, når Valgbar-

hedsnævnet har truffet afgørelse om, at den pågældende har

mistet sin valgbarhed. Dette gælder, uanset at den periode,

hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for funktionspe-

rioden.

Dette kan i praksis føre til, at der kan opstå situationer, hvor

et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regi-

onsråd bliver forhindret i at være medlem af de nævnte or-

ganer i en meget lang periode. Hertil kommer, at reglerne i

praksis kan føre til, at der på grund af tilfældigheder opstår

store forskelle i, hvor lang tid de enkelte medlemmer er for-

hindret i at være medlem af en kommunalbestyrelse hen-

holdsvis et regionsråd. Der henvises til afsnit 3.2.2. for nær-

mere herom.

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det uhensigtsmæs-

sigt, at tidspunktet for, hvornår i funktionsperioden et med-

lem straffes, kan spille en væsentlig rolle i forhold til, hvor

længe et medlem er forhindret i at være medlem af en kom-

munalbestyrelse eller et regionsråd. Efter ministeriets opfat-

telse vil det være hensigtsmæssigt, at der fastsættes regler,

som medfører, at længden af den periode, hvor medlemmer

af kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd mister deres

valgbarhed på grund af straf, som udgangspunkt er den

samme, uanset hvornår i funktionsperioden de pågældende

straffes. Dette kan opnås, hvis der gives mulighed for, at et

medlem kan genindtræde i kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet, hvis perioden, hvor valgbarheden er for-

tabt, forløber inden for funktionsperioden. Dermed vil det

ikke længere på samme måde være afgørende, hvornår i

funktionsperioden et medlem idømmes straf.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, i hvilket

omfang stedfortrædere ved fortabelse af valgbarhed på

grund af straf skal gives mulighed for at genindtræde. Mini-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

steriet finder ikke, at stedfortrædere på samme måde som

medlemmer skal gives mulighed for at genindtræde i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og dermed for-

trænge en anden stedfortræder, hvis den periode, hvor sted-

fortræderens valgbarhed er fortabt, forløber, inden det med-

lem, som stedfortræderen er indkaldt for, igen kan varetage

sit hverv. Ministeriet finder, at hensynet til at sikre kontinui-

tet i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet må

vægtes højere. Ministeriet har derfor fundet det hensigts-

mæssigt, at en stedfortræder, der mister sin valgbarhed på

grund af straf, udtræder af stedfortræderlisten. En stedfor-

træder, der ikke kan indtræde eller efterfølgende må udtræde

af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet på grund

af straf, kan dog, når perioden, hvor valgbarheden er fortabt,

er forløbet, på ny indtræde på stedfortræderlisten og kan

dermed indkaldes som stedfortræder, hvis der på ny bliver

behov for at indkalde en stedfortræder.

Som beskrevet i afsnit 3.3.3. foreslås det, at der fastsættes

regler om, at medlemmer af en kommunalbestyrelse hen-

holdsvis et regionsråd skriftligt skal underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden, hvis den pågældende

mister sin valgbarhed på grund af straf. Da valgbarheden

fortabes med virkning fra datoen for den endelige dom eller

den udenretslige vedtagelse, skal borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden alene konstatere, om valgbarheden i

overensstemmelse med medlemmets underretning og den

fremlagte dokumentation herfor er fortabt, og på denne må-

de træffe afgørelse herom. Borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden skal give medlemmet og de øvrige med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse herom. Manglende overholdelse af

medlemmets underretningspligt bør efter Økonomi- og In-

denrigsministeriets opfattelse have betydning for, hvornår et

medlem eventuelt kan genindtræde i kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet. Et medlem, der ikke har givet un-

derretning om fortabelse af valgbarhed på grund af straf, bør

således først kunne genindtræde, når der er forløbet en peri-

ode, der svarer til den periode, hvor valgbarheden som ud-

gangspunkt er fortabt, dvs. f.eks. 3 år, med tillæg af den pe-

riode, hvor pligten til at give underretning ikke har været

overholdt. For nærmere om perioden for fortabelse af valg-

barhed henvises til afsnit 3.2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvorvidt

der for stedfortrædere tilsvarende bør fastsættes regler om,

at manglende overholdelse af pligten til at give underretning

om fortabelse af valgbarhed på grund af straf skal medføre,

at tidspunktet for, hvornår en stedfortræder på ny kan ind-

træde på stedfortræderlisten, udskydes. Ministeriet har imid-

lertid ikke fundet dette hensigtsmæssigt henset til den admi-

nistrative byrde, der for de enkelte kommunalbestyrelser og

regionsråd vil være forbundet med at vedligeholde en liste

med sådanne oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse,

at det for stedfortrædere, der indtræder permanent i kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter reglerne i den

kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et medlem

udtræder eller dør, foreslås, at de foreslåede regler for al-

mindelige medlemmer skal finde tilsvarende anvendelse. Se

nærmere herom i afsnit 3.4.3.2. og bemærkningerne til lov-

forslagets § 2, nr. 3, om den foreslåede affattelse af den

kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 9.

3.4.3. Lovforslagets indhold

3.4.3.1. Udtræden og indtræden for medlemmer

Efter de foreslåede regler fortaber et medlem af en kommu-

nalbestyrelse henholdsvis et regionsråd sin valgbarhed på

grund af straf med virkning fra datoen for den endelige dom

eller datoen for den udenretslige vedtagelse. På den bag-

grund foreslås det, at der fastsættes regler om, at såfremt et

nyvalgt medlem har mistet sin valgbarhed senest på valgda-

gen, indtræder medlemmet ikke i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet. Fortabes valgbarheden på grund af

straf efter valgdagen, udtræder medlemmet. I begge tilfælde

indtræder stedfortræderen i stedet.

Som nævnt foreslås det, at det i loven fastslås, hvornår en

dom anses for endelig. For nærmere herom se afsnit 3.1.3.

og bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om den fore-

slåede affattelse af den kommunale og regionale valglovs §

4, stk. 2. I tilfælde, hvor Procesbevillingsnævnet efter an-

søgning indgivet efter udløbet af den almindelige frist for

ansøgning om særlig tilladelse til anke giver tilladelse til, at

en dom kan ankes, skal den indankede dom anses for ende-

lig, indtil ankeinstansens dom foreligger. Tilsvarende gælder

i tilfælde, hvor Den Særlige Klageret imødekommer en be-

gæring om genoptagelse af en straffesag. Generhverver et

medlem valgbarheden ved en ny endelig dom, indtræder den

pågældende uden begæring på ny i kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet. Dette forudsætter, at datoen for

den nye endelige dom falder inden for den funktionsperiode,

som den pågældende er valgt for. For nærmere om gener-

hvervelse af valgbarhed ved en ny endelig dom henvises til

lovforslagets § 2, nr. 3, om den foreslåede affattelse af den

kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 5.

Det foreslås endvidere, at et medlem, der har fortabt sin

valgbarhed på grund af straf, kan genindtræde i kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når den periode, hvor

valgbarheden er fortabt, er forløbet. Dette forudsætter, at pe-

rioden, hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for den

funktionsperiode, som medlemmet er valgt for. Endvidere

foreslås det, at det pågældende medlem skal fremsætte

skriftlig begæring om senere at genindtræde til borgmeste-

ren henholdsvis regionsrådsformanden. Derved kan den

stedfortræder, som indtræder i den mellemliggende periode,

indrette sig herefter. Begæring om at genindtræde skal frem-

sættes senest 1 måned efter, at medlemmet har modtaget

meddelelsen fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden om, at medlemmet har mistet sin valgbarhed på

grund af straf. For nærmere om borgmesterens henholdsvis

regionsrådsformandens meddelelse se afsnit 3.3.3.1.

Som nævnt i afsnit 3.4.2. foreslås det, at et medlems

manglende overholdelse af pligten til at give underretning

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

om, at vedkommende har fortabt sin valgbarhed på grund af

straf, skal føre til, at vedkommende først kan genindtræde,

når der er forløbet en periode på 3 år, efter at straffen er ud-

stået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet, med tillæg af den

periode, hvor underretningspligten ikke har været overholdt.

Ved beregning af tillægsperioden tages der udgangspunkt i

det tidspunkt, hvor det pågældende medlem senest kunne

have givet rettidig underretning til borgmesteren henholds-

vis regionsrådsformanden. Tillægsperioden udgør således

perioden fra seneste rettidige tidspunkt for underretning

frem til det tidspunkt, hvor medlemmet giver underretning.

Såfremt borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på

anden måde end ved underretning fra medlemmet får kend-

skab til, at den pågældende har mistet sin valgbarhed på

grund af straf, regnes tillægsperioden frem til dette tids-

punkt.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 4-6.

3.4.3.2. Udtræden og indtræden for stedfortrædere

Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes tilsvarende

regler som for medlemmer. En stedfortræder kan dermed ik-

ke indtræde, hvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund

af straf. Mister en stedfortræder sin valgbarhed på grund af

straf på et tidspunkt, hvor stedfortræderen er indkaldt til at

varetage hvervet for et medlem af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet, udtræder stedfortræderen. Heref-

ter indkaldes næste stedfortræder ifølge rækkefølgen på

stedfortræderlisten.

Det foreslås, at en stedfortræder, som ikke kan indtræde, el-

ler som udtræder på grund af straf, ikke på samme måde

som et medlem skal kunne genindtræde i kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet og derved fortrænge en an-

den stedfortræder, hvis perioden, hvor valgbarheden er for-

tabt, forløber inden for funktionsperioden og på et tidspunkt,

hvor det medlem, som stedfortræderen er indkaldt for, fort-

sat er forhindret i at varetage sit hverv. Det foreslås imidler-

tid, at når den periode, hvor valgbarheden er fortabt, er for-

løbet, kan en stedfortræder genindtræde på stedfortræderli-

sten og dermed på ny indkaldes som stedfortræder, hvis et

medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

har forfald eller må udtræde. En stedfortræder, der ønsker at

genindtræde på stedfortræderlisten, når den pågældende

igen er valgbar, skal dog fremsætte skriftlig begæring her-

om. Dette skal ske senest 1 måned efter, at borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden har givet stedfortræderen

og kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet medde-

lelse om, at stedfortræderen ikke er valgbar på grund af

straf. For nærmere om borgmesterens henholdsvis regions-

rådsformandens meddelelse se afsnit 3.3.3.2.

I de tilfælde, hvor en stedfortræder indtræder permanent i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter regler-

ne i den kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et

medlem udtræder eller dør, foreslås det, at der skal gælde

samme regler som for medlemmer. Mister en stedfortræder

sin valgbarhed på grund af straf, efter at denne er indtrådt i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, finder de

foreslåede regler for medlemmer således tilsvarende anven-

delse. Det bemærkes endvidere, at såfremt stedfortræderen

er indtrådt, efter at et medlem har mistet sin valgbarhed på

grund af straf og derfor er udtrådt, har det oprindelige med-

lem mulighed for at genindtræde, når den pågældende igen

er valgbar. Dette forudsætter dog som nævnt ovenfor, at den

periode, hvor det oprindelige medlems valgbarhed er for-

tabt, forløber inden for den funktionsperiode, som den på-

gældende er valgt for. I det tilfælde skal stedfortræderen ud-

træde, hvis det oprindelige medlem har fremsat begæring

om at genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, for så vidt angår den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 8 og 9.

3.5. Tilsynet med borgmestrenes og regionsrådsformænde-

nes opfyldelse af pligterne efter lovforslaget

3.5.1. Gældende ret

Ankestyrelsen og som øverste tilsynsmyndighed Økonomi-

og Indenrigsministeriet fører som foreskrevet i grundlovens

§ 82 et statsligt tilsyn med lovligheden af kommunernes og

regionernes virksomhed på de områder, hvor der ikke ved

lov er oprettet en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, jf.

nærmere lov om kommunernes styrelse § 48, jf. tillige regi-

onslovens § 31.

De kommunale og regionale tilsynsmyndigheder afgiver ef-

ter lov om kommunernes styrelse § 50, jf. tillige regionslo-

vens § 31,vejledende udtalelser om lovligheden af kommu-

nernes og regionernes virksomhed. De kommunale og regio-

nale tilsynsmyndigheder har endvidere efter de nærmere

regler herom i lov om kommunernes styrelse §§ 50 a-50 e,

jf. tillige regionslovens § 31, en række sanktioner og reakti-

oner, som tilsynsmyndighederne kan bringe i anvendelse,

hvis dette er påkrævet. Disse er: annullation eller – mens til-

synsmyndigheden behandler annullationsspørgsmålet – su-

spension af kommunalbestyrelsens eller regionsrådets be-

slutninger, der klart strider mod lovgivningen, tvangsbøder

imod de ansvarlige medlemmer, hvis kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet klart undlader at udføre en foranstaltning,

som det pågældende organ har pligt til at udføre efter lov-

givningen, anlæg af erstatningssag ved domstolene imod et

medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, som er

ansvarligt for, at kommunen eller regionen er påført et tab,

erstatningsretlig bod som vilkår for, at tilsynsmyndigheden

frafalder anlæg af erstatningssag, og anlæg af anerkendel-

sessøgsmål imod en kommunalbestyrelse eller et regionsråd,

der har truffet en beslutning, der strider imod lovgivningen.

Tilsynets sanktioner og reaktioner er som udgangspunkt ret-

tet imod kommunalbestyrelsens eller regionsrådets beslut-

ninger, men kan i de særlige tilfælde, der er angivet i lov om

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

kommunernes styrelse, også rettes imod andre organer i

kommunen. Efter lov om kommunernes styrelse § 50 b, stk.

3, jf. tillige regionslovens § 31, kan tvangsbøder således ret-

tes imod en borgmester eller regionsrådsformand, der undla-

der at indkalde kommunalbestyrelsen eller regionsrådet til et

ordinært eller ekstraordinært møde.

3.5.2. Økonomi- og indenrigsministeriets overvejelser

Efter den foreslåede ordning skal et medlem af en kommu-

nalbestyrelse henholdsvis et regionsråd ikke indtræde i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis medlem-

met på valgdagen ikke er valgbar. Hvis medlemmet efter

valgdagen mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af

det pågældende organ fra det tidspunkt, hvor valgbarheden

er fortabt. Som følge af de foreslåede regler om lovfæstede

objektive kriterier for tab af valgbarhed vil der ikke være

tvivl om, hvorvidt en given straf fører til tab af valgbarhed.

Allerede ved den endelige dom eller den udenretslige vedta-

gelse kan det således konstateres, om et medlem af en kom-

munalbestyrelse henholdsvis et regionsråd derved har for-

tabt sin valgbarhed.

Efter den foreslåede ordning skal medlemmet derfor skrift-

ligt underrette borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden, hvis medlemmet på valgdagen ikke er valgbar eller

efter valgdagen mister sin valgbarhed på grund af straf. Der

skal ligeledes fremlægges dokumentation for den idømte el-

ler vedtagne straf i forbindelse med underretningen. Efter

den foreslåede ordning skal borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden, hvis vedkommende på baggrund af med-

lemmets underretning eller på anden måde får kendskab her-

til, herefter give medlemmet henholdsvis de øvrige medlem-

mer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse herom. Tilsvarende gælder for stedfor-

trædere, der indkaldes.

Det påhviler således borgmesteren som formand for kom-

munalbestyrelsen at indkalde medlemmerne af kommunal-

bestyrelsen til kommunalbestyrelsens møder og at drage

omsorg for, at de medlemmer, der efter lovgivningen er ud-

trådt af kommunalbestyrelsen, ikke indkaldes, samt i givet

fald efter § 104 i lov om kommunale og regionale valg at

drage omsorg for stedfortræderindkaldelse. Tilsvarende gæl-

der for regionsrådsformanden. De foreslåede bestemmelser i

§ 101, stk. 3, stk. 8 og stk. 9, jf. stk. 3, i lov om kommunale

og regionale valg ligger i forlængelse heraf. Tilsvarende

gælder for stedfortrædere, der indkaldes.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens medvir-

ken er derfor afgørende for at sikre, at de kommunalbesty-

relses- og regionsrådsmedlemmer henholdsvis stedfortræde-

re, der mister deres valgbarhed på grund af straf, rent faktisk

udtræder og ikke indkaldes til fremtidige møder i kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet og udvalg nedsat af

disse.

For at sikre borgmesterens henholdsvis regionsrådsforman-

dens medvirken hertil foreslås der indført en adgang for til-

synsmyndigheden til at pålægge tvangsbøder med henblik

på borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens opfyl-

delse af deres pligt til at give medlemmet henholdsvis sted-

fortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse om, at

medlemmet henholdsvis stedfortræderen har mistet sin valg-

barhed på grund af straf.

Efter ministeriets opfattelse vil de øvrige sanktioner og reak-

tioner, tilsynsmyndighederne råder over, ikke være relevante

i dette tilfælde.

3.5.3. Lovforslagets indhold

For at sikre borgmesterens henholdsvis regionsrådsforman-

dens medvirken til at give medlemmet og de øvrige med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfor-

træderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf, foreslås

der indført en adgang for tilsynsmyndigheden til at pålægge

tvangsbøder med henblik på borgmesterens henholdsvis re-

gionsrådsformandens opfyldelse af vedkommendes pligter

hertil.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Ankestyrelsen –

og Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsyns-

myndighed – efter de almindelige regler i § 50 b, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse kan pålægge en borgmester hen-

holdsvis en regionsrådsformand tvangsbøder, hvis borgme-

steren henholdsvis regionsrådsformanden undlader at give

medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfor-

træderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf. Undla-

delsen af at udføre den lovbestemte handlepligt skal efter de

almindelige regler for anvendelsen af tvangsbøder fremstå

med den fornødne klarhed, ligesom anvendelsen af denne

sanktion skal være påkrævet frem for mindre indgribende

foranstaltninger.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden vil således

efter den foreslåede bestemmelse alene kunne pålægges

tvangsbøder, hvis undladelsen af at give medlemmet hen-

holdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig medde-

lelse fremstår med den fornødne klarhed, og hvis anvendel-

sen af tvangsbøder er påkrævet frem for mindre indgribende

foranstaltninger.

3.6. Afsættelse og suspension af borgmestre og regionsråds-

formænd

3.6.1. Gældende ret

Det følger af § 66 a i lov om kommunernes styrelse, at hvis

en borgmester forsætligt eller groft uagtsomt tilsidesætter en

pligt, som påhviler den pågældende i medfør af lov om

kommunernes styrelse, kan borgmesteren afsættes, hvis

pligttilsidesættelsen er særlig grov. Kommunalbestyrelsen

indgiver en begrundet indstilling herom til Valgbarhedsnæv-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

net. Finder nævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træf-

fer nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsættes.

Desuden følger det af § 66 b i lov om kommunernes styrel-

se, at hvis en borgmester tiltales for et strafbart forhold, der

efter lovgivningen kan medføre fængsel i 4 år eller derover,

kan kommunalbestyrelsen begære over for Valgbarheds-

nævnet, at borgmesteren suspenderes. Hvis en domfældelse

for lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valg-

barhed, og suspension ikke kan anses for betænkelig, træffer

nævnet afgørelse om suspension.

Endelig følger det af § 66 c i lov om kommunernes styrelse,

at hvis en borgmester i eller uden for sit hverv ikke har vist

sig værdig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver, og

hvis kommunalbestyrelsen vedtager, at borgmesteren af

denne grund ikke nyder kommunalbestyrelsens tillid og skal

afsættes, anses borgmesteren som fritaget for sit hverv. Den

afsatte borgmester kan indbringe lovligheden af kommunal-

bestyrelsens vedtagelse for Valgbarhedsnævnet.

Reglerne om afsættelse og suspension af borgmestre finder

tilsvarende anvendelse for magistratsmedlemmer og ud-

valgsformænd i kommuner, der styres efter reglerne i § 64 a

og § 65 i lov om kommunernes styrelse, samt i medfør af re-

gionslovens § 38, 1. pkt., tillige for regionsrådsformænd.

Valgbarhedsnævnets afgørelser er endelige og kan ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed. Det bemærkes

endvidere, at Folketingets Ombudsmand i praksis har anset

sig for inkompetent over for Valgbarhedsnævnet på bag-

grund af nævnets domstolslignende karakter, idet ombuds-

mandens virksomhed ikke omfatter domstolene eller dom-

stolslignende nævn.

3.6.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Ved en nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet, jf. afsnit 2.1,

skal der tages stilling til den fremtidige håndtering af sager

om afsættelse og suspension af borgmestre m.v. Det er Øko-

nomi- og Indenrigsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt, at sådanne sager også fremover kan ind-

bringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørel-

se under betryggende former, herunder medvirken af en

dommer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere overvejet,

hvorvidt der er behov for at ændre Valgnævnets sammen-

sætning ved behandling af sager om afsættelse og suspen-

sion af borgmestre og regionsrådsformænd m.v., idet Valg-

nævnet ikke som Valgbarhedsnævnet har lokalpolitisk re-

præsentation. Afgørelser i sager om afsættelse og suspen-

sion af borgmestre og regionsrådsformænd m.v. forudsætter

imidlertid en rent juridisk vurdering af sagen. Endvidere kan

medvirken af politikere give anledning til, at der kan rejses

tvivl om, hvorvidt politiske hensyn er tillagt betydning ved

afgørelsen. Det er derfor ministeriets opfattelse, at der ikke

er grundlag for at ændre Valgnævnets sammensætning ved

behandling af disse sager.

3.6.3. Lovforslagets indhold

I forbindelse med Valgbarhedsnævnets nedlæggelse foreslås

det, at Valgbarhedsnævnets kompetence i sager om afsættel-

se og suspension af borgmestre og regionsrådsformænd i

medfør af §§ 66 a, 66 b og 66 c i lov om kommunernes sty-

relse overføres til Valgnævnet, der frembyder i alt væsent-

ligt tilsvarende retsgarantier som Valgbarhedsnævnet. Valg-

nævnet ledes af en højesterets- eller landsdommer og vil i de

nævnte sager derudover være sammensat af to medlemmer

udpeget af økonomi- og indenrigsministeren, hvoraf det ene

skal være kyndigt i statsforfatningsret.

Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter Valgnæv-

net, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 9, hvorfor sager om

afsættelse og suspension af borgmestre og regionsrådsfor-

mænd fremover som noget nyt vil være omfattet af ombuds-

mandens virksomhed.

Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet vil for Økonomi- og In-

denrigsministeriet medføre en besparelse på ca. 50.000 kr.

årligt i form af driftsudgifter og vederlag til nævnets for-

mand og visse medlemmer. Der er ingen økonomiske konse-

kvenser forbundet med lovforslaget for kommuner og regio-

ner.

Den besparelse af administrative ressourcer i såvel kommu-

ner og regioner som Økonomi- og Indenrigsministeriet, som

lovforslaget vil indebære, vurderes at være af bagatelagtig

karakter. Der er enighed med KL om, at lovforslaget ikke

giver anledning til regulering af kommunernes bloktilskud.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer pålægges

en pligt til skriftligt at underrette borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden, hvis de idømmes frihedsstraf (ube-

tinget eller betinget fængsel eller anbringelse i institution el-

ler forvaring) eller frakendes førerretten ubetinget.

Lovbestemte objektive kriterier for tab af valgbarhed vurde-

res desuden at have positive retssikkerhedsmæssige konse-

kvenser i form af øget forudberegnelighed for såvel kommu-

nalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer som deres vælge-

re.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december

2017 til den 23. januar 2018 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dan-

marks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri,

10. Sammenfattende skema

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporgani-

sationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen,

Forhandlingsfællesskabet, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneskerettighe-

der, ITU/DemTech, KL, Københavns Universitet (Institut

for Statskundskab), Landsorganisationen i Danmark (LO),

Netværket af Ungdomsråd (NAU), Vestre Landsret, Ældre

Sagen, Østre Landsret og Aarhus Universitet (Institut for

Statskundskab).

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, an-

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In- giv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Økonomiske konsekvenser for

Nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet vil for Ingen.

stat, kommuner og regioner

Økonomi- og Indenrigsministeriet medføre

en besparelse på ca. 50.000 kr. årligt. Der

er ingen økonomiske konsekvenser forbun-

det med lovforslaget for kommuner og re-

gioner.

Administrative konsekvenser for Den besparelse af administrative ressour- Ingen.

stat, kommuner og regioner

cer i såvel kommuner og regioner som

Økonomi- og Indenrigsministeriet, som

lovforslaget vil indebære, er af bagatelag-

tig karakter.

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen.

Ingen.

hvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen.

Ingen.

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Lovbestemte objektive kriterier for tab af Kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlem-

borgerne

valgbarhed vurderes at have positive rets- mer pålægges en pligt til skriftligt at underrette

sikkerhedsmæssige konsekvenser i form af borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-

øget forudberegnelighed for såvel kommu- den om straf, der fører til tab af valgbarhed.

nalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer

som deres vælgere.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

Nej

rettet EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4 og 5, omfatter

Valgnævnets kompetence sager om godkendelse af navne

for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller

Europa-Parlamentsvalg, og optagelse af disse navne i Parti-

navneregistret.

Lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er konsekvensændringer

som følge af, at folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 6, tilfø-

jes, idet Valgnævnets kompetence udvides. Udvidelse af

kompetencen sker som følge af nedlæggelse af Valgbar-

hedsnævnet, hvorefter afgørelse af spørgsmål om afsættelse

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

eller suspension af en borgmester eller anden tilsvarende in-

dehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand

efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse

overføres til Valgnævnet. Der henvises til lovforslagets § 1,

nr. 3, og § 2, nr. 5.

Til nr. 3

Valgnævnet har kompetence til at træffe afgørelse i visse

sager om optagelse på valglisten til folketingsvalg, folkeaf-

stemninger og Europa-Parlamentsvalg samt godkendelse af

navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg

eller Europa-Parlamentsvalg, og optagelse af disse navne i

Partinavneregisteret, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1.

Valgnævnet nedsættes af økonomi- og indenrigsministe-

ren og består af en formand, der skal være landsdommer el-

ler højesteretsdommer, og derudover af to medlemmer,

hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret. I sager

om partinavne består nævnet af yderligere et medlem, der er

kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, jf. folketingsval-

glovens § 17, stk. 2.

Det foreslås, at Valgnævnets kompetence udvides til også

at omfatte afgørelse i sager om afsættelse og suspension af

en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kom-

munalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§

66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse, jf., for så vidt an-

går regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38. Der vil

ikke være behov for at ændre sammensætningen af Valg-

nævnet ved afgørelse af disse sager, og nævnet vil dermed

bestå af formanden og to andre medlemmer, hvoraf det ene

er kyndigt i statsforfatningsret.

Efter § 105, stk. 2, i den kommunale og regionale valglov

træffer Valgbarhedsnævnet afgørelse om afsættelse og su-

spension af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver

af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efter

reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse, jf.,

for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens

§ 38.

Med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 1,

3 og 4, fastsættes der objektive kriterier for fortabelse af

valgbarhed på grund af straf, og Valgbarhedsnævnet ned-

lægges.

Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om af-

sættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende in-

dehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd

kan indbringes for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig

afgørelse under betryggende former, herunder medvirken af

en dommer. Det foreslås derfor, at Valgbarhedsnævnets

kompetence i disse sager overføres til Valgnævnet.

Det bemærkes i øvrigt, at Folketingets Ombudsmands

virksomhed omfatter Valgnævnet, jf. folketingsvalglovens §

17, stk. 9, i modsætning til Valgbarhedsnævnet, hvorfor sag-

er om afsættelse og suspension af borgmestre, andre tilsva-

rende indehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsfor-

mænd fremover som noget nyt vil være omfattet af ombuds-

mandens virksomhed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6. i de almindelige be-

mærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 1, føl-

ger det, at den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde

er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør

den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale

og regionale råd, ikke er valgbar, jf. § 101. Med straf side-

stilles foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Det fremgår endvidere af den kommunale og regionale

valglovs § 4, stk. 2, at en strafbar handling ikke kan medføre

tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, ef-

ter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, ef-

tergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på

over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5

år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra

datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.

Endelig fremgår det af lovens § 4, stk. 3, at opstilling som

kandidat til kommunale og regionale valg dog altid kan ske

uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af

straf.

Det foreslås, at lovens § 4, stk. 1, nyaffattes, således at der

fastsættes objektive kriterier for, hvornår en person ikke er

valgbar på grund af straf. Det foreslås, at en person, der ved

endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængsels-

straf, ikke er valgbar. Det foreslås endvidere, at en person,

der ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller

til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, ikke er valgbar.

Endelig foreslås det, at en person, der ved endelig dom eller

udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten efter

færdselslovens § 126, ikke er valgbar.

Af den kommunale og regionale valglovs § 101 følger det,

at indsigelse mod en nyvalgt kandidats eller stedfortræders

valgbarhed på grund af straf skal forelægges Valgbarheds-

nævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har

mistet sin valgbarhed. Det følger endvidere af bestemmel-

sen, at såfremt et medlem af en kommunalbestyrelse hen-

holdsvis et regionsråd bliver straffet, skal dette indberettes

til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge

heraf har mistet sin valgbarhed. For nærmere om den kom-

munale og regionale valglovs § 101 henvises til bemærknin-

gerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

For nærmere om Valgbarhedsnævnets praksis henvises til

afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Med de foreslåede objektive kriterier for, hvornår en per-

son ikke er valgbar, er der ikke længere behov for, at Valg-

barhedsnævnet skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given

straf fører til, at en person må anses for i almindeligt om-

dømme at være uværdig til at være medlem af kommunale

og regionale råd. Det vil følge direkte af den foreslåede be-

stemmelse, hvornår valgbarheden er fortabt på grund af

straf. Som følge heraf foreslås det, at Valgbarhedsnævnet

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

nedlægges. For nærmere herom henvises til bemærkninger-

ne til lovforslagets § 2, nr. 5.

Efter de foreslåede kriterier fortabes valgbarheden, hvis en

person idømmes frihedsstraf, dvs. både ved ubetinget og be-

tinget fængselsstraf. En person, der dømmes til anbringelse i

institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, vil

ligeledes miste sin valgbarhed. Det svarer til de gældende

regler, hvoraf det følger, at foranstaltninger efter straffelo-

vens §§ 68-70 sidestilles med straf. Endelig vil en ubetinget

frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126 føre til,

at valgbarheden fortabes. Færdselslovens § 126 omhandler

ubetinget frakendelse af førerretten til et motordrevet køre-

tøj, der kræver kørekort, bortset fra lille knallert. Det fore-

slås, at valgbarheden i alle de nævnte tilfælde fortabes med

virkning fra datoen for den endelige dom eller den udenrets-

lige vedtagelse.

Det er kun de strafferetlige sanktioner, der er opregnet i

bestemmelsen, der kan føre til fortabelse af valgbarheden.

En idømt eller vedtagen bødestraf, betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten til lille knallert efter færdselslo-

vens § 129 eller en betinget frakendelse af førerretten til mo-

tordrevet køretøj efter færdselslovens § 125 vil således efter

de foreslåede kriterier aldrig føre til fortabelse af valgbarhe-

den.

De foreslåede kriterier for fortabelse af valgbarhed på

grund af straf er fastsat på baggrund af en gennemgang af

Valgbarhedsnævnets praksis gennem de seneste 15 år, idet

disse kriterier i meget vidt omfang følger nævnets praksis.

For nærmere herom henvises til afsnit 3.1.2. i de almindeli-

ge bemærkninger.

Det er efter det foreslåede

stk. 1, nr. 1-3,

en betingelse for,

at en person ikke er valgbar på grund af straf, at dommen,

hvorved vedkommende er idømt en ubetinget eller betinget

fængselsstraf, dømt til anbringelse i institution eller til for-

varing efter straffelovens §§ 68-70 eller ubetinget er fra-

kendt førerretten efter færdselslovens § 126, skal være ende-

lig.

Det fastslås på den baggrund i det foreslåede

stk. 2, nr.

1-4,

at en dom anses for endelig, hvis der er tale om 1) en

dom afsagt af Højesteret, 2) en dom, hvor den almindelige

ankefrist er udløbet, uden at anke er sket, 3) en dom, der ik-

ke uden særlig tilladelse kan ankes til højere instans, og

hvor den almindelige frist for indgivelse af ansøgning til

Procesbevillingsnævnet er udløbet, uden at ansøgning er

indgivet, og 4) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan

ankes til højere instans, og hvor Procesbevillingsnævnet har

meddelt afslag på tilladelse til anke til højere instans.

En dom afsagt af Højesteret, der i sagens natur ikke kan

ankes til nogen højere instans, anses således for endelig fra

datoen for domsafsigelsen, jf. nr. 1.

En dom, der uden særlig tilladelse kan indbringes for en

højere instans, anses først for endelig, hvis den almindelige

ankefrist er udløbet, uden at anke er sket, jf. nr. 2. Ankes

dommen inden udløbet af den almindelige ankefrist, vil

dommen således ikke anses for endelig. Byrettens domme i

straffesager kan ankes til landsretten af tiltalte og anklage-

myndigheden i overensstemmelse med reglerne i retsplejelo-

vens kapitel 82, jf. retsplejelovens § 901. Den almindelige

ankefrist er 14 dage, der normalt beregnes fra domsafsigel-

sen, jf. nærmere retsplejelovens § 904.

En dom, der ikke uden særlig tilladelse kan indbringes for

en højere instans, anses derimod først for endelig, hvis den

almindelige frist for indgivelse af ansøgning til Procesbevil-

lingsnævnet er udløbet, uden at ansøgning herom er indgi-

vet, jf. nr. 3. Den almindelige frist for indgivelse af ansøg-

ning til Procesbevillingsnævnet er 14 dage, der normalt be-

regnes fra domsafsigelsen, jf. nærmere retsplejelovens §§

903, 904 og 932, jf. § 904. Procesbevillingsnævnet kan und-

tagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives se-

nere, men inden 1 år efter dommens afsigelse, jf. retsplejelo-

vens §§ 903 og 932. Uanset denne mulighed vil en dom, der

ikke uden særlig tilladelse kan indbringes for en højere in-

stans, anses for endelig, hvis den almindelige frist på 14

dage for indgivelse af ansøgning til Procesbevillingsnævnet

er udløbet, uden at ansøgning er indgivet. Giver Procesbe-

villingsnævnet på baggrund af en ansøgning, der er indgivet

efter udløbet af den almindelige frist for indgivelse af an-

søgning til Procesbevillingsnævnet, tilladelse til anke, vil

den indankede dom således skulle betragtes som endelig,

indtil ankeinstansens dom foreligger. Dette gælder, uanset

om landsrettens præsident henholdsvis Højesteret i anled-

ning af indgivelsen af ansøgningen til Procesbevillingsnæv-

net måtte have besluttet, at fuldbyrdelsen af den indankede

dom skal udsættes eller standses, og uanset at dette i hvert

fald sker, hvis anke tillades, jf. retsplejelovens § 911, stk. 3,

og § 932, stk. 3.

Det fastslås i den foreslåede affattelse af nr. 4, at hvis en

ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke

af en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til høje-

re instans, er indgivet inden udløbet af den almindelige frist

– med den virkning, at dommen ikke anses for endelig, jf.

det foreslåede stk. 2, nr. 3, modsætningsvis – anses dommen

for endelig, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler afslag på

tilladelse til indbringelse for en højere instans.

Det foreslås, at indholdet af bestemmelsen i lovens § 4,

stk. 2, videreføres i det foreslåede

stk. 3

med de ændringer,

der følger af den foreslåede nyaffattelse af lovens § 4, stk. 1.

På samme måde som efter de gældende regler foreslås det

derfor, at en straf ikke skal føre til tab af valgbarhed, når der

er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergi-

vet eller bortfaldet, jf. dog den foreslåede § 101, stk. 5 og 6.

Som efter de gældende regler foreslås det, at fristen dog er 5

år, hvis der er tale om ubetinget fængsel på over 6 måneder

eller forvaring. Ved en dom om betinget fængselsstraf eller

ubetinget frakendelse af førerretten beregnes perioden, hvor

en person ikke er valgbar, fra datoen for den endelige dom.

Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af

førerretten beregnes perioden, hvor en person ikke er valg-

bar, fra datoen for den udenretslige vedtagelse. Det præcise-

res med de foreslåede regler, hvorledes perioden beregnes

ved en dom for eller en udenretslig vedtagelse af en ubetin-

get frakendelse af førerretten.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Som noget nyt foreslås det som en yderligere begræns-

ning, at betinget fængselsstraf ikke skal føre til tab af valg-

barhed ud over den funktionsperiode, hvor en person er

dømt ved endelig dom. Det vil være datoen for den endelige

dom, der er afgørende. En person, der idømmes en betinget

fængselsstraf, vil således alene fortabe sin valgbarhed i den

funktionsperiode, hvor datoen for den endelige dom falder.

Den foreslåede begrænsning sikrer, at der er en passende

længde for den periode, hvor en person som følge af tab af

valgbarhed er afskåret fra at være medlem af kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet. Et medlem af en kom-

munalbestyrelse henholdsvis et regionsråd, der ved endelig

dom om betinget fængselstraf fortaber sin valgbarhed, vil

dog højst fortabe valgbarheden i 3 år og kan dermed genind-

træde i samme funktionsperiode, hvis perioden, hvor valg-

barheden er fortabt, forløber inden for denne.

Betinget fængselsstraf skal ikke føre til tab af valgbarhed

ud over den funktionsperiode, hvor en person er dømt ved

endelig dom, uanset om personen på tidspunktet for den en-

delige dom er medlem af en kommunalbestyrelse henholds-

vis et regionsråd eller ej. Et medlem af en kommunalbesty-

relse henholdsvis et regionsråd, der i den funktionsperiode,

som den pågældende er valgt for, idømmes en betinget

fængselsstraf, udtræder af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet fra datoen for den endelige dom, da valg-

barheden er fortabt fra dette tidspunkt. Såfremt den pågæl-

dende ved næstkommende valg opnår valg, kan

vedkommende indtræde fra funktionsperiodens begyndelse,

uanset om der er forløbet 3 år fra datoen for den endelige

dom. Tilsvarende vil en person, der på et tidspunkt, hvor

vedkommende ikke er medlem af en kommunalbestyrelse

henholdsvis et regionsråd, idømmes en betinget fængsels-

traf, kunne indtræde fra næstkommende funktionsperiodes

begyndelse, hvis vedkommende efterfølgende opnår valg,

uanset at fristen på 3 år fra datoen for den endelige dom ikke

er forløbet.

I overensstemmelse med den gældende bestemmelse i den

kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 3, foreslås det i

stk. 4,

at opstilling som kandidat til de kommunale og regio-

nale valg altid kan ske uanset manglende valgbarhed på

grund af straf. Selv om det efter de foreslåede regler umid-

delbart kan konstateres, om en person ikke er valgbar på

grund af straf, og dette således ikke forudsætter Valgbar-

hedsnævnets stillingtagen, forhindrer dette ikke, at

vedkommende kan stille op til de kommunale og regionale

valg. Dette gælder uanset typen af straf og straffens længde.

Er en person, der opnår valg, ikke valgbar på grund af straf,

kan den pågældende ikke indtræde i kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet. Forløber perioden, hvor den på-

gældende ikke er valgbar, inden for funktionsperioden, fore-

slås det imidlertid som noget nyt, at den pågældende kan

indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

på det tidspunkt. For nærmere om muligheden for at indtræ-

de på et senere tidspunkt henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 2

Af den kommunale og regionale valglovs § 100, stk. 1,

følger det, at såfremt et medlem mister sin valgbarhed, ud-

træder medlemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis re-

gionsrådet, jf. dog § 102. Dette gør sig således også gælden-

de, såfremt et medlem mister sin valgbarhed på grund af

straf.

Det foreslås, at hvis et medlem af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet ved en endelig dom har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, men ved en ny endelig dom

generhverver sin valgbarhed, indtræder vedkommende på ny

i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, jf. den

foreslåede affattelse af lovens § 101, stk. 5, ved lovforsla-

gets § 2, nr. 3. Endvidere foreslås som noget nyt, at et med-

lem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd,

der mister sin valgbarhed på grund af straf, kan genindtræde

i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis den

periode, hvor valgbarheden er fortabt, forløber inden for den

funktionsperiode, som vedkommende er valgt for, jf. den

foreslåede affattelse af lovens § 101, stk. 6, ved lovforsla-

gets § 2, nr. 3. Som følge heraf indsættes som en konkse-

kvensændring en undtagelse til bestemmelsen i lovens §

100, stk. 1.

Det foreslås derfor, at den kommunale og regionale valg-

lovs § 100, stk. 1, ændres, således at det fremover fremgår,

at såfremt et medlem mister sin valgbarhed, udtræder med-

lemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,

jf. dog § 101, stk. 5 og 6, og § 102.

For nærmere om muligheden for at genindtræde i kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1,

følger det, at såfremt et medlem af en nyvalgt kommunalbe-

styrelse henholdsvis et nyvalgt regionsråd gør gældende, at

et andet nyvalgt medlem ikke er valgbar på grund af straf,

skal kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet fore-

lægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet. Valgbarheds-

nævnet afgør herefter, om den pågældende som følge heraf

har mistet sin valgbarhed. Af lovens § 101, stk. 2, følger det,

at en sådan indsigelse skal fremsættes senest 3 måneder ef-

ter valgdagen.

Det fremgår endvidere af den kommunale og regionale

valglovs § 101, stk. 3, at indsigelse mod en stedfortræders

valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måne-

der efter det første møde i kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Endelig fremgår det af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 4, at såfremt et medlem af en kommunalbe-

styrelse henholdsvis et regionsråd bliver straffet, skal kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet indberette dette

til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge

heraf har mistet sin valgbarhed. Der er efter denne bestem-

melse således tale om straf, som overgår et medlem af en

kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd i løbet af

funktionsperioden.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Som beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.

1, foreslås det, at der ved en nyaffattelse af den kommunale

og regionale valglovs § 4, stk. 1, fastsættes objektive kriteri-

er for, hvornår en person ikke er valgbar på grund af straf.

Efter de foreslåede kriterier fortabes valgbarheden, hvis en

person idømmes frihedsstraf, dvs. både ved ubetinget og be-

tinget fængselsstraf, hvis en person dømmes til anbringelse i

institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, el-

ler hvis en person ubetinget frakendes førerretten efter færd-

selslovens § 126. Valgbarheden fortabes med virkning fra

datoen for den endelige dom eller den udenretslige vedtagel-

se. Som følge heraf er der ikke længere behov for, at Valg-

barhedsnævnet skal træffe afgørelse om, hvorvidt en given

straf fører til, at en person må anses for i almindeligt om-

dømme at være uværdig til at være medlem af kommunale

og regionale råd.

På baggrund af de ovennævnte foreslåede lovændringer

foreslås i det nye

§ 101, stk. 1,

at såfremt et medlem af en

nyvalgt kommunalbestyrelse henholdsvis et nyvalgt regions-

råd på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, skal med-

lemmet forud for det konstituerende møde skriftligt under-

rette borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden om,

at det nyvalgte medlem ikke er valgbar på grund af straf og

derfor ikke kan indtræde i kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet. Underretningen skal omfatte dokumenta-

tion for straffen, f.eks. kopi af den endelige dom eller den

udenretslige vedtagelse.

En person er ikke valgbar på grund af straf på valgdagen,

hvis vedkommende forud for valgdagen er idømt en straf,

der medfører tab af valgbarhed, og dommen anses for ende-

lig senest på valgdagen. Tilsvarende gælder, hvis

vedkommende senest på valgdagen har vedtaget en straf, der

fører til tab af valgbarhed. For nærmere om, hvornår en dom

anses for endelig, henvises til den i lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 2, samt bemærkningerne hertil.

Underretningspligten efter det nye § 101, stk. 1, gælder

således alene, hvis medlemmet er dømt eller har vedtaget en

strafferetlig reaktion, der fører til tab af valgbarhed, jf. den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4 i lovforslagets § 2, nr. 1.

Den skriftlige underretning skal gives til borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden i den aktuelle funktions-

periode, dvs. den funktionsperiode, der går forud for den,

som medlemmet er valgt for.

Den skriftlige underretning, der omfatter den i bestemmel-

sen nævnte dokumentation, skal gives forud for det konstitu-

erende møde, dvs. før det medlem, der leder det konstituer-

ende møde, har erklæret mødet for åbnet. For at kunne anses

for rettidig skal underretningen være kommet frem til borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden senest på dette

tidspunkt, dvs. at underretningen f.eks. skal være modtaget

med elektronisk post i kommunens henholdsvis regions ho-

vedpostkasse eller være kommet frem til borgmesterens

henholdsvis regionsrådsformandens e-mailadresse, eller den

skal være afleveret til borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden eller i kommunens henholdsvis regionens al-

mindelige postkasse.

Såfremt underretning om, at et medlem ikke er valgbar på

grund af straf, modtages kort tid før det konstituerende mø-

des begyndelse, kan det medlem, der leder mødet, udsætte

mødets begyndelse, i det omfang det er nødvendigt for, at

stedfortræderen for det ikke-valgbare medlem kan indkal-

des, jf. den kommunale og regionale valglovs § 104.

Tilsvarende foreslås i det nye

§ 101, stk. 2,

at såfremt et

medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regions-

råd mister sin valgbarhed på grund af straf efter valgdagen,

skal medlemmet skriftligt underrette borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden om, at medlemmet har mi-

stet sin valgbarhed på grund af straf og derfor er udtrådt.

Underretningen skal omfatte dokumentation for straffen,

f.eks. kopi af den endelige dom eller den udenretslige vedta-

gelse.

Valgbarheden anses for fortabt efter valgdagen, når en

dom, der fører til tab af valgbarhed, anses for endelig efter

valgdagen. Dette gælder, uanset at dommen er afsagt før

valgdagen. Valgbarheden er dermed først fortabt på det tids-

punkt, hvor dommen anses for endelig. For nærmere om,

hvornår en dom anses for endelig, henvises til lovforslagets

§ 2, nr. 1, jf. den foreslåede affattelse af den kommunale og

regionale valglovs § 4, stk. 2. Tilsvarende anses valgbarhe-

den for fortabt efter valgdagen, hvis et medlem efter valgda-

gen har vedtaget en straf, der fører til tab af valgbarhed.

Underretningspligten efter det nye § 101, stk. 2, gælder

således alene, hvis medlemmet er dømt eller har vedtaget en

strafferetlig reaktion, der fører til tab af valgbarhed, jf. den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4 i lovforslagets § 2, nr. 1.

Underretningen skal ske senest forud for det førstkom-

mende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det eller udvalg efter, at medlemmet har fortabt sin valgbar-

hed. Er den pågældende medlem af et udvalg, hvor der af-

holdes møde før det førstkommende møde i kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet, skal underretningen såle-

des ske forud for udvalgsmødet.

Underretning skal gives til den på tidspunktet for under-

retningen siddende borgmester henholdsvis regionsrådsfor-

mand. I tilfælde, hvor et medlem straffes efter valgdagen,

men inden funktionsperioden, som medlemmet er valgt for,

er begyndt, skal underretning således gives til borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden i den aktuelle funktions-

periode.

For at underretning kan anses for rettidig, skal den være

givet før det tidspunkt, hvor det medlem, der leder det på-

gældende møde, har erklæret mødet for åbnet. Om hvortil

underretningen på dette tidspunkt skal være kommet frem,

henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 101, stk. 1,

ovenfor.

Såfremt underretning om, at et medlem på grund af straf

ikke længere er valgbar, modtages kort tid før det pågælden-

de mødes begyndelse, kan det medlem, der leder mødet, ud-

sætte mødets begyndelse, i det omfang det er nødvendigt

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

for, at stedfortræderen for det ikke-valgbare medlem kan

indkaldes, jf. den kommunale og regionale valglovs § 104.

Er der tale om et udvalgsmøde, skal valggruppen, forinden

stedfortræderen i udvalget indkaldes, besætte den ledige

plads, jf. § 28, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, der ef-

ter regionslovens § 15, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse

for regionerne. Det er således ikke nødvendigvis det ikke-

valgbare medlems stedfortræder i kommunalbestyrelsen el-

ler regionsrådet, der skal deltage i det pågældende udvalgs-

møde.

Det bemærkes, at et medlems manglende overholdelse af

pligten til at give skriftlig underretning om, at

vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, ikke medfø-

rer, at eventuelle beslutninger truffet af kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet eller udvalg i en periode, hvor

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ikke er be-

kendt med medlemmets manglende valgbarhed, er ugyldige

som følge heraf. For nærmere herom henvises til den i lov-

forslagets § 2, nr. 4, foreslåede affattelse af den kommunale

og regionale valglovs § 104 a, samt bemærkningerne hertil.

Manglende overholdelse af underretningspligten medfører

dog, at tidspunktet, hvor den pågældende eventuelt kan gen-

indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,

vil blive udskudt. Se nærmere herom nedenfor i stk. 6.

Det foreslås i det nye

§ 101, stk. 3,

at når borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden får kendskab til, at et

medlem ikke er valgbar på grund af straf eller har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, skal borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden give det medlem, der har fortabt sin

valgbarhed på grund af straf og de øvrige medlemmer af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig

meddelelse om, at medlemmet ikke er valgbar på grund af

straf. Dette gælder både i de tilfælde, hvor et medlem i over-

ensstemmelse med de foreslåede regler selv har givet under-

retning om, at den pågældende ikke er valgbar på grund af

straf, og i de tilfælde, hvor borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden på anden måde har fået kendskab hertil.

Dette gælder endvidere både i tilfælde, hvor medlemmet på

valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, og i tilfælde

hvor medlemmet efter valgdagen mister sin valgbarhed på

grund af straf. Meddelelsen til kommunalbestyrelse hen-

holdsvis regionsrådet skal ikke indeholde oplysning om,

hvilken straf det pågældende medlem er idømt, men skal

alene være en orientering til kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet om, at det pågældende medlem har

mistet sin valgbarhed på grund af straf og er udtrådt af kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Ved borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens

meddelelse til det medlem, der har mistet sin valgbarhed,

skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

samtidig give skriftlig meddelelse om muligheden for efter

begæring at genindtræde i kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er fortabt,

er forløbet. For nærmere om muligheden for at genindtræde

henvises til det med lovforslaget foreslåede stk. 6 og afsnit

3.4.3.1. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår det medlem, der har mistet sin valgbar-

hed, må borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens

meddelelse anses for en afgørelse i forvaltningslovens for-

stand. Ved borgmesterens henholdsvis regionsrådsforman-

dens meddelelse konstateres således, at medlemmet har mi-

stet sin valgbarhed på grund af straf med virkning fra tids-

punktet for datoen for den endelige dom eller den udenrets-

lige vedtagelse. I tilfælde, hvor medlemmet selv i overens-

stemmelse med de foreslåede regler har givet underretning

om, at vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, skal

borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden alene kon-

statere, om valgbarheden i overensstemmelse med medlem-

mets underretning og den fremlagte dokumentation for den

idømte eller vedtagne straf er fortabt. Valgbarheden fortabes

med virkning fra datoen for den endelige dom eller den

udenretslige vedtagelse. Borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden skal således ikke foretage en skønsmæssig

vurdering af, hvorvidt et medlem har fortabt sin valgbarhed,

da dette vil følge direkte af de lovfæstede objektive kriterier

for, hvornår man ikke er valgbar på grund af straf, sammen-

holdt med den endelige dom eller den udenretslige vedtagel-

se. Da der således er tale om en lovbunden afgørelse, som

følger af de lovfæstede objektive kriterier for fortabelse af

valgbarhed, og som baserer sig på medlemmets underretning

om, at vedkommende har fortabt sin valgbarhed på grund af

straf, er det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at

der alene er tale om en afgørelse af konstaterende karakter.

Har medlemmet ved sin underretning ikke forelagt doku-

mentation for den endelige dom eller den udenretslige ved-

tagelse, eller har borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden på anden måde fået kendskab til, at et medlem ikke

er valgbar på grund af straf eller har fortabt sin valgbarhed

på grund af straf, har borgmesteren henholdsvis regionsråds-

formanden mulighed for at indhente en straffeattest til of-

fentlig brug efter fremgangsmåden i bekendtgørelse nr. 881

af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det

Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) jf. den i lov-

forslagets § 2, nr. 3, foreslåede affattelse af § 101, stk. 11, i

den kommunale og regionale valglov. Også i dette tilfælde

må borgmesterens henholdsvis regionsrådsformanden med-

delelse til medlemmet og til kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet om, at medlemmet har fortabt sin

valgbarhed, anses for en afgørelse af konstaterende karakter.

Der er således tale om en lovbunden afgørelse, som følger af

de lovfæstede objektive kriterier for fortabelse af valgbar-

hed, og som alene er en konstatering af, at valgbarheden for-

tabes med virkning fra datoen for den endelige dom eller

den udenretslige vedtagelse.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens med-

delelse til medlemmet, der har fortabt valgbarheden, må an-

ses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Behand-

lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstem-

melse med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige forvalt-

ningsretlige regler og grundsætninger. Dette gælder også

forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

Da borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens afgø-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

relse ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed, skal afgørelsen ikke ledsages af en klagevejledning.

De opgaver, der efter lovforslaget påhviler borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden, skal varetages af borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden og kan således

ikke delegeres til kommunens henholdsvis regionens for-

valtning. Der er dog ikke noget til hinder for, at forvaltnin-

gen på vegne af borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden f.eks. forbereder en sag til brug for den skriftlige

meddelelse til medlemmet henholdsvis stedfortræderen og

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden skal give, når

et medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed

på grund af straf. Borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden skal imidlertid selv underskrive meddelelsen.

Ved borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens

midlertidige forfald varetages borgmesterens opgaver af

første eller eventuelt anden næstformand efter reglerne i §

33 i lov om kommunernes styrelse eller af det medlem, som

efter lovens § 15, stk. 5, er valgt til at varetage formandens

funktioner. Disse regler finder i medfør af regionslovens §§

12 og 16 tilsvarende anvendelse ved regionsrådsformandens

midlertidige forfald.

Det samme gælder, hvis det er borgmesteren eller regions-

rådsformanden, der på grund af en idømt eller vedtagen straf

ikke er valgbar eller har mistet sin valgbarhed. De opgaver,

der efter lovforslaget påhviler borgmesteren henholdsvis re-

gionsrådsformanden vedrørende modtagelse af under-

retningen, konstateringen af den manglende valgbarhed og

den skriftlige meddelelse til medlemmet og de øvrige med-

lemmer, skal i denne situation varetages af første eller even-

tuelt anden næstformand efter reglerne i § 33 i lov om kom-

munernes styrelse.

Som nævnt fortabes valgbarheden med virkning fra da-

toen for den endelige dom eller den udenretslige vedtagelse.

Er et nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet på valgdagen ikke valgbar på grund af straf,

foreslås det som konsekvens heraf i det nye

§ 101, stk. 4, 1.

pkt.,

at medlemmet ikke indtræder i kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet. Dette gælder, uanset om et ny-

valgt medlem i overensstemmelse med den foreslåede affat-

telse af den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1,

har givet borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

underretning om, at den pågældende ikke er valgbar på

grund af straf, og uanset om borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden i overensstemmelse med den foreslåede

affattelse af den kommunale og regionale valglovs § 101,

stk. 3, har givet kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet skriftlig meddelelse om, at et nyvalgt medlem ikke er

valgbar på grund af straf. Er det på et tidspunkt forud for det

konstituerende møde konstateret, at et nyvalgt medlem ikke

er valgbar på grund af straf og dermed ikke kan indtræde,

indkaldes stedfortræderen til det konstituerende møde.

Tilsvarende foreslås i det nye

§ 101, stk. 4, 2. pkt.,

at så-

fremt et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et

regionsråd efter valgdagen mister sin valgbarhed på grund af

straf, er det pågældende medlem udtrådt af kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet. Medlemmet er som anført i

bestemmelsen udtrådt fra tidspunktet, hvor valgbarheden

fortabes, dvs. fra datoen for den endelige dom eller den

udenretslige vedtagelse. Dette gælder, uanset om medlem-

met i overensstemmelse med den foreslåede affattelse af den

kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 2, har givet

borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden skriftlig

underretning om, at den pågældende ikke er valgbar på

grund af straf, og uanset om borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden i overensstemmelse med den foreslåede

affattelse af den kommunale og regionale valglovs § 101,

stk. 3, har givet kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet skriftlig meddelelse om, at medlemmet ikke er valgbar

på grund af straf. Der skal derfor indkaldes en stedfortræder

efter reglerne i den kommunale og regionale valglovs § 104.

Det fastslås i det nye

§ 101, stk. 5,

at hvis et medlem af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved en en-

delig dom har mistet sin valgbarhed på grund af straf, men

ved en ny endelig dom generhverver sin valgbarhed, jf. § 4,

indtræder vedkommende på ny i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet med virkning fra datoen for den ende-

lige dom.

Det er efter den foreslåede affattelse af stk. 4 en betingelse

for, at medlemmet ikke kan indtræde i henholdsvis er ud-

trådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, at

medlemmet ved en endelig dom har mistet sin valgbarhed

på grund af straf, jf. den foreslåede § 4, stk. 1. Efter den

foreslåede § 4, stk. 2, anses en dom for endelig, hvis dom-

men er afsagt af Højesteret, hvis den almindelige ankefrist

er udløbet, uden at anke er sket, hvis dommen ikke uden

særlig tilladelse kan ankes til højere instans, og den almin-

delige frist for indgivelse af ansøgning til Procesbevillings-

nævnet er udløbet, uden at ansøgning er indgivet, eller hvis

dommen ikke uden særlig tilladelse kan ankes til højere in-

stans, og Procesbevillingsnævnet har meddelt afslag på tilla-

delse til anke til højere instans. Giver Procesbevillingsnæv-

net på baggrund af en ansøgning, der er indgivet efter udlø-

bet af den almindelige frist for indgivelse af ansøgning til

Procesbevillingsnævnet, tilladelse til, at en dom kan ankes,

vil den indankede dom således skulle betragtes som endelig,

indtil ankeinstansens dom foreligger, og medlemmet vil ef-

ter det foreslåede stk. 4 fra og med den indankede dom ikke

have mulighed for at indtræde i henholdsvis have pligt til at

udtræde af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

Tilsvarende gør sig gældende i tilfælde, hvor Den Særlige

Klageret imødekommer en begæring om genoptagelse af en

straffesag.

Generhverver medlemmet i den situation sin valgbarhed

ved ankeinstansens dom, enten fordi medlemmet frifindes,

eller fordi medlemmet ved den nye dom hverken idømmes

en ubetinget eller betinget fængselsstraf, dømmes til anbrin-

gelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§

68-70, eller idømmes en ubetinget frakendelse af førerretten

efter færdselslovens § 126, skal vedkommende efter det

foreslåede stk. 5 uden begæring indtræde på ny i kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Det foreslås som noget nyt i det nye

§ 101, stk. 6, 1. pkt.,

at et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regi-

onsråd, der har mistet sin valgbarhed på grund af straf, efter

skriftlig begæring kan indtræde i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er

fortabt, er forløbet, og den pågældende igen er valgbar. I det

tilfælde udtræder stedfortræderen. Medlemmet kan således

indtræde, når der er forløbet den periode, som er fastsat i

den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 2, som ænd-

ret ved lovforslagets § 2, nr. 1, jf. den foreslåede affattelse

af den kommunale og regionale valglovs § 4, stk. 3. Der skal

således være forløbet en periode på 3 år, efter at straffen er

udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er der tale om

ubetinget fængsel på over 6 måneder eller forvaring, er valg-

barheden dog fortabt i en periode på 5 år, efter at straffen er

udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. En dom om be-

tinget fængselsstraf medfører dog ikke tab af valgbarhed ud

over den funktionsperiode, inden for hvilken datoen for den

endelige dom falder, jf. den foreslåede bestemmelse i kom-

munale og regionale valglovs § 4, stk. 3, sidste pkt. Det

foreslås imidlertid, at i tilfælde, hvor et medlem ikke giver

rettidig underretning om, at vedkommende har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, udskydes tidspunktet for, hvor-

når medlemmet kan indtræde. Se nærmere herom nedenfor.

For nærmere om perioden for fortabelse af valgbarhed hen-

vises til lovforslagets § 2, nr. 1, og til afsnit 3.2.3. i de al-

mindelige bemærkninger.

De foreslåede regler om, at et medlem kan indtræde, når

den pågældende igen er valgbar, forudsætter dog, at med-

lemmet har fremsat skriftlig begæring herom. Begæringen

skal fremsættes over for borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden senest 1 måned efter modtagelsen af borg-

mesterens henholdsvis regionsrådsformandens skriftlige

meddelelse om, at medlemmet har mistet sin valgbarhed på

grund af straf, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 1. pkt.

Derved kan den stedfortræder, som indtræder i den mellem-

liggende periode, indrette sig herefter.

Et nyvalgt medlem, der ikke kan indtræde i kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet, fordi vedkommende ikke

er valgbar på grund af straf, vil således efter begæring kunne

indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,

når perioden, hvor valgbarheden er fortabt, er forløbet. Det

vil efter omstændighederne kunne tillægges processuel ska-

devirkning efter de almindelige forvaltningsretlige princip-

per herom, hvis den pågældende ikke bidrager til afklarin-

gen af omstændigheder af betydning for fastlæggelsen af,

hvornår den pågældende igen er valgbar. Betydningen heraf

vil således bero på en konkret vurdering. Det bemærkes i

øvrigt, at en dom om betinget frihedsstraf efter de foreslåede

regler ikke medfører tab af valgbarhed ud over den funkti-

onsperiode, hvor den pågældende er dømt. For nærmere her-

om henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1,

og afsnit 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Et medlem, der er udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet, fordi vedkommende ikke er valgbar

på grund af straf, vil således tilsvarende efter skriftlig begæ-

ring kunne genindtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet, når perioden, hvor valgbarheden er fortabt, er

forløbet. Dette vil dog alene være aktuelt i en situation, hvor

et medlem idømmes en straf, der fører til tab af valgbarhed,

på et tidspunkt, der ligger tidligt i funktionsperioden, og

hvor straffen er forholdsvis kort, således at perioden på 3 år,

efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfal-

det, forløber inden for funktionsperioden på 4 år. Er der an-

ledning til tvivl om, hvornår den pågældende igen er valg-

bar, vil det være op til den pågældende at dokumentere dette

over for borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden.

Det foreslås endvidere i det nye

§ 101, stk. 6, 2. pkt.,

at i

tilfælde, hvor et medlem af en kommunalbestyrelse hen-

holdsvis et regionsråd efter de foreslåede regler i stk. 1 og 2

ikke har givet rettidig underretning om, at vedkommende

har mistet sin valgbarhed på grund af straf, kan det pågæl-

dende medlem først indtræde, når der er forløbet en periode

på 3 år henholdsvis 5 år, efter at straffen er udstået, ophæ-

vet, eftergivet eller bortfaldet, med tillæg af den periode,

hvor underretningspligten ikke har været overholdt. Ved be-

regning af tillægsperioden tages der udgangspunkt i det se-

neste tidspunkt, hvor underretning kunne gives rettidigt efter

de foreslåede regler i stk. 1 og 2. Tillægsperioden udgør så-

ledes perioden fra seneste rettidige tidspunkt for underret-

ning frem til det tidspunkt, hvor medlemmet har givet un-

derretning. Såfremt borgmesteren henholdsvis regionsråds-

formanden på anden måde end ved underretning fra med-

lemmet får kendskab til, at den pågældende har mistet sin

valgbarhed på grund af straf, regnes tillægsperioden frem til

dette tidspunkt.

Det bemærkes, at de foreslåede regler finder anvendelse

for såvel nyvalgte medlemmer, der ikke kan indtræde i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, som for med-

lemmer, der er udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet og herefter ønsker at genindtræde. For et med-

lem, der på valgdagen ikke er valgbar, vil seneste rettidige

tidspunkt for underretning være datoen for det konstitueren-

de møde. For et medlem, der mister sin valgbarhed efter

valgdagen eller i funktionsperioden, vil seneste rettidige

tidspunkt for underretning være datoen for førstkommende

møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

(hvilket eventuelt kan være det konstituerende møde) eller

førstkommende udvalgsmøde i et udvalg, hvor den pågæl-

dende er medlem.

Det foreslås i det nye

§ 101, stk. 7,

at hvis et medlem af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet har mistet

sin valgbarhed på grund af straf, ophører vederlagene til

medlemmet med udgangen af den måned, hvor dommen an-

ses for endelig, eller hvor den udenretslige vedtagelse er

sket.

Efter de gældende regler i § 30 i bekendtgørelse nr. 1530

af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for

varetagelsen af kommunale hverv, der er udstedt med hjem-

mel i bemyndigelsesbestemmelserne i §§ 16, 16 a, 34 og 65

b i lov om kommunernes styrelse, og § 26 i bekendtgørelse

nr. 1531 af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension

m.v. for varetagelsen af regionale hverv, der er udstedt med

hjemmel i regionsloven § 11, stk. 3, og § 36 c, stk. 2, ophø-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

rer det faste vederlag, tillægsvederlaget, vederlaget som ud-

valgsmedlem eller -formand og vederlaget som næstfor-

mand som udgangspunkt med udgangen af den måned, hvor

medlemmet fratræder det enkelte hverv eller i en uafbrudt

periode på 3 måneder ikke har varetaget dette.

Det foreslås med det foreslåede stk. 7 præciseret, at veder-

lagene til medlemmet ophører med udgangen af den måned,

hvor dommen anses for endelig, eller hvor den udenretslige

vedtagelse er sket, og dermed med udgangen af den måned,

hvor medlemmet er udtrådt, jf. den foreslåede affattelse af

den kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse supplerer på dette punkt,

hvad der gælder efter bekendtgørelserne om vederlag, diæ-

ter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale henholds-

vis regionale hverv. I øvrigt finder bekendtgørelserne om

vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommu-

nale henholdsvis regionale hverv anvendelse på vederlagene

til medlemmet.

Det præciseres med lovændringen, at vederlagene til med-

lemmet ophører fra dette tidspunkt, uanset om medlemmet

har givet underretning til borgmesteren om, at medlemmet

har mistet sin valgbarhed, jf. den foreslåede affattelse af den

kommunale og regionale valglovs § 101, stk. 1 og 2, og uan-

set om borgmesteren har givet meddelelse til medlemmet og

de øvrige medlemmer om, at medlemmet har mistet sin

valgbarhed, jf. den foreslåede affattelse af den kommunale

og regionale valglovs § 101, stk. 3.

Det er efter det foreslåede stk. 7 alle de vederlag, der er

knyttet til medlemskabet af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet, der ophører. Dette gælder således det faste

vederlag, et eventuelt tillægsvederlag, et eventuelt vederlag

som udvalgsmedlem eller -formand og et eventuelt vederlag

som næstformand.

Det er efter det foreslåede stk. 7 i den måned, hvor dom-

men, på grund af hvilken medlemmet mister sin valgbarhed,

anses for endelig, at vederlaget til medlemmet ophører. Er

dommen afsagt af Højesteret, ophører vederlaget hermed

med udgangen af den måned, hvor dommen er afsagt, jf. den

i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede affattelse af den kom-

munale og regionale valglovs § 4, stk. 2, nr. 1. Kan dommen

ankes uden særlig tilladelse til en højere instans, ophører ve-

derlaget med udgangen af den måned, hvor den almindelige

ankefrist udløber, uden at anke er sket, jf. den i lovforslagets

§ 2, nr. 1, foreslåede affattelse af den kommunale og regio-

nale valglovs § 4, stk. 2, nr. 2. Kan dommen ikke uden sær-

lig tilladelse indbringes for en højere instans, ophører veder-

laget med udgangen af den måned, hvor den almindelige

frist for ansøgning til Procesbevillingsnævnet udløber, uden

at ansøgning er indgivet, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 2, nr. 3. Er en ansøgning til Procesbevillings-

nævnet om tilladelse til anke af en dom, som ikke uden sær-

lig tilladelse kan ankes til højere instans, indgivet inden ud-

løbet af den almindelige frist – med den virkning, at dom-

men ikke anses for endelig, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 1,

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 4, stk. 2, nr. 3, modsætningsvis – anses dommen for

endelig, hvis Procesbevillingsnævnet meddeler afslag på til-

ladelse til indbringelse for en højere instans, jf. den i lovfor-

slagets § 2, nr. 1, foreslåede affattelse af den kommunale og

regionale valglovs § 4, stk. 2, nr. 4.

Modtager medlemmet vederlag efter udgangen af den må-

ned, hvor den dom, på grund af hvilken medlemmet mister

sin valgbarhed, anses for endelig, eller hvor den udenretslige

vedtagelse er sket, vil modtagelsen af vederlag være uberet-

tiget, og medlemmet vil efter de almindelige regler om tilba-

gesøgning af ydelser, der er præsteret i den fejlagtige tro hos

den, der præsterede ydelsen, at man var forpligtet hertil, væ-

re forpligtet til at tilbagebetale dette.

Genindtræder medlemmet i kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet som følge af en ny endelig dom, hvor-

ved medlemmet har generhvervet sin valgbarhed, jf. den

foreslåede affattelse af den kommunale og regionale valg-

lovs § 101, stk. 5, vil medlemmet efter de gældende regler i

§ 29 i bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om ve-

derlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale

hverv henholdsvis § 25 i bekendtgørelse nr. 1531 af 9. de-

cember 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for vareta-

gelsen af regionale hverv få udbetalt vederlag bagud ved

månedens udgang for den første måned, hvor medlemmet er

berettiget til at modtage vederlag.

Det bemærkes, at det foreslås, at vederlag, der er modtaget

før lovens ikrafttræden, ikke skal tilbagebetales som følge af

denne lov, jf. lovforslagets § 5, stk. 5.

Det foreslås, at der for stedfortrædere fastsættes tilsvaren-

de regler som for medlemmer, dog således at en stedfortræ-

der først skal give skriftlig underretning om, at

vedkommende ikke er valgbar på grund af straf, når stedfor-

træderen indkaldes. Det foreslås derfor i det nye

§ 101, stk.

8, 1. pkt.,

at såfremt en stedfortræder, der indkaldes ved et

medlems forfald, ikke er valgbar på grund af straf, skal sted-

fortræderen forud for det førstkommende møde, som sted-

fortræderen indkaldes til, skriftligt underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden herom. Der kan være an-

ledning til at indkalde en stedfortræder allerede til det kon-

stituerende møde, såfremt det allerede på dette tidspunkt er

kendt, at et medlem ikke kan indtræde i kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet, eller hvis et medlem har

forfald. Efter de foreslåede regler skal stedfortræderen, så-

fremt denne er indkaldt til det konstituerende møde, ligesom

almindelige medlemmer give skriftlig underretning forud for

det konstituerende møde, hvis vedkommende ikke er valg-

bar på grund af straf.

Er en stedfortræder ikke valgbar på grund af straf, foreslås

det i stk. 8, 1. pkt., at stedfortræderen udtræder af stedfor-

træderlisten. Herved skal en stedfortræder, der er nummer et

på stedfortræderlisten, men som ikke er valgbar på grund af

straf, ikke indkaldes gentagne gange i den periode, hvor

vedkommende ikke er valgbar. Stedfortræderen kan dog se-

nere indtræde på stedfortræderlisten på ny. Se nærmere her-

om nedenfor.

Er stedfortræderen indtrådt som stedfortræder i tilfælde af

et medlems midlertidige forfald, og mister stedfortræderen

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

efterfølgende sin valgbarhed på grund af straf, skal stedfor-

træderen udtræde efter de gældende regler i § 100, stk. 1, i

lov om kommunale og regionale valg.

Det foreslås i det nye

§ 101, stk. 8, 2. pkt.,

at en stedfor-

træder ligesom et medlem i forbindelse med underretningen

af borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden skal

fremlægge dokumentation for den idømte eller vedtagne

straf. Som når et medlem mister sin valgbarhed på grund af

straf, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

alene konstatere, om valgbarheden i overensstemmelse med

stedfortræderens underretning er fortabt. Borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden skal herefter som foreslået i

det nye

§ 101, stk. 8, 3. pkt.,

efter reglerne i stk. 3 give sted-

fortræderen og kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det skriftlig meddelelse om, at stedfortræderen ikke er valg-

bar på grund af straf. I

stk. 8, 4. pkt.

foreslås tilsvarende som

for medlemmer, at borgmesteren henholdsvis regionsråds-

formanden ved meddelelse til stedfortræderen samtidig skal

give skriftlig meddelelse om muligheden for efter begæring

at genindtræde på stedfortræderlisten, jf. nærmere herom ne-

denfor.

Det foreslås tilsvarende som for medlemmer i det nye

101, stk. 8, 5. pkt.,

at en stedfortræder efter skriftlig begæ-

ring kan genindtræde på sin plads på stedfortræderlisten, når

perioden, hvor valgbarheden er fortabt, er forløbet, og den

pågældende igen er valgbar. Begæringen skal fremsættes se-

nest 1 måned efter modtagelsen af meddelelsen efter 2. pkt.

fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden om, at

stedfortræderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf.

Stedfortræderen kan dog ikke fortrænge en anden stedfor-

træder, der i den mellemliggende periode er indkaldt. Sted-

fortræderen kan derimod efterfølgende indkaldes som sted-

fortræder i overensstemmelse med rækkefølgen på stedfor-

træderlisten, hvis der på ny bliver behov for at indkalde en

stedfortræder. Endvidere forudsætter en stedfortræders gen-

indtræden på sin plads på stedfortræderlisten ligesom for al-

mindelige medlemmer, at stedfortræderen har fremsat skrift-

lig begæring herom senest 1 måned efter modtagelsen af

borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens medde-

lelse om, at stedfortræderen ikke er valgbar på grund af

straf.

For stedfortrædere, der er indtrådt permanent i kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter reglerne i den

kommunale og regionale valglovs § 104, fordi et medlem er

udtrådt eller dør, herunder fordi et medlem er udtrådt på

grund af medlemmets manglende valgbarhed på grund af

straf, foreslås det i det nye

§ 101, stk. 9,

at de foreslåede reg-

ler for almindelige medlemmer i stk. 2 og 3, stk. 4, 2. pkt.,

og stk. 5-7 finder tilsvarende anvendelse.

Dette indebærer, at stedfortræderen, når denne er indtrådt

efter § 104, har pligt til skriftligt at underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden, hvis stedfortræderen mi-

ster sin valgbarhed på grund af straf efter § 4, og at under-

retningen skal omfatte den idømte eller vedtagne straf, jf. §

101, stk. 2. Borgmesteren henholdsvis regionsrådsforman-

den skal herefter give skriftlig meddelelse til medlemmet og

de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet herom, jf. stk. 3. Stedfortræderen er udtrådt af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet med virk-

ning fra datoen for den endelige dom eller udenretslige ved-

tagelse, jf. stk. 4, 2. pkt. Hvis stedfortræderen generhverver

valgbarheden ved en ny endelig dom, indtræder

vedkommende i kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-

rådet med virkning fra den endelige dom, jf. stk. 5. Stedfor-

træderen genindtræder efter skriftlig begæring i kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når perioden, hvor

valgbarheden er fortabt, er forløbet, jf. stk. 6, 1. pkt. Tids-

punktet for genindtræden udskydes, hvis stedfortræderen ik-

ke rettidigt har givet underretning om fortabelsen af valgbar-

heden, jf. nærmere stk. 6, 2. pkt. Vederlaget til stedfortræde-

ren ophører med udgangen af den måned, hvor dommen an-

ses for endelig, eller den udenretslige vedtagelse er sket, jf.

stk. 7.

De foreslåede regler i stk. 2 og 3, stk. 4, 2. pkt., og stk.

5-7 finder alene anvendelse, så længe stedfortræderen er

indtrådt i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

som stedfortræder.

Stk. 1 og stk. 4, 1. pkt., der vedrører nyvalgte medlemmer,

finder i sagens natur ikke anvendelse i denne situation. Det

forudsættes imidlertid, at kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet ved konstateringen af, om betingelserne for

indkaldelse af en stedfortræder efter § 104 er opfyldt, efter-

prøver, om stedfortræderen er valgbar og i øvrigt har ret til

at indtræde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede

regler i stk. 2 og 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7 for medlemmer

af kommunalbestyrelser henholdsvis regionsråd.

Det fastslås i

stk. 10, 1. pkt.,

som noget nyt, at borgmeste-

ren henholdsvis regionsrådsformanden skriftligt skal orien-

tere de nyvalgte medlemmer af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet om medlemmernes pligter efter stk. 1

og 2 uden ugrundet ophold og senest 2 uger efter valgdagen.

Det er den afgående borgmester henholdsvis regionsrådsfor-

mand, hvis funktionsperiode først udløber 31. december i

valgåret, der har orienteringspligten efter 1. pkt. Den skrift-

lige orientering skal omhandle medlemmets underretnings-

pligt både efter stk. 1, hvis medlemmet ikke er valgbar på

valgdagen, og efter stk. 2, hvis medlemmet efterfølgende

mister sin valgbarhed. Den skriftlige orientering skal om-

handle indholdet af § 4, stk. 1 og 2, som affattet ved dette

lovforslags § 2, nr. 1, eftersom underretningspligten efter

den foreslåede affattelse af § 101, stk. 1 og 2, først indtræ-

der, når medlemmet efter den foreslåede § 4, stk. 1 og 2, ik-

ke er valgbar. Den skriftlige orientering skal ske uden

ugrundet ophold, dvs. så snart valgbestyrelsen har godkendt

kredsen af valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet. Orienteringen kan f.eks. ske samtidig

med at valgbestyrelsen underretter de valgte om, at de er

valgt, jf. § 90.

Medfører kommunalbestyrelsens og ministeriets behand-

ling af valgklager, at kredsen af valgte medlemmer ændres,

forudsættes det, at den borgmester henholdsvis regionsråds-

formand, der på det tidspunkt beklæder embedet, foretager

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

den i 1. pkt. nævnte orientering uden ugrundet ophold over

for den eller de nye medlemmer.

Det fastslås i

stk. 10, 2. pkt.,

som noget nyt, at borgmeste-

ren henholdsvis regionsrådsformanden skriftligt skal orien-

tere en stedfortræder, der indkaldes, om stedfortræderens

pligter efter stk. 8, 1. og 2. pkt., og stk. 9, jf. stk. 2, uden

ugrundet ophold og senest på det første møde, hvortil sted-

fortræderen indkaldes. Det er den borgmester, hvis funkti-

onsperiode omfatter det første møde, hvortil stedfortræderen

indkaldes, der har orienteringspligten efter 2. pkt. Den

skriftlige orientering skal omhandle både stedfortræderens

underretningspligt efter stk. 8, 1. og 2. pkt., forud for det

møde, hvortil stedfortræderen indkaldes, og stedfortræde-

rens underretningspligt efter stk. 9, jf. stk. 2, når stedfortræ-

deren er indtrådt og efterfølgende mister sin valgbarhed på

grund af straf. Den skriftlige orientering skal ske uden

ugrundet ophold, dvs. så vidt muligt i forbindelse med ind-

kaldelsen af stedfortræderen.

Det fastslås i

stk. 11,

at borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden fra Rigspolitiet kan indhente straffeatte-

ster til offentligt brug til brug for de meddelelser,

vedkommende skal give efter stk. 3, 8 og 9. Indholdet af

straffeattesten til offentligt brug skal i overensstemmelse

med de gældende regler i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli

2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale

Kriminalregister (Kriminalregistret) alene indeholde de op-

lysninger, der er nævnt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Bestemmelsen er en præcisering af de gældende regler i be-

kendtgørelsen. Efter § 22, stk. 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr.

881 af 4. juli 2014 kan Rigspolitiet efter begæring udstede

straffeattester til offentlig brug, som indeholder de i bilag 1

nævnte afgørelser, til kommunalbestyrelserne og regionsrå-

dene til brug ved indberetning til Valgbarhedsnævnet om

den straf, kommunalbestyrelsesmedlemmer henholdsvis re-

gionsrådsmedlemmer, er idømt. Det præciseres med de fore-

slåede bestemmelser, at de i bekendtgørelsens § 22, stk. 1,

nr. 13, nævnte straffeattester kan udstedes til borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden til brug for de meddelel-

ser, vedkommende skal give efter stk. 3, 8 og 9 om, at et

medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed ef-

ter de foreslåede objektive kriterier.

Til nr. 4

Spørgsmålet om, hvorvidt manglende rettidig udtræden

som følge af fortabelse af valgbarheden har betydning for

gyldigheden af beslutninger, som træffes i kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet eller et udvalg, er ikke regu-

leret i lovgivningen. Spørgsmålet må derfor afgøres efter de

almindelige ulovbestemte grundsætninger om ugyldighed.

Hensynet til kontinuitet og til omverdenens tillid til be-

slutninger truffet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet eller et udvalg taler for ikke at tillægge spørgsmål

om et medlems manglende rettidige udtræden som følge af

mistet valgbarhed betydning for gyldigheden af de beslut-

ninger, det pågældende organ har truffet i tidsrummet fra

medlemmets fortabelse af valgbarheden til medlemmets fak-

tiske udtræden.

Det foreslås således at fastsætte i en ny

§ 104 a,

at et med-

lems manglende rettidige udtræden af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet eller et udvalg ikke berører gyldig-

heden af de nævnte organers beslutninger.

Bestemmelsen omfatter såvel den situation, hvor et med-

lem ikke rettidigt giver underretning til borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden om, at medlemmet har for-

tabt sin valgbarhed på grund af straf, som andre tilfælde af

ikke rettidig udtræden efter fortabelse af valgbarheden,

f.eks. medlemmets flytning til en anden kommune henholds-

vis region.

Bestemmelsen gælder, uanset om medlemmet bevidst

undlader at underrette borgmesteren om, at medlemmet som

følge af straf har mistet valgbarheden, eller om den

manglende underretning skyldes medlemmets ukendskab til

reglerne eller vildfarelse om den underretningspligt, som på-

hviler medlemmet i medfør af den foreslåede § 101, stk. 1

og 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Bestemmelsen gælder tilsvarende for en stedfortræder, der

er indtrådt som midlertidigt eller permanent medlem.

Til nr. 5

Af den kommunale og regionale valglovs § 105, stk. 1,

fremgår det, at økonomi- og indenrigsministeren nedsætter

et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om

fortabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. lovens § 4, for

så vidt angår medlemskab af kommunale og regionale råd

samt andre offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til

et kommunalt eller et regionalt råd.

Det fremgår endvidere af lovens § 105, stk. 2, at Valgbar-

hedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse og suspension af

en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kom-

munalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne i §§

66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse, jf., for så vidt an-

går regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.

Sammensætningen af Valgbarhedsnævnet følger af lovens

§ 105, stk. 3, hvoraf fremgår, at nævnet består af en formand

og en næstformand, der beskikkes af økonomi- og inden-

rigsministeren, og tre andre medlemmer, hvoraf Danske Re-

gioner og KL hver udpeger et medlem, og økonomi- og in-

denrigsministeren udpeger et medlem, der er kyndigt i for-

valtningsret. Danske Regioner og KL udpeger endvidere en

stedfortræder for hvert af de to medlemmer, foreningerne

udpeger. Økonomi- og indenrigsministeren udpeger en sted-

fortræder for det medlem, der er kyndigt i forvaltningsret.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formanden ved

beskikkelsen skal være landsdommer eller højesteretsdom-

mer. Endelig fremgår det, at beskikkelserne og udpegningen

af medlemmer gælder for fire år regnet fra den 1. april i året

efter valgåret.

Det følger af lovens § 105, stk. 4, at Valgbarhedsnævnets

afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-

dighed. Det bemærkes endvidere, at Folketingets Ombuds-

mand i praksis har anset sig for inkompetent over for Valg-

barhedsnævnet på baggrund af nævnets domstolslignende

karakter, idet ombudsmandens virksomhed ikke omfatter

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

domstolene eller domstolslignende nævn, jf. ombudsmands-

lovens § 7, stk. 2.

Med de i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede objektive kri-

terier for, hvornår en person ikke er valgbar, er der ikke læn-

gere behov for, at Valgbarhedsnævnet skal træffe afgørelse

om, hvorvidt en given straf fører til, at en person må anses

for i almindeligt omdømme at være uværdig til at være med-

lem af kommunale og regionale råd. Det vil følge direkte af

den foreslåede bestemmelse, hvornår valgbarheden er for-

tabt på grund af straf. Som følge heraf foreslås det, at Valg-

barhedsnævnet nedlægges.

Kompetencen i sager om afsættelse og suspension af borg-

mestre, andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv

og regionsrådsformænd overføres til Valgnævnet, der frem-

byder i alt væsentligt tilsvarende retsgarantier. For nærmere

herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 3.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 50 b, stk. 1, i lov om

kommunernes styrelse kan Ankestyrelsen, hvis kommunal-

bestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den ef-

ter lovgivningen har pligt til at udføre, pålægge de medlem-

mer af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undla-

delsen, tvangsbøder.

Efter § 50 b, stk. 3, kan Ankestyrelsen tilsvarende pålæg-

ge medlemmer af økonomiudvalget, et stående udvalg og en

magistrat tvangsbøder i sager, der ikke kan indbringes for

kommunalbestyrelsen. Tilsvarende gælder for borgmesteren

i sager, hvor borgmesteren undlader at indkalde medlem-

merne af kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens

ordinære og ekstraordinære møder.

Den gældende bestemmelse finder i kraft af henvisnings-

bestemmelsen i regionslovens § 31 tilsvarende anvendelse

for regionsråd og for regionsrådsformanden.

Det foreslås som noget nyt med den foreslåede indsættelse

af et nyt 3. pkt. i § 50 b, stk. 3, i lov om kommunernes sty-

relse, at den borgmester, der i strid med den i lovforslagets §

2, nr. 3, foreslåede affattelse af den kommunale og regionale

valglovs § 101, stk. 3, henholdsvis § 101, stk. 8 og stk. 9, jf.

stk. 3, undlader at give medlemmet henholdsvis stedfortræ-

deren og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen

skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfor-

træderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf, kan på-

lægges tvangsbøder af de kommunale tilsynsmyndigheder,

hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse finder i kraft af henvisnings-

bestemmelsen i regionslovens § 31 tilsvarende anvendelse

for regionsrådsformanden.

Efter § 101, stk. 3, i lov om kommunale og regionale valg,

som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 3, har borgmesteren

henholdsvis

regionsrådsformanden

pligt

til,

hvis

vedkommende får kendskab til, at et medlem af kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet har mistet sin valgbar-

hed på grund af straf, at konstatere, at vedkommende med-

lem har mistet sin valgbarhed, og at give medlemmet og de

øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis re-

gionsrådet skriftlig meddelelse herom. Herved sikres, at det

konstateres og meddeles til det berørte medlem og til hele

kommunalbestyrelsen

henholdsvis

regionsrådet,

vedkommende har mistet sin valgbarhed og er udtrådt af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. En tilsva-

rende pligt for borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden følger for så vidt angår en stedfortræder, der har mi-

stet sin valgbarhed, af den foreslåede affattelse af § 101, stk.

8 og stk. 9, jf. stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Det påhviler borgmesteren som formand for kommunalbe-

styrelsen at indkalde medlemmerne af kommunalbestyrelsen

til kommunalbestyrelsens møder og at drage omsorg for, at

de medlemmer, der efter lovgivningen er udtrådt af kommu-

nalbestyrelsen, ikke indkaldes, samt i givet fald efter § 104 i

lov om kommunale og regionale valg at drage omsorg for

stedfortræderindkaldelse. Tilsvarende gælder for regions-

rådsformanden. De foreslåede bestemmelser i § 101, stk. 3,

stk. 8 og stk. 9, jf. stk. 3, i lov om kommunale og regionale

valg ligger i forlængelse heraf.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens med-

virken er derfor afgørende for at sikre, at de kommunalbe-

styrelses- og regionsrådsmedlemmer henholdsvis stedfortræ-

dere, der mister deres valgbarhed på grund af straf, rent fak-

tisk udtræder og ikke indkaldes til fremtidige møder i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

For at sikre sig borgmesterens henholdsvis regionsrådsfor-

mandens medvirken hertil foreslås der indført en adgang for

tilsynsmyndigheden til at pålægge tvangsbøder med henblik

på borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens opfyl-

delse af deres pligt til at give medlemmet henholdsvis sted-

fortræderen og de øvrige medlemmer af kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse om, at

medlemmet henholdsvis stedfortræderen har mistet sin valg-

barhed på grund af straf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Ankestyrelsen

– og Økonomi- og Indenrigsministeriet som øverste tilsyns-

myndighed – efter de almindelige regler i § 50 b, stk. 1, i lov

om kommunernes styrelse kan pålægge en borgmester hen-

holdsvis en regionsrådsformand tvangsbøder, hvis borgme-

steren henholdsvis regionsrådsformanden undlader at give

medlemmet henholdsvis stedfortræderen og de øvrige med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse om, at medlemmet henholdsvis stedfor-

træderen har mistet sin valgbarhed på grund af straf.

Undladelsen af at udføre denne lovbestemte handlepligt

skal efter de almindelige regler i § 50 b i lov om kommuner-

nes styrelse for anvendelsen af tvangsbøder fremstå med den

fornødne klarhed, ligesom anvendelsen af denne sanktion

skal være påkrævet frem for mindre indgribende foranstalt-

ninger. Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden vil

således efter den foreslåede bestemmelse alene kunne på-

lægges tvangsbøder, hvis undladelsen af at give medlemmet

henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig

meddelelse fremstår med den fornødne klarhed, og hvis an-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

vendelsen af tvangsbøder er påkrævet frem for mindre ind-

gribende foranstaltninger.

Til nr. 2

Efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse

skal kommunalbestyrelsen i sager om afsættelse af en borg-

mester for grov pligttilsidesættelse indgive en begrundet

indstilling herom til Valgbarhedsnævnet. Tilsvarende regler

gælder ved afsættelse af et magistratsmedlem og en udvalgs-

formand i en kommune med delt administrativ ledelse og

mellemformstyre, jf. bestemmelsens stk. 9, og for regions-

rådsformænd, jf. regionslovens § 38.

Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet

nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om af-

sættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende in-

dehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd ef-

ter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse kan indbrin-

ges for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørelse

under betryggende former, herunder medvirken af en dom-

mer.

Det foreslås derfor, at Valgbarhedsnævnets kompetence i

disse sager overføres til Valgnævnet, og at dette også gælder

Valgbarhedsnævnets beføjelse efter § 66 a, stk. 1, 2. pkt., i

lov om kommunernes styrelse.

De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magi-

stratsmedlem og en udvalgsformand i en kommune med delt

administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kom-

munernes styrelse § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8, og § 66 c, stk.

9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens § 38.

Valgnævnet har kompetence til at træffe afgørelse i visse

sager om optagelse på valglisten til folketingsvalg, folkeaf-

stemninger og Europa-Parlamentsvalg samt godkendelse af

navne for nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg

eller Europa-Parlamentsvalg, og optagelse af disse navne i

Partinavneregisteret, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1.

Valgnævnet nedsættes af økonomi- og indenrigsministe-

ren og består af en formand, der skal være landsdommer el-

ler højesteretsdommer, og derudover af to medlemmer,

hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret. I sager

om partinavne består nævnet af yderligere et medlem, der er

kyndigt i navne- og varemærkerettigheder, jf. i det hele fol-

ketingsvalglovens § 17, stk. 2.

Det foreslås således, at Valgnævnets kompetence udvides

til også at omfatte afgørelse i sager om afsættelse og suspen-

sion af en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et

kommunalt hverv eller en regionsrådsformand efter reglerne

i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse, jf. for så vidt

angår regionsrådsformænd tillige regionslovens § 38. Der

vil ikke være behov for at ændre sammensætningen af Valg-

nævnet ved afgørelse af disse sager, og nævnet vil dermed

bestå af formanden og to andre medlemmer, hvoraf det ene

er kyndigt i statsforfatningsret.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter § 66 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om kommunernes

styrelse kan Valgbarhedsnævnet i sager om afsættelse af en

borgmester for grov pligttilsidesættelse, når dette er påkræ-

vet, forlange, at der optages retsligt forhør i overensstem-

melse med retsplejelovens § 1018. Borgmesteren skal på

vedkommendes begæring efter Valgbarhedsnævnets nærme-

re bestemmelse gives lejlighed til mundtligt at forelægge sin

sag for Valgbarhedsnævnet.

Efter § 66 a, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse vælger

kommunalbestyrelsen, når Valgbarhedsnævnets afgørelse

om afsættelse af borgmesteren foreligger, et af sine medlem-

mer til borgmester for den resterende del af funktionsperio-

den.

Efter § 66 a, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse ophø-

rer vederlaget til en afsat borgmester med udgangen af den

måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsæt-

telse af borgmesteren.

Efter § 66 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrel-

se kan kommunalbestyrelsen begære over for Valgbarheds-

nævnet, at en borgmester, der er sat under tiltale for et straf-

bart forhold med en strafferamme på fængsel i 4 år eller der-

over, suspenderes.

Efter § 66 b, stk. 3, udpeger kommunalbestyrelsen, når

Valgbarhedsnævnets afgørelse om suspension foreligger, et

af sine medlemmer til at fungere som borgmester.

Efter § 66 b stk. 7, 1. pkt., ophører vederlaget til en

suspenderet borgmester med udgangen af den måned, hvor

Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om suspension.

Efter § 66 c, stk. 6, 1. pkt., kan den borgmester, en kom-

munalbestyrelse har afsat med henvisning til, at ni tiendede-

le af kommunalbestyrelsens samtlige medlemmer finder, at

borgmesteren i eller uden for sit hverv ikke har vist sig vær-

dig til den agtelse og tillid, som hvervet kræver, indbringe

lovligheden af kommunalbestyrelsens vedtagelse for Valg-

barhedsnævnet.

Efter § 66 c, stk. 7, genindtræder den afsatte borgmester

for den resterende del af funktionsperioden, såfremt Valg-

barhedsnævnet træffer afgørelse om, at kommunalbestyrel-

sens afsættelse ikke har været lovlig.

Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af et magistrats-

medlem og en udvalgsformand i en kommune med delt ad-

ministrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommu-

nernes styrelse § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8, og § 66 c, stk. 9.

Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af regionsrådsfor-

mænd, jf. regionslovens § 38.

Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet

nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om af-

sættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende in-

dehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd ef-

ter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse kan indbrin-

ges for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørelse

under betryggende former, herunder medvirken af en dom-

mer.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

For at sikre, at sager om afsættelse og suspension af borg-

mestre, andre tilsvarende indehavere af et kommunalt hverv

og regionsrådsformænd efter §§ 66 a-66 c i lov om kommu-

nernes styrelse kan indbringes for et uafhængigt nævn, fore-

slås det, at Valgbarhedsnævnets kompetence i disse sager

overføres til Valgnævnet, og at dette også gælder Valgbar-

hedsnævnets beføjelser efter § 66 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., stk.

4 og stk. 5, § 66 b, stk. 1, 1. pkt., stk. 3 og stk. 7, 1. pkt., og

§ 66 c, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, i lov om kommunernes sty-

relse.

De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magi-

stratsmedlem og en udvalgsformand i en kommune med delt

administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kom-

munernes styrelse § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8, og § 66 c, stk.

9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens § 38.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 3, og § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Af bestemmelsen i § 66 b, stk. 5, 1. pkt., i lov om kommu-

nernes styrelse, fremgår det, at hvis en borgmester, der er

suspenderet efter reglerne i § 66 b, efterfølgende frifindes

ved endelig dom, hvis forfølgning opgives, eller hvis Valg-

barhedsnævnet efter endelig dom eller vedtagelse af bøde

træffer afgørelse om, at den suspenderede borgmester må

anses for valgbar, genindtræder vedkommende i hvervet

som borgmester i den resterende del af funktionsperioden.

Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af et magistrats-

medlem og en udvalgsformand i en kommune med delt ad-

ministrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kommu-

nernes styrelse § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8, og § 66 c, stk. 9.

Tilsvarende regler gælder ved afsættelse af regionsrådsfor-

mænd, jf. regionslovens § 38.

Med dette lovforslag foreslås det, at Valgbarhedsnævnet

nedlægges, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Der vil imidlertid fortsat være behov for, at sager om af-

sættelse og suspension af borgmestre, andre tilsvarende in-

dehavere af et kommunalt hverv og regionsrådsformænd ef-

ter §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse kan indbrin-

ges for et uafhængigt nævn for at sikre en hurtig afgørelse

under betryggende former, herunder medvirken af en dom-

mer.

Det foreslås som konsekvens heraf, at formuleringen af

bestemmelsen i § 66 b, stk. 5, 1. pkt., ændres, således at det

af bestemmelsen fremgår, at hvis forfølgning i forhold til

den suspenderede borgmester opgives, hvis vedkommende

frifindes ved endelig dom, eller hvis vedkommende efter en-

delig dom eller udenretslig vedtagelse fortsat er valgbar ef-

ter de foreslåede regler i § 4, stk. 1, i lov om kommunale og

regionale valg, genindtræder vedkommende i hvervet som

borgmester i den resterende del af funktionsperioden.

De foreslåede regler vil tilsvarende gælde for et magi-

stratsmedlem og en udvalgsformand i en kommune med delt

administrativ ledelse og mellemformstyre, jf. lov om kom-

munernes styrelse § 66 a, stk. 9, § 66 b, stk. 8, og § 66 c, stk.

9, og for en regionsrådsformand, jf. regionslovens § 38.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og § 3, nr.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2018. Lo-

vens ikrafttræden falder således sammen med, at beskikkel-

serne af de nuværende medlemmer af Valgbarhedsnævnet

udløber, jf. den kommunale og regionale valglovs § 105,

stk. 3, sidste pkt.

Loven indeholder ikke en territorialbestemmelse.

Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om valg til

Folketinget og lov om kommunale og regionale valg, jf. lov-

forslagets §§ 1 og 2, indeholder lovforslaget ingen bestem-

melse om de nævnte foreslåede ændringers manglende terri-

toriale gyldighed for Færøerne og Grønland.

Dette skyldes, at de hovedlove, der ændres ved disse dele

af lovforslaget – uanset at der ikke afholdes valg efter disse

hovedlove på Færøerne og i Grønland – på visse områder

har retsvirkninger for Færøerne og Grønland, navnlig der-

ved, at lovene indeholder bestemmelser om de færøske og

grønlandske folkeregistres medvirken ved brevstemmeafgiv-

ning til det danske folketingsvalg og kommunal- og regio-

nalvalg. Denne medvirken sker med de fornødne tilpasnin-

ger efter den fremgangsmåde, der er fastsat herom i folke-

tingsvalglovene for henholdsvis Færøerne og Grønland og i

disse rigsdeles særskilte egen lovgivning.

Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af

lov om valg til Folketinget eller lov om kommunale og regi-

onale valg har retsvirkning for Færøerne eller Grønland.

Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om kommuner-

nes styrelse, jf. lovforslagets § 3, indeholder lovforslaget in-

gen bestemmelse om de nævnte foreslåede ændringers man-

glende territoriale gyldighed for Færøerne og Grønland.

Dette skyldes, at hovedloven ikke gælder for Færøerne og

Grønland. I lighed hermed skal de nævnte foreslåede æn-

dringer ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Til § 5

For det første foreslås det i

stk. 1,

at de nye regler finder

anvendelse på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på

grund af straf, der er idømt eller vedtaget efter lovens ikraft-

træden.

For det andet foreslås det i

stk. 2,

at de nye regler finder

anvendelse på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på

grund af straf, der er idømt eller vedtaget forud for lovens

ikrafttræden, men hvor spørgsmålet om fortabelse af valg-

barhed som følge af straffen ikke er indbragt for Valgbar-

hedsnævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.

For det tredje foreslås det i

stk. 3,

at de nye regler finder

anvendelse på spørgsmål om fortabelse af valgbarhed på

grund af straf, der er indbragt for Valgbarhedsnævnet på

tidspunktet for lovens ikrafttræden, men hvor nævnet ikke

har truffet afgørelse.

Det foreslås tilsvarende i

stk. 4,

at de nye regler finder an-

vendelse på spørgsmål om afsættelse og suspension af en

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommu-

nalt hverv eller en regionsrådsformand, der er indbragt for

Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden,

men hvor nævnet ikke har truffet afgørelse.

Med de ovennævnte overgangregler sikres det, at alle

spørgsmål om fortabelse af valgbarhed, afsættelse og su-

spension efter lovens ikrafttræden skal vurderes efter de nye

regler. Dette gælder således også spørgsmål om fortabelse af

valgbarhed, afsættelse og suspension i sager, der er opstået

før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 5,

at vederlag, der er modtaget før lo-

vens ikrafttræden, ikke skal tilbagebetales som følge af den-

ne lov. Har et medlem således fortabt sin valgbarhed på

grund af straf, der er idømt eller vedtaget forud for lovens

ikrafttræden, skal vederlag, som medlemmet har modtaget

før lovens ikrafttræden, ikke tilbagebetales, selv om det føl-

ger af de nye regler, at vederlag ophører med udgangen af

den måned, hvor dommen anses for endelig, jf. den foreslåe-

de affattelse af § 4, stk. 2, eller hvor den udenretslige vedta-

gelse er sket, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 3, affattede §

101, stk. 7. Dette gælder, uanset om spørgsmålet om forta-

belse af valgbarhed som følge af straffen er indbragt for

Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for lovens ikrafttræden,

jf. stk. 2. og 3.

Det foreslås i

stk. 6,

at i sager, hvor Valgbarhedsnævnet

forud for de nye reglers ikrafttræden har truffet afgørelse

om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regions-

råd ikke er valgbar, kan den pågældende, hvis den pågæl-

dende har opnået valg ved de kommunale og regionale valg

den 21. november 2017, inden for en frist på 1 måned fra de

nye reglers ikrafttræden skriftligt begære at få sin sag be-

dømt efter de nye regler. Begæringen skal indgives til borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden og skal være

vedlagt dokumentation for Valgbarhedsnævnets afgørelse

og den idømte eller vedtagne straf. Borgmesteren henholds-

vis regionsrådsformanden skal herefter konstatere, om det

udtrådte medlem er valgbar efter de nye lovfæstede objekti-

ve kriterier, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede affat-

telse af den kommunale og regionale valglovs § 4, og skal

give skriftlig meddelelse herom til medlemmet og de øvrige

medlemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det. Borgmesterens meddelelse herom vil være en afgørelse

i forvaltningslovens forstand. Der henvises herom til det, der

er anført herom i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3,

for så vidt angår den foreslåede affattelse af den kommunale

og regionale valglovs § 101, stk. 3. Er den pågældende valg-

bar efter de nye objektive kriterier, indtræder vedkommende

i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og sted-

fortræderen udtræder.

Da der således er tale om en lovbunden afgørelse, som

følger af de lovfæstede objektive kriterier for fortabelse af

valgbarhed, og som baserer sig på den pågældendes oplys-

ning om Valgbarhedsnævnets afgørelse og den idømte eller

vedtagne straf, er det Økonomi- og Indenrigsministeriets op-

fattelse, at der alene er tale om en afgørelse af konstaterende

karakter.

Borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens med-

delelse til medlemmet, der har fortabt valgbarheden, må an-

ses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Behand-

lingen af sådanne sager vil således skulle ske i overensstem-

melse med reglerne i forvaltningsloven samt øvrige forvalt-

ningsretlige regler og grundsætninger. Dette gælder også

forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelse.

Da borgmesterens henholdsvis regionsrådsformandens afgø-

relse ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-

hed, skal afgørelsen ikke ledsages af en klagevejledning.

Har det udtrådte medlem ikke vedlagt dokumentation for

Valgbarhedsnævnets afgørelse og den idømte eller vedtagne

straf, skal borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

anmode det udtrådte medlem om at fremlægge den nødven-

dige dokumentation. Efterkommer det udtrådte medlem ikke

anmodningen herom, eller er der i øvrigt behov for at ind-

hente oplysninger for at oplyse sagen, har borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden mulighed for at indhente

oplysninger om den idømte eller vedtagne straf ved indhen-

telse af en straffeattest til offentlig brug efter fremgangsmå-

den i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling

af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kri-

minalregisteret), jf. den i lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede

affattelse af § 101, stk. 11, i den kommunale og regionale

valglov. Valgbarhedsnævnets afgørelse kan indhentes fra

Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har varetaget sekreta-

riatsbetjeningen af Valgbarhedsnævnet.

De nye regler om fortabelse af valgbarhed på grund af

straf vil få virkning kort tid inde i funktionsperioden for

kommunalbestyrelser og regionsråd, der er blevet valgt den

21. november 2017, og hvis funktionsperiode begyndte den

1. januar 2018. Med muligheden for at få sin valgbarhed be-

dømt efter de nye regler kan det sikres, at der ikke opstår

store forskelle i, hvordan spørgsmål om fortabelse af valg-

barhed på grund af straf bedømmes inden for samme funkti-

onsperiode.

Det fastslås i

stk. 7,

at borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden senest den 1. maj 2018 skriftligt skal oriente-

re medlemmerne af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-

onsrådet om medlemmernes pligter efter § 101, stk. 2, i lov

om kommunale og regionale valg, som affattet ved denne

lov. Orienteringen træder i stedet for den skriftlige oriente-

ring, borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden efter

§ 101, stk. 10, 1. pkt., i lov om kommunale og regionale

valg, som affattet ved denne lov, skal give de nyvalgte med-

lemmer af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

om medlemmets pligter efter § 101, stk. 1 og 2, i lov om

kommunale og regionale valg, som affattet ved denne lov,

uden ugrundet ophold og senest 2 uger efter valgdagen. For

fremtidige valgperioder skal borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden give de nyvalgte medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet den skriftlige orien-

tering, der er nævnt i § 101, stk. 10, 1. pkt., i lov om kom-

munale og regionale valg, som affattet ved denne lov.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr.

1426 af 8. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 17.

Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter et valg-

nævn, der træffer afgørelse om

1) optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2,

2) optagelse på valglisten til folkeafstemninger efter § 96 b,

3) optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter §

14 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parla-

mentet,

4) godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at delta-

ge i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 3, eller

Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og

5) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2-9.

---

§ 17, stk. 1, nr. 4,

ændres »Europa-Parlamentet, og« til:

»Europa-Parlamentet,«.

§ 17, stk. 1, nr. 5,

ændres »jf. § 13, stk. 4.« til: »jf. § 13,

stk. 4, og«.

§ 17, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) afsættelse og suspension af en borgmester eller anden

tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en regi-

onsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kom-

munernes styrelse og for så vidt angår regionsrådsformænd

tillige regionslovens § 38.«

§2

I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1089 af 26. september 2017, foretages følgende æn-

dringer:

§ 4.

Den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde er

straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den

pågældende uværdig til at være medlem af kommunale og

regionale råd, er ikke valgbar, jf. § 101. Med straf sidestilles

foranstaltninger efter straffelovens §§ 68-70.

Stk. 2.

En strafbar handling kan ikke medføre tab af valg-

barhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straf-

fen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet el-

ler bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måne-

der, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved be-

tingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på

den endelige dom eller bødens vedtagelse.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Følgende personer er uanset § 3 ikke valgbare på

grund af straf, jf. dog stk. 3 og 4:

1) En person, der ved endelig dom er idømt en ubetinget el-

ler betinget fængselsstraf,

2) en person, der ved endelig dom er dømt til anbringelse i

institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, og

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Stk. 3.

Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske

uanset indsigelser om manglende valgbarhed på grund af

straf.

3) en person, der ved endelig dom eller udenretslig vedtagel-

se ubetinget er frakendt førerretten efter færdselslovens §

126.

Stk. 2.

Som endelig dom efter stk. 1 anses

1) en dom afsagt af Højesteret,

2) en dom, hvor den almindelige ankefrist er udløbet, uden

at anke er sket,

3) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til høje-

re instans, og hvor den almindelige frist for indgivelse af an-

søgning til Procesbevillingsnævnet er udløbet, uden at an-

søgning er indgivet, og

4) en dom, der ikke uden særlig tilladelse kan ankes til høje-

re instans, og hvor Procesbevillingsnævnet har meddelt af-

slag på tilladelse til anke til højere instans.

Stk. 3.

En straf, jf. stk. 1, medfører ikke tab af valgbarhed,

når der er forløbet 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet,

eftergivet eller bortfaldet, jf. dog § 101, stk. 6. Er straffen

ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er den pågælden-

de idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved en dom om be-

tinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten

regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en uden-

retslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten

regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse. En

dom om betinget fængselsstraf medfører dog ikke tab af

valgbarhed ud over den funktionsperiode, inden for hvilken

datoen for den endelige dom falder.

Stk. 4.

Opstilling som kandidat til valget kan dog altid ske

uanset manglende valgbarhed på grund af straf.«

§ 100.

Mister et medlem sin valgbarhed, udtræder med-

lemmet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,

jf. dog § 102.

Stk. 2.

---

§ 101.

Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrel-

se henholdsvis det nyvalgte regionsråd gældende, at en kan-

didat på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet forelægge spørgsmålet for

Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet

som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 2.

Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på

grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valgda-

gen.

Stk. 3.

Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på

grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det

første møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-

det, som stedfortræderen er indkaldt til.

Stk. 4.

Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrel-

sen henholdsvis regionsrådet indberette dette til Valgbar-

hedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har

mistet sin valgbarhed.

§ 100, stk. 1,

ændres »jf. dog § 102« til: »jf. dog § 101,

stk. 5 og 6, og § 102«.

§ 101

affattes således:

»§ 101.

Er et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrel-

se henholdsvis det nyvalgte regionsråd på valgdagen ikke

valgbar på grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet forud for

det konstituerende møde skriftligt underrette borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden om, at medlemmet ikke

er valgbar på grund af straf og derfor ikke kan indtræde i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Underret-

ningen skal omfatte dokumentation for den idømte eller ved-

tagne straf.

Stk. 2.

Mister et medlem af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet efter valgdagen sin valgbarhed på

grund af straf, jf. § 4, skal medlemmet senest forud for det

førstkommende møde i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet eller et udvalg, som den pågældende er medlem

af, skriftligt underrette borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden om, at medlemmet ikke er valgbar på grund

af straf og derfor er udtrådt af kommunalbestyrelsen hen-

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

holdsvis regionsrådet. Underretningen skal omfatte doku-

mentation for den idømte eller vedtagne straf.

Stk. 3.

Er et medlem ikke valgbar på grund af straf, eller

mister et medlem sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, og

får borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden kend-

skab hertil, giver borgmesteren henholdsvis regionsrådsfor-

manden medlemmet og de øvrige medlemmer af kommunal-

bestyrelsen henholdsvis regionsrådet skriftlig meddelelse

om, at medlemmet ikke er indtrådt eller er udtrådt i overens-

stemmelse med reglerne i stk. 4. Borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden giver samtidig medlemmet skriftlig

meddelelse om muligheden for at genindtræde efter stk. 6.

Stk. 4.

Er et nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen hen-

holdsvis regionsrådet på valgdagen ikke valgbar på grund af

straf, jf. § 4, indtræder medlemmet ikke i kommunalbesty-

relsen henholdsvis regionsrådet. Har et medlem af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet efter valgdagen mi-

stet sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, er medlemmet

udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

med virkning fra datoen for den endelige dom, jf. § 4, stk. 2,

eller den udenretslige vedtagelse.

Stk. 5.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet ved endelig dom mistet sin valgbarhed på

grund af straf, men generhvervet sin valgbarhed ved en ny

endelig dom, indtræder vedkommende på ny i kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet med virkning fra datoen

for den nye endelige dom, jf. § 4.

Stk. 6.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

4, indtræder medlemmet i kommunalbestyrelsen henholdsvis

regionsrådet, når der er forløbet den periode, der er nævnt i

§ 4, stk. 3, såfremt medlemmet over for borgmesteren hen-

holdsvis regionsrådsformanden har fremsat skriftlig begæ-

ring herom senest 1 måned efter modtagelsen af den medde-

lelse fra borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden,

der er nævnt i stk. 3. Er medlemmets underretning til borg-

mesteren henholdsvis regionsrådsformanden ikke givet retti-

digt, jf. stk. 1 og 2, indtræder medlemmet dog først i kom-

munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når der efter ud-

løbet af den periode, der er nævnt i § 4, stk. 3, er forløbet en

periode, der svarer til perioden fra det seneste tidspunkt,

hvor underretning kunne gives rettidigt, jf. stk. 1 og 2, til det

tidspunkt, hvor medlemmet har givet underretningen, eller

hvor borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden på

anden måde har fået kendskab til, at vedkommende har mi-

stet sin valgbarhed på grund af straf.

Stk. 7.

Har et medlem af kommunalbestyrelsen henholds-

vis regionsrådet mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

4, ophører vederlagene til medlemmet med udgangen af den

måned, hvor dommen anses for endelig, jf. § 4, stk. 2, eller

hvor den udenretslige vedtagelse er sket.

Stk. 8.

Er en stedfortræder, der ikke er indtrådt efter § 104,

ikke valgbar på grund af straf, jf. § 4, skal stedfortræderen

forud for det førstkommende møde, hvortil stedfortræderen

indkaldes, skriftligt underrette borgmesteren henholdsvis re-

gionsrådsformanden om, at stedfortræderen ikke er valgbar

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

på grund af straf og derfor udtræder af stedfortræderlisten,

jf. § 91. Underretningen skal omfatte dokumentation for den

idømte eller vedtagne straf. Borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden giver efter reglerne i stk. 3 stedfortræde-

ren og kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet

skriftlig meddelelse herom. Borgmesteren henholdsvis regi-

onsrådsformanden giver samtidig stedfortræderen skriftlig

meddelelse om muligheden for at genindtræde på stedfor-

træderlisten efter 5. pkt. Når der er forløbet den periode, der

er nævnt i § 4, stk. 3, indtræder stedfortræderen på ny på

stedfortræderlisten, såfremt stedfortræderen har fremsat

skriftlig begæring herom senest 1 måned efter modtagelsen

af den meddelelse fra borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden, der er nævnt i 3. pkt.

Stk. 9.

For en stedfortræder, der er indtrådt efter § 104, og

som mister sin valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, finder

stk. 2 og 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7 tilsvarende anvendelse.

Stk. 10.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

skal skriftligt orientere de nyvalgte medlemmer af kommu-

nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om medlemmernes

pligter efter stk. 1 og 2 uden ugrundet ophold og senest 2

uger efter valgdagen. Borgmesteren henholdsvis regions-

rådsformanden skal skriftligt orientere en stedfortræder, der

indkaldes, om stedfortræderens pligter efter stk. 8, 1. og 2.

pkt., og stk. 9, jf. stk. 2, uden ugrundet ophold og senest på

det første møde, hvortil stedfortræderen indkaldes.

Stk. 11.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

kan fra Rigspolitiet indhente straffeattester til offentligt brug

til brug for de meddelelser, vedkommende skal give efter

stk. 3, 8 og 9.«

Efter § 104 indsættes:

»§ 104 a.

Et medlems manglende rettidige udtræden berø-

rer ikke gyldigheden af kommunalbestyrelsens henholdsvis

regionsrådets eller et udvalgs beslutninger.«

§ 105.

Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter et

valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse i spørgsmål om for-

tabelse af valgbarhed på grund af straf, jf. § 4, for så vidt an-

går medlemskab af kommunale og regionale råd samt andre

offentlige hverv, der er betinget af valgbarhed til et kommu-

nalt eller et regionalt råd.

Stk. 2.

Valgbarhedsnævnet træffer afgørelse om afsættelse

og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende inde-

haver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand ef-

ter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse,

jf., for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslo-

vens § 38.

Stk. 3.

Valgbarhedsnævnet består af 1 formand og 1 næst-

formand, der beskikkes af økonomi- og indenrigsministeren,

og 3 andre medlemmer, hvoraf Danske Regioner og KL hver

udpeger 1 medlem, og økonomi- og indenrigsministeren ud-

peger 1 medlem, der er kyndigt i forvaltningsret. Danske

Regioner og KL udpeger endvidere en stedfortræder for

hvert af de 2 medlemmer, foreningerne udpeger. Økonomi-

og indenrigsministeren udpeger en stedfortræder for det

§ 105

ophæves.

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

medlem, der er kyndigt i forvaltningsret. Formanden skal

ved beskikkelsen være landsdommer eller højesteretsdom-

mer. Beskikkelserne og valgene gælder for 4 år regnet fra

den 1. april i året efter valgåret.

Stk. 4.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§3

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

2 af 4. januar 2018, foretages følgende ændringer:

§ 50 b. ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for medlemmer af

økonomiudvalget, et stående udvalg og en magistrat i sager,

der ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 1

gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens formand i sag-

er, hvor formanden undlader at indkalde medlemmerne af

kommunalbestyrelsen til kommunalbestyrelsens ordinære og

ekstraordinære møder, jf. § 8, stk. 1 og 2. Stk. 1 og 2 gælder

tilsvarende for medlemmer af styrelsesorganet for et kom-

munalt fællesskab, jf. § 60.

§ 66 a.

Tilsidesætter borgmesteren forsætligt eller groft

uagtsomt en pligt, som påhviler den pågældende i medfør af

denne lov, kan borgmesteren afsættes, hvis pligttilsidesættel-

sen er særlig grov. Kommunalbestyrelsen indgiver en be-

grundet indstilling herom til det valgbarhedsnævn, der er

nedsat i medfør af lov om kommunale og regionale valg.

Finder nævnet, at betingelserne herfor er opfyldt, træffer

nævnet afgørelse om, at borgmesteren afsættes.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Valgbarhedsnævnet kan, når dette er påkrævet, for-

lange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med

retsplejelovens § 1018. Borgmesteren skal på vedkommen-

des begæring efter nævnets nærmere bestemmelse gives lej-

lighed til mundtligt at forelægge sin sag for Valgbarheds-

nævnet.

Stk. 4.

Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnæv-

net efter stk. 1 om afsættelse af borgmesteren, vælger kom-

munalbestyrelsen et af sine medlemmer til borgmester for

den resterende del af funktionsperioden efter reglerne i § 24,

stk. 1.

Stk. 5.

Vederlaget til en afsat borgmester ophører med ud-

gangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træffer afgø-

relse om afsættelse efter stk. 1.

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for et magi-

stratsmedlem og en udvalgsformand i en kommune, der sty-

res efter reglerne i både § 64 a og § 65. Det tilkommer dog

den valggruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget det

afsatte medlem, at genbesætte hvervet.

§ 66 b.

Tiltales en borgmester for et strafbart forhold, der

efter lovgivningen kan medføre fængsel i 4 år eller derover,

§ 50 b, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Stk. 1 gælder tilsvarende for kommunalbestyrelsens for-

mand i sager, hvor formanden undlader at give medlemmet

henholdsvis stedfortræderen og de øvrige medlemmer af

kommunalbestyrelsen skriftlig meddelelse om, at medlem-

met henholdsvis stedfortræderen ikke er valgbar på grund af

straf eller har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §

101, stk. 3, 8 og 9 i lov om kommunale og regionale valg.«

§ 66 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »det valgbarhedsnævn, der

er nedsat i medfør af lov om kommunale og regionale valg«

til: »det valgnævn, der er nedsat i medfør af lov om valg til

Folketinget«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

kan kommunalbestyrelsen begære over for Valgbarhedsnæv-

net, at borgmesteren suspenderes. Hvis en domfældelse for

lovovertrædelsen vil medføre tab af borgmesterens valgbar-

hed og suspension ikke kan anses for betænkelig, træffer

nævnet afgørelse om suspension. Suspensionen gælder, ind-

til borgmesteren udtræder af kommunalbestyrelsen, jf. stk.

4, eller genindtræder som borgmester, jf. stk. 5.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Når der foreligger en afgørelse i Valgbarhedsnæv-

net efter stk. 1 om suspension af borgmesteren, udpeger

kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 24, stk. 1, et af sine

medlemmer til at fungere som borgmester.

Stk. 4. ---

Stk. 5.

Frifindes den suspenderede borgmester ved endelig

dom, opgives forfølgning, eller træffer Valgbarhedsnævnet

efter endelig dom eller vedtagelse af bøde afgørelse om, at

den suspenderede borgmester må anses for valgbar, genind-

træder vedkommende i hvervet i den resterende del af funk-

tionsperioden. Borgmesteren genindtræder dog først efter en

frifindende dom i landsretten, når den ordinære frist for an-

søgning om tilladelse til anke til Højesteret er udløbet, uden

at ansøgning herom forinden er indgivet, eller, hvis ansøg-

ning herom forinden er indgivet, når borgmesteren er ende-

ligt frifundet.

Stk. 6.

---

Stk. 7.

Vederlaget til en suspenderet borgmester ophører

med udgangen af den måned, hvor Valgbarhedsnævnet træf-

fer afgørelse om suspension. Genindtræder den suspendere-

de borgmester i sit hverv, jf. stk. 5, har vedkommende krav

på efterbetaling af borgmestervederlaget for suspensionspe-

rioden.

Stk. 8.

---

§ 66 c.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Den afsatte borgmester kan indbringe lovligheden

af kommunalbestyrelsens vedtagelse efter stk. 1 for Valgbar-

hedsnævnet. Klage skal indgives til nævnet senest 14 dage

efter kommunalbestyrelsens 2. behandling af forslag om af-

sættelse.

Stk. 7.

Træffer Valgbarhedsnævnet afgørelse om, at vedta-

gelsen efter stk. 1 ikke har været lovlig, genindtræder den

afsatte borgmester for den resterende del af funktionsperio-

den.

Stk. 8-9.

---

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 b, stk. 5, 1. pkt.,

affattes således:

»Opgives forfølgning i forhold til den suspenderede borg-

mester, frifindes vedkommende ved endelig dom, eller er

vedkommende efter endelig dom eller udenretslig vedtagelse

fortsat valgbar, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov om kommunale og

regionale valg, genindtræder vedkommende i hvervet i den

resterende del af funktionsperioden.«

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§ 66 a, stk. 3, 1.

2. pkt., § 66 a, stk. 4

5, § 66 b, stk.

1, 1. pkt., § 66 b, stk. 3, § 66 b, stk. 7, 1. pkt., § 66 c, stk. 6,

1. pkt.,

§ 66 c, stk. 7,

ændres »Valgbarhedsnævnet« til:

»Valgnævnet«.

§4

Loven træder i kraft den 1. april 2018.

§5

UVP, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Lovforslag nr. L 137 som fremsat, folketingsåret 2017-18.

Stk. 1.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om fortabel-

se af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller vedta-

get efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om fortabel-

se af valgbarhed på grund af straf, der er idømt eller vedta-

get forud for lovens ikrafttræden, men hvor spørgsmålet på

tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er indbragt for Valg-

barhedsnævnet.

Stk. 3.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om fortabel-

se af valgbarhed på grund af straf, der på tidspunktet for lo-

vens ikrafttræden er indbragt for, men ikke afgjort af Valg-

barhedsnævnet.

Stk. 4.

Loven finder anvendelse på spørgsmål om afsættel-

se og suspension af en borgmester eller anden tilsvarende in-

dehaver af et kommunalt hverv eller en regionsrådsformand

efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes styrelse

og for så vidt angår regionsrådsformænd tillige regionslo-

vens § 38, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er ind-

bragt for, men ikke afgjort af Valgbarhedsnævnet.

Stk. 5.

Vederlag, der er modtaget før lovens ikrafttræden,

skal ikke tilbagebetales som følge af denne lov.

Stk. 6.

Har Valgbarhedsnævnet forud for lovens ikrafttræ-

den truffet afgørelse om, at et medlem af en kommunalbe-

styrelse henholdsvis et regionsråd har mistet sin valgbarhed

på grund af straf, kan det pågældende medlem fremsætte

skriftlig begæring om, at spørgsmålet om fortabelse af valg-

barhed på grund af straf bedømmes på ny efter denne lov.

Begæring herom skal indgives til borgmesteren henholdsvis

regionsrådsformanden senest den 1. maj 2018. Begæringen

skal vedlægges dokumentation for Valgbarhedsnævnets af-

gørelse og den idømte eller vedtagne straf. Borgmesteren

henholdsvis regionsrådsformanden skal efter modtagelsen af

den begæring, der er nævnt i 1. pkt., give skriftlig meddelel-

se til medlemmet og de øvrige medlemmer af kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet om, hvorvidt medlemmet

efter denne lov har mistet sin valgbarhed. Har medlemmet

også efter denne lov mistet sin valgbarhed, kan medlemmet

genindtræde efter § 101, stk. 6, som affattet ved denne lov.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden skal skrift-

ligt underrette medlemmet om muligheden for at genindtræ-

de efter 5. pkt.

Stk. 7.

Borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden

skal senest den 1. maj 2018 skriftligt orientere medlemmer-

ne af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet om

medlemmernes pligter efter § 101, stk. 2, i lov om kommu-

nale og regionale valg, som affattet ved denne lov.