-- AKT 524356 -- BILAG 1 -- [ IM Id nr. 523849 ] --
Udvalget til Valgs Prøvelse 2021-22
UVP Alm.del - Bilag 50
Offentligt
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
IM Id nr.: 523849
03-06-2022 10:55
Vedr. sags nr. IM Id nr.: 523849
Tirsdag den 24. maj 2022 kom Mikkel Noa Klein og Jes Vitting ganske rigtig til Borgerservice, Fanø
Kommune for at afgive deres brevstemme.
Det var ikke muligt for medarbejderen i front at udskrive en følgeskrivelse. Undertegnede blev derfor
anmodet om at hjælpe.
Det er ganske korrekt, at undertegnede mødte de to med en kommentar i stil med ”Jer to besværlige” – det
blev dog sagt med et stort smil og jeg modtog også en sjov bemærkning tilbage.
Jeg oplevede vores dialog som positiv og bemærkningen var på ingen måde tiltænkt fornærmende, nok
nærmere et udtryk for den løftede stemning, der altid er under et valg. Jeg oplevede desuden heller ikke at
bemærkningen blev modtaget som fornærmende, tværtimod.
Udfordringen bestod i, at det ikke var muligt at udskrive en følgeskrivelse fra A109 pga. fejlbeskrivelsen ”Vej
ikke kendt i P-data”. Undertegnede tog derfor kontakt til KMD helpdisk.
KMD helpdisk oplyser her, at Fanø Kommune skal indtaste Fanø Kommunes adresse og efterfølgende printe
følgeskrivelsen til brevstemmen. Da det fortsat ikke var muligt at udskrive følgeskrivelser og KMD helpdisk
ikke kunne hjælpe straks og ville vende tilbage, tog undertegnede kontakt til Esbjerg Kommune.
Esbjerg Kommune oplyser, at de i lignende tilfælde gør brug af manuelle følgeskrivelser (Røde kuverter
indeholdende følgeskrivelse og brevstemme). Da Fanø Kommune ikke havde følgeskrivelser liggende til
Folkeafstemningen, blev det aftalt med Esbjerg Kommune, at vi kunne hente følgeskrivelserne ved dem.
Undertegnede orienterede Mikkel Noa Klein og Jes Vitting løbende og tilbød desuden, at vi kunne ringe til
dem, når vi havde fundet en løsning.
Mens undertegnede endnu engang forsøgte at komme i kontakt med KMD helpdisk, valgte Mikkel Noa Klein
og Jes Vitting at forlade Rådhuset. Det var derfor ikke muligt at tilbyde dem at brevstemme ved hjælp af de
indhentede følgeskrivelser fra Esbjerg Kommune.
Jeg har ikke en opgørelse over ekspeditionstiden, men kan på ingen måde forestille mig, at der er tale om
halvanden time.
Fanø Kommune har ikke tidligere haft udfordringer med print af følgeskrivelser og har derfor ikke haft
følgeskrivelser til manuel udfyldelse på lager. Det har vi fremover.
25% af alle modtagne brevstemmer ved Fanø Kommune videresendes til øvrige kommuner, hvilket ganske givet
skyldes at Fanø er en eftertragtet turist-ø.
Fanø Kommune er efter min bedste overbevisning i stand til at varetage og løse de mange opgaver i forbindelse med
et valg.
Venlig hilsen