Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 142
Offentligt
Forslag
Til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, som ændret senest ved § 10 i lov nr.
893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 c, stk. 4, nr. 5,
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14,«.
2.
§ 9 a, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
»1) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. stk.
34),
a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,
b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller
c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres
faglige område,«.
3.
§ 9 a, stk. 2, nr. 10,
udgår.
Nr. 11-13 bliver herefter nr. 10-12.
4.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
der bliver nr. 10, ændres »selvstændig erhvervsvirksomhed« til: »eller videreføre en
selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk
selvstændig erhvervsvirksomhed«.
5.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 12,
der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9 eller 11-14,« til: »nr. 1-14, «.
6.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 13,
der bliver nr. 12, ændres »efter nr. 12 eller 13 eller« til: »efter nr. 11 eller 12 eller«,
og »efter nr. 12 eller 13, eller« ændres til: »efter nr. 11 eller 12,«.
7.
I
§ 9 a, stk. 2,
indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 12, som nyt nummer:
»13) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer
en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på
ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat
niveau, jf. stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-
portalen i minimum 2 uger, jf. dog stk. 33, eller«.
8.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c,
ændres »niveau eller« til: »niveau,«, og i
litra d
ændres »landet.« til: »landet,
eller«.
1
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
9.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 14,
indsættes som
litra e:
»e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 13, når de forudgående 3 måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af
udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at
stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, jf.
dog stk. 33.«
10.
I
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d, « til: »nr. 1-3, 6-9, 11-13 og
nr. 14, litra a og c-e,«.
11.
I
§ 9 a, stk. 5, 1., 3
og
4. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-12 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«, og i
2. pkt.
ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«.
12.
I
§ 9 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14« til: »stk. 2, nr. 1-14«.
13.
I
§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 11-14«.
14.
I
§ 9 a, stk. 9,
ændres »stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-9 og 12-14«.
15.
I
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14« til: »stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14«.
15 a.
I
§ 9 a, stk. 11, 3. pkt.,
ændres »efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, eller § 9 i, stk. 2,« til: »med henblik på at søge
beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,
eller der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2,«.
16.
I
§ 9 a, stk. 14,
ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 13«, og som
2. pkt.
indsættes: »En
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, kan forlænges, uanset at
de forudgående 3 måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og
integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og
EURES-portalen i minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for
meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 33.«
17.
I
§ 9 a, stk. 18, nr. 3,
ændres »20 fuldtidsansatte« til: »10 fuldtidsansatte«.
18.
I
§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14« til: »stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14«.
19.
To steder i
§ 9 a, stk. 26,
ændres »nr. 1-4, 6-9 og 12-14« til: »nr. 1-4, 6-9 og 11-14«.
20.
I
§ 9 a, stk. 29, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, nr. 3« til: »stk. 2, nr. 3 og 13«.
21.
I
§ 9 a
indsættes som
stk. 32, 33
og
34:
»Stk.
32.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede
bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e.
Stk. 33.
Der kan ikke søges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13, og nr.
14, litra e, efter den 30. november 2025.
2
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 34.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, betinges af, at udlændingen i 2 år forud for
ansøgningens indgivelse ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.
Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen under opholdet her i landet ikke idømmes eller
vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.«
22.
I
§ 9 a
indsættes som stk. 35:
»Stk.
35.
Stillingsbetegnelser, der er mangel på, jf. stk. 2, nr. 1, opgøres på en liste og kan tidligst udgå af
listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.«
23.
I
§ 9 i, stk. 7,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1-3«.
24.
§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,
affattes således:
»En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, 2 eller 12, og
som efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har
indgivet ansøgning om arbejdstilladelse efter stk. 12, må arbejde i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12.«
25.
I
§ 9 i
indsættes som
stk. 12
og
13:
»Stk.
12.
Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding med henblik på at søge
beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1
eller 2.
Stk. 13.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse efter stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og
arbejdstilladelse.«
26.
I
§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.,
og tre steder i
4. pkt.
ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 12 eller 13 eller nr. 14, litra
a, c eller d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e «.
27.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som
nr. 20:
»20) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen under opholdet her i landet ikke idømmes eller
vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. § 9 a, stk. 34, 2. pkt., og udlændingen under opholdet her i
landet idømmes eller vedtager en sådan straf. Opholdstilladelsen kan dog ikke inddrages, hvis udlændingen
vil kunne udvises efter § 25 a.«
28.
I
§ 40, stk. 3,
ændres »12-14« til: »11-14«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2022.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. december 2022 har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
3
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
4
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
2. LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER
2.1. F
ORSLAG OM EN NY MIDLERTIDIG SUPPLERENDE BELØBSORDNING TIL HÅNDTERING AF MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I DE
NÆRMEST KOMMENDE ÅR
2.1.1. G
ÆLDENDE RET
2.1.1.1. S
ÆRLIGT OM UDLÆNDINGELOVENS REGLER OM ADMINISTRATIV UDVISNING AF UDLÆNDINGE
2.1.2. U
DLÆNDINGE
-
OG
I
NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
2.2. F
ORSLAG OM UDVIDELSE AF FAST TRACK
-
ORDNINGEN
2.2.1. G
ÆLDENDE RET
2.2.2. U
DLÆNDINGE
-
OG
I
NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
2.3. F
ORSLAG OM AUTOMATISK JOBSØGNINGSOPHOLD TIL VISSE UDENLANDSKE STUDERENDE
2.3.1. G
ÆLDENDE RET
2.3.2. U
DLÆNDINGE
-
OG
I
NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
2.4. F
ORSLAG OM UDVIDELSE AF POSITIVLISTEN FOR PERSONER MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
2.4.1. G
ÆLDENDE RET
2.4.2. U
DLÆNDINGE
-
OG
I
NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE ORDNING
2.5. F
ORSLAG OM UDVIDELSE AF
S
TARTUP
D
ENMARK
-
ORDNINGEN
2.5.1. G
ÆLDENDE RET
2.5.2. E
RHVERVSMINISTERIETS OG
U
DLÆNDINGE
-
OG
I
NTEGRATIONSMINISTERIETS OVERVEJELSER OG DEN FORESLÅEDE
ORDNING
3. ØKONOMISKE KONSEKVENSER OG IMPLEMENTERINGSKONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
5. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
6. KLIMAMÆSSIGE KONSEKVENSER
7. MILJØ- OG NATURMÆSSIGE KONSEKVENSER
8. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
9. HØRTE MYNDIGHEDER OG ORGANISATIONER M.V.
10. SAMMENFATTENDE SKEMA
5
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Den 29. juni 2022 indgik regeringen aftale om ”Styrket international rekruttering” med Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne. Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om at fremsætte forslag om en række tiltag
til styrkelse af den internationale rekruttering, og at tiltagene ikke mindst skal ses i sammenhæng med den
aktuelle situation med mangel på arbejdskraft.
Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, der forudsætter ændring af udlændingeloven.
Med henblik på at understøtte den danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe
manglen på arbejdskraft indeholder lovforslaget på baggrund af aftalen for det første forslag om en ny
midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de nærmest kommende år.
Der henvises til afsnit 2.1.
For at give flere virksomheder adgang til fast track-ordningen, som giver mulighed for at ansætte
arbejdskraft fra tredjelande hurtigt og fleksibelt, indeholder lovforslaget for det andet forslag om en
udvidelse af fast track-ordningen. Udvidelsen foreslås gennemført ved, at kravet til antallet af fuldtidsansatte,
som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-ordningen,
nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark.
Der henvises til afsnit 2.2.
For at sende et klart og positivt signal til udenlandske studerende om, at de er velkomne til at arbejde i
Danmark, efter at de har afsluttet deres uddannelse her i landet, indeholder lovforslaget for det tredje forslag
om, at udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse
skal meddeles et automatisk jobsøgningsophold på tre år, der skal give adgang til arbejde tre år efter endt
uddannelse. Forslaget vil erstatte den nuværende etableringskortordning, der således samtidig foreslås
ophævet.
Der henvises til afsnit 2.3.
Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om, at positivlisten for personer med en videregående uddannelse
udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere forudsigelig. Dette foreslås gennemført ved, at de fagligt
afgrænsede a-kasser gives mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende
for hele landet inden for den enkelte a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd gives
mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder,
ligesom stillinger på positivlisten fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to år.
Der henvises til afsnit 2.4.
Endelig indeholder lovforslaget for det femte forslag om at udvide Startup Denmark-ordningen, så en
udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, får adgang
til at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark, samt forslag om, at udlændinge, der allerede har stiftet en
6
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark – f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag –
har mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark til at drive virksomheden.
Der henvises til afsnit 2.5.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forslag om en ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de
nærmest kommende år
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til
en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på mindst 400.000 kr. Beløbet er i 2022-niveau 448.000 kr.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer,
at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold
på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra
udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,
selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis
udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at
påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse
finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved
udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis
virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en
kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for
certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6)
ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60,
stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere
straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf,
når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover og 7) har deltaget i et forudgående
vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter
beløbsordningen eller fast track-ordningen skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022
fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.
7
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter beløbsordningen og fast track-ordningen kan
påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive
klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5,
2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk.
3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.
2.1.1.1. Særligt om udlændingelovens regler om administrativ udvisning af udlændinge
Ud over udlændingelovens regler om udvisning af udlændinge ved dom i forbindelse med idømmelse af
fængselsstraf, jf. udlændingelovens §§ 22-24, jf. § 49, stk. 1, indeholder udlændingelovens §§ 25-25 b regler
om administrativ udvisning af udlændinge.
Afgørelser om administrativ udvisning efter bl.a. udlændingelovens § 25 a træffes af Udlændingestyrelsen
med klageadgang til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1 og § 46 a, stk. 1, og forudsætter, at
udlændingen ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, og at der ikke er
tale om højere straf end bøde.
I sådanne tilfælde kan en udlænding udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, hvis udlændingen
uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for visse overtrædelser af udlændingeloven, straffeloven eller
toldloven eller for overtrædelse af lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v.,
eller udlændingen over for politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar
tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold. Derudover kan en udlænding udvises efter udlændingelovens
§ 25 a, stk. 1, nr. 2, hvis udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen
over for politiet har erkendt ulovlig besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger
en særlig bestyrket mistanke.
En udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder, kan udvises
efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller
arbejde uden fornøden tilladelse her i landet, og efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 2, hvis udlændingen
ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i
Schengenlandene og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet
Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve
disse midler.
Efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 3, kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i
længere tid end de sidste 6 måneder, udvises af andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede
magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet til Schengenlandenes offentlige orden
tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
Endelig kan en udlænding, der ikke har haft lovligt ophold i Danmark i længere tid end de sidste 6 måneder,
udvises efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 4, hvis udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er
8
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 (asyl), som behandles
efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b (åbenbart grundløs proceduren),
bortfalder efter § 40, stk. 10.
Udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2 (EU-reglerne om fri bevægelighed) kan
kun udvises efter § 25 a, stk. 2, nr. 3, og i det tilfælde ikke på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige
orden eller forholdet til fremmede magter.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelsen om udvisning efter bl.a. § 25 a tages hensyn til,
om udvisningen må antages at virke særlig belastende på grund af udlændingens tilknytning til det danske
samfund, manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet m.v.
For personer omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan der kun udvises i overensstemmelse med de
principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens
§ 26 b.
En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder, jf. udlændingelovens § 26 c.
Ved en afgørelse om udvisning fastsættes også et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1.
Varigheden af et indrejseforbud afhænger bl.a. af, om udlændingen er udvist administrativt eller ved dom, og,
hvis udlændingen udvises ved dom, hvor lang en frihedsstraf, der idømmes, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4.
En udlænding, som har indrejseforbud, kan ikke gives opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter
udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftaleteksten om styrket international rekruttering, at med henblik på at understøtte den
danske økonomi under den aktuelle konjunktursituation og afhjælpe manglen på arbejdskraft, er
aftalepartierne enige om, at der skal etableres en midlertidig supplerende beløbsordning. Det fremgår
ligeledes af aftalen, at ordningen etableres med henblik på at sikre adgang til arbejdskraft i den aktuelle
situation med mangel, hvor det samtidig sikres, at der er fokus på ordentlige ansættelsesvilkår, uddannelse af
danske unge, fastholdelse af de seniorer, som vil og kan samt bedre beskæftigelsesmuligheder for personer
med handicap.
Det fremgår endvidere af aftalen, at der lægges op til at etablere en supplerende ordning, hvor
• Beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset periode på tre år fra 1. december 2022 og til 1. december 2025,
og at beløbsgrænsen reguleres årligt med satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen
svarer til lønudviklingen i samfundet.
• Opholds- og arbejdstilladelser opnået efter ordningen kan have en varighed på 5 år.
• Ordningen vil være omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne, herunder at
ansættelser gennem ordningen skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.
9
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
• Nye opholdstilladelser er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft, hvilket indebærer, at der ikke kan
meddeles nye opholdstilladelser efter den supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct.
• En opholdstilladelse efter ordningen er betinget af, at arbejdstageren ikke modtager ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, f.eks. kontanthjælp.
• Begår arbejdstageren kriminalitet i Danmark af en sådan karakter, som medfører udvisning, bortfalder
arbejdstagerens opholdstilladelse efter beløbsordningen.
• Virksomheden skal ved ansøgningen erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen
i mindst to uger, og udlændingemyndighederne vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om
erklæringen er korrekt.
Det fremgår også af aftalen, at de nævnte kriterier skal gælde på ansøgningstidspunktet.
Det bemærkes, at det desuden følger af aftalen, at aftalepartierne forventer, at erhvervslivet er sig sit ansvar
bevidst ift. at understøtte, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, understøtte at personer
med handicap har mulighed for at komme i beskæftigelse samt øger antallet af lærepladser i de kommende år
og dermed understøtter dygtig fagligt arbejdskraft også i fremtiden. Det fremgår endvidere, at aftalepartierne
er enige om, at anvendelsen af ordningen skal kunne begrænses, såfremt der opnås mere end 15.000
beskæftigede efter ordningen og det tilsvarende fast track-spor, eksklusiv eventuelt medfølgende familie.
Skulle antallet af beskæftigede efter ordningen nærme sig dette niveau, er aftalepartierne således enige om at
drøfte en ophævelse af ordningen.
Det foreslås på ovenstående baggrund, at der indføres en ny midlertidig supplerende beløbsordning, hvorefter
der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om
ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når
de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har
oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og
EURES-portalen i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis
formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen,
og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede
nye erhvervsordning, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på
opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for
udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som
det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler,
herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en
ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes
værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser,
som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af
10
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde
og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag
gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved
opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af
pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne
medregnes.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale
arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Dette følger allerede
af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., for så vidt angår ansøgninger om opholdstilladelse der indgives efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14.
Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning,
vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en
tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til
udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt. Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1.
januar 2024. Det foreslås dog også, at de regulerede beløb – som det også gælder for den almindelige
beløbsordning – skal afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000 kr., jf. § 9 a, stk. 29. 2, pkt.
Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre
måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af
udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau.
Det foreslås i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket
niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat,
hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at
der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre
måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten
at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct.
Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de forudgående tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.
Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den
fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked
ændrer sig. Udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer af
procentsatsen med partierne bag aftalen.
Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned.
Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til
fuldtidsledige. Ved ”ledige personer” forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som
modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.
11
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2621606_0012.png
Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af
sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de
seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver
sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik
offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de
forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må
have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for
den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på
www.nyidanmark.dk.
Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.
Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der
søges opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-
portalen i minimum to uger. Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om,
at stillingen skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Antallet af ansøgere
på stillingsopslaget er uden betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller
om rekrutteringsprocessen er færdig.
Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love
erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger, og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne
er korrekte.
Herudover foreslås det, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af,
at udlændingen i 2
år forud for ansøgningens indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000
kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller
udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 1. pkt.
Udlændingen vil ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og lov skulle erklære, at
vedkommende i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på
3.000 kr. eller derover efter de angivne love.
Det bemærkes, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person en erklæring til oplysninger
i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og
love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som til en offentlig myndighed
afgiver en falsk erklæring på tro og love.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen under
opholdet her i landet ikke idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om
euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 2. pkt.
12
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse give samtykke til, at politiet kan videregive
eventuelle relevante oplysninger om straf til Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Udlændingenævnet til brug for behandling af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse samt i kontroløjemed.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som led i styrelsens almindelige kontrolindsats i et
antal sager føre stikprøvevis kontrol af, om betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens
indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, er
opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere i et antal sager føre kontrol med,
om udlændingen idømmes eller vedtager en bøde efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben
og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i
den forbindelse anmode politiet om enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret om, hvorvidt
udlændingen i den for den konkrete sag relevante periode er idømt (eller idømmes) eller har vedtaget (eller
vedtager) en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov
om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. herved § 22, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr.
1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisterbekendtgørelsen). [Det bemærkes, at kriminalregisterbekendtgørelsens § 22, stk. 2, 1. pkt.,
vil blive ændret, så det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at videregivelse af oplysninger til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet i sager vedrørende de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, kun kan ske efter samtykke fra den,
som oplysningerne angår.]
Det vil udtrykkeligt fremgå af den opholdstilladelse, som udlændingen meddeles, dels at opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen
i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde
her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, dels at opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen under
opholdet her i landet ikke idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om
euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i samarbejde med politiet udarbejde en smidig
høringsprocedure med henblik på, at styrelsen og Udlændingenævnet kan få adgang til de relevante
oplysninger inden for rimelig tid.
Det foreslås endvidere, at den nye erhvervsordning gøres midlertidig, således at der kun kan ansøges om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra ordningens ikrafttræden
den 1. december 2022 og indtil den 1. december 2025. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den
30. november 2025. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset
mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. november 2025 vil kunne indgive ansøgning om og opnå
opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning. Der henvises til afsnit 8.
Det foreslås også, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode
på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år.
13
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bekendtgørelse nr. 1206 af 23. august 2022 om udlændinges
(udlændingebekendtgørelsen) vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
adgang
her
til
landet
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang
til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. udlændingebekendtgørelsens §
26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.
Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning ikke skal kunne meddeles, hvis den
ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig konflikt. Det svarer
til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har søgt opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud stedfæstet
til en bestemt arbejdsgiver, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.
Det foreslås endvidere, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal
omfattes af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, at
en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark
og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund
af det nye ansættelsesforhold. Ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal dog
indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder det nye arbejde. En udlænding, der f.eks.
tilbydes andet arbejde i Danmark eller en ny ansættelse i den samme virksomhed, vil således kunne fortsætte
opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer til, hvad
der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet
arbejdsgiver i Danmark.
Ligeledes forslås det, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye
erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til,
hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet
arbejdsgiver i Danmark.
Det foreslås herudover, at fast track-ordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, udvides, således at en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, og hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb efter den foreslåede nye erhvervsordning, jf.
herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede
bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og
integrationsministeren fastsat niveau, jf. herved ovenfor, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været
slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, skal kunne søge og opnå opholdstilladelse efter fast
track-ordningen. Udlændingen vil i så fald – som det i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse
efter fast track-ordningen – kunne påbegynde sin ansættelse, selvom Styrelsen for International Rekruttering
og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om
opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk.
17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse, udlændingelovens jf.
§ 17, stk. 5, 1. pkt.
Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret
virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
14
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, idet det
dog – i overensstemmelse med den politiske aftale – foreslås, at betingelsen om, at stillingen på
ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, skal opfyldes
ved, at den certificerede virksomhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse fremlægger en kopi af det
relevante jobopslag.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås også, at der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til
udlændinge, der får opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning. Medfølgende familie omfatter
som det altovervejende udgangspunkt ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år.
Eventuel medfølgende familie vil, som det i øvrigt gælder for medfølgende familie til udenlandske
arbejdstagere i Danmark, være fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7,
medmindre det medfølgende familiemedlem samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske
arbejdstager eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som den udenlandske
arbejdstager arbejder for, jf. herved § 9 m, stk. 2. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for medfølgende
familie til udenlandske arbejdstagere med en stedfæstet arbejdstilladelse.
Herudover foreslås det, at meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at
udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.
Det foreslås ligeledes, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse
af opholds- og arbejdstilladelse efter den nye erhvervsordning, ligesom det gælder for andre sager om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022
fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 2677 af 28. december 2021 om indbetaling og
tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v.
(gebyrbekendtgørelsen).
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan
opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen
vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at
udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, foreslås det, at opholdstilladelsen skal kunne forlænges, hvis
der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var
gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Løn- og ansættelsesvilkår skal fortsat være sædvanlige på
forlængelsestidspunktet. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en
opholdstilladelse efter beløbsordningen. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a,
stk. 14, 1. pkt. Herudover foreslås det, at en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning skal
kunne forlænges, uanset at de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke
har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, og uanset at stillingen ikke har været
slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold,
som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
15
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingelovens § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt,
herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det er et
krav, at ansøgningen om forlængelse ikke er indgivet efter den 30. november 2025, jf. herved den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over
afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt.,
at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, fordi den pågældende
under
opholdet her i landet idømmes en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende
stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven,
vil Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kunne inddrage opholdstilladelsen efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20.
Det vil være en forudsætning for inddragelse, at der i forbindelse med bødesagen ikke er mulighed for at træffe
afgørelse om udvisning efter udlændingelovens § 25 a, jf. forslaget til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20,
2. pkt. Dette hænger sammen med hensynet til at sikre, at det er reglerne om udvisning med fastsættelse af et
indrejseforbud, jf. afsnit 2.1.1.2, der finder anvendelse frem for inddragelsesreglerne i de tilfælde, hvor der er
mulighed for udvisning efter udlændingelovens § 25 a.
Det betyder for det første – da der alene er mulighed for at udvise efter udlændingelovens § 25 a i tilfælde,
hvor udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder – at
opholdstilladelsen vil kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
20, hvis udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet i over 6 måneder.
Det betyder for det andet, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil kunne inddrage
opholdstilladelsen
i tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser
i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder og [idømmes]
[en] bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, og Udlændingestyrelsen i den forbindelse vil kunne udvise den
pågældende administrativt efter udlændingelovens § 25 a. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse med hjemmel i udlændingelovens § 25 a, og det vil således
ikke være en forudsætning, at Udlændingestyrelsen konkret har taget stilling til, om udlændingen skal udvises.
[Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor styrelsen bliver
bekendt med, at en udlænding, der har
opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2,
nr. 13 eller nr. 14, litra e, og alene har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder, idømmes eller vedtager
en bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, retter henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få
oplyst, om der er tale om et tilfælde, hvor der er hjemmel i udlændingelovens § 25 a til, at Udlændingestyrelsen
16
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
vil kunne udvise den pågældende efter denne bestemmelse, således at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skal undlade at påbegynde en inddragelsessag.
Tilsvarende forudsættes det, at Udlændingestyrelsen,
ligeledes med henblik på at sikre, at
Styrelsen for
International Rekruttering og Integration ikke indleder en inddragelsessag, orienterer Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en sag
om udvisning efter udlændingelovens § 25 a bliver bekendt med, at udlændingen har
opholdstilladelse efter en
af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e.]
Ved en afgørelse af, om en opholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-11 og 14, skal inddrages, finder
udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Det foreslås, at
udlændingelovens § 26, stk. 1, ligeledes skal finde anvendelse, når Styrelsen for International Rekruttering og
Integration skal træffe afgørelse om, hvorvidt en opholdstilladelse meddelet efter de foreslåede bestemmelser
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal inddrages. Styrelsen for International Rekruttering
og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen
må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens
tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for
udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed.
Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og
meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Har udlændingen eksempelvis fået
tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i
udlændingelovens § 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
2.2. Forslag om udvidelse af fast track-ordningen
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og
hvor a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen
indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et
uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90
dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,
selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis
udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til
at påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis
virksomheden 1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, 2) er omfattet af en
kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, 4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for
17
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
certificeringen, 5) ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet, 6)
ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller §
60, stk. 1, eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller
strengere straf, når virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller
strengere straf, når virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og 7) har deltaget i et
forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller
fængsel i indtil 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de betingelser, der
er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 1 år.
En certificering gives for højst 4 år ad gangen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 20, og en certificering
forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen, jf. udlændingelovens §
9 a, stk. 21.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 1. pkt., træffer Styrelsen for International Rekruttering og Integration
afgørelse om at inddrage en certificering, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering, hvis
betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 22,
2. pkt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om
inddragelse af en certificering efter § 9 a, stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan
meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet. Dette fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 22, 3. pkt.
Ved afgørelse om inddragelse af en certificering kan der bl.a. lægges vægt på, om virksomheden 1) mere end
to gange er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, 2) er ifaldet straf efter
udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når
virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når
virksomheden beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, 3) har væsentligt under 20 ansatte i en længere
periode, 4) har fået en rød smiley af Arbejdstilsynet uden at efterkomme eller tage initiativ til at efterkomme
denne, 5) bevidst har afgivet urigtige oplysninger til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i
forbindelse med en ansøgning om certificering eller forlængelse af en certificering, eller 6) godtgør, at der
foreligger undskyldende omstændigheder, f.eks. hvis virksomheden er ifaldet straf efter udlændingelovens §
59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, på grund af simpel uagtsomhed, og virksomheden ikke tidligere er straffet for
overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens
§ 22, stk. 5.
En virksomhed skal betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om certificering og forlængelse af
certificering, jf. herved
udlændingelovens
§ 9 h, stk. 3, 1. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5,
stk. 2, nr. 3, i gebyrbekendtgørelsen. Afslag på certificering og forlængelse af certificering samt inddragelse
af certificering kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et
gebyr for at indgive klage over afslag på certificering og forlængelse af certificering, jf. udlændingelovens §
9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af §
18
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om, at kravet til antallet
af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-
ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark, så flere
virksomheder dermed får adgang til fast track-ordningen.
Det foreslås på den baggrund, at
betingelsen om, at en virksomhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne
blive certificeret, ændres, så det fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 10
fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certificering for at
kunne blive certificeret. Der skal som i dag være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed
ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere.
Det er antallet af fuldansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er
afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således certificeres, selvom den
kortvarigt oplever et fald i antallet af ansatte efter, at ansøgningen om certificering er indgivet. Det er dog en
forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på tidspunktet for indgivelse af ansøgning
om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Det svarer til, hvad der gælder i
dag.
Med den foreslåede nedsættelse af kravet til antallet af fuldtidsansatte kan mindre virksomheder gøre brug af
ordningen samtidig med, at f.eks. forholdsvist nystartede virksomheder får bedre mulighed for at benytte fast
track-ordningen.
Der ændres ikke med forslaget på de gældende inddragelsesregler. En certificering vil således som i dag
blive inddraget, hvis certificeringen er opnået ved svig, ligesom certificeringen vil blive inddraget eller
nægtet forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det beror på en konkret
vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke længere
er opfyldt. I afgørelsen heraf kan bl.a. lægges vægt på, om virksomheden har væsentligt under det påkrævede
minimumsantal ansatte i en længere periode, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5, nr. 3, som
med en vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret således, at ændringen i kravet til antal fuldtidsansatte
afspejles. At en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, således at den ikke har 10
fuldtidsansatte, vil som udgangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere
permanent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificeringen.
I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
som i dag træffe afgørelse om en karantæneperiode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.
Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil som i dag
kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, ligesom der som i dag vil skulle
betales gebyr for at påklage et afslag på certificering og afslag på forlængelse af certificering, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i
gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være
indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
19
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes i øvrigt, at en virksomhed, der ikke opfylder betingelserne for certificering – som i dag – vil
kunne benytte udenlandsk arbejdskraft, der meddeles opholdstilladelse efter de øvrige regler om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
2.3. Forslag om automatisk jobsøgningsophold til visse udenlandske studerende
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt., at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er optaget på en uddannelse eller et kursus ved
en uddannelsesinstitution her i landet.
De nærmere regler for meddelelse af studieopholdstilladelse er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj
2019 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen).
Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med
henblik på at deltage i en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution kan
gives, når uddannelsen er godkendt af en statslig myndighed, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af
et ministerium eller den pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en
af udlændingen allerede påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den
pågældende har fast ophold .
Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, med
henblik på at deltage i en videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men som
udbydes på en statsligt godkendt uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn, kan gives, når der foreligger en
gyldig vejledende udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut om, at den pågældende uddannelse vurderes til
at have et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau, og 1) deltagelsen i uddannelsen er tilrettelagt af den
pågældende uddannelsesinstitution, eller 2) deltagelsen i uddannelsen er et led i en af udlændingen allerede
påbegyndt videregående uddannelse i hjemlandet eller et andet land, hvor den pågældende har fast ophold.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 2, med
henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet kan gives, når 1) udlændingen er indskrevet på et
dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til udlændingens ph.d.-
uddannelse, eller 2) udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet
eller en virksomhed i Danmark.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1, at opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og
stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån
eller lignende. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2, 1. og 2. pkt., at opholdstilladelse efter
bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2 og stk. 3, nr. 2, er betinget af, at udlændingen dokumenterer, at
vedkommendes forsørgelse er sikret gennem egne midler, stipendium, studielån eller lignende, og at
dokumentationskravet opfyldes ved, at udlændingen fremviser en udskrift fra en bankkonto i eget navn med
et indestående, der svarer til det månedlige SU stipendium med udeboendesats i den periode, der søges
opholdstilladelse til, dog maksimalt svarende til 12 måneder. Det følger af studiebekendtgørelsens § 7, stk. 2,
3. pkt., at stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke gælder, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 og
20
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2 og stk. 3, nr. 2, og udlændingen har betalt den påkrævede studieafgift for uddannelsen, og den af
udlændingen erlagte studieafgift mindst udgør betaling for første semester af uddannelsen.
Modtager en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, eller § 9 i, stk.
2, nr. 2, offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark under opholdet her i landet,
indberetter kommunalbestyrelsen eller Udbetaling Danmark dette til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration. Dette følger af udlændingelovens § 44 e, stk. 1 og 2.
En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, meddeles for højst den normerede
længde af den pågældende uddannelse eller den normerede længde af den del af den pågældende uddannelse,
som udlændingen skal følge, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 1-5. En studieopholdstilladelse efter
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1 og 2, kan forlænges i yderligere et år, hvis udlændingen er studieaktiv og
ikke forsinket med mere end et år i forhold til den normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk.
6-9. En studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 3 (ph.d.-studerende) kan forlænges i
yderligere to år, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end to år i forhold til den
normerede studietid, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 10.
En udlænding med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, gives samtidig
arbejdstilladelse til beskæftigelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i
månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1.
Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter § 1
med henblik på at deltage i og afslutte en videregående uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet,
samtidig meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 eller 2, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af
uddannelsen. Det følger af studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, at en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse efter bekendtgørelsens § 1 med henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus,
Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, samtidig
meddeles opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder efter udlændingelovens §
9 i, stk. 1, med henblik på at søge beskæftigelse her i landet efter afslutning af uddannelsen.
Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang,
den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om
ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke påbegyndes før, at
der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2.
Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller
ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 10. Det bemærkes at kun udlændinge, der fra en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution har afsluttet
en dansk bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed, jf.
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan søge og opnå et etableringskort, mens bachelor- eller
professionsbacheloruddannelser, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene
21
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
foreligger en udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, ikke
kan danne grundlag for et etableringskort, jf. lov nr. 885 af 16. juni 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L
111 som fremsat.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 10, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det følger
af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., at opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
10, endvidere skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler i det
første år af opholdet her i landet.
Betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., om, at forsørgelsen af udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10 (hovedpersonen), og forsørgelsen af personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til hovedpersonen (medfølgende
familie), er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, anses for opfyldt, hvis
hovedpersonen på ansøgningstidspunktet dokumenterer at råde over midler, der svarer til
kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år i et år. Dette følger af
udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Udlændinge, der meddeles et etableringskort, er fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10, at tidsbegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, gives for højst 2 år, og at opholdstilladelsen kan forlænges med
yderligere højst 1 år, hvis udlændingen er ansat i en stilling, der er relevant i forhold til den i Danmark
afsluttede uddannelse.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som
studerende (§ 9 i, stk. 1) eller som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og som har indgivet ansøgning om et
etableringskort (§ 9 a, stk. 2, nr. 10), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan
meddeles et etableringskort.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 2. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse som
studerende efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 1-4, 7-9 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., at en udlænding, der har et etableringskort (§ 9 a, stk.
2, nr. 10) eller opholdstilladelse som ph.d.-studerende (§ 9 i, stk. 2), og har indgået aftale om ansættelse, fået
tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af ansættelsen kan opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
22
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af
ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et
gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Dette gælder tilsvarende for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2 og 3, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5. Gebyret for at søge opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, og § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, er i 2022 fastsat til 1.890
kr., jf. § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, i gebyrbekendtgørelsen.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om at give et
automatisk jobsøgningsophold på tre år til udlændinge, der afslutter en dansk bachelor-, professionsbachelor,
kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og at jobsøgningsopholdet skal give adgang til at arbejde tre år efter endt
uddannelse. Det fremgår endvidere af aftalen, at forslaget skal sende et klart og positivt signal til de
studerende om, at de er velkomne til at arbejde i Danmark, efter de har afsluttet deres uddannelse her i
landet. Ligeledes fremgår det af aftalen, at forslaget vil erstatte den nuværende etableringskortordning og vil
medføre, at det bliver lettere for studerende at blive og arbejde i Danmark efter endt uddannelse.
Det foreslås på den baggrund, at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, om
etableringskortordningen. Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne søges om et etableringskort,
idet udlændinge, der inden den 1. december 2022 har indgivet ansøgning om et etableringskort eller
forlængelse af et etableringskort, vil være omfattet af de nugældende regler. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Det foreslås samtidig, at der indsættes et nyt stk. 12 i udlændingelovens § 9 i, hvorefter der kan meddeles
opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet
grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1 (studerende) og 2 (ph.d.-studerende).
Det foreslås også, at der gives bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 12, herunder
om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 i, stk. 13.
Det er samtidig hensigten at udvide den gældende bestemmelse i studiebekendtgørelsens § 5, således, at
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der
tidligere kunne danne grundlag for et etableringskort efter afsluttet uddannelse, dvs. en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, fremadrettet vil blive meddelt et jobsøgningsophold
på 3 år.
Der ændres ikke med forslaget på øvrige udlændinges adgang til et jobsøgningsophold på 6 måneder, jf.
studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Udlændinge, der ikke i dag har adgang til at søge og opnå et
etableringskort, men som i dag meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, bevarer således denne ret. Det
gælder for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en
videregående uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en
23
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
udtalelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, samt
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i men ikke afslutte fællesuddannelsen
Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master.
Udlændinge- og integrationsministeren vil kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et
jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og
integrationsministeren agter i forbindelse med eventuelle fremtidige ændringer at inddrage partierne bag
aftalen.
Som i dag vil en udlænding, der finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden, kunne påbegynde
beskæftigelsen i det omfang, at den er i overensstemmelse med udlændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs.
ansættelse indtil 20 timer om ugen og fuld tid i månederne juni, juli og august.
Det foreslås dog også, at en udlænding, der er meddelt et 3 årigt jobsøgningsophold, og som afslutter sit
studie, skal kunne søge om en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde uden timebegrænsning. Ansøgning
skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Studiebekendtgørelsens § 16 vil
blive ændret i overensstemmelse hermed. Udlændingen vil i forbindelse med ansøgningens indgivelse skulle
fremsende dokumentation for, at vedkommende har afsluttet sit studie eller sin ph.d.-uddannelse. [Der vil
skulle betales et gebyr på xx kr. for at indgive ansøgning om arbejdstilladelse. Der henvises til den foreslåede
ændring af udlændingelovens § xx. Arbejdstilladelse vil blive meddelt efter studiebekendtgørelsens § 16, jf.
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 12. Afslag på arbejdstilladelse vil kunne påklages
til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over
afslag på arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. §
5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til
Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.]
En udlænding, der bliver forsinket i sit studie, og som dermed bruger en del af jobsøgningsopholdet til at
færdiggøre sit studie, vil kunne søge forlængelse af jobsøgningsopholdet, så det løber 3 år fra tidspunktet for
udløbet af den forlængede studieopholdstilladelse. Der kan dog ikke ske forlængelse ud over 3 år fra den
maksimale periode, som studieopholdstilladelsen kan forlænges. En udlænding med en
studieopholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, med henblik på at følge og afslutte en
kandidatuddannelse på 2 år, kan eksempelvis, jf. studiebekendtgørelsens § 11, stk. 6, få
studieopholdstilladelsen forlænget med op til 1 år i forhold til den normerede studietid, dvs. op til i alt 3 år.
Jobsøgningsopholdet kan dermed maksimalt forlænges, så det udgør 3 år herefter.
Det foreslås også, at en udlænding, der har opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse efter
afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, og der har indgået
aftale om ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse efter indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af ansættelsen skal kunne opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er
tage stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt. Det
vil kun være udlændinge, der fra en offentlig anerkendt
uddannelsesinstitution har afsluttet en dansk bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er godkendt
af en statslig myndighed, jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, der vil være omfattet af den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., mens bachelor- eller professionsbacheloruddannelser,
24
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA), jf. studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, ikke vil være omfattet af den foreslåede
ændring.
Dette svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge med et etableringskort.
Der ændres ikke med forslaget på selvforsørgelseskravet for udenlandske studerende, jf. herved
studiebekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2.
Med de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og
Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for jobsøgningsophold. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
2.4. Forslag om udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse
2.4.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel
på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). For at en stillingsbetegnelse kan optages på positivlisten kræves et
uddannelsesniveau svarende til mindst bachelor eller professionsbachelor. Det er en forudsætning for at få
opholdstilladelse, at de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Positivlisten udarbejdes på baggrund af den såkaldte arbejdsmarkedsbalance, som giver information om
beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange
årligt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender
på baggrund af arbejdsmarkedsbalancen en bruttoliste over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, som herefter opdaterer positivlisten. Positivlisten bliver opdateret
hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf. udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.
En udlænding, som får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 1, får en arbejdstilladelse stedfæstet til det pågældende arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens §
26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelsen efter bl.a. positivlisten er betinget
af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Opholdstilladelse efter positivlisten meddeles for højst 4 år ad gangen og efter 8 år for højst 5 år ad gangen,
jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 4, 1. pkt.
Der kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, hvis den ansættelse, som
udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 9.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter
positivlisten skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan
tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr.
1, i gebyrbekendtgørelsen.
25
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse eller inddragelse af opholdstilladelse efter positivlisten kan påklages til Udlændingenævnet,
jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i
2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til
Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om, at positivlisten for
personer med en videregående uddannelse skal udvides med flere stillingsbetegnelser og gøres mere
forudsigelig. Det fremgår endvidere af aftalen, at de fagligt afgrænsede a-kasser derfor skal have mulighed
for at indføre supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten gældende for hele landet inden for den enkelte
a-kasses faglige område, og at de regionale arbejdsmarkedsråd skal have mulighed for at indføre supplerende
stillingsbetegnelser på listen for deres respektive regionale områder. Ligeledes fremgår det, at stillinger på
positivlisten for personer med en videregående uddannelse fremover tidligst skal kunne udgå af listen efter to
år, hvilket vil sikre mere forudsigelighed for de virksomheder, som ønsker at gøre brug af ordningen.
Det foreslås på den baggrund for det første, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de
relevante arbejdsgiverorganisationer (som et supplement til den gældende positivliste) skal kunne indføre
supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer inden for den
enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for
hele landet.
Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.
1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt
afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den ifølge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere eller
fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser, som har et tæt kendskab til en bestemt del af
arbejdsmarkedet, får mulighed for at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser på alle videregående
uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De supplerende stillingsbetegnelser vil
gælde for hele landet.
Det foreslås for det andet, at
de regionale arbejdsmarkedsråd (som et supplement til den gældende
positivliste), hvis der er enighed i det enkelte råd, skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på
positivlisten. De regionale arbejdsmarkedsråds supplerende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde
for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. Forslaget indebærer, at de
regionale arbejdsmarkedsråd vil få mulighed for at sætte stillingsbetegnelser på positivlisten, som mangler
regionalt og på alle videregående uddannelsesniveauer.
En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på
positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende
i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet
således ligge i det område, der har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde
for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeaktivitet i andre områder af
26
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændingen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have
hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en
forudsætning, at der er tale om samme stilling. Vedtages lovforslaget, vil udlændingebekendtgørelsen blive
præciseret i overensstemmelse hermed.
Det foreslås for det tredje, at en stillingsbetegnelse, der kommer på positivlisten, tidligst skal kunne udgå af
positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år. Med forslaget bliver positivlisten mere forudsigelig, og
virksomhederne vil få bedre tid til rekruttering. Forslaget vil omfatte hele positivlisten, dvs. også de
stillingsbetegnelser som de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser supplerer
positivlisten med.
Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere den gældende
positivliste med en stillingsbetegnelse, skal der samtidig træffes beslutning om, hvornår
stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen – dog med en minimumsperiode på 2 år. Beslutningen
om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for International Rekruttering
og Integration. Indberetningen til Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal ske senest 14
dage inden den 1. april og den 1. oktober hvert år, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på
positivlisten.
Både de regionale arbejdsmarkedsråd og de fagligt afgrænsede a-kasser vil dog efter forslaget have mulighed
for at indføre yderligere supplerende stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis det vurderes, at der er akut
mangel. Ved akut mangel forstås en situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som
følge af f.eks. virksomhedsudvidelse eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.
Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende
stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober, vil den pågældende
supplerende stillingsbetegnelse efter forslaget, som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i
forbindelse med den næste opdatering af positivlisten, medmindre rådene eller a-kasserne vurderer, at der er
akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.
Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft efter den gældende positivliste,
forventes som i dag at blive offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli.
Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, der regionalt er mangel på, og som de
fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er mangel på, forventes at blive offentliggjort hvert år
den 1. april og den 1. oktober. Vedtages lovforslaget vil udlændingebekendtgørelsen blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Stillingsbetegnelsernes udløbsdato vil blive offentliggjort sammen med stillingsbetegnelserne.
Det bemærkes, at der ikke forslagene ændres på betingelserne for at få opholdstilladelse efter positivlisten,
herunder på betingelsen om, at løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, ligesom
der ikke ændres på adgangen til at klage over Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser.
27
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5. Forslag om udvidelse af Startup Denmark-ordningen
2.5.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 1, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag
af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 9 a, stk. 2. Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis forretningsplan med henblik på
at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet,
og som er omfattet af en kvote.
For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal udlændingen således have
vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både
forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der
allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens
personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund
af virksomheden.
Ekspertpanelet består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med generel viden om
iværksætteri, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen. Hver
forretningsplan bliver i dag vurderet af tre konsulenter. Vurderingen sker med udgangspunkt i en række
bedømmelseskriterier. Ekspertpanelets godkendelse har en gyldighed på 6 måneder.
Erhvervsstyrelsen varetager sekretariatsbetjeningen af ekspertpanelet. I henhold til § 1 stk. 2, i
bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen kan virksomheder, der baserer sig på restaurationsbranchen,
detailbranchen eller mindre handles-, import og eksportvirksomheder ikke søge efter ordningen. Det følger af
udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 1. pkt., at en forretningsplan afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er
egnet til bedømmelse ved det uafhængige ekspertpanel. Erhvervsstyrelsen foretager en screening med
udgangspunkt i screeningskriterierne jf. § 3 i bekendtgørelse om Startup Denmark-ordningen. Afgørelsen om
afvisning af en forretningsplan kan ikke påklages, jf. udlændingelovens § 48 h, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt., at det uafhængige ekspertpanels vurdering af en
forretningsplan kan påklages til et nyt uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Hvis en
udlænding påklager ekspertpanelets vurdering, forelægger sekretariatet ved Erhvervsstyrelsen klagen for et
nyt uafhængigt ekspertpanel. Det nye ekspertpanel består af et nyt sæt konsulenter, der ikke har bidraget til
den første vurdering. Den nye vurdering kan ikke påklages, jf. herved § 48 h, stk. 2, 2. pkt.
Hvis forretningsidéen vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, kan udlændingen sende en ansøgning
om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ved
behandling af ansøgningen ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det bemærkes, at et team på op til tre
personer kan søge opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en godkendt forretningsplan.
Arbejdstilladelsen stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1,
1. pkt., jf. § 25, stk. 1.
28
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, kan der
meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter Startup
Denmark-ordningen. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter (bl.a.) Startup Denmark-
ordningen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen er endvidere betinget af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 a,
stk. 4, 3. pkt.
Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i 3 år ad
gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 10.
Når en udlænding ønsker at forlænge sin opholdstilladelse, sender sekretariatet udlændingens status på
virksomhedens udvikling til en konsulent fra ekspertpanelet, som vurderer, om virksomheden er etableret og
i al væsentlighed fortsat lever op til den forretningsplan, der oprindelig lå til grund for ekspertpanelets
vurdering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 16.
Vurderingen i forlængelsessager kan påklages til Erhvervsstyrelsen med henblik på en ny vurdering, jf.
udlændingelovens § 48 h, stk. 2, 1. pkt. Hvis det vurderes, at virksomheden fortsat i al væsentlighed lever op
til den oprindelige forretningsplan, kan iværksætteren sende en ansøgning om forlængelse af opholds- og
arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration sammen med ekspertpanelets
vurdering. Styrelsen for International Rekruttering og Integration lægger ekspertpanelets vurdering uprøvet
til grund.
Afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse af opholdstilladelse efter
Startup Denmark-ordningen kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der
skal betales et gebyr for at indgive klage over afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
efter Startup Denmark-ordningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt. Gebyret er i 2022 fastsat til 905
kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1. pkt., at klage til
Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der er fastsat en kvote, så der maksimalt kan tildeles opholdstilladelse til 75 ansøgere til ordningen årligt, jf.
herved udlændingelovens § 9 a, stk. 15, 1. pkt. Hvis kvoten ikke udnyttes, falder den bort, jf. § 9 a, stk. 15, 2.
pkt. Hvis kvoten opfyldes inden udgangen af et kalenderår, lukkes der for modtagelsen af forretningsplaner
frem til den 1. januar det følgende år. Tilsvarende vil der ikke før det følgende kalenderår kunne meddeles
opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af en godkendt forretningsplan. Allerede indsendte
forretningsplaner vil således afvente bedømmelse til genåbning af ordningen.
29
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Regler for etablering af udenlandsk filial i Danmark findes i en række love blandt andet lov om aktie og
anpartsselskaber (selskabsloven), lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV-loven) og lov om det
europæiske selskab (SE-loven).
Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men det følger af lovforarbejderne til selskabslovens § 360,
jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, at en filial ikke er
et selvstændigt retssubjekt, men en afhængig del af et udenlandsk selskab.
2.5.2. Erhvervsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af aftale om styrket international rekruttering, at aftalepartierne er enige om en udvidelse af
Startup Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en
eksisterende virksomhed, kan søge om opholdstilladelse gennem Startup Denmark. Det fremgår endvidere, at
det samtidig præciseres i udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet en selvstændig
succesfuld virksomhed i Danmark – f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag – har
mulighed for at søge om opholdstilladelse gennem Startup Danmark til at drive virksomheden.
Det foreslås på den baggrund, at ordlyden af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der med
lovforslaget bliver nr. 10, ændres, så der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis
innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller
at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt
vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote.
Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det første blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark
ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig
erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen. Hermed
vil internationale innovative iværksættere, der allerede i udlandet har haft succes med deres virksomhed, få
mulighed for at bidrage til vækst og nye arbejdspladser i Danmark, uden at det kræves, at de skal flytte deres
eksisterende virksomhed til Danmark eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. Det kan være mere
overskueligt og give mulighed for at vælge den model, der passer bedst til den enkelte virksomhed på det
stadie, den er på.
En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden
for Danmark. Definitionen af en filial skal forstås i overensstemmelse med lovforarbejderne til
selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som
fremsat, hvorefter en filial ikke er et selvstændigt retssubjekt, men er en afhængig del af det pågældende
udenlandske selskab. Det indebærer, at når en udlænding søger om godkendelse med henblik på at åbne en
filial, så er det både filialen, men også den virksomhed, filialen er en afhængig del af, der vurderes.
Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig
erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med
forslaget, at der skal være tale om en – i dansk kontekst – innovativ forretningsidé.
30
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at
udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle
foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt
meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner, frascreenes de. Mindre handels-, import- og
eksportvirksomheder samt virksomheder inden for restaurations- og detailbranchen, der ønsker at udøve
virksomhed gennem en dansk filial, vil ikke kunne søge efter ordningen. Det svarer til, hvad der i dag gælder
for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark.
Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere, om udlændingens forretningsplan
lever op til bedømmelseskriterierne, herunder f.eks. om virksomheden i dansk kontekst er innovativ. For at
kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i
Danmark, således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det
svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med
henblik på at etablere en ny virksomhed her i landet.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark,
at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingen ønsker
opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en
udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå
opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af en del af den udenlandske virksomhed og dermed
af den pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller
filial, vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at
udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter
Startup Denmark. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men i stedet må anses som ansat, vil
udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens §
9 a.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge
ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.
Med forslaget vil det for det andet blive præciseret i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der med
lovforslaget bliver nr. 10, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en innovativ forretningsplan med
henblik på at starte en virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret
virksomhed, f.eks. i tilfælde hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet
opholdsgrundlag, og udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer
til, hvad der gælder i dag.
Der ændres ikke i øvrigt med forslaget på betingelserne for at få opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse efter Startup Denmark, herunder kravet om selvforsørgelse, ligesom der ikke ændres på
kvoten, gebyrreglerne eller på adgangen til at klage over afslag på opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse, eller adgangen til at få medfølgende familie til Danmark. Der henvises til afsnit 2.5.1.1.
31
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
[Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have nettoøkonomiske konsekvenser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der omhandler en ny midlertidig supplerende beløbsordning skønnes på det
foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration svarende til 3,3 mio. kr. i 2022, 6,6 mio. kr. i 2023 og 3,3 mio. kr. i 2024.
Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.
Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af fast track-ordningen og udvidet positivliste skønnes på
det foreliggende grundlag at medføre merudgifter til øget sagsbehandling i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration svarende til 0,3 mio. kr. i 2022, 0,6, mio. kr. i 2023 og 0,3 mio. kr. i 2024.
Udgifterne gebyrfinansieres inden for den eksisterende gebyrstruktur.
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område forventes lovforslaget at medføre begrænsede
implementeringskonsekvenser i form af øget sagsbehandling.
Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af jobsøgningsopholdet vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser, idet elementerne i lovforslaget ikke vurderes at have
aktivitetsmæssige konsekvenser i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Den del af lovforslaget, der omhandler udvidelse af Startup Denmark-ordningen vurderes at have
økonomiske- og implementeringskonsekvenser for Erhvervsstyrelsen. Udlændingen skal have godkendt sin
forretningsplan af et ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen for at kunne søge opholdstilladelse efter
ordningen. Ekspertpanelet betjenes af et sekretariat i Erhvervsstyrelsen. Udvidelse af rammerne for
ordningen medfører, at sekretariatet skal behandle flere ansøgninger. Der er afsat 0,8 mio. kr. i 2022 og 1,0
mio. kr. årligt i 2023 og frem til brug for Erhvervsstyrelsens varetagelse af sekretariatsfunktionen i Startup
Denmark-ordningen som følge af en udvidelse af ordningen, hvilket blandt andet indebærer øget
sagsbehandling og tilpasning af IT-system. Tiltaget er udmøntet på Erhvervsministeriets område
(Erhvervsstyrelsen) på baggrund af en aftale i januar 2022 mellem regeringen, SF, Radikale Venstre og
Kristendemokraterne om styrket international rekruttering. Det vurderes, at elementerne i udvidelse af
Startup Denmark-ordningen ikke vil medføre øget sagsbehandling i den enkelte sag i Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, som er gebyrfinansieret. Det vil derfor ikke have nettoøkonomiske-
og implementeringskonsekvenser for Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
[Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne består i, at
populationen af virksomheder, der kan certificeres til fast track-ordningen udvides fra at være virksomheder
med over 20 ansatte til at være virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder, der søger om at komme på
fast track-ordningen, skal udfylde en ansøgning indeholdende bl.a. virksomhedsoplysninger som navn og
CVR-nummer samt en tro og love-erklæring. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor
de ikke kvantificeres nærmere.
32
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslaget vurderes derudover at medføre afledte positive konsekvenser for virksomheder, idet det bliver
nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.]
5. Administrative konsekvenser for borgerne
[Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.]
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
[Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en
associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem
EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af
associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af
associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-
klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og
medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer
etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til
Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og
deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen
den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse
for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale
regler herom.
Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse
for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige
siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.
Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv
som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet der ikke ved vurderingen af retten til
fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for
stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.
33
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse
for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige
siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.
Med forslaget til udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås det, at
der efter ansøgning skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde,
hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-
og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og
når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger,
jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Med
forslaget til udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne
gives opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-
og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og
når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger,
jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Med
forslaget til udlændingelovens
§ 9 a, stk. 32, foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter,
hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr.
14, litra e.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er det hensigten i
udlændingebekendtgørelsen at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må
oversige. Det fremgår af aftalen af 29. juni 2022 om ”Styrket international rekruttering”, at der ikke kan
meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten at
fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette
indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de forudgående tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Med
forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet at sikre den
fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked
ændrer sig.
Med
forslaget til udlændingelovens
§ 9 a, stk. 33, foreslås det, at der ikke kan søges om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og
nr. 14, litra e, efter den 30. november 2025.
Den foreslåede midlertidighed af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9
a, stk. 2, nr. 14, litra e, vurderes grundet stand still-klausulen i artikel 13 ikke at skulle have/kunne få virkning
for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive eller påtænker at være økonomisk aktive og derfor er
omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Betingelserne efter de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil dog fortsat skulle
34
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
opfyldes. Det betyder bl.a., at beløbsgrænsen fortsat vil skulle opfyldes. Det vil være den aktuelle
beløbsgrænse, der skal opfyldes, dvs. den beløbsgrænse, der er gældende efter den årlige regulering med
satsreguleringsprocenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudviklingen i samfundet.
Herudover vil der kun kunne meddeles opholdstilladelse, hvis ledigheden i gennemsnit ikke har oversteget et
af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
9 a, stk. 32. Reguleres niveauet vil Udlændinge- og Integrationsministeriet i den forbindelse tage stilling til
betydningen af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Der vil ligeledes kun kunne meddeles
opholdstilladelse, hvis kravet om, at stillingerne på ansøgningstidspunktet skal have været slået op på Jobnet
og EURES-portalen i mindst to uger, er opfyldt.
De øvrige almindelige betingelser, herunder krav om, at løn skal udbetales til en dansk bankkonto, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 25, formodningsreglen i § 9 a, stk. 26, og kravet om, at den tilbudte ansættelse
skal være på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår, vil tilsvarende finde anvendelse.
Opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse til tyrkiske statsborgere
associeringsaftalekomplekset vil skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt.
omfattet
af
Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere med rettigheder efter associeringsaftalekomplekset som i dag vil være
fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og for at indgive en
klage over afslag på opholds- og arbejdstilladelse.]
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. september 2022 til den 20. september 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty International, Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk PEN,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus
Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland,
Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal,
HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus,
Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Ledernes
35
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2621606_0036.png
Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl.
Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme,
Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser og 3F.
Den korte høringsfrist skal ses i sammenhæng med, at aftalen om ”Styrket international rekruttering”
forudsætter, at den midlertidige supplerende beløbsordning skal træde i kraft den 1. december 2022.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Lovforslaget forventes ikke at
medføre nettoudgifter for det
offentlige. Merudgifter til øget
sagsbehandling på Udlændinge-
og Integrationsministeriets
område gebyrfinansieres.
Lovforslaget forventes at
medføre begrænsede
implementeringskonsekvenser i
form af øget sagsbehandling.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Lovforslaget vurderes at medføre
administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Der henvises til
afsnit 4.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Den foreslåede midlertidighed af de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e,
36
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2621606_0037.png
vurderes grundet stand still-klausulen i artikel 13 ikke at skulle
have/kunne få virkning for tyrkiske statsborgere, der er økonomisk
aktive eller påtænker at være økonomisk aktive og derfor er omfattet
af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet. Betingelserne
efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
13, og § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil dog fortsat skulle opfyldes. Der
henvises til afsnit 8.
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA
NEJ
X
37
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 4, stk. 1, at visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser
herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande.
Det følger af udlændingelovens § 4 c, stk. 3, nr. 3, at en udlænding ikke kan få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år,
hvis udlændingen efter indrejsen indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag. Af § 4 c, stk. 4,
nr. 5, følger, at § 4 c, stk. 3, nr. 3, ikke finder anvendelse, hvis udlændingen ansøger om opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14, eller stk. 3.
Det foreslås at ændre ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12 eller 14” til ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14” i
udlændingelovens
§ 4 c, stk. 4, nr. 5.
Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, medfører, at henvisningen til udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen.
Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, medfører endvidere, at henvisningerne til
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen og udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 13, om jobskifte inden for samme branche udgår af bestemmelsen i § 4 c, stk. 4, nr. 5, da
bestemmelserne er uden relevans for en udlænding, der søger opholdstilladelse efter en af de to
bestemmelser, da vedkommende allerede opholder sig i Danmark.
Ændringen af udlændingelovens § 4 c, stk. 4, nr. 5, skal endvidere ses i sammenhæng med, at det
i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning, og at det
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et
spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Ændringen medfører således endelig, at de foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
13 og nr. 14, litra e, omfattes af
udlændingelovens
§ 4 c, stk. 4, nr. 5.
Hermed vil en udlænding, der efter indrejsen søger opholdstilladelse efter den nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, ikke efter § 4 c, stk. 3, nr. 3, få en karensperiode på
5 år. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
38
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel
på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten).
Med den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a,
vil der kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en
stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34), hvor der nationalt er mangel
på kvalificeret arbejdskraft.
Den foreslåede bestemmelse svarer i indhold til den nuværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 1.
Hvorvidt der nationalt er mangel på arbejdskraft vil som i dag blive opgjort på baggrund af den såkaldte
arbejdsmarkedsbalance, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør to gange om året.
Arbejdsmarkedsbalancen giver information om beskæftigelsesmuligheder og arbejdskraftbehov i Danmark.
Når arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres, sender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samtidig
bruttolisten over mangel på arbejdskraft til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Bruttolisten sammenholdes med den gældende positivliste og danner grundlag for en revision af denne.
For at en stillingsbetegnelse kan indføres på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til mindst
bachelor eller professionsbachelor.
Med den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b,
vil der kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en
stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34), hvor de regionale
arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft.
Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd ikke har mulighed for
at supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.
Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd, hvis der er enighed i det enkelte råd, fremadrettet vil
kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle videregående uddannelsesniveauer. De
supplerende stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd indfører på positivlisten, vil kun gælde
for det geografiske område (de kommuner), som er underlagt det enkelte råd.
De regionale arbejdsmarkedsråd vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest
14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på
positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.
De regionale arbejdsmarkedsråd vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende
stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en
situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse
eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.
39
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis de regionale arbejdsmarkedsråd melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end 14 dage inden
den 1. april og den 1. oktober, vil den pågældende supplerende stillingsbetegnelse, som udgangspunkt først
blive indført på positivlisten i forbindelse med den næste opdatering, medmindre rådene vurderer, at der er
akut mangel på den supplerende stillingsbetegnelse.
Indberetter de regionale arbejdsmarkedsråd ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.
En udlænding, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på
positivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for virksomheden beliggende
i det pågældende geografiske område. Hvis en virksomhed har afdelinger i flere dele af landet, skal
hovedarbejdsstedet således ligge i det geografiske område, som er underlagt arbejdsmarkedsrådet.
Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved
at deltage i mødeaktivitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser.
Udlændingen vil
efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomheden i en anden region uden at skulle
søge ny opholdstilladelse. Det er en forudsætning, at der er tale om samme stilling.
Efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 1, litra c,
vil der kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en
stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 34), hvor de fagligt afgrænsede
a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område.
Dette er en udvidelse af, hvad der gælder i dag, hvor de fagligt afgrænsede a-kasser ikke har mulighed for at
supplere positivlisten med stillingsbetegnelser.
Forslaget indebærer, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de relevante
arbejdsgiverorganisationer vil kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle
videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område. De fagligt afgrænsede a-
kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele landet.
Ved en fagligt afgrænset a-kasse forstås en a-kasse som defineret i arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk.
1, litra a og b. Det fremgår således af arbejdsløshedsforsikringslovens § 32, stk. 1, litra a og b, at en fagligt
afgrænset a-kasse kun kan anerkendes, hvis den i følge sin vedtægt er fagligt afgrænset for lønmodtagere
eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
De fagligt afgrænsede a-kasser vil indberette til Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
hvilke stillingsbetegnelser de ønsker at supplere den gældende positivliste med. Indberetningen vil ske senest
14 dage inden den 1. april og den 1. oktober, så de supplerende stillingsbetegnelser kan indføres på
positivlisten, hvorefter de offentliggøres på www.nyidanmark.dk.
De fagligt afgrænsede a-kasser vil også have mulighed for at indføre yderligere supplerende
stillingsbetegnelser i løbet af året, hvis de vurderer, at der er akut mangel. Ved akut mangel forstås en
40
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
situation, hvor der opstår en aktuel efterspørgsel på arbejdskraft som følge af f.eks. virksomhedsudvidelse
eller større anlægs- og infrastrukturprojekter.
Hvis de fagligt afgrænsede a-kasser melder en supplerende stillingsbetegnelse ind senere end de 14 dage, vil
den pågældende supplerende stillingsbetegnelse som udgangspunkt først blive indført på positivlisten i
forbindelse med den næste opdatering, med mindre a-kasserne vurderer, at der er akut mangel på den
supplerende stillingsbetegnelse.
Indberetter de fagligt afgrænsede a-kasser ikke supplerende stillingsbetegnelser til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, vil den seneste offentliggjorte liste gælde.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved ansøgning om opholdstilladelse efter
positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, foretage en konkret og individuel
vurdering af ansættelsesforholdet, herunder af om udlændingen er tilbudt ansættelse på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kunne høre de regionale arbejdsmarkedsråd herom, jf. § 9 a, stk. 8.
Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder i sager om ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
Der vil ikke kunne meddeles en opholds- og arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 9.
Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
En udlænding, som meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk.
2, nr. 1, litra a-c, vil få en stedfæstet arbejdstilladelse til det bestemte arbejdsforhold, som der meddeles
opholdstilladelse på baggrund af, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser
i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller
EU-reglerne kan tilsige andet, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr.,
jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Hvis der meddeles opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de forslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra
a-c, vil udlændingen være omfattet af jobskiftereglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, og udlændingen vil
kunne søge om et 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed efter udlændingelovens § 9 a, stk.
12.
Som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, vil der kunne
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, til medfølgende familie til udlændinge med
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c.
41
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Opholdstilladelse efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive
betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det
svarer til, hvad der gælder udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse.
Opholdstilladelsen efter positivlisten, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, vil blive
meddelt for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16,
stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a-c, og forlængelse
af sådanne opholdstilladelser skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Er
fagområdet ikke længere på positivlisten, vil opholdstilladelse som i dag kunne forlænges, hvis udlændingen
er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 a, stk. 13, 1.
pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at
ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over
afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1.
pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende
mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage
opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19
a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om
inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af
udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har
udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter
reglerne i udlændingelovens § 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslaget almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
42
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest
1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort).
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 10,
skal udgå af udlændingeloven.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil kunne søges opholdstilladelse efter etableringskortordningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med aftalen om styrket international rekruttering samtidig
foreslås, at udenlandske studerende, der i dag kan meddeles et etableringskort, automatisk skal meddeles et
jobsøgningsophold efter endt uddannelse.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 i, stk. 12 og 13, samt afsnit 2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
hvis forretningsplan med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et
ekspertpanel nedsat af Erhvervsministeriet, og som er omfattet af en kvote.
For at kunne søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen skal iværksætteren således først have
vurderet sin forretningsplan af et uafhængigt ekspertpanel. Ekspertpanelet vurderer i praksis både
forretningsplaner fra udlændinge, der ønsker at oprette en virksomhed i Danmark, og fra udlændinge, der
allerede har oprettet en virksomhed i Danmark, f.eks. fordi udlændingen har stiftet en virksomhed, mens
personen havde et andet opholdsgrundlag, hvorefter personen nu ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund
af virksomheden.
Med ændringen af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
der bliver nr. 10, foreslås det at ændre ordlyden af
bestemmelsen, således at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis innovative
forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller at udøve
virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af
et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. udlændingelovens
§ 9 a, stk. 15.
Med forslaget vil Startup Denmark-ordningen for det første blive udvidet, så en udlænding, der i Danmark
ønsker at udøve virksomhed gennem en dansk filial af en allerede etableret udenlandsk selvstændig
erhvervsvirksomhed, vil få mulighed for at søge opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen.
Formålet er at give udenlandske selvstændige erhvervsdrivende og iværksættere en mulighed for at komme
til Danmark og drive virksomhed, der ikke kræver, at de skal flytte deres eksisterende virksomhed til landet
eller oprette en ny dansk erhvervsvirksomhed. En udlænding vil kunne komme til Danmark for at åbne en
filial og udvide deres virksomhed derigennem, hvilket kan være mere overskueligt og give udlændingen
mulighed for at vælge den model, der passer bedst til vedkommendes virksomhed og det stadie, den er på.
43
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
En udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er en selvstændig erhvervsvirksomhed, der er oprettet uden
for Danmark. Der findes ikke en juridisk definition af en filial, men ordet skal forstås i overensstemmelse
med lovforarbejderne til selskabslovens § 360, jf. lov nr. 1952 af 11. oktober 2021, jf. Folketingstidende
2008-09, A, L 170 som fremsat. Det indebærer, at en filial ikke forstås som en selvstændig juridisk enhed,
men en afhængig del af en anden virksomhed.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse gennem Startup Denmark,
at den pågældende udlænding er at betragte som ejer af den virksomhed, som udlændingens ønsker
opholdstilladelse på baggrund af. For udlændinge, der med forslaget ønsker at oprette en filial af en
udenlandsk virksomhed og tage ophold her i Danmark, vil det ligeledes være et krav for at kunne opnå
opholdstilladelse, at udlændingen er at betragte som ejer af den udenlandske virksomhed og dermed af den
pågældende filial. I tilfælde, hvor en udlænding alene ejer en del af den pågældende virksomhed eller filial,
vil det bero på en konkret vurdering, om udlændingens ejerandel har en sådan størrelse og karakter, at
udlændingen må anses for ejer. Denne vurdering vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration
som hidtil skulle foretage i forbindelse med vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter start
up-ordningen. Kan udlændingen ikke anses for at være ejer, men i stedet må anses som ansat, vil
udlændingen kunne søge om opholdstilladelse efter en af de øvrige erhvervsordninger i udlændingelovens §
9 a.
Det afgørende for, om udøvelse af en virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig
erhvervsvirksomhed kan danne grundlag for opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, er med
forslaget, at der er tale om en – i dansk kontekst – innovativ forretningsidé.
Det vil med forslaget være det uafhængige ekspertpanel, der skal vurdere udlændingens forretningsplan ud
fra en række bedømmelseskriterier, herunder virksomhedens innovationsgrad. For at kunne søge
opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen vil udlændingen, der ønsker at starte en filial i Danmark,
således skulle have en positiv vurdering af sin forretningsplan fra et uafhængigt ekspertpanel. Det svarer til,
hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark med henblik på at
etablere en ny virksomhed her i landet.
Det forudsættes med lovforslaget, at sekretariatet i sager, hvor der søges opholdstilladelse med henblik på at
udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed, vil skulle
foretage en indledende screening af forretningsplanerne. Er der tale om sprogligt eller informationsmæssigt
meget mangelfulde forretningsplaner eller forretningsplaner, frascreenes de. Mindre handels-, import- og
eksportvirksomheder samt virksomheder inden for restaurations- og detailbranchen, der ønsker at udøve
virksomhed gennem en dansk filial, vil ikke kunne søg efter ordningen. Det svarer til, hvad der i dag gælder
for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark.
Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration som i dag skulle lægge
ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund.
Med forslaget indsættes i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, der bliver nr. 10, for det andet en henvisning
til, at det uafhængige ekspertpanel både kan vurdere en forretningsplan med henblik på at starte en innovativ
virksomhed og med henblik på at videreføre en i Danmark allerede etableret virksomhed, f.eks. i tilfælde
44
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
hvor en udlænding har stiftet virksomheden, mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, og
udlændingen ønsker et nyt opholdsgrundlag på baggrund af virksomheden. Dette svarer til, hvad der gælder i
dag. Formålet med forslaget er at fjerne eventuelle fortolkningsmæssige uklarheder.
Der henvises til afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning bl.a. kan meddeles
opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter 9 m, når udlændingen har familiemæssig
tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget
eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år
(arbejdsmarkedstilknytningsordningen). Medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter § 9 m,
på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, er således i dag omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.
Det foreslås i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. Det
foreslås i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, at udvide den gældende fast track-ordning med et
spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med ændringen af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 12.,
foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse
efter § 9 m på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter den
foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, skal omfattes af udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 12.
Forslaget indebærer, at medfølgende familiemedlemmer til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter
den foreslåede midlertidige supplerende beløbsordning og det nye fast track-spor tilknyttet den midlertidige
supplerende beløbsordning, vil blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det svarer til, hvad
der gælder for medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 1, nr. 3, foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, skal ophæves.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring.
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10,
hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13, bliver nr. 11 og 12.
45
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås at ændre ”efter nr. 12 eller 13 eller” til ”efter nr. 11 eller 12 eller” og at ændre ”efter nr. 12 eller
13, eller” til ”efter nr. 11 eller 12” i
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 13.
Forslagene er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 10, skal ophæves.
Til nr. 7
I dag kan der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), hvis
udlændingen er tilbudt en løn på minimum 448.000 kr. (2022-niveau).
Med
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 13,
foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne meddeles
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde,
hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders
sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-
og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 32, og
når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger,
jf. dog den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33.
Forslaget indebærer indførelsen af en ny erhvervsordning.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis
formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen,
og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på
opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre
erhvervsordninger, hvor udlændinge har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som
det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler,
herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en
ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes
værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser,
som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af
eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde
og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag
gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved
opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af
pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne
medregnes.
46
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2621606_0047.png
Det vil ligeledes være en betingelse, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter
den nye erhvervsordning, skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det
svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en
stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale
arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den nuværende beløbsordning,
vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en
tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt.
Med forslaget vil det endvidere være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående tre
måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og
integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i 9 a, stk. 32. Der henvises i den
forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren
bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det
fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt
de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den
baggrund hensigten med hjemmel i den forslåede bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den
gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil
kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, hvis de forudgående
tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på
ansøgningstidspunktet.
Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned.
Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til
fuldtidsledige. Ved ”ledige personer” forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som
modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.
Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af
sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres, bliver de
seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver
sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik
offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de
forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må
have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for
den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på
www.nyidanmark.dk.
Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.
47
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover vil det efter forslaget være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der
søges opholdstilladelse på baggrund af, har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger.
Er stillingen slået op på andre jobportaler, vil dette ikke opfylde betingelsen om, at stillingen skal have været
slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger. Antallet af ansøgere på stillingsopslaget er uden
betydning, ligesom det er underordnet, om stillingsopslaget fortsat er åbent, eller om rekrutteringsprocessen er
færdig.
Det forudsættes, at virksomheder ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love
erklærer, at stillingerne har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger, og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil i et antal sager føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæringerne
er korrekte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af udlændingelovens § 40, stk. 6, følger, at afgiver en person
en erklæring til oplysninger i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at
erklæringen afgives på tro og love. Efter straffelovens § 161 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den,
som til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love.
Det foreslås ligeledes, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af,
at udlændingen ikke
i 2 år forud for ansøgningens indgivelse her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller
derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller
udlændingeloven. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 1. pkt.
Det foreslås også, at opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning skal betinges af, at udlændingen ikke
under opholdet her i landet idømmes bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende
stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Der henvises til den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at den nye erhvervsordning gøres midlertidig, således at der ikke kan ansøges om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen efter den 30. november 2025. Der
henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33. Der vil dermed kun kunne søges opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i perioden fra og med ordningens ikrafttræden den 1. december
2022 og til og med den 30. november 2025. Det bemærkes dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af
associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30. november 2025 vil kunne indgive
ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.
Det fremgår af aftalen om styrket international rekruttering, at opholds- og arbejdstilladelse efter den nye
erhvervsordning kan have en varighed på 5 år.
Det foreslås derfor, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning for en periode
på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år.
Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kun vil give adgang
til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, stk.
1, i udlændingebekendtgørelsen.
48
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Meddelelse af opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning vil blive betinget af, at udlændingen og eventuel
medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det
svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse her i
landet samt deres eventuelle medfølgende familie.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og
arbejdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse, vil, ligesom det gælder for andre sager om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 h, stk. 1, nr. 4.
Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning og forlængelse af en sådan
opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Opholdstilladelsen
vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen justeret, således at
udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis der er tale om
samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var gældende, da
udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 14, 1. pkt.
Herudover vil en opholdstilladelse efter den foreslåede nye erhvervsordning kunne forlænges, uanset at de
forudgående måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge-
og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen
ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. Der henvises til den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt,
herunder betingelsen om, at ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over
afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1.
pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende
mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage
opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt
efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil udlændingelovens § 26, stk. 1, finde
anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at
virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning
til det danske samfund. Har udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og
arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.
49
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Der er tale om konsekvensændringer.
Adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 1-14. Med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes et nyt litra e i § 9 a, stk. 2, nr. 14.
Det foreslås at ændre ”niveau eller” til ”niveau,” i
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c,
og at ændre
”landet.” til ”landet, eller” i
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra d.
Forslagene er en konsekvenser af, at der indsættes et nyt litra e i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14.
Til nr. 9
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 3, b) ansættelsen indebærer,
at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 4, c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold
på højt kvalificeret niveau eller d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra
udlændingens indrejse her i landet (fast track-ordningen).
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,
selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis
udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at
påbegynde arbejdet. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 17. Reglerne for bortfald af opholdstilladelse
finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved
udlændingelovens § 17, stk. 5, 1. pkt.
Med
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e,
foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der
er certificeret, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på
ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat
niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været
slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Med forslaget udvides den gældende fast track-ordning i § 9 a, stk. 2, nr. 14. Udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil – som det i øvrigt gælder
50
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
2621606_0051.png
for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen – kunne påbegynde deres ansættelse, selvom
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis udlændingen
har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde
arbejdet, jf. § 9 a, stk. 17, ligesom udlændingen vil være undtaget for reglerne om bortfald af opholdstilladelse,
jf. § 17, stk. 5, 1. pkt.
Det bemærkes, at udover, at udlændingen skal have indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en certificeret
virksomhed, vil betingelserne for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14,
litra e, i øvrigt være de samme som efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13.
Det foreslås således, at beløbsgrænsen på 375.000 kr., som det gælder for den almindelige beløbsordning, vil
skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en
tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet. Der henvises til den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at de forudgående
tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og
integrationsministeren fastsat niveau. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 32, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den
sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Det fremgår af aftalen, at der ikke kan meddeles nye
opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede
bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten med hjemmel i den forslåede
bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må
overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed
i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.
Det er Danmarks Statistik, der offentliggør de officielle tal for den registerbaserede bruttoledighed hver måned.
Statistikken omfatter samtlige registrerede ledige ifølge definitionen siden 2007 og er omregnet til
fuldtidsledige. Ved ”ledige personer” forstås ifølge Danmarks Statistik registrerede ledige 16-64 årige som
modtager dagpenge eller er jobklare kontanthjælpsmodtagere, inkl. de aktiverede.
Statistikken udkommer omkring 30 dage efter referencemånedens afslutning. Ledigheden er præget af
sæsonudsving, og sæsonkorrigeres derfor af Danmarks Statistik. Inden tallene sæsonkorrigeres bliver de
seneste månedstal opregnet på baggrund af det erfaringsmæssige efterslæb i indberetningerne. Derudover giver
sæsonkorrektionen i sig selv anledning til mindre revisioner, når der kommer nye månedstal.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil på baggrund af de af Danmarks Statistik
offentliggjorte tal for den registerbaserede bruttoledighed tage stilling til, om betingelsen om, at de
forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke må
have oversteget det af udlændinge- og integrationsministeren fastsatte niveau, er opfyldt. Månedstallene for
den sæsonkorrigerede bruttoledighed vil blive offentliggjort på
www.nyidanmark.dk.
Styrelsen for
International Rekruttering og Integration vil lægge oplysningerne uprøvet til grund.
51
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover vil det være en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at den stilling, der søges
opholdstilladelse på baggrund af, på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i
minimum to uger. Det foreslås i den forbindelse, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 2, nr. 14, litra e, kun skal kunne meddeles, hvis den certificerede virksomhed i forbindelse med
ansøgningens indgivelse ved fremlæggelse af kopi af det relevante jobopslag kan dokumentere, at
udlændingens stilling har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i mindst to uger.
Det foreslås endvidere, at den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, gøres midlertidig, således
at der ikke kan ansøges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen efter den
30. november 2025. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33. Der vil dermed kun kunne
søges opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter bestemmelsen i perioden fra og med
ordningens ikrafttræden den 1. december 2022 og til og med den 30. november 2025. Det bemærkes dog, at
tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den 30.
november 2025 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.
Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et reelt ansættelsestilbud. Er der en vis
formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen,
og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe
udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på
opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 26. Det svarer til, hvad der gælder for en række andre
erhvervsordninger, hvor udlændingen har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Som
det gælder efter f.eks. den gældende beløbsordning, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler,
herunder udbetalte feriepenge, der kan indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en
ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen kan således ikke medregnes
værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser,
som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af
eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde
og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke indgå i Styrelsen for International Rekruttering og
Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag
gælder efter f.eks. beløbsordningen. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved
opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for f.eks. beløbsordningen vil det både være den del af
pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne
medregnes.
Det vil ligeledes være en betingelse, at udbetaling af løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter
det nye fast track-spor, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e,
skal ske til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til, hvad der gælder for
udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
52
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan anmode de regionale
arbejdsmarkedsråd om en udtalelse om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Der henvises til den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt.
Det foreslås, at der skal kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr.
14, litra e, for en periode på op til 5 år. Der vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse for en længere
periode end i alt 5 år. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at en opholds- og arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra
e, kun vil give adgang til at arbejde hos den arbejdsgiver, hvortil arbejdstilladelsen er stedfæstet, jf. § 26, stk.
1, 1. pkt., jf. § 25, stk. 1, i udlændingebekendtgørelsen.
Meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil blive betinget
af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf.
herved § 9 a, stk. 4, 1. pkt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge med opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse her i landet samt deres eventuelle medfølgende familie.
En udlænding, der indgiver ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse og forlængelse af opholds- og
arbejdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, vil, ligesom det gælder for andre
sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, skulle betale et gebyr, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der henvises til den foreslåede ændring af § 9
h, stk. 1, nr. 4. Gebyret er i 2022 fastsat til 4.405 kr., jf. § 5, stk. 2, nr. 1, i gebyrbekendtgørelsen.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, og forlængelse
af en sådan opholdstilladelse skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Opholdstilladelsen vil kunne forlænges, hvis den årlige lønindkomst opfylder lønkravet. Er beløbsgrænsen
justeret, således at udlændingen ikke længere opfylder lønkravet, vil opholdstilladelsen kunne forlænges, hvis
der er tale om samme ansættelsesforhold, og udlændingens årsløn fortsat opfylder den beløbsgrænse, som var
gældende, da udlændingen fik sin opholdstilladelse. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk.
14, 2. pkt. De øvrige betingelser for opholdstilladelsen skal fortsat være opfyldt, herunder betingelsen om, at
ansættelsen skal være på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Afslag på opholdstilladelse og afslag på forlængelse af opholdstilladelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal betales et gebyr for at indgive klage over
afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt.
Gebyret er i 2022 fastsat til 905 kr., jf. § 5, stk. 7, i gebyrbekendtgørelsen. Det fremgår af § 46 a, stk. 3, 1.
pkt., at klage til Udlændingenævnet skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen.
Hvis udlændingen ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, f.eks. hvis vedkommende
mister sit arbejde, vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration kunne inddrage
opholdstilladelsen, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9 a, stk. 2, finder udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19
a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om
53
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af
udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning til det danske samfund. Har
udlændingen fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter
reglerne i udlændingelovens § 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d, skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen
inddraget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.
Det foreslås at ændre ”nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d,” til ”nr. 1-3, 6-9, 11-13 og nr. 14, litra a
og c-e,” i
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt.
Forslaget om at ændre nr. 12 og 13 til nr. 11 og 12 er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3,
foreslås det at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12
og 13 bliver nr. 11 og 12.
Herudover skal den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ses i sammenhæng med, at
det med
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning,
og at det med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-
ordning med et spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med den foreslåede ændring af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 4, 2. pkt., omfattes udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e,
samt disses medfølgende familiemedlemmer af bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 a, stk. 4. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 1-12 og 14, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 5.
Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 5, 1., 3.
og4.
pkt.,
foreslås det, at ændre ”§ 9 a,
stk. 2, nr. 1-12 og 14” til ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14”.
54
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at ændre ”§ 9 a, stk. 2, nr.
1-9, 11 og 14” til ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14”.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., medfører, at henvisningen til udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 10, om etableringskortordningen udgår af bestemmelserne i § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt. Dette er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, 1, 3. og 4. pkt., medfører endvidere, at henvisningerne til
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytningsordningen udgår af bestemmelserne i §
9 a, stk. 5, 1. 3. og 4. pkt., da en udlænding, der søger opholdstilladelse efter
arbejdsmarkedstilknytningsordningen, er omfattet af den særlige indgivelsesregel i udlændingelovens § 9 a,
stk. 6.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 5. 1.-4. pkt., skal endvidere ses i sammenhæng med, at det
i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning, og at det
i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et
spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Ændringerne af § 9 a, stk. 5, 1.-4. pkt., medfører således endelig, at de foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, omfattes af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, 1.-4. pkt.
Hermed vil
udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning, som der i øvrigt
gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr.
12, er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Det følger (bl.a.) af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter
arbejdsmarkedstilknytningsordningen, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse
om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter § 9 m, når
udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9
eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod (7 dages reglen).
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med ændringen af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 6, 2. pkt.,
foreslås det, at medfølgende familiemedlemmer,
der har opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til udlændinge med
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, eller nr. 14, litra e, og som søger
opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen i § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11, skal
55
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
omfattes af den samme 7 dages regel, som andre medfølgende familiemedlemmer, der søger
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der bliver nr. 11.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale
arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en
udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-9 og 12-14, er opfyldt.
Det foreslås i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et
spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 8, 1. pkt.,
omfattes de foreslåede nye
bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 8, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International
Rekruttering og Integration også vil kunne afgive en udtalelse om, hvorvidt betingelserne for at få
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e,
er opfyldt. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets
§ 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13 bliver
nr. 11 og 12.
Til nr. 14
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse med henblik
på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen
har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning. Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a,
stk. 9,
omfattes de foreslåede nye bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 9.
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ikke vil kunne gives, hvis den ansættelse, som
udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Det svarer til,
56
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr.
3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 13 bliver nr. 12.
Til nr. 15
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har
indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan opholde sig i Danmark og arbejde i tiden,
indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af det nye
ansættelsesforhold (jobskiftereglen).
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 11, 1. pkt.,
omfattes de foreslåede nye
bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 11, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil være omfattet af jobskiftereglen. Det
svarer til, hvad der gælder for øvrige ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter §
9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.
Det bemærkes, at ansøgning om opholdstilladelse efter det nye ansættelsesforhold skal indgives senest på det
tidspunkt, hvor udlændinge påbegynder det nye arbejde, jf. herved § 9 a, stk. 11, 2. pkt. En udlænding, der
f.eks. tilbydes andet arbejde i Danmark
eller en ny ansættelse i den samme virksomhed,
vil således kunne
fortsætte opholdet her i landet og påbegynde det nye arbejde straks efter ansøgningens indgivelse. Det svarer
til, hvad der i øvrigt gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 14.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr.
11 bliver nr. 10.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 14, at en opholdstilladelse efter beløbsordningen kan forlænges,
uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis
udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som
lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.
57
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med ændringen af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 14,
foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede
nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter de nye
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil kunne få
opholdstilladelsen forlænget, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for
afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat
opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. De øvrige betingelser for
meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt, jf. dog også den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 14, 2. pkt. Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger forlængelse af en
opholdstilladelse efter beløbsordningen eller fast track-ordningens beløbsspor.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 14, 2. pkt.,
foreslås det, at en opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal kunne forlænges, uanset at
de forudgående tre
måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og
integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og uanset at stillingen
ikke har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, hvis udlændingen er i samme
ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog den foreslåede bestemmelse
i § 9 a, stk. 33.
De øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse skal fortsat være opfyldt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse efter
fast track-ordningen til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret.
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en certificeret virksomhed, kan påbegynde ansættelsen,
selvom Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har meddelt opholdstilladelse, hvis
udlændingen har betalt gebyr, indgivet ansøgning om opholdstilladelse og har fået en foreløbig tilladelse til
at påbegynde arbejdet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 17.
Betingelserne for at blive certificeret som virksomhed fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 18. Det
fremgår således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 3, at det er en betingelse
for at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, at virksomheden har mindst 20 fuldtidsansatte i
Danmark.
58
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med ændringen af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 18, nr. 3,
foreslås det, at det fremadrettet skal være en
betingelse, for at en virksomhed efter ansøgning kan blive certificeret, at virksomheden har mindst 10
fuldtidsansatte i Danmark.
Herved sættes det nuværende krav om 20 fuldtidsansatte ned til 10 fuldtidsansatte. Der skal som i dag
være tale om fastansatte medarbejdere. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal af
medarbejdere, hvilket svarer til, hvad der gælder i dag.
Det vil som i dag være antallet af fuldtidsansatte på tidspunktet, hvor virksomheden indgiver ansøgning om
certificering, der er afgørende for, om en virksomhed har 10 fuldtidsansatte. En virksomhed kan således
certificeres, selvom den kortvarigt oplever et fald i antallet af fuldtidsansatte efter ansøgningen om
certificering er indgivet. Det er dog en forudsætning for forlængelse af en certificering, at virksomheden på
tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 10 fuldtidsansatte medarbejdere i
Danmark.
Der henvises til afsnit 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., at udbetaling af løn til en udlænding, der gives
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 12-14, skal ske til en dansk bankkonto.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 25, 1. pkt.,
omfattes de foreslåede nye
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 25, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, skal ske til en dansk bankkonto. Det svarer til, hvad der i dag gælder for
udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 og 12-14.
Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage
fra indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt
opholdstilladelse, eller i andre tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse
oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens løn skal udbetales, jf. herved § 9 a, stk. 25, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 25, 1. pkt., er endvidere en konsekvens af, at det med
lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr.
12 og 13 bliver nr. 11 og 12.
59
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 19
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, at der ikke kan gives opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-
4, 6-9 og 12-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens
med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 12-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller
tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå
(formodningsafslag).
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med de foreslåede ændringer af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 26,
omfattes de foreslåede nye bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, af § 9 a, stk. 26.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der søger opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil være omfattet af reglen om formodningsafslag.
Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og
12-14.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen af udlændingelovens § 9 a, stk. 26, er endvidere en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1,
nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter § 9 a, stk. 2, nr. 12 og 13 bliver nr.
11 og 12.
Til nr. 20
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 29, at beløbet i § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), reguleres
årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en tilpasningsprocent, så
reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med ændringen af
udlændingelovens
§ 9 a, stk. 29, 1. pkt.,
forslås det at indsætte en henvisning til den
foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13.
Forslaget indebærer, at beløbsgrænsen for den foreslåede midlertidige supplerende beløbsordning ligeledes
vil skulle reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og en
tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudviklingen i samfundet.
Beløbsgrænsen vil første gang blive reguleret med virkning fra den 1. januar 2024.
60
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det regulerede beløb vil blive afrundet til det nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000, jf. § 9 a, stk. 29, 2.
pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at
der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en
årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på
ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat
niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været
slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en virksomhed, der er certificeret, og hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr.
13, når de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit
ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 9 a, stk. 32, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og EURES-portalen i
minimum to uger, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 33.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 32,
foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren skal kunne
fastsætte,
hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige,
jf. de foreslåede
bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændingebekendtgørelsen blive fastsat,
hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må oversige. Det fremgår som nævnt af aftalen, at
der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de forudgående tre
måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensigten
at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct.
Dette indebærer, at der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a,
stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, hvis de forudgående tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit
ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 33,
foreslås det, at der ikke kan søges opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, efter den 30. november
2025.
Efter den 30. november 2025 vil der således ikke længere kunne søges om opholdstilladelse eller forlængelse
af opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e. Det bemærkes
dog, at tyrkiske statsborgere omfattet af associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet også efter den
30. november 2025 vil kunne indgive ansøgning om og opnå opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 8.
61
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der vil kunne meddeles opholdstilladelse for en periode på op til 5 år. Der vil ikke kunne meddeles
opholdstilladelse for en længere periode end i alt 5 år. Ansøgninger om opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse, klagesager og genoptagelsesanmodninger, der er verserende i Styrelsen for International
Rekruttering og Integration eller Udlændingenævnet den 30. november 2025 vil blive færdigbehandlet.
Tilsvarende vil afgørelser om afslag på opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse samt inddragelse
af opholdstilladelse, der træffes den 30. november 2025 eller før, og som påklages inden for fristerne i § 46 a,
stk. 3, blive færdigbehandlet.
De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, og de foreslåede ændringer af
udlændingeloven, der gennemføres som følge af bestemmelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 13, og nr. 14, litra e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, 5, 6, 8, 10-16, 18-21, 26-28, vil af lovtekniske grunde blive ophævet ved fremsættelse
af lovforslag.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 34, 1. pkt.,
foreslås det, at opholdstilladelse
efter de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal betinges af, at udlændingen i 2 år
forud for ansøgningens indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller
derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller
udlændingeloven.
Udlændingen vil ved ansøgningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og lov skulle erklære, at
vedkommende i 2 år forud for ansøgningens indgivelse ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på
3.000 kr. eller derover efter de angivne love.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 34, 2. pkt.,
foreslås det, at opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og 14, litra e, endvidere skal betinges af, at
udlændingen under opholdet her i landet ikke idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a, stk. 34, 2. pkt., skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20, 1. pkt., hvorefter en opholdstilladelse kan inddrages, når
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen under opholdet her i landet ikke idømmes eller vedtager en
bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. § 9 a, stk. 34, 2. pkt., og udlændingen under opholdet her i
landet idømmes eller vedtager en sådan bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil som led i styrelsens almindelige kontrolindsats i et
antal sager føre stikprøvevis kontrol af, om betingelsen om, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens
indgivelse her i landet ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, er
opfyldt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil endvidere i et antal sager føre kontrol med,
om udlændingen idømmes eller vedtager en bøde efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben
og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil i
62
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
den forbindelse anmode politiet om enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret om, hvorvidt
udlændingen i den for den konkrete sag relevante periode er idømt (eller idømmes) eller har vedtaget (eller
vedtager) en bøde her i landet på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov
om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. herved § 22, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr.
1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisterbekendtgørelsen).
Fører Styrelsen for International Rekruttering og Integrations kontrol til oprettelsen af en inddragelsessag,
fordi den underskrevne erklæring ikke er korrekt, og den foreslåede betingelse i udlændingelovens § 9 a, stk.
34, 1. pkt., dermed umiddelbart ikke er opfyldt, vil styrelsen partshøre udlændingen og herefter foretage en
konkret og individuel vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages, jf. herved
udlændingelovens § 19. Tilsvarende vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration oprette en
inddragelsessag, hvis styrelsens kontrol viser, at udlændingen under opholdet her i landet er idømt eller har
vedtaget en bøde som nævnt i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 2. pkt. Styrelsen
for International Rekruttering og Integration vil i sådanne sager partshøre og herefter foretage en konkret og
individuel vurdering af, om udlændingens opholdstilladelse skal inddrages jf. herved den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 20.
Der vil dog i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families
tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 2, og § 26, stk. 1.
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om
inddragelsen må antages at virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af
udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og
konsekvenserne for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til
familiens enhed.
Udlændingen vil kunne søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens
regler og meddeles opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Har udlændingen
eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter
reglerne i udlændingelovens § 9 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 22
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel
på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten). Positivlisten opdateres hvert år den 1. januar og den 1. juli, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 19, stk. 4.
Det foreslås med nyaffattelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der fremadrettet skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af en
stillingsbetegnelse (positivlisten, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 33), hvor der
nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra a,
hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b, eller hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at
63
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 2, nr. 1, litra c.
Med udlændingelovens
§ 9 a, stk. 35,
foreslås det, at de stillingsbetegnelser, som der er mangel på efter de
foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 1, skal opgøres på en liste, og at stillingsbetegnelserne tidligst skal
kunne udgå af listen efter 2 år fra offentliggørelsesdatoen.
Forslaget indebærer, at stillingsbetegnelser, som der nationalt og regionalt er mangel på vil blive opgjort på
positivlisten, og at stillingsbetegnelserne tidligst kan udgå af positivlisten efter en minimumsperiode på 2 år.
Når de regionale arbejdsmarkedsråd eller de fagligt afgrænsede a-kasser ønsker at supplere positivlisten med
en stillingsbetegnelse, så vil der således efter forslaget samtidig skulle træffes beslutning om, hvornår
stillingsbetegnelserne skal udgå af positivlisten igen – dog med en minimumsperiode på 2 år.
Beslutningen om, hvornår en stillingsbetegnelse skal udgå igen, skal indberettes til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration senest 14 dage inden den 1. april eller den 1. oktober hvert år.
Stillingsbetegnelser, hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft, forventes som i dag at blive
offentliggjort hvert år den 1. januar og 1. juli. Stillingsbetegnelser, som de regionale arbejdsmarkedsråd
vurderer, der regionalt er mangel på, og som de fagligt afgrænsede a-kasser vurderer, at der nationalt er
mangel på forventes at blive offentliggjort hvert år den 1. april og den 1. oktober.
Der henvises til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af udlændingelovens § 12, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om
opholdstilladelser efter (bl.a.) § 9 i. Bestemmelsen kan genfindes i udlændingeloven, jf. lov nr. 226 af 8. juni
1983.
Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 blev der indført hjemmel til, at ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration [nu udlændinge- og integrationsministeren] kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholdstilladelse til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en
uddannelsesinstitution her i landet. Der henvises til § 9 c, stk. 5, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 89 af 30. januar 2007.
Det følger af forarbejderne til lov nr. 89 af 30. januar 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 17 som
fremsat side 19, at bemyndigelsen bl.a. skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke uddannelser
og kurser der skal kunne danne grundlag for opholdstilladelse, regler om varigheden af
studieopholdstilladelser, og regler om, at en ansøger kan meddeles afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse, hvis der er en formodning for, at den reelle hensigt med ansøgningen ikke er at studere i
Danmark, eller hvis der tidligere har været problemer med opholdstilladelser givet til udenlandske
studerende på den pågældende uddannelsesinstitution. Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 blev udlændinge- og
integrationsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse til
udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, rykket
64
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
fra udlændingelovens § 9 c til en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 i. Bemyndigelsesbestemmelsen er i
dag indeholdt i udlændingelovens § 9 i, stk. 7.
Med den foreslåede ændring af henvisningen i
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 7,
fra stk. 1 til stk. 1-3, ønsker
Udlændinge- og Integrationsministeriet at tydeliggøre, at udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som både studerende (§ 9 i, stk. 1), ph.d.-
studerende (§ 9 i, stk. 2) og med henblik på at opnå autorisation (§ 9 i, stk. 3).
Ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev reglerne for ph.d.-studerende således ensrettet. Det følger af
forarbejderne til lov nr. 1488 af 23. december 2014, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 61 som fremsat side
17, afsnit 3.3.1.2. om gældende ret for ph.d.-studerende, at ph.d.-studerende, som deltager i en ph.d.-
uddannelse i Danmark anses for at være studerende, og derfor meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1, mens ph.d.-studerende, som er ansatte på et universitet eller i en privat
virksomhed, udlændingeretligt blev anset for arbejdstagere og derfor blev meddelt opholdstilladelse efter den
daværende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6. Med lov nr. 1488 af 23. december 2014 blev
ikke-ansatte ph.d.-studerende og ansatte ph.d.-studerende udskilt af henholdsvis udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 6 og § 9 i, stk. 1, og indsat i en ny bestemmelse i § 9 i, stk. 2.
Bemyndigelsesbestemmelsen i
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 7, blev ved lov nr. 1488 af 23. december 2014
ikke udvidet med en henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 2.
Ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 blev reglerne om opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation som
læge eller tandlæge udskilt af udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 2. pkt., om adgang til opholdstilladelse, hvis
ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn tilsiger det, og indsat i en ny selvstændig bestemmelse i § 9 i,
stk. 3. Samtidig blev adgangen til at få opholdstilladelse med henblik på at opnå autorisation udvidet med
sygeplejersker.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 9 i, stk. 7, blev ved lov nr. 560 af 7. maj 2019 ikke udvidet med en
henvisning til den nye bestemmelse i § 9 i, stk. 3.
Med den foreslåede ændring af
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 7, tydeliggøres det, at udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-
studerende og med henblik på at opnå dansk autorisation.
Til nr. 24
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Det følger af udlændingelovens § 9 i, stk. 11, 1. pkt., at en udlænding, der har opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 (studerende) eller 2 (ph.d.-studerende), og som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (etableringskortet), må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til,
om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10.
Det foreslås, at udlændingelovens
§ 9 i, stk. 11, 1. pkt.,
ophæves.
65
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 10, om etableringskortet.
Til nr. 25
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående
uddannelse eller en ph.d.-uddannelse her i landet, samt udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med
henblik på at deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har
mulighed for at afslutte uddannelsen her i landet, meddeles i dag et jobsøgningsophold på 6 måneder. Dette
følger af studiebekendtgørelsens § 5.
Ud over et jobsøgningsophold efter studiebekendtgørelsens § 5 kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har afsluttet en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller
ph.d.-uddannelse senest 1 år før ansøgningens indgivelse (etableringskort), jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2,
nr. 10. Det bemærkes at kun udlændinge, der fra en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution har afsluttet
en dansk bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, som er godkendt af en statslig myndighed, jf.
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, kan søge og opnå et etableringskort.
Med
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 12,
foreslås det, at der kan meddeles opholdstilladelse med henblik på at
søge beskæftigelse efter afslutning af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter §
9 i, stk. 1 (studerende) og stk. 2 (ph.d.-studerende).
Med
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 13,
foreslås det, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i,
stk. 12, herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholdstilladelse.
Forslagene skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10,
om etableringskortet.
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 13, at udvide den gældende
bestemmelse i studiebekendtgørelsens § 5 således, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med
henblik på at deltage i og afslutte en uddannelse, der i dag kan danne grundlag for et etableringskort efter
afsluttet uddannelse, dvs. en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse,
fremadrettet vil blive meddelt et jobsøgningsophold på 3 år.
Der ændres ikke med forslaget på øvrige udlændinges adgang til et jobsøgningsophold på 6 måneder, jf.
studiebekendtgørelsens § 5. Udlændinge, der ikke i dag har adgang til at søge og opnå et etableringskort,
men som i dag meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder, bevarer således denne ret. Det gælder for
udlændinge, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i og afslutte en videregående
uddannelse, som ikke er godkendt af en statslig myndighed, men hvor der alene foreligger en udtalelse fra
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), jf. herved studiebekendtgørelsens § 1, stk. 2, samt udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i men uden at afslutte fællesuddannelsen Erasmus
Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master.
66
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og integrationsministeren vil dog kunne ændre gruppen af udlændinge, der kan meddeles et
jobsøgningsophold, ligesom ministeren vil kunne ændre på jobsøgningsopholdets længde. Udlændinge- og
integrationsministeren agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer med partierne bag aftalen.
Der henvises til afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 12 og 13, ønsker Udlændinge- og
Integrationsministeriet endvidere at tydeliggøre lovgrundlaget for meddelelse af opholdstilladelse til et
jobsøgningsophold.
Det gældende jobsøgningsophold blev indført ved lov nr. 379 af 25. april 2007. Det følger således af
forarbejderne til lov nr. 379 af 25. april 2007, jf. Folketingstidende 2006-07, A, L 93 som fremsat side 17, at
det foreslås, at udenlandske studerende, som afslutter en videregående uddannelse i Danmark, i forlængelse
heraf kan blive her i landet i op til 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse. Lov nr. 379 af 25. april
2007 trådte i kraft den 1. marts 2007.
Den 25. juli 2007 trådte bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse til studerende i kraft. Studerendes adgang til et 6 måneders jobsøgningsophold blev
reguleret i § 5 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007.
Det bemærkes i øvrigt, at lov nr. 1488 af 23. december 2014 trådte i kraft den 1. januar 2015. Samtidig trådte
bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende i
kraft. Med bekendtgørelse nr. 1550 af 23. december 2014 blev studiebekendtgørelsens § 5, stk. 2, ændret,
således at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse med henblik på at deltage i fællesuddannelsen
Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, og som har mulighed for at afslutte uddannelsen her i
landet, samtidig meddeles et jobsøgningsophold på 6 måneder.
Et jobsøgningsophold meddeles i dag efter studiebekendtgørelsens § 5, jf. udlændingelovens § 9 i.
Med de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens
§ 9 i, stk. 12 og 13, tydeliggøres hjemmelsgrundlaget
for meddelelse af opholdstilladelse til et jobsøgningsophold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 23.
Til nr. 26
Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m som
medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er undtaget for krav om arbejdstilladelse, jf. dog
§ 9 m, stk. 2, 1. pkt. Udlændingelovens § 9 m, stk. 2, er en undtagelse til § 14, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., regulerer, hvornår der alligevel stilles krav om arbejdstilladelse over
for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.
67
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås i § 9 a, stk. 2, nr. 13, at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning. I udlændingelovens §
9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås det at udvide den gældende fast track-ordning med et spor, der er tilknyttet
den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med ændringerne af
udlændingelovens
§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.,
og
4. pkt.,
foreslås det, at de foreslåede nye
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal omfattes af bestemmelserne i udlændingelovens § 9
m, stk. 2, 1. pkt. og 4. pkt. Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem til en udlænding, der
meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e,
omfattes af de regler, som der i øvrigt gælder for, hvornår der stilles krav om arbejdstilladelse til
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Adgangen til at inddrage en opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 19.
Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 20,
foreslås det, at en opholdstilladelse
skal kunne inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen under opholdet her i landet ikke
idømmes eller vedtager [en] bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
lov om våben og eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, jf. herved den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 34, 2. pkt., og udlændingen under opholdet her i landet idømmes en sådan straf.
Opholdstilladelsen kan dog ikke inddrages, hvis udlændingen vil kunne udvises efter § 25 a.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 34,
2. pkt., hvorved det foreslås, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, skal betinges af, at
udlændingen under opholdet her i landet ikke idømmes eller
vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven.
Det vil være en forudsætning for inddragelse, at der i forbindelse med bødesagen ikke er mulighed for at træffe
afgørelse om udvisning efter udlændingelovens § 25 a.
Det betyder for det første – da der alene er mulighed for at udvise efter udlændingelovens § 25 a i tilfælde,
hvor udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder – at
opholdstilladelsen vil kunne inddrages efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
20, hvis udlændingen har opholdt sig lovligt her i landet i over 6 måneder.
Det betyder for det andet, at
Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke vil kunne inddrage
opholdstilladelsen
i tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser
i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e, har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder og [idømmes]
[en] bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, og Udlændingestyrelsen i den forbindelse vil kunne udvise den
pågældende administrativt efter udlændingelovens § 25 a. Det afgørende vil i den forbindelse være, om
68
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen vil kunne træffe afgørelse med hjemmel i udlændingelovens § 25 a, og det vil således
ikke være en forudsætning, at Udlændingestyrelsen konkret har taget stilling til, om udlændingen skal udvises.
[Det forudsættes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration i tilfælde, hvor styrelsen bliver
bekendt med, at en udlænding, der har
opholdstilladelse efter en af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2,
nr. 13 eller nr. 14, litra e, og alene har opholdt sig lovligt her i landet i op til 6 måneder, idømmes eller vedtager
en bøde på 3.000 kr. eller derover efter
straffeloven, lov om euforiserende stoffer, lov om våben og
eksplosivstoffer m.v. eller udlændingeloven, retter henvendelse til Udlændingestyrelsen med henblik på at få
oplyst, om der er tale om et tilfælde, hvor der er hjemmel i udlændingelovens § 25 a til, at Udlændingestyrelsen
vil kunne udvise den pågældende efter denne bestemmelse, således at Styrelsen for International Rekruttering
og Integration skal undlade at påbegynde en inddragelsessag.
Tilsvarende forudsættes det, at Udlændingestyrelsen,
ligeledes med henblik på at sikre, at
Styrelsen for
International Rekruttering og Integration ikke indleder en inddragelsessag, orienterer Styrelsen for
International Rekruttering og Integration, hvis Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en sag
om udvisning efter udlændingelovens § 25 a bliver bekendt med, at udlændingen har
opholdstilladelse efter en
af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 13 eller nr. 14, litra e.
Ved en afgørelse af, om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, vil udlændingelovens § 26, stk. 1, finde tilsvarende
anvendelse, jf. herved udlændingelovens § 19 a, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration
vil således i forbindelse med afgørelsen om inddragelse skulle tage stilling til, om inddragelsen må antages at
virke særligt belastende som følge af udlændingens forhold, herunder som følge af udlændingens tilknytning
til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer og konsekvenserne for udlændingens
herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed.
Udlændingen vil kunne
søge om opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingelovens regler og meddeles opholdstilladelse, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Har udlændingen eksempelvis fået tilbud om ny ansættelse, kan
udlændingen søge om opholds- og arbejdstilladelse efter reglerne i udlændingelovens § 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelse om inddragelse vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1. Der skal ikke betales gebyr herfor, men klagen skal
være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 46 a, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 3, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding,
som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-9 og 12-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som
er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Med ændringen af
udlændingelovens
§ 40, stk. 3,
foreslås det at ændre henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 12-
14, til § 9 a, stk. 2, nr. 11-14.
69
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget om at ændre nr. 12 til nr. 11 er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at
ophæve udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvorefter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, bliver nr. 11.
Herudover skal den foreslåede ændring af udlændingelovens § 40, stk. 3, ses i sammenhæng med, at det med
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, foreslås at indføre en midlertidig supplerende beløbsordning, og at det
med udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra e, foreslås at udvide den gældende fast track-ordning med et
spor, der er tilknyttet den nye midlertidige supplerende beløbsordning.
Med den foreslåede ændring af
udlændingelovens
§ 40, stk. 3, omfattes udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e,
af bestemmelsen i
udlændingelovens § 40, stk. 3.
Forslaget, indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9
a, stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, ligeledes vil skulle meddele Styrelsen for International Rekruttering og
Integration de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller
har været overholdt.
Hermed vil virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding efter den foreslåede
midlertidige supplerende beløbsordning og efter det nye fast track-spor, få pligt til at give Styrelsen for
International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens kontrol af, om bl.a.
løn- og ansættelsesforhold er eller har været overholdt, mens udlændingen er ansat eller, hvis ansættelsen er
ophørt, da udlændingen var ansat. Det svarer til, hvad der gælder i dag for andre udlændinge med
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
Som i dag vil oplysningspligten også gælde i sager, hvor udlændingen er udrejst, eller den pågældendes
opholds- og arbejdstilladelse udløbet.
Der henvises til afsnit 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Med bestemmelsen i
§ 2, stk. 1,
foreslås det, at loven skal træde i kraft den 1. december 2022.
Med de foreslåede bestemmelser i
§ 2, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
foreslås det, at § 1, nr. 3, ikke skal finde
anvendelse for udlændinge, der inden den 1. december 2022 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslagene betyder, at forslaget om at ophæve etableringskortordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 10, ikke skal finde anvendelse på udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. december 2022, eller der har indgivet ansøgning om forlængelse af
70
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. december 2022. For disse udlændinge vil de hidtil
gældende regler fortsat finde anvendelse.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder udlændingeloven ikke for Færøerne og Grønland men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
71
 UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 142: Lovforslag - orientering om høring vedr. ændring af udlændingeloven (Udmøntning af aftale om styrket international rekruttering), fra udlændinge- og integrationsministeren
72