UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018: Rapport vedr. interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse af reformen, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del Bilag 136
Offentligt

SERVICEEFTERSYN af reglerne i

ægtefællesammenføringsreformen fra 2018

Rapport vedrørende interessentgruppens erfaringer med reglerne

UUI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 136: Serviceeftersyn af reglerne i ægtefællesammenføringsreformen fra 2018: Rapport vedr. interessentgruppens erfaringer samt statistisk analyse af reformen, fra udlændinge- og integrationsministeren

ægtefællesammenføringsreformen fra 2018

Rapport vedrørende interessentgruppens erfaringer med reglerne

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf: 6198 4000

E-mail: [email protected]

www.uim.dk

August 2022

02 / 13

1. Baggrunden for serviceeftersynet

Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring er senest ændret ved ægte-

fællesammenføringsreformen i 2018, som baserer sig på en aftale af 7. februar 2018

indgået mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Formålet med ægtefællesammenføringsreformen var bl.a. at sætte integrationen i

centrum. De, som kommer til Danmark, skal bidrage til sammenhængskraften og un-

derstøtte det danske velfærdssamfund. Med reformen blev der således sat fokus på,

om der på baggrund af begge ægtefællers forhold er udsigt til en vellykket integration

af den ægtefælle, der kommer til Danmark.

Med ændringerne i 2018 blev der indført følgende:



Nyt integrationskrav, herunder ufravigeligt krav til den herboendes danskkund-

skaber.



Nyt besøgskrav.



Skærpelse af de såkaldte overførte betingelser så udlændinge, som har fået tids-

ubegrænset opholdstilladelse efter tidligere og lempeligere regler, stilles som

udlændinge, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende

skærpede regler. Herved stilles de samme skærpede regler over for herboende

udlændinge, der ønsker en ægtefælle her til landet.



Skærpelse af boligkravet, kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse og det dansk-

krav, der stilles til ansøgeren efter 6 måneders ophold.

Under henvisning til, at der nu er gået snart fire år siden ægtefællesammenføringsre-

formen, og da der ofte er offentlig debat om konkrete sager, der rejser spørgsmål

om, hvorvidt reglerne virker efter hensigten, har den daværende udlændinge- og in-

tegrationsminister, Mattias Tesfaye, den 14. januar 2022 igangsat et serviceeftersyn

af, om reglerne virker efter den politiske intention, der ligger bag reformen.

Formålet er at afklare, om reglerne fungerer i overensstemmelse med det, der har

været hensigten, eller om reglerne i nogle henseender rammer skævt i praksis.

Til brug for serviceeftersynet er der nedsat en interessentgruppe, der skal bidrage til

at kortlægge, hvordan reglerne fungerer i praksis.

Partierne bag aftalen af 7. februar 2018 samt Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten har endvidere fået mulighed for at indstille privatpersoner, der kunne

fortælle interessentgruppen om deres egne erfaringer med reglerne. Organisatio-

nerne i interessentgruppen har fået samme mulighed. Der er indstillet fem privatper-

soner, hvoraf fire personer har bidraget til arbejdet, jf. nedenfor.

2. Interessentgruppen

Med henblik på at sikre en så bred erfaringsindsamling som muligt er interessent-

gruppen blevet sammensat af repræsentanter fra både offentlige myndigheder og

private organisationer:

03 / 13

Advokatrådet

Advokatrådet fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutnin-

ger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne med at sikre advokaternes integri-

tet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav,

som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfun-

det.

Danes Worldwide

Danes Worldwide er udlandsdanskernes forening og politiske stemme. Danes World-

wide arbejder for at gøre det lettere for danskere at bo og arbejde i udlandet og at

vende hjem til Danmark igen.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FAU, er en forening af advokater, der be-

skæftiger sig med udlændinges rettigheder, og som repræsenterer klienter i bl.a. fa-

miliesammenføringssager og hjælper med det basale som f.eks. indlevering af ansøg-

ninger om familiesammenføring.

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution, som har mandat

til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i ud-

landet.

Kommunernes Landsforening (KL)

KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kom-

munerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at

udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreud-

vikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati.

Ægteskab Uden Grænser

Ægteskab Uden Grænser er en frivillig drevet organisation, der arbejder for bl.a. at

sikre danske statsborgeres ret til frit at vælge deres ægtefælle og bo sammen i Dan-

mark uanset ægtefællens nationalitet, alder, religion, uddannelse, erhvervserfaring

mm.

Udlændingenævnet

Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvaltningsorgan.

Udlændingenævnet behandler klager over afgørelser truffet af bl.a. Udlændingesty-

relsen i første instans vedrørende bl.a. sager om familiesammenføring.

Udlændingestyrelsen

Udlændingestyrelsen er en myndighed under Udlændinge- og Integrationsministe-

riet. Udlændingestyrelsen træffer afgørelser i første instans i bl.a. sager familiesam-

menføring.

Professor Christian Albrekt Larsen

Professor Christian Albrekt Larsen, der til dagligt arbejder i Center for Komparative

Velfærdsstudier, Aalborg Universitet, står i spidsen for forskningsprojektet ”Global

04 / 13

flows of migrants and their impact on North European welfare states” (FLOW), der

blev gennemført i perioden 2018-2021, og som undersøger fremtidens migrations-

strømme med særlig fokus på klimaforandringernes betydning, indvandringens effekt

på de nordeuropæiske velfærdsstater og mulighederne for at forbedre den socioøko-

nomiske og kulturelle integration af indvandrere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget skriftlige bemærkninger fra føl-

gende organisationer i interessentgruppen:

Danes Worldwide, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Institut for Menneske-

rettigheder, Kommunernes Landsforening (KL) og Ægteskab Uden Grænser.

De modtagne bemærkninger vedlægges som bilag til rapporten.

Nedenfor gengives bemærkningerne så vidt muligt opdelt efter den struktur, der var

i lovforslaget om ægtefællesammenføringsreformen

. Under hvert emne er der en

kort beskrivelse af den relevante bestemmelse og organisationers hovedsynspunkter.

Bemærkninger, der ikke vedrører reglerne mv. fra ægtefællesammenføringsrefor-

men, indgår ikke i oversigten nedenfor. Der er bl.a. udtrykt ønske om at lade EU-op-

holdsdirektivet gælde for danske statsborgere og fremkommet bemærkninger til

selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5, retsstillingen for voldsramte

ægtefællesammenførte kvinder, udlændingemyndighedernes sagsbehandlingstider i

familiesammenføringssager og reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af alle

synspunkter henvise til de skriftlige bemærkninger, som er vedlagt som bilag til denne

rapport.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet den 9. februar 2022 af-

holdt et indledende møde for interessentgruppen, hvor interessentgruppen blev in-

troduceret til rammerne og processen for det kommende arbejde. Udlændinge- og

Integrationsministeriet afholdt herefter den 16. marts 2022 en temadag for interes-

sentgruppen. Forud for mødet havde organisationerne mulighed for at indsende be-

mærkninger med temaer vedrørende generelle problemstillinger, som de ønskede at

drøfte eller få belyst nærmere på temadagen. Disse bemærkninger indgår i gennem-

gangen nedenfor. Der henvises i øvrigt til bilag 1-5.

Organisationerne har efter temadagen den 16. marts 2022 haft mulighed for at ind-

sende supplerende bemærkninger. Disse bemærkninger indgår også i gennemgangen

nedenfor. Der henvises til bilag 6-10.

I forbindelse med høringen over Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til

nærværende rapport er nogle af organisationerne fremkommet med yderligere be-

mærkninger. Der henvises til bilag 11-12.

Folketingstidende 2017-18, A, L 231 som fremsat (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne

om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav m.v.)).

05 / 13

Privatpersoner

To af de indstillede privatpersoner deltog i en del af temadagen den 16. marts 2022

og fortalte interessentgruppen om deres erfaringer med ægtefællesammenførings-

reglerne. De to privatpersoner har også indsendt skriftlige bidrag, se bilag 13-14. To

andre indstillede privatpersoner havde ikke mulighed for at deltage, men har i stedet

indsendt et skriftligt bidrag til interessentgruppen, se bilag 15-16.

Som det fremgår af vedlagte bilag, har de indstillede privatpersoner beskrevet deres

erfaringer med bl.a. boligkravet, integrationskravet og den økonomiske sikkerheds-

stillelse. Bl.a. er det i forhold til integrationskravet beskrevet, at det for ægtefæl-

ler/samlevere fra f.eks. lande i Sydamerika og Afrika kan være svært at dokumentere

deres uddannelse og beskæftigelse. Endvidere har en udlandsdansker givet udtryk

for, at integrationskravene er ude af trit med en global verden, og har på baggrund af

egne erfaringer beskrevet bl.a., at beskæftigelseskravet til den herboende person

ikke tager højde for globale danskere med international erhvervserfaring, og at ud-

dannelseskravet til den herboende person rammer danske børn, der flytter fra Dan-

mark, før de er færdige med 1.g og bliver uddannet i udlandet.

Det bemærkes, at de indstillede privatpersoner har givet samtykke til bl.a., at Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet kan videregive de skriftlige bidrag til Folketinget, og

at bidragene offentliggøres på Folketingets hjemmeside.

3. Indkomne bemærkninger

3.1. Integrationskravet

FAKTABOKS 1 –

Integrationskravet

Ved ægtefællesammenføringsreformen i 2018 blev der indført et integrationskrav, som

indebærer, at ægtefællerne eller samleverne samlet set normalt skal opfylde mindst fire

ud af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende uddannelse, beskæftigelse og

sprogkundskaber. Heraf er en betingelse vedrørende den herboendes danskkundskaber

obligatorisk.

Det følger således af udlændingelovens § 9, stk. 8, at opholdstilladelse som ægtefælle-

sammenført, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,

taler derimod, kun kan gives, hvis den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf.

§ 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på

et tilsvarende eller højere niveau og ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst tre

ud af følgende betingelser:

1) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen

om opholdstilladelse.

2) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år,

heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen

og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

3) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse

til voksne udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller

højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller

højere niveau.

06 / 13

4) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen

om opholdstilladelse.

5) Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst 1

års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videre-

gående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsud-

dannelse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Integrationskravet stilles ikke i det omfang, det vil være i strid med Danmarks Internati-

onale forpligtelser.

3.1.1. Generelle bemærkninger

Kommunernes Landsforening (KL)

peger på, at nationale og lokale traditioner for re-

gistrering af oplysninger om arbejde og uddannelse giver udfordringer i praksis.

Mange ansøgerlande har ikke tradition for registrering og dokumentation i samme

omfang som Danmark, og det giver vanskeligheder med at leve op til dokumentati-

onskravet i forhold til de tre integrationsbetingelser til ansøgeren. Hvis dokumenta-

tion kan fremskaffes, er der ofte lange ventetider. KL finder, at der bør kunne tages

tilstrækkeligt hensyn til lokale praksisser for dokumentation, og peger også på, at ud-

fordringerne med dokumentationskravene for ansøger ofte påvirker integrations- og

beskæftigelsesindsatsen for den herboende borger, da denne befinder sig i en usikker

situation i lang tid.

Ægteskab Uden Grænser

anfører, at Danmark går glip af potentiel kvalificeret ar-

bejdskraft, som for den udenlandske parts vedkommende ovenikøbet er billig, fordi

uddannelsen er taget i udlandet. Integrationskravet er derfor vanskeligt at forsvare,

ikke mindst i en tid med stærk mangel på arbejdskraft, herunder højtuddannet ar-

bejdskraft.

3.1.2. Den obligatoriske betingelse om den herboendes danskkundskaber

Danes Worldwide

kan godt forstå hensynet bag, at den danske/herboende ægtefælle

skal kunne tale dansk, men peger dog på, at især de såkaldte ”third culture kids” (dvs.

danske børn, der er født af danske forældre, men som er opvokset i udlandet), har

vanskeligt ved at opfylde de skriftlige krav i danskprøven, da deres skolegang er fore-

gået i udlandet. Typisk er disse ”third culture kids” meget attraktive for Danmark, da

de på grund af deres danske ophav, indsigt og tilknytning er nemt integrerbare i det

danske samfund. Derudover har de typisk en international profil og kan tilbyde inter-

national uddannelse og erhvervserfaring til det danske arbejdsmarked. Da kravet om

Prøve i Dansk 3 er obligatorisk, oplever Danes Worldwide, at denne særlige gruppe

af danske statsborgere afskæres fra muligheden for familiesammenføring til Dan-

mark.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

peger på, at det i forhold til den obligatori-

ske betingelse vedrørende den herboendes danskkundskaber er meget svært at se,

07 / 13

hvilke dispensationsmuligheder der er. Stærk ordblindhed med ordblindeattester sy-

nes at give mulighed for dispensation, men der er ikke tilstrækkelig vejledning i, hvilke

attester der kræves, og hvem der skal udstede dem. Foreningen peger endvidere på,

at det er et ganske urimeligt krav at stille over for en dansker, der har boet hele sit liv

i Danmark og gået i folkeskolen, men ikke har taget en videregående uddannelse som

sådan, men i øvrigt har klaret sig strålende.

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at indplacering på Danskuddannelse 3

sker efter indstilling fra sprogcentret, og at man skal have en skolebaggrund svarende

til gymnasiet og lignende og være trænet i det latinske alfabet. KL finder, at det er en

udfordring, at kravet udelukker herboende borgere indplaceret på Danskuddannelse

1 og Danskuddannelse 2, der ikke har en længerevarende skolebaggrund fra hjem-

landet. KL anfører også, at borgeren vil have sværere ved at bestå Danskuddannelse

3, hvis den pågældende har prioriteret at have fuldtidsarbejde og i mindre omfang

danskuddannelse, og at dette kan gå ud over motivationen for at tage fuldtidsbeskæf-

tigelse, hvilket i et beskæftigelses- og integrationsperspektiv ikke er hensigtsmæssigt.

Ægteskab Uden Grænser

oplyser, at mange af deres brugere har svært ved at forstå,

hvad der menes med krav om Prøve i Dansk 3 for den herboende ægtefælle. Det er

ikke et udtryk, man i almindelighed bruger om dansk skoleuddannelse, og endvidere

har den ældre generation sværere ved at se meningen med sprogkravet og ikke mu-

lighed for at tage Prøve i Dansk 3. Ægteskab Uden Grænser henviser derudover til, at

kravet ifølge Udlændingestyrelsens mundtlige udsagn på det indledende møde i in-

teressentgruppen den 9. februar 2022 kan fraviges ved ordblindhed, men i praksis

har organisationen ikke kendskab til, at det gives. Ægteskab Uden Grænser kan heller

ikke se det angivet nogen steder, så ansøgere er klar over det, inden de indgiver en

ansøgning.

3.1.3. Andre dele af integrationskravet

Danes Worldwide

peger på følgende i forhold til andre dele af integrationskravet:



Betingelsen om herboendes beskæftigelse: Danskere, som har arbejdet i udlan-

det, enten som udsendt eller ansat hos en international organisation, som Dan-

mark er medlem af, oplever, at dette arbejde ikke tæller med i de fem års be-

skæftigelse i Danmark. Dette på trods af, at denne beskæftigelse i andre sam-

menhænge har været anset som beskæftigelse i Danmark. Nogle former for be-

skæftigelse i udlandet tæller med ved beregning af optjening til folkepension, og

det samme bør kunne gælde ved vurderingen af den herboendes fuldtidsbeskæf-

tigelse i Danmark. Danes Worldwide peger også på, at erhvervserfaring – uanset

hvor i verden, den kommer fra – burde anses som et plus i forhold til integratio-

nen i Danmark ved familiesammenføring. Udenlandsk erhvervserfaring vil ofte

kunne bidrage med ny viden, udvikling, samarbejdsmuligheder og diversitet til

det danske arbejdsmarked samt styrke Danmarks tiltrækningskraft af højtspeci-

aliseret arbejdskraft.

Betingelsen om herboendes uddannelse: Danes Worldwide ser ofte, at det for

danske børn, som er opvokset i udlandet, kan være et problem at opfylde kravet

om seks års uddannelse i Danmark, hvoraf mindst et år skal være på gymnasialt



08 / 13

niveau. Danes Worldwide peger på, at deres medlemmer kan inddeles i to grup-

per, hvoraf den ene gruppe oftest er født og opvokset i udlandet og derfor har

ingen eller kun begrænset skolegang i Danmark. De har måske taget nogle klas-

setrin i den danske folkeskole, eller også vender de tilbage til Danmark for at tage

en videregående uddannelse. Disse personer kan f.eks. have fem års universi-

tetsuddannelse fra Danmark, men kan netop ikke opfylde kravet om seks års ud-

dannelse her i landet. Den anden gruppe har taget folkeskolen i Danmark eller

dele heraf, men er derefter taget til udlandet. De har ofte mellemlange eller

lange videregående uddannelser fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, som

kunne være til gavn for det danske arbejdsmarked.



Betingelsen om ansøgerens beskæftigelse: Danes Worldwide oplever, at deres

medlemmers ægtefæller ofte ikke lever op til beskæftigelseskravet, især hvis den

udenlandske partner er en kvinde. I lande som eksempelvis USA er det meget

almindeligt, at hustruen er hjemmegående med børnene. Danes Worldwides

medlemmer med høje eller internationale stillinger oplever, at der er behov for,

at hustruen er hjemmegående for, at privatlivet hænger sammen. Der er også

mange lande, som ikke har den samme sædvane for ansættelseskontrakter eller

arbejdstid inden for kl. 9-16. Det kan derfor være svært for mange udlændinge

at dokumentere ansættelser på samme vilkår som arbejde i Danmark. Danes

Worldwide bemærker desuden, at fuldtidsbeskæftigelse for den udenlandske

ægtefælle ikke garanterer ansættelse i Danmark eller en hurtigere integration af

den pågældende.

Kommunernes Landsforening (KL)

peger på følgende:



Betingelsen vedrørende herboendes beskæftigelse: Er borgeren på det ufag-

lærte arbejdsmarked, som kan være følsomt for sæson og konjunkturudsving,

kan kravet om 5 år være særlig vanskeligt at opfylde.

Betingelsen vedrørende herboendes uddannelse: Det er en udfordring, at kravet

udelukker borgere, der ikke er bogligt funderet, eller som af den ene eller anden

grund er stoppet med skolegangen i 9. eller 10. klasse.

Betingelsen vedrørende ansøgerens sprogkundskaber: Der kan være vanske-

ligheder med at fremskaffe dokumentation for engelskprøve på B1-niveau. Her-

under hvis der ikke lokalt benyttes europæisk standardklassificering for engelsk-

prøver. Her vil det på forhånd ikke være muligt at vide, om man lever op til denne

betingelse.

Betingelsen vedrørende ansøgerens beskæftigelse: Kravet er særligt vanskeligt

at opfylde for ansøgere, der f.eks. har været hjemmegående og har passet min-

dreårige børn. Dette gælder især ansøgere fra lande, hvor brug af dagsinstituti-

oner ikke er udbredt, eller hvor børnepasning er meget dyr.

Betingelsen vedrørende ansøgerens uddannelse: Kravet kan udelukke ansøgere,

der ikke har haft f.eks. råd/mulighed/evner til at tage en uddannelse på dette

uddannelsesniveau.



09 / 13

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

peger på følgende:



Betingelsen vedrørende herboendes uddannelse: Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater stiller sig undrende over for, hvordan det efterfølgende år af sam-

menhængende fuldtidsuddannelse skal udmøntes. Der står, at der kræves 1 års

sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, men

der nævnes ikke uddannelser som f.eks. etaten, ØK, Mærsk og lignende. Forenin-

gen bemærker, at det naturligvis ikke kan blive en udtømmende opregning, men

det er fortsat ikke klart, hvordan det skal bevises.

Ægteskab Uden Grænser

peger på følgende:



Betingelsen vedrørende ansøgerens beskæftigelse: Mange ansøgere forstår ikke,

hvad der menes med lovgivningen om beskæftigelseskravet. Beskæftigelseskra-

vet er problematisk for de unge, især studerende, som derved stilles ulige med

ansøgere, der har været i fuld beskæftigelse.

3.2. Boligkravet

FAKTABOKS 2 –

Boligkravet

Ved ægtefællesammenføringsreformen i 2018 blev boligkravet skærpet, således at boli-

gen ikke må ligge i et boligområde omfattet af boligkravslisten for ægtefællesammenfø-

ring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2.

Det følger således af udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, at opholdstilladelse som ægte-

fællesammenført, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed, taler derimod, skal betinges af, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i

et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for

ægtefællesammenføring.

Boligområderne optages på boligkravslisten, når de opfylder visse kriterier vedrørende

tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

De boligområder, der er optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, svarer

til de boligområder, der er optaget på listen over udsatte boligområder, som udstedes af

indenrigs- og boligministeren, og som offentliggøres på Indenrigs- og Boligministeriets

hjemmeside hvert år den 1. december.

Boligkravet stilles ikke, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser

at stille kravet.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at boligkravet kan medføre, at særligt per-

soner med etnisk minoritetsbaggrund og/eller handicap vil være afskåret fra at blive

ægtefællesammenført, fordi de bor i et bestemt boligområde. Instituttet anbefaler

derfor, at der i forbindelse med serviceeftersynet af reglerne om ægtefællesammen-

føring gennemføres en egentlig evaluering af boligkravet efter udlændingelovens § 9,

10 / 13

stk. 6, nr. 2, herunder af effekten på integrationen, og hvilken effekt og hvilke udfor-

dringer det har medført i forhold til udsatte gruppers mulighed for at blive ægtefæl-

lesammenført.

Ægteskab Uden Grænser

peger på, at den ændring af boligkravet, der udelukker bo-

liger omfattet af boligkravslisten for ægtefællesammenføring, forekommer at være

en krænkelse af individers ret til frit boligvalg. For en del ansøgere vil en lejebolig i et

af disse områder være nær den eneste mulighed for at få en bolig, hvis de f.eks. ven-

der hjem fra et længere udlandsophold. Ægteskab Uden Grænser peger endvidere

på, at deres målgruppe, som typisk er velfungerende borgere, er med til at løfte disse

områder, hvilket er det, man med andre politiske tiltag ønsker at fremme.

3.3. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse

FAKTABOKS 3 –

Økonomisk sikkerhedsstillelse

Ved ægtefællesammenføringsreformen i 2018 blev kravet om økonomisk sikkerhedsstil-

lelse skærpet ved, at beløbet blev hævet fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til

100.000 kr. i 2018-niveau (107.394,25 kr. i 2022-niveau).

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 1.pkt., at opholdstilladelse som ægtefælle-

sammenført, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,

afgørende taler derimod, skal betinges af, at den herboende person, som det påhviler at

forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til

dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpo-

litik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 27.

Den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en de-

poneringskonto.

Den økonomiske sikkerhed kan efter ansøgning nedsættes med 21.478,85 kr. (2022-ni-

veau), når ansøgeren har bestået en danskprøve på A1-niveau. Sikkerheden kan nedsæt-

tes med yderligere 10.739,42 (2022-niveau), når ansøgeren består en danskprøve på A2-

niveau. Endelig kan den økonomiske sikkerhed nedsættes med yderligere 10.739.42 kr.

(2022-niveau), når ansøgeren har bestået en afsluttende danskprøve efter lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse stilles ikke, hvis det vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser at stille kravet.

Danes Worldwide

peger på, at de fleste danske banker på baggrund af hvidvaskreg-

lerne i løbet af de seneste år har strammet deres procedurer væsentligt, især når det

kommer til kunder med udlandsforhold. Derfor oplever rigtig mange udlandsdan-

skere, at det kan være svært at få en dansk bank til at stille den økonomiske sikker-

hed. Det kan være svært at flytte til Danmark og etablere sig, f.eks. købe fast ejen-

dom, når man skal stille den økonomiske sikkerhed, som kan være bundet i op til 10

år. Mange synes, at de ca. 100.000 kr. er et meget stort beløb, som begrænser parrets

økonomiske råderum, og der er alligevel er et selvforsørgelseskrav, hvorfor det ikke

giver yderligere sikkerhed mod, at parret ikke modtager offentlig støtte.

11 / 13

Kommunernes Landsforening (KL)

peger på, at administrationen af den økonomiske

sikkerhedsstillelse er ganske tung for kommunerne. Reglerne skaber ofte undring og

misforståelser mellem sikkerhedsstiller, pengeinstitut og kommuner.

Ægteskab Uden Grænser

peger på, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse udgør

en meget udbredt barriere for danske statsborgere, da mange ganske enkelt ikke har

råd til at stille garantien. Realiteten er derfor, at mindre velpolstrerede familier i prak-

sis ikke ligestilles med dem, der har bedre råd. Bankerne er ikke lovgivningsmæssigt

forpligtede til at oprette den krævede deponeringskonto, og bankerne afviser derfor

ofte at oprette en deponeringskonto med henvisning til hvidvasklovgivningen. Derfor

kan man opleve at stå over for et lovfæstet krav, der ikke er muligt at opfylde i praksis.

Under henvisning til Ægteskab Uden Grænsers undersøgelse fra marts 2018 om kom-

munernes træk på bankgarantien peges også på, at bankgarantien stort set ingen

virkning har, men til gengæld koster i administration. Ægteskab Uden Grænser hen-

viser til, at lovgivningen i forvejen sikrer selvforsørgelse i form af f.eks. regler imod

modtagelse af kontanthjælp, hvorfor bankgarantien er overflødig og i praksis udgør

en usaglig barriere.

3.4. Det efterfølgende danskkrav til ansøgeren

FAKTABOKS 4 – Det efterfølgende danskkrav til ansøgeren

Ved ægtefællesammenføringsreformen i 2018 blev det danskkrav, der gælder for ansø-

geren efter meddelelse af opholdstilladelse, skærpet. Det betyder, at ansøgeren – udover

at skulle bestå en danskprøve på A1-niveau efter 6 måneder – også skal bestå en dansk-

prøve på A2-niveau senest 9 måneder fra ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller,

hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af tilladelse

til familiesammenføring.

Det følger således af udlændingelovens § 9, stk. 35, at opholdstilladelse som ægtefælle-

sammenført, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgø-

rende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau

eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, der er etableret af ud-

lændinge- og integrationsministeren. Prøven skal være bestået senest 9 måneder fra

tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen alle-

rede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1,

nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Har udlændingen

aflagt, men ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måne-

der efter udløbet af fristen på 9 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte

frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige for-

fald.

Det efterfølgende danskkrav til ansøgeren stilles ikke, hvis det vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser at stille kravet.

Danes Worldwide

anerkender behovet for, at den udenlandske ægtefælle lærer det

danske sprog, men oplever dog, at mange pensionister og ældre ansøgere frygter, at

de ikke kan bestå de to danskprøver inden for de hhv. 6 og 9 måneder efter ankomst

til Danmark. De bliver skræmt af risikoen for at flytte til Danmark for derefter måske

at dumpe danskprøverne og skulle forlade Danmark igen, efter at de har flyttet hele

deres liv hertil.

12 / 13

Kommunernes Landsforening (KL)

anfører, at der kan være flere faktorer, der gør det

vanskeligt at overholde fristen, herunder faktorer, som ansøgeren ikke har indfly-

delse på.

13 / 13