Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del Bilag 118
Offentligt
2596187_0001.png
Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen
Indenrigs- og Boligministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Kære indenrigs- og boligminister
Tak for dit brev af 2. juni 2022 om det kommende lovforslag om visse ændrin-
ger af ordningen for den offentlige partistøtte på grundlag af den beretning,
som Udvalget for Forretningsordenen afgav den 11. maj 2022. Jeg er glad for
din tilkendegivelse af, at du agter at fremsætte et lovforslag med det ønskede
indhold i Folketingets åbningsuge efter offentlig høring.
Jeg er også glad for, at dit ministerium har identificeret de mulige afledte kon-
sekvenser af de ønskede ændringer, som du har beskrevet i brevet.
Udvalget for Forretningsordenen har kort drøftet dit brev på udvalgets møde
den 8. juni 2022. Det blev her besluttet, at jeg skulle skrive til dig og oplyse,
at det er rigtigt, at det ikke er udvalgets hensigt med beretningen, at ændrin-
gerne skal føre til mindre offentlighed om privat partistøtte eller mindre til-
skyndelse til at indsende partiregnskaber til Folketinget med henblik på of-
fentliggørelse. Udvalget har derfor intet at indvende imod, at disse afledte
konsekvenser af ændringerne også adresseres i lovforslaget.
Udvalget vil dog naturligvis forholde sig nærmere til lovforslagets konkrete
indhold som led i den almindelige folketingsbehandling, når det er fremsat.
Jeg ser frem til det videre samarbejde om sagen.
20. juni 2022
J.nr.: 21-000770-31
Udvalget for
Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Side 1 | 1