Udvalget for Forretningsordenen
Formand Henrik Dam Kristensen
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 2244
Doknr.
521316
Dato
02-06-2022
Kære Henrik Dam Kristensen
Tak for dit brev af 24. maj 2022 med opfordring til, at regeringen fremsætter lov-
forslag i overensstemmelse med beretning nr. 18 af 11. maj 2022 om visse ændringer
af ordningen for offentlig partistøtte.
Jeg agter at fremsætte et lovforslag med det ønskede indhold i Folketingets åbnings-
uge efter en offentlig høring om lovforslaget.
Dette brev er en indledende orientering om, hvilke problemstillinger og afledte konse-
kvenser udvalgets forslag giver anledning til, og hvordan Indenrigs- og Boligministe-
riet vil håndtere dem i det kommende lovforslag. Jeg vil bede dig om at formidle bre-
vet til udvalgets medlemmer. Af hensyn til det videre arbejde og den offentlige høring
vil jeg bede dig og udvalgets medlemmer om at fremkomme med eventuelle bemærk-
ninger senest fredag den 10. juni 2022.
Åbenhed om private tilskud
De hævede bundgrænser for partistøtte vil isoleret set medføre, at der ikke længere er
åbenhed om private bidrag til en række folketingsmedlemmer, folketingskandidater og
kredsorganisationer m.v. Det skyldes, at sådanne bidrag skal indberettes til regionen i
forbindelse med partiets ansøgning om regional partistøtte. De hævede bundgrænser
for partistøtte vil indebære, at nogle folketingspartier ikke længere er berettiget til re-
gional partistøtte og derfor ikke længere skal ansøge herom og dermed heller ikke læn-
gere skal indberette de modtagne private bidrag til folketingsmedlemmer, folketings-
kandidater og kredsorganisationer m.v. til regionen.
Indenrigs- og Boligministeriet opfatter dette som en utilsigtet – og uønsket – konse-
kvens af forslaget om hævede bundgrænser. Ministeriet foreslår derfor, at reglerne om
indberetning og offentliggørelse af private bidrag, der ydes til folketingsmedlemmer,
folketingskandidater og partiets kredsorganisationer og andre lokale organisationer,
som ikke er den regionale eller kommunale organisation, ændres, således at kandida-
terne for fremtiden skal indberette de modtagne private bidrag til partiets landsorga-
nisation i stedet for den regionale forening, og at tilskud over beløbsgrænsen skal of-
fentliggøres i landsorganisationens regnskab.
Den foreslåede ændring sikrer også overholdelse af forligsaftalen af 1. februar 2017 om
øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier, i hvilken den da-