Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 152
Offentligt
2520091_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. januar 2022
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2021-730-0406
2177996
Orientering om regeringens kommende forslag om ændring af færds-
elsloven med henblik på genoptagelse af den berostillede automatiske
behandling af bøder udstedt til enkeltmandsvirksomheder i ATK-sags-
behandlingssystemet
1.
Fra den 1. februar 2015 og frem til november 2018 blev der gennem det
automatiske trafikkontrolsystem (ATKS) automatisk udstedt bødeforelæg
til enkeltmandsvirksomheder, der stod som ejer af det køretøj, som blev be-
nyttet i forbindelse med en mindre hastighedsovertrædelse. Bødeforelæg-
gene blev automatisk udstedt til enkeltmandsvirksomheden, uanset dennes
størrelse, selv om bødeforelæggene i visse tilfælde i stedet burde have været
udstedt til ejeren personligt. Fra november 2018 og frem har denne proces
derfor været sat i bero.
Nedenfor gennemgås baggrunden for berostillelsen og den videre håndte-
ring, herunder for regeringens løsningsforslag, der skal sikre, at alle sager
vedrørende mindre hastighedsovertrædelser, hvor køretøjet er ejet af enkelt-
mandsvirksomheder, fremover kan håndteres i ATKS.
2.
Når der i dag begås en mindre hastighedsovertrædelse af færdselsloven
(hastighedsoverskridelse på højst 30 pct.), sendes der automatisk et bødefo-
relæg til den registrerede ejer eller bruger af det pågældende køretøj. Sagen
håndteres i ATKS, som sikrer en automatiseret og forenklet proces for bø-
deudstedelsen.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Ejeren (brugeren) af køretøjet hæfter som udgangspunkt for fartbøden, selv
om den pågældende ikke selv førte køretøjet på overtrædelsestidspunktet,
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Orientering om politiets sagsbehandling af bøder udstedt til enkeltmandsvirksomheder i ATK-sagsbehandlingssystemet,, fra transportministeren
medmindre en anden end ejeren inden for 30 dage erkender overtrædelsen
(betinget objektivt ansvar). Hvis bøden ikke betales, sender politiet sagen til
retten uden at vurdere sagen yderligere.
Den automatiske sagsbehandlingsproces medfører, at der også automatisk
sendes et bødeforelæg til virksomheder, herunder enkeltmandsvirksomhe-
der, hvis virksomheden er registreret som ejer af køretøjet.
Det betingede objektive ansvar i ATK-sager følger ejeren af et køretøj, jf.
færdselslovens § 118 c, stk. 1. Det følger af færdselslovens § 118 c, stk. 6,
at juridiske personer kan pålægges betinget objektivt ansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
En enkeltmandsvirksomhed kan dog efter straffelovens § 26, stk. 2, kun
ifalde et bødeansvar, hvis virksomheden under hensyn til sin størrelse og
organisation kan sidestilles med selskaber mv., hvilket i praksis fortolkes
sådan, at det er en forudsætning, at virksomheden har mindst 10-20 ansatte
(større enkeltmandsvirksomheder). Har virksomheden færre end 10-20 an-
satte (mindre enkeltmandsvirksomheder), skal bøden pålægges virksomhe-
dens ejer
personligt.
Der har imidlertid fra den 1. februar 2015 til november 2018 automatisk
været udstedt bødeforlæg gennem ATKS til enkeltmandsvirksomheder uan-
set disses størrelse. Siden november 2018 har ATKS-sager, hvor en enkelt-
mandsvirksomhed er registreret som ejer af køretøjet, været sat i bero.
I forbindelse med berostillelsen anmodede Justitsministeriet Rigsadvokaten
og Rigspolitiet om at beskrive mulige løsningsmodeller med henblik på gen-
optagelse af bødesagsbehandlingen. Rigsadvokaten og Rigspolitiet anbefa-
lede i den forbindelse en ændring af færdselsloven, så enkeltmandsvirksom-
heder som sådan, uanset størrelse og organisation, vil kunne pålægges et
bødeansvar efter færdselsloven, hvis de står som ejer af det pågældende kø-
retøj. Der blev imidlertid ikke arbejdet videre med denne løsningsmodel på
daværende tidspunkt.
3.
Enkeltmandsvirksomheder er ikke selvstændige juridiske enheder. En en-
keltmandsvirksomhed er personligt ejet, hvilket bl.a. indebærer, at ejeren
hæfter personligt, og at virksomhedens aktiver tilhører virksomhedsejeren
som direkte ejer.
Side 2/4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Orientering om politiets sagsbehandling af bøder udstedt til enkeltmandsvirksomheder i ATK-sagsbehandlingssystemet,, fra transportministeren
Straffelovens § 26, stk. 2, indebærer, at en enkeltmandsvirksomhed som ud-
gangspunkt kan pålægges et strafansvar, hvis virksomheden anses som en
juridisk person i straffelovens forstand.
Dette er ikke tilfældet i de konkrete sager om visse mindre enkeltmands-
virksomheder, hvor bøden skulle have været udstedt til ejeren personligt,
idet der i disse sager foreligger et personligt strafansvar. Det skyldes, at en-
keltmandsvirksomheden som følge af sin størrelse ikke kan anses som en
juridisk person, således som det er defineret i straffeloven. Ejeren af virk-
somheden er på grund af virksomhedskonstruktionen således direkte ejer af
virksomhedens aktiver (bilen) og kan dermed pålægges et betinget objektiv
strafansvar efter færdselslovens § 118 c, stk.1.
Den pågældende virksomhedsejer har således ikke lidt et tab eller blevet
straffet med urette ved at betale bøden udstedt til virksomheden, idet den
pågældende var ansvarlig for færdselsovertrædelsen. Det ændrer dog ikke
ved, at det selvsagt er utilfredsstillende, at bødeforelæggene ikke er blevet
udstedt til de rette strafsubjekter.
4.
Det følger af straffelovens § 92, at en lovovertrædelse ikke kan straffes,
når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93-94. Strafansvaret for-
ældes efter 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for
overtrædelsen, jf. § 93, stk. 1, nr. 1, hvilket betyder, at forældelsesfristen er
2 år for overtrædelse af alle bestemmelser, hvor straffen kun er bøde. Bøde-
kravene mod enkeltmandsvirksomhederne eller ejerne deraf forældes altså
efter 2 år.
Berostillelsen af bødeforelæg til de pågældende enkeltmandsvirksomheder
har medført en ophobning i antallet af bødesager, ligesom den løbende for-
ældelse af bødekrav har medført et tab af bødeprovenu.
Fra 28. oktober 2018 til 9. december 2021 er antallet af berostillede sager,
hvori der ikke er sket sigtelse, og hvor der ikke er foretaget anden sagsbe-
handling, i alt 37.519. Det samlede bødebeløb i disse sager udgør ca. 46 mio.
kr. Heraf er ca. 14.000 sager stillet i bero i perioden 1. november 2018 til
31. juli 2019 med et samlet potentielt bødeprovenu på ca. 18 mio. kr. Disse
sager samt øvrige sager, hvor der er forløbet mere end to år fra forseelsen til
dags dato, er forældede, og bødeprovenuet vil derfor ikke kunne opkræves.
Rigspolitiet har oplyst, at det af systemtekniske årsager ikke er muligt at
Side 3/4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 152: Orientering om politiets sagsbehandling af bøder udstedt til enkeltmandsvirksomheder i ATK-sagsbehandlingssystemet,, fra transportministeren
fremsøge de sager, der er henlagt som følge af forældelse, hvorfor det ek-
sakte tab af bødeprovenu ikke kan opgøres.
5.
Det er afgørende, at færdselslovens regler overholdes, og at dem, der
overtræder reglerne, straffes. Derfor er det selvsagt stærkt beklageligt, at det
automatiske trafikkontrolsystem ikke har kunnet håndtere, om en bøde
skulle udstedes til ejeren personligt eller til virksomheden med den konse-
kvens, at bøden ikke er blevet opkrævet. Det er ligeledes meget utilfredsstil-
lende, at bødekrav på denne måde er blevet forældet, fordi der ikke tidligere
er fundet en løsning på problemstillingen.
Regeringen vil på den baggrund fremsætte forslag om at ændre færdselslo-
ven, så enkeltmandsvirksomheder som sådan, uanset størrelse og organisa-
tion, vil kunne pålægges et bødeansvar efter færdselsloven og således om-
fattes af ordningen med betinget objektivt ansvar. For så vidt angår berostil-
lede bødeforelæg, som ikke er forældede, vil disse blive genoptaget ved ma-
nuel sagsbehandling og udstedt til de pågældende personlige ejere af enkelt-
mandsvirksomhederne.
Forslaget udarbejdes i samarbejde med Transportministeriet og vil indgå
som et initiativ i det kommende lovforslag om effektivisering af straf-
fesagskæden mv., som jeg forventer at fremsætte til foråret i år.
Det er min forventning, at der med forslaget vil blive skabt klarhed om ret-
stilstanden på området, og jeg håber i den forbindelse på bred opbakning til
forslaget fra Folketinget, så flest mulige bøder kan blive betalt så hurtigt
som muligt.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Side 4/4