Høring om ulighed i sundhed
Sundhedsudvalget afholder
onsdag den 10. november kl. 9.00-11.30
høring om ”Ulighed i sundhed” i
Folketinget i Landstingssalen.
Formål
Formålet med høringen er at få belyst, hvordan ulighed i sundhed kommer til udtryk. Der kan ses på
problemstillingen ud fra bl.a. sociale, økonomiske, geografiske og uddannelsesmæssige forhold. Udvalget
ønsker at få belyst, hvordan disse faktorer spiller ind for borgernes og patienternes sundhed og muligheder
for at få den bedste behandling. Høringen skal også belyse spørgsmål om sociale forskelle og strukturel
ulighed, herunder brugerbetaling og forsikringer m.v., samt lige adgang til sundhed og forebyggelse - også for
personer, som har særlige problemer eller udfordringer.
Høringen skal bl.a. belyse konkrete problemstillinger og forhindringer i forhold til ulighed i sundhed. Men der
skal også drøftes og fremlægges forslag til, hvad der kan gøres, og hvor der kan sættes ind for at komme
uligheden til livs.
Program
9.00-9.05
Velkomst og introduktion
Rasmus Horn Langhoff (S), medlem af Sundhedsudvalget og ordstyrer under
høringen
-
9.05-10.15
Velkomst og introduktion til høringen.
Oplæg fra inviterede oplægsholdere
Korte oplæg (ca. 5 min.) fra inviterede oplægsholdere. Efter de enkelte oplæg kan
udvalget (i første omgang) stille nogle få korte spørgsmål af afklarende karakter
Henrik Brønnum-Hansen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for
Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
- Social ulighed i sundhed i Danmark: Den sociale ulighed i dødelighed og
levetid med godt helbred er steget i mange år. Den stigende ulighed
fortsætter og ses både mellem uddannelsesgrupper, indkomstgrupper og
erhvervsgrupper. Årsager til ulighed og foreslåede indsatser er beskrevet i en
rapport fra Sundhedsstyrelsen 2020. I rapporten anbefales indsatser for
børns tidlige udvikling og uddannelse, arbejdsmiljø og sundhedsadfærd,
sundhedsvæsen, sociale indsatser og rehabilitering.
Morten Sodemann, professor, Syddansk Universitet
-
Vi ved, der er ulighed i sundhed, og vi ved det hænger sammen med social
status, uddannelse og indtægt. Vi ved desværre ikke, hvilke mekanismer som
uligheden benytter sig af: Hvordan udvirkes ulighed i forhold til det enkelte
menneske? Men man dør f.eks. ikke af kort skolegang, man dør af
konsekvenserne i mødet med velfærdssamfundet. Voksne bliver syge i
barndommen, men vi mangler en sundhedspolitisk kobling mellem børns
opvækstvilkår og forebyggelse af kroniske sygdomme. Sygdomme spiller
hinanden værre, end de er, fordi de optræder i bestemte sociale
sammenhænge,
og det er nødvendigt med en mere ”økologisk” forståelse af
ulighed, og hvor der skal sættes ind med nye tiltag.
Leif Vestergaard Pedersen, Det Etiske Råd, formand for rådets arbejdsgruppe
vedrørende projektet om ”ulighed i sundhed´”.
-
Det Etiske
Råd har taget emnet ”ulighed i sundhed”
til behandling. Drøftelser
knyttet til emnet har ganske ofte afsæt i sundhedsvidenskabelig,