Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 94
Offentligt
2509023_0001.png
3. januar 2022
Forslag til et udjævningstillæg på botilbudsområdet
Resumé
Udligningssystemet har en indbygget økonomisk skævvridning, der betyder at kommuner, som visiterer borgere til botil-
bud uden for kommunen, får en indirekte regning på typisk 150.000-200.000 kr. (for voksne med handicap). Det inde-
bærer en betydelig øget risiko for, at økonomiske hensyn medfører, at borgen ikke visiteres til det fagligt mest rigtige
sted.
Nedenstående organisationer foreslår, at der indføres en udjævning mellem kommunerne, som i store træk neutralise-
rer den økonomiske skævvridning i udligningssystemet.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 94: Henvendelse af 4/1-22 fra Danske Handicaporganisationer vedr. løsningsforslag ift. udligningssystemets uheldige betydning for visitation til botilbud
2509023_0002.png
Forslag til et udjævningstillæg på botilbudsområdet
Problem
Hvis en kommune visiterer en borger til et bosted uden for kommunegrænsen, skal den selvsagt betale for tilbuddet.
Men derudover mister kommunen også en betydelig sum i kommunal udligning, da borgeren ved flytning indgår i bereg-
ningsgrundlaget for den nye bopælskommune. På voksenhandicapområdet mister en kommune typisk 150.000-200.000
kr. pr. år i kommunal udligning, hvis den visiterer en borger til et bosted uden for kommunen. For børn og unge under
18 år ligger det typiske tab på 50.000-100.000 kr. pr. år.
Det betyder i realiteten, at kommunen indirekte betaler en ’merpris’ for borgere, der visiteres til botilbud uden for kom-
munen. Det økonomiske pres på handicapområdet er stort ude i kommunerne og den indirekte merpris for at visitere
borgere til et tilbud uden for kommunen er uretfærdigt for de kommuner, der køber pladser uden for kommunen og
indebærer en betydelig risiko for, at borgen ikke visiteres til det fagligt mest rigtige sted grundet økonomiske hensyn
1
.
Løsning
Problemet kan løses uden af genåbne udligningsreformen.
Vi foreslår, at der indføres en udjævning mellem kommunerne, som i store træk neutraliserer den økonomiske skævvrid-
ning. ”Udjævningstillægget” skal være en del af den mellemkommunale refusion, som kompenserer kommunen for det
udligningstab, som den lider ved anvendelsen af tilbud uden for egen kommune.
Omkostningen til tillægget finansieres ved at regulere det samlede bloktilskud til kommunerne tilsvarende ned. Forsla-
get er dermed udgiftsneutralt, samtidig med det uheldige økonomiske incitament til at anvende tilbud inden for egen
kommunegrænse frem det fagligt rigtige tilbud beliggende i en anden reduceres markant. Forslagets finansiering via
bloktilskuddet betyder, at der ikke er pengestrømme mellem de enkelte kommuner.
Det præcise tab i relation til udligning for en kommune, der anvender et tilbud uden for egen kommunegrænse, vil vari-
ere afhængigt af både typen af kommune og af borgerens karakteristika (barn/voksen, uddannelsesniveau, handicap
etc.). For at gøre udjævningen ubureaukratisk foreslår vi, at der defineres 6-8 borgertyper med et tilhørende fast define-
ret udjævningstillæg. Tillæggene vil på denne måde ikke annullere effekten af udligningsreformen 1:1, men vil give en
langt bedre økonomisk balance end der er i dag. Borgertyperne tager afsæt i de økonomiske incitamenter, der er skitse-
ret i Indenrigs- og boligministeriets rapport ”Afrapportering om betalingsforpligtigelse og kommunale incitamenter
(2021)”.
Vi foreslår en gradvis indfasning af udligningstillægget. Alene visheden om at økonomien neutraliseres over tid vil fore-
bygge, at kommunerne indretter sig (mere) efter det skæve økonomiske incitament.
Optimalt set bør udjævningstillægget baseres på en bredere analyse af både udligningsreformens betydning og den
eksisterende mellemkommunale refusion for borgere på botilbud indenfor bl.a. sundhed, undervisning og beskæftigel-
sesområdet. Det er dog vores vurdering at et udjævningsligningstillæg, der alene neutraliserer effekten af skævvridnin-
gen i den kommunale udligning, vil løse en stor del de problematiske økonomiske incitamenter i udligningssystemet og
den mellemkommunale refusion.
1
Der er stor forskel på omfanget af køb og salg af pladser mellem kommunerne. Nogle kommuner er udprægede køberkommuner, der i høj grad
køber pladser til deres borgere uden for egen kommune. Disse kommuner bliver særlig ramt af skævhederne i udligningssystemet
Side 2 af 4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 94: Henvendelse af 4/1-22 fra Danske Handicaporganisationer vedr. løsningsforslag ift. udligningssystemets uheldige betydning for visitation til botilbud
2509023_0003.png
Fakta
I forlængelse af udligningsreformen udarbejdede Indenrigs- og boligministeriet en rapport som kortlagde problemets
omfang. Den viste at en kommune typisk vil miste 150.000-200.000 kr. årligt i udligning, hvis de visiterer en voksen bor-
ger til et botilbud uden for kommunegrænsen
2
.
Det er svært at give et præcist skøn for, hvor mange mennesker problematikken berører, men Institut for Menneskeret-
tigheder offentliggjorde i juni 2021 en rapport, hvor 36 procent af sagsbehandlerne svarer, at borgere fra deres kom-
mune i kun i lav eller meget lav grad har mulighed for at vælge mellem forskellige botilbud. 41 procent af sagsbehand-
lerne svarer, at borgere fra deres kommune i høj eller meget høj grad har valgfrihed. Resten svarer hverken eller
3
.
Baggrund
Problematikken vedr. det forvridende økonomiske incitament kom frem i den afsluttende fase af forhandlingerne om
udligningsreformen i sommeren 2020. Forligspartierne valgte dengang at behandle problematikken i en betænkning
under lovbehandlingen
4
. Her fremgår det:
”Partierne er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen af betalingskommunefolke-
tallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne –
også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen. Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for,
at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet.
Partierne støtter derfor, at regeringen i arbejdet med evalueringen af det specialiserede socialområde vil afdække pro-
blemets omfang ved at lave en dybdegående analyse med henblik på at finde en samlet løsning. Det noteres, at ministe-
ren vil indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få
en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort.
Analysen har udgangspunkt i socialområdet, men vil også indeholde en vurdering af, om problemstillingen kan være
relevant for andre områder. I det omfang, analysen peger på problemer, er partierne enige om at drøfte og forpligte
hinanden til at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhen-
sigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne.”
Økonomisk vurdering af forslaget
Forslaget er samlet udgiftsneutralt, idet det alene udjævner et forvridende økonomisk incitament.
Socialministeriet vurderer i forbindelse med evalueringen af det specialiserede socialområde, at cirka 9.500 borgerne
har ophold på botilbud uden for handlekommunen
5
. Det indebærer en økonomisk brutto omfordeling mellem kommu-
nerne via udligningssystemet på ca. 1,4 mia. kroner.
Q&A
Bliver problemet ikke løst i evalueringen af og forhandlingerne om det højt specialiserede socialområde?
2
3
4
5
https://im.dk/Media/637598763962926906/Afrapportering%20om%20betalingsforpligtigelse%20og%20kommunale%20incitamenter.pdf
https://menneskeret.dk/udgivelser/boligvalg-mennesker-handicap
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l196/20191_l196_betaenkning.pdf
https://sm.dk/media/8433/vpa_brug_af_botilbud_i_andre_kommuner_t.pdf
(tabel 1)
Side 3 af 4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 94: Henvendelse af 4/1-22 fra Danske Handicaporganisationer vedr. løsningsforslag ift. udligningssystemets uheldige betydning for visitation til botilbud
2509023_0004.png
Nej, ikke nødvendigvis. Langt fra alle botilbud er højt specialiserede. Desuden er det ikke klart, om forhandlingerne ek-
splicit vil omfatte de økonomiske incitamenter i udligningssystemet. Vi opfordrer derfor til, at de økonomiske incitamen-
ter i udligningssystemet får et selvstændigt fokus i forhandlingerne. Desuden bør forhandlingerne udvides til også at
omfatte de botilbud, der ikke er højt specialiserede.
Men rapporten fra Indenrigs- og Boligministeriet konkluderer, at der ikke er et problem?
Nej, rapporten konkluderer, at udligningsreformens betydning er lille i forhold til andre udgifter ved at anbringe uden for
kommunen, og at kommunerne i sidste ende altid vægter faglige hensyn i deres visitation.
Vi kan dog ikke genkende det billede af virkeligheden, som rapporten tegner. I en undersøgelse blandt mennesker med
handicap, foretaget af DH i januar 2021, svarer 44% at de oplever, at kommunen vægter økonomiske hensyn højest i
deres sag. Kun 17% svarer at faglige hensyn vægtes højest
6
. Vores oplevelse er, at kommunerne benytter alle mulighe-
der for at optimere deres økonomi og 150.000-200.000 kr. pr. år pr. borger er mange penge for den enkelte kommune.
Et nyt lovforslag fra regeringen (L27) påpeger, at selv mindre sundhedsudgifter til for eksempel simpel sårpleje og medi-
cinhåndtering ”kan udgøre en barriere for, at en kommune opretter specialiserede tilbud, hvis kommunen ikke kan an-
vende alle pladserne til egne borgere”. Økonomiske incitamenter har med andre ord væsentlig betydning i forhold til
organiseringen af det specialiserede socialområde.
Det skæve incitament eksisterende også før udligningsreformen. Hvorfor er det et problem nu?
Det skæve økonomiske incitament eksisterende også før udligningsreformen, men efterhånden gør den teknologiske
udvikling kommunerne i stand til at gennemskue og indrette sig efter det komplekse udligningssystem, som tidligere har
været en uforståelig ”sort boks”. Samtidig forværrer udligningsreformen de skæve økonomiske incitamenter. Derfor må
det forventes, at kommuner under økonomiske pres vil indrette sig efter de uheldige økonomiske incitamenter i udlig-
ningssystemet med den konsekvens, at borgerne ikke bliver visiteret til det fagligt set mest rigtige sted.
Forslagsstillere
Danske Handicaporganisationer
Lev
Selveje Danmark
Dansk Erhverv
SIND-Landsforeningen for psykisk sundhed
Hjernesagen
CP Danmark
Hjerneskadeforeningen
Danske Handicap Forbund
FADD – Foreningen af Dag og Døgntilbud
Landsforeningen Autisme
6
https://www.handicap.dk/nyheder/mennesker-med-handicap-koeber-selv-hjaelp-fordi-kommunernes-egne-tilbud-er-utilstraekkelige
Side 4 af 4