Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt
2600097_0001.png
Enhed
Handicap
Sagsnr.
2021 - 2125
Doknr.
543971
Dato
24-06-2022
Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med
handicap i overgangen fra barn til voksen
Baggrund
I forbindelse med F32 om overgangen til voksenlivet for unge med psykiske og
fysiske handicap bad ministeren Ankestyrelsen om at igangsætte en under-
søgelse om overgangen til voksenlivet for unge med omfattende støttebehov,
forstået som hjælp til tabt arbejdsfortjeneste og/eller personlig og praktisk hjælp
i et samlet omfang af 20 timer eller mere ugentligt.
Metode og datagrundlag
Undersøgelsen er baseret på
En sagsgennemgang af 17 sager om overgangen til voksenlivet for
unge med handicap. Sagerne handler om unge, der er fyldt 16 år efter
den 1. marts 2017 og er indhentet fra ti af landets 15 største
kommuner. For at sikre, at der i sagerne er tale om unge med et vist
støttebehov, er der udvalgt sager, hvor der har været bevilget tabt
arbejdsfortjeneste og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte i et
samlet omfang svarende til mindst 20 timer om ugen.
Interview med otte unge med handicap i alderen 18-23 år, der har
behov for støtte og hjælp fra kommunen på grund af deres handicap.
Interview med henholdsvis sagsbehandlere og ledere på både børne-
og voksenområdet i fem ud af landets 15 største kommuner.
Interview med Socialstyrelsen, herunder VISO.
Interview med jurister i Ankestyrelsen.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et billede af, hvad der sker i
overgangen til voksenlivet for unge, som har fået støtte efter børnebestem-
melserne i serviceloven i form af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste
og/eller personlig og praktisk hjælp eller støtte i et samlet omfang svarende til
mindst 20 timer om ugen.
Formål
Formålet med undersøgelsen har særligt været at belyse, hvilke former for
støtte, de unge har modtaget før og efter det fyldte 18. år i de gennemgåede
sager. Herunder om der er indikationer på manglende støtte efter det fyldte 18.
år, og hvilke generelle juridiske og socialfaglige betragtninger sagerne giver
anledning til. Derudover søger undersøgelsen at belyse, hvordan de unge
oplever overgangen fra støtte efter børnebestemmelserne til støtte efter
voksenbestemmelserne i serviceloven – og endelig hvordan kommunen
håndterer overgangen fra barn til voksen, herunder oplevede udfordringer og
gode erfaringer.
1
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren
2600097_0002.png
Hovedkonklusioner
Støtte før og efter det fyldte 18. år
I de 17 sager ses der eksempler på, at de unge og deres familier modtager
flere former for støtte og hjælp efter serviceloven både før og efter, at den unge
fylder 18 år. Derudover ses der også eksempler på unge, som er i STU-forløb
og unge, som enten får forskellige beskæftigelsestiltag eller førtidspension.
Blandt sagerne ser Ankestyrelsen ikke indikationer på, at der er givet
utilstrækkelig støtte og hjælp efter serviceloven efter det fyldte 18. år. Desuden
har kommunerne i hovedparten af sagerne afholdt overdragelsesmøder og
løbende haft dialog med den unge og den unges forældre. På tværs af sagerne
er det forskelligt, hvor mange overdragelsesmøder, der er afholdt, og hvornår
møderne har fundet sted.
Med udgangspunkt i sagerne kommer Ankestyrelsen og VISO med generelle
betragtninger om:
at kommunerne i god tid rådgiver familien om de ændringer, som
overgangen vil medføre i sager, hvor der er bevilget tabt
arbejdsfortjeneste i et større omgang, og forældrene skal tilbage på
arbejdsmarkedet eller overgå til en anden form for forsørgelse ved den
unges fyldte 18. år,
at kommunerne kan overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år
for at sikre en mere glidende overgang,
at kommunerne kan overveje, om der med afsæt i den forberedelse,
som kommunerne er forpligtede til at gennemføre efter servicelovens §
19 a, eventuelt er grundlag for at lægge en plan for, hvordan
overgangen bedst tilrettelægges for hele familien,
at der er eksempler på, at kommunerne ikke har vejledt om værgemål,
at der kan ses eksempler på lange ventetider på længerevarende
botilbud, hvor den unge i stedet kommer på et midlertidigt botilbud,
at kommunerne i de sager, hvor den unge forsat bor hjemme efter det
fyldte 18. år, kan bevilge aflastning eller afløsning,
at kommunerne har en omsorgs- og vejledningspligt, selv hvis den
unge frasiger sig hjælp, og
at kommunerne i nogle af sagerne burde have overvejet tilbud om STU
og førtidspension, og at det generelt er vigtigt, at kommunerne har blik
for den unges hverdagsliv efter overgangen til støtte efter
voksenbestemmelserne.
Det bemærkes, at de 17 sager beskriver overgange til voksenlivet, som ligger
forud for ikrafttrædelsen af servicelovens § 19 a, som har til formål at sikre
kommunernes forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med
handicap.
De unges oplevelser med overgangen
Nogle af de otte interviewede unge fortæller, at de oplever en øget
selvbestemmelse og selvstændighed i forbindelse med overgangen til
voksenlivet. De unge fremhæver også, at det er vigtigt for dem at blive
inddraget i overgangsprocessen. En af de unge beskriver, at vedkommende
har oplevet at blive lyttet til, inddraget og delagtiggjort i vigtige beslutninger
omkring overgangen.
Nogle unge beskriver, at de oplever store forandringer i støtten og hjælpen, når
de fylder 18 år, og at dette kan være udfordrende. De unge fortæller blandt
andet, at de oplever økonomiske udfordringer og manglende støtte, når de
ønsker at flytte hjemmefra. To unge beskriver, at de har oplevet samarbejdet
2
 SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren
2600097_0003.png
med kommunen omkring overgangen som udfordrende. Mange af de unge
fortæller, at de ikke har kendskab til deres rådgivere i kommunen.
De interviewede unges erfaringer med overgangen er fra før reglerne i
servicelovens § 19 a trådte i kraft.
Processen omkring en god overgang til voksenlivet
De interviewede kommuner beskriver, at de allerede inden indførelsen af
servicelovens § 19 a havde fokus på at forberede overgangen til voksenlivet i
god tid, men at indførelsen af § 19 a har skærpet dette fokus og tydeliggjort
kommunens forpligtelser. De interviewede kommuner beskriver også, at de har
en tværfaglig koordinering af overgangen og har gode erfaringer med
tværgående netværksmøder og/eller tværgående ungeenheder. De oplever, at
den tværfaglige koordinering bidrager til rettidig inddragelse af relevante
fagpersoner og skaber mulighed for fælles beslutninger om den unges
overgang til voksenlivet. Kommunerne beskriver endvidere, at de har gode
erfaringer med at tilpasse støtten op mod, at den unge fylder 18 år, så de kan
sikre mest mulig selvstændiggørelse og kontinuitet i støtten. Derudover
fremhæver kommunerne og Socialstyrelsen vigtigheden af et godt samarbejde
mellem kommunen, forældre og den unge, hvor kommunen vejleder og
forventningsafstemmer i forhold til støttemulighederne efter
voksenbestemmelserne i serviceloven i god tid. Endelig fremhæver både
kommunerne og Socialstyrelsen, at det er vigtigt at afklare i hvor høj grad den
unge kan inddrages, og hvordan inddragelsen bedst tilrettelægges.
De interviewede kommuner peger på, at det kan være udfordrende, at
støttemulighederne efter serviceloven ændrer sig efter det fyldte 18. år i forhold
til de unges og de pårørendes forventninger. Derudover peger de på, at der i
sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste af større omfang, kan være
udfordringer med overgangen til voksenbestemmelserne. De oplever også, at
de skal være særlig opmærksomme på det tværfaglige samarbejde i sager om
førtidspension, og når den unge skal flytte hjemmefra. Endelig erfarer
kommunerne, at der kan være flere barrierer for inddragelse af unge med
handicap i overgangen. Det skyldes, at ikke alle unge med handicap har
ressourcerne og forudsætningerne for at deltage i forberedelsen af
overgangen. Dertil kommer at nogle forældre er modvillige i forhold til, at den
unge skal deltage i møder, fordi de oplever, at det påvirker den unge negativt,
samt at forældrene kan være bekymrede, når kontakten til kommunen foregår
gennem den unge, når den unge fylder 18 år.
3