SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 250
Offentligt

Maj 2022

Støtte til unge

med handicap i

overgangen fra

barn til voksen

Bilagsrapport 2:

Kommunernes

arbejdsgange og

organisering

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-445-7

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL

BILAGSRAPPORT

Læsevejledning

KAPITEL 2 KOMMUNERNES ARBEJDSGANGE

OG ORGANISERING

Kommunernes organisering af overgangen

At samle ekspertisen i en tværgående ungeenhed

Erfaringer med tværgående netværksmøder

Forskellige krav til oplysning af sagen

Kommunernes håndtering af førtidspensionssager

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 1

Introduktion til bilagsrapport

Social- og Ældreministeriet har bedt Ankestyrelsen gennemføre

en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap,

der inden det fyldte 18. år har modtaget omfaattende støtte

efter servicelovens børnehandicapbestemmelser, fylder 18 år

og overgår til voksenbestemmelserne i blandt andet servicelo-

ven.

Denne bilagsrapport er en del af denne undersøgelse og er bi-

lag til Ankestyrelsens rapport,

Støtte til unge med handicap i

overgangen fra barn til voksen.

Bilagsrapporten indeholder en deltaljeret beskrivelse af fem in-

terviewkommuners arbejdsgange og håndtering af overgangen

til voksenlivet for unge med handicap. Rapporten beskriver

også de overvejelser, gode erfaringer og oplevede udfordrin-

ger, som kommunerne har i forbindelse med at sikre en god

overgangsproces til voksenlivet. Bilagsrapporten bygger på in-

terview med ledere og rådgivere i fem kommuner samt et in-

terview med repræsentanter fra Socialstyrelsen.

LÆSEVEJLEDNING

Bilagsrapporten består af følgende afsnit:

Kapitel 1:

Introduktion

Kapitel 2:

Bilagsrapportens hovedpointer

Afsnit 2.1:

Kommunernes organisering af overgangen

Afsnit 2.2:

Kommunernes erfaringer med at samle eksperti-

sen i en tværgående ungeenhed

Afsnit 2.3:

Kommunernes erfaringer med tværgående net-

værksmøder

Afsnit 2.4:

Kommunernes oplevelser af forskellige krav til

sagsoplysningen

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

KAPITEL 2

Kommunernes arbejdsgange

og organisering

Dette kapitel handler om kommunernes organisering af samar-

bejdet mellem de myndighedspersoner, som er involveret i

overgangen fra barn til voksen for unge med handicap, der har

brug for hjælp og støtte fra kommunen.

I kapitlet beskriver vi kommunernes arbejdsgange i forbindelse

med, at de forbereder overgangen, og når de overleverer sa-

gerne mellem afdelinger. Herunder hvordan de sikrer tværfag-

lig forberedelse af sagerne. Vi vil løbende belyse gode erfarin-

ger og oplevede udfordringer med kommunernes håndtering af

overgangen fra barn til voksen for unge med handicap – både

kommunernes egne og dem, som Socialstyrelsen kan beskrive

på tværs af kommunerne.

Kapitlet er baseret på interview med fem udvalgte kommuner

og et interview med Socialstyrelsen. I kapitlet beskriver vi føl-

gende hovedpointer.

HOVEDPOINTER

•

Socialstyrelsen erfarer, at det at have en struktur for

det tværgående samarbejde i organisationen spiller en

vigtig rolle i forhold til at understøtte det tværgående

samarbejde. I koordineringen af det tværfaglige samar-

bejde om overgangen fra barn til voksen kan kommu-

nen gøre brug af forskellige samarbejdsmodeller. De

fem kommuner, som indgår i undersøgelsen, har erfa-

ringer med henholdsvis en samlet tværgående ungeen-

hed og tværgående netværksmøder.

En samlet tværgående ungeenhed fordrer ifølge to

kommuner vidensdeling og indbyrdes kendskab til hin-

anden og fagområderne mellem medarbejdere på hen-

holdsvis børne- og voksenområdet. De to kommuner

oplever, at en ungeenhed giver mulighed for et unge-

orienteret fokus, hvor rådgivere kan arbejde med et

særligt blik for selvstændiggørelse, uddannelse og be-

skæftigelse. Endelig giver en ungeenhed mulighed for

at samle indsigter på tværs af børne- og voksenområ-

det og derved samstemme perspektiver i oplysningen

af den unges sag.

•

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

•

Ifølge nogle af kommunerne kan tværgående net-

værksmøder skabe mulighed for, at medarbejdere på

henholdsvis børne- og voksenområdet kan tage fælles

bindende og helhedsorienterede beslutninger om den

unges overgang til voksenlivet og derved arbejde i en

fælles retning. Kommunerne oplever, at tværgående

netværksmøder er et godt redskab til at sikre rettidig

inddragelse af både voksenområdet og andre relevante

fagpersoner i den unges sag op mod det fyldte 18. år.

Samarbejdet om tværgående netværksmøder kan ifølge

kommuner og Socialstyrelsen styrkes ved klare aftaler

for ansvars- og rollefordeling, fælles redskaber og

værktøjer og faste medarbejdere. Personbårne samar-

bejdsstrukturer kan også være sårbare, men kan af-

hjælpes ved tydelige arbejdsgangsbeskrivelser.

Kommunerne oplever, at tværgående netværksmøder

kan bidrage til at samstemme de forskellige perspekti-

ver på sagsoplysning.

På tværs af de to organisationsmodeller, oplever kom-

munerne udfordringer med rettidig inddragelse af de

rette forvaltninger i sager, hvor den unge skal modtage

førtidspension efter pensionslovens § 20. Dette fremgår

både af interview med kommuner og af sagsbeskrivel-

ser.

•

MODELLER FOR

TVÆRFAFLIG KOR-

DINERING

Strukturen i organisa-

tionen spiller en vigtig

rolle i forhold til at un-

derstøtte det tværgå-

ende samarbejde. I

koordineringen af det

tværfaglige samar-

bejde om overgangen

fra barn til voksen kan

kommunen gøre brug

af forskellige samar-

bejdsmodeller.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

KOMMUNERNES ORGANISERING AF OVERGAN-

GEN

Organiseringen af myndigheden i forhold til bevilling af hjælp

og støtte til børn og voksne med handicap er forskellig fra

kommune til kommune. Nogle kommuner har organiseret sig

således, at børne- og voksenområdet er adskilt i forskellige

forvaltninger. Andre har samlet de fleste handicapkompense-

rende ydelser for børn og voksne i én forvaltning. Det er sam-

tidig forskelligt fra kommune til kommune, hvor man har pla-

ceret myndighedsansvaret for anden støtte end handicapkom-

penserende ydelser såsom beskæftigelsesindsatsen, uddannel-

sestilbud og omsorgsydelser.

Ifølge Socialstyrelsen forudsætter en vellykket overgang fra

barn til voksen for unge med handicap, at der er et tværgå-

ende og helhedsorienteret samarbejde mellem de fagpersoner

fra forskellige forvaltninger, der er involveret i overgangen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Samarbejdet skal sikre en fælles retning på tværs af fagområ-

der og forvaltninger om den unges sag. I en organisering, hvor

fagpersoner fra forskellige forvaltninger er fysisk adskilte, er

det væsentligt, at der er gode betingelser for løbende kommu-

nikation og koordination

Socialstyrelsen har med inspiration fra KL beskrevet to model-

ler for det tværgående og helhedsorienterede samarbejde ved

overgangen fra barn til voksen. Socialstyrelsen beskriver en

model, hvor det tværgående og helhedsorienterede samar-

bejde opnås ved hjælp af en samlet organisering. Derudover

beskriver Socialstyrelsen en model, hvor tværgående net-

værksmøder sikrer samarbejdet på tværs af de involverede af-

delinger i kommunen. De to organiseringsmodeller er beskre-

vet i boksen nedenfor.

MODELLER FOR TVÆRGÅENDE OG HELHEDSORIEN-

TERET SAMARBEJDE

SAMLET ORGANISERING

Fagpersoner med kompetencer og viden inden for føl-

gende områder kan samles i en enhed – børnehandicap,

voksenhandicap, jobcenteret (for eksempel nøgleperso-

ner på handicapområdet), Ungdommens uddannelsesvej-

ledning/ungevejledning (UU) og øvrige relevante fagper-

soner og kompetencer. Medarbejderne i denne enhed re-

ferer ofte til samme ledelse, så det bliver tydeligt, hvor

ansvaret er placeret.

TVÆRGÅENDE NETVÆRKSMØDER

Tværgående netværksmøder, hvor følgende områder kan

være repræsenteret - børnehandicap, voksenhandicap,

jobcenteret (for eksempel nøglepersoner på handicapom-

rådet), Ungdommens uddannelsesvejledning/ungevejled-

ning (UU), repræsentant fra uddannelsesinstitution eller

arbejde, og øvrige relevante fagpersoner og kompetencer

for eksempel medarbejdere fra pædagogisk psykologisk

rådgivning, ergoterapeut og fysioterapeut fra det kom-

munale sundhedsområde.

Kilde: Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet

for unge med handicap – et inspirationsmateriale

Socialstyrelsen (2021): Overgangen til voksenlivet for unge med handicap – et inspi-

rationsmateriale

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ifølge Socialstyrelsen kan der inden for rammerne af disse to

modeller være forskellige arbejdsgange for tilrettelæggelsen af

de unges overgang til voksenlivet. Vi har i forbindelse med

denne undersøgelse talt med fem kommuner, som har organi-

seret myndighed og overgange på handicapområdet forskelligt.

AT SAMLE EKSPERTISEN I EN TVÆRGÅENDE

UNGEENHED

RAMME FOR SAM-

ARBEJDET

En samlet enhed kan

give nogle gode faste

rammer for samarbej-

det, det kan under-

støtte muligheden for

at finde løsninger på

tværs af lovgivninger,

og det kan under-

støtte en oparbejdning

og forankring af viden

fra flere områder med

betydning for over-

gangen hos enheden.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

I Odense og Aalborg Kommune er der en tværgående ungeen-

hed, som har handicapsagerne for unge fra 15 år og ind i før-

ste del af voksenlivet. I disse enheder er børne- og voksenhan-

dicap repræsenteret, mens der holdes tværgående netværks-

møder med andre relevante fagpersoner såsom jobcenteret og

UU-vejleder.

EKSEMPLER PÅ TVÆRGÅENDE ENHEDER

Odense Kommune

har fra 1. juni 2021 valgt at flytte

sager på handicapområdet over i ungerådgivningen i Be-

skæftigelses- og Socialforvaltningen fra den unge fylder

15 år. Tidligere beholdt Børn og familierådgivningen sa-

gerne, indtil den unge fyldte 18 år, hvorefter sagen over-

gik til henholdsvis Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

eller Ældre- og Handicapforvaltningen afhængigt af, om

den unge blev bevilget førtidspension. Ungerådgivningen

er opdelt i rådgivere med sager med foranstaltninger ef-

ter § 52 og efterværn efter § 76, rådgivere med sager

med bevillinger af handicapkompenserende støtte efter

§§ 41 og 42 og rådgivere med sager om voksne til og

med 29 år, der ikke får efterværn eller førtidspension. De

borgere, som tilkendes førtidspension, får fortsat en råd-

giver i Ældre- og Handicapforvaltningen fra det fyldte 18.

år.

Aalborg Kommune

har en specialgruppe for børn, unge

og voksne med handicap, som hører under Familie- og

Beskæftigelsesforvaltningen. I specialgruppen er der

henholdsvis et familieteam, et ungeteam og et voksen-

team. Familieteamet har sagerne frem til, at den unge

bliver 15 år. Ungeteamet sidder med sagerne fra de

unge er 15 til 18 år, samt unge i efterværn til de er 23

år. Voksenteamet har sager om voksne, der ikke modta-

ger efterværn eller førtidspension. Borgere, som får til-

kendt pension, hører til Ældre- og Handicapforvaltningen.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

I Odense og Aalborg Kommune oplever ledere og rådgivere, at

de med ungerådgivningen og specialgruppen har samlet ek-

spertisen om overgangen til voksenlivet og rammesat videns-

deling imellem rådgivere, der har myndighed efter henholdsvis

børne- og voksenbestemmelserne i sager om borgere med

handicap. Målet med dette er i begge kommuner at sikre et

ungeperspektiv i indsatsen, indarbejde voksenperspektivet i

udredningen inden det fyldte 18. år og forbedre vejledning af

den unge og dennes forældre i overgangen fra barn til voksen.

FYSISK ADSKIL-

LELSE KRÆVER

SÆRLIGE BETIN-

GELSER

I en organisering,

hvor fagpersoner fra

forskellige forvaltnin-

ger er fysisk adskilte,

er det væsentligt, at

der er gode betingel-

ser for løbende kom-

munikation og koordi-

nation.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Fysisk placering giver mulighed for vidensdeling

I både Aalborg og Odense Kommune oplever rådgivere og le-

dere, at det er en stor fordel, at henholdsvis ungerådgivningen

og specialgruppen fysisk sidder i nærheden af hinanden, da det

gør den kollegiale sparring let og derved understøtter et godt

samarbejde. Den fysiske placering har også betydning for det

løbende tværfaglige samarbejde.

I Odense og Aalborg Kommune oplever rådgivere og ledere, at

den samlede organisering i henholdsvis ungerådgivningen og

specialgruppen understøtter vidensdeling og samarbejde mel-

lem rådgivere på henholdsvis børne- og voksenområdet.

Socialstyrelsen oplyser i interview, at det er erfaringen fra

taskforce

, at samarbejdet omkring overgangen ofte fungerer

godt, når alle medarbejdere, der er involveret i den unges

overgang, sidder fysisk sammen.

I forbindelse med dette er det også Socialstyrelsens erfaring

fra taskforcen, at begrænset kendskab til lovgivningen på vok-

senområdet blandt rådgivere på børneområdet kan være en

udfordring ved håndteringen af overgangen. Det betyder, at

rådgivere på børneområdet kan have svært ved at klæde den

unge og forældrene tilstrækkeligt på ved overgangen og infor-

mere om, hvad konsekvenserne er ved at overgå fra lovgivnin-

gen på børneområdet til voksenområdet. Derfor er det vigtigt,

at kommuner organiserer sig omkring overgangen, så rådgi-

verne lærer hinandens fagområder at kende og kan videregive

den rette information, eller at der planlægges rettidige over-

gangsmøder, hvor modtagende rådgiver fra voksenområdet

deltager for at orientere om lovgivningen.

I Aalborg Kommune oplever rådgiverne og deres leder i speci-

algruppen, at det er en stor fordel, at medarbejdere i både

Taskforcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Social-

styrelsen. Formålet med taskforcen er at styrke kommunernes sagsbehandling på

handicapområdet for både børn og voksne. Taskforcen tilbyder kommunerne korte

formidlings- og læringsforløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Task-

forcen indsamler desuden løbende gode eksempler på redskaber fra de kommuner,

som taskforcen samarbejder med.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

børne-, unge- og voksenteam i specialgruppen sidder fysisk i

nærheden af hinanden, da det gør den kollegiale sparring let

og understøtter et godt samarbejde:

”Jeg tror også, at den måde, man er placeret på rent fysisk

har en betydning. Der er ikke nogen tvivl om, at det at spe-

cialgruppens børne- og voksenområde sidder på samme

matrikel gør, at der opleves en smidighed, og at der kan

skabes en fælles forståelse ledelsesmæssigt i forhold til,

hvordan vi vil samarbejde omkring de her sager […] det re-

lationelle har en kæmpe betydning. At man lige kan stikke

hovedet ned og holde overleveringsmøder med en kollega i

huset fremfor at sende til en mailboks” (Leder, Aalborg

Kommune)

I Aalborg Kommune fremhæver lederne altså, at den samlede

fysiske placering i en tværgående enhed giver mulighed for en

uformel vidensdeling mellem medarbejdere på henholdsvis

børne- og voksenområdet. Det er rådgivernes overbevisning,

at dette forbedrer vejledningen af den unge og dennes foræl-

dre i overgangen fra barn til voksen.

Et ungeperspektiv i valg af indsats

Ledere i Odense og Aalborg Kommune fremhæver, at ungeråd-

givningens og specialgruppens fokus på unge bidrager til, at

rådgiverne får et bedre blik for det at være ung i forhold til

selvstændiggørelse, uddannelse og beskæftigelse.

I Aalborg beskriver ledelsen, at en af fordelene ved special-

gruppen er et ungeorienteret fokus, hvor børnegruppen har

mere fokus på kompensation til familien.:

”Det giver god mening at have et mere ungeorienteret per-

spektiv i stedet for indsatser til familien, som er på spil i vo-

res børnegrupper [de 0-14 årige]. Der har været et klart

ønske om, at vi fik nogle indsatser rettet til de unge, og fik

de unge inddraget mere i deres egen sag […] Når vi har en

17-årig, er vi gode til at sætte os sammen med voksenom-

rådet og tale om, hvad de ville have bevilget, hvis det var

en voksen. Så vi undgår at hive tæppet væk under de unge,

når der alligevel bliver lagt en ny plan fra det 18. år.” (Le-

der, Aalborg Kommune)

I Aalborg giver specialgruppen mulighed for at inddrage et ud-

viklingsperspektiv op mod den unges overgang til voksenlivet,

som er foreneligt med det nye fokus, der indtræder, når den

unge overgår til voksenbestemmelserne. Det vil sige, at ledel-

sen i Aalborg Kommune oplever, at specialgruppen kan sam-

stemme perspektiver på den unges støtte mellem børne- og

voksenområdet.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ligeledes pointerer en leder i Odense Kommune, at ungeråd-

givningen giver mulighed for et mere selvstændiggørende per-

spektiv på den unge via et fokus på uddannelse og beskæfti-

gelse. Lederen fremhæver ungerådgivningens implementering

af et uddannelses- og beskæftigelsesperspektiv, allerede inden

den unge fylder 18 år:

”Fordi vi også er beskæftigelsesforvaltningen, hvor vi har

meget mere fokus på uddannelse og beskæftigelse, og hvor

vi sidder i samme hus [som UU-vejledning og jobcenter], så

arbejder vi meget sammen. De [UU-vejleder og/eller med-

arbejder fra jobcenteret] er altid med til møder. (Leder,

Odense Kommune)

Ligesom i Aalborg Kommune, beskriver Odense Kommune så-

ledes, at den tværgående enhed giver mulighed for at følge en

specifik ungeorienteret strategi, der skaber bro mellem de per-

spektiver, der gør sig gældende på henholdsvis børne- og vok-

senområdet.

I interviewet med Socialstyrelsen fremhæver de netop, at en

tværgående enhed kan bidrage til, at man har blik for uddan-

nelses- og beskæftigelsesdelen i forhold til den unges liv og

hverdag efter det fyldte 18. år.

Inddragelse af voksenperspektivet i sagsoplysningen

En tværgående ungeenhed giver mulighed for at samle indsig-

ter på tværs af børne- og voksenområdet og derved sam-

stemme perspektiver i sagsoplysningen. I Aalborg Kommune

oplever man, at specialgruppen kan imødekomme de forskel-

lige perspektiver for sagsoplysning mellem børne- og voksen-

området, ved at man afstemmer overgangen ud fra voksenom-

rådet i forhold til Voksenudredningsmetoden (VUM):

”Det er ikke så længe siden, at vi har ændret vores over-

gangsskabelon, som vi har tilpasset ud fra voksenområdets

VUM-metodik. Nogle af de ting, som fremgik af vores børne-

faglige undersøgelser har et andet fokus end deres VUM.”

(Leder, Aalborg Kommune).

I Odense Kommune fremhæver man nødvendigheden af en ar-

bejdsgang omkring overgangen med faste beskrivelser af,

hvem der skal stå for, at den rette sagsoplysning bliver udar-

bejdet, og hvornår den skal udarbejdes. I kommunen har man

valgt, at ungerådgivningen skal udarbejde en VUM inden det

fyldte 18. år og derved både drage nytte af sit kendskab til den

unge og understøtte, at der er den nødvendige sagsoplysning,

når den unge fylder 18 år.

VUM: VOKSEN-

UDREDNINGS-

METODEN

Voksenudred-

ningsmetoden er

et udrednings-

værktøj udarbej-

det til borgere

over 18 år, der

har til formål at

understøtte en

dækkende og sy-

stematisk oplys-

ning af den enkelt

borgers ressourcer

og udfordringer i

relation til borge-

rens ønsker for

fremtiden samt

det formål, som

rådgiver og borger

er enige om, der

skal være med i

udredningen.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til

voksenlivet for unge

med handicap - et in-

spirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ledelsen i Odense Kommune oplever, at det er en god løsning,

at rådgiverne på børneområdet arbejder ud fra den samme ud-

redningsmetode (VUM) som de gør på voksenområdet. De op-

lever, at rådgiverne på børneområdet derved påbegynder ind-

samling af viden, som voksenområdet har behov for, og at der

herved bliver nemmere for afdelingerne at samarbejde og

overlevere viden. På samme tid oplever lederne i Odense Kom-

mune, at det at børne- og voksenrådgiverne deler kontor, gi-

ver mulighed for at børnerådgiverne kan overdrage noget af

den viden, der er svær at skrive ned, til voksenrådgiverne.

Håndtering af skift

I Odense Kommune og Aalborg Kommune er der som følge af

deres organisering af myndigheden på handicapområdet fort-

sat skift i rådgiver og forvaltning. I Odense sker et skift mel-

lem forvaltninger, når den unge fylder 15 år, og enten mellem

rådgivere i ungerådgivningen eller mellem to forvaltninger, når

den unge fylder 18 år, afhængig af om der bevilges førtidspen-

sion ved overgangen til voksenbestemmelserne. I Aalborg

Kommune er der som følge af deres organiseringen rådgiver-

skift, når den unge fylder henholdsvis 15 og 18 år, men der er

kun skift i forvaltning for voksne, der får bevilget førtidspen-

sion.

I begge kommuner gør man brug af tværgående netværksmø-

der blandt andet for at understøtte en god overgang mellem

børne- og voksenbestemmelserne i lighed med det, som man

gør i de kommuner, der ikke som Odense og Aalborg har op-

rettet en samlet enhed for unge på tværs af skellet mellem

barn og voksen. Næste afsnit handler om disse netværksmø-

der.

BEHOV FOR

TVÆRGÅENDE

NETVÆRKSMØDER

FAST STRUKTUR

Møderne kan være

forankret omkring en

arbejdsgang, struktur

og arbejdsfordeling

samt en plan for, hvor

tit møderne skal hol-

des.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

ERFARINGER MED TVÆRGÅENDE NETVÆRKS-

MØDER

I Næstved, Frederiksberg og Viborg Kommune har man opdelt

myndigheden på børne- og voksenområdet i forskellige forvalt-

ninger, hvilket medfører et skift i forvaltning og rådgiver ved

overgangen fra børne- til voksenbestemmelserne. For at un-

derstøtte en god overgang fra barn til voksen for den unge

med handicap holder kommunerne forskellige former for faste

tværgående netværksmøder. Som nævnt tidligere gør Odense

og Aalborg Kommune også brug af tværgående netværksmø-

der samtidigt med, at de har oprettet en enhed for unge på

tværs af skellet mellem børne- og voksenbestemmelserne.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

AFGØRELSESBE-

GREBET

Kommunerne skal

være opmærksom

på, hvornår der i

en sag er tale om

en afgørelse, om

procesledende be-

slutninger eller

faktisk forvalt-

ningsvirksomhed.

Herunder hvorvidt

de beslutninger,

som kommunerne

træffer på tvær-

gående netværks-

møder, er afgørel-

ser og derfor skal

efterleve de krav,

der er til afgørel-

ser.

Kilde: Ankestyrelsen

(2021): Vejledning om

afgørelsesbegrebet

EKSEMPLER PÅ TVÆRGÅENDE NETVÆRKSMØDER

Næstved Kommune

har konsensusmøder. På møderne

deltager rådgivere og ledere fra børne- og voksenhandi-

capområdet, UU-vejleder, en rådgiver fra arbejdsmar-

kedscenteret og eventuelt en kontaktperson tilknyttet

den unge. Forældre og den unge deltager ikke på mødet,

men forældremyndigheden skal give samtykke til, at de-

res barns sag tages op på mødet. Rådgiver fra børneom-

rådet tager initiativ til at få sager på mødet og udfylder

en konsensushandleplan, som sendes til mødedeltagerne

sammen med relevante sagsakter inden mødet. Sager

kommer på konsensusmøde omkring 16,5 års alderen og

typisk igen ved 17,5 år. Ved efterværn kan der fore-

komme konsensusmøder efter det fyldte 18. år. Efter

konsensusmødet og inden det fyldte 18. år bliver der

holdt et overleveringsmøde med den unge og forældrene,

hvor de bliver sat ind i, hvad der er blevet besluttet på

konsensusmødet. Hvis der er behov, kan der være sup-

plerende tværgående dialog og koordinering mellem

børne- og voksenområdet.

Viborg Kommune

har interne koordineringsmøder (k-

møder), hvor der deltager ledere og relevante rådgivere

fra familie-, social- og beskæftigelsesafdelingen. Formå-

let med k-møderne er at drøfte og planlægge overgangen

fra barn til voksen, sådan at alle er enige om, hvad der

skal arbejdes hen imod. Sagerne skal drøftes på k-møde,

når den unge er 15 og 17,5 år. Der er fuld beslutnings-

mandat på k-mødet, så her kan både træffes afgørelse

om eksempelvis botilbud inden for voksenområdet og

STU. K-mødet er et internt møde uden borgerdeltagelse.

Det er lederen fra familieafdelingen og den ansvarlige

børnerådgiver, der sætter sager med et koordinerende

behov på k-møde. Inden Koordineringsmødet har rådgi-

veren et møde med den unge og forældrene om deres

ønsker og et internt formøde med relevante fagpersoner

tilknyttet sagen. På mødet fremlægger rådgiveren sagen.

Efter Koordineringsmødet orienterer rådgiveren den unge

samt dennes forældre om beslutninger foretaget på Ko-

ordinationsmødet.

Frederiksberg Kommune

afholder ungekoordinations-

møder (UKO), når den unge er mellem 15 og 16 år gam-

mel, og senest når den unge er 17,5 år, hvis sagen ikke

har været på tidligere af forskellige årsager. Til mødet

TILRETTELÆGGE

HJÆLP I

SAMARBEJDE

MED DEN UNGE

Kommunernes skal

være opmærksomme

på, at hjælp efter ser-

viceloven skal tilrette-

lægges i samarbejde

med den unge, og

dennes synspunkter

skal inddrages med

passende vægt i over-

ensstemmelse med al-

der og modenhed.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

deltager rådgivere såvel som ledere fra både børne- og

voksenområdet samt repræsentanter fra STU og UU-vej-

ledningen. UKO-mødet er en intern fremstilling af den

unge, der skal overgå til voksenområdet, samt hvad den

unge og deres forældre ønsker sig. Det er rådgiver fra

børneområdet, der initierer afholdelsen af mødet og præ-

senterer sagen til UKO. Hovedfokus for mødet er at af-

klare, hvilke ydelser den unge skal have, så voksenområ-

det kan budgettere, tildele en rådgiver fra voksenområ-

det og vurdere, om der skal udarbejdes en VUM. Mødet

fungerer som en opstart af samarbejdet mellem børne-

og voksenafdelingen om at få afdækket støttebehovet ef-

ter det fyldte 18. år. Frederiksberg Kommune har netop

ansat to overgangskoordinatorer i henholdsvis børneaf-

delingen og voksenafdelingen, som har ansvaret for at

sikre, at overgangen forløber godt. To gange om året

vurderer overgangskoordinatorerne og sagsbehandlere

sammen, om sager, hvor den unge er 14 år eller ældre,

er overgangssager, og om de skal på tidligt UKO-møde,

allerede når den unge er 14-15 år. Forældre og den unge

bliver indkaldt til et orienteringsmøde, hvor overgangs-

forløbet drøftes med familien. Herefter bliver der holdt

flere møder med familien og andre afdelinger i kommu-

nen. Til møderne med familien og det interne UKO-møde

bliver det besluttet, hvilken støtte der stopper. Omkring

et halvt år inden den unges 18-års fødselsdag, indkalder

børneafdelingen til et overdragelsesmøde.

Aalborg Kommune

holder et møde med forældrene og

så vidt muligt den unge, når den unge er 15 år og overgår

til ungeteamet i specialgruppen. Når den unge er 16 år

kommer dennes sag på et forberedende koordinerende

møde (FKM-møder). Kommunen holder FKM-møder hvert

halve år, og sagerne kommer på via en liste, som trækkes

af administrationen. Inden mødet indhenter rådgiver i sa-

gen samtykke fra forældrene til at tage sagen op på mø-

det, holder efter behov et statusmøde med forældrene og

laver en beskrivelse af den unge, som sendes til mødedel-

tagerne. På mødet deltager rådgiveren i sagen, medarbej-

der fra UU-vejledningen og jobcentret, leder fra voksen-

teamet og koordinator fra Ældre- og Handicapforvaltnin-

gen. Fokus er på, hvor den unge skal hen efter det 18. år,

men der laves ikke bevillinger. Ofte orienteres familien

ikke om drøftelserne fra FKM-mødet, da der ikke ændres i

bevillingerne. Der holdes et overleveringsmøde med vej-

ledning om støttemuligheder efter det 18. år, når den unge

er 17,3-17,5 år. Her deltager forældre, eventuelt netværk

og den unge så vidt muligt og de parter, som ender med

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

at skulle samarbejde om sagen, såsom rådgiver på vok-

senområdet, UU-vejleder og jobcenteret. Når den unge er

18 år, er der et opstartsmøde med familien i enten vok-

senteamet eller i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Odense Kommune

har et orienteringsmøde ved det 16.

år med forældrene og den unge, hvor der er deltagelse af

rådgiver fra Ungerådgivningen, UU-vejleder, en beskæfti-

gelsesrådgiver fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

og rådgivere, som varetager voksenområdet fra både Æl-

dre- og Handicapforvaltningen og Ungerådgivningen. Der-

udover holder Odense Kommune overdragelsesmøder

med forældrene og den unge om støttemuligheder efter

det fyldte 18. år, og hvad der skal ske i overgangen til

voksenlivet. Når den unge er knap 15 år, deltager rådgiver

fra henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Unge-

rådgivningen i et overdragelsesmøde. Når den unge er 17

eller 17,5 år deltager rådgiver fra Ungerådgivningen og så

vidt muligt rådgiver på voksenområdet i Ungerådgivningen

eller Ældre- og Handicapforvaltningen i et overdragelses-

møde ved behov.

I alle fem kommuner beskriver de, at de er i tæt kontakt med

både den unges forældre og så vidt muligt den unge op til det

fyldte 18. år blandt andet via overleveringsmøder med foræl-

drene og så vidt muligt med den unge.

HELHEDSORIENTE-

RET SAMARBEJDE

En samarbejdsmodel

kan understøtte det

tværgående og hel-

hedsorienterede sam-

arbejde i en kom-

mune.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Fælles bindende og helhedsorienterede beslutninger på

mødet

Både Viborg Kommune og Næstved Kommune oplever, at de-

res konsensus/koordineringsmøder understøtter fælles hel-

hedsorienterede beslutninger på tværs af børne- og voksen-

handicapområdet i forbindelse med overgangen fra barn til

voksen og derved en bedre overgang for den unge. På mø-

derne drøftes det, hvad der skal ske i forbindelse med over-

gangen, hvordan sagen skal overgå til voksenområdet, og

hvordan man klæder den unge og forældrene på til overgan-

gen. Herunder hvilken sagsoplysning, der er nødvendig, og

hvilke indsatser den unge skal have inden det fyldte 18. år og

kan få efter det fyldte 18. år. En rådgiver på voksenområdet

fra Næstved Kommune beskriver det sådan:

”Fokus på konsensusmøder er jo, at vi skaber en vej hen-

over de næste par år for den unge, så det giver mening ved

det 18. år. Enten skal noget afsluttes, køre videre eller no-

get andet sættes i gang. […] Min rolle er at byde ind med,

hvad der kan lade sig gøre lovgivningsmæssigt efter det 18.

år. […] nogle gange kan vi sætte noget i gang inden det 18.

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

år, som kan køre videre, og så jeg kan indgå i et samar-

bejde inden det 18. år.” (Rådgiver, Næstved Kommune)

LEDELSES-

OPBAKNING

Det tværgående sam-

arbejde får de bedste

vilkår, når det priori-

teres af ledelsen.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Begge kommuner lægger vægt på deltagelse af ledelse fra

både børne- og voksenhandicap på disse møder, så der kan ta-

ges fælles beslutninger om, hvad der skal gøres i sagen, og

hvem der er ansvarlige for det. Begge kommuner pointerer, at

de herved kommer væk fra kassetænkningen og i stedet foku-

serer på det fælles ansvar for at finde den bedste løsning for

den unge:

”Jeg tror, at det er super vigtigt, at der er ledelse med i

hvert fald som beslutningskraft på de her møder. Der er det

altså ikke noget med, at vi sidder og spilder vores tid. Bor-

det fanger i forhold til de her aftaler, vi laver. Hvis de skal

ændres, så er det, fordi borgers behov ændres. Så er det

ikke, fordi der er røde tal på bundlinjen. Når vi har kigget

hinanden i øjnene, så er det den retning, vi arbejder hen

imod.” (Leder, Næstved Kommune)

”Det her med, at vi ikke skal hjem hver især og finde ud af,

om vi kan få lov til det. Det skaber en hurtigere vej til at gå

videre med en plan. Og helt oplagt, at man kommer væk fra

kassetænkningen, og man har en fælles følelse af, at det er

vores alles ansvar. Og at vi skal finde det, der er bedst mu-

ligt for borgeren - det er nok det allervigtigste.” (Rådgiver,

Viborg Kommune)

I Frederiksberg Kommune savner rådgiverne, at de går fra un-

gekoordinationsmøderne med en klar plan og bevidsthed om,

hvad de næste skridt i forberedelsen af overgangen er. I Fre-

deriksberg Kommune bliver der ikke truffet beslutninger på

UKO-mødet, men der er fokus på overlevering af information

og orientering om overgangssager. Rådgiverne fremhæver, at

de manglende beslutninger ofte handler om økonomi. Rådgi-

verne fra børneområdet fortæller, at de ofte går fra mødet

uden at vide, hvilken rådgiver der overtager sagen, og hvad de

næste skridt vil være.

I Aalborg Kommune laver de administrative aftaler og ikke af-

gørelser om bevilling af støtte på deres FKM-møder, men de

konkrete indsatser og de dertilhørende mål kan godt blive

drøftet. Selvom der ikke træffes afgørelser på FKM-møderne,

oplever de i Aalborg Kommune, at de går fra møderne med vi-

den om, hvem der har ansvaret for de efterfølgende sags-

skridt, og hvem der overtager som koordinerende rådgiver.

Rådgivere og ledere i Aalborg Kommune erfarer, at FKM-mø-

derne bidrager til sparring mellem børne- og voksenområdet,

idet voksenområdet kan stille spørgsmål til indsatserne og

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

fremhæve muligheder for at tilpasse støtten og derved arbejde

hen mod en mere glidende overgang til voksenområdet:

”Så det kan være voksenområdet, der siger, at det er vig-

tigt, at I, i den næste periode, er obs. på at arbejde med

den her indsats, og at målene her kunne man forestille sig,

at der kunne arbejdes mere med bustræning, så vi kan få

det her uddannelsestilbud til at fungere, så borger kan være

selvtransporterende. Så kan det være, at rådgiver får nogle

ideer og går tilbage og tænker, om denne skal starte en dia-

log op om, hvorvidt tiden er inde til at den her hjælper, som

er mere kompenserende, skulle overgå til en kontaktperson-

løsning, hvor vi kunne lave decideret bustræning med mål

og handleplan. Indsatspakken er kendt på det her møde, så

det er også det, som voksenområdet spørger nysgerrigt ind

til. Og der har vi mulighed for over det næste halvandet år

at lave nogle justeringer i det, så overgangen bliver mere

glidende.” (Leder, Aalborg Kommune)

Ungeområdet har også muligheden for at klæde voksenafdelin-

gen på, hvis der er erfaringer med for eksempel tiltag eller ak-

tører, som man gerne vil viderebringe. Det kan for eksempel

være, at det er sårbart at lave et skift i leverandør.

Rettidig inddragelse af voksenområdet og andre rele-

vante fagpersoner

I Viborg, Aalborg og Næstved Kommune vurderer rådgivere og

ledere, at møderne bidrager til, at voksenhandicapområdet bli-

ver inddraget rettidigt i sagen. En rådgiver fra Næstved Kom-

mune fortæller:

”Vi sikrer jo, at vi ikke får et rend heroppe 14 dage før, at

den unge bliver 18, hvor der bliver sagt: ”Hov”. Det giver

ingen mening. Det er ikke en god overgang, fordi der er rig-

tig mange ting, der ikke er på samme måde før 18 år som

efter 18 år […] Derfor er det super vigtigt, at vi får det i rig-

tig god tid, og vi kan snakke om det, forberede det og kigge

på, hvad skal det for eksempel være for et botilbud” (Rådgi-

ver, Næstved Kommune)

I Viborg Kommune har de dog oplevet udfordringer med at få

sager rettidigt på koordineringsmøde enten grundet fravær el-

ler på grund af uklarhed om, hvornår sagen skal på møde:

”Vi har haft sager hos os i børn, som ikke er kommet på ko-

ordineringsmøder, og det er jo det, vi gerne skal undgå.

Hvis der er en syg rådgiver eller en, som stopper, kan vi

stadig godt opleve det, men det er da blevet bedre […] Der

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

har været uklarhed om, hvornår en sag skal på koordine-

ringsmøde, og hvornår den ikke skal. Der er meget læren

og vi justerer undervejs.” (Leder, Viborg Kommune)

RELEVANTE FAG-

PERSONER I DEN

KONKRETE SAG

Tværgående net-

værksmøder giver en

fleksibilitet i forhold

til, at det netop er de

fagpersoner fra for-

skellige områder af

kommunen, der er re-

levante for den kon-

kret sag, som mødes.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Viborg Kommune har en særlig praksis for inddragelse af alle

relevante parter i overgangen. Det har de i kraft af deres for-

møde forud for koordineringsmødet med ledelsesrepræsenta-

tion samt deres mulighed for at indkalde yderligere relevante

aktører end de vanlige deltagere til koordineringsmødet. Ledel-

sen fra Familie-, Social- og Beskæftigelsesafdelingen såvel som

de tilknyttede rådgivere deltager på koordineringsmødet. Den

koordinerende rådgiver kan desuden indkalde yderligere rele-

vante fagpersoner såsom UU-vejleder og repræsentanter fra

Sundhed- og Omsorgsforvaltningen. På formødet indkalder

rådgiveren de relevante aktører fra forskellige afdelinger, og

her drøfter de mulige tiltag i forbindelse med overgangen og

bliver enige om indholdet i indstillingen til koordineringsmødet.

Rådgiverne oplever, at formødet er afgørende for overleverin-

gen af viden og for de efterfølgende drøftelser på koordine-

ringsmødet. Rådgiverne oplever også, at indstillingen fra for-

mødet ofte imødekommes på koordineringsmødet. Nogle

gange afklarer de enkelte rådgivere forslag til indsatser inden

mødet med chefen i den afdeling, som vil stå for indsatsen. For

at sikre sig, at man kommer rundt om alle relevante drøftelser

på formødet, overvejer lederne i Viborg Kommune at lave en

tjekliste til formøderne:

”Vi har lige talt om, at vi skal have lavet en tjekliste om,

hvad man skal huske til formøder til k-møder, da der er

kommet mange nye rådgivere til. Har du husket at tale om

værgemål, informere familien og de andre ting under 19a.”

(Leder, Viborg Kommune)

I Næstved Kommune oplever ledelsen, at konsensusmøderne

bliver vægtet højt af alle relevante fagprofessionelle parter i

forbindelse med overgangen. Kommunen lægger stor vægt på

også at få beskæftigelsesområdet repræsenteret på konsen-

susmødet, så forsørgelsesgrundlaget er på plads. De oplever,

at afholdelsen af konsensusmøder kræver gensidig respekt, til-

lid og forberedelse:

”Vi har øvet os på det her [gensidig tillid og gensidig re-

spekt]. Vi har forfinet det hen over lang tid, og vi har fundet

noget, der virker. Vi passer på det og værdsætter det […]

Det kan være nogle lange dage [med konsensusmøder]. Vi

har 15 minutter pr. sag, og vi kan komme igennem en hel

del sager på sådan en dag. Det er her respekten kommer i

spil. Det kræver, at man har forberedt sig til de her møder.

Det, synes jeg jo, at vi er gode til. Vi har læst alt det her

materiale, som kommer. Det er der en forpligtelse til, ellers

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

spilder vi hinandens tid. Vi kan jo ikke stoppe uret, altså de

bliver jo 18 år uanset hvad. Man møder ikke uforberedt op

til de her møder.” (Leder, Næstved Kommune)

I flere af kommunerne fungerer tværgående netværksmøder

altså som et vigtigt redskab til at sikre rettidig inddragelse af

voksenområdet og andre relevante parter i forberedelsen af

overgangen. Tværgående netværksmøder kan skabe mulighed

for at inddrage fagpersoner, der er særligt vigtige i den speci-

fikke sag. Samtidig understreger kommunerne, at tillid og re-

spekt er forudsætninger for gode tværgående netværksmøder.

Ansvarsfordeling og samarbejde efter netværksmødet

På tværs af kommunerne ser vi, at kommunerne oplever, at de

tværgående netværksmøder er med til at styrke samarbejdet

omkring overgangen. Det gør de, fordi møderne ofte skaber

klare rammer for det efterfølgende samarbejde, potentiale for

forventningsafstemning og mulighed for, at rådgiverne lærer

hinanden og deres indbyrdes fagområder at kende. I kommu-

neinterviewene er det generelt tydeligt, at den gode overgang

er særligt afhængig af klare aftaler om ansvarsfordeling og

samarbejde på baggrund af de tværgående netværksmøder.

FORDELING AF

ROLLER OG ANSVAR

Det kan være relevant

med en samarbejds-

model, hvor ram-

merne for samarbedet

er beskrevet, og hvori

roller og ansvar tyde-

liggøres.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

I Aalborg og Viborg Kommune har man udarbejdet henholdsvis

en samarbejdsaftale og en samarbejdsmodel i forbindelse med

netværksmøderne. I Aalborg Kommune sætter samarbejdsaf-

talen overgangen i system ved hjælp af en tidslinje, beskri-

velse af faste møder og en beskrivelse af rollefordelingen i for-

bindelse med overgangen. I Viborg Kommune benytter man

samarbejdsmodellen til at få lavet klare aftaler om, hvem der

er koordinerende rådgiver efter mødet, og hvornår en eventu-

elt ny rådgiver overtager sagen. I Aalborg Kommune oplever

man, at det organisatorisk fungerer godt med samarbejdsafta-

len, og man er blevet bedre til at kontakte hinanden og få op-

lysninger på plads. Ledere i Viborg erfarer ligeledes, at samar-

bejdsmodellen til koordinationsmøderne betyder, at de har fået

godt styr på overgangen.

Både Viborg, Aalborg og Næstved Kommune pointerer, at

tværgående netværksmøder kan styrke det samarbejde mel-

lem børne- og voksenområdet, som kommer efter netværks-

mødet.

I Viborg Kommune beskriver rådgivere, at formøder og koordi-

nationsmøder er med til at understøtte gode samarbejder mel-

lem medarbejderne ud over møderne:

”Det rigtig gode ved det her [koordinerings- og formøde] er,

at det understøtter et helhedssyn på borgeren og på borge-

rens situation, og det styrker det tværfaglige samarbejde

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

mellem afdelingerne. Vi snakker meget mere sammen end

tidligere. […] Det kommer virkelig borgeren til gode. Jo

bedre vi kender hinanden, jo bedre vi samarbejder, jo bedre

er det for borgeren i sidste ende.” (Rådgiver, Viborg Kom-

mune)

I Næstved Kommune fremhæver ledelsen, at den dialog og det

samarbejde, der igangsættes på konsensusmødet skaber gro-

bund for et videre samarbejde mellem rådgiverne på henholds-

vis børne- og voksenområdet i forbindelse med den unges

overgang.

I Næstved Kommune oplever ledere og rådgivere, at konsen-

susmøderne understøtter en tydelig ansvarsfordeling såvel

som et gnidningsfrit samarbejde præget af god stemning, gen-

sidig respekt og tillid. De beskriver, at rolle- og ansvarsforde-

lingen er central for overgangen fra barn til voksen, fordi det

sikrer det gode samarbejde, og samtidig gør det tydeligt for de

unge og forældrene, hvor de skal henvende sig.

SAMARBEJDSMO-

DEL FREM FOR PER-

SONBÅREN

Tværgående net-

værksmøder forud-

sætter, at der er ud-

peget en medarbej-

der, som er ansvarlig

for at tilrettelægge et

koordineret og hel-

hedsorienteret samar-

bejde om den unges

overgang til voksen-

området. Det kan

være en fordel med

fælles retningslinjer

eller en model for

samarbejdet og ar-

bejdsgangen, der

blandt andet definerer

ansvarsfordeling, tids-

planer og lignende.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Faste medarbejdere med ansvar for overgangen

I Næstved og Odense Kommune arbejder man også med at

sikre en tydelig ansvarsfordeling og et godt samarbejde efter

de tværgående netværksmøder ved at sørge for, at faste med-

arbejdere har ansvar for forberedelsen af overgangen og over-

levering mellem afdelingerne.

I Næstved Kommune har man organiseret sig omkring en fast

koordinerende visitator på voksenområdet, som overtager alle

sager fra børneområdet. Denne visitator er til stede ved alle

konsensus- og overdragelsesmøder. Ved det fyldte 19. år over-

leverer visitatoren sagen til den endelige rådgiver på voksen-

området. Næstved Kommune oplever, at denne organisering

sikrer ekspertise, erfaring, relationel kontinuitet og vished om,

hvor ansvaret er placeret ved overgangen. Organiseringen gør

det tydeligt for rådgiverne fra børneområdet, hvem de skal

kontakte ved spørgsmål, fordi de altid benytter sig af samme

samarbejdspartner fra voksenområdet ved overgangen:

”Sagsbehandlerne er heller ikke i tvivl om, hvem de skal

kontakte i forhold til et samarbejde på det her felt. Det tæn-

ker jeg er en ret stor fordel.” (Rådgiver, Næstved Kom-

mune)

I Næstved Kommune er man bevidst om, at den personbårne

organisering med en enkelt overgangsvisitator kan være sår-

bar.

Repræsentanter fra Socialstyrelsen gør i interviewet opmærk-

som på, at samarbejdet i særligt mindre kommuner ofte er

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

personbåret. Socialstyrelsen anbefaler i sådanne tilfælde, at

kommunen udarbejder velbeskrevne arbejdsgange for over-

gangen, så det ikke alene er personbåren viden. Det gør relati-

onen og samarbejdet mere professionelt og nemmere for en

anden medarbejder at træde ind i rollen, hvis der skulle være

behov.

Rådgivere og ledere i Odense Kommune har gode erfaringer

med få medarbejdere, der er særligt specialiserede i overgan-

gen. I Ældre- og Handicapforvaltningen er der tre medarbej-

dere, der modtager sagerne ved det fyldte 18. år, og i Unge-

rådgivningen er der fem medarbejdere, der har handicapsa-

gerne inden det fyldte 18. år. Ligesom i Næstved Kommune

oplever de, at faste medarbejdere ved overgangen understøt-

ter et godt samarbejde:

”Jeg har tit ringet til mine kollegaer ovre i Ældre og Handi-

cap og spurgt, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg for eksempel

tænkte, der var en anbringelse på vej, som skulle overgå til

dem på et tidspunkt, og hvordan kommer vi videre herfra,

så vi samarbejder om det. Og de nye der kommer ind spør-

ger jo bare "hvad gør jeg her? og hvem, kan jeg kontakte?"

og så får de navnene. Og jeg synes altid, at vi har samar-

bejdet godt om det.” (Leder, Odense Kommune)

Rådgiverne i Odense kommune beskriver, at de også har en

formaliseret arbejdsgang for henvendelser fra børneområdet

og Ungerådgivningen til voksenområdet i henholdsvis Beskæf-

tigelses- og Socialforvaltningen og Ældre- og Handicapforvalt-

ningen. Det betyder, at voksenområdet hurtigt vender tilbage

med kontaktoplysninger på relevant rådgiver ved henvendel-

ser, og dette letter samarbejdet. Rådgiverne i Odense Kom-

mune oplever også, at inddragelsen af Ældre- og Handicap al-

lerede ved det 16. år understøtter et godt samarbejde, fordi

det fordrer et kendskab mellem rådgiverne på henholdsvis

børne- og voksenområdet.

SKRIFTLIGE SKABE-

LONER

Man kan have skabe-

loner for blandt andet

dagsordener for det

enkelte møde.

Kilde: Socialstyrelsen

(2021): Overgangen til vok-

senlivet for unge med han-

dicap - et inspirationsmate-

riale

Fælles redskaber i det efterfølgende samarbejde

Kommunerne bruger forskellige redskaber, der skal understøtte

samarbejdet mellem børne- og voksenområdet i forbindelse

med overgangen for unge med handicap. Sådan fælles redska-

ber kan bruges til at styrke samarbejdet på tværs af afdelin-

gerne. Næstved og Viborg Kommune har gode erfaringer med

fælles dokumenter og skabeloner, der skaber rammen for sam-

arbejdet på tværs af afdelingerne.

Næstved Kommune arbejder med et fælles dokument, en kon-

sensushandleplan, som de opretter i forbindelse med konsen-

susmødet og benytter i det efterfølgende samarbejde. Rådgive-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

ren tilknyttet sagen udfylder en konsensushandleplan, som sen-

des til mødedeltagerne sammen med relevante sagsakter forud

for konsensusmødet. Rådgiveren fra voksenområdet orienterer

sig efter konsensushandleplanen for at få indblik i aftaler og pla-

ner for den unge.

Viborg Kommune arbejder med en fælles skabelon, hvor rådgi-

veren tilknyttet sagen efter koordineringsmødet opretter et do-

kument med fælles aftaler om, hvad der efterfølgende skal ske,

og hvem der har ansvaret. Dokumentet bliver gemt sammen

med indstillingsskemaet til koordineringsmødet i et fælles jour-

naliseringssystem. Herefter kan andre fagpersoner tilføje og

tjekke op på, hvad de skal. Rådgiverne oplever udfordringer

med, at de fører journal i flere systemer – både deres eget og

et fælles - idet de ikke altid får journalført alt i begge systemer.

For eksempel fremgår oprettelse af VUM ikke altid af det fælles

system, hvilket ellers er relevante oplysninger for blandt andet

jobcentret, som også har brug for viden om den unges funkti-

onsniveau:

”Hvis jeg har lavet en voksenudredning, så har jeg en

masse viden om, hvad borgerens funktionsniveau er lige nu.

Det vil være relevant viden at have for en jobcentersag i

forhold til, hvor meget skal vi i gang med praktik lige nu, el-

ler skal vi ikke i gang. Om det har afgørende betydning, det

ved jeg ikke, men det vil fremme andres arbejde, at vi deler

den viden, vi har. Det betyder også, at borgeren ikke skal

interviewes tre gange om det samme.” (Rådgiver, Viborg

Kommune)

Kommunerne oplever altså, at deres brug af fælles redskaber i

det efterfølgende arbejde kan bidrage til vigtig vidensdeling

mellem afdelinger i kommunen, som til gengæld kan spare

borgeren for at skulle forklare sin situation gentagne gange i

forskellige forvaltninger.

Frederiksberg Kommune har for at styrke arbejdsdelingen mel-

lem børne- og voksenhandicap for nyligt ansat to overgangs-

koordinatorer, der skal sikre en god forberedelse af den unges

overgang fra barn til voksen. Rådgiverne har udarbejdet en

forløbsplan over overgangen, som beskriver de forskellige

skridt og møder, der skal afholdes op mod den unges 18-års

fødselsdag. Kommunen planlægger at introducere denne plan

for den unge ved det fyldte 14. år, men er fortsat i gang med

implementeringen af forløbsplanen.

FORSKELLIGE KRAV TIL OPLYSNING AF SAGEN

I flere af kommunerne giver rådgivere og ledere udtryk for, at

der kan opstå udfordringer ved overgangen på baggrund af, at

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

kravene til oplysning af sager er forskellige på henholdsvis

børne- og voksenområdet, da der er tale om forskellige be-

stemmelser og udredningsmetoder. I nogle kommuner er erfa-

ringen, at organiseringen omkring tværgående netværksmøder

giver mulighed for at imødekomme nogle af disse udfordringer.

Socialstyrelsen fremhæver i interviewet, at overlevering af in-

formation mellem afdelinger er en hyppig udfordring for kom-

muner i forbindelse med overgangen. Ifølge Socialstyrelsen

kan dette eksempelvis skyldes fravær af klare aftaler og syste-

matik i overleveringen af sagen, eller at afgørelser er baseret

på ældre oplysninger, hvorfor rådgivere på voksenområdet fin-

der det nødvendigt at indhente eksempelvis opdateret eller ny

dokumentation. Socialstyrelsen oplever desuden, at en ekstra

udfordring i denne sammenhæng kan være, når børneområ-

dets og voksenområdets IT-systemer heller ikke taler sammen

og derfor gør videns udveksling vanskelig.

I Næstved Kommune fremhæver rådgiverne, at de ved deres

konsensusmøder er fælles om at kigge sagen igennem, og at

dette gør det nemmere for voksenafdelingen at få udredt den

unge. Samtidig er de opmærksomme på, at deres systemer

ikke taler sammen på tværs af afdelingerne, og derfor har de

særligt fokus på, at alle oplysninger kommer med videre ved

overleveringsmøderne.

I Frederiksberg Kommune er ledelsen opmærksom på, at der

er centrale forskelle mellem sagsoplysningen på børne- og

voksenområdet, og at dette kan give udfordringer ved håndte-

ringen af overgangen til voksenbestemmelserne. Lederne be-

skriver, at behovet for oplysning af sagen ændrer sig, fordi der

efter voksenbestemmelserne er et behov for at have fokus på

den unges funktionsniveau, som ikke altid er oplyst fra børne-

området, fordi der her er et større fokus på, hvordan familien

fungerer, og hvordan forældrene kan yde støtte til den unge.

Ledelsen i Frederiksberg fremhæver, at den nye organisering

med to ansvarlige overgangskoordinatorer har givet rådgiverne

i børneafdelingen bedre indsigt i voksenafdelingens behov for

sagsoplysning:

”Når vi [overgangskoordinatorer] forklarer, hvad vi skal

bruge det til, så går der virkelig en prås op for de sagsbe-

handlere, der sidder i familieafdelingen, fordi det er ikke no-

get, de beskæftiger sig med normalt.” (Overgangskoordina-

tor, Frederiksberg).

I Frederiksberg Kommune beskriver man, at rådgiverne på

børneområdet ikke nødvendigvis har viden om og forståelse

for, hvad voksenområdet har behov for i sagsoplysningen. Det

kan betyde, at man på voksenområdet mangler beskrivelser

af, om den unge selv kan klare daglig praktisk livsførelse, og

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

hvad den unge generelt selv er i stand til. Samtidig fremhæver

ledelsen, at det er guld værd for rådgiverne på voksenområ-

det, hvis de rigtige oplysninger foreligger ved overgangen, og

at det derfor er et stort fokus for deres overgangskoordinato-

rer.

I Viborg Kommune arbejder man med at imødekomme de for-

skellige perspektiver på sagsoplysning ved koordineringsmø-

derne. Det gør man med en fast metode, hvor alle samar-

bejdspartnere bidrager til at komme med oplysninger om den

unge. Målet er, at dette kan bidrage til at få samtlige aspekter

ind i sagsoplysningen op mod den unges overgang til voksen-

bestemmelserne. Det er rådgiveren på voksenområdet, der

skal udarbejde den unges VUM, og ledelsen er opmærksom på,

at dette kan opleves som en udfordring for den unge og foræl-

drene, fordi det kræver, at den unge deltager i en udrednings-

proces endnu en gang:

Forældrene kan godt føle, at de skal sige det samme to

gange, og kan vi bare tage oplysninger fra børn og give til

social, men vi vil jo også gerne have de friske oplysninger.

Når man kommer over i Ældre- og Handicapforvaltningen

ligger der eksempelvis ikke opdaterede lægelige papirer. Så

derfor holder vi fast i, at voksen skal indsamle den nødven-

dige og opdaterede viden. Men det kan være, at vi laver det

om. Det er jo også et spørgsmål om, hvor meget man skal

forstyrre en familie med et handicappet barn. De kan godt

tænke – hvorfor læser I det ikke bare.” (Leder, Viborg Kom-

mune).

KOMMUNERNES HÅNDTERING AF FØRTIDSPEN-

SIONSSAGER

På tværs af de to organiseringsmodeller oplever kommunerne

udfordringer med det tværfaglige samarbejde i forhold til retti-

digt at inddrage rådgiveren fra forvaltningen med ansvar for

støtte til personer, som modtager førtidspension. Det er sær-

ligt en udfordring ved sager med unge, hvor det sent bliver af-

klaret, om de skal have førtidspension eller ej. I Odense be-

skriver ledere og rådgivere for eksempel, at det er en udfor-

dring, når der opstår uklarhed om, hvorvidt den unge skal be-

vilges førtidspension, og derved om den unges sag skal over-

drages til Ældre- og Handicapforvaltningen eller til en anden

rådgiver i Ungerådgivningen under Beskæftigelses- og Social-

SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 250: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse: Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen, fra socialministeren

Ifølge

Ankestyrel-

sens principmedde-

lelse 68-14

skal

kommunen træffe af-

gørelse om førtids-

pension til den unge

forud for den unges

18-års fødselsdag,

når det er åbenbart at

den unges arbejds-

evne er varigt nedsat,

og kommunen har de

oplysninger, som er

nødvendige for sådan

en dokumentation. I

tilfælde, hvor kommu-

nen havde de nød-

vendige oplysninger

for at afgøre sagen,

og kommunen ikke

bevilger førtidspen-

sion fra den 1. i må-

neden efter det fyldte

18. år, ville den unge

have ret til førtids-

pension med virkning

fra sit fyldte 18. år.

forvaltningen. Disse uklarheder kan opstå til trods for pensi-

onsafklaringsmøder

og kan medføre enten unødig inddragelse

af en afdeling, som ikke ender med at få borgerens sag, eller

en for sen overlevering af sagen til den rigtige afdeling, som

derved kommer for sent i gang med afklaring af støtte og rele-

vant rådgivning af den unge.

I Aalborg Kommune beskriver ledelsen, at denne udfordring er

blevet afhjulpet med en samarbejdsaftale, så der selv i de situ-

ationer, hvor det er uklart, om der bevilges førtidspension eller

ej, altid er en repræsentant fra voksenområdet med i samar-

bejdet i forbindelse med forberedelse af overgangen til voksen-

livet.

”Udfordringen i Aalborg har været, at pensionisterne går i

en retning og ikke-pensionister bliver i egen forvaltning. Det

har tidligere været svært at forpligte voksenområdet, fordi

den modtagende forvaltning gerne ville vente på afklaring

på forsørgelse i forhold til, hvor sagen endte. Derfor har det

først været med sagsbehandling fra det 18. år. Og det har

været vores appel, at det har været meget svært at lave de

undersøgelser, der skulle til, for at have en foranstaltning

klar ved det 18. år. Og der er der sket meget de sidste par

år. Der har vi fået lavet nogle aftaler voksenafdelingerne

imellem, så voksenområdet går ind inden det 18. år og af-

dækker, så de er klar til at træffe en afgørelse.” (Leder, Aal-

borg Kommune)

I Odense Kommune beskriver en leder desuden, at det for de

borgere, som åbenlyst skal have førtidspension ved det fyldte

18. år, kan opleves som et unødvendigt skift at skulle inden

om ungerådgivningen i stedet for at blive i Børne- og Familie-

rådgivningen helt til det fyldte 18. år. Disse unge har ikke den

samme glæde af samarbejdet mellem rådgiverne i Ungefor-

valtningen, som varetager henholdsvis børne- og voksenbe-

stemmelserne, da denne ved det fyldte 18. år flytter videre til

Ældre- og Handicapforvaltningen. Ofte har de unge heller ikke

glæde af de uddannelses- og beskæftigelsesinput, som unge-

rådgivningen kan bidrage med.

Pensionsafklaringsmøder er interne møder hver tredje måned, hvor sager med bor-

gere, der er omkring 17 år, gennemgås for at få overblik over åbenlyse pensionssa-

ger. Beslutningen om bevilling af pension træffes først ved det 18. år.