Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 179
Offentligt
2555383_0001.png
Justitsministeriet,
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
16. marts 2022
Ankestyrelsens svar til høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalitet
jeres j.nr. 2021-10-
0780
Justitsministeriet har ved mail af 23. februar 2022 bedt Ankestyrelsen om
bidrag til besvarelse af høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov
om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet)
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen indholdsmæssige bemærkninger.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen vurderer, at ændringsforslaget ikke giver anledning til
økonomiske bemærkninger, da Ankestyrelsen skønner, at forslaget kun
giver anledning til et beskedent antal flere klagesager i forhold til i dag.
J.nr. 22-9629
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
Venlig hilsen
Morten Starch Lauritsen
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0002.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0003.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0004.png
Justitsministeriet
(sendt pr. mail til [email protected])
14. marts 2022
Børne- og Kulturchefforeningens høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om
ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov
om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)
Børne– og Kulturchefforeningen (BKF) har ved mail af den 23. februar 2022 fra Justitsministeriet
modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet) med høringsfrist den 23. marts 2022.
BKF takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovennævnte udkast til lovforslag.
BKF har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Med lovforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i henholdsvis servicelovens § 57 a og § 57 b, som
udvider området for at meddele et forældrepålæg eller ungepålæg. Dette så sager omfattes, hvor der
foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende adfærd i
lokalsamfundet eller andre offentlige steder. Det foreslås videre, at det altid vil bero på en konkret
vurdering, om en adfærd er utryghedsskabende.
Det foreslås, at den konkrete vurdering foretages af kommunen, som skal sørge for en tilstrækkelig
sagsoplysning, førend der træffes afgørelse om enten forældrepålæg eller ungepålæg.
BKF støtter intentionen om, at sikre ro og orden i lokalsamfundet og på andre offentlige steder. Dog
mener BKF, at der vil være tale om en betragtelig udvidelse af de opgaver, der kan forventes håndteret
af kommunen.
Blandt andet finder BKF det problematisk, at det er kommunen, der skal foretage den konkrete
vurdering af, om barnet eller den unge udviser en utryghedsskabende adfærd i lokalområdet eller andre
offentlige steder, herunder sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
BKF mener, at det vil være vanskeligt for kommunen at skulle foretage denne vurdering på et oplyst
grundlag, og at det vil være en ressourcekrævende opgave, medmindre kommunen bliver opmærksom
herpå gennem underretninger, som følge af bekymringer for et barns trivsel.
I forlængelse heraf, er det især udfordrende i de tilfælde, hvor den utryghedsskabende adfærd foregår i
en anden by eller kommune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.
BKF opfordrer til, at den konkrete vurdering af, om barnet eller den unges adfærd er
utryghedsskabende, er en opgave, som politiet skal varetage.
Dette set i lyset af, at politiet er den myndighed, der typisk først får viden om eventuel
utryghedsskabende adfærd ved børn og unge. Det er herudover politiet, der ofte er bekendt med de
unge, der opholder sig i lokalsamfundet og på offentlige steder.
Endelig er det politiet, der er i kontakt med de borgere, der henvender sig om utryghedsskabende
adfærd i lokalområdet eller på andre offentlige steder.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0005.png
BKF finder det i den forbindelse også afgørende, at det er politiet, der qua sin viden og sine
kompetencer, bedst varetager opgaven med at vurdere, om et barn eller en ungs adfærd er
utryghedsskabende.
BKF vil derfor også opfordre til, at det er politiet, der sikrer og holder øje med, at barnet eller den unge
overholder børne- og ungepålægget.
BKF er opmærksomme på, at kommunerne kan få bistand fra politiet, jf. servicelovens § 57 b, stk. 8,
hvis barnet eller den unge ikke overholder børne- og ungepålægget. I praksis vurderes det dog
vanskeligt for kommunen at følge op på pålægget, og det anses for at være langt ud over, hvad der er
en børne- og familierettet opgave i kommunen.
BKF finder det også stærkt bekymrende, hvis kommunerne skal føre tilsyn med pålæggene, da den
primære opgave i kommunen er at være opmærksom på og handle på børn og unge i mistrivsel og ikke
utryghedsskabende adfærd ud over, hvad der allerede arbejdes med i regi af SSP-samarbejdet.
Sammenfattende er det BKF’s vurdering, at kommunen skal - og er den rette instans til at - handle på
børn og unges trivselsproblematikker efter serviceloven.
Endelig bemærker BKF, at ungepålæg med krav om, at den unge skal blive hjemme i et nærmere
fastsat tidsrum som følge af utryghedsskabende adfærd, ikke kan indebære nogen reel forpligtelse for
de unge, da unge under 18 år ikke kan forpligte sig retligt.
I den forbindelse finder BKF det i øvrigt uklart, hvordan den unge uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om tiltag, der involverer hele familien. For
eksempel at den unge skal være hjemme eller sammen med familien på familieudflugt eller besøg hos
familiens venner og anden familie.
På Børne- og Kulturchefforeningens vegne
Med venlig hilsen
Henning Bach Christensen
Formand
Helle Støve
Formand for Børne- og Familienetværket
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0006.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0007.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
23. marts 2021
Side 1 af 3
Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straf-
feloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats
mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)
Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksom-
hed og lov om social service.
Børns Vilkår finder det som udgangspunkt positivt, at regeringen med lov-
forslaget sætter fokus på, at en tidlig og målrettet indsats fra myndighederne
er af afgørende betydning for at hjælpe børn og unge til at bryde med utryg-
hedsskabende, antisocial og kriminel adfærd.
Børns Vilkår er imidlertid bekymret for den valgte model, hvorefter anvendel-
sesområdet for servicelovens § 57 a om forældrepålæg og servicelovens § 57
b om børne- og ungepålæg udvides til at omfatte sager, hvor der foreligger
oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryghedsskabende ad-
færd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder samt de nye handlingsplig-
ter, hvorefter forældremyndighedsindehaveren kan pålægges at sikre, at bar-
net eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nær-
mere fastsat tidsrum, at barnet eller den unge tilsvarende skal kunne pålæg-
ges at være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat
tidsrum og at barnet kan pålægges at undlade at færdes frem og tilbage eller
tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.
Anvendelse af gældende regler
Der mangler efter Børns Vilkårs opfattelse en tidssvarende og sammenhæn-
gende evaluering af, i hvilket omfang kommunerne anvender reglerne om for-
ældrepålæg og børne- og ungepålæg. Der mangler endvidere tidssvarende og
sammenhængende viden om, hvorvidt disse pålæg reelt har en forebyggende
Børns Vilkår
Trekronergade 26
DK
2500 Valby
M +45 3555 5559
@ [email protected]
www.bornsvilkar.dk
Sammen stopper vi svigt
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0008.png
effekt og hvilke konsekvenser det har for børnene, de unge, forældrene og fa-
milien, når der bliver truffet afgørelse om sanktioner ved manglende efterle-
velse af pålæg.
1
Det er er i den forbindelse Børns Vilkårs opfattelse, at kommunerne generelt
har været meget tilbageholdende med at anvende muligheden for at anvende
forældrepålæg og børne- og ungepålæg efter de gældende regler. Landets
kommuner har anvendt forældrepålæg i medfør af servicelovens § 57 a føl-
gende antal gange: 2015: 13, 2016: 18. 2017: 20, 2018:17, 2019: 46, 2020: 31.
2
Der ses ikke at foreligge oplysninger om antallet af børne og ungepålæg i med-
før af servicelovens § 57 b i samme periode.
Af Socialstyrelsen evalueringsrapport fra 2011 fremgår, at det lave antal af på-
læg (i perioden 2009-2011)
bl.a. skyldes, at ”økonomiske incitamenter ikke ses
som et hensigtsmæssigt redskab til at løse målgruppens problemer,
[…] at
der
er bekymring for, at økonomiske sanktioner kan lægge et pres på relationen
mellem barnet og forældrene, som ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at løse
den unges problemer.”
3
Børns Vilkår er på den baggrund meget tvivlende for, om forslaget om udvi-
delse af anvendelsesområdet vil blive anvendt i praksis ude i kommunerne, da
kommunerne efter eget udsagn ikke finder de gældende regler (som i øvrigt
allerede kan anvendes ved utryghedsskabende adfærd) anvendelige eller for-
målstjenestelige.
Forældre og børn bliver straffet som følge af forældrenes svage forældreevne
Det er Børns Vilkårs erfaring, at en stor del af de (få) forældre, der pålægges
forældrepålæg, lider af misbrug, psykiske sygdom eller i øvrigt mangler res-
sourcer, hvilket i mange tilfælde kan medføre, at forældrene hverken formår
eller magter at efterleve forældrepålægget. Det har den virkning, at de ikke får
udbetalt børne- og ungeydelse, jf. børne- og ungeydelseslovens § 2, stk. 1, nr.
5, og at barnet ikke medregnes ved beregning af eventuel boligstøtte, jf. lov
om individuel boligstøtte § 7 a, stk. 1, nr. 2.
1
Seneste evalueringsrapport blev udarbejdet i 2011: (2011) Socialstyrelsen: Evaluering af forældrepålæg
(§57a) og ungepålæg (§57b)
Danmarks Statistik
(2011) Socialstyrelsen: Evaluering af forældrepålæg (§57a) og ungepålæg (§57b)
2
3
Side 2 af 3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0009.png
Det har efter Børns Vilkårs opfattelse den konsekvens, at forældrene
og der-
med indirekte også børnene
reelt bliver
straffet
som følge af forældrenes
svage forældreevne.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for forældrepålæg og børne- og ungepå-
læg er efter Børns Vilkår et symbolpolitik forslag, der hverken er egnet til at
hjælpe børn og unge med at bryde med utryghedsskabende, antisocial og kri-
minel adfærd eller tager højde for hverken barnets eller familiens bedste.
Børns Vilkår kan derfor ikke støtte forslaget. Børns Vilkår anbefaler hertil, at
de gældende regler efter servicelovens § 57 a og § 57 b bliver evalueret.
Kontakt venligst jurist Victor Christoffersen på [email protected] ved spørgs-
mål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Side 3 af 3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0010.png
Høringssvar
Danmarks Restauranter & Caféer
Den 23. marts 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service
Danmarks Restauranter og Caféer, DRC kvitterer for forslag til lovændring og
stemmer i et arbejde mod et mere trygt og sikkert natteliv.
DRC repræsenterer 1500 medlemsvirksomheder i restaurationsbranchen over hele
landet og har gjort det siden 1939. Vores primære medlemsgruppe er restauranter,
cafeer og natteliv, men vi repræsenterer også overnatningsvirksomheder, kroer mv.
DRC er landets største repræsentant inden for både natteliv og restauration. På den
baggrund har DRC en række kommentarer til pågældende lovforslag.
DRC indgiver nedenfor vores kommentarer og bemærkninger til §1-6, samt forslag
til yderligere eller alternative løsninger:
Generelle bemærkninger
Først og fremmest vil vi gerne kvittere for at blive inddraget i den vigtige proces. I
Danmarks Restauranter og Caféer har vi i mange år kæmpet for en række initiativer,
der er med til at skabe et trygt og sikkert natteliv, heriblandt vores 15 punkts-plan for
Københavns Kommune, vores Charter for et trygt og sikkert natteliv, vores app
’Stemplet’, vores finansiering
af nattelivsværter mv. Det har vi gjort sammen med
branchens medlemmer og gode samarbejdspartnere. I de seneste år har også
detailhandlen været mere og mere inddraget, for at sikre, at alle tager ansvar for
festen i gaden, som desværre er blevet et stadig større problem, ikke mindst i de
seneste år, hvor det ikke har været muligt at mødes i det professionelle erhverv.
Denne branche er om nogen ramt hårdt økonomisk af de sidste års reguleringer, og
en vedvarende utilfredshed blandt beboere, som klager over støj, uhensigtsmæssig
adfærd blandt byens gæster og gadefester, som vores branche notorisk har fået en
stor del af skylden for
også i de tider, hvor den har været nedlukket.
Med nuværende udkast håber vi, at ansvaret for et harmonisk og professionelt
afviklet natteliv kan deles mellem alle de professionelle aktører i nattelivet. På den
måde ser vi, at vi i højere grad kan sikre beboerne og det lokale erhvervsliv mindre
støj, affald og fest i gaderne. Og det giver god mening, at udbringningstjenester,
detailhandlen mv. mødes med visse begrænsninger og som noget nyt holdes
ansvarlige for deres bidrag til festen i gaden. Vi vil dog gerne pointere at den
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0011.png
Høringssvar
nuværende regulering og lovgivning også giver nogle essentielle greb, der kan
forhindre festen i gaden, ved at man blot investerer yderligere ressourcer i politi,
natteværter og natteravne i gadebilledet. Men også at man sender
Sikkerhedsstyrelsen ud for at kontrollere om aldersgrænser bliver overholdt,
Skattestyrelsen ud for at se om der er ordentlige og ansvarlige forhold i kiosker mv.
og mange andre greb, der kan være med til at skabe rammerne for et ansvarligt og
professionelt natte- og erhvervsliv.
Et ønske om ændring i nuværende udkast med inspiration fra Aarhus Kommune
1
Én givtig tilføjelse i lovændringen kunne dog være, at kravet om vagt eller dørmænd
fra klokken 24 udelukkende påkræves til virksomheder der har åbent til længere end
klokken 02.
Det vil undgå at ramme de mindre vinbarer og caféer, samtidig vil det også skille
restauranterne fra, da de primært opererer i tidsrummet før klokken 02. Det er vigtigt,
at vi sætter ind, der hvor det giver mening at sætte ind. Når vi taler om f.eks. en vinbar
virker det grundløst, at have dørkontrol, da gæstesammensætningen og hele
stemningen på en vinbar åbenlyst er en anden end på en natklub. Samtidig befinder
vi os desværre også i en tid, hvor mange i branchen er økonomisk udfordrede, hvorfor
udgifter til en dørkontrol, som er en stor udgift, for mange vil være uoverskuelige.
Med en coronakrise, massiv gældsafbetaling, stigende råvarer- og energipriser, samt
et højt løntryk på grund af den manglende arbejdskraft, er tiden ikke inde til at lægge
ekstra omkostninger på virksomhederne, særligt når det heller ikke tjener noget
egentlig formål.
Supplement til nuværende lovændring
Som supplement eller alternativ til nuværende udkast til lovændring opfordrer vi
derudover til, at der ud over denne lovændring også vil blive kigget på en ændring i
form af, at al salg af alkohol efter klokken 24 vil kræve en alkoholbevilling.
Vi har tidligere i samarbejde med detailbranchen anmodet om muligheden for at få
et næringsbrev, i en lignende ramme som bevillingsnævnets, men desværre uden
flertal. Derfor mener vi, at det er kærkomment, hvis man i stedet ser på en
bevillingsstruktur til samtlige, der sælger alkohol (også uden for nattelivszoner), så
der kommunalt er et greb man kan regulere efter og på, hvis virksomheder udviser
uansvarlig virksomhedsdrift eller ikke iagttager deres medmenneskelige ansvar.
I bevillingsloven påtvinger man bevillingshaveren en række regler og retningslinjer
for ansvarlig virksomhedsdrift og medmenneskeligt ansvar, som gør at
restaurations- og nattelivsaktører, der i dag ikke overholder regler og retningslinjer,
1
https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/restaurationsplan/
s. 17
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0012.png
Høringssvar
kan få frataget deres bevillinger efter tre advarsler og dermed mister deres
forretningsgrundlag. Det samme vil man med fordel også kunne gøre med kiosker,
detail mv. til gavn for både politi, de kommunale myndigheder, den store del af
erhvervslivet der lever op til deres ansvar, og beboere og gæster i byen.
Alt i alt ønsker vi et øget fokus på at bruge den eksisterende lovgivning og tilføre flere
ressourcer til håndhævelse af den nuværende lovgivning
allerede her mener vi at
der vil være meget at hente til gavn for beboere, erhvervsliv, myndigheder, turisme
mv. For dette handler ikke udelukkende om aldersgrænser, købeforbud eller private
vagter
det handler lige så meget om at indtaget af alkohol og den uønskede og
uhensigtsmæssige opførsel i nattelivet bliver bremset
og det kan man gøre
effektivt ved en højere grad af myndighedstilstedeværelse kombineret med en
koordinering af ressourcer og indsatser fra kommunale og private aktører.
DRONNINGENS TVÆRGADE 8A | 1302 KØBENHAVN K | T. +45 33 25 10 11 | [email protected] | WWW.THEHOST .DK
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0013.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Justitministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Att.: [email protected]
Den 23. marts 2022
Svar fra Dansk Erhverv til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om
social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminali-
tet).
Dansk Erhverv har modtaget Justitsministeriets høring og fremsender her vores generelle og spe-
cifikke bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget udvides politiets beføjelser i de nattelivszoner, som blev vedtaget i 2021 og som
der siden efteråret 2021 er blevet etableret 20 af rundt omkring i landet.
Nedlukning af erhvervslivet i udvalgte zoner er principielt ikke er noget som Dansk Erhverv bak-
ker op om. Alligevel kan der være fordele ved at begrænse mulighederne i enkelte, stærkt begræn-
sede områder, hvis målet er at kunne fastholde færrest mulige krav og administrative byrder for
de mange aktører i det brede natteliv, som driver en sund og for samfundet værdiskabende forret-
ning. Det er derfor vigtigt, at der kommer en målbar effekt af tiltagene, så de kan holdes op mod
de begrænsninger og gener, som tiltagene medfører for de berørte erhverv.
I den forbindelse vil Dansk Erhverv gerne påpege, at der med etableringen af nye nattelivszoner i
Midt- og Vestjyllands politikreds er blevet fremsat et ønske fra politiets side om at begrænse nat-
telivets åbningstid til kl. 02 i politikredsen. En noget forhastet udmelding i vores optik, som ikke i
betragtelig grad tager højde for de økonomiske konsekvenser, som det vil medføre, og således er
disproportional.
Det er fristende tro, at en tidligere nedlukning vil fjerne udfordringerne i nattetimerne. Men i
Dansk Erhverv finder vi af flere grunde, at forslaget er problematisk og vurderer at det vil få gan-
ske betydelige praktiske og økonomiske konsekvenser for såvel de berørte serveringssteder, det
samspil med restauranter og kulturtilbud, som nattelivet er en naturlig del og forlængelse af, samt
byen som helhed og herunder muligheder for at tiltrække og fastholde borgere.
Der mangler evidens og der er ikke proportionalitet. Dansk Erhverv vil derfor på det kraftigste ad-
vare mod ideen om, at en tidligere nedlukning af nattelivet skulle være løsningen.
Vores ref.: Michael Folmer Wessan
Deres ref.: Maria Carlsson
[email protected]
miwe/MIWE
Side 1/3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
DANSK ERHVERV
I stedet vil Dansk Erhverv foreslå, at der i forlængelse af det aktuelle lovforslag igangsættes et se-
riøst arbejde, med at måle effekten at de nye tiltag i de berørte nattelivszoner, med henblik på at
skabe et bedre og nuanceret vidensgrundlag til at arbejde videre for et mere trygt og sikkert natte-
liv. Et trygt natteliv uden stærke begrænsninger på erhvervslivets muligheder og rammer for at
drive virksomhed.
Dette er i tråd med, at det generelt er Dansk Erhvervs holdning, at tiltag for at løse problemerne
med larmende og støjende adfærd i nattelivet i mindst mulig grad bør rette sig mod yderligere
krav og restriktioner, men i stedet fokuserer på at arbejde med at ændre adfærd (nudging), samt
en mere effektiv håndhævelse af de regler, der allerede er gældende i dag.
Ordensbekendtgørelsen giver til eksempel allerede i dag politiet mulighed for at skride ind i over
for utryghedsskabende adfærd i nattelivet jf. § 3.
”Slagsmål,
skrigen, råben eller anden støjende,
voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden,
må ikke finde sted”.
Specifikke bemærkninger
Afsnit 2.2. Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd i nattelivszoner
I afsnittet fremføres et generelt krav om, at der på serveringssteder placeret i en nattelivszone skal
anvendes mindst én autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet kl. 24 til kl. 5.
Dansk Erhverv vil gerne påpege, at tiltaget om at pålægge alle serveringssteder i nattelivszonerne
et krav om mindst én autoriseret dørmand eller vagt i tidsrummet kl. 24 til kl. 5 vil være en bety-
delig ressourcemæssig og administrativ byrde overfor de serveringssteder, som ikke tidligere har
haft det som krav for deres bevilling.
Det er derfor afgørende, at effekten af det konkrete tiltag står mål med de byrder som nu pålæg-
ges en række erhvervsdrivende i zonerne. Der er væsentlig variation i virksomhedernes profil og
stor forskel på et diskotek, en restaurant, en bar og et hotel, der fra en døgnåben reception kan
servere forfriskninger til gæsterne. Dansk Erhverv henstiller derfor til, at der igangsættes opføl-
gende målinger specifikt rettet mod effekten af initiativet for at kunne vurdere proportionaliteten.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at volden i nattetimerne oftest sker i det offentlige rum fremfor
på beværtninger og serveringssteder. En vej frem kunne derfor være at forbedre mulighederne for
at de mange dørmænd og vagter i nattelivszonerne i højere grad skal kunne koordinere og bistå
myndighederne med at begrænse vold og gener i det offentlige rum.
Afsnit 2.3. Forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivszoner
Af afsnittet fremgår det, at regeringen finder det problematisk, at der i flere byer i Danmark skulle
have udviklet sig et natteliv med larmende og støjende adfærd til stor gene for mange mennesker.
Regeringen mener at kunne løse dette problem ved at indføre forbud mod salg, udlevering og ud-
bringning af alkohol i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, samt krav om effektiv af-
skærmning af produkterne i samme tidsrum.
Side 2/3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
DANSK ERHVERV
Dansk Erhverv mener, at et forslag om et tidsmæssigt forbud mod salg mv. af alkohol i nattelivs-
zoner er et rent symbolsk forslag, som i bedste fald kun vil have en marginal effekt på generne fra
nattelivet, da håndhævelse er vanskelig og da der er åbenlyse måder at omgå det på.
Indføres forslaget vil det betyde, at salget flyttes til de fysiske butikker, webshops og mobile ud-
salgssteder, der befinder sig lige udenfor nattelivszonerne, hvilket vil medføre en skævvridning af
konkurrencen. Alternativt vil salget ske via ”alternative leverancer”, et begreb, der allerede kendes
fra det svenske natteliv, som dækker over, at folk ved, hvordan man skaffer sig alkohol uden for
Systembolagets åbningstider, når behovet opstår. Vi er overbeviste om, at noget lignende vil ske i
nattelivszonerne, hvis der indføres restriktioner på den organiserede del af detailhandelen.
Dansk Erhverv mener derfor, at forslaget om at indføre forbud mod salg, udlevering og udbring-
ning af alkohol i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5 samt kravet om effektiv afskærm-
ning af produkterne i samme tidsrum kun vil have en marginal effekt på problemet, som slet ikke
er proportional med den byrde det pålægger erhvervet i form af tabt fortjeneste på mersalg og de
direkte omkostninger til etablering af effektiv afskærmning. Dertil som nævnt vil forslaget betyde
en skævvridning i konkurrencen, da salget blot vil rykke til andre steder og formater lige udenfor
nattelivszonerne.
Afsnit 2.4. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
Med afsnittet foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i politiloven så politiet kan udstede
påbud til en person om at forlade og ikke igen at tage ophold i en nattelivszone.
Dansk Erhverv finder det relevant, at politiet får flere beføjelser til at sikre ro og orden i nattelivs-
zonerne. Dette ligger i tråd med det generelle ønske om at sikre overholde af ordensbekendtgørel-
sen.
Afsnit 2.5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner
I afsnittet foreslås det, at der indføres en ny bestemmelse i politiloven således at al ikke-nødven-
dig kørsel med motorkøretøjer i nattelivszoner er forbudt i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5.
Dansk Erhverv bakker op om at sætte begrænsninger på kørsel med såkaldte muskelbiler i de på-
gældende zoner, da de både kan være til støjgene for beboerne og medføre usikkerhed ift. påkør-
sel samtidig med, at der også er set eksempler på, at kørsel med muskelbiler har været direkte
kilde til unødig konfliktoptrapning.
Øvrige afsnit
Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til de øvrige afsnit i lovforslaget.
Med venlig hilsen,
Michael Folmer Wessman
Chefkonsulent
Side 3/3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0016.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0017.png
Justitsministeriet
[email protected]
København, den 21. marts 2022
Høring vedr. styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet
Justitsministeriet har den 23. februar udsendt et påtænkt lovforslag om styrket tryg-
hed i nattelivet i høring og har anmodet om eventuelle bemærkninger.
Medlemskredsen hos De Samvirkende Købmænd omfatter mere end 1.400 super-
markeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også et tæt sam-
arbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution. På den
baggrund har DSK en række kommentarer til det påtænkte lovforslag.
DSK har udelukkende kommentarer til én afgrænset del af lovforslaget; nemlig tan-
ken om at indføre et forbud mod salg af alkohol i detailhandelen i nattetimerne fra kl.
24 til kl. 05:00.
DSK vil gerne advare imod det forslag. Vi vil herunder gennemgå, hvorfor vi fraråder
forslaget og finder det disproportionalt.
1. Fra tiden med covid-restriktioner er der erfaring med, hvad konsekvensen af et
salgsforbud vil være. Generelt vil de berørte butikker miste et følgesalg, der er
dobbelt så stort på andre varer som det mistede salg af alkohol. Hvis en butik
mister for 1.000 kr. salg af alkohol, vil det mistede salg af sandwich, slik, kaffe
og sodavand mv. udgøre ca. 2.000 kr. Dermed rammes butikken ikke kun på
salget af alkohol, men på butikkens samlede omsætning. Hvis der indføres
lovgivning med så vidtrækkende konsekvenser og med så hurtig en ikrafttræ-
den, at butikkerne ikke kan nå at omstille sig til en ny situation, kan det ikke
udelukkes, at det kan have afgørende betydning for enkelte butikkers drift.
2. Salget flytter til virksomheder uden for nattelivszonen. Som selvstændig er-
hvervsdrivende kan du ikke drive virksomhed på lige vilkår med dine konkur-
renter, hvis en konkurrent 500 meter væk må sælge varer, som du selv er for-
hindret i at sælge.
3. De dele af kioskmiljøet, der henter deres slik uden punktafgifter i Sverige, som
sælger drikkevarer uden pantmærke, og som har ansatte, der har ”første ar-
bejdsdag” hver eneste dag, vil næppe overholde reglerne. Få sporadiske kon-
trolaktioner afskrækker traditionelt ikke den del af kioskmiljøet, hvorfor en
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26 | DK-2300 København S |Tlf. +45 39 62 16 16 | [email protected] | www.dsk.dk
CVR nr.15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0018.png
politisk håndsrækning til et delvist kriminelt miljø kan være en utilsigtet konse-
kvens af forslaget.
4. I København har der de seneste somre været festet på livet løs på Islands
Brygge, i Nordhavn, i Fælledparken og i Kgs. Have. Ingen af stederne har bu-
tikker i umiddelbar nærhed og dermed heller ikke butikker med lange åbnings-
tider. Det forhindrer dog ikke de festende i at skaffe forsyninger på trods af
manglende umiddelbar adgang til detailhandel.
5. Forbuddet vil også ramme de mange virksomheder, der sælger mad som ny-
des på farten. Det være sig f.eks. pizzeriaer, shawarmabarer, sandwichforret-
ninger osv. med lange åbningstider. De kan ikke sælge en pizza og en dåseøl,
hvis det er i ”forbudstiden” og i en nattelivszone. Dermed rammer forbuddet
ikke ”bare” et afgrænset antal butikker, men tillige en række andre virksomhe-
der.
6. I det svenske natteliv er begrebet ”alternative leverancer” velkendt og dækker
over, at ”alle” ved, hvordan man skaffer sig alkohol uden for Systembolagets
åbningstider, når behovet opstår. Det vil også ske i nattelivszonerne i Dan-
mark, hvis der udlægges forhindringer for den organiserede del af detailhan-
delen.
Hvis salget af alkohol flytter ud af detailhandelen i nattetimerne, og der i stedet
skabes et illegalt marked for omførsel, vil myndighedshåndhævelsen få endog
meget vanskelige vilkår.
Der er som bekendt allerede i dag et forbud imod om-
førsel af alkohol (samt
chokolade- og sukkervarer, sodavand, tobaksvarer og
fyrværkeri) i næringsloven. Vi er ikke bekendt med, at der er afsat særlige res-
sourcer til at påse disse regler overholdt.
7. Ordensbekendtgørelsen giver allerede i dag politiet mulighed for at skride ind i
over for utryghedsskabende adfærd i nattelivet:
Ӥ
3. Slagsmål, skrigen, råben
eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er eg-
net til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted.”
De muligheder anvendes kun i begrænset omfang. Det vil naturligvis kræve
yderligere ressourcer til håndhævelse, men ny lovgivning vil også kræve
håndhævelse.
Specifikke bemærkninger:
Til afsnit 2.3.3.
Følgende fremgår: ”Forbuddet
mod udlevering gælder ikke for serveringssteder med
relevant alkoholbevilling.”
Det forudsættes formentlig, at forbuddet ikke gælder, når forbrugeren nyder alkoho-
len på serveringsstedet, hvorfor virksomheder omfattet af restaurationsloven kan
sælge alkohol til servering, og dermed nydelse, på salgsstedet.
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0019.png
Omvendt mangler en præcisering af, at serveringssteder ikke kan sælge alkohol i
nattelivszoner om natten, hvis salget sker med henblik på nydelse andetsteds og der-
med er omfattet af de såkaldte regler om samdrift i restaurationslovens § 25, stk. 1.
Det fremgår ganske vist af § 25, stk. 1, at hvor der sker detailsalg fra restaurationer,
skal dette salg ske i henhold til reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. Det er
dog vores opfattelse, at der bør ske en præcisering i bemærkningerne til dette lov-
forslag, så der ikke kan herske tvivl om, at heller ikke restauranter kan foretage de-
tailsalg i nattelivszoner i ”forbudstiden”...
Senere i afsnit 2.3.3.
”Det
er f.eks. uden betydning, om salget mv. sker fra et midlertidigt eller fast forret-
ningssted, eller om det sker fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra
sted til sted.”
Her henledes opmærksomheden på § 3, stk. 1, i lov om næring, hvoraf det fremgår,
at der i dag er et forbud imod omførsel af alkohol (samt
chokolade- og sukkervarer,
sodavand, tobaksvarer og fyrværkeri)
Salg af alkohol skal derfor altid ske fra et fast forretningssted.
Til lovforslagets § 5
Loven træder i kraft den (forventet) 1. juli 2022.
Det foreslås, at der på serveringssteder senest 30 dage efter, at en nattelivszone har
fået virkning, vil skulle være etableret en dørmandsordning, men at fristen i alminde-
lighed vil være ca. 6 uger. Det fremgår ikke umiddelbart, om der opereres med
samme varsel med salg af alkohol i nattetimerne.
Det forventes, at loven 3. behandles i perioden umiddelbart op til Grundlovsdag,
hvorfor der kun vil være en frist på ca. én måned fra vedtagelse til ikrafttræden.
Et varsel på ca. én måned (ved ikrafttræden) og typisk ca. seks uger løbende, vil
være et meget kort varsel for de berørte virksomheder. Medarbejderne de pågæl-
dende steder er funktionærer, og ændringer af ”væsentlige vilkår” skal varsles med
samme frist som en egentlig opsigelse.
Hvis en erhvervsdrivende f.eks. vil lukke sin virksomhed helt ned om natten eller på
anden måde flytte en medarbejder med nattevagt til andre tider, vil medarbejderen
som udgangspunkt kunne kræve et varsel svarende til en opsigelse. Også selvom
medarbejderen ikke opsiges, men blot skal have sin arbejdstid placeret på et andet
tidspunkt. Det afgørende er, om ændringen har væsentlig betydning for den berørte
medarbejder.
Medarbejderen har krav på et varsel på tre måneder, hvis vedkommende har været
ansat i minimum seks måneder, hvilket en meget stor af medarbejderne nemt opfyl-
der.
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0020.png
Seks måneders varsel kræver dog en anciennitet på mere end otte år og syv måne-
ders ansættelse, hvilket hører til sjældenhederne i de jobfunktioner.
DSK foreslår derfor, at ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes med en noget længere
overgangsperiode – dels fordi det kan have væsentlige økonomiske konsekvenser
for visse butikker ikke længere at kunne sælge alkohol hele døgnet, men også med
respekt for funktionærretten og det varsel, en arbejdsgiver skal give en medarbejder,
hvis der er tale om en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet for den konkrete
medarbejder.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser for erhvervslivet
Konsekvenserne af lovforslaget er kun vurderet i helt generelle vendinger.
Det er ikke uden relevans med en vurdering af antallet af berørte virksomheder i de
på nuværende tidspunkt gældende nattelivszoner.
Konkurrenceretlige konsekvenser
Som følge af at der sker forskelsbehandling afhængig af om erhvervsdrivende er in-
denfor/udenfor en nattelivszone er der – alt andet lige - tale om offentlig regulering,
der påvirker konkurrenceforholdene på markedet. Erhvervsdrivende udenfor natte-
livszoner har en klar "fordel", som de ikke ville have opnået under normale markeds-
vilkår, sammenlignet med de erhvervsdrivende indenfor zonerne – og tilsvarende er
der en klar ulempe for de ramte virksomheder.
Generelt skal man som myndighed vælge den
mindst
konkurrenceforvridende løs-
ning.
Også på den baggrund bør den nuværende ordensbekendtgørelses §3 anvendes i
langt videre omfang frem for at etablere ny lovgivning, der har konkurrenceretlige
konsekvenser for de berørte virksomheder.
DSK opfordrer til, at lovforslaget drøftes grundigt med Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen.
Afsluttende bemærkninger
Giver vores høringssvar behov for yderligere uddybning, må I endelig kontakte os.
Med venlig hilsen
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0021.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0022.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social
service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet) – j.nr. 2021-10-0780
Justitsministeriet har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet Den
Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) om en
udtalelse om ovennævnte lovforslag.
I
den
forbindelse
kan
Politiklagemyndigheden
oplyse,
at
Aarhus, 08-03-2022
Journalnr.: 139-83-22
Sagsbehandler: Anne Skov Anhøj
Politiklagemyndigheden ikke har bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Claes Vestergaard
kontorchef
Banegårdspladsen 1A, 1. sal
8000 Aarhus C
Telefon 41 78 35 00
[email protected]
politiklagemyndigheden.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0023.png
23. marts 2022
Styrket indsats mod utryghed
Høringssvar
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov
om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet)
Ved en mail af den 23. februar 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Lovforslaget indeholder fire initiativer; 1) tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet; 2) særvilkår om
økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige; 3) udvidelse af adgang til privat vagtvirksomhed på
jernbanestationer; og 4) utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til
forældre-, børne- eller ungepålæg.
Tryghedsskabende initiativer målrettet nattelivet
Forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner
DKR skal først og fremmest anerkende lovforslagets intention om at øge trygheden i nattelivet. Det er en
intention, som vi deler. Derfor samlede DKR sidste år vores relevante medlemmer, der til dagligt arbejder
med tryghed i nattelivet på forskellige måder. Et af de forslag, der kom ud af mødet, var at begrænse salget
af alkohol i detailhandlen i nattelivszonerne efter kl. 24. DKR skal på denne baggrund erklære sig enig i det
foreslåede forbud mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner mellem 24-05.
Krav om restaurationsvirksomheders brug af autoriserede dørmænd i nattelivszoner
DKR anbefaler, at udskænkningsstederne påtager sig et større ansvar for at forebygge vold
både inde og i
det nære miljø udenfor; fx ved at håndtere konflikter, udskifte ølglas med plast og hjælpe folk med at
komme godt hjem, hvis de er for fulde. Uddannede dørmænd har de bedste forudsætninger for dette, og
DKR deler således Justitsministeriets opfattelse af, at autoriserede dørmænd og sikkerhedsvagter vil kunne
bidrage til større tryghed i nattelivszonerne, herunder navnlig ude foran serveringsstederne. Vi anbefaler
generelt, at dørmænd og bartendere videreuddannes i dialogbaseret konflikthåndtering og ansvarlig
udskænkning.
Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
I et høringssvar af den 11. februar 2021 kommenterede DKR på et lovforslag, der havde til formål at
forbyde personer, der tidligere havde været dømt for at udøve vold i nattelivet, at deltage i nattelivet. Vi
vurderede, at udvælgelseskriteriet var sagligt, og at det
forudsat tilstrækkelig politimæssig håndhævelse
kunne have et forebyggelsesrationale.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
DKR skal imidlertid udtale betænkelighed ved dette lovforslag. Udvælgelseskriteriet synes uklart, og det er
en retssikkerhedsmæssig udfordring, at man
ud fra et politimæssigt skøn og uden, at en ulovlig handling
har fundet sted
kan bortvises fra en nattelivszone til kl. 5. Dermed udelukker man også, at en ophidset
person, der ikke har gjort noget ulovligt, kan blive sendt væk fra en situation, køle ned og vende tilbage
igen. I værste tilfælde vurderer vi, at det kan virke konfliktoptrappende.
Særvilkår om økonomisk kontrol rettet mod 18-25-årige
Med forslaget vil regeringen indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven, der retter sig
mod unge mellem 18-25 år, der idømmes en betinget dom for utryghedsskabende kriminalitet. Dårlig
økonomi kan være en risikofaktor, når det kommer til unges tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Derfor skal
DKR anerkende behovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed skabe bedre
forudsætninger for et liv på den rigtige side af loven. Dog bør man være opmærksom på, at kontrol og
mistillid kan have en negativ effekt og anspore den unge til at omgå kontrollen, fx ved at stifte kontant gæld
til forkerte personer. Dermed er der risiko for, at de økonomiske problemer forværres, og at de gode
intentioner får den modsatte effekt.
Udvidelse af adgangen til privat vagtvirksomhed på jernbanestationer
DKR skal først og fremmest udtale, at vi deler Justitsministeriets vurdering af, at det generelt fortsat bør
være en politimæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.
Imidlertid kan det fra et kriminalpræventivt synspunkt give god mening at
øge mængden af ’vogtere’
steder, der er plaget af kriminalitet og utryghed
fx jernbanestationer.
’Vogtere’, der kan være til stede,
observere og genkende gerningsmænd, antages nemlig at have en kriminalitetsforebyggende effekt, da det
påvirker muligheden for at begå kriminalitet. Det er dog vigtigt at understrege, at vagternes rolle
udelukkende bør være tryghedsskabende og observerende, hvilket lovforslaget også lægger op til.
Utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til forældre-, børne- eller
ungepålæg
Regeringen ønsker at sætte hårdt ind over for utryghedsskabende adfærd hos børn og unge. Et pålæg, der
af forældre og barn kan opleves som en illegitim straf, og som iværksættes af de kommunale aktører, kan
imidlertid skade og i værste tilfælde nedbryde en tillidsfuld samarbejdsrelation mellem familie og
kommune. De tiltag, der iværksættes, bør derfor altid balancere behovet for sanktion og kontrol, der
skaber modstand, og støtte og inddragelse, som virker opbyggende og skaber ejerskab.
DKR skal udtale betænkelighed ved at udvide brugen af dette redskab.
Under hensyn til intentionen om at bringe børn og unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet skal DKR
pege på, at der prioriteres ressourcer til støtte, motivation og inddragelse af den unge og forældrene i
udarbejdelsen af en plan for efterlevelse af det aftalte pålæg og eventuelle sanktioner.
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0025.png
Det Nationale Integrationsråd
Til Justitsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 23. marts 2022
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: Pierre Nydal
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov
om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet)
Det Nationale Integrationsråd har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Det Nationale Integrationsråd
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0026.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per mail til
[email protected]
og
[email protected]
12. februar 2021
J.nr.: 21/01160-9
Sagsbehandler:
Maiken Stadager Lassen
Mail: [email protected]
Domstolsstyrelsens bidrag
Justitsministeriet har ved mail af 14. januar 2021 anmodet Domstolsstyrelsens om eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed
og retsplejeloven (Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud mod deltagelse i nattelivet og udvi-
det adgang til beslaglæggelse af værdigenstande).
Domstolsstyrelsen kan oplyse følgende:
Domstolsstyrelsen har forespurgt Justitsministeriet om, dels i hvor mange sager, der forventes at
blive nedlagt påstand om generelt opholdsforbud eller forbud mod at opholde sig et bestemt sted,
dels hvor mange ekstra påstande, der forventes nedlagt om beslaglæggelse af værdigenstande.
Justitsministeriet har oplyst, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at udtale sig om dette.
Domstolsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at foretage en nærmere vurdering af, hvad de
økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil være for domstolene. Det er dog utvivlsomt, at tilta-
gene vil medføre merudgifter, idet behandlingen af en række sager med påstand om opholdsfor-
bud eller beslaglæggelse af værdigenstande er med til at øge sagskompleksiteten. Dette skal ses
i lyset af en tendens til øget kompleksitet
og dermed også øget ressourceforbrug i de enkelte
sager - igennem den sidste årrække som følge af fx skærpede strafferammer og øget fokus på
nedlæggelse af udvisningspåstand.
Såfremt der ikke sker kompensation af domstolene for de forventede merudgifter af forslaget, vil
det medvirke til at øge sagsbehandlingstiderne.
Domstolsstyrelsen vil følge udviklingen nøje og forbeholder sig muligheden for at vende tilbage
til sagen på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
DOMSTOLSSTYRELSEN
STORE KONGENSGADE 1-3
1264 KØBENHAVN K
TELEFON 70 10 33 22 - [email protected]
CVR-NR. 21659509
EAN.NR. 5798000161184
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0027.png
Notat
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
vagtvirksomhed
Justitsministeriet har den 23. februar 2022 offentliggjort en høring vedr.
udkast til forslag til lov om ændring af lov om vagtvirksomhed. DSB har
følgende bemærkninger til lovforslaget.
DSB takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne lov, der bl.a.,
giver mulighed for, at autoriserede private vagtvirksomheder kan udøve
vagtvirksomhed på jernbanestationer med det formål at skabe øget tryghed.
DSB har noteret, at det fremgår af såvel de alminlige bemærkninger, som de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, at udtrykket
»jernbanestationer« i lovforslagets § 3, nr. 1, skal forstås i overensstemmelse
med jernbanelovens § 2, stk. 1, og at der hermed menes ”ejendomme
og
arealer og dele heraf, der er udpeget som stationer til brug for optagning og
afsætning af jernbanepassagerer.”.
Af de specielle bemærkninger fremgår
tillige, at ”Med
jernbaner skal i den forbindelse forstås al skinnebåren trafik,
herunder bybaner, som omfatter metro, letbaner og S-baner.”.
DSB bemærker, at jernbanelovens § 2 alene præciserer jernbanelovens
anvendelsesområde, men ikke indeholder en nærmere definition af en
jernbanestation.
Jernbanelovens ordensbestemmelser findes i kapitel 9, og i lovens § 41 er de
områder defineret, hvor der gælder særlige regler for adfærd for borgerne, jf.
§§ 42-47. Dvs. de steder hvor DSB, for så vidt angår DSB’s stationer, kan
fastsætte ordens- og sikkerhedsbestemmelser, herunder bestemmelser hvis
formål er at sikre kunderne et trygt ophold på stationen. De områder som er
omfattet, er således: ”stationsområder,
banelinjer med tilhørende skråninger,
banketter og grøfter, broer, tunneler, højbaner, arbejdspladser og andre
anlæg, tog og andre køretøjer og forpladser og adgangsveje til stationer og
jernbanefærgesteder, hvor disse ejes af jernbanevirksomheden eller ejes eller
forvaltes af infrastrukturforvalteren.”.
Jernbanelovens § 41 gælder også for
bybaner og dets områder, jf. § 2 om jernbanelovens anvendelsesområde.
DSB foreslår på ovenstående baggrund, at lovforslaget præciserer, at
henvisningen til jernbaneloven inkluderer en henvisning til § 41, og dermed til
de områder hvor jernbanens særlige ordens- og sikkerhedsbestemmelser
Koncern-
sekretariatet
17. marts 2022
DSB
Telegade 2 B 2,2
2630 Taastrup
CVR 25 05 00 53
Mobil 24689048
[email protected]
www.dsb.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0028.png
gælder. Såfremt ministeriet ikke finder at lovforslaget bør gælde for alle
områder omfattet af jernbanelovens § 41, foreslår DSB, at loven bør finde
anvendelse på ”forpladser og adgangsveje” udover ”stationsområder”.
Formålet med en sådan præcisering, og henvisning til jernbanelovens § 41, vil
være at sikre, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en af DSB engageret vagt
også kan agere på f.eks. en forplads til en S-togsstation eller øvrige
adgangsveje til samme ejet af DSB, og ikke alene på det egentlige
stationsområde. Da de samme ordens- og sikkerhedsbestemmelser gælder for
hele stationsområdet inklusive forplads og adgangsveje, vil det være
uhensigtsmæssigt, såfremt vagter – uden særlig dispensation – alene kan
bidrage til at håndhæve samme og skabe tryghed på dele heraf.
Side 2/2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0029.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0030.png
Justitsministeriet
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
2019 - 37584
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Telefon: 7256 7000
Skriv til os via borger.dk
www.familieretshuset.dk
EAN-Nr. 5798000362222
Dato:
28-02-2022
Direktion
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) - j.nr.
2021-10-0780
Ovennævnte høring vedrører emner uden for Familieretshusets ressort, hvorfor
Familieretshuset ikke har bemærkninger.
Sagsnr.:
2022-18729
Sagsbehandler:
Ingelise Folmer
Med venlig hilsen
Morten E. Snitker
Juridisk chef
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0031.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0032.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0033.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0034.png
14. marts 2022
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)
Justitsministeriet har anmodet FADD om en udtalelse om vedlagte udkast
Vores kommentarer angår alene forhold knyttet til §57
Udtalelsen er sendt til
[email protected]
-
§57 a vedr. pålæg har generelt den årsags-virkningsforståelse, at forældre, børn og unge gør det,
der bliver sagt til dem.
De børn, unge og forældre, der gør det, man beder dem om, er normalt ikke i målgruppen for
forældre- eller ungepålæg.
Hvis et barns udvikling er i fare, er der som regel en aktiv sag i børne- og ungeforvaltningen.
Der vil være mange forældre, der ikke vil kunne opretholde et forældrepålæg. Hvis de kunne få
deres børn til at lade være med at lave ballade, så var det formentligt lykkedes for fleste af dem.
Efter vores opfattelse er der brug for overblik over hvem der er i målgruppen, hvor mange sager, vi
har i DK, hvor der er givet pålæg og i hvor mange sager påbud har givet en positiv effekt.
Når forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar, som fx kan være at
de ikke har reageret på meddelelser fra skolen om barnet, så kan der gives pålæg.
Det kalder på svar på spørgsmålene: hvad er en reaktion, hvordan skal den registreres, måles og
vurderes? Og hvem skal gøre det?
Forældrene kan pålægges deltagelse, men tvang er, ved vi fra andre sammenhænge, sjældent
motiverende. Derudover kræver det, at børnene og de unge faktisk gør det, som forældrene siger,
at de skal.
Som tidligere nævnt, så var børnenes/de unges adfærd næppe eskaleret, hvis de havde gjort som
forældrene har sagt.
Det vil typisk handle om de større børn, der agerer og prøver af. De retter sig mere mod, hvad
venner gør og siger end, hvad forældrene gør og siger.
Kommunen kan som led i effektueringen være dem, der henter og bringer barnet, når der
foreligger et pålæg, men igen forudsætter man i forslaget, at børn gør, hvad man siger
der er jo
ingen magtbeføjelser.
Målgruppen er børn og unge, der ikke er udviklingshæmmede eller psykisk syge
er en
udviklingsforstyrrelse inkluderet og hvis, hvordan er den defineret?
Mange af børnene er omsorgssvigtede
og de skal vel ikke bøde for (være ansvarlige for)
forældrenes manglende evner og/eller ressourcer?
Det nye i §57 a:
Vi skal forhindre børn og unge i at have utryghedsskabende adfærd. Det vil være dejligt, men hvor
mange områder er der tale om? I udkastet står der, at ”ved at tilføje utryghedsskabende adfærd
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0035.png
som en af de problemstillinger, der kan føre til et pålæg, sikres det, at kommunerne har mulighed
for at sætte ind tidligere”
Det er naturligvis godt at sætte tidligere ind, men at tro, at det sker med et forældrepålæg, er i
bedste fald naivt.
Der foreslås en handlepligt, som giver kommunen mulighed for at kunne bestemme, hvor barnet
ikke må opholde sig og i hvilken periode. Hvem skal kunne holde øje med det?
Det fremgår, at forældrene skal kunne holde børnene/de unge hjemme, men hvordan kan de det,
når de ikke har kunnet det før.
Det økonomiske incitament er nok ikke det, der giver børnene mere respekt. Det er klart at
forældrene er en del af løsningen, men der savnes mere en mulighed for hjælp til familierne i de
konkrete situationer, hvor træk i ydelser vil blive opfattet som en straf.
Der er mulighed for dobbelt pålæg
både forældre og den unge kan blive pålagt, at de unge skal
være hjemme på fastsatte tidspunkter. Der er et forslag om at barnet skal være hjemme kl. 21 til
06 ex fra fredag til lørdag.
Det er før sket, at børn og unge er lykkedes med at forlade hjemmet fordi man ikke vil gå glip af
det, som sker. Hvad skal man gøre som forældre?
Man kan få anvist, at man ikke må være i en given zone på et tidspunkt, men man må gerne
passere eller være der på andre tidspunkter. Det giver jo god nok mening, hvis man går i skole
eller skal med toget, eller hvor man vise utryghedsskabende adfærd, men hvordan skal det kunne
håndteres?
Man vil kunne iværksætte dette uden en børnefagligundersøgelse. Der er tidsbegrænsning på,
hvor længe sanktionen må vare, max 12 mdr. + 6 mdr. forlængelse
men hvem vurderer, om
sanktionen har virket?
Summa summarum, så har vi vanskeligt ved at forstille os, at børn, unge og forældre
(nødvendigvis) gør, som de får besked på.
For fleres vedkommende heller ikke, hvis man truer dem på pengepungen.
Det teoretiske grundlag for vores synspunkter, kan man finde hos den amerikanske børnepsykolog
Ross W. Greene.
Hans velunderbyggede tese er, at alle, der kan opføre sig ordentligt, gør det.
Og opfører de sig ikke ordentligt, så skal vi være nysgerrige på hvorfor.
Det kalder på en undersøgelse af de forhold, som børnene og de unge er i, både i gruppen,
individuelt, familiemæssigt og i fritiden.
For nogle unge vil et træk i ungeydelsen måske være hjælpsom, for andre vil en sådan sanktion
kunne føre til (øget) kriminalitet.
Med venlig hilsen
Henrik Kaustrup
20852560
[email protected]
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0036.png
Til
Justitsministeriet, Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
01. marts 2022
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed og lov om social service (styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet).
Sendt til:
[email protected]
Foreningen af kommunale Social og Sundheds
og Arbejdsmarkedschefer (FSD) i Danmark takker for
muligheden for at afgive høringssvar.
FSD kan tilslutte sig det ret så omfangsrige lovudkast om at styrke indsatsen mod utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet i nattelivet m.m. Lovudkastet indeholder mange gode tiltag, som FSD er enige i, vil
bidrage til at begrænse de episoder med vold og uro, som medfører utryghed for gæster i nattelivet.
FSD ønsker at bemærke at lovudkastet også medfører opgaver for kommunerne. De ekstra opgaver
omhandler især forældrepålæg, opfølgning på handlinger i tilknytning til forældrepålæg m.m. Det er
beskrevet i lovudkastet, at det ikke vurderes at ville medføre større ressourcetræk i kommunerne, men skal
indføres inden for den eksisterende ramme.
FSD vil gerne tage et forbehold for denne vurdering. Såfremt lovgivningen opnår den ønskede effekt, så
forventer vi, at der vil komme flere sager til det sociale børn- og ungeområde under serviceloven. En del
sager vil ende i Ungdomskriminalitetsnævnene, mens andre sager også vil tilgå den almindelige
sagsbehandling der foregår på børne-ungeområderne i kommunerne.
Vi ser i øvrigt frem til samarbejdet om den øgede indsats.
Med venlig hilsen
Jakob Bigum Lundberg,
formand FSD
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0037.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0038.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0039.png
E-mail:
[email protected]
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. marts 2022
Sagsnr. 2021-10-0780
Sagsnr. 2021-10-0780
Høringssvar i relation til styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet
Hjælp Voldsofre har med tak modtaget høringsbrev af 23. februar 2022 og således det fremsendte udkast
til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov
om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet). Det fremsendte giver
anledning til følgende bemærkninger.
Indledningsvis skal det understreges, at vi hos Hjælp Voldsofre er meget begejstrede over samtlige tiltag,
der måtte iværksættes i relation til at øge trygheden for borgere i det danske samfund - alt med henblik
på at minimere konkrete overfald og således ofre for personforbrydelser. Vi er fuldstændig enige i, at alle
borgere i det danske samfund skal kunne bevæge sig og opholde sig trygt og frit ligegyldigt, hvor de
færdes, også i nattelivet.
Vores helt overordnede fokus er retsstillingen for ofre for personforbrydelser. Generelt er vi tilbageholdende
med at udtale os om sanktionering af voldsudøvere. Det ligger os dog samtidigt på sinde, at enhver
restriktion og sanktion over for en (potentielt) voldsudøver sker ud for et synspunkt om at skabe tryghed
for ofrene og ikke et ønske om at etablere et kontrolleret samfund.
For en umiddelbar betragtning kunne det fremsendte lovudkast give anledning til bekymring, når der
indføres påbud og forbud, krav om autoriserede dørmænd, økonomisk kontrol etc. Vi mener imidlertid, at
der med det ganske udførlige lovforslag synes at være taget højde for, at retssikkerheden er i fokus
også
for en potentiel voldsudøver.
Som det fremgår nedenfor, har vi nogle enkelte ønsker i relation til sprogbrug, for så vidt angår
lovforslagets anden del.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0040.png
Del 1 - Tryghedsskabende initiativer rettet mod nattelivet
Etableringen af nattelivszoner og de retsvirkninger, der allerede på nuværende tidspunkt kan være
tilknyttet borgere, der færdes i disse zoner, forekommer os at have givet øget tryghed. Vi mener således,
at en person, der har været offer for en forbrydelse/et voldeligt overfald i en nattelivszone, opfatter det
som en stor anerkendelse fra samfundets side, at overfaldspersonen i forbindelse med en dom i sagen
bliver meddelt et opholdsforbud (efter straffelovens § 79 c).
Vi tror desværre ikke på, at vold i nattelivet helt kan undgås, men hilser det velkomment, at der
iværksættes initiativer med henblik på i størst muligt omfang at undgå, at simple uoverensstemmelser
og/eller skænderier i en kø foran et serveringssted udvikler sig til og ender med et egentligt overfald.
I den forbindelse finder vi det særdeles velkomment, at der fremadrettet stilles krav om, at et
serveringssted, der er placeret i en nattelivszone, skal anvende mindst én autoriseret dørmand eller vagt i
tidsrummet kl. 24.00 til kl. 05.00.
Vi er gennem årerne flere gange blevet kontaktet af personer, der mener sig udsat for et voldeligt overfald
af en dørmand, og finder det således oplagt, at der skal stilles helt konkrete krav til uddannelse, altså at
der anvendes en autoriseret dørmand eller vagt, og er helt tryg ved den foreslåede ordning. Det er vores
opfattelse at kun en autoriseret dørmand i tilstrækkelig grad vil have øje for at anvende mindst indgribende
foranstaltninger og vil kunne sikre ro og orden
og forhåbentligt hindre voldelige overfald
på optimal
vis.
I relation til forbud mod salg mv. af alkoholdige drikkevarer med en alkoholvolume procent på 2,8 eller
derover, finder vi umiddelbart, at der er tale om en regel, der i højere grad hjælper beboere i de relevante
områder end det minimerer mængden af voldelige overfald. Vi erkender, at der i de situationer, hvor en
fest er flyttet ud på gaden og tiltrækker festende unge, også sker en del uoverensstemmelser og overfald.
Imidlertid frygter vi, at disse overfald vil ske uanset, om der serveres alkohol eller ej. Vi har dog ingen
betænkeligheder ved, at der indføres et forbud som foreslået af Justitsministeriet.
For så vidt angår forslaget om, at politiet gives hjemmel til at påbyde en person at fjerne sig fra en given
situation, hæfter vi os ved, at der er lagt op til, at et sådant påbud kun må gives, såfremt der ikke forefindes
mindre indgribende foranstaltninger. Vi mener således, at man bør mane til forsigtighed med at udstede
et sådant påbud, da det ofte kan være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvem der reelt er den
udfarende person, og hvem der reelt er ofrene. Udstedelse af et påbud kan meget vel risikere at ramme
den person, der rettelig er den
”forurettede” i den givne situation.
For så vidt angår den foreslåede færdselsindskrænkning i relation til forbud mod ikke nødvendig kørsel i
nattelivszone, er vi ligeledes i første omgang noget bekymret for at se en sådan kontrollering af borgernes
ret til frit at færdes. Vi mener imidlertid, at der i lyset af de helt konkrete hensyn, der ligger bag at indføre
et sådant forbud, er belæg fra den foreslåede foranstaltning. For en umiddelbar betragtning kunne man
forudse en del diskussion om, hvornår en kørsel er nødvendig eller ikke. Imidlertid er det vores erfaring fra
vores generelle arbejde med dansk politi, at de ved præcis, hvornår et givent køretøj kandiderer til
udstedelse af et forbud.
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0041.png
Del 2 - Forslag om at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol i straffeloven
Som nævnt indledningsvis beskæftiger Hjælp Voldsofre sig som udgangspunkt ikke med sanktioneringen.
Vi ved dog, at en (for) hård straf i visse situationer kan få den dømte til at reagere yderligere overfor
samme voldsofre eller øge risikoen for vold overfor andre.
Vi anerkender fuldt ud, at der skal iværksættes de fornødne foranstaltninger for at resocialisere en ung,
der har forbrudt sig mod landets love og regler. Man bør efter vores opfattelse overveje et andet sprogbrug
end økonomisk kontrol og i større omfang lægge op til at anvende ord som vejledning. Vi har ikke i øvrigt
bemærkninger til den konkrete foreslåede udformning af dette forslag.
Del 3 - Mulighed for at private vagtvirksomheder kan udøve vagtvirksomhed
Gennem vores konkrete arbejde med at gennemføre telefonsamtaler med ofre for forbrydelser ved vi, at
dansk politi er presset på ressourcer, og vi anser det derfor for at være en særdeles god mulighed, at der
kan etableres privat vagtvirksomhed på landets jernbanestationer og S-togsstationer. Det forekommer os,
at dansk politi slet ikke har ressourcer til ved deres tilstedeværelse at sikre trygheden disse steder.
Vi er fuldt ud betryggede i, at de pågældende forvaltere af jernbanestationer, herunder DSB, er i stand til
at etablere tryghedsskabende og professionel vagtvirksomhed. Vi mener, at sådanne tiltag ikke alene kan
virke forebyggende, men også kan medføre hurtigere hjælp til ofre for vold og langt bedre opklaring af
sagerne efterfølgende.
Vi har ikke bemærkninger til den konkrete udformning, som vi således fuldt ud kan tilslutte os.
Del 4 - Øget brug af forældre– og børne- og ungepålæg
Vi anser det for at være ganske positivt, at der også ses ind i muligheden for, at utryghedsskabende adfærd
kan tilføjes som en af betingelserne, der kan føre til et pålæg overfor forældre eller børn og unge.
Idet vi igen er i en diskussion om sanktionering af en given eller potentiel lovovertrædelse, falder det en
anelse uden for vores formålsparagraf at kommentere det konkrete forslag. Vi skal dog for god ordens
skyld igen gøre opmærksom på, at ofre for forbrydelser ofte hellere ser, at en lovovertræder får en hurtig
og effektiv konsekvens (straf) i opdragelsesøjemed, end at vedkommende blot fængsles og efter
omstændighederne bliver yderligere ”afstumpet”.
Med disse bemærkninger har vi ikke yderligere konkret til det fremsatte lovforslag.
Med venlig hilsen
HJÆLP VOLDSOFRE
Talsperson Helle Hald, advokat (H), partner i SIRIUS advokater
HJÆLP VOLDSOFRE
Rådhusstræde 7, 1.
8900 Randers C
Tlf 8641 5900
[email protected]
Facebook
Hjælp Voldsofre
Instagram - hjaelpvoldsofre
www.voldsofre.dk
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0042.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt som e–mail
til:
[email protected]
22. marts 2022
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalitet)
Justitsministeriet har udarbejdet lovforslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffelov, lov om vagtvirksomhed og lov om social service. HORESTA
takker for muligheden for at afgive bemærkninger.
Generelle bemærkninger
HORESTA støtter intentionen med lovforslaget om at øge trygheden for gæster i
nattelivet og ønsket om at sikre en god og tryg fest ved at indføre tiltag, som kan
understøtte dette. Det er afgørende, at vi i Danmark har et trygt og sikkert natteliv, og
tiltag, der kan dæmme op for vold og anden personfarlig kriminalitet, er initiativer,
som det professionelle natteliv imødekommer positivt.
Det er dog HORESTAs holdning, at der bør indføres mulighed for dispensation fra krav
om brug af vagt eller dørmand de steder, hvortil der er udstedt bevillinger til hhv. 01.00
og 02.00, hvor det som udgangspunkt er mad, som udgør den overvejende del af
service, samt at der foretages en vurdering af det konkrete behov for opsyn, således
at serveringssteder beliggende i nattelivszonerne ikke pålægges en unødvendig
administrativ byrde af økonomisk karakter, når det ikke er nødvendigt for at garantere
for sikkerheden for gæsterne.
Hensigten med nærværende udkast til lovændring må være, at skabe yderligere
tryghed i nattelivet, lægge en dæmper på
’festen
i gaden’ og rykke den ind på
serveringsstederne, hvor der er professionelt opsyn, og hvor der hurtigt kan gribes ind,
hvis en situation er på vej ud af kontrol.
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
Konkrete kommentarer
-
§ 6 c
HORESTA bakker op om kravets pålydende i tilføjede paragraf dog
med et mindre forbehold. På nuværende tidspunkt har langt de fleste
serveringssteder, i de udpegede nattelivszoner landet over, via deres
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0043.png
bevillingstilladelse et vilkår om at have mindst én autoriseret dørmand eller
vagt foran deres serveringssted.
HORESTA mener derfor, som anført ovenfor, at der bør indføres en
’bagatelgrænse’ for dette påbud
baseret på et forventet behov. Dette gælder
særligt for de restauranter, som i dag har en bevilling til kl.01.00 og 02.00,
hvor det i overvejende grad er mad, der udgør service på serveringsstedet,
samt for mindre beværtninger, hvor det skønnes, at dette tiltag ikke er
nødvendigt, for at garantere gæsternes sikkerhed samt sikre god ro og orden.
Såfremt at der efterfølgende, på ovennævnte serveringssteder, bedrives
’natklubslignende’
aktiviteter, bør disse naturligvis også være omfattet af
krav om dørmand eller vagt.
Mange virksomheder kæmper stadigvæk med at komme tilbage økonomisk
efter konsekvenserne af COVID-19. Derfor vil et påbud om at ansætte en vagt
eller dørmand de steder, hvor der ikke er behov for det, være unødigt
udgiftsdrivende og en administrativ byrde, som ikke finder konstruktiv
anvendelse.
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
-
§ 6 d
HORESTA bakker op om, at der i udpegede nattelivszoner ikke må
sælges, udleveres eller udbringes alkoholholdige drikkevarer med en
alkoholvolumenprocent 2,8 eller derover.
Der er ingen tvivl om, at det ikke er festen inden på de professionelle
nattelivsvirksomheder, som er til gene for hverken gæster, beboere eller
virksomhederne selv. Det er derimod den massive og ukontrollerede fest ’i
gaden’, som i et enormt omfang understøttes af detailhandlens salg af
alkohol
også til de meget unge i alderen 16 og 17, som ikke kan få adgang
til serveringsstederne.
For knap to år siden udarbejdede HORESTA, i samarbejde med Danske
Restauranter og Caféer, et oplæg til Københavns Kommune, hvor netop dette
tiltag var at finde blandt de
’15
forslag til et mere ansvarligt og hensynsfuld
København’. Ønsket er, at det er inde på de professionelle virksomheders
matrikel, hvor der er uddannet opsyn med gæsterne, at salg af alkohol
foregår i tidsrummet kl.24-05
ikke i detailhandlen.
Et forbud som dette vil uden tvivl have en positiv effekt på
’festen i gaden’,
da den ikke længere kan understøttes med alkohol solgt fra detailhandlen.
Det er dog vigtigt, at politiet i deres inddeling af nattelivszoner sikrer sig, at
zonegrænserne optegnes fornuftigt og ikke skæres for snævert, således at
detailbutikker, som ligger meget tæt på en nattelivszone også omfattes af
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0044.png
forbuddet. Lovgivningen får ikke den tilsigtede effekt, hvis meget tæt
beliggende butikker til en nattelivszone kan agere ’optankningssted’ på vej
ind i en nattelivszone.
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
-
§ 6 e
- HORESTA indgav 10. februar 2022 høringssvar på daværende
lovforslag om ’Forslag
til Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets
virksomhed og retsplejeloven - Tryghedsskabende opholdsforbud, forbud
mod deltagelse i nattelivet og udvidet adgang til beslaglæggelse af
værdigenstande.’
Her bakkede HORESTA , med et forbehold, op om, at det på intet tidspunkt
må være, således at det er de enkelte serveringssteder, som pålægges
ansvaret for håndhævelsen af loven med dertil hørende muligheder for
retsforfølgelse, hvis dømte personer med opholdsforbud i det danske natteliv
alligevel finder vej ind på serveringssteder. Dette fastholder HORESTA.
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
-
§ 6 f
HORESTA bakker op om al lovgivning, som kan mindske antallet af
’muskelbiler’ og anden unødvendig kørsel i nattelivszonerne.
Derfor bakker vi
også utvetydigt op om, at ikke-nødvendig kørsel med motorkøretøjer i
tidsrummet fra kl.24-05, skal være forbudt.
Det er både virksomhedernes og ’Natteværterne’ i Københavns erfaring, at
det overvejende er salg af narkotika, som sker fra de mange’ muskelbiler’,
som kører rundt med meget høj fart i særligt Indre By i København. Salg af
narko er således overvejende formål for denne type biler.
Alt for ofte er det nattelivsvirksomhederne, som bliver offer for alle de
utilsigtede hændelser, som sker i det danske natteliv. Og, da det yderst
sjældent er på virksomhederne, at de utilsigtede hændelser sker, men
derimod ude i det offentlige rum, ønsker HORESTA dette forslag meget
velkommen.
Dette forslag var også en del af ovennævnte ’15 forslag til et mere ansvarlig
og hensynsfuldt København’.
Derfor er det også med glæde, at HORESTA
erfarer, at en særskilt indsats mod netop denne voldsomme gene
iværksættes ved hjælp af lovgivning.
HORESTA står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående, hvid dette måtte
være ønsket.
Med venlig hilsen
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0045.png
Annette Hyldebrandt
Chef for turisme- og oplevelsesøkonomi
Hotel
Restaurant
& Turisterhvervet
Vodroffsvej 32
1900 Frederiksberg C
Tel +45 35 24 80 80
Fax +45 35 24 80 88
www.horesta.dk
[email protected]
cvr.nr. 17 01 48 11
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0046.png
INSTITUT FOR
MENNESKE
RETTIGHEDER
Justitsministeriet
Justitsministeriet
Slotsholmsgade
10
Slotsholmsgade
10
1216
København K
1216
København K
E-mail: [email protected]
E-mail:
[email protected]
W
I
I
L D E R S
P L A D
S 8K
W
LDERS
PLAD
S 8K
1
403 KØBENHAVN K
1
4 0 3 KØBENHAVN K
TE
LEFON 3 2
69
8 8 8 8
TE
LEFON 32
6 9
8888
M
O B I
L
9 1 3 2 5 7 1 9
M
OBI
L
91325719
M I K L @ H U M
A
N R I
G
H
T S
DK
M I K L @ H U M
A
N R I
G
H
T S .
. D K
M
E N N E S K E R
E T .
.
D K
M
ENNESKER
ET DK
D
OK.
N
R.
2 2 /
00605
- 2
D
O K .
N
R .
2 2 /
0 0 6 0 5
- 2
2
3 .
. M
A R T
S 2 0 2 2
2
3
M
ART
S 2 0 2 2
H
Ø R I
I
N G S S
V A
R
O
V E
R
U D K A S T T
I L L O V
F O R S L
A
G
O M
H
Ø R N G S S
V A
R
O
V E
R
U D K A S T T
I L L O V
F O R S L
A
G
OM
U
T R Y G H E D S S
K A B E N D E A
D F Æ R D
OG
K
R M
N A L T E T
U
T R Y G H E D S S
K A B E N D E A
D F Æ R D
O G
K
R I
I
M
I
I
N A L I
I
T E T
Justitsministeriet
har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet om
Justitsministeriet
har ved e-mail af 23. februar 2022 anmodet om
Institut for Menneskerettigheders
eventuelle
bemærkninger til
udkast
Institut for Menneskerettigheders
eventuelle
bemærkninger til
udkast
til forslag til lov om
ændring
af lov
om
politiets virksomhed,
til forslag til lov om
ændring
af lov
om
politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service {Styrket
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket
indsats mod utryghedsskabende
adfærd
og kriminalitet).
indsats mod utryghedsskabende
adfærd
og kriminalitet).
M e d lovudkastet udmøntes de centrale dele af regeringens udspil
”Et
Med lovudkastet udmøntes de centrale dele af regeringens udspil
"Et
tryggere Danmark
– 12
tryghedsskabende
initiativer”
fra november
tryggere Danmark
- 12
tryghedsskabende
initiativer"
fra november
2021.1 Fokus i udspillet er på utryghed i nattelivet og udendørsaktivitet
2021.
1
Fokus i udspillet er på utryghed i nattelivet og udendørsaktivitet
i
gadebilledet
i tilknytning hertil, på
utryghed
i den offentlige transport
i
gadebilledet
i tilknytning hertil, på
utryghed
i den offentlige transport
og tog- og rutebilstationer, på dømte unges brug af penge og på børn
og tog- og rutebilstationer, på dømte unges brug af penge og på børn
og unges utryghedsskabende adfærd.
og unges utryghedsskabende adfærd.
Udspillet
er
en del
af
en bredere tendens, hvor der fra regeringens side
Udspillet
er
en del
af
en bredere tendens, hvor der fra regeringens side
er stort fokus på initiativer, som skal modvirke utryghed det offentlige
er stort fokus på initiativer, som skal modvirke utryghed
i
i det offentlige
rum. Regeringen lancerede således også i oktober 2020 et udspil2 med
rum. Regeringen lancerede således også i oktober 2020 et udspil
2
med
en række initiativer med samme fokus. Instituttet havde en række
en række initiativer med samme fokus. Instituttet havde en række
bemærkninger til de
to
lovudkast, som udmøntede udspillet.
3
bemærkninger til de
to
lovudkast, som udmøntede udspillet.3
1
1
Se pressemeddelelsen fra
Justitsministeriet
med link til udspillet her,
Se pressemeddelelsen fra
Justitsministeriet
med link til udspillet her,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-skal-
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-skal-
sikre-et-tryggere-danmark/.
si kre-et-tryggere-da nm ark/.
2
2
Se pressemeddelelsen fra
Justitsministeriet
med link til udspillet her,
Se pressemeddelelsen fra
Justitsministeriet
med link til udspillet her,
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-mod-
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nye-tiltag-mod-
utryghedsskabende-adfaerd/.
utryghedsskabende-adfaerd/.
3
3
Se instituttets høringssvar om bl.a.
tryghedsskabende
opholdsforbud,
Se instituttets høringssvar om bl.a.
tryghedsskabende
opholdsforbud,
https://menneskeret.d k/hoe ri ngssva r /tryghedsska bende-
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/tryghedsskabende-
opholdsforb ud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-adgang, og
opholdsforbud-forbud-deltagelse-nattelivet-udvidet-adgang,
og
instituttets høringssvar om udsættelse af lejere på
grund
af
instituttets høringssvar om udsættelse af lejere på
grund
af
utryghedsskabende kriminalitet,
utryghedsskabende kriminalitet,
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0047.png
Instituttet fokuserer i høringssvaret på den del
af
lovudkastet, som
Instituttet fokuserer i høringssvaret på den del
af
lovudkastet, som
handler om særvilkår om
økonomisk
kontrol
til unge
mellem
18 og
25
handler om særvilkår om
økonomisk
kontrol
t i l unge
mellem
18 og
25
år
og målrettede pligter til forældre og børn og unge ved
år
og målrettede pligter t i l forældre og børn og unge ved
utryghedsskabende adfærd.
utryghedsskabende adfærd.
Særvilkår om
økonomisk
kontrol
Særvilkår om
økonomisk
kontrol
M e d lovudkastet skal der som det klare udgangspunkt fastsættes
Med lovudkastet skal der som det klare udgangspunkt fastsættes
særvilkår om
økonomisk
kontrol, når
unge
mellem
18 og
25 år
idømmes
særvilkår om
økonomisk
kontrol, når
unge
mellem
18 og
25 år
idømmes
betinget fængselsstraf for overtrædelse af en række bestemmelser i
betinget fængselsstraf for overtrædelse af en række bestemmelser i
straffeloven.
straffeloven.
Instituttet finder det problematisk, at den dømte som det
klare
Instituttet finder det problematisk, at den dømte som det
klare
udgangspunkt
skal
underlægges økonomisk
kontrol, da ordningen
udgangspunkt
skal
underlægges økonomisk
kontrol, da ordningen
derved medfører en
generel
formodning for, at den
dømtes
rettigheder
derved medfører en
generel
formodning for, at den
dømtes
rettigheder
begrænses, uden at dette vurderes at være påkrævet for at undgå
begrænses, uden at dette vurderes at være påkrævet for at undgå
recidiv.
recidiv.
Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,
at
særvilkår om
Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,
at
særvilkår om
økonomisk
kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at
økonomisk
kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at
domstolene kan fastsætte
vilkåret
ud fra en konkret vurdering af,
domstolene kan fastsætte
vilkåret
ud fra en konkret vurdering af,
om det vil
være
hensigtsmæssigt.
om det vil
være
hensigtsmæssigt.
Målrettede pligter
til
forældre og børn og
unge
ved utryghedsskabende
Målrettede pligter
til
forældre og børn og
unge
ved utryghedsskabende
adfærd
adfærd
Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at
Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at
fastsætte pligter
til
forældre og børn og unge (10-17-ärige), hvis barnet
fastsætte pligter
t i l
forældre og børn og unge (10-17-årige), hvis barnet
eller den unge har en säkaldt
”utryghedsskabende
adfaerd". Derudover
eller den unge har en såkaldt
"utryghedsskabende
adfærd”. Derudover
foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn og unge
foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn og unge
ikke må opholde sig bestemte steder det offentlige rum, f.eks. på en
ikke må opholde sig bestemte steder
i
i det offentlige rum, f.eks. på en
togstation,
en
bestemt plads eller et storcenter.
togstation,
en
bestemt plads eller et storcenter.
Kommunen kan imidlertid lægge
vægt
på en så stor mængde af
Kommunen kan imidlertid lægge
vægt
på en så stor mængde af
uafgrænsede forhold ved vurderingen af, om der er
tale
om en
uafgrænsede forhold ved vurderingen af, om der er
tale
om en
utryghedsskabende adfærd, at det efter instituttets opfattelse
utryghedsskabende adfærd, at det efter instituttets opfattelse
overlader
et
så vidt skøn til kommunen, at der er risiko for en vilkårlig
overlader
et
så vidt skøn til kommunen, at der er risiko for en vilkårlig
anvendelse af bestemmelsen i praksis, hvilket medvirker
til
at skabe en
anvendelse af bestemmelsen i praksis, hvilket medvirker
til
at skabe en
usikker og
uklar
retstilstand.
usikker og
uklar
retstilstand.
https://menneskeret.dk/hoeringssvar/hurtigere-udsaettelse-lejere-paa-
https://menneskeret.d k/hoe ri ngssva r /h u rt i ge re-udsaettelse-lejere-paa-
gru nd-utryghedsska bende-kri m i na litet.
grund-utryghedsskabende-kriminalitet.
2/10
2/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en
lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en
"utryghedsskabende
adfærd”.
”utryghedsskabende
adfaerd".
Samtidig bliver det tæt på umuligt for barnet/den unge at forudsige, at
Samtidig bliver det tæt på umuligt for barnet/den unge at forudsige, at
denne har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter
denne har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter
en handlepligt
uden,
at barnet/den unge først er
gjort
opmærksom på,
en handlepligt
uden,
at barnet/den unge først er
gjort
opmærksom på,
hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.
hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
lovudkastet indfører
et
krav om,
at
barnet eller den
unge
først skal
lovudkastet indfører
et
krav om,
at
barnet eller den
unge
først skal
være blevet
gjort
opmærksom på, at barnet eller den unge i en
være blevet
gjort
opmærksom på, at barnet eller den unge i en
specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som
specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som
utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den
utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den
unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges
unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges
gentagelse
af samme utryghedsskabende adfærd.
gentagelse
af samme utryghedsskabende adfærd.
Instituttet uddyber det følgende
instituttets
bemærkninger og
Instituttet uddyber
i
i det følgende
instituttets
bemærkninger og
baggrunden for instituttets anbefalinger:
baggrunden for instituttets anbefalinger:
SÆRVILKÅR OM Ø K O N O M I S K
KONTROL
SÆRVILKÅR OM ØKONOMISK
K O N T R O L
M e d lovudkastet foreslås det, at der straffeloven indsættes et ny $
57
Med lovudkastet foreslås det, at der
i
i straffeloven indsættes et ny §
5 7
a, hvorefter personer mellem
18
og 25
år,
der
idømmes
en betinget
a, hvorefter personer mellem
18
og 25
år,
der
idømmes
en betinget
fængselsstraf for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser,
fængselsstraf for overtrædelse af en række oplistede bestemmelser,
kan underlægges et særvilkår om
økonomisk
kontrol.
kan underlægges et særvilkår om
økonomisk
kontrol.
De omhandlede bestemmelser
er
straffelovens§
119
{vold og
trusler
De omhandlede bestemmelser
er
straffelovens §
119
(vold og
trusler
om vold mod offentligt ansatte mv.), §
119
a {chikane mod offentligt
om vold mod offentligt ansatte mv.), §
119
a (chikane mod offentligt
ansatte mv.), §
119
b {kast af
genstande
mod offentligt ansatte mv.), §
ansatte mv.), §
119
b (kast af
genstande
mod offentligt ansatte mv.), §
123
(vidnetrusler), §
134
a (deltagelse
i
slagsmål mv. på offentligt sted),
123
{vidnetrusler),§
134
a {deltagelse
i
slagsmål mv. på offentligt sted),
§ 244 {simpel
vold), §
252, stk.
1
{konkret fareforvoldelse), § 260, stk.
1
§ 244 (simpel
vold),§
252, stk.
1
(konkret fareforvoldelse), § 260, stk.
1
{ulovlig
tvang), §
266 {trusler),§ 291 {hærværk) eller overtrædelse af
(ulovlig
tvang),§
266 (trusler), § 291 (hærværk) eller overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer for så vidt angår salg eller vederlagsfri
lov om euforiserende stoffer for så vidt angår salg eller vederlagsfri
overdragelse med henblik på senere salg.
overdragelse med henblik på senere salg.
Den
økonomiske
kontrol består af
to
dele. Den
indebærer
for det
Den
økonomiske
kontrol består af
to
dele. Den
indebærer
for det
første, at den dømte skal opnå kriminalforsorgens
godkendelse
af alle
første, at den dømte skal opnå kriminalforsorgens
godkendelse
af alle
økonomiske
dispositioner, der enkeltvis overstiger en beløbsgrænse
økonomiske
dispositioner, der enkeltvis overstiger en beløbsgrænse
fastsat af retten. For det andet indebærer ordningen, at
fastsat af retten. For det andet indebærer ordningen, at
kriminalforsorgen vil kunne beslutte, at den dømtes indtægter og
kriminalforsorgen vil kunne beslutte, at den dømtes indtægter og
eventuelle formue skal kunne bruges til at indfri den pågældendes
gæld
eventuelle formue skal kunne bruges til at indfri den pågældendes
gæld
til det offentlige.
til det offentlige.
3/10
3/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
M e d forslaget lægges
der
op til at supplere straffelovens nuværende §
Med forslaget lægges
der
op til at supplere straffelovens nuværende §
57, nr. 7, hvorefter retten som vilkår for udsættelsen
af
straf kan
57, nr. 7, hvorefter retten som vilkår for udsættelsen
af
straf kan
fastsætte vilkår om, at den dømte retter sig efter kriminalforsorgens
fastsætte vilkår om, at den dømte retter sig efter kriminalforsorgens
bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og
bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og
formue og opfyldelse af
økonomiske
forpligtelser.
formue og opfyldelse af
økonomiske
forpligtelser.
Efter de nuværende regler kan retten allerede bestemme, at personer
Efter de nuværende regler kan retten allerede bestemme, at personer
i
i
alle aldre, der idømmes en betinget fængselsstraf, skal underlægges et
alle aldre, der idømmes en betinget fængselsstraf, skal underlægges et
lignende vilkår om såkaldt
økonomisk
administration. Hvis vilkåret
lignende vilkår om såkaldt
økonomisk
administration. Hvis vilkåret
aktiveres, kan kriminalforsorgen således forbyde, at den dømtes
aktiveres, kan kriminalforsorgen således forbyde, at den dømtes
indtægt eller formue anvendes på bestemte måder, fx ved at
indtægt eller formue anvendes på bestemte måder, fx ved at
kriminalforsorgen meddeler et forbud mod, at den dømte
indgår
en
kriminalforsorgen meddeler et forbud mod, at den dømte
indgår
en
aftale med en afbetalingsordning uden kriminalforsorgens
godkendelse.
aftale med en afbetalingsordning uden kriminalforsorgens
godkendelse.
Kriminalforsorgen kan ligeledes pålægge den dømte at opfylde
Kriminalforsorgen kan ligeledes pålægge den dømte at opfylde
økonomiske
forpligtelser, fx at betale underholdsbidrag (de almindelige
økonomiske
forpligtelser, fx at betale underholdsbidrag {de almindelige
bemærkninger, punkt. 2.6.1).
bemærkninger, punkt. 2.6.1).
Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at hverken Rigsadvokaten eller
Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at hverken Rigsadvokaten eller
Direktoratet for Kriminalforsorgen har kunnet
identificere
sager inden
Direktoratet for Kriminalforsorgen har kunnet
identificere
sager inden
for de seneste fem
år,
hvor en person er blevet
idømt
et særvilkår efter
for de seneste fem
år,
hvor en person er blevet
idømt
et særvilkår efter
§ 57, stk.
7.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen
er
der med stor
§ 57, stk.
7.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen
er
der med stor
sandsynlighed
ikke
fastsat et sådan vilkår inden for en længere
årrække
sandsynlighed
ikke
fastsat et sådan vilkår inden for en længere
årrække
{de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.1).
(de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.1).
Det fremgår af lovudkastet, at det forudsættes, at der i de tilfælde, hvor
Det fremgår af lovudkastet, at det forudsættes, at der i de tilfælde, hvor
den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse
af
en
den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse
af
en
eller flere
af
de bestemmelser, som er o p l i s t e
den
foreslåede§ 57 a,
eller flere
af
de bestemmelser, som er oplistet
t
i
i d e n
foreslåede § 57 a,
og hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare
og hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare
udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om
økonomisk
kontrol
udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om
økonomisk
kontrol
{de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.3.1.).
(de almindelige bemærkninger, punkt. 2.6.3.1.).
Det fremgår samme afsnit, at domstolene undtagelsesvist vil kunne
Det fremgår
i
i samme afsnit, at domstolene undtagelsesvist vil kunne
undlade
at
fastsætte vilkår om
økonomisk
kontrol som led en betinget
undlade
at
fastsætte vilkår om
økonomisk
kontrol som led
i
i en betinget
dom. Det vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor den
tiltalte
varigt
er
uden
dom. Det vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor den
tiltalte
varigt
er
uden
fast bopæl,
eller
hvor den pågældende tidligere har været
underlagt et
fast bopæl,
eller
hvor den pågældende tidligere har været
underlagt et
særvilkår om
økonomisk
kontrol, men hvor
gennemførelsen
af
vilkåret
særvilkår om
økonomisk
kontrol, men hvor
gennemførelsen
af
vilkåret
ikke har været
vellykket,
f.eks. fordi den unge overtrådte vilkåret.
ikke har været
vellykket,
f.eks. fordi den unge overtrådte vilkåret.
Endvidere kan domstolene undtagelsesvist undlade at fastsætte
Endvidere kan domstolene undtagelsesvist undlade at fastsætte
vilkåret, hvis den dømte har særdeles
gode
personlige forhold. Det kan
vilkåret, hvis den dømte har særdeles
gode
personlige forhold. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor den tiltalte er fast arbejde med en stabil
f.eks. være tilfældet, hvor den tiltalte er
i
i fast arbejde med en stabil
l n i n d k o m s t ,
ikke
tidligere er straffet, og hvor der på baggrund
af
en
lønindkomst,
ikke
tidligere er straffet, og hvor der på baggrund
af
en
konkret vurdering ikke vurderes at være risiko for recidiv.
konkret vurdering ikke vurderes at være risiko for recidiv.
4/10
4/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0050.png
Instituttet bemærker
generelt,
at den foreslåede§
57 a
skal anses for at
Instituttet bemærker
generelt,
at den foreslåede §
57 a
skal anses for at
udgøre en begrænsning i de berørte borgeres ret
til
ejendom
efter
udgøre en begrænsning i de berørte borgeres ret
t i l
ejendom
efter
artikel
1 1. Tillægsprotokol
til Den Europæiske
artikel
1 i
i
1. Tillægsprotokol
til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og et indgreb i retten til respekt for
Menneskerettighedskonvention og et indgreb i retten til respekt for
privatlivet efter artikel
8
i Menneskerettighedskonventionen og den ret
privatlivet efter artikel
8
i Menneskerettighedskonventionen og den ret
til selvbestemmelse og personlig
autonomi,
som beskyttes heri.4
til selvbestemmelse og personlig
autonomi,
som beskyttes heri.
4
Ved indgreb i borgernes rettigheder skal der være
en
rimelig
grad
af
Ved indgreb i borgernes rettigheder skal der være
en
rimelig
grad
af
proportionalitet mellem indgrebet {at
underlægge
den dømte
proportionalitet mellem indgrebet (at
underlægge
den dømte
økonomisk
kontrol) og de formål, der varetages ved
indgrebet.5
Ved
økonomisk
kontrol) og de formål, der varetages ved
indgrebet.
5
Ved
indgreb en rettighed
gælder
der desuden en generel
indgreb
i
i en rettighed
gælder
der desuden en generel
forhåndsformodning til fordel for individets rettighed, hvorfor
forhåndsformodning til fordel for individets rettighed, hvorfor
indgrebet skal r e t f e r d i g g r e s .
6
indgrebet skal retfærdiggøres.
°
Om
Justitsministeriets
overvejelser og formålet med lovudkastet
Om
Justitsministeriets
overvejelser og formålet med lovudkastet
fremgår det, at
”Et
særvilkår om
økonomisk
kontrol vil
indeholde
et
fremgår det, at
"Et
særvilkår om
økonomisk
kontrol vil
indeholde
et
resocialiserende og kriminalitetsforebyggende element, idet særvilkåret
resocialiserende og kriminalitetsforebyggende element, idet særvilkåret
vil have til formål at støtte den
unge
i at leve på
en økonomisk
ansvarlig
vil have til formål at støtte den
unge
i at leve på
en økonomisk
ansvarlig
og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe den
unge
til at fravælge et
og hensigtsmæssig måde og dermed hjælpe den
unge
til at fravælge et
liv med kriminalitet" {de
almindelige
bemærkninger, punkt. 2.6.2).
liv med kriminalitet” (de
almindelige
bemærkninger, punkt. 2.6.2).
I samme afsnit i lovudkastet fremgår det, at det er regeringens
I samme afsnit i lovudkastet fremgår det, at det er regeringens
opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis tilstrækkeligt omfang
opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis
i
i tilstrækkeligt omfang
giver
den unge den støtte, der
er
nødvendig for undgå recidiv, og
giver
den unge den støtte, der
er
nødvendig for undgå recidiv, og
samtidig afspejler alvoren af den
utryghedsskabende
kriminalitet, der
samtidig afspejler alvoren af den
utryghedsskabende
kriminalitet, der
er begået.
Justitsministeriet
finder på
den
baggrund,
at der er
behov for
er begået.
Justitsministeriet
finder på
den
baggrund,
at der er
behov for
at indføre tiltaget.
at indføre tiltaget.
Instituttet bemærker, at det følger
af
proportionalitetsprincippet, at der
Instituttet bemærker, at det følger
af
proportionalitetsprincippet, at der
skal være sammenhæng mellem mål {resocialisering og
skal være sammenhæng mellem mål (resocialisering og
kriminalitetsforebyggelse) og midler {økonomisk kontrol af visse
kriminalitetsforebyggelse) og midler (økonomisk kontrol af visse
dispositioner). Lovudkastet vedrører imidlertid typer af kriminalitet,
dispositioner). Lovudkastet vedrører imidlertid typer af kriminalitet,
f.eks. vold, hvor det
ikke uden videre
er klart, hvordan
et
særvilkår om
f.eks. vold, hvor det
ikke uden videre
er klart, hvordan
et
særvilkår om
økonomisk
kontrol kan virke resocialiserende og
økonomisk
kontrol kan virke resocialiserende og
kriminalitetsforebyggende.
kriminalitetsforebyggende.
I lyset af proportionalitetsprincippet finder instituttet det samtidig
I lyset af proportionalitetsprincippet finder instituttet det samtidig
problematisk, at den dømte som det
klare udgangspunkt
skal
problematisk, at den dømte som det
klare udgangspunkt
skal
4
Den Europaeiske Menneskerettighedsdomstol, Fernandez Martinez
"
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Fernández Martínez
mod Spanien, dom
af 12.
juni 2014, præmis
126.
mod Spanien, dom
af 12.
juni 2014, præmis
126.
5
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maurice mod Frankrig,
5
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Maurice mo d Frankrig,
dom af 6.
oktober
2005, præmis 86.
dom af 6.
oktober
2005, præmis 86.
6
Jens
Elo Rytter,
Individets
grundlæggende rettigheder,
4.
udgave,
6
Jens
Elo Rytter,
Individets
grundlæggende rettigheder,
4.
udgave,
Karnov Group, 2021, side 92.
Karnov Group, 2021, side 92.
5/10
5/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
underlægges
økonomisk
kontrol, da ordningen derved medfører en
underlægges
økonomisk
kontrol, da ordningen derved medfører en
generel
formodning for, at den
dømtes
rettigheder begrænses, uden at
generel
formodning for, at den
dømtes
rettigheder begrænses, uden at
dette vurderes at være påkrævet for at undgå recidiv.
dette vurderes at være påkrævet for at undgå recidiv.
Instituttet anser det således for problematisk, at ordningen indebærer
Instituttet anser det således for problematisk, at ordningen indebærer
en form for omvendt bevisbyrde, hvorefter den dømte kun
en form for omvendt bevisbyrde, hvorefter den dømte kun
undtagelsesvist vil kunne fritages fra
økonomisk
kontrol, hvor det
undtagelsesvist vil kunne fritages fra
økonomisk
kontrol, hvor det
konkret vurderes,
at der
ikke
er
en risiko for recidiv for den unge.
konkret vurderes,
at der
ikke
er
en risiko for recidiv for den unge.
Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,
at
særvilkår om
Instituttet for Menneskerettigheder anbefaler,
at
særvilkår om
økonomisk
kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at
økonomisk
kontrol ikke som udgangspunkt fastsættes, men at
domstolene kan fastsætte
vilkåret
ud fra en konkret vurdering af,
domstolene kan fastsætte
vilkåret
ud fra en konkret vurdering af,
om det vil
være
hensigtsmæssigt.
om det vil
være
hensigtsmæssigt.
MÅLRETTEDE
PLIGTER T I L FORÆLDRE OG
BØRN OG
U N G E
M Å L R E T T E D E
PLIGTER TIL FORÆLDRE OG
B Ø R N OG
UNGE
VED
UTRYGHEDSSKABENDE
ADFÆRD
VED
U T R Y G H E D S S K A B E N D E
ADFÆRD
Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at
Det foreslås med lovudkastet at udvide kommunernes mulighed for at
fastsætte pligter
til
forældre og børn og unge (10-17-ärige), hvis barnet
fastsætte pligter
t i l
forældre og børn og unge (10-17-årige), hvis barnet
eller den unge har en säkaldt
”utryghedsskabende
adfaerd".
eller den unge har en såkaldt
"utryghedsskabende
adfærd”.
Derudover foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn
Derudover foreslås det, at kommunerne skal kunne bestemme, at børn
og unge ikke må opholde sig bestemte steder i det offentlige rum, f.eks.
og unge ikke må opholde sig bestemte steder i det offentlige rum, f.eks.
på en togstation, en bestemt plads eller
et
storcenter.
på en togstation, en bestemt plads eller
et
storcenter.
Med lovudkastet beskrives det, hvad der menes med en
M e d lovudkastet beskrives det, hvad der menes med en
utryghedsskabende adfaerd" hos barnet eller den unge.
”utryghedsskabende adfærd” hos barnet eller den unge.
Det fremgår således af lovudkastet, at der med
”utryghedsskabende
Det fremgår således af lovudkastet, at der med
"utryghedsskabende
adfærd" menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre
adfærd” menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre
mennesker. Det er imidlertid ikke et krav, at der skal være
givet udtryk
mennesker. Det er imidlertid ikke et krav, at der skal være
givet udtryk
for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd fra andre
for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd fra andre
personer.
personer.
l lovudkastet
gives
en række eksempler på, hvad kommunen kan lægge
I lovudkastet
gives
en række eksempler på, hvad kommunen kan lægge
vægt på ved vurdering af, om barnet eller
den
unge har
en
adfærd, der
vægt på ved vurdering af, om barnet eller
den
unge har
en
adfærd, der
er
egnet
til at skabe utryghed hos andre mennesker.
er
egnet
til at skabe utryghed hos andre mennesker.
Som
eksempler
”utryghedsskabende
adfaerd" nævnes, at barnet
Som
eksempler
"utryghedsskabende
adfærd” nævnes, at barnet
eller den unge
udviser
en
"intimiderende,
chikanerende eller truende
eller den unge
udviser
en
”intimiderende,
chikanerende eller truende
adfaerd",
f.eks.,
at
”barnet
eller den unge, herunder
gruppen,
som
adfærd”,
f.eks.,
at
"barnet
eller den unge, herunder
gruppen,
som
denne kan være en del af, råber, kommer med nedsættende
denne kan være en del af, råber, kommer med nedsættende
bemærkninger eller stiller sig vejen for forbipasserende, eller
at den
bemærkninger eller stiller sig
i
i vejen for forbipasserende, eller
at den
pågældende udviser en støjende eller fornærmende
adfærd
i
øvrigt".
pågældende udviser en støjende eller fornærmende
adfærd
i
øvrigt”.
Det
er
ikke et krav, at adfærden udgør et strafbart forhold.
Det
er
ikke et krav, at adfærden udgør et strafbart forhold.
6/10
6/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
Ved vurderingen af, om adfærden er
”utryghedsskabende”,
kan der
Ved vurderingen af, om adfærden er
"utryghedsskabende",
kan der
lægges vægt på,
hvor
adfærden er udvist,
hvornår
adfærden er udvist,
lægges vægt på,
hvor
adfærden er udvist,
hvornår
adfærden er udvist,
og om barnet
eller
den unge har forsøgt
at tildække
sit ansigt eller på
og om barnet
eller
den unge har forsøgt
at tildække
sit ansigt eller på
anden vis forsøgt at anonymisere sig selv.
anden vis forsøgt at anonymisere sig selv.
Adfærden kan
udøves
af barnet eller
den
unge selv eller af en
gruppe,
Adfærden kan
udøves
af barnet eller
den
unge selv eller af en
gruppe,
som denne er
en
del af. Hvis der er
tale
om
en
samlet adfærd som
som denne er
en
del af. Hvis der er
tale
om
en
samlet adfærd som
gruppe,
vil der kunne lægges vægt på, om
gruppens
adfærd medfører
gruppe,
vil der kunne lægges vægt på, om
gruppens
adfærd medfører
støjgener og/eller
trafikale gener, og
om personer i
gruppen
indtager
støjgener og/eller
trafikale gener, og
om personer i
gruppen
indtager
eller er påvirket af alkohol og andre rusmidler.
eller er påvirket af alkohol og andre rusmidler.
Samtidig skal
adfærden
være udvist i
”lokalområdet
eller andre
Samtidig skal
adfærden
være udvist i
"lokalområdet
eller andre
offentlige steder”.
offentlige steder".
Det
er
kommunen, der
vurderer,
om barnet eller den unge har en
Det
er
kommunen, der
vurderer,
om barnet eller den unge har en
utryghedsskabende adfaerd". Vurderingen vil almindeligvis skulle ske
”utryghedsskabende adfærd”. Vurderingen vil almindeligvis skulle ske
på baggrund af oplysninger fra politiet,
SSP-samarbejdet eller
lignende.
på baggrund af oplysninger fra politiet,
SSP-samarbejdet eller
lignende.
Det
er
en forudsætning, at der
ikke
skal meddeles handlepligter på
Det
er
en forudsætning, at der
ikke
skal meddeles handlepligter på
baggrund af et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt
baggrund af et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt
være et krav, at barnet eller
den
unge har udvist en utryghedsskabende
være et krav, at barnet eller
den
unge har udvist en utryghedsskabende
adfærd flere
gange.
adfærd flere
gange.
"UTRYGHEDSSKABENDE
ADFÆRD”
”UTRYGHEDSSKABENDE
A D F E R D "
De foreslåede handlepligter til at opholde sig hjemme på et bestemt
De foreslåede handlepligter til at opholde sig hjemme på et bestemt
tidspunkt
vil indebære
et indgreb i bevægelsesfriheden, som er
tidspunkt
vil indebære
et indgreb i bevægelsesfriheden, som er
beskyttet artikel 2 i
4. Tillægsprotokol til
Den Europæiske
beskyttet
i
i artikel 2 i
4. Tillægsprotokol t i l
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Menneskerettighedskonvention.
Samtidig vil den foreslåede handlepligt
til ikke
at opholde sig et bestemt
Samtidig vil den foreslåede handlepligt
til ikke
at opholde sig et bestemt
sted udgøre et indgreb i bevægelsesfriheden og
et indgreb
i
sted udgøre et indgreb i bevægelsesfriheden og
et indgreb
i
forsamlingsfriheden beskyttet i Menneskerettighedskonventionens
forsamlingsfriheden beskyttet i Menneskerettighedskonventionens
artikel
11
og i
grundlovens § 79.
artikel
11
og i
grundlovens§ 79.
Et
indgreb
kan kun retfærdiggøres, hvis det er lovligt, forfølger et
Et
indgreb
kan kun retfærdiggøres, hvis det er lovligt, forfølger et
anerkendelsesværdigt/sagligt hensyn, og hvis det er nødvendigt og
anerkendelsesværdigt/sagligt hensyn, og hvis det er nødvendigt og
proportionalt.
proportionalt.
Kravet om lovlighed indebærer, at et indgreb skal have et grundlag
Kravet om lovlighed indebærer, at et indgreb skal have et grundlag
{hjemmel) i national ret, men også
at
national ret skal
være
så klar og
(hjemmel) i national ret, men også
at
national ret skal
være
så klar og
præcis, at borgeren med rimelig sikkerhed kan forudsige sin
præcis, at borgeren med rimelig sikkerhed kan forudsige sin
7/10
7/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0053.png
retsstilling.7 Der stilles altså krav til kvaliteten af lovgivningen, og en
retsstilling.
7
Der stilles altså krav til kvaliteten af lovgivningen, og en
bestemmelse må
ikke
være for uklart afgrænset og
efterlade et
så vidt
bestemmelse må
ikke
være for uklart afgrænset og
efterlade et
så vidt
skøn, at der
er
risiko for en vilkårlig anvendelse.
skøn, at der
er
risiko for en vilkårlig anvendelse.
Det
er
instituttets vurdering, at der
efter
bestemmelsen kan lægges
Det
er
instituttets vurdering, at der
efter
bestemmelsen kan lægges
vægt på så mange forskelligartede
og
uafgrænsede forhold, at det er
vægt på så mange forskelligartede
og
uafgrænsede forhold, at det er
vanskeligt for barnet
eller
den unge med rimelig sikkerhed at forudsige,
vanskeligt for barnet
eller
den unge med rimelig sikkerhed at forudsige,
hvornår dennes adfærd er
”egnet
til at skabe utryghed hos andre
hvornår dennes adfærd er
"egnet
til at skabe utryghed hos andre
mennesker", som kan medføre handlepligter fra kommunen.
mennesker”, som kan medføre handlepligter fra kommunen.
Det skyldes for det første, at lovudkastet
ikke
definerer, hvornår noget
Det skyldes for det første, at lovudkastet
ikke
definerer, hvornår noget
er
egnet
til at skabe utryghed hos andre mennesker.
er
egnet
til at skabe utryghed hos andre mennesker.
Det fremstår således uklart, hvad der
er
for
en
adfærd, som børn og
Det fremstår således uklart, hvad der
er
for
en
adfærd, som børn og
unge ifølge lovudkastet skal
udøve,
før kommunen kan anse denne for
unge ifølge lovudkastet skal
udøve,
før kommunen kan anse denne for
at vaere
”utryghedsskabende”
og på den baggrund fastsætte pligter for
at være
"utryghedsskabende"
og på den baggrund fastsætte pligter for
barnet eller den unge, som griber ind barnets eller den unges
barnet eller den unge, som griber ind
i
i barnets eller den unges
rettigheder.
rettigheder.
l lovudkastet
gives
alene en række ikke-udtømmende eksempler på,
I lovudkastet
gives
alene en række ikke-udtømmende eksempler på,
hvornår
en
adfærd kan være egnet til at skabe
utryghed
hos andre
hvornår
en
adfærd kan være egnet til at skabe
utryghed
hos andre
mennesker.
mennesker.
Eksemplerne skaber imidlertid ikke den fornødne klarhed. Det skyldes
Eksemplerne skaber imidlertid ikke den fornødne klarhed. Det skyldes
for det første,
at det
er uklart, hvornår barnet eller den
unge
udviser
en
for det første,
at det
er uklart, hvornår barnet eller den
unge
udviser
en
intimiderende, chikanerende eller truende adfærd, når også adfærd,
intimiderende, chikanerende eller truende adfærd, når også adfærd,
som ikke er strafbar, kan være
utryghedsskabende.
som ikke er strafbar, kan være
utryghedsskabende.
Samtidig er det meget uklart, hvornår det af kommunen kan
anses
som
Samtidig er det meget uklart, hvornår det af kommunen kan
anses
som
"utryghedsskabende
adfærd”, at barnet eller den unge
eller
en
gruppe,
”utryghedsskabende
adfaerd", at barnet eller den unge
eller
en
gruppe,
som denne er
en
del af,
”råber,
kommer med nedsættende
som denne er
en
del af,
"råber,
kommer med nedsættende
bemærkninger eller stiller sig vejen for forbipasserende".
bemærkninger eller stiller sig
i
i vejen for forbipasserende”.
Derudover kan kommunen i eksemplet ovenfor tillægge det betydning,
Derudover kan kommunen i eksemplet ovenfor tillægge det betydning,
hvis adfærden er foregået om aftenen/natten, og hvis
det
f.eks. er sket
hvis adfærden er foregået om aftenen/natten, og hvis
det
f.eks. er sket
på en togstation. Barnet/den unge skal altså kunne regne
ud,
at en
på en togstation. Barnet/den unge skal altså kunne regne
ud,
at en
adfærd vil blive bedømt anderledes afhængig af, om den foregår, når
adfærd vil blive bedømt anderledes afhængig af, om den foregår, når
det er lyst, eller når det
er
mørkt, og om den foregår på
åben gåde, eller
det er lyst, eller når det
er
mørkt, og om den foregår på
åben gåde, eller
om den finder sted i en situation, hvor
”det
har været vanskeligt eller
om den finder sted i en situation, hvor
"det
har været vanskeligt eller
umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller
undgå
umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller
undgå
barnet eller den unges eller
gruppens
adfaerd".
barnet eller den unges eller
gruppens
adfærd”.
Se
Jens
Elo Rytter, Individets
Grundlæggende
Rettigheder, 4.
udgave,
Se
Jens
Elo Rytter, Individets
Grundlæggende
Rettigheder, 4.
udgave,
2021, side
96ff.
2021, side
96ff.
7
7
8/10
8/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
Derudover er det ikke nærmere eksemplificeret eller
afgrænset,
Derudover er det ikke nærmere eksemplificeret eller
afgrænset,
hvornår
en
samlet adfærd fra en
gruppe
medfører støjgener, trafikale
hvornår
en
samlet adfærd fra en
gruppe
medfører støjgener, trafikale
gener
og
indtagelse
eller påvirkning af rusmidler af
et
omfang, som
gener
og
indtagelse
eller påvirkning af rusmidler af
et
omfang, som
transformerer adfærden fra at være en almindelig og
tålelig irritation
til
transformerer adfærden fra at være en almindelig og
tålelig irritation
til
at blive anset som utryghedsskabende.
at blive anset som utryghedsskabende.
Denne store mængde
af
uafgrænsede forhold, som kommunen kan
Denne store mængde
af
uafgrænsede forhold, som kommunen kan
lægge vægt på deres vurdering af, om der er tale om en
lægge vægt på
i
i deres vurdering af, om der er tale om en
utryghedsskabende adfærd, overlader efter instituttets opfattelse et så
utryghedsskabende adfærd, overlader efter instituttets opfattelse et så
vidt skøn
til
kommunen, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af
vidt skøn
t i l
kommunen, at der er risiko for en vilkårlig anvendelse af
bestemmelsen praksis. Dette
er
yderligere med til at skabe en usikker
bestemmelsen
i
i praksis. Dette
er
yderligere med til at skabe en usikker
og uklar retstilstand.
og uklar retstilstand.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en
lovudkastet gør det tydeligt for børn og unge, hvornår de har en
"utryghedsskabende
adfærd”.
”utryghedsskabende
adfaerd".
Samtidig er det
ikke en
betingelse, at barnet
eller
den unge først skal
Samtidig er det
ikke en
betingelse, at barnet
eller
den unge først skal
meddeles
en
advarsel om, at barnets eller den unges specifikke adfærd
meddeles
en
advarsel om, at barnets eller den unges specifikke adfærd
i en konkret situation har været anset som utryghedsskabende, før
i en konkret situation har været anset som utryghedsskabende, før
kommunen, hvis barnet/den unge
gentager
den samme adfærd kan
kommunen, hvis barnet/den unge
gentager
den samme adfærd kan
fastsætte visse handlepligter.
fastsætte visse handlepligter.
Det fremgår alene af lovudkastet, at pligter ikke meddeles som følge af
Det fremgår alene af lovudkastet, at pligter ikke meddeles som følge af
et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt være et
et enkeltstående tilfælde. Det vil derfor som udgangspunkt være et
krav, at barnet eller den
unge
har
udvist
en
utryghedsskabende
adfærd
krav, at barnet eller den
unge
har
udvist
en
utryghedsskabende
adfærd
flere
gange.
flere
gange.
Det fremgår
imidlertid
ikke, om barnet eller den unges
gøre
Det fremgår
imidlertid
ikke, om barnet eller den unges
gøre
opmærksom på, at barnet eller den
unge
i
en
konkret situation efter
opmærksom på, at barnet eller den
unge
i
en
konkret situation efter
kommunens opfattelse har haft en
”utryghedsskabende adfærd”,
som
kommunens opfattelse har haft en
"utryghedsskabende adfaerd",
som
kan medføre handlepligter, hvis barnet eller den
unge gentager
kan medføre handlepligter, hvis barnet eller den
unge gentager
adfærden eller på anden måde opfører sig
”utryghedsskabende”.
adfærden eller på anden måde opfører sig
"utryghedsskabende".
Det betyder,
at det
med lovudkastet bliver muligt for kommunen at
Det betyder,
at det
med lovudkastet bliver muligt for kommunen at
meddele barnet/den unge handlepligter på baggrund af to meget
meddele barnet/den unge handlepligter på baggrund af to meget
forskelligartede situationer, hvor barnet/den unge i begge
anses
for at
forskelligartede situationer, hvor barnet/den unge i begge
anses
for at
have en utryghedsskabende adfærd.
have en utryghedsskabende adfærd.
Det
gør
det
tæt
umuligt
for barnet/den
unge
at forudsige,
at denne
Det
gør
det
tæt
umuligt
for barnet/den
unge
at forudsige,
at denne
har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter
en
har en utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen fastsætter
en
handlepligt uden, at barnet/den unge først er
gjort
opmærksom på,
handlepligt uden, at barnet/den unge først er
gjort
opmærksom på,
hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.
hvilken adfærd kommunen anser som utryghedsskabende.
9/10
9/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
For at sikre, at barnet/den unge bliver
gjort
opmærksom på, at barnet
For at sikre, at barnet/den unge bliver
gjort
opmærksom på, at barnet
eller den unge har ageret
”utryghedsskabende”
br det fremgå af
eller den unge har ageret
"utryghedsskabende"
bør det fremgå af
lovudkastet, at det er at krav,
at
kommunen først skal
gøre
barnet/den
lovudkastet, at det er at krav,
at
kommunen først skal
gøre
barnet/den
unge opmærksom på, at barnet/den unge en specifik situation har
unge opmærksom på, at barnet/den unge
i
i en specifik situation har
udvist en
adfærd,
som anses for at være utryghedsskabende, hvilken
udvist en
adfærd,
som anses for at være utryghedsskabende, hvilken
konkret adfærd der var tale om, hvorfor denne anses for
konkret adfærd der var tale om, hvorfor denne anses for
utryghedsskabende, og at barnet eller
den
unge kan blive meddelt
en
utryghedsskabende, og at barnet eller
den
unge kan blive meddelt
en
handlepligt, hvis barnet eller den
gentager
samme adfærd.
handlepligt, hvis barnet eller den
gentager
samme adfærd.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet
i
lovudkastet indfører
et
krav om,
at
barnet eller den
unge
først skal
lovudkastet indfører
et
krav om,
at
barnet eller den
unge
først skal
være blevet
gjort
opmærksom på, at barnet eller den unge i en
være blevet
gjort
opmærksom på, at barnet eller den unge i en
specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som
specifik situation har udvist en konkret adfærd som anses som
utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den
utryghedsskabende, før kommunen kan meddele barnet eller den
unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges
unge en handlepligt på baggrund af barnets eller den unges
gentagelse
af samme utryghedsskabende adfærd.
gentagelse
af samme utryghedsskabende adfærd.
M e d venlig hilsen
Med venlig hilsen
Louise Holck
Louise Holck
DIRE KTQR
DIREKTØR
10/10
10/10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0056.png
Justitsministeriet
[email protected]
KL´s bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om politi-
ets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om
social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd
og kriminalitet)
Justitsministeriet har ved e-post af 23. februar 2022 sendt forslag til lov
om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirk-
somhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsska-
bende adfærd og kriminalitet) i offentlig høring.
KL har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Det har ikke været muligt at få KL’s høringssvar politisk behandlet inden
fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende
eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk be-
handlet.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser.
KL har følgende bemærkninger til udkast til lovforslaget om en styrket
indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet:
Med lovforslaget foreslås indsat en ny bestemmelse i henholdsvis ser-
vicelovens § 57 a og § 57 b, hvorefter anvendelsesområdet for at med-
dele et forældrepålæg eller ungepålæg udvides til at omfatte sager, hvor
der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist utryg-
hedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder. Det
foreslås videre at det altid vil bero på en konkret vurdering, om en adfærd
kan siges at være utryghedsskabende. Den konkrete vurdering foreslås
at blive foretaget af kommunen, som skal sørge for en tilstrækkelig sags-
oplysning, førend der træffes afgørelse om enten forældrepålæg eller un-
gepålæg.
KL er positive overfor intentionen om, at sikre ro og orden i lokalsamfun-
det og på andre offentlige steder.
KL undrer sig dog over, at det er kommunerne, der skal foretage den
konkrete vurdering af om barnet eller den unge udviser en utryghedsska-
bende adfærd i lokalområdet eller andre offentlige steder, herunder sørge
for at sagen er tilstrækkelig oplyst. KL har svært ved at se, hvordan kom-
munerne kan foretage denne vurdering på et oplyst grundlag. Særligt
Dato: 3. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01164
Dok. ID: 3191131
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0057.png
hvis den utryghedsskabende adfærd foregår i en anden by eller kom-
mune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.
KL vil kraftigt opfordre til, at den konkrete vurdering af, om barnet eller
den unges adfærd er utryghedsskabende, er en opgave, som politiet skal
varetage. Det er typisk politiet, der først får viden om evt. ballade og
utryghedsskabende adfærd hos børn og unge enten som enkeltindivider
eller som grupper. Det er også politiet, der er de nærmeste til at vide,
unge. Ligesom det er politiet der er i kontakt med de borgere, der hen-
vender sig om utryghedsskabende adfærd i lokalområdet eller på andre
offentlige steder. De kompetencer har kommunerne ikke. Spørgsmålet er
også, om kommunerne bør have den kompetence, når vi har et politi, der
er de nærmeste til at vurdere dette.
Herudover vil KL også opfordre til, at det er politiet, der sikrer og holder
øje med, at barnet eller den unge overholder børne- og ungepålægget.
KL er med på, at kommunerne kan få bistand fra politiet, jf. servicelovens
§ 57b, stk. 8, hvis barnet eller den unge ikke overholder børne- og unge-
pålægget. Efter KL’s vurdering, bør det også være politiet, der s tår for
selve ”overvågningen” af om børne- og ungepålægget overholdes.
KL bemærker videre, at ungepålæg med krav om, at den unge skal blive
hjemme i et nærmere fastsat tidsrum som følge af utryghedsskabende
adfærd, ikke kan indebære nogen reel forpligtelse for de unge, da unge
under 18 år ikke kan forpligte sig retligt. I forlængelse heraf finder KL det
uklart, hvordan den unge uden samtykke fra forældremyndighedsindeha-
veren skal kunne indgå aftale om tiltag, der involverer hele familien, for
eksempel at den unge skal være hjemme eller sammen med familien på
familieudflugt eller besøg hos familiens venner og anden familie.
Dato: 3. marts 2022
Sags ID: SAG-2022-01164
Dok. ID: 3191131
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3322
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Janet Samuel
Kontorchef
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0058.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0059.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att. Pierre Nydal
23. marts 2022
Svar på høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod
utryghedsskabende adfærd og kriminalitet) - j.nr. 2021-10-0780
Justitsministeriet har 23. februar 2022 anmodet om KVINFOs eventuelle bemærkninger til
lovforslag om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og
lov om social service.
KVINFO finder det positivt, at regeringen iværksætter initiativer for at skabe tryghed i nattelivet.
Undersøgelse af kønnede forskelle i utryghed og udsættelse for kriminalitet
Det fremgår af lovforslaget, at lovforslaget har til formål at gennemføre centrale dele af udspillet
af ”Et tryggere Danmark”. Følgende fremgår fra udspillet:
”Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i Danmark – hverken i lys eller mørke.
Danskerne skal kunne bevæge og opholde sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes.”
I den forbindelse bør det bemærkes, at der er kønnede forskelle, når det kommer til oplevelse af
utryghed og udsathed for kriminalitet i nattelivet. Kvinder er eksempelvis mere udsatte for
seksualforbrydelser, mens mænd er mere udsatte for simpel vold og berigelseskriminalitet.
Seksuelle og kønsidentitetsmæssige minoriteter er desuden mere udsatte for hadforbrydelser.
KVINFO anbefaler, at Justitsministeriet iværksætter en undersøgelse af, hvordan utryghed og
udsathed for kriminalitet i nattelivet fordeler sig på køn, seksuel orientering, kønsidentitet og
andre relevante faktorer med henblik på at sikre, at der iværksættes tiltag, som skaber tryghed
for alle, og at iværksatte tiltag ikke medfører indirekte negative ligestillingsmæssige
konsekvenser.
Vurdering af ligestillingsmæssige konsekvenser
KVINFO bemærker, at der ikke i lovforslaget fremgår en vurdering af ligestillingsmæssige
konsekvenser.
I Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning indgår vejledning til vurdering af ligestillingsmæssige
konsekvenser. Her fremgår følgende:
1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0060.png
”Indledningsvis afdækkes det, om en ligestillingsvurdering er relevant. I den forbindelse
identificeres målgruppen for forslaget, herunder om det ene køn er overrepræsenteret, eller om
der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for målgruppen.”
KVINFO vurderer, at der er flere kønsforskelle inden for lovforslagets målgruppe. Mænd og
kvinder oplever forskellig utryghed og udsathed for forskellige former for kriminalitet i nattelivet.
Der er desuden en meget skæv kønsfordeling iblandt dem, som begår forbrydelser og optræder
utryghedsskabende i nattelivet.
Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:
”Hvis lovforslaget vurderes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, foretages som
det andet trin en nærmere vurdering af de eventuelle kønsmæssige forskelle og omfanget heraf,
der er en konsekvens af forslaget. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at et
lovforslag både kan have direkte og indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser.”
KVINFO anbefaler derfor, at Justitsministeriet foretager en vurdering af lovforslagets
ligestillingsmæssige konsekvenser.
Af lovkvalitetsvejledningen fremgår endvidere:
”Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser sammenfattes i et selvstændigt punkt under
lovforslagets almindelige bemærkninger umiddelbart inden de obligatoriske
konsekvensvurderinger.”
KVINFO anbefaler på den baggrund, at ministeriets vurdering af ligestillingsmæssige
konsekvenser beskrives i lovforslaget.
Justitsministeriets praksis vedrørende ligestillingsvurdering af lovforslag
Efter afslutning af et folketingsår foretager Ligestillingsafdelingen og Justitsministeriet en høring
af ministerier, der samler op på, hvor mange af de fremsatte lovforslag, der er blevet
ligestillingsvurderet. Høringens resultat samles i et notat. På følgende adresse kan man danne
sig et overblik over, hvilke lovforslag der er blevet ligestillingsvurderet siden 2005:
https://www.trm.dk/ligestilling/artikler/ligestillingsvurdering-af-lovforslag
Af overblikket kan man se, at Justitsministeriet kun har foretaget ligestillingsvurdering af ét
lovforslag i perioden 2016-2021. Det er påfaldende i lyset af, at der i den samme periode er
vedtaget en række love, som har ligestillingsmæssig relevans heriblandt samtykkeloven og
kriminaliseringen af psykisk vold, som i den offentlige debat er blevet betragtet som væsentlige
ligestillingspolitiske fremskridt.
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0061.png
Følgende graf viser antal ligestillingsvurderede lovforslag i Justitsministeriet pr. samling
sammenlignet med Beskæftigelsesministeriet, som siden 2012/2013 har ligestillingsvurderet alle
deres lovforslag.
Beskæftigelsesministeriet
25
20
15
10
5
0
Justitsministeriet
KVINFO vurderer, at der er grundlag for at anvende ligestillingsvurdering af lovforslag i langt
højere grad, end det bliver gjort i dag.
KVINFO anbefaler, at Justitsministeriet revurderer sin praksis i forhold til ligestillingsvurdering af
lovforslag med henblik på at sikre, at ministeriet lever op til ligestillingslovens § 4:
Offentlige
myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al
planlægning og forvaltning.
Venlig hilsen
Alexander Andersson
Politisk seniorkonsulent
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0062.png
Formand: Kristian Mølgaard
Justitsministeriet
[email protected]
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
[email protected]
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1. sal
1463 København K
28 13 64 95
[email protected]
www.lffa.dk
23. marts 2022
2021-10-0780, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffelo-
ven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet)
Ved e-mail af 23. februar 2022 har Justitsmisteriet
anmodet om Landsforeningen af Forsvarsadvokaters be-
mærkninger til ovennævnte udkast.
Der foreslås bl.a. at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 57 a, hvorefter personer mellem 18 og 25
år,
der idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 119 (vold og trusler om vold
mod offentligt ansatte mv.), § 119 a (chikane mod offentligt ansatte mv.), § 119 b (kast af genstande mod
offentligt ansatte mv.), § 123 (vidnetrusler), § 134 a (deltagelse i slagsmål mv. på offentligt sted), § 244 (sim-
pel vold), § 252, stk. 1 (konkret fareforvoldelse), § 260, stk. 1 (ulovlig tvang), § 266 (trusler), § 291 (hærværk)
eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer for så vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med
henblik på senere salg, kan underlægges et særvilkår om økonomisk kontrol.
Landsforeningen finder det meget betænkeligt at indføre en adgang til fastsættelse af økonomiske kontrolfa-
ciliteter overfor unge der idømmes betingede sanktioner for de i den foreslåede § 57 a opregnede forseelser.
De opregnede forseelser ses (måske med § 291 og lov om euf. som begrænsede undtagelser) ingen sam-
menhæng at have med ansvarlig økonomisk adfærd, hvorfor der på ingen måde forekommer at være en for
hverken den dømte eller omverdenen forståelig sammenhæng imellem forseelsen og sanktionen.
Betingelsen/sanktionen forekommer herved at udgøre et opdragelseselement, som sikkert i forhold til man-
ge kan være tiltrængt, men som der hverken ses belæg for, at der skulle være særligt behov for overfor de,
der måtte blive dømt for de pågældende forseelser frem for andre eller nogen konkret forståelig grund til at
pålægge som konsekvens af de opregnede forseelser.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0063.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0064.png
17. marts 2022
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att. Pierre Nydal
LGBT+ Danmark takker for at modtage høring og bifalder, at regeringen iværksætter initiativer til at skabe
tryghed i nattelivet.
Det fremgår af lovforslaget, at lovforslaget har til formål at gennemføre centrale dele af udspillet af ”Et
tryggere Danmark”,
hvoraf det fremgår, at:
”Ingen skal være bange for at færdes i det offentlige rum i
Danmark
hverken i lys eller mørke. Danskerne
skal kunne bevæge og opholde sig trygt og frit, ligegyldigt hvor de færdes.”
I den forbindelse bemærker LGBT+ Danmark med henvisning til Justitsministeriets offerundersøgelser og
Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser, at personer tilhørende en minoritet som fx homo- og
biseksuelle og transpersoner er uforholdsmæssigt udsatte for fx hadforbrydelser i bl.a. nattelivet. Desuden
bemærker LGBT+ Danmark der er kønnede forskelle, når det kommer til oplevelse af utryghed og udsathed
for kriminalitet i nattelivet.
LGBT+ Danmark anbefaler
med henvisning til KVINFO's høringssvar på nærværende udkast, at
Justitsministeriet iværksætter en undersøgelse af, hvordan utryghed og udsathed for kriminalitet i
nattelivet fordeler sig på køn, seksuel orientering, kønsidentitet og andre relevante faktorer med henblik på
at sikre, at der iværksættes tiltag, som skaber tryghed for alle, og at iværksatte tiltag ikke medfører
indirekte negative ligestillingsmæssige konsekvenser. En sådan undersøgelse kan med fordel indgå i
regeringens kommende LGBT+ handlingsplan 2022-2025.
På LGBT+ Danmarks vegne,
Andreas Nielsen
Politisk chefkonsulent
[email protected]
+45 54 30 00 80
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0065.png
CR-X-3P-CR-185-0034/RHV
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Brevet er fremsendt pr. mail til
[email protected]
Att.: Maria Carlsson
Metroselskabets bemærkninger til udkast til lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og social service
Ministeriets sagsnr.: 2021-10-0780
Metroselskabet har den 23. februar 2022 modtaget anmodning om udtalelse i
forbindelse med udkast til lov om ændring af lov om politiets virksomhed,
straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov social service.
Loven har til formål at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet.
Metroselskabet har gransket det fremsendte materiale og har ingen bemærkninger
hertil.
Hvis Ministeriet har eventuelle spørgsmål til ovenstående, kan der rettes
henvendelse til Metroselskabet, Naboer og Ejendomme på mailadressen
[email protected].
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
T
E
+45 3311 1700
[email protected]
2022-03-24
Med venlig hilsen
Caroline Binne Larsen
Naboer og Ejendomme
1/1
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0066.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0067.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Att.: [email protected]
[email protected]
København, den 24. marts 2022
Høring over forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed og lov om social service.
(Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet,
sagsnr. 2021-10-0780).
Ved mail af 23. februar 2022 har Justitsministeriet fremsendt forslag om en styrket indsats mod utryg-
hedsskabende adfærd og kriminalitet og anmodet om Red Barnets eventuelle bemærkninger til forslaget.
Red Barnet har alene bemærkninger til forslagets § 4 – forslag til ændringer i lov om social service –
hvorefter der kan udstedes et forældrepålæg eller et børne-ungepålæg – fordi barnet eller den unge har
udøvet utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.
1. Efter forslaget kan der træffes afgørelse om et forældrepålæg, når barnet eller den unge har ud-
vist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.
I § 57 a, stk. 2 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
”3) har udvist utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder”, således at be-
stemmelsen i sin helhed – om forældrepålæg - kommer til at have følgende ordlyd:
Lov om social service, § 57 a, stk.2, får følgende ordlyd:
”Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om,
1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-
rende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist om-
fang eller grovhed,
3) at barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre
offentlige steder,
4) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller
5) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsnin-
gen af barnets eller den unges problemer.”
2. Efter forslaget kan der endvidere træffes afgørelse om børne-ungepålæg, når barnet eller den
unge har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.
I § 57b, stk. 2 indsættes som nyt stk. 3: ”har udvist en utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller
andre offentlige steder,” således at bestemmelsens fulde ordlyd bliver følgende:
Lov om social service, § 57 b, stk. 2,
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0068.png
”Stk.2. Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at barnet el-
ler den unge
1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,
2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven,
knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,
3) har udvist utryghedsskabende adfærd i lokalsamfundet eller andre offentlige steder.
4) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller
5) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges proble-
mer.”
Red Barnets bemærkninger til forslag til servicelovens § 57a, stk. 2, og § 57b, stk. 2.
Red Barnet finder, at beskrivelserne af de handlinger, som kan give anledning til forældrepålæg eller
børne-ungepålæg ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning er for bredt og upræcist formuleret, lige
som de varierer betydeligt i både art, alvor og grovhed, som efterlader et indtryk af, at den indsats, som
der i givet fald vil være tale om at iværksætte, vil være præget af tilfældige løsninger uden indbyrdes
sammenhæng.
3. Efter forslaget skal det være muligt at pålægge barnet eller den unge at undlade at færdes frem
og tilbage eller tage ophold i nærmere geografisk afgrænset område.
Som ny § 57b, stk. 3, nr. 3, indsættes:
2) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.” Be-
stemmelsen får herefter følgende ordlyd:
”stk. 3. Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge,
som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som
står i rimeligt forhold til formålet.
Det kan herunder fastsættes, at barnet eller den unge skal
1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk.3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,
2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt (ændres til nærmere fastsat tidsrum)
3) undlade at færdes frem og tilbage eller tage ophold i et nærmere geografisk afgrænset område.
4) bidrage til at genoprette forrettet skade eller
5) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.”
4. Red Barnets sammenfattende bemærkninger
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, side 51, at kommunalbestyrelsen ifølge serviceloven skal
træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko for,
at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes, at denne risiko skyldes, at forældremyndig-
hedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
Det anføres, at formålet med et forældrepålæg er, at forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig det
ansvar, der følger af at have forældremyndigheden over et barn eller en ung.
Det fremgår videre af ministeriets redegørelse i bemærkningerne, side 51, at målgruppen for forældrepå-
læggene er forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af
2/5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0069.png
forskellige årsager ikke vil gøre det. Forældre, som er psykisk syge eller udviklingshæmmede, er som ud-
gangspunkt ikke omfattet af målgruppen.
Det anføres videre, at et barns eller en ungs udvikling vil være i fare, hvis det må antages, at barnet eller
den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge som
følge af individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med jævnaldrende, herunder hvad angår
personlig udfoldelse og opnåelse af gode, sociale relationer.
Forældremyndighedsindehaveren lever ikke i tilstrækkeligt omfang op til sit forældreansvar, når den på-
gældende har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan f.eks. være til-
fældet, anføres det, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen
om barnets fravær.
For at meddele et forældrepålæg skal der foreligge mindst et af de 4 nærmere angivne problemer hos
barnet/den unge i servicelovens § 57 a, stk. 2, som nedenfor anført
Fravær fra skole
Mistænkt eller sigtet for kriminalitet, herunder straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenlo-
ven, knivloven
Utryghedsskabende adfærd
Adfærds- eller tilpasningsproblemer
Nægtelse fra forældrene af at samarbejde med myndighederne.
Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver eller pligter, som
forældremyndighedsindehaverne skal påtage sig. Et forældrepålæg kræver således konkret, aktiv delta-
gelse fra forældremyndighedsindehavernes side i forbindelse med deres barns udvikling.
Efter servicelovens § 57 a, stk. 3, skal et forældrepålæg angive et eller flere konkrete handlepligter for
forældremyndighedsindehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den
unges problemer, og som står i rimelig forhold til målet.
I bemærkningerne nævnes som eksempel, at forældrene kan påtage sig at sikre, at barnet eller den unge
opholder sig på bopælen i et bestemt tidsrum fra om aftenen til den følgende morgen.
Det fremgår af bemærkningerne, at oplistningen i § 57 a, stk. 3, ikke er udtømmende, og at kommunen
har mulighed for at fastlægge konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af, at de skal være
realistisk opnåelige og ligge inden for ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Således understreges det,
at
”forældrene for eksempel ikke kan pålægges at låse deres børn inde.”
Efter Red Barnets opfattelse er det bekymrende, at man fra ministeriets side finder det nødvendigt at un-
derstrege, at kommunerne ikke kan pålægge forældre til ”vanskelige unge” at låse børnene eller de unge
inde. Det burde være overflødigt at understrege, at frihedsberøvelse af børn og unge aldrig bør finde sted
uden meget præcis og omfattende lovhjemmel. Heller ikke – eller slet ikke - når frihedsberøvelsen foreta-
ges af forældre efter pålæg fra kommunen.
Hvis kommunen, jf. servicelovens § 57 a, stk. 8, vurderer, at den, som er meddelt et forældrepålæg efter
§ 57 a, stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke skyldes undskyldelige om-
stændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen kan f.eks. indebære, at
3/5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0070.png
børne- og ungeydelsen ikke udbetales, jf. børne- og ungeydelsesloven § 2, stk. 1, nr. 5, og at det pågæl-
dende barn ikke medregnes ved beregning af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte § 7 a, stk. 1, nr.
2.
Efter servicelovens § 57a, stk. 8, er det således kommunens opgave at følge op på og vurdere, om et
meddelt forældrepålæg er blevet efterlevet. Et pålæg kan f.eks. være, at forældremyndighedsindehave-
ren har sikret sig, at barnet eller den unge opholder sig hjemme – i overensstemmelse med pålægget.
I bemærkningerne, side 54, anføres det, at ”Formålet med børne- og ungepålægget er at få barnet eller
den unge ind i en positiv udvikling, og det er afgørende for anvendelse af pålægget, at det
”indgår i en
fremadrettet bestræbelse på at ændre barnets eller den unges adfærd og ikke som en straf med bagud-
rettet sigtet.”
Red Barnet finder det vanskeligt at se, hvordan det ikke skal opleves som en straf, hvis kommunen be-
slutter at inddrage børn- og ungeydelsen som reaktion på, at forældrene ikke har medvirket tilstrækkeligt.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at løse sociale problemer ved at straffe familierne økonomisk.
Men det anføres i bemærkningerne, at pålægget kan tages i anvendelse – også selv om man ikke har
forsøgt sig med sociale foranstaltninger. Det tilføjes, at det dog altid skal undersøges, om en mildere for-
anstaltning ville være tilstrækkelig, fremgår det. Efter Red Barnets opfattelse kan det i nogle situationer
være vanskeligt for kommunens sagsbehandlere at vide, om en mildere foranstaltning vil være tilstrække-
lig, når der ikke består en pligt til at forsøge sig med mildere foranstaltninger.
Det understreges i bemærkningerne, at hensigten med f.eks. et pålæg om at opholde sig i hjemme i et
bestemt tidsrum ikke er at forhindre barnet eller den unge i at deltage i familiearrangementer og besøg,
så det vil være naturligt, at den unge deltager i disse arrangementer. Det afgørende er – med bemærk-
ningernes ord - at den unge ikke hænger ud på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den unge
til negativ adfærd.
Ifølge bemærkningerne er opremsningen i § 57 b, stk. 3, pkt. 1-4, ikke udtømmende. Kommunen har så-
ledes mulighed for at pålægge den unge konkrete pålæg inden for visse rammer.
Det anføres således, at den eneste betingelse er, at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løs-
ning af problemerne i den konkrete sag, og at pålæggene skal være realistiske for barnet eller den unge
at efterleve.
Efter Red Barnets opfattelse er ovennævnte kriterier:
”egnede til at bidrage til løsningen”
og
”realistiske
for barnet og den unge”
så upræcise, at bemærkningerne reelt er uden juridisk vejledning og uden nogen
retlig beskyttelse af barnets/den unges/familiens rettigheder – forvaltningsretligt eller på anden vis.
Man savner også en angivelse af, hvad det er for problemer, man i højere grad vil bekæmpe/løse med
diverse pålæg. Lovforslaget burde snarere være klart og tydeligt i forhold til de enkelte kategorier af ad-
færd, som efter lovforslagets bemærkninger truer med at trække den unge ned i kriminalitet på længere
sigt.
Særligt i forhold til såkaldt utryghedsskabende adfærd finder Red Barnet det problematisk, at kommunen
kan lægge vægt på en række uafgrænsede forhold i sin vurdering, at der således vil være risiko for vilkår-
lighed i brugen af bestemmelsen. Det gør det endvidere problematisk i forhold til børnenes retssikkerhed,
4/5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0071.png
at det således kan forekomme svært for barnet eller den unge at skelne og indse, om barnet eller den
unge udviser utryghedsskabende adfærd, hvis kommunen ikke har tydeliggjort, hvilken adfærd man defi-
nerer som utryghedsskabende.
Med venlig hilsen
Janne Tynell
Stedfortrædende generalsekretær
Red Barnet
5/5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0072.png
Socialpædagogerne
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Mail: [email protected]
Brolæggerstræde 9
1211 København K
Telefon 72 48 60 00
Fax 72 48 60 01
Email: [email protected]
23-03-2022
Høringssvar fra Socialpædagogerne over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social
service
Socialpædagogerne har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov om social service, der
omhandler regeringens forslag til indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.
De foreslåede ændringer begrundes af ministeriet med gennemførslen af centrale dele af
regeringens udspil
”Et
tryggere
Danmark”.
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag til nye
bestemmelser i serviceloven, således at utryghedsskabende adfærd tilføjes som en af
betingelserne, der kan føre til et forældre- og børne- og ungepålæg, ligesom det foreslås at
udvide handlepligten i børne- og ungepålægget, således at barnet eller den unge i en
begrænset periode ikke må tage ophold eller færdes frem og tilbage i et geografisk afgrænset
område. Dette høringssvar forholder sig til denne del af lovforslaget.
Hvor er forebyggelsen?
For Socialpædagogerne er det, i lighed med regeringens intentioner med lovforslaget,
afgørende at man kan færdes i det offentlige rum i Danmark uden at være bange - ligegyldigt
hvor man færdes. Det gælder også i nattelivet. Men vi mener, at der tages de forkerte
redskaber i brug ved udvidelse af forældre- og børne- og ungepålæg, samt handlepligten til
at omfatte utryghedsskabende adfærd. Socialpædagogerne savner dokumentation for at
disse initiativer i væsentlig grad vil kunne bidrage til yderligere tryghed i nattelivet.
Tværtimod viser evaluering af forældrepålæg
1
, at der er en mindre efterlevelse af
forældrepålæg i sager, som
1
https://sm.dk/media/8090/evaluering-af-foraeldrepaalaeg-og-ungepaalaeg.pdf
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
-
-
omhandler unge over 15 år, end i familier hvor børnene er yngre. Det formodes at være
tæt forbundet med, at forældrenes mulighed for indflydelse i forhold til børnenes
adfærd falder, i takt med at børnene bliver ældre.
ved pålæg, som iværksættes som følge af samarbejdsproblemer med forældrene eller
kriminalitet hos barnet eller den unge end ved pålæg iværksat som følge af ulovligt
skolefravær.
Med forslaget risikerer man, at det bliver endnu sværere for forældrene at betale kontingent
til fodboldklub, en ungdomsklub eller andet. Økonomi spiller en stor rolle, når det gælder om
at tilbyde de udsatte børn og unge nogle alternative fritidsaktiviteter end at hænge ud på en
station eller på gaden.
Skal nattelivet være mere trygt, er et tæt samarbejde med forældrene, en massiv social
indsats på gadeplan, i fritidsklubber, i boligområder og så videre afgørende. Regeringen bør
bruge og styrke de redskaber, vi ved der virker og som allerede i dag bliver brugt i dag.
Venlig hilsen
Verne Pedersen
Forbundsnæstformand
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0074.png
Til Justitsministeriet
SSP-Samrådets bemærkninger til høringssvar vedrørende
udkast til forslag til lov om ændring af lov om politiets
virksomhed, straffeloven, lov om vagtvirksomhed og lov
om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende
adfærd og kriminalitet) - j.nr. 2021-10-0780
SSP-Samrådet
SSP-Samrådet takker for muligheden for at kommentere og afgive høringssvar på oven-
nævnte forslag til lovændringer. SSP-Samrådets bestyrelse har drøftet udkastet og har
følgende kommentarer:
Benny Husted
Formand
Tlf.: 2325 8547
[email protected]
Pernille Ødegaard Skovsted
Næstformand
Tlf.: 4053 3006
[email protected]
www.ssp-samraadet.dk
23. marts 2022
Ændring af politiloven Lovbekendtgørelse 1270 af 29.november 2019
SSP-Samrådet finder det væsentligt at begrænse alkoholforbruget blandt unge ved at
indføre forbud mod salg af alkohol i bestemte tidszoner og på bestemte områder, da
det er i sammenhængen med alkohol, at unge bliver mere risikovillige og afsøger græn-
ser såsom mere udadreagerende adfærd eller eksperimentering med euforiserende
stoffer mm. Initiativer som underbygger dette bakker SSP-Samrådet op om.
SSP-Samrådet finder forslag om forbud mod salg af alkohol i nattelivszoner for positivt.
Bødestørrelserne bør have en karakter, der giver et væsentligt incitament til at over-
holde lovgivningen. Der bør endvidere være en sammenhæng mellem bødestørrel-
serne for salg til tobak til unge under 18 år, salg af alkohol til unge under de gældende
aldersgrænser og salg i nattelivszonerne på de pågældende tidspunkter, således at bø-
deniveauet er ens.
SSP-Samrådet finder forslaget angående nattelivszoner/zoneforbud for positivt, men har føl-
gende bemærkninger, som vi anbefaler bør tages til efterretning:
Det bør tydeliggøres i hvilken grad og hvornår en person/borger bør påbydes at afholde sig fra
nattelivszonerne. Derfor anbefaler SSP-Samrådet, at der lægges vægt på:
-
Grunden til sanktionering i forhold til nattelivszoner skal være velbegrundet. Der kan være
gråzoner da områder, som er præget af fest- og drukkultur, kan være præget af udskejel-
ser, råberi mm. Det afgørende i SSP-samrådets perspektiv er det utryghedsskabende og
tidsperspektivet. Hvis sanktioneringen har en længere varighed end til kl. 05 den efterføl-
gende morgen, bør der være mulighed for at få indsigt i begrundelsen samt mulighed for
at klage.
Der bør være en opmærksomhed omkring, at unge der er forvist fra nattelivszoner, kan
hænge ud i randområderne af nattelivszonerne og risikere at forskyde utrygheden til disse
områder.
-
Ændringer til straffeloven lovbekendtgørelse 1851 af 20. september 2021:
SSP-Samrådet kan tilslutte sig ønsket om at pålægge økonomisk sanktion. Men SSP-Sam-
rådet finder det betænkeligt, at sanktionen kobles til nattelivskriminalitet. Sanktionen bør
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0075.png
målrettes unge, hvor deres økonomiske situation er drivkraften for deres kriminelle ad-
færd.
Ændringer af lovbekendtgørelse om vagtvirksomhed nr. 112 af 11. januar 2016
SSP-Samrådet støtter op om forslaget og ser det som et positivt tiltag, at der kommer ud-
dannet personale i nattelivet.
Ændringer af lov om Social service lovbekendtgørelse 1548 af 1. juli 2021
SSP-Samrådet bakker op om forslaget til ændringer af lov om Social service. Det skal be-
mærkes, at et forældre- eller ungepålæg kan medføre en modvilje hos familien i samar-
bejdet med myndighederne.
SSP-Samrådet stiller sig naturligvis til rådighed ved spørgsmål mv. og ser frem til at følge
det videre arbejde med ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om vagt-
virksomhed og lov om social service. Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at
kontakte SSP-Samrådet på
[email protected].
SSP-Samrådet kan med ovenstående bemærkninger støtte lovforslaget.
På vegne af SSP-Samrådet
Benny Husted
Formand
Pernille Ødegaard Skovsted
Næstformand
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0076.png
Justitsministeriet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.
Pierre Nydal
Valby den 9. marts 2022
Sagsnr.: 2021-10-078
Vedr.: Høringssvar.
Vagt- & Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening forstår godt det politiske ønske om i større
grad, at lade privat vagtvirksomhed operere på områder med offentlig adgang.
Men det kræver, at loven får nye bestemmelser:
1. Sikkerhed
Det er nødvendigt, at Branchevejledningens afsnit vedrørende personbårne
kommunikationssystemer herunder overfaldsalarm, i loven indskrives som et krav for at
udføre privat vagt.
Ligeledes er det nødvendigt, at loven stiller krav om at vagter ikke går alene i Politiets
visitationszoner, Regeringens udsatte boligområder samt de nye områder, der ligges op til at
varetage i forbindelse med styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet.
Eksisterende love og regler har
ikke
formået at imødegå vold og trusler de sidste mange år.
Vedlagt er dokumentation for problemet med voldsrelaterede arbejdsskader for vagter i brev
til Folketingets Retsudvalg samt branchevejledningens afsnit om overfaldsalarm.
2. Uddannelse
Branchen bruger i dag primært det 6 ugers AMU-kursus som adgangsgivende uddannelse.
De nye opgaver i forbindelse med styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet vil kræve et højere uddannelsesniveau. Vi mener som minimum, at
Ramsingsvej 30 • 2500 Valby • Telefon 36 14 11 11 • Telefax 36 14 11 10
[email protected]
www.vsl.dk
• Medlem af FH • Tilsluttet
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0077.png
erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt skal være et krav, for at kunne løse de nye typer
opgaver på betryggende vis.
3. Lovens personkreds
I forbindelse med denne revision af lov om vagtvirksomhed er det vigtigt, at
parkeringsvagter også bliver omfattet af loven. Der bør ikke gøres forskel på vagter og
parkeringsvagters uddannelse og sikkerhed, som det er tilfældet i dag, hvor parkeringsvagter
står udenfor loven.
4. Autorisation
Loven bør stille krav om, at autorisationsholderen i private vagtselskaber skal leve op til
samme sikkerhedsgodkendelse, som de ansatte medarbejdere i virksomhederne. På den
måde undgås det at f.eks. rockere eller bandekriminelle driver vagtvirksomhed, som der har
været eksempler på med den nuværende lovgivning.
Med venlig hilsen
p.f.v.
Peter Jørgensen
Formand
Ramsingsvej 30 • 2500 Valby • Telefon 36 14 11 11 • Telefax 36 14 11 10
[email protected]
www.vsl.dk
• Medlem af FH • Tilsluttet
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0078.png
23. marts 2022
Sagsnummer: 2021-10-0780
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Mail sendt til:
[email protected]
Høringssvar vedrørende Lov om politiets virksomhed og lov om
vagtvirksomhed
Vagt- og Sikkerhedsindustrien i DI har den 23. februar 2022 modtaget udkast til
forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
vagtvirksomhed og lov om social service.
Lovforslaget er en del af udspillet ”Et
tryggere Danmark”, som regeringen offentliggjorde i november 2021.
Lovforslaget
skal øge danskernes tryghed, og sikre at danskerne skal kunne bevæge sig trygt og
frit i hele landet. Dette er et lovforslag, som vi i Vagt- og Sikkerhedsindustrien kan
bakke op om.
Vagt- og Sikkerhedsindustrien samler vagt og sikkerhedsvirksomheder i Danmark
og arbejder for at forbedre de rammebetingelser, der er med til at optimere
erhvervsklimaet for branchen og højne standarden for at drive vagt og
sikkerhedsselskab i Danmark.
I Vagt- og Skkerhedsindustrien vil vi gerne benytte lejligheden til, at gøre
opmærksom på, at i vores branche har det altoverskyggende politiske ønske i
mange år været, at få moderniseret Lov om vagtvirksomhed. Loven, som er fra
1986 er med meget få undtagelser ikke blevet opdateret siden, og den har derfor
væsentlige mangler. F.eks. forholder loven sig ikke til den moderne teknologi, som
er blevet en del af samfundet siden 1986. Derfor ser vi i Vagt- og
Skkerhedsindustrien gerne, at loven gennemgår en gennemgribende opdatering,
så den bliver mere tidsvarende. Denne opdatering kunne med fordel ske i
forbindelse med, at Justitsministeriet nu vil åbne loven og tilføje nedenstående.
De konkrete forslag
Vagt- og Sikkerhedsindustrien hilser den foreslåede tilføjelse af Lov om
vagtvirksomheds § 6, stk. 2, velkommen. Loven giver på nuværende tidspunkt alt
for snævre rammer for anvendelse af private vagtvirksomheder på offentlige
steder. Derfor er vi positive over for denne tilføjelse, men vi ser gerne flere
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
tilføjelser af denne type, der gør det muligt at drive privat vagtvirksomhed på
endnu flere offentlige steder.
I forhold til forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1,
så forholder vi os i Vagt- og Sikkerhedsindustrien ligeledes positive overfor denne
tilføjelse.
Vi ser frem til implementeringen af ovenstånde forslag, og så håber vi på fremtidig
dialog med henblik på en modernisering af Lov om vagtvagtvirksomhed.
Med venlig hilsen
Jacob Kamara
Sekretariatsansvarlig for Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0080.png
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2555383_0081.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Att.: Politikontoret
15. marts 2022
J.nr.: 22/04416-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 23. februar 2022 (sagsnr. 2021-10-0780) anmodet om eventuelle
bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om
vagtvirksomhed og lov om social service (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og
kriminalitet).
Landsretten er bekendt med Dommerforeningens høringssvar og kan tilslutte sig dette.
Landsretten ønsker ikke herudover at udtale sig om lovudkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214