Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 179
Offentligt
2555382_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2022
Politikontoret
Pierre Nydal
2021-10-0780
2379933
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven,
lov om vagtvirksomhed, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og krimina-
litet)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2022 til den 23.
marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alkohol og Samfund, Amnesty In-
ternational, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstil-
synet, Arriva, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST.,
limousine- og sygetransport, Banedanmark, Blå Kors, Bryggeriforeningen
BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Centralforeningen af Taxaforeninger i Danmark (C.A.T.)
Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW
Danmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Restaurationer og Caféer, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Center vedr. Alko-
holisme og andre Afhængighedssygdomme, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Funktionærforbund – Serviceforbundet, Dansk Handicap Forbund,
Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Mobilitet, Dansk
Person Transport (DPT), Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog For-
ening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje-
råd, Dansk Transport og Logistik, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Ad-
vokater,
Danske
Annoncører
og
Markedsførere,
Danske
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
Handicaporganisationer, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Datatil-
synet , De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Den
Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Uafhængige Politi-
klagemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DI Service, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tje-
nestemandsforening, Domstolsstyrelsen, DSB, DTL – Danske Vognmænd,
FADD – Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Fag-
gruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen, Familieretshuset, FDM –
Forenede Danske Motorejere, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerrådet Tænk, Forenin-
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, For-
manden for Forbrugerklagenævnet, Fængselsforbundet, Færdselsstyrelsen,
Gadejuristen, Gældsstyrelsen, Hjælp Voldsofre, HK Handel, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyn-
digheden, Horesta, Institut for Menneskerettigheder, Jernbanenævnet, Joan-
Søstrene, Justitia, KFUKs sociale arbejde, Komiteen for Sundhedsoplys-
ning, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kriminalforsorgsforenin-
gen, Kvinderådet, Kvinfo, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsfor-
eningen Lænken, LGBT+ Danmark, Lokaltog, LOS – Landsorganisationen
for sociale tilbud, Lægeforeningen, Metroselskabet, Metroservice, Midtjy-
ske jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH-Trafik, Nordjyllands Trafiksel-
skab, Nordjyske Jernbaner, Odense Letbane, Offerrådgivningen i Danmark,
Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Red Barnet, Reden i København,
Aarhus, Odense og Aalborg, Reden International, Reitan Convenience Den-
mark A/S (7/11), Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsman-
den i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Socialt Udsatte, Sal-
ling Group, Samtlige byretter, SAND – De hjemløses landsorganisation,
Serviceforbundet, SikkerhedsBranchen, SMVdanmark, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, SSP Samrådet, Syddansk Universitet – Det Samfundsvi-
denskabelige Universitet Aarhus, Sø- og Handelsretten, Trafikselskaberne i
Danmark, Trafikstyrelsen, Ungdommens Røde Kors, Vagt- og Alarmbran-
chens Arbejdsgiverforening, Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Lands-
sammenslutning, Vejdirektoratet, Vestbanen, Vestre Landsret, Vikarbu-
reauernes Brancheforening, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, Østre
Landsret, Ålborg Universitet – Juridisk Institut, Aarhus Letbane og Aarhus
Universitet – Juridisk Institut.
2
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, ATAX Arbejdsgiverforening for persontransport, Vagt- og Sik-
kerhedsfunktionærenes Landssammenslutning, FADD – Foreningen af
Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge, Den Danske Dommerforening,
Børne- og Kulturchefforeningen, LGBT+, DSB, De Samvirkende Køb-
mænd, Kommunernes Landsforening (KL), HORESTA, Vagt- og Sikker-
hedsindustrien (DI), Hjælp Voldsofre, Socialpædagogerne, Børns Vilkår,
Det Kriminalpræventive Råd, Danmarks Restauranter og Caféer, Institut for
Menneskerettigheder, KVINFO, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
SSP-Samrådet, Dansk Erhverv, Domstolsstyrelsen, Politiforbundet, Vejdi-
rektoratet, Familieretshuset, Færdselsstyrelsen, Den Uafhængige Politikla-
gemyndighed, Forbrugerombudsmanden, Danske Regioner, Færøernes
Landsstyre, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabet i Danmark, Banedan-
mark, FDM, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndigheden, Det Nati-
onale Integrationsråd, Metroselskabet, Ankestyrelsen, Østre Landsret,
Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet Tænk.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
2. Generelt
Politiforbundet, Vejdirektoratet, Familieretshuset, Færdselsstyrelsen,
Den Uafhængige Politiklagemyndighed, Forbrugerombudsmanden,
Danske Regioner, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabet i Danmark,
Banedanmark, FDM, HK Landsklubben Politiet og Anklagemyndighe-
den, Det Nationale Integrationsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, For-
brugerrådet Tænk
og
Metroselskabet
har ingen bemærkninger lovforsla-
get.
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsche-
fer i Danmark
anfører generelt, at foreningen kan tilslutte sig lovforslaget
og bemærker, at lovforslaget indeholder mange gode tiltag, som vil kunne
bidrage til at begrænse episoder med vold og uro i nattelivet. Foreningen
3
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
henleder endvidere opmærksomheden på, at navnlig forslaget om ændrede
regler om forældrepålæg og børne- og ungepålæg vil kunne medføre et
større ressourcetræk i kommunerne.
Hjælp Voldsofre, Det Kriminalpræventive Råd, LGBT+
og
Danmarks
Restauranter og Caféer
støtter generelt lovforslagets intention om at øge
trygheden i nattelivet.
Dansk Erhverv
bemærker bl.a., at Dansk Erhverv generelt ikke kan bakke
op om nedlukninger af erhvervslivet i udvalgte zoner, men at der kan være
fordele ved at begrænse mulighederne i enkelte, stærkt begrænsede områ-
der, hvis det sker med færrest mulige byrder for de relevante aktører. Dansk
Erhverv bemærker endvidere, at det er vigtigt, at der kommer en målbar
effekt at tiltagene, således at disse kan holdes op mod de begrænsninger,
som tiltagene medfører for det berørte erhverv.
3. Krav om brug af dørmand på serveringssteder i nattelivszoner
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
anbefaler, at udskænkningsstederne
påtager sig et større ansvar for at forebygge vold f.eks. ved at håndtere kon-
flikter og hjælpe fulde folk med at komme godt hjem. DKR bemærker, at
uddannede dørmænd har de bedste forudsætninger for at varetage dette ar-
bejde, og DKR deler derfor Justitsministeriets opfattelse af, at autoriserede
dørmænd og vagter vil kunne bidrage til større tryghed i nattelivszonerne,
herunder foran serveringsstederne. DKR anbefaler, at dørmænd mv. videre-
uddannes i dialogbaseret konflikthåndtering og ansvarlig udskænkning.
Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)
er positive over for forslaget om at
indføre krav om brug af en dørmand på serveringssteder i nattelivszoner.
Hjælp Voldsofre
anfører, at forslaget om at indføre krav om brug af en
dørmand på serveringssteder er særdeles velkomment. Hjælp Voldsofre ser
positivt på initiativer, der kan bidrage til at forhindre, at simple uoverens-
stemmelser eller skænderier foran en kø ind til et serveringssted udvikler sig
og måske ender i et egentligt overfald. Hjælp Voldsofre anfører endvidere,
at opgaven bør varetages af autoriserede dørmænd og er således tryg ved
den foreslåede ordning.
Horesta
støtter generelt intentionen om at øge trygheden for nattelivets gæ-
ster og bakker overordnet op om det foreslåede krav om, at der på serve-
ringssteder beliggende i nattelivszoner skal gøres brug af en autoriseret
4
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
dørmand i nattetimerne. Horesta bemærker dog, at kravet kan være en unød-
vendig økonomisk byrde for navnlig restauranter, der i dag har natbevilling
til kl. 1 eller kl. 2, og hvor servering af mad – og ikke alkohol – udgør den
overvejende del af den service, der ydes, og mindre beværtninger, hvor der
almindeligvis ikke er problemer med at sikre god ro og orden. Horesta fore-
slår på den baggrund, at sådanne serveringssteder undtages fra kravet.
Dansk Erhverv
og
Danmarks Restauranter og Caféer
peger ligeledes på,
at et generelt krav om brug af en autoriseret dørmand på serveringssteder
kan være økonomisk byrdefuldt, ligesom kravet vil ramme dele af branchen,
hvor det ikke giver mening. Til støtte herfor anføres bl.a., at der er betydelig
forskel på, om der er tale om en restaurant eller et diskotek, en natklub eller
lignende. Danmarks Restauranter og Caféer foreslår på den baggrund, at
kravet alene skal gælde for virksomheder, der har åbent længere end til kl.
2.
Som det fremgår af pkt. 3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
er det Justitsministeriets vurdering, at autoriserede dørmænd kan bidrage
til at skabe større tryghed i nattelivet, herunder navnlig ude foran serve-
ringssteder. Lovforslaget har således til formål at sikre en øget tilstedevæ-
relse af dørmænd i landets nattelivszoner, hvor der er en tæt koncentration
af natklubber, barer, caféer mv., og hvor dørmændene f.eks. vil kunne gribe
hurtigt ind og tilkalde politi, hvis en situation er ude af kontrol.
Justitsministeriet bemærker, at serveringssteder, herunder restauranter, der
har alkoholbevilling til at sælge alkohol med en alkoholvolumenprocent på
2,8 eller derover til nydelse på eller ved salgsstedet, ikke vil omfattes af
kravet om brug af en dørmand, hvis serveringsstedet vælger ikke at sælge
alkohol med en alkoholvolumenprocent på 2,8 eller derover til nydelse på
eller ved salgsstedet i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, uanset om serverings-
stedet har en alkohol- og natbevilling, der gælder til senere end kl. 24. End-
videre bemærkes det, at kravet alene gælder i et begrænset tidsrum (fra kl.
24 til kl. 5) og alene i nattelivszonerne, hvor der er en tæt koncentration af
natklubber, barer, caféer mv.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i lovforsla-
gets pkt. 3.1.3 og bemærkningerne til § 6 c, stk. 1, at kravet om brug af en
dørmand efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 c, stk. 1, skal
forstås i overensstemmelse med ovenstående.
5
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
4. Forbud mod detailsalg m.v. af alkohol i nattelivszoner
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
anerkender lovforslagets intention
om at øge trygheden i nattelivet og erklærer sig enig i forslaget om et forbud
mod detailsalg af alkohol i nattelivszoner fra kl. 24 til kl. 5.
Hjælp Voldsofre
anfører, at der i de situationer, hvor en fest er flyttet ud på
gaden og tiltrækker festende unge, sker en del uoverensstemmelser og over-
fald. Hjælp Voldsofre har ingen betænkeligheder ved, at der indføres et for-
bud som det foreslåede.
Dansk Erhverv
og
De Samvirkende Købmænd
kan ikke støtte forslaget
om at indføre et forbud mod detailsalg mv. af alkohol i nattelivszoner. Til
støtte herfor anføres bl.a., at de berørte virksomheder vil blive ramt på den
samlede omsætning, fordi forbuddet ikke alene vil medføre et tab på fortje-
nesten ved salg af alkohol, men tillige medføre tabt fortjeneste som følge af
manglende mulighed for mersalg/følgesalg. Endvidere anføres det, at der vil
ske en skævvridning af konkurrencen, fordi de berørte virksomheder stilles
ringere end de virksomheder, der ligger uden for nattelivszoner. Endvidere
vil et forbud indebære, at salget flytter til butikker, der er ligger uden for
nattelivszoner, ligesom der er risiko for omgåelse af forbuddet.
De Samvirkende Købmænd
anfører, at det bør præciseres i lovbemærk-
ningerne, at forbuddet mod salg af alkohol tillige omfatter serveringssteder,
når salget ikke sker til nydelse på eller ved salgsstedet, og når der således er
tale om detailsalg. Derudover foreslår De Samvirkende Købmænd, at der –
bl.a. af hensyn til forslagets væsentlige økonomiske konsekvenser – fastsæt-
tes en længere overgangsperiode i relation til lovens ikrafttrædelsestids-
punkt, som er fastsat til den 1. juli 2022. For så vidt angår lovforslagets
konsekvenser for erhvervslivet, herunder konkurrenceretlige konsekvenser,
opfordrer De Samvirkende Købmænd til, at lovforslaget drøftes indgående
med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Som det fremgår af pkt. 3.2.1 til lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for tiltag, der begrænser
incitamentet til at flytte festen ud på gaden og i stedet trækker festen ind på
serveringsstederne, hvor der er mere opsyn og kontrol, og at et forbud mod
bl.a. detailsalg af alkohol i nattetimerne i nattelivszonerne kan være et egnet
middel til at sikre dette. Der henvises i den forbindelse til, at det vides fra
flere internationale studier, at en høj koncentration af barer og detailbutik-
ker i et givent område, der sælger alkohol, har en sammenhæng med
6
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
mængden af kriminalitet i området. Formålet med initiativet er på denne
baggrund navnlig at reducere kriminalitet, herunder vold, i nattelivet.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke, at forslaget er uforholds-
mæssigt i forhold til de økonomiske konsekvenser, som forslaget indebærer
for de berørte virksomheder, idet der herudover henvises til, at forbuddet
gælder i et begrænset tidsrum fra kl. 24 til kl. 5.
For så vidt angår det anførte om risikoen for omgåelse bemærkes det, at
den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 d, stk. 3, indeholder et forbud
mod udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen-
procent på 2,8 eller derover til steder, hvortil der er almindelig adgang i
nattelivszoner. Det fremgår af pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at forbuddet mod udbringning bl.a. vil indebære, at der ikke
må ske udbringning eller levering af alkoholholdige drikkevarer til en
kunde, der befinder sig på et sted inden for en nattelivszone, hvortil der er
almindelig adgang. Formålet med denne bestemmelse er at mindske risi-
koen for omgåelse af forbuddet.
I lyset af det af De Samvirkende Købmænd anførte om, at det i lovbemærk-
ningerne bør præciseres, at serveringssteder beliggende i nattelivszoner
heller ikke må foretage detailsalg af alkoholholdige drikkevarer i tidsrum-
met fra kl. 24 til kl. 5, bemærkes det, at det i de specielle bemærkninger til
§ 6 d er blevet præciseret, at serveringssteder, der er omfattet af undtagel-
sen efter den foreslåede § 6 d, stk. 2, ikke vil kunne foretage almindeligt
detailsalg af alkoholholdige drikkevarer.
For så vidt angår det af De Samvirkende Købmænd anførte om, at der bør
indføres en længere overgangsperiode i relation til lovens ikrafttrædelses-
tidspunkt, bemærker Justitsministeriet, at lovgivning, der har direkte konse-
kvenser for erhvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft enten den 1.
januar eller den 1. juli med det formål at ensrette informationen til virksom-
hederne om al ny regulering. På den baggrund har Justitsministeriet ikke
fundet anledning til at ændre tidspunktet for lovens ikrafttræden. Endvidere
bemærkes det, at Justitsministeriet i forbindelse med lovforslagets fremsæt-
telse vil anmode Folketinget om, at behandlingen af lovforslaget tilrettelæg-
ges således, at loven vil kunne vedtages mindst fire uger før lovens ikraft-
trædelse.
For så vidt angår det af De Samvirkende Købmænd anførte om konsekven-
serne for erhvervslivet, herunder de konkurrencemæssige konsekvenser, er
det Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke medfører sådanne
7
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at der er grundlag for at fore-
tage en kvantificering af lovforslaget. Justitsministeriet har i denne forbin-
delse været i kontakt med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om eventu-
elle konkurrencemæssige konsekvenser, men ministeriet har ikke på den
baggrund fundet anledning til at præcisere de erhvervsrettede konsekvenser
i lovforslaget.
Horesta
bakker op om forslaget og anfører, at et forbud som det foreslåede
uden tvivl vil have en positiv effekt på ”festen i gaden”. Horesta bemærker
dog, at politiet i forbindelse med udpegning af nattelivszoner bør være op-
mærksom på, at zonegrænserne ikke skæres for snævert, således at man
f.eks. undgår, at en detailbutik beliggende tæt på en nattelivszone bliver ”op-
tankningssted” på vej ind i en nattelivszone.
Justitsministeriet bemærker, at den enkelte politikreds kan udpege nattelivs-
zoner i områder, hvor der er en tæt koncentration af natklubber, barer, ca-
féer og lignende med en åbningstid efter kl. 24, og hvor udpegningen af en
nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften-
og nattetimerne, jf. politilovens § 6 b, stk. 2, jf. stk. 1. Den præcise afgræns-
ning af nattelivszonen fastlægges således af den enkelte politikreds.
Danmarks Restauranter og Caféer
foreslår som alternativ eller supple-
ment til nærværende lovforslag, at der foretages en generel ændring af reg-
lerne for salg af alkohol, således at alle former for salg af alkohol efter kl.
24 – både inden for og uden for nattelivszoner – vil kræve en alkoholbevil-
ling. Danmarks Restauranter og Caféer fremhæver, at et generelt krav om
alkoholbevilling vil være et effektivt reguleringsværktøj, hvor kommunerne
nemmere vil kunne gribe ind over for virksomheder, der f.eks. udviser uan-
svarlig virksomhedsdrift.
Justitsministeriet bemærker, at der vil være tale om en ordning på Erhvervs-
ministeriets område, og at forslaget falder uden for rammerne for nærvæ-
rende lovforslag.
5. Forbud mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner
Hjælp Voldsofre
udtrykker en generel bekymring for foranstaltninger, der
gør indgreb i borgernes adgang til at færdes frit, men finder, at de konkrete
hensyn, der ligger bag forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel, skaber belæg
for den forslåede ordning. Hjælp Voldsofre bemærker endvidere, at
8
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
foreningen – på baggrund af erfaringer med dansk politi – har tillid til, at
politiet ved, hvornår et givent køretøj er omfattet af forbuddet.
Horesta
bakker op om lovgivning, der kan forhindre ikke-nødvendig kørsel
i nattelivszonerne, herunder forbyde de såkaldte ”muskelbiler”. Horesta be-
mærker i den forbindelse, at virksomhederne og ”Natteværterne” i Køben-
havn har erfaringer med, at der overvejende sker salg af narkotika fra disse
”muskelbiler”, som i øvrigt kører rundt med høj fart, navnlig i Indre By i
København.
Dansk Erhverv
støtter op om forslaget og henviser bl.a. til, at ”muskelbi-
ler” kan være til støjgene for beboerne, ligesom der er set eksempler på, at
bilerne har været en direkte kilde til konfliktoptrapning.
Arbejdsgiverforening for persontransport (ATAX)
bemærker, at det
med fordel kan indarbejdes i lovforslaget, at professionel kørsel, herunder
taxakørsel, ikke er omfattet af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel efter
den foreslåede bestemmelse i § 6 f, stk. 1, 1. pkt.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår direkte af den foreslåede be-
stemmelse i § 6 f, stk. 4, at forbuddet ikke omfatter erhvervsmæssig kørsel.
Det fremgår endvidere af pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, at bestemmelsen vil indebære, at f.eks. taxakørsel eller erhvervsmæssig
udbringning ikke omfattes af forbuddet mod ikke-nødvendig kørsel.
6. Bortvisning af uromagere fra nattelivszoner
Hjælp Voldsofre
anfører, at politiet bør udvise forsigtighed med at udstede
et påbud efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, da det kan
være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvem der er den udfarende
person, og hvem der er offeret i en given situation.
SSP-Samrådet
er positivt stemt over for forslaget om at give politiet mu-
lighed for at udstede påbud om bortvisning under visse betingelser, men be-
mærker, at et påbud bør være velbegrundet. Endvidere anfører SSP-Samrå-
det, at hvis påbuddet gælder for en længere periode end til kl. 5 den følgende
morgen, bør den pågældende kunne få indsigt i begrundelsen samt mulighed
for at klage.
Justitsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede § 6 e, stk. 2, at
et påbud gælder fra tidspunktet for udstedelsen og indtil kl. 5. Dette
9
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
indebærer, at det ikke efter bestemmelsen er muligt at udstede et påbud, der
gælder for en længere periode end til kl. 5 den følgende morgen. Justitsmi-
nisteriet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at udstedelsen af et påbud efter den foreslåede
bestemmelse vil udgøre en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette in-
debærer bl.a., at adressaten for afgørelsen efterfølgende kan forlange at få
en skriftlig begrundelse, jf. forvaltningslovens § 23.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
er betænkelig ved forslaget, fordi
betingelserne for at meddele et påbud synes uklare, ligesom det er retssik-
kerhedsmæssigt betænkeligt, at politiet ud fra et politifagligt skøn kan bort-
vise en person fra en nattelivszone indtil kl. 5, uden at den pågældende har
begået en strafbar handling.
Som det fremgår af pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-
der Justitsministeriet, at politiet bør gives mulighed for at bortvise potenti-
elle uromagere og voldsparate personer fra nattelivszoner i tide med hen-
blik på at forebygge overfald eller anden voldelig adfærd i nattelivet.
Justitsministeriet bemærker, at betingelserne for at udstede et påbud efter
den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 e, stk. 1, i det væsentligste
svarer til betingelserne for at meddele påbud efter politilovens § 5, stk. 2,
som også giver politiet mulighed for at bortvise personer. Det er således
efter begge bestemmelser en forudsætning, at påbuddet sker med henblik på
at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for enkelt-
personers og den offentlige sikkerhed. Den foreslåede § 6 e adskiller sig dog
fra et påbud efter politilovens § 5, stk. 2 ved, at bortvisning gælder frem til
kl. 5 den følgende morgen, hvilket ikke er muligt efter § 5, stk. 2. Det be-
mærkes endvidere, at udstedelsen af et påbud efter den foreslåede bestem-
melse kræver, at politiet vurderer, at mindre indgribende midler ikke skøn-
nes at være tilstrækkelige for at afværge den konkrete fare, jf. også pkt. 3.3.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Dansk Erhverv
og
Horesta
er positive over for forslaget. Horesta bemær-
ker dog, at det på intet tidspunkt må være de enkelte serveringssteder, der
pålægges at håndhæve et påbud udstedt af politiet.
Justitsministeriet bemærker, at det – på samme måde som ved øvrige påbud
efter politiloven eller ordensbekendtgørelsen – alene er politiets opgave at
håndhæve et påbud udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i politi-
lovens § 6 e, stk. 1.
10
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
7. Særvilkår om økonomisk kontrol
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 57 a, hvorefter der indføres et nyt særvilkår om øko-
nomisk kontrol, udgør en begrænsning i de berørte borgeres ret til ejendom
efter artikel 1 i 1. Tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) og et indgreb i retten til respekt for privatlivet efter
artikel 8 i EMRK, herunder retten til selvbestemmelse og personlig auto-
nomi. Institut for Menneskerettigheder bemærker i den forbindelse, at det
ikke fremstår klart, hvordan et særvilkår om økonomisk kontrol kan virke
resocialiserende og kriminalitetsforebyggende i forhold til den type krimi-
nalitet, som kan give anledning til et særvilkår, herunder voldskriminalitet.
Institut for Menneskerettigheder finder det endvidere problematisk, at det af
lovbemærkningerne fremgår, at den dømte som udgangspunkt skal under-
lægges økonomisk kontrol, når de objektive betingelser er opfyldt. Det med-
fører en generel formodning for, at den dømtes rettigheder begrænses, uden
at det vurderes at være påkrævet for at undgå recidiv. Institut for Menneske-
rettigheder anbefaler på den baggrund, at særvilkåret om økonomisk kontrol
fastsættes ud fra en konkret vurdering af, om et sådant vilkår vil være hen-
sigtsmæssigt.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
og
SSP-Samrådet
finder det be-
tænkeligt at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der skal finde
anvendelse i forhold til utryghedsskabende kriminalitet, idet der ikke synes
at være en forståelig sammenhæng mellem forseelsen og sanktionen. SSP-
Samrådet påpeger, at sanktionen i stedet bør målrettes unge, hvor det er den
pågældendes økonomiske situation, der er årsagen til den kriminelle hand-
ling.
Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at sætte ind over for utrygheds-
skabende kriminalitet. Dette skal bl.a. ske ved at iværksætte en tidlig og
målrettet indsats over for unge, der udviser kriminelle tendenser, så de kom-
mer ud af den kriminelle løbebane.
Som det fremgår af pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
det regeringens opfattelse, at retssystemet i endnu højere grad kan bidrage
til at resocialisere unge mennesker, der står på kanten til at fortsætte en
kriminel tilværelse. Det kan bl.a. ske ved, at den unge understøttes i og vej-
ledes om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Formålet
med forslaget om at indføre et nyt særvilkår om økonomisk kontrol er såle-
des navnlig at sikre, at den unge, der bliver dømt for visse former for
11
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
utryghedsskabende kriminalitet, i forbindelse med sit møde med retssyste-
met støttes i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og
derved skabe bedre forudsætninger for, at den unge fravælger et liv med
kriminalitet, når den betingede dom og særvilkåret om økonomisk kontrol
ophører. Samtidig vil vilkåret signalere, at der er klare rammer for accep-
tabel adfærd. At have styr på sine økonomiske forhold er et godt fundament
for en mere stabil livsførelse, som kan bidrage til, at den unge ikke falder
tilbage i kriminalitet. Det foreslåede særvilkår har således et resocialise-
rende og kriminalitetsforebyggende sigte.
Om betingelserne for at fastsætte et særvilkår om økonomisk kontrol er op-
fyldt vil altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til pkt. 3.5.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at domstolene undtagelses-
vist kan undlade at fastsætte vilkåret som led i en betinget dom, selvom be-
tingelserne for at fastsætte vilkåret i øvrigt er opfyldt. Det indebærer, at der
skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt betingelserne er opfyldt, og
hvorvidt der undtagelsesvist ikke findes grundlag for at fastsætte vilkåret.
Som eksempel på en situation, hvor domstolene kan undlade at fastsætte
vilkåret, nævnes at den unge har særdeles gode personlige forhold, f.eks.
fordi den pågældende er i fast arbejde med stabil lønindkomst, ikke tidligere
er straffet, og der i øvrigt ikke vurderes at være risiko for recidiv.
På denne baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede
ordning på tilstrækkelig vis sikrer, at særvilkåret om økonomisk kontrol
idømmes på baggrund af en konkret vurdering, herunder på baggrund af
den dømtes personlige forhold mv.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
anerkender behovet for, at unge un-
derstøttes i og vejledes om økonomiske forhold for dermed at skabe bedre
forudsætninger for, at unge får et liv på den rette side af loven. DKR be-
mærker dog, at kontrol og mistillid kan anspore den unge til at omgå kon-
trollen, f.eks. ved at stifte kontantgæld til de forkerte personer, og at der
således er risiko for, at de økonomiske forhold forværres, og at vilkåret får
den modsatte effekt i forhold til det ønskede.
Hjælp Voldsofre
anerkender, at der skal iværksættes de fornødne foran-
staltninger for at resocialisere en ung, der har begået kriminalitet. Hjælp
Voldsofre foreslår, at særvilkåret kaldes noget andet end ”økonomisk kon-
trol” og foreslår i stedet, at der anvendes ord som ”vejledning” eller lig-
nende.
12
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
Justitsministeriet har noteret sig forslaget. Da særvilkåret om økonomisk
kontrol bl.a. indebærer, at kriminalforsorgen skal godkende økonomiske di-
spositioner, der overstiger en af retten fastsat beløbsgrænse, finder Justits-
ministeriet det mest korrekt, at særvilkåret benævnes ”økonomisk kontrol”,
om end det bagvedliggende formål med vilkåret navnlig er at vejlede og
støtte den unge i at leve på en økonomisk mere hensigtsmæssig måde, såle-
des at den unge motiveres til at leve en kriminalitetsfri tilværelse fremadret-
tet.
8. Udvidelse af adgang til at udøve vagtvirksomhed på offentligt om-
råde
Det Kriminalpræventive Råd (DKR)
erklærer sig enig i Justitsministeriets
vurdering af, at det generelt bør være en politimæssig opgave at udøve vagt-
virksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. DKR finder imid-
lertid, at det kan give god mening af øge mængden af vagter de steder, der
er plaget af kriminalitet og utryghed såsom på jernbanestationer. DKR un-
derstreger, at vagternes rolle – i tråd med lovforslaget – alene bør være tryg-
hedsskabende og observerende.
SSP-Samrådet
og
Hjælp Voldsofre
støtter op om forslaget og ser det som
et positivt tiltag, at private vagtvirksomheder får mulighed for at udøve vagt-
virksomhed på jernbanestationer.
Vagt- og Sikkerhedsfunktionærenes Landssammenslutning
har forstå-
else for det politiske ønske om at udvide private vagtvirksomheders adgang
til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er offentlig adgang, men
bemærker, at det bør følges af en række nye lovkrav til sikkerhed, autorisa-
tion, uddannelse mv.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget alene indeholder forslag om at
give private vagtvirksomheder mulighed for at udøve vagtvirksomhed på
jernbanestationer, og det er Justitsministeriets vurdering, at det fortsat ge-
nerelt bør være en politimæssig opgave at udøve vagtvirksomhed på steder,
hvortil der er almindelig adgang. For så vidt angår ønsket om yderligere
krav til bl.a. uddannelse af vagter og autorisationer finder Justitsministeriet
ikke, at det vurderes relevant i lyset af, at der med nærværende lovforslag
alene lægges op til en snæver undtagelse til udgangspunktet om, at en auto-
risation til at udøve vagtvirksomhed ikke omfatter adgang til at udøve vagt-
virksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang.
13
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
DSB
bemærker, at definitionen af en ”jernbanestation” i udkastet til lov-
forslag kan skabe tvivl om, hvorvidt vagtvirksomheden alene må udøves på
selve stationsområdet, eller om vagtvirksomheden f.eks. også kan ske på
forpladser eller ved øvrige adgangsveje til stationer. DSB foreslår derfor, at
begrebet ”jernbanestation” i stedet defineres i overensstemmelse med jern-
banelovens § 41, som fastsætter det område, hvor bl.a. DSB kan fastsætte
ordens- og sikkerhedsbestemmelser.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret præciseret i lovforsla-
gets specielle bemærkninger til § 3, nr. 1, at udtrykket ”jernbanestationer”
skal forstås i overensstemmelse med jernbanelovens § 41, og at vagtvirk-
somheden herefter vil kunne udøves på f.eks. forpladser eller ved adgangs-
veje til stationer.
Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)
bemærker, at lov om vagtvirksomhed
trænger til en gennemgribende opdatering, da hovedloven er fra 1986, og at
en sådan opdatering af loven med fordel kan ske i forbindelse med nærvæ-
rende lovforslag. I forhold til det konkrete lovforslag anføres det, at
Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI) ser positivt på forslaget om at udvide
området for udøvelse af privat vagtvirksomhed, således at området udvides
til at omfatte jernbanestationer, ligesom Vagt- og Sikkerhedsindustrien (DI)
gerne imødeser flere forslag om at udvide private vagtvirksomheders mu-
lighed for at udøve vagtvirksomhed på offentlige steder.
For så vidt angår ønsket om, at der foretages en opdatering af lov om vagt-
virksomhed, har Justitsministeriet noteret sig ønsket. Justitsministeriet fin-
der dog, at det falder uden for rammerne af nærværende lovforslag at fore-
tage en mere omfattende revision af lov om vagtvirksomhed.
9. Ændring af servicelovens regler om forældrepålæg og børne- og un-
gepålæg
Hjælp Voldsofre
og
SSP-Samrådet
støtter op om en ændring af bestem-
melserne om forældrepålæg og børne- og ungepålæg.
Børne- og Kulturchefforeningen
og
Kommunernes Landsforening
(KL)
anfører bl.a., at foreningerne støtter intentionen om at sikre ro og or-
den i lokalsamfundet og andre offentlige steder. Foreningerne anfører end-
videre, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det er kommunerne, der skal fore-
tage en vurdering af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsska-
bende adfærd efter de foreslåede bestemmelser i servicelovens § 57 a, stk.
14
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3, og opfordrer til, at det i stedet er politiet, der
skal foretage denne vurdering. Foreningerne henviser bl.a. til, at politiet som
regel er den myndighed, der først får kendskab til børns og unges utrygheds-
skabende adfærd, ligesom politiet er i kontakt med borgere, der henvender
sig til politiet angående utryghedsskabede adfærd i lokalområdet. Forenin-
gerne opfordrer endvidere til, at det er politiet, der skal sikre, at et børne- og
ungepålæg efterleves. For så vidt angår forslaget om at justere handlepligten
efter den nugældende servicelovs § 57 a, stk. 3, nr. 4, og § 57 b, stk. 3, nr.
2, således at et barn eller en ung kan pålægges at være hjemme på et nær-
mere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum, bemærker forenin-
gerne bl.a., at det er uklart, hvordan den unge uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om at deltage i familieud-
flugter, besøg hos venner og familie mv.
For så vidt angår det anførte om, at vurderingen af, om barnet eller den
unge har udvist en utryghedsskabende adfærd, bør foretages af politiet, be-
mærker Justitsministeriet, at det bl.a. fremgår af pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at vurderingen af, om barnet eller den unge har
udvist en utryghedsskabende adfærd, almindeligvis vil skulle foretages på
baggrund af oplysninger fra politiet, SSP-samarbejdet eller lignende. En
afgørelse om meddelelse af et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg vil
således i almindelighed forudsætte, at kommunen, f.eks. via oplysninger fra
politiet, er blevet bekendt med, at barnet har udvist en adfærd på steder,
hvortil der er almindelig adgang, der kvalificerer som utryghedsskabende.
Idet det er kommunen, der efter de gældende regler har kompetence til at
træffe afgørelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg efter service-
lovens bestemmelser, vurderer Justitsministeriet, at det er mest hensigts-
mæssigt, at det er kommunen, der samlet vurderer, om alle betingelserne for
at meddele et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg er opfyldt, herunder
om der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist en
utryghedsskabende adfærd, og om barnets eller den unges udvikling på den
baggrund vurderes at være i fare. Det bemærkes i den forbindelse, at vur-
deringen af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende ad-
færd, ikke ses at adskille sig væsentligt fra den vurdering, som kommunen i
dag skal foretage af, om barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller
tilpasningsproblemer efter servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 3, og § 57 b, stk.
2, nr. 3. Begrebet »alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer« dækker
f.eks. over problemer, som kommer til udtryk gennem udadreagerende ad-
færd eller anden bekymrende adfærd i skolen eller på arbejdspladsen eller
problemer, der på andre måder kommer til udtryk i det offentlige rum, f.eks.
15
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge, jf. Folketingsti-
dende 2008-2009, Tillæg A, side 3339. Som det også fremgår af pkt. 3.7.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, er det således Justitsministeriets
vurdering, at utryghedsskabende adfærd hos et barn eller en ung efter om-
stændighederne kan være omfattet af de eksisterende regler om, at et foræl-
drepålæg eller børne- og ungepålæg f.eks. forudsætter oplysninger om, at
barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer.
Formålet med at indføre utryghedsskabende adfærd som en betingelse, der
kan føre til et forældrepålæg eller børne- og ungepålæg, er således navnlig
at tydeliggøre i loven, at utryghedsskabende adfærd også udgør en reel fare
for udviklingen hos børn og unge.
For så vidt angår det anførte om, at det bør være politiet, der sikrer, at
børne- og ungepålægget efterleves, bemærkes det, at kommunen efter gæl-
dende ret har mulighed for i relevant omfang at anmode politiet om bistand,
jf. servicelovens § 57 b, stk. 8, idet det dog bemærkes, at kommunen har
ansvaret for, at bl.a. afgørelser om børne- og ungepålæg fuldbyrdes. Justits-
ministeriet finder imidlertid ikke, at fuldbyrdelse af sociale foranstaltninger,
herunder børne- og ungepålæg, er en politimæssig opgave. Det udelukker
dog ikke, at der i forbindelse med konkrete situationer vil kunne være behov
for bistand fra politiet i forhold til at gennemføre et børne- og ungepålæg.
For så vidt angår det anførte om, at det er uklart, hvordan den unge uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren skal kunne indgå aftale om
at deltage i familieudflugter mv., bemærker Justitsministeriet, at bemærk-
ningen har til formål at præcisere, at det forhold, at en ung pålægges at
”være hjemme” på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat
tidsrum, ikke indebærer, at den unge per definition skal opholde sig på den
fysiske afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, jf. også Velfærdsmi-
nisteriets besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Socialudvalg af 17.
marts 2009 til L 114.
Børns Vilkår, Red Barnet, Socialpædagogerne, Det Kriminalpræven-
tive Råd (DKR)
og
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn
og unge (FADD)
støtter ikke forslaget om en ændring af bestemmelserne
om forældrepålæg og børne- og ungepålæg og anfører bl.a., at kommunerne
har været tilbageholdende med at anvende muligheden for at anvende på-
læg, og at det er tvivlsomt, om de foreslåede ændringer vil blive anvendt i
praksis. Endvidere anføres det, at forældre- og børne- og ungepålæg ikke
vurderes at være et egnet middel til bl.a. at bryde med børns og unges utryg-
hedsskabende adfærd, ligesom det kan være vanskeligt for forældrene at
16
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
sikre, at barnet eller den unge efterkommer handlepligterne i et pålæg. Der
efterspørges i stedet en forebyggende og social indsats på gadeplan, i fri-
tidsklubber mv. og i tæt samarbejde med forældrene.
Institut for Menneskerettigheder
og
Red Barnet
anfører bl.a., at der ved
vurderingen af, om et barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende
adfærd efter de foreslåede bestemmelser i servicelovens § 57 a, stk. 2, nr. 3,
og § 57 b, stk. 2, nr. 3, kan lægges vægt på mange forskelligartede og uaf-
grænsede forhold, og det gør det vanskeligt for barnet eller den unge at for-
udsige, hvornår den pågældende udviser en utryghedsskabende adfærd, der
kan give anledning til et pålæg. Kommunen er således overladt et vidt skøn,
som kan skabe risiko for en vilkårlig anvendelse af bestemmelsen i praksis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at det i lov-
forslaget tydeliggøres, hvornår der er tale om en utryghedsskabende adfærd.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at der indføres et krav
om, at barnet eller den unge skal være gjort opmærksom på, at den pågæl-
dende i en bestemt situation har udvist en utryghedsskabende adfærd, som
ved en gentagelse af samme adfærd vil kunne medføre et pålæg.
For så vidt angår det anførte om, at kommunen er overladt et for vidt skøn
i forhold til vurderingen af, om et barn eller ung har udvist en utrygheds-
skabende adfærd, bemærker Justitsministeriet, at den omstændighed, at et
barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende adfærd ikke automatisk
fører til, at der meddeles et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.
Den omstændighed, at et barn eller en ung har udvist en utryghedsskabende
adfærd på et sted, hvortil der er almindelig adgang, kan imidlertid være en
indikator på, at barnets eller den unges udvikling er i fare, hvilket er en
betingelse for at meddele pålæg. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det
bero på en konkret og samlet vurdering, om den adfærd, som et barn eller
en ung har udvist, vurderes at være utryghedsskabende, og om adfærden
dermed kan være udtryk for, at barnets eller den unges udvikling er i fare.
Der kan således efter Justitsministeriets opfattelse ikke angives en udtøm-
mende opregning af, hvornår en adfærd må betegnes som utryghedsska-
bende, men der er bl.a. i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, nr.
3, givet en række eksempler på adfærd, der almindeligvis kvalificerer som
utryghedsskabende.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der er tale om en skøns-
mæssig vurdering, der ikke adskiller sig væsentligt fra den vurdering, som
kommunen allerede i dag skal foretage af, om barnet eller den unge har
alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer efter servicelovens § 57 a, stk.
17
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
2, nr. 3, og § 57 b, stk. 2, nr. 3. Det fremgår bl.a. af pkt. 365 i vejledning nr.
9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og
deres familier, at det er en vurderingssag, om barnets eller den unges ad-
færdsmæssige problemer har en tyngde og en karakter, der begrunder an-
vendelse af ungepålæg. På denne baggrund finder Justitsministeriet ikke
grundlag for at foretage ændringer i lovforslaget på dette punkt.
For så vidt angår forslaget om, at der indføres et krav om, at barnet eller
den unge skal være gjort bekendt med, at den pågældende har udvist en
adfærd, som er utryghedsskabende, således at der først kan træffes en afgø-
relse om pålæg ved en gentagelse af adfærden, bemærker Justitsministeriet,
at der – forinden en afgørelse om forældrepålæg eller børne og ungepålæg
træffes – som udgangspunkt skal finde en samtale sted med barnet eller den
unge, jf. servicelovens § 48, stk. 1. Formålet med samtalen er bl.a., at der
bliver taget hensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen,
og samtalen skal således klarlægge den pågældendes holdning til den på-
tænkte afgørelse, jf. pkt. 146 i vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om
indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier. Justitsministe-
riet bemærker endvidere, at det fremgår af pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, at det forudsættes, at forældrepålæg og børne- og un-
gepålæg ikke meddeles som følge af et enkeltstående tilfælde, og at et pålæg
således almindeligvis vil forudsætte, at barnet eller den unge flere gange
har udvist en utryghedsskabende adfærd. Justitsministeriet finder på den
baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget på dette
punkt.
Børns Vilkår
og
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og
unge (FADD)
efterspørger generelt, at der bliver foretaget en evaluering af
kommunernes anvendelse af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, hvor
der bl.a. kan evalueres på, om pålæggene har en forebyggende effekt, og
hvilke konsekvenser det har for parterne, når der bliver truffet afgørelse om
manglende efterlevelse af pålæg.
Justitsministeriet har noteret sig ønsket og bemærker, at en sådan generel
evaluering falder uden for rammerne af nærværende lovforslag.
10. Økonomiske konsekvenser
Den Danske Dommerforening
anfører, at lovforslaget vil medføre flere
sager ved domstolene, idet lovforslaget bl.a. indeholder et forslag om forbud
og skønsprægede afgørelser, der er belagt med bødeansvar. Det må forudses,
18
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
at en ikke uvæsentlig del af politiets afgørelser efterfølgende indbringes for
domstolene. Dommerforeningen anfører endvidere, at lovforslaget lægger
sig i rækken af flere lovforslag, som Folketinget har vedtaget de seneste år,
og som samlet øger belastningen ved domstolene og fører til forlængede
sagsbehandlingstider.
Østre Landsret
oplyser, at landsretten kan tilslutte sig Dommerforeningens
bemærkninger.
Byretterne
anfører, at forslaget om at indføre et nyt særvilkår i straffelovens
§ 57 a vil medføre, at endnu et element i straffastsættelsen skal procederes
og indgå i voteringen under en hovedforhandling, og at det – om end i min-
dre omfang – vil forlænge sagsbehandlingstiden i byretterne.
Domstolsstyrelsen
bemærker, at det ikke er muligt at sige noget om antallet
af ekstra sager ved domstolene.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og bemærker, at lovforsla-
get efter Justitsministeriet vurdering kan medføre et begrænset antal sager
ved domstolene. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at de fore-
slåede forbudsregler alene er belagt med bødeansvar, og at sagerne således
i udgangspunktet vil kunne afgøres med bødeforelæg. Justitsministeriet be-
mærker endvidere, at de nærmere rammer for fastlæggelsen af flerårsafta-
len for domstolenes økonomi 2023-2026 er ved at blive afklaret. Justitsmi-
nisteriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget på dette punkt.
Ankestyrelsen
har ikke har indholdsmæssige bemærkninger. For så vidt an-
går de økonomiske forhold skønner Ankestyrelsen, at lovforslaget kun giver
anledning til et beskedent antal flere klagesager i forhold til i dag.
11. Øvrige
LGBT+
og
KVINFO
anfører, at der bør iværksættes en undersøgelse af,
hvordan utryghed og udsathed for kriminalitet i nattelivet fordeler sig på
køn, seksuel orientering, kønsidentitet mv. KVINFO anbefaler endvidere, at
der foretages en vurdering af lovforslagets ligestillingsmæssige konsekven-
ser.
For så vidt angår ønsket om iværksættelse af en undersøgelse har Justits-
ministeriet noteret sig ønsket. Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i
19
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
foråret 2022 offentliggør en tryghedsundersøgelse, der er en videreførelse
af Rigspolitiets tidligere tryghedsundersøgelser, hvor borgerne i landets
kommuner og SUB-områder spørges til deres grundlæggende tryghed i de-
res nabolag. I undersøgelsen foretages som noget nyt sammenligninger af
mænd og kvinders tryghed. Hvad angår eventuelle ligestillingsmæssige kon-
sekvenser, finder Justitsministeriet, at en nærmere vurdering heraf ikke er
relevant for nærværende lovforslag.
Færøernes Landsstyre
bemærker, at lovgivningen om vagtvirksomhed er
et overtaget sagsområde, som henhører under de færøske myndigheder.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret foretaget en ændring af
lovforslagets § 7, således at det nu fremgår af stk. 3, at det alene er lovens
§ 1, som lægger op til ændringer i lov om politiets virksomhed, der ved kon-
gelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der – ud over
de ændringer, der fremgår ovenfor – i det fremsatte lovforslag foretaget føl-
gende indholdsmæssige ændringer:
-
Der er foretaget en ændring af den foreslåede bestemmelse i § 6 f,
stk. 2, i politiloven, således at det er rigspolitichefen og ikke justits-
ministeren, der er afgørelsesinstans i de tilfælde, hvor politiet og
vejmyndigheden ikke kan opnå enighed om at undtage veje fra for-
buddet mod ikke-nødvendig kørsel i nattelivszoner. Endvidere er det
tilføjet til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det
forudsættes, at der, forinden rigspolitichefen træffer afgørelse, ind-
hentes en vejledende udtalelse fra Transportministeriet om de trafi-
kale hensyn, der gør sig gældende for den pågældende vej og det
omkringliggende område.
Det er i pkt. 3.4.3.2.1 til lovforslagets almindelige bemærkninger
præciseret, at den foreslåede ordning, hvorefter kriminalforsorgen
skal godkende økonomiske dispositioner over den af retten fastsatte
beløbsgrænse, tillige omfatter leasingaftaler, hvor den månedlige
ydelse falder under beløbsgrænsen, men hvor den samlede tilbage-
betaling over bindingsperioden overstiger den fastsatte beløbs-
grænse.
20
-
SOU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 179: Kopi af høringsoversigt og høringssvar over L 162 (om styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet), fra justitsministeren
-
Der er i pkt. 3.4.3.2.2 til lovforslagets almindelige bemærkninger fo-
retaget visse præciseringer af Gældsstyrelsens kompetence til at
træffe afgørelser om henholdsvis afdragsordninger og lønindehol-
delse.
Der er i lovforslagets § 5 indsat et forslag til en konsekvensændring
af § 94 i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. med det formål at indføre
hjemmel til, at kriminalforsorgen gennemfører særvilkåret om øko-
nomisk kontrol efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
57 a.
-
Der er derudover foretager en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-
rekturmæssig karakter.
21