Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del Bilag 107
Offentligt
2516074_0001.png
Folketingets Social- og
Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 10149
Doknr.
507216
Dato
19-01-2022
Kære ordførere
Jeg sender jer hermed den endelige evaluering af projektet ”Bedre
koordination
i indsatserne til børn med handicap og deres familier”,
som er gennemført med
midler fra satspuljeaftalen for 2018.
Vi drøftede som bekendt projektet på vores møde om udmøntning af UIP’erne
for 2022 i september, hvor det på baggrund af en lovende midtvejsevaluering
blev besluttet at afsætte midler til yderligere udbredelse af de to modeller, som
er afprøvet i projektet. Vi drøftede også projektet og dets lovende resultater i
foråret i forbindelse med behandlingen af B 110 om mere fleksibel hjælp til
familier til børn med handicap.
Jeg er derfor rigtigt glad for, at den endelige evaluering bekræfter de positive
resultater fra midtvejsevalueringen i forhold til både forældrenes og kom-
munernes erfaringer med de to modeller, som er blevet afprøvet i 12
kommuner i projektperioden. I bilag 1 har Socialstyrelsen givet en kort
opsamling på evalueringens centrale konklusioner.
Helt overordnet vil I kunne se, at brugen af metoderne har skabt bedre dialog
og større tillid mellem familierne og kommunen samt øget koordination, bedre
kvalitet og større sammenhæng i sagsbehandlingen og indsatserne.
Evalueringen indeholder dog også konklusioner om forudsætninger og
opmærksomhedspunkter, som er vigtige at have for øje i arbejdet med
modellerne.
Det er min vurdering, at vi med den positive evaluering og beslutningen om at
understøtte yderligere udbredelse af metoderne i regi af UIP’en har skabt et
rigtigt godt grundlag for, at flere børn og unge med handicap fremover vil kunne
få en mere sammenhængende indsats og deres forældre vil opleve mødet med
kommunen som mere enkelt, inddragende og velkoordineret.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1