REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 366
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Virksomheders og

borgeres håndtering af

retlige konflikter

En undersøgelse for Retsplejerådet

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Resumé

Denne rapport omhandler en undersøgelse af virksomheders og borgeres håndtering af retlige

konflikter, dvs. uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige myndig-

heder m.fl., som kan afgøres juridisk. Undersøgelsens fokus er, om borgere og virksomheder

undlader at benytte domstolene i sådanne konklifter, og i så fald hvilke årsager der er til dette

fravalg, hvordan konflikten håndteres i stedet, og om der (for virksomheder) er nogen kon-

sekvenser deraf.

Undersøgelsen er udarbejdet af Justitsministeriets Forskningskontor for Retsplejerådet i for-

bindelse med rådets behandling af kommissoriet om en generel reform af den civile retspleje.

Rapportens analyser er baseret på to spørgeskemaundersøgelser blandt 1) et repræsentativt

udsnit af virksomheder i Danmark, i alt 6.042 virksomheder, og 2) 983 advokater og 32 rets-

hjælpsinstitutioner. Besvarelser fra virksomheder er indsamlet af Danmarks Statistik, og be-

svarelserne fra advokater er indsamlet i samarbejde med Advokatsamfundet.

I spørgeskemaundersøgelserne er der udelukkende spurgt ind til virksomheders og borgeres

håndtering af retlige konflikter i tilfælde, hvor virksomhederne/borgerne har ment at have et

krav hos modparten.

Resultater fra delanalyse 1: Virksomheders håndtering af retlige konflikter

•

17 pct. af virksomhederne har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år.

Yderligere 4 pct. har ikke afsluttet en retlig konflikt i perioden, men var på undersøgel-

sestidspunktet involveret i en igangværende retlig konflikt.

•

I 50 pct. af konflikterne var modparten en anden virksomhed, mens modparten i 29 pct.

af konflikterne var en privatperson, f.eks. en kunde. I de resterende konflikter var mod-

parten en anden type, f.eks. en offentlig myndighed m.v.

•

40 pct. af virksomhederne søgte rådgivning eller hjælp til at få løst den seneste retlige

konflikt hos en upartisk tredjepart, mens 32 pct. løste konflikten i fællesskab med mod-

parten uden hjælp fra en upartisk tredjepart. 10 pct. af virksomhederne fik ikke løst kon-

flikten og søgte heller ikke hjælp hos en upartisk tredjepart til at få den løst, mens yder-

ligere 17 pct. angiver, at konflikten stadig er i gang, og at det endnu ikke er besluttet, om

virksomheden vil søge rådgivning eller hjælp til at få konflikten løst hos e n upartisk

tredjepart.

•

Blandt de virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart,

har 64 pct. i den seneste retlige konflikt benyttet domstolene, 10 pct. har benyttet en

voldgiftsret, 5 pct. har benyttet en mediator, mens 25 pct. har benyttet en anden type

upartisk tredjepart. Bemærk at hver virksomhed kan have benyttet flere forskellige typer

af upartiske tredjeparter til at håndtere/løse den samme konflikt.

•

Ud fra besvarelser fra virksomheder, som

ikke

har søgt rådgivning eller hjælp hos dom-

stolene til at løse den seneste retlige konflikt, ses, at de forhold, der i gennemsnit har haft

størst betydning for fravalget af domstolene, er ’de økonomiske omkostninger ved en

retssag’, ’lang sagsbehandlingstid hos domstolene’, ’arbejdsmængden

internt i virksom-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

heden med en retssag’ og ’vanskeligheden ved at føre en retssag’. Forhold, som ’mang-

lende tiltro til at domstolene kan løse den retlige konflikt på retfærdig vis

’,

og at

’offent-

ligheden kan få indblik i sagen’, er af mindre betydning for fravalget af domstolene.

•

De virksomheder, som søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse

den seneste retlige konflikt, har angivet deres tilfredshed med en række forhold relateret

til konflikthåndteringen og -udfaldet. Andelen af virksomheder, som er

utilfredse eller

meget utilfredse

med sagens økonomiske udfald, sagsbehandlingstiden og mængden af

tid og kræfter virksomheden brugte på sagen, er større blandt virksomheder, som har søgt

rådgivning eller hjælp hos domstolene, end blandt virksomheder, som har anvendt en

anden type upartisk tredjepart.

•

Virksomheder, der ofte har benyttet domstolene til at løse en retlig konflikt, er spurgt til,

hvor tilfredse de generelt er med forhold ved domstolene, som er relateret til konflikt-

håndteringen og udfaldet. Andelen af

tilfredse

virksomheder er større end andelen af util-

fredse, hvad angår sagernes økonomiske udfald

–

og dette til trods for, at flere blandt de

virksomheder, der valgte at søge hjælp til håndteringen af den retlige konflikt ved dom-

stolene, er utilfredse med sagens økonomiske udfald til sammenligning med virksomhe-

der, der anvendte andre typer upartiske tredjeparter i konflikthåndteringen, jf. ovenfor.

Endvidere er andelen af tilfredse virksomheder større end andelen af utilfredse, hvad

angår retfærdigheden af afgørelserne/udfaldet. Andelen af

utilfredse

virksomheder er

omvendt større end andelen af tilfredse, hvad angår sagsbehandlingstiderne, mængden af

tid og kræfter virksomheden brugte på sagerne og forsinkelser eller udskydelser af virk-

somhedens arbejde.

•

Nogle virksomheder oplyser, at de ikke fik løst den seneste retlige konflikt, og at de ikke

søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få den løst. 88 pct. af disse

virksomheder angiver, at virksomheden har lidt et økonomisk tab som følge af den uløste

konflikt. 9 pct. angiver, at det ingen konsekvenser har haft for virksomheden, mens 11

pct. svarer, at virksomhedens arbejde blev forsinket eller udskudt, og 9 pct. svarer, at

virksomheden har oplevet et tab af anseelse eller renommé. 6 pct. svarer, at det har haft

andre konsekvenser. Bemærk at hver virksomhed kan have angivet flere forskellige typer

af konsekvenser.

Resultater fra delanalyse 2: Borgeres håndtering af retlige konflikter

•

66 pct. af de adspurgte advokater og stort set alle retshjælpsinstitutioner har rådgivet en

privatperson i en retlig konflikt inden for de seneste 3 år.

Tages der udgangspunkt i den seneste retlige konflikt, som advokaterne har rådgivet en

privatperson i, var modparten en anden privatperson i 44 pct. af tilfældene og en virk-

somhed i 43 pct. af tilfældene. De resterende oplyser, at modparten var en offentlig myn-

dighed, forening, fond eller andet. I de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutioner har

rådgivet i, var modparten oftere en anden privatperson og sjældnere en virksomhed.

•

I den seneste retlige konflikt, som advokaterne har rådgivet i, angiver 73 pct. at have

rådgivet klienten til at benytte en upartisk tredjepart til konflikthåndtering/ -løsning. Stort

set samme andel ses blandt retshjælpsinstitutioner.

•

Både advokater og retshjælpsinstitutioner rådgiver markant oftere klienterne til at benytte

domstolene end til at benytte andre typer af upartiske tredjeparter (voldgiftsret, mediator,

klage- eller ankenævn m.v.).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

•

44 pct. af advokaterne beskriver, at deres seneste klient i en retlig konflikt fik løst kon-

flikten hos en upartisk tredjepart, 19 pct. angiver, at klienten endte med selv at løse kon-

flikten i fællesskab med modparten uden hjælp fra upartisk tredjepart, mens 28 pct. an-

giver, at konflikten ikke blev løst. Størstedelen af retshjælpsinstitutionerne er uvidende

om, hvorvidt den retlige konflikt, som de rådgav i, blev løst.

•

Blandt de advokater, hvis klient fik løst konflikten hos en upartisk tredjepart, angiver 90

pct., at konflikten blev håndteret/løst hos domstolene, mens markant færre angiver, at

konflikten blev håndteret/løst hos en anden type upartisk tredjepart.

•

De advokater, som

ikke

rådede deres klient til at benytte domstolene, har angivet, hvor

stor betydning forskellige forhold har haft for, at de ikke gjorde dette. De forhol d, som

gennemsnitligt betyder mest, er henholdsvis de økonomiske omkostninger ved en retssag

og lang sagsbehandlingstid hos domstolene. Retshjælpsinstitutioner tillægger ligeledes

de økonomiske omkostninger ved en retssag størst betydning. Derefter følger, at klienten

formentlig ikke ville kunne bevise kravet.

•

Advokaterne har vurderet klienternes tilfredshed med en række forhold relateret til kon-

flikthåndteringen og udfaldet. Det er ifølge advokaterne en mindre andel blandt de kli-

enter, der har benyttet domstolene, sammenlignet med de klienter, som har benyttet en

anden type upartisk tredjepart, som er

tilfredse

med sagsbehandlingstiden og mængden

og tid og kræfter, klienten brugte på sagen. Samtidig er en større andel af de klienter,

som har benyttet domstolene, ifølge advokaterne

utilfredse

med det økonomiske udfald,

sagsbehandlingstiden, og behandlingen af sagen alt i alt.

•

Advokater, som har haft en del sager, hvor klienten har fået løst konflikten ved domsto-

lene, har vurderet klienternes

generelle tilfredshed

med forhold relateret til konflikthånd-

teringen og udfaldet. Hvad angår sagsbehandlingstiden angiver advokaterne, at en langt

større andel af klienterne er utilfredse end tilfredse. Omvendt ses det, at en større andel

af klienterne ifølge advokaterne er tilfredse end utilfredse, når det kommer til sagens

økonomiske udfald, retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet, sagens afslutning/udfald alt i

alt og behandlingen af sagen alt i alt.

•

De advokater, som har haft en del sager, hvor klienten ikke fik løst konflikten, selv om

advokaten vurderede, at klienten havde et berettiget krav hos modparten, er blevet spurgt

om, hvad årsagerne gennemgående er til, at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene

til at få løst konflikterne. 88 pct. af advokaterne angiver, at det skyldes de økonomiske

omkostninger ved en retssag, mens 61 pct. angiver, at det skyldes lange sagsbehandlings-

tider hos domstolene. Andre årsager, såsom at det ville være for vanskeligt for klienterne

at føre en retssag, det ville kræve for meget arbejde for klienterne eller manglende tiltro

til at domstolene kan løse konflikterne på retfærdig vis, fremgår markant sjældnere.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Indhold

Indledning

1.1

1.2

Udviklingen i antallet af civile sager ved domstolene

Tidligere undersøgelser på området

Data og metode

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Afgrænsning af retlige konflikter

Beskrivelse af datamaterialet: Virksomhedsundersøgelsen

Beskrivelse af datamaterialet: Advokatundersøgelsen

Undersøgelsernes muligheder og begrænsninger

Metode

2.5.1 Statistisk signifikans

Del 1: Virksomheders håndtering af retlige konflikter

3.1

3.2

Forekomsten af retlige konflikter blandt virksomheder

Oplysninger om den seneste retlige konflikt

3.2.1 Konfliktens modpart

3.2.2 Konfliktens årsager

3.2.3 Kravets økonomiske værdi

3.2.4 Retshjælpsforsikring

3.3

Virksomhedernes håndtering af den seneste retlige konflikt

3.3.1 Rådgivning om konflikthåndtering

3.3.2 Hjælp til konfliktløsning hos en upartisk tredjepart

3.3.3 Hvilke typer af upartiske tredjeparter har hjulpet virksomhederne

med at løse retlige konflikter?

3.3.4 Årsager til at fravælge domstolene

3.4

Virksomhedernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den

seneste retlige konflikt

3.4.1 Tilfredse virksomheder

3.4.2 Utilfredse virksomheder

3.4.3 Sammenligning af konflikter der behandles henholdsvis ved

domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller løses i

fællesskab med modparten

3.4.4 Vil virksomhederne gøre brug af samme type upartiske tredjepart

ved en lignende konflikt i fremtiden?

3.4.5 Tilfredshed med domstolene fordelt efter kravets økonomiske

værdi

3.5

Den generelle tilfredshed med domstolene blandt virksomheder med

mange retlige konflikter

3.5.1 Generel tilfredshed/utilfredshed blandt virksomheder som ofte

har benyttet domstolene i retlige konflikter

3.6

Konsekvenser for virksomheder, som ikke fik løst konflikten og ikke

søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Del 2: Borgeres håndtering af retlige konflikter

4.1

4.2

Rådgivning af privatpersoner i retlige konflikter

Oplysninger om den seneste retlige konflikt

4.2.1 Konfliktens modpart

4.2.2 Konfliktens årsager

4.2.3 Kravets økonomiske værdi

4.2.4 Retshjælpsforsikring

4.3

Rådgivning om og håndtering af retlige konflikter

4.3.1 Rådgivning om konfliktløsning hos en upartisk tredjepart

4.3.2 Hvilke typer af upartiske tredjeparter har advokaterne rådet

klienterne til at benytte for at få hjælp til at løse den retlige

konflikt?

4.3.3 Fik klienten løst den retlige konflikt hos en upartisk tredjepart?

4.3.4 Hvilken type upartisk tredjepart behandlede/løste konflikten?

4.3.5 Årsager til ikke at råde privatpersoner til at benytte domstolene til

løsning af retlige konflikter

4.4

Klienternes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den seneste

retlige konflikt

4.4.1 Tilfredse klienter

4.4.2 Utilfredse klienter

4.4.3 Sammenligning af konflikter der behandles ved domstolene, en

anden type upartisk tredjepart eller løses i fællesskab med

modparten

4.5

Den generelle tilfredshed med domstolene ifølge advokater og

retshjælpsinstitutioner

4.5.1 Antal sager ført ved domstolene

4.5.2 Generel tilfredshed/utilfredshed blandt klienter som har benyttet

domstolene

4.5.3 Antal sager, hvor klienten ikke fik løst den retlige konflikt, selvom

klienten havde et berettiget krav hos modparten

4.5.4 Årsager til at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene

Litteratur

Bilag 1: Udviklingen i antallet af civile sager

Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder

Bilag 3: Spørgeskema til advokater og

retshjælpsinstitutioner

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Indledning

Retlige konflikter er uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige

myndigheder m.fl., som kan afgøres juridisk. I denne rapport undersøges det via to spørge-

skemaundersøgelser med 1) virksomheder og 2) advokater og retshjælpsinstitutioner, hvor-

dan virksomheder og borgere håndterer retlige konflikter, herunder om de vælger at inddrage

en upartisk tredjepart, såsom domstolene, en voldgiftsret eller mediator, i konfliktløsningen,

samt årsagerne til at nogle virksomheder/borgere fravælger domstolene.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der flere gange over en årrække er sket et større fald i

antallet af civile sager ved domstolene som beskrevet i afsnittet nedenfor.

1.1

Udviklingen i antallet af civile sager ved domstolene

Antallet af civile sager ved domstolene er faldet over årene. Det viser en opgørelse, som

Justitsministeriet har modtaget fra Domstolsstyrelsen, jf. figur 1.

Figur 1.

Antal modtagne civile sager og almindelige civile sager ved byretterne, 2004-2021.*

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Modtagne civile sager

heraf almindelige civile sager

* Det nøjagtige antal sager pr. år fremgår af Bilag 1, bilagstabel 1.

Figuren viser, at antallet af modtagne civile sager faldt kraftigt fra 131.409 sager i 2004 til

67.560 sager i 2005 (49 pct. fald). Derefter lå antallet af modtagne civile sager på nogenlunde

samme niveau frem til 2010, hvorefter antallet af sager igen faldt fra 68.310 sager i 2010 til

46.229 sager i 2014 (32 pct. fald). Fra 2014 til 2018 var antallet af sager nogenlunde konstant,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

mens antallet steg fra 46.190 sager i 2018 til 53.920 sager i 2019 (17 pct. stigning). Fra 2019

til 2021 er sagsantallet faldet til 43.099 i 2021 (20 pct. fald), hvilket er det laveste antal sager

i hele den målte periode.

Udviklingen i antallet af almindelige civile sager

viser nogenlunde samme tendenser, dog

med et ekstra fald i 2008 og uden en stigning i 2019. Antallet af almindelige civile retssager

faldt kraftigt fra 110.232 sager i 2004 til 51.415 sager i 2005 (53 pct. fald), hvorefter antallet

lå på nogenlunde samme niveau frem til 2007. Fra 2007 til 2008 faldt antallet af almindelige

civile sager igen kraftigt fra 50.819 sager i 2007 til 23.284 sager i 2008 (54 pct. fald), hvor-

efter udviklingen stagnerede frem til 2010. Fra 2011 til 2014 faldt antallet af almindelige

civile sager fra 17.884 sager i 2011 til 11.754 sager i 2014 (34 pct. fald). Fra 2014 til 2019

har det årlige sagsantal været på nogenlunde samme niveau, hvorefter der er sket et fald fra

11.315 sager i 2019 til 9.276 sager i 2021 (18 pct. fald).

En del af faldet i antallet af civile sager ved domstolene kan formentlig forklares med indfø-

relsen af nye procesordninger.

Den

forenklede inkassoproces

–

betalingspåkrav

–

blev indført den 1. januar 2005, hvilket

kan forklare det store pludselige fald i antallet af civile sager og i antallet af almindelige

civile sager i 2005. Før indførelsen af betalingspåkrav var det nødvendigt at gennemfø re en

civil retssag, som typisk blev afgjort ved udeblivelsesdom, for at få et grundlag for tvangs-

fuldbyrdelse i sager om ubestridte krav (medmindre skyldneren underskrev et forlig om for-

falden gæld med tvangsfuldbyrdelsesklausul). Beløbsgrænsen for betalingspåkrav var i 2005

50.000 kr., så alle ubestridte krav under denne beløbsgrænse kunne fra det tidspunkt gennem-

føres uden retssag.

Småsagsprocessen

blev indført den 1. januar 2008 ligeledes med en beløbsgrænse på 50.000

kr. Ordningen går ud på, at krav under denne beløbsgrænse behandles i en forenklet proces,

medmindre parterne efter tvistens opståen aftaler andet, eller retten efter anmodning fra en

part eller af egen drift bestemmer andet. Retten kan træffe sådan bestemmelse, hvis sagen

angår særligt komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål eller har særlig betydning for en

part ud over påstanden. I småsager behøver parterne typisk ikke en advokat, da retten hjælper

parterne med at forberede sagen og skære den til. Det betyder, at småsager tit kan løses lettere

De indhentede tal fra Domstolsstyrelsen er opgjort på en anden måde i 2004-2006 end i 2007-2021.

Tallene fra 2004-2006 er baseret på låste statistikrapporter, hvilket vil sige, at tallene ikke opdateres,

selvom der sker ny sagsbehandling i disse ældre sager. Fra og med 2007 er tallene ikke længere baseret

på låste data. I praksis har ændringen i opgørelsesmetoden meget lille indflydelse på antallet af opgjorte

sager i det enkelte år, hvorfor tallene godt kan sammenlignes over tid.

Almindelige civile sager er sager, som ikke behandles efter særlige processuelle regler. Sager om krav,

som har en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag. Sager

om krav, som har en økonomisk værdi på højst 50.000 kr., kan derimod anlæ gges som en såkaldt små-

sag, jf. nærmere ovenfor

afsnit 1.1. Der er desuden særlige regler for behandlingen af familieretlige sager

(f.eks. sager om separation/skilsmisse, forældremyndighed og faderskab). Disse sager kan ikke anlæg-

ges som en almindelig civil sag.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

og billigere end almindelige civile sager. Ordningen indebærer, at hovedparten af retssager

om krav på højst 50.000 kr. behandles i småsagsprocessen og ikke som en almindelig civil

sag. Indførelsen af småsagsprocessen kan være med til at forklare det store pludselige fald i

antallet af almindelige civile sager i 2008.

Endelig må det antages, at i hvert fald en del af faldet i antallet af civile sager og almindelige

civile sager i 2011 og 2012 skyldes

forhøjelsen pr. 1. oktober 2011 af beløbsgrænsen

for

betalingspåkrav fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Med denne ændring var det således ikke længere

nødvendigt at gennemføre en retssag om ubestridte krav på 50.001-100.000 kr. Ændringen

havde virkning i sidste kvartal af 2011, og 2012 var det første år, hvor ændringen havde

helårsvirkning.

1.2

Tidligere undersøgelser på området

Tidligere gennemførte undersøgelser har belyst mulige årsager til faldet i antallet af civile

sager ved domstolene samt mulige årsager til, at virksomheder og borgere fravælger domsto-

lene til at løse retlige konflikter. Indeværende undersøgelse adskiller sig fra de tidligere un-

dersøgelser ved at være baseret på et andet grundlag, herunder at der er indhentet besvarelser

fra et repræsentativt udsnit af virksomheder i Danmark, samt ved at belyse andre spørgsmål

relateret til emnet, herunder eventuelle konsekvenser af at virksomheder og borgere fravælger

domstolene til at løse retlige konflikter.

I 2015 udarbejdede Rambøll en markedsanalyse for Domstolsstyrelsen, der bygger på for-

skellige kilder, herunder blandt andet opgørelser fra Domstolsstyrelsen i perioden 2007-2014

og interviews med fagpersoner og erhvervsvirksomheder. Analysen peger på, 1) at der blandt

interviewpersonerne er en generel opfattelse af, at sagsbehandlingstiderne i civile sager er for

lange, samt at nogle sager, der kunne være anket, ikke er blevet det grundet lange sagsbe-

handlingstider, 2) at en stigning i retsafgift/sagsomkostninger for sager med sagsværdier på

mere end 50.000 kr. kan have medført, at erhvervsdrivende ud fra økonomiske hensyn i højere

grad vurderer, at det ikke kan betale sig at føre sager ved domstolene, og 3) at private virk-

somheder ofte oplever, at de tildelte sagsomkostninger til den vindende part ikke modsvarer

de faktiske omkostninger: ”De

tilkendte omkostninger opleves som regel kun at udgøre 1/3

af de faktiske omkostninger”

(Rambøll 2015). I markedsanalysen fremhæver Rambøll desu-

den en række væsentlige udviklinger i samfundet, som kan have påvirket antallet af civile

sager. Rambøll fremhæver blandt andet, at de makroøkonomiske tendenser i perioden 2010-

2014 peger på stigende aktivitet i samfundet, hvilket kunne tænkes at øge antallet af retlige

konflikter. Modsat fremhæver Rambøll et fald i antallet af private nybyggerier, et fald i pri-

vatforbruget inden for fritid og underholdning, transportmidler og rejser, et fald i antallet af

fyringsvarsler og et fald i antallet af solgte ejendomme, hvilket kunne tænkes at medføre det

faktisk observerede fald i antallet af retlige konflikter (Rambøll 2015).

Implement Consulting Group udgav i 2018 en bruger- og interessentanalyse for Domstols-

styrelsen. Analysen bygger på interviews med forskellige typer af brugere og interessenter,

herunder blandt andet fagforeninger, brancheorganisationer, advokater, en række statslige

myndigheder, samt på erfaringer fra workshops omhandlende blandt andet de nære interes-

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

senters behov og perspektiver med deltagelse af repræsentanter fra straffesagskæden, Dom-

stolenes Samarbejdsforum og forskellige retter (Implement Consulting Group 2018). Ud fra

interviewene og workshopsene blev der identificeret en række te maer og problematikker,

herunder eksempelvis en oplevelse af manglende brugerorientering, og at domstolene tager

mere hensyn til indre anliggender end brugernes behov. Implement Consulting Group adres-

serer også problematikker som for lange sagsbehandlingstider, samt at nogle brugere af dom-

stolene erfarer, at de ikke får deres penge, selv om brugeren får medhold, fordi pengene ikke

bliver inddrevet. Det pointeres desuden, at det er uklart, hvorvidt den faldende sagsmængde

ved domstolene skyldes, at der er færre retlige konflikter i samfundet, eller om konflikterne

løses på anden vis eller hos andre institutioner (Implement Consulting Group 2018).

I 2020 udgav Justitia en undersøgelse af erhvervslivets adgang til domstolene med fokus på

årsagerne til faldet i antallet af civile sager. Analysen baserer sig på en række forskellige

metoder og datakilder, herunder interviews med repræsentanter fra erhvervslivet og advoka-

ter og en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne af Advokatrådets Proces-

retsudvalg og bestyrelsen for Foreningen af Procedureadvokater. Derudover gennemgås og

analyseres gældende ret og praksis på området samt de retssikkerhedsmæssige problemer,

der knytter sig dertil. Undersøgelsen omfatter også en analyse af domstolenes strategiplaner

m.v. På baggrund af analyserne konkluderer Justitia ligesom Rambøll, at der er en række

udfordringer ved det nuværende system, som kan betyde, at virksomheder fravælger domsto-

lene, blandt andet at sagsbehandlingstiderne er meget lange, samt at domstolenes tilkendelse

af sagsomkostninger til den vindende part langt fra dækker dennes faktiske omkostninger.

Justitia konstaterer derudover, at de retshjælpsforsikringer, der tilbydes erhvervsvirksomhe-

der, ikke dækker virksomhedernes behov (Rothe et al. 2020).

Der findes desuden undersøgelser, som kaster lys over den danske retshjælpsmodel i forhold

til faktorer, der kan have betydning for, om borgere opsøger hjælp til konflikthåndtering . I

en rapport udarbejdet af Justitia undersøges borgerens formelle og praktiske adgang til rets-

hjælp, retshjælpsforsikringer og fri proces (Eiriksson 2019). En rapport udgivet på Syddansk

Universitet belyser ligeledes faktorer af betydning for borgernes adgang til hjælp og juridisk

bistand (Hammerslev & Nielsen 2020). Begge rapporter påpeger blandt andet, at ikke alle

borgere formår at tænke og kommunikere deres problematikker på den rigtige måde i forhold

til deres retlige karakter, hvilket særligt gælder for de mest udsatte borgere i samfundet. De

peger herudover på, at retshjælpsinstitutionernes tilgængelighed har væsentlig betydning for,

om borgerne i praksis opsøger hjælp til konflikthåndtering. Dette gælder både tilgængelighe-

den af information om institutionerne og den geografiske nærhed (Eiriksson 2019; Hammer-

slev & Nielsen 2020).

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Data og metode

I dette kapitel forklares det først, hvilke typer af konflikter der er inkluderet i undersøgelsen.

Dernæst beskrives datagrundlaget til undersøgelsen af henholdsvis virksomheders og borge-

res håndtering af retlige konflikter, mulighederne og begrænsningerne ved disse to undersø-

gelser samt den strategi, der anvendt i analysen af undersøgelsernes resultater.

2.1

Afgrænsning af retlige konflikter

Undersøgelsen omfatter ’retlige konflikter’.

Retlige konflikter er som tidligere nævnt i rap-

porten defineret som uenigheder mellem privatpersoner, virksomheder og/eller offentlige

myndigheder m.fl., der kan afgøres juridisk. Denne undersøgelse omfatter ikke offentlige

straffesager, hvor politiet opkræver en bøde for et strafbart forhold, eller hvor anklagemyn-

digheden rejser tiltale med krav om idømmelse af bøde eller fængsel.

Er der uenighed om et eller flere vilkår under en forhandling om at indgå en aftale, kan uenig-

heden normalt ikke afgøres juridisk. En sådan uenighed er derfor ikke en retlig konflikt. I

tilfælde hvor uenigheden derimod angår, om der er indgået en aftale, eller hvad der er aftalt,

er der tale om en retlig konflikt, fordi uenigheden kan afgøres juridisk. Angår uenigheden,

om en indgået aftale er overholdt, er der også tale om en retlig konflikt. Det samme gælder

uenighed om betalinger, erstatning, kompensation, hjælpepakker, myndighedskrav osv.

I rapporten er det for læsevenlighedens skyld valgt at anvende betegnelsen ’retlig konflikt’

om alle konflikter, uanset om konflikterne behandles ved domstolene eller andre typer upar-

tiske tredjeparter, herunder voldgiftsret, mediator eller klage- eller ankenævn.

I spørgeskemaet til virksomhederne anvendes betegnelsen ’retlig konflikt’.

I spørgeskemaet

til advokater og retshjælpsinstitutioner anvendes betegnelsen

’civil

tvist’ synonymt med

’ret-

lig konflikt’, da sidstnævnte er en gængs betegnelse i branchen.

I begge spørgeskemaer spørges respondenterne alene til de retlige konflikter, hvor virksom-

heden/borgeren har ment at have et krav hos modparten. Det kan f.eks. være et krav om be-

taling eller om udførelse af et arbejde eller levering af en vare eller en tjenesteydelse. Det

kan også være et krav om, at en aftale ophæves, eller om at modparten skal undlade at gøre

noget, f.eks. holde op med at sælge et bestemt produkt eller bruge et bestemt navn eller logo.

Det kan desuden være et krav om at få udstedt en tilladelse eller om at få del i en hjælpepakke.

2.2

Beskrivelse af datamaterialet: Virksomhedsundersøgelsen

Virksomheders håndtering af retlige konflikter er undersøgt via en webbaseret spørgeskema-

undersøgelse blandt virksomheder (herefter: virksomhedsundersøgelsen). Danmarks Statistik

(DST) Survey har stået for dataindsamlingen og udtrukket en stikprøve på 19.900 virksom-

heder i Danmark. Stikprøven er udtrukket på baggrund af oplysninger i Det Erhvervsstatisti-

ske Register (ESR). Virksomhederne er udtrukket på juridisk niveau på deres CVR-nummer.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Alle virksomhederne er under det private område med aktivitet: For at indgå i målgruppen

skal virksomhederne være registreret med minimum ét årsværk og en årsomsætning på mere

end 300.000 kr. Holdingselskaber indgår ikke i undersøgelsens population og er derfor heller

ikke udtrækket til stikprøven.

Stikprøven er stratificeret på baggrund af virksomhedsstørrelse og branchegruppe og udtruk-

ket tilfældigt inden for hvert strata. Der er udvalgt relativt mange virksomheder med et stort

antal ansatte (100 årsværk eller flere), da denne gruppe af virksomheder internt forventes at

være mere forskelligartet, hvad angår antal årsværk og andre forhold, som kan være relevant

for virksomhedens håndtering af retlige konflikter, end virksomheder med færre ansatte. Af

samme årsag er der udtrukket færre virksomheder i strata for virksomheder med få ansatte.

Det har været nødvendigt at oversample de større virksomheder for at sikre et tilstrækkeligt

stort datagrundlag til at kunne udtale sig generelt om større virksomheder i Danmark. DST

Survey har efterfølgende udarbejdet en designvægt, der korrigerer for den varierende udvæl-

gelsessandsynlighed mellem de forskellige strata. Denne vægtning af datamaterialet sikrer,

at fordelingen af virksomhederne i undersøgelsen er repræsentativ for fordelingen af virk-

somheder i hele populationen, hvad angår antal årsværk og branchegruppe.

Virksomhederne er inddelt i fire størrelsesgrupper og seks hovedbranchegrupper, i alt 24

strata. I tabel 1 præsenteres kontaktgrundlaget, antallet af spørgeskemabesvarelser og svar-

procenten i de forskellige strata. Kontaktgrundlaget er det antal virksomheder, som spørge-

skemaerne er sendt til. Det fremgår endvidere af tabellen, at det samlet set er 30 pct. af de

adspurgte virksomheder, der deltager i undersøgelsen ved at have besvaret hele spørgeske-

maet. En mindre andel af virksomhederne er påbegyndt en besvarelse af spørgeskemaet, men

har ikke fuldført besvarelsen. Disse virksomheder indgår ikke i undersøgelsen. Danmarks

Statistik oplyser, at anvendelse af vægtene bidrager til at genskabe repræsentativiteten, så det

er muligt at udtale sig generelt om de virksomheder, der indgår i populationen.

Spørgeskemabesvarelserne fra virksomheder er indsamlet i perioden 20. oktober 2021 til 3.

januar 2022.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Tabel 1

Antal spørgeskemabesvarelser fra virksomheder og svarprocenten inden for hvert strata.

Strata

Kontakt-

grundlag

Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

2.101

2.035

4.522

1.608

2.618

1.161

722

628

1.468

397

574

253

186

130

234

101

113

102

248

100

248

126

132

19.900

Gennem-

førte svar*

785

402

1.161

450

735

286

261

220

499

151

202

115

105

113

6.042

Svar-

procent

37 %

20 %

26 %

28 %

25 %

36 %

35 %

34 %

38 %

35 %

45 %

37 %

42 %

36 %

42 %

38 %

51 %

42 %

47 %

46 %

44 %

53 %

30 %

1-9 årsværk

10-49 årsværk

50-99 årsværk

100+ årsværk

I alt

Handel og transport mv.

Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service

Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service

Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service

Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service

*Tallene udgør det

uvægtede

antal gennemførte besvarelser

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

2.3

Beskrivelse af datamaterialet: Advokatundersøgelsen

Borgeres håndtering af retlige konflikter er undersøgt via en spørgeskemaundersøgelse blandt

advokater og retshjælpsinstitutioner (herefter: advokatundersøgelsen). I denne undersøgelse

har respondenterne besvaret spørgsmål om den seneste retlige konflikt, som de har rådgivet

en privatperson i, hvor deres klient har ment at have et krav hos modparten, og enkelte andre

spørgsmål af mere generel karakter. Der er således ikke som for virksomheder gennemført

en repræsentativ undersøgelse i befolkningen, da det antages at være en relativt lille andel af

befolkningen, der har haft en retlig konflikt med f.eks. en anden borger eller en virksomhed.

I rapporten henviser betegnelsen ’borgere’ i alle tilfælde til privatpersoner.

Spørgeskemaet i advokatundersøgelsen er sendt via Advokatsamfundet til alle aktive advo-

kater i Danmark, i alt ca. 7.100 advokater.

Af disse indgår 983 advokater i undersøgelsen,

idet de har besvaret hele spørgeskemaet.

Spørgeskemaet er herudover sendt til retshjælpsinstitutioner, dvs. retshjælpskontorer og ad-

vokatvagter. Justitsministeriet har fremsøgt e-mailadresser på 55 retshjælpskontorer og via

Civilstyrelsen modtaget en liste med e-mailadresser på de i alt 45 godkendte advokatvagter i

2021. Samlet set indgår 32 af de i alt 100 retshjælpsinstitutioner i undersøgelsen, da de har

udfyldt hele spørgeskemaet.

I spørgeskemaet til retshjælpsinstitutionerne anmodes en repræsentant fra institutionen om at

besvare spørgsmålene i skemaet på vegne af hele institutionen. I enkelte tilfælde har flere

personer fra samme institution besvaret spørgeskemaet. I disse tilfælde har den enkelte re-

spondent svaret ud fra den seneste retlige konflikt, som respondenten selv har rådgivet en

borger i, og ikke den seneste retlige konflikt, som institutionen har rådgivet en borger i. Dette

kan have betydning for tolkningen af nogle af resultaterne i rapportens del 2 om advokatun-

dersøgelsen og nævnes derfor specifikt i teksten, hvor det er relevant.

Spørgeskemabesvarelserne fra advokater og retshjælpsinstitutioner er indsamlet i perioden 9.

november 2021 til 28. december 2021.

Analyserne i advokatundersøgelsen er baseret på uvægtede data.

2.4

Undersøgelsernes muligheder og begrænsninger

Da undersøgelsen har til formål at lave en bred afdækning af virksomheders og borgeres

håndtering af retlige konflikter, er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt et re-

præsentativt udsnit af virksomheder i Danmark samt et stort antal advokater og r etshjælpsin-

stitutioner. Dette skyldes, at spørgeskemaundersøgelser gør det muligt at indhente informa-

tioner om virksomheders og borgeres oplevelser og erfaringer, som ikke er tilgængelige andre

Oplyst af Advokatsamfundet den 15. december 2021.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

steder. Gennem en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder er det end-

videre muligt at indhente viden, som kan generaliseres til samtlige virksomheder i Danmark,

som falder inden for undersøgelsens afgrænsning, jf. afsnit 2.2 ovenfor.

Generelt om begrænsninger ved spørgeskemaundersøgelser:

•

Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er udvalg/udtrukket til at deltage i en

spørgeskemaundersøgelse. Der er altid nogen, som ikke ønsker at deltage. Dette ud-

gør en risiko for, at dem, man ikke får med, er et skævt udsnit af alle, og at besva-

relserne derfor forvrides i den ene eller den anden retning. Dette kompenseres der

dog i nogen grad for i virksomhedsundersøgelsen ved at vægte besvarelserne. Væg-

tene tager så vidt muligt højde for virksomhedernes baggrundskarakteristika, jf. af-

snit 2.2, hvilket gør resultaterne mere præcise. Det er imidlertid ikke muligt at tage

højde for alle baggrundskarakteristika, der potentielt kan have betydning og fordele

sig anderledes blandt virksomhederne i undersøgelsen end blandt virksomhederne i

hele populationen af virksomheder i Danmark. Det bemærkes desuden, at uanset om

der vægtes for skævheder i datamaterialet til en undersøgelse eller ej, så er undersø-

gelsens resultater stadig forbundet med en vis statistisk stikprøveusikkerhed, da det

alene er et udsnit af i dette tilfælde virksomheder, der er omfattet af virksomhedsun-

dersøgelsen.

•

Besvarelserne i et spørgeskema er subjektive og kan derfor være påvirket af svar-

personernes tolkning og forståelse af spørgsmålene og de dertilhørende svarkatego-

rier. Risikoen for forskelle i subjektive forståelser kan være øget i internetbaserede

spørgeskemaer, da svarpersonerne ikke har mulighed for at få uddybet spørgsmålene

af en interviewer. Det kan dog på den anden side anses som en fordel, at der ikke er

en interviewer til stede, da besvarelserne derved er mere anonyme, hvilket formo-

dentlig vil øge sandsynligheden for mere ærlige svar. Det bemærkes desuden, at

selvrapporterede holdninger og oplevelser ikke nødvendigvis stemmer overens med,

hvordan en persons faktiske adfærd er i forhold det givne emne. I den virksomheds-

undersøgelse, der beskrives i rapporten, er det f.eks. ikke sikkert, at alle virksomhe-

derne med sikkerhed kan vurdere, hvordan de vil håndtere en konkret retlig konkret

i fremtiden.

•

Spørgeskemaundersøgelser kan også påvirkes af hukommelsesproblemer. I virksom-

hedsundersøgelsen kan respondenterne f.eks. have glemt omstændighederne om-

kring en specifik retlig konflikt, eller de kan have glemt en konflikt helt , formentlig

afhængig af konfliktens karakter, tid siden hændelsen, og hvem der besvarer spør-

geskemaet på vegne af virksomheden og lignende. Hukommelsesfaktorens indvirk-

ning på undersøgelsens resultater søges begrænset ved alene at spørge om hændelser

inden for en forholdsvis kort tidsperiode forud for undersøgelsen. I denne undersø-

gelse spørges der ind til retlige konflikter inden for de seneste 5 år (for virksomhe-

der) og 3 år (for advokater og retshjælpsinstitutioner). Endvidere angår størstedelen

af spørgsmålene den seneste retlige konflikt, som den enkelte virksomhed eller ad-

vokat/retshjælpsinstitution har været involveret i, i den angivne periode.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

•

Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode kan det såkaldte teleskoperingsproblem

forekomme, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen

–

i dette tilfælde kon-

flikten

–

men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de til-

fælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudteleskopering for de tilfælde,

man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt placerer dem uden for den

tidsperiode, der er angivet i undersøgelsen. Problemet ved dette er, at fremad- og

bagudteleskopering ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende hverken antalsmæs-

sigt eller med hensyn til hændelserne/konflikternes karakteristika.

Der er særlige usikkerheder forbundet med advokatundersøgelsen, da spørgeskemaet til ad-

vokater og retshjælpsinstitutioner har til formål at afdække borgernes håndtering af retlige

konflikter. Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne svarer således på vegne af deres klienter

(borgerne), hvis holdninger og erfaringer de ikke nødvendigvis er fuldt ud bekendt e med.

2.5

Metode

I begge spørgeskemaundersøgelser er respondenterne spurgt til deres erfaring med retlige

konflikter. Derefter er de blevet bedt om at tage udgangspunkt i den seneste retlige konflikt,

de har været involveret i, og hvor de eller deres klient har ment at have et krav hos modparten.

Denne spørgeteknik er blandt andet anvendt for, at de retlige konflikter så vidt mul igt udgør

et repræsentativt udsnit. Spørgsmålene vedrørende den seneste retlige konflikt omhandler

forskellige karakteristika ved konflikten (modpart, årsager, kravets størrelse m.m.) samt virk-

somhedernes/borgernes håndtering af den, herunder om de i konfliktløsningen gjorde brug af

en upartisk tredjepart, f.eks. domstolene, voldgift eller en mediator, og hvorfor de eventuelt

ikke benyttede domstolene. Derudover indeholder de to spørgeskemaer en række spørgsmål

om virksomhedernes/borgernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af konflikten.

Der henvises til de to spørgeskemaer i Bilag 2 og 3 for yderligere oplysninger om de konkrete

spørgsmål og spørgsmålsformuleringer.

I analysen af besvarelserne fra virksomhedsundersøgelsen undersøges det særskilt, om der er

en sammenhæng mellem virksomhedernes svar på de enkelte spørgsmål og antal årsværk i

virksomhederne samt branchegruppe.

2.5.1

Statistisk signifikans

I analysearbejdet er der anvendt tests for statistisk signifikans for at vurdere, om en given

forskel i resultater for virksomheder og borgere må betragtes som et tilfældigt udsving eller

en reel forskel. Disse tests indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for , at de

fundne forskelle beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forand ringer, skal være

mindre end 5 pct., før forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette resultat fremkommer

af testene, afhænger naturligvis af, hvor stor forskel der er mellem resultaterne, men det af-

hænger også af antallet af observationer (besvarelser), der ligger til grund for beregningerne.

Hvis beregningerne er baseret på mange observationer, skal forskellen mellem resultaterne

være mindre for at opnå en statistisk signifikant sammenhæng, end hvis beregningerne er

baseret på få observationer, da få observationer skaber større statistisk usikkerhed.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Det angives i rapporten, når resultaterne er statistisk signifikante. Enkelte steder fremgår det,

at der er en ’tendens til’ eller ’indikation af’ en sammenhæng mellem eksempelvis antal års-

værk i virksomheden og dét at benytte domstolene til at løse retlige konflikter. Dette betyder,

at sandsynligheden for, at resultatet beror på en tilfældighed, er større end 5 pct., men at

materialet samlet set stadig peger i retning af, at der er tale om en reel sammen hæng.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Del 1: Virksomheders håndtering af

retlige konflikter

I den første delanalyse rettes fokus mod resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt

virksomheder i Danmark. Først præsenteres enkelte karakteristika ved virksomhederne, samt

hvorvidt virksomhederne har været involveret i en retlig konflikt inden for de seneste 5 år,

hvor de har ment at have et krav hos modparten. Dernæst præsenteres karakteristika ved den

seneste retlige konflikt, som virksomhederne har været involveret i, herunder blandt andet

hvordan virksomhederne håndterede konflikten og spørgsmål relateret dertil.

I figur 3.1 vises fordelingen af virksomheder, som indgår i undersøgelsen, efter henholdsvis

antal årsværk i virksomheden og virksomhedens branchegruppe. Da besvarelserne er vægtet

statistisk for at opnå repræsentativitet, svarer fordelingerne vist i figuren til fordelingerne af

virksomheder i populationen.

Figur 3.1

Virksomheder fordelt efter henholdsvis antal årsværk og branche (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

85%

33%

12%

1,5%

1,3%

16%

14%

11%

18%

10-49 årsværk

1-9 årsværk

50-99 årsværk

Handel og transport

mv.

Bygge og anlæg

Information/kommunikation,

finans/forsikring,

ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

100+ årsværk

N = 6.042

Det fremgår af figuren, at langt størstedelen

–

85 pct.

–

af virksomhederne har mindre end 10

årsværk i virksomheden, 12 pct. af virksomhederne har 10-49 årsværk i virksomheden, mens

de resterende virksomheder har 50 årsværk eller flere. Det fremgår også, at en tredjedel af

Offentlig administration,

undervisning og sundhed,

kultur, fritid og anden service

Landbrug,

skovbrug og fiskeri/Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

virksomhederne er i branchegruppen

’Handel og transport

m.v.’,

mens de resterende

virk-

somheder er mere ligeligt fordelt i de øvrige branchegrupper. Den mindste andel findes i

branchen ’Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’.

I analysen af virksomheder er alle resultater vægtet med en designvægt, således at virksom-

hedernes besvarelser er repræsentative for virksomheder i Danmark, hvad angår antal årsværk

og branchegruppe. Dette gælder også i figur 3.1, dvs. at fordelingen af virksomheder afspejler

den faktiske fordeling af virksomheder i Danmark, som hører ind under den afgrænsning, der

anvendes i undersøgelsen, jf. afsnit 2.2.

3.1

Forekomsten af retlige konflikter blandt virksomheder

Langt størstedelen

–

78 pct.

–

af virksomhederne i undersøgelsen angiver, at de

ikke

har haft

en retlig konflikt inden for de seneste 5 år fra undersøgelsestidspunktet, jf. figur 3.2.

I alt 17 pct. af virksomhederne angiver, at de har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for

de seneste 5 år, hvor de har ment at have et krav hos modparten. Dette svarer til 22.000-

24.500 virksomheder i Danmark. Yderligere 4 pct. af virksomhederne i undersøgelsen angi-

ver, at de ikke har afsluttet en retlig konflikt inden for de seneste 5 år, men at de aktuelt er

involveret i en retlig konflikt, hvor de mener at have et krav hos modparten.

Figur 3.2

Virksomheder fordelt efter om de har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

17%

Virksomheden har en

Nej, virksomheden har ikke

igangværende retlig

haft retlige konflikter i

konflikt, ingen afsluttede

perioden

0,4%

Ved ikke

78%

20%

10%

N = 6.042

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden, og om

virksomheden har afsluttet en retlig konflikt inden for de seneste 5 år. Jo flere årsværk virk-

somheden har, desto større er sandsynligheden for, at virksomheden enten har afsluttet en

retlig konflikt eller har en igangværende retlig konflikt.

Sammenhængen mellem virksomhedens branchegruppe, og om virksomheden har afsluttet

en retlig konflikt inden for de seneste 5 år, er ligeledes statistisk signifikant. Virksomheder i

branchen ’Bygge og anlæg’ har den højeste sandsynlighed for enten at have afsluttet en retlig

konflikt eller at have en igangværende konflikt.

I figur 3.3 er virksomheder, der har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5

år, fordelt efter antallet af afsluttede, retlige konflikter i perioden. Figuren viser, at 44 pct. af

disse virksomheder har afsluttet en enkelt retlig konflikt inden for de seneste 5 år, mens 46

pct. har afsluttet 2-5 retlige konflikter, og 5 pct. af virksomhederne har afsluttet henholdsvis

6-10 retlige konflikter og flere end 10 retlige konflikter i perioden.

Figur 3.3

Virksomheder, der har afsluttet mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter antal afsluttede, retlige konflikter

(pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 konflikt

2-5 konflikter

6-10 konflikter

Flere end 10

konflikter

0,3%

Ved ikke

44%

46%

N = 1.311

Der er også en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og

antallet af afsluttede retlige konflikter. Jo flere årsværk virksomheden har, desto større er

sandsynligheden for, at virksomheden har afsluttet flere retlige konflikter inden for de seneste

5 år.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Tilsvarende er der en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedens branche-

gruppe og antallet af afsluttede

retlige konflikter. Virksomhederne i brancherne ’Informa-

tion/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’

og ’Bygge og anlæg’

har således størst sandsynlighed for at have afsluttet mere end én retlig konflikt inden for de

seneste 5

år, mens virksomheder i branchen ’Offentlig

administration, undervisning og sund-

hed, kultur, fritid og anden service’

har den laveste

sandsynlighed.

3.2

Oplysninger om den seneste retlige konflikt

I det følgende afsnit fokuseres der på virksomhedernes seneste afsluttede retlige konflikt. For

virksomheder, der endnu ikke har afsluttet en retlig konflikt, men som på undersøgelsestids-

punktet var involveret i en retlig konflikt, tages der i stedet udgangspunkt i den igangværende

konflikt.

I afsnittene anvendes betegnelsen ’seneste retlige konflikt’ som samlet betegnelse.

3.2.1

Konfliktens modpart

Figur 3.4 viser, at virksomhedernes modpart i den seneste retlige konflikt i halvdelen af til-

fældene er en anden virksomhed, mens modparten i knap 3 ud af 10 tilfælde er en privatper-

son, f.eks. en kunde. I de øvrige tilfælde er modparten hyppigst en offentlig myndighed eller

en medarbejder, men der er også eksempler på konflikter med fagforeninger, interesseorga-

nisationer m.v.

Figur 3.4

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter type modpart i den seneste konflikt (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

50%

29%

0,3%

N = 1.627

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og typen

af modpart. Jo flere årsværk, desto lavere er sandsynligheden for, at konfliktens modpart er

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

en privatperson. Sandsynligheden for, at modparten er en anden virksomhed, er højest for

virksomheder med mindst 50 årsværk. Virksomheder med 100 årsværk eller flere er desuden

oftere involveret i retlige konflikter med en fagforening end virksomheder med færre års-

værk.

Der er ligeledes en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branche og

typen af modparten. Virksomheder i branchegruppen

’Bygge og anlæg’

er ofte involveret i

retlige konflikter med privatpersoner, mens det modsatte gør sig gældende for virksomheder

i branchegruppen ’Landbrug,

skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsynings-

virksomhed’. Disse virksomheder har til gengæld højere sandsynlighed for at være involveret

i en retlig konflikt med en offentlig myndighed som modpart end virksomheder i de øvrige

branchegrupper. Blandt virksomheder i

branchegruppen ’Offentlig

administration, undervis-

ning og sundhed, kultur, fritid og anden service’ er sandsynlighed for at være involveret i en

retlig konflikt med en medarbejder højere, end det er tilfældet for virksomheder i andre bran-

cher.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.2.2

Konfliktens årsager

Årsagerne til virksomhedernes retlige konflikter er præsenteret i figur 3.5. Da en konflikt

både kan omhandle f.eks.

’manglende betaling af en regning’ og ’konflikt med kunde’ har

virksomhederne kunnet vælge flere svarmuligheder, og andelene summerer derfor til mere

end 100 pct. Figur 3.5 viser, at de hyppigste årsager til virksomhedernes retlige konflikter er

1) ’manglende betaling af regning’, 2) ’konflikt med kunde’ og 3) ’uenighed

om overholdelse

af aftale’. De resterende svarmuligheder optræder betydeligt sjældnere

og gør sig i alle til-

fælde gældende for mindre end 10 pct. af konflikterne. Det skal i forlængelse heraf bemærkes,

at 12 pct. af virksomhederne har svaret, at baggrunden for konflikten helt eller delvist skyldes

noget andet end de nævnte svarmuligheder.

Figur 3.5

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter årsagerne til den seneste konflikt (flere

svarmuligheder).

Manglende betaling af en regning

Konflikt med kunde

Uenighed om overholdelse af en aftale

Konflikt med leverandør

Erstatning for skade

Konflikt med medarbejder

Uenighed om overholdelse af myndighedskrav

Konflikt med konkurrent

Uenighed om tilskud eller støtte

Konflikt med långiver

Andet

Ved ikke

N = 1.625

39%

25%

21%

0,3%

12%

0,3%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-

heden og årsagerne til virksomhedernes seneste retlige konflikt. Virksomheder med mindst

50 årsværk har f.eks. større sandsynlighed for, at den retlige konflikt omhandler en konflikt

med en kunde, end virksomheder med færre årsværk har. Derudover gælder det, at jo flere

årsværk, der i virksomheden, desto større er sandsynligheden for, at den retlige konflikt om-

handler en konflikt med en leverandør, eller at konflikten drejer sig om en uenighed om over-

holdelse af en aftale. Sandsynligheden for, at konflikten omhandler en uenighed om overhol-

delse af myndighedskrav, eller at konflikten omhandler en medarbejder i virksomheden, er

desuden højere blandt virksomheder med 100 årsværk eller flere end blandt virksomheder

med færre årsværk. Omvendt er sandsynligheden for, at konflikten angår manglende betaling

af en regning lavere, jo flere årsværk der er i virksomheden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

I nogle tilfælde er der ligeledes statistisk signifikante sammenhænge mellem virksomheder-

nes branchegruppe og årsagerne til virksomhedernes seneste retlige konflikt. Sandsynlighe-

den for, at årsagen til den retlige konflikt er en konflikt med en kunde, er således højere for

virksomheder i branchegrupperne ’Information/kommunikation,

finans/forsikring, ejen-

domshandel og udlejning’

og ’Bygge og anlæg’ end for virksomheder i de resterende bran-

chegrupper. Tilsvarende er sandsynligheden for, at årsagen til den retlige konflikt er en kon-

flikt med en medarbejder i virksomheden, størst

for virksomheder i branchegruppen ’Offent-

lig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service

’,

mens sandsyn-

ligheden for, at konflikten drejer sig om manglende betaling af en regning, er størst for virk-

somheder i branchegruppen

’Bygge og anlæg’, hvor

mere end halvdelen af virksomhederne

har angivet denne årsag til konflikten. Hvad angår uenighed om overholdelse af myndigheds-

krav, er sandsynligheden for, at den retlige konflikt er relateret til denne årsag, større blandt

virksomheder i branchegruppen ’Landbrug,

skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed’

end blandt virksomheder i andre branchegrupper.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.2.3

Kravets økonomiske værdi

Figur 3.6 viser virksomhederne fordelt efter den anslåede økonomiske værdi af det krav, som

de har ment at have hos modparten. I 38 pct. af tilfældene har kravet en økonomisk værdi på

1-50.000 kr., og i de fleste tilfælde angår kravet højst en halv mio. kr.

I alt 4 pct. af de

virksomheder, der har haft mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, oplyser, at

kravets økonomiske værdi ikke var opgjort eller ukendt, mens 1 pct. oplyser, at kravet ikke

havde nogen økonomisk værdi.

Figur 3.6

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, fordelt efter den anslåede, økonomiske værdi af virksom-

hedernes krav hos modparten (pct.).

1-50.000 kr.

50.001-100.000 kr.

100.001-500.000 kr.

500.001 - 1 mio kr.

Mere end 1 mio. kr. op til og med 5 mio. kr.

Mere end 5 mio. kr.

Kravet havde ikke nogen økonomisk værdi

Værdien var ikke opgjort eller ukendt

Ved ikke

N = 1.625

38%

17%

21%

0,3%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Yderligere analyser viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af

årsværk i virksomhederne og den anslåede økonomiske værdi af virksomhedernes krav hos

modparten. Overordnet set gælder det, at jo flere årsværk, der er i virksomheden, desto større

er den økonomiske værdi af kravet hos modparten i konflikten.

Der er også en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branchegruppe

og den økonomiske værdi af virksomhedernes krav hos modparten. Sandsynligheden for, at

kravet har en økonomisk værdi på 1-50.000 kr., er højere for virksomheder i branchegrup-

perne ’Offentlig administration, undervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’ og

Sager med et krav på højst 50.000 kr. kan anlægges som småsager ved domstolene, jf. også beskrivelse

i afsnit 1.1. Småsager har en forenklet sagsgang og kan derfor løses nemmere og billigere end alminde-

lige civile sager. Se evt.

Danmarks Domstoles hjemmeside

for yderligere oplysninger herom.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

’Handel og

transport mv.’ end for virksomheder i de øvrige branchegrupper. Omvendt er

sandsynligheden for, at den økonomiske værdi af kravet er på 500.001 kr. eller mere størst

for

virksomheder i branchegrupperne ’Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri, råstofindvin-

ding og forsyningsvirksomhed’ og ’Information/kommunikation, finans/forsikring,

ejen-

domshandel og udlejning’.

3.2.4

Retshjælpsforsikring

I spørgeskemaet er virksomhederne spurgt til, hvorvidt de havde en retshjælpsforsikring, og

om denne dækkede udgifterne til den pågældende konflikt. Figur 3.7 viser, at 15 pct. af virk-

somhederne fik dækket enten alle udgifter eller nogle af udgifterne til konflikten gennem en

retshjælpsforsikring. 40 pct. af virksomhederne angiver, at de ikke har en retshjælpsforsik-

ring, mens 31 pct. angiver, at de har en retshjælpsforsikring, men at den konkrete konflikt

ikke var dækket af forsikringen. En lille andel af virksomhederne (0,4 pct.) kunne ikke finde

en advokat, som ville tage sagen som en retshjælpsforsikringssag, selvom virksomhederne

havde en sådan forsikring. De resterende virksomheder svarer, at det endnu ikke er afgjort,

om konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring, eller

’Ved ikke’.

Figur 3.7

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om virksomheden havde en retshjælpsforsik-

ring, og om forsikringen dækkede udgifterne til den seneste konflikt (pct.)

Forsikringsselskabet dækkede alle udgifterne til

konfliktløsning (bortset fra selvrisiko)

Forsikringsselskabet dækkede nogle af udgifterne til

konfliktløsning

Konflikten var dækket af en retshjælpsforsikring, men

virksomheden kunne ikke finde en advokat, som ville

tage sagen som en retshjælpsforsikringssag

Virksomheden har en retshjælpsforsikring, men den

konkrete konflikt var ikke dækket af forsikringen

Virksomheden har ikke en retshjælpsforsikring

Det er endnu ikke afgjort, om konflikten er dækket af en

retshjælpsforsikring

Ved ikke

0,4%

31%

40%

13%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

N = 1.624

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

En analyse af eventuelle sammenhænge mellem antal årsværk i virksomhederne og virksom-

hedernes svar på spørgsmålet om en retshjælpsforsikring viser resultater, som ikke er enty-

dige.

Det forholder sig anderledes i analysen af eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes

branchegruppe og spørgsmålet om retshjælpsforsikring, da sandsynligheden for, at virksom-

heden

ikke

har en retshjælpsforsikring, er størst

blandt virksomheder i branchegruppen ’In-

formation/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’. Omvendt er

sandsynligheden for, at virksomheden har en retshjælpsforsikring, der dækkede alle udgif-

terne til konfliktløsningen (bortset fra selvrisiko) i den seneste konflikt, størst for virksom-

heder i branchegruppen ’Bygge og anlæg’.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.3

Virksomhedernes håndtering af den seneste retlige konflikt

I det følgende afsnit fokuseres der på virksomhedernes håndtering af den seneste retlige kon-

flikt, som de har været involveret i. Hvis virksomheden ikke har afsluttet en retlig konflikt

inden for de seneste 5 år, men havde en igangværende retlig konflikt på undersøgelsestids-

punktet, tages der i stedet udgangspunkt i denne. I forlængelse af virksomhedernes håndtering

af retlige konflikter undersøges det, hvorfor nogle virksomheder fravælger domstolene til

løsning af sådanne konflikter.

3.3.1

Rådgivning om konflikthåndtering

I figur 3.8 er virksomhederne fordelt efter, om

–

og hos hvem

–

de eventuelt har søgt rådgiv-

ning eller sparring til brug for håndteringen af den seneste retlige konflikt.

Figur 3.8

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om

–

og hos hvem

–

virksomhederne eventuelt

har søgt rådgivning eller sparring om håndteringen af den seneste konflikt (flere svarmuligheder)

Ja, en ekstern advokat

Ja, en intern jurist/advokat i virksomheden

Ja, en brancheorganisation eller lignende

Ja, en anden virksomhed

Ja, en privat ven eller bekendt

Ja, et familiemedlem

Ja, andet

Nej

Ved ikke

N = 1.624

64%

13%

11%

0,1%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90% 100%

Virksomhederne har kunnet vælge flere svarmuligheder, og andelene summerer derfor til

mere end 100 pct. Det fremgår af figuren, at langt de fleste virksomheder har søgt rådgivning

eller spurgt nogen til råds om, hvordan de skulle håndtere den retlige konflikt. De fleste har

søgt rådgivning eller sparring hos en ekstern advokat, idet det gælder to tredjedele af virk-

somhederne. Dernæst har flest

–

men markant færre

–

virksomheder søgt rådgivning eller

sparring hos en intern jurist/advokat i virksomheden eller hos en brancheorganisation eller

lignende. En relativt lille andel af virksomhederne har søgt rådgivning eller sparring hos en

anden virksomhed, en ven, et familiemedlem eller et andet sted. Der er dog også virksomhe-

der, som ikke har spurgt nogen til råds. Dette gælder 11 pct. af virksomhederne.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-

heden, og om virksomheden søgte rådgivning eller spurgte nogen til råds om, hvordan den

retlige konflikt skulle håndteres. Jo flere årsværk der er i virksomheden, desto større er sand-

synligheden for, at virksomheden spurgte en intern jurist/advokat til råds. På samme måde er

sandsynligheden for, at virksomheden har spurgt en ekstern advokat til råds, større for virk-

somheder med 50 årsværk eller flere end for virksomheder med færre årsværk. I overens-

stemmelse hermed er der et omvendt proportionalt forhold mellem antallet af årsværk i virk-

somheden og sandsynligheden for, at virksomheden

ikke

har søgt rådgivning eller spurgt no-

gen til råds om, hvordan konflikten skulle håndteres. Det er således oftest de små virksom-

heder, der ikke har søgt rådgivning eller spurgt nogen til råds om konflikten.

Der er en række statistisk signifikante sammenhænge mellem virksomhedernes branche-

gruppe, og om virksomheden har søgt rådgivning eller spurgte nogen til råds om, hvordan

den retlige konflikt skulle håndteres. Sandsynligheden for, at virksomheden har spurgt en

intern jurist/advokat til råds,

er størst for virksomheder i branchegrupperne ’Informa-

tion/kommunikation, finans/forsikring, ejendomshandel og udlejning’ og ’Erhvervsservice’.

På samme måde er sandsynligheden for, at virksomhederne har spurgt en brancheorganisation

eller lignende til råds,

størst for virksomheder i branchegrupperne ’Landbrug, skovbrug og

fiskeri/Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’ og ’Offentlig administration, un-

dervisning og sundhed, kultur, fritid og anden service’,

mens sandsynligheden for dette er

relativt lav i branchegrupperne

’Information/kommunikation, finans/forsikring, ejendoms-

handel og udlejning’ og ’Erhvervsservice’.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.3.2

Hjælp til konfliktløsning hos en upartisk tredjepart

Figur 3.9 viser, at 40 pct. af virksomhederne oplyser, at de har søgt rådgivning eller hjælp

hos en upartisk tredjepart, f.eks. domstolene, en voldgiftsret eller mediator, til at få løst den

seneste retlig konflikt, som virksomheden har været involveret i. Knap en tredjedel af virk-

somhederne løste konflikten i fællesskab med modparten, mens 10 pct. af virksomhederne

ikke fik løst konflikten og ikke søgte rådgivning eller hjælp til konfliktløsning hos en upartisk

tredjepart. 17 pct. af virksomhederne oplyser, at de aktuelt er involveret i en retlig konflikt

og endnu ikke har besluttet, om de vil søge rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart

til at få løst konflikten.

Figur 3.9

Virksomheder med mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år fordelt efter, om virksomhederne har søgt rådgivning eller

hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse den seneste konflikt (pct.).

40%

Nej, virksomheden løste konflikten i fælleskab med den

anden part uden hjælp fra en upartisk tredjepart

Nej, konflikten blev ikke løst, og virksomheden søgte

ikke hjælp til at få den løst hos en upartisk tredjepart

Nej, konflikten er stadig i gang, og virksomheden har

endnu ikke besluttet, om den vil søge hjælp til at få den

løst hos en upartisk tredjepart

Ved ikke

N = 1.624

32%

10%

17%

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Der er i nogle tilfælde en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksom-

heden, og hvad virksomheden har svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de har søgt rådgivning

eller hjælp hos en upartisk tredjepart til konfliktløsning. Dette ses blandt andet ved, at sand-

synligheden for, at en virksomhed med færre end 10 årsværk selv løser konflikten i fællesskab

med modparten, er relativ lille sammenlignet med virksomheder med flere årsværk. Der er til

gengæld ikke specielt stor variation i sandsynligheden for, at virksomheder af forskellig stør-

relse har svaret

’Ja’ til,

at de har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at

få løst den seneste retlige konflikt, som de har været involveret i.

Der er ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedernes branchegruppe, og

om virksomhederne søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få de retlige

konflikter løst.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.3.3

Hvilke typer af upartiske tredjeparter har hjulpet virksomhederne med at løse retlige

konflikter?

De virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at løse

den retlige konflikt, er yderligere blevet spurgt, om de har søgt rådgivning/hjælp hos dom-

stolene, en voldgiftsret, mediator eller en anden type upartisk tredjepart. Virksomhederne har

kunnet vælge flere svar, da virksomhederne f.eks. kan have forsøgt først at få konflikten løst

med hjælp fra en mediator, hvorefter de har taget sagen videre til en voldgiftsret eller til

domstolene. Derfor summerer tallene i figur 3.10 ikke til 100 pct.

Figur 3.10 viser, at 64 pct. af de virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos en

upartisk tredjepart til at få løst den seneste retlige konflikt, har søgt rådgivning/hjælp hos

domstolene, mens henholdsvis 10 pct. og 5 pct. af virksomhederne har søgt rådgivning/hjælp

hos en voldgiftsret eller en mediator. En fjerdedel af virksomhederne angiver, at de har søgt

rådgivning eller hjælp hos en anden type upartisk tredjepart til at få løst konflikten.

Figur 3.10

Virksomheder, der har søgt rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart til at få løst den seneste retlige konflikt, fordelt

efter type upartisk tredjepart (flere svarmuligheder).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Domstolene

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk

tredjepart

Ved ikke

10%

25%

64%

N = 646

I spørgeskemaet er der ikke spurgt direkte ind til, hvilken anden type upartisk tredjepart der

er tale om, men at dømme ud fra de åbne tekstsvar til andre spørgsmål menes der i nogle

tilfælde bestemte klage- eller ankenævn, mens der i andre kan være tale om eksterne advo-

kater, som har forhandlet en løsning på plads for virksomheden. Det vides ikke med sikker-

hed, hvorvidt disse advokater i realiteten er upartiske (f.eks. mediatorer). Der kan være til-

fælde, hvor det er virksomhedens egen advokat og modpartens advokat, som har forhandlet

en løsning på plads, og hvor virksomheden opfatter advokaterne som upartiske tredjeparter.

Enkelte virksomheder oplyser, at de har benyttet en brancheorganisation eller fagforening,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

som de opfatter som en upartisk tredjepart. Enkelte andre oplyser, at konflikten blev håndteret

af deres inkassopartner. Det er også muligt, at nogle virksomheder refererer til andre typer af

upartiske tredjeparter, som det ikke er muligt at identificere på baggrund af de åbne svar.

Der er en tendens til, at virksomheder med 50 årsværk eller flere oftere benytter

domstolene

til at løse retlige konflikter end virksomheder med færre årsværk. Denne sammenhæng er dog

ikke statistisk signifikant. Der er til gengæld en statistisk signifikant sammenhæng mel lem

antal årsværk i virksomheden, og hvorvidt virksomheden har benyttet en

voldgiftsret,

sandsynligheden for dette er størst for virksomheder med 100 årsværk eller flere og mindst

for virksomheder med færre end 10 årsværk. Der er ikke umiddelbart sammenhæng mellem

antallet af årsværk i virksomheden, og hvorvidt virksomheden har benyttet en

mediator

konfliktløsningen.

Sandsynligheden for, at virksomheden har benyttet en

voldgiftsret,

er desuden størst for virk-

somheder i branchegruppen ’Bygge og anlæg’ og derefter ’Erhvervsservice’. Der er ikke

øv-

rige signifikante sammenhænge mellem virksomhedernes branchegruppe og den type uparti-

ske tredjepart, som virksomhederne har søgt rådgivning eller hjælp hos.

3.3.4

Årsager til at fravælge domstolene

Samlet set oplyser 372 virksomheder, at de ikke har søgt rådgivning eller hjælp hos domsto-

lene til at få løst virksomhedens seneste retlige konflikt. Disse virksomheder er efterfølgende

blevet spurgt, hvor stor betydning en række forskellige forhold har haft for deres fravalg af

domstolene. Virksomhederne har for hvert forhold præsenteret i figur 3.11 kunnet svare på

en skala fra 1 ’Ingen betydning’ til 7 ’Stor betydning’. Det har desuden været muligt

for

virksomhederne

at svare ’Ikke relevant/ikke aktuelt” til hvert

enkelt forhold, hvis de eksem-

pelvis ikke har spurgt en ekstern advokat til råds, og forholdet vedrører betydningen af

’an-

befaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene’.

Det har ligeledes været muligt for

virksomhederne at svare ’Ved ikke’ til betydningen af de enkelte forhold.

I figur 3.11 præsenteres virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor betydning

de forskellige forhold har haft for fravalget af domstolene til løsning af virksomhedernes

seneste retlige konflikt. Jo højere tallet er, desto større betydning har forholdet haft for fra-

valget af domstolene.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 3.11

Virksomhedernes gennemsnitlige vurdering af de nævnte forholds betydning for at fravælge domstolene til løsning af den se-

neste retlige konflikt (skala fra

1 ’Ingen betydning til 7 ’Stor betydning’).

De økonomiske omkostninger ved en retssag

Lang sagsbehandlingstid hos domstolene

Arbejdsmængden internt i virksomheden med en retssag

Vanskeligheden ved at føre en retssag

Anbefaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene

Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses på

anden måde end ved domstolene

Anbefaling fra intern jurist/advokat om ikke at gå til domstolene

Manglende tiltro til at domstolene kan løse den retlige konflikt på

retfærdig vis

Det kan skabe dårlig omtale for virksomheden

Anbefaling fra brancheorganisation om ikke at gå til domstolene

Offentligheden kan få indblik i sagen

5,4

5,2

4,9

4,8

3,6

3,5

3,3

3,2

2,9

2,8

2,5

Stor betydning

Ingen betydning

Det fremgår af figuren, at

’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ er det forhold, som

gennemsnitligt set har haft størst betydning for virksomhedernes fravalg af domstolene. Tæt

derefter følger ’Lang sagsbehandlingstid ved domstolene’, ’Arbejdsmængden internt i virk-

somheden med

en retssag’ og ’Vanskeligheden ved at føre en retssag’. Disse fire forhold er

alle relateret til tid eller ressourcer og har gennemsnitligt set markant større betydning for

virksomhedernes fravalg af domstolene end de resterende forhold.

Figur 3.11 er baseret på et varierende antal besvarelser, da der er forskel på andelen af virksomheder,

der har svaret

’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’

på spørgsmålene om de enkelte forhold, jf.

fodnote 4. Anskues forholdene i samme prioriterede rækkefølge som i figuren, er antallet af besvarelser,

hvor de enkelte virksomheder har angivet betydningen af forholdet på en skala fra 1 -7, følgende: 292,

280, 283, 285, 266, 271, 259, 203, 194, 224 og 199.

Virksomheder,

som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’

til de enkelte forhold, er ikke

inkluderet i udregningen af gennemsnittene i figur 3.11. Anskues forholdene i samme prioriterede ræk-

kefølge som i figuren, er andelen

af virksomheder, der har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved

ikke’

til de enkelte forhold følgende: 20 pct., 26 pct., 24 pct., 24 pct., 39 pct., 49 pct., 46 pct., 29 pct., 27

pct., 49 pct. og 28 pct.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Yderligere analyser af sammenligninger mellem virksomheder med forskellige antal årsværk

viser, at de mindste virksomheder (1-9

årsværk) vurderer ’De økonomiske omkostninger ved

en retssag’ som havende en større betydning for fravalg af domstolene end de største virk-

somheders (100 årsværk eller flere). Forskellen er statistisk signifikant. En lignende statistisk

signifikant forskel gør sig gældende, hvad angår ’Arbejdsmængden internt i virksomheden

med en retssag’, ’Vanskeligheden ved at føre en retssag’ og ’Manglende

tiltro til at domsto-

lene kan løse den retlige konflikt på retfærdig

vis’.

Omvendt ses der en tendens til, at jo flere

årsværk der er i virksomhed, desto større betydning har dét forhold, at ’Offentligheden kan

få indblik i sagen’, samt at ’Det kan skabe dårlig omtale for virksomheden’ for virksomhe-

dernes fravalg af domstolene. Betydningen af disse to forhold er dog kun statistisk signifikant

større for virksomheder med 100 årsværk eller flere sammenlignet med virksomheder med

under 10 årsværk.

Sammenlignes virksomheder med 100 årsværk eller flere med virksomheder med færre års-

værk gælder det, at forholdet ’Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses

på anden måde end ved domstolene’ betyder statistisk signifikant mere for fravalget af

dom-

stolene for virksomheder med 100 årsværk eller flere end for virksomheder med færre års-

værk. Resultaterne indikerer, at dette forhold er det enkeltstående forhold, som betyder mest

for de største virksomheders fravalg af domstolene. Det kan i den forbindelse nævnes, at de

virksomheder, der har angivet, at ’Det fremgik af kontrakten, at den retlige konflikt skulle

løses på anden måde end ved domstolene’, i alt 108 virksomheder, efterfølgende er blevet

spurgt, hvorfor dette fremgik af kontrakten. Godt halvdelen af disse virksomheder angiver,

at ’Det er fast praksis i branchen’, mens henholdsvis hver 5. og hver 10. virksomhed angiver,

at det er ’Fordi virksomheden selv ønskede det’ og ’Fordi modparten ønskede det”. En fjer-

dedel af virksomhederne angiver, at der var en anden grund til, at det fremgik af kontrakten.

Der er også foretaget analyser af eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes bran-

chegruppe og betydningen af de nævnte forhold for virksomhedernes fravalg af domstolene.

Hvad angår de fleste forhold, er der ikke store forskelle mellem virksomheder i de forskellige

branchegrupper. Virksomheder i branchegruppen

’Landbrug, skovbrug og fiskeri/Industri,

råstofindvinding og forsyningsvirksomhed’

vurderer dog flere forhold som havende en større

betydning for fravalget af domstolene end virksomhederne i de andre branchegrupper. Det

gælder

’Arbejdsmængden internt i virksomheden med en retssag’, ’Manglende tiltro til at

domstolene kan løse den retlige konflikt på retfærdig vis’, ’Anbefaling fra intern

jurist/advo-

kat om ikke at gå til domstolene,

’Anbefaling fra brancheorganisation om ikke at gå til dom-

stolene’,

’Anbefaling fra ekstern advokat om ikke at gå til domstolene’

’Det fremgik af

kontrakten, at den retlige konflikt skulle løses på anden måde

end ved domstolene’.

De virksomheder, der

ikke

har søgt rådgivning eller hjælp hos domstolene, har kunnet uddybe

årsagerne hertil i et åbent tekstfelt. 201 virksomheder har benyttet sig af denne mulighed.

Om de økonomiske omkostninger ved en retssag skriver disse virksomheder, at udgifterne til

blandt andet advokatsalær er for store sammenlignet med det beløb, som konflikten drejer sig

om. Nogle virksomheder nævner i forlængelse heraf, at selvom den økonomiske værdi af

kravet hos modparten er for lille til, at det kan svare sig økonomisk at anlægge en retssag, så

er er det ikke ensbetydende med, at beløbet er uden betydning for virksomheden. Der er des-

uden en del virksomheder, der giver udtryk for, at de ikke har nogen tro på, at kravet hos

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

modparten kan inddrives ved at føre en retssag, enten fordi modparten er gået konkurs, fordi

sagen er sendt til inkasso, eller fordi modparten forventes at ville kunne omgå betalingskravet

på anden vis.

Nogle virksomheder skriver, at konflikten kunne løses ved at indgå et forlig med modparten.

Disse virksomheder har af forskellige årsager vurderet, at det bedre kunne svare sig at finde

en mindelig løsning i stedet for at føre en sag ved domstolene.

I det åbne tekstfelt angiver også en del af disse virksomheder, at de har fravalgt domstolene

på grund af lange sagsbehandlingstider, at arbejdsmængden med en retssag vil være for stor

internt i virksomheden, eller at det er vanskeligt at føre en retssag.

Der er også virksomheder, som skriver, at de er usikre på, om de ville vinde sagen, hvis den

blev ført ved en domstol, f.eks. grundet manglende beviser.

3.4

Virksomhedernes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af

den seneste retlige konflikt

I spørgeskemaet er virksomhederne blevet spurgt, hvor tilfredse de er med flere forskellige

forhold, hvilket præsenteres i figurer nedenfor. Dertil har virksomhederne

kunnet svare ’Me-

get tilfreds’, ’Tilfreds’, ’Hverken tilfreds eller utilfreds’, ’Utilfreds’, ’Meget utilfreds’, ’Ikke

relevant’

eller

’Ved ikke’.

I den første figur fokuseres der på andelen af virksomheder, som

meget tilfredse

eller

tilfredse

med de pågældende forhold, mens der i den anden figur fo-

kuseres på andelen, der er

utilfredse

eller

meget utilfredse.

Resultaterne er fordelt efter, om

virksomhederne har fået behandlet/løst konflikten hos henholdsvis domstolene, en anden type

upartisk tredjepart (voldgiftsret, mediator eller andet) eller løst i fællesskab med modparten.

3.4.1

Tilfredse virksomheder

Figur 3.12 viser andelen af virksomheder, som er enten

meget tilfredse

eller

tilfredse

med

det enkelte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af konflikten.

Det bemærkes, at en virksomhed kan have fået behandlet den samme retlige konflikt ved flere forskel-

lige typer af upartiske tredjeparter. I de følgende analyser er virksomhederne opdelt således, at virksom-

heder, som har anlagt sag ved domstolene, men som eventuelt også har fået sagen behandlet ved andre

upartiske tredjeparter, er inkluderet i kategorien ’Domstolene’.

Det skyldes, at sagen vil være afsluttet

ved denne instans. Kategorien ’Anden upartisk tredjepart’ består således kun af virksomheder, som har

været ved mindst én af disse typer af upartiske tredjeparter, og som samtidig

ikke

har været ved dom-

stolene.

Virksomheder, som har svaret ’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ til de enkelte forhold, er ikke inkluderet i

udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse virksomheder. Dette skyldes, at andelen af virksom-

heder, der har svaret

’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ varierer alt efter, om virksomhederne har benyttet

henholdsvis domstolene, en anden type upartisk tredjepart, eller om de har løst konflikten i fællesskab

med modparten. Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figur 3.12, er andelen af virksom-

heder, som har benyttet

’Domstolene’ og svaret ’Ikke relevant’/’Ved ikke’, følgende: 11 pct., 5, pct., 10

pct., 4 pct., 23 pct., 39 pct., 10 pct. og 6 pct. Tilsvarende for

’Anden

upartisk tredjepart’: 22 pct., 20 pct.,

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 3.12

Virksomheder, som er

meget tilfredse

eller

tilfredse

med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste

retlige konflikt, fordelt efter om virksomheden benyttede domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller løste konflikten i

fællesskab med modparten (pct.).

43%

40%

46%

28%

27%

Det økonomiske udfald

Sagsbehandlingstiden

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen

Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

Sagens afslutning/udfald alt i alt

20%

21%

20%

16%

17%

39%

49%

43%

44%

23%

26%

31%

30%

49%

45%

43%

36%

41%

44%

Behandlingen af sagen alt i alt

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Domstolene

Anden upartisk tredjepart

Løst i fællesskab med modparten

Der ses ikke for nogen af forholdene statistisk signifikante forskelle mellem andelen af meget

tilfredse eller tilfredse virksomheder, som har søgt rådgivning eller hjælp hos henholdsvis

domstolene eller en

anden type upartisk tredjepart

til at løse konflikten. Andelen af meget

tilfredse eller tilfredse virksomheder med forholdene ’Sagsbehandlingstiden’, ’Forsinkelser

eller udskydelser af virksomhedens arbejde’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’ er til gengæld

statistisk signifikant større blandt dem, som har

løst konflikten i fællesskab med modparten,

end blandt dem, som har benyttet domstolene. Modsat er andelen af virksomheder, der er

enten meget tilfredse eller tilfredse med ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ statistisk signifi-

kant større blandt de virksomheder, der har benyttet

domstolene.

17 pct., 32 pct., 50 pct., 16 pct. og 17 pct. Tilsvarende for

’Løst i fællesskab med modparten’:

6 pct., 8

pct., 7 pct., 26 pct., 49 pct., 5 pct. og 7 pct.

Virksomheder, som har svaret ’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold

i figuren, er som

nævnt ikke inkluderet i udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse virksomheder, jf. fodnote 6.

Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af virksomheder, som har

benyttet

’Domstolene’,

og som indgår i udregningen, følgende: 373, 400, 376, 400, 317, 253, 376, 392.

Tilsvarende for

’Anden upartisk tredjepart’:

174, 181, 179, 189, 151, 111, 184 og 184. Tilsvarende for

’Løst i fællesskab med modpart’:

516, 502, 506, 520, 415, 295, 525, 517.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.4.2

Utilfredse virksomheder

Figur 3.13 er bygget op på samme måde som figur 3.12 med den forskel, at der i figur 3.13

fokuseres på andelen af virksomheder, der er

utilfredse

eller

meget utilfredse

med håndterin-

gen og udfaldet af deres seneste retlige konflikt.

Hvor figur 3.12 viser mindre forskelle i tilfredsheden blandt virksomheder, der har benyttet

henholdsvis domstolene, en anden upartisk tredjepart, eller som har løst konflikten i fælles-

skab med modparten, viser figur 3.13 en mere entydig tendens i retning af, at en større andel

af de virksomheder, der har benyttet domstolene, end af de øvrige virksomheder, er meget

utilfredse eller utilfredse med de nævnte forhold.

Andelen af meget utilfredse eller utilfredse virksomheder er statistisk signifikant større blandt

virksomheder, som har benyttet domstolene, end blandt virksomheder, der har benyttet en

anden upartisk tredjepart,

hvad angår følgende forhold: Det økonomiske udfald, sagsbehand-

lingstiden og mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen.

Tilsvarende er andelen af meget utilfredse eller utilfredse virksomheder statistisk signifikant

større blandt virksomheder, der har benyttet domstolene, end blandt virksomheder, der har

løst konflikten

i fællesskab med modparten,

hvad angår følgende forhold: Det økonomiske

udfald, sagsbehandlingstidens og behandlingen af sagen alt i alt.

’Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen’ er det forhold, hvor

flest virk-

somheder er utilfredse. Dette gælder uanset, hvordan konflikten er håndteret/løst.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 3.13

Virksomheder, som er

utilfredse

eller

meget utilfredse

med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den

seneste retlige konflikt, fordelt efter om virksomheden benyttede domstolene, en anden upartisk tredjepart eller løste konflikten

i fællesskab med modparten (pct.).

39%

Det økonomiske udfald

Sagsbehandlingstiden

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på sagen

Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

Sagens afslutning/udfald alt i alt

17%

14%

11%

27%

29%

30%

41%

53%

36%

31%

34%

47%

36%

41%

59%

53%

29%

34%

30%

29%

27%

24%

35%

Behandlingen af sagen alt i alt

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Domstolene

Anden upartisk tredjepart

Løst i fællesskab med modparten

Sammenlignes resultaterne i figur 3.12 og 3.13 vedrørende de meget tilfredse eller tilfredse

virksomheder på den ene side og de meget utilfredse eller utilfredse virksomheder på den

anden ses en større polarisering i tilfredsheden blandt de virksomheder, der har benyttet dom-

stolene, end blandt de øvrige.

3.4.3

Sammenligning af konflikter der behandles henholdsvis ved domstolene, en anden type

upartisk tredjepart eller løses i fællesskab med modparten

Forskellene i tilfredsheden og utilfredsheden blandt virksomheder, der har benyttet henholds-

vis domstolene, en anden type

upartisk tredjepart eller løst konflikten i fællesskab med mod-

parten, kan potentielt hænge sammen med andet end selve den upartiske tredjepart. Dette kan

eksempelvis være, at der er forskel på karakteren af de retlige konflikter, som løses ved de

forskellige typer tredjeparter eller slet ikke løses ved en tredjepart. I forlængelse heraf kan

det nævnes, at 47 pct. af virksomhederne, som har løst konflikten i fællesskab med modpar-

ten, havde et økonomisk krav hos modparten på 1-50.000 kr., mens den tilsvarende andel for

Se fodnote 7 for informationer om antallet af besvarelser, der ligger til grund for figuren.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

virksomheder, som har benyttet domstolene eller en anden type upartisk tredjepart , er hen-

holdsvis 39 og

32 pct. Forskellen i tilfredshed

kan

således også være et udtryk for forskelle i

sagens karakter

3.4.4

Vil virksomhederne gøre brug af samme type upartiske tredjepart ved en lignende kon-

flikt i fremtiden?

Svar på spørgsmål om virksomhederne vil gøre brug af samme type upartiske tredjepart ved

en lignende konflikt i fremtiden, kan også ses som en indikator for virksomhedernes tilfreds-

hed/utilfredshed. Knap halvdelen af virksomhederne angiver, at de

helt sikkert

vil gøre brug

af samme type upartiske tredjepart ved en lignende konflikt i fremtiden, mens en lidt mindre

andel angiver, at de

måske

vil gøre det. Omtrent hver 10. virksomhed angiver, at de

ikke

ville

gøre brug af samme type upartisk tredjepart ved en lignende konflikt i fremtiden. Dette gæl-

der uanset, om virksomhederne har benyttet domstolene eller en anden type upartisk tredje-

part til at løse virksomhedens seneste retlige konflikt.

De virksomheder, som har svaret, at de ikke vil anvende den samme type upartiske tredjepart

ved en lignende konflikt i fremtiden, er efterfølgende blevet spurgt,

hvorfor

de ikke vil det.

Hertil svarer en større andel af de virksomheder, der har benyttet do mstolene, at det skyldes

følgende forhold: ’Det kan ikke svare sig økonomisk’, ’Konfliktens

udfald/afgørelse var ikke

retfærdig’, og ’Det kræver for meget arbejde’. Omvendt svarer en større andel af de virksom-

heder, der har benyttet en anden type upartisk tredjepart end domstolene, at de ikke vil benytte

samme type ved en lignende konflikt i fremtiden, fordi ’Det er for vanskeligt’.

Det skal dog

understreges, at denne analyse af virksomheder, der har gjort brug af en anden type upartisk

tredjepart end domstolene, er baseret på ganske få besvarelser, og at resultaterne derfor er

forbundet med betydelig usikkerhed.

3.4.5

Tilfredshed med domstolene fordelt efter kravets økonomiske værdi

Som tidligere beskrevet kan en retlig konflikt, hvor kravet enten ikke har nogen økonomisk

værdi, eller hvor den økonomiske værdi er på højst 50.000 kr., anlægges som en småsag ved

domstolene. Småsager har en forenklet proces. I småsager behøver parterne typisk ikke en

advokat, da retten hjælper parterne med at forberede sagen og skære den til. Det indebærer,

at småsager tit kan løses lettere og billigere end almindelige civile sager.

Nedenfor undersøges det, om andelen af

tilfredse

eller

meget tilfredse

virksomheder ved

domstolene kan hænge sammen med, om virksomhedernes sager potentielt har kunnet anlæg-

ges som småsager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 3.14

Virksomheder, som er

tilfredse

eller

meget tilfredse

med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste

retlige konflikt, fordelt efter kravets størrelse (pct.)

Det økonomiske udfald

Sagsbehandslingstiden

Retfærdigheden afgørelsen/udfaldet

Mængden og tid og kræfter virksomheden brugte på

sagen

Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

Sagens afslutning/udfald alt i alt

Behandlingen af sagen alt i alt

19%

11%

16%

31%

49%

42%

43%

17%

19%

34%

30%

55%

50%

22%

14%

17%

29%

26%

29%

43%

36%

56%

51%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Ingen økonomisk værdi eller højst 50.000 kr.

50.001-100.000 kr.

Mere end 100.000 kr

Figur 3.14 viser en generel tendens til, at en mindre andel af virksomhederne med krav i

størrelsesordenen

’50.001-100.000 kr.’ er tilfredse

eller meget tilfredse med håndteringen og

udfaldet af sagerne ved domstolene, end det er tilfældet for virksomheder med et krav i kate-

gorien ’Ingen økonomisk værdi eller

højst

50.000 kr.’ og ’Mere end 100.000 kr.’.

Det er med

andre ord oftest virksomheder med de mindste og de største krav, der er tilfredse. Forskellene

er dog ikke statistisk signifikante i alle tilfælde.

En mulig forklaring på dette er, at virksom-

heder med krav på højst 50.000 kr. i mange tilfælde kan føre sagerne som småsager, hvor

Som beskrevet ved figur 3.12 og 3.13 varierer antallet af besvarelser for de enkelte forhold relateret til

konflikthåndteringen og udfaldet, hvilket skyldes frasorteringen

af de virksomheder, som har svaret ’Ikke

relevant’ eller ’Ved ikke’. Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af

virksomheder med et krav i kategorien

’Ingen økonomisk værdi eller

højst

50.000 kr.’,

og som indgår i

udregningen af den enkelte andel, følgende: 129, 133, 126, 130, 102, 80, 126, 129. Tilsvarende for

’50.001-100-000 kr.’:

76, 78, 76, 79, 64, 53, 76 og 79. Tilsvarende for

’Mere end 100.000 kr.’:

162, 179,

166, 180, 144, 117, 166, 174.

I) Andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder er statistik signifikant større blandt virksom-

heder med krav i kategorien ’Ingen økonomisk værdi eller højst 50.000 kr.’ end i kategorien ’50.001

100.000 kr.’ på alle de nævnte forhold i figur 3.14 med undtagelse af ’Offentlighedens mulighed for at få

indblik i sagen’. II) Tilsvarende er andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder statistisk signifi-

kant større blandt virksomheder med krav i kategorien ’Ingen økonomisk værdi eller højest 50.000 kr.’

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

sagsgangen er forenklet, og de eventuelle udgifter til advokatbistand er mere begrænsede,

hvorfor disse virksomheder gennemsnitligt set er mere tilfredse med konflikthåndtering og -

udfald.

Virksomheder med større krav kan ikke anlægge sagerne som småsager, hvorfor

udgifterne til advokatbistand typisk bliver større. I disse tilfælde vil virksomheder med krav

over 100.000 kr. muligvis i højere grad mene, at omkostningerne står mål med kravets stør-

relse, end virksomheder med krav i størrelsesordenen 50.001-100.000 kr., hvorfor virksom-

hederne med de største krav er mere tilfredse.

end i kategorien ’Mere end 100.000 kr.’, hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Mængden og tid og kræf-

ter virksomheden brugte på sagen’. For de resterende forhold er forskellene ikke statistisk signifikante.

III) Sammenlignes virksomheder med krav

i kategorien ’50.001-100.000 kr.’ med virksomheder med krav

i kategorien ’Mere end 100.000 kr.’ er andelen af tilfredse eller meget tilfredse virksomheder statistisk

signifikant større blandt virksomhederne med de største krav, hvad angår ’Retfærdighed

en af afgørel-

sen/udfaldet’, ’Sagen afslutning/udfald alt i alt’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’. De øvrige forskelle er

ikke statistisk signifikante.

Domstolsstyrelsen har oplyst til Justitsministeriet, at langt hovedparten af de civile sager med et øko-

nomisk krav på højst 50.000 kr. føres som småsager.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

3.5

Den generelle tilfredshed med domstolene blandt virksomheder

med mange retlige konflikter

Nogle virksomheder bruger hyppigere domstolene til at løse retlige konflikter end andre. Ne-

denfor er det undersøgt, hvor tilfredse virksomheder, der har afsluttet mere end 5 retlige kon-

flikter ved domstolene inden for de seneste 5 år, generelt er med domstolenes håndtering/løs-

ning af konflikterne. For at undersøge dette er virksomheder, der har afsluttet mere end 5

retlige konflikt inden for de seneste 5 år, jf. figur 3.3, blevet spurgt, hvor mange af disse

konflikter, der er håndteret/løst ved domstolene.

Antal sager ført ved domstolene

Figur 3.15 viser, at godt halvdelen af de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige

konflikter inden for de seneste 5 år, har ført højst 5 sager ved domstolene, mens de resterende

har ført mere end 5 sager.

Figur 3.15

Virksomheder med mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 5 år, fordelt efter antallet af retlige konflikter, der e r

håndteret/løst ved domstolene (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0-5

N = 213

54%

22%

11%

26-50

Flere end 50

6-10

11-25

Som beskrevet under figur 3.3, er sandsynligheden for at have afsluttet flere retlige konflikter

inden for de seneste 5 år større, jo flere årsværk der er i virksomheden. Derfor er svargrund-

laget i figur 3.15 baseret på forholdsvis mange virksomheder med et stort antal årsværk. Der

er dog ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk, og hvor mange sager

virksomheden har afsluttet ved

domstolene

inden for de seneste 5 år, når der alene fokuseres

på de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige konflikter i perioden.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Tilsvarende er der ikke en statistisk signifikant forskel mellem branchegruppe, og hvor

mange sager virksomheden har afsluttet ved domstolene inden for de seneste 5 år, n år der

alene fokuseres på de virksomheder, som har afsluttet mere end 5 retlige konflikter i perioden.

3.5.1

Generel tilfredshed/utilfredshed blandt virksomheder som ofte har benyttet domstolene

i retlige konflikter

De virksomheder, som har ført mere end 5 retlige konflikter

ved domstolene

inden for de

seneste 5 år, er spurgt til, hvor tilfredse de generelt er med sagernes forløb ved domstolene.

Figur 3.16 viser tilfredsheden blandt disse virksomheder. Andelen af tilfredse og utilfredse

er udregnet på samme måde som angivet ved figur 3.12 og 3.13.

Figur 3.16

Virksomheder med mere end 5 afsluttede retlige konflikter ved domstolene inden for de seneste 5 år, fordelt efter graden af

tilfredshed med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af konflikten (pct.).

Det økonomiske udfald

42%

19%

46%

13%

11%

15%

39%

37%

33%

48%

41%

29%

23%

49%

27%

41%

27%

14%

27%

30%

Sagsbehandlingstiden

Retfærdigheden af afgørelserne/udfaldet

Mængden af tid og kræfter virksomheden brugte på

sagerne

Forsinkelser eller udskydelser af virksomhedens arbejde

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagerne

Sagernes afslutning/udfald alt i alt

Behandlingen af sagerne alt i alt

23%

25%

39%

21%

29%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Tilfreds/Meget tilfreds

N = 97

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds/Meget utilfreds

Ikke relevant

Det fremgår af figuren, at der er flere forhold, hvor andelen af tilfredse /meget tilfredse virk-

somheder er større end andelen af utilfredse/meget utilfredse. Dette gælder særligt forhold

relateret til sagernes udfald

(’Det

økonomiske udfald’,

’Retfærdigheden

af afgørelserne/ud-

faldet’ og

’Sagernes

afslutning/udfald alt i alt’)

samt

forholdet

’Behandlingen

af sagerne alt

i alt’.

Hvad angår forhold, der særligt relaterer sig til mængden af tid, der bruges på sagerne, er

andelen af utilfredse/meget utilfredse virksomheder dog større end andelen af tilfredse/meget

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

tilfredse. Det gælder

’Sagsbehandlingstiden’, ’Mængden

af tid og kræfter virksomheden

brugte på sagerne’ og

’Forsinkelser

eller udskydelser af virksomhedens arbejde’.

Hvad angår

’Offentlighedens

mulighed for at få indblik i sagerne’, finder en stor del af virk-

somhederne forholdet irrelevant.

Bemærk at resultaterne i figur 3.16 bygger på relativt få besvarelser, og at de derfor er for-

bundet med en vis usikkerhed.

En analyse af hvorvidt der er sammenhæng til virksomhedens størrelse

indikerer, at utilfreds-

heden med en lang række forhold er størst blandt virksomheder med mindre end 10 årsværk

og mindst blandt virksomheder med mindst 100 årsværk. Det gælder

’Det

økonomiske ud-

fald’,

’Retfærdigheden

af afgørelserne/udfaldet’,

’Offentlighedens

mulighed for at få indblik

i sagerne’,

’Sagernes

afslutning/udfald alt i alt’ og

’Behandlingen

af sagerne alt i alt’.

Det er ikke muligt at undersøge eventuelle sammenhænge mellem virksomhedernes branche-

gruppe og graden af tilfredshed/utilfredshed med de nævnte forhold vedrørende konflikthånd-

teringen og -udfaldet grundet få observationer i de enkelte kategorier.

3.6

Konsekvenser for virksomheder, som ikke fik løst konflikten og

ikke søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst

I dette afsnit belyses de mulige konsekvenser for de 10 pct. af virksomhederne, som har haft

mindst én retlig konflikt inden for de seneste 5 år, og som angiver, at de ikke fik løst konflik-

ten og ikke søgte rådgivning eller hjælp til at få den løst hos en upartisk tredjepart.

Figur 3.17 viser andelen af virksomheder, der har oplevet forskellige konsekvenser som følge

af den uløste konflikt. Figuren summerer ikke til 100 pct., da det har været muligt at vælge

flere svar, medmindre virksomheden har svaret ’Ingen konsekvenser’ eller ’Ved ikke’.

I alt 9 pct. af virksomhederne angiver, at det ingen konsekvenser har haft for virksomheden,

at konflikten ikke blev løst. Langt hovedparten af virksomhederne

–

88 pct.

–

har imidlertid

oplevet et økonomisk tab som følge deraf. 11 pct. har oplevet, at virksomhedens arbejde blev

forsinket eller udskudt, 9 pct. har oplevet et tab af anseelse eller renommé, og 6 pct. har

oplevet andre konsekvenser. Virksomhederne har i et åbent tekstfelt kunne uddybe, hvilke

andre konsekvenser det eventuelt har haft for virksomheden, at konflikten ikke blev løst. 50

virksomheder har benyttet sig af denne mulighed.

En del virksomheder beskriver det økonomiske tabs størrelse i det åbne tekstfelt. Enkelte

virksomheder nævner i den forbindelse, at virksomhedens økonomiske tab var lille, mens

andre nævner relativt store økonomiske tab for virksomheden som konsekvens af, at konflik-

ten ikke blev løst.

Der er også virksomheder, der nævner tabt arbejde, afskedigelse af medarbejdere eller mi-

stede licitationer som konsekvenser af, at konflikten ikke blev løst.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Enkelte virksomheder nævner mental belastning eller frygt for lignende sager i fremtiden

som en konsekvens af konflikten.

Figur 3.17

Virksomheder, som ikke fik løst den seneste retlige konflikt og som ikke søgte rådgivning eller hjælp hos en upartisk tredjepart

til at få den løst, fordelt efter mulige konsekvenser for virksomheden (flere svarmuligheder).

Ingen konsekvenser

Økonomisk tab

Virksomhedens arbejde blev forsinket eller udskudt

Tab af anseelse eller renommé

Andet

Ved ikke

N = 147

88%

11%

0,4%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal årsværk i virksomheden og sand-

synligheden for at have lidt et økonomisk tab som konsekvens af, at konflikten ikke blev løst.

Virksomheder med 1-9 årsværk, som ikke fik løst den seneste retlige konflikt, har større

sandsynlighed for at have lidt et økonomisk tab end virksomheder med flere årsværk. Hvad

angår de resterende konsekvenser, er der ikke en statistisk signifikant sammenhæng med antal

årsværk.

Der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng mellem virksomhedens branchegruppe og

sandsynligheden for at have oplevet konsekvenser af ikke at få løst konflikten.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Del 2: Borgeres håndtering af retlige

konflikter

I rapportens anden del analyseres spørgeskemabesvarelser fra henholdsvis advokater og rets-

hjælpsinstitutioner, herunder retshjælpskontorer og advokatvagter. Undersøgelsen har til for-

mål at give et indblik i borgeres (privatpersoners) håndtering af retlige konflikter.

Figur 4.1 viser respondenterne fordelt efter beskæftigelse. Halvdelen af respondenterne er

partnere eller ansatte advokater i et advokatfirma, mens godt en fjerdedel er advokater i eget

advokatfirma. 14 pct. af respondenterne er advokater ansat i en erhver vsvirksomhed, og 5

pct. er advokater i en interesseorganisation, fagforening eller lignende. De resterende er re-

præsentanter for advokatvagter og retshjælpskontorer.

Figur 4.1

Respondenter fordelt efter beskæftigelse (pct.).

Selvstændig advokat i eget enkeltmandsfirma

Partner eller ansat advokat i et advokatfirma

Advokat ansat i en erhvervsvirksomhed

Advokat i en interesseorganisation, fagforening eller

lignende

Advokat i anden ansættelse eller uden ansættelse

Repræsentant for en advokatvagt

Repræsentant for et retshjælpskontor

N = 1.015

28%

50%

14%

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.1

Rådgivning af privatpersoner i retlige konflikter

Figur 4.2 viser andelen af advokater og retshjælpsinstitutioner, som inden for de seneste 3 år

har rådgivet privatpersoner i retlige konflikter, hvor klienten har ment at have krav hos mod-

parten. Det fremgår af figuren, at to tredjedele af advokaterne har rådgivet privatpersoner i

sådanne konflikter, mens det samme gør sig gældende for næsten samtlige retshjælpsinstitu-

tioner.

Figur 4.2

Respondenter, som inden for de seneste 3 år har rådgivet privatpersoner i retlige konflikter, hvor klienten har ment at have et

krav hos modparten, fordelt efter respondenttype (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Har rådgivet

Advokat

N = Advokater: 983

Retshjælpsinstitutioner: 32

97%

66%

Retshjælpsinstitution

Det er således hovedparten af både advokater og retshjælpsinstitutioner, der har rådgivet pri-

vatpersoner i retlige konflikter inden for de seneste 3 år, men der er relativt stor forskel på,

hvor mange sager de enkelte advokater og retshjælpsinstitutioner har rådgivet i.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

I figur 4.3 er advokaterne, som har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden

for de seneste 3 år, inddelt efter antallet af konflikter, de har rådgivet i. Blandt advokaterne

er andelen størst for dem, der har rådgivet privatpersoner i 2-5 retlige konflikter inden for de

seneste 3 år, men der ses en relativt stor spredning i, hvor mange konflikter den enkelte ad-

vokat har rådgivet privatpersoner i.

Figur 4.3

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter antallet af konflikter

(pct.)

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

N = 644

23%

21%

13%

14%

13%

12%

2-5

6-10

11-25

26-50

51-100

101-500

Flere end 500

Der er for få retshjælpsinstitutioner til at foretage den samme inddeling som for advokaterne,

men retshjælpsinstitutionerne udmærker sig generelt ved at have rådgivet privatpersoner i

mange retlige konflikter relativt til advokaterne. Det er f.eks. knap halvdelen af retshjælps-

institutionerne, der har rådgivet privatpersoner i mere end 100 retlige konflikter inden for de

seneste 3 år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at advokaterne har besvaret spørgeskemaet

på egne vegne, mens repræsentanterne for retshjælpsinstitutioner er blevet bedt om svare på

vegne af institutionen, jf. afsnit 2.2-2.3.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.2

Oplysninger om den seneste retlige konflikt

Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne er spurgt nærmere ind til omstændighederne ved-

rørende deres seneste

afsluttede

rådgivning af en privatperson i en retlig konflikt, hvor deres

klient (privatpersonen) har ment at have et krav hos modparten.

4.2.1

Konfliktens modpart

Ifølge oplysningerne fra advokaterne sker det oftest og næsten lige hyppigt, at advokater

rådgiver privatpersoner i retlige konflikter, hvor modparten er en anden privatperson eller en

virksomhed, da det er tilfældet i henholdsvis 44 og 43 pct. af konflikterne/rådgivningerne, jf.

figur 4.4. I 10 pct. af tilfældene angiver advokaterne, at modparten er en offentlig myndighed,

mens det forekommer relativt sjældent, at modparten er en forening eller en fond.

Figur 4.4

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter type modpart i den

seneste konflikt (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

44%

43%

En anden

privatperson

N = 644

En virksomhed

En forening eller

en fond

En offentlig

myndighed

Andet

Ved ikke

Blandt retshjælpsinstitutionerne angiver størstedelen, at modparten i den seneste retlige kon-

flikt, som de har rådgivet en privatperson i, er en anden privatperson, dernæst at modparten

er en virksomhed, mens kun få retshjælpsinstitutioner angiver, at modparten er en offentlig

myndighed, en forening eller fond eller andet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.2.2

Konfliktens årsager

Figur 4.5. viser årsagerne til den retlige konflikt, som advokaterne senest har rådgivet privat-

personer i. Det har været muligt for advokaterne at vælge flere årsager, hvorfor andelene ikke

summerer til 100 pct. De tre hyppigste årsager til konflikterne er ifølge advokaterne

’Køb af

varer eller tjenester’, ’Køb af fast ejendom’ og ’Familieforhold eller arv’.

En relativ stor andel

blandt advokaterne

svarer ’andet’

som årsag til konflikten. Det vides ikke, hvad denne kate-

gori omfatter.

Figur 4.5

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter årsagerne til konflik-

ten (flere svarmuligheder) (pct.).

Køb af varer eller tjenester

Køb af fast ejendom

Familieforhold eller arv

Overholdelse af en aftale

15%

14%

11%

0,5%

14%

0,3%

20%

19%

18%

Erstatning for skade

Ansættelsesforhold

Leje af fast ejendom

En social ydelse

Investering

Behandling i sundhedsvæsenet

Andet

Ved ikke

N = 644

10%

15%

20%

25%

Retshjælpsinstitutionerne oplyser, at de retlige konflikter, som de rådgiver privatpersoner i,

hyppigst angår

’Familieforhold eller arv’ og ’Leje af fast ejendom’.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.2.3

Kravets økonomiske værdi

Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne er spurgt til den økonomiske værdi af klientens

krav hos modparten i den seneste retlige konflikt, som de har rådgivet en privatperson i.

Det fremgår af figur 4.6, at 14 pct. af advokaterne har rådgivet privatpersoner i konflikter,

hvor kravet hos modparten havde en økonomisk værdi på 1-50.000 kr. mens 8 pct. af advo-

katerne oplyser, at deres klients krav ikke havde nogen økonomisk værdi. Dette skal ses i

lyset af, at en sag med et krav på højst 50.000 kr. kan anlægges som en småsag, hvor parterne

typisk ikke behøver en advokat. En femtedel af advokaterne oplyser, at kravet havde en øko-

nomisk værdi på 50.001-100.000 kr., godt en tredjedel oplyser en værdi på 100.001-500.000

kr., mens sammenlagt godt en femtedel oplyser en værdi større end 500.000 kr. Desuden

oplyser 2 pct. af advokaterne, at kravets økonomiske værdi ikke er opgjort eller ukendt.

Figur 4.6

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter den anslåede øko-

nomiske værdi at klientens krav hos modparten i den seneste konflikt (pct.).

1-50.000 kr

14%

20%

35%

12%

50.001-100.000 kr.

100.001-500.000 kr.

500.001-1 mio. kr.

Mere end 1 mio. kr.

Kravet havde ikke nogen økonomisk værdi

Værdien var ikke opgjort eller ukendt

Ved ikke

N = 643

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Sammenlignet med advokaterne angiver retshjælpsinstitutionerne generelt lavere økonomi-

ske krav hos modparten i de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutionerne har rådgivet

privatpersoner i. Det er således knap halvdelen af retshjælpsinstitutionerne, d er angiver, at

kravets økonomiske værdi var på højst 50.000 kr. Enkelte retshjælpsinstitutioner angiver li-

gesom advokaterne, at klientens krav hos modparten var uden økonomisk værdi.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.2.4

Retshjælpsforsikring

I figur 4.7 præsenteres andelen af advokater, der angiver, at deres klient havde en retshjælps-

forsikring, samt om forsikringen dækkede udgifterne til konflikten. 31 pct. af advokaterne

angiver, at deres klient havde en retshjælpsforsikring, og at forsikringen dækkede udgifterne

til konflikten. En næsten ligeså stor andel angiver dog, at klienten

ikke

havde en retshjælps-

forsikring, dernæst at klienten havde en retshjælpsforsikring, men at forsikringen ikke dæk-

kede udgifterne til den konkrete konflikt. En mindre andel af advokaterne angiver, at det

endnu ikke er afgjort, om konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring (8 pct.), eller at

klienten havde en retshjælpsforsikring, men at klienten ikke kunne finde en advokat, der ville

tage sagen som en retshjælpsforsikringssag (5 pct.).

Figur 4.7

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter, om klienten i den

seneste konflikt havde en retshjælpsforsikring, og om klientens udgifter til konflikten var dækket af forsikringen (pct.).

Forsikringsselskabet dækkede udgifterne til tvistløsning

(bortset fra selvrisiko)

Tvisten var dækket af en retshjælpsforsikring, men klienten

fandt ikke en advokat, som ville tage sagen som

retshjælpsforsikringssag

Klienten havde en retshjælpsforsikring, men den konkrete

tvist var ikke dækket af forsikringen

31%

21%

Klienten havde ikke en retshjælpsforsikring

30%

Det er endnu ikke afgjort, om tvisten er dækket af en

retshjælpsforsikring

Ved ikke

5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

N = 643

Blandt retshjælpsinstitutionerne svarer knap en fjerdedel ’Ved ikke’ på spørgsmålet om,

hvorvidt deres klient har en retshjælpsforsikring, mens en tredjedel oplyser, at det endnu ikke

er afgjort, om udgifterne til konflikten er dækket af en retshjælpsforsikring. De øvrige oplyser

hyppigst, at klienten enten havde en retshjælpsforsikring, men at forsikringen ikke dækkede

udgifterne til konflikten, eller at klienten ikke havde en retshjælpsforsikring.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.3

Rådgivning om og håndtering af retlige konflikter

I det følgende afsnit undersøges advokaters og retshjælpsinstitutioners rådgivning af privat-

personer i retlige konflikter, og hvordan klienterne håndterer konflikterne. Der tages igen

udgangspunkt i den seneste retlige konflikt, som advokaterne og retshjælpsinstitutionerne har

rådgivet en privatperson i, og hvor klienten har ment at have et krav hos modparten.

4.3.1

Rådgivning om konfliktløsning hos en upartisk tredjepart

Figur 4.8 viser, at omtrent tre fjerdedele af advokaterne (73 pct.) og retshjælpsinstitutionerne

(77 pct.) angiver, at de har rådgivet deres klient til at søge konflikten behandlet/løst hos en

upartisk tredjepart, f.eks. hos domstolene, voldgiftsret eller en mediator.

Figur 4.8

Respondenter, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter om de i den

seneste konflikt rådede klienten til at benytte en upartisk tredjepart (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

73%

77%

40%

30%

20%

10%

Advokat

N = Advokater: 643

Retshjælpsinstitutioner: 31

24%

23%

Nej

Retshjælpinstitution

Ved ikke

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.3.2

Hvilke typer af upartiske tredjeparter har advokaterne rådet klienterne til at benytte

for at få hjælp til at løse den retlige konflikt?

Langt de fleste, i alt 84 pct., af de advokater, der har svaret bekræftende på spørgsmålet om

at have rådgivet deres klient til at benytte en upartisk tredjepart, angiver, at de har rådgivet

klienten til at benytte domstolene, jf. figur 4.9. 14 pct. af advokaterne har rådgivet klienten

til at henvende sig til henholdsvis et klage- eller ankenævn eller en mediator. En relativt lille

andel

–

4 pct.

–

har rådgivet deres klient til at benytte henholdsvis voldgift eller en anden

type upartisk tredjepart. Det bemærkes i den forbindelse, at advokaterne har kunnet vælge

flere svarmuligheder, og at andelene i figuren derfor ikke summerer til 100 pct. Dette skyldes,

at advokaterne kan have rådgivet deres klient til at kontakte flere typer af upartiske tredje-

parter.

Figur 4.9

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, og som i den seneste konflikt

rådgav klienten til at benytte en upartisk tredjepart af den nævnte type (flere svarmuligheder) (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

84%

40%

30%

20%

10%

Domstolene

Klage- eller ankenævn

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk

tredjepart

14%

N = 472

Fordelingen blandt retshjælpsinstitutioner svarer til fordelingen blandt advokater. Det er så-

ledes størstedelen af retshjælpsinstitutionerne, der angiver, at de har rådgivet deres klient til

at benytte domstolene, mens den næststørste andel har rådgivet klienten til at henvende sig

til et klage- eller ankenævn. Der er for få retshjælpsinstitutioner til, at det er meningsfuldt at

vise de nøjagtige andele i en figur.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.3.3

Fik klienten løst den retlige konflikt hos en upartisk tredjepart?

Figur 4.10 viser, at 44 pct. af advokaterne angiver, at deres klient fik løst den retlige konflikt

hos en upartisk tredjepart. Af de resterende advokater oplyser 19 pct., at konflikten blev løst

af klienten i fællesskab med modparten, 28 pct. at konflikten

ikke

blev løst, mens de øvrige

oplyser, at de er uvidende om, hvorvidt og hvordan konflikten er afsluttet.

Figur 4.10

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mindst én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter om klienten i den

seneste konflikt fik konflikten løst hos en upartisk tredjepart (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Nej, klienten endte med at Nej, tvisten blev ikke løst

løse tvisten i fælleskab med

den anden part uden hjælp

fra en upartisk tredjepart

Ved ikke

28%

19%

44%

N = 643

Blandt retshjælpsinstitutionerne svarer langt størstedelen, at de er uvidende om konfliktens

afslutning. Dette er sandsynligvis et udtryk for, at retshjælpsinstitutioner i mange tilfælde

rådgiver klienter tidligere i forløbet end advokater, og at retshjælpsinstitutionerne derfor ikke

nødvendigvis har kendskab til, om

–

og eventuelt hvordan

–

konflikten er afsluttet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.3.4

Hvilken type upartisk tredjepart behandlede/løste konflikten?

Advokaterne er efterfølgende blevet spurgt, hvilken type upartisk tredjepart deres klient fik

behandlet/løst den retlige konflikt hos, hvis konflikten blev behandlet/løst hos en sådan.

Langt størstedelen

–

90 pct.

–

af advokaterne angiver, at klienten fik behandlet/løst konflikten

ved domstolene, mens 8 pct. angiver, at konflikten blev behandlet/løst ved et klage- eller

ankenævn, jf. tabel 4.11. Dette skal formentlig ses i lyset af, at det ofte ikke er nødvendigt at

søge rådgivning hos en advokat, hvis en konflikt behandles ved et klage - eller ankenævn.

Ydermere oplyser 6 pct. af advokaterne, at den retlige konflikt blev behandlet/løst hos en

mediator, og 2 pct. at konflikten blev behandlet/løst hos henholdsvis en voldgiftsret eller en

anden type upartisk tredjepart. Figuren summerer ikke til 100 pct., da advokaterne har kunnet

vælge flere svarmuligheder. Dette skyldes, at en retlig konflikt kan være behandlet flere ste-

der, før der eksempelvis er anlagt en civil sag ved domstolene.

Figur 4.11

Advokater fordelt efter hvilken type upartisk tredjepart deres klient fik behandlet/løst deres konflikt hos (Flere svarmuligheder).

100%

90%

80%

70%

60%

90%

50%

40%

30%

20%

10%

Domstolene

Klage- eller ankenævn

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk

tredjepart

N = 285

Der kan ikke siges noget generelt om de retlige konflikter, som retshjælpsinstitutionerne har

rådgivet privatpersoner i, da det som nævnt i afsnittet ovenfor er relativt få af retshjælpsin-

stitutionerne, der ved, hvordan konflikterne er behandlet/løst.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.3.5

Årsager til ikke at råde privatpersoner til at benytte domstolene til løsning af retlige

konflikter

De advokater og retshjælpsinstitutioner, som angiver, at de

ikke

rådede deres klient til at

benytte domstolene, er blevet spurgt, hvor stor betydning en række forhold havde for den

beslutning.

For hvert forhold præsenteret i figur 4.12 har advokaterne og retshjælpsinstitutionerne kunnet

svare på en skala fra 1 ’Ingen betydning’ til 7 ’Stor betydning’.

Figur 4.12

Advokaternes gennemsnitlige vurdering af de nævnte forholds betydning for ikke at råde deres klient til at benytte domstolene

til løsning af den retlige konflikt (skala fra 1 ’Ingen betydning til 7 ’Stor betydning’).

De økonomiske omkostninger ved en retssag

Lang sagsbehandlingstid hos domstolene

Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag

Det ville kræve for meget arbejde for klienten

Klienten ville formentlig ikke kunne bevise kravet

Tvisten kunne indbringes for et klage- eller ankenævn

Klientens krav var formentlig ikke berettiget

Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed

Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisten på

retfærdig vis

Der var indgået en voldgiftsaftale

At offentligheden kan få indblik i sagen

Ingen betydning

1,5

2,1

2,0

1,9

3,1

2,9

2,7

3,4

3,3

4,5

5,2

Stor betydning

I alt 234 advokater har vurderet betydningen af de enkelte forhold. Der er dog kun de advokater, som

har svaret, at de enkelte forhold havde en form for betydning, der indgår i beregningen af genne msnittene,

jf. fodnote 10. Antallet af besvarelser, som lægger til grund for beregningerne for de enkelte forhold, er

som følger:

’De økonomiske omkostninger ved en retssag’

196.,

’Lang sagsbehandlingstid hos domsto-

lene’

197.,

’Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag’

189.,

’Det ville kræve for meget

arbejde for klienten’

191.,

’Klienten ville formentlig ikke kunne bevise kravet’

173.,

’Tvisten kunne indbrin-

ges for et klage-

eller ankenævn’

145.,

’Klientens krav var formentlig ikke berettiget’

165.,

’Tvisten kunne

indbringes for en administrativ myndighed’

135.,

’Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisten på

retfærdig vis’

185,

’Der var indgået en voldgiftsaftale’

133.,

’At offentligheden kan få indblik i sagen’

183.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Det er advokaternes gennemsnitlige vurdering af, hvor stor betydning de enkelte forhold

havde for, at de

ikke

rådgav deres klient til at benytte domstolene, der præsenteres i figuren.

Jo højere tallet er, desto større betydning havde forholdet. Foruden skalaværdierne 1-7 har

advokaterne (og retshjælpsinstitutionerne) kunnet

svare ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ og ’Ved

ikke’.

’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ er det enkeltstående forhold, som ad-

vokaterne tillægger størst betydning for, at de ikke rådgav deres klient til at benytte domsto-

lene til at løse den retlige konflikt. Dernæst følger

’Lang

sagsbehandlingstid ved domstolene’.

’De økonomiske omkostninger ved en retssag’

er også det forhold, som de 15 retshjælpsin-

stitutioner, der har besvaret spørgsmålet, tillægger størst betydning i forhold til ikke at råde

deres klienter til at benytte domstolene. Dernæst følger

’Klienten ville formentlig ikke kunne

bevise kravet’, ’Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed’, og ’Tvisten

kunne indbringes for et klage-

eller ankenævn’.

De advokater og retshjælpsinstitutioner, som oplyser, at de ikke rådede deres klient til at

benytte domstolene, har haft mulighed for at uddybe årsagerne hertil i tekst. I alt 139 advo-

kater/retshjælpsinstitutioner har benyttet sig af denne mulighed.

En del af svarene angår allerede eksisterende svarkategorier, jf. figur 4.1 2, herunder de øko-

nomiske omkostninger, lange sagsbehandlingstider, muligheden for i stedet at indbringe sa-

gen for et klage- eller ankenævn eller en administrativ myndighed, eller at der var indgået en

aftale om voldgift. Mange af de advokater/retshjælpsinstitutioner, som omtaler de økonomi-

ske omkostninger ved en retssag beskriver, at værdien af klientens krav hos modparten ikke

havde en størrelse, der stod mål med sagsomkostningerne, og at det derfor ikke gav mening

at råde klienterne til at benytte domstolene. Lidt sjældnere nævnes det, 1) at det var muligt at

indgå et forlig med modparten, og 2) at det ikke var muligt for klienten af få økonomisk støtte

til at føre en retssag, f.eks. fordi klienten ikke kunne få retshjælp eller kun begrænset rets-

hjælp, eller fordi det ikke var muligt at få fri proces.

Advokater,

som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’,

er ikke inkluderet i udregningen

af gennemsnittene i figur 4.12. Andelen af advokater,

der til de enkelte forhold har svaret ’Ikke rele-

vant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’

er følgende:

’De økonomiske omkostninger ved en retssag’ 16 pct., ’Lang

sagsbehandlingstid hos domstolene’ 16 pct., ’Det ville være for vanskeligt for klienten at føre en retssag’

19 pct., ’Det ville kræve for meget arbejde for klienten’ 18 pct., ’Klienten ville formentlig

ikke kunne bevise

kravet’ 26 pct., ’Tvisten kunne indbringes for et klage- eller ankenævn’ 38 pct., ’Klientens krav var for-

mentlig ikke berettiget’ 29 pct., ’Tvisten kunne indbringes for en administrativ myndighed’ 42 pct., ’Mang-

lende tiltro til at domstolene

kan løse tvisten på retfærdig vis’ 21 pct., ’Der var indgået en voldgiftsaftale’

43 pct., ’At offentligheden kan få indblik i sagen’ 22 pct..

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.4

Klienternes tilfredshed med håndteringen og udfaldet af den se-

neste retlige konflikt

I det følgende afsnit belyses klienternes tilfredshed med en række forhold relateret til hånd-

teringen og udfaldet af den retlige konflikt. Resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed,

da det er advokaterne og retshjælpsinstitutionerne, som har besvaret spørgsmålene ud fra

deres viden om klienternes tilfredshed.

Nedenfor præsenteres advokaternes vurdering af klienternes tilfredshed med forskellige for-

hold vedrørende håndteringen og udfaldet af den seneste retlige konflikt, som advokaterne

har rådgivet

en privatperson i. Om hvert forhold har advokaterne kunnet svare ’Meget til-

freds’, ’Tilfreds’, ’Hverken tilfreds eller utilfreds’, ’Utilfreds’, ’Meget utilfreds’, ’Ikke rele-

vant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’.

Resultaterne er fordelt efter, om klienten har fået behandlet/løst konflikten hos henholdsvis

domstolene, en anden type upartisk tredjepart eller i fællesskab med modparten.

Det be-

mærkes i den forbindelse, at relativt få advokater angiver, at deres klient fik behandlet/løst

konflikten hos en anden upartisk tredjepart end domstolene, og at resultaterne for denne

gruppe derfor er forbundet med stor statistisk usikkerhed.

4.4.1

Tilfredse klienter

Figur 4.15 viser, at andelen af advokater, der oplyser, at deres klienter er

meget tilfredse

eller

tilfredse

med de nævnte forhold, enten er mindre blandt dem, der har benyttet domstolene,

end blandt de øvrige, eller på samme niveau. Andelen af meget tilfredse/tilfredse klienter,

der har benyttet domstolene, er særligt lille,

når der spørges til ’Sagsbehandlingstiden’.

Advokater, som har svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold, er i

kke

inkluderet i beregningerne af andelene af tilfredse/utilfredse klienter i til figur 4.15 og 4.16. Dette skyldes,

at andelene varierer alt efter, om klienterne har benyttet en upartisk tredjepart og i så fald hvilken type.

Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figurerne, er andelen af advokater, hvis klienter

har benyttet ’Domstolene’, og svaret ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’, følgende i figur 4.15): 12

pct., 4 pct., 3 pct., 13 pct., 51. pct., 3. pct. og 4 pct. Tilsvarende for

’Anden upartisk tredjepart’ er som

følger: 14 pct., 4 pct., 4 pct., 11 pct., 54 pct., 4 pct. og 4 pct. Tilsvarende for ’Løst i fællesskab med anden

part’ er som følger: 6 pct., 8 pct., 7 pct., 13 pct., 68 pct., 6 pct. og 6 pct.

Klienterne kan som tidligere nævnt have fået behandlet den samme konflikt ved flere forskellige typer

af upartiske tredjeparter. I de følgende analyser er besvarelserne kategoriseret på den måde, at advoka-

ter, hvis klienter har været ved domstolene, men eventuelt også ved andre typer af upartiske tredjeparter,

er inkluderet i kategorien ’Domstolene’. Det skyldes,

at sagen vil være afsluttet ved denne instans. Be-

svarelserne

inkluderes kun i kategorien ’Anden upartisk tredjepart’, hvis

konflikterne har været behandlet

ved mindst én anden type upartisk tredjepart end domstolene og samtidig

ikke

har været behandlet ved

domstolene.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 4.15

Klienter, som ifølge advokaterne, er

meget tilfredse

eller

tilfredse

med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet

af den seneste retlige konflikt, fordelt efter om konflikten er behandlet/løst ved domstolene, en anden type upartisk tredjepart

eller i fællesskab med modparten (pct.).

Det økonomiske udfald

23%

69%

71%

78%

Sagsbehandlingstiden

48%

59%

65%

67%

69%

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

38%

43%

32%

Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen

60%

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

38%

69%

67%

Sagens afslutning/udfald alt i alt

81%

Behandlingen af sagen alt i alt

Domstolene

67%

81%

83%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Løst i fællesskab med anden part

Anden upartisk tredjepart

Andelen af meget tilfredse eller tilfredse klienter er statistisk signifikant mindre blandt dem,

som har benyttet domstolene, end blandt dem, som har benyttet en

anden type upartisk tred-

jepart,

hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Mængden

af tid og kræfter klienten brugte på

sagen’.

Tilsvarende er andelen af meget tilfredse eller tilfredse klienter statistisk signifikant mindre

blandt dem, der har benyttet domstolene, end blandt dem, der har

løst konflikten i fællesskab

med modparten,

hvad angår ’Sagsbehandlingstiden’, ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og

’Behandlingen af sagen alt i alt’.

Advokater,

som har svaret ’Ikke relevant/ikke

aktuelt’

eller ’Ved ikke’ til det enkelte forhold

i figuren, er

som nævnt ikke inkluderet i udregningen af andelen af meget tilfredse/tilfredse klienter, jf. fodnote 12.

Anskues de enkelte forhold i samme rækkefølge som i figuren, er antallet af advokater, hvis klient har

benyttet

’Domstolene’,

og som indgår i udregningen af de enkelte andele, følgende: 227, 247, 250, 230,

125, 250, 248. Tilsvarende for

’Anden upartisk tredjepart’:

24, 27, 27, 25, 13, 27 og 27. Tilsvarende for

’Løst

i fællesskab med modparten’: 116, 114, 115, 108, 40, 117 og 117.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Der er generelt en stor andel meget

tilfredse/tilfredse klienter med forholdene ’Det økonomi-

ske udfald’, ’Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet’, ’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og

’Behandlingen af sagen alt i alt’. Dette gælder uanset, hvordan klienten har valgt at håndtere

konflikten.

Antallet af retshjælpsinstitutioner, som har besvaret spørgsmålene om klienternes tilfredshed,

er for lavt til at lave en analyse af generelle trends.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.4.2

Utilfredse klienter

Figur 4.16 vedrører andelen af klienter, der ifølge advokaterne er enten

utilfredse

eller

meget

utilfredse

med de nævnte forhold vedrørende håndteringen og udfaldet af den retlige konflikt.

Andelen af utilfredse eller meget utilfredse klienter er større blandt dem, der har benyttet

domstolene, end blandt dem, der har benyttet en

anden type upartisk tredjepart,

hvad angår

’Det økonomiske udfald’, ’Sagsbehandlingstiden’ og ’Behandlingen af sagen alt i alt’. For-

skellene er dog ikke statistisk signifikante og kan dermed bero på en tilfældighed.

Andelene af utilfredse eller meget utilfredse klienter er til gengæld statistisk signifikant større

blandt dem, som har benyttet domstolene, end blandt dem, som har

løst konflikten i fællesskab

med modparten,

hvad angår ’Det økonomiske udfald’, ’Sagsbehandlingstiden’, 'Retfærdig-

heden af afgørelsen/udfaldet’,

’Sagens afslutning/udfald alt i alt’ og ’Behandlingen af sagen

alt i alt’.

Tabel 4.16

Klienter, som ifølge respondenterne, er

utilfredse

eller

meget utilfredse

med de nævnte forhold vedrørende konflikthåndtering-

og udfald i respondentens senest afsluttede retlige konflikt, fordelt efter om konflikten er håndteret ved domstolene, en anden

upartisk tredjepart eller uden indblanding af en upartisk tredjepart (pct.).

Det økonomiske udfald

13%

19%

Sagsbehandlingstiden

18%

22%

44%

59%

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen

19%

26%

28%

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

Sagens afslutning/udfald alt i alt

19%

Behandlingen af sagen alt i alt

Domstolene

14%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Løst i fællesskab med anden part

Anden upartisk tredjepart

Se fodnote 15 for informationer om antallet af besvarelser, der ligger til grund for figuren.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Som tidligere nævnt er antallet af retshjælpsinstitutioner, som har besvaret spørgsmålene om

klienternes tilfredshed/utilfredshed, for lavt til at lave en analyse af generelle trends.

4.4.3

Sammenligning af konflikter der behandles ved domstolene, en anden type upartisk

tredjepart eller løses i fællesskab med modparten

Forskellene i klienterne tilfredshed og utilfredshed med de forskellige forhold, som er nævnt

i figur 4.15 og 4.16, kan potentielt hænge sammen med karakteren af de konflikter, som be-

handles/løses ved henholdsvis domstolene, en anden type upartisk tredjepart og i fællesskab

med modparten. Det kan eksempelvis nævnes, at modparten oftere er en anden privatperson

i retlige konflikter, hvor klienter har benyttet domstolene (53 pct.), sammenlignet med ko n-

flikter, hvor klienten har benyttet en anden type upartisk tredjepart (19 pct.) eller løst kon-

flikten i fællesskab med modparten (30 pct.). Forskellen i tilfredshed

kan

således også være

et udtryk for forskelle i sagens karakter

4.5

Den generelle tilfredshed med domstolene ifølge advokater og

retshjælpsinstitutioner

Med henblik på at afdække nogle generelle tendenser er det undersøgt, hvordan advokater og

retshjælpsinstitutioner med flere klienter med civile sager ved domstolene generelt vurderer

klienternes tilfredshed med domstolene på en række forhold vedrørende konflikthåndteringen

og udfaldet.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.5.1

Antal sager ført ved domstolene

Advokater og retshjælpsinstitutioner, der har rådgivet mere end 5 privatpersoner i retlige

konflikter inden for de seneste 3 år, er yderligere spurgt, i hvor mange af disse sager klienten

er endt med at få behandlet/løst konflikten ved

domstolene.

Figur 4.17 viser, at godt tre fjer-

dedele af de advokater, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 af sådanne konflikter i

tidsperioden, har rådgivet i mere end 5 sager, hvor klienten har benyttet

domstolene.

Figur 4.17

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 3 år, fordelt efter antallet af

konflikter som blev behandlet/løst ved

domstolene

(pct.).

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

0-5

N = 477

24%

21%

18%

14%

6-10

11-25

26-50

Flere end 50

Ved ikke

En relativt stor andel af retshjælpsinstitutioner ved ikke, i hvor mange tilfælde klienten har

fået behandlet/løst konflikten ved domstolene.

4.5.2

Generel tilfredshed/utilfredshed blandt klienter som har benyttet domstolene

De advokater og retshjælpsinstitutioner, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige

konflikter inden for de seneste 3 år, og hvor klienten har fået behandlet/løst konflikten ved

domstolene,

er blevet spurgt, hvor tilfredse klienterne generelt er med en række forhold rela-

teret til håndteringen og udfaldet af konflikten.

Antallet af besvarelser fra retshjælpsinstitutioner er ikke tilstrækkeligt stort til at foretage

analyser af klienternes tilfredshed/utilfredshed generelt. Advokaternes besvarelser er præsen-

teret i figur 4.18.

Figur 4.18 viser, at for flere af de oplistede forhold er andelen af

meget tilfredse

eller

tilfredse

klienter markant større end andelen af

utilfredse

eller

meget utilfredse

klienter. Dette gælder

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

i forhold til

’Det

økonomiske udfald’,

’Retfærdigheden

af afgørelsen/udfaldet’,

’Sagens

af-

slutning/udfald alt i alt’ og

’Behandlingen

af sagen alt i alt’.

Hvad angår

’Sagsbehandlingstiden’

er en langt større andel af klienterne ifølge advokaterne

dog utilfredse/meget utilfredse end meget tilfredse/tilfredse. Tilsvarende er andelen af util-

fredse/meget utilfredse klienter større end andelen af meget tilfredse/tilfredse med hensyn til

’Mængden

af tid og kræfter som klienten brugte på sagen’. Forskellen er dog væsentligt min-

dre end

for ’Sagsbehandlingstiden’.

’Offentlighedens

mulighed for at få indblik i sagen’ er det forhold, som flest advokater vur-

derer som irrelevant for klienternes tilfredshed med konflikthåndteringen og udfaldet af kon-

flikten, idet knap halvdelen

svarer ’Ikke relevant/ikke aktuelt’ eller ’Ved ikke’.

Figur 4.18

Advokater, der har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige konflikter inden for de seneste 3 år, og hvor konflikten blev

behandlet/løst ved

domstolene,

fordelt efter graden af klienternes tilfredshed med de nævnte forhold vedrørende håndteringen

og udfaldet af konflikten (pct.).

Det økonomiske udfald

48%

28%

12%

11%

Sagsbehandlingstiden

11%

76%

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

59%

25%

13% 3%

13%

Mængden af tid og kræfter klienten brugte på sagen

23%

35%

28%

Offentlighedens mulighed for at få indblik i sagen

14%

33%

49%

Sagens afslutning/udfald alt i alt

57%

27%

11% 5%

Behandlingen af sagen alt i alt

Meget tilfreds/Tilfreds

N = 372

44%

37%

15%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Utilfreds/Meget utilfreds

Ikke relevant/Ved ikke

Hverken tilfreds eller utilfreds

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

4.5.3

Antal sager, hvor klienten ikke fik løst den retlige konflikt, selvom klienten havde et

berettiget krav hos modparten

De advokater og retshjælpsinstitutioner, som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige

konflikter inden for de seneste 3 år, er ligeledes blevet spurgt, i hvor mange sager klienten

ikke

fik løst konflikten, selvom advokaten/retshjælpsinstitutionen vurderede, at klienten

havde et berettiget krav hos modparten. Advokaternes svar er afbilledet i figur 4.19, som bl.a.

viser, at godt en tredjedel af de adspurgte vurderer, at de har rådgivet i flere end 5 konflikter,

hvor klienten havde et berettiget krav hos modparten, men hvor konflikten ikke blev løst.

Figur 4.19

Advokater, der har rådgivet i mere end én retlig konflikt inden for de seneste 3 år, fordelt efter antal sager , hvor klienten ikke fik

løst konflikten, selvom advokaten vurderede, at klienten havde et berettiget krav hos modparten (pct.).

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0-5

N = 477

47%

16%

12%

Flere end 50

17%

6-10

11-25

26-50

Ved ikke

Størstedelen af retshjælpsinstitutioner ved ikke, hvor mange af de omtalte sager de har råd-

givet i.

4.5.4

Årsager til at klienterne ikke søgte hjælp hos domstolene

Advokater og retshjælpsinstitutioner

–

som har rådgivet privatpersoner i mere end 5 retlige

konflikter inden for de seneste 3 år, hvor klienten ikke fik løst konflikten, selvom advoka-

ten/retshjælpsinstitutionen vurderede, at klienten havde et berettiget kr av hos modparten

–

blevet spurgt, hvad de gennemgående årsager er til, at klienterne

ikke

søgte hjælp til konflikt-

løsning hos

domstolene.

Fordelingen af advokaternes besvarelser er vist i figur 4.20. Figuren

summerer ikke til 100 pct., da det har været muligt at vælge flere årsager.

Der er igen for få besvarelser fra retshjælpsinstitutioner til at sige noget om de gennemgående

årsager til, at deres klienter ikke er gået til domstolene.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Figur 4.20. viser, at langt størstedelen

–

88 pct.

–

af de adspurgte advokater

vurderer, at ’De

økonomiske omkostninger ved en retssag’

er en gennemgående årsag til, at klienterne ikke

søgte hjælp hos domstolene. Den næsthyppigste årsag

–

som angives af 61 pct.

– er ’Lang

sagsbehandlingstid hos

domstolene’. Derefter følger ’Det ville være for vanskeligt for klien-

terne at føre en retssag’ og ’Det ville kræve for meget arbejde for klienterne’, som

henholds-

vis 28 pct. og 26 pct. af advokaterne angiver som en gennemgående årsag. En noget mindre,

men stadig væsentlig andel

–

12 pct.

– oplyser, at ’Manglende tiltro til at domstolene kan løse

tvisterne på retfærdig vis’ er en gennemgående årsag til, at klienterne ikke søgte hjælp hos

domstolene. De øvrige årsager nævnes langt mindre hyppigt.

Figur 4.20

Advokater fordelt efter de gennemgående årsager til, at klienterne

ikke

søgte hjælp hos

domstolene,

selvom klienterne ifølge

advokaterne havde et berettiget krav hos modparten (flere svarmuligheder) (pct.).

De økonomiske omkostninger ved en retssag

Lang sagsbehandlingstid hos domstolene

Det ville være for vanskeligt for klienterne at føre en

retssag

Det ville kræve for meget arbejde for klienterne

Manglende tiltro til at domstolene kan løse tvisterne på

retfærdig vis

Der var indgået voldgiftsaftaler

At offentligheden kan få indblik i sagerne

Andet

Ved ikke

12%

28%

26%

61%

88%

11%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

N = 170

Advokaterne og retshjælpsinstitutionerne har haft muligheden for at uddybe de gennemgå-

ende årsager til, at klienterne ikke søgte hjælp til konfliktløsning hos domstolene. I alt 77

advokater/retshjælpsinstitutioner har benyttet sig af denne mulighed, og en stor del af dem

beskriver, at de økonomiske omkostninger, der er forbundet med en retssag, ofte ikke står

mål med kravets økonomiske værdi. Dette gælder ikke så overraskende særligt i konflik-

ter/sager, hvor det økonomiske krav er relativt lille. Det er uklart, hvor denne grænse går,

men enkelte respondenter nævner en grænse ved ca. 150.000 kr.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Nogle advokater og retshjælpsinstitutioner nævner i forbindelse med de lange sagsbehand-

lingstider ved domstolene, at klienterne kan risikere at skulle vente i flere år på en afgørelse,

og at det kan afholde dem fra at gå til domstolene.

En del advokater/retshjælpsinstitutioner nævner desuden, at mangel på retshjælp eller be-

grænset retshjælp samt at der ikke er mulighed for fri proces som nogle gennemgående årsa-

ger til at klienterne fravælger domstolene. Flere respondenter nævner i den forbindelse, at en

del af forklaringen på dette relaterer sig til processen for småsager, hvor advokaten alene får

betaling for at deltage i hovedforhandlingerne. Det nævnes også, at retshjælpsforsikringerne

dækker et alt for lille beløb, og at advokaterne derfor ville skulle arbejde for et langt lavere

honorar end normalt. Om fri proces nævner nogle af respondenterne, at reglerne er for re-

striktive, mens andre beskriver, at betalingen i sagerne er for lav.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Litteratur

Eiriksson, Birgitte A. (2019), Den danske retshjælpsmodel. Retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces.

Justitia.

Hammerslev, Ole & Nielsen, Stine P. P. (2020). Veje til retshjælp fra et borgerperspektiv - En rapport om

borgeres adgang til hjælp og juridisk

Bistand. Syddansk Universitet. Juridisk Institut.

Implement Consulting Group (2018). Analyse til brug for domstolenes

digitaliseringsstrategi. Bruger- og interessentanalyse Danmarks Domstole.

Rambøll (2015). Domstolsstyrelsen

Markedsanalyse for domstolene.

Rothe, H., et al. (2020). Erhvervslivets adgang til domstolene. København, Justitia.

mål,

indsatser og

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Bilag 1: Udviklingen i antallet af civile

sager

Bilagstabel 1

Antal civile sager i byretterne, 2004-2021.

Modtagne civile sager

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

131.409

67.560

63.171

65.032

64.873

68.576

68.310

58.958

50.879

48.776

46.229

45.893

45.713

45.115

46.190

53.920

44.881

43.099

heraf

almindelige civile sager

110.232

51.415

46.889

50.819

23.284

24.189

22.819

17.884

15.061

12.955

11.754

11.417

11.184

12.072

10.865

11.315

10.752

9.276

Kilde: Domstolsstyrelsen

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Bilag 2: Spørgeskema til virksomheder

Intro 1

Tak fordi du vil hjælpe os med vores undersøgelse om virksomheders håndtering af retlige konflikter.

Danmarks Statistik gennemfører undersøgelsen med Justitsministeriet og Retsplejerådet.

Vi behandler virksomhedens svar fortroligt, og resultaterne bruges på en måde, så ingen kan se, hvad den enkelte

virksomhed har svaret.

På forhånd tak for hjælpen.

Intro 2

De første spørgsmål handler om de retlige konflikter, som jeres virksomhed har afsluttet inden for de seneste fem

år. Det er også muligt at svare, at virksomheden ikke har haft nogen retlige konflikter i perioden.

Med

konflikt

menes, at jeres virksomhed har været uenig med en modpart om noget. Modparten kan f.eks. være en

anden virksomhed, en privatperson eller en offentlig myndighed.

Med

retlig

konflikt menes, at uenigheden kan afgøres juridisk, hvis jeres virksomhed eller modparten ø nsker det.

Hvis man forhandler om at indgå en aftale og er uenige om et eller flere vilkår, kan uenigheden normalt ikke afgøres

juridisk. En sådan uenighed er derfor

ikke

en retlig konflikt.

Hvis uenigheden derimod angår, om der er indgået en aftale, eller hvad der er aftalt,

der tale om en retlig konflikt,

fordi uenigheden

kan

afgøres juridisk. Hvis uenigheden angår, om en indgået aftale er overholdt, er der også tale

om en retlig konflikt. Det samme gælder uenighed om betalinger, erstatning, kompens ation, hjælpepakker, myndig-

hedskrav osv.

I undersøgelsen spørger vi

kun

til de retlige konflikter, hvor jeres virksomhed har ment at have et krav hos modparten.

Det kan f.eks. være et krav om betaling eller om udførelse af et arbejde eller levering af en vare eller en tjeneste-

ydelse. Det kan også være et krav om, at en aftale ophæves, eller om at modparten skal undlade at gøre noget

(f.eks. holde op med at sælge et bestemt produkt eller bruge et bestemt navn eller logo). Det kan også være et krav

om at få udstedt en tilladelse eller om at få del i en hjælpepakke.

Vi spørger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er modparten, der mener at have et krav hos jeres virksomhed.

Spørgsmål

nummer

Spørgsmål

Har virksomheden inden for de seneste

fem år afsluttet en eller flere retlige kon-

flikter med f.eks. en anden virksomhed,

en privatperson eller en offentlig myn-

dighed?

Svarkategori

Nej, men virksomheden

har en igangværende retlig

konflikt

Nej, virksomheden har ikke

haft retlige konflikter i peri-

oden

Ved ikke

1 sag

2-5 sager

6-10 sager

Flere end 10 sager

Ved ikke

Filter

Hvor mange retlige konflikter skønner

du, at virksomheden har afsluttet inden

for de seneste fem år?

S1=1

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Intro 3

I de næste spørgsmål skal du svare ud fra virksomhedens seneste afsluttede retlige konflikt eller

den seneste igangværende retlige konflikt, hvis virksomheden ikke har afsluttet nogen retlige kon-

flikter.

Hvem var modparten i den senest afslut-

tede retlige konflikt (eller den igangvæ-

rende konflikt, hvis virksomheden ikke

har afsluttet nogen konflikter)?

Hvad var den anslåede økonomiske

værdi af virksomhedens krav i den ret-

lige konflikt?

Var den retlige konflikt dækket af en

retshjælpsforsikring?

En anden virksomhed

En privatperson, f.eks. en

kunde

En offentlig myndighed

En interesseorganisation

En medarbejder

En fagforening

Andet

Ved ikke

Konflikt med kunde

Konflikt med leverandør

Konflikt med långiver

Konflikt med konkurrent

Konflikt med medarbejder

Manglende betaling af en

regning

Uenighed om overholdelse

af en aftale

Erstatning for skade

Uenighed om overholdelse

af myndighedskrav

Uenighed om tilskud eller

støtte

Andet

Ved ikke

1-50.000 kr.

50.0001-100.000 kr.

100.001-500.000 kr.

500.001 - 1 mio. kr.

Mere end 1 mio. kr. op til

og med 5 mio. kr.

Mere end 5 mio. kr.

Kravet havde ikke nogen

økonomisk værdi

Værdien af kravet var ikke

opgjort eller ukendt

Ved ikke

Ja, forsikringsselskabet

dækkede alle udgifterne til

konfliktløsning (bortset fra

selvrisiko)

Ja, forsikringsselskabet

dækkede nogle af udgif-

terne til konfliktløsning

Ja, men virksomheden

kunne ikke finde en advo-

kat, som ville tage sagen

som en retshjælpsforsik-

ringssag

Nej, virksomheden har ikke

en retshjælpsforsikring

Nej, virksomheden har en

retshjælpsforsikring, men

den konkrete konflikt var

ikke dækket af forsikringen

Det er endnu ikke afgjort,

om konflikten er dækket af

en retshjælpsforsikring

Ved ikke

S1=1, 2

Hvad drejede den retlige konflikt sig om?

S1=1, 2

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Søgte virksomheden rådgivning eller

spurgte nogen til råds om, hvordan den

retlige konflikt skulle håndteres?

(Vælg gerne flere svar)

Ja, en intern jurist/advokat i

virksomheden

Ja, et familiemedlem

Ja, en privat ven eller be-

kendt

Ja, en anden virksomhed

Ja, en brancheorganisation

eller lignende

Ja, en ekstern advokat

Ja, andet

Nej

Ved ikke

Nej, virksomheden løste

konflikten i fællesskab med

den anden part uden hjælp

fra en upartisk tredjepart

Nej, konflikten blev ikke

løst, og virksomheden

søgte ikke hjælp til at få

den løst hos en upartisk

tredjepart

Nej, konflikten er stadig i

gang, og virksomheden har

endnu ikke besluttet, om

den vil søge hjælp til at få

den løst hos en upartisk

tredjepart.

Ved ikke

Domstolene

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk tredjepart

Ved ikke

S1=1, 2

Søgte virksomheden rådgivning eller

hjælp hos en upartisk tredjepart til at

løse den retlige konflikt?

Med upartisk tredjepart menes domsto-

lene, voldgiftsret, mediator eller anden

type af upartisk tredjepart.

Hvilken upartisk tredjepart søgte virk-

somheden rådgivning eller hjælp hos til

at løse den retlige konflikt?

(Vælg gerne flere svar)

Hvilken betydning havde de nævnte for-

hold for, at virksomheden valgte ikke at

søge hjælp hos domstolene til at løse

den retlige konflikt?

S10_1

De økonomiske omkostninger ved en

retssag

S10_2

Lang sagsbehandlingstid hos domsto-

lene

S8=1

S8=3 OR

(S9 IS NOT

1,9)

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S10_3

Arbejdsmængden internt i virksomhe-

den med en retssag

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_4

Vanskeligheden ved at føre en retssag

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_5

At offentligheden kan få indblik i sagen

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_6

At det kan skabe dårlig omtale for virk-

somheden

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_7

Manglende tiltro til at domstolene kan

løse den retlige konflikt på retfærdig vis

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S10_8

Anbefaling fra intern jurist/advokat om

ikke at gå til domstolene

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_9

Anbefaling fra brancheorganisation om

ikke at gå til domstolene

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_10

Anbefaling fra ekstern advokat om ikke

at gå til domstolene

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

1. Ingen betydning

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_11

Det fremgik af kontrakten, at den retlige

konflikt skulle løses på anden måde end

ved domstolene

7. Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

Det er fast praksis i bran-

chen

Fordi modparten ønskede

det

Fordi virksomheden selv

ønskede det

Andet

Ved ikke

S8=3

(S9 IS NOT

1,9)

S10_11=2-7

S11

Hvorfor fremgik det af kontrakten, at

konflikten skulle løses på en anden

måde

end

ved

domstolene?

(Vælg gerne flere svar)

S12

Uddyb gerne årsagerne til, at virksom-

heden valgte ikke at søge hjælp hos

domstolene til at løse konflikten.

Hvor tilfreds er virksomheden med

håndteringen af den retlige konflikt i re-

lation til de nævnte punkter?

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S13_1

Det økonomiske udfald

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

S8=1,2

S13_2

Sagsbehandlingstiden

S8=1,2

S13_3

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

S8=1,2

S13_4

Mængden af tid og kræfter virksomhe-

den brugte på sagen

S8=1,2

S13_5

Forsinkelser eller udskydelser af virk-

somhedens arbejde

S8=1,2

S13_6

Offentlighedens mulighed for at få ind-

blik i sagen

S8=1,2

S13_7

Sagens afslutning/udfald alt i alt

S8=1,2

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S13_8

Behandlingen af sagen alt i alt

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

S8=1,2

S14

Vil virksomheden gøre brug af samme

type upartiske tredjepart, som den ret-

lige konflikt endte ved, hvis virksomhe-

den får en tilsvarende retlig konflikt i

fremtiden?

Med upartisk tredjepart menes domsto-

lene, voldgiftsret, mediator eller anden

type af upartisk tredjepart.

S9=1,2,3,4

S15

Hvorfor vil virksomheden ikke gøre brug

af samme type upartiske tredjepart igen

i fremtiden?

(Vælg gerne flere svar)

Med upartisk tredjepart menes domsto-

lene, voldgiftsret, mediator eller anden

type af upartisk tredjepart.

Det kan ikke svare sig øko-

nomisk

Det tager for lang tid at få

sin sag behandlet/afgjort

Det kræver for meget ar-

bejde

Det er for vanskeligt

Offentligheden vil nemt

kunne få indblik i sagen

Det kan skabe dårlig om-

tale af virksomheden

Konfliktens udfald/afgø-

relse var ikke retfærdig

Andet

Ved ikke

S14=3

S16

Hvilke andre grunde er der til, at virk-

somheden ikke vil gøre brug af samme

type upartiske tredjepart igen i fremti-

den?

Hvilke konsekvenser har det haft for

virksomheden, at konflikten ikke blev

løst?

(Vælg gerne flere svar)

Ingen konsekvenser

Økonomisk tab

Virksomhedens arbejde

blev forsinket eller udskudt

Tab af anseelse eller re-

nommé

Andet

Ved ikke

S15=8

S17

S8=3

S18

Uddyb gerne, hvilke konsekvenser det

har haft for virksomheden, at konflikten

ikke blev løst

Hvor mange sager har virksomheden

ført ved domstolene inden for de sene-

ste fem år?

Hvor tilfreds er virksomheden generelt

med sagernes forløb ved domstolene på

de nævnte punkter?

0-5

6-10

11-25

26-50

Flere end 50

Ved ikke

S17=2,3,4,5

S19

S2=3,4

S19=2-5

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S20_1

Det økonomiske udfald

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

S19=2-5

S20_2

Sagsbehandlingstiden

S19=2-5

S20_3

Retfærdigheden af afgørelsen/udfaldet

S19=2-5

S20_4

Mængden af tid og kræfter virksomhe-

den brugte på sagerne

S19=2-5

S20_5

Forsinkelser eller udskydelser af virk-

somhedens arbejde

S19=2-5

S20_6

Offentlighedens mulighed for at få ind-

blik i sagerne

S19=2-5

S20_7

Sagernes afslutning/udfald alt i alt

S19=2-5

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S20_8

Behandlingen af sagen alt i alt

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller util-

freds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant

Ved ikke

S19=2-5

Outro

Mange tak for din besvarelse.

Outro 2

Det var det eneste spørgsmål, vi havde, da de øvrige spørgsmål omhandler virksomheders hånd-

tering af deres retlige konflikter. Vi takker mange gange for din besvarelse, da det er vigtigt for

undersøgelsen at vide, hvor mange virksomheder der ikke har haft retlige konflikter inden for de

seneste fem år.

S1=1,2

S1=3,4,9

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Bilag 3: Spørgeskema til advokater og

retshjælpsinstitutioner

Tak

fordi

vil

hjælpe

med

vores

undersøgelse

borgeres

håndtering

retlige

konflikter.

Justitsministeriet gennemfører undersøgelsen for Retsplejerådet. Vi behandler dine svar fortroligt, og resultaterne

præsenteres på en måde, så ingen kan se, hvad den enkelte har svaret.

Spørgs-

mål

nummer

S_1

Spørgsmål

Svarkategori

Filter

I hvilken egenskab besvarer du

spørgsmålet?

Som selvstændig advo-

kat i mit eget enkelt-

mandsfirma

Som partner eller ansat

advokat i et advokat-

firma

Som advokat ansat i en

erhvervsvirksomhed

Som advokat ansat i en

interesseorganisation,

fagforening eller lig-

nende

Som advokat i anden

ansættelse eller uden

ansættelse

Som repræsentant for

en advokatvagt

Som repræsentant for et

retshjælpskontor

S_1=1-5

De næste spørgsmål handler om civile tvister, hvor en privatperson har ment at have et

krav hos modparten, og hvor du som advokat har rådgivet personen inden for de seneste

tre år. Det kan f.eks. være om et krav om betaling, om levering af en vare eller tjeneste-

ydelse, om ophævelse af en aftale, om forældremyndighed eller samvær eller om æn-

dring af en forvaltningsafgørelse. Vi spørger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er mod-

parten, der mener at have et krav hos din klient.

Du bedes svare vedrørende klienter, som du selv har rådgivet.

S_2

Har du rådgivet en eller flere privat-

personer om en civil tvist inden for de

seneste tre år?

Tænk alene på sager, hvor klienten

har ment at have et krav hos modpar-

ten.

S_3

I hvor mange civile tvister skønner du

at have rådgivet en privatperson in-

den for de seneste tre år?

Tænk alene på sager, hvor klienten

har ment at have et krav hos modpar-

ten.

Nej, jeg har ikke rådgi-

vet privatpersoner, som

mente at have et krav

hos modparten

S_1=1-5

2-5

6-10

11-25

26-50

51-100

101-500

Flere end 500

S_2=1

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

De næste spørgsmål handler om civile tvister, hvor en privatperson har ment at have et

krav hos modparten, og hvor retshjælpsinstitutionen (advokatvagten/retshjælpskontoret)

har rådgivet personen inden for de seneste tre år. Det kan f.eks. være om et krav om

betaling, om levering af en vare eller tjenesteydelse, om ophævelse af en aftale, om

forældremyndighed eller samvær eller om ændring af en forvaltningsafgørelse. Vi spør-

ger altså ikke til tilfælde, hvor det kun er modparten, der mener at have et krav hos rets-

hjælpsinstitutionens klient.

S_20

Har institutionen rådgivet en eller

flere privatpersoner om en civil tvist

inden for de seneste tre år?

Tænk alene på sager, hvor klienten

har ment at have et krav hos modpar-

ten.

S_21

I hvor mange civile tvister skønner in-

stitutionen at have rådgivet en privat-

person inden for de seneste tre år?

Tænk alene på sager, hvor klienten

har ment at have et krav hos modpar-

ten.

Nej, institutionen har

ikke rådgivet privatper-

soner, som mente at

have et krav hos mod-

parten

S_1=6,7

2-5

6-10

11-25

26-50

51-100

101-500

Flere end 500

S_20=1

I de næste spørgsmål skal du svare ud fra den seneste afsluttede rådgivning, hvori du/in-

stitutionen har rådgivet en privatperson, som mente at have et krav hos modparten, om

en civil tvist.

S_4

Hvem var modparten i den senest af-

sluttede rådgivning?

S_5

Hvad drejede tvisten sig om?

(Der kan vælges flere svar)

S_6

Hvad var den anslåede økonomiske

værdi af klientens krav i tvisten?

En anden privatperson

En virksomhed

En forening eller en

fond

En offentlig myndighed

Andet

Ved ikke

Familieforhold eller arv

Køb af varer eller tjene-

ster

Leje af fast ejendom

Køb af fast ejendom

Investering

Ansættelsesforhold

En social ydelse

Behandling inden for

sundhedsvæsenet

Uenighed om overhol-

delse af en aftale

Erstatning for skade

Andet

Ved ikke

1-50.000 kr.

50.001-100.000 kr.

100.001-500.000 kr.

500.001-1 mio. kr.

Mere end 1 mio. kr.

Kravet havde ikke no-

gen økonomisk værdi

Værdien af kravet var

ikke opgjort eller ukendt

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_7

Var tvisten dækket af en retshjælps-

forsikring?

Ja, forsikringsselskabet

dækkede udgifterne til

tvistløsning (bortset fra

selvrisiko)

Ja, men klienten kunne

ikke finde en advokat,

som ville tage sagen

som en retshjælpsfor-

sikringssag

Nej, klienten havde ikke

en retshjælpsforsikring

Nej, klienten havde en

retshjælpsforsikring,

men den konkrete tvist

var ikke dækket af for-

sikringen

Det er endnu ikke af-

gjort, om tvisten er

dækket af en rets-

hjælpsforsikring

Ved ikke

Nej

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_8

Rådede du/institutionen klienten til at

søge tvisten behandlet hos en upar-

tisk tredjepart?

Med upartisk tredjepart menes dom-

stolene, klage- eller ankenævn, vold-

giftsret, mediator eller lignende.

(S_2=1 eller S_20=1)

S_9

Hvilken upartisk tredjepart rådede du

klienten til at søge tvisten behandlet

hos?

(Der kan vælges flere svar)

Domstolene

Klage- eller ankenævn

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk tredje-

part

Ved ikke

Nej, klienten endte med

at løse tvisten i fælles-

skab med den anden

part uden hjælp fra en

upartisk tredjepart

Nej, tvisten blev ikke

løst

Ved ikke

Domstolene

Klage- eller ankenævn

Voldgiftsret

Mediator

Anden upartisk tredje-

part

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_8=1

S_10

Fik klienten løst tvisten hos en upar-

tisk tredjepart?

(S_2=1 eller S_20=1)

S_11

Hvilken upartisk tredjepart fik klien-

ten behandlet tvisten hos?

(Der kan vælges flere svar)

Hvilken betydning havde de nævnte

forhold for, at du/institutionen ikke rå-

dede klienten til at søge hjælp hos

domstolene til at løse tvisten?

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1

(S_2=1 eller S_20=1)

S_8=1,2

S_9=2-5

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_12a

Klientens krav var formentlig ikke be-

rettiget

Ingen betydning

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktuelt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12b

Klienten ville formentlig ikke kunne

bevise kravet

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12c

De økonomiske omkostninger ved en

retssag

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12d

Lang sagsbehandlingstid hos dom-

stolene

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12e

Det ville kræve for meget arbejde for

klienten

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12f

Det ville være for vanskeligt for klien-

ten at føre en retssag

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_12g

At offentligheden kan få indblik i sa-

gen

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12h

Manglende tiltro til at domstolene kan

løse tvisten på retfærdig vis

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12i

Der var indgået en voldgiftsaftale

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12j

Tvisten kunne indbringes for en ad-

ministrativ myndighed

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Ingen betydning

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

S_12k

Tvisten kunne indbringes

klage- eller ankenævn

for

Stor betydning

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_8=2 eller (S_8=1

og S_9=2-5)

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_13

Uddyb gerne årsagerne til, at du/in-

stitutionen ikke rådede klienten til at

søge hjælp hos domstolene til at løse

tvisten.

Det næste spørgsmål handler om klientens tilfredshed med sagens forløb. Svar så godt

du kan, ud fra den viden du har.

Hvor tilfreds er klienten efter din op-

fattelse med sagens forløb i relation

til de nævnte punkter?

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_14a

Det økonomiske udfald

elt

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_14b

Sagsbehandlingstiden

elt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_14c

Retfærdigheden af afgørelsen/udfal-

det

elt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_14d

Mængden af tid og kræfter klienten

brugte på sagen

elt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_14e

Offentlighedens mulighed for at få

indblik i sagen

elt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_14f

Sagens afslutning/udfald alt i alt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_14g

Behandlingen af sagen alt i alt

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

0-5

6-10

11-25

26-50

Flere end 50

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_10=1,2

S_15

Hvor mange sager med privatperso-

ner i civile tvister har du/institutionen

haft inden for de seneste tre år, hvor

klienten efter rådgivningen søgte

hjælp hos domstolene til at få løst tvi-

sten?

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_3=2-8

S_21=2-8)

eller

Det følgende spørgsmål handler om dine/institutionens klienters tilfredshed med sager-

nes forløb hos domstolene. Svar så godt du kan, ud fra den viden du har.

Hvor tilfredse er klienterne generelt

med sagernes forløb hos domstolene

på de nævnte punkter?

S_16a

Det økonomiske udfald

S_16b

Sagsbehandlingstiden

S_16c

Retfærdigheden af afgørelsen/udfal-

det

S_16d

Mængden af tid og kræfter klienten

brugte på sagen

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

S_16e

Offentlighedens mulighed for at få

indblik i sagen

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller

utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ikke relevant/ikke aktu-

elt

Ved ikke

0-5

6-10

11-25

26-50

Flere end 50

Ved ikke

De økonomiske omkost-

ninger ved en retssag

Lang sagsbehandlings-

tid hos domstolene

Det ville kræve for me-

get arbejde for klien-

terne

Det ville være for van-

skeligt for klienterne at

føre en retssag

At offentligheden kan få

indblik i sagerne

Manglende tiltro til at

domstolene kan løse

tvisterne på retfærdig

vis

Der var indgået vold-

giftsaftaler

Andet

Ved ikke

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

S_16f

Sagens afslutning/udfald alt i alt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

S_16g

Behandlingen af sagen alt i alt

(S_2=1 eller S_20=1)

S_15=2-5

S_17

Hvor mange sager med privatperso-

ner i civile tvister har du/institutionen

haft inden for de seneste tre år, hvor

klienten ikke fik løst tvisten, selv om

du/institutionen vurderede, at klien-

ten havde et berettiget krav mod

modparten?

Hvad var gennemgående årsagen til,

at klienterne ikke søgte hjælp hos

domstolene til at løse tvisten?

(Der kan vælges flere svar)

(S_2=1 eller S_20=1)

(S_3=2-8

S_21=2-8)

eller

S_18a

(S_2=1 eller S_20=1)

S_17=2-5

S_19

Uddyb gerne årsagerne til, at klien-

terne ikke søgte hjælp hos domsto-

lene til at løse tvisten

(S_2=1 eller S_20=1)

S_17=2-5

(S_2=2 eller S_20=2)

Det var de eneste spørgsmål vi havde, da de øvrige spørgsmål omhandler privatperso-

ners håndtering af deres retlige konflikter og din/institutionens rådgivning i forbindelse

med konflikterne. Vi takker mange gange for din besvarelse, da det er vigtigt for under-

søgelsen at vide, hvor mange advokater/retshjælpsinstitutioner der ikke har haft klienter

med civile tvister inden for de seneste tre år.

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Vi takker mange gange for din besvarelse.

(S_2=1 eller

S_20=1)

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 366: Virksomheders og borgere håndtering af retlige konflikter - En undersøgelse for Retsplejerådet

Virksomheders og borgeres håndtering af retlige konflikter

En undersøgelse for Retsplejerådet

Forfattere

Mikkel Møller Okholm

Maria Libak Pedersen

Dato

September 2022

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-93469-91-4