Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 35
Offentligt
2469566_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
29. oktober 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jørgen Jørgensen
Sagsnr.: 2019-0092-2102
Dok.:
2126989
Dato:
Kontor:
Håndtering af Konkurrencerådets anbefalinger inden for advokatom-
rådet
Konkurrencerådet har den 14. januar 2021 offentliggjort en analyse af kon-
kurrencen i advokatbranchen. Analysen indeholder i alt 16 anbefalinger til,
hvordan reguleringen af advokatområdet ville kunne ændres ud fra et rent
konkurrencemæssigt perspektiv.
En gennemførelse af alle af analysens anbefalinger ville efter Justitsmini-
steriets opfattelse give anledning til en række grundlæggende og principielle
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Dette skyldes, at analysens anbe-
falinger efter ministeriets opfattelse generelt set tillægger hensynet til rets-
sikkerheden en for beskeden vægt over for hensynet til konkurrencen.
Justitsministeriet har i det lys været i dialog med Erhvervsministeriet om
mulige initiativer som opfølgning på analysen, Det er på den baggrund be-
sluttet, at der bør arbejdes videre med de af Konkurrencerådets anbefalinger,
der konkret og umiddelbart vil gavne den almindelige forbruger i mødet med
landets advokater. Det drejer sig om følgende anbefalinger:
Alle kunder modtager tilbud i fast ’standardskabelon’, før en aftale
indgås,
advokatfirmaerne skal oplyse priser på henholdsvis ydelser til stan-
dardpris og timepriser på egen hjemmeside,
faste kuratorpaneler skal udpeges jævnligt på baggrund af konkur-
rence mellem ansøgerne, og tildeling af konkursboer uden aktiver
skal ske efter transparente tildelingskriterier og
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 35: Håndtering af Konkurrencerådets anbefalinger inden for advokatområdet, fra justitsministeren
konkurrencen om bobestyrerboer skal styrkes.
En implementering af denne del af anbefalingerne vil kunne ske i et samar-
bejde mellem bl.a. Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Domstolsstyrel-
sen, Advokatsamfundet og Danske Advokater.
Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet i samarbejde med de
nævnte aktører vil afsøge mulighederne for, at også andre tiltag end de af
Konkurrencerådet anbefalede, der vil kunne gavne den almindelige forbru-
ger i mødet med landets advokater, implementeres som led i opfølgningen
på Konkurrencerådets analyse.
Der vil på et senere tidspunkt kunne arbejdes videre med andre af Konkur-
rencerådets anbefalinger, hvis der måtte være anledning hertil. Det bemær-
kes i den forbindelse, at Konkurrencerådets anbefalinger om at styrke kon-
kurrencen om offentligt indkøb af juridisk bistand håndteres i andet offent-
ligt regi.
En kopi af dette brev er sendt til Folketingets Erhvervsudvalg.
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Side 2/2