Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2552573_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
31. marts 2022
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Anders Bertelsen Forman
Sagsnr.: 2022-10-0809
Dok.:
2368811
Dato:
Kontor:
Orientering om proces for nye tiltag på bandeområdet
Ved brev af 10. februar 2022 oversendte jeg afrapporteringen fra serviceef-
tersynet af bandepakkerne til Folketingets Retsudvalgs orientering og oply-
ste i den forbindelse, at jeg på baggrund af resultaterne fra serviceeftersynet
sammen med myndighederne
grundigt vil overveje, hvordan de identi-
ficerede udfordringer på bandeområdet kan adresseres, og hvad der i øvrigt
kan gøres for at sikre, at der sættes så effektivt ind som overhovedet muligt
i kampen mod bandekriminaliteten i Danmark.
Dette arbejde er igangsat, og regeringen har som bekendt tilkendegivet, at
der arbejdes på at forberede et udspil til en ny bandepakke med henblik på
lancering i foråret 2022.
Med Ruslands invasion af Ukraine står Danmark i en ny og alvorlig sikker-
hedssituation, som bl.a. påvirker ressourcesituationen i politiet betydeligt.
Situationen aftvinger en prioritering af myndighedernes ressourcer med
henblik på at imødegå det akutte behov for at fokusere indsatsen på håndte-
ringen af de afledte konsekvenser af krigen for Danmark. Det gælder bl.a. i
forhold til at sikre ressourcer til at understøtte håndteringen af de mange
mennesker, der er flygtet fra Ukraine.
Jeg har som følge heraf fundet det nødvendigt at udsætte lanceringen af nye
tiltag på bandeområdet.
Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at bekæmpelsen af bandekri-
minalitet forbliver en helt central prioritet for regeringen, og at regeringen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 217: Orientering om proces for nye tiltag på bandeområdet, fra justitsministeren
ser med den allerstørste alvor på de problemer, som bandekriminalitet udgør
i det danske samfund. Regeringen kommer derfor også til at følge op med
nye tiltag i kampen mod bandekriminalitet.
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Side 2/2