REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del Bilag 209
Offentligt

TIBETKOMMISSION II

BERETNING

BILAG 1-8

2022

Kommissionen til gennemførelse af en supplerende undersøgelse af sagen om

politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg

mv. og til undersøgelse af håndteringen af visse andre officielle kinesiske besøg

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

TIBETKOMMISSION II

BIND 3

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

INDHOLDSFORTEGNELSE

BIND 1

Forord

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 2

Tiden efter Tibetkommission I’s beretning af 18. december 2017

Kapitel 3

Kommissoriet, Tibetkommission II’s sammensætning og

kommissionens opgaver

Kapitel 4

Kommissionens arbejde

Kapitel 5

Materiale fra myndighederne

Kapitel 6

Ressourceforbrug og økonomi

Kapitel 7

Regelgrundlag

Kapitel 8

Hændelsesforløb og forklaringer

BIND 2

Kapitel 8

Hændelsesforløb og forklaringer

Kapitel 9

Kommissionens sammenfatning og vurdering

fortsat fra bind 1

987

103

109

163

1141

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Kapitel 10

Kommissionens overvejelse af, om der er grundlag for forslag til ændringer

eller supplering af Tibetkommission I’s beretning vedrørende eventuelle

forslag til ændring af love, administrative bestemmelser eller administrativ

praksis, som undersøgelsen kan begrunde

BIND 3

Bilag 1-8

BILAG 1

– Folketingssvar i perioden efter beretningen af

18. december 2017

BILAG 2

– Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle

besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

BILAG 4 Overordnet søgestrategi

BILAG 5 Template til systemspecifik søgestrategi

BILAG 6 Template til logbog

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

Ole Kahr,

Protokol nr.: 1

Henning Peter Dahl,

Protokol nr.: 2

Michael Agerbæk,

Protokol nr.: 3

Einer Lind,

Protokol nr.: 4

Kai Vittrup,

Protokol nr.: 5

Gunnar Birger Sallov,

Protokol nr.: 6

Allan Christensen,

Protokol nr.: 7

Claus Grube,

Protokol nr.: 8

Jette Nordam,

Protokol nr.: 9

Michael Zilmer-Johns,

Protokol nr.: 10

Lisbet Zilmer-Johns,

Protokol nr.: 11

Martin Bille Hermann,

Protokol nr.: 12

Annette Lassen,

Protokol nr.: 13

Christian Kettel Thomsen,

Protokol nr.: 14

Nis Lauge Gellert,

Protokol nr.: 15

Mads Kjeldsen,

Protokol nr.: 16

Friis Arne Petersen,

Protokol nr.: 17

Tue Krarup-Pedersen,

Protokol nr.: 18

Johan Martini Reimann,

Protokol nr.: 19

Helle Thorning-Schmidt,

Protokol nr.: 20

Ulrik Vestergaard Knudsen,

Protokol nr.: 21

1131

1139

1145

1148

1156

1157

1167

1169

1172

1180

1185

1190

1194

1196

1201

1207

1210

1224

1235

1252

1262

1274

1285

1296

1308

1313

1326

1332

1343

1349

1142

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Jørn Aabye Nielsen,

Protokol nr.: 22

Lars Henrik Lundberg,

Protokol nr.: 23

Mogens Norup Lauridsen,

Protokol nr.: 24

Claus Hjelm Olsen,

Protokol nr.: 25

Kim Lykke Østergaard,

Protokol nr.: 26

Mogens Bendiks Knudsen,

Protokol nr.: 27

Steffen Qvist Wied,

Protokol nr.: 28

Carsten Holder,

Protokol nr.: 29

KF 0796,

Protokol nr.: 30

KF 0764,

Protokol nr.: 31

KF 0765,

Protokol nr.: 32

Jens Henrik Højbjerg,

Protokol nr.: 33

Jørgen Kold,

Protokol nr.: 34

Søren Konradsen,

Protokol nr.: 35

Nils Nykjær,

Protokol nr.: 36

Lars Nygaard,

Protokol nr.: 37

Henning Falkenberg Brøchmann,

Protokol nr.: 38

Thomas Kvistholm Thrane,

Protokol nr.: 39

Christian Mosbæk Valentin,

Protokol nr.: 40

Søren Kruse,

Protokol nr.: 41

Birger Riis-Jørgensen,

Protokol nr.: 42

Ove Ullerup,

Protokol nr.: 43

Tyge Lehmann,

Protokol nr.: 44

Mogens Lykketoft,

Protokol nr.: 45

René Hallin,

Protokol nr.: 46

Uffe Ellemann-Jensen,

Protokol nr.: 47

Poul Nyrup Rasmussen,

Protokol nr.: 48

Carsten Nilaus Pedersen,

Protokol nr.: 49

Ole Lønsmann Poulsen,

Protokol nr.: 50

Michael Dekker Poulsen,

Protokol nr.: 51

Pernille Dahler Kardel,

Protokol nr.: 52

Søren Jacobsen,

Protokol nr.: 53

Christian Lotz,

Protokol nr.:54

Kai Vittrup,

Protokol nr.: 55

Bent Olsen,

Protokol nr.: 56

Torben Juel Eriksen,

Protokol nr.: 57

Mads R. Firlings,

Protokol nr.: 58

Steen Bischof,

Protokol nr.: 59

Per Stig Møller,

Protokol nr.: 60

1358

1366

1372

1384

1398

1411

1419

1430

1436

1445

1450

1460

1465

1471

1474

1480

1485

1490

1495

1498

1501

1507

1514

1518

1524

1530

1535

1540

1552

1561

1569

1579

1590

1597

1606

1618

1624

1633

1636

1143

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

BIND 4

Bilag 8-10

fortsat fra bind 3

1144

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Bilag 1 – Folketingssvar i perioden efter

beretningen af 18. december 2017

Samling 2017-18:

• Besvarelse af spørgsmål nr. 336 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 511 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 512 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 513 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 514 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 515 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 664 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 669 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 670 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 671 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 672 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 673 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 674 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 675 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 676 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 677 (alm. del) REU (fortroligt)

• Besvarelse af spørgsmål nr. 678 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 679 (alm. del REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 680 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 681 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 682 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 683 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 684 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 686 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 689 (alm. del) REU (fortroligt)

• Besvarelse af spørgsmål nr. 690 (alm. del) REU (fortroligt)

• Besvarelse af spørgsmål nr. 691 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 794 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 795 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 796 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 797 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 798 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 799 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 802 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 916 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 982 (alm. del) REU

Bilag 1 – Folketingssvar i perioden efter beretningen af 18. december 2017

1145

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

•

Besvarelse af spørgsmål nr. 983 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1060 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1061 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1148 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1149 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1150 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1151 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1152 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1166 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1187 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1188 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1189 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 1190 (alm. del) REU

Samling 2018-19, (1. samling):

• Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (alm. del) FOU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 9 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 11 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 12 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 13 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 15 (alm. del) UFO

• Besvarelse af spørgsmål nr. 29 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 30 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 32 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 33 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 34 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 35 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 37 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 38 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 39 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 40 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 41 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 42 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 43 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 44 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 45 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 46 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål nr. 47 (alm. del) REU

1146

Bilag 1 – Folketingssvar i perioden efter beretningen af 18. december 2017

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

•

Besvarelse af spørgsmål nr. 48 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 49 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 50 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 51 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 52 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 53 (alm. del) REU

Besvarelse af spørgsmål nr. 481 (alm. del) REU

Samling 2019-20

• Besvarelse af spørgsmål 588 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål 1286 (alm. del) REU

• § 20-spørgsmål S 1501

Samling 2020-21

• Besvarelse af spørgsmål 821 (alm. del) REU

• Besvarelse af spørgsmål 928 (alm. del) REU

• § 20-spørgsmål S 1169

Bilag 1 – Folketingssvar i perioden efter beretningen af 18. december 2017

1147

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne

om registrerede officielle besøg fra Kina i

undersøgelsesperioden

Cirka dato

00-00-1989

22-05-1989

00-08-1989

20-09-1989

09-12-1989

22-05-1990

25-06-1990

11-07-1990

08-11-1990

06-06-1991

13-06-1991

06-12-1991

04-06-1992

25-06-1992

29-06-1992

22-11-1992

30-04-1993

00-09-1993

21-11-1993

24-11-1993

00-11-1993

08-12-1993

Begivenhed

Officielt besøg af Kina’s præsident Yang Shangkun

Officielt besøg af Kina’s sundhedsminister Mr. Chen Minz-

hang

Officielt besøg af Kina’s forhenværende præsident Li Xianni-

Lokaldelegation fra Ministry of Foreign Economic Relations

and Trade

Transitophold af Dalai Lama ifbm rejse til Norge

Viceguvernør Tong Zengyi, People’s Bank of China

Vice Minister of Ministry of Foreign Economic Relations

and Trade, Mr. Gu Yonjiang

Viceminister for kemisk industri Lin Yincai

Generaldirektør Ma Hong, Det Kinesiske Statsråds Forsk-

ningscenter

Kina’s viceenergiminister Shi Dazheng

Kina’s viceudenrigsminister Tian Zengpei

Dalai Lama

Vicepremierminister Tian Jiyun

Viceminister for Ministry of Foreign Trade and Economic

Cooperation Mr. Gu Yong Jiang

Viceminister Yu Zhen fra Ministeriet for let industri

Kina’s vicepremierminister Zhu Rongji

Viceminister, Ministry of Construction, Mr. He Junxin,

Deputy Director

Vicefinansminister Mr. Xiang Huancheng

Kina’s viceformand Wang Hanbin med delegation

Kina’s viceminister Shi Guang-Sheng

Kinesisk parlamentsdelegation

Ministry of Foreign Trade and Economic, ledet af Mr. Qiu

Xichun

Kina’s vicefinansminister Xiang Huaicheng med delegation

Kina’s formand for Den Kinesiske Folkerepubliks lovgivende

forsamling Li Ruihuna og viceudenrigsminister Jiang Enzhu

Formand for Kina’s Konsultative Konference, Li Ruihan

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23. 11-01-1994

24. 13-05-1994

25.

16-05-1994

1148

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

26. 14-10-1994

27. 06-11-1994

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58.

59.

60.

61.

62.

63.

12-02-1995

06-03-1995

01-11-1995

26-03-1996

12-05-1996

09-06-1996

06-03-1997

12-02-1998

15-03-1998

02-06-1998

01-11-1998

13-11-1998

24-03-1999

07-07-1999

18-10-1999

25-10-1999

20-03-2000

18-05-2000

02-06-2000

04-06-2000

06-06-2000

12-06-2000

17-06-2000

22-06-2000

28-06-2000

07-09-2000

08-09-2000

09-09-2000

15-09-2000

25-09-2000

07-11-2000

10-11-2000

11-11-2000

25-02-2001

16-03-2001

Kina’s vicepremierminister Zou Jiahua

Ministry of Finance. Ledet af Deputy Director of State Agri-

cultural Comprehensive decelopment Office, Mr. Wang Yan-

Kina’s miljøminister Xie Zhenhua

Verdenstopmøde om social udvikling

Kinesisk delegation, Gan Ziyu

Privat besøg af viceparlamentsformand Tian Jiyun

Dalai Lama

Kina’s vicepremierminister Li Lanqing

Kina’s viceudenrigsminister Wang Yingfan

Kina’s vicepremierminister Li Lanqing

Besøg på Kina’s ambassade

Beijing’s overborgmester Jia Qinglin

Kinesisk militærdelegation

Studiebesøg fra kinesiske polititjenestemænd

Kina’s udenrigsminister Tang Jiaxuan

Kina’s kommunikationsminister

Deputy Director General Wu Zhiming m. fl.

Shanghais partisekretær Huang Ju

Kina’s vicestatsanklager Zhao Hong

Dalai Lama

Kina’s vicepremierminister Ding Guangens

General Zhan Wanians

Kinesisk delegation på høflighedsvisit

Formand for folkekongressen på Hainan Du Qinglin

General Gao Gangchuan

Kinesisk statsanklager Han Zhubin

General Xu Caihou m. fl.

Viceguvernør for Shandong Provinsen Chen Kangfu

Besøg fra det kinesiske militær

Kvindedelegation

Viceformand for Den Nationale Folkekongres Fr. Peng Peiyn

Kinesisk statsråd madam Wu Yi

Chief Immigration Officer Lee Kam-man

Delegation fra den kinesiske højesteret

General Chi Haotians

Kinesisk forsvarsminister, Chi Haotian

Kina’s viceudenrigsminister Ma Canrong

Formand for Kina’s Kommission for Udviklingsplanlægning

Zeng Peiyan

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

1149

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

64. 02-04-2001

65.

66.

67.

68.

69.

70.

71.

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

80.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

17-06-2001

31-08-2001

25-09-2001

09-10-2001

04-07-2002

24-08-2002

06-09-2002

18-09-2002

21-09-2002

22-09-2002

24-09-2002

25-09-2002

17-10-2002

04-11-2002

18-11-2002

22-11-2002

26-11-2002

04-06-2003

14-08-2003

09-09-2003

11-09-2003

14-09-2003

26-09-2003

20-10-2003

19-11-2003

09-12-2003

30-05-2004

01-06-2004

01-09-2004

95. 16-10-2004

96. 13-04-2005

97. 19-04-2005

Deputy Director of the Foreign Affairs Office, Ministry of

Defence Major general Lu Donghui

Viceformand for Det Kinesiske Folks Konsultative Konfe-

rence Bai Lichen

Den kinesiske viceminister for offentlig sikkerhed og orden

Ukendt

Kinesisk statsrådgiver Ismail Amat

ASEM-ECOFIN

Viceformand for Kina’s Peoples National Congress (NPC)

mr. He Luli

ASEM ECOFIN

ASEM/EMM (M42)

ASEM IV Topmøde med deltagelse af premierminister Zhu

Rongji

ASEM Topmøde, Bella Center - Samvirke 7/2002

EU-Kina Topmøde M56

Den kinesiske ministerpræsidents hustru

Kina’s premierminister Zhu Rongji

Viceformand for The Chinese Peoples Political Consultative

Conference (CPPCC) mr. Luo Haocai

Kina’s viceudenrigsminister Shao Jinjin

FM’s møde med ny kinesisk ambassadør, Zhen Jiangou

ASEM - Venstreekstremister

Kina’s vicestatsminister Wang Zhongyu

Dalai Lama

40 studerende fra Kina besøger Flyvestation Værløse

Den kinesiske vicemiljøminister mm. Xu Deli

Generaldirektør Guo Peizhang, Dept. Of Regional Economy,

National Development and Reform Commission

Vicemiljøminister fru Wang Jirong

Kina’s viceudenrigsminister Zhang Yesui

Gu Jianguo m. fl.

Ukendt

Den kinesiske rigsadvokat Jia Chungwang

Kina’s parlamentsformand Wu Bangguo

Den kinesiske parlamentsformands hustru Zhang Ruizhen

Minister Zong Ruixiang, Director-General of China Earth-

quake Administration (CEA)

Sundhedsminister Qiang Gao

Kina’s vicepremierminister Hui Liangyu

Kina’s forsvarsminister Gangchuan Gao

1150

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

98. 11-06-2005

99.

100.

101.

102.

103.

104.

105.

106.

107.

108.

109.

110.

111.

112.

113.

114.

115.

116.

117.

118.

119.

120.

121.

122.

123.

124.

125.

126.

127.

128.

129.

130.

131.

132.

133.

134.

135.

12-06-2005

30-08-2005

07-09-2005

24-10-2005

31-10-2005

16-01-2006

17-01-2006

01-03-2006

21-03-2006

16-05-2006

26-06-2006

28-08-2006

00-09-2006

07-09-2006

18-09-2006

23-09-2006

24-09-2006

27-09-2006

06-10-2006

27-10-2006

00-00-2007

23-04-2007

09-05-2007

00-00-2008

12-05-2008

04-09-2008

06-10-2008

29-11-2008

12-12-2008

15-01-2009

03-03-2009

29-05-2009

00-06-2009

16-12-2009

00-00-2010

16-05-2010

Medlem af Kina’s Centralkomité og borgmester i Beijing Liu

Besøg på Frederiksborg Slot

Kina’s rigsadvokat Jia Chunwang

Deputy Chief of General Staff fra People’s Liberation Army

Kina’s viceminister/forsvarsminister Gao Hucheng

Kina’s ambassadør Zhen Jianguo

Folkekongressens viceformand Li Tieyings

Besøg på Frederiksborg Slot

Kina’s ambassadør Zhen Jianguo

Kina’s viceminister for civile affærer Li Liguo

Kina’s forsvarschef Liang Guanglie

ASEM-møde

Kina’s vicepremierminister madame Liu Yandong

Kina’s premierminister Wen

Viceformand for Kongressen Cheng Siwei

Arbejdsmiddag

Kina’s statsråd Chen Zhili m. fl.

Arbejdsbesøg af kinesiske ministre

Kinesisk erhvervsdelegation

Kina’s ambassadør Xie Hangsheng

Kina’s viceformand Liu Yandong

Kina’s præsident Hu Jintao

ASEM Miljøkonference

Kina’s viceudenrigsminister Kong Quan

Delegation fra Ministry of Public Security (MPS)

Kina’s CRGs Director of Operations John So

1. næstformand for Det stående Udvalg i Kina’s Folkekongres

og medlem af politbureauet Wang Zhaoguo

Kinesiske ambassadørs officielle besøg i Grønland

Kina’s ambassadør

Vice Commissioner Chen Du m. fl.

Kinesiske studiebesøg i Sverige og Danmark

Wave International med kinesiske politifolk

Dalai Lama

Kina’s ambassadør

COP 15 og premierminister Ween Jiabao

Viceminister fra MPS

Zhejiang, Justice Department

Kina’s handelsminister Chen Deming

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

1151

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

136. 26-05-2010

137. 31-05-2010

138. 22-06-2010

139. 02-09-2010

140. 20-09-2010

141. 20-09-2010

142. 29-03-2011

143. 17-04-2011

144. 08-05-2011

145. 06-06-2011

146. 23-06-2011

147. 20-07-2011

148. 25-09-2011

149.

150.

151.

152.

153.

154.

155.

156.

157.

158.

159.

160.

161.

162.

163.

164.

165.

19-10-2011

25-11-2011

05-12-2011

13-12-2011

00-00-2012

00-04-2012

26-04-2012

07-05-2012

08-06-2012

14-06-2012

15-06-2012

27-06-2012

19-08-2012

04-09-2012

13-09-2012

166. 15-11-2012

Kina’s viceformand for Den Nationale Folkekongres’ stående

udvalg Hua Jianmin

Chinese People’s Armed Police Forces

Kina’s viceformand for Folkekongressens Nationalkomité

Zheng Wantong

Delegation fra Kina’s ambassade i København besøger Grøn-

land

Viceminister at Ministry of Public Security med delegation

Kinesisk viceminister m. ansvar for kinesisk politi

H. E. Chen Changzhi, viceformand for Den Stående Komité

i Folkekongressen, m. fl.

Dalai Lama

ASEM

Besøg af Director General Zhai Jiugang, China Maritime

Search and Rescue Center

MPS Economy Crime Department

Mr. Qian Zhijan, Deputy Director of Suzhou Public Security

Bureau m. fl.

Lili Xu, kinesisk viceadmiral fra The Chinese Academy for

Military Science

Yang Jiechi, Udenrigsminister

Lobsong Sangay, Den tibetanske premierminister

Joint delegation from GACC and SAFE

Viceadmiral Lili Xu fra The Chinese Academy for Military

Science

Den kinesiske Rigspolitichef (eller 00-00-2013)

MLR-minister Xu Shaoshi m. fl. besøger Grønland

Kina’s ambassadør Li Ruiyu

Major general Zhou Chen og Senior Colonel Hui Xu

Kinesisk delegation til Polar DTU og Nuuk

Præsident Hu Jintao

The Federation for a Democratic China demonstrerer på

Højbro Plads

Jiangsu Public Security Bureau

Ambassadør Ruiyu Li m. fl. Færøerne

Yan Junqi, viceformand

Deputy Director General of Yunnan Province Public Securi-

ty - General Shiwen Lou

Kina’s ambassadør Li Ruiyu

1152

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

167. 13-02-2013

168. 10-03-2013

169. 24-04-2013

170. 12-05-2013

171. 04-06-2013

172.

173.

174.

175.

176.

177.

09-06-2013

13-06-2013

26-06-2013

21-09-2013

23-09-2013

178. 28-10-2013

179. 01-11-2013

180. 04-11-2013

181. 18-11-2013

182. 19-11-2013

183.

184.

185.

186.

187.

188.

189.

09-12-2013

18-12-2013

00-00-2014

06-01-2014

10-01-2014

16-01-2014

02-03-2014

190. 28-04-2014

191. 18-05-2014

192. 09-06-2014

193. 10-06-2014

194. 24-06-2014

195. 22-09-2014

Studenter for Frit Tibet anmelder demonstration ved Kina’s

ambassade

Støttekomitéen for Frit Tibet anmelder demonstration på

Rådhuspladsen

Jilin Public Security Bureau. Head of delegation - vice gove-

nor of the Jilin Province, Huang Guanchun

Guanglu Zhi m. fl.

Chairman of the National Committee of the Chinese Peo-

ple’s Political Consultative Conference Yu Zhengsheng

Partisekretær for Jiangsu-provinsen Luo Zhijun

Chinese Ministry of Justice

MPS University delegation

People’s public Security University of China

Sun Jingao, Vice Precident of People’s Public Security Uni-

versity of China

Kina’s vicepremierminister m. fl.

Director General of ICD Liao Jinrong

Mr. Liao Jinrong, General Director of International Cooper-

ation Department, Ministry of Public Security m. fl.

Luo Dan, Association for Preservation and Development of

Tibetan Culture, m. fl.

Head of delegation, Deputy Director General Jiang Xianfa

Shanghai Municipal Public Security Bureau

Nytiltrådt kinesisk ambassadør

Kinesisk forsvarsattaché, Senior Colonel Chen Yong

Anti Smuggling Bureau (ASB)

Hong Kong Police College

Besøg af kinesisk ambassadør

Nytiltrådt kinesisk ambassadør Lui Bewei

Kinesisk delegation, Gao Ronge, Deputy Chief of Staff, Gen-

eral Logistics Department

Liu Biwei, Beijings Viceborgmester

Lobsang Sangay, tibetansk premierminister

Member of the Standing Committee of the Political Bureau

and of the Secretariat, CPC Central Committee Liu Yunshan

HE Xiuzhen, Vice President of Xiamen Overseas Friendship

Association mv.

Major General, Chunfo Guo, Deputy Chief of Finance de-

partment

Kinesisk delegation til Københavns Byret

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

1153

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

196. 20-10-2014

197. 03-11-2014

198. 04-11-2014

199.

200.

201.

202.

203.

204.

205.

206.

207.

208.

26-11-2014

10-02-2015

00-04-2015

16-04-2015

03-05-2015

03-06-2015

15-06-2015

18-06-2015

18-09-2015

23-11-2015

209. 29-11-2015

210. 18-12-2015

211. 18-12-2015

212.

213.

214.

215.

216.

217.

218.

25-02-2016

15-04-2016

09-05-2016

07-06-2016

21-08-2016

25-08-2016

00-09-2016

219. 04-09-2016

220. 08-09-2016

221.

222.

223.

224.

225.

226.

227.

228.

229.

230.

28-09-2016

24-10-2016

30-10-2016

26-02-2017

14-03-2017

06-05-2017

13-06-2017

04-08-2017

29-08-2017

30-08-2017

Global Green Growth Forum (3GF)

Shanghai Public Security Bureau

Mr. Liao Jinrong, General Director of International Cooper-

ation Department, Ministry of Public Security m. fl.

Shu Xiaoqin, Vice Secretary General of State Council mv.

Dalai Lama

Chen Xiumao, Chairman of Xiamen Municipal CCPPC

Kina’s viceudenrigsminister Wang Chao

PLA Navy visit (observatør til BALTIC SAREX øvelse)

Deputy Chief og the General Staff, LTGen Wang

Besøg af Jiangsu Police College

MPS University delegation

Flådebesøg. Tre krigsskibe

Fourth Annual Law Enforcement Cooperation Working

Meeting

General Administration of Chinas Customs

Arbejdsbesøg

Mr. Xu Shijie, Director-General of Traffic Administration of

Shandong Provincial Public Security Departement

Forsvarsministerens møde med Kina’s ambassadør

Kina’s statsråd Yang Jiechi

Xu Shaohua, viceguvernør i Guangdong

ASB Schenzen (grænsekontrolenhed)

Den kinesiske ambassadør

General Qi Jianguo, Deputy Chief of the Joint Staff

Besøg af Rigsadvokaten med delegation af kinesiske ankla-

gere

Viceformand Zhao Hongzhu

Holbæk teater holder Kina Festival med deltagelse af en

række kinesiske politikere og embedsmænd

MPS Entry & Exit Department

Inner Mongolian Public Security Department

Besøg af den kinesiske viceminister Li Wei

Hong Kong Police. Head of delegation chief inspector Man

Yu Ching

Xu Chi, Xu Hong m. fl.

Vicepræsident i transit i Kastrup Lufthavn

Kina’s ambassadør Lui Bewei

Liu Zhenya m.v. DEIDOC

Kina’s nye ambassadør Deng Ying

1154

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

231. 02-09-2017

232. 08-09-2017

233. 14-09-2017

234.

235.

236.

237.

25-09-2017

09-11-2017

13-11-2017

00-03-2018

238. 14-06-2018

239. 27-06-2018

Kina’s energiminister Nur Bekri

Liu Zhenya m.v. DEIDOC

Generalløjtnant Xin Yi, Deputy Chief of the Commission of

Science and Technology

Tre kinesiske flådefartøjer med besætning

Lobsong Sangay, Den tibetanske premierminister

Underviser fra MPS og prof. Guifen Zao

Demonstration i Roskilde d. 3., 10., 17., 24. og 31. marts mod

Falun Gongs forfølgelse i Kina

Arbejdsbesøg

Shenzhen Public Security

Bilag 2 – Oplysninger fra myndighederne om registrerede officielle besøg fra Kina i undersøgelsesperioden

1155

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 3

Template til systemkortlægning ved

myndighederne

Nr.

Startdato

01-012018

Slutdato

Systemnavn

Kort beskrivlese

System til udveksling af inter-

ne såvel som eksterne emails

Relevant

31/12/2014 Email - Outlook

Exchange

Løbenummer,

som gør det

nemt at refe-

rere til ræk-

kerne i denne

tabel.

Slutdato for

systemets an-

vendelse.

Startdato

for systemets

ibrugtagelse.

Hvis startda-

toen ikke er

kendt angives

bedst mulige

skøn.

Hvis slutda-

toen ikke er

kendt angives

bedst mulige

skøn.

Et sigende

navn, som be-

skriver, hvad

det er for en

type system.

Fx: Fildrev,

Email, ESDH,

øvrige syste-

mer

En kort be-

skrivelse, som

farklarer,

hvad systemet

anvendes til.

Beskrivelsen

skal danne

grundlag for

relevansvur-

deringen.

Myndighe-

dens vurde-

ring af om

systemet er

relevant at

søge i.

1156

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 4

Overordnet søgestrategi

Journalnummer:

Overordnet søgestrategi

Tibetkommissionen

Versionering

Tabellen nedenfor dokumenterer ændringer til dette dokument. Arbejdskopier versioneres x.1, x.2, osv.

Endelige versioner versioneres x.0. Eksempel: 0.1, 1.2 hhv. 1.0, 2.0.

Dato

14-01-2019

01-02-2019

Version Ansvarlig

1.0

Morten Ib Ingstrup

2.0

Morten Ib Ingstrup

Beskrivelse af ændring

Endelig version

Tilføjet facetter baseret på workshop med myndigheder.

Derudover tilføjet:

•

Forkortelser: stm, um, amb mv.

•

”Stolthed” tilføjet til facetten ”Fornærme”

Tilføjet anbefalede facetter fra UM

04-02-2019

3.0

Dea Steenstrup

Indholdsfortegnelse

VERSIONERING.......................................................................................................................................................... 1

INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................................................................................................... 1

MÅLSÆTNING ........................................................................................................................................................... 2

VERORDNET TILGANG TIL INDSAMLING AF DATA

....................................................................................................................... 2

VERBLIK

–

DETTE DOKUMENT OG ASSOCIEREDE DOKUMENTER

.................................................................................................... 2

OM TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET ....................................................................................................................... 4

UDARBEJDELSE AF SYSTEMSPECIFIKKE SØGESTRATEGIER .......................................................................................... 5

PBYGNING AF SØGNINGER

................................................................................................................................................... 5

ØGEPROCESSEN

................................................................................................................................................................. 6

ACKUP

............................................................................................................................................................................. 6

BILAG 1 - EKSEMPLER PÅ OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF SYSTEMSPECIFIKKE

SØGESTRATEGIER ...................................................................................................................................................... 8

ØGEORD OG AFGRÆNSNING

................................................................................................................................................. 8

PROG OG SPROGBRUG

......................................................................................................................................................... 8

ØGEVÆRKTØJER OG DATAGRUNDLAG

..................................................................................................................................... 8

ERIODE

............................................................................................................................................................................ 8

BILAG 2 - FACETTER ................................................................................................................................................... 9

EREGNING AF ANTAL TO

FACET KOMBINATIONER

.................................................................................................................... 10

MECE-

PRINCIPPET

............................................................................................................................................................ 10

1/10

BILAG 4 Overordnet søgestrategi

1157

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Målsætning

Af kommissoriet fremgår det, at Tibetkommissionen skal

sikre, at de myndigheder, hvis forhold undersøges,

identificerer og afleverer alt materiale af relevans for undersøgelsen.

Målet med søgningerne hos myndighederne er således at sikre, at søgesættet indeholder de poster, der er

relevante for Tibetkommissionens arbejde.

Den type søgning, der her er tale om, hører til typen, hvor høj grad af sikkerhed for at finde det relevante er

ønskelig, også selvom det sker på bekostning af en større arbejdsbyrde (i fagsprog – der ønskes høj

recall

også selvom dette sker på bekostning af lav

precision).

For denne type søgninger er det ikke usædvanligt, at

søgninger i databaser resulterer i fx 5.000 hits, som gennemgås manuelt for at ende med et beskedent

antal relevante fund.

Overordnet tilgang til indsamling af data

Tibetkommissionen ønsker at sikre ensartethed, systematik og dokumentation af arbejdet med

dataindsamling på tværs af myndighederne, således at ovennævnte udsnit af kommissoriet opfyldes.

Dertil anvendes følgende overordnede metode:

1. Systematisk kortlægning og relevansvurdering af alle digitale og analoge systemer hos

myndighederne i perioden 1. januar 1995 til 4. juli 2018

2. Søgning i de relevante systemer, som er tilgængelige, eller hvor data kan genskabes

3. Udlevering af data til Tibetkommissionen

4. Kontrolbesøg og uddybende søgninger på foranledning af konkrete fund.

Til brug herfor har Tibetkommissionen udarbejdet en række skabeloner og minimums-anbefalinger:

1. Den systematiske kortlægning (1) understøttes af en skabelon (Excel-ark), som myndighederne har

modtaget.

2. For at sikre samme ensartethed, systematik og dokumentation af selve søgearbejdet har

Tibetkommissionen udarbejdet nærværende overordnede søgestrategi med minimums-

anbefalinger til, hvordan søgearbejdet (2) tilrettelægges og dokumenteres.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at det er myndighedernes eget ansvar, at alt materiale af

relevans for Tibetkommissionens undersøgelse afleveres.

Overblik – dette dokument og associerede dokumenter

I forbindelse med søgning i de relevante systemer stiller Tibetkommissionen følgende dokumenter til

rådighed:

•

Nærværende overordnede søgestrategi med anbefalinger til overvejelser, som myndighederne bør

gøre sig i forbindelse med udarbejdelse af systemspecifikke søgestrategier. Det bemærkes, at den

overordnede søgestrategi ikke kan betragtes som udtømmende i forhold til de overvejelser, som

myndighederne bør gøre sig i forbindelse med udarbejdelse af systemspecifikke søgestrategier

En skabelon, som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af systemspecifikke søgestrategier

En skabelon, som kan anvendes i forbindelse med dokumentation af søgearbejdet (logbog).

•

2/10

1158

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Tibetkommissionen anbefaler at anvende de nævnte skabeloner af hensyn til ensartethed og systematik på

tværs af myndighederne og for at understøtte, at Tibetkommissionens efterfølgende kontrol vil kunne

gennemføres effektivt og på et kvalificeret grundlag.

3/10

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

1159

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Om tilrettelæggelse af arbejdet

Indsamling og udlevering af data er et omfattende arbejde. Derfor er det vigtigt, at arbejdet tilrettelægges,

således at de enkelte aktiviteter udføres i parallelle spor.

Det betyder blandt andet, at søgearbejdet for et system, som vides at være relevant, kan igangsættes så

snart systemet er identificeret, og ikke behøver vente til den fulde systemkortlægning er på plads.

Derudover kan søgning i forskellige relevante systemer foregå samtidigt.

Listen af relevante systemer kan potentielt være ganske omfattende. I så fald kan det være nødvendigt at

prioritere nogle systemer før andre. De tre vigtigste systemkategorier er (i nævnte rækkefølge):

1. Mailsystemer (udelukkende udlevering af data)

2. Filsystemer

3. ESDH / journalsystemer

4/10

1160

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Udarbejdelse af systemspecifikke søgestrategier

For hvert system, som vurderes relevant i systemkortlægningen, bør der udarbejdes en systemspecifik

søgestrategi, som beskriver, hvilke søgninger der skal gennemføres, hvordan søgningerne skal gennemføres

og eventuelle afgrænsninger.

De systemspecifikke søgestrategier bør endvidere indeholde en kort men fyldestgørende beskrivelse af det

system, der søges i – herunder, hvad systemet blev/bliver brugt til og af hvem, eventuelle begrænsninger

(fx slettefrister), søgetekniske forhold, klassifikation af data mv.

Nedenfor gives en anbefaling til opbygning af søgninger og til selve søgeprocessen. Det er endvidere

beskrevet, hvordan der bør søges i backups.

Bilag 1 giver eksempler på en række overvejelser, som myndighederne bør gøre sig i forbindelse med

udarbejdelse af de systemspecifikke søgestrategier, herunder i forbindelse med opbygning af søgninger.

Opbygning af søgninger

Tibetkommissionen anbefaler, at der anvendes

bloksøgning

. Her opbygges søgninger systematisk ved at

kombinere facetter med booleske AND-operatorer

. I denne sammenhæng er en facet en tematisk blok,

der er opbygget som en kombination af søgetermer med booleske OR-operatorer

. Hver facet er således

karakteriseret ved at kombinere alle de søgetermer, der for den pågældende opgave kan anses som

synonyme.

Strukturen bliver således:

Søgning:

Facet 1 AND Facet 2 AND Facet 3 AND ...

Facet:

Term 1 OR Term 2 OR Term 3 OR ...

Eksempel:

Facet 1:

Statsbesøg OR besøg OR præsidentbesøg

Facet 2:

Kina OR kinesisk OR kinesiske

Søgning:

(Statsbesøg OR besøg OR præsidentbesøg) AND (Kina OR Kinesisk OR Kinesiske)

Det er vigtigt, at alle tænkelige synonymer findes og bruges, da et vigtigt hit kan gå tabt, hvis et potentielt

relevant synonym ikke har været anvendt. Da der ikke findes nogen eksakt metode til at konstruere listen

over relevante facetter og synonymer inden for hver facet, er det nødvendigt at bruge sin fantasi og fx lave

helt nye søgninger, hvis man opdager nye potentielt relevante søgeord i allerede foretagne søgninger. Det

anbefales at ofre tid på denne proces, således at de resulterende søgninger tager hensyn til myndigheds-

såvel som systemspecifikke forskelle.

For at sikre ensartethed i søgningerne på tværs af myndighederne har Tibetkommissionen forberedt en

række facetter, som myndighederne kan tage udgangspunkt i, når søgningerne opbygges – se bilag 2.

På engelsk ”building blocks search strategy”.

AND-operatoren er ekskluderende derved, at både det, der står på venstre hhv. højre side af ”AND”, skal findes i

materialet, for at der er et hit.

OR-operatoren er inkluderende derved, at minimum et af de to deludtryk på venstre hhv. højre side af ”OR” skal

findes i materialet, for at der er et hit.

5/10

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

1161

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Hvis systemet ikke supporterer bloksøgning

Hvis systemet, der skal søges i, ikke supporterer bloksøgning, kan det overvejes først at eksportere

systemets indhold til en filstruktur. Herefter kan søgninger gennemføres ved hjælp af programmet

dtSearch

Søgeprocessen

Søgeprocessen kan med fordel struktureres i følgende trin:

Konstruktion af facetter og dokumentation af totalt antal søgeresultater pr. facet

Søgning efter samtlige to-facet kombinationer

Efterbehandling af søgeresultaterne

Relevansvurdering

Klargøring af materiale til udlevering

Søgearbejdet bør dokumenteres ensartet, systematisk og struktureret ved hjælp af logbøger.

Ad 1.

Facetterne bør konstrueres med afsæt i de overvejelser, der er anført i bilag 1 og 2. Når facetterne er

konstruerede, foretages en foreløbig søgning for hver facet, hvor kun antallet af hits noteres.

Såfremt søgning på en enkelt facet giver for mange hits, så kombineres facetterne med den booleske

operator AND i næste trin (2) som illustreret ovenfor.

Ad 2.

For de facetter, hvor søgning på en enkelt facet giver for mange hits, skal der foretages søgninger

efter samtlige to-facet kombinationer. Giver disse stadig for mange hits, tilføjes yderligere facetter iterativt

efter samme princip. Kriteriet for at tilføje yderligere facetter bør være, at søgeresultatet indeholder flere

resultater, end det er muligt at gennemgå samtidig med, at resultaterne i overvejende grad er åbenlyst

irrelevante.

Ad 3.

For de systemer, hvor de enkelte søgeresultater (dokumenter) udgør en del af en dokumentsamling

(fx aktpakke), er det hele dokumentsamlingen, som skal udleveres. I det omfang, det er muligt, ønskes

udlevering af enkelt-dokumenter fra den pågældende dokumentsamling organiseret i en folderstruktur,

hvor folderen på øverste niveau er navngivet, så den unikt identificerer den pågældende dokumentsamling.

Dette skal ses i modsætning til udlevering af en enkelt pdf-fil, som samler indholdet af de enkelte

dokumenter i dokumentsamlingen.

Ad 4.

Myndigheden foretager en frasortering af åbenlyst irrelevante dokumentsamlinger.

Ad 5.

Myndigheden gør materialet tilgængeligt for kommissionens videre arbejde i henhold til de

principper, der er aftalt bilateralt.

Backup

Princippet for søgning i backups er, at der som udgangspunkt søges i den seneste kopi af et system. For

systemer, som er i drift, betyder det, at der søges i driftssystemet. For systemer, som ikke længere er i drift,

skal der søges i den yngste backup.

Såfremt der er særlige forhold, som tilsiger, at det er relevant at søge i yderligere backups (fx, hvis den

indledende søgning ikke finder dokumenter, som vides at have eksisteret, og derfor mistænkes slettet)

udvælges disse ud fra et proportionalitetsprincip – væsentlighed i forhold til ressourcetræk.

https://www.dtsearch.com/

6/10

1162

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

I forbindelse med udarbejdelse af de systemspecifikke søgestrategier bør det for hvert enkelt system

belyses, om der for hele eller dele af perioden er behov for at søge i materiale fra backups.

7/10

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

1163

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Bilag 1 - Eksempler på overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af

systemspecifikke søgestrategier

Følgende overvejelser bør behandles i de systemspecifikke søgestrategier.

Søgeord og afgrænsning

•

Skal der tilføjes besøgsspecifikke søgeord baseret på den fremsendte liste med oplyste besøg (fx

person- og stednavne)?

Skal der tilføjes systemspecifikke søgeord?

Skal der tilføjes fagudtryk, begreber eller emneord?

Skal søgningerne afgrænses geografisk?

Skal søgningerne afgrænses tidsmæssigt?

Skal der udover dansk også søges på fremmedsprog (fx engelsk)?

Skal der tages hensyn til stavemåde, herunder stavefejl og endelser, forkortelser samt grammatiske

og sproglige variationer?

Skal der søges på synonymer og nærsynonymer

Hvilke søgeværktøjer skal anvendes til at udføre søgningerne?

Hvordan skal søgninger og søgeresultater dokumenteres?

Hvilke systemrettigheder skal søgningerne udføres med?

Er det muligt at søge i ’logisk slettede’ data? Hvis ja, skal der søges i disse data?

Søges der i dokumentindhold eller udelukkende i emneord og øvrige metadata?

Søges der i OCR-genkendt kildemateriale? Hvis ja, er der behov for at tage hensyn til varierende

kvalitet af OCR-genkendelsen (fx at ord genkendes forkert)?

Hvilken periode skal der fremsøges resultater for?

Har systemet været brugt på forskellige måder i perioden? Hvis ja, skal det reflekteres i

søgestrategien?

Sprog og sprogbrug

Søgeværktøjer og datagrundlag

Periode

•

Ord eller ordforbindelse, hvis betydning er så nært sammenfaldende med et andet ords betydning, at man fx ved

litteratursøgning kan lade det andet ord betydningsmæssigt repræsentere det første, skønt ordene ikke er fuldt

synonyme. Reference: http://www.informationsordbogen.dk/concept.php?cid=1348

8/10

1164

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Bilag 2 - Facetter

Nedenstående liste indeholder de facetter, der som minimum skal søges efter. I forbindelse med

udarbejdelse af de systemspecifikke søgestrategier skal myndighederne tage stilling til, om der skal

suppleres med yderligere facetter, og om der skal tilføjes yderligere synonymer til facetterne.

Facet-navn

Kina

Tibet

VIP

Definition (eksempler til inspiration)

Kina, Kinesisk, China, Chinese, Beijing, Kinesere, Kinamand, Peking

Tibet, tibetanske, tibetanere

Biwei, Changzhi, Chen Deming, Chen Du, Chunwang, Gangchuan, Guanchun,

Guanglie, Guanglu, Hangsheng, Hucheng, Hui Xu, Jiabao, Jianguo, Jianmin, Jiechi,

Jinrong, Jintao, John So, Junqi, Kong Quan, Liangyu, Liguo, Lili Xu, Lilli Xu, Liu Qi,

Shaoshi, Shiwen, Siwei, Tieyings, Wantong, Xianfa, Xiaoqin, Yandong, Yongqing,

Yunshan, Zhaoguo, Zhejiang, Zhengsheng, Zhijan, Zhijun, Zhili, Zhou Chen, Bai

Lichen, Bewei, Chen Kangfu, Chen Xiumao, Chen Zhili, Chi Haotians, Deng Ying,

Gan Ziyu, Gu Jianguo, Guifen Zao, Guo Peizhang, H. E. Chen Changzhi, Hainan Du

Qinglin, Han Zhubin, He Luli, HE Xiuzhen, Huang Ju, Ismail Amat, Jia Chungwang,

Jia Qinglin, Lee Kam-man, Li Lanqing, Li Ruiyu, Li Wei, Liao Jinrong, Liu Biwei, Liu

Zhenya, Lui Bewei, Luo Haocai, Ma Canrong, Man Yu Ching, Peng Peiyn, Shao

Jinjin, Tang Jiaxuan, Tian Jiyun, Wang Chao, Wang Jirong, Wang Yingfan, Wang

Zhongyu, Wen, Wu Bangguo, Wu Yi, Wu Zhiming, Xie Zhenhua, Xin Yi, Xu Caihou,

Xu Chi, Xu Deli, Xu Hong, Xu Shaohua, Xu Shijie, Zeng Peiyan, Zhan Wanians,

Zhang Ruizhen, Zhang Yesui, Zhao Hong, Zhao Hongzhu, Zhu Rongji, Objekt

Anders Højmark, Lingnan Wu, Poul Andersen, Gamma, Mike Lima,

[o.a.]

VIP, formand, miljøminister, premierminister, udenrigsminister,

kommunikationsminister, energiminister, parlamentsformand, overborgmester,

borgmester, general, partisekretær, guvernør, statsråd, statsrådgiver,

generaldirektør, forsvarschef, admiral, member of the standing committee,

statsminister, sundhedsminister, forsvarsminister, handelsminister, minister,

delegation, ambassadør, president, præsident, stm, um, fmn, pm

Flag, graffiti, banner, reklamer, skilte, orange, gul, plakater, vimpel, vimpel,

yellow, advert, commercial, poster, pennant

Demonstrant, demonstranter, Falun Gong, Gong, Falun Dafa, Støttekomitéen,

demonstration, demonstrere, protest, happening, happenings, manifestationer,

aktivister, ytringsfrihed, freedom of speech, forsamlingsfrihed, freedom of

assembly, operationsbefaling, manifestation, Falun Dafa, Støttekomit

Fornærme, tabe ansigt, skærme, synlige, generes, overlast, henvises,

forstyrrende, forstyrre, uforstyrret, ikke ses, afskærme, sikkerhed, politisk,

stolthed, værdighed, ukrænkelig, bekymre, henvise, opmærksom, insult, affront,

offend, lose face, guard, block, visible, out of sight, irritate, bother, annoy,

disturb, undisturbed, injury, harm, damage, refer, direct, trouble, interrupt,

uninterrupt, upset, intrude, interfere, inconvenience, distract, untroubled,

unperturbed, safe, unsafe, security, precaution, respect, inviolable, dignity,

worried, concern, attention, refer

PET, ambassade, Udenrigsministeriet, Den lille havfrue, Fredensborg Slot, H.C.

Andersens Hus, eskorterute, Denmark, Danmark, Fyn, Rosenborg, Kronborg,

Amalienborg, Christiansborg, Bella Center, Avedøreværket, gård, eskorte, amb,

Strandgade, Torvegade, eskorte, kortege, Amalienborg, Folketinget,

Christiansborg, Parliament, Prins Jørgens Gård

Besøg, statsbesøg, officielle besøg, præsidentbesøg, visit, state visit

9/10

Øvrige personer

Stillingsbetegnelser

Flag

Demonstranter

Fornærme

Lokation

Besøg

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

1165

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Journalnummer:

Periode

Politi

Operationsnavn

Dokumenttype

<periodemæssig afgrænsning – hvis muligt. Ord som ”april”, ”maj”, ”2012” mv.

kan altid tilføjes som søgetekst>

Indsatsleder, koordinator

Vurdering, anbefaling, sikkerhedsanbefaling, risikovurdering, operationsbefaling,

forholdsordre, ordre, trusselsvurdering, befaling, instruks, briefing

Beregning af antal to-facet kombinationer

Som beskrevet, så skal der gennemføres søgninger for samtlige to-facet kombinationer. Antallet af to-facet

kombinationer kan beregnes som:

Antal facetter x (Antal facetter – 1) / 2.

Eksempel.

Med 10 facetter som i listen overfor er der 10 * 9 / 2 = 45 to-facet kombinationer.

MECE-princippet

For søgninger, som giver mange (relevante) resultater, kan det være en fordel af opdele dem i flere

delsøgninger, således at arbejdet med efterbehandling af resultaterne kan fordeles mellem flere personer

og foregå parallelt.

Eksempel.

Hvis systemet, der skal søges i, også understøtter søgning baseret på dokumentdatoer, så kan en

søgning efter

Kina AND Tibet

opdeles i to søgninger ved hjælp af dokumentdatoen:

•

Kina AND Tibet AND <dato> (eksempelvis til og med den 01-01-2000), hvorefter en medarbejder

kan arbejde videre med dette resultat

Kina AND Tibet AND <dato> (eksempelvis efter den 01-01-2000), hvorefter en anden medarbejder

kan arbejde videre med dette resultat.

Mutually Exclusive, Collectively Exhaustive

10/10

1166

BILAG 3 Template til systemkortlægning ved myndighederne

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 5

Template til systemspecifik søgestrategi

Klassifikation:

Journalnummer:

Systemspecifik søgestrategi

Tibetkommissionen

Versionering

Tabellen nedenfor dokumenterer ændringer til dette dokument. Arbejdskopier versioneres x.1, x.2, osv.

Endelige versioner versioneres x.0. Eksempel: 0.1, 1.2 hhv. 1.0, 2.0.

Dato

14-01-2019

Version Ansvarlig

1.0

Morten Ib Ingstrup

Beskrivelse af ændring

Endelig version

Reference

Nærværende systemspecifikke søgestrategi dokumenter de søgninger, som skal foretages i henhold til:

•

Myndighed:

System:

Periode:

Periodemæssig afgrænsning:

Sikkerhedsklassifikation:

Søgetekniske forhold:

<beskriv søgemekanismen – understøttes bloksøgning – søges der i

dokumenternes indhold>

Systembeskrivelse:

Indholdsfortegnelse

VERSIONERING.......................................................................................................................................................... 1

REFERENCE................................................................................................................................................................ 1

INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................................................................................................... 1

FACETTER .................................................................................................................................................................. 2

VERVEJELSER

.................................................................................................................................................................... 2

ESKRIVELSE AF FACETTER

..................................................................................................................................................... 2

BACKUP .................................................................................................................................................................... 2

ØVRIGE FORHOLD ..................................................................................................................................................... 2

1/2

BILAG 5 Template til systemspecifik søgestrategi

1167

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Klassifikation:

Journalnummer:

Facetter

I dette afsnit beskrives de overvejelser, som myndigheden har haft i forbindelse med konstruktion af

facetter. Afsnittet afsluttes med opremsning af de facetter, der vil blive søgt på.

Overvejelser

Beskrivelse af facetter

Facet 1 - <facettens navn>

Facet-navn

Definition

Søgeteknisk definition

Kommentarer

<navn>

<søgeudtryk som dækker definitionen – overvej brug af trunkering>

<tekst>

Facet 2 - <facettens navn>

Facet-navn

Definition

Søgeteknisk definition

Kommentarer

<navn>

<søgeudtryk som dækker definitionen – overvej brug af trunkering>

<tekst>

Facet <tal> - <facettens navn>

Facet-navn

Definition

Søgeteknisk definition

Kommentarer

<navn>

<søgeudtryk som dækker definitionen – overvej brug af trunkering>

<tekst>

Backup

<beskriv, hvilke backups der i udgangspunktet skal søges i – hvis nogle>

Øvrige forhold

2/2

1168

BILAG 5 Template til systemspecifik søgestrategi

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 6

Template til logbog

Klassifikation:

Journalnummer:

Logbog

Tibetkommissionen

Versionering

Tabellen nedenfor dokumenterer ændringer til dette dokument. Arbejdskopier versioneres x.1, x.2, osv.

Endelige versioner versioneres x.0. Eksempel: 0.1, 1.2 hhv. 1.0, 2.0.

Dato

14-01-2019

Version Ansvarlig

1.0

Morten Ib Ingstrup

Beskrivelse af ændring

Endelig version

Reference

Nærværende logbog dokumenter de søgninger, som er foretaget i henhold til søgestrategien for:

•

Myndighed:

System:

Søgestrategiens versionsnummer:

Link til søgestrategien:

<link>

Indholdsfortegnelse

VERSIONERING.......................................................................................................................................................... 1

REFERENCE................................................................................................................................................................ 1

INDHOLDSFORTEGNELSE ........................................................................................................................................... 1

DOKUMENTATION AF HITS FOR EN-FACET SØGNINGER ............................................................................................. 2

ACET

TAL

> - <

FACETTENS NAVN

> ........................................................................................................................................ 2

DOKUMENTATION AF ØVRIGE SØGNINGER ............................................................................................................... 3

ØGNING

TAL

>.................................................................................................................................................................. 3

1/3

BILAG 6 Template til logbog

1169

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Klassifikation:

Journalnummer:

Dokumentation af hits for en-facet søgninger

Facet <tal> - <facettens navn>

Foretaget af

Foretaget den

Antal resultater

Afgrænsning

Kommentarer

<navn>

<dd-mm-yyyy>

<tal>

<tekst>

Dokumentation af søgeinput

<søgeinput skal dokumenteres, således at en kollega med tilsvarende systemrettigheder kan gentage

søgningen og få samme resultat, såfremt de data, der søges i, er de samme. Dokumentationen kan være

skærmbilleder eller, hvis dtSearch anvendes, en gemt søgning i xml-format>

2/3

1170

BILAG 6 Template til logbog

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Klassifikation:

Journalnummer:

Dokumentation af øvrige søgninger

Søgning <tal>

Foretaget af

Foretaget den

Antal resultater

Antal relevante resultater

Afgrænsning

Kommentarer

<navn>

<dd-mm-yyyy>

<tal>

<tekst>

Dokumentation af søgeinput

<søgeinput skal dokumenteres, således at en kollega med tilsvarende systemrettigheder kan gentage

søgningen og få samme resultat, såfremt de data, der søges i, er de samme. Dokumentationen kan være

skærmbilleder eller, hvis dtSearch anvendes, en gemt søgning i xml-format>

Dokumentation af søgeresultater

<søgeresultater skal dokumenteres enten med skærmbillede af første resultatside eller, hvis dtSearch

anvendes, med en gemt søgning i xml-format>

3/3

BILAG 6 Template til logbog

1171

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 7

Erklæringer fra myndighederne om

aflevering af materiale

1172

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

1173

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

1174

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

1175

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

1176

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

undersøgelseskommission

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

1177

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

1178

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 7 Erklæringer fra myndighederne om aflevering af materiale

1179

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

BILAG 8

Kommissionens protokoller fra 1 til 125

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 1

PROTOKOL

Den 28. november 2018 kl. 09.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Pia Blaabjerg Andersen.

Ole Kahr

var mødt.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Ole Hasse-

ris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Anders Va-

lentiner-Branth, advokat Jacob Sand og advokat Anders Németh var mødt.

Ole Kahr bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner med de seneste ændringer.

Ole Kahr blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydoptages.

Afhørte bekræftede, at han havde været operativ leder i færdselsafdelingen ved Kø-

benhavns Politi i 25 år, da han fratrådte i januar 2010. Han havde endvidere i en kor-

tere periode været konstitueret leder af færdselsafdelingen, men han husker ikke i

hvilken periode.

Som vagthavende i færdselsafdelingen var han i 1995 involveret i det sociale topmø-

de, hvor Carl Horn, som han husker det, var operativ leder. Han var endvidere in-

volveret i Stats- og regeringstopmødet den 22. - 24. september 2002 og i besøget af

højtstående repræsentanter fra Kina den 24. – 26. september 2002.

1180

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Som operativ leder i færdselsafdelingen havde han ansvaret for at udfærdige eskor-

teruter i forbindelse med officielle besøg. Ved planlægningen af eskorteruter udfær-

digede han af sikkerhedsmæssige hensyn altid både en primær rute, som var den

rute, eskorten med højeste sandsynlighed ville benytte, samt to sekundære ruter.

KSN traf umiddelbart inden kørslen beslutning om, hvilken rute der skulle anven-

des. Det var KSN-lederen, der havde den endelige beslutningskompetence. Han hu-

sker ikke, hvem der var KSN-leder i 2002. Kortegelederen orienteres ikke nødven-

digvis om baggrunden for omlægning af eskorten, idet han alene har behov for at

kende den alternative rute, der nu skal køres. Foreholdt ”Operationsbefaling ved-

rørende ASEM 4 topmøde (M61) for stats- og regeringsledere i Bella Center søn-

dag den 22-09-02 til tirsdag 24-09-02” bekræftede han, at Mogens Lauridsen havde

været operationsleder. Forespurgt om sit samarbejde med indsatsleder Bent Olsen i

forbindelse med mødet forklarede han, at han samarbejdede med alle indsatsledere,

da de skulle vide, hvilke ruter han havde lagt. Han husker ikke, hvad ”Demo 1” i ope-

rationsbefalingen dækkede over. Han husker ikke, at hans samarbejde med vicepoli-

tikommissær Claus Olsen skulle have været andet end sædvanligt i forbindelse med

mødet. Han husker ikke deres samarbejde i detaljer.

I forbindelse med møderne udfærdigede han en taktisk befaling, som blev sendt til

KSN, der samlede alle taktiske befalinger. De taktiske befalinger blev udarbejdet på

grundlag af operationsbefalingen. Han husker ikke, at de tog særlige forholdsregler

i forbindelse med besøg fra Kina. Det er rigtigt, at han har udtalt til pressen, at det

blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister

ikke så f.eks. demonstranter fra Falun Gong eller Støttekomitéen for Tibet. Det faldt

som en bemærkning på flere stabsmøder i forbindelse med besøg fra Kina. Det blev

aldrig sagt, hvorfra det stammede, at det ikke måtte forekomme. Det blev alene sagt,

at de skulle undgå, at det skete. Det var en inspektør eller en vice- eller chefinspektør,

der ledede stabsmøderne, og det var ved disse møder, at udtalelsen blev fremsat. Det

var en uskreven regel. Der var ingen, der spekulerede over, hvor det kom fra. Han

ved ikke, om den konkret blev efterlevet. Det var ikke en regel, som han skulle efter-

leve i sin funktion. Det var KSN, som havde ansvaret for afvikling af eskorten og traf

beslutning om, hvilken rute der skulle køres ud fra sikkerhedshensyn og andet. Alle

skulle være klar til at skifte rute. Han var ude på gaden på motorcykel under afvik-

ling af det officielle kinesiske besøg i 2002, men han mener ikke, at han kørte Mike 1.

Han havde radiokontakt til KSN. Han kørte ikke ruten igennem inden eskorten. Det

var der andre, som gjorde, og de meldte ind til KSN, om der var fri bane eller proble-

mer, således at KSN kunne træffe beslutning på det grundlag.

Foreholdt operationsbefalingen vedrørende mødet den 22.-24. september 2002

punkt 19-21 om anmeldte demonstrationer og arrangementer forklarede han, at han

altid har taget hensyn til anmeldte demonstrationer, herunder størrelsen af disse, så-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1181

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ledes at han, uanset hvem der var på besøg, aldrig ud fra en sikkerhedsmæssig be-

tragtning lagde eskorteruter, der kørte igennem eller forbi steder, hvor der var an-

meldt større demonstrationer, idet der her var risiko for, at demonstranterne ville

gå ud på vejen og spærre for eskorten. Han husker ikke, at han i forbindelse med

debriefingen den 27. september 2002 skulle have udtalt, at ”…

de ikke kunne bruge

demooversigten, idet den blev ændret/udskiftet hele tiden”,

som angivet i debriefings-

notatet. I demonstrationsoversigten var der ikke oplysninger, som han kunne bru-

ge ved fastlæggelse af eskorteruten. Han husker ikke, at det ved de- briefingen blev

sagt, at det havde været meget uhensigtsmæssigt, at Udenrigsministeriet havde blan-

det sig i sikkerheden.

Han husker ikke, at der den 23. september 2002 var episoder med Falun Gong. Fore-

holdt KSN døgnrapport fra den 23. september 2002 forklarede han, at KSN noterer

samtlige meldinger fra de enkelte patruljer i døgnrapporten. KSN foretager ikke en

vurdering af de enkelte oplysninger. Han kender ikke baggrunden for, at Lima 9 har

været opmærksom på et Falun Gong banner. Når patruljerne færdes i de sektorer,

som de har fået tildelt, i områder i nærheden af, hvor en eskorte afvikles, meldes alt

af interesse ind, herunder små demonstrationer og mistænkelige køretøjer. Omlæg-

ningen af eskorteruten kl. 11.00 var til en af hans sekundære ruter. Der kan være om-

stændigheder, hvor der opstår noget spontant, som bevirker, at det ikke er muligt at

skifte til en af de sekundære ruter, men hvor KSN må vælge en helt anden rute. Han

ved ikke, hvem der traf beslutning om, at standse demonstrationen ved Christians-

havns Kanal kl. 16.39 eller om at bortvise demonstranter fra hjørnet af Strandgade –

Torvegade kl. 16.59, ligesom han ikke kender baggrunden for, at politiet den 25. sep-

tember 2002 kl. 13.47 holdt øje med en forsamling af Falun Gong tilhængere på Råd-

huspladsen. Meldingerne afspejler ikke, at de var særligt opmærksomme på Falun

Gong. Det er ikke typen af demonstranter, der er afgørende for, om der meldes ind.

Alle forsamlinger meldes ind.

Begge besøg i 2002 var højrisikobesøg. Det har sandsynligvis været Kaj Vittrup, Mo-

gens Lauridsen eller lederen af Plan - Sikkerhed, der ledede stabsmøderne i forbin-

delse med besøgene. Det afhang af, hvor langt man var nået i planlægningen. Der

kan have været et indledende stabsmøde, hvor enten Kaj Vittrup eller Mogens Lau-

ridsen deltog. Efterfølgende har lederen af Plan – Sikkerhed ledet stabsmøderne.

Han bekræftede sin udtalelse i pressen om, at ”Det

var ikke exceptionelt i 2012. Det

er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesi-

ske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter,

bannere og flag”,

dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide, at de

skulle tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette har været

holdningen i al den tid, han har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var

1182

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

delingsfører. Henstillingen kom fra højeste sted. ”Højeste sted” er højere end hans

niveau, men han ved ikke hvor højt. Chefinspektøren var den øverste ledelse ved en

konkret aktion. Det var ikke betjenten på gaden, der traf beslutningen om at fjerne

demonstranter eller flag. Han ved ikke specifikt, hvor tilkendegivelsen kom fra, men

det var ikke fra hans niveau. Han ved ikke, hvorledes henstillingen i praksis blev ef-

terlevet. Det var uden for hans kompetence. Henstillingen er ikke udtryk for sikker-

hedsmæssige hensyn. Bannere og flag har ikke i sig selv noget med sikkerheden at

gøre. På tidspunktet for stabsmøderne kendte de ikke de konkrete sikkerhedsmæs-

sige forhold på ruterne.

Han husker ikke, at han var indsatsleder ved den kinesiske vicepremierminister Hui

Liangyus officielle besøg i Danmark den 13.-16. april 2005 eller ved den kinesiske

forsvarsminister Gangchuan Caos besøg den 19.-21. april 2005, men når det står, har

han har højst sandsynligt været det.

Han havde hverken i forbindelse med besøgene i 2002 eller 2005 kontakt til repræ-

sentanter fra PET. PET var involveret i en eller anden form. De var en del af den

samlede politiaktion. Han husker ikke, hvorvidt de var til stede ved stabsmøderne.

Han ved ikke, om PETs vurderinger blev inddraget i de tilkendegivelser, der kom på

stabsmøderne.

Der er en sikkerhedsmæssig risiko forbundet med demonstrationer af en vis størrel-

se, idet de kan blokere eskorten. En eskorte må aldrig blev ”låst fast”. Demonstran-

ter kan finde på alt. De autonome er f.eks. ikke kendt for blot at vente. Han lagde al-

tid ruterne, så de undgik forud kendte risici. Han ville således aldrig lægge en rute

forbi Jagtvej 69, da Ungdomshuset eksisterede. Han ved ikke, hvad Falun Gong kan

finde på.

Det er ikke ham, der i artiklen bragt i Berlingske Tidende den 14. juni 2018 har ud-

talt: ”Vi

blev briefet om, at demonstrationer skulle placeres, så ingen i den kinesiske

delegation kunne se dem. Det handlede ikke om sikkerhed. Det var noget med kine-

sisk kultur, at det var en fornærmelse, hvis højtstående kinesere blev konfronteret med

demonstranter. Alle, der har været mere end 20 minutter i politiet, ved, at det er så-

dan, vi gør, når der er kinesere på besøg”.

Det var en anden betjent, der havde med

demonstranterne at gøre. Det kan have været en LIMA betjent. Han har aldrig haft

noget med demonstranter at gøre. Han har alene udtalt, som det fremgår af artik-

len, at ”Det

har altid været en uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se

demonstranter”.

Den uskrevne regel var baseret på noget andet end en sikkerheds-

vurdering. Alle, der havde deltaget i stabsmøder, havde kendskab til denne uskrevne

regel. Han ved ikke, om budskabet blev formidlet længere ned i rækkerne. Han har

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1183

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke selv sagt det til de motorcykelbetjente, han havde ansvaret for, da deres opga-

ver var fastlagt.

Han kan ikke huske, om planlægningen af ASEM 4 topmødet (M61) i Bella Cente-

ret den 22.-24. september 2002 og det officielle besøg fra Kina den 24.-26. september

2002 skete på det samme eller forskellige stabsmøder. Han antager, at der har væ-

ret to stabsmøder. Han erindrer ikke, om Mogens Lauridsen ved disse møder hørte

om den uskrevne regel. Han vil forvente, at Mogens Lauridsen var bekendt med den

uskrevne regel, idet han var en del af ledelsen. Kaj Vittrup var over Mogens Laurid-

sen. Han formoder, at de, der rangerede lige over politiinspektør Mogens Lauridsen,

tillige var bekendt med den uskrevne regel. Han må tillige antage, at Kim Østergaard

har haft kendskab hertil. Han kan ikke vide, om politidirektøren kendte den.

Mødet afsluttet kl. 10.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1184

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 2

PROTOKOL

Den 28. november 2018 kl. 10.10 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Anne Damhus Kristensen.

Henning Peter Dahl

var mødt.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Henrik

Hasseris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat An-

ders Valentiner-Branth, advokat Jacob Sand og advokat Anders Németh var mødt.

Henning Peter Dahl bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer.

Henning Peter Dahl blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages.

Afhørte forklarede, at han gik på pension i januar 2017 som politikommissær. Han

fratrådte reelt 2 år tidligere på grund af afspadsering. I perioden fra december 1999

til april 2007 var han ansat ved Københavns Politi og fungerede som leder af hunde-

tjenesten. Ved aktioner fungerede han som indsatsleder for hundetjenesten.

Han var aktionsleder på politiaktion 11 i forbindelse med ASEM 4 topmødet i 2002,

som det står anført i den endelige operationsbefaling af 18. september 2002. Politi-

kommissær Benny W. Jørgensen, som også står anført som aktionsleder, sad reelt i

KSN som gennemgående operationsleder. Afhørte stod dermed selv for det mobile

på gaden. Sådan var fordelingen mellem dem altid. Afhørtes kommunikation med

KSN foregik ikke særskilt med Benny W. Jørgensen. Den foregik med hvem som

helst fra KSN-enheden. Afhørte blev koblet på opgaven et par måneder før besøget,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1185

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

og han fik på det tidspunkt den første udgave af operationsbefalingen. Sådan var det,

når der var tale om store planlagte besøg.

Afhørte udfærdigede en taktisk befaling for politiaktionen. Der er ikke noget i den

taktiske befaling, som han vil fremhæve som særligt for det kinesiske besøg. De op-

listede demonstrationer har han ført videre fra operationsbefalingen til den taktiske

befaling, således at hans folk også blev bekendt med dem, idet de ikke fik operati-

onsbefalingen.

Hundeenheden skulle ikke være synlig, medmindre noget gik galt. I givet fald skulle

de træde til som støtteenhed. Det kunne være et hvilket som helst sted eller i hvilken

som helst situation, at de skulle træde til. Derfor skulle de have kendskab til, hvad

der foregik på gaden. De havde dog ikke kendskab til eskorteruterne. Det havde kun

eskortefolkene og KSN.

Han deltog i de stabsmøder, hvor de taktiske ledere var med. Her gennemgik den

øverste politiledelse operationsbefalingen med de taktiske ledere, og de taktiske le-

dere fremlagde også deres befalinger. I sådan et møde er chefpolitiinspektøren og

politiinspektøren ”øverste ledelse”. Det var kun i de tilfælde, hvor man forventede,

at der kunne opstå problematiske situationer, at man gennemgik det i detaljer. Der

kunne i den forbindelse opstilles scenarier, som den taktiske leder skulle forholde sig

til. De store møder kunne tage timer. Ellers varede de typisk under en time.

Han deltog i alle forberedende møder, hvor de taktiske ledere var indkaldt. Forud for

besøget deltog han blandt andet ved et stabsmøde, hvor operationsbefalingen blev

gennemgået, og hvor aktionslederne hver i sær fremlagde deres taktiske befaling.

Han husker ikke konkret, hvilke ledere der deltog i dette møde. Han var på i hele ef-

teråret med EU-formandskabet og husker ikke det ene møde fra det andet. Han ved

ikke, om der blev udarbejdet referater fra stabsmøder, men han modtog i hvert fald

ikke sådanne.

Lederen af regionsafdelingen Mogens Lauridsen, hvis navn fremgår som underskri-

ver på operationsbefalingen, deltog i de fleste af møderne. Han husker ikke konkret,

om han deltog i mødet om operationsbefalingen. Der var flere KSN-ledere, som del-

tog. Han husker ikke, om Kai Vittrup deltog. Kai Vittrup deltog i nogle af møderne,

men han deltog ikke i alle. Det var hans indtryk, at Kai Vittrup og Mogens Laurid-

sens deltagelse afhang af, om de var optaget af noget andet. Det afhang således ikke

i første omgang af mødets væsentlighed eller karakter. Det var hans opfattelse, at de

deltog i alle de stabsmøder, hvor det var muligt. De kunne også deltage uden at være

mødeledere, da dette typisk ville være KSN-lederen på opgaven. Han husker ikke

PET-medarbejderne som aktive, eller at PET kom med ønsker i relation til opgave-

1186

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

løsningen. De var alene med for at lytte. Kun i forbindelse med besøg af USA’s præ-

sident har han oplevet dem aktive.

Operationsbefalingerne blev ændret løbende, og det skete meget ofte. Han husker, at

det i spøg blev sagt, at der burde sættes klokkeslæt på, for at de kunne skelne mellem

de forskellige versioner. Han kan ikke give et nærmere estimat over antallet af æn-

dringer i operationsbefalingen, men der var mange. Når en operationsbefaling blev

ændret, var det markeret med en streg i siden af teksten, men hvis noget var helt fjer-

net, var det ikke særskilt fremhævet. De efterfølgende udgaver så han kun igennem

for rettelser, der var relevante for ham.

I operationsbefalingen fra 2002 stod der noget i retning af, at det efter anmodning

fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi nogle negative de-

monstranter. Han mener, at det stod under afsnittet ”Situation”. Han er usikker på,

om vendingen kom til at fremgå af den endelige operationsbefaling, eller om det var

noget, der gled ud i processen, hvor der ofte blev rundsendt rettede udgaver. Men

vendingen stod i den version, de startede planlægningen op på et par måneder før

operationen. Foreholdt at en sådan passus ikke synes at fremgå af de to endelige ope-

rationsbefalinger angående henholdsvis ASEM 4 topmødet og det efterfølgende of-

ficielle besøg fra Kina, fastholdt afhørte sin forklaring. Han husker det, fordi han og

nogle kollegaer efter mødet med fremlæggelsen af operationsbefalingen særligt drøf-

tede denne passus. De drøftede, at med den formulering måtte det være politisk af-

stemt, at de skulle sikre, at der ikke var negative demonstranter på kortegeruten. Det

er hans vurdering, at der var tale om handelsmæssige interesser, for personlig kan

han ikke forestille sig, at en sådan udmelding fra Udenrigsministeriet ikke var clea-

ret. Drøftelserne med kollegerne gik i øvrigt på, hvordan de skulle tackle det anførte

om håndteringen af negative demonstranter.

Det var bl.a. Ole Kahr, som han drøftede passussen med. Han husker at Kaspar An-

dreasen også var der, men om han lyttede med på netop den snak, ved han ikke. Han

husker i øvrigt ikke konkret, hvem der deltog, men det ville typisk være de skarpe

delinger svarende til politiaktion 1 til 5. De var 4-5 personer omkring bordet. Politi-

direktør Hanne Bech Hansen og chefpolitiinspektør Kai Vittrup ville kende til for-

muleringen, idet operationsbefalingen ville være blevet drøftet i de interne stabs-

møder i den øverste ledelse. Han gik ikke til nogle af sine ledere, da han personligt

opfattede det sådan, at formuleringen og opgaven i operationsbefalingen var ”clearet

af ” i øverste ledelse – herunder med politidirektør Hanne Bech Hansen og chefpo-

litiinspektør Kai Vittrup.

I tiden forud for besøget i 2002 havde de udviklet og indøvet et koncept, som kun-

ne bruges, hvis nogle dukkede op på en eskorterute og forsøgte at blokere vejen eller

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1187

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ville stå ved vejen for at markere meninger. Konceptet gik ud på at skærme demon-

stranterne, så kortegen kunne komme frem, hvis ruten ikke kunne ændres. Koncep-

tet var blevet udviklet til brug for ”Reclaim the Streets” demonstrationer. Afhørte

mente, at dette koncept også kunne anvendes til opfyldelse af anmodningen i ope-

rationsbefalingen om, at kortegen skulle køre et sted, hvor der ikke var negative de-

monstrationer af hensyn til premierministeren. Da det på stabsmødet også blev slå-

et fast, at det var vigtigt, at de sikrede, at gæsten ikke så noget negativt, bragte han

konceptet i forslag under opgavegennemgangen. Forholdsordren om afskærmning

opstod dermed på stabsmødets opgavegennemgang i dialogen mellem ledelsen og

folk på hans niveau. Aftalen blev, at afhørtes enhed skulle afskærme, hvis Mike Li-

mas forrider observerede demonstranter med negative tilkendegivelser. Afskærm-

ning var sekundært i forhold til at køre en anden rute. Falun Gong var en negativ

demonstration i forhold til gæsterne. Til afskærmning skulle de bruge ”grisebilerne”.

Det var store kassebiler med plads til seks hunde. De havde samme størrelse som de

såkaldte ”hollænderbiler”. Det var alene afhørtes enhed, der havde til opgave at af-

skærme. Formålet med afskærmningen var dels sikkerhed, altså at sikre at kortegen

kunne komme frem, men det var også at sørge for, at kortegen ikke kunne se demon-

stranterne. Begge dele var vigtige. Under selve besøget fik de dog ikke ordre om at

udføre en afskærmningsopgave.

Han husker ikke at have deltaget i andre kinesiske besøg end det i 2002. Han husker

besøget i 2002, fordi han fik til opgave at lave en afspærring på Amager Boulevard

ved Radisson hotellet som led i bistand til den ydre bevogtning af hotellet. Det hu-

sker han særligt fordi, det var sjældent, at hans enhed fik til opgave at hjælpe med

bevogtningen. Afspærringen var ikke med biler. Den var alene med mandskab. De

foretog afspærringen efter aftale med den relevante indsatsleder. Afhørte blev fore-

holdt handlingsforløbsrapport af 24. september 2002, hvoraf det om hændelse hhv.

kl. 21.00 og kl. 21.20 fremgår:

”Lima 8 tilgående med tilsyn SAS Radisson, Amager. Ca. 25 Falun Gong tilhængere

samlet foran SAS / alt stille og roligt. Lima Scandinavia, vpk. Jørgen Kristensen, kon-

taktet – ønskede Falun Gong demoen flyttet ind i parken, hvilket var i overensstemmel-

se med tilladelsen og KSN.”

”Falun Gong tilhængere placeret på fortov mellem cykelsti og busstop. Af tilladelse

fremgår, at demoen kun må stå ”på sti i parken”, hvorfor de efter lidt diskussion med

OCI fortrækker til parken. Ansvarlig for demoen, Lingnan Wu, påstod, at hun havde

en telefonisk aftale med Arne Larsen om den placering, som de indledningsvis havde

indtaget. Dette forsøgt bekræftet via KSN uden held. Lingnan Wu fik oplyst mit navn,

idet hun evt. ville klage. Demo vil ophøre kl. 2300.”

1188

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Afhørte forklarede hertil, at hans enhed ikke skulle flytte nogen. De skulle foretage

afspærring. Den afspærring, han husker, foregik desuden i dagtimerne, hen på ef-

termiddagen.

Afhørte blev foreholdt sin forklaring af 12. september 2018 til Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed, hvoraf fremgår følgende:

”Afhørte blev foreholdt, at det fremgår af ovennævnte artikel, at repræsentanter fra

Falun Gong i 2002 ønskede at demonstrere på fortovet over for hotellet, hvor premi-

erministeren boede, og afhørte er i den anledning citeret for at have udtalt følgende:

”Der skulle vi sørge for, at der ikke kom nogen demonstrationer i den retning, som kor-

tegen kom fra”. ”Vi gav indtryk af, at kortegen ville komme den vej og skulle ind, der

hvor de stod. Men så kom de jo bare den anden vej fra. Som jeg husker det, så pakkede

de bare sammen. De havde ikke opnået det de ville.”

”.

Han bekræftede at have forklaret sådan. Dem, han sendte ud, skulle holde øje mod

Lange Bro, således at demonstranterne troede, at kortegen kom der fra, men han

havde fået melding om, at kortegen ville køre ad Artillerivej. De snød på den måde

de negative demonstranter, som stod på Amager Boulevard. Samtidig stod de positi-

ve ”klappere”, som ambassaden havde bestilt, lige ved indkørslen til hotellet, hvor de

var synlige for kortegen. De to grupper kunne ikke se hinanden.

Når han husker, at de skulle skærme over for negative ytringer i 2002, er det på

grund af den særlige formulering, der var i operationsbefalingen, med anmodnin-

gen fra Udenrigsministeriet.

Mødet afsluttet kl. 11.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1189

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 3

PROTOKOL

Den 28. november 2018 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede kommissionens Pia Blaabjerg Andersen.

Michael Agerbæk

var mødt med bisidder advokat Martin Cumberland.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Ole Hasse-

ris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Anders Va-

lentiner-Branth, advokat Jacob Sand og advokat Anders Németh var mødt.

Michael Agerbæk bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-

høringstema med bilag.

Michael Agerbæk blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at

afhøringen lydoptages.

Afhørte forklarede, at bl.a. som følge af de tematiserede spørgsmål, som han havde

fået tilsendt inden afhøringen af ham i den første Tibetkommission, var afhøringen

koncentreret om hans funktion under besøgene fra Kina i 2012 og 2013, hvor han

ikke var med i den specifikke planlægning af besøgene. Der var derfor ikke umid-

delbart anledning til at forklare om de forhold, som han i juli i år har forklaret om i

pressen. Foreholdt, at han afslutningsvis var blevet spurgt, om han sad inde med en

viden, som kunne have interesse for kommissionen, forklarede han, at det først var,

da han læste den første Tibetkommissions anbefalinger og redegørelse, at det blev

klart for ham, at han skulle have givet yderligere oplysninger i forbindelse med af-

høringen. Han havde forstået, at kommissionen gerne ville have viden om OPA. Han

tænkte derfor slet ikke i de baner, der nu er genstand for kommissionens undersø-

gelse.

1190

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Hans udtalelser er i det væsentlige loyalt gengivet i pressen, herunder i artiklen i Po-

litiken den 14. juni 2018 med overskriften

”En skandale, der stikker dybere: Ny jagt på

en ordre oppefra i Tibetsagen”.

Han udtalte sig i pressen, fordi han syntes, at det var

ærgerligt, at to politiledere skulle stå på mål for en forståelsesramme, som havde væ-

ret kendt i politiet gennem en længere årrække.

I 2004 blev han leder af Beredskabsafdelingen i Københavns Politi, og fra dette tids-

punkt indgik han i den operationelle planlægning. Han blev i 2005 udtaget til at op-

bygge afdelingen Operativ Planlægning og Analyse, hvor han var frem til 2012.

Planlægningen på det operationelle niveau foregik blandt andet på ugentlige sikker-

heds- og stabsmøder. Allerede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed

og antikinesiske demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke

angive præcist, hvordan denne forståelse kom til udtryk. De enkelte operationer blev

planlagt på stabsmøder, hvori PET deltog. På møderne deltog endvidere de operati-

ve ledere fra andre involverede politistationer. Det var på disse møder, at forståelsen

om synlighed ved kinesiske besøg fremkom. Forståelsen blev talt ind i politiet fra

PET, som havde kontakten til værtsskabet. PET var altid koblingen mellem værts-

skabet og politiet. Han ved ikke, hvor PET fik sine informationer fra, herunder om

det var fra Statsministeriet eller Udenrigsministeriet, men det var muligvis fra deres

møder med værterne for besøgene. Oplysningerne fra PET blev konverteret til no-

get operationelt og inkorporeret i de operationsbefalinger, der blev udfærdiget i for-

bindelse med besøgene, idet PET havde en viden, som de enkelte politikredse ikke

var i besiddelse af.

Operationsbefalingen ændres flere gange op til et møde. Der kan komme ændringer

helt frem til selve mødet. Af operationsbefalingerne fremgår, hvem der har ansva-

ret for operationen, og hvem der er leder af de enkelte dele. Mogens Lauridsen aflø-

ste ham som operationsleder. De arbejdede på tre niveauer. Det var det strategiske,

taktiske og operationelle niveau. Han ved ikke, hvilket kendskab der har været til

forståelsen på det strategiske niveau, som omfatter politidirektøren og chefpolitiin-

spektører. Han har ikke bragt forståelsen op på dette niveau. Han kan alene udtale

sig om den viden, som han er blevet bekendt med på det operationelle niveau, der

omfatter vicepolitiinspektører, politiinspektører og nogle gange ned på politikom-

missær niveau.

Der var en italesættelse i forhold til synlighed ved besøg fra Kina. Således var det et

klart ønske at undgå, at kineserne blev konfronteret med antikinesiske demonstrati-

oner, herunder fra Falun Gong og Støttekomitéen for Tibet. Han er bekendt med, at

eskorteruter blev ændret for at efterkomme dette. Der kan altid være et sikkerheds-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1191

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

mæssigt aspekt ved ændring af eskorteruter, men ved besøg fra Kina blev det synlig-

hedsmæssige aspekt vægtet tungere end ved gæster fra andre lande.

Han var involveret i møderne med den kinesiske vicepremierminister Hui Liangy-

us officielle besøg i Danmark den 13.-16. april 2005, den kinesiske forsvarsminister

Gangchuan Caos officielle besøg den 19.-21. april 2005, Kinas viceformand for Poli-

tical Consultative Conference Liu Yandong den 27.-30. oktober 2006 og Kinas First

Chairman of the standing Commitee of the National Peoples Congress of Chaina, H.

E. Wang Zhaoguo den 4.-7. september 2008.

Han deltog i planlægningen af COP15 i 2009. Under COP15 kørte KSN i døgndrift.

Han delte KSN ledelsen med Mogens Lauridsen, som havde dagvagten, mens han

selv havde nattevagten. Han kan ikke udelukke, at der om natten kørte eskorter med

kinesiske delegationer, men han husker det ikke.

Hvis der havde stået demonstranter på Langebro, og ruten var planlagt til at gå over

broen, kan han ikke udelukke, at han med den forståelsesramme, der var dengang, vil-

le have omlagt ruten, hvis dette kunne ske uden at øge sikkerhedsrisikoen. Hvorvidt

han eventuelt ville have afgivet ordre om at skærme eskorten fra demonstranter ved

hjælp af mandskabsvogne, er en hypotese, som han ikke umiddelbart kan svare på.

Foreholdt Henning Peter Dahls forklaring om, at der allerede tilbage i 2002 var en

forholdsordre om, at hundeførernes ”grisevogne” kunne køres frem foran demon-

stranter fra Falun Gong, forklarede han, at han ikke var en af del af ledelsen på dette

tidspunkt. Det er hans opfattelse, at Henning Peter Dahls forklaring blot understøt-

ter det, han selv er citeret for i pressen. Da han blev en del af planlægningsarbejdet,

var der allerede en forståelse af, hvordan de skulle reagere. Han kan ikke udelukke,

at han i perioden 2002 til 2012 drøftede med Mogens Lauridsen, hvordan de skulle

skærme kineserne mod demonstranter, men han husker det ikke. Det var på stabs-

møderne, som han har deltaget i utallige af, at de drøftede, hvordan en konkret op-

gave skulle løses ud fra en strategisk hensigt, en trusselsvurdering og den operative

opgave, der skulle løses.

Man kan ikke sige, at der i perioden frem til 2012 var sket en progression i forhold til

italesættelsen af, at kineserne skulle skærmes, men i 2012 blev det talt ind, at der skul-

le forhandles en samhandelsaftale. Han hørte det på gangene. Han var på dette tids-

punkt i den afdeling, som understøttede de administrative forhold ved operationen.

Der var et hav af operationer i perioden. PET var med gang fra gang. Forskellen mel-

lem besøg fra Kina i forhold til besøg fra andre lande var, at det var sædvanlig prak-

sis, at der ved besøg fra Kina var øget fokus på synlighed, således at kineserne ikke

1192

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

måtte møde demonstranter. Det var fast praksis. Da han trådte ind i ledelsen i 2004,

kom han ind i denne forståelsesramme for håndteringen af besøg fra Kina. Han

mindes ikke at have drøftet denne forståelse med sine overordnede. Han ved ikke,

hvordan vidensdelingen foregik i ledelsesniveauet over ham. Han er således ikke be-

kendt med, hvilken viden chefpolitiinspektøren og politidirektøren var i besiddelse

af. Han havde kendskab til forståelsesrammen på det operationelle niveau.

Han er ikke sikker på, at han i 2002 var med til stabsmøder på det taktiske plan,

da der på dette tidspunkt var en anden stabsstruktur. Staben var koncentreret om

det personale, der sad på regionskontoret på politigården. Han antager, at han læ-

ste operationsbefalingen. Han husker ikke, om han læste alle udgaver. Han husker

ikke i 2002 at have læst en operationsbefaling, som indeholdt en særlig instruks fra

Udenrigsministeriet, eller om de drøftede, at der skulle skærmes af over for demon-

stranter.

Han er ikke sikker, men han mener, at han blev afløst af Jens Jespersen som opera-

tionsleder i 2012, hvor han blev leder af vagtcentralen. Han videregav ikke forståel-

sesrammen til nogen.

Han var i ledelsessekretariatet, da der kom spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg

omkring besøgene i 2012, men han var ikke involveret i besvarelsen. Den blev vare-

taget af senioranklager Klaus Pedersen og de direkte involverede. Han viderebragte

ikke sin viden om håndteringen af demonstranter under de kinesiske besøg til se-

kretariatet.

Med de positioner, som Mogens Lauridsen har indtaget, herunder som leder af Re-

gionsafdelingen, bør han være bekendt med forståelsesrammen omkring synlighed

af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Forståelsesrammen var kendt

på dette niveau. Mogens Lauridsen sad for bordenden under stabsmøderne, men

han blev i nogle tilfælde i 2004 afløst af Gunnar Birger Sallov, som var tredjemand i

afdelingen på dette tidspunkt. Kaj Vittrup deltog i nogle møder, men han deltog ikke

i alle. Kaj Vittrup var dog altid tæt på operationerne.

Adspurgt mente afhørte ikke at have yderligere at tilføje af betydning for kommissi-

onens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1193

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 4

PROTOKOL

Den 28. november 2018 kl. 14.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Anne Damhus Kristensen.

Einer Lind

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Henrik

Hasseris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat An-

ders Valentiner-Branth, advokat Jacob Sand og advokat Anders Németh var mødt.

Einer Lind bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet afhøring-

stema med bilag.

Einer Lind blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydopta-

ges.

Afhørte forklarede, at han stoppede som chefpolitiinspektør i september 1995, men

de sidste måneder afholdt han ferie og fridage. Det Sociale Verdenstopmøde fandt

sted i København i 1995. Han havde kommandoen over samtlige uniformerede poli-

tifolk i København under besøget, og han var med i styregruppen. Forberedelserne

var begyndt allerede ved juletid året før.

Han sad i KSN under besøget, men han sad der ikke permanent, idet han også kørte

rundt i København og mødtes med nogle af lederne.

Han vidste allerede før besøget i 1995, at kineserne ikke kunne tåle at se andet, end

det de ønskede. Det havde han vidst i mange år. Denne viden kom ind i politiet via

PET. Ved besøg som dette, begyndte det altid med, at udenlandske delegationer hen-

1194

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

vendte sig til Udenrigsministeriet med henblik på planlægning. Derefter ville body-

guards og medarbejdere fra den udenlandske delegation tale med PET om planlæg-

ningen. Kineserne fortalte herunder også PET om de problemer eller ønsker, som

den kinesiske delegation havde. PET gik derefter til KSN med ønskerne. KSN tog

dog ikke hensyn til dem. Det var ikke bare den kinesiske delegation, der havde pro-

blemer eller ønsker. Det var var der mange andre lande, der havde. Flere af ønskerne

gik på forbud mod demonstrationer, men han måtte skuffe dem alle ved at forklare,

at der var ytrings- og forsamlingsfrihed i Danmark.

Han var ved den kinesiske delegations besøg ved Sheraton hotel. Han stod på Dosse-

ringen på den anden side af kørebanen ved Skt. Jørgens Sø. Han stod sammen med

nogle fra delegationen, herunder den kinesiske militærattaché. De kiggede bl.a. på

demonstranterne, da den kinesiske præsident kom ud fra hotellet og kørte væk i

kortegen. Han husker ikke, hvad der blev demonstreret for eller imod, men de stod

med nogle skilte. Han husker ikke, hvor stor en skare der var, men han mener at

have set 10-12 demonstranter. De stod til højre for planetariet på hjørnet og var fuldt

synlige også for den kinesiske delegation. Demonstranterne blev behandlet som alle

andre. Han gav ikke ordre til noget i den anledning. Han forlod først hotellet, da den

kinesiske delegation var kørt igen, og demonstranterne også var væk. Nu 23 år efter

besøget er han gennem pressen blevet opmærksom på, at nogle demonstranter var

gemt bag ved hotellet. Det anede han intet om.

Adspurgt mente afhørte ikke at have yderligere at tilføje af betydning for kommissi-

onens arbejde. Mødet afsluttet kl. 14.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1195

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 5

PROTOKOL

Den 28. november 2018 kl. 15.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Pia Blaabjerg Andersen.

Kai Vittrup

var mødt med bisidder advokat Henrik Hasseris Olesen.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Ole Hasse-

ris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen, advokat Anders Va-

lentiner-Branth, advokat Jacob Sand og advokat Anders Németh var mødt.

Kai Vittrup bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet afhøring-

stema med bilag.

Kai Vittrup blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydop-

tages.

Afhørte forklarede, at han fratrådte stillingen som chefpolitiinspektør i 2006, men

han havde været udsendt allerede fra efteråret 2004. Hans ansættelse i Københavns

Politi ophørte i sensommeren 2008.

Han var ikke involveret i FN’s topmøde i Bella Centeret i marts 1995. Han mener, at

han først kom til Københavns Politi i 1996, hvor han afløste Einer Lind som chefpo-

litiinspektør.

Han var som chefpolitiinspektør involveret i de officielle besøg i 2002.I forbindelse

med større operationer havde han siden 1996 udviklet et system, hvor han udfærdi-

gede en operationsplan, hvori han fastslog strategi, manøvreplan, tid, sted, og hvil-

ke ressourcer der kunne benyttes. Operationsplanen dannede grundlag for operati-

1196

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

onsbefalingen. Han videregav operationsplanen til sin næstkommanderende, som

typisk var Mogens Lauridsen, og derfra kørte det. Det er hans opfattelse, at Mogens

Lauridsen fuldt ud forstod de retningslinjer, som han havde udstukket. I forbindelse

med planlægningen blev der holdt et overordnet stabsmøde, hvor de fleste fra det le-

dende personale var til stede. På disse møder meddelte han, i hvilke situationer han

skulle underrettes. De mange år gjorde, at de stolede på hinanden. De vidste, hvor-

dan en operation skulle forløbe, og han behøvede ikke at sige ret meget. Til sidst

forekom det, at operationsplanen blev lavet på en serviet, mens de sad og talte. På

grundlag af operationsplanen udfærdigede Plan-Sikkerhed en operationsbefaling.

Når han havde lavet sin operationsplan, var det yderst sjældent, han så operations-

befalingen, for han vidste, at Mogens Lauridsen kørte det, som det skulle.

PET deltog i de overordnede stabsmøder og fremkom her med deres trusselsvurde-

ring. Ved besøg fra Kina var meldingen fra PET altid, at de ikke var bekendt med, at

der var trusler mod den besøgende. Kineserne ville nødigt give oplysninger om, at

den besøgende var truet. Han iværksatte derfor altid det højeste beredskab, da han

ikke troede på, at der ingen risiko var. Endvidere var det alment kendt, at kineserne

ikke brød sig om, at premierministeren skulle se nogen råbe ”øv bøv” og stå med flag

osv. Dette sagde han ”nå” til. Han tog ikke hensyn hertil. Han havde et godt forhold

til PET, og linjerne i forhold til PET var klare. De skulle ikke komme og fortælle,

hvordan han skulle køre sine operationer. Han lod sig ikke påvirke af PETs udmel-

dinger. For ham var sikkerheden afgørende. Det var hans ansvar. Hans medarbejde-

re på det taktiske niveau, indsatslederne, vidste præcist, hvad de skulle gøre og ikke

gøre. Politidirektøren, Hanne Bech Hansen, havde stor tillid til ham, og til at folkene

ned til og med taktisk niveau vidste, hvad de havde med at gøre, og gjorde det rigti-

ge. I 2002 deltog han måske i enkelte stabsmøder, hvor han gennemgik manøvreide-

en for den ansvarlige indsatsleder, lederen af KSN staben, Mogens Lauridsen og Per

Larsen. Politiet havde mange opgaver, da Danmark havde EU-formandskabet. De

havde derfor ikke en skarp opdeling i et taktisk, strategisk og operationelt niveau.

Foreholdt Ole Kahr og Henning Peter Dahls forklaringer om, at der var en opfattel-

se blandt indsatslederne af, at man skulle sikre, at kinesiske gæster ikke så f.eks. de-

monstranter fra Falun Gong, og at kineserne ikke blev mødt med flag og bannere,

forklarede han, at han ikke kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse

af, at man skulle beskytte kineserne herimod, og at nogen på eget initiativ har hand-

let i overensstemmelse hermed. Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke

kunne lide demonstranter. Han havde grebet ind, hvis han havde han set det. Det

var stik imod hans holdning. Hvis nogen er skredet til handling i overensstemmelse

med kinesernes holdning, er det i sidste ende hans ansvar, da hans kontrol som an-

svarlig for operationen i så fald ikke har været tilstrækkelig. Ansvarsfordelingen var

som gengivet i punkt 1.2 i den taktiske befaling for ”Bevogtning af Grøndal Centret/

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1197

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kommunehospitalet EU-Formandskabet 2002” i forbindelse med ASEM 4 topmøde

for stats- og regeringsledere i Bella Centeret den 22.-24. september 2002.

I operationsbefalingerne fra 2002 har han ikke set informationer fra Udenrigsmini-

steriet gengivet. Mogens Lauridsen kontrollerede indholdet i operationsbefalinger-

ne. Udenrigsministeriet ringede aldrig til ham. De ville antageligvis have ringet til

Hanne Bech Hansen.

I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrørende håndterin-

gen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene. Det var umuligt for ham

at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi. Der blev fra ki-

nesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt

generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant

for operationen, og han tog ikke hensyn hertil. Sikkerheden var afgørende for ham.

Han beskrev i operationsplanerne, hvordan de generelt skulle forholde sig overfor

anmeldte og ikke-anmeldte demonstrationer.

Foreholdt Henning Peter Dahls forklaring om, at der i 2002 var en forholdsordre

om, at hundeførernes ”grisevogne” kunne køres frem foran demonstranter fra Falun

Gong, forklarede han, at det er helt ukendt for ham. Han kørte forbi Hotel Radisson

Blu, hvor der stod demonstranter på fortovet foran hotellet. Kineserne kunne se dem

fra deres værelser på hotellet.

Han husker ikke at have været involveret i besøgene fra Kina i 2004 og tvivler på,

at han var det. Operationsbefalingerne fra disse besøg er anderledes, end dem han

sædvanligvis var med i. Hans navn var sædvanligvis anført i operationsbefalingerne,

da det var vigtigt for ham, at det fremgik, hvem der var ansvarlig for operationen,

så alle vidste det. Hans navn fremgår ikke af operationsbefalingerne fra besøgene i

2004. Han varetog sædvanligvis tillige debriefingerne. Hans eget navn er heller ikke

nævnt i denne forbindelse vedrørende besøgene i 2004. Normalt ville Mogens Lau-

ridsen tage over for ham, men Mogens Lauridsen står heller ikke anført i dokumen-

terne fra besøgene. Det kan have været Benny Winther Jørgensen eller Gunnar Bir-

ger Sallov, der har haft ansvaret for operationerne.

Foreholdt afsnittet ”Trusselsvurdering” i operationsbefalingen vedrørende det kine-

siske parlaments formand Wu Banggou og frues officielle besøg i Danmark fra den

31. maj til 2. juni 2004 forklarede han, at denne ikke er formuleret i hans sprog. For-

muleringen stammer sandsynligvis fra PET og hører ikke hjemme i en operations-

befaling. Den er udtryk for en politisk holdning, som ikke hører hjemme i en ope-

rationsbefaling. Politiet stod alene for sikkerheden. Indholdet i punktet politiakti-

on 07-7 - Den Lille Havfrue, Langelinie stemmer ikke med den holdning, som han

1198

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

havde givet udtryk for. Formuleringen er kommet ind i operationsbefalingen ved, at

”den har cirkuleret, og nogen har puttet det ind.” Han har ingen erindring om, at han

var en del af operationen. Hvis han har været det, skulle han have foranstaltet, at det

blev fjernet fra den taktiske befaling, at demonstrationer blev henvist til lystbådehav-

nen ude af syne fra Den Lille Havfrue.

Foreholdt indkaldelse til planlægningsmøde den 30. april 2004, forklarede han, at

han ikke husker at have deltaget i dette møde.

Forholdt Michael Agerbæks forklaring om, at Michael Agerbæk i 2004 kom ind i en

forståelsesramme, hvoraf en del bestod i, at den kinesiske delegation skulle skærmes,

så de ikke blev konfronteret med anti-kinesiske demonstrationer, forklarede han, at

det ikke er en praksis, som han kan genkende.

Han antager ikke, at PET kom med input i forbindelse med detailplanlægningen.

Han kan ikke udelukke det, men har ikke kendskab hertil. PET var som regel med i

KSN, når det kørte, og sad som en af stabsfunktionerne der. Det er svært for ham at

sige, men han er ret sikker på, at der ikke er kommet oplysninger fra PET uden om

ham til et lavere niveau i Københavns Politi. Han læste aldrig operationsbefalinger-

ne. Han havde tilstrækkeligt at gøre med at udfærdige operationsplaner. Han havde

tillid til, at operationen kørte på grundlag af den operationsplan, han havde udfær-

diget. Han kontrollerede, hvordan operationen forløb ude på gaden. Hans kontrol

bestod i at han besøgte KSN, ligesom han kørte rundt på gader og stræder.

Der er ingen tvivl om, at hans generelle opfattelse var som blandt andet angivet i

operationsbefalingen vedrørende ASEM 4 topmødet i Bella Center den 22.-24. sep-

tember 2004, hvoraf blandt andet fremgår:

”Politiaktionernes øvrige enheder forsky-

des samtidig parallelt med demonstrationstoget og uden for demonstranternes synsfelt.

Ledsagelse af andre anmeldte demonstrationer afpasses den aktuelle trusselsvurdering,

men udgangspunktet er fortsat et beskedent antal synlige enheder og en større skjult

taktisk reserve. Ikke anmeldte demonstrationer, spontane happenings, herunder gade-

teater, musik og dans, skal som udgangspunkt ikke standses, men ledsages eller obser-

veres af et antal enheder, svarende til den aktuelle trusselsvurdering og der fastlægges

- efter omstændighederne - en rute, der ikke umiddelbart kolliderer med andre demon-

strationer.”

Alle var bekendt med, at dette var hans holdning.

Foreholdt artikel i Politiken den 25. september 2002 med overskriften ”Falun

Gong-udøver anholdt”, forklarede han, at han ikke husker episoden, men han er

enig i de betragtninger, som han er citeret for i artiklen. Det er dansk politi, ikke ki-

nesiske sikkerhedsfolk, der har ansvaret, men selvfølgelig er man nødt til at agere på

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1199

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

de kinesiske sikkerhedsfolks antagelser. Det kunne ikke give anledning til ændrede

retningslinjer i organisationen.

Adspurgt havde han ikke noget at tilføje til sin forklaring, bortset fra at de mange

ansatte i politiet i de mange år, han havde været i politiet, havde gjort et fantastisk

arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1200

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 6

PROTOKOL

Den 4. december 2018 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Anne Damhus Kristensen.

Gunnar Birger Sallov

var mødt.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Henrik

Hasseris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen og advokat

Anders Valentiner-Branth var mødt.

Gunnar Birger Sallov bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af

lov om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet

afhøringstema.

Gunnar Birger Sallov blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhørin-

gen lydoptages.

Afhørte forklarede, at han fratrådte som vicepolitiinspektør den 31. maj 2005. Han

var aktiv i tjenesten indtil dette tidspunkt.

Afhørte var en ud af fire vicepolitiinspektører i Regionsafdelingen. Regionsafdelin-

gen bestod af radiotjenesten, beredskabsafdelingen og hundetjenesten. Den dække-

de ikke hele politiregionen. Regionsafdelingen hjalp med at oprette og drive KSN.

De var seks personer, der af chefpolitiinspektøren kunne udpeges som KSN-leder.

Afhørte havde forud herfor i 13 år ansvaret for radiotjenesten, og som led heri indgik

han også i KSN. Han blev afløst af Allan Christensen.

Politiet fik mobiltelefoner i starten af 1990’erne. Brugen af mobiltelefoner blev ikke

optaget og dokumenteret, hvis der var tale om opkald fra mobil til mobil. Dermed

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1201

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

gik der noget information uden om registreringen. Det ærgrede afhørte sig over, når

han skulle dokumentere et forløb. Det kunne være en fordel at tale over mobiltele-

fon, idet samtalen var privat i den forstand, at hverken andre kollegaer eller øvrige,

fx presse og demonstranter, kunne lytte med.

Han husker ikke at have været involveret i Det Sociale Verdenstopmøde i 1995. Fore-

holdt Københavns Politis hovedplan fra topmødet hvoraf det fremgår, at afhørte var

medansvarlig for katastroferegisteret, husker han det ikke. Han husker ikke, hvad

katastroferegisteret var.

Ved ASEM-topmødet og det officielle besøg fra Kina i 2002 var han operationsleder

i KSN. Denne funktion dækkede over det rent operative, hvor man traf beslutnin-

gerne angående ”styrkerne ude i marken”. Det indebar også, at han inden selve be-

søget briefede indsatslederne om, hvad deres opgaver var, og hvad der blev forven-

tet i relation til deres indsats. Afhørte og Mogens Lauridsen, var begge KSN-ledere.

De fordelte opgaverne imellem sig internt på dagen. Opdelingen var geografisk. Han

husker ikke fordelingen nærmere.

Han var altid med til de forberedende planlægningsmøder, som angik, hvor store

styrker der skulle bruges, og hvordan de skulle placeres. Der var i planlægningsfa-

sen flere udgaver af operationsbefalingerne, idet forholdene ændrede sig undervejs.

Han husker ikke konkret, hvornår man påbegyndte udarbejdelsen af operationsbe-

falingen i 2002, men ved så stort et besøg ville det være mindst en måned forinden.

Under de forberedende møder deltog PET, idet de fortalte om sikkerhedsrisikoen

ved besøget. De oplyste om Falun Gong, at deres demonstrationer ikke var voldelige,

og at de ikke vurderedes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Kineserne kunne blot ikke så

godt lide Falun Gong. PET sagde, at Falun Gong-demonstranterne skulle ses så lidt

som muligt. Der var ikke i øvrigt nogle udefra, som deltog i de forbedrende møder.

Afhørte blev foreholdt at Henning Peter Dahl for kommissionen blandt andet har

forklaret, at der i operationsbefalingen fra 2002 stod noget i retning af, at det efter

anmodning fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi nogle

negative demonstranter. Afhørte forklarede hertil, at det ikke siger ham noget. Han

læste eller hørte intet herom.

Det var planlægningsafdelingen, der var pennefører ved udarbejdelsen af operati-

onsbefalingen. I planlægningsmøderne deltog chefpolitiinspektør Kai Vittrup og

KSN-lederne, herunder Mogens Lauridsen. Kai Vittrup nævnte under et forbere-

dende møde, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i

almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke

blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vo-

1202

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

res gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som vært

skulle opføre sig pænt over for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage demon-

stranter flag eller lignende. Han opfattede ikke Kai Vittrups udtalelse som en for-

holdsordre. Han opfattede den som en henstilling om, at lederne så vidt muligt skul-

le tage hensyn til kineserne. Afhørte fik aldrig at vide, hvorfra ønsket kom. Afhørte

forudsatte dog, at ønsket kom fra regeringen. Det var et ønske fra dansk side, at be-

søget blev afviklet så let og smertefrit som overhovedet muligt. Det var indforstået

mellem politifolkene, at hvis man tilgodeså kinesernes ønske, så var man glade både

på kinesisk og dansk side.

Afhørte talte efterfølgende i KSN med Mogens Lauridsen om Kai Vittrups udtalelse,

og de tilrettelagde arbejdet derefter. Da grundloven sikrer retten til at demonstrere,

men ikke hvor en demonstration kan foregå, kunne politiet afgøre placeringen af en

demonstration. De valgte herefter placeringen således, at demonstranterne ikke kom

alt for tæt på kineserne, og således at demonstranterne ikke alt for længe var samme

sted som kineserne. De kunne også vælge at flytte en demonstration. Demonstran-

terne fik stadig lov til at se kineserne, men de sørgede for, at det blev så lidt som mu-

ligt. På den måde tog de hensyn til alle parter for at få det hele til at gå op i en høje-

re enhed.

Han eller Mogens Lauridsen ledte de daglige briefinger af indsatslederne, umiddel-

bart inden aktionerne gik i gang. Kai Vittrup deltog aldrig i sådanne briefinger, da

han havde givet KSN-ledelsen de overordnede instrukser ved de forberedende mø-

der.

Han erindrer ikke, at KSN gav ordre om at skærme af for demonstranter. De sag-

de ved briefingerne, at indsatslederne skulle gøre så meget, som de kunne, for at ki-

neserne ikke så demonstranter. Han erindrer ikke, at de på noget tidspunkt brugte

gruppevogne til at afskærme. Han kender ikke noget til en ordre om afskærmning

med mandskab ved Amager Boulevard. Afhørte husker ikke, om han havde det geo-

grafiske ansvar for dette område.

De enkelte indsatsledere udarbejdede en handlingsforløbsrapport om det, de havde

været involveret i. KSN skrev også en samlet handlingsforløbsrapport. Handlingsfor-

løbsrapporter blev således udarbejdet på flere forskellige niveauer.

Afhørte blev foreholdt handlingsforløbsrapport af 23. september 2002, hændelse kl.

18.55, hvoraf der fremgår en melding om, at ”demoen

ved Torvegade skal holdes på

vestlige fortov”.

Afhørte forklarede hertil, at en sådan ordre dækker over, at politiet

skulle minimere demonstranternes synlighed for kineserne mest muligt. Årsagen

hertil var ikke sikkerhed. Det drejede sig alene om, at kineserne ellers ville blive for-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1203

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

nærmede. Demonstranterne ville gerne ses af kineserne, men de var ikke voldelige.

Det var også PETs melding til dem, at demonstranterne ikke var voldelige.

Afhørte blev foreholdt samme handlingsforløbsrapport, hændelse fra kl. 19.28 til kl.

19.37, hvoraf følgende fremgår:

”19.28: L8 til KSN: Forslag til eskorterute: Langebro, Rysenstensgade, Vester Voldgade,

Ny Vestergade til Marmorbroen. Er netop gennemkørt uden problemer.

[…]

1931: KSN: forventet afgang VIP-kina kl. 1940

1937: D9-01: S9-14. har kontakt til 3 demonstranter. Sv.: Skal holdes i sidegade, hvis det

er Falun Gong.”

Afhørte forklarede hertil, at demonstranterne nok ikke ville være blevet holdt tilbage

i en sidegade, hvis det ikke var Falun Gong-demonstranter.

Foreholdt handlingsforløbsrapport af 24. september 2002, hvoraf det om hændelse

kl. 21.00 fremgår:

”Lima 8 tilgående med tilsyn SAS Radisson, Amager. Ca. 25 Falun Gong tilhængere

samlet foran SAS / alt stille og roligt. Lima Scandinavia, vpk. Jørgen Kristensen, kon-

taktet – ønskede Falun Gong demoen flyttet ind i parken, hvilket var i overensstemmel-

se med tilladelsen og KSN.”

Afhørte forklarede hertil, at han ikke var på vagt på dette tidspunkt, men han opfat-

ter meldingen således, at flytningen af demonstrationen medførte, at demonstran-

terne inde i parken ikke var synlige for kortegen foran hotellet.

Foreholdt samme handlingsforløbsrapport, hvoraf det om samme hændelse kl. 21.20

fremgår:

”Falun Gong tilhængere placeret på fortov mellem cykelsti og busstop. Af tilladelse

fremgår, at demoen kun må stå ”på sti i parken”, hvorfor de efter lidt diskussion med

OCI fortrækker til parken. Ansvarlig for demoen, Lingnan Wu, påstod, at hun havde

en telefonisk aftale med Arne Larsen om den placering, som de indledningsvis havde

indtaget. […]”

1204

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Afhørte forklarede hertil, at han ikke husker denne episode specifikt, men han hu-

sker det omtalt, at der nogle gange var blevet flyttet en Falun Gong-demonstrati-

on. Afhørte husker heller ikke den omtalte Arne Larsen. Afhørte blev foreholdt to

demonstrationstilladelser af hhv. 29. august 2002 og 2. september 2002 udstedt til

Falun Gong. Tilladelserne var underskrevet af politiassistent Arne Larsen, og afhør-

tes navn fremgik tillige som underskriver. Han forklarede hertil, at han ikke husker

demonstrationstilladelserne. Tilladelserne foregik ved ansøgning, og herefter blev

der givet en skriftlig tilladelse fra politiet. Ansøgningerne blev nogle gange præsen-

teret for ham, hvorefter han tilkendegav, om der skulle gives tilladelse eller ej. Det

blev altid anført i tilladelserne, at ændringer kunne forekomme.

Afhørte deltog i debriefingen efter besøget i 2002. Foreholdt debriefingsnotat af 8.

oktober 2002, hvoraf blandt fremgår, at

”Cpi. Kai Vittrup indledte briefingen med at

byde velkommen til de fremmødte samt at rette en tak til alle implicerede styrker i akti-

onen. Afholdelsen af mødet var gået efter planen og uden nogen problemer. Kai Vittrup

understregede, at hele vejen op i systemet, fra Københavns politis ledelse til Justitsmini-

steriet og Justitsministeren, var der stor tilfredshed med indsatsen”,

forklarede afhørte,

at han ikke husker, om det nærmere blev uddybet, hvori den store tilfredshed be-

stod. De fik generelt gode tilkendegivelser i forbindelse med sådanne besøg. Det blev

dog ikke nærmere udspecificeret, hvad der var gået godt. Foreholdt bemærkningen

fra den ansvarlige indsatsleder for politiaktion 1, demo, Bent Olsen om, at ”Det

dog ikke hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sammenfalne. Hvis

det er muligt at tage hensyn til dette, vil det være at foretrække”

forklarede afhørte, at

sådan en bemærkning ikke fik betydning fremadrettet. KSN-ledelsen og chefpoli-

tiinspektøren, der skulle træffe beslutning om demonstrationsruter og eskorteruter,

ville selvfølgelig ikke rette sig efter sådan en tilkendegivelse. Mogens Lauridsen eller

Kai Vittrup gik tilsyneladende ikke i rette med Bent Olsen på baggrund af hans be-

mærkning. Det ville afhørte nok personligt have valgt at gøre.

Afhørte bekræftede, at den indsatsleder, som stod for eskorteruterne - i dette tilfæl-

de Ole Kahr - planlagde en rute og to alternative ruter. Det var KSN, der beslutte-

de, hvilken rute man valgte at benytte. Denne beslutning blev truffet på baggrund af

forriderens meldinger. KSN valgte i et vist omfang en rute, hvor der ikke var demon-

stranter, men det gjorde man ikke altid.

I forbindelse med besøget fra den kinesiske parlamentsformand i 2004 var Benny

Winther Jørgensen KSN-leder. Afhørtes rolle som operationsleder i KSN var den

samme som i 2002. Afhørte og Benny Winther Jørgensen delte opgaverne geogra-

fisk mellem sig.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1205

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Afhørte blev foreholdt, at det af operationsbefalingen fra besøget i 2004 fremgår af

afsnittet om uanmeldte demonstrationer, at den kinesiske ambassade havde givet

meddelelse om nogle konkrete demonstrationer, hvor Falun Gong havde planlagt

at forstyrre parlamentsformandens besøg. Afhørte forklarede herom, at det typisk

var nogle oplysninger, som politiet havde fået fra PET. Foreholdt at det under afsnit-

tet om opgaven fremgår, at parlamentsformandens besøg skulle kunne gennemføres

uforstyrret, forklarede afhørte, at der hermed var tænkt, at en kortege ikke passivt

måtte standses eller lignende. Man kunne ikke læse direkte i operationsbefalingen, at

politiet havde til opgave at minimere, hvad kineserne så til demonstranter, men man

kunne læse det mellem linjerne, og i KSN var der ingen tvivl om, at det var en af op-

gaverne. Han ved ikke, hvorfor det ikke direkte står i operationsbefalingen. Det var

ikke, fordi det kunne være kontroversielt. De kunne godt have skrevet det ind, men

det fandt man åbenbart ingen grund til.

Afhørte blev foreholdt, at det i operationsbefalingen om politiaktion 07-7 angåen-

de Den Lille Havfrue blandt andet fremgår, at ”Eventuelle

demonstrationer henvises

til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)”.

Han forklarede, at sådan en bemærkning var med, for at demonstranterne ikke skul-

le gå hen og genere gæsterne, mens de så Den Lille Havfrue. Lystbådehavnen var

rimelig tæt på Den Lille Havfrue uden dog at være ”helt oppe i hovederne” på gæ-

sterne. Demonstrationen ved lystbådehavnen ville ikke være ret synlig fra Den Lille

Havfrue - faktisk nok slet ikke.

Afhørte blev foreholdt debriefingsnotat af 9. juni 2004, hvoraf blandt andet fremgår,

at der stort set kun var tilfredshed med besøgets afvikling, og at specielt kineserne

havde været yderst tilfredse med politiets behandling af besøget. Han forklarede her-

til, at han ikke husker nærmere om kinesernes tilbagemelding. Der blev generelt sagt

rimeligt meget til en debriefing. Dette notat er meget kortfattet.

Der var henover årene en almindelig indforstået opfattelse mellem politifolkene af,

at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt muligt skulle

imødekommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til Kinas første besøg i Dan-

mark i starten af 1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handelsafta-

ler, ville man gerne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at se

demonstranter var særligt for kineserne

Mødet afsluttet kl. 10.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1206

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN

Protokol nr.: 7

PROTOKOL

Den 4. december 2018 kl. 10.40 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiks-

bergs lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede fuldmægtig Pia Blaabjerg Andersen.

Allan Christensen

var mødt.

Bisidderne advokat Martin Cumberland, advokat Torben Koch, advokat Ole Hasse-

ris Olsen, advokat John Petersen, advokat Niels Henrik Nielsen og advokat Anders

Valentiner-Branth var mødt.

Allan Christensen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner med de seneste ændringer samt et overordnet af-

høringstema.

Allan Christensen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages.

Afhørte forklarede, at han var ansat i politiet fra 1977 til 30. april 2016. Han var de-

lingsfører fra 1993 til 1997, hvor han blev indsatsleder. Omkring 2002 blev han leder

af KSN. I 2007 blev han ansvarlig for politiets radiosystemer. Han fratrådte i april

2016 fra en stilling som vicepolitiinspektør og specialkonsulent.

Hans rolle i KSN under officielle besøg fra og med 2002 er beskrevet i operationsbe-

falingerne, herunder at han havde ansvaret for opsætningen af radioudstyr, og for at

der var radiooperatører. I nogle tilfælde fungerede han tillige som KSN-leder, og ved

større operationer var han en del af operationsledelsen i KSN. Kun hvis han konkret

havde KSN-leder rollen, deltog han i beslutninger om valg af ruter mv.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1207

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker to episoder, hvor han var involveret i besøg fra Kina. Det ene var, hvor

de kinesiske besøgende boede på Scandinavia Hotel. Han husker ikke, hvornår be-

søget fandt sted. Han var på gaden i forbindelse med besøget, og da de kørte fra Ar-

tillerivej, foranstaltede han, at der kom til at holde to store vogne på Amager Boule-

vard for at forhindre demonstranter, hvoraf nogle havde orange tøj på, i at løbe ud

på kørebanen. Det indebar også, at demonstranterne ikke kunne ses af den kinesiske

delegation, da den kørte forbi, hvilket ikke var tilfældigt. Det andet besøg fandt sted,

da han var leder af HS. Her fik de i HS besøg af den højeste rangerende politimand

i Beijing, som var ledsaget af et følge på 10-12 personer. Kineserne fik forevist, hvad

de havde, og hvad de kunne. Han husker ikke, om der var anmeldt demonstrationer

i forbindelse med besøget.

Han har på intet tidspunkt set på skrift, at kinesiske besøgende skulle skærmes mod

anti-kinesiske demonstrationer, men det var alment kendt. Endog i en sådan grad,

at der tales herom i en Olsenbanden film fra 2010. Han antager, at der helt op til po-

litidirektøren og hos Rigspolitiet var kendskab til denne holdning. Han har aldrig

hørt det udtrykkeligt tilkendegivet på de møder i politiet, som han deltog i. Han har

aldrig hørt politiledelsen eller PET sige, at demonstranter ikke måtte være synlige

ved besøg fra Kina.

Han har deltaget i nogle stabsmøder, men han husker ikke hvilke, herunder om han

har deltaget i stabsmøder vedrørende besøg fra Kina. På møderne deltog typisk Kaj

Vittrup eller Mogens Lauridsen fra ledelsen samt PET. Han husker ikke at have del-

taget i stabsmøder, hvor det er blevet nævnt, at der skulle være en særlig håndtering

af demonstranter ved besøg fra Kina. Håndteringen var underforstået i mange år.

Foreholdt at det af operationsbefaling for det kinesiske parlaments formand Wu

Bangguo og frues officielle besøg i Danmark fra den 31. maj til 2. juni 2004 i forbin-

delse med en politiaktion ved Den Lille Havfrue fremgår blandt andet, at ”Eventuel-

le demonstrationer henvises til området ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra om-

rådet ved den lille havfrue.)”

forklarede han, at det er meget atypisk, at det fremgår

direkte af operationsbefalingen, at demonstranterne ikke måtte være synlige for de

kinesiske besøgende. En sådan formulering ville sædvanligvis alene fremgå af den

taktiske befaling. Det var ikke muligt fra Den Lille Havfrue at se en demonstration

placeret ved lystbådehavnen.

Han har ikke deltaget i udfærdigelsen af operationsbefalingen. Han har sandsynlig-

vis udfærdiget signalplanen til operationen, hvoraf fremgår, hvilke kaldesignaler og

radiokanaler der skulle anvendes ved kommunikation med KSN og internt. Signal-

planen omfattede ikke mobiltelefoner, udover at ledernes telefonnumre fremgik af

planen. Alle involverede fik at vide, at alle samtaler som udgangspunkt skulle foregå

1208

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

via radio. Det var af hensyn til muligheden for efterfølgende at kunne dokumentere,

hvad der var blevet sagt. Der kunne undtagelsesvist kommunikeres via mobiltele-

fon, hvis meldingen ikke skulle kunne høres af alle. Dette kunne f.eks. være konkre-

te meldinger til indsatslederen. Han udfærdigede næsten samtlige signalplaner fra

2002/2004, til han ophørte i politiet i 2015.

Han var enkelte gange KSN-leder under COP15 i 2009. Han havde delvist nattetje-

neste. Han underviste endvidere i brug af deres radiosystemer. Når han havde vag-

ten som KSN-leder, var han ansvarlig for de ruter, som eskorterne kørte. Han husker

intet specifikt vedrørende kinesiske besøgende under COP15.

Han udtalte sig i pressen, fordi han mener, at ansvaret er placeret forkert i den før-

ste undersøgelse. Det er ulogisk, hvis holdningen om, at kinesiske besøgende skulle

skærmes mod demonstranter, kommer fra politiet, idet politiet som udgangspunkt

ikke fører politik.

Mødet afsluttet kl. 11.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1209

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 8

PROTOKOL

Den 7. januar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Claus Grube

var mødt med bisidder advokat Steen Lassen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Bjarke Vejby, advokat Claus Sø-

gaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat

Emil Spurr Madsen, advokat Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jo-

nas Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, ad-

vokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Back-

hausen, advokat Steen Lassen, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Arvid

Andersen, advokat Torben Koch, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Noaman

Azzouzi, advokat Finn Bachmann, advokat Poul Heidmann og advokat Stine Gry

Johannessen var mødt.

Claus Grube bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Claus Grube blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydop-

tages.

Claus Grube bekræftede, at han fra 1997 til 2000 var viceudenrigsråd for Nordgrup-

pen i Udenrigsministeriet.

Claus Grube forklarede, at han fra 2000 til 2003 bl.a. var stedfortrædende fast re-

præsentant og ambassadør ved EU herunder ved Danmarks formandskab i 2002.

Fra 2003 til 2009 var han Danmarks faste repræsentant ved EU og medlem af am-

1210

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

bassadørkomiteens anden afdeling i ministerrådet. Han var herunder ansvarlig for

forberedelsen af Danmarks ministre, når de deltog i minister- og EU- rådsmøder.

Såfremt sager omkring Kina kom til behandling i EU, blev han involveret heri. Dette

kunne også medføre lobbyarbejde fra de andre ambassadører i konkrete sager. Det

var en fredelig periode i forhold til Kina, hvor Kina var på vej ud af sin status som

udviklingsland. Han husker ikke konkrete sager omkring Kina fra den periode.

Det skete med jævne mellemrum, at lande med repræsentanter fra forskellige ni-

veauer mødtes med Dalai Lama. Norge, Frankrig og Belgien kom på et tidspunkt i

vanskeligheder i forholdet til Kina. Kina blev i takt med den økonomiske udvikling

mere og mere hård i sine reaktioner over for de lande, man mente, havde gjort noget

forkert. De drøftede ikke, under hans tid ved EU, en fælles holdning hertil. Det måt-

te hvert land håndtere for sig.

Han var departementschef i Udenrigsministeriet i perioden fra den 1. april 2009 og

frem til den 31. juli 2013, hvorefter han blev ambassadør i London.

Der var et statsbesøg i England, mens han var ambassadør i London, hvor der var

megen opmærksomhed på demonstrationer og på, hvordan kineserne håndterede

besøget. Den kinesiske ambassade i London var optaget af, at så mange kinesiske pa-

trioter som muligt stod forrest, når den kinesiske kortege førte forbi.

Efter finanskrisen var der et tydeligt ønske om at sætte skub i den danske økonomi.

Privatforbruget var stadig påvirket af krisen, og både Udenrigsministeriets og det

politiske fokus blev rettet mod Danmarks eksport til vækstlandene Rusland, Kina og

Indien, og der blev udarbejdet vækst- og eksportstrategier.

2009

Dalai Lama skulle besøge Danmark i forsommeren 2009. Den første drøftelse gik

på, om Dalai Lama skulle modtages på regeringsniveau. Udenrigsminister Per Stig

Møller og statsminister Lars Løkke Rasmussen ville gerne modtage Dalai Lama, men

dog ikke under de officielle rammer i ministerierne. Per Stig Møller mødtes med Da-

lai Lama på en restaurant nær hans hjem i Kirkelte, og statsminister Lars Løkke Ras-

mussen mødte ham på Marienborg. Dette var en politiske beslutning. Ved planlæg-

ningen af besøget tog de udgangspunkt i tidligere besøg af Dalai Lama. Den kinesi-

ske reaktion på Dalai Lamas modtagelse kom prompte efterfølgende. Kina reagerede

kraftigt med protester, da Kina mente, at der blev sat spørgsmålstegn ved Danmarks

vedtagne ét-Kina politik. Han husker ikke, om der var kinesiske reaktioner inden

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1211

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

besøget, men det har der utvivlsomt været, da kineserne var ekstremt velorienterede

omkring Dalai Lamas færden.

Om Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj 2009 til udenrigsministeren med

protester mod et møde mellem statsministeren og Dalai Lama forklarede han, at han

ikke husker den konkrete henvendelse. De havde lavet et skriftlig oplæg til udenrigs-

ministeren om, hvad de kunne gøre. De vidste, at der ville komme reaktioner. Den

danske holdning var, at Danmark selv bestemte, hvem regeringens medlemmer skul-

le mødes med, og at kineserne ikke skulle blande sig heri. Ambassadens henvendelse

var ikke overraskende.

Forud for Dalai Lamas besøg var forholdet til Kina fint. I 2008, hvor Anders Fogh

Rasmussen var statsminister, havde Danmark, som én af de få vestlige lande, lavet en

bred samarbejdsstrategi med Kina, og Danmark havde gode forbindelser til landet.

Han kender ikke til baggrunden for, at den kinesiske ambassadør blev hjemsendt

kort efter Dalai Lamas besøg. De kinesiske veje er uransalige i forhold til deres be-

slutninger, og de kinesiske myndigheder har ofte en hårdhændet tilgang til medar-

bejdere, hvis de er utilfredse med deres indsats.

Han husker frokostmødet den 29. maj 2009 med den kinesiske ambassadør. Det er

en diplomatisk tradition og almindelig høflighed at byde den afrejsende ambassadør

på en frokost eller reception.

Frokosten foregik, mens Per Stig Møller spiste frokost med Dalai Lama, og der kun-

ne også være en idé i, at ambassadørens opmærksomhed på den måde var et andet

sted. Det var diplomati.

Udenrigsministeriet mente ikke, at Danmark havde gjort noget galt ved at modtage

Dalai Lama. De bilaterale relationer mellem Danmark og Kina blev nedkølet i en pe-

riode. Der var drøftelser om, hvordan de skulle komme videre. Den danske holdning

var at fortsætte som normalt, og så måtte kineserne komme til dem.

Om notitsen af 16. juni 2009 fra ASI-kontoret til udenrigsministeren om ”Dalai

La-

mas forestående og hidtidige besøg samt kendte ”konsekvenser” og løsninger”

forkla-

rede han, at dette var udtryk for den generelle vurdering fra Udenrigsministeriet og

den danske ambassade. På baggrund af erfaringer fra andre lande, ville de undersø-

ge, hvordan forholdet til Kina kunne normaliseres. Efter inspiration fra andre lande

overvejede de at lave en erklæring omkring et-Kina politikken for at løsne situati-

onen op. Danmark skulle være værter ved FN’s COP 15 i december 2009. Det ville

derfor være godt, hvis forholdet var normaliseret på det tidspunkt.

1212

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det er alene USA, der har kunnet møde Dalai Lama på officielt niveau uden, at Kina

har reageret herpå efterfølgende.

Om notat fra Statsministeriet af 16. juni 2009 vedrørende statsministerens besøg

med Kinas ambassadør forklarede han, at han ikke har set notatet før. Dette ville hel-

ler ikke have været normalt, da det er et internt notat fra Statsministeriet. Statsmini-

steriet og Udenrigsministeriet havde enslydende opfattelser af sagen.

I sommeren 2009 var det politiske klima mellem Danmark og Kina nedkølet. Uden-

rigsministeriet ville gerne arbejde videre med strategien om samarbejdsaftaler for

erhvervslivet, myndighedssamarbejde og ministerbesøg.

Om tredje afsnit i notits af 14. august 2009 fra kontoret for Asien og Stillehavet om

”Statsministerens

møde med repræsentations-cheferne: Danmark-Kina og Dalai La-

mas besøg”

forklarede han, at der ikke blev givet tilsagn eller garantier om, at Dan-

mark ikke ville modtage Dalai Lama igen. Det var fast dansk politik, at Danmark

selv ville bestemme, hvem der blev holdt møde med.

Han husker ikke, at Danmark modtog Lobsang Sangay som gæst. Lobsang Sangay

var en slags premierminister og boede i eksil i Indien. Straks efter Lobsang Sangays

indsættelse, var han meget aktiv i at få etableret kontakt til Danmark og andre euro-

pæiske lande. Udenrigsministeriet fik en henvendelse fra ham om et møde. De hav-

de gennem Danida samarbejdsprojekter med ham i Indien.

Hvis han skulle modtages i Danmark, var det alene på embedsmandsniveau med re-

præsentanter fra Danida omkring de samarbejdsprojekter, Danmark havde med ek-

siltibetanere i Indien.

Om punkt 13 ”Eventuelt

- Kina”

i referat af 9. september 2009 fra møde i Uden-

rigspolitisk Nævn forklarede han, at de havde en fast procedure for forberedelse af

UPN-møder. Udenrigsministeriet lavede, i samarbejde med Folketinget og nævnets

sekretariat, et skriftlig oplæg med talepunkter, baggrundsnotitser og beredskabspa-

pirer til samtlige punkter på dagsordenen til ministeren. Han husker ikke det kon-

krete møde. Den normale forberedelse indebar, at han læste disse papirer igennem

inden mødet.

De kunne ikke forudse, hvor længe kineserne ville lægge Danmark på is. Enten skul-

le der gå lang tid, eller også måtte de finde en vej frem, hvor kineserne kunne accep-

tere Danmarks tilgang.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1213

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Verbalnoten var en måde at skrive sig ud af de diplomatiske problemer på uden, at

parterne tabte ansigt. Der blev arbejdet på denne model med kineserne i fortrolig-

hed ad diplomatiske kanaler. Den markerede afslutningen på krisen i forholdet mel-

lem Danmark og Kina i 2009. Verbalnoten var blevet til på kinesisk foranledning.

Der var ikke tale om et vendepunkt, da samarbejdsstrategien med Kina fra 2008

fortsat udgjorde Danmarks tilgang til samarbejdet, men det fik fjernet stenen i sko-

en, som var forårsaget af Danmarks modtagelse af Dalai Lama. Det er Danmarks di-

plomatiske tradition, at modpartens synspunkter er hovedpunkterne i referaterne.

Formuleringerne binder ikke fremtidige regeringer mere end alt andet politik, der

kan ændres af et flertal i Folketinget. Efter normaliseringen i forholdet mellem Dan-

mark og Kina begyndte danske ministre igen at besøge Kina.

Klimakonferencen blev afholdt i FN’s regi med Danmark som vært. USA og Kina

var nøglen til, at der kunne indgås en klimaaftale under topmødet i København. Det

var vigtigt for de danske forhandlere, herunder for miljø- og klimaministeren, at

Danmark havde et så normalt forhold til Kina som muligt.

Om redegørelse af 15. september 2009, som svar på instruks af 11. september 2009

om ”mulig inddragelse af andre emner ift. Kina i forløbet frem mod COP15”

fremsendt

i mail fra ambassaden i Beijing, forklarede han, at han husker at have set redegørel-

sen. Det var et naturligt element at spørge de danske ambassader i de enkelte lande

om, hvad der kunne gøres for at få landene til at give yderligere indrømmelser i kli-

maforhandlingerne.

Ad redegørelsens punkt 2 omkring ”status” svarede han, at ordet dækkede over den

måde, som gæsterne forventede at blive behandlet på. Asiatisk kultur lægger vægt

på, hvordan landet modtages. De forventede at blive behandlet ligeså godt og på

samme niveau som fx Barack Obama og den franske præsident. Begrebet ”koreogra-

fi”

handlede om de hoteller, værelser og biler, som blev stillet til kinesernes rådighed

under deres besøg. Dette er karakteristisk for Kina, som er meget følsomme på det-

te område. Kina havde tidligere opfattet sig selv som et udviklingsland, hvilket be-

tød, at de andre lande skulle tage særlige hensyn til dem. Samtidig fik Kina en større

selvfølelse på grund af den voksende økonomiske styrke end andre udviklingslande.

Kina ville som følge heraf behandles som en stormagt.

Kineserne gjorde utvivlsomt opmærksom på, at den kinesiske delegation ikke ville

tabe ansigt eller se anti-kinesiske demonstrationer. Dette havde han ikke i detaljer

kendskab til, inden han blev departementschef, men det var velkendt, at kineserne

ikke ønskede, at der blev pillet ved deres status og værdighed. Kineserne ønskede

ikke at blive konfronteret med ting, der kunne skubbe til deres værdighed. Kineser-

ne vidste, at demonstrationer ikke kunne forhindres i Danmark.

1214

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse til COP 15 om

blandt andet Kina forklarede han, at han sikkert har fået landeanalysen. Der blev la-

vet landeanalyser for alle, de for forhandlingerne, betydningsfulde lande, der deltog

i COP 15.

Om analysens punkt 9 om ”COP15

– opmærksomhed på protokol”

forklarede han, at

Udenrigsministeriet ikke på det tidspunkt vidste, om kineserne ville komme med et

højniveausegment til COP 15.

Om tredje afsnit i ”Memoranda

for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu

Rongji”

af 12. august 2002 fra den kinesiske ambassade, modtaget på et møde i Uden-

rigsministeriets Protokol den 13. august 2002, forklarede han, at kravet om at place-

re demonstranter mindst 500 meter fra hotellet og øvrige steder, hvor delegationen

opholdt sig, var et krav, der ikke kunne opfyldes. Kineserne var allerede dengang

meget følsomme. Det ville typisk ikke blive accepteret, at lande dikterede Danmarks

ageren, med mindre der lå sikkerhedsmæssige årsager bag. Det var et usædvanligt

konkret krav.

Han var ikke direkte involveret i tilrettelæggelsen af COP 15. Klimasekretariatet stod

for forberedelsen af konferencen. Udenrigsministeriet bistod med praktisk råd og

vejledning, og Protokollen var involveret. Administrationsafdelingen i Udenrigsmi-

nisteriet bistod FN omkring det praktiske i forhold til Bella Centeret.

Om mailkorrespondance i perioden 12. - 30. november 2009 mellem Christian Brix

Møller og Jette Nordam m.fl. herunder cc til mailboksen [email protected] med rede-

gørelse fra ASI-kontoret forklarede han, at mailboksen tilhørte direktionssekretari-

atet, som bistod ham og hans kolleger. Sekretariatet varetog postfordelingen. Direk-

tionssekretariatet tog stilling til, hvem det skulle videresendes til. Han så ikke mails,

der alene blev sendt til [email protected].

Om ASI-kontorets redegørelse punkt 1.10 om ”kinesiske

politiske sensibiliteter”

for-

klarede han, at dette bekræftede kinesernes følsomhed på området. Et emne som

menneskerettigheder kunne under et besøg kun tages op efter forudgående aftale.

Han er enig i, at det kan læses sådan, at kineserne ikke ville se Falun Gong-demon-

stranter under deres besøg. Det var ikke nyt, at kineserne var sensible i forhold her-

til. Det handlede om, hvordan kineserne ønskede at blive behandlet.

Om sammenhængen i redegørelsens punkt 10 om, at Falun Gong ”ikke

var synlige

for præsidenten”

under et kinesiske besøg i Göteborg i 2007 set i forhold til bemærk-

ningen om ”fuld

efterretning om mulige demonstrationer, således at den kinesiske de-

legation ikke konfronteres med demonstrationer”

forklarede han, at han også læser det

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1215

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sådan, at der er en direkte sammenhæng mellem ”synlighed” og ”konfronteres”. Det-

te var kinesernes synspunkt, men det var ikke sikkert, at det kunne lade sig gøre. Det

var overladt til sikkerhedsmyndighederne at tage sig af den slags. Han husker ikke

at have fået sådanne oplysninger fra ambassaden i Stockholm vedrørende besøget

i 2007. Det var ikke en oplysning, som blev givet til EU-ambassadøren i Bruxelles.

Ambassaden vurderede, at kineserne forventede, at demonstrationer ikke var syn-

lige. Der var ikke nogen, der kunne garantere, at kineserne ikke fik dem at se. Man

kan godt forestille sig, at oplysningerne indgik i den fremadrettede planlægning

blandt de myndigheder, der havde med den slags at gøre, herunder politiet.

De havde ikke drøftelser på hans niveau om, at kineserne ikke skulle møde demon-

stranter. De drøftede sikkerhed og topmødets succes. De havde mange drøftelser

med FN, som var arrangør, omkring logistik, indretning af Bella Centeret mv. De

danske myndigheder havde alene at gøre med de ydre perimetre.

Om mail af 30. november 2009 fra Martin Bille Hermann til Jette Nordam, forklare-

de han, at han ikke erindrer at have set mailen. Han ved ikke, hvad der henvises til,

når Martin Bille Hermann skriver ”hvor

vi i øvrigt kan imødekomme dem, så bør vi

selvfølgelig forsøge at gøre det uden at det skal helt ud i urimeligheder”.

”Urimelighe-

der” kunne være en henvisning til protokollære ønsker eller til lovgivningen, herun-

der retten til at demonstrere og forsamle sig. Han har aldrig været mødt med, at man

ville begrænse demonstranters rettigheder.

Om mail af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glinka

Rehn til Michael Zilmer-Johns m.fl., sendt til ham cc, forklarede han, at når en mail

er sendt cc betyder det, at den alene er sendt til orientering og som kopi. Det er der-

for ikke nødvendigvis noget, der skal reageres på. Hvis der sendes mails uden mod-

tagere, må det være begrundet i, at de alene er sendt til orientering.

Om mailens punkt ”Demonstrationer

under COP 15 – Falun Gong”

om en planlagt

demonstration på 15 Falun Gong-tilhængere, som kineserne ønskede forhindret, for-

klarede han, at han ikke kan forestille sig, at nogen reagerede herpå. Det var ikke

Udenrigsministeriets opgave at håndtere den slags praktiske situationer. Det måtte

politiet gøre. Han foretog sig derfor ikke noget. Kontoret, som havde fået oplysnin-

gerne fra ambassaden, måtte tage stilling til, om der skulle handles herpå.

Kineserne henvendte sig løbende til Udenrigsministeriet og andre myndigheder om

disse problematikker forud for besøg fra Kina. Kineserne kendte reglerne i Danmark

samt Danmarks svar på deres anmodninger. De henvendte sig mest af hensyn til de-

res bagland, så de havde gjort, hvad de kunne eller skulle.

1216

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mailkorrespondance af 11. december 2009 fra Martin Bille Hermann til Jette

Nordam og Svend Olling om, at Danmarks normaliserede forhold til Kina havde

skabt ”fortørnelse

blandt bevægelser/organisationer, der bl.a. går ind for et frit og uaf-

hængigt Tibet”,

forklarede han, at det var ikke noget, der var skærpet opmærksom-

hed på fra Udenrigsministeriets side. Kineserne måtte tåle at møde demonstranter

under COP 15.

Adspurgt om forholdet mellem Danmark og Kina var blevet normaliseret, hvis kine-

serne havde mødt demonstranter under COP 15, svarede Claus Grube, at det måtte

kineserne jo tåle.

Hvis Danmark mødes med Dalai Lama eller Lobsang Sangay, vil kineserne betvivle

Danmarks ét- Kina politik og herefter reagere voldsomt. Hvis derimod en højtståen-

de kinesisk embedsmand føler sig stødt under et besøg, fordi han har mødt anti-ki-

nesiske demonstranter, vil det ikke give kineserne et tilsvarende grundlag for at ned-

køle forholdet til Danmark, med mindre det dækker over andre grunde.

2010

Om brev af 14. juni 2010 fra formand Nils Foss, Danish-Chinese Business Forum, til

udenrigsminister Lene Espersen forklarede han, at han ikke er eller har været med-

lem af bestyrelsen i Danish- Chinese Business Forum. Det er et privat forum for

danske virksomheder, og der var ingen repræsentanter fra Udenrigsministeriet i be-

styrelsen.

Om referatets punkt 9 om ”Udenrigsministeriets

samarbejde med Danish-Chinese Bu-

siness Forum”

forklarede han, at han ikke umiddelbart husker, at han deltog i mødet

eller sit oplæg. Forummet har formodentlig bedt udenrigsministeren om at komme,

hvorefter han blev sendt i stedet for. Han lavede formentlig et oplæg om fremtidig

samarbejde med Kina på klimaområdet.

Om referatets punkt 3 om at ”sidste

års Lama-konflikt kunne være undgået ved lidt

diplomatisk snilde…”,

forklarede han, at den slags råd blev holdt i strakt arm, idet de

hverken ville eller kunne gøre noget ved det.

Han var i Kina i maj 2010, da Danmark skulle fejre 60-året for etableringen af den

diplomatiske forbindelse med Kina. Han rejste sammen med nogle kolleger, der

hjalp med det praktiske for besøget. Udenrigsministeren kunne ikke rejse med, men

ministeren inviterede i stedet til reception i København for at fejre 60-året, og de

gjorde tilsvarende på ambassaden i Beijing, hvor de inviterede kinesiske gæster mv.

Udenrigsministeren holdt en tale i København, og han gjorde det samme på ambas-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1217

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

saden i Beijing, hvor kolleger fra det kinesiske Udenrigsministerium deltog. Han

fortsatte herefter rejsen til Shanghai.

2011

Det egentlige formål med udenrigsminister Yang Jiechis besøg var formentlig at ef-

terprøve Danmarks ét-Kina politik efter regeringsskiftet, hvor Villy Søvndal var ble-

vet udenrigsminister. SF havde tidligere givet udtryk for opbakning til Tibets selv-

styre.

Om notits af 6. oktober 2011, opdateret den 14. oktober, fra ASI-kontoret til uden-

rigsministeren om

”Kinas udenrigsministers besøg i Danmark den 19. - 20. oktober

2011”

forklarede han, at ”risici” kunne være demonstranter. Om andet afsnit i punk-

tet ”Yangs

foredrag”,

om den praktiske planlægning af besøget, forklarede han, at han

havde et møde med udenrigsministeren om forberedelsen af samtalen med Yang Jie-

chi. Han husker ikke det konkrete bilag, men det har været en del af forberedelsen.

Samtalen med Yang Jiechi fandt sted i Eigtveds Pakhus. I Torvegade var der jævnligt

demonstrationer. Overvejelserne om, hvor DIIS-foredraget skulle foregå, for at und-

gå ”risici

… fx mulige demonstrationer…”

blev formentlig ikke drøftet med udenrigs-

ministeren. Falun Gong-demonstrationen ved Udenrigsministeriet i Torvegade for-

løb stille og roligt, som det normalt gør, når Falun Gong og eksiltibetanere demon-

strerer. Yang Jiechis kortege kørte formentlig forbi demonstrationen, så den kinesi-

ske udenrigsminister har ikke kunnet undgå at se den.

Om meldeblanket for Københavns Politi vedrørende Asiatisk Plads 2, Udenrigsmi-

nisteriet, den 19. oktober 2011, forklarede han, at han ikke husker noget om en CD-

vogn, der skulle være placeret foran demonstranterne. Han stod klar med udenrigs-

ministeren ved Eigtveds Pakhus, så han kunne ikke selv se stedet, hvor CD-vognen

skulle være placeret.

2012

Claus Grube bekræftede at have gennemlæst protokolleringen fra hans tidligere for-

klaring afgivet under Tibetkommission I den 9. december 2016. Han havde ingen

bemærkninger hertil.

Vedrørende hans tidligere forklaring om hans samtale den 8. maj 2012 med ambas-

sadør Li, hvor ambassadøren var optaget af sikkerheden ved det forestående statsbe-

søg, forklarede han, at samtalen ikke gav ham anledning til at uddybe yderligere over

for Statsministeriet eller over for Ulrik Vestergaard Knudsen. I Udenrigsministeriet

1218

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

var de glade for, at kineserne havde modtaget Dronningens invitation. De drøftede

ikke sikkerhed, og det var ikke et emne, som optog dem på det tidspunkt.

Det er korrekt, at han mødtes med Song Tao den 21. maj 2012 forud for præsident

Hu Jintaos besøg. I forhold til arbejdsfordelingen mellem Udenrigsministeriet og

Hoffet har han nok fortalt Song Tao, at idet det var majestæten, der inviterede på

statsbesøg, var det Hoffet, der tog sig af planlægningen af besøgets elementer. Uden-

rigsministeriet tog sig af den del af statsbesøget, der vedrørte politiske samtaler med

ministre og forberedelsen heraf. Der foregik en snæver koordination mellem Hoffet

og Udenrigsministeriet omkring planlægningen. Udenrigsministeriets protokol har

ikke noget med Hoffet at gøre, men bistår efter ønske med det protokollære. Det er

regeringens protokol, men den bistår Hoffet og i øvrigt også Folketinget efter kon-

kret aftale og uden at have pligt til det. Kommunikationen til Hoffet går typisk gen-

nem Protokollen.

Vedrørende Nis Lauge Gellerts forklaring for Tibetkommission I den 15. december

2016 omkring Song Taos besøg, herunder at kineserne under et møde den 21. maj

2012 brugte ordet ”disruptions”, hvortil Claus Grube havde svaret, at alle var fuldt op-

mærksomme på at få de fornødne sikkerhedsarrangementer på plads i forbindelse

med statsbesøget og gå videre med kinesernes bekymringer, dog uden at love, at han

ville gå videre med det, forklarede han, at Nis Lauge Gellert har fortolket på hans ud-

talelse. Den 16. maj 2012 var der udarbejdet et narrativ, hvor linjeføringen, som in-

debar, at grundloven skulle overholdes, var lagt til udenrigsministeren, som herefter

godkendte det. Derudover gjaldt det, at man ikke afviste en urimelig anmodning di-

rekte, men at man i stedet blot undlod at kommentere på den. Hvis kineseren heref-

ter vendte tilbage til emnet, blev man nødt til at kommentere herpå.

I forhold til mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til Claus Grube, Michael Zil-

mer-Johns, Lisbet Zilmer-Johns, Tue Krarup-Pedersen, m.fl. som cc, der omhandle-

de Gu Huis bekymring omkring sikkerhed og værdighed, bekræftede han sin tidli-

gere forklaring for Tibetkommission I om, at han modtog over 100 mails om dagen

og umuligt kunne nå at læse dem alle, og at han ikke vidste, hvorledes Udenrigsmi-

nisteriet gik videre til de relevante myndigheder. Han kunne ikke tilbage i decem-

ber 2016 huske, om han havde læst mailen i 2012, men det ved han nu, at han gjorde.

Han er enig i, at modtagerne af mailen er oplistet i rangorden oppefra og ned. Han

sendte samme aften en uformel mailreaktion herpå. Ambassaden var mange gange

tidligere kommet med urimelige anmodninger.

Kineserne vidste godt, hvad der var ulovligt i Danmark. Under samtalen med am-

bassaden få dage før, besøget fandt sted, rejste kineserne igen tvivl om, hvorvidt

Danmark skulle have lov til at tale om Tibet og menneskerettigheder. Der var ikke

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1219

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tale om kinesere med lavere rang, men om de politiske samtalepartnere. Han tænkte,

at nu kunne det være nok, og derfor ville det også kunne komme på tale at aflyse be-

søget. Regeringen måtte tage stilling til besøgets gennemførelse, hvis der ikke kunne

drøftes Tibet og menneskerettigheder på politisk niveau.

Om hans mail af 12. juni 2012 til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge Gellert med

kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Lisbet Zilmer-Johns,

Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen m.fl. som be-

svarelse på Nis Lauge Gellerts mail, hvori han skrev

”Kære venner, der er ingen tvivl

om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet - og en prø-

velse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Po-

liti den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”,

for-

klarede han, at han med mailen som sin umiddelbare reaktion ville tilkendegive, at

der var tale om to forskellige kulturer, der var svære at forene, og at det var svært at

finde en balance for et succesfuldt statsbesøg. Derfor lavede han metaforerne med

træskovals og statsballet, idet Danmark havde en åben og folkelig tilgang til tingene

i modsætning til en meget stærkt statsstyret kinesisk koreografi, der blev styret oven-

fra og intet kunne improviseres undervejs. Dette var svært at forene.

Ambassaden forstod ikke, at Danmark ikke kunne gøre det på den kinesiske facon.

Han forklarede, at han med ordene ”Ingen

ansigtstab”

håbede, at politiet forstod og

ville gøre kineserne opmærksom på, at kineserne opstillede urimelige krav, som ikke

kunne opfyldes. Dette kunne medføre, at Danmark ville tabe ansigt.

Politiet fik samme oplysninger om kinesernes sensibiliteter via kontakten med am-

bassaden og PET. Det var vigtigt, at kinesernes holdning ikke bare blev taget for

gode varer. De skulle ikke tage kineserne så alvorligt. Det kunne have være formule-

ret på mange måder, men han formulerede mailen i al hast og sent om aftenen. Han

tog ikke stilling til, hvem der skulle reagere på hans mail. Det overlod han til mod-

tagerne at tage stilling til. Det var vigtig for ham at kommunikere, at kineserne var

nået til grænsen for, hvad der var rimeligt. Politiets rolle var at tage vare på sikker-

heden inden for lovgivningens rammer. Kineserne måtte herefter leve med det, der

fandt sted inden for lovgivningens rammer. Han talte ikke med nogen om sin mail,

inden han sendte den. Han erindrer ikke, at han fik en tilbagemelding på mailen.

Det var en uformel meningstilkendegivelse, og han forventede derfor ikke en tilba-

gemelding herpå.

Hans håb med mailen var, at de kunne forstå, at det var vanskeligt at forene de to

umiddelbart uforenelige hensyn.

Han husker ikke, at Martin Bille Hermann efterfølgende kontaktede Jette Nordam.

1220

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Der var ingen grund til, at Michael Zilmer-Johns efterfølgende sendte en tom mail.

Det må have været en teknisk fejl. Han talte ikke med Michael Zilmer-Johns om

mailen den aften.

Han skrev ”ingen

ansigtstab”,

idet de var nået til det punkt, hvor Danmark risikerede

at tabe ansigt, ved at kineserne hele tiden rejste tvivl om Danmarks evne til at hånd-

tere besøget på en ordentlig måde både, hvad angik substansen om menneskerettig-

heder, Tibet og omkring demonstrationerne. I anledning af uddybende spørgsmål

forklarede han, at ordene ”ingen

ansigtstab”

var ironisk ment.

Kineserne gav dem indtryk af, at de mente, at danskerne var idioter. Danskerne skul-

le ikke gøre sig mindre end de var, og der skulle ikke rejses tvivl om deres evner til at

håndtere tingene. Kineserne ville ikke have, at Kina blev kritiseret offentligt.

Hans kolleger vidste, hvordan han normalt udtrykte sig. Det ligger i hans metafor, at

bemærkningen med ”ansigtstab” var ironisk ment.

Hans mail af 12. juni 2012 udsprang af en bekymring for, at kineserne i deres direk-

te kommunikation med politiet og PET ville stille krav og være emsige omkring,

at politiet skulle gå ud over lovgivningens rammer. Han var nervøs for, om politiet

og PET ville leve op til de roller, som er defineret for politiet, og den svære balance,

fordi kineserne pressede og pressede. Politiet måtte selv varetage sin opgave, men

han håbede, at de forstod, at det var en meget vanskelig balance. Når han skrev, at

de skulle ”bibringe” PET og Reimann den nødvendige forståelse, mente han, at de

skulle forstå, at de ikke bare bogstaveligt gjorde, hvad kineserne krævede. Det kunne

være udtrykt på mange forskellige måder. Han gav i mailen udtryk for, at han håbe-

de, at politiet og PET forstod den vanskelige balance, og at de kun skulle gøre, hvad

de kunne inden for lovgivningens rammer. Kineserne blev ved med at presse, og det

var urimeligt. Hans ordvalg omkring træskovals og statsballet er en måde, han nogle

gange udtrykker sig på.

Kineserne brugte meget tid på at tale om, hvorvidt menneskerettighederne i Kina

kunne drøftes under præsidentens besøg, og at de ville have afskærmet demonstran-

terne. Det var en prøvelse for alle at stille kineserne tilfredse, og Danmark var ikke

herre over, hvad de ville blive fornærmet over. Danmark skulle gøre det så godt som

muligt inden for lovgivningens rammer, og det måtte kineserne leve med.

Vedrørende hans tidligere forklaring for Tibetkommission I om, at han ikke kunne

forestille sig, at kineserne havde noget specifikt ønske om, ikke at se tibetanske flag

eller gule T-shirts forklarede han, at kineserne flere gange har givet udtryk for, at de

ikke ville se demonstrationer; men han erindrede ikke, at de specifikt skulle have

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1221

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

nævnt tibetanske flag mv. Dette havde han tilbage i 2016 ikke kendskab til fra hans

forberedelse af statsbesøget med Hu Jintao. De oplevede også demonstrationer ved

Yang Jiechis besøg og COP 15. Der var jævnligt demonstrationer med tibetanske flag

mv., når der var kinesiske besøg, hvilket han under sin forklaring i 2016 ikke havde

opfattet som et specifikt problem.

Vedrørende hans tidligere forklaring for Tibetkommission I om, at han var blevet

ked af at høre om Københavns Politis håndtering af besøget, da det ikke var det, der

havde været meningen, forklarede han, at meningen med hans mail af 12. juni 2012

var, at besøget skulle håndteres, som godt som det kunne inden for lovgivningens og

grundlovens rammer. Han havde hørt i medierne, at der var sket fratagelse af flag,

uberettigede anholdelser og at biler var kørt frem for at skærme demonstranter. I

maj 2012 var der lagt et grundnotat til udenrigsministeren med en linje for tilgangen

til besøget. Der var ikke nogen, der havde forestillet sig, at der skulle ageres uden for

lovens rammer.

Han koblede ikke sin mail af 12. juni 2012 med det, der senere blev omtalt i pressen.

Han gik ikke efterfølgende videre til udenrigsministeren eller Statsministeriets de-

partementschef med sin opfattelse af, at det ikke var korrekt, hvad der var foregået

over for demonstranterne. Det var ikke udenrigsministerens opgave at sikre sikker-

hed. Han overvejede heller ikke at gå til politidirektøren eller rigspolitichefen eller

andre med sin oplevelse af, at der var sket noget, som ikke var i orden. Med hans vi-

den i dag er det dog en nærliggende tanke at have præciseret efterfølgende, at det

ikke var sådan, det var ment, og at det var en grundlæggende forudsætning, at der

blev handlet inden for lovgivningens rammer. Set i bakspejlet havde det naturligvis

været rigtig godt, om vi havde været disse begivenheder foruden, men om man lige-

frem skulle have gjort noget fra Udenrigsministeriets side derudover, ved han ikke,

for det var hele tiden den samme korrespondance med kineserne, og også efterføl-

gende var det den samme problematik. Det er klart, at set i bakspejlet, kunne man

da have ønsket sig, det ikke var sket, men hvis man havde reflekteret over det, hvad

skulle så Udenrigsministeriets rolle være om det? Udenrigsministeriet har og havde

ingen specifik rolle omkring det.

Vedrørende Villy Søvndals forklaring for Tibetkommission I den 6. januar 2017 om,

at han som den daværende udenrigsminister ikke var i tvivl om, at der var sket en

krænkelse af demonstranternes rettigheder, forklarede Claus Grube, at han ikke hu-

sker, at Villy Søvndal skulle have rettet henvendelse til ham.

De går altid ud fra, at de danske myndigheder reagerer inden for lovgivningens ram-

mer. Det er baseret på en grundlæggende tillid til hinanden. Set i bakspejlet kunne

man have ønsket sig, at man havde gjort noget, så det ikke var sket, men han havde

1222

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke fantasi til at forestille sig, hvad der ville ske. Meldingen fra kineserne var hele

tiden den samme. Problematikken har været rejst mange gange.

Vedrørende Ulrik Vestergaard Knudsens forklaring for Tibetkommission I den 5. ja-

nuar 2017 om, at det kunne være et udenrigspolitisk anliggende, hvis der under et

besøg skete noget, der stred mod menneskerettighederne, og at politiet havde ansva-

ret for det sikkerhedsmæssige inden for lovens rammer og uafhængig af udenrigs-

politiske overvejelser, forklarede han, at han tror, at det passer meget godt med hans

egen mening. Danmark er kendt for at overholde lov og orden, herunder demokrati

og menneskerettigheder. Vi skal derfor også holde vores egen sti ren.

Vedrørende hans tidligere forklaring for Tibetkommission I om politiets opgaver,

forklarede han, at han er bekendt med, at politiet har til opgave at sikre forsamlings-

friheden mv.

Hvis ikke udenrigsministeren og statsministeren kunne have en politisk dialog om

situationen i Tibet og om menneskerettigheder i Kina under statsbesøget, så måt-

te udenrigsministeren og statsministeren træffe beslutning om, de ville gennemfø-

re besøget på det grundlag. Besøget var kommet i stand ret hurtigt, og der var tale

om en mellemlanding for præsidenten før et møde i Mexico. De kunne derfor godt

at have aflyst besøget, hvis der ikke var fundet den rette balance omkring Tibet og

menneskerettighederne. Der var politisk opbakning til at have en kritisk dialog med

Kina om menneskerettigheder mv. Kineserne lod jo også vide, at for meget fokus på

menneskerettigheder og Tibet kunne føre til, at de aflyste besøget, og sådan kunne

Danmark også agere.

Under mødet fyldte menneskerettighedssituationen en pæn del af samtalen med

udenrigsministeren. Det var en god dialog. Han deltog ikke i samtalen mellem præ-

sidenten og statsministeren.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1223

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 9

PROTOKOL

Den 7. januar 2021 kl. 13.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Jette Nordam

var mødt med bisidder advokat Peter Breum.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Bjarke Vejby, advokat Claus Sø-

gaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Jakob Buch-Jepsen, advo-

kat Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, ad-

vokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumber-

land, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Steen

Lassen, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Tor-

ben Koch, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Finn

Bachmann, advokat Poul Heidmann og advokat Stine Gry Johannessen var mødt.

Jette Nordam bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Jette Nordam blev oplyst om, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at afhøringen

lydoptages.

Jette Nordam bekræftede, at hun fra 2005 til 2006 var sikkerhedschef i Udenrigsmi-

nisteriets sikkerhedskontor, fra 2006 til 2007 var hun konsulent for European Spa-

ce Agency, fra den 15. januar 2008 til den 1. august 2012 var hun chef i Protokollen i

Udenrigsministeriet, fra 2013 til 2018 var hun ambassadør i Helsinki, og i 2018 blev

hun ansat i Hofmarskallatet, hvor hun fortsat arbejder.

1224

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2009

I efteråret 2009 op til COP 15 konferencen var hun som chef i Protokollen ikke an-

svarlig for den politiske side af Udenrigsministeriet, men som hun husker det, var

forholdet mellem Danmark og Kina fint. Der var mange besøg på lavere niveau end

premierministerniveau. Hun skal ikke kunne sige, om det er rigtigt, som angivet

flere steder i dokumenter i bilagssamlingen, at forholdet til Kina var nedkølet, men

man gjorde, hvad man kunne for at have et godt forhold til Kina.

COP 15 var en FN konference, som Danmark var værtsland for. FN havde ansvaret

for selve konferencen. Det overordnede ansvar i Udenrigsministeriet for gennemfø-

relsen af COP 15 lå i et særligt oprettet COP 15 sekretariat. Hendes rolle i forbindelse

med konferencen var som chef i Protokollen at modtage statsoverhoveder og andre

VIP’er. Protokollen var med i planlægningen af frokoster, bordplaner, placering i Det

Kongelige Teater og lignende. Hun havde ikke fingrene nede i den politiske substans

og heller ikke set-uppet omkring konferencen i Bella Centeret.

Hun mindes ikke den gang at have set Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober

2009 til landeanalyse blandt andet om Kina og COP 15. Hun fik meget materiale om

COP 15, men hun ville ikke være den umiddelbare modtager af et sådant udkast.

Når der i udkastet under pkt. 9, ”COP15 - opmærksomhed på protokol” blandt an-

det gøres opmærksom på, at status spiller en meget betydelig rolle for kineserne, og

der især i tilfælde af deltagelse på stats- og regeringschefsniveau bør vies ekstra stor

opmærksomhed omkring protokollære spørgsmål og koreografi, betød det, at den

kinesiske premierminister ønskede samme behandling som præsident Obama for at

vise, at han som premierminister for Kina var en storspiller og blev behandlet der-

efter.

Da hun fik den endelige landeanalyse tilsendt ved mail af 16. november 2009 fra

Christian Brix Møller, Ambassaden i Beijing, gav det hende ikke anledning til be-

mærkninger. Protokollen var opmærksom på alle statsoverhovederne og deres øn-

sker til ordentlig behandling.

Det var ikke Protokollen, som indgik i det i Københavns Politis operationsbefaling af

6. december 2009 for Klimakonferencen COP 15 nævnte samarbejde mellem blandt

andre Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og PET om at skabe et over-

blik over, hvilke organisationer og grupper der ønskede at demonstrere i forbindelse

med COP 15 konferencen. Det må have været COP 15 sekretariatet, som indgik for

Udenrigsministeriet i dette samarbejde. Sekretariatets chef var Svend Olling. Hun

ved ikke, om det var ham selv eller andre medarbejdere fra sekretariatet, der deltog

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1225

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

i det nævnte samarbejde. Hun ved heller ikke, hvad der kom ud af samarbejdet. Det

var almindelig viden, at der ville være demonstrationer omkring Bella Centeret. Det

vedrørte ikke Protokollen, men de hørte om det.

Oplysningen i udkast til mail sendt til blandt andre hende den 28. november 2009

fra Christian Brix Møller blandt andet om, at visse kinesiske politiske sensibiliteter,

herunder Tibet, Falun Gong og Taiwan havde potentiale til at ødelægge premier-

minister Wen Jiabaos besøg i København i forbindelse med COP 15, var ikke ny for

hende. Man var godt klar over, at kineserne var sensible over for de nævnte områder.

Det har kineserne fremført i forbindelse med alle kinesiske besøg. Derimod var hun

ikke bekendt med oplysningen om, at svenskerne forud for Hu Jintaos besøg i 2007

var blevet sat under kraftigt pres vedrørende Falun Gong blandt andet med varsling

om mulig aflysning af besøget, hvis det ikke fra svensk side garanteredes, at ”intet

ville ske, men at besøget i sidste ende blev vellykket i kinesisk optik, givetvis blandt

andet fordi de Falun Gong demonstrationer, der var, ikke var synlige for præsiden-

ten”. Det var imidlertid ikke hendes ansvar, hvordan transport i København af kine-

serne og eventuelle konfrontationer herunder skulle håndteres. Mailen ville derfor

ikke give anledning til noget i Protokollen.

At mailen af 28. november 2009 også blev foreslået sendt cc til PET var på ambassa-

den i Beijings eget initiativ. Hvis ambassaden ikke sendte den til PET, ville Protokol-

len have gjort det. Hun havde ikke nogen drøftelser med Christian Brix Møller inden

modtagelsen af udkastet til mailen.

I Udenrigsministeriet er det den, som en mail stiles til, der forventes at agere på mai-

len, hvis der skal ageres. De, der er cc på mailen, får den til information og eventu-

el videre foranstaltning. Hun er ikke klar over, hvad det betyder, når der kun er cc

modtagere på en mail. Det er meget atypisk. Hun troede, at det var en fejl, da hun så

eksempler herpå i bilagssamlingen.

Mailudkastet af 28. november 2009 blev sendt som endelig mail den 30. november

2009 og stilet til hende og cc blandt andre PET. Der var i mailen ikke nye informati-

oner, som gav anledning til handling, og hun husker ikke, om de gjorde noget i Pro-

tokollen. Heller ikke oplysningen om, at man fra kinesisk side ville forvente, at man

fra dansk side havde fuld efterretning om mulige demonstrationer, således at den ki-

nesiske delegation ikke konfronteredes med demonstrationer, ville give anledning til

noget fra Protokollens side. Kineserne ved godt, at demonstrationer i Danmark skal

godkendes af politiet, og at de danske myndigheder derfor ved, hvor demonstratio-

nerne vil blive holdt. Ønsket om ikke at blive konfronteret med demonstrationer var

ønsketænkning fra kinesisk side. Det er op til politiet, hvilken rute en delegation skal

køre, og hvor demonstrationer må holdes. Protokollen ville gå videre til PET med

1226

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

informationer som den foreliggende. Det var ikke undtagelsesfrit, at Protokollens

henvendelser til politiet skete til PET. Hun ringede som bekendt til politidirektøren

for Københavns Politi Johan Reimann den 12. juni 2012.

Den endelige mail af 30. november 2009 blev blandt andet sendt cc til Udenrigsmi-

nisteriets direktionssekretariat. Sekretariatet vurderede alt efter indholdet af en mail,

hvem sekretariatet skulle videresende mailen til.

Hun ved ikke, om kineserne ønskede samme håndtering af Falun Gong demonstra-

tioner i København som i Sverige i 2007, eller om mailen af 30. november 2009 hav-

de indvirkning på den måde, som kinesernes besøg i København blev håndteret på.

Det var et anliggende for politiet, som Udenrigsministeriet ikke havde instruktions-

beføjelse over for. Hun har aldrig taget kontakt til politiet og sagt, hvad der skal gø-

res.

Martin Bille Hermanns mail af 7. december 2009 til blandt andre hende og vicepro-

tokolchef Annette Lassen, hvor han blandt andet skriver, at ”…

Herværende kinesiske

ambassade har overfor ASI udtrykt ønske om at demonstrationer rettet mod Kina for-

hindres/undgås på steder, hvor den kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde

sig. ASI har noteret sig det kinesiske synspunkt og redegjort for hensynet til grundlovs-

sikrede rettigheder. Samtidig klart tilkendegivet at den kinesiske delegations sikkerhed

selvfølgelig og til enhver tid er en prioritet.

”, vil hun efter indholdet af mailen antage,

at Annette Lassen videresendte til PET. Det var sædvanligvis Annette Lassen, som

stod for videresendelse til PET af sådanne mails. Det var Protokollens praksis helle-

re at sende for mange oplysninger til PET end at forholde PET oplysninger. Hun var

ikke selv inde over det i mailen nævnte om Dalai Lama relaterede nyhedsartikler på

COP 15’s hjemmeside.

Hun husker ikke, at mail af 11. december 2009 fra det nordiske politi og toldkontor

i Beijing om, at der fra kinesisk politi var oplysning om, at der muligt kunne ventes

voldelige demonstrationer rettet mod kinesiske mødedeltagere i COP 15, herunder

allerede den 12. december 2009, skulle have givet anledning for Protokollen til at

foretage noget. Som det fremgår af mailstrengen, var mailen allerede videresendt til

de relevante politimyndigheder, og af afslutningen på videresendelsesmailen til hen-

de fremgår, at den derfor blot var til orientering. Generelt gik Protokollen ikke ind i

sikkerhedsspørgsmål.

2010

Annette Lassens anmodning ved mail af 3. maj 2010 til PET og Mogens Bendiks

Knudsen fra Københavns Politi om MC-eskorte i forbindelse med Kinas handelsmi-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1227

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

nisters besøg i Danmark og den efterfølgende mailkorrespondance husker hun ikke,

men det ligner tilsvarende fra alle andre officielle kinesiske besøg. Det er prestige for

gæsten at blive eskorteret af politiet, og det får trafikken til at glide. Der blev fremsat

lignende anmodninger ved alle officielle kinesiske besøg og også i forbindelse med

besøg fra mange andre lande.

At der var motorcykeleskorte, politimæssig tilstedeværelse ved besøgsstederne og

tildeling af personbeskyttelse i forbindelse med besøg af Kinas viceformand for Fol-

kekongressen Hua Jianmin den 26. til 30 maj 2010 og Kinas viceformand for Fol-

kekongressens Nationalkomite Zheng Wantong den 22. til 25. juni 2010 har været

politiets beslutning. Begge de nævnte viceformænd var vigtigere end den kinesiske

handelsminister. Det er altid op til politiet at vurdere behovet for beskyttelse. Proto-

kollen kan fremføre kinesernes ønske om det over for politiet, men Protokollen har

ikke instruktionsbeføjelser over for politiet. Protokollen havde i hendes tid et fanta-

stisk samarbejde med politiet, herunder PET.

Hun kendte til eksistensen af Danish-Chinese Business Forum, men hun vidste ikke

nærmere om, hvad det var, eller hvem der var med heri. Forummet var interesseret

i at få højt rangerende medarbejdere fra Udenrigsministeriet til at komme og holde

foredrag. Det undrer hende derfor ikke, at de havde bedt departementschef Claus

Grube om at holde foredrag. Det var ikke hendes område, men hun kan forestille

sig, at forummet var ret aktivt i forhold til lobbyisme. Hun så ikke den gang brevet af

14. juni 2010 fra forummet ved formand Nils Foss til udenrigsminister Lene Esper-

sen. Alle de udenrigsministerielle medarbejdere, som, det med håndskrift på det

fremlagte brev er angivet, skal have kopi af brevet, er medarbejdere, der havde med

udenrigshandel at gøre. ”KUR” var kunderelationskontoret i handelsafdelingen, og

CGJ var Carsten Grønbech-Jensen.

Hun kan ikke udelukke, at hun har hørt om Claus Grubes besøg i Kina i maj 2010

som nævnt i mail af 26. oktober 2010 fra Anne Dorothea Bruun Aubry sendt cc

blandt andre hende, men hun husker det ikke i dag. Vedrørende det anførte i mai-

len om, at der inden besøget af Yang Jiechi var sikret en forventningsafstemning, og

at risikoen for misforståelser/ubehagelige overraskelser for så vidt angik håndterin-

gen af forskellige emner var minimeret, er det efter hendes opfattelse udtryk for helt

sædvanlig praksis i forbindelse med internationale møder. Det er rettidig omhu.

1228

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2011

Hendes forespørgsel i mail af 25. september 2011 til Martin Bille Hermann om hans

samtale med souschef på den kinesiske ambassade Gu Hui om fredagen om besøg

af den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi den 19. oktober 2011 kunne være et

indledende skridt mod et statsbesøg, og hans svar om, at der snarere var tale om et

ønske om hurtigt at få snakket med den nye danske regering, vedrørte, at kineserne

gerne snarest ville tegne sig et billede af, hvor den nye danske regering, herunder nye

ministre og særligt udenrigsministeren stod i forhold til Danmarks Kinapolitik. De

ville formentlig afprøve, om den nye regering havde en ændret holdning til Kina i

forhold til den afgående regerings.

Vedrørende det anførte i mail af 26. september 2011 fra Anne Dorothea Bruun Aubry

blandt andre sendt cc til hende med referat af møde med Head of Mission fra den

kinesiske ambassade samme dag om, at Kina ville se alvorligt på, hvis man fra dansk

side mødtes officielt med den nye politiske leder for den tibetanske eksilregering

Lobsang Sangay, og at et sådant møde ville skade det gode dansk-kinesiske forhold,

havde hun ingen holdning til, og det har hun heller ikke i dag. Det er et spørgsmål,

der henhører under Martin Bille Hermann.

Hun har formentlig den gang hørt om mailen af 19. oktober 2011 fra Martin Bille

Hermann til blandt andre Protokollen og Helle Blidt Halvorsen i forbindelse med

Yang Jiechis besøg i Danmark med spørgsmål om, hvorvidt en Falun Gong demon-

stration foran Udenrigsministeriet (krydset Torvegade/Strandgade) var anmeldt til

politiet, men hun husker den ikke i dag. For hende at se er det rettidig omhu at sik-

re sig, at demonstrationen var godkendt af politiet. Helle Blidt Halvorsen var ko-

ordinator på besøget. Hun husker ikke den konkrete demonstration, men hun kan

godt huske, at der var flere demonstrationer under besøget. Vedrørende det anførte

i Københavns Politis meldeblanket af 19. oktober 2011 om, at politiet til den nævnte

demonstration skulle ”… være til stede med CD- vogn foran demonstranterne, når

den kinesiske udenrigsminister kører forbi …”, er det ikke noget, som hun har nogen

erindring om. Hun har heller ikke i øvrigt nogen erindring om, hvad politiet foretog

sig i forbindelse med demonstrationen.

Hun har heller ikke nogen erindring om en situation i forbindelse med Yang Jiechis

besøg, hvor der mødte pressefolk med tilknytning til Falun Gong op til et pressemø-

de. Hun havde ikke noget med pressen at gøre.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1229

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

Vedrørende hendes forklaring for Tibetkommission I den 2. februar 2017 om, at hvis

ambassadør Li på møde den 8. maj 2012 havde udtalt sig om sikkerhed i forbindelse

med det kommende statsbesøg fra Kina, havde Udenrigsministeriet taget det ad no-

tam og formidlet det videre til Hoffet, PET og Statsministeriet, som var de myndig-

heder, der havde interesse i dette forhold, kan hun uddybende oplyse, at i forbindel-

se med statsbesøget fra Kina i 2012 var det som med alle andre statsbesøg primært

et besøg til Dronningen. Protokollen har kun ansvaret for aktiviteter, hvor de dan-

ske ministre mødes med repræsentanter for det fremmede land i forbindelse med

statsbesøget. Statsministeriet skal underrettes, da det er vigtigt, at Statsministeriet er

informeret om alle aktiviteter, da der sædvanligvis skal være et møde mellem stats-

ministeren og statsoverhovedet fra det fremmede land. Det var vigtigt for Protokol-

len, at alle involverede havde kendskab til alle aspekter. Hvis Hoffet ikke var repræ-

senteret til et møde, og der kom noget frem om sikkerhed, så var det Protokollens

opgave at videreformidle det til Hoffet. Hun ville enten sende et referat af mødet til

Hoffet eller ringe og orientere om det. Annette Lassen var sektionschef med særligt

ansvar for alle indkomne besøg, og det var derfor primært Annette Lassen, der hav-

de den direkte kontakt til PET og politiet i øvrigt, men når Annette Lassen havde

ferie eller i øvrigt ikke var der, var det hende selv eller en anden af kollegaerne, der

tog kontakten til PET og politiet. Som forklaret for Tibetkommission I henhørte det

som udgangspunkt under Hoffet at kontakte PET om sikkerhedsspørgsmål. Eneste

undtagelse var, at Protokollen havde ansvaret for sikkerheden i forbindelse med, at

den kinesiske præsident skulle til statsministeren. Protokollen havde ikke ansvaret

for sikkerheden i forbindelse med andre møder, som præsidenten havde under sit

besøg i Danmark. Protokollen fungerede dog som en slag sikkerhedsnet og sørgede

for, at al information gik videre til PET, uanset hvem der havde det formelle ansvar.

Da hun læste hofmarskal Ove Ullerups forklaring af 3. marts 2017 for Tibetkommis-

sion I studsede hun over det anførte blandt andet om, at ”det nok ikke helt forholdt

sig sådan”, at det under statsbesøg var Hoffet, der havde kontakten til PET. Efter hen-

des opfattelse er det Hoffet, der er ansvarlig for, at PET er til stede til de møder, der

er om forberedelse af statsbesøg, og derfor er Hoffet som udgangspunkt ansvarlig

for at informere PET. I forhold til Ove Ullerups forklaring om, at Hoffet ikke vide-

resendte mail af 10. maj 2012 fra Claus Grube blandt andet om sikkerhedsmæssige

hensyn til PET, kan hun oplyse, at der i Protokollen var en nedskreven manual, der

hed ”Manual for besøg”. Den er i hvert fald fra før 2008. Af den fremgår meget fir-

kantet, at Protokollen har ansvaret, når der er tale om besøg til ministre, og når det

er besøg til Dronningen, er det Hoffet, som har ansvaret. Med andre ord har Hoffet

ansvaret for sikkerheden, når det er besøg til Dronningen, og Protokollen har ansva-

ret for øvrige besøg. Desuden er det hendes opfattelse, at i og med, at PET havde sin

1230

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

daglige gang i Kongehuset, var det naturligt, at det var Hoffets ansvar, ligesom Hoffet

var nærmest til at sende referater af møder holdt i Hoffet til PET, mens Udenrigsmi-

nisteriet havde ansvaret for at sende referater af møder holdt i Udenrigsministeriet

til PET. Hun understregede, at hvad hun sagde om ansvar, handlede om det prak-

tiske liv, og at alle var tilfredse med, hvordan informationerne blev videreformidlet

mellem myndighederne. I øvrigt ville Protokollen også videresende en mail som den

nævnte til PET, og PET ville også blive informeret herom på de forberedende mø-

der hos Hoffet. Hun havde ikke selvstændige møder med Lisbeth Zilmer-Johns fra

Statsministeriet i forbindelse med forberedelsen af statsbesøget i 2012. Hun ved ikke,

om Annette Lassen havde.

Generelt i forbindelse med officielle besøg, der ikke var statsbesøg, f.eks. besøg af

en udenrigsminister, forberedtes besøget i Protokollen. Under hele besøget ville en

besøgskoordinator og som øverste ansvarlige Annette Lassen være til stede og f.eks.

køre med i kortegen.

Det undrer hende, at Hoffet som forklaret af Ove Ullerup for Tibetkommission I

ikke skulle have fået mødereferat af Claus Grubes møde med Song Tao den 21. maj

2012 eller på dette tidspunkt i øvrigt været blevet informeret om den bekymring,

som Song Tao havde. Det burde Hoffet være blevet informeret om.

I relation til mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert cc blandt andre hende om

ASI’s møde med souschef på den kinesiske ambassade Gu Hui samme dag, og det

herunder nævnte om, at man fra kinesisk side egentlig ikke var bekymret for dele-

gationens fysiske sikkerhed, men at det handlede nok så meget om deres værdighed,

er det hendes opfattelse, at spørgsmål om sikkerhed ikke vil høre under Protokol-

len. Det henhører under politiet, men spørgsmålet om værdighed hører under Pro-

tokollen i den forstand, at Protokollen har ansvar for, at gæsterne bliver behandlet

bedst muligt. Vedrørende det anførte om, at man fra kinesisk side var bekymret for

fornærmende manifestationer fra Falun Gongs side, var det sådan, at kineserne altid

har været bange for, at der ville være Falun Gong demonstrationer på de ruter, som

deres delegationer har skullet følge. Kineserne ved imidlertid godt, at Danmark ikke

kan forhindre det, og det er helt tilsvarende med tibetanere og tibetanske flag. Pro-

tokollen har ikke gjort noget i anledning af de kinesiske bekymringer. Det er op til

politiet at fastslå, hvor demonstrationer kan tillades afholdt. Protokollen drøfter ikke

med politiet, hvordan konkrete situationer skal håndteres. Politiet er ikke afhængig

af oplysninger fra Protokollen til at træffe afgørelser omkring demonstrationer. Ki-

neserne har en fast kontaktperson hos PET, som de kommunikerer med, og PET får

her fra de samme informationer og ønsker, men Protokollen ville videreformidle op-

lysninger som de foreliggende til PET. Der ville ikke heri ligge en tilkendegivelse om,

hvordan politiet skulle forholde sig til de fremsatte ønsker/bekymringer. Protokol-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1231

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

len har ikke noget ansvar for håndteringen eller nogen instruktionsbeføjelse over for

politiet. Det er en helt sædvanlig henvendelse fra kineserne, og som der fremgår af

mailen, ved kineserne godt, at Danmark har en lovgivning, der opstiller nogle ram-

mer for, hvad der er muligt med hensyn til at imødekomme deres ønsker. Hun har

ikke gjort sig overvejelser om, hvordan man inden for rammerne af lovgivningen

kan skærme en kinesisk delegation fra manifestationer som anført af Gu Hui. Det er

op til politiet og ikke Udenrigsministeriet at tage stilling hertil.

Som hun forklarede for Tibetkommission I, fik hun samme dag efter ASI’s møde

med Gu Hui en opringning fra Martin Bille Hermann. Hun mener, at opkaldet var

sent om eftermiddagen. Martin Bille Hermann forklarede om kinesernes bekymrin-

ger, hvilket der ikke var så meget nyt i, og han bad hende om at viderebringe oplys-

ningerne til politiet. Selv om der ikke var noget nyt i oplysningerne, skulle de videre-

bringes, idet Martin Bille Hermann havde lovet kineserne at viderebringe deres be-

kymringer til de rette myndigheder. Det er Protokollen, der har den daglige kontakt

til politiet, og derfor bad han hende om at viderebringe oplysningerne om bekym-

ringerne. Det var mest Annette Lassen, som havde kontakten til politiet, og Annette

Lassen ved derfor mere generelt om kontakten til politiet, men det var sådan, at der

var kontakt til politiet, når det skulle planlægges, hvordan en delegation skulle kom-

me fra A til B i forbindelse med et statsbesøg. Det var ikke hende selv, der deltog i

sådan planlægning.

Da hun fik mailen fra Nis Lauge Gellert med referatet af mødet med Gu Hui senere

på aftenen, læste hun den formentlig, men hun husker det ikke i dag. Referatet sva-

rer til, hvad Martin Bille Hermann forinden havde orienteret hende om i forhold til

de kinesiske bekymringer. Hun husker ikke ordlyden af samtalen med Martin Bille

Hermann. Hun viderekommunikerede den kinesiske bekymring til Københavns Po-

liti, idet hun var blevet bedt om at gøre det. Hun gjorde det til politidirektør Johan

Reimann, som hun kendte på forhånd, og hun tænkte, at han var den rette at vide-

rebringe de kinesiske bekymringer til. Hun ringede til Johan Reimann umiddelbart

efter samtalen med Martin Bille Hermann. Hun husker ikke, om hun fik fat på ham

med det samme. Det var om aftenen, og hun var mere eller mindre alene på konto-

ret. Klokken har været omkring 18.30-19.30. Da hun fik fat på ham, forklarede hun

ham, at i forbindelse med besøget havde kineserne nu igen tilkendegivet, hvad de

var bekymrede for. Hun husker ikke, hvad hun konkret sagde til Johan Reimann.

Hun husker således ikke, om hun konkret nævnte demonstrationer og ønsket om

afskærmning heraf for Johan Reimann, ligesom hun ikke husker om hun nævnte, at

det vedrørte ære og værdighed. Johan Reimann er en klog mand, og han var allerede

bekendt med de kinesiske bekymringer, så hun vidste, at han ville kunne forholde sig

til ønskerne. Hun kendte Johan Reimann, og de havde et godt samarbejde. Hun så

ikke noget odiøst eller exceptionelt i at ringe til ham og fortælle ham noget, han alle-

1232

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

rede vidste. Hun var blevet bedt om det, og så gjorde hun det. Hun havde tilsvarende

haft et godt samarbejde med hans forgænger Hanne Bech Hansen. Det var vigtigt at

have gode kontakter hos samarbejdspartnerne, når man var i Protokollen. Hun gjor-

de derfor meget ud af at spise frokoster og lignende med samarbejdspartnere. Hun

kendte også Johan Reimann fra tidligere.

Hun ringede til Johan Reimann på et tidspunkt, inden hun modtog Claus Grubes

svarmail sendt kl. 22.28 samme dag den 12. juni 2012. Hun ville ikke have ringet til

Johan Reimann kl. 22.30 om aftenen. Hun husker ikke, om hun læste mailen fra

Claus Grube samme aften eller næste morgen, ligesom hun ikke husker, hvad hun

tænkte, da hun læste hans mail. Når hun læser mailen i dag, forekommer det hende

at være en meget typisk mail fra Claus Grube. Der var ikke noget usædvanligt i den.

Hun forstår den sådan, at Claus Grube tilkendegiver, at besøget skal gennemføres så

smertefrit som muligt og til alles tilfredshed. Med ”dansk træskovals” må han have

henvist til de danske regler om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og det er en ”prø-

velse” at få gennemført besøget med forskellene på danske og kinesiske principper.

I forhold til at agere på mailen havde hun allerede talt med Johan Reimann, og hun

ved ikke, om PET har fået den. Hun fandt ikke selv grund til at foretage yderligere i

anledning af mailen. Hun ville ikke vide, hvem af de mange medarbejdere hos PET,

hun skulle ringe til, og hun var kun blevet bedt om at ringe til Københavns Politi.

Foreholdt, at der også er mange medarbejdere hos Københavns Politi, svarede Jet-

te Nordam, at hun jo valgte at ringe til Johan Reimann. PET og Københavns Politis

”vigtige roller” var deres ansvar for sikkerhed, transport og i det hele taget den prak-

tiske logistiske gennemførelse af besøget. ”Ingen ansigtstab!” må betyde, at kineser-

ne ikke skulle tabe ansigt. Ved udtrykket forstår hun, at man ikke må blive krænket.

Efter hendes opfattelse ligger der ikke i Claus Grubes mail, at der skal skærmes for

demonstrationer. Der skal derimod netop tages hensyn til ”dansk træskovals”, det vil

sige reglerne om ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Det måtte være op til politiet,

hvordan man konkret skulle undgå kinesisk ansigtstab. Efter hendes opfattelse havde

hun videreformidlet budskabet til Johan Reimann, og derfor fandt hun ikke anled-

ning til at ringe til ham igen. At Claus Grube under sin forklaring for kommissionen

i dag har tilkendegivet, at ”Intet ansigtstab!” skulle forstås derhen, at danskerne ikke

skulle lide ansigtstab, ændrer ikke på hendes forståelse af udtrykket i denne sam-

menhæng. Hun forstår det som kinesisk ansigtstab.

Da hun hørte om, hvor voldsomt politiet havde været over for demonstranterne i

2012, blev hun meget overrasket. Hun husker ikke i øvrigt sine konkrete overvejelser

herom fra den gang. Hun har ikke gjort sig tanker om, hvorvidt hendes samtale med

Johan Reimann kunne have været medvirkende hertil. Johan Reimann er jurist og

ved godt, hvordan man håndterer demonstrationer. Hun har den gang tilbage i 2012

formentlig drøftet politiets voldsomme fremfærd med Annette Lassen, men hun hu-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1233

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sker det ikke i dag. Det blev slået stort op i pressen. Hun tror, at alle i Udenrigsmi-

nisteriet var overrasket over, hvad der var sket. Hun tænkte ikke umiddelbart på, at

der kunne være tale om grundlovsbrud. Hun er ikke bekendt med, at der i mange

år inden besøget i 2012 skulle have været en kultur i politiet med at skærme demon-

stranter i forbindelse med kinesiske besøg og ændre ruter for at undgå demonstrati-

oner. Hun har hverken hørt eller set noget sådant, heller ikke når hun selv har kørt i

kortege med kineserne, men hun har heller ikke haft fokus på det, idet det var politi-

ets ansvar, hvordan ruterne blev kørt, og hvordan demonstrationerne blev håndteret.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 16.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1234

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 10

PROTOKOL

Den 8. januar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Michael Zilmer-Johns

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat

Gunnar Homann, advokat Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jonas

Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat

Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen,

advokat Peter Breum, advokat Torben Koch, advokat Anders Valentiner-Branth, ad-

vokat Henrik Hasseris Olesen, Noaman Azzouzi, advokat Steen Lassen ved advokat-

fuldmægtig Anna Rønn og Finn Bachmann var mødt.

Michael Zilmer-Johns bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Michael Zilmer-Johns blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-

høringen lydoptages.

Michael Zilmer-Johns bekræftede oplysningerne på det indsendte CV og oplyste, at

han fortsat er protokolchef i Udenrigsministeriet.

Michael Zilmer-Johns forklarede, at han ikke under sin tid som souschef for Mel-

lemøsten-Latinamerika-kontoret fra 1995 til 1996 havde noget at gøre med Kina og

heller ikke under sin tid som kontorchef for Policy og Planlægning.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1235

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han tiltrådte som politisk direktør den 1. september 2001. Han refererede til chefen

for Nordgruppen, Carsten Søndergaard, og i enkelte sager refererede han direkte til

daværende direktør, Friis Arne Pedersen. Terrorangrebet den 11. september 2001 i

USA kom i høj grad til at definere hans arbejde, idet der var fokus på terrorbekæm-

pelse, Afghanistan og Irak. Hans primære rolle var som bindeled til EU særligt un-

der det danske formandskab. Han beskæftigede sig ikke med Danmarks bilaterale

relationer til Kina og var alene involveret i Kina, hvis en konkret sag havde noget

med forholdet til EU at gøre. Han var derfor heller ikke involveret i planlægningen

af ASEM IV-topmødet, selvom han modtog kopier af materialet vedr. topmødet.

Han talte kun med ASI-kontoret, såfremt et EU-udenrigsministermøde eller den po-

litiske komite havde Asien-spørgsmål på dagsordenen.

Under hans tid som departementsråd i Statsministeriet var han kun i væsentligt om-

fang involveret i Kina, da statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte landet. Det

var derimod særligt Irakkrigen, Afghanistan og forhandlingerne om EU’s store for-

fatningstraktat, der fyldte. Han overtog stillingen som departementsråd efter Per

Poulsen Hansen.

Han startede den 1. juni 2009 som direktør for Udenrigspolitik, hvor han også sad i

direktionen. Han havde en bred portefølje, da han fortsat varetog flere af sine tidli-

gere arbejdsopgaver om bl.a. udenrigs- og sikkerhedspolitik, NATO, Rusland, USA,

samt sin EU-portefølje. Han var også involveret i Kina, da han stod for en stor del af

forhandlingerne omkring verbalnoten i 2009.

De to officielle kinesiske besøg, der fandt sted, mens han var direktør for udenrigs-

politik, havde han meget lidt med at gøre, da han var optaget af andre opgaver. Han

beskæftigede sig med selve substansen af besøgene, herunder hvad ministeren skul-

le drøfte med gæsterne, men han havde ikke noget at gøre med det organisatoriske.

Da han stoppede som direktør for udenrigspolitik blev han særlig rådgiver i Bru-

xelles.

I hans nuværende stilling som Protokolchef har han stor berøring med officielle

udenlandske besøg.

Lisbet Zilmer-Johns er hans ægtefælle. Hun har i mange år været ansat i Statsmini-

steriet og var det ligeledes, da han var direktør for udenrigspolitik i Udenrigsmini-

steriet. De har altid gået meget op i, at de ikke blander faglige spørgsmål, som vedrø-

rer hver deres områder, med hinanden. Der har derfor ikke været en forventning fra

1236

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

deres ministerier om, at de drøfter sager med hinanden. De taler i stedet med hinan-

dens chefer eller kolleger, hvis noget skal drøftes.

1997

Om telemeddelelse af 3. september 1997 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsmini-

steriets direktør Friis Arne Petersen om kinesisk demarche i anledning af national-

museets Tibet-udstilling, forklarede han, at han ikke har nogen erindring om det.

Han beskæftigede sig på det tidspunkt med udviklingsbistand i kontoret for Policy

og Planlægning. Klassisk udenrigspolitik var derfor ikke en del af hans arbejdsom-

råde.

Der blev gennem Danida givet støtte til eksiltibetanere i Indien. Han har ikke været

inddraget i et svar eller lignende i forhold til telemeddelelsen.

1999

Om mail af 22. marts 1999 fra protokolchef Søren Haslund til Carsten Nilaus Peder-

sen og Lisbeth Jespersen, hvori fremgår, at der forventedes demonstrationer under

udenrigsminister Tang Jiaxuans besøg, hvilket bekymrede den kinesiske udenrigs-

minister, og at

”[…] Sikkerhedsmæssigt har kineserne ingen grund til bekymring, hvad

de i øvrigt udmærket ved fra tidligere besøg. For dem er hovedproblemet, at UMer Tang

kan risikere at opleve demonstrationer, hvilke - selv på relativt tang afstand, som der

i øvrigt var tale om under Li’s besøg - ikke huer dem. På dette punkt må de imidlertid

lære at leve med, at Danmark er et demokratisk land, hvor alle har ret til at give de-

res mening til kende, også i demonstrationsform, når blot demonstrationen er lovligt

anmeldt i forvejen…”,

forklarede han, at han ikke har set mailkorrespondancen før.

Det ville også have været mærkeligt, hvis han havde, da han intet havde med besø-

get at gøre.

2001

Om notits med håndskrevne noter af 11. januar 2001 fra Asienkontoret til Udenrigs-

ministeriets direktør Friis Arne Petersen om en fodboldkamp mellem Grønland og

Tibet, herunder en indstilling til håndteringen af ansøgninger om flagning med ti-

betanske flag, forklarede han, at han ikke var involveret i fodboldkampen. Sagen blev

alene nævnt som en lidt usædvanlig sag under et Sydgruppemøde.

Om mail af 15. februar 2001 fra Kira Sindbjerg, Udenrigsministeriets Kommunikati-

onscenter 1, til ambassaden i Beijing, andet afsnit, hvori fremgår bl.a., at Kina accep-

terede den danske politik vedr. Tibet-Grønland fodboldkampen dog således, at Dan-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1237

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

mark måtte sikre, at det tibetanske flag ikke blev anvendt i forbindelse med kampen,

hvortil S.6. havde svaret, at man ikke ville imødekomme en ansøgning med flagning

af det tibetanske flag, forklarede han, at han ikke blev inddraget i den beslutning, da

det ikke vedrørte hans kontor. Han kendte ikke til Friis Arne Petersens tiltræden af

indstillingen omkring dette.

Det var gennem hele perioden en balance at fastholde de danske principper om

menneskerettigheder over for de kinesiske ønsker. Der var med mellemrum møder i

Sydgruppen og også i chefgruppen, hvor det kom op, og det blev også omtalt i pres-

sen, så den grundlæggende problematik var velkendt for de fleste. Han husker ikke

nærmere omkring flagene. Det var altid lidt vanskeligt at have kinesiske besøg i for-

hold til demonstrationer og ytringer.

2002

Han var ikke involveret i planlægningen af ASEM IV-topmødet i 2002, hvor Anders

Fogh Rasmussen var vært. Der var et særligt sekretariat hertil, og der var en skarp

arbejdsfordeling. Det var meget dyrt at afholde topmødet og en stor politisk sats-

ning. Han blev løbende holdt informeret, da det kunne være nødvendigt senere at

drøfte topmødet på EU-niveau.

Om mail af 8. april 2002 fra Søren Jacobsen, Ambassaden i Beijing, til Udenrigsmi-

nisteriet med kopi til afdeling S.6, ASEM-sekretariatet m.fl., hvori fremgår bl.a., at

kineserne ønskede vished for, at eventuelle demonstrationer ville blive holdt på en

afstand, hvor premiereministeren hverken kunne se eller høre disse, og at den dan-

ske ambassade havde oplyst, at idet det ikke var forbudt at demonstrere i Danmark,

kunne man ikke garantere, at premiereministeren ikke ville kunne se eller høre even-

tuelle demonstrationer, forklarede han, at han ikke ved, om kinesernes henvendel-

ser om lignende ting blev taget op til drøftelse i ministeriet. Ved alle kinesiske højni-

veaubesøg pressede kineserne på for at undgå demonstrationer og lignende. Han var

ikke involveret heri, da dette ikke var en del af hans arbejdsområde.

Om gult omslag med resolution fra Udenrigsministeriets Asienkontor, indeholden-

de notits af 11. september 2002, til udenrigsministeren om henvendelse fra Falun

Gong, der havde anmodet om et møde med udenrigsministeren, fremsendt den 12.

september 2002, forklarede han, at han havde modtaget omslaget i kraft af sin posi-

tion som viceudenrigsråd/politisk direktør.

Om notitsen, hvori der i tredje afsnit fremgår bl.a., at

” […] Det må forventes at Falun

Gong i forbindelse med Kinas deltagelse i ASEM og Kina-topmodet det bilaterale be-

søg vil søge at skabe så stor opmærksomhed som muligt om bevægelsen. Kina er fortsat

1238

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

stærkt bekymret over udsigten til at den kinesiske premierminister konfronteres med

Falun Gong-udøvere under sit ophold i Danmark. Men Kina synes at have accepteret,

at Danmark ikke vil/har mulighed for at afvise tilrejsende Falun Gong-udøvere og for-

byde demonstrationer. I stedet er der indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeri-

et, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige akti-

viteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation...”,

forklarede han, at

han ikke drøftede notitsen med Friis Arne Petersen. Det ville også have været helt

mærkeligt. Han var i øvrigt ikke involveret i topmødet eller i Zhu Rongjis besøg, og

han ville alene blive orienteret, hvis topmødet udviklede sig til en krise, som han

skulle orientere EU om.

Initialerne ”LW” på omslaget står formentlig for Lone Wisborg, som var ministerse-

kretær på det tidspunkt. Det var kontorchefen Carsten Nilaus Pedersen, der sendte

omslaget via Peter Lysholt Hansen, som herefter sendte det til direktionen via Car-

sten Staur og herefter til ministersekretæren. Det var normalt, at ministeren herefter

godkendte det.

Af udateret dokument fra Udenrigsministeriet om elementer til Zhu Rongjis besøg i

Danmark, fundet på Udenrigsministeriets O-drev, fremgår;

”Elementer til besøg af Zhu Rongji i Danmark baseret på vellykkede besøg i Tysk-

land. Luxembourg, Holland. Belgien og Italien i juli 2000:

Mange møder - også med andre end statsministeren. Formanden for Folketinget.

Frokost eller middag hos Dronningen og gerne andre medlemmer af den kongelige

familie. Der lægges stor vægt på dette.

Offentlig tale. Zhu taler godt.

Separate møder med vigtige erhvervsledere - af helt kort varighed. Undgå Ti-

bet-demonstranter i Zhus synsfelt.

Ødelagde besøget i Luxembourg hvor alle UM-medarbejdere har adgang til.”

Han husker ikke at have set dokumentet. Det er korrekt, at erhvervsfremme og kom-

mercielle interesser er kommet til at fylde mere i Udenrigsministeriets og ambassa-

dørernes arbejde end tidligere. Ambassadørerne bruger nu meget af deres tid på at

fremme danske virksomheder i udlandet. Under statsbesøg er der derfor både fokus

på politiske drøftelser og på erhvervsmæssige interesser.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1239

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Man skal kun gennemføre besøg, hvis man har en forventning om, at de vil blive vel-

lykkede. Det er derfor ikke irrelevant at indhente erfaringer og anbefalinger fra an-

dre lande herunder den, at man skulle undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt,

men måden, det står på, er selvfølgelig noget, man ikke kunne levere i Danmark.

Om brev af 10. oktober 2002 til politidirektør Hanne Bech Hansen fra den kinesi-

ske ambassadør, forklarede han, at det ikke var usædvanligt med et takkebrev med

navns nævnelse fra en herboende ambassade for den bistand, der var blevet ydet un-

der et besøg. Han ved ikke, om det også var sædvanligt på det tidspunkt.

Om memoranda for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu Rongji af 12.

august 2002 fra den kinesiske ambassade, modtaget på et møde i Udenrigsministeri-

ets Protokol den 13. august 2002, om kinesernes krav om placering af demonstranter

mindst 500 meter fra hotellet og øvrige steder, hvor delegationen opholdte sig, for-

klarede han, at han ikke var involveret heri.

Han fratrådte sin stilling som politisk direktør den 31. august 2003 og tiltrådte her-

efter stillingen som departementsråd, efter Per Poulsen Hansen, i Statsministeriet.

2003

Om referat af 4. juni 2003 af udenrigsminister Per Stig Møllers møde med Dalai

Lama fra Udenrigsministeriets Asienkontor til Udenrigsministeriets direktør Friis

Arne Petersen, forklarede han, at han ikke genkender referatet umiddelbart, men

han husker Dalai Lamas besøg. Der var protester og irritation fra kinesernes side

over besøget. Han mener ikke, at besøget havde direkte konsekvenser for den efter-

følgende besøgsrate mellem landene eller samhandlen med Kina. Statsministeren

var efterfølgende på officielt besøg i Kina.

Han var ikke involveret i Dalai Lamas besøg, da det var uden for hans kompetence-

område i Udenrigsministeriet.

Om notits af 17. december 2003 fra Asienkontoret til udenrigsministeren om kine-

sisk besøg på højeste niveau, sendt med mail den 23. december 2003 til Michael

Zilmer-Johns, Protokollen, Statsministeriet m.fl., hvori der i notitsens femte afsnit

fremgår bl.a. at

” […]…et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give anledning til mo-

bilisering af Kina-kritiske kræfter i Danmark… og vil dels lægge et pres på regeringen

for at anlægge en kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels give anledning til krav fra

kinesisk side om at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige incidenter for den

kinesiske gæst…”

forklarede han, han ikke præcist husker, hvad han gjorde ved oplys-

ningerne i notitsen. Han har formentlig drøftet det med departementschefen, Niels

1240

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Bernstein, og med andre i Udenrigsministeriet. Hvis de havde drøftet situationen,

havde de nok talt om, hvorvidt det ville være fornuftigt at invitere præsidenten på

statsbesøg året efter. Han havde tillid til, at de kunne holde den rette balance mellem

at behandle deres gæster høfligt og ordenligt og samtidig respektere dansk lovgiv-

ning om ytringsfrihed mv.

PET og politiet havde den udøvende funktion omkring besøget, mens Udenrigsmi-

nisteriets Protokol i samarbejde med politiet stod for den praktiske tilrettelæggelse

af besøget. Han går ud fra, at det også dengang var den naturlige arbejdsfordeling.

Både landekontoret og Protokollen ville være involveret i dialogen om mødet og ko-

ordinere det. Gæsterne kontaktede typisk flere forskellige myndigheder med deres

ønsker for besøget.

Han husker ikke, at han forelagde notisen for statsminister Anders Fogh Rasmus-

sen, men det er formentlig sket for at sikre, at statsministeren var enig i indholdet.

Han ved ikke, hvem der har påtegnet mailen med ”set”. Han kan ikke gennemskue,

hvis initialer det er.

2009

Om Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj 2009 til udenrigsministeren om

møde mellem statsministeren og Dalai Lama, og om den kinesiske ambassadørs be-

kymring for Danmarks modtagelse af Dalai Lama, forklarede han, at han tydeligt

erindrer, at der var et stærkt pres fra ambassaden om, at statsministeren eller uden-

rigsministeren ikke skulle mødes med Dalai Lama. Den konkrete henvendelse var

én af flere. Han var involveret i diskussionen om, hvordan udenrigsministeren skulle

mødes med Dalai Lama, og hvad den kinesiske reaktion på besøget ville være. Det

endte med, at udenrigsministeren mødtes med Dalai Lama på en skovcafé i Kirkel-

te til en kop the. Dette var for at understrege, at udenrigsministeren alene modtog

Dalai Lama i sin rolle som religiøst overhoved. Han deltog ikke selv under samtalen,

da det skete under private former. Kina havde strammet skruen voldsomt over for

andre europæiske lande, som havde mødtes med Dalai Lama, herunder med øko-

nomiske sanktioner.

Om pressemeddelelsen med titlen ”Kina

imod Løkkes møde med Dalai Lama”

fra

Ritzau gengivet i Berlingske den 15. maj 2009, forklarede han, at han ikke husker

pressemeddelelsen fra den kinesiske ambassade, men han husker kinesernes kon-

stante pres mod, at Dalai Lama skulle mødes med ministrene. Politiske opfordringer

går normalt igennem de officielle kanaler i Udenrigsministeriet, men det sker en-

gang imellem, at der kommunikeres via offentligheden.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1241

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om intern mail af 19. maj 2009 fra Martin Bille Hermann til Jonas Parello-Plesner,

Michael Zilmer- Johns m.fl. om morgenmødet den 18. maj 2009, hvori fremgår bl.a.

”… det oplyses, at den kinesiske tilgang fortsat ikke fremsætter konkrete, specifikke

trusler”,

forklarede han, at han ikke husker det specifikke morgenmøde, men han

har formentlig deltaget. Udenrigsministeriet havde et ønske om at kunne vurdere si-

tuationen omkring den kinesiske reaktion så præcist som muligt.

Han er ret sikker på, at der var politiske kontakter inde over for at sikre, at der var et

flertal i Folketinget for at mødes med Dalai Lama, hvilket også fremgår af Christian

Grønbech-Jensens mail af 20. maj 2009 til Martin Bille Hermann og ham selv m.fl.

Det stod herefter klart, at man fra politisk hold ønskede at gennemføre mødet med

Dalai Lama, hvorfor de ikke havde konkrete overvejelser om at aflyse mødet.

Om notits af 19. maj 2009 fra ALA til udenrigsministeren om Dalai Lamas besøg

i Danmark den 29. - 30. maj 2009 og kinesiske reaktioner, hvori fremgår bl.a., at

Dansk Industri havde udtrykt en vis bekymring over Dalai Lamas besøg, forklarede

han, at han ikke er sikker på, at han kendte til den specifikke henvendelse, men at

de var fokuserede på at afdække, hvilke konsekvenser mødet med Dalai Lama vil-

le få, da de vidste, at andre lande havde været udsat for økonomiske sanktioner af

Kina mv.

Han deltog ikke i frokostmødet med den kinesiske ambassadør den 29. maj 2009,

men Claus Grube deltog.

Om notat med bilag af 16. juni 2009 fra Statsministeriet til brug for statsministerens

møde med Kina’s ambassadør, med referat af frokostmødet med den kinesiske am-

bassadør, andet afsnit, hvori fremgår bl.a., ”…at

Kina har reageret og fortsat vil rea-

gere hårdt med forskellige sanktioner. Især danske virksomheder er blevet ramt, men

ligeledes møder, der omfatter samtale med officielle danske repræsentanter, er blevet

aflyst”,

forklarede han, at referatet stemmer overens med hans erindringer om de

kinesiske reaktioner. De delte løbende informationer og væsentlige indberetninger

med Statsministeriet.

Om notits af 14. august 2009 fra kontoret for Asien og Stillehavet om ”Statsministe-

rens møde med repræsentations-cheferne: Danmark-Kina efter Dalai Lamas besøg”,

tredje afsnit, hvori fremgår bl.a., at Kina ønskede garantier for, at Danmark ikke vil-

le mødes med Dalai Lama igen i fremtiden, samt at Danmark måtte forvente at bli-

ve stillet overfor endnu større kinesiske krav end tilfældet med belgierne og fransk-

mændene, forklarede han, at han var bekendt med linjen og det overordnede ind-

hold i notatet, men han er ikke sikker på, at han har set bilaget før.

1242

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kineserne reagerede efter Dalai Lamas besøg ved, at de ikke ville have officielle be-

søg af Danmark eller komme på besøg i Danmark. Forholdet ville først blive betrag-

tet som normaliseret, hvis besøgene til og fra Kina blev genoptaget. Han erindrer

ikke, at der var drøftelser om, at dette skulle føre til en ændring i den måde, man

modtog kinesiske gæster på. De havde i stedet fokus på modtagelsen af Dalai Lama,

da det var det, der havde udløst Kinas reaktioner, og som senere afstedkom verbal-

noten. Kinas reaktion påvirkede dog i høj grad de fremtidige overvejelser om mod-

tagelse af Dalai Lama.

Om referat af møde den 9. september 2009 i Udenrigspolitisk Nævn (UPN), hvor

bl.a. Ulrik Vestergaard Knudsen deltog, forklarede han, at han helt naturligt har haft

drøftelser med Ulrik Vestergaard Knudsen om UPN-mødet, da de har arbejdet sam-

men i mange år, og der var tale om en besværlig situation. Adspurgt var han enig i,

at der var tale om en nedsmeltning af relationen.

Det var vigtigt at skille COP 15 og værtsrollen fra den bilaterale relation med Kina,

så dette ikke havde en negativ effekt for klimakonferencens succes. De havde inte-

resse i at få normaliseret forholdet til Kina igen. De drøftede konferencen i direktio-

nen, da det var en stor politisk satsning, men han havde stort set ikke noget at gøre

med selve konferencen.

Om mail af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet, her-

under sendt til [email protected], om mulige emner til inddragelse ift. Kina under COP 15,

punkt 2 omkring ”status”, forklarede han, at post til [email protected] tilgik et kontor, der

herefter vurderede, om andre havde behov for at modtage det. Han husker ikke, om

han modtog mailen. Med ”status”, ”protokollære

spørgsmål”

og ”koreografi” menes

der formentlig, at det lå kineserne meget på sinde, at den kinesiske præsident skul-

le have samme gode behandling, som fx den amerikanske præsident set i forhold til

hotelstandard, antallet af politifolk mv.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 6. december 2009 for Klimakonferen-

cen COP 15, forklarede han, at han ikke ved, hvem fra Udenrigsministeriet der vare-

tog dialogen med politiet. Det kunne være folk fra Protokollen eller fra klimakonfe-

rencens sekretariat.

Om mail af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller til Jette Nordam med cc til

en række medarbejdere i ASI-kontoret, direktionssekretariatet, PET-hovedpostkasse

og Statsministeriet mv. med indberetning fra ambassaden, punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter,

hvori fremgår bl.a. at ”[…]

Fra kinesisk side vil man vide, at de-

monstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man

vil forvente, at man fra dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1243

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

således at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,

forklarede

han, at han forstår mailen sådan, at kineserne var vedholdende og konsistente i de-

res ønsker om, at demonstranter blev skærmet, hvilket ikke var noget nyt. Kineser-

nes ønsker blev hver gang besvaret med, at Danmark havde ytringsfrihed mv. Han

kan ikke forestille sig en tjenestemand, der ville ønske, at politiet brød grundloven.

Der er mange lande, der lægger pres på modtagerlandet omkring rammerne for of-

ficielle besøg. Danmark skal hver gang tage stilling til, hvor langt man kan gå for at

sikre sikkerheden omkring gæsterne, herunder om en demonstration, foran indgan-

gen til gæsterne hotel, kan udgøre en sikkerhedsrisiko og samtidig forklare gæster-

ne, at vi har ytrings- og forsamlingsfrihed. Kineserne og mange andre samfund kan

ikke forstå, at de danske borgere har vidtgående rettigheder. Udenrigsministeriet

lykkedes med at forklare, hvor langt man kan gå i Danmark, og at dygtige politifolk

sikrer beskyttelse mod fx stenkast. Den anden del af opgaven, at der er ytringsfrihed

i Danmark, og at demonstrationer derfor ikke kan forbydes, er det for dem som di-

plomater at forklare.

Om mail af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glin-

ka Rehn til Michael Zilmer-Johns, Claus Grube, Ulrik Vestergaard Knudsen, Jet-

te Nordam m.fl. som cc, andet afsnit om ”Demonstrationer

under COP 15 – Falun

Gong”

om en planlagt demonstration på 15 Falun Gong-tilhængere, som kineserne

ønskede forhindret, forklarede han, at mailen ikke gav anledning til beslutninger, da

ASI-kontoret allerede havde forklaret gæsterne om de grundlovssikrede rettigheder

samt givet gæsterne løfte om, at sikkerheden under besøget var sikret. Der skulle

derfor ikke træffes nogen beslutninger.

Han mener ikke, at Udenrigsministeriet var bekendt med hjemmesiden omkring

Dalai Lama. De vidste, at Falun Gong altid demonstrerede, når der var kinesiske be-

søg. Det er fornuftigt og relevant, at ASI-kontoret op til et topmøde med deltagelse

af mange topledere videregav og sammenfattede, hvilke issues kineserne havde for-

ud for topmødet.

Om hændelsesrapport af 6. december 2009 fra POLDOK med briefing af Michael

Agerbæk om, at politiet skulle være opmærksomme på Falun Gong-demonstrati-

onen ved Bella Centeret, idet de kinesiske delegationer tidligere havde ytret kritik

over, at foreningen afholdt demonstration, når de var tilstede, forklarede han, at han

ikke ved, hvordan det kunne gå fra en udmelding om, at grundloven blev overholdt

til, at demonstranterne rent faktisk blev skærmet for den kinesiske delegation.

2010

1244

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Omkring besøget af Chen Deming i maj 2010 forklarede han, at han ikke umiddel-

bart husker drøftelser om kinesernes følsomhed, men det har givetvis været vendt

internt i direktionen. Han klædte handelsministeren på til besøget, herunder om

forholdet til Kina og ved gennemgang af verbalnoten, og han har formentlig nævnt

kinesernes følsomhed.

Om brev af 14. juni 2010 fra formand Nils Foss, Danish-Chinese Business Forum

til udenrigsminister Lene Espersen, forklarede han, at han ikke kender noget til, at

Udenrigsministeriet skulle have haft en formel eller uformel repræsentant i forum-

met. Henvendelsen fra Nils Foss er ikke sædvanlig, og opfordringerne heri viser en

markant mangel på forståelse af dansk politik.

2011

Han drøftede Lobsang Sangays mulige besøg og situationen med tibetanerne med

Martin Bille Herman. De var enige om, at Lobsang Sangay kun kunne mødes på em-

bedsmandsniveau, hvilket var i tråd med deres hidtidige strategi. Dalai Lama var

noget særligt, da han blev modtaget som religiøs leder og som modtager af Nobels

Fredspris. Lobsang Sangay var derimod en politisk figur for eksiltibetanere.

Om mail af 10. maj 2011 fra Nis Lauge Gellert til Michael Zilmer-Johns, Sus Ulbæk,

Lars Gert Lose, Jean-Charles Ellermann-Kingombe, Claus Grube, Friis Arne Peter-

sen, Søren Jacobsen, Mads Kjeldsen m.fl. om Lobsang Sangay, hvori midt på fremgår

bl.a., at den kinesiske ambassade forventede, at man fra dansk side ikke ville tilla-

de et officielt besøg i Danmark af Lobsam Tripa og ikke ville facilitere separatistiske

eksiltibetanske aktiviteter i Danmark, forklarede han, at han ikke mener, at henven-

delsen havde nogen effekt. Udenrigsministeriet ændrede ikke deres linje som følge

heraf.

Om mail af 6. oktober 2011 fra Friis Arne Petersen til Nis Lauge Gellert, Martin Bille

Hermann og Sus Ulbæk og cc til Claus Grube, Michael Zilmer-Johns, Søren Jacob-

sen og Mads Kjeldsen m.fl. om ”Det

dansk-kinesiske forhold 2011 og fremover”,

hvori

Friis Arne Petersen i punkt 1 anfører bl.a. at

”[…] Der kan anføres mange betragtnin-

ger om vores bilaterale forhold til Kina igennem de første 61 år… Udviklingen synes at

gå i en meget positiv retning og alligevel eksisterer den latente ustabilitet for vores bila-

terale forhold stadig. Vi lever dog i en verden hvor den gensidige interdependens vokser

og måske også reducerer risikoen for konflikter. […] I mødet i oktober med udenrigs-

minister Yang må hans største interesse formodes at være at erfare fra statsministeren

og udenrigsministeren hvordan regeringen ser på et-Kina politikken og MR. Hvis Kina

ikke opfatter forandringer heri vil det mest grundlæggende og vigtigste formål med mø-

det være opfyldt - set fra kinesisk side. De vil måske stadig være lidt usikre og gerne se

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1245

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

dette implementeret når de forskellige udfordringer dukker op som de historisk altid sy-

nes at have gjort…”

forklarede han, at han ikke husker indberetningen specifikt, men

han husker forløbet. Kineserne ville sikre sig, at Danmarks nye regering ligeledes

fastholdt ét-Kina politikken.

Han holdt efterårsferie under udenrigsminister Yang Jiechis besøg, hvorfor Claus

Grube deltog i stedet for ham. Han afbrød sin ferie og var til briefing af udenrigsmi-

nisteren kort før besøget, da han havde været med til at forhandle verbalnoten. I for-

beredelsen af ministeren havde de fokus på det politiske, og de tog udgangspunkt i

håndakterne til mødet med baggrundsnotits og forslag til talepunkter. Villy Søvndal

var udenrigsminister, og SF havde været med til at støtte verbalnoten.

2012

Om mail af 8. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert til Statsministeriet, Ove Ullerup, Jette

Nordam, Claus Grube, Michael Zilmer-Johns, Annette Lassen, Søren Jacobsen m.fl.

med referat fra Claus Grubes samtale med ambassadør Li, tredje sidste afsnit, hvori

fremgår bl.a., at ambassadøren var optaget af spørgsmålet om sikkerhed, da han fra

sin tid i Storbritannien havde oplevet stenkast mod daværende præsident Jiang Ze-

min under dennes statsbesøg, forklarede han, at referatet ikke gav ham anledning til

overvejelser.

Han deltog ikke i præsident Hu Jintaos statsbesøg, da Danmark på det tidspunkt

havde EU-formandskabet, og han var til folkemøde i Allinge. Det var helt naturligt,

at det var Claus Grube, der deltog i besøget, da han var departementschef.

Han var dog involveret i linjeføringen, da han havde arbejdet meget med verbalno-

ten. Den 12. juni 2012 gennemgik han ved 14-tiden håndakterne med Martin Bille

Hermann i ASI-kontoret, hvor de havde særlig fokus på de ømtålelige politiske em-

ner. Der var enighed om, at der fra dansk side blev insisteret på, at situationen om-

kring menneskerettighederne i Kina skulle drøftes på mødet med præsidenten, selv-

om kineserne ikke ønskede dette. Målet var at justere fokus i samtalen, så der blev

mindre fokus på de erhvervsmæssige elementer. Om bemærkningen i Nis Lauge

Gellerts mail af 12. juni 2012, om at ”…dog

frarådede Gu at man lagde op til … men-

neskerettigheder”,

forklarede Michael Zilmer-Johns, at han havde hørt 100 gange, at

kineserne ikke ønskede at diskutere menneskerettigheder. Det gav ikke anledning til

at ændre på dette.

Det havde været meget dramatisk, hvis besøget skulle være blevet aflyst som følge af

at kinesernes manglede velvilje til at drøfte menneskerettighedssituationen i Kina.

1246

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Håndakterne blev herefter sendt til Statsministeriet og via departementschefen til

udenrigsministeren. Håndakterne burde være arkiveret i ministeriets arkiverings-

system.

Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til cc Lisbet Zilmer-Johns, Tue Kra-

rup-Pedersen, Claus Grube, Michael Zilmer-Johns m.fl., forklarede han, at det vir-

ker meget mærkeligt at sende mails uden modtagere og alene som cc. Der var altid

anført en modtager på deres mails. Afsenderen må have glemt at indsætte adressa-

ten. Mailen indeholdt vigtige informationer om, hvordan man skar samtalen mellem

statsministeren og præsidenten til.

Om mailens afsnit om ”sikkerhed”, hvori fremgår bl.a., at man fra kinesisk side lagde

meget vægt på, hvilket indtryk den kinesiske delegation rejste afsted med, og at ki-

neserne, som ikke var bekymrede for den fysiske sikkerhed, men bekymrede for for-

nærmende manifestationer og deres værdighed, forklarede han, at han ikke husker

specifikt, om mailen gav anledning til overvejelser, men hvis den havde gjort det, vil-

le det nok have været om, hvorvidt der skulle ske ændringer i briefingen af statsmi-

nisteren. Han erindrer ikke, om han talte med nogen om det.

Der kommer nogen gange tilsvarende anmodninger fra andre ambassader, som

drøftes med politiet. Der er ikke noget mærkeligt i, at anmodningerne deles med

politiet. Det er politiet, der vurderer, hvad der er sikkerhedsmæssigt nødvendigt for

gennemførelsen af besøget, herunder at en demonstration ikke placeres lige foran

indgangen til det sted, hvor delegationen befinder sig.

Det kan være udenrigspolitisk begrundet at viderebringe kinesernes bekymringer til

andre myndigheder, fx hvis ASI-chefen har lovet kineserne at viderebringe bekym-

ringer til de kompetence myndigheder. Dette medfører også, at informationerne no-

gen gange videregives flere gange. Det er ikke afgørende om myndigheden skal re-

agere herpå.

Udenrigsministeriet videregiver også informationer om kulturforskelle til politiet

og PET. Der kan være situationer, hvor det besøgende land vil se det som nedværdi-

gende for fx en præsident, hvis der ikke er en motorcykeleskorte, der eskorterer den

besøgende, uanset at dette ikke er sikkerhedsmæssigt nødvendigt. I dette tilfælde vil

politiet stille med en eskorte alligevel som en gestus.

Om mail af 12. juni 2012 fra Claus Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge

Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Lisbet

Zilmer-Johns, Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen

m.fl. som besvarelse på Nis Lauge Gellerts mail, hvori Claus Grube skriver

”Kære

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1247

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kine-

sisk statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Re-

imann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen

ansigtstab! Mvh Claus”,

forklarede han, at han ikke husker, hvornår han læste mai-

len. Han læste den nok først om morgenen, da han går tidligt i seng og står tidligt op.

Claus Grube har sin egen måde at skrive og sige tingene på, og han ville derfor ikke

havde studset over mailen. Det ville aldrig være ham, men protokolchefen, der skulle

viderebringe mailens budskab. Claus Grube ville derfor heller ikke have forventning

om, at det var ham, der gjorde det. Han er overrasket over, at Claus Grube sendte

den til ham. Han ville anse Martin Bille Hermann for en mere relevant modtager.

Han forstod ordet ”ansigtstab” som en reference til, at kineserne ikke skulle udsættes

for noget ubehageligt og derved tabe ansigt.

Politiet og PETs roller var at sikre den fysiske sikkerhed under besøget og håndtere

demonstrationer mv. Han mener ikke, at mailen lægger op til, at politiet eller PET

skulle foretage noget ulovligt. Det er underforstået, at der ikke var nogen, der skulle

gøre noget, der var ulovligt. Dette ville Claus Grube aldrig lægge op til. Han erindrer

ikke, at politiets involvering blev drøftet efter besøget.

Da han var til folkemøde i Allinge med aftenarrangementer, så han ikke nyheder den

dag. Han talte heller ikke med nogen om begivenhederne i København.

Han blev efterfølgende bekendt med kritikken af politiet, men han tænkte ikke på

daværende tidspunkt, at dette var relevant for Udenrigsministeriet. Politiet måtte

selv stå på mål for kritikken.

Under hans nuværende stilling som chef for Protokollen har han tænkt meget over,

at der selvfølgelig ikke må opstå misforståelser om, hvad han beder politiet om, men

politiet må samtidig selv sikre, at loven overholdes. Han er ekstra opmærksom på

ikke at komme i en situation, hvor nogen kunne få det indtryk, at han beder nogen

om noget ulovligt.

Hvis Claus Grubes mail havde været stilet til ham direkte, og han havde været proto-

kolchef, ville han nok have taget kontakt til politidirektør Johan Reimann, som op-

følgning på Claus Grubes mail. Han ville normalt ikke kontakte politidirektøren di-

rekte, men han ville nok i stedet rette henvendelse til den person, de løbende havde

dialog med. Han ville i så fald have spurgt Claus Grube, om det specifikt var politi-

direktøren, der skulle kontaktes.

1248

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

De havde et opsamlende direktionsmøde efter besøget, hvor Claus Grube deltog.

Han orienterede om folkemødet, og Claus Grube fortalte om præsidentbesøget. Der

blev skrevet referat af mødet. Han mener bestemt ikke, at de drøftede demonstranter

eller politiets ageren. Det ville ikke have være naturligt, hvis han havde drøftet besø-

get med Villy Søvndal efterfølgende. Villy Søvndal ville have talt med Claus Grube

i givet fald.

Han ved ikke, hvorfor han sendte en tom svarmail på Nis Lauge Gellerts mail. Måske

var hans intention at slette eller arkivere mailen, hvor han i stedet kom til at besvare

alle. Det handlede ikke om, at han forsøgte at gøre Claus Grube opmærksom på Nis

Lauge Gellerts mail. Hvis det havde været Michael Zilmer-Johns’ ønske, havde han

skrevet til Claus Grube, at han skulle være opmærksom på mailen.

Vedrørende Ulrik Vestergaard Knudsens forklaring for Tibetkommission I den 5. ja-

nuar 2017 om, at det kunne være et udenrigspolitisk anliggende, hvis der under et

besøg skete noget, der stred mod menneskerettighederne, og at politiet havde ansva-

ret for det sikkerhedsmæssige inden for lovens rammer og uafhængig af udenrigspo-

litiske overvejelser, forklarede han, at han i det store hele er enig i Ulrik Vestergaard

Knudsens forklaring og grundtanke. Han ville nok have udtrykt det lidt anderledes

selv. Politiet er efter kritikken blevet meget opmærksom på hvad, deres rolle er.

Da der efterfølgende blev lavet en undersøgelse om hændelserne, gik alvoren op for

ham om, hvad der var sket med demonstranterne. Han erindrede dog ikke, at de tal-

te om det i direktionen. De var i Udenrigsministeriet ikke inden da opmærksomme

på, at der var begået ulovligheder fra politiets side, eller at det var ulovligt at tage flag

fra demonstranter. Han er ikke jurist og har ikke særlig kenskab til, hvad demon-

stranter må, og hvad de ikke må. Han vidste godt, at demonstrationer ikke kunne

forbydes, men han kendte ikke det præcise forløb, og han vidste ikke, hvad demon-

stranterne havde foretaget sig op til, at politiet fratog dem flagene. Der kunne have

været en sikkerhedsmæssig årsag til, at politiet tog flagene fra demonstranterne. Det

stod ham ikke klart, at det kunne være ulovligt at tage flag fra folk.

Nogen udefra må have givet politiet den opgave, at besøget skulle forløbe godt, og

derfor måtte ingen forstyrre det, og grundlovsbruddet skete formentlig ved, at poli-

tiet ville sikre, at besøget forløb ordentligt og sikkert, hvorefter de trak grænsen for

langt, så loven blev overtrådt. Dette er blot hans egen analyse af situationen, da han

ikke har talt med politifolkene herom.

Adspurgt om dette vidensniveau i Udenrigsministeriets direktion også gjaldt årene

forud, og om det var udtryk for, at handelspolitiske interesser blev anset for det vig-

tigste, var Michael Zilmer-Johns ikke enig. De var i direktionen klar over, at der er

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1249

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ytringsfrihed i Danmark, men det er ikke i Udenrigsministeriet, de skal diskutere,

hvor grænserne for ytringsfriheden går. De kan opstille rammebetingelserne og for-

tælle gæsterne, at det ikke er forbudt at demonstrere i Danmark.

Når de fra Udenrigsministeriet videregiver oplysningerne om kinesernes bekymrin-

ger til politiet, er det, fordi det har et formål i sig selv at kunne sige til kineserne, at

bekymringerne er givet videre til de kompetente myndigheder. De gentagne videre-

givelser af oplysningerne sikrede transparens, og at de levede op til kinesernes for-

ventninger.

En forudsætning for, at Udenrigsministeriet finder det forsvarligt at have gæster på

besøg, er, at den fornødne sikkerhed er på plads. Udenrigsministeriet videregiver

også normalt kulturforskelle til politiet – også ved besøg fra andre end kinesere. Det

kan fx føre til, at der bliver givet MC-eskorte, selv om det ikke er sikkerhedsmæs-

sigt påkrævet.

Han tror bestemt ikke, at han drøftede Claus Grubes mail med sin ægtefælle Lisbet

Zilmer-Johns.

2013

Om mail af 12. februar 2013 fra ALO/Nis Lauge Gellert til Annette Lassen med kopi

til Michael Zilmer-Johns, Lars Gert Lose, Mads Kjeldsen m.fl., om

”Demarche fra

herv. kinesiske ambassade pga. planlagt event den 13. ds. med etablering af tibetansk

’ambassade’ foran den kinesiske ambassade”,

andet afsnit, hvori fremgår bl.a. at

”[…]

Ambassaden henviste til det tibetanske spørgsmåls følsomhed for den kinesiske regering

og til kinesiske ’kerneinteresser’ og bad om, at man fra dansk side håndterede begiven-

heden på passende vis og på en måde…. Ambassaden henviste desuden til forlydender

om, at lederen af den eksiltibetanske regering, Lobsang Sangay, havde i sinde at sende

sine repræsentanter til en række lande for at foretage separatistiske aktiviteter. Ambas-

saden henstillede til at man fra dansk side ikke tillod sådanne separatistiske aktiviteter

at finde sted i Danmark…”

forklarede han, at han ikke husker demarchen specifikt,

men den følger kinesernes mønster med at forsøge at presse.

Det er offentligt blevet kritiseret, at verbalnoten indebærer, at Danmark ligger un-

der for kinesernes konstante pres, men dette er han ikke enig i. Verbalnoten støtter

op om ét-Kina politikken. Kineserne ville gerne lave en hemmelig aftale med rege-

ringen, hvilket han afviste. Det var vigtigt, at også en ny regering ville være forplig-

tet i henhold til verbalnoten, og derfor skulle der udfærdiges et offentligt dokument.

1250

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke specifikt situationen med Falun Gong-deltagere ved et pressemøde

under Yu Zhengshengs besøg. Der var et lignende tilfælde under præsident Erdo-

gans besøg, mens han var ansat i Statsministeriet.

2019

Om punkt 2 i referat af møde den 11. april 2019 mellem ALO/PRO og souschef Zhao

Shiren fra Kinas ambassade, sendt til bl.a. Michael Zilmer-Johns, om håndteringen

af demonstranter i forbindelse med pandaanlæggets officielle indvielse den 10. april

2019, hvori fremgår bl.a., at Zhao Shiren ikke mente, at håndteringen af demonstran-

terne havde været tilfredsstillende, idet en journalist havde iklædt sig trøje og hue

med tibetanske flag/symboler/slogans, samt at den planlagte demonstration pludse-

lig havde spredt sig over 150 meter på Roskildevej, hvortil Zhao Shiren havde ople-

vet politiet som skræmt, forklarede han, at han deltog i indvielsen af pandaanlægget

i Zoologisk Have i København.

Han oplevede ikke en reaktion fra kinesernes side under indvielsen. Referatet af 12.

april 2019 gav ikke fra hans side anledning til en reaktion. Kineserne havde ikke væ-

ret tilfredse med demonstrationen på Roskildevej. Han synes, at episoden med jour-

nalisten, som brugte sit pressekort til at komme ind og herefter iføre sig en Kina-kri-

tisk T-shirt, var på kanten. Han deltog ikke i planlægningen, da der ikke var højtstå-

ende kinesiske repræsentanter til stede under indvielsen.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13:03.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1251

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 11

PROTOKOL

Den 8. januar 2021 kl. 13.50 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Lisbet Zilmer-Johns

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat

Gunnar Homann, advokat Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jonas

Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat

Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen,

advokat Peter Breum, advokat Torben Koch, advokat Anders Valentiner-Branth, ad-

vokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Steen Lassen ved

advokatfuldmægtig Anna Rønn og advokat Finn Bachmann var mødt.

Lisbet Zilmer-Johns bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Lisbet Zilmer-Johns blev oplyst om, at hun ikke har pligt til at udtale sig, og at afhø-

ringen lydoptages.

Lisbet Zilmer-Johns bekræftede, at hun var ambassadesekretær på ambassaden

i Buenos Aires fra 1995 til 1997, fra 1997 til 1998 var hun i sektionen for generel-

le udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, UPN (Det udenrigspolitiske nævn)

samt FUSP (Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik indenfor EU) og forsvars-

forbehold, fra 1999 til 2001 var hun nævnssekretær for UPN, fra 2002 til 2004 var

hun udlånt som fuldmægtig til Dansk Institut for Internationale Studier, fra 2004

til 2005 var hun koordinator for terrorbekæmpelse i Udenrigsministeriet, fra 2005

til 2007 var hun konsulent i Statsministeriet på området for udenrigssikkerheds- og

1252

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

forsvarspolitik, fra 2007 til 2013 var hun der ud over sikkerhedskoordinator i Stats-

ministeriet, hvilket blandt andet indebar bistand til det danske beredskab og at være

sekretær for regeringens sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget, og i årene fra

2010-2013 var hun kontorchef i Statsministeriet på de samme områder som fra 2005

og frem, fra 2013 til 2017 var hun PSC (Political and Security Committee) ambassa-

dør i EU, fra 2017 til 2019 var hun centerchef for Global Politik og Sikkerhed i Uden-

rigsministeriet, fra 2019 til 2020 var hun vicedirektør for udenrigspolitik i Udenrigs-

ministeriet, og hun arbejder nu som direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Lisbeth Zilmer-Johns forklarede, at hun først begyndte at få et nærmere kendskab til

dansk Kina politik, da hun kom til Statsministeriet i 2005. Den var baseret på de bre-

de folketingsvedtagelser. Politikken blev meget præcist kommunikeret i verbalnoten

fra 2009, hvor Folketinget blandt andet stadfæstede den danske ét-Kina-politik og

tilkendegav, at Danmark betragter Tibet som en del af Kina. Desuden opfordrede

Danmark til dialog med Dalai Lama. Der er også siden sket en udvikling i forholdet

mellem Danmark og Kina, men ét-Kina-politikken går langt tilbage og er den røde

tråd gennem 50 år eller mere. Udviklingen er kommet i en meget konsolideret ram-

me med indgåelsen af et strategisk partnerskab i 2008 med Kina. Man var gået fra

at give udviklingsbistand til Kina til, at der nu var et stigende handelsmæssigt sam-

kvem med Kina over en bred kam. Kineserne var stolte af udviklingen i Kina, og det

havde også betydning for den kinesiske selvforståelse. Det strategiske partnerskab

har siden udstukket rammerne for udviklingen af det politiske og økonomiske sam-

arbejde mellem Danmark og Kina.

2009

Udviklingen i den kinesiske selvforståelse kom blandt andet til udtryk i den konti-

nuerlige dialog med Kina, i indberetningerne fra Kina, og konkret var det f.eks. vig-

tigt for Kina i forbindelse med COP 15 konferencen i 2009, at Kina blev behandlet på

niveau med USA. Man talte meget om G2 (Kina og USA som de to centrale land).

Hun var ikke tæt på behandlingen af besøg fra Kina før end statsbesøget i 2012. Det

er derfor svært for hende at sige noget om udviklingen i forbindelse med kinesiske

besøg.

Situationen i forbindelse med COP 15 var meget speciel forstået på den måde, at der

var omkring 120 stats- og regeringschefer, som deltog i de sidste dage af konferen-

cen. Selv om hun ikke var involveret i klimaområdet i Statsministeriet, endte hun

med at være de to uger ude i Bella Center. Hendes opgave var at skabe rammerne for

seancen mellem stats- og regeringscheferne i de sidste dage. Statsministeriet var in-

volveret, selv om det var en konference under FN, idet det ikke var normalt, at der

deltog stats- og regeringschefer som her. De var inviteret til Danmark i forventning

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1253

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

om, at man kunne lande en bred aftale, og det var vurderet, at de skulle være i byg-

ningen for, at det kunne lade sig gøre.

Under COP 15 blev der arrangeret en række samtaler mellem statsministeren og de

tilrejsende stats- og regeringschefer. Der var også parallelle forhandlinger. Det blev

som bekendt et lidt rodet forløb, hvor det ikke var muligt at leve op til alle proto-

kollære standarder. Der var et bilateralt møde mellem statsministeren og premier-

minister Wen Jiabo. Man arbejdede 24-7, hoppede fra møde til møde og var pres-

set på søvn. Der var derfor ikke meget fokus på det protokollære. Hun har således

ingen erindring om protokollære spørgsmål i forbindelse med det bilaterale møde.

Overordnet gik kineserne meget op i, at Wen Jiabo kunne få adgang til at aflevere

en tale til hele COP 15 forsamlingen. Det var vigtigt for kineserne at markere, at han

var en central skikkelse, og at Kina var et land, der skulle lyttes til. Det skal nok pas-

se, at Obamas deltagelse spillede ind på kinesernes deltagelse med Wen Jiabo, men

det var meget frem og tilbage og et sidste øjebliks forløb. Mødet mellem Lars Løk-

ke Rasmussen og Wen Jiabo foregik på det hotel, hvor den kinesiske delegation var

indkvarteret.

Hun er ikke bekendt med, om kineserne fremsatte særlige krav til behandlingen af

dem under COP 15. Det er en årlig konference, som alle lande deltager i, og hun var

ikke en del af forhandlingsforløbet op til konferencen. Det var ikke under hendes

område, men efter hvad hun hørte, var der ikke spørgsmål om, hvorvidt kineserne

ville deltage. Spørgsmålet var på hvilket niveau de ville deltage i den sidste højniveau

del af konferencen. Hun var ikke inddraget i eller hørte om eventuelle forhandlinger

og overvejelser om den protokollære behandling af kineserne. Det eneste, hun hør-

te om, var det kinesiske ønske om, at Wen Jiabo fik mulighed for at holde et indlæg

på konferencen.

De befandt sig i de to uger i en boble i Bella Centeret, og hendes eneste kendskab

til demonstrationer var fra TV, og hvad man efterfølgende fik at vide. Hun har ikke

nogen indsigt i, hvordan kineserne blev transporteret rundt, og hvordan man i den

forbindelse håndterede demonstrationer.

Hun var ikke bekendt med, at den kinesiske ambassade over for Udenrigsministeri-

ets ASI-kontor havde udtrykt ønske om, at demonstrationer rettet mod Kina skulle

forhindres/undgås på steder, hvor den kinesiske COP 15-delegation måtte passere/

opholde sig, i forbindelse med politiets tilladelse til, at der i krydset Center Boule-

vard og Vejlands Alle over for Bella Center i perioden 7. til 18. december 2009 blev

demonstreret mod forfølgelsen af Falun Gong, som det fremgår af Martin Bille Her-

manns mail af 7. december 2009 til medarbejdere i Udenrigsministeriet.

1254

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I Statsministeriet var hendes ansvar blandt andet som konsulent/kontorchef den del

af udenrigsområdet, der vedrørte lande uden for EU, herunder Kina. Derudover

omfattede området sikkerheds-, forsvars- og bistandspolitik og alt det løse uden

for EU området. Hun var også formand for Kriseberedskabsgruppen og sekretær

for Sikkerhedsudvalget og Embedsmandsudvalget. Hun sendte mail af 9. april 2008

til Sus Ulbæk i Udenrigsministeriets ASI-kontor i sin egenskab af konsulent på det

udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

I mailen spurgte hun til status på afklaring af besøg af Tibets udenrigsminister, her-

under hans besøg i andre lande, da hun gerne ville orientere op i huset. Hun spurgte

desuden til, om Sus Ulbæk havde set notits fra Ritzau om SF’s landsmøde. Hun hu-

sker ikke, hvad notitsen fra Ritzau handlede om. ”Op i huset” var som minimum til

departementschefen og også statsministeren, hvis det var vigtigt nok.

Med hensyn til betydningen af Sus Ulbæks svar om, at hele sagen var blevet gjort

vanskeligere af Danmarks linje i forhold til OL, og at kineserne var på vej i diskan-

ten, står det hende ikke i dag klart, hvad det var for et besøg, der var tale om. Hun

mener ikke, at der blev gennemført et besøg af den tibetanske udenrigsminister.

Hun mindes, at der forudgående havde været et møde i Statsministeriet, hvor Sus

Ulbæk havde nævnt, at der var overvejelser om besøg af en tibetansk repræsentant,

og hun havde selv i den forbindelse spurgt ind til, hvad andre lande gjorde. I og med

at Danmark er med i EU, hvor der er en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har

Danmark orienteret sig mod, hvad andre EU- og nordiske lande gør i forhold til

Kina. Det kan være i den kontekst, at mailkorrespondancen skal læses.

Angående det videre anførte i Sus Ulbæks mail om, at de i Udenrigsministeriet lige

da så på, om Danmark kunne slippe med at mødes på embedsmandsniveau, og at

det ikke var let, men man prøvede med argumentet om, at det ville skade mulighe-

derne for dialog mellem Kina og Tibet, hvilket Mogens Lykketoft ville købe, men det

ville ingen af de andre i Folketinget, er det svært for hende i dag at svare præcist på,

hvad meningen var, da hun ikke husker, hvilket besøg der var tale om. At mødes på

embedsmandsniveau er i modsætning til at mødes på politisk niveau. Et møde med

Tibet fra dansk side vil kineserne typisk anse for at være i strid med ét-Kina-poli-

tikken. Der ville derfor blive gjort indsigelser mod et sådant møde fra kinesisk side.

Man søgte som følge heraf at holde møder med eksiltibetanere på embedsmands-

niveau. Der skete ændringer i 2011, hvor Dalai Lama ikke længere var politisk leder.

Hun er ikke enig i det anførte i mailen om Mogens Lykketoft forstået på den måde,

at der i gennem lang tid havde været et bredt flertal i Folketinget bag den vedtagne

ét-Kina-politik. Hun genkender derfor ikke billedet af Mogens Lykketoft på den ene

side og resten af Folketinget på den anden side.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1255

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Hun modtog mail af 10. december 2009 om aflevering af verbalnoten til kineserne

fra ambassaderåd ved ambassaden i Beijing Søren Jacobsen sendt cc til blandt andre

departementsråd i Statsministeriet Bo Lidegaard og hende i sin egenskab af ansvarlig

for udenrigsområdet uden for EU. Bo Lidegaard var Statsministeriets repræsentant i

forhold til COP 15. Betydningen i Statsministeriet af det anførte i mailen om, at sam-

talen med den kinesiske generaldirektør for Europaafdelingen Li Ruiya i forbindelse

med overlevering af verbalnoten til denne som afslutning på Dalai Lama sagen klart

efterlod det indtryk, at det dansk-kinesiske bilaterale forhold var normaliseret, skal

ses i det lys, at det havde været en proces. Afleveringen af verbalnoten og dermed

normaliseringen af forholdet var ikke lige kommet fra den ene dag til den anden.

Da de modtog mailen, var de i fuld gang med COP 15. Det var utrolig vigtigt at vide,

at det dansk-kinesiske forhold var normaliseret, herunder at Danmarks værtsrolle i

samspil med Danmarks bilaterale forhold til Kina ikke spillede negativt ind på for-

handlingerne under COP 15.

Man kan ikke sige, at der i verbalnoten lå, at Danmark over en bred kam ville begyn-

de at please Kina. Der var tale om et core interest område for kineserne, og det var

afgørende for, at forholdet mellem Danmark og Kina i øvrigt kunne udvikle sig. Man

var meget bevidst om kinesernes sensibiliteter, og man agerede her ud fra, hvilket

ikke er det samme som at please. I forløbet havde man fra dansk side fået større ind-

sigt i den kinesiske selvforståelse og de sensibiliteter, som det gav sig udslag i, hvilket

hjalp til, at man kunne sikre, at man ikke ved sin ageren og politik gik ud i minefeltet

uden at vide, hvor minerne lå. Det kunne f.eks. give sig udslag i, at man var opmærk-

som på at kunne forklare, hvorfor man ikke fra dansk side så det som værende i strid

med ét-Kina-politikken at mødes med eksiltibetanere på embedsmandsniveau. Hun

mindes ikke, at det var et stort issue med sensibiliteter som Falun Gong demonstra-

tioner og tibetanske flag før end statsbesøget i 2012. Hun havde ikke bemærket det

som store temaer før dette.

2011

I dag husker hun ikke nærmere om episoden under Yang Jiechis besøg i Danmark,

som mail af 19. oktober 2011 fra Tue Krarup-Pedersen, Statsministeriet, vedrører.

Han har i mailen skrevet, at der er krise, idet der står Falun Gong journalister uden

for, og Kina derfor ikke ønsker at afholde pressemøde. Hun spurgte ved sit svar ind

til, om journalisterne var blevet akkrediteret. Hun havde ikke mere med episoden at

gøre. Hun mener heller ikke, at hun deltog i statsministerens møde med Yang Jiechi

dagen efter.

Vedrørende Tue Krarup-Pedersens mail senere den 19. oktober 2011 kl. 23.00 til hen-

de og departementsråd i Statsministeriet Ulrik Vestergaard Knudsen om forløbet af

1256

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

udenrigsministerens møde med Yang Jiechi, hvor Tue Krarup-Pedersen blandt an-

det skriver, at ”falungong-aktivister havde fået adgang til presselokalet umiddelbart

uden for mødelokalet. … Det lykkedes … at sikre et efterfølgende møde med pres-

sen og Yang, da man havde vished for, at der ikke ville være aktivister tilstede”, er det

hendes opfattelse, at Falun Gong journalisterne ikke kunne betegnes som aktivister,

idet de ifølge mailkorrespondancen havde pressekort. Forløbet skal ses i lyset af, at

man fra kinesisk side reagerede stærkt på, at Falun Gong journalisterne var til stede.

Man valgte derefter ifølge korrespondancen en model, hvor først den danske uden-

rigsminister havde et møde med pressen, og senere havde Yang Jiechi alene et møde

med pressen. Hun er ikke klar over, hvordan det kom i stand. Hun har ikke haft

pressehåndtering under sit område. Grundlæggende er principperne naturligvis, at

man i Danmark er åbne over for pressen, og at der ikke sker forskelsbehandling af

pressefolk. Det var vigtigt, at statsministeren var orienteret om en episode som den-

ne, og det er derfor, at Ulrik Vestergaard Knudsen bad om, at statsministeren fik

kopi af Tue Krarup-Pedersens beskrivelse af forløbet m.m.

Hendes mail af 4. juni 2013 til departementsråd i Statsministeriet Lars Gert Lose,

hvor hun informerer ham om FT/Hoffets brede invitation til pressemøde med Yu

Zhengsheng, således at invitationen omfattede Falun Gong journalister, skal læses i

lyset af forløbet den 19. oktober 2011 under Yang Jiechi besøg og andre lignende epi-

soder. Hun havde således en sikker formodning om, at det ikke ville være muligt at

gennemføre et fælles pressemøde, hvor Falun Gong journalister var til stede. Da det

ikke var hensigtsmæssigt, at man kunne komme til at stå i en situation, hvor man

skulle finde en løsning to minutter inden pressemødet, var det vigtigt, at man på for-

hånd fandt ud, hvad man skulle gøre, således at Danmark kunne følge sine princip-

per, samtidig med at Kina havde en dialog, som de kunne acceptere, med pressen.

Hun havde derfor et ønske om, at Udenrigsministeriet engagerede sig i processen,

således at man fik håndteret situationen. Det var Udenrigsministeriet, der skulle stå

for det, idet Udenrigsministeriet havde erfaringen med planlægningen af denne type

pressemøder med deltagelse af udenlandske journalister.

2012

Hun kan vedstå sin forklaring af 5. januar 2017 for Tibetkommissionen vedrøren-

de mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert cc til blandt andre hende om ASI’s

møde med souschef på den kinesiske ambassade Gu Hui samme dag og det her-

under nævnte om, at man fra kinesisk side egentlig ikke var bekymret for delega-

tionens fysiske sikkerhed, men det handlede nok så meget om deres værdighed, og

at man fra kinesisk side var meget bekymret for fornærmende manifestationer fra

f.eks. Falun Gong medlemmer.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1257

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I dag husker hun ikke svarmailen sendt cc til blandt andre hende samme aften den

12. juni 2012 fra Claus Grube, hvor han blandt andet skrev, at der ingen tvivl var om,

at det ville blive en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet- og

en prøvelse for alle, og at han håbede, at ”I kan bibringe især PET og Reimann fra

Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller i sagen. Ingen

ansigtstab!”. Det står hende ikke klart, hvad pointen med mailen er, når hun læser

den i dag. Hun havde den 12. juni 2012 kl. 22.05 inden modtagelsen af Claus Grubes

svarmail videresendt mailen af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til departements-

chef Christian Kettel Thomsen og Ulrik Vestergaard Knudsen cc Tue Krarup-Peder-

sen og skrev i videresendelsen ”Se indledning om Arktis.” Baggrunden herfor var, at

hun var fuldt fokuseret på den samtale, der skulle finde sted mellem statsministeren

og Kinas præsident, hvor der også ville være mange ministre med. De havde meget

fokus på, at emnet om Arktisk ikke skulle med på mødet, idet der i givet fald vil-

le være interesse fra Grønlands side i at deltage i mødet. Hun husker det ikke i dag,

men grunden til, at hun ikke tilsvarende videresendte Claus Grubes svarmail, er for-

mentlig, at hun ikke var optaget af aspekterne nævnt heri. Spørgsmål om sikkerhed

var ikke noget, som de skulle agere på i Statsministeriet.

Det er vanskeligt i 2021 – efter at have læst Tibetkommissionens beretning og væ-

ret igennem forløbet med Tibetkommissionen – at genkalde sig, hvad hun ville have

tænkt i 2012 om Claus Grubes bemærkning: ”Håber meget I kan bibringe især PET

og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller

i sagen.” Hun læser den således, at det handler om, hvordan politiet behandler ki-

neserne, mens de er her. Det var også et spørgsmål om prestige. Der er f.eks. mange

landes repræsentationer, der går op i, om de får en motorcade til at eskortere dem.

Når ASI-chefen som anført til sidst i Nis Lauge Gellerts mail af 12. juni 2012 lovede

at gå videre med de kinesiske bekymringer til de kompetente myndigheder, gør man

selvfølgelig det, og det er politiet, der er den kompetente myndighed. Hun ved ikke,

om det så nødvendigvis var naturligt at gå til Johan Reimann og PET. Vedrørende

det anførte ”Ingen ansigtstab!” er det naturligt at forstå det som kinesisk ansigtstab.

Hun mener, at der er regler for journalisering af mailkorrespondance som den fore-

liggende af 12. juni 2012. Som chef for området ville hun ikke regne med, at hun skul-

le journalisere den, hvis andre af hendes medarbejdere havde modtaget korrespon-

dancen. Hun ville regne med, at andre tog sig af journaliseringen.

Når der var statsbesøg som i 2012, var man fra Statsministeriets side løbende i kon-

takt med Protokollen. Det kinesiske statsbesøg var en større logistisk udfordring,

idet det ikke bare var et møde mellem statsministeren og dennes modpart. De hav-

de hver især mange ressortministre med. Det var ikke et format, som man var vant

til. Det var også vigtigt med den løbende kontakt, da de vidste, at kineserne gik me-

get op i former. Den type møder, der svarede til hendes møde med Jette Nordam og

1258

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Annette Lassen fra Protokollen den 10. maj 2012, som hun forklarede om i sin for-

klaring for kommissionen den 5. januar 2017, ville typisk også have deltagelse af den

medarbejder fra Udenrigsministeriet, som vidste noget om sagen. Hun mindes f.eks.

at have haft back to back møder med Annette Lassen og Martin Bille Hermann fra

Udenrigsministeriet. Det var et meget komprimeret forløb, og de havde formentlig

svært ved at få deres kalendere til at gå op. Det naturlige ville være, at der deltog en

medarbejder fra ASI-kontoret, idet de ville tale om forberedelsen af det møde, der

skulle være i Statsministeriet. Hun deltog ikke i alle møder, hvor Protokollen var til

stede, idet hun kun deltog i møderne, når de vedrørte det politiske, men her, hvor

det var besøg af Kinas præsident, og mødet var så stort med mange ressortministre

involveret, og koreografi kunne spille ind på substansen, var det nyttigt, at de var

samlet på en gang for at tale afviklingen af mødet i Statsministeriet igennem.

Generelt i forbindelse med udenlandske besøg, som involverede Statsministeriet, var

der, når der var god tid og det kørte efter en snor, planlægningsmøder i Udenrigs-

ministeriet, hvor Statsministeriet ville være med. Dele af drøftelserne ville være ir-

relevante for Statsministeriet. Da Obama var på besøg i Danmark i 2009, kan hun

forstille sig, at de har haft tilsvarende møder, hvor statsministerens ministersekretær,

og dem, der sad med sagen i Statsministeriet, også har været til stede, ligesom Pro-

tokollen var.

Vedrørende Ulrik Vestergaard Knudsens forklaring for Tibetkommission den 5. ja-

nuar 2017, hvor han blandt andet forklarede, at den kinesiske ambassadør på vej ud

fra et møde, hvor hun også deltog, nævnte sin bekymring for demonstrationer, har

hun ikke erindring om at have hørt hele samtalen mellem Ulrik Vestergaard Knud-

sen og ambassadøren på vejen ud. Hun fulgte dem halvvejs ned ad gangen. Hun stod

og kiggede på dem og kunne aflæse Ulrik Vestergaard Knudsens kropssprog. Hun

husker ikke, hvad Ulrik Vestergaard præcist refererede, at der var blevet sagt under

samtalen. Hendes tidligere forklaring for kommissionen den 5. januar 2017 blandt

andet om, at Ulrik Vestergaard Knudsen efter samtalen sagde til hende, at ambas-

sadøren godt nok gik meget op i det ”sikkerhedsmæssige”, hvorved skulle forstås af-

viklingen af transport fra sted til sted, udelukker ikke, at ambassadøren over for Ul-

rik Vestergaard Knudsen nævnte en bekymring for demonstrationer. Der blev også

talt om det ”sikkerhedsmæssige” på mødet med ambassadøren, og hun mener, at der

blev skrevet et referat af mødet. Demonstrationer kan sagtens have indgået i det ”sik-

kerhedsmæssige”.

Som forklaret for kommissionen den 5. januar 2017 sagde hun senere til Tue Kra-

rup-Pedersen, da han skulle til et møde i Udenrigsministeriet, at han skulle huske at

sige, at kineserne gik meget op i det med sikkerhed, og at det burde nævnes, at syns-

punktet også var rejst over for Statsministeriet. Som forklaret kan hun ikke huske,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1259

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

om det var i forbindelse med mødet med den kinesiske ambassadør. Det kan også

have været i forbindelse med de modtagne mails herom, og det kan sagtens have væ-

ret sagt med et skævt smil, fordi kineserne havde sagt det så ofte. Når hun læser sin

forklaring i dag, husker hun, at hun bragte det op for det tilfælde, at Tue Krarup-Pe-

dersen afgav forklaring herom for Tibetkommissionen. I givet fald ville det se mær-

keligt ud, hvis hun ikke havde forklaret om det.

Hun kan se, at det i Tibetkommissionens efterfølgende vurdering er angivet, at hun

forud for et møde, som Tue Krarup-Pedersen gik over til i M2 den 1. juni 2012, bad

om at den nævnte besked blev givet videre. Hun har imidlertid ingen erindring om,

hvilket møde det var forud for, og hun kan heller ikke se, at Tue Krarup-Pedersen i

sin forklaring har angivet at have videregivet beskeden på dette møde.

Det var ikke Ulrik Vestergaard Knudsen, der havde bedt hende om at give beskeden

til Tue Krarup-Pedersen. Det var på eget initiativ. Når hun sagde, at Tue Krarup-Pe-

dersen skulle huske at sige, at kineserne gik op i sikkerhed, skal det ses i lyset af de

mange, mange gange hvor der i planlægningsprocessen blev refereret til sikkerhed

og til tider blandet sammen med demonstrationer. Hun sagde det anførte til Tue

Krarup-Pedersen, uden at hun erindrer at have gjort sig klart, hvad kineserne præ-

cist mente med ”sikkerhed”. Der var ikke noget reelt behov for at sige det til Uden-

rigsministeriet, da Udenrigsministeriet havde fået alle mailbeskederne om det og

formentlig flere mails end Statsministeriet, så de vidste det godt. Det var en over-

flødig vittig bemærkning fra hendes side. Det var ikke en tjenesteordre om, at han

skulle give beskeden videre til Udenrigsministeriet, hun gav Tue Krarup-Pedersen.

Når hun sagde det med et skævt smil, var det, fordi det var en joke. Det var sjovt,

fordi det jo står i samtlige indberetninger. Der lå ikke i hendes bemærkning, at Tue

Krarup-Pedersen skulle sige til Udenrigsministeriet, at kineserne gik meget op i ikke

at tabe ansigt, og at Statsministeriet lagde vægt på, at Udenrigsministeriet var op-

mærksom herpå.

Hun deltog i gallamiddagen den 15. juni 2012, men hun lagde ikke mærke til, hvor-

dan politiet agerede. Hun læste ikke om begivenhederne i pressen i dagene lige efter,

idet hun mindes, at hun nærmest gik direkte ombord på et fly. Der var lidt skriverier

om det, men det var ikke noget, som bed sig fast hos hende, idet hun meget hurtigt

skulle videre til et andet internationalt møde. Da hun kom tilbage i Statsministeriet

efter det internationale møde, var der nogle folketingsspørgsmål til justitsministe-

ren, og det var det juridiske område i Statsministeriet, som var inde over besvarel-

sen. Hun var ikke inde over håndteringen af folketingsspørgsmålene. Hun husker en

ordveksling med Ulrik Vestergaard Knudsen, hvor det blev bragt op, at nogen havde

kommenteret over for ham, at det lød voldsomt. Hun fik sin primære viden om be-

givenhederne fra pressen.

1260

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2013

Hun modtog som en del af sikkerhedsgruppen mail af 28. november 2013 cc fra am-

bassadør på ambassaden i Beijing Friis Arne Petersen, hvor emnet er angivet som

”Norges forhold til Kina – 3 års istid og ingen nemme løsninger i horisonten, men

der søges efter skridt, der måske kan deblokere”. Mailen omhandler Norges forhold

til Kina efter tildelingen af Nobels fredspris til Liu Xiabo i oktober 2010. Dagen efter

videresendte hun mailen til Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der også var ambassadør

ved EU repræsentationen i Bruxelles. Hun tror, at hun videresendte mailen på grund

af dens længde, idet et resume efter hendes opfattelse højst skal være 10 linjer. Hen-

des bemærkning til Jeppe Tranholm-Mikkelsen om, at man med et så langt resume

vist prøvede at sikre sig, at ”ingen nogensinde, aldrig” ville overveje at lade Danmark

modtage Dalai Lama, var et forsøg på at være lidt morsom. Desuden var Jeppe Tran-

holm-Mikkelsen lige kommet fra ambassaden i Beijing, hvorfor han formentlig var

interesseret i at følge udviklingen. Hun var ikke selv involveret i Danmarks Kinapo-

litik på dette tidspunkt.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1261

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 12

PROTOKOL

Den 15. januar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Martin Bille Hermann

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Mar-

grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumberland, advokat Noa-

man Azzouzi, advokat Peter Breum, advokat Peter Bang, advokat Finn Bachmann,

advokat Torben Koch og advokat Steen Lassen var mødt.

Advokatfuldmægtig Anna Rønn var mødt med advokat Steen Lassen. Advokat Mik-

kel Holm Nielsen var mødt ved advokat Anders K. Németh.

Martin Bille Hermann bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Martin Bille Hermann blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-

høringen lydoptages.

Martin Bille Hermann bekræftede, at han fra 2001-2002 var fuldmægtig i erhvervs-

kontoret, at han fra 2002-2003 var fuldmægtig i udviklingspolitisk Kontor, at han fra

2003-2006 var souschef på ambassaden i Kathmandu i Nepal, at han fra 2006-2008

var souschef i udviklingspolitisk kontor, at han fra 1. september 2008 til 31. juli 2012

var kontorchef i Asien-kontoret, at han fra 2012-2014 var ambassadør i Jakarta i In-

1262

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

donesien, at han fra 2014-2018 var udenrigspolitisk direktør, samt at han siden 2019

har været ambassadør for Danmark ved FN-missionen i New York.

Udviklingspolitisk kontor beskæftigede sig primært med dansk udviklingspolitik,

udvikling af policy og administration af den danske udviklingsbistand. Kontoret

havde ikke en særlig interesse for Kina, selvom landet havde og stadig har status

som udviklingsland. Fokus på Kina kom efter hans tiltrædelse som souschef i kon-

toret for udviklingspolitik.

I Asien-kontoret, som i 2008 hed kontoret for Asien og Latinamerika (ALA), var

de nok 10-15 medarbejdere. Han var som kontorchef den øverste chef for kontoret.

Kontoret blev efterfølgende omdøbt til kontoret for Asien og Stillehavet (ASI), og

han mistede derved ansvaret for Latinamerika.

Han refererede normalt til Sus Ulbæk, som var centerchef, eller til en afdelingschef,

som så refererede videre til direktionen. Kommandovejen kunne dog være korte-

re, hvis der skulle spares tid. Centerchef Sus Ulbæk havde været kontorchef i Asi-

en-kontoret før ham, så han kunne løbende rådføre sig hos hende. Kina spillede en

central rolle i Asien-kontoret ikke mindst på grund af det strategiske partnerskab,

som Danmark indgik med Kina i oktober 2008.

Nis Lauge Gellert var teamleder for Nordøstasien-kontoret. Nis Lauge Gellert var ty-

pisk involveret i sager, der vedrørte Kina.

Da statsminister Anders Fogh Rasmussen besøgte Kina i 2008, var det som led i et

ASEM-topmøde, hvor Kina var vært. Besøget havde også et bilateralt formål. Dan-

mark ville gerne have besøg af Kinas præsident.

2009

Om Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj 2009 til udenrigsministeren med

protester mod et møde mellem statsministeren og Dalai Lama forklarede han, at han

ikke erindrer, om han så bilaget i 2009, men det har han formentlig gjort. Påtegnin-

gen ”ALA

tvf”

betød, at bilaget herefter blev sendt til ALA-kontoret til videre foran-

staltning. Det fremgår også af en påtegning, at sydchefen modtog kopi. Henvendel-

sen er dateret kort før, at Dalai Lama ville komme til Danmark. På det tidspunkt var

det allerede besluttet, at Dalai Lama skulle komme. Han mindes ikke, at Udenrigs-

ministeriet reagerede på henvendelsen. Henvendelsen kom ikke som en overraskel-

se, da Udenrigsministeriet vidste, hvad Kina syntes om modtagelsen af Dalai Lama.

De gik højt op i at være transparente over for Kina i deres kommunikation om, at

Danmark skulle mødes med Dalai Lama.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1263

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mail af 15. maj 2009 fra Jonas Parello-Plesner til Michael Zilmer-Johns, Sus Ul-

bæk, Martin Bille Hermann m.fl., om den kinesiske ambassades pressemeddelelse,

forklarede han, at det ikke ændrede på beslutningen om, at Dalai Lama skulle an-

komme som planlagt. Han er ret overbevist om, at der allerede på det tidspunkt var

truffet beslutning om, hvordan besøget skulle afvikles, og det var også kineserne be-

kendt.

Om mailen af samme dato fra Michael Zilmer-Johns til Jonas Parello-Plesner, Sus

Ulbæk, Martin Bille Hermann m.fl. om drøftelserne på et morgenmøde, forklare-

de han, at selve formen omkring modtagelsen af Dalai Lama ikke var fastlagt på det

tidspunkt, men at der var drøftelser om, at Dalai Lama skulle møde udenrigsmini-

steren til the. Han deltog typisk ikke i direktionens morgenmøder. Han ved ikke, om

Sus Ulbæk deltog i det omtalte morgenmøde.

Om pressemeddelelse med titlen ”Kina

imod Løkkes møde med Dalai Lama”

fra Rit-

zau gengivet i Berlingske den 15. maj 2009, hvori kineserne fremhæver samarbej-

det med Danmark og den bilaterale forbindelse, forklarede han, at han ikke husker

Udenrigsministeriets reaktion på pressemeddelelsen, men han tvivler på, at de blev

overrasket over indholdet bortset fra, at COP 15 nævnes. Han husker ikke, om det

var en sædvanlig måde at agere på for en udenlandsk repræsentation, men det fal-

der inden for, hvad han i dag ville kalde ”public diplomacy”. Han ved ikke, hvordan

den kinesiske reaktion havde været, hvis den danske ambassade i Beijing havde gjort

noget tilsvarende i Kina.

Om intern mail af 19. maj 2009 fra Martin Bille Hermann til Michael Zilmer-Johns

m.fl. om morgenmødet den 18. maj 2009, hvori det i første afsnit fremgår bl.a.

”…

det oplyses, at den kinesiske tilgang fortsat ikke fremsætter konkrete, specifikke trusler”,

forklarede han, at der formentlig var kommet besked fra Direktionen til Asien-kon-

toret om at komme med yderligere oplysninger. De vidste endnu ikke, hvordan de

kinesiske myndigheder ville reagere på Dalai Lamas besøg udover, at de raslede med

sablerne.

Om mailens tredje afsnit om forløbet i Frankrig forklarede han, at der formentlig re-

fereres til episoden ved antændingen af den olympiske ild i 2008, hvor løberen med

ilden var blevet angrebet i Paris. Dette affødte voldsomme reaktioner på kinesiske

sociale platforme, hvorefter Kina kom med en officiel reaktion over for Frankrig.

Det var mange forskellige forhold, der skulle holdes op imod hinanden ved vurde-

ringen af, om det ville være en god idé at modtage Dalai Lama. De kiggede på Kina’s

reaktioner fra tidligere besøg og reaktionerne over for andre lande, som havde mod-

taget Dalai Lama. De politiske beslutninger herom var Asien-kontoret ikke involve-

1264

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ret i. Der blev i et gult omslag forberedt et beslutningsgrundlag med en indstilling.

Det var udenrigsministerens beslutning, om han ville mødes med Dalai Lama. Han

husker ikke, om der var en indstilling til udenrigsministeren om muligheden for at

afslå mødet med Dalai Lama.

Om notits af 19. maj 2009 fra ALA til udenrigsministeren om Dalai Lamas besøg

i Danmark den 29. - 30. maj 2009 og kinesiske reaktioner, hvori fremgår bl.a., at

Dansk Industri havde udtrykt en vis bekymring over Dalai Lamas besøg, forklarede

han, at han ikke husker henvendelsen fra Dansk Industri. Udenrigsministeren havde

fået alle de tilstedeværende oplysninger, herunder formentlig også henvendelsen fra

Dansk Industri, forud for sin beslutning om besøget. Som ASI-chef havde han et re-

gelmæssigt samarbejde med danske virksomheder, som havde en større samhandel

med Japan mv. Han kan ikke umiddelbart erindre, at andre lande har reageret som

Kina. Kina’s måde er særegen.

Om notits af 27. maj 2009 fra ALA, til departementschef Claus Grube om departe-

mentschefens frokostmøde den 29. maj 2009 med den kinesiske ambassadør, for-

klarede han, at han forestiller sig, at mødet blev afholdt for at understrege det gode

samarbejde, Danmark havde med Kina.

Om notitsen af 16. juni 2009 fra ASI-kontoret til udenrigsministeren om ”Dalai

La-

mas forestående og hidtidige besøg samt kendte ”konsekvenser” og løsninger”

forkla-

rede han, at notitser typisk blev til ved, at ambassaden i Beijing eller Asien-kontoret

udarbejdede første udkast, hvorefter ambassaden og Asien-kontoret blev enige om

en endelig udgave, som blev godkendt af kontorchefen og nogle gange også af am-

bassadøren.

Han havde kontakt til ambassaden i Beijing på alle niveauer, da de ikke var så hie-

rarkisk orienterede.

Om notat med bilag af 16. juni 2009 fra Statsministeriet til brug for statsministerens

møde med Kina’s ambassadør, forklarede han, at han ikke husker notatet, men at det

ville have været naturligt, hvis ASI-kontoret havde bidraget til notatet.

Om notatets andet afsnit om Kina’s reaktioner overfor især danske virksomheder,

forklarede han, at de på det tidspunkt vurderede omfanget af de kinesiske reaktio-

ner. Der var kun forløbet ca. 3 uger fra Dalai Lamas møde med ministrene, hvorfor

de ikke kendte til reaktionerne på det tidspunkt.

Om notatets vedhæftede bilag med oversigt over de lande som Dalai Lama har be-

søgt og Kina’s reaktioner herpå, forklarede han, at han vil tro, at man brugte over-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1265

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sigten til at danne sig et indtryk af, hvad reaktionerne fra Kina havde været, og hvad

skulle der til for, at forholdet blev normaliseret efter besøget. Han husker ikke umid-

delbart drøftelserne herom. Det var verbalnoten fra december 2009, der i sidste ende

fik normaliseret Danmarks forhold til Kina efter besøget af Dalai Lama.

Om tredje afsnit i notits af 14. august 2009 fra kontoret for Asien og Stillehavet til

statsministeren om ”Statsministerens

møde med repræsentations-cheferne: Dan-

mark-Kina efter Dalai Lamas besøg”,

om kinesernes krav om, at Danmark over for

Kina garanterede, at Danmark ikke ville mødes med Dalai Lama igen, forklarede

han, at notitsen kom fra hans kontor, og at det med stor sandsynlighed var ham, der

havde endeligt godkendt den. Det kunne godt have været Nis Lauge Gellert, der hav-

de været hovedforfatteren, og det er med sikkerhed godkendt af ham som chef. Den

danske regering hverken kunne eller ville afgive sådanne garantier, som Kina kræve-

de. Det er korrekt, at statsministeren og udenrigsministeren ikke senere har mødtes

med Dalai Lama.

Om punkt 13, eventuelt – Kina, i referat af møde den 9. september 2009 i Udenrigs-

politisk Nævn (UPN) med deltagelse af blandt andre Ulrik Vestergaard Knudsen,

Sus Ulbæk og Lars Gert Lose, hvori fremgår bl.a., at Danmark nærmest var blevet

”lagt

på is”

af Kina som følge af modtagelsen af Dalai Lama, forklarede han, at uden-

rigsministeren på mødet i Udenrigspolitisk Nævn orienterede om den følsomme pe-

riode, som Danmark og Kina befandt sig i. Han husker ikke, om Danmark ændre-

de adfærd over for Kina, men de var inde i en meget delikat periode, så de holdt øje

med de kinesiske ytringer om Danmark.

Om mail af 15. september 2009 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsministeriet,

herunder cc til Martin Bille Herman, om mulige emner til inddragelse ift. Kina un-

der COP 15, punkt 2 om ”status”, ”protokollære

spørgsmål”

og ”koreografi” forklarede

han, at Kina var meget opmærksom på, at de fik en modtagelse på niveau med an-

dre stormagter. Ambassaden i Beijings formål med mailen var at informere Uden-

rigsministeriet om, hvordan de protokollære forhold var i Kina, og hvad kineserne

gik op i. De skulle undgå, at det var det protokollære, der var årsag til, at kineserne

ikke var tilfredse.

Om Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse til COP 15 om

blandt andet Kina, punkt 9 ”COP15

– opmærksomhed på protokol”

om ”status”, for-

klarede han, at ASI-kontoret formentlig var involveret i udarbejdelsen. Kina brød

sig ikke om overraskelser, der kunne skabe akavede og pinlige situationer, som kun-

ne være undgået ved forberedelse. Planlægning, forudsigelighed og transparens var

derfor centralt i forhold til kineserne.

1266

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Danske ministre taler altid om menneskerettigheder og om Tibet under møder med

repræsentanter fra Kina. Der har altid været åbenhed herom, hvorfor det ikke er

kommet som en overraskelse for kineserne, at emnerne tages op. Selvom demon-

strationerne ikke kommer som en overraskelse for kineserne under deres besøg, vil

kineserne helst være fri for at se fx Falun Gong-demonstranter. Kineserne ved, at de-

monstrationer er en grundlovssikret rettighed, som ikke kan fraviges.

Som chef for Asien-kontoret havde han ansvaret for de politiske samtaler og tilrette-

læggelsen af det overordnede program for premierminister Wen Jiabaos besøg. Han

havde ikke ansvaret for sikkerhed og protokol. Kontoret videreformidlede i relevant

omfang kinesernes bekymringer, ønsker og hensyn til dem, som de mente, sad med

ansvaret herfor.

Han har ikke på noget tidspunkt forestillet sig, at et kinesisk besøg kunne foregå

uden demonstrationer.

Om mail af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller til Jette Nordam med cc til

en række medarbejdere i ASI-kontoret, herunder Martin Bille Hermann og Sus Ul-

bæk, samt til Direktionssekretariatet, PET-hovedpostkasse og Statsministeriet mv.

med indberetning fra ambassaden, punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter,

hvori fremgår bl.a. at

”[…] Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan

forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra

dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrationer således at den kinesiske

delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,

forklarede han, at han ikke erin-

drer at have gjort sig overvejelser om mailen. Mailen var ikke direkte henvendt til

ASI-kontoret, men til Protokollen, som var involveret i planlægningen af besøget.

ASI–kontoret spillede ikke en særlig fremtrædende organisatorisk rolle under COP

15. De var formentlig i fuld gang med at forhandle verbalnoten på det tidspunkt. En

normalisering af forholdet mellem Kina og Danmark ville være hjælpsomt, men det

var ikke afgørende for afholdelsen af COP 15, som var et multilateralt møde. Hele

verden havde dog en enorm interesse i, at Kina deltog på et niveau, hvor der kunne

træffes beslutninger, og at COP 15 blev en succes. Ambassaden skrev, at kineserne

vidste, at demonstrationer ikke kunne forbydes, men at det var afgørende for kine-

serne, at der var transparens herom. De nærmeste til at reagere på mailen måtte være

Protokollen. ASI-kontoret blev blot orienteret. Indberetningens punkt 10 vedrørte

ikke sikkerheden under besøget. Ambassaden gjorde opmærksom på, hvordan man

fra svensk side havde håndteret kinesiske ønsker og henstillinger.

Om mail af samme dag fra Martin Bille Hermann til Jette Nordam og cc Jens Mar-

tin Alsbirk om Wen Jiabaos deltagelse i COP 15, hvoraf fremgår blandt andet at: ”ASI

kan støtte Beijings vurdering af vigtigheden af det protokollære. Herudover vil vi gerne

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1267

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

give følgende bemærkninger: … Hvor vi i øvrigt kan imødekomme dem, så bør vi selv-

følgelig forsøge at gøre det – uden at det skal helt ud i urimelighederne…”,

forklarede

han, at Jens Martin Alsbirk på det tidspunkt var teamleder for Nordøstasiens-konto-

ret i den stilling, som Nis Lauge Gellert senere overtog.

Med ”urimeligheder” tænkte han på serviceniveauet, antallet af sikkerhedsfolk foran

Wen Jiaboas hotelværelse, længden på den røde løber mv. ASI-kontoret tilkendegav

med mailen, at de var enige med ambassaden i Beijing i, at det var vigtigt, at der var

styr på det protokollære. De ville imødekomme kineserne, hvor de kunne. Premier-

ministeren skulle føle, at han blev godt behandlet. Det handlede ikke om, at der ikke

skulle være demonstranter, da dette ikke var et protokollært anliggende. Det var hel-

ler ikke et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Han kan ikke huske, hvad han tænkte, da

han sendte mailen.

Hans mail var en kommentar til det protokollære og ikke til det sikkerhedsmæssi-

ge, da han gik ud fra, at der var taget hånd om sikkerheden. ASI-kontoret har ikke

haft en mening om eller indflydelse på demonstrationerne, og hvor de skulle finde

sted, og han havde heller ikke en nærmere viden om, hvor de juridiske grænser gik.

Om mail af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille Hermann og Robin Glin-

ka Rehn til Michael Zilmer-Johns, Claus Grube, Ulrik Vestergaard Knudsen, Jette

Nordam, Annette Lassen m.fl. som cc, andet afsnit om ”Demonstrationer

under COP

15 – Falun Gong”

om 15 Falun-Gong tilhængeres planlagte demonstration, som ki-

neserne ønskede forhindret, forklarede han, at det dansk-kinesiske forhold på det-

te tidspunkt havde været igennem en rutsjebanetur efter indgåelsen af det strategi-

ske partnerskab i 2008, til Danmark blev lagt på is efter modtagelsen af Dalai Lama

i 2009 og indtil afgivelsen af verbalnoten. Derfor tiltrak forholdet til Kina sig op-

mærksomhed i Udenrigsministeriet. Når han orienterede Udenrigsministeriets top,

var det fordi, at forholdet til Kina var inde i en følsom periode.

Ønsker, krav og forventninger fra Kina og andre nordøstlande blev ikke nødvendig-

vis forventet imødekommet, men det var vigtigt for dem, at de blev fremsat.

Verbalnoten handlede om at skabe fælles klarhed over, hvad den danske ét-Kina-po-

litik indebar, da kineserne var blevet usikre herom efter Danmarks modtagelse af

Dalai Lama.

1268

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2011

Vedrørende en situation i forbindelse med udenrigsminister Yang Jiechis besøg,

hvor der mødte pressefolk med tilknytning til Falun Gong op til et pressemøde, for-

klarede han, at kineserne var blevet opmærksomme på, at der ville være en Falun

Gong-tilhænger til stede under pressemødet. Yang Jiechi ville herefter ikke deltage i

pressemødet. Dette viser, at kineserne ønskede at være forberedte på, hvad der skulle

ske. Udenrigsminister Villy Søvndal deltog herefter i pressemødet alene.

2012

I 2012 var der ikke længere en sydchef i Udenrigsministeriet, men en udenrigspoli-

tisk chef. Der var kun ca. 5 uger til at forberede statsbesøget af præsident Hu Jintao,

hvorfor kommandovejen blev forkortet lidt. Han refererede således direkte til de-

partementschefen, og centerchef Sus Ulbæk blev alene konsulteret. Det var typisk

Michael Zilmer-Johns, der var udenrigspolitisk chef, som i sidste ende godkendte

og planlagde de politiske samtaler for besøget. ASI-kontoret havde en central rolle

i forhold til de politiske samtaler og i koordineringen af de aftaler, der blev indgået.

Han havde ikke en daglig dialog med Claus Grube. Claus Grube interesserede sig

mest for, at alt gik som det skulle under statsbesøget. Claus Grube havde også kon-

takten til samarbejdspartnerne. Selv om Michael Zilmer-Johns havde ansvaret for

det politiske indhold, er han sikker på, at Claus Grube var inde over. Der var en op-

levelse af, at Claus Grube var klar til at træffe beslutninger om besøget, også selvom

kommandovejen var forkortet.

Ambassaden i Beijing havde en meget væsentlig rolle. ASI-kontorets samarbejde

med ambassaden var meget tæt, da indgåelsen af samarbejdsaftaler mellem Kina og

Danmark, også på tværs af ministerier, gik gennem ambassaden. Ambassaden kom

også med input til indholdet i de politiske samtaler. Ambassaden havde bedre for-

udsætninger for at vurdere og videregive, hvor Kina var. Han var ikke nødvendigvis

involveret, hvis ambassadøren havde drøftelser med departementschefen.

Ambassadør Friis Arne Petersen kunne sagtens have samtaler med departements-

chefen, uden at han var med. Hvis man havde vigtig viden at dele, ville man typisk

sende en mail.

Asien-kontoret havde ham bekendt ingen direkte kontakt med PET. De kan have

deltaget i større møder, hvor PET også deltog.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1269

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han havde løbende kontakt med Protokollen, herunder om indgåelsen af samar-

bejdsaftaler, hvor der var praktiske og logistiske hensyn, som Protokollen skulle

håndtere. Han mener ikke, at han deltog i møder mellem Statsministeriet og Proto-

kollen. De ville have angået mere praktiske ting.

Der var tre bilaterale samtaler mellem ASI-kontoret og den kinesiske ambassade,

hvoraf det første møde blev afholdt den 31. maj 2012. Han har deltaget i disse samta-

ler, for der står i referatet, at ASI-chefen deltog. Det var formentlig ham og Nis Lauge

Gellert, der besluttede, hvem referatet skulle sendes til. Mailen af 31. maj 2012 med

referatet fra mødet blev ikke sendt til Michael Zilmer-Johns og Claus Grube, da der

på dette tidspunkt ikke var behov for deres reaktion. Programmet var stadig under

udarbejdelse.

Omkring referatets afsnit om ”Offentlig

kommunikation”,

hvori fremgår bl.a., at be-

søget endnu ikke var endelig bekræftet, idet kineserne tidligere havde måttet aflyse

et besøg på grund af omfattende negative offentlige manifestationer og medieop-

mærksomhed lige op til besøget, forklarede han, at han husker, at de var irriterede

over, at de ikke kunne tale åbent om besøget, da de gerne ville arrangere samtaler,

inddrage erhvervslivet mv. Han tænkte ikke noget særligt om kinesernes bemærk-

ning om, at et tidligere besøg var blevet aflyst. Han var ikke bekymret for, at besøget

ville blive aflyst. De ville gerne have så meget substans og indhold i besøget som mu-

ligt, men kineserne var mere interesserede i et turistpræget besøg.

Det andet møde blev holdt den 8. juni 2012. Der burde være et referat herfra. De

brugte møderne til at drøfte håndteringen af de følsomme emner i de politiske sam-

taler.

Referatet fra det tredje møde den 12. juni 2012 blev sendt til mange, herunder til de-

partementschefen, den politiske direktør mv. På det tidspunkt var de få dage fra be-

søget, og Michael Zilmer-Johns var involveret i forberedelsen af de politiske samta-

ler. Han er sikker på, at han drøftede linjen i de politiske samtaler med Michael Zil-

mer-Johns. Direktionen fik i referatet en opdatering på, hvor langt de var i forbere-

delsen af samtalerne. Souschefen på den kinesiske ambassade var beslutningsdygtig

i forhold til at få linjerne for samtalerne på plads og således den rette samtalepart.

Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til cc Lisbet Zilmer-Johns, Martin Bil-

le Hermann, Tue Krarup-Pedersen, Claus Grube, Michael Zilmer-Johns m.fl., om

”Det kinesiske statsbesøg. Dagsordener, samtaler, presse og ’sikkerhed’

Samtale med

herv. Ambassade”,

forklarede han, at ASI-kontoret forsøgte sig med en praksis, hvor

de sendte mails uden modtagere, når der ikke var en forventning om, at der skulle

reageres, og når mailen alene var sendt til orientering.

1270

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mailens afsnit om ”sikkerhed”, hvori fremgår bl.a., at man fra kinesisk side lagde

meget vægt på, hvilket indtryk den kinesiske delegation rejste afsted med, og at ki-

neserne ikke var bekymrede for den fysiske sikkerhed, men bekymrede for fornær-

mende manifestationer og deres værdighed, og anmodede om, at man fra dansk side

gjorde, hvad der var muligt

”inden for lovens ramme”

for at skærme delegationen,

forklarede han, at idet Gu Hui talte dansk, er han sikker på, at souschefen brugte

vendingen ”inden

for lovens ramme”

som fremgår af referatet. Gu Hui var souschef

på ambassaden og rangerede direkte under ambassadøren.

Det overraskede ham, at kineserne to dage inden statsbesøget, i en bilateral samtale

med ASI-kontoret, bragte deres bekymringer op, da det ikke var ASI-kontorets an-

svarsområde. Kineserne var nervøse. Han lovede kineserne, at han ville viderefor-

midle bekymringerne, hvilket han gjorde telefonisk til protokolchef Jette Nordam.

Han troede at disse ting allerede var blevet afklaret tidligere, eksempelvis hvordan

det ville forholde sig med demonstrationer. Jette Nordam sagde under telefonsamta-

len, at hun ville orientere Johan Reimann. Han hæftede sig ikke særligt herved. Han

er ikke sikker på, om han på det tidspunkt vidste, at Johan Reimann var den øverste

i Københavns politi, og han mener, at det var Nordam, som bragte Reimanns navn

op. Det var relevant at viderebringe kinesernes bekymringer og usikkerhed. Han vi-

deregav blot oplysningerne, og han beskæftigede sig ikke med, hvad der herefter blev

gjort med oplysningerne.

Mødet den 12. juni 2012 med ambassaden var startet kl. 16.00. Det kunne han se i sin

kalender. Mødet varede ikke fem timer, men det varede formentlig to til tre timer.

Han kan huske, at det tog væsentligt længere end den tid, som stod i hans kalender.

Mødet blev holdt i Udenrigsministeriet. Han har derfor ikke ringet til Jette Nordam

før efter tidligst kl. 18. Han husker, at han ringede til Jette Nordam hjemmefra. Han

havde meget travlt de dage, da han var på vej til Bruxelles. Han tog til Bruxelles tid-

ligt om morgenen den 13. juni 2012 og kom hjem igen den 14. juni 2012.

Vedrørende hans tidligere forklaring for Tibetkommission I, forklarede han om sam-

talen med Jette Nordam ”…sent

på aftenen…”,

at han ikke husker tidspunktet nær-

mere. Han husker ikke, om det var før eller efter Nis Lauge Gellerts mail kl. 21.59,

og han husker heller om ikke, om det var før eller efter Claus Grubes mail kl. 22.28.

Om denne mail af 12. juni 2012 fra Claus Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis

Lauge Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen,

Lisbet Zilmer-Johns, Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annet-

te Lassen m.fl. som besvarelse på Nis Lauge Gellerts mail, hvori Claus Grube skrev;

”Kære venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med

kinesisk statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1271

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. In-

gen ansigtstab! Mvh Claus”,

forklarede han, at han utvivlsomt læste mailen fra Claus

Grube. Han husker ikke, hvem han tænkte, der skulle reagere på mailen. Han huske-

de først mailen, da han gennemgik kommissionens bilagsmateriale.

Han husker ikke, om han talte med Jette Nordam før eller efter Claus Grubes mail.

Hvis han havde en reaktion på mailen, havde det formentlig været, at han havde vi-

deregivet kinesernes bekymringer til Jette Nordam. Med hovedet på blokken ville

han nok hælde til, at han talte med Jette Nordam inden Claus Grubes mail, men han

husker det ikke. Han skal ikke kunne sige, om det var et sært sammentræf, at Johan

Reimanns navn var dukket op flere gange samme dag i Udenrigsministeriet, hvis der

ingen forbindelse var. Hvis der endelig var noget i mailen fra Claus Grube som skul-

le håndteres, havde han allerede taget sig af det ved at ringe til Jette Nordam.

Topchefer har meget forskellige stilarter, når de formulerer sig. Claus Grube havde et

blomstrende sprog, så han var ikke overrasket over formuleringerne. ”Ingen

ansigts-

tab”

måtte referere til Kina. Det er sjældent, at han har hørt udtrykket ”tabe ansigt”

i Udenrigsministeriet om Kina eller andre lande. Udtrykket handler om at være så

transparente som muligt, så der ikke er uforberedte overraskelser.

Om Claus Grubes omtale af PET og Johan Reimann i mailen af 12. juni 2012, forkla-

rede han, at kineserne vidste, at demonstrationer ikke kunne forhindres. Han hav-

de viderebragt kinesernes bekymring til Jette Nordam, hvorfor han ikke havde mere

med det at gøre.

Vedrørende Claus Grubes forklaring for Tibetkommission I om, at Claus Grube ikke

kunne forestille sig, at kineserne havde noget specifikt ønske om, ikke at se tibetan-

ske flag eller gule T-shirts, forklarede han, at kineserne ville elske, hvis der ikke var

nogen demonstrationer under statsbesøget. Kineserne vidste godt, hvilke regler der

gælder herom i Danmark.

Han vidste ikke, om det i Danmark var tilladt at sætte en CD-vogn ind foran de-

monstranterne, eller om retten til at demonstrere i det hele indbefattede, at demon-

strationen var synlig. Han overvejede ikke at spørge Udenrigsministeriets juridiske

tjeneste. Det var jo ikke Udenrigsministeriets beføjelse og ansvarsområde at træffe

sådanne beslutninger. Han tog for givet, at politiet ville agere inden for lovens ram-

mer, men han havde ikke en nærmere opfattelse af, hvad rammerne indebar. Det var

end ikke en overvejelse, om demonstranter havde ret til at vise fremmede flag. Hvor

en demonstration skulle placeres, var for andre at afgøre.

1272

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Da man under Tibetkommission I fandt operationsbefalingen, blev han meget over-

rasket og rystet. Han sad på det tidspunkt i Udenrigsministeriets Direktion. Han

meldte sig lidt ud af de interne drøftelser, da han forventede at skulle indgå i opkla-

ringsarbejdet på grund af sin rolle i Asien-kontoret.

Under selve besøget var han attacheret den kinesiske premiereminister Wen Jiabao,

hvilket betød, at han fulgte ham rundt under hele besøget. Han lagde ikke mærke til,

at der ikke var tibetanske demonstranter på ruterne. Han lagde heller ikke mærke til

politiets ageren. Han var mere optaget af, om de fulgte programmet.

Han blev overrasket over den efterfølgende pressedækning.

Han husker ikke at have haft drøftelser med kolleger i Udenrigsministeriet om det,

der skete på gaden. Han var selv på vej på udstationering.

Vedrørende Ulrik Vestergaard Knudsens forklaring for Tibetkommission I den 5. ja-

nuar 2017 om, at det kunne være et udenrigspolitisk anliggende, hvis der under et

besøg skete noget, der stred mod menneskerettighederne, og at politiet havde ansva-

ret for det sikkerhedsmæssige inden for lovens rammer og uafhængig af udenrigspo-

litiske overvejelser, forklarede han, at han er enig i Ulrik Vestergaard Knudsens vur-

dering. Det, der skete i 2012, så ikke kønt ud. Det er utrolig vigtigt at tale om men-

neskerettigheder med kineserne.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.15.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1273

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 13

PROTOKOL

Den 15. januar 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Annette Lassen

var mødt med bisidder advokat Jon Lauritzen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasse-

ris Olesen, advokat Pernille Backhausen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumberland, advo-

kat Mikkel Holm Nielsen ved advokat Anders K. Németh, advokat Noaman Azzou-

zi, advokat Peter Breum, advokat Peter Bang, advokat Torben Koch, advokat Steen

Lassen og advokat Finn Bachmann var mødt.

Annette Lassen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Annette Lassen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lyd-

optages.

Annette Lassen bekræftede oplysningerne på det indsendte CV, herunder at hun var

viceprotokolchef i Udenrigsministeriet fra 1998 til oktober 2016.

Annette Lassen forklarede, at hendes primære opgave som viceprotokolchef var at

træde til, når protokolchefen ikke kunne. Derudover var hun chef for Protokollens

besøgsenhed og en diplomatenhed. Det indebar, at hun var ansvarlig for alle indgå-

ende besøg, og hun var med til i hvert fald forberedelserne af Hoffets udgående be-

søg. I hendes 18 år i Protokollen havde de lidt over 730 indgående besøg, og hun var

1274

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

herunder involveret i omkring 18 besøg fra Kina. Hun stod for logistikken under of-

ficielle besøg. Når Protokollen blev bekendt med et besøg, begyndte de forberedel-

serne med at holde møde med det kontor, som landet hørte under. Landekontoret

stod for det politiske, og Protokollen stod alene for det logistiske. Hvis statsministe-

ren var vært, holdt de møde med Statsministeriet. Desuden underrettede de altid

som det første PET om, at der var et besøg under opsejling. Det logistiske omfatte-

de alt fra modtagelsen i lufthavnen, arrangement af biler, kørsler, kontakt til politiet

om antal motorcykler i lyset af den foreliggende trusselsvurdering, hotelindkvarte-

ring etc.

I forbindelse med officielle besøg ledsager Protokollen gæsterne i protokolbilen fra

ankomst til afrejse, dog med undtagelse af at der ikke sker ledsagelse til private besøg

hos landets ambassadør. I protokolbilen sad hun selv og nogle gange besøgslandets

protokolchef. Protokolbilen var i begyndelsen af hendes tid i Protokollen placeret

lige bag VIP-bilen, men senere kørte den forrest i kortegen. Hvis der var livvagter,

kørte livvagterne efter VIP-bilen.

I hendes tid i Protokollen var der stort set næsten daglig kontakt med PET, idet Pro-

tokollen holdt PET underrettet om, hvad der var i pipelinen, således at PET kun-

ne fordele sine ressourcer. Hendes kontaktpersoner i PET i relation til det kinesiske

statsbesøg var KF 0764, KF 0765 og KF 0766. Københavns Politi havde Protokollen

knap så meget direkte kontakt med, idet kontakten hertil gik via PET. Protokollen

havde dog en del kontakt til Københavns Politis færdselsafdeling i tilfælde, hvor der

var behov for motorcykeleskorte. Først i hendes periode var det Ole Kahr fra færd-

selsafdelingen, som de havde kontakt til, og senere blev det Mogens Bendiks Knud-

sen. Som udgangspunkt var Københavns Politi ikke med til de forberedende møder,

idet kontakten gik via PET, men hun har oplevet, at det skete i forbindelse med sto-

re besøg. Det var i givet fald Protokollen, der inviterede politiet med. Når der hav-

de været holdt interne møder, blev der efterfølgende holdt møde med besøgslandets

ambassade, således at alle var enige om programmet.

Det var meget tilfældigt, om politiet sendte politimæssige foranstaltninger/operati-

onsplaner for besøgene til Protokollen. I Protokollen tænkte man ikke over, om man

fik dem. Protokollen kunne ikke bruge dem til noget, da Protokollen ikke blandede

sig i de sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Hun har aldrig selv brugt dem til noget

og er ikke bekendt med, om andre i Protokollen brugte dem. Der var aldrig udkast

til operationsbefalinger på de forberedende møder.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1275

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

1999

Når der i Københavns Politis ”Politimæssige foranstaltninger i forbindelse med Ki-

nas Udenrigsminister Tang Jiaxuans besøg i Danmark torsdag den 25. marts 1999

til fredag den 26. marts 1999” af 19. marts 1999 som modtager er angivet blandt an-

dre ”Protokollen att. Lone Lilje”, skyldes det, at Lone Lilje, der var medarbejder i be-

søgsenheden, var koordinator for besøget af den kinesiske udenrigsminister. Til et

sådant besøg var der fællesmøder med deltagelse af den kinesiske ambassade og po-

litiet/PET.

Hun forstår det sådan, at når der i det fremsendte under ”OPGAVE” står:

”Sikker-

hedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med besøget, herunder sikre, at eventuelle

demonstranter ikke unødigt forulemper den kinesiske udenrigsminister eller personer

i følget”,

må det betyde, at besøget skal afvikles værdigt og pænt. Hendes gæt er, at

”forulemper” sigter til nogen, der vil skade den kinesiske udenrigsminister på den

ene eller anden måde. Vedrørende kinesernes sensibiliteter har kineserne igennem

hele hendes periode i Protokollen i forbindelse med besøg fremført, at de efter in-

struktion fra Beijing skulle bede om, at der under besøgene var så lidt forstyrrelser

som muligt. Forstyrrelser kan være demonstrationer, og det kan være nogen, som

står og larmer. Kineserne vidste imidlertid godt, at det ikke var noget, som Proto-

kollen havde indflydelse på, og at Protokollen blot videregav oplysningerne. Det var

”business as usual”. Alle involverede vidste, at der blev bedt om det, og kineserne

vidste, hvad de fik, og hvad de ikke fik. Der har således til flere højniveaubesøg været

både Tibet- og Falun Gong demonstrationer f.eks. foran Udenrigsministeriet.

Oplysningerne om kinesernes ønsker om så lidt forstyrrelser som muligt videre-

gav Protokollen til PET. Ønskerne blev ikke videregivet internt i Udenrigsministe-

riet, idet ministeriet ikke havde beføjelser over for PET/politiet. Når Protokollen og

PET/politiet svarede kineserne, var svaret altid, at det var en grundlovssikret ret at

demonstrere, hvorfor demonstrationer ikke kunne forbydes. PET/politiet har både

mundtligt og skriftligt svaret Protokollen i overensstemmelse hermed, når svaret er

gået til Protokollen. Svaret har været, at hvis der ikke var nogen trusler, så kunne de

ikke gøre noget. Hun har ikke været ude for, at PET/politiet har meldt tilbage, at der

var konkrete trusler i forbindelse med de kinesiske besøg, som hun har været invol-

veret i. Protokollen drøftede blandt andet indkvartering med politiet, men Protokol-

len var ikke involveret i planlægning af eskorteruter eller placering af demonstrati-

oner for den sags skyld.

Hendes chef i Protokollen i 1999 var Søren Haslund. Når Søren Haslund i mail af 22.

marts 1999 til Lisbeth Jespersen og Carsten Nilaus Pedersen blandt andet skrev: ”Jeg

orienterer PET’s sikkerhedsafdeling om den kinesiske bekymring, (som har udpræget

1276

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

karakter af ”déja entendu”… Sikkerhedsmæssigt har kineserne ingen grund til bekym-

ring… For dem er hovedproblemet, at Umer Tang kan risikere at opleve demonstratio-

ner … På dette punkt må de imidlertid lære at leve med, at Danmark er et demokratisk

land, hvor alle har ret til at give deres mening til kende, også i demonstrationsform, når

blot demonstrationen er lovligt anmeldt i forvejen. Kineserne nægter at tro på/kan ikke

begribe forskellen mellem anmeldelse og tilladelse, selv om jeg meget pædagogisk har

forsøgt at forklare dem forskellen ved flere lejligheder.”,

var det udtryk for den sædvan-

lige dialog mellem den kinesiske ambassade og Protokollen. Det svarer til, hvad hun

oplevede gennem årene. Kineserne fremsatte ønskerne efter instruks fra Beijing, og

de stillede sig altid tilfreds med det danske svar, ligesom kineserne i årevis har levet

med, at Falun Gong demonstrerer foran deres ambassade.

Annelise Wern, der er nævnt i ”Politimæssige foranstaltninger i forbindelse med …

Huang Ju’s besøg i Danmark …” af 22. oktober 1999, arbejdede i Protokollen som be-

søgskoordinator. En sådan briefing, som der står, at hun ville give i Lufthavnen en

halv time inden Huang Jus ankomst, er foregået i Kongeværelset. Når der var højni-

veaubesøg som dette, der inkluderede MC-eskorte og livvagter, samledes de altid i

god tid inden gæstens ankomst i Kongeværelset, hvorefter hun selv eller besøgsko-

ordinatoren gav en briefing om hele besøget. Livvagter og motorcykelbetjentene var

med til briefingen, hvor programmet blev gennemgået, herunder det vigtige punkt

om, hvor livvagterne og betjentene skulle spise, når der var frokost og middag med

gæsterne, og hvor de kunne opholde sig under møderne. Det var kun protokollære

og logistiske forhold, der blev briefet om. Der har aldrig været briefet om forventede

demonstrationer og lignende under disse samlinger. Protokollen deltog ikke i poli-

tiets briefinger.

2002

”Krusedulle” underskriften ud for det det håndskrevne ”Set” - på den fremlagte no-

tits af 9. juli 2002 om kinesisk demarche om NGO-aktiviteter i forbindelse med

ASEM 4 sendt fra Asien-kontoret og ASEM-sekretariatet til direktøren for Uden-

rigsministeriet – må være Claus Grubes. Hun har ikke tidligere set notitsen.

På ”Memoranda for Security Arrangements for Chinesse Premierer Zhu Rongji” af

12. august 2002 har hun skrevet en påtegning om, at hun modtog det under et møde

i Protokollen den 13. august 2002. Det er Protokollen, der har faxet den videre til

PET, EU-formandskabets sekretariat og ASEM-sekretariatet. Et ønske som det fore-

liggende i memorandummet om, at

”… Demonstrators, including Fa Lun Gong, Po-

litically-motivated cult organization, must be put at least 500 meters away from Ra-

disson SAS Hotel and all places where Premiere Zhu and his delegation members pre-

sent …”,

overlod Protokollen til PET at håndtere. Under EU-formandskabet var der

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1277

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

oprettet et logistik sekretariat. Det var derfor, at memorandummet også blev sendt

til EU-Formandskabssekretariatet. Sekretariatet lå i Udenrigsministeriet. Sekretari-

atets leder var kontorchef Karsten Petersen. Sekretariatet tog sig af alle besøg under

EU-formandskabet. Protokollen var involveret i besøget, fordi udenrigsministeren

og statsministeren skulle deltage i nogle af møderne under besøget. Protokollen hav-

de derfor ansvaret for logistikken i forbindelse hermed, men alle spørgsmål om sik-

kerhed og som det foreliggende memorandum blev videresendt til sekretariatet til

videre foranstaltning. Personligt opfattede hun henvendelsen som business as usu-

al. Det var kinesernes sædvanlige ønsker forud for et besøg. Kineserne var både be-

kymrede for sikkerhed og værdighed. Protokollen kommenterede ikke på memo-

randummet ved modtagelsen. Det blev sendt til PET, således at PET havde det fulde

billede. Politiet og PET har ikke deltaget i et møde som det, hvor memorandummet

blev overleveret. Det er blevet afleveret i et bilateralt møde mellem hende og en til to

repræsentanter fra den udenlandske ambassade. Det ville aldrig blive afleveret i en

større forsamling.

Hun ved ikke, om 500 m afstand handler om sikkerhed eller værdighed. Det er svært

at skelne. Kineserne var nok bekymrede for begge dele afhængig af, hvor højt niveau

besøget havde.

Det er hende, der har skrevet de håndskrevne forkortelser ud for flere afsnit i den del

af memorandummet, der vedrører ”Protocol Issues Related to the Chinesse Delega-

tion”. Når hun skrev ”Sik.”, var det en forkortelse for ”Sikkerhed”.

Hun så ikke den gang formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsmini-

steriet til Statsministeriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002. Når der i

notitsen blandt andet står, at ”3.

Kinesiske prioriteter

…

Kina ønsker at undgå de-

monstrationer af Falun-Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man anser det for et proto-

kollært problem, som skal løses af værtslandet. …

4. Danske prioriteter

… Med hen-

syn til de kinesiske bekymringer for demonstrationer, etc., vil man fra dansk side frem-

hæve, at enhver person eller bevægelse i Danmark kan give udtryk for egne meninger

indenfor Grundlovens rammer. Samtidig vil man tage de fornødne foranstaltninger

med henblik på at sikre den kinesiske delegations sikkerhed.

”, er det igen business as

usual. Ønskerne er, hvad kineserne er instrueret i at bede om. For hende at se er det

naturligt, at det er sat ind i notitsen, som en del af orienteringen af Statsministeriet.

Med orienteringen var Statsministeriet forberedt, hvis kineserne fremsatte tilsvaren-

de ønsker over for Statsministeriet. Den danske indstilling til ønskerne er helt på lin-

je med, hvad hun har oplevet gennem årene.

Hun har ikke haft nogen fast opfattelse af, hvad ”Grundlovens rammer” indebærer i

forhold til lovligheden af at afskærme demonstranter. I hendes optik ligger der i ud-

1278

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

trykket en forståelse af, at lovligt anmeldte demonstrationer er beskyttede. Hvor de-

monstrationerne så kunne foregå, det måtte politiet afgøre.

Hendes erindringer om gennemførelsen af ASEM 4 topmødet i 2002 er kun positi-

ve. Det var et meget stort arrangement med besøg fra blandt andet 10 asiatiske lan-

de. Alle var taknemmelige og tilfredse med det, som de havde oplevet i København.

De asiatiske lande lagde generelt meget vægt på værdighed i forbindelse med de-

res besøg. Det særlige ved besøg fra Kina var, at kineserne altid blev instrueret fra

Beijing om at sige til de danske myndigheder, hvad de ønskede. Når der var besøg

fra f.eks. Sydkorea eller Vietnam, var disse lande ikke tilsvarende vedholdende med

hensyn til deres ønsker.

Hun har ikke oplevet, at Udenrigsministeriet er kommet med anmodninger til poli-

tiet, som det fremgår af politikommissær Henning Peter Dahls forklaring for Tibet-

kommission II den 28. november 2018, hvor han blandt andet forklarede, at ”I

ope-

rationsbefalingen fra 2002 stod der noget i retning af, at det efter anmodning fra Uden-

rigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi nogle negative demonstranter.

Han mener, at det stod under afsnittet ”Situation”. Han er usikker på, om vendingen

kom til at fremgå af den endelige operationsbefaling, eller om det var noget, der gled

ud i processen, hvor der ofte blev rundsendt rettede udgaver. Men vendingen stod i den

version, de startede planlægningen op på et par måneder før operationen. Foreholdt at

en sådan passus ikke synes at fremgå af de to endelige operationsbefalinger angående

henholdsvis ASEM 4 topmødet og det efterfølgende officielle besøg fra Kina, fastholdt

afhørte sin forklaring. Han husker det, fordi han og nogle kollegaer efter mødet med

fremlæggelsen af operationsbefalingen særligt drøftede denne passus.

” I øvrigt var Pro-

tokollen ikke involveret i logistikken under EU-topmøderne, herunder ASEM 4. Det

var EU-sekretariatet, som stod for det.

Hun hørte ikke om situationer som den, der fremgår af handlingsforløbsrapport af

24. september 2002, hvor det om hændelser henholdsvis kl. 21.00 og 21.20 fremgår:

”Lima

8 tilgående med tilsyn SAS Radisson, Amager. Ca. 25 Falun Gong tilhængere

samlet foran SAS / alt stille og roligt. Lima Scandinavia, vpk. Jørgen Kristensen, kon-

taktet – ønskede Falun Gong demoen flyttet ind i parken, hvilket var i overensstemmel-

se med tilladelsen og KSN.” ”Falun Gong tilhængere placeret på fortov mellem cykelsti

og busstop. Af tilladelse fremgår, at demoen kun må stå ”på sti i parken”, hvorfor de

efter lidt diskussion med OCI fortrækker til parken. …”.

Det har været op til politiet

at vurdere, hvor tæt demonstranterne måtte komme på hotellet. Det var tilsvarende

politiet, der traf beslutning om, hvor demonstranterne måtte stå i forbindelse med

demonstrationer foran Bella Centeret, og de stod ikke uden for kortegernes synsvid-

de. Hun kørte ikke med i nogen af kortegerne.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1279

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2009

I forbindelse med Danmarks værtskab for COP 15 i 2009 var Protokollen med til

utrolig mange møder. Hun stod selv for ankomsterne i Lufthavnen. Det skal ses i ly-

set af, at der deltog et stort antal stats- og regeringschefer samt mange andre delega-

tioner i konferencen. Protokollen var med i arbejdet, når COP 15 sekretariatet forbe-

redte logistik. Ingen fra Protokollen kørte med i kortegerne, idet det ikke var Proto-

kollen, som var ansvarlig for logistikken.

En mail, som den af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller, Ambassaden i

Beijing, om blandt andet ”Protokol etc. ifm premier Wen Jiabos deltagelse i COP15

…” sendt til protokolchef Jette Nordam og cc blandt andre hende selv, modtog Pro-

tokollen altid, uanset om der var tale om et besøg i forbindelse med en konference

som COP 15, eller det var et almindeligt bilateralt besøg. Protokollen var involve-

ret i COP 15, selv om det var en FN-konference, idet statsministeren var vært. Pro-

tokollen servicerer udenrigsministeren og statsministeren. Derfor tilgår mails som

denne Protokollen. Der blev ikke fra Protokollens side foretaget noget i anledning

af en mail, som den foreliggende. Hvis der skulle ageres på den, ville det være COP

15 sekretariatet, der skulle gøre det. PET og politiet var repræsenteret i sekretariatet,

hvorfor de var orienteret, hvis der tilgik sekretariatet oplysninger vedrørende sikker-

hedsspørgsmål.

Hendes gæt er, at det har været COP 15 sekretariatet, som repræsenterede Udenrigs-

ministeriet i det samarbejde, der nævnes i Københavns Politis operationsbefaling af

6. december 2009 for Klimakonferencen COP 15 mellem blandt andre Udenrigsmi-

nisteriet, Københavns Kommune og PET om at skabe et overblik over, hvilke orga-

nisationer og grupper der ønskede at demonstrere i forbindelse med COP 15 kon-

ferencen. I givet fald har det formentlig været lederen af sekretariatet Svend Olling,

som indgik i samarbejdet. Det var ikke en medarbejder fra Protokollen, der deltog

for Udenrigsministeriet.

2011

Hun kørte med i kortegerne i stort set alle de 18 besøg fra Kina, som hun var involve-

ret i. I forbindelse med kortegekørslen har hun set demonstrationer, herunder foran

Udenrigsministeriet ved Knippelsbro, Torvegade, da den kinesiske udenrigsmini-

ster var på besøg i 2011. Kortegen kom kørende fra Christiansborg over Knippelsbro.

Hun husker ikke, om den kinesiske protokolchef var med i samme bil som hende.

Demonstranterne havde flag og megafoner mv. Mødet blev holdt i Eigtveds Pakhus,

hvorfra man hverken kunne se eller høre demonstranterne. Demonstrationen blev

1280

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke kommenteret af kineserne, og Protokollen modtog ikke efterfølgende en reak-

tion herpå fra kineserne.

2012

Protokollen deltog i forberedelsesmøderne til præsident Hu Jintaos besøg i 2012.

Det var Hoffet, som indkaldte til møderne, idet det var regentparret, som var værter

for besøget, hvilket de er for statsbesøg. Desuden indebar det, at det ikke var Proto-

kollen, som stod for logistikken. Protokollen deltog i forberedelsen, idet der under

besøget skulle være møde i Statsministeriet mellem Hu Jintao og statsministeren.

Statsministeren overtager værtskabet fra regentparret i det øjeblik, hvor som her

præsidenten ankommer til Christiansborg Slot og Statsministeriet. Protokollen var

involveret i alt logistikken med tilknytning til den del af besøget, som foregik inden

for på Christiansborg Slot. Derfor var Protokollen også kun inddraget i sikkerheds-

spørgsmål om forholdene inden for på slottet. Værdighed og status var ikke et emne,

der specifikt kom op.

Er man i Udenrigsministeriet sat cc på en mail, betyder det som udgangspunkt, at

der ikke er en forventning om, at man tager action på mailen. En sådan mail er såle-

des til orientering. Idet hun var cc på mail af 12. juni 2012 sendt kl. 21.59 fra Nis Lau-

ge Gellert, ASI-kontoret, vil hun derfor tolke det således, at mailen blot var til orien-

tering til hende. Mailen gav hende heller ikke anledning til at foretage noget.

Det var business as usual, når det af mailen blandt andet fremgår, at ”Gu

Hui kom af-

slutningsvist ind på spørgsmålet om ”sikkerhed”, som man fra kinesisk side lagde utro-

lig meget vægt på, … Der var ikke kun tale om delegationens fysiske sikkerhed, som

man egentlig ikke var bekymret for. Der følte man sig i gode hænder hos de danske

myndigheder. Det her handlede nok så meget om delegationsmedlemmernes værdig-

hed. Fra kinesisk side var man meget bekymret for fornærmende manifestationer af fx

Falun Gong medlemmer. … Derfor anmodede man om, at man fra dansk side gjorde,

hvad der var muligt inden for lovens rammer for at skærme delegationen fra sådan-

ne manifestationer.”

Hvis departementschef Claus Grube eller politisk direktør Mi-

chael Zilmer-Johns, der også var cc på mailen, ønskede det, ville de bede nogen om

at agere på mailen. Hun havde ikke umiddelbart nogen forventning om, at de ville

handle på baggrund af mailen. Hun kunne ikke huske, at Claus Grube havde svaret

på mailen, før hun læste hans svar i bilagssamlingen. Hun har ikke tænkt nærmere

over hans svar, da hun modtog det. Hun mindes ikke at have haft drøftelser med Jet-

te Nordam om Nis Lauge Gellerts referat af mødet mellem kontorchef i ASI-konto-

ret Martin Bille Hermann og souschef på den kinesiske ambassade Gu Hui den 12.

juni 2012 som gengivet i Nis Lauge Gellerts mail. Hun var ikke den gang klar over, at

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1281

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Jette Nordam havde haft en telefonsamtale med Martin Bille Hermann i forlængelse

af hans møde med Gu Hui.

Formuleringen af Claus Grubes svarmail den 12. juni 2012 er meget typisk for ham.

De nærmeste til at agere på hans svar ville være Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge

Gellert, idet de var angivet som modtagere på svaret. Hun kan ikke vurdere, om det

også ville være naturligt ud fra Michael Zilmer-Johns stilling som politisk direktør,

at han agerede på mailen. Hvis man ser bort fra Michael Zilmer-Johns og Nis Lau-

ge Gellert kunne det være chefen for Protokollen, som var den nærmeste til at agere

på svarmailen. Når hun læser Claus Grubes svar, forstår hun ved sætningen: ”Håber

meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige for-

ståelse for deres vigtige roller”,

at det skulle videreformidles til PET og politiet, med

hvilken alvor kineserne så på det. Der var imidlertid ikke noget nyt heri. PET og po-

litiet vidste det godt. PET og politiets rolle var, at de stod for sikkerheden. Sikkerhed

og værdighed kan ikke skilles ad. Det ene er resultat af det andet. Hun kan ikke sige,

hvad Claus Grube har haft af tanker med sit svar. Han har formentlig villet sikre sig,

at alle var på plads, og han ønskede vel, at nogen gjorde noget. De havde forberedt

statsbesøget sammen med Hoffet igennem en hel måned, og der var ikke noget nyt

i det, som blev fremsat fra kinesisk side. Hvis hun havde læst hans svar sent om af-

tenen den 12. juni 2012, hvor hun modtog mailen, ville hun nok have trukket lidt på

skuldrene, idet der intet nyt var, og så ville hun have smilet over hans ordspil. Der

er i øvrigt ikke noget usædvanligt i, at Udenrigsministeriet videregiver information

som den foreliggende fra den kinesiske ambassade til PET og politiet, således at de

ved, at kineserne igen her i sidste øjeblik har henvendt sig. Når kontakten til politiet

skete på politidirektør niveau, var det over hendes niveau.

Som leder af besøgsenheden var det blandt andet hendes opgave at have kontak-

ten med PET. Hun mindes ikke at have ageret på Claus Grubes svarmail, herunder

fulgt op på, om der blev taget kontakt til PET. Initiativet til at kontakte PET i forlæn-

gelse af Claus Grubes svarmail ville ikke ligge hos hende. Det kunne ligge hos Jette

Nordam.

Når et besøg var slut, var hendes opgaver i Protokollen med besøget også afsluttet.

Da politiets ageren i forhold til demonstranterne under besøget i 2012 kom frem i

pressen, var hun allerede på vej til Chile for at forberede Dronningens statsbesøg

der. Desuden var der indgående statsbesøg fra Slovakiet og præsidentbesøg Tysk-

land under forberedelse. Omtalen i pressen og politiets ageren var derfor ikke noget,

som hun brugte tid på. Hun registrerede, at der havde været problemer, men hun

foretog sig ikke noget i anledning heraf. Hun har nok lige talt med Jette Nordam om

det, men det var ikke noget, som de tog op som et emne. Jette Nordam gav ikke ud-

tryk for, hvad hun tænkte om det, og hun gjorde sig heller ikke selv nogen tanker,

1282

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

herunder om det skulle give anledning til at tage kontakt til andre i ministeriet. Da

der kom folketingsspørgsmål, svarede Protokollen på spørgsmål om det protokollæ-

re. Hun mener ikke, at der i den forbindelse var anledning til at give andre supple-

rende oplysninger.

Igennem hele hendes periode i Protokollen hørte hun ikke om eller fik en fornem-

melse af en kultur hos politiet, hvor man skærmede demonstranter, placerede dem

hvor man ikke kunne se dem eller tog lignende hensyn til de kinesiske bekymrin-

ger. Eneste gang hun har hørt omtale af demonstrationer var i forbindelse med et

EU-formandskab, hvor demonstrationen kom tæt på blandt andet ved Bella Center.

Hun mener, at det var chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der ledede dengang, og han

gjorde en stor indsats for, at demonstranterne kom til at stå synligt. Der deltog ikke

kinesere i besøget.

Hun har ikke tænkt over, hvor grænsen med hensyn til skærmning går i forhold til

grundloven. I hendes optik kan man ikke gøre noget ved lovligt anmeldte demon-

strationer, men hvor de skal stå, og om de skal være synbare, har hun ingen idé om.

2013 og 2014

I 2013 og 2014 var der også store besøg fra Kina. Der var ingen problemer i forbin-

delse med besøgene. Kineserne var meget glade for besøgene. I 2014 var der en de-

monstration foran Det Kinesiske Kulturcenter, da de ankom dertil. Centeret ligger

på H.C. Andersens Boulevard lige ved siden af Glyptoteket. Da de kom ud fra cen-

teret, var der tilfældigvis en turistbus med gæster til Glyptoteket, der holdt foran de-

monstranterne. Det var ikke noget, som de havde haft indflydelse på. Holdepladsen

var den sædvanlige for turistbusser, der skulle sætte besøgende til Glyptoteket af.

Birgitte Røjle Hansen, som sendte hende mail den 12. juni 2014, var medarbejder i

Asien-kontoret. Den anden modtager af mailen, Lotte Skovgaard, var besøgskoor-

dinator i Protokollen. Når Birgitte Røjle Hansen blandt andet skrev: ”Fantastisk

ar-

rangement med den turistbus foran kulturhuset ved

afgang, som jeg dog antager var

et lykkeligt tilfælde og ikke et led i jeres nøje koreograferede program.”, og hun selv

svarede blandt andet: ”Ja, det var meget ”handy” med bussen, som ”kom til” at dæk-

ke for Free Tibet-demoen”, var det udtryk for humor. Det var tilfældighedernes spil,

der gjorde, at den bus lige holdt dér på det tidspunkt.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1283

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 15.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1284

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 14

PROTOKOL

Den 22. januar 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Christian Kettel Thomsen

var mødt med bisidder advokat Gunnar Homann.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat

Emil Spurr Madsen, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Mar-

grethe Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumberland, advokat Mik-

kel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Breum, advokat Ni-

colai Mallet og advokat Torben Koch var mødt.

Christian Kettel Thomsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Christian Kettel Thomsen blev gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale

sig, og at afhøringen lydoptages.

Christian Kettel Thomsen bekræftede oplysningerne på det indsendte CV, om at han

var departementsråd i Statsministeriet fra 2002 til 2005, departementschef i Finans-

ministeriet fra 2005 til 2010, departementschef i Statsministeriet fra 1. oktober 2010

til januar 2020, og at han nu er vicepresident i Den Europæiske Investeringsbank.

Christian Kettel Thomsen forklarede, at han som departementsråd fra 2002 til 2005

var ansvarlig for det indenrigspolitiske område, hvor hovedtemaerne var indenrigs-

politik og økonomi. Da han blev departementschef i 2010, var der overordnet set

fortsat en opdeling i ministeriet mellem den indenrigs- og den udenrigspolitiske

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1285

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

del. På det tidspunkt var Ulrik Vestergaard Knudsen departementsråd med ansvar

for den udenrigspolitiske del. Ulrik Vestergaard Knudsens efterfølger i stillingen var

Lars Gert Lose, som kom til i 2013.

Han blev departementschef i Statsministeriet året efter vedtagelsen af verbalnoten,

som blev vedtaget efter en periode, hvor Danmark havde været knap så gode venner

med Kina. Vedtagelsen af verbalnoten blev anset for nødvendig for at få en god rela-

tion til Kina igen. Kina var og er et land med stigende økonomisk og politisk betyd-

ning, og det ville være svært for Danmark, hvis relationen til Kina ikke var god. For-

holdet mellem Danmark og Kina blev normaliseret i tiden efter verbalnoten.

Besøget af Kinas udenrigsminister i 2011 blev fra dansk side opfattet således, at kine-

serne ville høre fra hestens egen mund, at den linje, som den forrige regering havde

ført i forhold til Kina, ville blive videreført af den nye regering.

Spørgsmålet om ikke at modtage besøg af eksiltibetanere hang nært sammen med

ét-Kina politikken, idet vedtagelsen af verbalnoten havde til følge, at der var grænser

for, på hvilket niveau man kunne have formelle relationer med eksiltibetanere. Han

husker ikke, hvordan han konkret oplevede det i Statsministeriet.

I Statsministeriets organisation var Lisbet Zilmer-Johns nummer 2 efter Ulrik Ve-

stergaard Knudsen på den del af det udenrigspolitiske område, som ikke vedrørte

EU. I Statsministeriet var der en EU- enhed, der varetog EU-området, uden at der

dog var helt faste rammer. Tue Krarup-Pedersen havde samme område som Lisbet

Zilmer-Johns med undtagelse af, at han ikke var inde over det sikkerhedspolitiske.

Der var omkring 85 medarbejdere i Statsministeriets departement, hvoraf en stor del

var beskæftiget med praktisk arbejde. I den politiske del var der 25-30 medarbejdere,

alle akademikere, hvoraf flertallet arbejdede på indenrigsområdet.

I hans tid som departementschef havde møderne med statsministeren overordnet

set karakter af ad hoc møder. Meget af arbejdet var bygget op om papirgange, såle-

des at papirer blev lagt videre, herunder til statsministeren. Som udgangspunkt blev

papirerne ikke mundtligt forelagt for statsministeren. Papirerne blev lagt i et omslag

til statsministeren, og han skrev selv under på omslaget og angav, at det skulle videre

til statsministeren. Papirgangene var suppleret af alle mulige snakke, f.eks. på mø-

der, men der var ikke faste daglige eller ugentlige møder. Dette skal ses i lyset af, at

statsministerens kalender typisk var dikteret af andre hensyn. Det var under 1/10 af

de spørgsmål, der kom forbi ham selv, som gik videre til statsministeren. Der var en

klar forventning om, at ministeren ikke skulle bombarderes med materiale, og mi-

nisteren blev ikke orienteret om, hvilke spørgsmål der ikke gik videre til ministeren.

1286

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det skete ofte, at statsministeren ikke fulgte embedsværkets indstilling. Det var

navnlig i politiske spørgsmål. Det er svært at generalisere, men som udgangspunkt

gik man videre med ministerens beslutning, uden at der blev udarbejdet en ny ind-

stilling i overensstemmelse med beslutningen. Det var meget sjældent, at indstillin-

gen blev skrevet om. I praksis agerede man på beslutningen uden en ny papirgang

med en ny indstilling. De fleste gange ville beslutningen fremgå af omslaget, men

nogle gange var det ikke sådan. Det kunne eksempelvis ske, hvis de drøftede sagen

i forbindelse med noget andet, således at sagen ikke var til stede under drøftelserne.

Det vigtige var at få en beslutning, som man kunne gå videre med. Formaliteterne

omkring det var ikke så vigtige.

Departementschefen i Statsministeriet fører ikke som sådan tilsyn med de andre de-

partementschefer, og Statsministeriet har ikke som sådan instruktionsbeføjelser i

forhold til de andre ministerier. Hans rolle som departementschef var at få det hele

til at flyde, når folk ikke var enige. Der findes en tilsynspligt for statsministeren, og

den gælder derfor også for ministerens medarbejdere, men der skal ret meget til for

at udløse den pligt. Hvis han havde set en mail fra en anden departementschef, som

var ude i ulovligheder, ville han have set det som sin opgave at gribe ind, hvis det

var meget klart, at der var et ministerium, som var i gang med ulovlig forvaltning.

2011

For 15 til 20 år siden var der enkelte dele af presseområdet, som lå under Statsmini-

steriets ressort, og der var et billede af, at statsministeren var pressens minister, såle-

des at statsministeren var ansvarlig, hvis der opstod principielle spørgsmål på pres-

seområdet. Han var også selv til møder med repræsentanter for pressen og statsmi-

nisteren i sin første tid i Statsministeriet. Der er ikke i dag noget, der lovgivnings- el-

ler ressortmæssigt knytter Statsministeriet til presseområdet. Pressen hører nu un-

der Kulturministeriet og til dels under Justitsministeriet.

Han husker ikke meget om pressemødet den 19. oktober 2011, hvor udenrigsmini-

ster Villy Søvndal og Kina’s udenrigsminister skulle deltage. Det, der står tilbage, er,

at det var et spørgsmål, om den kinesiske udenrigsminister ville deltage, hvis nogle

Falun Gong journalister deltog i pressemødet. Han har ikke yderligere erindring om

forløbet, end hvad der fremgår af mailkorrespondancen af 19. oktober 2011 mellem

Tue Krarup-Pedersen og Lisbet Zilmer-Johns. Det giver sig selv, at man var nødt til

at lukke Falun Gong journalisterne ind, da de var akkrediterede, og at det indebar,

at den kinesiske udenrigsminister ikke ville deltage i pressemødet. Han husker ikke,

om han selv havde en drøftelse med statsminister Helle Thorning-Schmidt i forlæn-

gelse af ministersekretær Tobias Elling Rehfelds videresendelse 20. oktober 2011 til

statsministeren af Tue Krarup-Pedersens referat af forløbet i mail af 19. oktober 2010.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1287

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Når man i Statsministeriet arrangerede et pressemøde med deltagelse ”by invitation

only”, ville det være af hensyn til, at det var vigtigt med et fælles pressemøde, og det

stod klart, at det ikke var muligt, hvis man lukkede alle ind. Det var den afvejning,

der blev foretaget. Dette var ikke bare i forhold til besøg fra Kina. Det gjaldt også en

del andre lande, herunder fx Tyrkiet, hvor der under et besøg af præsident Erdogan

var en episode med ROJ TV, hvor Erdogan tilsvarende undlod at deltage.

Han vil ikke tro, at han i lyset af forløbet havde en drøftelse med Ulrik Vestergaard

Knudsen om den fremtidige håndtering af pressemøder. Sådanne spørgsmål må lø-

ses i situationen ud fra de konkrete omstændigheder. Udgangspunktet er den sæd-

vanlige danske håndtering af pressemøder, men når der er besøg af nogen, som har

en anden holdning, må man finde en balance, og det er svært at fastlægge en gene-

rel balance. Han hørte ikke i forbindelse med pressemødet omtalt, at den kinesiske

udenrigsminister skulle undgå at ”tabe ansigt” eller lignende.

2012

Han husker ikke at have deltaget i møder med Danish-Chinese Business Forum.

Statsministeren brugte nogle gange møder i forummet til at formidle sit syn på Kina.

Han husker heller ikke at have læst ”Forslag til Statsministeren Vedr. Regeringens

Kina-Strategi” af 2. januar 2012 fra Danish- Chinese Business Forum. Hans billede af

forummet var, at de gerne ville fremme de officielle og forretningsmæssige relationer

til Kina. Uden at have læst forslaget vil han formode, at det ikke er særlig afbalance-

ret. Et sådant forslag ville ikke fylde meget. Han mindes ikke at have haft drøftelser

med Helle Thorning-Schmidt om forslaget. Der kommer mange lignende henven-

delser til statsministeren. Om forummets formands anmodning om et møde, frem-

sat over for ministersekretær Peter Lehmann og videregivet til Ulrik Vestergaard

Knudsen ved mail af 9. januar 2012, oplyste han, at han ikke vil tro, at der har været

et ønske om at holde et møde om forslaget.

Når Ulrik Vestergaard Knudsen i sin svarmail af 9. januar 2012 til Peter Lehmann

Nielsen cc Lisbet Zilmer-Johns og Tue Krarup-Pedersen skrev

”… Tue/Lisbet; Vil I

høre UMs vurdering og udarbejde gult på den baggrund?”,

betød det, at der skulle ud-

arbejdes et notat om anmodningen med baggrundsoplysninger, fordele, ulemper og

en indstilling. Han er ikke bekendt med, hvad der ligger bag udsagnet i Lisbet Zil-

mer-Johns svar blandt andet om, at

”… (Foss var ganske ”pushy” under DL-krisen.)”

Han blev først departementschef efter den Dalai Lama krise, som hun henviser til.

Han mindes ikke at have haft drøftelser med Helle Thorning-Schmidt om presse-

meddelelse af 12. juni 2012 fra Falun Gong, hvoraf blandt andet fremgår:

”… Vi op-

fordrer derfor statsminister Helle Thorning-Schmidt til at huske på vort lands kerne-

1288

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

værdier, frihed, demokrati og menneskerettigheder. Endelig vil vi pointere, at denne

onde forfølgelse berører alle mennesker i Kina, både ofre som bødler… ”.

Spørgsmå-

let om menneskerettigheder var et centralt spørgsmål i forhold til samtalen mellem

den kinesiske præsident og Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med præsidentens

besøg i Danmark. Falun Gong var ikke et specifikt emne i den sammenhæng. Der

er praksis for, at når man mødes på regeringslederniveau med Kina, bringer man

spørgsmålet om menneskerettigheder op under en form, der ikke er generende for

gæsten, men man nævner det. Han mindes ikke i sammenhæng med forberedelsen

af samtalen at have drøftet Falun Gong specifikt med Helle Thorning-Schmidt.

I forhold til gengivelsen i protokollen af hans forklaring for Tibetkommission I den

6. januar 2017 vedrørende mødet i Embedsmandsudvalget den 14. maj 2012 præci-

serede han, at alle medlemmerne af Embedsmandsudvalget modtog referat af mø-

derne i udvalget, uanset om de havde deltaget i mødet. Når det er gengivet, at

”… af-

hørte huskede ikke, at sikkerhedsvurderinger nogensinde har været drøftet på et møde i

udvalget”,

skal det forstås i sammenhængen, således at det var trusselsvurderingerne

i forbindelse med besøg, herunder den kinesiske præsidents besøg, han ikke husker,

skulle have været drøftet på et møde i udvalget.

Vedrørende det fra hans forklaring den 6. januar 2017 gengivne ”Forevist

PET’s trus-

selsvurdering af 5. juni 2012 oplyste afhørte, at han ikke genkalder sig, at de to sidste

afsnit har været genstand for drøftelser i Statsministeriet”,

forklarede han suppleren-

de, at han hverken mindes at have set eller drøftet PET’s trusselsvurdering af 5. juni

2012. Når der står i en trusselsvurdering, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig

trussel, ville Ulrik Vestergaard Knudsen normalt ikke få den. Han ved ikke konkret,

om Ulrik Vestergaard Knudsen fik trusselsvurderingen af 5. juni 2012. Foreholdt Nis

Lauge Gellert’s forklaring for Tibetkommission I den 15. december 2016 om, at per-

soner i ledelsen i Udenrigsministeriet formentlig modtog trusselsvurderingerne,

modtog han ikke generelt trusselvurderinger forud for besøg. Han kan godt have

fået specifikke trusselsvurderinger. Han ved ikke, om trusselsvurderingerne generelt

blev sendt til Statsministeriet, men hvis der ikke var noget indhold, som kunne be-

grunde det, ville de ikke været blevet lagt videre op i ministeriet.

Om det gengivne fra hans egen forklaring for kommissionen den 6. januar 2017 om,

at ”Afhørte

har ikke drøftet kinesernes bekymringer omkring demonstrationer og andre

manifestationer med nogen. Disse forhold var ikke en del af Statsministeriets opgave”,

forklarede han supplerende, at han fortsat ikke mindes at have haft drøftelser med

nogen om kinesernes bekymringer. Han havde det indtryk, at de kinesiske bekym-

ringer var noget, som kineserne altid gav udtryk for. Det var ikke noget, som Stats-

ministeriet som sådan beskæftigede sig med. De professionelle i forhold til hensyne-

ne til værdighed og omgangsform var andre steder end i Statsministeriet. I Statsmi-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1289

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

nisteriet var man optaget af, hvordan mødet mellem statsministeren og præsidenten

skulle afvikles, herunder selvfølgelig at det skulle ske ordenligt og værdigt. Man så

frem til besøget, der var en god ting for Danmark. Det kunne både fremme politiske

mål og økonomiske interesser. I forhold til handelsinteresserne i et land som Kina er

det vigtigt, at det er synligt, at der er gode relationer i toppen.

Statsministeriet modtog mails fra Udenrigsministeriet om de kinesiske bekymrin-

ger. Han læste dem med den forståelse, at det var det sædvanlige, hvor kineserne

fremførte deres bekymringer, og så svarede Danmark det sædvanlige, og så gik det

alt sammen. De lokale kinesiske ambassadefolk i Danmark var imidlertid forholds-

vis meget optaget af det, idet de i et eller andet omfang kunne blive holdt ansvarlige,

hvis Danmark ikke ”opførte sig ordentligt.” Med hensyn til at tage sig af disse uden-

oms ting var andre end Statsministeriet bedre til at tilrettelægge dette, og desuden

var der ikke så mange ansatte i Statsministeriet. De koncentrerede sig derfor om det,

der vedrørte statsministeren, og det var mødet mellem ministeren og den kinesiske

præsident.

Når Lisbet Zilmer-Johns i mail af 12. juni 2012 til ham og Ulrik Vestergaard Knud-

sen skrev ”Se

indledning om Arktis”

i sin videresendelse af Nis Lauge Gellerts mail

fra samme dag, har han givetvis læst denne del af Nis Lauge Gellerts mail, fordi Ark-

tis var deres mål og fokus. Han husker ikke, om han læste hele mailen fra Nis Lauge

Gellert, men det kan sagtens være tilfældet. Når han i dag læser afsnittet i Nis Lauge

Gellerts mail om de kinesiske bekymringer mv., står der ikke noget, som han ikke

den gang var bevidst om i forvejen. Det var kendt, at kineserne ikke kunne lide at se

folk, der var i opposition til dem, når de var på besøg ude i verden. ASI-chefens svar

om at ville gå videre med de kinesiske bekymringer til de kompetente myndigheder

var tilsvarende kinesernes fremførsel af deres bekymringer den sædvanlige udveks-

ling af tilkendegivelser. ASI-chefens svar fremstår som et diplomatsvar. At kineserne

som gengivet i mailen havde fremført, at ”Det

samlede indtryk var meget vigtigt, når

besøgets resultater blev gjort op fra kinesisk side…”,

er udtryk for en slet skjult trussel.

Han husker ikke at have gjort sig tanker om, hvilke konsekvenser et samlet dårligt

indtryk ville kunne medføre. Sådanne trusler gjorde ikke stort indtryk på ham. Han

husker det ikke, men hvis han skulle have drøftet Nis Lauge Gellerts mail med Ul-

rik Vestergaard Knudsen eller Lisbet Zilmer-Johns, har det alene været afsnittet om

Arktis. Det kan imidlertid meget vel være, at de ikke drøftede den, idet mailen be-

kræftede, at Arktis ikke kom på dagsordenen.

Han husker ikke den gang af have set Claus Grubes svar ved mail af 12. juni 2012 på

den omtalte mail af samme dag fra Nis Lauge Gellert blandt andet om de kinesiske

bekymringer. Han husker ikke den gang at have haft en drøftelse af Claus Grubes

svar med nogen.

1290

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Når han læser sætningen i Claus Grubes svarmail: ”Håber

meget I kan bibringe især

PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige rol-

ler …”,

forstår han det sådan, at poltiet havde mange opgaver i forbindelse med besø-

get. Det er en bemærkelsesværdig mail i forhold til det tema, kommissionen er be-

skæftiget med. Claus Grube kunne godt som her skrive ud i en bred kreds, hvor det

mere var et statement end en instruktion. Han læser det ikke selv som en instruktion

om, at nogen skulle gøre noget konkret.

Efter præsidentens besøg debriefede han ikke med Ulrik Vestergaard Knudsen el-

ler andre om, hvordan besøget var forløbet. De arbejdede på den måde, at når noget

var overstået, var man videre til næste opgave. Han husker ikke at have gjort sig tan-

ker om politiets håndtering af demonstrationerne mv. Han registrerede blandt andet

problemerne med hollændervognene, der var blevet kørt ind foran nogle demon-

stranter, men han noterede sig også, at der kom folketingspørgsmål herom, således

at den parlamentariske proces med undersøgelse heraf var gået i gang. Han opfatte-

de det givetvis ikke som noget, han skulle beskæftige sig mere med. Det var ikke no-

get, som han spekulerede meget over. Han reflekterede dog mere efterhånden, som

det senere blev en sag, og han kunne se det tvivlsomme i, hvor grundlaget var for at

tage flag fra demonstranterne og skærme dem, men han må erkende, at det ikke er

noget, han har spekuleret meget over. Han havde ikke drøftelser med statsministeren

om forløbet, herunder om folketingsspørgsmålene, og statsministeren bad ikke om

et notat eller en redegørelse for Statsministeriets viden. Han tror ikke, at han hav-

de drøftelser med Ulrik Vestergaard Knudsen om, hvorvidt udenrigsminister Villy

Søvndal havde givet udtryk for en holdning til forløbet.

I Statsministeriet havde man en grundlæggende tro på, at politiet vidste, hvad man

måtte og ikke måtte. Der var noget, der ”så sjovt ud”, men det har ikke været vurde-

ringen, at det var noget, som statsministeren havde pligt til at handle på. Det er i et

vist omfang efterrationalisering, da de ikke havde det oppe den gang. Op til nedsæt-

telsen af Tibetkommission I mener han, at Statsministeriet og statsministeren var

enige med justitsministeren i, at der var behov for nedsættelse af en kommission,

hvilket var rimelig klart på det tidspunkt, og de havde derfor ikke behov for at tale

nærmere om de enkelte hændelser i forbindelse med besøget.

Han har ikke haft lejlighed til at læse dagens artikel i Berlingske Tidende, hvor en

tidligere medarbejder i FE er interviewet. Han mindes ikke at have set et dokument

om gennemførelsen af præsidentens besøg fra Københavns Politi, der ifølge artiklen

skulle have rundsendt dokumentet til blandt andre Statsministeriet. Han er ret sik-

ker på, at han ikke har set dokumenter fra nogen myndigheder om at skærme de-

monstrationer i forbindelse med besøget.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1291

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Når statsministeren skulle holde møde med nogen, der havde en politisk betydning

eller anden betydning, ville der være en grundig forberedelse af mødet fra ministe-

riets side i relation til, hvad statsministeren skulle undgå at sige, og hvad der ville

være godt at sige. I forhold til Kina skulle man eksempelvis altid igennem en ræk-

ke i danske øjne floromvundne banaliteter. Mødet med den kinesiske præsident var

nøje koreograferet, herunder hvilke emner man skulle komme ind på mv. De fleste

møder med udenlandske statsledere er relativt koreograferede, således at det f.eks.

er aftalt, hvad man skal tale om, og hvem der indleder de forskellige temaer. Mødet

med den kinesiske præsident var endnu mere koreograferet, end møder normalt var.

Man forberedte ikke statsministeren på den situation, at den kinesiske præsident på

vej til mødet kunne have set en demonstration og være oprørt. Statsministeriet var

ikke fokuseret på disse såkaldte sikkerhedsspørgsmål. Han husker ikke at have gjort

sig tanker om en sådan situation.

I 2012 havde han daglig dialog med Ulrik Vestergaard Knudsen. Han husker ikke at

være blevet orienteret om, at den kinesiske ambassadør over for Ulrik Vestergaard

Knudsen på et møde i slutningen af maj 2012 gav udtryk for bekymring i forbindel-

se med den kinesiske præsidents kommende besøg. Han vil tro, at fokus på det tids-

punkt var på indholdet af mødet med præsidenten. Ulrik Vestergaard Knudsen vil

givetvis have orienteret ham om indhold på mødet med ambassadøren af betydning

herfor.

I forbindelse med et møde som det mellem statsministeren og den kinesiske præsi-

dent er der mange meninger om, hvad emnerne skal være. Der er nogen, som me-

ner, at man skal sige til præsidenten, at ”nu skal de opføre sig ordentlig i Kina”, og så

er der andre, der siger, at man skal stryge kineserne med hårene af hensyn til sam-

handlen. Statsministeren risikerede kritik, hvis de forskellige emner ikke blev balan-

ceret. Spørgsmålet om menneskerettigheder skulle f.eks. bringes op, men det skulle

ske, uden at gæsten blev fornærmet. Det er muligt, at emnet om menneskerettighe-

der blev udskudt til præsidentens samtale med udenrigsministeren. Om menneske-

rettighedsspørgsmålet ville man kunne henvise til den dialog, der var mellem Kina

og EU herom. Givetvis blev Tibet omtalt af statsministeren under mødet, ligesom

ét-Kina politikken blev det.

2013

I gengivelsen i protokollen af hans forklaring for Tibetkommission I den 6. janu-

ar 2017 står der vedrørende Nis Lauge Gellerts mail af 31. maj 2013 blandt andet, at

han skulle have forklaret, at ”Nis

Lauge Gellerts anførsel om, at man ikke kunne gå på

kompromis med grundlovssikrede rettigheder, var ikke et anliggende for Statsministe-

1292

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

riet.”

Denne gengivelse er for generel, idet Statsministeriet både har en interesse i og

et ansvar for beskyttelsen af de grundlovssikrede rettigheder.

2014

Han husker ikke drøftelserne om presseakkreditering som omtalt i mail af 24. sep-

tember 2014 fra Jean-Charles Ellermann-Kingombe til Samuel Magid, hvoraf blandt

andet fremgår: ”Kettel

tog forleden en sag op med Ulrik … Måtte forstå det således, at

FT havde forespurgt om, hvorvidt akkreditering af presse kunne håndteres af STM/UM

også fsva FT, når der var officielle gæster, der havde ærinder både hos FT og hos rege-

ring… Regeringens og FT’s forskellige tærskel for hvem vi gerne ser til vores respektive

pressemøder (f.eks. ROJ TV, Falun Gong mm) sætter formentlig nogle naturlige græn-

ser for rækkeviden af et sådant styrket samarbejde.”

Han forstår Folketingets udfor-

dringer, for det er noget nemmere at træffe en beslutning i et ministerium end i Fol-

ketinget, der dækker et bredere spektrum af synspunkter. Henvendelsen fra Folke-

tinget forstår han sådan, at det er et ønske om, at STM/UM skulle overtage ansvaret

for at afgrænse, hvem der skulle inviteres til de forskellige konkrete pressemøder i

Folketinget. Han mindes ikke, at der kom noget ud af det. Hans egen reaktion vil-

le være, at Statsministeriet i hvert fald ikke skulle have fingrene ned i det. Det ville

principielt set være svært for statsministeren at stå på mål for, hvem der måtte kom-

me til pressemøder i Folketinget.

Da Lars Gert Lose videresendte mail af 20. november 2014 fra Friis Arne Petersen

om ”Møde

i kinesiske MFA om 65 år og besøg i Beijing af udenrigsministeren i foråret

2015”

til ministersekretariatet cc blandt andre ham selv, var Lars Gert Lose departe-

mentsråd i Statsministeriet. Thure Krarup, der herefter videresendte mailen til Helle

Thorning-Schmidt, var ministersekretær. Navnlig på udenrigsområdet var det prak-

sis, at orienteringer som denne kunne gå videre til statsministeren, uden at han selv

behøvede at forholde sig til det. Det skete i givet fald via ministersekretæren, således

at det var ministersekretæren, som stod for videresendelsen. Han har således ikke

nødvendigvis læst en mail som den foreliggende, inden den blev sendt til statsmini-

steren. Han har formentlig været med på statsministerens besøg i Kina i 2014, som

er omtalt i mailen fra Friis Arne Petersen. Han var i Kina med Helle Thorning-Sch-

midt et par gange.

Det anførte i samme mail af 20. november 2014 fra Friis Arne Petersen om, at ”Man

er åben over for statsministerens forslag om en

erklæring og en handlingsplan

med

henblik på opgradering af det strategiske partnerskab; …”,

vedrørte samarbejdet med

Kina, som der skulle være en formel ramme omkring, ligesom Danmark har med

andre asiatiske lande. Grundlæggende handler det om at skabe nogle rammer for

at lave forretninger. Det er rammer til brug for virksomhederne og for samarbejde

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1293

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

mellem ministerierne. Her handlede det om at løfte samarbejdet med Kina til en hø-

jere ramme. Han vil tro, at det er i forlængelse af noget, som statsministeren har sagt,

da hun var i Kina tidligere på året, og at det er derfor, at det er anført som statsmi-

nisterens forslag. Forslaget har formentlig oprindeligt været initieret i et samarbejde

mellem Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Han har givetvis selv været involve-

ret i drøftelser om, hvorvidt det var en god ide at foreslå, at samarbejdet skulle løftes

til en højere ramme. De arbejdede en del med det. Efterfølgende mundede det ud i

en ny samarbejdsramme med Kina.

Baggrunden for Danmarks modtagelse af pandaerne fra Kina som også omtalt i mai-

len af 20. november 2014 fra Friis Arne Petersen var, at Dronningen havde været i

Kina og foreslået arrangementet med pandaerne mellem Danmark og Kina. Arran-

gementet blev igen bragt op under et møde mellem statsministeren og den kinesiske

præsident, og tegningerne for anlægget i Zoo blev vist under mødet, hvor kineserne

var meget begejstrede for tegningerne. Finansieringen på 300 mio. kr. af anlægget vi-

ste sig at være et problem, og det blev han involveret i. Op til da havde spørgsmålet,

om Danmark skulle modtage pandaerne eller ej, ikke optaget ham meget, men nu,

hvor det var aftalt, var de nødt til at få det løst. Inden det blev et problem, havde de

ikke brugt meget tid på det i ministeriet.

Han husker ikke nærmere detaljer om det anførte i Friis Arne Petersens mail om, at

”Liu

bad indtrængende om, at den danske regering forholdt sig nøgternt til

Dalai La-

mas

varslede besøg i februar. … Kina accepterede at vi ikke kunne forhindre Dalai La-

mas besøg. Som Danmark samtidig vidste ville det imidlertid ”seriously damage” det

bilaterale forhold hvis besøget ikke håndteredes korrekt …”.

Der er ikke noget over-

raskende i det anførte, som var det kineserne altid sagde i forbindelse med besøg

af denne karakter. Som han husker det, blev der holdt møder mellem Dalai Lama

og nogle folketingspolitikere i nogle rammer, der ikke var alt for formelle/officielle,

men der blev ikke holdt møde mellem Dalai Lama og repræsentanter fra regeringen.

Det anførte i Friis Arne Petersens mail om, at ”Liu

tog ikke stilling til et forslag om

kinesisk fond for investeringer

i Danmark. Danmark var et meget attraktivt land

økonomisk og med virksomheder på højt teknologisk niveau. Problemet var delvist,

at mange kinesiske investorer ikke kendte de mindre EU landes fordele …”,

siger ham

ikke noget, men der er ikke tvivl om, at Danmark så muligheder også af økono-

misk karakter i Kina. Mange af Danmarks store virksomheder er ret aktive i Kina,

og Danmark har en omfattende handel med Kina, således at handlen relativt set er

større end for mange andre europæiske landes vedkommende. Tilsvarende var der

en stærk økonomisk interesse i Kina i 2012, ligesom verbalnoten i 2009 også skal ses

i det lys. I hans tid i Finansministeriet var man ikke i Finansministeriet optaget af

1294

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sådanne spørgsmål. For hans vedkommende kom Kina først i spil, da han kom til

Statsministeriet.

2018

Baggrunden for, at udateret mail med referat af møde med den herværende kine-

siske ambassadør Deng Ying den 18. juni 2018 blev sendt til blandt andre ham, har

formentlig været det i referatet nævnte om kinesiske investeringer i Grønland, her-

under i forbindelse med etablering af lufthavne.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.55.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1295

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 15

PROTOKOL

Den 28. januar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Nis Lauge Gellert

var mødt med bisidder advokat Peter Bang.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Steen Lassen, advo-

kat Henrik Hasseris Olesen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen,

advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Nicolai Mallet,

advokat Noaman Azzouzi, advokat Pernille Backhausen, advokat Karen-Margrethe

Schebye ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Torben Koch ved advokat Henrik

Karl Nielsen og advokat Peter Breum var mødt.

Nis Lauge Gellert bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Nis Lauge Gellert blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at afhørin-

gen lydoptages.

Nis Lauge Gellert bekræftede oplysningerne på det indsendte CV, herunder at han

fra 2008 til 2010 var chefkonsulent i Udenrigsministeriets COP 15 sekretariat, logisti-

kenheden, og at han fra 2010 til 2013 var chefkonsulent i ministeriets Asien-kontor.

Nis Lauge Gellert forklarede, at han er cand. mag. i japansk og samfundshistorie.

Hans interesse for Japan udstrakte sig til Kina qua, at en stor del af japansk kultur

er fra Kina. Han havde ikke ud over den japanske vinkel nogen særlig interesse for

Kina.

1296

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2009

Hans arbejde med logistik i COP 15 sekretariatet bestod i at vurdere og anslå, hvor

mange personer der skulle flyttes rundt, hvor de skulle bo, hvordan de skulle trans-

porteres rundt og lignende praktiske forhold omkring de besøgendes ophold i Dan-

mark. I grundlaget for opgaven indgik det blandt andet, at det var magtpåliggende,

at transporten blev afviklet klimavenligt, hvilket var vigtigt i forbindelse med sekre-

tariatets udbud af transportopgaverne.

I logistikenheden var de omkring 15 medarbejdere, som alle var fra Udenrigsmini-

steriet. Han ved ikke, hvor mange medarbejdere der var i den politiske del af COP

15 sekretariatet, som i vidt omfang lå i Energiministeriet. Lederen af logistikenhe-

den var kontorchef Svend Olling, som han refererede til. Svend Ollings område var

logistik og sikkerhed. Formelt set var han selv teamleder for logistik og sikkerheds-

enheden, men reelt var det Torkild Byg, der var ansvarlig for sikkerhedsområdet og

refererede direkte til Svend Olling på dette område. Strukturelt i logistikenheden var

souschef Sven Gad mellem ham selv og Svend Olling. Sven Gad bidrog til sparring

navnlig i juridiske spørgsmål, herunder i forbindelse med udbud af transportopga-

verne.

Hans generelle kendskab til Danmarks forhold til Kina var meget begrænset, inden

og mens han var i COP 15 sekretariatet. Han var bekendt med, at forholdet til Kina

op til COP 15 konferencen blev betegnet som ”stærkt nedkølet” på grund af statsmi-

nisterens møde med Dalai Lama i 2009. Han var ikke arbejdsmæssigt involveret i

arbejdet med opblødning af forholdet. Han husker ikke, om han i forberedelserne til

COP 15 var bekendt med verbalnotens eksistens, eller at den blev vedtaget.

Han husker ikke at have set mail af 15. september 2009 fra Christian Brix Møl-

ler, Ambassaden i Beijing, sendt cc til blandt andre Svend Olling. Når der i mailen

blandt andet står ”Er

særligt opmærksom på at ”status” spiller en meget betydelig rolle

for kineserne, hvilket vil sige, at der ift. Kina bør vies ekstra stor opmærksomhed om-

kring protokollære spørgsmål og koreografi …”,

ved han ikke, hvad der menes med

”koreografi”, og de protokollære spørgsmål henhørte under Protokollen.

Efter at der i forlængelse af udbuddene var indgået aftaler om transporten, bestod

hans arbejde blandt i at følge op på, at aftalerne blev overholdt, og at de klimamæssi-

ge transportløsninger var i orden. De vurderede løbende, hvor mange deltagere der

ville komme, de sikrede, at faciliteterne i Bella Center var i orden mv. Han vil ikke

udelukke, at han kan have været inddraget i spørgsmål om sikkerheden af trans-

portløsningerne. Han husker ikke konkrete sikkerhedsspørgsmål. Sikkerhedsspørgs-

målene har han i givet fald primært været i dialog med Torkild Byg om. Han hu-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1297

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sker ikke, om han havde kontakt til politiet eller PET. Givetvis havde han kontakt

til medarbejdere i Protokollen, som deltog i relevante møder. Om det var souschef i

Protokollen Annette Lassen eller protokolchef Jette Nordam, der deltog i møderne,

husker han ikke.

Han husker det ikke, men han antager, at mails som eksempelvis mail af 15. oktober

2009 fra Christian Brix Møller sendt til mailadressen UM COP 15 - Extern (UM-

[email protected]) blev videresendt til ham, hvis de var relevante for ham. Det

anførte i det vedhæftede udkast af 15. oktober 2009 til landeanalyse blandt andet om

Kina og COP 15 om ”4.

Processen.

Nøgleord i forhold til Kina vil være respekt og ind-

dragelse. Kina må ikke få negative overraskelser. Der skal appelleres til Kinas selvfø-

lelse og egeninteresse og søges at gøre succes til et fælles mål …”

var et politisk spørgs-

mål og dermed ikke et emne, der hørte under ham. Når der senere i mailen blandt

andet står, at ”…

der i forhold til Kinas deltagelse … bør vies ekstra stor opmærksom-

hed omkring protokollære spørgsmål og koreografi …”,

var det ikke noget, som han

husker som et opmærksomhedspunkt i forbindelse med hans opgaver i forbindelse

med COP 15.

Hvem der deltog som leder af den kinesiske COP 15 delegation, husker han ikke.

Han kan godt huske, at præsident Obama deltog som leder af USA’s delegation. Hvis

man fra Kina’s side niveaumæssigt skulle have matchet USA’s deltagelse, skulle det

således have været den kinesiske præsident, der deltog, hvilket ikke var tilfældet. Fra

pressen vidste han, at der havde været usikkerhed omkring Kina’s deltagelse, og den

kinesiske deltagelse må derfor antages at have vært et skridt i positiv retning i forhol-

det mellem Danmark og Kina.

Han mindes ikke at have set ”Operationsbefaling

for Klimakonferencen COP 15 i Kø-

benhavn”,

7. udgave, af 6. december 2009. Han ved ikke, hvem der deltog for Uden-

rigsministeriet i et samarbejde med politiet, når det i operationsbefalingen anføres:

”I

et samarbejde med bla. Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og PET, skabes

der et overblik over hvilke organisationer og grupper, der ønsker at demonstrere i for-

bindelse med afholdelsen af Klimakonferencen.”

, herunder om det var Svend Olling,

men det er meget muligt.

Han husker ikke at have set mail af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller til

Jette Nordam cc blandt andre Svend Olling, hvoraf blandt andet fremgår, at ”…

Det

er ambassadens indstilling, at man fra dansk side gør hvad der er muligt, for at imø-

dekomme de kinesiske forventninger til protokol, koreografi og praktik med henblik på

at skabe de bedst mulige rammer for at opnå en ambitiøs global aftale i København”.

Der var pres fra rigtig mange delegationer for at få mulighed for at bruge de største

limousiner mv. Han husker ikke en speciel problematik om kineserne.

1298

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Tilsvarende husker han ikke at have drøftet med Svend Olling eller andre, at ”Vis-

se kinesiske sensibiliteter har potentiale til at ødelægge besøget og alvorligt beskadige

det bilaterale forhold: Det drejer sig om Tibet, Xinjang, Falun Gong og Taiwan …”

som

nævnt i mailen af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller. Han husker, at der

var noget med en manifestation ved en skulptur af Galschiøt, men om manifesta-

tionen vedrørte kineserne, husker han ikke. Han husker ikke at have haft generelle

drøftelser om kineserne.

Oplysningerne i mailen af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller om, at ”Det

bemærkes, … at svenskerne forud for Hu Jintaos besøg i 2007 blev sat under kraftigt

pres vedrørende Falun Gong … Fire dage før statsbesøget varslede det kinesiske uden-

rigsministerium en mulig aflysning af Gøteborg-delen, hvis det ikke garanteredes fra

svensk side, at ”intet ville ske”. … Besøget blev i sidste ende vellykket i kinesisk optik gi-

vetvis bl.a. fordi de demonstrationer, der rent faktisk var ved Falun Gong, ikke var syn-

lige for præsidenten. …”,

mindes han ikke at have hørt om.

I relation til det i mailen af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller anførte om,

at ”Fra

kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua

det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side har fuld efter-

retning om mulige demonstrationer, således at den kinesiske delegation ikke konfron-

teres med demonstrationer …”,

husker han ikke, om det indgik i logistikken, at man

skulle sikre sig, at kineserne ikke blev konfronteret med demonstrationer. Det kan

meget vel skyldes, at han ikke har været inddraget i sådanne spørgsmål.

Han erindrer ikke at have set mail af 7. december 2009 fra kontorchef i ASI-konto-

ret Martin Bille Hermann sendt cc til blandt andre Svend Olling, ligesom han ikke

mindes at have hørt det i mailen anførte om, at ”Herværende

kinesiske ambassa-

de har overfor ASI udtrykt ønske om at demonstrationer rettet mod Kina forhindres/

undgås på steder, hvor den kinesiske COP15-delegation måtte passere/opholde sig…”.

Disse spørgsmål spillede ingen rolle for hans arbejde. Han vil ikke udelukke, at Tor-

kild Byg kan huske noget om de sikkerhedsmæssige problematikker og eventuelt

har drøftet dem med Svend Olling og andre. De protokollære aspekter antager han,

at Annette Lassen og andre medarbejdere fra Protokollen varetog og eventuelt kan

huske noget om.

2011

Mens han var chefkonsulent i ASI-kontoret, refererede han direkte til kontorchef

Martin Bille Hermann. Souschef i kontoret var Lars Bredahl. Hans eget område var

Kina og Nordøstasien. Lars Bredahl var inde over flere områder og kom med råd

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1299

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

og vejledning og trådte til, når Martin Bille Hermann ikke var tilstede. Han var selv

sammen med Martin Bille Hermann primær tovholder på Kinaområdet.

Han husker ikke, om det var i forbindelse med mødet med 1. ambassadesekretær

Zhang Zhen som omtalt i mail af 10. maj 2011 fra ham til blandt andre Martin Bil-

le Hermann, at han første gang blev bekendt med de kinesiske ”sensibiliteter”. Han

var kommet til ASI-kontoret i forsommeren 2010. Han kan ikke huske det konkre-

te møde, men han kan godt huske, at kineserne som gengivet i mailen tilkendegav,

at ”…

spørgsmål relateret til Tibet berørte Kinas ”kerneinteresser”, og et evt. besøg af

Lobsam Tripa i Danmark selvsagt ville være særdeles følsomt. Man forventede således,

at man fra dansk side, - ikke ville tillade et officielt besøg i Danmark af Lobsam Tri-

pa, - at man ikke i nogen form eller i nogen kapacitet ville gennemføre kontakter til LT,

og – at man ikke ville facilitere separatistiske eksiltibetanske aktiviteter i Danmark …”

ASI-kontoret kendte ikke baggrunden for, at den kinesiske udenrigsminister Yang

Jiechi i oktober 2011 ville besøge Danmark. De spekulerede på, om det kunne være

en fortrop for et større besøg, idet der i lang tid havde ligget en invitation til Kina om

at komme på statsbesøg i Danmark. Uanset hvad var det et skridt fremad i opblød-

ningen af forholdet mellem Danmark og Kina.

Han husker ikke konkret notits af 28. september 2011 om ”Besøg

af udenrigsminister

Yang Jiechi den 19.-20. oktober 2010”,

men overvejelserne gengivet i notitsen om, at

”Kina

er af central betydning for Danmark og for, hvad vi fremover skal leve af. Selv

med et moderat årligt vækstskøn vil Kinas økonomi fordobles indenfor de kommende

10 år. Derfor har Danmark en meget afgørende interesse i at etablere rammerne for et

stabilt og venskabeligt forhold til Kina, hvor vi kan udvikle samarbejde på områder og

bane vej for dansk erhvervsliv og andre danske aktører…”,

var helt grundlæggende for

det bilaterale arbejde med andre lande og især for et land som Kina med det økono-

miske potentiale, der var her. Han er enig i de anførte overvejelser. Sådanne over-

vejelser påvirkede arbejdet i Udenrigsministeriet med at skabe et godt grundlag for

et tæt økonomisk samarbejde med Kina. Man ønskede derfor blandt andet mange

besøgsudvekslinger med Kina, herunder på højt niveau. I forbindelse med besøgene

var alt til forhandling, herunder hvad der skulle fokuseres på, og hvad der skulle ta-

les om, men det var aldrig til forhandling, om dansk lovgivning og grundloven skul-

le overholdes i noget som helst aspekt af afviklingen af besøgene, og det havde man

en tæt dialog med kineserne om. Der ud over imødekom man kineserne, hvor det

var muligt, og navnlig der hvor Danmark også selv kunne få noget ud af det. Der er

ingen tvivl om, at kineserne er vanskelige med hensyn til deres fremsættelse af krav

i forbindelse med besøg. Han oplevede ikke konkrete ønsker om det, men det giver

sig selv, at kineserne gerne ville behandles på niveau med USA.

1300

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det er sandsynligt, at han har været medforfatter til notits om ”Kinas

udenrigsmi-

nister til Danmark den 19.-20. oktober 2011”

opdateret den 14. oktober 2011, hvoraf

blandt andet fremgår, at ”Det

er vurderingen, at Yang ønsker at bruge besøget i Dan-

mark til at få bekræftet det strategiske partnerskab (fra oktober 2008) samt hovedele-

menterne i verbalnoten af december 2009. … Bag denne prioritering af et besøg i Dan-

mark kan ligge en kinesisk bekymring om den ny regerings holdning til centrale spørgs-

mål – ikke mindst vedr. Tibet …”,

men han husker det ikke.

Når der i den opdaterede notits blandt andet står,

”Yangs foredrag: Den kinesiske am-

bassade er i kontakt med DIIS … Ambassaden og DIIS drøfter nu bl.a., om det skal

være et åbent eller lukket arrangement, … Det er vurderingen, at selvom Udenrigsmi-

nisteriet ikke formelt er medarrangør, vil en evt. uheldig afvikling af et arrangement i

Eigtveds Pakhus nemt kunne falde tilbage på Udenrigsministeriet og Eigtveds Pakhus

bør derfor ikke benyttes. Risici her kunne fx være mulige demonstrationer vedr. men-

neskerettighedsforhold i Kina, happenings og aktioner af Falun Gong medlemmer og

endelig mulig kritik af Udenrigsministeriet for at værte/lægge hus til et lukket arran-

gement, hvor der ikke kan stilles kritiske spørgsmål…”,

omhandler det et ret tidligt

public diplomacy tiltag fra kinesisk side. Udenrigsministeriet ville ikke kunne lægge

navn til at sponsorere et arrangement, hvor der ikke kunne stilles spørgsmål, og som

nærmest ville være propaganda for Kina. Det anførte om demonstrationer var en del

af den samlede overvejelse. Han husker ikke, om foredraget blev afholdt.

Under Yang Jiechi’s besøg deltog denne i et møde med udenrigsministeren i Eigtveds

Pakhus, og i den forbindelse blev de under mødet underrettet om, at der var en per-

son med tilknytning til Falun Gong, som var blevet akkrediteret til det efterfølgende

pressemøde. Han husker ikke, at der var anmeldt en demonstration foran Udenrigs-

ministeriet den dag, der var møde mellem de to udenrigsministre.

Han kender Anders Højmark Andersen som formand for Støttekomitéen for Tibet.

Han har ikke en forklaring på, hvordan Mads Kjeldsen fra ambassaden i Beijing den

19. oktober 2011 til blandt andre ham og Martin Bille Hermann kunne videresende

mail af 18. oktober 2011 med emnet ”Demonstration

imod Kinas overgreb i Tibet”

fra

Anders Højmark Andersen. Han er ikke bekendt med, om Mads Kjeldsen var på

Støttekomitéens mailingliste. Martin Bille Hermann drøftede ikke sin videresendel-

se den 19. oktober 2011 af mailen til Protokollen med ham, eller i givet fald husker

han det ikke. Baggrunden for videresendelsen til Protokollen har været, at der kan

være et sikkerhedsmæssigt spørgsmål i forbindelse med en demonstration, og de in-

formationer, der kunne være relevante for Protokollen, videresendte de. Han husker

ikke, hvordan demonstrationen forløb.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1301

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Yang Jiechi tog i sit møde med udenrigsministeren op, at tibetanernes politiske leder,

Lobsang Sangay, ønskede at mødes med blandt andre den danske udenrigsminister

under et planlagt besøg i Danmark i november 2011. Yang Jiechi sagde, at Danmark

ikke på noget niveau måtte mødes med repræsentanter for det eksiltibetanske sam-

fund. Udenrigsministeren svarede, at som det sømmer sig for et suverænt land, ville

Danmark selv afgøre det. Derfor var det også vigtigt og en selvstændig pointe at mø-

des med Lobsang Sangay.

Han kan godt have været involveret i udarbejdelsen af notits af 14. november 2011

om ”Mødeanmodninger

fra lederen af det eksiltibetanske samfund, Lobsang Sangay”.

Han ved ikke, om det var den generelle politik, at man, som det fremgår af notitsen,

ikke ønskede at mødes med Lobsang Sangay på politisk niveau eller højt embeds-

mandsniveau, eller det alene var en beslutning for det konkrete besøg.

2012

Både ASI-kontoret og ambassaden i Beijing spillede en vigtig rolle i forbindelse med

planlægningen af Hu Jintao’s besøg i 2012. Der var en løbende dialog med ledelsen

i Udenrigsministeriet om planlægningen. Der blev blandt andet lagt konceptuel-

le noter op til ledelsen om, hvordan man forestillede sig besøget afviklet. Dialogen,

som typisk blev varetaget af kontorchefen, var på mindre end ugentlig basis, men

hvor ofte den fandt sted, kan han ikke sige. Ministeriets handelsafdeling, navnlig ved

Niels Høyer, havde også en rolle i planlægningen. Handelsafdelingen havde blandt

andre kontakt til Dansk Industri. Han mener, at handelsafdelingen var med til plan-

lægningsmøderne. Om det var ham eller Martin Bille Hermann, der varetog opfølg-

ningen på møder, afhang af typen af opfølgning. Det var ham, der skrev referater, og

så blev de enige om, hvilken kreds referaterne skulle sendes ud til. Hvis der yderlige-

re skulle ske orientering af andre, har Martin Bille Hermann selv gjort det, men han

husker ikke noget konkret om det. Man kan godt sige, at hvis det var af større be-

tydning, ville Martin Bille Hermann selv stå for det, og hvis det var af mindre betyd-

ning, ville det være ham, som stod for det. Han husker at have haft et møde i forbin-

delse med planlægningen af besøget, hvor Lisbet Zilmer-Johns fra Statsministeriet

deltog. De drøftede menneskerettigheder på mødet. Han mener ikke, at Protokollen

var repræsenteret på mødet.

Når han forklarede for Tibetkommission I den 15. december 2016 om sit referat i

mail af 8. maj 2012 af møde mellem blandt andre Claus Grube og ambassadør Li

samme dag blandt andet, at

”Afhørte kunne ikke huske, om man fra dansk side adres-

serede ambassadørens bemærkninger om, at der ved besøg i Storbritannien havde væ-

ret stenkast, og protibetanske demonstrationer, som havde vist sig at være meget ag-

gressive og derfor udgjorde en ”stor fare”. … Det var først efter et par møder, at det for

1302

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

afhørte udkrystalliserede sig, at det var et tema, der optog kineserne meget. Afhørte har

sikkert sat citationstegn om ”stor fare”, fordi han har trukket på sit indre smilebånd…”,

var det fordi, han ser spørgsmålet om Tibet og demonstrationer som to separate

spørgsmål, og det var således nyt for ham med spørgsmålene om besøgets afvikling,

hvor de tidligere spørgsmål, som han havde været involveret i vedrørende Kina, var

mere politiske, såsom besøget af Lobsang Sangay i 2011.

I forhold til hans tidligere forklaring den 15. december 2016 om, at Udenrigsministe-

riet ”…

gjorde … fire-fem gange kineserne opmærksom på, at der i Danmark var en

grundlov, der gav folk rettigheder, og at loven skulle overholdes…”,

husker han, at når

kineserne ikke selv kom ind på, at tiltagene i forbindelse med besøget skulle være

inden for lovens rammer, gjorde man opmærksom herpå fra Udenrigsministeriets

side.

Han går ud fra, at det er referater fra tidligere møder med kineserne, som han refe-

rerede til i sin tidligere forklaring om, at ”Mødet

den 21. maj 2012 mellem Claus Gru-

be og den kinesiske viceudenrigsminister Song Tao, fandt sted i Udenrigsministeriets

direktionsspisestue. … Kineserne brugte på mødet ordet ”disruptions”, og derfor satte

afhørte det i citationstegn i referatet. … Det, Song Tao gav udtryk for, tegnede sammen

med de referater, der allerede var udarbejdet, et billede af, at man var ude i en gråzo-

ne, der var vanskelig at håndtere fra dansk side …”.

Han husker ikke, om han inden

mødet den 8. maj 2012 fra tidligere referater eller notitser var bekendt med de kine-

siske ”sensibiliteter”. Når han sagde ”gråzone” og ”trukket

på sit indre smilebånd

”, er

det fordi, der kunne være tvivl om rigtigheden af de ting, som blev sagt af kineserne,

og der var tvivl om, hvad sikkerhedsspørgsmålet egentlig handlede om. De håndte-

rede det ved at videregive informationerne til dem, som beskæftigede sig med disse

spørgsmål. Det var ikke spørgsmål, der henhørte under ASI- kontoret. Derfor tog

de ikke initiativ til at bore i, hvad det egentlig gik ud på. Han husker ikke, om han

drøftede med Martin Bille Hermann, at de ikke skulle tage et sådant initiativ, lige-

som han heller ikke husker, om han havde drøftelser med Protokollen om, hvorvidt

de tog hånd om det. Når de sendte referaterne til Protokollen, antog de, at Protokol-

len tog det videre, som skulle videre.

Der ligger ikke i hans tidligere forklaring for Tibetkommission I om mødet den 21.

maj 2012, at Claus Grube ikke redresserede værdighedsspørgsmålet. Som han husker

det, sagde Claus Grube, at han nok skulle gøre de relevante myndigheder opmærk-

som på de kinesiske bekymringer.

I relation til hans forklaring for Tibetkommission I om, at ”…

Efterfølgende blev ru-

telægningen genstand for drøftelse i forberedelsesgruppen. Det skete på et møde, hvor

ambassaden deltog via videolink. Afhørte kunne ikke huske, om det medførte, at man

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1303

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

udvalgte eller fravalgte bestemte besøgssteder. Danskerne ønskede, at præsidenten så

grønne løsninger baseret på danske tiltag. Hverken PET eller færdselspolitiet deltog i

dette møde i forberedelsesgruppen. Konklusionen på de interne drøftelser i Udenrigs-

ministeriet var, at det var vanskeligt at forudse, hvor demonstrationer kunne opstå, og

det måtte man leve med…”,

var forberedelsesgruppen en gruppe på tværs af myn-

digheder med deltagelse af blandt andre Hoffet og Statsministeriet. Spørgsmålet om

rutelægning drejede sig om, at kineserne som udgangspunkt gerne ville til Odense

og besøge H.C. Andersen museet, hvor man fra dansk side var mere interesseret i, at

man kom forbi nogle grønne danske løsninger i nærheden af København, som kun-

ne danne grundlag for et fremtidigt samarbejde. Han husker ikke i dag noget om

koblingen mellem rutelægning og demonstrationer.

Han husker ikke at skulle have modtaget information om, hvor der eventuelt kun-

ne være demonstrationer i forbindelse med Hu Jintao’s besøg. Han tvivler meget på,

at det op til besøget blev delt med kineserne, hvad Udenrigsministeriet vidste om

planlagte demonstrationer. Det var i øvrigt meget begrænset, hvad ministeriet hav-

de af viden om planlagte demonstrationer og derfor ikke ministeriet, som kineserne

skulle spørge.

Han husker ikke, om der inden mødet med Gu Hui den 12. juni 2012 som forklaret

af Martin Bille Hermann for Tibetkommission I den 2. marts 2017 var to forudgå-

ende møder den 31. maj 2012 og 8. juni 2012 med den kinesiske ambassade, hvor

”…

spørgsmålet om sikkerhed”

ikke blev nævnt. Det kan godt være, at han deltog i alle tre

møder, men han husker det ikke.

Han husker ikke, at ”…

man fra kinesisk side jo tidligere havde måttet aflyse et besøg af

premierministeren på grund af omfattende negative offentlige manifestationer og me-

dieopmærksomhed lige op til. …”,

som det er gengivet i hans referat i mail af 31. maj

2012, at Gu Hui skulle have sagt på mødet samme dag. Det er hans opfattelse, at der

skulle ekstremt meget til, før besøget risikerede at blive aflyst. Han tvivler meget på,

at der fra ASI var et ønske om at være transparente om demonstrationer i forhold til

kineserne. Kredsen af modtagere af en mail som denne, kunne han typisk godt have

drøftet med Martin Bille Hermann. Det var nærmest en standardkreds, og der var

således på forhånd et klart billede af, hvem den ville være relevant for.

Han husker ikke, om han deltog i et møde den 8. juni 2012 med blandt andre ambas-

saderåd Gu Hui. Hvis han havde været til et sådant møde, havde det formentlig væ-

ret ham, der var referent, og han ville have skrevet et referat. Han husker ikke detal-

jerne fra de enkelte møder. Det var stort set den samme besked, som kineserne rul-

lede ud på alle møderne. Det er muligt, at Martin Bille Hermann har deltaget alene i

et eventuelt møde med den kinesiske ambassade den 8. juni 2012. Det kan have væ-

1304

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ret årsagen til, at der ikke er skrevet referat af dette møde. Referaterne fra møderne

med kineserne var interne og blev ikke sendt til den kinesiske ambassade. Han hu-

sker ikke, at der var møder, hvor sikkerhed ikke blev taget op.

Det er korrekt, at han ringede til Anders Højmark Andersen sent om eftermiddagen/

tidligt på aftenen den 8. juni 2012. Han husker ikke præcist, hvad samtalen drejede

sig om, men ifølge pressen var det faldet Anders Højmark Andersen for brystet, at

han havde spurgt ind til mulige demonstrationer. Som han allerede den gang sagde,

er det meget muligt, at han spurgte om mulige demonstrationer, og i givet fald var

det bare af almindelig interesse. Han kendte Anders Højmark Andersen fra et ufor-

melt fagligt Tibetnetværk, som Udenrigsministeriet organiserede med deltagelse af

blandt andre personer fra det eksiltibetanske samfund og andre, der beskæftigede sig

med Tibet, med henblik på at få viden om Tibet. Han syntes derfor ikke, at der var

noget usædvanligt i at ringe til Anders Højmark Andersen, men Anders Højmark

Andersen lagde åbenbart en del i det spørgsmål, som han stillede om demonstratio-

ner. Der var ikke nogen sammenhæng mellem hans opringning til Anders Højmark

Andersen og et eventuelt møde med Gu Hui den 8. juni 2012 eller et møde mellem

PET og blandt andre Gu Hui den 7. juni 2012. Hvis han havde fået oplysninger af

Anders Højmark Andersen om demonstrationer, ville han nok være gået videre til

Protokollen med oplysningerne, men det var ikke et formål med samtalen, da han

ikke agerede i forhold til sikkerhedsspørgsmål. Han husker ikke at være gået videre

med oplysninger fra samtalen, og han husker ikke, hvad Anders Højmark Andersen

svarede på spørgsmålet om demonstrationer. Det var oplagt, at Støttekomitéen ville

afholde en demonstration i forbindelse med besøget. Martin Bille Hermann deltog

også i det uformelle netværk om Tibet og havde også et sådant forhold til Anders

Højmark Andersen, at han ville have kunnet ringet til ham. Han husker ikke, om

han talte med nogen i Udenrigsministeriet om at ringe til Anders Højmark Ander-

sen, inden han gjorde det. Han kan således ikke udelukke, at Martin Bille Herman

bad ham om at foretage opringningen. Han husker ikke, om han inden samtalen den

8. juni 2012 havde talt med Anders Højmark Andersen om demonstrationer, men

han mener ikke at have gjort det efterfølgende. Tilsvarende husker han ikke at have

haft samtaler med andre borgere om demonstrationer.

Han husker ikke længden af mødet med Gu Hui den 12. juni 2012, der er omtalt i

hans mail af samme dag med referat af mødet sendt cc til blandt andre Claus Grube.

Han husker ikke i dag konkret forløbet af dagen, men der var ekstremt travlt. Mø-

derne plejede at vare en lille times tid. Gu Hui kunne tale dansk, og han er derfor i

tvivl om, hvorvidt mødet foregik på dansk eller engelsk, som han forklarede for Ti-

betkommission I. Han husker ikke yderligere fra mødet, end hvad der fremgår af re-

feratet i mailen. Han vil tro, at han drøftede referatet med Martin Bille Hermann, in-

den han sendte det ud, idet Martin Bille Hermann sædvanligvis kiggede referaterne

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1305

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

igennem, inden de blev sendt. Han var ikke dengang klar over, at Martin Bille Her-

mann kontaktede Protokollen i forlængelse af mødet med Gu Hui.

Om der lå overvejelser bag, at der ikke var sat en modtager på hans mail af 12. juni

2012 med referatet af mødet med Gu Hui, men at den alene var sendt cc til adressa-

terne, husker han ikke. Han kan ikke udelukke, at det var for at signalere, at ”den her

historie har vi hørt mange før”, men det kan også bare have været en fejl. Det er ikke

ham bekendt nagelfast, hvad det betyder, når adressaterne er sat på henholdsvis som

modtagere og cc på mails i Udenrigsministeriet. Udgangspunktet er, at modtagerne

skal kende til indholdet af mailen, mens det er knap så vigtigt for dem, der er sat cc

på mailen. Han kan godt have drøftet med Martin Bille Hermann, hvem mailen af

12. juni 2012 skulle sendes til, herunder at den skulle sendes til departementschefen.

Han husker ikke overvejelser om modtagerkredsen.

Han har ikke noget kendskab til, hvor de juridiske grænser går for

”… inden for lo-

vens ramme at skærme delegationen fra sådanne manifestationer …”,

som kineserne

formulerede det ifølge hans mail af 12. juni 2012. Han ved derfor heller ikke, om det

var muligt at gøre inden for lovens rammer. Han kender heller ikke til lovgivningen

om flagning, herunder demonstranters ret til at vise et fremmed flag. Tilsvarende

har han ikke nogen viden om demonstranters ret til at blive set, eller hvor demon-

stranter lovligt kan placeres.

Han kan se på adressaterne, at han har modtaget Claus Grubes mail af 12. juni 2012,

kl. 22.27.30, der er et svar på hans egen mail af samme dag med referatet fra mødet

med Gu Hui, men han husker det ikke i dag. Det skete, at de modtog mails af denne

karakter fra departementschefen på det tidspunkt om aftenen. For ham at se skul-

le der efter indholdet af mailen reageres på den. Selv om han står som modtager af

Claus Grubes svar, var det ikke ham og heller ikke den anden modtager, der skulle

reagere på mailen. Det var Protokollen, hvis chef og souschef var cc på mailen, som

skulle reagere. Som det ses, er mailen sendt fra Claus Grubes mobiltelefon sent om

aftenen, og han vil derfor ikke lægge så meget i, hvem der er anført som modtager,

og hvem der er cc på mailen i forhold til, hvem der skulle reagere på mailen.

Han ved ikke præcist, hvad Claus Grube har ment, da han i svarmailen blandt andet

skrev, ”Håber

meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den

nødvendige forståelse for deres vigtige roller…”.

Som han læser mailen, handler det

om, at det skulle siges til politiet, at de skulle være på dupperne, men ikke dermed,

at de skulle bryde grundloven. Det vidste politiet formentlig allerede, for de havde

også dialog med kineserne.

1306

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Når han forklarede for Tibetkommission I blandt andet, at ”Det

er efter hans opfattel-

se en stor skam, at grundloven er blevet overtrådt, og synd for de mennesker, det gik ud

over. Det er en stor skam, at der åbenbart var nogen i systemet, der blev drevet dertil”,

skal det ses i lyset af, at han på daværende tidspunkt så det sådan, at det var et par

politifolk, der havde forløbet sig. De havde ”overopfyldt”, hvilket kunne skyldes den

stemning, som kom fra blandt andet den konstante italesættelse af problematikken

om sikkerhed. Han husker ikke at have talt med nogen om sine overvejelser om bag-

grunden for forløbet. Han overvejede ikke at tale med Martin Bille Hermann om,

hvad der var gået galt. Han så forløbet som et unødvendigt knæfald for Kina. Det

var desuden kontraproduktivt, idet kineserne ikke nødvendigvis respekterer dem,

der føjer sig. Han er ikke selv stødt på en kultur i politiet om at skærme kinesiske de-

legationer over for demonstrationer og manifestationer. Han har alene hørt om det

i pressen. Han har ikke tænkt over, at der kunne være en ubalance mellem det, der

skete på gaden samtidig med, at man drøftede menneskerettigheder under besøget.

Han har ikke sat de to ting i forbindelse med hinanden.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1307

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 16

PROTOKOL

Den 28. januar 2021 kl. 12.50 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Mads Kjeldsen

var mødt med bisidder advokat Noaman Azzouzi.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cum-

berland, advokat Peter Breum, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Peter Bang,

advokat Pernille Backhausen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved advokat Anne

Louise Wulff, advokat Torben Koch ved advokat Henrik Karl Nielsen, advokat Lise

Lauridsen, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Emil Spurr Madsen og advokat

Steen Lassen var mødt.

Mads Kjeldsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Mads Kjeldsen blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at afhøringen

lydoptages.

Mads Kjeldsen forklarede, at han den 1. september 2010 kom til ambassaden i Bei-

jing som første sekretær. Han havde inden da samlet set haft 1 �½ års intensiv sprog-

undervisning i kinesisk og uden, at han kunne tale flydende kinesisk, var hans kine-

sisk på et glimrende niveau. Han var på ambassaden til og med juni 2014. Ambassa-

den i Beijing var den gang den største ambassade uden for EU. Der var 50-60 ansat-

te på ambassaden, heraf mange lokale kinesere. De var mellem 15 og 20 diplomater

fra Danmark på ambassaden. Ambassaden havde forskellige afdelinger, herunder en

1308

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

politisk, en økonomisk og en handelsafdeling samt administrationen. Ambassadø-

ren var som den øverste ansvarlig for hele ambassadens virksomhed. Formelt refe-

rerede han selv til souschefen for den politiske afdeling, Søren Jacobsen, og senere i

2013 Lars Bo Larsen. Strukturen var imidlertid flad, således at han i praksis havde et

tæt samarbejde med ambassadør Friis Arne Petersen. Hans opgaver var navnlig at

følge udviklingen i Kinas indenrigspolitik, herunder udviklingen i forhold til men-

neskerettigheder og Tibet, Kinas udenrigspolitik, militær udvikling og forsvarspoli-

tik. I den forbindelse mødtes han med mange mennesker, samlede information ind

og sendte indberetninger hjem til Danmark. Det var den ene store klump i hans ar-

bejde. Den anden store klump var besøgshåndtering i forbindelse med danske besøg

til Kina. Her var han involveret i planlægningen af besøgene.

2011

Han mener ikke, at han har været medforfatter til redegørelsen for ”Det

dansk-kine-

siske forhold 2011 og fremover”

i mail af 6. oktober 2011 fra ambassadør på ambassa-

den i Beijing Friis Arne Petersen til blandt andre kontorchef i ASI-kontoret Martin

Bille Hermann cc blandt andre departementschef Claus Grube og ham selv. Mange

af de omtalte emner havde de drøftet indgående på ambassaden. Han udarbejdede

mange baggrundsnotater i sin tid på ambassaden, og de omhandlede i vidt omfang

emner som dem, der er nævnt i mailen, herunder menneskerettigheder og Tibet.

Når det i mailen af 6. oktober 2011 angives, at ”Der

kan anføres mange betragtninger

om vores bilaterale forhold til Kina igennem de første 61 år. … Udviklingen synes at gå i

en meget positiv retning og alligevel eksisterer den latente ustabilitet for vores bilaterale

forhold stadig. …”,

tænker han, at der vedrørende ”den

latente ustabilitet”

blandt an-

det sigtes til spørgsmålene om menneskerettigheder og Tibet, herunder Dalai Lama.

Han husker ikke klart, i hvilket omfang der var nervøsitet på ambassaden for udvik-

lingen i forholdet til Kina, men der var altid risikoen for, at forholdet til Kina i en el-

ler anden udstrækning kunne sættes over styr. Der var elementer, som kunne kom-

me op, der ville have indvirkning på det bilaterale forhold.

Han husker ikke, om ambassaden var med til at udarbejde notits fra ASI-kontoret

om ”Kinas

udenrigsminister til Danmark den 19.-20. oktober 2011”

opdateret den 14.

oktober 2011, hvoraf blandt andet fremgår, ”Yangs

foredrag: Den kinesiske ambassa-

de er i kontakt med DIIS … Ambassaden og DIIS drøfter nu bl.a., om det skal være et

åbent eller lukket arrangement, … Det er vurderingen, at selvom Udenrigsministeriet

ikke formelt er medarrangør, vil en evt. uheldig afvikling af et arrangement i Eigtveds

Pakhus nemt kunne falde tilbage på Udenrigsministeriet og Eigtveds Pakhus bør derfor

ikke benyttes. Risici her kunne fx være mulige demonstrationer vedr. menneskerettig-

hedsforhold i Kina, happenings og aktioner af Falun Gong medlemmer og endelig mu-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1309

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

lig kritik af Udenrigsministeriet for at værte/lægge hus til et lukket arrangement, hvor

der ikke kan stilles kritiske spørgsmål…”.

Der var ikke noget mærkeligt i, hvis notitsen

havde været forbi ambassaden under udarbejdelsen, men det var ikke sådan, at en

notits af denne karakter skulle forbi ambassaden. Ambassaden var ikke involveret i

overvejelser om risici ved ”mulige

demonstrationer vedr. menneskerettighedsforhold

i Kina, happenings og aktioner af Falun Gong medlemmer”,

og han var ikke bekendt

med sådanne konkrete aspekter vedrørende besøg i Danmark. Elementerne i ”den

latente ustabilitet”

er bredere end en demonstration. Der er tale om større emner.

Han fik mail af 18. oktober 2011 med emnet ”Demonstration

imod Kinas overgreb i

Tibet”

fra formand for Støttekomitéen for Tibet Anders Højmark Andersen, da han

var på støttekomitéens mailingliste og derfor fik mailen tilsendt bcc. Han havde væ-

ret på mailinglisten i mange år, også inden han kom ud på ambassaden. Han havde

haft flere møder med Anders Højmark Andersen og havde et vældig fint forhold til

ham. Han var i dialog med Anders Højmark Andersen både før, han kom til ambas-

saden, og mens han var på ambassaden. Dialogen omfattede ikke demonstrationer.

Han videresendte den 19. oktober 2011 mailen til blandt andre Martin Bille Hermann

cc Friis Arne Petersen og andre ansatte på ambassaden. Formålet var at orientere

ASI-kontoret, idet det havde tilknytning til Yang Jiechis besøg, og kopien til de an-

satte på ambassaden var almindelig orienteringspraksis. Al information med tilknyt-

ning til besøget havde relevans. Der var ikke nogen nedre grænse, og han videregav

derfor informationen. Han havde ikke nødvendigvis nogen forventning om, at der

ville blive ageret på mailen.

Han deltog ikke i det møde i Beijing med generaldirektør Li, som Søren Jakobsen i

mail af 23. november 2011 har sendt referat af, herunder cc til Claus Grube og ham

selv. Når det i referatet gengives, at ”Li

kvitterede herefter for, hvad man fra kinesisk

side betegnede som et meget vellykket besøg af udenrigsminister Yang i Danmark…”,

var det fra kinesisk side udtryk for, at besøget var forløbet godt og uproblematisk,

og at man havde haft nogle gode møder med godt indhold. Han tror ikke, at man ud

fra Li’s tilkendegivelse kan lægge til grund, at der ikke har været ting, som var pro-

blematiske for Kina i forbindelse med besøget. I kinesisk optik er det med til at gøre

besøget vellykket, hvis kineserne ikke konfronteres med demonstrationer fra Støt-

tekomitéen for Tibet og Falun Gong medlemmer, men kineserne er godt klar over,

hvordan forholdene er i det land, som de besøger. Han husker ikke, om der konkret

fandt demonstrationer sted i forbindelse med Yang Jiechis besøg i Danmark.

1310

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

I forbindelse med 2012 besøget var han bekendt med, at kineserne ønskede, at deres

delegation ikke blev udsat for at se demonstrationer, hvis det var muligt. Han husker

ikke, hvilket kendskab han havde hertil i forbindelse med besøget i 2011. Der havde

været nogle ret voldsomme demonstrationer i Storbritannien, som havde været med

til at aktualisere det. Han er ikke bekendt med, hvordan et kinesisk besøg i Sverige

i 2007 forløb.

Mail af 8. maj 2012 fra chefkonsulent Nis Lauge Gellert, ASI-kontoret, med emnet

”Hu

Jinataos statsbesøg i Danmark den 14.-16. juni 2012 – departementschef Claus

Grubes samtale med ambassadør Li d.d.”

, hvoraf blandt andet fremgår, at ”Ambas-

sadøren var optaget af spørgsmålet om sikkerhed. Fra sin tid i Storbritannien havde

han oplevet stenkast mod dav. Præsident Jiang Zemin under dennes statsbesøg dér.

Det måtte selvsagt undgås. Desuden havde der været gennemført demonstrationer af

”pro-tibetanske” organisationer, som havde vist sig at være meget aggressive og derfor

udgjorde en ”stor fare” …”,

gav ikke ambassaden anledning til at reagere. Oplysninger

af denne karakter skulle håndteres af medarbejderne i København. Eventuelle oplys-

ninger i mailen om programlægningen kunne godt have et indhold, som ambassa-

den kunne komme med indspil til, i modsætning til oplysninger i relation til sikker-

hed som oplysningerne i mailen om forløbet i Storbritannien.

Når det, som han forklarede for Tibetkommission I den 9. december 2016, klart

fremgik af referatet af mødet med Li i mailen af 8. maj 2012, at Kina grundlæggende

ikke ønskede protibetanske demonstrationer, ville spørgsmålet om demonstrationer

blive håndteret i København, og man ville fra dansk side redegøre for og oplyse om

de grundlæggende rettigheder, man har i Danmark, herunder retten til at demon-

strere, og at reglerne herom skal respekteres. Efter hans opfattelse er der ikke en di-

rekte sammenhæng mellem, om rettighederne bliver respekteret, og om et besøg

bliver vellykket. Lovlige demonstrationer med protibetanske synspunkter er således

ikke ensbetydende med, at besøget ikke kan blive vellykket, men er der egentlige sik-

kerhedsmæssige problemer, er man i en anden boldgade.

Han har læst statskundskab og ved ikke, om det er lovligt at placere en demonstra-

tion, hvor den ikke kan ses af dem, der demonstreres mod. Han har heller ikke gjort

sig tanker herom.

Det forhold, at souschef på den kinesiske ambassade Gu Hui ifølge referat af møde

den 12. juni 2012 i mail af samme dag fra Nis Lauge Gellert sendt cc til blandt an-

dre ham sagde, at ”…

Man havde allerede indikationer på, at Falun Gong medlemmer

rundt om i Europa, USA og Canada nu sad og planlagde manifestationer omkring Den

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1311

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Lille Havfrue, Amalienborgs slotsplads, Christiansborg slotsplads samt endelig ved Ro-

senborg Slot. Man havde dårlige erfaringer fra andre europæiske lande, herunder nor-

diske. Det samlede indtryk var meget vigtigt, når besøgets resultater blev gjort op fra

kinesisk side. Derfor anmodede man om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var

muligt inden for lovens ramme for at skærme delegationen fra sådanne manifestatio-

ner…”, giver

ham ikke indryk af en skærpet holdning fra den kinesiske ambassade

i forhold til tidligere udmeldinger. Der var blot flere detaljer på. At besøgsstederne

er nævnt, ændrer ikke på hans opfattelse. Han agerede ikke på oplysningerne i mai-

len. Det ville det være kollegaerne i København, der tog sig af det. Han tror ikke, at

han drøftede mailen med Friis Arne Petersen, som var i København under præsi-

dentens besøg.

Han husker ikke Claus Grubes mail af 12. juni 2012 som svar på Nis Lauge Gellerts

mail samme dag med referat af mødet med Gu Hui, men svarmailen er sendt cc til

ham, og den er kommet fra departementschefen, hvorfor han helt sikkert har læst

den dengang. Der er ikke noget i svarmailen, som havde konkret betydning for ham

eller ambassaden i Beijing i øvrigt, og han gjorde sig derfor formentlig ikke tanker

i anledning af mailen. Når der i svarmailen står ”Ingen

ansigtstab!”,

forstår han her-

ved, at det er kinesisk ansigtstab, som omtales.

Han gjorde sig ikke efter Hu Jintaos besøg i Danmark tanker om, hvordan det kom

så vidt, at der blev begået grundlovsbrud. Der gik lang tid, inden man på ambas-

saden i Beijing blev klar over, at der var taget flag fra demonstranter mv. Han blev

oprigtig overrasket, da han blev bekendt med det. Der gik flere år, før han blev klar

over det. Det var derfor ikke noget, som i tiden efter besøget gav anledning til drøf-

telser på ambassaden i Beijing. Han mindes ikke, at hans kinesiske kontakter nævnte

det i forbindelse med senere kinesiske besøg i Danmark.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1312

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 17

PROTOKOL

Den 28. januar 2021 kl. 14.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Friis Arne Petersen

var mødt med bisidder advokat Bjarke Vejby.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cum-

berland, advokat Peter Breum, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Noaman Az-

zouzi, advokat Peter Bang, advokat Pernille Backhausen, advokat Karen-Margrethe

Schebye ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Torben Koch ved advokat Henrik

Karl Nielsen, advokat Lise Lauridsen, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Emil

Spurr Madsen og advokat Steen Lassen var mødt.

Friis Arne Petersen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Friis Arne Petersen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages. Friis Arne Petersen bekræftede oplysningerne på det indsendte CV, her-

under at han var direktør i Udenrigsministeriet fra juli 1997 til september 2005 og

ambassadør på ambassaden i Beijing fra den 1. september 2010 til den 14. august

2015.

Friis Arne Petersen forklarede, at han beskæftigede sig med Kina, allerede fra han

var i Udenrigsministeriets ministersekretariat fra 1986 til 1993. Kina var også i de

år en relativt vigtig spiller på den internationale scene, og et væsentligt emne ikke

mindst i 1989, hvor Danmark reagerede meget stærkt på Kinas krænkelse af menne-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1313

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

skerettighederne på Den Himmelske Freds Plads. I 1997 reagerede Danmark for an-

den gang stærkt over for Kina som følge af Danmarks vurdering af, at der ikke var

den ønskede fremgang for menneskerettighederne.

Set fra et dansk synspunkt havde Kina udviklet sig fra at være et udviklingsland fra

1986, hvor han første gang besøgte Kina sammen med udenrigsministeren, til det

væsentligt ændrede Kina, som han forlod i 2015, hvor Kina havde udviklet sig på

stort set alle områder. Denne udvikling er fortsat frem til i dag. Problemet set fra

dansk side er, at udviklingen på menneskerettighedsområdet og demokratiet ikke

har nået det ønskede udviklingsniveau.

Over de 71 år siden oprettelsen af Den Kinesiske Folkerepublik i oktober 1949 har

Kina og Danmarks bilaterale forhold ændret sig fra at være et emne, der alene havde

interesse for det danske Udenrigsministerium til at være et emne, som har betydning

for mange andre ministerier. Samtidig har Kina’s globale stilling ændret sig, således

at det er dækkende at tale om, at der er to stormagter i verden, Kina og USA.

Der var mange fælles træk mellem, hvad Sovjetunionen/Rusland og Kina bød Dan-

mark/Europa i forhandlinger, herunder i forhold til kultur og selvforståelse. Kine-

sernes indstilling havde ændret sig fra at være mere ydmyg og underspillet til, at ki-

neserne var trådt mere og mere i karakter.

1997

Som angivet på telemeddelelse af 3. september 1997 fra ambassaden i Beijing til

Udenrigsministeriet gik den til blandt andre ham. Den kinesiske demarche i anled-

ning af Nationalmuseets Tibet-udstilling, herunder med ”…

krav om at den danske

regering griber ind overfor tibet-ugens anti-kinesisk indslag og stoetter til tibetansk

selvstaendighed …”,

der omtales i meddelelsen, vil have givet anledning til at svare

kineserne, hvad man i ministeriet mente, var det nødvendige svar. Henvendelsen fra

kineserne er et eksempel på en klassisk kinesisk reaktion. Det har derfor ikke givet

anledning til stor nervøsitet i ministeriet, at Kina gjorde, som de altid gjorde. Der

har dog været særlig opmærksomhed om henvendelsen, idet forholdet til Kina var i

en svær periode, da Danmark i 1997 efter inspiration fra og i samarbejde med USA

forsøgte at få vedtaget en kinakritisk menneskerettighedsresolution i FN. Der var så-

ledes på dette tidspunkt et lavpunkt i det bilaterale forhold til Kina.

1999

Henset til lavpunktet i det bilaterale forhold til Kina må han som direktør i Uden-

rigsministeriet med sikkerhed have kendt til den problemstilling i forbindelse med

1314

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

besøget af den kinesiske udenrigsminister Tang i 1999, der fremgår af mail af 22.

marts 1999 fra protokolchef Søren Haslund, hvor der blandt andet står ”Jeg

oriente-

rer PET’s sikkerhedsafdeling om den kinesiske bekymring, (som har udpræget karakter

af ”déjà entendu”, hvis dette begreb ellers eksisterer!). Sikkerhedsmæssigt har kineserne

ingen grund til bekymring, hvad de i øvrigt udmærket ved fra tidligere besøg. For dem

er hovedproblemet, at UMer Tang kan risikere at opleve demonstrationer, hvilke – selv

på relativt lang afstand … ikke huer dem …”.

Han har imidlertid ikke kendt til den

konkrete mail og de videre betragtninger heri, men han er enig i, at kineserne måtte

lære at leve med, at Danmark er et demokratisk land, hvor alle har ret til at give de-

res mening til kende, også i demonstrationsform.

2001

Problemstillingen behandlet blandt andet i notits af 11. januar 2001 om ”Fodbold-

kamp Grønland – Tibet. Kinesisk demarche”

fra S.6. til ham var klassisk i forholdet

til Kina. Når der i samme sag i mail af 15. februar 2001 fra Kira Sindbjerg i S.6. til

blandt andre ambassaden i Beijing blev anført blandt andet ”…

Den 14. februar vend-

te den kinesiske ambassade /ambassaderåd Wang Canfen) i anden anledning tilbage

til sagen. … S.6. oplyste, at arrangørerne af fodboldkampen ville skulle ansøge Justits-

ministeriet om tilladelse til at flage med det tibetanske flag. JM ville skulle forelægge

sagen for Udenrigsministeriet. Hvis vi modtog en sådan ansøgning, ville den ikke blive

imødekommet. Wang Canfen var tilfreds hermed…”,

anser han det for udtryk for ret-

tidig omhu, at man på forhånd forestillede sig den situation, at der kom en ansøg-

ning. Når han har skrevet ”Enig

Friis”

under indstillingen på notitsen af 11. januar

2001, herunder om, at ”Udenrigsministeriet

afviser en eventuel ansøgning om flagning

med tibetansk flag” …”,

har han tiltrådt indstillingen. Mogens Lykketoft var relativt

nystartet som udenrigsminister, og han vil derfor gætte på, at han forelagde indstil-

lingen for Mogens Lykketoft, men han husker det ikke.

Den gang har han med sikkerhed læst notits af 9. marts 2001 om ”Fodboldkamp

Grønland –Tibet, Henvendelse fra Kulturministeriet”

fra S.6 til udenrigsministeren,

hvoraf blandt andet fremgår ”...

Det indstilles, at Kulturministeriets henvendelse be-

svares departementalt, og at der gøres opmærksom på, - at en fodboldkamp mellem

Grønland og Tibet – lanceret som en landskamp – vil have klare politiske undertoner,

samt – at enhver form for officiel dansk støtte til gennemførelsen af det planlagte arran-

gement derfor vil kunne give anledning til tvivl om Danmarks ét-Kinapolitik, hvilket

bør undgås …”.

Da Mogens Lykketoft var nystartet som udenrigsminister og havde

stor interesse for Danmarks Kina politik, havde han orienteret udenrigsministeren.

Når der ikke er påtegning på notitsen om andet, har det formodningen for sig, at

udenrigsministeren tiltrådte indstillingen, men det kan ikke siges med sikkerhed på

det foreliggende grundlag.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1315

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Man kan ikke karakterisere Danmarks forhold til Kina som værende inde i en an-

strengt periode i 2000-2001, men han vil gætte på, at notits af 1. maj 2001 om ”Kine-

sisk demarche vedr. … samt fodboldkamp Grønland-Tibet”

alligevel har været drøftet

med Mogens Lykketoft, idet Mogens Lykketoft havde en særlig interesse i kinesiske

forhold og det dansk-kinesiske forhold. Som det fremgår af notitsen, ville Justitsmi-

nisteriet efter reglerne på flagområdet skulle høre Udenrigsministeriet i tilfælde af

en eventuel ansøgning om at flage med det tibetanske flag.

Han vil gætte på, at det var en medarbejder fra Justitsministeriet, der i udateret

håndskrevet notat har skrevet blandt andet

”… Jeg er enig i, at der er en diskrepans i

de to afgørelser. Som tidligere nævnt er det min (konforme) opfattelse, at Tibet afgørel-

sen er tvivlsom i og med, at Kina netop ikke anerkender det tibetanske flag som et om-

rådeflag. Derfor er flaget efter min opfattelse et fantasiflag, idet DK vel næppe bør an-

erkende område-flag, som ikke anerkendes i moderlandet… kollegiet kunne bare flage.

Flaget ville blafre uden for vores ”kompetence”. I øvrigt anerkender DK ikke flag men

lande. Konkret tror jeg, at vi skal svare som foreslået og lade Tibet-sagen være en me-

get konkret efter omstændighederne afgørelse”

til Rikke Ladefoged fra Justitsministe-

riet. Han kender ikke de anførte initialer på notatet. Han er ikke tilstrækkelig inde

i flagreglerne til at kunne forholde sig til indholdet af notatet mv. Hvorvidt Justits-

ministeriet ville følge Udenrigsministeriets høringssvar, måtte være op til Justitsmi-

nisteriet som ressortmyndighed. Det var op til Justitsministeriet, hvordan de inden

for lovgivningens rammer ville vægte Udenrigsministeriets høringsvar. Kompeten-

cen til legalitetsprøvelsen lå ikke hos Udenrigsministeriet, men hos Justitsministeri-

et. Udenrigsministeriet varetog de udenrigspolitiske aspekter af sagen. De konkrete

aspekter var han ikke inde i. Det var ASI-kontoret, som stod for sagsbehandlingen.

Realiteten var, at den danske regering var nødt til at tage den kinesiske holdning til

det tibetanske flag alvorligt. I øvrigt ville tibetanerne være kede af, hvis den danske

regering opfattede deres flag som et fantasiflag. Både Udenrigsministeriet og Justits-

ministeriet var i forbindelse med sagsbehandlingen klar over, at det tibetanske flag

opfattes som et politisk og nationalt meget ladet symbol.

Set med nutidens briller illustrerer mail af 3. juli 2001 fra kontorchef Carsten Nilaus

Pedersen til souschef Carsten Staur, hvor der blandt andet står

”… Lørdag formid-

dag … ringede chargé d’affaires Wang med et budskab modtaget fra myndighederne i

Beijing. Heri udtryktes stærk utilfredshed med afviklingen af fodboldkampen og skuf-

felse over at den danske regering ”ikke havde opfyldt sine løfter” om at undgå flagning

med det tibetanske flag. … Jeg tog afstand fra påstanden om at vi skulle have svigtet

nogen løfter og mindede om at vi alene havde lovet at afvise evt. ansøgninger om brug

af det tibetanske flag og havde orienteret arrangørerne og andre om de gældende regler

for flagning. Der var ikke modtaget sådanne ansøgninger. Det var naturligvis beklage-

ligt hvis flagregulativet var overtrådt. Ifølge mine oplysninger var dette ikke tilfældet

1316

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

i og med at de ”officielle” stadionflagstænger ikke var blevet anvendt, men alene nog-

le interimistiske og mindre flagstænger anbragt af andre end arrangørerne …”,

meget

fint forskellighederne mellem Danmark og Kina. Danmark har et demokrati, hvor

civilsamfundet får lov til at bevæge sig inden for de danske retlige rammer, og man

går fra myndighedernes side ikke ud og påser, at der ikke bliver flaget, for det er ikke

væsentligt for det danske samfund, hvilket kineserne må acceptere.

Ham bekendt førte flagsagen ikke til drøftelser i Udenrigsministeriet om mulighe-

derne fremadrettet for at benytte det tibetanske flag. Det kan i den forbindelse be-

mærkes, at Carsten Nilaus Pedersen ikke fandt, at det angivne i mailen af 3. juli 2001

var så vigtigt, at mailen skulle sendes til ham. Det betyder også med stor sikkerhed,

at kinesernes utilfredshed ikke blev fundet vigtige nok til at blive nævnt for ham.

2002

Han så med sikkerhed alle dokumenter, der i forbindelse med besøget gik videre til

statsminister Anders Fogh Rasmussen, for premierminister Zhu Rongji, der stod i

spidsen for den kinesiske delegation i forbindelse med ASEM IV topmødet i 2002,

var næsthøjest rangerende i Kina efter præsidenten. Han havde ikke nogen opera-

tiv rolle, idet topmødet faldt sammen med en lang række andre store opgaver under

det danske EU formandskab. Det er hans gæt, at det har været sydchefen og dennes

medarbejdere, som stod for det operationelle selvfølgelig med inddragelse af blandt

andet ambassaderne i de forskellige deltagerlande.

Mails sendt til ”UM-Komcenter” som f.eks. mail af 8. april 2002 fra Søren Jacobsen,

ambassaden i Beijing, gik ikke direkte til ham.

Det er ham, der har skrevet ”Enig

Friis, Vist UM – som også er enig”

på notitsen af

9. juli 2002 om ”Kinesisk

demarche om NGO-aktiviteter i forbindelse med ASEM 4”

fra Asien-kontoret og ASEM- sekretariatet til ham. Den anden signatur på notitsen

er Carsten Staurs med angivelse af, at notitsen med hans påtegning om ministerens

tiltrædelse skulle videre til Asien-kontoret og ASEM-sekretariatet. En forelæggelse

af en sådan sag for ministeren foregik ved, at han gik ind til ministeren gerne sam-

men med kontorchefen og fuldmægtigen, der havde behandlet sagen, og grundigt

forelagde ministeren alle sagens elementer. Det er formentlig ham, der havde den

tiltrædelsessamtale med den nye kinesiske ambassadør, der er nævnt i indstillingen

i notitsen.

En notits fra Asien-kontoret til Statsministeriet som formålsnotits af 24. juli 2002

om ”EU-Kina-

toppmøde den 24. september 2002”

ville normalt kun komme forbi

ham, hvis den indeholdt ny politik. Det anførte i notitsen om, at

”… Man har fra ki-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1317

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

nesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse til Danmark af Falun

Gong tilhængere, det planlagte besøg i Danmark af den eksil-tibetanske ”premiermi-

nister” (samtidig med ASEM 4 og EU-Kina-topmødet) samt de demonstrationer som i

den forbindelse måtte finde sted. Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning

om at eventuelle demonstrationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske

delegation. Det er fra dansk side fremført, at det ikke er dansk politik ved visum-ud-

stedelse eller ved indrejse fra lande uden visumpligt at undersøge hvorvidt personer er

medlem af Falun Gong eller det tibetanske eksilsamfund. Derudover er fremført, at det,

indenfor Grundlovens rammer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt at

give udtryk for deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer. Samti-

dig understreges dog, at man fra dansk side vil garantere for den kinesiske delegations

sikkerhed …”

er efter hans opfattelse ligesom tilsvarende tilkendegivelser fra dansk

og kinesisk side gengivet i mail af 9. maj 2002 fra Søren Jacobsen om ”Taiwan

WHO Assembly samt Zhu Rongjis eventuelle besøg i Danmark”,

notits af 9. juli 2002

om ”Kinesisk

demarche om NGO-aktiviteter i forbindelse med ASEM 4”

og mail af 17.

juli 2002 fra Søren Jacobsen om ”Besøg

i Danmark af premierminister Zhu Rongji”

udtryk for de klassiske grundlæggende forskellige opfattelser i Danmark og Kina af,

hvad der er tilladt i et samfund. De danske tilkendegivelser viser, at danske embeds-

mænd var godt skolet i, at alt skal holdes inden for grundloven og dansk rets ram-

mer. Han kan ikke forklare, hvis der så i realiteten skete noget andet på gaden i for-

bindelse med kinesiske besøg i Danmark. Embedsmændene mente det, som de har

skrevet om overholdelse af grundloven mv. i de fremlagte bilag.

Efter hans opfattelse var det en politiopgave at tage stilling til ønsker fra kineserne

om at holde demonstranter ”uden

for synsvidde af den officielle kinesiske delegation

…”,

som kineserne ønskede i mail af 24. juli 2002 om ”Zhu

Rongjis besøg i Danmark”

fra Christian Lotz, ambassaden i Beijing. Han hverken havde eller har kompetence

eller ekspertise til at vurdere, hvorvidt det fremsatte ønske var i overensstemmel-

se med dansk lovgivning. Placering af og tilladelse til demonstrationer hørte under

politiet. Den slags afgørelser overlod han altid til politiet og Justitsministeriet, som

Udenrigsministeriet havde et tæt og godt samarbejde med.

Han blev ikke bekendt med referat af 30. juli 2002 fra Asien-kontoret til Sydchefen

om ”Kinesisk

demarche om aktiviteter og tilrejsende i forbindelse med ASEM 4”.

Når

et referat som dette ikke var stilet til direktøren, så han det ikke.

Han ved ikke, hvordan

”Memoranda for Security Arrangemenets for Chinese Premi-

ere Zhu Rongji”

udleveret af den kinesiske repræsentant til souschef i Protokollen

Annette Lassen under møde den 13. august 2002 blev behandlet. Han vil gætte på, at

Protokollen som standardprocedure videregav det til politiet, idet Udenrigsministe-

riet ikke havde kompetence til at tage stilling til det anførte om placering af demon-

1318

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

stranter ”…

at least 500 meters away from Radisson SAS Hotel and all places where

Premiere Zhu and his delegation members present so that security of Premiere and his

wife could be insured …”.

En notits fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet som formålsnotits af 23. august

2002 om ”EU-

Kina-toppmøde den 24. september 2002”

ville normalt kun komme

forbi ham, hvis den indeholdt forslag til en ny politik, og det, tror han, ikke var til-

fældet, for den vedrørte et EU/Kina topmøde, og han har derfor antageligvis ikke set

den dengang. Det anførte i notitsen om, at

”… Kina ønsker at undgå demonstrationer

af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man anser det for et protokollært problem,

som skal løses af værtslandet …”

vil han mene, skulle besvares med den sædvanlige

henvisning til det danske demokrati og reglerne i Danmark, der tillader demonstra-

tioner.

Det var ikke et anliggende for Udenrigsministeriet, når det i mail af 4. september

2002 fra Christian Lotz om ”Den

kinesiske premierminister Zhu Rongjis besøg i Dan-

mark”

blev oplyst, at kineserne tilkendegav, at

”… Man håbede derfor, at der fra

dansk side ville blive taget yderligere skridt for at beskytte den kinesiske delegations

sikkerhed og premiereminister Zhu Rongjis værdighed. … Delegationen burde hverken

kunne høre eller se anti-kinesiske demonstrationer under besøget.”.

Det var et anlig-

gende for politiet, og der ville derfor blive kommunikeret herom til politiet gennem

Protokollen. Han vil tro, at der ikke var bemærkninger fra Udenrigsministeriet i for-

hold til politiets håndtering af oplysningerne. Set fra dansk side var demonstrationer

ikke et spørgsmål om værdighed.

Det var det kun set fra kinesisk side. Fra dansk side blev demonstrationer opfattet

som en demokratisk ret til at give sine meninger til kende.

I dag læser han sætningen ”…

Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem

Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lov-

lig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation

…”

i notits af 10. september 2002 til ham fra Asien-kontoret om ”Direktørens

sam-

tale med Kinas nye ambassadør til Danmark, Zhen Jianguo, den 12. september 2002”

således, at det betyder, at Udenrigsministeriet naturligvis havde videregivet kineser-

nes bemærkninger om afstand til demonstrationer mv. til politiet, og indgået i en

drøftelse primært via Protokollen med ambassaden og politiet herom. Han ved ikke,

hvordan politiet forvaltede, ” …

at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor

de ikke generer den kinesiske delegation…”,

eller hvilke juridiske problemer det even-

tuelt indebar. Det er hans gæt, at det konkret har været protokolchefen eller vicepro-

tokolchefen, der videregav de kinesiske ønsker til politiet. Han tror ikke, at han drøf-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1319

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tede det anførte i notitsen med udenrigsministeren. Notitsen var en orienteringsno-

tits, idet der ikke var en indstilling nederst i notitsen.

En notits fra Asien-kontoret som notits af 11. september 2002 om ”Henvendelser

fra

Falun Gong”

til udenrigsministeren, hvoraf blandt andet fremgår

”… I stedet er der

indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassa-

de som tager sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke gene-

rer den kinesisk delegation …”,

havde han normalt godkendt, inden den blev lagt til

udenrigsministeren. Det var normal fordelingspraksis, at en notits som denne blev

sendt til så mange forskellige modtagere, som det fremgår af omslaget til den, at den

gjorde. Af omslaget kan han se, at det var Carsten Staur, som havde godkendt notit-

sen, inden den gik til ministeren. Det var således ikke ham selv, der havde godkendt

den. Han havde altså ikke fået notitsen på forhånd, hvilket kan skyldes, at han måske

ikke var i København, men han modtog kopi af den. På omslaget kan han yderligere

se, at ministersekretær Lone Wisborg den 18. september 2002 på vegne af ministe-

ren har skrevet ”OK”.

Han har ikke tidligere set det udaterede dokument fra Udenrigsministeriet om ”Ele-

menter til besøg af Zhu Rongji i Danmark baseret på vellykkede besøg i Tyskland, Lu-

xembourg, Holland, Belgien og Italien i juli 2000”,

hvoraf fremgår blandt andet

”…

Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt. Ødelagde besøget i Luxembourg …”.

Det

er hans gæt, at det er en huskeliste, som forfatteren af dokumentet har skrevet efter

at have talt med kollegaer, eventuelt fra de pågældende lande. Huskelisten har for-

mentlig været inspiration til kontorets håndtering af arbejdet med besøget. Betragt-

ningerne ville blive givet videre til de relevante myndigheder, og det anførte ville så-

ledes skulle gå til politiet via Protokollen. Protokollen ville formentlig videregive det

med besked om, at kineserne igen, igen ville komme med deres klassiske synspunk-

ter, uagtet at kineserne godt vidste, at man ikke fra dansk side kunne imødekomme

dem, men det var et opmærksomhedspunkt. Det var kun politiet, der vidste, om

man lovligt kunne skærme demonstranterne. Han er ikke bekendt med, at politiet i

hans tid som direktør i Udenrigsministeriet ulovligt skulle have begrænset demon-

strationer i forbindelse med besøg fra Kina. Den eneste fejl, han kender til, er frata-

gelsen af flag i 2012, og det var en stor overraskelse for ham.

2011

Han var som ambassadør i Beijing ikke så tilstrækkelig tæt på udenrigsministeren

på tidspunktet for mail af 26. september 2011 om ”Referat

af møde med Dep. Head of

Mission fra kinesiske ambassade UM Yang til DK 19.-20. oktober”

fra Anne Dorothea

Bruun Aubry cc til blandt andre ham, at han ved, hvad udenrigsministerens hold-

ning til Danmarks relationer til Lobsang Sangay var.

1320

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Den ”latente ustabilitet” i forhold til Kina, som han omtalte i mail af 6. oktober

2011 om

”Det dansk-kinesiske forhold 2011 og fremover”

til blandt andre kontorchef

i ASI-kontoret Martin Bille Hermann cc departementschef Claus Grube, hvor han

blandt andet skrev, at ”…

Udviklingen synes at gå i en meget positiv retning og alligevel

eksisterer den latente ustabilitet for vores bilaterale forhold stadig …”,

bestod i, at der

havde været tre lavpunkter i 1989, 1997 og 2009 i forholdet til Kina, hvilket Danmark

ikke havde oplevet i forhold til ret mange andre lande af denne vigtige karakter. Det

var latent, idet man ikke havde været i stand til at undgå kriserne. Den latente usta-

bilitet afspejlede sig ikke i de danske holdninger i forhold til Kina. De skiftende re-

geringer havde således haft modet til at træde i karakter ved de lejligheder, hvor det

havde været nødvendigt. Efter lang tids omtanke og analyse havde man fra dansk

side valgt at gå ind i kriserne i 1989, 1997 og 2009 for at vise Kina, at man stod fast

på sine principper.

Mail af 18. oktober 2011 i anledning af udenrigsminister Yang Jiechi’s besøg i Dan-

mark den 19. og 20. oktober 2011 fra formand for Støttekomiteen for Tibet Anders

Højmark Andersen om ”Demonstration

imod Kinas overgreb i Tibet”,

som Mads

Kjeldsen, ambassaden i Beijing, videresendte cc til blandt andre ham den 19. okto-

ber 2011, var interessant for ham, idet han ledsagede Yang Jiechi på rejsen fra Bei-

jing til København og deltog i udenrigsminister Villy Søvndals møde med Yang Jie-

chi. Han kørte ikke med i kortegen til Eigtveds Pakhus, hvor mødet skulle holdes,

idet han sammen med blandt andre Villy Søvndal havde et møde en time før, hvor

de gennemgik mødeemnerne. Mødet forløb godt. Yang Jiechi var i Danmark for at

høre, om den nye regering fortsatte den hidtidige ét-Kina politik. Det gode forløb af

mødet set fra dansk side skyldtes blandt andet, at man fik spurgt til, hvorfor kine-

serne ikke forhandlede mere med tibetanerne, og man fik rejst menneskerettigheds-

spørgsmålet.

De samtidige begivenheder med en akkrediteret journalist med tilknytning til Falun

Gong til det efterfølgende pressemøde håndteredes uden for af pressekontoret, mens

han sad i mødet, og han har mest kendskab til det fra sin læsning herom i aviserne.

Han ved ikke meget mere om det, end at Villy Søvndal holdt pressemødet alene, og

da den kinesiske udenrigsminister senere efter middagen holdt pressemøde, var den

omhandlede journalist åbenbart gået hjem, da han var blevet træt af at vente. Han

var i øvrigt så optaget af mødet, at han ikke agerede i forhold til denne situation.

2012

Ambassadør Li’s bemærkninger om sikkerhed som gengivet i mail af 8. maj 2012 om

”Hu

Jintaos statsbesøg i Danmark den 14.-16.juni 2012 – departementschef Claus Gru-

bes samtale med ambassadør Li d.d.”

fra Nis Lauge Gellert, souschef i ASI-kontoret,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1321

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

cc blandt andre ham, var klassisk kinesisk holdning og business as usual. Han drøf-

tede ikke bemærkningerne med Claus Grube. Det er hans gæt, at Claus Grube ikke

har haft behov for det. Han havde løbende en dialog med kollegerne i Udenrigsmi-

nisteriet om svære spørgsmål mv. i forhold til Kina.

Han vil tro, at modtagerne af hans svar af 10. maj 2012 på Nis Lauge Gellerts mail af

8. maj 2012, hvor han i svaret blandt andet skrev ”…

For en sikkerheds skyld: status,

prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi kender

det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart indtryk

gennem program, protokol og form, at de bliver behandlet så fint og godt som nogen

anden gæst på dette niveau …”,

forstod, at han herved mente, at den kinesiske præ-

sident skulle behandles lige så godt som den amerikanske præsident. Det svarede

således til overvejelserne om behandlingen af kineserne i forbindelse med COP 15,

og det lå i kinesernes kendte opfattelse af G2 som bestående af USA og Kina, og at

Kina og USA målte alt i forhold til hinanden, herunder hvordan de behandledes af

de europæiske lande. Betydningen af ”status,

prestige, ”ansigt”

i hans mail af 10. maj

2012 svarer til betydningen af ”status” i mail af 28. november 2009 om ”Protokol

etc.

ifm premier Wen Jiabos deltagelse i COP 15 …”

fra Christian Brix Møller med udkast

til mail til protokolchef Jette Nordam, hvor det blandt andet anføres ”…

Centralt er

her, at ”status” spiller en meget betydelig rolle for kineserne, og at Kina uvægerligt vil

skæve til behandlingen af USA ud fra en forventning om at blive ligeså godt behandlet

…”

. ”Ansigt” betyder således i denne sammenhæng ikke det samme som i ”ansigts-

tab”.

”Ansigtstab” er et interpersonelt anliggende, mens ”ansigt” her er et spørgsmål

om status for lande.

Ambassaden i Beijing havde en central inspirationsrolle i forbindelse med forbere-

delsen af Hu Jinataos besøg i forhold til, hvordan den politiske del, det bilaterale for-

hold til Kina og danske interesser kunne varetages.

Ambassaden i Beijing har med sikkerhed bidraget til indholdet i notits af 16. maj

2012 om ”Kinesisk

statsbesøg, 14.-16. juni: Formål, fokus, særlige hensyn og indhold”

til udenrigsministeren fra ASI-kontoret og ambassaden. Han havde ikke selv læst

notitsen igennem. Systemet var sådan, at ambassaden i Beijing rapporterede ind til

ASI-kontoret, som herefter udarbejdede en notits som den foreliggende. Han husker,

at der var et dansk værtsskab for den i notitsen omtalte studietur ”Human

Rights

Field Trip”.

De anførte betragtninger i notitsen om studieturen husker han ikke i dag.

Det var ikke nogen overraskelse, at der i forbindelse med Hu Jinataos besøg som an-

ført i notitsen måtte ”…

forventes manifestationer af interesseorganisationer såsom

Støttekomitéen for Tibet og andre, der ønsker at henlede opmærksomheden på Kinas

menneskerettighedskrænkelser og på forholdene i Tibet. Fra kinesisk side har man alle-

rede givet udtryk for bekymring for muligheden af lignende manifestationer i Danmark

1322

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

i forbindelse med statsbesøget. Vurderingen er, at der i tilrettelæggelsen af program etc.

vil være mulighed for at tage højde for en del af den kinesiske bekymring …”

Hvis man

ikke havde videregivet de kinesiske bekymringer til udenrigsministeren, selv om be-

kymringerne efter hans opfattelse var blevet tilkendegivet fra lavt kinesisk embeds-

mandsniveau, ville man have forholdt ministeren oplysninger, som ministeren burde

få. Man skal lægge mærke til, at der ikke står, at det er ”alvorlige” eller ”dybt alvorli-

ge” bekymringer. Det er udtryk for, at det ikke er bekymringer på højt niveau. Det

er vigtigt at forstå, at gradbøjninger siger rigtig meget i den slags kommunikation.

Når han i sin forklaring for Tibetkommission I den 16. december 2016 om mail af 12.

juni 2012 om ”Det

kinesiske statsbesøg. Dagsordener, samtaler, presse og ”sikkerhed”.

Samtale med herv. Ambassade”

fra Nis Lauge Gellert cc blandt andre ham forklare-

de blandt andet, at ”…

souschef Gu Hui og 3. ambassadesekretær Mia Zou fra ambas-

saden i København anmodede om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var muligt

inden for lovens rammer … Det er for afhørte interessant, at synspunktet blev fremført

af medarbejdere på relativt lavt niveau …”,

skal det ses i lyset af, at souschef Gu Hui

var nr. 2 på den kinesiske ambassade i Danmark, som er et lille land. Det var således

medarbejdere på sagsbehandlerniveau, der fremførte anmodningen. De overordne-

de kinesere gentog ikke sådanne anmodninger mange gange, som de underordnede

gjorde. Kinesiske diplomater vidste, at det var noget, som de skulle sige på et vist ni-

veau for at gøre karriere, men de holdt hurtigt op med at gøre det.

I hans forklaring for Tibetkommission I om, ”…

At skærme delegationen inden for lo-

vens rammer betyder for Udenrigsministeriets folk ikke noget …”,

ligger, at denne op-

gave hørte under politiet. Derimod var ”værdighed” ikke et anliggende for politiet,

ligesom det ikke var det for Udenrigsministeriet. Kineserne måtte lære, at Danmark

fastholdt den grundlovssikrede ret til at demonstrere. Ham bekendt inddrog man

ikke overvejelser om betydningen af Wienerkonventionen om diplomatiske for-

bindelser, herunder den heri indeholdte beskyttelse af værdighed i forbindelse med

håndteringen af kinesiske besøg.

Han gjorde sig ikke overvejelser om, hvad der ville ske, hvis kineserne så demonstra-

tioner eller manifestationer. Han tror ikke, at det ville have betydet noget for kine-

serne og for deres oplevelse af, hvor godt eller dårligt besøget var. Han tror ikke på,

at de kinesiske bekymringer, som var blevet fremført gennem mange år, var en ægte

kinesisk interesse, der var prioriteret på højt niveau. Det var andre kerneinteresser,

der virkelig talte for Kina. Sandheden var, at kineserne gik efter det tætte samarbejde

på energi- og fødevareområdet samt andre områder, som de kunne se, at deres egen

befolkning værdsatte.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1323

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han tror, at han i forbindelse med Hu Jinatao’s besøg kom til Danmark den 12. juni

2012 om aftenen. Han husker at have modtaget Claus Grubes svar på grund af me-

taforen i ”…

der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med

kinesisk statsballet …”

i Claus Grubes svar samme aften på Nis Lauge Gellerts mail

af 12. juni 2012 om ”Det

kinesiske statsbesøg. Dagsordener, samtaler, presse og ”sikker-

hed”. Samtale med herv. Ambassade”.

Han huskede ikke mailen, før end han genlæste

den under forberedelsen af afhøringen. Efter hans opfattelse var det ikke en normal

mail inden for Udenrigsministeriet, hvor man normalt havde en mere neutral og

præcist beskrivende sprogbrug og, hvis det var en instruks, en mere klar beskrivelse

af, hvordan folk skulle agere. Svarmailen har efter hans opfattelse karakter af kom-

mentar, instruks og usædvanligt sprogbrug. Den havde næppe megen indflydelse,

da den ikke var let at agere på. Efter hans opfattelse var det ikke nødvendigt, at Pro-

tokollen skulle

”… bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødven-

dige forståelse for deres vigtige roller”,

idet Politiet og Protokollen havde haft løben-

de koordinering under forberedelsen af besøget, og der lå det som altid helt fast, at

det var politiet, der varetog gæsternes fysiske sikkerhed. Han har ikke tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere, om det var nødvendigt, at Martin Bille Hermann i forlæn-

gelse af mødet med Gu Hui bad protokolchef Jette Nordam ringe til Københavns

Politi. Strengt taget tror han, at han ville have ladet politiet selv om at håndtere sine

opgaver, idet han ikke kan se, hvordan man kan føje udenrigspolitik ind i politiets

opgavevaretagelse, der går ud på at sikre lov og orden. Han kan ikke se, at politiet

havde et operativt behov for at blive orienteret om kinesernes ønsker, i det omfang

ønskerne ikke vedrørte fysisk sikkerhed. Som politidirektør har man imidlertid godt

vidst, hvordan man skulle agere, og han har ikke fantasi til at forestille sig, at man

som protokolchef har kunnet påvirke det.

Han har svært ved at greje forståelsen af afslutningen ”…

Ingen ansigtstab!”

i Claus

Grubes svarmail af 12. juni 2012. Han husker ikke, hvordan han forstod det anførte,

da han læste det første gang i 2012. Han hæftede sig mere ved, at han ikke syntes, at

”træskovalsen” var et godt billede på Danmark. Efter hans egen opfattelse af forståel-

sen af ordet ”ansigtstab”, kan det i visse situationer godt indeholde tab af værdighed.

Det er imidlertid ikke i den betydning, at han selv anvendte ordet i sin egen mail af

10. maj 2012. Hvordan ordet skal forstås i Claus Grubes svarmail, er han ikke sikker

på. Han har hørt kinesiske diplomater tale om bekymring for ”at tabe ansigt” også i

sammenhæng med demonstrationer, i den forståelse, at det vil være et ansigtstab for

Kina som land. Han har ikke hørt danske diplomater være bekymret for ansigtstab i

betydningen dansk ansigtstab.

I forhold til, om forløbet i 2012 gav ham anledning til at overveje, om Udenrigsmini-

steriets kommunikation med politimyndighederne havde været tilstrækkelig præcis,

og om der var grund til ændringer i kommunikationen, er det hans gæt, at Proto-

1324

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

kollen i forbindelse med statsbesøg og andre besøg med store sikkerhedsbehov ikke

havde videregivet alle oplysninger og ønsker fra kineserne til politiet, således at det

kun var ønsker af operativ betydning, der var blevet videregivet. Han tror, at kom-

munikationen var pragmatisk og nøgtern mellem fornuftige mennesker i de to myn-

digheder. I øvrigt havde Udenrigsministeriet ikke sagt, hvordan politiet skulle agere.

Udenrigsministeriets opfattelse var, at det kunne ministeriet ikke blande sig i. Han

kan ikke se, hvor fejlen, der førte til forløbet i 2012, lå. Personligt var han overrasket

og ked af at se, at politiet havde fjernet nogle få demonstranter under besøget. Når

han for Tibetkommission I forklarede, at det var en tautologi at tale om at skærme

demonstrationer, var det, fordi man ikke kan fjerne en demonstration fra virkelig-

heden. Hvis den er der, så er den der. Man kan tage hensyn til et besøgende lands

opfattelse af værdighed præcis så langt, som grundloven rækker, og det gør man i

Protokollen. Han var i 2012 ikke klar over, om det var lovligt at skærme en demon-

stration.

Han var ikke bekendt med, at politiet i forbindelse med kinesiske besøg havde om-

lagt eskorteruter for at undgå at køre forbi demonstrationer, ligesom han ikke var

bekendt med, at politiet i forbindelse med tidligere besøg havde været imødekom-

mende over for kinesiske ønsker, men han læste om det i avisen. Han hørte ikke efter

besøget i 2012 kritik fra kinesisk side af håndteringen af de kinesiske ønsker, og det

husker han heller ikke at have hørt i forbindelse med tidligere besøg.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 17.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1325

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 18

PROTOKOL

Den 29. januar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Tue Krarup-Pedersen

var mødt med bisidder advokat Allan Steen Lynge.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Claus Søgaard- Christensen, advokat Finn Bachmann, advokat Arvid Andersen var

mødt ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik

Hasseris Olesen, advokat Christina Schønsted var mødt ved advokat Martin Ander-

sen, advokat Jon Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Margre-

the Schebye, advokat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael

Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Pe-

ter Bang, advokat Poul Heidmann, advokat Torben Koch, advokat Noaman Azzouzi

og advokat Peter Breum var mødt.

Tue Krarup-Pedersen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Tue Krarup-Pedersen blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-

høringen lydoptages.

Tue Krarup-Pedersen bekræftede, at han i 2001 var projektleder ved tænketanken

European Policy Center, at han i 2002 var fuldmægtig og midlertidigt ansat i Uden-

rigsministeriet under Danmarks EU-formandskab, at han fra 2003-2004 var natio-

nal ekspert ved EU Delegationen i Budapest, at han fra 2004-2006 var fuldmægtig i

Udenrigsministeriet, først i det multilaterale FN- og EU’s udviklingspolitiske kontor

og derefter i Udenrigspolitisk Kontor som stedfortrædende europæisk korrespon-

1326

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

dent og stedfortrædende sekretær for det Udenrigspolitiske Nævn, at han fra 2006-

2009 var første ambassadesekretær ved ambassaden i Berlin, at han fra 2009-2013

var fuldmægtig og specialkonsulent i Statsministeriet, at han fra 2013-2017 var sous-

chef/ambassaderåd ved ambassaden i Paris, og at han siden 2017 har været souschef

i Udenrigsministeriet, Afrika og Udviklingspolicy.

2011

Vedrørende pressemødet den 19. oktober 2011 i forbindelse med besøget af den ki-

nesiske udenrigsminister Yang Jiechi, forklarede han, at han deltog som observatør i

mødet i Eigtved Pakhus mellem udenrigsministeren og Yang Jiechi. Deltagelse som

observatør under udenrigsministerens møder med en besøgende er sædvanligt, når

statsministeren også skal møde den besøgende. Mødet forløb godt, men pludselig

kom en person fra den kinesiske ambassade eller delegation ind i lokalet. Der blev

udvekslet oplysninger på kinesisk, og yderligere en person fra Yang Jiechi´s stab kom

ind og deltog i samtalen.

Ifølge kineserne var der blevet lukket Falun Gong-aktivister ind blandt de akkredi-

terede journalister, som skulle deltage i det efterfølgende pressemøde. Kineserne gav

ham indtryk af, at aktivisterne uretmæssigt havde tilegnet sig pressekort. Han un-

dersøgte det ikke nærmere, og han havde ikke noget med det at gøre. Han holdt blot

øje ved sidelinjen. Hændelsen havde den konsekvens, at Yang Jiechi ikke ønskede at

deltage i det efterfølgende pressemøde, som det ellers var planlagt. Han husker det

som, at det herefter alene var udenrigsminister Villy Søvndal, der deltog i pressemø-

det. Der var ingen dramatik herom.

Om mail af 19. oktober 2011 fra Tue Krarup-Pedersen, sendt kl. 17.12 (UTC) til Lis-

bet Zilmer- Johns og Ulrik Vestergaard Knudsen, forklarede han, at ”prs.

Umers”

en reference til den daværende forkortelse for pressekontoret, udenrigsministerens

presselinje.

Om mail af 19. oktober 2011 fra Tue Krarup-Pedersen, sendt kl. 23.00 til Ulrik Ve-

stergaard Knudsen og Lisbet Zilmer-Johns, om forløbet af mødet mellem den kine-

siske udenrigsminister og Villy Søvndal, forklarede han om andet afsnit i sin mail, at

mailen tyder på, at der efterfølgende blev gennemført et pressemøde, hvor Yang Jie-

chi deltog. Han husker det dog ikke konkret. Han ved ikke, om pressemødet var for

særligt indbudte pressefolk. Han kender ikke til de nærmere regler for, hvilke pres-

sefolk der kan deltage i disse pressemøder, eller hvordan Udenrigsministeriet arran-

gerer dem. Det var et vellykket besøg. Mødet gik 30 minutter over tid, hvilket er en

god indikation for mødets succes.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1327

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke, om han overværede Yang Jiechi´s foredrag i Eigtveds Pakhus.

Om mail af 26. oktober 2011 fra Tue Krarup-Pedersen til Ulrik Vestergaard Knudsen

og Lisbet Zilmer-Johns, med videresendelse af mail af samme dato fra Anne Doro-

thea Bruun Aubry vedrørende pressemødet, hvori han skrev ”mange

flotte superla-

tiver til um. kinesiske ambraad bedt om moede i naermeste fremtid.mon ikke vi faar

mindst ligeså godt review for stmens snorlige og falungongfrie performance. Vh tue”,

forklarede han, at han skrev det som en ”comic relief ” efter nogle meget hektiske

dage. Det var en intern mail. Han mente ikke noget særligt med det. Han husker det

ikke præcist, men han gætter på, at han hentydede til, at der ikke var opstået sam-

me problem med forlydende om aktivister under statsministerens møde med Yang

Jiechi. Han tillagde ikke sin mail særlig stor værdi. Han husker ikke nærmere, hvad

han mente med den.

2012

Om Danish-Chinese Business Forum´s ”Forslag til Statsministeren Vedr. Regerin-

gens Kina-Strategi”, udarbejdet den 2. januar 2012, forklarede han, at han formentlig

har læst redegørelsen hurtigt igennem, men det er ikke noget, han har sagsbehandlet

på. Han kender til organisationens eksistens.

Om Statsministeriets interne mailkorrespondance af 18. og 19. januar 2012 mellem

Peter Lehmann Nielsen og Nicolaj Brandt-Møller, vedrørende Danish-Chinese Busi-

ness Forum´s henvendelse af 9. januar 2012, forklarede han, at han ikke husker hen-

vendelsen eller håndteringen heraf.

Om mail af 9. januar 2012 fra Peter Lehmann Nielsen til Ulrik Vestergaard Knud-

sen, cc Tue Krarup-Pedersen og Lisbet Zilmer-Johns med videresendelse af Da-

nish-Chinese Business Forum´s redegørelse af 2. januar 2012 med svar fra Ulrik Ve-

stergaard Knudsen og Lisbet Zilmer-Johns forklarede han, at sagen skulle vurderes

på baggrund af et udspil fra Udenrigsministeriet og lægges i et gult omslag til stats-

ministerens resolution. Han mindes ikke, at han drøftede Lisbet Zilmer-Johns svar

med hende. Han går ud fra, at der blev lavet en indstilling til statsministeren. Han

erindrer ikke det efterfølgende forløb.

Statsministeriet modtager mange af den type henvendelser. Det var formentlig en

ministersekretær, der forelagde sagen for statsministeren, når det var blevet god-

kendt længere oppe. Det var ikke hans arbejdsområde at forelægge for statsmini-

steren. Departementschefen og departementsråden kunne også forelægge for stats-

ministeren. Han selv har kun under helt særlige omstændigheder forelagt noget for

statsministeren, fx under rejser med statsministeren.

1328

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om Peter Lehmann Nielsens mail af 18. januar 2012 til Udenrigsministeriet med vi-

deresendelse af henvendelsen af 9. januar 2012 fra Danish-Chinese Business Forum,

forklarede han, at han ikke var involveret i ekspeditionen af denne henvendelse.

Forud for Hu Jintaos besøg udtrykte kineserne bekymring for, om de ville blive ud-

sat for det samme i Danmark, som de havde oplevet under et besøg i London. Det

var relativt nyt for ham, at kinesernes bekymring blev italesat så stærkt. Han husker

ikke, at de talte nærmere herom under planlægningen af besøget, da det ikke var

Statsministeriets opgave at gå ind i disse bekymringer.

Vedrørende Friis Arne Petersens forklaring for Tibetkommission I den 16. december

2016 om, at det var afgørende for kineserne ikke at tabe ansigt, og at Tue Krarup-Pe-

dersen vidste, at kinesernes bekymring hverken var Udenrigsministeriets eller Stats-

ministeriets ressort, erklærede han sig enig heri. Han handlede derfor ikke på kine-

siske bekymringer, der blev givet videre til ham. Han havde heller ikke overvejelser

om, hvem man i givet fald kunne give oplysningerne videre til.

Han husker ikke umiddelbart, at Lisbet Zilmer-Johns under planlægningen skulle

have bedt ham om at viderebringe til et planlægningsmøde med Udenrigsministeri-

et og andre, at kineserne også over for Statsministeriet havde udtrykt bekymringer

for demonstrationer. Han kan huske, at han skulle sige, at det var et vigtigt besøg.

Han husker ikke, om de beskrev de kinesiske bekymringer vedrørende demonstra-

tioner i et baggrundsnotat eller drøftede demonstrationer med statsministeren. Det

kunne godt være tilfældet, men det ville i så fald ikke være ham, der lavede en sådan

briefing. Han tvivler på, at statsministeren ville blive briefet herom. Hvis nogen hav-

de nævnt det over for statsministeren, havde det nok været departementschefen, de-

partementsråden eller ministersekretæren.

Om baggrundsnotits af 7. juni 2012 fra ambassaden i Beijing til statsministeren, fra

bilagssamlingen i Tibetkommission I, forklarede han, at det er hans håndskrift i do-

kumentets højre hjørne, så han har set notitsen. Dokumentet blev løbende opdateret

ved besøg ind og ud af Kina. Han har formentlig ikke gjort sig særlige overvejelser

om mødet med statsministeren.

Han har ikke lavet påtegningen ”embedsmænd” på dokumentet. Han vil tro, at det

er sekretæren, der har lavet påtegningen, men han genkender ikke håndskriften. Det

kan have betydet, at notitsen ikke skulle lægges i håndakterne til statsministeren til

brug for mødet med Hu Jintao. Dette er formentlig begrundet i materialets omfang,

eller i at indholdet allerede var beskrevet andetsteds. Lisbet Zilmer-Johns modtog

også notitsen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1329

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til cc Lisbet Zilmer-Johns, Martin Bille

Hermann, Tue Krarup-Pedersen, Claus Grube, Michael Zilmer-Johns m.fl., om

”Det

kinesiske statsbesøg. Dagsordener, samtaler, presse og ’sikkerhed’

Samtale med herv.

Ambassade”,

sammenholdt med hans forklaring herom afgivet for Tibetkommission

I den 16. december 2016, hvor han forklarede blandt andet, at ”Statsministeriet

havde

ansvaret for den politiske samtale mellem statsministeren og den kinesiske præsident.

Mailen af 12. juni 2012 indeholdt elementer, der var vigtige i forhold til samtalen, hvil-

ket var det, han bed mærke i. Det øvrige anførte var ikke operativt for ham, og han

skulle derfor ikke handle herpå”,

forklarede han, at Statsministeriet havde ansvaret for

den politiske samtale mellem statsministeren og den kinesiske præsident. Mailen af

12. juni 2012 indeholdt elementer, der var vigtige i forhold til samtalen, hvilket var

det, han bed mærke i. Det øvrige indhold var ikke operativt for ham, og han skulle

derfor ikke handle på det.

Om mail af 12. juni 2012 fra Lisbet Zilmer-Johns til Christian Kettel Thomsen og Ul-

rik Vestergaard Knudsen, hvor han var cc, med videresendelse af Nis Lauge Geller-

ts mail af samme dato, med Lisbet Zilmer-Johns bemærkning om Arktis, forklarede

han, at han er enig i Lisbet Zilmer-Johns betragtning om, at dette emne var væsent-

ligt for statsministeren, da det vedrørte Rigsfællesskabet. Det var derfor relevant, om

emnet skulle rejses under samtalen eller ej. Han sad ikke selv med ansvaret for Rigs-

fællesskabet.

Om mail af 12. juni 2012 fra Claus Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge

Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Lisbet

Zilmer-Johns, Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen

m.fl. som besvarelse på Nis Lauge Gellerts mail, hvori Claus Grube skrev;

”Kære ven-

ner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kinesisk

statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Reimann

fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen ansigts-

tab! Mvh Claus”,

forklarede han, at han ikke erindrer mailen specielt, men han kan

konstatere, at han har modtaget den. Det fremgår, at han videresendte den i en tom

mail til Ulrik Vestergaard Knudsen. Han husker ikke noget særligt om mailen. Han

mener ikke, at han senere drøftede den med Ulrik Vestergaard Knudsen. Han sendte

den til Ulrik Vestergaard Knudsen, fordi den kom fra Udenrigsministeriets departe-

mentschef, som var Ulrik Vestergaard Knudsens ”counterpart” i Udenrigsministeri-

et. Han sendte den til Lisbet Zilmer-Johns for at vise, at han havde orienteret højere

oppe, så hun ikke gjorde det samme. Det var en fast ordning, de havde. Han drøftede

ikke mailen med Lisbet Zilmer-Johns.

Han havde ikke været til middag hos Dronningen før, så det var noget særligt at del-

tage i middagen på Christiansborg under statsbesøget. Inden middagen havde de et

1330

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

kort socialt arrangement med statsministeren i Statsministeriet, og som han husker

det, gik de direkte til middagen derfra uden at gå ud på gaden. Han lagde ikke mær-

ke til, om der foregik noget udenfor. Han mener, at statsministerens samtale med

præsidenten foregik næste formiddag. Han husker ikke specifikt TV2’s dækning af

statsbesøget.

Han hæftede sig meget ved den efterfølgende pressedækning om flag, der var taget

fra demonstranter mv. Det var der også andre i Statsministeriet der gjorde. Folk var

overraskede over det, der var sket. På gangene i Statsministeriet var der drøftelser

om, at det ikke var godt, at flagene var taget fra demonstranterne. De brugte for-

mentlig stærkere vendinger end blot ”at det ikke var godt”. Han drøftede det med

Ulrik Vestergaard Knudsen og med folk fra deres indenrigsteam. De syntes også, at

der var sket noget, som var forkert. Ulrik Vestergaard Knudsen var også overrasket

over, hvad der var sket. Han husker ikke den præcise ordveksling. Han har nok også

drøftet det med Lisbet Zilmer-Johns. Han mindes ikke, at de talte om, at de skulle

gøre noget ved det. Der kan have været en opfølgning herom i Statsministeriet, som

han ikke var en del af.

Han talte ikke med statsministeren om pressedækningen. Statsministeren har helt

sikkert været opmærksom herpå. Han ved ikke, om nogen havde en dialog om hæn-

delserne med statsministeren.

I Statsministeriet opfattede de besøget som vellykket. Heri lå ikke, at man havde

skærmet for demonstranter. De var kede af at høre om behandlingen af demonstran-

terne, men han koblede det ikke sammen med kinesernes udtrykte bekymringer før

besøget.

Mødet afsluttet kl. 10.27.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1331

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 19

PROTOKOL

Den 29. januar 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Johan Martini Reimann

var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Claus Søgaard- Christensen, advokat Finn Bachmann, advokat Arvid Andersen

ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasse-

ris Olesen, advokat Christina Schønsted ved advokat Martin Andersen, advokat Jon

Lauritzen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advo-

kat Lise Lauridsen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advo-

kat Mikkel Holm Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Bang, advo-

kat Torben Koch, advokat Noaman Azzouzi, advokat Peter Breum og advokat Steen

Lassen var mødt.

Johan Martini Reimann bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Johan Martini Reimann blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhørin-

gen lydoptages.

Johan Martini Reimann bekræftede oplysningerne fra det indsendte CV, herunder at

han var politidirektør i Nordsjællands Politi fra 2006 til 2009 og politidirektør i Kø-

benhavns Politi fra 2009 til 2013.

1332

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2007

Johan Martini Reimann forklarede, at den kinesiske ambassade ligger i Gentofte og

hører ind under Nordsjællands Politi. Det var almindeligt forekommende, at der

kom klager fra ambassaderne i politikredsen over gener fra demonstrationer. Som

oftest kom klagerne til Nordsjællands Politi via Protokollen, men det skete også, at

klagerne kom direkte til politiet.

Han husker ikke det konkrete møde med den kinesiske ambassade om demonstra-

tioner foran ambassaden som omtalt i Nordsjællands Politis referat fra VPI-møde

den 20. august 2007, men han deltog utvivlsomt, idet politidirektøren af honorære

grunde altid deltog, når politiet havde formelle møder på ambassadeniveau, hvori-

mod den daglige betjening af ambassaderne godt kunne ske på et andet niveau. Han

mener ikke, at der deltog medarbejdere fra PET eller Protokollen i de møder på am-

bassaderne, som han deltog i. Møderne drejede sig typisk om klager over gener fra

demonstrationer, herunder sikkerhedsgener og støjgener.

Han husker ikke den henvendelse vedrørende flytning af en demonstration, der er

omtalt i brev af 17. juli 2008 fra Nordsjællands Politi til sekretær for Foreningen for

Falun Gong i Danmark Poul Christian Andersen, og heller ikke de øvrige omstæn-

digheder, der fremgår af brevet. Brevet er underskrevet af vicepolitidirektør Finn

Borch Andersen, og det normale var, at en vicepolitidirektør på egen hånd kunne

afgøre en sådan sag. Han har ingen erindring om, at sagen skulle være blevet fore-

lagt for ham.

2012

På det operative plan var der to ben i Københavns Politi. Det ene ben var anklage-

myndigheden, og det andet ben var politiet. Kommandovejen i politibenet var fra

ham til chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen og dernæst til en politiinspektør. I

den foreliggende sag, hvor det vedrørte beredskabet, var det politiinspektør Mogens

Norup Lauridsen. Efter Mogens Norup Lauridsen var næste led en række vicepoli-

tiinspektører.

Når der var statsbesøg, blev der typisk lagt et program for statsbesøget. Af program-

met ville fremgå, hvad politidirektøren skulle deltage i. Sædvanligvis ville det være

modtagelse i lufthavnen og et eller flere arrangementer, herunder middag eller fro-

kost. I forbindelse med Hu Jintao’s besøg deltog han i modtagelsen i lufthavnen, og

han har en erindring om at have deltaget i en frokost på Christiansborg. Han tror

ikke, at han deltog i yderligere arrangementer under besøget. Han fik informationer-

ne om, hvad han skulle deltage i, fra programmet. Han blev ikke inden en frokost

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1333

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

eller middag briefet om, hvem der kom. Det fandt han ud af, når han, som det var

kutyme, kom i god tid til arrangementerne, og han gik og snakkede med de øvrige

gæster. Han fik således heller ikke briefing om, hvad man kunne eller ikke burde tale

med andre gæster om.

Videresendelsen af mail af 7. juni 2012 fra politiassistent Michael Dekker Poulsen

med emnet ”VS:

Trusselsvurdering fra PET”

til ham fra Jørn Aabye Nielsen med ved-

hæftet trusselsvurdering fra PET ændrer ikke på, at han, som han også forklarede

for Tibetkommission I den 19. januar 2017, først så den egentlige trusselvurdering i

2015, da den blev gengivet i aviserne. Baggrunden for fremsendelsen af trusselsvur-

deringen til ham var, at han mundtligt havde rykket Jørn Aabye Nielsen for pro-

grammet, således at han kunne få sat arrangementerne ind i sin kalender, aflyst det

nødvendige, adviseret chaufføren mv. Jørn Aabye Nielsen rykkede herefter for pro-

grammet, og den videresendte mail fra Michael Dekker Poulsen var svaret på ryk-

keren. For ham handlede det således alene om besøgsprogrammet og ikke det øv-

rige i trusselsvurderingen, som det også fremgår af teksten ”Besøgsprogrammet

for

Kinas præsident med følge er gengivet i den vedhæftede trusselsvurdering. Bemærk

oplysningerne om ankomsttidspunktet (det endelige tidspunkt er endnu ikke endeligt

fastlagt…)”

i Jørn Aabye Nielsens videresendelsesmail. De andre modtagere af vide-

resendelsesmailen var Schaumburg-Müller, der var leder af rigspolitichef Jens Hen-

rik Højbjergs sekretariat, og hans egen sekretær Jette Nørrind. Formålet hermed

var, at sekretærerne skulle sætte arrangementerne ind i deres kalendere og træffe de

fornødne foranstaltninger med hensyn aflysninger af det nødvendige, advisering af

chauffører mv.

I forbindelse med arrangementerne var der dresscode, således at han skulle bære

uniform og ordener, når Dronningen var til stede. Som han husker det, var chefen

for Protokollen i Udenrigsministeriet, Jette Nordam, med til modtagelsen i lufthav-

nen. Det naturlige ville være, at også rigspolitichefen var med til modtagelsen, men

han husker det ikke.

Når han ser programmet for Hu Jintao’s besøg i trusselsvurdering af 5. juni 2012 fra

PET, tror han, at det var frokosten i Alexandersalen på Christiansborg, som han del-

tog i, mens han ikke deltog i gallamiddagen. Han husker ikke trusselsvurderingen

i dag. Da det alene drejede sig om programmet, var det naturlige, at hans sekretær,

uden at han selv læste trusselsvurderingen, tog sig af den videre ekspedition med af-

lysninger mv. efter modtagelsen af programmet. Han læste således ikke den egent-

lige trusselsvurdering, hvoraf blandt andet fremgår, at ”…

Det er PET’s opfattelse, at

kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men

det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med de-

monstrationer eller lignende…”.

1334

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han ville ikke begynde at sagsbehandle på en sådan trusselsvurdering fra PET. Han

ville først sagsbehandle, hvis han fik en forespørgsel internt i Københavns Politi. En

forespørgsel kunne eksempelvis være, at han blev spurgt om, hvad han mente om

en trusselsvurdering, Han husker ikke at have fået en sådan forespørgsel i forbin-

delse med denne trusselsvurdering, og han så den derfor ikke. Det skal ses i lyset af,

at besøget blev betragtet som fuldstændig ukompliceret. Det var OPA i Københavns

Politi, der skulle sagsbehandle på trusselsvurderingen fra PET. Han ved ikke med

sikkerhed, hvem fra OPA der stod for sagsbehandlingen. Trusselsvurderingen ville

sædvanligvis i første omgang gå til chefen i OPA, der herefter fordelte ansvaret for

sagsbehandlingen ud. Han var ikke længere i Københavns Politi, da ”sagen begynd-

te at rulle”, og han havde således ikke haft anledning til at undersøge, hvem der stod

for sagsbehandlingen, mens han fortsat havde adgang til det. Da han stoppede som

politidirektør i Københavns Politi, var man i Københavns Politi fortsat enige om, at

besøget var forløbet godt.

Når han for Tibetkommission I forklarede, at ”…

Det, der er anført i trusselsvurderin-

gen, må have haft en konkret betydning for politiindsatsen…”,

mente han, at han gik

ud fra, at det, der indgik i en trusselsvurdering, var relevant for truslen. Efter hans

opfattelse er PET som en del af Rigspolitiet overordnet i forhold til Københavns Po-

liti, hvilket betød, at PET’s vurdering af truslen skulle lægges til grund. Det var en

tjenestebefaling fra PET til Københavns Politi. Hvordan det så operativt skulle gen-

nemføres, var det Københavns Politis opgave at tage stilling til. Københavns Politi

skulle således lægge en strategi og en taktik, der imødegik de anførte trusler. Enhver

af Københavns Politis kontaktpersoner i PET var legitimeret til at give tjenestebefa-

linger til Københavns Politi. Forhåbentligt var tjenestebefalingen handlet af internt

i PET med de rette ansvarlige, således at der var bemyndigelse til at give tjenestebe-

falingen, men det var et internt anliggende i PET, som ikke ændrer ved, at det var en

tjenestebefaling i forhold til Københavns Politi.

I forhold til det anførte i trusselsvurderingen om, at ”…

Personale fra den kinesiske

ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret for, at

der skulle vise sig demonstrationer eller lignede i forbindelse med præsidentens besøg.

Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sikkerhed un-

der opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt”

ved konfrontation med demonstrationer eller lignende…”,

skal man være opmærksom

på, at det ikke kun var sikkerheden, der skulle tages højde for i forbindelse med et

statsbesøg. Der skulle også tages højde for, at statsbesøget blev gennemført værdigt

og ordentligt, og det er sådan, at han forstår det anførte i trusselsvurderingen. Stats-

overhovederne skulle ikke løbe spidsrod mellem demonstranterne, der derfor skulle

holdes på passende afstand. Demonstranterne skulle have lov til at råbe slagord og

synge, men det skulle ske på en sådan afstand, at statsoverhovederne kunne føre en

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1335

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

normal samtale. Kinesernes bekymringer skulle derfor tages med i politiets overve-

jelser, idet det var en bekymring for besøgets gennemførelse på ordentlig og værdig

vis. Han synes dog, at der burde have stået ”ordentligt og værdigt” i stedet for ”ikke

taber ansigt”,

som efter hans opfattelse ikke hører hjemme i en retlig sammenhæng.

Det var Udenrigsministeriets opgave som ansvarlig for udenrigspolitik at belyse,

hvor tærsklerne i forhold til de forskellige lande var, for at besøget i besøgslandets

optik blev gennemført ordenligt og værdigt, samt hvilke hensyn der af udenrigspoli-

tiske årsager skulle tages. PET skulle lytte til Udenrigsministeriets input om behove-

ne i forhold til det enkelte land. Det er Udenrigsministeriet, der fastslår, hvor stærkt

hensynet til værdighed er, og PET lægger Udenrigsministeriets vurdering til grund.

De kinesiske bekymringer var derfor et relevant hensyn. Det normale ville have væ-

ret, at henvendelsen fra den kinesiske ambassade havde passeret Udenrigsministeri-

et. Hans gæt er derfor, at der har været kommunikation mellem PET og Protokollen

i forbindelse med medtagelsen af det anførte i trusselsvurderingen. Han havde ikke

anledning til at dele overvejelser om Udenrigsministeriets ansvar for udenrigspoliti-

ske hensyn med andre. Det gav sig selv, at det forholdt sig sådan.

Hvis han havde læst selve trusselsvurderingen inden besøget og haft spørgsmål til

den, ville han have rettet sine spørgsmål til Jørn Aabye Nielsen og ikke direkte til

PET. Han kan ikke i dag sige, om han ville have stillet spørgsmål til trusselsvurde-

ringen, hvis han havde læst den. Tilsvarende kan han ikke vurdere, om Jørn Aabye

Nielsen burde have reageret på trusselsvurderingens udformning, hvis Jørn Aabye

Nielsen havde læst den dengang.

Efter hans opfattelse har sproget i passussen ”Politiaktion

04-01 foretager patrulje-

ring/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses

fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed for at bringe sig i en

position som er synlig fra eskorteruten og objekter…”

i ”Operationsbefaling

for Køben-

havns Politis indsats i forbindelse med Kinesisk statsbesøg d. 14.-16. juni 2012”,

4. udga-

ve af 13. juni 2012 under ”Manøvreide” en helt anden sprogmæssig karakter end den

øvrige del af manøvreideafsnittet, idet den har en vis litterær kvalitet, og der anven-

des en vending som

”ej heller”,

som typisk bliver anvendt af en akademisk skolet per-

son. Desuden adskiller passussen sig ved at have et mere overordnet mål. Han ved

ikke, hvem der kan have forfattet det, men han gætter på, at det ikke er den samme

person, som har forfattet den øvrige del af afsnittet.

Den normale formidling af operationsbefalingen ned i rækkerne skete ved, at den

blev videregivet mundtligt under en mønstring af det personale, der deltog i opera-

tionen. I forhold til den konkrete operationsbefaling var den ansvarlige Claus Hjelm

Olsen, og således var det Claus Hjelm Olsen, som skulle videreformidle den nedad.

1336

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han deltog ikke i tirsdagsmøder, og han fik heller ikke på anden vis indblik i, hvad

der var foregået på sådanne. Han er ikke klar over, hvem der deltog i tirsdagsmøder-

ne, og hvad tirsdagsmøderne nærmere var. PET deltog i møder med OPA, men om

de blev betegnet som tirsdagsmøder, ved han ikke. Referatet af tirsdagsmøde med

deltagelse af OPA, CNS, CTA, OP stab, NOBC og koordinationskontoret den 29. maj

2012 er efter hans opfattelse et referat af et internt møde i PET, som Københavns Po-

liti ikke deltog i. Hvis OPA fra Københavns Politi havde deltaget, ville Københavns

Politi også have skrevet et referat. Tilsvarende er referaterne i bilagssamlingen af tirs-

dagsmøder den 6. og 12. juni 2012 interne tirsdagsmøder i PET.

Når der i referaterne fra tirsdagsmøderne den 6. og 12. juni 2012 er angivet, ”…

KBH

brokker sig over at vi ikke kender Kina besøget…”,

tror han, at det drejer sig om, at

programmet for Hu Jintao’s besøg kom for sent i forhold til tilrettelæggelsen af det

praktiske, idet det tog noget tid at planlægge en beredskabsindsats

Der deltog politimedarbejdere fra mange politikredse i håndteringen af Hu Jintao’s

besøg, og han ved derfor ikke, om det er Nordsjællands Politi eller den fælles politi-

styrke, der er ”De”, i det i referatet af tirsdagsmødet den 12. juni 2012 anførte om, at

”…

”Falongong” ønsker at demonstrere foran Kina’s ambassade den 15. juni. De flytter

dem…”.

Han vil gætte på, at ”Vi” er PET i kommentaren ved siden af om, at ”Vi

har

påpeget at det ikke er nødvendigt ift. Statsbesøget…”.

Han ville nok have spurgt ind til baggrunden for en anførsel om ”…

FOKUS på at

der helst ikke må være demonstrationer med kineserne ”synligt” ift. Præsidenten”,

som

fremgår af tirsdagsmødereferaterne fra den 6. og 12. juni 2012, hvis han havde set en

sådan i 2012, men antagelsen om, hvad han ville have sagt, er naturligvis med den

tvivl, der følger af, at det er set i bagklogskabens lys.

Stabsmøder deltog han ikke i. Ved stabsmøder i beredskabsenheden var det politiin-

spektør Mogens Norup Lauridsen, der sad for bordenden. Yderligere deltog blandt

andre Mogens Norup Lauridsens souschef, hvilket var en vicepolitiinspektør. Han

vil gætte på, at PET deltog i stabsmøderne i beredskabsenheden, idet PET havde fa-

ste arbejdspladser i kommandocentralen KSN.

Han kender kun Jette Nordam professionelt. Deres relation går tilbage til, at Jette

Nordam var udstationeret i Strasbourg, og han rejste en del til Strasbourg i forbin-

delse med, at han var kommitteret i Justitsministeriet på menneskerettigheds- og

EU-området. Han mødte i nogle af Europarådets komiteer og senere mødte han i sa-

ger ved Menneskerettighedskommissionen. Det var naturligt, at Jette Nordam som

repræsentant i Strasbourg inviterede danske delegationer, som kom til Strasbourg.

Når han i sine efterfølgende stillinger som politidirektør havde behov for kontakt til

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1337

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Protokollen, var det naturligt, at hans kontakt var til Jette Nordam som chef for Pro-

tokollen.

Han kan ikke præcist tidsfæste, hvornår hans telefonsamtale med Jette Nordam nog-

le dage inden Hu Jintao’s besøg fandt sted. ”Nogle dage” er omkring et par dage. Det

var ikke lang tid inden besøget, men det var heller ikke umiddelbart inden besøget.

Tidspunktet på dagen var sandsynligvis i kontortiden. Han vil tro, at han havde tele-

fonsamtalen fra fastnettelefonen på sit kontor, idet han ikke brugte sin mobiltelefon

særlig meget. Han kan godt have været på kontoret kl. 18.00. Han tog typisk hjem

omkring kl. 18.00 til 19.00. Han husker det ikke som en lang samtale.

Jette Nordam betonede som forklaret for Tibetkommission I ”…

vigtigheden af, at

besøget blev afviklet værdigt og ordentligt. Han huskede ikke, at vendingen ”tabe an-

sigt” blev benyttet…”.

I ”værdigt

og ordentligt”

lagde han i forhold til en politiindsats,

at politiet dels skulle beskytte den fysiske sikkerhed og dels skulle politiet beskytte

mod integritetskrænkelser. Man skulle således kunne tale sammen i et normalt to-

neleje, ikke løbe spidsrod gennem demonstranter mv. Han husker ikke ordlyden af

samtalen med Jette Nordam, men han husker, at det overordnede emne for samtalen

var, at det var vigtigt, at besøget blev afviklet værdigt og ordentligt. De kan sagtens

have talt om andre emner, men han husker det ikke i dag. Der var sædvanligvis no-

get small talk, inden man gik til emnet.

Da han ikke husker ordlyden af samtalen, kan han ikke udelukke, at Jette Nordam

nævnte, at kineserne ønskede, at demonstrationer blev skærmet. Det skal ses i lyset

af, at det først var i forbindelse med hans forklaring for Den uafhængige Politiklage-

myndighed tre år senere, at han havde anledning til at genopfriske indholdet af te-

lefonsamtalen. Han kendte allerede fra sin tid i Nordsjællands Politi til de kinesiske

bekymringer i forhold til demonstrationer.

Ved ”interessenter” i hans tidligere forklaring for Tibetkommission I om, at ”…

Det

er helt normalt, at Københavns Politis interessenter ringer til politidirektøren og giver

udtryk for ønsker omkring en bestemt politimæssig indsats…”,

refererede han til of-

fentlige myndigheder, handelsstandsforeninger, Strøgforeningen, næringsdrivende

m.fl. Sædvanligvis var hans samtaler med Protokollen ikke telefoniske, men derimod

når han mødtes med medarbejdere fra Protokollen ved arrangementer i forbindel-

se med de forskellige besøg. Han husker ikke, hvor ofte Protokollen ringede til ham.

Han husker ikke, at han skulle have studset over, at Jette Nordam ringede til ham op

til Hu Jintao’s besøg.

Han er først op til denne forklaring for Tibetkommission II blevet bekendt med

departementschef i Udenrigsministeriet Claus Grubes mail af 12. juni 2012, hvoraf

1338

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

fremgår ”Kære

venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træ-

skovals med kinesisk statsballet – og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe

især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige

rolle. Ingen ansigtstab! ...”.

Jette Nordam ringede ikke til ham om aftenen den 12. juni

2012 efter kl. 22.55, hvor Claus Grube sendte mailen, idet han helt sikkert var taget

hjem fra arbejde på det tidspunkt. Protokollen har formentlig haft adgang til telefon-

nummeret til hans tjenestemobiltelefon, idet nummeret stod på en liste, som han vil

gætte på, at Protokollen havde. Han kan ikke udelukke, at det først var den 13. juni

2012, at Jette Nordam ringede til ham, idet han ikke kan tidsfæste samtalen præcist.

I forhold til Mogens Norup Lauridsens forklaring den 6. april 2017 for Tibetkommis-

sion I om, at ”…

Han var ikke blevet orienteret af Johan Reimann om en opringning

fra Udenrigsministeriets protokolchef… Det ville også have været særdeles usædvan-

ligt, hvis Johan Reimann havde kontaktet afhørte udenom Jørn Aabye, der var afhør-

tes overordnede, og som gik meget op i, at kommandovejene blev fulgt…”,

bliver han i

tvivl om sin egen erindring om, at han efter telefonsamtalen gengav den for Mogens

Norup Lauridsen, som han forklarede for Tibetkommission I. Han bliver i tvivl, men

han kan ikke forestille sig, at han ikke gav Jette Nordams orientering videre. Han

vil gætte på, at han videregav den umiddelbart efter samtalen. Der var tre kontorer

mellem hans og Jørn Aabye Nielsens kontor. Mogens Norup Lauridsen sad længere

nede i bygningen. Hvis han videregav orienteringen til Jørn Aabye Nielsen, ville han

have stukket hovedet ind til ham og gjort det, mens han ville have ringet til Mogens

Norup Lauridsen. Han kan ikke udelukke, at han videregav orienteringen til nogen

under Mogens Norup Lauridsen, men han har ikke anden erindring end, at det var

Mogens Norup Lauridsen, som han gav orienteringen videre til. Han tror ikke, at

han vidste, hvem der skulle lede operationen, og han tror ikke, at han ville have vi-

deregivet orienteringen til nogen under Mogens Norup Lauridsen.

For så vidt angår Jørn Aabye Nielsens forklaring den 3. marts 2017 for Tibetkommis-

sion I om, at ”…

Han fik ikke dengang kendskab til en samtale mellem Johan Reimann

og Jette Nordam fra Udenrigsministeriet. Han huskede ikke at være blevet orienteret

om samtalen af Johan Reimann. Afhørte kunne med sikkerhed sige, at han ikke har re-

ageret på en sådan orientering. Afhørte var sikker på, at han heller ikke er blevet ori-

enteret om telefonsamtalen af Mogens Lauridsen. Afhørte ville have hæftet sig ved det,

hvis han havde fået en sådan orientering, fordi det ville være utænkeligt, at en sådan

henvendelse skulle afføde nogen form for reaktion i politiet. Det er jo lidt, som om man

fra Udenrigsministeriet spurgte Københavns Politi, om de nu havde styr på opgaven…”,

er det fortsat hans erindring, at han gengav samtalen for Mogens Norup Lauridsen,

og i givet fald kan han ikke forestille sig andet end, at han ville have orienteret Jørn

Aabye Nielsen om samtalen med Mogens Norup Lauridsen, men det er ikke noget,

som han har en sikker erindring om. Det er ud fra en sædvanlig praksis om, at hvis

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1339

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

han gik et niveau ned til Mogens Norup Lauridsen, skulle den overordnede, Jørn

Aabye Nielsen, selvfølgelig orienteres om det. Uanset om det også var hans hold-

ning, at orienteringen fra Jette Nordam ikke skulle afføde en reaktion i politiet, vil-

le han have videregivet den til de ansvarlige, og det var enten til Jørn Aabye Nielsen

eller til Mogens Norup Lauridsen, og når de har forklaret, at de ikke har fået orien-

teringen, er der noget som ikke passer, men de er begge troværdige, og han har ikke

grundlag for at betvivle deres forklaringer.

Han har ikke kendskab til, at der skulle have være uskrevne regler i Københavns Po-

liti om, at kineserne ikke skulle se demonstrationer, Falun Gong-tilhængere, tibeta-

nere, tibetanske flag etc. Hans tese er, at man i Københavns Politi igennem mange år

havde talt om, at ved besøg fra Kina skulle man prøve at undgå, at de så sådanne ma-

nifestationer. En sådan opfattelse bliver forstærket i en organisation gennem snak-

ken herom i mange år. Han vil ikke kalde det en uskreven regel, men han kan sag-

tens forestille sig, at der var en fælles bevidsthed i Københavns Politi om, at det var

et problem, hvis der var sådanne manifestationer i forbindelse med besøg af kine-

siske honoratiores. Han ved ikke, hvor langt op i Københavns Politi denne bevidst-

hed i givet fald rakte. Han var ikke selv bekendt med en sådan eventuel bevidsthed.

Efter hans opfattelse flugter operativ leder i Københavns Politis færdselsafdeling Ole

Kahrs forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II, om at ”…

Han har

… udtalt, som det fremgår af artiklen, at ”Det har altid været en uskreven regel, at ki-

nesiske delegationer ikke skulle se demonstrationer”. Den uskrevne regel var baseret på

noget andet end en sikkerhedsvurdering. Alle, der havde deltaget i stabsmøder havde

kendskab til denne uskrevne regel…”,

med hans tese, men han vil fortsat ikke betegne

det som en uskreven regel. Det har derimod været en fælles opfattelse eller med en

anden betegnelse en social overdrivelse. Ole Kahrs forklaring lyder sandsynlig for

ham, men han var ikke bekendt med det i 2012. Havde han været bekendt med det,

ville han have sagt, at der skulle være mulighed for demonstranterne til at bære flag,

råbe slagord, synge etc. på passende afstand. Hvad passende afstand var, afhang af et

skøn over en mængde hensyn, herunder mulig placering, trusselsvurderingen, or-

dentlig og værdig gennemførelse mv. Demonstranterne skulle være således placeret,

at de havde indsyn til det objekt, som der blev demonstreret mod. Normalt ville der

herefter også være udsyn fra objektet til demonstranterne. Det må bero på en kon-

kret vurdering, om en placering 500 m fra objektet vil være i overensstemmelse med

politiloven og grundloven. Der var ikke lovmæssigt krav om, at objektet skulle kun-

ne høre demonstranterne eller konfronteres med disse.

Det er fortsat han opfattelse som forklaret for Tibetkommission I, at forsamlings- og

ytringsfriheden kunne begrænses efter Wienerkonventionen om diplomatiske for-

bindelser af hensyn til fremmede staters ukrænkelighed. Han ved ikke, om det over-

1340

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

rasker ham, hvis ledende embedsmænd i Udenrigsministeriet mener, at Wienerkon-

ventionen ikke har betydning for behandling af demonstrationer, men det ændrer

ikke ved hans opfattelse af, at det fremgår af konventionens krav om beskyttelse af

repræsentanter for fremmede stater, at den har betydning for demonstrationer. Han

vil bestemt tro, at han gav udtryk for denne opfattelse i forbindelse med ambassade-

sagerne. Han mener ikke, at han havde drøftet sin forståelse af Wienerkonventionens

betydning for demonstrationer med Jette Nordam.

Efter gennemførelsen af besøget drøftede de forløbet på et morgenmøde i Køben-

havns Politi, herunder om det havde været en succes, hvilke klager der var kommet,

uheldige episoder mv. Der kom altid klager i forbindelse med et sådant besøg. Det

var en kort drøftelse, da alle var enige om, at det var gået fuldstændig gnidnings-

frit. Deltagerkredsen på morgenmøderne var vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard

Møller, vicepolitidirektør Martha Therkelsen, sekretariatschef Lise-Lotte le Maire,

chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen og chefanklageren. Om de alle var der til det

konkrete morgenmøde, husker han ikke. Han mener ikke, at han på noget tidspunkt

drøftede forløbet med Mogens Norup Lauridsen. Det var først efter, at han var be-

gyndt som direktør i Kriminalforsorgen, at det blev til en sag, og på det tidspunkt

ville det have været utilbørligt, hvis han havde blandet sig i Københavns Politis for-

hold.

Det var først efter hans fratræden fra Københavns Politi, at han blev bekendt med,

at politiet under besøget havde taget flag fra demonstranter og skærmet demonstra-

tioner. Ligesom det først var efterfølgende, at det kom i medierne. Han var som for-

klaret for Tibetkommission I opmærksom på nogle enkelte klagesager, men han var

ikke klar over, at der havde været en generel fratagelse af flag fra demonstranter. Kla-

gerne vedrørte ikke fratagelse af flag. De vedrørte blandt andet, at man var blevet af-

skåret fra at demonstrere bestemte steder.

Rigspolitiet udgav hver dag udklip fra medierne af artikler med relevans for politi-

et, og han læste selv Berlingske Tidende. Han nærlæste ikke Rigspolitiets udklip fra

medierne, men der var en pressemedarbejder i Københavns Politi, som identificere-

de, hvad der kunne være af interesse for Københavns Politi, hvilket i givet fald kun-

ne blive forelagt for ham.

Han er ikke bekendt med, om man i hans tid i Nordsjællands Politi eller Københavns

Politi ændrede eskorteruter for at undgå, at gæsterne så demonstrationer. Han blev

ikke informeret på et sådant detaljeringsniveau. Han er heller ikke bekendt med, at

der skulle have været en kultur i Københavns Politi, hvorefter man skærmede eller

flyttede demonstrationer af andre hensyn end sikkerhedshensyn. I forhold til hånd-

teringen af besøget i 2012 ville en praksis med at skjule demonstrationer for gæsterne

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1341

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke harmonere med den faktiske omstændighed, at politiet flyttede demonstratio-

nen på Rådhuspladsen, hvor kortegen ikke ville komme forbi, til Højbro Plads, hvor

den ville kunne ses af kortegen. Han har i øvrigt efter sin tidligere forklaring for Ti-

betkommission I ved selvsyn konstateret, at man kan se fra vejbanen ud for Konge-

porten til foden af rytterstatuen på Højbro Plads.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.55.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1342

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 20

PROTOKOL

Den 29. januar 2021 kl. 13.40 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Helle Thorning-Schmidt

var mødt med bisidder advokat Claus Søgaard-Christen-

sen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Finn Bachmann, advokat Arvid Andersen var mødt ved advokat Anne Louise

Wulff, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Christi-

na Schønsted var mødt ved advokat Martin Andersen, advokat Jon Lauritzen, advo-

kat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Lise Laurid-

sen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm

Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Nicolai Mallet, advokat Peter Bang,

advokat Torben Koch, advokat Noaman Azzouzi, advokat Peter Breum og advokat

Steen Lassen var mødt.

Helle Thorning-Schmidt bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Helle Thorning-Schmidt blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhø-

ringen lydoptages.

Helle Thorning-Schmidt bekræftede, at hun var statsminister i perioden 3. oktober

2011 til den 28. juni 2015.

Helle Thorning-Schmidt forklarede, at hun havde et indgående kendskab til Kina,

inden hun blev statsminister. Hun har besøgt Kina mange gange og var involveret i

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1343

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kina-debatterne om verbalnoten mv. Hun mødtes med Dalai Lama i 2009. Hendes

indgående kendskab til Kina betød også, at hun kendte til kinesernes bekymringer.

Kineserne var optaget af, at deres samarbejdslande anerkendte ét-Kina politikken,

og de var bekymrede, når samarbejdslandene deltog i politiske samtaler med den ti-

betanske eksilregering eller med Dalai Lama.

Hun har ikke kendskab til, om kineserne stillede krav til myndighederne om afvik-

lingen af deres besøg, og heller ikke særligt kendskab til deres forhold til værdighed.

Der var en stor diskussion mellem Danmark og Kina om den danske statsministers

modtagelse af Dalai Lama i 2009. Besøget afstedkom en konflikt mellem Kina og

Danmark. Dette handlede også om den daværende statsministers håndtering af sa-

gen og den måde, han mødte Dalai Lama på. Derfor gik flere partier, herunder So-

cialdemokratiet, med til udformningen af verbalnoten. Det var en måde, hvorpå Ki-

na-politikken kunne samles, og det kunne sikres, at Kina-politikken ikke skiftede fra

den ene regering til den anden. Dette var i Danmarks interesse. I de år var Danmark

også meget påvirket af, at Norge havde et dårligt forhold til Kina.

Hendes informationer om Kina kom ikke fra mødet med Dalai Lama. De talte ikke

ret meget om politik. Hun sad på det tidspunkt i Udenrigspolitisk Nævn og var for-

mand for Socialdemokratiet, og de havde løbende samtaler med den daværende re-

gering om forholdet til Kina. Under hendes regeringstid var der konsensus, herun-

der med SF og Villy Søvndal, om, at deres Kina-politik tog udgangspunkt i verbal-

noten. Danmark havde væsentlige økonomiske interesser i samarbejdet med Kina.

Hun erindrer ikke samtaler med Dansk Industri eller Dansk Erhverv om samarbej-

det med Kina, men hun har haft mange samtaler med danske virksomhedsledere

om Kina.

Hendes indtryk var, at verbalnoten fik hul igennem til, at Danmark igen kunne få

et godt forhold til Kina, og efterhånden udviklede det sig da også til et exceptionelt

godt forhold til Kina.

2011

Hun opfattede besøget af den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechi som et kinesisk

ønske om at etablere en god relation til den nye regering. Dette var de meget glade

for. Samtidig ville kineserne formentlig undersøge, om den nye regering var lige så

forankret i verbalnoten, som den tidligere regering havde været. Hun drøftede ikke

fremtidige besøg af Dalai Lama eller Lobsang Sangay med Yang Jiechi under besø-

get. Hun har dog set i bilagsmaterialet, at udenrigsminister Villy Søvndal i mere in-

1344

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

direkte vendinger har drøftet dette med Yang Jiechi. Hun drøftede ikke mulige besøg

med Villy Søvndal.

Hun mindes ikke, at hun som statsminister fik en briefing om Danmarks Kina-poli-

tik inden mødet med Yang Jiechi. Hun havde jo i forvejen et godt kendskab til Kina,

og hun havde fulgt forhandlingerne om verbalnoten tæt.

Hun har formentlig haft kontakt med både departementschef Christian Kettel

Thomsen og departementsråd Ulrik Vestergaard Knudsen om Kina-anliggender.

Det var formentlig ikke noget, de brugte lang tid på.

Om første afsnit i mail af 6. oktober 2011 fra Friis Arne Petersen til Nis Lauge Gellert,

Claus Grube, Michael Zilmer-Johns, Søren Jacobsen og Mads Kjeldsen, Sus Ulbæk

m.fl. om ”Det dansk- kinesiske forhold 2011 og fremover” hvoraf fremgår bl.a. at

”…

alligevel eksisterer den latente ustabilitet for vores bilaterale forhold stadig”,

forklare-

de hun, at hun ikke erindrer begrebet anvendt i 2011, men der var vel altid en latent

ustabilitet i forhold til specifikke lande. Forholdet til Kina blev siden 2009 løbende

bedre. Hun besøgte Kina, det samme gjorde Dronningen, og der kom for første gang

et kinesisk statsbesøg til Danmark. Disse besøg samt de øvrige kulturelle udvekslin-

ger understregede, at forholdet til Kina var blevet bedre.

Hun blev ikke briefet om, at Falun Gong eller andre havde anmeldt demonstrationer

forud for Yang Jiechis besøg. Hun modtog Yang Jiechi i Statsministeriet til et ganske

kort møde af under 30 minutters varighed. Yang Jiechi taler engelsk, men hun vil tro,

at der har været oversættelse.

Hun har hørt om episoden med pressemødet, som fandt sted dagen før hendes

møde med Yang Jiechi. Hvis hun ikke havde læst om episoden, var hun helt sikkert

blevet briefet herom. De ville gerne have et pressemøde, særligt når det var gæster

fra lande, hvor der var meget at spørge om, men de accepterede, at Yang Jiechi ikke

ville mødes med pressen. Udenrigsministeren havde fundet en løsning, så han selv

fik talt med pressen.

2012

Om Danish-Chinese Business Forum´s ”Forslag til Statsministeren Vedr. Regerin-

gens Kina-Strategi”, udarbejdet den 2. januar 2012, forklarede hun, at hun ikke erin-

drer at have set redegørelsen før. Hun har ikke kendskab til en henvendelse fra Niels

Foss.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1345

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om baggrundsnotits af 7. juni 2012 fra ambassaden i Beijing til statsministeren, fra

bilagssamlingen i Tibetkommission I, forklarede hun, at hun ikke mindes at have set

notitsen før.

Hun har intet kendskab til PET´s sikkerhedsvurdering af præsident Hu Jintaos be-

søg, og hun var ikke involveret i drøftelser om håndteringen af demonstrationer. De

var kun optaget af det politiske indhold af mødet. Der foregik samtidig mange andre

ting i dagene for besøget, herunder folkemødet på Bornholm, afgørende skattefor-

handlinger, EM i fodbold, og hun havde som sædvanlig et bagland, som syntes, at

hun gjorde det dårligt. Hu Jintao´s besøg forløb rigtig godt.

Efter besøget læste hun om politiets håndtering af demonstranterne i aviserne. Fol-

ketinget begyndte at ”rumle” og ønskede at gå ind i sagen. Hun mindes ikke at have

spurgt sine nærmeste embedsmænd om en orientering om sagen, efter historierne i

pressen kom frem. Hun talte heller ikke herom med udenrigsministeren.

Hendes reaktion på mediedækningen var, at der var gået hårdt til demonstranterne.

Hun bad ikke om en redegørelse om forløbet. Det var ikke Statsministeriets pligt.

Det blev en større og større sag, og udenrigsministeren blev kaldt i samråd og stillet

til ansvar for hændelserne.

Vedrørende Villy Søvndals forklaring for Tibetkommission I den 6. januar 2017, for-

klarede hun, at hun er enig med Villy Søvndal i, at det var sædvanligt at afrapporte-

re udkommet af et statsbesøg i Udenrigspolitisk Nævn. Hun var formentlig ikke til

stede under mødet i Udenrigspolitisk Nævn kort efter præsidentens besøg, og hun

har heller ikke hørt om mødet. Hun deltog typisk kun i nævnsmøder, hvis der var

EU-sager på dagsordenen. Hun erindrer ikke at have drøftet emnet om grundlovs-

brud med Villy Søvndal.

Vedrørende Villy Søvndals forklaring for Tibetkommission I om et møde i regerin-

gens Koordinationsudvalg, benævnt K-udvalget, den 16. maj 2012, forklarede hun,

at hun ikke husker dette møde. Koordineringen af et statsbesøg foregik primært i

Udenrigsministeriet og med involvering af Statsministeriet og Kongehuset. Koor-

dineringen foregik i meget faste rammer, nærmest helt automatisk i primært Uden-

rigsministeriet. Det var derfor ikke noget, de ville bruge lang tid på i K-udvalget.

Statsministeriet var involveret i planlægningen af det politiske indhold af besøget.

1346

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2013

Om mailkorrespondance af 4. juni 2013 mellem Lars Gert Lose og Lisbet Zil-

mer-Johns med kopi til Tue Krarup-Pedersen om presseberedskabet, forklarede hun,

at hun ikke blev orienteret herom.

Om mail af 24. juni 2013 fra Falun Gong-udøvere til Helle Thorning-Schmidt og

ministeriets svar af 26. juni 2013, forklarede hun, at en sådan henvendelse ikke blev

forelagt hende, hvis den vedrørte et andet ressort. Hun husker ikke, om Peter Leh-

mann Nielsen har nævnt henvendelsen for hende.

2015

Dalai Lama bad ikke om at møde hende, da han kom til Danmark i 2015, og han fik

heller ikke en officiel modtagelse af andre. Statsministeriet opsøgte heller ikke at mø-

des med ham. Hun var ikke specielt optaget af sagen. Hun var helt sikkert orienteret

om, at der var nogle politikere, der ville mødes med ham.

Om mail af 20. november 2014 fra Friis Arne Petersen til ALO med kopi til flere og

samme dag videresendt til Helle Thorning-Schmidt om bl.a. forberedelserne af 65-

året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina og om Dalai Lamas

varslede besøg, forklarede hun, at hun helt sikkert har læst indberetningen. Friis

Arne Petersen lavede altid gode indberetninger. Der stod dog ikke noget nyt om Da-

lai Lama. Dette var i øvrigt heller ikke relevant, da Dalai Lama ikke havde anmodet

om et møde med regeringen.

Hun husker ikke, om hun havde en samtale med formanden for Udenrigspolitisk

Nævn, Mette Gjerskov, om, at Mette Gjerskov planlagde at møde Dalai Lama. Det

ville ikke være naturligt, hvis hun havde talt med hende om det. Hun kan dog tage

fejl.

Om mailkorrespondance i perioden 10. - 12. februar 2015 fra Louise Holmsgaard til

Christian Dons Christensen, Odd Sinding og Maja Sverdrup med kopi til flere med

svar fra Odd Sinding, hvori der i svaret fra Louise Holmsgaard fremgår bl.a., at Met-

te Gjerskov deltog i mødet med Dalai Lama, og at

”…forinden havde STM taget kon-

takt og linjen var blevet aftalt…”,

forklarede hun, at hun fortsat ikke erindrer at have

talt med Mette Gjerskov herom.

Kineserne havde en følsomhed over for Tibet og Falun Gong-bevægelsen. Dette har

hun oplevet helt tilbage fra sin tid ved Europaparlamentet i 1990’erne, hvor Falun

Gong med jævne mellemrum demonstrerede foran parlamentet, hvilket var et pro-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1347

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

blem for kineserne, hvis de skulle besøge parlamentet. Hun har ingen viden om, at

myndigheder har imødekommet kinesernes ønsker om at begrænse demonstratio-

ner.

Når hun har haft møder med kinesere, har de altid drøftet menneskerettigheder,

men de har ikke specifikt drøftet Falun Gong-bevægelsen. Kineserne kan dog godt

have nævnt deres bekymringer om Tibet.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1348

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 21

PROTOKOL

Den 29. januar 2021 kl. 14.52 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Ulrik Vestergaard Knudsen

var mødt med bisidder advokat Anders Valenti-

ner-Branth.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat

Finn Bachmann, advokat Gunnar Homann, advokat Henrik Hasseris Olesen, advo-

kat Christina Schønsted ved advokat Martin Andersen, advokat Jon Lauritzen, ad-

vokat Jonas Christoffersen, advokat Karen- Margrethe Schebye, advokat Lise Laurid-

sen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm

Nielsen, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Bang, advokat Torben Koch,

advokat Nicolai Mallet, advokat Jakob Buch-Jepsen og advokat Emil Spurr Madsen

var mødt.

Ulrik Vestergaard Knudsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Ulrik Vestergaard Knudsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at af-

høringen lydoptages.

Ulrik Vestergaard Knudsen bekræftede, at han fra 2000-2001 var ministersekretær

for Niels Helveg Petersen, at han i 2001 var chef i Mogens Lykketofts sekretariat, at

han fra 2001-2003 var presseråd i Per Stig Møllers sekretariat, at han fra 2003-2004

var økonomisk rådgiver ved ambassaden i London, at han fra 1. oktober 2004-2008

var presseråd i Per Stig Møllers sekretariat, og i 2006 blev han udnævnt som ambas-

sadør, at han fra 2008-2009 var ambassadør ved OECD og Unesco, at han fra 1. juli

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1349

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2009 -30. september 2010 var politisk direktør for Strategi og Policy i Udenrigsmi-

nisteriet og medlem af direktionen, at han fra 1. oktober 2010 – 1. april 2013 var am-

bassadør og udlånt til Statsministeriet som departementsråd, at han i 2013 var ansat

i London for en privat virksomhed, at han fra 1. august 2013 – 1. december 2018 var

departementschef i Udenrigsministeriet, hvorefter han afspadserede, indtil han star-

tede hos OECD i Paris den 1. januar 2019.

Som departementsråd i Statsministeriet refererede han primært til departements-

chefen og i særlige situationer direkte til statsministeren. Dette kunne fx være un-

der rejser med statsministeren, hvor departementschefen ikke deltog. Han referere-

de ikke direkte til statsministeren uden at have nævnt sagen for departementschefen

først, med mindre han af praktiske årsager ikke havde mulighed herfor.

I 2001-2003 var han ledende ministersekretær. Han varetog også presserådgivnin-

gen i forhold til Per Stig Møller, da han blev udenrigsminister efter Mogens Lykke-

toft. Han fortsatte med presserådgivningen også i 2004 -2008, hvor han var chef for

ministersekretariatet. Udenrigsministeriet havde en kommunikationsafdeling, som

lavede publikationer og arrangerede pressemøder. Han sparrede med udenrigsmini-

steren i sager, hvis der var særlige presseopmærksomhedspunkter.

Han har altid haft den samme mailadresse i Udenrigsministeriet. Han ved ikke, hvad

der er sket med hans mailadresse, mens han har været udstationeret eller væk fra

Udenrigsministeriet.

Mailadressen [email protected] fungerede som hovedpostkasse. Mails fra borgere, som

blev sendt dertil, ville herefter blive videresendt til sekretariatet til videre ekspediti-

on. Mailadressen [email protected] har nok været en intern adresse.

2001

Om notits med håndskrevne noter af 11. januar 2001 fra Asienkontoret til Friis Arne

Petersen om en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet, herunder en indstilling

til håndteringen af ansøgninger om flagning med tibetanske flag, forklarede han, at

han svagt husker kampen, da han selv er sportsinteresseret. Der er formentlig kom-

met en mail eller notits til ham, men han var ikke inddraget i sagsbehandlingen.

Han mener, at problemstillingen fra Udenrigsministeriets side handlede om flag og

symboler under kampen. Han erindrer ikke notitsen. Han har formentlig ikke været

inde over notitsen, da det ikke var et ministernotat.

Om mail af 15. februar 2001 fra Kira Sindbjerg, Udenrigsministeriets Kommunika-

tionscenter 1, til ambassaden i Beijing, andet afsnit, hvoraf fremgår blandt andet, at

1350

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kina accepterede den danske politik vedrørende Tibet-Grønland fodboldkampen,

dog således at Danmark måtte sikre, at det tibetanske flag ikke blev anvendt i forbin-

delse med kampen, og at S.6. havde svaret, at man ikke ville imødekomme en ansøg-

ning med flagning af det tibetanske flag, forklarede han, at han på det tidspunkt var

ministersekretær, hvorfor det ville være usædvanligt, hvis han havde været involve-

ret i sagsbehandlingen. Når det gjaldt Tibet og Taiwan, var der en stor kinesisk føl-

somhed over for symbolik, der henviste hertil.

Om notits af 9. marts 2001 fra Asienkontoret til Mogens Lykketoft om ”Fodbold-

kamp Grønland – Tibet. Henvendelse fra Kulturministeriet” med indstilling til mini-

steren, hvoraf fremgår blandt andet, at Kulturministeriet skulle svares ”departemen-

talt”, forklarede han, at dette betød, at der skulle svares på embedsmandsniveau. Det

er god embedsmandsskik at spørge det politiske niveau, om der kan svares på em-

bedsmandsniveau, når der som her er tale om en henvendelse til det politiske niveau.

En borgerhenvendelse ville blive besvaret på embedsmandsniveau, såfremt ministe-

ren havde tiltrådt indstillingen.

Om mail fra Kira Smith Sindbjerg, afdeling S.6, til Birthe Rasmussen, Justitsministe-

riet, af 7. maj 2001 om spørgsmål vedrørende flagning i forbindelse med den grøn-

landsk-tibetanske fodboldkamp, forklarede han, han ikke var involveret heri, da han

sad i ministersekretariatet.

Om Justitsministeriets notits af 27. maj 2001 om flagning med det tibetanske flag,

forklarede han, at han ikke erindrer, om han har set notitsen før.

Om notits af 22. juni 2001 til udenrigsministeren om ”Fodboldkamp Grønland - Ti-

bet. Hummels sportsudstyr”, forklarede han, at han eller en ministersekretærkollega

formentligt har forelagt notitsen for udenrigsministeren. Han gjorde en dyd ud af

at læse gule omslag, også hvis han ikke selv skulle forelægge dem. Det var naturligt

at orientere udenrigsministeren om, at kinesiske myndigheder lagde pres på dan-

ske virksomheder. Set med nutidens øjne er kinesernes pres ikke overraskende for

ham, men hvordan det var for ham dengang, kan han ikke sige i dag. Han havde på

det tidspunkt kun været ministersekretær i ca. 6 måneder, så han var nok overrasket

over kinesernes pres.

2002

Han var meget lidt involveret i planlægningen af ASEM IV-topmødet, som blev af-

holdt under det danske EU-formandskab. Han kan dog have haft noget at gøre med

udenrigsministerens politiske samtaler.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1351

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han erindrer ikke kinesiske henvendelser om deres sensibiliteter i forhold til deres

premiereministers deltagelse i topmødet. Det er generelt sådan, at protokollen og

logistikken er overordentlig besværlig ved topmøder, hvor mange nationer mødes.

Om formålsnotits af 24. juli 2002 om EU-Kina-topmødet den 24. september 2002

udarbejdet af Asienkontoret til Statsministeriet, punkt 7 om forventede vanskelighe-

der, forklarede han, at han ikke har set notitsen før.

Om mail af 24. juli 2002 fra Christian Lotz, ambassaden i Beijing, til Udenrigsmini-

steriet med kopi til flere om Zhu Rongjis besøg i Danmark og om kinesernes bekym-

ring for demonstrationer, forklarede han, at han ikke mener, at han har set mailen

før. Spørgsmålet om synsvidden af demonstranter er et velkendt tema for ham i dag i

forhold til kineserne. Udenrigsministeriet har altid forsøgt at viderebringe ønsker fra

de besøgende lande til de relevante myndigheder, som herefter måtte håndtere sik-

kerhed og demonstranter. Han har aldrig oplevet, at Udenrigsministeriet har blan-

det sig i, hvordan politi og andre myndigheder forvaltede opgaven med demonstra-

tioner. Hvis det besøgende land videregav et ønske, som Udenrigsministeriet ikke

havde kompetence til at håndtere, var ministeriet nødsaget til at videregive et sådant

ønske til de relevante myndigheder. Det har formentlig været S.6. og Protokollen,

der viderebragte de besøgende landes ønsker. Hvis ønsket vedrørte politiets område,

ville det nok primært være Protokollen, der videregav ønsket til politiet.

2009

Om Kina’s ambassadørs henvendelse af 13. maj 2009 til udenrigsministeren om den

kinesiske ambassadørs bekymring for Danmarks modtagelse af Dalai Lama, forkla-

rede han, at det formentlig er ministersekretær Christian Grønbech Jensen, der har

skrevet sine initialer på dokumentet.

Han var selv OECD-ambassadør fra 1. april 2008 til 1. juni 2009. Han rejste frem og

tilbage til København allerede fra april 2009, inden han blev politisk chef. Han kun-

ne derfor godt have set henvendelsen, men den var formentlig lagt til hans kommen-

de kollega Michael Zilmer-Johns. Som politisk direktør og medlem af direktionen

refererede han til departementschef Claus Grube.

Nogle lande benytter sig meget af verbalnoter, som er et gammeldags formelt diplo-

matisk instrument, hvor man giver beskeder under en masse høflighedsformularer.

Andre lande ønsker et møde med ministeren eller med en ledende embedsmand for

at drøfte bekymringer mv. Det er ikke helt usædvanligt, at en ambassadør skriver til

en udenrigsminister, men ikke alle lande vil benytte den metode.

1352

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Dalai Lamas besøg i 2009 afstedkom den største krise mellem Danmark og Kina i

nyere tid. Der blev udfoldet bestræbelse på at kalibrere formen for samtalerne med

Dalai Lama. Statsministeren modtog Dalai Lama på Marienborg, og udenrigsmini-

steren mødtes med Dalai Lama på en lille cafe. Der var herved sket en forskydning

af modtageformen siden Dalai Lamas modtagelse i 2003. Dette var et udtryk for,

at man var klar over, at det var et følsomt emne. Det var et forsøg på at møde Dal-

ai Lama og samtidig vise kineserne, at man var klar over, at det var kontroversielt.

Idet det var politikerne selv, der valgte at modtage kinesiske besøg og gå ind i for-

handlingerne om verbalnoten og vedtage den, vil det politiske niveau være bedre til

at svare på, hvorvidt man var overrasket over kinesernes reaktion oven på mødet

med Dalai Lama. Man kan dog nok godt sige, at en krise, som nødvendiggør en ver-

balnote, siger noget om hårdheden fra kinesernes side.

Forberedelserne til COP 15 var i fuld gang, da han kom hjem fra posten som OE-

CD-ambassadør, hvorfor han ikke blev involveret i planlægningen heraf. Dog blev

han inddraget i udenrigsministerens udenrigspolitiske samtaler, som foregik uden

for COP 15-regi med tilrejsende udenrigsministre. Et sådan topmøde kunne ses som

”diplomatiets Roskilde Festival”.

Han blev ikke inddraget i logistikken, eskortekørsel af den kinesiske delegation el-

ler lignende.

2010

Om brev af 14. juni 2010 fra formand Nils Foss, Danish-Chinese Business Forum,

til udenrigsminister Lene Espersen, forklarede han, at en sådan henvendelse hånd-

teres i Danmarks Eksportråds regi, også kaldt DE-søjlen, så han har formentlig ikke

set brevet. Danish-Chinese Business Forum havde en klar dagsorden, hvorfor deres

henvendelse og strategiforslag ikke var overraskende.

I slutningen af 2010 blev han udlånt til Statsministeriet, hvor han blev chef for om-

råde 1, som var det udenrigspolitiske område, der beskæftigede sig med udenrigs, -

sikkerheds, EU- og udviklingspolitik. Det er en lille enhed. Han rådgav statsmini-

steren via departementschefen og havde en koordinerende rolle i udenrigspolitiske

sager, hvor flere ministerier var involveret.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1353

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2011

Lobsang Sangay havde en politisk funktion, der var forskellig fra Dalai Lamas mere

spirituelle rolle. Lobsang Sangay anmodede ikke om et møde i med udenrigsmini-

steren og heller ikke med statsministeren.

Baggrunden for den kinesiske udenrigsminister Yang Jiechis besøg kunne enten

være som led i den almindelige besøgsudveksling, eller det kunne være for at møde

den nye danske regering med henblik på at sikre, at ét-Kina politikken fortsat var

gældende. Forud for statsministerens møde med en udenlandsk gæst, modtog stats-

ministeren altid et håndaktsæt med baggrund, talepunkter osv. Han husker ikke, at

der skulle have været en anderledes briefing forud for dette møde.

2012

Om mail af 9. januar 2012 fra Peter Lehmann Nielsen til Ulrik Vestergaard Knudsen

vedrørende Danish-Chinese Business Forums anmodning om et møde og hans svar

af samme dato, forklarede han, at han ikke erindrer, om henvendelsen blev forelagt

for statsministeren.

Om mail af 8. maj 2012 fra Nis Lauge Gellert til Statsministeriet, Ove Ullerup, Jette

Nordam, Claus Grube, Michael Zilmer-Johns, Annette Lassen, Søren Jacobsen m.fl.

vedrørende præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark, med referat fra Claus Gru-

bes samtale med ambassadør Li, tredje sidste afsnit, hvoraf fremgår blandt andet, at

ambassadøren var optaget af spørgsmålet om sikkerhed, da han fra sin tid i Storbri-

tannien havde oplevet stenkast mod daværende præsident Jiang Zemin under den-

nes statsbesøg. Det drejede sig jo trods alt om et møde mellem departementsche-

fen og ambassadøren. Overskriften

”Sikkerhed …”

omkring Hu Jintaos besøg er i

hvert fald ikke uinteressant. Han kan ikke genkende formuleringen omkring besøget

i Storbritannien, men han husker, at der var efterretninger om, hvordan andre besøg

var forløbet rundt om i Europa, herunder i Holland, Frankrig mv., hvor der havde

været diskussioner mellem værtslandet og Kina om håndteringen af demonstranter.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I, om at han gennem medierne

var orienteret om kinesiske besøg i andre lande, herunder om forstyrrelser, som dog

ikke havde givet anledning til operative overvejelser i Statsministeriet, bekræftede

han, at dette fortsat var hans erindring. Han ved ikke, om de havde operative over-

vejelser i Udenrigsministeriet. Det var et operativt spørgsmål for politiet, og han har

derfor helt sikkert ikke haft drøftelser med Claus Grube om, hvad han havde hørt i

medierne om kinesiske besøg i andre lande. Det ville være Protokollen, evt. Lande-

kontoret, der ville have drøftelser med Hoffet, PET mv. i den konkrete arbejdsgruppe

1354

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

om operative anliggender. Det var ikke noget han som departementsråd i Statsmini-

steriet havde overvejelser om.

Om mail af 12. juni 2012 fra Claus Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge

Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Lisbet

Zilmer-Johns, Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen

m.fl. som besvarelse af Nis Lauge Gellerts mail, hvori Claus Grube skriver

”Kære

venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk træskovals med kine-

sisk statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bibringe især PET og Re-

imann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres vigtige roller. Ingen

ansigtstab! Mvh Claus”,

forklarede han, at han i dag ved, at mailen blev videresendt

som kopi til ham, men han husker ikke, at han modtog den i 2012. Han har helt sik-

kert ikke drøftet mailen med Claus Grube, og han tror heller ikke, at han har drøftet

den med andre kollegaer. Det var en typisk ”reply-all”-mail fra Claus Grube sent om

aftenen. Mailen gav ham ikke anledning til at reagere.

Da han efter statsbesøget så billederne af politiets håndtering af demonstranterne i

medierne, forekom det ham ret voldsomt. Han har ikke haft faglige samtaler herom

med nogen. Han er ikke sikker på, at han som ikke-jurist tilbage i 2012 vidste, at der

var sket grundlovsbrud.

Udenrigsministeriet har ikke instruktionsbeføjelser over for politiet. Derfor ligger

tanken ham meget fjernt, at Udenrigsministeriet skulle have forsøgt at påvirke poli-

tiet til at begå grundlovsbrud. Han har siden 2012 undret sig over, hvad der foregik

dengang.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at han deltog i et møde med

den kinesiske ambassadør for at drøfte indholdet af samtalen mellem statsministe-

ren og Kina’s præsident, hvor ambassadøren på vej ud efter mødet nævnte sin be-

kymring for demonstrationer og blev henvist til at rette henvendelse til Københavns

politi, forklarede han, at han syntes, at det var malplaceret for en kinesisk ambassa-

dør at bringe spørgsmålet om demonstrationer op på et møde i det danske demo-

kratis statsministerium. Ambassadøren måtte vide, at det ikke var noget, han skulle

henvende sig til Statsministeriet om. Han var tryg ved, at politiet selv kunne hånd-

tere det.

Kineserne gjorde det til udenrigspolitik, når de blev ved med på den ene eller anden

måde at udfordre Danmarks grundlov.

Statsministeriet havde ikke juridisk kompetence til at behandle spørgsmål om, hvor-

vidt demonstrationer skulle være synlige, eller om de kunne skærmes. Det overlod

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1355

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

de trygt til politiet at tage stilling til. Det var ikke ham, der skulle vurdere, hvad der

var muligt inden for lovens grænser, men det var selvfølgelig en meget relevant præ-

mis, at grundloven ikke blev brudt. Det er ikke underligt, at Lisbet Zilmer-Johns bad

Tue Krarup-Pedersen sige ambassadørens bekymringer videre i Udenrigsministiet,

da det var en besynderlig ting for kineserne at komme med. Han var ikke i 2012 be-

kendt med, at Lisbet Zilmer-Johns bad Tue Krarup-Pedersen sige ambassadørens

bekymringer videre i Udenrigsministiet.

Han kender til Wienerkonventionen, men han erindrer ikke at have deltaget i sam-

taler om forholdet mellem Wienerkonventionen og demonstrationer. Han kan godt

forstå en tanke om, at der skal være rum til at håndtere en særlig følsomhed i forhold

til udenlandske diplomater, men han er ikke ekspert i det og ser det ikke komme i

nærheden af grundlovsbrud.

Grunden til den megen kommunikationen mellem PET, politiet og Udenrigsmini-

steriet om besøg var, at man prøvede at vurdere, hvordan man kunne håndtere ki-

nesernes ønsker. Det var helt oplagt, at nogle af ønskerne ikke kunne imødekom-

mes, hvilket kineserne fik direkte besked om, men der kunne også være ønsker, hvor

man drøftede, om kinesernes ønsker kunne imødekommes inden for lovens ram-

mer. Udenrigsministeriet kommunikerede alle ønsker videre, så der var transparens.

Det skylder man både afsender og modtager af budskabet. Han var ikke en del af det

operative i sin tid i Statsministeriet, så han udtaler sig udelukkende på baggrund af

sine 25 års erfaring. Under hans tid i Statsministeriet, havde han ikke noget at gøre

med det operative, og han var tryg ved, at politiet gjorde, hvad de skulle også i for-

hold til ønsker fra Kina.

Om mail af 21. juni 2012 fra Martin Bille Hermann til Ole Toft, cc Jette Nordam og

videresendt til Claus Perregaard om Udenrigsministeriets rolle i forhold til kineser-

nes udtrykte bekymringer forud for statsbesøget, forklarede han, at han ikke arbej-

dede i Udenrigsministeriet på det tidspunkt, men at det virker som en præcis beskri-

velse af Udenrigsministeriets rolle.

Claus Perregaard var, så vidt han vidste, særlig rådgiver for Villy Søvndal. Claus Per-

regaard var dog stoppet, da han selv kom til. Han ville ikke, som Claus Perregaard

skrev i mail af 21. juni 2012, have forsøgt at skyde ansvaret over på andre. Han ville i

stedet have holdt sig til Martin Bille Hermanns beskrivelse af Udenrigsministeriets

rolle, som bestod i, at man fortalte kineserne om lovens rammer, at man videregav

deres ønsker til politiet, og at man ikke forsøgte at instruere politiet.

Allerede fordi Udenrigsministeriet ikke har instruktionsbeføjelser over for Justits-

ministeriet endsige over for politiet, kan Udenrigsministeriets kommunikation i for-

1356

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hold til politiet og PET ikke have været afgørende for, hvordan politiet har ageret

ude på gaden. Hertil kommer, at et forsøg fra Udenrigsministeriets side på alligevel

at give instrukser til politiet ville skulle gå gennem Justitsministeriets departement,

og også af den grund har den tanke, at nogen i Udenrigsministeriet skulle have for-

søgt at instruere politiet, og at politiet skulle have fulgt det, været ham fuldstændig

fjern. Derfor har han også siden 2012 undret sig over, hvad der kan være foregået.

2014

Om mailkorrespondance af 20. maj 2014 mellem Kristina Miskowiak Beckvard, Ul-

rik Vestergaard Knudsen, Jean-Charles Ellermann-Kingombe og Dorthe Lange med

kopi til Michael Starbæk Christensen om formanden for Udenrigspolitisk Nævns

møde med Lobsang Sangay forklarede han, at det ikke var deres rolle at bestemme,

hvem politikerne skulle mødes med. Det var dog deres opgave at gøre regeringen op-

mærksom på, hvis et møde kunne give anledning til udenrigspolitiske konsekvenser.

Der var de samme overvejelser om folketingsformand Pia Kjærsgaards møde med

Lobsang Sangay. De gjorde kineserne opmærksom på, at de ikke kunne diktere, hvad

Folketingets formand gjorde, men belært af erfaringerne fra 2009 vidste de, hvilke

konsekvenser et møde kunne have.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 16.42.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1357

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 22

PROTOKOL

Den 4. februar 2021 kl. 09.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Jørn Aabye Nielsen

var til stede via Skype og bisidder advokat Poul Heidmann var

mødt i retten.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Christina Schønsted, advokat Finn Bachmann, advokat

Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat

Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen ved

advokat Anders K. Németh, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Noaman Az-

zouzi, advokat Ulrik Sjølin, advokat Steen Lassen og advokat Torben Koch var mødt.

Jørn Aabye Nielsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Jørn Aabye Nielsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han ikke

har pligt til selvinkriminering, og at afhøringen lydoptages.

Jørn Aabye Nielsen bekræftede, at han fra 1995 til 2010 var chefpolitiinspektør ved

Aalborg Politi og senere Nordjyllands Politi, at han fra 2010 til februar 2013 var chef-

politiinspektør ved Københavns Politi, at han fra 1. marts 2013 var chefpolitiinspek-

tør ved Rigspolitiet, og at han gik på pension den 1. februar 2016.

Hans stilling som chefpolitiinspektør ved Københavns Politi adskilte sig fra hans

stilling som chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi ved, at hovedstadens politi

var personalemæssigt ca. 3 gange større og som følge af beliggenheden også varetog

1358

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

anderledes opgaver. Han kendte flere af medarbejderne i chefgruppen i Københavns

Politi, herunder Torben Damgaard, fra tidligere, og han havde gennem sine erfarin-

ger som politileder allerede en god relation til hovedparten af medlemmerne af le-

delsesgruppen. Politidirektør Mogens Norup Lauridsen havde han mødt adskillige

gange i arbejdsmæssig sammenhæng, fx da han var formand for en arbejdsgruppe

under Politiskolen, hvor Mogens Norup Lauridsen sad som repræsentant for Kø-

benhavns Politi.

2012

Han bekræftede som tidligere forklaret for Tibetkommission I, afgivet den 3. marts

2017, om ledelsen ved Københavns Politi, det operationelle apparat og hans ansvars-

opgaver, at han refererede til politidirektør Johan Martini Reimann. Mogens Norup

Lauridsen var chef for beredskabsområdet og refererede til ham. Organisationen

fungerede efter et stabsprincip, da det ikke skulle være en rigid linjeorganisation,

hvor alle spørgsmål skulle gå gennem ham. Det ville have givet et tungt forløb. Poli-

tidirektøren og Mogens Norup Lauridsen kunne derfor sagtens gå direkte til hinan-

den uden om ham. Johan Martini Reimann fulgte dog i vidt omfang linjen og gik til

ham. Han har ikke eksempler fra 2012 på, at Johan Martini Reimann eller Mogens

Norup Lauridsen ikke fulgte denne linje. Han har først under Tibetkommission I er-

faret, at Johan Martini Reimann talte med Mogens Norup Lauridsen som følge af en

henvendelse fra Udenrigsministeriet.

Hans primære ansvarsområde var det strategiske ledelsesarbejde i politisøjlen og

i den øverste ledelse. Det operationelle blev varetaget af politiinspektørerne og vi-

cepolitiinspektørerne med planlægningsenheden OPA som stabsstøttefunktion, og

ved statsbesøget i 2012 var det Mogens Norup Lauridsen, der var den primært an-

svarlige for den operationelle planlægning på et overordnet niveau. Det var det sæd-

vanlige koncept for håndteringen af store politiopgaver, der blev fulgt. OPA var også

hans stabsfunktion, og han deltog ofte i møder med OPA-ledelsen. Han fik herigen-

nem orienteringer om nytilkomne opgaver, der var skrevet ind i politikredsens ak-

tivitetsoversigt. Vicepolitiinspektør Michael Agerbæk var på det tidspunkt leder af

OPA. Hvis Michael Agerbæk ikke var til stede, var OPA repræsenteret ved andre

OPA-medarbejdere i de daglige møder. Der var under OPA-møderne fri deltagelse.

Vagtchefen i vagtcentralen deltog typisk og redegjorde for døgnets større begivenhe-

der, og derudover deltog de politiinspektører, der havde tid.

Politikommissær Bent Olsen deltog ganske ofte i OPA-møder, som en erfaren plan-

lægningsmedarbejder. Bent Olsen deltog også i møder med PET som en del af plan-

lægningsarbejdet. Han husker ikke, om Bent Olsen deltog på OPA-møderne om det

kinesiske besøg i 2012.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1359

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Vedrørende Michael Agerbæks forklaring for Tibetkommission II om, at der var en

forståelsesramme i Københavns Politi om, at demonstrationer ikke skulle være syn-

lige ved kinesiske besøg, forklarede han, at han aldrig har hørt herom. Han ville ikke

blive inddraget i en beslutning om at ændre en kortegerute for at køre en anden rute

uden om en demonstration. Han kender ikke til situationer, hvor dette er sket.

Han var alene involveret på et strategisk niveau i planlægningen af politiets opga-

ver ved det kinesiske statsbesøg i 2012. Han havde typisk en drøftelse med Mogens

Norup Lauridsen om strategien for indsatsen. Nogle gange var han mere involveret

i substansen, end han var ved det kinesiske statsbesøg. Han havde meget sent i plan-

lægningsforløbet af 2012-besøget 1-2 møder med Mogens Norup Lauridsen. Han

deltog den 6. juni 2012 i et møde i Hovedstadens Beredskabsstab, hvor politidirektø-

ren også deltog. Mogens Norup Lauridsen deltog ikke i mødet. Samme dag eller da-

gen efter havde han et kort møde med Mogens Norup Lauridsen om det strategiske

og om trusselvurderingen fra PET. Der deltog ikke andre i mødet.

Han husker ikke, om Mogens Norup Lauridsen havde medbragt PET’s trusselsvur-

dering og anbefaling, eller om han alene gengav den mundtligt. Han er usikker på,

om han havde mødet med Mogens Norup Lauridsen den 6. juni eller den 7. juni

2012. Da han senere så trusselsvurderingen på skrift, konstaterede han, at den var i

overensstemmelse med det, som Mogens Norup Lauridsen havde refereret over for

ham. Trusselsvurderingen indeholdt på daværende tidspunkt ikke noget odiøst. Han

vidste i kraft af en tidligere hændelse, at kineserne var meget opmærksomme på de

grupperinger, der var kritiske i forhold til det kinesiske styre. Han husker en orien-

tering på et OPA- møde om en episode med demonstranter foran den kinesiske am-

bassade, hvor ambassaden mente, at demonstranterne var placeret for tæt på ambas-

saden. Der var snak om, hvor tyndhudet kineserne var.

På møder i ”Lille stab” beskæftigede man sig med den operationelle planlægning.

Han deltog ikke i disse møder.

Møderne i ”Store stab” var ikke etableret på tidspunktet for besøget i 2012. Her del-

tog en samling af politiinspektører, og det var stort set den samme personkreds, som

deltog i hans ugentlige møder med chefgruppen.

Johan Martini Reimann deltog ikke i møder om planlægningen af statsbesøget.

Han kender til ”Tirsdagsmøder”, men han har aldrig selv deltaget i møderne. Mø-

derne fungerede som koordinationsmøder med deltagelse af eksterne samarbejds-

partnere på sagsbehandlerniveau. Han ved ikke præcist, hvem der deltog i møderne,

og han modtog hverken mundtlige eller skriftlige referater herfra. Organisationen

1360

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

var for stor til, at han også skulle læse referater fra taktiske møder. Ud fra møderefe-

raterne mener han at kunne identificere deltagere fra OPA, fra PET-enheder, herun-

der CTA, og fra en national operativ beredskabsafdeling, NOBC, under Rigspolitiet.

Han er dog ikke 100 % sikker.

Om referat af tirsdagsmøde af 6. juni 2012 forklarede han, at han går ud fra, at re-

feratet er udarbejdet af PET. Han gætter på, at der er tale om OPA hos Københavns

Politi. Det omtalte synlighedsbegreb, som er beskrevet i referatet, fik han først kend-

skab til i 2015, da han første gang læste operationsbefalingen. Han blev dengang me-

get overrasket over formuleringen om synlighed, da politiets ageren altid sker ud fra

en sikkerhedsmæssig vurdering.

Om mail af 7. juni 2012 fra Michael Dekker Poulsen til Jørn Aabye Nielsen m.fl. om

trusselsvurderingen fra PET, videresendt af Jørn Aabye Nielsen den 7. juni 2012 til

blandt andre Johan Martini Reimann og rigspolitichefens forkontor, forklarede han,

at hans mail blot var et advis om modtagelsen af den kinesiske præsident. Der var

honorære praktiske opgaver for Rigspolitichefen og for Johan Martini Reimann, der

skulle på plads til besøget. Der skulle fx bestilles bil til lufthavnen mv., og modta-

gerne kunne samtidig gøre sig bekendt med besøgsprogrammet. Han erindrer ikke

at have læst eller hæftet sig særligt ved PET’s trusselsvurdering. Han anså hele plan-

lægningsarbejdet for at køre som en maskine og være i gode hænder, så besøget ville

blive gennemført, som det skulle. Der var et tungt ledelsesapparat hen over planlæg-

ningen, som også foretog kontrol heraf. Dette havde han tillid til. Organisationen var

meget professionel og vant til at håndtere meget store politiopgaver. Det kinesiske

besøg var ikke en usædvanlig stor eller specielt kompliceret opgave.

Han havde ingen samtaler med Johan Martini Reimann om trusselsvurderingen el-

ler om, hvornår han skulle være klar i lufthavnen eller lignende. Han drøftede heller

ikke programmet med rigspolitichefen. Det ville have været meget atypisk. Han var

alene i kontakt med rigspolitichefens forkontor.

Om hans forklaring for Tibetkommission I om hans drøftelser

”…med Johan Mar-

tini Reimann om det mere overordnet logistiske…”

forklarede han, at Københavns

Politi stod over for at skulle gennemføre besparelser på op til ca. 200 mand, og der

var også andre store opgaver i gang. Han var selv ved at skrive en ny strategi for

Christiania-indsatsen. Det logistiske fyldte meget for Københavns Politi, og der var

i personaleorganisationerne stor fokus på de ansattes vilkår. Derfor var der stor op-

mærksomhed fra ledelsen på personaleforbruget ved en sådan opgave. Han var ikke

konkret involveret i personaleforbruget under planlægningen af det kinesiske besøg,

men der var mange generelle drøftelser om, hvordan personaleforbruget kunne be-

grænses ved de beredskabsmæssige opgaver. De var lidt foruroliget over de indle-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1361

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

dende takter til programmet, hvor der var indlagt en karettur, hvorfor han varslede

Rigspolitiet om muligheden for yderligere assistance. Han ved ikke, om der var res-

sourcemæssige drøftelser med Hoffet eller Udenrigsministeriet om en karettur. Sæd-

vanligvis har Københavns Politi så stort et mandskab, at de selv kan håndtere opga-

verne, og ellers findes der en assistanceordning, der formidles af Rigspolitiet. Be-

søget var herudover ikke en sag, der fyldte meget for politikredsens øverste ledelse.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 13. juni 2012 for Kinesisk statsbesøg

den 14. - 16. juni 2012, 4. udgave, punkt 1.1. Strategi, hvoraf fremgår, at

”Det er den

strategiske hensigt at politiet med baggrund i den aktuelle trusselsvurdering medvirker

til besøgets gennemførelse, ved iværksættelse af en afpasset offensiv og fleksibel indsats,

orienteret mod sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med besøget, samt mod even-

tuelle demonstrationer”,

bekræftede han, at det var dette, han drøftede med Mogens

Norup Lauridsen. Strategien var næsten identisk med strategien fra tidligere besøg.

Politiet arbejder ud fra tre generelle strategiske metoder til fastlæggelsen af intensi-

viteten i en indsats; Offensiv, henholdende og defensiv. I dette tilfælde var strategien

”afpasset offensiv og fleksibel indsats”,

hvilket var en variation, som var mere offen-

siv end henholdende, og politiet var således på dupperne. Når der var tale om en af-

passet og offensiv strategi, var der en indbygget fleksibilitet til at bevæge sig mellem

det offensive og det mere henholdende ud fra situationen.

Det var en beroligende trusselsvurdering fra PET. Det var ikke risikoen for et over-

hængende terrorangreb under præsidentbesøget, der var i fokus, men der kunne

være en risiko for en uheldig happening, som kunne forstyrre den offentlige orden.

Dette kunne fx ske ved, at demonstranter tvang sig igennem afspærringerne og lagde

sig foran kortegen. Selv en abstrakt risiko har betydning for, hvordan man planlæg-

ger en politiindsats. Det var tale om et prominent og vigtigt besøg.

Selvom besøget krævede et stort personaleforbrug, blev der dog valgt en indsats,

hvor de flyttede afspærringerne og bevogtninger fra sted til sted. Det havde krævet

mange flere ressourcer, hvis der havde været en total afspærring med bevogtning mv.

langs hele kortegeruten.

Om operationsbefalingens punkt 1.2 om Ledelse og stab, forklarede han, at dette var

Mogens Norup Lauridsens område. I programmet var der skift i bemandingen af

KSN niveau 1 og niveau 2. Det var en standardprocedure, så det brugte han ikke tid

på at drøfte med Mogens Norup Lauridsen.

Mogens Norup Lauridsen havde den overordnede politimæssige ledelse. Han for-

ventede, at Mogens Norup Lauridsen fulgte med i operationsbefalingen, og det vil-

1362

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

le være sædvanligt, at Mogens Norup Lauridsen også læste den endelige udgave af

operationsbefalingen.

Vedrørende Johan Martini Reimanns forklaring om, at trusselsvurderingen fra PET

indeholdt en tjenestebefaling til Københavns Politi, forklarede han, at han ikke op-

fattede det som en tjenestebefaling men alene som en anbefaling fra PET. PET har

selvfølgelig og ikke mindst i forbindelse med statsbesøg en betydelig rolle, men i en

lang række andre sammenhænge har PET en mindre fremtrædende rolle.

På Højbro Plads var der under præsidentbesøget samlet en lille demonstration på

mellem 100-200 personer. Det ville være usædvanligt at skærme demonstranter i

de situationer, de sædvanligvis har med at gøre. Det er en helt almindelig og legitim

taktisk manøvre at bruge fx gruppebiler til en afspærring, hvis det er sikkerheds-

mæssigt nødvenligt ud fra en vurdering af situationen, modstanden, truslen mv. Der

er mange typer for afspærring.

Politiet kan ud fra sikkerhedsmæssige vurderinger angive et sted, hvor en demon-

stration skal være placeret. Det var efter anbefaling fra politiet, at demonstrationen

blev flyttet til Højbro Plads. Overvejelser om placering af en demonstration ville

normalt henhøre under den operativt ansvarlige. De inddrog normalt ikke juridiske

vurderinger heri, med mindre der opstod tvivl. Han kender ikke til konkrete tilfæl-

de, hvor der har været inddraget en juridisk vurdering. Ved tvivlsspørgsmål ville det

formentlig have været Michael Agerbæk eller Mogens Norup Lauridsen, der ville gå

til vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller.

På mandagsmødet efter besøget konkluderede han, at Mogens Norup Lauridsen

skulle tage hånd om den nærmere opfølgning. Det var et velgennemført besøg med

et par småskrammer i lakken som følge af klager over politiet, men det var ofte fore-

kommende, at der kom klager efter større politiopgaver. De pressemæssige reak-

tioner på besøget var sædvanlige for en politiaktion af den størrelse. Besøget blev

gennemført fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarligt og uden forstyrrelse af den offentli-

ge orden. Han blev opmærksom på, at der var frataget flag fra demonstranter, og at

der havde været en episode ved Højbro Plads. Inden han fik en tilbagemelding fra

Mogens Norup Lauridsen, var der imidlertid blevet udarbejdet en notits med Claus

Hjelm Olsens redegørelse om håndteringen af demonstranterne. Som hændelser-

ne blev beskrevet, var den polititaktiske manøvre på Højbro Plads helt legitim. Han

drøftede ikke redegørelsen med Claus Hjelm Olsen. Han har fuld tillid til, at indhol-

det i den type erklæringer er korrekt. Der kan godt forekomme situationer, hvor der

anmodes om en uddybning, hvis redegørelsen eksempelvis ikke er fyldestgørende.

Han fik først redegørelsen at se senere gennem sekretariatet.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1363

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adspurgt om hans kendskab til en uskreven regel eller norm hos Københavns Politi

om, at kinesiske delegationer ikke må se demonstranter, forklarede han, at han ikke

kender til en sådan norm. Han blev meget overrasket over, at synlighed og afskærm-

ning var beskrevet i en operationsbefaling.

Vedrørende Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018,

hvoraf fremgår blandt andet at

”[…] Han har aldrig haft noget med demonstranter

at gøre. Han har alene udtalt, som det fremgår af artiklen, at ”Det har altid været en

uskreven regel, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter”. Den uskrevne

regel var baseret på noget andet end en sikkerhedsvurdering. Alle, der havde deltaget i

stabsmøder, havde kendskab til denne uskrevne regel. Han ved ikke, om budskabet blev

formidlet længere ned i rækkerne. Han har ikke selv sagt det til de motorcykelbetjen-

te, han havde ansvaret for, da deres op-gaver var fastlagt”,

forklarede han, at det kom

som en bombe for ham, da han i pressen hørte om, at der skulle have været en sådan

norm eller uskreven regel.

Ud fra sin nuværende viden, det vil sige efter at have læst beretningen og bilag til

Tibetkommission I, kan han kun sige, at der tilsyneladende og beklageligvis har væ-

ret en håndtering af demonstrationer på baggrund af en mistolket eller misforstået

opgavebeskrivelse. Han ved ikke, hvordan den misfortolkning er sket. Det kan have

været som følge af et udefra kommende pres. Han har heller ikke efterfølgende hørt,

at dette blot var sædvanlig procedure. Han var på daværende tidspunkt ikke op-

mærksom på kinesernes store og særlige betænkeligheder om demonstrationer mv.,

og han vidste ikke, at dette i høj grad optog Udenrigsministeriet.

Han erfarede først efterfølgende, ved læsningen af Tibetkommissionens første beret-

ning, at det efter kommissionens vurdering var ulovligt at fratage flag. Hans opfattel-

se på tidspunktet var, at politiets ageren under præsidentbesøget var legitim ud fra

en sikkerhedsmæssig vurdering.

Om hans forklaring for Tibetkommission I om, at han ikke dengang fik kendskab til

en samtale mellem Johan Martini Reimann og Jette Nordam fra Udenrigsministeri-

et, forklarede han, at han fortsat hælder til, at Johan Martini Reimann ikke underret-

tede ham herom. De sad på samme gang, og det kunne typisk dagligt forekomme, at

Johan Martini Reimann kom forbi og sagde et eller andet, men han erindrer ikke, at

Johan Martini Reimann skulle have fortalt om samtalen. Han har på intet tidspunkt

været udsat for pres eller lignende af Johan Martini Reimann. Det ville være utidigt,

hvis en sådan henvendelse fra Udenrigsministeriet skulle afføde nogen form for re-

aktion i politiet.

1364

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.15.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1365

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 23

PROTOKOL

Den 4. februar 2021 kl. 11.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Lars Henrik Lundberg

var mødt med bisidder advokat Christina Schønsted.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Jon Lauritzen ved advokat

Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cumberland, advo-

kat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen ved advokat Anders K. Németh,

advokat Stine Gry Johannessen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Ulrik Sjølin og

advokat Torben Koch var mødt.

Lars Henrik Lundberg bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Lars Henrik Lundberg erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han

skal tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Lars Henrik Lundberg bekræftede, at han fra 1995 til 1998 var politiassistent på Sta-

tion 4, at han i 1998 blev halvdelingsfører i Beredskabsafdelingen, og at han samme

år blev delingsfører og udnævnt vicepolitikommissær, at han fra 2000 til 2003 var

delingsfører i Beredskabsafdelingen, at han fra 2003 til 2006 var ansat på Station 4,

at han fra 2006 til 2007 var anklager i advokatur O, at han fra 2007 til 2008 var ind-

satsleder under rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej, at han fra 2008 til 2009 var

delingsfører ved Beredskabsafdelingen, at han i 2009 til 2014 var politikommissær

1366

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

og sektionsleder i Hunde- og ryttersektionen, og at han siden 2015 har været sekti-

onsleder ved Seniorsektionen på Politigården.

Han bekræftede, at han den 3. juni 2020 skrev til Tibetkommissionens formand, at

han har været bisidder for Henrik Oryé og derfor har været til stede under samtaler

mellem Henrik Oryé og advokaterne Mads Kramme og Martin Cumberland, og at

han tillige var til stede under afhøringen af Henrik Oryé i Den Uafhængige Politik-

lagemyndighed.

Han var ung betjent sammen med Henrik Oryé på Station 4 i 1990’erne, og de var

senere kollegaer i Beredskabsafdelingen. De har igennem årene arbejdet meget sam-

men, herunder som indsatsledere. De har endvidere uddannet nye indsatsledere i

håndtering af demonstrationer, fodboldkampe mv. Henrik Oryé er en af hans nær-

meste venner.

Han har kendt Claus Hjelm Olsen siden 1985-86, hvor de kom til at arbejde sammen

i Uropatruljen. Efterfølgende arbejdede de sammen i Delingsførerkontoret. Claus

Hjelm Olsen blev leder af Regionsafdelingen og var hans chef. De klingede godt

sammen, og de har et tæt forhold. Claus Hjelm Olsen er gudfar til hans børn.

Mogens Norup Lauridsen arbejdede i Uropatruljen, da han selv startede der, og de

arbejdede sammen det første år, hvor Mogens Norup Lauridsen også var tillidsre-

præsentant. Mogens Norup Lauridsen blev senere hans chef i Beredskabsafdelingen

og var også deres leder under EU-formandsskabet.

Kim Lykke Østergaard har han også kendt i mange år. De var på indsatslederkursus

sammen, og de arbejdede efterfølgende sammen i Beredskabsafdelingen.

2002

Han har ikke haft noget at gøre med Zhu Rongji’s besøg i 2002. Han kan bare huske,

at det i 1990’erne eller måske i 2002 var en meget vigtigt regel, at hvis de så Falun

Gong-tilhængere i tilknytning til et besøg, skulle de melde det ind til vagtcentralen.

Han vil tro, at han har hørt det i forbindelse med et kinesisk besøg. En kollega ved

navn Michael Ekmann ville på et tidspunkt lave sjov og meldte ind til centralen, at

25 Falun Gong-tilhængere var samlet, selvom det ikke var tilfældet. Hele centralen

dirrede. Han husker ikke, hvornår det var. Han var måske vagthavende på det tids-

punkt.

Han har også ved andre demonstrationer oplevet, at de skulle melde demonstratio-

ner ind, men det har mere været, hvor der har været en høj trussel fx fra autonome

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1367

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

under COP 15. Han tror ikke, at der var en sådan sikkerhedstrussel fra Falun Gong,

men man kører ligesom samme koncept i forhold til dem. Man skal være klar til at

tage sig af det uventede.

Han har heller ikke siddet i KSN under kinesiske besøg eller i øvrigt haft med andre

kinesiske besøg at gøre.

Om tilføjelsen til ”En tænkt situation” sendt til Henrik Oryé den 23. maj 2018 med

gengivelse af en samtale med Kim Lykke Østergaard om politiets ageren under et ki-

nesisk besøg i 2001/2002 forklarede han, at han sad og talte med politiinspektør Jens

Christian Jespersen på dennes kontor den 23. maj 2018, da Kim Lykke Østergaard

kom forbi. Der var på det tidspunkt udkommet avisartikler, hvor Kai Vittrup havde

udtalt, at han ikke kendte noget til en kutyme, og at indsatslederne og delingsførerne

måtte have handlet af egen drift. Kim Lykke Østergaard mente, at det var for groft,

og fortalte det, der er gengivet i tilføjelsen til ”En tænkt situation”. Han sendte ikke

”En tænkt situation” og tilføjelsen til Kim Lykke Østergaard, og han har heller ikke

drøftet det med ham. Kim Lykke Østergaard har ikke omtalt andre episoder, men

han sagde, at han fik besked af Kai Vittrup på at dække demonstrationen med grup-

pevogne, uden at det havde med sikkerhed at gøre. Kim Lykke Østergaard har ikke

omtalt en situation ved Den lille Havfrue.

Kim Lykke Østergaard sagde, at han ikke fortalte om kutymen under afhøringen ved

Tibetkommission I, da han ikke var blevet spurgt, men at han gerne vil bekræfte det-

te over for Tibetkommission II.

Nu ledende politiinspektør Jens Christian Jespersen har over for ham for nylig be-

kræftet, at Kim Lykke Østergaard fortalte som beskrevet i tilføjelsen af 23. maj 2018.

2012

Om hans mail af 22. maj 2018 til Claus Hjelm Olsen om ”En tænkt situation” forkla-

rede han, at det var Henrik Oryé, der bad ham om at skrive mailen. Han blev kon-

taktet af Henrik Oryé, som bad ham være bisidder og til stede, når han skulle afgive

forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed og under samtalerne med ad-

vokaterne. Han tog referater af samtalerne, så han kunne hjælpe Henrik Oryé med at

huske forløbet. Han overværede også Claus Hjelm Olsens forklaring for Tibetkom-

mission I. De talte om, hvorfor Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé var blevet hængt

ud, og hvordan de kunne bevise, at der var mange, der ikke ville fortælle, hvad de

vidste om situationen.

1368

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Henrik Oryé fortalte ham, at han havde været til møde hos en jurist fra juridisk af-

deling på Politigården, som havde fortalt, at Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen un-

der deres forklaringer for byretten burde være blevet advaret mod at inkriminere sig

selv. Dette møde foregik efter byrettens dom. Han ved ikke, om det var inden anke-

dommen i landsretten. Henrik Oryé’s samtale med juristen fandt sted to til fire uger

inden, han sendte mailen om ”En tænkt situation”.

Han drøftede med Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen nogle situationer, hvor politi-

et igennem mange år havde bøjet ytringsfriheden. Under Barack Obamas besøg var

der hængt et banner op på Nicolai Kirke, som blev skåret ned. På Ferringbygningen

blev 14 anholdt, da der var hængt et banner op, som kunne ses på den amerikanske

præsidents rute. På et parkeringshus på Vasbygade var der ligeledes hængt et banner

op, hvor banneret også blev fjernet og en del blev anholdt. Det var derfor ikke kun i

forbindelse med det kinesiske præsidentbesøg i 2012, at der blev fjernet bannere fra

kortegeruten. Det var disse episoder, han henviste til i sin mail. Han ved ikke, om

der har ligget sikkerhedsmæssige hensyn bag beslutningerne om at fjerne bannerne.

Det kan godt passe, at han først sendte mailen til Claus Hjelm Olsen og bagefter til

Henrik Oryé. Han husker det ikke præcist. Han husker heller ikke, om Henrik Oryé

modtog et udkast af mailen før den 22. maj 2018.

Indholdet i mailen er skrevet ud fra Henrik Oryé’s referat af samtalen med juristen.

Henrik Oryé mener ikke, at han har gjort noget forkert, og han har heller ikke efter-

følgende taget afstand fra indholdet i mailen. Der var alene tale om en tænkt situati-

on og ikke en beskrivelse af faktiske forhold. Han har ikke oplysninger om, hvorvidt

politiet i 2012 ønskede at skærme demonstranter, da han ikke var en del af besøget.

Han ved ikke, om afskærmningen i givet fald skulle ske af sikkerhedsmæssige år-

sager. Han så ikke operationsbefalingen.

Den tænkte situation bestod i, at hvis man med rette kunne beskylde Københavns

Politi for at være for nidkære under besøgene, og at de rettede for meget ind efter

kineserne, kunne Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen tale sig ind i noget møg. Det

er vel derfor, at ingen fra ministerierne eller fra efterretningstjenesten synes at kun-

ne huske noget som helst. Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé har fortalt, at der ikke

blev givet konkrete ordrer om at fjerne flag mv., men flere politifolk har bekræftet, at

de altid har skærmet demonstranter for kineserne, og det falder vel meget godt i tråd

med, at politiet kan have overreageret i 2012.

Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen forklarede til Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed og til Tibetkommission I, at der ikke var givet en særlig ordre om at frata-

ge flag eller lignende, og at de ikke gjorde noget anderledes ved besøget i 2012, end

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1369

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hvad de plejede at gøre. Han husker ikke, om han har talt med Henrik Oryé om mu-

ligheden for at stå frem med en beskrivelse af, at det, der skete under besøget i 2012,

også var sket under andre kinesiske besøg. Det måtte Henrik Oryé tale med sin ad-

vokat om.

Han var ikke involveret i Claus Hjelm Olsens og Henrik Oryés besvarelser til Folke-

tingets Retsudvalg i 2012. Han blev først involveret på et senere tidspunkt. Han har

heller ikke set besvarelserne. Han ved kun, at der blev rejst kritik af, at der var svaret

urigtigt om nogle demonstranter på Højbro Plads.

Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé har fortalt ham, at de synes, at det vil være for-

kert at sige, at de handlede ud fra kutyme inden for Københavns Politi, da det ville

betyde, at de accepterer at have gjort noget forkert. Han tror ikke, at Henrik Oryé

har noget at tilføje til det, der står i mailen.

Han er enig i, at det ville være meget nemt at forklare, at det er ”sket i mange andre

sammenhænge”, som han skrev i ”En tænkt situation”, men det kommer an på, om

man ved et forklare herom bevæger sig ind i, at man har handlet forkert i hele sit

politiliv.

Han ved ikke, om Henrik Oryé er tilfreds med, at betragtningerne er kommet frem

for kommissionen, for der er jo ikke noget forkert i det. Hvis de havde fået hemme-

lige ordrer oppefra, var de nok stået frem og havde fortalt herom. Han skrev mailen

som en form for beskyttelse af Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen, hvis sagen endte i

retten, for hvis de havde fortalt, som han skriver, så havde de jo inkrimineret sig selv.

Han deltog i et møde på Stjernegangen som indsatsleder kort efter det kinesiske be-

søg, hvor de hver mandag eller tirsdag gennemgik den kommende uge. Bent Olsen,

Mogens Norup Lauridsen og Claus Hjelm Olsen deltog også i mødet. Måske deltog

der også flere. På mødet kom det frem, at der var klaget over nogle kollegaer, som

havde taget flag fra demonstranter. Claus Hjelm Olsen og Mogens Norup Lauridsen

sagde, at de ikke havde givet ordre om at tage flag fra demonstranterne. De var me-

get overraskede. Han husker ikke, om Mogens Norup Lauridsen sagde, at han ville

eller virkede som om, han ville følge op herpå. Han kom kun på Stjernegangen, når

han skulle til møder.

Denne sag tog mange meget ad notam, hvilket har medført, at der virkelig bliver

lagt vægt på, at demonstranter fremover ikke skal gemmes væk og må stå så tæt på

kortegeruten, at de kan høres. Man tillader nu også demonstranter på Amalienborg

Slotsplads. Det skete fx under forberedelserne til Trumps besøg. Justeringen er kom-

met til udtryk under briefinger og fx under møder i ”Lille Stab”, hvor også eksterne

1370

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

samarbejdspartnere deltager. Efter Tibetkommission I deltager også en jurist i mø-

derne i ”Lille Stab”.

Henning Dahl fortalte ham på et tidspunkt efter afhøringerne i Tibetkommission II

i 2018, at han var meget indigneret over, at Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen var

blevet hængt ud. Henning Dahl kunne huske, at han havde fået klar ordre på, at in-

gen demonstranter måtte stå med flag ved Hotel Radisson, som Dahl var objektleder

for. Han ved ikke, hvilket besøg der var tale om.

Mødet afsluttet kl. 12.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1371

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 24

PROTOKOL

Den 4. februar 2021 kl. 13.15 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Mogens Norup Lauridsen

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat

Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat

Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Mikkel Holm Nielsen ved

advokat Anders K. Németh, advokat Ulrik Sjølin, advokat Noaman Azzouzi, advokat

Niels Kahlke ved advokat Louise Vinkle, advokat Stine Gry Johannessen og advokat

Christina Schønsted var mødt.

Mogens Norup Lauridsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Mogens Norup Lauridsen erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at

han skal tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere op-

lyst om, at afhøringen lydoptages.

2002

Mogens Norup Lauridsen forklarede, at han i 2002 var chef for Regionsafdelingen i

Københavns Politi.

En af underafdelingerne i Regionsafdelingen i Københavns Politi var en planlæg-

ningsenhed, som blandt andet havde ansvaret for at planlægge den politimæssige

1372

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

håndtering af ASEM IV topmødet i 2002 i København. Det betød, at han havde an-

svaret for de operationsbefalinger, der blev udarbejdet i forbindelse med topmødet.

Når han stod som underskriver på operationsbefaling af 17. september 2002 vedrø-

rende ”ASEM

4 topmøde (M61) for stats- og regeringsledere i Bella Center”,

var det et

udtryk for, at han havde godkendt operationsplanen.

Han mener ikke, at det var en fast praksis, at trusselsvurderinger fra PET blev direk-

te kopieret ind i operationsbefalinger. Det blev trusselsvurderingerne på et senere

tidspunkt, men han husker ikke, hvornår man i Københavns Politi begyndte at gøre

det. Han underviste i mange år på politiets lederuddannelse, og der underviste man

i, at det relevante fra trusselsvurderingen skulle indarbejdes i operationsbefalingen,

således at man gjorde sig selvstændige tanker om trusselsvurderingen i forhold til

operationen. Senere begyndte man imidlertid at kopiere hele trusselsvurderingen

ind. Han husker ikke, hvornår han underviste i det.

Trusselsvurdering af 2. september 2002 fra PET vedrørende den kinesiske vicefor-

mands besøg under ASEM IV topmødet i Danmark er isoleret set at karakterise-

re som udtryk for et lavt trusselsniveau, men i og med at det var i forbindelse med

ASEM IV topmødet, var det reelle trusselsniveau højere.

Beskrivelsen af opgaven i operationsbefaling af 17. september 2002, herunder at ”…

deltagerne ikke unødigt forstyrres eller forulempes under opholdet, - eventuelle demon-

strationer eller uroligheder ikke griber forstyrrende ind, … - anmeldte demonstrationer,

der erfaringsmæssigt giver anledning til uroligheder, udelukkes fra at anvende andre

ruter end de, der er aftalt med politiet…”,

var helt sædvanlig. Det skal ses i lyset af, at

Danmark havde EU-formandskabet et år efter, at der under Sveriges formandskab

havde været nogle skræmmende episoder, herunder demonstrationer der var kom-

met ud af kontrol, politiet havde været nødt til at trække våben, og demonstranter

havde været ved at trænge ind på nogle af politikernes opholdssteder. Derfor var der

generelt et højt sikkerhedsniveau i det halve år, hvor Danmark havde formandska-

bet.

Han husker ikke, at der i forbindelse med ASEM IV topmødet skulle være taget sær-

lige hensyn til den kinesiske delegation, herunder i forhold til Falun Gong og Ti-

bet-demonstrationer. Der var et generelt højt sikkerhedsniveau. Eskorteruterne blev

besluttet i KSN, og man prøvede så vidt muligt at køre ruter, hvor der ikke var de-

monstranter til stede. Han var selv leder af KSN i dagtimerne under topmødet. På

grund af erfaringerne fra Sverige havde de en målsætning om at have 4-5 alternati-

ve eskorteruter for hver kørsel. De kørende patruljer meldte ind til KSN om deres

observationer, herunder om demonstrationer, og beslutningen om valg af rute blev

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1373

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

herefter truffet på grundlag af det aktuelle billede af situationen på de forskellige ru-

ter. Man søgte at undgå ruter med demonstranter, idet målet var, at eskorterne ikke

måtte stoppe, idet det ville indebære en væsentligt forøget risiko for, at nogen kunne

gøre skade på dem, som man skulle passe på. Der blev i den forbindelse ikke taget

stilling til, om den enkelte demonstration i sig selv var farlig. Risikoen lå i, at demon-

strationen kunne medføre, at eskorten skulle stoppe

Han så ikke på det som en krænkelse af demonstranternes ytringsrettigheder, at man

valgte ruter, således at demonstranterne ikke blev set og hørt af delegationerne. Ru-

tevalget skete af sikkerhedsmæssige årsager.

Angivelsen i operationsbefalingen af 17. september 2002 af, at opgaven blandt andet

var, at ”…

anmeldte demonstrationer, der erfaringsmæssigt giver anledning til urolig-

heder, udelukkes fra at anvende andre ruter end de, der er aftalt med politiet…”,

ved-

rørte typisk demonstrationer, som, de havde efterretninger om, ville kunne give bal-

lade. Man skal have for øje, at det anførte vedrørte demonstrationer, der havde an-

meldt at ville gå en rute, og således ikke stationære demonstrationer ved en eskor-

terute.

Efter hans opfattelse er det ikke udtryk for en sikkerhedsmæssig beslutning, når det

af handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 fra politiaktion 9, Sektor Amager,

fremgår ”

22.55/KSN ønskede demo’en rykket uden for den Kinesiske delegations syns-

felt…”.

Han er ikke klar over, hvad baggrunden for beslutningen var. Beslutningen

ser mærkelig ud. Han har set mange handlingsforløbsrapporter, hvor der fejlagtigt

har stået, at KSN har givet ordre om noget. Det kan derfor ikke lægges til grund, at

KSN havde givet en ordre som beskrevet. Hvis man vil vide, hvad KSN har besluttet,

er det mere sikkert at se i KSN døgnrapporterne, hvor det om den konkrete situati-

on fremgår af KSN døgnrapport af 23. september 2002 med starttidspunkt kl. 19.00”

2253 LIMA 9 Flytter Falun Gong demoen over til stien ved Stadsgraven, hvor de har til-

ladelse til at stå…”,

men han var der ikke, og han ved derfor ikke, hvad der rent fak-

tisk skete, og hvad baggrunden for flytningen var.

I forbindelse med anmeldelse af demonstrationer gav politiet efter ordensbekendt-

gørelsen blandt andet tilladelse til, hvor demonstranterne kunne stå. Det ville være

det sted, som de ønskede at stå, og ellers et andet sted, hvor formålet med demon-

strationen så vidt muligt kunne opfyldes.

Som det fremgår af KSN døgnrapport af 23. september 2002 med starttidspunkt kl.

07.00, var han på den pågældende vagt selv KSN leder, og vicepolitiinspektør Gun-

nar Sallov var næstkommanderende. Han ved ikke, hvorfra Gunnar Sallov har, at

en melding som i handlingsforløbsrapport af 23. september 2002, politiaktion 8, In-

1374

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

dre By/Vesterbro om, at ”…demoen

ved Torvegade skal holdes på vestlige fortov”

som

forklaret af Gunnar Sallov for Tibetkommission II den 4. december 2018

”…dækker

over, at politiet skulle minimere demonstranternes synlighed for kineserne mest muligt.

Årsagen hertil var ikke sikkerhed. Det drejede sig alene om, at kineserne ellers ville bli-

ve fornærmede. Demonstranterne ville gerne ses af kineserne, men de var ikke voldeli-

ge. Det var også PETs melding til dem, at demonstranterne ikke var voldelige”.

Det er

ikke blevet sagt på møder, som han selv har været med til, at man skulle sørge for, at

demonstranterne ikke skulle ses af kineserne. Det er ikke en norm, som han på no-

get tidspunkt har kendt til. Han var objektleder ved Eigtveds Pakhus i forbindelse

med Det Sociale Topmøde i 1995, og heller ikke der eller på noget andet tidspunkt

har han været med til briefinger, hvor der blev sagt, at eventuelle demonstranter

skulle gemmes væk. Han har hørt mange gange fra PET om, hvor følsomme kine-

siske gæster er i forhold til demonstrationer, men det har ikke medført ordrer om

at gøre noget i den anledning. Hvis det har være opfattelsen på indsatslederniveau i

Københavns Politi, at politiet skulle minimere demonstranters synlighed for kine-

siske gæster som forklaret af Gunnar Sallov, har man fra ledelsens side ikke været

gode nok til at forklare afvejningen mellem sikkerhed og ytringsfrihed, men det var

ikke en opfattelse, som han var bekendt med.

Kommentaren fra lederen af sikkerhedstjenesten/livvagterne om, at

”… Udenrigsmi-

nisteriets folk havde blandet sig i sikkerheden, hvilket var meget uhensigtsmæssigt…”

som gengivet i debriefingsnotat af 8. oktober 2002 om ”Debriefing

i forbindelse med

afholdelse af EU ASEM 4 topmøde (M61) og officielt besøg fra Kina (M56A) i dagene

den 22. – 26. sept. 2002 afholdt i den blå mødesal fredag den 27. sept. Kl. 1300 – 1410”,

siger ham ikke noget. Livvagterne var fra PET, og det var typisk medarbejderne fra

PET, der havde kontakten til medarbejdere fra Udenrigsministeriet. Derfor var han

sandsynligvis ikke selv involveret i problemstillingen.

Han er overrasket over operativ leder i Københavns Politis færdselsafdeling Ole

Kahrs forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II, om at

”… Han har

alene udtalt, som det fremgår af artiklen, at ”Det har altid været en uskreven regel, at

kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter”. Den uskrevne regel var baseret på

noget andet end en sikkerhedsvurdering. Alle, der havde deltaget i stabsmøder, havde

kendskab til denne uskrevne regel. Han ved ikke, om budskabet blev formidlet længere

ned i rækkerne. Han har ikke selv sagt det til de motorcykelbetjente, han havde ansva-

ret for, da deres opgaver var fastlagt. Han kan ikke huske, om planlægningen af ASEM

4 topmødet (M61) i Bella Centeret den 22.-24. september 2002 og det officielle besøg

fra Kina den 24.-26. september 2002 skete på det samme eller forskellige stabsmøder.

… Han erindrer ikke, om Mogens Lauridsen ved disse møder hørte om den uskrevne

regel. Han vil forvente, at Mogens Lauridsen var bekendt med den uskrevne regel, idet

han var en del af ledelsen. Kaj Vittrup var over Mogens Lauridsen. Han formoder, at

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1375

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

de, der rangerede lige over politiinspektør Mogens Lauridsen, tillige var bekendt med

den uskrevne regel. Han må tillige antage, at Kim Østergaard har haft kendskab her-

til. Han kan ikke vide, om politidirektøren kendte den…”.

Han har ikke været med til

stabsmøder, hvor denne uskrevne regel blev omtalt. Den angivelige uskrevne regel

harmonerer ikke med, at hvis der var noget, som chefpolitiinspektør Kai Vittrup gik

op i, var det, at der både var sikkerhed og mulighed for at ytre sig. Han har aldrig

selv tilkendegivet, at kinesiske delegationer ikke skulle se demonstranter, og han har

aldrig hørt Kai Vittrup sige det. Han har ikke et egentligt bud på, hvordan en sådan

uskreven regel eventuelt kan være opstået i ledelseslaget under ham selv. Det eneste,

som han kan pege på, er, at der i ledelseslaget under ham foregik bilaterale samtaler

med medarbejdere i sikkerhedstjenesten og medarbejdere fra Udenrigsministeriet,

og det kunne i givet fald være kommet ind via denne kommunikation.

Han er enig i Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission

II om, at

”… han ikke kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at

man skulle beskytte kineserne herimod, og at nogen på eget initiativ har handlet i over-

ensstemmelse hermed. Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke kunne lide de-

monstranter. Han havde grebet ind, hvis han havde han set det. Det var stik imod hans

holdning. Hvis nogen er skredet til handling i overensstemmelse med kinesernes hold-

ning, er det i sidste ende hans ansvar, da hans kontrol som ansvarlig for operationen

i så fald ikke har været tilstrækkelig…”.

Blandt andet i lyset af de eksempler, der har

været på, at Københavns Politi ikke har løst opgaven med håndtering af demonstra-

tioner i forbindelse med kinesiske besøg korrekt, kan han heller ikke afvise, at der

blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kinesiske gæster

mod at se f.eks. demonstranter fra Falun Gong og sikre, at kineserne ikke blev mødt

med flag og bannere. Han var som nævnt selv indsatsleder/objektleder ved Eigtveds

Pakhus under Det Sociale Topmøde i 1995, og der var ikke nogen, som i den forbin-

delse sagde, at der ikke måtte være synlige Falun Gong eller Tibet demonstranter.

Han har ikke i øvrigt været indsatsleder i forbindelse med store besøg.

Han har aldrig hørt Kai Vittrup komme med en udtalelse som gengivet i Gunnar

Sallovs forklaring den 4. december 2018 for Tibetkommission II, hvorefter

”… Det

var planlægningsafdelingen, der var pennefører ved udarbejdelsen af operationsbefa-

lingen. I planlægningsmøderne deltog chefpolitiinspektør Kai Vittrup og KSN-lederne,

herunder Mogens Lauridsen. Kai Vittrup nævnte under et forberedende møde, at ki-

neserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed. De

skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for de-

monstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vores gæster, skulle poli-

tiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som vært skulle opføre sig pænt over

for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage demonstranter flag eller lignende. Han

opfattede ikke Kai Vittrups udtalelse som en forholdsordre. Han opfattede den som en

1376

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

henstilling om, at lederne så vidt muligt skulle tage hensyn til kineserne. Afhørte fik al-

drig at vide, hvorfra ønsket kom. Afhørte forudsatte dog, at ønsket kom fra regeringen.

Det var et ønske fra dansk side, at besøget blev afviklet så let og smertefrit som overho-

vedet muligt. Det var indforstået mellem politifolkene, at hvis man tilgodeså kineser-

nes ønske, så var man glade både på kinesisk og dansk side. Afhørte talte efterfølgende

i KSN med Mogens Lauridsen om Kai Vittrups udtalelse, og de tilrettelagde arbejdet

derefter…”.

Når Gunnar Sallov videre forklarer, at ”…

Da grundloven sikrer retten til at demon-

strere, men ikke hvor en demonstration kan foregå, kunne politiet afgøre placeringen af

en demonstration. De valgte herefter placeringen således, at demonstranterne ikke kom

alt for tæt på kineserne, og således at demonstranterne ikke alt for længe var samme

sted som kineserne. De kunne også vælge at flytte en demonstration. Demonstranterne

fik stadig lov til at se kineserne, men de sørgede for, at det blev så lidt som muligt. På

den måde tog de hensyn til alle parter for at få det hele til at gå op i en højere enhed…”,

er det heller ikke korrekt. De afgjorde ikke, hvor demonstrationerne skulle stå. Det

var tilladelseskontoret, som behandlede demonstrationsansøgninger, og i den for-

bindelse blev KSN spurgt, om den ansøgte placering var i overensstemmelse med

sikkerhedsopbygningen, men den endelige beslutning om placeringen blev truffet

af tilladelseskontoret.

Det indgik ikke i KSN’s planlægning, at kineserne ikke skulle se demonstrationer.

Som han husker det, boede kineserne i 2002 på Radisson Hotel på Amager Boule-

vard. KSN blev spurgt, om Falun Gong-demonstranterne måtte stå over for hotellet

i et grønt område. Falun Gong-demonstranterne havde ønsket at stå foran indkørs-

len til hotellet, men det var der allerede en pro kinesisk demonstration, som havde

fået tilladelse til, og det ønske kunne derfor ikke imødekommes. KSN havde ikke be-

mærkninger, og Falun Gong-demonstranterne blev herefter tilbudt placeringen i det

grønne område. Det var således ikke ham og Gunnar Sallov, der traf bestemmelse

om, hvor Falun Gong demonstrationen skulle stå.

Han har svært ved at forestille sig, at Kai Vittrup skulle have givet en ordre som be-

skrevet af politikommissær Lars Henrik Lundberg i notat om ”En

tænkt situation”

vedhæftet mail af 23. maj 2018 til politikommissær Andrew Jerome Henrik Oryé,

hvor Lars Henrik Lundberg skrev ”…

Kim Østergaard til mig den 23/5: Kim husker

fuldstændigt klart og tydeligt, at han i 2001/02 i forbindelse med et kinesisk besøg fik en

lodret ordre fra Kai Wittrup personligt om, at nogle få tibetanere/falun gong folk der

stod ved hotel Radisson hvor den kinesiske delegation boede, skulle gennes om bag ved

en hæk og dækkes af nogle gruppevogne, så de ikke kunne ses. Kan formentlig støttes af

Henning Dahl der på et tidspunkt har fortalt, at han var objektleder på Radisson…”.

Han har aldrig selv hørt Kai Vittrup sige noget sådant. Det ville også være mærke-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1377

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ligt, idet en sådan ordre skulle komme fra KSN, hvor politiinspektør Torben Schütt

var leder på tidspunktet for Falun Gong-demonstrationen. Kai Vittrup var meget

klar om, at man ikke skulle blande sig i andre niveauer end sit eget, og Kai Vittrup

havde ansvaret for det strategiske niveau, mens en sådan ordre ville være på opera-

tionelt plan.

For så vidt angår Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommissi-

on II om, at ”…

I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrøren-

de håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene. Det var umu-

ligt for ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi. Der

blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det

var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var ir-

relevant for operationen, og han tog ikke hensyn hertil…”,

var det sådan, at man i Kø-

benhavns Politi udmærket var klar over, hvad kineserne ønskede, men det var ikke

ensbetydende med, at det ønskede skete.

De kinesiske bekymringer om tab af værdighed blev italesat fra PET’s side i forbin-

delse med alle de kinesiske besøg, som han var involveret i, men der var ingen, som

sagde, at det skulle føre til noget. Han oplevede heller ikke, at der var en forventning

om, at de gjorde noget ulovligt i anledning af bekymringerne. Det undrer ham der-

for, hvis der var en udbredt opfattelse af, at man skulle tilsidesætte love og regler for

at gøre kineserne glade. Det var først i forbindelse med Tibetkommissionens under-

søgelser, at han blev bekendt med, at der var tilfælde, hvor nogen i Københavns Po-

liti havde ageret på kinesernes ønsker. De fik løbende gennem årene ros under de-

briefingerne efter de kinesiske besøg, og der var ingen, som nævnte, at der var sket

noget ulovligt. Han var således ikke bekendt med det.

2008

Han var i 2008 stationsleder på Station City, og han husker ikke, om han var invol-

veret i Københavns Politis håndtering af det kinesiske besøg, hvortil der var udar-

bejdet ”Operationsbefaling

for de politimæssige foranstaltninger i forbindelse med Be-

søg af Kina’s First Vice Chariman of the Standing Committee of the National Peoples

Congress of China, Mr. H.E. Wang Zhaoguo”,

men det var i givet fald en mindre del,

som han ikke husker i dag.

2009

Han husker ikke, om der i forbindelse med premierminister Wen Jiabo’s deltagelse i

COP 15 konferencen i 2009 i København var tilkendegivelser fra PET om varetagel-

se af den kinesiske delegations interesser, herunder i forhold til Falun Gong demon-

1378

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

stranter. Politiet havde et kæmpe set-up i forbindelse med COP 15, og i hans optik

fyldte det kinesiske besøg meget lidt i det samlede billede. Der var formentlig Falun

Gong demonstrationer, men han husker det ikke.

Han har ikke nogen erindring om det anførte i KSN hændelsesrapport af 6. decem-

ber 2009 fra COP 15, om at ”…

Man skal have obs på Falun Gong demonstration i

morgen ved Bella Centret. Kinesiske delegationer har tidligere ytret kritik over at for-

eningen afholder demonstration når de er tilstede…”,

men det overrasker ham, da det

var givet, at alle, der ønskede det, skulle have lov til at demonstrere ved Bella Center.

2012

PET’s italesættelse af de kinesiske bekymringer i forbindelse med et besøg skete ty-

pisk på de indledende stabsmøder, hvor PET altid havde et indlæg om sikkerhed/

trusselsvurdering mv. I den forbindelse var der meget snak om noget, der ikke hand-

lede så meget om sikkerhed, men derimod om, hvordan kineserne kunne blive så-

rede og lignende. I 2012 mener han, at det var KF 0765, som deltog fra PET. Der var

med sikkerhed en yderligere fra PET, men han husker ikke hvem. Han mener også,

at KF 0764 gennem årene var med til stabsmøder i forbindelse med kinesiske besøg,

men han husker det ikke klart. Indholdet af italesættelsen var meget ens gennem

årene frem til 2012. Det handlede om vigtigheden af et godt forhold til Kina, nati-

onaløkonomi mv. I forbindelse med statsbesøget i 2012 blev italesættelsen væsent-

ligt forstærket, herunder fokus på betydningen for nationaløkonomien. De spurgte

ikke ind til, hvorfor nationaløkonomi var et anliggende for PET. Han tror, men han

husker ikke med sikkerhed, at vendingen ”tabe ansigt” blev anvendt på stabsmøder.

Det blev ikke sagt, at demonstranterne ikke måtte være synlige.

Københavns Politi skulle ikke bruge oplysningerne fra PET om kinesernes ønsker

til noget. Han opfattede det sådan, at de blev fremført af PET, således at PET kun-

ne sige, at nu var oplysningerne viderebragt. Man burde nok fra Københavns Politis

side have spurgt ind til, hvorfor man skulle have disse oplysninger, men det er nem-

mere at se i dag, end det var den gang.

Der var mange deltagere i stabsmøderne, herunder OPA, som havde ansvaret for

møderne, idet Planlægningssektionen hørte under OPA. Derudover deltog blandt

andre de politifolk, som forventedes at blive nøglemedarbejdere i forbindelse med

besøget. Der var ikke højere rangerende deltagere fra ledelsen end ham selv, som

deltog i stabsmøderne i 2012. Han mener, at han efter det indledende stabsmøde den

11. maj 2012 nævnte på det efterfølgende ledelsesmøde om mandagen, at det havde

fyldt meget med PET’s indlæg om vigtigheden af besøget, nationaløkonomi mv. I le-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1379

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

delsesmødet deltog chefpolitiinspektør Jørn Aabye og hans egne sideordnede kolle-

gaer i Københavns Politi.

Det var mest sandsynligt vicepolitiinspektør Michael Agerbæk, eller hvis han ikke

var der, politikommissær Bent Olsen, som ledede det indledende stabsmøde den 11.

maj 2012. Michael Agerbæk havde overtaget ansvaret for OPA efter Mogens Laurid-

sen. Det skete i forbindelse med en omlægning af opgaverne i Regionsafdelingen,

hvor blandt andet de regionale livvagter blev skilt ud og lagt ind under PET, og Plan-

lægningsafdelingen blev lagt uden for Regionsafdelingen. I 2013 kom Planlægnings-

afdelingen ind under ham igen i Beredskabsafdelingen, idet der havde været nogle

tilfælde, hvor der var blevet planlagt nogle indsatser, som den overordnet ansvarlige

ikke var bekendt med.

Fra omkring 2011, hvor han var tilbage fra Station City og et udenlandsk studieop-

hold, deltog han selv i de ugentlige sikkerheds- og stabsmøder i OPA, som fremgår

af Michael Agerbæks forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommission II, om

”… Planlægningen på det operationelle niveau foregik blandt andet på ugentlige sik-

kerheds- og stabsmøder. Allerede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed og

antikinesiske demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke angive

præcist, hvordan denne forståelse kom til udtryk…”.

Han havde ikke en forståelsesramme om synlighed af demonstrationer ved kinesiske

besøg som beskrevet i Michael Agerbæks videre forklaring om, at

”… Med de posi-

tioner, som Mogens Lauridsen har indtaget, herunder som leder af Regionsafdelingen,

bør han være bekendt med forståelsesrammen omkring synlighed af demonstrationer i

forbindelse med kinesiske besøg. Forståelsesrammen var kendt på dette niveau. Mogens

Lauridsen sad for bordenden under stabsmøderne, men han blev i nogle tilfælde i 2004

afløst af Gunnar Birger Sallov, som var tredjemand i afdelingen på dette tidspunkt…”.

Han har ingen erindring om, at politiet anmodede Forsvaret om særlig hjælp i for-

bindelse med Hu Jintao’s besøg. Mail af 13. juni 2012 fra politiassistent Michael Dek-

ker Poulsen, Københavns Politi, til blandt andre ham, hvoraf fremgår blandt andet

”…

Jeg har aftalt med Kastellet, at de lukker Volden ud mod havne for offentligheden i

tidsrummet fra kl. 0945 til 1215, og at det vil være muligt at føre kortegen igennem så-

fremt det behøves…”,

vækker heller ingen erindring hos ham. Han er ikke bekendt

med reglerne for lukning af Kastellet. Han husker ikke at have hørt om en episode,

hvor en person skulle være blevet afvist fra at få adgang til voldkronen på Kastellet i

forbindelse med besøget.

Besøget af Hu Jintao var på planlægningsniveau 3. Der var 4 planlægningsniveauer

i Københavns Politi. Niveau 1 var nærmest bare en orientering om begivenheden til

1380

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

vagtchefen. Niveau 2 var typisk, hvor en af stationerne havde ansvaret for begiven-

heden. Niveau 3 var, når der var tale om en centralt tværgående opgave, hvortil der

udpegedes en operationsleder, som ved 2012-besøget var vicepolitiinspektør Claus

Hjelm Olsen. Operationslederen var en medarbejder fra Beredskabsafdelingen, som

han var leder for. Niveau 4 var, når han selv eller chefpolitiinspektøren var med i

planlægningen.

Han har kendt Claus Hjelm Olsen i mange år helt tilbage, fra de arbejdede sammen

i uropatruljen i deres unge dage.

Han har ingen erindring om, at politidirektør Johan Reimann skulle have ringet til

ham omkring den 12. juni 2012 vedrørende en telefonsamtale, som Johan Reimann

havde haft med protokolchef Jette Nordam. Igennem årene i politiet er det forholds-

vis få opkald, som han har fået fra politidirektørerne, og han burde derfor kunne hu-

ske det, hvis det var tilfældet. Han har heller ikke erindring om, at Johan Reimann

på anden vis skulle have orienteret ham om sin samtale med Jette Nordam.

Han drøftede ikke strategien for Hu Jintao’s besøg med Jørn Aabye. Der var en ret

kort planlægningshorisont, og derfor brugte de strategien fra Hillary Clinton’s be-

søg kort tid forinden, da besøgene lignede hinanden. Han kan ikke huske, om han

nævnte for Jørn Aabye, at de ville anvende strategien fra Hillary Clinton’s besøg. Han

talte ikke med Jørn Aabye om trusselsvurderingen i forbindelse med Hu Jintao’s be-

søg.

Han har ikke et bud på, hvem der har skrevet afsnittet ”…

3.0. Udførelsen. Manøv-

reide: … Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteru-

ter, og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej

heller skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten

og objekter…

” i de senere udgaver af operationsplanen for Hu Jintao’s besøg. Han

fik kun 1. udgaven af operationsbefalingen til godkendelse, og der var afsnittet ikke

med.

Der gik et stykke tid efter Hu Jintao’s besøg, før han blev bekendt med, at politiet

havde taget flag fra demonstranter. Allerede den dag, hvor Hu Jintao rejste fra Dan-

mark, blev han under et interview med TV2 gjort opmærksom på, at der var demon-

stranter, som var blevet skærmet. Han fik en forklaring fra sine medarbejdere om,

at det var fordi, der var demonstranter, som havde forsøgt at komme gennem den

bløde politiafspærring bestående af politifolk. Derfor havde man kørt bilerne frem

foran demonstranterne. Det viste sig så senere, at det måske ikke var den fulde sand-

hed. Om det var ulovligt med fratagelsen af flag og afskærmningen af demonstran-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1381

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ter, havde han ikke en klar opfattelse af, før end omkring det tidspunkt hvor Tibet-

kommissionen blev nedsat.

Hvis man var i tvivl om reglerne på et område, spurgte man juristerne til råds. I dag

er juristerne inde over plansættene, således at de bliver lagt til juridisk godkendel-

se, når de i øvrigt er færdigudarbejdede. Det skete også inden 2012, at han forelag-

de spørgsmål for juristerne i Ledelsessekretariatet. Det var navnlig efter det retslige

efterspil i forlængelse af COP 15, at de var begyndt på det. Det var typisk spørgsmål

i forbindelse med demonstrationer, hvor de autonome var involveret, idet det ofte

endte med, at politiet var nødt til at foretage indgreb over for dem. Han har ikke

forelagt spørgsmål om eskorteruter for juristerne. De spørgsmål, som han har kend-

skab til, drejede sig ikke om demonstrationer i forbindelse med besøg fra Kina.

2013

Det var oprindeligt ikke meningen, at han selv skulle være involveret i Yu Zhengs-

heng’s besøg, men på et sent tidspunkt, hvor planlægningen var i gang, besluttede

chefpolitiinspektør Torben Mølgaard Jensen, at han skulle ind over i stedet for chef-

politiinspektør Jørgen Bergen Skov. I den forbindelse tog han en snak med vicepo-

litiinspektør Kim Lykke Østergaard, men han husker ikke, om det var der, at han

havde hørt, at Kim Lykke Østergaard, der var ansvarlig for operationen i forbindel-

se med Yu Zhengsheng’s besøg i juni 2013, havde drillet Claus Hjelm Olsen med de

problemer, der havde været i forbindelse med Hu Jintaos besøg i 2012. Han og Kim

Lykke Østergaard talte blandt andet om, hvad der ikke havde været godt nok i 2012,

og at tilsvarende fejl skulle undgås i denne omgang.

Det anførte i mail af 24. maj 2013 fra Kim Lykke Østergaard til vicepolitikommis-

sær Henrik Brix Søndergaard om, at ”…

Derudover kunne jeg godt tænke mig, at du

og evt. Bjarke og i et samarbejde med de DF der er på den 6. og 7. at vi får foretaget en

recce omkring alle besøgssteder i vores politikreds med henblik på at vi på forhånd har

udpeget mulige placeringer for evt. demonstrationer/happenings. Disse lokaliteter skal

så vidt mulig være så demoen er mindst mulig syn lig og mindst mulig hørbar fra ob-

jekt et/ hotellet, MEN stadig ikke et totalt obskurt sted i 4. baggård 40 km væk. Derved

kan jeg t il briefingen allerede på det tidspunkt angive passende steder og det samme

ved evt. anmeldelse om demo. (der foreligger INGEN anmeldelser endnu vel at mær-

ke)…”,

er ikke i overensstemmelse med, hvad han og Kim Lykke Østergaard talte om

i forhold til demonstrationer og deres synlighed. Mailen er sendt på et tidspunkt,

inden han kom ind over planlægningen af besøget i 2013. Den endelige beslutning

om placeringen af demonstrationerne skulle træffes af Plankontoret, når de konkre-

te demonstrationsansøgninger kom. Plankontoret ville inden beslutningen høre den

1382

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

operationsansvarlige, om den påtænkte placering af demonstrationen ville have ope-

rative implikationer.

Han har ikke været i Københavns Politi siden undersøgelsen af forløbet i 2012 blev

iværksat. Han ved derfor ikke, hvad man i Københavns Politi har gjort i lyset af erfa-

ringerne fra 2012, folketingsforespørgslerne, den civile retssag og Tibetkommission

I’s beretning. På landsplan har det betydet, at man som ansvarlig for en operation el-

ler en del heraf skal skrive under på, at man har gennemgået alt materialet, som man

er ansvarlig for. Desuden er der stort fokus på, at demonstranter får mulighed for at

ytre sig mest muligt. Der er sket meget på det område.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1383

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 25

PROTOKOL

Den 5. februar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Claus Hjelm Olsen

var mødt med bisidder advokat Anders K. Németh.

Bisidderne advokat Torben Koch, advokat Christina Schønsted, advokat Anders Va-

lentiner-Branth, advokat Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Hen-

rik Hasseris Olesen, advokat Jon Lauritzen ved advokat Anders Nielsen, advokat Jo-

nas Christoffersen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat

Mikkel Holm Nielsen, advokat Niels Kahlke ved advokat Louise Vinkle, advokat Sti-

ne Gry Johannessen, advokat Pernille Backhausen, advokat Noaman Azzouzi, advo-

kat Steen Lassen, advokat Peter Breum og advokat Ulrik Sjølin var mødt.

Claus Hjelm Olsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Claus Hjelm Olsen blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at afhø-

ringen lydoptages.

Claus Hjelm Olsen forklarede, at han startede ved Københavns Politi i 1978, hvor

han var ansat i 37 år, indtil han blev flyttet til Nordsjællands Politi. Da han blev tiltalt

i straffesagen, blev han suspenderet fra sin stilling og er det fortsat.

Han var fra 2001 til 2003 central indsatsleder sammen med Kaspar Andreasen og

Kim Lykke Østergaard i Beredskabssektionen.

1384

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I 2003 til 2005 var han leder af Uddannelsessektionen, hvor han sammen med in-

struktører uddannede indsatsledere og delingsførere fra hele Danmark i taktiske for-

hold, det mobiltaktiske koncept, skydetræning mv. Han overtog stillingen fra Bent

Olsen. Uddannelsessektionen samarbejdede med politiskolen. Han var alene om op-

gaven en del af tiden, men siden hen kom Mads Firlings til og tog sig af det admini-

strative. Der var ikke lektioner om kulturforståelse, politik mv., men emnerne ind-

gik som en integreret del af undervisningen efter de direkte konfrontationer med

demonstranter den 18. maj 1993 på Nørrebro. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup intro-

ducerede efter 18. maj 1993 et anderledes koncept, hvor der blev gjort mere plads til

demonstrationer samtidig med, at politiet fik flere værktøjer til at forhindre skader

på politiet og demonstranterne. Voldelige demonstranter skulle fra da af tages væk

og bagefter stå strafferetligt til ansvar for deres handlinger. Derved blev der vendt op

og ned på mange års tradition, hvor strategien havde været at trække stavene, rykke

frem og slå på demonstranterne. Det nye koncept var langt mere sikkert for alle par-

ter. Mogens Norup Lauridsen var chef for bl.a. Beredskabsafdelingen og Uddannel-

sessektionen, men han var ikke involveret i selve uddannelsen.

I 2005 til 2006 var han operativ leder af beredskabet på Station City. I den perio-

de blev han også udnævnt til vicepolitiinspektør. I 2008-2009 var han tilknyttet en

specialafdeling i forbindelse med planlægningen af COP 15, hvor han primært var

beskæftiget med terrorforebyggelse. Han blev i den egenskab tilknyttet KSN under

topmødet. Han arbejdede i døgndrift under COP 15. Han husker ikke, at ledelsen gav

instruktioner om håndteringen af demonstranterne under COP 15. I 2010 blev han

leder af Specialstøtteenheden, som omfattede Beredskabsafdelingen, Uddannelses-

sektionen og afdelingen for politiets hunde og heste. I 2012 til 2015 var han leder af

Udrykningssektionen. Da der kom ændringer i ledelsesstrukturen, fik han til opga-

ve at opbygge Udrykningssektionen. Dette skete som led i den forhøjede terrortrus-

sel, der var på det tidspunkt, og hvor det derfor var væsentligt at have en enhed, der

kunne aktiveres meget hurtigt. Udrykningssektionen havde mange forskellige opga-

ver. I 2015 blev han forflyttet til Nordsjælland på grund af nærværende sag. Han blev

leder af Operationscenteret, som omfattede vagtcentralen, gruppen af indsatsledere,

et servicecenter og et visitationscenter.

2002

Under EU-formandsskabet blev der ofte meldt ind til KSN om demonstranter på ru-

ten, hvorefter der blev valgt en anden rute. Det var nok begrundet i et ønske om at

undgå uventede hændelser. Det kunne være alle typer demonstranter og handlede

ikke kun om demonstranter for Tibet eller Falun Gong. Der blev fx under COP 15 la-

vet adskillige eskorteruter for at undgå situationer, hvor kortegen kunne møde grup-

peringer, der fx ville sætte sig på tværs af vejbanen og bringe kortegen til standsning.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1385

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det var helt almindeligt og blev ikke gjort for at krænke nogen, men var begrundet

i sikkerhedsmæssige hensyn.

Vedrørende Michael Agerbæks forklaring for Tibetkommission II om, at eskorteru-

ter blev ændret under kinesiske besøg, ikke kun ud fra sikkerhedsmæssige hensyn,

men også fordi det synlighedsmæssige aspekt vægtede tungere end ved gæster fra

andre lande, forklarede han, at han er enig i betragtningerne.

Adspurgt om hans kendskab til en uskreven regel eller norm hos Københavns Politi

om, at kinesiske delegationer ikke må se demonstranter, forklarede han, at der var en

klar oplevelse af, at kineserne ikke ville se demonstranter. Det har alle med en sty-

rende opgave og formentlig også den enkelte politimand haft kendskab til. Det viste

sig blandt andet ved, at der blev ændret i kortegeruter.

Han har kendskab til, at Falun Gong-tilhængere i 2002 blev placeret så langt væk

fra kortegen, at de ikke var nævneværdigt synlige. Han vil tro, at det var for at imø-

dekomme kinesernes bekymringer om ikke at se demonstranter og ikke på grund

af sikkerhed. Han husker ikke en episode med demonstranter ved Radisson hotel.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 3. februar 2017 om hans vi-

den om kinesisk kultur i relation til, hvordan man skulle håndtere kinesiske besøg,

og at kineserne ikke ønskede at se demonstranter, forklarede han, at han første gang

hørte om Falun Gong i 2002 under Danmarks EU- formandsskab. Han oplevede, at

man så anderledes på Falun Gong-demonstranter end på andre demonstranter, da

nogle følte, at dem ville kineserne helst ikke se. Det kan have været i forbindelse med

ASEM IV-topmødet, hvor der var besøg af den kinesiske vicepremiereminister. Han

mindes ikke, at han før 2002 havde stiftet bekendtskab med håndteringen af anti-ki-

nesiske meningstilkendegivelser under kinesiske besøg.

Anti-kinesiske demonstranter ville under besøget i 2002 tage opstilling ved Bremer-

holm, hvorefter en delingsfører blev sat til at holde øje med dem. Kortegen skulle

køre forbi Holmens Kirke. Han var central indsatsleder, og han havde fire delinger,

som han kunne indsætte, hvis der opstod uroligheder.

Det var chefpolitiinspektør Kai Vittrup og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen,

der ledede operationen under EU-formandsskabet. Han husker ikke at have drøftet

trusselsvurderingen med Mogens Norup Lauridsen, som var hans nærmeste leder,

men de har formentlig vendt den på et stabsmøde. Det var formentlig Kai Vittrup,

der var med til at formulere strategien, men det var i sidste ende politidirektøren,

der stod på mål herfor.

1386

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Vedrørende Henning Peter Dahls forklaring for Tibetkommission II den 28. novem-

ber 2018 om, at det af operationsbefalingen fra 2002 under afsnittet ”Situation”, mu-

ligvis et udkast, fremgik, at det efter anmodning fra Udenrigsministeriet skulle sik-

res, at kortegen ikke kom forbi negative demonstranter, forklarede han, at han ikke

husker noget herom.

Claus Hjelm Olsen blev foreholdt chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring for Ti-

betkommission II den 28. november 2018 om, at Kai Vittrup altid iværksatte det hø-

jeste beredskab under kinesernes besøg, da kineserne nødigt gav PET oplysninger

om, hvorvidt den besøgende var truet, og Kai Vittrup ikke troede på, at der ingen

risiko var, samt at det var alment kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premier-

ministeren skulle høre demonstranter, se dem stå med flag osv., hvilket Kai Vittrup

sagde ”nå” til. Hertil forklarede Claus Hjelm Olsen, at han er enig i, at det var høje-

ste beredskab, der blev iværksat under besøget i 2002. Kai Vittrup havde fingeren på

pulsen i forhold til, hvad der foregik og var med til at sætte dagsordenen for, hvor-

dan opgaven skulle udføres.

Vedrørende chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring om, at Kai Vittrup ikke kun-

ne afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle beskytte ki-

neserne, og at nogen havde handlet på eget initiativ, forklarede han, at hvis noget

udgjorde en risiko, ville han tage de nødvendige forholdsregler. Han var ikke invol-

veret i planlægningen af ASEM IV, så det er lidt svært at forholde sig til netop dette.

Vedrørende Kai Vittrups forklaring om, at det cirkulerede rundt i politiet, at kineser-

ne ikke kunne lide demonstranter, forklarede han, at dette var rigtigt.

Hvis han som leder af beredskabet var blevet mødt med, at dette cirkulerede rundt

blandt hans folk, og han ønskede, at billedet blev mere nuanceret, ville det være

nemmere, hvis der var en tydelighed i det, der blev lavet, og han ville da håbe, at han

i så fald ville gribe ind.

Om mail af 23. maj 2018 fra Lars Henrik Lundberg til Henrik Oryé med tilføjelser til

mailen af 22. maj 2018 om ”En tænkt situation” forklarede han, at han ikke modtog

mailen, men han har kendskab til den, da Lars Henrik Lundberg efterfølgende for-

talte ham om samtalen med Kim Lykke Østergaard. Han genkalder sig ikke de situ-

ationer, som Kim Lykke Østergaard har fortalt Lars Henrik Lundberg om. Han har

kendt Kim Lykke Østergaard i mange år, og Kim Lykke Østergaard kunne godt have

nævnt situationerne i en sidebemærkning til ham, men han har ingen konkret erin-

dring herom.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1387

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kim Lykke Østergaard har fortalt ham, at politiinspektør ved Københavns Politi

Steen Harpsøe, efter Tibetkommission I blev nedsat, var til et møde i Udenrigsmini-

steriet om et besøg af en kinesisk delegation, hvor Udenrigsministeriet spurgte ind

til, om der kunne indsættes en motorcykeleskorte, selvom dette ikke var nødvendigt.

Steen Harpsøe ville have ført dette til protokol, men det blev aldrig aktuelt. Dette vi-

ser, hvordan signalerne sendes ud igennem systemet. Få år tidligere ville en anden

politimand formentlig have svaret, at det kunne politiet godt få sat i stand. Historien

giver et samlet billede af, at der kommer nogle udmeldinger i bestræbelserne på at

gøre besøget til en succes, men at fortolkninger heraf bliver meget forskellige.

2012

Ved 2012-besøget ændrede de efter en dialog mellem ham og politiinspektør Mogens

Norup Lauridsen praksis vedrørende placeringen af demonstranter og synligheden

heraf. Han husker ikke nærmere, under hvilke omstændigheder de havde drøftelsen.

Han husker det som om, at politidirektøren havde sendt et signal til dem om, at de

skulle sikre, at det foregik på en ordentlig måde, og de bestræbte sig herpå ved pla-

ceringen af demonstranterne, således at de var fuldt tilgængelige. Det overordnede

budskab var, at de ikke kunne placere demonstranter et tilfældigt sted, hvor det ikke

gav mening af demonstrere. Han ved ikke, hvem Mogens Norup Lauridsen havde

talt med på ledelsesniveau. Han har ikke selv hørt politidirektør Johan Martini Rei-

mann udtale sig om det. Juridiske spørgsmål vedrørende demonstrationer blev ikke

afklaret før et besøg. Det ændrede sig efter besøget i 2012.

Det var altid noget særligt, når kineserne kom på besøg, fordi der lå noget i luften

om, at kineserne var ømtålelige over for at se demonstranter. Det er ikke noget, som

Københavns Politi har opfundet. De informationer, som Københavns Politi fik, kom

fra PET, der deltog i planlægningsmøderne i Udenrigsministeriet. Udenrigsministe-

riet ville gerne invitere gæster til Danmark og så selvfølgelig gerne, at besøgene blev

en succes. Kinesernes bekymringer sivede på den måde ud i systemet og blev gen-

fortalt ad flere gange. Herefter blev det til, at når der kom kinesere, skulle der tages

specifikke hensyn.

Den danske bekymring for besøgets succes kom også til udtryk i 2012, da det var sel-

ve Kina’s præsident, der skulle på besøg og ikke blot en kinesisk minister. Retorikken

var anderledes. Han havde ikke tidligere haft ret meget at gøre med kinesiske besøg,

men det var tydeligt for ham, at der altid havde været en bekymring. Det overraske-

de ham derfor heller ikke, at kineserne ikke ønskede at møde demonstranter. Det

har givetvis været drøftet med politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, hvordan

besøget skulle tilrettelægges, og de bestræbte sig på, at demonstranterne fik gunstige

1388

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

forhold til at ytre sig. Tilrettelæggelsen blev vanskeliggjort af, at de først fik kendskab

til præsidentens planer i sidste øjeblik.

Han husker et kinesisk besøg året eller to år før, hvor der også havde været snak om

placeringen af demonstranter i forhold til, om det kunne være en problematisk op-

levelse for kineserne at se demonstranterne. Han husker ikke, hvilket besøg det var.

Han havde hørt, at det var lidt besværligt med kineserne, som blev sure, hvis de så

demonstranter. Han søgte ikke nærmere information om holdningen til kineserne,

da det var sådan, det var.

Han er aldrig gået ind i en opgave med henblik på at krænke nogen. Operationerne

skulle gennemføres, uden at nogen led overlast, og uden at de kom i situationer, som

de ikke var i stand til at styre.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at Københavns Politi valg-

te at melde PET’s trusselsvurdering ud, forklarede han, at han ikke husker, hvordan

dette konkret skete. Han har set i tidligere operationsbefalinger, at der var gengivet

en bekymring.

Vedrørende operationsbefaling af 13. juni 2012, 4. udgave, punkt 1.0.2 Trusselsvur-

dering, forklarede han, at han ikke ved, hvem der besluttede at gengive PET’s trus-

selvurdering i operationsbefalingen. Han mindes ikke, at han var involveret i drøf-

telser om, hvorvidt det skulle stå der. Det var usædvanligt at kopiere PET’s trus-

selsvurdering ind i operationsbefalingen. Årsagen kan have været, at der var tale om

et særligt besøg.

Det er korrekt, at der stod meget lidt i trusselsvurderingen, der var relevant for poli-

tiet. Han så indholdet i trusselsvurderingen som en orientering til modtagerne om,

at sådan var det.

Hver gang der kom kinesere på besøg, blev der meldt et budskab ud om, at kinesere

ville blive sure, hvis de så demonstranter. Han ved ikke, hvorfor politiet ikke stillede

spørgsmål hertil. Der var altid en lignende formulering med i operationsbefalinger-

ne ved kinesiske besøg.

Han deltog i møder med PET på stabsmøderne. Han deltog også i tirsdagsmøder

med OPA, hvor PET også deltog. Han mener, at PET havde en repræsentant med

ved hvert møde. Derudover deltog han ikke i møder med PET.

Om referat af tirsdagsmøde i PET af 6. juni 2012 forklarede han, at han sagtens

kan have deltaget i disse møder. Han har ikke modtaget referatet, der er et internt

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1389

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

PET-referat, men rubrikken ”Oplysninger fra OPA” fremgår blank, hvilket han op-

fatter som, at der ikke var oplysninger fra OPA. Det var i stedet Københavns Politi,

der kom med en udtalelse. Det kan have været politiinspektør Mogens Norup Lau-

ridsen, ham selv eller andre, der har deltaget under mødet. Han husker ikke noget

om, at Københavns Politi var sure over, at Hillary Clinton tillod sig at bevæge sig frit

under hendes besøg. Han vil tro, at OPA skrev referater fra møderne.

Om referat af tirsdagsmøde i PET den 12. juni 2012, hvoraf fremgår, at der var plan-

lagt et stabsmøde samme dag kl. 11.00, forklarede han, at han ikke husker, om han

deltog i det planlagte stabsmøde. Det kan han sagtens have gjort. Det kan også have

været den store briefing i Gedestalden, der henvises til.

Om referatets punkt ØVRIGE, hvoraf fremgår, at Københavns Politi brokkede sig

over, at de ikke kendte til Kina-besøget, forklarede han, at det formentligt handlede

om, at politiet ikke kendte til besøgets omfang og timeplan, hvilket gjorde det van-

skeligt at forberede besøget og kende ressourcekravet. Han er ikke overrasket over

bemærkningen om synlighed i referatet, da det sikkert er blevet nævnt under mø-

det. Han kender ikke til en Falun Gong-demonstration foran den kinesiske ambas-

sade den 15. juli 2012. Det er et internt referat fra PET, så han har ikke set referatet.

Københavns Politi var dybt afhængig af PET’s trusselsvurdering. PET skulle fortæl-

le, hvilken opgave de stod over for i forhold til risici og trusler. Det var i denne sam-

menhæng, at det blev tydeliggjort, at kineserne var følsomme over for demonstrati-

oner. Han kender ikke til, at ledelsen har haft drøftelser med PET om besøgets tilret-

telæggelse. Han var til stabsmøder i 2012 med KF 0764 og KF 0765. Han er i tvivl om

KF 0766 og KF 0796. Han mener ikke, at KF 0761 deltog på stabsmøderne. Han ken-

der alle fem. Han har ikke haft indblik i PET’s møder med den kinesiske ambassade.

PET fortalte under et møde om præsidentens besøg, hvad præsidenten skulle besø-

ge, og hvordan PET forventede, at besøget ville forløbe. I dette tilfælde har PET også

nævnt bekymringerne om, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter. Det har

været en information som så meget andet, men udfordringen var, hvordan politiet

skulle håndtere det. I 2002 blev demonstranterne gemt væk, hvorimod man i 2012

var bevidste om, at demonstranter skulle indtage en position, hvor de kunne kom-

me frem med deres budskab. Demonstranterne fik lov til at stå synligt ved hotellet.

Demonstranterne var så tæt på, at kineserne spillede høj musik for, at de ikke kunne

høre demonstranterne. De lod ikke demonstranterne få en position, hvor de kunne

hoppe op på præsidentens bil på eskorteruten eller lignende.

Han har aldrig deltaget i møder i Protokollen eller i øvrigt talt med en kineser. Han

sad dog tilbage med det indtryk, at det var under møder i Udenrigsministeriet, at det

1390

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

blev skitseret, hvordan besøgene var sat sammen. Besøgsplanen var som udgangs-

punkt ikke politiets ansvar, med mindre der i planen var sikkerhedsmæssige eller

andre udfordringer. Ved nogle besøg kendte politiet til programmet i god tid, men

ved besøget i 2012 kom det endelige program først i sidste øjeblik, hvilket betød, at

det var besværligt at planlægge besøget.

Vedrørende Michael Agerbæks forklaring for Tibetkommission II den 28. novem-

ber 2018, hvoraf fremgår bl.a.

”[…] Hans udtalelser er i det væsentlige loyalt gengivet

i pressen, herunder i artiklen i Politiken den 14. juni 2018 med overskriften ”En skan-

dale, der stikker dybere: Ny jagt på en ordre oppefra i Tibetsagen”. Han udtalte sig i

pressen, fordi han syntes, at det var ærgerligt, at to politiledere skulle stå på mål for en

forståelsesramme, som havde været kendt i politiet gennem en længere årrække… Alle-

rede dengang var der en forståelse vedrørende synlighed og antikinesiske demonstratio-

ner i forbindelse med kinesiske besøg. Han kan ikke angive præcist, hvordan denne for-

ståelse kom til udtryk. De enkelte operationer blev planlagt på stabsmøder, hvori PET

deltog. På møderne deltog endvidere de operative ledere fra andre involverede politi-

stationer. Det var på disse møder, at forståelsen om synlighed ved kinesiske besøg frem-

kom. Forståelsen blev talt ind i politiet fra PET”,

forklarede han, at udtalelsen stem-

mer overens med hans egne erindringer.

Han ved ikke, om chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde samme forståelsesramme

som Michael Agerbæk, men det ville undre ham, hvis Kai Vittrup ikke havde viden

om forståelsesrammen, da Kai Vittrup havde været meget inde over besøgene, især i

2002. Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen besad i en periode Kai Vittrups stil-

ling, mens Kai Vittrup var udlånt til en international stilling. Han ved ikke, om Kai

Vittrups efterfølger, chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, kendte til denne forstå-

elsesramme.

Adspurgt om hvor langt ind i politiets ledelsesrækker denne forståelsesramme eller

norm var kendt, forklarede han, at der var nogen, der havde et ønske om, at et be-

søg forløb på en god måde. Denne sti kunne kun lægges af dem, der inviterede. In-

gen var interesserede i at sige direkte, hvad der skulle gøres, men der kom tilkende-

givelser, som blev oplevet forskelligt af modtagerne. Han vil tro, at politiinspektør

Mogens Norup Lauridsen også havde den viden. Det ville undre ham, hvis han ikke

havde. De, der arbejdede i det operative felt fra chefpolitiinspektørniveau og nedef-

ter, må have haft en grad af viden.

Han ville forvente, at politiinspektør Mogens Norup Lauridsen fulgte med, og også

at han læste operationsbefalingen, men den kom i mange udgaver med store og små

ændringer, så det er ikke nødvendigvis sådan, at Mogens Norup Lauridsen har læst

dem alle. Det er hans indtryk fra alle de stabsmøder, han har deltaget i, at hvis der

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1391

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

pludselig var et eller andet, der kunne være kritisabelt eller farligt, ville det blive ta-

get frem og drøftet, men i 2012 var det ikke situationen, at nogen skulle krænkes.

Jørn Aabye Nielsen kan godt have været inde over strategien i 2012. Ifølge lærebø-

gerne er det faktisk politidirektøren, der står på mål for strategien, men i praksis har

politidirektøren nogen i det strategiske niveau, der står for det. I 2012 var det chef-

politiinspektør Jørn Aabye Nielsen, og i 2002 var det chefpolitiinspektør Kai Vittrup.

Han husker ikke at have drøftet trusselsvurderingen med chefpolitiinspektør Mo-

gens Norup Lauridsen, men det ville undre ham meget, hvis den ikke var blevet

vendt på et stabsmøde. Oplysningerne i trusselsvurderingen er essentiel viden at

have for dem, når de skal vurdere, hvad det er for en udfordring, de står over for.

Hans nærmeste leder var Mogens Norup Lauridsen, så det var ham, han gik til med

eventuelle problemer. Hvis Mogens Norup Lauridsen mente, at nogen over skulle

inddrages, var det Mogens Norup Lauridsen og ikke ham, der gik videre med det.

Han husker oplysninger om de 20 mia. kr. mest fra pressen. Han husker ikke, at det

var noget, der som sådan blev diskuteret andet end, at der har været en ganske kort

orientering. Det handelsmæssige kom til ham gennem pressen.

Udmeldingerne om kinesernes sensibilitet kom ind i Københavns Politi gennem

PET. PET havde fået deres viden om kinesernes følsomhed oppefra. Ledende chef-

politiinspektør Jens Christian Jespersen har fortalt ham, at han besøgte Kina i april

2012 som led i sin ledelsesuddannelse i Forsvarsakademiet. I Kina mødte han den

danske ambassadør, som over for ham i op mod en time understregede vigtigheden

i, at der blev taget hensyn til kineserne, at de ikke måtte tabe ansigt mv., da dette var

vigtigt i forhold til Danmarks samhandel med Kina. Hans ven Niels Ranløv fra for-

svaret deltog i samme møde og har bekræftet indholdet af samtalen med ambassa-

døren og fortalt ham, at det under mødet blev sagt, at besøget ikke skulle ende som

i Norge, hvor Norges samhandel med Kina var gået i stykker efter deres uddeling af

Nobels Fredspris til en systemkritiker.

Han har aldrig modtaget ordre om at tage flag fra demonstranter, og han har aldrig

givet en sådan ordre, men der har været givet et klart signal om, at besøgene skulle

foregå, så alle var glade og tilfredse. Det kan sammenlignes med situationen, hvor

børnene sidder i køkkenet og spiser pizza, for ikke at være synlige, mens forældrene

har gæster på besøg.

Vedrørende Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018

om, at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premi-

erminister under sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun Gong, og at det

1392

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

var en uskreven regel, forklarede han, at bekymringen blev nævnt i 2012, men han

erindrer ikke, at det blev sagt direkte, at demonstranter ikke måtte være synlige. I

2012 var der mere rum til demonstranter, og de blev tillagt en større grad af synlig-

hed end tidligere. Det var hensigten, at der skulle være en mere åben linje over for

demonstranterne. Ved stabsmøderne i 2012 var politiinspektør Mogens Norup Lau-

ridsen vært. Derudover deltog Michael Agerbæk og Bent Olsen fra OPA og ham selv.

Han husker ikke tilkendegivelser under stabsmøderne af den karakter, som Ole Kahr

giver udtryk for. Det var tydeligt for enhver, at kineserne blev fornærmerede over

demonstranter. Budskabet i hans egen briefing var, at Københavns Politi gjorde det

på deres egen måde uanset kinesernes ønsker. Han kan ikke stå på mål for andres

fortolkninger. Der stod mellem linjerne i trusselsvurderingen, at det var vigtigt for

Danmark, at besøget skulle forløbe på en god måde, da dette ville have positive kon-

sekvenser for Danmarks forhold til Kina. Dette er et udtryk for den tid, de befandt

sig i efter finanskrisen.

Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommis-

sion II den 4. december 2018 om forholdet mellem den grundlovssikrede ret til at

demonstrere og politiets ret til at bestemme inden for loven, hvor en demonstrati-

on skulle foregå, forklarede han, at alle var bevidste om retten til at demonstrere og

ytre sig, hvilket man langt hen ad vejen efterkom. Han mindes ikke at have drøftet

grænserne for placering af demonstranter med sine kollegaer. Han har medvirket

til at lave manøvrer med køretøjer, der gjorde det umuligt at se et objekt fx ved am-

bassader. Når man foretog skærmning af en demonstration, var det for at få afviklet

demonstrationen på en måde, hvorpå sikkerheden ikke blev tilsidesat, og ingen led

overlast. Det var på det tidspunkt måden, man gjorde det på, og han har aldrig fået

kritik af sin ledelse heraf.

Falun Gong-tilhængere udgjorde som udgangspunkt ikke en sikkerhedsmæssig ri-

siko. En demonstration kunne dog altid udvikle sig, hvilket man skulle være forbe-

redt på.

Han har ikke fået ordre eller lignende af den øverste ledelse i Københavns Politi om,

hvordan de skulle behandle demonstranter under kinesiske besøg. Han har ikke væ-

ret til stede i de mødefora, hvor disse ting kunne være drøftet, da han ikke fungerede

på det strategiske niveau. Han har heller ikke hørt om det fra andre.

Pressen var opsat på at skrive om, hvor vigtigt besøget var, herunder de store økono-

miske interesser, der var på spil, hvilket også gjorde indtryk, og der var således på-

virkninger fra mange sider.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1393

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han erindrer ikke mail af 12. juni 2012 fra Mikael Dekker Poulsen og Jørgen Kold cc

til Claus Hjelm Olsen om ”Statsbesøg fra Kina” om Københavns Politis anmodning

om, at enten Kastellet blev holdt lukket for offentligheden i formiddagstimerne den

15. juni 2012, eller at politiet havde mulighed for at sikre voldanlægget, som vender

ud mod Havnefronten i tidsrummet, under sejladsen og besøget ved Den lille Hav-

frue.

Om mail af 13. juni 2012 fra Mikael Dekker Poulsen til Claus Hjelm Olsen, Mogens

Norup Lauridsen, Andrew Jerome Henrik Oryé m.fl., hvoraf fremgår blandt andet

”[…] Jeg har aftalt med Kastellet, at de lukker Volden ud mod havnen for offentlighe-

den i tidsrummet fra kl. 0945 til 1215, og at det vil være muligt at føre kortegen igennem

såfremt det behøves…”,

forklarede han, at han ikke erindrer mailen. Det ligner en ori-

entering om, at der var truffet beslutning om at lukke Kastellet.

Han var ikke involveret i beslutningen. Det ville overraske ham, hvis en operations-

leder egenhændigt gav forsvaret besked om at lukke Kastellet af, og Mikael Dekker

Poulsen og Henrik Oryé ville ligeledes ikke gøre det. Det er typisk PET, der har kon-

takten til forsvaret om den slags. Politikredsen tager typisk kun kontakt til forsva-

ret, hvis der er brug for forsvarets hjælp. Han ved ikke, hvem der traf beslutningen.

Han husker ikke, at der under briefingen i Gedestalden var diskussioner om at æn-

dre i operationsbefalingen. Der kan sagtens under en briefing fremkomme ny viden

eller være ting, der var overset, og som så bliver tilføjet operationsbefalingen. Poli-

tiinspektør Mogens Norup Lauridsen modtog mailen af 13. juni 2012 og var i det hele

taget altid med i ”loopet” på mails, da han havde det overordnede ansvar for opera-

tionen.

Om mail af 22. maj 2018 fra Lars Henrik Lundberg til Claus Hjelm Olsen om ”En

tænkt situation” forklarede han, at han har kendt Lars Henrik Lundberg i mange år.

De er gode venner privat og har arbejdet meget sammen. Lars Henrik Lundberg syn-

tes, at det var urimeligt, at han skulle ende i den situation, som han befinder sig i nu.

Henrik Oryé havde fortalt Lars Henrik Lundberg, at en jurist fra Københavns Politi

havde sagt til Henrik Oryé, at de kunne påstå, at de havde inkrimineret sig selv un-

der deres afhøring. Dette var han dog ikke interesseret i, da det ville betyde, at han

havde sagt noget, som var forkert, hvilket han ikke havde. Derfor var denne del af

brevet ikke aktuelt for ham, hvilket han meddelte Lars Henrik Lundberg. I brevet

var der også oplistet eksempler på andre tilfælde, hvor bannere var blevet fjernet fra

fx parkeringshuse, og Bubber blev på et tidspunkt taget ned fra en lygtepæl, da han

var ved at hænge et banner op. Med dette forsøgte Lars Henrik Lundberg at sige, at

der ikke var tale om politiets hetz mod tibetanske demonstranter eller Falun Gong-

tilhængere, men at det var den måde, som politiet havde arbejdet på igennem rigtig

1394

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

mange år. Det var ikke for at krænke nogen, men for at sikre, at besøgene blev gen-

nemført på god og tryg måde, uden at nogen led overlast.

Om mailens første afsnit, hvoraf fremgår

”…Hvordan vil situationen være, hvis Claus

og Henrik, under afhøring i retten under vidneansvar har tænkt, at de selv ville kun-

ne komme i problemer og derved inkriminere dem selv, hvis de begyndte at svare, at

de på dagen måske havde været lidt for nidkære og rigtigt nok havde gjort noget for at

præsidenten ikke måtte se nogen demonstranter under sit besøg og altså dermed hav-

de været med til at bryde almindelige borgeres rettigheder og knægte ytringsfriheden?”

forklarede han, at han ikke genkender at have været for ”nidkær”, da måden, de lø-

ste opgaven på, ikke var begrundet i nidkærhed. De imødekom synlighed for de-

monstranterne ved de placeringer, de havde fået. Det må derfor stå for Lars Henrik

Lundbergs egen regning, når han skriver, at de havde gjort noget for, at præsidenten

ikke så demonstranter.

Om mailens andet afsnit, hvoraf fremgår

”…Hvad hvis de var klar over, at ikke bare

dem selv men hele Københavns Politi, ministerier, PET osv., havde været alt for opsat-

te på at sikre, at Kinesernes besøg blev en succes men alt for meget på kinesernes præ-

misser, når de i årene efter besøget har kunne se, at PETs anbefalinger var blevet tillagt

alt for stor betydning, og at alle bare ønskede at alle handelsaftaler til mange milliar-

der ikke måtte gå i vasken OG at de efterfølgende mange klager fra demonstranter om

fratagelse af flag, skærmning bag køretøjer osv osv., langt hen ad vejen med rette ville

kunne kritiseres og evt. føre til sanktioner mod dem selv, da de jo netop havde stået for

operationsledelsen i såvel KSN som på gaden?”

forklarede han, at afsnittet i det væ-

sentligste handler om sanktioner mod dem selv. PET havde ofte beskrevet, at kine-

serne ikke brød sig om den slags ting, og selv efter nedsættelsen af Tibetkommission

I har der været eksempler på situationer, hvor der er blevet taget fat i demonstranter.

Under indvielsen af pandaanlægget i 2019 tog politiet fat i demonstranter, og under

Helle Thorning-Schmidts grundlovstale i 2012, hvor der var nogle, der placerede et

banner foran hende, blev det fjernet af politiet. Dette havde de helt sikkert ikke fået

ordre om at gøre, men politiet læste en situation, som havde taget en drejning, der

kunne udvikle sig. Politiet går ikke ind i en opgave for at krænke nogen. Der er et

element, der omhandler retten til at ytre sig, men der er også et element som inde-

bærer, at politiet skal sikre, at det kan styres, og at der ikke sker noget utilsigtet.

Om mailens tredje afsnit, hvoraf fremgår

”…Hvordan skulle Claus og Henrik egent-

ligt kunne forklare, at det der skete, rent faktisk er sket i mange andre sammenhæn-

ge og ved andre såvel statsbesøg, afholdelse af formandskaber, demonstrationer, taler,

folketingets åbninger m.m., og at politiet generelt vel i en eller anden grad har bøjet

grundloven og ytringsfriheden igennem mange år både før og efter det kinesiske besøg

i 2012 uden at fa hele Københavns Politi inklusive dem selv til at stå i et dårligt lys?”

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1395

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

forklarede han, at de ikke bøjede grundloven. Han er aldrig gået ind i en opgave for

at krænke nogens muligheder for at blive set, men han har forsøgt at lave løsninger,

der gjorde, at de, der ønskede det, kom ud med deres budskaber. Hvis politiet skulle

have krænket demonstranter, skulle de have forbudt demonstrationen i sin helhed

og kørt demonstranterne væk i busser, som det sker i Rusland. Sådan gøres det ikke

i Danmark.

Kim Lykke Østergaard skrev på et tidspunkt til ham, at det ikke skulle gå som i 2012,

men han har ellers ikke været genstand for drillerier fra Kim Lykke Østergaard i for-

hold til begivenhederne i 2012.

Det var typisk demonstrationsledelsen, der ved deres anmeldelse af demonstratio-

nen angav, hvor de ønskede at stå. Da præsidentens planer blev ændret, og præsi-

denten ikke længere skulle besøge rådhuset, men i stedet skulle besøge Christians-

borg, kontaktede de demonstrationsledelsen og aftalte flytning af demonstrationen

fra foran Industriens Hus til Højbro Plads eller Finansministeriet, hvor den ville

være mere synlig. Dette viser, at politiet ikke havde til hensigt at skjule demonstran-

terne. Det var muligvis ham og ikke Mogens Norup Lauridsen, der talte med de-

monstrationslederen. Han husker ikke demonstrationslederens navn, men det var

en mand. Der var ikke noget med, at demonstranterne ikke måtte ses. De gik i 2012

langt videre end tidligere for at sikre synligheden af denne gruppe af demonstranter.

Før 2012 blev den type demonstranter gemt væk for kortegen, da de ikke måtte ses.

Fredsvagten var givet også til stede ved Finansministeriet under besøget. Han husker

det dog ikke nærmere.

Han gav en ordre om, at han ikke ville have demonstranter på Christiansborg Slots-

plads, da han ikke ville risikere at komme i en situation, hvor der skete noget, han

ikke kunne styre, såsom stenkast, maling mod præsidentens bil mv. Han ville undgå

en situation, som den Anders Fogh Rasmussen blev udsat for, da han fik hældt ma-

ling i hovedet, eller at der som under COP 15 blev hængt et banner op, hvor det ikke

skulle være.

Han står ved sin beslutning om, at demonstranterne ikke skulle stå på Christians-

borg Slotsplads ud fra et sikkerhedsmæssigt moment. Demonstranterne kunne i ste-

det stå ved Højbro Plads, hvor de i hvert fald var synlige for befolkningen, kunne

komme i medierne og give udtryk for sine holdninger. Han gav ikke ordre om, at der

skulle fratages flag. I så fald ville nogle af hans 20 indsatsledere have sagt fra, eller

også ville der være indsamlet flere hundrede flag og ikke blot nogle få. Han ved ikke,

hvad der har ligget i ordren eller baggrunden herfor.

1396

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Demonstrationerne blev gennemført, og de var synlige for den offentlige befolkning.

Der lå en viden hos politiet om, at kineserne måske følte sig fornærmerede, hvis de

så demonstranter. Politiet gjorde det på deres måde og under de konditioner, som

de mente, var de rigtige.

Han havde over for Henrik Oryé skitseret sin manøvreidé om, at køretøjerne kunne

placeres på broen, såfremt det blev nødvendigt at sikre, at der ikke kom demonstran-

ter på Christiansborg Slotsplads. Han har forstået det sådan, at flagene blev frataget

demonstranter på slotspladsen, hvor han havde sagt, at der ikke skulle være demon-

stranter.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.55.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1397

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 26

PROTOKOL

Den 11. februar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Kim Lykke Østergaard

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Christina Schønsted, advokat Finn Bachmann, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, ad-

vokat Kristian Braad, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen,

advokat Mikael Bernhoft, advokat Noaman Azzouzi, advokat Torben Koch, advokat

Ulrik Sjølin og advokat Allan Ohms var mødt.

Kim Lykke Østergaard bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Kim Lykke Østergaard blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at af-

høringen lydoptages. Han blev også oplyst om hans ret til at have en bisidder, og han

oplyste, at han ikke ønskede en bisidder.

Kim Lykke Østergaard bekræftede, at han fra november 2001 til oktober 2002 var vi-

cepolitikommissær og indsatsleder i Ordenspolitiet og benyttede forkortelsen OCI,

når han var ordenspolitiets centrale indsatsleder, at han fra juli 2003 til april 2005 var

politikommissær ved Station Bellahøj, at han fra april 2005 til september 2008 var

vicepolitiinspektør ved Station Bellahøj, at han fra 15. september 2008 til 2011 var an-

sat ved Udrykningssektionen, at han fra 2011 til 2018 var ansat ved Station City, og at

han nu er ansat ved Reaktionsafdelingen, som tidligere hed Udrykningsafdelingen.

1398

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han var i 2013 operativ leder under det kinesiske besøg. Forud for 2002 deltog han

ikke som indsatsleder under kinesiske besøg.

2002

Han deltog i et møde i Eigtveds Pakhus umiddelbart før premierminister Zhu Ron-

gji’s besøg i 2002. I mødet deltog embedsmænd fra Udenrigsministeriet og indsats-

ledere, og de fik at vide, at de skulle undgå, at den besøgende så Falun Gong-tilhæn-

gere. Mødet må være blevet holdt efter, at operationsbefalingen var udarbejdet. Hvis

mødet alene havde været et indledende møde i forbindelse med tilblivelsen af ope-

rationsbefalingen, ville han ikke have været med. Det var hans opgave at finde ud

af, hvor Falun Gong-tilhængere stod ved kortegeruten. Hvis der var Falun Gong-til-

hængere, ville kortegeruten blive omlagt. Det var første og eneste gang, han har væ-

ret til møde i Udenrigsministeriet. Der har helt sikkert også deltaget folk fra PET,

men han husker det ikke konkret. Der var mange til stede på mødet og givetvis også

flere indsatsledere end ham selv. Han husker det ikke konkret, men han er overbe-

vist om, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup også deltog i mødet, da det formentlig var

Kai Vittrup, der havde taget ham med til mødet. Det var en slags gestus for at vise, at

også indsatsledere burde deltage på højere plan. Kai Vittrup var operationsansvarlig

for besøget, uanset om han var angivet som sådan eller ej. Det var Kai Vittrup, der

satte fingeraftrykkene på operationsbefalingen i forhold til, hvad der skulle ske. De

havde en efterfølgende briefing på Politigården, hvor der ikke deltog folk fra Uden-

rigsministeriet. Han husker ikke briefingen konkret.

Han husker mødet i Eigtveds Pakhus, fordi der var én, der klappede ham på skul-

deren, da mødet sluttede, og sagde, at han skulle sørge for, at VIP’en ikke så demon-

stranter, da det ville forstyrre gæstens ”åndelige habitus”. Det var første og eneste

gang, at han har hørt vendingen ”åndelig habitus”, og derfor bed han mærke i den.

Det var en civilklædt mand, der sagde det til ham. Det var ikke en politimand. En

politimand ville han have genkendt. Han kan ikke udelukke, at det var én fra mini-

steriet eller fra PET. Det var ikke én, der var i hans kommandolinje i operationen.

Det var Udenrigsministeriet, der kendte til besøgets detaljer. Han ved ikke, hvilken

afdeling fra Udenrigsministeriet der deltog i mødet, men han er er overbevist om, at

der deltog ansatte fra Protokollen. Han husker ikke, om det var mænd eller kvinder,

der deltog fra Udenrigsministeriet. På mødet blev programmet gennemgået. Han

erindrer ikke at have været til flere møder i Udenrigsministeriet efter 2002. I så fald

ville han kunne huske det.

Ved briefingen i 2002 var der forlydende om, at der ville være Falun Gong-tilhænge-

re på Kongens Nytorv. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup gav ham klar besked om, at

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1399

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

han skulle sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis kortegen var nødsaget til at

køre forbi Kongens Nytorv. Kai Vittrup sagde ikke, hvordan de skulle skærmes. Han

ville nok have kørt vogne ind foran demonstranterne, hvis det var blevet aktuelt.

Kai Vittrup sagde ved en anden lejlighed forud for besøget, at hvis han ikke skær-

mede demonstranter for den kinesiske gæst, ville han aldrig blive politikommissær.

Kai Vittrup sagde det ikke for sjov. Humor og Kai Vittrup var ikke en god cocktail.

Kortegen kom aldrig forbi Kongens Nytorv, men det var Kai Vittrups ordre, der var

årsag til, at han selv stod der, da han havde ansvaret for indre by. Han valgte at stå

der, da det nok var der, der var det største behov for en indsats, hvis det skulle ske

at kortegen kørte den vej. De har i andre tilfælde brugt biler til at afskærme demon-

stranter. Det var efter den 18. maj 1993, at politiet var gået over til at bruge bilerne

aktivt som skjold for at beskytte dem selv, andre og bygninger. I 2002 ville han dog

have brugt bilerne til noget, som ikke var sikkerhedsmæssigt begrundet. Han anså

ikke Falun Gong-tilhængere som egentlige demonstranter, da de bare stod og me-

diterede.

Kai Vittrups lederstil var ”management by fear”. Kai Vittrup var frygtet af politikorp-

set. Der var meget langt op til en chefpolitiinspektør, og det gjorde ham ikke mindre

frygtet. Han var senere i Kosovo samtidig med Kai Vittrup, hvor han fik et andet bil-

lede af ham og kan sige, at han har humor. Han er dog ikke i tvivl om, at Kai Vittrups

ordrer i Københavns Politi var seriøse.

Han forstod, at det var kulturelt begrundet, at kineserne ikke ønskede at se Falun

Gong-tilhængere. Dengang tænkte han ikke nærmere over det. De ville behandle

gæsterne ordentligt, og hvis de ikke ville se demonstranter, skulle de ikke det.

Om handlingsforløbsrapport af 21. september 2002 for ASEM 4 politiaktion 8 In-

dre by/Vesterbro, om kl. 12.32 hvoraf fremgår,

”L8 og D9-0l besigtigelse af Kgs. Nytorv

vedr. Falun Gong og kulturarrangement på Frankrigs Ambassade. Alt roligt…”,

forkla-

rede han, at han var Lima 8 (L8). Chefpolitiinspektør Kai Vittrup havde forud for

handlingsforløbsrapporten givet ham ordren om at sikre, at den besøgende ikke så

Falun Gong-tilhængere på Kongens Nytorv.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 20. september 2002 vedrørende Offi-

cielt besøg fra Kina den 24. - 26. september 2002, Politiaktion 8 – Sektor Indre By/

Vesterbro, hvoraf fremgår blandt andet, at”…

Politiaktionen sikrer gennem en tilba-

getrukket og forskydelig optisk føring, at forbipasserende demonstrationer ikke umid-

delbart kan ændre retning og fortsætte ind i den indre by…”,

forklarede han, at ”optisk

føring” betød, at de ville bruge biler til at følge demonstranterne og spærre af, så de

gik i den retning, som politiet ønskede. På den måde blev demonstranterne ført det

rigtige sted hen. Optisk føring kunne også foretages af gående betjente, der fulgte de-

1400

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

monstrationen på hver side. Det afhang af situationen, om man valgte den ene eller

den anden fremgangsmåde.

Der er sikkert også andre ledende politifolk, der har givet lignende ordrer om, at ki-

neserne skulle skærmes fra Falun Gong-tilhængere, for de havde alle den opfattelse.

Han ved ikke, om dette også gjaldt politiinspektør Mogens Norup Lauridsen. Han

mindes ikke, at han fik ordrer fra Mogens Norup Lauridsen herom, men da de sad

på samme gang, virker det utænkeligt, at Mogens Norup Lauridsen ikke har haft vi-

den om, at kineserne ikke skulle se demonstranter, men han ved det ikke.

Han så ikke noget odiøst i, at de gjorde, hvad de kunne, for at den kinesiske gæst føl-

te sig velkommen, og hvis det var en del af den kinesiske kultur, at kineserne blev

stødt over at se Falun Gongtilhængere, ville de sikre, at gæsterne ikke så dem. Han

anså ikke dette som værende på kant med grundloven eller med andre regler. De vil-

le fx heller ikke servere Danmarks nationalret til den saudiarabiske konge under et

besøg.

Den generelle viden om, at kineserne ikke tålte at se demonstranter, har formentlig

også været der før 2002, og forståelsen eksisterede sikkert også, før Kai Vittrup kom

til København. Han betragtede det som gængs viden. Han var også gruppefører før

2002, men han husker ikke, om det har været under kinesiske besøg. Han erindrer

ikke at have fået ordre eller instruks om at skærme demonstranter fra en kinesisk

delegation før i 2002.

PET står for det sikkerhedsmæssige. Han kan ikke forestille sig, at PET har drevet

politik og på den baggrund videregivet kinesernes bekymringer. Han mener, at det

kom fra Udenrigsministeriet, at demonstranterne skulle skærmes under kinesiske

besøg, men han ved det ikke. Han ved, at ministerierne også efter 2012 og så sent

som i 2018 har anmodet om særlige foranstaltninger ved kinesiske besøg.

Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov var KSN-leder i 2002. Politiinspektør Mo-

gens Norup Lauridsen var leder af regionsafdelingen og leder for Gunnar Birger Sal-

lov. Mogens Norup Lauridsen refererede til chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Han re-

fererede i teorien selv til Gunnar Birger Sallov, men i praksis refererede han ofte di-

rekte til Mogens Norup Lauridsen eller til Kai Vittrup.

Om handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for ASEM 4 politiaktion 8 In-

dre by/Vesterbro, om kl. 10.25, hvoraf fremgår,

”L8 på Grøndal Centret for briefing af

politiaktionens enheder. D9- 0l skal føre tilsyn ved demo Nytorv (Falun Gong) i tids-

rummet kl. 1700 til 1900…”,

forklarede han, at hans opgave også her var at holde øje

med Falun Gong-tilhængere. Hans opfattelse var, at chefpolitiinspektør Kai Vittrups

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1401

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ordre gjaldt for hele besøget. Han talte ofte med eskortelederen Ole Kahr. Hvis han

til KSN meldte, at der stod Falun Gong-tilhængere, ville der typisk blive valgt en an-

den rute. Omlægning af eskorterute kunne også være sket under et besøg af fx den

amerikanske præsident, da en omlægning kunne have sikkerhedsmæssige aspekter.

Om handlingsforløbsrapport af 23. september 2002 for ASEM 4 politiaktion 8 Indre

by/Vesterbro om hændelse kl. 18.55, hvoraf fremgår, ”L8

til D9-0l: demoen ved Torve-

gade skal holdes på vestlige fortov”,

forklarede han, at det ikke var usædvanligt, at de-

monstranterne stod på den anden side af kørebanen og derved ovre ved Ørkenfortet

på den modsatte side af ministeriet. Han husker ikke demonstrationen ved Torve-

gade. Han sendte en delingsfører til stedet. Han skulle give konstante meldinger til

KSN om, hvor der befandt sig demonstranter på eskorteruten, så de hurtigt kunne

ændre ruten.

Om hændelse kl. 19.37 i handlingsforløbsrapporten, hvoraf fremgår,

”D9-0l: S9-14.

har kontakt til 3 demonstranter. Sv.: Skal holdes i sidegade, hvis det er Falun Gong”,

forklarede han, at det hele handlede om, at Falun Gong-tilhængerne ikke var synli-

ge for kortegen.

Zhu Rongji boede på Hotel Radisson, og han har fået fortalt, at når gæsten skulle til

og fra hotellet, blev der kørt biler ind foran Falun Gong-tilhængerne, så disse ikke

kunne ses af Zhu Rongji. Demonstranterne blev placeret på stien ved voldgraven,

som lå under gadeniveau et stykke væk, og ikke foran hotellet. De var på den måde

nærmest umulige at se, hvilket også var hele agendaen. Han erindrer ikke, at ban-

nere, flag og musik var et tema, der blev taget stilling til. Falun Gong-tilhængerne

havde noget musik, som de lavede øvelser og meditation til. Dette blev ikke forhin-

dret, og det forekom ham ikke som et problem. Han mindes ikke, at de havde ban-

nere. Der er et temmelig bredt stykke ved træerne på gadeniveau, som ikke er cy-

kelsti, hvor Falun Gong-tilhængerne kunne have stået. De kunne også have stået på

fortovet foran Statens Serum Institut. Han var ikke klar over, at der allerede stod en

pro-kinesisk demonstration på det sted. I 2002 så han det ikke som en ulovlig ordre,

at demonstranterne blev placeret under gadeniveau og ude af syne. Han ville ikke

dengang have tilladt, at de havde stået på gadeniveau. Dette var ikke begrundet i sik-

kerhed, men alene vurderet ud fra, at de ikke skulle være synlige.

Om handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 for ASEM 4 politiaktion 8 Indre

by/Vesterbro om hændelsen kl. 21.00, hvoraf fremgår, at

”Lima 8 tilgående med til-

syn SAS Radisson, Amager. Ca. 25 Falun Gong tilhængere samlet foran SAS / alt stil-

le & roligt. Lima Scandinavia, vpk. Jørgen Kristensen, kontaktetønskede Falun Gong

demoen flyttet ind i parken, hvilket var i overensstemmelse med tilladelsen og KSN”,

og om hændelse kl. 21.20, hvoraf fremgår, at ”Gong

tilhængere placeret på fortov mel-

1402

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

lem cykelsti & busstop. Af tilladelse fremgår, at Demoen kun må stå ”På sti i Parken”,

hvorfor de efter lidt diskussion med OCI fortrækker til parken…”,

forklarede han, at

det ikke var ham, der kørte L8 på det tidspunkt, da han ikke havde nattevagten. Det

lyder som den episode, som han senere fik fortalt. Han har helt sikkert talt med OCI

Børge Niemann og læst handlingsforløbsrapporten, og det var også fast praksis, at

de orienterede hinanden ved vagtskifte, men han husker det ikke.

Om handlingsforløbsrapport af 25. september 2002 for ASEM 4 politiaktion 8 In-

dre by/Vesterbro med et billede af Zhu Rongji, Anders Fogh Rasmussen og Romano

Prodi, forklarede han, at han havde indsat billedet som et humoristisk indslag. Om

hændelsen kl. 13.50, hvoraf fremgår, at

”L8 ved passage Rådhuspladsen konstateret ca.

50 Falun Gong som lavede opvisning. KSN underrettet. Intet foretages i den forb.”,

for-

klarede han, at der givetvis ikke har været en eskorterute, der skulle forbi Rådhus-

pladsen den pågældende dag, så der var ikke grund til at gøre noget. Falun Gong-til-

hængere var yderst fredelige. Han talte med demonstrationsanmelderen på Kongens

Nytorv. Han så Falun Gong-tilhængerne flere gange under besøget. Det er hans klare

opfattelse, at de ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko.

Om handlingsforløbsrapport af 26. september 2002 i forbindelse med officielt be-

søg fra Kina for politiaktion 8 Indre by/Vesterbro om kl. 19.07 (formentlig rettelig kl.

09.07), hvoraf fremgår,

”L8 til D23-02: Grundet ændret rute umiddelbart efter afgang

fra hotellet improviseres mht. placering. Klar til indsats ved behov”,

forklarede han, at

den ændrede rute hentydede til eskorteruten. Det var deling 23-02, der skulle im-

provisere og hurtigt få placeret bilerne, så de stod parallelt med den nye rute. ”FUH”

stod for færdselsuheld. Det var en sikkerhedskortege, som helst ikke skulle holde

stille på ruten på grund af et færdselsuheld. Delingsføreren måtte selv finde ud af,

hvor bilerne skulle placeres. Der har gennem tiden stået mange demonstranter ved

Ørkenfortet over for Udenrigsministeriet.

Om hændelsen kl. 13.45, hvoraf fremgår, at

”D23-02: har patruljeret i hele sektoren

samt omkring Kinas ambassade i Hellerup. Ingen Falun Gong-aktivister at se”,

for-

klarede han, at der også blev holdt øje med ambassaden og den kinesiske gæsts be-

søgssteder. Det var det lokale politi, der tog sig heraf, hvis besøgsstederne lå uden

for København.

Vedrørende eskorteleder Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II den 28. no-

vember 2018 om, at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den ki-

nesiske premiereminister under sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun

Gong, og at dette var en uskreven regel, som var baseret på noget andet end en sik-

kerhedsvurdering, samt at Ole Kahr ikke vidste, om budskabet blev formidlet læn-

gere ned i rækkerne, forklarede han, at han er enig i betragtningerne. Som indsatsle-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1403

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

der sagde han helt sikkert til sine folk, at en del af opgaven var, at den kinesiske gæst

ikke skulle se demonstranter.

Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommis-

sion II den 4. december 2018 om, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup under et forbe-

redende møde nævnte, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demon-

strationer i almindelighed, og at de skulle gøre så meget de kunne, for at kineserne

ikke blev ”udsat” for demonstrationer, forklarede han, at han ikke deltog i de mø-

der, som Gunnar Birger Sallov omtaler, men hvis Kai Vittrup havde sagt, at de skul-

le gøre, hvad de kunne, har han svært ved at se, at der ville være en begrænsning i,

hvad politiet skulle gøre for at sikre, at delegationen ikke så Falun Gong-tilhængere.

Om mail af 22. maj 2018 fra Lars Henrik Lundberg til Claus Hjelm Olsen med titlen

”En tænkt situation” forklarede han, at han ikke mindes at have set det vedhæftede

dokument.

Om mail af 23. maj 2018 fra Lars Henrik Lundberg til Henrik Oryé med tilføjelser

til mailen af 22. maj 2018, hvoraf fremgår

”Har lige tilføjet lidt under punkterne, efter

jeg har haft en yderst spændende samtale med Kim Ø i dag. Kim er klar til at bevid-

ne det her i retten hvis det bliver nødvendigt”,

forklarede han, at han er klar til under

straffesagerne mod Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé at vidne om, at han fik direk-

te ordrer fra chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Han kender både Lars Henrik Lund-

berg, Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé privat. Han fandt det harmdirrende, at det

var kommet i spil, at Claus Hjelm Olsen og Henrik Oryé på eget initiativ skulle have

taget flagene fra demonstranter, så han talte med Lars Henrik Lundberg i et forsøg

på at hjælpe dem. Han talte ikke med Claus Hjelm Olsen eller Henrik Oryé om ”En

tænkt situation”.

Om dokumentets første indrykkede afsnit, hvoraf fremgår, at

”…Kim husker fuld-

stændigt klart og tydeligt, at han i 2001/02 i forbindelse med et kinesisk besøg fik en

lodret ordre fra Kai Wittrup personligt om, at nogle fa tibetanere/falun gong folk der

stod ved hotel Radisson hvor den kinesiske delegation boede, skulle gennes om bag ved

en hæk og dækkes af nogle gruppevogne, så de ikke kunne ses…”,

forklarede han, at der

er tale om den tidligere omtalte episode den 24. september 2002 ved Radisson Ho-

tel, hvor Børge Niemann var på nattevagt og kørte L8. Han fik ordren af chefpolitiin-

spektør Kai Vittrup og videregav den til Børge Niemann, som sikkert også havde fået

den fra KSN. Oplysningerne er korrekt gengivet af Lars Henrik Lundberg.

Om dokumentets andet indrykkede afsnit, hvoraf fremgår,

”Endvidere husker Kim

tydeligt, at han fik ordre på, at han skulle sørge for - med 2-3 delinger - på Kongens

Nytorv at være i stand til med delingernes køretøjer - at sikre, at delegationens kortege

1404

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke ville kunne se den flok af tibetanske sympatisører og falun gong tilhængere, som

befandt sig på Kgs. Nytorv - i fald at kortegen skulle forbi der”,

forklarede han, at der

er tale om den tidligere omtalte episode ved Kongens Nytorv. En deling består af 5

biler. Han husker ikke, at Kai Vittrup havde sagt direkte, at han skulle have 2-3 de-

linger klar, men han skulle med alle til rådighed værende midler forhindre, at dele-

gationen så Falun Gong-tilhængere. Der kunne dog sagtens have været 2-3 delinger

til stede på Kongens Nytorv.

Kim Lykke Østergaard blev foreholdt chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring for

Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at Kai Vittrup altid iværksatte det

højeste beredskab under kinesernes besøg, da kineserne nødigt gav PET oplysninger

om, hvorvidt den besøgende var truet, og Kai Vittrup ikke troede på, at der ingen ri-

siko var, samt at det var alment kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premiermi-

nisteren skulle høre demonstranter, stå med flag osv., hvilket Kai Vittrup sagde ”nå”

til, samt at Kai Vittrup forklarede, at han ikke kunne afvise, at der blandt indsatsle-

derne var en opfattelse af, at man skulle beskytte kineserne, og at nogen på eget initi-

ativ havde handlet i overensstemmelse hermed. Hertil forklarede Kim Lykke Øster-

gaard, at Kai Vittrup har en anden opfattelse af virkeligheden, end han har. Han

har under de to episoder i 2002 på intet tidspunkt handlet på eget initiativ. Det er

korrekt, at der var en klar opfattelse blandt indsatsledere, men denne opfattelse var

kommet oppefra. Han fik en generel ordre om at melde anti-kinesiske demonstran-

ter til KSN, så eskorteleder Ole Kahr kunne omlægge eskorteruten.

Chefpolitiinspektør Kai Vittrup har formentlig ikke givet ordrer på eget initiativ,

men fulgt Udenrigsministeriets ønsker om særlige foranstaltninger for kinesiske be-

søg. Han tror, at Kai Vittrup var til en del møder i Udenrigsministeriet gennem åre-

ne. Han ved ikke, om Jørn Aabye Nielsen kendte til denne praksis. Kai Vittrup be-

skæftigede sig meget med det operative, mens chefpolitiinspektør Jørn Aabye Niel-

sen var langt mere optaget af den virksomhedsmæssige drift af politiet. Jørn Aabye

Nielsen blandede sig ikke i politifaglige operationer mv.

2004

Under besøget af Kina’s parlamentsformand Wu Bangguo var han indsatsleder ved

aktionen 07-7 ved Den lille Havfrue.

Om Københavns Politi’s operationsbefaling af 28. maj 2004 for Wu Bangguo og fru-

es besøg den 31. maj - 2. juni 2004. 5. udgave, hvoraf fremgår, at

”Politiaktionen skal,

med eget personale, sikre at fri til- og frakørsel kan ske uhindret. Endvidere skal der ta-

ges højde for opmarchområde til kortegen før ankomst til objektet, evt. i samråd med

politiaktion 08-1 - Eskorte. Der skal planlægges for bevogtning af VIP limousiner I kor-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1405

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tegekøretøjer, hvis de parkeres på området. Eventuelle demonstrationer henvises til om-

rådet ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)”,

forkla-

rede han, at han ikke mindes forudgående drøftelser med politikommissær Kaspar

Andreasen om formuleringen af operationsbefalingen eller om hans taktiske befa-

ling. Han hæfter sig ved, at det allerede i operationsbefalingen var angivet, hvor en

demonstration skulle placeres. Dette skete sædvanligvis først senere i forløbet, hvor

aktionslederen i samråd med PET og andre besigtigede ruten og besluttede, hvor

det var mest hensigtsmæssigt at placere demonstrationer, kortege osv. Han kan ikke

forestille sig, at Kaspar Andreasen indsatte bemærkningen i parentes på eget initia-

tiv. Det er en usædvanlig bemærkning, som ikke tilkendegiver noget om sikkerhed.

Han reagerede ikke på, at demonstranterne blev placeret et sted, hvor de ikke kun-

ne ses. Hans opfattelse har altid været, at der var særlige foranstaltninger i forhold

til demonstrationer ved kinesiske besøg. Det undrer ham, at Kaspar Andreasen ikke

står nævnt som KSN-leder under punkt 3.0, men at det er Benny Winther Jørgen-

sen. Dette understøtter blot hans teori om, at det ikke er Kaspar Andreasen selv, der

skrev bemærkningen i parentes om synlighed.

Når han i sin taktiske befaling af 26. maj 2004 for politiaktion 07-7 Den lille Havfrue,

punkt 2.0 Opgave, skrev, at det var opgaven at

”- sikre at evt. demonstrationer henvi-

ses til Lystbådehavnen ude af syne fra den lille havfrue”,

var det, fordi oplysningerne

fremgik af operationsbefalingen.

Han havde ikke i 2002 eller i 2004 kontakt med politidirektør Hanne Bech Hansen

om de kinesiske besøg og hellere ikke senere med politidirektør Johan Martini Re-

imann.

2006

Om Københavns Politi’s taktiske befaling af 24. oktober 2006, politiaktion 07-5 Bel-

lahøj, for Kina’s viceformand for Political Consultative Conference fr. Liu Yandong’s

besøg den 27. - 30. oktober 2006, punkt 3.0 – Udførelse, Plan for Station Bellahøj –

udførelse, hvoraf fremgår blandt andet, at

”…Patruljen skal i god tid (kl. 1400) søndag

den 29 oktober være ved Gefionspringvandet og frem til ankomst af den besøgende skal

patruljen observere om evt. unormale tilstande, der afviger fra dagligdagen og straks

underrette KSN herom”,

forklarede han, at det ikke var en usædvanlig instruks, at pa-

truljen skulle være opmærksom på afvigelser fra normalen såsom demonstrationer.

Der har formentlig ikke været anmeldt demonstrationer fra Falun Gong eller lignen-

de. Uanset gæstens politiske niveau har der altid været særlige foranstaltninger for

kinesere under deres besøg.

1406

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Vedrørende vicepolitiinspektør Michael Agerbæks forklaring for Tibetkommission

II den 28. november 2018, hvoraf fremgår blandt andet, at

”Der var en italesættelse i

forhold til synlighed ved besøg fra Kina. Således var det et klart ønske at undgå, at ki-

neserne blev konfronteret med antikinesiske demonstrationer, herunder fra Falun Gong

og Støttekomitéen for Tibet. Han er bekendt med, at eskorteruter blev ændret for at ef-

terkomme dette. Der kan altid være et sikkerhedsmæssigt aspekt ved ændring af eskor-

teruter, men ved besøg fra Kina blev det synlighedsmæssige aspekt vægtet tungere end

ved gæster fra andre lande. […] Med de positioner, som Mogens Lauridsen har indta-

get, herunder som leder af Regionsafdelingen, bør han være bekendt med forståelses-

rammen omkring synlighed af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg. For-

ståelsesrammen var kendt på dette niveau. Mogens Lauridsen sad for bordenden under

stabsmøderne, men han blev i nogle tilfælde i 2004 afløst af Gunnar Birger Sallov, som

var tredjemand i afdelingen på dette tidspunkt. Kaj Vittrup deltog i nogle møder, men

han deltog ikke i alle. Kaj Vittrup var dog altid tæt på operationerne”,

forklarede han,

at Michael Agerbæk blev leder af Planlægningssektionen efter Kaspar Andreasen.

Det er hans opfattelse, at i 2004 og senere måtte ledelsesniveauet over ham have haft

samme viden som ham om de kinesiske besøg.

2012

Han var ikke involveret i præsident Hu Jintao’s besøg, men han hørte efterfølgende

om politiets indsats under besøget, som var gået fuldstændig skævt, og at politiets

besvarelser ved de efterfølgende undersøgelser ikke havde været gode nok.

Han har arbejdet sammen med Claus Hjelm Olsen og ser ham også privat. Han har

helt sikkert talt med Claus Hjelm Olsen om begivenhederne under besøget i 2012.

Han morede sig på Claus Hjelm Olsens bekostning over, at Claus Hjelm Olsen skul-

le besvare spørgsmål og skrive redegørelser. Humoren holdt dog op, da Claus Hjelm

Olsen blev tiltalt i en straffesag. Han ved ikke præcist, hvad Claus Hjelm Olsen brie-

fede om under besøget i 2012. Udover at der blev taget flag fra demonstranterne, ske-

te der ikke noget i forhold til demonstranterne, som ikke var sket før. Han er over-

bevist om, at Claus Hjelm Olsen ikke som indsatsleder gjorde noget på eget initiativ.

Han har sikkert talt om den uskrevne regel med ledende politiinspektør Jens Christi-

an Jespersen. Han husker det ikke konkret. Han har talt med mange kolleger herom,

især de som ikke var involveret i 2012-besøget. Han kender ikke til, at de, der fort-

sat er i tjeneste, ikke ønsker at udpege ledelsen som ansvarlige for begivenhederne i

2012. Han undrer sig over, at de øverste ledelseslag ikke har udtrykt kendskab til de

særlige foranstaltninger, som gjorde sig gældende ved kinesiske besøg.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1407

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2013

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 10. november 2016 om stabs-

mødet den 22. maj 2013, forklarede han, at der ikke var noget særligt, der adskilte be-

søget i 2012 fra tidligere besøg. Det har altid været sådan, at der har været iværksat

særlige foranstaltninger for, at kineserne ikke skulle se demonstranter. Det, der star-

tede drøftelserne i 2013, var, at der i 2012 var taget flag fra demonstranter, og det var

blevet klarlagt, at politiet var gået for drastisk til værks. Hans hensigt med besøget i

2013 var derfor, at det ikke skulle gentage sig.

Den 21. maj 2013 sendte han en mail til Jørgen Skov om en ny strategi. Jørgen Skov

havde chefbagvagten på tidspunktet for besøget i 2013. Chefbagvagten varede i syv

dage ad gangen. Jørgen Skov var leder af Efterforskningsafdelingen, hvorfor han for-

mentlig kontaktede politiinspektør Mogens Norup Lauridsen om den nye strategi. I

2013 var han ikke i tvivl om, at der måtte have eksisteret en forholdsordre under be-

søget i 2012, da det ikke gav mening, at indsats- eller operationsledere ville handle på

egen hånd. Da han skrev dette i mailen af 21. maj 2013 til Jørgen Skov, havde han dog

ikke en konkret viden herom, men det var et udtryk for hans generelle opfattelse.

Den 23. maj 2013 sendte han endnu en mail til Jørgen Skov om, at der skulle udtæn-

kes en forholdsordre ved spontant opståede demonstrationer. Demonstranter måtte

gerne ses og høres, men de måtte stadigvæk ikke udgøre en sikkerhedsmæssig risiko.

Falun Gong-tilhængere havde ikke tidligere været voldelige eller uordentlige. Han

har formentlig lavet et udkast til en strategi.

Om mail af 24. maj 2013 fra Kim Lykke Østergaard til Henrik Brix Søndergaard cc til

Jørgen Skov med flere, hvoraf fremgår blandt andet, at

”Hej Brix … Derudover kunne

jeg godt tænke mig, at du og evt. Bjarke og i et samarbejde med de DF der er på den 6.

og 7. at vi får foretaget en recce omkring alle besøgssteder i vores politikreds med hen-

blik på at vi på forhånd har udpeget mulige placeringer for evt. demonstrationer/hap-

penings”,

forklarede han, at han på forhånd gerne ville vide, hvor de havde tænkt sig

at placere demonstranter i forhold til objektet.

Når han videre i mailen skrev, at

”… Disse lokaliteter skal så vidt mulig være så de-

moen er mindst mulig synlig og mindst mulig hørbar fra objektet/hotellet, MEN stadig

ikke et totalt obskurt sted i 4. baggård 40 km væk. Derved kan jeg til briefingen allerede

på det tidspunkt angive passende steder og det samme ved evt. anmeldelse om demo.

(der foreligger INGEN anmeldelser endnu vel at mærke)”,

var det, fordi det var hans

indtryk fra besøget i 2012, at politiet nu havde en forpligtelse til at sikre, at demon-

stranterne ikke blev gemt væk, men i stedet kom så tæt på, at de kunne se objektet.

Det skulle dog stadig være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Demonstranterne måtte

1408

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

godt kunne se objektet, men det var ikke det samme som, at objektet også kunne se

demonstranterne fra fx sit hotelværelse. Alle indsatsledere udpegede sammen med

PET, hvad der var sikkerhedsmæssigt forsvarligt i forhold til, hvor en demonstrati-

on kunne placeres. Sådan har fremgangsmåden altid været ved VIP-besøg uanset

nationalitet. Det var PET, der havde ansvaret for den sikkerhedsmæssige del ved et

VIP-besøg. Da han i mailen skrev, at demonstrationerne skulle være ”mindst mulig

synlig og mindst mulig hørbar”, havde det ikke noget at gøre med sikkerhed. Henrik

Brix Søndergaard vidste, hvad han mente hermed, men han erkender, at det ikke er

den bedste mail, han har skrevet. Demonstranterne var dog synlige i 2013.

Ved Avedøreværket gav det ingen mening rent sikkerhedsmæssigt, at den enlige de-

monstrant, som var til stede, skulle stå så langt væk. Dagen efter skrev han i et notat,

at de fremadrettet skulle forberede tre placeringer til demonstranter alt efter, hvor

mange demonstranter der kom, således at afstanden til objektet var afhængig af,

hvor mange der deltog i demonstrationen.

Han var operationsleder under besøget i 2013, så det var ikke ham, der drøftede pla-

ceringen af demonstranterne med PET.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at trusselsvurderingen i den

taktiske befaling for færdselspolitiets indsats var kopieret fra trusselsvurderingen i

operationsbefalingen, samt at strategien var forskellig fra den endelige strategi, der

blev formuleret af politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, forklarede han, at Tho-

mas Tarpgaard må have kopieret dette fra operationsbefalingen fra 2012, hvilket ikke

var så heldigt.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at han ikke kunne afvise at

have talt med Claus Hjelm Olsen om begivenhederne i 2012, selvom det ikke nød-

vendigvis var en naturlig ting at tale med lederne fra forrige besøg om, forklarede

han, at han ikke talte med Claus Hjelm Olsen om besøget i 2012 under planlægnin-

gen af besøget i 2013. Inden han blev indsatsleder ved besøget i 2013, har han sikkert

talt med Claus Hjelm Olsen om de mange undersøgelser mv., som Claus Hjelm Ol-

sen var involveret i. Han bad om en ny strategi ved besøget i 2013, da det, der var sket

i 2012, ikke skulle gentages.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I, hvor han var blevet foreholdt

Thomas Tarpgaards forklaring om, at det lå ”som en dyne” over besøget, at demon-

stranter ikke måtte være synlige, og at alle handlede derefter, forklarede han, at der

ligger referater fra 2013 fra stabsmøder med PET, hvoraf det fremgår, at han tydeligt

understregede, at besøget i 2013 ikke skulle foregå på samme måde som i 2012. Un-

der disse møder var Thomas Tarpgaard tydeligvis ikke til stede, eller også var han

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1409

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke blevet briefet godt nok. Det er ikke usædvanligt at benytte sig af copy paste i de

taktiske befalinger. Det er korrekt, at demonstranterne før 2013 skulle være usynlige.

I 2013 skulle demonstranter have samme tilgang til at demonstrere, uanset hvem den

besøgende var. Under briefingerne fortalte han, at demonstranter skulle placeres i

sikkerhedsmæssigt forsvarlig afstand. Thomas Tarpgaard har formentlig, som eskor-

teleder, haft kontakten til Protokollen og PET vedrørende planlægningen.

Før 2013 havde han den opfattelse, at hvis gæsten ikke brød sig om demonstranter,

blev demonstranterne flyttet længere væk, og det var politiet, der bestemte, hvor

de skulle stå. Selvom han ændrede opfattelse efter 2012, mente han stadigvæk ikke,

at demonstranterne skulle være så tæt på, at de fx kunne sidde på kølerhjelmen af

VIP’ens bil, og demonstranterne måtte stadig ikke stå i Rigsdagsgården, da det stadig

skulle være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Han er blevet klogere på, at politiet aktivt

skal vurdere, hvorvidt demonstranterne er ufarlige, og hvis det er tilfældet, må de

gerne demonstrere fx i Rigsdagsgården, på Christiansborg Slotsplads eller på Amali-

enborg Slotsplads, som ellers i hans optik var udelukket tidligere. Før 2013 skænkede

han ikke synlighed en tanke.

Hans forklaring i 2016 for Tibetkommission I handlede kun om besøget i 2013. Un-

der forklaringen måtte han lide den tort at have en sigtets rettigheder for at have pas-

set sit arbejde. Han holdt sig derfor til at svare på de spørgsmål, han blev stillet, og

han blev ikke spurgt om, hvad hans opfattelse var i 2002. Han tænkte efterfølgende

meget over, at han burde have fortalt alt, hvad han vidste under sin forklaring for Ti-

betkommission I.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1410

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 27

PROTOKOL

Den 11. februar 2021 kl. 13.23 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Mogens Bendiks Knudsen

var mødt med bisidder advokat Finn Bachmann.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Christina Schønsted, advokat Henrik Hasseris Olesen, ad-

vokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Kristian Braad, advo-

kat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Mikael Bernhoft,

advokat Noaman Azzouzi, advokat Torben Koch, advokat Ulrik Sjølin og advokat

Allan Ohms var mødt.

Mogens Bendiks Knudsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Mogens Bendiks Knudsen blev oplyst om, at han ikke har pligt til at udtale sig, og at

afhøringen lydoptages.

Mogens Bendiks Knudsen forklarede, at han fra 1995 til 2002 var ansat i Færdsels-

politiet som politiassistent, at han i 2002 blev vicepolitikommissær på Station Bella-

høj, at han derefter og indtil 2005 var vicepolitikommissær ved Østerbro Lokalpoliti,

hvorefter han kom tilbage til Færdselspolitiet, at han fra 2007 til 2009 var vagtchef

på Politigården, og at han fra 2009 til 2015 var politikommissær i Færdselspolitiet.

Mens han var politiassistent fra 1995 til 2002, har han helt sikkert deltaget i eskorte-

kørsler af kinesiske gæster, men han husker ingen konkrete besøg. Han har ligeledes

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1411

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

utvivlsomt været indsatsleder på eskortedelen under kinesiske besøg før præsident-

besøget i 2012, men det er besøget i 2012, der står bedst i hans erindring.

Han havde hørt, at kinesiske gæster var sensible over for meningstilkendegiver mod

styret, men han havde ikke hørt, at de skulle prøve at undgå, at gæsterne så demon-

stranter. Det ville være svært for eskortedelens vedkommende at undgå demonstran-

ter, når de kom rundt i byen.

Hvis det var nødvendigt af hensyn til sikkerheden ved besøget, kørte en indsatsle-

der eskorteruten igennem på forhånd for at sikre, at ruten var klar. Dette skete fx før

præsidentens besøg i 2012.

Under eskortekørsler blev der kommunikeret via en eskortekanal, som de delte med

livvagtslederne hos PET, og KSN lyttede med. Der blev ikke kommunikeret med

KSN gennem de sædvanlige kanaler. Ved mange af besøgene blev der planlagt al-

ternative ruter. Var der behov for en alternativ rute i en situation, hvor det ikke var

planlagt, var det var en fordel at være motorcykelbetjent i København, da betjentene

kendte byen godt og hurtigt kunne finde en alternativ rute. Det kunne fx være, hvis

de modtog oplysninger fra KSN om ustyrlige demonstranter eller færdselsuheld på

ruten.

Når motorcykelbetjente kørte eskortekørsel, var betjentene blottet og forholdsvis

sårbare på vejen, og de var ikke interesserede i, at kortegen skulle igennem en vol-

delig demonstration. Ham bekendt er Falun Gong-tilhængere ikke voldelige. I 2012

var der en stemning af, at nogle demonstranter gerne ville markere sig, så de kørte

ikke forbi demonstranterne, hvis de kunne undgå det. Det var en sikkerhedsmæssig

vurdering. Det kunne enten være ham eller KSN, der ville tage beslutningen om at

ændre eskorteruten. Han var bekymret for, at der ville blive kastet maling eller andet

mod kortegen. Dette, ønskede han ikke, skulle ske mod nogen af deres gæster uan-

set nationalitet.

Når der blev givet tilladelse til en demonstration, blev demonstrationens placering

altid anført. I 2012 blev demonstranterne placeret uden for synsfeltet af eskorten af

sikkerhedsmæssige hensyn, da afstanden ville gøre det vanskeligere for demonstran-

ter at koordinere et angreb mod kortegen.

Han har givetvis deltaget i stabsmøder, hvor det blev fremhævet, at kineserne ikke

kunne lide at se demonstranter. Det var gængs viden. Han hørte formentlig første

gang om dette tilbage i 1990’erne.

1412

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Vedrørende eskorteleder Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II den 28. no-

vember 2018 om, at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den ki-

nesiske premierminister under sit besøg i 2002 ikke så fx demonstranter fra Falun

Gong, og at dette var en uskreven regel, forklarede han, at han har kørt eskorte, hvor

Ole Kahr kørte som førstemand, og han har modtaget briefinger af ham. Han husker

ikke, at Ole Kahr under en briefing har sagt direkte, at man skulle søge at undgå, at

kineserne så demonstranter, men han er enig i, at der på et tidspunkt, mens han kør-

te sammen med Ole Kahr, var en slags uskreven regel herom. Det blev aldrig sagt

direkte. Man kunne ikke forhindre demonstranter, og hans fornemmelse var, at de-

monstranterne, der demonstrerede under kinesiske besøg, var fredelige. Han er enig

med Ole Kahr i, at det var en bagvedliggende holdning, at kineserne ikke var meget

for demokrati. Det var det også efter, at han afløste Ole Kahr som eskorteleder.

Som indsatsleder havde han ikke ansvaret for demonstranterne, men han var alene

ansvarlig for motorcykeldelen. Han mindes ikke at have hørt, at de skulle omlægge

eskorteruten på grund af fredelige demonstranter. Han har omlagt ruterne af hensyn

til sikkerheden, hvis der var demonstranter, som der ikke var styr på.

Har erindrer at have set Falun Gong-tilhængere og folk iklædt gule T-shirts i bybille-

det under kinesiske besøg, men han husker ikke præcis hvilke besøg. Han opfattede

dem ikke nødvendigvis som demonstranter, men mere, at de i mindre grupper kom

med deres meningstilkendegivelser. Man kan næppe kalde en gruppe på fire-fem

personer i gule T-shirts for en demonstration. Der er mere tale om en manifestation.

Han så nok for første gang tibetanske flag i bybilledet i 2012.

Vedrørende eskorteleder Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II, hvoraf frem-

går blandt andet, at

”

[…]

Han bekræftede sin udtalelse i pressen om, at ”Det var ikke

exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi

har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt

se demonstranter, bannere og flag”, dog er ”måtte” et for stærkt udtryk, idet de alene fik

at vide, at de skulle tilstræbe, at demonstranter, bannere og flag ikke kunne ses. Dette

har været holdningen i al den tid, han har været med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor

han var delingsfører...”,

forklarede han, at der var forskel på, hvilke informationer en

eskorteleder fik i forhold til, hvilke informationer den indsatsleder, der skulle holde

øje med demonstranterne, fik. Han kan godt genkende noget af det, som Ole Kahr

nævner, men om det går så langt tilbage som til 1980’erne, ved han ikke. ”Tilstræbe”

er nok et dækkende udtryk. Han ved ikke, hvilket niveau demonstrationerne var på.

Han var alene indsatsleder for eskortedelen. Hvis det havde været formålet at skær-

me demonstranterne af, var det i hvert fald ikke altid lykkedes dem.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1413

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Der var store handelsinteresser forbundet med kinesiske besøg, og Danmark gjorde

meget for at gøre kineserne tilfredse. Han tror ikke, at det var en tanke, der var født

i politiet, at Danmark skulle være en god vært. Han har samarbejdet med Udenrigs-

ministeriet, og uden at det blev nævnt direkte, var der ingen tvivl om, at der fra po-

litisk side var stor fokus på, at besøgene forløb godt.

Det var typisk Protokollen, ved Annette Lassen, der var mødeleder, når der var mø-

der med politiet om planlægning af et besøg. Jette Nordam var også til stede nogle

gange. Der deltog også andre fra Udenrigsministeriet i møderne, som ikke alle nød-

vendigvis beskæftigede sig med eskortedelen. Mødedeltagelsen afhang af, hvor be-

tydningsfuldt besøget var. Han kendte ikke alle mødedeltagerne. Møderne fandt sted

i Protokollen eller i Udenrigsministeriet. Han husker ikke besøget i 2011, da der var

mange besøg i den periode. I 2012 deltog han i formøder i Udenrigsministeriet og,

da Dronningen var vært, også i Det Gule Palæ.

Udenrigsministeriet gav generelt udtryk for, at kineserne var betydningsfulde gæ-

ster, som de skulle give en god oplevelse, så de følte sig betydningsfulde. Det blev

ikke sagt direkte, men det var tydeligt, at dette betød, at gæsten skulle nyde den sam-

me respekt i Danmark, som gæsten nød i hjemlandet. Udtrykket om ”ikke at tabe

ansigt” gik igen på mange møder i Udenrigsministeriet og også før 2012.

Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommis-

sion II den 4. december 2018, hvoraf fremgår blandt andet, at det i 2004 stod mellem

linjerne i operationsbefalingen, at politiet havde til opgave at minimere, hvad kine-

serne så til demonstranter, og at der henover årene var en almindelig indforstået op-

fattelse mellem politifolkene af, at kinesernes ønske om ikke at se demonstranter så

vidt muligt skulle imødekommes, forklarede han, at han er enig i betragtningerne.

Vedrørende vicepolitiinspektør Michael Agerbæks forklaring for Tibetkommission

II den 28. november 2018 hvoraf fremgår blandt andet, at

”[…] Der var en italesæt-

telse i forhold til synlighed ved besøg fra Kina. Således var det et klart ønske at undgå,

at kineserne blev konfronteret med antikinesiske demonstrationer, herunder fra Falun

Gong og Støttekomitéen for Tibet. Han er bekendt med, at eskorteruter blev ændret for

at efterkomme dette. Der kan altid være et sikkerhedsmæssigt aspekt ved ændring af

eskorteruter, men ved besøg fra Kina blev det synlighedsmæssige aspekt vægtet tunge-

re end ved gæster fra andre lande…”,

forklarede han, at han ikke husker, om der blev

ændret eskorteruter på grund af demonstrationer ved kinesiske besøg, men nogle

gange blev eskorteruter ændret som følge af sikkerhedsmæssige hensyn. Han ved

ikke, om dette også skete ud fra andre hensyn end de sikkerhedsmæssige.

2010

1414

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om verbalnote af 28. april 2010 fra Kina’s ambassade til Udenrigsministeriet, forkla-

rede han, at han ikke har set den før.

Om mail af 3. maj 2010 fra Annette Lassen til PET og Mogens Bendiks Knudsen cc.

Thomas Gammelgård Jørgensen, Lotte Skovgaard og Solvej Pawelczük om ”Note

verbale fra kinesisk ambassade vedr. sikkerhed under Kinas handelsministers besøg

i DK”, hvoraf fremgår blandt andet

”… Mogens: jeg vil nok komme tilbage og anmode

om MG-eskorte på (en del af) programmet - når vi har fået det lagt(!)”,

forklarede han,

at han kender Lotte Skovgaard og Solvej Pawelczük fra Protokollen, som var ledet af

Annette Lassen. Det var normalt, at der var motorcykeleskorte, hvis der skulle over-

holdes en minutplan, som sikrede at gæsten komme frem til tiden. Annette Lassen

anmodede nogle gange om assistance til at komme et bestemt sted hen, fx til Ama-

lienborg, selvom der ikke var et sikkerhedsmæssigt hensyn hertil. Dette foregik ikke

kun ved kinesiske besøg.

Om den følgende mailkorrespondance af 4. maj 2010 mellem Annette Lassen og

Mogens Bendiks Knudsen, hvor Mogens Bendiks Knudsen bekræftede at stille mo-

torcykeleskorte til rådighed, hvortil Annette Lassen samme dag svarede

”Tak! Det er

jo noget, kineserne lægger utrolig stor vægt på - og som styrker dansk eksport!!! Mvh.

Annette”,

og Mogens Bendiks Knudsen kort efter svarede

”Ja, vi må jo se på det med

samfundsøkonomiske øjne!!! …”,

hvortil Annette Lassen svarede

”Godt med venner

de rigtige steder! ! ! MVH Annette”,

forklarede han, at politiet generelt var behjælpe-

lig med motorcykeleskorte uanset nationalitet. Han husker ikke korrespondancen.

Det var ikke usædvanligt, at Protokollen kontaktede ham direkte, når der var tale

om helt små operationer af måske 10 minutters varighed, selvom dette nok ikke var

den helt korrekte kommandovej. Han erindrer ikke, at der i disse tilfælde blev taget

et særligt hensyn til kinesiske gæster.

I kortegen kørte Annette Lassen oftest med. Når Udenrigsministeriet var vært eller

ved statsbesøg, var Protokollen altid repræsenteret i kortegen. Protokollen var place-

ret i den første bil efter motorcyklerne. Jo længere ned man kom i eskorten, jo min-

dre betydningsfuld var man.

2012

Om Københavns Politis operationsbefaling af 13. juni 2012 for kinesisk statsbesøg

den 14. - 16. juni 2012, politiaktion 08-01: Eskorte, 4. udgave, hvoraf fremgår blandt

andet, at

”… Såfremt der opstår forhindringer på eskorteruten skal politiaktionen kun-

ne omlægge ruten, således at kortegen kan komme frem til objektet”,

forklarede han, at

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1415

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

”forhindringer” kunne være færdselsuheld eller demonstrationer, som der ikke var

styr på. Lignende formulering stod også i operationsbefalinger for andre statsbesøg.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 10. november 2016 om plan-

lægningen af statsbesøget i 2012, hvor repræsentanter for Udenrigsministeriet hele

tiden brugte udtrykket, at ”ingen ville tabe ansigt”, forklarede han, at det uden tvivl

især var Annette Lassen, der brugte udtrykket. Der var helt sikkert også andre, der

brugte vendingen. Hans samarbejde med Annette Lassen foregik på et meget lav-

praktisk niveau, hvor detaljerne ved kortegekørslerne blev drøftet, herunder hvem

der skulle sidde i bilerne mv. Han antager, at der også blev sagt noget til andre og hø-

jere niveauer hos politiet. Annette Lassen har udtrykt, at Udenrigsministeriets ledel-

se havde haft kontakt til politiets ledelse, hvorved han lagde til grund, at det måtte

være på et forholdsvist højt niveau inden for Københavns Politi.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at han deltog i møder med

repræsentanter fra den kinesiske ambassade og sikkerhedsfolk, hvor kineserne

nævnte deres bekymringer for demonstrationer, forklarede han, at KF 0764 besvare-

de dette med, at der var ytringsfrihed i Danmark, og at politiet ikke kunne forbyde

demonstrationer. Kineserne ville nok helst have, at der slet ikke blev givet tilladelse

til at demonstrere, men dette fik de ikke medhold i. Han var enig med KF 0764. Han

drøftede ikke med KF 0764, om demonstranterne skulle være mindre synlige. Det

ville overraske ham, hvis PET ikke kendte til den uskrevne regel.

Han deltog i OPA-møder og i tirsdagsmøder. På tirsdagsmøderne var det typisk de

operative ledere fra forskellige enheder, der deltog. Han deltog også, da han var ope-

rativ leder i færdselspolitiet. Her blev alle ugens begivenheder drøftet. Tirsdagsmø-

derne blev afholdt på Politigården i OPA’s mødelokale kl. 13.00. Han husker ikke

den nærmere placering i 2012. Lederen af Beredskabsenheden var typisk mødeleder.

Både Mogens Norup Lauridsen og Peter Dahl var ledere af Beredskabsafdelingen,

mens han var der. Tirsdagsmøder var det samme som møder i ”Lille Stab”. ”Store

Stab” var møder på et mere strategisk niveau, hvor han ikke deltog.

Bent Olsen har nok deltaget i tirsdagsmøderne. Et statsbesøg blev typisk hurtigt ta-

get ud af tirsdagsmøderne, og besøget blev i stedet drøftet på specifikke stabsmøder,

hvor man kunne planlægge målrettet. Stabsmøderne blev ikke holdt i forlængelse af

tirsdagsmøderne.

Der deltog kun meget sjældent repræsentanter fra PET under de tirsdagsmøder, som

han deltog i. Bent Olsen og OPA havde typisk holdt møde med PET forud for tirs-

dagsmødet, hvorefter Bent Olsen fremlagde PET’s anbefalinger på det efterfølgende

tirsdagsmøde.

1416

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om referat af tirsdagsmøde i PET den 12. juni 2012, hvoraf fremgår, at der var plan-

lagt et stabsmøde samme dag kl. 11.00, forklarede han, at han ikke erindrer, om Bent

Olsen har nævnt PET’s referat og det, der står om

”FOKUS”,

på tirsdagsmødet i Kø-

benhavns Politi samme dag kl. 13.00. Den 12. juni 2012 var de nået langt i planlæg-

ningen, så der skulle helst ikke komme nye ting frem, så kort tid før besøget.

Han deltog i stabsmødet i Gedestalden den 12. juni 2012. Han har typisk briefet sine

egne folk samme dag som eskortekørslen eller dagen før. Inden da havde hans folk

modtaget den taktiske befaling og informationer om de planlagte ruter.

Den 14. juni 2012, dagen for gallamiddagen, sendte han mailen til OPA, hvor han

gjorde opmærksom på, at der var placeret en demonstration på Højbro Plads. Bag-

grunden for hans mail var, at han fandt det problematisk, at der stod demonstranter

på Højbro Plads, da det var meget tæt på eskorteruten. Han skrev derfor til OPA, at

de måske skulle tage en alternativ rute. Da de kørte over Knippels bro var der ikke

styr på Christiansborg Slotsplads. Han hørte fra sine kolleger, at demonstranterne

løb rundt som vilde dyr på slotspladsen. Han overvejede at lade kortegen fortsætte

forbi eller dreje af, indtil der var ro. Han tænkte alene på sikkerhed. De sænkede ha-

stigheden på kortegen i stedet for at køre væk fra ruten. I mellemtiden kom der ro

på slotspladsen.

Der var masser af tibetanske flag på gaden den aften, så præsidenten skal have siddet

med lukkede øjne for ikke at se dem.

Han har aldrig modtaget en ordre om at sikre, at kortegen ikke så demonstranter el-

ler flag, og han agerede ikke efter den uskrevne regel, da det ikke var til at vide, hvad

de blev mødt af på ruten, medmindre KSN gav besked om, at ruten skulle omlægges

på grund af demonstranter. Det måtte være de andre indsatsledere, der sørgede for,

at der var ro på ruten.

2013

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I, hvoraf det fremgår blandt andet,

” […] Afhørte erindrede ikke mødet i Operativ Stab den 18. juni 2013, men man skul-

le være urimeligt tonedøv, hvis man ikke i 2013 tog ved lære af, hvad der var sket under

2012-besøget”,

forklarede han, at det på det tidspunkt var begyndt at komme frem, at

politiet havde overtrådt deres beføjelser i nogle tilfælde under besøget i 2012. Køben-

havns Politi skulle lære af de fejl, der var begået i 2012.

Han har formentlig set billederne i pressen i løbet af sommeren 2012, hvor demon-

stranter fik frataget flag under præsidentbesøget.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1417

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Johan Reimann har nok også hørt, hvad der blev skrevet i pressen om 2012-besøget.

Han modtog ingen forholdsordre om, at demonstranter, flag og bannere ikke måtte

være synlige for kortegen under besøget i 2013. De så masser af flag, da de kørte til

Christiansborg Slotsplads, og Christianshavn og Torvegade var fyldt med flag. Der

er aldrig nogen, der direkte har sagt til ham, mens han var eskorteleder, at kortegen

ikke måtte se demonstranter. Den uskrevne regel om, at gæsten ikke skulle se de-

monstrationer, var ikke sikkerhedsmæssig begrundet. Det kunne i øvrigt ikke efter-

kommes, da de ikke kunne undgå at se gule trøjer og flag på ruten.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1418

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 28

PROTOKOL

Den 12. februar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Steffen Qvist Wied

var mødt med bisidder advokat Allan Ohms.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Peter Bang, advokat Lise Lauridsen,

advokat Stine Gry Johannessen, advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christoffer-

sen, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Ulrik Sjølin, advokat Torben Koch ved

advokat Henrik Karl Nielsen, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cum-

berland, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Kristian Braad, advokat Mikael

Bernhoft, advokat Arvid Andersen, advokat Noaman Azzouzi, advokat Anders Va-

lentiner-Branth, advokat Nicolai Mallet og Steen Mikkelsen var mødt.

Steffen Qvist Wied bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Steffen Qvist Wied blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages.

Steffen Qvist Wied bekræftede, at han fra 1995 til 1996 var bataljonschef ved Jyske

Dragonregiment, at han i 1996 var udsendt af forsvaret til Bosnien i 8 måneder, at

han fra 1996 til1997 på ny var bataljonschef ved Jyske Dragonregiment, at han fra

1997 til 2000 var udsendt til en NATO-stilling i U.K., at han fra 2000 til 2013 var an-

sat i FE, først som chef for Fysisk Indhentning, dernæst som chef for Teknisk Ind-

hentning og til sidst som chef for Indhentningssektoren, som omfattede både den

tekniske og den fysiske indhentning. Hans stilling som forsvarsattaché i Berlin fra

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1419

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2013 til 2016 var et skulderklap for hans tid hos FE. Det var en interessant stilling for

ham. Han blev pensioneret i 2016.

Han kontaktede Tibetkommission II den 16. januar 2021, fordi han sad inde med vi-

den om et dokument, som, han mente, ikke var dukket op under Tibetkommission

I. Da Tibetkommission I blev nedsat og havde indsamlet oplysninger, var han sik-

ker på, at kommissionen havde fået alle relevante oplysninger udleveret, herunder

det omtalte dokument. Han kunne imidlertid konstatere i Tibetkommission I’s be-

retning, at der måtte være oplysninger, som kommissionen ikke var kommet i besid-

delse af, da kommissionen ellers ikke kunne være kommet frem til de konklusioner,

som den var nået frem til. Han konstaterede samtidig, at ikke alle havde tilkendegi-

vet, hvad de vidste om sagen. Det gjorde ham ked af, at han ikke var kommet frem

med oplysningerne før. Han var samtidig indigneret over, at det var nogle politifolk

på mellemlederniveau, som fik skylden for hændelserne under besøget, mens magt-

fulde mennesker skød skylden fra sig. Han kender ikke politifolkene.

Da Tibetkommission II blev nedsat efter, at der var fremkommet backup-filer mv.,

forventede han, at dokumentet måtte komme frem. I sine mange år ved forsvaret

blev han opdraget til at holde mund om sit arbejde, men da afhøringerne nærmede

sig, begyndte han igen at overveje, om dokumentet var kommet frem. Samtidig følte

han, at hans selvrespekt ville forsvinde, hvis ikke han stod frem.

Han har ingen horn i siden på nogen, og han ønsker ikke at hænge enkeltpersoner

ud. Det er alene princippet, der er vigtig for ham. Han agter ikke at skrive en bog el-

ler lignende. Hvis han havde været yngre og fortsat var i karriere, var han nok ikke

gået til kommissionen.

Han tog kontakt til Berlingske ca. 1 uge inden, interviewet blev trykt den 22. januar

2021. Kontakten blev skabt på hans initiativ, og inden han rettede henvendelse til Ti-

betkommission II. Han kender kun journalisterne ud fra deres journalistiske virke.

Han skrev en mail til journalisten Simon Andersen, hvor han kortfattet anførte, at

han havde været til stede under drøftelsen af et dokument, som radikalt ville ændre

på den opfattelse, som der ellers havde været om sagens forløb. Han syntes samtidig,

at der var behov for en offentlig debat om embedsstanden, og om hvordan den ge-

bærder sig. Han har i løbet af sin karriere set mange eksempler på magtmisbrug. Der

skal være tillid til, at embedsstanden opfører sig ordentligt og redeligt, og man skal

kunne tro på, at embedsfolkene taler sandt. I modsat fald vil det gå ud over demo-

kratiet og de værdier, som Danmark bygger på. Det kan resultere i de tilstande som

ses i USA, Polen, Ungarn mv.

1420

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

FE’s analysesektor består at en række afdelinger med afdelingsledere. Hans stilling

som chef for Indhentningssektoren ved FE bestod i at skaffe de informationer, som

Analysesektoren herefter bearbejdede til brug for de efterretninger og rapporterin-

ger, der udgik fra FE. Det drejede sig om fysisk indhentning, teknisk indhentning og

operationer ved datanetværk. FE sidder med i Center for Terroranalyse (CTA). FE’s

medarbejder, som sidder i CTA, er afgivet til CTA, men hører administrativt fortsat

under FE. Medarbejderen kan bidrage med viden fra FE og har adgang til FE’s syste-

mer. Medarbejderen i CTA er ikke involveret i videregivelsen af de oplysninger, som

FE officielt overdrager til PET til brug for udarbejdelsen af trusselsvurderinger. I ste-

det videregives oplysningerne til trusselsvurderingen direkte fra FE til PET. Dette er

en beskrivelse af forholdene, som de var, mens han var tjenestegørende i 2000-2013

og ikke nødvendigvis i overensstemmelse med forholdene, som de er i dag.

2012

I 2012 var Thomas Ahrenkiel chef for FE.

Forud for præsident Hu Jintao’s statsbesøg i 2012 udarbejdede FE og PET i samar-

bejde en trusselsvurdering for besøget. FE kiggede på udefra kommende trusler, og

PET så på trusler fra indenlandske grupperinger. Hans sektor afleverede deres op-

lysninger om trusselssituationen til Analysesektoren, hvis politiske afdeling herefter

udarbejdede FE’s trusselsvurdering, som så blev overdraget til PET. Oplysningerne

fra FE og fra PET blev sammenfattet i en trusselsvurdering. Det var derfor, at PET

stod som afsender af trusselsvurderingerne. De oplysninger, som FE videregav til

PET, ville normalt være registreret hos FE. Han så ikke FE’s trusselsvurdering om

2012-besøget. Det er kutyme, at FE indsamler oplysninger til en trusselsvurdering

ved statsbesøg, men han har ikke konkret viden om, at det skete ved dette besøg.

Trusselsvurderingen fra PET tilgik FE som en efterretningskopi og ville blive regi-

streret i FE’s arkiv. Han kan ikke præcist sige, hvilket drev det blev registreret på. FE

havde et særligt registreringssystem, hvor dokumenterne kunne søges frem. Han

blev kun bekendt med PET’s samlede trusselvurdering for præsidentbesøget i 2012

via omtale, og han vidste, at der ikke var inde- eller udefra kommende trusler mod

præsidenten under besøget i Danmark. Han har ikke læst trusselsvurderingen efter-

følgende, men han har set den refereret i bilagssamlingen.

Om oplysningerne i hans mail af 16. januar 2021 til Tibetkommission II forklarede

han, at det ledelsesmøde, han husker, blev afholdt den 6. juni 2012 eller mest sand-

synligt den 13. juni 2012 om formiddagen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1421

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

FE havde i hans tid i FE ledelsesmøder én gang om ugen. I ledelsesmøderne deltog

FE-chef Thomas Ahrenkiel, og derudover deltog analysechefen og sektorcheferne.

Der deltog i alt ni ansatte i ledelsesmøderne. Der var altid den samme deltagerkreds,

og der var mødepligt, da det var et vigtigt møde. Ledelsesmøderne blev normalt af-

holdt kl. 9 eller 10. Mødets varighed var afhængig af sagernes størrelse.

Foreholdt, at Tibetkommission II er i besiddelse af oplysninger om, at ledelsesmø-

derne den 6. og 20. juni 2012 var aflyst ”på grund af rejseplaner”, at ledelsesmødet

den 13. juni 2012 var aflyst ifølge en foreliggende kalenderaflysning, og at kommissio-

nen er i besiddelse af et referat af et chefmøde den 13. juni 2012, erindrer han ikke, at

de omtalte ledelsesmøder var aflyst. Det var meget sjældent, at ledelsesmøderne blev

aflyst, da der normalt blev sendt substitutter for de fraværende. Det giver dog me-

ning, at ledelsesmødet var aflyst, hvis der blev afholdt chefmøde samme dag. Såfremt

ledelsesmødet mod hans erindring ikke blev afholdt den 13. juni 2012, kan det hænge

sådan sammen, at ledelsesgruppen holdt et formøde om formiddagen til chefmødet,

som blev afholdt om eftermiddagen. Han husker, at mødet blev afholdt i det lokale,

som ledelsesmøder normalt blev afholdt i. Han husker tydeligt lokalet og atmosfæ-

ren i rummet. Han husker ikke andet fra den dag, mødet blev afholdt, og heller ikke

andre store begivenheder i verden. Han kan ikke skelne dette ledelsesmøde fra andre

ledelsesmøder, han har deltaget i.

Chefmøder var for alle sektorcheferne, afdelingschefer og sektionschefer og havde

typisk 60-70 deltagere. Chefmøderne blev afholdt efter behov 3-4 gange årligt i ”Ba-

geriet” på Kastellet. Ledelsesmøderne blev afholdt ovenpå ”Bageriet” i et mødeloka-

le ved ledelsens kontorer. Chefmøderne blev typisk afholdt om eftermiddagen. Hu

Jintao’s besøg ville ikke blive taget op på et chefmøde.

Der blev udarbejdet referater fra ledelsesmøderne, men det var ikke alt, hvad der

blev drøftet, der stod i referaterne. Et dokument som det, han husker, ville ikke blive

nævnt i mødereferatet. Referatet blev normalt tilsendt ham efter mødet. Proceduren

var, at referatet blev godkendt på næstkommende ledelsesmøde. Han kom ikke med

bemærkninger til referatet. Det var kun beslutninger, der blev ført til referat. Refe-

raterne fra ledelsesmøder blev skrevet af en sekretær ud fra en klar skabelon. Han

vil gerne udlevere navnet på sekretæren til kommissionen. Hvis der var tale om et

formøde til et chefmøde, ville der ikke blive udarbejdet en dagsorden eller referat af

drøftelserne.

Når han husker det pågældende ledelsesmøde, er det ud fra den situation, der ud-

spillede sig, da de fik forelagt det dokument, som han omtalte i sin mail af 16. januar

2021 til kommissionen. Han erindrer ikke, hvad der i øvrigt blev drøftet på mødet.

1422

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker det ikke som et specielt langt møde. Dette møde var ikke forskelligt fra

andre LE-møder, og det var med samme deltagerkreds.

Dokumentet var ikke et punkt på dagsordenen, og det var analysechefen, der med-

bragte dokumentet til mødet. Selve dokumentet havde form som et officielt doku-

ment med brevhoved, logo mv. fra Københavns Politi. Under Københavns Politis

logo stod formentlig noget mere. Han husker dog ikke, hvad der stod, og kan ikke

sige, om der muligt stod ”Politidirektøren”.

Om interviewet i Berlingske af 22. januar 2021, hvoraf fremgår blandt andet

”[…]

Ahrenkiel tager den her skrivelse med ind til mødet og siger, at vi lige skal se det her. Og

jeg kan ikke huske, om det er ham eller analysechefen, der siger, at ’jamen, det her er

jo grundlovsstridigt’, men det bliver overskriften på den samtale, vi har på det møde”,

forklarede han, at han i dag husker det som om, at det var analysechefen, der tog do-

kumentet med til mødet, men han er ikke helt sikker.

Om mail af 22. januar 2021 fra chef for FE’s analysesektor til Tibetkommission II

om ”Henvendelse på baggrund af artikel i Berlingske Tidende d.d.”, hvoraf fremgår

blandt andet, at

”jeg ikke erindrer, at vi skulle have haft en sådan drøftelse i FE, her-

under at jeg skulle have en rolle i den forbindelse”,

forklarede han, at han hæfter sig

ved, at analysechefen ikke erindrer at have haft en sådan drøftelse, men han afviser

det samtidig heller ikke. Analysechefen havde normalt en god hukommelse, da ana-

lysechefstillingen indebærer, at det vælter ind med informationer, som der skal hol-

des styr på.

Han bekræftede, at han stadig er af den opfattelse, som han gav udtryk for i intervie-

wet i Berlingske, hvor han blev spurgt, ”[…]

Er du sikker på, at der stod, at det kom

fra Udenrigsministeriet?”,

og svarede, at

”… Det fremgik tydeligt, at det ikke var noget,

Reimann (…) havde fundet på”.

Dette støtter han på, at der i dokumentet var henvist

til ”højere myndigheder” uden for politiet og PET. Han kan ikke huske, om formule-

ringen var ”højere myndigheder”, eller om der stod Statsministeriet eller Udenrigs-

ministeriet. Der kunne have stået et ministerium i stedet for ”højere myndigheder”.

De ”højere myndigheder” var et militært udtryk.

Dokumentets overskrift var ”Statsbesøg”, ”Den kinesiske præsidents besøg” eller lig-

nende, der refererede til besøget. Dokumentet var halvanden til to sider langt og var

sendt som en vedhæftning til en mail. Han så ikke selve mailen. Dokumentet, som

han så, var printet ud. Det var opstillet med adressater og derefter punktopdelt med

overskrifter. Det havde form af et executive summary. Dokumentet var en redegørel-

se for, hvordan besøget skulle håndteres, det havde karakter af en orientering til hø-

jere niveau. Adressaterne har derfor været Udenrigsministeriet, Statsministeriet og

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1423

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Justitsministeriet. PET var også modtager af dokumentet. Han husker ikke, om rigs-

politichefen også var modtager. Han er sikker på, at de tre ministerier var modtage-

re, for under mødet blev det drøftet, at FE ikke behøvede at reagere på dokumentet,

da ministerierne også havde modtaget det, og nok skulle tage sig af det. Forsvaret og

Kongehuset har sandsynligvis også modtaget dokumentet. Han husker, at det var en

orientering til ministerieniveau om Københavns Politis strategi. Han husker ikke, at

han direkte så navnet på de tre ministerier, men ud fra drøftelserne på mødet, slutter

han sig til, at det var disse tre ministerier, der var tale om. Han har selv konkluderet,

at PET og Kongehuset også var adressater, da de også var involveret i besøget. Do-

kumentet blev sendt til FE, da FE havde været part i udarbejdelsen af trusselsvurde-

ringen. Københavns Politi skrev jævnligt til FE, men han havde ikke selv kontakter

hos politiet.

Han husker ikke, hvem der havde underskrevet dokumentet. Det kunne være poli-

tidirektøren eller det kunne være underskrevet eb [efter bemyndigelse] af en person

fra Københavns Politi.

Han er ikke sikker på, at alle læste dokumentet. De drøftede formentlig dokumentet

i ca. 10 minutter. Det skete ofte, at der blev sendt et dokument rundt under møder-

ne, hvor drøftelserne ikke nødvendigvis blev ført til referat. Chefen for FE, Thomas

Ahrenkiel, brugte ikke lang tid på at gennemlæse dokumentet. Der var kun ét doku-

ment, som gik på omgang.

Selve teksten indeholdt en indledning om besøget, et summary af trusselsvurde-

ringen og et afsnit om den kinesiske kultur. I sidstnævnte afsnit blev det beskrevet,

hvor vigtigt det var ikke at tabe ansigt, og hvordan politiet skulle håndtere det. Trus-

selsvurderingen var ganske kortfattet, da vurderingen var, at der ikke var nogen fy-

sisk trussel mod præsidenten og hans følge. Der stod ikke noget om demonstratio-

ner i trusselsvurderingen.

I dokumentets afsnit om kultur stod der, at kineserne var meget skrøbelige over for

at tabe ansigt. Selve begrebet ”tabe ansigt” var anvendt og ikke anført i citationstegn.

Under planlægningen op til besøget hørte han flere gange, at kollegerne i FE sagde

til hinanden, at ”de ikke måtte tabe ansigt”, som en humoristisk henvisning til omta-

len af den kinesiske kultur. I dokumentet stod der, at de ”højere myndigheder” lagde

vægt på, at der ikke skete ansigtstab. Det stod på en måde, så han fik den opfattelse,

at det var et ønske, der kom udefra. Han forstod henvisningen til ”højere myndig-

hed” som en henvisning til Protokollen i Udenrigsministeriet, idet Protokollen var

optaget af værdighed, og ikke som en henvisning til PET eller FE, som kun beskæf-

tigede sig med sikkerhed.

1424

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om Københavns Politis håndtering af demonstranter fremgik det eksplicit af skri-

velsen, at demonstranter, flag, plakater og slogans skulle fjernes, subsidiært at der

skulle blokeres for delegationens udsyn hertil.

De øvrige mødedeltagere reagerede på, at der i dokumentet stod, at demonstranter-

ne ikke skulle være synlige fra eskorteruten. Der var en ophidselse over dokumentet,

da analysechefen og Thomas Ahrenkiel mente, at selv om der var tale om et vigtigt

besøg med store handelsinteresser, kunne det ikke retfærdiggøre grundlovsstridig

adfærd. Den tilstedeværende jurist modsagde dem ikke. Det blev diskuteret, hvor-

vidt FE skulle gøre højere myndighed opmærksom på, at dette ikke var i orden. De

blev på mødet enige om, at det måtte være op til de tre ministerier, der var anført

som adressater, at reagere på dokumentet. De drøftede ikke begrebet ”værdighed”

på mødet. Under diskussionen blev ordet ”grundlovsstridig” anvendt, hvilket gjor-

de indtryk på ham. Thomas Ahrenkiel havde mange års erfaring som embedsmand

i ministerier, og han havde været udsendt af Udenrigsministeriet til Statsministeriet

som udenrigsråd. Analysechefen havde også mange års erfaring som embedsmand,

så han stolede meget på deres vurderinger. Da de havde konstateret, at de ikke kun-

ne gøre noget ved det, gik de videre.

Om sin mail af 16. januar 2021 til Tibetkommission II, hvoraf blandt andet fremgår,

”[…] Normalt ville et sådant dokument ikke være genstand for drøftelse på ledelses-

møderne. Grunden til, at jeg husker episoden så tydeligt er, at vi i ledelsesgruppen var

rystede over, at man på den måde tilsidesatte befolkningens grundlovssikrede ret til at

ytre sig og demonstrere. Vi drøftede, om det ville være på sin plads, at vi som myndig-

hed reagerede, men da både Statsministeriet, Justitsministeriet, UMN, PET m.fl. var på

fordelingslisten, besluttede vi, at det ikke var vores opgave. Ikke desto mindre optog og

bekymrede sagen os nok var samhandlen med Kina vigtig, men ikke så vigtig, at man

kunne bryde Grundloven, for ikke potentielt at skade forholdet mellem de to lande”,

forklarede han, at det ”vi”, som han refererede til, omfattede Thomas Ahrenkiel, ana-

lysechefen og juristen. De øvrige tilstedeværende, ham selv inklusiv, var blot tilsku-

ere. Han havde som lægmand ikke noget at tilføje diskussionen.

Adspurgt kunne dokumentet godt betragtes som en form for ”forsikringspolice” fra

Københavns Politi om, at det ikke var politiet, der havde fundet på strategien. Han

har ikke kendskab til, at der tidligere er sendt tilsvarende dokumenter til FE. Det er

ganske normalt, at der kommer besked på, hvad der skal gøres for at bremse en sag,

hvorfor dokumentet godt kunne være bestillingsarbejde.

Der var ikke et sikkerhedsmæssigt aspekt forbundet med strategien for præsidentbe-

søget. Han så ikke Falun Gong som nogen form for trussel.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1425

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det kinesiske statsbesøg blev kun drøftet, idet besøget var vigtigt for Danmark, og

han fornemmede, når han var til møder i Udenrigsministeriet i andre henseender,

at der var stor postyr herom i Udenrigsministeriet. Hans kontor i FE lå meget tæt på

analysechefens og Thomas Ahrenkiels, og når de mødtes på gangen, blev Udenrigs-

ministeriets nervøsitet over præsidentbesøget nævnt flere gange.

Mailen var formentlig ankommet umiddelbart inden mødet og var sandsynligvis

sendt til en fællespostkasse, hvorefter arkivet måtte have registreret den og videre-

sendt den til afdelingschefen eller sektorchefen. Alle mails udefra skulle registreres.

Hvis den var sendt direkte til en ansat i FE, kunne den være gået uden om registre-

ringen. Han ved ikke, hvem dokumentet var sendt til, og han så ikke mailen, som

dokumentet var fremsendt med. Der stod kun myndigheder anført i adressaten på

dokumentet og ikke personer.

Foreholdt, at der ikke i de undersøgte myndigheder er fundet et dokument svarende

til hans beskrivelse i interviewet, oplyste han, at det i FE blev diskuteret meget, hvor

længe de forskellige typer af oplysninger måtte ligge i deres systemer. Hver nat blev

der kørt en backup af alle drev i hele FE, og båndene blev gemt på arkiv. Da han var

chef for Teknisk Indhentning, var det hans ansvar, at det hele blev gemt korrekt. Der

blev ikke slettet noget. Det blev gemt på en form for magnetbånd. Når båndene skul-

le arkiveres, blev båndene lagt i et stort metalskab i arkivet, hvor serveren også stod.

Om henvendelse af 13. juni 2012 fra chefen for Forsvarskommandoens afdeling for

National Planlægnings- og Øvelsessektion til SØK om særlig hjælp i forbindelse

med præsident Hu Jintao’s besøg, forklarede han, at han ikke kender dokumentet.

Han blev ikke inddraget i den type arbejdsopgaver.

Om operationsbefaling af 13. juni 2012, 4. udgave, fra Københavns Politi forklarede

han, at det var det samme logo, der var påført dokumentet, som han så under mø-

det den 13. juni 2012. Der stod ikke, at dokumentet kom fra ”operativ planlægning &

analyse”, og det indeholdt ikke en situationsbeskrivelse, da dokumentet kun beskrev

helt overordnede ting, som ikke omfattede et program. Den konkrete politiaktion

var ikke beskrevet, da det var strategien frem for metoden, der var fokus på. Der er

ikke tale om det samme dokument, som han så på mødet den 6. eller 13. juni 2012.

Om operationsbefalingens punkt 1.0.2 Trusselsvurdering, hvorefter

”Politiets Efter-

retningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete trusler eller planlægning

af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident, delegationen eller det offi-

cielle statsbesøg i Danmark i det hele taget”,

forklarede han, at trusselsvurderingens

ordlyd stemte nogenlunde overens med afsnittet herom i det omtalte dokument, og

der har formentlig ikke stået mere end det. Dokumentet henviste ikke til den kine-

1426

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

siske ambassade. Han havde i 2012 ikke kendskab til operationsbefalingen. Han un-

drer sig over, at der ikke er en fordelingsliste på modtagerne af operationsbefalingen,

så det kunne kontrolleres, at FE også havde modtaget den. Han har ikke set operati-

onsbefalinger for andre statsbesøg.

Om brev af 5. juni 2012 fra PET til Københavns Politi, OPA, om ”Indkommende

statsbesøg af Kinas præsident, Hu Jintao, 14. – 16. juni 2012” med anbefalinger til

konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger, forklarede han, at han ikke min-

des at have set dokumentet før. Trusselsvurderingen ser ud til at være sammenfal-

dende med trusselsvurderingen i operationsbefalingen. Der er ikke tale om det sam-

me dokument, som han fik forevist på mødet i FE.

I forbindelse med præsidentbesøget kom der indberetninger fra ambassaden i Bei-

jing til FE om kulturen i Kina, hvor begrebet ”tabe ansigt” blev brugt. Indberetnin-

gen kom før besøget, men efter at besøget var besluttet.

Efter den kinesiske præsidents besøg, så han pressedækningen af besøget. Da han

efterfølgende mødte analysechefen på gangen, formentlig mandagen efter besøget,

sagde analysechefen, ”De

gjorde det sgu”.

Det gav ikke FE anledning til at overveje,

om de skulle fremkomme med deres viden om dokumentet, da FE blot havde været

en efterretningsadressat på et officielt dokument.

I 2012 havde han kun et begrænset kendskab til Protokollens arbejde. Han kend-

te protokolchef Jette Nordam og nogle af hendes medarbejdere, da FE havde et tæt

samarbejde med Udenrigsministeriet, særligt om terror. FE blev ofte besøgt af an-

dre udenlandske efterretningstjenester, og Protokollen blev orienteret om besøgene.

Han kender ikke viceprotokolchef Annette Lassen. Han havde løbende kontakt med

udenrigspolitisk direktør Michael Zilmer-Johns i Udenrigsministeriet om terrorbe-

kæmpelse. Han har også haft kontakt med kontorchef Lisbet Zilmer-Johns, da hun

var i Udenrigsministeriet.

Han har mødt departementschef Claus Grube få gange, men han kender ham ikke

nærmere. Det var Claus Grubes forklaring, der gjorde, at han tænkte at ”nu var det

nu”, og han kontaktede kommissionen. Her tænkte han på Claus Grubes ansvarsfor-

flygtigelse, som også kom til udtryk i hans forklaring om, at det var Danmark, der

skulle tabe ansigt. Han var indigneret over, at magtfulde mennesker i Udenrigsmi-

nisteriet skyder skylden fra sig og er årsag til, at to politifolk har en straffesag hæn-

gende over hovedet.

Han undrer sig over, at der i Tibetkommission II’s bilagsmateriale ikke foreligger

møde- og telefon- referater fra Udenrigsministeriets koordinationsmøder med FE’s

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1427

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

analysesektor, PET, Københavns Politi mv. om præsidentbesøget. Disse referater

burde være tilgået kommissionen.

Udenrigsministeriet gav ikke direkte ordrer, men havde en jargon, hvor ministeriet

antydede opgaver, som de gerne ville have løst. Hvis det blev antydet, at den kine-

siske præsident ikke kunne lide at tabe ansigt, ville modtageren forstå, at der skulle

sørges for, at præsidenten ikke tabte ansigt. Instrukser eller antydninger fra Uden-

rigsministeriet blev ikke udfordret, da dette kunne have konsekvenser for personens

videre karriere. Udenrigsministeriet agerede gennem ”management by fear”.

Under sin ansættelse i FE havde han en snæver løbende kontakt til Udenrigsmini-

steriet, hvilket fortsatte, mens han var forsvarsattaché i Berlin. Under sin udstatio-

nering i Berlin, blev Friis Arne Petersen ambassadør i Berlin. På et møde, hvor han

deltog, udtrykte Friis Arne Petersen som sin holdning, at Tibetkommission I var

unødvendig, og at reglerne måtte bøjes engang imellem ved så betydningsfulde be-

søg. Det var nok tale om et chefmøde på ambassaden. Han var den eneste, der turde

sig noget til Friis Arne Petersen, der var en meget speciel herre. Friis Arne Petersen

gav ham på mødet besked om, at dét havde Steffen Qvist Wied ikke forstand på. Han

nævnte ikke dokumentet for Friis Arne Petersen. Når Friis Arne Petersen holdt chef-

møder, skete det ved envejskommunikation. Friis Arne Petersen så præsidentbesø-

get i 2012 som en af sine helt store præstationer, og han var meget stolt. Friis Arne

Petersen var utroligt magtfuld, og hans indflydelse var enorm. Det er svært at fore-

stille sig, at man rent faktisk i dagens Danmark har en person med så megen magt,

og hvor så mange personer var underlagt ham.

Han har ikke, siden han rejste til Berlin, haft kontakt til nogen i FE. Det er normalt,

at det er et ”clean cut”, når man forlader FE.

Han overvejede ikke at fremkomme med sin viden, da der var forespørgsler i Folke-

tinget, da der blev iværksat en undersøgelse ved Den Uafhængige Politiklagemyn-

dighed, eller da Tibetkommission I blev nedsat. Han forventede, at alle de relevante

oplysninger ville komme frem på anden vis.

Da der i 2012/2013 var forespørgselsdebatter i Folketinget, oplevede han politikere,

der ikke gik særlig meget i dybden med, hvad der var sket, og der kom ikke mange

detaljer frem om forløbet. På det tidspunkt var det ikke konstateret, at der var begået

noget ulovligt. Som lægmand kunne han ikke vurdere, om der var sket noget forkert.

Han var forsvarsattaché i Berlin, da Tibetkommission I blev nedsat.

I hans tid ved FE var der en god korpsånd og en stolthed over at arbejde i FE. Han

har ikke oplevet situationer, hvor man har dækket over hinanden i FE.

1428

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.10.

---- o ----

Tuk Bagger

formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1429

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 29

PROTOKOL

Den 12. februar 2021 kl. 12.55 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Carsten Holder

var mødt med bisidder advokat Torben Koch ved advokat Henrik

Karl Nielsen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Allan

Ohms, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Henrik Hasseris Olesen, advo-

kat Arvid Andersen, advokat Ulrik Sjølin, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat

Kristian Braad, advokat Martin Cumberland, Steen Mikkelsen og advokat Mikael

Bernhoft var mødt.

Carsten Holder bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og oplysninger

i henhold til undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Carsten Holder blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lyd-

optages.

Carsten Holder bekræftede oplysningerne fra det indsendte CV, herunder at han var

ansat i Rigspolitiet fra 1971 til 2006, hvor han blev kriminalinspektør i Københavns

Politi. I 2008 blev han pensioneret fra sin stilling som vicepolitiinspektør i Køben-

havns Politi på grund af sygdom.

1995

Carsten Holder forklarede, at han ikke kan huske nærmere om sin opgave som an-

svarlig for Bella Center enheden under Det Sociale Verdenstopmøde i København

i 1995, herunder om henvisning af demonstrationer til arealer ved Vejlands Alle

1430

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

60, som det fremgår af ”Hovedplan

for politimæssige foranstaltninger i anledning af:

”World Summit For Social Development”, FN.s topmøde i Bella Center – fra 6. MAR –

til 12. MAR 1995…”

af 22. februar 1995, at han var ansvarlig for. Det var lederen af po-

litiaktionen vedrørende demonstrationer, som bestemte placeringen af demonstra-

tionerne. Han var ikke ansvarlig for tilsynet med demonstrationerne. Hans opgave

var at udarbejde en operationsbefaling for den del, som han var ansvarlig for. Han

var ude i Bella Center, men han havde ikke praktiske opgaver. Han var der som leder

for at holde øje med, at det hele forløb efter planen.

Han var ikke bekendt med, at PET viderebragte ønsker og bekymringer fra kineser-

ne til KSN i Københavns Politi som forklaret af chefpolitiinspektør Einer Lind den

28. november 2018 for Tibetkommission II.

Ham bekendt foretog Københavns Politi i 1995 ikke særlige foranstaltninger i forbin-

delse med besøg fra Kina. Der blev udarbejdet operationsplaner, ligesom der gjorde

i forbindelse med besøg fra andre lande. Der var ikke en særlig hensyntagen til de

besøgende fra Kina. Der var på sædvanlig vis adgang til at demonstrere.

1998

Som han husker det, havde han ikke andre opgaver i forbindelse med besøget af Ki-

na’s vicepremierminister Li Lanqing i Danmark fra den 12. til den 16. februar 1998

end at udarbejde de politimæssige foranstaltninger af 5. februar 1998 for besøget.

Strategien for besøget, herunder ”…at

begrænse eventuelle forstyrrelser i form af de-

monstrationer…”

som gengivet i de politimæssige foranstaltninger, kom fra den ope-

rative chef chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Det var den øverste ledelse, som var Kai

Vittrup og chefkriminalinspektør Per Larsen, der havde forfattet strategien. Han fik

teksten til strategien i forbindelse med, at han fik opgaven med at udarbejde de po-

litimæssige foranstaltninger. Hans underskrift på de politimæssige foranstaltninger

var således ikke udtryk for, at han havde forfattet det hele. Det var i vidt omfang hans

medarbejdere, der havde forfattet indholdet ud fra de oplysninger, som de var ble-

vet præsenteret for.

Det anførte om ”…at

begrænse eventuelle forstyrrelser i form af demonstrationer…”

betød, at det skulle sikres, at ingen led overlast. Det var således alene sikkerheds-

mæssige hensyn, som lå bag. Efter hans opfattelse lå der ikke heri, at man skulle be-

grænse demonstranternes synlighed.

Udenrigsministeriets protokol modtog altid en kopi af de politimæssige foranstalt-

ninger ved besøg som dette af Kina’s vicepremierminister. Det er derfor, at Protokol-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1431

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

len er på fordelingslisten på forsiden af de politimæssige foranstaltninger. Ham be-

kendt var Protokollen også med til møder med Københavns Politi’s ledelse, herun-

der Kai Vittrup, om besøg af den karakter. Han husker ikke selv at have været med til

møder med Protokollen eller andre medarbejdere fra Udenrigsministeriet.

Når han havde aftalt med Gentofte Politi, som det fremgår af ”…de

lokale politimæs-

sige foranstaltninger i forbindelse med Kinas Vicepremierminister Li Lanqings besøg på

den Kinesiske ambassade Søndag den 15. februar 1998…”,

at der i perioden op til be-

søget skulle ”…meldes

om usædvanlige hændelser, hærværk og tiltag til demonstratio-

ner m.v. til den centrale vagtleder…”,

var det som et led i hans ansvar for sikkerheden.

1999

Han var ansvarlig for udarbejdelsen af de

”Politimæssige foranstaltninger i forbindel-

se med Kinas udenrigsminister Tang Jiaxuans besøg i Danmark torsdag den 25. marts

1999 til fredag den 26. marts 1999”

af 19. marts 1999. Som det fremgår af forsiden til

de politimæssige foranstaltninger, blev der sendt kopi heraf til Protokollen. Han hav-

de ikke direkte kontakt med Protokollen i forbindelse med udarbejdelsen af de po-

litimæssige foranstaltninger. Han fik alle oplysninger til brug for udarbejdelsen fra

ledelsen i Københavns Politi. Ledelsen var i denne forbindelse chefpolitiinspektør

Kai Vittrup. Han gjorde sig ikke selvstændige overvejelser i forbindelse med sin ud-

arbejdelse, idet de politimæssige foranstaltninger indeholdt faste punkter, som han

udfyldte med informationer, som han havde fået, og det resterende, herunder tak-

tiske planer, overlod han til de ansvarlige herfor at skrive. Han blev ikke inddraget i

udformningen af de konkrete taktiske befalinger. Hans opgave var at sikre sig, at de

blev udfærdiget af de enkelte enheder.

Angivelsen i de politimæssige foranstaltninger af 19. marts 1999 om, at opgaven var

at forestå ”Sikkerhedsmæssige

foranstaltninger i forbindelse med besøget, herunder sik-

re, at eventuelle demonstranter ikke unødigt forulemper den kinesiske udenrigsmini-

ster eller personer i følget…”,

var efter hans opfattelse alene et udtryk for varetagel-

se af sikkerhedsmæssige hensyn. Han drøftede aldrig med Kai Vittrup, om politiet

kunne tage andre hensyn end rent sikkerhedsmæssige. På stabsmøderne drøftede de

alene, om det var korrekt, hvad de havde skrevet i de politimæssige foranstaltninger.

Som han husker det, kom oplysningerne i de politimæssige foranstaltninger af 19.

marts 1999 om

”… Ankomst til

Københavns Lufthavn i Kastrup

… Det kan ikke ude-

lukkes, at der vil finde en demonstration sted i forbindelse med udkørsel…”

og ”…

An-

komst

Kinas ambassade … Der vil muligt være en demonstration ved ambassaden un-

der udenrigsministerens ophold på denne…”

fra PET. Oplysningerne var til brug for

varetagelsen af sikkerheden under besøget.

1432

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det anførte i døgnrapport af 22. marts 1999 fra Nordsjællands Politi i forbindelse

med den kinesiske udenrigsministers besøg om ”…Undersøgelse

af området omkring

Kronborg i forbindelse med statsbesøget bl.a. for at komme evt. demonstranter i forkø-

bet…”

er efter hans opfattelse udtryk for sikkerhedsmæssige foranstaltninger for at

sikre, at ingen skulle lide overlast.

Som han husker det, fik han ikke oplysninger, som dem der fremgår af interne mails

af 22. marts 1999 i Udenrigsministeriet mellem blandt andre Lisbeth Jespersen, pro-

tokolchef Søren Haslund og Carsten Nilaus Pedersen, hvor det af mail fra Lisbeth

Jespersen blandt andet fremgår ”…

Ambassaderåd Lirong har … gjort opmærksom

på, at der forventes demonstrationer under Tangs besøg i DK. Det bekymrer ham, dels

af sikkerhedsmæssige grunde og dels fordi demonstranterne under Li Lanquings besøg

fik lov til at komme meget tæt på Lanquing – det var ikke behageligt. Derfor ville han

gerne have demonstranterne holdt på afstand. Jeg forsikrede ham, at der ville blive ta-

get alle mulige sikkerhedsmæssige hensyn og lovede at lade hans bekymring gå vide-

re…”,

og det af svar fra Søren Haslund blandt andet fremgår, at ”…

Sikkerhedsmæs-

sigt har kineserne ingen grund til bekymring, hvad de i øvrigt udmærket ved fra tidli-

gere besøg. For dem er hovedproblemet, at UMer Tang kan risikere at opleve demon-

strationer, hvilke – selv på relativt lang afstand, som der i øvrigt var tale om under Lis

besøg – ikke huer dem…”.

2002

Nødakkrediteringsstedet nævnt under politiaktion 16-1-Bella Center, som han var

indsatsleder for, i operationsbefaling af 14. september 2002 for ”ASEM

4 topmøde

for statsregeringsledere i Bella Center 22-09-02 til 24-09-02 (M61), m.fl.”,

var et lokale,

hvor personer, som ikke var blevet akkrediteret, kunne blive akkrediteret.

Ham bekendt blev der heller ikke i 2002 eller i øvrigt i hans tid i politiet taget særli-

ge hensyn til besøgende fra Kina i forhold til demonstrationer og meningstilkende-

givelser. Han havde ikke været bekendt med særlige bekymringer fra kinesisk side.

Han deltog i stabsmøderne, som blev ledet af chefpolitiinspektør Kai Vittrup. Han

husker ikke at have hørt bemærkninger tilsvarende dem, som fremgår af operativ

leder i Københavns Politi’s færdselsafdeling Ole Kahrs forklaring den 28. november

2018 for Tibetkommission II om, ”…

at det blev nævnt på stabsmøder, at de skulle

passe på, at den kinesiske premierminister ikke så f.eks. demonstranter fra Falun Gong

eller Støttekomitéen for Tibet. Det faldt som en bemærkning på flere stabsmøder i for-

bindelse med besøg fra Kina. … Det var en inspektør eller en vice- eller chefinspektør,

der ledede stabsmøderne, og det var ved disse møder, at udtalelsen blev fremsat. Det

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1433

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

var en uskreven regel…”.

Han husker heller ikke i forbindelse med andre besøg fra

Kina at have hørt sådanne bemærkninger.

For så vidt angår Ole Kahrs videre forklaring om, at

”… Han bekræftede sin udtalel-

se i pressen om, at ”Det var ikke exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksiste-

ret, lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem

det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, bannere og flag”, dog er ”måtte”

et for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide, at de skulle tilstræbe, at demonstranter,

bannere og flag ikke kunne ses. Dette har været holdningen i al den tid, han har været

med - helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var delingsfører…”,

er det ikke hans opfattel-

se, at det forholdt sig sådan.

Vedrørende politikommissær Henning Peter Dahls forklaring den 28. november

2018 for Tibetkommission II om, at

”… I operationsbefalingen fra 2002 stod der noget

i retning af, at det efter anmodning fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen

ikke kom forbi nogle negative demonstranter. Han mener, at det stod under afsnittet

”Situation”. Han er usikker på, om vendingen kom til at fremgå af den endelige opera-

tionsbefaling, eller om det var noget, der gled ud i processen, hvor der ofte blev rund-

sendt rettede udgaver. Men vendingen stod i den version, de startede planlægningen op

på et par måneder før operationen…”,

husker han ikke, at der var vendinger som for-

klaret af Henning Peter Dahl i de operationsbefalinger, som han så.

Tilsvarende for så vidt angår vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring

den 4. december 2018 for Tibetkommission II om, at

”… Det var planlægningsafde-

lingen, der var pennefører ved udarbejdelsen af operationsbefalingen. I planlægnings-

møderne deltog chefpolitiinspektør Kai Vittrup og KSN-lederne, herunder Mogens

Lauridsen. Kai Vittrup nævnte under et forberedende møde, at kineserne var meget

sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så

meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer…”,

husker

han ikke at have hørt Kai Vittrup nævne det anførte om kineserne.

Det er ikke hans opfattelse, at ”…

Politiet havde til opgave at minimere, hvad kineser-

ne så til demonstranter…”

som forklaret af Gunnar Birger Sallov vedrørende kineser-

nes besøg i forbindelse med ASEM IV topmødet i 2002. På stabsmøderne præsen-

terede alle indsatslederne deres planer for udførelsen af de forskellige politiaktioner

for ham, chefpolitiinspektør Kai Vittrup og chefkriminalinspektør Per Larsen.

Når der var besøg, herunder fra Kina, ville man fra politiets side gøre det så godt

som muligt både for de besøgende og for demonstranterne. Han husker ikke, at

”…

Der var henover årene en almindelig indforstået opfattelse mellem politifolkene af, at

kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt muligt skulle imøde-

1434

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

kommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til Kinas første besøg i Danmark i star-

ten af 1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handelsaftaler, ville man

gerne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at se demonstranter

var særligt for kineserne…”,

som forklaret af Gunnar Birger Sallov.

Han var ikke bekendt med, at

”… Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke

kunne lide demonstranter… I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfat-

telse vedrørende håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene.

Det var umuligt for ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns

Politi. Der blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demon-

stranter. Det var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter…”,

som forklaret den 28. november 2018 af chefpolitiinspektør Kai Vittrup for Tibet-

kommission II. Det var i hvert fald ikke en viden, der var tilgået ham. Han mindes

aldrig at have fået information om, at kinesere ikke ønskede at se demonstrationer.

Han har kun på TV set demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg i Dan-

mark. Det skal ses i lyset af, at han aldrig var på gaden i forbindelse med besøgene

fra Kina. Det var også kun på TV, at han hørte om demonstrationer i forbindelse

med de kinesiske besøg, som han deltog i håndteringen af.

Han havde ikke anden holdning til, hvad man kunne træffe af sikkerhedsmæssige

foranstaltninger i forhold til demonstrationer, end at demonstranterne ikke måtte

kunne komme til at skade besøget sikkerhedsmæssigt. Det var op til de enkelte tak-

tiske ledere, om man kunne skærme en demonstration eksempelvis ved at køre bi-

ler ind foran demonstrationen. Han gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt man kunne

flytte en demonstration til et andet sted.

Adspurgt havde afhørte ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for

kommissionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1435

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 30

PROTOKOL

Den 25. februar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

KF 0796

var mødt med bisidder advokat René Offersen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Christina Schønsted, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Anders Nielsen, ad-

vokat Mikael Bernhoft, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cumberland,

advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Steen Las-

sen, advokat Torben Koch, advokat Noaman Azzouzi og Ole Kjær Poulsen var mødt.

KF 0796 bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og oplysninger i hen-

hold til undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

KF 0796 erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal tale sandt,

men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhørin-

gen lydoptages.

KF 0796 bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han er uddannet ser-

gent i forsvaret og har gjort tjeneste ved FN, at han blev uddannet cand.merc i 1999

fra CBS, hvorefter han blev ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed, at han fra

1997 til 1998 var ansat ved forsvaret, at han i 1998 påbegyndte uddannelsen som po-

litibetjent, at han fra 2003 til 2007 var livvagt ved PET, at han fra 2007 til 2009 var

tilknyttet Intern Sikkerhed i PET, at han fra 2009 til 2011 var tilknyttet den fysiske

sikringssektion i PET, at han fra 2011 til 2013 var vicepolitikommissær og sektionsle-

der i Koordinatorkontoret i Sikkerhedsafdelingen i PET, at han fra 2013 til 2014 hav-

de orlov fra politiet, at han fra 2014 til 2015 var politikommissær ved Nordsjællands

1436

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Politi, at han fra 2015 til 2018 var ansat i PET, og at han siden 2018 har været vicepo-

litiinspektør ved Særlig Efterforskning Øst ved Københavns Politi.

Han har ikke været involveret i officielle kinesiske besøg før besøget i 2012.

Som sektionsleder for Koordinatorkontoret var hans opgave at sikre beskyttelse til

VIP’ere i det officielle Danmark, hvis de blev vurderet truet i en eller anden form.

Koordinationskontoret stod for koordineringen med de politikredse, der skulle bi-

stå med at yde sikkerhed. Han havde under sig ca. 12 sikkerhedskoordinatorer, der

havde ansvarsområder inden for Kongehuset, diplomatiet og politiske VIP’er. Han

refererede til politiinspektør Jesper Grønbech og til en stabschef. Koordinatorkonto-

ret koordinerede sikkerheden, men stod ikke selv for den. Livvagterne i PET havde

ansvaret, når VIP’erne var i bevægelse. Resten af tiden var det politiet, der stod for

sikkerheden.

2012

Hans opgave i forbindelse med præsidentbesøget var primært at sikre, at der skete

koordination af sikkerheden mellem de forskellige parter, samt at sikre, at hans med-

arbejdere var i kontakt med de rigtige, og at tidsplanen for planlægningen blev over-

holdt. Kontorets koordinatoropgave bestod i at videreformidle information, herun-

der om de besøgendes behov, til andre aktører. Han var ikke en del af den praktiske

udførelse af besøget.

KF 0764 og KF 0766 havde Kongehuset som ansvarsområde. KF 0765 havde ansva-

ret for ambassaden. KF 0764 og KF 0766 gav ikke udtryk for bekymringer fra Kon-

gehusets side om præsidentbesøget.

Han var typisk kun med i de konkrete drøftelser, hvis KF 0764 havde brug for spar-

ring om, hvilket niveau af sikkerhed der var nødvendigt. Han har formentlig løben-

de spurgt ind til, om der var styr på det hele, men KF 0764 var meget erfaren på om-

rådet. De har sikkert også haft en efterevaluering, og KF 0764 har formentlig været

til møde med Københavns Politi efterfølgende.

I Koordinatorkontoret drøftede de ofte det ankommende lands ønsker, da disse øn-

sker typisk var større, end hvad de kunne imødekomme, og gæsternes vurdering af

trusselsniveauet stemte ikke altid overens med PET’s vurdering af trusselsniveauet.

Efter en dialog med den kinesiske ambassade, ville PET oplyse om, hvilke ønsker der

ikke kunne honoreres, men PET ville understrege, at der i øvrigt ville blive sørget for

gæsternes sikkerhed under besøget. Han husker ikke, at KF 0765 fortalte ham om

atypiske ønsker eller behov for besøget fra den kinesiske ambassade.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1437

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det lå kineserne meget på sinde, at statsbesøget blev lige så pompøst, som hvis det

var den amerikanske eller russiske præsident, der var på besøg. Selvom dette ikke

nødvendigvis var en opgave for PET, var det PET’s rolle at viderebringe ønskerne til

andre aktører. Han husker ikke, at ambassaden fremførte bekymringer i forhold til

præsidentens værdighed, men KF 0765 modtog løbende ønsker fra ambassaden om,

at demonstrationerne foran ambassaden blev flyttet. Hertil oplyste PET ambassaden

om, at de ville viderebringe dette til Københavns Politi, men at PET ikke kunne be-

stemme, hvor demonstrationen skulle placeres, så længe demonstrationen holdt sig

til de regler, der var udstukket af Københavns Politi.

Det var op til PET’s egne taktiske overvejelser at vurdere, om en kortege skulle æn-

dre rute på grund af en demonstration. Han husker ikke samtaler med KF 0765 om

demonstranter eller om personer iført gule T-shirts, musik eller andre anti-kinesiske

symboler ved besøget i 2012, men de talte løbende om, at Falun Gong’s demonstra-

tioner foran ambassaden var en torn i øjet på kineserne. Han mindes ikke, at am-

bassaden skruede op for retorikken over for PET i forbindelse med præsidentbesø-

get. Han deltog ikke selv i møder med repræsentanter fra den kinesiske ambassade.

Han var til et møde i Protokollens lokaler i Udenrigsministeriet med viceprotokol-

chef Annette Lassen før statsbesøget. Han husker ikke datoen for mødet. Han husker

ikke, om Udenrigsministeriet også var til møde hos PET.

Mødet i Protokollen drejede sig om rammerne for besøget, herunder hvor mange

VIP’ere de forventede, hvor lang tid besøget skulle vare, hvilket sikkerhedsniveau

de skulle sætte, hvor de besøgende skulle hen mv. Viceprotokolchef Annette Lassen

fortalte om kinesernes bekymringer for at tabe ansigt og om de store handelsinte-

resser, der var på spil. Annette Lassen sagde ikke, hvor bekymringerne kom fra. Der

var ikke behov for sikkerhed, men da præsidenten gerne ville behandles som andre

præsidenter, blev der iværksat et stort honorært sikkerhedssetup. Det indgik ifølge

Annette Lassen heri, at der skulle tages hensyn til kinesernes bekymringer, og at der

helst ikke skulle ses demonstranter.

Det var hans klare opfattelse, at Protokollen ønskede, at PET videreformidlede Pro-

tokollens budskaber og dermed kinesernes bekymringer til de involverede politi-

kredse. PET’s videreformidling til de involverede politikredse skete typisk under

tirsdagsmøderne og på stabsmøderne. Han overvejede ikke, hvordan politiet skulle

imødekomme budskabet, eller om det i så fald ville krænke nogens rettigheder. Det

var alene politikredsene, der tog stilling til demonstrationsanmeldelser og til afvik-

lingen heraf. PET var kun interesseret i at vide, hvor demonstrationer var placeret i

forhold til den sikkerhedsmæssige planlægning. Han husker ikke at have drøftet det-

1438

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

te med politiinspektør Jesper Grønbech. Han har formentlig drøftet programmet og

kinesernes ønsker med KF 0764 og KF 0766.

KF 0764 eller KF 0766 deltog også i mødet i Protokollen, da det var dem eller en af

dem, der skulle overtage den efterfølgende koordinering med Udenrigsministeriet.

Han husker ikke, om der deltog andre fra Udenrigsministeriet i mødet i Protokol-

len den pågældende dag. Der deltog ikke ansatte fra Kongehuset. Han lavede ikke et

referat af mødet, men hans sikkerhedskoordinator beskrev måske mødet i sin log.

Han tog direkte fra mødet i Protokollen med viceprotokolchef Annette Lassen til

stabsmødet, og han husker, at de sad og ventede på ham, hvilket var lidt pudsigt, da

de rangerede højere end ham. På stabsmødet videreformidlede han, at PET ikke var

bekymret for sikkerheden, men at Protokollen havde tilkendegivet den diplomatiske

vinkel om, at præsidenten ikke ville tabe ansigt. Der blev talt om kinesernes bekym-

ringer for om demonstrationerne var synlige.

Han deltog kun i ét stabsmøde hos Københavns Politi under opstarten af planlæg-

ning af besøget. Der var også en anden fra PET med. Stabsmødet foregik på Po-

litigården i OPA’s lokaler. Politikommissær Bent Olsen, vicepolitiinspektør Claus

Hjelm Olsen samt andre fra Københavns Politi deltog. Han ved ikke om Nordsjæl-

lands Politi deltog. Politiinspektør Mogens Norup Lauridsen kunne godt have del-

taget også.

Om referater af tirsdagsmøder den 29. maj, 6. og 12. juni 2012 forklarede han, at tirs-

dagsmøderne var et ugentligt koordinationsmøde, hvori Nordsjællands Politi, Kø-

benhavns Politi, PET og Rigspolitiet deltog. Tirsdagsmøderne blev afholdt hos PET

eller i OPA’s mødelokaler på Politigården i København. De skiftedes til at huse mø-

det. Møderne var booket i deres kalendere på et fast klokkeslæt hver tirsdag.

De aftalte på møderne 14 dage frem, hvilke begivenheder af sikkerhedsmæssig ka-

rakter der skulle koordineres. Tirsdagsmøderne highlightede kun de enkelte besøg,

da selve besøgene herefter overgik til særskilt planlægning. OPA i Københavns Poli-

ti og i Nordsjællands Politi deltog i møderne foruden Center for National Sikkerhed

(CNS) og Center for Terroranalyse (CTA), som begge var PET-enheder. Derudover

deltog ”OP Stab”, som formentlig var PET’s egen stab, Nationalt Operations- og Be-

redskabscenter (NOBC) ved Rigspolitiet samt hans eget koordinationskontor. Refe-

raterne blev kun rundsendt internt i PET. De øvrige deltagere skulle selv tage notater.

Lederen af OPA, formentlig politikommissær Bent Olsen, deltog i tirsdagsmøder-

ne. Han mindes ikke, at vicepolitiinspektør Michael Agerbæk deltog. Politiinspektør

Mogens Norup Lauridsen deltog ikke. Fra Nordsjællands Politi kunne det være Hen-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1439

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

rik Kilsgaard eller politikommissær Hans Henrik Sørensen Gosvig, der deltog, men

han husker det ikke. Han husker ikke, hvem der deltog fra NOBC.

Når der i tirsdagsmødereferaternes fordelingsliste i referatet af 29. maj 2012 var an-

ført ”*4 Koordinatorer”, var der tale om en teknisk detalje, som viste, at referatet blev

sendt til alle hans koordinatorer i sektionen, heriblandt KF 0764, KF 0765 og KF

0766. ”Livvagter ledelse” betød, at referatet blev tilsendt postkassen for cheferne for

livvagtstyrken, og ”AKS Vagt” var ligeledes en funktionspostkasse.

Formålet med de interne referater var at sikre, at de relevante parter i PET var orien-

teret om, hvad der skulle foregå. Der blev lavet referater af alle tirsdagsmøder. Han

indførte systematiske tirsdagsmødereferater efter sin egen skabelon, da han blev sek-

tionsleder. Hans kontor var ansvarligt for mødernes afholdelse. Han stoppede i PET i

2014, og han formoder, at de fortsat bruger skabelonerne til referaterne.

Han forventede, at KF 0764 læste referaterne fra tirsdagsmøderne. Han forventede

ligeledes, at KF 0764 fulgte med i politiets arbejde med operationsbefalingerne, da

politiet skulle udføre den sikkerhed, som PET havde bedt om. KF 0764 skulle derfor

sikre, at politiet implementerede disse hensyn i planerne. Hvis KF 0764 fik besked

om, at der var sket ændringer i operationsbefalingerne, forventede han, at KF 0764

læste disse, såfremt det havde betydning for håndteringen af sikkerheden. Han hu-

sker ikke, at han gav KF 0764 besked om at sikre, at Københavns Politi var bekendt

med kinesernes bekymring for demonstrationer. Han har en formodning om, at KF

0764 har videreformidlet bekymringerne, da det stod i referaterne som fokuspunkt.

Referaterne var bygget op med tre kolonner, hvor der i den første kolonne var anført

kalendertidspunktet for aktiviteten, i anden kolonne blev emnet beskrevet, og i den

tredje kolonne blev disponeringerne i den enkelte sag beskrevet.

Når der ud for et kalendertidspunkt stod aktivitetens ”Behov”, ville det typisk dreje

sig om behov i forhold til sikkerhed, herunder til korteger, bevogtning, sikkerheds-

undersøgelser mv.

Teksten i referatet af tirsdagsmødet den 29. maj 2012, under kalendertidspunkt 14.-

16. juni, om

”Behov:”

”FOKUS på at der helst ikke må være demonstrationer mod

kineserne ”synligt” ift præsidenten”,

blev skrevet ind i referatet som to forskellige lin-

jer, fordi der var tale om noget, som ikke nødvendigvis var sikkerhedsmæssigt be-

grundet. Det var Protokollen, der havde fremført dette fokus over for PET forud for

tirsdagsmødet. Hans møde med Protokollen må derfor være afholdt før tirsdagsmø-

det den 29. maj 2012. Det var ikke et fokus, der kom fra Københavns Politi. PET va-

retog kontakten mellem Protokollen/Kongehuset og de forskellige involverede poli-

1440

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tikredse, så der var tale om viden, som PET meddelte de andre mødedeltagere, så de

vidste, hvad de skulle forholde sig til. Han husker kun, at der blev smilt af det, idet

det ikke havde noget at gøre med sikkerhed. Han formoder, at dette fokus var be-

grundet i kinesernes ønske om et fint og fornemt besøg, og at de ikke ville forstyrres

under deres ophold. Han husker ikke, at det vakte særlig opsigt hos de andre møde-

deltagere. Det blev ikke drøftet nærmere på tirsdagsmøderne.

Oplysningen

”KBH –NORDSJ”

i tredje kolonne om disponeringen var en henvisning

til de to involverede politikredse, som skulle sørge for sikkerheden under besøget.

”Tilgår”

betød, at der løbende ville komme flere oplysninger, når besøgets planlæg-

ning begyndte at tage form.

Efter hans opfattelse var begrebet ”synligt” PET’s måde at viderebringe Protokollens

ønsker på. Han vil som nævnt mene, at fokuspunktet kom fra Protokollen. Den ki-

nesiske ambassade gentog løbende overfor KF 0765, at kineserne ikke ønskede de-

monstranter foran ambassaden, hvilket PET ikke kunne eller ville gøre noget ved, da

det ikke omhandlede koordinationen af sikkerhed. Sådanne henvendelser blev be-

tragtet som ”støj” og ville ikke blive imødekommet af PET. Fokuspunktet kom der-

for ikke fra ambassaden.

Fokus på demonstranter kunne godt være forbundet med sikkerhed. PET ville ger-

ne vide, om der var anmeldt en demonstration, da demonstrationens placering hav-

de betydning for valget af kortegerute. Det er imidlertid atypisk, at demonstrationer

ikke måtte være synlige, og det var et hensyn, der lå ud over det sikkerhedsmæssige.

Om notat om stabsmøde vedr. officielt besøg af den kinesiske præsident i perioden

14. - 16. juni 2012 med fremsendelsesmail af 1. juni 2012 fra Hans Henrik Gosvig Sø-

rensen til Københavns Politi, forklarede han, at han deltog i ét stabsmøde i forbin-

delse med opstarten af planlægningen af besøget, men han husker ikke hvilket.

Om oplysningerne i notatet om, at

”Kineserne har tilkendegivet, at de ikke frygter

overgreb på præsidenten. Kineserne er dog bange for at tabe ansigt ved at præsident

pludselig kører forbi et sted, hvor Falon Gong eller sympatisører fra Tibet demonstre-

rer. DET SKAL SÅ VIDT MULIGT UNDGÅS (så må vi se, hvad strategien indehol-

der)”,

forklarede han, at viceprotokolchef Annette Lassen på det møde, han deltog

i, og som må have været før tirsdagsmødet den 29. maj 2012, talte om at tabe ansigt.

Han formodede, at det handlede om, at Kina ikke ville se Falun Gong-tilhængere.

Kineserne og Protokollen var bekymrede for, at præsidenten blev utilfreds under be-

søget og tabte ansigt. Dette kunne ifølge Annette Lassen få betydning for de forven-

tede handelsaftaler.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1441

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om referat af tirsdagsmødet den 6. juni 2012 forklarede han, at der var tale om den

samme deltagerkreds som ved tirsdagsmødet den 29. maj 2012, og han var referent.

Han erindrer ikke, om det altid var politikommissær Bent Olsen, der deltog i dis-

se møder, eller om han nogle gange sendte en repræsentant. Han ville i så fald ikke

have bidt mærke i det.

Oplysningen ud for

”Behov”

er en oplysning til de enkelte politikredse, som var dem,

der stod for bevogtning, eskorte og ransagning med hunde. Det var ikke PET-op-

gaver.

Han husker ikke, at der forud for mødet den 6. juni 2012 var kommet nyt om syn-

lighed, men dette fokus har formentlig været gentaget af Protokollen over for hans

sagsbehandlere, der havde den efterfølgende dialog med Protokollen, ambassaden

og politiet også efter den 29. maj 2012, og det kan være årsagen til, at det er medtaget

i det nye referat også. Når fokuspunktet om synlighed genfindes i referatet af 6. juni

2012 og også i referatet fra det efterfølgende tirsdagsmøde, kan det også skyldes, at

det var sædvanligt at skrive videre i forrige referat, indtil besøget var afholdt.

Oplysningerne under

”Øvrige”

kom ofte fra de andre parter i tirsdagsmøderne, fx

anmærkninger fra Københavns Politi, som skulle videreformidles internt i PET.

Bemærkningen om Hillary Clinton’s besøg var begrundet i, at Københavns Politi

havde følt sig underinformeret om hendes besøg. Bemærkningen om, at Køben-

havns Politi brokkede sig over ikke at kende til Kina-besøget, handlede om, at poli-

tiet var tidspresset og troede, at PET tilbageholdt informationer om besøget, hvilket

dog ikke var tilfældet.

Om referat af tirsdagsmødet den 12. juni 2012 forklarede han, at besøget var offent-

liggjort på det tidspunkt. Når der i referatet af 12. juni 2012 står ”KBH

– NORDSJ

Sendt”,

henvises der til brev af 11. juni 2012 fra PET til Københavns Politi, OPA om

Kina’s præsident Hu Jintao’s besøg med anbefalinger til konkrete politimæssige sik-

kerhedsforanstaltninger, som er identisk med brev fra PET til Københavns Politi,

OPA, af 5. juni 2012. Bemærkningen betød således, at PET’s trusselsvurdering og an-

befalinger var sendt, og at politikredsene havde fået kendskab til programmet og til

de behov, der var for besøget.

Når det under afsnittet

”Øvrige”

fremgår blandt andet, at

”Falun Gong ønsker at de-

monstrere foran Kina’s ambassade den 15. juni. De flytter dem”,

og det af tredje kolon-

ne om disponeringen fremgår, at

”Vi har påpeget at det ikke er nødvendigt ift statsbe-

søget”,

blev der med ”Vi” henvist til Koordinatorkontoret. Han mindes ikke, at præ-

1442

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

sidenten skulle forbi ambassaden, så der var ikke et sikkerhedsmæssigt behov for at

flytte demonstrationen, da demonstrationen var lovligt anmeldt.

De to første afsnit af trusselsvurderingen i brevene af 5. juni 2012 og 11. juni 2012,

hvorefter

”Politiets Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkre-

te trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident,

delegationen eller det officielle statsbesøg i Danmark i det hele taget”,

”Opmærk-

somheden henledes dog på Kinas position i international storpolitik, samt det forhold

at der ofte er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskerettigheder…”,

var udfærdi-

get af CTA.

Tredje og fjerde afsnit af trusselsvurderingen, hvorefter

”[…] Personale fra den kine-

siske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret

for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsidentens

besøg”,

”Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens sik-

kerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ‘de ikke ta-

ber ansigt’ ved konfrontation med demonstrationer eller lignende…”,

var udfærdiget af

Koordinatorkontoret i PET.

Oplysningerne i tredje afsnit kom fra den kinesiske ambassade, som havde drøftel-

ser med Protokollen og med PET. Inden for PET var det koordinatorerne og ikke

CTA, som havde kontakten med ambassaden. I trusselsvurderingen var det beskre-

vet, hvad der var viderebragt fra ambassaden og fra Protokollen til PET. Den kine-

siske bekymring var formentlig ikke blevet skrevet ind i trusselsvurderingen, hvis

ikke Protokollen havde understreget denne bekymring før tirsdagsmødet den 29.

maj 2012. Bekymringen ville kun komme med i trusselsvurderingen, hvis der var et

sådant særligt fokus på den, og ikke blot fordi den som så ofte før var udtrykt fra den

kinesiske ambassade. Der står ikke noget i trusselsvurderingen, som han ville have

reageret på dengang, såfremt han havde set den.

Han forstod bemærkningen om, at kineserne ikke måtte tabe ansigt, som ensbety-

dende med, at demonstrationerne ikke skulle være synlige. PET så ikke dette som

kontroversielt.

Han var ikke involveret i udfærdigelsen af den interne trusselsvurdering, men han så

den eksterne trusselsvurdering. Trusselsvurderingen ville normalt blive godkendt af

ham og af hans overordnede, politiinspektør Jesper Grønbech.

Han så formentlig operationsbefalingerne og de taktiske befalinger for besøget, men

hans koordinatorer var ansvarlige for, at de ting, han havde bedt om, blev effektueret,

mens det var politikredsenes ansvar at stå for sikkerheden.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1443

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Politiets fokus på synlighed og deres ageren under besøget kunne godt have en sam-

menhæng med det budskab, som Protokollen bad PET om at viderebringe til poli-

tiet.

Han formoder, at han afleverede tirsdagsmødereferaterne til stabschefen til brug for

besvarelserne af de forskellige forespørgselsdebatter i Folketinget efter besøget, selv-

om de formentlig allerede havde dem. Han bidrog ikke konkret til besvarelserne.

Han husker ikke at have haft drøftelser herom med sekretariatschef Lykke Sørensen

eller PET-chef Jakob Scharf.

Han var ikke involveret i de kinesiske officielle besøg i 2013 eller 2014. Besøgene har

formentlig været drøftet på tirsdagsmøderne. Han har ingen erindring om, at der i

PET skulle være truffet beslutning om, at der skulle ageres anderledes i 2013 og 2014

end i 2012.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.15.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1444

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 31

PROTOKOL

Da afhøringen blev afbrudt og udsat, er denne protokol ikke endelig. Når afhøringen

fortsættes, vil der ske tilføjelser, ligesom der ville kunne forekomme ændringer i neden-

stående, også i anledning af spørgsmål fra kommissionen eller bisiddere.

Den 25. februar 2021 kl. 11.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

KF 0764

var mødt med bisidder advokat Mikkel Holm Nielsen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Christina Schønsted, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Anders Nielsen, advo-

kat Mikael Bernhoft, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cumberland, ad-

vokat René Offersen, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Torben Koch, advokat

Nicolai Mallet, advokat Noaman Azzouzi og Ole Kjær Poulsen var mødt.

KF 0764 bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og oplysninger i hen-

hold til undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

KF 0764 erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal tale sandt,

men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhørin-

gen lydoptages.

KF 0764 bekræftede, at han fortsat er ansat hos PET som sikkerhedskoordinator.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1445

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

Tirsdagsmøder er orienteringsmøder, hvor politikredsene fra Storkøbenhavn, her-

under Københavns Politi, mødes med en repræsentant fra PET’s Koordinatorkontor,

og PET fortæller om kommende arrangementer og besøg i politikredsene. Fra PET

var det typisk KF 0765, der deltog i tirsdagsmøderne, og han husker det sådan, at det

også var ordningen i 2012. KF 0765 spurgte forinden de andre i Koordinationskonto-

ret, om de havde oplysninger, der skulle nævnes på tirsdagsmøderne. Hvis KF 0765

ikke kunne deltage, deltog en nu pensioneret kollega, som ikke fremgår af udspør-

gerens liste over KF-numre.

Til daglig refererede han til KF 0796. Det kan godt være, at KF 0796 deltog i tirs-

dagsmøderne efter aftale med KF 0765. Han har ikke viden om, at andre eksterne

politienheder end politikredsene deltog i møderne. Han har aldrig selv deltaget i

tirsdagsmøderne. Referaterne fra tirsdagsmøderne blev typisk overdraget mundt-

ligt til ham af KF 0765, hvis han skulle være opmærksom på noget eller skulle levere

nogle oplysninger mv.

Om referat af tirsdagsmøde den 29. maj 2012 i PET forklarede han, at han ikke har

set referatet før. Proceduren har ændret sig siden 2012, da der nu laves et referat in-

den mødet, og efter mødet laver den kollega, der har deltaget i mødet, et mere ud-

førligt referat. Han husker ikke, hvordan proceduren var i 2012.

Når der i fordelingslisten i referatet af 29. maj 2012 var anført ”*4 Koordinatorer”, be-

tød det, at referatet blev sendt til en fælles PET-postkasse for koordinatorerne i sekti-

onen, som herefter kunne tilgå referatet. Referatet blev ikke sendt til hans personlige

mail hos PET. Hvorvidt han tilgik referatet i fællespostkassen afhang af, om referatet

indeholdt informationer, der, ud fra den mundtlige briefing fra en kollega, var rele-

vante for ham. Han så ikke tirsdagsmødereferaterne af 29. maj 2012, 6. juni 2012 og

12. juni 2012. Han så dem for første gang hos bisidderen.

Han husker ikke, at KF 0765 eller KF 0796 har fortalt ham, at der stod relevante

ting for ham om besøget i referaterne, men der var løbende mundtlig dialog mellem

dem, så han kan ikke udelukke, at de har drøftet det.

Han ved ikke, hvorfor ”synligt” var anført i citationstegn i referatet af 29. maj 2012,

under kalendertidspunkt 14.- 16. juni, om

”FOKUS på at der helst ikke må være de-

monstrationer mod kineserne ”synligt” ift præsidenten.”.

Han ville have undret sig over

dette, da det ville være illusorisk at tro, at demonstrationer ikke skulle være synlige

for præsidenten. Det har aldrig været hans opfattelse, at demonstranter skulle gem-

mes væk. Han har ikke på anden vis fået information om, at demonstrationer ikke

1446

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

skulle være synlige under statsbesøget. Han ved ikke, hvor fokuspunktet stammer

fra.

Han vidste ikke, at der var fokus på, at der ikke måtte være synlige demonstrationer.

Han kender ikke til, at viceprotokolchef Annette Lassen eller Protokollen skulle have

videregivet sådanne oplysninger.

Han forstår det sådan, at referatet blev udfærdiget efter mødet, hvorfor fokuspunktet

først blev tilføjet referatet efter mødet, og at informationen om synlighed derfor kom

frem under mødet. Dette støttes af de spørgsmålstegn, der er anført i referatets mid-

terste kolonne, hvor der står

”…Amalienborg? (Odense?)…”.

Disse spørgsmål blev ta-

get med tilbage til PET, hvorfor informationerne først tilgik PET under mødet.

De involverede politikredse fik udleveret en liste over relevante besøgssteder fra PET

som arbejdsgrundlag for den videre planlægning. Denne liste kom fra PET’s repræ-

sentant for Kongehuset, da der var tale om et statsbesøg, altså konkret KF 0764 selv.

Fyns Politi var interesseret i at vide, om præsidenten skulle besøge Odense, hvilet

PET skulle undersøge nærmere.

Om referat af tirsdagsmøde i PET den 6. juni 2012, afsnittet om ”Kinesisk indkom-

ne statsbesøg til kongehuset” forklarede han, at bevogtning, eskorte og rangsagning

med hunde var Københavns Politis opgave.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 8. december 2016 om, at han

ikke havde kenskab til, at andre fra PET deltog i tirsdagsmøderne, forklarede han, at

det under afhøringen for kommissionen ikke blev klart defineret, hvilken mødetype

der var tale om. Tirsdagsmøderne bliver i dag afholdt hver 14. dag. Der udfærdiges

et fyldestgørende referat, der rundsendes internt efter mødet.

Om brev fra PET til Københavns Politi, OPA, af 11. juni 2012 vedrørende indkom-

mende statsbesøg af Kinas præsident, Hu Jintao, 14. – 16. juni 2012 med anbefalin-

ger til konkrete politimæssige sikkerhedsforanstaltninger forklarede han om trus-

selsvurderingen, at de to første afsnit af trusselsvurderingen i brevet af 11. juni 2012,

hvorefter ”Politiets

Efterretningstjeneste er ikke i besiddelse af oplysninger om konkrete

trusler el ler planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske præsident,

delegationen eller det officielle statsbesøg i Danmark i det hele taget”

og ”Opmærksom-

heden henledes dog på Kinas position i international storpolitik, samt det forhold at

der ofte er fokus på Kinas håndtering af bl.a. menneskerettigheder”,

var udfærdiget af

CTA.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1447

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Tredje og fjerde afsnit af trusselsvurderingen, hvorefter

”[…] Personale fra den kine-

siske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side er meget bekymret

for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse med præsiden-

tens besøg”

og ”Det

er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præsidentens

sikkerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem, at ’de ikke

taber ansigt’ ved konfrontation med demonstrationer eller lignende”,

var udfærdiget

af ham. Det var sket ud fra oplysninger, der kom fra den kinesiske ambassade, for-

mentlig de to møder, som han havde haft med den kinesiske ambassade, samt ud fra

drøftelser med KF 0765. Han har ikke kendskab til, om oplysningerne kom fra Pro-

tokollen.

Han deltog i et møde i Den Gule Palæ, hvor der var et videomøde med Danmarks

daværende ambassadør i Kina. Han fik på intet tidspunkt specifikke oplysninger fra

Protokollen om synlighed eller lignende. Det undrer ham, at KF 0796 ikke videre-

formidlede oplysningerne om synlighed fra Protokollen til ham.

Om mail af 31. maj 2012 fra Kina’s ambassade til kontorchef Martin Bille Hermann

med ”Invitation to working lunch” den 4. juni 2012 på den kinesiske ambassade,

hvoraf fremgår blandt andet, at KF 0764 havde bekræftet sin deltagelse i frokosten,

fastholdt han sin forklaring for Tibetkommission I om, at han ikke deltog i arbejds-

frokosten. Det var ikke et møde, han ville deltage i, da det i så fald ville være en leder

fra PET, der skulle deltage. Han blev formentlig inviteret af ren høflighed, men det

ville ikke være ham, der deltog. KF 0765 kan have rettet henvendelse til ambassaden

og oplyst, at KF 0765 ville deltage i stedet for ham.

Vedrørende hans forklaring den 8. december 2016 for Tibetkommission I om, at

hverken han, KF 0765 eller KF 0766 deltog i et stabsmøde den 1. juni 2012, forklare-

de han, at han fortsat ikke erindrer noget om et stabsmøde på den dato. Han går ud

fra, at såfremt KF 0796 havde deltaget i stabsmødet, havde han hørt om det, men det

erindrer han ikke. PET blev ikke inddraget i politiets udfærdigelse af operationsbe-

falingerne. Han deltog i stabsmødet den 12. juni 2012.

Vedrørende hans forklaring den 20. april 2017 for Tibetkommission I om, at han

ikke husker at have deltaget i stabsmødet den 11. maj 2012, eller at andre fra PET del-

tog i mødet, forklarede han, at han godt kan have deltaget i det indledende stabs-

møde også, hvor der typisk blev drøftet besøgssteder, indlogering mv. Såfremt PET

deltog i stabsmøderne, kan det have været KF 0796 og livvagtslederen, der deltog.

Det var daværende afdelingsleder Uffe Stormly, der efterspurgte den redegørelse,

som KF 0764 har skrevet i sit notat af 12. februar 2016 om planlægningen af den sik-

kerhedsmæssige del af det kinesiske statsbesøg i 2012, hvor han skrev, at

”[…] Lige-

1448

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ledes deltog PET efter sædvanlige principper i stabsmøder hos Københavns Politi - det

sidste dagen før besøgets afholdelse. På disse stabsmøder blev den af CTA udfærdigede

trusselsvurdering gennemgået og de heraf følgende konkrete politimæssige sikkerheds-

tiltag på de respektive objekter (besøgssteder) blev gennemgået. Ved gennemgang af den

aktuelle trusselsvurdering blev det anført, at PET ikke var i besiddelse af oplysninger

om konkrete trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter mod den kinesiske

præsident...”.

Når PET deltog i stabsmøder efter ”sædvanlige principper”, betød det, at PET deltog

i møderne efter behov. Københavns Politi kunne holde stabsmøder eller lignende

uden deltagelse af PET, hvis det ikke vedrørte PET. Københavns Politi ville dog ikke

afholde stabsmøder om det kinesiske besøg uden at orientere PET.

Han gennemgik ikke trusselsvurderingen på stabsmødet den 12. juni 2012 over for

politiets indsatsledere. Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen var mødeleder, og det

var derfor Claus Hjelm Olsen, der gennemgik de relevante dokumenter for besøget.

PET uddybede ikke trusselsvurderingen på stabsmødet.

Om notat om stabsmøde vedrørende officielt besøg af den kinesiske præsident i pe-

rioden 14. - 16. juni 2012 med fremsendelsesmail af 1. juni 2012 fra Hans Henrik

Gosvig Sørensen til Københavns Politi forklarede han, at han ikke erindrer at have

deltaget i stabsmødet.

Han husker ikke noget om tilførslen i notatet om, at

”Fortsat kl. 12.53: PET v. [KF

0764] meddelte, at de netop havde været i det gule palæ på Amalienborg, hvor de hav-

de talt med ceremonimesteren, der havde tilkendegivet,

at kineserne ikke ønskede at

køre til Nordsjælland i.f.m. deres officielle besøg i Danmark…”.

Han husker ikke,

hvornår det blev afklaret, at præsidenten ikke skulle til Nordsjælland, eller hvordan

informationen blev givet.

Afhøringen blev udsat uden dato.

Mødet afsluttet kl. 13.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1449

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 32

PROTOKOL

Den 25. februar 2021 kl. 13.25 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

KF 0765

var mødt med bisidder advokat Mikael Bernhoft.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Finn Bachmann, advokat Christina Schønsted, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Anders Nielsen, ad-

vokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cumber-

land, advokat René Offersen, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Nicolai Mal-

let, advokat Torben Koch, advokat Noaman Azzouzi og Ole Kjær Poulsen var mødt.

KF 0765 bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og oplysninger i hen-

hold til undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

KF 0765 erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal tale sandt,

medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere oplyst om, at

afhøringen lydoptages.

KF 0765 bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1978 til 1990

var politiassistent og kriminalassistent ved Københavns Politi, at han fra 1990 til

2002 var livvagt ved PET, at han fra 2002 til 2008 var livvagt og sikkerhedskoordi-

nator ved PET, at han fra 2008 til 2020 var sikkerhedskoordinator og konsulent ved

PET, og at han gik på pension den 1. februar 2020.

Som livvagt ved PET refererede han til chefen for livvagterne, og som sikkerheds-

koordinator refererede han til nærmeste leder i Koordinatorkontoret. Fra 2002 til

1450

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2008 var han livvagt hver sjette uge for den israelske ambassadør, og resten af tiden

var han sikkerhedskoordinator. Han har været involveret i mange kinesiske besøg.

I Koordinatorkontoret koordinerede de alle de oplysninger, der kom ind fra de for-

skellige samarbejdspartnere, lavede den sikkerhedsmæssige vurdering af politiets

indsats set i forhold til trusselsvurderingen og kom med anbefalinger til politikred-

sene. De var en slags blæksprutter, som indhentede og videregav information mel-

lem samarbejdsparterne. Kontoret kunne også være involveret i selve programmet til

besøgene. De kunne modtage oplysninger fra Protokollen og fra ambassaden, som

de videregav til politiet. Hofmarskallatet arrangerede statsbesøg i samarbejde med

Protokollen. PET var ikke involveret i alle drøftelser mellem Protokollen og Hofmar-

skallatet om et statsbesøg.

Hvis det besøgende lands ambassade gav udtryk for bekymringer, havde PET pligt

til at videregive disse bekymringer til deres samarbejdsparter, også selvom det ikke

havde en sikkerhedsmæssig karakter. PET var ikke inde over politik, og det var kun

det politimæssige, primært sikkerhed, der var PET’s opgave.

Han var bindeled mellem PET og den kinesiske ambassade fra 2002 til 2020. Det er

hans indtryk, at mange på ambassaden forstår dansk uden dog at sige det. Han for-

står ikke kinesisk, og han talte engelsk eller tysk med de kinesiske militærattachéer.

2004

Om telefax af 23. maj 2004 fra Kina’s ambassade til KF 0765 om Kina’s parlaments-

formand Wu Bangguo’s besøg fra den 31. maj til 2. juni 2004, hvor CCSB (Chinese

Central Security Bureau) i faxens punkt 1 anførte, at der skulle være en væsentlig

sikkerhedskontrol ved Marriott Hotel under besøget, og i punkt 3 anførte, at Falun

Gong-udøvere skulle undgås, og ”…other

demonstrators closing to Marriott Hotel…

Take neccessary measures to avoid the protests being seen and heard by Mr. Wu”,

for-

klarede han, at brevet ikke gav anledning til noget særligt, udover at de måske grinte

lidt af ønskerne. Koordinatorkontoret vurderede alene ud fra Center for Terrorana-

lyses (CTA) trusselsvurdering, hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skulle

sættes i værk.

Han meddelte den kinesiske ambassade, hvilke ønsker der ikke kunne imødekom-

mes. Han husker det ikke konkret, men han fortalte dem helt sikkert om reglerne

i Danmark. Politiet kunne fx ikke forbyde en lovligt anmeldt demonstration foran

den kinesiske ambassade, selvom ambassaden gentagne gange bad dem om at fjerne

demonstranterne.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1451

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han mindes ikke, at han derudover modtog ønsker fra den kinesiske ambassade om,

at politiet skulle agere på en bestemt måde under besøget.

Han havde som sikkerhedskoordinator kontakt til en række ambassader, der var

vant til andre regler i deres hjemlande end de danske, og han fortalte dem, om de

danske regler. På et tidspunkt efter 2002 satte han sig grundigt ind i grundlovens be-

stemmelser, herunder om retten til at demonstrere, og i kommentarerne til bestem-

melsen, hvor der stod, at demonstranter havde ret til at blive set og hørt. Han oply-

ste kineserne om grundlovens bestemmelser på engelsk. Den kinesiske ambassade

holdt herefter op med at nævne den daglige demonstration foran ambassaden, men

når der kom en ny ambassadør eller en ny militærattaché, kunne ambassaden godt

nævne det igen.

Der var mange politifolk, der ikke vidste, at grundloven ikke blot sikrede retten til at

demonstrere men også sikrede, at demonstranterne havde ret til at blive set og hørt.

Han husker ikke, om han havde denne viden på tidspunktet for det kinesiske besøg

i 2004.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 25. maj 2004 for Wu Bangguo og frues

besøg fra den 31. maj til den 2. juni 2004, 4. udgave, bekræftede han, at han var for-

rider, Gamma 13, for parlamentsformandens kortege under besøget. Forrideren kør-

te typisk eskorteruten igennem 15-20 minutter foran kortegen for at sikre, at politiet

havde iværksat de tiltag ved besøgsstederne, som PET havde anbefalet. Hvis politi-

ets objektleder ikke havde fulgt sikkerhedsanbefalingerne, kunne han som forrider

sige, at der skulle strammes op. Der var dog kun tale om anbefalinger. Eventuelle de-

monstranter skulle ikke stå så tæt på besøgsstedet, at de kunne forulempe VIP’en.

Det ville ikke i sig selv udgøre et problem, hvis demonstranterne var synlige for den

kinesiske gæst. Hvis han så ting, der var interessante på ruten, ville han melde det til

eskortelederen eller til KSN. Dette kunne godt være demonstranter.

Forud for et kinesisk besøg deltog han som sikkerhedskoordinator i stabsmøder

med Københavns Politi.

På stabsmøderne blev operationsbefalingen for besøget gennemgået af operati-

onslederen. Operationsbefalingen lå typisk på et internt drev i Københavns Politi,

som han havde adgang til. Han læste normalt operationsbefalingerne, særligt når et

punkt vedrørte ham selv. Han læste dog typisk ikke om de øvrige politiaktioner. Tek-

sten i politiets operationsbefalinger var ofte kopieret fra tidligere operationsbefalin-

ger, hvor kun den besøgendes navn var ændret. Han havde ingen beføjelser over for

Københavns Politi. Det var alene operationslederen, der styrede besøget, og forride-

1452

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ren var underlagt operationslederen. Han mindes ikke, at politikredse ikke efterle-

vede PET’s anbefalinger.

Han kendte på det tidspunkt ikke politikommissær Kim Lykke Østergaard. Han lær-

te ham senere bedre at kende gennem andre officielle besøg.

Om operationsbefalingens politiaktion 07-7- Den Lille Havfrue, Langelinie, hvor-

af det fremgår blandt andet, at

”[…] Eventuelle demonstrationer henvises til området

ved Lystbådehavnen. (de ikke kan ses fra området ved den lille havfrue.)…”,

forklare-

de han, at det var en uheldig formulering, da demonstranter havde ret til at blive set.

Han hæftede sig ikke ved passagen, da han læste om sin egen politiaktion. Han me-

ner, at der stod nogle få demonstranter ved Den lille Havfrue, da de ankom til hav-

nen. Oplysningen om, at demonstranter ikke skulle kunne ses, kom ikke fra ham.

Det kunne ikke undgås, at en gæst så demonstranter.

Han har mange gange set demonstranter under kinesiske besøg. Der stod demon-

stranter på den modsatte side af Copenhagen Marriott Hotel på Kalvebod Brygge.

Han husker ikke, om det var repræsentanter fra Falun Gong, Frit Tibet eller lignen-

de.

Han husker et besøg, hvor den kinesiske ambassade placerede en minibus med

pro-kinesiske tilhængere foran den kinesiske gæsts hotel. Han beskæftigede sig ale-

ne med objektets sikkerhed, og han lagde derfor ikke mærke til, om de tog opstilling

ved hotellet eller andre steder.

Som forbindelsesofficer til den kinesiske ambassade vidste han, at kineserne ikke var

glade for demonstranter, men han har ikke kendskab til en generel regel om, at ki-

nesiske gæster ikke måtte se demonstranter. Efter hans opfattelse var det heller ikke

en gængs opfattelse i Københavns Politi. Han har set demonstranter under kinesiske

besøg, som ikke blev fjernet.

2005

Om trusselsvurdering af 1. juni 2005 fra KF 0765 til Københavns Politi med flere

vedrørende ”Besøg af medlem af Centralkomiteen og borgmester i Beijing, Liu Qi,

i København den 11. - 12. juni 2005” med trusselsvurdering for besøget, hvor der

blandt andet blev anbefalet iværksættelse af honorær MC-eskorte, forklarede han,

at han ikke erindrer, om der havde været henvendelser fra den kinesiske ambassade

om honorære spørgsmål.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1453

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Trusselsvurderingen var et arbejdsdokumentet, som han brugte til at vurdere, hvilke

sikkerhedsmæssige tiltag han ville anbefale politikredsen. Trusselsvurderingen var

således alene vejledende for det operationelle politi.

Hvis PET havde oplysninger om trusler eller om en demonstration, som godt kun-

ne udvikle sig til en trussel, havde de pligt til at videregive informationen til den an-

svarlige politikreds.

2009

Han kender protokolchef Jette Nordam. Han samarbejdede med Protokollen om be-

søg og om arrangementer på ambassaderne i København. Hans opgaver under COP

15 var meget anderledes end normalt, og han havde ansvaret for livvagtsoperationen

i Bella Center. COP 15 var én af de største politiaktioner i nyere tid.

Han erindrer ikke at have læst mail af 30. november 2009 fra Christian Brix Møl-

ler til Jette Nordam cc en række medarbejdere i ASI-kontoret med flere, videresendt

den 30. november 2009 til KF 0765, med indberetning fra ambassaden, om ”kinesi-

ske politiske sensibiliteter,

punkt 10, hvoraf fremgår blandt andet, at

”[…] Det bemær-

kes, og bedes behandlet fortroligt, at svenskerne forud for Hu Jintaos besøg i 2007 blev

sat under kraftigt pres vedrørende Falun Gong (stærk tilstedeværelse i Gøteborg, som

præsidenten også besøgte). Fire dage før statsbesøget varslede det kinesiske udenrigsmi-

nisterium en mulig aflysning af Gøteborg-delen, hvis ikke det garanteredes fra svensk

side, at ”intet ville ske”. Fra svensk side kunne en sådan garanti (selvsagt) ikke udste-

des, alene at svensk politi, herunder sikkerhedstjenesten, garanterede for præsidentens

sikkerhed. Besøget blev i sidste ende vellykket, i kinesisk optik givetvis bl.a. fordi de de-

monstrationer, der rent faktisk var ved Falun Gong, ikke var synlige for præsidenten…

Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det

danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side har fuld efterret-

ning om mulige demonstrationer således at den kinesiske delegation ikke konfronteres

med demonstrationer”.

Der kunne være mange grunde til, at demonstranterne i Sverige

”ikke var synlige for

præsidenten”.

Han kender ikke til reglerne i Sverige, men i Danmark havde det ikke

været lovligt at placere demonstranter, så de ikke var synlige for præsidenten.

Bemærkningen om,

”… at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstra-

tioner”,

kunne forstås på flere måder. Han forstår en konfrontation således, at der er

en tilspidset situation, hvor VIP’en kan være i fare.

1454

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Jan Jacobsen, som var hans daværende nærmeste leder på Koordinatorkontoret og

chef for hele COP 15, videresendte mailen til ham, fordi han normalt var kontakt-

person til den kinesiske ambassade. Han har ikke brugt mailen til noget, og han læ-

ste den formentlig heller ikke. Han mener heller ikke, at andre fra PET handlede ud

fra mailen.

Han deltog i ét møde i Bella Center med Protokollen og med repræsentanter fra den

kinesiske ambassade om forholdene i Bella Center. Han husker ikke selve drøftelser-

ne. Han har ikke fået oplysninger fra Protokollen om, at der skulle tages særlige hen-

syn til kinesiske gæster.

Der ankom 135 VIP’ere til Danmark under COP 15, som hver især blev inddelt i ét

af tre sikkerhedsniveauer. Alle VIP’erne inden for samme sikkerhedsniveau fik ens

behandling. Niveau tre var til de VIP’ere, der var mest truet. Der blev givet person-

beskyttelse og politimæssig indsats alt efter, hvilket niveau VIP’en befandt sig på.

VIP’erne fra Kina var formentlig placeret i niveau 2 eller 3.

2012

Under planlægningen af statsbesøget i 2012 introducerede han KF 0764 for persona-

let på den kinesiske ambassade. KF 0764 var sagsbehandler på selve besøget, idet KF

0764 var sikkerhedskoordinator for PET.

Tirsdagsmøderne blev afholdt ugentligt hos skiftevis Københavns Politi og PET. I

2012 var KF 0796 som sektionsleder hans nærmeste leder, og de sad på samme kon-

tor. Det var KF 0796, der deltog i tirsdagsmøderne. Hvis KF 0796 ikke kunne del-

tage i mødet, mødte han eller hans kollega i stedet. Formålet med tirsdagsmøderne

var, at PET kunne orientere politikredsen om kommende arrangementer og opgaver.

Referaterne fra tirsdagsmøderne blev sendt på mail til alle medarbejdere i Koordi-

natorkontoret og til alle ledere i sikkerhedsafdelingen. Referatet kom til dem i deres

egen mailboks. Der var ikke pligt til at læse referaterne, da referatet primært bestod

af informationer, der var indhentet inden mødet, og som blev videregivet til politi-

kredsene. Denne praksis fortsatte, da han overtog deltagelsen i tirsdagsmøderne på

vegne af Koordinatorkontoret, hvilket var i forbindelse med, at KF 0796 forlod Ko-

ordinatorkontoret. Møderne blev i høj grad afholdt for at servicere politikredsene og

Rigspolitiet. De havde typisk drøftet informationerne på et morgenmøde i PET in-

den tirsdagsmøderne.

Der havde været tirsdagsmøder før, KF 0796 blev sektionsleder, men KF 0796 forny-

ede måden at lave referater på.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1455

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om referat af tirsdagsmøde den 29. maj 2012 i PET forklarede han, at det formentlig

var politikommissær Bent Olsen, der deltog fra OPA. Han kender ikke baggrunden

for bemærkningen i referatets afsnit om ”Kinesisk indkomne statsbesøg til kongehu-

set” om

”FOKUS på at der helst ikke må være demonstranter mod kineserne ”synligt”

ift præsidenten”,

og han havde ikke kendskab til, hvor den kom fra. Det var tydelig-

vis skrevet af en, der ikke kendte grundlovens regler til fulde. KF 0796 må have fået

informationen et sted fra. Det var ikke en oplysning, der kom fra ham. Det overra-

sker ham, hvis informationen skulle komme fra viceprotokolchef Annette Lassen fra

Protokollen. Det har han aldrig selv oplevet. Hvis han på daværende tidspunkt hav-

de nærlæst grundloven og kommentarerne, ville han have bragt emnet om synlig-

hed op på et morgenmøde. Han husker ikke, hvornår han satte sig ind i grundlovens

bestemmelser, men han vil tro, at det var før 2012.

Der kan ikke have været en kultur hos politiet om, at demonstranter ikke måtte være

synlige for kinesiske gæster. Hvis der var, fulgte politiet den ikke, for der var mange

demonstranter til stede og synlige under kinesiske besøg.

Om referat af tirsdagsmøde i PET den 6. juni 2012, hvoraf fremgår

”[…] Behov: be-

vogtning, eskorte, ransag m hunde…”,

forklarede han, at det var en oplysning til poli-

tikredsen om, hvad de skulle forvente at bruge af mandskab.

Om mail af 31. maj 2012 fra Kina’s ambassade til kontorchef Martin Bille Hermann

med ”Invitation to working lunch” den 4. juni 2012 på den kinesiske ambassade, for-

klarede han, at han aldrig har været til frokostmøde på ambassaden. Han har kun

mødtes med repræsentanter fra ambassaden på en restaurant. Det var ikke usæd-

vanligt, at det var KF 0764, der blev inviteret. Det er normalt, at menige sikkerheds-

koordinatorer deltager i frokoster med denne deltagerkreds. Han ville ikke have af-

slået en sådan invitation med den begrundelse, at det var over hans niveau at deltage.

Han ved ikke, om KF 0764 deltog i frokosten.

Om mail af 7. juni 2012 med PET’s interne referat af samtale med ambassaderåd Gu

Hui med flere, forklarede han, at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan oplyse,

hvor modtageren af mailen, KF 1377, var placeret i PET. Han husker ikke, hvor mødet

fandt sted. Det kan være foregået på en restaurant eller på den kinesiske ambassade.

Han husker ikke, om andre fra PET også deltog. Det var muligvis kun ham. Når han

havde været til møde med repræsentanter fra den kinesiske ambassade, lavede han

et referat af mødet til ledelsen, som KF 0796 også modtog.

Når han i referatet skrev blandt andet, at

”[…] Mødet drejede sig hovedsageligt om de-

res nervøsitet for demonstrationer fra Falun Gong’s side m.fl. rettet mod Præsidenten

og de øvrige ministre. Ambassaderåd Gu Hui anmoder om, at PET/Politiet gør alt hvad

1456

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

de kan for, at undgå fornærmelser af lederne under statsbesøget…”,

”at PET/Politiet

vil gøre alt, inden for lovens rammer, for at undgå fornærmelse af de kinesiske ledere

under deres besøg i DK…”,

henviste han med ”fornærmelser” til, at der blev talt me-

get om at tabe ansigt. Kineserne beskrev for ham, at de ikke tabte ansigt ved at se en

demonstrant på en kortegerute, men at en kinesisk VIP ville tabe ansigt, hvis en per-

son fra Frit Tibet kom så tæt på VIP’en, at det ville være muligt for vedkommende at

give hånd til VIP’en. Det kunne også være tilfældet, hvis en demonstrant kom så tæt

på VIP’ens køretøj, at demonstranten kunne kaste noget igennem et åbent vindue i

VIP’ens bil. Kineserne har altid givet udtryk for, at de helst ville undgå demonstran-

ter, men det var ikke det, de mente med ansigtstab.

Det var hans opgave at give politiet anbefalinger om, hvilke sikkerhedsmæssige tiltag

de skulle iværksætte, herunder hvilket niveau af sikkerhed, de skulle implementere.

Politiet vidste godt, at de skulle gøre, hvad de kunne for at gøre besøget til en succes

og inden for lovens rammer. Hvis han havde set noget i en operationsbefaling eller

lignende, der var åbenbar ulovligt, ville han have gået til sin nærmeste leder. Når han

skrev, ”at

PET/Politiet vil gøre alt, inden for lovens rammer, for at undgå fornærmel-

se af de kinesiske ledere under deres besøg”

i sit referat, betød det ikke andet og mere,

end at politiet altid vil gøre alt for, at et besøg bliver vellykket.

Om mail af 11. juni 2012 fra KF 0765 til Nordsjællands Politi, OPA, cc til KF 0764 og

[email protected] om demonstration ved Kinas ambassade 15. juni 2012, hvoraf det

fremgår, at

”Kinas ambassade har ikke reageret særlig positivt på oplysningen om de-

moen på fredag. Det vil være en rigtig god ide hvis i vil hold øje med at den ikke udvik-

ler sig. Kineserne er på grund af statsbesøget ekstremt sensitive over for demonstratio-

ner…”,

forklarede han, at han ikke ved, hvem mailadressen [email protected] tilhør-

te. Det kan ikke være en privat mailadresse.

Med hans bemærkning om, at kineserne var

”ekstremt sensitive”,

henviste han til, at

kineserne var særligt på dupperne, da det var Kinas højest rangerende person, der

kom på besøg. Det var et problem for kineserne, hvis der stod demonstranter lige

ved ambassaden, og præsidenten skulle sættes af ved ambassaden, som ligger på en

smal gade. I så fald ville politiet eller PET nok flytte demonstranterne 50 meter væk,

hvor de stadig var synlige og hørbare, men ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig ri-

siko.

Om politiassistent Peter Juellunds besvarelse af 12. juni 2012 til KF 0764, hvoraf

fremgår,

”Jeg havde nu heller ikke regnet med, at de ville juble højt og kippe med flaget

☺.

Jeg har aftalt med indsatslederen, at omhandlende Falun Gong demonstration…

bliver placeret på Øregårdsvænget, dvs. ikke overfor ambassaden, da der forvejen er

anmeldt en anden Falun Gong Gong demonstration overfor ambassaden. Vi gør selv-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1457

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

følgelig, hvad der er muligt indenfor lovens rammer…”,

forklarede han, at første sæt-

ning var et udtryk for politihumor. Han forstod det sådan, at politiet heller ikke tro-

ede, at det ville være sjovt for kineserne, at der stod demonstranter lige foran ambas-

saden, når præsidenten ankom. Politiet ville flytte demonstranterne inden for lovens

rammer.

Den følgende mailkorrespondance samme dag, hvor han spurgte politiassistent Pe-

ter Juellund, hvor demonstranterne kom til at stå på Øregårdsvænget, gaden hvor

ambassaden ligger, hvortil Peter Juellund svarede, ”Jeg

ved, at lima9 tager ud og kig-

ger på forholdene onsdag over middag, så vi også kan tilgodese Kinas interesser”,

for-

klarede han, at han spurgte til placeringen af hensyn til sikkerheden i forhold til kor-

tegen.

”Kinas interesser”

handlede om at gøre kineserne tilfredse og samtidig over-

holde loven. Det var vel et udtryk for behagesyge. På det tidspunkt troede han for-

mentlig, at præsidenten skulle besøge ambassaden under sit besøg.

Han er af den opfattelse, at håndteringen af demonstranterne under statsbesøget i

2012 gik galt, da politimænd, i god mening, forsøgte at udføre opgaven så godt som

muligt og kom til at gøre for meget. Han har ikke hørt nogen bede politiet om at

overtræde grundloven. Han mener ikke, at bemærkningen i tirsdagsmødereferater-

ne om synlighed har en sammenhæng med besøgets afvikling i 2012.

Efter besøget i 2012 talte de i Koordinatorkontoret om, at det, der var sket, var uhel-

digt og ikke skulle ske igen. Han nævnte demonstranters ret til at blive hørt og set.

Han husker ikke, om han specifikt talte herom med KF 0764. Han er ikke sikker på,

at KF 0796 fortsat var ansat i Koordinatorkontoret på det tidspunkt.

Han har ikke bemærkninger til sin forklaring af 8. december 2016 for Tibetkommis-

sion I om, at han havde svært ved at tro på Michael Dekker Poulsens forklaring til

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) om, at KF 0764 telefonisk skulle have

givet oplysning om, at Udenrigsministeriet havde meddelt, at kineserne ville rejse

hjem, hvis de så bannere eller flag, og at KF 0764 ikke ønskede at give denne oplys-

ning skriftligt.

2013

Om mail af 13. maj 2013 fra Københavns Politi, OPA, til Kim Erik Hansen, Henrik

Frandsen, Brian Normann Toftemann med flere om officielt besøg fra Kina fra den

4. til den 7. juni 2013, hvoraf det fremgår blandt andet, at den største trussel under

besøget formentlig var demonstrationer, og at

”

[…]

Jeg går ud fra at KBH tager ope-

rativ ledelse og herunder stiller en operativ reserve for styring af evt. demonstratio-

ner…”,

forklarede han, at han ikke husker håndteringen af demonstranter ved Aved-

1458

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

øreværket. Det var nok ikke helt godt, at demonstranterne blev flyttet ca. 500 meter

væk fra besøgsstedet. Det var nok ikke muligt at se og høre dem på den afstand. Kim

Lykke Østergaard var operativ leder under besøget, og det var ham, han samarbej-

dede med om planlægningen. Det blev nævnt både af ham og af Kim Lykke Øster-

gaard på stabsmøder, at de skulle undgå situationen fra 2012, hvor demonstranter fik

frataget flag mv. Dette skrev han også i et referat et sted.

Der var en hændelse i Rigsdagsgården under besøget, hvor han stoppede en person,

der var på vej mod det køretøj, hvor VIP’en sad i. Han stoppede demonstranten af

hensyn til VIP’ens sikkerhed.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1459

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 33

PROTOKOL

Den 26. februar 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Jens Henrik Højbjerg

var mødt med bisidder advokat Anders Valentiner-Branth.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Finn Bachmann, advokat Christi-

na Schønsted, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat

Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved

advokat Anne Louise Wulff, advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cum-

berland, advokat Mikkel Holm Nielsen ved advokat Anders Németh, advokat Steen

Lassen, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch og advokat Noaman Azzou-

zi var mødt.

Jens Henrik Højbjerg bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af

lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Jens Henrik Højbjerg erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han

skal tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere

oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Jens Henrik Højbjerg forklarede, at han er ansat som politirådgiver ved Danmarks

Faste Mission ved FN i New York. Han begyndte i stillingen i september 2020.

Gennem sine 11 år som rigspolitichef var han vant til at indgå i den demokratiske

samtale med politikerne om, hvordan man fra politisk hold ønskede, at politiet skul-

le prioritere. I den forbindelse kom han med sine faglige input. Politikerne fastlagde

1460

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

herefter blandt andet i politiforlig de overordnede rammer. Når det kom til de kon-

krete operationer, var det politiet, som traf beslutningerne.

Internt i politiet foregik mange af tingene lokalt, og Rigspolitiets rolle var først og

fremmest at være retningssættende og tilsynsførende, at understøtte politikredsenes

arbejde, og at koordinere politiets indsats på landsplan. Formelt set kunne justitsmi-

nisteren give ordrer til rigspolitichefen, men han oplevede aldrig, at det skete.

Han var i dialog med politikerne primært gennem møder i den såkaldte politifor-

ligskreds, der består af partierne bag de typisk flerårige politiaftaler, hvor han gav og

modtog informationer, men det var ham, der traf de politifaglige beslutninger på det

samlede grundlag. Beslutningerne blev kanaliseret ud til det øvrige politi blandt an-

det via politiets koncernledelse, hvor han sad for bordenden i selskab med landets

politidirektører og rigsadvokaten. Han oplevede aldrig, at de politiske prioriteringer

havde konkret betydning for politiets ageren i forhold til Kina, hverken i forbindelse

med besøg eller i øvrigt.

2002

For så vidt angår Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommissi-

on II om, at ”…

I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrøren-

de håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene. Det var umu-

ligt for ham at gribe ind heroverfor, da der er 2.000 ansatte i Københavns Politi. Der

blev fra kinesisk side lagt vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det

var helt generel viden, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter…”,

var det ikke

en viden, som han havde som rigspolitichef. Han havde tidligt i sin karriere været

ansat i Københavns Politi, men det var kun i ca. 1 år i 1986-1987, hvor han havde ar-

bejdet i anklagemyndigheden som politifuldmægtig.

Han kan ikke forestille sig, at der var nogen, som havde forstået, at denne opfattelse,

som efter det citerede susede rundt på gangene i Københavns Politi, kunne udmønte

sig i begivenhederne i 2012, men han var som nævnt ikke selv bekendt med opfattel-

sen. I forhold til, om Rigspolitiet skulle have grebet ind, hvis Rigspolitiet havde været

bekendt med opfattelsen, var organisationen og retsplejeloven i 2002 sådan, at politi-

kredsene operativt refererede til Justitsministeriets departement. Det var først i for-

bindelse med politireformen i 2007, at Rigspolitiet fik den samlede ledelse af dansk

politi. Han vil imidlertid ikke udelukke, at Rigspolitichefen kunne have gjort noget i

anledning af opfattelsen, hvis man havde været bekendt med den.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1461

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

Hans sekretær, Jette Nørrind Schaumburg-Müllers, videresendelse til ham af mail af

7. juni 2012 fra chefpolitiinspektør Jørn Aabye Nielsen, Københavns Politi, med em-

net ”VS:

Trusselsvurdering fra PET”

vedhæftet trusselsvurdering af 5. juni 2012 fra

PET og med teksten ”...

Besøgsprogrammet for Kinas præsident med følge er gengivet i

den vedhæftede trusselsvurdering. Bemærk oplysningerne om ankomsttidspunktet (det

endelige tidspunkt er endnu ikke fastslagt)…”,

giver ham ikke anledning til at ændre

sin tidligere forklaring den 19. januar 2017 for Tibetkommission I om, at han ikke så

PET’s trusselvurdering op til Hu Jintao’s besøg i Danmark i 2012.

Han var som rigspolitichef en del af deltagerkredsen ved modtagelsen af Hu Jintao i

lufthavnen. Opstillingen af deltagerne var sædvanligvis den samme ved de forskelli-

ge besøg, idet de var opstillet efter en form for rangorden. Han stod typisk ved siden

af forsvarschefen. Direktøren for Københavns Politi stod længere nede. Man skulle

indfinde sig inden for et time slot på ganske få minutter og gå direkte til ankomst-

hallen. Deltagerne var således ikke i et separat lokale forinden. Han talte med andre

af deltagerne, mens de ventede, men det var oftest om andre emner end besøget, idet

de alle havde travlt, og det derfor var en god lejlighed til at få talt sammen om fælles

udeståender. Han mindes ikke, at de i forbindelse med Hu Jintao’s besøg skulle have

talt om noget vedrørende selve besøget, mens de ventede. Derimod husker han, at

det gjorde indtryk på ham, at det var den største delegation af gæster, som han hav-

de set.

I forbindelse med et besøg som dette var det sædvanligt, at han fik et lille hæfte med

programmet for besøget, herunder gæsternes navne, ankomsttidspunkter, arrange-

menter mv. Der var således flere måder, hvorpå han fik programmet, og som rigs-

politichef havde han nogle medarbejdere, som holdt styr på programmet for ham.

Han så første gang PET’s trusselsvurdering af 5. juni 2012 for Hu Jintao’s besøg i for-

bindelse med efterfølgende drøftelser i september 2015 med Thorkild Fogde, hvor

han så trusselsvurderingen gengivet i Københavns Politis operationsbefaling for be-

søget. Når han læser trusselsvurderingen i dag, er det tydeligt, at der ikke er en kon-

kret trussel i forhold til terrorrelaterede aktiviteter. Desuden lægger han i lyset af

omstændighederne omkring de efterfølgende undersøgelser mærke til det anførte

om, at

”… ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignen-

de…”.

Han ved ikke, hvordan oplysninger som dem i trusselsvurderingen om, at ”…

Per-

sonale fra den kinesiske ambassade i København har udtalt, at man fra kinesisk side

er meget bekymret for, at der skulle vise sig demonstrationer eller lignende i forbindelse

1462

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

med præsidentens besøg. Det er PET’s opfattelse, at kineserne ikke er bekymret for præ-

sidentens sikkerhed under opholdet i Danmark, men det er meget afgørende for dem,

at ”de ikke taber ansigt” ved konfrontation med demonstrationer eller lignende...”,

kom

til PET. PET orienterede sig bredt, og han kan ikke udelukke, at PET fik oplysninger-

ne fra den kinesiske ambassade, men han ved det ikke. Han ved heller ikke, om PET,

uden at afstemme det med andre myndigheder, alene ville lægge vægt på en uden-

landsk ambassades henstillinger og ønsker. Det er klart, at oplysningerne ligger uden

for PET’s hovedopgave, som var at beskrive truslen. Han er ikke bekendt med, at der

i forbindelse med forberedelsen af besøget var direkte kontakt mellem Udenrigsmi-

nisteriets viceprotokolchef og sektionslederen af PET’s koordinationskontor. Det var

ikke et område, som han var i berøring med, men det er klart, at det var nødvendigt

med kontakt mellem myndighederne i forbindelse med planlægningen af besøget.

I forhold til trusselsvurderingen og Københavns Politis efterfølgende medtagelse af

den i operationsbefalingen for besøget er det vigtigt at have for øje, at Udenrigsmi-

nisteriet ikke kunne give ordrer til Justitsministeriet og politiet. Derfor var det som

altid vigtigt, at politiet havde fokus på sin rolle og de opgaver, der varetages af poli-

tiet. Det var politiets opgave at sørge for, at gæsterne ikke led overlast, men samti-

dig havde politiet også til opgave at sikre, at gæsterne følte sig godt tilpas. Som han

imidlertid forklarede for Tibetkommission I, blev han rystet over det nævnte i ope-

rationsbefalingen, da det tydeligt ikke var en del af politiets opgave.

En anden del af politiets opgave er at sørge for, at ytrings- og forsamlingsfriheden

bliver iagttaget. Her over for står det tunge sikkerhedshensyn, og det vil altid ligge i

baghovedet på en politimand, at der ikke må ske noget, som kan kompromittere sik-

kerheden, hvilket har en stærk og afgørende prioritet.

Det er Københavns Politi og i sidste ende politidirektøren, der har det eksekutive an-

svar i forbindelse med den politimæssige planlægning af et statsbesøg. Planlægnin-

gen sker i et tæt samarbejde med PET, der har en særlig ekspertise i forhold til den

direkte personbeskyttelse. PET kan på den baggrund give anbefalinger, men det æn-

drer ikke ved, at det overordnede ansvar ligger hos politidirektøren. Der kunne så-

ledes ikke ligge en ordre fra PET til Københavns Politi i det anførte i trusselsvurde-

ringen om, at ”…

det er meget afgørende for dem, at ”de ikke taber ansigt”…”.

I øvrigt

er der efter hans opfattelse ikke en besked om at gøre noget i det anførte. I udtrykket

ligger, at man skulle gøre sit bedste, herunder alt hvad man kunne for, at gæsterne

var sikre og følte sig godt tilpas.

Han var som nævnt ikke bekendt med, at der gennem årene var en opfattelse blandt

medarbejderne i Københavns Politi om, at man skulle søge at skærme demonstran-

ter, således at de kinesiske gæster ikke blev konfronteret med dem. Hans bedste bud

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1463

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

på, hvorfor det gik galt i 2012, er på linje med Tibetkommission I’s konklusion om,

at der på baggrund af alle tilkendegivelserne, opfordringerne mv. opstod en stem-

ning, som førte til de ulovlige indgreb i frihedsrettighederne, men det var han ikke

bekendt med dengang. Overordnet vidste han i det hele taget ikke, at der var noget

særligt i forhold til håndteringen af kinesiske besøg.

Han husker ikke drøftelsen, som der henvises til i referat af 21. maj 2012 af direkti-

onsmøde den 16. maj 2012 i Rigspolitiet, hvor det under eventuelt er angivet, at ”…

Direktionen drøftede det kommende officielle besøg fra Kina den 14.-16. juni 2012…”.

I og med at det står under eventuelt, er han helt sikker på, at det alene har været et

orienteringspunkt og således ikke en egentlig drøftelse.

Efter begivenhederne i 2012 og Tibetkommission I’s konklusioner igangsatte man

i politiet seminarer, symposier, drøftelser mv. blandt andet om dilemmaer, etik og

moral. Fokus har her blandt andet været på, at hvis man bliver opmærksom på en

uhensigtsmæssig kultur, på misopfattelser eller lignende, skal man italesætte det og

arbejde sig ud af det. Der er også i øvrigt taget mange initiativer på baggrund af det,

som skete, herunder i forhold til styrkelse af legalitetskontrollen og den juridiske in-

volvering i planlægningen. Nu er der en jurist med i forbindelse med planlægningen

af operationer for at undgå, at noget lignende nogensinde kommer til at ske igen.

Rigspolitiet har således taget sin forpligtelse til at handle på begivenhederne i 2012

og Tibetkommission I’s konklusioner samt en eventuel underliggende kultur alvor-

ligt.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.25.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1464

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 34

PROTOKOL

Den 26. februar 2021 kl. 10.55 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Jørgen Kold

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Finn Bachmann, advokat Christina Schønsted, advokat Anders Nielsen ved advokat

Jon Lauritzen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved advokat Anne Louise Wulff,

advokat Jonas Christoffersen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm

Nielsen ved advokat Anders Németh, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch

og advokat Noaman Azzouzi var mødt.

Jørgen Kold bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og oplysninger i

henhold til undersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Jørgen Kold blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydop-

tages. Han blev oplyst om retten til en bisidder, og han oplyste, at han ikke ønskede

en bisidder.

Jørgen Kold forklarede, at han i 2015 blev pensioneret fra stillingen som komman-

dant i Kastellet og chef for Nyboder. Han var kommandant i Kastellet fra 2002.

Som kommandant i Kastellet havde han den totale kommando over Kastellet og an-

svaret for samtlige udendørs aktiviteter i Kastellet. På den militære sikkerhedsside

havde han sine vagter og sikkerhedsofficerer.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1465

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

Han husker ikke mail af 12. juni 2012 fra politiassistent Michael Dekker Poulsen,

Københavns Politi, til ham, hvoraf blandt andet fremgår, at

”… Kinas Præsident af-

lægger besøg ved Den lille Havfrue fra kl. 1155-1205. I forbindelse med ovenstående, vil

Københavns politi anmode om at Kastellet holdes lukket for offentligheden i formid-

dagstimerne d. 15/6, eller at politiet har mulighed for at sikre voldanlægget som vender

ud mod Havnefronten i tidsrummet under sejladsen og besøget ved den lille havfrue.

Københavns Politis færdselsafdeling har forespurgt om hvorvidt der i forbindelse med

besøget ved Den lille Havfrue er mulighed for at lede Kinas Præsidents kortege igennem

Kastellet, hvis der bliver behov herfor…”.

Anmodningen fra Københavns Politi om

gennemkørsel var helt standardmæssig. Han havde modtaget tilsvarende anmodnin-

ger masser af gange i forbindelse med statsbesøg, besøg af ministre mv. Anmodnin-

gerne blev ofte imødekommet, men hvis det ikke passede ind i det øvrige program i

Kastellet, blev der ikke givet tilladelse. Dog ville det næppe være comme il faut, hvis

han havde nægtet den kinesiske præsidents kortege at køre gennem Kastellet.

Hvis Kastellet havde været involveret i planlægningen af besøget som sådan, ville

han være blevet kontaktet på et meget tidligere tidspunkt gennem Udenrigsministe-

riets protokol.

Imødekommelsen af anmodninger af denne karakter medførte ikke, at Kastellet som

helhed blev lukket for offentligheden. Det var alene voldkronen, som blev lukket for

offentligheden, hvilket også var tilfældet i forbindelse med besøget af den kinesiske

præsident. Anmodningen om lukning af Kastellet blev således ikke imødekommet.

Han har kun to gange oplevet, at hele Kastellet blev lukket for offentligheden, og det

var af helt andre årsager. Lukning af voldkronen i forbindelse med besøg var ikke

usædvanligt, herunder i forbindelse med arrangementer i havnen uden for Kastel-

lets område.

Voldkronen blev lukket for offentligheden, når Norgesporten skulle åbnes for gen-

nemkørsel i Kastellet, fordi løbere og andre på voldkronen ofte passerede foran Nor-

gesporten på deres vej rundt om Kastellet. Der var dagligt mellem 1.500 og 2.500

motionister, løbere og andre på voldkronen, og man ville undgå, at de kom til at pas-

sere foran en kortege.

Han forstår det som et sikkerhedstiltag for at undgå snipere og lignende, når Mi-

chael Dekker Poulsen skrev i sin mail af 12. juni 2012;

”… eller at politiet har mulig-

hed for at sikre voldanlægget som vender ud mod Havnefronten i tidsrummet under

sejladsen og besøget ved den lille havfrue…”.

1466

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke, hvorfor vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen, Københavns Politi,

var cc på hans svar af 13. juni 2012 til Michael Dekker Poulsen. Det er muligt, at det

skyldtes, at Claus Hjelm Olsen var cc på Michael Dekker Poulsens mail. Han husker

ikke, om han kendte Claus Hjelm Olsen.

Han husker ikke konkret baggrunden for det anførte i hans svar til Michael Dek-

ker Poulsen om, at ”…

Jeg vil derfor som kommandant fredag den 15. juni 2012 ændre

lidt på det normale adgangsmønster til kastellet”.

Han antager, at det drejede sig om

at sætte vagter med radioer ved Kongeporten mod Esplanaden i stedet for at lukke

for passagen gennem Kastellet. Vagterne ville så kunne spærre for trafikken gennem

porten, når de fik signal om, at kortegen nærmede sig. Det ville begrænse den peri-

ode, passagen skulle holdes lukket for anden trafik.

Han husker ikke, hvordan han i forlængelse af Michael Dekker Poulsens svar af 13.

juni 2012 om, at ”…

Jeg sørger for at I/du bliver informeret om hvorvidt man ønsker at

køre kortegen igennem Kastellet”,

blev orienteret om, at man besluttede at køre kor-

tegen igennem.

Han husker ikke, hvordan beskeden om tilladelse til gennemkørsel blev viderefor-

midlet til de vagter, som skulle stå vagt under gennemkørslen den 15. juni 2012. Det

var sikkerhedsofficer, seniorsergent Søren Konradsen, som stod for videreformid-

lingen.

Han kendte adjudant Niels Nykjær, Adjudantstaben, tilbage fra officersskolen, hvor

de var fra 1977 til 1980. Det var ikke sædvanligt, at en henvendelse fra politiet gik

gennem Adjudantstaben som her, hvor Niels Nykjær ved mail af 12. juni 2012 skrev

til ham, at

”… I f.m. det kommende Statsbesøg (Kina) agter man at køre igennem Ka-

stellet på fredag mellem 1000 og 1200. Der er fra Politiets side et ønske om, at adgangs-

vejene ved Norgesport og Kongeporten holdes ”lukket” i den periode. D.v.s. al trafik ind

og ud af Kastellet. Vil du foranstalte at det iværksættes? Endvidere ønsker man forstær-

ket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer

frem. Nærmere detaljer kan du indhente hos Hoffets Sikkerhedschef Søren Kruse…”.

Hans undren i hans svar samme dag, hvor han blandt andet skrev ”…

Har kontakt og

aftaler med politiet vedrørende nedennævnte, og ”undrer” mig derfor lidt over din an-

modning??...”,

har alene gået på, at det var usædvanligt, at anmodningen kom fra Ad-

judantstaben. Han husker det ikke, men han kan ikke forestille sig, at han tidligere

havde fået en lignende anmodning fra Adjudantstaben i forbindelse med et statsbe-

søg. Hvis det havde været et ønske fra Kongehuset, ville anmodningen sædvanligvis

være kommet fra Kongehuset.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1467

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke mailkorrespondancen med Niels Nykjær, men som det fremgår af

hans svar samme dag, studsede han over anmodningen om at lukke Kastellet, idet

det ville kræve en ordre fra et meget højere sted. Han fik mellem 80 og 90 mails om

dagen, og han husker således ikke, hvilke tanker han den gang gjorde sig i forbindel-

se med mailen fra Niels Nykjær.

Han ved ikke præcist, hvilke ”patruljer” Niels Nykjær henviser til i sin mail. Som

kommandant i Kastellet rådede han kun over kastelsvagterne. I princippet burde det

være nok, at der var spærret for adgang op til voldkronen, men hvis politiet ønske-

de at have nogle politifolk oppe på voldkronen, tillod han altid det. Han husker ikke,

om det blev aktuelt med politipatruljer på voldkronen i forbindelse med den kinesi-

ske præsidents gennemkørsel.

Yderligere studser han over ordet ”bannerførere”, når han læser mailen fra Niels

Nykjær, idet det ikke er et ord, som man anvendte i forsvaret. Han har ingen erin-

dring om, hvad han den gang tænkte om ordet. Han tvivler på, at han ringede til

Niels Nykjær for at få det uddybet. Han studser over ordet, idet man i forsvaret an-

vender ord som flag, fane og estandart, men man bruger ikke ordet banner. Et ban-

ner er for ham noget, som er sat op fikseret mellem to punkter eller sat op på to

stænger. Det er derfor hans tanke, at anmodningen ikke kom fra en ansat i forsvaret.

Hvis der var kommet folk ind med et banner i Kastellet i hans tid som kommandant,

ville han have bedt vagterne om at fjerne de pågældende personer. Vagterne havde

kompetence til at foretage midlertidige anholdelser, hvis der var behov for det. Der

står på skiltene uden for Kastellet, når man går ind på Kastellets område, at man skal

følge ordensreglementet for Kastellet. Vagterne havde ikke konkrete forholdsordrer

om flag, hvorfor man godt kunne have haft et svensk, dansk eller tibetansk flag med

ind på Kastellets område. Det vigtige var, at folk opførte sig stille og roligt. Derimod

måtte man ikke have et banner med ind på området uanset budskabet. Der var epi-

soder med fodboldtilhængere, som prøvede at gå gennem Kastellet med bannere el-

ler lignende, og det blev de bedt om at lade være med. På bannerne stod en form for

opbakning til deres hold.

Han erindrer ikke, om han fik tilbagemeldinger om, at nogen blev afvist fra voldkro-

nen i forbindelse med lukningen heraf den 15. juni 2012.

Støttekomitéen for Tibets formand Anders Højmark Andersens oplevelse, som er

gengivet i artikel af 8. juli 2018 i Politiken, hvoraf blandt fremgår, at ”…

Hans plan

var at løbe op på Voldkronen, hvorfra der er udsyn til Den Lille Havfrue, og fremvi-

se et tibetansk flag, han havde gemt i lommen. Men han blev afvist. ”Da jeg skulle til

at løbe derop, stod der en soldat og spærrede vejen og sagde, at Voldkronen var lukket.

Jeg kunne se, at der ikke var andre deroppe, selv om det er et populært sted for løbere

1468

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

og turister”, siger Ander Højmark Andersen…”,

er i overensstemmelse med hans or-

dre om, at der skulle lukkes for adgang til voldkronen. Vagterne skulle sørge for, at

ingen uvedkommende kom op på voldkronen. Lukningen gjaldt alle. Han mindes

ikke at have hørt om episoden den gang. Havde han selv oplevet en sådan episode,

ville han have givet vedkommende ordre om at forsvinde fra Kastellet. Baggrunden

herfor er, at man ikke skal agitere for noget som helst på Kastellet. Det gælder for

alle. Der skal være ro og orden. Der står på skiltningen, at det er et militært område

med begrænset adgang for publikum, og man skal følge de ordensregler, som står

ved indgangene til Kastellet.

Han husker ikke den gang at have set

”Særlig instruks til VK.”

af 14. juni 2012 eller

”Særlig instruks til VK vedr. fredag 15. JUN 2012”

af 15. juni 2012 begge underskrevet

af Søren Konradsen. Normalt ville han hverken få instrukser eller særlige instrukser

at se, da han ikke havde noget med dem at gøre.

2018

Han kender ikke major Kim Hagelqvist Petersen, Værnsfælles Forsvarskommando,

som sendte mail af 18. juni 2018 med emnet ”SV:

Til O: Politiken-artikel i morgen søn-

dag vedrørende Tibetsagen”

til Kenneth Pedersen og Karsten Nielsen. Han kan ikke

udelukke, at han kender Karsten Nielsen, men navnene siger ham ikke umiddelbart

noget. Han kender heller ikke umiddelbart de personer, som er cc på mailen.

”KESDH HOK 8”

som nævnt i mailen er et IT-system i Hærens Operative Komman-

do.

Hans telefonsamtale med J3L som omtalt i mailen af 18. juni 2018, kan han kun huske

ud fra omtalen i mailen. Han ved ikke, hvem J3L er, men det må være en medarbej-

der fra Værnsfælles Forsvarskommando. Det er helt korrekt, som der står i mailen,

”… det kinesiske statsbesøg, inkl. politieskorte, kørte gennem hovedgaden i Kastellet

15 JUN 2012. De kørte fra Norgesporten i nord mod Kongeporten i syd. Der blev kørt

langsomt gennem Kastellet, men kortegen gjorde ikke holdt og den kinesiske repræsen-

tation steg ikke ud af køretøjerne. Ansvaret for sikkerheden i forhold til den kinesiske

repræsentations passage gennem Kastellet var hos politiet, men selvfølgelig koordineret

med den militære vagt fra Livgarden som er underlagt garnisonskommandanten… MJ

Kold har ikke kendskab til at forsvarets vagter skulle have afvist nogen…”.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1469

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 11.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1470

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 35

PROTOKOL

Den 26. februar 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Søren Konradsen

var mødt med bisidder Ole Kjær Poulsen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Christina Schønsted, advokat Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advo-

kat Karen-Margrethe Schebye ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Jonas Chri-

stoffersen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen ved advokat

Anders Németh, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch og advokat Noaman

Azzouzi var mødt.

Søren Konradsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Søren Konradsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages.

Søren Konradsen forklarede, at han blev pensioneret som seniorsergent fra stillin-

gen som sikkerhedsofficer i Kastellet i januar 2016. Han havde været i stillingen i ca.

3 �½ år fra marts 2012.

2012

Hans chef, kommandanten i Kastellet, major Jørgen Kold, fortalte ham på et tids-

punkt i juni 2012, at det var muligt, at den kinesiske præsident skulle køre gennem

Kastellet på sin vej fra Den lille Havfrue den 15. juni 2012. Den 14. juni 2012 sagde

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1471

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Jørgen Kold, at det nu var en realitet, at præsidenten skulle køre gennem Kastellet.

Han udarbejdede derefter samme dag en indledende vagtinstruks til brug herfor, og

den supplerede han med en yderligere vagtinstruks den 15. juni 2012. Instrukserne

blev udarbejdet på baggrund af de informationer, som han havde fået af Jørgen Kold.

Udover at skrive de to instrukser ”Særlig

instruks til VK.”

af 14. juni 2012 og

”Særlig

instruks til VK vedr. fredag 15. JUN 2012”

af 15. juni 2012 havde han ikke andet med

gennemkørslen at gøre. Vagten varetog ud fra instrukserne sikkerheden omkring

gennemkørslen. Han havde radiokontakt med vagten for det tilfælde, at der skulle

opstå spørgsmål. Han husker ikke, hvem der havde vagten under gennemkørslen.

Ifølge instrukserne skulle der posteres en garder blandt andet ved rampen ved Nor-

gesporten og en garder ved rampen ved Kongeporten, således at der blev spærret for

civil adgang til voldkronen. Uanset placeringen af en garder i hver ende af voldkro-

nen kunne man, hvis man ville, komme op på voldkronen ved at løbe op ad skræn-

ten, men den sædvanlige vej ad stien blev spærret ved posteringen af garderne. Han

ved ikke, om der var politi til stede, som forhindrede adgang via skrænterne, men

han så ikke noget politi, før end eskorten kom. Det skete ikke i hans tid i Kastellet, at

nogen forsøgte at komme op på voldkronen, når der var lukket af for offentligheden.

Han kendte adjudant Nils Nykjær, Adjudantstaben, men han havde ikke noget at

gøre med Nils Nykjær i forbindelse med den kinesiske præsidents gennemkørsel i

Kastellet i 2012. Han er derfor ikke bekendt med Nils Nykjærs eventuelle rolle i for-

bindelse med gennemkørslen. Ligeledes blev han ikke den gang bekendt med Nils

Nykjærs mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold. Han erindrer ikke, at Jørgen Kold skul-

le have informeret ham om, at han modtog en mail fra Adjudantstaben vedrørende

gennemkørslen.

Han fik ikke besked om, at man skulle have ”…

forstærket opmærksomhed fra patrul-

jer på voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer frem...”

som angivet i Niels

Nykjær mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold. Formålet med de særlige instrukser af

14. og 15. juni 2012 var at lukke for enhver civil færden på voldkronen, og han hør-

te ikke noget om ”bannerførere”. Han mener ikke, at der var en generel instruks om,

hvordan man skulle forholde sig til bannere på Kastellets område. Han erindrer ikke

episoder med fodboldfans, der havde bannere med ind i Kastellet. Han så ikke ban-

nere i Kastellet i sin tid som ansat der.

Den 15. juni 2012 var han selv til stede under den kinesiske præsidents kørsel gen-

nem Kastellet. Han fik ikke indberetninger eller anden oplysning om afvisning af

personer fra adgang til voldkronen.

1472

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det skete både før og efter den kinesiske præsidents besøg, at man lukkede voldkro-

nen. Lukningerne skete, når VIP’er besøgte Kastellet, herunder Monumentet over

Danmarks internationale indsats, som der var mange besøg ved. Han er ikke be-

kendt med, om der tidligere var kommet anmodninger fra politiet om lukning af

voldkronen, idet eventuelle anmodninger gik til kommandanten.

Han havde ikke selv nogen direkte kontakt med politiet, Adjudantstaben eller Hoffet

i forbindelse med forløbet omkring den kinesiske præsidents gennemkørsel.

2018

Han fik i 2018 en henvendelse fra Politiken, som gerne ville i kontakt med ham. Han

var i tvivl, om han skulle stille op, men havde en mailkorrespondance med en jour-

nalist derfra om en person, der angiveligt skulle være blevet afvist fra at få adgang til

voldkronen den 15. juni 2012 i forbindelse med den kinesiske præsidents kørsel gen-

nem Kastellet. Efter at han så en overskrift på forsiden af Politiken om, at garderne

lukkede Kastellet i forbindelse med gennemkørslen, skrev han samme dag til jour-

nalisten, at det havde de ikke gjort. Han skrev til journalisten, fordi han fandt det

forkert, at denne fejlinformation skulle ud til offentligheden. Han ved ikke, om det

lukkede sagen, men han hæftede sig ved, at der fra dagen efter hans korrespondance

med journalisten intet yderligere var om emnet i Politiken.

Han husker ikke, om han skrev til journalisten, at han ikke havde fået indberetnin-

ger om afvisning af personer fra adgang til voldkronen i forbindelse med præsiden-

tens kørsel gennem Kastellet.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1473

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 36

PROTOKOL

Den 26. februar 2021 kl. 14.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Nils Nykjær

var mødt med bisidder Steen Mikkelsen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Christina Schønsted, advokat Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advo-

kat Karen-Margrethe Schebye ved advokat Anne Louise Wulff, advokat Jonas Chri-

stoffersen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikkel Holm Nielsen ved advokat

Anders Németh, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch og advokat Noaman

Azzouzi var mødt.

Nils Nykjær bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissions-

lovens § 23, stk. 1.

Nils Nykjær erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Nils Nykjær forklarede, at han er ansat ved Kongehuset, hvor han arbejder for bo-

bestyrelsen efter Prins Henrik. Fra 2007 til 2014 arbejdede han som adjudant i Ad-

judantstaben.

Forsvaret yder støtte til Kongehuset, herunder i form af 6 adjudanter og en adju-

dantstabschef, som udgør Adjudantstaben. Normalt er adjudanterne tilknyttet en

af de kongelige for en uge ad gangen 24/7. Som adjudant for de kongelige er man en

slags personlig assistent. I de første 1 �½ år af sin tid i Adjudantstaben indgik han i

1474

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

denne ordning, hvorefter han blev en form for kontorchef i Adjudantstaben og lede-

de og fordelte arbejdet blandt adjudanterne.

I forbindelse med statsbesøg fik Adjudantstaben normalt besked fra Hoffet om det

pågældende besøg, hvorefter de i Adjudantstaben lagde en plan for den støtte, som

de skulle yde, herunder i forhold til parader, modtagelseskommandoer, ophold på

kongeslottene, instruktion til primært Livgarden og sekundært Garderhusarregi-

mentet samt andre opgaver som følge af, at Adjudantstaben var bindeleddet mellem

Kongehuset og forsvarets myndigheder. Adjudantstaben var ikke ud over sin rolle

som bindeled inde over planlægningen af statsbesøg. Det var sædvanligvis sådan, at

chefen for Adjudantstaben fik beskeden om et kommende statsbesøg på et møde i

Det Gule Palæ.

I Adjudantstaben havde de lidt at gøre med Udenrigsministeriets protokol i forbin-

delse med modtagelse af gæster i lufthavnen, og ellers havde de ikke noget direkte

at gøre med Protokollen. Normalt gik den øvrige kontakt med Protokollen gennem

Hofmarskallatet.

2012

Adjudantstabschefen ville normalt deltage i de forberedende møder til statsbesøg

med deltagelse af blandt andre PET, hvis møderne vedrørte ceremonielle forhold.

Disse møder blev holdt i Det Gule Palæ. Chefen for Adjudantstaben var i 2012 oberst

Henning Brøchmann Larsen.

Han sendte sin mail af 12. juni 2012 om den kinesiske præsidents kørsel gennem Ka-

stellet til kommandanten i Kastellet major Jørgen Kold cc Henning Brøchmann Lar-

sen. Han kendte Jørgen Kold fra officersskolen, hvor de gik i klasse sammen. Eneste

relation mellem Adjudantstaben og Kastellet var, når Livgarden stillede gardere til

rådighed som vagter i Kastellet.

Han husker ikke baggrunden for, at han sendte mailen til Jørgen Kold, men det må

skyldes, at han fik besked på at gøre det. Han husker ikke, hvem der gav ham be-

sked på det. Han havde ikke modtaget politiets i mailen angivne ”…

ønske om, at

adgangsvejene ved Norgesport og Kongeporten holdes ”lukket” i den periode…”

direkte

fra Københavns Politi. Han vil tro, at det var PET, som han havde talt med, idet Ad-

judantstaben havde et særdeles godt samarbejde med koordinationsgruppen fra PET

om sikkerheden omkring de kongelige. Samarbejdet var navnlig med PET medar-

bejderne KF 0764 og KF 0766. Han kender ikke KF 0796. Han husker ikke, hvem af

KF 0764 og KF 0766 han i givet fald talte med om ønsket. Hans primære kontakt-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1475

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

person i PET var på det tidspunkt KF 0764. Han vil tro, at han modtog beskeden

om politiets ønske samme dag, da det var en besked, som han ville reagere straks på.

Ordet ”bannerførere”, som er i mailen af 12. juni 2012 til Jørgen Kold, ville han aldrig

selv bruge i en mail til en kollega i forsvaret. Ordet må derfor stamme fra den, der

gav ham beskeden. Han ville selv have brugt ordet ”flagbærere”. Ved et banner for-

står han noget med et budskab påskrevet.

Når det er angivet i hans mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold, at

”… Endvidere ønsker

man forstærket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. bannerførere etc. her

ikke kommer frem…”,

antager han, at det var voldkronen i Kastellet, som ”bannerfø-

rere”

ikke måtte komme op på. Han tænkte ikke den gang over, hvorfor man ikke øn-

skede ”bannerførere” på voldkronen under den kinesiske præsidents kørsel gennem

Kastellet. Det er først efterfølgende nu, hvor han i forbindelse med sin forklaring for

kommissionen har genlæst mailen, at han reflekterer over det.

Han vidste godt, at det var planen, at det kinesiske præsidentpar skulle ud at se Den

lille Havfrue, og at den kongelige familie skulle ud at sejle i Kongeskibet Dannebrog.

Han deltog selv i modtagelsen af den kinesiske præsident i lufthavnen og var med

til gallamiddagen.

Han husker ikke, hvilke ”nærmere

detaljer”

han henviste til i det angivne i hans mail

af 12. juni 2012 til Jørgen Kold om, at

”… Nærmere detaljer kan du indhente hos Hof-

fets Sikkerhedschef Søren Kruse…”.

Således husker han heller ikke, hvilke dele af mai-

len de nærmere detaljer vedrørte. Han havde formentlig fået information fra Søren

Kruse enten direkte eller gennem Henning Brøchmann Larsen, der deltog i møder-

ne i Det Gule Palæ. Han kan ikke forestille sig, at Søren Kruse havde ringet direkte

til ham, men han kan ikke helt udelukke det. Det sandsynlige er, at Søren Kruse hav-

de talt med Henning Brøchmann Larsen, som havde videregivet beskeden til ham,

hvorefter han skrev mailen med beskeden til Jørgen Kold. Han kan således ikke med

sikkerhed sige, om han fik beskeden fra PET, Henning Brøchmann Larsen eller en

anden. Overordnet er der dog kun to muligheder. Enten kom beskeden fra PET, el-

ler også kom den fra Hoffet.

Han henviste til Søren Kruse som ”Sikkerhedschef

”,

idet Søren Kruse varetog sik-

kerhedsopgaverne på Amalienborg. Livgarden havde ansvaret for den ydre sikker-

hed på Amalienborg, mens Søren Kruse havde ansvaret for den fysiske sikkerhed for

de ansatte ved Hoffet. Søren Kruse var både økonomichef, personalechef og sikker-

hedschef. Han kan ikke forestille sig, at spørgsmålet om ”bannerførere” lå inden for

Søren Kruses ansvarsområde.

1476

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Henset til Jørgen Kolds svar ved mail af 12. juni 2012, hvor Jørgen Kold blandt andet

skrev ”...

Har kontakt og aftaler med politiet vedrørende nedennævnte, og ”undrer” mig

derfor lidt over din anmodning??...”

, er det muligt, at han efterfølgende ringede til Jør-

gen Kold, men han husker det ikke.

Han opfatter ”opgaven” i Jørgen Kolds svar om, at ”…

jeg har fokus på opgaven…”,

som en opgave med at sikre, at der kunne køres gennem Kastellet, hvis der var pro-

blemer med at køre de andre mulige eskorteruter. Han hørte ikke den gang om for-

skellige mulige ruter. Han husker ikke, om eskorten med den kinesiske præsident

rent faktisk kørte gennem Kastellet.

Han kan ikke forestille sig, at han havde fået besked på at bede Jørgen Kold om at

lukke Kastellet i sin helhed for offentligheden i forbindelse med gennemkørslen.

Han ved ikke, hvad der lå til grund for politiets ønske om ”…

at adgangsvejen ved

Norgesport og Kongeporten holdes ”lukket” i den periode…”,

som angivet i hans mail

af 12. juni 2012 til Jørgen Kold.

Han erindrer ikke, om han efter modtagelsen af Jørgen Kolds svarmail gav besked til

nogen om det modtagne svar. Jørgen Kolds svar blev sendt kl. 17.14.42, hvorfor han

formentlig først så svaret næste dag den 13. juni 2012.

Han husker ikke, hvilke stillinger Kresten Gary Mandøe og Jacob Andersen Krog-

beck, som han den 12. juni 2012 videresendte sin mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold

til, havde. På mailadresserne kan han se, at Kresten Gary Mandøe var i Forsvars-

kommandoens operationsafdeling, og Jacob Andersen Krogbeck var i Forsvarsmini-

steriet. Michael Christian de Voss, som er cc på hans videresendelsesmail, var vagt-

og sikkerhedsofficer ved Livgarden. Det var Livgarden, der sendte vagter til Kastel-

let, hvilket må være baggrunden for, at Michael Christian de Voss skulle orienteres.

Johnnie Korsholm, som også var cc på videresendelsesmailen, var chefen for Livgar-

dens Vagtkompagni, der havde ansvaret for soldaterne, hvorfor det også var natur-

ligt, at han blev orienteret. Når garderne var i Kastellet, var de under kommandanten

i Kastellets kommando. Han husker ikke i øvrigt, hvad hans tanker bag videresen-

delsen var, herunder med det anførte til Kresten Gary Mandøe og Jacob Andersen

Krogbeck om, at ”…

kunne I ikke være mig behjælpelig med at få den sendt derhen

hvor der sidder folk der er interesserede i nedenstående ønske fra Politi og Hoffet…”.

Meningen med at sætte Michael Christian de Voss og Johnnie Korsholm cc på mai-

len kunne være for at orientere dem om, at der kunne dukke ”bannerførere” op i Ka-

stellet i forbindelse med den kinesiske præsidents gennemkørsel, men han kan ikke

sige med sikkerhed, om det var hensigten med videresendelsen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1477

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Hans fremsendelse til Michael Larsen, Forsvarsministeriet, af mailen af 12. juni 2012

til Jørgen Kold, kan han se på mailadresserne, blev videresendt af Michael Larsen til

Thomas Kvistholm Thrane, Forsvarsministeriet. Han husker ikke baggrunden for, at

han også sendte mailen til Forsvarsministeriet.

Han ved ikke, hvad der nærmere ligger i Thomas Kvistholm Thranes svar til Michael

Larsen om, at ”…

Vi følger ivrigt med i besøget. Det kan ikke afvises, at sikkerhedsop-

buddet i havnen på torsdag kan få konsekvenser for eventuelle let- eller ejpåklædte be-

dende fra Holmen…”.

Han kendte ikke Thomas Kvistholm Thrane og ved ikke, hvad

Thomas Kvistholm Thranes stilling var.

Han kan ikke forestille sig, at han efter afsendelsen af de forskellige mails talte med

Søren Kruse om det. Han ved derfor ikke, om Jørgen Kold kontaktede Søren Kruse

for at få nærmere detaljer.

Det var ikke normalt for ham at sende beskeder som den foreliggende mail af 12. juni

2012 til kommandanten i Kastellet. Beskeder fra Hoffet til kommandanten i Kastellet

ville normalt være gået gennem Forsvarsministeriet, men det kunne også godt ske

gennem Adjudantstaben, da Adjudantstaben var bindeleddet mellem Hoffet og For-

svarets myndigheder.

Han var ikke i kontakt med sikkerhedsofficer i Kastellet seniorsergent Søren Kon-

radsen i forbindelse med forløbet vedrørende videregivelsen af politiets ønske. Han

modtog ikke

”Særlig instruks til VK.”

af 14. juni 2012 eller

”Særlig instruks til VK vedr.

fredag 15. JUN 2012”

af 15. juni 2012 begge underskrevet af Søren Konradsen. Han var

ikke bekendt med instrukserne, men det er naturligt, at de blev udfærdiget.

Om Adjudantstabens opgaver i øvrigt i forbindelse med besøget husker han, at Ad-

judantstaben havde en opgave med at få etableret en gangbro, således at den kine-

siske præsident kunne komme helt ud at stå lige ved Den lille Havfrue. Han husker

ikke yderligere, som han var involveret i under besøget.

Han har ikke i sin tid i Adjudantstaben været med ved andre besøg fra Kina, men

set fra Adjudantstabens side adskilte besøget sig i det væsentlige ikke fra andre stats-

besøg. Han husker, at der i forbindelse med besøget var demonstration på Højbro

Plads lige over for Adjudantstabens kontor, hvor han så fire politivogne. Vognene

holdt stille, da han så dem. Han husker ikke, om han talte med nogen om det.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

1478

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 14.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1479

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 37

PROTOKOL

Den 4. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Lars Nygaard

var mødt med bisidder advokat Jonas Christoffersen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved

advokat Arvid Andersen, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch, advokat

Martin Cumberland, advokat Kristian Braad og advokat Noaman Azzouzi var mødt.

Lars Nygaard bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Lars Nygaard erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Lars Nygaard forklarede, at han er oberstløjtnant.

2012

I 2012 var han major og arbejdede som sagsbehandler i Forsvarsministeriet på kon-

toret for internationale og nationale operationer.

En af opgaverne i kontoret var at behandle anmodninger fra politiet om særlig hjælp.

Anmodninger om særlig hjælp skulle den gang godkendes både af Forsvarsministe-

riet og af Justitsministeriet.

1480

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Baggrunden for politiets mulighed for at anmode Forsvaret om særlig hjælp er, at

Forsvaret råder over kapaciteter, som det økonomisk ikke kan betale sig at have flere

steder som f.eks. store gummibåde.

Sagsgangen i Forsvaret i forbindelse med anmodninger om særlig hjælp fra politi-

et var, at Rigspolitiet indgav anmodning om særlig hjælp til Forsvarskommandoen

i henhold til forsvarsloven. Herefter udarbejdede Forsvarskommandoen et oplæg

vedrørende den særlige hjælp, herunder vedrørende mulighederne for at hjælpe, de

nærmere omstændigheder vedrørende støtten, og hvilken magtanvendelse der skulle

gives autorisation til. Han vil tro, at Forsvarskommandoen forud herfor havde hørt

de involverede underliggende myndighedere som f.eks. Søværnets Operative Kom-

mando. Oplægget fra Forsvarskommandoen gik videre til Forsvarsministeriets de-

partement. I den pakke, som Forsvarsministeriet modtog fra Forsvarskommandoen,

var der normalt et sagsoplæg og et magtanvendelsesdirektiv. Efter sagsbehandlingen

i Departementet blev oplægget lagt op til ministergodkendelse.

Magtanvendelsesdirektivet indeholdt instruktion til soldaterne om, hvad de måtte i

forhold til magtanvendelse. Den vigtigste del af Forsvarsministeriets opgave var at

sikre, at det var en relevant opgave, at der var de fornødne kapaciteter, og at der var

styr på spørgsmålet om magtanvendelse.

Hans opgave i forbindelse med sagsbehandlingen af anmodninger om særlig hjælp

fra politiet var at kontrollere, at det oplæg, som var udarbejdet af Forsvarskomman-

doen, kunne gå videre til ministerens godkendelse.

Han husker ikke, hvilke bilag der eventuelt fulgte med PET’s anmodning af 7. juni

2012 i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark om særlig hjælp

til politiet, herunder om der var yderligere oplysninger om trusselsvurderingen end

angivet i anmodningen, hvoraf fremgår, at ”…

Politiets Efterretningstjeneste er ikke

i besiddelse om konkrete trusler eller planlægning af terrorrelaterede aktiviteter rettet

mod besøget…”.

Linket til sagsakter i mail af 8. juni 2012 fra Carsten Svensson, Forsvarskommando-

en, til FØL (Forsvarets øverste ledelse) var ikke nødvendigvis et link til de samme

sagsakter, som senere gik til Forsvarsministeriets departement, og som var grundlag

for hans sagsbehandling.

”POC” som angivet i mail af 11. juni 2012 fra Anders Beck Jørgensen, Forsvarskom-

mandoen, til Jens Heine Grauen Larsen, Forsvarskommandoen, hvor der blandt an-

det står, ”…

Major Lars Nygård er vores POC…”,

betyder point of contact, hvilket be-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1481

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tød, at han var sagsbehandler på sagen i Forsvarsministeriets departement og der-

med kontaktperson.

Når han skrev i sin mail af 11. juni 2012 til Jens Heine Grauen Larsen, Forsvarskom-

mandoen, at

”… Der er som jeg læser papirerne en diskrepans imellem PET anmod-

ningen og jeres direktiv. I skriver, at der vil være en polititjenestemand tilstede og PET

skriver at det tilstræbes. Den regner jeg med at i squarer ud selv?...”,

var det udtryk

for, at der var en unøjagtighed, som han bad Forsvarskommandoen om at få afkla-

ret. Det fremgår af svar af 11. juni 2012 fra Jens Heine Grauen Larsen til ham, at For-

svarskommandoen fik det afklaret. Det var vigtigt, at det ikke var beskrevet som et

krav i direktivet, hvis politiet ikke havde ressourcer til at have en polititjenestemand

til stede ved alle enheder.

Han husker det ikke, men han kan læse ud af korrespondancen i bilagssamlingen, at

den hjælp, der blev anmodet om fra politiets side, blandt andet var, at der blev stil-

let en gummibåd med frømænd til rådighed, og at der blev givet lov til at anvende

Holmen til ophold.

Forsvarskommandoens direktiv for samvirke 2-2012 af 13. juni 2012 til Søværnets

Operative Kommando var det endelige direktiv efter Forsvarsministeriets godken-

delse af blandt andet magtanvendelsesdirektivet. Magtanvendelsesdirektivet er ikke

en del af samvirke 2-2012, hvorfor han vil antage, at det foreligger som et yderligere

bilag.

Det var ikke særlig ofte, at der kom anmodning om særlig hjælp fra politiet. Af sags-

nummeret 2- 2012 fremgår, at det var den anden anmodning i 2012.

Han husker ikke, om han selv havde kontakt til PET eller Københavns Politi i forbin-

delse med Hu Jintao’s besøg i Danmark, ligesom han ikke husker, om Anders Beck

Jørgensen refererede andet for ham om kontakt med politiet, end hvad der fremgår

af Anders Beck Jørgensens mail af 18. juni 2012 til ham.

Han husker ikke, om han havde nogen viden om, at der i forbindelse med Hu Jintao’s

besøg kunne være særlige forholdsregler vedrørende demonstranter ved Den lille

Havfrue mv., men ud fra dokumenterne i bilagssamlingen behandlede Forsvarsmi-

nisteriet alene det sikkerhedsmæssige aspekt, hvilket også var det sædvanlige, hvor-

for han ikke vil tro det. Hjælpen i form af gummibåden med frømænd var helt klart

alene begrundet i spørgsmålet om sikkerhed.

Ud over den foreliggende anmodning om særlig hjælp, husker han, at der var en an-

modning i forbindelse med narkosmugling, og efter terrorangrebet ved Krudttøn-

1482

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

den i 2015 blev der også indsat en mængde kapaciteter efter anmodning om særlig

hjælp. Han er ikke klar over, om det var sædvanligt, at der blev anmodet om særlig

hjælp i forbindelse med statsbesøg. Han vil tro, at der var nogle særlige sikkerheds-

mæssige forhold, som gjorde det relevant i forbindelse med Hu Jintao’s besøg i Dan-

mark i 2012. Han har på anden vis været involveret i forbindelse med amerikanske

præsidentbesøg, og der var sikkerhedssetuppet ganske betragteligt.

Han husker ikke at have set de to instrukser ”Særlig

instruks til VK. Emne: Iværksæt-

telse af trafikkontrol i Kastellet”

af 14. juni 2012 og

”Særlig instruks til VK vedr. fredag

15. JUN 2012 Emne: Passage i Kastellet af den kinesiske ministerpræsident m. følge”

15. juni 2012 udarbejdet af seniorsergent Søren Konradsen, sikkerhedsofficer i Ka-

stellet, men det er meget usandsynligt, idet sådanne instrukser normalt ikke ville

blive indsendt til Forsvarsministeriets departement.

Han er ikke klar over, om det faldt ind under Kommandanten i Kastellets beføjelser

at bestemme, at der skulle posteres bevæbnede vagter på voldkronen, men, som han

erindrer det, er det er ikke en beslutning, som skulle have været forbi Forsvarsmini-

steriets departement.

Han ved ikke, hvad relationen er mellem Adjudantstaben og Kommandanten i Ka-

stellet, og om det var sædvanligt, at Adjudantstaben henvendte sig til Kommandan-

ten i Kastellet på vegne af politiet om sikkerhedsspørgsmål, som det skete ved mail

af 12. juni 2012 fra Nils Nykjær, Adjudantstaben, til Kommandanten i Kastellet, ma-

jor Jørgen Kold. Han kender Nils Nykjær fra, at de for mange år siden var i Livgar-

den sammen.

Kommandanten i Kastellet havde kommandoen over de gardere, som var vagter på

Kastellet, mens de var på vagt. Han ved ikke, hvem Kommandanten i Kastellet refe-

rerede opad til. Han har ikke noget bud på, hvorfor Adjudantstaben blev involveret

i sikkerhedsspørgsmål vedrørende Kastellet.

Ordet ”bannerførere”, som er anvendt i mailen af 12. juni 2012 fra Nils Nykjær til Jør-

gen Kold, er ikke et ord, som han kender fra militæret. I militær sammenhæng ville

man anvende ordet ”fanebærer”.

Han husker det ikke, men på grundlag af dokumenterne i bilagssamlingen vil han

ikke antage, at spørgsmålet om lukningen af voldkronen var omfattet af anmodnin-

gen om særlig hjælp fra PET.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1483

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 10.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1484

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 38

PROTOKOL

Den 4. marts 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Henning Falkenberg Brøchmann

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved

advokat Arvid Andersen, advokat Lise Lauridsen, advokat Torben Koch, advokat

Martin Cumberland, advokat Kristian Braad og advokat Noaman Azzouzi var mødt.

Henning Falkenberg Brøchmann bekræftede at have modtaget kopi af kommissori-

um, kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til un-

dersøgelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Henning Falkenberg Brøchmann blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og

at afhøringen lydoptages.

Han blev også oplyst om retten til at have en bisidder, og han oplyste, at han ikke øn-

skede en bisidder.

Henning Falkenberg Brøchmann forklarede, at han fra 2007 til 2013 var chef for

Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab.

Der var to chefer fra Forsvaret, der indgik i Hofstaten. Den ene var jagtkaptajnen,

som var rådgiver og ansvarlig for alt, der foregik på vandet, og den anden var adju-

dantstabschefen, som var rådgiver og ansvarlig for alt, der foregik på landjorden og i

luften. Både han og jagtkaptajnen refererede direkte til Dronningen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1485

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adjudantstaben var bindeleddet mellem Forsvarsministeriet og Kongehuset. I Adju-

dantstaben var der ud over ham selv seks adjudanter, to fra hvert værn, og en sekre-

tær. Adjudanterne varetog på skift opgaven som jourhavende adjudant for Dronnin-

gen typisk en uge ad gangen. Visse andre kongelige kunne efter anmodning i særlige

tilfælde få tildelt en adjudant f.eks. i forbindelse med udlandsrejser, besøg til tjene-

stesteder mv.

Som chef for Adjudantstaben var han i princippet Dronningens rådgiver for alt,

hvad der havde med militær at gøre. Han var blandt andet ansvarlig for den uden-

dørs vagtstyrke på de kongelige slotte og varetog alt ceremonielt vedrørende Forsva-

ret, som involverede Kongehuset. Når personel fra Livgarden indgik i kongelig tje-

neste, var de under hans kommando.

2012

Principielt havde Adjudantstaben ikke noget med Udenrigsministeriet, herunder

Protokollen at gøre. Der var alene et samspil mellem Hoffet og Udenrigsministeriet,

herunder Protokollen. I forbindelse med statsbesøg var der ceremoniel, som man al-

tid iværksatte fra Forsvarets side på anmodning fra Kongehuset. Det var blandt an-

det i forbindelse med modtagelsen af gæsterne i lufthavnen, hvor der blev opstillet

en æreskommando mv. Der ud over ville der sædvanligvis være en transport til Fre-

densborg, hvor Dronningen ville være vært for besøget. Imidlertid havde den kine-

siske præsident valgt at bo på Hotel Marriott, hvorfor man i stedet lavede en æres-

ridning fra Esplanaden op til Christian VII’s Palæ, hvor den formelle modtagelse af

præsidenten foregik. Endelig opstillede de to æreskommandoer i forbindelse med

statsmiddagen på Christiansborg.

Normalt ville der være en forstærket militær vagt omkring det slot, hvor gæsten var

indkvarteret, men det var ikke tilfældet under den kinesiske præsidents besøg, idet

han var privat indlogeret på Hotel Marriott.

Når programmet for en gæsts besøg var ved at være på plads, ville der blive indkaldt

til et formøde blandt andet med repræsentanter fra det gæstende land og en del fra

Hofstaten. På mødet ville man gå detaljerne igennem. Adjudantstaben ville på det-

te møde kort berette om, hvilket militært ceremoniel man havde forventning om,

at der skulle foregå. Typisk kunne der være et møde mere. Møderne foregik typisk

i Det Gule Palæ. Han husker ikke at have være til møde i Udenrigsministeriet i for-

bindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark i 2012.

Efterfølgende sendte Adjudantstaben skrivelser ud til Livgarden og Garderhusarre-

gimentet med oplysninger om deres deltagelse i henhold til programmet. Desuden

1486

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ville Adjudantstaben orientere rigspolitichefen om de planlagte aktiviteter. Han er

ikke klar over, hvordan orienteringen blev videreformidlet fra rigspolitichefen ud i

politiet, herunder om den blev videregivet til PET.

Han kendte de medarbejdere fra PET, som havde deres faste gang hos Hoffet som

livvagter, idet der var et tæt samspil med disse, herunder KF 0764 og KF 1061. Han

kender ikke KF 0766. Han havde ikke samtaler med KF 0764 eller KF 1061 om be-

søgets tilrettelæggelse.

Han husker ikke mailen, men han kan se, at han var cc på mail af 12. juni 2012 med

emnet ”Statsbesøg

fra Kina”

fra adjudant Nils Nykjær til kommandanten i Kastellet,

major Jørgen Kold. Nils Nykjær var en af de seks adjudanter i Adjudantstaben. Nils

Nykjær fungerede som kontorchef i Adjudantstaben og havde kontakten ud ad til.

Han husker heller ikke nærmere om de oplysninger, som fremgår af mailen, herun-

der det anførte om, at man ”…

ønsker … forstærket opmærksomhed fra patruljer på

voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer frem…”.

Det ville typisk ikke være

noget, som Adjudantstaben iværksatte af sig selv. Han erindrer det ikke og har ingen

fornemmelse af, hvordan ønsket kan være kommet frem til Adjudantstaben.

Mailen skal ses i lyset af, at Nils Nykjær i forbindelse med statsbesøget tog sig af det

praktiske i Adjudantstaben, herunder i forbindelse med eventuel kontakt til politi-

et. Han vil tro, at politiet ikke rettede henvendelse direkte til kommandanten i Ka-

stellet, men i stedet valgte den sædvanlige indgang, som for politiets vedkommende

ofte var Adjudantstaben i forbindelse med statsbesøg. Det var ikke sædvanligt med

en henvendelse som den foreliggende fra politiet, men det kinesiske statsbesøg var i

det hele taget ikke en normal situation.

Søren Kruse, som nævnes i Nils Nykjærs mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold, var

ansat i Hofmarskallatet og refererede til hofmarskallen. Han kunne ikke som chef

for Adjudantstaben give ordrer til Søren Kruse. Han ved ikke, hvilken sikkerhed

det vedrører, når der i mailen henvises til Søren Kruse som ”Hoffets

sikkerhedschef ”.

Ønsket nævnt i mailen kunne også godt være kommet fra Hofmarskallatet, men han

ved ikke, om det var tilfældet. Hvis det kom fra Hofmarskallatet, ville Hofmarskal-

latet typisk være gået direkte til Nils Nykjær med det, idet Nils Nykjær var ansvarlig

for det praktiske. Han kan ikke udelukke, at der havde været en telefonsamtale mel-

lem Søren Kruse og Nils Nykjær om ønsket fra politiet. Vedrørende den foreliggen-

de type aspekter var Søren Kruse og Nils Nykjær på samme niveau og kunne sagtens

tale direkte om det. Han har ikke nogen erindring om selv at have talt med Søren

Kruse om ønsket.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1487

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Jørgen Kolds svar til Nils Nykjær ved mail senere samme dag den 12. juni 2012, hvor

Jørgen Kold blandt andet skrev ”…

Har kontakt og aftaler med politiet vedrørende ne-

dennævnte, og ”undrer” mig derfor lidt over din anmodning??...”

, bringer ikke yderli-

gere frem i hans erindring, herunder om sagsgangen.

Han ved ikke, hvorfor Nils Nykjær senere den 12. juni 2012 videresendte sin mail af

12. juni 2012 til Jørgen Kold til Kresten Gary Mandøe, Forsvarskommandoen, og Ja-

cob Andersen Krogbeck, Forsvarsministeriet, med angivelse af emnet som ”Afspær-

ring af Kastellet i f.m. Statsbesøg fra Kina”,

men han vil tro, at det kan skyldes, at hvis

der var en opgave, som kommandomæssigt lå uden for Adjudantstabens regi, da

ville Adjudantstaben typisk gå via sin kontakt i Forsvarsministeriet eller i Forsvars-

kommandoen.

Tilsvarende ved han ikke, hvorfor Niels Nykjær videresendte sin mail af 12. juni 2012

til Jørgen Kold til Michael Larsen, Forsvarsministeriet, da Jacob Andersen Krogbeck

viste sig at ikke være tilgængelig.

Han kender ikke Thomas Thrane Kvistholm, Forsvarsministeriet, som Michael Lar-

sen den 12. juni 2012 videresendte mailen af 12. juni 2012 fra Nils Nykjær til. Når det

angives i videresendelsesmailen, at den blev sendt til ”Operationskontoret”, var det

operationsstaben i forsvarsstaben i Forsvarsministeriet, som den blev sendt til.

Han kan forstille sig, at Thomas Thrane Kvistholms svar den 12. juni 2012 til Michael

Larsen om, at ”...Vi

følger ivrigt med i besøget. Det kan ikke afvises, at sikkerhedsop-

buddet i havnen på torsdag kan få konsekvenser for eventuelle let- eller ejpåklædte ba-

dende fra Holmen…”,

henviste til, at eventuelle badende i nærheden af Den lille Hav-

frue skulle holdes væk i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg der, men

han ved det ikke.

Han blev ikke inddraget i overvejelserne om lukning/begrænsning af adgangen til

Kastellet. Det var kommandanten i Kastellet, der havde kommandoen over garder-

ne, når de gik vagt på Kastellet. Adjudantstaben havde ingen instruksbeføjelser over

for kommandanten i Kastellet.

Han så ikke de to instrukser ”Særlig

instruks til VK. Emne: Iværksættelse af trafik-

kontrol i Kastellet”

af 14. juni 2012 og

”Særlig instruks til VK vedr. fredag 15. JUN 2012

Emne: Passage i Kastellet af den kinesiske ministerpræsident m. følge”

af 15. juni 2012

udarbejdet af seniorsergent Søren Konradsen, sikkerhedsofficer i Kastellet. Han har

ikke noget kendskab til praksis for placering af væbnede vagter på voldkronen som

omtalt i den særlige instruks af 15. juni 2012.

1488

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han fik på et tidspunkt under forberedelsen af besøget en anmodning om at foran-

stalte bygning af en bro, således at det kinesiske præsidentpar kunne komme tættere

på Den lille Havfrue. Anmodningen kom via Hoffet. Han ved ikke, hvorfra ønsket

oprindelig kom.

Han fulgte med i pressedækningen af politiets indgreb over for demonstranter under

besøget. Han gjorde sig ikke i den anledning eller i øvrigt tanker om forløbet i for-

hold til andre statsbesøg. Han drøftede ikke forløbet med nogen fra Hofmarskallatet.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1489

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 39

PROTOKOL

Den 4. marts 2021 kl. 12.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Thomas Kvistholm Thrane

var mødt med bisidder advokat Noaman Azzouzi.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved

advokat Arvid Andersen, advokat Torben Koch, advokat Martin Cumberland og ad-

vokat Kristian Braad var mødt.

Thomas Kvistholm Thrane bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium,

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Thomas Kvistholm Thrane erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at

han skal tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev end-

videre oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Thomas Kvistholm Thrane forklarede, at hans uddannelse er cand.scient.pol. Fra

2011 til 2014 var han souschef i Operationskontoret i Forsvarsministeriet.

Operationskontoret væsentligste opgaver var varetagelse af Departementets behand-

ling af Forsvarsrets, Beredskabets og Hjemmeværnets operationer samt nogle sik-

kerhedsmæssige sager. Desuden var kontoret ressortkontor for FE.

Som souschef var han stedfortræder for kontorchef Jacob Alexa og varetog en række

daglige koordinations- og sagsbehandlingsopgaver.

1490

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2012

Han husker ikke, hvilke opgaver i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i

Danmark i 2012 som Operationskontoret var involveret i. Det var sjældent, at Opera-

tionskontoret blev involveret i opgaver i forbindelse med statsbesøg i Danmark. Han

vil tro, at det var ca. en gang om året.

Operationskontoret blev involveret, når politiet bad Forsvaret om hjælp, idet konto-

ret var inde over behandlingen af anmodninger om særlig hjælp fra politiet.

PET’s anmodning til Forsvarskommandoen af 7. juni 2012 om særlig hjælp til politiet

ser ud til at være en typisk anmodning om særlig hjælp. Sagsgangen i denne type sa-

ger var, at der forud for den officielle anmodning kunne være en dialog mellem po-

litiet, ofte PET, og Forsvaret om definition mv. af den støtte, der var behov for, hvil-

ket typisk var kapaciteter, som politiet ikke selv rådede over, som f.eks. enheder, der

kunne operere til søs. Efter indgivelse af den officielle anmodning om særlig hjælp

skulle den godkendes af Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, hvor der foregik

en parallel sagsbehandling. Internt i Forsvaret blev anmodningen først godkendt af

forsvarschefen i Forsvarskommandoen, hvorefter den gik videre til Forsvarsministe-

riets departement, Operationskontoret, for endelig at blive godkendt af forsvarsmi-

nisteren.

”Forsvarskommandoens

direktiv for SAMVIRKE 2-2012”

af 13. juni 2012 til Søværnets

Operative Kommando er et eksempel på et direktiv udarbejdet af Forsvarskomman-

doen i anledning af en anmodning om særlig hjælp fra politiet. Et sådant direktiv var

det, som Forsvarskommandoen indgav til Forsvarsministeriets departement med

henblik på ministerens godkendelse af den i direktivet beskrevne særlige hjælp til

politiet. Når direktivet var blevet godkendt, var det direktivet, som ville blive sendt

til den underliggende myndighed, som skulle yde den særlige hjælp, hvilket i dette

tilfælde var Søværnets Operative Kommando.

Han ved ikke, om der i forbindelse med den konkrete anmodning om særlig hjælp

tilgik Forsvarsministeriet yderligere bilag end anmodningen fra PET og direktivet,

men sædvanligvis ville det være disse to dokumenter, som var grundlaget for For-

svarsministeriets sagsbehandling.

Hans opgave i forbindelse med behandlingen af et direktiv udarbejdet af Forsvars-

kommandoen i anledning af en anmodning om særlig hjælp fra politiet kunne alt

afhængig af de nærmere omstændigheder være som sagsbehandler eller godkender

på kontorets vegne i kontorchefens fravær, inden den gik videre til forsvarsministe-

ren.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1491

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Forsvarsministeriet ville normalt ikke have kontakt med PET i forbindelse med be-

handlingen af en anmodning om særlig hjælp. Hvis der var behov for afklaring, ville

det sædvanligvis være Forsvarskommandoen, som tog kontakt til PET.

Han husker ikke forløbet vedrørende forsvarets behandling af PET’s anmodning om

særlig hjælp af 7. juni 2012, som fremgår af mailkorrespondance fra den 8. juni 2012

til den 18. juni 2012 mellem blandt andre Jens Heine Grauen Larsen, Forsvarskom-

mandoen, og Lars Nygaard, Forsvarsministeriet, hvor han var cc på dele af korre-

spondancen. Det var normalt, at flere fra Operationskontoret ville være cc på mail-

korrespondance om en anmodning om særlig hjælp, således at de alle var orienteret

og eventuelt kunne følge op. I Operationskontoret ville de være to til tre medarbej-

dere, som var inde over en sådan sag. Han kan se, at det i det foreliggende tilfælde

var hans kollega på kontoret, Lars Nygaard, som var sagsbehandler på sagen.

Han ved det ikke, men han tænker umiddelbart, at det ikke var usædvanligt, når po-

litiet ifølge mail af 12. juni 2012 fra adjudant Nils Nykjær, Adjudantstaben, til kom-

mandanten i Kastellet, major Jørgen Kold, fremsatte et ønske gennem Adjudantsta-

ben til kommandanten i Kastellet om lukning af adgangsveje og patruljer på Kastel-

lets volde, idet det forekommer at være et spørgsmål om praktisk/logistisk koordi-

nering mellem politiet og den ansvarlige for vagten på det militære område. Han

kender ikke Niels Nykjær eller Jørgen Kold, og han ved ikke, om Adjudantstaben

var den rette myndighed for politiet at fremsætte sit ønske over for. Han er ikke klar

over, hvad den rette sagsgang var for et sådant ønske.

Han husker ikke at have været involveret i håndteringen af ønsket fra politiet gen-

givet i Nils Nykjærs mail af 12. juni 2012. Han kender ikke udtrykket ”bannerførere”

som anvendt i mailen. Han ved ikke, om der var forbud mod bannere på Kastellet.

I lyset af det anførte i Jørgen Kolds svar til Nils Nykjær ved mail af 12. juni 2012, hvor

Jørgen Kold blandt andet skrev, ”…

Har kontakt og aftaler med politiet vedrørende

nedennævnte, og ”undrer” mig derfor lidt over din anmodning??...”,

kan han godt se, at

sagsgangen kan undre, men han har ikke noget bud på, hvorfor eller hvordan Adju-

dantstaben blev involveret.

Han kender ikke baggrunden for, at Nils Nykjær senere den 12. juni 2012 videresend-

te sin mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold til Kresten Gary Mandøe, Forsvarskom-

mandoen, og Jacob Andersen Krogbeck, Forsvarsministeriet, med emnet ”Afspær-

ring af Kastellet i f.m. Statsbesøg fra Kina”.

Han læser det som en orienteringsmail.

Han husker ikke, at mailtråden med Nils Nykjærs videresendelse til Kresten Gary

Mandøe og Jacob Andersen Krogbeck den 12. juni 2012 blev videresendt til ham af

1492

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Michael Larsen, Forsvarsministeriet, hvorefter han samme dag svarede med en be-

kræftelse, hvor han skrev, at han var enig i, at henvendelsen fra Nils Nykjær hørte

under Operationskontorets område og videre skrev, ”…

Vi følger ivrigt med i besøget.

Det kan ikke afvises, at sikkerhedsopbuddet i havnen på torsdag kan få konsekvenser

for eventuelle let- eller ejpåklædte badende fra Holmen…”.

Han husker det ikke, men

han vil tro, at hans svar i en kæk tone var udtryk for, at han bekræftede, at Operati-

onskontoret var involveret i besøget. Referencen til sikkerhedsopbuddet i havnen var

formentlig en henvisning til tiltagene i henhold til anmodningen om særlig hjælp,

herunder maritim støtte fra PET. Som han husker det, omfattede anmodningen om

særlig hjælp fra PET ikke støtte i tilknytning til aktiviteter på Kastellets område, her-

under voldene.

Han vil tro, at han i forbindelse med sit svar læste den indledende mail af 12. juni

2012 fra Nils Nykjær til Jørgen Kold om lukning af adgangsveje og patruljer på Ka-

stellets volde og opfattede mailen som en orientering, hvorfor han ikke foretog sig

noget i anledning af den. Han vil ikke tro, at han i den forbindelse hæftede sig ved

ordet ”bannerførere” i mailen. Han erindrer ikke i andre tilfælde at have set lignende

anmodninger vedrørende ”bannerførere” eller andet om særlige forholdsregler i for-

bindelse med personer med bannere.

Han kan ikke forestille sig, at Operationskontoret skulle orienteres om instrukser

som ”Særlig

instruks til VK. Emne: Iværksættelse af trafikkontrol i Kastellet”

af 14. juni

2012 og

”Særlig instruks til VK vedr. fredag 15. JUN 2012 Emne: Passage i Kastellet af

den kinesiske ministerpræsident m. følge”

af 15. juni 2012 udarbejdet af seniorsergent

Søren Konradsen, sikkerhedsofficer i Kastellet. Det ville have været meget usædvan-

ligt, hvis Operationskontoret havde modtaget instrukserne.

Han erindrer ikke at have modtaget indberetninger om, at personer blev nægtet ad-

gang til voldkronen i forbindelse med den kinesiske præsidents kørsel gennem Ka-

stellet. Hvis der havde været en hændelse af særlig karakter, ville den typisk i første

omgang blive indrapporteret til den kommanderende, hvorefter den i sidste ende

godt kunne lande hos Forsvarskommandoen, og den ville også kunne gå videre til

Forsvarsministeriets departement.

Han husker ikke, om Operationskontoret modtog henvendelser fra Udenrigsmini-

steriet i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg i Danmark. Kontoret vil-

le normalt ikke have kontakt med Udenrigsministeriets protokol i forbindelse med

statsbesøg.

Han husker ikke at have reflekteret over mailtråden med blandt andet Niels Nykjærs

mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold, herunder det heri anførte om ”bannerførere”, da

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1493

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

det i dagene efter besøget kom frem i pressen, at politiet i forbindelse med besøget

havde taget flag fra demonstranter. Han mener ikke, at der var nogen i Forsvarsmi-

nisteriet, som efterfølgende spurgte ind til det.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1494

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 40

PROTOKOL

Den 4. marts 2021 kl. 13.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Christian Mosbæk Valentin

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen, advokat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye ved

advokat Arvid Andersen, advokat Torben Koch, advokat Martin Cumberland, ad-

vokat Kristian Braad og advokat Noaman Azzouzi var mødt.

Christian Mosbæk Valentin bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium,

kopi af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersø-

gelseskommissionslovens § 23, stk. 1.

Christian Mosbæk Valentin blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at af-

høringen lydoptages.

Han blev også oplyst om retten til at have en bisidder, og han oplyste, at han ikke øn-

skede en bisidder.

Christian Mosbæk Valentin forklarede, at han fra 2011 til 2012 var værnepligtig i Liv-

garden, hvor han blandt andet gjorde tjeneste som vagt på Kastellet.

2012

Han mener, at et vagtkompagni en fredag formiddag i juni 2012 i Kastellet typisk vil-

le bestå af 6 til 8 gardere, muligvis færre.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1495

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Som vagt på Kastellet patruljerede man på volden og havde almen patrulje i sel-

ve Kastellet. Som han husker det, patruljerede de enkeltvis. Han mener, at det også

gjaldt, når der var særlige begivenheder, men han er ikke helt sikker.

Han husker Kina’s præsidents kørsel gennem Kastellet den 15. juni 2012. Der var me-

get postyr i forbindelse med statsbesøget, og de var som vagter ekstra oppe på mær-

kerne.

De havde ikke kontakt med kommandanten i Kastellet i forbindelse med besøget.

Det var sergenten, der informerede dem om præsidentens planlagte kørsel gennem

Kastellet og herunder understregede, at det var vigtigt, at vagten forløb godt. Han

husker ikke, hvem sergenten var, eller detaljer fra sergentens briefing af ham og de

øvrige vagter. Selvfølgelig skulle det hele spille, man skulle være ekstra opmærksom

og vise sig fra sin bedste side.

Han husker ikke ”Særlig

instruks til VK. Emne: Iværksættelse af trafikkontrol i Kastel-

let”

af 14. juni 2012 udarbejdet af seniorsergent Søren Konradsen, sikkerhedsofficer i

Kastellet, men det er muligt, at han den gang læste instruksen i forbindelse med vag-

ten. Han vil dog tro, at sergenten havde fået instruksen og udarbejdet en vagtplan

på grundlag heraf, hvorefter sergenten havde videreformidlet indholdet til ham og

de øvrige vagter.

Han husker ikke at have fået udleveret

”Særlig instruks til VK vedr. fredag 15. JUN

2012 Emne: Passage i Kastellet af den kinesiske ministerpræsident m. følge”

af 15. juni

2012 udarbejdet af Søren Konradsen.

I forbindelse med præsidentens kørsel gennem Kastellet stod han vagt på volden.

Han var bevæbnet under vagten. Han husker ikke, om vagterne sædvanligvis var be-

væbnede, når de patruljerede på voldkronen.

Han mener, at det kun var den første halvdel af voldkronen, som var lukket for of-

fentligheden om formiddagen den 15. juni 2012. Den første halvdel af voldkronen har

udsigt over havnefronten. Lukningen skete ved, at der stod en vagt ved hver af de to

opgange til voldkronen, og yderligere en garder gik vagt gik på midten af voldkro-

nen. Vagten varede 4 timer, og hans placering varierede i løbet af vagten. Han gik

hele tiden vagt på voldkronen, men det skiftede mellem, at han var på den nordlige

del, og at han gik mellem de to opgange.

Der var mange mennesker, der gerne ville op på voldkronen. Det var alt fra folk på

barsel til pensionister, som han afviste. Når de prøvede at gå op, orienterede han dem

om, at voldkronen var lukket, og at de derfor måtte vende om. Det skete, at nogle

1496

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

bad om en begrundelse, og han forklarede dem herefter, at det var af sikkerheds-

mæssige årsager i forbindelse med det kinesiske statsbesøg, at volden var lukket for

offentligheden.

Det er korrekt, at han ved mail af 29. juni 2020 på spørgsmål fra Tibetkommission

II svarede blandt andet, ”…

I forbindelse med selve sagen med Anders Højmark var

jeg ikke den person som afviste ham, og jeg kan desværre ikke huske hvem det var…”.

Han husker, at han under sin patruljering den 12. juni 2012 på voldkronen hørte, at

der var en person, som begyndte at råbe lidt. Han så ikke så meget af episoden, da

han var fokuseret på andre opgaver. Bagefter fortalte nogle af de andre vagter, at der

havde været en, som prøvede at komme op på voldkronen, men vedkommende blev

afvist. Han husker ikke at have hørt, at personen skulle have begrundet, hvorfor han

ville op på voldkronen. Personen blev ikke afvist, fordi vedkommende ikke måtte

demonstrere. Afvisningen skete af sikkerhedsmæssige årsager. Fra voldkronen vil-

le man have haft frit skud mod den kinesiske præsident. Han husker ikke andre lig-

nende episoder med folk, der blev afvist under vagten den 12. juni 2012. Foreholdt

navnene på de 7 øvrige gardere, som var på vagt den 12. juni 2012, mener han, at det

muligvis var Frederik Bjørnlund, som afviste personen.

Det var ikke blevet sagt af sergenten, at lukningen af voldkronen skyldtes, at der ville

være frit skud mod præsidenten her fra. Det var en observation, som han selv gjor-

de sig. Sergenten havde ikke uddybet de sikkerhedsmæssige årsager, der gjorde, at

volden skulle lukkes.

Han kender ikke adjudant Nils Nykjær, Adjudantstaben, som sendte mail af 12. juni

2012 til Kommandanten i Kastellet, major Jørgen Kold,. Han ville have bidt mærke

i, hvis han og de andre vagter havde fået informationen fra mailen om, at ”…

Der er

fra politiets side om … forstærket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. ban-

nerførere etc. her ikke kommer frem…”,

og det fik de ikke.

Som han husker det, lå Kastellet under Søfartsstyrelsen, hvorfor Adjudantstaben

ikke havde instruksbeføjelser i forhold til Kommandanten i Kastellet.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1497

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 41

PROTOKOL

Den 5. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Søren Kruse

var mødt med bisidder advokat Lise Lauridsen.

Advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Mikkel Holm Nielsen, advo-

kat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumber-

land, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Torben Koch, advokat Peter Bang, ad-

vokat Kristian Braad, advokat Poul Heidmann og advokat René Offersen var mødt.

Søren Kruse bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Søren Kruse blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydop-

tages.

Søren Kruse bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1995 til

2001 var vicedirektør ved Slots- og Ejendomsstyrelsen, at han i 2001 var IT-direktør

ved Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at han fra 2001 til 2018 var Økonomichef ved Den

Kongelige Civilliste (Hoffet). Han er uddannet cand.polit. og nu pensioneret.

Ved Hoffet var han primært økonomichef, men også personalechef samt ansvarlig

for driften, bygningerne og IT. Hoffets organisation er ikke særlig stor, så han havde

flere ansvarsområder. Som personalechef skulle han sikkerhedsgodkende de ansatte,

leverandører og andre med fast tilknytning til Hoffet, efter at PET havde undersøgt

1498

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

den pågældendes forhold. Hans funktion som sikkerhedschef var på den måde en

afledt opgave af hans rolle som personalechef.

Den Kongelige Civilliste omfatter Kabinetssekretariatet, med kabinetssekretæren i

spidsen, og Hofmarskallatet med hofmarskallen som øverste ansvarlige med cere-

monimesteren og økonomichefen under sig. I 2012 var Ove Ullerup hofmarskal.

Adjudantstaben er uafhængig af Kabinetssekretariatet og Hofmarskallatet. Adju-

dantstabschefen har acces til Dronningen.

Som sikkerhedschef mødtes han sammen med blandt andet hofmarskallen én gang

årligt med PET, hvor de drøftede sikkerhedstiltag på slottene. Han havde alene at

gøre med forhold vedrørende kongefamiliens interne sikkerhed på slottene. Den

ydre sikkerhed tog PET sig af.

2012

Han deltog hverken i fortrops- eller planlægningsmøder med PET om det kinesiske

præsidentbesøg i 2012. Han deltog heller ikke i møder med Udenrigsministeriet om

planlægningen. Han fik dog en ad hoc-opgave, hvor han skulle tage sig af en henven-

delse fra den kinesiske ambassade om, at præsidenten gerne ville se Den lille Hav-

frue meget tæt på. Han udlånte en af sine driftsledere, Finn Johansen, som var sned-

kermester, til Hoffets sekretariat til at være kørselskoordinator vedrørende de ca. 30

biler, der var involveret i besøget ved Den lille Havfrue.

Han blev bedt om at besigtige området ved Den lille Havfrue sammen med kør-

selskoordinatoren og en repræsentant fra ambassaden. Han fik via Adjudantstaben

arrangeret, at ingeniørtropperne i Skive lavede en gangbro/platform ud til Den lille

Havfrue. Han havde ikke derudover kontakt til Adjudantstaben vedrørende besøget.

Han modtog ikke andre henvendelser om særlige tiltag ved besøget. Han samarbej-

dede ikke med Protokollen om besøget, og han fik ingen henvendelser fra Køben-

havns Politi.

Om mail af 12. juni 2012 fra Nils Nykjær til Jørgen Kold, hvoraf fremgår,

”Kære Jør-

gen, I f.m. det kommende statsbesøg (Kina) agter man at køre igennem Kastellet på

fredag mellem 1000 og 1200. Der er fra Politiets side et ønske om, at adgangsvejene

ved Norgesport og Kongeporten holdes ”lukket” i den periode. D.v.s. al trafik ind og

ud af Kastellet. Vil du foranstalte at det iværksættes? Endvidere ønsker man forstær-

ket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer

frem. Nærmere detaljer kan du indhente hos Hoffets Sikkerhedschef Søren Kruse 3340

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1499

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2522…”,

forklarede han, at Nils Nykjær var adjudant. Han kender kun major Jørgen

Kold af navn og har hilst på ham en enkelt gang. Han har ikke set mailen før. Han

ved ikke, hvorfor Nils Nykjær henviste til ham, da han ikke havde noget med det at

gøre. Han er meget forundret over mailen. Han hørte ikke noget om eskorteruten.

Det var alene hans medarbejder Finn Johansen, der var involveret, og han blande-

de sig ikke heri. Han ved ikke, hvad en

”bannerfører”

er. Det er første gang, han har

set ordet brugt. Han blev ikke kontaktet som følge af mailen. Såfremt han var ble-

vet kontaktet, ville han have henvist til en medarbejder ved PET. Det kan ikke ude-

lukkes, at der var henvist til en forkert. Hans mange funktioner, herunder som sik-

kerhedschef, ved Hoffet kan have været årsagen til, at Nils Nykjær henviste til ham i

mailen. Han kender intet til, at Kastellet eller Voldkronen skulle lukkes.

Adjudanterne bor i en adjudantlejlighed på slottet, så han talte med dem, når de

mødtes. Han havde ingen instruksbeføjelser over dem. Deres daglige samarbejde

var uformelt. Niels Nykjær sad i Dronningens forkontor, og en af hans opgaver var

at give adgang til møde med Dronningen. Når Søren Kruse havde brug for at møde

Dronningen, gik han direkte til jourhavende adjudant, der kunne være Nils Nykjær.

I vigtigere anliggender var hans kontakt adjudantchefen.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1500

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 42

PROTOKOL

Den 5. marts 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Birger Riis-Jørgensen

var mødt med bisidder advokat René Offersen.

Advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Mikkel Holm Nielsen, advo-

kat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumber-

land, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Torben Koch, advokat Peter Bang, ad-

vokat Poul Heidmann, advokat Kristian Braad og advokat Lise Lauridsen var mødt.

Birger Riis-Jørgensen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Birger Riis-Jørgensen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han ikke

har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lydop-

tages.

Birger Riis-Jørgensen bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra

april 1996 til sommeren 2000 var bilateral chef i Udenrigsministeriet, med Ellen

Margrethe Løj som chef, at han var chef for blandt andet Ove Ullerup, at han fra

2000 til 2006 var tilknyttet Danmarks Eksportråd, at han fra 2006 til 2011 var am-

bassadør i London, at han fra 2011 til 2016 var ambassadør i Italien og Danmarks

faste repræsentant ved WTP, FAO og IFAD, at han den 1. november 2016 fratrådte

udenrigstjenesten, og herefter blev senior advisor i blandt andet Rasmussen Global,

og nu er senior advisor på deltid i nonprofitorganisationen Alliance of Democracies

Foundation.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1501

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I 1989 blev Danmarks gode forhold til Kina rystet, da det kinesiske styre nedkæmpe-

de demonstranterne på Den Himmelske Freds Plads, hvilket hele verden, herunder

Danmark, reagerede på. Tiden herefter var præget af uenigheder om håndteringen af

menneskerettighederne i Kina, men samtidig var Kina midt i en god økonomisk ud-

vikling. Ifølge oplysninger i bogen ”Dansk udenrigspolitiks historie - Bind 6: Euro-

pæisk og globalt engagement” af Nikolaj Petersen eksporterede Danmark i 1990 til

Kina for 644 mio. kr., som steg til 1,483 mia. kr. i 1995, og i år 2000 var eksporten til

Kina steget til ca. 3,4 mia. kr. Kina blev i de år et stadig mindre fattigt udviklingsland,

men var stadig et udviklingsland.

I 1990’erne var kineserne vedholdende med at fremføre deres synspunkter i forhold

til Danmark, men de politiske strømninger i samfundet om menneskerettighedssi-

tuationen i Kina gjorde, at regeringen forfulgte to spor i forholdet til Kina, et spor

med et kommercielt element, som omhandlede samhandel og bistand, og et spor

som omhandlede udviklingsbistand og menneskerettigheder.

Efter begivenhederne i 1989 blev der lavet fælles EU-sanktioner, herunder en våbe-

nembargo, mod Kina. Danmarks reaktioner, herunder den negative effekt på udvik-

lingsstøtten, stak derfor ikke særligt ud. Der blev i 1988 udsendt en medarbejder til

ambassaden i Kina for at varetage bistandssamarbejdet. Medarbejderen kom hjem

efter begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads og fortalte om de voldsomme

begivenheder. Planerne for bistandssamarbejdet blev herefter skrinlagt. I 1993 lan-

ceredes i Danmark en ny form for blandede kreditter til ulande, hvor der var et ele-

ment af bistandsstøtte, som også kom Kina til gode, ligesom der også var visse bi-

standsindsatser inden for god regeringsførelse. Danmarks eksport til Kina led ikke

som følge af, at Danmark tog spørgsmålene om menneskerettigheder op, og mange

danske virksomheder etablerede sig i Kina i 1990’erne.

1996

Om notits af 26. februar 1996 fra Ove Ullerup om møde med ambassaderåd Wu

Quanda, hvoraf fremgår blandt andet, at

”Under et møde d.d. oplyste ambassaderåd

Wu, at EU-Parlamentet, i samarbejde med en række Tibet-støttekommiteer i europæi-

ske lande ville arrangere en såkaldt Tibetfredsmarch i Bruxelles den 10. marts… Sam-

tidig ville arrangørerne opfordre større europæiske byers styrer til den 10. marts at flage

med det ”tibetanske flag””,

og at kineserne opfordrede den danske regering til ikke at

deltage officielt i marchen, og at de var bekymrede for den forestående Tibethøring,

forklarede han, at han formentlig modtog notitsen, men han husker det ikke nu 25

år senere. Han var på det tidspunkt stillet til rådighed for Sydgruppen. Han erindrer

ikke, at flagning med det tibetanske flag blev drøftet i Udenrigsministeriet.

1502

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Resten af notitsen bar præg af business as usual og det omtalte samarbejde i to

spor. Derudover nævnes ASEM-topmødet, hvor det første topmøde skulle afhol-

des i marts 1996 i Bangkok. Kina buldrede frem i de år, og det var et interessant fo-

rum for EU-landene at deltage i sammen med ASEAN-landene, Japan, Sydkorea og

Kina. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde ikke mulighed for at deltage i top-

mødet, hvilket bekymrede kineserne. Derudover skulle udenrigsministeren besøge

Kina, hvilket tillige var et positivt tegn. I forhold til Tibet havde Danmark en stan-

dardredegørelse om Danmarks holdning til Tibet og til ét-Kina politikken. Selvom

ét-Kina politikken var meget klar, argumenterede Danmark samtidig for, at Tibet

skulle have så stor autonomi som muligt, og for at menneskerettighederne blev re-

spekteret i Tibet. Forholdet mellem Danmark og Kina var præget af samarbejdsvilje

fra begge sider.

Han erindrer ikke noget om en Grønland-Tibet fodboldkamp eller om en anmod-

ning om flagning med det tibetanske flag.

Om notits af 11. april 1996 fra Birger Riis-Jørgensen med genpart til blandt andet

direktør i Udenrigsministeriet Henrik Wøhlk om kinesisk demarche vedrørende

Udenrigsudvalgets Tibethøring, forklarede han, at han skrev notitsen, hvilket frem-

går af hans initialer i dokumentets øverste venstre hjørne.

Om det anførte i notitsen om, at den kinesiske ambassadør havde opsøgt ham, og at

ambassadørens budskab

”…var enkelt og blev formuleret meget ligefremt: Den danske

regering havde ikke hidtil…trods den kinesiske ambassadørs forestillinger herom for-

budt Folketingsudvalgets Tibet-høring. Ligeledes stod det efter ambassadørens to mø-

der med udenrigsudvalgets formand klart, at udvalget ejheller ville foretage en sådan

aflysning. Fra kinesisk side anså man, at der med det program, der var lagt op til…,

ville være tale om grov indblanding i Kinas indre anliggender, som aldrig ville kunne

accepteres. Dalai Lama ville ydermere advokere for Tibets adskillelse fra det kinesiske

moderland. Såfremt den danske regering tillod høringen at finde sted og Dalai Lama at

indrejse, ville det virke imod de langsigtede dansk-kinesiske relationer”,

og ”[…]

Den

kinesiske ambassadør ønskede at slå helt fast, at såfemt Dalai Lama blev modtaget af

”government officials”, ville dette have meget alvorlige virkninger (”very serious effe-

cts”) for de dansk-kinesiske bilaterale forhold Ambassadøren gjorde samtidig opmærk-

som på, at man fra kinesisk side - i tilfælde af at Dalai Lama alligevel ville blive mod-

taget på ministerniveau - ville foretage en nøje sammenligning i forhold til den danske

holdning under besøget i 1991, hvor han blev modtaget af udenrigsministeren…”,

for-

klarede han, at det er almindelig diplomatisk håndværk, at kineserne trykkede på

alle de knapper, de kunne for at opnå det, de gerne ville. Ambassadøren ønskede at

udtrykke sin utilfredshed og samtidig signalere, at forholdet mellem Danmark og

Kina stadig var velfungerende. De engelske citater er formuleret, som de blev sagt.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1503

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Såfremt Danmark alligevel, på trods af de kinesiske indsigelser, besluttede at mod-

tage Dalai Lama, ville kineserne lægge mærke til, om han blev modtaget på samme

ministerniveau som ved det forrige besøg eller højere. Der var i Europa en tendens

til, at Dalai Lama blev modtaget på statsministerniveau. Det var kinesernes måde at

sige, at de ville kunne leve med Danmarks modtagelse af Dalai Lama, hvis det ale-

ne skete på udenrigsministerniveau. Den kinesiske retorik om Tibet var ofte ganske

højlydt, men det, der alene var afgørende, var, hvordan kineserne reagerede på besøg

af Dalai Lama og på Tibethøringen. Det blev senere besluttet, at Dalai Lama skulle

modtages af udenrigsministeren, og Tibethøringen blev gennemført.

Han ville være overrasket, hvis der i Tibethøringen ikke også var drøftelser om ud-

viklingspolitiske spørgsmål.

1997

I foråret 1997 kom Danmark i en meget vanskelig situation, da EU fremlagde et re-

solutionsforslag i FN’s menneskerettighedsråd om menneskerettighedssituationen i

Kina, som dog blev afvist af et flertal af verdens lande. Frankrig ville ikke længere

fremlægge resolutionsforslaget af hensyn til kommercielle interesser, hvorefter Dan-

mark, opfordret af USA, tog rollen på sig. Han husker ikke de nærmere drøftelser

herom. Udenrigsministeren fortalte ham i en privat samtale, at han skønnede, at der

i foråret 1997 ville have været et flertal i Folketinget, der ville have pålagt udenrigs-

ministeren at fremlægge resolutionen, så det havde ingen betydning, at regeringen

gjorde det af egen drift. Han mindes ikke de nærmere drøftelser herom.

Fremlæggelsen af resolutionsforslaget havde en mærkbar effekt på Danmarks eks-

port til Kina. Det varede dog ikke så længe.

I september 1997 blev udenrigsministeriets direktør inviteret til Kina. Forholdet til

Kina blev derved hurtig normaliseret, selvom Kina havde skældt Danmark voldsomt

ud over fremlæggelsen af resolutionen. Dette var formentlig begrundet i, at kineser-

ne var interesserede i samhandel med Danmark.

Der var også kreditterne, der fungerede som en slags udviklingsbistand. Samtidig ar-

bejdede Danmark med menneskerettighedssporet.

Om telemeddelelse af 3. september 1997 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsmini-

steriets direktør Friis Arne Petersen om kinesisk demarche i anledning af national-

museets Tibetudstilling forklarede han, at Udenrigsministeriets telegrammer blev

sendt til et kommunikationscenter, som videregav det til telegramfordeleren. ”Desk

by d.d. kl. 10:00” betød, at ambassaden havde skønnet, at Asienkontoret burde gøres

1504

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

bekendt med telegrammet senest samme dag kl. 10. Telegramfordeleren stemplede

telegrammet med oplysning om, hvem den var sendt i kopi til. ”MF” stod for mang-

foldiggørelsescentralen, som kopierede telegrammet i 25 eksemplarer. ”L” betød, at

telegrammet blev fordelt til ledelsen, herunder til ham.

Når det af telemeddelelsen fremgik, at kineserne forventede, at den danske regering

greb ind over for Tibetugens anti-kinesiske indslag og støtter til tibetansk selvstæn-

dighed, blandt andet med henvisning til direktørens invitation til et besøg i Kina i

oktober 1997, forstod han sidstnævnte som et positivt tegn på kinesernes ønske om

en normalisering i forholdet mellem Danmark og Kina, at direktør Friis Arne Peter-

sen var inviteret til Kina. Det var normalt, at det blev afstemt politisk, hvad direk-

tøren kunne sige under sit besøg i Kina. Det ville blive forberedt på skrift i embeds-

værket. Direktøren og ministeren ville også samtale om det, fordi det var vigtigt at

afstemme politisk, hvad direktøren kunne sige. Han husker ikke, hvem der i øvrigt

deltog i besøget.

Efter år 2000

Danmarks Eksportråd blev ved oprettelsen placeret i Udenrigsministeriet, hvor han

tillige sad i direktionen. Der var et særdeles tæt samarbejde mellem Eksportrådet og

det øvrige Udenrigsministerium. Han blev den første chef i Danmarks Eksportråd.

Han oplevede en rivende udvikling i Kina i de år, han var chef for Eksportrådet. Der

blev bygget store nye bydele i storbyerne og behovet for udviklingsbistand blev min-

dre. Han koncentrerede sig primært om det kommercielle samarbejde med Kina,

men menneskerettighedssituationen var et fast element på dagsordenen under be-

søg i og fra Kina. Eksportrådet var i tæt samarbejde med regeringen, herunder med

Statsministeriet og Erhvervsministeriet, og selvfølgelig har der været diskussioner

om balancen mellem menneskerettigheder og handelshensyn. Sådanne diskussio-

ner har der sikkert også været i Udenrigsministeriet. Der var mange delegationsbe-

søg i Kina, herunder af statsminister Anders Fogh Rasmussen, og de kom hjem med

en opfattelse af, at Danmark skulle oppe sig for at være med i den rivende udvikling.

Han deltog i flere kinesiske besøg i Danmark fra 2000 til 2006. Han har qua sin da-

værende stilling været involveret i forberedelsen af de kommercielle elementer ved

sådanne besøg, herunder ved tæt dialog med erhvervsorganisationer såsom Dansk

Industri, Landbrugsområdet, Dansk Erhverv og Håndværksrådet om erhvervsfrem-

stød med videre. Han mindes ikke at have hørt om kineseres holdning til demon-

strationer under besøg i Danmark, og han har heller ikke hørt om situationer, hvor

politiet har forsøgt at skærme demonstranter.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1505

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han blev overrasket, da han i 2012 læste i medierne om politiets håndtering af de-

monstranterne. Han var på det tidspunkt ambassadør i Italien.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 12.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1506

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 43

PROTOKOL

Den 5. marts 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Ove Ullerup

var mødt med bisidder advokat Poul Heidmann.

Advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Mikkel Holm Nielsen, advo-

kat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumber-

land, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Torben Koch, advokat Peter Bang, ad-

vokat Kristian Braad og advokat Lise Lauridsen var mødt.

Ove Ullerup bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Ove Ullerup erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at af-

høringen lydoptages.

Ove Ullerup bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1. juli 1995

til 14. august 1997 var kontorchef i Asienkontoret, S.6, i Udenrigsministeriet, at han

fra 1997 til 2001 var ambassadør i Vietnam, at han fra 2001 til 2003 var multilateral

chef i Udenrigsministeriet, at han fra 2003 til 2014 var hofmarskal ved Hoffet, at han

fra 2015 til 2019 var ambassadør i Stockholm, og at han siden 2019 har været chef for

det Nordiske Sekretariat i Udenrigsministeriet.

Da han efter sin tid som ambassadør i Vietnam i 2001 blev multilateral chef i Uden-

rigsministeriet, beskæftigede han sig primært med bistandssamarbejdet med FN-or-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1507

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ganisationerne, med Verdensbanken og med EU’s politik om udviklingslandene.

Han havde derfor ikke noget at gøre med Danmarks bilaterale forhold til Kina.

Der er i Udenrigsministeriet juridiske specialister inden for konventioner og men-

neskerettigheder, og han vil mene, at specialisterne tillige ved, at retten til at demon-

strere også omfatter retten til at blive set. Han husker ikke, at han var involveret i så-

danne drøftelser i Udenrigsministeriet, men han vil tro, at retten til at demonstrere

er generel viden for Udenrigsministeriets ansatte.

1996

I perioden fra 1995 til 1997 var Danmarks forhold til Kina vigtigt, og det var van-

skeligt at balancere samarbejdet i forhold til landenes økonomiske, politiske og bi-

standslignende interesser. Som Asiens største land var det selvfølgelig vigtigt at have

et fornuftigt forhold til Kina.

Om notits af 26. februar 1996 fra Ove Ullerup om møde med ambassaderåd Wu

Quanda, hvoraf fremgår, at Wu Quanda henvendte sig blandt andet med anmod-

ning om, at den danske regering sikrede, at der ikke ville være officiel deltagelse i

en Tibet-fredsmarch i Bruxelles, og at man forhindrede eventuel flaghejsning med

tibetanske flag i større danske byer, forklarede han, at det ikke var usædvanligt, at

kineserne henvendte sig, når det drejede sig om Tibet eller andre eksilgrupper fra

Kina. Der var derfor ikke noget uventet i henvendelsen. Udenrigsministeriet havde

ikke været opmærksom på fredsmarchen inden henvendelsen fra ambassaden. Hen-

vendelsen gav ikke Udenrigsministeriet anledning til overvejelser, da der fra dansk

side ikke var intention om at deltage i marchen. Kineserne var endvidere meget op-

mærksomme på, om der i den anledning ville være en national manifestation af Ti-

bet i Danmark. Hvis der havde været tibetanske meningstilkendegivelser i Danmark

i forbindelse med marchen, havde det officielle Danmark formentlig ikke foretaget

sig noget herved. Ét-Kina politikken medførte, at der kun var ét flag, der repræsen-

terede Kina, hvorfor der ikke måtte flages med andre flag. Der blev ham bekendt

ikke lavet et notat om flagning med det tibetanske flag som følge af henvendelsen

fra ambassaden.

I notits af 27. marts 1996 fra S6 til Udenrigsministeren om Støttekomitéen for Tibet’s

henvendelse om et eventuelt møde mellem statsministeren og Dalai Lama, som blev

sendt til blandt andre Udenrigsministeriets direktør, chefen for sydgruppen, den

multilaterale chef mv. og stemplet af Ove Ullerup og Birger-Riis Jørgensen, fremgår

det, at S.6 henstillede, at Statsministeriet besvarede henvendelsen med, at udenrigs-

ministeren var parat til at møde Dalai Lama. Om Støttekomitéen for Tibets brev af

19. april 1996 til udenrigsministeren, hvoraf fremgår, at komiteen anmodede om et

1508

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

møde mellem udenrigsministeren og Dalai Lama, forklarede han, at han ikke erin-

drer henvendelsen.

Han kender ikke motiverne bag statsminister Poul Nyrup Rasmussens svar den 7.

maj 1996 på Støttekomitéen for Tibet’s henvendelse af 22. april 1996, hvor komiteen

anmodede om, at statsministeren lod Dalai Lama modtage på stats- eller udenrigs-

ministerniveau, at Dalai Lama ville blive modtaget af udenrigsministeren. Det kan

være begrundet i oplysningerne om, at det var udenrigsministrene i Sverige og Nor-

ge, der skulle modtage Dalai Lama under hans besøg i de to lande. Det handlede

derfor meget om, at Danmark gerne ville håndtere Dalai Lama’s besøg på samme

måde som de lande, Danmark identificerede sig med.

Om notits af 11. april 1996 fra Birger Riis-Jørgensen til direktør i Udenrigsministe-

riet Henrik Wøhlk om kinesisk demarche vedrørende Udenrigsudvalgets Tibethø-

ring, hvoraf fremgår blandt andet, at den kinesiske ambassadør havde opsøgt Birger

Riis-Jørgensen, og at ambassadørens budskab

”…var enkelt og blev formuleret me-

get ligefremt: Den danske regering havde ikke hidtil…trods den kinesiske ambassadørs

forestillinger herom forbudt Folketingsudvalgets Tibet-høring. Ligeledes stod det efter

ambassadørens to møder med udenrigsudvalgets formand klart, at udvalget ejheller

ville foretage en sådan aflysning. Fra kinesisk side anså man, at der med det program,

der var lagt op til…, ville være tale om grov indblanding i Kinas indre anliggender, som

aldrig ville kunne accepteres. Dalai Lama ville ydermere advokere for Tibets adskillelse

fra det kinesiske moderland. Såfremt den danske regering tillod høringen at finde sted

og Dalai Lama at indrejse, ville det virke imod de langsigtede dansk-kinesiske relatio-

ner”,

forklarede han, at den kinesiske reaktion på Tibethøringen ikke kom som en

overraskelse. Det var åbenbart, at kineserne ville reagere på denne måde. Da Uden-

rigsministeriet første gang hørte om Udenrigsudvalgets forestående Tibethøring,

tænke de, at høringen nok ville resultere i en reaktion fra Kina. Han husker ikke, om

Udenrigsministeriet rettede henvendelse til Udenrigsudvalget om høringens dags-

orden mv. En sådan henvendelse kunne dog godt have været hans ressortområde.

Den kinesiske ambassadør kendte allerede Udenrigsministeriets svar på spørgsmåle-

ne om, hvorvidt regeringen kunne gribe ind over for Folketingets beslutninger med

videre, da ambassaden tidligere havde henvendt sig til ministeriet med tilsvarende

spørgsmål. Udenrigsministeriet vidste derfor også, at kineserne ikke kunne lide, at

Danmark blandede sig i Kina’s indre anliggender herunder i menneskerettigheds-

spørgsmål eller i forholdet til Dalai Lama.

I notitsen anføres det endvidere at

”Den kinesiske ambassadør ønskede at slå helt fast,

at såfremt Dalai Lama blev modtaget af ”government officials”, ville dette have meget

alvorlige virkninger (”very serious effects”) for de dansk-kinesiske bilaterale forhold”,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1509

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hvortil han forklarede, at reaktionen fra den kinesiske ambassadør var forståelig og

forventet ud fra kinesernes politik. Udenrigsministeriet tog kinesernes holdning se-

riøst og forsøgte at vurdere, hvad der var realiteten bag det, kineserne gav udtryk for.

Kineserne lod på embedsmandsniveau Danmark forstå, at såfremt Danmark gjorde

som andre lande, når de modtog Dalai Lama, ville det få alvorlige konsekvenser for

forholdet mellem Kina og Danmark, men hvis Danmark gjorde noget andet, end de

andre lande, ville dette blive modtaget af Kina endnu mere krigerisk. Danmark skul-

le ifølge ambassadøren gøre, hvad der blev sagt. Han husker ikke situationen præ-

cist. Han ved ikke, hvilke andre situationer, ambassadøren tænkte på, da ambassa-

døren, ifølge notitsen, refererede til, at det dansk-kinesiske forhold ikke var så godt.

Han husker ikke, at Danmarks forhold til Kina var ringere end andre landes på det

tidspunkt. Han erindrer ikke længere, hvordan Dalai Lama blev modtaget under sit

besøg i Danmark.

1997

Om telemeddelelse af 3. september 1997 fra ambassaden i Beijing til Udenrigsmini-

steriets direktør Friis Arne Petersen om kinesisk demarche i anledning af National-

museets Tibetudstilling, sendt som kopi til Asienchef Ove Ullerup og med kopi til

ledelsesniveauet i Udenrigsministeriet, forklarede han, at henvendelsen viste, at den

kinesiske ambassade, selv i sager af mindre betydning, var meget opmærksom på,

hvad der foregik i Danmark vedrørende Tibet. Det var derfor ikke overraskende, at

ambassaden henvendte sig. Med demarchen ville kineserne påpege, at hvis Tibetud-

stillingen modtog officiel støtte, ville de være ekstra opmærksomme herpå. Udstil-

lingen, som var støttet af Danida, udgjorde dog ikke en national manifestation af Ti-

bet, men var med til at belyse træk i det tibetanske samfund. Den kinesiske bekym-

ring var derfor ikke korrekt baseret.

Ledelsen i Udenrigsministeriet fik ganske mange henvendelser på dette tidspunkt,

mange blot til orientering, men der var også henvendelser, der kunne føre til et ef-

terspil. Denne henvendelse var mest blot til orientering, og årsagen til, at den haste-

de, kunne være, at ledelsen ikke først skulle få kendskab til demarchen efter åbnin-

gen af udstillingen.

Da Danmark i 1997 fremlagde et resolutionsforslag i FN’s menneskerettighedsråd

på vegne af EU om menneskerettighedssituationen i Kina, var kineserne stærkt util-

fredse over Danmarks rolle i sagen. Da Frankrig ikke længere ønskede at fremlægge

forslaget, håbede kineserne nok, at ingen andre lande ville påtage sig opgaven. Kina

forventede måske, at det ville være lettere at presse et lille land som Danmark til at

følge kinesernes politik end Frankrig. Dette holdt dog ikke stik. Han husker ikke, om

Kina indførte sanktioner mod Danmark som følge af resolutionsfremlæggelsen, men

1510

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

det førte helt sikkert til en mere kompliceret politik mellem landene. Fremlæggelsen

havde derfor konsekvenser for Danmarks forhold til Kina. Han mindes dog ikke, at

disse konsekvenser varede særligt længe. Han kender ikke Frankrigs bevæggrunde

for deres håndtering af situationen.

Det var en politisk afvejning, hvorvidt Danmark, ved at fremlægge resolutionsfor-

slaget, var villig til at betale en for høj pris i forholdet til Kina. Han fornemmede, at

et flertal i Folketinget støttede beslutningen om at fremlægge resolutionsforslaget,

og der var en bred opbakning fra andre EU-regeringer og i USA. Han tror ikke, der

var drøftelser i Udenrigsministeriet om, hvorvidt Danmark havde gjort det rigtige.

Han forlod København i august 1997, så han ved ikke, hvad der skete herefter. Han

var derfor ikke med direktør Friis Arne Petersen på besøg i Kina i november 1997.

Han har ikke viden om, at der siden 1990’erne skulle have eksisteret en uskreven re-

gel i Københavns Politi om, at kineserne ikke skulle se demonstranter under officiel-

le besøg, og han kan ikke forestille sig, at en sådan regel skulle have bundfældet sig

i Udenrigsministeriet. I 1990’erne havde Danmark konfrontationer med Kina, hvor

der fra dansk side blev holdt fast i de danske regelsæt uanset kinesernes holdning

hertil. Danmark forsøgte heller ikke at stoppe eller forbyde begivenheder i Danmark

på baggrund af kinesernes holdninger eller trusler.

2001-2002

Han husker kun svagt, at der i 2001 blev afholdt en fodboldkamp mellem Grønland

og Tibet, og han husker ikke nærmere herom.

Han havde ikke noget at gøre med besøg af Kina’s premiereminister Zhu Rongji i

september 2002, da den type besøg lå uden for hans regi, og han var ikke involveret

i kinesiske besøg før 2012.

2012

Han var hofmarskal ved Hoffet, da Kina’s præsident Hu Jintao skulle besøge Dan-

mark i juni 2012.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I den 3. marts 2017 om viceuden-

rigsminister Song Taos bekymringer for den kinesiske præsidents statsbesøg i 2012,

forklarede han, at spørgsmålet om sikkerhed stod beskrevet i en orientering fra PET,

hvor PET beskrev trusselsbilledet mod præsidenten. Han husker ikke, at der var en

specifik drøftelse mellem Udenrigsministeriet og Hoffet om sikkerhed, da dette ikke

var operationelt relevant for Hoffet.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1511

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Når han forklarede for Tibetkommission I, at han ikke havde kontakt til Københavns

Politi i forbindelse med statsbesøget, og at han ikke mente, at andre fra Hoffet havde

været i kontakt med politiet, og at en sådan kontakt ville foregå gennem PET, var det

fordi kontakten til PET typisk foregik på koordinationsmøderne, hvor repræsentan-

ter fra PET, Hoffet og ambassaden også deltog. Det ville ikke give mening, at Hoffet

selv henvendte sig til Københavns Politi, da politiet ikke var direkte involveret i selve

koordinationsopgaven om statsbesøget, som foregik gennem PET. Han ved ikke om

Adjudantstaben ved Hoffet havde kontakt til Københavns Politi eller PET, men han

kan ikke forestille sig, at de havde.

Under koordinationsmøderne blev spørgsmålet om værdighed og ansigtstab bragt

op. Ud fra hans erfaringer som Asienchef vidste han, at kineserne gik meget op i det-

te. Ambassaden henstillede til, at statsbesøget blev gennemført med værdighed og

på det højeste niveau, da Kina var en stor og vigtig nation. Kina var især optaget af,

hvilket niveau Kina var blevet modtaget på ved statsbesøg i andre lande. Han kend-

te derfor også Kina’s reaktionsmønstre, og det kom ikke en overraskelse for ham, at

Kina i 2012 bekymrede sig om de samme ting, som de havde bekymret sig om 10-15

år tidligere.

Han husker ikke, om kinesernes bekymringer indgik i de materiale, de modtog fra

ambassaden eller Udenrigsministeriet, men den kinesiske delegationen skulle selv-

følgelig ikke udsættes for noget, som ikke med rimelighed kunne forventes i Dan-

mark. Kineserne var måske bekymrede, da der havde været forskellige incidenter

i Danmark, fx da Anders Fogh Rasmussen fik maling kastet i ansigtet, eller da en

gruppe trængte ind på Amalienborg under et arrangement.

Om mail af 12. juni 2012 fra adjudant Nils Nykjær til major Jørgen Kold, hvoraf

fremgår,

”Kære Jørgen, I f.m. det kommende statsbesøg (Kina) agter man at køre igen-

nem Kastellet på fredag mellem 1000 og 1200. Der er fra Politiets side et ønske om, at

adgangsvejene ved Norgesport og Kongeporten holdes ”lukket” i den periode. D.v.s. al

trafik ind og ud af Kastellet. Vil du foranstalte at det iværksættes? Endvidere ønsker

man forstærket opmærksomhed fra patruljer på voldene, så evt. bannerførere etc. her

ikke kommer frem. Nærmere detaljer kan du indhente hos Hoffets Sikkerhedschef Sø-

ren Kruse…”,

forklarede han, at han ikke kender til mailen. Han forestiller sig, at Nils

Nykjær rettede henvendelse til major Jørgen Kold, idet Kastellet var forsvarets om-

råde, og Nils Nykjær, som adjudant, havde direkte forbindelse hertil.

Det fremgår af mailen, at henvendelsen til forsvaret var begrundet i et ønske fra po-

litiets side om, at adgangsvejene til Kastellet blev lukket, hvorved det ser ud som

om, at Nils Nykjær alene viderebragte politiets besked. Det overrasker ham, at der

1512

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

blev henvist til Hoffets sikkerhedschef Søren Kruse. Søren Kruse var primært Hof-

fets økonomichef men havde også ansvaret for Hoffets interne sikkerhed. Han erin-

drer, at økonomichefen var ansvarlig for planlægningen af én af Hoffets kørselsop-

gaver under statsbesøget, og at Søren Kruse uddelegerede planlægningsopgaven til

en anden medarbejder ved Hoffet. Nils Nykjær kan have tænkt, at Søren Kruse var

den nærmeste til at svare på yderligere spørgsmål herom, fordi henvendelsen berør-

te transport under statsbesøget.

Om mail af 12. juni 2012 fra Claus Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge

Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Martin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Lisbet

Zilmer-Johns, Jette Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen

m.fl., hvori Claus Grube skrev

”Kære venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst

at forene dansk træskovals med kinesisk statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber

meget I kan bibringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige for-

ståelse for deres vigtige roller. In-gen ansigtstab! Mvh Claus”,

forklarede han, at han

ikke har kendskab til mailen. Hoffet havde været i løbende kontakt med Protokollen

om statsbesøget, men han erindrer ikke drøftelser med Protokollen om kinesernes

værdighed.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1513

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 44

PROTOKOL

Den 5. marts 2021 kl. 14.15 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Tyge Lehmann

var mødt.

Advokat Anders K. Németh, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Gunnar Homann, advokat Mikkel Holm Nielsen, advo-

kat Anders Nielsen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumber-

land, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Torben Koch, advokat Peter Bang, ad-

vokat Poul Heidmann, advokat Kristian Braad og advokat Lise Lauridsen var mødt.

Tyge Lehmann bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Tyge Lehmann blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, samt at han ikke har

pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Han blev endeligt oplyst om hans ret til at have en bisidder, hvortil han oplyste, at

han ikke ønskede en bisidder.

Tyge Lehmann bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han i 1965 blev

ansat i Udenrigsministeriets sekretariat for teknisk samarbejde med udviklingslan-

dene (TA-sekretariatet), at han i 1966 blev ansat i Konsularkontoret, at han fra 1968

til 1969 var postgraduate studerende ved Princeton University, at han fra 1969 var

med til at opstarte Retsafdelingen i Udenrigsministeriet, at han fra 1974 til 1977 var

1. ambassadesekretær ved Den Danske FN-mission i Genève, at han fra 1981 til 1986

var kontorchef i Udenrigsministeriets folkeretskontor, at han fra 1986 til 1994 var

chef for Udenrigsministeriets retsafdeling, at han fra 1982 til 2002 var medlem af det

1514

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

6. juridiske udvalg i FN’s Generalforsamling, at han repræsenterede Danmark i FN’s

Menneskerettighedskommission i Genève fra 1996 til 1998, og at han gik på pensi-

on i 2007.

Han har ikke været en del af Udenrigsministeriets Asienkontor, og han i øvrigt ikke

en særlig viden om Kina, men han har dog fået et indblik i Kina’s forhold gennem sit

mangeårige arbejde med menneskerettigheder forskellige steder i verden, herunder i

Kina. Menneskerettighedsområdet har i hele hans karriere været meget tematisk ori-

enteret, og der har været fokuseret på emner som Oprindelige Folk, tortur, vold mod

kvinder, handikappedes situation mv.

I 1989 drøftede de i Udenrigsministeriet situationen i Kina efter massakren på den

Himmelske Freds Plads. Danmark tog stærkt afstand fra begivenhederne. EU be-

sluttede, på baggrund af hændelserne, i 1990 eller 1991 at fremlægge en resolution

vedrørende menneskerettighedssituationen i Kina, hvilket blev gentaget hvert år i de

følgende år.

Der var tradition for, at EU-formandskabet fremlagde resolutionerne, men i 1997

ønskede Frankrig pludselig ikke længere at stå som medforslagstiller ved fremlæg-

gelsen, der fandt sted i midten af april måned. Frankrig skulle i juni samme år have

statsbesøg fra Kina, hvor man bl.a. skulle indgå kontrakt om salg af Airbus fly. Det

var en vanskelig situation, da de øvrige EU-lande var enige om, at resolutionen skul-

le fremlægges, men ingen af medlemslandene ønskede at fremlægge den. Til sidst

blev der peget på Danmark. Det var op til regeringen at beslutte, om det var hensy-

net til menneskerettighederne eller hensynet til de handelspolitiske interesser, der

vægtede tungest. Han var involveret i drøftelser og flere møder i Udenrigsministeri-

et, hvor der blev talt for og imod fremlæggelsen af resolutionsforslaget, men det end-

te på ministerens bord og med, at regeringen tiltrådte, at resolutionen skulle frem-

lægges af Danmark. Han blev udpeget til at fremlægge og motivere resolutionen,

som dog aldrig blev vedtaget, da Kina fremlagde en ”motion of no action” mod reso-

lutionen, som der viste sig at være flertal for.

Han havde i den forbindelse et sammenstød med en kinesisk kollega, som kom med

ubehagelige udtalelser om Danmarks beslutning om fremlæggelsen. Det generede

kineserne, at det var Danmark, og ikke EU, der fremlagde resolutionen. Dette var

især, fordi Danmark som et af verdens første lande i 1950 havde anerkendt Folkere-

publikken Kina, og fordi kineserne generelt var glade for Danmark og dets kultur.

Han troede, at Danmark havde forudset, at Kina ville reagere på fremlæggelsen af

resolutionen, og det handelspolitiske samarbejde blev lagt på is i en kortere periode.

Han mindes dog ikke, at det var tale om en voldsom reaktion. Det påvirkede heller

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1515

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke Danmarks venskabelige forhold til Kina. En positiv konsekvens af resolutions-

fremlæggelsen i 1997 var, at uanset at resolutionen ikke blev vedtaget, blev den kri-

tiske dialog mellem Kina og EU genoptaget, og der blev ikke fremlagt flere resolu-

tioner af den karakter, som alligevel ikke førte til noget. Han mener ikke, at Kina’s

reaktion førte til, at Udenrigsministeriet fremadrettet ændrede sin politik over for

Kina. Han har ikke kendskab til daværende asienchef Friis Arne Petersens holdning

til resolutionsfremlæggelsen.

Han rejste som formand for en EU-delegation til Kina i 2002, hvor de havde en kon-

struktiv dialog med kineserne om menneskerettighederne. Han stoppede i Uden-

rigsministeriet i 2007 og var derfor ikke involveret i tilblivelsen af verbalnoten i

2009.

Han har ikke haft noget at gøre med kinesiske besøg i Danmark, og han mindes ikke

at have fået henvendelser om, hvordan tibetanske demonstranter skulle håndteres.

Han er af den opfattelse, at hvis en gæst inviteres på et statsbesøg, skal man selvføl-

gelig opføre sig pænt over for gæsten, uden at befolkningens frihedsrettigheder be-

grænses. Han husker en situation, da han var tovholder ved FN’s kvindekonference

i 1980 i Bella Center, hvor en repræsentant fra den russiske ambassade ville have, at

han skulle fjerne en russisk kvinde, som lovligt stod foran indgangen med et skilt,

hvor der stod slagord om kvindeundertrykkelse i Sovjetunionen. Dette afviste han

under hensyn til kvindens frihedsrettigheder. Han har svært ved at forestille sig, at

Udenrigsministeriet bevidst har accepteret eller opfordret til, at demonstranters fri-

hedsrettigheder er blevet begrænset under kinesiske besøg.

De enkelte enheder i Udenrigsministeriet kan godt have forskellige perspektiver i

forhold til, hvad der lægges mest vægt på i forholdet til Kina, og agere i forhold her-

til. Hvor Retsafdelingen formentlig vil fokusere mere på menneskerettigheder vil de

andre enheder måske fokusere mere på handelsinteresser, sikkerhedspolitik, udvik-

lingspolitik mv. Grundlovens § 19 varetages af Udenrigsministeriet, men derudover

vil han mene, at det er Justitsministeriet, der i konkrete situationer varetager fortolk-

ningen af bestemmelserne i grundloven.

Det, at medarbejderne skifter meget rundt i Udenrigsministeriet, kan godt gøre, at

de er generalister og ikke besidder større specialviden, men han har fra Retsafdelin-

gen på mange måder søgt at stå medarbejderne bi hen ad vejen.

Han hæftede sig ikke særligt ved pressedækningen af begivenhederne under præ-

sidentbesøget i 2012 i forhold til politiets håndtering af demonstranterne. Det var

svært at få klarhed gennem medierne over, hvad der var foregået.

1516

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1517

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 45

PROTOKOL

Den 11. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Mogens Lykketoft

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Christina Schønsted, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Gunnar Homann, Anders Nielsen, advokat Kristian Braad, advokat

Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft,

advokat Jonas Christoffersen, advokat Nicolai Mallet, advokat Peter Breum og advo-

kat Ulrik Sjølin var mødt.

Mogens Lykketoft bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Mogens Lykketoft blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han ikke har

pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Han blev endeligt oplyst om hans ret til at have en bisidder, og han oplyste, at han

ikke ønskede en bisidder.

Mogens Lykketoft bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han var fi-

nansminister fra den 25. januar 1993 til den 21. december 2000, at han var udenrigs-

minister fra den 21. december 2000 til den 27. november 2001, at han fra 2005 til

2011 var udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet, at han fra 2009 til 2011 var

næstformand for Folketinget, og at han fra 2011 til 2015 var formand for Folketinget.

Han er for tiden bestyrelsesformand i Energinet.

1518

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Kina har i mange år interesseret ham, og han har ofte besøgt landet, hvor han har

mødt talrige kinesiske ledere. Som finansminister havde han lejlighed til at ledsage

Folketingets Finansudvalg på en rejse til Kina i sensommeren 1993, hvor han blandt

andet mødte den daværende kinesiske vicepremierminister Zhu Rongji.

I starten af 1990’erne begyndte Danmark at genoptage den diplomatiske forbindelse

til Kina, efter at der havde været en naturlig afmatning i kontakten med Kina som

følge af begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads i 1989. I 1993, hvor Uffe El-

lemann var udenrigsminister, fyldte Kina dog fortsat ikke meget i dansk politik, da

landets økonomi kun var en brøkdel af, hvad den er i dag. Interessen for Kina blev,

som følge af den økonomiske udvikling, løbende større. Kina’s nationalprodukt er

mere end 30-doblet gennem de sidste 40 år.

I 1997 blev det tydeligt, hvor vanskeligt det var at påvirke Kina’s politik. Amerikaner-

ne ønskede, at Danmark fremlagde EU’s resolutionsforslag om menneskerettigheds-

situationen i Kina. Danmark havde dog ikke gjort sig klart, at der kun var ganske få

lande, der ville støtte op om forslaget, og forslaget blev ikke vedtaget. Det havde spil-

let med i den danske regerings beslutning om at fremlægge resolutionsforslaget, at

der var en god personlig relation til den amerikanske præsident. Kineserne blev me-

get vrede over Danmarks rolle.

Det var endnu et eksempel på, at hvis man ikke førte en fuldstændig fælles kurs i

Europa over for Kina, ville Kina indføre handelssanktioner mod det ene land, der

havde gjort dem sure, men det ville ikke føre til forbedrede forhold for den enkel-

te i Kina. Han har ikke forsøgt at gøre op, om fremlæggelsen af resolutionsforslaget

var Kina’s reaktioner værd, og han sad ikke i 1997 i de fora i regeringen, hvor sådan-

ne eventuelle drøftelser ville have fundet sted, men fremlæggelsen viste, at det kræ-

vede en pragmatisk holdning at få hul igennem til Kina. Det havde en større effekt

på menneskerettighedssituationen i Kina, at Institut for Menneskerettigheder kom

i dialog med Kina om deres anvendelse af tortur, dødsstraf og den manglende ret til

retfærdige rettergang. Han var ikke involveret i de konkrete drøftelser herom, da han

ikke havde med udenrigspolitik at gøre på det tidspunkt.

Kina’s stigende aggressivitet over for noget som kunne opfattes som en anfægtelse

af ét-Kina politikken, herunder modtagelsen af Dalai Lama på regeringsniveau, har

haft den konsekvens, at ingen europæiske lande vil modtage Dalai Lama på statsle-

derniveau. I dag er USA det eneste land, der modtager Dalai Lama uden konsekven-

ser. Det vil formentlig kræve, at både USA og Europa står sammen, før det kan på-

virke Kina’s holdninger i mere gunstig retning.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1519

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Danmark har dog på anden vis taget små skridt i retning af at skabe bedre vilkår for

tibetanerne. Før han blev udenrigsminister, var han involveret i drøftelserne om et

udviklingsprojekt i Tibet. Det lykkedes i samarbejde med Save the Children Inter-

national og vist også Danida at gennemføre et lille projekt i Tibet om efteruddannel-

se af skolelærere, hvilket var et vigtigt lille fremskridt i et ellers meget lukket Tibet.

Man kan med god ret sige, at et lands udenrigspolitik også omhandler handelsinte-

resser. Danmarks handelsinteresser i Kina er vokset, og det rejser spørgsmålet om,

hvorvidt det har tidesidesat andre politiske interesser, som er vigtige for relationen

til Kina. Jo større økonomisk samhandel verden har med Kina, jo større mulighed er

der for at påvirke det kinesiske system i retning af større åbenhed og større respekt

for menneskerettighederne i landet. Der er derfor ikke en veldefineret modsætning

mellem handelsinteresser, investeringsinteresser og interessen for reelt at fremme

menneskerettighederne i Kina.

2001

Om notits af 22. februar 2001 fra Udenrigsministeriets Sydgruppe til udenrigsmini-

steren om en eventuel anmodning om visum til Taiwan’s præsident Chen Shui-bian

i forbindelse med modtagelsen af en fredspris, hvoraf fremgår blandt andet, at Uden-

rigsministeriet, på baggrund af Danmarks ét-Kina politik, ikke ville kunne udstede

det ønskede visum, forklarede han, at den fælles europæiske holdning var, at man på

regeringsplan hverken modtog eller gav visum til de øverste ledere i Taiwan. Ét-Ki-

na politikken var tiltrådt af store dele af verden, og et afslag på indrejse ville være en

videreførelse af den kurs, der allerede var lagt.

Han kender ikke årsagen til, at Sverige, som det fremgår af notitsen, udstedte visum

til Taiwan’s forsvarsminister under et privat besøg i Sverige.

Han tror ikke, at beslutningen om ikke at imødekomme en visumansøgning havde

noget at gøre med hans besøg i Kina senere på året. Han gjorde sig ingen overvejel-

ser om, hvorvidt det ville have påvirket hans besøg til Kina, såfremt Danmark havde

valgt at give visum til Taiwan’s præsident.

Om notits af 9. marts 2001 fra Asienkontoret til Mogens Lykketoft om Fodboldkamp

Grønland-Tibet forklarede han, at han ikke erindrer, at han fik forelagt noget om

fodboldskampen mellem Grønland og Tibet, men han husker kampen, hvor hans

hustru var til stede. Han erindrer ikke, at han var involveret i selve sagsbehandlingen

i forbindelse med ansøgninger om flagning med det tibetanske flag under kampen.

1520

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Under henvisning til at det i notitsen fremgår, at der ikke ville blive givet tilladelse

til, at der blev flaget med det tibetanske flag under kampen, forklarede han, at han

mindes at have set tibetanske flag under kampen.

Om notits af 1. maj 2001 fra Asienkontoret til Udenrigsministeriets direktør Friis

Arne Petersen med flere om blandt andet fodboldkampen Grønland-Tibet, hvoraf

fremgår, at en ansøgning om flagning med det tibetanske flag under kampen ville

blive afslået, forklarede han, at såfremt han havde fået forelagt spørgsmålet om flag-

ning, vil han antage, at han havde fulgt sædvanen herfor på baggrund af Danmarks

anerkendelse af ét-Kina politikken, hvorfor en ansøgning ville blive afvist. Juridisk

set var der dog ikke tale om en landskamp. Det er derfor svært at se det anstødelige

i, at der blev flaget med tibetanske flag under en sådan kamp.

Om intern mail fra Lykke Sørensen til Jakob Scharf, cc. fuldmægtig Rikke Lade-

foged, alle Justitsministeriet, af 3. maj 2001 om fodboldkampen, hvoraf fremgår, at

der var enighed mellem Udenrigsministeriet og Civilretsdirektoratet om, at der ikke

skulle gives tilladelse til at flage med det tibetanske flag, forklarede han, at han ikke

kender til drøftelserne.

Om notits (gult omslag) af 22. juni 2001 til udenrigsministeren om fodboldkamp

Grønland – Tibet om Hummels sportsudstyr til fodboldkampen, hvoraf fremgår

blandt andet at kineserne var stærkt utilfredse med brugen af det tibetanske flag på

de af Hummel leverede spillerdragter, forklarede han, at han ikke erindrer at have

fået notitsen forelagt. Han har formentlig haft en lidt humoristisk holdning til sagen

og til de kinesiske henvendelser. Han erindrer ikke Hummels henvendelse af 18. juni

2001 om, at Kina havde truet med at blokere Hummels virke i Kina, såfremt Hum-

mel fortsatte med at producere spilledragter til de tibetanske fodboldhold. Kina’s re-

aktion var meget symptomatisk for, hvordan Kina i øvrigt reagerede, og det har altid

stået klart, at kineserne var meget følsomme over for Tibet og samtidig uforstående

over, at den danske regering ikke kunne bestemme alt, hvad der foregik i Danmark.

Om mail af 3. juli 2001 fra kontorchef i Asienkontoret Carsten Nilaus Pedersen til

Carsten Staur med kopi til flere om fodboldkampen, hvoraf fremgår at kineserne var

stærkt utilfredse med afviklingen af fodboldkampen og skuffede over, at der blev fla-

get med det tibetanske flag, forklarede han, at den fornyede henvendelse fra den ki-

nesiske ambassade kom efter hans rejse til Kina i foråret 2001, og at han ikke erin-

drer, at han blev orienteret om den. En sådan skuffelse og kritik, som kineserne

gav udtryk for, ville kunne løses på embedsmandsniveau. Fodboldkampen blev ikke

bragt op af kineserne under hans besøg i Kina, men han tog selv initiativ til at tale

om menneskerettighedssituationen i Tibet. Han kan ikke udelukke, at Friis Arne Pe-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1521

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tersen eller en anden embedsmand nævnte sagen for ham, men han husker ikke no-

get herom.

Om udateret håndskrevet internt notat til fuldmægtig Rikke Ladefoged, Justitsmi-

nisteriet, hvoraf fremgår blandet andet,

”… Jeg er enig i, at der er en diskrepans i de

to afgørelser. Som tidligere nævnt er det min (konforme) opfattelse, at Tibet afgørelsen

er tvivlsom i og med, at Kina netop ikke anerkender det tibetanske flag som et områ-

deflag. Derfor er flaget efter min opfattelse et fantasiflag, idet DK vel næppe bør aner-

kende område-flag, som ikke anerkendes i moderlandet… kollegiet kunne bare flage.

Flaget ville blafre uden for vores ”kompetence”. I øvrigt anerkender DK ikke flag men

lande. Konkret tror jeg, at vi skal svare som foreslået og lade Tibet-sagen være en me-

get konkret efter omstændighederne afgørelse”,

forklarede han, at han forventede, når

han fik forelagt en notits om håndteringen af ansøgninger om flagning med tibetan-

ske flag, at hjemlen hertil var clearet med Justitsministeriet forinden. Da der ikke var

tale om nationalstater, forstod han ikke, hvorfor myndighederne skulle blande sig i

spørgsmålet om flagning. Før DDR blev anerkendt, måtte der heller ikke flages med

DDR’s flag i Danmark.

Han erindrer ikke andre situationer, hvor der blev givet tilsagn til den kinesiske am-

bassade om, at der på forhånd ville blive givet afslag på en ansøgning om tilladelse

til at flage med det tibetanske flag.

Da han som udenrigsminister besøgte Kina i maj 2001 sammen med en stor dansk

erhvervsdelegation, herunder med direktøren for Dansk Industri, deltog han i bila-

terale møder med den kinesiske udenrigsminister, og han deltog i et ASEM-topmø-

de.

Det var dog især én sag, der optog ham under besøget. En nordkoreansk afhopper

var flygtet ind på den danske ambassade i Kina, og afhopperen risikerede fængsel

og dødsstraf, hvis afhopperen ikke blev hjulpet ud af Kina. Det var derfor vigtigt for

ham, at der blev givet et klart tilsagn fra de kinesiske ledere om, at man lod afhoppe-

ren rejse ud af Kina uden at blive stoppet. Det lykkedes dem at indgå en sådan afta-

le med kineserne. Han drøftede situationen med Udenrigsministeriets direktør Friis

Arne Petersen. Han er i tvivl om, Friis Arne Petersen var med på selve rejsen.

Det var første gang, at en dansk udenrigsminister besøgte Kina efter begivenheder-

ne i 1989. Denne rejse udgjorde hans væsentligste kontakt med Kina, mens han var

udenrigsminister.

Han erindrer ikke, at han har haft møder med kinesiske besøgende her i landet,

hverken som udenrigs- eller finansminister.

1522

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han blev ikke inddraget i forberedelserne til ASEM IV i 2002, da han afgik som

udenrigsminister ved udgangen af 2001.

2009

Verbalnoten fra 2009 faldt i virkeligheden ind i det mønster, som handlede om,

hvordan man håndterede forholdet til Kina, så man fik skabt en dialog, efter Dan-

marks modtagelse af Dalai Lama samme år, i stedet for en konfrontation, som ikke

ville hjælpe tibetanerne. I virkeligheden sagde man ikke noget med verbalnoten i

2009, som man ikke havde sagt siden 1950. Verbalnoten var en bekræftelse på en

veletableret politik gennem 40 år. Som udenrigspolitisk ordfører drøftede han ind-

gående baggrunden for verbalnoten med udenrigsminister Per Stig Møller. Han var

på det tidspunkt udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokratiet. Det var vanskeligt

at finde balancepunktet mellem relationen til Kina og ét-Kina politikken og samti-

dig opfordre Kina til at efterleve landets forfatning om Tibet’s selvstyre. Kernen i dis-

kussionen var, hvilken betydning det reelt ville have at afgive verbalnoten, når Tibet’s

eksilleder allerede anerkendte, at Tibet var en del af Kina. Verbalnoten var samtidig

en fortsættelse af den allerede førte ét-Kina politik.

2012

Han har ikke været involveret i eller fået forelagt holdninger til, hvordan man skulle

håndtere demonstrationer under kinesiske besøg. Som Folketingets formand mød-

te han præsident Hu Jintao under hans besøg i 2012 i sin rolle som Folketingets for-

mand. Han erindrer ikke, at der var diskussioner med folketingsgruppen om, at der

skulle tages særlige hensyn til kineserne. Det ville typisk blive diskuteret på mini-

sterniveau. Han kendte kun til den interne sikkerhed på Christiansborg, da præsi-

denten besøgte Folketinget, og han var ikke involveret i politiets håndtering af de-

monstranterne. Han havde ikke forestillet sig handlinger, som den politiet udførte

i 2012.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 10.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1523

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 46

PROTOKOL

Den 11. marts 2021 kl. 11.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

René Hallin

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Christina Schønsted, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Gunnar Homann, Anders Nielsen, advokat Kristian Braad, advokat

Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft,

advokat Nicolai Mallet, advokat Peter Breum og advokat Ulrik Sjølin var mødt.

René Hallin bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

René Hallin blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han ikke har pligt

til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lydoptages.

René Hallin bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1977 til

1994 var kriminalassistent ved Københavns Politi, at han fra 1995 til 1999 var vice-

kriminalkommissær ved Københavns Politi, at han fra 1999 til 2003 var kriminal-

kommissær ved Københavns Politi, at han fra 2003 til 2006 var vicekriminalinspek-

tør ved Københavns Politi, at han i 2007 blev politikommissær, og at han fra 2007

til 2016 var specialkonsulent ved Københavns Politi, hvorefter han gik på pension i

2016.

1524

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

René Hallin forklarede, at han primært var involveret i kinesiske besøg i årene om-

kring år 2000, hvor han var ansat i ordenspolitiet. Resten af tiden var han primært

beskæftiget i kriminalpolitiet.

Når der kom kinesiske gæster på officielt besøg i Danmark, var det politidirektøren

og chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der uddelegerede de enkelte politiopgaver. Det

var chefpolitiinspektør Kai Vittrup, der anviste, hvad der skulle stå i operationsbefa-

lingerne. Han refererede til Kai Vittrup.

Da han var leder af Plan- og Sikkerhedssektionen, som var en del af Regionsafde-

lingen, havde han ansvaret for, at der blev lavet operationsbefalinger til brug for den

overordnede planlægning af de kinesiske besøg. I sektionen arbejdede han sammen

med politiinspektør Mogens Norup Lauridsen, som i en periode også var leder af

Regionsafdelingen. Han arbejdede ikke sammen med politikommissær Bent Olsen

og delingsfører Claus Hjelm Olsen på det tidspunkt.

Han erindrer ikke at have haft kontakt til Forsvarsministeriet, FE eller Forsvarskom-

mandoen i forbindelse med kinesiske besøg. Han har i nogle tilfælde samarbejdet

med Protokollen i Udenrigsministeriet, men han husker ikke under hvilke besøg.

Han husker ikke navnene på dem, som han havde kontakt med i Protokollen. Han

havde kontakt med ansatte på flere niveauer.

Han har ikke drøftet kinesiske sensibiliteter med Protokollen. De talte typisk om

besøgets afvikling, herunder om programmet og logistikken for det enkelte besøg.

Han har alene almen viden om kinesisk kultur og sensibiliteter. Han var livvagt i

1980’erne, hvor han stiftede bekendtskab med kinesere, og dette bekræftede ham blot

i, at de alle var forskellige.

Adspurgt om hans almene viden kunne omfatte, at kineserne ikke ønskede at ople-

ve noget uvist, bekræftede han dette og uddybede, at generelt var det vel de færreste,

der ønskede pludselig at stå i noget uvist. Han kan bekræfte, at han har hørt, at de ki-

nesiske gæster ville føle det uværdigt at blive tiltalt af pro-tibetanske demonstranter.

Han ved ikke, om han også vidste dette under besøget i juni 2000, men det har han

formentlig gjort. Han husker ikke, om han drøftede dette med Kai Vittrup.

1999

Om Københavns Politis politimæssige foranstaltninger af 22. oktober 1999 i forbin-

delse med Shanghai’s partisekretær Huang Ju’s besøg fra den 25. til 29. oktober 1999,

forklarede han, at han havde udfærdiget dokumentet. De politimæssige foranstalt-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1525

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ninger blev senere erstattet af operationsbefalinger med tilsvarende indhold. Han

ved ikke, om der er tale om den endelige version af operationsbefalingen for besøget.

Han skrev operationsbefalingen i samarbejde med kriminalassistent Morten Ander-

sen. Kriminalassistent Morten Andersen udfærdigede den skriftlige del, og han bi-

drog selv med det overordnede input. De enkelte taktiske ledere udarbejdede efter-

følgende, i takt med at de fik tildelt opgaverne, de taktiske befalinger ud fra, hvad der

stod i operationsbefalingen.

2000

Om punkt 2.0 Opgave i Københavns Politis operationsbefaling af 1. juni 2000 i for-

bindelse med vicepremierminister Ding Guangens besøg den 2. til 4. juni 2000, un-

derskrevet af ham, hvorefter

”Det er opgaven at - Ding Guangen følges af danske liv-

vagter under besøget i Danmark, - den kinesiske vicepremierminister og den medføl-

gende delegation ikke forulempes under opholdet i Danmark”,

forklarede han, at ud-

trykket om, at vicepremierministeren og delegationen ”ikke

forulempes”

under op-

holdet var meget bredt, og der var ikke tænkt på specifikke situationer. Meningen

med udtrykket var blot, at besøget skulle afvikles under trygge rammer og former.

Det handlede primært om det sikkerhedsmæssige. Udtrykket dækkede således alle

de situationer, der kunne forekomme under besøget, herunder fx færdselsmæssige

forhold, der kunne medføre, at tidsplanen ikke kunne overholdes. Han mindes ikke,

at udtrykket var en hentydning til, at kineserne ikke skulle blive udsat for noget, som

de kunne finde uværdigt. Han har ikke kendskab til, at kineserne ville føle sig kræn-

kede, hvis de så tibetanske demonstranter, bannere, gule t-shirts eller flag

Han mindes ikke, at indsatslederne, livvagter eller andre spurgte ind til, hvad ud-

trykket ”ikke

forulempes”

dækkede over. De enkelte taktiske ledere valgte selv ud fra

operationsbefalingen, hvordan de ville løse opgaven. Adspurgt om han skrev ud-

trykket ind i operationsbefalingen med henblik på, at politiet skulle forhindre, at

gæsterne så demonstranter under deres besøg, forklarede han, at dette ikke var til-

fældet. Opgaven skulle alene løses ud fra sikkerhedsmæssige hensyn. Han husker

ikke, hvor formuleringen kom fra. Udtrykket blev også brugt ved andre besøg end

de kinesiske, og det var en gennemgående formulering i operationsbefalingerne.

Han husker ingen konkrete eksempler på andre besøg, hvor udtrykket blev anvendt.

De taktiske ledere fik besked om, hvad der stod i operationsbefalingen, og de skul-

le føle sig klædt på til opgaven. Han drøftede ikke detaljer om de kinesiske forhold

med de taktiske ledere, med mindre det var aktuelt. Han husker dog ikke, at dette

har været tilfældet.

1526

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om Københavns Politis operationsbefaling af 1. juni 2000 i forbindelse med gene-

ral Zhang Wanians besøg den 4. til 6. juni 2000, underskrevet af ham, og hvoraf det

under punkt 2.0 Opgave ligeledes fremgår, at opgaven var, at den kinesiske general

og den medfølgende delegation

”ikke forulempes”

under opholdet, forklarede han, at

han ikke vil tro, at der var forskel på, hvad udtrykket ”ikke

forulempes”

dækkede over

i de operationsbefalinger, hvor udtrykket blev anvendt.

Om Københavns Politis operationsbefaling af 15. september 2000 i forbindelse med

kinesisk statsråd Wu Yi’s besøg den 19. til 22. september 2000, hvoraf det under

punkt 2.0 Opgave ligeledes fremgår, at opgaven var, at den kinesiske statsråd

”ikke

forulempes”

under opholdet, forklarede han, at han ikke erindrer, om der var de-

monstranter til stede under besøget.

Han husker en demonstration ved den kinesiske ambassade, men det havde for-

mentlig ikke relation til de tre kinesiske besøg i år 2000. Han mener ikke, at der var

demonstranter ved hotellerne, hvor gæsterne boede. Han har ikke været involveret i

håndteringen af demonstranter.

I år 2000 deltog han ikke i stabsmøderne for de kinesiske besøg.

2002

Om Københavns Politis operationsbefaling af 25. november 2002 i forbindelse med

Kinas vicepremierminister Wang Zhongyu’s besøg den 26. til 29. november 2002,

underskrevet af ham, hvor udtrykket om, at gæsten ”ikke

forulempes”

ligeledes frem-

går under punkt 2.0 Opgave, og hvor det af befalingens Trin 1 om efterretnings- og

planlægningsfase fremgår, at det var René Hallin, der skulle indhente

”…de nødven-

dige politimæssige efterretninger og gennemføre… den detaljerede operationsplanlæg-

ning”,

forklarede han, at det var en langvarig proces at skrive en operationsbefaling.

Operationsbefalingen blev løbende tilpasset situationen ved besøget.

Om Einer Linds forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at

” […] Han vidste allerede før besøget i 1995, at kineserne ikke kunne tåle at se andet,

end det de ønskede. Det havde han vidst i mange år. Denne viden kom ind i politi-

et via PET. Ved besøg som dette, begyndte det altid med, at udenlandske delegationer

henvendte sig til Udenrigsministeriet med henblik på planlægning. Derefter ville bo-

dyguards og medarbejdere fra den udenlandske delegation tale med PET om planlæg-

ningen. Kineserne fortalte herunder også PET om de problemer eller ønsker, som den

kinesiske delegation havde. PET gik derefter til KSN med ønskerne. KSN tog dog ikke

hensyn til dem”,

forklarede han, at han ikke har kommentarer hertil, da udtalelsen

vedrørte et specifikt besøg flere år før, han selv blev involveret i operationsbefalin-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1527

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

gerne. Han kan ikke svare på, om det var en almen viden hos politiet. Han har ikke

en sikker erindring om, hvad han havde af almen viden om kinesiske forhold i peri-

oden fra 1999 til 2002.

Om Ole Kahrs forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at Ole

Kahr i forbindelse med møderne forud for ASEM IV, der blev afholdt den 22. til 24.

september 2002

”…udfærdigede […] en taktisk befaling, som blev sendt til KSN, der

samlede alle taktiske befalinger”

og at Ole Kahr havde udtalt til pressen,

”… at det

blev nævnt på stabsmøder, at de skulle passe på, at den kinesiske premierminister ikke

så f.eks. demonstranter fra Falun Gong eller Støttekomitéen for Tibet”,

forklarede han,

at han ikke deltog i de stabsmøder med de taktiske ledere, som Ole Kahr henviser til.

Det var plan- og sikkerhedsafdelingen, der stod for at indsamle operationsbefalinger,

som herefter blev gennemgået af Kai Vittrup og derefter videresendt til KSN. Det er

derfor ikke korrekt, som Ole Kahr anfører, at det var en taktisk leder, der sendte ope-

rationsplanerne til KSN.

Ole Kahrs udtalelse om, at

”[…] Det var en inspektør eller en vice- eller chefinspektør,

der ledede stabsmøderne, og det var ved disse møder, at udtalelsen blev fremsat. Det

var en uskreven regel”,

var ikke noget han kendte til. Han er ikke stødt på en sådan

uskreven regel i politiet.

Adspurgt om henvisningen i operationsbefalingerne fra 2000 til 2002 til, at gæster-

ne ”ikke

forulempes”,

også var en henvisning til en uskreven regel i politiet om, at de

kinesiske gæster ikke skulle se demonstranter og bannere under deres besøg, forkla-

rede han, at det kunne han ikke svare på.

Foreholdt Ole Kahrs forklaring om en udtalelse til pressen om, at ” […]

Det var ikke

exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret, lige siden jeg kan huske, når vi

har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt

se demonstranter, bannere og flag”,

og Ole Kahrs forklaring om, at

””måtte”

[var]

for stærkt udtryk, idet de alene fik at vide, at de skulle tilstræbe, at demonstranter, ban-

nere og flag ikke kunne ses. Dette har været holdningen i al den tid, han har været med

- helt tilbage fra 1980’erne, hvor han var delingsfører”,

forklarede han, at han ikke kan

genkende dette. Han har ikke haft en opfattelse af, at kinesere ikke skulle se demon-

stranter og flag, og det har ikke været noget, han har hørt drøftet i politiet.

Om Kai Vittrups forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om, at

Kai Vittrup ”…ikke

kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at

man skulle beskytte kineserne

[mod at se demonstranter fra Falun Gong og blive

mødt med flag og bannere],

og at nogen på eget initiativ har handlet i overensstem-

melse hermed. Det cirkulerede rundt i politiet, at kineserne ikke kunne lide demon-

1528

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

stranter”,

forklarede han, at det ikke har været et stort punkt i forbindelse med ope-

rationsbefalingerne. Der blev i politiet talt om mange ting, men han hæftede sig ikke

ved, at der skulle være drøftelser om, at kinesere ikke skulle se demonstranter.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.50.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1529

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 47

PROTOKOL

Den 11. marts 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Uffe Ellemann-Jensen

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Christina Schønsted, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Henrik Hasseris

Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Anders Nielsen, advokat Jonas Christof-

fersen, advokat Kristian Braad, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Martin

Cumberland, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Mikael Bernhoft, advokat Ni-

colai Mallet, advokat Peter Breum, advokat Torben Koch og advokat Ulrik Sjølin var

mødt.

Uffe Ellemann-Jensen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Uffe Ellemann-Jensen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han ikke

har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lydopta-

ges. Han blev tillige oplyst om hans ret til at have en bisidder, og han oplyste, at han

ikke ønskede en bisidder.

Uffe Ellemann-Jensen forklarede, at han var udenrigsminister i perioden 10. septem-

ber 1982 til 25. januar 1993.

Danmark fik nærmere kontakter med Kina i midten af hans udenrigsministerperi-

ode. Han besøgte sammen med sin kone den kinesiske udenrigsminister omkring

1985 ved markeringen af en årsdag for Danmarks etablering af den diplomatiske for-

1530

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

bindelse med Kina. Der var voksende handelsinteresser mellem Danmark og Kina,

men Kina udviklede sig på det tidspunkt ikke i samme hast, som det blev tilfældet i

1990’erne. Han var ikke på officielt besøg i Kina under sin tid som udenrigsminister.

Der var en vis interesse for Hong Kong som følge af forhandlingerne mellem Stor-

britannien og Kina om Hong Kong. Der var diskussioner om at tilbyde et antal Hong

Kong-kinesere asyl i Danmark, men dette kom dog ingen vegne. Danmark interesse-

rede sig også meget for Kina’s nabolande, herunder Bhutan, Japan og Indien.

I 1989 skete massakren på Den Himmelske Freds Plads, og Danmark lagde Kina på

is som følge heraf. De talte i den daværende EF-kreds meget om forholdet til Kina

og om reaktionerne på begivenhederne. Der var ikke en truffet egentlig beslutning

om linjen over for Kina, men det lå i sagens natur, hvordan forholdet til Kina var.

Danmark gik ikke op i, at kineserne var ømskindede, og han tog imod Dalai Lama

i Udenrigsministeriet i 1991, selvom kineserne blev meget fornærmerede. Det kom

ikke som en overraskelse, og han tog sig ikke heraf. Kina’s sanktioner som følge af

Dalai Lama’s besøg var han ikke involveret i, da reaktionerne først kom efter hans tid

som udenrigsminister.

Når man talte med kineserne, tog man hensyn til, hvordan man skulle gebærde sig,

men han husker ikke, at der derudover blev taget hensyn til kinesiske sensibiliteter.

De ansatte i Udenrigsministeriet kendte ham så godt, at de vidste, at de ikke skulle

fortælle ham, hvordan han skulle opføre sig over for kineserne.

1990

Han havde ikke før set notits af 8. marts 1990 fra Udenrigsministeriet om en henven-

delse fra den kinesiske ambassade om en demonstration foran den kinesiske ambas-

sade den 10. marts 1990 vedrørende Tibet, at formanden for Folketingets udenrigs-

udvalg, Viggo Fischer, ville deltage, hvilket ambassaden fandt bekymringsværdigt.

Generalmajor Mette Kjuel Nielsen havde som svar henvist til den danske ytrings-,

forsamlings-og pressefrihed og oplyst, at Udenrigsministeriet på den baggrund ikke

ville blande sig i lovlige aktiviteter, men at hun lovede at nævne det for ”rette

ved-

kommende”

og at ringe til PET. Han formoder, at ”rette

vedkommende”

var en hen-

visning til Protokollen. Han blandede sig ikke i, hvad formanden for Folketingets

Udenrigsudvalg foretog sig.

Han blev ikke orienteret om den henvendelse, der er beskrevet i notits af 24. april

1990 fra Udenrigsministeriet fra den kinesiske ambassade om, at organisationen

Front for a Democratic China havde etableret en afdeling i Danmark, og at forenin-

gen skulle afholde flere arrangementer den 9. juni 1990, og at ambassaden

”[…] hå-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1531

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

bede, at den danske regering i overensstemmelse med folkeretten og princippet om ik-

ke-indblanding i indre anliggender ville tage skridt til at forbyde eller forhindre disse

aktiviteter, der udgjorde en brug af dansk territorium med det formål at påvirke for-

holdet til en anden stat i negativ retning”,

hvortil politisk direktør H.H. Bruun svare-

de, at den danske regering ikke havde mulighed for eller ønske om at skride ind over

for lovlige aktiviteter. Han er enig i H.H. Bruuns besvarelse, som var i overensstem-

melse med regeringens politik.

Om notits af 29. maj 1990 fra Udenrigsministeriet om en henvendelse fra den kine-

siske ambassade om blandt andet Dalai Lama’s eventuelle besøg og om en tibetansk

kulturmanifestation i København, hvortil den kinesiske ambassade var bekymret

over, at der ville blive flaget med tibetanske flag, forklarede han, at han ikke erindrer

notitsen. Han interesserede sig ikke for sagen, og han fik ikke forelagt spørgsmålet

om brug af tibetanske flag.

Om notits af 14. juni 1990 fra Udenrigsministeriet om en henvendelse fra den ki-

nesiske ambassade om en tibetansk dansegruppes besøg i København den 21. til 22.

juni 1990, hvor den kinesiske ambassade, ved ambassaderåd Zhu, stillede krav om,

at Udenrigsministeriet forhindrede besøget, eller at der ikke var officiel dansk in-

volvering i begivenheden og ingen flagning med tibetanske flag, hvortil Jens Færkel

svarede, at Udenrigsministeriet ikke kunne blande sig i et privat arrangement, for-

klarede han, at han ikke fik forelagt notitsen. Zhu blev senere Kinas ambassadør i

Danmark. Han deltog ikke i mødet med den dansk-kinesiske blandede komité den

25. til 29. juni 1990, som der henvises til i notitsen, da det var et møde på embeds-

mandsniveau. Han ved ikke, hvilke overvejelser der blev gjort om flagning med det

tibetanske flag. Den håndskrevne påtegning om ”Set tak” var formentlig skrevet af

kontorchefen for P.3, Jørgen Munk Rasmussen.

1992

Han mødte Kina’s vicepremierminister Tian Jiyun’s under besøget i Danmark den 4.

til 8. juni 1992. Han havde meget travlt i den periode, hvor der blandt andet var fol-

keafstemning om Maastricht-traktaten den 2. juni 1992. Han mødtes kun med Tian

Jiyun i rent høflighedssammenhæng. Han husker ikke, om der gjorde sig særlige sik-

kerhedsmæssige forhold gældende ved Tian Jiyun’s besøg.

Han mødte Kina’s vicepremierminister Zhu Rongji’s den 23. og 24. november 1992

under besøget i Danmark, hvor de havde politiske samtaler, spiste frokost og middag

sammen. Zhu Rongji talte flydende engelsk og var meget humoristisk. Samtidig med

besøget var han travlt optaget af drøftelser om det nationale kompromis om EF med

de andre medlemslande forud for Edinburgh-topmødet i december 1992.

1532

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om referat af møde 28. oktober 1992 mellem Udenrigsministeriet og Kinas ambas-

sade om vicepremierminister Zhu Rongji’s besøg, punkt 4. sikkerhed, om at den ki-

nesiske ambassade understregede,

”…at demonstrationer o.lign. ikke ville vaere befor-

drerne for vicepremierministerens positive bedoemmelse af danmark”,

forklarede han,

at kineserne vidste, at Danmark ikke tidligere havde rettet ind efter kinesernes øn-

sker. Zhu Rongji var på vej op i systemet og hans embedsmænd var formentlig bange

for, at Zhu Rongji ville blive sur over noget under besøget i Danmark. Han husker, at

der efter frokosten i Eigtveds Pakhus var pressemøde udenfor. Det var under presse-

mødet, at en filmfotograf forsøgte at filme ham nedefra, hvilket han ikke ville have.

Pressen var interesseret i at vide, om han havde talt med Zhu Rongji om menneske-

rettighedssituationen i Kina. Han havde talt med Zhu Rongji herom, og Zhu Rongji

tog emnet meget alvorligt.

Under de kinesiske besøg i 1992 var der ikke nogen, der fortalte ham, at kineserne

ikke skulle se demonstranter under deres besøg.

Om Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommission II den 4. december 2018

om, at der

”… henover årene en almindelig indforstået opfattelse mellem politifolkene

af, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer, og at ønsket så vidt muligt skulle

imødekommes. Denne forståelse kan føres helt tilbage til Kinas første besøg i Danmark

i starten af 1990’erne. Når kineserne kom til Danmark for at indgå handelsaftaler, vil-

le man gerne gøre det så godt som muligt for alle parter. Ønsket om ikke at se demon-

stranter var særligt for kineserne”,

forklarede han, at han ikke har mødt en tilsvarende

opfattelse eller forhåndsviden blandt embedsmændene i Udenrigsministeriet. Han

ved ikke, hvor politiet har fået den opfattelse fra.

Det ville overraske ham, hvis Udenrigsministeriet havde aftalt med politiet, at de-

monstranter stod steder, hvor den kinesiske delegation ikke kom og således ikke

kunne se dem. Hans medarbejdere var ekstremt forsigtige og korrekte, og de ville

ikke tilskynde noget, der var på kant med grundloven. Hvis det havde foregået, var

ansvaret formentlig ført over på en minister. Det er utænkeligt, at en medarbejder

ville løbe en sådan risiko.

Adspurgt om hvorvidt den danske udenrigspolitik var bedst tjent med at have et tå-

leligt forhold til Kina for på den måde at påpege Kina’s menneskerettighedshåndte-

ring på bekostning af, at der ville være eks-tibetanere, der ikke ville få lov til at flage

med det tibetanske flag under kinesiske besøg, forklarede han, at en sådan proporti-

onalitetsafvejning ikke var aktuel, da han var udenrigsminister. Kineserne var i ”bad

standing” efter begivenhederne i 1989, og på det tidspunkt var Kina endnu ikke en

så interessant samhandelspartner for Danmark.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1533

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 13.50.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1534

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 48

PROTOKOL

Den 11. marts 2021 kl. 14.05 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Poul Nyrup Rasmussen

var mødt med bisidder advokat Claus Søgaard-Christen-

sen. Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, ad-

vokat Christina

Schønsted, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat

Anders Nielsen, advokat Kristian Braad, advokat Jonas Christoffersen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumber-

land, advokat Mikael Bernhoft, advokat Nicolai Mallet, advokat Peter Breum, advo-

kat Ulrik Sjølin og advokat Torben Koch var mødt.

Poul Nyrup Rasmussen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Poul Nyrup Rasmussen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, men at han

ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at afhøringen lyd-

optages.

Poul Nyrup Rasmussen forklarede, at han var statsminister fra den 25. januar 1993 til

den 27. november 2001.

Danmark og Norge var de første lande, der i 1950 anerkendte Kina parlamentarisk

og diplomatisk. Den kinesiske leder Deng Xiaoping, der kom til magten i 1978, åbne-

de op for den kinesiske økonomi og indledte en mere pragmatisk periode.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1535

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I 1980’erne vidste man ikke, hvor stor en betydning åbningen af Kina ville få, og man

forventede ikke, at der ville blive tale om en stormagt. Fra midten af 1990’erne, og da

Kina blev medlem af WTO, accelererede Kina’s økonomiske vækst voldsomt.

I 1990’erne havde Danmark et fornuftigt samarbejde med Kina, men samarbejdet

havde en vis kant. Danmark vidste, at Kina’s voksende økonomi ville få stor betyd-

ning for Danmarks udenrigshandel, økonomi og fremdrift og samtidig havde Dan-

mark haft en mangeårig tradition for at arbejde for menneskerettighederne i FN- og

EU-regi. Danmark var involveret i en række mindre projekter i Tibet, herunder et

projekt som gav støtte til efteruddannelse af tibetanske skolelærere. Det var et ek-

sempel på, at Danmark kunne ændre lidt for en lille gruppe.

Europa blev også tidligt opmærksom på Kina’s enorme udvikling. Det gik så hurtigt,

at Danmark kom lidt bagud i sit forhold til Kina. Danmark opgraderede derfor sit

fokus på de økonomiske interesser i Kina og den danske tilstedeværelse i landet. Der

blev talt om kulturelle besøg i Kina og om at optage bredere forbindelser. Danmark

skulle være mere synlig i Kina. Kina’s økonomiske vækst, men også Kina’s politiske

betydning var stærkt accelererende.

Han vidste ud fra flere eksempler fra 1990’erne, at Kina var ømskindet i forhold til

Tibet, og at Kina i stigende omfang reagerede skarpt i takt med, at selvbevidstheden

blev større.

Adspurgt om hvorvidt han af Udenrigsministeriet eller udenrigsråden blev inddra-

get i kinesiske tilkendegivelser om, hvorvidt Danmark skulle afstå fra at støtte Tibet,

modtage besøg af Dalai Lama med videre, forklarede han, at disse overvejelser først

nåede frem til ham i forbindelse med konkrete besøg, herunder af Kina’s udenrigs-

minister, af Kina’s vicestatsminister og hans eget besøg i Kina i år 2000. Han forholdt

sig alene til Kina’s sensibiliteter i forhold til de samtaler, han havde med kinesiske le-

dere. Han havde ikke spor mødeaktivitet eller lignende med støtteforeninger for Ti-

bet, men han kendte til foreningernes eksistens.

1995

Det sociale topmøde i 1995 (World Summit for Social Development) var et stort gen-

nembrud for Danmark og for arbejdet med social retfærdighed i verden. Der deltog

i nærheden af 150 stats- og regeringschefer og flere tusinde delegerede og NGO’ere.

Der var et NGO-forum, som arbejdede parallelt med det politiske forum. NGO-fo-

rummet drøftede også spørgsmål om Tibet.

1536

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om notits 14. februar 1995 fra udenrigsråd Ole Lønsmann Poulsen om samtale med

den kinesiske ambassadør, punkt 2, hvoraf det fremgår, at ambassadøren mente, at

deltagelsen af en tibetansk gruppe under NGO-forummet kunne bringe den officiel-

le kinesiske delegation i forlegenhed, og at man fra dansk side skulle modsætte sig

gruppens deltagelse, hvilket udenrigsråd Ole Lønsmann Poulsen afviste, forklarede

han, at han ikke erindrer at være blevet orienteret om drøftelserne med ambassaden.

Han er glad for, at Udenrigsministeriet afviste kinesernes ønske og vejledte om Dan-

marks regler.

1996

Om korrespondancen mellem Støttekomitéen for Tibet og Poul Nyrup Rasmussen

den 19. marts, 22. april og 7. maj 1996 forklarede han, at det var Folketingets Uden-

rigsudvalg, som havde taget initiativet til besøget, hvorfor det var naturligt, at hele

Dalai Lama’s besøg foregik i Folketingets regi. Han havde peget på indenrigs- og kir-

keministeren, mest i sin egenskab af kirkeminister, fordi Dalai Lama blev modtaget

som religiøst overhoved. Det var også naturligt, hvis det var udenrigsministeren, der

mødte Dalai Lama, da tilsvarende var sket i de nordiske lande, og fordi det var uden-

rigsministerens ansvarsområde, og det var udenrigsminister Niels Helveg Petersen

enig i. Dette blev den endelige beslutning.

1997

Da Danmark i 1997 valgte at fremlægge EU’s resolutionsforslag om menneskerettig-

hedssituationen i Kina i FN var det primært udenrigsministerens beslutning, og han

fandt som statsminister ikke grundlag for at sætte en stopper herfor. Det var USA,

der gennem Udenrigsministeriet bad Danmark om at fremlægge resolutionen, ef-

ter at Frankrig havde trukket sig. Danmark havde en god relation til præsident Bill

Clinton.

Kina tog Danmarks fremlæggelse af resolutionen ilde op, og Kina fastfrøs relationen

til Danmark i 6-9 måneder herefter. Selvom Kina reagererede stærkere og stærke-

re på menneskerettighedsspørgsmål i takt med, at de følte sig mere magtfulde, var

det samtidig tydeligt, at det gik hurtigt over igen. Et lille års tid efter var forholdet

til Kina normaliseret. Danmark indså, at det ikke var muligt at påvirke menneske-

rettighedssituationen i Kina alene, men at det krævede stærke allierede i Europa og

USA for at få indflydelse.

Efter fremlæggelsen havde han formentlig en drøftelse med udenrigsminister Niels

Helveg Petersen om, hvad Danmark nu skulle gøre, da resolutionsforslaget ikke blev

vedtaget. Danmark valgte at tilslutte sig EU-linjen, anført af Frankrig og Tyskland,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1537

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hvor man opgav at fremlægge resolutionsforslag om menneskerettighedssituationen,

og i stedet tilsluttede sig dialogstrategien i forhold til Kina. Det var først og fremmest

udenrigsministerens beslutning, men han var enig i denne linje.

1998

Han mødtes med vicepremierminister Li Lanqing under hans besøg i Danmark fra

den 12. februar til den 16. februar 1998. Kina havde op imod 20 vicepremierministre.

Li Lanqing var ansvarlig for Kina’s udenrigshandel. På grund af vicepremierministe-

rens tætpakkede program i Danmark, mødtes de kun i ca. 20 min., så det var ikke en

samtale, han forberedte sig meget på. Han fik fremlagt en håndakt med talepunkter

og baggrundsorientering. De talte på hans foranledning om menneskerettighederne

og derudover om WTO og den økonomiske udvikling i Kina.

Om politimæssige foranstaltninger af 5. februar 1998 i forbindelse med Kina’s vi-

cepremierminister Li Lanqing’s besøg, sendt til blandt andet Udenrigsministeriets

Protokol, punkt 1.1 om strategi, hvoraf det fremgår, at hensigten var

”.. at besøget

gennemføres under høje sikkerhedsforanstaltninger med det formål, at forhindre at der

tilstøder vicepremierministeren eller den øvrige delegation noget under opholdet i Dan-

mark. Det er endvidere den strategiske hensigt at begrænse eventuelle forstyrrelser i

form af demonstrationer”,

forklarede han ikke har set en operationsbefaling før, da

det lå langt uden for, hvad en statsminister skulle interessere sig for. Han ved derfor

heller ikke, hvordan de forskellige formuleringer blev til. Han kender ikke til proce-

durerne for politiets arbejde ved kinesiske eller andre besøg. Han har ikke kendskab

til, hvad Udenrigsministeriet kan have gjort sig af overvejelser om håndteringen af

kinesiske gæster.

1999

Om politimæssige foranstaltninger af 19. marts 1999 i forbindelse med Kina’s uden-

rigsminister Tang Jiaxuan’s besøg den 25. - 26. marts 1999, sendt til blandt andet

Udenrigsministeriets Protokol, punkt 2.0 opgave, hvoraf fremgår

”Sikkerhedsmæs-

sige foranstaltninger i forbindelse med besøget, herunder sikre, at eventuelle demon-

stranter ikke unødigt forulemper den kinesiske udenrigsminister eller personer i følget”,

forklarede han, at han ikke har kendskab til måden eller processerne ved tilrettelæg-

gelsen af sådanne besøg.

1538

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2001

Han husker svagt, at der var en fodboldkamp mellem Grønland og Tibet i 2001. Han

husker ingen drøftelser herom med udenrigsminister Mogens Lykketoft eller andre

fra Udenrigsministeriet.

2012

Han fulgte med i pressedækningen af den kinesiske præsidents besøg, men han gjor-

de sig ikke videre tanker om baggrunden for politiets ageren, og han overvejede ikke

at gå ind i den efterfølgende debat. Han så ingen sammenhæng mellem håndterin-

gen af tidligere kinesiske besøg og begivenhederne under statsbesøget i 2012. Begi-

venhederne bekræftede ham blot i, at Kina’s reaktioner på Tibetspørgsmål var blevet

kraftigere gennem årene.

Kina overgik i 2010 Japan som den næststørste økonomi i verden og overgik i 2013

USA som det land, der havde den største udenrigshandel. Kina er således et land, det

ikke er til at komme uden om.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.45.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1539

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 49

PROTOKOL

Den 12. marts 2021 kl. 11.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Carsten Nilaus Pedersen

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Anders Nielsen, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Finn Bachmann, ad-

vokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Jonas Christoffer-

sen, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael

Bernhoft, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Peter Bre-

um og advokat Torben Koch var mødt.

Carsten Nilaus Pedersen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Carsten Nilaus Pedersen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhø-

ringen lydoptages.

Carsten Nilaus Pedersen forklarede, at han fra 1. september 1997 til 30. april 2003 var

kontorchef i Udenrigsministeriets Asien-kontor, og fra 1. marts 2007 til 31. maj 2009

var han bilateral chef i Sydgruppen i Udenrigsministeriet. Han gik på pension den

1. januar 2014.

1997

Han tiltrådte den 1. september 1997 som kontorchef i Asien-kontoret, som den gang

hed S.6, nogle få måneder efter, at Danmark havde fremlagt et kritisk resolutionsfor-

1540

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

slag mod Kina i FN’s Menneskerettighedskommission. Tidligere havde det normalt

været EU, som havde fremsat tidligere lignende forslag, men der var sket noget, så-

ledes at det blev Danmark, som gjorde det. Kineserne var meget utilfredse med, at

Danmark havde fremsat forslaget, og reagerede stærkt på det, herunder med indfø-

relse af sanktioner mod Danmark. Blandt andet blev nogle danske udviklingsprojek-

ter i Kina lukket, og Kina ville ikke have besøg af danske ministre. I kommunikatio-

nen med Kina i tiden herefter fremhævede kineserne som et fast punkt, at hele den

kinesiske befolkning var sårede over, at Danmark havde fremsat forslaget.

Det var situationen, da han kom til S.6. Hans opgave var derfor at medvirke til at få

retableret det gode forhold til Kina og til at få fastlagt en samlet dansk Kina politik

med bred støtte i Folketinget. Hensynene bag ønsket om at retablere det gode for-

hold til Kina var blandt andet, at Kina var en meget stor spiller i international poli-

tik, udviklingssamarbejdet med Kina, og at Danmark havde et omfattende og vok-

sende økonomisk samkvem med Kina. Gennem hans tid i Udenrigsministeriet vok-

sede Kinas betydning for Danmark år for år.

Chefen for S.6, der var krydset af som modtager af telemeddelelse til Udenrigsmi-

nisteriet af 3. september 1997 fra ambassaden i Beijing om kinesisk demarche i an-

ledning af Nationalmuseets Tibetudstilling, var ham. Den invitation til Udenrigsmi-

nisteriets direktør til at besøge Kina, der omtales i telemeddelelsen, var nogle tilba-

gevendende konsultationer i Kina, som man ellers kunne have frygtet, at kineserne

ville have aflyst. Han husker ikke selve telemeddelelsen, eller hvordan de håndterede

den kinesiske demarche. Af påtegning på den fremlagte telemeddelelse fremgår, at

den også tilgik Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen. Han husker ikke,

om han drøftede håndteringen med Friis Arne Petersen.

I november 1997 var han med Friis Arne Petersen til en af de tilbagevendende kon-

sultationer i Beijing. Kineserne ville gerne have, at de undskyldte for det fremsatte

resolutionsforslag, hvilket man naturligvis ikke gjorde. Kineserne fremførte under

konsultationerne, hvor stor skade fremsættelsen af resolutionsforslaget havde gjort

på det bilaterale forhold mellem Danmark og Kina, og man sagde fra dansk side på

grundlag af de allerede fastlagte talepunkter, at det ikke var meningen at fornærme

nogen, at det var sket i en god sags tjeneste, og at man var ked af, hvis kineserne føl-

te sig krænkede. Man sagde således ikke fra dansk side, at man var ked af at have

fremsat forslaget.

1998

Herefter var der allerede i 1998 et kinesisk højniveau besøg i Danmark af den kine-

siske vicepremierminister Li Lanqing. Forholdet mellem Danmark og Kina var såle-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1541

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

des på vej op igen. Det blev yderligere bestyrket af, at Udenrigspolitisk Nævn sam-

me år besøgte Kina. Han var med nævnet i Kina, hvor de blandt andet var i Tibet

og Hong Kong. I lyset af udviklingen blev der i 1998/99 udarbejdet en samlet dansk

Kinapolitik, som blandt andet indeholdt gensidige besøg, fortsatte meningsudveks-

linger, herunder om menneskerettigheder, konsultationer på mange niveauer, er-

hvervssamarbejde og bistandsarbejde, herunder som noget nyt en menneskerettig-

hedsindsats i Tibet.

Li Lanqing’s besøg var vellykket, blandt andet fordi det markerede en slutning på

den periode, hvor kineserne var uvillige til at tale med Danmark på ministerniveau.

Op til et sådant besøg var landekontorets vigtigste opgave at udarbejde de politiske

baggrundspapirer, talepunkter til ministrene og foretage afrapportering til Uden-

rigspolitisk Nævn mv. Desuden var kontoret med til den indledende fastlæggelse af

programmet for besøget. Derfra tog andre over, herunder med hensyn til planlæg-

ningen af transport mellem de forskellige steder og varetagelse af sikkerhed. Uden-

rigsministeriets protokol stod for den nærmere planlægning. Han husker ikke, hvem

fra Protokollen, der var involveret i besøget.

I forbindelse med besøget var der de sædvanlige kinesiske bekymringer for demon-

strationer. Det var almen viden i S.6, at kineserne helst var fri for at se demonstra-

tioner. Han vil tro, at Protokollen havde samme viden om kinesernes holdning til

demonstrationer blandt andet fra de referater, som S.6 sendte til Protokollen. Han

drøftede ikke håndteringen af henvendelserne med Protokollen. Kineserne havde to

indsigelser mod demonstrationer. Dels var det, at de mente, at demonstrationer ud-

gjorde en sikkerhedsrisiko, og dels var det, at demonstranterne ønskede at skade det

dansk-kinesiske forhold. Imidlertid fortalte man fra dansk side ligesom mange gan-

ge før og senere kineserne, at demonstrationer er tilladt i Danmark, og at man na-

turligvis ville tage sig af de besøgendes sikkerhed.

Han ved ikke, om det var unormalt, at politiet i de ”Politimæssige

foranstaltninger i

forbindelse med Kinas Vicepremierminister Li Lanqings besøg i Danmark…”

blandt

andet skrev, at ”Det

er endvidere den strategiske hensigt at begrænse eventuelle forstyr-

relser i form af demonstrationer…”.

Hans bemærkning i mail af 22. marts 1999 til protokolchef Søren Haslund om, at

”Under LL-besøget i Odense var der en tibetansk kernefamilie, der fik lov til at komme

ret tæt hen på bussen, hvor de stod lidt betuttet og småsmilende med deres lille skilt,

men kan man smile truende??”,

havde sit udspring i en situation under Li Lanqings

besøg, hvor en demonstration var afsluttet, og der var nogle personer fra demon-

strationen, som var på vej hjem. Pludselig stod personerne i et fodgængerfelt, som

kortegen passerede på vej ud af Odense, og personerne så ud til ikke rigtig at vide,

1542

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hvad de skulle stille op med sig selv. Han husker ikke, om han havde set den forud-

gående demonstration.

1999

Protokolchef Søren Haslunds mail af 22. marts 1999 til blandt andre ham i forbin-

delse med den kinesiske udenrigsminister Tangs besøg i Danmark, hvor Søren Has-

lund blandt andet skrev

”… Jeg orienterer PET’s sikkerhedsafdeling om den kinesiske

bekymring, (som har udpræget karakter af ”déjà entendu”, hvis dette begreb ellers ek-

sisterer!). Sikkerhedsmæssigt har kineserne ingen grund til bekymring, hvad de i øvrigt

udmærket ved fra tidligere besøg. For dem er hovedproblemet, at UMer Tang kan risi-

kere at opleve demonstrationer, hvilke – selv på relativt lang afstand … ikke huer dem.

På dette punkt

må de

imidlertid lære at leve med, at Danmark er et demokratisk land,

hvor alle har ret til at give deres mening tilkende, også i demonstrationsform, når blot

demonstrationen er lovligt anmeldt i forvejen. Kineserne nægter at tro på/kan ikke be-

gribe forskellen mellem anmeldelse og tilladelse, selv om jeg meget pædagogisk har for-

søgt at forklare dem forskellen ved flere lejligheder...”,

beskriver fint den rituelle dans,

der var gennem årene, hvor kineserne efter instruks hjemmefra fremsatte deres be-

kymringer, selv om de godt vidste, hvad svaret ville blive, og fra dansk side svare-

de man det sædvanlige. Hvis det var tilfældet, at politiet gennem årene på trods af

de danske udmeldinger imødekom de kinesiske ønsker om ikke at se demonstran-

ter, ved han ikke, hvordan det skulle være gået til. I sit arbejde i Udenrigsministeriet

havde han ikke kontakt til politiet.

Han har ikke kendskab til, at den kinesiske henvendelse om bekymringerne omtalt i

Søren Haslunds mail af 22. marts 1999 gav anledning til andre foranstaltninger end

orienteringen til PET.

2000

Det var hans oplevelse, at det gode forhold til Kina efter fremsættelsen af det kritiske

resolutionsforslag mod Kina i FN’s Menneskerettighedskommission i 1997 blev gen-

oprettet ved statsminister Poul Nyrup Rasmussens besøg i Kina i 2000 i anledning

af 50-året for den danske anerkendelse af Folkerepublikken Kina.

De politiske samtaler mellem danske og kinesiske ministre i forbindelse med be-

søgene i Danmark og Kina gennem årene foregik efter en fast skabelon. Det fore-

gik meget formelt, og det var blandt andet aftalt på forhånd, hvem der skulle bringe

hvilke emner op. Der var en dagsorden. Samtalerne kunne imidlertid udvikle sig, og

Poul Nyrup Rasmussens samtale med den kinesiske præsident blev meget personlig,

fordi de også talte om deres respektive liv og levned.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1543

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det var generelt set ikke velset, at dagsordenen for ministersamtalerne blev fraveget.

Det blev eksempelvis taget ilde op af kineserne, at der i forbindelse med Det Uden-

rigspolitiske Nævns besøg i Kina et år blev overrakt en skrivelse til kineserne om en

person, der var taget i kinesisk varetægt.

2001

Han var involveret i behandlingen af sagen om flagning med det tibetanske flag i

forbindelse med en fodboldkamp i Danmark mellem Grønland og Tibet. Henset til

de danske flagregler, som han undersøgte i forbindelse med behandlingen af sagen,

var det klart, at der skulle gives afslag, hvis der kom en anmodning om tilladelse til

at flage med det tibetanske flag i forbindelse med kampen. Flagreglementet var Ju-

stitsministeriets ressort, og ministeriet havde oplyst, at der ville blive nedlagt forbud.

Han var bekendt med, at flagreglerne gav mulighed for at tillade, at der ved bestemte

lejligheder blev flaget med fremmede nationers flag.

Notits af 1. maj 2001 udarbejdet af S.6 med emnet ”Kinesisk

demarche vedr. … fod-

boldkamp Grønland-Tibet”

til blandt andre direktøren og sydchefen var formentlig

skrevet af en referent. Han husker det ikke, men han var inde over en notits som

denne. Han husker ikke, hvem sydchefen var på det tidspunkt, men han mener, at

det var Carsten Staur. Når det i notitsen er anført, at sydchefen under møde med

den kinesiske ambassadør blandt andet oplyste, at ”…

Udenrigsministeriet havde via

Grønlands Hjemmestyre gjort arrangørerne opmærksom på, at der ville skulle søges

om tilladelse til at flage med tibetansk flag. Såfremt en sådan ansøgning kom, ville den

blive afslået…”,

vil han ikke tro, at det var sydchefen selv, der havde undersøgt regler-

ne om flagning. Oplysningen var formentlig baseret på S.6’s sagsbehandling.

Han blev ikke orienteret om, at en medarbejder i Justitsministeriet, som det frem-

går af udateret, internt håndskrevet stykke papir fra medarbejderen til Rikke Lade-

foged, Justitsministeriet, fandt afgørelsen om afslag på at flage med det tibetanske

flag tvivlsom.

Efter fodboldkampen ringede man fra den kinesiske ambassade til ham og var meget

utilfreds med, at Politiken i forbindelse med kampen havde opsat en flagstang uden

for stadion med det tibetanske flag. Han svarede, at han var helt sikker på, at flags-

tangen var så lav, at den ikke var officiel.

Asien-kontoret havde hyppig kontakt til den kinesiske ambassade. Der var mange

frokoster og middage. For hans eget vedkommende var det navnlig i begyndelsen af

hans ansættelse i S.6. De fleste af demarcherne fra den kinesiske ambassade til S.6/

Asien-kontoret blev afleveret telefonisk til menige medarbejdere i kontoret. Det ske-

1544

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

te også, at de underordnede medarbejdere i kontoret spiste frokost med medarbej-

dere fra den kinesiske ambassade. Som kontorchef fulgte han med i, hvilke møder

hans medarbejdere havde med medarbejdere fra den kinesiske ambassade. Det var

sjældent, at kineserne henvendte sig direkte til ham, og endnu sjældnere at de rette-

de henvendelse højere op i Udenrigsministeriet. Der lå her i et signal om graden af

alvor, hvormed kineserne vurderede det emne, som de i de forskellige tilfælde hen-

vendte sig om.

2002

Da man nærmede sig tidspunktet for afholdelsen af ASEM IV konferencen, blev der

oprettet et særskilt sekretariat i Udenrigsministeriet til varetagelsen heraf med Svend

Boje Madsen som chef. Carsten Nilaus Pedersen husker ikke præcis, hvornår ansva-

ret for ASEM IV overgik fra Asien-kontoret til sekretariatet. Med hensyn til premi-

erminister Zhu Rongji’s efterfølgende bilaterale besøg i Danmark lå ansvaret herfor

som for alle andre besøg fra Kina i Asien-kontoret.

Han var inde over udarbejdelsen af notits af 9. juli 2002 med emnet ”Kinesisk

demar-

che om NGO- aktiviteter i forbindelse med ASEM 4”

fra Asien-kontoret og ASEM-se-

kretariatet til Udenrigsministeriets direktør, men han husker ikke notitsen eller den

omtalte demarche.

Tilsvarende har han dengang været inde over formålsnotitsen med emnet ”EU-Ki-

na-topmøde den 24. september 2002”

af 24. juli 2002 fra Asien-kontoret til Statsmini-

steriet. Når man i notitsen beskrev de forventede vanskeligheder, var det for at give

Statsministeriet den bedst mulige orientering om situationen. Vedrørende den kine-

siske forhåbning angivet i notitsen om, ”...

at eventuelle demonstrationer holdes uden-

for synsvidde af den officielle kinesiske delegation…”,

kunne man ikke svare, at det

skulle de ikke have nogen forhåbninger om. Man måtte give det diplomatiske svar

”...

indenfor Grundlovens rammer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt

at give udtryk for deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer. Sam-

tidig understreges dog, at man fra dansk side vil garantere for den kinesiske delegati-

ons fysiske sikkerhed…”.

Han ved ikke, hvordan de kinesiske forhåbninger har kun-

net finde vej til at indgå i politiets operationsbefalinger. Hvad der skete i de efterføl-

gende led, efter at Asien-kontoret havde afleveret en notits som denne, ved han ikke.

Han ville normalt modtage en mail som mailen af 24. juli 2002 fra Christian Lotz,

ambassaden i Beijing, sendt til blandt andre Asien-kontoret, hvoraf blandt andet

fremgår

”… Zhao bemærkede, at man ikke forestillede sig, at Falungong og tibetanske

demonstrationer skulle forbydes, men at man i forbindelse med andre besøg i Europa

- f.eks. Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne uden for

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1545

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

synsvidde af den officielle kinesiske delegation. Dette lagde man meget stor vægt på.

Man ønskede generelt, at de kinesiske bekymringer blev taget alvorligt, og at der blev

gjort en indsats for at imødekomme dem, så vidt det nu var muligt…”.

Et sådant øn-

ske fra kineserne, herunder oplysningerne om Frankrig, ville ikke give anledning til

overvejelser i Asien-kontoret om iværksættelse af tiltag for, at den kinesiske delega-

tion under Zhu Rongji’s besøg ikke skulle se demonstranter. Han har aldrig været

inde i overvejelser om, hvordan man konkret skulle forholde sig til den politimæssi-

ge håndtering af demonstrationer. Det var Protokollen, som havde kontakten til po-

litiet. Hvis Asien-kontoret videregav oplysninger af denne karakter til Protokollen,

havde han ingen forventninger om, at Protokollen skulle foretage sig noget bestemt.

Det, som optog Asienkontoret i forbindelse med besøg, var de bilaterale samtaler,

herunder talepunkterne til ministrene og ikke, hvordan selve besøget skulle afvikles,

herunder modtagelsen ved kinesernes ankomst og kortegekørsel, hvilket kontoret

ikke var involveret i.

Når han sagde til den kinesiske chargé d’affaires fra den kinesiske ambassade som

gengivet i referat af 30. juli 2002 til sydchefen fra Asien-kontoret, hvoraf fremgår

blandt andet

”… Carsten Nilaus Pedersen udtrykte … at man fra dansk side tog de ki-

nesiske bekymringer meget alvorligt, men at enhver person eller bevægelse i Danmark,

indenfor Grundlovens rammer, kan planlægge arrangementer eller give udtryk for me-

ninger – også sådanne som ikke er i overensstemmelse med den siddende regerings

holdninger…”,

var det sådan, man sagde det diplomatisk. Man kunne ikke sige, at nu

gad man ikke høre mere om deres bekymringer. Det ville ikke fungere i diplomatiet.

Han mener, at det forekommer spekulativt, om samtaler som den refererede i re-

feratet af 30. juli 2002 og mange andre sammenholdt med, at politiet gennem åre-

ne skærmede demonstranter, skulle have skabt en forventning hos kineserne om, at

man fra dansk side ville imødekomme ønsket om at skærme de kinesiske delegati-

oner fra at se demonstranter. Han var ikke bekendt med, at politiet skærmede de-

monstranter, og han kan ikke se, at de meget faste svar fra Udenrigsministeriet om

grundloven skulle kunne give kineserne en forventning i strid med det. Han anså de

beskrevne grundlovsrettigheder som reelle, og det var således ikke alene en formel

henvisning til grundloven, når Udenrigsministeriet som her og mange andre gange

over for kineserne henviste til de grundlovssikrede frihedsrettigheder. Han kender

ikke den nærmere juridiske teori og praksis vedrørende de relevante grundlovsbe-

stemmelser. Han havde ikke anledning til at drøfte det nærmere omfang af bestem-

melserne med jurister i ministeriet. Efter hans opfattelse var det ikke et landekontors

opgave at afklare omfanget i denne sammenhæng.

Han har ikke en sådan indsigt i reglerne om demonstrationer, at han ved, om det

var et brud på grundloven, hvis man placerede demonstranterne således, at de ikke

1546

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

kunne ses af de kinesiske gæster. eller hvis man skærmede demonstranterne, således

at kineserne ikke kunne se dem, men ud fra almindelig logik vil han tro, at demon-

stranter har ret til at kunne ses af dem, som demonstrationen er rettet mod. Det var

ikke noget, som han dengang gjorde sig overvejelser om.

”Memoranda for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu Rongji”

af 12.

august 2002 udleveret til viceprotokolchef Annette Lassen under et møde i Proto-

kollen med kinesiske repræsentanter samme dag ser ud fra påtegningerne på me-

morandummet ikke ud til at være fordelt til Asien- kontoret, og han så det ikke den-

gang. Ingen nævnte for ham, at der var ønsker fra kinesisk side om, at”…

Demon-

strators, including Fa Lun Gong, politically-motivated cult organization, must be put

at least 500 meters away from Radisson SAS Hotel and all places where Premiere Zhu

and his delegation members present so that the security of Premiere and his wife could

be ensured…”,

som angivet i memorandummet.

Han kan ikke forestille sig, at han var i kontakt med Protokollen i forbindelse med

udarbejdelsen af formålsnotits af 23. august 2002 fra Udenrigsministeriet til Statsmi-

nisteriet udarbejdet af Asien- kontoret. Det var Asien-kontoret, som suverænt udar-

bejdede en sådan notits.

Han mener ikke, at mail af 4. september 2002 fra Christian Lotz med emnet ”…

Den

kinesiske premierminister Zhu Rongjis besøg i Danmark”

cc blandt andre ham, Asi-

en-kontoret og Protokollen, gav Asien-kontoret anledning til at foretage sig noget.

Han havde ikke nogen drøftelser med Protokollen om, hvorvidt man skulle gøre no-

get i anledning af de kinesiske ønsker, som fremgik af mailen.

Han husker ikke notits af 10. september 2002 med emnet ”Direktørens

samtale med

Kinas nye ambassadør til Danmark, Zhen Jianguo, den 12. september 2002”

fra Asi-

en-kontoret til Udenrigsministeriets direktør, men som chef for kontoret, havde han

ansvaret for en sådan notits. Det angivne om, at

”… Der er indledt et konstruktivt

samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med hen-

blik på at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den

kinesiske delegation…”

må være en oplysning, som kom fra Protokollen, idet Asi-

en-kontoret ikke havde et samarbejde med politiet. Det må ud fra den normale ar-

bejdsfordeling i Udenrigsministeriet have været Protokollen, som indgik i det omtal-

te samarbejde. Han husker det ikke, men han kan ikke forestille sig, at nogen af hans

medarbejdere fra Asien-kontoret indgik i samarbejdet, idet det lå uden for kontorets

ressort. Han husker ikke, hvordan han havde fået oplysningen fra Protokollen. Det

har formentlig været den sagsbehandler, der udarbejdede notitsen, som havde haft

kontakt til Protokollen. Han husker ikke i dag, hvem der var sagsbehandler på no-

titsen. Af sagsbehandlere i kontorets Kinasektion i 2002 kan han umiddelbart kun

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1547

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

huske Pernille Dahler Kardel og Bjørn Blau. På dette tidspunkt var souschefen i Asi-

en-kontoret Susan Ulbæk. Hun kan også have været inde over notitsen og kontak-

ten til protokollen. Susan Ulbæk var hans souschef i omtrent det sidste år af hans tid

som kontorchef i kontoret. Hvis man gjorde det godt som souschef, var der en for-

ventning om, at man efterfølgende kunne blive kontorchef.

Han husker ikke efterfølgende at have hørt om forløbet af det i notitsen af 10. sep-

tember 2002 omtalte samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kine-

siske ambassade eller andet om samarbejdet. Han har ingen erindring om det nær-

mere praktiske indhold af, at

”… demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den

kinesiske delegation…”.

Det er muligvis en formulering, som kom fra Protokollen.

Han havde med sikkerhed ikke selv fundet på formuleringen. Friis Arne Petersen

vendte ikke tilbage og bad om yderligere oplysninger om det omtalte samarbejde.

Han gjorde sig i forbindelse med udarbejdelsen af notitsen ikke overvejelser om,

hvorvidt det kunne være i strid med grundloven at placere demonstranter, hvor de

ikke kunne ses af den kinesiske delegation.

Han tvivler på, at han selv skrev notits af 11. september 2002 med emnet ”Henvendel-

ser fra Falun Gong”

fra Asien-kontoret til Udenrigsministeren, idet han som kontor-

chef sjældent skrev notitserne selv. Han husker ikke notitsen eller sagsgangen i dag,

men det fremgår af det gule omslag til notitsen, at notitsen gik til udenrigsminister

Per Stig Møller til resolution, og at han selv havde påtegnet omslaget, inden han lag-

de notitsen videre til ministeren. Han husker ikke, om der ud over påtegningerne på

omslaget var tilbagemeldinger fra udenrigsministeren eller ministersekretær Lone

Dencker Wisborg. Påtegningerne på omslaget betød, at blandt andre ministeren var

enig i indstillingen i notitsen. Det var indstillingen om, at ”…

henvendelsen fra Falun

Gong besvares med vedlagte brev, hvori anmodningen om et møde afslås, og hvor der

med hensyn til Falun Gongs ønske om deltagelse i Asian Comments henvises til CKU

og centerets beslutninger vedr. deltagelse…”,

som blev tiltrådt ved påtegningerne. Der

ligger således ikke i påtegningerne en tilbagemelding om det i notitsen anførte om,

”… I stedet er der indledt et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den

kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted,

hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”.

Han ved ikke, hvad det rent praktisk indebar, at der skete indførsel i ministerproto-

kollen, som det fremgår af omslaget til notitsen af 11. september 2002, at der gjorde.

Ministerprotokollen var formentlig en oversigt over, hvilke gule omslag der var ble-

vet lagt op til ministeren, men han ved det ikke. Han husker ikke, om der var over-

vejelser om at sætte Protokollen på som modtager af kopi af notitsen på omslaget.

1548

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Asien-kontoret lagde tit og oftere end en gang om måneden spørgsmål op til uden-

rigsministeren til resolution, hvilket blandt andet skal ses i lyset af, at kontoret havde

ansvaret for mange andre lande end Kina. Han gennemgik nøje oplæggene til mini-

steren, inden de blev lagt op til resolution.

Han har ikke nogen speciel erindring om Zhu Rongji’s bilaterale besøg i Danmark.

Han husker ikke, om der fra kinesisk side blev udtrykt tilfredshed med besøget. Han

ved ikke, om det var fast procedure, at kineserne efter et besøg sendte et takkebrev

til politiet, som det fremlagte brev af 10. oktober 2002 til politidirektør Hanne Bech

Hansen fra den kinesiske ambassadør. Det var almindelig procedure at sende et tak-

kebrev til landets udenrigsminister, når man fra dansk side havde været på besøg

hos fx en statsminister. Om det også er fast procedure for andre lande, ved han ikke.

Han ved ikke, om medarbejdere i Udenrigsministeriet modtog lignende takkebreve

som brevet til politidirektøren. Han modtog ikke selv et takkebrev i anledning af be-

søget. Umiddelbart ser han alene takkebrevet som almindelig høflighed og ikke som

en sammenhæng med, at der var

”… indledt et samarbejde mellem Udenrigsministe-

riet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige akti-

viteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,

som angivet i no-

titserne af 10. og 11. september 2002 fra Asien-kontoret. Han var ikke bekendt med,

at politiet igennem mange år inden 2012, herunder i 2002, skærmede demonstranter,

således at de kinesiske delegationer ikke så dem.

På tidspunktet for notits af 17. december 2003 med emnet ”Kinesisk

besøg på højeste

niveau i 2005”

til Udenrigsministeren fra Asien-kontoret var han blevet ambassadør

i Tanzania på ambassaden i Dar es Salaam. Klaus Simoni Pedersen, som ved mail af

23. december 2003 sendte notitsen til blandt andre Statsministeriet og Protokollen,

var kommet til Asien-kontoret efter hans udsendelse til Tanzania. Hans efterfølger

som kontorchef i Asien-kontoret var Susan Ulbæk. Han har ikke anden erindring

om Zhu Rongji’s besøg i 2002, end hvad der fremgår af notitsen, hvor det blandt an-

det blev anført ”…

Samtidig er det klart, at et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give

anledning til mobilisering af Kina-kritiske kræfter i Danmark. Offentlige meningstil-

kendegivelser samt direkte henvendelser til regeringen fra Falun Gong-, Tibet- og Tai-

wan-sympatisører samt menneskerettighedsaktivister vil dels lægge politisk pres på re-

geringen for at anlægge en kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels give anledning

til krav fra kinesisk side om at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige inci-

denter for den kinesiske gæst. Håndteringen af sådanne evt. kinesiske krav kan i sig

selv give anledning til offentlig debat i Danmark. Det bemærkes, at disse aspekter blev

håndteret tilfredsstillende for alle parter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Dan-

mark i 2002…”.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1549

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2009

Da der i 2009 var aftalt møder mellem Dalai Lama og både statsministeren og uden-

rigsministeren under Dalai Lama’s besøg i Danmark, var Kina stærkt negativ her-

overfor. Som bilateral chef i Sydgruppen var han involveret i de grundige overvejel-

ser om, hvordan man bedst kunne håndtere besøget af Dalai Lama. Som han husker

det, modtog statsministeren Dalai Lama på Marienborg, mens udenrigsministe-

ren havde møde med Dalai Lama på Ninas Naturcafé. Kineserne var utilfredse med

statsministerens møde med Dalai Lama, mens de vist ikke tilkendegav utilfredshed

med udenrigsministerens møde med Dalai Lama.

Han havde ikke tidligere oplevet, at kineserne gik ud med en offentlig erklæring i

Danmark med deres synspunkter, som det fremgår af artikel af 15. maj 2009 med

overskriften ”Kina

imod Løkkes møde med Dalai Lama”

fra Ritzau, at de gjorde. Til-

taget fra kinesisk side skal ses i lyset af, at et møde mellem Dalai Lama og statsmini-

steren betød noget helt særligt for kineserne. Han husker ikke, hvilken stilling Mar-

tin Bille Hermann havde, da Martin Bille Hermann sendte mail af 19. maj 2009 med

emnet ”Modtagelse

af Dalai Lama den 29. maj 2009 – Yderligere overvejelser bl.a. i

opfølgning på Ambassaden i Beijings møde med kinesisk UM d.d. – Særligt om presse

og Dalai Lama”.

Han havde selv forudgående drøftelser med udenrigsministeren om dennes møde

med Dalai Lama og gav blandt andet udenrigsministeren råd om, at mødet kunne

foregå på Ninas Naturcafé lige ved siden af, hvor udenrigsministeren boede. Det var

ikke statsministeren og udenrigsministeren, som inviterede Dalai Lama til møde.

Det var Dalai Lama, som havde bedt om et møde med dem.

I forbindelse med omstrukturering i Udenrigsministeriet blev han den 1. juni 2009

centerchef for udviklingspolitik. Herefter var han i forhold til Kina kun involveret i

udviklingssamarbejde. Han var således ikke inddraget i spørgsmål om verbalnoten

og ved ikke nærmere herom.

Han var heller ikke meget inde over COP 15 og havde ikke noget med håndteringen

af den kinesiske delegation at gøre.

2013

Han opfatter det som en morsomhed, når ambassadør i EU Lisbeth Zilmer-Johns

ved mail af 29. november 2013 til en anden ambassadør i EU, Jeppe Tranholm-Mik-

kelsen, med bemærkningen ”Med

et så langt et resume prøver man vist at sikre, at in-

gen nogensinde, aldrig, overvejer at lade DK modtage DL, e.l…”

videresendte mail af

1550

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

28. november 2013 med emnet ”Norges

forhold til Kina – 3 års istid og ingen nemme

løsninger i horisonten, men der søges efter skridt, der måske kan deblokere”

fra am-

bassadør i Beijing Friis Arne Petersen. Han kan se, at han var cc på mailen fra Friis

Arne Petersen, men han var på det tidspunkt som led i en aftrædelsesordning an-

sat som medarbejder i Danidas kvalitetssikringskontor og erindrer ikke at have læst

denne mail.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1551

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 50

PROTOKOL

Den 12. marts 2021 kl. 14.20 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Ole Lønsmann Poulsen

var mødt med bisidder advokat Lars Hammer Wentoft.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat Anders Niel-

sen, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Finn Bachmann, advokat Henrik

Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Jonas Christoffersen, advokat

Kristian Braad, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Niels Kahlke, advokat Jacob

Buch-Jepsen, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, advokat Ni-

colai Mallet ved advokat Christian Dysted, advokat Peter Breum og advokat Torben

Koch var mødt.

Ole Lønsmann Poulsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af

lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Ole Lønsmann Poulsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhørin-

gen lydoptages.

Ole Lønsmann Poulsen forklarede, at han fra 1. maj 1993 til 31. marts 1996 var chef

for Sydgruppen i Udenrigsministeriet, og fra 1. september 2001 til 30. april 2004 var

han ambassadør i Beijing. Han gik på pension i 2010.

Da han var chef for Sydgruppen, havde Udenrigsministeriet en tremandsledelse,

som bestod af direktøren og to søjlechefer. De to søjlechefer var henholdsvis nord-

og sydchefen. Som sydchef havde han ansvaret for Latinamerika, Afrika, Mellem-

1552

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

østen og Asien. Han var den øverste daglige chef for de forskellige kontorer og afde-

linger, som havde med disse regioner at gøre. Han refererede til direktøren, og for så

vidt angik Danida og udviklingsbistand direkte til udviklingsministeren.

1995

Den mulige risiko for at blive bragt i

”forlegenhed”

omtalt i notits af 14. februar 1995

om ”Samtale

med kinesiske ambassadør”

underskrevet af ham, hvoraf blandt andet

fremgår, at ”…

Den egentlige årsag til besøget var imidlertid at gøre opmærksom på,

at bl.a. Taiwan Alliance Association og en tibetansk gruppe ifølge kinesiske oplysninger

forventedes at deltage i NGO forum’et i forbindelse med det sociale topmøde. Ambas-

sadøren havde ikke endelige oplysninger, men forudså, at dette kunne bringe den offi-

cielle kinesiske delegation i forlegenhed og forespurgte, om man fra dansk officiel side

havde mulighed for at modsætte sig disse organisationers deltagelse…”,

var en kinesisk

standard bekymring, uanset om det drejede sig om et kinesisk besøg i Danmark el-

ler i et andet land. Kineserne var bange for at blive konfronteret med demonstrati-

oner, Falun Gong, Taiwan mv. Han svarede imidlertid, som det fremgår af notitsen,

at ”…

dette måtte anses for udelukket, og at det i øvrigt var NGO-erne selv, som ar-

rangerede mødet. Såfremt der ikke var sikkerhedsmæssige risici, havde man fra dansk

side ingen mulighed for - eller interesse i - at modsætte sig deltagelse fra specifikke or-

ganisationer…”.

Vedrørende samme notits af 14. februar 1995 husker han ikke, om man fra Udenrigs-

ministeriets side undersøgte, hvordan de østrigske myndigheder som omtalt af den

kinesiske ambassadør ”…

i forbindelse med menneskerettighedskonferencen i Wien 93

havde akkomoderet de kinesiske myndigheder i en lignende situation…”.

Uanset om

det blev undersøgt, ville det ikke have ændret på hans svar, der som gengivet i notit-

sen var, at der ingen indikation var ”…

fra dansk side om, at vi i givet fald ville gøre

noget tilsvarende…”.

Notits af 3. marts 1995 fra S.6 om ”NGO

Forum – Folkerepublikken Kina”

tilgik blandt

andre ham som sydchef. Han husker ikke konkret det i notitsen af den kinesiske am-

bassadør fremførte om, at ”…

tre tibetanske organisationer (Tibet Bureau, Tibetan

Women’s Association, Tibetan Youth Congress), alle etablerede i Indien, deltog i NGO

Forum. Fra kinesisk side befrygtede man, at disse organisationer ville udøve anti-kine-

sisk propaganda. Det ville ikke være befordrende for de bilaterale relationer. Der måtte

være grænser for ytringsfriheden i et demokrati. Man kunne også befrygte en sikker-

hedsrisiko…”,

men ministeriet var flere gange inde over spørgsmålet, og linjen fra

ministeriet var klar: Det var NGO’ernes arrangement, og ministeriet hverken kunne

eller ville gribe ind i dette.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1553

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2001

Det var hans oplevelse, mens han var i Beijing som ambassadør fra 2001 til 2004, at

man kunne tale åbent med kineserne, herunder om menneskerettighedsspørgsmål,

når man var alene med dem, men lige så snart, at det var offentligt, var tonen en an-

den. Det bekymrede kineserne, hvis de offentligt blev udsat for noget, som de følte

fornærmende, eller de blev udsat for offentlig kritik. Det var det, som kineserne igen

og igen gav udtryk for, og det var om det, man fra dansk side gang på gang forklare-

de, at det kunne man ikke gøre noget ved.

Som ambassadør i Beijing stødte han på det alment kendte begreb ”at tabe ansigt”,

”loss of face”. Der ligger i udtrykket, at kineserne er meget følsomme over for kritik.

Det er nok noget, som ligger i den kinesiske kultur og kinesernes måde at tænke på,

mens man i Vesten ikke er lige så følsomme med hensyn til kritik. Hvis en kinesisk

delegation var på besøg i et fremmed land og blev konfronteret med en demonstra-

tion, ville de gøre gode miner til slet spil, men de ville ikke have det godt. Det ville

også give anledning til intern bølgegang i delegationen, idet de yngre embedsmænd

i hierarkiet ville føle, at de havde svigtet deres chef. Det var også derfor, at man fra

dansk side konstaterede, at det største pres for at imødekomme de kinesiske ønsker

ofte kom fra kinesiske juniormedarbejdere.

Han drøftede ikke som ambassadør i Beijing begrebet ”at tabe ansigt” med Uden-

rigsministeriets direktør Friis Arne Petersen, men han er ret sikker på, at Friis Arne

Petersen kendte til begrebet. Der var ikke anledning til at drøfte begrebet, idet det

lå som en del af grundlaget for omgangen med kineserne, at de var følsomme. Fra

ambassaden i Beijing indrapporterede man løbende oplysningerne om de kinesiske

tilkendegivelser om deres følsomheder, selv om man i ministeriet godt var bekendt

hermed.

I forbindelse med planlægningen af ASEM IV og premierminister Zhu Rongji’s be-

søg i Danmark i 2002 havde han løbende møder med medarbejdere i det kinesiske

udenrigsministerium og andre kinesiske repræsentanter. På nogle af møderne med

kineserne kom de specifikt ind på de kinesiske bekymringer for at se anti-kinesiske

demonstrationer, og han gjorde det i de situationer klart, at man fra dansk side hver-

ken kunne eller ønskede at gribe ind i lovlige demonstrationer. Som han sagde i en

samtale med vicegeneraldirektør Ma, kunne man fra dansk side ikke garantere, at

Zhu Rongji ikke hverken kunne se eller høre demonstrationer. Der var ingen slinger

i valsen i forhold til den danske holdning, og det vidste kineserne godt.

Hvis der var substans i møderne med kineserne, udarbejdede ambassaden en notits

og orienterede ministeriet ved fremsendelse af notitsen. Det foregik således ikke te-

1554

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

lefonisk, når der skulle fastlægges linjer eller ske andet substantielt. I givet fald skete

det via indberetninger.

Søren Jacobsen, som sendte mail af 8. april 2002 med emnet ”Zhu

Rongji’s deltagelse

i ASEM IV, EU-Kina topmøde samt bilateralt besøg i Danmark”

cc blandt andre ham,

S.6 og ASEM-sekretariatet, var nr. 3 på ambassaden i Beijing med ansvar for politik

og økonomi. Christian Lotz var souschef og dermed nr. 2 på ambassaden. Når Søren

Jacobsen sendte et referat ud af en samtale mellem ham og en kinesisk repræsentant,

som det var tilfældet med mailen af 8. april 2002, havde han normalt altid gennem-

set referatet, inden det blev sendt. I andre tilfælde var det op til den enkelte medar-

bejder, om det skulle forelægges for ham, inden det blev sendt. Det afhang af en kon-

kret vurdering af vigtigheden af det, der skulle sendes.

Det var ren psykologi, når kineserne sagde som gengivet i mailen af 8. april 2002 fra

Søren Jacobsen, at ”…

Man så fra kinesisk side frem til ASEM 4 i København og var

overbevist om, at eksterne faktorer ikke ville spille negativt ind på mødet (herunder

uheldige NGO-aktiviteter)…”.

Det er muligt, at kineserne havde håbet på, at han be-

kræftede det, men det gjorde han ikke.

På ambassaden i Beijing havde de en cirkulationsmappe, hvori man lagde materiale

til cirkulation, og han fik via denne mappe adgang til at se en mail som den frem-

lagte af 9. maj 2002 fra Søren Jacobsen med emnet ”Taiwan

og WHO Assembly samt

Zhu Rongjis eventuelle besøg i Danmark”

til blandt andre S.6.

Som det fremgår af referatet i mailen af 9. maj 2002 fra Søren Jacobsen af hans sam-

tale med vicegeneraldirektør Ma, var hans holdning til det af Ma fremførte om de-

monstrationer i forbindelse med Zhu Rongji’s kommende besøg i Danmark krystal-

klar. Den var, som der står i referatet, ”…

at i Danmark var det ikke forbudt at de-

monstrere, hvis demonstrationen var anmeldt og foregik fredeligt. Man kunne derfor

ikke fra dansk side garantere, at premierministeren ikke ville kunne hverken se eller

høre eventuelle demonstrationer…”.

Han husker ikke mail af 19. juni 2002 fra Alexander Schultz, ambassaden i Vilnius,

med emnet ”Debat

om det litauiske politis behandling af demonstranter under Jiang

Zemins besøg”

til blandt andre ambassaden i Beijing. Oplysningerne i mailen var

alene af orienterende karakter og havde ikke betydning for ambassaden i Beijing’s

ageren.

Hvis man ikke på forhånd havde drøftet indholdet af en notits som den af 9. juli

2002 fra Asien- kontoret og ASEM-sekretariatet til direktøren cc ambassaden i Bei-

jing med direktøren selv, havde man en forventning om, at direktøren læste hele no-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1555

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

titsen og ikke bare indstillingen til sidst i notitsen. Han ved naturligvis ikke, om Friis

Arne Petersen læste hele denne notits eller måske baserede sin tiltrædelse af indstil-

lingen alene på ledsagende ord.

Det fremgår af hans referat af samtale med udenrigsminister Tang i mail af 23. juli

2002 med emnet ”EU

middag med udenrigsminister Tang”

til blandt andre Asi-

en-kontoret, at Tang på sædvanlig vis gav udtryk for de kinesiske bekymringer i for-

bindelse med det kommende ASEM møde, og han svarede som sædvanligt herpå.

Han tvivler på, at han så formålsnotits af 24. juli 2002 fra Udenrigsministeriet, Asi-

en-kontoret, til Statsministeriet med emnet ”EU-Kina-topmøde

den 24. september

2002”,

idet ambassaden i Beijing ikke stod som modtager. De i formålsnotitsen gen-

givne kinesiske bekymringer og den danske holdning hertil svarer helt til det sæd-

vanlige.

Når der i mail af 24. juli 2002 fra Christian Lotz med emnet ”Zhu

Rongjis besøg i

Danmark”

ikke var gengivet mere af hans samtale med den nye assistant minister for

Vesteuropa, Zhao Jinjun, skyldes det givetvis, at der ikke har været grund til det, idet

det interessante for ministeriet på dette tidspunkt var Zhu Rongji’s kommende be-

søg i Danmark. Det kan også tænkes, at de fra ambassaden udarbejdede selvstændi-

ge indberetninger om øvrige emner, herunder i relation til det kommende ASEM IV

topmøde. Hans holdning til det fremførte af Zhao Jinjun fremgår af henvisningen i

mailen til, at han gentog det svar, som han havde givet ved tidligere møder, jf. indbe-

retningerne om disse. Det var blandt andet hans indberetning i mail af 23. juli 2002

om hans samtale med udenrigsminister Tang. Han er sikker på, at Zhao Jinjun på

forhånd vidste, at han tidligere havde givet udtryk for, at det ikke kunne garanteres,

at Zhu Rongji hverken ville kunne komme til at se eller høre demonstranter under

sit besøg i Danmark. Han husker ikke, om det var baggrunden, men det er muligt, at

han refererede, at Zhao Jinjun sagde, at ”…

man ikke forestillede sig, at Falungong og

tibetanske demonstrationer skulle forbydes, men at man i forbindelse med andre besøg

i Europa - f.eks. Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne

uden for synsvidde af den officielle kinesiske delegation…”,

idet der heri kunne ligge

en opblødning fra kinesisk side. Uanset om det var tilfældet, gav det ikke anledning

til, at han overvejede, om man kunne imødekomme dette ønske.

Han er ikke bekendt med, om der skete tiltag til begrænsning af Falun Gong’s de-

monstrationer ved den kinesiske ambassade i forbindelse med Zhu Rongji’s besøg i

Danmark, som det fremgår af referat med emnet ”Kinesisk

demarche om aktiviteter

og tilrejsende i forbindelse med ASEM 4”

af 30. juli 2002 fra Asien-kontoret til Syd-

chefen, at man ønskede fra kinesisk side. Hverken han selv eller ambassaden i Bei-

jing i øvrigt var involveret i et sådant spørgsmål. Generelt blev praktiske og politi-

1556

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ske spørgsmål i forbindelse med et besøg behandlet af ministeriet. Hvor i ministeriet

de forskellige spørgsmål blev behandlet, varierede alt efter spørgsmålet. Det kunne

f.eks. være i Asien-kontoret eller i Protokollen, som altid ville være involveret i et be-

søg på det foreliggende niveau.

Han har ikke hørt om tilfælde, hvor Falun Gong demonstranter har været voldeli-

ge. Det, som oprindeligt havde skræmt den kinesiske magtelite ved Falun Gong, var,

at Falun Gong havde organiseret sig på tværs af de kinesiske provinser og slutteligt

havde været i stand til at holde en stor demonstration foran den enklave, hvor den

kinesiske topledelse boede. Den kinesiske ledelse var forskrækket over, at der her var

en systemkritisk bevægelse, som var i stand til at organisere sig i et omfang, som an-

dre bevægelser ikke havde været i stand til.

Med hensyn til om Falun Gong demonstrationer udgjorde en sikkerhedsmæssig ri-

siko, havde han ikke hørt om konkrete situationer hverken i udlandet eller i Dan-

mark, men ambassaden var ikke involveret i sikkerhedsmæssige vurderinger i for-

bindelse med demonstrationer, og han ved derfor ikke nærmere herom. Tilsvarende

havde han ikke hørt om, at Tibet-demonstrationer konkret har udgjort en sikker-

hedsrisiko. Problemet for kineserne var, at efter den kinesiske kultur, var det et pro-

blem at blive konfronteret i det offentlige rum med systemkritiske demonstranter.

Det kunne de ikke tåle på samme måde, som man kan det efter dansk kultur. Det

var her i, at frygten for demonstrationer lå, og det var således ikke en frygt for, at der

kunne ske noget voldeligt, eller der kunne opstå en sikkerhedsrisiko. Problemet med

at blive konfronteret med systemkritikere i det offentlige rum under et besøg var, at

pressen ville tage billeder af det, og et foto af en højtstående kineser, der blev mødt

af systemkritikere, var ikke velset fra kinesisk side.

Han så ikke det fremlagte ”Memoranda

for Security Arrangements for Chinese Premi-

ere Zhu Rongji”

af 12. august 2002 udleveret til viceprotokolchef Annette Lassen un-

der et møde i Protokollen med kinesiske repræsentanter samme dag. Et sådant me-

morandum ville ikke naturligt tilgå ambassaden i Beijing. Efter hans opfattelse faldt

de kinesiske bekymringer gengivet i memorandummet godt i tråd med kinesernes

hidtidige tilkendegivelser på dette tidspunkt. Han så det som en fortsættelse af de

tidligere kinesiske henvendelser om deres bekymringer.

Han kan ikke præcist sige, hvad der lå i ordet ”værdighed” i sætningen ”…

Man hå-

bede derfor, at der fra dansk side ville blive taget yderligere skridt for at beskytte den ki-

nesiske delegations sikkerhed og premierminister Zhu Rongjis værdighed…”

i mail af 4.

september 2002 om hans samtale med generaldirektør Zhao Jun fra Christian Lotz

med emnet ”Den

kinesiske premierminister Zhu Rongjis besøg i Danmark”

til blandt

andre Asien-kontoret. Det fremgik af hans svar til Zhao Jun om, at

”… Med hensyn

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1557

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

til premierministerens værdighed måtte man nødvendigvis henholde sig til dansk lov,

der tillod fredelige demonstrationer. Hvis sådanne demonstrationer udviklede sig i vol-

delig retning ville der naturligvis blive skredet ind…”,

at synet af ikke voldelige demon-

strationer efter kinesisk opfattelse var et spørgsmål om værdighed.

Han er enig i, at det angivne i notits af 10. september 2002 med emnet ”Direktørens

samtale med Kinas nye ambassadør til Danmark, Zhen Jianguo, den 12. september

2002”

fra Asien-kontoret til Udenrigsministeriets direktør om, at ”…

Det må påreg-

nes at ambassadøren vil benytte mødet med direktøren til at give udtryk for kinesisk

bekymring for sikkerhedsaspektet i forbindelse med besøget, herunder demonstrationer

af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Fra dansk side fremhæves i den forbindelse

at enhver person eller bevægelse i Danmark kan give udtryk for egne meninger inden-

for Grundlovens rammer. Samtidig understreges, at man vil tage fornødne foranstalt-

ninger med henblik på at sikre den kinesiske delegations sikkerhed. Det synes som om

Kina har accepteret at Danmark ikke vil hindre lovlig anmeldte demonstrationer...”,

be-

skrev de sædvanlige kinesiske bekymringer og den danske holdning hertil.

Med hensyn til det i notitsen i forlængelse heraf angivne om, at

”… Der er indledt et

konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassa-

de med henblik på at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke

generer den kinesiske delegation…”,

kender han ikke til det samarbejde mellem Uden-

rigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade, som der refereredes til. Ambas-

saden var ikke involveret heri. De tre nævnte parter, herunder Udenrigsministeriet

inklusive Protokollen, var dem, der sædvanligvis stod for forberedelsen af et sådant

besøg. Han ved det ikke, men det ville overraske ham, hvis det anførte skulle forstås

sådan, at samarbejdet skulle sikre, at Zhu Rongji ikke så eller hørte demonstrationer.

Han er jurist, men han er ikke så godt inde i grundloven, at han umiddelbart kun-

ne forholde sig til, om det anførte i notits af 11. september 2002 fra Asien-kontoret

til Udenrigsministeren sendt i kopi til blandt andre ambassaden i Beijing om, at ”…

I stedet er der indledt er samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kine-

siske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige aktiviteter finder sted, hvor

de ikke generer den kinesiske delegation…”,

var i overensstemmelse med grundloven.

Det er efter hans opfattelse en meget elastisk formulering, som det er svært at fortol-

ke det nærmere indhold af. Der kunne uanset sammenhængen med den forudgåen-

de del af afsnittet, hvorefter ”…

Det må forventes at Falun Gong i forbindelse med Ki-

nas deltagelse i ASE~I og Kinatopmødet og det bilaterale besøg vil søge at skabe så stor

opmærksomhed som muligt om bevægelsen. Kina er fortsat stærkt bekymret over ud-

sigten til at den kinesiske premierminister konfronteres med Falun Gong-udøvere un-

der sit ophold i Danmark. Men Kina synes at have accepteret, at Danmark ikke vil/har

mulighed for at afvise tilrejsende Falun Gong-udøvere og forbyde demonstrationer…”,

1558

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ligge alt muligt i ordet ”generer”. Han ved ikke, om der har været tænkt på den blotte

synlighed af en demonstration. Der kan være tænkt på mange andre ting f.eks. kast-

ning med æg. Han studsede ikke den gang over formuleringen, hvilket blandt andet

skulle ses i lyset af, at notitsen blev sendt til ambassaden i Beijing hovedsageligt til

orientering.

Efter hans umiddelbare og helt personlige opfattelse ville det være en form for be-

grænsning af ytringsfriheden, hvis man sikrer, at en demonstration ikke kan ses af

dem, som demonstrationen er rettet mod. Han har ikke en fornemmelse af, hvad

den almindelige opfattelse i Udenrigsministeriet var. Han har aldrig haft en drøftelse

med kollegaer af, hvor grænserne for indgreb i ytringsfriheden i praksis går.

Han husker ikke at have set udateret dokument fra Udenrigsministeriet med over-

skriften ”Elementer

til besøg af Zhu Rongji i Danmark baseret på vellykkede besøg i

Tyskland, Luxembourg, Holland, Belgien og Italien i juli 2000”.

Punktet ”…

Frokost

eller middag hos Dronningen og gerne andre medlemmer af den kongelige familie. Der

lægges stor vægt på dette…”,

viste et andet element i spørgsmålet om værdighed. Han

vil tro, at punktet

”… Undgå Tibet-demonstrationer i Zhus synsfelt. Ødelagde besøget

i Luxembourg…”,

var et punkt til drøftelse, ligesom de øvrige punkter fremstår som

fokuspunkter, der skulle afklares nærmere.

Ambassaden i Beijing ville sædvanligvis modtage en notits som den fremlagte notits

af 17. december 2003 med emnet ”Kinesisk

besøg på højeste niveau i 2005”

til Uden-

rigsministeren fra Asien- kontoret, idet udgangspunktet for notitsen var et møde,

som ambassaden havde haft med det kinesiske udenrigsministerium. I forhold til det

anførte i notitsen om, at

”… Det bemærkes, at disse aspekter blev håndteret tilfredsstil-

lende for alle parter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002…”,

sva-

rede det til hans indtryk, at man fra kinesisk side var tilfreds med besøget. Således

fulgte han under besøget Zhu Rongji, hvor han kunne, og det forløb, som det skulle.

Han fik under besøget ikke bemærkninger fra den kinesiske ambassadør om, at der

var noget galt, og der var heller ikke bemærkninger fra kineserne, da han efter be-

søget kom tilbage til Kina. Han mener også, at han så et takkebrev fra den kinesiske

ambassadør. Det var ikke det fremlagte brev af 10. oktober 2002 fra den kinesiske

ambassadør til direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen.

Han ved ikke, hvad det nærmere var, der blev ”håndteret

tilfredsstillende”

som anført

i notitsen af 17. december 2003. Der kan have indgået mange elementer i denne kon-

klusion. Han kørte med i kortegen med den kinesiske delegation, og han så ikke no-

get, som vakte uro hos kineserne. Hvis der havde været noget, som havde bekymret

kineserne voldsomt. ville han antage, at den kinesiske ambassadør havde taget fat i

ham, hvilket ikke skete. Han husker ikke, om kortegen foretog pludselige retnings-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1559

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ændringer. Han har ikke været involveret i logistikplanlægningen og fulgte ikke med

i, hvordan de nærmere kørte. Han mener, at han så demonstranter på H.C. Ander-

sens Boulevard. Han husker det som en blandet forsamling af demonstranter. Hans

gæt er, at det var Tibet-demonstranter, men det kan også have været menneskeret-

tighedsforkæmpere. Det lignende ikke Falun Gong demonstranter, og det var ikke

en prokinesisk demonstration.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1560

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 51

PROTOKOL

Den 12. marts 2021 kl. 15.50 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Michael Dekker Poulsen

var mødt med bisidder advokat Niels Kahlke.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen, advokat Finn Bachmann, advokat Hen-

rik Hasseris Olesen, advokat Martin Cumberland, advokat Kristian Braad, advokat

Jakob Buch-Jepsen, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Karen-Margrethe Sche-

bye, advokat Mikael Bernhoft, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted

og advokat Torben Koch var mødt.

Michael Dekker Poulsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi

af lov om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Michael Dekker Poulsen

erklærede

sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han

skal tale sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere

oplyst om, at afhøringen lydoptages.

Michael Dekker Poulsen forklarede, at han arbejder som politikommissær i Køben-

havns Politi.

2012

Han kan ikke huske, om han deltog i et stabsmøde den 11. maj 2012 i forbindelse med

Hu Jintao’s besøg i Danmark i 2012, men han var med i hele planlægningen af besø-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1561

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

get, og han var således med til det første stabsmøde, der var planlægningsstabsmø-

det.

Som det fremgår af hans forklaring for Tibetkommission I den 9. december 2016,

ræsonnerede han sig frem til, at der havde deltaget en til to medarbejdere fra PET

i det første stabsmøde. Han kan ikke huske mødet overhovedet, og han kan derfor

ikke huske, om det var en eller to medarbejdere fra PET, som deltog. Han havde et

hav af møder i forbindelse med besøget, og han kan derfor ikke huske de enkelte

møder fra hinanden.

Han var kommet til OPA den 1. september 2011 og havde inden det første stabsmø-

de i forbindelse med Hu Jintao’s besøg været planskriver på nogle operationer, her-

under operationen i forbindelse med Global Green Growth Forum, som lå umid-

delbart forinden planlægningen af Hu Jintao’s besøg gik i gang. Stabsmøderne i for-

bindelse med Global Green Growth Forum og Hu Jintao’s besøg lignende hinanden

rigtig meget, og han kan derfor ikke huske dem fra hinanden. Han husker ikke, om

han var planskriver i forbindelse med Hillary Clintons besøg i Danmark i maj 2012.

Han husker ikke, om der var en særlig situation, inden det første stabsmøde i forbin-

delse med Hu Jinatao’s besøg gik i gang, eller om der var nogen, som kom for sent til

mødet, ligesom han ikke kan huske, hvem der ledede det første møde. Han husker

ikke, om politikommissær Claus Rønnegaard deltog i det mødet, ligesom han ikke

husker, hvem der i øvrigt deltog.

Det forekommer rigtigt, at vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politiinspektør

Mogens Lauridsen deltog i det første stabsmøde i forbindelse med planlægningen af

Hu Jintao’s besøg som forklaret af Claus Rønnegaard for Tibetkommission I den 2.

marts 2017, men han kan ikke huske det. Han kan ikke huske, om det første stabs-

møde oprindeligt havde været planlagt til at ligge en anden dag end den 11. maj 2012.

At Claus Rønnegaard om det første stabsmøde forklarede for Tibetkommission I, at

”…

Mødet blev udskudt en dag, fordi PET først skulle have udarbejdet en trusselsvur-

dering…”,

bringer ikke noget frem i hans erindring, ligesom Claus Rønnegaards for-

klaring om, at ”…

Afhørte erindrede ikke, om Michael Dekker Poulsen deltog…”,

heller

ikke gør. Han kan simpelthen ikke huske møderne fra hinanden, og derfor kan han

ikke udelukke, at han ikke deltog i det første møde. Når der ikke er sket noget, som

skiller sig ud, er det svært at huske møderne fra hinanden.

Claus Rønnegaards forklaring om, at ”...

Mødet startede med, at de ventede på PET.

PET kom 5-8 minutter senere. Der kom en eller to fra PET, men han kunne ikke sige

hvem. Den eller de var blandt personerne KF 0764, KF 0765 og KF 0766. Den eller de

sagde, at han eller de kom direkte fra et møde i et ministerium. Afhørtes indtryk var, at

1562

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

det var Udenrigsministeriet eller Statsministeriet…”,

bringer ikke noget konkret frem

i hans erindring. Som han husker det, deltog der to sikkerhedskoordinatorer fra PET

i opstartsmøderne i forbindelse med planlægningen af Hu Jinatao’s besøg. Den ene

var den gennemgående sikkerhedskoordinator KF 0764, som han havde løbende

kontakt med under planlægningen. De talte sammen stort set hver dag under plan-

lægningen. KF 0764 havde en del kontakt til Udenrigsministeriet og var til møder i

ministeriet. Han kender også KF 0765, KF 0766 og KF 0796, men han kan ikke hu-

ske, om det er fra planlægningen af Hu Jintao’s besøg, at han kender dem, eller det

er fra andre opgaver. Han mener, at KF 0796 var ledende for PET’s sikkerhedskoor-

dinatorer i forbindelse med Global Green Growth Forum. Han husker ikke, om KF

0796 deltog i det første stabsmøde i forbindelse med planlægningen af Hu Jintao’s

besøg. Det bringer ikke noget frem i hans erindring, at KF 0796 for Tibetkommissi-

on II den 25. februar 2021 har forklaret, at han kom for sent til det første stabsmøde,

idet han kom direkte fra et møde i Udenrigsministeriet. Han har ikke nogen erin-

dring om, hvordan stabsmødet begyndte, eller hvad PET gav udtryk for på mødet.

Når han for Tibetkommission I forklarede, at ”…

En taktisk leder fra PET deltog i

møderne…”,

tænkte han på en leder fra PET’s aktionsstyrke AKS, som deltog i mø-

derne. Det drejede sig blandt andet om beredskab på vandet og eskorte fra lufthav-

nen.

Vedrørende hans forklaring for Tibetkommission I om, at ”…

Da KF 0764 senere

ringede til afhørte, oplyste han, at han på et møde i Udenrigsministeriet havde fået at

vide, at ”nu kom de”…”,

skal ses i lyset af, at der havde været tvivl om, hvorvidt kine-

serne faktisk kom, idet Danmark alene var et ”stop over” mellem to besøg, og nu var

det endelig afklaret. Det tog også lang tid, inden de fik et program, og det blev lavet

om mange gange. Han husker ikke yderligere omstændigheder om samtalen med KF

0764, der kan hjælpe til at tidsfæste tidspunktet for samtalen.

Han kan ikke huske, hvad der forelå af oplysninger og materiale på tidspunktet for

det første stabsmøde. Claus Rønnegaards forklaring om, at ”…

Afhørte mente ikke, at

der forelå noget skriftligt materiale fra PET til brug for mødet. Der forelå ingen opera-

tionsbefaling. Man vidste på det tidspunkt ikke engang, hvilke dage der præcist var tale

om, eller hvor besøget skulle finde sted…”,

bringer ikke yderligere frem i hans erin-

dring. Han kan huske, at der var tvivl om, hvor det første stabsmøde, som han deltog

i, skulle foregå, og at programmet for Hu Jintao’s besøg blev lavet om rigtig mange

gange i løbet af planlægningsfasen.

Han kan godt have oprettet dokumentet med operationsbefalingen til Hu Jintao’s

besøg den 10. maj 2012, fordi det var den dag, at han fik at vide, at han skulle være

planskriver på besøget, men han husker det ikke. Det kan også godt være, at han

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1563

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke skrev noget i dokumentet på oprettelsesdagen, eller at han ikke skrev noget ud

over standard indhold om f.eks. tjenestetidsafregning, magtanvendelse, uniforme-

ring mv. På det tidspunkt var man i Københavns Politi ikke præcise i dokumentati-

onen af, hvornår dokumenter blev oprettet, og hvilke udgaver der var, samt hvornår

de var sendt videre til andre medarbejdere. Det har siden ændret sig meget i lyset af

undersøgelserne af forløbet i forbindelse med Hu Jintao’s besøg i 2012.

Han tror ikke, at det kan passe, at Mogens Norup Lauridsen havde læst 1. udgaven

af operationsbefalingen inden det første stabsmøde den 11. maj 2012, som forklaret

af Mogens Norup Lauridsen for Tibetkommission I den 6. april 2017. I givet fald har

det kun været standardindholdet, som Mogens Norup Lauridsen kunne have læst.

I forhold til hans forklaring for Tibetkommission I, hvoraf blandt andet fremgår ”…

Om mail af 13. juni 2012 fra afhørte, hvorefter 4. udgave af operationsbefalingen er lagt

på Beredskabsportalen, forklarede afhørte, at det er nærliggende at antage, at 2. udga-

ven er sendt med mail af 7. juni 2012, og at 3. udgaven er sendt med mail af 8. juni 2012.

Afhørte vidste dog fortsat ikke, hvornår 2. udgaven er blevet oprettet. Han kan sagtens

løbende have skrevet på dokumentet…”,

er det hans opfattelse, at Tibetkommission

I’s konklusion om, at

”… den endelige version af 1. udgave af operationsbefalingen …

var tilgængelig på Beredskabsportalen den 7. juni 2012. … Kommissionen lægger derfor

til grund, at det var 2. udgave af operationsbefalingen, der dermed var tilgængelig på

Beredskabsportalen den 8. juni 2012…”,

lyder rimelig, ligesom det lyder rimeligt, at 3.

udgaven er dateret den 11. juni 2012 og 4. udgaven den 13. juni 2012. Det passer også

med, at 1. udgaven ordret gengav PET’s trusselsvurdering, som blev modtaget den 5.

juni 2012. Forvirringen om udgaver og datoer skal ses i lyset af, at på det tidspunkt

blev angivelse af udgaver og datoer på dokumenter anset for mindre vigtigt i politi-

et. Det vigtige var, hvad der stod i dokumentet, og endnu vigtigere var de afklarende

samtaler, som man havde i forbindelse med stabsmøder. Han husker blandt andet

en samtale med politikommissær Mogens Bendiks Knudsen, hvor Mogens Bendiks

Knudsen i forlængelse af, at han havde rykket Mogens Bendiks Knudsen for taktiske

befalinger vedrørende eskorteruterne, sagde, at det var fuldstændig ligegyldigt, hvad

der stod i de taktiske befalinger. Det vigtige var den samtale, som de havde lige nu,

hvor de fik afklaret, hvem der gjorde hvad. Holdningen til dokumentation har siden-

hen ændret sig. Man kan godt sige, at der var en opfattelse af, at dokumentationen

var lidt unødvendigt bureaukrati.

Han hørte på et stabsmøde PET tale om, at kineserne var bange for at tabe ansigt, og

han så det også på skrift i trusselsvurderingen. Han husker ikke, på hvilket af stabs-

møderne PET sagde det, men han husker altså, at bekymringerne fra kinesisk side

blev nævnt på et stabsmøde. Det stod ham klart, at det var Udenrigsministeriet, som

havde formidlet dets bekymringer, som PET viderebragte.

1564

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I forhold til hans forklaring for Tibetkommission I om, at

”… På stabsmøderne forelå

PETs trusselsvurdering om, at det var vigtigt, at kineserne ikke ”tabte ansigt”. Afhørte

kunne ikke huske, om kinesernes bekymring blev drøftet. Men det blev drøftet på to-

mandshånd blandt medarbejderne…”,

husker han ikke, hvem det var, som han drøf-

tede kinesernes bekymring med på tomandshånd. Det, som de drøftede, var, at det

var lidt skørt, at når kineserne nu kom til det mest frie demokrati i verden, ville man

gøre sig ulejlighed med at sikre, at de ikke tabte ansigt. Han drøftede det ikke med

Claus Hjelm Olsen, Bent Olsen eller nogen på ledelsesniveau. Han drøftede det med

andre på sit eget niveau, hvilket var politiassistenter i OPA. Han delte kontor med

politiassistent Finn Jensen, og han talte helt sikker med Finn Jensen om det. Finn

Jensen var ikke involveret i operationen i forbindelse med Hu Jintao’s besøg.

Han husker ikke, om nogen af dem, som han drøftede kinesernes bekymring med,

gav udtryk for, at det var sædvanligt, at man tog hensyn til kinesernes bekymring.

Han husker, at han på et tidspunkt i forbindelse med planlægningen af Hu Jintao’s

besøg under gangsnak i OPA havde fået fortalt, at der i forbindelse med et tidligere

besøg fra Kina var blevet kørt en bus ind foran demonstranterne og sat en busfuld

kinesiske studerende af. De studerende vinkede med kinesiske flag. Han noterede

sig det, da det lød komisk. De talte om det, som noget der plejede at ske i forbindelse

med besøg fra Kina, og at det også var noget, som man kunne forvente, at den kine-

siske ambassade ville arrangere i forbindelse med Hu Jintao’s besøg.

Han vil tro, at chefpolitiinspektør Jørn Aabye modtog operationsbefalingen for Hu

Jintao’s besøg. Jørn Aabye havde i hvert fald mulighed for at læse den på beredskabs-

portalen. Han kan ikke forestille sig, at Jørn Aabye traf operationelle beslutninger

vedrørende besøget. Jørn Aabye skulle forholde sig til bemandingen, herunder ri-

meligheden af den planlagte ressourceanvendelse. Han sendte på et tidspunkt under

planlægningen en opgørelse over personaleforbruget til Jørn Aabye.

Han husker ikke baggrunden for, at han ved mail af 7. juni 2012 sendte trusselsvurde-

ring med anbefalinger fra PET til Jørn Aabye. Han husker ikke, om han sendte trus-

selvurderingen af egen drift, eller det var efter anmodning fra Jørn Aabye, men han

har svært ved at forestille sig, at det var af egen drift, at han som ung politiassistent

sendte trusselsvurderingen til chefpolitiinspektøren.

Han husker ikke flytningen af Fredsvagten ved Christiansborg i forbindelse med

Hu Jintao’s besøg. Morgenmødet omtalt i hans mail af 11. juni 2012 til Gregers Juul

Bigom og Erik Gøtje Larsen cc Claus Hjelm Olsen, hvor han skrev ”…

Man har til

morgenmødet besluttet at både Fredsvagten og Iranerne skal flyttes til Finansministe-

riet, hvor de skal afskærmes, når kineseren er der…”,

var et møde, som de havde hver

morgen kl. 8.00 på Politigården. Det var OPA, som faciliterede mødet, men møde-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1565

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

deltagelsen var fra en bredere del af Københavns Politi. Han husker ikke, om det var

Jørn Aabye eller Mogens Lauridsen og ledelsen af beredskabsenheden, som deltog i

morgenmøderne.

Han husker ikke, hvem der besluttede, at Fredsvagten og iranerne skulle flyttes, eller

eventuelle drøftelser om det.

Han husker det ikke, men han kan ræsonnere sig frem til, at det ikke var af hensyn

til den kinesiske præsident, at Fredsvagten og iranerne skulle flyttes, idet den ki-

nesiske præsident ville være ligeglad med dem. Det har derfor været for at sikre, at

de ikke løb frem mod kortegen eller lignende, at de blev flyttet. Da han ikke husker

det, kan han ikke udelukke, at de skulle flyttes, for at den kinesiske præsident ikke

så dem.

Når han i en opfølgende mail til samme personkreds skrev ”…

Tilladelsen til demon-

strationen…”,

vil han tro, at det var tilladelsen til Fredsvagtens og iranernes demon-

stration, som han sendte. Han husker ikke nærmere om Claus Hjelm Olsens svar,

hvor Claus Hjelm Olsen ved mail af 11. juni 2012 skrev ”…

Forstod at vi flyttede disse

under Kinabesøget til Statsministeriet. Er det korrekt…”.

Som han husker det, var baggrunden for Gregers Juul Bigoms svar ”…

Sp. Hvor-

dan afskærmer du dem?????...”

ved mail af 11. juni 2012, at Gregers Juul Bigom syntes,

at der var for lidt personale til opgaven. Det kan også være, at Gregers Juul Bigom

spurgte for at få en manøvreide. Han husker ikke, om han svarede Gregers Juul Big-

om telefonisk, men han fortalte i givet fald ikke, hvordan Gregers Juul Bigom skulle

håndtere demonstrationen.

Han kan ikke huske noget om lukning af Kastellet i forbindelse med Hu Jintao’s be-

søg. Han kendte ikke kommandanten i Kastellet major Jørgen Kold, som han sendte

mail af 12. juni 2012 med emnet ”Statsbesøg

fra Kina”

til. Han husker ikke, hvor han

fik Jørgen Kolds mailadresse fra. Nogen bad ham om at skrive til Jørgen Kold, for det

var ikke noget, som han gjorde af sig selv. Den nærmeste til at bede ham om at gøre

det, var Claus Hjelm Olsen, men han husker det ikke, ligesom han ikke i øvrigt hu-

sker at have talt med Claus Hjelm Olsen om Kastellet.

Han husker ikke, hvad han var blevet bedt om at anmode Jørgen Kold om, ligesom

han ikke husker, om det var Københavns Politis færdselsafdeling, der bad ham om

at henvende sig til Jørgen Kold, hvilket er muligt, da der i hans mail af 12. juni 2012

til Jørgen Kold er henvist til en forespørgsel fra Københavns Politis færdselsafdeling.

Lederen af færdselsafdelingen var Mogens Bendiks Knudsen, men han husker ikke,

1566

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

om det var Mogens Bendiks Knudsen, der havde bedt ham om at sende anmodnin-

gen til Jørgen Kold.

Han husker ikke nærmere om, hvilken sikring der var tænkt på, når han i mailen til

Jørgen Kold skrev ”…

eller at politiet har mulighed for at sikre voldanlægget som ven-

der ud mod Havnefronten…”.

Han husker ikke Jørgen Kolds svar til ham ved mail af 13. juni 2012.

Han husker ikke, om han var i kontakt med Adjudantstaben, herunder adjudant Nils

Nykjær i forbindelse med Hu Jintao’s besøg. Han kender ikke Nils Nykjær. Han hav-

de været til møder med medarbejdere fra Adjudantstaben i forbindelse med plan-

lægningen af Dronningens 40 års regeringsjubilæum i januar 2012. Han har ingen

ide om baggrunden for, at Nils Nykjær ved mail af 12. juni 2012 til Jørgen Kold skrev,

at der fra politiets side var ønske om ”…

forstærket opmærksomhed fra patruljer på

voldene, så evt. bannerførere etc. her ikke kommer frem…”.

Han husker, at der i forbindelse med Hu Jintao’s besøg skulle være sejlads i havnen,

men han husker ikke, om Hu Jintao skulle gå ved Den lille Havfrue. Han husker ikke

noget om etablering af en gangbro over stenene ved Den lille Havfrue.

Arbejdsgangen i forbindelse med planlægningen af Hu Jintao’s besøg var i princippet

sådan, at al kommunikation ind og ud af Københavns Politi skulle gå gennem ham. I

praksis skulle det nok tages med et gran salt, og der var givetvis kommunikation om

besøget, som ikke gik gennem ham.

Det er korrekt, som han forklarede for Tibetkommission I, at tilføjelsen i 2. udgaven

af operationsbefalingen dateret den 10. maj 2012 under afsnit 3.0 ”Manøvreide” om,

”… Politiaktion 04-01 foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter,

og sikrer at evt. demonstranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej hel-

ler skal have mulighed for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og

objekter…”,

var formuleret af ham ud fra, hvad han havde trukket ud af samtaler på

stabsmødet. Det var ikke en anden, der havde skrevet det og givet teksten til ham.

Han husker det ikke konkret, men han er sikker på det ud fra den sædvanlige frem-

gangsmåde, som var, at han under stabsmødet skrev noter, som han derefter gik op

til sin computer og skrev ind i operationsbefalingen. Når han havde skrevet noget

færdigt, sendte han det til Claus Hjelm Olsen. Han mindes ikke, at Claus Hjelm Ol-

sen havde nogen rettelser. Han husker, at Mogens Norup Lauridsen en gang havde

en ændring til en strategi, som han havde skrevet udkast til. Han husker ikke, om

det var i forbindelse med Hu Jintao’s besøg. I princippet var det ledelsen, som skulle

komme med en strategi, men sådan foregik det ikke i praksis.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1567

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Med hensyn til hans forklaring for Tibetkommission I om baggrunden for den

nævnte tilføjelse i operationsbefalingen under afsnit 3.0, hvor han forklarede, at ”…

Afhørte troede, men var ikke sikker på, at det er sagt på et stabsmøde. Det er noget, der

stammer fra et input, som afhørte har fået. Det stammer ikke fra PET. Det havde af-

hørte i hvert fald svært ved at forestille sig. PET kommer med trusselsvurderinger. De

blander sig ikke i det rent operationelle, der drøftes på stabsmøder…”,

skal forklaringen

ses i lyset af, at PET normalt ikke blandede sig i, hvordan Københavns Politi løste

opgaverne, men han husker ikke, hvor inputtet kom fra.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 17.00.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1568

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 52

PROTOKOL

Den 18. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Pernille Dahler Kardel

var til stede via Skype og bisidder advokat Pernille Backhau-

sen var mødt i retten.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen ved advokat Anne-Louise Wulff, advokat Claus Søgaard-Christen-

sen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Anders

Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat

Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft, ad-

vokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted og advokat Torben Koch ved ad-

vokat Henrik Karl Nielsen var mødt.

Pernille Dahler Kardel bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi

af lov om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelses-

kommissionslovens § 23, stk. 1.

Pernille Dahler Kardel erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at hun

skal tale sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Hun blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Pernille Dahler Kardel bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at hun fra

1995 til 2000 var ved ambassaden i Moskva, at hun fra 2000 til 2001 havde orlov, at

hun fra 2001 til 2003 var sektionschef i Asienkontoret (S.6.), at hun fra 2003 til 2007

var ambassaderåd ved FN-missionen i New York, at hun fra 2007 til 2012 var ambas-

sadør i Etiopien, at hun fra 2012 til 2016 var ambassadør i Egypten, at hun fra 2016 til

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1569

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2017 var ved FN i Kabul, at hun fra 2017 til 2019 var ved FN i Libanon, og at hun nu

er ambassadør i Australien.

Hun var sektionschef i Asienkontoret fra den 1. august 2001 til midt i juli 2003, hvor

Danmark skulle forberede og gennemføre EU-formandsskabet samt mange hertil

forbundne aktiviteter på Asienområdet. Hun havde ansvaret for Kina-, Nordkorea-

og Sydkorea-porteføljen, EU-koordinationen og til dels Afghanistan-porteføljen.

Da hun overtog Kina-porteføljen i Asienkontoret, blev hun orienteret om, hvordan

Danmarks forhold til Kina havde udviklet sig. Forholdet var på det tidspunkt præ-

get af forhåbninger til et ASEM-topmøde og en række EU-topmøder og bilaterale

møder. Hun oplevede, at der i Udenrigsministeriet var en stolthed over Danmarks

fremlæggelse af resolutionsforslaget i 1997, da fremlæggelsen var i tråd med det dan-

ske princip om, at Danmark også turde drøfte de svære emner, såsom menneskeret-

tigheder, med Kina, og man overvejede ikke, om det havde været prisen værd. Da

hun overtog Kina-porteføljen, var forholdet til Kina stabiliseret efter statsminister

Poul Nyrup Rasmussens besøg i Kina i år 2000, og overvejelserne om selve forhol-

det til Kina var lagt bag dem. Hun brugte ikke meget tid på Kina-relationen, da hun

koncentrerede sig om at forberede topmøderne.

2001

I 2001 var Carsten Nilaus Pedersen kontorchef, og hun refererede til ham, men også

til souschef Sus Ulbæk. Carsten Staur var sydchef. Bjørn Blau kom først til kontoret

i november eller december 2001, hvor han blandt andet blev sagsbehandler på Ki-

na-porteføljen. Hun husker ikke den præcise arbejdsfordeling i kontoret.

Hun arbejdede med at forberede EU-formandskabet, herunder topmøderne, så de

blev så gode og substantielle som muligt, samtidig med at de fortsatte den kritiske

dialog om menneskerettigheder.

Fodboldkampen mellem Grønland og Tibet var allerede afholdt, da hun startede i

Asienkontoret, og hun mindes ikke, at begivenheden blev drøftet særligt indgåen-

de efterfølgende. Hun husker heller ikke, at sagen eller den fulgte linje blev bragt op

som eksempel i andre sager. De talte om kampen i sociale sammenhænge, men det

havde ikke faglig karakter og handlede ikke om selve håndteringen af kampen. De

talte kun ganske lidt om anvendelsen af det tibetanske flag i forbindelse med kam-

pen. Hun vidste ikke på det tidspunkt, at sydchef Carsten Staur havde tilkendegivet,

at en ansøgning om anvendelse af det tibetanske flag under kampen ikke ville blive

imødekommet.

1570

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mail af 28. august 2001 fra Ann Winther Allers mail, underskrevet ”Sus”, til Peter

Lysholt Hansen med kopi til Pernille Dahler Kardel med flere om PET’s oplysnin-

ger om en Falun Gong-sultestrejke foran den kinesiske ambassade, forklarede hun,

at mailen godt kunne være fra Sus Ulbæk, selvom den var sendt fra en andens mail-

konto. Hun ved ikke, hvorfor hun modtog kopi af mailen, og hun husker e-mailen

som sådan.

2002

Danmark stod over for EU-formandsskabet i anden halvdel af 2002 med ASEM

IV-topmødet og besøg af premierminister Zhu Rongji i september 2002 samt en

række EU-topmøder i efteråret, herunder EU/Kina, EU/Indien og EU/Sydkorea.

Forberedelsen af ASEM IV-topmødet, der blev afholdt den 22. september til den 24.

september 2002, indebar en omfattende dialog med EU-institutionerne, som skulle

resultere i nogle fælles, klare og entydige budskaber fra EU’s kommissionsformand

og Rådssekretariatet. Det var på det tidspunkt usædvanligt for EU, at Rådssekretari-

atet og Kommissionen fremkom med fælles budskaber, men EU vurderede, at drøf-

telserne i de vanskelige sager under topmødet ville komme længere, hvis der var en

ensrettet besked fra EU’s side. Hun stod for formandskabets bidrag til koordinatio-

nen af EU’s budskaber, og hun var i Bruxelles flere gange for at få processen i gang.

Der var en stor koordinationsopgave i at blive enige om, hvilke budskaber der skul-

le gives til Kina. Det var primært EU, der havde dialog med Kina om substansen af

drøftelserne på topmødet, men Asienkontoret havde også løbende dialog og møder

med den kinesiske ambassade. Hun mindes ikke at have besøgt den kinesiske am-

bassade. De møder, hun deltog i, blev alle holdt i Udenrigsministeriet.

ASEM IV-topmødets forberedelse blev hovedsageligt varetaget af et særskilt sekre-

tariat ledet af sekretariatschef Svend Boje Madsen. Der var tæt koordination mel-

lem ASEM-sekretariatet og Asienkontoret, men det var meget forskellige opgaver,

de varetog. Koordinationen afhang af, hvilket EU-topmøde der skulle forberedes

til, selvom topmøderne fandt sted nogenlunde samtidig. Dele af dialogen mellem

ASEM-sekretariatet og Asienkontoret fulgte de samme linjer. Hun var primært til-

knyttet EU/Kina-topmødet, men hun var også involveret i EU/Sydkorea-topmødet

og i mindre grad i EU/Indien-topmødet. Hun husker ikke at have haft kontakt med

Protokollen om den praktiske planlægning. Det tog politiet og Protokollen sig af.

Asienkontoret skulle, ud over at være dirigenter under ASEM IV, også levere

håndakter til topmødet med talepunkter til hele dagsordenen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1571

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Om mail af 8. april 2002 fra ambassadesekretær Søren Jacobsen, ambassaden i Bei-

jing, til Udenrigsministeriet med kopi til afdeling S.6, ASEM-sekretariatet med flere

om et møde mellem ambassadøren og generaldirektør i udenrigsministeriet Chen

Wexiong om blandt andet Zhu Rongji’s deltagelse i ASEM IV, hvoraf det blandt an-

det fremgår, at

”…Man så fra kinesisk side frem til ASEM 4 i København og var over-

bevist om, at eksterne faktorer ikke ville spille negativt ind på mødet (herunder uhel-

dige NGO-aktiviterer)”,

forklarede hun, at der var en løbende dialog med kineserne

om, at kineserne ønskede, at Danmark gik på kompromis med de danske principper

om forsamlings- og ytringsfrihed. Udenrigsministeriet gav hver gang helt klar og en-

tydig besked om, at den danske grundlov skulle overholdes, og at danske rettigheder

ville blive opretholdt også i forbindelse med kinesiske besøg. Det var tydeligt, at ki-

neserne havde fået instruks om at rette henvendelse om disse emner, selvom de al-

lerede kendte de danske svar. De gik hurtigt videre til at drøfte andre praktiske ting.

Hun opfattede det som en del af dramaturgien omkring samtalerne. Formuleringen

om, at kineserne var overbevist om, at eksterne faktorer ikke ville spille ind, kunne

være oversat fra det engelske udtryk ”convinced that” som mere udtrykker en ønske-

form, men hun ved ikke, hvordan det blev sagt på mødet.

Hun husker ikke, hvad fru Ma’s ønske om

”vished for, at eventuelle demonstrationer

ville blive holdt på en afstand, hvor premierministeren hverken kunne se eller høre dis-

se”

gengivet i mail af 9. maj 2002 fra ambassadesekretær Søren Jacobsen, ambassa-

den i Beijing, til Udenrigsministeriet med kopi til afdeling S.6, ASEM-sekretariatet

med flere om en frokost med vicegeneraldirektør fru Ma gav anledning til. I Uden-

rigsministeriet var de generelt ikke bekymrede for sikkerheden under besøget. Den

kunne Danmark godt håndtere. Det var ikke nyt, at kineserne fremkom med be-

kymringer om demonstrationer under besøget. Danmarks svar blev ved med at være

det samme. Om mailens henvisning til en episode i Belgien, hvor Zhu Rongji havde

nægtet at forlade sit værelse i 1�½ time, idet Zhu Rongji have fået efterretninger om,

at der var en demonstration langs den rute, som hans kortege skulle køre, forklarede

hun, at det, der var sket i Belgien, ikke behøvede at ske i Danmark, hvorfor de for-

mentlig alene tog oplysningen om episoden i Belgien til efterretning. Udenrigsmi-

nisteriet forsøgte ikke at undgå demonstrationer, og hun husker ingen interne drøf-

telser om, at kineserne ikke skulle se demonstranter. Hun mindes ikke, at kinesernes

bekymringer mundede ud i konkrete initiativer.

Om udateret dokument fra Udenrigsministeriet om elementer til Zhu Rongji’s besøg

i Danmark, sidst behandlet af ambassaderåd Christian Lotz den 13. juli 2000, hvoraf

det blandt andet fremgår, at

”… Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt. Ødelagde

besøget i Luxembourg”,

forklarede hun, at dokumentet er fra før hendes tid i Asien-

kontoret, og det virker ikke sandsynligt, at hun har set dokumentet før. Udenrigs-

ministeriet forsøgte ikke at undgå eller begrænse demonstrationer, og der var ingen

1572

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tvivl om, at grundloven skulle overholdes. Referencen til besøget i Luxembourg, som

ifølge dokumentet var gået galt, betød ikke, at det også ville ske i Danmark.

Om mail af 23. maj 2002 fra Pernille Dahler Kardel til Protokollen StF 2 med kopi til

flere om en henvendelse fra den kinesiske ambassade om Falun Gong-udøvere fra

Taiwans besøg i Danmark omkring den 10. juni 2002, forklarede hun, at hun ikke

ved, hvem der har påtegnet mailen med ”Til

PET. Til foranstaltn.”.

Underskriften

kunne være Jørgen Ilfeldts, samme navn som var påstemplet mailen, men hun ved

ikke præcist, hvem han er.

Den kinesiske ambassade kontaktede Udenrigsministeriet flere gange om demon-

strationer foran ambassaden og om ambassadens sikkerhed. Hun videreformidlede

oplysningerne til Protokollen, som herefter måtte vurdere, om der skulle handles ud

fra henvendelserne.

Hun husker ikke, at hun har skrevet notitsen af 9. juli 2002 fra Asienkontoret og

ASEM-sekretariatet om en telefonisk kinesisk demarche om NGO-aktiviteter i for-

bindelse med ASEM IV afgivet over for Pernille Dahler Kardel og senere gentaget

over for souschef Sus Ulbæk, hvoraf fremgår blandt andet, at ”Der

er ingen tvivl om,

at det kinesiske udenrigsministerium og ambassaden i stigende grad er bekymret over

udsigten til, at premierministeren under besøget i København konfronteres med emner

som Tibet og Falun Gong, og at dette kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-top-

mødet og niveauet for Kinas deltagelse i dette. Det indstilles - at Udenrigsministeriet

følger den skitserede linje i spørgsmålet”

og ”At

den nye kinesiske ambassadørs tiltræ-

delsessamtale benyttes til en drøftelse på højt niveau af disse spørgsmål med henblik på

at forklare Danmarks politik på området”.

Hun husker heller ikke, hvorfor de efterføl-

gende valgte at orientere Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen og uden-

rigsminister Per Stig Møller, men hun kan forestille sig, at de to telefoniske demar-

cher gjorde, at de tænkte, at det var tid til at lægge det op til ministeren for at sikre,

at ledelsen og ministeren var bekendt med, at de fortsat fulgte linjen i Udenrigsmi-

nisteriets politik. Der var bestemt ikke tvivl om den brede linje på noget tidspunkt,

og selve indstillingen var mest af alt en formssag. Hun deltog ikke i forelæggelsen for

udenrigsministeren.

Mailen af 17. juli 2002 fra ambassadesekretær Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing,

til Udenrigsministeriet med kopi til Pernille Dahler Kardel med flere om en frokost

mellem ambassadøren og kinesiske repræsentanter, hvor kinesernes bekymringer

for NGO-drøftelserne om Tibet under ASEM IV-topmødet blev drøftet, gav ifølge

hendes erindringer ikke anledning til initiativer fra Udenrigsministeriets side. Am-

bassadørens henvisning til, at man fra dansk ikke havde

”…mulighed for at gribe ind

over for disse

[lovlige demonstrationer],

idet det var en grundlovssikret ret, at man i

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1573

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Danmark kunne give udtryk for sin mening. Man ville naturligvis fra dansk side sikre

den kinesiske delegations sikkerhed og gribe ind, såfremt denne kom i fare. Det blev op-

lyst, at det ikke var dansk politik at undersøge, hvorvidt folk var medlem af Falun Gong

eller lignende…”,

fulgte Udenrigsministeriets politik på området.

Om mail af 23. juli 2002 fra ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, ambassaden i Bei-

jing, til Udenrigsministeriets Asienkontor med kopi til flere om en EU-middag den

22. juli 2002 med udenrigsminister Tang, forklarede hun, at hun ikke erindrer at

have modtaget og set mailen, men det ville være naturligt, at hun gjorde det. De be-

tragtede ikke oplysningen om, at Tang fandt anledning til bekymring

”…over NGO-

drøftelserne om Tibet…samt planlagte Falung Gong demonstrationer”

som noget nyt

eller særligt. Tangs ”udtrykte

håb om, at den danske regering ville foretage sig det for-

nødne for at sikre, at det egentlige ASEM møde ikke blev negativt påvirket”

medfør-

te ikke, at Asienkontoret foretog sig noget i den forbindelse. Det var blot endnu en

måde for kineserne at fremføre deres bekymringer på. Det var ASEM-sekretariatet,

der eventuelt måtte handle herpå.

Om formålsnotits af 24. juli 2002, udarbejdet af Bjørn Blau, Udenrigsministeriets

Asienkontor, til Statsministeriet, om EU-Kina-topmøde den 24. september 2002,

forklarede hun, at hun ikke husker, om hun var involveret i tilblivelsen af notitsen.

Notitsen har formentlig været diskuteret på kontoret og med kontorets ledelse, før

den blev sendt til Statsministeriet.

Om notitsens punkt 7 om forventede vanskeligheder, hvoraf fremgår blandt andet,

”Man har fra kinesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse til

Danmark af Falun Gong tilhængere …samt de demonstrationer som i den forbindelse

måtte finde sted. Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuel-

le demonstrationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske delegation. Det

er fra dansk side fremfort, at det ikke er dansk politik ved visum-udstedelse eller ved

indrejse fra lande uden visumpligt at undersøge hvorvidt personer er medlem af Falun

Gong eller det tibetanske eksilsamfund. Derudover er fremfort, at det, indenfor Grund-

lovens rammer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt at give udtryk for

deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer. Samtidig understreges

dog, at man fra dansk side vil garantere for den kinesiske delegations fysiske sikkerhed”,

forklarede hun, at hun vil mene, at denne passage blev medtaget for fuldstændighe-

dens skyld, da dette illustrerede den løbende dialog med Kina, hvor Danmark stod

fast på sine principper om grundlovssikrede rettigheder.

Det var endnu en måde for kineserne at udtrykke det samme på, når det fremgår

af mail af 24. juli 2002 fra ambassaderåd Christian Lotz, Ambassaden i Beijing, til

Udenrigsministeriet med kopi til Pernille Dahler Kardel med flere om ambassadø-

1574

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

rens samtale med assistant minister Zhao Jinjun, at Zhao Jinjun gav udtryk for, at

”…

man ikke forestillede sig at Falungong og tibetanske demonstrationer skulle forbydes,

men at man i forbindelse med andre besøg i Europa - f.eks. Frankrig - havde værdsat,

når værterne havde holdt demonstranterne uden for synsvidde af den officielle kinesi-

ske delegation. Dette lagde man meget stor vægt på. Man ønskede generelt, at de kinesi-

ske bekymringer blev taget alvorligt, og at der blev gjort en indsats for at imødekomme

dem, så vidt det nu var muligt”.

Hun så ikke noget nyt i udtalelserne, og det gav ikke

Udenrigsministeriet anledning til at revidere deres holdning eller politik på områ-

det. Hun husker ikke, om Udenrigsministeriet bad ambassaden i Beijing om at un-

dersøge det kinesiske besøg i Frankrig, som Zhao Jinjun henviste til. Hun kan ikke

forestille sig, at de gjorde det.

Om mail af 1. august 2002 fra Udenrigsministeriet til ambassaden i Beijing, Proto-

kollen og ASEM- sekretariatet med referat af kinesisk demarche af 30. juli 2002 om

ASEM IV, hvor chargé d’affaires fru Wang Canfen opfordrede til, at temadrøftelsen

i Asia-Europe People’s Forum om Tibet blev aflyst, og at indrejsen af systemkritike-

ren Wei Jingshen og Falun Gong-tilhængernes aktiviteter, herunder deres daglige

demonstrationer foran ambassaden i København, blev forhindret, hvortil Carsten

Nilaus Pedersen udtrykte, at man tog bekymringerne meget alvorligt, men at grund-

lovens bestemmelser blev overholdt, forklarede hun, at hun ikke husker, hvem der

deltog i samtalen eller skrev notitsen.

Om Memoranda for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu Rongji af 12.

august 2002 fra den kinesiske ambassade, modtaget af viceprotokolchef Annette Las-

sen på et møde i Udenrigsministeriets protokol den 13. august 2002, hvor kineserne

anfører, at demonstrationer med videre skal holdes på en afstand af 500 meter fra

hotellet og andre steder, hvor den kinesiske delegation befinder sig, forklarede hun,

at hun ikke husker at have set dokumentet. Memorandaet omtaler nogle praktiske

deltaljer, som hun ikke havde noget med at gøre.

Om formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriet til Statsmini-

steriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002, hvoraf det blandt andet frem-

går under afsnit 3 om Kinesiske prioriteter, at

”[…] Kina ønsker at undgå demon-

strationer af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man anser det for et protokollært

problem, som skal løses af værtslandet”,

forklarede hun, at hun formentlig har været

med til at udforme notitsen, men hun husker det ikke. Hun læser det ikke som et

udtryk for Udenrigsministeriets holdning, men som en reference til, hvad kineser-

ne udtrykte under mødet. Protokollen har formentlig fået tilsendt indholdet af no-

titsen i kopi, men hun ved ikke af hvem eller hvordan. De kinesiske prioriteter, der

er gengivet, handlede mere om værdighed, nok fordi den del hørte under Danmark

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1575

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

som vært, og ikke om selve indholdet af drøftelserne på topmødet, som, hun går ud

fra, blev varetaget af EU.

Om mail af 4. september 2002 fra ambassaderåd Christian Lotz, ambassaden i Bei-

jing, til Udenrigsministeriet med kopi til Pernille Dahler Kardel med flere om am-

bassadør Ole Lønsmann Poulsens samtale med generaldirektør Zhao Jun, som ud-

trykte håb om, at der fra dansk side ville blive taget yderligere skridt for at beskyt-

te den kinesiske delegations sikkerhed og premierminister Zhu Rongji’s værdighed

i forbindelse med hans besøg, forklarede hun, at når kineserne gentog de samme

synspunkter, var svaret det samme. Værdighedsbegrebet er et relativt flydende be-

greb, som i høj grad handler om kinesernes selvopfattelse. Det er meget individu-

elt, hvordan begrebet fortolkes, men selvfølgelig handler det om at blive behandlet

med, hvad man selv opfatter som respekt, og ikke blive udsat for noget, som man

ikke ønsker. Den løbende dialog med kineserne om demonstranter og eksiltibetane-

re var med til at belyse, hvad kineserne betragtede som værdigt. Den danske hold-

ning blev ved at være den samme, og det var ikke Udenrigsministeriets opgave at

finde et kompromis med kineserne om, hvor og hvordan der måtte demonstreres i

Danmark. Udenrigsministeriets opgave var at svare på en måde, der sikrede fortsat

dialog med kineserne.

Om notits af 10. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor til Udenrigs-

ministeriets direktør Friis Arne Petersen om direktørens samtale med Kina’s ambas-

sadør Zhen Jianguo den 12. september 2002, hvoraf blandt andet fremgår, at

”[…]

Det synes som om Kina har accepteret at Danmark ikke vil hindre lovlig anmeldte de-

monstrationer. Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet,

politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovlig anmeldte demon-

strationer finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation”,

forklarede hun, at

hun ikke husker notitsen, men hun kan sagtens have set den før. Notitsen blev skre-

vet kort før besøget, og tingene gik hurtigt på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvem der

har skrevet passagen om det konstruktive samarbejde, eller hvor den kom fra, men

den undrer hende da, når hun ser den i dag. Der var et fornuftigt og konstruktivt

samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og ambassaden om praktiske for-

hold, hvilket var vigtigt for at kunne gennemføre et vellykket besøg. Hun ved ikke,

hvad ”generer” henviser til. Udenrigsministeriet oplevede, at kineserne havde taget

de danske synspunkter til sig om, at grundloven skulle overholdes, og at der ville

være demonstrationer under besøget. Hun har ingen erindring om, at Udenrigsmi-

nisteriet skulle have ændret sin politik på området.

Hun husker ikke, men det kan meget vel være, at hun var involveret i udarbejdelsen

af notitsen af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor til udenrigs-

ministeren om en henvendelse fra Falun Gong, hvoraf fremgår blandt andet, at Kina

1576

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

fortsat var stærkt bekymrede over udsigten til, at den kinesiske premierminister blev

konfronteret med Falun Gong-udøvere under hans besøg, men at det virkede som

om, at Kina havde accepteret, at Danmark ikke ville/kunne afvise tilrejsende Falun

Gong-udøvere eller forbyde demonstrationer, og at der i stedet var etableret et sam-

arbejde for at sikre, at demonstrationerne ikke generede den kinesiske delegation.

Hun læser det som et samarbejde om det praktiske, og i så fald ville det være Proto-

kollen, der indgik i samarbejdet. Notitsen var et oplæg til udenrigsministeren vedrø-

rende besvarelse af en henvendelse fra Falun Gong. Hun ved ikke, hvor meget uden-

rigsministeren satte sig ind i baggrunden for indstillingen, men det var antagelsen,

at han gjorde det.

Grundloven var ikke noget, de i Udenrigsministeriet betragtede som en hindring.

Grundloven var en realitet, der som en selvfølge skulle overholdes. Hun husker ikke

drøftelser i Udenrigsministeriet om placering af demonstranter eller om deres syn-

lighed i forhold til grundloven. De gik ikke ind i en detaljeret fortolkning af grund-

lovens bestemmelser. De gik formentlig ud fra, at andre tog sig af det. Deres samta-

ler om grundloven handlede mere om nysgerrighed og deres egen forståelse. Hun

husker ikke, om de var i kontakt med Juridisk Tjeneste, eller om de selv undersøgte

dette. De kom frem til, at demonstrationer skulle kunne ses og høres, men det var

ikke noget, de skulle forholde sig til. De overvejede ikke, om man kunne omlægge

en rute for at hindre møde med demonstranter, for de havde ikke med det praktiske

at gøre, og det ville også kunne komme til at handle om overvejelser om kompro-

mis’er, og det var ikke det, de ønskede. Hun vil tro, at Carsten Nilaus Pedersen del-

tog i drøftelserne om grundloven. Hun har en erindring om, at de var tre, der havde

en snak om det ved kaffemaskinen, og at det mere var nysgerrigheden, der drev det.

Hun erindrer besøget af premierminister Zhu Rongji i september 2002 som et suc-

cesfuldt besøg med gode drøftelser. Hun husker ikke at have fået underretninger om,

hvad der var foregået på gaden under besøget.

Hun var ikke i dialog med Københavns Politi forud for besøget, så hun ved ikke,

hvorfor politiet muligvis havde en opfattelse af, at premierminister Zhu Rongji ikke

skulle se demonstranter under besøget, eller om politiet ville handle på egen hånd.

Det er ikke noget, hun kan nikke genkendende til.

Hun husker ikke, hvem der var leder af Protokollen under besøget i 2002. Hun har

svært ved at forestille sig, at Protokollen selv skulle have besluttet at afvige fra Uden-

rigsministeriets linje.

Adspurgt havde hun ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1577

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 11.30.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1578

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 53

PROTOKOL

Den 18. marts 2021 kl. 11.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Søren Jacobsen

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen ved advokat Anne-Louise Wulff, advokat Claus Søgaard-Christen-

sen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Anders

Nielsen, advokat Jonas Christoffersen, advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat

Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumberland, advokat Nicolai Mallet ved

advokat Christian Dysted, advokat Torben Koch ved advokat Henrik Karl Nielsen,

advokat Mikael Bernhoft, advokat Jacob Buch-Jepsen og advokat Stine Gry Johan-

nessen var mødt.

Søren Jacobsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Søren Jacobsen erklærede sig villig til at udtale sig, og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, men ikke har pligt til selvinkriminering. Han blev endvidere oplyst om, at af-

høringen lydoptages.

Søren Jacobsen bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han i 1997 var

fuldmægtig i Udenrigsministeriet, at han fra 1998 til 2000 var ansat i Afrikakontoret,

at han fra 1. august 2000 til medio 2003 var 1. ambassadesekretær ved ambassaden

i Beijing, at han fra 2003 til 2006 var ansat i Europapolitisk kontor, at han fra 2006

til 2009 var souschef ved ambassaden i Ankara, at han fra 1. august 2009 til 2013 var

souschef ved ambassaden i Beijing, at han fra 2013 til 2014 var ansat ved ambassaden

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1579

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

i Kabul, at han fra 2014 til 2017 var souschef i Europapolitisk kontor, og at han siden

2017 har været ambassadør i Bulgarien. Han er uddannet cand.oecon.

Han var 1. ambassadesekretær ved ambassaden Beijing fra 2000 til 2003 under am-

bassadør Ole Lønsmann Poulsen og ambassaderåd Christian Lotz. Strukturen i am-

bassaden var meget dansk, og han kunne sagtens gå direkte til ambassadøren. Ale-

xander Schultz var ambassadesekretær på ambassaden i Litauen, og blev siden han-

delsråd på ambassaden.

Han var ansat i Udenrigsministeriet som generalist, og hans beskæftigelse var at ud-

arbejde politiske og udviklingspolitiske indberetninger. Han var ikke involveret i

kommercielle sager, med mindre der var tale om en kommerciel sag af politisk ka-

rakter. Han havde ikke beskæftiget sig fagligt med Kina før 2000.

Da han forberedte sig til sin stilling ved ambassaden, satte han sig ind i, hvordan

man omgås kineserne uden at fornærme dem, fx ved at uddele visitkort med begge

hænder. Han satte sig endvidere ind i den danske ét-Kina politik, menneskerettig-

hedsudfordringerne i Tibet og kinesernes syn på Falun Gong. Spørgsmål herom be-

kymrede kineserne.

Hans indtryk af Kina var, at kineserne gerne ville have en god bilateral relation til

Danmark. Det var samtidig vigtigt for dem, at deres ledere ikke kom i direkte kon-

frontation med demonstrationer under besøg i Danmark. Han blev også bevidst om,

at Kina’s stigende magt gjorde kineserne mere selvsikre. Kineserne blev aldrig truen-

de. De redegjorde for deres synspunkter, og Danmark redegjorde for sine. Ønsker-

ne vedrørende demonstrationer var ét element blandt 100 andre elementer under

sådanne besøg.

Han kendte til Danmarks fremlæggelse af EU’s resolutionsforslag om menneskeret-

tighedssituationen i Kina i 1997, men han var ikke involveret heri.

Han havde ansvaret for opgaver relateret til menneskerettighederne i Kina, og han

skrev under det danske EU-formandskab i 2002 en EU-rapport om emnet. Han

kendte derfor til Kina’s synspunkter om menneskerettighederne. Det var en del af

den danske politik at føre en kritisk dialog om menneskerettighederne med Kina.

Det var typisk ambassaden, der stod for samtalerne med de kinesiske parter forud

for et besøg i Danmark. Ved et indgående besøg til Danmark tog Udenrigsministe-

riet sig af logistik, programplanlægning, håndakter med videre. Ambassaden indbe-

rettede løbende til Udenrigsministeriet om status på menneskerettighederne, her-

under i Tibet, det økonomiske samarbejde, erhvervsmæssige interesser herunder

1580

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

iværksættelse af handelsaftaler med videre, hvorefter oplysningerne blev processe-

ret i Udenrigsministeriet. Ambassaden kunne også komme med idéer til besøgspro-

grammet. Ambassaden og Udenrigsministeriet lavede givet også fælles produkter til

brug for besøgene

Ambassadens rolle var at være Danmarks øjne og ører i Kina og rapportere hjem

om, hvad de erfarede. I Udenrigsministeriet, vil han tro, den primære kontakt og

dialog med politiet var Protokollens opgave.

2002

Det er ham, der havde skrevet referatet fra ambassadørens frokost den 9. maj 2002

med vicegeneraldirektør fru Ma, og han deltog formentlig også selv i frokosten. Når

han i referatet i mailen af 9. maj 2002 til Udenrigsministeriet med kopi til afde-

ling S.6, ASEM-sekretariatet med flere skrev, at ”…det

er ambassadens vurdering, at

spørgsmålet om ”sikkerhed” i forbindelse med Zhu Rongji’s eventuelle besøg i Danmark

vil blive et stort og vanskeligt spørgsmål”,

var der med ”sikkerhed” tænkt på alt det,

der ikke havde med den fysiske sikkerhed at gøre, herunder værdighed. Det vanske-

lige bestod formentlig i, at kineserne ville bringe emnet op flere gange.

Om mailens henvisning til en episode i Belgien, hvor Zhu Rongji havde nægtet at

forlade sit værelse i 1�½ time, idet Zhu Rongji have fået efterretninger om, at der var

en demonstration langs den rute, som hans kortege skulle køre, forklarede han, at

det ikke var noget, vicegeneraldirektør Ma havde forklaret, men noget, som de efter-

følgende satte ind i referatet som kontekst til det, fru Ma sagde. De havde ikke for-

ventninger om, at oplysningen om episoden i Belgien blev brugt af Asienkontoret

eller andre til noget bestemt. Alle havde en interesse i, at et besøg blev vellykket, og

derfor beskæftigede de sig med de oplysninger, som kunne betyde, at besøget ikke

gik så godt. Det var ikke skrevet som et signal til Udenrigsministeriet om, at der

skulle gøres noget specifikt ud fra oplysningerne, eller fordi en lignende situation

skulle undgås. Det ville være underligt ikke at viderebringe den viden, de sad inde

med. De gjorde blot som led i god planlægning opmærksom på, hvad konsekvensen

af en given situation kunne være. Det ville selvfølgelig ikke være godt, hvis premi-

erministeren nægtede at forlade sit hotelværelse i 1�½ time under et besøg. Når man

planlagde et besøg fra Kina, indgik værdighed som element i planlægningen, da det

var noget kineserne lagde stor vægt på.

Om udateret dokument fra Udenrigsministeriet om elementer til Zhu Rongji’s besøg

i Danmark, sidst behandlet af ambassaderåd Christian Lotz den 13. juli 2000, hvoraf

blandt andet fremgår, at

”… Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt. Ødelagde be-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1581

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

søget i Luxembourg”,

forklarede han, at han ikke har set notitsen før, og at han ikke

kender til en hændelse i Luxembourg.

Han husker ikke mailen af 19. juni 2002 fra ambassaden i Vilnius til Udenrigsmi-

nisteriets Asien- kontor og ambassaden i Beijing med kopi til flere om det litauiske

politis behandling af demonstranter under Jiang Zemin’s besøg i Vilnius. Mailen var

formentlig sendt som led i ambassaden i Litauen’s løbende indberetning til Uden-

rigsministeriet. Da det indberettede forhold vedrørte et kinesisk besøg, var det helt

naturligt at sende indberetningen til ambassaden i Beijing også.

Om mail af 23. juli 2002 fra ambassadør Ole Lønsmann Poulsen, ambassaden i Bei-

jing, til Udenrigsministeriets Asienkontor med kopi til flere om en EU-middag den

22. juli 2002 med udenrigsminister Tang, forklarede han, at han ikke erindrer at have

modtaget mailen, men det har han formentlig gjort. Når Tang fandt anledning til be-

kymring

”…over NGO- drøftelserne om Tibet…samt planlagte Falung Gong demon-

strationer”,

og Tang ”…udtrykte

håb om, at den danske regering ville foretage sig det

fornødne for at sikre, at det egentlige ASEM møde ikke blev negativt påvirket”,

var det

et udtryk for kinesernes opfattelse af virkeligheden, og dette viste, hvordan kineser-

ne arbejdede, og hvordan de udtrykte deres bekymringer. Der var ikke noget overra-

skende i det, kineserne udtrykte.

Han ved ikke, om formålsnotits af 24. juli 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriets

Asienkontor til Statsministeriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002 blev

sendt i udkast til ambassaden i Beijing, men det kan den meget vel være blevet. Am-

bassaden havde et godt og tæt samarbejde med Asienkontoret.

Om notitsens punkt 7 om forventede vanskeligheder, hvoraf fremgår, at

”Man har

fra kinesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse til Danmark af

Falun Gong tilhængere …samt de demonstrationer som i den forbindelse måtte finde

sted. Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuelle demon-

strationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske delegation… Derudover

er fremført, at det, indenfor Grundlovens rammer, i Danmark er enhver person eller

bevægelse tilladt at give udtryk for deres holdning, bl.a. gennem lovligt anmeldte de-

monstrationer. Samtidig understreges dog, at man fra dansk side vil garantere for den

kinesiske delegations fysiske sikkerhed”,

forklarede han, at han ikke mener, at der i no-

titsen var indlagt et ønske om, at det skulle føre til en bestemt ageren fra myndighe-

dernes side. Notitsen understregede, hvad der ikke kunne gøres noget ved. For at be-

søget skulle blive så succesfuldt som muligt, orienterede man om forhold, der kunne

blive en udfordring under besøget.

1582

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han har ingen viden om de hændelser under et kinesisk besøg i Frankrig, som as-

sistant minister Zhao Jinjun beskrev i sin samtale med ambassadøren, og som frem-

går af mail af 24. juli 2002 fra ambassaderåd Christian Lotz, ambassaden i Beijing,

til Udenrigsministeriet med kopi til Søren Jacobsen med flere. Han kan ikke fore-

stille sig, at ambassaden i Beijing forsøgte at indhente oplysninger om rigtigheden af

Zhao Jinjun’s oplysning om, at

”… man i forbindelse med andre besøg i Europa - f.eks.

Frankrig - havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne uden for syns-

vidde af den officielle kinesiske delegation”.

Han ville nærmere tro, at ambassadøren

kunne have talt uformelt om det med ambassadøren i Frankrig, hvis de tilfældigt var

mødtes. Det ville i øvrigt undre ham, hvis man havde ageret på denne måde i Frank-

rig. Det var ikke noget, som Udenrigsministeriet eller ambassaden ville eller skulle

lade sig inspirere af.

Ambassaden indrapporterede alene oplysningerne til Udenrigsministeriet, hvorefter

det formentlig var Protokollen, der tog sig af informationerne. Ambassaden var ikke

involveret i politiets håndtering af demonstranter. Han ved ikke, hvordan politiet i

2002 havde fået viden om, at kineserne ikke kunne lide at se demonstranter, og hvor-

for politiet forsøgte at undgå det. Denne viden kom ikke fra ambassaden.

Om formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriet til Statsmi-

nisteriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002, hvoraf det under afsnit 3

om ”Kinesiske

prioriteter”

blandt andet fremgår, at

”[…] Kina ønsker at undgå de-

monstrationer af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man anser det for et proto-

kollært problem, som skal løses af værtslandet”,

forklarede han, at det ikke var Pro-

tokollen, men politiet, der havde ansvaret for et sådan protokollært problem, da det

var politiet, der tog sig af sikkerheden. Da der var tale om et internationalt topmø-

de, hvor også EU og ikke kun formandsskabet var inde over, var indholdet af de po-

litiske samtaler ikke beskrevet i de

”Kinesiske prioriteter”.

”Kinesiske” prioriteter”

handlede derfor mere om værdighed, respekten for Kina og om kineserne generelt,

og han kan godt forestille sig, at substansen ikke var så vigtig i randen af et sådant

EU-møde.

Han mener ikke, at han var involveret i talepunkter til EU/Kina-topmødet. De har

formentlig drøftet overskrifterne for samtalerne på ambassaden.

Om notits af 10. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkontor til Udenrigs-

ministeriets direktør Friis Arne Petersen om direktørens samtale med Kinas ambas-

sadør Zhen Jianguo den 12. september 2002, hvoraf blandt andet fremgår

”[…] Det

synes som om Kina har accepteret at Danmark ikke vil hindre lovlig anmeldte demon-

strationer. Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politi

og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovlig anmeldte demonstrationer

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1583

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation”,

forklarede han, at han ikke

kender til det omtalte samarbejde. Det konstruktive samarbejde måtte handle om

selve planlægningen af besøget. Det væsentlige er, at Kina synes at have accepteret,

at lovlige demonstrationer ikke kunne forhindres. Det var politiet, der havde ansva-

ret for demonstrationerne. Han er enig i, at politiet ikke skal drive udenrigspolitik,

men handle ud fra en politifaglig vurdering.

Han kender til samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og ambassaderne i Dan-

mark, men han kender ikke til et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet

og den kinesiske ambassade, som omtales i notits af 11. september 2002 fra Uden-

rigsministeriets Asienkontor til udenrigsministeren om en henvendelse fra Falun

Gong. Han vil tro, at han så notitsen, men husker det ikke konkret. Hvis et sådant

samarbejde har været etableret, vil han tro, at Udenrigsministeriet i så fald har ori-

enteret om, hvad man vidste om den politiske situation i Kina. Han kan ikke fore-

stille sig, at Udenrigsministeriet var med til at planlægge, hvor demonstrationerne

skulle placeres. ”Generer” kan betyde ”ikke se”, men kan også være noget voldeligt

eller andre ting.

Han erindrer ikke at have talt med Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Peter-

sen om besøget i 2002 og heller ikke efterfølgende, mens Friis Arne Petersen var am-

bassadør i Kina.

2009

Da han vendte tilbage til ambassaden i Beijing den 1. august 2009, var der stadig stor

fokus på Kina’s reaktioner efter Dalai Lama’s besøg i Danmark i maj 2009, og det var

han beskæftiget med. Som følge af besøget lukkede Kina ned for mange planlagte

ting, som gjorde det vanskeligt at fremme danske interesser i Kina. Der havde været

mange besøg mellem Kina og Danmark på forskellige niveauer, men det var hørt op

efter Danmarks modtagelse af Dalai Lama. Det stod klart, at det overordnet set vil-

le fremme Danmarks interesser bedst, hvis forholdet blev bragt tilbage til normalen.

Han var sammen med ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen meget involveret i

tilblivelsen af verbalnoten i efteråret 2009 og i dialog med Udenrigsministeriet her-

om. Ambassaden havde ikke kontakt til kineserne om verbalnoten. Det var Uden-

rigsministeriet, der havde denne kontakt. Verbalnoten bekræftede, at Danmarks

ét-Kina politik lå helt fast, og var med til at tø forholdet til Kina op efter Danmarks

modtagelse af Dalai Lama.

1584

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det var 1. ambassadesekretær Christian Brix Møller, der primært var involveret i

planlægningen af COP 15 topmødet i september 2009 sammen med ambassadør Jep-

pe Tranholm-Mikkelsen.

Han vil mene, at betegnelsen ”status” i analysens punkt 9 ”COP15

– opmærksomhed

på protokol”,

som fremgår af Udenrigsministeriets udkast af 15. oktober 2009 til lan-

deanalyse om Kina og COP 15, hvorefter

”…Danmark bør være særligt opmærksom

på, at ”status” spiller en meget betydelig rolle for kineserne, hvilket vil sige, at der i for-

hold til Kinas deltagelse i København, især i tilfælde af deltagelse på stats- og regerings-

chefsniveau, bør vies ekstra stor opmærksomhed omkring protokollære spørgsmål og

koreografi”,

var en henvisning til, at Kina i højere grad begyndte at betragte sig selv

som en stormagt, og at det var vigtigt for Kina, at de blev behandlet med samme an-

seelse som tilsvarende lande fx USA. Han var formentlig orienteret om landeanaly-

sen, men han har ikke være med til at skrive den.

Om mail af 30. november 2009 fra Christian Brix Møller til Jette Nordam cc Direk-

tionssekretariatet, PET-hovedpostkasse, Statsministeriet, en række medarbejdere i

ASI-kontoret og på ambassaden i Beijing, herunder Søren Jacobsen m.fl. med ind-

beretning fra ambassaden, punkt 10, om ”kinesiske

politiske sensibiliteter

med oplys-

ning om svenske erfaringer, forklarede han, at han tvivler på, at han drøftede de ki-

nesiske sensibiliteter med ambassadesekretær Christian Brix Møller og ambassadør

Jeppe Tranholm-Mikkelsen. Han vil mene, at oplysningen om Sverige var medtaget,

fordi man gerne ville sikre kendskab til, hvad der kunne være med til at forsure et

besøg. Det viste samtidig, at det ikke kun var Danmark, der fik forespørgsler fra ki-

neserne om Falun Gong-tilhængere og demonstranter. Der var ingen fra ambassa-

den, der havde en forventning om, at politiet skulle gøre noget i strid med friheds-

rettighederne. Det var ikke vanligt, at ambassaden sendte disse oplysninger til PET,

men det skete en gang imellem. Han har selv ved andre besøg informeret PET om fx

hotel og andet at tilsvarende karakter. I forbindelse med andre besøg har ambassa-

den kontaktet PET om logistikspørgsmål.

Han forstår indberetningens punkt 10 om, at

”[…] Fra kinesisk side vil man vide, at

demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men

man vil forvente, at man fra dansk side har fuld efterretning om mulige demonstrati-

oner således at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”,

som

at politiet skulle give fuld efterretning om demonstrationer, der ikke kun var fredeli-

ge, og ”konfronteres” forstår han som en henvisning til ubehagelige konfrontationer,

som ikke kun indebar ord og skilte. Det er en faktuel beskrivelse af, hvad kineserne

havde sagt, og der lå ikke en opfordring heri. Han ved ikke, hvad kineserne havde

sagt ordret.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1585

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han tror ikke, at det var en henvisning til sikkerhed, når det i mail af samme dag fra

kontorchef i Asienkontoret Martin Bille Hermann til protokolchef Jette Nordam og

cc Jens Martin Alsbirk om Wen Jiabao’s deltagelse i COP 15 bemærkes, at ”

Hvor vi

i øvrigt kan imødekomme dem, så bør vi selvfølgelig forsøge at gøre det – uden at det

skal helt ud i urimelighederne…”.

Det afgørende i forhold til det protokollære var, at

kineserne fik følelsen af, at Kina var en ligeværdig part med andre tilsvarende lande.

Kontorchef Martin Bille Hermann ville formentlig gerne understrege, at der var vig-

tigt, at kineserne blev imødekommet så godt, man kunne inden for det danske regel-

sæt. ”Urimeligheder” kunne nok også henvise til, at man ikke skulle bruge for mange

ressourcer fx på at fjerne 4-taller fra hotellets værelsesnumre. Kineserne ville til gen-

gæld blive meget glade for indlogering på 8. sal, som er deres lykketal. Alle krav kun-

ne således ikke opfyldes. Det var ikke kun kineserne, der stille krav. Det gjorde sig

også gældende for de ind- og udgående statsbesøg til og fra andre lande end Kina,

som han har været med til at arrangere.

Han ikke kan forestille sig, at mailen af 7. december 2009 fra kontorchef Martin Bille

Hermann og Robin Glinka Rehn til Michael Zilmer-Johns, Claus Grube, Søren Ja-

cobsen, Ulrik Vestergaard Knudsen, Jette Nordam, Annette Lassen m.fl., andet afsnit

om 15 Falun Gong-tilhængeres planlagte demonstration, som kineserne ønskede for-

hindret, gav ambassaden anledning til at foretage sig noget. Der var ikke noget ope-

rationelt i oplysningerne. Han mener ikke, at han havde kontakt til centerchef Sus

Ulbæk i forbindelse med topmødet.

Om mail af 11. december 2009 fra Søren Jacobsen til kontorchef Martin Bille Her-

mann, centerchef Sus Ulbæk, protokolchef Jette Nordam med flere med oplysninger

om en eventuelt voldelig demonstration mod den kinesiske delegation under COP

15, og kontorchef Martin Bille Hermanns svar samme dag om, at normaliseringen af

forholdet mellem Danmark og Kina havde givet anledning til fortørnelse blandt be-

vægelser/organisationer, der støttede et frit og uafhængigt Tibet, hvilket burde give

anledning til skærpet opmærksomhed, forklarede han, at ambassadens politiforbin-

delsesofficer allerede havde sendt oplysningerne til politimyndighederne, der skulle

agere på det, og han sendte derfor blot rapporten til orientering, da det var interes-

sante oplysninger. Det var ikke noget, som Udenrigsministeriet skulle agere på. Hvis

der var en mulig trussel, skulle det selvfølgelig håndteres. Ambassadens politiforbin-

delsesofficer mødtes med politifolk fra Kina og fra Danmark.

Han havde ikke kontakt med Protokollen i 2009. Han har senere haft kontakt med

Protokollen.

1586

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2010

Holdningen til håndteringen af kinesiske anliggender ændrede sig ikke, da Friis

Arne Petersen blev ambassadør i Kina i 2010. Ambassaden fulgte den siddende re-

gerings politik og ét-Kina politikken, som havde ligget fast i mange år. Ambassadør

Friis Arne Petersen var en meget aktiv person, som gerne ville sætte mange ting i

værk, men dette havde ikke noget at gøre med regeringens politik på området.

2011

Baggrunden for udenrigsminister Yang Jiechi’s besøg i oktober 2011 var forment-

lig, at kineserne ville sikre, at Danmarks nye socialdemokratiske regering, efter den

forrige regerings vedtagelse af verbalnoten i december 2009, også bakkede op om

ét-Kina politikken.

Om notits af 14. november 2011 fra ASI med indstilling til udenrigsministeren om

mødeanmodninger fra lederen af det eksiltibetanske samfund, Lobsang Sangay, for-

klarede han, at ambassaden var i løbende dialog med ASI-kontoret, men han mindes

ikke, at ambassaden var med til at skrive notitsen eller indstillingen til udenrigsmi-

nisteren. Ambassaden blev helt sikkert informeret om notitsen.

2012

Ambassaden i Beijing varetager de erhvervsmæssige interesser løbende, men det er

klart, at disse interesser samles ved store besøg som statsbesøget i 2012. I forbindelse

med præsident Hu Jintao’s statsbesøg i Danmark i juni 2012 blev de derfor på ambas-

saden i Beijing mere aktive vedrørende handelsaftalerne. Det var primært handels-

råd Jesper Kamp fra ambassaden, der tog sig af handelssiden af besøget, men både

han selv og ambassadør Friis Arne Petersen var involveret heri.

Hans rolle bestod tillige i at koordinere de interne processer på ambassaden i for-

hold til besøget. Han deltog i videokonferencer med Udenrigsministeriet den 9. maj,

den 14. maj og vist også den 1. juni 2012 som led i besøgets forberedelse. Mødet den

9. maj 2012 var primært et internt møde. Der deltog muligvis folk fra Hoffet og fra

Udenrigsministeriet. Han erindrer ikke, om PET deltog.

Han har sikkert siddet med ambassadør Friis Arne Petersen til et morgenmøde og

talt med ham om Friis Arne Petersens mail af 10. maj 2012 til Udenrigsministeriet,

herunder til Søren Jacobsen, hvoraf det under punkt 1.3 fremgår blandt andet, at

”…

status prestige, ”ansigt” spiller en helt anden og stor rolle for de kinesiske ledere end vi

kender det i vesten. Det er meget vigtigt at præsidenten og hans delegation får et klart

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1587

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

indtryk gennem program, protokol og form at de bliver behandlet så fint og godt som

nogen anden gæst på dette niveau”.

Han husker ikke, om de specifikt talte om ”sta-

tus, prestige, ansigt”. Det relaterede sig til landets status og ikke det sikkerhedsmæs-

sige. Det handlede om, at kineserne ikke brød sig om uforudsete hændelser. Det var

skrevet som en oplysning til dem, der ikke beskæftigede sig så meget med Kina. Når

man i Kina talte om ”ansigt” handlede det om, at kineserne ville have den prestige og

værdighed, som var forbundet med deres niveau. Den kulturelle tilgang til, hvordan

man skulle behandles, var meget anderledes end den danske. Det ville formentlig

ikke medføre ansigtstab for kineserne, hvis de så en gul T-shirt, men hvis hele Lan-

gebro blev spærret af demonstranter, så kortegen ikke kunne komme forbi, ville det

være en anden ting. Han var ikke involveret i andre drøftelser om ansigtstab.

Mødet den 14. maj 2012 foregik via video fra Det Gule Palæ. Han vil tro, at de talte

om de faste programelementer ved statsbesøg, men derudover også om deres mange

ideer for besøget. De drøftede formentlig mest praktiske ting. Han husker ikke, at de

drøftede sikkerhed eller protokollære spørgsmål, men det var oplagt, at Protokollen

gennemgik hovedelementerne. Hoffet har selvfølgelig også været aktivt under mø-

det. Han mindes ikke, at ambassadør Friis Arne Petersen bragte kinesisk sensibilitet

eller sikkerhed op på mødet. Dette ville snarere blive skrevet i ambassadens indbe-

retninger i tråd med den måde, de tidligere havde skrevet indberetninger på.

Om mail af 12. juni 2012 fra Nis Lauge Gellert til cc Søren Jacobsen, Lisbet Zil-

mer-Johns, Martin Bille Hermann, Tue Krarup-Pedersen, Claus Grube, Michael Zil-

mer-Johns m.fl., om ASI-kontorets møde med souschef Gu Hui den 12. juni 2012,

hvor det af afsnittet om ”sikkerhed” fremgår blandt andet, at man fra kinesisk side

anmodede om, at man fra dansk side gjorde, hvad der var muligt

”inden for lovens

ramme”

for at skærme delegationen for manifestationer, forklarede han, at kineserne

ikke plejede at anmode om at skærme delegationen for manifestationer. De kinesi-

ske anmodninger plejede snarere at handle om fysisk sikkerhed og om værdighed.

Det var hele ansigtsdiskussionen, det handlede om. Han husker ikke, om der under

de forberedende møder blev talt direkte om ansigtstab, men det lå i begrebet vær-

dighed, at kineserne ville behandles på lige fod med andre store lande. Kineserne

vidste, hvilke regler der gjaldt i Danmark om ytringsfrihed og retten til at forsamle

sig. Når kineserne nævnte ordet ”skærme” var det ønsketænkning. Han er ikke ju-

rist og kender ikke den nærmere fortolkning af grundlovens bestemmelser. Det var

ikke Udenrigsministeriet, men politiet, der besluttede, hvor demonstranterne skulle

stå, og hvad der var inden for lovgivningen, og det blev ambassaden ikke involveret

i. Han tror, at politiet ville foretage en sikkerhedsvurdering, ikke en udenrigspolitisk

vurdering.

1588

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke, hvad han tænkte, da han læste mailen af 12. juni 2012 fra Claus

Grube til Michael Zilmer-Johns og Nis Lauge Gellert med kopi til Sus Ulbæk, Mar-

tin Bille Hermann, Friis Arne Petersen, Søren Jacobsen, Lisbet Zilmer-Johns, Jette

Nordam, Mads Kjeldsen, Tue Krarup-Pedersen, Annette Lassen m.fl., hvori Claus

Grube skrev;

”Kære venner, der er ingen tvivl om det bliver en kunst at forene dansk

træskovals med kinesisk statsballet - og en prøvelse for os alle. Håber meget I kan bi-

bringe især PET og Reimann fra Københavns Politi den nødvendige forståelse for deres

vigtige roller. Ingen ansigtstab! Mvh Claus”.

Han var i Beijing under Hu Jintao’s besøg.

Han læste mailen, for han læste altid mails fra departementschefen. Hans umiddel-

bare vurdering er i dag, at mailen opfordrede til, at der blev handlet inden for loven,

og at PET og politiet skulle være opmærksomme på det, der foregik, herunder at der

ikke var sikkerhedsmæssige brister. Politiet og PET kendte godt deres roller under

et statsbesøg. Han forstod mailen således, at det var kineserne, der ikke måtte lide

ansigtstab.

Det var centralt for kineserne, at der ikke skete ansigtstab, hvilket indebar, at de ikke

ville udsættes for noget, de ikke var forberedte på. Det indebar endvidere, at de ikke

mødtes med folk, som var under deres niveau.

Når kineserne videreformidlede deres ønsker og synspunkter om besøg i Danmark,

skete det altid på den samme måde og uden at være truende. Han husker ikke, at ki-

neserne direkte sagde, at det ville få konsekvenser for Danmark, hvis deres bekym-

ringer ikke blev imødekommet. Kineserne fik besked om, at der var ytringsfrihed og

ret til at demonstrere i Danmark.

Han fulgte med i pressedækningen af besøget. Han var ærgerlig, da han hørte histo-

rierne om håndteringen af demonstranter. Han så ingen sammenhæng mellem ind-

beretningerne fra ambassaden op til besøget, og politiets ageren under selve besøget.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1589

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.:54

PROTOKOL

Den 18. marts 2021 kl. 14.40 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Christian Lotz

var mødt med bisidder advokat Pernille Backhausen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advokat

Arvid Andersen ved advokat Anne-Louise Wulff, advokat Claus Søgaard-Christen-

sen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Henrik

Hasseris Olesen, advokat Gunnar Homann, advokat Anders Nielsen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumber-

land, advokat Mikael Bernhoft, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted

og advokat Torben Koch ved advokat Henrik Karl Nielsen var mødt.

Christian Lotz bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov

om undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskom-

missionslovens § 23, stk. 1.

Christian Lotz blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar. Han blev endvidere op-

lyst om, at afhøringen lydoptages.

Christian Lotz bekræftede oplysningerne i det indsendte CV om, at han fra 1995 til

1999 var fuldmægtig i Udenrigsministeriet, at han fra 1999 til 2003 var ambassaderåd

ved ambassaden i Beijing, at han fra 2003 til 2006 var ansat ved Verdensbanken, og

at han fra 2006 til 2008 var tilbage som fuldmægtig i Udenrigsministeriet. I 2008 til

2015 var han Policy Specialist i FN’s afdeling for udviklingspolitik (UNDP) og i 2015

til 2020 var han Strategic Advisor i FN. Han har siden 2020 været ansat som Senior

Policy Advisor ved Den Europæiske Investeringsbank i Luxembourg. Han har fort-

sat orlov fra Udenrigsministeriet.

1590

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I hans tid som ambassaderåd ved ambassaden i Beijing arbejdede han i størstedelen

af tiden under ambassadør Ole Lønsmann Poulsen. Han var i kontakt med Pernille

Dahler Kardel i Udenrigsministeriets Asienkontor, men kontakten var ikke så tæt,

som den ville være i dag, hvor den understøttes af teknologien. Han har ikke haft

særlig kontakt med Bjørn Blau. Han kender Sus Ulbæk bedre end de to nævnte, men

ikke så godt fra sin tid ved ambassaden.

2002

Om udateret dokument fra Udenrigsministeriet om

”Elementer til besøg af Zhu Ron-

gji i Danmark”,

sidst behandlet af ambassaderåd Christian Lotz den 13. juli 2000,

hvoraf blandt andet fremgår,

”Elementer til besøg af Zhu Rongji i Danmark baseret

på vellykkede besøg i Tyskland, Luxembourg, Holland. Belgien og Italien i juli 2000:

[…] Undgå Tibet-demonstranter i Zhus synsfelt. Ødelagde besøget i Luxembourg”,

for-

klarede han, at han ikke genkender dokumentet, men at oplysningerne tyder på, at

han skrev dokumentet på sin computer og gemte det på et fællesdrev i Udenrigsmi-

nisteriet. Han husker ikke baggrunden for dokumentet, men han går ud fra, at det

må have været et tidligt oplæg til Zhu Rongji’s besøg i 2002. Oplysningerne var for-

mentlig baseret på samtaler med andre europæiske landes ambassader. En stor del

af hans arbejde på ambassaden bestod i at have en sådan kontakt og indberette in-

formationerne til Udenrigsministeriet. Han ved ikke, hvorfor han både beskrev be-

søget i Luxembourg som vellykket og som ødelagt. Han husker intet om besøget i

Luxembourg, men han kan have fået oplysningerne fra en kollega fra Luxembourg

eller gennem samtaler med andre vestlige diplomater.

Hans viden om kinesiske sensibiliteter udviklede sig løbende i hans tid på ambassa-

den. Da han skrev dokumentet i 2000, havde han haft et år til at sætte sig ind i stoffet

og tale med kolleger fra andre ambassader, så han må på det tidspunkt have haft en

klar idé om, at kineserne ikke ville se tibetanske demonstranter under besøg i udlan-

det. Han har en generel, men vag erindring om, at kinesernes bekymring i forhold til

demonstranter var et stående emne på dagsordenen under møderne i fx EU-kredsen

med repræsentanter fra ambassaderne. Ambassaderne orienterede hinanden om be-

søg og om, hvor vellykket besøg havde været, og de forsynede hinanden med kon-

krete oplysninger. Der var eksempler på, at kinesiske besøg i andre lande ikke var

gået godt. Der blev også lavet indberetninger på det, men han husker i dag ingen

konkrete eksempler herpå.

Han kan ikke udelukke, at man kunne imødekomme kinesernes ønsker om ikke at

se Falun Gongtilhængere med videre under besøg. Det har han jo også selv skrevet.

Han husker ikke at have delt denne opfattelse med nogen i Udenrigsministeriet, da

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1591

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

kontakten med Udenrigsministeriet sjældent var direkte. Han kan have talt om det

med nogen på ambassaden eller med EU-kolleger på andre ambassader.

Han erindrer ikke at have deltaget i frokostmødet med ambassadøren og vicegene-

raldirektør fru Ma den 9. maj 2002, hvor den kinesiske vicegeneraldirektør, ifølge

mail af samme dato fra ambassadesekretær Søren Jacobsen, ambassaden i Beijing,

til Udenrigsministeriet med kopi til Christian Lotz, afdeling S.6, ASEM-sekretaria-

tet med flere, havde udtrykt ønske om at få

”vished for, at eventuelle demonstratio-

ner ville blive holdt på en afstand, hvor premierministeren hverken kunne se eller høre

disse”.

Han kunne have deltaget i mødet sammen med ambassadør Ole Lønsmann

Poulsen og ambassadesekretær Søren Jacobsen, hvis mødets format var til det, men

det var langt fra sikkert. Han ved ikke, hvorfor ambassadør Ole Lønsmann Poulsen

ikke var modtager af mailen.

Når ambassadør Ole Lønsmann Poulsen under frokosten havde påpeget, at det i

Danmark ikke var forbudt at demonstrere, og at ”…det

er ambassadens vurdering, at

spørgsmålet om ”sikkerhed” i forbindelse med Zhu Rongji’s eventuelle besøg i Danmark

vil blive et stort og vanskeligt spørgsmål”,

var det begrundet i kinesernes krav om, at

demonstranter blev holdt på en sådan afstand, at de ikke kunne ses eller høres. Ki-

neserne lagde på den måde op til et udvidet sikkerhedsbegreb, hvilket kunne være

årsagen til, at sikkerhed var skrevet i anførselstegn.

Om mailens henvisning til en episode i Belgien, hvor Zhu Rongji havde nægtet at

forlade sit værelse i 1�½ time, idet Zhu Rongji have fået efterretninger om, at der var

en demonstration langs den rute, som hans kortege skulle køre, forklarede han, at

han formentlig har kendt til dette, men han husker det ikke længere. En sådan op-

lysning i mailen til Udenrigsministeriet virker som et forsøg på at illustrere, hvad der

kunne ske under et besøg. Der kunne selvfølgelig også være andre årsager til, at Zhu

Rongji ikke ville forlade hotelværelset.

En notits som notitsen af 9. juli 2002 fra Asienkontoret og ASEM-sekretariatet om

en telefonisk kinesisk demarche om NGO-aktiviteter i forbindelse med ASEM IV af-

givet over for Pernille Dahler Kardel og senere gentaget over for souschef Sus Ulbæk

har ambassaden alene modtaget til orientering. Der var ikke generelle retningslin-

jer for samarbejdet mellem ambassaden og Udenrigsministeriet om udarbejdelsen

af notitser, men da der var tale om en demarche modtaget i København, formoder

han, at ambassaden ikke har været involveret i udarbejdelsen. Notitser med et ind-

hold som denne var ikke sædvanlige.

Når kineserne udtalte, at ”Der

er ingen tvivl om, at det kinesiske udenrigsministerium

og ambassaden i stigende grad er bekymret over udsigten til, at premierministeren un-

1592

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

der besøget i København konfronteres med emner som Tibet og Falun Gong, og at dette

kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-topmødet og niveauet for Kinas deltagelse

i dette…”,

var udtalelserne alvorligt ment, hvilket erfaringerne fra andre lande også

viste. Han vil mene, at det kunne få konsekvenser, hvis kinesernes ønsker og bekym-

ringer ikke blev fulgt. Denne opfattelse tror han, at de alle havde, og det var årsagen

til, at emnet blev berørt i ambassadens indberetninger.

Han ved ikke, om ambassaden modtog formålsnotits af 24. juli 2002, hvor forfatte-

ren i dokumentets metadata er angivet som Bjørn Blau, Udenrigsministeriets Asi-

enkontor, til Statsministeriet, om EU- Kina-topmøde den 24. september 2002. Han

kan ikke udelukke, at den blev tilsendt ambassaden, men det skete ikke så ofte, at

ambassaden modtog notitser fra Udenrigsministeriet, så det kan også være, at den

ikke blev sendt til ambassaden.

Om notitsens punkt 7 om forventede vanskeligheder, hvoraf fremgår blandt andet, at

”Man har fra kinesisk side ved flere lejligheder udtrykt bekymring for indrejse til Dan-

mark af Falun Gong tilhængere …samt de demonstrationer som i den forbindelse måt-

te finde sted. Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuelle de-

monstrationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske delegation”,

forklare-

de han, at det nok var gængs viden på ambassaden på dette fremskredne tidspunkt af

planlægningen af topmødet, at kineserne helst så, at demonstranter blev holdt uden

for den kinesiske delegations synsvinkel.

Han var formentlig med til ambassadørens samtale med assistant minister Zhao Jin-

jun den 24. juli 2002, siden han skrev referatet, som blev sendt i mail af 24. juli 2002

til Udenrigsministeriet med kopi til sektionschef Pernille Dahler Kardel, ambassade-

sekretær Søren Jacobsen med flere, hvor Zhao Jinjun gav udtryk for, at

”…man ikke

forestillede sig at Falungong og tibetanske demonstrationer skulle forbydes, men at man

i forbindelse med andre besøg i Europa - f.eks. Frankrig - havde værdsat, når værterne

havde holdt demonstranterne uden for synsvidde af den officielle kinesiske delegation.

Dette lagde man meget stor vægt på. Man ønskede generelt, at de kinesiske bekymrin-

ger blev taget alvorligt, og at der blev gjort en indsats for at imødekomme dem, så vidt

det nu var muligt”.

Han husker ikke, hvad der i øvrigt blev talt om under mødet. Det

var en courtoisie-samtale i anledning af, at Zhao Jinjun var ny assistant minister for

Vesteuropa, og en sådan høflighedssamtale er altid normalt en kort samtale, hvor

man bevidst undlader at gå i dybden med substandsmæssige emner. Han husker

ikke, om ambassaden havde kendskab til, hvordan Frankrig havde håndteret demon-

stranter under et kinesisk besøg, og således heller ikke, om de gjorde noget for at få

det bekræftet af Frankrig. Der var som nævnt en løbende udveksling af informatio-

ner mellem EU-landene og de nordiske ambassader, hvor det ville være muligt at få

oplysningerne bekræftet.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1593

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han husker ikke sit møde med generaldirektør Wang Min om de kinesiske bekym-

ringer i forbindelse med ASEM IV som refereret i ambassadesekretær Søren Jacob-

sens mail af 25. juli 2002 til Udenrigsministeriet med kopi til flere. Grunden til at

han deltog i mødet som charge d’affaires, må have været, at ambassadør Ole Løns-

mann Poulsen ikke kunne deltage den dag. Ambassadesekretær Søren Jacobsen var

referent. Kinesernes bekymringer skulle tages alvorligt. Det ville kunne påvirke for-

løbet af ASEM IV negativt, hvis NGO-delen blev gennemført som planlagt. Om

Wang’s bemærkning om, at man ikke havde

”… efterretninger om planlagte demon-

strationer, men hvis man fik det, ville man gøre opmærksom herpå”,

forklarede han,

at han ikke ved, om der var en kinesisk efterforskningsvirksomhed, der gav ambas-

saden informationer. Genereldirektøren har formentlig forklaret, som det står i re-

feratet. Det var en normal opgave for en ambassade at følge med i, hvad der skete

i opholdslandet. Bemærkningen forekommer derfor ikke odiøs. Det ville have væ-

ret mærkeligt, hvis ambassaden i Beijing havde givet den kinesiske side oplysninger

om anti-kinesiske demonstrationer i København, og han har ingen erindring om, at

dette skete. Det var en fast del af deres dialog med kineserne, at ambassaden tilken-

degav, at Danmarks ét-Kina politik var uændret. Han har formentlig sagt det for at

berolige kineserne. Det var ambassadens opgave at indberette en sådan samtale til

Udenrigsministeriet.

Om Memoranda for Security Arrangements for Chinese Premiere Zhu Rongji af 12.

august 2002 fra den kinesiske ambassade, modtaget af viceprotokolchef Annette Las-

sen på et møde i Udenrigsministeriets protokol den 13. august 2002, hvor kineserne

anførte, at demonstrationer med videre skulle holdes på en afstand af 500 meter fra

hotellet og andre steder, hvor den kinesiske delegation befandt sig, forklarede han, at

han ikke husker at have været i kontakt med Protokollen om dette i 2002.

Han ved ikke, om memorandaet blev sendt til ambassaden, men det ville være usæd-

vanligt, hvis det var, da det ikke vedrørte ambassaden. Han har ingen erindring om,

at kineserne krævede, at demonstranter skulle placeres 500 meter væk fra den kine-

siske delegation. Han mener ikke, at memorandaet i øvrigt berørte noget, som am-

bassaden ikke allerede vidste.

Om formålsnotits af 23. august 2002 udarbejdet af Udenrigsministeriet til Statsmi-

nisteriet om EU/Kina-topmøde den 24. september 2002, hvoraf det under afsnit 3

om ”Kinesiske

prioriteter”

blandt andet fremgår, at

”[…] Kina ønsker at undgå de-

monstrationer af Falun Gong-udøvere og eksiltibetanere. Man anser det for et proto-

kollært problem, som skal løses af værtslandet”,

forklarede han, at han ikke kan sige,

hvad der ligger i udtalelsen. Normalt ville man adskille det protokollære og det sik-

kerhedsmæssige, men det kan være, at henvisningen til et ”protokollært

problem”

1594

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

blevet brugt af forfatteren i en bredere betydning. Han ved ikke, om der henvises til

værdighed.

Han husker ikke notitsen af 10. september 2002 fra Udenrigsministeriets Asienkon-

tor til Udenrigsministeriets direktør Friis Arne Petersen om direktørens samtale

med Kinas ambassadør Zhen Jianguo den 12. september 2002, hvoraf fremgår blandt

andet, at

”[…] Det synes som om Kina har accepteret at Danmark ikke vil hindre lov-

lig anmeldte demonstrationer. Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem Uden-

rigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovlig an-

meldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation”.

Han

har ikke kendskab til et ”konstruktivt

samarbejde”

mellem Udenrigsministeriet, po-

liti og den kinesiske ambassade. Formuleringen om, at demonstrationer ikke måtte

”genere” den kinesiske delegation, synes upræcis, men det kunne være i tråd med ki-

nesernes gentagne ønsker om, at demonstranter ikke var i synlig nærhed af den ki-

nesiske delegation. Han ved ikke, hvad det konkret ville betyde.

Han erindrer ikke at have set notits af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets

Asienkontor til udenrigsministeren om en henvendelse fra Falun Gong, hvor der

omtales et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske am-

bassade.

Han husker ikke at have været involveret i drøftelser om grundlovens grænse vedrø-

rende retten til at demonstrere, eller hvad bestemmelsen præcist indebar. Ambassa-

dens grundlag for at udtale sig om emnet, kom fra Udenrigsministeriet. Han husker

ikke at have set nogen instruktion fra udenrigstjenesten til ambassaden eller deltaget

i møder med Udenrigsministeriets chefer, hvor det blev drøftet, hvordan de kinesi-

ske anmodninger i forhold til demonstranter skulle besvares.

Om notits af 21. november 2003 fra Asienkontoret til udenrigsministeren om ki-

nesisk besøg på højeste niveau i 2004, hvor det om håndteringen af demonstranter

med videre bemærkes, at

”…disse aspekter blev håndteret tilfredsstillende for alle par-

ter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002”,

forklarede han, at han

erindrer Zhu Rongji’s besøg i 2002 som generelt vellykket.

”Disse aspekter”

henviser

sandsynligvis til ”ubehagelige incidenter”. Han har ikke kendskab til, hvordan de-

monstranterne blev håndtereret under besøget. Han ved ikke, hvordan holdningen

til håndteringen af demonstranter, som er afspejlet i materialet fra Udenrigsministe-

riet, er tilgået politiet.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1595

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 15.35.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1596

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 55

PROTOKOL

Den 18. marts 2021 kl. 15.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk konsulent Marie Neerlin.

Kai Vittrup

var mødt med bisidder advokat Henrik Hasseris Olesen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Valentiner-Branth, advo-

kat Arvid Andersen ved advokat Anne-Louise Wulff, advokat Claus Søgaard-Chri-

stensen, advokat Jakob Buch-Jepsen, advokat Stine Gry Johannessen, advokat Per-

nille Backhausen, advokat Gunnar Homann, advokat Anders Nielsen, advokat Ka-

ren-Margrethe Schebye, advokat Lars Hammer Wentoft, advokat Martin Cumber-

land, advokat Mikael Bernhoft, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian Dysted

og advokat Torben Koch ved advokat Henrik Karl Nielsen var mødt.

Kai Vittrup bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium og kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Kai Vittrup blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar og med, at afhøringen lyd-

optages.

2002

Kai Vittrup forklarede, at premierminister Zhu Rongji’s besøg i september 2002 lå

midt i Danmarks EU-formandskab, og at han havde mange bolde i luften på det

tidspunkt. Selvom der var tale om et vigtigt besøg, anså han besøget som en mindre

operation i forhold til de mange andre store opgaver, som EU-formandskabet med-

førte. Det var én ud af måske 100 bolde.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1597

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I juni 2002 skrev han en overordnet generel operationsplan for alle politimæssige

indsatser i løbet af det danske formandsskab, som tog udgangspunkt i det nye mobi-

le indsatskoncept, som han havde introduceret. Operationsplanen fastlagde blandt

andet rammerne for, hvordan demonstrationer fremover skulle håndteres. Det frem-

gik af planen, at han ikke ville have infiltration af civilklædt politi i demonstrationer-

ne, da demonstranterne ikke skulle være i tvivl om, hvorvidt de gik ved siden af en

politimand eller en demonstrant. Det var første gang, at dette blev skrevet ned. Han

ville gribe hårdt ind, hvis reglen blev brudt. Politiets opgave var at beskytte demon-

stranterne mod at blive generet af andre, der ikke havde samme opfattelse.

EU-topmødet i december 2002, med deltagelse af et stort antal statsledere og dele-

gationer, markerede afslutningen på det danske EU-formandskab og var den største

og mest komplicerede politiaktion nogensinde. Der skulle, udover selve planlægnin-

gen, uddannes mandskab og findes hotelovernatninger til de mange politikolleger,

der ankom fra andre dele af landet, og han havde kommandoen over en styrke på

ca. 6.000 mand. Han havde ikke kommandoen over kriminalpolitiet eller juristerne.

Årsagen til, at EU-topmødet blev gennemført uden ballade, var især det nye mobile

indsatskoncept, som skulle reducere skader på politi og demonstranter. Det mobile

indsatskoncept bruges stadig.

Da han startede som chefpolitiinspektør ved Københavns Politi i 1996 efter sin tid

ved Aalborg Politi, kendte han ikke til kinesiske sensibiliteter. Det var først under

PET’s briefinger og ved læsningen af trusselsvurderingen forud for stabsmødet ved-

rørende Zhu Rongji’s besøg, at han fik kendskab til, at kineserne ikke brød sig om

at se demonstrationer. Han spurgte ikke PET om, hvor de havde den viden fra, og

han mener, at han blot svarede ”nå” til oplysningen. Det var formentlig ikke noget,

som PET selv havde fundet på. Der var ingen nærmere dialog herom, da PET vidste,

at han ikke brød sig om, at PET fortalte ham, hvad han skulle gøre. Han var alene

interesseret i det sikkerhedsmæssige, han interesserede sig ikke for kinesernes be-

kymring for demonstrationer, som man næppe kunne sige hørte hjemme i en trus-

selsvurdering. Han har efterfølgende ræsonneret sig frem til, at PET må have fået

oplysningerne fra Udenrigsministeriet, men han ved det ikke konkret. Han ved ikke,

hvem Udenrigsministeriet kommunikerede med i politiet, eller om Udenrigsmini-

steriet kommunikerede med politiet igennem PET. Han mindes, at PET oplyste, at

trusselniveauet ved Zhu Rongji’s besøg var lavt. Dog ville der ved besøg på et så højt

niveau altid være en vis risiko for en ”enlig ulv”, som kunne være farligere end grup-

peringer

Han mener fortsat, som han tidligere har forklaret for Tibetkommission II, at han

ikke lod sig påvirke af PET’s udmeldinger om, at kineserne ikke kunne lide at se de-

monstrationer. PET kom med deres budskab, og så var der ikke mere i det. PET var

1598

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

gjort klar over, at han ikke brød sig om, at PET blandede sig i hans arbejde. Det skul-

le han nok selv klare.

Oplysningerne fra PET om, at kineserne ikke brød sig om demonstranter, blev vi-

derefortalt på politiets stabsmøde forud for besøget. Det blev endvidere oplyst, at

der ikke var konkrete trusler mod delegationen. PET kan have været til stede under

stabsmødet, men han husker det ikke, og han husker heller ikke, om det var ham el-

ler PET, der gengav trusselsvurderingen og oplysningerne om, at kineserne ikke ville

se demonstranter. Han husker heller ikke, hvem PET-medarbejderen var. Han drøf-

tede ikke den viden, han havde fra PET, med politiinspektør Mogens Norup Laurid-

sen uden for stabsmødet, og de drøftede heller ikke, hvordan politiet havde hånd-

teret kinesiske besøg tidligere. Han kan måske have spurgt politiinspektør Mogens

Norup Lauridsen om, hvorvidt PET altid sagde, at kineserne ikke ville se demon-

stranter, men han husker det ikke. Han gik ikke ud fra, at politiet tidligere havde ta-

get sig af PET’s oplysninger om, at kineserne ikke ville se demonstranter.

Når han for Tibetkommission II den 28. november 2018 om besøget i 2002 forkla-

rede, at”[…]

Ved besøg fra Kina var meldingen fra PET altid, at de ikke var bekendt

med, at der var trusler mod den besøgende”,

var det basseret på viden, som han først

fik efterfølgende. Besøget i 2002 var første gang, han havde noget med et kinesisk

besøg at gøre.

Når han forklarede for Tibetkommission II, at

” […] Hans medarbejdere på det takti-

ske niveau, indsatslederne, vidste præcist, hvad de skulle gøre og ikke gøre”,

var det en

henvisning til den operationsplan, som han havde lavet. Operationerne blev herefter

inddelt i delaktioner, hvor de enkelte indsatsledere skrev en taktisk befaling for po-

litiindsatsen. Når befalingerne var godkendt, vidste alle præcist, hvad de skulle gøre

og hvornår. Det viste sig efterfølgende, at ikke alle kollegerne fulgte det nye mobile

indsatskoncept fuldt ud, hvilket medførte fejl. Det kunne være begrundet i, at det var

svært at ændre på, hvordan man tidligere havde gjort tingene.

Foreholdt vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommission

II den 4. december 2018 om, at vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov og politiin-

spektør Mogens Norup Lauridsen var KSN-ledere ved ASEM IV-topmødet og ved

det kinesiske besøg, og at Gunnar Birger Sallov og Mogens Norup Lauridsen fordelte

opgaverne mellem sig internt på dagen ud fra geografi, forklarede han, at vicepoli-

tiinspektør Gunnar Birger Sallov og politiinspektør Mogens Norup Lauridsen havde

kontor tæt på hinanden, og at han ikke ved, hvordan de indbyrdes fordelte opgaver-

ne. Han brugte ikke tid på arbejdsfordelingen på niveauerne under ham.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1599

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Foreholdt vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring for Tibetkommissi-

on II om, at

”Kai Vittrup nævnte under et forberedende møde, at kineserne var meget

sarte over for Falun Gong og demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så

meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vit-

trup sagde videre, at idet kineserne var vores gæster, skulle politiet forsøge at rette sig

efter deres ønsker, idet man som vært skulle opføre sig pænt over for sine gæster”,

for-

klarede han, at Gunnar Birger Sallov har misforstået hans udtalelse under stabsmø-

det. Han refererede alene, hvad PET havde sagt om, at kineserne ikke brød sig om

demonstranter, og hvad der stod i PET’s trusselvurdering. Han tog ikke under stabs-

mødet mundtlig afstand fra det, som PET havde sagt på det forberedende møde, da

hans folk vidste, at de alene skulle følge den skriftlige befaling, som han havde ud-

stedt. Han forlod i øvrigt stabsmødet hurtigt efter, at han havde givet de nødvendige

informationer om opgaven, operationsplanen og trusselsvurderingen og havde refe-

reret, hvad PET ellers havde sagt.

Når Gunnar Birger Sallov har forklaret for Tibetkommission II, at Gunnar Birger

Sallov ikke opfattede

”…Kai Vittrups udtalelse som en forholdsordre. Han opfattede

den som en henstilling om, at lederne så vidt muligt skulle tage hensyn til kineserne”,

må Gunnar Birger Sallov have misforstået ham, da der ikke var tale om en henstil-

ling til, hvad de skulle gøre. Han refererede blot, hvad PET havde sagt.

Det var politidirektør Hanne Bech Hansen, der havde den overordnede kommando.

Han havde et morgenmøde med politidirektør Hanne Bech Hansen hver dag. Han

drøftede ikke oplysninger fra PET om kinesernes syn på demonstranter på morgen-

mødet efter stabsmødet, da hun havde tillid til, at tingene kørte, som de skulle, når

han havde ansvaret. Han overvejede ikke at fortælle hende, at han ikke havde tænkt

sig at følge PET’s oplysninger om, at kineserne ikke skulle se demonstranter. Oplys-

ningerne om demonstranter var blot en lille ting set i forhold til de mange andre op-

gaver, der var forbundet med besøget, og Hanne Bech Hansen havde fuld tiltro til,

at han kunne træffe de rigtige beslutninger for planlægning af besøget. De havde et

godt og omfattende samarbejde. Han vidste, hvordan hun ville have tingene klaret,

og han kendte hendes holdning til tingene. Hvis han havde nævnt informationen

fra PET for hende, havde hun formentlig svaret lidt sarkastisk ”Hvad

synes du selv?”.

Hvis Hanne Bech Hansen havde fået besked på ministerieniveau om håndteringen

af demonstranter, er han overbevist om, at hun havde fortalt ham det. Han drøftede

heller ikke besøgets planlægning med vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller,

men det kan godt være, at han og Mogens Norup Lauridsen har siddet og snakket

om det over en kop kaffe. Han havde på det tidspunkt kontor mellem vicepolitidi-

rektør Mogens Kjærgaard Møller og en jurist fra kriminalpolitiet. Hans kontor var

ikke tæt på politiinspektør Mogens Norup Lauridsens kontor.

1600

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Foreholdt hans forklaring for Tibetkommission II om, at

”[…] I 2002 og formentligt

længe inden da susede PET’s opfattelse vedrørende håndteringen af demonstranter ved

besøg fra Kina rundt på gangene”,

forklarede han, at det var i 2002, at PET fortalte

ham om kinesernes syn på demonstranter. Han regnede ikke med, at politifolkene

tillagde PET’s opfattelse om, at de kinesiske gæster ikke kunne lide at se demonstra-

tioner, nogen betydning, idet han havde udstedt en skriftlig ordre i operationspla-

nen, hvor der stod, hvordan demonstranter skulle behandles. Selvom han tidligere

har forklaret, at det susede rundt på gangene, var det ikke fordi, der blev snakket om

det alle steder, og der blev i virkeligheden talt meget lidt om det. Han havde fuld til-

tro til, at hans skriftlige ordre blev fulgt, og han overvejede ikke at indkalde de 10-15

indsatsledere til et møde, hvor han fik gjort op med indsatsledernes generelle viden

om kinesernes syn på demonstranter. Han drøftede ikke med politidirektør Han-

ne Bech Hansen, hvad der blev talt om blandt politifolkene, men hvis nogen skulle

have grebet ind, havde det nok været hende. Pressen filmede ham, mens han brie-

fede 600- 700 betjente i Bella Center, hvor han gjorde det klart over for betjentene,

hvad der stod i operationsplanen, og hvad de måtte og ikke måtte i forhold til de-

monstranterne.

Foreholdt KSN-leder Allan Christensen forklaring for Tibetkommission II den 4.

december 2018 om, at

”Han har på intet tidspunkt set på skrift, at kinesiske besøgende

skulle skærmes mod antikinesiske demonstrationer, men det var alment kendt”,

og at

Allan Christensen

”…ikke husker stabsmøder, hvor det blev nævnt, at der skulle være

en særlig håndtering af demonstranter ved besøg fra Kina. Håndteringen var under-

forstået i mange år”,

forklarede han, at KSN-leder Allan Christensen derved gjorde

noget, der var ud over det, der stod i operationsplanen. De måtte gerne have den al-

mene viden om, at kineserne ikke kunne lide demonstranter, men det afgørende var,

at politiet ikke agerede herpå.

Vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaard var én af indsatslederne under besø-

get i 2002. Han kender ham endvidere fra sin tid i Kosovo tilbage i 2004. Da han var

chef i Kosovo, skulle han, sammen med vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaard

og politikommissær Kaspar Andreasen, undervise Kosovo-albanske politifolk i det

mobile indsatskoncept, som skulle bruges for at sikre forholdet mellem serbere og

Kosovo-albanere under demonstrationer. Da Kim Lykke Østergaard og Kaspar An-

dreasen ikke kunne få det i løn, som de ønskede, rejste de hjem igen efter ca. 3 uger.

Foreholdt vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaards forklaring for Tibetkommis-

sion II den 11. februar 2021 om, at

”Ved briefingen i 2002 var der forlydende om, at der

ville være Falun Gong- tilhængere på Kongens Nytorv. Chefpolitiinspektør Kai Vittrup

gav ham klar besked om, at han skulle sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis

kortegen var nødsaget til at køre forbi Kongens Nytorv. Kai Vittrup sagde ikke, hvordan

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1601

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

de skulle skærmes. Han ville nok have kørt vogne ind foran demonstranterne, hvis det

var blevet aktuelt”,

forklarede han, at han på intet tidspunkt gav mundtlige ordrer og

slet ikke om sådan noget. Han lagde meget vægt på at holde niveauerne, således at

der var klare kommandoveje, og at han som chef ikke blandede sig i, hvad der skulle

gøres på indsatslederniveau, da dette ville forvirre mere, end det ville gavne. Han var

på Kongens Nytorv på et tidspunkt under topmødet i december 2002 for at nyde sy-

net af de mange demonstranter og politibetjente, der gjorde et pænt stykke arbejde.

Han kunne godt lide at køre ud og se, hvordan tingene foregik og uden at blande sig.

Han har ikke udtalt, som det fremgår af Kim Lykke Østergaards forklaring for Ti-

betkommission II, at hvis Kim Lykke Østergaard”…ikke

skærmede demonstranter for

den kinesiske gæst, ville

[Kim Lykke Østergaard]

aldrig blive politikommissær”.

Kim

Lykke Østergaard blev da også efterfølgende udnævnt til vicepolitiinspektør. Han

har ikke set Kim Lykke Østergaard siden 2004. Han mener ikke, at de har et mod-

sætningsforhold til hinanden. Han er klar dog over, at han ikke lige var Kim Lykke

Østergaards kop te. Det var ikke populært for alle, at han ville forbedre og effektivi-

sere Københavns Politi ved fx at nedlægge nogle afdelinger.

Foreholdt vicepolitikommissær Kim Lykke Østergaards forklaring for Tibetkommis-

sion II om chefpolitiinspektør Kai Vittrups forklaring for Tibetkommission II den

28. november 2018 om, at”Kai

Vittrup har en anden opfattelse af virkeligheden, end

han har. Han har under de to episoder i 2002 på intet tidspunkt handlet på eget ini-

tiativ”,

forklarede han, at Kim Lykke Østergaard fik sine ordrer fra KSN og ikke fra

ham. Det ville virke underligt, hvis han havde givet Kim Lykke Østergaard ordrer

uden om KSN.

Han var nok meget direkte i sin ledelsesstil, da han ville have tingene til at ske. Det

var ikke altid behageligt for hans kolleger, når tingene skulle laves om, men han ind-

førte aldrig store ændringer uden fuld opbakning fra Politiforbundet. Han tog aldrig

større skridt, end han var sikker på, at hans kolleger kunne håndtere.

Da de indførte Hollændervogne, og betjentene fik brynjer, blev skjoldene overflødi-

ge. Der var flere, der ikke ville af med deres skjold, da de følte sig mere trygge ved at

have dem. Han blev enig med Politiforbundet om, at betjentene beholdt skjoldene.

Til gengæld stoppede betjentene selv med at bruge skjoldene, da de kort efter følte

sig klar hertil. Han vil derfor ikke betegne sin ledelsesstil som

”Management by fear”,

som Kim Lykke Østergaard har forklaret, men mere som

”Management by walking

around”.

Han kender ikke til et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den ki-

nesiske ambassade, der skulle tage sigte på, at Falun Gongs lovlige aktiviteter

”ikke

1602

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

generer”

den kinesiske delegation som beskrevet i notits af 11. september 2002 fra

Udenrigsministeriets Asienkontor til udenrigsministeren vedrørende en henvendel-

se fra Falun Gong.

Han husker, at han, politidirektør Hanne Bech Hansen, chefkriminalinspektør Per

Larsen og muligvis vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller blev inviteret til den

kinesiske ambassadørs residens eller til ambassaden til et møde. Han husker ikke

nærmere, hvor det foregik eller hvornår, og han husker ikke, om det var ambassadø-

ren eller militærattachéen, der deltog. Han vidste, at militærattachéen talte flyden-

de dansk, og han fik senere fortalt, at militærattachéen havde oversat H.C. Ander-

sens eventyr fra dansk til kinesisk. Han husker dog ikke, på hvilket sprog der blev

talt under mødet. Der var mange kinesiske deltagere, som ikke sagde noget. Der var

ikke en agenda for mødet, og han anså det mere som en form for siddende recepti-

on. Han husker ikke, hvad mødet drejede sig om. Det var et mærkeligt møde, og der

kom ikke ham bekendt nogen konklusion ud af det. Det var muligvis før Zhu Ron-

gji’s besøg, men han husker det ikke nærmere. Han husker ikke, at der deltog nogen

fra Protokollen eller fra PET. Hvis der havde været nogen fra PET, ville han forment-

lig have genkendt dem. Han ville ikke kunne genkende nogen fra Protokollen. Han

kender ikke protokolchef Jette Nordam eller viceprotokolchef Annette Lassen. Han

har ikke haft andre møder med kinesere i Danmark. Det var ikke i sig selv underligt,

at politifolk blev inviteret til en ambassade. Han har været til mange møder på fx den

amerikanske ambassade.

Hvis der skulle indledes et samarbejde, som det, der omtales i notitsen, ville det

kræve mere end blot en lille siddende reception, som den han deltog i. Et samarbej-

de ville i så fald være foregået på et højere niveau end hans. Det måtte som mini-

mum være på enten politidirektør- eller på rigspolitichefniveau. Det rigtige ville nok

være politidirektør Hanne Bech Hansen, for hun havde som politidirektør ansvaret

for operationen. Vicepolitidirektør Mogens Kjærgaard Møller ville have fortalt ham,

hvis han vidste, at et sådant samarbejde eksisterede, og det ville Hanne Bech Han-

sen nok også.

Han mindes ikke et møde i Eigtveds Pakhus i Udenrigsministeriet i forbindelse med

det kinesiske besøg. Han tog nogle gange de yngre indsatsledere med til sådanne

møder for at udvide deres kompetenceområde og give dem større ansvarsfølelse over

for den opgave, de stod overfor. Hvis han havde været med, var han formentlig ble-

vet bedt om at sige noget på mødet.

Om debriefingsnotat af 8. oktober 2002 vedrørende ASEM IV og officielt besøg fra

Kina, hvoraf fremgår blandt andet, at Kai Vittrup under debriefingen den 27. sep-

tember 2002 havde udtalt, at

”Afholdelsen af mødet var gået efter planen og uden no-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1603

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

gen problemer”,

og at han havde understreget,

”at hele vejen op i systemet, fra Køben-

havns politis ledelse til justitsministeriet og Justitsministeren, var der stor tilfredshed

med indsatsen”,

forklarede han, at han givetvis havde sin viden om Justitsministeriet

og justitsministeren fra politidirektør Hanne Bech Hansen, idet han ikke selv havde

forbindelse til ministeriet eller ministeren. Derudover var det tilbagemeldingerne

fra kineserne, der dannede baggrund for det, som han sagde på debriefingsmødet.

På baggrund af de foreholdte forklaringer fra tidligere kolleger, må han konstate-

re, at hans kontrol af, om tingene foregik, som han gerne ville have det, ikke var til-

strækkelig. Han bebrejder ikke sine kolleger. Han havde, som chef for ordenspolitiet,

ansvaret for politiindsatserne i deres helhed, også selvom der i nogle tilfælde måtte

være handlet på en måde, som ikke var i overensstemmelser med de skriftlige ordrer.

Han skulle have stået mere fast og måske have ledet mere med

”management by fear”

end på den måde, han gjorde det. Hans opfattelse var, at det, der stod i den skrevne

ordre, også blev udført i overensstemmelse hermed.

Han har altid lagt vægt på, at demonstranter blev placeret et sted, hvor de kunne ses.

Det var ikke nødvendigvis dem, der demonstreres mod, som skulle kunne se dem.

Han mener, at han har en helt klar forståelse for, hvad retten til at demonstrere in-

debærer. Fx ville nazisterne i Greve på et tidspunkt demonstrere på Nørrebro mod

indvandrere. Han vil tro, at det var før 2002. Centralledelsen gav besked om, at de

måtte demonstrere ved Rosenhaven i Valby, hvilket han var uenig i, da der ikke var

indvandrere eller andre, der ville kunne se dem der. Da han protesterede, blev han

underkendt. Nazisterne klagede til Justitsministeriet, der gav ham ret i, at demon-

stranterne skulle tættere på Nørrebro. Han tilbød dem derfor en plads for enden af

Nørrebrogade, hvilket de dog afslog, da de ville have lov til at gå gennem Nørrebro-

gade. Moses Hansen fik på et andet tidspunkt lov til at bære et stort kors gennem

Nørrebrogade, og lokalbefolkningen var med til at sikre, at dette forløb fredeligt.

Han kender også til politiets pligt til at sikre, at demonstrationer ikke ødelægger alt

for udeforstående.

Han har efterfølgende, efter at kommissionen blev nedsat, kørt forbi Hotel Radisson

SAS Scandinavia, for at se stedet, hvor demonstranterne var placeret over for hotel-

let. Han kunne da konstatere, at kineserne godt kunne se demonstranterne, hvis de

kiggede ud af vinduet fra deres værelser øverst på hotellet, selvom demonstranterne

blev flyttet om bag ved en lav hæk på stien.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde, ud over at hans datter er meget overbevist om, at han besøgte

1604

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

hende i Australien under den kinesiske parlamentsformand Wu Bangguo’s besøg i

Danmark i 2004.

Mødet afsluttet kl. 17.10.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1605

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 56

PROTOKOL

Den 19. marts 2021 kl. 09.30 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Bent Olsen

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Jacob Buch-Jepsen, advokat Finn Bachmann, ad-

vokat Kristian Braad, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Martin Cumberland,

advokat Mikael Bernhoft og advokat Stine Gry Johannessen var mødt.

Bent Olsen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om un-

dersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissions-

lovens § 23, stk. 1.

Bent Olsen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lydopta-

ges.

Bent Olsen forklarede, at han var daglig leder af beredskabsuddannelsen i Køben-

havns Politi fra 1995 til 2003. Samtidig hermed havde han blandt andet operationelle

opgaver i forbindelse med større besøg. Fra 2003 til 2006 var han souschef og dag-

lig leder af Beredskabssektionen. Han var fra 2006 til 2014 daglig leder af Planlæg-

ningssektionen, hvilket var den del af OPA, som havde med planlægning at gøre.

Endelig var han faglig konsulent i Planlægningssektionen fra 2014, indtil han gik på

pension i 2019.

1606

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2002

I 2002 havde chefpolitiinspektør Kai Vittrup allerede været en del år i Københavns

Politi. Kai Vittrup kom til Københavns Politi i midten af 1990’erne og indførte helt

nye måder at planlægge og styre større operationer på. Set fra hans synspunkt var

det en revolution og et kvantespring fremad. Han var stor fan af Kai Vittrup, og han

var selv med til at indføre de nye teknikker mv.

I begyndelsen var der nogen, som var utrygge blandt andet ved, at de ikke længere

skulle bruge skjold, men når de først havde prøvet de nye teknikker, var de positi-

ve. De nye teknikker bestod blandt andet i, at politiet ikke længere var defensiv i sin

ageren i forhold til demonstranter. Man var i stedet offensiv ved målrettet at forsø-

ge at få fat på dem, som stod for uordenen. Desuden blev operationerne overordnet

styret helt anderledes. De enkelte politiaktioner fik nogle rammer at arbejde inden

for, og KSN styrede og koordinerede politiaktionerne. Det nye heri var, at der var

en løbende styring under operationen med hurtige reaktioner fra KSN i forhold til

håndteringen af demonstrationerne. Tidligere var KSN meget afventende, mens der

nu var et løbende samspil.

Vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallov var KSN leder i forbindelse med ASEM IV

topmødet. Den anden KSN leder kan godt have været politiinspektør Mogens Lau-

ridsen. Han selv var indsatsleder på en række aktioner i forhold til demonstrationer.

Hans opgave bestod i at køre rundt i byen og lokalisere demonstrationer og at have

folk omkring demonstrationerne til at observere, om demonstrationerne var statio-

nære eller bevægede sig. De tog udgangspunkt i, hvor der var anmeldt og tilladt de-

monstrationer. Han meldte observationerne ind til KSN, som herefter styrede gæ-

sternes eskorter i forhold hertil. Man skulle så vidt muligt holde eskorterne væk fra

demonstrationerne, og KSN omlagde eskorteruterne herefter.

De anmeldte Falun Gong demonstrationer stod, hvor de havde fået tilladelse til at

stå, mens eskorten kørte ad en rute uden om demonstrationen. Han husker ikke, om

de i den forbindelse overvejede, om det var i overensstemmelse med ytringsfrihe-

den, hvis demonstrationen ikke kunne ses af dem, som den var rettet mod. Demon-

strationerne blev blandt andet placeret ved Rådhuspladsen, hvor der ikke var deci-

derede mødearrangementer i forbindelse med ASEM IV topmødet.

Han hørte ikke i forbindelse med planlægningen af operationen i forbindelse med

ASEM IV topmødet noget om, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer. Det

lå implicit i omlægningen af eskorteruter, således at eskorterne ikke kom forbi de-

monstrationerne, at kineserne ikke kom til at se demonstranter. Det gjaldt generelt

for alle VIP-eskorter med delegationer fra alle deltagende lande. Beslutningen om

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1607

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ruterne lå hos KSN. Han ved ikke konkret, om man kørte uden om Falun Gong de-

monstrationerne under ASEM IV topmødet, men han tror det.

Kai Vittrups holdning var, at demonstranter skulle have lov til at ytre sig. Han ved

ikke, om Kai Vittrup var bekendt med, at eskorteruterne blev omlagt, således at man

kørte uden om demonstrationerne.

Han deltog ikke i planlægningsmøder i forbindelse med ASEM IV topmødet, men

han deltog i briefinger. Det var operationsstaben, som deltog i planlægningsmøder-

ne. Det var oppe på briefingmøder, at kineserne var meget sarte i forhold til Falun

Gong og demonstrationer, ligesom det generelt var oppe i forbindelse med alle be-

søg fra Kina.

Falun Gong demonstrationerne var nemme at håndtere, idet de var passive. De stod,

hvor de havde fået tilladelse til at stå, hvorefter politiet ikke mærkede meget mere

til dem. Derimod var den tibetanske frihedsbevægelses demonstrationer sværere at

håndtere, idet de var mere bevægelige. Kai Vittrup var bekendt med, at det var opfat-

telsen i Københavns Politi, at kineserne ikke måtte se demonstranter. Han ved ikke,

hvilke oplysninger Kai Vittrup gav videre højere op til det strategiske niveau.

Efterhånden som Kina fik mere magt på verdensplan, blev der taget større hensyn

til de kinesiske besøgende. Der var en løbende udvikling fra 2002 til 2014. Udviklin-

gen betød, at man i videre omfang imødekom de kinesiske ønsker, herunder om af-

skærmning af demonstrationer, som også var på dagsordenen i 2013 og 2014.

Han er enig i tidligere vidners forklaring for Tibetkommission II om, at det var al-

mindelig kendt i Københavns Politi, at kineserne ikke ønskede at se demonstranter,

og man derfor skulle sikre, at kineserne ikke så demonstrationer. Baggrunden for

den viden og håndtering af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg var

sikkerhedsvurderingerne fra PET. I sikkerhedsvurderingerne var der blandt andet

citater fra henvendelser fra den kinesiske ambassade. Når man havde modtaget en

sådan sikkerhedsvurdering fra PET, underrettede man sine foresatte, så de var be-

kendt med den.

Kai Vittrup var tæt inde over planlægningen af indsatsen i forbindelse med ASEM

IV topmødet og var bekendt med PET’s trusselsvurderinger i forbindelse med top-

mødet. Han vil tro, at man også på niveauerne over Kai Vittrup, herunder politidi-

rektørniveau, var bekendt med trusselsvurderingerne, men han ved det ikke.

Han opfattede PET’s sikkerhedsvurderinger som instrukser, som den enkelte med-

arbejder i Københavns Politi ikke kunne tilsidesætte.

1608

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I forhold til Kai Vittrups forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018

om, at ”…

Endvidere var det alment kendt, at kineserne ikke brød sig om, at premier-

ministeren skulle se nogen råbe ”øv bøv” og stå med flag osv. Dette sagde han ”nå” til.

Han tog ikke hensyn hertil. Han havde et godt forhold til PET, og linjerne i forhold til

PET var klare. De skulle ikke komme og fortælle, hvordan han skulle køre sine opera-

tioner. Han lod sig ikke påvirke af PETs udmeldinger…”,

er det hans opfattelse, at på

papiret var det politiet, som bestemte, men i praksis skelede man meget til PET’s sik-

kerhedsvurdering. Det gjorde man i hvert fald i hans tid i planlægningsafdelingen.

Han oplevede ikke, at man gik uden for rammerne af PET’s trusselsvurderinger, så-

ledes at man ikke rettede sig efter PET. Hvis der havde været en situation, hvor det

var nødvendigt at gøre indsigelse over for en trusselsvurdering, ville det være Kø-

benhavns Politis strategiske niveau, som skulle tage det op med PET.

Det var helt sædvanligt, at de kontaktede den ansvarlige for en demonstration, og

det var i overensstemmelse hermed, at det fremgår af handlingsforløbsrapport af 23.

september 2002 for politiaktion 1, demo 1, kl. 10.05, at ”…

Lima 1: pk. Bent Olsen kon-

taktede talskvinde for Falun Gong i Danmark, Ida Krog … Demo’en forventes afsluttet

kl. 12.00…”.

De hørte altid til, hvad de nærmere planer for demonstrationen var, her-

under hvor længe demonstrationen var planlagt at vare.

Vedrørende det anførte i handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 for politiak-

tion 1, Demo 1, kl. 16.03 ”…

Lima 1: retur til demo’en, der tæller ca. 30 deltagere, hvor

der tages kontakt med talsmand Anders Højmark Andersen … Han var noget utilfreds

med det sted, som demo’en havde fået anvist, fordi det lå for langt væk fra Udenrigs-

ministeriet…”,

drejede det sig formentlig om, at demonstrationen var for langt væk

til, at VIP’en ville kunne se den. Det var planlægningsstaben, som havde besluttet,

hvor demonstrationen skulle stå. Han var ikke inde over planlægningsstabens arbej-

de hermed i 2002.

Henning Peter Dahls forklaring for Tibetkommission II den 28. november 2018 om,

at ”…

I operationsbefalingen fra 2002 stod der noget i retning af, at det efter anmod-

ning fra Udenrigsministeriet skulle sikres, at kortegen ikke kom forbi nogle negative

demonstranter. Han mener, at det stod under afsnittet ”Situation”. Han er usikker på,

om vendingen kom til at fremgå af den endelige operationsbefaling, eller om det var

noget, der gled ud i processen, hvor der ofte blev rundsendt rettede udgaver. Men ven-

dingen stod i den version, de startede planlægningen op på et par måneder før opera-

tionen. Foreholdt at en sådan passus ikke synes at fremgå af de to endelige operations-

befalinger angående henholdsvis ASEM 4 topmødet og det efterfølgende officielle besøg

fra Kina, fastholdt afhørte sin forklaring. Han husker det, fordi han og nogle kollegaer

efter mødet med fremlæggelsen af operationsbefalingen særligt drøftede denne passus.

De drøftede, at med den formulering måtte det være politisk afstemt, at de skulle sikre,

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1609

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

at der ikke var negative demonstranter på kortegeruten. Det er hans vurdering, at der

var tale om handelsmæssige interesser, for personlig kan han ikke forestille sig, at en så-

dan udmelding fra Udenrigsministeriet ikke var clearet…”,

siger ham ikke noget. Han

husker således ikke, om der stod noget om en anmodning fra Udenrigsministeriet i

en udgave af operationsbefalingen, men en anmodning fra Udenrigsministeriet som

den gengivne blev nævnt på møder.

Han husker ikke debriefingsmødet omtalt i debriefingsnotat af 8. oktober 2002 om

”Debriefing

i forbindelse med afholdelse af EU ASEM 4 topmøde (M61) og officielt be-

søg fra Kina (M56A9 i dagene 22.-26. sept. 2002 afholdt i den blå mødesal fredag den

27. sept. Kl. 1300-1410.”

. Når Kai Vittrup på mødet, ”…

understregede, at hele vejen op

i systemet, fra Københavns politis ledelse til justitsministeriet og Justitsministeren, var

der stor tilfredshed med indsatsen…”,

forstod han det sådan, at justitsministeren rent

faktisk havde rost indsatsen.

Baggrunden for hans egen bemærkning på mødet om, at ”…

at de planlagte demon-

strationer forløb stille og roligt. Aftalerne, som var indgået med demonstrationsledel-

serne, blev overholdt, og der var en god disciplin blandt politifolkene Det er dog ikke

hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sammenfalne…”,

var, at det

ikke var hensigtsmæssigt, at man kom gående med en demonstration, som fyldte det

meste af gaden, og der så kom en eskorte kørende på samme gade.

Bemærkningen gik ikke på Falun Gong- eller Tibet-demonstrationer. Den gik på an-

dre demonstrationer, som var bevægelige og gik gennem byen. Generelt var det så-

dan, at det var nemmere at håndtere stationære demonstrationer, og det var navnlig

i forhold til bevægelige demonstrationer, at man omlagde ruten. I forhold til statio-

nære demonstrationer kunne man sætte sikkerhed op mellem eskorteruten og de-

monstranterne.

Han var ikke bekendt med det i notits af 11. september 2002 fra Udenrigsministeriets

Asien-kontor til Udenrigsministeren omtalte ”…

samarbejde mellem Udenrigsmini-

steriet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs lovlige

aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,

men han ved,

at der var et generelt samarbejde mellem Udenrigsministeriet og PET. Han læser

derfor ”politi” i notitsen som ”PET”. Det forundrer ham ikke, hvis der var et sam-

arbejde som nævnt i notitsen. Der var formaliserede samarbejder i forbindelse med

alle store besøg, og i forhold til kinesiske besøg var det at sikre, at demonstrationer

ikke ”generer”, hele mantraet.

1610

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2007

I forbindelse med andre senere besøg fra Kina fra 2007 eller 2008 og frem havde

han ansvaret for planlægningsstabens placering af demonstrationer. Der indgik det

i overvejelserne at placere demonstrationerne således, at delegationerne reelt ikke

kunne se dem, og man gjorde det også. Det var af hensyn til værtsskabet over for

VIP’en, at man placerede demonstrationerne uden for eskorteruten. Det lå i sikker-

hedsvurderingen fra PET, at kineserne ikke ønskede at se demonstrationer. Man for-

bød ikke demonstrationerne, men man prøvede at imødekomme kinesernes ønske

ved, at demonstranterne blev placeret således, at de var i en vis nærhed af VIP’en,

men på en sådan afstand at VIP’en ikke ville føle sig stødt eller muligvis slet ikke så

demonstrationen. Det var på stabsmøder, at de drøftede placeringen af demonstrati-

oner. Det var ikke ham personligt, som besluttede den endelige placering.

Det var et løbende tema, at man skulle skærme demonstrationer i forbindelse med

kinesiske besøg. Det var en del af retorikken og kom op med det samme, når der var

et besøg fra Kina. Man så det i Københavns Politi som problematisk, at man skær-

mede demonstrationer, idet man har ret til at demonstrere i Danmark. Det var såle-

des også en opmærksomhed på, at demonstranter skulle kunne ses af dem, som de-

monstrationen var rettet mod. De trak lidt på smilebåndet af det, men det lå i luften,

at det var den måde, som de skulle håndtere det på. Det var blandt andet svært at

håndtere i dialogen med demonstranterne, hvor der gerne skulle være en konstruk-

tiv feed back, hvilket ikke var i tråd med at sige, at de ikke kunne stå på et sted, for-

di de kinesiske gæster ikke kunne lide at se dem. Der var ikke noget tidspunkt, hvor

der var nogen i Københavns Politi, som sagde, at de ikke ville være med til, at man

skærmede demonstrationerne.

2009

Under COP 15 var han ansvarlig for ”Politiaktion

01-00 – Ekstremisme”

omtalt i ope-

rationsbefaling af 6. december 2009, 7. udgave, ”…

for Klimakonferencen COP 15 i

København fra den 7. til den 18. december 2009…”.

Politiaktionen omfattede alt om

håndteringen af demonstrationer i forbindelse med COP 15. Til brug for aktionen

fik han og vicepolitiinspektør Steen Søder nogle indsatsstyrker at råde over. Han og

Steen Søder sad i KSN og dækkede sammen døgnet 24/7. De havde indsatsledere,

som håndterede operationen ude på gaderne.

KSN var under COP 15 delt op i celler, og en af cellerne var deres ekstremismeopera-

tion. Øverst i KSN som overordnede for alle cellerne var Mogens Lauridsen og vice-

politiinspektør Michael Agerbæk.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1611

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det var planlægningsstaben, som havde forfattet de forskellige politiaktioner i ope-

rationsbefalingen, herunder ”Politiaktion

01-00 – Ekstremisme”.

Michael Agerbæk

var den overordnet ansvarlige for operationsplanen, og kriminalassistent Steffen Sø-

rensen var skriveren. Han havde ikke en detaljeret drøftelse med Michael Agerbæk

om det anførte under ”Politiaktion

01-00 – Ekstremisme”

om, at ”…

I et samarbejde

med bla. Udenrigsministeriet, Københavns Kommune og PET, skabes der et overblik

over hvilke organisationer og grupper, der ønsker at demonstrere i forbindelse med af-

holdelsen af Klimakonferencen. Der iværksættes en dialog mellem parterne, med hen-

blik på at sammenholde ønsker og begrænsninger, og herigennem skabe acceptable vil-

kår for alle parter…”.

Det var Københavns Politis klimasekretariat, som havde drøf-

telserne med de forskellige interessenter. Han og Steen Søder havde løbende kontakt

til politiets klimasekretariat. Lederne af sekretariatet var Mogens Lauridsen og Mi-

chael Agerbæk.

I forhold til demonstrationer, herunder anti-kinesiske, var man heldig, idet demon-

stranterne i den første af de to COP 15 uger frøs så meget, og der blev anholdt så

mange, at de rejste hjem. Derfor var der stort set ingen demonstrationer, da VIP’erne

kom i den anden COP 15 uge.

I forbindelse med COP 15 møderne i Bella Center var der en demonstrationsplads.

Den var placeret, således at demonstranterne kunne se Bella Center. De fleste dele-

gationer ankom fra motorvejen og kom således ikke forbi demonstrationspladsen,

som lå ved Vejlands Alle/Center Boulevard, men man kunne se Bella Centerets ho-

vedindgang fra demonstrationspladsen. Der var ca. 200 m fra demonstrationsplad-

sen til hovedindgangen.

2012

I forbindelse med Hu Jintao’s besøg i Danmark i 2012 var han ansvarlig for Planlæg-

ningssektionen. Han havde 5-6 sagsbehandlere i planlægningssektionen.

Som leder af Planlægningssektionen deltog han generelt hver tirsdag i et såkaldt tirs-

dagsmøde med PET. Det var på tirsdagsmøder, at han blev underrettet af PET, når

der var et stort besøg på vej. Samtidig ville han få udleveret den første trusselsvurde-

ring vedrørende besøget. Den ville sædvanligvis udgøre en meget overordnet ram-

me. Efter mødet ville han underrette Mogens Lauridsen som leder af beredskabsen-

heden og aflevere trusselsvurderingen til Mogens Lauridsen. Derfra ville Mogens

Lauridsen tage over og nedsætte en operationsstab samt udnævne en operationsle-

der, hvilket i forbindelse med Hu Jintao’s besøg var vicepolitiinspektør Claus Hjelm

Olsen. Hans opgave som leder af Planlægningssektionen var herefter at understøtte

operationsstaben. Han udpegede dernæst en sagsbehandler til at skrive operations-

1612

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

befalingen. I forbindelse med Hu Jintao’s besøg var det politiassistent Michael Dek-

ker Poulsen. Planlægningssektionen som sådan var sekretariat for operationsstaben.

Når de yderligere sikkerhedsvurderinger kom fra PET, gik de også til hans overord-

nede, hvilket var lederen af OPA eller Mogens Lauridsen, eller hvem der på et givent

tidspunkt var leder af beredskabsenheden.

Tirsdagsmøderne med PET foregik på skift hos PET og Københavns Politi. Ud over

PET og Københavns Politi deltog Vestegnens Politi og Nordsjællands Politi. Det

var forskelligt, hvilke PET medarbejdere som deltog i tirsdagsmøderne. Det afhang

blandt andet af, om der var kommende besøg, og i givet fald hvilken type besøg det

var. Der var f.eks. en medarbejder, som var ansvarlig for Kongehuset, mens en anden

var for almindelig sikkerhed. Der kunne godt deltage flere PET medarbejdere på et

tirsdagsmøde. Fra Københavns Politi var det sædvanligvis ham, som deltog. De kun-

ne godt være flere deltagere fra Københavns Politi.

Han kendte KF 0796, der var leder af PET’s sikkerhedskoordinations kontor. Han

husker ikke, hvem af PET-medarbejderne, der havde kontakten til den kinesiske am-

bassade.

I 2012 skrev Københavns Politi ikke referater af tirsdagsmøderne, men det begyndte

man på senere. Når han kom hjem fra tirsdagsmøderne, refererede han ud fra sine

notater og eventuelle dokumenter det relevante til lederen af OPA, eller hvis det var

noget større, gik han direkte til Mogens Lauridsen med oplysningerne. Han gik til

dem begge to lige efter, at han på et tirsdagsmøde i 2012 havde fået oplyst, at den ki-

nesiske præsident ville komme på besøg i Danmark.

I forhold til PET’s referat af tirsdagsmøde af 29. maj 2012, hvoraf blandt andet frem-

går ”…

Behov: FOKUS på at der helst ikke må være demonstrationer mod kineserne

”synligt” ift. Præsidenten…”,

svarer det til, hvad der stod i den foreløbige trusselsvur-

dering, som de fik udleveret på mødet, hvoraf det fremgik, at det stammede fra den

kinesiske ambassade. Han vil tro, at det hænger sammen med, at oplysningen om

det kommende besøg var kommet fra ambassaden til Udenrigsministeriet og PET.

Når der stod som gengivet i referatet, havde man talt om demonstrationerne på mø-

det. Som han husker det, henviste han på mødet til, at der måtte tages stilling hertil

i operationsstaben.

Han tog oplysningen om synligheden af demonstrationer med hjem, således at man

i Københavns Politi var opmærksom herpå i forbindelse med behandlingen af de-

monstrationsanmeldelser. Han husker ikke konkret, hvem han videregav oplysnin-

gen til. Det kan have været til Claus Hjelm Olsen, Mogens Lauridsen eller Michael

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1613

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Agerbæk, men det var allerede en generel viden, som man havde i operationsstaben

i Københavns Politi. Hvis der kom oplysninger om store besøg på tirsdagsmøderne,

og Mogens Lauridsen var på sit kontor, gik han sædvanligvis ind til Mogens Laurid-

sen lige efter tirsdagsmødet og gav ham en orientering, således at han var underret-

tet om, at der var et stort besøg på vej.

Når det i PET’s referat af tirsdagsmøde af 6. juni 2012 om Hu Jintao’s besøg var an-

ført blandt andet ”…

Behov: bevogtning, eskorte, ransag m. hunde…”,

var det var ele-

menter, som skulle indgå i operationsplanlægningen. Hvilke elementer, som skulle

indgå, afhang af sikkerhedsniveauet. Ransagning med hunde illustrerer et lavt trus-

selsniveau.

Baggrunden for det videre anførte i referatet af tirsdagsmødet den 6. juni 2012 om, at

”…

KBH sure over at US Hillary Clinton tillader sig at bevæge sig frit. Klage undervejs

fra Mogens Lauridsen til Jesper Grønbech…”,

drejede sig om, at Hillary Clinton kort

forinden havde været på privat besøg i København. Under besøget havde hun bevæ-

get sig rundt i København uden den helt store sikkerhed. Københavns Politi var sure

her over, idet man gerne ville have været på forkant heraf. Det var ham, der på mø-

det havde videregivet, at man i Københavns Politi var sure.

Han vil tro, at den næste indførsel i referatet af tirsdagsmødet den 6. juni 2012 om,

at ”…

KBH brokker sig over at vi ikke kender Kina besøget…”,

drejer sig om, at man

fra Københavns Politi manglede mere konkrete oplysninger om besøget. Han havde

formentlig fået besked fra sine overordnede om, at han skulle sige, at de gerne ville

have gang i sikkerhedsvurderingen og det endelige program, således at man kunne

planlægge operationen ud fra det.

I forhold til tilføjelsen ”…

Sagens rette sammenhæng forsøgt forklaret (delvist uden

held)…”

til ”…

KBH brokker sig over at vi ikke kender Kina besøget…”,

i PET’s referat

af tirsdagsmøde af 12. juni 2012, husker han ikke, hvad det var, som PET havde for-

søgt at forklare.

Han deltog i det første stabsmøde i forbindelse med planlægningen af Hu Jintao’s

besøg. Det var blandt andet for at introducere Michael Dekker Poulsen som skriver

og sekretariatsansvarlig i forhold til operationen. Der deltog som altid PET medar-

bejdere i stabsmødet. Han kan ikke huske, hvilke PET-medarbejdere der deltog i det

første stabsmøde, men han vil tro, at kontaktpersonen til den kinesiske ambassade

deltog. Han ved ikke, om KF 0796 deltog. På mødet oplyste PET blandt andet, at der

i forbindelse med besøget skulle indgås en meget stor handelsaftale med Kina, og at

det derfor var vigtigt, at man tog opgaven alvorligt, herunder at det var vigtigt, at ki-

neserne ikke tabte ansigt, hvilket kunne ske, hvis man ikke holdt demonstrationerne

1614

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

på afstand af kineserne. PET oplyste værdien af handelsaftalen, men han husker ikke

tallet i dag. Han husker ikke, om mødet gik i gang til tiden, og om KF 0796 oplyste,

at han kom lige fra et andet møde. Oplyst om, at KF 0796 har forklaret til Tibetkom-

mission II, at han kom direkte fra Protokollen til stabsmødet og fortalte, at PET ikke

var bekymret for sikkerheden, at Protokollen havde tilkendegivet, at præsidenten

ikke ville tabe ansigt, og at Protokollen havde oplyst om kinesernes bekymringer, og

at der helst ikke skulle ses demonstranter, husker han, at det blev sagt, men ikke at

KF 0796 kom for sent.

Claus Hjelm Olsen deltog i stabsmødet, idet han på det tidspunkt var blevet ud-

nævnt til at skulle planlægge operationen. Han husker ikke, om Mogens Lauridsen

deltog i mødet.

Han husker ikke, om man på det første stabsmøde direkte talte om at skærme de-

monstrationer, men det lå i underbevidstheden, at hvis man skulle sikre, at præsi-

denten ikke så demonstranterne, måtte man jo gøre noget fysisk. Det blev sagt, at

man skulle sikre, at demonstranterne ikke blev set af præsidenten, og det blev her-

efter overladt til planlægningen, hvordan det skulle gennemføres. Han drøftede det

ikke med kollegaer. Sådan var det bare, når der kom gæster fra Kina. Han var ikke

med til at planlægge, hvordan det skulle sikres. Det var operationelt og dermed ope-

rationsstabens ansvar.

Michael Dekker Poulsens forklaring for Tibetkommission I den 9. december 2016

om, at ”…

På et tidspunkt kontaktede afhørte KF 0764 pr. sms og spurgte, om der var

noget nyt. Afhørte vidste, at KF 0764 havde været til møde i Udenrigsministeriet. KF

0764 sms’ede tilbage: ”Jeg har noget. Det tager vi over telefonen.” Da KF 0764 senere

ringede til afhørte, oplyste han, at han på et møde i Udenrigsministeriet havde fået at

vide, at ”nu kom de”, og at der skulle underskrives aftaler for 20 mia. kr. KF 0764 sagde

også, at hvis de så et tibetansk flag eller blev krænket, kunne man godt regne med, at

de ville tage hjem igen. Det virkede ikke, som om kineserne var specielt interesseret i at

besøge Danmark. Det var blot en mellemlanding…”,

siger ham ikke noget. Han hørte

ikke herom. Michael Dekker Poulsen ville på dette tidspunkt i planlægningen skulle

gå til Claus Hjelm Olsen med en sådan oplysning.

Han havde formentlig skimmet Københavns Politis operationsbefaling, 4. udgave, af

13. juni 2012 for

”… Københavns Politis indsats i forbindelse med Kinesisk statsbesøg

d. 14.-16. juni 2012”

igennem. Operationsbefalingen var skrevet af Michael Dekker

Poulsen efter diktat fra Claus Hjelm Olsen. Michael Dekker Poulsen var en stærk

planskriver og klarede selv sammen med Claus Hjelm Olsen at skrive operations-

planen.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1615

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han læste formentlig afsnittet ”…

3.0 Udførelsen. Manøvreide: … Politiaktion 04-01

foretager patruljering/opklaring ved objekter og eskorteruter, og sikrer at evt. demon-

stranter ikke kan ses fra eskorten og objekter, ligesom de ej heller skal have mulighed

for at bringe sig i en position som er synlig fra eskorteruten og objekter…”,

og tænkte,

at det var meget naturligt. Det var helt i tråd med oplysningerne på det første stabs-

møde og det grundlag, de i øvrigt havde.

Han kan vedstå sin forklaring gengivet i afhøringsrapport fra Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed fra afhøring af ham den 5. december 2016 om, at ”...

Forespurgt

om det var afhørtes opfattelse, at demonstranter, personer med tibetanske symboler el-

ler personer iført gule t-shirts måtte være synlig for den kinesiske præsident ifm. Stats-

besøget i 2012. Det var afhørtes opfattelse, at de ikke måtte være synlige, og det var po-

litiets opgave at sørge for, at præsidenten ikke så disse personer…”.

Mogens Lauridsen var bekendt med, at det var opfattelsen, at kineserne ikke måtte

se demonstranter.

2013

I forbindelse med Yu Zhengsheng’s besøg i Danmark i 2013 var han involveret på

samme vis som under Hu Jintao’s besøg. Han var således ansvarlig for de planlæg-

ningsmedarbejdere, som blev stillet til rådighed for operationsstaben.

Han husker ikke at have været til møde med Udenrigsministeriet, PET og den kine-

siske ambassade i forbindelse med besøget. Navnlig i forbindelse med besøg under

store topmøder havde han andre gange været til møde i Udenrigsministeriet. Under

møderne aftalte de spillereglerne, herunder arbejdsfordelingen i forbindelse med af-

viklingen af topmøderne. De drøftede ikke håndteringen af demonstrationer. Han

mener ikke, at han var til møder i Udenrigsministeriet, hvor det kun drejede sig om

et besøg fra Kina og ikke andre lande samtidig.

2014

I forlængelse af hans mail af 1. april 2014 til PET, CTA m.fl. med emnet ”Sikkerhed

for Kina-arrangement under Eurovision”

fik Københavns Politi en specifik trusselvur-

dering på arrangementet som udbedt. Når han i mailen skrev, at ”…

Trusselsvurde-

ringen skal ligge inden for Grundlovens regelsæt for forsamlings og ytringsfrihed…”,

var det i lyset af, at grundlovens regler var kommet i fokus efter forløbet i forbindel-

se med Hu Jinatao’s besøg i 2012. Der var herefter fokus på, at man ikke knægtede

forsamlings- og ytringsfriheden. Man havde i 2012 og tidligere nok trukket demon-

stranterne for langt væk fra de kinesiske delegationer.

1616

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det var også på dagsordenen i 2013 og 2014 at skærme demonstranter i forbindelse

med de kinesiske besøg, men det skete navnlig i 2012 på grund af den omtalte han-

delsaftale.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 11.05.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1617

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 57

PROTOKOL

Den 19. marts 2021 kl. 11.25 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Torben Juel Eriksen

var mødt.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advokat Finn

Bachmann, advokat Henrik Hasseris Olesen, advokat Jacob Buch-Jepsen, advokat

Kristian Braad, advokat Mikkel Holm Nielsen, advokat Martin Cumberland, advo-

kat Mikael Bernhoft, advokat Torben Koch og advokat Stine Gry Johannessen var

mødt.

Torben Juel Eriksen bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov

om undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Torben Juel Eriksen blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen

lydoptages.

Han bekræftede, at han var blevet oplyst om retten til at have en bisidder, og at han

ikke ønskede en bisidder.

Torben Juel Eriksen forklarede, at han i 1995 var vicepolitikommissær i Københavns

Politi

1618

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

1995

Han var i forbindelse med Det Sociale Verdenstopmøde i 1995 tildelt opgaven som

leder af politienheden ved Sheraton Hotel, hvor den kinesiske delegation indkvarte-

rede sig. Opgaven indebar, at han var ansvarlig for sikkerhed ved hotellet, indkvarte-

ring mv. Han havde ansvaret for den ydre sikkerhed ved Sheraton Hotel, og en kol-

lega fra Kriminalpolitiet havde ansvaret for den indre sikkerhed på hotellet. Der ud

over var en medarbejder fra PET tilknyttet opgaven i planlægningsfasen.

Lederen af hele operationen vedrørende Det Sociale Verdenstopmøde var chefpo-

litiinspektør Einer Lind. Han var kun involveret i planlægningen af indsatsen ved

Sheraton Hotel og således ikke i den overordnede planlægning af operationen. Plan-

lægningen af indsatsen ved Sheraton Hotel betød, at han deltog i flere bredere plan-

lægningsmøder.

I forbindelse med planlægningen havde han 2-3 uger inden topmødet et møde med

kinesiske embedsmænd, og de forklarede, hvordan de gerne så, at besøget forløb.

Herunder blev han gjort opmærksom på, at kineserne opfattede det som en form

for hån og ydmygelse og som noget skamfuldt, hvis lederen af den kinesiske dele-

gation premierminister Li Peng måtte lide den tort at se demonstrationer eller blev

udsat for anden kritik rettet mod Kina. Han ved ikke, om embedsmændene var fra

den kinesiske ambassade. Der deltog også en medarbejder fra PET, Rigspolitiets af-

deling G, i mødet.

Inden mødet med de kinesiske embedsmænd havde PET-medarbejderen fortalt ham

om de kinesiske sensibiliteter. PET-medarbejderen fik sine oplysninger fra Uden-

rigsministeriet eller Statsministeriet. Det var det ministerium, der havde værtsska-

bet. PET-medarbejderen sagde, at man fra ministeriets side gerne så opgaven løst

således, at den kinesiske premierminister ikke blev forulempet ved demonstratio-

ner eller på anden måde og måske rejste hjem i utide. Det står helt klart i hans erin-

dring. I ønsket lå efter informationerne fra PET-medarbejderen en hensyntagen til

den danske samhandel med Kina.

Ved udtrykket ”at den kinesiske premierminister ikke blev forulempet” forstod han,

at den kinesiske premierminister ikke måtte konfronteres med mishagsytringer. Det

var ikke fysisk forulempelse, som kineserne frygtede.

Han så ikke på tryk i en operationsbefaling eller andet steds, at der stod, at det skulle

undgås, at den kinesiske delegation blev forulempet.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1619

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han kan vedstå sin forklaring gengivet i afhøringsrapport fra Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed fra afhøring af ham den 24. september 2018 om, at ”…

PET-man-

den gav udtryk for, at der var indgåede handelsaftaler og mulige kommende handelsaf-

taler med Kina, som kunne komme i fare, hvis kineserne rejste hjem med en opfattelse

af, at de var blevet fornærmet. Det var noget han refererede fra møder med ministeriet,

at der var disse bekymringer fra handelsdelegationer. Han sagde ikke direkte til afhørte,

at det var noget afhørte skulle tage højde for, men det lå i kortene -At man fra ministe-

rielt hold gerne så, at delegationen ikke så demonstranter…”.

På mødet med de kinesiske embedsmænd sagde han til dem, at han ikke kunne

love noget i forhold til at afskærme demonstranter, idet der i Danmark gjaldt nogle

grundlovssikrede rettigheder til at ytre sig. Han kunne derfor ikke stille dem i ud-

sigt, at de ikke ville kunne se demonstranter i området. Det var de kinesiske embeds-

mænd noget uforstående over for. Efter deres opfattelse burde det være muligt for

politiet at forhindre den slags.

Han kan vedstå sin forklaring gengivet i afhøringsrapport fra Den Uafhængige Poli-

tiklagemyndighed fra afhøring af ham den 24. september 2018 om, at

”… Kineserne

gav udtryk for, at noget af det mest ærekrænkende de kunne komme ud for, var hvis der

var demonstranter, som gav udtryk for kritik af den kinesiske samfundsform. De blev

gjort bekendt med, at der var ytringsfrihed i Danmark, hvilket de dog tilsyneladende

slet ikke kunne forstå. Kineserne gav udtryk tor, at det ville få konsekvenser for dem

som forridere, hvis de vendte hjem, uden at have fået det som de ville…”.

De omtalte

”forridere” var de kinesiske embedsmænd, som han havde talt med. De beskrev ikke,

hvilke ”konsekvenser” det ville få for dem, ”hvis

de vendte hjem uden at have fået det

som de ville…”.

Han, hans kollega fra kriminalpolitiet og PET-medarbejderen var

efterfølgende uforstående over for, at man kunne have et system som det kinesiske.

Han var berørt af, at de kinesiske embedsmænd var så ihærdige for at løse den opga-

ve, som de havde fået, for at undgå repressalier. Det førte imidlertid ikke til, at han

tilgodeså deres interesser ved sin planlægning af aktionen.

Han drøftede ikke med Einer Lind, hvor grænserne gik for, hvad man kunne gøre for

at imødekomme ønskerne fra ministeriet og de kinesiske embedsmænd.

Der var et udbredt kendskab i Københavns Politi til ønsket om, at man undgik epi-

soder, der kunne bringe den kinesiske premierminister i forlegenhed, ligesom det

var alment kendt, at der generelt skulle tages hensyn, når kinesere var involveret i et

arrangement. Det var hans opfattelse, at informationerne herom kom fra PET. Han

ved ikke, om der i andre tilfælde end i forbindelse med Det Sociale Verdenstopmø-

de var informationer, der blev videreformidlet af PET fra Udenrigsministeriet eller

Statsministeriet.

1620

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

I forbindelse med planlægningen var han ude at rekognoscere området ved hotellet

for at vurdere, hvor der på sædvanlig vis skulle lægges en afspærring i en vis afstand

til hotellet, således at der var et område foran indgangspartiet, hvor man kunne have

fuldstændig styr på, hvem der opholdt sig. Af geografiske årsager blev afspærringen

lagt således, at eventuelle demonstranter og andre ikke kunne ses fra hotellet.

Han kan ikke udelukke, at han ud fra, hvad han i øvrigt var kommet under vejr

med i planlægningsfasen, men ikke efter de kinesiske embedsmænds tilkendegivel-

ser, fortsat ville have placeret afspærringen således, at det ikke var muligt at se de-

monstranter fra hotellet, selv om geografiske forhold ikke havde været til hinder for

en anden placering, men det er et hypotetisk spørgsmål.

Han kan vedstå sin forklaring gengivet i afhøringsrapport fra Den Uafhængige Po-

litiklagemyndighed fra afhøring af ham den 24. september 2018 om, at ”…

Afhør-

te mener at det var blevet hans eneste opgave som objektleder ved Københavns Politi,

hvis han havde ladet demonstranterne stå lige

foran

hovedindgangen til hotellet, hvor

de var synlige for kineserne…”.

Han havde ikke noget at gøre med indsatsen uden for afspærringen, herunder place-

ringen af demonstrationer, hvorfor han ikke er sikker, men så vidt han ved, blev de-

monstranterne anvist en plads bag ved Planetariet, hvor demonstrationen kunne stå.

Efter hans opfattelse er det i strid med grundlovens frihedsrettigheder at placere en

demonstration således, at den ikke kan ses og høres af den, som demonstrationen

er rettet mod, men han gjorde sig ikke den gang tanker om eventuel krænkelse af

ytringsfriheden i forbindelse med løsningen af opgaven ved Sheraton Hotel.

Han var ikke involveret i arrangementer, der involverede kinesiske besøgende igen

før end i 2002 i forbindelse med ASEM IV topmødet.

1996

I 1996 blev Einer Lind afløst af chefpolitiinspektør Kai Vittrup som chef for ordens-

politiet i Københavns Politi. Det var ikke hans oplevelse, at Kai Vittrup generelt hav-

de en ny tilgang til håndteringen af demonstrationer. Kai Vittrups ændringer lå i,

hvordan man taktisk løste opgaverne, herunder når der opstod voldsomheder i for-

bindelse med en demonstration. Det indebar ikke ændringer for ham i forhold til

planlægningen af politiaktioner eller for den måde, hvorpå han håndterede demon-

strationer, som kineserne ikke ville se.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1621

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

2002

Han var i forbindelse med ASEM IV topmødet i 2002 indsatsleder på politiaktion

19-2 i Grøndalscenteret. Grøndalscenteret var under topmødet omdannet til en stor

politistation, som husede de styrker, der skulle indsættes rundt i byen. Hans opgave

var at have kommandoen i Grøndalscenteret.

Han var på ingen måde involveret i den kinesiske delegations deltagelse i topmødet.

Han deltog i de overordnede møder for lederne af de forskellige politiaktioner. Han

husker ikke noget herfra om udmeldinger vedrørende håndteringen af den kinesi-

ske delegation.

Han husker ikke i forbindelse med møderne under topmødet at have hørt Kai Vit-

trup sige noget i retning af,

”… at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og

demonstrationer i almindelighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at

kineserne ikke blev ”udsat” for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kine-

serne var vores gæster, skulle politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som

vært skulle opføre sig pænt over for sine gæster…”,

som forklaret af Gunnar Sallov for

Tibetkommission II den 4. december 2018. Han var mest koncentreret om sin egen

opgave og havde ikke interesse i at følge detaljeret med i de andre politiaktioner.

Det var alment kendt i politiet fra 1995 og derefter, at der skulle tages særlige hensyn

ved kinesiske besøg. Han går ud fra, at Kai Vittrup havde den samme viden som alle

andre i Københavns Politi om, at der skulle tages de omtalte særlige hensyn til kine-

siske besøgende.

Han drøftede ikke med nogen, om det var rigtigt at tage de omtalte særlige hensyn

til kinesiske besøgende. Det var bare sådan, det var. Han overvejede ikke, om der

kunne være noget kontroversielt i at gøre det. Han opfattede det som en præmis for

at løse opgaven.

Han har ikke kendskab til, om Københavns Politi i 1995 til 2002 i forbindelse med ki-

nesiske besøg omlagde eskorteruter for at undgå, at de kinesiske delegationer så de-

monstranter, idet han ikke var involveret i planlægning af eskorteruter.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

1622

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 11.55.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1623

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 58

PROTOKOL

Den 19. marts 2021 kl. 13.00 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Mads R. Firlings

var mødt med beskikket bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen ved advokat Jon Lauritzen, advokat

Henrik Hasseris Olesen, advokat Jacob Buch-Jepsen, advokat Kristian Braad, advo-

kat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft og advokat Stine Gry Johannes-

sen var mødt.

Mads R. Firlings bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Mads R. Firlings blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar, og at afhøringen lyd-

optages.

Mads R. Firlings forklarede, at han fra 1981 til 1989 var i Københavns Politis uropa-

trulje, fra 1990 til 1992 var han politiassistent, fra 1993 til 2007 var han vicepoliti-

kommissær i Københavns Politi, og fra 2007 til 2016 var han politikommissær i Kø-

benhavns Politi.

I sin tid i uropatruljen arbejdede han sammen med blandt andre politiinspektør Mo-

gens Lauridsen.

På et tidspunkt, som han ikke nærmere kan fastlægge, var han involveret i et kine-

sisk besøg, hvor den kinesiske delegation boede på Radisson Scandinavia. Da eskor-

1624

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ten med de kinesiske gæster kom, stod han ved siden af en gruppe Falun Gong-de-

monstranter, der havde bannere og flag. Inden eskorten var kommet, var der en

medarbejder fra den kinesiske ambassade, som havde henvendt sig til ham og givet

ham sit visitkort. Medarbejderen havde peget på Falun Gong-demonstranterne og

sagt, at de var dybt kriminelle og noget lignende, at de nærmest var terrorister, og at

kineserne der- for meget gerne ville have, at de blev flyttet. Han svarede medarbej-

deren, at det ikke kunne lade sig gøre, idet man i Danmark lever i et demokrati, og

at det var lovligt, at demonstrationen stod der, idet der var givet tilladelse til det. De-

monstranterne stod placeret helt hen til kantstenen, og han havde placeret styrker,

der var klar til at gribe ind.

Han har prøvet at finde ud af, hvornår episoden fandt sted, og det er muligt, at det

var i 1995, men det kan også have været på et andet tidspunkt.

2002

Han arbejdede i 2002 op til Danmarks formandskab for EU sammen med vicepoli-

tiinspektør Claus Hjelm Olsen i Københavns Politis uddannelsesafsnit, hvor de var

med til at stå for samtræningen af de styrker fra hele landet, som skulle indgå i vare-

tagelsen af politiopgaverne under formandskabet. Politikommissær Bent Olsen var

hans chef i uddannelsesafsnittet.

Han havde flere kasketter på i forbindelse med planlægningen af ASEM IV topmø-

det i Danmark i 2002. Dels var han med i uddannelsen af delingsførere fra hele lan-

det, og dels var han selv indsats- leder blandt andet med ansvar for Amagerområdet,

herunder for eskorter.

Det overordnede ansvar for operationen i forbindelse med ASEM IV topmødet og

det samtidige bi- laterale besøg af den kinesiske premierminister Zhu Rongji lå hos

chefpolitiinspektør Kai Vittrup.

Han deltog i møder, hvor Kai Vittrup redegjorde for den politimæssige indsats i for-

bindelse med topmødet og det kinesiske besøg. Kai Vittrup oplyste blandt andet, at

kineserne var meget sensitive over for Falun Gong-bevægelsen, der i kinesernes øjne

var en form for terrorbevægelse. Kai Vittrup sagde, at de skulle udvise særlig agtpå-

givenhed over for Falun Gong-medlemmer, således at de eksempelvis ikke kunne

komme til at angribe en eskorte. De skulle i det hele taget være opmærksomme på

forhold, som af kineserne kunne opfattes som en ydmygelse. Han husker ikke, hvor

fra Kai Vittrup havde oplysningerne, som lå til grund for denne udmelding, men det

ligger i kortene, at det var fra PET, idet det var derfra, at man havde oplysningerne

om trusselsniveauet. Det var i øvrigt almindeligt kendt og blev nævnt på stabsmø-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1625

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

der i Københavns Politi, at der ikke skulle ske noget i forhold til kineserne ved ud-

og indpassage. Det blev italesat, at de skulle være på mærkerne, således at kineser-

ne ikke blev unødigt forulempede. Hans forståelse heraf var, at de lynhurtigt skulle

kunne gribe ind, hvis der opstod situationer, som afveg fra det planlagte.

PET’s trusselsvurdering fremgik af operationsplanen. Han hørte ikke i øvrigt PET

udtale sig om sikkerhedsniveauet eller andet i forbindelse med topmødet og det ki-

nesiske besøg. Kai Vittrups udmelding var på linje med trusselsvurderingen fra PET,

idet Kai Vittrup gengav, hvad der fremgik af operationsplanen.

Det var alment kendt i Københavns Politi, at kineserne ikke brød sig om at se de-

monstranter, og man skulle søge at undgå, at det skete. Sammenlignet med andre

statsbesøg skulle de være ekstra på tæerne i forbindelse med besøg fra Kina. Konkret

kom det til udtryk blandt andet ved, at politiet var tæt og opmærksomt til stede der,

hvor der var planlagt demonstrationer. Det kom ikke til udtryk på anden vis end ved

tilstedeværelse. Det var den gængse opfattelse i politiet, at den kinesiske holdning

til Falun Gong-demonstrationer var way out i forhold til en demokratisk tankegang.

Han opfat- tede ikke Falun Gong-demonstranterne som en trussel, men planlæg-

ningsmæssigt forholdt han sig til, at der skulle sørges for, at de ikke kunne blive det.

Han kan ikke afvise, at der skete omlægning af eskorteruter i forbindelse med det

kinesiske besøg, ligesom det skete ved de fleste statsbesøg. Han erindrer ikke, at der

i forbindelse med det kinesiske besøg skete omlægning af eskorteruter alene for at

undgå, at kineserne skulle se demonstranter.

For så vidt angår Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 for Tibetkommis-

sion II om, at ”…

I 2002 og formentligt længe inden da susede PETs opfattelse vedrø-

rende håndteringen af demonstranter ved besøg fra Kina rundt på gangene…”,

mener

han, at det var almen viden i Københavns Politi, med det forbehold, at han ikke præ-

cist ved, hvad Kai Vittrup forklarede, at der ”susede rundt” på gangene.

Vedrørende Kai Vittrups videre forklaring om, at ”…

Der blev fra kinesisk side lagt

vægt på, at der ikke måtte være synlige demonstranter. Det var helt generel viden, at

kineserne ikke ønskede at se demonstranter, men det var irrelevant for operationen, og

han tog ikke hensyn hertil…”,

forekommer det ham plausibelt. Personligt fik han ikke

behov for at skærme demonstranter af i forbindelse med det kinesiske besøg. Det var

tilstrækkeligt til opfyldelse af operationsplanen, at han var tæt på demonstranterne,

således at han kunne gribe ind, hvis situationen ændrede sig. Han opfattede hensy-

net til kineserne således, at de skulle være ekstra på mærkerne og klar til at gribe ind,

hvis der kunne opstå en direkte forulempelse.

1626

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han er enig i Kai Vittrups forklaring den 28. november 2018 om, at ”…

Foreholdt

Ole Kahr og Henning Peter Dahls forklaringer om, at der var en opfattelse blandt ind-

satslederne af, at man skulle sikre, at kinesiske gæster ikke så f.eks. demonstranter fra

Falun Gong, og at kineserne ikke blev mødt med flag og bannere, forklarede han, at

han ikke kan afvise, at der blandt indsatslederne var en opfattelse af, at man skulle be-

skytte kineserne herimod, og at nogen på eget initiativ har handlet i overensstemmel-

se hermed…”.

Han var imidlertid ikke selv en af de indsatsledere, der havde den be-

skrevne opfattelse.

Han var ansvarlig for politiaktion 9 i operationsbefaling af 18. september 2002 for

”ASEM

4 topmøde (M61) for stats- og regeringsledere i Bella Center…”.

Betydningen

af afsnittet for politiaktion 9 om, at ”…

Mindre grupperinger - spredte eller samlede

- som tydeligvis har aggressive hensigter og som søger konfrontationen gennem optø-

jer, herunder vold, hærværk og maskering, kontrolleres af de operationelle reserver i

kombination med sektorerne ved anvendelsen af en massiv show of force oppasning og

forberedt dobbelt omfatning….”,

var, at de skulle være offensive, således at de kunne

kontrollere, hvad der måtte ske uden for det planlagte. Som det ses, gik afsnittet igen

i flere af politiaktionerne i operationsbefalingen.

Han husker ikke konkrete begivenheder fra udførelsen af politiaktion 9.

Kendetegnende for en prokinesisk demonstration som omtalt kl. 14.45 i handlings-

forløbsrapport af 22. september 2002 for politiaktion 9 i forbindelse med ”ASEM

Topmøde for stats- og regeringsledere i Bella Centret (M61)”

er, at demonstranterne

var på den kinesiske delegations side. Det var ikke et problem, at den prokinesiske

demonstration stod ved Hotel Scandinavia på Artillerivej ved Seruminstituttet. Det

havde heller ikke været et problem, hvis det havde været en Falun Gong-demonstra-

tion, som havde stået der. Han havde placeret styrker meget tæt på, og de ville kun-

ne have grebet ind, hvis der var blevet behov for det. Han husker det ikke konkret,

men han ville forholde sig mandskabsmæssigt ens til en prokinesisk og en Falun

Gong-demonstration.

For så vidt angår den videre indførsel kl. 14.45 i handlingsforløbsrapporten af 22.

september 2002 om, at ”…

Ved kontakt til demonstrationen, gjorde lederen af denne

opmærksom på en Hvid Toyota Hi-Ace med svensk indregistreringsnummer SXJ675

som man frygtede indeholdt Falun Gong tilhængere. Køretøjet kontrolleret uden at

dette syntes at være tilfældet. Lederen af demonstrationen syntes også at genkende den

person der blev sat af som provinsguvernør i Kina...”

, husker han ikke, hvor køretø-

jet var på vej hen. Han mener, at køretøjet blev standset på Christianshavns Torv.

Bag- grunden for standsningen var, at de havde et skærpet sikkerhedsniveau. Som

han husker det, var føreren af bilen en journalist, der var uden tilknytning til Falun

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1627

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Gong, men kendt for blandt andet tilknytning til autonome demonstrationer. Han

husker ikke, hvem det var, der blev sat af.

Vedrørende noteringen kl. 16.45 i handlingsforløbsrapport af 24. september 2002

for politiaktion 9 i forbindelse med ”ASEM

4 Topmøde for stats- og regeringsledere i

Bella Centret (M61)”

om, at ”…

4 Falun Gong udøvere antruffet ved udenrigsministe-

riets hovedindgang i Strandgade. Anmodet om at forlade stedet, hvilket de indvillige-

de i uden yderligere kommentarer. Vejledt om muligheden for at søge tilladelse til de-

monstration…”,

husker han ikke specifikt baggrunden for anmodningen om, at de

fire Falun Gong-udøvere skulle forlade stedet. Der kan have været mødeaktivitet i

ministeriet, og de havde nogle nøglepunkter, hvor de havde fokus på, at der ikke op-

stod demonstrationer og sammenstimlen. Falun Gong-udøverne blev på sædvanlig

vis vejledt om, at de kunne søge om de- monstrationstilladelse, således at deres til-

stedeværelse blev lovliggjort. Han husker ikke, om han var involveret i placeringen

af demonstrationer.

Nøglepunkter, hvor de havde fokus på, at der ikke opstod demonstrationer, var

blandt andet generelt offentlige bygninger, men enhver politiaktion havde sine egne

nøglepunkter. Det ville normalt fremgå af operationsbefalingens indledning, hvilke

steder der var de væsentligste nøglepunkter.

Angående noteringen kl. 16.03 i handlingsforløbsrapport af 24. september 2002 i for-

bindelse med ”…

ASEM 4 topmødet for stats- ,og regeringsledere i Bella Centret, samt

bevogtningsopgaver og anmeldte demonstrationer i den anledning”

for politiaktion 1,

som Bent Olsen var leder af, hvoraf fremgår ”…

Lima 1: retur til demo’ en, der tæl-

ler ca. 30 deltagere, hvor der tages kontakt med talsmand Anders Højmark Andersen,

tlf. Han var noget utilfreds med det sted, som demo’ en havde fået anvist, fordi det lå

for langt væk fra Udenrigsministeriet…”,

var det sådan, at enhver demonstration blev

placeret i en sådan afstand fra objektet, at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det

var indsatsledernes opgave at vurdere, om forudsætningerne for en demonstrations-

tilladelse fortsat var til stede, og foretage eventuelle nødvendige justeringer på stedet.

Han oplevede i 2002 ikke tilsvarende ordrer som beskrevet af vicepolitiinspektør

Kim Lykke Østergaard i dennes forklaring for Tibetkommission II den 11. februar

2021, om, at ” …

Ved briefingen i 2002 var der forlydende om, at der ville være Falun

Gong-tilhængere på Kongens Nytorv. Chefpo- litiinspektør Kai Vittrup gav ham klar

besked om, at han skulle sørge for, at den besøgende ikke så dem, hvis kortegen var

nødsaget til at køre forbi Kongens Nytorv…”.

Politiet fik, som det fremgår af debriefingsnotat af 8. oktober 2002, stor ros for ind-

satsen ”…

i forbindelse med afholdelse af EU ASEM 4 topmøde (M61) og officielt be-

1628

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

søg fra Kina (M56A)…”.

De fik blandt andet ros for håndteringen af situationer, der

lå ud over det planlagte, og for en god og værdig behandling af de personer, som de

havde ansvar for, og for ansvarlig håndtering af dem, som var uenige med de besø-

gende delegationer.

Når Bent Olsen ifølge debriefingsnotatet af 8. oktober 2002 tilkendegav, at ”…

planlagte demonstrationer forløb stille og roligt. Aftalerne, som var indgået med de-

monstrationsledelserne, blev overholdt, og der var en god disciplin blandt politifolkene

Det er dog ikke hensigtsmæssigt at demonstrationsruter og eskorteruter er sammenfal-

ne. Hvis det er muligt at tage hensyn til dette, vil det være at foretrække…”,

vil han tro,

at det var et spørgsmål om at have tilstrækkeligt personale til at dække en demon-

stration op, hvis demonstrationen var tæt på en eskorterute.

2012

Han husker ikke præcist, hvad hans forskellige opgaver var i forbindelse med Hu

Jintao’s besøg, men han sad blandt andet i KSN. De forskellige år og opgaver er svæ-

re at holde fra hinanden. Han husker ikke, hvilke tidspunkter på dagen han havde

vagten i KSN. Som han husker det, sad han som operativ leder sammen med Claus

Hjelm Olsen i KSN.

Han deltog i mange forberedende møder op til Hu Jintao’s besøg i Danmark i 2012,

idet han også i den forbindelse havde mange kasketter på. Således var han central

vagtchef i Københavns Politi, indsatsleder efter behov og med i KSN. Der ud over

deltog han i planlægningsmøderne for indsatslederne og briefinger. På briefinger-

ne blev de forholdsregler, som man rent taktisk skulle anvende på gaden, anskue-

liggjort.

Som vagtchef deltog han i det daglige morgenmøde hos politidirektøren, hvor der

blev drøftet både det forløbne døgn, det kommende døgn, og hvad der mere over-

ordnet var på programmet. Det var ikke altid, at politidirektøren var til stede på

disse morgenmøder. Han var ikke med til alle morgenmøder hos politidirektøren i

forbindelse med Hu Jintao’s besøg. Vagtcheferne kørte et treholdsskift bestående af

formiddag, eftermiddag og nat. Det var den vagtchef, som havde formiddagsvagten,

der deltog i morgenmøderne, og han husker ikke i hvilket omfang, han havde for-

middagsvagten under besøget. Faktisk er han i tvivl om, hvorvidt han var vagtchef

op til 2012 besøget, og det er kun, hvis han var det, at han deltog i morgenmøder hos

politidirektøren op til besøget.

I planlægningsfasen op til besøget i 2012 fik han en helt anden opfattelse, end han

hidtil havde haft, af de krav og ønsker, der var til, hvilke hensyn man skulle udvi-

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1629

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

se i forhold til kinesiske gæster. Konkret kom til det udtryk blandt andet under en

briefing, hvor blandt andre PET deltog. Han mener, at briefingen, der havde man-

ge deltagere, fandt sted i Gammel Dommervagt eller i Gedestalden på politigården.

Han mener ikke, at briefingen foregik i OPA’s lokaler. Der var to medarbejdere fra

PET med til briefingen. Den ene eller begge kom lidt for sent til briefingen, hvil-

ket blev undskyldt med mødeaktivitet. Under briefingen betonede PET kraftigt, at

det af udenrigspolitiske og nationale hensyn var absolut uhensigtsmæssigt, hvis de-

monstrationer var synlige for den kinesiske delegation. Han er næsten sikker på, at

PET-medarbejderne sagde, at det var Udenrigsministeriet, som på møder i ministe-

riet havde givet udtryk for dette, ligesom ministeriet havde sagt, at det kunne have

betydning for de danske handelsinteresser og den danske nationaløkonomi, hvis ki-

neserne følte sig forulempet. Han husker ikke, hvornår briefingen var, herunder om

det var i begyndelsen eller slutningen af planlægningen af besøget, eller hvem fra

Københavns Politi som deltog, idet der var mange møder, og det er ikke muligt på

deltagerniveau at huske de forskellige møder fra hinanden. Sædvanligvis lå en sådan

briefing, når der var et aktualiseret billede af trusselniveauet.

Han mener, at han kan udelukke, at de to medarbejdere fra PET, som deltog i bri-

efingen, var KF 0765 eller KF 1061. Han kan ikke udelukke, at det var KF 0764, KF

0766 eller KF 0796, som deltog. Han hæftede sig ved, at PET-medarbejderen eller

begge kom for sent, fordi mødet ikke kunne gå i gang uden dem.

I forhold til hans forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 14. sep-

tember 2016, hvor det af afhøringsrapporten fremgår, at han forklarede, at han ”…

var af den opfattelse, at PET ikke var tilstede ved denne briefing…”,

må han holde sig

til sin forklaring i dag, der er i overensstemmelse med hans sikre erindring om, at de

to PET-medarbejdere var til stede under briefingen. Forskellen kan skyldes, at han

gennem de efterfølgende år har tænkt over forløbet, herunder navnlig over, hvorfra

han fik opfattelsen af den ændrede holdning til, hvilke hensyn man skulle udvise i

forhold til den kinesiske delegation. Han kan heller ikke udelukke, at der er tale om

to forskellige briefinger, der kan have ligget i henholdsvis 2012 og 2013. Han husker

ikke andre detaljer fra briefingen, herunder gennemgangen af operationsplanen, der

var et helt sædvanligt punkt under en sådan briefing. Han er ikke blevet orienteret

af sin bisidder om forklaringer afgivet af KF 0796, Kai Vittrup eller andre. Han er ret

sikker på, at det var Udenrigsministeriet, der blev nævnt, og at der var tale om han-

delspolitiske interesser og nationaløkonomi. Han mener, det var i 2012. Det var un-

der det besøg, hvor han også var i KSN.

Hans forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 14. september 2016

om, at ”…

han ikke huskede hændelsen. At man havde reageret på flaget, var i tråd

med instruksen. Afhørte mente også, at han kunne høre det på stemmelejet på Ind-

1630

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

satslederen, som meldte om, at der var et flag i Kongens Have. Afhørte forklarede, at

han havde været central indsatsleder i København i mange år. Det var helt unormalt,

at politibetjente var ivrige efter at gribe ind over for flag. Med mindre, at man kunne

være i tvivl om, at dele af flaget kunne benyttes som slagvåben, og dermed udgjorde

en sikkerhedsrisiko…”,

er i tråd med, at politiet i 2012 i forhold til 2002 gjorde meget

mere for at please kineserne. Det var nu den gængse opfattelse, at demonstranterne

ikke skulle ses. Demonstranterne skulle være usynlige, herunder deres flag, hvilket

svarer til den instruks, som han henviste til i sin forklaring for Politiklagemyndighe-

den. ”Instruksen” var ikke en egentlig instruks, men derimod hans helhedsindtryk

af, hvordan de skulle handle over for demonstranter blandt andet baseret på PET’s

udtalelser under briefingen. Han opfattede en instruks som en guideline for, hvor-

dan han skulle reagere som indsatsleder. Hvis der stod en mand med et flag, skulle

både flag og mand fjernes.

Han husker ikke, om han genkendte stemmen på det lydklip vedrørende flag i Kon-

gens Have, som Politiklagemyndigheden foreholdt ham.

2013

Under Yu Zhengsheng’s besøg i Danmark i 2013 var han leder af et maritimt bered-

skab.

Han havde ikke direkte noget at gøre med den kinesiske delegations besøg ved Aved-

øreværket. Hans kendskab til besøget ved Avedøreværket stammer fra en briefing

under et morgenmøde på Politigården, hvor der blev vist fotos af området og drøf-

tet taktiske løsninger i forhold til demonstrationer i forbindelse med besøget ved

værket. Drøftelserne tog udgangspunkt i eskorteruten for den kinesiske delegation.

Der var anmeldt én demonstration med én deltager. Han husker ikke præcis, hvor

de blev enige om, at demonstranten kunne placeres, men det var i hvert fald langt

væk fra eskorteruten i et meget øde område, som værkets omgivelser i øvrigt gene-

relt var. De drøftede ikke, om placeringen af demonstranten var i overensstemmelse

med ytringsfriheden.

Han kan vedstå sin forklaring for Den Uafhængige Politiklagemyndighed den 14.

september 2016 vedrørende opgaveløsningen ved Avedøreværket om, at ”…

Det blev

diskuteret, hvordan man kunne finde et egnet sted, hvortil man kunne henvise demon-

stranter. Stedet skulle være placeret således, at demonstranterne kunne se delegationen,

når den passerede, samtidigt med, at det skulle være så langt væk, at demonstranter-

ne ikke kunne forulempe delegationen. Med “forulempe” tænker Afhørte, at det var

“fornærme” end det sikkerhedsmæssige aspekt, men det var Afhørtes opfattelse. Afhør-

te mente, at man fandt en egnet placering, men han husker ikke hvor…”.

Han husker

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1631

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

ikke nærmere om, i hvilket omfang placeringen var således, at demonstranten kun-

ne se delegationen.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 14.40.

---- o ----

Tuk Bagger formand

1632

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 59

PROTOKOL

Den 19. marts 2021 kl. 14.55 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Ho- witzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspør- geren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Steen Bischof

var mødt med bisidder advokat Torben Koch.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Arvid Andersen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Anders Nielsen, advokat Henrik Hasseris Olesen, advo-

kat Jacob Buch-Jepsen, advokat Kristian Braad, advokat Mikkel Holm Nielsen, ad-

vokat Martin Cumberland, advokat Mikael Bernhoft og advokat Stine Gry Johan-

nessen var mødt.

Steen Bischof bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner samt oplysninger i henhold til undersøgelseskommis-

sionslovens § 23, stk. 1.

Steen Bischof erklærede sig villig til at udtale sig og blev oplyst om, at han skal tale

sandt, medmindre han risikerer at inkriminere sig selv. Han blev endvidere oplyst

om, at afhøringen lydoptages.

Steen Bischof forklarede, at han i 2002 var vicepolitikommissær i Glostrup Politi.

2002

Han var i forbindelse med ASEM IV topmødet i København og det samtidige offi-

cielle besøg fra Kina udlånt fra Glostrup Politi til Københavns Politis operationer i

forbindelse hermed.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1633

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Under topmødet var han indsatsleder for sektor Amager sammen med vicepoliti-

kommissær Mads Firlings. Som indsatsledere var det dem, der skulle tage ledelsen

på stedet, hvis der opstod situationer i sektoren. Vagten var delt, således at han havde

natten, og Mads Firlings havde dagtimerne.

I det halve år op til topmødet var der flere besøg, som han var involveret i, og han

deltog derfor i en del briefinger. Det var chefpolitiinspektør Kai Vittrup, som var

ansvarlig for briefingen på det største af møderne, som vedrørte operationen under

selve topmødet. Han husker ikke, hvad der blev sagt under briefingerne, herunder i

forhold til kinesiske besøgende.

Han har en erindring om, at der var en diskussion om kinesernes ønske om, at de

ikke ville se Falun Gong-demonstranter. Han husker ikke, om det var under en bri-

efing eller på Danmarks Radio, at han hørte denne diskussion. Hvad der nærmere

blev sagt herom, husker han ikke.

Vedrørende vicepolitiinspektør Gunnar Birger Sallovs forklaring den 4. december

2018 for Tibetkommission II om, at

”… Kai Vittrup nævnte under et forberedende

møde, at kineserne var meget sarte over for Falun Gong og demonstrationer i alminde-

lighed. De skulle derfor gøre så meget, som de kunne, for at kineserne ikke blev ”udsat”

for demonstrationer. Kai Vittrup sagde videre, at idet kineserne var vores gæster, skulle

politiet forsøge at rette sig efter deres ønsker, idet man som vært skulle opføre sig pænt

over for sine gæster. Det var ikke på tale at fratage demonstranter flag eller lignende...”,

husker han ikke, om han hørte noget lignende under Kai Vittrups briefing, men han

havde op til topmødet og det kinesiske besøg hørt, at kineserne helst ikke ville se

Falun Gong-demonstranter. Han husker ikke, hvor han havde hørt det.

Det er rigtigt, at det var ham, der var indsatsleder (OCI) på politiaktion 9 den 22.

september 2002, hvor det af indførslen kl. 21.45 til 01.30 i handlingsforløbsrapporten

for aktionen blandt andet fremgår ”…

2201/KSN/Kinesisk delegation afgang Kron-

borg. 2205/KSN/pga. Falon Gong demonstration på Rådhuspladsen omlægges kinesisk

rute fra Langebro til Knippelsbro. Posten Langebro nedlægges og flyttes til Knippels-

bro…”.

Han husker i dag ikke omlægningen af ruten. Det var ikke en type beslutning,

som blev truffet af ham. Det var meget muligt KSN, som traf beslutningen. Han sad

i ”Lima” vognen og var formentlig slet ikke involveret.

Han var også indsatsleder på politiaktion 9 den 23. september 2002, hvor det af ind-

førslerne i handlingsforløbsrapporten for aktionen blandt andet fremgår ”...

2230/

Falun Gong demo havde taget opstilling på Amager Boulevard over for Hotel Scan-

dinavia. DF fra 31-04 tog kontakt til lederen af demoen: Lingnam Wu… Der var i alt

30 demonstranter… 2244/KSN oplyste at pga. Falun Gong demo’en valgtes alterna-

1634

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

tiv escorte-rute 35A for kinesisk delegation. 2255/KSN ønskede demo’en rykket uden

for den Kinesiske delegations synsfelt. D 31-04 sat på opgaven… 2329/D 31-04 oplyste

at demo’en havde opløst sig selv…”.

Som han husker det, var det ham, der ankom i

”Lima” vognen som den første til demonstrationen. Der var 10-15 Falun Gong de-

monstranter. De sad fuldstændig stille på fortovet i skrædderstilling og meditere-

de, hvilket han meddelte over radioen til KSN, hvorefter radiokommunikationen

med KSN sluttede. Mens han stadig var på stedet, blev han igen kaldt op af KSN,

som spurgte, om kineserne ville kunne se demonstranterne, når delegationen kom

ad Artillerivej, hvilket han bekræftede, at de kunne. Derefter meddelte KSN ham, at

demonstranterne skulle flyttes. Han gik derfor hen til demonstranterne og sagde, at

de lige skulle flytte sig 10 meter, hvilket de gjorde. Ved flytningen de 10 meter blev

demonstranterne placeret således, at de ikke ville kunne ses af kortegen, idet hotellet

herefter skyggede for dem. Han var alene og i uniform, da han henvendte sig til de-

monstranterne. Han husker ikke nærmere om det anførte i handlingsforløbsrappor-

ten om, at der valgtes en alternativ eskorterute, herunder hvilken vej den alternative

rute fulgte. Han havde ikke tidligere oplevet, at man omlagde eller flyttede demon-

strationer for, at de ikke skulle ses. Han husker ikke, hvem der sad i KSN den aften.

Han husker ikke, om han deltog i debriefingen omtalt i debriefingsnotat af 8. okto-

ber 2002 om ”Debriefing

i forbindelse med afholdelse af EU ASEM 4 topmøde (M61)

og officielt besøg fra Kina (M56A)…”,

men det gjorde han formentlig ikke, hvis Mads

Firlings deltog, hvilket det fremgår af notatet, at Mads Firlings gjorde. Han husker

ikke noget konkret om tilbagemeldinger om politiets indsats i forbindelse med top-

mødet og det kinesiske besøg.

2009

Han var i 2009 involveret i politioperationen i forbindelse med COP 15 som motor-

cykel eskorteleder for direktøren for Verdensbankens eskorte. Han havde ingen op-

gaver i relation til kinesiske besøgende.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

Mødet afsluttet kl. 15.20.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1635

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

TIBETKOMMISSIONEN II

Protokol nr.: 60

PROTOKOL

Den 25. marts 2021 kl. 10.45 blev Tibetkommissionen sat i Retten på Frederiksbergs

lokaler, Howitzvej 32, 2000 Frederiksberg.

Til stede var kommissionens medlemmer, landsdommer Tuk Bagger, advokat Ole

Spiermann og professor, dr. jur. Michael Hansen Jensen, førstnævnte som kommis-

sionens formand, samt udspørgeren, advokat Jakob Lund Poulsen.

Som protokolfører fungerede juridisk sekretær Harald Micklander.

Per Stig Møller

var mødt med bisidder advokat Jonas Christoffersen.

Bisidderne advokat Anders K. Németh, advokat Anders Nielsen, advokat Anders

Valentiner-Branth, advokat Claus Søgaard-Christensen, advokat Gunnar Homann,

advokat Karen-Margrethe Schebye, advokat Kristian Braad, advokat Lars Hammer

Wentoft, advokat Mikael Bernhoft, advokat Nicolai Mallet ved advokat Christian

Dysted, advokat Pernille Backhausen, advokat Peter Breum, advokat K. L. Németh,

advokat Steen Lassen og advokat Torben Koch var mødt.

Per Stig Møller bekræftede at have modtaget kopi af kommissorium, kopi af lov om

undersøgelseskommissioner og oplysninger i henhold til undersøgelseskommissi-

onslovens § 23, stk. 1.

Per Stig Møller blev gjort bekendt med vidnepligt og -ansvar og med, at afhøringen

lydoptages.

Per Stig Møller forklarede, at han blev udenrigsminister den 27. november 2001 og

var det indtil den 23. februar 2010.

Som udenrigspolitisk ordfører for de Konservative i flere perioder kendte han alt

til det dansk-kinesiske forhold, allerede da han tiltrådte som udenrigsminister. Den

danske udenrigspolitik i forhold til Kina har i årevis overordnet været ét-Kina-poli-

tikken. Der ud over har der været et stærkt samarbejde med Kina, som for alvor kom

i gang i den periode, hvor han var udenrigsminister. Det blev blandt andet mulig-

gjort af, at Kina kom med i WTO, hvilket man lagde stor vægt på, idet Kina herved

1636

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

blev underlagt internationale regler. I det hele taget var der både fra omverdenen og

Kina selv et stort ønske om, at Kina blev en del af den globale verdensorden. Han fik

ikke en særlig briefing om Kina, da han tiltrådte som udenrigsminister, og det behø-

vede han heller ikke.

1997

Han sad i oppositionen i 1997 og var ikke involveret i Danmarks fremsættelse af re-

solutionen mod Kina i FN’s Menneskerettighedskommission. Den daværende uden-

rigsminister nævnte formentlig resolutionen forinden i Udenrigspolitisk Nævn, men

han husker ikke nærmere herom. Fremsættelsen af resolutionen skabte som bekendt

nogle handelspolitiske vanskeligheder i forholdet til Kina.

2001

Ved tiltrædelsen som udenrigsminister blev han briefet af embedsmændene om de

verserende sager. De helt store emner var Afghanistan og udvidelsen af EU. Der var

ikke nogen speciel briefing om Kina.

2002

I september 2002, hvor Danmark havde formandskabet for EU, var han til FN’s ge-

neralforsamling og havde som formand for EU i den forbindelse møde med Kina’s

udenrigsminister, som bad om, at EU løftede sanktionerne, der var blevet indført ef-

ter Tiananmen massakren. Det, sagde han, at man gerne ville, så snart Kina havde

løsladt alle fanger, der sad fængslet som følge af demonstrationerne ved Tiananmen.

I dag ville en europæisk udenrigsminister nok ikke være i en position til at give et

lige så barskt svar, hvilket illustrerer den udvikling i forholdet til Kina, der har væ-

ret siden.

Han har ikke nogen erindring om, at han inden ASEM IV topmødet i København i

slutningen af september 2002 blev orienteret om henvendelserne fra kineserne om

deres følsomhed i forhold til demonstrationer i forbindelse med premierminister

Zhu Rongji’s kommende bilaterale besøg i Danmark samtidig med topmødet. Han

har imidlertid haft lejlighed til at se henvendelserne hos sin bisidder, og det fore-

kommer ham naturligt, at man efter indholdet ikke ulejligede ham med dem. Han

havde meget travlt som udenrigsminister, og hvis han skulle orienteres om henven-

delser af denne karakter, kunne han stort set ikke lave andet. Det var det relevante

kontor i Udenrigsministeriet, som skulle sikre, at kineserne som alle andre gæster

fik en ordentlig behandling og ikke kom ud for ubehageligheder, hvilket ikke var en

opgave, som udenrigsministeren skulle involveres i.

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1637

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Det standardmæssige svar fra dansk side om, at

”… det, indenfor Grundlovens ram-

mer, i Danmark er enhver person eller bevægelse tilladt at give udtryk for deres hold-

ning, bl.a. gennem lovligt anmeldte demonstrationer…”

og lignende, var den danske

politik, og det behøvede embedsmændene ikke at gå til ham for at få bekræftet. Han

kan se i de bilag, som han er blevet forevist hos sin bisidder, at der ikke var noget ry-

sten på hånden hos embedsmændene, der fastholdt det danske svar uanset de gen-

tagne kinesiske henvendelser.

Den nærmere afgræsning af ”Grundlovens

rammer”

lå uden for, hvad han skulle in-

volvere sig i som minister. Det blev ikke problematiseret over for ham, hvad demon-

strationsfriheden nærmere gik ud på. Det var ikke et spørgsmål, som han som mi-

nister skulle spekulere på.

Han går ud fra, at de fleste jurister, herunder dem i Udenrigsministeriet, kender

grundloven, herunder bestemmelserne om forsamlings- og ytringsfrihed. Det er en

forudsætning for, at de kan rådgive ministeren, at de er inde i reglerne.

Han husker ikke notits af 9. juli 2002 om ”Kinesisk

demarche om NGO-aktiviteter i

forbindelse med ASEM 4”

fra Asien-kontoret og ASEM-sekretariatet til direktøren,

hvorpå direktør Friis Arne Petersen havde skrevet, at notitsen var vist for udenrigs-

ministeren. Når der står, at den var vist for ham, har det formentlig bestået i, at Friis

Arne Petersen havde åbnet det gule omslag og gengivet essensen af notitsen for ham,

og han havde tilkendegivet, at han var enig i linjen. Hvis han havde læst og godkendt

notitsen, ville der også have været håndskrevne bemærkninger og understregninger

fra ham på notitsen, hvilket der ikke er. Det har derfor formentlig været en mundtlig

gennemgang samtidig med tilsvarende gennemgang af en masse andre sager.

Han husker ikke samtalen med Friis Arne Petersen om notitsen, herunder vedrøren-

de det anførte heri om, at ”…

Der er ingen tvivl om, at det kinesiske udenrigsministeri-

um og ambassaden i stigende grad er bekymret over udsigten til, at premierministeren

under besøget i København konfronteres med emner som Tibet og Falun Gong, og at

dette kan få indflydelse på forberedelsen af ASEM-topmødet og niveauet for Kinas del-

tagelse i dette...”,

men indholdet svarer til, hvordan det sædvanligvis var med Kina,

og det er da givet, at kineserne truer her. Formentlig blev det nævnt for ham, som

det også skulle, for at gøre opmærksom på, at der kunne opstå problemer, men han

husker det ikke. Det var korrekt at nævne for ham, således at han kunne tage stil-

ling til, om man skulle skifte politik i forhold til Tibet og Falun Gong, hvilket man i

øvrigt ikke kunne forestille sig, at Danmark ville gøre. Ét-Kina-politikken lå fast, li-

gesom det efter hans grundopfattelse ikke var en mulighed at imødekomme de øv-

rige kinesiske ønsker som angivet i den i notitsen omhandlede kinesiske demarche.

1638

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Notitsen havde desuden til formål at orientere ham, således at man ikke risikerede,

at kineserne meldte afbud til ASEM IV topmødet af grunde, som han ikke var be-

kendt med på forhånd. Hvis det havde været meget alvorligt, havde han skullet ori-

entere statsministeren om det, men det var ikke tilfældet.

I forhold til Friis Arne Petersens forklaring vedrørende notitsen af 9. juli 2002 for

Tibetkommission II den 28. januar 2021 om, at ”...

En forelæggelse af en sådan sag for

ministeren foregik ved, at han gik ind til ministeren gerne sammen med kontorchefen

og fuldmægtigen, der havde behandlet sagen, og grundigt forelagde ministeren alle sa-

gens elementer…”,

er det givetvis korrekt, at Friis Arne Petersen forelagde ham alle

sagens vigtige elementer, og at proceduren var som beskrevet af Friis Arne Petersen.

Når Udenrigsministeriet udarbejdede en notits til et andet ministerium, herunder

Statsministeriet, foregik det normalt uden om ham. Der kom dog justeringer heri i

forbindelse med Muhammed krisen, hvor der blev anledning til at præcisere, at no-

titser om politisk brandbare emner skulle rundt om ham og ikke blot gå fra en em-

bedsmand i Udenrigsministeriet til en embedsmand i det andet ministerium.

Han var ikke dengang bekendt med det anførte i formålsnotits om ”EU-Kina-topp-

møde den 24. september 2002”

fra Asien-kontoret til Statsministeriet af 24. juli 2002

om, at

”… Der er endvidere fra kinesisk side udtrykt forhåbning om at eventuelle de-

monstrationer holdes udenfor synsvidde af den officielle kinesiske delegation… ”.

Han

kan se, at der blev svaret helt korrekt på sædvanlig vis fra ministeriets side, og det var

derfor ikke noget, som de behøvede at gå til ham med.

I forhold til mail af 24. juli 2002 med emnet ”…

Kinesiske bekymringer vedrørende

udenomsaktiviteterne i forbindelse med ASEM-IV…”

fra Christian Lotz, ambassaden

i Beijing, til blandt andre Asien-kontoret og ASEM-sekretariatet hvoraf blandt an-

det fremgår ”…

Zhao bemærkede … at man i forbindelse med andre besøg i Europa –

f.eks. Frankrig – havde værdsat, når værterne havde holdt demonstranterne uden for

synsvidde af den officielle kinesiske delegation…”,

mindes han ikke at have fået denne

oplysning. Hvis der havde været problemer, fx med demonstrationer, der udviklede

sig ustyrligt, ville han godt have været orienteret herom, men det forekommer ham,

at der er tale om en bonusoplysning mellem embedsmænd.

Han mener ikke, at han fik forelagt formålsnotits om ”EU-Kina-topmøde

den 24. sep-

tember 2002”

af 23. august 2002 fra Udenrigsministeriet til Statsministeriet, hvoraf

blandt andet fremgår, at

”… Kina ønsker at undgå demonstrationer af Falun Gong-ud-

øvere og eksiltibetanere. Man anser det for et protokollært problem, som skal løses af

værtslandet…”.

Der står faktisk, at kineserne mente, at Protokollen skulle sørge for

at løse problemet med Falun Gong-demonstranter, men det er ikke det samme, som

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1639

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

at Protokollen gjorde det. Efter hans opfattelse forekommer det korrekt, at man i en

notits som den foreliggende fra Udenrigsministeriets side orienterede om kinesernes

ønsker. Hvis Protokollen havde ment, at man stod over for en situation, der kunne

skabe en konflikt med Kina, skulle de have forelagt det for ham, men hvis det ikke

var tilfældet, skulle Protokollen ikke ulejlige ham med det.

Hvis Protokollen havde haft tanker om at imødekomme de kinesiske ønsker, ville

forretningsgangen have været, at Protokollen skulle have forelagt det for Udenrigs-

ministeriets direktør, der skulle overveje, om ministeren skulle inddrages, men Pro-

tokollen kunne ikke drømme om at udløse et retligt problem. Hvis der ikke var over-

vejelser om at imødekomme de kinesiske ønsker, var der ingen grund til at involvere

ham, og det fremgår videre i notitsen, at ”…

Med hensyn til de kinesiske bekymrin-

ger for demonstrationer, etc., vil man fra dansk side fremhæve, at enhver person eller

bevægelse i Danmark kan give udtryk for egne meninger indenfor Grundlovens ram-

mer…”.

Der var således lagt op til en helt korrekt besvarelse på sædvanlig vis, og der

var ingen grund til at forelægge det for ham, idet man fulgte den sædvanlige praksis

i forhold til de kinesiske ønsker.

Principielt set var alt, hvad der foregik i Udenrigsministeriet i forbindelse med hånd-

tering af kinesiske besøg ministerens ansvar. Han stolede på, at Protokollen kørte

håndteringen af besøg fuldkommen straight, hvilket stemmer overens med hans er-

faringer fra hans tid som udenrigsminister. Han oplevede aldrig problemer som føl-

ge af svigt i Protokollen. Der var ingen indikationer på, at Protokollen ikke gjorde

deres arbejde ordentligt. Han mindes ikke at have haft drøftelser med Protokollen

om, hvordan de skulle forholde sig, hvis der kom et ønske fra kineserne om, at de

skulle sørge for, at den kinesiske delegation ikke så demonstranter. Som det fremgår

af kommissionens bilag, svarede embedsmændene helt korrekt, når kineserne frem-

satte deres ønsker, og han havde derfor ingen anledning til at tage en drøftelse om

det. Han gjorde selv en hel del for at markere over for kineserne, hvor grænsen gik.

Han erindrer ikke at have set udateret skrivelse om ”EU-China

Summit 24 September

2002”.

Da det ikke fremgår, hvem skrivelsen var stilet til, og hvem der havde udar-

bejdet den, kan han ikke svare på, om det var et relevant anliggende at inddrage, at

”…

China is concerned about demonstrations by Falun Gong and Tibetans-in-exile…”.

Der var ikke grund til at forelægge ham oplysninger fra mail af 4. september 2002

med emnet

”…Den kinesiske premierminister Zhu Rongjis besøg i Danmark…”

fra

Christian Lotz til blandt andre Protokollen og Asien-kontoret, idet det fremgår, at

den danske ambassadør i Kina på sædvanlig vis havde svaret kineserne “…

Man vil-

le gøre alt for at sikre delegationsmedlemmerne fysisk. Med hensyn til premierministe-

1640

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

rens værdighed måtte man nødvendigvis henholde sig til dansk lov, der tillod fredelige

demonstrationer…”.

Han satte stor pris på samarbejdet med Friis Arne Petersen, som var fremragende

og meget dygtig. Det var en meget travl periode, hvor han var ude at rejse, og Friis

Arne Petersen, som var med på rejserne, var godt klar over, at han ikke skulle ulej-

lige ham med oplysninger om kinesiske ønsker, hvor man fra dansk side fulgte den

sædvanlige linje.

Baggrunden for, at han blev forelagt mail af 9. september 2002 fra Lingnan Wu som

repræsentant for Falun Gong, var, at der i mailen blev bedt om et møde med uden-

rigsministeren. Indstillingen i notits af 11. september 2002 fra Asien-kontoret til ham

om, at

”… henvendelsen fra Falun Gong besvares med vedlagte brev, hvori anmodnin-

gen om et møde afslås og hvor der med hensyn til Falun Gongs ønske om deltagelse i

Asian Comments henvises til CKU og centerets beslutninger vedr. deltagelse…”,

var helt

korrekt.

En notits som den af 11. september 2002 fik han normalt i et gult omslag, der blev

forelagt mundtligt eller skriftligt. Typisk skrev han ved skriftlig forelæggelse på det

gule omslag, om han var enig i indstillingen, ikke enig eller ønskede uddybende op-

lysninger. Når han fik en notits, var det vigtige for ham, om han var enig i indstil-

lingen, som han derfor læste som det første. Hvis han ikke umiddelbart var enig i

indstillingen, eller det ikke var soleklart, så kiggede han op i teksten i notitsen for

yderligere information. Det var således en konkret vurdering, om der var behov for,

at han læste selve teksten i notitsen. Indstillingen i notitsen af 11. september 2002 var

helt oplagt.

Han husker ikke den konkrete sag, men ud fra påtegningerne på omslaget til notit-

sen af 11. september 2002 vil han antage, at den blev forelagt for ham den 18. septem-

ber 2002, hvor han netop var kommet hjem til Danmark efter et travlt program, idet

han havde været bortrejst til FN’s Generalforsamling siden den 11. september 2002.

Når der på omslaget med håndskrift er skrevet ”gul

aktkopi mangler”,

drejer det sig

formentlig om det gule omslag, hvor hans eventuelle bemærkninger ville have stået,

hvis sagen ellers var blevet forelagt skriftligt.

Han husker ikke at have hørt om, at der var ”…

indledt er samarbejde mellem Uden-

rigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade som tager sigte på at Falun Gongs

lovlige aktiviteter finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,

som

nævnt i notitsen af 11. september 2002. Han husker derfor heller ikke at have haft

drøftelser med Friis Arne Petersen om, hvad samarbejdet mellem Udenrigsministe-

riet, politiet og den kinesiske ambassade gik ud på. I bagklogskabens lys kunne man

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1641

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

godt have boret i det, men hvis han læste om det i notitsen den gang, studsede han

formentlig ikke over det, idet der sædvanligvis var et samarbejde mellem Protokol-

len og politiet til gennemførelsen af besøg, men det er hypotetisk. I øvrigt skal man

være opmærksom på, at ”generer” kan betyde mange ting. Han har ikke tænkt andet,

end at man sørgede for, at tingene gik ordentligt til.

Notits af 10. september 2002 om ”Direktørens

samtale med Kinas nye ambassadør til

Danmark, Zhen Jianguo, den 12. september 2002”

til direktøren fra Asien-kontoret,

hvoraf blandt andet fremgår, ”…

Der er indledt et konstruktivt samarbejde mellem

Udenrigsministeriet, politi og den kinesiske ambassade med henblik på at sikre at lovlig

anmeldte demonstrationer finder sted hvor de ikke generer den kinesiske delegation…”,

bringer heller ikke noget frem i hans erindring om det omtalte samarbejde.

Han mindes ikke at have set

”Samtalenotits til brug ved officielt besøg af den kinesiske

premierminister Zhu Rongji onsdag den 25. september 2002”,

og det skulle han heller

ikke, for samtalenotitsen var til brug for statsministeren, og blev ikke sendt til uden-

rigsministeren. Det ville kun ske, hvis der i en samtalenotits til brug for statsmini-

steren blev lagt op til en ændring af udenrigspolitikken. Det var sjældent, at han selv

eller statsministeren benyttede sig af samtalenotitserne, der mere var en rednings-

planke, hvis man mistede tråden.

Han var ikke bekendt med oplysningerne i samtalenotitsen om, at ”…

De kinesiske

myndigheder har i forbindelse med premierministerens besøg i Danmark udtrykt stor

bekymring over, at premierministeren skulle konfronteres med Falun Gong udøvere.

Man har her henvist til premierministerens sikkerhed og værdighed. Fra dansk side

har man henvist til at man ikke vil/har mulighed for at begrænse Falun Gong udøveres

indrejse i Danmark, ligesom Falun Gong har samme rettigheder som alle andre til på

lovlig vis at give udtryk for synspunkter. Fra dansk side har man i stedet søgt at tilrette-

lægge programmet så mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun

Gong begrænses. Det kan ikke udelukkes at der vil være kortvarige uanmeldte demon-

strationer, som premierministeren muligvis vil tage op…”.

Hvad der måtte have været

af drøftelser mellem Protokollen og politiet vedrørende tilrettelæggelsen af program-

met i forhold til Falun Gong demonstrationer, havde ikke været oppe på hans bord.

Hvad der ligger i ordet ”konfronteres”, kan man ikke med sikkerhed fastlægge ud fra

den foreliggende tekst, og han kan derfor ikke udtale sig om lovmedholdeligheden af

det anførte om, at ”...

mulighederne for at premierministeren konfronteres med Falun

Gong begrænses…”,

men det ses, at der var lagt op til, at statsministeren korrekt skul-

le svare ”…

Under the Danish Constitution, all citizens and organisations that have

obtained prior permission are entitled to express their opinion in demonstrations…”.

1642

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Han deltog i nogle af arrangementerne i forbindelse med ASEM IV topmødet. I sin

kalender kan han se, at han blandt andet var vært for en middag for udenrigsmini-

strene.

I og med at det ikke var oppe på hans bord, hvordan politiet skulle håndtere demon-

strationer i forbindelse med ASEM IV topmødet og det samtidige besøg af Zhu Ron-

gji, har han ikke noget indblik i baggrunden for en generel viden blandt daværende

medarbejdere i Københavns Politi om, at kineserne ikke brød sig om at se demon-

stranter, og at politiet så vidt muligt skulle søge at undgå, at kineserne så eller hørte

demonstrationer som forklaret for Tibetkommission II af en række medarbejdere

fra politiet. Ligeledes havde han ikke noget kendskab til, at politiet under Zhu Ron-

gji’s besøg forberedte sig på om nødvendigt at skærme demonstranter, således at den

kinesiske delegation ikke så dem, og at der fra politiets side blev foretaget enkelt-

handlinger for, at delegationen ikke skulle se Falun Gong-demonstranter som for-

klaret af medarbejdere fra politiet for Tibetkommission II. Han var slet ikke involve-

ret i politiets håndtering af besøget.

Han fulgte Zhu Rongji til lufthavnen, da Zhu Rongji skulle rejse fra Danmark. Turen

til lufthavnen var en skuffelse, for Zhu Rongji forholdt sig helt tavs under hele turen.

Han så ingen demonstrationer, da han kørte med Zhu Rongji til lufthavnen.

Han har ingen erindring om, at der havde været problemer i forbindelse med besø-

get eller ASEM IV topmødet. Han kan se af bilagene i kommissionens bilagssamling,

at der var en frygt for, at der skulle opstå problemer i forhold til kineserne, men det

er ikke noget, som han husker. Han husker det som et vellykket besøg.

Han mindes ikke, at han efter besøget skulle have fået et personligt takkebrev fra

Zhu Rongji. Han var ikke bekendt med, at den kinesiske ambassadør sendte en tak

til politidirektøren i Københavns Politi Hanne Bech Hansen, men det har været sæd-

vanlig høflighed.

2003

Inden Dalai Lama’s besøg i Danmark i juni 2003 havde han mødt Dalai Lama ved

flere lejligheder. Det var i 1988, hvor han havde frokost med ham på Plaza i Køben-

havn, og i 2000 hvor de begge deltog i et panelmøde på Christiansborg. Der var ham

bekendt ikke en lyd fra kineserne i forbindelse med hans møde med Dalai Lama

disse to gange, hvilket står i kontrast til kinesernes reaktioner ved hans møder med

Dalai Lama i 2003 og senere i 2009, hvor det i sidstnævnte tilfælde blev til en egent-

lig konflikt. Det er meget illustrativt for den udvikling, der havde været, hvor Kina

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1643

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

var vokset økonomisk, mens den vestlige økonomi var brudt sammen i 2008. Det

kan føres videre op til i dag, hvor den kinesiske selvbevidsthed er vokset yderligere.

Kineserne protesterede mod de danske planer om, at han selv og statsministeren

skulle mødes med Dalai Lama i 2003. Hans svar til kineserne var, at Dalai Lama var

Nobelprismodtager, og han ville modtage enhver Nobelprismodtager, som ønskede

at holde møde med ham. Derefter hørte han ikke mere fra kineserne om hans plan-

lagte møde med Dalai Lama. Han tog heller ikke ved planlægningen af selve mødet

med Dalai Lama hensyn til kineserne.

Han husker ikke overvejelserne om inddragelse af Kongehuset i Dalai Lama’s besøg

som omtalt i notits af 9. april 2003 om ”Kongehusets

evt. inddragelse i forbindelse med

Dalai Lamas besøg i Danmark den 4.-9. juni 2003”

fra Asien-kontoret til ham, men

Dalai Lama var set fra dansk perspektiv en åndelig leder samt Nobelprismodtager og

ikke et statsoverhoved, hvorfor Dalai Lama protokolmæssigt ikke var en person, som

Dronningen burde mødes med. Indstillingen i notitsen, om at

”… Hoffet orienteres

om, at en privat audiens med Dalai Lama ikke kan anbefales, men at repræsentan-

ter for Kongehuset om ønsket vil kunne være til stede ved Dalai Lamas offentlige fore-

drag…”,

var i overensstemmelse hermed. Det var således ikke hensyn til Kina, der lå

til grund for den linje, som indstillingen var udtryk for.

Han husker ikke notits om ”Kinesisk

besøg på højeste niveau i 2005”

af 17. december

2003 fra Asien-kontoret til ham. Når det i notitsen var anført, at ”…

Samtidig er det

klart, at et kinesisk statsbesøg sandsynligvis vil give anledning til mobilisering af Ki-

na-kritiske kræfter i Danmark. Offentlige meningstilkendegivelser samt direkte hen-

vendelser til regeringen fra Falun Gong-, Tibet- og Taiwan-sympatisører samt men-

neskerettighedsaktivister vil dels lægge politisk pres på regeringen for at anlægge en

kritisk holdning til den kinesiske gæst, dels give anledning til krav fra kinesisk side om

at sikre gennemførelsen af besøget uden ubehagelige incidenter for den kinesiske gæst.

Håndteringen af sådanne evt. kinesiske krav kan i sig selv give anledning til offentlig

debat i Danmark. Det bemærkes, at disse aspekter blev håndteret tilfredsstillende for

alle parter i forbindelse med Zhu Rongjis ophold i Danmark i 2002…”,

har det været

en bekræftelse af hans daværende opfattelse af, at der ikke havde været problemer i

forbindelse med besøget i 2002, og han har derfor ikke haft anledning til at spørge

ind til dette.

Det var korrekt som angivet i notitsen af 17. december 2003, at ”…

Gode samarbejds-

relationer med den kinesiske ledelse vil være et godt udgangspunkt for håndteringen

af det danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd…”.

Det gode forhold betød, at Dan-

mark som mellemmand mellem Kina og USA kunne hjælpe med at løse Nordko-

reakonflikten i 2005 eller 2006. Hensynet til det gode forhold til Kina indebar ikke,

1644

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

at man fulgte de kinesiske ønsker ud over, hvad man kunne inden for grundlovens

rammer.

I øvrigt var han enig i indstillingen i notitsen om, at ”…

statsministeren i forbindel-

se med sit besøg i Kina i 2004 officielt overbringer Kina en invitation til et statsbesøg i

Danmark i 2005…”,

og han har derfor ikke haft behov for at læse indholdet af selve

notitsen.

2009

Han har ikke nogen viden om Hu Jintao’s besøg i Sverige i 2007 som omtalt i mail

af 30. november 2009 med emnet ”...

Protokol etc. ifm premier Wen Jiabos deltagel-

se i COP15…”

fra Christian Brix Møller, ambassaden i Beijing, til protokolchef Jette

Nordam. Han var ikke bekendt med oplysningen i mailen om, at besøget i Sverige

”…

blev i sidste ende vellykket, i kinesisk optik givetvis bl.a. fordi de demonstrationer,

der rent faktisk var ved Falun Gong, ikke var synlige for præsidenten…”.

Man skal hu-

ske på, at alle de store kanoner, herunder Obama, Lula og Wen Jiabo deltog i COP 15,

hvorfor han ikke var optaget af at skulle orienteres om eventuelle specielle ønsker fra

de store spilleres side, herunder fra kineserne, amerikanerne, russerne etc. Selvfølge-

lig skulle alle behandles bedst muligt, og ham bekendt blev kineserne behandlet på

tilsvarende vis som andre lande i den vægtklasse. Han var ikke involveret i drøftelser

om specialbehandling af den kinesiske delegation.

Det er en vigtig pointe angående verbalnoten fra 2009, at Dalai Lama og i øvrigt Tai-

wan går ind for ét-Kina-politikken. Det er i dette lys, at det skal ses, at han i verbal-

noten skrev, at fordi Danmark går ind for ét-Kina-politikken, går Danmark ikke ind

for, at Tibet skal løsrives fra Kina. I øvrigt er det vigtigt at notere, at Danmark ved

verbalnoten ikke imødekom kinesernes krav om en undskyldning og om, at Dan-

mark skulle love aldrig igen at mødes med Dalai Lama. En af grundene til, at man

gennem de 6 måneders forhandlinger opnåede dette, var, at han trak forhandlinger-

ne, idet kineserne havde brug for, at Wen Jiabo kunne deltage i COP 15, mens man

fra dansk side ikke havde et tilsvarende behov for en løsning på situationen. I øvrigt

ville det have været i strid med hans opfattelse af Danmark som et suverænt land,

hvis man havde givet Kina en undskyldning.

Set fra hans stol ville det være usandsynligt, at medarbejdere i Udenrigsministeriet

i hans tid som udenrigsminister havde indgået aftale med politiet om at placere de-

monstranter, hvor den kinesiske delegation ikke ville komme. Hvis der skulle indgås

en aftale med politiet vedrørende håndteringen af besøg, ville det sædvanligvis have

været Protokollen, som indgik aftalen. De enkelte kontorer indgik ikke deres egne

separate aftaler med politiet. I hans tid som udenrigsminister bestod Protokollen af

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1645

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

meget dygtige og strikse medarbejdere, hvorfor det vil overraske ham, hvis de hav-

de foretaget sig noget, som ikke var snorlige. Det protokollære er også, at man ikke

bringer sig på kant med sit eget lands love, og medarbejderne var helt inde i det pro-

tokollære. Han havde fuld tillid til Protokollen.

Hvis han havde fået forelagt en indstilling om, at man skulle indgå en aftale med po-

litiet om placering af demonstranter således, at de ikke kunne ses af den kinesiske

delegation, med angivelse af, at det ville være i strid med grundloven, ville han være

blevet overrasket over, at man kunne finde på at komme med en sådan indstilling,

og han ville selvfølgelig være gået imod den.

Han sidder ikke i dag med et ønske om, at han var blevet orienteret yderligere om

de kinesiske ønsker og tilkendegivelser i hans tid som udenrigsminister, idet det

fremgår, at der fra ministeriets side blev svaret korrekt, og det var kun, hvis der hav-

de været overvejelser om at ændre praksis, at der havde været grund til at inddrage

ham yderligere end sket. Han havde et meget fyldt program som udenrigsminister,

og embedsværket skulle derfor ikke ulejlige ham, så længe de holdt sig til den sæd-

vanlige og korrekte linje i forhold til kineserne.

Han mener ikke, at man i lyset af den aktuelle politiske situation har været for imø-

dekommende over for Kina gennem tiderne. Man er nødt til at se nuanceret på det,

og Kina har været gennem en rivende udvikling, hvor meget af det har været po-

sitivt, f.eks. havde det set meget anderledes ud, hvis Kina ikke havde kunnet holde

verdensøkonomien oppe i 2008, og de har hevet op mod 500 mio. mennesker ud af

fattigdom. Håbet var, at en større middelklasse i Kina efter den sædvanlige tommel-

fingerregel ville føre til et pres for større ytringsfrihed. Politikken var derfor over-

ordnet at få Kina inddraget i det globale samarbejde. Kina var også en vigtig spiller i

forhold til at opnå en global løsning på klimaproblematikken. Det var blandt andet

derfor, at han havde flere møder med Wen Jiabo forud for klimatopmødet i Køben-

havn i 2009. På det tidspunkt havde han en tro på, at Kina ønskede at blive inddra-

get i verdenssamfundet. Imidlertid er der fra kinesisk side kommet en ny approach

til omverdenen under den nuværende præsident Xi Jinping, og det er derfor ikke

gået som håbet på.

Adspurgt havde han ikke yderligere at tilføje, som kunne være af betydning for kom-

missionens arbejde.

1646

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

Bilag 1-10

Mødet afsluttet kl. 12.55.

---- o ----

Tuk Bagger formand

BILAG 8 Kommissionens protokoller fra 1 til 125

1647

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

1648

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning

REU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 209: Tibetkommissionens beretning