Kære Preben Bang Henriksen
Jeg har en datter på nu 42 år, der er hjerneskadet , og som bor på en institution, og som har været
umyndiggjorrt siden sit 18. år med mig som værge. Hendes mor døde for en del år siden og
efterlod hende en arv på ca 800.000 kr, der er anbragt i Danske Banks forvaltningsafdeling.
Problemstilling 1:
Arven har gennem alle år været forvaltet af Danske Bank, men bestemt ikke
med noget særligt stort udbytte. Senest kom det frem, at en del af pengene havde været anbragt i
den afdeling, som banken senere måtte erkende, at man fra starten vidste, at anbringelsen ville
være tabsgivende. Min datter fik senere en kompensation herfor på 195 kr!!!!! Efter dette syntes
jeg, at nok var nok, og opsagde forvaltningsaftalen, således at jeg nu selv står for anbringelse af
midlerne, lige som jeg gør for mine personlige midler.
Og her er det, at værgemålsbekendtgørelsen kommer ind i billedet. Efter denne må der højst
anbringes 50 % af formuen i aktier eller aktiebaserede investeringsforeninger. Resten skal
anbringes i stats-eller realkreditobligationer, som jo i flere år nærmest har negativt afkast. På
forespørgsel i forvaltningsafdelingen kunne man faktisk ikke anvise noget, som de 50% med
fornuft kunne investeres i. Resultatet er, at de 400.000 kr står på en kontantkonto.
Det kan bestemt ikke være i den umyndiges interesse.
I Sydinvest, udgives af Sydbank, kunne jeg her i oktober læse, at man havde oprettet 2 nye
blandede fonde, som opfyldte betingelserne for anbringelse af fondsmidler, som er underlagt
anbringelsesbekendtgørelsen.
Da værgemålsbekendtgørelsen er fra 2013 og dermed næsten fra en svunden tid set med
udviklingen på finanssektoren, ville jeg foreslå, at denne blev bragt i overensstemmelse med
anbringelsesbekendtgørelsen, så man ikke bare lader de umyndiges midler henstå kontant til
ingen forrentning.
Problemstilling 2:
Når jeg ikke er mere, har min datter ingen livsarvinger. Efter arveloven kan hun
ikke oprette testamente, hvilket medfører, at statskassen “arver” formuen. Dette
finder jeg helt
urimeligt. Ved den seneste arvelovsrevision skrev jeg til arvelovskommissionen, og foreslog, at et
med værgen oprettet testamente burde være gyldigt, hvis det forinden var godkendt af
(skifte)retten. Så havde man efter min opfattelse garderet sig tilstrækkeligt mod udnyttelse af
svindel fra værgens sie. Men jeg fik det svar tilbage, at man godt kunne se problemet, men at
man alligevel var betænkelig ved den ordning, jeg foreslog. Jeg synes fortsat, at man bør ændre
dette.
Problemstilling 3:
Dette er godt nok en detalje. I starten af mit værgearbejde indsendte jeg det
årlige regnskab til Statsamtet. Det blev senere ændret til, at det skulle indsendes til
Forvaltningsafdelingen i banken, der reviderede regnskabet (mod passende betaling forstås!).
Pludselig for ca 5-6 år siden meddelte forvaltningsafdelingen, at udgifter til værgens kørsel med
den umyndige særskilt skulle forelægges for Statsforvaltningne (nu Familieretshuset). Det gør jeg
så hvert år. Det foregår på den måde, at jeg søger om at få et beløb på ca 5000 kr om året
udbetalt i kørselsgodtgørelse med en detaljeret begrundelse. Efter nogle måneder foretager