Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Kære Rasmus Prehn,
d. 12. november 2021
Chromothripsis er ikke et ord, der ligger lige på tungen, men man bør gøre et forsøg. Det ser
nemlig ud til, at chromothripsis kan gøre avanceret behandling af patienter med arvelig
sygdom mere vanskelig. Det er alvorligt i sig selv, men det vil muligvis også gøre det
nødvendigt at justere planer, som erhvervslivet og staten har for landbruget. Med dette
brev vil vi opfordre dig til, på baggrund af ny forståelse af chromothripsis, at lade Danmark
arbejde for, at EU Kommissionen i det mindste ikke svækker reguleringen af
genmodificerede / genredigerede landbrugsafgrøder. EU Kommissionen afholder offentlig
konference om emnet d. 29. november.
Indtil i sommer har chromothripsis været noget, som især har interesseret kræftforskerne.
Det betyder nemlig nogle meget udtalte ændringer af genernes struktur, som man kan se i
celler i stort set alle former for kræft. Det er i sig selv ikke så nyt, fordi vi ved, at ændringer i
gener spiller en vigtig rolle i kræft.
Det nye er, for det første, at chromothripsis ser ud til at sætte blus på den videre udvikling
af kræft. For det andet, at chromothripsis fremmer, at kræftcellerne bliver resistente over
for kemoterapi, dvs. at et vigtigt led i behandling af kræft bliver uvirksomt
(https://www.nature.com/articles/s41586-020-03064-z).
Den tredje nyhed er, at den mest anvendte form for genredigering, CRISPR, i
laboratorieforsøg med celler fra mus, kan udløse chromothripsis
(https://www.nature.com/articles/s41588-021-00838-7). Det var overraskende, og det har
muligvis bidraget til et ellers uforklarligt fald i kursen på aktier i biotekvirksomheder som
CRISPR Therapeutics. Det kan nemlig lægge sig i vejen for vores behandling af patienter med
flere genetisk-betingede, arvelige sygdomme. Genredigering af stamceller til røde
blodlegemer har eksempelvis vist sig ellers at kunne helbrede en vigtig sygdom, nemlig
seglcelleanæmi.
Udviklingen af de metoder, som nu kendes som CRISPR, er et betydeligt videnskabeligt og
teknologisk fremskridt. Det udløste en Nobelpris for et år siden. Men hvis selve anvendelsen
af CRISPR kan udløse ændringer af cellernes DNA struktur, eksempelvis som chromothripsis,
og hvis det er rigtigt, at chromothripsis bl.a. kan forårsage kræft, så skal vi kigge vores planer
for udvikling af nye former for behandling af genetisk sygdom efter i sømmene.
Der er vigtige forskelle på celler i dyr og i planter. Chromothripsis opstår imidlertid i
forbindelse med celledeling (mitose), som foregår på samme måde i dyr og planter. Man
kender da også til chromothripsis i planter (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29564821/),
så det må forventes, at genredigering også kan udløse chromothripsis i planter. Skulle det