MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Bilag 613
Offentligt

Kortlægning af

udfordringer ift.

Danmarks grundvand

Juni 2022

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Udgiver: Miljøministeriet

Redaktion: Miljøministeriet

ISBN: 978-87-7179-002-3

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Indhold

Indledning

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

Kendte eksisterende forureninger

Sprøjtemiddelrester

Andre miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Nitrat

Jordforurening (punktkildeforurening)

Naturligt forekommende stoffer

Potentiel fremtidig forurening

Udvaskning af sprøjtemiddelrester over kvalitetskravet

Forurening med andre miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Udvaskning af kvælstof (nitrat)

Ubenyttede boringer og brønde

Forsyning og fremtidens ressource

Manglende beskyttelse af strategisk vigtige drikkevandsområder

Manglende opdatering af hhv. vandforsynings- og indsatsplaner

Manglende overblik over ressourcen og kvantitative udfordringer

Dataudfordringer

Manglende viden

Tidslig udvikling af visse sprøjtemiddelrester i grundvand

Indhold af Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i grundvand

Vandkvaliteten hos enkeltindvindere og ikke-almene vandforsyninger

Risiko for grundvand ved diverse anlæg og materialer

Forurening grundet klimaforandringer

Beskyttelse af områder omkring markvandingsboringer

Naturlige giftstoffer fra planter

Opsamling

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Indledning

Det er fuldstændigt naturligt for os danskere, at vi kan åbne for hanen og drikke vandet. Og

det skal det også være i fremtiden for kommende generationer.

Drikkevandsforsyningen i Danmark er næsten udelukkende baseret på indvinding af grund-

vand. Det grundvand, der pumpes op fra undergrunden, gennemgår som udgangspunkt kun

en simpel vandbehandling inden det sendes videre ud til forbrugerne. Danmark er et lille land

med en høj befolkningstæthed og en intensiv anvendelse af arealer til bebyggelse, landbrugs-

drift, produktion m.v. Den menneskelige aktivitet har påvirket og vil i fremtiden også påvirke

grundvandets kvalitet og kvantitet. Derfor har vi i Danmark et højt beskyttelsesniveau, når det

kommer til at passe på vores grundvand, men stigende antal fund af rester fra sprøjtemidler og

andre miljøfarlige forurenende stoffer viser, at vores grundvand er under pres. Den skrappe

drikkevandskontrol og forpligtigelser ved fund af kemiske stoffer i vores drikkevand sikrer, at

der ikke leveres vand til danske forbrugere, som udgør en risiko for vores sundhed. Men foru-

rening af vores grundvand kan nogle steder medføre, at der er vandforsyningsselskaber, som

er udfordrede ift. at kunne levere rent drikkevand til danskerne.

I "Retfærdig retning for Danmark", det politiske forståelsespapir mellem Socialdemokratiet,

Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fra juni 2019, fremgår det, at: "Der

gennemføres en

kortlægning af udfordringerne i forhold til Danmarks grundvand som udgangspunkt for en

samlet indsats, der skal sikre bedre beskyttelse af drikkevandet og nedbringe brugen af sprøj-

tegifte".

På baggrund af dette har miljøministeren igangsat en kortlægning af udfordringerne ift.

det danske grundvand, med fokus på drikkevand, der kigger bredt på eksisterende såvel som

fremtidige udfordringer.

Denne rapport redegør for resultatet af kortlægningen af udfordringer ift. Danmarks grund-

vand. Udfordringerne er opdelt i fire kategorier, som præsenteres i de følgende kapitler sam-

men med Miljøministeriets bemærkninger, herunder relevante eksisterende og igangsatte

indsatser. Nogle af disse indsatser har eksisteret i mange år, mens andre er nye indsatser, der

er kommet til siden forståelsespapiret. Kortlægningen består ikke af en udtømmende liste over

udfordringer, men indeholder det, der vurderes potentielt at kunne udgøre de væsentligste

udfordringer for det grundvand, vi anvender til drikkevand i dag eller forventer at anvende til

drikkevand i fremtiden. Der er samlet en oversigt over udfordringerne og de relevante indsat-

ser i kapitel 5.

Kortlægningen er udarbejdet af Miljøministeriet med input fra relevante interessenter på drik-

kevandsområdet. Der er i efteråret 2020 gennemført en række bilaterale interessentmøder, i

foråret 2021 afholdt en fælles interessentworkshop og i sommeren 2022 holdt et fælles inte-

ressentmøde. Derudover har flere interessenter benyttet sig af muligheden for at sende skrift-

lige input, der ligeledes er blevet inddraget i arbejdet.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

1. Kendte eksisterende

forureninger

Der føres løbende kontrol med grundvand og drikkevand for at sikre forsyningen af rent drik-

kevand til danskerne. Det danske grundvand kontrolleres i det nationale grundvandsovervåg-

ningsprogram (GRUMO), der er en del af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø

og Natur (NOVANA). I GRUMO indsamles data, der anvendes til at følge status og udvikling i

kvaliteten af grundvandet, blandt andet i forhold til indhold af kemiske stoffer. I regi af GRUMO

udgiver De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) hvert år

en grundvandsrapport, også kaldet GRUMO-rapporten, der rapporterer grundvandets status

og udvikling baseret på data indsamlet siden 1989 frem til i dag.

Grundvand, der skal anvendes til drikkevand, kontrolleres i vandforsyningernes boringskontrol.

Vandforsyningerne har ansvaret for at kontrollere drikkevandets kvalitet inden det sendes ud til

forbrugerne. Kommunerne er myndighed på vandforsyningsområdet og skal godkende vand-

forsyningens kontrolprogram, føre tilsyn med om vandforsyningen lever op til kravene til drik-

kevandets kvalitet og tilse vandforsyningens tekniske anlæg.

Det drikkevand, der leveres til forbrugerne, kontrolleres ligeledes af vandforsyningerne. Hvert

tredje år udgiver Miljøstyrelsen en rapport, der har til formål at informere forbrugerne om kvali-

teten af det drikkevand, som distribueres af de store vandforsyninger, der indvinder mere end

350.000 m3 vand per år.

1.1

Sprøjtemiddelrester

I GRUMO er der i perioden 2018-2020

fundet pesticidrester i 61 % af de undersøgte målinger

af grundvandet, også kaldet indtag. I 30 % af indtagene er der fundet rester af pesticider over

kvalitetskravet på 0,1 mikrogram per liter (µg/L). Fundandelene falder generelt med dybden,

og sammenlignet med tidligere er der en betydeligt højere andel fund med påviste pesticider i

det øvre grundvand og også en betydeligt højere andel med overskridelser af kvalitetskravet.

I vandforsyningernes boringskontrol blev der i 2020 fundet pesticider i 51 % af de undersøgte

vandforsyningsindtag, hvor 14,6 % havde mindst én overskridelse af kvalitetskravet, og 2,3%

havde mindst én overskridelse af kvalitetskravet for summen af pesticider på 0,5 µg/L. Fund-

procenterne har været kraftigt stigende siden 2016, hvor der var fund af rester fra pesticider i

25,2 % af de undersøgte drikkevandsboringer.

I både grundvandsovervågningen og vandforsyningernes boringskontrol er de fleste fund over

kvalitetskravet fund af følgende nedbrydningsprodukter: DMS, DPC, BAM og MDPC

jf. tabel 1.

Derudover har der også været en del fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol

i grund-

vandsovervågningen, mens der har været meget få fund af dette stof i vandforsyningsindtag.

Afsnittet omhandler sprøjtemiddelrester, men hvor der står pesticider henvises der til definitionen i drik-

kevandsbekendtgørelsens: "Ved pesticider forstås organiske insekticider, organiske herbicider, organiske

fungicider, organiske nematocider, organiske acaricider, organiske algicider, organiske rodenticider, or-

ganiske slimicider, lignende produkter (bl.a. vækstregulatorer) og deres relevante metabolitter, nedbryd-

nings- og reaktionsprodukter", jf. note 9 i bilag 1b til drikkevandsbekendtgørelsen. Dvs. plantebeskyttel-

sesmidler og en række biocider.

https://www.geus.dk/Media/637753300019725848/Grundvand%201989-2020_a.pdf

1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt, der kan stamme fra en række svampemidler og bejdsemidler,

der anvendes i landbruget. Desuden kan 1,2,4-triazol bl.a. stamme fra biocidanvendelse i maling og træ-

beskyttelsesmidler og fra industrikemikalier.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Ud over de nævnte nedbrydningsprodukter er der også gjort en række fund af andre rester fra

pesticider, som bl.a. rapporteres i den årlige GRUMO-rapport. Disse fund vurderes dog ikke til

at udgøre en væsentlig udfordring for grundvandet.

Tabel 1 - Fund af udvalgte nedbrydningsprodukter i 2020

GRUMO-indtag

Stofnavn

Med

fund

(%)

31,5

29,8

18,3

17,7

16,4

Fund over

kvalitetskrav

(%)

16,8

5,7

8,9

6,4

Vandforsyningsindtag

Med

fund (%)

25,5

32,8

16,4

0,7

5,6

Fund over kva-

litetskrav (%)

6,9

8,8

1,6

0,0

0,8

DPC (desphenylchloridazon)

DMS (N,N-dimethylsulfamid)

BAM (2,6-dichlorbenzamid)

1,2,4-Triazol

MDPC (methyldesphenylchlori-

dazon)

Kilde: Grundvandsovervågning – Status og udvikling 1989-2020, udgivet af GEUS 2021

Miljøstyrelsens seneste drikkevandsrapport for 2017-2019

viser ift. rester af pesticider kun få

overskridelser for nedbrydningsprodukterne DPC og DMS

i drikkevandet leveret til forbruger-

ne fra de store vandforsyninger, der indvinder mere end 350.000 m3 pr. år. Desuden ses kun

én til to overskridelser af sum af pesticider i hvert af årene 2017-2019.

Det stigende antal fund af rester fra sprøjtemidler i grundvand medfører for nogle vandforsy-

ninger udfordringer ift. at overholde kvalitetskravene for drikkevand, der leveres til forbrugerne.

Nogle steder betyder fund af sprøjtemiddelrester, at der er behov for videregående vandbe-

handling for at overholde kvalitetskravet. Rensning kan være meget omkostningstungt, og der

er flere stoffer, hvor der i dag ikke eksisterer den nødvendige renseteknologi, eller hvor rense-

teknologien risikerer at producere ukendte biprodukter. For nogle stoffer, som vandforsynin-

gerne først er begyndt at kontrollere for i de senere år, f.eks. DMS, kan manglende kendskab

til den tidslige udvikling i indholdet af disse stoffer gøre det svært at udarbejde en plan for at

sikre forsyningen, da der ikke er kendskab til om indholdet af de respektive stoffer er stigende,

stagnerende eller faldende.

Med tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021, der blev indgået i januar 2019 mellem Ven-

stre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti, blev det besluttet at gennemføre massescreeninger af

grundvandet for rester af sprøjtemidler. Der blev afsat finansiering til fire årlige screeninger fra

2019 til og med 2022. Der er i de første tre gennemførte massescreeninger af grundvandet i

2019-2021 undersøgt for i alt 578 stoffer. Der er over de tre år fundet 15 stoffer

over kvali-

tetskravet på 0,1 µg/L, der stammer fra sprøjtemidler, der ikke er godkendt i Danmark. De tre

af stofferne, som blev fundet i screeningen i 2019, stammer fra sprøjtemidler, der aldrig har

været godkendt i Danmark,

mens 12 stoffer tidligere har været godkendt, men ikke længere

er lovlige at anvende. Der har over de tre år været 27 fund

af stoffer over detektionsgrænsen,

men under kvalitetskravet. Dertil er der fundet fem stoffer,

som efterfølgende blev vurderet til

ikke at skulle overholde det generelle kvalitetskrav på 0,1 µg/L for pesticider, da de vurderes at

https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2021/jan/kvaliteten-af-det-danske-drikkevand-2017-2019/

Der er kun målt for DMS siden 2018.

2019: 10, 2020: 2, 2021: 3

Metazachlor ESA, metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid, som stammer fra to sprøjtemidler, der aldrig

har været godkendt til anvendelse i Danmark.

2019: 22, 2020: 1, 2021: 4

TFA, Saccharin, cholin-chlorid, 3-methylphenol og propylenurea.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

være uden betydning eller hovedsageligt at stamme fra andre kilder end sprøjtemidler. I

screeningerne er der undersøgt for 61 stoffer, der var godkendt på prøvetidspunktet, der var

mellem 1 og 2 fund under kvalitetskravet for otte stoffer. Et stof, der var godkendt på prøve-

tidspunktet, er fundet én gang over kvalitetskravet.

Derudover kan der være en mere generel udfordring ifm. overvågning af rester fra sprøjtemid-

ler ift., at det ikke er muligt at analysere for alle stoffer med kommercielt tilgængelige analyse-

metoder ned til det niveau, der er nødvendigt ift. at vurdere om disse overholder kvalitetskra-

vet.

1.1.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

I henhold til grundvandsdirektivet og drikkevandsdirektivet gælder der i EU et kvalitetskrav på

0,1 µg/L for pesticider og deres relevante nedbrydningsprodukter samt for sum af pesticider på

0,5 µg/L. I EU skelnes der mellem relevante og ikke relevante nedbrydningsprodukter.

Danmark gælder kvalitetskravet på 0,1 µg/L som udgangspunkt for alle nedbrydningsproduk-

ter. De lavere danske kvalitetskrav for ikke-relevante nedbrydningsprodukter er ikke udtryk for

en sundhedsmæssig grænseværdi, men politisk fastsatte kvalitetskrav. Eksempelvis er det

sundhedsmæssige acceptable niveau for DMS vurderet til 60 µg/L for voksne og 10 µg/L for

børn på 5 kg, og det ligger således højere end det danske kvalitetskrav for stoffet på 0,1 µg/L.

Denne nationale regulering betyder bl.a., at der er forskel på dispensationsmulighederne ved

overskridelser af kvalitetskravet for drikkevandsforsyningerne afhængigt af, hvorvidt nedbryd-

ningsproduktet betragtes som relevant i EU eller ej. Der vil aldrig kunne gives dispensation til

indhold af stoffer i drikkevand, hvis det vurderes, at koncentrationen kan udgøre en

sundhedsmæssig risiko.

Drikkevand i Danmark skal overholde de kvalitetskrav, der er fastsat i den danske lovgivning.

Dette for at sikre, at der ikke sendes drikkevand ud til forbrugeren, der indeholder kendte stof-

fer over kvalitetskravet, der kan være sundhedsfarlige. Hvis en kontrol viser, at drikkevandet

fra en vandforsyning ikke kan overholde kvalitetskravene, skal vandforsyningen gennemføre

en sporing af, hvad der er kilde til forureningen, og udbedre vandforsyningsanlægget, så van-

det igen overholder kvalitetskriterierne. Hvis vandet vurderes sundhedsfarligt, er det kommu-

nens overordnede ansvar at tage hånd om problemet. Kommunalbestyrelsens afgørelse af om

vandet er sundhedsfarligt skal ske efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stigningen i fund af rester fra sprøjtemidler i det danske grundvand og drikkevand over de

seneste år vurderes ikke at skyldes, at grundvandets tilstand har ændret sig væsentligt, men

primært, at der testes for flere stoffer end tidligere. Det gælder blandt andet de ikke-relevante

nedbrydningsprodukter DPC, MDPC og DMS, som nævnt er nogle af de stoffer, der oftest

bliver fundet i grundvands- og boringskontrollen i dag. Disse nedbrydningsprodukter kan alle

stamme fra sprøjtemidler, der ikke længere må anvendes i Danmark.

Ift. 1,2,4-triazol betrag-

tes dette som et relevant nedbrydningsprodukt i EU, hvilket betyder, at det også i resten af EU

skal overholde kvalitetskravet på 0,1 µg/L. For at beskytte grundvandet blev der i 2014 pålagt

restriktioner på landbrugets anvendelse af fire azol-svampemidler, der kan nedbrydes til 1,2,4-

triazol. Inden for de seneste år er to af disse azoler (propiconazol og epoxiconazol) blevet

Clopyralid i 2020

Relevante nedbrydningsprodukter er stoffer med pesticideffekt og/eller alvorlig sundhedsklassificering

eller nedbrydningsprodukter fra stoffer med en alvorlig sundhedsklassificering.

Desphenyl-chloridazon (DPC) og methyl-desphenyl-chloridazon (MDPC) kan stamme fra moderstoffet

chloridazon, som ikke har været godkendt i Danmark siden 1996. N,N-dimethylsulfamid (DMS) er bl.a. et

nedbrydningsprodukt fra de to moderstoffer tolylfluanid og dichlofluanid, som ikke har været godkendt i

sprøjtemidler siden 2007. 2,6-dichlorbenzamid (BAM) er et nedbrydningsprodukt fra aktivstoffer dichlo-

benil, der ikke har været godkendt i midler til salg siden 1996. (GRUMO 2020 s. 90-93). DMS kan desu-

den stamme fra nogle biocidmidler.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

forbudt i EU og de to, der stadig er tilladt at anvende, er i Danmark blevet pålagt yderligere

restriktioner af hensyn til grundvandet.

Såfremt der findes rester fra sprøjtemidler i massescreeningerne, der vurderes relevante ift.

drikkevand herunder fund over kvalitetskravet, bliver stofferne revurderet ift. om de skal tilføjes

til den såkaldte pesticidliste på drikkevandsbekendtgørelsens bilag 2. Denne udgør listen over

pesticider, der indgår i grundvandsovervågningen, og som vandforsyningerne skal kontrollere

for i deres boringer og i det drikkevand, der distribueres til forbrugerne. Det vurderes endvide-

re om der evt. skal ske begrænsninger i anvendelsen, og om stofferne potentielt skal forbydes.

Der er på baggrund af de tre foreløbigt gennemførte massescreeninger tilføjet otte nye stoffer

på pesticidlisten.

I forhold til manglende specifikke analysemetoder for de enkelte stoffer er der de senere år

sket en udvikling af såkaldte non-target analyser, der f.eks. vil kunne bruges til screeninger.

Med non-target analyse kan man identificere stofferne med en høj grad af sikkerhed, men de

kan typisk ikke bruges til kvantitativ bestemmelse af, hvor stort indholdet af stoffet er. Det kan

derfor være svært at vurdere, om kvalitetskravene er overskredet eller ej.

Med tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 blev Pesticidarbejdsgruppen under Vandpa-

nelet gjort til et fast forum, der kommer med input til prioritering inden for de afsatte ressourcer

til screening, herunder hvordan der skal prioriteres non-target screeninger, når disse er kom-

mercielt tilgængelige. Der er i 2022 afsat midler til en fjerde massescreening. Det nærmere

udbud af opgaven med at analysere for udvalgte stoffer i denne screening er under udarbej-

delse.

Miljøstyrelsen gennemfører i 2022-2023 et projekt, der skal sikre øget viden om forureninger

fra pesticider i grundvand for at forbedre grundlag for vurdering af behovet for yderligere ind-

satser.

1.2

Andre miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Ud over rester fra sprøjtemidler er der også fundet rester af andre MFS i det danske grund-

vand. MFS er både naturligt forekommende stoffer og menneskeskabte stoffer, som i for høje

koncentrationer kan skade miljøet og menneskers sundhed. Det kan eksempelvis være tung-

metaller, rester fra biocidmidler, chlorerede opløsningsmidler, fluorstoffer (PFAS) m.v.

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er en stofgruppe, som består af flere tusinde forskellige

stoffer, som er kendetegnet ved, at de stort set ikke nedbrydes i naturen. Desuden kan de

have andre problematiske egenskaber, f.eks. vides nogle af stofferne at være sundhedsskade-

lige. GRUMO igangsatte i august 2021 en screening af grundvand for 22 forskellige PFAS’er.

Miljøstyrelsen offentliggjorde i januar 2022 resultatet af undersøgelsen, der viste fund af PFAS

i grundvandet flere steder i landet. Resultaterne viste 66 fund af PFAS i 278 prøver, hvilket

svarer til en fundprocent på ca. 24 %. Ud af de 66 fund var der 11 overskridelser af kvalitets-

kravet for sum af de fire PFAS’er PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS på 0,002 µg/L, svarende til

ca. 4 % overskridelser ud af alle prøverne. Der blev ikke fundet overskridelser ift. kvalitetskra-

vet på 0,1 μg/L for summen af 12 PFAS'er.

Miljøstyrelsen fik i forbindelse med undersøgelsen lavet et udtræk fra vandforsyningernes

boringskontrol og drikkevandskontrol for årerne 2020 og 2021. I boringskontrollen blev der

identificeret 101 analyser, fra 34 forskellige anlæg, ud af i alt 7892 analyser, hvor indholdet af

sum af de fire PFAS'er var over kvalitetskravet på 0,002 μg/L, hvilket svarer til en fundprocent

på 1,3 %. I drikkevand blev der identificeret 32 analyser, fra 13 vandværker, ud af i alt 14225

analyser, hvor indholdet af sum af de fire PFAS'er var over 0,002 μg/L, hvilket svarer til en

fundprocent på 0,2 %.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Biocidmidler er produkter, der bruges til at beskytte mennesker, dyr, vand, overflader, materia-

ler og produkter mod skadegørere. Ift. biocider kan der være en udfordring at få styr på forure-

ningerne, blandt andet fordi der ikke er fuldt overblik over de biocidmidler, der tidligere har

været anvendt. Det gælder bl.a. nedbrydningsproduktet DMS, som stammer fra stoffer, der

både er indgået i biocidmidler og sprøjtemidler. Biocidanvendelsen af moderstofferne var ikke

godkendelsespligtig, og der har derfor ikke skulle indrapporteres salgstal til Miljøstyrelsen.

Derudover kan der være en mere generel udfordring ift. manglende viden om omfanget af

forurening med andre MFS end sprøjtemiddelrester i det danske grundvand.

1.2.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

I dag overvåges grundvand og drikkevand for en række miljøfarlige stoffer, bl.a. en række

PFAS’er, rester fra biocidmidler, chlorerede opløsningsmidler m.v.

Miljøministeriet offentliggjorde i december 2021 en ny strategi for miljøfarlige stoffer.

Initiati-

verne i strategien er primært målrettet overfladevand, men vurderes at kunne have en positiv

effekt ift. grundvandet. I forbindelse med den nye strategi har der blandt andet været et ønske

om at styrke samarbejdet og koordineringen mellem de forskellige fagområder og myndighe-

der, der beskæftiger sig med MFS. Der er derfor etableret et nyt partnerskab med repræsen-

tanter fra erhverv, myndigheder og interesseorganisationer, der frem mod 2024 blandt andet

skal bidrage til at afdække potentielle teknologiske muligheder for eksempelvis rensning af

udledning, bl.a. spildevand.

Kvalitetskravet for PFAS i drikkevand blev skærpet markant pr. 1. januar 2022, da der blev

indført et nyt kvalitetskrav på to nanogram per liter (0,002 µg/L) for summen af fire specifikke

PFAS’er (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS). Det tidligere kvalitetskrav på 0,1 µg/L for summen

af 12 forskellige PFAS’er i drikkevand blev samtidigt fastholdt. Det nye krav for de fire PFAS'er

blev fastlagt som følge af en sundhedsfaglig vurdering fra Det Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA) fra 2020, der efterfølgende blev vurderet af DTU. I forbindelse med im-

plementeringen af det nye drikkevandsdirektiv 2020/2184 vil kvalitetskravet på 0,1 µg/L for

summen af de 12 PFAS'er fremadrettet gælde for summen af 22 forskellige PFAS'er.

For PFAS gælder det et grundvandskvalitetskriterium på 0,002 µg/l for sum af fire PFAS'er

(PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS), og et grundvandskvalitetskriterium på 0,1 µg/l for sum af 22

PFAS'er.

Miljøstyrelsen fortsætter, som opfølgning på de nyeste tal for fund af PFAS i grundvand, med

at undersøge for PFAS i grundvandet med nye detaljerede analysemetoder, der kan detektere

lavere koncentrationer. Desuden har GEUS oplyst, at PFAS fremadrettet vil indgå i de årlige

GRUMO-rapporter.

Med det nye drikkevandsdirektiv 2020/2184 bliver der desuden indført en ny EU observations-

liste.

Listen tilføjes stoffer og forbindelser, eksempelvis lægemidler, hormonforstyrrende

stoffer og mikroplast, når de sandsynligvis er til stede i drikkevand og kan udgøre en potentiel

risiko for menneskers sundhed. Beta-estradiol og nonylphenol opføres på den første version af

observationslisten i lyset af deres hormonforstyrrende egenskaber og den risiko, de indebærer

for menneskers sundhed. Listen vil løbende kunne udvides med nye stoffer. Observationsli-

https://mim.dk/publikationer/2021/dec/strategi-for-miljoefarlige-stoffer/

I dag måles der i Danmark for 12 PFAS'er i drikkevand. Med det nye drikkevandsdirektiv tilføjes 10 nye

PFAS'er, der skal måles for, jf. bilag III, del B i drikkevandsdirektiv 2020/2184, og som vil være omfattet

af kvalitetskravet på 0,1 µg/L.

Jf. art. 13, stk. 8.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

sten vil angive en vejledende værdi og medlemsstaterne fastlægger relevante kontrolkrav for

stoffer eller forbindelser på observationslisten.

1.3

Nitrat

Kvalitetskravet for nitrat i drikkevand er 50 milligram per liter (mg/L). Nogle steder i landet er

der udfordringer med fund af nitrat i grundvandet på grund af de geologisk forhold. Det gælder

særligt i områder, der domineres af sandede jorder, herunder Nordjylland, Thy, Himmerland

og Djursland, det såkaldte nitratbælte. Koncentrationer over 50 mg/L i grundvand ses i

GRUMO i dybder ned til 50 meter under terræn. Indholdet af nitrat i grundvand er generelt

faldende med dybden, hvilket skyldes at nitrat omsættes i grundvand uden ilt. I vandforsy-

ningsboringerne er der i perioden kun ganske få målinger, hvor koncentrationen af nitrat er

over 50 mg/L. Også her er indholdet af nitrat generelt faldende med indvindingsdybden. Nitrat i

grundvand kan dermed udgøre et problem for mindre private vandforsyninger, der indvinder

drikkevand fra det øvre grundvand.

Der er nyere undersøgelser, der peger på, at nitrat i små mængder kan være kræftfremkal-

dende, hvilket har skabt usikkerhed om det gældende kvalitetskrav for nitrat.

1.3.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Brugen af kvælstof har siden 1985 været reguleret gennem nationale handleplaner, som har

medført en reduktion i grundvandets nitratindhold. Nitrat indgår i grundvands-, borings- og

drikkevandskontrollen hos alle vandforsyninger, der leverer vand til mere end én husstand. I

de almene vandforsyningers indvindingsboringer er nitratindholdet i langt de fleste tilfælde

under kvalitetskravet på 50 mg/L. For områder med nitratforurening udarbejdes og gennemfø-

res i regi af NOVANA desuden et passende overvågningsprogram med henblik på at vurdere

effektiviteten af det danske nitrathandlingsprogram.

Miljøstyrelsens seneste drikkevandsrapport viste, at der i 2017-2019 var 100 % overholdelse

af kvalitetskravet for nitrat i det drikkevand, som blev distribueret af de store vandforsyninger,

der indvinder mere end 350.000 m3 pr. år.

Miljøministeriet har, blandt andet på baggrund af en befolkningsundersøgelse fra 2018 om en

mulig sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og risikoen for at udvikle kræft i tyk-

tarm/endetarm, igangsat en evaluering af kvalitetskravet for nitrat i drikkevand. Miljøministeri-

ets departement bad Miljøstyrelsen om at foretage en evaluering af kvalitetskravet for nitrat i

drikkevand via et litteraturstudie, hvor internationale og nationale studier om nitrats indvirkning

på folkesundheden gennemgås for en faglig vurdering af grundlaget for eventuelt at sænke

kvalitetskravet. Miljøstyrelsen indhentede faglig rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet. På

baggrund af DTU's evaluering af mulige sundhedseffekter af nitrat i drikkevand konkluderede

Miljøstyrelsen i 2020, at det ikke kan udelukkes, at det vil øge beskyttelsesniveauet, hvis kvali-

tetskravet sænkes, idet det må forventes, at dette vil nedsætte borgernes samlede indtag af

nitrat. Miljøstyrelsen vurderede dog samtidig, at det ikke er muligt med det eksisterende vi-

densgrundlag at udarbejde et konkret forslag til et justeret kvalitetskrav for nitrat i drikkevand.

Der er således ikke tilstrækkelige data til at sænke kvalitetskravet, og DTU påpeger et behov

for yderligere undersøgelser.

I 2021 og 2022 kom der yderligere tre nye befolkningsundersøgelser om nitrat i drikkevand og

mulige sundhedseffekter. Miljøstyrelsen indhentede på den baggrund en ekstern vurdering af

befolkningsundersøgelserne hos DTU Fødevareinstituttet i forlængelse af den tidligere evalue-

ring af sundhedseffekter af nitrat i drikkevand. På baggrund af den faglige vurdering finder

Miljøstyrelsen fortsat ikke, at der er fagligt grundlag for at ændre på vurderingen for nitrat fra

2020, og der vurderes således ikke at være tilstrækkelige data til at sænke kvalitetskravet for

nitrat. Miljøstyrelsen fremhæver efter den seneste befolkningsundersøgelse, at DTU i sin eks-

terne vurdering konkluderer, at der ikke er set nogen skadevirkning, hvor evidensgrundlaget er

stærkt nok til, at det med stor sikkerhed kan fastslås, at nitrat i drikkevandet udgør en

sundhedsmæssig risiko for mennesker, så længe koncentrationen ligger under kvalitetskravet.

DTU tilføjer, at det omvendt er betænkeligt, at der både i forhold til flere typer af kræft, for-

plantningsevne og medfødte misdannelser er publiceret flere studier inden for de seneste år,

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

der sætter spørgsmålstegn ved, om indholdet af nitrat i drikkevandet er sikkert for forbrugerne,

selv om det nuværende kvalitetskrav overholdes.

1.4

Jordforurening (punktkildeforurening)

Punktkildeforureninger er forureninger på et mindre areal i modsætning til fladekilder, der

beskriver jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning, sprøjtemidler m.v.

Punktkildeforureninger stammer typisk fra ældre industri, gamle lossepladser, deponeringsan-

læg, gartnerier, renserier, og andre afgrænsede forurenende aktiviteter. Forureningerne kan

udgøre en trussel for grundvand og dermed for nuværende eller fremtidigt drikkevand. Punkt-

kilder kan udvaske og enkeltvis eller samlet forurene grundvand og dermed udgøre en risiko,

indtil forureningen fjernes.

Industriel produktion har gennem tiden ført til en lang række jordforureninger. Det kan blandt

andet skyldes spild i forbindelse med håndtering samt uhensigtsmæssig opbevaring af kemi-

kalier. Tidligere tiders deponering og bortskaffelse af affald, dels fra industriel produktion, men

også fra husholdningsaffald, kan også udgøre en risiko for grundvand. Før 1973 var der ingen

miljølovgivning på området, hvilket blandt andet betød, at man mange steder fyldte eksiste-

rende huller op med affald, f.eks. nedlagte råstofgrave og vandhuller. Der er kendskab til en

del gamle lossepladser og deponeringsanlæg, men der kan være pladser og anlæg, som der

ikke kendes til, og som potentielt kan udgøre en risiko. Derudover findes der også affaldsplad-

ser med haveaffald indeholdende rester fra sprøjtemidler, der kan forurene perkolat og over-

fladevand, som potentielt kan sive ned til grundvandet. Tidligere påfyldnings- og vaskepladser,

hvor sprøjtemidler blandes og sprøjteudstyr er renset, f.eks. i landbruget, eller hvor sprøjtemid-

ler har været opbevaret uforsvarligt, er også mulige kilder til jordforurening.

De seneste år har der været øget fokus på jordforurening med PFAS, der kan stamme fra en

lang række industrier, men som også har været anvendt i brandslukningsskum og f.eks. kan

findes på eksisterende eller tidligere brandøvelsespladser rundt om i landet. En særlig udfor-

dring med håndteringen af PFAS-forureninger er, at der kun er begrænsede metoder til fjer-

nelse af PFAS-forureninger, som også er økonomisk overkommelige.

Regionerne, der er myndighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, prioriterer

den offentlige indsats over for jordforureninger ud fra en risikobaseret tilgang, hvor forurenin-

ger der udgør den største risiko for indsatsområderne håndteres først. Kun forureninger, der er

relateret til boliger har en tidsmæssig ramme for håndtering. Det betyder, at der vil være uvis-

hed for vandforsyningerne om, hvornår en forurening der potentielt udgør en risiko for grund-

vand håndteres. Regionerne har aktuelt kendskab til 10 generationsforureninger, som er de

mest omfattende og dyreste jordforureninger, hvoraf tre kan udgøre en risiko for grundvandet.

Derudover kan der være en udfordring med at identificere, hvorvidt der er tale om forurening

fra en flade- eller punktkilde, herunder om punktkildeforureninger i landbrugsmæssige områ-

der udgør den væsentligste kilde til forurening af grundvandet sammenlignet med omkringlig-

gende fladekilder. Dette har bl.a. betydning for, hvem der har ansvaret for forureningen. Et

eksempel herpå er forureninger med nedbrydningsproduktet DMS, der både kan stamme fra

biocid- og sprøjtemidler. Med DMS-forureninger er der flere eksempler på, at det har været

svært at konkludere om en konkret forurening stammer fra en punktkilde fra eksempelvis en

gammel maskinstation eller fra tidligere anvendelse af sprøjtemidler.

Regionerne prioriterer blandt andet deres indsats på baggrund af udpegningen af områder

med særlig drikkevandinteresse (OSD). Siden udpegningen af OSD blev gennemført i 1997

kan der dog være kommet ny relevant viden, som ikke er reflekteret i OSD i dag. Det betyder,

at det kan risikeres, at der anvendes ressourcer på at beskytte grundvand, hvor det reelt set

ikke er relevant, eller at grundvand, der i dag ikke er en del af OSD, ikke beskyttes tilstrække-

ligt.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

1.4.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

På jordforureningsområdet er myndighedskompetencen delt mellem regionerne, kommunerne

og i særlige tilfælde staten. Kommunerne og staten, der hvor staten fører tilsyn med særlige

virksomhedstyper, er miljømyndighed for jordforureninger. I dette tilfælde skal der identificeres

en forurener, der kan gøres ansvarlig, så ”forureneren-betaler-princippet” kan gøre sig gæl-

dende. Hvor der ikke kan identificeres en ansvarlig forurener, overgår forureningssagen til den

offentlige indsats, der varetages af regionerne. Regionernes opgave er at kortlægge muligt og

dokumenterede forurenede grunde og vurdere, hvilke lokaliteter der skal undersøges nærmere

ved indledende og evt. videregående undersøgelser.

Regionerne anvender årligt omkring 430 mio. kr. på håndtering af jordforurening. På finanslo-

ven for 2021 blev der afsat 630 mio. kr. i perioden 2021-2025 til, at regionerne kan påbegynde

oprensningen af de store generationsforureninger. Med Aftale om regionernes økonomi for

2023 mellem regeringen og Danske Regioner fra juni 2022 er der enighed om, at regionerne

kompenseres med 20 mio. kr. årligt fra 2023 til en øget indsats for oprensning af forurenet

jord, som led i DUT-aftale ifm. ændring af kvalitetskriterierne for jord og grundvand for PFAS.

Regionerne prioriterer den offentlige indsats på forurenede og potentielt forurenede lokaliteter.

I regionernes opgørelse over den offentlige indsats i 2020 fremgår, at grundvandstruende

jordforureninger har høj prioritet. Regionerne har i 2020, ifølge egne oplysninger, lavet hhv.

850 indledende undersøgelser, 335 videregående undersøgelser og 40 oprensninger af foru-

reninger der kan true grundvandet.

Miljøministeriet har udviklet et IT-risikovurderingsværktøj, GrundRisk, der er overdraget til

regionerne. Værktøjet er udviklet til at lette og effektivisere regionernes arbejde med risikovur-

dering af jordforureninger, der truer grundvand, herunder understøtte regionernes beslutninger

om, hvor der skal ske indledende og udvidede undersøgelser. Systemet erstatter det tidligere

regnearksbaserede risiko-beregningsværktøj JAGG fra 1998, som var udviklet af de daværen-

de amter. JAGG medførte en konservativ risikovurdering, som har medført, at mange lokalite-

ter har fået lavet feltundersøgelser, hvor undersøgelsesresultaterne efterfølgende viste, at de

forurenede lokaliteter ikke udgjorde en risiko for grundvand alligevel. Ved at anvende

GrundRisk vil risikovurderingen være mindre konservativ og tættere på den faktiske forure-

ningssituation.

Siden 2018 har regionerne systematisk undersøgt brancher, der har håndteret produkter som

indeholder PFAS, når de alligevel skulle undersøges pga. forurening med andre MFS. I 2021

kom der for alvor fokus på at lokalisere brandøvelsespladser, der i 2014 blev identificeret som

en primær kilde til jord- og grundvandsforurening med PFAS. Kommunerne undersøger, på

hvilke brandøvelsespladser forureneren betaler-princippet gør sig gældende, og hvilke der

overgår til den offentlige indsats og regionernes håndtering. Parallelt med at lokaliseringen af

potentielle punktkilder til forurening med PFAS foregår, blev der med Aftale om finansloven for

2022, indgået den 6. december 2021 mellem regeringen Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, afsat 3 mio. kr. i 2022 til Teknologi-

program for jord- og grundvandsforurening, som er reserveret til udvikling og afprøvning af nye

teknologier til oprensning af PFAS-forureninger i jord.

Genbrugspladser og andre affaldspladser, hvor der indsamles og opbevares haveaffald er

miljøreguleret (tilsyn og eventuelt miljøgodkendelse) af kommunerne. Det fremgår af vejled-

ning til spildevandsbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen bør være tilbageholdende med

at meddele tilladelse til nedsivning af industrispildevand og tilsvarende spildevand med indhold

af MFS, f.eks. spildevand der indeholder sprøjtemiddelrester, uden forudgående rensning.

https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/5204/30308_Regionernes_arbejde_med_jordforurening_-

_aarsrapport_2021_FINAL_TG.pdf

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Endvidere fremgår det, at processpildevand, der indeholder en betydende mængde MFS må

anses som uegnet til nedsivning af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, medmindre der forelig-

ger sikker viden om, at stofferne nedbrydes fuldstændigt i jorden uden risiko for forurening af

omgivelserne. For godkendelsespligtige affaldspladser findes der standardvilkår, som kommu-

nerne som udgangspunkt skal følge ved udarbejdelse af godkendelsen. Blandt disse er der

krav om, at haveaffald skal ligge på et tæt underlag, som årligt skal inspiceres for revner, så-

ledes at forurenet perkolat og overfladevand ikke siver ned i jord og grundvand.

Reglerne i miljøbeskyttelsesloven forbyder etablering af vaskepladser og opblanding, påfyld-

ning og vask af sprøjter i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og fastsætter afstands-

krav på 300 m til almene vandforsyninger ift. opblanding af sprøjtemidler, påfyldning af sprøj-

temidler på sprøjter og udvendig vask af sprøjter. Dertil er der for etablering af vaskepladser

afstandskrav på mindst 50 m til en boring, der indvinder grundvand til en almen vandforsyning.

Reglerne i vaskepladsbekendtgørelsen fastætter endvidere, at opblanding, påfyldning og vask

af sprøjter kun må finde sted på samme lokalitet én gang i samme vækstsæson. Dertil er der

for etablering af vaskepladser afstandskrav på 25 meter fra et indvindingssted til en ikke-

almen vandforsyning, eller rense- og samlebrønde til drænsystemer og 50 meter til overflade-

vand (vandløb, søer og kystvand) og beskyttede naturarealer (§ 3-arealer).

Med henblik på at kunne skelne mellem punktkilder og fladekilder har Miljøstyrelsen i samar-

bejde med regionerne i 2022 udgivet en opdatering af et værktøj til skelnen mellem kilder til

sprøjtemiddelforurening, der fremhæver indikatorer for om en forurening kan henledes til en

punkt- eller fladekilde.

Som led i udmøntningen af FL22 er der igangsat et arbejde med revision af områder med

særlige drikkevandsinteresser (OSD), så det sikres, at disse reflekterer den nyest tilgængelige

viden om drikkevandsindvinding nu og i fremtiden.

1.5

Naturligt forekommende stoffer

Det danske grundvand indeholder mange forskellige naturligt forekommende stoffer, såsom

arsen, fluorid, nikkel, sulfat, calcium m.v. De fleste er sunde for mennesker at indtage, f.eks.

calcium, mens nogle få kan være skadelige ved indtagelse f.eks. arsen og fluorid. Ift. fluorid er

der nyere befolkningsundersøgelser, der indikerer, at den naturlige forekomst af fluorid kan

medføre sundhedseffekter - også under det nuværende kvalitetskrav i drikkevand på 1,5 mg/L.

Derudover kan grundvand nogle steder indeholde forhøjede værdier af salt, enten fordi der er

indtrængning af salt fra havvand eller fordi, der er rester af forhistorisk salt i undergrunden.

Saltindtrængning kan blive et større problem i fremtiden med stigende vandstande, særligt på

mindre øer.

1.5.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Forurening med grundstoffer findes i særlige geografiske områder i Danmark. En lang række

naturlige stoffer indgår i kontrollen af grundvand og drikkevand. Der er i drikkevandsdirektivet

fastsat kvalitetskrav for en række naturligt fremkommende stoffer. Kvalitetskravet for arsen er

administrativt fastsat i EU til 10 µg/L. Danmark har dog valgt et lavere kvalitetskrav på 5 µg/L.

Arsen er et kendt problem nogle steder af Danmark, og der er derfor allerede i dag kendskab

til handlemuligheder ved fund over kvalitetskravet. Hvis kvalitetskravet er overskredet, kan det

være nødvendigt at rense vandet i den pågældende vandforsyning. Miljøstyrelsens seneste

drikkevandsrapport viste, at der i 2017-2019 var 100 % overholdelse af kvalitetskravet for

arsen i det drikkevand, som blev distribueret af de store vandforsyninger, der indvinder mere

end 350.000 m3 pr. år. Ny viden om naturlige stoffers giftighed kan tages op i EU. Anbefalin-

ger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan desuden ændre på kvalitetskravet. Ind-

hold af salt indgår som en del af grundvands-, borings- og drikkevandskontrollen.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Med hensyn til befolkningsundersøgelserne vedr. fluorid afventer Miljøstyrelsen en igangvæ-

rende vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), før der tages stilling

til, om der er behov for at nedsætte det nuværende kvalitetskrav.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

2. Potentiel fremtidig

forurening

Som nævnt i det tidligere kapitel er der i dag kendskab til en række eksisterende forureninger

af vores grundvand eller forureninger, som kan true vores grundvand. En del af disse forure-

ninger skyldes tidligere tiders manglende viden om konsekvenserne ved anvendelse og hånd-

tering af eksempelvis sprøjtemidler. Vi er med tiden blevet klogere og får hele tiden ny viden,

som der handles på baggrund af. Derfor er det relevant at være opmærksom på, hvad der

potentielt fremtidigt kan medføre forurening af vores grundvand og drikkevand.

2.1

Udvaskning af sprøjtemiddelrester over kvalitetskravet

Størstedelen af forbruget af sprøjtemidler anvendes på landbrugsarealer, men der anvendes

også sprøjtemidler i gartnerier, væksthuse, golfbaner, offentlige arealer og private haver m.v.

Der kan være en risiko for udvaskning af godkendte sprøjtemidler over kvalitetskravet eksem-

pelvis ved forkert anvendelse af sprøjtemidler eller der kan ske en udvaskning ved anvendelse

af sprøjtemidler, der ikke er godkendt i Danmark. Derudover kan der komme ny viden, som

ikke er tilgængelig i dag, og som derfor ikke indgår i godkendelsen af sprøjtemidler. Godken-

delsen af sprøjtemidler tager desuden ikke hensyn til særligt sårbare områder, f.eks. områder

nær drikkevandsboringer og særligt følsomme jorde.

2.1.1. Bemærkninger og eksisterende indsats

Grundvandet i Danmark beskyttes mod udvaskning af sprøjtemidler over kvalitetskravet på to

måder: 1) Den generelle beskyttelse, herunder godkendelsesordningen for sprøjtemidler og

varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP). 2) Den målrettede beskyttelse, i form af

særlig regulering på udvalgte arealer, hvor det vurderes nødvendigt, eksempelvis på særlige

sårbare arealer.

2.1.1.1 Den generelle beskyttelse

Den restriktive danske godkendelsesordning for sprøjtemidler sikrer en høj generel beskyttelse

af grundvandet mod udvaskning af rester fra sprøjtemidler over kvalitetskravet. Alle sprøjte-

midler skal godkendes af Miljøstyrelsen, før de må sælges og anvendes i Danmark. For hvert

enkelt middel laves en konkret risikovurdering for de anvendelser, det søges brugt til. Det

gælder generelt, at sprøjtemidler kun kan opnå godkendelse, hvis der kan påvises sikker an-

vendelse. Danmark er et af de mest restriktive lande i hele EU, når det kommer til vurdering af

udvaskningen af sprøjtemidler til grundvand.

Danmark har desuden skrappere kvalitetskrav ift. en lang række nedbrydningsprodukter fra

sprøjtemidler, som betyder, at alle nedbrydningsprodukter som udgangspunkt skal overholde

kvalitetskravet på 0,1 µg/L også selvom det er nedbrydningsprodukter, der i EU regnes for at

være ikke-relevante. Derudover er Danmark også mere restriktive i anvendelsen af de grund-

vandsmodeller, der bruges til at vurdere, om stoffer udvasker til grundvand over det acceptab-

le niveau, og derfor ikke kan godkendes i Danmark. Denne mere restriktive tilgang medfører,

at nogle sprøjtemidler, som er godkendt i andre EU lande, ikke kan godkendes i Danmark,

eller at midlerne bliver pålagt restriktioner i anvendelsen for at passe på grundvandet f.eks. i

form af begrænsninger i doseringen eller anvendelsestidspunktet.

I Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP), som er et unikt dansk

overvågningsprogram, undersøges om godkendte sprøjtemidler eller deres nedbrydningspro-

dukter udvaskes til grundvand over kvalitetskravet. VAPs forsøgsmarker repræsenterer for-

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

skellige typer af klima, geologi og jordbund i Danmark – herunder både sandede marker og

opsprækkede lermarker. De pesticider, der er udvalgt til evaluering i VAP, testes med maksi-

malt tilladte doseringer under reelle danske markforhold og moniteres typisk i en testperiode

på to år efter udbringning. VAP giver på denne vis et ekstra sikkerhedsnet i forhold til godken-

delsessystemet ved i praksis at efterprøve de modelleringer, som anvendes ved godkendelsen

af sprøjtemidler. I VAP er der fra 1999 til 2020 moniteret for udvaskningen af 151 stoffer,

hvoraf 52 er pesticider (aktivstoffer) og 99 er udvalgte pesticidnedbrydningsprodukter.

I februar 2022 blev der indgået en bred politiske aftale om en ny Sprøjtemiddelstrategi 2022-

2026

mellem Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kri-

stendemokraterne. Denne strategi udgør den nationale handlingsplan for bæredygtig anven-

delse af sprøjtemidler, der skal opdateres hvert femte år som følge af EU-regler. Hovedmål-

sætningen for aftalen er at nå en rekordlav belastning af miljø og sundhed fra sprøjtemidler,

blandt andet ved at omlægge pesticidafgiften. Dertil gennemføres bl.a. et forbud mod brug af

sprøjtemidler med glyphosat som høsthjælp i foderafgrøder. Med den nye sprøjtemiddelstra-

tegi er der desuden afsat ekstra 11,6 mio. kr. til VAP med henblik på at forøge antallet af test

af relevante stoffer og herigennem sikre et mere robust godkendelsessystem. Derudover er

det besluttet at styrke kontrolindsatsen med fokus på ulovlige sprøjtemidler, der kan udgøre en

risiko for vores grundvand. Der vil ske ved en forøgelse på 40 % af de økonomiske midler til

kontrollen set ift. den tidligere Pesticidstrategi 2017-2021. Den styrkede kontrol vil blandt andet

have fokus på import og anvendelse af ulovlige midler med henblik på at mindske risikoen for

forurening af grundvand ved ulovlig brug af sprøjtemidler.

2.1.1.2 Den målrettede beskyttelse

Den målrettede beskyttelse dækker over særlig regulering, der sikrer en øget beskyttelse på

udvalgte områder, hvor dette vurderes nødvendigt. Omkring drikkevandsboringer findes blandt

andet de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der gælder en særlig regulering.

Udover BNBO findes der også en 25 meters beskyttelseszone om hver boring, hvor der hver-

ken må dyrkes, gødes eller anvendes sprøjtemidler.

Som led i tillægsaftalen til Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021 er der indført en pligt for kom-

munerne til at risikovurdere BNBO med henblik på beskyttelse mod forurening af grundvandet

fra erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler. BNBO udpeges af Miljøstyrelsen årligt og er

beregnet ud fra, at det vil tage grundvandet et år at blive transporteret til boringen. Den korte

afstand og transporttid til indvindingsboringerne medfører, at mulighederne for at gennemføre

afværgeforanstaltninger ved uheld er ringe, at forurening fra en kilde inden for BNBO hurtigt

og i relativ stor koncentration vil kunne ramme vandforsyningen, samt at sænkninger af grund-

vandsspejlet tæt på en kildeplads i særlige tilfælde kan medføre en øget grundvandsdannelse

og dermed øge risikoen for forurening. Som led i aftalen om BNBO er det frem til udgangen af

2022 besluttet, at kommunerne i så vidt omfang som muligt skal afsøge muligheden for at lave

frivillige aftaler med lodsejere, så der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mel-

lem kommune, vandforsyning og lodsejer. Det er samtidig en del af aftalen, at der skal foreta-

ges en evaluering af den kommunale indsats i 2022, og såfremt kommunerne ikke er kommet i

mål med beskyttelsen af BNBO, er aftaleparterne enige om at gennemføre et generelt forbud

mod sprøjtning i BNBO.

Derudover kortlægger og udpeger staten sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på

sandjorde, samt nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) på sand- og lerjorde, som sammen

indgår som grundlag for de indsatsområder, som staten udpeger. Der er ifm. Pesticidstrategi

http://pesticidvarsling.dk/

https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/politisk-aftale-om-

sproejtemiddelstrategi-2022-2026/

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

2017-2021 gennemført to forskningsprojekter vedr. sårbarhed ift. sprøjtemidler på lerjorde, der

blev offentliggjort i februar 2022.

Projekterne konkluderede, at det ud fra det nuværende

vidensgrundlag ikke er muligt at udpege SFI på lerjorder.

Det er kommunerne, der er myndighed for den målrettede beskyttelse af grundvandet, herun-

der vurdering af behovet for og gennemførelse af indsatser i udvalgte områder. Inden for de

udpegede indsatsområder er kommunerne forpligtede til at vedtage og gennemføre såkaldte

indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplaner skal udarbejdes på baggrund af en

nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de

pågældende grundvandsressourcer. Planen skal indeholde en detaljeret opgørelse over beho-

vet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af

denne beskyttelse. Kommunerne kan desuden udarbejde indsatsplaner uden for de udpegede

indsatsområder, hvis de vurderer, at der er et behov herfor.

Ift. gennemførelse af beskyttelsesindsatser kan kommunalbestyrelsen pba. miljøbeskyttelses-

lovens §24 give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående

eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. Derudover kan kommunal-

bestyrelsen, som følge af miljøbeskyttelseslovens § 26, hvis der vedtaget en indsatsplan og

der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstæn-

dig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller

andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikke-

vandsinteresser mod forurening med nitrat eller sprøjtemidler.

Det er med Aftale om finansloven for 2022 blevet besluttet, at prioritere en generel opdatering

af vidensgrundlaget på drikkevandsområdet blandt andet med udgangspunkt i kommunernes

og de

almene vandforsyningers viden. I 2022 vil der blandt andet blive gennemført en større analyse

af kommunernes nuværende indsats med drikkevandsbeskyttelse, herunder arbejdet med

indsatsplaner. På baggrund af analysen kan det vurderes, hvorvidt der eksempelvis kan være

behov for evt. ændringer af den eksisterende regulering.

I dag er det muligt for vandforsyninger at gennemføre beskyttelsesindsatser på baggrund af

frivillige aftaler med lodsejere. I 2022 gennemføres ligeledes en analyse af de barrierer, der er

i den eksisterende lovgivning for blandt andet dette arbejde. Formålet er at bruge viden herfra

til at arbejde videre med evt. barrierer og bygge oven på eksisterende lovgivning. Miljøministe-

riet vil derudover i efteråret 2022, i samarbejde med relevante interessenter, beskrive et eller

flere pilotprojekter, der kan operationalisere viden om grundvandsdannelse og geologi i re-

præsentative områder. Projekterne skal bl.a. skabe større klarhed ift., hvornår et indsatsbehov

er godt nok beskrevet til, at der kan meddeles et påbud/forbud, der holder i klagenævnet eller i

retten. Projekterne gennemføres i 2023. Denne vidensindsamling kan både bruges af vand-

selskaberne og til at uddybe vejledningerne på området.

Med finanslovsaftalen for 2022 er det desuden besluttet at ændre den eksisterende regulering

således, at vandforsyningerne fremover har mulighed for at fordele udgifter til køb af jord,

således at opkrævning af omkostninger hertil kan spredes over en årrække. Dette gør det

nemmere for kommuner og vandforsyninger at gennemføre større beskyttelsesindsatser uden

voldsomme udsving i vandprisen for forbrugerene.

På baggrund af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021 blev der i 2020 indført et forbud

mod at sælge en række koncentrerede sprøjtemidler til private, for at sikre, at brugeren ikke

risikerer spild og fejldosering, der bl.a. kan udgøre en risiko for grundvandet. Derudover blev

https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2022/01/978-87-7038-375-2.pdf

https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2022/01/978-87-7038-376-9.pdf

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

der den 14. september 2021 indgået en aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre og Enhedslisten om et forbud mod sprøjtning med midler, der ikke er let-

nedbrydelige, på en række offentlige og private arealer, hvor der er en særlig risiko for, at

sprøjtemidler og rester heraf kan sive ned til grundvandet. Forbuddet omfatter befæstede og

stærkt permeable arealer såsom veje, fortove, parkeringsarealer og indkørsler, og der er und-

tagelser i forhold til sikkerhed, til bekæmpelse af invasive arter og beskyttelse af kulturarv.

Salgsforbuddet har virkning fra 1. januar 2023, og anvendelses- og besiddelsesforbuddet fra

1. januar 2024.

Dertil eksisterer der en række andre initiativer og aftaler, hvor der er synergier ift. grundvands-

beskyttelse. Den 30. juni 2020 vedtog regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten og Alternativet et forbud mod sprøjtning eller i øvrigt anvendelse af sprøjtemidler

på naturtyper såsom større sammenhængende moser, strandenge m.v., der er beskyttet af

naturbeskyttelseslovens § 3, såkaldte § 3-arealer. Forbuddet træder i kraft den 1. juli 2022.

Naturstyrelsen etablerer hvert år i gennemsnit 200-300 hektar ny statsskov, som blandt andet

har til formål af beskytte det danske grundvand. I 2020 blev den nye Klimaskovfond oprettet,

hvor grundvandsbeskyttelse er en central synergieffekt, når der udvælges områder til skov-

rejsning. I oktober 2021 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance

og Kristendemokraterne en Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, hvor der bl.a. blev sat

et mål om udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorde og afsat 613 mio. kr. i 2022-2030 til

privat skovrejsning, hvilket er indsatser, der afhængigt af placeringen, kan have en positiv

effekt ift. grundvandsbeskyttelse.

2.2

Forurening med andre miljøfarlige forurenende stoffer

(MFS)

På trods af stigende fokus på andre MFS end sprøjtemidler kan der fortsat mangle viden om,

hvorfra og i hvilket omfang stofferne bliver udledt, og dermed i hvilket omfang MFS potentielt

udgør en risiko for forurening af grundvandet. Det kan gøre det vanskeligt at tilrettelægge og

iværksætte effektive og målrettede indsatser, som sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grund-

vand og drikkevand. Kilder til mange MFS kan både være nationale eller internationale, idet

også udenlandske udledninger af stofferne kan påvirke det danske grundvand f.eks. gennem

luftbåren forurening.

Mange anvendelser af PFAS er i dag forbudt, herunder et generelt forbud mod at fremstille,

markedsføre og anvende PFOS eller kemiske produkter, der indeholder PFOS. Der findes dog

fortsat tilladte anvendelser af andre PFAS’er, der potentielt kan udgøre en risiko for grundvan-

det. Derudover kan der være rester af tidligere tiders anvendelse, der fortsat kan udgøre en

risiko ift. udvaskning, da PFAS’er er svært nedbrydelige i naturen.

I EU er det blevet bestemt, at alle biocidaktivstoffer skal vurderes, og dette arbejde pågår frem

mod 2025. Da Danmark kun har haft en national godkendelsesordning for udvalgte typer af

biocidmidler, vil en del midler ikke være godkendelsespligtige, før EU har vurderet alle aktiv-

stoffer. Som led i vurderingen af aktivstoffer indgår også viden om udvaskningen af stoffet til

grundvandet, hvor det er relevant, bl.a. for træbeskyttelse, udendørs maling, midler til algebe-

kæmpelse mv. Når et aktivstof er EU-godkendt, bliver biocidmidler med dette aktivstof efter-

følgende godkendelsespligtigt. Der vil derfor stadig i en årrække fremover lovligt kunne an-

vendes biocidmidler, som ikke er vurderet, og hvor aktivstoffet heller ikke er vurderet endnu.

Det betyder, at der er biocidmidler på det danske marked, som endnu ikke er vurderet ift. om

de kan udgøre en risiko for grundvand. Ift. kendskab til anvendelse af biocidmidler er det kun

salgstallene for godkendelsespligtige produkter, der indgår i Miljøstyrelsens bekæmpelses-

middelstatistik, som udkommer årligt. Der mangler således kendskab til disse oplysninger for

de ikke-godkendelsespligtige biocidmidler.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Spildevandsslam er et restprodukt, der fremkommer i forbindelse med rensningen af spilde-

vand på kommunale renseanlæg eller på renseanlæg i forbindelse med erhvervsvirksomhe-

der, og kan derfor indeholde MFS. Spildevandsslam indeholder næringsstoffer og organisk

materiale, som udnyttes ved genanvendelsen på landbrugsjord. Ved udbringning på land-

brugsjord kan MFS i spildevandsslammet potentielt udvaske til grundvandet.

Inden for de udpegede områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) skal kommunerne i

deres planlægning tage hensyn til den nødvendige grundvandsbeskyttelse. Men som nævnt i

kapitel 1 kan udpegningen af OSD være forældet. Siden udpegningen blev gennemført i 1997

er der kommet ny viden om geologiske og hydrologiske forhold, og der er sket ændringer i de

lokale og regionale vandbehov, som ikke er reflekteret i den nuværende udpegning. Det bety-

der, at det i dag kan risikeres, at der anvendes ressourcer på at beskytte grundvand, der ikke

er strategisk vigtigt ift. drikkevandsindvinding, og som ikke udgør en fremtidig drikkevandsres-

source. Tilsvarende kan der være potentielt fremtidige drikkevandsressourcer, der i dag ikke

er en del af den nuværende OSD udpegning, og som der derfor ikke med sikkerhed tages

planmæssige hensyn til.

2.2.1

Bemærkninger og eksisterende indsats

MFS reguleres som udgangspunkt ved kilden gennem regler for specifikke aktiviteter eller

produkter, der kan forurene. Reguleringen består af regler og krav fastsat nationalt, herunder

eksempelvis miljøgodkendelse af virksomheder, såvel som i EU og i andre internationale fora.

Miljøministeriets nye strategi for miljøfarlige forurenende stoffer fra 2021 skal være med til at

styrke indsatsen for at reducere udledningen af MFS. Strategien har blandt andet fokus på

tilvejebringelse af mere viden om MFS, herunder på kortlægning af mulighederne for at ned-

bringe udledningen og dermed forureningen med særlig opmærksomhed på landbaserede

kilder. Strategien skal bl.a. danne grundlag for indsatser ifm. vandområdeplanerne 2021-2027

(VP3), herunder mhp. at sikre grundvandets kvalitative tilstand. Det tidligere nævnte MFS-

partnerskab, med repræsentanter fra erhverv, myndigheder og interesseorganisationer, skal

frem mod 2024 bidrage til at identificere og prioritere de væsentligste stoffer og kilderne til

dem, samt relevante virkemidler mod problematiske stoffer i vandmiljøet, dog med primært

fokus på overfladevand.

Specifikt ift. PFAS samarbejder Danmark med myndighederne i Nederlandene, Norge, Sverige

og Tyskland om et forslag der skal forbyde alle ikke-samfundskritiske anvendelser af PFAS på

EU-niveau. Forslaget forventes at blive sendt til behandling i Det Europæiske Kemikalieagen-

turs (ECHA) videnskabelige komiteer i januar 2023. Der blev i januar 2022 indgået en ny bred

aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne,

Alternativet og Kristendemokraterne om Kemiindsats 2022-2025,

hvor der er afsat 3,3 mio.

kr. til dette arbejde. ECHA har desuden udarbejdet et forslag til begrænsning af brug af alle

PFAS-stoffer i brandskum i EU, som nu behandles i de videnskabelige komiteer. Mulighederne

for en tidligere udfasning af PFAS i brandskum i Danmark undersøges i øjeblikket.

Den mere omfattende biocidgodkendelsesordning i EU er med til at hæve beskyttelsesniveau-

et ifm. anvendelse af biocidmidler. På trods af at det tager tid at komme igennem vurderingen

af alle biocidaktivstoffer, er beskyttelsesniveauet højere nu end tidligere. Under EU's biocidfor-

ordning skal aktivstoffer og biocidmidler vurderes ud fra deres risici for udvaskning til grund-

vand. I januar 2022 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkepar-

ti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om en

https://www.altinget.dk/misc/Endelig%20aftale%2019.1.2022%20med%20%C3%B8konomioversigt%20

PDF.pdf

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

samlet dansk biocidindsats for 2022-2025,

hvor det blev slået fast, at biocidområdet skal

forvaltes med hensyntagen til beskyttelse af grundvandet. Ift. nedbrydningsproduktet DMS,

som findes i mange grundvands- og drikkevandsboringer i Danmark, så er nogle af moderstof-

ferne fortsat godkendte som biocidaktivstoffer til nogen anvendelser. Stofferne må ikke længe-

re anvendes i træbeskyttelsesmidler, mens det ene moderstof tolylfluanid stadig i dag lovligt

kan indgå i maling importeret fra ikke-EU lande. Miljøministeriets oplysninger peger dog på, at

anvendelsen i maling er udfaset i Danmark. Det er også forventningen, at anvendelsen i

udendørs maling, på Danmarks opfordring, forbydes i EU inden for kort tid.

Danmark er blandt nogle af de EU-medlemslande, der har indført grænseværdier for udvalgte

MFS i spildevandsslam, selvom der ikke er fastlagt grænseværdier i EU’s slamdirektiv. Græn-

seværdierne for udvalgte MFS fremgår af affald til jord-bekendtgørelsen. I Danmark må slam-

met ifølge affald til jord-bekendtgørelsen ikke indeholde væsentlige mængder af andre MFS.

Grænseværdier for PFAS er ved at blive skrevet ind i affald til jord-bekendtgørelsen.

Som nævnt i kapitel 1 er der som led i udmøntningen af FL22 igangsat et arbejde med revision

af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), så det sikres, at disse er udpeget pba.

af den nyest tilgængelige viden om drikkevandsindvinding nu og i fremtiden.

2.3

Udvaskning af kvælstof (nitrat)

Anvendelsen af forskellige gødningstyper og jordforbedringsmidler kan føre til udvaskning af

nitrat til grundvandet, særligt terrænnære grundvandsforekomster er i risiko for at blive forure-

net med nitrat.

2.3.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Med henblik på at beskytte grundvandet mod forurening med nitrat fra landbruget er der ind-

ført et omfattende regelsæt, som gælder i hele landet. Reguleringen på området begrænser

blandt andet, hvor meget kvælstof der må tildeles landbrugsarealerne i form af gødning, stiller

krav om etablering af efterafgrøder, som tilbageholder kvælstof i efteråret, hvor der er risiko for

udvaskning, og indeholder forbud mod udbringning af bestemte gødningstyper i visse perioder

af året eller ved ugunstige forhold.

Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø, herunder at

sikre renere grundvand i Danmark i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. De

danske vandområdeplaner har blandt andet fokus på nitrat. Forslag til vandområdeplanerne

for tredje planperiode 2021-2027 (VP3) blev sendt i offentlig høring den 22. december 2021 til

den 22. juni 2022. Som en del af indsatsprogrammet under VP3 er der i 2021 igangsat et

projekt vedr. nitratbelastning af grundvandsforekomster og indsatsbehov i forhold til nitrat.

I Danmark kortlægges nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), som er områder med drikke-

vandsinteresse, hvor et eller flere magasiner er sårbare for nitratpåvirkning. Der blev udpeget

NFI svarende til 17,4 % af Danmarks areal i den bekendtgørelse om udpegning af drikke-

vandsressourcer, der trådte i kraft 1. januar 2022. De kortlagte NFI indgår i de indsatsområder,

der udpeges af staten, hvor kommunerne er forpligtede til at vedtage en indsatsplaner for

grundvandsbeskyttelse.

I juni 2020 vedtog regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alter-

nativet et forbud mod gødskning på naturtyper såsom større sammenhængende moser,

strandenge m.v., der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, såkaldte § 3-arealer. For-

buddet træder i kraft den 1. juli 2022.

https://www.mim.dk/media/227751/styr-paa-biociderne.pdf

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

På baggrund af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, iværksættes der

kvælstofreducerende tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande på ca. 10.800

tons. Tiltagene indgår som indsatser i VP3, og består bl.a. af målrettet regulering, kollektive

virkemidler, herunder frivillige ordninger for vådområder, minivådområder, lavbundsprojekter

og privat skovrejsning. Aftaleparterne er enige om at sikre implementering af vandrammedirek-

tivet, der indebærer en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 13.100 ton med

de nuværende skøn. Ifm. genbesøg af aftalen i 2023/2024 håndteres udeståender for at leve

op til vandrammedirektivet.

2.4

Ubenyttede boringer og brønde

Der kan være problemer ift. boringer og brønde rundt om i Danmark, der ikke er lukket/sløjfet,

eller hvor det ikke er gjort korrekt. Disse såkaldte spøgelsesboringer og -brønde kan potentielt

udgøre en risiko for forurening af grundvand, da de kan fungere som transportveje for forure-

nende stoffer til grundvandet. Hertil vurderes det, at der er mange boringer og brønde, som

ikke er korrekt registreret, eller som mangler at blive registreret. Det kan blandt andet betyde,

at man ikke er opmærksom på risikoen for forurening ved disse boringer og brønde. Der

mangler generelt et overblik over problemets omfang ift., hvor mange ubenyttede boringer og

brønde der er tale om.

Miljøstyrelsen har desuden identificeret en række udfordringer med de nuværende regler i

boringsbekendtgørelsen og uddannelseskravene i brøndboreruddannelsen. Det drejer sig

blandt andet om kravene ved styrede underboringer og håndboringer, som kan have betyd-

ning ift. beskyttelse af grundvand. Dertil kan der også være udfordringer ift. indretningen af

bl.a. markvandingsboringer, samt ift. vejledning og tilsyn hermed.

2.4.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Det er ejeren af en boring eller brønd, der har ansvar for, at den sløjfes, hvis den ikke længere

anvendes. Nogle kommuner og vandforsyninger bruger ressourcer på at finde ubenyttede

boringer og brønde og tilskynde til sløjfning, andre har ikke meget fokus på det. Som en del af

Aftale om finansloven for 2022 er det besluttet at oprette en tilskudspulje til afvikling af ubenyt-

tede boringer, der ikke er sløjfet på forsvarlig vis. Tilskudspuljen er på 2 mio. kr. årligt i 2022-

2024.

Der pågår i Miljøministeriet en nærmere undersøgelse af behovet for eventuelle ændringer af

de eksisterende regler ift. boringer og brønde.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

3. Forsyning og fremtidens

ressource

Nogle vandforsyninger har i dag udfordringer med at skaffe grundvand, der overholder drikke-

vandskvalitetskravene på grund af fortidens synder. Med den viden vi har i dag, kan vi ikke

udelukke, at der opstår nye problemer i fremtiden. Derfor er det også relevant at kigge nærme-

re på evt. udfordringer ift. forsyningen af rent drikkevand i fremtiden.

3.1

Manglende beskyttelse af strategisk vigtige

drikkevandsområder

Den generelle beskyttelse, eksempelvis godkendelsesordningen for sprøjtemidler, tager ikke

højde for risikoen for udvaskning til grundvand på særligt sårbare arealer. Derfor suppleres

den generelle beskyttelse i disse områder med målrettet beskyttelse, som nævnt i kapitel 2. I

dag er et af de vigtigste grundlag for den målrettede grundvandsbeskyttelse statslige sårbar-

hedsvurderinger ift. sprøjtemidler og nitrat, hvilket resulterer i udpegningen af følsomme ind-

vindingsoplande (NFI og SFI-sand) og indsatsområder. Derudover udpeges boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO), der som tidligere nævnt, er områder, hvor der er en særlig risiko

ift. forurening af grundvandet.

Selvom der er lovhjemmel til, at kommunerne også kan gennemføre en målrettet beskyttelse

uden for de udpegede områder, f.eks. udarbejdelse af indsatsplaner for andre arealer end

indsatsområder, kan bl.a. manglende kendskab til sårbarheden på lerjorde betyde, at der kan

være sårbare områder, der ikke er udpeget, og som af den årsag ikke er sikret beskyttelse,

hverken via den generelle regulering eller ved eksisterende målrettet beskyttelse. Det gælder

blandt andet såkaldte strategisk vigtige drikkevandsområder (SVD). Da der ikke kan gives en

garanti for, at den viden vi har i dag sikrer, at der gennemføres en tilstrækkelig beskyttelse af

disse områder, kan der her være en særlig udfordring, da en evt. forurening kan have store

forsyningsmæssige konsekvenser.

Strategisk vigtige drikkevandsområder kan eksempelvis være områder, hvor der er få eller

ingen alternative muligheder for vandindvinding, eller områder, hvor mange forbrugere i dag

eller i fremtiden er afhængige af ressourcen. Disse områder kan ligge både uden for og inden

for de udpegede indsatsområder. I nogle af disse områder kan der være meget få forbrugere

til at dække omkostningerne til beskyttelsesindsatser, hvilket kan resultere i at den relevante

grundvandsbeskyttelse vil medføre store stigninger i vandprisen, hvilket kan være en barriere

for beskyttelsen. Dertil kan der også være strategisk vigtige områder, hvor der ikke indvindes

grundvand i dag og som ikke med sikkerhed beskyttes tilstrækkeligt i dag, men som kan blive

relevante ift. fremtidige indvindingsbehov. I disse områder kan vandforbrugerne ikke betale for

beskyttelsesindsatsen, og kommunen vil derfor skulle dække alle omkostninger, hvilket i prak-

sis har den betydning, at der i disse områder kun i begrænset omfang gennemføres grund-

vandsbeskyttelse. I dag findes der ikke en udpegning eller afgrænsning af strategisk vigtige

drikkevandsområder.

3.1.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Det er med Aftale om finansloven for 2022 besluttet at igangsætte et arbejde med identifikati-

on af strategisk vigtige drikkevandsområder og at etablere en tilskudspulje til medfinansiering

af drikkevandsbeskyttelse i vigtige indvindingsområder og strategisk vigtige fremtidige indvin-

dingsområder. Der er i alt afsat 109,5 mio. kr. over fire år til tilskudspuljen. De tidligere nævnte

pilotprojekter, der er en del af vidensindsatsen under drikkevandsfonden på Finansloven for

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

2022, kan være med til at danne det faglige grundlag for den nødvendige beskyttelse af area-

ler i strategisk vigtige drikkevandsområder.

3.2

Manglende opdatering af hhv. vandforsynings- og

indsatsplaner

I dag er der ikke lovkrav om, at kommunerne med faste mellemrum skal opdatere deres ind-

satsplaner eller vandforsyningsplaner til trods for, at der kan være kommet ny viden som kan

være relevant. Hvis kommunerne ikke af egen drift opdaterer planerne opstår derfor en risiko

for, at der ikke beskyttes, hvor det er vigtigt, eller at man ikke tager højde for vigtig ny viden i

planlægningen af vandforsyningen. Derudover er der ikke et overblik over, om kommunerne

laver og gennemfører de indsatsplaner, der er krav om.

3.2.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Det er med Aftale om finansloven for 2022 blevet besluttet at prioritere en generel opdatering

af vidensgrundlaget, der blandt andet indebærer en analyse af kommunernes arbejde med

hhv. indsats- og vandforsyningsplaner. Analysen gennemføres i 2022. På baggrund af analy-

sen kan det vurderes, hvorvidt der er behov for evt. ændringer af den eksisterende regulering

eller andre nye tiltag, der kan sikre en bedre grundvandsbeskyttelse.

3.2.1.1 Indsatsplaner

Alle kommuner skal vedtage og gennemføre indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de af

staten udpegede indsatsområder. Indsatsplanen skal blandt andet indeholde en tidsplan for

myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. Der er i dag ikke hjemmel til at

indføre krav om revision af indsatsplaner, udover ved udpegning af nye indsatsområder.

3.2.1.2 Vandforsyningsplaner

Alle kommuner har pligt til at udarbejde vandforsyningsplaner, der blandt andet skal beskrive,

hvordan kommunens borgere og erhverv forsynes med rent drikkevand, herunder planer for

grundvandsindvinding og evt. udbygning af vandforsyningen. Der er hjemmel til at stille krav

om revision af vandforsyningsplanerne, men denne er ikke udnyttet i bekendtgørelsen om

vandforsyningsplaner. Det er i dag derfor op til kommunerne om de vil opdatere deres vand-

forsyningsplaner.

3.3

Manglende overblik over ressourcen og kvantitative

udfordringer

Den danske forvaltning af drikkevand er karakteriseret ved at være decentral, samt have et

stort antal aktører, herunder 98 kommuner, 5 regioner, staten, ca. 2400 vandforsyninger, uni-

versiteter samt rådgivere m.v. Den opdelte forvaltning kan medføre udfordringer, da det bl.a.

kan vanskeliggøre en koordineret og helhedsorienteret indsats mellem de forskellige aktører

og myndigheder.

Tilstandsvurderingen ifm. Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) viser, at ni grundvandsfore-

komster, der alle er drikkevandsforekomster, er i ringe kvantitativ tilstand, svarende til 4,7 % af

det samlede grundvandsvolumen, og at op mod 80 grundvandsforekomster er i potentiel risiko

for at komme i ringe kvantitativ tilstand. Der eksisterer ikke et landsdækkende overblik over

ressourcen ift. kvalitet og kvantitet. Ifm. vandområdeplanerne gennemføres en vurdering af

grundvandets kvalitative og kvantitative tilstand, men planerne indeholder ikke viden ift. hvor

man eksempelvis kan skrue op for forsyningen. I dag skal ansøgeren til en indvindingstilladel-

se beskrive ressourcen, hvilket mange mindre drikkevandsforsyninger kan have udfordringer

med at løfte.

Kommunerne kan mangle overblik, når der eksempelvis skal gives indvindingstilladelser, her-

under mulighed for udvidet vandindvinding ifm. tørke. Der kan f.eks. være mange mindre ind-

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

vindinger, der belaster samme ressource – f.eks. mange markboringer i samme grundvands-

magasin – som der ikke tages højde for. Nogle kommuner kan have svært ved at løfte opga-

ven med vandindvindingstilladelser, hvilket bl.a. delvist afspejles af, at der er en række almene

vandforsyninger, der har manglet en gyldig indvindingstilladelse i en årrække. Kommunerne

har bl.a. svært ved opfylde reglerne for miljøvurderinger, da de ikke har et overblik over den

kvantitative grundvandsressource og udnyttelsen heraf. Derudover findes der ikke en generel

vejledning på området. Utilstrækkelige miljøvurderinger af vandindvindingstilladelser kan med-

virke til overindvinding og dermed ringe kvantitativ tilstand.

Derudover kan der være lange sagsbehandlingstider hos myndighederne, hvilket kan skyldes

ressourceproblemer ift., at det i nogle kommuner er de samme medarbejdere, der skal lave

både BNBO-vurderinger, miljøvurdering, indvindingstilladelser, indsatsplaner m.v. Samtidigt

kompliceres arbejdet af, at grundvandsressourcerne ikke er kommunale, men i højere grad

regionale. En grundvandsforekomst kan derfor blive udnyttet af flere vandforsyninger, som har

modtaget indvindingstilladelse fra forskellige kommuner, f.eks. forsynes borgerne i Køben-

havns Kommune kun med vand fra nabokommuner.

3.3.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Udviklingen i grundvandsressourcens størrelse følges som en del af grundvandsovervågnin-

gen (GRUMO). Overvågningen bidrager med data til sikring af, at al indvinding sker på en

bæredygtig måde. Samtidig bedømmes en eventuel påvirkning af grundvandressourcen som

en del af den tilstandsvurdering, der sker hvert sjette år ved udarbejdelse af de danske vand-

områdeplaner jf. vandrammedirektivet. På baggrund af den kvantitative tilstandsvurdering ifm.

Vandområdeplanerne 2021-2027 (VP3) arbejder Miljøministeriet på at etablere et nyt vand-

samarbejde for bæredygtig indvinding. Vandsamarbejdet kommer til at bestå af kommuner,

forsyninger samt Miljøstyrelsen og vil blandt andet have fokus på udfordringen med ringe

kvantitativ tilstand. På baggrund af den samlede viden kan bæredygtig forvaltning af grund-

vandet drøftes herunder videre behov og mulige tiltag til at understøtte nemmere håndtering af

indvindingstilladelser og bæredygtig administration.

Med Aftale om finansloven for 2022 blev det blandt andet besluttet, at prioritere en generel

opdatering af vidensgrundlaget på drikkevandsområder, der blandt andet indebærer en analy-

se ift. drikkevandsressourcen og forvaltningen heraf. På baggrund af analysen kan det vurde-

res, hvorvidt der er behov for evt. ændringer af den eksisterende regulering.

3.4

Dataudfordringer

Arbejdet med grundvand og drikkevand baseres på solide og tidsvarende data om bl.a. kvalitet

og mængde. Grundvands- og drikkevandsdata er blandt andet samlet i Jupiterdatabasen, der

blev udviklet i 1998 og gjort fællesoffentlig i 2007. Den bruges dagligt af hundredvis af brugere

fra vandforsyninger, private vandværker, myndigheder og private rådgivere m.fl. Men det digi-

tale landskab har ændret sig markant siden 2007, og Jupiter er efterhånden en knopskudt

database, der kan skabe udfordringer eksempelvis ift. validering af data. Dertil kan der være

udfordringer ift. manglende indberetning af data, samt at forskellige myndigheder ikke altid er

gode nok til at udnytte og udvikle mulighederne ift. datadeling mv., herunder anvender egne

databaser i stedet for de fælles databaser.

3.4.1

Bemærkninger og eksisterende indsatser

Jupiter er unik i international sammenhæng, fordi den samler et nationalt register, som går

årtier tilbage og indeholder lange tidsserier. Både nye og gamle data har værdi for at sikre den

rette forvaltning for sikring af grundvandet og drikkevandet. For at sikre en mere velfunderet

model, som løbende kan opdateres med ny viden, er der igangsat et arbejde med en reforma-

tion af Jupiterdatabasen. Initiativet er en del af den nationale digitaliseringsstrategi, der er

offentliggjort i april 2022. En sådan digital transformation vil medføre store potentialer for for-

bedringer i dataarbejder både i forhold til datafangst, -lagring, - udstilling og afrapportering.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

4. Manglende viden

Trods en omfattende vidensopbygning på grundvands- og drikkevandsområdet gennem man-

ge år er der fortsat manglende viden og data på nogle områder. Manglende viden kan risikere

at medføre, at der ikke gennemføres en nødvendig indsats, eller at der gennemføres en ind-

sats, hvor den ikke er nødvendig.

4.1

Tidslig udvikling af visse sprøjtemiddelrester i grundvand

For de stoffer, der først er kommet krav om at kontrollere grundvand og drikkevand for i de

senere år, kan manglende kendskab til den tidslige udvikling i indholdet af visse stoffer give

udfordringer. Det drejer sig bl.a. om nedbrydningsproduktet DMS, som findes mange steder i

grundvandet. Den manglende viden kan gøre det svært for vandforsyningerne at udarbejde en

plan for at sikre forsyningen fremadrettet. Eksempelvis giver det ikke nødvendigvis mening at

begynde at rense for stoffet, hvis indholdet i grundvandet er faldende. Manglende måledata fra

før 2018 gør det svært umiddelbart at lave sådanne forudsigelser.

Problemstillingen ift. bekæmpelsesmidlers ophobning og nedbrydning er nævnt i bekæmpel-

sesmiddelforskningsprogrammets opslag for ansøgningsrunden i 2021.

4.2

Indhold af Miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i

grundvand

I de første tre ud af fire planlagte massescreeninger af grundvandet er der fundet stoffer, der

vurderes hovedsageligt at stamme fra andet end sprøjtemidler.

Eksempelvis stoffet trifluo-

reddikesyre (TFA), der kan stamme fra en lang række forskellige kilder som industrielle an-

vendelser fra kølemidler anvendt i klimaanlæg, køleanlæg og varmepumper eller fra medicinsk

affald og spraydåser m.m.

Regionerne indberetter i dag relevant data ift. MFS i Jupiterdatabasen. Med den nye EU-

observationsliste i det nye drikkevandsdirektiv 2020/2184, som nævnt i kapitel 1, vil der kunne

komme yderligere MFS, som skal inkluderes i grundvands- og drikkevandskontrollen.

Fundene i massescreeningerne tyder på, at der kan mangle mere viden om indholdet af andre

MFS end rester fra sprøjtemiddelrester i grundvandet.

4.3

Vandkvaliteten hos enkeltindvindere og ikke-almene

vandforsyninger

I 2017 blev drikkevandsbekendtgørelsen ændret således, at der ikke længere er krav om, at

enkeltindvindere skal kontrollere deres drikkevand. Der er derfor i dag ikke krav om analyser

af drikkevand fra enkeltindvindinger, som er vandforsyningsanlæg der kun forsyner én hus-

stand, medmindre disse leverer vand ifm. offentlig eller kommerciel aktivitet. Det betyder, at

det er op til enkeltindvinderen om de ønsker at analysere det grundvand de anvender til drik-

kevand. Der opstår derfor risiko for, at nogle forbrugere anvender vand, der ikke lever op til

kvalitetskravene for drikkevand. Boringer hos enkeltindvindere er ofte kortere end boringer ved

almene vandforsyninger, hvilket betyder, at mange enkeltindvindere henter vand fra terræn-

nært grundvand, som oftere kan indeholde højere indhold af eksempelvis nitrat end det dybe-

religgende grundvand. Der mangler dog mere viden om det eventuelle problems omfang.

Der er screenet for disse stoffer enten på grund af en fejl eller fordi de også kan stamme fra sprøjtemid-

ler, hvor det efterfølgende er vurderet, at fundene ikke stammer fra sprøjtemiddelanvendelse.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Der er i dag er der kun krav om forenklet kontrol hos ikke-almene vandforsyninger,

der leve-

rer mindre end 10 m3 vand om dagen i gennemsnit, og som ikke leverer vand som led i en

offentlig eller kommerciel aktivitet. Den forenklede kontrol består bl.a. af nitrat, arsen, ph, coli-

forme bakterier m.v.

Rester fra sprøjtemidler og andre MFS er ikke en del af den forenklede

kontrol, og der er derfor ikke kendskab til, om der kan være problemer med overholdelse af

kvalitetskravene for disse stoffer.

4.4

Risiko for grundvand ved diverse anlæg og materialer

Der findes i dag en række tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og drift af anlæg

som for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug mv. Der mangler dog

viden om, hvorvidt diverse anlæg, herunder f.eks. klimaløsninger, kan indebære en risiko for

forurening af grundvand. LAR-anlæg (lokal afledning af regnvand) løser problemer med uøn-

sket vand, men kan samtidig potentielt udgøre en risiko for grundvand, hvis det nedsivende

vand er forurenet. Dertil kan utætte kloakker og dræn føre forureningen langt omkring. Desu-

den mangler der viden om, hvorvidt materiale, der anvendes til eks. CO2-lagring eller andre

anlæg som f.eks. varmepumper, jordvarmeanlæg eller geotermiske anlæg m.v. potentielt kan

udgøre en risiko for forurening af grundvand, herunder om de eksisterende regler sikrer en høj

nok beskyttelse.

Ved etablering af større solcelleanlæg er det den relevante kommune, der skal give tilladelse

til anlægget, herunder vurdering af om der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Miljø-

styrelsen vurderer, på baggrund af det nuværende vidensgrundlag, at der ikke umiddelbart er

væsentlige miljøproblemer forbundet med solcelleparker. Miljøstyrelsen planlægger at udar-

bejde en kortfattet vejledning til kommunerne med link til relevante rapporter m.v. på styrel-

sens hjemmeside. Dette med mål om at vejlede om relevante miljøforhold, der bør tages hen-

syn til, når kommunerne skal give tilladelse til at etablere større solenergianlæg.

4.5

Forurening grundet klimaforandringer

Klimaforandringer nu og i fremtiden kan medføre ændrede vejrforhold, der potentielt kan på-

virke grundvandet.

Mere nedbør kan medføre en øget risiko for forurening af grundvand, da øget grundvands-

dannelse kan føre til øget udvaskning af terrænnære forureninger og øget risiko for nedsivning

af eksempelvis sprøjtemiddelrester. Samtidigt kan der være eksisterende afværgeforanstalt-

ninger, der i dag sikrer grundvandet mod forurening, men som potentielt ikke vil være tilstræk-

kelige i fremtiden grundet ændrede nedbørsmønstre. Overløb, grundet store nedbørsmæng-

der, kan ligeledes udgøre et problem, da vandet kan være forurenet og udgøre en risiko for

grundvandsforurening.

Tørke kan føre til øget risiko for udvaskning, hvis f.eks. faldende grundvandsspejl resulterer i

iltning og dermed kemiske ændringer i jordlagene, som kan gøre dem mindre effektive f.eks. i

forhold til at fjerne nitrat.

Der mangler viden om sammenhængen mellem stigende temperaturer og grundvandstempe-

raturen, samt den betydning, det kan have for nedbrydning af visse stoffer og sammenhængen

til forureningsrisikoen.

Der mangler dog mere viden om de konkrete udfordringer ovenstående kan medføre ift.

grundvandskvaliteten.

Ikke-almene vandforsyninger er vandforsyninger, der leverer vand til ni eller færre ejendomme.

Jf. drikkevandsbekendtgørelsens bilag 3.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

4.6

Beskyttelse af områder omkring markvandingsboringer

Der mangler viden om, hvorvidt der er kan være en særlig sårbarhed i områder omkring mark-

vandingsboringer.

4.7

Naturlige giftstoffer fra planter

Der findes en række planter, der indeholder naturlige stoffer med giftvirkning, som potentielt

kan udgøre en risiko for grundvandet. I 2020 blev forskningsprojektet NaToxAq

afsluttet,

hvor det blev vurderet, at helt almindeligt forekommende vilde planter i den europæiske natur

med stor sandsynlighed kan forurene terrænnært grundvand og udgøre en potentiel

sundhedsmæssig risiko. Det er bl.a. påvist, at stoffet ptaquilosid, der dannes af ørnebregner,

kan udvaske til det øverste grundvand, mens det ikke er fundet i større dybder. Der er dog

fortsat begrænset viden på området, særligt hvorvidt der er en risiko for forurening af det dybe-

religgende grundvand, der hovedsageligt anvendes til drikkevand. I dag måles der ikke for

naturlige giftstoffer fra planter i overvågningen og kontrollen af grundvand og drikkevand.

https://natoxaq.ku.dk/

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

5. Opsamling

Udfordring

1.1. Sprøjtemiddelrester over kvalitetskravet

Særligt fra tidligere tiders anvendelse af midler,

der er forbudte i dag.

Eksisterende/igangsat indsats

Overvågningsprogram for grundvand, vandforsyninger-

nes boringskontrol og drikkevandskontrollen.

Massescreening af grundvand 2019-2022, herunder

evaluering i 2022/2023.

Projekt i Miljøstyrelsen mhp. øget viden om forureninger

fra bl.a. sprøjtemidler i grundvand.

MFS-strategi, herunder nyt MFS-partnerskab.

Nyere lavere kvalitetskrav for PFAS i drikkevand.

Projekt i Miljøstyrelsen mhp. øget viden om forureninger

fra bl.a. biocidmidler i grundvand.

Overvågningsprogram for grundvand, vandforsyninger-

nes boringskontrol og drikkevandskontrollen.

Evaluering af kvalitetskravet for nitrat i drikkevand, der

konkluderer at der ikke er tilstrækkelig data pt. til at fast-

sætte et lavere kvalitetskravet.

Regionernes arbejde med jordforurening, prioriteret

inden for områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) og indvindingsoplande udenfor OSD.

Revision af områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) (Drikkevandsfonden på FL22).

Værktøjet GrundRisk, der er udviklet af Miljøstyrelsen,

som et risikoværktøj til at vurdere om en jordforurening

truer grundvandet mhp. at lette og effektivisere regioner-

nes arbejde. Værktøjet er overdraget til regionerne.

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening på

finansloven. Med FL22 blev der bl.a. afsat midler til nye

renseteknologier ift. PFAS.

Overskridelser håndteres lokalt f.eks. ved rensning

Ny viden om stoffernes farlighed kan tages op i EU.

Fluorid er under vurdering i Den Europæiske Fødevare-

sikkerhedsautoritet (EFSA).

Den restriktive danske godkendelsesordning for sprøjte-

midler.

Omlægning af pesticidafgiften, der skal sikre en lavere

belastning fra sprøjtemidler (Sprøjtemiddelstrategi 2022-

2026).

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider (VAP),

som styrkes med Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Beskyttelse af de boringsnære beskyttelsesområder

(BNBO).

25 meters beskyttelseszone omkring drikkevandsborin-

ger.

Udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområ-

der (SFI) og kommunernes indsatsplaner.

Analyse af status og barrierer for drikkevandsbeskyttelse

i dag (Drikkevandsfonden på FL22).

Pilotprojekter der kan operationalisere viden om grund-

vandsdannelse og geologi i repræsentative områder

(Drikkevandsfonden på FL22).

1.2. Andre miljøfarlige stoffer (MFS)

F.eks. rester fra biocidmidler og PFAS

1. Kendte eksisterende forurening

2. Potentiel fremtidig forurening

1.3. Nitrat

Særligt nogle steder i landet. Undersøgelser der

peger på at nitrat i små mængder kan være

kræftfremkaldende.

1.4. Jordforurening (punktkildeforurening)

Forurening fra sprøjtemidler, kemikalier mv. der

ligger i jorden og som nogle steder potentielt kan

udvaske til grundvand. Udpegning af områder

med særlig drikkevandsinteresse (OSD) kan

være forældet.

1.5. Naturligt forekommende stoffer

Eksempelvis arsen og fluorid, der kan være gif-

tigt.

2.1. Udvaskning af sprøjtemiddelrester

Udvaskning af godkendte sprøjtemidler, der kan

skyldes forkert anvendelse, anvendelse af ulovli-

ge sprøjtemidler, eller viden der ikke er tilgænge-

lig i dag, som derfor ikke indgår i godkendelsen.

Anvendelse af sprøjtemidler på sårbare arealer,

som godkendelsesordningen ikke tager hensyn

til.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Udfordring

Eksisterende/igangsat indsats

Nye muligheder for vandforsyningerne ift. at fordele

udgifter til køb af jord, således at opkrævning af omkost-

ninger hertil kan spredes over en årrække (Drikkevands-

fonden på FL22).

Forbud mod salg til og anvendelse af koncentrerede

sprøjtemidler hos private brugere.

Sprøjteforbud på visse offentlige og private arealer.

Sprøjteforbud i beskyttede naturområder (§ 3 arealer).

Kontrol med import, salg og anvendelse mv. af sprøjte-

midler, der styrkes med Sprøjtemiddelstrategi 2022-

2026.

Andre indsatser der kan have synergi til drikkevandsbe-

skyttelse f.eks. statslig skovrejsning, Klimaskovfonden,

ambition om større økologisk areal, udtagning af lav-

bundsjorde mv.

2.2. Forurening med andre MFS

Biocidmidler der endnu ikke er vurderet ift. risiko

for grundvand. Fortsat godkendte anvendelser af

PFAS. Ved udbringning af spildevandsslam på

marker kan evt. MFS i slammet potentielt udva-

ske til grundvand. Udpegning af områder med

særlig drikkevandsinteresse (OSD) kan være

forældet.

MFS-strategi, herunder nyt MFS-partnerskab.

Kemiindsats 2022-2025, herunder arbejdet for et generelt

forbud mod PFAS

Godkendelsesordningen for biocider, som sikrer at alle

biocidmidler vil blive vurderet.

Biocidaftale 2022-2025, hvor der bl.a. blev slået fast, at

biocidområdet skal forvaltet med hensyntagen til grund-

vandet.

Nye vejledende krav for PFAS i spildevand.

Spildevandsslam der anvendes til jordbrugsformål må

ikke indeholde væsentlige mængder af andre MFS og

skal følge de grænseværdier der er sat for udvalgte MFS.

Revision af områder med særlige drikkevandsinteresser

(OSD) (Drikkevandsfonden på FL22).

2.3. Udvaskning af kvælstof (nitrat)

Særlig en risiko for terrænnært grundvand, men

også visse steder i større dybder.

Omfattende national regelsæt, der er bl.a. regulerer

anvendelse af gødning, etablering af efterafgrøder m.v.

De nationale vandplaner (VP3) inkl. indsatsprogrammet,

herunder projekt, vedr. nitratbelastning af grundvandsfo-

rekomster og indsatsbehov i forhold til nitrat.

Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI),

indsatsområder (IO) og kommunernes indsatsplaner.

Gødskningsforbud i beskyttede naturområder (§ 3 area-

ler).

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, hvor der

iværksættes kvælstofsreducerende tiltag, der kan have

positiv effekt ift. indhold af nitrat i grundvand.

2.4. Ubenyttede boringer og brønde

Boringer/brønde der ikke sløjfet eller hvor det ikke

er gjort korrekt kan være transportvej for forure-

nende stoffer til grundvandet. Potentielt utilstræk-

kelige regler på området.

Tilskudspulje under FL22 til sløjfning af ubenyttede bo-

ringer og brønde.

Igangværende nærmere undersøgelse af reglerne i

boringsbekendtgørelsen og ift. brøndboreruddannelsen.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Udfordring

3.1. Manglende beskyttelse af strategisk vigti-

ge drikkevandsområder

Evt. forurening i disse områder kan medføre

forsyningsmæssige udfordringer. I nogle områder

er der få forbrugere til at dække omkostningerne

Eksisterende/igangsat indsats

Tilskudspulje til beskyttelse af strategisk vigtige drikke-

vandsområder (Drikkevandsfonden på FL22).

3. Forsyning og fremtidens ressource

forbundet med beskyttelsen.

3.2. Manglende opdatering af hhv. indsats og

vandforsyningsplaner

Risiko for at nødvendig ny viden ikke indarbejdes

i planerne.

3.3. Manglende overblik over ressourcen og

kvantitative udfordringer

Mange aktører, der kan gøre det svært at sikre en

koordineret indsats. Kommuner og vandforsynin-

ger kan mangle overblik ifm. indvindingstilladelser

og er udfordret ift. miljøvurderinger.

3.4. Dataudfordringer

Ældre knopskudte databaser og manglende

deling af data.

4.1. Tidslig udvikling af visse sprøjtemiddel-

rester i grundvand

Manglende viden kan gøre det svært at planlæg-

ge og investere effektivt i drikkevandsforsynin-

gen.

4.2. Indhold af MFS i grundvand

Manglende kendskab til det evt. omfang.

Regionerne indberetter relevant data i Jupiterdatabasen.

Ny EU-observationsliste ifm. nyt drikkevandsdirektiv, der

blandt andet har fokus på lægemidler, mikroplast og

hormonforstyrrende stoffer.

Problemstilling om bekæmpelsesmidlers ophobning og

nedbrydning er nævnt i bekæmpelsesmiddelforsknings-

programmets opslag til brug for ansøgningsrunden i

2021.

Grundvandsressourcen følges som en del af GRUMO og

indgår som en del af tilstandsvurderingen under vand-

planerne.

Nyt vandsamarbejde som led i indsatsprogrammet for

VP3.

Analyse af drikkevandsressourcen og forvaltning heraf

(Drikkevandsfonden på FL22).

Der er med den nationale digitaliseringsstrategi afsat

midler til en revision af Jupiterdatabasen.

Analyse af kommunernes indsatsplaner og vandforsy-

ningsplaner (Drikkevandsfonden på FL22).

4.3. Vandkvaliteten hos enkeltindvindere og

ikke-almene vandforsyninger

4. Manglende viden

Manglende kendskab til drikkevandets kvalitet

hos de mindste forsyninger.

4.4. Risiko for grundvand ved diverse tekniske

anlæg og materialer

Manglende eller begrænset kendskab til evt.

risiko for grundvand.

Ift. solceller planlægger Miljøstyrelsen at udarbejde en

kort vejledning til kommunerne mhp. at vejlede om rele-

vante miljøforhold, der bør tages hensyn til ifm. at der

gives tilladelse til større solcelleanlæg.

Tilladelses- og godkendelsesordninger for placering og

drift af anlæg som for eksempel spildevandsanlæg, liste-

virksomheder, husdyrbrug mv.

4.5. Forurening grundet klimaforandringer

Nærmere konsekvenser er ukendte.

4.6. Beskyttelse af områder omkring mark-

vandingsboringer

Risiko for grundvand er ukendt.

4.7. Naturlige giftstoffer fra planter

Manglende kendskab til det evt. omfang.

Forskningsprojektet NaToxAq pegede på, at der kan

være udfordringer ift. terrænnært grundvand, men at der

ikke umiddelbart er et problem ift. dybereliggende grund-

vand.

Miljøministeriet / Drikkevand / Kortlægning af udfordringer ift. Danmarks grundvand

MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand MOF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 613: Orientering om udfordringer ift. Danmarks grundvand

Miljøministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K