LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2021-22
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar om gennemførelse af orlovsdi-

rektivets bestemmelser om omsorgsorlov,

afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejds-

ordninger, bevisbyrderegler m.v.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion (FH) har den 21. februar 2022 modtaget høring af lov om ændring af

lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af orlovs-

direktivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse,

fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.).

Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger under punkt

2. Lov-

forslagets baggrund,

at det følger af den politiske aftale, som regeringen (So-

cialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten og Alternativet indgik den 26. oktober 2021 om implemente-

ring af EU’s orlovsdirektiv, ligestilling af orlovsrettighederne

mellem for-

ældre og øremærket forældreorlov, at partierne er enige om, at arbejds-

markedets parters anbefalinger (jf. DA og FH’s fælles

forståelsespapir af

8. september 2021)

–

i regi af det af Beskæftigelsesministeriet nedsatte Im-

plementeringsudvalg,– om implementering af omsorgsorlov, ansættelses-

relaterede rettigheder og fleksible arbejdsordninger, gennemføres.

På den baggrund har DA og FH fundet det nødvendigt at afgive et fælles

høringssvar, som adresserer en række punkter, hvor arbejdsmarkedets

parters anbefalinger efter DA og FH’s forståelse ikke gennemføres i hen-

hold til det ovenfornævnte forståelsespapir.

Det drejer sig om følgende punkter:

•

Lovforslagets § 1, nr. 2:

Ordlyden af forslaget til § 1a, herunder bemyndigelse

•

Lovforslagets § 1, nr. 3:

Fleksible arbejdsordninger for omsorgspersoner

22. marts 2022

Dok ID: 190812

LIU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 70: Lovforslag L 172 om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v., samt fritagelse for rådighed ved orlov og bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.), samt høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra ministeren for ligestilling

•

Lovforslagets § 1, nr. 6:

Den ansættelsesretlige beskyttelse

Lovforslagets § 1, nr. 7:

Delt bevisbyrde

Lovforslagets § 2, nr. 5:

Begrundelse for afslag

Side 2/5

•

Ad lovforslagets § 1, nr. 2: Ordlyden af forslaget til § 1a, herunder bemyn-

digelse

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse er i sit væsentligste i overens-

stemmelse med DA og FH’s forståelsespapir. Dog afviger ordlyden på ét

punkt væsentligt fra den af DA og FH foreslåede bestemmelse.

Det

følger af ordlyden, at ”Det er en betingelse, at behovet for væsentlig

omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand kan

dokumenteres ved lægeerklæring”.

I bemærkningerne til bestemmelsen på forslagets side 25, fremgår det, at

dokumentationskravet f.eks. kan opfyldes ved at fremvise en lægeerklæ-

ring, en indkaldelse til behandling eller anden dokumentation, der under-

støtter, at der i den konkrete situation er behov for væsentlig omsorg eller

støtte, og at behovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Bemærkningerne er efter DA og FH’s opfattelse i fuld overensstemmelse

med DA og FH’s forståelsespapir, hvorimod ordlyden af bestemmelsen,

hvor der står, at det er en betingelse, at behovet for omsorgsorlov kan do-

kumenteres ved en

lægeerklæring

efter DA og FH’s opfattelse misvisende,

når der, som det følger af bemærkninger, er andre måder at opfylde do-

kumentationskravet end ved en lægeerklæring.

DA og FH har i forståelsespapiret skrevet: ”dokumenteres lægeligt”.

Baggrunden for formuleringen i forståelsespapiret, var at fx en indkal-

delse til en lægesamtale eller en udredning i sig selv skulle være doku-

mentation nok.

Derudover er DA og FH enige om at anbefale, at bestemmelsen kommer

til at indeholde en bemyndigelsesbestemmelse, som giver beskæftigelses-

ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om bl.a.

•

Dokumentation for behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund

af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

•

Definition af hvem der kan holde omsorgsorlov.

Definition af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Side 3/5

DA og FH er klar over, at dette til dels er adresseret i de specielle bemærk-

ningerne, men det vil være hensigtsmæssigt, at det fremgår af en bekendt-

gørelse, når reglerne træder i kraft. Desuden er det parternes vurdering,

at der kan være behov til at adressere ovenstående mere uddybende også

på sigt.

I forhold til § 1 a, stk. 2 om modregningsadgang bemærker DA og FH, at

det bør overvejes at tydeliggøre i lovbemærkningerne,

at eksisterende

omsorgsdage og fraværsrettigheder i henhold til overenskomsterne

ikke fratrækkes i retten til omsorgsorlov efter § 1 a.

Ad lovforslagets § 1, nr. 3: Fleksible arbejdsordninger for omsorgsperso-

ner, jf. § 3b, stk. 1

Følgende fremgår af DA og

FH’s forståelsespapir

på s. 10:

”For

så vidt angår besvarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder i artikel 10, stk.

1, er det FH og DA’s vurdering, at bestemmelsen ikke tilsigter en ændring af

retstilstand i forhold til forældreorlovsdirektivets § 5, som er opfyldt med ligebe-

handlingslovens §§8 og 8a, stk. 1, for så vidt angår fravær efter artikel 4 og 5. FH

og DA er enige om, at der udestår en gennemførelse for så vidt angår fravær efter

artikel 6 om omsorgsorlov og arbejdsfrihed efter artikel 7”

DA og FH bemærker, at aftalen forudsætter, at der ikke sker en underim-

plementering af orlovsdirektivets artikel 10, stk. 2, og den foreslåede § 3b,

stk. 1 implementerer minimumskravet i artikel 10, stk. 2.

Ad lovforslagets § 1, nr. 3: Fleksible arbejdsordninger for omsorgsperso-

ner, jf. § 3b, stk. 2

DA og FH henstiller til, at fleksible arbejdsordninger for omsorgspersoner

for overskuelighedens og overblikkets skyld får en selvstændig bestem-

melse.

En selvstændig bestemmelse kunne formuleres på følgende vis:

”En lønmodtager, som yder personlig omsorg eller støtte til en pårørende eller en

person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, og som har behov for væ-

sentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, og

som har mindst 6 måneders forudgående ansættelse hos arbejdsgiveren, kan med

henblik på omsorgsformål anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og

mønstre i en nærmere angivet periode.”

Ad lovforslagets § 1, nr. 6: Den ansættelsesretlige beskyttelse

Det fremgår af lovforslaget, at en lønmodtager, der er blevet opsagt på

grund af omsorgsorlov, uden at afskedigelsen underkendes, har ret til en

godtgørelse. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at der

er tiltænkt samme anvendelse og fortolkning som efter den tilsvarende

bestemmelse i ligebehandlingslovens § 16, stk. 2.

DA og FH går ud fra, at der er tale om en fejl, idet en afskedigelse ikke

på samme måde som i ligebehandlingslovens § 16, stk. 1, kan påstås un-

derkendt i lov om lønmodtageres ret til fravær af familiemæssige årsa-

ger.

DA og FH er enige om, at sætningen ”uden

at afskedigelsen underken-

des”

skal fjernes i lovforslagets § 1, nr. 6.

Den i lovforslagets § 1, nr. 6 foreslåede implementering ville endvidere

bryde med det, der fremgår af DA og FH’s forståelsespapir under vurde-

ringen af artikel 12 (om beskyttelse mod afskedigelse), hvori det anføres,

det er hensigtsmæssigt, at retten til omsorgsorlov gennemføres i lov om løn-

modtageres ret til fravær af familiemæssige årsager, bl.a. fordi det vil sikre, at

omsorgsorlov ikke sidestilles med graviditets- barsels- og forældreorlov.

Der

henvises til forståelsespapirets s. 12.

Det er dermed netop forudsat i parternes aftale, at omsorgsorlov har en

anden karakter end orlov efter barselsloven.

Ad bemærkning til godtgørelsesniveauer

Det fremgår af forståelsespapirets afsnit om artikel 13 om sanktioner, jf.

s. 13, at godtgørelsesniveauet skal være proportionalt under hensynta-

gen til, at der er tale om op til fem dages årligt fravær, og at omsorgsor-

lov ikke kan sidestilles med graviditets- barsels- og forældreorlov. DA

og FH bemærker, at det bør overvejes at tydeliggøre dette i lovbemærk-

ningerne til godtgørelsesbestemmelsen.

Side 4/5

Ad lovforslagets § 1, nr. 7

–

delt bevisbyrde i § 4a

Bestemmelsen indfører delt bevisbyrde ved afskedigelse, og det følger af

bestemmelsen, at den delte bevisbyrde gælder, hvis en lønmodtager an-

ser sig for at være afskediget på grund af fravær efter § 1a, stk. 1. I hen-

hold til direktivets artikel 12, stk. 3 gælder den delte bevisbyrde, hvis en

lønmodtager anser sig for at være afskediget på grund af, at de har an-

søgt om eller har taget orlov.

Bestemmelsen i § 4 a mangler således at omfatte situationen, hvor løn-

modtageren har anmodet om orlov/fravær efter § 1a, stk. 1.

Følgende fremgår af DA og FH’s forståelsespapir om bevisbyrde, jf. s. 12:

”personer,

der har holdt eller har udtrykt ønske om at holde omsorgsorlov efter

direktivets artikel 6 også omfattes af reglen om delt bevisbyrde”.

DA og FH mener, at bestemmelsen bør ændres i overensstemmelse med

DA og FH’s forståelsespapir

og direktivets artikel 12, stk. 3.

Ad lovforslagets § 2, nr. 5

–

ændring af ligebehandlingslovens § 8a, stk. 2

Det fremgår af artikel 9, stk. 2, at en arbejdsgiver skal begrunde et afslag

på fleksible arbejdsordninger. Dette gentages i DA og FH’s forståelsespa-

pir s. 8. Det er derfor DA og

FH’s opfattelse, at § 8a, stk. 2 bør

fastslå, at

der gælder et begrundelseskrav.

Med venlig hilsen

Side 5/5

FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Beskæftigelsesministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Høringssvar om gennemførelse af orlovsdi-

rektivets bestemmelser om omsorgsorlov,

afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejds-

ordninger, bevisbyrderegler mv.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 21. februar 2022 modtaget hø-

ring modtaget høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingslo-

ven og barselsloven (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser

om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger,

bevisbyrderegler mv.).

Det følger af lovforslagets almindelige bemærkninger under punkt

2. Lov-

forslagets baggrund,

at lovforslaget er udarbejdet på baggrund af DA og

FH’s forståelsespapir om orlovsdirektivet af 8. september 2021, som se-

nere dannede grundlag for en politisk aftale om implementering af orlovs-

direktivet. Følgende fremgår af den politiske aftale:

”Aftalepartierne er enige om, at arbejdsmarkedets parters anbefalinger om imple-

mentering af omsorgsorlov, ansættelsesrelaterede rettigheder og fleksible arbejds-

ordninger gennemføres.

Alle lønmodtagere får ret til fravær til at yde personlig omsorg eller støtte til et

familiemedlem, eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren,

som har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbreds-

mæssig tilstand. Det kan fx være en situation, hvor der er behov for at ledsage en

pårørende, der er alvorligt syg eller under udredning for en alvorlig sygdom. Som

eksempel kan nævnes demens, kræft, Alzheimer, Parkinsons mv.

Retten til fravær er uden ydelse i fem arbejdsdage pr. kalenderår. Kravet om, at

anmodningen om fleksible arbejdsordninger, skal ligge i tilknytning til tilbage-

venden fra forældreorlov, fjernes.”

22. marts 2022

MPM/TBH

Dok ID: 191094

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

Det er derfor DA’s opfattelse, at forståelsespapiret mellem DA og FH

må

lægges til grund i forbindelse med udformning af lovforslaget om om-

sorgsorlov. DA finder det problematisk, at lovudkastet på en række punk-

ter går videre end parternes aftale.

På den baggrund har DA og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

fundet det nødvendigt at afgive et fælles høringssvar, som adresserer en

række punkter, hvor arbejdsmarkedets parters anbefalinger efter DA og

FH’s forståelse ikke gennemføres i henhold til det ovenfornævnte forstå-

elsespapir. Der henvises til det fælles høringssvar, som adresserer føl-

gende bestemmelser i lovforslaget:

•

Lovforslagets § 1, nr. 2:

Ordlyden af forslaget til § 1a, herunder bemyndigelse samt bemærk-

ninger til modregningsadgang

Lovforslagets § 1, nr. 3:

Fleksible arbejdsordninger for omsorgspersoner

Lovforslagets § 1, nr. 6:

Den ansættelsesretlige beskyttelse og godtgørelse

Lovforslagets § 1, nr. 7:

Delt bevisbyrde

Side 2/5

•

DA’s selvstændige bemærkninger til lovforslaget.

Ud over de bemærkninger, DA har afgivet sammen med FH, giver lov-

forslaget DA anledning til følgende bemærkninger:

DA finder det generelt problematisk, at lovforslaget for flere punkter bry-

der med princippet om minimumsimplementering. Efter DA’s opfattelse,

bør gennemførelsen af den politiske aftale, der udvider mulighederne for

at overdrage orlov til sociale forældre og nærtstående til soloforældre ud

over princippet om minimumsimplementering, ikke føre til at lovforsla-

get på accessoriske områder tillige fraviger princippet om minimumsim-

plementering.

Ad § 1 om ændringer af lov om lønmodtageres ret til fravær fra ar-

bejde af særlige familiemæssige årsager

Det bør fremgå af loven, at det af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen

påhviler den ansatte tidligst muligt at varsle anvendelsen af omsorgs-

fravær. Det bør kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, såfremt den

ansatte ikke udviser omhu ift. at varsle tidligst muligt. Der bør derfor

efter DA’s opfattelse indsættes en varslingsbestemmelse.

Side 3/5

Ad § 2 om ændringer til ligebehandlingsloven.

§ 2, nr. 3 (udvidelse af beskyttet personkreds i ligebehandlingslovens ka-

pitel 3 og § 16, stk. 5) og § 2, nr. 8 (udvidelse af beskyttet personkreds og

omvendt bevisbyrde).

Som følge af den politiske aftale om øremærket orlov er der indsat nye

bestemmelser i barselsloven om sociale forældres orlovsrettigheder (§

23b) og om mulighed for at overdrage orlov til nærtstående til soloforæl-

dre (§ 23c). Begge grupper falder uden for orlovsdirektivet, der alene re-

gulerer forældres rettigheder.

Der er i § 2, stk. 3, om ændring af en række bestemmelser i ligebehand-

lingsloven lagt op til en udvidelse af den beskyttede personkreds for så

vidt angår:

•

Beregning af anciennitet (§ 8)

Ret til tilbagevenden til samme eller tilsvarende arbejde (§ 8a, stk. 1)

Beskyttelse mod afskedigelse efter § 9, hvis en lønmodtager har ud-

nyttet retten til fravær efter § 23 b, § 23 c eller har fremsat anmodning

efter § 8a, stk. 2.

Skriftlighedskrav i forbindelse med afskedigelse i en fraværsperiode

efter barselsloven (§16, stk. 5).

Omvendt bevisbyrde i sager om afskedigelse eller anden mindre gun-

stig behandling under fravær efter barselsloven (§ 16, stk. 4).

•

Lovforslaget udvider dermed anvendelsen af den ansættelsesretlige be-

skyttelse i orlovsdirektivet til en gruppe, der ud fra et politisk valg har

fået en fraværsret efter barselsloven, nemlig sociale forældre og nærtstå-

ende til soloforældre.

Det bryder med princippet om minimumsimplementering af EU-regler,

og tildelingen af denne beskyttelse savner derudover også en saglig be-

grundelse, da de samme beskyttelseshensyn, som gælder for forældre,

ikke gør sig gældende for sociale forældre og for nærtstående til solofor-

ældre. Dette gør sig navnlig gældende i forhold til den afskedigelsesbe-

skyttelse, der er lagt op til i § 9, samt skriftlighedskravet i § 16, stk. 5.

Hvis man på trods af dette alligevel fastholder, at den politiske aftale kræ-

ver, at der indføres en bevisbyrderegel i forhold til sociale forældre og

nærtstående familiemedlemmer, bør man vælge den mindst indgribende

bevisbyrderegel i forhold til dansk rets almindelige bevisregler.

Det

savner efter DA’s opfattelse

både en saglig grund og proportionalitet

at indføre omvendt bevisbyrde i sager om afskedigelse eller anden ugun-

stig behandling af sociale forældre og nærtstående til soloforældre, der

udnytter overført orlov. Ikke engang EU-retten kræver omvendt bevis-

byrde i sager om afskedigelse af forældre, men alene delt bevisbyrde. Om-

vendt bevisbyrde er en ren dansk regel, som oprindeligt blev indført for

at beskytte gravide og mødre, som følge af deres længere fravær i forbin-

delse med graviditet og barsel. Henvisningen til §§ 23b og c bør derfor

slettes i forslagets § 2, nr. 8 (LBL § 16, stk. 4).

I lovbemærkningernes punkt 3.4.2 fremgår det som begrundelse for at ud-

vide de ansættelsesretlige beskyttelsesregler til nærtstående, der udnytter

overdraget orlov fra soloforældre, at dette skyldes, at der efter orlovsdi-

rektivet gælder, at omsorgspersoner er beskyttet ansættelsesretligt, og at

der i lov om social service også gælder en afskedigelsesbeskyttelse ved

plejeorlov. Der synes således at være tale om et politisk valg om at over-

implementere orlovsdirektivet. Som det fremgår, er DA ikke enig i, at der

er behov for en udvidet beskyttelse af denne gruppe, der tildeles en or-

lovsmulighed.

DA bemærker endvidere, at der bør sikres proportionalitet i forhold til

evt. godtgørelser, som tilkendes sociale forældre og nærtstående til solo-

forældre, der udnytter en orlovsret. Som nævnt ovenfor er der ikke tale

om det samme beskyttelsesbehov.

§ 2, nr. 6 (ny § 8a, stk. 3 om fleksible arbejdsformer)

Efter DA’s opfattelse er det

ikke hensigtsmæssigt, at en social forælder

efter ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 3, får mulighed for at anmode ar-

bejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i en nærmere angivet

periode. Dette går ud over de krav, som orlovsdirektivet stiller, og er der-

med udtryk for en uhensigtsmæssig overimplementering. Udvidelsen til

sociale forældre gør, at der er en større gruppe medarbejdere, hvor en ar-

bejdsgiver er forpligtet til at overveje og besvare en sådan henvendelse

inden for et rimeligt tidsrum.

§ 2, nr. 7 (ny § 9, stk. 5 om skriftlighedskrav i forbindelse med afskedigelse

under en fraværsperiode) samt § 2, nr. 9 (ændring af gældende § 16, stk. 5

om skriftlighedskrav)

Bestemmelserne synes at dække det samme forhold, og derfor bør forsla-

get til ny § 9, stk. 2 udgå af lovforslaget, alternativt bør bestemmelserne

Side 4/5

sammenskrives. Henvisningen til §§ 23 b og c i § 16, stk. 5 bør også udgå,

jf. ovenfor om overimplementering af orlovsdirektivet i forhold til sociale

forældre og nærtstående som udnytter overdraget orlov fra soloforældre.

§ 3 – Udvidelse af Ligebehandlingsnævnets kompetence

DA er ikke enig i at det følger af orlovsdirektivet, at Ligebehandlingsnæv-

net skal have kompetence til at behandle sager efter Lov om lønmodtage-

res ret til fravær af særlige familiemæssige årsager.

§ 5 – Ikrafttrædelsesbestemmelsen

Loven træder efter forslaget i kraft den 2. august 2022. Der bør3 indsættes

en særskilt ikrafttrædelsesbestemmelse om, at retten til 5 årlige omsorgs-

dage pr. kalenderår beregnes proportionalt i 2022, dvs. at der i 2022 er ret

til 2 omsorgsdage. Dette vil være i overensstemmelse med princippet om

minimumsimplementering jf. den model der er valgt i lovforslaget om at

beregne omsorgsorloven pr. kalenderår.

Manglende konsekvensændring af ligelønslovens § 1a.

Ligelønsloven bør konsekvensændres som følge af den ændrede orlovs-

model, der er gennemført ved lovforslag nr. 104 om ændring af barselslo-

ven (vedtaget den 3. marts 2022).

Ligelønslovens § 1a fastslår, at enhver form for dårligere behandling af en

kvinde i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær

efter fødslen betragtes som direkte forskelsbehandling. Med ændringen

af barselslovens § 7, stk. 1 er mødres orlov ændret til 2+8 uger. Derfor bør

ligelønslovens § 1a, stk. 1, 2. pkt. ændres til at gælde for de 10 ugers fravær

efter fødslen i overensstemmelse med de ændrede barselsregler.

Side 5/5

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Mia Plougmann Mønsted

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]

[email protected]; [email protected]; [email protected]

13-03-2022

EMN-2022-00362

1532986

Malene Vestergaard

Sørensen

Vedr.: Journalnr. 2022-1206, høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres

ret til fravær af særlige familiemæssige årsager m.fl.

Beskæftigelsesministeriet har den 21. februar 2022 sendt lov om ændring af lov

om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,

ligebehandlingsloven og barselsloven i høring med frist for bemærkninger til

den 21. marts 2022. Forslagene omhandler gennemførelse af dele af

orlovsdirektivets bestemmelser om bl.a. omsorgsorlov.

Forslaget indeholder en bestemmelse om ret for lønmodtagere til

omsorgsorlov på fem arbejdsdage hvert kalenderår.

Det fremgår, at orloven kan holdes som en samlet periode eller som enkelte

dage, ubrugte dage kan ikke overføres.

Det fremgår ikke, hvorvidt retten er forholdsmæssig, hvis en lønmodtager f.eks.

indtræder på arbejdsmarkedet i løbet af et kalenderår. I forhold til

ikrafttrædelsestidspunktet den 2. august 2022 bør der ligeledes alene være en

forholdsmæssig ret for kalenderåret 2022.

Fraværsretten angives som en arbejdsdag, men en arbejdsdag er ikke nærmere

defineret, herunder om det er ift. aktuel beskæftigelsesgrad ved f.eks.

deltidsansættelse. Det bør fremgå, om en arbejdsdag antages at være f.eks. 7,4

timer, ligesom håndtering af og omfanget af fraværsretten bør belyses

nærmere ved f.eks. en døgnvagt. Endelig bør det fremgå, hvordan

fraværsretten håndteres ift. flere arbejdsgivere.

Det bør tydeliggøres, at det af hensyn til arbejdstilrettelæggelsen påhviler den

ansatte tidligst muligt at varsle anvendelsen af omsorgsfravær. Det bør kunne

få ansættelsesretlige konsekvenser, såfremt den ansatte ikke udviser omhu ift.

at varsle tidligst muligt.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

Dokumentation bør endvidere tillægges afgørende vægt således, at det er den

ansattes ansvar at sikre, at den nødvendige dokumentation foreligger senest

på tidspunktet for fraværets begyndelse.

Det konstateres, at den ansættelsesretlige beskyttelse er udvidet udover, hvad

der følger af krav til implementering af direktivet.

Det anføres, at lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige

konsekvenser pga. afskedigelsesbeskyttelsen ved udnyttelse af fraværsretten.

Danske Regioner bemærker supplerende, at kvinder i større omfang udfører

omsorg i familiemæssige sammenhænge med fravær til følge. Indførelse af

omsorgsorlov kan derfor få negativ indflydelse på ligestillingen mellem mænd

og kvinder på arbejdsmarkedet, ligesom omsorgsorloven kan få en negativ

indflydelse på arbejdskraftudbudet, i særlig grad på den del af

arbejdsmarkedet, som beskæftiger en højere andel af kvinder.

Med venlig hilsen

Malene Vestergaard Sørensen

Vedr.: Journalnr. 2022-1206, høring af lov om ændring af lov om

lønmodtageres ret til fravær af særlige familiemæssige årsager

m.fl.

Beskæftigelsesministeriet har den 21. februar 2022 sendt lov om ændring

af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæs-

sige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven i høring med frist den

21. marts 2022.

Dato: 17. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01104

Dok. ID: 3196404

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3098

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

KL har følgende bemærkninger i forhold til lovforslagets enkelte bestem-

melser:

Ad lovforslagets § 1 vedr. ændringer i lov om lønmodtageres ret til fravær

fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, jf. lov nr. 223 af 22. marts

2006:

Forslaget indeholder en bestemmelse om ret for lønmodtagere til om-

sorgsorlov på fem arbejdsdage hvert kalenderår. Det fremgår, at orloven

kan holdes som en samlet periode eller som enkelte dage, og at ubrugte

dage ikke kan overføres.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt retten er forholdsmæssig, hvis en

lønmodtager f.eks. bliver ansat i løbet af et kalenderår. Det er KL’s opfat-

telse, at der alene bør være en forholdsmæssig ret til omsorgsdage, hvilket

der også skal tages højde for i kalenderåret 2022.

Fraværsretten angives som en arbejdsdag, men en arbejdsdag er ikke

nærmere defineret, herunder om det er ift. aktuel beskæftigelsesgrad ved

fx. deltidsansættelse. KL skal bemærke, at det bør fremgå, om en arbejds-

dag antages at være fx 7,4 timer. Derudover bør det fremgå, hvordan fra-

værsretten håndteres ift. flere arbejdsgivere.

Hvis den ansatte ikke udviser omhu ift. at varsle tidligst muligt, vil dette

give udfordringer i forhold til arbejdstilrettelæggelsen. Det bør derfor tyde-

liggøres, at det påhviler den ansatte tidligst muligt at varsle anvendelsen

af omsorgsfravær, så arbejdsgiveren har en rimelig mulighed for at plan-

lægge arbejdet.

Dato: 17. marts 2022

Sags ID: SAG-2022-01104

Dok. ID: 3196404

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3098

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

Det bør desuden tillægges afgørende vægt, at det er den ansattes ansvar

at sikre, at den nødvendige dokumentation foreligger senest på tidspunktet

for fraværets begyndelse.

Her fremgår det af bemærkningerne, at der med forslaget er tiltænkt

samme anvendelse og fortolkning som i ligebehandlingslovens § 16, stk.

2. KL skal hertil bemærke, at der er tale om en helt anden personkreds

som ikke forekommer at have samme beskyttelsesbehov som lønmodta-

gere omfattet af ligebehandlingslovens bestemmelse.

Ad lovforslagets § 2 om forslag til ændringer af ligebehandlingsloven jf.

lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr.

553 af 18 juni 2021, lov nr 217 af 5. marts 20213 og lov nr. 1709 af 27.

december 2018:

KL finder det unødvendigt at også lønmodtagere, som får overdraget hel

eller delvis orlov i henhold til barselslovens § 23 c er omfattet af den om-

vendte bevisbyrde. Der synes ikke at være samme beskyttelsesbehov for

disse lønmodtagere.

KL skal afslutningsvist bemærke, at det ikke har været muligt at foretage

en politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen, hvorfor hø-

ringssvaret afgives med forbehold for politisk godkendelse.

Med venlig hilsen

Louise Koldby Dalager

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Den 21. marts

2022

DLP

Høringssvar over ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde

af særlige familiemæssige årsager m.v.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har den 21. februar modtaget høring over ændring af lov

om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingslo-

ven og barselsloven.

FA takker for det store forarbejde af Beskæftigelsesministeriets implementeringsudvalget ifm. udar-

bejdelse af forståelsespapiret.

FA er som udgangspunkt positiv m.h.t. lovforslagets implementering af orlovsdirektivets bestem-

melser, idet lovforslaget som udgangspunkt følger hovedreglen om minimumsimplementering af

EU-direktiver på arbejdsmarkedet. FA noterer dog, at udvidelsen af den særlige ansættelsesretlige

beskyttelse udgør en overimplementering af direktivet.

Tildeling af fraværsretten

FA gør specifikt opmærksom på, at det er vigtigt at afklare, hvordan tildelingen sker, når der indfø-

res en fraværsret i form af ”omsorgsorlov” på fem arbejdsdage hvert kalenderår.

FA mener, at de fem arbejdsdage bør tildeles forholdsmæssigt således, at en lønmodtager, der til-

træder i løbet af kalenderåret, ikke opnår bedre rettigheder end en lønmodtager, der har været an-

sat hele kalenderåret. Loven forventes at træde i kraft den 2. august 2022, og FA forventer derfor

også, at tildelingen i 2022 er forholdsmæssig ift. ikrafttrædelsestidspunktet.

FA understreger, at det bør fremgå direkte af lovteksten, hvordan tildelingen gennemføres. Define-

res en arbejdsdag i henhold til beskæftigelsesgraden? Hvordan skal fraværsretten håndteres i for-

bindelse med flere arbejdsgivere og ansættelsesforhold?

En afklaring af disse spørgsmål ville tydeliggøre, hvilke rettigheder og pligter, der indføres med lov-

forslaget, hvilket er essentielt, når der er tale om nye eller udefinerede begreber sammenlignet

med gældende lovgivning.

Hvis aktører, både inden for og uden for arbejdsmarkedet, skal være i stand til at agere i overens-

stemmelse med lovændringerne, ville en legaldefinition af de respektive begreber, specifikt ar-

bejdsdage, være værdsat. Hvis dette ikke er muligt, efterspørges en vejledning om de ny regler.

Dette især set i lyset af, at arbejdsgivere kan blive pålagt godtgørelse for at handle i strid med de

foreslåede regler i lovgivningen.

FA opfordrer derfor til, at begrebet “arbejdsdag” defineres, og at uklarheden ift. lønmodtagere, der

er i flere ansættelsesforhold, belyses nærmere.

Side 1

FA ønsker en uddybning af, hvordan tildelingen af fraværsretten skal praktikeres ift. ovenstående

problematikker. FA bemærker, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er uhensigtsmæs-

sigt at indføre udefinerede begreber i lovgivningen, som det forventes, at arbejdsgivere skal sikre

beskyttelsen af.

Varsling af fravær

FA er bekymret for, om de foreslåede varslingsregler reelt giver arbejdsgivere et rimeligt varsel,

særligt henset til, at der i lovforslaget tilsyneladende indlægges en urealistisk forudsætning om, at

der altid er en anden ansat, der kan dække for den fraværende medarbejder under fraværet.

Dette vil næppe altid være tilfældet og særligt ikke, når der er mulighed for at dele fraværet op i

perioder ned til en arbejdsdag.

Ændret arbejdstider og -mønstre

Lønmodtagernes ønske om at vende tilbage til deres oprindelige arbejdstid og -mønstre inden udlø-

bet af den aftalte periode efter lovens § 3 b, stk. 2, bør gives tidligst muligt af hensyn til arbejdstil-

rettelæggelsen. Lønmodtageren bør i sådanne situationer udvise rettidig omhu og orientere ar-

bejdsgiver hurtigst muligt om ønsket om at vende tilbage, hvis lønmodtager fx bliver bekendt med,

at behovet for ændret arbejdstid ophører før udløbet af den aftalte periode.

Sidestillingen af sociale forældre

FA ser med tilfredshed på, at sociale forældre omfattes af mulighederne for at tage fravær af famili-

emæssige årsager i lighed med biologiske forældre, jf. lovens § 8 a, stk. 3. Lovgivningen bør afspejle

de mange forskellige familiemønstre, der findes i samfundet.

FA ser ligestillingsområdet som et helt centralt indsatsområde, hvis Danmark også fremadrettet skal

være kendetegnet som et foregangsland inden for ligestilling og mangfoldighed. For at dette skal

lykkes, kræves det, at dagsordenen i højere grad har fokus på mere end lovgivningsmæssige tiltag.

Kompetenceområde

Det fremgår af orlovsdirektivets artikel 15, at ”Uden

at det berører den kompetence, som tilkommer

arbejdstilsyn eller andre organer, der håndhæver arbejdstageres rettigheder, herunder arbejdsmar-

kedets parter, sikrer medlemsstaterne, at det organ eller de organer, der er udpeget i henhold til

artikel 20 i direktiv 2006/54/EF, til fremme, analyse og overvågning af samt støtte for ligebehand-

ling af alle personer uden forskelsbehandling på grund af køn, er kompetent(e) med hensyn til de

spørgsmål vedrørende forskelsbehandling, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.”

I bemærkningerne til lovforslaget foreslås derimod, at Ligebehandlingsnævnets kompetenceom-

råde udvides til at omfatte lov om lønmodtagers ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager.

Side 2

FA gør opmærksom på, at kompetenceområdet henhører under Institut for Menneskerettigheder,

hvilket følger af orlovsdirektivets artikel 15.

Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser

Det er lagt til grund, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet el-

ler det offentlige. Når størstedelen af de beskæftigede - under visse betingelser - får mulighed for

op til fem arbejdsdage mindre om året, vil det i større eller mindre omfang påvirke arbejdsudbud-

det. Et lavere arbejdsudbud vil føre til, at erhvervslivet producerer mindre og lønpresset stiger. Det

vil reducere velstanden og skatteindtægterne. FA vil derfor opfordre til, at lovforslagets effekt på

arbejdsudbuddet bliver præciseret i lovforslaget.

FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning til.

Med venlig hilsen

David Luxhøj-Pedersen

Advokatfuldmægtig

Side 3

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Pr. E-mail til:

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected]

Sagsnr. 19-3503

Vores ref.

MBE/DIST/CNJE/lph

Deres ref 2022-1206

Den 22. marts 2022

Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde

af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven

(gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afske-

digelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler m.v.)

–

Fagbevægelsens Hovedorganisation

–

takker for muligheden for at afgive høringssvar til

lovændringen, som implementerer orlovsdirektivets bestemmelser vedr. omsorgsorlov, afske-

digelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.

FH er overordnet set positiv over for lovændringerne, men har dog følgende bemærkninger.

Familiefraværsloven

§ 1 a

–

omsorgsorlov

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse er i sit væsentligste i overensstemmelse med DA og

FH’s

forståelsespapir. Dog afviger ordlyden særligt på ét punkt fra den af DA og FH foreslåede

bestemmelse, hvilket FH betragter som uhensigtsmæssig.

Det følger af ordlyden, at

”

Det er en betingelse, at behovet for væsentlig omsorg eller støtte

på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand kan dokumenteres ved lægeerklæring

”.

I bemærkningerne til bestemmelsen på forslagets side 25, fremgår det, at dokumentationskra-

vet f.eks. kan opfyldes ved at fremvise en lægeerklæring, en indkaldelse til behandling eller

anden dokumentation, der understøtter, at der i den konkrete situation er behov for væsentlig

omsorg eller støtte, og at behovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Bemærkningen

er efter

FH’s

opfattelse i fuld overensstemmelse med DA og

FH’s

forståelsespapir.

Ordlyden af bestemmelsen, hvor der står, at det er en betingelse, at behovet for omsorgsorlov

kan dokumenteres ved en lægeerklæring, er efter

FH’s

opfattelse misvisende, når der, som

det følger af bemærkninger, er andre måder at opfylde dokumentationskravet end ved en læ-

geerklæring.

DA og FH har i forståelsespapirer skrevet:

”dokumenteres [lægeligt]”.

FH foreslår derfor,

at bestemmelsen justeres, således at ordlyden ikke afgrænses til doku-

mentation ved lægeerklæring. FH foreslår, at bestemmelsen ændres således, at der kommer

til at stå

”kan

dokumenteres

lægeligt”.

FH og DA havde i forståelsespapiret endvidere foreslået, at den nærmere udmøntning af kra-

vet til dokumentation i § 1 a skulle ske ved udstedelse af en bekendtgørelse.

FH foreslår,

at der bliver udstedt en bekendtgørelse, hvor kravet til dokumentation udfoldes.

FH foreslår derfor, at der tilføjes et nyt stk. til § 1 a med følgende ordlyd:

”Beskæftigelsesmini-

steriet fastsætter nærmere regler om kravet til dokumentation i stk.

1”

, som det følger af DA

og FH’s forståelsespapir.

I øvrigt FH kan med tilfredshed konstatere, at personkredsen i § 1 a er uddybet i forslagets

bemærkninger til § 1 a på side 23-24, hvor der er indsat henvisninger til direktivets definitio-

ner i artikel 3, stk. 1, litra d og e.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar i forhold til ovenstående forslag til æn-

dring af § 1 a.

Bemærkningerne til § 1 a

–

omsorgsorlov

Betaling for lægeerklæring

I bemærkningerne til § 1 a på forslagets side 25 fremgår det, hvordan dokumentationskravet

kan opfyldes, som gengivet ovenfor. Det fremgår bl.a., at det kan opfyldes ved at fremvise en

lægeerklæring.

Hvis Beskæftigelsesministeriet fastholder ordlyden i § 1 a, stk. 1 hvorefter, at dokumentatio-

nen skal være en lægeerklæring, må det være arbejdsgiveren, som afholder udgifterne til læ-

geerklæringen.

FH bemærker, at det i forståelsespapiret mellem DA og FH fremgår på side 7, at det påhviler

den enkelte lønmodtager at fremskaffe og evt. betale for relevant dokumentation. Dog skal

denne forståelse mellem DA og FH ses i lyset af, at DA og FH foreslår en bredere ramme for

dokumentationskravet end formuleringen i forslagets § 1 a, stk. 1 udtrykker.

FH foreslår,

at såfremt ordlyden i forslagets § 1 a, stk. 1 fastholdes, tilføjes det i bemærknin-

gerne, at såfremt arbejdsgiveren anmoder om en lægeerklæring, er det arbejdsgiveren som

skal afholde udgifterne til lægerklæringen.

Modregningsadgangen § 1 a, stk. 2.

Det følger af § 1 a, stk. 2, at

”såfremt

en lønmodtager inden for et kalenderår har haft fravær

fra arbejdet i medfør af lovens § 1, nr. 2 og 3, fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsor-

lov efter stk.

1.”

Adgangen til at fratrække fravær i retten til omsorgsorlov er afgrænset til det netop anførte i

loven, og FH mener derfor, at det er hensigtsmæssigt at præcisere i bemærkningerne, at om-

sorgsdage efter overenskomsterne ikke kan fratrækkes i retten til omsorgsorlov.

FH foreslår,

at der i bemærkningerne på forslagets side 25 indsættes en bemærkning om, at

eksisterende omsorgsdage og fraværsrettigheder i henhold til overenskomsterne ikke fratræk-

kes i retten til omsorgsorlov efter § 1 a.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar.

Væsentlig omsorg og støtte

I forslagets bemærkninger til § 1a på side 24 fremgår eksempler på, hvornår en lønmodtager

kan benytte omsorgsorlov.

Side 2 af 7

FH bemærker,

at der ikke er tale om en udtømmende liste over eksempler, og at bestem-

melsen også omfatter eksempelvis et mindre barn, der har behov for væsentlig omsorg og

støtte i forbindelse med dialyse. Derudover kan fraværet også vedrøre situationer, hvor om-

sorgen eller støtten ydes til en døende person, en syg person som er hospitalsindlagt, på hos-

pice, plejehjem eller lignende

§ 3 a

–

anciennitet i arbejdsforholdet

Det følger af sidste led i bestemmelsen, at bestemmelsen ikke vedrører pensionsforhold. I be-

mærkningerne på side 26 henvises der til ligebehandlingslovens § 8, som har en tilsvarende

ordlyd. Det bemærkes, at ligebehandlingsloven LFF 1988-10-26 nr. 64 i bemærkningerne til §

8 henviser til, at forslaget svarer til §§ 1-4 i lov om barselslov m.v. Formuleringen fremgår ikke

af barselsloven længere.

Det fremgår ikke af bemærkningerne, hvad der nærmere skal forstås ved, at bestemmelsen

ikke vedrører pensionsforhold, herunder hvorfor beskyttelsen er afgrænset i forhold til pensi-

onsforhold.

Det er

FH’s

opfattelse, at der skal tilføjes et afsnit i bemærkningerne til § 3 a, hvor det forkla-

res og uddybes, hvorfor og hvordan bestemmelsen ikke vedrører pensionsforhold.

FH foreslår,

at der tilføjes et afsnit i bemærkningerne til § 3 a, hvor det uddybes, hvorfor og

hvordan bestemmelsen ikke vedrører pensionsforhold.

FH foreslår

derudover, at der indsættes en bemærkning om, at § 3 a ikke tilsigter en æn-

dring af gældende ret i relation til beregning af anciennitet efter lovens § 1, nr. 2 og 3.

§ 3 b, stk. 1

–

ansættelsesrelaterede rettigheder

Efter

FH’s

opfattelse er formålet med bestemmelsen at implementere direktivets artikel 10,

stk. 2.

Der fremgår følgende om implementering af

orlovsdirektivets artikel 10, stk. 2 i DA og FH’s

forståelsespapir på s. 10:

”For

så vidt angår besvarelse af ansættelsesrelaterede rettigheder i artikel 10, stk. 1, er det FH

DA’s

vurdering, at bestemmelsen ikke tilsigter en ændring af retstilstand i forhold til foræl-

dreorlovsdirektivets § 5, som er opfyldt med ligebehandlingslovens §§ 8 og 8a, stk. 1, for så

vidt angår fravær efter artikel 4 og 5. FH og DA er enige om, at der udestår en gennemførelse

for så vidt angår fravær efter artikel 6 om omsorgsorlov og arbejdsfrihed efter artikel

7”

DA og FH bemærker, at aftalen forudsætter, at der ikke sker en underimplementering af or-

lovsdirektivets artikel 10, stk. 2, og den foreslåede § 3 b, stk. 1 implementerer minimumskra-

vet i artikel 10, stk. 2.

FH bemærker,

at forståelsen mellem DA og FH forudsætter, at der ikke sker en underimple-

mentering af orlovsdirektivets artikel 10, stk. 2, og den foreslåede § 3 b, stk. 1 implementerer

minimumskravet i artikel 10, stk. 2.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s

fælles høringssvar.

Side 3 af 7

§ 3 b, stk. 2

–

fleksible arbejdsordninger

Bestemmelsen omhandler muligheden for fleksible arbejdsordninger og implementerer direkti-

vets artikel 9.

I bestemmelsen henvises til, at det er lønmodtagere efter § 1 a, som kan anvende mulighe-

den. Muligheden for at afholde omsorgsorlov og muligheden for fleksible arbejdsordninger ek-

sisterer efter

FH’s

opfattelse uafhængigt af hinanden, og det vil derfor være hensigtsmæssigt,

at det skrives ind hvilke lønmodtagere, der er tale om i stedet for den blotte henvisning til § 1

Derudover bør reglerne om fleksible arbejdsordninger fremgå af en selvstændig bestemmelse,

og ikke i stk. 2 til en bestemmelse, hvor stk. 1 implementerer ansættelsesrelaterede rettighe-

der efter art. 10, stk. 2 ved anvendelse af omsorgsorlov (direktivets artikel 6).

FH foreslår,

at bestemmelsen ændrer placering, således at bestemmelsen får en selvstændig

paragraf, f.eks. § 3c, og ikke fremgår som stk. 2 i § 3 b. FH foreslår derudover, at det i be-

stemmelsens ordlyd beskrives, hvilke lønmodtagere der er tale om i stedet for den blotte hen-

visning til § 1 a.

FH bemærker i øvrigt,

at der i bestemmelsens første led står, at lønmodtageren kan an-

mode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre, hvor der i andet led står, at løn-

modtageren kan anmode om at vende tilbage til det oprindelige arbejdsmønster. Der bør i an-

det led stå, at lønmodtageren kan anmode om at vende tilbage til den oprindelige arbejdstid

og det oprindelige arbejdsmønster, således at der er overensstemmelse mellem de to led i be-

stemmelsen.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar.

§ 4, stk. 1 og 2

–

afskedigelsesbeskyttelse

§ 4, stk. 1

FH foreslår,

at sætningen:

”Arbejdsgiverens

begrundelse behøver ikke i denne situation at

være

skriftlig”

på side 29 slettes.

FH kan i øvrigt konstatere, at der i lovforslaget ikke er knyttet sanktioner til det forhold, at en

arbejdsgiver ikke efterkommer lovens bestemmelser om begrundelse for afskedigelse eller an-

modning om fleksible arbejdsordninger.

FH bemærker,

at direktivet forudsætter effektive

sanktioner, jf. artikel 13.

§ 4, stk. 2

Lovforslagets § 4, stk. 2 har følgende ordlyd:

”Afskediges

en lønmodtager i strid med stk. 1, uden at afskedigelsen underkendes, eller ud-

sættes denne for anden mindre gunstig behandling, har lønmodtageren krav på godtgørelse

fra

arbejdsgiveren”.

FH bemærker, at der ikke er hjemmel i loven til at underkende afskedigelsen, hvorfor under-

kendelse ikke skal nævnes i § 4, stk. 2.

Ordlyden i den foreslåede bestemmelse er sammenlignelig med ligebehandlingslovens § 16,

stk. 2. Ligebehandlingslovens § 16, stk. 2 indeholder det pågældende forbehold om underken-

delse, idet § 16, stk. 1 indeholder en afskedigelsesbeskyttelse hvorefter, at afskedigelsen skal

Side 4 af 7

underkendes, såfremt lønmodtageren nedlægger påstand herom. Lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager indeholder ikke en bestemmelse, som

svarer til ligebehandlingslovens § 16, stk. 1. Formuleringen af § 4, stk. 2 skal derfor ændres.

FH foreslår,

at sætningen

”uden

at afskedigelsen

underkendes”

slettes i forslagets § 4, stk.

2. Sætningen bør tilsvarende udgå af bemærkningerne til § 4, stk. 2.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar.

§ 4 a

–

bevisbyrde

Efter FH’s opfattelse er formålet med bestemmelsen er at implementere direktivets artikel 12,

stk. 3.

Bestemmelsen indfører delt bevisbyrde ved afskedigelse, og det følger af bestemmelsen, at

den delte bevisbyrde gælder, hvis en lønmodtager anser sig for at være afskediget på grund

af fravær efter § 1 a, stk. 1.

I henhold til direktivets artikel 12, stk. 3 gælder den delte bevisbyrde, hvis en lønmodtager an-

ser sig for at være afskediget på grund af, at de har

ansøgt om

eller har

taget orlov

. Bestem-

melsen i §4 a mangler således at omfatte situationen, hvor lønmodtageren har anmodet om

orlov/fravær efter § 1 a, stk. 1.

Formuleringen i forslaget til § 4 a, udgør således ikke en tilstrækkelig implementering af artikel

12, stk. 3.

Det er

FH’s

opfattelse, at bestemmelsens ordlyd skal ændres i overensstemmelse med formu-

leringen i direktivets artikel 12, stk. 3, for at sikre minimumsimplementering af direktivet. For

at sikre minimumsimplementering

foreslår FH

følgende ændring af bestemmelsens ordlyd:

”Hvis

en lønmodtager anser sig for at være afskediget på grund af fravær eller anmodning om

fravær efter § 1 a, stk. 1,

…”

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar.

FH foreslår

derudover, at det anføres i bemærkningerne til § 4 a, at implementering af delt

bevisbyrde ikke forringer bedre rettigheder i overenskomsterne, herunder overenskomster

med mere fordelagtige bevisbyrderegler for lønmodtagerrepræsentanter.

Ligebehandlingsloven

§ 8 a, stk. 2

–

fleksible arbejdsordninger

Efter FH’s opfattelse er formålet med bestemmelsen er at implementere direktivets artikel 9,

stk. 2.

Det fremgår af § 8a, stk. 2, at arbejdsgiveren skal overveje og besvare lønmodtagerens an-

modninger inden for et rimeligt ridsrum under hensyn til både arbejdsgiverens og lønmodtage-

rens behov.

I direktivet fremgår det imidlertid også af artikel. 9, stk. 2, at arbejdsgiver skal

begrunde

af-

slag eller udsættelse. Det fremgår af bemærkningerne til § 8a, stk. 2 på side 3, at beslutnin-

gen skal begrundes, men formuleringen af ordlyden i forslaget til § 8a, stk. 2, udgør efter

FH’s

opfattelse ikke en tilstrækkelig implementering af artikel 9, stk. 2.

Side 5 af 7

Bestemmelsen skal ændres i overensstemmelse med direktivets artikel 9, stk. 2, for at sikre

minimumsimplementering af direktivet. For at sikre minimumsimplementering

foreslår FH,

bestemmelsen ændres, således at det fremgår, at arbejdsgiveren skal begrunde afslag på an-

modninger om fleksible arbejdsordninger eller udsættelse af sådanne ordninger.

FH henviser i øvrigt til DA og FH’s fælles høringssvar.

FH bemærker i øvrigt,

at der i bestemmelsens første led står, at lønmodtageren kan an-

mode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre, hvor der i andet led står, at løn-

modtageren kan anmode om at vende tilbage til det oprindelige arbejdsmønster. Der bør i an-

det led stå, at lønmodtageren kan anmode om at vende tilbage til den oprindelige arbejdstid

og det oprindelige arbejdsmønster, således at der er overensstemmelse mellem de to led i be-

stemmelsen.

§ 9, stk. 2

–

begrundelse for afskedigelse

Efter

FH’s

opfattelse er formålet med bestemmelsen at implementere direktivets artikel 12,

stk. 2.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at en lønmodtager, der anser sig for afskediget i strid

med stk. 1, kan anmode arbejdsgiveren om en begrundelse for afskedigelsen.

Det følger imidlertid af direktivets artikel 12, stk. 2 sidste pkt., at

”i

forbindelse med afskedi-

gelse af en arbejdstager, der har ansøgt om eller har taget orlov som fastsat i artikel 4, 5 eller

6, giver arbejdsgiveren en skriftlig begrundelse for

afskedigelsen”.

Der er ikke formuleret et

krav om

”

skriftlig

”

begrundelse for afskedigelsen i § 9, stk. 2 i overensstemmelse hermed.

FH foreslår,

at bestemmelsen ændres således, at det fremgår, at begrundelsen skal være

skriftlig.

Generelle bemærkninger

–

3.4.1. gældende ret

Det følger af bemærkningerne på side 16, at lovændringen betyder, at personer, der er til-

tænkt en forældrelignende rolle i barnets liv, fremover får mulighed for at tage del i orloven

med barnet. Det står i forlængelse af afsnittet om sociale forældre og nærtstående familie-

medlemmer.

I forslag til ændring af barselsloven § 23 a, stk. 3 defineres sociale forældre, hvor betegnelsen

”forældrelignende relation”

bliver anvendt.

FH forstår bemærkningen således, at der henvises til sociale forældre, når der i bemærknin-

gerne står

”forældrelignende rolle”.

Det kan skabe forvirring, at der benyttes to forskellige be-

greber.

FH foreslår,

at Beskæftigelsesministeriet ændrer ordet

”rolle”

til

”relation”

i overensstem-

melse med definitionen i forslag til ændring af barselsloven § 23 a, stk. 3.

FH har desuden i sit høringssvar til lovforslag om ændring af barselsloven foreslået, at kredsen

af sociale forældre i barselslovens § 23 a, stk. 3 blev udvidet til også at omfatte en nærtstå-

ende person over 18 år, der er tiltænkt en forældrelignende relation.

Forslaget var udtryk for, at der i forhold til LGBT+ personer ofte kan være en ven, som er til-

tænkt en forældrelignende relation, som de ikke er i et ægteskabslignende forhold med, og

den situation ikke er dækket.

Side 6 af 7

FH bemærker

derfor, at FH fastholder at hensynet til LGBT+ personer begrunder en udvi-

delse af, hvem der defineres som sociale forældre.

Med venlig hilsen

Majbrit Berlau,

Næstformand, FH

Side 7 af 7

Beskæftigelsesministeriet

J-nr. 2022-1206

Akademikernes bemærkninger til forslag til lov om gen-

nemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om om-

sorgsorlov, fleksible arbejdsordninger mv.

Akademikerne har fra Beskæftigelsesministeriet modtaget udkast til lov

om ændring af lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige fami-

liemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemfø-

relse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigel-

sesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler m.v.) I den

anledning Akademikerne bemærke følgende:

Akademikerne støtter op om, at work-life-balance direktivets bestem-

melser om omsorgsorlov, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler

og afskedigelsesbeskyttelse m.v. implementeres i dansk lovgivning og

på det danske arbejdsmarked.

Akademikerne finder dog, at lovforslaget kunne lægge større vægt på

direktivets overordnede formål om at skabe bedre balance mellem ar-

bejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, i stedet for at ind-

føre besnærende dokumentationskrav, karensbestemmelser og krav om

væsentlighed i omsorgsbehovet.

Væsentlighedskravet som betingelse for omsorgsorlov:

Lovforslaget afgrænser i § 1a omsorgsorlov til situationer, hvor der er

behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig hel-

bredsmæssig tilstand. Det er uklart, hvornår en situation er så væsent-

lig, at det kan berettige til omsorgsorlov. Men når der henses til direkti-

vets formål om at skabe bedre work-life-balance, så burde anvendelses-

området gøres så bredt som muligt, så der kan holdes omsorgsorlov i

alle situationer, hvor et familiemedlem eller en person i husstanden har

et omsorgs- eller støttebehov. Det forhold, at den ansatte selv betaler

for fraværet, vil sikre, at der kun holdes omsorgsorlov, når der er et

reelt behov.

Med det foreslåede væsentlighedskrav, kan det forudses, at omsorgs-

personer til et familiemedlem med ikke alvorlig psykisk sygdom/ikke

alvorlig psykisk funktionsnedsættelse, får afslag på omsorgsorlov til at

ledsage familiemedlemmet til fx ambulant behandling for en anden ikke

Den 15. marts 2022

Sagsnr. S-2022-279

Dok.nr. D-2022-14343

jdj/bef

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

+45 3369 4040

[email protected]

www.ac.dk

alvorlig fysisk sygdom, når ingen af de to sygdomme i sig selv anses for

at være alvorlige. I en sådan situation bør det være muligt at få om-

sorgsorlov til støtte og omsorg og til at ledsage familiemedlemmet til

behandling, da der bør ses på den samlede funktionsnedsættelse, her-

under risikoen for forværring af den helbredsmæssige tilstand, hvis der

ikke ydes omsorg og støtte.

Dokumentationskravet som betingelse for omsorgsorlov:

Det forekommer unødvendigt bureaukratisk, at forholdet skal dokumen-

teres ved en lægeerklæring eller anden dokumentation overfor arbejds-

giver, samt at udgiften til lægeerklæring påhviler den ansatte. Det burde

her, som i tilfælde af egen sygdom, være et tillidsspørgsmål mellem

arbejdsgiver og den ansatte. Og såfremt arbejdsgiver ønsker at se læ-

gelig dokumentation, bør det være arbejdsgiver, der afholder omkost-

ningerne, på samme vis som efter funktionærlovens § 5, stk. 4.

Akademikerne anbefaler derfor, at dokumentationskravet lempes, så det

ikke er en betingelse for at kunne afholde orlov, men at arbejdsgiver

kan forlange forevist dokumentation om nødvendigt, mod at arbejdsgi-

ver afholder omkostningen, hvis den tilgængelige dokumentation (fx

indkaldelse til behandling) ikke anses for at være tilstrækkelig.

Dokumentationskravet har også en ligestillingsmæssig skævhed, idet

det må forventes, at kvindelige lønmodtagere oftere end mandlige løn-

modtagere påtager sig rollen som omsorgspersoner for en pårørende.

Herved vil det være en overvægt af kvindelige lønmodtagere, der i før-

ste omgang pålægges meromkostningen med dokumentationskravet,

foruden at de mister lønindtægter under den selvbetalte omsorgsorlov.

Lovforslaget har derfor ligestillingsmæssige konsekvenser.

Dokumentationskravet sætter desuden omsorgspersonen i en svær situ-

ation, da omsorgspersonen skal indhente samtykke fra den person, som

har behov for væsentlig omsorg eller støtte, til at udlevere helbredsop-

lysninger og andre personoplysninger til omsorgspersonens arbejdsgi-

ver, som en betingelse for at kunne få omsorgsorlov.

Af lovbemærkningerne fremgår dog, at forslaget ikke har til hensigt at

give arbejdsgiver ret til at foretage automatisk eller ikkeautomatisk da-

tabehandling af oplysningerne i lægeerklæringen, eller at indeholde op-

lysningerne i et register. Desuden fremgår, at en synsmæssig kontrol af

lægeerklæringen ikke vil være tale om behandling af personoplysninger i

databeskyttelsesforordningens forstand.

For at undgå tvivl, bør det derfor fremgå direkte af lovbestemmelsen, at

der alene kan stilles krav om fremvisning eller synsmæssig kontrol af

lægeerklæring eller anden dokumentation, samt at bestemmelsen ikke i

sig selv giver hjemmel til, at arbejdsgiver må behandle personoplysnin-

gerne i databeskyttelsesforordningens forstand. Det skal fremgå klart af

bestemmelsen, at det ikke er en behandlingshjemmel i databeskyttel-

sesforordningens forstand.

Side 2 af 3

Personkredsen med behov for omsorg og støtte

Direktivet opfordrer i præamblens pkt. 27 medlemsstaterne til at udvide

omsorgsorlov til yderligere familiemedlemmer såsom bedsteforældre og

søskende under hensyn til det stigende plejebehov i den aldrende be-

folkning og flere aldersrelaterede funktionsnedsættelser.

Akademikerne skal derfor anbefale, at personkredsen som der kan hol-

des omsorgsorlov for, udvides til at omfatte bedsteforældre og søsken-

de, da det kan være lige så belastende at være pårørende til omsorgs-

krævende bedsteforældre og søskende, som i forhold til omsorgskræ-

vende forældre.

Forholdet til plejeorlov i lov om social service

Det fremgår af lovforslaget (§ 1 a, stk. 2), at fravær som plejeorlov ef-

ter lov om social service medregnes i omsorgsorloven. Dette er efter

Akademikernes opfattelse en uhensigtsmæssig sammenblanding af for-

skellige hensyn. Det forhold, at man i en periode har modtaget plejeve-

derlag til pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, betyder

jo ikke, at der ikke på et senere tidspunkt af året, kan opstå et behov

for omsorg og støtte til et andet familiemedlem, hvor omsorgspersonen

må træde til.

Akademikerne skal derfor anbefale, at plejeorlov efter lov om social ser-

vice ikke indgår i omsorgsorloven efter lovforslaget.

Karensbestemmelse for fleksible arbejdsordninger

Lovforslaget lægger op til i § 3b, stk. 2, at man først får ret til at anmo-

de om fleksible arbejdsordninger med henblik på omsorgsformål, når

man har været ansat i mindst 6 måneder. Dette karenskrav er helt

unødvendigt i forhold til en anmodningsret, og det harmonerer ikke

med, at man efter deltidsloven kan anmode om at komme på deltid

uden karensbestemmer. Der er ikke noget sagligt argument for, at lov-

forslaget her begrænser den ansattes adgang til at anmode om ændrede

arbejdsordninger, og hermed begrænser den fri aftaleret, der alminde-

ligvis består i et ansættelsesforhold udenfor overenskomstområdet.

Akademikerne skal derfor anbefale, at der ikke er begrænsninger i,

hvornår den ansatte kan anmode om fleksible arbejdsordninger.

Med venlig hilsen

Jesper David Jensen

D:22495862

E:[email protected]

Side 3 af 3

Til Beskæftigelsesministeriet

j.nr. 2022 - 1206

[email protected]

Ledernes Hovedorganisations høringssvar til lov om ændring

af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige

årsager,

ligebehandlingsloven

barselsloven

(Gennemførelse

orlovsdirektivets

bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse,

fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.)

Ledernes Hovedorganisation (Lederne) har den 21. februar 2022

modtaget udkast til lovforslag om ændring af lov om lønmodtageres

ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,

ligebehandlingsloven og barselsloven.

Da der er tale om konsekvensrettelser har Lederne ikke

overordnede bemærkninger til ændringerne. Lederne er dog blevet

opmærksomme på en mulig uklarhed i to konkrete ændringer.

Konkrete bemærkninger

Side 2: § 3b, stk. 2 (ny bestemmelse) i lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager:

Det bør være klart, hvorvidt der er/ikke er sanktioner/konsekvenser,

hvis en arbejdsgiver ikke forholder sig til en lønmodtagers

anmodning om ændrede arbejdstider- og mønstre eller uden en

begrundelse, ikke ønsker at imødekomme en sådan anmodning.

Godtgørelse efter §§ 4 og 4a vedrører kun den situation, hvor der

sker afskedigelse af en lønmodtager som følge af en anmodning.

Side 3: Den samme bemærkning gør sig gældende vedr. § 8 a, stk.

2 i ligebehandlingsloven.

Med venlig hilsen

København

den 21. marts 2022

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Nanna Simone Jensen,

chefkonsulent Ledernes Hovedorganisation

Telefon 3283 3283

www.lederne.dk

Side 1 af 1

CFU

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Sendt pr mail

[email protected],

[email protected]

Niels Hemmingsens Gade 10, 4.

1153 København K

Telefon 33 76 86 96

www.cfu-net.dk

[email protected]

CVR: 15247002

18. marts 2022

22-0014802.01.05.

LM/LM

J-nr. 2022-1206. Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra

arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven

CFU har ved mail af 21. februar 2022 modtaget høring over udkast til lov om ændring af lov

om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,

ligebehandlingsloven og barselsloven (gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om

omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.)

CFU har følgende bemærkninger til udkastet:

Dokumentation for behovet for omsorgsorlov

Det fremgår af forslaget til ny §1a vedr. ret til omsorgsorlov i fem arbejdsdage, at ”det

er en

betingelse, at behovet for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand

kan dokumenteres ved en lægeerklæring.”

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til

bestemmelsen s. 25, at dokumentationskravet ”fx

kan opfyldes ved at lønmodtagere fremviser en

lægeerklæring, en indkaldelse til behandling eller anden dokumentation, der understøtter, at der i den

konkrete situation er behov for væsentlig omsorg eller støtte, og at behovet skyldes en alvorlig

helbredsmæssig tilstand […] Det vil bero på en konkret vurdering, om dokumentationskravet er

opfyldt”.

CFU finder, at ordlyden af §1a er misvisende i forhold til bemærkningerne til §1a.

Derudover fremgår det af samme bemærkninger, at en lægeerklæring alene skal fremvises.

§1a bør derfor udformes, så det er er tydeligt af bestemmelsen, at en evt. lægeerklæring eller

anden dokumentation alene skal fremvises og ikke udleveres til arbejdsgiver.

CFU skal i øvrigt henvise til høringssvar fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og

Akademikerne samt eventuelle høringssvar fra medlemsorganisationerne.

Med venlig hilsen

Lene Maigaard

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]),

BM Postkasse ([email protected])

Jeanette Hansen ([email protected])

Fra:

J.nr. 2022-1206 - Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

Titel:

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven.

E-mailtitel:

J.nr. 2022-1206 - Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id nr.: 142545)

21-03-2022 14:33

Sendt:

Til:

Høring vedr. lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven

Det Faglige Hus fremsender hermed bemærkninger til ovennævnte.

Med ændringen af ligebehandlingslovens § 8 a, stk. 2 kan lønmodtagere med et eller flere børn under 9 år anmode

arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i en nærmere angivet periode.

I ligebehandlingslovens § 9 fremgår det, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager eller udsætte denne for

anden mindre gunstig behandling, fordi denne har fremsat anmodning om ændringer efter ligebehandlingslovens § 8a,

stk. 2. Der er dermed en afskedigelsesbeskyttelse for lønmodtagerne, som har anmodet om ændrede arbejdstider og -

mønstre.

I lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager indsættes § 3 b, stk. 2, som giver

lønmodtagere omfattet af § 1 a mulighed for at anmode arbejdsgiveren om ændrede arbejdstider og -mønstre i en

nærmere angivet periode.

I samme lovs § 4, stk. 1 fremgår umiddelbart ikke en direkte beskyttelse for denne gruppe af lønmodtagere på samme

måde som i ligebehandlingsloven.

Vi foreslår derfor, at § 4, stk. 1 også skal omfatte lønmodtagere, som har anmodet om fleksible arbejdsordninger efter §

3 b, stk. 2.

Med venlig hilsen

Det Faglige Hus

Jeanette Hansen

Advokat/teamleder

Det Faglige Hus · Havnegade 33 · 6700 Esbjerg

Dir. tlf. 7610 5975 · Tlf. 7610 9304 ·

www.detfagligehus.dk

Postadresse

Det Faglige Hus, Postboks 512, 6701 Esbjerg

Sikker kommunikation

Er du medlem, kan du skrive sikkert til os i

MIT detfagligehus

Er du ikke medlem, kan du sende en sikker mail til

[email protected].

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected])

Per Dyrholm ([email protected])

Fra:

Titel:

SV: Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. J.nr. 2022-1206

Sendt:

21-03-2022 10:42

Til:

Kristelig Fagbevægelse ønsker at komme med følgende høringssvar:

Kristelig Fagbevægelse støtter at direktivet implementeres ved lov.

Vi støtter retten til fravær i lovforslagets indføjelse i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager, § 1a. Vi opfordrer til at opbløde anvendelsesområdet der forekommer for snæver. Kravet

om skriftlig dokumentation er for bureaukratisk og upraktisk. Når dette ses i lyst af at arbejdsgiver ikke skal betale

løn under fraværet, ses ikke en væsentlig risiko for misbrug af ordningen. Kristelig Fagbevægelse mener, at dette er

et oplagt område til ikke at lave mere bureaukrati, men i stedet basere det på tillid til, at lønmodtagerne godt selv

kan vurdere, om behovet er væsentligt. Bureaukratiet vil være vanskeligt for bogligt svage, og vil alt andet lige

medføre mere arbejde for sundhedssektoren, uden noget værdiskabende formål.

I sammes lov §3b stk. 2 er indsat en 6 måneders anciennitetskrav for arbejdsgiverens pligt til at overveje og besvare

lønmodtagerens anmodning. Dette forekommer som en helt unødvendig begrænsning. Er lovens hensigt at sikre et

retligt grundlag for arbejdsgiveren til at undlade at svare en medarbejder der spørger til muligheden for ændrede

arbejdstider? Hvis lønmodtageren her et behov og spørger, hvorfor i alverden skulle han/hun så ikke have lov til at få

et svar?

Venlig hilsen

Per Dyrholm

politisk konsulent

Tlf: 72277227

Kommunikation - Samfund

Klokhøjen 4 - 8200 Aarhus N

krifa.dk

facebook

persondatapolitik

Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater

her

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

21. februar 2022 09:47

Til:

Adoption og samfund <[email protected]>; Adoptionsnævnet <[email protected]>; Adoptionspolitisk Forum

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes

Centralorganisation <[email protected]>; AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFD <[email protected]>; Ankenævnet for

ATP <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; A-kassen ASE - Secure <[email protected]>; Business Danmark

<[email protected]>; Børnenes bureau <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>;

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes

Fællesudvalg <[email protected]>; Danish International Adoption S/I <[email protected]>; DANSK

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk Artist Forbund <[email protected]>; DANSK ERHVERV

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; DANSK JOURNALISTFORBUND <[email protected]>;

DANSK KVINDESAMFUND <[email protected]>; Dansk Musikerforbund <[email protected]>; Dansk

Skuespillerforbund <[email protected]>; DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk

Teater <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske A-kasser <[email protected]>; Danske Arveretsadvokater

<[email protected]>; Danske Familieadvokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer

<[email protected]>; Danske Patienter <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Dare

Danmark <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DELEBARN.DK ApS <[email protected]>;

DEN DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse

<[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker

<[email protected]>; Familieretshuset <[email protected]>; Finansforbundet

<[email protected]>; FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Fonden Mødrehjælpen

<[email protected]>; Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre <[email protected]>;

Foreningen Mistet Barn <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; Forum for Mænds Sundhed <[email protected]>; FORÆLDRE OG FØDSEL

<[email protected]>; Forældre og Sorg <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>;

GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; Høringer - Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP) <[email protected]>; IDA <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale

Menneskerettighedsinstitution <[email protected]>; Jordemoderforeningen <[email protected]>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kompetencecenter for Amning <[email protected]>; KRISTELIG

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Krifa Kommunikation <[email protected]>; KVINDERÅDET

<[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Landsforeningen Børn og Samvær <[email protected]>;

LANDSFORENINGEN FOR UFRIVILLIGT BARNLØSE <[email protected]>; LEDERNE <[email protected]>; LGBT komiteen

<[email protected]>; LGBT+ Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

<[email protected]>; Producentforeningen <[email protected]>; Pårørende i Danmark <[email protected]>; Red Barnet

<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed

<[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>; Støtteforeningen for Familiepolitisk Netværk

<[email protected]>; Sundhedskartellet <[email protected]>; Tænketanken Adoption

<[email protected]>; Udbetaling Danmark <[email protected]>; Ældre Sagen

<[email protected]>

Emne:

Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id nr.: 142545)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

21. marts 2022

Beskæftigelsesministeriet

Center for Arbejdsret, Ligestilling og International (CALI)

Holmens Kanal 20

1060 København K

LGBT+ Danmark takker for at modtage høring.

Det fremgår af lovforslaget, at det foreslås, at den personkreds, der er er omfattet af retten til

omsorgsorlov, er lønmodtagere, der skal yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en

person, der bor i samme husstand som lønmodtageren. Ved familiemedlem forstås en person omfattet af

definitionen i orlovsdirektivets artikel 3, stk. 1 litra e. Dvs. at en lønmodtager kan anmode om omsorgsorlov

for egne børn, forældre, ægtefælle eller partner. I disse situationer vil der ikke være krav om samme

husstand.

LGBT+ Danmark bemærker, at der ikke gives mulighed for, at sociale forældre og tilsvarende sociale børn

kan tage omsorgsorlov mhp. at yde omsorg for et socialt barn hhv. en social forælder. LGBT+ Danmark

henviser til barselslovens definition af sociale forældre, som ændret med L 104 d. 3. marts 2022.

LGBT+ Danmark anbefaler,

at personkredsen i nærværende lovforslag udvides til også at give sociale

forældre og børn adgang til omsorgsorlov.

På LGBT+ Danmarks vegne,

Andreas Nielsen

Politisk chefkonsulent

[email protected]

+45 54 30 00 80

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected])

Louise Bott Traberg Smidt ([email protected])

Fra:

Titel:

Vedr. BM j.nr. 2022-1206 (Høringssvar)

Sendt:

03-03-2022 08:55

Til:

Vedr. BM j.nr. 2022-1206

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id nr.: 142545)

I forlængelse af Beskæftigelsesministeriets høringsbrev af 21. februar 2022 har DARE Danmark følgende

bemærkninger:

DARE Danmark er en familiepolitisk forening, der arbejder for ligestilling af forskellige familieformer herunder

forskellige måder at stifte familie på.

Den foreslåede gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 om ret til omsorgsorlov til børn afskærer ikke-

bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever fra at udnytte denne ret. Derved afskærer lovforslaget en

social forælder fra retten til omsorgsorlov, uden at der er nogen rimelig grund til det. Lovforslaget er derved en

unødig snæver gennemførelse af Orlovsdirektivet.

Det er overraskende og ærgerligt, at regeringen i gennemførelsen af Orlovsdirektivet ikke ønsker at tage højde for

den virkelighed, der gælder for mange danske familier, hvor der er biologiske forældre og en eller to sociale

forældre, der lever sammen med en af de biologiske forældre, og hvor de sociale forældre ofte er lige så vigtige for

børnene.

Årsagen til denne problemstilling er, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at retten til 5 dages

omsorgsorlov gælder for ens egne børn og børn i ens husstand defineret som der, hvor barnet har

folkeregisteradresse. Denne snævre definition fører således til, at ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller

samlever er udelukket fra omsorgsorlov, mens bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til

omsorgsorlov. Denne forskel gælder også, selvom der er en 7/7 ordning om samværet. Denne forskel savner efter

DARE Danmarks opfattelse mening.

I regnbuefamilier og skilsmissefamilier har barnet ofte formel bopæl/folkeregisteradresse hos moderen. Dette er i

vidt omfang traditionelt bestemt. Faderen/faderens ægtefælle, partner og samlever vil herefter formelt set være

stillet som samværsforældre og ændringer i bopælsspørgsmålet er vanskelige at komme igennem med.

I praksis vil den foreslåede snævre gennemførelse af Orlovsdirektivets artikel 6 derfor typisk medføre, at moderen og

moderens ægtefælle, partner eller samlever har ret til omsorgsorlov samt barnet biologiske far, mens faderens

ægtefælle, partner eller samlever er afskåret fra at udnytte denne rettighed. Dette finder vi er uforståeligt og

urimeligt.

DARE Danmark henstiller på den baggrund, at regeringen overvejer at udvide retten til omsorgsorlov til børn til også

at gælde ikke-bopælsforælderens ægtefælle, partner eller samlever, der bor sammen med ikke-bopælsforælderen.

Med venlig hilsen

Louise Bott Traberg Smidt

Fungerende formand for DARE Danmark og Advokat (L)

______________________

ADACTA ADVOKATER APS

Øster Farimagsgade 67

2100 København Ø

Tel 70 20 12 00

Mobil 31 11 09 00

[email protected]

Website:

www.adacta-law.dk

The information in this Internet E-Mail is confidential and may be legally privileged. It is intended solely for the

addressee. Access to this Internet E-Mail by anyone else is unauthorised. If you are not the intended recipient, any

disclosure, copying, distribution or any action taken or omitted to be taken in reliance on it, is prohibited and may be

unlawful.

Til: Beskæftigelsesministeriet

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

10. marts 2022 / tk_dh

Sag 2-2021-00267

Dok. 571453

Høringssvar: lovudkast om retten til omsorgsorlov

1. Indledning

DH takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkast om gennemførelse af orlovsdirekti-

vets bestemmelser om omsorgsorlov.

DH er isoleret set meget tilfreds med, at EU har vedtaget at indføre ret til fem dags omsorgsorlov.

Lønmodtagere, der er i familie med eller bor sammen en person med et pleje- og omsorgsbehov på

grund af alvorlig sygdom eller handicap, er meget ofte i presset situation. Omsorgsorloven falder

derfor på et tørt sted.

DH er imidlertid stærkt utilfreds med, at denne ret ikke bliver for alle i den danske gennemførelse.

De lønmodtagere, der har de største støtte- og omsorgsopgaver, risikerer ikke at få ikke del i om-

sorgsorloven.

Uden nærmere begrundelse i lovudkastet trækkes der i retten til omsorgsorlov, hvis en lønmodta-

ger i løbet af året har haft plejeorlov til at passe en døende eller en person med et handicap eller

en kronisk lidelse.

Derudover har DH nogle bemærkninger til forhold, der ikke er ganske klare i lovudkastet. Desuden

har vi forslag til en mere ambitiøs implementering.

Vi er naturligvis opmærksom på, at der ligger en implementeringsaftale mellem LO og DA og en

bred politisk aftale, der for omsorgsorlovens vedkommende lægger op til at gennemføre LO- og

DA-aftalen uden ændringer. Vi opfordrer alligevel til at foretage justeringer i lovudkastet og den

efterfølgende lovbehandling.

2. Bemærkninger til lovudkastets bestemmelser

Afskaf modregning i omsorgsorloven

Lovudkastet lægger op til at se omsorgsorlov og udnyttelse af eksisterende muligheder for plejeor-

lov i serviceloven (§§ 118 og 119) i sammenhæng.

Det betyder: Hvis en lønmodtager inden for et kalenderår har haft fravær fra arbejdet for at passe

en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse (§ 118) eller for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget

hjem (§ 119), fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsorlov.

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

Et konkret eksempel: Hvis du som lønmodtager har haft orlov i løbet af året til at passe din døende

mor, kan du ikke få omsorgsorlov til at følge din kræftramte ægtefælle til undersøgelser.

Man har valgt at gøre omsorgsorloven til en subsidiær rettighed, der kun gælder i det omfang, an-

dre plejeorlovsordninger ikke er udnyttet. Omsorgsorloven bliver dermed ikke en ret for alle løn-

modtagere.

Det er vi i DH utilfredse med. Vi er uforstående overfor, at man vælger at lade ordninger med andre

formål, målgrupper og rettighedsstrukturer æde af retten til omsorgsorlov. Det vil betyde, at nogle

af de hårdest ramte pårørende ikke får gavn af omsorgsorloven i samme omfang som andre.

Til støtte for vores synspunkt vil vi også nævne, at man i lovudkastet har erkendt, at omsorgsorlo-

ven kræver selvstændig lovimplementering og ikke kan dækkes ind via eksisterende former for

plejeorlov. Det burde tale for, at den ikke ses i sammenhæng med øvrige ordninger.

DH foreslår:



Retten til omsorgsorlov skal være uafhængig af udnyttelsen af orlov efter §§ 118 og 119 i

serviceloven. §1a, stk. 2 (under nr. 2 i lovudkastet) skal derfor slettes.

Det bør i hvert fald under lovbehandlingen afklares, om det forhold, at retten til omsorgsor-

lov er gjort afhængig af udnyttelsen af orlov efter §§ 118 og 119 i serviceloven, er i over-

ensstemmelse med orlovsdirektivet.

Bredere personkreds

Personkredsen i lovudkastet er lønmodtagere, som yder støtte eller omsorg til et familiemedlem

eller en person, der bor i samme hustand som lønmodtageren.

Ved ”familiemedlem” forstås ”egne børn, forældre, ægtefælle eller partner” (jf. bemærkningerne til

nr. 2, side 24 i lovudkastet).

Der har i den politiske aftale om orlovsdirektivet været vilje til at være rummelig i personkredsen,

hvad angår barsels- og forældreorlov. Men ikke hvad angår omsorgsorloven. Derfor er personkred-

sen i lovudkastet desværre den snævrest mulige.

DH ser gerne, at man tager anbefalingen i betragtning 27 i orlovsdirektivet til sig: ”Medlemsstaterne

opfordres til at bevilge ret til omsorgsorlov for så vidt angår yderligere familiemedlemmer såsom

bedsteforældre eller søskende”.

DH ser gerne, at man anlægger et mere tidssvarende syn på, hvem der reelt er nærmeste om-

sorgsansvarlige pårørende i dagens Danmark. Det kan være en nabo, en ven e.l. Jf. også lovgiv-

ningen på social- og sundhedsområdet, som er mere rummelig på dette punkt.

DH ser gerne, at man i bemærkningerne præciserer, at ”børn” også omfatter ”voksne børn”. Lovud-

kastet har allerede givet anledning til misforståelser på dette punkt. I orlovsdirektivet står der ”dat-

ter” og ”søn”, hvilket ikke efterlader tvivl om, at også voksne børn er omfattet.

DH foreslår:



Bedsteforældre og søskende skrives ind i bemærkningerne.

Side 2 af 5



Andre omsorgsansvarlige pårørende end familiemedlemmer skrives også ind.

Det præciseres, at ”børn” også omfatter ”voksne børn”.

Fleksibel afvikling

Det havde været hensigtsmæssigt med tydelige muligheder for at dele omsorgsorlovsdagene op –

fx i halve dage. Det kendes fra andre ordninger – fx omsorgsdagene i overenskomsterne. Fleksibel

afvikling kan være en fordel for både lønmodtager og arbejdsgiver. Begge kan se en fordel ved fx

at undgå heldagsfravær på grund af et lægebesøg, der med transport mv. måske varer 3-4 timer.

Man kan diskutere, om det forhold, at direktivet ikke nævner andet end ”arbejdsdage”, er til hinder

for en opdeling. Det vil vi ikke mene, så længe det sker i overensstemmelse med direktivets mål-

sætninger og er til fordel for lønmodtageren. Men det bør naturligvis afklares juridisk – om ikke an-

det fordi det også vil være relevant viden i kommende overenskomstforhandlinger, hvor omsorgsor-

loven forhåbentlig kommer på bordet.

DH foreslår:



Det bør afklares, om fleksibel afvikling i form af opdeling af enkeltdage er foreneligt med or-

lovsdirektivet.

Hvis ja, præciseres dette i bemærkningerne.

Alvorlig helbredsmæssig tilstand

Det er et krav, at den pårørende (”omsorgsmodtageren”) som lønmodtageren skal støtte og drage

omsorg for, er i en ”alvorlig helbredsmæssig tilstand”.

Det er op til EU-medlemslandene at definere dette nærmere. I lovudkastet har man lagt sig fast på,

at omsorgsmodtageren skal være ”alvorligt syg” eller ”under udredning for en alvorlig sygdom”.

Konkret nævnes som eksempler kræft og demens/Alzheimers.

Det vil være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad alvorlig sygdom er. I praksis er det en

lægefaglig vurdering, idet arbejdsgiver kan bede om at se dokumentation i form af en lægeattest.

Det vil således også være en lægefaglig vurdering, om alvorlige kroniske lidelser og handicap fal-

der ind under begrebet ”alvorlig helbredsmæssig tilstand”.

Det vil også være en lægefaglig vurdering, om den alvorlige helbredsmæssige tilstand medfører et

”væsentligt behov for støtte og omsorg”.

DH mener, at det i praksis er en fordel, at vurderingen er lagt i hænderne på lægerne, som har for-

stand på begge dele (helbredsmæssige tilstande og afledte støtte- og omsorgsbehov).

Men det vil være en hjælp ikke bare for læger, men også for lønmodtagere, arbejdsgivere, faglige

organisationer, patient- og handicaporganisationer, klageorganer mv. at blive mere tydelig i be-

mærkningerne. DH ser som minimum gerne, at man nævner psykiske sygdomme af alvorlig karak-

ter i bemærkningerne.

Side 3 af 5

DH foreslår:



Der gives i bemærkningerne tydeligere vejledning bl.a. i form af flere eksempler på alvorlige

sygdomme og handicap, herunder psykiske sygdomme.

Konkretheds-kravet

I lovudkastet hedder det i nr. 2 (§ 1a): ”Det er en betingelse, at behovet for væsentlig omsorg eller

støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand kan dokumenteres ved en lægerklæring.”

Det finder DH fair nok. Men i bemærkningerne suppleres dette med et ”konkretheds -krav”. Det er

således et yderligere krav, at der i ”den konkrete situation” er behov for væsentlig omsorg og støt-

te. At der i en konkret situation er et sådant behov, skal dokumenteres over for arbejdsgiver. Det

kan dokumenteres ved lægeerklæring, indkaldelse til behandling e.l.

For forståelsens skyld klippes her et citat ind fra lovudkastets bemærkninger (vores understregnin-

ger):

”Dokumentationskravet kan fx opfyldes ved, at lønmodtagere fremviser en lægeerklæring, en ind-

kaldelse til behandling eller anden dokumentation, der understøtter, at der i den konkrete situation

er behov for væsentlig omsorg eller støtte, og at behovet skyldes en alvorlig helbredsmæssig til-

stand. Dokumentationskravet vil desuden opfyldes, hvis lønmodtageren kan fremvise dokumentati-

on for, at den pågældende fx skal ledsage en pårørende til demensudredning eller kræftbehand-

ling. Det vil bero på en konkret vurdering, om dokumentationskravet er opfyldt. Dokumentationen

skal foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren forud for afholdelsen af omsorgsorloven.

Hvis de fem omsorgsdage holdes enkeltvis i løbet af året, kan samme dokumentation anvendes,

hvis det er samme helbredsmæssige forhold, der afholdes en omsorgsdag for. Der skal foreligge ny

dokumentation, hvis der ikke er tale om samme helbredsmæssige forhold for den samme person.

Det påhviler den enkelte lønmodtager at fremskaffe og evt. betale for den relevante dokumentati-

on.” (side 25 i lovudkastet)

DH finder, at konkrethedskravet er uklart beskrevet. Desuden forekommer det bureaukratisk og

tungt at administrere. Endelig virker det meget snævert beskrevet og ude af trit med den situation,

mange lønmodtagere med omsorgsansvar befinder sig i.

Det sidste først. Det er ikke alle påtrængende støtte- og omsorgsopgaver, der lader sig dokumente-

re håndfast. Hvis en ”omsorgsmodtager” med en alvorlig psykisk lidelse har det skidt, ikke får spist,

ikke magter at komme ud af sengen og hvor alt i hjemmet sejler, skal lønmodtageren så skaffe en

lægeerklæring før anmodningen om en (selvbetalt) orlovsdag? Det er uhensigtsmæssigt og en

smule dokumentations-hysterisk. Vi anbefaler en mere smidig tilgang.

Der er ensidigt fokus på ledsagelse som dokumenterbar støtte- og omsorgsopgave i bemærknin-

gerne. Det er bestemt en vigtig opgave at ledsage en alvorlig syg person til prøver, lægeundersø-

gelse, demensudredning osv. Men da de er de eneste eksempler, der nævnes i bemærkningerne,

kommer de til at indsnævre fortolkningen af, hvad omsorgsorlov konkret kan anvendes til.

Til sidst: I bemærkningerne står der: ”….fremvise dokumentation for, at den pågældende fx skal

ledsage en pårørende til demensudredning….”. Det må være en fejl, for man kan godt fremlægge

Side 4 af 5

en indkaldelse o.l. Men hvem der skal være ledsager, kan man sjældent – og skal derfor heller ikke

- dokumentere.

DH forslår:



DH så helst, at konkretheds-kravet blev skrevet ud af bemærkningerne. Kravet i lovteksten

om lægerklæring som dokumentation for behov for væsentlig omsorg eller støtte som følge

af en alvorlig helbredsmæssig tilstand bør anses for fuldt ud tilstrækkeligt. Dokumentation

for ”konkrete behov” er ikke nødvendig.

Under alle omstændigheder bør bemærkningerne udbygges til at omfatte andre væsentlige

støtte- og omsorgsbehov end ledsagelse til undersøgelse og behandling.

Dokumentationskravene bør desuden gøres mere smidige. Fx kan man præcisere, at hvis

der ikke er ændringer i helbredstilstand/omsorgsbehov, er fornyet dokumentationen år for år

ikke nødvendig.



Indfør ydelse/løn under omsorgsorloven

Direktivet opfordrer til at indføre løn eller ydelse under omsorgsorloven (betragtning 32). Vi ser na-

turligvis gerne, at man vælger den samme model som for forældreorlovens vedkommende, men det

lægges der ikke op til i lovudkastet. Det svækker adgangen til at holde omsorgsorlov for lønmodta-

gere, der ikke har råd til at betale selv.

Vi vil derfor opfordre til, at løn og vilkår i forbindelse med omsorgsorloven gøres til et tema i over-

enskomstforhandlingerne. Det offentlige, herunder staten, er også overenskomstpart. Regeringen

har derfor i rollen som arbejdsgiver mulighed for selv at tage emnet op - og se velvilligt på det, hvis

modparten gør det.

DH foreslår:



Løn og vilkår gøres til et tema i kommende overenskomstforhandlinger

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand

Side 5 af 5

Til

[email protected]

Vedr. journalnummer 2022-1206

18. marts 2022

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

å

rsager

Indførelse af omsorgsorlov

I Pårørende i Danmark takker vi for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslaget.

Pårørende i Danmark arbejder blandt andet for, at pårørendes retsstilling skal styrkes, og at

pårørende skal sikres en god balance mellem omsorgsopgaver og arbejdsliv. Vi har derfor fokus på

direktivets bestemmelser om omsorgsorlov, som skal sikre lønmodtagere ret til fem

å

rlige

omsorgsdage for at bevare og fremme arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er en række forhold, vi finder problematiske i lovforslaget, herunder definitionen af personkreds

og den manglende fleksibilitet i anvendelse af omsorgsorloven, men vi har særligt bidt mærke i de

udfordringer, kravet om dokumentation kan medføre,

idet vi er bekymret for patientens retstilling.

Der lægges op til, at dokumentation skal finde sted i form af enten lægeerklæring eller

indkaldelsesskrivelse. Der er i begge tilfælde tale om dokumenter som indeholder oplysninger om

patientens helbredstilstand, som skal gøres tilgængelig for en pårørendes arbejdsgiver, dvs. en helt

udenforstående part, som patienten end ikke kender, eller på anden vis er relateret til. Det virker

meget voldsomt, når det tages i betragtning, at man ved egen sygdom kun er forpligtet til at informere

sin arbejdsgiver om

det, der har relevans for ens varetagelse af arbejdet,

såsom hvor længe fraværet

forventes at vare, samt hvilken direkte indvirken ens helbredstilstand kan forventes at have på ens

arbejdsindsats, men altså intet om selve diagnosen.

Som forslaget er formuleret, vil der være tale om at fx en datter skal informere sin arbejdsgiver om at

hendes far er i udredning for demens. Det vil mange i faderens position finde særdeles

grænseoverskridende, og vi er bekymrede for, at et så rigidt dokumentationskrav kan føre til at

patienten fravælger pårørendes nødvendige omsorg og støtte i forbindelse med udredning og

behandling, hvilket i yderste konsekvens kan føre til øgede samfundsøkonomiske omkostninger.

www.paaroer.dk

[email protected]

Der lægges op til, at der skal fremlægges dokumentation for patientens behov for støtte og omsorg fx i

form af lægeerklæring. Teksten i lovforslaget angiver ikke, hvilken læge der skal levere denne

dokumentation. Hvis det er patientens læge, vil denne umuligt kunne udtale sig om hvorvidt en

bestemt pårørendes tilstedeværelse er påkrævet. Og hvis det er den pårørendes læge, kan denne ikke

udtale sig om støttebehov hos en anden læges patient eller hvorvidt en anden læges patient er i en

alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Sammenfattende mener vi, at dokumentationskravene reelt

kan udgøre en barriere for brug af

ordningen og dermed modarbejde formålet om at bevare og fremme arbejdstageres tilknytning til

arbejdsmarkedet. Samtidig vil det pålægge den ramte, den pårørende og den pårørendes arbejdsgiver

en unødvendig tung og bureaukratisk opgave. Vi anbefaler derfor, at der findes en tillidsbaseret

løsning for omsorgspersoners dokumentation ifm selvbetalte omsorgsdage, gerne inspireret af

reglerne omkring barns første sygedag.

Pårørende i Danmark står til rådighed for at uddybe ovenstående.

Med venlig hilsen

Marie Lenstrup, formand

Pårørende i Danmark

www.paaroer.dk

[email protected]

Til

Beskæftigelsesministeriet

Center for Arbejdsret, Ligestilling og International (CALI)

Att. [email protected], [email protected], [email protected] og

[email protected]

j-nr. 2022-1206.

Høringssvar over Lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af orlovsdirektivets

bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.)

Bedre Psykiatri har læst høringsforslaget og har følgende bemærkninger til bestemmelser om omsorgsorlov:

Overordnet ser Bedre Psykiatri positivt på lovforslagets intentioner om at skabe balance mellem arbejdsliv

og privatliv for forældre og omsorgspersoner. Bedre Psykiatri ser positivt på forslaget i forhold til

omsorgsorlov får alle lønmodtagere ret til fravær i fem dage om året til at yde personlig omsorg eller støtte

til et familiemedlem, eller en person, der bor i samme husstand som lønmodtageren, som har behov for

væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Som udgangspunkt henholder Bedre Psykiatri sig til

Danske Patienters

høringssvar samt

Pårørendeinitiativets

anbefalinger og bemærkninger til omsorgsdage

Det er dog vigtigt for Bedre Psykiatri at fremhæve, at retten til fem selvbetalte omsorgsdage er

utilfredsstillende, eftersom mange pårørende til mennesker med psykisk sygdom ofte har knappe

økonomiske ressourcer grundet de begrænsninger som psykisk sygdom også medfører for de pårørende og

familien som helhed. En høj grad af omsorgsgiverbyrde kombineret med en stræben mod et almindeligt

hverdagsliv kan påvirke mange arenaer af pårørendes liv. Såvel debuterende som erfarne pårørende til

mennesker med psykisk sygdom må ofte jonglere på ukendt territorium hvor psykisk sygdom redefinerer

hverdagsliv, giver ekstraordinære praktiske opgaver og følelsesmæssig tumult. Det kan også betyde en

økonomisk og arbejdsmæssig belastning. Flere danske og internationale undersøgelser indikerer generelt

set, at mange pårørende oplever en ekstraordinær økonomisk belastning som følge af at være pårørende til

menneske med psykisk sygdom, hvor mange har udgifter for den syge som følge af fx transport, medicin mv.

(IFKA, 2007; Bedre Psykiatri, 2012; Flyckt et al. 2013). Nyere danske undersøgelser påviser endvidere, at

familier bestående af børn og unge med psykiske lidelser har lidt lavere disponibel indkomst end

befolkningen generelt. (SUM 2018; Social- og Indenrigsministeriet 2020

). Desuden konkluderer en

undersøgelse også, at indkomst kan være associeret med mindre kontakt til behandling. En undersøgelse fra

Sundhedsministeriet 2018

finder således, at antallet af ambulante besøg pr. patient i børnepsykiatrien er i

gennemsnit stigende med indkomsten. De 10 pct. mindst velhavende patienter har i gennemsnit knap 5

ambulante besøg, mens de 10 pct. mest velhavende patienter i gennemsnit har knap 7 ambulante besøg.

Bedre Psykiatri ser gerne, at der er fuld lønkompensation i forbindelse med brug af omsorgsdage, og der ikke

skal bruges ferie, flextid eller lignede til afholdelse af dem samt at omsorgsdagene kan afvikles fleksibelt fx

ved akut opstået situationer.

Med venlig hilsen

Bedre Psykiatri

Pårørendeinitiativet til Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Ligestillingsudvalg 18. nov. 2021

Social-og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed (2020) Udviklingstendenser i forhold til børn og unge med psykiatriske diagnoser August 2020

Sundhedsministeriet 2018 DEMOGRAFISKE OG SOCIO-ØKONOMISKE FORSKELLE I KONTAKTMØNSTRET TIL PSYKIATRIEN. ANALYSE SEPTEMBER 2018

21. marts 2022

Beskæftigelsesministeriet

Sendt pr. mail til:

[email protected]

Vedr. journalnummer 2022-1206

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lønmodtageres ret

til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager

Indførelse af omsorgsorlov

I Pårørendeinitiativet takker vi for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslaget.

Pårørendeinitiativet består af ca. 30 patient-, handicap- og pårørendeorganisationer i Dan-

mark, som i fællesskab blandt andet arbejder for, at pårørendes retsstilling skal styrkes, og at

pårørende skal sikres en passende balance mellem plejeopgaver og arbejdsliv.

Som led i dette samarbejde har vi haft fokus på EU-direktivets bestemmelser om omsorgsor-

lov, som skal sikre lønmodtagere ret til fem årlige omsorgsdage, hvilket har til formål at bevare

og fremme arbejdstageres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Meget peger i retning af, at der er omfattende personlige, sociale, helbredsmæssige og økono-

miske konsekvenser forbundet med at være pårørende - både for den enkelte, for arbejdsgi-

verne og for samfundet som helhed. Frem for en minimumsimplementering af direktivet vil

retten til omsorgsdage med lønkompensation og en udvidelse af ordningen kunne spare nogle

afledte omkostninger i form af sygedage, egentlig udvikling af sygdom og mistrivsel m.v.

blandt omsorgspersoner.

Til lovforslagets indhold vedrørende indførelse af omsorgsorlov har vi følgende bemærkninger:

Personkredsen

I udkast til lovforslaget fremgår det, at retten til omsorgsorlov skal gælde et familiemedlem el-

ler en person, der bor i samme husstand. Dette svarer dårligt til den danske virkelighed med

mange enlige og/eller personer med svage familierelationer.

Vi foreslår derfor, at lovforslaget lægger sig op ad anden lovgivning. Eksempelvis kan vi henvise

til servicelovens regler om pasningsorlov, hvor personkredsen defineres som "nærtstående".

Som nærtstående anses i denne sammenhæng f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og

andre med en så tæt tilknytning, at det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages

af den pågældende. Det er ikke en betingelse, at der har været fælles bopæl forud for etable-

ring af pasningsforholdet. Vi kan også henvise til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundheds-

personalet om, at det er patienten, der definerer, hvem der er nærmeste pårørende.

Vi synes samtidig, at det er ærgerligt, at der lægges op til, at retten skal begrænses til lønmod-

tagere. Denne målgruppe er ret snæver og inkluderer eksempelvis ikke selvstændige, stude-

rende og ledige.

Fleksibilitet

Vi anbefaler, at der i lovgivningen bliver mulighed for en fleksibel afvikling af omsorgsdage på

samme måde, som det kendes fra eksempelvis feriedage, hvor der er mulighed for at tage

halve feriedage. Det vil gavne både arbejdstager og arbejdsgivers administration, hvis ordnin-

gen lægger sig op ad allerede kendte ordninger, der fungerer fint.

Jo mere fleksibel ordningen bliver, jo mere brugbar og meningsfuld bliver ordningen for mål-

gruppen. Hvis omsorgsdagen eksempelvis bruges i forbindelse med at ledsage en pårørende,

der er under udredning for en alvorlig sygdom, kan det være tilstrækkeligt at bruge en halv

dag herpå - og ikke en hel arbejdsdag.

Modregning ved brug af pleje- og pasningsorlov

Desuden er vi enige i bemærkninger fra Danske Handicaporganisationers høringssvar til samme

lovforslag om modregning, hvis man gøre brug af pleje- og pasningsorlovsordningerne.

Dokumentation

Ifølge lovforslaget foreslås det, at anvendelsen af omsorgsorlov begrænses til situationer, hvor

omsorgspersonen kan

dokumentere

at skulle yde personlig omsorg eller støtte, og at doku-

mentationen skal foreligge og kunne vises til arbejdsgiveren

forud

for afholdelse af omsorgs-

orloven. Det fremgår også, at det påhviler den enkelte omsorgsperson at

fremskaffe

og evt.

betale

for den relevante dokumentation.

Vi mener, der er tale om helt urimelige krav til omsorgspersonen, som reelt kan udgøre en barri-

ere for brug af ordningen. Dokumentationskravet i EU-direktivet risikerer at blive unødvendigt

bureaukratisk og tungt for såvel arbejdsgiver som omsorgsperson. Derudover kan der være

GDPR-udfordringer i forhold til, hvad arbejdsgiver kan få lov til at se om pårørendes sygdom,

hvilken mulighed omsorgspersonen har for at få adgang til lægelige oplysninger om deres nær-

meste, og hvordan dokumentationskravene kan opfyldes i en akut/kritisk situation.

Side 2

Vi anbefaler, at der findes en løsning, som er fleksibel i forhold til at dokumentere behovet for

en omsorgsdag. Det kunne evt. overvejes, at der blev eksempelvis blev gjort brug af tro- og lo-

veerklæring.

Lønkompensation

I lovforslaget er der lagt op til, at der ikke skal udbetales løn eller anden form for social ydelse i

forbindelse med afholdelsen af de fem pårørendedage. Det er vi grundlæggende uenige i, da

det kan føre til en social og sundhedsfaglig skævvridning i samfundet. Der vil være nogle grup-

per i samfundet, som ikke vil have økonomisk råderum til at benytte sig af retten til fem om-

sorgsdage, hvilket kan medvirke til yderligere ulighed i samfundet.

Det skal fremhæves, at der i EU-direktivets bemærkninger er en klar opfordring til medlemslan-

dene om at indføre en løn eller ydelse i forbindelse med omsorgsdagene for at sikre den effek-

tive udnyttelse af retten blandt omsorgspersoner.

I Pårørendeinitiativet står vi til rådighed for at uddybe ovenstående.

Med venlig hilsen

Side 3

Beskæftigelsesministeriet

[email protected]; [email protected]

[email protected];[email protected]

Vedr. journalnummer 2022-1206

21. marts 2022

Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af

lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager

Hjernesagen takker for muligheden for at kommentere på udkast til lovforslaget.

Hjernesagen er en forening for mennesker ramt af stroke, anden erhvervet

hjerneskade og deres pårørende.

Følgerne efter en erhvervet hjerneskade vil for mange være voldsomt indgribende i

deres hverdag både som ramt og pårørende.

FAKTA



Stroke er den fjerde

hyppigste dødsårsag i

Danmark.

Stroke er den sygdom,

som kræver flest

plejedøgn i

sundhedsvæsnet.

Stroke er den hyppigste

årsag til handicap i

voksenlivet.

Det der karakterisere stroke og traumatisk

hjerneskade er, at liv forandres på et splitsekund.

Det menneske man kendte ændre sig fra det ene

øjeblik til det næste.

Stroke kan medføre en lang række følger i form af

kommunikationsvanskeligheder,

synsvanskeligheder, kognitive vanskeligheder,

følelses- og adfærdsmæssige vanskeligheder og

fysiske vanskeligheder.

Mange bliver ramt på flere områder, og det øger

belastningen på deres pårørende.



I StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning fortæller pårørende om problemer med at

varetage deres arbejde, om deres behov for at sygemelde sig selv for at tage sig af

deres nærmeste, at de selv udvikling stress og belastningsreaktion samt anvender

feriedage for at kunne følge og støtte deres nærmeste til møder i kommunen, til

genoptræning, til vederlagsfri fysioteraperapi, til praktiserende læge eller hospitalet.

Da Hjernesagen fortalte medlemmerne på Facebook om direktivet og retten til 5

omsorgsdage blev mange glade, men flere påpegede også, at det på ingen måde

dækkede deres behov.

Hjernesagen vil derfor anbefale, at en minimumsimplementering af direktivet

genovervejes. Hjernesagen mener, at en udvidelse af ordningen i kombination med

retten til lønkompensation vil kunne spare nogle afledte omkostninger i form af

sygedage, og reel udvikling af sygdom og mistrivsel m.v. hos omsorgspersonerne.

Hjernesagen ser følgende udfordringer med lovforslaget

Personkredsen

Der lægges i ordningen op til, at ordningen skal gælde for pårørende, som er

nærmeste familie dvs. samlever, forældre eller børn, eller at man bor i samme

hustand, som den der skal drages omsorg for.

Det er en meget snæver definition på pårørende, og som ikke passer til den måde,

man i Danmark definere pårørende i dag.

I Danmark bor over 1 million voksne i dag alene, og fx er hver femte mand over 50 år

barnløs. Der er derfor en stor gruppe borgere, som ikke har pårørende, som de bor

sammen med, eller har familiære bånd med. Desuden er det et faktum, at langt fra

alle familier har gode familiært bånd, og derfor vil det for nogle være helt naturligt, at

deres nærmeste pårørende ikke er at finde inden for familien.

Hjernesagen foreslår derfor, at man i lovforslaget lægger sig op af anden lovgivning,

hvor pårørende i serviceloven defineres som ”nærtstående”, dvs. ægtefælle,

samlever, børn, forældre eller andre med en så nær tilknytning, at det er nærliggende,

at pasning og omsorgen varetages af den pågældende fx ved tilkendelse af

pasningsorlov. På sundhedsområdet lader man det være op til fx den ramte af stroke

at definere, hvem der er nærmeste pårørende, hvis det er muligt.

Lønkompensation

I lovforslaget lægges der op til, at de pårørende ikke skal lønkompenseres i

forbindelse med afholdelsen af de 5 omsorgsdage. Det er vi helt uenige i, da det vil

give en social og sundhedsfaglig skævvridning af samfundet. Lovforslaget står i

skærende kontrast til de politiske udmeldinger om, at ville reducere den stigende

ulighed i sundhed.

Der er en ulighed i, hvem der får stroke i Danmark. Der er en overrepræsentation af

mennesker med ingen eller lav uddannelse samt lav indkomst. Det er en gruppe, som

vi ved får ringere behandling og genoptræning. Det er også dem, hvis pårørende i dag

ikke har de samme muligheder for at tage fri fra arbejde; dvs. kassemedarbejderen,

rengøringsassistenten, hjemmehjælperen, jord- og betonarbejderen, chaufføren m.v.

De bliver heller ikke hjulpet med dette udkast til lovforslag, da en del af dem ikke vil

have økonomisk råderum til at kunne benytte sig af retten til de fem omsorgsdage, da

de ikke kan undvære en ugeløn i et i forvejen stramt budget.

Hjernesagen vil gerne henlede opmærksomheden på, at der i EU-direktivets

bemærkninger er en opfordring til, at medlemslandene indfører en løn eller anden

ydelse i forbindelse med omsorgsdagene, for at sikre at flest mulige omsorgspersoner

kan udnytte ordningen.

Fleksibilitet i ordningen

Da der kun er tale om få omsorgsdage vil Hjernesagen anbefale, at lovgivningen giver

mulighed for fleksibilitet i afviklingen af omsorgsdagene. Ordningen kunne passende

skele til anden lovgivning fx er det muligt at tage halve feriedage. Det vil gavne alle

parter, såvel arbejdsgiver og arbejdstager, at ordningen lægger sig op af allerede

kendte løsninger.

Modregning i omsorgsorloven

Hjernesagen stiller sig undrende overfor, at lovudkastet lægger op til at se

omsorgsorlov og udnyttelsen af eksisterende muligheder for pleje- og pasningsordlov i

serviceloven (§§ 118 & 119) som sammenhængende ordninger, hvor omsorgsorloven

bliver subsidiær til de to andre ordninger.

Det nuværende forslag lægger op til, at hvis en person fx har plejet sin døende mor

inden for et kalenderår og samleveren senere i samme år får et stroke, så kan

personen ikke udnytte muligheden for omsorgsorlov.

Det betyder reelt set, at lovudkastet gør omsorgsorloven til en subsidiær rettighed, der

kun gælder i det omfang, andre plejeorlovsordninger ikke er udnyttet, og dermed bliver

omsorgsorlove ikke en ret for alle.

Det tænker vi i Hjernesagen, ikke har været hensigten med EU-direktivet.

Vi undre os over, at lovudkastet lade ordninger med andre formål, målgrupper og

rettighedsstrukturer æde af retten til omsorgsorlov. Det stiller de mest udsatte familier

rigtig dårligt. I Danmark har vi et ordsprog: ”En ulykke kommer sjældent alene” og i

StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning oplever vi desværre, at det er situationen for

rigtig mange pårørende. Man kan være nærmeste pårørende for flere forskellige

personer i et kalenderår.

Omsorgsorloven har desuden krævet en selvstændig lovimplementering, hvilket burde

tale for, at den ikke kan ses i sammenhæng med andre ordninger via helt anden

lovgivning.

Dokumentation

Dokumentationskravet i EU-direktivet risikere at blive unødvendigt bureaukratisk og

tungt for såvel arbejdsgiver som omsorgsperson, hvis lovgiverne ikke passer på.

Udkastet til lovforslaget virker på den baggrund ikke velovervejet.

Der er GDPR-mæssige udfordringer, når man som pårørende skal til at dokumentere

over for sin arbejdsgiver, at ens nærmeste helbredsmæssige situation kræver ens

tilstedeværelse.



Dels finder vi det problematisk, at en tredje part, nemlig pårørendes

arbejdsgiver, skal have helbredsmæssige oplysninger om mennesker, som de

ikke har en arbejdsmæssig relation til.



Dels kan det i nogle tilfælde være ganske vanskeligt at få samtykke til at må

indhente helbredsmæssige oplysninger på ens nærmeste, fordi ens nærmeste

ikke kognitivt kan give et samtykke. For mennesker med følger efter stroke kan

der gå forholdsvis lang tid, før personen kan give et informeret samtykke til

udlevering af helbredsmæssige oplysninger til ens nærmeste. I andre tilfælde

vil der være behov for værgemål eller effektuering af fremtidsfuldmagt, som

igen tager tid. I mellemtiden er den pårørendes tilstedeværelse ønskeværdig til

mødet med kommunen eller i dialogen med det sundhedsfaglige personale på

sygehuset, da de kender den strokeramte bedst.

Desuden er der igen en økonomisk udfordring, da omsorgspersonen selv skal

bekoste en evt. lægeerklæring. Det giver igen en social og sundhedsmæssig

skævvridning i samfundet.

Vi anbefaler, at der findes en løsning, som er fleksibel i forhold til at dokumentere

behovet for en omsorgsdag. Det kunne fx være at underskrive en tro- og

loveerklæring.

Vi indgår gerne en dialog om forbedringer af udkastet til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Tue Byskov Bøtkjær

Landsformand

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

E-mail:

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

J-nr. 2022-1206

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,

ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af

orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov,

afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger,

bevisbyrderegler mv.)

Danske Patienter takker for muligheden for at kommentere på det

fremsendte materiale, hvor rammerne for implementering af EU’

orlovsdirektiv i dansk ret bliver foreslået.

Danske Patienter er optaget af, at pårørende til mennesker med en kronisk,

alvorlig eller langvarig sygdom har de bedst mulige betingelser for at leve

et liv, hvor deres sociale, helbredsmæssige og økonomiske forhold bliver

påvirket mindst muligt af deres rolle som pårørende. Undersøgelser peger

dog på, at det ikke er tilfældet i dag. Mange pårørende får fysiske eller

psykiske belastninger af at være i rollen som pårørende, og det kan være

svært at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor er vi glade for, at man med EU-direktivet søger at fremme

pårørendes tilknytning til arbejdsmarkedet ved at give lønmodtagere ret til

fem dages omsorgsorlov årligt. Vi mener dog, at direktivet med det

fremsendte lovforslag på en række punkter vil blive implementeret for

snævert til for alvor at komme pårørende til gavn.

Dato:

21. marts 2022

Danske Patienter

Kompagnistræde 22, 1. sal

1208 København K

Tlf.: 33 41 47 60

www.danskepatienter.dk

E-mail:

[email protected]

Cvr-nr: 31812976

Side 1/1

Personkredsen

Det fremgår af lovforslaget, at retten til omsorgsorlov skal gælde

familiemedlemmer eller personer i samme husstand. Vi mener, at denne

forståelse af pårørende er for snæver i forhold til de danske familie- og

samfundsstrukturer. Her kan både patient og pårørende opleve en nær og

familiær relation, selvom der ikke er et egentligt familiemæssigt bånd. På

samme måde vil det være sjældent, at svigerforældre og (voksne) stedbørn

– der i høringsmaterialet nævnes som en potentiel del af personkredsen –

deler husstand med den sygdomsramte nærtstående.

Derfor opfordrer vi til, at man i stedet anvender samme definition som i

Servicelovens § 118, hvor også ”[…] andre med en meget tæt relation uden

slægtsrelation” ses som relevante omsorgspersoner.

Dette er også i tråd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til

sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge (2012), hvor det

fremgår, at det er patienten selv der definerer, hvem der er nærmeste

pårørende.

Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104

patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-

Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen

for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,

Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.

Afholdelse af omsorgsdage

Med lovforslaget gives der mulighed for at afholde de fem omsorgsdage i

en samlet periode eller som enkelte dage.

Side 2/3

Vi opfordrer til en øget fleksibilitet i ordningen, som vil gøre det muligt også

at afholde halve omsorgsdage. Ledsagelse til en undersøgelse eller

samtale vil sjældent tage så lang tid, at der er behov for at bruge en hel

arbejdsdag. Mulighed for mere fleksibel afvikling af omsorgsorloven vil

både komme lønmodtager og arbejdsgiver til gode.

Alvorlig helbredsmæssig tilstand

Det er op til det enkelte medlemsland at definere ”alvorlig helbredsmæssig

tilstand”, og det foreslås, at det ikke er alle helbredsmæssige tilstande, der

vil kunne berettige til omsorgsorlov. Samtidig fremgår det, at det vil bero på

en konkret vurdering, om betingelserne for ”alvorlig helbredsmæssig

tilstand” er opfyldt.

Vi har forståelse for, at ikke alle helbredsmæssige tilstande vil berettige til

omsorgsorlov, og vi er samtidig glade for, at der med lovforslaget ikke

følger en udtømmende liste over tilstande, som kan berettige til

omsorgsorlov.

Vi opfordrer til, at man i efterlevelsen af lovforslaget, bl.a. på

arbejdspladser, er opmærksom på, at mange sygdomme og potentielle

diagnoser kan være svære at forholde sig til – og dermed alvorlige – for

både patienten og de pårørende. Derfor bør man have en relativt bred

fortolkning af sygdomskriteriet for øje.

Dokumentation

Det foreslås, at anvendelsen af omsorgsorlov begrænses til situationer,

hvor den pårørende kan dokumentere at skulle yde omsorg eller støtte.

Dokumentationen skal foreligge forud for afholdelsen af omsorgsorloven,

og det påhviler den enkelte pårørende at fremskaffe og evt. betale for

relevant dokumentation.

Vi mener, at dette krav om dokumentation stiller helt urimelige krav til

personer, som i forvejen står i en svær situation. Det er en tung og

bureaukratisk løsning for både pårørende, arbejdsgiver og

sundhedspersonalet.

Der kan desuden være udfordringer i forhold til, hvilke helbredsoplysninger

til en ansats nærtstående, en arbejdsgiver kan få lov til at se (bl.a. GDPR),

hvilken mulighed den pårørende har for at få adgang til lægelige

oplysninger om deres nærmeste, og hvordan dokumentationskravene kan

opfyldes i en akut/kritisk situation.

Derfor bør der arbejdes på at finde en mere fleksibel ordning for

dokumentation af behovet for en omsorgsdag.

Økonomi

Afholdelsen af omsorgsorloven skal ifølge lovforslaget være selvbetalt.

Selvbetalte omsorgsdage kan imidlertid have store økonomiske

konsekvenser for nogle pårørende, og det kan komme til at betyde, at

dagene ikke bliver brugt. Det vil medføre, at personer med alvorlige

helbredsmæssige tilstande ikke får den omsorg og støtte, de har behov for

– og som direktivet og lovforslaget har intentionen om at give dem.

Danske Patienter mener derfor, at omsorgsorloven skal være

arbejdsgiverbetalt eller at der alternativt indføres en kompensationsydelse.

Det skal fremhæves, at der i EU-direktivets bemærkninger er en klar

opfordring til medlemslandene om at indføre løn eller anden ydelse i

forbindelse med omsorgsdagene for at sikre, at pårørende har mulighed for

at udnytte retten til omsorgsorlov.

Side 3/3

Med venlig hilsen

Morten Freil

Direktør

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]), BM

Postkasse ([email protected])

Andrea Haugsted Jedrzejowska ([email protected])

Fra:

Titel:

høringssvar jeres j.nr.: 2022-1206

Sendt:

21-03-2022 13:55

Til:

Vedr. Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om

omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.)

DIA bemærker efter gennemgang af udkast til ovennævnte lovforslag, at vi ser positivt på, at orlovsdirektivets

bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.

gennemføres. Vi finder det positivt, at lønmodtageres ret til bl.a. yderligere omsorgsdage og fleksible

arbejdsordninger forbedres og sikres. Vi finder at dette er et yderst relevant tiltag også for lønmodtagere, som har

adopteret, hvor netop behovet for fleksibilitet i arbejdsforholdet kan være helt afgørende for adoptivfamiliens

udvikling og trivsel. Vi kunne dog ønske at der særligt var taget højde for at forskellige former for familiedannelse

kan have behov for yderligere fleksibilitet, herunder adoption. Men overordnet er vi i DIA positivt stemt overfor

forslaget som vi mener er en konstruktiv ”reform” på familieområdet.

Venlig hilsen/Kind regards

Andrea Jedrzejowska

Juridisk chefkonsulent/Legal senior consultant

Adoptionskoordinator/Adoption coordinator

Dir. tlf.: 45 94 05 05

Røjelskær 15, 3.

DK-2840 Holte

Tlf.: 45 81 63 33

Mail:

[email protected]

Web:

www.d-i-a.dk

Følg os på Facebook:

www.facebook.com/DIADenmark

Disclaimer

The information contained in this communication from the sender is confidential. It is intended solely for use by the recipient and

others authorized to receive it. If you are not the recipient, you are hereby notified that any disclosure, copying, distribution or

taking action in relation of the contents of this information is strictly prohibited and may be unlawful.

This email has been scanned for viruses and malware, and may have been automatically archived by

Mimecast Ltd,

innovator in Software as a Service (SaaS) for business. Providing a

safer

and

more useful

place for your human generated

data. Specializing in; Security, archiving and compliance. To find out more

Click Here.

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

9. marts 2022

J.nr. 2022-11-0800

Dok.nr. 453306

Sagsbehandler

Josefine Grue

Sendt til

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven

Beskæftigelsesministeriet har ved e-mail af 21. februar 2022 anmodet om en udtalelse fra

Datatilsynet vedrørende ovenstående udkast.

Af udkastets § 1, nr. 2, fremgår, at der i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af

særlige familiemæssige årsager

foretages følgende ændring:

”2. Efter § 1 indsættes:

”§

1 a.

En lønmodtager har ret til omsorgsorlov i fem arbejdsdage hvert kalenderår til

at yde personlig omsorg eller støtte til et familiemedlem eller en person, der bor i

samme husstand som lønmodtageren, som har behov for væsentlig omsorg eller

støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Omsorgsorlov kan afholdes

som en samlet periode eller som enkelte dage. Ubrugte omsorgsdage bortfalder ved

årets udgang. Det er en betingelse, at behovet for væsentlig omsorg eller støtte på

grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand kan dokumenteres ved en lægerklæring.

Stk. 2.

Såfremt en lønmodtager inden for et kalenderår har haft fravær fra arbejdet i

medfør af § 1, nr. 2 og 3, fratrækkes dette fravær i retten til omsorgsorlov efter stk. 1”

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår endvidere:

”Lovforslagets § 1, nr. 2, har til hensigt at give arbejdsgiver ret til at bede en lønmodta-

ger om at få forevist en lægeerklæring om dokumentation for lønmodtagerens udnyt-

telse af retten til at holde omsorgsorlov i henhold til orlovsdirektivet. Forslaget har deri-

mod ikke til hensigt at give arbejdsgiver ret til at foretage automatisk eller ikkeautoma-

tisk databehandling af oplysningerne i lægeerklæringen, eller at indeholde oplysnin-

gerne i et register. Ved en synsmæssig kontrol af lægeerklæringen vil der ikke være

tale om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens forstand, jf.

artikel 4, nr. 2 modsætningsvist.

Adgangen til at pålægge lønmodtager forevisning af lægeerklæring er dermed ikke

omfattet af databeskyttelsesreglerne, så længe der alene er tale om en synsmæssig

kontrol, hvor oplysningerne ikke indsamles, registres eller på anden måde behandles.”

Lovbekendtgørelse nr. 223 af 22. marts 2006.

Side 2 af 2

Dette giver ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger, idet tilsynet forudsætter, at arbejds-

giveren alene foretager en synsmæssig kontrol af pågældende helbredsoplysninger.

Datatilsynet gør opmærksom på, at såfremt arbejdsgiver måtte registrere eller på anden måde

behandle pågældende helbredsoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 2,

vil der være tale om behandling i databeskyttelsesretlig forstand. I så fald vil oplysningerne

skulle behandles i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler.

Med venlig hilsen

Josefine Grue

Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Ligebehandlingsnævnet og Ankestyrelsens svar på høring om lov

om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af

særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og bar-

selsloven – jeres j.nr. 2022 - 1206

Beskæftigelsesministeriet har ved mail af 21. februar 2022 bedt Ankesty-

relsen om bemærkninger til ændringsforslag til lov om lønmodtageres ret

til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingslo-

ven og barselsloven.

Ankestyrelsen, som stiller sekretariat til rådighed for Ligebehandlingsnæv-

net, har også bedt Ligebehandlingsnævnet om bemærkninger til forslaget.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger

Bemærkninger til ændringsforslag til lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager

Ligebehandlingsnævnet forstår ændringsforslaget således, at det medfø-

rer kompetence for Ligebehandlingsnævnet til at behandle klager efter

lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæs-

sige årsager.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på

grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse,

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika,

alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse, jf. § 1, stk.

1, i lov om Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet forstår ændringsforslaget – herunder den foreslåede ændring af

§ 1, stk. 2, nr. 6, i lov om Ligebehandlingsnævnet, således, at nævnets

Den 18. marts 2022

J.nr. 22-8987

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

kompetence udvides til at omfatte klager over forskelsbehandling på

grund af køn efter lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af

særlige familiemæssige årsager.

Nævnet bemærker, at der i de love, som i øvrigt hører under nævnets

kompetence, sondres mellem direkte og indirekte forskelsbehandling.

Der foreligger efter disse love direkte forskelsbehandling, når en person

på grund af eksempelvis køn behandles ringere end en anden bliver, er

blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kri-

terium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer

af et bestemt køn ringere end andre personer, medmindre den pågæl-

dende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et

sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nød-

vendige.

Af forslagets pkt. 5 og 7, fremgår:

I § 4, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Afskediges en lønmodtager, som har anmodet om eller har

været fraværende efter § 1 a, stk. 1, skal arbejdsgiver give

en skriftlig begrundelse for afskedigelsen. Afskediges en løn-

modtager, som har anmodet om fleksible arbejdsordninger

efter § 3 b, stk. 2, kan lønmodtageren anmode arbejdsgiver

om en begrundelse for afskedigelsen.

…

Efter § 4 indsættes:

§ 4 a.

Hvis en lønmodtager anser sig for at være afskediget

på grund af fravær efter § 1 a, stk. 1, og lønmodtageren

kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til

at formode, at den pågældende er blevet afskediget på

dette grundlag, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at af-

skedigelsen er begrundet i andre forhold.«

Bevisbyrdereglen i den foreslåede § 4 a ses alene at omfatte § 1 a, stk.

1. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke fremgår af loven,

hvilken bevisbyrderegel, der finder anvendelse i forhold til lovens § 1.

Ankestyrelsens økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen skønner, at lovændringen medfører en øget tilgang af kla-

ger til Ligebehandlingsnævnet. Vi har i vores beregning forudsat, at vi

skal afgøre 50 flere sager om året. Samtidig forventes en del af sagerne

at medføre behandling i retssystemet, hvilket medfører yderligere om-

kostning for nævnet.

Samlet skønnes lovforslaget at medføre en økonomisk belastning for Li-

gebehandlingsnævnet på 1,2 mio. kr. årligt.

Venlig hilsen

Annette Dam Ryt-Hansen

Svar på høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres

ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager,

ligebehandlingsloven og barselsloven.

04. apr 2022

Sagsnr: 2022 - 1206

CALI

Julia Hvid Pedersen

Brevdato

Afsender

Modtagere

22-02-2022

Direktion ([email protected])

Julia Hvid Pedersen (Sagsbehandler, CALI); Cecilie Hertel Thygesen

(Sagsbehandler, CALI); Cecilie Kisling (Sagsbehandler, CALI); BM Postkasse

([email protected])

Julia Hvid Pedersen

Identifikationsnummer 144063

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter Svar på høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra

arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven.

(Id nr. 142545)

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra

arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven

Dokumenter uden

PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

04. apr 2022

-- AKT 144063 -- BILAG 1 -- [ Svar på høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af … --

Julia Hvid Pedersen ([email protected]), Cecilie Hertel Thygesen ([email protected]), Cecilie Kisling ([email protected]),

BM Postkasse ([email protected])

Direktion ([email protected])

Fra:

Svar på høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

Titel:

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven.

E-mailtitel:

Svar på høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id nr.: 142545)

22-02-2022 15:51

Sendt:

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige

Bilag:

familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven.pdf;

Til:

Kære Julia

Hermed fremsendes Familieretshusets svar på høring af Familieretshuset vedr. høring af lov om ændring af lov om

lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id

nr.: 142545)

Der henvises til j.nr. 2022-1206.

Med venlig hilsen

Lisbeth Graugaard

Jurist

Storetorv 10 · DK-6200 Aabenraa

Telefon 72567000 · familieretshuset.dk

Du kan sende e-mails til os via din digitale postkasse på borger.dk

Fra:

Postenheden <[email protected]>

Sendt:

21. februar 2022 09:47

Til:

Adoption og samfund <[email protected]>; Adoptionsnævnet <[email protected]>; Adoptionspolitisk Forum

<[email protected]>; Advokatrådet <[email protected]>; Akademikernes

Centralorganisation <[email protected]>; AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFD <[email protected]>; Ankenævnet for

ATP <[email protected]>; Ankestyrelsen <[email protected]>; Arbejdsløshedskassen ASE <[email protected]>; Business Danmark

<[email protected]>; Børnenes bureau <[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>;

BØRNESAGENS FÆLLESRÅD <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes

Fællesudvalg <[email protected]>; Danish International Adoption S/I <[email protected]>; DANSK

ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; DANSK ARTIST FORBUND <[email protected]>; DANSK ERHVERV

<[email protected]>; Dansk Industri <[email protected]>; DANSK JOURNALISTFORBUND <[email protected]>;

DANSK KVINDESAMFUND <[email protected]>; Dansk Musikerforbund <[email protected]>; Dansk

Skuespillerforbund <[email protected]>; DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING <[email protected]>; Dansk

Teater <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Danske Advokater

<[email protected]>; Danske A-kasser <[email protected]>; Danske Arveretsadvokater

<[email protected]>; Danske Familieadvokater <[email protected]>; Danske Handicaporganisationer

<[email protected]>; Danske Patienter <[email protected]>; Danske Regioner <[email protected]>; Dare

Danmark <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; DELEBARN.DK ApS <[email protected]>;

DEN DANSKE DOMMERFORENING <[email protected]>; Det Faglige Hus - A-kasse

<[email protected]>; Fagbevægelsens Hovedorganisation <[email protected]>; Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker

<[email protected]>; Familieretshuset <[email protected]>; FINANSFORBUNDET

<[email protected]>; FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Fonden Mødrehjælpen

<[email protected]>; Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre <[email protected]>;

Foreningen Mistet Barn <[email protected]>; Forhandlingsfællesskabet

<[email protected]>; Forum for Mænds Sundhed <[email protected]>; FORÆLDRE OG FØDSEL

<[email protected]>; Forældre og Sorg <[email protected]>; Frie Funktionærer <[email protected]>;

GARTNERI- LAND- OG SKOVBRUGETS ARBEJDSGIVERE <[email protected]>; Høringer - Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP) <[email protected]>; IDA Ingeniørforeningen i Danmark <[email protected]>; Institut for Menneskerettigheder -Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution <[email protected]>; Jordemoderforeningen

<[email protected]>; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; Kompetencecenter for Amning

<[email protected]>; KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING <[email protected]>; Kristelig Fagbevægelse KRIFA

<[email protected]>; KVINDERÅDET <[email protected]>; KVINFO <[email protected]>; Landsforeningen Børn og

Samvær <[email protected]>; LANDSFORENINGEN FOR UFRIVILLIGT BARNLØSE <[email protected]>; LEDERNE

<[email protected]>; LGBT komiteen <[email protected]>; LGBT+ Danmark, Landsforeningen for bøsser,

lesbiske, biseksuelle og transpersoner <[email protected]>; Producentforeningen <[email protected]>; Pårørende i

Danmark <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>;

SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed <[email protected]>; SMV Danmark <[email protected]>;

Støtteforeningen for Familiepolitisk Netværk <[email protected]>; Sundhedskartellet

<[email protected]>; Tænketanken Adoption <[email protected]>; Udbetaling Danmark

<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>

Emne:

Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven. (Id nr.: 142545)

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Sagsstyringsenheden

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20 | 1060 København K

T 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

Ministry of Employment

Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen

T +45 72 20 50 00 |

[email protected]

| www.bm.dk

-- AKT 144063 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af… --

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

2019 - 37584

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring vedrørende lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til

fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven

og barselsloven. (Id nr.: 142545)

Da de foreslåede ændringer falder udenfor Familieretshusets ressort, har Fami-

lieretshuset ikke bemærkninger.

Med venlig hilsen

Dato:22-02-2022

Direktion

Sagsnr.:

2022-17769

Sagsbehandler:

Lisbeth Graugaard

Morten E. Snitker

Juridisk chef

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Fremsendt elektronisk til

[email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

Jeres ref.: 2022-1206

Da to: 21-03-2022

Høring af lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige

årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om

omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger, bevisbyrderegler mv.)

ITD Arbejdsgiver har gennemgået udkast til lov om ændring af lov om lønmodtageres ret til fravær fra

arbejde af særlige familiemæssige årsager, ligebehandlingsloven og barselsloven (Gennemførelse af

orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse, fleksible arbejdsordninger,

bevisbyrderegler mv.). ITD Arbejdsgiver har ikke nogen kommentarer til lovforslaget.

ITD Arbejdsgiver vil gerne tilføjes Beskæftigelsesministeriets høringsliste.

Med venlig hilsen

Jakob Kjær Thorborg

Chefjurist