Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 383
Offentligt
2594039_0001.png
Kommentering af
Global Afrapportering 2022
Klimarådets kommentarer til Energistyrelsens globale afrapportering
Den globale afrapportering har ophæng i klimaloven og skal bidrage til at synliggøre Danmarks globale påvirkning
af klimaet – både de positive og negative påvirkninger. Afrapporteringen skal udgives årligt og er den officielle
status over, hvordan danske forbrugere, virksomheder og myndigheder påvirker drivhusgasudledningerne uden
for Danmarks grænser. Den globale afrapportering adskiller sig således fra det territoriale klimaregnskab, som kun
medtager udledninger fra det danske areal, og som ligger til grund for de danske klimamål, fx 70-procentsmålet i
2030.
Klimarådet skal kommentere den globale afrapportering som en del af klimalovens årshjul, ligesom Klimarådet
kommenterer den årlige klimastatus og -fremskrivning. Formålet med Klimarådets kommentering er at give en
uvildig vurdering af, om den globale afrapportering er retvisende, samt at pege på områder, som med fordel kan
forbedres eller videreudvikles, så afrapporteringen kan udgøre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Danmarks
nationale og globale klimaindsats.
1. Klimarådets hovedpointer
Klimarådets kommentarer til dette års globale afrapportering kan sammenfattes i en række hovedpointer, som
efterfølgende uddybes i kommentarer af mere teknisk karakter.
Den globale afrapportering er blevet styrket
Afrapporteringen er blevet styrket siden sidste år, hvad angår data, metoder, indhold, gennemsigtighed og
formidling. Mange af Klimarådets forslag fra sidste års kommentering er blevet fulgt. Der er således på flere
punkter sket en videreudvikling af metoder, der er nemmere adgang til bagvedliggende data, der er større fokus på
kvantificering af effekter, flere indikatorer er taget i brug, der udvikles mere præcise metoder til opgørelse af
klimabistanden, og der er en mere eksplicit kobling mellem afrapporteringen og den globale strategi. Samlet set
finder Klimarådet, at afrapporteringen er solidt fagligt funderet og giver et godt overblik over Danmarks
påvirkning af de globale drivhusgasudledninger.
Tydeligere reduktionspotentialer vil gøre afrapporteringen til et bedre beslutningsgrundlag
Trods grundigheden og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering fortsat ikke et godt
beslutningsgrundlag for politisk handling. Klimarådet anerkender, at arbejdet er udfordrende, men finder det
vigtigt, at den globale afrapportering udvikler sig til at blive et brugbart styringsredskab. Det kræver, at
afrapporteringen i højere grad end i dag kan anvendes til at identificere reduktionspotentialer og
handlemuligheder.
1
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0002.png
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk opgøres fx med en model, der viser udledningerne fra så overordnede
brancher og produktgrupper, at det både er svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra
forbruget og ligeledes er svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes. Samtidig betyder
afrapporteringens relativt grove brancheinddeling, at den opgjorte klimapåvirkning fra forbrug af specifikke
produkter ikke altid er retvisende. Det er fx tilfældet for landbrugsvarer.
Klimarådet er overordnet enig i valget af metode til at opgøre det forbrugsbaserede klimaaftryk, men foreslår, at
metoden forfines på udvalgte punkter. Eksempelvis bør branchen ’landbrug og gartneri’ underopdeles, så
klimaaftrykket fra forbruget af henholdsvis kød- og plantebaseret mad kan opgøres mere retvisende. Samtidig
foreslår Klimarådet, at opgørelsen suppleres af analyser af udvalgte produkter samt af indikatorer, der kan vise
udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten
af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det
offentlige forbrug, som regeringen planlægger at sætte et klimamål for.
1
Opgørelse af biomassens klimapåvirkning er fortsat et udviklingspunkt
Global Afrapportering 2022
viser, at dansk afbrænding af træpiller og skovflis øger koncentrationen af CO
2
i
atmosfæren i en periode og derfor har en opvarmende effekt. Den opvarmende effekt skyldes primært
tidsforskydningen mellem afbrændingen af biomasse, som fører til en udledning af CO
2
og det efterfølgende optag
af CO
2
, som blandt andet finder sted, når nye træer vokser frem.
Det er et fremskridt, at den globale afrapportering denne gang opgør klimapåvirkningen ved brug af træbiomasse
til el og fjernvarme. Det er vigtigt, at denne klimapåvirkning synliggøres i den globale afrapportering, da biomasse
regnes for at have nuludledning i det
territoriale
klimaregnskab. Princippet om nuludledning i det territoriale
regnskab følger FN’s regler, som siger, at eventuelle udledninger skal medregnes i oprindelseslandenes LULUCF-
sektor. Det er dog usikkert, om denne medregning sker retvisende.
2
Klimapåvirkningen fra afbrænding af biomasse beregnes med en specifik metode og vises som den udledte
mængde af CO
2
til atmosfæren set over et tidsforløb på 100 år. Der er imidlertid ikke beregnet et samlet tal for
klimapåvirkningen, og den indgår ikke i den samlede opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk, der antager,
at bioenergi har nuludledning. Denne antagelse ligger også til grund for afrapporteringens overordnede
konklusioner om det forbrugsbaserede klimaaftryk, der således ikke reflekterer, at der er en klimaeffekt af
bioenergiforbruget, selv om det fremgår af andre afsnit.
Klimarådet finder, at Energistyrelsen med fordel kan arbejde videre med at omregne den tidsafhængige
klimapåvirkning til en samlet faktor. Det ville gøre det lettere at integrere klimapåvirkningen fra brug af biomasse i
beskrivelsen af Danmarks globale klimaaftryk. En mulig metode kunne være at diskontere det nettooptag af CO
2
,
der sker efter afbrændingen og på den måde indregne de tidsmæssige forskelle mellem udledning og genoptag.
Derudover kan effekterne af andre typer biomasse end træbiomasse til el og fjernvarme med fordel inddrages. Det
forventes, at data fra virksomhedernes indberetninger som følge af bæredygtighedskrav på sigt vil kunne forbedre
datagrundlaget herfor.
Biobrændstoffer er stadig langt fra at være CO
2
e-neutrale
I Danmark blandes biobrændstoffer i benzin og diesel, så udledningerne i transporten reduceres. Biobrændstoffer
regnes i det nationale klimaregnskab som CO
2
e-neutrale, men
Global Afrapportering 2022
viser, at dette ikke er
tilfældet. Hvis man inkluderer alle udledningerne forbundet med produktionen af biobrændstoffer, så er de i
gennemsnit kun 28-37 pct. bedre for klimaet, end hvis man havde anvendt fossile brændstoffer i stedet for.
Biobrændstofferne er blevet klimamæssigt bedre i løbet af de seneste par år, men biobrændstofferne er stadig langt
fra at være CO
2
e-neutrale.
Ny regulering giver incitament til, at der bruges de mest klimavenlige biobrændstoffer. Det vil oftest være de
biobrændstoffer, som produceres på affaldsprodukter. Her er det dog væsentligt at indregne alle de afledte effekter
af et øget brug af affaldsprodukter til produktion af biobrændstoffer, således at der kommer et retvisende billede og
de rette incitamenter til at producere bæredygtige biobrændstoffer.
2
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0003.png
Der er behov for at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi
Ifølge et bredt folketingsflertal skal Danmark være nettoeksportør af grøn energi i 2030. Der er dog behov for at
regeringen definerer, hvordan sådan et mål skal opgøres, herunder hvilke energikilder der skal tælles med. Hvis
målet fx kun opgøres for elektricitet og brint, så vil Danmark, ifølge Energistyrelsens
Klimastatus og –
fremskrivning 2022,
opfylde målet om at blive nettoeksportør af grøn energi i 2030, på en måde, hvor vi også
dækker vores eget elforbrug med grøn strøm. Hvis biomasse og biobrændstoffer derimod inkluderes i opgørelsen,
ser Danmark ud til at nettoimportere grøn energi i 2030, især på grund af en høj nettoimport af biomasse.
Uanset hvordan et mål omkring nettoeksport af grøn energi defineres, så opfordrer Klimarådet til, at
afrapporteringen fremover viser en samlet opgørelse over import og eksport af alle energiformer, grønne som
fossile. Dermed kan der gives et mere nuanceret overblik over Danmarks energistrømme ind og ud af landet samt
den klimapåvirkning, som energistrømmene giver anledning til.
Private finansieringsstrømme kan med fordel monitoreres
Regeringen vil accelerere et skifte til grønne, klimavenlige investeringer frem for sorte investeringer. Der mangler
dog indikatorer til at kunne følge de private finansieringsstrømme, såvel de grønne som de sorte. Sådanne
indikatorer er nødvendige for at kunne vurdere, om et reelt skifte fra sorte til grønne investeringer finder sted.
Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering ville blive mere retvisende og udgøre et bedre politisk
handlingsgrundlag, hvis der blev udviklet metoder til at kunne følge private finansieringsstrømme. Et mål kunne
være, at afrapporteringen inkluderer danske banker og pensionskassers grønne investeringer, såvel som
investeringer i fx selskaber, der udvinder kul, olie og naturgas. På lidt længere sigt kunne EU’s taksonomi for
bæredygtige investeringer benyttes til at opgøre, hvor stor en andel grønne investeringer den finansielle sektor har.
De sorte investeringer vil kunne opgøres via beregninger af investeringernes klimaaftryk, hvilket flere finansielle
virksomheder allerede selv er begyndt på.
Virksomheders klimaaftryk og brug af klimakreditter bør synliggøres
Det fremgår af den langsigtede strategi for global klimaindsats, at regeringen vil arbejde for at reducere
udledninger fra danske virksomheders værdikæder.
Global Afrapportering 2022
tager fat på denne problematik,
men Klimarådet bemærker, at der fokuseres på de små og mellemstore virksomheder, som typisk ikke har
ressourcer til at opgøre udledningerne fra deres værdikæder. Klimarådet opfordrer til, at der i højere grad
fokuseres på de store virksomheder og på at opstille en eller flere indikatorer, der gør det muligt at følge
udviklingen i klimaaftrykket fra store virksomheders værdikæder.
Nogle virksomheder bruger forskellige former for klimakreditter til at kompensere for deres
drivhusgasudledninger. Effekten af klimakreditter har dog været omdiskuteret, og kvaliteten af forskellige typer
kreditter er blevet kritiseret. Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering ville vise et mere retvisende
billede af virksomhedernes klimapåvirkning, hvis afrapporteringen indeholdt en opgørelse af virksomhedernes
brug af kreditter. Derfor opfordres der til, at der findes metoder til at opgøre, hvor mange kreditter
virksomhederne køber, hvorfra de køber kreditterne og de samlede omkostninger til køb af kreditter.
3
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0004.png
2. Klimarådets kommentarer
Klimarådets kommentarer til afrapporteringen er opsummeret i boks 1 og uddybes efterfølgende. Selvom der er
taget hensyn til mange af Klimarådets tidligere kommentarer, er der fortsat nogle af disse som er relevante.
Eksempelvis vurderer Klimarådet fortsat, at flystribers klimapåvirkning bør indregnes i flysektorens klimaaftryk,
ligesom der stadig kan arbejdes videre med at udvikle værktøjer og indikatorer til effektmåling af klimabistanden.
Derudover savner Klimarådet fortsat øget gennemsigtighed omkring bagvedliggende dokumenter og
programmateriale for den globale myndighedsindsats og for klimabistanden generelt, fx via OpenAid.
3, 4
Boks 1 Klimarådets kommentarer til
Global Afrapportering 2022
Opsummering af Klimarådets kommentarer til
Global Afrapportering 2022:
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk
Den koblede model er et godt valg med metodiske udfordringer
En finere brancheopdeling kan forbedre brugbarheden af resultaterne
Produktniveauet kan belyses bedre i fremtidige opgørelser
Det offentlige forbrug er ikke gennemsigtigt
Klimaeffekter fra ændret arealanvendelse, biomasse og soja
Arealændringernes betydning for det samlede forbrugsaftryk kan tydeliggøres
Skovbiomassens klimapåvirkning er fortsat et udviklingspunkt
Et forbedret datagrundlag for biomasse bør inddrages i de kommende år
Opgørelsen af sojas klimapåvirkning kan udbredes til flere produkter
Danmarks forbrug af biobrændstoffer
Biobrændstoffer er stadig langt fra at være CO
2
e-neutrale
Indirekte udledninger fra affaldsprodukter bør også belyses
Danmarks import og eksport af grøn energi
Der er behov for at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi
Opmærksomhed omkring både sort og grøn energi er vigtig
Klimastøtte til udviklingslandene
Fordelingen mellem reduktions- og klimatilpasningsindsatsen bør opgøres for hele klimastøtten
Den private sektors klimaaftryk og køb af klimakreditter
Private finansieringsstrømme kan med fordel monitoreres
Der er behov for indikatorer for klimaaftrykket fra virksomhedernes værdikæder
Brugen af klimakreditter bør synliggøres
2.1 Danmarks forbrugsbaserede klimaftryk
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk skal synliggøre de udledninger, som stammer fra det danske forbrug,
uanset hvor de finder sted. Det gælder både for varer produceret i Danmark og for importerede varer.
Energistyrelsen har forbedret opgørelsen siden sidste års afrapportering, idet der bruges opdaterede modeller og
udledningsfaktorer og en forbedret branchefordeling for turisme og international skibsfart. Det betyder, at det
forbrugsbaserede klimaaftryk nu er lidt højere end estimeret sidste år. Samtidig ses det dog, at der er sket et
mindre fald sammenlignet med 2019, når den nye metode anvendes bagudrettet.
Den koblede model er et godt valg med metodiske udfordringer
Energistyrelsen har valgt at bruge den såkaldt koblede model til en samlet opgørelse af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk. Modellen er lavet af Danmarks Statistik og har mere præcise data for varer
produceret i Danmark end den internationale EXIOBASE-model, som til gengæld har data for importerede varer.
4
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0005.png
Klimarådet er enig i, at den koblede model er det bedste metodevalg i øjeblikket og at det er en fordel, at der med
den koblede model kan opgøres et samlet tal for forbrugsaftrykket.
Rådet vurderer samtidig, at brug af den koblede model fremover i højere grad kan bidrage til og kombineres med
at synliggøre udledninger på produkt- eller produktgruppeniveau.
En ulempe ved den koblede model er dog, at den ikke inkluderer klimaaftrykket af ændret arealanvendelse og
forbrug af bioenergi. I stedet beskrives klimaftrykket fra ændret arealanvendelse samt fra forbrug af skovbiomasse
og biobrændstoffer som selvstændige emner, da de af metodiske grunde ikke kan indgå i den samlede opgørelse.
De overordnede konklusioner om forbrugsaftrykket bør derfor reflektere, at visse dele af klimaaftrykket ikke er
medregnet.
Det fremgår af den globale afrapportering, at faldet i de forbrugsbaserede udledninger bl.a. skyldes den grønne
omstilling af den danske energisektor, men årsagerne analyseres ikke nærmere. Klimarådet vurderer at faldet i
udledningerne fra energisektoren skyldes blandt andet konvertering fra kul til biomasse, hvis udledning er sat til
nul i den koblede model, samtidig med at klimaaftrykket fra biomasse er opgjort uden for modellen. Når fossile
udledninger erstattes med en anden type udledning, som ikke indgår i modellen, er konklusioner om, hvor meget
forbrugets klimaaftryk er faldet, ikke nødvendigvis retvisende.
Danmarks Statistik og Energistyrelsen har hver for sig arbejdet på at opgøre det forbrugsbaserede klimaaftryk,
men har i stigende grad samarbejdet om opgaven. Klimarådet har forstået, at Energistyrelsen og Danmarks
Statistik næste år vil lave én fælles opgørelse. Det kan øge gennemsigtigheden og gøre resultaterne mere brugbare,
da de samme tal for klimaeffekter af forbrug så vil kunne findes både i
Global Afrapportering 2022
og i
Statistikbanken hos Danmarks Statistik.
En finere brancheopdeling kan forbedre brugbarheden af resultaterne
Opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk har et højt aggregeringsniveau, som betyder, at det er svært at
bruge opgørelsen som grundlag for handlinger. Hvis opgørelsen skal kunne bruges som grundlag for handling, vil
det enten kræve, at opgørelsen forfines, så reduktionsmulighederne bliver synlige, eller at opgørelsen suppleres af
andre analyser på produktniveau. Klimarådet foreslår en tilgang, hvor den koblede model forfines på udvalgte
punkter og derudover suppleres af analyser af udvalgte produkter samt indikatorer, der kan illustrere udviklingen i
forbruget af centrale varer.
Som Klimarådet også nævnte i sin
kommentering af Global Afrapportering 2021,
er Danmark Statistiks
brancheinddeling på visse punkter grovere end i den internationale EXIOBASE.
3
Den indeholder således 117
brancher, mens EXIOBASE indeholder 163 brancher. Energistyrelsen har fulgt Klimarådets ønske om større
gennemsigtighed, og brancheinddelingerne fremgår nu af et baggrundsnotat til afrapporteringen. Notatet viser fx,
at følgende af Danmarks Statistiks brancher er underopdelt i EXIOBASE:
”Landbrug og gartneri” er i EXIOBASE opdelt i 17 brancher for forskellige afgrøder og kød.
”Slagterier” er opdelt i 4 brancher for forskellige typer af kød.
”Elforsyning” er opdelt i 14 brancher, blandt andet efter om energikilden er vedvarende eller fossil.
”Indsamling og behandling af affald” er opdelt i 22 brancher efter behandlingsform.
”Landbrug og gartneri” er således én branche i den koblede model med én udledningsfaktor, der angiver CO
2
-
udledningen pr. krone forbrugt på varer fra landbrug og gartneri. Faktoren er et gennemsnit, der dækker både
plantebaseret og animalsk fødevareproduktion. Gennemsnittet dækker over en variation, hvor fx kvægdrift kan
have en udledningsfaktor på 1.355 gram pr. krone, mens frugt og grønt kan udlede 61 gram pr. krone.
5
Når mange
produkttyper puljes på denne måde, bliver det vanskeligt at gennemskue, hvorfor danskerne har et højt
klimaaftryk fra forbrug, og hvordan det kan nedbringes.
5
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0006.png
Energistyrelsen oplyser fx, at danskernes kødforbrug giver anledning til en samlet udledning på 2,2 mio. ton CO
2
e,
mens forbruget af frugt og grøntsager medfører en udledning på 1,4 mio. ton. Den samme gennemsnitlige
udledningsfaktor for landbrug og gartneri indgår imidlertid i beregningen af udledningen fra begge varer. Derved
underestimeres udledningen fra kød, mens udledningen fra frugt og grøntsager overestimeres. Hvis
branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt, ville tallene se anderledes ud og kød have en betydelig
højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager. Det ville gøre det lettere at benytte opgørelsen til
handlingsanvisning.
Brede kategorier med gennemsnitlige udledningsfaktorer betyder altså, at udledninger fra bestemte produkter ikke
altid opgøres retvisende. Det taler for at forfine modellens opdeling på brancher og produktgrupper. Samtidig er
der dog grænser for, hvor forfinet en top-down-model i praksis kan blive, hvis den skal dække hele økonomien. Det
gælder derfor om at forfine modellen tilstrækkeligt til, at resultaterne kan bruges til at udvælge brancher og
produktgrupper, som det er relevant at analysere nærmere.
Klimarådet opfordrer til, at centrale brancher underopdeles for at øge opgørelsens brugbarhed i forhold til
handlingsanvisende tiltag. Danmarks Statistik har lavet en opdeling af data til den nye miljø- og klimaøkonomiske
model for dansk økonomi, GrønREFORM, på 146 brancher, hvilket er 29 flere end i den koblede model. Denne
opdeling kunne være et første skridt. Det er især relevant at underopdele ’landbrug og gartneri’, ’affaldsbehandling’
og ’elforsyning’, som dækker over mange produkter med meget forskellige klimaaftryk. Det kunne desuden være
relevant at udskille flyrejser fra henholdsvis ’ferie og fritid’ og ’transport’.
Produktniveauet kan belyses bedre i fremtidige opgørelser
Det forbrugsbaserede klimaftryk opgøres som nævnt på overordnede produktgrupper. Disse produktgrupper kan
forfines, efterhånden som tilgængelige modeller og databaser giver mulighed for det. EXIOBASE har fx data for
200 produktkategorier og et nyt projekt på Aalborg Universitet vil bygge videre på EXIOBASE, så databasen kan
håndtere op til 1000 aktiviteter og produkter.
6
På sigt kan det desuden være relevant at inddrage hybride modeller,
hvor udledningerne ikke kun er opgjort pr. krone, men også pr. kg. Hybride modeller vurderes at have mere
præcise udledningsfaktorer og kan fx bruges til at belyse klimaaftrykket fra særligt relevante produkter.
7
Som Klimarådet nævnte sidste år, kan indikatorer bruges som et supplement til opgørelsen af det
forbrugsbaserede klimaaftryk. Dette er fortsat relevant, så længe produktniveauet ikke er repræsenteret detaljeret.
Indikatorer kan være tal for forbruget af udvalgte varer. Varerne kan udvælges ud fra deres klimaaftryk, som enten
kan trækkes ud af modellen eller bestemmes med supplerende produktanalyser. Mulige indikatorer fremgår af
tabel 1. Fordelen ved indikatorer er, at udviklingen i forbruget af særligt klimabelastende eller særligt klimavenlige
varer eller tjenester kan følges direkte, fremfor kun i en mere aggregeret produktgruppe. Visse flyrejser indgår fx i
kategorien ”ferie og fritid”.
Tabel 1
Mulige indikatorer til belysning af det forbrugsbaserede klimaaftryk
Indikator
Husholdningers flyrejser
Forretningsrejser med fly
Fødevarer
Husholdningernes kødforbrug
Offentlige måltider med klimakriterier
Konstruktion
Tekstiler
Offentlige bygherrers cementforbrug
Private bygherrers cementforbrug
Tekstilforbrug
Enhed
mio. personkilometer
mio. personkilometer
kg pr. person pr. uge
pct. af serveringer og pct. af udbud
ton
kg pr. person
Produktkategori
Flyrejser
Det offentlige forbrug er ikke gennemsigtigt
Regeringen har bebudet, at den vil sætte et konkret klimamål for det offentlige indkøb i sin
Strategi for offentlige
grønne indkøb fra 2020.
8
Målet skal fastsættes på baggrund af en fremskrivning af det offentlige indkøbs
klimaaftryk i 2030. Målet skulle have være på plads i 2021, men forventes at komme i løbet af i 2022.
6
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0007.png
En årlig opgørelse af det forbrugsbaserede klimaaftryk bør gøre det muligt at følge udviklingen i det offentlige
forbrug og løbende vurdere, om det kommende klimamål er på vej til at blive opfyldt. Det er imidlertid svært med
den nuværende opgørelse af tre grunde:
Overordnede brancher:
Offentligt forbrug er fordelt på overordnede brancher, fx forsvar, hospitaler,
plejehjem og daginstitutioner, mens disse branchers konkrete forbrug af varer og ydelser ikke fremgår.
Fødevarer indgår fx ikke synligt i det offentlige forbrug, selvom der foretages 650.000 offentlige
serveringer dagligt. Det skyldes, at der ikke foreligger direkte leverancer fra fødevareindustrier til fx
hospitaler.
Investeringer:
En fjerdedel af det endelige forbrug henføres til forbrugstypen
investeringer,
som ikke er
fordelt ud på privat forbrug og offentlig forbrug. Der kan således være store udledninger knyttet til
offentlige investeringer i infrastruktur eller byggeri, uden at det indgår i opgørelsen af det offentlige
forbrug. Klimarådet anerkender, at den principielt rigtige opgørelsesmetode ikke er ligetil, men opfordrer
til, at investeringer relateres til den relevante endelige anvendelse, i det omfang det er muligt.
Offentlig og privat service:
Branchegruppen
offentlig og privat service,
som står for en fjerdedel af de
samlede udledninger, består både af private rejsebureauer, restauranter og hoteller og offentlige
hospitaler og daginstitutioner.
Det er derfor svært at bruge den nuværende opgørelse til at gennemskue eller påvirke udviklingen i klimaaftrykket
fra det offentlige forbrug, hvis det er det, man ønsker. I forbindelse med strategien for offentlige indkøb skal
klimaaftrykket af offentlige indkøb beregnes hvert år. Her bruges dog en anden opgørelsesmetode, baseret på en
hybrid version af EXIOBASE og fakturadata, hvor det tydeligere fremgår, hvilke varer og ydelser det offentlige
forbruger. Det bør overvejes, om de to forskellige opgørelser kan harmoniseres til én samlet gennemsigtig
opgørelse på sigt. Hvis der fortsat laves to opgørelser af klimaaftrykket fra det offentlige forbrug, bør begge
opgørelser indgå i den globale afrapportering, ligesom det bør tydeliggøres, hvordan de supplerer hinanden, og i
hvilket omfang den ene er en delmængde af den anden.
2.2. Klimaeffekter fra ændret arealanvendelse, biomasse og soja
Dele af forbrugets klimaaftryk behandles som selvstændige emner i den globale afrapportering. Ændringer i
arealanvendelse (LUC) og forbruget af biomasse og biobrændstoffer er beskrevet selvstændigt, da effekterne på
grund af metodeproblemer ikke indgår i den samlede opgørelse. Desuden beskrives forbruget af soja som et
selvstændigt emne.
Arealændringernes betydning for det samlede forbrugsaftryk kan tydeliggøres
Klimaaftrykket fra ændringer i arealanvendelsen belyses med to forskellige opgørelser. Den ene opgørelse belyser
de
direkte
arealændringer (dLUC) fra afskovning i troperne relateret til dansk forbrug, og når frem til en udledning
på 1,9 mio. ton CO
2
e. Den anden opgørelse belyser udledninger knyttet til
indirekte
arealændringer (iLUC) fra alle
arealkrævende produkter forbrugt i Danmark, og når frem til en udledning på 5,2 mio. ton CO
2
e. Der er altså tale
om to forskellige opgørelser, som begge bruger den attributive metode, hvor en samlet udledning fordeles på et
bestemt forbrug af arealkrævende varer. Klimarådet finder begge opgørelser relevante, og det er positivt, at begge
benytter den attributive metode, da det øger sammenligneligheden med det samlede forbrugsbaserede klimaaftryk,
der også er opgjort attributivt.
Klimaaftrykket fra ændret arealanvendelse indgår dog ikke i den samlede opgørelse af det forbrugsbaserede
klimaaftryk. Det skyldes, at det stadig er uklart, hvad der er den ”rigtige” opgørelsesmetode
.
Det er dog ikke
retvisende at se bort fra udledningerne fra ændret arealanvendelse i en samlet opgørelse af det forbrugsbaserede
klimaaftryk blot fordi de er svære at opgøre. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre, at det, der i
Global Afrapportering
2022
omtales som ”Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk”, kun er en delmængde af det reelle forbrugsbaserede
klimaaftryk. Dette er fx tydeliggjort i figur 1 nedenfor.
7
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0008.png
Mio. ton CO2e
80
70
60
50
40
30
20
10
0
63
2,5
1,9
5,2
Danmarks forbrugsbaserede Klimaaftryk fra forbrug af 64 PJ Klimaaftryk fra direkte ændret
klimaaftryk eksklusiv
træpiller og flis til el og
arealanvendelse i troperne
skovbiomasse og ændret
fjernvarme
arealanvendelse
Klimaaftryk fra globale
indirekte ændringer i
arealanvendelsen
Figur 1 Forskellige elementer i Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Anm. 1: Elementerne i figuren kan ikke lægges sammen, da de er beregnet med forskellige metoder. Men Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk er dog samlet set større end de 63 mio. ton CO
2
e, som det angives til i
Global Afrapportering 2022.
Anm. 2: Klimaaftrykket fra forbrug af træpiller og flis til el og fjernvarme er beregnet via en diskontering af nettooptaget af CO
2
med
Finansministeriets diskonteringsrate. Se boks 2.
Kilde: Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2022
og Klimarådet.
Skovbiomassens klimapåvirkning er fortsat et udviklingspunkt
Den globale afrapportering indeholder for første gang en omfattende belysning af biomasseforbrugets
klimapåvirkning. Det er vigtigt, at denne klimapåvirkning synliggøres i den globale afrapportering, da biomasse
regnes for at have nuludledning i det
territoriale
klimaregnskab i henhold til FN’s regler. Regneprincippet om
nuludledning i det territoriale klimaregnskab bygger på en antagelse om, at eventuelle udledninger fra
afbrændingen bliver medregnet i oprindelseslandenes LULUCF-opgørelser. Som Klimarådet tidligere har
beskrevet, giver LULUCF-reglerne dog ikke sikkerhed for, at oprindelseslandene medregner udledningerne
retvisende, eller at deres klimamål er tilstrækkelige.
9
Da Danmark har et højt forbrug af biomasse til energi, som i
vidt omfang er baseret på importeret biomasse, er det derfor positivt, at klimapåvirkningen fra dette forbrug
belyses i den globale afrapportering.
Opgørelsen af biomasseforbrugets klimapåvirkning i
Global Afrapportering 2022
bygger på et studie af Anders
Tærø Nielsen m.fl. fra Københavns Universitet.
10
Studiet omhandler forbruget af 64 PJ biomasse i form af skovflis
og træpiller til el og fjernvarme i 2020. Studiet nuancerer forståelsen af biomasseforbrugets klimapåvirkning og
baserer sig på et udbygget datamateriale i forhold til tidligere rapporter om samme emne.
Opgørelsen repræsenterer et væsentligt fremskridt, men der bør arbejdes videres med opgørelsen af biomassens
klimapåvirkning på fire punkter:
Bedre integration.
Klimapåvirkningen fra afbrænding af biomasse bør integreres bedre i
afrapporteringen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Den globale afrapporterings opgørelse viser,
at brugen af træpiller og flis har en klimapåvirkning på grund af tidsforskydninger mellem udledninger og
optag af CO
2
. Men klimapåvirkningen beskrives i et selvstændigt afsnit og vises kun i et tidsforløb fra
afbrændingen og 100 år frem og altså ikke som en faktor, der kan sammenlignes med andre
klimapåvirkninger. Samtidig afspejles klimapåvirkningen ofte ikke i de overordnede konklusioner om
forbrugsaftrykket, der fortsat antager, at biomasse har nuludledning.
8
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0009.png
Tydeligere overlap.
Forbrug af biomasse medfører udledninger fra fossil energi blandt andet i
forbindelse med produktion og transport af biomassen. Disse udledninger indgår både i den samlede
forbrugsopgørelse og i opgørelsen af klimapåvirkningen fra forbruget af biomasse. Det fremgår, at der er
et overlap, men ikke hvor stort det præcis er. Dette kunne med fordel tydeliggøres.
Udledningsfaktor.
I
Global Afrapportering 2o22
beregnes der ikke en faktor for CO
2
-udledningen fra
afbrænding af 1 GJ biomasse. Der kan med fordel arbejdes videre med at beregne en udledningsfaktor pr.
energienhed forbrugt biomasse fremfor kun at vise den udledte mængde af CO
2
til atmosfæren i et
tidsforløb. En mulig metode til en sådan beregning fremgår af boks 2, men andre metoder kunne også
tænkes anvendt. Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at undersøge, om det er muligt at beregne en
udledningsfaktor for afbrænding af biomasse i kommende års globale afrapportering. Metoden i boks 2
bygger på konsekvensstudiet fra Anders Tærø Nielsen m.fl., og er således ikke attributiv. Klimarådet er i
øjeblikket ikke bekendt med en brugbar attributiv tilgang til at beregne klimaeffekten fra forbruget af
biomasse til energi. Det skyldes blandt andet, at skovenes CO
2
-optag afhænger af mange faktorer, som
ikke kan isoleres til økonomiske aktiviteter.
Mere og bedre data.
Datagrundlaget for opgørelsen af klimapåvirkning fra afbrænding af biomasse kan
forbedres. Dette uddybes i næste afsnit.
9
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0010.png
Boks 2 Eksempel på beregning af en udledningsfaktor for biomasse
Global afrapportering 2022
viser klimapåvirkningen ved afbrænding af biomasse i et tidsforløb fra afbrændingen og
100 år frem, se figur 2. Kurven viser den samlede nettoudledning, det vil sige den ekstra mængde CO
2
, som befinder
sig i atmosfæren i de angivne år som følge af biomasseforbruget i 2020. Udledningen ses i forhold til en alternativ
situation, hvor biomassen ikke blev anvendt til energiformål.
10
Når den samlede nettoudledning falder, skyldes det
enten, at CO
2
fra afbrændingen i 2020 optages igen af skoven, eller at CO
2
alligevel ville være blevet udledt som følge
af forrådnelse af resttræ.
Kurven viser, at den udledning, der sker i forbrugsåret 2020, vil være neutraliseret efter 70 – 80 år, hvis man ser bort
fra de fossile udledninger i produktionskæden. Når der er tidsforskydning mellem udledning og optag, er der en
periode med forhøjet CO
2
i atmosfæren, der kan forårsage klimaskader. Jo tidligere udledningen sker i forhold til
optaget, jo større klimapåvirkning.
Mio. ton CO
2
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0
Forbrugsåret
2020
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
År efter forbrugsåret
Figur 2 Samlet nettoudledning over tid fra forbrug af biomasse i 2020 til produktion af el og varme
Anm.: Kurven viser den samlede nettoudledning set over 100 år fra forbruget af 64 PJ træpiller og træflis til produktion af el og fjernvarme i
2020. Den samlede nettoudledning er den ekstra mængde CO
2
, som befinder sig i atmosfæren i de angivne år som følge af
biomasseforbruget i 2020. Efter 70-80 år bliver kurven næsten vandret og afstanden mellem kurven og x-aksen er et udtryk for de fossile
udledninger, som forbruget af biomasse medfører.
Kilde: Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2022,
og Nielsen, A, m.fl.,
CO
2
emissions from biomass use in district heating and combined
heat and power plants in Denmark,
2022.
Da udledningen kun vises i et tidsforløb, beregnes hverken en samlet klimapåvirkning eller en gennemsnitlig
udledningsfaktor for afbrænding af 1 GJ biomasse. Tidsaspektet ville dog kunne indregnes i en samlet
udledningsfaktor, der er et udtryk for den opvarmende effekt af afbrænding af 1 GJ biomasse. En sådan beregning kan
ske på forskellige måder.
En udledningsfaktor for biomasse ville eksempelvis kunne beregnes ved at diskontere alle fremtidige nettooptag til en
nutidsværdi. Nutidsværdien af optaget kunne så fratrækkes udledningen i 2020. Diskonteringsraten skal afspejle
tidspræferencen – i dette tilfælde, at vi tillægger udledningsreduktioner på kort sigt højere værdi end reduktioner på
langt sigt. Èt argument for en sådan vægtning er at undgå at den globale temperatur stiger over 2 grader. Valget af
diskonteringsraten er selvsagt afgørende for resultatet, og der er forskellige mulige tilgange til dette valg.
En mulig tilgang ville være at anvende den samfundsøkonomiske diskonteringsrate, som angives af
Finansministeriet. Hvis man ønsker at sammenligne tiltag i forhold til biomasseafbrænding med andre klimapolitiske
tiltag, vil denne rate give mest mening. Finansministeriets diskonteringsrate er faldende over tid, og ligger i øjeblikket
på 3,5 pct. de første 35 år, 2,5 pct. de næste 35 år og 1,5 pct. for år, der ligger ud over 70 år.
11
Anvendes denne rate på
nettooptaget fra afbrænding af 64 PJ biomasse i 2020 (ovenstående kurve), får man en CO
2
-faktor for biomasse
udtrykt i kg CO
2
pr. GJ brændsel.
10
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0011.png
Faktoren vil størrelsesmæssigt svare til omkring en tredjedel af den udledning, der finder sted i 2020. Det vil igen
svare til, at afbrænding af 64 PJ biomasse i 2020 giver anledning til en udledning på omkring 2,5 mio. ton CO
2
.
Studiet af Anders Tærø Nielsen m.fl. indeholder en række antagelser, som har stor betydning for resultaterne. For
eksempel forudsættes det, at 95 pct. af biomassen er ægte restprodukter, dvs. toppe, grene eller træer, der ville være
blevet fældet under alle omstændigheder, fordi dele af træet skulle bruges til andre formål, eller fordi arealet skulle
ryddes som led i skovdriften. I tråd hermed antager forskerne kun meget små indirekte effekter, fx indirekte
ændringer i arealanvendelsen (iLUC). Dette virker som usikre antagelser, set i lyset af at meget af træet er importeret,
at skovdriften og lokale markedsforhold varierer fra sted til sted, og at grænsen mellem naturskov og forvaltet skov,
dvs. intensiteten af skovdriften, er variabel. Desuden er op mod halvdelen af råvarerne stammer. Det vurderes på den
baggrund, at der er tale om antagelser, som snarere underestimerer end overestimerer biomassens klimaeffekt.
Et forbedret datagrundlag for biomasse bør inddrages i de kommende år
Klimaeffekten af biomasseforbruget vil i de kommende år kunne opgøres med et forbedret datagrundlag. Det
skyldes, at el- og varmeproducenter og importører af biomasse skal indberette oplysninger om mængder og typer
af biomasse som led i deres opfyldelse af bæredygtighedskravene.
12
Det vil potentielt kunne give grundlag for
handlingsanvisninger, fx i form af mindre klimabelastende indkøbsstrategier. Opgørelsen af klimaeffekten af
biomasseforbruget vil desuden kunne forbedres ved at inddrage det private forbrug af biomasse, såsom træpiller,
brænde og andre biomassetyper end træ.
Det danske bioenergiforbrug angives ofte som energiindholdet af brændslerne, som fx træpiller, biogas og
biodiesel. Det ses eksempelvis i
Energistatistikken
og i
Klimastatus og –fremskrivning.
13, 14
Der er altså tale om
energiindholdet i brændslet, efter der er sket et konverteringstab under omdannelsen fra råvarer til brændsel.
Forbruget af biomasseressourcer inden konverteringen vises ikke. Konverteringstabene kan imidlertid være
betydelige. For biogas tabes fx typisk 40 pct. af energiindholdet i råvarerne ved omdannelsen til biogas. Når
bioenergiforbrug kun opgøres som energiindholdet i brændslet, synliggøres det samlede bruttoforbrug af
biomasseressourcer ikke.
Klimarådet opfordrer Energistyrelsen til at tydeliggøre det bagvedliggende bioressourceforbrug i fremtidige
fremskrivninger, eller alternativt i de kommende globale afrapporteringer. Danmarks samlede forbrug af Jordens
knappe biologiske ressourcer vil nemlig blive stadig vigtigere.
Opgørelsen af sojas klimapåvirkning kan udbredes til flere produkter
Energistyrelsen har fulgt Klimarådets forslag om at beskrive klimaeffekten af Danmarks forbrug og import af soja
som et selvstændigt emne i den globale afrapportering. Soja bruges især til foder i landbruget og er forbundet med
høj risiko for afskovning i troperne. Importen af soja vurderes at medføre en drivhusgasudledning på ca. 4 mio. ton
CO
2
e årligt, men 65 pct. af sojaen eksporteres tilbage til udlandet igen, fordi det indgår i animalske produkter.
Denne del indgår ikke i det danske forbrug og derfor heller ikke i Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, ligesom
den heller ikke indgår i de territoriale udledninger.
I en forbrugsbaseret opgørelse er det korrekt at fratrække eksport, da udledninger indlejret i vores eksport
principielt bør henregnes til andre landes territoriale eller forbrugsbaserede klimaaftryk. Men mange andre lande
opgør ikke deres forbrugsaftryk, og Danmark kan påvirke udledningen i andre lande ved at reducere vores
sojaimport. Det giver derfor rigtig god mening at belyse det store klimaaftryk fra importeret soja til
husdyrproduktion.
I modsætning til opgørelsen af den samlede import, der er baseret på pengestrømme og opgjort i kroner, bliver den
danske import af soja opgjort i ton. Da der desuden er foretaget en kortlægning af oprindelseslande, er de direkte
udledninger fra ændret arealanvendelse (dLUC) fra import af soja opgjort relativt præcist. Kortlægningen af
producentlande for soja er dog fortsat forbundet med usikkerhed, da den bygger på antagelser om, hvilke lande der
leverer den soja, der ankommer til Europas store havne, og hvorhen den distribueres.
11
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0012.png
Klimarådet finder det vigtigt at nedbringe usikkerheden om, hvor den soja, der importeres til Danmark, stammer
fra. Det er nødvendigt for at kunne opgøre klimapåvirkningen fra sojaforbruget præcist. Det er også en
forudsætning for, at danske aktørers fremtidige bestræbelser for at importere ’afskovningsfri soja’ eventuelt vil
kunne afspejle sig i fremtidige opgørelser. Det kræver øget sporbarhed i produktionskæderne samt at relevante
data herfra tilgår fremtidige opgørelser i den globale afrapportering.
Klimarådet vurderer generelt, at sporbarhed i produktionskæden i stigende grad vil blive en integreret del af
indsatsen mod afskovning. EU-Kommissionen meddelte fx i november 2021, at den ønsker at indføre krav om
due
dilligence,
der skal sikre, at en række fødevarer importeret til EU ikke produceres på arealer, som for nylig er
ryddet for skov.
15
Klimarådet opfordrer til, at Danmarks opgørelse af forbrugsaftrykket i stigende grad inddrager viden om
oprindelseslande, når den overordnede allokering af udledninger på pengestrømme suppleres med mere præcise
opgørelser på produktniveau. Det vil gøre det muligt at følge udviklingen i klimapåvirkningen fra importen af
bestemte produkter og motivere aktører til at mindske klimabelastningen fra de produkter, som risikerer direkte at
medføre afskovning.
Klimarådet finder samlet set, at der er tale om en god belysning af klimapåvirkningen af sojaimporten, som
samtidig har et forbedringspotentiale. Det vil i fremtidige opgørelser være relevant på samme måde at belyse
klimapåvirkningen fra andre produkter med betydelige afskovningsproblemer. Her er især forbruget af palmeolie
relevant, men også oksekød, kaffe, kakao og eventuelt gummi, som sammen med soja står for langt hovedparten af
den afskovningsrelaterede import til EU.
16,17
2.3 Damarks forbrug af biobrændstoffer
I Danmark dækkes en del af transportens energiforbrug af biobrændstoffer. Biobrændstoffer regnes som CO
2
e-
neutrale, når man opgør Danmarks officielle nationale udledninger, men reelt set er der både direkte og indirekte
drivhusgasudledninger forbundet med at producere biobrændstofferne:
Direkte udledninger kommer fra produktionen af biobrændstofferne, fx udledningerne forbundet med at
dyrke afgrøder og udledningerne fra processen, hvor afgrøder og andre input omdannes til
biobrændstoffer.
Indirekte udledninger kan komme fra, at en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer øger prisen på de
afgrøder, der bruges til at producere biobrændstofferne. Højere priser på biobrændstoffer øger
incitamentet til at rydde skov eller dræne jorder for at dyrke flere afgrøder, hvilket medfører CO
2
e-
udledninger. Udledningerne forbundet med dræning og afskovning er dermed indirekte forårsaget af
efterspørgslen efter biobrændstoffer.
De direkte udledninger og de indirekte udledninger kan ske både inden for og uden for Danmarks grænser. Fx
producerer Danmark biodiesel, og her vil de direkte udledninger fra produktionen indgå i Danmarks territoriale
udledninger. De indirekte udledninger sker i det land, som udvider landbrugsproduktionen, hvilket både kan være
i Danmark og uden for Danmark. For at vurdere, hvor gavnlige biobrændstoffer er for klimaet, er det nødvendigt at
kigge på de samlede udledninger uden at skelne til, i hvilket land udledningerne er sket.
Global Afrapportering
2022
benytter netop denne tilgang.
Biobrændstoffer er stadig langt fra at være CO
2
e-neutrale
Global Afrapportering 2022
opgør både de direkte og de indirekte udledninger ved produktionen af den mængde
biobrændstoffer, som bruges i Danmark. Klimarådet finder det positivt, at også de indirekte udledninger ved
biobrændstoffer belyses. Men afrapporteringen sammenligner ikke de indirekte og direkte udledninger fra
biobrændstofproduktionen med tilsvarende udledninger fra produktionen og forbrug af fossile brændstoffer. Figur
3 laver derfor denne sammenligning, samtidig med at figuren viser, hvordan de direkte og indirekte udledninger
har ændret sig over de seneste år.
12
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0013.png
Fra 2017 til 2020 er de samlede udledninger fra produktionen af biobrændstoffer faldet med 26-29 pct. Det skyldes
især, at de direkte udledninger fra biodieselproduktion er faldet markant, og at der er sket en stigning i brugen af
biodiesel produceret på restprodukter, som ofte har lave direkte og indirekte udledninger.
g CO
2
e pr. MJ
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2017
2018
2019
2020
Fossil
Direkte udledninger
Indirekte udledninger - lavt estimat
Indirekte udledninger - højt estimat
Figur 3
Anm. 1:
Anm. 2:
Drivhusgasudledningerne fra produktionen af biobrændstoffer
Fossil angiver udledningerne ved fossilt brændstof inklusive udledningerne forbundet med udvinding og produktion af
brændstoffet. Værdien er fastsat i direktivet for vedvarende energi.
Der er fire forskellige værdier for de indirekte udledninger i
Global Afrapportering 2022.
I figuren er vist den højeste og den
laveste indirekte udledning for at vise udfaldsrummet. Den laveste værdi er indikeret med den grønne søjle, og den højeste
værdi er den grønne søjle plus den skraverede grønne søjle.
Forskellen mellem søjlernes højde og stregen ”Fossil” indikerer, hvor meget CO
2
e pr. MJ, som biobrændstofferne fortrængte
det pågældende år.
Energistyrelsen,
Global Afrapportering 2022,
2022, Europa-Parlamentet og Rådets Direktiv 2018/2001
om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
2018 og Klimarådet.
Anm. 3:
Kilde:
Sammenlignet med udledningerne forbundet med produktionen og forbruget af fossile brændstoffer, så bidrager
biobrændstoffer ikke med en stor CO
2
e-reduktion. Figur 3 viser, at når man fraregner de direkte og indirekte
udledninger fra produktionen af biobrændstoffer, så er nettodrivhusgasreduktionen markant lavere end de 100
pct., som biobrændstoffer opgøres til i Danmarks territoriale klimaregnskab. I 2017 reducerede biobrændstoffer
slet ikke udledninger, mens dette er blevet bedre frem mod 2020, hvor biobrændstoffer i gennemsnit reducerede
udledningerne med 26-35 g CO
2
e pr. MJ. Det svarer til, at biobrændstofforbruget i 2020 medførte en reduktion på
28-37 pct. af de fossile brændstoffer, som biobrændstofferne erstattede. Dette tal kaldes også CO
2
e-
fortrængningen. Alt i alt viser figuren dog, at biobrændstoffer stadig er relativt langt fra at være CO
2
e-neutrale,
som det ellers antages i den nationale opgørelsesmetode.
Det er stor forskel på, hvor klimavenlige de forskellige typer biobrændstoffer er. Dette fremgår ikke af
Global
Afrapportering 2022,
men af de bagvedliggende data, som beregningerne i afrapporteringen bygger på. I Danmark
benyttes fire forskellige typer biobrændstoffer: Biodiesel, Hydrogeneret Vegetabilsk Olie (HVO), som er et
alternativ til konventionel biodiesel og kan bestå af mange forskellige biologiske råvarer, bioethanol og biogas.
Disse biobrændstoffer kan enten produceres via nye afgrøder eller via affaldsprodukter, hvilket kaldes henholdsvis
1.- og 2.-generationsbiobrændstoffer. Tabel 2 viser, hvor meget CO
2
e de forskellige typer biobrændstoffer i
gennemsnit fortrængte i 2020. 2.-generationsbiobrændstofferne har udledninger, som er 83-93 pct. lavere end
fossile brændstoffer. For 1.-generationsbiobrændstoffer ses det, at bioethanol, som blandes i benzin, har en relativ
høj fortrængning, mens biodiesel og HVO, som kan blandes i diesel, kun er marginalt bedre end fossile
brændstoffer.
13
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0014.png
Problematikken omkring 1.-generationsbiobrændstoffer, der blandes i diesel, er ikke ny, og Klimarådet anbefalede
allerede i 2018, at man udfasede brugen af de 1.-generationsbiobrændstoffer, der vurderes at have stor risiko for at
øge CO
2
e-udledningerne set i et globalt perspektiv.
18
Der er siden da blevet taget væsentlige skridt mod at udfase
biobrændstoffer med meget høje udledninger, men de bagvedliggende data peger på, at man endnu ikke er i mål.
Det må dog forventes at ændre sig fra 2025, hvor reguleringen af biobrændstoffer skal tage højde for de indirekte
udledninger, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Tabel 2
Pct.
Biodiesel
Bioethanol
Biogas
HVO
Anm, 1
12 pct.
Forskellige typer biobrændstoffers fortrængning af CO
2
e
1.-generationsbiobrændstoffer
9 pct.
53 pct.
2.-generationsbiobrændstoffer
86 pct.
88 pct.
83 pct.
93 pct.
Tabellen angiver reduktionen af CO
2
e pr. MJ som procent af udledningerne ved fossile brændstoffer, inklusive produktion
og udvinding. De indirekte udledninger fra biobrændstofproduktionen er inkluderet i tabellen ud fra de værdier, der er
opgivet i EU’s direktiv for vedvarende energi, som også er beskrevet i Danmarks indberetning om biobrændstoffer til EU.
Der produceres ikke biogas på 1.-generationsbiobrændstoffer i Danmark ifølge indberetningen til EU.
EEA,
Eionet - Danmarks indberetninger til EU (Det europæiske miljøagentur) vedrørende opfyldelse af
brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7A,
2022.
Anm. 2
Kilde:
Indirekte udledninger fra affaldsprodukter bør også belyses
Reguleringen af biobrændstoffer inkluderer ikke de indirekte udledninger i dag. Dette vil dog ændre sig fra 2025,
hvor de indirekte udledninger skal indgå i reguleringen af kravet til biobrændstoffernes CO
2
e-fortrængning
.
Opgørelsen af de indirekte udledninger vil øge incitamentet for brændstofleverandørerne til at benytte
biobrændstoffer med lave indirekte udledninger, hvilket oftest antages at være biobrændstoffer baseret på
affaldsprodukter. Det er fx tilfældet i EU’s direktiv for vedvarende energi.
19
Her antages det, at brugen af
affaldsprodukter som fx slagteriaffald eller affald fra træindustrien ikke skaber en øget efterspørgsel efter den
pågældende type affald eller andre produkter, fordi affaldet ellers blot ville være blevet smidt ud. Dette er dog langt
fra altid tilfældet. Fx bruges en del af affaldet fra træindustrien til produktion af spånplader og til energiproduktion
i savværker. Hvis træaffaldet bliver opkøbt af biobrændstofproducenter, skal produktionen af spånplader laves
med andre råmaterialer. På den måde kan biobrændstoffer baseret på affald også lede til en højere efterspørgsel
efter nye biomasseprodukter som fx træ, hvilket kan føre til skovrydning.
20
Det fremgår ikke af
Global Afrapportering 2022,
om regeringens arbejde med at etablere nationale værdier for
indirekte udledninger også vil forholde sig til denne problemstilling. Det er dog væsentligt at indregne alle de
afledte effekter af et øget brug af affaldsprodukter til produktion af biobrændstoffer, således at der kommer et
retvisende billede og de rette incitamenter til at producere bæredygtige biobrændstoffer. Klimarådet vurderer
derfor, at den globale afrapportering kan forbedres ved også at inkludere analyser af de potentielle indirekte
udledninger ved biobrændstoffer baseret på affaldsprodukter.
2.4 Danmarks import og eksport af grøn energi
Der er behov for at definere målet om at blive nettoeksportør af grøn energi
Et bredt folketingsflertal har pålagt regeringen at fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan blive
nettoeksportør af grøn energi i 2030.
21
Det skete i forbindelse med
Redegørelsen for klimaeffekter 2021
fra Klima-
, Energi- og Forsyningsministeriet, og målet blev gentaget i regeringens udspil
Danmark Kan Mere II.
22, 23
Som
Klimarådet tidligere har bemærket, har Danmark mulighed for at bidrage til at reducere de globale
drivhusgasudledninger via eksport af grøn energi, eksempelvis elektricitet fra vind og sol, biogas eller grønne
brændsler, herunder brint.
24
14
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0015.png
Dog er der behov for, at regeringen yderligere definerer målet om at blive nettoeksportør af grøn energi. Hvis målet
skal anvendes som styringsredskab, bør det være klart, hvordan målet opgøres, og her bør flere forhold tages i
betragtning:
Det nødvendigt at definere, hvilke grønne energiprodukter der inkluderes i import- og eksportstrømme
mellem Danmark og udlandet. Eksempelvis er det afgørende for målsætningen, om biomasse og
biobrændstoffer tælles med eller ej, da klimastatus- og fremskrivningen fra 2022 forventer, at Danmark i
2030 nettoimporterer disse energiprodukter.
25
Man skal forholde sig til energiprodukter af grøn og sort oprindelse. Tag elektricitet som eksempel, som
kan produceres på baggrund af en blanding af grønne og sorte kilder. Hvis målet er nettoeksport af grøn
strøm,
kan dette metodisk defineres på to måder:
a. Der ses udelukkende på import og eksport af grøn strøm. Det vil sige, at der er nettoeksport af grøn
strøm, når eksport af grøn strøm er større end import af grøn strøm set i gennemsnit over hele året.
Med denne definition kan nettoeksport af grøn strøm opnås, selvom det indenlandske elforbrug ikke
er dækket af 100 pct. grøn strøm.
b. Danmark skal producere mere grøn strøm end vores samlede strømforbrug set i gennemsnit over hele
året, således at der er et grønt produktionsoverskud til eksport. Her vil nettoeksporten ganske enkelt
blive defineret som forskellen mellem produktionen af grøn strøm og det samlede strømforbrug.
Denne definition er mere ambitiøs end den første, såfremt der importeres sort strøm. Hvis der
derimod ikke er nogen import eller dansk produktion af sort strøm, vil de to metoder give samme
nettoeksport af grøn strøm. Det er det resultat, som er vist i den første søjle i figur 4.
Ledningsgas og brint, som ligeledes kan komme fra en blanding af grønne og sorte kilder, kan også
rammes af ovenstående forhold. Det kan være rimeligt at antage, at grønne energityper som bionaturgas
bruges i Danmark, og først når hele det indenlandske forbrug er dækket, vil det bidrage til den grønne
eksport.
Energikvaliteten kan være af betydning for nettoeksporten. Konverteringstab i Danmark vil påvirke
opgørelsen negativt. Hvis der eksempelvis importeres elektricitet til produktion af brint, der bagefter
eksporteres, så vil Danmark have importeret mere energi end der eksporteres, på grund af energitab i
produktion af brint. Det skal derfor overvejes, om alle energityper kan sammenlignes på baggrund af deres
energiindhold, eller om energikvaliteten også skal indgå i vurderingen.
Eksport og import af udvalgte energiprodukter i 2030 vises i figur 4. Figuren er et illustrativ eksempel på, hvordan
man kan opgøre eksport og import på baggrund af energibalancen. Nettoeksport er i figuren angivet som summen
af eksport og import og er vist med en blå prik.
Figuren viser, hvilken betydning importen af biomasse og biobrændsler har for målsætningen om at blive
nettoeksportør af grøn energi i 2030. Hvis biomasse og biobrændsler ikke tælles med i målet, og der udelukkende
ses på elektricitet og brint, er Danmark på vej til at opfylde målsætningen i 2030 med en forventet nettoeksport på
omkring 25 PJ. Heri antages al eksport af elektricitet og brint at være grønt, noget som det dog er vigtigt at opgøre
løbende. Det fremgår af definition 1. Hvis biomasse og biobrændsler derimod inkluderes i målsætningen, har
Danmark en forventet nettoimport på omkring 62 PJ i 2030, altså en
negativ
nettoeksport. Det fremgår af
definition 2, som inkluderer både elektricitet, brint, biobrændstoffer og biomasse. Det er særligt den store
nettoimport af biomasse på 74 PJ, som udfordrer målsætningen om at blive nettoeksportør af grøn energi.
15
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0016.png
PJ
150
100
50
0
-50
-100
-150
-200
Eksport
Import
Nettoeksport
Figur 4
Anm. 1:
Eksport og import af udvalgte energiprodukter i 2030
Figuren er et illustrativ eksempel på, hvordan man kan opgøre import og eksport på baggrund af energibalancen. Tallene
er ikke helt retvisende, blandt andet fordi nettoeksporten af elektricitet er beregnet ud fra en antagelse om, at der ikke er
import af sort strøm. Endvidere kan energibalancens opgørelse af nogle energiprodukter være forsimplet.
Eksport angives positivt mens import angives negativt. Nettoeksport er angivet som summen af eksport og import. Hvis
nettoeksporten af et produkt er negativ, betyder det, at nettoimporten er positiv.
Definition 1 og Definition 2 angiver to eksempler på, hvordan definitionen af grøn energi påvirker målet om nettoeksport.
Energistyrelsen,
Klimastatus og -fremskrivning 2022.
Anm. 2:
Anm. 3:
Kilde:
Opmærksomhed omkring både sort og grøn energi er vigtigt
Uanset hvordan nettoeksport af grøn energi opgøres, vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering bør
opgøre import og eksport for alle energityper, både grønne og fossile, så den vedvarende energiandel af el, brint og
gas fremgår. Den globale afrapportering skal både bidrage til at synliggøre Danmarks positive og negative
påvirkninger af de globale drivhusgasudledninger. En samlet opgørelse over al energiimport og -eksport vil
medvirke til at synliggøre og nuancere Danmarks påvirkning af de globale drivhusgasudledninger, uanset hvordan
målet om nettoeksport af grøn energi defineres. Samtidig kan en samlet opgørelse over energiimport og -eksport
også fremhæve andre forhold, såsom forsyningssikkerhed og afhængighed af andre landes energiressourcer.
2.5 Klimastøtte til udviklingslandene
Fordelingen mellem reduktions- og klimatilpasningsindsatsen bør opgøres for hele klimastøtten
I henhold til Parisaftalen skal de udviklede lande mobilisere minimum 100 mia. dollars om året mellem 2020 og
2025 i klimastøtte til udviklingslande og sigte mod at balancere støtten mellem reduktions- og
klimatilpasningsindsatsen.
Ifølge den globale afrapportering bidrog Danmark med 7,18 mia. kr. i klimastøtte til udviklingslandene i 2020,
hvilket udgør myndighedernes estimat på Danmarks bidrag til Parisaftalens kollektive finansieringsforpligtelse.
Fordelingen mellem støtte til reduktions- og klimatilpasningsindsatsen fremgår dog kun for en mindre del af det
samlede bidrag.
For den gavebaserede klimabistand, som i 2020 udgjorde cirka 2 mia. kr., fremgår det, at 44 pct. gik til
reduktionsindsatser, og 56 pct. gik til klimatilpasningsindsatser. For de resterende cirka 5 mia. kr., som er
mobiliseret igennem de multilaterale udviklingsbanker, EU’s globale instrumenter samt Investeringsfonden for
Udviklingslande (IFU), opgøres fordelingen ikke.
16
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0017.png
Det er derfor uklart, hvordan over 70 pct. af den danske klimastøtte til udviklingslande fordeles mellem
reduktions- og klimatilpasningsindsatser.
Klimarådet opfordrer derfor til, at fordelingen mellem støtte til reduktions- og klimatilpasningsindsatsen også så
vidt muligt opgøres for de midler, som mobiliseres gennem IFU, de multilaterale udviklingsbanker og EU’s globale
instrumenter. Regeringen opfordres til at argumentere i de internationale finansieringsinstitutioner for opgørelser,
som vil gøre det muligt for de enkelte lande at anslå fordelingen af deres støtte på reduktion og klimatilpasning.
Dette vil bidrage til at synliggøre, om Danmarks samlede klimastøtte balanceres mellem reduktions- og
klimatilpasningsindsatser, som Parisaftalen tilsiger.
2.6. Den private sektors klimaaftryk og køb af klimakreditter
Private finansieringsstrømme kan med fordel monitoreres
Den globale afrapportering skal bidrage til at synliggøre Danmarks påvirkning af de globale drivhusgasudledninger
– både de positive og negative påvirkninger. Derfor er det afgørende, at afrapporteringen synliggør både grønne og
sorte investeringer.
De offentligt støttede investeringer i udlandet er nuanceret beskrevet i afrapporteringen, men for den private
sektor, er der et overvejende fokus på de grønne investeringer. Eksempelsvis rapporteres pensionsbranchens
grønne investeringer og de tilsagn, som branchen har givet ved FN’s klimatopmøder. Pensionsbranchens grønne
investeringer er et afgørende bidrag til at accelerere den grønne omstilling, og det er vigtigt, at de grønne
investeringer og tilsagn følges. Det fremgår dog ikke af afrapporteringen, hvor meget pensionsbranchen har
investeret i fossile brændsler. I et nyligt studie konkluderes det, at 16 danske pensionsselskaber har investeret 46
milliarder kr. i virksomheder, der udvinder fossile brændsler, opgjort pr. 20. januar 2022.
26
Heraf vurderes det, at
22 milliarder kr. er investeret i selskaber, som udvider produktionen af fossile brændsler. For den danske
finansielle sektor som helhed er de samlede investeringer i virksomheder, der udvinder fossile brændsler,
formodentligt større. Dette er problematisk, da både FN’s klimapanel (IPCC) og Det Internationale Energiagentur
(IEA) vurderer, at det ikke er muligt at udnytte nye olie-, kul- og gasforekomster, hvis 1,5-gradersmålet skal være
inden for rækkevidde.
27, 28
Regeringen vil ifølge sin
Langsigtede strategi for global klimaindsats
arbejde for at accelerere et skifte til grønne,
klimavenlige investeringer på alle niveauer og landegrupper frem for sorte investeringer.
29
I den forbindelse
besluttede regeringen i 2021 at stoppe offentlig dansk finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brændsler i
energisektoren i udlandet.
30
Derudover opgøres klimaaftrykket nu for de offentligt støttede investeringsselskaber,
Investeringsfonden for Udviklingslande og Danmarks Eksportkredit, hvilket er et vigtigt skridt i at kunne
monitorere klimaaftrykket fra de offentligt støttede investeringer i udlandet. Der mangler dog indikatorer i
afrapporteringen, der viser udviklingen inden for de private investeringer. Monitorering af private investeringer vil
kunne bidrage til at vurdere, om et reelt skifte fra sorte til grønne investeringer finder sted for alle relevante
finansieringsstrømme.
Klimarådet vurderer, at den globale afrapportering ville blive mere retvisende og udgøre et bedre politisk
handlingsgrundlag, hvis der blev udviklet metoder til at følge private finansieringsstrømme. Et mål kunne være, at
afrapporteringen inkluderer danske banker og pensionskassers grønne investeringer, såvel som investeringer i fx
selskaber, der udvinder kul, olie og naturgas. På længere sigt kunne EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer
benyttes til at opgøre, hvor stor en andel grønne investeringer den finansielle sektor har. De sorte investeringer vil
kunne opgøres via beregninger af investeringernes klimaaftryk, hvilket flere finansielle virksomheder allerede selv
er begyndt på.
Der er behov for indikatorer for klimaaftrykket fra virksomhedernes værdikæder
Regeringen vil arbejde for at reducere udledningerne i de danske virksomheders værdikæder. Det fremgår af
regeringens
langsigtede strategi for global klimaindsats.
For at kunne følge med i, hvordan det går med denne
strategiske indsats, er der behov for indikatorer, som følger værdikædernes klimaaftryk.
Global Afrapportering
2022
indeholder dog ikke sådanne indikatorer.
17
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0018.png
En mulig indikator er de såkaldte scope 3-udledninger. Scope 3-udledninger er udledningerne fra en virksomheds
leverandører samt fra brugen af det produkt, som virksomheden producerer. Til sammenligning indeholder scope
1 de udledninger, som virksomheden selv står for, fx dets biler, fabrikker og lignende, mens scope 2-udledningerne
stammer fra den energi, som virksomheden køber.
Global Afrapportering 2022
beskriver små og mellemstore virksomheders globale klimaarbejde. Fx viser
afrapporteringen, at kun 4 pct. af de små og mellemstore virksomheder rapporterer på deres scope 3-udledninger.
Der er således et betydeligt forbedringspotentiale for de små og mellemstore virksomheder. Afrapporteringen
beskriver ikke, hvor mange store virksomheder der opgør deres scope 3-udledninger. En gennemgang af
resultaterne af virksomhedernes scope 3-udledninger kan bruges til at illustrere, hvordan udviklingen i bestemte
virksomheders værdikæder udvikler sig, og dermed være en indikator for regeringens strategiske indsats for at
reducere udledningerne fra virksomhedernes værdikæder.
Det er vanskeligt at opstille én enkelt indikator for udledningerne fra virksomhedernes værdikæder. Ikke desto
mindre er det nødvendigt at finde en måde til at kunne følge med i, om udviklingen går den rigtige eller forkerte
vej. På den måde kan regeringen indføre virkemidler, hvis værdikædernes klimaaftryk ikke forbedrer sig som
ønsket. Klimarådet vurderer derfor, at den globale afrapportering ville blive mere handlingsanvisende, hvis der
blev udviklet indikatorer, der kan følge klimaaftrykket fra danske virksomheders værdikæder. Det kunne fx ske
gennem krav til store virksomheder i årsregnskabsloven.
Brugen af klimakreditter bør synliggøres
Mange virksomheder markedsfører deres produkter som klimaneutrale. Hvis ikke alle virksomhedens
udledningerne kan elimineres, kan virksomhederne på frivillig basis bruge klimakreditter til at kompensere for de
udledninger, der er forbundet til det markedsførte produkt.
En klimakredit er et bevis på, at et projekt har reduceret drivhusgasudledningerne med en given mængde. Der er
dog stor forskel på kvaliteten af klimakreditter. Klimakreditter med høj kvalitet kræver blandt andet:
at der ikke sker dobbelttælling af reduktionerne fra projektet,
at reduktionerne fra projektet er permanente,
at reduktionerne fra projektet er korrekt udregnede,
at projektet ikke ville blive gennemført, hvis ikke salget af kreditter fandt sted. Dette kaldes også
additionalitet.
31, 32
Klimakreditter har været meget omdiskuteret, og effekten af forskellige typer kreditter er blevet kritiseret. Fx har
en rapport vist, at en væsentlig del af kreditterne under Kyotoprotokollens Clean Development Mechanism ikke
opfyldte alle kriterierne for højkvalitetskreditter.
33
Der har også været kritik af udvælgelsen af de kreditter, som
kan bruges af luftfartsselskaber til at opfylde deres FN-forpligtelser, det såkaldte CORSIA-program.
34,35
Markedet
for frivillige klimakreditter kritiseres tilsvarende for manglende additionalitet og for den høje risiko for, at
reduktionerne ikke er permanente.
36
Der er altså behov for et tydeligt fokus fra virksomheder på kvaliteten af
klimakreditter.
Der er i dag ingen opgørelse af forbruget af frivillige klimakreditter i Danmark. Derfor er det svært at følge med i,
hvordan danske virksomheders køb af klimakreditter påvirker de globale udledninger. Klimarådet vurderer, at den
globale afrapportering ville vise et mere retvisende billede af virksomhedernes klimapåvirkning, hvis
afrapporteringen indeholdt en opgørelse af forbruget af kreditter. Derfor opfordrer Klimarådet til, at
myndighederne arbejder på at finde metoder til at opgøre, hvor mange klimakreditter virksomhederne køber,
hvorfra de køber kreditterne og de samlede omkostninger til køb af kreditter.
Datatilgængelighed kan dog vise sig at være et problem, eftersom de fleste virksomheders forbrug af klimakreditter
sker på frivillig basis. Det kan dog overvejes, om der kan stilles krav om opgørelse af klimakreditkøb til store
virksomheder i årsregnskabsloven, ligesom regeringen eventuelt kan arbejde for, at køb af klimakreditter
fremadrettet kan indgå i den standardiserede rapportering af virksomhedernes bæredygtighed i det kommende
EU-direktiv.
18
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 383: Klimarådets kommentering af "Global Afrapportering 2022"
2594039_0019.png
3. Referencer
Finansministeriet,
Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb,
2020
Klimarådet,
Biomassens betydning for grøn omstilling,
Maj 2018.
3
Klimarådet,
kommentering af Global Afrapportering 2021,
2021.
4
Klimarådet,
Kommentering af Klimaprogram 2021,
2021.
5
Niras,
Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk - Resultatrapport,
2021.
6
Aalborg Universitet,
Getting the data right,
2022.
7
Tukker, A, m.fl.,
Towards Robust, Authoritative Assessments of Environmental Impacts Embodied in Trade,
2018.
8
Finansministeriet,
Grønne indkøb for en grøn fremtid,
2022.
9
Klimarådet,
Biomassens betydning for grøn omstilling,
2018.
10
Nielsen, A, m.fl.,
CO2 emissions from biomass use in district heating and combined heat and power plants in
Denmark,
2022.
11
Finansministeriet,
Dokumentationsnotat – den samfundsøkonomiske diskonteringsrente,
2021.
12
Retsinformation,
Bekendtgørelse om Håndbog om opfyldelse af bæredygtighedskrav og krav til besparelse af
drivhusgasemissioner for biomassebrændsler til energiformål,
2021.
13
Energistyrelsen,
Energistatistikken,
2022.
14
Energistyrelsen,
Klimastatus- og fremskrivning 2022,
2022.
15
EU Kommissionen,
Proposal for a Regulation on deforestation-free products,
2021.
16
Guypers, D, m.fl.,
The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU
consumption on deforestation,
2013.
17
Bosselmann, A, m.fl.,
Import og bæredygtighedsordninger for udvalgte varer,
2020.
18
Klimarådet,
Status for Danmarks klimamålsætninger og –forpligtelser,
2018.
19
Europa Parlamentet,
Directive 2018/2001 Of The European Parliament And Of The Council of 11 December 2018 on
the promotion of the use of energy from renewable sources,
2018.
20
Cerulogy,
Waste not want not - Understanding the greenhouse gas implications of diverting waste and residual
materials to biofuel production,
2017.
21
Folketinget,
fremsat under folketingsbehandling af ”F 17 Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i
lyset af redegørelsen for klimaeffekter”,
2021. (https://www.ft.dk/samling/20211/vedtagelse/v22/index.htm).
22
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Redegørelse For Klimaeffekter 2021,
2021.
23
Regeringen,
Danmark Kan Mere II,
2022.
24
Klimarådet,
Statusrapport 2022,
2022.
25
Energistyrelsen,
Klimastatus og –fremskrivning 2022,
2022.
26
Mellemfolkeligt Samvirke,
Den danske pensionssektors store klimasvigt,
2022.
27
IPCC,
Climate change 2022 – mitigation of climate change,
2022.
28
IEA,
Neto Zero by 2050 – a roadmap for the global energy sector,
2021.
29
Regeringen,
Regeringen langsigtede strategi for global
klimaindsats, 2020.
30
Energistyrelsen,
global afrapportering 2022,
2022.
31
Schenider, L, m.fl.,
Fit for purpose? Key issues for the first review of CORSIA,
2022.
32
Schneider, L. m.fl.,
Environmental integrity of international carbon market mechanisms under the Paris Agreement,
2019.
33
Cames, M, m.fl.,
How additional is the Clean Development Mechanism?,
2016.
34
Schenider, L, m.fl.,
Fit for purpose? Key issues for the first review of CORSIA,
2022;
35
ICF Consulting, m.fl.,
Assessment of ICAO's global market-based measure (CORSIA) pursuant to Article 28b and for
studying cost pass-through pursuant to Article 3d of the EU ETS Directive,
2020.
36
Carbon Direct,
Assessing the State of the Voluntary Carbon Market in 2022,
2022.
1
2
I arbejdet med vurderingsnotatet har Klimarådet og Klimarådets sekretariat haft drøftelser med en række
organisationer og eksperter, herunder Energistyrelsen, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Danmarks Statistik, 92-gruppen og Dansk Institut for Internationale Studier.
19