Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
KEF Alm.del Bilag 266
Offentligt
2552707_0001.png
Anbefalinger til handleplan for en hurtig udbygning af sol
Foretræde for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Torsdag den 31. marts 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0002.png
IEA 2021: Solar is the new king of energy markets
Kilde: PVPS Trends in Photovoltaic Applications 2021. IEA
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0003.png
Dansk elproduktion i sidste uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0004.png
Produktionsmønster, uge 25 i 2030 (16 GW sol)
17,5
15
12,5
10
7,5
5
2,5
0
-2,5
-5
-7,5
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
•
Vind og sol supplerer hinanden godt. Vinden blæser typisk om natten og om vinteren, og solen skinner typisk om dagen og
om sommeren. Samtidig kan sol opstilles uden statsstøtte, hvilket er en betingelse for PtX-produktion.
Kilde: Ea Energianalyse (2021), Solkraftens rolle i det danske energisystem
1
5
9
13
17
21
25
29
33
37
41
45
49
53
57
61
65
69
73
77
81
85
89
93
97
101
105
109
113
117
121
125
129
133
137
141
145
149
153
157
161
165
Net import
Gas
Fleksibelt forbrug
Solceller
Biomasse
Curtailment
Offshore turbiner
Totalt elforbrug
Onshore turbiner
Elpris
Electricity price €/MWh
GWh
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0005.png
Forbrugsmønster, uge 25 i 2030 (16 GW sol)
17,5
15
12,5
10
7,5
5
2,5
0
70
50
40
30
20
10
0
•
Vi kigger på samme sommeruge som i foregående slide. Elforbruget, særligt på PtX-anlæg, tilpasser sig i høj grad priserne i
elmarkedet, og elektrolyseanlæggene er derfor primært i drift i dagtimerne og perioder med meget vind i elsystemet.
Kilde: Ea Energianalyse (2021), Solkraftens rolle i det danske energisystem
S25-T001
S25-T005
S25-T009
S25-T013
S25-T017
S25-T021
S25-T025
S25-T029
S25-T033
S25-T037
S25-T041
S25-T045
S25-T049
S25-T053
S25-T057
S25-T061
S25-T065
S25-T069
S25-T073
S25-T077
S25-T081
S25-T085
S25-T089
S25-T093
S25-T097
S25-T101
S25-T105
S25-T109
S25-T113
S25-T117
S25-T121
S25-T125
S25-T129
S25-T133
S25-T137
S25-T141
S25-T145
S25-T149
S25-T153
S25-T157
S25-T161
S25-T165
Klassisk forbrug
Fjernvarme
Elbiler
Data centre
Individuel opvarmning
P2X
Industriel transport
Industriel elektrificering
Elpris
Elpris (€19/MWh)
60
GWh
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0006.png
Energistyrelsens forventning til soludbygning
Kilde: Energistyrelsen (2022), Klimastatus og –fremskrivning 2022
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0007.png
Solcelleanlæg fordelt på ejerskabskategorier
• Privatejede solcelleanlæg til
egetforbrug (ca. 490 MW)
• Virksomhedsejede solcelleanlæg til
egetforbrug (ca. 135 MW)
• Større solcelleanlæg placeret på
marker (ca. 510 MW)
• Kommunalt ejede solcelleanlæg til
egetforbrug (ca. 44 MW)
• Solcelleanlæg ejet af regionerne til
egetforbrug (ca. 12 MW)
• Statsligt ejede solcelleanlæg til
egetforbrug (ca. 6 MW)
Kilde: Energistyrelsen, opgørelse pr. 1. juli 2020.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0008.png
Solceller på land
Anbefalinger
udtag 5.000 hektar lavbundsjorde
til grøn elproduktion
indfør mulighed for fleksibel
nettilslutning
indfør krav om hurtig nettilslutning,
inkl. frister og udbud
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0009.png
Solceller på tagflader
Anbefalinger
industritage og kontorbygninger;
• fjern rådighedsbetaling/indfød-
ningstarif
• minimér bureaukrati og tekniske
krav; hæv grænsen mellem type A
og B anlæg fra 125 kW til 1 MW.
• tillad tredjepartsejerskab af
solcelleanlæg i tinglysningsloven
• forenkle reglerne om matrikulering
og muliggør virtuel afregning
offentlige bygninger;
• fritag for elafgift ved egetforbrug
• fritag fra krav om
selskabsudskillelse ved egetforbrug
Billede:
Storskala projekt med 1.503 kWp solcelleanlæg udført af Phønix Tag
Energi på DSV’s nyeste lagerbygning ”Hedeland II”. Forventet
produktion år 1: 1.248.000 kWh
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0010.png
Forenkle reglerne om matrikulering og muliggør virtuel afregning
Billede: Haarup Maskinfabrik. 4500m
2
solpaneler med en årlig produktion på ca. 1.050.000 kWh.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0011.png
Spørgsmål
Vil ministeren tage initiativ til at fremme VE-udbygningen ved at fjerne netselskabernes mulighed for
at opkræve tariffer for elforbrug, der ikke er leveret via det kollektive elnet (rådighedstariffen)?
Hvilke tiltag forventer ministeren at tage for at sikre, at muligheden for indførelsen af lokal kollektiv
tarifering af energi- og industrifællesskaber vil fremme udbygningen af lokal produktion af grøn
strøm, hvor den bruges?
Kan ministeren be- eller afkræfte, at den kommende EU-regulering i udgangspunktet medfører, at
strøm anvendt i PtX-produktion skal være ny og støttefri VE-strøm?
Hvordan vil ministeren skrue op for flere solceller på tagflader og mere decentral energiproduktion,
jf. klimarådets anbefalinger?
Kan ministeren be- eller afkræfte, at solcelleanlæg på industrielle tagflader aflaster elnettet?
Vil ministeren tage initiativ til at justere tinglysningslovens §37 og §38, så solcelleanlæg enten
undtages fra disse bestemmelser eller præciserer, at solcelleanlæg skal kategoriseres som
ejendoms løsøre, hvilket muliggør løsørepant.
Hvordan vil ministeren sikre, at muligheder for at anlægge direkte linjer i tilstrækkelig grad vil
understøtte behovet for at nedsætte transportomkostningen for støttefri grøn strøm til power-to-x
produktion, og ser ministeren mulighed for at flere direkte linjer kan indgå i ét projekt?
Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre, at der er tilstrækkelig netkapacitet til rådighed i
transmissions- og distributionsnettet til udbygning af den grønne strøm, som er nødvendig for at nå
målsætningen om70 % reduktion af CO2-udledningen i 2030?
Vil ministeren sikre, at den nyetablerede PtX-taskforce også vil inddrage projektudviklere af både
mark-og taganlæg fra solcellebranchen?
Ifølge Energinet har Energinet ikke i nyere tid gjort brug af udligningsordningen, da Energinets
tariffer allerede er landsdækkende ud fra samme hensyn som udligningsordningen. Kan ministeren
be- eller afkræfte, at det således ikke er en bunden juridisk opgave for Energinet at indføre øgede
producentbetalinger fra 1/1/2023?
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0012.png
Bilag
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0013.png
Bilag 1: Modernisér tinglysningsloven
Ifølge tinglysningslovens §37 og §38 er tekniske anlæg, såsom solcelleanlæg, omfattet af bygningens tinglyste
pantebrev.
Solcelleanlæg bliver derved set som en bestanddel af den faste ejendom, som ikke kan pantsættes særskilt.
Solcelleanlæg på tagflader er omfattet af bygningens pant.
Det får som afledt konsekvens, at bygningsejer
ikke
kan leje sit tagareal ud til en solcelleudvikler.
En solcellevirksomhed kan
ikke
finansiere solcelleanlægget gennem pantsætning, hvor långiver får pant i aktivet.
Solcellevirksomheder vil som tredjepart gerne lægge solceller på tage, men bliver grebet af pant.
Løsning I: det præciseres i tinglysningsloven at solcelleanlæg undtages fra bestemmelserne, så særskilt
pantsættelse af tagbaserede solcelleanlæg er muligt.
Løsning II: solcelleanlæg skal ikke omfattes af byggeriets pant som nagelfast, men kategoriseres som ejendoms
løsøre, hvilket muliggør løsørepant. Solcelleanlæg vil kunne etableres via løsørereglerne i tinglysningsloven §43.
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0014.png
Bilag 2: Forenkle reglerne om matrikulering og muliggør virtuel afregning
Ifølge gældende regler skal produktionsanlægget være beliggende på forbrugsstedet.
Forbrugsstedet er jf. elforsyningslovens (LBK nr. 984) §5, nr. 16 defineret som:
”Punkt, hvorfra der aftages
elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med
kun én forbruger af elektricitet”.
I 2013 slog Energiklagenævnet fast, J.nr. 1011-12-22-9, at en friskole, der består af flere matrikelnumre godt kan
have flere forbrugssteder, så længe der er tale om én anvendelse og forbrugeren er den samme.
Energiklagenævnet vurderede at friskolens bygninger har en sådan sammenhæng, at der er tale om ét
forbrugssted, selvom bygninger er beliggende på tre forskellige matrikler.
Haarup Maskinfabrik har mødt tilsvarende udfordringer i 2018-19 i forbindelse med installation af solcelleanlæg -
som friskolen gjorde i 2013 - i forhold til matrikelkrav.
Haarup Maskinfabrik har 5 solcelleanlæg fordelt på 3 målere. 2 af målerne er placeret i samme bygning.
Solcellestrømmen kommer fra anlæg, der ligger under 30 meter fra hinanden. Bygninger i radius af 200 meter.
Haarup Maskinfabrik valgte i samråd med energiselskabet at sammatrikulere. Det kostede 50.000 kr. og otte
måneders sagsbehandlingstid. Men det viste sig alligevel ikke muligt at sende egenproduceret strøm mellem
bygningerne.
Haarup Maskinfabrik kan i 2022 fortsat
ikke
sende egenproduceret strøm mellem bygningerne og heller ikke
internt i samme bygning (med 2 målere) uden at blive pålagt tariffer fra netselskabet.
Haarup Maskinfabrik vil i dag gerne gøre brug af nye regler om VE-energifællesskaber, men er blevet oplyst af
energiselskabet, at det kræver en elhandelsaktør, der arbejder med det. Pt. eksisterer der ingen elhandelsaktører i
markedet.
Haarup Maskinfabrik ønsker tillige at installere solceller på skrå tag med eksportbegrænsning til nettet, men kan
ikke opnå godkendelse med henvisning til belastning af elnettet.
www.haarup.dk/groen-omstilling
 KEF, Alm.del - 2021-22 - Bilag 266: Præsentation fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde den 31/3-22 om anbefalinger til handleplan for hurtig udbygning af sol på land
2552707_0015.png
Bilag 3: Tarifmetoder skal understøtte grøn omstilling og hurtig udbygning
tarifmodeller netop anmeldt af Dansk Energi er vidtgående og stiller mange nye krav til alle kategorier af
anlægsejere.
risiko for mere bureaukratisk bøvl med flere tekniske krav for virksomheder og det offentlige.
ingen dokumentation for at små anlæg belaster elnettet og giver anledning til væsentlige omkostninger
til netudbygning ~ tværtimod en energibesparelse i form af reduktion af tab i elnettet.
behov for nytænkning af energisystemet – udbygning af decentral energiproduktion bør ses som en
styrke og mulighed, der kan aflaste elnettet.
benspænd for politiske PtX-ambitioner og behovet for meget mere grøn strøm - stor risiko for
opbremsning i udbygningen af VE fra sol.