Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
16. marts 2022
Hvis vi for alvor skal have CO
2
-fangst i Danmark skal kommuner kunne drive CO
2
-
fangst som en del af hovedvirksomheden på deres varme- og affaldsenergianlæg
Kære Dan Jørgensen
De undertegnede selskaber og brancheorganisationer støtter helt og holdent op om den politiske ambition
om, at Danmark skal være førende inden for udviklingen af fangst-, transport-, lagring- og anvendelse af CO
2
i Danmark. Det er i den forbindelse helt centralt for en ambitiøs udvikling af CO
2
-fangst i Danmark, at de
kommunalt ejede kraftvarme- og affaldsenergianlæg får klar lovhjemmel til etablering, ejerskab og drift af
CO
2
-fangstanlæg.
De fremsatte bekendtgørelser, som netop har været i høring ved Energistyrelsen, og som skulle sikre denne
hjemmel, er imidlertid ikke tilstrækkelige til, at vi i Danmark kan realisere det store potentiale, der er for CO
2
-
fangst - herunder særligt på de kommunalt ejede anlæg.
Omdrejningspunktet for Energistyrelsens foreslåede model er, at CO
2
-fangst skal ske i en tilknyttet
virksomhed til den hovedvirksomhed, der ejer og driver kraftvarme- eller affaldsenergianlægget. Denne
model vil kvæle mulighederne for etablering af CO
2
-fangst på mange af de kommunale anlæg. Det skyldes,
at denne model medfører en række uhensigtsmæssigheder, som de facto vil kunne forhindre etablering af
CO
2
-fangst på de kommunale anlæg:
1. Den foreslåede model medfører, at omkostninger til CCS ligger i en tilknyttet virksomhed, mens
gevinsten ved sparede afgifter og kvoter ligger i hovedvirksomheden, som dermed vil få en ”gratis”
gevinst. Modellen sikrer dermed ikke de rette incitamenter, da sparede afgifter og kvoter ikke kan
bidrage til finansieringen af CCS.
2. Det økonomiske og arbejdsmæssige omfang forbundet med CCS forventes at blive meget stort –
bestemmelsen om, at tilknyttet virksomhed som udgangspunkt ikke må overstige 50% af
omsætningen i hovedvirksomheden vil derfor blive en udfordring.
3. Den foreslåede model udelukker muligheden for kommunal garantistillelse og adgang til
KommuneKredit og medfører en stor risiko for, at de kommunale affaldsenergianlæg ikke kan opnå
lånefinansiering på det private marked, når de samtidig står overfor en konkurrenceudsættelse, hvor
30% af kapaciteten skal lukke, jf.
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
4. Modellen gør det vanskeligt for de kommunalt ejede anlæg at byde ifm. udmøntningen af CCUS-
puljen, da risici forbundet med ”ubalancer” mellem den realiserede og den tilbudte årlige mængde
CO
2
-fangst umiddelbart ikke kan dækkes i en tilknyttet virksomhed.
Dertil kommer, at CO
2
-fangst på sigt bør være en lige så naturlig del af røggasrensningen som eksempelvis
rensning for SO
2
og NO
x
. Disse anlæg er en helt naturlig del af hovedaktiviteten og det bør CO
2
-fangst også
være.