EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt

EU-note

Til orientering af Erhvervsudvalget og Europaudvalget

Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Sammenfatning

Kommissionen har på baggrund af en række større europæiske hvidvask-

sager fremsat en pakke af forslag til bekæmpelse af hvidvask og terrorfi-

nansiering, som skal danne en helt

ny ramme for EU’s

bekæmpelse af

hvidvask. Et centralt element i pakken er en ny EU-tilsynsmyndighed, der

bl.a. skal føre direkte tilsyn med en række større finansielle enheder med

grænseoverskridende aktiviteter og høj risiko for at blive misbrugt i forbin-

delse med hvidvask. Kommissionen ønsker også en større ensartethed i

EU-landenes håndhævelse af EU-regelsættet, hvilket skal ske ved at

fastsætte en stor del af regelsættet i en ny forordning, som gælder umid-

delbart og ikke kræver en national gennemførelse. Pakken indeholder

også et sjette hvidvaskdirektiv, som bl.a. indeholder regler om de natio-

nale tilsynsmyndigheder og finansielle efterretningsenheder i EU-lan-

dene. Endelig ændres forordningen om informationskrav i forbindelse

med pengeoverførsler til også at omfatte kryptoaktiver.

Folketinget skal i forbindelse med et nærhedstjek af hvidvaskpakken tage

stilling til, om de områder der behandles bedst reguleres på EU-niveau el-

ler på nationalt niveau. Folketinget kan inden for en frist på 8 uger sende

en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det vurderer at for-

slaget er i strid med nærhedsprincippet. Fristen udløber den 18. novem-

ber 2021.

26. oktober 2021

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Side 1 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Indledning

Kommissionen præsenterede den 20. juli 2021 en pakke

af forslag til be-

kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Pakken er en opfølgning

på Kommissionens handlingsplan

fra den 7. maj 2020 og Rådets konklusio-

ner

fra 5. november 2020. I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til

at fremsætte forslag om en harmonisering af EU-reglerne på hvidvaskområ-

det, etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og styrkelse af samarbej-

det og informationsudvekslingen mellem EU-landenes finansielle efterret-

ningsenheder

–

de såkaldte

FIU’er

(Financial Intelligence Units)

Hvidvaskpakken omfatter følgende fire forslag:

•

KOM (2021) 0421:

Forordning om etablering af en europæisk myn-

dighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

•

KOM (2021) 0420:

Forordning om forebyggelse af brug af det finan-

sielle system til hvidvask og terrorfinansiering.

•

KOM (2021) 0423:

Direktiv om mekanismer der skal anvendes i med-

lemslandene for at forebygge hvidvask og terrorfinansiering (sjette

hvidvaskdirektiv).

•

KOM (2021) 0422:

Forordning om informationer i forbindelse med

pengeoverførsel og ved overførelser af visse kryptoaktiver.

Alle fire forslag er fremsat med retsgrundlag i

artikel 114

om det indre marked

i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og skal derfor

vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i samarbejde under den alminde-

lige lovgivningsprocedure. I Rådet vil forslagene skulle vedtages med kvalifi-

ceret flertal.

Hvorfor et forslag til en hvidvaskpakke?

Hvidvaskpakken præsenteres bl.a. på baggrund af en række analyser

fra

2019 af de større europæiske hvidvasksager (herunder Danske Bank-sagen).

Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet: Kommissionen gennemgår reglerne for bekæmpelse af

hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme (AML/CFT) (Kommissionens

pressemedde-

lelse).

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for en samlet EU-politik for forebyggelse af

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (C/2020/2800).

Rådets konklusioner om bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme

(12608/20).

Den danske FIU udgøres af Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet (SØIK).

Rapport fra Kommissionen om vurdering af de seneste påstande om hvidvasksager, der invol-

verer kreditinstitutter i EU (KOM

(2019) 373)

og Kommissionens meddelelse: mod en bedre

Side 2 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Analyserne har afdækket, at der særligt er udfordringer i forbindelse med til-

syn af grænseoverskridende aktiviteter og nationale forskelle i implementerin-

gen af det nuværende EU-regelsæt som udgøres af hvidvaskdirektiver.

Europol har endvidere

skønnet, at omkring 1 pct. af EU’s årlige økonomisk

aktivitet (BNP) er involveret i mistænkelige finansielle aktiviteter. Det svarer til

ca. 135 mia. euro.

Hvidvaskpakken har derfor til formål at adressere følgende problemstillinger:

•

Mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, bl.a. på

grund af uens implementering af hvidvaskdirektiverne i medlemslan-

dene.

•

Uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koor-

dination mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskri-

dende sager.

•

Utilstrækkelig koordination og udveksling af information mellem nati-

onale finansielle efterretningsenheder (FIU’er) og mellem FIU’er og

nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, hvilket bl.a. skyldes at der

ikke er en central FIU-koordinationsmyndighed på EU-niveau.

Det nuværende EU-regelsæt på hvidvaskområdet bygger på en række hvid-

vaskdirektiver, hvor det seneste femte hvidvaskdirektiv

blev vedtaget den

30. maj 2018 som en ændring af det fjerde hvidvaskdirektiv

fra 2015. Det

femte hvidvaskdirektiv skulle være implementeret nationalt senest den 10. ja-

nuar 2020

. Der er tale om minimumsdirektiver, så medlemslandene har mu-

lighed for at vedtage strammere regler.

Tilsynet med de individuelle bankers overholdelse af hvidvaskningsdirekti-

verne er lagt ud til de nationale tilsynsmyndigheder, der i Danmark på det fi-

nansielle område udgøres af Finanstilsynet. Tilsynet med ikke-finansielle en-

heder som f.eks. ejendomsmæglere, kasinoer og advokater mv. varetages i

Danmark af Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet.

gennemførelse af EU's ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terro-

risme (KOM

(2019) 360).

Direktiv

2018/843

af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende for-

anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af

terrorisme.

Direktiv

2015/849

af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det

finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (konsolideret udgave).

Irland og Holland har ifølge Kommissionens

statusoversigt

endnu ikke fuldt ud implementeret

det femte hvidvaskdirektiv.

Side 3 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

EU-niveau

Europa-Kom-

missionen

Kommissionen

er ansvarlig for

politikudviklin-

gen på EU-ni-

veau inden for

bekæmpelse af

hvidvask, herun-

der at fastsætte

prioriteter, fore-

tage risikovurde-

ringer og gen-

nemføre politik-

ken via EU’s po-

litik.

Europæiske

Banktilsynsmyn-

dighed (EBA)

EBA er ansvarlig

for at udarbejde

tekniske stan-

darder og vej-

ledninger. EBA

har også befø-

jelser til at un-

dersøge over-

trædelser af EU-

retten. Siden

2020 omfatter

EBA’s

antihvid-

vaskmandat alle

finansielle insti-

tutioner

Den Europæiske

Centralbank

(ECB)

ECB er ansvar-

lig for at føre til-

syn

med, at de

store banker i

euroområdet

overholder soli-

ditetskrav mv.

ECB skal som

led i udførelsen

af sine tilsyns-

mæssige opga-

ver følge op på

bekymringer om

hvidvask af

penge, der kan

påvirke en

banks sikkerhed

og soliditet.

Europol

Europol er EU’s

retshåndhævel-

sesagentur og

bistår bl.a. med-

lemslandene i

deres bekæm-

pelse af hvid-

vask af penge.

Det offentliggør

indberetninger

om mistænke-

lige transaktio-

ner via en IT-

platform kaldet

FIU.net.

Medlemslande

Hvidvasktilsynsmyndigheder

Hvidvasktilsynsmyndighederne er

de myndigheder i medlemslandene,

der er ansvarlige for at føre tilsyn

med hvidvaskreglerne og under-

søge, om de omfattede enheder

overholder reglerne

Finansielle efterretningsenheder

FIU’erne er de myndigheder i med-

lemslandene, der er ansvarlige for

at indsamle og analysere indberet-

ninger af mistænkelige transaktio-

ner fra de forpligtede omfattede en-

heder og formidle resultaterne af

deres analyser til de nationale hvid-

vaskmyndigheder og andre FIU’er.

Kilde: Revisionsretten

Der er altså ingen EU-myndigheder, der fører direkte tilsyn med de enheder,

der er omfattet af EU’s antihvidvaskregler.

EBA fik i 2020 styrket beføjelserne på hvidvaskområdet og har i dag ansvaret for at lede, koor-

dinere og overvåge EU’s finansielle sektors bekæmpelse af

hvidvask af penge (se

EU-note E8

fra november 2018).

ECB fører dog ikke direkte tilsyn med bankernes overholdelse af hvidvaskreglerne, hvilket

fremgår af

artikel 127,

stk. 6 i TEUF og af betragtning 28 i

forordningen

om den fælles tilsyns-

mekanisme under bankunionen. ECB har i 2019 dog indgået aftale med nationale hvidvask-

myndigheder om udveksling af oplysninger i henhold til det femte hvidvaskdirektiv.

Side 4 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed

Som det centrale element i Kommissionens pakke står etableringen af en

selvstændig EU-hvidvasktilsynsmyndighed (Anti-Money Laundering Aut-

hority, AMLA). EU-tilsynsmyndigheden skal være den centrale myndig-

hed, der overvåger og koordinerer de nationale tilsynsmyndigheder for at

sikre, at den private sektor anvender EU-reglerne korrekt og konsekvent.

EU-tilsynsmyndigheden vil også støtte de nationale finansielle efterret-

ningsenheder (FIU'er) i deres arbejde.

EU-myndigheden skal føre direkte tilsyn med store grænseoverskridende

finansielle enheder, som har en høj risiko for at blive brugt i forbindelse

med hvidvask. De udvælges hver tredje år på baggrund af objektive krite-

rier

. Der vil dog være tale om et begrænset antal enheder. EU-tilsyns-

myndigheden vil have en koordinerede rolle, når det kommer til enheder,

der ikke er en del af den finansielle sektor.

De kompetencer som den europæiske bankmyndighed (EBA) har fået tildelt

på hvidvaskområdet vil blive overdraget til den nye EU-hvidvaskmyndighed.

Hvad er en forpligtet en-

hed?

De forpligtede enheder er

de virksomheder og perso-

ner, som er underlagt EU’s

hvidvaskregler. Enhederne

kan både være finansielle

som eksempelvis banker,

men også ikke-finansielle

enheder som advokater,

revisorer og ejendoms-

mæglere.

Direkte tilsyn

EU-tilsynsmyndigheden vil kunne udøve det direkte tilsyn på to måder:

Læs mere i bilaget til denne EU-note om kriterierne for at blive betragtet som en udvalgt for-

pligtet myndighed i den finansielle sektor, der skal føres direkte tilsyn med af den nye EU-hvid-

vasktilsynsmyndighed.

Side 5 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

•

På de forpligtede enheder i den finansielle sektor med aktiviteter i et

stort antal medlemslande som er kategoriseret i den højeste risikoka-

tegori mht. faren for hvidvask. Udvælgelsen vil være baseret på ob-

jektive kriterier centreret omkring risikokategori og grænseoverskri-

dende aktiviteter. Metodologien for risikovurdering af enheder vil

blive harmoniseret inden den første udvælgelse af enheder, der skal

under direkte tilsyn. Listen over enheder under direkte tilsyn vil blive

opdateret hvert tredje år (se bilag over udvælgelsesmetode).

Ved at EU-tilsynsmyndigheden anmoder Kommissionen om at træffe

en afgørelse om at placere en forpligtet enhed i den finansielle sektor

under EU-tilsynsmyndighedens direkte tilsyn, uanset om enheden le-

ver op til kriterierne herfor. Det kan ske, hvis der er indikationer på, at

en forpligtet enhed systematisk misligholder forpligtigelserne til at

overholde antihvidvaskregelsættet, og der er alvorlig fare for hvid-

vask, hvis den nationale tilsynsmyndighed ikke er i stand til at iværk-

sætte hurtige og effektive tiltag for at håndtere en sådan risiko som

anbefalet af EU-hvidvasktilsynsmyndigheden.

•

Det direkte tilsyn vil bestå i at føre tilsyn med de udvalgte forpligtede enheder

på samme måde, som en national tilsynsmyndighed i dag fører tilsynet. Det

indebærer adgang til alt relevant materiale, mulighed for at interviewe perso-

nale samt foretage inspektioner på stedet samt give påbud og bøder.

Tilsynet vil foregå i form af fælles tilsynsteams for hver udvalgt forpligtede en-

hed med deltagelse af medarbejdere fra EU-tilsynsmyndigheden og nationale

tilsynsmyndigheder. Teamets arbejde koordineres af en medarbejder fra EU-

tilsynsmyndigheden, der fysisk placeres hos tilsynsmyndigheden i det EU-

land, hvor den udvalgte forpligtede enhed har hovedsæde. Medarbejderen

fra EU-tilsynsmyndigheden har instruktionsbeføjelser over for de nationale til-

synsmedarbejdere.

EU-tilsynsmyndigheden får beføjelser til at påbyde de udvalgte forpligtede

enheder at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse relevante identi-

ficerede problemer

. Foranstaltningerne kan omfatte krav om at begrænse

eller afgrænse dele af forretningsmodellen (evt. frasalg af aktiviteter) og krav

om ændring i ledelsesstrukturen. EU-tilsynsmyndigheden skal også kunne

stille specifikke krav vedrørende individuelle kunder, transaktioner og leve-

ringskanaler samt foreslå inddragelse af den udvalgte forpligtede enheds til-

ladelse til at drive virksomhed.

Der kan være tale om konstaterede lovovertrædelser, sandsynlighed for overtrædelse af reg-

lerne om hvidvask inden for de næste 12 måneder eller vurdering af, at virksomhedens foran-

staltninger mod hvidvask er utilstrækkelige.

Side 6 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

EU-tilsynsmyndigheden vil kunne udstede administrative bøder

til en for-

pligtet enhed, som fortsætteligt eller groft uagtsomt overtræder kravene i EU-

hvidvasklovgivningen eller ikke efterlever EU-tilsynsmyndighedens udstedte

bindende afgørelse. Grundbeløbet

for de administrative bøder afhænger af

karakteren af overtrædelsen samt antal EU-lande, som overtrædelsen er be-

gået i.

Grundbeløbet kan justeres i tilfælde af skærpende eller formildende omstæn-

digheder, men må dog ikke overstige 10 pct. af omsætningen eller 10 mio.

euro.

Den første udvælgelse af finansielle enheder, der skal være under EU-hvid-

vasktilsynsmyndighedens direkte tilsyn, vil ske i 2025 med henblik på start af

det direkte tilsyn i 2026.

Nationale tilsynsmyndigheder og finansielle

efterretningsenheder (FIU’er)

EU-tilsynsmyndigheden vil have beføjelser til at instruere nationale finansielle

hvidvasktilsynsmyndigheder i, hvilke foranstaltninger de bør træffe over for

ikke-udvalgte finansielle forpligtede enheder. Når det kommer til nationale

ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder, så kan EU-tilsynsmyndigheden

anmode om, at der reageres over for en ikke-finansiel forpligtet enhed.

EU-tilsynsmyndigheden skal udarbejde en harmoniseret beskrivelse

af,

hvordan de nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder skal føre hvid-

vasktilsyn med de forpligtede enheder. EU-tilsynsmyndigheder skal også pe-

riodisk evaluere, om de nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder har

tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre et tilstrækkeligt tilsyn med

hvidvask.

EU-tilsynsmyndigheden

skal støtte de nationale FIU’er i deres arbejde og bi-

drage til at forbedre samarbejdet FIU’erne imellem. EU-tilsynsmyndigheden

vil blive vært for IT-platformen FIU.net, der bruges til at dele viden og under-

støtte og koordinere FIU’ernes arbejde. FIU.net er i dag etablereret i regi af

Europol.

EU-tilsynsmyndigheden vil kunne vedtage tekniske standarder og udstede

retningslinjer til forpligtede enheder, nationale tilsynsmyndigheder eller finan-

sielle efterretningsenheder (FIU'er).

Det vil være EU-tilsynsmyndighedens bestyrelse (executive board) der træffer afgørelsen.

Grundbeløbet spænder fra et minimumsbeløb på 100.000 euro til 2 mio. euro eller 1 pct. af

den årlige omsætning, alt efter hvad der er højest.

Beskrivelsen vil bestå af retningslinjer, anbefalinger og andre redskaber, herunder tekniske

standarder.

Side 7 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Organisering

EU-tilsynsmyndigheden vil blive ledet af en formand samt en direktør, der vil

stå for den daglige drift. Formanden vil repræsentere EU-tilsynsmyndigheden

og stå i spidsen for myndighedens to organer:

•

En bestyrelse: der vil bestå af formanden plus fem permanente uaf-

hængige medlemmer

Det almindelige råd: der har to forskellige konstellationer: enten i

form af formændene for de nationale tilsynsmyndigheder i EU-lan-

dene (tilsynskonstellation) eller formændene for de nationale finan-

sielle efterretningsenheder (FIU'er).

•

Bestyrelsen vil træffe alle tilsynsmæssige afgørelser med hensyn til de indivi-

duelle forpligtede enheder eller individuelle tilsynsmyndigheder. Hvor EU-til-

synsmyndigheden fører direkte tilsyn vil afgørelserne være rettet mod de ud-

valgte forpligtede enheder, hvorimod afgørelserne vil være rettet mod de nati-

onale tilsynsmyndigheder, hvor der er tale om, at EU-tilsynsmyndigheden fø-

rer indirekte tilsyn eller overvågning.

Det almindelige råd vil bl.a. vedtage

udkast til tekniske standarder, vejled-

ninger og anbefalinger.

Der vil også blive oprettet et administrativt klagenævn med fem medlemmer,

som kan behandle klager over EU-tilsynsmyndighedens afgørelser over for

de udvalgte forpligtede enheder. Bestyrelsen er ikke bundet af klagenævnets

afgørelser.

Budget

EU-tilsynsmyndigheden vil være bemandet med 250 medarbejdere, hvoraf

de 100 vil beskæftige sig med det direkte tilsyn.

EU-tilsynsmyndigheden forventes at have et årligt budget på 45,6 mio. euro,

der vil blive finansieret med 25 pct. fra EU-budgettet og 75 pct. fra bidrag fra

de finansielle enheder, der er omfattet af det direkte tilsyn

. De nærmere kri-

terier for hvilke enheder der skal bidrage, og beregningen af bidraget, vil blive

fastsat i en delegeret retsakt.

Medlemmerne udpeges af det almindelige råd fra en kandidatliste udarbejdet af Kommissio-

nen og beslutninger vedtages med simpelt flertal, hvor alle medlemmer har én stemme.

Beslutninger vedtages enten med simpelt flertal, hvor hvert medlem har én stemme eller med

kvalificeret flertal afhængig af beslutningens karakter.

Der vil dog også være bidrag fra de forpligtede enheder, der ikke er udvalgt, men som opfylder

objektive kriterier for at kunne blive udvalgt.

Side 8 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

EU-tilsynsmyndigheden forventes etableret i 2023 og operationel fra 2024,

men først påbegynde det direkte tilsyn i 2026, da det øvrige regelsæt først

skal være på plads.

Ny hvidvaskforordning

Med introduktion af hvidvaskregler i form af en forordning ønsker Kommissio-

nen at sikre en mere ensartet håndhævelse af EU’s hvidvaskregler i med-

lemslandene (såkaldt ”EU single rulebook”).

Listen over forpligtede enheder, der skal følge EU’s hvidvaskregler, udvides

med det nye forslag til forordning. I dag er næsten alle finansielle institutioner

omfattet og forskellige ikkefinansielle enheder som advokater, revisorer, ejen-

domsmæglere, kasinoer og visse typer serviceudbydere af kryptoaktiver.

Med det nye forslag tilføjes følgende enheder:

•

Alle typer og kategorier af kryptoaktivserviceudbydere

Crowdfundingserviceudbydere, der ikke er omfattet af forordningen

om crowdfunding (2020/1503).

Realkreditformidlere og udbydere af forbrugerkredit,

som ikke er fi-

nansielle institutioner.

Agenter der opererer på vegne af borgere fra et tredjeland med hen-

blik på at opnå en opholdstilladelse i et EU-land

(såkaldte ”golden vi-

sas”).

Kravene til de forpligtede enheders politikker, forretningsgange, kontroller og

risikovurderinger overføres fra det eksisterende hvidvaskdirektiv, men kra-

vene uddybes og udvides.

Kravene i forbindelse med kundekendskabsprocedurer udspecificeres, så

identifikation af kunder og kontrol af kundens identitet bl.a. skal indeholde for-

navn, efternavn, fødested- og dato samt nationalitet. Muligheden for at out-

source

kundekendskabsprocedurerne til en agent eller ekstern udbyder bli-

ver præciseret i forordningen.

I Danmark er udbydere af kryptoaktivtjenester allerede udpeget som forpligtede enheder og

dermed underlagt hvidvaskreglerne.

Udbydere af forbrugerkredit er i Danmark udpeget som forpligtede enheder og dermed omfat-

tet af hvidvaskreglerne.

Der er dog en række aktiviteter der ikke må outsources, hvilket omfatter risikoklassificeringen

af kundeforholdet, udarbejdelsen af kriterier til at identificere mistænkelig adfærd i transaktions-

overvågningen samt rapporteringen af mistænkelige

aktiviteter til FIU’en.

Side 9 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Forslaget præciserer og uddyber også kravet om identifikation af så-

kaldte

”reelle ejere”

af virksomheder og fonde. Reelle ejere er den eller

de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer virksomhe-

den eller fonden mv. Virksomheder og fonde skal bl.a. identificere deres

reelle ejere senest 14 dage efter stiftelsen eller efter hver ændring i ejer-

forholdene og mindst en gang om året.

Der ændres i formuleringen af, hvilke enheder der er forpligtede til at re-

gistrere reelle ejere. Alle selskaber og juridiske enheder i EU skal nu

indhente og opbevare oplysninger om deres reelle ejere

. Ifølge rege-

ringens grund- og nærhedsnotat

er det uklart, hvorvidt det indebærer

en udvidelse til alle danske selskaber og andre juridiske enheder, og

dermed også de frivillige foreninger, der i dag ikke er omfattet af regi-

streringspligten.

Enheder fra tredjelande, som har en forbindelse til EU, skal også regi-

strere deres reelle ejere.

Forslaget indeholder også et EU-forbud mod at modtage over 10.000

euro i kontanter i forbindelse med handel med varer og tjenester. Med-

lemslandene kan dog fortsat have lavere beløbsgrænser for kontante betalin-

ger. Der er i dag beløbslofter for kontantbetalinger i to tredjedele af medlems-

landene, men med varierende beløbsgrænser

Endelig foreslås det også, at lande identificeret på FATF’s

sorte og grå liste

som udgangspunkt klassificeres som værende højrisikotredjelande i EU-regi.

Det betyder, at forpligtede enheder i EU bliver underlagt skærpede kunde-

kendskabsprocedurer i relation til enhver kunde og transaktion fra eller til det

pågældende tredjeland. Kommissionen skal også kunne udpege tredjelande

som højrisikolande i EU, selvom de ikke er identificeret på FATF’s højrisikoli-

ster.

Hvidvaskdirektiv (sjette hvidvaskdirektiv)

Selvom en stor del af det nuværende hvidvaskdirektiv bliver en del af den

nye forordning, vil der stadig være hvidvaskregler, der kræver national imple-

mentering. Det vil ske i form af et nyt sjette hvidvaskdirektiv, som bygger på

de tidligere direktiver, men som også indeholder nye krav.

Hvad er formålet med

kundekendskabsproce-

durer?

Ifølge Kommissionen er

det evnen at indhente til-

strækkelig viden om kun-

der, som sætter forpligtede

enheder i stand til at be-

stemme de risici for hvid-

vask af penge og finansie-

ring af terrorisme, som er

forbundet med forretnings-

forbindelser eller lejlig-

hedsvise transaktioner, og

til at træffe de dertil

svarende afbødende for-

anstaltninger, som de skal

anvende.

Det gælder dog ikke for selskaber, hvor kapitalandelene handles på et reguleret marked samt

såkaldte offentligretlige organer.

KOM (2021) 0420

–

bilag 1:

grund- og nærhedsnotat om forordningen om hvidvask af penge.

Det danske kontantloft for virksomheder der ikke er underlagt hvidvaskloven er på 20.000 kr.

Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) er den globale overvågningsgruppe for hvidvask.

Side 10 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Det gælder f.eks. det eksisterende krav om etablering af registre over reelle

ejere, hvor der foreslås en række ændringer.

Registret over reelle ejere foreslås bl.a. udvidet med oplysninger om såkaldte

nominelle ejere, hvilket vil sige proformaaktionærer og profamadirektører

(proformaejere) som bl.a. skal opbevare oplysninger om identiteten på den

enhed eller person, som har udpeget dem. Selskaberne skal indberette op-

lysningerne til registret over reelle ejere

. Den person der er ansvarlig for op-

bevaring af oplysningerne om reelle ejere skal registreres i registret over re-

elle ejere.

Den ansvarlige myndighed for reel ejer registret skal bl.a. have mulighed for

at udføre udgående kontrol af reelle ejere på selskabets eller fondens hjem-

sted. Den ansvarlige myndighed skal følge op på indberettede uoverens-

stemmelser, fastsætte passende sanktioner samt foretage indberetninger om

hvidvask, som myndigheden bliver bekendt med i forbindelse med kontrollen.

I dag er det den ressortansvarlige myndighed, der udfører kontrollen.

Kommissionen vil udarbejde retningslinjer for formatet for fremsendelse af

oplysninger om reelle ejere til de nationale registre.

De nationale tilsynsmyndigheder skal også jævnligt sikre, at kravene til de

forpligtede enheders ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed er op-

fyldt. Personer fra ledelsen skal kunne fjernes, hvis de er dømt for hvidvask

eller ikke vurderes egnet eller hæderlig.

Kommissionen foreslår også, at der etableres et grænseoverskridende sy-

stem mellem de påkrævede nationale registre over bankkonti og deres ejere,

så de finansielle efterretningsenheder i EU-landene får mulighed for at hente

informationer om kontoejere i andre medlemslande.

Kommissionen foreslår at øge kravene til de finansielle efterretningsenheders

(FIU’er)

analytiske funktion, operationelle uafhængighed samt ressourcer

og præcisere hvilke oplysninger de nationale FIU’er som minimum skal have

adgang til. Den nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed skal udarbejde retningslin-

jer og vejledning for udvekslingen af informationer mellem de nationale

FIU’er. En FIU skal

som hovedregel reagere på en anmodning fra en FIU i et

andet medlemsland inden for syv dage.

Kravet gælder ikke for selskaber, som er noteret på et reguleret marked.

De nationale

FIU’er kan modtage, analysere og videregive underretninger om mistænkelige

finansielle transaktioner fra de forpligtede enheder. I Danmark udgøres den nationale FIU af

Hvidvasksekretariatet.

Side 11 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Direktivforslaget tydeliggør også kravene til de nationale tilsynsmyndigheder,

herunder beføjelser, minimumsbødeniveauer for administrative bøder, offent-

liggørelse af påbud samt rammerne for det risikobaserede hvidvasktilsyn.

De eksisterende bestemmelser om administrative bøder videreføres, men der

gives ikke som i dag mulighed for at EU-landene i stedet kan benytte straffe-

retslige sanktioner

Som nævnt har der tidligere været problemer i forbindelse med grænseover-

skridende tilsyn. Kommissionen foreslår derfor, at tydeliggøre hjemlands- og

værtlandstilsynets respektive opgaver og nærmere vilkår for samarbejdet for

tilsyn på koncernniveau. EU-hvidvaskstilsynsmyndigheden skal udarbejde

retningslinjer for, hvordan tilsynet skal fungere.

De såkaldte selvregulerende organer

, der har hvidvasktilsynet med en

gruppe forpligtede enheder, skal underlægges tilsyn af offentlige myndighe-

der.

Forordning om pengeoverførsler og visse kryptoaktiver

Kommissionen fremsætter også et forslag til en revideret forordning om pen-

geoverførsler

, hvor de gældende krav til information i forbindelse med pen-

geoverførsler udbredes til også at dække kryptoaktiver.

Kravene gælder kryptoaktivtjenester, når deres transaktioner involverer:

•

En traditionel pengeoverførsel, eller

•

En overførsel af kryptoaktiver mellem en kryptoaktivtjeneste og en

anden forpligtet enhed (f.eks. en anden kryptoaktivtjeneste eller en

bank).

Kravet gælder for overførsler på mindst 1.000 euro, hvorimod overførsler på

under 1.000 euro er underlagt lempede krav til den informationer der skal

følge med. Alle transaktioner der involverer overførsler af kryptoaktiver skal

behandles som værende grænseoverskridende.

Reaktioner

Rådet

Fra et danske perspektiv er administrative bøder problematisk, da grundlovens § 3 må anta-

ges at betyde, at behandlingen af strafferetlige bødesager ikke kan henlægges til administrative

myndigheder.

I Danmark har Advokatrådet hvidvasktilsynet med advokater.

Forordning

2015/847

af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeover-

førsler (konsolideret version).

Side 12 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Kommissionen præsenterede sin hvidvaskpakke på mødet for EU’s økonomi-

og finansministre den 26. juli 2021, hvor EU-landene generelt udtrykte støtte

til forslagene. Flere medlemslande understregede behovet for en ny stærk og

uafhængig EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Kriteriet for udpegning af de mest

risikable forpligtede enheder, der skal under EU-hvidvaskmyndighedens di-

rekte tilsyn, ventes at blive et af de centrale punkter i forhandlingerne mellem

medlemslandene. Spørgsmålet blev rejst af flere lande på mødet. Forslaget

om et loft på 10.000 euro for kontantbetalinger ventes også at kunne blive

genstand for drøftelser blandt medlemslandene. Frankrig, der overtager EU-

formandskabet fra 1. januar 2022, ønsker at komme så langt som muligt med

hvidvaskpakken.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet ventes generelt at støtte hvidvaskpakken. Bekæmpelsen

af hvidvask blev senest drøftet på plenarsamlingen i Strasbourg den 20. okto-

ber 2021. Her blev der udtrykt opbakning til Kommissionens hvidvaskpakke.

Europa-Parlamentet har i juli 2020 vedtaget en beslutning om en samlet EU-

politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

I beslutningen fremfører Europa-Parlamentet bl.a., at man støtter Kommissio-

nens hensigt om at tilvejebringe et samlet regelsæt på området for bekæm-

pelse af hvidvask. Beslutningen opfordrer bl.a. til, at ansvarsområdet for den

nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed omfatter finansielle og ikke-finansielle for-

pligtede enheder samt tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheders anven-

delse af EU-reglerne.

Danske fokuspunkter

Fra den danske regerings side er det afgørende, at det som i dag bliver mu-

ligt, at vælge strafferetlige sanktioner frem for administrative bøder. Det er

ikke tilfældet i det foreliggende direktivforslag. Regeringen vil i forhandlin-

gerne lægge

”afgørende

vægt på”

dette punkt.

Det er regeringens vurdering, at det generelt er muligt, at fastholde de mere

vidtgående danske regler på hvidvaskområdet, som går videre end det eksi-

sterende direktiv. Det skal dog undersøges nærmere i forhold til de enkelte

tiltag (f.eks. forbuddet mod 500 eurosedlen).

Det er vigtigt for regeringen, at der er proportionalitet i reglerne, og at de er

udformet på en sådan måde, at der tages hensyn til forpligtede enheder og

kunders størrelse og risiko for hvidvask og potentielle byrder forbundet med

at efterleve reglerne. Det gælder f.eks. frivillige foreninger.

Europa-Parlamentets

beslutning

af 10. juli 2020 om en samlet EU-politik for forebyggelse af

hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

Side 13 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Overholder forslaget nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de om-

råder, der behandles i forslagene bedst reguleres på EU-niveau eller på nati-

onalt niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på

nationalt niveau, og at forslagene dermed strider mod nærhedsprincippet,

skal Folketinget inden for en frist på 8 uger sende en såkaldt begrundet udta-

lelse til Kommissionen.

Fristen udløber den 18. november 2021

Folketin-

get har også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagenes politiske

indhold over for Kommissionen

–

her gælder ingen tidsfrist.

Kommissionen fremføre, at den grænseoverskridende karakter af hvidvask

gør et godt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og FIU’er

yderst vigtigt. Mange af de forpligtede enheder udøver grænseoverskridende

aktiviteter, og

nationale tilsynsmyndigheders og FIU’ers forskellige

tilgange

hindrer dem i at opnå en optimal hvidvaskpraksis på koncernplan. Det giver

samtidig mulighed for, at kriminelle kan udnytte forskelle i EU-landenes im-

plementering. Kommissionen vurderer derfor, at der er behov for større koor-

dinering på EU-plan, herunder direkte tilsyn med de forpligtede enheder med

de højeste risici, for at håndtere disse grænseoverskridende spørgsmål. En

indsats på EU-plan er berettiget ud fra ønsket om, at opretholde lige vilkår i

hele EU, således at alle enheder i medlemslandene er underlagt en række

ensartede forpligtigelser vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge.

Kommissionen vurderer generelt, at forslagenes målsætninger ikke i tilstræk-

kelig grad kan opfyldes af medlemslandene og kan derfor bedst gennemføres

på EU-plan.

Regeringen er i grund- og nærhedsnotaterne enige med Kommissionen i, at

hvidvask og terrorfinansiering er grænseoverskridende kriminalitet, hvorfor

der kan være en risiko for, at de kriminelle vælger at udøve de kriminelle akti-

viteter i de EU-lande, hvor reglerne er mest lempelige. En EU-hvidvaskmyn-

dighed vil kunne sikre ensartet og effektiv tilsynsindsats målrettet mod de

særligt komplekse, grænseoverskridende aktiviteter, og en effektiv koordina-

tion samt samarbejde på tværs af EU-landene.

Regeringen finder derfor, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Nærhedstjek i de øvrige EU-landes parlamenter

Foreløbig har fem nationale parlamenter foruden Folketinget valgt at indlede

en nærhedsbehandling af Kommissionens hvidvaskpakke (Tjekkiet, Finland,

Tidsfristerne varierer på de fire forslag og spænder fra den 18. november til den 30. november

2021.

Side 14 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Frankrig, Irland og Rumænien). Slovakiet har indledt nærhedsbehandling af

hele hvidvaskpakken med undtagelse af forslaget om en hvidvaskforordning

(KOM (2021) 420). Holland har indledt nærhedsbehandling af forslaget om

en hvidvaskforordning. Det franske Senat har den 20. oktober 2021 afsluttet

nærhedsbehandlingen af hele hvidvaskpakken og har ikke fundet brud på

nærhedsprincippet. Der foreligger endnu ikke udtalelser fra de øvrige parla-

menter

Bilag: udvælgelse af finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn

I forbindelse med udvælgelsen af de enheder der skal under EU-tilsynsmyn-

dighedens direkte tilsyn, skelnes der mellem kreditinstitutter og andre finan-

sielle virksomheder. For at blive kandidater til det direkte tilsyn skal enhe-

derne i første omgang opfylde følgende krav:

•

Kreditinstitutter:

Skal være etableret i mindst syv EU-lande, herunder via filialer og

datterselskaber.

Andre finansielle virksomheder:

Skal drive virksomhed i mindst 10 EU-lande, herunder etablerings-

landet og et andet EU-land, hvor den driver virksomhed via et datter-

selskab eller en filial, samt alle andre EU-lande, hvor den opererer

ved hjælp af direkte levering af tjenesteydelser eller via et netværk af

repræsentative agenter.

•

For de kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder, som opfylder kra-

vene ovenfor, skal den såkaldte iboende risikoprofil (dvs. risiko for hvidvask

som følger af virksomhedens forretningsmodel

–

f.eks. pga. produkter, kun-

der og markeder mv.) klassificeres som enten

lav, middel, væsentlig eller høj

i hvert EU-land, som de opererer i.

De forpligtede enheder vil herefter blive udvalgt af EU-tilsynsmyndigheden til

direkte tilsyn ud fra følgende kriterier:

•

Kreditinstitutter:

Skal have en høj iboende risikoprofil i mindst fire medlemslande og

har været under tilsyn eller anden offentlig efterforskning for væsent-

lige overtrædelser af den europæiske hvidvasklovgivning i mindst ét

af disse EU-lande inden for de seneste tre år.

Andre finansielle virksomheder:

•

De nationale parlamenters behandling af de enkelte forslag kan følges på den interparlamen-

tariske database IPEX:

KOM (2021) 420, KOM (2021) 421, KOM (2021) 422, KOM (2021) 423.

Side 15 | 16

EU-note - 2021-22 - E 4: Kommissionens pakke til bekæmpelse af hvidvask

Skal have en høj iboende risiko i mindst ét EU-land, hvor den er

etableret, eller hvor den driver virksomhed via datterselskaber eller

filialer. Derudover skal den risikoklassificeret med en høj iboende ri-

siko i mindst fem andre EU-lande, hvor den opererer via direkte leve-

ring af tjenesteydelser eller via et netværk af agenter.

EU-tilsynsmyndigheden skal udarbejde metoden til klassificering af den ibo-

ende risiko. EU-tilsynsmyndigheden vil indlede den første udvælgelsesproces

den 1. juli 2025 og afslutte udvælgelsen inden for en måned.

Herefter vil EU-tilsynsmyndigheden foretage udvælgelsen hvert tredje år. Det

direkte tilsyn af de udvalgte forpligtede enheder forventes at starte pr. 1. ja-

nuar 2026.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 16 | 16