EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del Bilag 66
Offentligt

9. november 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Kasper Lynge Dissing

Sagsnr.: 2021-0049-0099

Dok.:

2203798

Dato:

Kontor:

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

STATUS OVER DANSK POLITIS SITUATION

I FORHOLD TIL EUROPOL

NOVEMBER 2021

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

1. Indledning

Folketinget vedtog den 27. april 2017 lov nr. 411 om Den Europæiske Uni-

ons Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol). Den daværende

regering indgik på den baggrund den 29. april 2017 en aftale med Europol

om operativt og strategisk samarbejde (Europol-aftalen).

Europol-aftalen trådte i kraft den 30. april 2017 og har til formål at oprette

samarbejdsrelationer mellem Danmark og Europol for at støtte og styrke

samarbejdet mellem de øvrige EU-medlemslande og Danmarks kompetente

nationale myndigheder og deres fælles indsats for at forebygge og bekæmpe

alvorlig og organiseret kriminalitet, der berører to eller flere EU-medlems-

lande, terrorisme og andre former for kriminalitet, der berører en fælles in-

teresse, som er omfattet af EU-samarbejdet.

Europol-aftalen svarer ikke til et medlemsskab af Europol, men Rigspolitiet

vurderede i forbindelse med Europol-aftalens indgåelse, at aftalen på en

række væsentlige punkter er operativt tilfredsstillende for dansk politi, og at

aftalen på kort sigt sikrer dansk politi en tilfredsstillende adgang til Europols

databaser.

Det fremgår af den politiske aftale af 12. december 2016 mellem den davæ-

rende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)

og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radi-

kale Venstre samt Socialistisk Folkeparti om Danmarks tilknytning til Eu-

ropol efter den 1. maj 2017, at Europol-samarbejdet i nær fremtid ventes at

udvikle sig på en måde, der ifølge Rigspolitiet vil stille dansk politi betyde-

ligt ringere end politimyndighederne i de lande, der er medlemmer af Euro-

pol. Det fremgår endvidere af aftalen, at aftalepartierne derfor vil følge ud-

viklingen nøje og årligt gøre status over dansk politis situation i forhold til

Europol. Det skal ifølge aftalen konkret ske med en årlig rapport efterfulgt

af et møde i aftalekredsen samt en redegørelsesdebat i Folketinget.

Justitsministeriet afgav senest den 29. oktober 2020 en redegørelse om sta-

tus over dansk politis situation i forhold til Europol til Folketinget.

Det fremgår heraf, at det fortsat er Rigspolitiets opfattelse, at samarbejdet

med Europol har en operationel stor nytteværdi for dansk politi, og at sam-

arbejdet med Europol fungerer godt inden for den ramme, som Europol-

aftalen giver. Samtidig var det fortsat Rigspolitiets vurdering, at Danmarks

udtrædelse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi.

Siden seneste redegørelse har EU-Kommissionen

–

i medfør af aftalens ar-

tikel 25

–

gennemført en evaluering af aftalens bestemmelser, herunder

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

navnlig aftalens operative effektivitet og Danmarks overholdelse af aftalens

regler om databeskyttelse.

EU-Kommissionens evaluering af Europol-aftalen

blev vedtaget den 23.

februar 2021. I evalueringsrapporten konkluderer EU-Kommissionen bl.a.,

at Europol-aftalen efter EU-Kommissionens opfattelse har mindsket de ne-

gative virkninger af Danmarks udtræden af Europol, hvilket har været til

gavn for Danmark og resten af EU i bestræbelserne på at bekæmpe krimi-

nalitet henhørende under Europols mandat. Det fremgår endvidere af evalu-

eringsrapporten, at Europol-aftalens bestemmelser om databeskyttelse efter

EU-Kommissionens opfattelse er blevet anvendt korrekt, ligesom EU-Kom-

missionen også i evalueringsrapporten har fundet, at der ikke i Europol-af-

talen er nogen begrænsninger, som er til hinder for, at Europol-aftalen kan

gennemføres effektivt. Evalueringen blev den 19. marts 2021 oversendt til

Folketingets Europaudvalg (2020-2021, EUU Alm. del

–

bilag 383).

Den foreliggende redegørelse indeholder flere overordnede afsnit. Afsnit 2

vedrører dansk politis samarbejde med Europol og beskriver dels politiets

deltagelse i bestyrelsesmøder i Europol, dels samarbejdet med Europol un-

der bl.a.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats

(EMPACT) og High Value Targets (HVT).

Samarbejdet med Europol under

covid-19-epidemien er ligeledes beskrevet. Afsnit 3 vedrører databaser og

applikationer og indeholder en beskrivelse af dansk politis adgang til oplys-

ninger i de enkelte databaser og adgang til brug af de enkelte applikationer.

Derudover findes der i redegørelsens afsnit 4 en beskrivelse af Brexits be-

tydning for Europol. I afsnit 5 findes der en beskrivelse af forslaget til æn-

dring af Europol-forordningen. Herudover findes der i afsnit 6 en vurdering

af aftalens økonomiske konsekvenser, og endelig indeholder afsnit 7 en

sammenfatning af Rigspolitiets vurdering af samarbejdet med Europol og

betydningen af det danske retsforbehold.

2. Dansk politis samarbejde med Europol

Europols bestyrelse

Danmark har i det forløbne år deltaget i samtlige bestyrelsesmøder i Euro-

pols bestyrelse (Management

Board)

og har været inviteret til alle møder i

undergrupper til bestyrelsen. Danmark har som tredjeland og i medfør af

den operative aftale alene mulighed for at deltage som observatør ved mø-

derne, idet der kan være særlige dagsordenspunkter, som kun medlemmer

af Europol kan deltage i drøftelserne af. De øvrige tredjelande, der har ope-

rationelle samarbejdsaftaler med Europol, kan ikke deltage i møderne.

”Rapport

fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om evaluering af aftalen

om operationelt og strategisk samarbejde mellem Kongeriget Danmark og Den Europæi-

ske Politienhed”, COM (2021) 77 Final.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Herudover deltager Danmark på lige fod med de øvrige tredjelande som ob-

servatør i møderne for lederne af de nationale Europol-enheder, de såkaldte

Heads of Europol National Units (HENU), der er operationelt rådgivende

organer for Europols bestyrelse.

Serious and Organised Crime Threat Assessment

Serious and Organised Crime Threat Assessment (”EU-SOCTA”) er et stra-

tegisk analyseprodukt/en trusselvurdering, som Europol udarbejder for en

fireårig periode, og som bl.a. danner grundlag for EMPACT-prioriteterne,

der beskrives lige nedenfor. Indholdet af EU-SOCTA vurderes af Europol

halvvejs i forløbet. Alle medlemslande samt tredjelande og organisationer

kan bidrage med data til analysen. Danmarks bidrag til analysen for 2021 er

afgivet i juni 2020. Europol offentliggjorde den 12. april 2021 EU-SOCTA

via sin hjemmeside.

Rigspolitiet har oplyst, at Danmarks status ikke har haft betydning for Dan-

marks muligheder for at bidrage til EU-SOCTA.

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats

European Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats (”EM-

PACT”)

er udmøntningen af EU’s prioriteter for bekæmpelsen af organise-

ret og grov international kriminalitet under

EU´s Policy Cycle,

der udvikler

aktiviteter med henblik på at indfri EU’s strategiske mål om bekæmpelse af

organiseret og grov international kriminalitet.

EMPACT-prioriteterne fastlægges hvert fjerde år via en rådskonklusion. De

nuværende prioriteter beror på rådskonklusion af 19. maj 2017 og dækker

perioden 2018-2021. De kommende prioriteter for 2022-2025 er vedtaget i

Rådets konklusion af 26. maj 2021

Samarbejdet om EMPACT-prioriteterne udmøntes i årlige operationelle ak-

tionsplaner, der udarbejdes inden for hver prioritet.

Rigspolitiet har oplyst, at Danmark i 2021 deltager i samtlige 13 operatio-

nelle aktionsplaner, der er udarbejdet inden for hver prioritet.

Det er medlemslandene selv, der driver dette samarbejde, idet hver prioritet

ledes af en ekspert fra et medlemsland (en såkaldt

driver).

Danmark kan i

lighed med andre medlemslande indtage rollen som driver. Europol under-

støtter samarbejdet via EMPACT Support Team, ligesom den primære fi-

nansiering af aktiviteter under EMPACT sker via Europols budget.

Council conclusions setting the EU's priorities for the fight against serious and organised

crime for EMPACT 2022

–

2025.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Den danske deltagelse i EMPACT er forankret i Rigspolitiet, Statsadvoka-

ten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), samt Toldstyrel-

sen og Skattestyrelsen.

Som følge af Danmarks status som tredjeland kan Danmark ikke selvstæn-

digt ansøge Europol om finansiering fra de midler, der er afsat under Euro-

pols budget til operationelle aktiviteter under EMPACT. Dansk politi kan

imidlertid

–

i de tilfælde hvor dansk politi deltager i en grænseoverskridende

efterforskning

–

modtage finansiering via en indgiven ansøgning fra et andet

medlemsland, med henblik på dækning af udgifter, dansk politi måtte af-

holde i forbindelse hermed, herunder f.eks. udgifter til tolk, oversættelse af

dokumenter, deltagelse i møder mv.

High Value Targets /Operational Task Forces

I sommeren 2017 lancerede Europol et nyt koncept til måludpegning og be-

kæmpelse af såkaldte High Value Targets (”HVT”).

HVT defineres som or-

ganiserede kriminelle, der udgør en stor kriminalitetstrussel for to eller flere

Europol-medlemslande, og som begår kriminalitet, der er omfattet af Euro-

pols mandat.

Konceptet indebærer, at medlemslandene kan fremsætte forslag til, hvilke

personer der på en liste skal fremgå som et HVT, hvorefter Europol under-

støtter udvælgelsen af personer til listen på baggrund af forskellige kriterier,

der fremgår af en fastlagt procedure, som betegnes Standard Operating Pro-

cedure (”SOP”). Eksempler på kriterier kan

f.eks. være evnen og viljen til

at beskadige private eller offentlige interesser, adgang til ekspertise, adgang

til økonomiske ressourcer samt evnen og viljen til at bruge vold eller kor-

ruption.

Når medlemslandene sammen med Europol har udvalgt et HVT, kan disse

blive genstand for såkaldte Operational Task Forces (”OTF”),

som de del-

tagende medlemslande og Europol hver især allokerer personale til.

Danmark har på grund af sin status ikke mulighed for at foreslå et HVT.

Dette indebærer, at Danmark ikke kan initiere processen frem mod en så-

kaldt OTF. Danmark kan dog inviteres til deltagelse i en af disse task forces

af medlemslande eller af Europol. Rigspolitiet har oplyst, at det klart vil

være en fordel med stor operationel værdi, hvis Danmark kunne være med i

hele processen i forbindelse med udpegelse af High Value Targets.

Danmark deltager aktuelt i to forskellige operationelle task forces vedrø-

rende nedtagning af krypterede netværk.

Danmark blev i 2020 inviteret til at deltage i OTF EMMA vedrørende ned-

tagning af et krypteret kommunikationsnetværk, der primært blev benyttet

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

af medlemmer af kriminelle organiserede netværk. Danmarks deltagelse i

OTF EMMA har medført, at materiale, der er fremkommet fra OTF EMMA,

er indgået i en række efterforskninger i Danmark vedrørende alvorlig krimi-

nalitet.

Danmark deltager tillige i OTF LIMIT, der er en nyligt oprettet task force.

Da arbejdet i og omkring OTF LIMIT aktuelt pågår, er det

–

af hensyn til

samarbejdspartnere

–

ikke muligt at beskrive dette arbejde nærmere.

Som led i Danmarks deltagelse i OTF EMMA og OTF LIMIT har dansk

politi midlertidigt haft udsendt to polititjenestemænd til Europol dedikeret

til disse to task forces (den ene er blevet hjemtaget ved udgangen af septem-

ber 2021), ligesom en af de to sekunderede nationale eksperter har indgået i

dette arbejde.

Forbindelsesofficerer

Alle medlemslande og tredjelande, der har indgået en operationel aftale med

Europol, har udstationeret forbindelsesofficerer til Europols hovedkvarter i

Haag. De danske forbindelsesofficerer varetager en lang række opgaver, der

dels har til formål at understøtte samarbejdet med medlemslande og tredje-

lande, dels samarbejdet med Europol. Forbindelsesofficererne har således

opgaver af både strategisk, koordinerende og efterforskningsunderstøttende

karakter og bidrager ligeledes til udveksling af informationer og efterretnin-

ger, der kan bruges i både nationale og grænseoverskridende efterforsknin-

ger.

Det er fortsat Rigspolitiets opfattelse, at de danske forbindelsesofficerers

samarbejde med Europol og de øvrige landes forbindelsesofficerer er godt

og konstruktivt, og at Europol-samarbejdet også i denne sammenhæng er af

operationel stor betydning for Danmark.

Europol-samarbejdet under COVID-19-pandemien

COVID-19-pandemien har påvirket arbejdsforholdene i Europol i lighed

med store dele af verden. Møder har i perioden været afholdt som videokon-

ferencer, og Danmark har deltaget i bilaterale operationelle videomøder.

Derudover har alle forbindelsesofficerer i Europol været hjemsendt i perio-

der i 2020 og i 2021 og

–

i lighed med en væsentlig del af medarbejderne i

Europol

–

arbejdet fra hjemmearbejdspladser, hvor nødvendigt it-udstyr har

været stillet til rådighed af Europol. Operationscentret i Europol har været

bemandet efter en særlig plan.

Europol har under COVID-19-pandemien moniteret kriminalitet på sædvan-

lig vis. Europol har herudover moniteret kriminalitet, der falder inden for

Europols mandat og samtidig relaterer sig til COVID-19-pandemien. Euro-

pol har i den forbindelse opfordret medlemslandene og tredjelandene til at

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

indberette ændringer i kriminalitetsmønstre, der kan relateres til COVID-

19-pandemien. Fra den 23. marts 2020 har medlemslandene og tredjelande

med samarbejdsaftaler fået tilsendt rapporter fra Europol om kriminalitets-

udviklingen under COVID-19-pandemien og COVID-19-pandemiens ind-

virkning på politiets opgavevaretagelse.

3. Databaser og applikationer

Secure Information Exchange Network Application

(”SIENA”) er en kom-

munikationsplatform, hvor medlemslande og tredjelande kan kommunikere

sikkert bilateralt og med Europol. SIENA kan også anvendes til at sende

bidrag til Europols databaser samt til anmodning om søgning i samme.

Dansk politis kommunikation i Europol-regi foregår således primært via

SIENA. SIENA bruges til at udveksle oplysninger af følsom karakter i sa-

ger, som bl.a. omhandler efterretning og efterforskning inden for mandat-

områderne, og som foregår på tværs af grænserne inden for EU og de ope-

rationelle tredjelande.

SIENA benyttes primært af Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter

(NEC), der er kontaktpunkt for dansk politi i samarbejdet med andre lande.

Derudover benyttes SIENA af det danske forbindelseskontor (”den

danske

desk”)

i Europol. Uden for normal kontortid er opgaven med at formidle

kontakt via SIENA placeret hos NEC, International Kommunikation, som

er repræsenteret med døgnbemanding i Nationalt Situations- og Operations-

center (”NSIOC”), og som samtidig har adgang

til de øvrige internationale

platforme, herunder Interpol og Schengen-informationssystemet (SIS).

SIENA anvendes også af NC3, SØIK, Udlændingekontrol Afdelingerne Øst

og Vest (UKA’erne) og Politiets Efterretningstjeneste, herunder Politiets

Aktionsstyrke via ATLAS samarbejdet, Grænsecenter Øresund og de for-

bindelsesofficerer i Ankara, Bangkok og Tirana, der er udstationerede af

dansk politi.

Antallet af udvekslede meddelelser til eller fra Danmark gennem SIENA er

steget med ca. 69 pct. fra 2017 til 2020. Således blev der i 2017 udvekslet

12.251 meddelelser (både sendt og modtaget), i 2018 blev der udvekslet

14.467 meddelelser, og i 2019 steg antallet af udvekslede beskeder til

17.773. Ifølge Europols statistisk udvekslede Danmark i 2020 20.722 med-

delelser via SIENA

. I de tre første kvartaler af 2021 udvekslede Danmark

14.185 meddelelser via SIENA. Opgørelsen indeholder ikke de meddelel-

ser, der blev udvekslet i den del af SIENA, der angår terrorbekæmpelse.

SIENA Annual Report 2020.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Europol Information System

Europol Information

System (”EIS”) er en efterretningsdatabase, som inde-

holder indberetninger om personer, kriminelle organisationer, lovovertræ-

delser, objekter med mere. EIS adskiller sig fra Europols øvrige databaser

ved, at medlemslande selv opdaterer data og foretager søgning i databasen.

Tredjelande med operationelle samarbejdsaftaler, herunder Danmark, har

ikke direkte adgang til EIS, hvorfor søgninger samt opdateringer i Dan-

marks tilfælde foretages af Europol. For Danmarks vedkommende foretages

søgninger og opdateringer af tre dansktalende sekunderede nationale ek-

sperter (SNE), som på nuværende tidspunkt er ansat under Europol.

I praksis er det i sagens natur mere tidskrævende for dansk politi at skulle

anmode SNE’erne om at foretage sådanne opslag i EIS, som NEC,

UKA’erne

og PET indtil den 1. november 2017 havde mulighed for at fore-

tage.

Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at Rigspolitiet ikke med samme

smidighed som politiet i de øvrige medlemslande vil kunne foretage opslag

i EIS som led i det patruljerende politis opgavevaretagelse. Dette indebærer

bl.a., at den særlige ordning efter Europol-aftalen i forhold til dansk politis

adgang til søgning i EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre

f.eks. grænsekontrolarbejdet. Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at

en sådan forsinkelse har haft betydning for udfaldet af konkrete sager eller

efterforskninger. Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at ordningen gene-

relt set er operativt tilfredsstillende.

Ifølge Europols statistik foretog Europol i 2020 96.582 søgninger i EIS på

vegne af Danmark. Europol har i de to første kvartaler af 2021 foretaget

52.224 søgninger i EIS på vegne af Danmark. Som et eksempel på brugen

af EIS-data kan nævnes dansk politis monitering af omrejsende kriminelle,

hvor NEC løbende fremsender modtagne relevante EIS-hits til UKA Vest,

med henblik på at oplysninger fra hits kan indgå i det daglige situationsbil-

lede.

Den manglende direkte søgeadgang indebærer desuden begrænsninger i

form af, at dansk politi ikke får adgang til applikationen QUEST, der er

omtalt senere i redegørelsen, ligesom dansk politis analyseplatform POL-

INTEL

–

som en konsekvens af Danmarks status

–

ikke har en integration

til EIS.

POL-INTEL understøtter sammenstillingen af data fra en række af dansk

politis kildesystemer, herunder internationale systemer såsom SIS. Det var

i forbindelse med implementeringen af POL-INTEL oprindeligt forudsat, at

analyseplatformen skulle have en direkte integration til EIS med henblik på

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

at understøtte politiets evne til at skabe et samlet efterretningsbillede til brug

for navnlig bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. EIS skulle

således

–

på niveau med f.eks. SIS

–

have udgjort en fast datakilde i POL-

INTEL. Dette har dog ikke været muligt inden for rammerne af aftalen mel-

lem Danmark og Europol.

Inden for normal arbejdstid (kl. 08.00

–

16.00 på hverdage) foretages alle

opslag i EIS af den pt. ene SNE, der er udstationeret af Europol til Rigspo-

litiet i Ejby. Uden for normal arbejdstid sker opslag i EIS ved fremsendelse

af en anmodning fra Rigspolitiets døgnbemandede afdeling for International

Kommunikation via SIENA til Europols døgnbemandede Operational Cen-

ter i Haag.

Europol Analysis System, Analysis Work Files og Analysis Projects

Europols Analysis System

(”EAS”) er et centralt system, der anvendes til at

analysere indholdet af data i databaserne Serious Organised Crime (”SOC”)

og Counter Terrorism (”CT”), også kendt som Analysis Work Files. Disse

analysefiler indeholder en række analyseprojekter, som repræsenterer hvert

af Europols mandatområder, f.eks. menneskesmugling og cyberkriminalitet.

Det primære formål med databaserne er at understøtte de analyseaktiviteter,

der finder sted i de respektive analyseprojekter i Europol med henblik på at

bekæmpe organiseret kriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet,

samt at monitere den organiserede og alvorlige kriminalitet i Europa på stra-

tegisk og operationelt niveau.

Analyserne leveres til medlemslandene og tredjelande med en operationel

aftale i forskellige former, der f.eks. kan udgøre såkaldt

simple cross-match

rapporter

link charts

eller mere dybdegående analyserapporter. På bag-

grund af sådanne analyser kan der initieres operationelle møder med henblik

på at koordinere indsatser mod et fælles mål, ligesom analyserne kan med-

virke til, at medlemslandene deler viden om bestemte kriminelle personer

eller organisationer.

Medlemslandene og tredjelande med en operationel aftale bidrager til data-

baserne (SOC og CT) gennem indberetninger til Europol. Det er som ud-

gangspunkt alene Europols medarbejdere, der har direkte adgang til databa-

serne. Medlemslandene har dog direkte adgang til visse data via EIS. Rigs-

politiet har oplyst, at dansk politi fortsat bidrager til indholdet af SOC og

CT på lige fod med medlemslande og andre tredjelande.

Hvis Danmark foretager en forespørgsel på data i SOC og CT, kan der i

visse tilfælde være en øget svartid for Danmark i forhold til svartiden for

medlemslande. Det skyldes, at Europol ikke uden forudgående tilladelse el-

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

ler en generel forhåndsgodkendelse fra medlemslandene kan dele oplysnin-

ger med tredjelande. Hvis data fra Danmark udløser et hit i forbindelse med

koblingen af et medlemslands oplysninger i SOC og CT, skal Europol såle-

des have det pågældende medlemslands forudgående, konkrete tilladelse til

at dele oplysningerne med Danmark, medmindre der foreligger en generel

forhåndsgodkendelse fra det pågældende medlemsland. I de tilfælde, hvor

der ikke foreligger en generel forhåndsgodkendelse, kan indhentelse af for-

udgående, konkret tilladelse til at videregive oplysninger således medføre

forsinkelser og i nogle tilfælde manglende svar. Oplysninger, som Europol

har modtaget fra tredjelande, herunder Danmark, kan videregives af Europol

til medlemslandene. Europols videregivelse af oplysninger, der er modtaget

fra et tredjeland til øvrige tredjelande, kan kun ske med forudgående, kon-

kret tilladelse.

Det bemærkes, at EAS fremadrettet vil skulle understøtte indirekte søgead-

gange til oplysninger om organiseret kriminalitet, der er indberettet til for-

mål for operationelle analyser. Den indirekte adgang betyder, at en søgning

i EAS enten vil udløse et hit eller et no-hit. Hvor en søgning resulterer i et

hit, vil medlemslandet blive informeret om, at Europol har yderligere oplys-

ninger omkring det søgte objekt eller den søgte person. Løsningen forventes

implementeret i fjerde kvartal 2021. Efter Rigspolitiets forståelse pågår ud-

vikling af løsningen i et pilotprojekt i regi af Europol med deltagelse af en

række medlemslande. Danmark deltager på grund af sin status ikke i dette

pilotprojekt og vil af samme grund ikke tildeles adgang til at foretage indi-

rekte søgninger. Det er Rigspolitiets vurdering, at den kommende hit/no-hit

adgang til data i EAS ville kunne have værdi for dansk politi som efterret-

ningsværktøj.

I medfør af Europol-aftalens artikel 14 inviteres Danmark fortsat af Europol

til at deltage i nye eller eksisterende analyseprojekter, som Danmark ikke

deltog i ved aftalens indgåelse den 1. maj 2017.

Danmark deltager pr. 1. juni 2021 i 30 ud af i alt 32 eksisterende analyse-

projekter. Efter konkret vurdering deltager Danmark ikke i analyseprojek-

terne Heroin og ITOC (Italian Organised Crime), der begge er oprettet før

2017.

Dansks politis deltagelse i analyseprojekter besluttes af de relevante fagom-

råder i politiet, ligesom værdien af deltagelse vurderes løbende. Det har ge-

nerelt både operativ og strategisk værdi for dansk politi at deltage i de ope-

rative analyseprojekter.

Som et eksempel på anvendelse af oplysninger fra EAS kan nævnes, at

dansk politi på baggrund af oplysninger modtaget fra EAS via Europol

primo 2020 iværksatte en målrettet efterforskning af dele af et udenlandsk

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

netværk, der var mistænkt for illegal fremstilling og distribution af kopici-

garetter i en række medlemslande og tredjelande, herunder Danmark.

Den danske del af efterforskningen har medført afdækning af en illegal ci-

garetfabrik i Danmark, beslaglæggelse af et større parti ulovlige kopiciga-

retter, ligesom der er foretaget en række anholdelser i sagen. I juni 2021

idømte Retten i Kolding en ukrainsk mand fire års fængsel samt udvisning

for bestandig, ligesom han blev idømt en bøde på 71,3 mio. kr. svarende til

det afgiftsbeløb, som statskassen var blevet unddraget. Den domfældte

havde ikke haft en ledende rolle, men havde deltaget i fremstillingen. I alt

er 14 personer blevet anholdt og varetægtsfængslet i sagen, hvoraf den ukra-

inske mand er den første, hvis sag er blevet afgjort ved byretten. Retten i

Koldings afgørelse blev anket, og Vestre Landsret stadfæstede dommen

med den ændring, at bøden blev nedsat til 71 mio. kr.

Herudover kan nævnes, at Europol er europæisk kontaktpunkt i forhold til

amerikanske rapporter fra National Center of Missing or Exploited Children

(”NCMEC”), der videreformidles af Department of Homeland Security på

baggrund af indberetninger til NCMEC. Rapporterne, der bl.a. beror på

modtagne oplysninger fra udbydere af sociale medier og andre tjenester på

internettet, angår mistanke om seksuel udnyttelse af mindreårige og børne-

pornografi. De modtagne rapporter indgår i Europols analysesystem EAS

og videreformidles herfra til de relevante medlemslande og tredjelande.

I 2020 modtog dansk politi ved NC3 via EUROPOL 3.166 NCMEC-rap-

porter, der indeholdt såkaldte

cyber tips

med relation til Danmark. 779 af

disse rapporter blev videreformidlet til de lokale politikredse.

Rigspolitiet har oplyst, at de modtagne NCMEC-rapporter i flere tilfælde

har været nøglen til afdækning af forhold vedrørende misbrug af børn. Det

kan således oplyses, at en nyere efterforskning iværksat mod en 62-årig

dansk mand på baggrund af en NCMEC-rapport førte til afdækning af for-

hold vedrørende seksuel misbrug af pågældendes egne børn samt børn, der

var i hans varetægt som handicapchauffør. I december 2020 blev den på-

gældende idømt otte års fængsel.

Querying Europol System

Querying Europol System (”QUEST”) er en webbaseret applikation,

der til-

lader medlemslandenes politimyndigheder at foretage søgninger i EIS gen-

nem egne nationale IT-systemer. QUEST skal på sigt ligeledes søge i ope-

rationelle analysedata fra Europols Analysesystem (EAS) på hit/no hit basis.

Det betyder, at søgninger i EAS via QUEST vil kunne give oplysninger om,

hvorvidt der findes data om den søgte person eller genstand i EAS, uden at

man derved får oplysninger om, hvad der er registreret i systemet. En sådan

oplysning skal i givet fald rekvireres efterfølgende.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

QUEST giver en udvidet dataadgang for medlemslande, idet oplysninger fra

EIS via applikationen kan tilgås af det operative personale via nationale sø-

geplatforme. Denne mulighed stilles ikke til rådighed for Danmark som

følge af, at Danmark efter Europol-aftalen ikke har direkte adgang til oplys-

ninger i EIS. Det har den betydning, at dansk politi i modsætning til med-

lemslande, der har implementeret QUEST, ikke i forbindelse med f.eks.

kontrol af et udenlandsk køretøj eller en udenlandsk person kan foretage

direkte opslag i EIS via QUEST for at fastslå, om den pågældende er regi-

streret i EIS for kriminalitet i andre lande. Dette kan bl.a. have betydning

for det patruljerende politis opgavevaretagelse i relation til udlændinge– og

kriminalitetskontrol, herunder i forbindelse med grænsekontrol og indsatsen

over for udenlandske personer med relation til bandemiljøet. I stedet vil po-

litiet skulle henvende sig til SNE’en i Ejby eller

–

uden for normal arbejdstid

–

Rigspolitiet med henblik på at få oplysningerne om eventuel registrering i

EIS. Det er Rigspolitiets opfattelse, at det er praktisk uhåndterbart for det

patruljerende politi at foretage systematiske opslag i EIS via Rigspolitiet i

forbindelse med den daglige opgavevaretagelse, og at anmodninger om op-

slag via Rigspolitiet derfor vil begrænses til de få tilfælde, hvor det patrul-

jerende politi har en konkret mistanke om, at enkeltpersoner f.eks. begår

grænseoverskridende kriminalitet. Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet

ikke registrerer, hvor lang tid behandlingen af konkrete henvendelser ved-

rørende opslag og registrering af oplysninger i Europols databaser tager, li-

gesom Rigspolitiet ikke registrerer, hvor stor en del af henvendelserne der

falder uden for almindelig arbejdstid. Rigspolitiet har imidlertid oplyst, at

der er tale om meget få anmodninger uden for almindelig arbejdstid.

QUEST er pr. marts 2021 implementeret i nationale systemer i ni medlems-

landelande, mens en række medlemslande har tilkendegivet deres interesse

i og/eller arbejder på at blive tilkoblet.

Samarbejde med Europol om passagerlisteoplysninger

Folketinget vedtog den 27. december 2018 lov nr. 1706 om indsamling, an-

vendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven). Med

virkning fra den 1. januar 2019 blev Rigspolitiets passagerlisteoplysnings-

enhed (”PNR-enheden”) etableret, jf. lovens § 1.

På baggrund af det i PNR-direktivet forudsatte samarbejde medlemslandene

imellem og med Europol, er der i regi af Europol etableret et samarbejde

mellem Europol-landenes PNR-enheder, hvor der via SIENA kan udveksles

PNR-oplysninger direkte fra den danske PNR-enhed til andre medlemslan-

des PNR-enheder. Rigspolitiet har oplyst, at trods Danmarks status som

tredjeland i forhold til Europol har Rigspolitiet ikke oplevet væsentlige pro-

blemer med informationsudveksling.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Europols Travel Intelligence-afdeling indsamler, koordinerer og viderefor-

midler relevant information vedrørende PNR, for eksempel nye trends og

anmodninger om oprettelse af watch lists og kan desuden bistå med analy-

ser, cross match rapporter samt indhentning af oplysninger fra de øvrige

medlemslande.

Europol driver endvidere platformen ROVER under Europol Platform for

Experts, hvor landene kan dele status for PNR-enhederne, stille faglige

spørgsmål og i øvrigt anvende platformen til generel videndeling.

Endelig arrangerer Europol møderne i Informal Working Group on PNR

(IWG), som er et forum, hvor nøglepersoner fra medlemslandene mødes og

udveksler viden og erfaringer. Det bemærkes, at Danmark også møder i

denne arbejdsgruppe.

4. Brexit

Som følge af Storbritanniens (UK) udtræden af EU den 31. januar 2020 be-

tragtes UK som et tredjeland i relation til Europol. Der pågår aktuelt for-

handlinger mellem Europol og UK om indgåelse af en operationel samar-

bejdsaftale.

I den nuværende transitionsperiode har UK fortsat et forbindelseskontor i

Europol, og medlemslande og tredjelande med operationelle aftaler med Eu-

ropol kan derfor fortsat kommunikere med UK via forbindelseskontoret,

bl.a. gennem Europols kommunikationssystem SIENA.

5. Forslag til ændring af Europol-forordningen

EU-Kommissionen har ved KOM (2020) 796 af 9. december 2020 fremlagt

et ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Euro-

pol (forordning (EU) 2016/794).

Ændringsforslaget søger at styrke Europols mandat, navnlig ved at:

sætte Europol i stand til at samarbejde effektivt med private parter

og afhjælpe manglen på effektivt samarbejde mellem private parter

og retshåndhævende myndigheder for at imødegå kriminelles brug

af grænseoverskridende tjenester såsom kommunikations-, bank- el-

ler transporttjenester

sætte Europol i stand til effektivt at støtte medlemslandene og deres

efterforskninger i deres analyse af store og komplekse datasæt og

tackle de retshåndhævende myndigheders udfordring med hensyn til

big data

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

styrke Europols rolle inden for forskning og innovation og afhjælpe

mangler, der er relevante for retshåndhævelsen

styrke Europols samarbejde med tredjelande i specifikke situationer

og fra sag til sag om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet,

der er omfattet af Europols målsætninger

præcisere, at Europol i særlige tilfælde, hvor Europol mener, at der

bør indledes en strafferetlig efterforskning, kan anmode de kompe-

tente myndigheder i en medlemsstat om at indlede, gennemføre eller

koordinere en efterforskning af en forbrydelse, der berører en fælles

interesse, der er omfattet af en EU-politik, uden at der stilles krav

om, at den pågældende forbrydelse har en grænseoverskridende di-

mension

styrke Europols samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndig-

hed (EPPO)

yderligere styrke den databeskyttelsesramme, der gælder for Euro-

pol

yderligere styrke Europols parlamentariske kontrol og ansvarlighed.

Rådet vedtog den 30. juni 2021 et forhandlingsmandat om forslaget. Trilog-

forhandlinger om forslaget mellem Europa-Parlamentet, EU-Kommissio-

nen og Rådet skal til at påbegyndes.

Det kan ikke udelukkes, at ændringsforslaget, hvis det vedtages, vil få be-

tydning for Danmarks samarbejde med Europol i forhold til medlemslande

af Europol. Der er således bl.a. med forslaget lagt op til at give Europol et

udvidet mandat i forhold til at behandle oplysninger til støtte for en straffe-

retlig efterforskning. Danmark vil her ikke have samme mulighed for at gøre

brug af Europols kompetencer på dette område, da der for så vidt angår op-

lysninger modtaget fra tredjelande alene lægges op til, at Europol må be-

handle oplysningerne, hvis det er nødvendigt for at støtte den specifikke

strafferetlige efterforskning i et eller flere medlemslande, og dermed ikke

Danmark.

Det må generelt forventes, at en styrkelse af Europols mandat vil have øko-

nomiske konsekvenser for Danmark, idet Danmark fortsat vil skulle bidrage

proportionalt til udvidelsen af Europol, jf. aftalens artikel 22. Danmark er

således forpligtet til at bidrage direkte med et årligt beløb svarende til en

andel af Europols samlede budget. Der henvises i den forbindelse til afsnit

6 nedenfor.

6. Økonomiske konsekvenser

Der er på nuværende tidspunkt ansat tre dansktalende nationale eksperter til

håndteringen af anmodninger fra dansk politi og videregivelse af danske op-

lysninger til samt indhentning af oplysninger fra Europols databaser.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

I medfør af Europol-aftalen påhviler det som udgangspunkt Danmark at af-

holde alle omkostninger forbundet med de nationale eksperters ansættelser.

Omkostningerne forbundet med ansættelse af de fire nationale eksperter ud-

gjorde i 2020 3,67 mio. kr.

Danmark bidrog forud for 1. maj 2017 til finansieringen af Europol via Dan-

marks bidrag til EU-budgettet. Danmark er efter Europol-aftalens artikel 22

tilsvarende forpligtet til at bidrage direkte til Europols budget med et årligt

beløb, som svarer til Danmarks procentandel af EU-medlemslandenes sam-

lede BNI.

I 2020 udgjorde Danmarks bidrag til Europol 20,2 mio. kr. I finansloven for

finansåret 2021 er bidraget til Europol budgetteret til 22,1 mio. kr. årligt fra

2021 og frem. Beløbet bliver justeret årligt, når der foreligger opdaterede

BNI-tal, som udgør beregningsgrundlaget for bidragets størrelse.

7. Sammenfatning og afsluttende bemærkninger

Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at samarbejdet med Europol har en

operationel stor nytteværdi for dansk politi, og at samarbejdet med Europol

fungerer godt inden for den ramme, som Europol-aftalen giver.

Ikke desto mindre er det fortsat Rigspolitiets vurdering, at Danmarks udtræ-

delse af Europol har operationelle konsekvenser for dansk politi.

Det danske forbindelseskontor i Haag oplever et godt samarbejde med såvel

medlemslandes og andre tredjelandes forbindelseskontorer, og en alminde-

lig søgning i og danske bidrag til EIS går smidigt og uproblematisk via de

dansktalende nationale eksperter, om end søgeprocessen er mere tidskræ-

vende grundet den manglende direkte adgang til EIS.

Det er fortsat Rigspolitiets vurdering, at den manglende danske adgang til

QUEST vil indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis muligheder

for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, sammenlignet med poli-

tiet i de øvrige EU-lande.

Det er ligeledes fortsat Rigspolitiets vurdering, at en integration af EIS-data

i POL-INTEL vil forøge den operative værdi af efterforskningsværktøjet,

da sammenstillingen af EIS-data med politiets data i de nationale kildesy-

stemer vil kunne bidrage til opklaringen af grænseoverskridende kriminali-

tet.

EUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Notat om revideret redegørelse vedrørende status over dansk politis situation i forhold til Europol

Desuden vurderes det, at det vil have stor operationel værdi, hvis Danmark

deltog i hele processen i forbindelse med udpegelse af HVT, ligesom Rigs-

politiet vurderer, at dansk politi med fordel ville kunne udnytte mulighe-

derne for finansiering af efterforskningsmæssige tiltag via EMPACT, så-

fremt Danmark var sidestillet med de øvrige medlemslande på dette område.

Endelig er det Rigspolitiets vurdering, at en adgang til at foretage indirekte

søgninger i EAS ville kunne udgøre et effektivt efterretningsværktøj for

dansk politi som led i bekæmpelsen af organiseret grænseoverskridende kri-

minalitet.