Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602664_0001.png
2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bind 4
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
INDHOLD
Bind 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og
afgrænsning af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kapitel 3
Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.
Kapitel 4
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og
Justitsministeriet
Kapitel 5
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Kapitel 6
Hjemmel til aflivning af mink
Kapitel 7
Retsgrundlag
Bind 2
Kapitel 8
Kommissionens vurderinger
Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
15
17
27
49
67
99
449
519
595
749
1749
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
Bind 3
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 4
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.5.6.2.
Pressemødets forløb og forklaringer
herom
9.5.6.2.1. Mailkorrespondance under pressemødet
9.5.6.3.
Forløbet efter pressemødet
9.5.6.3.1. Pressemeddelelse fra Miljø- og
Fødevareministeriet
9.5.6.3.2. Pressemeddelelse på regeringens
hjemmeside
9.5.6.3.3. Arbejdet i Statsministeriet
9.5.6.3.4. Arbejdet i Justitsministeriet og
Rigspolitiet
9.5.6.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
og Fødevarestyrelsen
9.5.6.3.6. Arbejdet i Udenrigsministeriet
9.5.6.3.7. Arbejdet i Finansministeriet
9.6. Myndighedernes overvejelser om hjemmel
9.6.1. Mødet den 5. november 2020 kl. 08.00 med
styrelseschefer i regi af NOST’en
9.6.2. Virtuelt møde den 5. november 2020 kl. 09.45
mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet
9.6.3. Mailkorrespondance i Rigspolitiet om
hjemmelsspørgsmål
9.6.4. Mødet om aflivningsmetoder den 5. november 2020
kl. 12.00
9.6.5. Drøftelse mellem Justitsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet - orientering af Rigspolitiet
9.6.6. Opgaven med lovforslaget den 5. november 2020
9.6.7. Mailkorrespondance mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Finansministeriet om
forhøjet tempobonus i Nordjylland
1181
1757
1757
1798
1801
1801
1804
1805
1806
1814
1832
1833
1834
1834
1842
1843
1844
1845
1857
1863
1750
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
9.6.8.
9.6.9.
9.6.10.
9.6.11.
9.6.12.
9.6.13.
9.6.14.
9.6.15.
9.6.16.
Justitsministeriets notits: ”Ekspropriationsretlige
overvejelser i forbindelse med håndtering af covid-19-
smitte blandt mink”
1864
Mødet den 6. november 2020 om lovforslaget
1866
Erhvervsministeriets notat om ekspropriation i
forbindelse med håndtering af covid-19-smitte
blandt mink
1868
Statusmøde i Miljø- og Fødevareministeriet den
6. november 2020
1872
Sms-korrespondance i Justitsministeriet om
ekspropriation den 7. november 2020
1873
Arbejdet med et hastelovforslag
1874
9.6.13.1.
Miljø- og Fødevareministeriets kontakt t
il Statsministeriet
1874
9.6.13.2.
Sundhedsministeriets bemærkninger
til lovforslaget
1881
9.6.13.3.
Talepapir til miljø- og fødevareministerens
kontakt til ordførerne
1882
9.6.13.4.
Mail- og sms-korrespondance om
hastelovforslaget
1885
9.6.13.5.
Indstillingen til statsministeren
1887
9.6.13.6.
Miljø- og Fødevareministeriets notits om
hastefremsættelse af lovforslag til Lov
om midlertidigt forbud mod hold af
mink og ildere
1890
9.6.13.7.
Statsministerens godkendelse af
hastelovforslaget
1893
9.6.13.8.
Sms-korrespondance mellem Erhvervs-
ministeriet og Miljø-og Fødevare-
ministeriet
1901
9.6.13.9.
Overvejelser i Sundhedsministeriet
1902
9.6.13.10. Forklaringer om hastelovforslaget
1904
Lovforslag L77 – forslag til lov om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink
1906
Bevillingsmæssige overvejelser i forhold til tempo-
bonus mv. i Finansministeriet og Justitsministeriet
1928
Overvejelser i Finansministeriet om tempobonus
og aktstykke 123
1928
1751
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.6.17. Sundhedsministerens dagbog den 11. november 2020 1934
9.6.17.1.
Statsministeriets departementschefs
sms til Sundhedsministeriets
departementschef
1935
9.6.17.2.
Sms-korrespondance mellem departements-
cheferne i Statsministeriet, Sundheds-
ministeriet og Erhvervsministeriet
1935
9.6.17.3.
Sundhedsministeriets departementschefs
sms til sundhedsministeren
1936
9.6.18. Håndtering af mail sendt den 13. november 2020
af medlem af Folketinget til statsministeren
1937
9.6.19. Justitsministeriets notits om tempobonus
1940
9.6.19.1.
Sms-korrespondance den 15. november
2020 mellem Justitsministeriet og Finans-
ministeriet om aktstykke 123
1945
9.6.20. Politisk aftale om lovgrundlag for tempobonus samt
aflivning og forbud mod hold af mink
1947
9.6.21. Tilvejebringelse af finansiel hjemmel til bl.a.
tempobonus ved aktstykke nr. 168
1953
9.6.22. Finansudvalgets spørgsmål nr. 483
1960
9.7. Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
1961
9.7.1. Statsministeriets og øvrige myndigheders involvering
og kommunikation med offentligheden og
minkavlerne
1961
9.7.1.1.
Pressemødet den 4. november 2020
1961
9.7.1.1.1. Orientering af Kopenhagen Fur forud for
pressemødet den 4. november 2020
1962
9.7.1.1.2. Kopenhagen Furs møde i forlængelse
af pressemødet
1967
9.7.1.2.
Fødevarestyrelsens besvarelse af
spørgsmål fra Kopenhagen Fur
1968
9.7.1.3.
Kontakt med Kopenhagen Fur den
5. november 2020
1976
9.7.1.4.
FAQ til Fødevarestyrelsens hjemmeside 1978
9.7.1.5.
KU-mødet den 5. november 2020
1984
9.7.1.5.1. Sundhedsministerens noter fra KU-mødet
den 5. november 2020
1987
1752
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
9.7.1.6.
9.7.1.7.
9.7.1.7.1.
9.7.1.7.2.
9.7.1.8.
9.7.1.8.1.
9.7.1.9.
9.7.1.10.
9.7.1.11.
9.7.1.12.
9.7.1.13.
9.7.1.13.1.
9.7.1.13.2.
9.7.1.13.3.
9.7.1.13.4.
9.7.1.13.5.
9.7.1.14.
9.7.1.15.
9.7.1.16.
9.7.1.17.
9.7.1.18.
9.7.1.19.
Pressemødet den 5. november 2020
vedrørende Nordjyllandspakken
1988
Miljø- og fødevareministerens deltagelse
i to tv-programmer
1999
Go’ Aften Live på TV2 kl. 18.30
1999
Debatten på DR2 kl. 20.00
2004
Brev nr. 1 til minkavlerne af
6. november 2020
2038
Kopenhagen Furs anmodning om
ændring af det udsendte brev
2055
Statsministerens telefonsamtale den
7. november 2020
2056
Baggrunden for pressemødet den
7. november 2020
2061
Danske Minkavleres pressemeddelelse af
7. november 2020 kl. 14.37
2065
Forelæggelse for miljø-og fødevare-
ministeren den 7. november 2020
2066
Pressemødet den 7. november 2020
2071
Arbejdet i Sundhedsministeriet
2078
Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet 2080
Arbejdet i Rigspolitiet
2086
Danske Minkavleres pressemeddelelse
af 7. november 2020 kl. 17.52
2088
Presseomtale af pressemødet den
7. november 2020
2089
Overvejelser om ændring af brev nr. 1
til minkavlerne
2089
Danske Minkavleres pressemeddelelse
af 8. november 2020
2094
Miljø- og fødevareministerens udtalelse
til pressen den 8. november 2020
2095
Overvejelser i Statsministeriet om
kommunikationen
2107
Presseomtale den 9. november 2020
2111
Sms-korrespondance mellem Statsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet
2116
1753
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.7.1.20.
9.7.1.21.
9.7.1.22.
9.7.1.23.
9.7.1.24.
9.7.1.25.
9.7.1.26.
9.7.1.27.
9.7.1.28.
9.7.1.28.1.
9.7.1.28.2.
9.7.1.28.3.
9.7.1.29.
9.7.1.30.
9.7.1.31.
9.7.1.31.1.
9.7.1.31.2.
9.7.1.31.3.
9.7.1.32.
9.7.1.33.
Mailkorrespondance i Statsministeriet
den 9. november 2020
Korrespondance om miljø- og fødevare-
ministerens orientering om hjemmels-
problematikken
Møde om kompensation af minkavlerne
den 9. november 2020
Taleberedskab til miljø- og
fødevareministeren
Arbejdet med brev nr. 2 til minkavlerne
Brev nr. 2 til minkavlerne af
10. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriets presse-
meddelelse af 10. november 2020
Artikel på TV 2 den 10. november 2020
Korrespondance i Miljø- og Fødevare-
ministeriet om presseberedskab
Sms-korrespondance mellem Miljø- og
Fødevareministeriet og Statsministeriet
Fortsat mailkorrespondance i Miljø-
og Fødevareministeriet
Miljø- og Fødevareministeriets
pressenotat af 10. november 2020
Artikel på DR.dk bragt tirsdag den
10. november 2020
Opslag på statsministerens Facebookside
den 11. november 2020
Statsministerens medvirken i to
tv-programmer den 12. november 2020
Statsministerens taleberedskab
Tv-programmet ”Go’ Aften Live” på TV2
Tv-programmet Aftenshowet på DR
Fødevarestyrelsens mail af 13. november
2020 til minkavlere i zone 3
Overvejelser i Justitsministeriet om
kontakt med minkavlerne
2124
2128
2133
2139
2149
2155
2161
2163
2165
2168
2170
2171
2173
2174
2181
2181
2184
2196
2207
2208
1754
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
9.7.1.34.
9.7.2.
Åbent brev fra medlem af Folketinget til
statsministeren og miljø- og
fødevareministeren
9.7.1.35.
Pressemeddelelse om forlængelse af
fristen for tempobonus
9.7.1.36.
Presseomtale vedrørende forlængelse
af tempobonus
9.7.1.37.
Justitsministerens tweet af
16. november 2020
9.7.1.38.
Justitsministeriets pressemeddelelse af
19. november 2020
9.7.1.39.
Overvejelser i Justitsministeriet
om pressehåndtering
9.7.1.40.
Mødet med minkavlerne den
24. november 2020 om kompensation
9.7.1.41.
Statsministerens besøg hos en minkavler
den 26. november 2020
Politiets brug af actioncard nr. 1
9.7.2.1.
Det indledende forløb i Fødevarestyrelsen
9.7.2.1.1. Forklaringer om det indledende forløb
9.7.2.1.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde
9.7.2.1.3. Forklaringer om Fødevarestyrelsens
talepinde
9.7.2.1.4. Fødevarestyrelsen påbegyndelse
af opringninger til minkejere i zone 3
9.7.2.2.
Bistand fra National Operativ Stab og
etablering af call-center i Rigspolitiet
9.7.2.2.1. Styrelseschefmøde og NOST-stabsmøde
9.7.2.2.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde
sendes til Rigspolitiet
9.7.2.2.3. Personalerekvisition til Politiskolen
9.7.2.2.4. Forklaringer om politiets bistand til
Fødevarestyrelsen
9.7.2.2.5. Overvejelser i Rigspolitiet d. 5. november
2020 om talepinde til rigspolitichefen
vedrørende call-centeret
9.7.2.2.6. Mødet i Rigspolitiet den
6. november 2020
2209
2212
2215
2217
2220
2222
2223
2229
2229
2230
2234
2235
2239
2242
2242
2243
2244
2245
2246
2248
2252
1755
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.7.2.2.7.
9.7.2.2.8.
Mødet mellem Fødevarestyrelsen og
Rigspolitiet den 6. november 2020
Forklaringer om Rigspolitiets møde
i Fødevarestyrelsen
2254
2257
Bind 5
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 6
Bilag 1-9 –
se indholdsfortegnelse i bind 6
Bind 7
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 7
Bind 8
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 8
Bind 9
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 9
2260
1756
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0013.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
9.5.6.2. Pressemødets forløb og forklaringer herom
Nedenfor følgen en transskriberet version af pressemødet den 4. november
2020 kl. 16.00, som er tilgængelig på Statsministeriets hjemmeside:
”…
Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemødet. Jeg hå-
ber, at vi nu har fået styr på teknikken.
Det er et pressemøde, der foregår virtuelt, fordi at coronasmitten den
har bredt sig til Folketinget og regeringen.
Når vi har indkaldt til pressemøde i dag, så er årsagen dog en anden
og mere alvorlig.
Statens Serum Institut har observeret en meget alvorlig udvikling i
corona forårsaget af mink.
Der er i dag konstateret coronasmitte på 207 minkfarme.
Og den udvikling er sket på trods af en intensiv indsats for at begrænse
smitten.
Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske
minkbesætninger og i lokalbefolkningen.
Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til
det omkringliggende samfund.
Med andre ord:
Virus er muteret i mink. Og den muterede virus har spredt sig til men-
nesker.
Og hvad værre er – og det er meget, meget alvorligt – så har Statens
Serum Institut i laboratoriet fundet fem eksempler på virus i mink-
farme – og 12 eksempler på virus hos mennesker, der udviser nedsat
følsomhed på antistoffer.
1757
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Med andre ord: Den muterede virus – via mink – kan indebære den
risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal.
Over hele verden, der arbejdes der i måneder, uger og dage på højtryk
for at udvikle en vaccine mod coronavirus.
Men Statens Serum Institut har altså vurderet, at med den mutation
af corona, som vi nu ser i Nordjylland, så kan vi risikere, at effekten
af en kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver.
Dermed kan muteret virus hos mink have voldsomme negative kon-
sekvenser for hele verdens håndtering af den igangværende pandemi.
I Danmark har vi selvsagt et stort ansvar over for vores egen befolkning.
Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu større
ansvar også for resten af verden. En muteret virus risikerer at blive
spredt fra Danmark til andre lande.
Og derfor skal vi tage situationen på de danske minkfarme ekstremt
alvorligt.
Vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at den muterede
smitte den bliver inddæmmet, og at den ikke spreder sig yderligere.
Det kræver resolut handling.
For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark.
Det gælder desværre også avlsdyrene.
Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl
under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner.
For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne
allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så
1758
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af
Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand
fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.
Når alle mink skal aflives – også avlsdyr – så ved vi godt, at det kan
blive meget svært for erhvervet at komme igen. Det er en uhyre van-
skelig situation.
Og det er derfor også en beslutning, vi som regering træffer med et
tungt hjerte.
Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling, så er
det den nødvendige beslutning at træffe i Danmark.
Jeg vil gerne have lov til både at udtrykke min store sympati for og be-
klagelse over for de danske minkavlere. Mange af jer mister ikke alene
jeres levebrød, men et livsværk. I nogle tilfælde hele slægtens værk,
som måske er gået i arv over generationer.
Vi ved godt, at minkfarmene har en meget stor betydning lokalt flere
steder i Danmark. I er en meget vigtig dansk eksportsucces. Danmark
er verdens største producent af minkskind.
Alt det her er regeringen smertelig bevidst om.
Det er en sorgens dag for jeres erhverv og for alle jer, der lever af det.
Om lidt vil vi uddybe, hvordan vi vil hjælpe de berørte minkavlere
igennem det her økonomisk.
Altså, for det første, så må minkbestanden aflives.
For det andet skal vi sætte effektivt ind for at inddæmme den muterede
variant af corona, som allerede er blevet overført til mennesker.
Status er som sagt, at der er registreret 12 personer med den nuværende
COVID-19- virus i Nordjylland, som er muteret.
1759
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Derfor anbefaler myndighederne, at vi iværksætter en række lokale
tiltag og restriktioner, som skal reducere smitteudviklingen i de kom-
muner, hvor den muterede virus vurderes at være udbredt.
Det er lige nu Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vest-
himmerland, Thisted og Læsø kommuner.
Alle jer beboere i de kommuner må forberede jer på yderligere restrik-
tioner i den kommende tid.
Sundhedsmyndighederne arbejder på højtryk med den helt konkrete
udformning af de nødvendige tiltag og restriktioner. Der vil være tale
om en nedlukning i de her kommuner, der går længere end de restrik-
tioner, der gælder i resten af Danmark.
Regeringen vil på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger
præsentere de lokale indsatsplaner i morgen.
Og myndighederne vil lave en konkret plan for, hvordan vi får testet så
mange som muligt fra de berørte områder i Region Nordjylland.
Samtidig arbejder myndighederne på en stærkt intensiveret smitteop-
sporing i forhold til personer med den pågældende mutation.
Jeg vil gerne have lov til at sige til alle jer i Nordjylland: Vi ved godt,
at vi med den her besked efterlader jer i uvished frem til i morgen.
Det kommer til at betyde bekymringer, og jeg beklager, at det må være
sådan. Men situationens ekstreme alvor tilsiger, at vi skal handle, hvad
angår minkene, nu.
Coronaen har endnu engang vist, hvor svær en sygdom, det er, vi har
med at gøre.
Vi bliver nødt til at møde den med handlekraft, for det drejer sig om
liv og død. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.
Det drejer sig om økonomi, eksport og arbejdspladser.
1760
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0017.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Og vi skal have den her situation under kontrol, og det kan vi kun ved
en fælles indsats, som vi har gjort det før.
Og med de ord vil jeg gerne have lov til at give ordet videre – og håber,
at teknikken den virker – i første omgang til sundhedsministeren.
Værsgo!
Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det.
Situationen er dén, hvis man zoomer ind på, på situationen i Nordjyl-
land, så er der den seneste uge bekræftet smitte hos i alt 783 borgere
i region Nordjylland. Og det vi kan se, når vores laboratorier går ind
og segmenterer de positive prøver, så kan vi se, at cirka halvdelen af
dem, der har smittet i Nordjylland, er forårsaget af en smitte, som på
et tidspunkt har været igennem minkpopulationen i området.
Det er vigtigt at slå fast, der er ikke tegn på, at deres sygdomsforløb er
mere alvorlige, end de andre sygdomsforløb, vi kender fra COVID-19.
Så det er altså mutationen og forholdet i forhold til antistofferne, det
er dét, som er det centrale.
Statens Serum Institut har fundet forskellige mutationer af COVID-19
i danske mink, og det er også grunden til, at der er iværksat forskellige
tiltag allerede er i gang i dag for at dæmpe smitten på minkfarmene,
men det nye er altså, at Serum Instituttet har fundet en mutation i
prøver fra fem forskellige minkfarme, der er udtaget tidligere her på
efteråret, som man har haft igennem sine laboratorier, har dyrket på, og
altså har vist, at undersøgelserne har vist, at de her prøver af mutationen
kan påvirke effekten af de aktuelle kandidater, der er, til en vaccine mod
COVID-19. Og det er derfor, det også har en global betydning det her.
Og som statsministeren netop har sagt – jamen, smitte fra minkfarme-
ne, det er dermed en trussel for folkesundheden i Danmark, men jo også
en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavirus. Og derfor er det
helt afgørende, at vi laver en national indsats nu fra myndighedernes
side, og det gør vi.
1761
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0018.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Men det er også helt afgørende, at der er den nødvendige opbakning fra
befolkningen, og derfor siger vi særlig i dag til befolkningen i de berørte
kommuner – det er vigtigt for alle i Danmark, men det er særlig vigtigt,
at I bakker op om og er med til at begrænse, det vil sige reglerne om
max ti personer sammen. Reglerne om og begrænse omgangskredsen
uden for den nærmeste familie. Og reglerne om afstand og mundbind
de steder, hvor det er påkrævet. Det er selvfølgelig særlig vigtigt, når
det drejer sig om de berørte kommuner i den tid, hvor der stadigvæk er
mink, indtil vi har håndteret den situation. Så skal der også laves smit-
teopsporing og en intensiveret testindsats, hvor vi får kortlagt præcis,
hvor meget den her mutation har, har spredt sig.
Og så vil der også komme, ud over det her, yderligere restriktioner med
det henblik og dæmpe aktiviteten i samfundet i de berørte kommuner.
Og så skal jeg også meddele, at Danmark i dag, i henhold til det interna-
tionale sundhedsregulativ IHR, har orienteret Det Europæiske Smittea-
gentur ECDC. Vi har orienteret EUkommissionen, og vi har orienteret
WHO om, at der altså er fundet en ny variant af coronavirus på danske
minkfarme i Nordjylland.
Tak for ordet!
Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til
Statens Serum Institut.
Værsgo Kåre!
Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak!
Det er jo en alvorlig baggrund det her, og vi har fulgt smitten med
coronavirus i mink igennem sommeren. Og i starten så håbede vi, at
det kunne inddæmmes på farmene, og vi håbede også, at man så senere
med et målrettet nedslagningsprogram kunne begrænse smitten, men,
men intet af det har vist sig muligt. Fordi vi har set en større og større
smitte, og hvor det specielt er situationen i Nordjylland, der har vakt
bekymring, hvor at det er i oktober 53 procent af mutationerne, der
1762
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
har været igennem mink. Det betyder ikke, at folk er blevet smittet fra
mink direkte. Det er faktisk kun en del af den smitte, vi har set, der har
været direkte relateret til folk, der er beskæftiget ved minkerhvervet.
Det har i høj grad også været en videre spredning af de her minkrela-
terede stammer.
Så, så den ene bekymring, vi har, det er selve spredningen – det at
have et stort reservoir på op til 17 millioner dyr, der har coronavirus,
og som kan smitte mennesker og dermed give yderligere anledning til
epidemi i Danmark.
Den anden bekymring, det går så på mutationerne. Og det er sådan så
med et RNA-virus som coronavirus, så ser man hele tiden mutationer.
Det ser man også, når virus spredes blandt mennesker.
Men det særlige, der sker, når virus skifter vært, altså fra mennesker
til mink, det er, at det kommer i ind i et andet biologisk system. Det
kommer ind i en anden dyreart, og det giver så et andet selektion af
mutanter. Og det betyder så, at vi pludselig har set en drift af virus, hvor
vi står og ser en virustype, der på væsentlige punkter adskiller sig fra
de gammelkendte humane virusvarianter.
Vi har set flere forskellige former for mutationer. Og dét, der i særde-
leshed har bekymret os, det er denne her Cluster 5, er den døbt, som er
et virusvariant, der har tre ændringer i aminosyren, plus at den også
har tabt noget af arvematerialet.
Og de ændringer, de ligger i relation til dét, der hedder Spikeproteinet,
som er det mål, der er for, for vacciner, fordi det er dér denne her Spike,
som virus bruger, når den hæfter sig til receptorer på slimhinden. Og,
og det giver så anledninger til, til bekymring, der så er blevet undersøgt
i laboratoriet.
I laboratoriet har vi så vist, at vækst af det her virus, det muterede virus
ikke hæmmes i samme grad af antistoffer fra patienter, som et normalt
mennesketilpasset virus gør. Så vi, så vi ser en klar forskel dér.
1763
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0020.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det betyder ikke, at virus bliver, vokser fuldstændigt frit. Vi ser heldig-
vis stadigvæk en vis effekt af antistoffer. Men, men med den nedsatte
effekt, som antistofferne har, det er nok til, at vi har skærpet vores, vores
risikovurdering, fordi vi kan, vi vil ikke tillade, at, eller det vil være en
stor bekymring for folkesundheden, hvis det er, at sådan en virus, den
laver yderligere ændringer. Så det er ikke sådan så, at vi, at vi siger, at
vaccinerne ikke kommer til at virke på nuværende tidspunkt, men, men
vi har en meget, meget stor bekymring, og derfor er det rettidig omhu at
handle nu. Og det er derfor, vi har konkluderet i vores risikovurdering,
det er i øvrigt også noget som Sundhedsstyrelsen bakker op på, at en
fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden. Og det er både nationalt og
internationalt, og herunder mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner.
Tak for ordet!
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for de ord. Og jeg giver ordet
videre til fødevareministeren.
Værsgo!
Fødevareminister Mogens Jensen: Ja, tak for ordet!
Og som det jo er blevet sagt, så har minkbesætninger jo vist sig at sprede
smitte med en ekstrem hast.
For en måned siden besluttede regeringen på grund af den stigende
smitteudvikling i mink, at alle smittede minkbesætninger og alle besæt-
ninger i en radius eller zone omkring dem skulle aflives. Det var den 1.
oktober. Og der havde vi 41 smittede minkfarme og en situation, hvor
smitten stadigvæk var begrænset til det nordlige Jylland.
I dag, lidt mere end en måned senere, har vi 207 smittede minkfarme,
og en smitte, der geografisk har bredt sig til en stor del af, af Jylland.
Det er jo i sig selv en alvorlig og bekymrende udvikling. Og derfor har
vi gennem de sidste uger sat tempoet op med de nødvendige aflivninger,
og også iværksat en række supplerende tiltag, som for eksempel at give
1764
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
besætningsejerne mulighed for selv at aflive både raske og smittede
besætninger.
Men oven i det står vi jo så nu i en ny situation, som det også har
fremgået her, hvor sundhedsmyndighederne har meldt ud, at der er
fundet en ny virusvariation i mink, som indebærer en betydelig risiko
for folkesundheden, og at det derfor vil være nødvendigt, at alle mink
skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr.
Den beslutning, regeringen nu har taget, er derfor ikke en beslutning
om et forbud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning,
som er truffet for at beskytte folkesundheden.
Og regeringen er selvfølgelig bevidst om, at det her er en meget stor
beslutning, og en beslutning, der de facto vil betyde nedlukning af den
danske minkbranche i minimum en årrække. Men vi har ikke kunnet
træffe andet valg, da det er sundhedsmyndighedernes vurdering, som
det også har lydt her, at selv fastholdelsen af en mindre mængde avlsdyr
vil udgøre en risiko for folkesundheden.
Regeringen og jeg er jo smertende bevidste omkring, hvad det her det
betyder for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres dyr og
deres levebrød, og for nogle også deres livsværk.
For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men
hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Be-
redskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink
hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret nu intensiverer deres
indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der af-
liver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning
vil gælde både indenfor og udenfor zonerne.
Regeringen er fuldstændig klar over, at det her er en meget stor beslut-
ning. Og jeg tilslutter mig statsministerens ord og udtrykker den største
og dybeste medfølelse med de minkavlere, medarbejdere, familier og
lokalsamfund, som bliver berørt af den her beslutning. Men vi står
1765
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0022.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
overfor én af de største sundhedsmæssige kriser, som verden nogen-
sinde har oplevet, og derfor er regeringen nødt til at handle så resolut.
Det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er
lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Og så giver jeg ordet videre til rigs-
politichefen. Værsgo Thorkild!
Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det!
Som statsministeren nævnte indledningsvis, så er Danmark verdens
største producent af minkskind. Og det vil sige, når virus, coronavirus,
udvikler sig ukontrolleret i danske minkbesætninger, så er det altså en
meget, meget alvorlig situation, og det er en meget stor og vanskelig
opgave og få det standset. Ikke desto mindre så er det en opgave, der
skal løses i folkesundhedens tjeneste.
Der er i Danmark cirka 15 til 17 millioner mink fordelt på knapt 1100
minkfarme. Tætheden af minkfarme er størst i Nordjylland og i Vest-
jylland, men der er minkfarme over hele Danmark.
Nu er det vurderet, at der skal gøres en meget intensiveret og hurtig ind-
sats for at stoppe den virusspredning, der foregår via de her minkfarme.
Det er konstateret, at den her smitte kan vandre effektivt fra mink til
mennesker. Og det er konstateret, at den kan ændre karakter undervejs.
Derfor er vi nu i Den nationale operative stab gået i gang med at plan-
lægge en tværgående og stærkt intensiveret myndighedsindsats.
Det er klart, at aflivningen af 15 til 17 millioner mink, det er en meget,
meget stor opgave på tværs af hele Danmark. Det er en opgave, der kræ-
ver, at myndighederne går sammen om at løse den, men det er også en
opgave, der kræver, at vi går sammen med minkavlerne om at løse den.
1766
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0023.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Vi er meget opmærksomme på, som det er blevet sagt tidligere, at de
enkelte minkavlere befinder sig i en meget vanskelig og for nogen må-
ske endda fortvivlende situation.
Jeg appellerer desuagtet til, at vi i fællesskab gør den her indsats i fol-
kesundhedens tjeneste. Det handler ikke kun om os selv i Danmark.
Det handler ikke kun om politiet og myndighederne og minkavlerne.
Det handler om hele befolkningen. Det handler grundlæggende om
befolkningens sundhed.
Vi kommer til i Den nationale operative stab at styre og prioritere denne
her indsats sammen med fødevaremyndighederne og Forsvaret, bered-
skabsmyndighederne, men forhåbentlig også sammen med alle danske
minkavlere i en fælles indsats for at få sat en stopper på den spredning
af virus, der foregår via de her vare, de her farme.
En stor og vanskelig opgave, som skal løses hurtigt, og som skal løses
i fællesskab.
Der er allerede mange aktiviteter i gang på det her område.
Der foregår allerede en betydelig nedslagtning af dyr rundt omkring.
Men nu skal der for alvor turbo på arbejdet, og det kommer der, hvis
vi alle sammen går sammen om at løse opgaven.
Det er politiet blevet bedt om at sætte sig i spidsen for via Den nationale
operative stab, sammen med fødevaremyndighederne, sammen med
Forsvaret, sammen med beredskabet og sammen med minkavlerne.
Det vil vi gøre nu, og det vil vi lykkes med.
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Og så giver jeg endeligt ordet til erhvervsministeren.
Værsgo Simon!
1767
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0024.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!
Alle kan godt mærke det lige nu. Det vi står med her, det er ekstremt,
og det er farligt for Danmark på mange niveauer.
Meldingen i dag, det er også en utrolig svær besked at give til en hel
branche. Desværre, så er det nødvendigt, hvis vi skal beskytte hinanden
mod smitte og mod nye mutationer af corona.
Jeg har også lyst til at bare udtrykke her til en indledning min største
medfølelse for dem, som nu skal lukke det ned, som de har knoklet for
og nu frygter, at minkfarmen den forsvinder. I har haft nogle hårde år
allerede, og nu kommer så det her.
Ligesådan til alle jer ansatte, der har passet jeres arbejde i en svær tid
og nu forståeligt nok frygter, hvad fremtiden bringer.
Det rammer lokalsamfund, og det har vi øje for.
Drastiske skridt er nødvendige, så vi ikke risikerer, at de vacciner, der
forhåbentlig snart kommer, ikke virker.
Eller at en muteret virus spreder sig bredt i Danmark eller til andre
lande.
Corona har ramt minkbranchen hårdt og uretfærdigt, og det er vigtigt
for regeringen, at I ved, at vi er klar med hjælp.
Når minkavlernes virksomhed tvangslukkes, så betyder det, at alle min-
kavlere får adgang til både lønkompensation, fuld dækning for faste
omkostninger og kompensation for tabt omsætning til de selvstændige,
der ejer minkfarmene.
Og der er også hjælp til de følgeerhverv, som er i denne her branche,
og det vil sige, for eksempel fodercentraler, dyrlæger og kommercielle
pelserier.
1768
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0025.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Den klare kobling mellem restriktioner på den ene side og hjælpepak-
ker på den anden side er helt nødvendigt. For samtidigheden betyder,
at der er hjælp at hente, når ordrebøgerne rammes, og regningerne
fortsat skal betales.
Og én ting er hjælpen her og nu. Når en branche bliver ramt så hårdt,
så skal vi selvfølgelig også være klar med mere langsigtet hjælp.
Lige nu forbereder regeringen derfor en større indsats, som skal gå
direkte til minkbranchen og følgeerhvervene. Den skal hjælpe med
en omstilling af erhvervet, med en opkvalificering af medarbejderne,
så vi bruger de bedste værktøjer, vi har i værktøjskassen. Det kan for
eksempel være at støtte ombygningen af minkfarm til at kunne huse
andre dyr, når tiden er til det. Eller sagt lidt mere direkte – både til jer,
der bliver ramt direkte, men også til de omgivende samfund, der bliver
berørt. Hjælpen er på vej!
Der er ingen tvivl om, at dagen i dag, det er en tung dag.
Produktionen i Danmark, den er dog stadigvæk åben. Langt de fleste
kan stadigvæk møde ind på arbejde, og sådan skulle det helst blive ved
med at være.
Derfor er det også nu, vi skal beskytte resten af dansk erhvervsliv.
Hvis coronavirussen løber løbsk, og vi bliver nødt til at lukke samfundet
ned, eller hvis krisen bliver forlænget, så vil det have langt større øko-
nomiske konsekvenser for danske arbejdspladser, for vores produktion
og for vores eksport.
Tak for ordet!
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!
Og så går vi, går vi tilbage til indre København og ser, om vi har forbin-
delsen klar til jer journalister, som er mødt frem.
Første spørgsmål!
1769
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0026.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Spørger Hans Redder, TV 2: Hans Redder fra TV 2. Jeg kan forstå, jeg
ikke må stille opfølgende spørgsmål. Så jeg stiller lige begge to i, i træk
her.
Det har jo været kendt forholdsvis længe, blandt andet hos Statens
Serum Institut, at der var en bekymring for, at der kunne ske sådanne
nogle mutationer i mink. Jeg kan forstå, at allerede i september var
Statens Serum Institut bekymret.
Tidsfaktoren er jo afgørende i sådan en situation her.
Mette Frederiksen, burde regeringen ikke på baggrund af de bekymrin-
ger, der har været fra Statens Serum Institut i månedsvis. De har også
sagt det offentligt, blandt andet i oktober, kan jeg se, altså i pressen, at
man var bekymret for det her.
Burde man ikke fra regeringens side have truffet denne her beslutning
langt tidligere?
Andet spørgsmål til Kåre Mølbak. Kan du sige noget om, hvor stor
risikoen er for, at de vacciner, der i øjeblikket er i gang med at blive ud-
viklet, ikke vil virke på denne her Cluster 5-mutation, som du taler om?
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Jeg starter med at give
ordet til Statens Serum Institut.
Værsgo!
Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak for det!
Det er jo vigtigt at forstå, at, at det, worst case scenariet her, det er, at vi
har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark. Og det
er dét, der gør, at vi skal tage det her ekstremt alvorligt. Så det betyder,
at den immunitet, man får, enten som en naturlig flokimmunitet ved
naturlig infektion, eller gennem vaccine, at vi, at vi mister den. Og så
på den måde skal, skal starte helt forfra, fordi vi har et virus, der er et
coronavirus, men er så forskelligt fra det kendte coronavirus, som, som
vi allerede døjes med, så at, at vi bliver nødt til at designe vaccinerne om.
1770
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0027.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Putte nogle nye antigener i, således så vi også har minkvirus dækket,
dækket ind. Og det, og det, og det er derfor, at vi, vi agerer med denne
her meget alvorlige risikovurdering.
Hvorfor har vi ikke gjort det tidligere? Det er, fordi at vi i de forsøg, vi
har lavet, ikke har kunnet se nogen biologisk effekt af de her mutatio-
ner. Så vi har kunnet se, at der er mutationer, og nogle virus har flere
mutationer. Men det har været nogle, der har været konservative på den
måde, at det ikke har haft en direkte effekt på, hvordan virus konkret
udtrykker sig i en, i en petriskål eller i et forsøgsdyr.
Og, og, og dét er så dét, vi nu kan se i, i petriskålen, at antistofferne
virker ikke på samme måde. Betyder dét, at alt er tabt? Nej, det gør det
ikke, fordi vi ser stadigvæk en, en vis neutralisering med antistoffer,
og vacciner virker heldigvis også på at stimulere dét, der hedder det
cellulære immunforsvar, altså hvor man får nogle hvide blodlegemer,
der husker det. Så, så, så alt er ikke tabt på gulvet på nogen måde. Men
det er vigtigt, at vi stopper spredningen af de her minkrelaterede virus,
fordi de ser altså mere og mere forskellige ud fra, i forhold til det virus,
som, som cirkulerer blandt mennesker.
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne opfølgende svare, at re-
geringen handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at
vi desværre er nødsaget til at aflive alle mink i Danmark. Og vi bliver, vi
bliver gjort opmærksom på den, den her muterede virus, og resultaterne
af, af den undersøgelse, som Kåre Mølbak lige har redegjort for mandag
aften, så arbejdes der fagligt med den i går, og nu står vi så her og, og
igangsætter en, en egentlig aflivning af alle mink i Danmark.
Ja, værsgo til næste spørgsmål!
Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: Tak! Bertil Fruelund fra Ritzaus Bu-
reau.
Hvor, hvor hurtig skal denne her indsats gennemføres, altså hvor hurtigt
skal alle mink i Danmark være slået ned?
1771
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0028.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og to, hvordan vil man sikre ressourcerne til det? Det har jo haltet
lidt på trods af en stor indsats, og man kan vel forvente at møde lokal
modstand, som vi også er begyndt at se det.
Statsminister Mette Frederiksen: Inden jeg giver ordet videre til rigs-
politichefen, så vil jeg sige, at hvad angår ressourcer, så kommer der de
ressourcer til det her område, der skal til – både hvad angår smitteop-
sporing og i forhold til den konkrete myndighedsindsats, hvad angår
aflivningen af minkene. Men i forhold til den mere konkrete procedure
herfra, der giver jeg ordet videre til, til dig, Thorkild. Værsgo!
Rigspolitichef Thorkild Fogde: Tak og på spørgsmålet om, hvor hurtigt
minkene skal aflives – ja, der kan der jo svares kort, det skal ske hurtigst
muligt. Det vil sige, at der skal sættes hurtigst muligt ind for at få aflivet
alle mink i Danmark. Hvor hurtigt kan det så gå? Ja, det tager selvføl-
gelig noget tid, men Den nationale operative stab har jo den fordel, at
den kan trække på alle samfundets ressourcer.
Vi har bemyndigelse til fra regeringen at trække på alle ressourcerne
i både fødevaremyndigheder, beredskabsmyndigheder, forsvar, politi
og så videre. Og igen vil jeg også rigtig meget appellere til, at vi løser
denne her opgave sammen med minkavlerne. Det her det er en fælles
opgave, som vi skal løse i folkesundhedens tjeneste. Det er rigtigt al-
vorlige ting, der er på spil, som vi i fællesskab skal løse nu. Og derfor
så tror og håber jeg på, at vi sammen med branchen, at vi sammen med
alle myndighederne kan få det her gjort meget hurtigt, men selvfølge-
ligt ikke på under 24 timer. Det kommer til at tage dage at få det her
gjort – 15 til 17 millioner mink, 1080 farme over hele Danmark, det er
en meget stor opgave, men det er altså også en sundhedsmæssigt helt
afgørende opgave, som jeg tror, det er fremgået af indslagene her i dag.
Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til næste….
Camilla Faurholdt-Löfvall, DR: Ja, Camilla Faurholdt-Löfvall, Danmarks
Radio. Jeg ville gerne vide, det lyder lidt uklart, om der er tale om 12
personer, hvor man har konstateret denne her nye version, eller om der
er tale om 300-400, som jeg tror, Magnus Heunicke nævnte, at der var
1772
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0029.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
tale om 300-400 eller halvdelen af de 783, der er smittet, som er smittet
med en COVID-19, der har været igennem mink.
Så hvor mange mennesker går lige nu rundt i Nordjylland med en muta-
tion af COVID-19? Og hvordan sørger man for, at det ikke spreder sig
ud over de personer, hvordan passer man på, at det bliver dér?
Jeg går ud fra, at det kan tages som ét spørgsmål, da det ene var et
talspørgsmål.
Det andet er, om Danmark lige nu er det eneste land i Danmark med to
versioner af COVID-19. Altså, om vi er ude i en COVID-20?
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for dit spørgsmål!
Jeg vil give ordet videre til Statens Serum Institut. Værsgo Kåre!
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak for det!
Det er jo sådan, så at de her, de her 12 personer, det er jo nogen, der
formentlig ikke er smittede længere – altså, fordi den går ligesom alle
mulige andre, så, så, så det er en eller anden, det er en smittespredning,
vi ser, hvor at vi regner med, at det er en andel af dem, der har mink-
varianten, som har det her Cluster 5. Og vores bedste bud ud fra de
typning, vi har, det er, at det er ni procent af, af minkvarianterne, som
er, som er Cluster 5. Så, så hvis vi kigger på Nordjylland der, hvor det
er dem, der har byrden med mink, så er det, så er det godt halvdelen
af corona-tilfældene deroppe, der er minkvariant, og af den halvdel,
der er det ni procent. Så det er altså i forhold til alle minkvarianter
eller alle virus i Nordjylland, så er det cirka halvdelen af ni procent,
altså en, en, en fire-fem procent, der har det her Cluster 5. Det er, det
er vores bedste bud i forhold til, hvem der aktuelt går rundt med Clu-
ster 5 blandt de smittede i Nordjylland. Det er omkring fem procent
af infektionerne.
Og den måde, man skal håndtere det på, det er ved generelt at nedbringe
smitten. Fordi vi kan, vi har ikke en mulighed for at lave en målrettet
indsats mod personer med Cluster 5, fordi det tager simpelthen for lang
1773
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0030.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
tid at finde ud af, at det er en Cluster 5-infektion, det tager, det, det,
det tager uger eller flere at få, at få lavet en typning af virus. Så hvis
det nu var, at vi lavede en målrettet indsats mod Cluster 5, så ville vi
simpelthen miste kampen på forhånd på grund af denne her tidsfaktor.
Så dét, man skal gøre, det er, man laver en styrket infektionskontrol,
epidemikontrol i Nordjylland, som, som tidligere er beskrevet, og det er
den måde, at vi kan nedbringe smittetrykket på – både med minkvirus
og andre relaterede virus.
Statsminister Mette Frederiksen: Og det betyder også, at vi stadig, ind-
ledningsvis, at i morgen, der, på baggrund af anbefalinger fra myn-
dighederne, der anvender vi nye restriktioner i de berørte nordjyske
kommuner. Det skal man indstille sig på allerede nu, desværre.
Ja, vi går videre til næste spørgsmål!
Camilla Faurholdt-Löfvall, DR: Det andet spørgsmål om COVID. Nu
har to versioner i Danmark, og Danmark som det eneste land har to
versioner af COVID-19, eller om det er en COVID-20?
Statsminister Mette Frederiksen: Det er rigtigt, det blev der ikke svaret
på. Jeg giver lige ordet tilbage til Serum Instituttet.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja, jeg vil ikke
kalde det for COVID-20, fordi det skal der en virologisk taksonomisk
komité til at sidde og, og, og navngive.
Det er ikke Statens Serum Institut, der, der navngiver virus, så vi må
se, hvordan det her bliver modtaget i det internationale samfund, og
hvordan internationale virologer vurderer det her, det her fund. Så, så
det, det vil jeg ikke svare på, eller det kan jeg ikke svare på. Jeg ville
gerne, hvis jeg kunne, men, men jeg kan ikke, det skal, det skal til nogle
internationale virologer.
Statsminister Mette Frederiksen: Og vi går videre til næste spørgsmål,
værsgo!
1774
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0031.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Thomas Funding, Avisen Danmark: Tak for det, Thomas Funding, Avi-
sen Danmark. Bare sådan indledningsvis – jeg synes det er utilfreds-
stillende, at vi kun har to spørgsmål, og vi ikke kan stille opfølgende
spørgsmål. I har lige sagt, at worst-case scenario det er, at vi har lanceret
en ny pandemi eller genstartet pandemien. Vi kan ikke stille opfølgende
spørgsmål.
Når dét så er sagt – to spørgsmål til, til Kåre Mølbak. Du siger, altså
som jeg forstår dig, så virker, altså dét, du siger, er, at, at, at vaccinerne
er sådan set ikke ødelagt af det her.
Antistofferne virker stadigvæk i de petriskåleksperimenter, I har lavet.
Så det leder mig hen til spørgsmålet af, hvis, hvis, altså hvis, hvis vac-
cinerne stadigvæk vurderes lige nu at virke.
I, I, I ødelægger jo fuldstændig et erhverv. Dansk Pelsavlerforening har
været ude at sige, at det er, det er slut med dansk pelsdyravl i Danmark.
Vi snakker milliarder af kroner, eksportkroner, tusindvis af arbejdsplad-
ser. Er det her en, altså hvis I ikke er sikre på, at det her det ødelægger
vaccinerne, er det så ikke en overreaktion?
Spørgsmål to – har Statens Serum Institut på noget tidspunkt, det er et
ret klart spørgsmål, jeg håber, du kan svare helt klart på spørgsmålet,
har Statens Serum Institut på noget tidspunkt advokeret over for rege-
ringen, over for andre myndigheder for en total aflivning af alle mink
i Danmark på et tidligere tidspunkt end nu?
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Jeg giver ordet videre til
Statens Serum Institut. Værsgo Kåre!
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak!
Vi har ikke tidligere advokeret over for en, for en aflivning af mink. Og i
det hele taget har vi ikke, har vi ikke advokeret for en aflivning af mink.
Dét, vi har sagt i risikovurderingen, det er – en fortsat minkavl under
en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder mulighederne for at forebygge COVID-19
med, med vacciner. Så det er vores risikovurdering. Og når vi siger
1775
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0032.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
folkesundhed, så er det både nationalt og internationalt. Men det er jo
så andre myndigheder, der agerer på den risikovurdering, fordi det er
en meget alvorlig risikovurdering.
I forhold til, om det er en overreaktion – jamen, det er jo ikke, det er jo
ikke Serum Instituttet, der, der ødelægger et erhverv.
Det er en, det er en global pandemi, der er, der er problemet.
Så på den måde, så er det jo en, et vilkår langt hen ad vejen som følger
af denne her epidemi, der gang på gang viser sine ubehagelige sider.
Men, men man kan ikke sidde som, som forskningsinstitut, som Serum
Instituttet på denne her viden.
Så snart vi finder ud af, at der er et problem, at, at de her virus, de ikke
på samme måde hæmmes af antistoffer, som et normalt coronavirus
burde, så skal vi gøre opmærksom på det. Så gør vi regeringen op-
mærksom på det. Vi gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på det. Vi gør
WHO opmærksom på det, og så videre. Og så er der andre, der, der, der
agerer. Det er os, der laver risikovurderingen, og så er det andre, der
lave risikohåndteringen. Men vi ser en alvorlig risiko med denne her
udvikling. Det er dét, vi har gjort opmærksom på.
Statsminister Mette Frederiksen: Det er sådan, at når Statens Serum
Institut ikke kan sidde på en sådan viden – så er det vores klare over-
bevisning, at det kan vi som politiske beslutningstagere heller ikke.
Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget
tydelig i sit sprog og dermed også i den konklusion, vi som samfund
bliver nødt til at træffe. Og det håber vi selvfølgelig også på, på politisk
opbakning til – både af hensyn til folkesundheden herhjemme, men nu
altså også af hensyn til folkesundheden derude.
Og så skal jeg sige, at årsagen til, at vi i dag beder, modsat hvad vi plejer,
journalisterne om at stille to spørgsmål i rækkefølge, det er på grund af
teknikken og teknologien for, at vi kan være sikre på, at vi når at have
så mange medier og journalister repræsenteret her som overhovedet
muligt.
1776
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0033.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Vi har ret travlt lige nu med at få håndteret den situation, vi er, vi er i.
Og vender tilbage også med mulighed for offentlige spørgsmål i morgen,
når vi udmelder de konkrete restriktioner, hvad angår Nordjylland.
Ja, og så gør vi klar til næste spørgsmål!
Anders Løvenhardt, B.T.: Ja, Anders Løvenhardt, B.T. Det første spørgs-
mål, det er til fødevareminister Mogens Jensen.
Der bliver talt om en risiko for en ny pandemi, der bliver talt om – altså,
stor risiko for, for smittespredning af muteret virus.
Dét, vi har set de seneste dage – der har været historier fremme i medi-
erne om, at Fødevarestyrelsen har været ude og aflive smittede mink-
farme, hvor de ikke har haft container med. Minkene, når de er aflivet,
er til gengæld lagt på jorden under åben himmel, hvor vilde dyr, fugle
og så videre har haft adgang til dem i adskillige timer.
Er det ansvarligt, når vi nu hører, hvor alvorligt det her reelt set er for
vores folkesundhed?
Det næste spørgsmål, det er til Mette Frederiksen.
Erhvervsministeren snakker om forskellige kompensationsordninger
og en lang række muligheder for at hjælpe de her minkavlere, som står
i en svær situation nu.
Dansk Pelsdyravl siger, at det her det er dødsstødet til branchen.
Er regeringen så også klar til at gå ud og tilbyde, at de her minkfarme
bliver opkøbt og revet ned på længere sigt hvis, fordi de er jo for, for
mange minkavlere værdiløse nu? Og de står jo med en stor gæld i
favnene.
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tak for de to spørgsmål!
1777
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0034.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg giver i første omgang ordet til erhvervsministeren, hvad angår kom-
pensation og de mere erhvervsrettede dele af dét, vi fremlægger her i
dag.
Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!
Og det er rigtigt, som jeg fremlagde tidligere også, at, at regeringen mel-
der i dag ud, at der er hjælp at få, når minkbranchen på denne her måde
bliver, bliver lagt ned. Og det er både den her og nu direkte hjælpende
hånd til at komme igennem den næste tid. Fuld kompensation for faste
omkostninger. Adgang til lønkompensation. Adgang til dækning af det
omsætningstab, man naturligt vil, vil få i den her situation.
Dertil lægger vi så et mere langsigtet spor, som handler om for eksem-
pel at kunne omstille nogle af de her farme til at kunne huse andre
dyr, omskolingsindsatser for nogen, der kan hjælpe dem videre i andre
brancher. Og det er noget af dét, vi, vi forbereder lancering af i den
kommende tid, og det vil vi selvfølgelig være i dialog med relevante
aktører og kolleger omkring.
Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet til fødevaremini-
steren!
Fødevareminister Mogens Jensen: Ja, og tak for spørgsmålet!
Og det er jo rigtigt, at der i nogle enkelte tilfælde har været tale om, at
der har været kapacitetsproblemer i forhold til containere og i øvrigt
også i forhold til destruktion af mink, og det har betydet, at man har
måttet lægge nogle aflivede mink på presenninger ude på jorden, indtil
at man har kunnet få dem afhentet af containere. Det er jo baggrunden
for, at der jo oprustes nu på, på hele kapacitetssiden, så vi undgår, at det
sker fremover. Men det er jo også helt klart, at en død og aflivet mink er
en langt mindre smitterisiko end en levende mink. Og jeg kan jo ikke,
jeg er ikke ekspert i, hvad der rent smittemæssigt er større risici ved,
at de ligger på en presenning på, på jorden i forhold til, at de er inde
på, på, på farmen, det må andre forholde sig til. Men det afgørende er
jo, at det ikke skal ske, og derfor skal vi have en kapacitet, der er til-
1778
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0035.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
strækkelig til at sikre, at minkene kommer over i en container, og den
er under fremskaffelse.
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi går videre til næste spørgsmål,
værsgo!
Jakob Tilma, Maskinbladet: Landbruget og oppositionen er rasende
over, at de føler, at de ikke er blevet inddraget ret meget i forbindelse
med alle de beslutninger, der er taget politisk her i forbindelse med
minksagen.
Hvorfor har regeringen valgt at håndtere den uden at tage brede beslut-
ninger med for eksempel resten af Folketinget og med støtte fra, med
mere støtte fra branchen? Det var den første.
Det andet, det er, det er nok mest til Kåre Mølbak. Hunde og katte er
også bærere af COVID-19. Er kæledyrene de næste, der skal udryddes?
Tak!
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver ordet videre til Kåre Mølbak,
Statens Serum Institut. Kåre værsgo!
Jakob Tilma, Maskinbladet: Undskyld!
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg skal lige høre, om vi har problemer
ovre ved Statens Serum Institut.
Faglig direktør i Statens Serum Institut: Er det, er det mig, der skal
svare først?
På hunde og katte – nej, hunde og katte skal ikke, skal ikke aflives. Altså,
der er jo det særlige ved mink, at man har dyr samlet sammen under
meget, under meget snævre forhold, specielt når hvalpene vokser, så har
man en meget, meget stor biomasse, der er samlet på et meget, meget
lille område. Og det indebærer en særlig risiko for smitte.
1779
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0036.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er rigtigt, at, at katte kan under sjældne omstændigheder godt smit-
te, men man ser ikke de problemer med replicering af virus og, og
videresmitte, og hunde er faktisk ikke særlig modtagelige for virus. De
kan jo formentlig godt hente noget virusmateriale op under poterne
eller ind i snuden, men de har som sådan ikke receptorer for at blive
rigtig smittet med det.
Så, så, så hunde og katte indebærer ikke nogen risiko i forhold til videre
smitte, som, som har nogen kvantitativ betydning.
Men det har 17 millioner mink. Så det er svaret på det.
Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til sundheds-
ministeren i forhold til den løbende inddragelse, der selvfølgelig er og
skal være af, af Folketingets partier.
Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, og det er der. Og vi har i dag,
altså løbende har vi haft, jeg tror på faktisk på samtlige møder i CO-
VID-19-følgegruppen i de seneste to-tre måneder har minksituationen
været et tema – enten fra regeringen selv eller ønsket fra enkelte ord-
førere. Og vi har møde jo en til to til nogle gange tre gange om ugen
i COVID-19-følgegruppen, hvor ordførere bliver direkte briefet af, af
vores styrelser, og vi drøfter, hvad næste skridt kunne være, og hvor-
dan risikoen er. Og de hidtidige risikovurderinger, dem der var før den
nye her, er også blevet drøftet med partierne. Og i dag har vi så haft
møde både med alle Folketingets sundhedsordførere, med ordførerne
omkring
Fødevareministeriet og også med, med partilederne, hvor vi har, har
drøftet den her situation og fremlagt regeringens, regeringens beslut-
ninger i forhold til og indsatsen her.
Så, så, der er sket en meget, meget tæt involvering og tæt, tæt orientering
af, af partierne. Og det tror jeg, det vil vi fortsætte med, det er meget
afgørende, fordi at det her, det er af så stor betydning, at partipolitik må
vige, og vi må altså sætte folkesundheden og sætte, sætte hensynet til
nationen og til den her pandemihåndtering – sætte den over alt andet.
1780
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0037.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Så giver jeg lige ordet
videre til fødevareministeren i forhold til samarbejdet med et, et er-
hverv, som jo af gode grunde står i en ekstremt vanskelig situation nu
og også føler det.
Fødevareminister Mogens Jensen: Ja tak!
Og det er der kun grund til at understrege. Men der er også grund til
at understrege, at vi jo løbende gennem hele den her, det her forløb,
hvor man har skullet i gang med at aflive mink ude på, på farmene,
har haft et tæt samarbejde og en dialog med minkerhvervet. Og jeg vil
gerne kvittere for den ansvarlighed, som Dansk Minkavl, foreningen
Kopenhagen Fur har udvist gennem det samarbejde, vi har haft i den
her svære situation. Og vi har også senest haft et møde, hvor der var
lejlighed til at drøfte også den her situation med minkerhvervet – både
i mandags, og jeg har drøftet det med formanden i dag, og det er selv-
følgelig en utrolig ulykkelig situation – men også herfra selvfølgelig
en appel til, at vi fortsætter samarbejdet om at få løst den her opgave,
fordi at det her jo handler om, at det er folkesundheden, der, der står
på spil – både herhjemme og globalt. Men altså, vi har haft en løbende
dialog med minkerhvervet i hele det her forløb.
Statsminister Mette Frederiksen: På vanlig vis vil der selvfølgelig også
være drøftelser om den hjælp, der skal tilgå det her erhverv. Og som
erhvervsministeren sagde tidligere, så ved vi jo godt, at en række lo-
kalområder, det gælder ikke mindst i det, i det nordjyske, bliver berørt
af det her, fordi der også er, er andre beskæftigede end i den direkte
produktion, men også tilhørende. Og, og det, det arbejde, der skal pågå
dér, det drøfter vi selvfølgelig gerne med Folketingets partier.
Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra
Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til
grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller
diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en
minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle
værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning.
1781
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0038.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores,
det er vores meget klare overbevisning.
Så kan vi i hvert fald nå et spørgsmål mere. Værsgo!
Mette Condrup, Politiken: Mette Condrup fra Politiken. Og hvis jeg kun
kan stille et spørgsmål, så vil jeg gerne høre – Statens Serum Institut,
der tidligere har været ude og sige, at man egentlig ikke kan påvise, at
smitten kan blive siddende i en pels, i hvert fald ikke efter en rensning.
Hvorfor vælger man så ikke at lade de nu endnu levende mink pelse
og så sælge de her skind?
Statsminister Mette Frederiksen: Politiken skal selvfølgelig have et op-
følgende spørgsmål også. Værsgo!
Mette Condrup, Politiken: Ja, okay. Hvordan vil I konkret følge, hvad
hedder det, corona eller minkvarianten ude i samfundet og sikre, at den
ikke spreder sig til andre dele af samfundet?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver først ordet til Statens Serum
Institut og efterfølgende til sundhedsministeren.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak for spørgs-
målene!
Og jeg starter med det første, eller med det sidste.
Dét, vi vil gøre, det er, at vi vil intensivere segmenteringen af virus. Det
er sådan, så at hidtil har vi segmenteret en stikprøve på virus, omkring
14 procent af de virus, der er blevet fundet i Danmark, er blevet segmen-
teret, og det er faktisk en ret stor andel i forhold til, hvad andre lande har
gjort. Og det er jo klart, der vil vi kigge særdeles fokuseret på, hvad det
er for nogle sekvenstyper, der forekommer i, i de områder af Danmark,
hvor der er smitte i minken. Og vi segmenterer naturligvis også hele
tiden de fund, der bliver lavet i mink. Det er sådan, så at, at infektioner
i minkfarme, de kan detekteres på flere forskellige måder – enten fordi
minkene er syge, som led i Fødevarestyrelsens overvågning, fordi at
der bliver lavet kontaktopsporing via Styrelsen for Patientsikkerhed,
1782
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0039.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
hvor man finder en relation til en minkfarm, eller ved screeninger af
folk, der arbejder i minkerhvervet. Så vi har flere forskellige indgange
til det. Og i alle tilfælde vil vi segmentere virus for at finde ud af, hvad
er det for et cluster, det tilhører – er det Cluster 5, eller er det et af de
andre culstre – eller er det eventuelt en ny type, der er ved at udvikle
os, sig. Så på den måde har vi meget fine og granulerede data i forhold
til at følge udviklingen over tid.
I forhold til det her med skind, så er det altså ikke lige mit, mit fagom-
råde. Men vi kan se levende virus, var jeg lige ved at sige, replicerbart
virus i både skind og i hår fra skind, og præcis hvor lang tid, det forbliver
smitsomt, det er der altså usikkerhed om. Vi kan se, at der er vedvarende
smitte i områder, også hvor at minkene har dannet antistoffer, så der er
meget, der tyder på, at der er en vedvarende smitte, der går ud over det,
det akutte forløb, hvor at smitten løber gennem farmen. Og det betyder
også, at der kan være en risiko i forbindelse med håndtering af skindet.
Statsminister Mette Frederiksen: Der blev, så vidt jeg kunne høre, svaret
på de begge spørgsmål, der blev stillet.
Så vi når lige et spørgsmål og et medie mere, altså to spørgsmål fra et
medie.
Værsgo!
Lasse Skou, Dagbladet Information: Tak! Lasse Skou fra Dagbladet In-
formation.
Jeg kunne godt tænke mig at følge op på TV 2’s indledende spørgsmål
til statsministeren om, at der er blevet handlet på det her i tide. Statsmi-
nisteren siger, at regeringen blev orienteret om det her i mandags, og så
har man handlet rimeligt hurtigt. Men faktum er jo, at Statens Serum
Institut har gjort opmærksom på den her risiko for mutationerne, at
det kunne påvirke vaccinen – altså flere gange i løbet af september og
oktober. For eksempel her i et notat den 18. september, hvor der står:
”Disse ændringer kan potentielt resultere i, at flokimmunitet ikke kan
opstå, og at vacciner ikke vil virke.” Burde der ikke være allerede på det
1783
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0040.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
tidspunkt, burde regeringen ikke allerede på det tidspunkt have truffet
denne her beslutning?
Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge Kåre Mølbak – altså, er det
for sent at inddæmme den her virus. Du siger, at fire til fem procent af
dem, man finder i Nordjylland, er smittet med den her Cluster 5-variant.
Kan det lade sig gøre at inddæmme den, så den ikke slipper ud i resten
verden, eller er det for sent?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver i første omgang ordet til
sundhedsministeren i forhold til regeringens arbejde og så efterfølgen-
de til Kåre Mølbak – og så når vi desværre ikke mere.
Værsgo, Magnus!
Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!
Ja, det er korrekt, at der jo har været denne her nyeste risikovurdering
fra Serum Instituttet, der altså er helt klar i sin konklusion, som vi, er
dateret til i går, og som vi lægger frem nu og agerer på her. Det er en
klar stramning, og den er baseret på, ikke kun scenarier og vurderinger,
hvad kan der ske, men helt konkrete laboratoriefund. Og det vil sige, vi
er hinsides, hvad der kan forestille sig potentielle ting, vi er inde i labo-
ratoriet nu her, og det er dét, som gør, at Serum Instituttet har strammet
sin, sin risikovurdering, og det er dét, som regeringen så, så handler på.
Men det er ikke korrekt at sige, at der ikke er handlet også på det
hidtidige, der er også handlet tilstrækkelig og endda håndfast på det
hidtidige – blandt andet med en lang række tiltag om indførelse af
værnemidler, beskyttelse af medarbejdere på, i minkindustrien og vær-
nemidler til dem.
Og jo også den omfattende nedslagtning af de smittede mink plus de
farme, der var i en radius af 7,8 kilometer omkring dem. Så de tiltag
har jo været der, så det vil sige, man har altså handlet, og den nye risi-
kovurdering, altså dén som, som gør, at vi vurderer, at nu skal der altså,
nu skal der altså sættes mere handling bagved.
1784
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0041.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen: Så vil jeg give ordet til Kåre fra Sta-
tens Serum Institut!
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja, tak for det!
Ja, det er muligt at dæmme smitten ind. Og der er ligesom to elementer i
den strategi, det ene, det er at fjerne reservoiret – altså minkene, således
så der ikke hele tiden sker nye introduktioner. Det andet element, det
er jo så og, og sikre, at der sker smittebekæmpelse ude i, i samfundet.
Og der er det præcis de samme elementer, som vi kender fra epidemi-
bekæmpelse i foråret, og som også er blevet taget i anvendelse gang
på gang i forbindelse med, med inddæmning af smitte. Så det er den
berømte værktøjskasse, der bliver taget frem igen. Der kommer flere
værktøjer ud af kassen, fordi det her, det er jo en særlig alvorlig situa-
tion, som, som vi har snakket om. Men altså ligesom at smitten blandt
slagteriarbejder i, i Ringsted kunne stoppes. Og at, og at de unge i, i
Aarhus, da de startede på universitetet, også fik begrænset smitten og
så videre, og så videre. Så er det jo de samme gammelkendte værktøjer,
der, der, der kommer frem.
Men det er jo ligesom hele paletten eller en større del af paletten, der,
der kommer i, i brug. Og så, og så vil det kunne lade sig gøre at brem-
se smitten op med meget, meget stor sandsynlighed. Og det er også
begrundet i, at kigger man på R, kontakttallet, i, i Nordjylland, så er
det kun en anelse over én. Så på den måde ser vi jo ikke en voldsom
epidemispredning. Så, så derfor skal der ikke forfærdelig meget til af
yderligere kontroltiltag for at få bremset smittet, og, og det er jo så dét,
som vil blive lanceret.
Lasse Skou, Dagbladet Information: Bremser smitten. Kan man for-
hindre den her mutation i at komme ud til resten af verden. Kan dét
lade sig gøre?
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jamen, det kan
vi jo ved at, ved at bremse smitten i, i Nordjylland og andre steder i
Danmark, så vil den heller ikke komme ud til resten af Verden.
1785
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0042.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsminister Mette Frederiksen: Vender vi tilbage til de her spørgsmål
allerede i morgen.
Tak, fordi I så med og lyttede med.
…”
Der blev undervejs i pressemødet sendt sms’er til flere af deltagerne i presse-
mødet, ligesom flere af deltagerne også besvarede de tilsendte sms’er.
18 minutter inde i pressemødet, klokken 16.18 sendte Barbara Bertelsen en
sms til Per Okkels, under Kåre Mølbaks første indlæg på pressemødet:
”…
FUCK!!! Han er ved at hive tæppet væk under os
…”
3 minutter senere – 21 minutter inde i pressemødet – startede en sms-korre-
spondance mellem Per Okkels og Kåre Mølbak, hvori Per Okkels bl.a. skrev,
at Kåre Mølbak var mere skarp på partiledermøde, ligesom Per Okkels skrev,
at Kåre Mølbak faktisk stod bag anbefalingen om at aflive alle mink:
”…
Per Okkels, kl. 16:21:
Du var meget modificerende her. Mere skarp på partiledermøde.
Genfind risikovurderingen
Kåre Mølbak, kl.16:21:
Kommer igen
Per Okkels, kl. 16:22:
Super
Per Okkel, kl. 16.53:
Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive jvf i går
1786
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0043.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Kåre Mølbak, kl. 17.07:
Det står jeg bag. Men vores rolle er primært at vurdere risiko og det
har vi gjort krystalklart
Per Okkels, kl. 17.07:
Alt OK
…”
30 minutter inde i pressemødet – på et tidspunkt, hvor Kåre Mølbak havde
haft lejlighed til at udtale sig yderligere på pressemødet – fortsatte sms-korre-
spondancen mellem Barbara Bertelsen og Per Okkels. Sms-korrespondancen
fortsatte frem til kort før pressemødets afslutning:
”…
Barbara Bertelsen kl. 16.30 og kl. 16.31:
Sådan – puha, tak
Nu kører han med klatten
Barbara Bertelsen kl. 16.43:
Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå minkene ihjel. I sagde i går,
SSI stod bag anbefaling
Per Okkels, kl. 16.52:
Det gør de i vurderingen
Barbara Bertelsen, kl. 16.54:
I know. Men det skal siges. Han har sagt det modsatte. Vi får et super-
farligt revisionsspor også for jer, jf KU vendingen på samme i går. Ellers
skal Magnus rekapitulere papiret.
Per Okkels, kl. 16.54:
Har bedt ham om det
Barbara Bertelsen, kl. 16.54:
Tak
1787
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0044.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Barbara Bertelsen, kl. 16.55:
Tror mildest talt stm er forundret efter KU i går
Barbara Bertelsen, kl. 16.55:
Altså over alt det, I ikke siger nu
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
686
, at for-
løbet op til pressemødet beroede på en meget klar og meget konsistent risi-
kovurdering fra Statens Serum Institut. Kåre Mølbak er en af verdens bedste
epidemiologer, og han er en af hovedårsagerne til, at Danmark er kommet så
godt igennem coronakrisen. Der var ingen slinger i valsen i forhold til det,
som Kåre Mølbak og Statens Serum Institut sagde på de indre linjer. Den 2.
november 2020 om aftenen havde Kåre Mølbak endvidere sagt til Per Okkels,
at det sundhedsmyndighederne havde frygtet, nu var blevet en realitet. Årsa-
gen til at hun sendte sms’er til Per Okkels den 4. november 2020 var, at Kåre
Mølbak under pressemødet den 4. november 2020 sagde, at Statens Serum
Institut ikke havde advokeret for en fuld aflivning af alle mink i Danmark.
Hun tror ikke, at Kåre Mølbak mente det på den måde, som det fremstod på
pressemødet, men dette var årsagen til, at hun kom med følelsesudbruddet i
sine sms’er til Per Okkels den 4. november 2020. Det var ikke et forsøg på at
lægge nogen ord i munden på Kåre Mølbak. Hun ved udmærket godt, at det
var svært for Kåre Mølbak og de øvrige deltagere at blive grillet af pressen på
pressemødet. Hun har efterfølgende sagt undskyld til Kåre Mølbak, og hun har
meget stor respekt for ham. Hele regeringens beslutning stod på Statens Se-
rum Instituts risikovurdering, og hvis det pludselig blev opfattelsen, at Statens
Serum Institut trådte tilbage fra denne vurdering, ville det afføde spørgsmål
om, hvorvidt regeringen havde truffet den rigtige beslutning. Når man i sin
rådgivning sagde, at man ikke kunne have minkavl i Danmark, så havde man
også medvirket til, at man politisk besluttede, at aflive alle mink. Hun er selv
helt overbevist om, at det var den rigtige beslutning, og at rådgivningen fra
Statens Serum Institut var helt korrekt.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om sms-korrespon-
dancen med Kåre Mølbak under pressemødet forklaret
687
, at Kåre Mølbak
686 Forklaringsdokumentet side 1621f
687 Forklaringsdokumentet side 745ff
1788
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0045.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
på pressemødet foretog en meget teknisk og nørdet gennemgang af risiko-
vurderingen. Han forsøgte derfor at sige til ham, at han talte til den danske
befolkning, og at han om ikke andet bare skulle læse op af risikovurderingen.
Kåre Mølbak skrev tilbage, at han kom på igen. Kåre Mølbak havde tidligere
samme dag på partiledermødet været mere klar. Han anbefalede Kåre Mølbak
at være klarere i spyttet på pressemødet, og det var han så. Han så det som en
ledelsesting. Han ville ikke have Kåre Mølbak til at sige noget, som han ikke
mente. I begyndelsen af epidemien havde de mere koordination og gennemgik
forinden pressemøderne, hvem der sagde hvad. Han husker ikke, at de nåede
at forberede pressemødet. Der var en sammenhæng mellem hans sms til Kåre
Mølbak og Barbara Bertelsens sms til ham. Der var et partiledermøde den 4.
november 2020 om formiddagen, hvor Kåre Mølbak deltog. På partileder-
mødet var Kåre Mølbak meget mere klar i sin gengivelse af risikoen for en
fortsat minkavl. På partiledermødet gik Kåre Mølbak lidt længere og sagde,
at konsekvensen af risikovurderingen måtte være, at alle mink skulle aflives.
Han ved ikke, hvad Barbara Bertelsen ville med ordet ”Fuck”. Han svarede
hende ikke. Der var noget principielt i det. Sundhedsmyndighederne ville
ikke sige, hvad man skulle gøre, men leverede risikovurderinger. Politikerne
måtte så beslutte, hvad man skulle gøre. I dette tilfælde var risikovurderin-
gen så entydig, at det lidt var en leg. Han ved ikke, hvad Barbara Bertelsen
mente med ”revisionsspor”. Papiret, der henvises til i Barbara Bertelsens sms,
var risikovurderingen. Magnus Heunicke læste op fra risikovurderingen på
pressemødet. Barbara Bertelsen bad om, at Magnus Heunicke skulle læse op
af risikovurderingen. Han tænker, at han herefter bad Magnus Heunicke læse
op af risikovurderingen. Magnus Heunicke og Kåre Mølbak sagde tingene
meget klart på pressemødet, og han syntes, at Barbara Bertelsens forundring
var urimelig. Hun ville gerne have, at de gjorde det klarere. Han synes, at det
var rigeligt klart.
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om pressemødet og
sms-korrespondancen mellem ham og Per Okkels under pressemødet forkla-
ret
688
, at det er korrekt, at denne korrespondance fandt sted, mens det virtuelle
pressemøde den 4. november 2020 var i gang. Det var faktisk bekymrende,
fordi Per Okkels var ved at tage dem til indtægt for noget, som var mere
vidtgående, end det de var blevet bedt om. De skulle stå mere på mål for af-
688 Forklaringsdokumentet side 188
1789
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0046.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
livningsstrategien og tage ansvar for håndteringen, ikke bare risikovurderin-
gen. Selv har han det imidlertid bedst med, at der er en armslængde mellem
risikovurderingen og risikohåndteringen. De blev ikke spurgt, om man kunne
vente en uge. Hvis de var blevet spurgt herom, ville han have svaret, at det ville
komme med meget store omkostninger for folkesundheden. Og så kunne man
måske tænke sig til, hvad der så var sket. Så han tænker, at den beslutning,
der blev taget, var en naturlig konsekvens af risikovurderingen. Men som
sagt var de alene blevet bedt om at fremkomme med en risikovurdering, og
derfor er det dækkende at sige, at han på pressemødet ikke fremkom med en
fuldtonet støtte til beslutningen, men ønskede at overlade det til politikerne.
47 minutter inde i pressemødet sendte Martin Justesen en sms til Magnus
Heunicke og dennes særlige rådgiver Rasmus Jønsson, hvori også Martin Ju-
stesen tilkendegav, at det var vigtigt at få præciseret Statens Serum Instituts
anbefaling ovenpå Kåre Mølbaks udtalelser:
”…
Martin Justesen, kl. 16.47:
Hej Magnus og Jønsson. I går fik vi da ret klart at vide at ssi anbefalede
total aflivning af mink? Vigtigt at få præciseret ovenpå hvad Mølbak
lige har sagt. Medmindre jeg misforstod beskeden i går. Juste
Magnus Heunicke, kl. 16.55:
Kåres risikovurdering er jo klar: Fra side 1 konklusion at “En fortsat
minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en be-
tydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner.” Om det så er nedslagtning eller en
anden måde at stoppe minkproduktionen på, er op til bredere myndig-
hedsvurdering. Og den vurdering er så foretaget
…”,
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om sin sms sendt kl. 16.47
undervejs i pressemødet til sundhedsminister Magnus Heunicke og dennes
særlige rådgiver Rasmus Jønsson forklaret
689
, at årsagen til at han sendte
sms’en var, at han under pressemødet blev i tvivl om, hvorvidt Statens Serum
689 Forklaringsdokumentet side 1338
1790
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0047.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Institut og Kåre Mølbak stod ved deres risikovurdering. Statens Serum Insti-
tuts risikovurdering var fuldstændig entydig, og beslutningen på KU-mødet
den 3. november 2020 blev truffet ud fra en entydig indstilling fra Sundheds-
ministeriet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om denne sms-korre-
spondance forklaret
690
, at han forstår sms’erne fra Martin Justesen kl. 16.47
og Magnus Heunicke kl. 16.55 sådan, at Martin Justesen kritiserede, at Mag-
nus Heunicke og Kåre Mølbak ikke var klare nok på pressemødet i forhold
til risikovurderingen, hvortil Magnus Heunicke svarede, at det var de. Kåre
Mølbak skulle ikke fortælle, hvorvidt alle mink skulle aflives. Dette var en
politisk beslutning.
Statsminister Mette Frederiksen har om pressemødet forklaret
691
, at selv med
en oplysning om manglende hjemmel ville K-udvalget have truffet samme
beslutning, og hun ville have holdt præcis det samme pressemøde onsdag den
4. november 2020, blot med en tilføjelse om, at lovgivning ikke var på plads
og med en anmodning til Folketinget om at understøtte lovgivningen. Den
tilføjelse ville have taget 30 sekunder at udtrykke. Det giver ingen mening, at
regeringen skulle ønske at skjule noget. Hun har – forespurgt om baggrunden
for, at det på pressemødet den 4. november 2020 blev betonet, at der var tale
om en ”klar anbefaling” – forklaret
692
, at det skyldtes, at hun aftenen før på
KU-mødet fik det svar, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun fik
oplyst, at det var på sundhedsmyndighedernes anbefaling. Det var godt at få
frem på pressemødet, at det var en anbefaling. Statens Serum Institut gav
en anbefaling op til KU-mødet, og Statens Serum Institut havde ved flere
efterfølgende lejligheder bakket entydigt op. Forespurgt, om der også var en
entydig opbakning fra Kåre Mølbak på pressemødet den 4. november 2020,
svarede hun: ”Nej, der var en anden ordlyd”. Hun var ikke bekendt med, at
Per Okkels sendte en sms til Kåre Mølbak under pressemødet. Hun var ikke
bekendt med sms-korrespondancen mellem Barbara Bertelsen og Per Okkels.
Hun tror ikke, at hun havde en kommunikation med Barbara Bertelsen under
pressemødet. Hun vil ikke afvise, at hun havde sin telefon med til pressemødet,
fordi pressemødet var virtuelt. På tidspunktet for pressemødets afholdelse var
690 Forklaringsdokumentet side 747
691 Forklaringsdokumentet side 1025
692 Forklaringsdokumentet side 1031ff og 1043
1791
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0048.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
man allerede i færd med at aflive mink indenfor zonerne. Det gik bare for
langsomt. Hun gav ikke en instruks på pressemødet. Hun refererede blot til en
indsats. Hun vidste ikke, om der var andre beslutninger, som skulle træffes i
et fagministerium, førend der kunne eksekveres. Hun var kun involveret i den
politiske drøftelse, men ikke i den konkrete udformning af beslutningen. Hun
ved ikke, om Mogens Jensen havde set hendes tale. Forespurgt, om hun var
enig i Mogens Jensens udtalelse under pressemødet om en de-facto-nedlukning
af minkbranchen, bemærkede hun, at Mogens Jensen også gav udtryk for, at
der ikke var truffet beslutning om et forbud mod minkavl. Det var vigtigt,
at det blev signaleret, at det ikke ville være nemt for minkavlerne at komme
tilbage. Formelt set var det den ansvarlige ressortminister, som havde ansvaret
for beslutningen og eksekveringen. Forespurgt, om hun havde en holdning til,
om Fødevarestyrelsen ville reagere på pressemødet den 4. november 2020,
svarede hun, at selvfølgelig vil en styrelse gå videre med sit arbejde. Vedrø-
rende hendes brug af ordene ”regeringen handler” og ”nu står vi her og, og
igangsætter en egentlig aflivning af alle mink i Danmark” på pressemødet
har hun forklaret, at formelt set var det den ansvarlige ressortminister, som
havde ansvaret for beslutningen og eksekveringen. ”Det er talesprog på et
pressemøde. Det ændrer ikke på formalia”. Hun har videre forklaret
693
, at hun
bliver nødt til at gentage, hvad hun sagde før: Hvis det på K-mødet var blevet
oplyst, at der ikke var hjemmel, så skulle hun blot have tilføjet et par sætninger
på pressemødet om den manglende hjemmel, ligesom hun ville have bedt om
Folketingets opbakning. Der er ikke noget motiv i denne sag.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om pressemødet forklaret
694
, at Sta-
tens Serum Institut lavede en skriftlig risikovurdering. De var også medlem af
indsatsgruppen, som rådgav regeringen og ham som minister. De var også med
på bl.a. partiledermødet og ordførermødet den 4. november 2020. På møderne
uddyber Statens Serum Institut det skriftlige materiale og hjælper dem med
at tolke fund mv. Statens Serum Institut stod fuldt på mål for indholdet af
risikovurderingen. Det, der kom frem på pressemødet, var fuldstændig i over-
ensstemmelse med det, Statens Serum Institut havde sagt før pressemødet.
Det samlede billede var, at både Kåre Mølbak og Tyra Krause stod fuldt på mål
for det, som de havde skrevet og sagt til regeringen, partilederne og medierne.
Der var et enkelt citat under pressemødet, hvor Kåre Mølbak sagde noget, som
693 Forklaringsdokumentet side 1045
694 Forklaringsdokumentet side 1191, 1199 og 1206
1792
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0049.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
måske kunne opfattes på en lidt anden måde, men han er topforsker og ikke
ekspert i at holde pressemøder. Han talte ikke med Kåre Mølbak undervejs i
pressemødet. Han sad under pressemødet alene i et sommerhus, idet han var
i isolation. Mette Frederiksen spurgte på KU-mødet den 3. november 2020
flere gange Sundhedsministeriet, om det var nødvendigt at aflive samtlige
mink, om det gik for hurtigt, og hvad myndighederne sagde. Han svarede selv
på de to første spørgsmål, og Per Okkels svarede på det sidste spørgsmål, at
han havde haft møde med indsatsgruppen, hvor blandt andre Statens Serum
Institut var medlem, og at de var enige. Han og Per Okkels videreformidlede
på KU-mødet Statens Serum Instituts holdning. Der er ikke mulighed for, at
der var nuanceforskelle mellem det, som Kåre Mølbak sagde, og det som han
og Per Okkels opfattede og viderebragte på KU-mødet den 3. november 2020.
Statens Serum Instituts risikovurdering slog klart fast, at der ikke var anden
mulighed end, at alle mink måtte slås ned. Hvis han havde vidst, at der ikke var
lovhjemmel, så ville han have sagt præcis det samme, men ville have tilføjet,
at man ville gå til Folketinget for at skaffe hjemmel. Hvis han den 4. novem-
ber 2020 havde vidst, at der ikke var lovhjemmel, så havde de håndteret det.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
695
, at han ikke ved,
om han blev overrasket over, at myndighederne gik i gang med at gennemføre
den beslutning, som regeringen havde truffet den 3. november 2020 og meldt
ud på pressemødet den 4. november 2020. Det var en praktisk udførelse af
den trufne beslutning, og det lå i NOST’en.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om pressemødet
forklaret
696
, at modtagerne af meddelelsen på pressemødet den 4. november
2020 var offentligheden i bred forstand. Forevist afsnit fra statsministerens
indlæg på pressemødet, hvorunder statsministeren bl.a. sagde, at ”regeringen
handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at vi desværre er
nødt til at aflive alle mink i Danmark” har hun forklaret, at dette afsnit netop
beroede på oplysninger, som Statsministeriet havde fået fra fagministerierne.
Pressemødet var deskriptivt i forhold til, hvad der operationelt skete i de for-
skellige ministerier. Det er ressortministerierne, der står for at implementere
den politiske beslutning. Den faglige indstilling, som statsminister Mette Fre-
deriksen her henviste til, var Statens Serum Instituts risikovurdering.
695 Forklaringsdokumentet side 418
696 Forklaringsdokumentet side 1622
1793
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0050.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om pressemødet forklaret
697
, at han synes,
at hans indlæg på pressemødet stemte med hans talepunkter. Det fokuserede
først og fremmest på at oplyse, hvorfor indsatsen nu ville lykkes, idet der nu
var bemyndigelse til at trække på alle samfundets ressourcer for at få opgaven
til at lykkes. Det skulle berolige befolkningen i forhold til, at myndighederne
gik sammen for at standse smitteudviklingen blandt mink. Det var et alvors-
fuldt pressemøde, og han var meget fokuseret på, hvad han skulle sige, men
han lyttede selvfølgelig til, hvad der i øvrigt blev sagt på pressemødet. Han
mener, at han konstaterede, at regeringens udmelding svarede til det, som
han tidligere havde fået oplyst, herunder at regeringen havde besluttet, at
alle mink skulle aflives. National Operativ Stab var allerede gået i gang med
forberedelsen på dette tidspunkt, da der havde været afholdt møder mellem
ham, Lykke Sørensen og Uffe Stormly samt skitseret en delplan – BN 284.
Det var ikke pressemødet, der aktiverede delplanen, men derimod regeringens
beslutning. Pressemødet var kommunikationen til offentligheden i forhold til,
hvad der var besluttet på KU-mødet den 3. november 2020. NOST’en havde
ikke en selvstændig hjemmelslov, men byggede på sektoransvarsprincippet.
Man benyttede derfor sektormyndighedernes lovgivning. Han tænkte ikke
på pressemødet den 4. november 2020, at der ikke var lovhjemmel til beslut-
ningen. Som sagen er oplyst i dag, tror han ikke, at minkavlerne opfattede
udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020 som en frivillig ordning,
men han mener ikke, at der blev talt om pålæg eller pligt på pressemødet den
4. november 2020 eller efterfølgende. Han tænker, at langt de fleste i dag
gerne havde set, at der var indsat tre linjer i statsministerens talepapir, hvor
det blev præciseret, at der var nogle retlige afklaringer.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
pressemødet forklaret bl.a.
698
, at ”News” kørte på en fjernsynsskærm på hans
kontor; noget af pressemødet hørte han, noget af pressemødet hørte han ikke.
Han havde ikke tid til at tage en time ud af kalenderen for at se hele pressemø-
det. Statsministerens udtalelser på pressemøde var ikke ordre, og det var ikke
en retlig udmelding til det omgivende samfund. Statsministeren sagde, at det
var nødvendigt at aflive alle mink, ligesom miljø- og fødevareministeren sagde,
at man fortsatte med større aflivningstempo i det samme spor. Han opfattede
pressemødet som en kommunikation til borgerne om den beslutning, som var
697 Forklaringsdokumentet side 1517 og 1530
698 Forklaringsdokumentet side 1565f
1794
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0051.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
truffet. Mogens Jensen sagde på pressemødet, at man fortsatte aflivningsind-
satsen, ligesom han appellerede til minkavlerne om, at aflivningerne kom til at
gå så hurtigt som muligt. Han opfattede ikke pressemødet som en ordre til den
enkelte minkavler. Pressemødet kunne ikke i sig selv have retslige virkninger i
forhold til det omgivende samfund, hvilket Justitsministeriet også gav udtryk
for i deres supplerende notits af 24. november 2020. Kommunikationen var
opdelt i målgrupper, og minkavlerne var orienteret forud for pressemødet.
Han opfattede mere pressemødet som en information til det omgivende sam-
fund om den eskalerende smitte, end som en orientering af minkavlerne.
699
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pressemø-
det forklaret
700
, at han ikke så pressemødet den 4. november 2020. Han har
efterfølgende set pressemødet. Hans opfattelse var, at statsminister Mette
Frederiksen i sin tale meldte en politisk beslutning ud, og at man her startede
et forløbet, hvor der skulle sikres lovhjemmel. Talen vedrørte også den davæ-
rende aflivningsindsats. Hans opfattelse var, at minkavlerne var klar over, at
aflivning af mink i zone 3 var frivillig. På pressemødet den 4. november 2020
udmeldte regeringen blot en politisk beslutning. Miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen sagde på pressemødet den 4. november 2020, at man fortsatte
aflivningsindsatsen som hidtil indenfor zonerne, og man appellerede til at
minkavlerne bidrog. Dette opfattede han som frivillighed.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
701
,
at hun ikke så Mogens Jensens tale på pressemødet den 4. november 2020.
Hun var bekendt med at Mogens Jensen deltog i pressemødet. Hun og hendes
afdeling modtog ikke Mogens Jensens tale forud pressemødet, hvilket var helt
sædvanligt. Hun var således ikke bekendt med indholdet af Mogens Jensens
tale. Justitsministeriet udtalte i forbindelse med arbejdet med redegørelsen
af 18. november 2020, at Mette Frederiksens udtalelse på pressemødet, om at
man var i gang med aflivningerne, var med til at forstærke et forkert indtryk.
Der kørte en parallel proces, hvor man fortalte branchen, hvad regeringens
beslutning betød.
699 Forklaringsdokumentet side 1561
700 Forklaringsdokumentet side 1598 og 1600
701 Forklaringsdokumentet side 649
1795
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0052.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
702
, at han
ikke fulgte så meget med i pressemødet, der blev afholdt kl. 16, da han arbej-
dede på dette tidspunkt. Pressemødet kørte i baggrunden på en storskærm i
et storrumskontor, der lå ved siden af hans kontor, hvor han sad og arbejdede.
Han konkluderede, at alle mink skulle aflives, og at det hastede. Han overveje-
de på dette tidspunkt ikke, hvorvidt der var hjemmel hertil. Han opfattede det
som en politisk udmelding, som skulle implementeres, og som led heri kiggede
de den 5. november 2020 på, om det kunne ske med hjemmel i gældende ret,
eller om det skulle igennem Folketinget. Set i bakspejlet er det nemt at se, at
nogen skulle have gjort opmærksom på hjemmelsproblematikken, men det
var ikke noget, som var hans opgave. Alle handlede ud fra de oplysninger,
som de havde på det tidspunkt.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret
703
, at han fulgte med
i statsministerens pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00. Han mener
ikke, at der på pressemødet kom nye oplysninger frem i forhold til den telefo-
niske orientering, som Tage Pedersen fik fra Mogens Jensen den 4. november
2020. Kopenhagen Fur gik ud fra, at regeringen havde hjemmelsgrundlaget
på plads, inden man meldte beslutningen ud. Dette var helt naturligt, når rege-
ringen traf så vidtgående en beslutning, som medfører en permanent lukning
af et helt erhverv. Han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som
en ordre om, at alle mink skulle aflives. Både han og minkavlerne opfattede
ordene fra Mette Frederiksen som en ordre. Kopenhagen Fur involverede
ikke jurister i deres forståelse af statsminister Mette Frederiksens udtalelser
på pressemødet. Hvis det virkelig var nødvendigt for folkesundheden, at alle
mink skulle aflives, så ville Kopenhagen Fur og minkerhvervet ikke stå i ve-
jen for dette. Han mener, at Mette Frederiksens ordre medførte en de facto
permanent nedlukning af minkerhvervet. Regeringen havde på pressemødet
den 4. november 2020 kl. 16.00 givet signaler om, at minkavlerne ville få fuld
erstatning for deres mink. Minkbranchen og minkavlerne var mest fokuseret
på at eksekvere ordren om at aflive alle mink. Han mener, at minkavlerne gik
i gang med at aflive deres dyr, idet de havde fået en ordre fra regeringen om,
at alle mink skulle aflives. Hvis minkavlerne ikke havde fået denne ordre, så
havde de ikke aflivet deres dyr. Ordren bestod af en samlet pakke bestående af
aflivning af alle mink inden en bestemt dato. Der blev fastsat nogle tidsfrister
702 Forklaringsdokumentet side 858
703 Forklaringsdokumentet side 1375ff
1796
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0053.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
for, hvornår aflivningerne skulle være afsluttes, og dette skulle minkavlerne
efterleve.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
704
, at han
overværede pressemødet den 4. november 2020 på sin computer. Han tog
ikke noter herfra, men det var der nogen fra Kopenhagen Fur, der gjorde. Han
talte med Kopenhagen Fur, herunder med Sander Jacobsen, om pressemødet,
og ingen af dem var i tvivl om, at regeringen under pressemødet udstedte en
ordre om aflivning. Han er enig med Sander Jacobsen i, at statsministerens
formulering på pressemødet om, at ”For det første er det nødvendigt at aflive
alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene” indeholdt en
ordre. Ordren blev gentaget under pressemødet den 7. november 2020. Af-
livningsindsatsen var den 4. november 2020 allerede igangsat i zone 3 også.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om statsministerens udmel-
ding om en nødplan for aflivning i NOST’ens regi forklaret
705
, at statsmini-
sterens udmelding på pressemødet ikke var en fravigelse af sektoransvaret.
Hun anså det som en kommunikativ vinkel. Hun havde ikke opfattelsen af,
at man fraveg de generelle vilkår for NOST’ens virke. NOST’en var det koor-
dinerende organ med Rigspolitiet for bordenden og med Fødevarestyrelsen
som understøttende sektormyndighed. Det var sektormyndighedens ansvar
at sikre, at dens lovgivning blev overholdt. NOST-delplan BN 284 blev sendt
i høring hos de relevante styrelser.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
706
, at han fulgte med
i pressemødet den 4. november 2020, og at han tog oplysningerne fra pres-
semødet til efterretning. Det var det, som de havde arbejdet på det seneste
døgn. Det var derfor alene et spørgsmål om, hvordan de skulle komme videre
med planlægningen. Det blev om aftenen planlagt, at der skulle afholdes et
styrelseschefsmøde den 5. november 2020 om morgenen. Her planlagde han
at briefe National Operativ Stab om situationen, og hvad der skulle til for at
løse opgaven. Derefter var der en lang møderække, hvor politikredsene og de
lokale beredskabsstabe også skulle orienteres.
704 Forklaringsdokumentet side 1399
705 Forklaringsdokumentet side 1483
706 Forklaringsdokumentet side 1451
1797
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.5.6.2.1. Mailkorrespondance under pressemødet
Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen fra Erhvervsministeriet sendte den 4.
november 2020 kl. 16.27 en mail til blandt andre afdelingschef Tejs Binderup,
Miljø- og Fødevareministeriet, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard,
Sundhedsministeriet, afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet,
afdelingschef Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, administrationsdirektør Tor-
ben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet, kontorchef Katrine Kaldahl,
Sundhedsministeriet, souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet,
og souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, med emnet ”Faktaark angående
hjælpepakker”, som var vedhæftet ”Faktaark – Overligger”, ”Bilag 1 - Kom-
pensation til tvangslukkede erhverv” og ”Bilag 2 - Kompensation til erhverv
indirekte berørt af skærpede restriktioner”. Af mailen fremgår følgende:
”…
Kære jer
Der er i 11. time opstået tvivl om hjemmelsgrundlaget for tvangsluk-
ningen. Dette har givet anledning til justering som vedhæftet – under
yderligere afklaring mellem JM, SUM og EM.
…”
Det fremgår af det vedhæftede bilag 1 om tvangslukkede erhverv af 4. no-
vember 2020 bl.a., at:
”…
Kompensation til tvangslukkede erhverv.
...
∙ Fremover vil også lokaliteter, hvor der bedrives minkavl, blive
tvangslukket.
…”
Det fremgår af det vedhæftede bilag 2 om ”Kompensation til erhverv indirekte
berørt af skærpede restriktioner” af samme dato bl.a. at:
”…
∙ Virksomheder, der er indirekte ramt af en eller flere af følgende
COVID-19 restriktioner, har adgang til kompensation:
∙ …
1798
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
∙ Nedslåning af pelsdyr
(leverandører til minkavlere).
∙ Lønkompensation
∙ Der er tidligere indgået aftale med arbejdsmarkedets parter om
muligheden for udvidelse af ordning for arbejdsdeling. Det frem-
går af den politiske Aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.
oktober 2020, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets
parter vil se på, om der er virksomheder og brancher, som må
anses for at være de facto tvangslukket. Såfremt de vurderes at
være de facto tvangslukket, vil virksomheden få adgang til løn-
kompensation, såfremt virksomheden går i ”dvale” og dermed
ikke har omsætning i den periode, der søges lønkompensation for,
og ellers lever op til kriterierne for at modtage lønkompensation.”
Det fremgår endvidere af bilaget ”Hjælpepakker ved aflivning af mink i Dan-
mark” af 4. november 2020 at:
”…
I lyset af den alvorlige situation er det nødvendigt at lukke minkerhver-
vet ned i en periode. Regeringen lægger vægt på, at der samtidig ydes
hjælp til både virksomheder og medarbejdere.
∙ Som opfølgning på aflivningen af minkbesætning i Danmark sættes
der ind med følgende initiativer:
∙ Kompensation til minkavlere som følge af aflivning af mink
∙ Erstatning for aflivning
∙ Tempo-bonus (på 20 kr. pr. mink for hurtig aflivning)
∙ Minkavlere bliver omfattet kompensationsordninger, jf. bilag 1:
∙ Lønkompensation (ved nulomsætning)
∙ Faste omkostninger
∙ Selvstændigordningen for ejer og medarbejdende ægtefælle
∙ Leverandører til minkavlere får adgang til kompensationsord-
ninger, jf. bilag 2:
∙ Faste omkostninger
∙ Selvstændigordningen
∙ Arbejdsfordelingsordningen
1799
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0056.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Der lanceres en omstillingspulje, der skal hjælpe med omstilling
og opkvalificering
∙ Puljen skal anvendes til at følge op over for minkavlere og
følgeerhverv ramt af COVID-19. Indsatserne kan fx omfatte
investeringsstøtte til omlægning af produktionen fra minka-
vl til fx anden primærproduktion samt målrettet om- og op-
kvalificering af beskæftigede inden for minkerhvervene med
henblik på at understøtte omlægningen.”
Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har herom for-
klaret
707
, at han skrev, at der i 11. time tvivl om hjemmel, da de i den tidligere
version af bilag 1 til faktaarkene skrev, at de ville tilføje lokaliteter, hvor der
blev drevet minkavl, til listen med erhverv, der var tvangslukket i henhold til
forbudsbekendtgørelsen under Sundhedsministeriet. De blev gjort opmærk-
som på, at det kunne man ikke. I den nye version flyttede de punktet ned, så
det ikke stod direkte knyttet op til forbudsbekendtgørelsen, og at der skulle
skaffes hjemmel. Han tilføjede i mailen, at dette skulle afklares mellem Justits-
ministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet, da han var blevet
opmærksom på, at man ikke kunne skabe hjemlen i forbudsbekendtgørelsen.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har hertil
forklaret
708
, at mailen var udtryk for et spørgsmål om, hvorvidt hjemmels-
grundlaget skulle tilvejebringes. Hun blev efterfølgende bekendt med, at Ju-
stitsministeriet var enig i Miljø- og Fødevareministeriet vurdering om, at § 30
i lov om hold af dyr ikke kunne hjemle aflivning af samtlige mink i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet påbegyndte herefter arbejdet med at tilvejebrin-
ge det fornødne hjemmelsgrundlag.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har vedrørende mailen for-
klaret
709
, at Dorthe Eberhardt Søndergaard blev ringet op af Anne-Mette Lyhne
Jensen fra Justitsministeriet efter afdelingschefmødet. Hun overhørte deres
samtale, da hun sad i samme rum. Hun kunne ikke høre, hvad Anne-Mette
Lyhne Jensen sagde.
707 Forklaringsdokumentet side 911
708 Forklaringsdokumentet side 289
709 Forklaringsdokumentet side 483
1800
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0057.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har om mailen forkla-
ret
710
, at da han modtog mailen, havde han tidligere samme dag fået en mail fra
Justitsministeriet om, at arbejdstesen var, at man arbejdede videre med, at der
skulle være hjemmel i lov om hold af dyr. Frem mod pressemødet skulle der
udarbejdes en række faktaark om, hvad beslutningen indebar. Han forholdt
sig ikke til andet end, at der var et hjemmelsspørgsmål, som de andre i mini-
steriet var involveret i. Der var forskellige holdninger til, hvorvidt hjemlen
skulle findes i epidemiloven eller i lov om hold af dyr, men han gik ikke ind
i dette. Han er ikke jurist.
9.5.6.3. Forløbet efter pressemødet
9.5.6.3.1. Pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet
Den 4. november 2020 kl. 21.28 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministe-
riet en pressemeddelelse om regeringsbeslutningen. Af pressemeddelelsen
fremgår bl.a.:
”…
Pressemeddelelse
Den 4. november 2020
Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives
Regeringen har på baggrund af en ny risikovurdering fra sundhedsmyn-
dighederne besluttet at slå alle danske minkbesætninger ned. Det sker
efter fund af ny mutation af virus.
Regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark.
Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut ved foreløbige un-
dersøgelser har fundet ny muteret coronavirus i mink, der kan påvirke
effekten af en vaccine.
- Vi står over for en af de største sundhedsmæssige kriser, som verden
nogensinde har oplevet. Regeringen og jeg er smerteligt bevidste om-
710 Forklaringsdokumentet side 346
1801
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
kring, hvad det her betyder for alle de danske minkavlere, der står til at
miste deres levebrød og for nogle; deres livsværk. Men det er det rigtige
at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af
en meget mørk tunnel, er i fare, siger fødevareminister Mogens Jensen.
Farligt smittereservoir
I midten af juni blev de første minkfarme i Nordjylland konstateret
smittet med Covid-19, og virusset har siden bredt sig til 207 farme
fordelt over Jylland, optalt pr. 4/11.
Statens Serum Institut har tidligere fundet forskellige mutationer af
Covid-19 i de danske mink, som ikke påvirkede vacciners effekt, og på
anbefaling af veterinær- og sundhedsmyndighederne besluttede rege-
ringen den 1. oktober at slå alle smittede besætninger samt besætninger
inden for en radius af 7,8 kilometer ned.
Statens Serum Institut har nu fundet en ny mutation, som størstedelen
af vaccinekandidaterne ikke beskytter optimalt imod, i prøver fra fem
minkfarme i Nordjylland og prøver fra 12 personer.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:
- Sundhedsmyndighederne vurderer, at minkavlen under den igangvæ-
rende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund-
heden - og for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Statens Serum Institut har fundet en mutation, hvor foreløbige under-
søgelser tyder på, at mutationen kan påvirke effekten af aktuelle kan-
didater til en vaccine mod COVID-19. Der er ikke tegn på, at sygdoms-
forløbet er mere alvorligt for mennesker, der er smittet med varianten.
Et stort virusreservoir af mink, øger risikoen for, at der igen opstår nye
virusmutationer, som vaccinekandidaterne ikke giver optimal beskyt-
telse imod. Som situationen ser ud i Nordjylland lige nu, er vi desværre
nødt til at se på en række lokale tiltag og restriktioner for at inddæmme
smitten blandt borgerne i de berørte kommuner. Vi fortsætter drøftel-
serne i aften, og vi vil komme med en udmelding i morgen.
Tempobonus
til minkavlere
1802
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0059.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Det er afgørende at aflivningen af minkene sker hurtigt.
Derfor indfører regeringen nu en ekstra tempo-bonus på 20 kr. pr. mink,
hvis minkavleren får tømt sin besætning inden for 10 dage – dog 5 dage
for besætninger under 7.500 dyr.
Ligeledes vil Politiet og Forsvaret intensivere deres indsats.
- Regeringen vil appellere til, at branchen og minkavlerne vil støtte
op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det for alle
avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr, siger
fødevareminister Mogens Jensen.
Yderligere oplysninger:
Miljø- og Fødevareministeriets pressetelefon: [xxxx xxxx]
Sundheds- og Ældreministeriets pressetelefon: [xxxx xxxx]”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om pressemeddelel-
sen forklaret
711
, at det var en fælles pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet. Han var slet ikke inde over tempobonus og
hjemmel hertil. Dette tog Miljø- og Fødevareministeriet sig af. Han mener, at
han godkendte pressemeddelelsen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om pressemeddelelsen forklaret
712
,
at Miljø- og Fødevareministeriet var pennefører på pressemeddelelsen. Han
så nok slet ikke den fulde pressemeddelelse, men derimod kun sit citat, som
han godkendte. Hans citat var forud for hans godkendelse blevet faktatjekket.
Han går op i, at man forstår det, som der står, og at fakta er korrekt. Der bliver
ofte sendt pressemeddelelser ud efter pressemøder, og han har nok deltaget i
op mod 60 pressemøder. Hvis det som her er et andet ministeries pressemed-
delelse, er han kun optaget af det, som han citeres for.
711 Forklaringsdokumentet side 744
712 Forklaringsdokumentet side 1197
1803
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0060.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.5.6.3.2. Pressemeddelelse på regeringens hjemmeside
På hjemmesiden Regeringen.dk blev der den 4. november 2020 lagt en presse-
meddelelse op om det virtuelle pressemøde, som blev afholdt den 4. november
2020. Pressemeddelelsen – hvorpå der også var et foto af statsminister Mette
Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus
Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thorkild
Fogde og faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut – indeholdt stort
set den samme tekst, som Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse,
som blev udsendt kl. 21.24. Nedenfor er alene angivet den del af pressemedde-
lelsen, som havde et andet indhold end pressemeddelelsen udsendt kl. 21.24:
”…
Regeringen
VIRTUELT PRESSEMØDE 4. NOVEMBER 2020 04.11.20
Danmarks minkbestand aflives grundet mutation af coronavirus
Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Erhvervsministeriet
Regeringen
Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste
oplysninger om aflivning af mink. 
På pressemødet blev det meddelt, at regeringen har besluttet at aflive
alle mink i Danmark.
Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste
oplysninger om aflivning af mink.
Læs her den risikovurdering fra Statens Serum Institut, der indgår i
grundlaget for dagens beslutning om at aflive de danske mink
Find yderligere information på Miljø- og Fødevareministeriets hjem-
meside”
1804
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0061.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
9.5.6.3.3. Arbejdet i Statsministeriet
I forlængelse af pressemødet sendte Barbara Bertelsen en sms kl. 18.28. Ved
kommissionens gennemgang af departementschef Per Okkels genskabte tekst-
beskeder og gennemgang af departementschef Henrik Studsgaards telefon, er
sms’en kun fundet på Henrik Studsgaards telefon:
”…
Barbara Bertelsen, kl. 18:28:
Kære alle. Nu gælder det først rigtigt. Nemlig om at handle i virkelig-
heden. Hurtigt og med den absolut maksimale indsats – fra starten!
Hver dag tæller. Og ingen må undervejs glemme, at det ægte er den
her risiko, vi har ansvaret for at forhindre. Perspektivet har undervejs
kunnet have en tendens til at forsvinde. Men nu har vi ikke flere øvel-
sesforsøg. Bh. Barbara
[screenshot fra tv2.dk med følgende overskrift: ”BREAKING – CORO-
NAVIRUS MUTERET I DANSKE MINK. LIVE Professor: Risikerer pan-
demi af dimensioner som den spanske syge
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har herom forklaret
713
,
at hendes sms var en peptalk til både Per Okkels, Johan Legarth og Henrik
Studsgaard om, at der – som tidligere forklaret – var en ekstraordinær situati-
on, som skulle håndteres. Rent faktisk var det sådan onsdag den 4. november
2020, at Kina – uafhængigt af den nye risikovurdering – havde lukket ned
for import fra Danish Crown på 40-50 % af den samlede eksport til Kina på
grund af den almindelige smitteudvikling i Danmark.
Sent onsdag aften den 4. november 2020 sendte Barbara Bertelsen en sms
til Per Okkels, hvori hun takkede for en kæmpe indsats samt tilkendegav, at
hun håbede, at Kåre [Mølbak] og Anders [Fomsgaard] mærkede, at ”vi står
sammen med jer hele vejen”:
”…
Barbara Bertelsen kl. 22:56:
713 Forklaringsdokumentet side 1129
1805
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0062.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Lyder rigtigt, rigtig godt. Tusind tak for kæmpe indsats!! Vi skal nok
lykkes sammen igen. Kan godt mærke trætheden. Men vi tog kæmpe
skridt i dag. Når alle mink er væk, bliver det hele nemmere. Og nu skal
vi bare give den max gas på inddæmning, så bliver det også jul i år. Hils
Kåre og Anders og giv min store respekt videre. Håber de mærker, vi
står sammen med jer hele vejen. Og stadig ikke tøver med at træffe de
rigtige beslutninger (og få andre til at hjælpe med at omsætte til virke-
lighed). Nu skal vi igennem de næste to dage, så holder vi lidt weekend.
Og I klarede det så flot det her.
Barbara Bertelsen kl. 22.58:
PS: følger op ad proces med Peter i morgen. Sov rigtig godt!
Per Okkels kl. 23.00:
Sov godt
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret
714
,
at der ikke gik mange minutter mellem, at man fik ros og skæld ud. Det, de
skulle arbejde med de kommende dage, var bekendtgørelser i forbindelse med
Nordjyllandspakken, og der skulle holdes pressemøder herom.
9.5.6.3.4. Arbejdet i Justitsministeriet og Rigspolitiet
Der var om aftenen sms-kontakt mellem rigspolitichef Thorkild Fogde og po-
litidirektør Lykke Sørensen, ligesom Thorkild Fogde også var i kontakt med
departementschef Johan Legarth på sms flere gange. Kontakten angik bl.a.
overvejelser om alternative aflivningsmetoder og et forestående NOST-møde
den 5. november 2020 kl. 08.00.
Om aftenen ca. kl. 19 havde Thorkild Fogde og Lykke Sørensen en sms-kor-
respondance, hvori Thorkild Fogde anmodede om, at NOST’en indkaldte til
et videomøde den 5. november 2020 om morgenen med ”alle myndigheders
topfolk samt branchen”.
714 Forklaringsdokumentet side 747
1806
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0063.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret
715
, at Thorkild
Fogde ønskede, at der blev opsat et møde med styrelsescheferne i NOST’en
den 5. november 2020, så han kunne understrege, at man nu stod i en meget
alvorlig situation, og at der var behov for, at alle myndigheder bidrog og bak-
kede op om opgaveløsningen. Hun ved ikke, hvad der har været af sædvanlige
NOST-møder med Uffe Stormly for bordenden i dagene efter KU-mødet den
3. november 2020. Mødet den 5. november 2020 var et ekstraordinært møde
med Thorkild Fogde for bordenden. Mødet blev afholdt som følge af, at afliv-
ningsindsatsen nu skulle eskaleres. Mødet blev sat op i direkte forlængelse af
statsministerens pressemøde den 4. november 2020, hvor regeringens beslut-
ning om aflivning af alle mink blev meldt ud. Hun har videre forklaret
716
, at
hun så dele af pressemødet, men hun havde meget travlt, og hun kunne derfor
ikke se hele pressemødet. Hun så formentlig indledningen af pressemødet
samt statsminister Mette Frederiksens indlæg.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
717
, at det andet element var at
få delt trusselvurderingen med de involverede myndigheder. Der forelå en
vurdering fra Statens Serum Institut, hvor der blev opregnet den trussel, som
minkavlen kunne være for folkesundheden. Der skulle være en fælles forstå-
else i NOST’en, om at trusselbilledet var gået fra orange til at være rødt. Det
ville han gerne selv sige til styrelsescheferne.
Om aftenen ved 19.00 tiden var der en sms-korrespondance mellem Thorkild
Fogde og Johan Legarth om et møde samme aften:
”…
Thorkild Fogde kl. 19.04:
Hvem har lovet 5 dage?
[Afskrift af foto sendt af Thorkild Fogde til Johan Legarth]: Aflivning
kommer til at foregå som den vil gøre normalt i forbindelse med pels-
ning på farme og dermed i overensstemmelse med dyrevelfærdsreg-
lerne.
715 Forklaringsdokumentet side 1473
716 Forklaringsdokumentet side 1474
717 Forklaringsdokumentet side 1518
1807
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0064.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Johan Legarth kl. 19.10:
Jeg går ud fra at det overstregede afsnit alene referer til det avlerne får
bonus for. - ellers giver det ikke mening i forhold til de beslutninger, det
i øvrigt er truffet. De 5 dage er der ingen der har lovet. Bemærkninger
Per referede til udsprang af en sætning om, at man efter 5 dage skul-
le evaluere på om avlernes egen aflivningsindsats sammen med den
igangværende indsats var tilstrækkelig eller om man skulle iværksætte
”operation dyret skal dø”. - og det var der ikke tålmodighed til, hvorfor
ordren blev iværksættelse så snart det kan lade dig gøre.
Thorkild Fogde kl. 19.15:
Vi er bare nødt til meget hurtigt at have hjælp af nogle dyrlæger og
toxiko-loger fsva aflivningsmetoder. Vi har ikke selv de kompetencer.
Johan Legarth kl. 19.16:
Jeg får Studsgaard til at sende nogle ud til jeres næste møde. – hvornår
er det?
Thorkild Fogde kl. 19.17:
Hvis afsnittet kun vedrører den ordinære pelsning af raske dyr, så må
muligheden stadig være åben. Vi mødes virtuelt i morgen kl 8 på mit
niveau. Ender lige tilbage ad møder i aften.
Thorkild Fogde kl. 19.23:
Kan du og jeg og Lykke fortsætte mødet på jeres platform
Thorkild Fogde kl. 19.27:
Vi har brug for lige at tale sammen. Gerne sådan, at Anne Mette også
deltager.
Johan Legarth kl. 19.28:
Anne-Mette sender en indkaldelse nu. Studsgaard spørger, hvem hans
dyrlæger mv. skal række ud til i forhold til mødet kl.8
…”
1808
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0065.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret bl.a.
718
, at billedet i sms-kor-
respondancen var fra de Q&A’s, der var bilag til forsiden om aflivning af alle
mink, som corona-kommunikationsstaben havde udsendt før pressemødet,
og som han modtog fra Justitsministeriet, eventuelt fra Lisbeth Gro Nielsen.
Det er ham, der har foretaget markeringerne i dokumentet. Han husker, at
det handlede om, hvorvidt myndighedsaflivningerne i zone 1 og 2 kunne
holde trit med aflivningerne uden for zonerne, da de ikke måtte komme i en
situation, hvor et ikke-smittet dyr var aflivet, mens et smittet dyr ikke var af-
livet. Det ville være en uheldig situation hvis avlerne havde aflivet deres dyr
og opnået tempobonus inden for fem dage, mens myndighederne ikke havde
nået at aflive dyrene i zone 1 og zone 2. Han var bekymret i denne situation,
da nogen måtte have sagt, at aflivningerne skulle være foretaget inden for fem
dage, hvilket han var sikker på, at man ikke kunne følge med til. Det var ikke
realistisk, da myndighederne inden for zone 1 og zone 2 skulle aflive 2/3 dele
af alle mink i Danmark. Johan Legarth nævnte på et tidspunkt, at der havde
været overvejelser om, hvorvidt tempobonusordningen skulle have en frist på
fem eller ti dage. I forhold til Johan Legarths besked kl. 19.10 går han ud fra,
at første del i beskeden relaterede sig til Q&A, hvor følgende var formuleret
”Aflivning kommer til at foregå som den vil gøre normalt” og at dette ikke
ville omhandle myndighedsaflivningerne, men avlerne i zone 3. Omkring kl.
19.23 tror han, at han sad i et indsatsgruppemøde, men han er ikke sikker.
Han bad om et møde, som drejede sig om alternative aflivningsmetoder, da
den eksisterende aflivningsmetode ikke var tilstrækkeligt hurtigt.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret
719
, at hun ikke
husker mødet den 4. om aftenen, eller hvad dette møde handlede om. Mødet
handlede muligvis om den sideløbende indsats i de syv nordjyske kommuner,
og hvilke restriktioner der skulle gælde der. Hun kan ikke huske, hvad der blev
drøftet på opfølgningsmødet mellem hende, Thorkild Fogde, Johan Legarth
og Anne-Mette Lyhne Jensen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
720
, at der –
efter et møde med andre myndigheder – typisk afholdes et intern møde for at
sammenfatte konklusionerne fra mødet, som vedrører dem. Det ser ud til, at
718 Forklaringsdokumentet side 1518f
719 Forklaringsdokumentet side 1474
720 Forklaringsdokumentet side 1256
1809
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0066.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
korrespondancen drejer sig om, at de skal have afholdt et intern møde efter
mødet vedrørende smitteopsporing. Den første besked er en praktisk informa-
tion om, at de skal logge på nu. De har formentligt telefonisk haft drøftelser
om spørgsmålet om aflivningsmetoder tidligere på dagen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
721
, at
hun er ret sikker på, at hun, Johan Legarth, Thorkild Fogde og Lykke Sørensen
havde et møde i forbindelse med denne korrespondance. Mødet blev afholdt
som opfølgning på et møde i indsatsgruppen, der havde fundet sted omkring
kl. 18.00 den 4. november 2020. Indsatsgruppemødet vedrørte nedlukningen
af Nordjylland. Opfølgningsmødet den 4. november 2020 blev afholdt kl.
19.30 og varede omkring en halv time. På dette møde drøftede de aflivnings-
indsatsen og opfølgning på indsatsgruppemødet. På dette opfølgningsmøde
drøftede de ikke hjemmelsproblematikken, og de drøftede ligeledes ikke, at
hjemmelsproblematikken tidligere på dagen den 4. november 2020 var blevet
bragt op på et afdelingschefmøde. Rigspolitiet havde på dette tidspunkt fået
til opgave at udarbejde en plan for aflivning af mink, hvilket der blev afholdt
møde om den 5. november 2020 kl. 08.00. Mødet den 5. november 2020 kl.
08.00 var ikke et NOST-møde.
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, tog kontakt til Justitsmi-
nisteriet v/kontorchef Morten Holland Heide om spørgsmålet om hjemmel.
Morten Holland Heide udarbejdede efterfølgende den 12. november 2020
telefonnotat om telefonsamtalen.
Af telefonnotatet fremgår:
”…
Telefonnotat om samtale den 4. november 2020 kl. 21.54 med retschef
i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Perotti
Retschef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Perotti ringede til mig for
at drøfte spørgsmålet om hjemmel til at aflive mink uden for smittede
farme og risikozonerne.
721 Forklaringsdokumentet side 1347
1810
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Han spurgte ind til, i hvilket omfang Justitsministeriet havde vurderet
hjemmelsspørgsmålet. Jeg sagde, at vi ikke havde foretaget en vurdering
af hjemmelsspørgsmålet, men blot gjort opmærksom på dyreholdslo-
vens § 30, som efter sin ordlyd forekom rummelig, og spurgt til, om det
ikke gjorde en forskel, at der i forhold til dengang, hvor risikozonerne
på 7,8 km blev indført, nu forelå en ny risikovurdering fra SSI om mink.
Hjemmelsvurderingen skulle i første række foretages af Miljø- og Føde-
vareministeriet, idet det var deres lovgivning. Det var i den forbindelse
vigtigt, at Fødevarestyrelsen blev tryktestet på deres vurdering om, at
det ikke var muligt at aflive alle mink.
Han oplyste, at han først havde læst dyreholdslovens § 30 sådan, at
man godt kunne aflive alle mink, men at han efter at have talt med en
medarbejder i Fødevarestyrelsen havde ændret opfattelse, og at han nu
vurderede, at der ikke var hjemmel.
Han kom med en længere forklaring, som vi aftalte, at han sendte på
skrift, hvorefter Justitsministeriet ville kigge på problemstillingen.
Jeg sagde, at hvis det var hans vurdering, at der ikke var hjemmel, så var
det formentlig rigtigt, men at vi ville se på spørgsmålet, når vi havde
modtaget teksten fra ham.
Jeg nævnte, at der i givet fald skulle udarbejdes et hastelovforslag. Jeg
nævnte i den forbindelse, at det muligvis under alle omstændigheder
var nødvendigt med et lovforslag for så vidt angår forbudsdelen.
/MHE, 12. november 2020”
Sent om aftenen den 4. november 2020 videresendte Morten Holland Heide,
Justitsministeriet, en mail, som han samme dag havde modtaget fra Paolo
Perotti, til kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, med
emnet ”Hjemmel til aflivning af mink”, som beskrev Fødevarestyrelsens syn
på det manglende hjemmelsgrundlag i lov om hold af dyr. Mailen fra Paolo
Perotti med Fødevarestyrelsens notat af 4. november 2020 er beskrevet i af-
snit 9.5.6.3.5. Af Morten Holland Heides mail af 4. november 2020, sendt kl.
23.31, til Henrik Skovgaard-Petersen fremgår:
1811
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0068.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Kære Henrik
Du får lige denne, da der også er omtale af ekspropriation. Jeg har
ikke nærlæst endnu. Det gør vi i morgen, så vi kan finde ud af, om
vi er enige med Fødevarestyrelsen (Paolo Perotti ringede og sagde, at
han har forsøgt at udfordre, men er nået frem til, at han er enig med
Fødevarestyrelsen).
…”
Henrik Skovgaard-Petersen besvarede den 5. november 2020 kl. 09.00 mailen
fra Morten Holland Heide:
”…
Kære Morten
Tak for det. Det ser ud til, at traditionen på området har været, at afliv-
ning af raske dyr anses for ekspropriation. Det er muligvis et rigtigt snit,
når det handler om dyrenes sundhed og erhvervets og den enkelte avlers
situation, men en refleks af, at reglerne efter MFVM’s og styrelsens
opfattelse ikke handler om aflivning ud fra hensynet til menneskelig
sundhed (og i hvert fald i praksis ikke anvendes på denne måde), be-
tyder jo også, at det er en anden vurdering og vægtning af kriterierne,
der skal indgå. Jeg tænker derfor ikke, det ændrer afgørende ved den
arbejdshypotese, vi nåede frem til i går.
…”
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
722
, at han sad med spørgsmål om ekspropriation i Kontoret for Statsret
og Menneskerettigheder. Han forholdt sig på daværende tidspunkt afventen-
de, idet hjemmelsspørgsmålet var under afklaring i Justitsministeriets Be-
redskabsafdeling. I forhold til ekspropriationsspørgsmålet noterede han sig
mailen, men han arbejdede ikke videre med dette. De gik i kontoret i gang med
at foretage en vurdering af, hvorvidt et indgreb mod minkerhvervet kunne ud-
gøre ekspropriation. Hans kontors opgave var sammen med fagministeriet at
722 Forklaringsdokumentet side 422f
1812
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0069.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
komme frem til en konklusion på spørgsmålet, herunder ved at kvalificere og
rammesætte spørgsmålet. Spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet mod minkavl
skulle gælde i et eller to år, havde betydning i forhold til indgrebets intensitet
og dermed også betydning for vurderingen om ekspropriation. Ekspropriati-
onsvurderingen krævede, at de forholdt sig til den kvalificerede årsag til ind-
grebet. Han ville derfor gøre det tydeligt for Morten Holland Heide, at denne
ekspropriationsvurdering adskilte sig fra andre ekspropriationsvurderinger,
idet årsagen til indgrebet var hensynet til folkesundheden og ikke et hensyn
til eventuel sygdom ved mink eller følgerne af en sygdom.
Ved midnat den 5. november 2020 kl. 00.00 videresendte Morten Holland
Heide den mail, som han havde modtaget fra Paolo Perotti kl. 22.45 til sin
afdelingschef Anne-Mette Lyne Jensen med følgende tekst:
”…
Se nedenfor. Vi ser på det i morgen, så vi finde ud af, om de har ret.
Hvis de har, og vi ikke kan finde anden hjemmel, skal nogen skrive et
lovforslag meget hurtigt.
…”
Lidt over midnat den 5. november 2020 kl. 00.03 videresendte Morten Hol-
land Heide ligeledes Paolo Drostbys mail fra kl. 22.45 til fuldmægtig Camilla
Martha Giordano, Justitsministeriet, med følgende tekst:
”…
Vil du ikke se på, om de har ret?
…”
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om sine to mails
sendt kl. 00.00 og 00.03 forklaret
723
, at han skrev ”nogen”, da han vidste, at
der på det tidspunkt var en drøftelse mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet om, hvem der skulle skrive lovforslaget. Andre mente,
at det var Justitsministeriets opgave. Det havde ingen betydning for ham, om
det var Miljø- og Fødevareministeriet eller Sundhedsministeriet; han vidste
blot, at det ikke var Justitsministeriets opgave. Da det ikke var afklaret, skrev
723 Forklaringsdokumentet side 861
1813
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0070.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
han ”nogen”. Det var oplagt, at opgaven lå hos Miljø- og Fødevareministeriet,
da det lå i naturlig tilslutning til Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning,
hvilket det også endte med at høre til.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
724
, at han
ikke blev orienteret om den afklaring af hjemmelsspørgsmålet, som foregik
mellem Morten Holland Heide, Mads Møller Langtved og Paolo Perotti onsdag
den 4. november 2020, hvor der skete fremsendelse af et notat fra Fødevare-
styrelsen. Han blev først orienteret om drøftelserne mellem Morten Holland
Heide, Mads Møller Langtved og Paolo Perotti mandag eller tirsdag den 9. og
10. november 2020.
9.5.6.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen
Efter pressemødet kl. 16.00 blev der om aftenen afholdt et virtuelt møde
med deltagelse af Fødevarestyrelsens direktion samt departementschef Henrik
Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup, hvorunder Fødevarestyrelsen gav
udtryk for, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel
til nedslagning af alle mink. Det blev på mødet besluttet, at retschef Paolo
Perotti skulle ind over hjemmelsspørgsmålet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret
725
, at han ikke havde drøftelser med Johan Legarth om hjemmels-
spørgsmålet efter pressemødet og heller ikke den 5. november 2020. Han har
endvidere forklaret
726
, at han indkaldte Tejs Binderup og Fødevarestyrelsen
til et møde onsdag den 4. november 2020 om aftenen om implementering.
Under dette møde nævnte Hanne Larsen, at der var uklarhed om, hvorvidt der
var hjemmel til en ”her og nu”- aflivning. Han sagde, at dette skulle afklares
hurtigt. Retschef Paolo Perotti skulle ind over. Der forelå en afklaring af hjem-
melsspørgsmålet torsdag den 5. november 2020. Det var første gang, at han
hørte om hjemmelsproblemet i det forløb. Han må være ærlig og sige, at han
i situationen ikke kunne huske, at han havde hørt om hjemmelsspørgsmålet
før, f.eks. i notatet af 22. september 2020. Henrik Studsgaard har under en
genafhøring for kommissionen forklaret supplerende
727
, at veterinærdirektør
724
725
726
727
Forklaringsdokumentet side 617
Forklaringsdokumentet side 1566
Forklaringsdokumentet side 361 og 1562
Forklaringsdokumentet side 1562
1814
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0071.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at der var en diskussion om, hvorvidt
der var hjemmel eller ej. Han havde ikke hjemmelsproblematikken aktivt i sit
hoved i løbet af den 4. november 2020, og hvis han havde haft det, så havde
det efter hans opfattelse heller ikke været evident, hvorvidt der var hjemmel.
Der blev fortolket på lov om hold af dyr i slutningen af september 2020, og
den fortolkning afhang den gang af risikovurderingen. Der havde også under-
vejs i processen været drøftelser om hjemmel i epidemiloven. Han blev først
selv opmærksom på hjemmelsspørgsmålet onsdag aften den 4. november
2020. Han havde ikke talt med Tejs Binderup om hjemmelsspørgsmål i løbet
af onsdag den 4. november 2020 om dagen, og hovedemnet for statusmødet
med de tre styrelser var også et andet. Han tilkendegav onsdag aften den 4.
november 2020, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart, og han bad
om, at Miljø- og Fødevareministeriets retschef Paolo Perotti blev koblet på
opgaven. Formålet med mødet, som blev afholdt i forlængelse af pressemødet
den 4. november 2020, var det rent operationelle. Allerede før regeringsbeslut-
ningen var det et problem med at komme af med døde mink. Man var nødt
til finde alternative løsninger for at få minkene væk. DAKA, som bortskaffede
døde mink, kunne ikke klare det, og man fandt et alternativ i form af nedgrav-
ning. På dette møde sagde Hanne Larsen, at der var uklarhed om hjemmel til
aflivning i zone 3. Han tænkte, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en
fart. Han kunne ikke aktivt huske CU-sagen fra den 1. oktober 2020 og dens
indhold om hjemmel. Han havde ikke talt med Tejs Binderup inden mødet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
728
, at
onsdag aften den 4. november 2020 var det er møde, hvor også Paolo Perotti
kom ind over. Derefter kørte hjemmelsspørgsmålet i et spor mellem Paolo
Perotti, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet. Han blev derefter koblet ud
af hjemmelsovervejelsen indtil torsdag den 5. november 2020, hvor han fik
han en opringning fra Anne-Mette Lyhne Jensen om, at Justitsministeriet
ikke ville tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret
729
, at der blev afholdt
et statusmøde senere om aftenen med Henrik Studsgaard og Tejs Binderup,
hvor hjemmelsspørgsmålet blev drøftet igen. På mødet sagde de, det fortsat
var Fødevarestyrelsens klare opfattelse, at der ikke var hjemmel. Det blev
728 Forklaringsdokumentet side 694
729 Forklaringsdokumentet side 507
1815
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0072.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
besluttet, at Paolo Perotti skulle ind over, og at han skulle have kontakt med
Birthe Schubart, samt at Justitsministeriet skulle orienteres. Han husker ikke
Henrik Studsgaards reaktion. Hjemmelsspørgsmålet var enormt vigtigt, men
var et af mange spørgsmål.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
730
, at efter
pressemødet den 4. november 2020, blev der holdt en form for statusmøde hos
Henrik Studsgaard, hvor hun selv og Nikolaj Veje deltog. Birthe Schubart hav-
de udarbejdet nogle talepinde om, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning.
Det blev på dette møde besluttet, at Birthe Schubart og Paolo Perotti skulle
sætte sig i kontakt med hinanden og arbejde videre med det, da retschefen i
departementet selvfølgelig også kunne have et syn på, om de havde ret i, at
der ikke var hjemmel. Både på statusmødet og tidligere på dagen tilkendegav
de klart, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel.
Så vidt hun husker, blev der også sendt en kort besked til Justitsministeriet
herom. Hanne Larsen har under en genafhøring for kommissionen forklaret
supplerende
731
, at Henrik Studsgaard efter pressemødet indkaldte til et møde
for at drøfte, hvordan situationen så ud i Fødevarestyrelsen som følge af
KU-beslutningen og udmeldingen om, at alle mink skulle aflives. De talte om,
at der ville være udfordringer med bortskaffelsen af de døde dyr, og at andre
styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet måtte hjælpe med at løse den
udfordring. Der blev talt om hjemmelsspørgsmålet, og det blev besluttet, at
Birthe Schubart skulle kontakte retschefen i departementet. Fødevarestyrelsen
mente ikke, at der var hjemmel i deres lovgivning, men den 4. november om
aftenen vidste hun ikke, at der ikke var hjemmel i anden lovgivning. Hun
vidste kun, at hjemmelsspørgsmålet ikke var afklaret. Der var den 4. novem-
ber 2020 om aftenen en dialog mellem Birthe Schubart og Paolo Perotti om
hjemmelsspørgsmålet, og Paolo Perotti ville næste morgen drøfte dette med
Justitsministeriet. Under hjemmelsdrøftelserne i Fødevarestyrelsen den 4.
november 2020 var de ikke i besiddelse af den seneste risikovurdering. Med
udgangspunkt i § 30 i lov om hold af dyr var der udstedt en bekendtgørelse
om minkfarme i zone 1 og zone 2. Deres opfattelse var, at der skulle være et
smittested eller en smittet besætning, hvor der så undtagelsesvist kunne slås
raske dyr ihjel i et område rundt om besætningen. De mente ikke, at zonen
kunne udstrækkes til hele landet, da zonens størrelse skulle hvile på en veteri-
730 Forklaringsdokumentet side 530
731 Forklaringsdokumentet side 1547f og 1553
1816
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0073.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
nærfaglig begrundelse. Beslutningen om aflivning af alle mink skete af hensyn
til folkesundheden, og da der nærmest blev lukket ned i syv kommuner, blev
situationen betragtet med stor alvor. Det var derfor ikke helt urimeligt at tæn-
ke, at der kunne findes en hjemmel i anden lovgivning, fx i epidemiloven. Det
viste sig dog, at der ikke var hjemmel til aflivning i zone 3 i anden lovgivning.
Det var ikke deres område, og de kunne ikke vurdere det.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
732
, at Nikolaj
Veje og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med departementschefen kl. 18
om hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra mødet og sagde, at de havde
fået besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes med Paolo Perotti. Hun fik
som sagt mundtlig besked fra Nikolaj Veje om, at Henrik Studsgaard ønske-
de, at de skulle undersøge hjemmelsspørgsmålet, og at de skulle begrunde
deres opfattelse og udbygge den over for retschefen. Hun husker dog ikke,
om Nikolaj Veje direkte sagde, at det var Henrik Studsgaard, der havde bedt
om dette, men det lagde hun til grund, eftersom beskeden kom umiddelbart
efter som udløber af det møde, som Nikolaj Veje, Hanne Larsen og Henrik
Studsgaard havde. Hun blev først involveret den 4. november. Men det var
alle i Fødevarestyrelsens rygmarvsreaktion, at det ikke kunne gennemføres
i medfør af den eksisterende lovhjemmel. Der skulle være en sammenhæng
med de syge dyr, for at de kunne gøre noget.
Birthe Schubart havde tidligere på eftermiddagen kl. 14.04 fået tilsendt mail-
korrespondancen fra samme dag mellem Justitsministeriet, Sundhedsministe-
riet og Miljø- og Fødevareministeriet om spørgsmålet om hjemme til aflivning,
og kl. 17.44 sendte Birthe Schubart en mail om ”Hjemmel til aflivning af mink”
til Hanne Larsen og Nikolaj Veje og med kopi til blandt andre Camilla Brasch
Andersen, hvori Birthe Schubart tilkendegav, at der efter Fødevarestyrelsens
opfattelse ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af alle mink. Af
mailen fremgår bl.a.:
”…
Efter Fødevarestyrelsen opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,
der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en
732 Forklaringsdokumentet side 138, 140 og 146
1817
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0074.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i
den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.
…”
Camilla Brasch Andersen og Sten Mortensen havde samme dag en sms-kor-
respondance, hvoraf fremgår:
”…
Sten Mortensen, kl. 18.10:
Yearhhh.. Vi gjorde hvad vi kunne. Jeg så nok skriften på væggen i
fredags. Der er ingen plads til rationelle overvejelser.
Sten Mortensen, kl. 18.11:
Jeg er dybt imponeret over hvad du og Hanne har holdt til
Sten Mortensen, kl. 18.31:
Vi fik ikke muligheden for at få en nøgtern refleksion om farligheden
af de her mutationer
Camilla Brasch Andersen, kl. 18.33:
Nej desværre blev vi ikke meget klogere. Vi kan måske nå at få dyr fra
dem til fritestning. Hanne og jeg har tudet i dag
�½��
Sten Mortensen, kl. 18.36:
Kram
Camilla Brasch Andersen, kl. 18.36:
I lige måde. Du har mere på spil.
…”
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har hertil
forklaret
733
, at hun mener, at de kommunikerede om undersøgelsen af de 10
patienter, som Kåre Mølbak havde omtalt, hvor man kunne se patienternes
antistofsvar. Hun så undersøgelsen den 3. november 2020. Hun ved ikke,
hvad hun mente med bemærkningen om dyr til fritestning. Hun anfægtede
733 Forklaringsdokumentet side 1306f
1818
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
ikke beslutningen fra KU-mødet, da det var af hensyn til folkesundheden, at
beslutningen var truffet. De havde på veterinærsiden gjort, hvad de kunne.
Hun havde ikke selv set ”skriften
på væggen”
om fredagen, som Sten Morten-
sen skrev i en sms-besked.
Paolo Parotti modtog kl. 20.11 en mail fra Birthe Schubart, hvori Birthe Schu-
bart bl.a. gav udtryk for, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til ned-
slåning af raske mink uden for 7,8 km-zonen. Birthe Schubart oplyste videre,
at der forud for mailen havde været et møde mellem Fødevarestyrelsens di-
rektion og departementschef Henrik Studsgaard, hvorunder det var aftalt, at
der skulle være en drøftelse. Mailen blev sendt i kopi til bl.a. Paolo Drostby,
Tejs Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje. Af mailen fremgår:
”…
Emne: VS: Hjemmel til aflivning af raske mink.
Dato: 4. november 2020 20:10:54
Kære Paolo
I lyset af den nuværende situation, som det blev præsenteret ved pres-
semødet i dag, pågår der drøftelser om hjemmelsgrundlaget til aflivning
af raske mink uden for de fastlagte zoner (7,8 km), når minkene skal
aflives af hensyn til folkesundheden.
Det er vores opfattelse, at de hjemler, der er i lov om hold af dyr ikke
kan rumme den nye situation.
Det fremgår af lovens § 1, at lovens formål er at sikre at hold af dyr sker
på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikker-
heden og menneskers og dyrs sundhed samt produktionen tilgodeses.
Det primære formål med loven er imidlertid at sikre dyrenes sundhed
og bekæmpe sygdom i dyr. Som en afledet effekt heraf, vil bekæmpelse
af sygdom i dyr, også kunne ske for at beskytte menneskers sundhed. I
den nuværende situation med beslutningen om at slå alle mink ned, er
det ikke ud fra et behov for at bekæmpe sygdom i dyr, men for at sikre
folkesundheden og afværge human smitteudvikling. Denne udvidelse
1819
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
har aldrig været indtænkt som et formål eller som en del af lovens
anvendelsesområde.
Som det fremgår af mailen nedenfor, har Justitsministeriet peget på §
30, stk. 1, i lov om hold af dyr som hjemmel for at gennemføre særlige
smitteforebyggende foranstaltninger.
Tilføjelsen i 2018 i lovens § 30, stk. 1, om muligheden for at fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlig smitteforebyg-
gende foranstaltninger, blev gennemført på baggrund af MRSA-ekspert-
gruppens anbefalinger. Fokus var at identificere, hvilke smittebarierer
der kunne opstilles, for at mindske risikoen for smitte mellem stald og
samfund.
Forebyggende foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse –
eksemplificeres i lovforslaget som krav om etablering af badefaciliteter
– og påbud om anvendelse, krav om gennemførelse af hygiejnekurser
m.v., også i bedrifter og situationer, hvor dyrene ikke er syge, er efter
Fødevarestyrelsens opfattelse tiltænkt anvendt i en helt anden situation
end den nuværende. Det fremgår således også af bemærkningerne til
lovforslaget, at der vil blive fastsat overgangsperioder, således at besæt-
ningerne kan tilpasse sig de nye krav til indretning.
Efter Fødevarestyrelsen opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,
der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en
længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i
den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.
Intensiteten i Indgrebets karakter taget i betragtning kræves der efter
Fødevarestyrelsens opfattelse eksplicit lovhjemmel. Der henvises til
grundloven § 73, stk. 1, der fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig,
og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Dette er også afspejlet i bemærkningerne til § 56 i lov om hold af dyr,
hvor nedslagning af raske dyr i medfør af loven reelt anses for at være
ekspropriation.
1820
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Et ensidigt hensyn til folkesundheden kan efter Fødevarestyrelsens op-
fattelse ikke varetages med hjemmel i lov om hold af dyr, men må være
omfattet af den regulering, som Sundhedsmyndighederne er ansvarlig
for – eller der skal etableres ny hjemmel.
Herudover fremgik det på dagens pressemøde, at der vil blive etab-
leret hjælpepakker til at kompensere for minkavlernes tab. Sådanne
hjælpepakker kan ikke etableres efter hjemlen til erstatning efter lov
om hold af dyr.
Med hensyn adgang uden retskendelse fremgår det af § 65 i lov om hold
af dyr, at Fødevarestyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har ret til adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder
elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning
af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af
loven eller Den Europæiske Unions forordninger.
Fødevarestyrelsen er i forbindelse med MRSA-sagerne blevet udfordret
på rækkevidden af denne bestemmelse idet der var tale om udtagning
af overvågningsprøver hos dyr, der ikke var syge eller mistænkte for
sygdom. Idet overvågning er en del af formålet med lov om hold af dyr,
fastholdt Fødevarestyrelsen, at der var tilstrækkelig hjemmel. Det blev
ikke udfordret yderligere af dyreejerne. Fødevarestyrelsen vurderede
på daværende tidspunkt at det ville være nødvendigt med regulering,
hvis vi vil tiltvinge os adgang i forbindelse med overvågning (forsk-
ning). Lovens hjemmel til adgang uden retskendelse kan efter vores
opfattelse ikke bruges i disse tilfælde, hvor adgangen jf. ovenstående vil
være baseret på sundhedsmyndighedernes regulering. Det bemærkes,
at EU-Domstolen ved dom i sagen C-59/17) har fastslået, at offentlige
myndigheders indgriben i forhold af privat karakter skal være hjemlet
og begrundet af årsager, der er fastlagt ved lov.
Der er således efter Fødevarestyrelsens opfattelse behov for følgende:
· Etablering af ny lovhjemmel til aflivning af raske dyr og stillingtagen
til under hvilket ressort hjemlen skal ligge
1821
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0078.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
· Etablering af hjemmel til adgang uden retskendelse
· Etablering af hjemmel til udbetaling af ekspropriationserstatning samt
hjemmel til at betale for avlernes arbejde med aflivning – herunder
eventuel bonusordning.
På et møde her til aften mellem vores direktion og departementschefen
blev det aftalt, at vi skulle drøfte/afstemme holdning til ovenstående
her til aften. Vil du kontakte mig hurtigst muligt.
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
734
, at de,
efter at have set, hvad det var, Sundhedsministeriet havde skrevet, mødtes
og drøftede det igen. Men der var jo ikke noget nyt i det. Det var det samme
de havde set på, og det gav dem ikke anledning til at ændre deres vurdering.
Det budskab blev så givet videre på direktørniveau til Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets departement. Det var en telefonbesked, der gik afsted, inden hun
sendte sin mail med svar kl. 20.11. Telefonbeskeden blev givet midt på da-
gen, efter at hun havde talt med Nikolaj Veje og Hanne Larsen og muligvis
også nogle andre. Nikolaj Veje og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med
departementschefen kl. 18 om hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra
mødet og sagde, at de havde fået besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes
med Paolo Perotti. Hun havde ikke forud for sin mail kl. 20.11 kontakt med
Paolo Perotti. Fra det tidspunkt, hvor de fremkom med deres vurdering onsdag
den 4. november om aftenen, og til torsdag den 5. november 2020 først på
aftenen hørte hun ikke mere. Da hun skrev mailen om hjemmelsproblemet,
havde hun ikke [set] risikovurderingen af 3. november 2020. Hun har ingen
forudsætninger for at se på sundhedslovgivningen.
Kl. 20.35 videresendte dyrlæge Signe Balslev en mail fra kl. 19.22 med ved-
hæftning: ”Raske besætninger uden for zoner” til Hanne Larsen, Camilla
Brasch Andersen under emnet: ”Køreplan for ny strategi for aflivning af alle
mink (uden for zoner)”. Af det vedhæftede dokument fremgår bl.a.:
”…
734 Forklaringsdokumentet side 138ff og 144
1822
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0079.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Raske besætninger uden for zoner
FVST har ingen lovgivning til at bede om aflivning af mink i raske
besætninger uden for zoner
…”
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har her-
om forklaret
735
, at hun ikke nødvendigvis læste mailen [kl. 19.22] på samme
tidspunkt, som hun modtog den. Hun anså det som en opremsning af, hvad de
skulle have styr på i forhold til den nye gruppe af besætninger. Besætningerne
skulle tælles, og der skulle tages stilling til rengøring med videre. Hun beskæf-
tigede sig med den operationelle stab. Hun var ikke involveret i det juridiske
spor, som Birthe Schubart arbejdede videre med. De havde ingen opgaver i
den zone, som politiet senere døbte zone 3, men de skulle sikre optælling,
hvis der senere skulle betales erstatning. De fokuserede deres indsats på de
syge mink, og på de tidligere syge mink med henblik på at få de smittede dyr
væk. Det var på det tidspunkt lidt uklart om zone 3 var overgået til NOST’en.
NOST’en havde på mødet samme dag sagt, at de overtog operationen. Hun
formoder, at det var en politimand, der udtalte dette. Hun har om forløbet med
hjemmelsspørgsmålet den 4. november 2020 mere generelt forklaret
736
, at der
var en række møder den dag, som hun ikke deltog i, hvorfor der blev afklaret
veterinære ting uden om hende. Hun husker ikke, om hun deltog i et møde med
Miljø- og Fødevareministeriets departement ved 18-tiden. Hun var bekendt
med, at der den 4. november 2020 blev arbejdet med hjemmelsspørgsmålet.
Efter pressemødet den 4. november 2020 var der dialog mellem Birthe Schu-
bart og Paolo Perotti om hjemmelsspørgsmålet, hvor Tim Petersen bidrog med
sin veterinærfaglige vurdering af, hvordan lov om hold af dyr skulle forstås.
Hun var ikke involveret i drøftelserne, men hun vidste, at Tim Petersen var
involveret i drøftelserne om hjemmel den 4. november 2020 om aftenen. Hun
var den 4.-5. november 2020 bekendt med, at Fødevarestyrelsen fortsat ikke
mente, at der var hjemmel i lov om hold af dyr til regeringens beslutning om
at aflive alle mink. Hun mener ikke, at hun på det tidspunkt havde set Birthe
Schubarts redegørelse. Hun husker ikke, om hun på det tidspunkt var bekendt
med Justitsministeriets holdning til hjemmelsspørgsmålet.
735 Forklaringsdokumentet side 1307
736 Forklaringsdokumentet side 1307 og 1309
1823
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0080.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Paolo Perotti og Birthe Schubart havde flere samtaler i løbet af aftenen, og
undervejs tog Paolo Perotti kontakt til Justitsministeriet v/kontorchef Morten
Holland Heide om spørgsmålet om hjemmel. Morten Holland Heide udarbej-
dede efterfølgende den 12. november 2020 et telefonnotat om telefonsam-
talen. Telefonnotatet er nærmere beskrevet ovenfor under afsnit 9.5.6.3.4.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
737
, at
han ikke kan huske, om han modtog en status eller et referat fra Paolo Perot-
ti. Han blev orienteret, da Anne-Mette Lyhne Jensen ringede til ham torsdag
den 5. november 2020 og sagde, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte
Fødevarestyrelsens/Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.
Birthe Schubart uddybede Fødevarestyrelsens bemærkninger om manglende
hjemmel i en mail sendt kl. 22.08 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme
tekst, som mailen sendt kl. 20.10, men med en tilføjelse af et afsnit med rød
tekst. Også denne mail blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs
Binderup, Nikolaj Veje og Hanne Larsen. Af mailen fremgår:
”…
Kære Paolo
På baggrund af vores drøftelser har vi udbygget vore bemærkninger til,
hvorfor vi mener at § 30, stk. 1, 2. pkt. ikke kan anvendes som hjemmel
til aflivning af raske mink. (indsat med rødt)
Af bemærkningerne til § 30, stk. 1, 2. punktum fremgår følgende: ”Be-
stemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv
er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker”. Det er Fødevarestyrelsens veterinærfaglige opfattelse,
at der med denne formulering henvises til situationer, hvor smitstoffet
eksisterer i eller på det pågældende dyr eller i den pågældende besæt-
ning, men hvor dyrene ikke udviser sygdomstegn. I disse situationer
vil der kunne iværksættes smitteforebyggende foranstaltninger, der
skal begrænse eller hindre udbredelse af smitstoffet til det omgivende
samfund og mellem besætninger. Der er dermed tale om en inddæm-
737 Forklaringsdokumentet side 696f
1824
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0081.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
ningsstrategi, hvor smitstoffets eksistens accepteres i modsætning til
en bekæmpelsesstrategi, hvor smitstoffet udryddes.
…”
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forklaret
738
,
at ved modtagelsen af Birthe Schubarts mail kl. 20.11 var det første gang, han
blev involveret i hjemmelsspørgsmålet. Og det var første gang han stiftede
bekendtskab med § 30 i lov om hold af dyr. Det er ikke en lov, som han har
beskæftiget sig med. Det er også derfor, han senere spurgte ind til lovens for-
arbejder. Baggrunden for, at han ringede til Justitsministeriet var, at Birthe
Schubart ringede til ham som opfølgning på hendes mail fra kl. 20.11. Han
og Birthe Schubart drøftede sagen, og han spurgte ind til det. Man kan ud af
mailtråden se, at spørgsmålet opstod på baggrund af en mail fra Justitsministe-
riet. Han prøvede at forstå det – at forstå det veterinærfaglige, for han kendte
som sagt ikke loven på det her tidspunkt. Han havde brug for, at en dyrlæge
forklarede ham, hvad forskellen på dette og f.eks. MRSA var. De snakkede
frem og tilbage. De lagde på, og så skrev Birthe Schubart igen lidt senere. De
talte så i telefonen igen og gennemgik det på ny. Han lod sig så overbevise,
eller erklærede sig enig i, at det måtte være sådan, det var. Ind imellem tele-
fonsamtalerne med Birthe Schubart talte han med Justitsministeriet, Morten
Holland Heide, for at høre, hvad det var, de havde tænkt – hvorfor de havde
ment, at der
var
hjemmel. Han præsenterede samtidig deres egen forståelse
af lovgrundlaget over for Morten Holland Heide. Han aftalte så med Morten
Holland Heide, at de ville vende tilbage til ham og Justitsministeriet med en
endelig vurdering på skrift. Om det af Morten Holland Heide udarbejdede
telefonnotat har han forklaret, at han tænker, at det er dækkende for deres
samtale. Han har ikke nogen erindring om, at lige præcis udtrykket ”trykteste”
blev anvendt. Han har ikke selv lavet telefonnotat om samtalen. Den ændrede
opfattelse i [Fødevarestyrelsen] skyldtes, at bestemmelsen for en umiddelbar
læsning ikke var begrænset. Derfor havde [han] brug for igennem samtalen
med Fødevarestyrelsen at forstå, hvorfor bestemmelsen ikke kunne bruges så
bredt, og forstå sammenhængen med det veterinærfaglige. Når man bare læste
bestemmelsen kunne man godt – som det også var tilfældet for en medarbejder
i Sundhedsministeriet – have fået den tanke: ”Hmm – kan den bruges?”. Det
var en relativt kort samtale på måske 5 minutter. Det eneste spørgsmål, som
738 Forklaringsdokumentet side 118f og 124
1825
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0082.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
han var inde over, var det, som Birthe Schubart skrev om. Han har således
ikke forholdt sig til nogen sondring i forhold til, hvis der var tillige var tale
om et forbud. Han kontaktede Justitsministeriet om aftenen den 4. november
2020, fordi spørgsmålet om hjemmel var rejst i mailen, som fulgte med Bir-
the Schubarts mail til ham kl. 20.11, og Morten Holland Heide stod på som
kontaktperson i Justitsministeriet. Det var ikke mailtråden i tidsrummet fra
kl. 15.32 og 21.31 mellem Tejs Binderup og Justitsministeriet, som var bag-
grunden for, at han ringede til Morten Holland Heide.
Birthe Schubart uddybede yderligere synspunkterne om hjemmel mv. i en mail
sendt kl. 22.35 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme tekst, som mailen
sendt kl. 20.10 og kl. 22.08, men med en tilføjelse af endnu et afsnit med rød
tekst. Også denne mail blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs
Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje:
”…
Og nu med et afsnit om baggrunden for at vi har hjemmel til at slå rask
dyr i zoner ned.
Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at fastlæggelse af den zone
på 7,8 km, hvor besætninger, der ikke er konstateret smittet, også på-
lægges restriktioner i form af aflivning jf. § 30, stk. 2, litra h), er fastsat
ud fra en konkret risikovurdering fra DK VET af 29. september 2020,
hvoraf det fremgår, at der en høj risiko for smitte mellem mennesker
og mink og mellem mink og mennesker. Baseret på den geografiske
udbredelse af smittede minkfarme, fremgår det af risikovurderingen, at
risikoen for at en besætning smittes er større, hvis besætningen ligger
tæt på smittede minkfarme, end hvis den ligger længere væk fra smitte-
de minkfarme. Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mel-
lem en smittet minkfarm til nærmeste smittede minkfarm, af DK VET
beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8km).
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forevist hendes to afsnit
med rød skrift i mails kl. 22.08 og kl. 22.35 forklaret
739
, at begge afsnit med
739 Forklaringsdokumentet side 140ff
1826
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0083.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
rødt var tilføjelser, der blev indsat som følge af, at Paolo Perotti udfordrede
deres vurderinger. Derfor uddybede de argumentationen ad to omgange. De fik
en sektionsleder, dyrlæge Tim Petersen, med ind over opgaven med at beskrive
det veterinærfaglige. De havde to telefonsamtaler med Paolo Perotti imellem
de respektive mails, som hun sendte til ham henholdsvis kl. 20.11, kl. 22.08
og kl. 22.35. Vurderingen var baseret på granskning af forarbejder og drøf-
telser med jurister fra fagenheden. De havde ikke så lang tid til at producere
det, et par timer. Udfordringen fra Paolo Perotti var ganske almindelig. Han
stillede spørgsmål til det, de skrev. Han ville være sikker på, at han forstod
deres begrundelser korrekt. Det var jo ikke det mest gennemarbejdede notat,
de lavede. Det var tiden ikke til. Udfordringen gik ganske enkelt på: Er der
hjemmel, eller er der ikke hjemmel. Der var ikke noget mere specifikt. Det var
en sædvanlig trykprøvning.
Kontorchef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
740
, at
Birthe Schubarts mail kl. 22.35 ikke gav ham anledning til andre overvejel-
ser. Det drejer sig om forståelsen af, hvorfor man godt kunne etablere 7,8 km
zonerne. Denne forståelse ønskede han at få med.
Kl. 22.46 sendte Paolo Perotti en mail – som var en sammenskrivning af Bir-
the Schubarts mails fra kl. 20.10, kl. 22.08 og kl. 22.35 – til Morten Holland
Heide i Justitsministeriet om hjemmelsspørgsmålet:
”…
Emne:
Hjemmel til aflivning af mink
Kære Morten,
Som aftalt hermed Fødevarestyrelsens skriv om det manglende hjem-
melsgrundlag i lov om hold af dyr:
I lyset af den nuværende situation, som det blev præsenteret ved pres-
semødet i dag, pågår der drøftelser om hjemmelsgrundlaget til aflivning
af raske mink uden for de fastlagte zoner (7,8 km), når minkene skal
aflives af hensyn til folkesundheden.
740 Forklaringsdokumentet side 120
1827
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er vores opfattelse, at de hjemler, der er i lov om hold af dyr ikke
kan rumme den nye situation.
Det fremgår af lovens § 1, at lovens formål er at sikre at hold af dyr sker
på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikker-
heden og menneskers og dyrs sundhed samt produktionen tilgodeses.
Det primære formål med loven er imidlertid at sikre dyrenes sundhed
og bekæmpe sygdom i dyr. Som en afledet effekt heraf, vil bekæmpelse
af sygdom i dyr, også kunne ske for at beskytte menneskers sundhed. I
den nuværende situation med beslutningen om at slå alle mink ned, er
det ikke ud fra et behov for at bekæmpe sygdom i dyr, men for at sikre
folkesundheden og afværge human smitteudvikling. Denne udvidelse
har aldrig været indtænkt som et formål eller som en del af lovens
anvendelsesområde.
Justitsministeriet har peget på § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr som hjem-
mel for at gennemføre særlige smitteforebyggende foranstaltninger.
Tilføjelsen i 2018 i lovens § 30 , stk. 1, om muligheden for at fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlig smitteforebyg-
gende foranstaltninger, blev gennemført på baggrund af MRSA-ekspert-
gruppens anbefalinger. Fokus var at identificere, hvilke smittebarierer
der kunne opstilles, for at mindske risikoen for smitte mellem stald og
samfund.
Af bemærkningerne til § 30, stk. 1, 2. punktum fremgår følgende: ”Be-
stemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv
er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker”. Det er Fødevarestyrelsens veterinærfaglige opfattelse,
at der med denne formulering henvises til situationer, hvor smitstoffet
eksisterer i eller på det pågældende dyr eller i den pågældende besæt-
ning, men hvor dyrene ikke udviser sygdomstegn. I disse situationer
vil der kunne iværksættes smitteforebyggende foranstaltninger, der
skal begrænse eller hindre udbredelse af smitstoffet til det omgivende
samfund og mellem besætninger. Der er dermed tale om en inddæm-
ningsstrategi, hvor smitstoffets eksistens accepteres i modsætning til
en bekæmpelsesstrategi, hvor smitstoffet udryddes.
1828
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Forebyggende foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse –
eksemplificeres i lovforslaget som krav om etablering af badefaciliteter
– og påbud om anvendelse, krav om gennemførelse af hygiejnekurser
m.v. , også i bedrifter og situationer, hvor dyrene ikke er syge, er efter
Fødevarestyrelsens opfattelse tiltænkt anvendt i en helt anden situation
end den nuværende. Det fremgår således også af bemærkningerne til
lovforslaget, at der vil blive fastsat overgangsperioder, således at besæt-
ningerne kan tilpasse sig de nye krav til indretning.
Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at fastlæggelse af den zone
på 7,8 km, hvor besætninger, der ikke er konstateret smittet, også på-
lægges restriktioner i form af aflivning jf. § 30, stk. 2, litra h), er fastsat
ud fra en konkret risikovurdering fra DK VET af 29. september 2020,
hvoraf det fremgår, at der en høj risiko for smitte mellem mennesker
og mink og mellem mink og mennesker. Baseret på den geografiske
udbredelse af smittede minkfarme, fremgår det af risikovurderingen, at
risikoen for at en besætning smittes er større, hvis besætningen ligger
tæt på smittede minkfarme, end hvis den ligger længere væk fra smitte-
de minkfarme. Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mel-
lem en smittet minkfarm til nærmeste smittede minkfarm, af DK VET
beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8km).
Efter Fødevarestyrelsens opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,
der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en
længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i
den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.
Intensiteten i Indgrebets karakter taget i betragtning kræves der efter
Fødevarestyrelsens opfattelse eksplicit lovhjemmel. Der henvises til
grundloven § 73, stk. 1, der fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig,
og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Dette er også afspejlet i bemærkningerne til § 56 i lov om hold af dyr,
hvor nedslagning af raske dyr i medfør af loven reelt anses for at være
ekspropriation.
Et ensidigt hensyn til folkesundheden kan efter Fødevarestyrelsens op-
fattelse ikke varetages med hjemmel i lov om hold af dyr, men må være
1829
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0086.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
omfattet af den regulering, som Sundhedsmyndighederne er ansvarlig
for – eller der skal etableres ny hjemmel.
Herudover fremgik det på dagens pressemøde, at der vil blive etab-
leret hjælpepakker til at kompensere for minkavlernes tab. Sådanne
hjælpepakker kan ikke etableres efter hjemlen til erstatning efter lov
om hold af dyr.
Med hensyn adgang uden retskendelse fremgår det af § 65 i lov om hold
af dyr, at Fødevarestyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse har ret til adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder
elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning
af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af
loven eller Den Europæiske Unions forordninger.
Fødevarestyrelsen er i forbindelse med MRSA-sagerne blevet udfordret
på rækkevidden af denne bestemmelse idet der var tale om udtagning
af overvågningsprøver hos dyr, der ikke var syge eller mistænkte for
sygdom. Idet overvågning er en del af formålet med lov om hold af dyr,
fastholdt Fødevarestyrelsen, at der var tilstrækkelig hjemmel. Det blev
ikke udfordret yderligere af dyreejerne. Fødevarestyrelsen vurderede
på daværende tidspunkt at det ville være nødvendigt med regulering,
hvis vi vil tiltvinge os adgang i forbindelse med overvågning (forsk-
ning). Lovens hjemmel til adgang uden retskendelse kan efter vores
opfattelse ikke bruges i disse tilfælde, hvor adgangen jf. ovenstående vil
være baseret på sundhedsmyndighedernes regulering. Det bemærkes,
at EU-Domstolen ved dom i sagen C-59/17) har fastslået, at offentlige
myndigheders indgriben i forhold af privat karakter skal være hjemlet
og begrundet af årsager, der er fastlagt ved lov.
Der er således efter Fødevarestyrelsens opfattelse behov for følgende:
· Etablering af ny lovhjemmel til aflivning af raske dyr og stillingtagen
til under hvilket ressort hjemlen skal ligge
· Etablering af hjemmel til adgang uden retskendelse
1830
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0087.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
· Etablering af hjemmel til udbetaling af ekspropriationserstatning samt
hjemmel til at betale for avlernes arbejde med aflivning – herunder
eventuel bonusordning.
…”
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forklaret
741
,
at det var den samlede vurdering, som de sendte til Justitsministeriet. Forud
herfor gjorde han selv undersøgelser i lovens forarbejder. Han tjekkede bl.a.
den lovændring, hvor bestemmelsen blev sat ind, og han læste, hvad MRSA-ud-
valget skrev i deres rapport. Birthe Schubart havde sagt, at det var nødvendigt
for at kunne forstå bestemmelsen rigtigt og i forhold til mink-problematikken.
Han gik ikke senere et spadestik dybere. Fødevarestyrelsen var ret faste i kødet
og rystede ikke på hånden. Og der var ikke noget i deres argumentation, som
så ud til ikke at holde. Så han følte sig ret tryg.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om forløbet om
aftenen forklaret
742
, at han efter forberedelse af og deltagelse i indsatsgrup-
pemødet kl. 18.30, afsluttede nogle sager fra Lovkvalitetskontoret. Han mod-
tog mailen fra Paolo Perotti kl. 22.45 [22.46] og besluttede henset til det sene
tidspunkt og hjernekapacitetsmæssigt, at de måtte vente med hjemmelsdrøf-
telserne til dagen efter.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
743
, at
han, Tejs Binderup og Henrik Studsgaard den 4. november 2020 ikke gjorde
sig nærmere overvejelser i forhold til kommunikation af beslutningen og
hjemmelsspørgsmålet. Men den 4. november bekræftede Fødevarestyrelsen
deres opfattelse af hjemmelsproblemet. Den blev udfordret af Sundhedsmini-
steriet. De forelagde så spørgsmålet for Justitsministeriet, og dagen efter – den
5. november – fik de bekræftelse fra Justitsministeriet på, at Justitsministeriet
var enige med Fødevareministeriet i, at lov om hold af dyr ikke kunne rumme
den nye situation. Han har ikke nogen mening om, hvorvidt de så det som de-
res eller Justitsministeriets opgave at kommunikere denne konklusion videre
til Statsministeriet. De konstaterede, at deres hjemmel ikke kunne bruges. Så
enten skulle man lave en helt ny lov, eller også skulle man åbne epidemiloven.
741 Forklaringsdokumentet side 121
742 Forklaringsdokumentet side 360
743 Forklaringsdokumentet side 172 og 177
1831
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0088.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Konklusionen på de tværministerielle drøftelser blev, at de i Fødevaremini-
steriet skulle lave et forslag til en ny lov om midlertidigt forbud mod hold af
mink. Det arbejde blev så sat i gang med det samme. Han havde ikke nogen
anledning til – efter, at han den 3. november om aftenen fik besked om den
beslutning, der var truffet – at gøre opmærksom på, at det var der ikke hjem-
mel til. Som han forklarede før, var deres reaktion, at den beslutning kunne
regeringen jo træffe, men at beslutningen så også kunne indebære, at man
skulle træffe nogle forholdsregler for, at den kunne blive ført ud i livet. Det
ville jo som sagt også svare meget godt til den øvrige håndtering af covid-19.
Han havde på det tidspunkt ikke anledning til at spørge, om de så skulle lave
et lovforslag. Der var stadig nogle i Sundhedsministeriet, der mente, at der
var hjemmel i lov om hold af dyr, og der var også et spørgsmål om, hvorvidt
det kunne tages ind i epidemiloven, så spørgsmålet om at skabe lovhjemmel
kunne efter hans opfattelse godt komme efter, at beslutningen var truffet.
Der skete mange ting de følgende dage. Han så ikke selv pressemødet den 4.
november 2020, og han havde heller ikke tid til at følge mediedækningen af
aflivningerne. Men han blev orienteret om, hvordan det forløb. Han tænkte
ikke på, om man skulle stoppe noget af det, der foregik. Fødevarestyrelsen
lavede jo på foranledning af Kopenhagen Fur et brev til minkavlerne om,
hvordan de skulle forholde sig, hvis de ville opnå erstatning og tempobonus.
Fødevarestyrelsen oplyste, at minkavlerne fik at vide, at det var frivilligt, om
de ville aflive, hvis de befandt sig uden for de etablerede risikozoner.
9.5.6.3.6. Arbejdet i Udenrigsministeriet
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
744
, at alle-
rede den 4. november 2020 efter pressemødet – og især fra den 5. november
2020 – iværksatte Udenrigsministeriet en medieovervågning af internationale
medier via deres ambassader og folk i huset. De kunne se, at der var enormt
store udslag, især på det britiske, tyske og nordamerikanske marked og også
i øvrigt i Europa og i Kina. De havde udstyret ambassaderne med talepunkter
for at berolige derude og understregede, at der var fuld transparens, og at man
havde delt oplysningerne med WHO og ECDC. De ønskede for alt i verden
ikke at komme i den situation, som Kina havde været i med beskyldninger
om at have mørkelagt, hvad der var sket i Wuhan med smitteudbruddet. De
brugte megen tid på at sætte Statens Serum Institut i kontakt med de lande,
744 Forklaringsdokumentet side 1054f
1832
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
som var bekymrede. Der var voldsomme reaktioner. Allerede den 7. november
2020 lukkede UK for indrejse af danskere med henvisning til mink, det sam-
me gjorde Irland den 8. november 2020, og derefter kom Rumænien og en
række andre lande, som lukkede for indrejse af danskere. Tyskland og Norge
var lige ved også at gøre det, men det lykkedes at afværge det ved at oplyse
om regeringens håndtering af minksituationen. Han deltog ikke i sundheds-
myndighedernes kontakt med landene, men et af de tunge argumenter var
regeringens og Folketingets håndtering, og oplysningen om at det blev taget
alvorligt. Det var også på det tidspunkt, hvor der for alvor skete gensekvente-
ring i Danmark, så man havde styr på mutationerne. Det var en kombination
af disse faktorer sammenholdt med et løfte om fuld transparens, som gjorde,
at de kunne afværge de værste konsekvenser. Der skete samtidig det, at Kina
lukkede for import af svinekød fra Danmark pga. et smitteudbrud – uden
forbindelse til mink – på et slagteri i Horsens. De var rædselsslagne for, at
noget tilsvarende skulle ske som følge af mink.
9.5.6.3.7. Arbejdet i Finansministeriet
Ministersekretær i Finansministeriet Victoria Julie Jessen sendte kl. 21.52 en
mail til finansminister Nicolai Wammen med kopi til ansatte i Finansministe-
riet med emnet ”Til godkendelse: Faktaark om kompensation til tvangslukke-
de minkavlere mv.”. Af mailen fremgår:
”…
Hej Nicolai
STM vil gerne offentliggøre vedhæftede faktaark om kompensation til
tvangslukkede minkavlere
og efterspørger en godkendelse her til aften.
PSM har godkendt.
OK til faktaarket?
…”
Nicolai Wammen besvarede kl. 21.58 mailen med ”OK nw”.
1833
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.6. Myndighedernes overvejelser om hjemmel
9.6.1.
Mødet den 5. november 2020 kl. 08.00 med styrelseschefer i
regi af NOST’en
Der blev torsdag den 5. november 2020 kl. 08.00 afholdt møde med styrelse-
schefer i beredskabet i regi af NOST vedrørende minkindsatsen, hvori deltog
blandt andre rigspolitichef Thorkild Fogde, politidirektør Lykke Sørensen og
politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet samt veterinærdirektør Hanne
Larsen og sektionsleder Ina Josefine Jochimsen fra Fødevarestyrelsen.
Forud for mødet sendte Thorkild Fogde kl. 07.05 en mail til Lykke Sørensen
og Uffe Stormly, hvori han redegjorde for situationen, som han så den. Af
mailen fremgår:
”…
Tak. Jeg sidder lige og gennemgår materialet endnu en gang.
Da bonusordningen for hurtig aflivning løber i 10 dage (5 dage for
besætninger under 7.500 dyr), så tænker jeg, at det operative mål, der
skal sættes overfor styrelsescheferne i NOST her til morgen, bør være
en fuld aflivning af alle syge og karantæneramte dyr inden for samme
tidsfrist, startende med de 5 kommuner i Nordjylland, hvor en fuld
aflivning af både syge og raske dyr i sagens natur har stærkt hastende
førsteprioritet.
Samtidig vil min utvetydige opfordring til branchen på myndigheder-
nes fælles pressebriefing i dag kl. 12 være, at alle smittefri og ikke-ka-
rantæneramte farme – det vil sige navnlig farme i Østjylland, Syd- og
Sønderjylland, Fyn og Øerne - påbegynder normal aflivning og pelsning
af deres dyr allerede i dag, så den kan være afsluttet inden for samme
frist.
Dermed skulle alle dyr i Danmark gerne være aflivet mandag den 16.
november 2020.
Det økonomiske incitament bør kunne medvirke hertil, da 20 kr. ekstra
pr. skind for en besætning på 50.000 dyr trods alt giver minkavleren
en ekstra indtægt på 1. mio. kr. Hertil kommer den samfundsmæssige
1834
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0091.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
forpligtelse overfor folkesundheden, som jeg heldigvis hører flere min-
kavlere bakke op omkring i pressen her til morgen, samt egeninteres-
sen i at kunne udnytte skindene, før besætningen bliver smitte- eller
karantæneramt (skal verificeres hos FVM).
Manøvreideen er fortsat aflivning med eksisterende metoder. Operati-
onen har national førsteprioritet og indlån af mandskab og udstyr fra
myndighederne i NOST (og evt. tillige fra private firmaer – Rentokill,
ISS Skadesservice m.fl.) skal ske umiddelbart i overensstemmelse her-
med og i flere daglige skift inkl. weekender. Ligeledes fsva transport
og destruktion i forbrændingsanlæg.
Parallelt hermed iværksættes i dag i FVM’s regi et hastearbejde med
udarbejdelse af en hurtigere alternativ aflivningsmetode, som kan tages
i anvendelse straks, hvis den eksisterende metode viser sig utilstræk-
kelig til at nå målet.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mailen og sit kendskab til hjemmel på
dette tidspunkt forklaret
745
, at forløbet var tidsmæssigt komprimeret. Han
havde derfor behov for at samle sine tanker i forhold til, hvordan han oplevede
situationen og den beslutning, der var taget, inden mødet i NOST’en, hvor han
skulle oplyse nærmere om trusselbilledet. Han ville bruge det som et talepapir
til mødet. Man kan i hans mail se sammenhængen mellem bonusordningen
i zone 3 og myndighedsindsatsen i zone 1 og zone 2. Pelsningssæsonen var
på det her tidspunkt begyndt, og han forholdt sig ikke i mailen til, hvad der
skulle ske med avlsdyrene. Det stod ham klart, da han skrev mailen, at der
ikke var hjemmel til tvangsmæssig aflivning af mink i zone 3, da der ikke var
udstedt en ny pelsdyrbekendtgørelse. Den hidtidige aflivningsoperation, som
politiet havde bistået Fødevarestyrelsen med i zone 1 og zone 2, hvilede på
pelsdyrbekendtgørelsen, hvoraf det fremgik, at der kunne aflives med tvang
inden for en grænse på 7,8 km fra smittede besætninger. Han vidste, at der ikke
var udstedt en ny bekendtgørelse om morgenen [den 5. november 2020], som
foreskrev, hvad situationen ville være uden for smittezonerne. Han vil gætte
på – og det kan være efterrationalisering – at han skrev ”normal aflivning og
745 Forklaringsdokumentet side 1520
1835
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
pelsning” for at være på sikker grund, indtil der forelå en ny bekendtgørelse,
som ville komme ganske hurtigt, da der var truffet en politisk beslutning om
at aflive alle mink. Han opfattede regeringens udmelding dagen før, som en
politisk beslutning, der traditionelt skulle følges op af myndighederne med
udstedelse af regler og gennemførelse af myndighedshandlinger. Der kunne
indtil da ikke anvendes tvangsindgreb i zone 3, hvilket der heller ikke blev
gjort. Det har været helt fast under corona, at der kom politiske beslutninger,
som blev eksekveret i den første fase med opfordringer og i den efterfølgende
fase under regler og pligter. Det, der kan have givet forvirring og uklarhed, var
vekslingen mellem opfordringer og pligter. Adspurgt om, hvorfor der ikke i
hans oplæg blev opfordret til at aflive avlsdyr, har han forklaret, at han tror,
det handler om, at hans oplæg nok var det, som minkavlerne ville gå med til
uden problemer. Han har efterfølgende hørt det beskrevet som at nedbringe
biomassen uden for zone 1 og 2. Han tror ikke, at han på daværende tidspunkt
havde en fuldstændig forståelse af sondringen mellem avlsdyr og andre dyr
i minkbranchen. Hans mail viser, hvordan han forstod det; at der skulle en
myndighedsaflivning i gang i zone 1 og 2, og at der var en utvetydig og kraf-
tig opfordring til minkavlerne uden for disse zoner om at aflive deres mink,
da situationen var alvorlig. Ordet ”opfordring” i mailen var centralt, da det
viser, hvordan han forstod situationen på daværende tidspunkt. Han havde
på det her tidspunkt daglig kontakt til Lykke Sørensen, der var en del af hans
direktion. Der var ikke udstedt nye regler på området, og at der var derfor
ikke grundlag for at gennemføre tvangsindgreb uden for zone 1 og zone 2.
Han tænkte, at det kunne løses ved, at der blev udstedt en ny bekendtgørelse
ligesom ved andre corona-situationer, hvor der parallelt kom nye bekendtgø-
relser samtidigt med, at man startede op. Der kom løbende regelændringer på
daværende tidspunkt. Han antager, at Birgitte Buch, Lykke Sørensen og Uffe
Stormly var bekendt med, at der skulle en ny bekendtgørelse til for tvangs-
mæssigt at kunne gennemføre beslutningen i zone 3, men det er ikke noget,
som de har talt om. Hans mail blev sendt til Lykke Sørensen og Uffe Stormly.
Der var allerede en igangværende aflivningsoperation, hvor politiet bistod
Fødevarestyrelsen, og der blev ikke gennemført tvangsmæssige handlinger i
zone 3. Birgitte Buch var ikke en af hans nærmeste medarbejdere.
Af udkast af 12. november 2020 til referat af mødet den 5. november 2020,
hvilket udkast havde samme ordlyd, som det endelige mødereferat af 29.
december 2020, fremgår bl.a.:
1836
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
”…
Deltagere:
Politiet:
• Rigspolitichef Thorkild Fogde
• Politidirektør Lykke Sørensen
• Chefpolitiinspektør Peter Ekebjærg
• Politiinspektør Uffe Stormly
• Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen, Nordjyllands Politi
• Politidirektør Helle Kyndesen, Midt- og Vestjyllands Politi
• Politiassessor Birgitte Buch (referent)
Fødevarestyrelsen:
• Veterinærdirektør Hanne Larsen
• Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen
Thorkild Fogde
indledte mødet med at opridse situationen:
∙ Danmark står i en beredskabsmæssig nødsituation, hvor der er behov
for at gentage øvelsen fra foråret med samme tyngde i et nyt situa-
tionsbillede – dog er det denne gang også Danmarks internationale
renomme, der står på spil.
Thorkild Fogde
gik herefter over til at omtale regeringens beslutning,
der blev truffet den 4. november 2020 om aftenen:
• Regeringen har besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst
muligt, idet det indtil nu ikke har været muligt at inddæmme smitten
blandt mink.
1837
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
• Der skal tempo på indsatsen, og der skal udarbejdes en fællesmyndig-
heds plan i regi af NOST
• Det er helt afgørende, at myndighederne kan følge med, og at den
samlede myndighedsindsats foregår i en tæt samarbejde med branchen.
• Målet er, at der ikke er mink i Danmark efter den 16. november 2020.
• Aflivningen starter i Nordjylland, som er førsteprioritet for opgaven,
og herefter skal indsatsen bevæge sig mod syd i Jylland. Samtidig påbe-
gyndes den ordinære pelsning af mink på besætninger, der ikke er smit-
tede, og som ikke ligger i en zone på 7,8 km fra smittede besætninger.
Thorkild Fogde
opsummerede, at der er behov for en hurtig og effektiv
myndighedsindsats, hvor samtlige myndigheder arbejder ud fra en fæl-
les krisebevidsthed. Der skal løbende opretholdes et godt samarbejde
med branchen, der skal arbejde ud fra samme krisebevidsthed som
myndighederne.
Lykke Sørensen
tilføjede, at der opretholdes en løbende og tæt kon-
takt til minkbranchen, og at der nu iværksættes en intensiv smitteop-
soring i forhold til mennesker, der er er fundet smittet med den særlige
mink-mutation (Cluster 5).
Der blev herefter givet mulighed for bemærkninger og spørgsmål.
Hanne Larsen
understregede et behov for, at den igangværende indsats
fortsættes, således at der også prioriteres i forhold til de områder syd
for Limfjorden, hvor der er konstateret aktiv virus, og at trykket således
bør holdes i forhold til alle smittede besætninger.
Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og der skal arbejdes
på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.
…”
Af et referat fra mødet, som blev udarbejdet internt i Fødevarestyrelsen af Ina
Josefine Jochimsen, fremgår bl.a.:
1838
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0095.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
”…
Det er transporten hen til destruktionsmulighederne, der er den helt
store udfordring. Pelsningen af de raske dyr, dvs. uden for zonerne
skal bare i gang – de skal ikke afvente optælling. Hjemlen skal skaffes
til at aflive alle dyrene – den arbejdes der på i departementet og JM
for at få på plads. Vi starter opringning i dag mhp at starte optælling.
Besætningsejerne skal ikke afvente vores optælling, vi kan tælle både
døde og levende dyr. Ringe ud og få truffet aftaler med ejerne udenfor
zonerne, så de kan komme i gang med at pelse.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mødet forklaret
746
, at det var et virtuelt
kick-off møde, som skulle følges op af møder i NOST’en, hvor de økonomiske,
juridiske rammer mv. skulle planlægges. Det var ikke et NOST-møde, men
et ”add-on” møde, hvor trusselvurderingen skulle deles. NOST’en er en stab
sammensat af sektormyndigheder og ledes af en stabschef, som på daværende
tidspunkt var politiinspektør Uffe Stormly. Kort tid efter dette møde gik der er
et større planlægningsarbejde i gang, som Hanne Larsen og Fødevarestyrelsen
indgik i, da Fødevarestyrelsen kendte lovgivningen mv. På mødet beskrev han
det nye trusselbillede i alvorlige vendinger baseret på vurderingen fra Statens
Serum Institut, hvorefter sagen overgik til operativ planlægning i NOST’en.
På mødet viste han et billede af Danmarkskortet. Af billedet kunne man se,
hvordan smitten havde spredt sig, og hvilken opgave myndighederne skulle i
gang med. Han blev lidt rystet over, at der i den offentligt debat tegnede sig et
billede af, at politiet bare var væltet ind på folks private ejendomme og havde
aflivet deres dyr uden at kontrollere, om der var et lovmæssigt grundlag. Det
er ikke den måde politiet arbejder på, og det har politiet heller ikke gjort i
denne sag. Han anvendte nok begrebet ”nødsituation”, da man stod i en global
pandemi/ national krise, og han oplevede cluster 5 som en krise oveni krisen.
Han talte ikke om nødret. Det er ikke noget, som politiet kan etablere. Han
ved, at det efterfølgende har været diskuteret.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet og udka-
stet til mødereferat forklaret
747
, at referatet er dækkende. Hendes bemærkning
om, at der skulle arbejdes på en hjemmel til aflivning af alle dyr, gav ikke
746 Forklaringsdokumentet side 1521f og 1529
747 Forklaringsdokumentet side 527f
1839
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0096.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Thorkild Fogde anledning til bemærkninger. Hendes opfattelse var, at han
tog det ad notam, for hun husker, at hun sagde, at der skulle være drøftelser
mellem Miljø- og Fødevareministeriets departement og Justitsministeriet, og
hun var jo på det tidspunkt ikke i stand til at sige, om de kunne finde hjemlen
et andet sted. Hun opfattede således ikke, at det på det tidspunkt, kl. 08.00,
var fuldstændig klart, om Justitsministeriet havde taget stilling til, om de var
enige i Fødevarestyrelsens vurdering af, at der ikke var hjemmel i lov om hold
af dyr. Hun gav derfor udtryk for, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning,
men at der var et arbejde i gang for at se nærmere på det. Hun husker ikke,
om Thorkild Fogde sagde noget om, at det måtte man så få endeligt afklaret,
inden man gik videre. Hun var mere optaget af at få sagt, at når man som følge
af cluster 5 flyttede aflivningsindsatsen til Nordjylland, så var vigtigt, at de
holdt trykket i det midtjyske, fordi det var der, hvor virus faktisk var aktivt,
og hvor der kom nye smittede besætninger, mens de havde en forventning
om, at den i store dele af Vendsyssel var døet ud. Rigspolitiet overtog ligesom
aflivningsstrategien, og hun gav dem derfor sit faglige input. Det var Thorkild
Fogde, som sad for ”bordenden” på mødet. Det var ret nyt for dem, at der blev
formet denne undergruppe under NOST’en. De fik at vide, at NOST’en overtog
styringen og koordinationen af indsatsen. Det var sådan set først på mødet,
at det gik op for hende. Hanne Larsen har under en genafhøring for kommis-
sionen forklaret
748
, at det er korrekt, at hun under NOST-mødet tilkendegav,
at hjemmelsspørgsmålet vedrørende aflivninger for besætninger uden for
zone 1 og zone 2 var under afklaring, da hun ikke på det tidspunkt vidste, om
Paolo Perotti og Justitsministeriet var gået i gang med hjemmelsdrøftelserne.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mødet og NOST’ens re-
aktion på oplysningen om den manglende hjemmel forklaret
749
, at på sty-
relseschefmødet den 5. november kl. 08.00 lagde Thorkild Fogde ud med at
indskærpe den alvorlige situation, samt at der var behov for, at alle stillede
deres ressourcer til rådighed for NOST-operationen, som skulle stå for afliv-
ningsindsatsen. Fødevarestyrelsen oplyste på dette møde, at der, efter deres
opfattelse, ikke var hjemmel til at aflive alle mink, men at de var ved at skaffe
hjemmel hertil. Thorkild Fogdes henvisning til regeringens beslutning af 4.
november 2020 henviste til statsministerens pressemøde den 4. november
2020. Hun mener, at Hanne Larsens indlæg er gengivet stort set ordret i
748 Forklaringsdokumentet side 1549
749 Forklaringsdokumentet side 1475ff
1840
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0097.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
referatet. Hanne Larsen redegjorde for, at der ikke var hjemmel til at tvinge
minkavlere i zone 3 til at aflive deres mink. Oplysningen om den manglende
lovhjemmel gav ikke anledning til nogen drøftelser på mødet. Umiddelbart
efter mødet den 5. november 2020 kl. 08.00 havde hun en samtale med An-
ne-Mette Lyhne Jensen om hjemmelsproblematikken. Hun mener også, at hun
havde en samtale med Thorkild Fogde om den manglende lovhjemmel efter
mødet. NOST’en er en koordinerende enhed, som styres af den lovgivning,
der hører til den pågældende sektormyndighed, som NOST’en understøtter. I
dette tilfælde var Fødevaremyndighederne den sektoransvarlige myndighed.
Politiet forholdt sig konstaterende til, at den sektoransvarlig myndighed sagde,
at der ikke er hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. NOST’en havde ikke
noget særligt fokus på mink i zone 3, idet NOST’en havde rigeligt at se til med
aflivningerne af mink i zone 1 og 2. Minkavlerne i zone 3 skulle pelse deres
mink selv, hvilket også stemte overens med det, som Hanne Larsen udtrykte
på mødet den 5. november 2020 kl. 08.00.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om styrelseschefmødet forkla-
ret
750
, at Fødevarestyrelsen ved Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at der
var et hjemmelsproblem, som var under afklaring. Han mener ikke, at der var
yderligere drøftelser af hjemmelproblematikken på mødet. Der var en klar
forventning, om at det var i proces, idet Hanne Larsen oplyste, at hjemmels-
spørgsmålet var under afklaring. Som han husker det, var der ingen, der rea-
gerede på Hanne Larsens oplysning under mødet. Thorkild Foged redegjorde
for det, der havde været fremme på pressemødet, og hvad der blev forventet af
myndighederne. Han [Uffe Stormly] gennemgik overordnet delplanen, herun-
der at National Operativ Stab skulle forsøge at understøtte Fødevarestyrelsen
med at løfte opgaven. Han mener, at Hanne Larsen og Lykke Sørensen ligeledes
sagde noget på mødet.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret
751
, at hun skrev
referatet umiddelbart efter mødet. Referatet blev sendt med i udkast til en
redegørelse til Justitsministeriet den 12. november 2020 og sendt i høring
den 16. november 2020 til mødedeltagerne. Der kom to høringssvar – det ene
var i forhold til, at der var anført en forkert mødedeltager, og det andet var i
forhold til, at en mødedeltager ikke havde deltaget i hele mødet. Hun mener,
750 Forklaringsdokumentet side 39 og 1451f
751 Forklaringsdokumentet side 1356
1841
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0098.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at referatet er en ordret gengivelse af, hvad Hanne Larsen sagde på mødet, og
at Hanne Larsen ikke kom med flere bemærkninger. Der var ikke yderligere
drøftelser af hjemmelsspørgsmålet på mødet.
9.6.2.
Virtuelt møde den 5. november 2020 kl. 09.45 mellem Ju-
stitsministeriet og Rigspolitiet
Der var samme dag et virtuelt møde kl. 09.45 om Nordjyllandsrestriktio-
nerne, hvori deltog blandt andre afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen og
kontorchef Morten Holland Heide fra Justitsministeriet samt politidirektør
Lykke Sørensen fra Rigspolitiet. I tilknytning til mødet var der drøftelser om
hjemmelsspørgsmålet.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har herom forklaret
752
,
at i randen af mødet sagde han til Lykke Sørensen, på baggrund af mailen fra
Paolo Perotti den 4. november 2020 om aftenen, at der var rejst en problem-
stilling om hjemlen, hvilket de ville kigge på hurtigst muligt. Lykke Sørensen
sagde, at hun allerede var opmærksom herpå, da Miljø- og Fødevareministeriet
eller fødevaremyndighederne allerede havde oplyst hende herom, så det kom
ikke som en overraskelse. Han informerede ikke Statsministeriet herom, og
han ved ikke, om andre fra Justitsministeriet gjorde det.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
753
, at det er korrekt,
at hun havde et møde med Morten Holland Heide den 5. november 2020,
hvor han nævnte hjemmelsproblematikken. Efterfølgende havde hun en te-
lefonsamtale med Anne-Mette Lyhne Jensen. Den 5. november 2020 ringede
Anne-Mette Lyhne Jensen til hende og orienterede hende om, at Justitsministe-
riet var ved at undersøge, hvorvidt der var hjemmel til at kræve ikke-smittede
mink i zone 3 aflivet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
754
,
at Lykke Sørensen tilkendegav, at det var Hanne Larsen (Fødevarestyrelsen),
der havde sagt, at der efter Fødevarestyrelsens opfattelse ikke var hjemmel
til at gennemtvinge aflivningerne.
752 Forklaringsdokumentet side 863f
753 Forklaringsdokumentet side 1476f
754 Forklaringsdokumentet side 642
1842
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0099.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
9.6.3.
Mailkorrespondance i Rigspolitiet om hjemmelsspørgsmål
Undervejs i forløbet den 5. november 2020 om formiddagen sendte politi-
direktør Lykke Sørensen kl. 10.42 en mail til Thorkild Fogde under emnet:
”Flaskehalse”, hvori hun nævnte, at der var et hjemmelsproblem:
”…
Kære Thorkild
Jeg tror, at Uffe er i møde. Så jeg har indsat mine umiddelbare bemærk-
ninger.
Herudover er der et hjemmelsspørgsmål, jf. vores samtale, som JM
kigger på.
Der kan dukke yderligere op.
…”
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret
755
, at hun ikke
husker Thorkild Fogdes reaktion på, at der ikke var hjemmel til at kræve alle
mink aflivet. Thorkild Fogde var også til stede på styrelseschefmødet den 5.
november 2020, hvor Hanne Larsen oplyste, at der ikke var hjemmel til at
aflive mink i zone 3. Hun og Thorkild Fogde drøftede ikke, at de skulle afvente
Justitsministeriets vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mailen forklaret
756
, at han mener, at han
havde haft en samtale med Lykke Sørensen om alternative aflivningsmetoder
og fravigelsen af dyreværnsloven, som ville kræve en ny hjemmel. Inden
mødet [kl. 12.00] om aflivningsmetoderne havde han og Lykke Sørensen talt
om, at der ikke inden for rammen af dyreværnslovens kunne ske aflivning
af mink med gift, hvorfor dette ville kræve en ændring af dyreværnsloven.
Han kan ikke udelukke, at Lykke Sørensen skriver generelt om hjemmel.
Han har om sit kendskab til hjemmel mv. den 5. november 2020 endvidere
forklaret bl.a.
757
, at det var Anne-Mette Lyhne Jensen, der den 5. november
2020 orienterede Lykke Sørensen, hvilket han først er blevet orienteret om
755 Forklaringsdokumentet side 1477
756 Forklaringsdokumentet side 1523
757 Forklaringsdokumentet side 1523 og 1531
1843
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
senere, og som nærmere er beskrevet i Rigspolitiets redegørelse. Han blev ikke
orienteret af Justitsministeriet den 5. november 2020, at der pågik drøftelser
om, hvorvidt de eksisterende regler gav hjemmel til at aflive mink uden for
smittezonerne. Han fik enten fredag den 6. november 2002 eller lørdag den
7. november 2020 mundtligt oplyst af Lykke Sørensen, at der blev arbejdet på
et hastelovsforslag. Han mindes ikke, at han talte med Lykke Sørensen den 5.
november 2020 om Lykke Sørensens samtale med Anne-Mette Lyhne Jensen.
Han mener, at han enten den 6. november eller den 7. november 2020 blev
bekendt med, at der skulle udarbejdes et hastelovforslag. Det var en speciel
begivenhed, at det krævede et hastelovforslag, men det var ikke epokegøren-
de, da man var blevet bedt om at lave en nødplan, som i nødvendigt omfang
kunne fravige lovgivningen. Det kom derfor ikke som en overraskelse, at der
kunne blive behov for lovgivningsinitiativer hen ad vejen. I forhold til politiet
var det afgørende at have fokus på, hvor man var henne i processen, således
man ikke gik videre i udførelsen, end lovgivningen rakte til på det tidspunkt,
politiet varetog opgaven. Han regnede med, at der var massiv parlamentarisk
opbakning, da der var tale om et hastelovforslag. Han appellerede til Justits-
ministeriet, som han tidligere har forklaret om, at sikre tæt kontakt til både
branchen og Folketinget i den forbindelse. Han mener, at han kun så Rigspo-
litiets bidrag til redegørelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det var derfor,
at han blev overrasket, da redegørelsen udkom, og politiet i den weekend blev
kastet voldsomt ind i begivenhederne.
9.6.4.
Mødet om aflivningsmetoder den 5. november 2020 kl.
12.00
Det fremgår af en intern mail i Rigspolitiet sendt af rigspolitichef Thorkild
Fogde til politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly, at
der var et møde om aflivningsmetoder den 5. november 2020 kl. 12.00. Af
mailen fremgår:
”…
Vi har møde mellem JM og FVM kl. 12 om aflivningsmetoder. Bare for
at jeg lige kan være helt skarp på de hidtil identificerede flaskehalse i
minkoperationen og de ansvarlige for deres løsning, så har jeg note-
ret følgende fra mødet i morges. (Parentesen angiver den udførende
myndighed):
– Operativt overblik, ledelse, kommunikation og opfølgning (Politiet)
1844
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0101.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
– Personale til udtagning, aflivning og bortskafning (Forsvaret, sub-
sidiært Politiet)
– Værnemidler til personalet (Forsvaret)
– Køretøjer til borttransportering (Fødevare, subsidiært Politiet
og For-
svaret
)
– Kapacitet til forbrænding eller deponering (Miljø)
– Aflivningsudstyr mv. (Fødevare, subsidiært Politiet)
– Aflivningsmetode (Fødevare/
Miljø/Sundhed
)
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
758
, at mødet med Justits-
ministeriet, der henvises til, vedrørte alternative aflivningsmetoder. Han me-
ner, at Lykke Sørensen og han havde en drøftelse med Johan Legarth enten
telefonisk eller virtuelt. Johan Legarth lovede, at han ville tale med Henrik
Studsgaard, da politiet skulle bruge veterinær- og toksikologiskfaglig bistand,
hvis der skulle udarbejdes aflivningsmetoder. Han mener, at Henrik Studs-
gaard efterfølgende sendte dette, og at der var møder i NOST’en, men at det
ikke var muligt at anvende gift i stedet for gas.
Nedenfor i afsnit 9.9.8.1 om Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18.
november 2020 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg er gengivet yderlige-
re fra rigspolitichef Thorkild Fogdes forklaring om rigspolitichefens kendskab
til hjemmel.
9.6.5.
Drøftelse mellem Justitsministeriet og Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet - orientering af Rigspolitiet
Arbejdet med at undersøge, hvorvidt lov om hold af dyr kunne udgøre hjem-
mel til nedslagning af alle mink fortsatte torsdag den 5. november 2020, og
der var kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet
herom i løbet af formiddagen, hvor retschef Paolo Perotti kl. 11.01 skrev til
kontorchef Morten Holland Heide om: ”SV: Hjemmel til aflivning af mink”:
”Har I haft lejlighed til at se på denne?”.
Ved frokosttid var der en telefonsamtale mellem kontorcheferne Morten Hol-
land Heide og Mads Møller Langtved, fuldmægtig Camilla Marta Giordano fra
758 Forklaringsdokumentet side 1522
1845
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsministeriet samt retschef Paolo Perotti fra Miljø- og Fødevareministeriet
om hjemmelsspørgsmålet mv., hvorunder Justitsministeriet tilkendegav, at
man ikke havde grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering,
hvorefter lov om hold af dyr ikke kunne udgøre hjemmel til nedslagning af
alle mink.
Mads Møller Langtved udarbejdede efterfølgende den 10. november 2020 et
notat om telefonsamtalen:
”…
Telefonnotat
Torsdag den 5. november 2020 kl. 12.04 fandt en telefonisk samtale
sted mellem JM (kontorchef i Reguleringskontoret, Morten Holland
Heide, fg. Kontorchef i Reguleringskontoret, Mads Møller Langtved og
fuldmægtig i Reguleringskontoret, Camilla Marta Giordano) og Miljø-
og Fødevareministeriet (retschef i Koncernjura, Paolo Perotti).
Anledningen til telefonsamtalen var en e-mail sendt af Paolo Perotti den
4. november 2020 kl. 22.46 til Morten Holland Heide. I denne mail er
konklusionen, at det er vurderingen, at der ikke er hjemmel i lov om
hold af dyr til at aflive alle mink og forbyde genindsættelse af mink i
en længere periode. JM gennemgik e-mailen med MFVM og spurgte
ind til de nærmere passager og vurderinger i e-mailen.
Derudover blev forståelsen af forarbejderne til § 30 i lov om hold af dyr
drøftet, herunder det spørgsmål om bestemmelsen alene kan anvendes
til aflive smittede dyr og dyr i en nærmere afgrænset zone til de smit-
tede dyr, eller om også ikke-smittede dyr uden for sådanne zoner vil
kunne aflives efter § 30.
Efter drøftelsen af rækkevidden af hjemlen tilkendegav JM, at man
ikke på kontorniveau – og ud fra de oplysninger, JM havde modtaget
fra MFVM om hjemmelgrundlaget – havde grundlag for at tilsidesætte
den faglige vurdering og konklusion, som Fødevarestyrelsen og MFVM
havde foretaget i emailen. Det blev afslutningsvist understreget, at JM
for god ordens skyld havde behov for at cleare fortolkningen med An-
ne-Mette Lyhne Jensen (AC i Beredskabsafdelingen).
1846
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0103.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Det bemærkes, at Anne-Mette Lyhne Jensen i forlængelse af mødet
pr. sms kl 12.54 til Morten Holland Heide, Mads Møller Langtved og
Camilla Marta Giordano oplyste, at hun havde talt med Tejs Binderup
(AC i MVFM) og bl.a. oplyst til ham, ”at vi ikke kan/vil underkende
vurderingen.”
/ MML”
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har om telefonsamtalen
forklaret
759
, at han udmærket husker den samtale. Den fandt sted, mens han
sad på sin datters værelse oppe på loftet, hvor han så ”battlede” med de tre
om forståelsen. Det var der, han havde kontor i den periode. Telefonnotatet
er efter hans opfattelse dækkende for så vidt angår den samtale, han var en
del af. Han husker det som en længere drøftelse, men husker det ikke præcist.
Spørgsmålet var herefter lukket. Justitsministeriet vendte ikke tilbage senere.
Justitsministeriet må selv svare på, hvad der ligger i, at man ikke på ”kontor-
niveau” havde grundlag for at tilsidesætte vurderingen. Men det er normal
praksis for Justitsministeriet, at de kan have behov for at drøfte et spørgsmål
i deres eget hus, inden de melder noget officielt ud. Det plejer imidlertid at
ende med, at man får samme besked fra dem, som den man fik på kontorni-
veau. Man plejer således godt at kunne lægge kontorets vurdering til grund.
Han har ikke før set dette telefonnotat. Han har ikke selv lavet et telefonnotat.
Han har formentlig bare afrapporteret til Tejs Binderup eller Paolo Drostby.
Det er nok sket mundtligt.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om forløbet om
formiddagen og telefonsamtalen forklaret
760
, at det hastede meget, da man
frygtede et ”nyt Wuhan”, og det skulle hurtigt afklares, om der var hjemmel
til at slå mink ned uden for zonerne i gældende lovgivning. Da han mødte
ind om morgenen, var der en lidt panisk stemning, da deres forberedte re-
striktionspakke for Nordjylland skulle ændres, hvilket han skulle undersøge
med udgangspunkt i epidemiloven. De skulle besvare en række spørgsmål,
og der kom vist en sms fra Johan Legarth, der sad i KU-møde. Dette var år-
sagen til, at han først kl. 12.04 ringede til Paolo Perotti. Det var under denne
samtale, at drøftelsen om en mulig hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr endte.
759 Forklaringsdokumentet side 122
760 Forklaringsdokumentet side 862ff
1847
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0104.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han så Mads Møller Langtveds notat fra samtalen, før det var færdigt. De
ringede umiddelbart efter samtalen med Paolo Perotti til Anne-Mette Lyhne
Jensen for at forelægge hende problemstillingen og deres rådgivning af Mil-
jø- og Fødevareministeriet. Hun var enig i, at Miljø- og Fødevareministeriets
hjemmelsvurdering ikke var noget, som de skulle underkende, hvilket hun
orienterede Tejs Binderup om. Johan Legarth blev formentlig også orienteret
af Anne-Mette Lyhne Jensen. Om sætningen
”… at vi ikke kan/vil underkende
vurderingen”
har han forklaret, at ikke var et mundtligt citat, men et citat fra
en sms. De havde ikke grundlag for at tilsidesætte fagministeriets vurdering.
Det var et voldsomt indgreb, og der var et skærpet hjemmelskrav hertil. Mil-
jø- og Fødevareministeriet ønskede Justitsministeriets bistand til fortolkning
og sparring. De kiggede i forarbejderne til dyreholdsloven § 30, og de spurgte
Paolo Perotti om de ting, der undrede dem. Hvis fagministeriet sagde, at der
ikke var hjemmel, ville de ikke tilsidesætte det. Paolo Perotti var meget stålfast
og holdt fast i, at der ikke var hjemmel. Hvis der skulle laves et lovforslag,
skulle de i gang med det samme, og de måtte så arbejde ud fra den tese, at
der var behov for et lovforslag. Det var først den 5. november 2020 omkring
kl. 13, at det stod klart for ham, at der var behov for en ny lov for at kræve
aflivning af mink uden for zonerne. Under pressemødet den 4. november
2020 drøftede han kompensation med Erhvervsministeriet, idet kompensati-
on ifølge Erhvervsministeriet statsstøtteretligt forudsatte et egentligt forbud
mod hold af mink. Dette var der ikke var hjemmel til i epidemiloven, og hvis
der heller ikke var hjemmel andre steder, skulle der etableres en lov for så
vidt angik kompensationsdelen. Det var omkring det tidspunkt, at han fik en
kraftig formodning om, at der blev brug for et lovforslag for så vidt angik
forbudsdelen, men dette så han ikke som hastende. Sundhedskrisen kom forud
for kompensationen. Det var først dagen efter, at det lå klart, at der også var
brug for et lovforslag om aflivningsdelen.
Kontorchef Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, har forklaret
761
, at tele-
fonsamtalen varede omkring 20 minutter. Det var hans opfattelse, at Camilla
Marta Giordano så en bred hjemmel i lov om hold af dyr, mens han og Morten
Holland Heide var mere kritiske i forhold til, hvorvidt der kunne være hjem-
mel til en landsdækkende nedslagning. Der var tale om et meget intensivt
indgreb som krævede et meget klart retsgrundlag. Ordlyden af § 30 var bred,
761 Forklaringsdokumentet side 438f
1848
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0105.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
men de kunne ikke rigtig forstå alle lovbemærkningerne, og de syntes, at lovbe-
mærkningerne handlede om nogle andre ting end egentlig aflivning. Samtidig
var det ressortministeriets (Miljø- og Fødevareministeriet) vurdering, at der
ikke var hjemmel. De mente ikke, at Justitsministeriet i en sådan situation
havde til opgave at gennemtrumfe en synspunkt om, at der var hjemmel til
landsdækkende aflivning af samtlige mink i lov om hold af dyr. Paolo Perotti
var meget skråsikker på, at der ikke var hjemmel, og han sagde, at han selv
først havde opfattet hjemlen som bred, men han var blevet overbevist af Fø-
devarestyrelsen om, at der ikke var hjemmel. De var derfor i en situation, hvor
ressortministeriet, som havde lavet loven, og Fødevarestyrelsen, som anvendte
loven, ikke mente, at der var hjemmel til at gennemføre en landsdækkende
aflivning af samtlige mink i Danmark. Ud fra dette, og ud fra deres egen tvivl,
kom de frem til, at Justitsministeriet ikke havde grundlag for at tilsidesætte
Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering. De ringede
umiddelbart efter samtalen med Paolo Perotti til Anne-Mette Lyhne Jensen,
der var enig i deres rådgivning.
Fuldmægtig Camilla Marta Giordano, Justitsministeriet, har forklaret
762
, at
det var Morten Holland Heide, der ringede Paolo Perotti op. Både hun, Mads
Møller Langtved og Morten Holland Heide stillede spørgsmål til Paolo Perotti,
men det var hovedsageligt Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved,
der stillede spørgsmål til Paolo Perotti. De havde understreget nogle passager
i mailen fra Paolo Perotti, og de sad med forarbejderne til lov om hold af dyr
under telefonmødet. Hun husker, at der blev spurgte ind til forståelsen af, at
dyrene skulle være smittet, idet der var minkfarme, hvor ikke alle mink var
smittet med corona. Paolo Perotti redegjorde for vurderingen, og han var ikke i
tvivl om, at der ikke var hjemmel til en landsdækkende aflivning af alle mink i
lov om hold af dyr. Paolo Perotti forklarede dem, at han selv først havde været
overbevist om, at der var en bred hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr, men
Fødevarestyrelsen havde overbevist ham om, at der ikke var hjemmel til en
landsdækkende aflivning af mink. Hun går ud fra, at det også var Fødevare-
styrelsens vurdering, som Paolo Perotti lagde til grund. Paolo Perotti virkede
til at være godt inde i lov om hold af dyr og dens forarbejder. De afbrød kort
telefonmødet med Paolo Perotti, og de blev enige om, at de ikke kunne eller
ville tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, hvilket de kort efter
762 Forklaringsdokumentet side 569f
1849
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0106.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
oplyste Paolo Perotti om. Hun ved ikke, hvem der forelagde spørgsmålet for
Anne-Mette Lyhne Jensen.
Kl. 12.55 sendte afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til kontorchef
Mads Møller Langtved, Morten Holland Heide og Camilla Giordano, hvori
hun skrev:
”…
Har talt med Tejs. Oplyst at vi ikke kan/vil underkende vurderingen. Til-
kendegivet at hastelov ligner deres ressort – og at vi ikke har holdning
til hvilken lov den passer i / selvstændig lov. Han havde ikke tænkt at
det ikke var deres ressort og ville lige vende internt. Dorthe S. i SUM
orienteret.
…”
Der var om eftermiddagen telefonkontakt mellem afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen og departementschef Johan Legarth, og mellem Anne-Mette
Lyhne Jensen og politidirektør Lykke Sørensen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne-Jensen, Justitsministeriet, har om sin sms
kl. 12.55, sin telefonsamtale med Tejs Binderup og om sin kontakt med sin
departementschef Johan Legarth og politidirektør Lykke Sørensen forklaret
763
,
at Reguleringskontoret om formiddagen den 5. november 2020 undersøgte,
hvorvidt lov om hold af dyr kunne hjemle aflivning af samtlige mink. Man
var samtidig i afdelingen i gang med at forberede endnu en regeringsdrøftel-
se og udmeldingen om nedlukningen af Nordjylland, hvilket var årsagen til,
at der først kom et svar til Miljø- og Fødevareministeriet nogle timer senere.
Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved drøftede § 30 i lov om hold
af dyr med Miljø- og Fødevareministeriet, hvorefter hun fik et resume af deres
overvejelser og deres drøftelse med Miljø- og Fødevareministeriet. Hun ringe-
de efterfølgende til Tejs Binderup, hvor hun bekræftede, at Justitsministeriet
ikke kunne eller ville underkende Miljø- og Fødevareministeriets vurdering
af, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af samtlige mink.
Justitsministeriet rådgiver ressortministerier i ministeriernes juridiske vurde-
ringer. Hendes kontor formulerede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte
763 Forklaringsdokumentet, side 639ff og 654
1850
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
vurderingen, mens hun anvendte formuleringen om, at de ikke kunne eller
ville tilsidesætte vurderingen. Hun vil ikke tilsidesætte ressortministeriets
holdning til, at der ikke er hjemmel til et så intensivt indgreb, når der ikke er
tydelige holdepunkter herfor. Reguleringskontoret havde oplyst hende om, at
Miljø- og Fødevareministeriet havde reageret lidt overraskende på konklusio-
nen om, at der var behov for hastelovgivning, herunder havde ministeriet givet
indtryk af, at det ikke nødvendigvis var Miljø- og Fødevareministeriets ansvar
at skrive et hastelovforslag. Under hendes samtale med Tejs Binderup den 5.
november 2020 sagde han, at hjemlen skulle indføres i epidemiloven. Dette
kunne hun ikke forstå, idet mink var Miljø- og Fødevareministeriets ressort,
herunder ministeriets ordførere, branche, lovforslag og minister. Tejs Binde-
rup sagde, at det ikke var fordi, at det ikke var Miljø- og Fødevareministeriets
ressort, men han mente ikke, at hjemlen skulle indføres i lov om hold af dyr.
Til dette svarede hun, at Justitsministeriet ikke havde stærke holdninger til,
om hastelovforslaget skulle skrives som en lovændring eller en ny lov. Hun
tilkendegav, at hun godt kunne forstå, hvis man var i krise i Miljø- og Fødeva-
reministeriet, men hvis han var på ressourcejagt, så var Sundhedsministeriet
og Justitsministeriet de forkerte steder at kigge hen. Tejs Binderup svarede,
at han lige ville vende det internt med juristerne i Miljø- og Fødevareministe-
riet. Hendes telefonsamtale med Tejs Binderup var omkring kl. 13.00. Paolo
Perotti havde forsøgt at få fat på hende, og hun ringede derfor til ham kl.
13.30. Hun havde en fornemmelse af, at der var et ansvarsvakuum, som hun
var bekymret for. Hun havde kun en et meget kort samtale med Paolo Perotti,
idet hun var på vej til et møde, hvilket hun beklagede over for Paolo Perotti,
men samtidigt tilkendegav, at hun alligevel ringede, selvom hun alene kunne
tale kort, da det var vigtigt, at der ikke var tvivl om, hvem der havde ansvaret
for at følge videre op. Paolo Perotti var enig i dette og sagde, at Miljø- og Fø-
devareministeriet var uden for deres komfortzone, herunder at der var noget
om ekspropriation. Hun opfattede, at han mente, at Justitsministeriet skulle
skrive lovforslaget. Hun tilkendegav, at spørgsmålet om ekspropriation ikke
ændrede på, at det var Miljø- og Fødevareministeriets branche, ordførere og
minister, det vil sige Miljø- og Fødevareministeriets ressort og lovforslag. Da
hun skulle gå i møde om nedlukningen af Nordjylland, aftalte de at tales ved
senere. Paolo Perotti skrev til hende, at han stadig gerne ville tale. Hun skrev
efterfølgende til Paolo Perotti, at hun først kunne tales ved om aftenen den
5. november 2020 grundet forberedelse af pressemøde om nedlukning af
Nordjylland. Efter samtalen med Paolo Perotti omkring kl. 13.30 orienterede
hun Mads Møller Langtved og Morten Holland Heide om hendes drøftelse
1851
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med Paolo Perotti. Morten Holland Heide gjorde hende opmærksom på, at
hun burde orientere Johan Legarth om dette. Det lå hende meget på sinde at få
ringet til Johan Legarth, inden han blev kontaktet af Henrik Studsgaard, så hun
kunne gøre ham (Johan Legarth) opmærksom på, at der var en afdelingschef
og retschef i Miljø- og Fødevareministeriet, som var relativt insisterende på,
at Justitsministeriet skulle skrive det nye lovforslag. Hun ringede derfor til
Johan Legarth omkring kl. 15.30 den 5. november 2020, og oplyste ham om,
at Miljø- og Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel
til det med aflivning af mink, og at man i Justitsministeriet havde kigget på
det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte denne vurdering, hvorfor der
var behov for et hastelovforslag. Hun oplyste ham endvidere om, at Miljø- og
Fødevareministeriet, med en lidt tyndbenet henvisning til at der var en over-
vejelse om ekspropriation, mente, at Justitsministeriet skulle overtage ansva-
ret for udarbejdelsen af lovforslaget, hvilket hun havde afvist. Johan Legarth
sagde, at Justitsministeriet måtte stille med en medarbejder, der kunne bistå
Miljø- og Fødevareministeriet med lovforslaget. Til dette svarede hun, at dette
ville de naturligvis gøre, men at det handlede for hende om, at lovforslaget var
Miljø- og Fødevareministeriet, idet det vedrørte deres ressort, herunder deres
branche, deres ordfører og deres minister, og at Justitsministeriet ikke kunne
overtage processen. Herefter drøftede de nedlukningen af Nordjylland. Johan
Legarth spurgte ikke yderligere ind til hjemmelsspørgsmålet, og de talte ikke
om zoner. Johan Legarths kommentar, til at der ikke var hjemmel til at aflive
samtlige mink, var noget i retning af et ”nå”. Han spurgte ikke yderligere ind
til dette. Hun talte med Johan Legarth omkring 20 gange i dagene omkring
den 3. til den 4. november 2020, og de deltog endvidere i en række møder
sammen. Det, som Justitsministeriet primært arbejdede med i forbindelse
med KU-sagen, var den komplicerede nedlukning af Nordjylland, som ramte
tværsektorielt og vedrørte en lang række ministerier. Tiltagspakken i Nordjyl-
land blev løbende udvidet. Det var en omfattende nedlukning af Nordjylland,
og man var i gang med at spærre nordjyderne inde. Der var ligeledes et stort
arbejde med koordinering af massetest af nordjyderne. Derudover var der
hele håndteringen af, at justitsministeren var smittet med corona, herunder
klarlæggelse af, hvem han havde været i kontakt med. Det hastede for hende
at gøre Johan Legarth opmærksom på, at der var en uenighed om, hvilket
ressortministerium der skulle påtage sig ansvaret for lovforslaget. Hun hav-
de en formodning om, at Johan Legarth også ville blive kontaktet af Henrik
Studsgaard. Det undrede hende ikke, at Johan Legarth ikke havde en kraftigere
reaktion på, at der ikke var lovhjemmel til at aflive samtlige mink. Det var
1852
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0109.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
ikke Justitsministeriets ansvar, og det var utvetydigt Miljø- og Fødevaremini-
steriets lovforslag. Notitsen til hastelovsbehandlingen blev håndteret under
rådgivning fra Lovafdelingen i Justitsministeriet. Den manglende lovhjemmel
blev ikke bragt yderligere op under hendes samtaler med Johan Legarth i det
resterende samtaler i de efterfølgende dage. Hun ikke var i tvivl om, at hun
den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om hjemmelsspørgsmålet
som forklaret.
Kontorchef Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, har om beskeden forkla-
ret
764
, at han og Morten Holland Heide ikke talte om at orientere Johan Legarth
om rådgivningen af Miljø- og Fødevareministeriet. De orienterede Anne-Mette
Lyhne Jensen, som gav dem besked om, at hun havde orienteret de relevan-
te personer i Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet. Senere
samme dag fik de også pr. mail besked om, at NOST’en var blevet orienteret.
Han mente, at han havde gjort, hvad han skulle ved at orientere sin afdelings-
chef, der derudover havde underrettet ham om, at hun havde orienteret både
NOST’en og relevante afdelingschefer i Miljø- og Fødevareministeriet og Sund-
hedsministeriet. Han har ikke talt med Anne-Mette Lyhne Jensen om, at hun
skulle orientere Johan Legarth om den manglende hjemmel. Han overvejede
ikke at orientere Statsministeriet. Han havde rådgivet ressortministeriet, og
det var hans opfattelse, at Miljø- og Fødevareministeriet herefter måtte orien-
tere relevante instanser. Miljø- og Fødevareministeriet havde den 4. november
2020 tilkendegivet, at der ikke var hjemmel til aflivning af samtlige mink i
Danmark. Dette havde Justitsministeriet ikke grundlag for at tilsidesætte. Der
var ikke tid til at slå efter i KU-sagen for at afdække regeringens beslutning.
Han fokuserede udelukkende på afklaringen af, hvorvidt der var hjemmel til
aflivning af samtlige mink. Da dette var afklaret, arbejdede han videre med
restriktionerne i Nordjylland i medfør af epidemiloven. Han havde ikke en
opfattelse af, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde en holdning til, hvorvidt der
var lovhjemmel til en landsdækkende aflivning af samtlige mink i Danmark.
Han vidste på daværende tidspunkt ikke, at Dorthe Eberhardt Søndergaard
(Sundhedsministeriet) mente, at der kunne være hjemmel til at aflive samtli-
ge mink, hvis blot sundhedsmyndighederne blev stillet de rigtige spørgsmål.
Han og Morten Holland Heide overvejede, hvorvidt zoneinddelingen kunne
ende med at omfatte hele Danmark. På dette tidspunkt kendte han ikke til
764 Forklaringsdokumentet side 439
1853
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0110.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
baggrunden for fastsættelsen af zonerne på 7,8 km eller til bekendtgørelsen
om covid-19 hos pelsdyr. Han så dele af statsministerens pressemøde den 4.
november 2020, men reflekterede ikke videre over indholdet, idet det ikke
var hans arbejdsområde. Han bed ikke mærke i detaljerne fra pressemødet.
Det er ikke unormalt, at der afholdes pressemøder, hvor tiltag udmeldes, og
hvor lovhjemlen fremskaffes efterfølgende. Dette skete under nedlukningen
af Danmark i marts 2020.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – forevist afdelings-
chef Anders Sparholt Jørgensens mail af 20. november 2020, som indeholdt
et forslag til svar til en journalist, hvorefter Johan Legarths først fik kendskab
til den manglende lovhjemmel søndag den 8. november 2020 – forklaret
765
, at
han torsdag den 5. november 2020 fik en opringning fra Anne-Mette Lyhne
Jensen, som sagde, at hun havde været i kontakt med sin pendant i Miljø- og
Fødevareministeriet. Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at det var muligt, at
Henrik Studsgaard ville række ud til ham i anledning af det lovforslag, som
Miljø- og Fødevareministeriet var i færd med at udarbejde. Hun sagde, at
der indgik ekspropriationsretlige overvejelser i lovforslaget, og at det på den
baggrund var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det var Justits-
ministeriet, som skulle skrive lovforslaget. Anne-Mette Lyhne Jensen havde
overfor Miljø- og Fødevareministeriet utvetydigt tilkendegivet, at selvom et
lovforslag indeholdt elementer af ekspropriation, så var det ikke ensbetydende
med, at Justitsministeriet skulle skrive lovforslaget. Han erklærede sig enig i
Anne-Mette Lyhne Jensens synspunkt. Han ønsker i den anledning at pointere,
at det på et senere tidspunkt viser sig, at det er Anne-Mette Lyhnes opfattelse,
at hun under samtalen den 5. november 2020 tillige gjorde ham opmærksom
på den manglende lovhjemmel ansvar til aflivning. Det er imidlertid ikke hans
oplevelse af samtalen. Han opfattede samtalen således, at den alene angik
hastelovforslaget omhandlende det midlertidige forbud. Han medgiver, at
Anne-Mette Lyhne Jensen husker samtalen den 5. anderledes end ham selv.
Det var først i ugen efter, at han blev gjort bekendt med, at hans folk havde
været inde og forholde sig til hjemmel i den forgangne uge. Han fik denne
oplysning mandag den 9. november 2020. Han blev om søndagen den 8. no-
vember 2020 gjort bekendt med, at der ikke var hjemmel. Den melding, som
han fik fra Anne-Mette Lyhne Jensen torsdag den 5. november 2020, angik
765 Forklaringsdokumentet side 622f
1854
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0111.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
hastelovforslaget om et midlertidigt forbud i hans optik. Det kan godt være, at
det Anne-Mette Lyhne Jensen har opfattet telefonsamtalen den 5. november
2020 sådan, at han også blev orienteret om den manglende hjemmel.
Fuldmægtig Camilla Marta Giordano, Justitsministeriet, har forklaret
766
, at Ju-
stitsministeriet rådgav Miljø- og Fødevareministeriet i deres egen lovgivning.
Miljø- og Fødevareministeriet var fuldkommen overbevist om, at der ikke var
hjemmel til en landsdækkende aflivning af mink i Danmark. De havde ikke
grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, idet der var tale om et meget
intensivt indgreb. Hun kan ikke forestille sig en situation, hvor Justitsmini-
steriet skulle underkende et ressortministeries meget faste vurdering af, at
der ikke var hjemmel. Det var ikke Justitsministeriets lovgivning, og de havde
ikke den fornødne fagkundskab til at underkende deres hjemmelsvurdering.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
767
,
at han blev orienteret, da Anne-Mette Lyhne Jensen ringede til ham torsdag
den 5. november 2020 og sagde, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte
Fødevarestyrelsens/Miljø- og Fødevareministeriets vurdering. Det var Justits-
ministeriet, som havde ansvaret for sagen, da sagen var blevet flyttet fra Mil-
jø- og Fødevareministeriet til Justitsministeriet på departementschefmødet
den 3. november 2020 kl. 14.45. Det er hans opfattelse, at Justitsministeriet
stadig havde ansvaret for sagen den 4. og 5. november 2020. Foreholdt sin
forklaring, hvorefter det var Justitsministeriet, som havde overtaget ansvaret
for sagen, og forespurgt, hvorvidt det efter hans opfattelse fortsat var Justits-
ministeriet, som ”havde” sagen, da der den 5. november 2020 skulle etableres
lovgrundlag, svarede han: ”Både ja og nej”. På KU-mødet blev det besluttet,
at Miljø- og Fødevareministeriet skulle fortsætte den eksisterende aflivnings-
indsats, ligesom det blev besluttet, at der skulle kommunikeres om adgangen
til at opnå tempobonus. Det var Rigspolitiet, som skulle forestå arbejdet. Ef-
ter en samtale med Anne-Mette Lyhne Jensen accepterede han, at Miljø- og
Fødevareministeriet skulle udarbejde en ny lov. Ansvaret for udarbejdelse
af lovgivning blev således flyttet til Miljø- og Fødevareministeriet, men med
løfte om, at Justitsministeriet gerne ville hjælpe. Han havde ikke regnet med,
at lovarbejdet ville blive et stort arbejde. Han gik ud fra, at det var formsag at
få ekspederet lovprocessen, da der var enighed om, at det var det, som skulle
766 Forklaringsdokumentet side 570
767 Forklaringsdokumentet side 696f og 699f
1855
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0112.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ske. Det var hans forventning, at det var en lov, som skulle hastebehandles
den kommende tirsdag, da der var bred enighed i Folketinget. Han orienterede
Henrik Studsgaard, da han på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet påtog
sig arbejdet med lovforslaget.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
768
, at
det den 5. november 2020 blev slået fast, at Justitsministeriet ikke kunne eller
ville tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var
hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
769
, at han nok blev orienteret om afklaringen af hjemmelsspørgsmålet
torsdag den 5. november 2020 sidst på eftermiddagen af Tejs Binderup. Han
vidste, at Tejs Binderup havde været i kontakt med sine kolleger i Justitsmi-
nisteriet og Sundhedsministeriet onsdag morgen. Han var også klar over, at
retschef Paolo Perotti havde været i kontakt med Justitsministeriet om hjem-
mel. Han kan ikke positivt huske eller bevise, at han har talt med Mogens
Jensen om hjemmel. Ej heller kan han huske eller bevise, om en anden har
sagt noget til Mogens Jensen om den manglende hjemmel.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret
770
, at han den 5. no-
vember 2020 fik meldingen om, at Justitsministeriet ikke kunne eller ville
tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af spørgsmålet om hjemmel. Føde-
varestyrelsen havde en opfattelse af, at den manglende hjemmel var en del
af regeringens beslutning. De forestillede sig, at man havde fundet noget i
epidemiloven.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om sin kontakt med Anne-Met-
te Lyhne forklaret
771
, at hun om eftermiddagen blev ringet op af Anne-Mette
Lyhne Jensen, som oplyste hende om, at Justitsministeriet ikke kunne eller
ville tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriet vurdering af, at der ikke var
hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet. Justitsministeriets vurde-
ring stemte således overens med sektormyndighedens udmelding på mødet
768
769
770
771
Forklaringsdokumentet side 1599
Forklaringsdokumentet side 1562f
Forklaringsdokumentet side 497
Forklaringsdokumentet side 1477
1856
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0113.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
den 5. november 2020 kl. 08.00. Justitsministeriet ville ikke sige andet end
sektormyndigheden. Regeringens udmeldinger på pressemøder er regeringens
ansvar. Hendes [Lykke Sørensens] ansvar var at sikre, at NOST’en overholdt
sektormyndighedens lovgivning. Under sin samtale med Anne-Mette Lyhne
Jensen den 5. november 2020 fik hun (Lykke Sørensen) oplyst, at der var et
hastelovsforslag på vej. Dette videregav hun senere på dagen til Uffe Stormly.
Det er utænkeligt, at hun ikke også videregav oplysningen om hastelovfor-
slaget til Thorkild Fogde. Hun oplyste ikke efterfølgende Birgitte Buch om
Justitsministeriets konklusion i forhold til hjemmelsspørgsmålet.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
772
, at han ikke mindes, at han talte
med Lykke Sørensen den 5. november 2020 om Lykke Sørensens samtale med
Anne-Mette Lyhne Jensen.
9.6.6.
Opgaven med lovforslaget den 5. november 2020
Kl. 20.07 var der følgende sms-korrespondance mellem kontorchef i Miljø- og
Fødevareministeriet Paolo Drostby og kontorchef i Justitsministeriet Morten
Holland Heide:
”…
Paolo Drostby:
Kære Morten, Anne-Mette oplyser, at du/dit kontor er indgangen ift at
hjælpe os ifm med skrivningen af afliv alle mink lovforslaget! Hvem
må vi tage fat i? Paolo, mfvm
Morten Holland Heide:
Det er rigtigt. I kan tage fat i mig, Camilla Giordano […] og Mads Møller
Langtved [...]
…”
Kontorchef Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, har forklaret
773
, at han
modtog et lovudkast fra Miljø- og Fødevareministeriet, og han blev inddraget
i det, da lovforslaget skulle fremsættes meget hurtigt. Anne-Mette Lyhne Jen-
sen havde også skrevet til Miljø- og Fødevareministeriet, at Justitsministeriet
ville bistå med lovforslaget. Den 5. november 2020 blev det ikke drøftet, at
772 Forklaringsdokumentet side 1523
773 Forklaringsdokumentet side 440
1857
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0114.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
der skulle anmodes om hastebehandling. Han var ikke en del af denne proces,
men han ved, at Morten Holland Heide rådgav Miljø- og Fødevareministeriet
herom.
Om aftenen kl. 20.17 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til Morten
Holland-Heide og Mads Møller Langtved om ”Mink-lovforslag”, hvori hun bl.a.
skrev, at hun havde talt med Paolo igen, og at NOST’en var opmærksomme
på, at der skulle etableres hjemmel:
”…
Talte med Paolo igen
Kunne forstå, at MFVM var blevet enige med nogen/sig selv om, at de
skal skrive lovforslaget.
Jeg lovede at vi – som altid – bistår med skrivningen og det juridiske
– og at kontakten kunne gå via Reguleringskontoret.
NOST er opmærksomme på, at der skal etableres hjemmel.
…”
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne, Justitsministeriet, har herom forklaret
774
,
at Paolo Perotti havde skrevet til hende, at han fortsat ønskede at tale med
hende. Hun ringede til ham omkring kl. 20.00 den 5. november, hvor han
oplyste hende om, at Miljø- og Fødevareministeriet var gået i gang med lov-
forslaget. Han ville høre, hvordan Justitsministeriet kunne bistå dem. Mads
Møller Langtved, Morten Holland Heide og Camilla Marta Giordano bistod
et større team fra Miljø- og Fødevareministeriet med lovforslaget. Hun orien-
terede umiddelbart efter samtalen med Tejs Binderup omkring kl. 13 Dorthe
Eberhardt Søndergaard om, hvad de var nået frem til. Hun havde endvidere
ringet til Lykke Sørensen (Rigspolitiet) sidst på eftermiddagen den 5. novem-
ber 2020 og oplyst hende om, at Miljø- og Fødevareministeriet havde vurderet,
at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink i Danmark, og at Justits-
ministeriet havde kigget på det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte
denne vurdering. Lykke Sørensen var tidligere på dagen blev oplyst om, at
774 Forklaringsdokumentet side 641f
1858
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0115.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Justitsministeriet var involveret i afklaringen af, hvorvidt der var hjemmel i
lov om hold af dyr til den landsdækkende aflivning af mink i Danmark. Mor-
ten Holland Heide deltog i et kort statusmøde om morgen den 5. november
2020, hvor Rigspolitiet deltog, og det var i margin af dette møde, at Morten
Holland Heide oplyste Lykke Sørensen om, at Justitsministeriet var blev bedt
om at efterprøve Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink i Danmark i lov om hold af dyr. Lykke Sø-
rensen kendte godt til hjemmelsproblematikken, idet hun havde fået besked
herom fra Fødevarestyrelsen, som i NOST-regi havde redegjort for deres op-
fattelse. Der blev ofte afholdt møder i NOST’en, og der havde så vidt hun var
orienteret tidligt om morgenen den 5. november 2020 været et NOST-møde.
Hun ved ikke, om Fødevarestyrelsen forud for KU-mødet den 3. november
2020 havde givet besked til NOST’en om, at der ikke var hjemmel til aflivning
af alle mink i Danmark.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
775
, at initi-
ativet til at skrive lovforslaget lå hos Miljø- og Fødevareministeriet. NOST’en
eller Rigspolitiet var opmærksomme på, at der ikke var hjemmel i § 30 til af-
livning af mink uden for zonerne. Anne-Mette Lyhne Jensen havde formentlig
talt med Paolo Perotti.
Kontorchef Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, har forklaret
776
, at han
og Morten Holland Heide tidligere på dagen den 5. november 2020 havde
talt med Anne-Mette Lyhne Jensen om, at der skulle udarbejdes en hastelov.
Hun havde pr. sms og mail oplyst dem om, at alle relevante personer, det vil
sige afdelingschefen (Dorthe Eberhardt Søndergaard) i Sundhedsministeriet,
retschefen (Paolo Perotti) og afdelingschefen (Tejs Binderup) i Miljø- og Føde-
vareministeriet, var orienteret om, at der skulle etableres hjemmel. Han ved
ikke, hvem Anne-Mette Lyhne Jensen orienterede i NOST’en. Det var betryg-
gende for ham, at de relevante personer havde fået besked om, at der skulle
udarbejdes en hjemmel til aflivning af samtlige mink i Danmark. Han går ud
fra, at Johan Legarth vidste, at der manglede hjemmel til at aflive samtlige
mink i Danmark, men han ved det ikke.
775 Forklaringsdokumentet side 863
776 Forklaringsdokumentet side 440
1859
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0116.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet den
5. november 2020 forklaret
777
, at der var to opgaver den 5. november 2020.
Den ene var at finde ud af, hvem skulle skrive et lovforslag. Det blev han sat
til at prøve at drøfte med Justitsministeriet. Miljø- og Fødevareministeriets
opfattelse var, at det ikke var dem, der skulle lave forslaget, da det faldt uden
for rammerne for lov om hold af dyr, når det vedrørte folkesundhedshensyn.
Han forsøgte at sælge den til Justitsministeriet – med ringe held. Da opgaven
så endte så hos dem, sendte han så en mail til en medarbejder i Drostbys
kontor, hvor han ridsede op, hvad indholdet af en sådan lov kunne være. Han
satte endvidere to af sine medarbejdere på opgaven og indkaldte til et møde
dagen efter med en bredere kreds. Men herudover beskæftigede han sig ikke
voldsomt med lovforslaget. Han har talt med Paolo Drostby, og Tejs Binderup
fik budskabet fra Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet, og han satte
dem i gang med at lave lovforslaget. Så de har været klar over, at der var et
behov for at lave et lovforslag. Under normale omstændigheder vil et ønske
om udarbejdelse af et lovforslag fremkomme i et eller andet samvirke mellem
forvaltningen og ministeren. Men i denne sag blev det jo afklaret, at der var
et behov, og derfor blev arbejdet med et lovforslag iværksat, for at der kunne
eksekveres på det, der var meldt ud. Et sådant initiativ kan godt udgå fra em-
bedsværket selv, uden at være bestilt af ministeren. Men hvis embedsværket
skal bruge kræfter på at lave et lovforslag, må der være en vis forventning
om, at det også er efterspurgt af ministeren. I dette tilfælde var det jo imid-
lertid åbenbart, at det forholdt sig således. Han uddelegerede opgaven med
lovforslaget. Det var et relativt kompliceret lovforslag, men der var dygtige
medarbejdere på sagen, både fra hans eget kontor og fra Fødevarestyrelsen,
og der var bistand fra andre ministerier.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
778
, at hun ikke
deltog i mødet med Justitsministeriet den 5. november 2020. Hun rykkede
om eftermiddagen den 5. november 2020 Paolo Perotti for svar på status. Han
ringede tilbage til hende senere på aftenen og sagde, at der skulle udarbejdes
et lovforslag. Hun kunne dermed konstatere, at man altså enig i deres vur-
dering af, at der ikke var hjemmel. De ville blive indkaldt til et møde om det
lovforberedende arbejde i Miljø- og Fødevareministeriets departement den 6.
november 2020. På det tidspunkt lå sagen også hos departementschefen, idet
777 Forklaringsdokumentet side 122ff
778 Forklaringsdokumentet side 140
1860
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0117.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
det var ham, der havde bedt dem om at se på hjemmelsspørgsmålet, og derfor
afventede de blot, hvad der skete. De gjorde sig således ikke overvejelser om,
hvorvidt de mere aktivt skulle sørge for, at budskabet om den manglende
hjemmel blev kommunikeret ud.
Morten Holland Heide sendte samme dag kl. 21.41 en mail til Camilla Marta
Giordano med kopi til Mads Møller Langtved, hvoraf fremgår:
”…
T.o. Jeg tale kort med den relevante kontorchef her til aften (Paolo
Drostby). Han pegede på den udfordring, at vi skal finde ud af, hvordan
vores erstatningsordning passer sammen med den eksisterende i § 56.
Der er jo nogen, der allerede har fået erstatning efter den. Tænker at vi
sammen med Miljø- og Fødevareministeriet må lægge en plan i morgen
og herunder finde ud af, hvem vi ellers skal have med i arbejdet.
…”
Kontorchef Mads Møller Langtved, Justitsministeriet, har hertil forklaret
779
, at
han ikke blev involveret i hjemlen til erstatningsordningen til minkavlerne.
Han blev primært inddraget i lovforslagets aflivningsbestemmelse, strafbe-
stemmelse og forbudsbestemmelse.
Fuldmægtig Camilla Marta Giordano, Justitsministeriet, har forklaret
780
, at
Morten Holland Heide skitserede, hvordan lovforslagets erstatningsordning
skulle forstås i forhold til den hjemmel, der var til erstatning i lov om hold
af dyr. Hun forstod mailen som et punkt, som de skulle være opmærksomme
på. Hun foretog ikke en vurdering af praksis eller rækkevidden af § 56 i lov
om hold af dyr. Hun deltog i et møde den 5. november 2020 om erstatnings-
spørgsmålet. De gik i løsningsmode og fokuserede på at påbegynde arbejdet
med lovforslaget. Det tilkom ressortministeriet at orientere myndigheder og
andre ministerier om en hjemmelsproblematikken. Hun ved ikke, hvorvidt
Johan Legarth (Justitsministeriet) blev orienteret om, at der ikke var hjemmel
til at aflive samtlige mink i Danmark. Hun orienterede ham ikke. Hun havde
endvidere ingen kontakt til NOST’en.
779 Forklaringsdokumentet side 440
780 Forklaringsdokumentet side 571
1861
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0118.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –
forespurgt om oplysningerne om den manglende hjemmel gav ham anledning
til at oplyse sin minister herom – forklaret
781
, at han ikke positivt kan huske
eller bevise, at han har talt med Mogens Jensen om hjemmel. Ej heller kan
han huske eller bevise, om en anden har sagt noget til Mogens Jensen om
den manglende hjemmel. Forespurgt om, hvorledes han – på en skala på 1-5,
hvor 5 er en sag, som er top-problemfyldt – vil vurdere minksagen i forhold
til andre sager, har han forklaret, at minksagen er en klart 5’er, måske endda
en 5+’er. Det vil være sædvanligt at orientere sin minister om en sådan sag:
”Nu skal du høre minister. Det er sådan det er!”. Forespurgt, om han burde
orientere Statsministeriets departementschef om en sådan sag, har han forkla-
ret, at han må være ærlig at sige, at han opfattede forløbet sådan, at der blev
truffet en politisk beslutning, og man meldte den politiske beslutning ud i en
krisesituation, hvor der var et stort tidspres på at få gennemført en opgave.
I den situation opfattede han det ikke som et problem, at der skulle tilveje-
bringes hjemmel til at få gennemført beslutningen. Han vidste, at der havde
været en dialog mellem nogle af ministerierne om den manglende hjemmel.
Han følte sig derfor ikke kaldet til at orientere Barbara Bertelsen. Miljø- og
Fødevareministeriet var jo godt i gang med at løse opgaven og var bevidste
om, hvad der var hjemmel til, og hvad der ikke var hjemmel til. Miljø- og Føde-
vareministeriet har ikke gennemført noget, som der ikke var hjemmel til. Det
viser materialet også. Hans omtale af ratingen af sagen som en 5+-sag angik
selve KU-beslutningen. Han har ikke tidligere deltaget i så stor en beslutning.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
782
,
at han er sikker på, at Mogens Jensen var opmærksom på, at der var et ha-
stelovforslag under udarbejdelse, men her må man tilbage til redegørelsen
i forhold til, hvornår Mogens Jensen blev orienteret. De havde i Miljø- og
Fødevareministeriet svært ved at huske præcist, hvornår Mogens Jensen blev
orienteret. Det endte derfor med at være det tidspunkt, hvor der var gået en
sag til Mogens Jensen i F2. Han kan konstatere, at Mogens Jensens første bud
var den 5. november 2020, og da han [Tejs Binderup] først skulle redegøre
for det, var det også den 5. november 2020. Det blev senere ændret til den 6.
november 2020 og senere igen til weekenden, da ingen præcist kunne huske,
hvornår det var foregået. Det ville være naturligt at informere ministeren på
781 Forklaringsdokumentet side 1563f
782 Forklaringsdokumentet side 1647
1862
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0119.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
det tidspunkt, hvor Miljø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig at udar-
bejde lovforslaget. Det kan være foregået uformelt med en bemærkning ”ved
kaffemaskinen”.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
783
, at
han hverken direkte eller indirekte stod for at orientere Mogens Jensen om,
at der manglede lovhjemmel til aflivning af mink i zone 3. Han orienterede
ligeledes ikke Mogens Jensen herom torsdagen den 5. november 2020. Han
havde efterfølgende en direkte mailkorrespondance med Mogens Jensen om,
hvornår Mogens Jensen var blevet orienteret om den manglende hjemmel.
9.6.7.
Mailkorrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet
og Finansministeriet om forhøjet tempobonus i Nordjylland
Der var om aftenen den 5. november 2020 en mailkorrespondance mellem
departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, og de-
partementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, om forhøjet tem-
pobonus i Nordjylland.
Henrik Studsgaard skrev den 5. november 2020 kl. 22.57 en mail med emnet
”Mink i Nordjylland” til Peter Stensgaard Mørch med kopi til veterinærdirek-
tør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen:
”…
Jeg kan forstå fra NOST’en, at der er et ønske om, at alle tilbageværen-
de ca 2.000.000 mink i følgende kommuner, Hjørring, Frederikshavn,
Brønderslev, Thisted, Jammerbugt, Læsø og Vesthimmerland, er aflivet
senest mandag den 9. november kl 24.00. Den eneste mulighed vi ser
herfor er, at få minkavlerne og deres medarbejdere til at hjælpe os
med denne operation og derved skrue deres tempo betragtelig i vejret
i forhold til den tempobonus vi netop har indført. De ønsker derfor en
ekstra bonus på 10 kr/skind oveni den i forvejen allerede eksisteren-
de tempobonus på 20 kr/skind og herunder også den ekstraordinære
tempobonus på 10 kr/skind for de forventeligt 350.000 dyr som den
offentlige indsats afliver. Dette for at sikre samarbejde på tværs af be-
sætningerne.
783 Forklaringsdokumentet side 1605
1863
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Den forventede ekstraomkostning herved beløber sig altså til forvente-
ligt ca 20 mill kr. Det er mit indtryk, at der hos minkavlernes formand
er forståelse for, at denne forhøjede bonus nu ikke skal brede sig til
resten af landet, hvor den allerede indførte tempobonus på 20 kr/skind
skal gælde.
…”
Peter Stensgaard Mørch besvarede mailen fra Henrik Studsgaard kort tid efter,
kl. 23.09, med kopi til Hanne Larsen, afdelingschef Kent Harnisch i Finansmi-
nisteriet og afdelingschef i Annemarie Lauritsen i Finansministeriet, således:
”…
Henset til tempoets betydning for dels smitteudbredelsen, dels det po-
tentielle tidspunkt for at kunne påbegynde afvikling af de forstærkede
restriktioner, er det ok at indgå den foreslåede aftale om forhøjet tem-
pobonus i de syv kommuner.
…”
Henrik Studsgaard videresendte kl. 23.12 mailen fra Peter Stensgaard Mørch
til afdelingschef Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby og anførte: ”T.o
og til sagen”.
9.6.8.
Justitsministeriets notits: ”Ekspropriationsretlige overvejel-
ser i forbindelse med håndtering af covid-19-smitte blandt
mink”
Justitsministeriet beskrev i udkast til notits udarbejdet den 5. november 2020
ministeriets ”Ekspropriationsretlige overvejelser i forbindelse med håndtering
af covid-19-smitte blandt mink”. Af notitsen fremgår bl.a.:
”…
Der lægges på den baggrund op til, at alle danske minkbesætninger læg-
ges i dvale indtil 2023. Hensigten er, at det danske minkerhverv primo
2023 kan begynde at genstarte sin produktion. Efter det oplyste vil den
foreslåede dvaleordning indebære, at alle nuværende besætninger skal
slås ned i deres helhed (inkl. avlsdyr).
…”
1864
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0121.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
I notitsen gennemgås bl.a. kriterierne for ekspropriation i henhold til grund-
lovens § 73 og det opsummeres, at den foreslåede dvaleordning, der indebar
aflivning af alle eksisterende mink samt aflivning af mink, der måtte indfø-
res før dvaleperiodens ophør, ville udgøre et indgreb i en rettighed, der var
omfattet af grundlovens ejendomsbegreb, og at det ville bero på et samlet
skøn over indgrebets beskaffenhed, om et sådant indgreb måtte anses for
ekspropriativt. Notatet tager ikke stilling til, hvorvidt der i gældende ret var
hjemmel til at gennemføre ekspropriation i forbindelse med iværksættelse af
en dvaleordning. Notitsen blev ifølge procesloggen afvist af Johan Legarth/
departementschefsekretær Malene Lejbach den 8. november 2020 kl. 12.41
med bemærkningen ”Afvises, da erstattet af ny sag /LJM”.
Om aftenen den 5. november 2020 var der en mailkorrespondance mellem
kontorcheferne Henrik Skovgaard-Petersen og Morten Holland Heide om:
”Hjemmel til aflivning af mink”, hvori Henrik Skovgaard kl. 21.57 bl.a. skrev,
at der var blevet lagt et papir til Johan Legarth:
”…
Kære Morten
Vi har lagt et papir til Johan her til aften. Det skulle gerne understøtte,
at man går videre med lovgivningsmodellen.
Der skal vist være en DC-drøftelse i morgen (det ved du nok bedre end
jeg), og så bliver vi forhåbentlig klogere.
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
784
,
at han ikke husker, at der var en departementschefdrøftelse fredag den 6.
november herom. Der er ingen tvivl om, at der var tale om en elektronisk
forelæggelse, men han modtog ikke ”papiret”. Det fremgår af loggen, at papiret
blev erstattet af et andet papir om søndagen den 8. november 2020. Forevist
en udskrift af journalsystemet, WorkZone: ”Forelæggelse afvist – Ekspropria-
tionsretlige overvejelser i forbindelse med aflivning af mink”, hvoraf fremgår,
at dokumentet blev godkendt af departementschefsekretær Malene Lejbach
784 Forklaringsdokumentet side 618
1865
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0122.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
torsdag den 5. november 2020 kl. 21.06, og efterfølgende afvist af Malene
Lejbach søndag den 8. november 2020 kl. 12.41, hvor dokumentet blev erstat-
tes af ny sag, har han forklaret, at han ikke så dokumentet. Han så heller ikke
dokumentet i forbindelse med afvisningen. Malene Lejbach er departements-
chefsekretær, og hun kan foretage journaltilførsler på hans vegne. Forespurgt
om, hvorfor der først skete afvisning søndag den 8. november 2020, har han
forklaret, at der kom så mange nye dokumenter på det tidspunkt; det var
meget hektisk, og der kunne gå flere dage, før han nåede til det pågældende.
Da han nåede til dokumentet, var der kommet et nyt dokument. Han har i
forbindelse med sin forberedelse af sin afhøring i kommissionen identificeret
papiret, som angik ekspropriationsretlige overvejelser i forbindelse med en
dvalemodel, altså et midlertidigt forbud.
9.6.9.
Mødet den 6. november 2020 om lovforslaget
Der blev afholdt et møde om lovforslaget den 6. november 2020 kl. 10.00
og senere kl. 13.00. Mødet kl. 10.00 var et opstartsmøde. I mødet kl. 13.00
deltog flere ministerier. Enhedschef Birthe Schubart var indkaldt til at deltage
i begge møder.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
785
, at der på mø-
det allerede forelå et lovudkast. De fik udkastet tilsendt den 6. november om
morgenen, 10 minutter før mødet. Arbejdsprocessen var lidt forvirrende. Der
var mange involverede. Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og Justits-
ministeriet var involveret. Som hun husker det, er det deres kommentarer,
man ser i netop det udkast. De ministerier, hun nævnte, og Finansministeriet
deltog i mødet om lovforslaget kl. 13. Hun var ikke involveret i tempobonus-
ordningen før i forbindelse med lovarbejdet. Tempobonussen krævede efter
deres opfattelse lovgivning, i hvert fald bevillingsmæssigt, og så var der en
statsstøtteproblematik, men overvejelserne herom stod Erhvervsministeriet
for. I forbindelse med deres arbejde med lovforslaget stillede ingen spørgsmål
ved det, der blev anført i bemærkninger til lovforslaget om, at der ikke var
hjemmel i den gældende lov og begrundelsen herfor. Det blev bare lagt til
grund, at der ikke var hjemmel.
785 Forklaringsdokumentet side 143ff
1866
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0123.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
786
, at arbej-
det med lovforslaget gik i gang fredag den 6. november 2020 efter et møde
kl. 13 mellem en række ministerier. Fra Justitsministeriet deltog han, Mads
Møller Langtved, Henrik Skovgaard-Petersen og Anders Sparholt Jørgensen.
Der var vist vedhæftet et tidligt udkast til lovforslaget i mødeindkaldelsen.
Mødet kom til at handle om ekspropriation. Han blandede sig ikke heri, men
han tilkendegav, at de stod til rådighed i arbejdet med at skrive lovforslaget.
Han lagde til grund, at der skulle være hjemmel til aflivning og hjemmel til
et midlertidigt forbud. Han har formentligt den 5. november 2020 sagt til
Camilla Marta Giordano, at hun skulle begynde at forberede sig på lovarbejdet.
Anne-Mette Lyhne Jensen vidste, at de skulle i gang med lovarbejdet. Han ved
ikke, om departementschefen vidste det. Det var helt sædvanligt, at kontor-
cheferne begyndte på lovarbejdet uden om departementschefen. Det var ikke
justitsministeren, der skulle fremsætte lovforslaget, men Justitsministeriet
skulle blot bistå Miljø- og Fødevareministeriet. Det endelige produkt blev
formentlig forelagt højere oppe. Forelæggelsen kan godt være sket mundtligt.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret
787
,
at han mener, at der fredag eftermiddag var et møde i Fødevareministeriet,
muligvis med Erhvervsministeriet, hvor mange deltog. På det tidspunkt var
arbejdet med udarbejdelsen af et lovforslag sat i gang, hvilket var det, han
refererede til i sms-korrespondancen.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
788
, at hun
den 6. november 2020 måtte have fundet ud af, at der ikke var hjemmel i
anden lovgivning til aflivning i zone 3, idet der blev indkaldt til møde om
en hastelovgivning. Hun vidste dog ikke præcist, hvad der skulle indgå i ha-
steloven. Dette blev hun først den 8. november 2020 orienteret om af Birthe
Schubart. Hun kan ikke udelukke, at hun forud for den 8. november 2020
blev orienteret om, at hasteloven var begrundet i manglende hjemmel til
aflivning i zone 3.
786 Forklaringsdokumentet side 864
787 Forklaringsdokumentet side 449
788 Forklaringsdokumentet side 1553
1867
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.6.10. Erhvervsministeriets notat om ekspropriation i forbindelse
med håndtering af covid-19-smitte blandt mink
Den 6. november 2020 udarbejdede Erhvervsministeriet et notat med titlen
”EM’s overvejelser om ekspropriation i forbindelse med håndtering af co-
vid-19-smitte blandt mink” som ligeledes beskrev betingelserne for eksprop-
riation i henhold til grundlovens § 73. Erhvervsministeriet lagde som følge af
den af Justitsministeriets den 5. november 2020 udarbejdede notits: ”Ekspro-
priationsretlige overvejelser i forbindelse med håndtering af covid-19-smit-
te blandt mink” til grund, at ekspropriation var en mulighed i forhold til
håndteringen af minkavlernes situation. Erhvervsministeriets notits oplistede
herefter argumenter for og imod ekspropriation, og konkluderede herefter,
at beslutningen om at aflive alle mink måtte kunne ses som ekspropriativ.
Notatet bemærker derudover:
”…
Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af JM’s notits, at de vurderer, at
det kun er minkfarme, hvor der
ikke
findes smitte, der vil kunne få med-
hold i en påstand om ekspropriation ved domstolene. Heroverfor kan
efter EM’s opfattelse anføres, at også minkfarme med smitte rammes af
indgrebet, da de ikke har mulighed for at indsætte raske dyr på mink-
farmen – og dermed reetablere deres avlsbestand – efter aflivningen.
I forhold til erstatningens omfang ved ekspropriation stiller EM sig
umiddelbart undrende overfor, at JM anfører, at selve produktionsap-
paratet – henset til at der er tale om en dvaleordning – ikke antages at
være omfattet af den erstatning, der vil skulle ydes efter grundloven.
Der henvises til det ovenfor anførte om, at indgrebet indebærer, at
minkerhvervet de facto nedlukkes, og produktionsapparatet ikke kan
anvendes til andet end minkavl.
…”
Den 6. november 2020 kl. 17.25 sendte kontorchef Cécile Nielsen, Erhvervsmi-
nisteriet, en mail med Erhvervsministeriets notat til Henrik Skovgaard-Peter-
sen, hvori hun anmodede om at få Henrik Skovgaard-Petersens bemærkninger
hertil.
1868
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0125.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Henrik Skovgaard Petersen og Anders Sparholt Jørgensen, begge fra Justits-
ministeriet, havde samme dag en mailkorrespondance
789
om Erhvervsmini-
steriets notat:
”…
Fra:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Dato:
6. november 2020 kl. 17.36.15 CET
Til:
Anders Sparholt Jørgensen …
Emne:
VS: Notits og notat
Seriøst?
Prøver gerne på kontorniveau først, men tænker ikke, jeg kommer vi-
dere med dem, hvis de har tænkt sig at køre det der show...
Fra:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Dato:
6. november 2020 kl. 17.44.39 CET
Til:
Anders Sparholt Jørgensen …
Det korte af det lange er, at de lægger deres egne præmisser ind og
konkluderer, at det er ekspropriation. Jeg kan jo sagtens henholde mig
til vores foreløbige overvejelser, men det kommer næppe til at rykke
ret meget.
Fra:
Anders Sparholt Jørgensen …
Dato:
6. november 2020 kl. 17.47.00 CET
Til:
Henrik Skovgaard-Petersen …
De er nu ikke uden humor :-) ringer til Brian senere.
Fra:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Sendt:
6. november 2020 19:26
Til:
Anders Sparholt Jørgensen …
789 Forklaringsdokumentet side 450ff
1869
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bare så du har det fulde billede har jeg talt med hende nu. Frem og
tilbage og enighed om, at vi ikke er enige om præmissen.
Fra:
Anders Sparholt Jørgensen …
Dato:
6. november 2020 kl. 22.00.10 CET
Til:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Det er altid hyggeligt, når EM prøver sig frem med noget formålfortolk-
ningsbestemt jura – har aftalt med Brian, at vi snakkes ved i morgen
formiddag, men deres foreløbige skriv er helt hen i vejret. Det virker
fortsat som om, at de tror, at ekspropriation er et trylleord, der løser
alle deres problemer…
Fra:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Sendt:
6. november 2020 22:11
Til:
Anders Sparholt Jørgensen …
Ja, jeg tillod mig at bruge det billede, at nogen måske havde forelsket sig
i en omvej... En landingsbane i det her kunne være et eller andet med
at skrive, at det efter det oplyste er usikkert, hvor længe dvale-perio-
den vil vare, og om ordningen vil kunne indebære et de facto-stop for
erhvervet. Og det vil så tale vægtigt for ekspropriation i givet fald. Det
vil så skulle spejles i udmålingen. På den måde skriver man stadig op
ad en dvale, men tager højde for den megen omtale af, at det måske kan
blive et stop (dvs. vise sig at være der), afhængigt af udviklingen mv.
Men uao. bør det her tænkes ind i et ordentligt beslutningsgrundlag,
så man kan se, om de rent faktisk får den hjælp, man forestiller sig.
Fra:
Anders Sparholt Jørgensen …
Sendt:
6. november 2020 22:16
Til:
Henrik Skovgaard-Petersen …
Enig, men skaber jo også den absurde situation, at minkavlerne får
erstattet alt muligt nu, hvorefter de (potentielt) kan genoptage produk-
tionen med polske avlsdyr om et år. På den måde er en dvaleordning vel
det reneste snit nu, og så kan man overveje en særlig ordning for dem,
der beslutter sig for at ”nedlægge” erhvervet, f.eks. at staten så køber
1870
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0127.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
deres udstyr til en eller anden pris, der afspejler, hvad det ville have
været værd før nedlukningen af produktionen. Det bliver ikke nemt at
finde en god løsning her, men det bliver vel i første række primært EM
og FVM’s problem. Enig i, at der bliver nødt til at være et beslutnings-
grundlag, det her er ikke teknik og jura.
Fra:
Henrik Skovgaard-Petersen
Til:
Anders Sparholt Jørgensen
Dato:
7. november 2020 11:11:38
Vedhæftede filer:
Notits (003).docx
Notits (003) (002).pdf, image001.gif, image012.png, image013.jpg, ima-
ge014.jpg, image015.jpg, im-age016.jpg
Det løser jo stadig ikke sagen, men evt. kan en mere åben skrivning (som
samtidig kraftigt opfordrer MFVM/EM til at komme på banen med en
vurdering af, hvad vi egentlig har gang i) se ud som her.
…”.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har herom for-
klaret
790
, at mailen var et udtryk for overvejelserne om, ud fra den beslutning
der var truffet, hvad minkavlerne skulle have i erstatning herfor. De talte om,
hvad der skulle lægges til grund for ekspropriationsvurderingen. Det betød
ikke så meget, om det var ekspropriation med videre, eller hvor selve snittet
skulle ligge, hvis der alligevel var politisk vilje til at give et betydeligt større
beløb til minkavlerne end ekspropriationserstatningen i sig selv. ØU-sagen
udmøntede kompensationsovervejelserne, der var knyttet til KU-sagen, og
mailen angik således økonomisporet.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
791
, at han opfattede det som ukollegialt, at et ministerium, der ikke var
ressortministerium, pludselig skrev et notat om ekspropriation og procederede
imod Justitsministeriets notits. Han tog fat i Erhvervsministeriet først via mail
og derefter telefonisk med henblik på at få afklaret baggrunden for notatet.
Det blev efter den telefoniske drøftelse klart for ham, at de var uenige om præ-
790 Forklaringsdokumentet side 452
791 Forklaringsdokumentet side 427
1871
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0128.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
missen. Justitsministeriet lagde til grund, at det regeringen havde besluttet på
KU-mødet den 3. november 2020 var et midlertidigt forbud mod hold af mink,
mens Erhvervsministeriet lagde til grund, at beslutningen indebar en lukning
af minkerhvervet. Justitsministeriet og Erhvervsministeriet var uenige om
præmisserne for ekspropriationsvurderingen. Det var den 6. november 2020
om aftenen, at han havde en telefonisk drøftelse med Erhvervsministeriet. Den
7. november 2020 arbejdede han videre med spørgsmålet om ekspropriation
ud fra den præmis, som han og Justitsministeriet havde lagt til grund.
9.6.11. Statusmøde i Miljø- og Fødevareministeriet den 6. november
2020
Den 6. november 2020 blev der om formiddagen afholdt ”statusmøde om
mink-dossiet” i Miljø- og Fødevareministeriet, hvori deltog miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen, afdelingschef Tejs Binderup, særlig rådgiver,
pressechef Bjarke Kamstrup og ministersekretærer. Af ministersekretær Ask
Lyno-Hansens noter fra mødet, som blev udsendt på mail den 6. november
2020 kl. 13.28, fremgår det, at der var drøftelser af kompensationsspor og
hjemmel hertil:
”…
Kompensationssporet
Der skal tilvejebringes tilstrækkelig hjemmel til at kunne håndtere be-
sætningerne uden for zonerne
Der har været møde med EM her til morgen. Det er ekspropriations-
sporet, der følges. Enten kan der være ekspropriation efter gældende
ret, så er reglerne klare, hvis ikke så laves der et selvstændigt lovforslag
som lægger sig så tæt op ad gældende ekspropriationsret som muligt
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet forklaret
792
, at han
ikke husker den konkrete drøftelse på statusmødet. Han erindrer ikke drøf-
telsen på mødet om lovhjemmel til kompensation, men det har naturligvis
været drøftet blandt dem.
792 Forklaringsdokumentet side 404
1872
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0129.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Ministersekretær Ask Lyno-Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sine noter forklaret
793
, at ”mink-dossiet” var en sammenfatning af de to hoved-
spor om aflivning og kompensation. Mødet fandt sted om formiddagen samme
dag. Hjemmelsspørgsmålet blev kun drøftet under kompensationssporet. Han
mener ikke, at departementschefen eller Tejs Binderup talte om en manglende
lovhjemmel til aflivning.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Ask Ly-
no-Hansens mail kl. 13.28 forklaret
794
, at mailen var fremme under Paolo
Perottis udarbejdelse redegørelse. Konklusionen var, at man ikke med sikker-
hed kunne konkludere, at sætningen om hjemmel under afsnittet om kom-
pensation kunne tages til indtægt for, at Mogens Jensen var orienteret om
hjemmel på mødet.
9.6.12. Sms-korrespondance i Justitsministeriet om ekspropriation
den 7. november 2020
Lørdag den 7. november 2020 var der sms-kontakt mellem afdelingschef An-
ders Sparholt Jørgensen og departementschef Johan Legarth om, at eksprop-
riation ville indebære, at der var tale om en de facto nedlukning af erhvervet:
”…
Anders Sparholt Jørgensen, kl. 13.19:
Hej Johan, bare til info er vi fortsat i dialog med EM ift. ekspropriation
og mink, og det er muligt, at Dithmer ringer til dig ang det. Den centrale
uenighed går på, om det ift ekspropriation skal lægges til grund, at der
er tale om en ’de facto’ nedlukning (baseret på at det muligvis bliver
vanskeligt at skaffe avlsdyr) eller en ’dvale’ som var det regeringen, som
jeg forstod det besluttede. Der er jo i sagens natur ikke noget til hinder
for at lave en kompensationsordning, der er mere gunstig end ekspro-
priation, men politisk har ekspropriation tilsyneladende en god klang,
jf. bl.a. V’s brev til statsministeren. Vi lægger et papir om i morgen, som
muligvis skal bruges til forhandlinger mandag morgen.
Johan Legarth:
793 Forklaringsdokumentet side 1225
794 Forklaringsdokumentet side 717
1873
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0130.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
OK. Han ringede ikke i går, men jeg er klar hvis han gør.
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
795
,
at efter KU-mødet den 3. november 2020 var der i løbet af onsdag den 4. og
torsdag den 5. november 2020 i Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervs-
ministeriet nogle drøftelser om dvalemodel og kompensation, herunder om
det var nødvendigt med en midlertidig forbudsordning. I den forbindelse
bistod Justitsministeriet om ekspropriation. Der var en dialog med Michael
Dithmer, idet nogen havde fået en opfattelse af, at ekspropriationserstatning
var i avlernes interesse. Det var imidlertid ikke givet, at en ekspropriations-
kompensation var den bedste for avlerne.
9.6.13. Arbejdet med et hastelovforslag
Folketingets Administration havde i marts 2020 besluttet, at det var Statsmi-
nisteriet, som skulle koordinere hastelovforslag under pandemien.
9.6.13.1. Miljø- og Fødevareministeriets kontakt til Statsministeriet
Lørdag formiddag den 7. november 2020 var der kontakt mellem kontorchef
Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet og kontorchef Morten Holland
Heide i Justitsministeriet om fremgangsmåde mv. for fremsættelse af et ha-
stelovforslag. Paolo Drostby blev vejledt om at tage kontakt til kontorchef
Casper Lund Borch i Statsministeriet, som det fremgår af Morten Holland
Heides mail kl. 10.18 til bl.a. Paolo Drostby:
”…
Kære Charlotte og Paolo
Har I fået fat i SUM, så de kan levere noget tekst til lovforslagets ind-
ledning og overvejelser om, hvorfor minkene og ilderne bør aflives?
Når det er besluttet at fremsætte hastelovforslaget, skal Folketinget
varsles. I kan evt. tage fat i Casper Lund Borch i Statsministeriet, som
kender procedurerne i den forbindelse.
…”
795 Forklaringsdokumentet side 618
1874
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Samme lørdag kl. 11.40 tog Paolo Drostby telefonisk kontakt til Statsmini-
steriet v/kontorchef Casper Lund Borch. Paolo Drostby oplyste, at Miljø- og
Fødevareministeriet arbejdede med et hastelovforslag. Casper Lund Borch
orienterede Paolo Drostby om fremgangsmåden for hastelovforslag, som bl.a.
indebar, at der skulle sikres parlamentarisk flertal på ¾ for hastebehandling
af lovforslaget, ligesom det var statsministeren, som skulle tage kontakt til
Folketingets formand.
Casper Lund Borch orienterede bl.a. sin chef, departementsråd Pelle Pape, samt
departementsråd Christian Liebing, departementschefsekretær Iren Mirmoj-
tahedi og to ministersekretærer om henvendelsen fra Paolo Drostby ved mail
sendt samme lørdag den 7. november 2020 kl. 11.56:
”…
Emne:
Vigtigt: Varsling af hastelovforslag fra MFVM
Kære alle
MFVM har ringet og varslet et hastelovforslag om midlertidigt forbud
mod mink, herunder med hjemmel til at slå mink ned i hele landet samt
med hjemmel til ekspropriation.
MFVM skriver på lovforslaget sammen med JM, ligesom FM er med
i processen.
MFVM planlægger efter fremsættelse og vedtagelse på tirsdag med
henblik på, at det kan have virkning fra næste lørdag.
Jeg har sagt til MFVM, at de skal have skrevet en notits, der kan sendes
til Folketinget, og at de skal have taget ordførerkontakter med henblik
på opbakning til indhold og proces således, at STM kan sende et brev
til Folketingets formand i morgen.
Jeg tænker ikke, at det er givet, at man kan få opbakning til en så in-
tensiv folketingsproces - både pga. indhold og proces - men det må jo
komme an på en prøve, hvis regeringen ønsker det.
1875
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0132.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg hører meget gerne evt. bemærkninger.
…”
Samtidig med mailen orienterede Casper Lund Borch også Pelle Pape om
hastelovforslaget på sms:
”…
Casper Lund Borch, sendt kl. 11.57:
Kære Pelle, beklager ulejligheden, men har sendt mail om hastelovfor-
slag fra MFVM om mink, som du meget gerne må læse snarest muligt.
BH. Casper
Pelle Pape, uden tidsangivelse:
Yes enig!
Casper Lund Borch, uden tidsangivelse:
Tak. Vender tilbage med sag i morgen.
…”
Lørdag formiddag var departementschef Henrik Studsgaard i telefonisk kon-
takt med Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen i anledning
af, at bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, ønskede en op-
ringning af statsministeren. Henrik Studsgaard nævnte ikke noget om haste-
lovforslaget under denne telefonsamtale.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har under en genaf-
høring for kommissionen forklaret
796
, at under telefonsamtalen med Henrik
Studsgaard den 7. november 2020 nævnte han intet om, at der manglede hjem-
mel til at kræve alle mink aflivet. Når der skal deklareres vigtige og hastende
oplysninger, så er det altid fagministeriets ansvar at sørge for, at en sådan
overlevering sker på minimum afdelingschefniveau. Hun har videre forklaret,
at information af denne vigtighed ikke kan indmeldes til Statsministeriet på
denne måde. Man kan ikke snige den oplysning om manglende hjemmel ind
i en procesmelding. Dette ville Statsministeriet ikke have nogen chance for at
identificere vigtigheden af. Fagministeriet skal selv deklarere deres ”miner”,
796 Forklaringsdokumentet side 1624
1876
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0133.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
som i dette tilfælde var, at man ikke havde hjemmel til at kræve alle mink
aflivet. Man sender ikke noget opad i Statsministeriet, hvis ikke engang den
pågældende fagminister har godkendt det. Denne deklarationspligt bunder
i ressortansvaret og ministerstyret, således at vigtige oplysninger som mini-
mum overleves mellem ministerier på afdelingschefniveau. Morten Holland
Heides mail kl. 10.18 var udelukkende var en procesmelding om hastebehand-
lingen af et lovforslag. Oplysningen om, at der ikke var hjemmel til at kræve
alle mink aflivet, skulle deklareres særskilt på et meget højere niveau, idet
en sådan ”bombe” ikke kan indmeldes via en helt almindelig procesmelding.
Om Casper Lund Borchs mail kl. 11.56 har hun forklaret
797
, at Casper Lund
Borch her varslede, at der var en proces i gang, men at man ikke helt kendte
til substansen. Han var endda bonus pater nok til at bede Miljø- og Fødevare-
ministeriet om at gøre deres arbejde, herunder at kontakte Folketinget. Han
har derfor gjort præcis det, som han skulle. Hver eneste dag kommer der for-
skellige mails eller telefonopkald ind i Statsministeriet, hvor man er prisgivet,
hvis ikke det pågældende ressortministerie fortæller, hvad dette drejer sig
om. Statsministeriet har ikke mulighed for selv at udfinde minerne. Dette er
ressortministeriets ansvar. Hvis man ikke får oplysningen på højt niveau, så
går man ud fra, at der ikke er tale om et problem. Hvis fagministeriet endnu
ikke selv er færdige med at gøre deres arbejde, så forstyrrer man ikke stats-
ministeren eller statsministeriets departementschef. Man forstyrrer således
ikke op i kæderne, før fagministeriet er klar. Samarbejdet mellem Statsmini-
steriet og fagministerierne ikke er nedfældet på skrift. Det ministerium, der
har ressortansvaret, har ansvaret for at rejse et flag overfor Statsministeriet.
Det er helt indbygget i den måde, som man arbejder på på Slotsholmen. Hun
har aldrig oplevet, at nogen havde en andet opfattelse, og der er derfor fuld
konsensus herom. Et fagministerium kan ikke fremsende en stor ”lortesag” til
statsministeren, hvis ikke engang den pågældende fagminister har forholdt sig
til sagen. Hvis man har en ”lortesag”, så må oplysningerne om denne sag som
minimum gives på afdelingschefniveau, og hvis det er en rigtig ”lortesag”, så
skal der ske på departementschefniveau. Underretningen om en sådan sag skal
gives, så man sikre sig, at modtageren som minimum har forstået budskabet.
Det vil være en god ide med en opringning herom.
797 Forklaringsdokumentet side 1625
1877
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0134.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har un-
der en genafhøring for kommissionen forklaret
798
, at han ikke nævnte no-
get om det hjemmelsmæssige problem under telefonsamtalen med Barbara
Bertelsen om formiddagen. Han var i den opfattelse, at der ikke var noget
usædvanligt i, at der skulle tilvejebringes en hjemmel til fuldførelse af en
beslutning. Han tænkte ikke over at bringe hjemmelsspørgsmålet op, bl.a.
fordi opringningen fra Tage Pedersen angik sundhedsmæssige vurderinger.
Han var godt klar over, at lovgivningsprocessen var nået til et punkt, hvor der
skulle udarbejdes et hastelovsforslag, som krævede opbakning fra et flertal
på ¾ af Folketingets medlemmer. Han var også godt klar over, at det var nært
forestående, at der skulle sendes noget på skrift til Statsministeriet, men han
sagde ikke noget til Barbara Bertelsen herom. Det skyldes, at en sag om et
hastelovforslag er noget, som ”kører i systemet”, og som ikke kræver departe-
mentschefernes involvering. Foreholdt, at det vel ikke er helt sædvanligt, at en
statsminister skal ringe til en organisations-formand på en lørdag formiddag,
og at det kunne tale for, at Barbara Bertelsen burde være orienteret om, at der
var et hastelovforslag på vej, fastholdt han, at telefonsamtalen mellem statsmi-
nisteren og Tage Pedersen angik noget helt andet, nemlig de sundhedsmæssige
vurderinger. Det var det, som han tog afsæt i. Dels var ikke noget usædvanligt
i, at der skulle tilvejebringes en hjemmel efter en politisk beslutning, dels
var hjemmelsspørgsmålet ikke en noget, som Miljø- og Fødevareministeriet
”havde siddet på”. Han har noteret sig, at flere af de øvrige embedsmænd,
som er blevet afhørt af kommissionen, har forklaret, at de ikke oplevede, at
et hastelovforslag som noget usædvanligt. Heller ikke under en efterfølgende
sms-korrespondance med Barbara Bertelsen samme dag overvejede han at
gøre opmærksom på, at der var oversendt et hastelovsforslag.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – forespurgt om, hvor-
når han blev gjort bekendt med, at der var et hjemmelsproblem og forevist
det af hans bisidder fremsendte bilag: ”Godkend forelæggelse – Ekspropri-
ations-retlige overvejelser vedrørende håndtering af covid-19-smitte blandt
mink” med Processlog, hvoraf fremgår, at han har godkendt dokumentet
søndag den 8. november 2020 kl. 16.30 – for kommissionen gentaget
799
, at
det var søndag den 8. november, at han blev gjort bekendt med, at der ikke
798 Forklaringsdokumentet side 1568ff
799 Forklaringsdokumentet side 525
1878
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0135.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
var hjemmel. Det var nogenlunde samtidig med, at der kom presseomtale af
hjemmelsspørgsmålet.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har – adspurgt om hvornår
han første gang hørte om, at der kunne være et hjemmelsmæssigt problem
– forklaret
800
, at så var de ovre i den 7. november 2020, og det forløb der var
vedrørende hastelovforslaget fra Miljø- og Fødevareministeriet. Han modtog
den 7. november 2020 en mail fra Casper Lund Borch med varsling om et
hastelovforslag. Der havde på det tidspunkt været omkring 40 hastelovforslag
i forbindelse med pandemien. Der var en særlig aftale mellem Statsministeriet
og Folketinget om proceduren for hastelovsbehandlingen, som indebar, at
statsministeren sendte et brev til Folketingets formand om hastebehandlin-
gen, hvilket medførte en mere central styring af de mange hastelovforslag. Da
han modtog sms’en i forlængelse af mailen, noterede han sig, at der nu gik en
hastelovsproces i gang. Han læste Casper Lund Borchs mail sendt kl. 11.56
omkring modtagelsestidspunktet. Han husker ikke det præcise tidspunkt. Ca-
sper Lund Borch var en meget dygtig medarbejder, og han vidste derfor, at
processen omkring lovforslaget var i trygge hænder. Ved modtagelsen gjorde
han sig overvejelser om processen. De skulle have en sag, herunder et clearet
notat fra fagministeriet, som skulle sendes til Folketinget, fagministeren skulle
tale med ordførerne på området for at undersøge, om der ville være et poli-
tisk flertal for hastebehandlingen, og tilbagemeldingen fra ordførerne skulle
nævnes for Folketinget. Statsministeriet skulle samtidig organisatorisk være
klar til at håndtere lovforslaget. Da han skimmede mailen fra Casper Lund
Borch, så det ud til, at processerne var i gang, og der var derfor ikke grund til,
at han tænkte mere herover. Han havde ansvaret for, at der i forbindelse med
et hastelovforslag var blevet vejledt om processen, hvilket han konstaterede,
at Casper Lund Borch havde gjort. Det ville ikke være almindelig praksis at
orientere Barbara Bertelsen og herunder statsministeren på det tidspunkt i
processen. Mailen var alene en melding om, at der var noget på vej, men der
var på det tidspunkt endnu ikke sag, der kunne lægges videre i systemet, eller
som var godkendt af en minister eller departementschef. De afventede at få en
sag, så de kunne se, hvad den indebar. Casper Lund Borch havde også sendt
mailen til Christian Liebing, som normalt var ansvarlig for Miljø- og Fødeva-
reministeriets område, til Johan Philip Zilmer-Bülow, som beskæftigede sig
800 Forklaringsdokumentet side 1442ff
1879
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med corona og med sagen, til Karen Nilaus, som var kontorchef, og som også
havde arbejdet med sagen, til Kasper Wrang som var kontorchef for Miljø- og
Fødevareministeriets område, og mailen var sendt cc til de relevante medarbej-
dere i Statsministeriets departementschefssekretariat og ministersekretariat.
Mailen var sendt som et varsel om en sag, og der lå ikke heri, at der skulle
orienteres videre om sagen. Han mener ikke, at han studsede over, at mailen
beskrev et hastelovforslag om et midlertidigt forbud mod mink, herunder
med hjemmel til at slå mink ned i hele landet med videre. Der havde før det-
te tidspunkt ikke været tale om en hjemmelsproblematik, og pludselig kom
der på et relativt lavt niveau et hastelovforslag fra en kontorchef i et andet
ministerium til en af hans kontorchefer, og som blev præsenteret for ham i
en processammenhæng. Der var derfor ingen advarselslamper, der lyste, og
han studsede ikke herover. Han var ikke overrasket over, at der kom et lov-
forslag, da der skulle laves noget lovgivning omkring kompensation. Det ville
selvfølgelig være mærkeligt, hvis der blev fremsendt et hastelovforslag om
noget, der allerede var hjemmel til. Han ville ikke forvente, at en besked om, at
der ikke var hjemmel til beslutningen truffet på KU-mødet, ville komme som
led i en løs procesvarsel en lørdag formiddag. De hørte om væsentlig mindre
sager på væsentlig højere niveau hver eneste dag i Statsministeriet, hvorfor
mailen fra Casper Lund Borch ikke tændte nogen advarselslamper hos ham.
Han oplevede ikke, at sagen var problematisk, men han tænkte, at der var
tale om et hastelovforslag ligesom de forrige. Han var ikke engageret i det
operative omkring aflivningen af alle mink, da dette arbejde primært tilkom
ressortministeriet. Han havde måske hørt om nogle særlige målsætninger for,
hvornår alle mink skulle være aflivet, men han vidste ikke, hvordan det blev
grebet an, eller hvordan dette præcist skulle udføres. Det ville være ham, der
skulle vurdere om Barbara Bertelsen/statsministeren skulle informeres om
mailen fra Casper Lund Borch, men der ville ikke være praksis for at informere
dem alene ud fra mailen. Der var mange niveauer de involverede fagministe-
rier, der skulle godkende sagen, før den ville nå departementschefens eller
statsministerens bord. Ved spørgsmål om kompensation var der typisk først
politiske forhandlinger og herefter lovgivningsmæssig opfølgning. Hvis han
skulle have hæftet sig yderligere ved mailen, end han gjorde, havde det krævet
en mere håndholdt og proaktiv indsats fra ressortministeriets side. Det var
ressortministrene, der havde ansvaret for eget ministerium, og han gik ikke
i gang med noget, før det var clearet på højere niveau end kontorchefniveau
i de relevante ministerier. Hvis det hastede meget, skulle det meldes ind på
rette niveau af ressortministeriet. Det ville være sædvanlig praksis, at man
1880
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
på minimum afdelingschefsniveau meldte ind og gjorde det tydeligt, at der
var et problem med hjemlen. Man ville nok starte med et telefonopkald og
herefter lave en sag på det.
Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede herefter videre med lovforslaget i
forhold til de formkrav mv., som skulle iagttages, hvis lovforslaget skulle
hastebehandles.
9.6.13.2. Sundhedsministeriets bemærkninger til lovforslaget
Sundhedsministeriet afgav bemærkninger til lovforslag L77, og det fremgår af
mail af 7. november 2020 kl. 13.36 fra Katrine Kaldahl til Dorthe Eberhardt
Søndergaard:
”…
Kære Dorthe
Hermed SUMs bidrag til lovforslag vedr. midlertidig forbud mod hold
af pelsdyr. Vil du læse med?
Vi har skrevet tekst ind i afsnit 2.1.2. Vi har også tilføjet lidt kommen-
tarbokse hist og pist.
Tænker vi sender over, når du har set det, på kontorniveau. Og når vi
så har et samlet udkast fra
MFVM så lægger vi til PO og M.
OBS på der kan komme supplerende om kælemink jf. vores snak.
…”
Den 7. november 2020 kl. 18.12 fremsendte Dorthe Eberhardt Søndergaard
sine bemærkninger til lovforslaget i en mail til Katrine Kaldahl, hvoraf føl-
gende fremgik:
”…
Jeg har alene flyttet konklusionen ned til sidst.
Send gerne til MFVM
1881
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mvh. Dorthe
…”
9.6.13.3. Talepapir til miljø- og fødevareministerens kontakt til ordfø-
rerne
Lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31 sendte ministersekretær Lykke Feld
en mail til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen med emnet: ”Talepapir
til kontakt til ordførere vedr. fremsættelse af lovforslag til hastebehandling”. I
mailen, som blev sendt i kopi til blandt andre Søren Andersen, Paolo Drostby
og Tejs Binderup, var der omtale det videre forløb med et hastelovforslag:
”…
Kære Mogens
Hermed talepinde til din kontakt med ordførerne (de ligger også til din
godkendelse i F2). Jeg kan forstå på Søren, at du regner med at ringe
rundt i morgen formiddag – du må endelig give besked, når du har svar.
Vi skal gerne have et billede af holdningen tidligst muligt i morgen, da
statsministeren skal skrive til FT i morgen for at kunne få lovforslaget
på tirsdag, og vi skal være nogenlunde sikre på at have ¾ bag os for at
få lov til at hastefremsætte.
Jeg har vedhæftet telefonliste til ordførerne og et overblik over man-
datfordelingen, så du kan se hvad der skal til for at få ¾ flertal (135
mandater).
Sig endelig til, hvis du har behov for yderligere.
…”
Mailen var vedhæftet cover og talepinde til brug ved kontakt til ordførerne:
”…
Talepinde til brug ved kontakt til ordførere vedr. fremsættelse af lov-
forslag til hastebehandling
Indstilling
1882
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Til ministerens godkendelse vedhæftet talepinde til brug ved kontakt
til ordførere.
Vedhæftet udkast til talepinde til brug ved kontakt til ordførere med
henblik på at opnå deres tilslutning til, at regeringen forventeligt tirsdag
fremsætter lovforslag til hastebehandling med henblik på at få vedtaget
hjemmel til at aflive mink uden for de zoner, der er omfattet af den
eksisterende aflivning med hjemmel i Lov om Hold af Dyr.
Pressestrategi
Ikke relevant
Talepinde:
∙ Regeringen har som bekendt truffet den svære beslutning, at alle
mink i Danmark skal aflivesefter at sundhedsmyndighederne tirsdag
fremsendte en ny risikovurdering, der understregede at tilstedevæ-
relsen af mink i Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundhe-
den og effekten af kommende vacciner i den nuværende situation.
∙ Myndighederne er med hjælp fra minkavlerne selv i fuld gang med
at implementere beslutningen i de smitteramte zoner, og regeringen
har også fundet det nødvendigt i Nordjylland at pålægge befolk-
ningen yderligere restriktioner af hensyn til smitterisikoen. Derfor
haster det med at få implementeret beslutningen.
∙ Derfor vil vi også allerede i næste uge – forventeligt på tirsdag –
fremsætte et lovforslag til hastebehandling, der giver hjemmel til
midlertidigt at forbyde erhvervsmæssigt hold af mink, til at aflive
mink uden for de berørte zoner, og til om nødvendigt at ekspropriere
minkfarme.
∙ Vi skal jo have ¾ tilslutning for at fravige Folketingets Forretningsor-
den, for at få hastebehandlet lovforslaget, og derfor håber jeg på jeres
tilslutning til, at vi kan få mulighed for at fremsætte og behandle det
her forslag meget hurtigt.
1883
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0140.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Når det haster sådan, er det jo fordi, vi har en vurdering fra sundheds-
myndighederne, der er meget bekymrende, og det derfor gælder om
at få sat alle sejl til for at få aflivet mink på alle farmene i Danmark.
∙ Der vil givetvis være mange minkfarmere uden for zonerne, der
selv tager fat på aflivningen. Men vi er nødt til at have hjemmel til
at aflive dyr også på de farme, hvor det ikke måtte være tilfældet.
∙ Sagen er, at aflivningen indtil videre er sket med hjemmel i Lov om
Hold af Dyr, der giver hjemmel til at aflive dyr i forbindelse med
sygdomsudbrud på ramte farme, og i en sikkerhedszone omkring
ramte farme. Men der er ikke hjemmel til at aflive uden for sikker-
hedszonerne, og den er vi nødt til hurtigt at etablere for at få aflivet
alle mink i Danmark, så vi kan leve op til regeringsbeslutningen og
sundhedsmyndighedernes anbefaling.
∙ Det håber jeg på jeres opbakning til.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
801
, at han ved Lykke
Felds mail første gang blev oplyst om, at der manglede lovhjemmel. Efter
pressemødet [den 7. november 2020] fik han besked fra Søren Andersen om,
at der var en sag på vej til ham. Det er det, der blev refereret til i mailen. Dette
var første gang, at han fik at vide, at der skulle fremskaffes lovhjemmel til
aflivning af samtlige mink. Der var ingen orientering fra Henrik Studsgaard,
Tejs Binderup, Paolo Drostby eller Paolo Perotti om, hvorvidt de var enige i
Tejs Binderups vurdering. Der kom heller ikke en orientering fra Justitsmi-
nisteriet. Diskussionen herom foregik på embedsmandsniveau, og den kom
ikke op til ham.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mailen
forklaret
802
, at han tænkte, at det vedrørte noget proces, der skulle håndteres,
og han så ikke noget problem heri. Han havde ikke talt med Mogens Jensen
forud for mailen om hjemmelsspørgsmålet.
801 Forklaringsdokumentet side 406f
802 Forklaringsdokumentet side 936
1884
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0141.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Mogens Jensen tog herefter kontakt til ordførerne fra de politiske partier.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har herom forklaret
803
, at årsagen
til at han ringede til ordførerne var for at sikre opbakning til en hastebehand-
ling. Det krævede ¾-dels flertal. Han anså det ikke for tvivlsomt, at loven ville
blive vedtaget. Det var ikke relevant med en pressestrategi, men retrospektivt
skulle der have været en pressestrategi. Det handlede om en normal politisk
proces, hvor der var truffet en beslutning, og så skulle der efterfølgende skaf-
fes lovhjemmel. Der var ikke noget til hinder for, at regeringen kunne træffe
beslutningen på KU-mødet, uden at der var lovhjemmel. Dette er gjort flere
gange, hvor regeringen her blot har meddelt, at der ikke var lovhjemmel
endnu. Da han ringede til ordførerne, tog han afsæt i talepindene. Det stod
ham klart ud fra talepindene, hvad han skulle tale med ordførerne om. Der er
klart, at man skulle have hjemmel til at slå mink ned også uden for zonerne.
En regering skal have hjemmel til alle beslutninger, som regeringen træffer.
Regeringen var ikke blevet gjort opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel.
Hvis de havde været bevidste om, at der ikke var lovhjemmel hertil, så havde
de blot meldt dette ud med det samme.
9.6.13.4. Mail- og sms-korrespondance om hastelovforslaget
Søndag formiddag den 8. november 2020 var der mail- og sms-korrespon-
dance mellem kontorchef Casper Lund Borch, Statsministeriet, og kontorchef
Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, om det nærmere indhold af
notits om hastelov.
Søndag den 8. november 2020 kl. 12.55 orienterede Casper Lund Borch sin
chef, departementsråd Pelle Pape, samt departementsråd Christian Liebing
m.fl. om status på forløbet, ligesom departementssekretær Irin Mirmojta og
to ministersekretærer modtog kopi af mailen:
”…
Emne:
Status på hastelovforslag fra MFVM
Kære alle
803 Forklaringsdokumentet side 407
1885
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
MFVM er fortsat i dialog med FM/JM/EM om en notits om hastefor-
slaget, der kan sendes til Folketinget. Udkastet, som det ser ud nu, er
vedhæftet t.o. Har sagt til MFVM, at det er ved at være tid til få kon-
kluderet, hvis tidsplanen skal holde.
MFVM har fået opbakning fra det parlamentariske grundlag + ALT +
Frie Grønne til hastebehandling, men har endnu ikke kunnet få fat i
Venstre. De øvrige borgerlige partier har der ikke været søgt kontakt
til, jf. presseudtalelser mv.
Inklusive Venstre vil der være 3/4 flertal – i hvert fald på ordførerni-
veau.
Hvis Venstre siger nej eller bare ikke vender tilbage, skal der tages
stilling til, om anmodningen skal sendes alligevel.
Jeg har forberedt sag, der følger til Pelle så snart, MFVM har klarhed.
…”
Der var herefter søndag eftermiddag en løbende mailkorrespondance i Stats-
ministeriet om det varslede hastelovforslag. Pelle Pape var undervejs i telefo-
nisk kontakt med departementscheferne Peter Stensgaard Mørch, Finansmi-
nisteriet, og Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet.
Kl. 15.03 modtog stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, en sms fra særlig
rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, som angik hastelov-
forslaget. Af sms’en fremgår:
”...
V vil kun bakke op om en hastelov på mink, hvis de får noget. Det kan
være på epidemiloven eller på kompensation til minkavlerne. De siger
ikke, hvad det konkret skal være. Jeg fir meldingen til Sofie og Jønsson
også. Er lidt i tvivl om, hvad vi kan give i så fald.
…”
Kl. 17.38 sendte Pelle Pape en mail til Casper Lund Borch, Karen Nilaus,
Christian Liebing, Johan Philip Zilmer-Bülow med flere om ”Status på haste-
lovforslag fra MFVM” hvoraf fremgik:
1886
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0143.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
”…
Har talt med studsgaard der ringede. Skulle komme øu sag ud i aften
med meget kort frist. Så den skal vi også være klar til at gribe. Fin løs-
ning de lægger op til.
…”
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har herom forklaret
804
, at der
var forskellige processer i gang om søndagen. De blå partiledere havde skrevet
et brev til statsministeren om kompensationssporet, og der var en ØU-sag på
vej om modellen for kompensation. Henrik Studsgaard ringede og nævnte en
ØU-sag om kompensation, hvor Henrik Studsgaard lagde op til, at Statsmini-
steriet hurtigt tog stilling til sagen, så forhandlingerne med partierne kunne
begynde om mandagen. Det blev til en både/og løsning i forhold til kompen-
sationsmodellerne. Hans bemærkning handlede kun om kompensationsdelen.
9.6.13.5. Indstillingen til statsministeren
Søndag den 8. november 2020 kl. 18.27 sendte kontorchef Casper Lund Borch
”gul sag” til departementsråd Pelle Pape og med kopi til blandt andre departe-
mentschefsekretær Iren Mirmojtahedi, som indeholdt en indstilling til stats-
ministeren, et udkast til brev til Folketingets formand og en notits udarbejdet
af Miljø- og Fødevareministeren. Af mailen fremgik:
”…
Titel:
Haster: Hastelovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling
Bilag:
Haster: Hastelovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling.pdf;
Kære Pelle
Vedhæftet gul sag om hastelovforslag fra fødevareministeren.
Den vedlagte notits er godkendt både i MFVM, FM og JM.
…”
804 Forklaringsdokumentet side 1445
1887
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af den vedhæftede indstilling til statsministeren fremgik:
”…
Hastelovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte
en risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink i
Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
Der vurderes imidlertid ikke i lov om hold af dyr at være hjemmel til at
påbyde aflivning af raske dyr uden for de i henhold til loven etablerede
beskyttelseszoner. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer på den bag-
grund, at der er behov for at fremsætte et hastelovforslag med henblik
på at indføre et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt hold af mink
og ildere i Danmark. Samtidig vil lovforslaget etablere hjemmel til afliv-
ning og bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af
raske mink uden for de i forvejen etablerede beskyttelseszoner. Endelig
lægges der op til, at der med lovforslaget fastsættes regler om direkte
erstatning og/eller kompensation.
I forhold til sidstnævnte lægges der op til vilkår, der svarer til vilkårene
i den eksisterende regulering af husdyr, herunder at det vil bero på en
konkret vurdering, om den foreslåede ordning vil udgøre ekspropria-
tion over for den enkelte erhvervsdrivende.
Der er vedlagt en notits med en nærmere beskrivelse af lovforslaget, li-
gesom der er en ØU-sag under forberedelse med henblik på regeringens
stillingtagen til den præcise model for kompensation og erstatning.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forventer at fremsætte
lovforslaget tirsdag den 10. november med et ønske om, at det kan
vedtages samme dag således, at det kan træde i kraft lørdag den 14.
november 2020.
1888
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Miljø- og Fødevareministeriet har i weekenden haft kontakt til alle
Folketingets partier og har i den forbindelse opnået opbakning til haste-
lovforslaget fra Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet og De Frie Grønne, mens Liberal Alliance og Nye Borgerlige
har sagt nej. Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti
har ikke tilkendegivet, hvorvidt de vil bakke op om hastebehandlingen.
Såfremt Venstre ikke bakker op om anmodningen om hastebehandling,
vil der ikke kunne dispenseres fra reglerne i Folketingets forretnings-
orden.
Det bemærkes i den forbindelse, at de borgerlige partiledere samlet i et
brev til statsministeren fredag har tilkendegivet, at minkavlerne skal
sikres fuld erstatning for deres tab, ligesom Det Konservative Folkepar-
ti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har kritiseret beslutningen om
at aflive alle mink. Det Konservative Folketinget har også opfordret til
et omgående stop for aflivning af alle mink, mens Dansk Folkepartis
formand i sit ugebrev udsendt d.d. ønsker svar fra regeringen på, om
det er muligt at bevare avlsdyr, så erhvervet kan have en fremtid.
Det bemærkes endvidere, at det er første gang siden gennemførelsen
af epidemiloven den 12. marts 2020, at regeringen anmoder Folketin-
get om at hastebehandle et lovforslag på én dag. Det er dog Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering, at det er nødvendigt i den nuværende
situation.
Fremsættelsen af lovforslaget er godkendt i Finansministeriet og Ju-
stitsministeriet.
Det
indstilles,
at statsministeren tager stilling til fremsættelsen og be-
handlingen af lovforslaget.
Såfremt statsministeren godkender fremsættelsen og den skitserede
proces, er der vedlagt udkast til brev fra statsministeren til Folketingets
formand.
…”
Af udkastet til brev til Folketingets formand fremgår:
1889
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Kære folketingsformand
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte
en risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink i
Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
Som opfølgning herpå ønsker regeringen at fremsætte og få hastebe-
handlet et lovforslag fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling,
der indfører et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt hold af mink
og ildere i Danmark, etablerer hjemmel til aflivning og bortskaffelse af
mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af raske mink uden for
de i forvejen etablerede beskyttelseszoner, samt fastsætter regler om
erstatning og/eller kompensation.
Der er vedlagt en notits med en nærmere beskrivelse af lovforslaget.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forventer at fremsætte
lovforslaget tirsdag den 10. november med et ønske om vedtagelse
samme dag i lyset af den alvorlige situation. Miljø- og Fødevareministe-
riet har oplyst, at alle Folketingets partier er orienteret om regeringens
ønske.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling stiller sig naturligvis til
rådighed i forhold til den videre planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen”
9.6.13.6. Miljø- og Fødevareministeriets notits om hastefremsættel-
se af lovforslag til Lov om midlertidigt forbud mod hold af
mink og ildere
Den 8. november 2020 kl. 13.31 besvarede miljø- og fødevareminister Mo-
gens Jensen en mail fra Søren Andersen, hvortil var vedhæftet en mail fra
1890
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Paolo Drostby til blandt andre Lykke Feldt og Søren Andersen indeholdende
en tekst til ordførerne om det kommende lovforslag. Følgende fremgår af
mailkorrespondancen:
”…
Fra: Mogens Jensen
Til: Søren Andersen
Til: Søren Andersen
Emne: Re: Tekst til ordførere
Dato: 8. november 2020 13:31:52
Fint
Med venlig hilsen
Mogens Jensen
Fra: Paolo Drostby …
Dato: 8. november 2020 kl. 13.05.53 CET
Til: Lykke Feld …,
Cc: Søren Andersen , Tejs Binderup , Katja Goodhew
Emne: Tekst til ordførere
Kære begge
Her efter aftale med Søren kort beskrivelse af lovforslagets indhold,
som I kan sende til ordførere:
Regeringen har som bekendt truffet den svære beslutning, at alle mink
i Danmark skal aflives efter at sundhedsmyndighederne tirsdag frem-
sendte en ny risikovurdering, der understregede at tilstedeværelsen
af mink i Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og
effekten af kommende vacciner i den nuværende situation.
Derfor ønsker regeringen allerede på tirsdag at fremsætte et lovfor-
slag til hastebehandling, der giver hjemmel til midlertidigt at forbyde
erhvervsmæssigt hold af mink, til at aflive mink uden for de berørte
zoner, og til om nødvendigt at ekspropriere minkfarme.
1891
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Aflivningen er indtil videre er sket med hjemmel i Lov om Hold af Dyr,
der giver hjemmel til at aflive dyr i forbindelse med sygdomsudbrud
på ramte farme, og i en sikkerhedszone omkring ramte farme. Men der
skal skabes hjemmel til at aflive uden for sikkerhedszonerne.
Lovforslaget lægger endvidere op til, at der fastsættes regler om direkte
erstatning og/eller kompensation for de mink, der aflives i 2020, som
svarer til vilkårene i den eksisterende regulering af husdyr. Der lægges
endvidere op til at indføre en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler om øvrige former for kompensation og erstatning, som
forinden skal drøftes politisk med Folketingets partier.
…”
Af den af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede notits, som miljø- og fø-
devareminister Mogens Jensen fik fremsendt på mail den 8. november 2020
kl. 18.49 og godkendte kl. 19.17, fremgår:
”Notits
om hastefremsættelse af forslag til Lov om midlertidigt for-
bud mod hold af mink og ildere som led i håndteringen af COVID-19
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte
en risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink i
Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation. [kom-
missionen har udeladt note]
Efter konstateringen af den omfattende og hastigt voksende spredning
af smitte med COVID-19 i danske minkbesætninger fra september 2020
traf regeringen beslutning om aflivning af mink på smittede farme samt
besætninger i en sikkerhedszone rundt om disse besætninger. Denne
beslutning blev truffet med hjemmel i lov om hold af dyr, der giver
hjemmel til aflivning af smittede dyr og dyr i sikkerhedszoner rundt
om smittede dyr i forbindelse med udbrud af visse husdyrsygdomme
og zoonotiske smitstoffer.
1892
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Der vurderes imidlertid ikke i lov om hold af dyr at være hjemmel til at
påbyde aflivning af raske dyr uden for de i henhold til loven etablerede
beskyttelseszoner.
For at implementere regeringens beslutning fremsættes der et lovforslag
med henblik på at indføre et midlertidigt forbud mod erhvervsmæssigt
hold af mink og ildere i Danmark og etablere hjemmel til aflivning og
bortskaffelse af mink og ildere i Danmark, herunder aflivning af raske
mink uden for de i forvejen etablerede beskyttelseszoner.
Der lægges endvidere op til, at der fastsættes regler om direkte erstat-
ning og/eller kompensation for de mink, der aflives i 2020, som svarer
til vilkårene i den eksisterende regulering af husdyr. Der lægges samti-
dig op til at indføre en bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte
regler om øvrige former for kompensation og erstatning.
Det bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering, der også vil
afhænge af indholdet af disse regler, om den foreslåede ordning vil
udgøre ekspropriation over for den enkelte erhvervsdrivende. I tilfælde,
hvor ordningen måtte indebære et ekspropriativt indgreb, vil der skulle
udbetales fuldstændig erstatning i overensstemmelse med grundloven.
Af hensyn til en hurtig implementering af regeringens beslutning frem-
sættes lovforslaget til hastebehandling i Folketinget.
Lovforslaget vil blive fremsat i Folketinget tirsdag den 10. november
2020 med ønske om vedtagelse samme dag således, at lovforslaget kan
træde i kraft lørdag den 14. november 2020.”
9.6.13.7. Statsministerens godkendelse af hastelovforslaget
Departementschefsekretær Iren Mirmojtahedi, stabschef Martin Justesen og
særlig rådgiver Sara Vad Sørensen fik den 8. november 2020 tilsendt ”gul
sag” med hastelovforslaget kl. 18.46. Barbara Bertelsen fik hastelovforslaget
tilsendt kl. 19.19, som hun godkendte kl. 19.26. I en mail sendt kl. 20.08
oplyste ministersekretær Anders Kappel, at hastelovforslaget var godkendt
af statsministeren. Hastelovforslaget blev senere samme aften oversendt til
Folketingets formand.
1893
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0150.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det lykkedes ikke regeringen at opnå fornøden opbakning fra Folketinget
til behandling af lovforslaget som et hastelovforslag. Lovforslaget undergik
derfor sædvanlig behandling i Folketinget, som det fremgår i afsnit 9.6.14.
Statsminister Mette Frederiksen har om forløbet med hastelovforslaget mv.
forklaret
805
at hun ikke fik besked herom om lørdagen. Hun hørte først herom
søndag aften den 8. november 2020. Forespurgt, om hun gerne ville have haft
oplysningen om lørdagen den 7. november 2020, svarede hun, at det er et
besynderligt spørgsmål. I Statsministeriet vurderede den pågældende med-
arbejder, at det ikke var nødvendigt, at hun blev orienteret. Hun har tillid til,
at man dér foretog de vurderinger, som man skulle. Det ser i øvrigt ud til, at
vedkommende medarbejder i Statsministeriet rådgav Miljø- og Fødevaremini-
steriet meget klogt om bl.a. udarbejdelse af notits, kontakt til ordførerne mv.
Det forekommer hende, at det var en meget klog rådgivning, at Folketinget fik
besked. Det betød, at Folketinget var bekendt med den manglende lovhjemmel
før landets statsminister. Hun blev bekendt med, at der manglede hjemmel
til aflivning af alle mink, da hun søndag aften den 8. november 2020 blev
forelagt en sag med et brev til Folketingets formand omhandlende behov for
hastebehandling. Forespurgt, om hun søndag aften den 8. november 2020
overvejede at give besked om, at andre myndigheder skulle stoppe evt. aktivi-
tet – har hun supplerende forklaret
806
, at da hun blev orienteret søndag aften,
var Folketinget allerede bekendt med, at der ikke var hjemmel. Det samme var
offentligheden. Hun ønskede at i den forbindelse at henlede kommissionens
opmærksomhed på sine udtalelser under en forespørgselsdebat F22 den 25.
november 2020, hvorunder hun bl.a. gav udtryk for:
”…
Da jeg søndag sender et brev til Folketingets formand med ønske om
hastebehandling, er den daværende fødevareminister fuldt ud bevidst
om den manglende lovhjemmel.
Fødevareministeren og hans system havde selv taget kontakt til partier-
ne i Folketinget, og senere samme aften kommenterede fødevaremini-
steren den manglende hjemmel i offentligheden. Og lad mig samtidig
understrege, at jeg
ikke
søndag bliver oplyst, at der skulle foregå noget
805 Forklaringsdokumentet side 1037
806 Forklaringsdokumentet side 1037
1894
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0151.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
ulovligt – f.eks. at myndighederne skulle være i gang med at foretage
tvungne aflivninger uden for smittezonerne eller lignende.
I den situation er det helt rimeligt og fuldstændig i overensstemmelse
med ministerstyret og tilsynspligten, at statsministeren forventer, at
den ansvarlige ressortminister, ministerens departement og de ansvar-
lige myndigheder selv træffer de nødvendige foranstaltninger.
…”
807
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
808
, at
Henrik Studsgaard ikke nævnte noget om, at der skulle lovgivning på plads.
Heller ikke under telefonsamtalerne lørdag den 7. november 2020. Hun havde
heller ikke hørt noget fra Justitsministeriet. Hun havde passet nogle venners
dreng om søndagen den 8. november 2020. Hun havde derfor meget bevidst
ikke tjekket nyheder i løbet af dagen. Hun opdagede først sagen om aftenen,
da hun blev kontaktet af departementschefsekretæren, som sagde, at der lå
en hastesag. Hun skyndte sig at få sendt sagen videre til statsministeren få
minutter efter. Hun vidste ikke på dette tidspunkt, at Justitsministeriet havde
været involveret i lovarbejde. Det naturlige var, at det var fagministeriet, som
kontaktede Statsministeriet, hvilket også skete på ”kontorniveau” om lørdagen
den 7. november 2020. Forespurgt om, hvorvidt Justitsministeriet burde have
orienteret Statsministeriet, svarede hun, at det igen er og bliver kontrafaktisk;
det er pr. definition fagministeriet, som bør underrette Statsministeriet. Hun
er først under forberedelsen af sin afhøring for kommissionen blevet opmærk-
som på, at der havde været dialog mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Justitsministeriet, hvorunder Justitsministeriet vejledte Miljø- og Fødevare-
ministeriet om procedure mv. i forhold til hastelovgivning. Hun blev aldrig
orienteret om [Casper Lund Borchs mail] sendt lørdag den 7. november 2020
kl. 11.56. Hun hørte ikke noget i løbet af lørdagen den 7. november 2020 og
heller ikke løbet af søndagen, før søndag aften den 8. november. Hun blev ikke
orienteret af folk i sit eget hus om hastelovforslaget før søndag aften. Mette
Frederiksen godkendte hastelovforslaget og fremsendte sagen til Folketingets
formand. Det næste hun husker er, at hun og statsministeren havde en sam-
tale om, at der pågik en kommunikation, som ikke var retvisende i forhold til
807 Forklaringsdokumentet side 1037
808 Forklaringsdokumentet side 1032ff
1895
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0152.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
det, som var kommunikeret på pressemødet den 4. november 2020. Det var
muligvis søndag aften den 8. november 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
809
, at han forud
for modtagelsen af mailen den 8. november 2020 kl. 18.46 havde modtaget
sms-beskeden fra Søren Andersen, hvor Søren Andersen gjorde ham opmærk-
som på, at der var et hastelovforslag på vej. Han havde ligeledes modtaget en
mail, som indeholdt mediedækning af en udtalelse fra Mogens Jensen. Den
8. november havde han fødselsdag, og han forholdt sig ikke videre til sms’en
eller mailen. Han blev ringet op af Søren Andersen den 8. november 2020,
men det var en meget kort samtale, hvor Søren Andersen ikke nævnte noget
om, at der manglede lovhjemmel til at gennemføre regeringens beslutning
fra KU-mødet den 3. november. Senere på dagen den 8. november 2020 mod-
tog han sms’en fra Søren Andersen. Da det gik op for ham, at der manglede
hjemmel til at gennemføre regeringens beslutning, gik han i løsningsmode.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har under – en genaf-
høring for kommissionen den 8. april 2022 – forklaret om hastelovforslaget
810
,
at Tejs Binderup eller Henrik Studsgaard bad ham om at orientere Statsmini-
steriet om hastelovforslaget. Han havde ikke tidligere fremsendt et hastelov-
forslag, så han ringede til Casper Lund Borch den 7. november 2020 for at
høre om processen herfor. Han havde en forventning om, at hans oversendelse
af hastelovforslaget til Statsministeriet ville medføre, at lovforslaget ville gå
videre op i Statsministeriet. Formålet med at fremsende hastelovforslaget til
Statsministeriet var, at statsministeren skulle oversende notitsen om haste-
behandlingen til Folketingets Forretningsudvalg. Han tænkte, at oplysningen
om hastelovforslaget ville blive forelagt statsministeren og Barbara Bertel-
sen. Hans orientering af Casper Lund Borch skete overvejede telefonisk, men
den foregik også via mail. Casper Lund Borch anviste, hvordan processen for
fremsendelsen af hastelovforslaget skulle være. Casper Lund Borch var ikke
overrasket over hans henvendelse. Casper Lund Borch orienterede ham om, at
han ville lægge sagen op med henblik på, at statsministeren kunne godkende
lovforslaget dagen efter. Forevist presseberedskab til miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen af 7. november 2020 har han forklaret
811
, at Mogens Jen-
809 Forklaringsdokumentet side 1340
810 Forklaringsdokumentet side 1601
811 Forklaringsdokumentet side 1602f
1896
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0153.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
sen i hvert fald i skriftsporet blev bekendt med, at der manglede hjemmel til
aflivning af mink i zone 3 den 7. november 2020. Han ved, at Mogens Jensen
talte med Søren Andersen umiddelbart inden eller efter pressemødet den 7.
november 2020. Han deltog ikke i briefingen af Mogens Jensen. Han havde
en forventning om, at Mogens Jensen vidste, at der på dette tidspunkt var et
hastelovforslag på vej. Hele hierarkiet i Miljø- og Fødevareministeriet vidste,
at der var et hastelovforslag på vej. Han havde endvidere ringet til Søren An-
dersen om formiddagen den 7. november 2020 og oplyst ham om, at Søren
Andersen skulle oplyse Mogens Jensen om, at ministeren skulle ringe rundt
til de politiske ordførere for at sikre sig tilslutning til hastelovforslaget. Han
mener, at det fremgik af talepindene til presseberedskabet, at minkavlerne selv
medvirkede til aflivningerne, og på dette tidspunkt havde de en forventning
om, at lovforslaget ville være blevet vedtaget i løbet af nogle få dage. Han tror
derfor ikke, at han var fokuseret på den manglende hjemmel, da han læste
beredskabet til pressemødet den 7. november 2020. Han husker ikke, at han
havde nogen drøftelser med Henrik Studsgaard om presseberedskabet. Han
regnede med, at hjemmelen ville være på plads den 10. november 2020.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Paolo
Drostbys opringning – under en afhøring for kommissionen den 20. novem-
ber 2020 – forklaret
812
, at lørdag den 7. november 2020 var der pressemøde,
og forud herfor blev han orienteret af Paolo Drostby om, at der kom en sag
op, og at Mogens Jensen derfor skulle være til rådighed i weekenden. Han fik
ikke at vide, hvilken sag det drejede sig om. Han orienterede Mogens Jensen
herom efter pressemødet om lørdagen, herunder om at ministeren søndag
skulle ringe til ordførerne. Han vidste fortsat ikke, hvad lovforslaget vedrørte,
og det gjorde Mogens Jensen ligeledes ikke. Han oplevede ikke efter samtalen
med Paolo Drostby, at det hastede med at orientere Mogens Jensen, og han
vurderede, at det var bedst at give ministeren ro til at forberede sig til presse-
mødet og først tale med ham efterfølgende om Paolo Drostbys henvendelse.
Mogens Jensen modtog lørdag aften kl. 18.31 en mail fra ministersekretæren
med talepunkter til ordførerne i forbindelse med hastelovforslaget. Han ikke
er bekendt med, at Mogens Jensen skulle have været orienteret mundtligt om
hjemmelsproblemet forud herfor. Adspurgt af sin bisidder har han forklaret,
at han selv først den 8. november 2020, da sagen ramte pressen, blev bekendt
812 Forklaringsdokumentet side 943f
1897
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0154.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
med hjemmelsproblematikken. Han modtog samtidig med Mogens Jensen en
mail søndag den 8. november 2020 om aftenen, hvor det fremgik, at sagen,
som Paolo Drostby havde varslet om, handlede om et hastelovforslag, som
relaterede sig til beslutningen truffet under KU-mødet den 3. november 2020.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har, foreholdt Søren
Andersens forklaring om telefonsamtalen, forklaret
813
, at det ikke ville give
nogen mening, at han ringede til Søren Andersen, som var særlige rådgiver
for Mogens Jensen, på en lørdag uden at han samtidig forklarede, hvad den
hastende sag vedrørte. Det var nødvendigt, at Mogens Jensen sikrede sig tilslut-
ning til, at man overhovedet kunne fremsætte hastelovforslaget, og her var det
imperativt, at Mogens Jensen ringede til ordførerne for at sikre sig opbakning
hertil. Hele hans hensigt med at ringe til den særlige rådgiver og oplyse om
hastelovforslaget var, at han havde en forestilling om, at Søren Andersen skulle
hjælpe Mogens Jensen med kontakten til ordførerne, og han (Paolo Drostby)
oplyste derfor Søren Andersen om, at sagen vedrørte et hastelovforslag, som
skulle sikre hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. Mogens Jensen
814
havde
bedt ham om at tjekke, hvornår Mogens Jensen var blevet orienteret om den
manglende hjemmel. Han havde forud for dette skrevet, at Mogens Jensen
formentlig var blevet orienteret om den manglende lovhjemmel torsdag den
5. november 2020. Han gik ud fra, at Mogens Jensen blev orienteret om den
manglende lovhjemmel den 5. november 2020, idet det her stod klart, at der
skulle udarbejdes et hastelovforslag i Miljø- og Fødevareministeriet. Han drog
derfor den slutning, at ministeren her var blevet orienteret.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om Casper Lund Borchs mail
af 8. november 2020 kl. 18.46 forklaret
815
, at han forud for modtagelsen af
denne mail havde modtaget sms’en fra Søren Andersen, hvor Søren Andersen
gjorde ham opmærksom på, at der var et hastelovforslag på vej. Han havde
ligeledes modtaget en mail, som indeholdt mediedækning af en udtalelse fra
Mogens Jensen. Den 8. november havde han fødselsdag, og han forholdt sig
ikke videre til sms’en eller mailen. Han blev ringet op af Søren Andersen den
8. november 2020, men det var en meget kort samtale, hvor Søren Andersen
ikke nævnte noget om, at der manglede lovhjemmel til at gennemføre rege-
813 Forklaringsdokumentet side 1603
814 Forklaringsdokumentet side 1608
815 Forklaringsdokumentet side 1340
1898
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0155.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
ringens beslutning fra KU-mødet den 3. november. Senere på dagen den 8.
november 2020 modtog han sms’en fra Søren Andersen. Da det gik op for ham,
at der manglede hjemmel til at gennemføre regeringens beslutning, gik han i
løsningsmode. Mandag den 9. november 2020 var han i dialog med Venstre
om proceduren for hastebehandlingen af lovforslaget.
Kontorchef Casper Lund Borch, Statsministeriet, har forklaret
816
, at Paolo
Drostby ringede lørdag den 7. november 2020 og sagde, at de sad og arbej-
dede med et hastelovforslag, som Miljø- og Fødevareministeriet gerne ville
fremsætte og få vedtaget tirsdag den 10. november 2020. Paolo Drostby sagde,
at han var i kontakt med Justitsministeriet og Finansministeriet om lovfor-
slaget. Miljø- og Fødevaremisteriet ville tage kontakt til ordførerne. Paolo
Drostby fortalte i overskrifter, hvad lovforslaget angik, herunder at det angik
lovhjemmel til at slå mink ned i hele landet samt hjemmel til kompensation/
ekspropriation. Det var det første han hørte til den sag. Fokus under samtalen
var på processen ved hastelovforslag. Han videregav beskeden i umiddelbar
forlængelse af telefonsamtalen, som det fremgår af hans mail sendt lørdag
den 7. november 2020 kl. 11.56. Han forsøgte efter bedste evne at videre-
kommunikere Paolo Drostbys budskab. Det var ham, som skrev den gule sag.
Formuleringen havde han fra den af Miljø- og Fødevareministeriet fremsendte
notits, som var godkendt af Justitsministeriet og Finansministeriet. Han brug-
te præcis de termer, som fremgik af notitsen. Han satte ikke spørgsmålstegn
herved. Der ikke var nogen, som stillede spørgsmålstegn ved, at det af Stats-
ministerens brevpapir fremgik, at der skulle etableres hjemmel til aflivning
mv. af alle mink. Han ved ikke, hvornår Barbara Bertelsen og statsministeren
blev orienteret om den manglende hjemmel, men han orienterede ”sit hus”
ved sin mail sendt lørdag den 7. november 2020 kl. 11.56. Han sendte brevet
til Folketingets formand søndag aften den 8. oktober 2020 kl. 20.32. Han
modtog en orientering fra Folketingets Lovsekretariat om, at Venstre ønskede
en drøftelse. Herefter sluttede hans arbejde med sagen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
817
, at han først fik besked
om lovforslaget søndag den 8. november 2020. Han blev opmærksom på, at
der var problemer med lovhjemmel til at gennemføre regeringens beslutning
via et opslag på et socialt medie søndag den 8. november 2020 ud på eftermid-
816 Forklaringsdokumentet side 154 og 156ff
817 Forklaringsdokumentet side 1194 og 1197f
1899
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0156.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
dagen eller først på aftenen. Han fik kort efter en sms fra den radikale sund-
hedsordfører, Stinus Lindgren, om at en ordførerkollega var blev briefet af
Miljø- og Fødevareministeriet om en hastelov. I forbindelse med udarbejdelsen
af redegørelsen til Folketinget talte han med Dorthe Eberhardt Søndergaard
og Per Okkels og muligvis også Katrine Kaldahl om, hvornår de i Sundhedsmi-
nisteriet fik viden om, at der var problemer med lovhjemmel til at aflive alle
mink. De sagde, at de nok fik besked herom enten torsdag den 5. november
eller fredag den 6. november 2020, og at de hjalp Miljø- og Fødevareministeriet
med lovforslaget. Hans medarbejdere havde ikke fundet det relevant at ori-
entere ham om dette arbejde, idet lovforslaget ikke lå i Sundhedsministeriet.
Han fik selv først besked om lovforslaget søndag den 8. november 2020. Per
Okkels gav ikke udtryk for, at han var involveret i arbejdet med lovforslaget.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har fået
foreholdt, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 8. november 2020
orienterede de politiske ordførere om hastelovforslaget og forespurgt, om også
statsminister Mette Frederiksen burde være blevet orienteret herom, han har
forklaret
818
, at han ikke følte anledning hertil, da Miljø- og Fødevareministeriet
havde oversendt anmodning om hastelovsforslag til Statsministeriet som et
led i almindelig procedure lørdag den 7. november 2020 ca. kl. 11.40. Han følte
derfor ikke anledning til at ringe til Barbara Bertelsen den 8. november 2020
med det formål at statsministeren skulle orienteres. Som tidligere forklaret
var han var af den opfattelse, at sagen ikke havde en karakter, som gjorde,
at han skulle orientere Barbara Bertelsen herom, heller ikke søndag den 8.
november 2020. Han følte sig heller ikke kaldet til at orientere Tage Pedersen
den 8. november 2020. Hans fokus var det politiske niveau, så der kunne frem-
sættes et hastelovforslag. Han blev ikke kontaktet af Barbara Bertelsen den 8.
november 2020, da Barbara Bertelsen modtog hastelovforslaget søndag den 8.
november 2020. Han blev heller ikke kontaktet af andre departementschefer,
herunder Johan Legarth.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
819
,
at han ikke overvejede at lave en pressemeddelelse den 5. november 2020,
hvor det blev kommunikeret, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle udarbej-
de et hastelovforslag. Ingen af dem tænkte, at der med pressemødet skulle
818 Forklaringsdokumentet side 1571
819 Forklaringsdokumentet side 1644 og 1646
1900
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0157.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
være igangsat noget, der kunne minde om tvangsaflivning, hvor der ikke var
hjemmel. Det var først mandag den 9. november 2020 om morgenen, at det
gik op for ham, at der var nogen, der muligvis følte, at de ikke havde fået den
nødvendige information om, at det, der foregik i zone 3, var frivilligt. Adspurgt
af sin bisidder om han havde en fornemmelse af, hvad politikernes holdning
til lovhjemlen var, da han arbejdede på sagen den 4. november 2020 om
morgenen, har han forklaret, at det først var mandag den 9. november 2020,
at det gik op for ham, at man ikke mente at vide det. Der var ingen i perioden
mellem KU-mødet og den 9. november 2020, der havde orienteret ham om,
at regeringen ikke var bekendt med, at beslutningen ville kræve lovhjemmel.
9.6.13.8. Sms-korrespondance mellem Erhvervsministeriet og Miljø-og
Fødevareministeriet
Den 8. november 2020 var der om aftenen en sms-korrespondance mellem
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup og direktør Line
Nørbæk i Erhvervsministeriet, hvor Line Nørbæk videresendte et tweet fra
Rasmus Jarlov til Tejs Binderup:
”…
[Rasmus Jarlov, Tweet]:
Regeringen har i dag oversendt et brev til Folketinget, hvor de oplyser,
at de IKKE har hjemmel til at kræve dyr udenfor smitteramte områder
slået ned med den nuværende lovgivning. I lodret modstrid med det,
som er blevet kommunikeret. Ved avlerne overhovedet dette?
...
Regeringen beder samtidig Folketinget behandle denne hjemmel på
tirsdag! Ligesom vi også bliver bedt om at stemme om erstatningsord-
ning igennem. Regeringen hader ganske simpelt, når der er tid til, at
Folketinget kan tage ordentlig stilling.
[Line Nørbæk]:
Hej Tejs. Skal I lave ny hjemmel fordi vi ikke har hjemmel til at slå det
hele ned. Altså udenfor syge besætninger og risikozoner? L
[Tejs Binderup]:
Ja, præcist.
Og har heller ikke hjemmel til at betale kompensation
1901
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0158.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Men det vidste regeringen godt. Vi havde skrevet i KU sagen, at vi ikke
mente der var hjemmel
[Line Nørbæk]:
Tak jeg spurgte kun fordi jeg var nysgerrig [smiley]
Og fordi jeg kunne huske du havde nævnt det
Og lidt fordi der var nogle andre i mit hus der spurgte mig om det var
noget jeg havde hørt om
…”
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har om sms-kor-
respondancen forklaret
820
, at hun videresendte tweet’et søndag den 8. novem-
ber kl. 18.45. Hun skrev, hvad er nu det for noget. Hendes opfattelse var, at
de havde en arbejdshypotese om, at der var hjemmel i § 30 i lov om hold om
dyr. Hun sendte tweet’et og sms’erne, mens hun lavede mad. Det var fordi, der
havde været en drøftelse på mødet onsdag den 4. november 2020.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-
klaret
821
, at han fastholder det, som han skrev til Line Nørbæk. De havde jo
skrevet bilag 2a til regeringssagen, at der ikke var hjemmel.
9.6.13.9. Overvejelser i Sundhedsministeriet
Sundhedsminister Magnus Heunicke sendte den 8. november 2020 kl. 22.14
en sms til sin ministersekretær Simone Slot, hvori han skrev: ”Er der haste-
behandling om mink?”. Sms’en var ledsaget af et screendump af en sms-kor-
respondance mellem Magnus Heunicke og MF Stinus Lindgren (B) om et
hastelovforslag.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
822
, at han sendte
det pågældende screendump til sine folk og spurgte, om det var rigtigt, og de
svarede, at der var en hastelov på vej, samt at de bistod Miljø- og Fødevare-
ministeriet hermed.
820 Forklaringsdokumentet side 20
821 Forklaringsdokumentet side 711
822 Forklaringsdokumentet side 1198
1902
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0159.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Sundhedsminister Magnus Heunicke skrev også om forløbet søndag den 8.
november 2020 i sin elektroniske dagbog nogle få dage efter onsdag den 11.
november 2020:
”…
Onsdag 11 nov kl 06.31
Jeg tror Mogens J kan ryge på det her. Han havde ikke sin lov på plads.
Jeg opdager det søndag, da jeg ser i medierne at han ringer rundt for
at få en hastebehandling. Så skriver jeg til MLS og spørger til det. Er
åbenbart hans lovgivning. Hvornår de opdagede det, ved jeg ikke. Ifølge
Dorthe blev det fastlagt at en ny lov skulle igennem i torsdags, hvor
hun blev ringet op af JM. De var så enige om at det var FVM, og derfor
sagde hun ikke noget til mig. Men vi sagde ikke noget på torsdagspres-
semødet. Heller ikke om lørdagen, hvor Mogens var med.
I går fandt vi at der stod i K-sagen i et bilag, jeg ikke nåede at læse tirs-
dag sent aften i sidste uge, da K-møder begyndte og da nye versioner af
sagen kom ind undervejs, at lovgrundlaget skulle undersøges mellem
JM og FVM. Gudskelov ikke af SUM.
Det står som jeg nu kan forstå også i den en måned gamle sag i K, at en
aflivning af alle mink - og ikke kun de smittede plus sikkerhedszone -
vil kræve lovændring. Også med henvisning til FVM.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
823
, at det svarer til
det, som han skrev i en sms om søndagen. Der var flere forskellige elementer
i bilagene til KU-sagen, som de er blevet klogere på. Der er sket nogle fejl i
håndteringen af beslutningen om at aflive alle mink, og det måtte de håndtere,
men han mener, at det var det rigtige at gøre. Når han har skrevet om den
gamle sag i K, så er det nok en fejl, og der skal stå C.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
824
, at han
ikke husker præcist hvornår, han fik besked om, at der var problemer med
823 Forklaringsdokumentet side 1205
824 Forklaringsdokumentet side 747
1903
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0160.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hjemmel til at aflive alle mink i Danmark, men han fik besked herom den 8.
eller den 9. november 2020. Han fik et flow om at godkende hasteloven. Han
så det også i medierne og hørte det fra Barbara Bertelsen. Han husker ikke,
hvorfra han hørte det først.
Den 9. november 2020 kl. 12.11 sendte Dorthe Eberhardt Søndergaard en
mail til Sundhedsministeriets Presseafdeling på en forespørgsel om, hvornår
sundhedsminister Magnus Heunicke fik viden om den manglende lovhjem-
mel. Af mailen fremgår følgende:
”…
Lidt hårdt trukket op: Om der er hjemmel eller ej i MFVMs lovgivning
er ikke relevant for os.
Der står i KU sagen at det undersøges nærmere Af JM og MFVM om
der mangler Hjemmel
Jeg ved ikke hvornår han blev opmærksom på det.
Hilsen Dorthe
…”
9.6.13.10. Forklaringer om hastelovforslaget
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
825
, at han første gang hørte
om hastelovforslaget søndag den 8. november 2020 om eftermiddagen. Dels
så han på sin telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort efter
ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret om, at der var et
problem, og at der skulle laves en hastelov. De var begge overraskede over, at
der ikke havde været styr på det, men nu handlede det om at få styr på det.
De var overraskede over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde haft styr
på, om der var hjemmel til den beslutning, som der var blevet truffet. Det er
grundviden i et ministerium, at man skal have hjemmel til de beslutninger,
som der træffes, og han kan ikke mindes, at det er sket før i hans tid som
minister. Han kan ikke huske, om han blev ringet op af sin departementschef
før eller efter, at han fik en mail [kl.18.28] om, at der var en hastelov på vej.
825 Forklaringsdokumentet side 846f
1904
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0161.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
826
,
at han første gang hørte om den manglende hjemmel den 8. november 2020,
da Henrik Studsgaard ringede til ham. Henrik Studsgaard ringede som led i
en generel rundringning, og det var en kort samtale. Han modtog fredag den
6. november 2020 om aftenen en mail med status på minksituationen, hvor
det fremgik, at der blev arbejdet på et lovforslag, men det handlede mest om
kompensation. Han havde tidligere forespurgt Martin Ulrik Jensen om status
på, hvor man var i forhold til kompensation, da der var kommet brev fra par-
tierne om, at det var vigtigt med kompensation til avlerne. Han mindes ikke,
at han læste mailen før søndag aften. Hvis han havde set mailen før søndag,
var det ikke sikkert, at det var gået op for ham, at det vedrørte hjemmel til at
slå alle mink ihjel, da han troede, at det mest handlede om kompensation. Han
tænkte slet ikke over, at der kunne være noget galt. Han vidste ikke, hvilke
beskeder, der var sendt til avlerne. Han først læste mailen af 6. november
2020, efter han fik viden om, at beslutningen fra KU-mødet kunne mangle
hjemmel. Han vidste ikke, om man var begyndt at aflive mink på Sjælland,
og da det vedrørte lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område, var
det ikke noget, som han skulle gøre noget ved, da deres rolle alene vedrørte
økonomidelen.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
827
, at
han blev klar over, at der manglede lovhjemmel den 7. november 2020 til
at aflive samtlige mink i Danmark gennem en samtale med Henrik Studs-
gaard vedrørende tempobonus. Henrik Studsgaard oplyste ham om, at der
var udvikling i sagen, og at man var i gang med at tage kontakt til fødevare-
ordførerne med henblik på en hastelovgivning. Det var ham, der ringede til
Henrik Studsgaard den 7. november 2020 for at høre, hvor langt de var med
tempobonus, da dette havde indflydelse på Erhvervsministeriets iværksættelse
af kompensationsordninger. Det havde hele tiden stået klart for ham, at der
skulle sikres hjemmel til tempobonus i Folketinget.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
telefonsamtalen med Michael Dithmer forklaret
828
, at han og Dithmer var i
gang med at forberede en ØU-sag om ekspropriationsspor, som blev skriftligt
826 Forklaringsdokumentet side 971
827 Forklaringsdokumentet side 302 og 305
828 Forklaringsdokumentet side 1570
1905
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0162.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
sanktioneret natten mellem den 8. og 9. november 2020. Der var også et møde
om det spor fredag morgen den 6. november 2020, og han vil tro, at Michael
Dithmer ringede til ham herom lørdag den 7. november 2020. Han har ikke
selv kontaktet Michael Dithmer i anledning af hastelovforslaget. Han kan
tilslutte sig Michael Dithmers udlægning af forløbet, som det er gengivet i
Michael Dithmers forklaring for kommissionen.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
829
, at han den 7. november
2020 sidst på dagen eller om aftenen telefonisk blev orienteret om hjemmels-
problematikken af Michael Dithmer. Michael Dithmer havde hørt det lidt en
passant fra Miljø- og Fødevareministeriets departementschef, som nævnte,
at man var i gang med at lave en hastelov. Det var ikke noget, som han og
Michael Dithmer brugte lang tid på at tale om.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
830
, at han mandag
den 9. november 2020 var i dialog med Venstre om proceduren for hastebe-
handlingen af lovforslaget.
9.6.14. Lovforslag L77 – forslag til lov om aflivning af og midlerti-
digt forbud mod hold af mink
Tirsdag den 10. november 2020 fremsatte miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen i Folketinget forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink. Lovforslaget, der havde nr. L 77, indeholdt bl.a. forbud mod hold
af mink, pligt til aflivning (efter omstændigheder ved pelsning) samt hjem-
mel til såkaldt tempobonus ved hurtig aflivning. I sin skriftlige fremsættelse
anførte miljø- og fødevareministeren bl.a.:
”…
I en risikovurdering af 3. november 2020 fra Statens Serum Institut
er det konkluderet, at en fortsat minkavl under en igangværende CO-
VID-19 epidemi indebærer en stor risiko for folkesundheden, både ved
at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir i mink øger risikoen for, at der opstår nye virusmutatio-
ner, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod.
829 Forklaringsdokumentet side 879 og 881
830 Forklaringsdokumentet side 1340
1906
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Det foreslås på ovenstående baggrund, at der skabes hjemmel til at
aflive alle mink på danske minkfarme, og at der samtidig indføres et
midlertidigt forbud mod genindsættelse og hold af nye mink indtil 31.
december 2021. Det foreslås med lovforslaget, at alle mink skal være
aflivede senest den 1. december 2020.
I lyset af ovennævnte tvingende hensyn er det vigtigt, at aflivningen af
alle mink foregår så hurtigt som muligt, og med lovforslaget etableres
der derfor hjemmel til en bonusordning for hurtig aflivning af mink.
…”
Nedenfor er optrykt Lovforslag L77, jf. Folketingstidende 2020-2021, Tillæg
A, L77 som fremsat:
1907
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0164.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Lovforslag nr.
L 77
Folketinget 2020-21
Fremsat den 10. november 2020 af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)
Forslag
til
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
1)
Midlertidigt forbud mod hold af mink
§ 1.
Hold af mink er ikke tilladt til og med den 31.
december 2021.
Stk. 2.
Det er til og med den 31. december 2021 forbudt at
1) ind- og udføre levende mink til og fra Danmark,
2) til- og fraføre levende mink mellem besætninger i Dan‐
mark eller
3) tilføre mink til de i stk. 3 og 4 nævnte dyrehold.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2, omfatter ikke
1) hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lignen‐
de,
2) hold af mink i cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder og
3) privates hold af domesticerede former af mink, dog
maksimalt 5 mink.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
efter ansøgning give tilladelse til at fravige stk. 1 og 2 med
henblik på tekniske og videnskabelige undersøgelser, der
udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Der kan fastsæt‐
tes vilkår for tilladelsen.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
fastsætte regler om ændringen af undertagelserne nævnt i
stk. 3 og 4, herunder, at de i stk. 3 nævnte hold af mink
omfattes af forbuddet i stk. 1 og 2.
Aflivning af mink
§ 2.
Fysiske og juridiske personer, der i strid med § 1, stk.
1, holder mink, skal lade dyrene aflive.
Stk. 2.
Mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, og
som ikke er omfattet af restriktioner i medfør af lov om hold
af dyr, må pelses.
Tempobonus
§ 3.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling udbe‐
taler en tempobonus på 20 kr. pr. mink til minkavlere, der
har aflivet alle mink i besætningen senest den 16. november
2020.
Stk. 2.
For minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev,
Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og
Læsø kommuner, der havde aflivet alle mink i besætningen
senest den 9. november 2020, udbetaler ministeren ud over
en tempobonus på 20 kr. pr. mink yderligere 10 kr. pr. mink i
bonus.
Stk. 3.
Uanset de i stk. 1 og 2 nævnte datoer for afslutning
af aflivning kan ministeren udbetale tempobonus, hvis årsa‐
gen til overskridelsen ikke skyldes minkavlernes forhold.
Oplag, nedgravning og bortskaffelse
§ 4.
Vedkommende minister kan til og med den 31.
december 2021 træffe foranstaltninger og fastsætte regler
om oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink,
når det er nødvendigt. Foranstaltningerne kan træffes uanset
bestemmelser i anden lovgivning, og reglerne kan fravige
anden lovgivning.
Stk. 2.
Foranstaltninger og regler efter stk. 1 må ikke
udstrækkes i længere tid end nødvendigt.
Kontrol, påbud m.v.
§ 5.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører
kontrol med, at loven overholdes.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere meddele de forbud og
påbud, der er nødvendige for at sikre lovens overholdelse.
Stk. 3.
Hvis et påbud ikke efterkommes inden for en nær‐
mere fastsat frist, kan ministeren lade arbejdet udføre for
den ansvarliges regning.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)
(informationsproceduredirektivet).
CK002698
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2020-21759
1908
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0165.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
2
Stk. 4.
Klage over forbud og påbud meddelt efter stk. 2
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Ministeren kan efter forhandling med
vedkommende minister eller vedkommende kommunale or‐
ganisation fastsætte regler om andre offentlige myndighe‐
ders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse
af opgaver efter loven.
Adgang til offentlige og private ejendomme m.v.
§ 6.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller
andre, der efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, med‐
virker ved varetagelsen af opgaver efter loven, har, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legiti‐
mation og uden retskendelse adgang til offentlige og priva‐
te ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger,
papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på
varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af heraf.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til adgang i
medfør af stk. 1. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil‐
ling kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand efter 1. pkt.
Erstatning og kompensation
§ 7.
Staten yder ved aflivning af mink, der er anskaffet
før lovens ikrafttræden, erstatning, der svarer til dyrenes
værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede
driftstab. Er dyrene pelset, jf. § 2, stk. 2, bortfalder retten til
erstatning for værdien af de pelsede dyr. 1. pkt. finder ikke
anvendelse på besætninger, der er pålagt restriktioner efter
lov om hold af dyr og bekendtgørelse om COVID-19 hos
pelsdyr.
Stk. 2.
Ministeren for fødevare, fiskeri og ligestilling fast‐
sætter regler om erstatning eller kompensation som følge af
forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan
fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af stk. 1
og 2. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse
af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhand‐
ling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne
helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om frem‐
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Straf
§ 8.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
der
1) overtræder § 1, stk. 1,
2) overtræder § 1, stk. 2, eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller overtræder for‐
bud meddelt efter § 5, stk. 2.
Stk. 2.
I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der fast‐
sættes straf i form af bøde og fængsel indtil 6 måneder for
overtrædelse af forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso‐
ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 9.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden‐
de.
Stk. 2.
§ 8, stk. 1, nr. 1 og 3, finder for så vidt angår mink,
der er anskaffet før lovens ikrafttræden, først anvendelse fra
den 1. december 2020.
Stk. 3.
Ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, skal for
så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelser, der
er iværksat før lovens ikrafttræden, indgives senest den 1.
december 2020. Giver ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling afslag på ansøgningen, fastsættes der samtidig en
frist for, hvornår minkene skal være aflivet. Indtil udløbet af
fristen i 2. pkt finder § 1, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.
Færøerne og Grønland
§ 10.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1909
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0166.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets hovedpunkter
Aflivning af mink samt midlertidigt forbud mod hold mink
Gældende ret
Statens Serum Instituts risikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erstatning og kompensation
Gældende ret
Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De administrative konsekvenser for borgere
De miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema.
1910
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0167.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
4
1. Indledning
Formålet med denne lov er at hindre udbredelse af CO‐
VID-19 i mink af hensyn til folkesundheden.
I midten af juni blev de første minkfarme i Nordjylland
konstateret smittet med COVID-19. Disse blev ud fra et for‐
sigtighedsprincip aflivet i medfør af lov om hold af dyr. Vi‐
russet har frem til i dag bredt sig til over 200 farme fordelt
over Jylland. Per 9. november 2020 er 229 farme konstateret
smittede. Efter anbefaling af veterinær- og sundhedsmyndig‐
hederne besluttede regeringen den 1. oktober 2020 at slå alle
smittede besætninger samt besætninger inden for en radius
af 7,8 kilometer ned.
Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under
en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betyde‐
lig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne
for at forebygge COVID-19 med vacciner. Det fremgår af
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020
af human sundhed ved fortsat minkavl. Det fremgår desu‐
den, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en bety‐
delig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink
og mennesker som er set i Vestdanmark i 2020. Statens
Serum Institut vurderer, at dette indebærer en stor risiko for
folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde
blandt mennesker, og ved at et stort virusreservoir i mink
øger risikoen for, at der opstår nye virusmutationer, som
vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod. Statens Serum
Institut vurderer, at den flokimmunitet, der opnås ved vacci‐
nation eller overstået infektion, samlet set kan risikere at
blive svækket eller udeblive, og at det samtidig må forventes
at betyde en væsentlig forringelse af mulighederne for at
bevare epidemikontrol i Danmark.
Statens Serum Institut har ifølge risikovurderingen påvist en
mutation, cluster 5, som foreløbige laboratorieundersøgelser
tyder på har nedsat følsomhed over for neutraliserende anti‐
stoffer. Der er risiko for, at der opstået en ny mutation, som
aktuelle vaccinekandidater ikke giver optimal beskyttelse
imod.
Det foreslås på den baggrund, at alle mink på danske mink‐
farme skal aflives (inkl. avlsdyr), og at produktionen skal
indstilles, herunder genindsættelse af nye mink, til og med
den 31. december 2021.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Aflivning af mink samt midlertidigt forbud mod hold
mink
2.1.1. Gældende ret
Lovforslaget vedrører en ny hovedlov, der fastsætter et mid‐
lertidig forbud mod hold af mink, herunder krav om afliv‐
ning af alle mink, som ikke er omfattet af restriktioner som
følge af lov om hold af dyr.
Det fremgår af § 1 i lov om hold af dyr, at lovens formål er
at sikre at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan
måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskeres
og dyrs sundhed samt produktionen tilgodeses.
Det primære formål med lov om hold af dyr er imidlertid at
sikre dyrenes sundhed og bekæmpe sygdom i dyr. Som en
afledet effekt heraf, vil bekæmpelse af sygdom i dyr, også
kunne ske for at beskytte menneskers sundhed.
Efter bestemmelserne i lovens § 30 er der hjemmel til at
iværksætte en række foranstaltninger med henblik på at
udrydde, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af
blandt andet zoonotiske smitstoffer. Hjemlen omfatter blandt
andet adgang til at aflive dyr, der enten er konstateret ramt,
eller som kan mistænkes for at være ramt af sygdom. Her‐
udover kan raske dyr i en zone omkring udbrudsstedet afli‐
ves. Zonens størrelse fastsættes ud fra en veterinærfaglig
vurdering af smitteforholdene.
Der er således ikke hjemmel i lov om hold af dyr til at aflive
alle mink i besætninger med pelsdyrproduktion, ligesom der
ikke er hjemmel til at indføre et midlertidigt forbud mod
hold af mink.
2.1.2. Statens Serum Instituts risikovurdering af human
sundhed ved fortsat minkavl
Statens Serum Institut konkluderer i ”Risikovurdering af
human sundhed ved fortsat minkavl” af 3. november 2020,
at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19
epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner. Sundhedsstyrelsen tilslutter sig konklusionerne i
risikovurderingen.
Statens Serum Institut hæfter sig ved, at der pr. 2. november
2020 er konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme,
og at denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats
fra myndighedernes side med henblik på at begrænse smit‐
ten. Statens Serum Institut konstaterer, at mink med SARS-
CoV-2 udgør et stort reservoir af virus, at der er en stor
erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder,
og det er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til
det omgivende samfund.
Statens Serum Institut konstaterer, at der samtidig ses smitte
med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink
(minkvarianter) i lokalbefolkningen, og at der er en stærk
geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal positi‐
ve minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Statens
Serum Institut konstaterer videre, at på grund af de ændrin‐
1911
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0168.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
5
ger, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarianterne
af virus, er der risiko for at vacciner, der er rettet imod
spike proteinet ikke vil give optimal beskyttelse imod de
nye virus, der opstår i mink, og immuniteten fra overstået
COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse mod de
nye virusvarianter.
Statens Serum Institut konstaterer også, at der løbende er
sket flere mutationer i SARS-CoV-2 minkvariant, hvor der
indtil nu er fundet 5 clustre.
Et bestemt virus med 4 ændringer i generne for spike protein
er påvist i fem nordjyske minkfarme og i 12 patientprøver,
heraf 4 med direkte forbindelse med tre af disse farme (clu‐
ster 5). Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus
udviser nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer fra
flere personer med overstået infektion. Dette er påvist i et
laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus
ikke i samme grad hæmmes i vækst af antistoffer fra men‐
nesker, som har været smittet med en ikke-minkrelateret
variant af SARS-CoV-2. Igangværende undersøgelser vil
afdække problemstillingen yderligere. Yderligere varianter
er identificeret ved sekvensering men ikke undersøgt for
neutralisation endnu. Dette er bekymrende, da det potentielt
kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines
effekt over for smitte med nye minkvarianter, og indebærer
en risiko for nedsat immunitet over for disse efter overstået
COVID-19 infektion, hvilket både har betydning for den
enkelte og for flokimmuniteten i samfundet.
Det fremgår på den baggrund uddybende af risikovurderin‐
gen, at hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, såle‐
des at der i 2021 genetableres en stor population af mink,
vurderer Statens Serum Institut det for overvejende sand‐
synligt, at denne population vil være modtagelige for smit‐
te. Statens Serum Institut forventer, at der stadigt vil være
SARS-CoV-2 i omløb blandt mennesker og ingen betydende
immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen
er vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for genta‐
gelse af smittespredning blandt mink og mennesker, som er
set i Vestdanmark i 2020. Statens Serum Institut vurderer,
at dette indebærer en stor risiko for folkesundheden, både
ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og
ved at et stort virusreservoir øger risikoen for, at der igen
opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal
beskyttelse imod.
Statens Serum Institut vurderer, at den flokimmunitet, der
opnås ved vaccination eller overstået infektion, samlet set
kan risikere at blive svækket eller udeblive, og at det
samtidig må forventes at betyde en væsentlig forringelse af
mulighederne for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvil‐
ket kan medføre, at man må indføre yderligere restriktioner
og begrænsninger på samfundslivet m.v.
Statens Serum Institut konkluderer, at tilstedeværelsen af et
omfattende reservoir af virus i mink indebærer en alvorlig
trussel mod folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til
mennesker.
2.1.3. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af risikovurderingen fra Statens Serum Institut
af 3. november 2020, at såfremt minkproduktionen fortsæt‐
tes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor po‐
pulation af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt,
at denne population vil være modtagelige for smitte. Derud‐
over forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb
blandt mennesker og ingen betydende immunitet i befolk‐
ningen før størstedelen af befolkningen er vaccineret. Der‐
med er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespred‐
ning blandt mink og mennesker, som er set i Vestdanmark
i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for folke‐
sundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt
mennesker, og ved at et stort virusreservoir øger risikoen
for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner
ikke giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den
flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller overstået
infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må
samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af
mulighederne for at bevare epidemikontrol i Danmark.
En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epi‐
demi indebærer derfor efter sundhedsmyndighedernes vur‐
dering en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at lov om
hold af dyr ikke kan finde anvendelse på den foreliggende
situation, hvor det af hensyn til folkesundheden er foreslåes
at alle mink i besætninger med pelsdyrproduktion skal afli‐
ves. Efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse vil så
indgribende foranstaltninger, der omfatter aflivning af alle
mink samt forbud mod genindsættelse i en periode, kræve
eksplicit lovhjemmel. Miljø- og Fødevareministeriet finder
det derfor nødvendigt at fremsætte nærværende lovforslag,
hvormed der skabes hjemmel til at påbyde aflivning af alle
mink i besætninger med pelsdyrproduktion og samtidig ind‐
føres et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den
31. december 2021.
På baggrund af ovenstående foreslås det at påbyde aflivning
af alle mink i danske besætninger samt forbyde genindsæt‐
telse af mink til og med den 31. december 2021.
Hvis der senere måtte vise sig at blive behov for at forlænge
forbudsperioden vil dette ske ved lovændring.
Med lovforslaget skabes der således hjemmel til aflivning
1912
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0169.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
6
af alle mink og samtidig indføres forbud mod hold af mink
til og med den 31. december 2021. Forslaget indebærer, at
alle besætninger med mink, inklusive avlsdyr, omfattes af
det midlertidige forbud mod hold af mink og skal aflives.
Det foreslås endvidere at forbyde ind- og udførsel af leven‐
de mink til og fra Danmark samt at til- og fraføre levende
mink mellem besætninger og tilføre mink til dyrehold, der
undtaget fra forbuddet mod hold af mink, jf. det foreslåede §
1, stk. 3 eller 4.
Forbuddet mod hold af mink vil som udgangspunkt ikke
gælde hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lig‐
nende. Ligeledes er privates hold af domesticerede mink
undtaget fra forbuddet, dog vil der maksimalt kunne holdes
5 mink af hensyn til at minimere risikoen for smitte.
Ministeren for fødevarer, fiskeri, og ligestilling bemyndiges
efter forslaget til at fastsætte regler om, at de undtagne dyre‐
hold med mink, kan omfattes af forbuddet, hvis der senere
komme nye risikovurderinger i forhold til disse former for
minkhold.
Som udgangspunkt vil hold af mink i besætninger, der ind‐
går i tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres
under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet være omfattet af forbud‐
det § 1, stk. 1 og 2. Det foreslås dog, at ministeren efter
ansøgning kan give tilladelse til hold af mink i forsøgsøje‐
med, hvis dette kan gøres på en sådan måde, at sikkerheden
for folkesundheden ikke bringes i fare. Det foreslås derfor,
at der kan fastsættes vilkår for opnåelse af tilladelse, hvilket
kunne være krav om særlige smitteforebyggende foranstalt‐
ninger, lukkede staldanlæg mv.
Det foreslås med lovforslaget, at mink, der holdes i strid
med forbuddet skal aflives ved ejerens foranstaltning. Det
foreslås endvidere, at der kan meddeles de påbud og forbud,
som er nødvendige for at sikre overholdelse af loven – og
hvis et påbud om f.eks. aflivning af mink ikke efterkommes,
kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling lade dy‐
rene aflive og bortskaffe for ejerens regning.
Mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, og som ikke
er omfattet af restriktionerne som følge af lov om hold af
dyr, kan pelses. Det vil sige, at raske mink i besætninger,
der ikke ligger inden for risikozonen på 7,8 km fra smittede
besætninger (dyrehold med smittede mink), kan pelses i
forbindelse med aflivningen.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af forbuddet mod
hold af mink, herunder forbuddet mod ind- og udførsel af
mink m.v., kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må‐
neder. For så vidt angår mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttræden, foreslås, at bestemmelsen om straf for at holde
mink i strid med det foreslåede forbud ikke finder anvendel‐
se før den 1. december 2020, hvormed der gives avlere af
mink rimelig tid til at aflive eksisterende dyr efter forbuddet
indførelse. En overtrædelse af forbuddet om at indføre eller
udføre levende mink til og fra Danmark samt en overtrædel‐
se af forbuddet mod at til- og fraføre levende mink mellem
besætninger eller at tilføre mink til dyrehold, der undtaget
fra forbuddet mod hold af mink, kan dog straffes fra lovens
ikrafttræden.
Af hensynet til folkesundheden er det vigtigt, at aflivningen
af alle mink foregår hurtigst muligt – og gerne før den 1.
december 2020. Det foreslås derfor, at der etableres en bo‐
nusordning for hurtig aflivning af mink. Det foreslås, at der
udbetales en tempobonus på 20 kr. pr. aflivet dyr. Ordningen
gælder aflivning af alle dyr og således også dyr, der aflives
i medfør af restriktioner efter lov om hold af dyr. Det er
en forudsætning for udbetaling af tempobonus, at aflivning
er tilendebragt senest den 16. november 2020. For aflivning
af mink i Nordjylland (kommunerne Hjørring, Brønderslev,
Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og
Læsø) vil der herudover blive ydet en ekstra tempobonus på
10 kr. pr. dyr, hvis aflivningen var tilendebragt senest den 9.
november 2020. Ministeren kan dog udbetale tempobonus,
selv om fristerne ikke overholdes, hvis årsagen til overskri‐
delsen ikke skyldes minkavlerens forhold.
Miljø- og Fødevareministeriet finder, at der i forbindelse
med bortskaffelse mv. af de aflivede mink kan opstå behov
for at kunne fravige anden lovgivning. Det foreslås derfor,
at vedkommende minister til og med den 31. december 2021
kan træffe foranstaltninger og fastsætte regler om oplag,
nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink, når det
er nødvendigt. Dertil foreslås det, at foranstaltningerne kan
træffes uanset bestemmelser i anden lovgivning, og at reg‐
lerne kan fravige anden lovgivning. Det foreslås samtidig, at
trufne foranstaltninger og regler udstedt i medfør af bemyn‐
digelserne ikke må udstrækkes i længere tid end nødvendigt.
2.2. Erstatning og kompensation
2.2.1. Gældende ret
Lovforslaget vedrører en ny hovedlov, der fastsætter et mid‐
lertidig forbud mod hold af mink, herunder krav om afliv‐
ning af alle mink, som ikke er omfattet af restriktioner som
følge af lov om hold af dyr.
Lov om hold af dyr indeholder særlige regler om statens er‐
statning for påbud om aflivning af dyr af hensyn til bekæm‐
pelsen af smitsomme sygdomme. Statens erstatningsansvar
for aflivning af mink, der er under restriktioner efter lov om
hold af dyr, er reguleret i § 56, stk. 1, i lov om hold af
dyr. Bestemmelsen udgør en modifikation af de almindelige
erstatningsregler, idet den bestemmer, at staten er ansvarlig
1913
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0170.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
7
på objektivt grundlag, når den f.eks. udsteder påbud om
aflivning af dyr for at bekæmpe smitsomme sygdomme.
I de tilfælde, hvor der er tale om aflivning af dyr, der er
konstateret smittet, tillægger lov om hold af dyr i § 56, stk.
1, ejeren af den pågældende dyrebesætning en erstatning,
som vedkommende ikke ellers havde været berettiget til.
Baggrunden for de gældende regler er, at det er af afgørende
betydning at kunne foretage en hurtig og effektiv sygdoms‐
bekæmpelse, herunder nedslagning af såvel smittede dyr
som dyr, der blot mistænkes for at være smittede. Det er
anset for nødvendigt at sikre den fornødne motivation hos
de berørte landmænd til at medvirke positivt, både ved diag‐
nosticering og bekæmpelse af alvorlige sygdomme igennem
regler, der i høj grad holder dem skadesløse for udgifter
forbundet med sygdomskonstatering og bekæmpelse.
Det fremgår af bemærkningerne til § 56, at der kan ydes hel
eller delvis driftstabserstatning i forbindelse med nedslag‐
ning af syge dyr. Gennem en årrække har driftstabserstatnin‐
gen dog været begrænset til at udgøre 20 pct. af det faktisk
opgjorte driftstab. Dette fremgår også af bekendtgørelse om
erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af
husdyrsygdomme (erstatningsbekendtgørelsen).
Det kan udledes af de specielle bemærkninger til § 56, at
hvis der er tale om nedslagning af raske dyr ydes der som
udgangspunkt fuld erstatning for dyrene og fuld driftstabser‐
statning. Dette sker ud fra en antagelse om ekspropriation.
Fødevarestyrelsen har med hjemmel i § 56 i lov om hold af
dyr udstedt ovennævnte erstatningsbekendtgørelse, som fin‐
der anvendelse på dyr, der er underlagt restriktioner ifølge
lov om hold af dyr.
Erstatningsbekendtgørelsens § 3 fastslår, at dyr skal takse‐
res, inden de aflives, og at Fødevarestyrelsen betaler erstat‐
ning for de takserede dyr. Bekendtgørelsens § 6, stk. 1,
fastslår, at man ved taksationen værdiansætter dyrene efter
deres tilstand ved aflivning, dog således at der ikke tages
hensyn til den sygdom eller den mistanke herom, der er
årsag til aflivning.
Erstatningsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, fastslår, at taksati‐
onsproceduren ikke skal anvendes, hvis der findes godkend‐
te skalaværdier.
Driftstab udgøres af værdien af den produktion eller til‐
vækst, som de aflivede dyr kunne generere, hvis de ikke
var blevet aflivet, fratrukket sparede udgifter til foder, løn
mv. Det kan f.eks. være i form af tabt avance eller forøgede
driftsudgifter. Det påhviler i udgangspunktet den skadelidte
at påvise størrelsen af sit driftstab, men henset til at bevis‐
byrden herfor kan forekomme særligt tung, opgøres drifts‐
tabserstatningen ofte som et skønsmæssigt fastsat beløb.
For så vidt angår driftstabet fastslår bekendtgørelsens § 8,
stk. 1, at tabet beregnes som 20 % af en fastlagt godkendt
skalaværdi for det samlede driftstab, idet der dog udbetales
8 % af dyrenes samlede værdi til dækning af driftstabet, hvis
der ikke findes en godkendt skalaværdi.
2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer et forbud mod at holde
mink, herunder drive minkavl, i perioden til og med den 31.
december 2021. Mink, der holdes i strid med dette forbud,
skal efter forslaget aflives.
Der ydes ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttrædelse, erstatning, der svarer til dyrenes værdi samt
erstatning til dækning af det herved opståede driftstab. Er‐
statningen svarer til den, der efter gældende ret ydes i med‐
før af lov om hold af dyr for så vidt angår de mink, der
slåes ned. Såfremt dyrene ikke er pålagt restriktioner efter
bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold
af dyr, kan dyrene pelses, og i dette tilfælde bortfalder ret til
erstatning for værdien af de pelsede dyr. For så vidt angår
de mink, der er pålagt restriktioner efter bekendtgørelse om
COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold af dyr, ydes erstat‐
ning for de aflivede mink efter reglerne i lov om hold af dyr.
Personer og virksomheder, der holder og opdrætter mink
erhvervsmæssigt, herunder som hovederhverv eller som bi‐
erhverv/hobbyvirksomhed, lider ud over tabet af dyrene et
driftstab, som følge af det foreslåede forbud mod hold af
mink til og med den 31. december 2021.
Ved nedslagning efter lov om hold af dyr omfatter driftsta‐
bet det, der umiddelbart følger af påbuddet om aflivning, og
erstatningen efter lov om hold af dyr omfatter således ikke
langsigtede driftstab m.v. Da der ikke er veterinærfagligt
grundlag for at forbyde indsættelse af nye dyr i besætnin‐
gerne i 2021, hverken i de aflivede zoner eller uden for
disse samt at bevare raske avlsdyr, vil driften normalt kunne
genoptages, når sygdomsbekæmpelsen og den efterfølgende
rengøring og desinfektion er tilendebragt og godkendt af
Fødevarestyrelsen.
Med lovforslaget foreslås imidlertid af folkesundhedsmæssi‐
ge årsager et forbud mod hold af mink til og med indtil
31. december 2021, hvilket vil påføre minkavlerne et læn‐
gerevarende driftstab, der ligger ud over det umiddelbare
driftstab, der er forbundet med aflivning af mink, der kan
erstattes efter lov om hold af dyr.
For så vidt angår besætninger med smittede mink, og besæt‐
1914
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0171.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
8
ninger der i øvrigt er pålagt restriktioner efter bekendtgørel‐
se om COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold af dyr, vil
erstatning for tab, der ligger ud over det, der kan erstattes
efter lov om hold af dyr, skulle dækkes af regler fastsat i
medfør af denne lov på samme vis som besætninger med
raske mink, der ikke er er pålagt restriktioner efter bekendt‐
gørelse om COVID-19 hos pelsdyr og lov om hold af dyr.
Med lovforslaget foreslås desuden, at ministeren for fødeva‐
rer, fiskeri og ligestilling bemyndiges til at fastsætter regler
om erstatning og kompensation som følge af det foreslåe‐
de midlertidige forbud mod hold af mink, herunder hvilke
myndigheder der skal behandle sagerne og reglerne for sag‐
ernes behandling. Den nærmere fastsættelse af sådanne reg‐
ler, herunder mulige erstatnings- og kompensationsmodeller
vil blive fastsat efter forhandling med Folketingets partier.
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at to overordnede
betingelser skal være opfyldt, for at der er tale om ekspro‐
priation i grundlovens forstand. For det første skal indgrebet
være rettet mod ”ejendom”, som er beskyttet efter grundlo‐
vens § 73. For det andet skal indgrebet være ekspropriativt
(der skal være tale om afståelse).
Hvis der er tale om et indgreb, der har karakter af ekspro‐
priation i grundlovens forstand, skal tre betingelser være
opfyldt, for at indgrebet er i overensstemmelse med grund‐
loven. Indgrebet skal være krævet af almenvellet, det skal
ske ifølge lov, og der skal ydes fuldstændig erstatning til den
berørte ejer.
Udtrykket ”ejendom” i grundlovens § 73 må forstås i vid be‐
tydning. Det er således almindeligt antaget, at bestemmelsen
ikke alene beskytter ejendomsret i traditionel forstand. Det
antages bl.a., at bestemmelsen ikke alene beskytter rettighe‐
der af privatretlig karakter, men også særlige rettigheder
af erhvervsmæssig karakter stiftet på offentligretligt grund‐
lag, f.eks. næringsrettigheder. Udøvelse af virksomhed med
minkavl må på den baggrund anses for beskyttet af grundlo‐
vens § 73. Den foreslåede dvaleordning i form af et midler‐
tidigt forbud mod hold af mink vil derfor udgøre et indgreb
i en rettighed, der er omfattet af grundlovens ejendomsbe‐
greb.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt
antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt et indgreb har karakter
af ekspropriation, må bero på et samlet skøn over indgrebets
beskaffenhed, jf. Alf Ross, a.st., side 665 ff., Max Søren‐
sen, a.st., side 412, Peter Germer, a.st., side 291-292 og
Orla Friis Jensen, a.st., side 476 f. Som momenter, der må
tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan der
navnlig peges på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet
er generelt eller konkret (herunder om det rammer mange
eller få personer), indgrebets intensitet, om indgrebet angår
en fremtidig eller en aktuel rettighed, om indgrebet går ud
på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny
eller på en tilintetgørelse af denne rettighed, samt indgrebets
begrundelse (causa).
For så vidt angår indgrebets begrundelse (det såkaldte cau‐
sa-kriterium) bemærkes det, at det traditionelt antages, at
hvis et indgreb er begrundet i at afværge en fare fra et
ejendomsgode, er det et forhold, der vil tale imod, at der
er tale om ekspropriation i grundlovens forstand. Der kan i
den forbindelse henvises til U 2000.1/2 H, hvor Højesteret
fastslog, at nedslagtning af en smittefarlig husdyrbesætning
ikke berettigede til erstatning efter grundlovens § 73. Der
blev i den forbindelse ikke alene lagt vægt på de samfunds‐
mæssige interesser, men tillige på, at det også er i den en‐
kelte husdyravlers økonomiske interesse, at smittespredning
bekæmpes på den mest effektive måde. Endvidere blev der
lagt vægt på, at der var ydet delvis erstatning til den pågæl‐
dende ejer af husdyrbestanden.
Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor
beskrevne momenter, om en ordning som den foreslåede
konkret over for den enkelte minkavler vil være udtryk for
et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand.
Lovforslaget indebærer for det første, at der tilvejebringes
hjemmel til aflivning af mink i besætninger, hvor der ikke
er konstateret smitte, og som ligger uden for de risikozoner,
der er defineret i medfør af lov om hold af dyr. Med lovfor‐
slaget lægges der op til at yde erstatning på samme vilkår
som efter lov om hold af dyr, dvs. en erstatning svarende til
dyrenes eller produkternes værdi samt en erstatning til fuld
dækning af det herved opståede driftstab. Ved beregningen
af denne erstatning er det tilsigtet, at den erhvervsdrivende
stilles som ved ekspropriation. Der vil endvidere i nogle
tilfælde blive ydet en tempobonus på 20 eller 30 kr. pr. dyr
afhængigt af beliggenheden af den pågældende farm.
Der lægges for det andet med lovforslaget op til at indføre
et midlertidigt forbud mod hold af mink til og med den 31.
december 2021. I den forbindelse lægges der op til med
hjemmel i den foreslåede § 7 at fastsætte regler om erstat‐
ning eller kompensation i anledning af det midlertidige for‐
bud. Det er på den baggrund vurderingen, at det foreslåede
midlertidige forbud mod hold af mink ikke i almindelighed
vil udgøre et ekspropriativt indgreb over for de erhvervsdri‐
vende. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den foreslåede
ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for
konkrete erhvervsdrivende. Det bemærkes i den forbindelse
navnlig, at der knytter sig en vis usikkerhed til omstændig‐
hederne efter udløbet af den foreslåede dvaleperiode, herun‐
der om det i praksis kan vise sig uforholdsmæssigt vanske‐
ligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på
dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetablere
virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør
af dvaleperioden.
1915
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0172.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil have væsentlige økonomiske konsekvenser
for det offentlige. Minkavlerne skal i forbindelse med afliv‐
ningen af mink og samtidig indførelse af forud mod genind‐
sætning og hold af mink til og med den 31. december 2021
kompenseres for deres tab, ligesom staten vil have væsent‐
lige omkostninger forbundet med aflivningen, herunder en
tempobonus i 2020 samt væsentlige administrative og im‐
plementeringskonsekvenser, herunder til sagsbehandling og
udbetalinger af erstatning eller kompensation. Der vil skulle
fastsættes nærmere regler om erstatning og kompensation,
ligesom der i alle sager om erstatning og kompensation
vil skulle foretages en konkret vurdering i forhold til hver
enkelt minkavler. Der er derfor ikke muligt på forhånd at
opgøre et sikkert estimat for de samlede omkostninger for
det offentlige, men det vurderes at de samlede omkostninger
for staten som følge af lovforslaget vil udgøre mindst 5 mia.
kr.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører væsentlige erhvervsøkonomiske kon‐
sekvenser i form af aflivning af mink, inkl. avlsdyr, samt
tabt langsigtet driftstab, herunder omkostninger forbundet
med genetablering m.v. Med lovforslaget lægges der op til,
at der ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttrædelse, ydes erstatning, der svarer til dyrenes værdi,
samt til erstatning til dækning af det herved opståede drift‐
stab. Denne erstatning vil svare til den, der i dag ydes efter
lov om hold af dyr. Såfremt alle avlere, der har mulighed
for det, pelser minkene og sælger deres skind, ydes der ikke
erstatning for de pelsede aflivede dyr, men dog en tempo‐
bonus for alle mink, der aflives inden den 16. november
2020. Herudover lægges der med lovforslaget op til at skabe
hjemmel til at fastsætte regler om erstatning eller kompensa‐
tion som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink
til og med den 31. december 2021.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse‐
kvenser for borgere.
6. De miljømæssige konsekvenser
En midlertidig indstilling af produktionen af mink vurde‐
res umiddelbart at have positive miljømæssige konsekven‐
ser. Det kan samtidig ikke udelukkes, at det høje antal afliv‐
ninger af mink over en kort periode, hvortil der skal fore‐
tages oplag, nedgravning eller bortskaffelse af de aflivede
mink, kan have en negativ indvirkning på miljøet ved f.eks.
nedgravning af døde mink i stedet for anden destruktion.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets midlertidige forbud mod ind- og udførsel af
levende mink og forslagets midlertidige forbud mod hold
af mink vil efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse
ligge inden for rammerne af EUF-Traktatens artikel 34 om
forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner såvel som
alle foranstaltninger med tilsvarende virkning og artikel 35
om forbud mod kvantitative udførselsrestriktioner såvel som
alle foranstaltninger med tilsvarende virkning. Der er såle‐
des efter EUF-Traktatens artikel 36 mulighed for at fravige
disse forbud, hvis det er begrundet i hensynet til bl.a. be‐
skyttelse af menneskers liv og sundhed. Efter bestemmelsen
må sådanne restriktioner dog hverken udgøre et middel til
vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af
samhandlen mellem medlemsstaterne.
Lovforslagets midlertidige forbud mod hold af mink vurde‐
res også at være i overensstemmelse med EUF-traktatens
regler om den fri etableringsret i artikel 49. Som udgangs‐
punkt er der efter EU-retten fri adgang til at etablere sig
som avler af mink i Danmark, og selv blot et midlertidigt
forbud herfor må anses som en hindring for den fri etab‐
leringsret. Artikel 52 i EUF-traktaten åbner imidlertid op
for, at medlemslandene kan indføre undtagelser fra etable‐
ringsfriheden, som er begrundet i hensynet til den offentlige
sundhed.
Da de foreslåede midlertidige forbud mod hold af mink og
mod ind- og udførsel af levende mink netop er begrundet
i hensynet til menneskers sundhed må de anses for at kun‐
ne begrundes med henvisning til EUF-traktatens artikel 36
og 52. Efter EU-retten skal sådanne begrænsninger i det
fri bevægelighed også overholde det EU-retlige proportio‐
nalitetsprincip. Dette betyder, at foranstaltningen skal være
egnet til at forfølge hensynet til den offentlige sundhed på
en sammenhængende og systematisk måde, og at den ikke
må gå videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede mål
om sikring af menneskers sundhed. I dette tilfælde er de
midlertidige forbud mod hold af mink og mod ind- og udfør‐
sel af levende mink netop rettet mod den nuværende helt
særlige situation med spredning af COVID-19 smitten, og
de vurderes derfor egnede til at forfølge hensynet til den
offentlige sundhed. Forbuddene kan heller ikke anses for at
gå videre end nødvendigt, særligt fordi der netop alene er
tale om et midlertidigt forbud.
Lovforslagets midlertidige forbud mod ind- og udførsel af
levende mink vurderes at være omfattet af definitionen af en
såkaldt teknisk forskrift efter informationsproceduredirekti‐
vet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for‐
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation)). Lovforslaget skal derfor notificeres til EU-
Kommissionen. Når en forskrift notificeres efter informati‐
onsproceduredirektivet vil der normalt indtræde en såkaldt
1916
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0173.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
10
stand-stillperiode. En stand-stilperiode indebærer, at der som
minimum skal forløbe tre måneder, før den tekniske forskrift
kan vedtages.
Informationsproceduredirektivet giver i midlertidig mulig‐
hed for, at en medlemsstat kan vedtage en teknisk forskrift
uden at iagttage stand-stillperioden, hvis det er nødvendigt
af presserende grunde, der skyldes en alvorlig, uforudsige‐
lig situation, som vedrører beskyttelse af menneskers og
dyrs sundhed. Lovforslaget vurderes at opfylde de nævnte
betingelser og er derfor omfattet af denne undtagelsesmulig‐
hed. Lovforslaget vil – selvom det således ikke er omfattet
af stand-still perioden – dog som udkast skulle notificeres til
EU-Kommissionen, der efter informationsproceduredirekti‐
vet vil udtale sig om ordningen snarest muligt.
EU-rettens statsstøtteregler sætter visse rammer for lovfor‐
slaget. Udmøntningen af forslaget vil ske inden for disse
rammer.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke forinden fremsættelsen væ‐
ret sendt i høring, da der er et akut behov for at vedtage de
tiltag, som lovforslaget indeholder. Under hensyn til, at lov‐
forslaget ønskes behandlet hurtigst muligt, er lovforslaget
heller ikke sendt i høring samtidig med fremsættelsen.
9. Sammenfattende skema
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In‐
gen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Ingen
Lovforslagets har væsentlige økonomiske
for stat, kommuner og regio‐
konsekvenser for staten
ner
Implementeringskonsekven‐ Ingen
Lovforslaget vurderes at have negative im‐
ser for stat, kommuner og re‐
plementeringskonsekvenser for staten
gioner
Økonomiske konsekvenser Ingen
Lovforslaget vil få væsentlige økonomiske
for erhvervslivet
konsekvenser for erhvervslivet. Det skal
dog bemærkes, at der vil blive fastsat regler
om erstatning og kompensation til erhvervet
Administrative konsekvenser Ingen
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentli‐
for erhvervslivet
ge administrative konsekvenser
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at kunne få Lovforslaget vurderes at kunne få miljø‐
miljømæssige konsekvenser
mæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med EU-rettens regler om den
fri bevægelighed for varer og den fri etableringsret.
Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med informationsprocedu‐
redirektivet.
Ja
Nej
X
Positive konsekvenser/mindreudgif‐
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Er i strid med de fem prin‐
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regule‐
ring / Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
1917
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0174.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås med lovforslagets
§ 1, stk. 1,
at forbyde hold af
mink til og med den 31. december 2021.
Det foreslås i
§ 1, stk. 2, nr. 1-3,
at det til og med den 31.
december 2021 er forbudt at indføre og udføre levende mink
til og fra Danmark, at til- eller fraføre levende mink mellem
besætninger i Danmark og at tilføre mink til de i stk. 3 og 4
nævnte dyrehold, som er undtaget fra forbuddet i stk. 1 og
stk. 2.
Det foreslåede stk. 2 sigter på at hindre omgåelse af forbud‐
det mod hold af mink i lovforslagets stk. 1 ved f.eks. at
flytte mink fra minkfarme omfattet af forbuddet til en zoolo‐
giske have, dyrepark eller til privat hold.
Med lovforslagets
§ 1, stk. 3,
fastsættes, at forbuddet i stk. 1
og 2 ikke vil omfatte
1) hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lignen‐
de.
2) hold af mink i cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder.
3) privates hold af domesticerede former af mink, dog
maksimalt 5 mink.
Med det foreslåede
stk. 4
kan ministeren for fødevarer, fis‐
keri og ligestilling efter ansøgning give tilladelse til at fra
fravige de foreslåede stk. 1 og 2 med henblik på tekniske
og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn
af Dyreforsøgstilsynet. Det forudsættes, at dette alene gøres
på en sådan måde, at sikkerheden for folkesundheden ikke
bringes i fare. Det foreslås derfor, at der kan fastsættes vil‐
kår for opnåelse af tilladelse, hvilket kunne være krav om
særlige smitteforebyggende foranstaltninger, lukkede stald‐
anlæg m.v.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 9, stk. 3, at en
ansøgning om tilladelse til fortsat hold af mink for så
vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelse, der er
iværksat før lovens ikrafttræden, skal indgives senest den 1.
december 2020. Giver ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling afslag på ansøgningen, fastsættes der samtidig en
frist for, hvornår minkene skal være aflivet. Der henvises
nærmere til det foreslåede § 9, stk. 3, og bemærkningerne
hertil.
Med lovforslagets
§ 1, stk. 5,
foreslås, at ministeren for
fødevarer, fiskeri, og ligestilling kan fastsætte regler om
ændring af undtagelserne nævnt i stk. 3 og 4, herunder at de
i stk. 3 nævnte hold af mink omfattes af forbuddet i stk. 1 og
stk. 2.
Det foreslåede bestemmelse vil således både kunne bruges
til at fastsætte regler om yderligere undtagelser til forbuddet
i stk. 1 og 2 og til at indskrænke de foreslåede undtagel‐
ser. En indskrænkning af undtagelserne kan f.eks. blive rele‐
vant på baggrund af nye risikovurderinger af disse former
hold af mink.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.
Til § 2
Den foreslåede
§ 2, stk. 1,
fastsætter, at personer og virk‐
somheder, der i strid med § 1, stk. 1, holder mink, skal lade
dyrene aflive. Det forudsættes, at aflivningen skal ske på
ejers foranstaltning og for ejerens egen regning.
Forslaget indebærer, at alle mink, inklusive avlsdyr, der er
omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, om midlertidige forbud
mod hold af mink, skal aflives.
Med lovforslagets
§ 2, stk. 2,
fastsættes, at mink, der er
anskaffet før lovens ikrafttræden, og som ikke er omfattet af
restriktioner efter lov om hold af dyr, må pelses.
Bestemmelsen har den virkning, at pelsdyravlere (med raske
mink), der ikke er underlagt restriktioner af Fødevarestyrel‐
sen i henhold til lov om hold af dyr, kan pelse de mink, der
er anskaffet inden lovens i ikrafttræden, i forbindelse med
aflivning efter det foreslåede stk. 1, jf. § 1, stk. 1.
Det følger af det foreslåede § 9, stk. 1, at loven træder i kraft
ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 3
Af hensynet til folkesundheden er det vigtigt, at alle mink i
Danmark bliver aflivet hurtigst muligt. Det foreslås derfor,
at der indføres en bonusordning for at sikre minkavlernes
medvirkning til en hurtig aflivning.
1918
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0175.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
12
Det foreslås i
stk. 1,
at der indføres en tempobonus på 20
kr. pr. aflivet dyr. Ordningen vil omfatte aflivning af alle
mink, herunder avlsdyr, og således også mink, der aflives
på baggrund af restriktioner i medfør af lov om hold af
dyr. Det er en forudsætning for udbetaling af tempobonus, at
aflivning er tilendebragt senest den 16. november 2020.
Da koncentrationen af smittede mink er højest i Nordjyl‐
land (kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn,
Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø), foreslås
det i
stk. 2,
at der for mink i Nordjylland herudover ydes
en ekstra tempobonus på 10 kr. pr. mink, hvis minkavleren
senest den 9. november 2020 havde aflivet alle i mink i
besætningen.
Det foreslås i stk. 3, at ministeren uanset datoer for afslut‐
ning af aflivning ikke overholdes kan udbetale tempobonus,
hvis årsagen til overskridelsen ikke skyldes minkavlerens
forhold. Der kan for eksempel være tale om, at det af res‐
source eller logistikmæssige årsager ikke har været muligt
for minkavleren at iværksætte og gennemføre aflivning in‐
den de nævnte datoer.
Til § 4
Oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink er
ikke særskilt reguleret i miljølovgivningen. Der er dog en
række regler, som kan få indvirkning på mulighederne for
oplag og bortskaffelse af aflivede mink, f.eks. i forhold til
nedgravning, henlæggelse indendørs eller udendørs på jord
eller bortskaffelse ved forbrænding.
Eksempelvis vil der som udgangspunkt altid skulle gennem‐
føres en miljøvurdering, hvis bortskaffelsesmåden vil påvir‐
ke miljøet væsentligt. En vurdering efter miljøvurderingslo‐
ven kan vare omkring 7 dage, hvis der alene er tale om
en screening. Er der derimod tale om en egentlig miljøvur‐
dering, vil der almindeligvis medgå 12-18 måneder. Heri
indgår sædvanlige forureningsparametre, men også en vur‐
dering af påvirkningerne af befolkningen og menneskers
sundhed, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima. Endvi‐
dere indgår biologisk mangfoldighed med særlig vægt på
arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdi‐
rektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Alt efter bortskaffelsesmåden vil reglerne om miljøgodken‐
delse kunne blive aktuelle, hvilket eksempelvis kunne være
grundet lugt eller støj, eller krav om overholdelse af kom‐
munale regulativer for affaldshåndtering i forbindelse med
bortskaffelse.
Den nødvendige lokation for bortskaffelsen kan endvidere
være omfattet af naturbeskyttelsesloven, som beskytter en
række naturtyper mod ændringer i deres naturtilstand. Æn‐
dringer i et beskyttet naturareal, f.eks. på baggrund af ned‐
gravning af mink, vil således kræve, at der skal søges om
dispensation hos kommunen. Der er desuden restriktioner
på fredsskovspligtige arealer efter skovloven, og der kan
endvidere være restriktioner på arealer efter andre love.
I forhold til EU-retten kan Natura 2000-områder nævnes,
hvor der i forbindelse med en række afgørelser (eksempel‐
vis skovlovsafgørelser til terrænændring (nedgravning)) skal
foretages en vurdering af, om det kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt. Hvis dette er tilfældet skal der
foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets
virkninger på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at
det vil medføre skade på området, kan der ikke meddeles til‐
ladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Myn‐
dighederne kan dog forsimplet sagt fravige princippet om,
at der ikke kan meddeles tilladelse, dispensation eller god‐
kendelse, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til
væsentlige samfundsinteresser.
Der er endvidere fastsat regler om indsamling oplagring
og bortskaffelse af døde dyr i EU forordningen om animal‐
ske biprodukter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbe‐
stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter,
som ikke er bestemt til konsum). Forordningen giver mulig‐
hed for, at medlemsstaterne kan tillade nedgravning af døde
dyr efter artikel 19, litra e, på en række betingelser, således
at det ikke udgør en risiko for folke- og dyresundheden. Fø‐
devarestyrelsen har tilladt dette i bekendtgørelse nr. 1567 af
5. november om tilladelse til nedgravning af pelsdyr.
Det foreslås i §
4, stk. 1, 1. pkt.,
at vedkommende minister
til og med den 31. december 2021 kan træffe foranstaltnin‐
ger og fastsætte regler om oplag, nedgravning eller bortskaf‐
felse af aflivede mink, når det er nødvendigt. Foranstaltnin‐
ger kan bl.a. omfatte afgørelser truffet af offentlige myndig‐
heder eller udstedelse af generelle retningslinjer.
I det foreslåede
§ 4, stk. 1, 2. pkt.,
fastsættes, at foranstalt‐
ningerne kan træffes uanset bestemmelser i anden lovgiv‐
ning, og at reglerne kan fravige anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes, når
der er tale om EU-regler, herunder regler i dansk lovgivning,
som gennemfører EU-regler. Dette forudsætter imidlertid, at
EU-reglerne muliggør en sådan fravigelse.
Med det foreslåede stk. 1 vil vedkommende minister kunne
træffe foranstaltninger og fastsætte regler med hjemmel i 1.
pkt. eller 2. pkt. til og med den 31. december 2021.
Den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse inden
for ethvert ressortområde og indebærer, at der kan ske fra‐
1919
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0176.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
13
vigelse af betingelser i lovgivning på mange forskelligarte‐
de områder, hvis det findes nødvendigt. Baggrunden herfor
er det overskyggende samfundsmæssige hensyn, der ligger
i hurtigst muligt at foretage oplag, nedgravning eller bort‐
skaffelse af aflivede mink med henblik på at inddæmme
COVID-19 og forhindre smittespredning til andre dyr og
mennesker, herunder risikoen for nye virusmutationer, som
vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod.
Bestemmelsen vil således medføre, at vedkommende minis‐
ter eksempelvis vil kunne træffe foranstaltninger, herunder
udsende retningslinjer eller lignende uden iagttagelse af de
normalt gældende krav og procedurer. Det er dog en forud‐
sætning for at udnytte bemyndigelsen, at der fortsat sker en
iagttagelse af særligt nødvendige hensyn til f.eks. sundhed,
natur og miljø, eksempelvis i forhold til smittebeskyttelse
eller drikkevandsinteresser. Dette kan ske ved fastsættelse af
vilkår eller krav til indretning.
Et eksempel på den foreslåede bestemmelses anvendelses‐
område kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt
at fravige reglerne om ansøgning om dispensation og forbud
mod ændringer i naturareal, der er beskyttet efter naturbe‐
skyttelseslovens § 3.
Et andet eksempel på lovens anvendelsesområde kan være,
at det kan blive nødvendigt med fravigelse af regler om
krav om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens §
33. Dette indebærer, at der eksempelvis kan meddeles undta‐
gelser fra lovens krav til lugt og støj.
Et tredje eksempel kan være fravigelse af miljøbeskyttelses‐
lovens § 19, såfremt der skal ske oplagring af mink på
jord. Denne bestemmelse hjemler krav om kommunal tilla‐
delse for at kunne oplagre på jorden. Fravigelse heraf kan
også komme på tale ved nedgravning på private ejendomme.
Derudover kan det være nødvendigt at fravige processuelle
regler, såsom for eksempel afskæring af klageadgang eller at
en afgørelse ikke må udnyttes, før en klagefrist er udløbet,
jf. eksempelvis skovlovens § 63, stk. 7. Det følger heraf, at
en afgørelse om dispensation fra fredsskov ikke må udnyt‐
tes, før klagefristen er udløbet.
Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler. De fore‐
slåede bemyndigelser i § 4, stk. 1, vil finde anvendelse
på alle ressortområder, hvis betingelserne for fravigelse af
opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at trufne foranstaltninger og regler
udstedt i medfør af stk. 1 ikke må udstrækkes i længere tid
end nødvendigt.
Med det foreslåede stk. 2 understreges det, at trufne foran‐
staltninger og regler udstedt i medfør af stk. 1, ikke må
opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.
Til § 5
Med lovforslagets
§ 5, stk. 1,
foreslås det, at ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med, at loven
overholdes.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 2,
medfører at mi‐
nisteren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan meddele
de forbud og påbud, der er nødvendige for at sikre lovens
overholdelse.
Et påbud kan f.eks. gå ud på, at minkbesætninger skal afli‐
ves inden for en nærmere fastsat frist.
Både påbud og forbud vil indholdsmæssigt afhænge af den
konkrete situation, idet det forudsættes, at disse ikke er mere
indgribende, end forholdene betinger.
Som udgangspunkt skal påbud og forbud meddeles den an‐
svarlige for virksomheden, men kontrolmyndigheden kan
undtagelsesvist meddele påbud og forbud til personer, som
repræsenterer virksomheden, f.eks. en ansat, såfremt om‐
stændighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at
afvente kontakt med den ansvarlige for virksomheden.
Det foreslås desuden i
§ 5, stk. 3,
at hvis et påbud ikke efter‐
kommes inden for en nærmere fastsat frist, kan ministeren
lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. Ministeren
vil efter bestemmelsen kunne lade påbud gennemføre for
den ansvarliges regning, hvis den ansvarlige ikke kan eller
vil efterkomme dette. Med denne bestemmelse gives således
mulighed for at ministeren kan gennemføre de foranstaltnin‐
ger, der er nødvendige i den givne situation, herunder afliv‐
ning af og bortskaffelse af mink.
Med forslagets
§ 5, stk. 4,
foreslås det, at klage over forbud
og påbud meddelt efter stk. 2 ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed. Klageadgangen foreslås afskåret
for at sikre en effektiv gennemførelse af loven.
Men den foreslåede
§ 5, stk. 5,
fastsættes, at ministeren
for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter forhandling med
vedkommende minister eller vedkommende kommunale or‐
ganisation kan fastsætte regler om andre offentlige myndig‐
heders eller offentlige institutioners medvirken ved vareta‐
gelse af opgaver efter loven. Bestemmelsen kan bl.a. bruges
til at fastsætte regler om, at andre myndigheder, herunder
Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, skal medvirke ved vareta‐
gelse af opgaver efter loven, herunder aflivning af og bort‐
skaffelse af mink.
1920
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0177.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
14
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til § 6
Det fremgår af den foreslåede
§ 6, stk. 1,
at ministeren
for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller andre, der efter
regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, medvirker ved vareta‐
gelsen af opgaver efter loven, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendel‐
se har adgang til offentlige og private ejendomme, lokalite‐
ter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder
elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver
efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
Repræsentanter for ministeren eller den, der medvirker til
varetagelse af opgaver efter loven, jf. § 5, stk. 5, skal fo‐
revise nødvendig legitimation for den ansvarlige eller en
repræsentant for denne. Som udgangspunkt skal det ske,
inden kontrollen påbegyndes, men er ejeren eller en repræ‐
sentant for denne ikke til stede, kan kontrollen gennemføres
uden at forevise legitimation forud for kontrollen. Kommer
ejeren eller en repræsentant for denne til stede senere under
kontrolbesøget, forevises legitimationen på det tidspunkt.
Kontrollen kan ske uden retskendelse og skal gennemføres
i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvalt‐
ningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(retssikkerhedsloven).
Retten til adgang uden retskendelse omfatter såvel offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom
landbrugsbedrifter og virksomheder m.v., herunder lokaler
og køretøjer, der anvendes som led i virksomheden. Mini‐
steren eller den, der medvirker til varetagelse af opgaver
efter loven, jf. § 5, stk. 5, har endvidere ret til at gøre
sig bekendt med alt skriftligt materiale, herunder materiale,
der opbevares i elektronisk form, i det omfang det skønnes
nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbe‐
varingssted. Det bemærkes, at kontrollen ofte gennemføres i
ejendomme og på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og
en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke
muligt at begrænse adgangen til kontrol, herunder retten til
at gennemse dokumenter m.v., til den forretningsmæssige
del. Dette gælder også i situationer, hvor kontrollen gennem‐
føres for at vurdere, om der på stedet er aktiviteter omfattet
af denne lovgivning.
I henhold til den foreslåede
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
yder politiet,
hvis det skønnes nødvendigt, bistand til adgang til offentlige
og private ejendomme m.v., jf. stk. 1. Det foreslås desuden,
at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter for‐
handling med justitsministeren kan fastsætte regler om poli‐
tiets bistand efter 1. pkt., jf. det foreslåede
2. pkt.
Offentlige myndigheder har som udgangspunkt ikke ret til
at anvende magt. I den forbindelse omfatter magtanvendel‐
se også retten til at skaffe sig adgang til privat ejendom,
hvis det forudsætter behov for at gennembryde eller fjerne
hindringer som eksempelvis en låst dør eller en ejer, som
nægter adgang. I sådanne situationer er det kun politiet,
som er tillagt magtanvendelsesbeføjelser til at gennemtvinge
retten til adgang uden retskendelse.
Da der kan opstå situationer, hvor sådan magtanvendelse er
nødvendig, fastsætter lovforslagets § 6, stk. 2, at politiet om
nødvendigt kan yde bistand til adgang i medfør af den fore‐
slåede bestemmelses stk. 1, og at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling efter forhandling med justitsministeren
kan fastsætte regler herom. Med bestemmelsen gives der
således mulighed for, at ministeren med bistand fra politiet
kan få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne varetage
opgaver efter loven, herunder med henblik på aflivning af
mink.
Forslaget til adgang uden retskendelse svarer til den bemyn‐
digelse, der er givet i den øvrige lovgivning på fødevare- og
veterinærområdet (lov om hold af dyr, fødevareloven m.fl.).
Til § 7
Efter det foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
yder staten ved aflivning
af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, erstat‐
ning, der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dæk‐
ning af det herved opståede driftstab. Erstatningen vil svare
til den, der i dag ydes efter lov om hold af dyr for så vidt
angår ikke smittede besætninger. Er dyrene pelset, bortfalder
retten til erstatning for værdien af de pelsede dyr.
Det foreslås endvidere med
stk. 1, 3. pkt.,
at bestemmelsen i
1. pkt. ikke finder anvendelse på besætninger, der er pålagt
restriktioner efter lov om hold af dyr eller bekendtgørelse
om COVID-19 hos pelsdyr. Disse minkavlere ydes i stedet
erstatning for aflivede mink og det herved opstående drift‐
stab efter bestemmelserne i lov om hold af dyr.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling fastsætter regler om erstatning eller
kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1. Der vil i medfør heraf blive fastsat
regler om, der kan ydes erstatning eller kompensation til
minkavlere som følge af forbuddet mod hold af mink til og
med den 31. december 2021. Som det fremgår under afsnit
2.2.2 ovenfor, kan det ikke udelukkes, at den foreslåede
ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for
konkrete erhvervsdrivende. Der vil på den baggrund blive
fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes
fuldstændig erstatning.
1921
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0178.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
15
Det foreslås med
stk. 3,
at ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling kan fastsætte regler om behandlingen af sager
omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, og at ministeren
herunder kan fastsætte regler om oprettelse af myndigheder,
der skal behandle sagerne, og efter forhandling med trans‐
portministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller del‐
vis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempelvis
kunne oprettes særlige kommissioner, som skal behandle
sagerne efter stk. 1 og 2, herunder regler om, hvordan kom‐
missionerne skal nedsættes, og hvilke regler der skal gælde
for sagernes behandling i kommissionerne. Det vil også væ‐
re muligt i medfør af bestemmelsen at fastsætte regler om,
at sagerne skal behandles af de myndigheder, der er nævnt i
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1, nr. 1-3,
at den, der overtræder det
foreslåede § 1, stk. 1 eller 2, eller undlader at efterkomme et
påbud eller overtræder forbud meddelt efter forslagets § 5,
stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at hold af mink ikke
er tilladt til og med den 31. december 2021. Videre følger
det af den foreslåede § 1, stk. 2, at det er forbudt at indføre
og udføre levende mink til og fra Danmark samt at til- eller
fraføre levende mink mellem besætninger og tilføre mink til
de i § 1, stk. 3 og 4, nævnte dyrehold til og med den 31.
december 2021.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens kapitel 10.
Det følger således af straffelovens § 80, stk. 1, at der bl.a.
skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed. Videre føl‐
ger det af straffelovens § 80, stk. 2, at der ved lovovertræ‐
delsens grovhed skal tages hensyn til den med lovovertræ‐
delsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Lov‐
overtrædelsens omfang kan således have betydning for ud‐
målingen af bøden, herunder antallet af mink, der holdes i
strid med det foreslåede § 1, stk. 1, eller der ind- og udføres
mv. i strid med det foreslåede § 1, stk. 2.
Derudover bemærkes det, at det ligeledes bør have betyd‐
ning for udmålingen af bøden, om der har været opnået eller
tilsigtet en økonomisk fortjeneste ved lovovertrædelsen, jf.
principperne i straffelovens § 51, stk. 2 og 3.
Endelig bemærkes det, at det følger af det foreslåede § 9,
stk. 2, at § 8, stk. 1, nr. 1 og 3, for så vidt angår mink, der
er anskaffet før lovens ikrafttræden, først finder anvendelse
fra den 1. december 2020. Der henvises nærmere til den
foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i
§ 8, stk. 2,
at der i forskrifter fastsat i medfør
af loven kan fastsættes straf i form af bøde og fængsel indtil
6 måneder for overtrædelse af forskrifterne.
Det foreslås i
stk. 3,
at der kan pålægges selskaber m.v. (ju‐
ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at juridiske
personer, herunder virksomheder og selskaber, kan straffes
for de overtrædelser, der er kriminaliseret i medfør af det
foreslåede stk. 1.
Det vil således være strafbart for selskaber og virksomheder
m.v. at holde mink i strid med det foreslåede § 1, stk. 1, eller
i strid med det foreslåede § 1, stk. 2, at indføre og udføre
levende mink til og fra Danmark samt at til- eller fraføre
levende mink mellem besætninger eller at tilføre mink til de
dyrehold, som er undtaget i § 1, stk. 3, ligesom det vil være
strafbart for selskaber og virksomheder m.v. at undlade at
efterkomme et påbud eller at overtræde et forbud meddelt i
medfør af den foreslåede § 5, stk. 2.
Til § 9
Efter det foreslåede
stk. 1
træder loven i kraft ved bekendt‐
gørelsen i Lovtidende.
Det skyldes, at tilstedeværelsen af mink i Danmark udgør en
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner. Lovens bestemmelser
om midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark, herun‐
der i besætninger til pelsdyrproduktion, og aflivning af disse
dyr, bør derfor træde i kraft så hurtigt som muligt.
Efter det foreslåede
stk. 2
finder de foreslåede § 8, stk. 1, nr.
1 og 3, for så vidt angår mink, der er anskaffet før lovens
ikrafttræden, først anvendelse fra den 1. december 2020.
Efter det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, straffes den, der over‐
træder forbuddet mod hold af mink. Efter det foreslåede §
8, stk. 1, nr. 3, straffes den, der undlader at efterkomme et
påbud eller forbud meddelt efter § 5, stk. 2. Formålet med
det foreslåede stk. 2 er at sikre, at der ikke kan blive tale om
straf for de personer eller virksomheder, der er ansvarlige
1922
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0179.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
16
for mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, før der er
gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet mod hold af
disse dyr.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at de an‐
svarlige for hold af mink, der er anskaffet før lovens ikraft‐
træden, ikke vil kunne straffes for at overtræde forbuddet
mod at holde mink eller straffes for at overtræde et forbud
eller påbud meddelt efter det foreslåede § 5, stk. 2, om
f.eks. aflivning af mink, før den 1. december 2020, hvor
det fremgår, at straffebestemmelserne finder anvendelse for
mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.
At minkavlere, der er ansvarlige for mink, der er anskaffet
før lovens ikrafttræden, indtil dette tidspunkt ikke vil kunne
straffes, ændrer ikke på, at forbuddet vil også gælde for
disse dyr, og at dyrene vil skulle aflives. Hvis aflivning ikke
er sket den 1. december 2020, vil det være strafbart for de
pågældende at holde minkene, selv om de er anskaffet før
lovens ikrafttræden.
Adgangen til at meddele påbud i medfør af det foreslåede
§ 5, stk. 2, vil også gælde i perioden forud for den 1. decem‐
ber 2020. Opstår der således forud for dette tidspunkt ek‐
sempelvis en situation, hvor den ansvarlige for et minkhold
nægter at lade sine mink aflive, vil ministeren for fødeva‐
rer, landbrug og ligestilling kunne meddele den pågældende
påbud om at aflive minkene inden for en nærmere fastsat
frist. Efterkommes påbuddet ikke, vil ministeren i medfør
af det foreslåede 5, stk. 3, kunne lade aflivningen udføre på
den pågældendes regning. Den pågældende vil derimod ikke
kunne straffes for ikke at efterkomme forbuddet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter alene straf for over‐
trædelse af forbuddet mod hold af mink og overtrædelser og
manglende efterkommelse af påbud. Bestemmelsen omfatter
ikke overtrædelser af det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2.
Af det foreslåede
stk. 3
fremgår, at den, der holder mink til
brug for tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udfø‐
res under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, som er iværksat før
lovens ikrafttræden, skal indgive ansøgning om tilladelse til
fortsat hold af mink til brug for tekniske og videnskabelige
undersøgelser senest den 1. december 2020. Gives der afslag
på ansøgningen, fastsættes der samtidig en frist for, hvornår
minkene skal være aflivet. Indtil dette tidspunkt finder §
1, stk. 1 og 2, ikke anvendelse. Hold af mink i strid med
forbuddet i lovforslagets § 1, stk. 1, kan således ikke straffes
i denne periode. Et påbud eller forbud, der er meddelt efter
lovforslagets § 5, stk. 3, der ikke efterkommes, kan heller
ikke straffe i denne periode.
Til § 10
Det foreslås, at loven ikke skal gælder for Færøerne og
Grønland, og at loven ikke kan sættes i kraft for Færøerne
eller Grønland.
1923
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Lovforslaget blev 1. behandlet fredag den 13. november 2020. Lovforslaget
blev herefter underkastet udvalgsbehandling i Miljø- og Fødevareudvalget,
som afgav betænkning den 2. december 2020, som indeholdt ændringsforslag.
Det blev undervejs i lovgivningsprocessen afholdt åbent samråd den 2., 4. 8.
og 9. december 2020.
Lovforslaget blev 2. behandlet 8. december 2020, hvor lovforslaget blev hen-
vist til udvalgsbehandling. Miljø- og Fødevareudvalget afgav tillægsbetænk-
ning den 16. december 2020, som indeholdt ændringsforslag.
Lovforslaget blev 3. behandlet og vedtaget den 21. december 2020. Den ved-
tagne lovs §§ 1-2 fik en ordlyd stort set svarende til lovforslaget, som det
var fremsat. Den vedtagne lovs bestemmelser om tempobonus, erstatning
og kompensation fik en anden ordlyd end lovforslaget, som det var fremsat.
Nedenfor er optrykt det vedtagne lovforslag, jf. Folketingstidende 2020-21,
Tillæg C, L77 som vedtaget.
1924
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0181.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Til lovforslag nr.
L 77
Folketinget 2020-21
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2020
Forslag
til
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
1)
Midlertidigt forbud mod hold af mink
§ 1.
Hold af mink er ikke tilladt til og med den 31.
december 2021.
Stk. 2.
Det er til og med den 31. december 2021 forbudt at
1) ind- og udføre levende mink til og fra Danmark,
2) til- og fraføre levende mink mellem besætninger i Dan‐
mark og
3) tilføre mink til de i stk. 3 og 4 nævnte dyrehold.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 omfatter ikke
1) hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lign.,
2) hold af mink i cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder og
3) privates hold af domesticerede former af mink, dog
maksimalt fem mink.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
efter ansøgning give tilladelse til at fravige stk. 1 og 2 med
henblik på tekniske og videnskabelige undersøgelser, der
udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Der kan fastsæt‐
tes vilkår for tilladelsen.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om ændring af undtagelserne nævnt i stk. 3
og 4, herunder at de i stk. 3 nævnte hold af mink omfattes af
forbuddet i stk. 1 og 2.
Aflivning af mink
§ 2.
Fysiske og juridiske personer, der i strid med § 1, stk.
1, holder mink, skal lade dyrene aflive.
Stk. 2.
Mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, og
som ikke er omfattet af restriktioner i medfør af lov om hold
af dyr, må pelses.
Tempobonus
§ 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om udbetaling af tempobonus til minkavle‐
1)
re, der har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af
mink. Ministeren kan herunder fastsætte regler om yderlige‐
re bonus for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev,
Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerlands og
Læsø Kommuner.
Oplag, nedgravning og bortskaffelse
§ 4.
Vedkommende minister kan til og med den 31. de‐
cember 2021 træffe foranstaltninger og fastsætte regler om
oplag, nedgravning og bortskaffelse af aflivede mink, når
det findes nødvendigt. Foranstaltningerne kan træffes uanset
bestemmelser i anden lovgivning, og reglerne kan fravige
anden lovgivning. Foranstaltninger og regler som nævnt i 2.
pkt. må ikke være irreversible.
Stk. 2.
Foranstaltninger og regler efter stk. 1 må ikke
udstrækkes i længere tid end nødvendigt.
Dispensation fra reglerne om helt eller delvist bortfald af
afgørelser
§ 5.
Miljøministeren kan, for så vidt angår mink, træffe
foranstaltninger og fastsætte regler om dispensation fra reg‐
lerne om helt eller delvist bortfald af afgørelser efter § 59 a
i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og §§
78 a og 78 b i lov om miljøbeskyttelse samt regler fastsat i
medfør heraf.
Kontrol, påbud m.v.
§ 6.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fører
kontrol med, at loven overholdes.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for at sikre
lovens overholdelse.
Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)
(informationsproceduredirektivet).
AX025560
Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2020-21759
1925
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0182.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2
Stk. 3.
Hvis et påbud ikke efterkommes inden for en nær‐
mere fastsat frist, kan ministeren lade arbejdet udføre for
den ansvarliges regning.
Stk. 4.
Klage over forbud og påbud meddelt efter stk. 2
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommunale organisation fastsætte regler om
andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners
medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven.
Adgang til offentlige og private ejendomme m.v.
§ 7.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
andre, der efter regler udstedt i medfør af § 6, stk. 5, medvir‐
ker ved varetagelsen af opgaver efter loven, har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
og efter indhentet retskendelse adgang til offentlige og pri‐
vate ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbø‐
ger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på
varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til adgang
i medfør af stk. 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte
regler om politiets bistand efter 1. pkt.
Erstatning og kompensation
§ 8.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsæt‐
ter regler om, at staten ved aflivning af mink, der er anskaf‐
fet før lovens ikrafttræden, yder erstatning og kompensation,
der svarer til minkenes værdi, og erstatning og kompensa‐
tion til dækning af det herved opståede driftstab.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang omkostninger i forbin‐
delse med aflivning efter § 2, stk. 1, afholdes af staten.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter regler om erstatning og kompensation som følge af
forbuddet mod hold af mink, jf. § 1, stk. 1, herunder erstat‐
ning og kompensation til visse følgeerhverv.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af stk.
1-3. Ministeren kan herunder fastsætte regler om oprettelse
af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhand‐
ling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne
helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om frem‐
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Modregning
§ 9.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
udbetaling efter denne lov.
Statens udgifter i forbindelse med aflivning af mink
§ 10.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
afholde udgifter i forbindelse med aflivning af mink som
følge af SARS-CoV-2 (covid-19), eksempelvis til destruk‐
tion, bortskaffelse, rengøring, desinfektion, administration
m.v.
Straf
§ 11.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der
1) overtræder § 1, stk. 1,
2) overtræder § 1, stk. 2, eller
3) undlader at efterkomme et påbud eller overtræder for‐
bud meddelt efter § 6, stk. 2.
Stk. 2.
I forskrifter fastsat i medfør af loven kan der fast‐
sættes straf i form af bøde og fængsel indtil 6 måneder for
overtrædelse af forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 12.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐
dende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter tidspunktet for ikrafttrædelse af §§ 3 og 8. Ministeren
kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 3.
§ 11, stk. 1, nr. 1 og 3, finder, for så vidt angår
mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, først anven‐
delse fra den 15. januar 2021.
Stk. 4.
Ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 4, skal,
for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelser,
der er iværksat før lovens ikrafttræden, indgives senest den
15. januar 2021. Giver ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri afslag på ansøgningen, fastsættes der samtidig en
frist for, hvornår minkene skal være aflivet. Indtil udløbet af
fristen i 2. pkt. finder § 1, stk. 1 og 2, ikke anvendelse.
Ændring af anden lovgivning
§ 13.
I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af
15. januar 2020, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 56 indsættes:
Ȥ 56 a.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte regler om, at krav, der omfattes af lov om inddri‐
velse af gæld til det offentlige, ikke kan modregnes i krav på
1926
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0183.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
3
udbetaling af erstatning efter § 56, stk. 1, vedrørende mink,
der er aflivet som følge af SARS-CoV-2 (covid-19).«
Færøerne og Grønland
§ 14.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Folketinget, den 21. december 2020
Henrik Dam Kristensen
/ Annette Lind
1927
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0184.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Loven, lov nr. 2185 af 29. december 2020, blev herefter offentliggjort i Lov-
tidende den 30. december 2020.
9.6.15. Bevillingsmæssige overvejelser i forhold til tempobonus mv.
i Finansministeriet og Justitsministeriet
Finansministeriet havde den 3. november 2020 i notatet om ”Mulig ”tem-
pobonus for hurtig aflivning af mink”, som indgik som KU-sagens bilag 3,
indstillet, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne afsøge mulighederne for en
tempobonus på mødet med minkbranchen den 3. november 2020. Notatet,
som var godkendt af finansminister Nicolai Wammen, indebar, at Finansmini-
steriet havde godkendt det politiske initiativ om at afsætte midler til en tem-
pobonusmodel. For yderligere oplysninger herom henvises til afsnit 9.4.7.9.
9.6.16. Overvejelser i Finansministeriet om tempobonus og aktstyk-
ke 123
Der var den 10. og 11. november 2020 en intern sms-korrespondance i Finans-
ministeriet mellem departementschef Peter Stensgaard Mørch, afdelingschef
Kent Harnisch, og afdelingschef Annemarie Lauritsen om tempobonus og
hjemmel hertil. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Annemarie Lauritsen, den 10. november 2020 kl. 18.36:
MFVM har ringet V vil gerne have tempo bonus til aflivning af raske
min forlænget et par dage. Oprindeligt prisskøn ved fuld udnyttelse var
300 mio kr. jeg tænker det er ok. Kent og Peter, er I enige?
Annemarie Lauritsen, den 10. november 2020 kl. 18.37:
jeg prøver parallelt at cleare i STM
Peter Stensgaard Mørch, den 10. november 2020 kl. 18.53:
Ok hvis der er helt styr på hjemlerne til disse bonusser for aflivninger?
Kent Harnisch, den 10. november 2020 kl. 18.56:
Synes ok. Hjemlerne ligger i det lovforslag, der lige er fremsat.
1928
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0185.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Peter Stensgaard Mørch, den 11. november 2020 kl. 8.04:
Nu ser jeg at der er professor rejses præcist det spørgsmål om hjemlen
for tempobonus til aflivning af de raske mink? Vi skal have helt klart
svar på det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse
Annemarie Lauritsen, den 11. november 2020 kl. 8.08:
har vendt med kc her i FM og ac i MFVM. hjemlen til tempobonus til
aflivning af raske mink etableres med lovforslaget
Kent Harnisch, 11. november 2020 kl. 08:09:
… yes. Og der er ikke udbetalt penge up front.
Annemarie Lauritsen, 11. november 2020 kl. 08:12:
Kent, måske man skulle sende mail om at forlængelse betinges af, at
der etableres hjemmel, og at der først udbetales, når lovforslaget er
vedtaget?
Peter Stensgaard Mørch, 11. november 2020 kl. 08:13:
Lad os lige tage det når I kommer ind
…”
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har om sms-korrespondan-
cen forklaret
831
, at han ikke læste lovforslaget. Han fik enten oplysningen om
hjemlerne fra en af hans medarbejdere eller ved at indhente den i forbindelse
med besvarelsen af sms’en. Korrespondancen handlede om de udgiftspoliti-
ske aspekter af en tempobonus, og der var på det tidspunkt ikke tale om en
egentlig bevillingsansøgning fra Fødevareministeriet. Finansministeriet ville
gerne bidrage med at finansiere udgifterne forbundet hermed.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om sms-korrespon-
dancen forklaret
832
, at han ikke indgik i den sms-korrespondance. Normalt
vil en departementschef eller en afdelingschef ikke bruge tid på det, men der
havde lige været et politisk uheldigt forløb omkring hjemler. Han læser det
som om, at man gik med livrem og seler.
831 Forklaringsdokumentet side 1074
832 Forklaringsdokumentet side 596
1929
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef i Finansministeriet Kent Harnisch havde herefter den 11. no-
vember 2020 en mailkorrespondance med kontorchef i Finansministeriet
Michael Lindved om, hvorvidt aktstykke 123 kunne udgøre den bevillings-
mæssige hjemmel. Også souschef Lars Høgsbro Østergaard var involveret i
spørgsmålet. Det var Lars Høgsbro Østergaards, Michael Lindveds og Kent
Harnischs opfattelse, at aktstykke 123 ikke kunne udgøre den bevillingsmæs-
sige hjemmel til udbetaling af tempobonus:
”…
Fra:
Michael Lindved
Sendt:
11. november 2020 08:39
Til:
Lene Andersen; Ane Holst Aagaard Madsen; Lars Høgsbro Øster-
gaard
Emne:
Vurdering af Akt123
Hej Alle
Der er efterspurgt vores vurdering af, hvorvidt Tempobonus irt. mink
vil kunne finansieres via vores generelle hjemmel formelt. Vil i lave
kort vurdering heraf. Jeg tænker, at vi også bør vurdere, hvorvidt selve
kompensationen kræver særskilt hjemmel, og om akt123 kan bruges
her (ikke spurgt til dette endnu).
Politisk bør man nok overveje, om det ikke er bedre at få et selvstæn-
digt aktstykke på disse ting, men i første omgang skal vi overveje de
formelle muligheder.
Hurtigst muligt i dag.
Fra:
Lars Høgsbro Østergaard
Sendt:
11. november 2020 09:30
Til:
Michael Lindved; Lene Andersen; Ane Holst Aagaard Madsen
Emne:
SV: Vurdering af Akt123
Hej Michael,
Finansudvalget tiltrådte med akt. 123 af 27. marts, at der med Finans-
ministeriets (FM) godkendelse kan optages merbevilling direkte på for-
1930
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
slag til lov om tillægsbevilling for 2020 på samtlige driftsbevillinger
og bevillinger af typen statsvirksomhed med henblik på at afholde
ekstraordinære driftsudgifter til håndtering af COVID- 19.
Det er således vurderingen, at akt 123 ikke kan anvendes som hjemmel
til udbetaling af tempobonus. Tilsvarende gælder selve kompensatio-
nen til minkavlere.
Hjemlen vil formentlig kunne bruges til myndighedernes ekstraordinæ-
re udgifter til aflivning af dyr. Det kræver, at de ansvarlige ministerier
fremsætter anmodning til FM. Alternativt kan udgifterne hjemles ifm.
det kommende aktstykke om kompensation.
Fra:
Michael Lindved
Dato:
11. november 2020 kl. 09.35.27 CET
Til:
Kent Harnisch
Emne:
VS: Vurdering af Akt123
Akt 123 kan ikke bruges
Fra:
Kent Harnisch
Sendt:
11. november 2020 09:41
Til:
Michael Lindved
Emne:
Ang: Vurdering af Akt123
Men er vi sikre på, at deres erstatninger ikke ligger som en driftsbe-
villling?
Fra:
Michael Lindved
Sendt:
11. november 2020 09:43
Til:
Lars Høgsbro Østergaard
Cc:
Lene Andersen
Emne:
VS: Vurdering af Akt123
Tjek lige op, men det skulle undre mig meget, hvis ikke der er tale om
en res.bev. eller anden bev.
1931
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0188.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fra:
Casper Mondrup Dahlmann
Sendt:
11. november 2020 09:50
Til:
Lars Høgsbro Østergaard; Søren Markvard Nielsen; Lasse Kjærulff
Jensen
Emne:
SV: Vurdering af Akt123
MFVM gjorde brug af § 24.32.14. ifm. de første aflivninger i juni – det
planlægger de også denne gang. Det er en lovbunden bevilling
Fra:
Lars Høgsbro Østergaard
Til:
Michael Lindved; Lene Andersen
Emne:
VS: Vurdering af Akt123
Dato:
11. november 2020 09:52:45
Vedhæftede filer:
image001.gif
Her svar fra KGE. Lovbunden bevilling.
…”,
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har herom forklaret
833
, at
han var inddraget i vurderingen af, om akt 123 kunne anvendes som hjemmel
til udbetaling af tempobonus. Akt 123 stammer tilbage fra en stor hjælpepak-
keaftale, som kom i foråret 2020 i begyndelsen af coronakrisen. Det skulle
gøres muligt, at statslige institutioner skulle kunne gøre, hvad der skulle til
med hensyn til corona og kunne afholde udgifter hertil. Aktstykket gav Finans-
ministeriet adgang til at optage merudgifter til driftsudgifter og til bevillinger
under typen statsvirksomhed, således at der ikke skulle afventes udarbejdelse
af aktstykker. Det var og er et usædvanligt aktstykke, som hjemlede Finansmi-
nisteriets afholdelse af udgifter uden godkendelse af Folketinget. Akten var
begrænset til typen driftsbevillinger og bevillinger af typen statsvirksomhed, og
der stod eksplicit, at tilskud til personer og hjælpepakker til erhverv ikke kunne
hjemles med aktstykket, men ville blive hjemlet på almindelige aktstykker med
inddragelse af Folketinget. Derfor var de ret overbeviste om, at de omhandlede
udgifter ikke kunne afholdes over aktstykket. Det var således kun myndigheder-
nes ekstraordinære udgifter, som kunne dækkes under aktstykket. Nogle af de
udgifter, som Fødevarestyrelsen fik til at håndtere minktiltagene i september,
833 Forklaringsdokumentet side 347
1932
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0189.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
havde hjemmel i aktstykke 123. Han tror, at overvejelsen om, hvorvidt akt 123
kunne anvendes kom fra Michael Lindved i dennes mail af 11. november 2020.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret,
834
at han lavede
en form for kvalitetssikring i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der kunne
være hjemmel i aktstykke 123. Han var enig i vurderingen af, at erstatningen
ikke havde karakter af en driftsbevilling.
Den 15. november 2020 kl. 15.51 sendte kontorchef Michael Lindved en mail
til afdelingschef i Justitsministeriet Jacob Nielsen med kopi til Kent Harnisch
vedrørende notits om tempobonus. Af mailen fremgår:
”…
Kære Jacob
Vi har kigget på jeres interne notits om tempobonus.
Det fremhæves i notitsen, at kompensationsordninger til virksomheder
i akt 123 nævnes som eksempel på, hvad akt 123 kan bruges til. Dette
er ikke korrekt, idet akt 123 tværtimod nævner kompensationsordnin-
ger mv. som et eksempel på udgifter, der vil blive forelagt ved særskilt
aktstykke.
I notitsen argumenteres der desuden for, at det ikke kan have væsentlig
betydning, om staten selv udfører aktiviteten (dvs. driftsudgift) eller om
man yder tilskud til minkavlerne for samme aktivitet. Dette er ligeledes
ikke korrekt, idet akt 123 meget eksplicit beskriver, at overførsler til
erhverv, borgere, kommuner mv. vil blive forelagt ved særskilt aktstyk-
ke. Selv om udgifterne således kan italesættes som en erstatning for
en statslig driftsudgift ændrer det således ikke på, at der er tale om et
tilskud, der ikke kan hjemles på akt.123.
På denne baggrund er det vores klare vurdering, at Akt 123 ikke kan
give hjemmel til en eventuel tempobonus for minkavlere.
…”
834 Forklaringsdokumentet side 1074
1933
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0190.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.6.17. Sundhedsministerens dagbog den 11. november 2020
Af sundhedsminister Magnus Heunickes håndskrevne noter fra den 11. no-
vember 2020, som blev indleveret til kommissionen den 22. november 2020,
og som sidenhen er blevet renskrevet fremgår:
”…
Onsdag 11 nov kl 06.31
Jeg tror Mogens J kan ryge på det her. Han havde ikke sin lov på plads.
Jeg opdager det søndag, da jeg ser i medierne at han ringer rundt for
at få en hastebehandling. Så skriver jeg til MLS og spørger til det. Er
åbenbart hans lovgivning. Hvornår de opdagede det, ved jeg ikke. Ifølge
Dorthe blev det fastlagt at en ny lov skulle igennem i torsdags, hvor
hun blev ringet op af JM. De var så enige om at det var FVM, og derfor
sagde hun ikke noget til mig. Men vi sagde ikke noget på torsdagspres-
semødet. Heller ikke om lørdagen, hvor Mogens var med.
I går fandt vi at der stod i K-sagen i et bilag, jeg ikke nåede at læse tirs-
dag sent aften i sidste uge, da K-møder begyndte og da nye versioner af
sagen kom ind undervejs, at lovgrundlaget skulle undersøges mellem
JM og FVM. Gudskelov ikke af SUM.
Det står som jeg nu kan forstå også i den en måned gamle sag i K, at en
aflivning af alle mink - og ikke kun de smittede plus sikkerhedszone -
vil kræve lovændring. Også med henvisning til FVM.
…”,
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter fra den 11. november
2020 forklaret
835
, at det svarer til det, som han skrev i en sms om søndagen.
Der var flere forskellige elementer i bilagene til KU-sagen, som de er blevet
klogere på. Der er sket nogle fejl i håndteringen af beslutningen om at aflive
alle mink, og det måtte de håndtere, men han mener, at det var det rigtige at
gøre. Når han har skrevet om den gamle sag i K, så er det nok en fejl, og der
skal stå C.
835 Forklaringsdokumentet side 1205
1934
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0191.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
9.6.17.1. Statsministeriets departementschefs sms til Sundhedsmini-
steriets departementschef
Departementschef Barbara Bertelsen sendte kl. 19.45 den 11. november 2020
en sms til Per Okkels:
”…
11-11-20 19:45:43
Barbara Bertelsen
Superfin kommentar på stm’s hjemmeside, som er spot on ift det farlige
aktuelle slid på SSIs troværdighed pga dels fagfællers opførsel, dels
deres egen naivitet ift kommunikation:
I har min opbakning. Alle kan lave fejl. Det er en kæmpe brøler at der
mangler jura bag en udmelding. Det bør selvfølgelig aldrig ske. Men
indholdet af strategien står I vel ved. Jeg tænker at I ved bedst og gør
det bedste. Alle beslutninger lige nu er svære. Ingen kan vide, hvordan
det var gået, hvis ikke...
Tak for et trygt sted at leve!
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om beskeden forkla-
ret
836
, at han læser det som en videregivelse af en besked fra statsministeren,
som er klippet ind. Så vidt han husker, fik folkene på Statens Serum Institut
meget kritik fra deres fagfæller, og det gik dem meget på. Det var derfor, at
Kåre Mølbak holdt fast i, at det var regeringens beslutning i forhold til min-
kene. Han forsøgte at beskytte Kåre Mølbak, som fik mange klø, han ikke
havde fortjent.
9.6.17.2. Sms-korrespondance mellem departementscheferne i Stats-
ministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet
Senere på dagen den 11. november 2020 var der en sms-korrespondance mel-
lem departementscheferne Barbara Bertelsen, Per Okkels og Michael Dithmer:
836 Forklaringsdokumentet side 752
1935
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0192.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Barbara Bertelsen, kl. 21.07:
Ret skidt det her. Vigtigt I får helt koordineret styr på det her. Ender
galt ellers.
Barbara Bertelsen, kl. 21.23:
I har ikke bygget broen til regeringen. Per - det et ekstremt vigtigt.
Per Okkels. Kl. 21.25:
I teksten og i virkeligheden jo det har vi. Men vi må åbenbart tåle lort
fra medier.
Barbara Bertelsen, kl. 21.26:
Men den skal bygges politisk/kommunikativt også - fra pressemøder til
nu. Så stm ikke selv skal til at gøre det. Som er situationen nu.
…”
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har herom forkla-
ret
837
, at han modtog sms’en, men han opfattede det helt klart som en korre-
spondance mellem Barbara Bertelsen og Per Okkels, idet hverken han eller
Erhvervsministeriet var inde over debatten om bevaring af minkavlernes
avlsdyr. Han tænker, at grunden til, at han modtog sms’en, var, at Erhvervs-
ministeriet og Finansministeriet på dette tidspunkt forhandlede om kompen-
sationsordninger for minkavlerne.
9.6.17.3. Sundhedsministeriets departementschefs sms til sundhedsmi-
nisteren
Sent om aftenen, kl. 22.26, sendte Per Okkels en sms til Magnus Heunicke,
hvori det fremgår:
”…
Per Okkels:
Hvad skal han sige? Smit ind under bussen igen. Men Ok. Avl er 1
mill dyr , genbank er noget andet. Hvis det er et ønske fra de borgerli-
ge partier må vi se på det, men jeg vil have en ny risikovurdering fra
837 Forklaringsdokumentet side 303
1936
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0193.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
mine styrelser hvis vi skal ind i dette rum og så vil jeg forudsætte at
myndighederne garantere at få dyr er sammen og at eventuel smitte
ikke kommer ud og ikke kommer ind. Det store problem med mink er
det store kar med mange dyr sammen, mindet er ikke det der sker ker..
Hvis de borgerlige vil.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
838
, at han ikke ved,
hvem ”han” henviser til i Per Okkels sms. Han ved ikke, hvilken kontekst
sms’en er skrevet i. Både han og Mogens Jensen havde været samråd.
9.6.18. Håndtering af mail sendt den 13. november 2020 af medlem
af Folketinget til statsministeren
Kort før midnat, fredag den 13. november 2020 kl. 23.57, sendte medlem af
Folketinget Rasmus Jarlov (KF) en mail adresseret til statsministeren, hvori
Rasmus Jarlov gav udtryk for, at regeringen fortsat brød loven, og at regeringen
ikke kunne udlove en tempobonus til minkavlerne, da der ikke var hjemmel
hertil. Mailen havde følgende indhold:
”…
Kære statsminister,
Regeringen bryder efter min opfattelse fortsat loven.
Fødevarestyrelsen har i sit seneste brev til minkavlerne fastholdt, at de
får en tempobonus, hvis de afliver deres dyr senest på mandag. Selvom
der godt nok i brevet indledningsvis står, at regeringen arbejder for at
skaffe hjemmel til at udbetale tempobonussen, loves der uden forbehold
i brevet, at pengene vil falde. Der står således ”Du får 20 kr. i tempo-bo-
nus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. novem-
ber (10 dage efter startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020)”.
Som jeg har forstået det, er der ikke hjemmel til at give en tempobonus
af denne karakter i lovgivningen. I hvert fald ikke når det handler om
aflivning af raske, usmittede besætninger udenfor risikozonerne. Dette
838 Forklaringsdokumentet side 1197
1937
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
er jo netop årsagen til, at fødevareministeren har fremsat lovforslag 77,
hvor der oprettes denne hjemmel, hvis loven vedtages. Men da loven
ikke er vedtaget, må gældende ret være, at regeringen ikke kan udlove
en tempobonus af denne karakter.
Det lægger et helt urimeligt pres på de i forvejen psykisk belastede
avlere med så kort en tidsfrist. Og det er ikke demokratisk acceptabelt,
da det fremskynder aflivningen af usmittede minkbesætninger uden-
for risikozonerne. Dermed bliver Folketingets beslutning om, hvorvidt
disse mink overhovedet skal aflives, i sidste ende overflødig, og det
ender med, at regeringens ulovlige beslutning om aflivning af alle mink
på denne måde bliver effektueret, selvom der ikke er hjemmel til den.
Regeringen skal overholde lovgivningen og respektere de grænser, som
Folketinget sætter for regeringen. Regeringen kan ikke agere som om,
loven er, som regeringen måtte ønske, at den på et tidspunkt bliver.
Jeg har hele denne uge gjort fødevareministeren opmærksom på proble-
met. Da han fortsat ikke reagerer, er jeg nødt til at gøre dig opmærksom
på det, og at vi forventer, at du omgående får stoppet dette forhold.
Som partileder for Socialdemokratiet er jeg ganske sikker på, at du kan
regne med politisk opbakning til en samlet kompensationsordning,
hvor ingen avlere stilles økonomisk ringere ved at tempobonussen op-
hæves, men det ændrer ikke på, at den for nuværende må ophæves, og
at ingen avlere må stilles ringere end andre ved ikke at have aflivet deres
dyr allerede på mandag. Der er behov for, at dette omgående meldes
meget klart ud af regeringen til avlerne.
…”
Departementsråd Pelle Pape videresendte lørdag den 14. november 2020 kl.
10.51 Rasmus Jarlovs mail til departementscheferne Henrik Studsgaard og
Johan Legarth, og samtidig anmodede Pelle Pape om, at de to departements-
chefer med det samme håndterede situationen, ligesom Pelle Pape påpegede, at
der skulle være hjemmel til det, som Fødevarestyrelsen og andre myndigheder
foretog sig. Af mailen fremgår:
1938
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
”…
Hej Johan og Henrik
Jf nedenfor - og som I også netop er orienteret om telefonisk - har vi
modtaget nedenstående fra K. I bedes med det samme håndtere situa-
tionen. Det siger sig selv, at det FVST og andre myndigheder foretager
sig selvfølgelig skal have hjemmel. I bedes også tage kontakt til Rasmus
Jarlov i dag ifm jeres videre håndteringen.
…”
Kl. 11.06 videresendte Henrik Studsgaard mailen af kl. 10.51 til Paolo Perotti
med bemærkningen: ”Lad os gerne vende, når du har set på det. H”.
Ministersekretær Mikkel Astrup Saugmann besvarede Rasmus Jarlovs hen-
vendelse i en mail sendt den 14. november 2020 kl. 11.24, hvori han skrev,
at Statsministeriet havde sendt mailen til Miljø- og Fødevareministeriet samt
Justitsministeriet med henblik på, at ministerierne med det samme kunne vur-
dere de spørgsmål, som Rasmus Jarlov rejste. Statsministeriet oplyste videre,
at Statsministeriet havde bedt de to ministerier om at kontakte Rasmus Jarlov.
I en mail sendt kl. 12.21 til ministersekretær Mikkel Astrup Saugmann insi-
sterede Rasmus Jarlov på, at sagen blev forelagt for statsministeren. Rasmus
Jarlov skrev:
”…
Jeg skal gentage, at jeg insisterer på, at statsministeren bliver forelagt
sagen, da jeg allerede i fem dage har gjort fødevareministeren opmærk-
som på sagen uden at den er håndteret. Det kan ikke vente, da der er
tale om en tidsfrist, der udløber på mandag.
…”
Kl. 12.22 videresendte ministersekretær Mikkel Astrup Saugmann mailtråden
til departementsråd Pelle Pape og chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow
og med kopi til blandt andre stabschef Martin Justesen og departements-
chefsekretær Iren Mirmojtahedi med beskeden: ”Kære begge Se nedenfor
fra Jarlov. Bh Mikkel”.
1939
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0196.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13.34 sendte ministersekretær i Statsministeriet Mikkel Astrup Saugmann
en mail til Rasmus Jarlov om: ”SV: Akut presserende brev til statsministeren
fra folketingsmedlem Rasmus Jarlov”, hvori han skrev, at departementschefen
i Justitsministeriet havde forsøgt at kontakte Rasmus Jarlov:
”…
Kære Rasmus
DC i Justitsministeriet har orienteret os om, at han har forsøgt at ringe
til dig. Endvidere er vi også orienteret om, at du har et møde om kort
tid i Erhvervsministeriet, hvor emnet også kan drøftes. Hvis du øn-
sker at ringe tilbage til DC i Justitsministeriet er hans telefonnummer
[xxxxxxxx].
Med venlig hilsen
Mikkel
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om henvendelsen
forklaret
839
, at Rasmus Jarlovs henvendelse til Statsministeriet blev videre-
sendt til Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet med anmodning
om, at de straks håndterede henvendelsen. På dette tidspunkt var man i Er-
hvervsministeriet i gang med forhandlingerne om tempobonus og kompensa-
tion. Der var hele vejen igennem forløbet pressehenvendelser omhandlende,
hvorvidt nogen foretog sig noget uden lovhjemmel. Statsministeriet fulgte
løbende op på disse henvendelser for at sikre, at der blev taget hånd om disse
henvendelser.
9.6.19. Justitsministeriets notits om tempobonus
I Justitsministeriet udarbejdede Lovafdelingen herefter ”Intern notits om tem-
pobonus” dateret den 14. november 2020. I notitsen konkluderede Justitsmini-
steriet, at det samlet set var vurderingen, at udbetaling af tempobonus måtte
anses for at kunne finde bevillingsmæssig hjemmel i aktstykke nr. 123/2020:
839 Forklaringsdokumentet side 1627
1940
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0197.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
14. november 2020
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Skovgaard-Peter-
sen
Sagsnr.: SJ-STD-951HES
Dok.:
1713795
Dato:
Kontor:
Intern notits om tempobonus
1.
Der er rejst spørgsmål om hjemmel for udbetaling af såkaldt tempobonus.
Tempobonussen skal ses i lyset af indsatsen mod COVID-19. Regeringen
traf således den 3. november 2020 beslutning om, at det er nødvendigt at
aflive alle mink i Danmark. Beslutningen blev truffet på baggrund af en ri-
sikovurdering fra Statens Serum Institut, der konkluderede, at fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig ri-
siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge CO-
VID-19 med vacciner.
I lyset af denne risikovurdering er det regeringens ambition, at aflivningen
sker hurtigt, og tempobonussen er således udtryk for en ekstra præmie, der
skal udbetales til minkavlere, der inden en nærmere angiven frist har aflivet
deres minkbesætninger.
2.
Med aktstykke nr. 123/2020 af 26. marts 2020 er der tilvejebragt
bevil-
lingsmæssig hjemmel
til, at staten inden for rammerne af den til enhver tid
gældende lovgivning kan afholde enhver ekstraordinær driftsudgift, herun-
der lønsum, der vurderes at være nødvendig for at håndtere udbruddet af
COVID-19.
3.
For så vidt angår kravene til
materiel hjemmel,
anføres det af Niels Fenger
m.fl. i Forvaltningsret (2018), side 311f.:
”Retningsgivende for hjemmelskravets styrke er først og fremmest,
hvor direkte og indgribende en beslutning eller aktivitet er set i forhold
til borgerne, dvs. et intensitetskriterium.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1941
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Også beslutninger eller aktiviteter, der er begunstigende for borgerne,
kræver hjemmel, men ofte kan en bevillingsmæssig hjemmel i lov eller
f.eks. kommunalfuldmagten være tilstrækkelig.
Her må man i øvrigt være opmærksom på, at det, som indebærer begun-
stigelse af en borger, kan være til gene for en anden borger. En service,
som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, kan f.eks. være et
indgreb i konkurrenceforholdene til skade for private virksomheder.”
Det anføres i Hans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave
(2002), side 307:
”Hvis der opkræves gebyr som et led i levering af serviceydelserne til
borgerne, slækkes kravene til hjemlen såfremt der er tale om en ydelse
som modtageren ikke er forpligtet til at modtage. Det samme gælder
dersom hjemmelsgrundlaget i øvrigt ikke forpligter myndigheden til at
stille ydelsen til rådighed.
Hjemmelskravet beror således på om en offentlig virksomhed set fra
borgerens side har karakter af en fakultativ aktivitet (dvs. om borgeren
retligt og faktisk frit kan vælge om han ønsker at benyttelse sig af ydel-
sen mv.), eller om der er tale om en tvungen aktivitet (dvs. om borgeren
af retlige eller faktiske grunde er nødsaget til at modtage en afgørelse,
ydelse mv.) … Er borgeren retligt eller faktisk afskåret fra at fravælge
en aktivitet, må hjemmelskravet antages at være strengere end hvis dette
ikke er tilfældet.”
Om faktisk forvaltningsvirksomhed hedder det i Revsbech m.fl., Forvalt-
ningsret. Almindelige Emner, 6. udgave (2016):
”De faktiske handlinger kræver principielt hjemmel, i det mindste i en
bevilling. Hjemmelskravet kan skærpes, hvor faktiske handlinger får
karakter af indgreb, f.eks. ved fysisk afstraffelse af børn i institutioner.”
Endelig anfører Sten Bønsing i Almindelig Forvaltningsret, 4. udgave
(2018), side 90 f.:
”Ved siden af den egentlige afgørelsesvirksomhed, hvor der udstedes
retsakter, der skaber rettigheder og forpligtelser for borgerne, findes de
faktiske handlinger, fx servicevirksomhed af forskellig karakter. Dette
kan være udbetaling af ydelser, undervisning og eksamination af stude-
rende, afhentning af skrald, behandling på hospital, politiarbejde mv.
Det karakteristiske for denne type virksomhed er, at den i selve udfø-
relsen ikke direkte skaber rettigheder eller [for]pligtelser for borgerne.
Den vil dog næsten altid være tæt knyttet til afgørelsesvirksomhed, men
for selve udførelsen er det ikke tilfældet…
De fleste serviceydelser er tilbud, som borgerne
frivilligt
kan modtage.
I enkelte tilfælde er de dog
tvungne.
Fx kan der være pligt til at tilslutte
2
1942
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0199.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
sig dagrenovationsordninger og fjernvarme. Der kan også i sjældne til-
fælde ske tvangsbehandling på hospital, hvis der er fare for en selv eller
andre, og man ikke frivilligt vil have behandling. Det er væsentligt at
bemærke, at hvis ydelsen således ikke længere er frivillig, er der tale
om forvaltningsakter og derfor juridisk set ikke faktisk forvaltnings-
virksomhed.”
4.
Spørgsmålet om særskilt vederlæggelse i forbindelse med aflivning af dyr
er ikke reguleret i lovgivningen, og kravene til hjemlens styrke må i lyset af
det anførte bero på karakteren af aktiviteten.
Tempobonussen kan betragtes som et tilbud til de pågældende borgere
(minkavlere) om at modtage et særskilt vederlag for særlig hurtig aflivning
af deres minkbesætninger. Bonussen er således udtryk for en frivillig, be-
gunstigende ordning og kan betragtes som en art aftale med borgeren, hvor
det offentlige opnår en modydelse i form af særligt hurtig aflivning af hen-
syn til det folkesundhedsmæssige formål, der forfølges.
Som følge heraf er det vurderingen, at udbetaling af tempobonus alene vil
kræve hjemmel i form af en aftale eller et tilsagn (herunder stiltiende) fra
den enkelte minkavler samt bevillingsmæssig hjemmel til udbetalingen.
For så vidt angår den bevillingsmæssige hjemmel bemærkes det, at der som
anført ovenfor under pkt. 2 med aktstykke nr. 123/2020 er tilvejebragt
be-
villingsmæssig hjemmel
til, at staten inden for rammerne af den til enhver
tid gældende lovgivning kan afholde enhver ekstraordinær driftsudgift, her-
under lønsum, der vurderes at være nødvendig for at håndtere udbruddet af
COVID-19.
Det taler til støtte for, at der er bevillingsmæssig hjemmel til udbetaling af
tempobonus, at ordningen falder inden for ovennævnte beskrivelse af udgif-
tens formål, idet den i lyset af Statens Serum Instituts risikovurdering vur-
deres nødvendig for at håndtere udbruddet af COVID-19. Der kan endvidere
henvises til, at der blandt de eksempler på merudgifter, som er direkte rela-
teret til inddæmning af COVID-19, i aktstykket nævnes direkte kompensa-
tion til virksomheder i forbindelse med karantæneramte medarbejdere, afly-
ste arrangementer mv.
Det taler desuden til støtte for, at aktstykket udgør bevillingsmæssig hjem-
mel, at der med aktstykket er tilsigtet en bred og omfattende hjemmel. Det
angives således, at der er tale om en vidtgående beføjelse, som skal ses i
lyset af den helt ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i. Be-
føjelsen skal således understøtte, at der hurtigt kan tilføres midler til statslige
3
1943
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0200.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
institutioner, i takt med at situationen udvikler sig, og nye, ofte akutte behov
opstår.
Det kan omvendt tale imod, at det i aktstykket desuden anføres, at Finans-
udvalget dog vil blive forelagt særskilte aktstykker, såfremt det viser sig
nødvendigt at anvende udgifter til statslige driftsopgaver, der afviger væ-
sentligt fra de typer af opgaver, som i dag kan varetages af staten. Det be-
mærkes hertil, at der allerede hidtil er foregået en omfattende indsats med
aflivning af minkbesætninger, og at karakteren af den virksomhed, som tem-
pobonussen skal dække, således ikke synes at afvige væsentligt fra den type
af opgaver, som staten allerede varetager. Det vurderes ikke i den sammen-
hæng at være afgørende, om staten selv gennemfører aflivningerne – even-
tuelt med meromkostninger til hurtig gennemførelse heraf som følge af
f.eks. antagelse af yderligere mandskab eller overarbejdsbetaling – eller om
staten med henblik på at understøtte hastigheden i aflivningerne på frivillig
basis giver minkavlerne mulighed for at opnå tilskud, hvis de selv forestår
aflivningerne med den fornødne hastighed.
Det er samlet set vurderingen, at udbetaling af den under pkt. 1 nævnte tem-
pobonus må anses for at kunne finde bevillingsmæssig hjemmel i aktstykke
nr. 123/2020.
4
1944
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0201.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret
840
, at
han har forfattet notitsen, og notitsen blev ikke efterfølgende godkendt på
et højere niveau, men han drøftede notitsen med sin afdelingschef. Han og
hans afdelingschef var enige om, at de kunne udlægge aktstykket 123/2020
som angivet i notatet.
Senere den 14. november 2020 om aftenen var der kontakt på mail mellem
Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jen-
sen om Mogens Jensens eventuelle kontakt til Rasmus Jarlov, og kl. 20.04 skrev
Mogens Jensen en mail til Henrik Studsgaard og med kopi til Tejs Binderup:
”Ok – har sendt sms til ham om at vi kan ringe sammen”.
Den 14. november 2020 modtog Finansministeriet en kopi af den af Justits-
ministeriet udarbejdede notits. Finansministeriet blev bedt om at vurdere,
om Finansministeriet var enige i de bevillingsmæssige vurderinger i notitsen.
9.6.19.1. Sms-korrespondance den 15. november 2020 mellem Justits-
ministeriet og Finansministeriet om aktstykke 123
Den 15. november 2020 var der en sms-korrespondance mellem afdelingschef
Anders Sparholt Jørgensen i Justitsministeriet og afdelingschef Kent Harnisch
i Finansministeriet herom, hvori Kent Harnisch tilkendegav, at der ikke var
hjemmel i aktstykke 123:
”…
Anders Sparholt Jørgensen 14.51:
Hej Kent, Henrik har ikke hørt fra dine folk ift hjemmelsspørgsmålet og
tempobonus, det bør afklares snarest, kan du bede dem tage kontakt?
/Anders, JM
Kent Harnisch, kl. 14.58:
Vi er lige ved at tage fat i dem
840 Forklaringsdokumentet side 428f
1945
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0202.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kent Harnisch, kl. 15.08:
Vi mener nok ikke helt, det holder. De bevillingstyper, som en sådan bo-
nues udbetales efter, er eksplicit ikke omfattet af hjemlerne i aktstykket.
Anders Sparholt Jørgensen, kl. 15.08:
Ok, vil I ikke hurtigst muligt tage kontakt, så vi kan få det afklaret?
Kent Harnisch 15.12:
Yes.
…”
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har herom forklaret
841
, at
Finansministeriet den 14. november 2020 modtog en notits fra en afdelings-
chef [Jacob Nielsen] i Justitsministeriet, som de ikke var varslet om forinden.
Justitsministeriet bad dem forholde sig til, hvorvidt aktstykke 123 kunne
hjemle tempobonus. Finansministeriet svarede, at aktstykket ikke kunne
hjemle bonussen, da den pågældende tempobonus ikke havde karakter af
en driftsudgift. Det var en overførsel til avlerne i erhvervet, hvilket ikke var
omfattet af aktstykket. Tempobonus skulle derfor skrives ind i L77. Aktstykke
123 havde ikke noget at gøre med krigskassen. Aktstykke 123 blev ikke brugt
specielt meget, da den havde en meget vidtgående hjemmel, som de forval-
tede med en vis forsigtighed. Hvis de var i tvivl, blev der sendt aktstykker
over. Finansministeriet vurderede, at Justitsministeriets argumentation ikke
tog højde for, at de bevillingstyper, som der blev peget på, ikke var omfattet
af aktstykke 123. Han sendte en sms til Anders Sparholt Jørgensen om, at
de ikke var enige i Justitsministeriets notits. Han sendte efterfølgende tillige
en uddybende mail, hvori de gjorde gældende, at aktstykke 123 ikke kunne
hjemle tempobonus.
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har forklaret
842
, at nogle
dage efter kom der et papir fra Justitsministeriet, som efterspurgte Finansmi-
nisteriets vurdering af, hvorvidt aktstykket kunne anvendes som bevillings-
841 Forklaringsdokumentet side 1074ff
842 Forklaringsdokumentet side 347
1946
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0203.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
mæssig hjemmel. De svarede som i [en intern mail af 11. november 2020] og
hørte ikke mere hertil.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret
843
,
at Finansministeriet er bevillingsretlige eksperter, hvorfor notitsens indhold
blev drøftet med Finansministeriet. Han havde en dialog med kommitteret
Mogens Pedersen (Finansministeriet), som ikke var enig i Justitsministeriets
oprindelige vurdering af aktstykket. Finansministeriet mente, at Justitsmini-
steriets udlægning af aktstykket var for bred. Justitsministeriet lagde herefter
Finansministeriets vurdering til grund. Der var således ikke hjemmel til tem-
pobonus i aktstykke 123/2020. Han er ikke bekendt med, hvorvidt der var
hjemmel til tempobonus et andet sted. Han var ikke inde over lovforslagets
bestemmelser om tempobonus.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
tempobonus under en genafhøring for kommissionen forklaret bl.a.
844
, at Fi-
nansministeriet den 2. og 3. november 2020 godkendte den økonomiske be-
villing til en tempobonus. Det var forventningen, at udgiften til tempobonus
kunne holdes inden for det store aktstykke fra marts 2020. Senere vurderede
også Justitsministeriet, at udgiften til tempobonus kunne holdes inden for
aktstykket. For en sikkerheds skyld tog man tempobonus med som en del af
lovforslag L77. Forespurgt, hvordan den udmeldte frist for aflivning den 16.
november, kommunikationen om tempobonus mv. harmonerede med det fak-
tum, at der den 4. november 2020 ikke var hjemmel til hverken nedslagning
eller tempobonus, svarede han, at hvis det var lykkedes at komme igennem
med et hastelovforslag, så havde hjemlen været på plads lørdag den 14. no-
vember 2020 ved lovens ikrafttræden.
Den 16. november 2020 blev der indgået en politisk aftale om et lovgrundlag
for tempobonus samt aflivning og midlertidig forbud mod hold af mink.
9.6.20. Politisk aftale om lovgrundlag for tempobonus samt afliv-
ning og forbud mod hold af mink
Den 16. november 2020 indgik regeringen sammen med Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om midlertidig
843 Forklaringsdokumentet side 428
844 Forklaringsdokumentet side 1561f
1947
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
forbud mod hold af mink samt hjemmel for aflivning og tempobonus. Af
aftalen fremgår:
”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
Om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink
Af den 16.11.2020
I midten af juni blev de første minkfarme i Nordjylland konstateret
smittet med COVID19, og virusset har siden bredt sig, hvorfor rege-
ringen på anbefaling af veterinær- og sundhedsmyndighederne den 1.
oktober 2020 besluttede at slå alle smittede besætninger, samt besæt-
ninger inden for en radius af 7,8 kilometer, ned. Per 9. november er
der konstateret smitte på 229 farme.
I en risikovurdering af 3. november 2020 fra Statens Serum Institut er
det sidenhen konkluderet, at en fortsat minkavl under en igangværende
COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
På den baggrund besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle
mink på de danske minkfarme aflives (inkl. avlsdyr) af hensyn til den
danske folkesundhed.
Dette vil få meget store økonomiske konsekvenser for minkavlerne og
de dertil knyttede følgeerhverv.
I nogle tilfælde, hvor en minkvirksomhed afvikles, kan sådanne for-
anstaltninger have karakter af ekspropriation efter grundlovens § 73.
Uanset om det er tilfældet eller ej, er aftalepartierne enige om, at min-
kavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv skal behandles,
som om der er tale om ekspropriation. I forlængelse heraf er aftale-
partierne enige om, at minkavlerne skal have fuldstændig erstatning.
Erstatning ydes til virksomheder som følge af beslutninger gennemført
af danske myndigheder.
1948
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Aftalepartierne er enige om at hindre udbredelse af COVID-19 i mink af
hensyn til folkesundheden. Aftalepartierne er enige om med det formål
hurtigst muligt at vedtage lovhjemmel med henblik på, at regeringen
gennemfører følgende foranstaltninger:
1. Midlertidigt forbud mod hold af mink
Aftalepartierne er enige om midlertidigt at forbyde hold af mink. Hold
af mink forbydes foreløbigt indtil den 31. december 2021, idet det i sam-
me periode samtidig forbydes at ind- og udføre levende mink til og fra
Danmark, til- og fraføre levende mink mellem besætninger i Danmark.
2. Aflivning af mink
Aftalepartierne er enige om at skabe hjemmel til den påbudte aflivning
af alle mink i besætninger, som ikke i forvejen er omfattet af restrikti-
oner som følge af lov om hold af dyr.
3. Tempobonus
I tillæg til den del af erstatningen, som vedrører værdien af skindene og
driftstabet udbetales en tempobonus på 30 kr. pr. mink til minkavlere,
der har aflivet alle mink i besætningen senest den 19. november 2020.
Herudover udbetales for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønder-
slev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø
kommuner, som har aflivet alle mink i deres besætninger senest den
12. november 2020, en yderligere bonus på 10 kr. pr. mink.
4. Videre proces
Aftalen er en stemmeaftale.
Fødevareministeren har d. 10. november 2020 fremsat lovforslag, der
skal tilvejebringe de nødvendige hjemler til udmøntning af aftalen.
Lovforslaget vil blive præciseret og eventuelt opdelt på baggrund af
denne aftale.
Aftalepartierne er enige om at stemme for lovforslaget, der vedrører
denne aftale, når høringen er gennemført. Som det fremgår af lovforsla-
get og dets bemærkninger bemyndiges ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling til at fastsætte regler om erstatning og kompensation som
følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Der vil efter aftale
1949
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med partierne ske en nærmere fastsættelse af sådanne regler, herunder
i forhold til udmøntningen af bemyndigelser, jf. i øvrigt nedenfor om
erstatnings- og kompensationsmodeller.
Aftalepartierne er i lyset af den særlige situation enige om, at tilpasse
§ 6, så der kræves retskendelse til adgang på offentlig og privat ejen-
dom med henblik på håndhævelse af loven i stedet for adgang uden
retskendelse.
Aftalepartierne noterer sig, at regeringen vil fremlægge en redegørelse
om regeringens beslutningsgrundlag, der relaterer til de forsknings-
mæssige resultater og anbefalinger ift. mink. En høring over redegørel-
sen skal finde sted senest inden 3. behandlingen af lovforslag om Lov
om aflivning og midlertidig forbud mod hold af mink med henblik på
at give større indsigt i beslutningsgrundlaget, og kvalificere partiernes
stillingtagen til det samlede lovforslag.
Aftalepartierne inddrages forud for udstedelse af de nødvendige be-
kendtgørelser og vejledninger.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget hjemles ved aktstykker og
på fremtidige bevillingslove. Aftalepartierne er enige om at stemme for
finansieringen af aftalen.
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse.
Regeringen vil fortsætte forhandlingerne om erstatnings- og kompen-
sationsmodeller mv. med Folketingets partier og inddrage pelsdyrbran-
chen.”
I tilknytning til aftalen blev der den 16. november 2020 lagt en meddelelse
op om aftalen på Erhvervsministeriets hjemmeside, hvori erhvervsministeren
og miljø- og fødevareministeren fremkom med udtalelser om aftalen. Der var
indsat aktive links til aftalen og et bilag om ”Udgifter forbundet med lov om
aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink”:
1950
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
”Politisk
aftale om lovgrundlag for tempobonus samt aflivning og
forbud mod hold af mink
16-11-2020 | Nyhed
Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om midlertidig forbud mod
mink samt hjemmel for aflivning og tempobonus til de minkavlere, der
afliver deres mink.
På grund af COVID-19 smitte på danske minkfarme har sundhedsmyn-
dighederne konkluderet, at fortsat minkavl i Danmark indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner
Derfor besluttede regeringen den 3. november 2020, at alle mink på de
danske minkfarme skulle aflives af hensyn til den danske folkesundhed.
Med aftalen i dag er regeringen og partierne enige om hurtigst muligt at
vedtage lovhjemmel til at aflive minkene og dermed også give grundlag
for at udbetale tempobonus til minkbranchen.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Det er ikke minkavlernes skyld, at corona smitter i netop deres branche.
Det er en ubarmhjertig opgave, de løfter lige nu for folkesundhedens
skyld. Derfor er jeg også glad for, at der nu er vished om grundlaget for
aflivningen af mink og udbetalingen af tempobonus. Forhandlingerne
om erstatning fortsætter, og jeg håber, at vi snart kan få en aftale om
fuldstændig erstatning til alle minkavlerne.”
Fødevareminister Mogens Jensen:
”Jeg er utrolig glad for, at vi med denne aftale forhåbentlig får skabt
noget ro omkring den meget store operation med aflivninger, som pågår
på landets minkfarme. Forløbet har været rodet, det skal jeg være den
første til at indrømme. Regeringens udmelding om at aflive alle dan-
ske mink har været tung, og vi er meget bevidste om de vidtrækkende
konsekvenser, den har for hver enkelt berørte i branchen. Desværre er
1951
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0208.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
beslutningen nødvendig, og det er jeg glad for, at aftalepartierne støt-
ter op om. Nu skal vi videre med forhandlingerne om en fuldstændig
erstatning til minkavlerne.”
Aftalepartierne er enige om følgende tiltag:
Midlertidigt forbud mod mink i 2021
Det bliver midlertidigt forbudt at holde mink frem til den 31. december
2021. I samme periode er det ikke muligt at transportere levende mink
til og fra Danmark.
Aflivning af mink
Alle mink i besætninger skal aflives, også dem som ikke i forvejen er
omfattet af restriktioner som følge af lov om hold af dyr.
Tempobonus
I tillæg til erstatningen for værdien af skindene og driftstabet udbetales
en tempobonus på 30 kr. pr. mink til minkavlere, der har aflivet alle
mink i besætningen senest den 19. november 2020. Herudover udbe-
tales for minkavlere beliggende i Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn,
Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø kommuner, som har
aflivet alle mink i deres besætninger senest den 12. november 2020,
en yderligere bonus på 10 kr. pr. mink.
Se aftaletekst her
Se økonomitabel her
For yderligere kan journalister kontakte:
Erhvervsministeriets pressetelefon på [xx xx xx xx]”
1952
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
9.6.21. Tilvejebringelse af finansiel hjemmel til bl.a. tempobonus
ved aktstykke nr. 168
Den finansielle hjemmel til udbetaling af tempobonus mv. blev tilvejebragt
ved Finansudvalgets tiltrædelse af aktstykke nr. 168 den 25. februar 2021, jf.
Folketinget 2020-2021, Folketingstidende Tillæg E.
Af afgørelsen fremgår:
”…
Fremsat:
22-02-2021
Afgjort:
25-02-2021
Paragrafområde:
§ 24 Miljø- og Fødevareministeriet
Afgørelse:
Tiltrådt af Finansudvalget den 25-02-2021 (udvalget med und-
tagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod aktstykket).
Enhedslistens medlem af udvalget støtter aktstykkets foreslåede udbe-
taling af tempobonus til minkavlere, som i en periode har medvirket til
aflivning af deres mink for at bekæmpe covid-19. Men Enhedslisten kan
ikke støtte forskud på erstatning for skindværdien for aflivede mink
i besætninger, der ikke er smittet eller ikke ligger i en zone inden for
7,8 km fra en smittet besætning (zone 3). På den baggrund stemmer
EL imod aktstykket.
Venstres og Det Konservatives Folkepartis medlemmer af udvalget be-
mærker, at støtten til dette aktstykke ikke ændrer ved, at der ikke var
1953
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hjemmel til hverken aflivningen af mink eller løftet om tempobonus
da hjemlen først blev tilvejebragt med vedtagelsen af L 77.
…”
Af aktstykket fremgår:
1954
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0211.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
Aktstykke nr.
168
Folketinget 2020-21
Afgjort den 25. februar 2021
168
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
København, den 22. februar 2021.
a.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der
optages 635,0 mio. kr. på § 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved
bekæmpelsesforanstaltninger mm. Dette med henblik på:
(1) Udbetaling af tempobonus til minkavlere, som i en periode har medvirket til gennemførelsen af
aflivning af deres mink, som led i bekæmpelse af COVID-19.
(2) At yde forskud på erstatning for skindværdien for aflivede mink i besætninger, der ikke er smittet
eller ikke ligger i en zone inden for 7,8 km fra en smittet besætning (den såkaldte zone 3).
Der anmodes samtidig om at udvide anvendelsesområdet for ovenfornævnte konto, så der kan
udbetales midler i medfør af lov nr. 2185 af 29. december 2020 vedrørende aflivning og midlertidigt
forbud mod hold af mink.
Udgifterne håndteres ved en direkte opskrivning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. I lyset af den særlige situation, som
COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der op til at forhøje udgiftsbevil‐
lingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. Uforbrugt bevilling
nedskrives ultimo 2021.
b.
Med lov nr. 2185 af 29. december 2020 er det besluttet at der indføres et midlertidigt forbud mod
hold af mink til udgangen af 2021.
Med indeværende aktstykke anmodes om at optage bevilling til at afholde udgifter vedr. tempobonus
til minkejere i alle zoner. Derudover anmodes om at optage bevilling til at afholde udgifter til forskud
på erstatning for skindværdien for aflivede mink i besætninger i zone 3. Dvs. besætninger, der ikke er
smittet eller ikke ligger i en zone inden for 7,8 km fra en smittet besætning.
DC000126
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2021-460
1955
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0212.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2
Tempobonus
Med politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet om aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink af 16. november
2020 blev det aftalt, at der til minkejere, som har medvirket til gennemførelsen af aflivningen af
mink, skulle udbetales en tempobonus.
Hjemmel til udbetaling af tempobonus er fastsat i § 3 i lov nr. 2185 af 29. december 2020 om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse
nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som
følge af COVID-19, hvoraf det fremgår, at der udbetales tempobonus på 30 kr. pr. aflivet mink til
besætningsejere, der har medvirket til, at aflivning af deres besætning er gennemført og afsluttet
i perioden fra den 1. oktober 2020 til og med den 19. november 2020. Det fremgår endvidere af
bekendtgørelsen, at for besætninger beliggende i kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn,
Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø udbetales en yderligere tempobonus på 10 kr. pr.
aflivet mink til besætningsejere, der har medvirket til, at aflivningen af deres besætning i disse
kommuner er gennemført og afsluttet til og med den 12. november 2020. Endelig fremgår af
bekendtgørelsen, at Fødevarestyrelsen efter en konkret vurdering kan udbetale tempobonus uanset at
tidsfristerne ikke er overholdt, hvis overskridelsen ikke skyldes besætningsejerens forhold, eller der
er tale om en ekstraordinær situation.
Udgiften til udbetaling af tempobonus skønnes at beløbe sig til op til 500,0 mio. kr. i 2021, idet
det endelige beløb vil afhænge af en konsolideret opgørelse af antallet af dyr, der ikke er pelset
på den enkelte minkfarm, hvilket Fødevarestyrelsen er i gang med. Fødevarestyrelsen forventer at
påbegynde udbetaling af tempobonus ultimo februar 2021.
Forskud på erstatning for skindværdien for aflivede mink i zone 3
Der er i Fødevarestyrelsens regnskab for 2020 optaget et estimat for udgifter til erstatning og
driftstabserstatning for aflivede dyr i smittede besætninger (zone 1) og besætninger inden for 7,8
km. fra en smittet besætning (zone 2) på i alt 1.959,6 mio. kr. Beløbet dækker over et skøn for den
samlede erstatning vedr. aflivede dyr i 2020 i zone 1 og 2 og allerede i 2020 udbetalt erstatning og
driftstabserstatning for tre besætninger, der blev aflivet i juni 2020. Periodiseringen er sket i 2020,
idet der allerede forud for minkloven af 29. december 2020 var hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 38
af 15. januar 2020 om hold af dyr til at afholde midlerne.
Af politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Fol‐
keparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19
af 25. januar 2021 fremgår, at erstatningen for aflivede mink i 2020 tager udgangspunkt i det antal
mink, den pågældende avler har slået ned, men ikke pelset, i 2020. Den endelige udbetaling vil
derfor afhænge af, hvilken erstatningsmodel den enkelte minkavler vælger samt en konsolidering af
antallet af dyr, som ikke er pelset.
Fødevarestyrelsen har dog primo februar 2021 påbegyndt udbetaling af erstatningen i form af et for‐
skud pr. mink på 120 kr., som er aflivet som følge af COVID-19, og som er destrueret med pels. Til
at begynde med udbetales forskuddet til besætninger i zone 1 og 2. Udbetalingen af forskud sker
1956
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0213.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
3
med ophæng i bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar 2021 om forskud på erstatning og tempobonus
ved aflivning af mink som følge af COVID-19, som er udstedt i medfør af Lov nr. 2185 af 29.
december 2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. På et senere tidspunkt vil
der ske udbetaling af den resterende erstatning op til den fulde erstatning samt driftstabserstatning,
idet denne efterbetaling vil afhænge af hvilken model for erstatning minkavlerne vælger.
Med nærværende aktstykke søges om tilslutning til at optage bevilling og til at udbetale forskud
på erstatningen for aflivede dyr, der er destrueret med pels, i ikke-smittede besætninger, som ligger
mere end 7,8 km. fra en smittet besætning (zone 3). Udgifterne skønnes at beløbe sig til 135 mio.
kr., idet det i estimatet lægges til grund, at alle avlstæver i zone 3 er destrueret med pels og derfor
er berettiget til erstatning. Det bemærkes, at der er tale om et estimat, idet antallet af dyr, der er
destrueret med pels i zone 3, ikke er opgjort endnu.
Statsstøttegodkendelse
Danmark har anmeldt udbetaling af tempobonus og forskudsbetaling af erstatning til EU-kommission
i henhold til statsstøttereglerne. EU-kommissionen har primo februar 2021 meddelt, at have noteret
sig Danmarks anmeldelse af støtteordningen. På dette grundlag kan Danmark påbegynde udbetalin‐
gerne. Der skal ske anmeldelse af den resterende erstatning og driftstabserstatning til EU-Kommissi‐
onen i henhold til statsstøttereglerne inden udbetalingerne påbegyndes.
Øvrige forhold
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at anven‐
delsesområdet for § 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses‐
foranstaltninger mm. udvides, så der kan afholdes udgifter i medfør af lov nr. 2185 af 29. december
2020 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Der vil til brug for opgørelse af
udgifter til erstatninger mv. i forhold til mink blive oprettet en ny underkonto på § 24.32.14.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 kan specificeres således:
Udgift mio. kr.
Indtægt mio. kr.
§ 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltnin‐
ger mm. (lovbunden
bevilling)
20. Erstatninger mv. vedrørende mink (ny underkonto)
45. Tilskud til erhverv
635,0
Udgifterne håndteres ved en direkte opskrivning af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. I lyset af den særlige situation, som
COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, lægges der op til at forhøje udgiftsbe‐
villingen uden modgående reduktion på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021. Udgiften er
forbundet med usikkerhed. da antallet af dyr, der er berettiget til tempobonus og antallet af dyr i zone
3, som ikke er pelset på den enkelte farm, er ved at blive konsolideret. Eventuel uforbrugt bevilling
nedskrives på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021.
1957
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0214.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
4
Videre proces
Aktstykke vedrørende endelig erstatning for skindværdi og driftstabserstatning for aflivede mink
vil blive forelagt udvalget senere, ligesom det også er tilfældet for aktstykke vedrørende erstatning
og kompensation til minkavlere og følgeerhverv samt udgifter til nedsættelse af erstatnings- og
taksationskommissioner og lukkeomkostninger på 80.000 kr. pr. minkavler, der vælger at lukke
bedriften, jf. politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socia‐
listisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af
COVID-19 af 25. januar 2021.
Endvidere vil der senere blive forlagt aktstykke om genopgravning af mink, jf. aftale mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet
og Frie grønne om opgravning og bortskaffelse af mink ved Karup og Holstebro af 20. december
2020.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da udgifterne af hensyn til minkavlerne ønskes afholdt
snarest muligt i 2021.
Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at optage bevilling og afholde udgifter
for 635,0 mio. kr. vedrørende tempobonus og forskud på erstatning for skindværdien for aflivede
mink i besætninger, der ikke er smittet eller ikke ligger i en zone inden for 7,8 km fra en smittet
besætning (zone 3). Der anmodes således om tilslutning til følgende disposition, der optages på
forslag til lov om tillægsbevilling for 2021:
I mio. kr.
§ 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved
bekæmpelsesforanstaltninger mm. (lovbunden).
Udgift
635,0
Indtægt
e.
Endvidere anmodes om at udvide anvendelsesområdet for § 24.32.14. Erstatning ved nedslagning af
dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger mm., så der kan udbetales midler i medfør af
lov nr. 2185 af 29. december 2020 vedrørende aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink.
1958
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0215.png
Myndighedernes overvejelser om hjemmel
5
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 22. februar 2021
Rasmus Prehn
/ Hans Peter Olsen
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 25-02-2021 (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem, der stemte imod
aktstykket).
Enhedslistens medlem af udvalget støtter aktstykkets foreslåede udbetaling af tempobonus til minkavlere, som i
en periode har medvirket til aflivning af deres mink for at bekæmpe covid-19. Men Enhedslisten kan ikke støtte
forskud på erstatning for skindværdien for aflivede mink i besætninger, der ikke er smittet eller ikke ligger i en
zone inden for 7,8 km fra en smittet besætning (zone 3). På den baggrund stemmer EL imod aktstykket.
Venstres og Det Konservatives Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at støtten til dette aktstykke ikke
ændrer ved, at der ikke var hjemmel til hverken aflivningen af mink eller løftet om tempobonus da hjemlen først
blve tilvejebragt med vedtagelsen af L 77.
1959
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.6.22. Finansudvalgets spørgsmål nr. 483
Den 9. december 2020 besvarede fungerende finansminister Morten Bødskov
spørgsmål nr. 483 fra Finansudvalget omhandlende:
”…
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 (Alm. del)
Spørgsmål
Som led i Finansministeriets budgetkoordination skal aktstykker inden
fremsendelsen til Finansudvalget i udkast forelægges for Finansmini-
steriet. Vil ministeren bekræfte, at ministeriet vidste, at der ikke var
hjemmel til udbetaling af tempobonus, fordi aktstykke herom ikke var
fremsendt til Finansudvalget?
Svar
Aktstykker er en blandt flere veje til at tilvejebringe bevillingsmæssig
hjemmel til at føre en politisk beslutning ud i virkeligheden. Finansmi-
nisteriet varetager kontrolfunktionen vedrørende aktstykker.
Den 16. november 2020 blev der indgået en politisk aftale om et lov-
grundlag for tempobonus samt aflivning og midlertidig forbud mod
hold af mink. Med loven bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte
nærmere regler om tempobonus. Forinden da, skal disse regler statsstøt-
tenotificeres i EU-Kommissionen, jf. også den politiske aftale. Først når
denne proces er tilendebragt, skal der tages stilling til tilvejebringelsen
af den bevillingsmæssige hjemmel, som eksempelvis kan ske ved frem-
sendelse af aktstykke til Folketingets Finansudvalget.
Jeg kan bekræfte, at der ikke er fremsendt aktstykke til Finansudval-
get om en tempobonus. Hvilket som beskrevet ovenfor følger vanlig
praksis, da aktstykket først fremsendes efter at en politisk beslutning
er truffet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
1960
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0217.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Fungerende finansminister
…”
Samme dag den 9. december 2020 var der en mailkorrespondance mellem
fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann og blandt andre kontorchef Søren
Markvard Nielsen under emnet MOF alm. del – spm. 483, hvori Casper
Mondrup Dahlmann bl.a. skrev: ”Først når den proces er tilendebragt skal
der tages stilling til tilvejebringelsen af den bevillingsmæssige hjemmel, ek-
sempelvis ved fremsendelse af et aktstykke til Finansudvalget”.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann har om mailkorrespondancen forkla-
ret
845
, at tempobonus ikke fyldte meget. Han husker ikke, at han var involveret
i drøftelser om materiel hjemmel til tempobonus. Han har først fået kendskab
til den af Justitsministeriet udarbejdede notits om tempobonus i forbindelse
med hans forberedelse af afhøringen i kommissionen. Han var ikke selv inde
over statsstøtte. Det er formentlig Erhvervsministeriet, som har været inde
over dette. Det er ikke atypisk, at man først tilvejebringer den bevillingsmæs-
sige hjemmel på bagkant af en politisk beslutning.
9.7. Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Dette afsnit er opdelt i et underafsnit vedrørende Statsministeriets og myn-
digheders involvering og kommunikation med offentligheden og minkavlerne
og et underafsnit vedrørende politiets brug af actioncard nr. 1 om samtale
med ejere af raske minkfarme. I afsnittene gengives det skriftlige materiale
og de afgivne forklaringer, i det omfang det har betydning for kommissionens
undersøgelse. Beskrivelsen er opdelt i temaer og så vidt muligt kronologisk.
9.7.1.
Statsministeriets og øvrige myndigheders involvering og
kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.1.1. Pressemødet den 4. november 2020
Der blev kl. 16.00 afholdt et virtuelt pressemøde, hvori deltog blandt andre
statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.
På pressemødet tilkendegav statsministeren bl.a., at alle mink skulle aflives.
845 Forklaringsdokumentet side 215f
1961
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0218.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
For yderligere oplysninger om pressemødet, herunder forklaringer om pres-
semødet henvises til afsnit 9.5.6.
9.7.1.1.1.
Orientering af Kopenhagen Fur forud for pressemødet den 4.
november 2020
Den 4. november 2020 kl. 08.08 sendte bestyrelsesformanden i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen, en sms til departementschefen i Miljø-og Fødevaremini-
steriet, Henrik Studsgaard, hvori han skrev bl.a.: ”Jeg er stadig helt i chok fra
i går. Hvad sker der!”.
Henrik Studsgaard besvarede kl. 08.39 beskeden fra Tage Pedersen således:
”Kære Tage. Jeg kan desværre ikke sige noget nyt nu, men vi vender hurtigt
tilbage. Vh Henrik”.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om sms-korrespon-
dancen forklaret
846
, at han nok mente den 2. november 2020 og ikke den 3.
november 2020, da han skrev ”i chok fra i går”. Klokken 8.26 havde ministe-
rens sekretær skrevet til ham om, at ministeren ikke kunne ringe på det aftalte
tidspunkt, hvorfor han skrev til Henrik Studsgaard. Ministerens opkald blev
udsat tre gange, hvilket han brokkede sig over. Han vil nok mene, at han var
den vigtigste, som ministeren skulle ringe til den dag.
Tage Pedersen sendte samme dag kl. 12.15 yderligere en sms til Henrik Studs-
gaard, hvori han beklagede sig over, at han ikke fik nogen oplysninger. Af
beskeden fra Tage Pedersen fremgår:
”…
Kære Henrik
Lige nu føler jeg at jeg holder et helt erhvervs liv i hænderne,
Og jeg får ingen oplysninger om hvad der foregår, og i pålægger mig
at holde ro på avlerne og få aflivningen til at fortsætte. Det lykkedes
mirakuløst på mødet i går, selvom du meldte afbud.
846 Forklaringsdokumentet side 1393
1962
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Samtidig kan jeg fortælle dig at myndighedernes behandling af avlerne
er under alt kritik.
Mange kan ikke komme igang med aflivning, selvom de gerne vil. Av-
lere med smittede dyr får at vide de bare kan aflive smittede dyr uden
beskyttelse osv.
Farme i Nordjylland som skal fritestes bliver presset til at aflive. Alt
sejler.
Jeg ved du ikke synes det er i orden.
Der skal gøres noget, jeg vil ikke være den eneste der holder aflivningen
igang. Uden min indsats var alt avleraflivning stoppet for flere dage
siden.
Hilsen Tage
…”
Henrik Studsgaard besvarede beskeden fra Tage Pedersen samme dag kl. 12.33
således:
”…
Kære Tage. Jeg har en kæmpe respekt for den indsats du yder i den
her yderst vanskelige og udfordrende situation. Jeg ved ministeren vil
tale med dig indenfor kort tid (nogle timer højest) og inden da kan jeg
ikke sige yderligere. Når du har talt med Mogens – så lad os lige ringes
ved. Dbh. Henrik
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen orienterede bestyrelsesformand i
Kopenhagen Fur Tage Pedersen om regeringsbeslutningen først på eftermid-
dagen den 4. november 2020. Miljø- og Fødevareministeriet havde til brug
for ministerens orientering af Kopenhagen Fur om regeringens beslutning
om aflivning af alle mink udarbejdet en kommenteret dagsorden, hvori der
i punktopstilling blev redegjort for en række budskaber, herunder om at re-
geringen var bevidste om, at det ville betyde en de facto nedlukning af den
danske minkbranche:
1963
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0220.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Punkt 1: Orientering om regeringens beslutning
Budskaber:
∙ Som du ved blev I i mandags orienteret om, at Statens Serum Institut
havde fundet en ny virusmutation i mink.
∙ Dette blev i går bekræftet, og på baggrund af en indstilling fra sund-
hedsmyndighederne, har regeringen derfor måtte tage den meget
svære beslutning, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt, inkl.
alle avlsdyr.
∙ Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en beslutning om, at
der ikke må være mink i Danmark, men en beslutning truffet for at
beskytte folkesundheden.
∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde en nedlukning
af den danske minkbranche - i hvert fald for en årrække – men det
er sundhedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en
mindre mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.
∙ Dette er en meget stor og tung beslutning for os alle, og vi er alle klar
over, at dette foruden de økonomiske tab, vil have meget store per-
sonlige konsekvenser for minkavlerne, deres familier og de mange
mennesker, der er tilknyttet erhvervet også.
∙ For nuværende vil aflivningerne fortsætte som hidtil, men med en
oprustning og med en supplerende indsats i form af en incitaments-
ordning, der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr for
hurtig aflivning.
∙ Det er nu helt afgørende, at aflivningen kommer til at foregå i høj
hastighed, og derfor vil Politiet og Forsvaret nu intensivere deres
indsats, især i Nordjylland.
1964
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ Når det er sagt, er det utroligt vigtigt, at det sker på en så god og
ordentlig måde som muligt – og derfor er det vigtigt, at avlerne selv
bidrager til indsatsen alt det de overhoved kan.
∙ Og det kan ske ved, at vi både inden for og uden for zonerne giver
tillæg for aflivning af dyr. Uden for zonerne kan der selvfølgeligt også
pelses i de næste 10 dage, men hvor det er vigtigt, at både hvalpe og
avlsdyr bliver aflivet i den forbindelse.
∙ Jeg håber derfor, at branchen og minkavlerne vil støtte op og bidrage
til denne indsat, uagtet at jeg er meget klar over, at det for alle avlere
vil være en meget tung opgave, at skulle aflive sine dyr.
∙ Ligeledes er jeg bevidst om, at kan komme til at virke voldsomt når
Politiet og Forsvaret i den kommende tid kommer til at spille en
større rolle med henblik på at øge aflivningskapaciteten.
∙ Vi står dog også over for en af de største sundhedsmæssige kriser,
som verden nogensinde har oplevet, og hvor situationen desværre
kun synes at forværres dag for dag, og det er på den baggrund, at
regeringen har været nødt til at handle så beslutsomt som her.
∙ Og så er vi også ved at se på, hvordan vi kan hjælpe erhvervet videre,
hvor vi bl.a. ser på midler til omstilling og eventuelle andre mulige
tiltag.
Punkt 2: Økonomiske konsekvenser af beslutningen
Budskaber:
∙ Jeg er meget bevidst om, at beslutningen vil få meget store økono-
miske konsekvenser for både erhvervet og samfundet som helhed.
∙ Der arbejdes derfor nu på at danne et samlet overblik over konse-
kvenserne, og herunder svar på spørgsmål om kompensation og
1965
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0222.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
erstatninger, samt anden støtte der måtte være til rådighed ifb. Med
corona hjælpepakkerne.
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
847
, at Mogens Jensen og han talte med Tage Pedersen, og der var en vigtig
opgave i at formidle beslutningen. Det blev gjort klart for Tage Pedersen, at
de økonomiske og kompensationsmæssige konsekvenser ikke var på plads.
Mogens Jensen sagde bl.a., at ”den store økonomi fra 2021 og frem” ikke var
på plads, og at den skulle håndteres. Tage Pedersen sagde udtrykkeligt, at det
ikke blev mink, som skulle stille sig hindrende i vejen i forhold til folkesund-
heden. Tage Pedersen sagde udtrykkeligt, at minkavlerne gerne ville hjælpe
med aflivningerne. Minkavlerne ville gerne sætte hårdt ind i Nordjylland, så
folk kunne ”frigives” hurtigst muligt.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
848
,
at kl. 13.08 ringede Mogens Jensen endelig til ham og fortalte ham om den
beslutning, som regeringen havde truffet under KU-mødet den 3. november
2020. Dette var første gang han hørte om beslutningen, hvor alle mink inklusiv
avlsdyr skulle aflives. Han fortalte ministeren, at han ikke forstod, hvordan
regeringen kunne komme frem til en anden slutning end den, der var drøftet
på mødet den 2. november 2020 med Kåre Mølbak. Han fik ikke at vide, om
beslutningen var truffet på baggrund af nye oplysninger, som ikke havde været
til stede under mødet den 2. november 2020. Det var ikke en lang samtale.
Han var meget chokeret, så han fik ikke stillet mange spørgsmål til Mogens
Jensen. Ministeren sagde, at beslutningen var af hensyn til folkesundheden,
og at alle mink skulle aflives hurtigst muligt. Han fik ikke noget at vide om
det faglige grundlag for beslutningen. Under telefonsamtalen tilkendegav mi-
nisteren, at han var klar over, at det ville blive yderst vanskeligt at komme i
gang med minkavl igen. Han orienterede først sin familie og sine i alt ca. 100
ansatte om beslutningen, og herefter indkaldte han bestyrelsen og ledelsen i
Kopenhagen Fur til et telefonmøde. De skulle nå at holde et bestyrelsesmøde
og et møde med avlerne inden pressemødet. Han havde kun få minutter til
at orientere avlerne inden pressemødet startede. Der var ingen avlere, der
847 Forklaringsdokumentet side 1561 og 1564
848 Forklaringsdokumentet side 1393ff
1966
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0223.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
spurgte ind til lovhjemlen, og de spurgte heller ikke hertil efter pressemødet.
Det var ikke det, der fyldte hos dem på det tidspunkt.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret
849
, at Tage Pedersen
blev orienteret om regeringens beslutning af Mogens Jensen nogle timer inden
statsministerens pressemøde kl. 16.00. Tage Pedersen oplyste ham (Sander
Jacobsen) om, at alle mink i Danmark skulle aflives. De var begge meget cho-
kerede over beslutningen, idet worst case-scenariet ifølge Kåre Mølbak havde
været et avlsforbud i 2021 og ikke en fuld aflivning af alle mink i Danmark,
herunder også avlsdyrene. Det var åbenlyst, at regeringens beslutning med-
førte en de facto permanent nedlukning af minkerhvervet. Det var åbenlyst
for alle minkavlere, at minkerhvervet var færdigt. Den reelle udgang på re-
geringens beslutning var en permanent nedlukning af erhvervet til trods for,
at regeringen oplyste, at man ikke ønskede at nedlukke minkbranchen. Rege-
ringen var fuldt ud bevidst om, at minkbranchen aldrig ville have mulighed
for at komme tilbage, når alle avlsdyr skulle aflives.
9.7.1.1.2. Kopenhagen Furs møde i forlængelse af pressemødet
Kopenhagen Fur afholdte et møde med deres medlemmer i forlængelse af
pressemødet.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
850
,
at han vil tro, at der deltog mellem 850-900 fra branchen på Zoom-mødet. På
mødet lagde han og bestyrelsen op til, at de skulle følge regeringens beslutning
af hensyn til folkesundheden. De arbejdede for at få aflivet så hurtigt som
muligt. Han stod på mål for, at hovedparten af avlerne ville følge beslutningen,
hvilket langt de fleste heldigvis gjorde. De troede på, hvad statsministeren,
sundhedsministeren og Kåre Mølbak sagde på pressemødet om, at det var
nødvendigt at aflive alle mink for at undgå muligheden for mutationer, og at
minkene smittede mennesker. Kort efter pressemødet udtalte han til medier-
ne, at han var uendelig trist over at miste erhvervet, men at mink ikke skulle
stå i vejen for folkesundheden. De ville ikke få noget ud af at modsætte sig
beslutningen, tværtimod ville aflivningen gå meget langsommere, og smitten
ville sprede sig, hvis de gjorde. De stod derfor bedst ved at følge regeringens
849 Forklaringsdokumentet side 1374f
850 Forklaringsdokumentet side 1395
1967
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0224.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
beslutning. De kunne nægte at aflive deres mink, men i så fald ville de blive
aflivet alligevel. Avlerne ville selvfølgelig hellere have fortsat med minkavl.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
herom forklaret
851
, at på medlemsmødet onsdag den 4. november 2020 om
aftenen havde Kopenhagen Fur godt fat i medlemmerne. Det kan godt have
været et incitament hos den enkelte avler, at der var mulighed for at opnå
tempobonus.
Fødevarestyrelsens besvarelse af spørgsmål fra Kopenhagen
Fur
Den 4. november 2020 kl. 21.38 rettede direktør i Kopenhagen Fur, Sander
Jacobsen, henvendelse til veterinærdirektør Hanne Larsen, departementschef
Henrik Studsgaard samt enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen,
hvori han tilkendegav, at der var et hastende behov for kommunikation om
helt basale spørgsmål mv. Af mailen med emnet: ”STÆRKT HASTENDE: Infor-
mation til minkavlere påkrævet straks og inden i morgen tidlig” fremgår det:
”…
Kære Henrik og Hanne,
De danske minkavlere skal nu fremskynde deres aflivning på alle far-
me mest muligt. Det er regeringens klare udmelding. Det vil avlerne
gerne. Vi har på medlemsmøde i dag oplevet stor uvished om vilkår
og praktik. Avlerne har sådan set kun helt overordnede udtalelser på
et pressemøde at forholde sig til. Og en meget sporadisk information i
pressemeddelelse først udsendt kl. 21.28 her i aften.
Der er et stærkt hastende behov for, at Fødevarestyrelsen skriftligt kom-
munikerer svar på selv helt basale spørgsmål. Det skal være klar på Fø-
devarestyrelsens hjemmeside senest i morgen, torsdag, ved 06.00- tiden,
hvor avlerne går i gang med at aflive. Ellers vil det forsinke processen
og dermed være i modstrid med hensynet til folkesundheden.
Eksempler på spørgsmål:
9.7.1.2.
851 Forklaringsdokumentet side 1564
1968
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0225.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
a) Må man pelse udenfor zonerne?
b) Hvordan får man 20 kr. i tempo-bonus? Tidsfrister? Afhængig af
farmstørrelse?
c) Skal der ske en optælling inden man må starte aflivning?
d) Skal de, der skal pelse, også have optælling først?
e) Skal der stå en myndighedsperson under aflivning?
f) Må man aflive inden man har modtaget en container?
g) Må man begynde aflivning inden en myndighedsperson er mødt op?
h) Har Fødevarestyrelsen bestilt containere til alle, således at disse le-
veres i løbet af i morgen, torsdag?
i) Hvilket kontaktpunkt med hotline og svarmulighed har avlerne hos
Fødevarestyrelsen/NOST?
j) Det skal fremgå, at tidsfristen for aflivning med tempo-bonus regnes
fra den dag, hvor både container er leveret af Fødevarestyrelsen, og
hvor forudgående optælling eller tilstedeværelse af myndighedsperson
er sket.
k) Andre krav eller regler.
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
852
, at minkav-
lerne naturligvis ikke ønskede at aflive deres mink, men regeringen havde med
statsminister Mette Frederiksen i spidsen udstedt en ordre på et pressemøde
om, at alle mink i Danmark skulle aflives. Umiddelbart efter pressemødet
havde Kopenhagen Fur et møde med deres medlemmer. Kopenhagen Fur
oplevede, at minkavlerne meget hurtigt gik i gang med at aflive deres mink,
852 Forklaringsdokumentet side 1376
1969
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0226.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og branchen havde behov for, at der kom styr på en række praktikaliteter.
Minkavlerne ville gerne i gang med at udføre regeringens ordre. Kopenhagen
Fur havde derfor en lang række spørgsmål om bl.a. containere og optælling
af mink. Der var ingen af minkbranchens medlemmer, som spurgte ind til
hjemmelsgrundlaget for regeringens beslutning. Både Kopenhagen Fur og
minkavlerne gik ud fra, at hjemmelsgrundlaget var på plads. Man havde på
dette tidspunkt vænnet sig til, at regeringen med meget kort frist kom med
påbud og krav til erhvervslivet om nedlukninger. De havde ingen overvejelser
om, at der kunne mangle hjemmel til at kræve alle mink aflivet. Hvis de havde
vidst, at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet, så havde Kopen-
hagen Fur arbejdet for at bevare minkavlernes avlsdyr. Det var en dødsdom
for erhvervet, at alle mink inklusive avlsdyr skulle aflives.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
853
,
at det blev under pressemødet sagt, at avlerne ville få erstatning, hvilket selv-
følgelig skulle på plads. Den eneste erstatning, der på det tidspunkt var på
plads, var prisen på 199 kr. pr. mink for de mink, der blev kasseret uden at
være blevet pelset. Der var ingen snak om lovhjemlen. Langt de fleste avlere
aflivede selv deres dyr.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
854
, at de al-
lerede den 4. november 2020 om aftenen modtog henvendelser fra branchen,
der efterlyste oplysninger om, hvordan man skulle forholde sig efter regerin-
gens udmelding om, at alle mink skulle aflives. Der var en incitamentsstruktur
indbygget i det for at få det til at gå hurtigt. Pelsavlerne skulle selv aflive mod
at få en bonus. Hun begyndte at svare på henvendelserne, og de lagde også
noget information ud den 5. november 2020. Men de fik en klar melding fra
erhvervet om, at det ikke var fyldestgørende nok. Der var imidlertid rigtig
mange ting, som Fødevarestyrelsen skulle finde ud af i den forbindelse med
hensyn til praktikken og diverse frister.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
mailen forklaret
855
, at hun forstod mailen således, at avlerne var indforståede
med at fremskynde aflivningerne. Med deres brev af 6. november 2020 til
853 Forklaringsdokumentet side 1395
854 Forklaringsdokumentet side 526
855 Forklaringsdokumentet side 1308
1970
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0227.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
avlerne ville de forsøge at give avlerne de svar, som de havde brug for i forhold
til at fremskynde deres aflivninger.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
856
, at
efter pressemødet den 4. november 2020 modtog de en mail fra Kopenhagen
Fur, hvori Kopenhagen Fur efterlyste information og svar på spørgsmål hur-
tigst muligt. Det drejede sig bl.a. om, hvad der skulle til for, at minkavlerne
kunne opnå tempobonus. Hanne Larsen svarede Sander Jacobsen fra Kopen-
hagen Fur samme aften, og det blev aftalt, at svarene skulle konsolideres til
FAQ, som kunne lægges på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Sent om aftenen den 4. november 2020 kl. 22.38 besvarede veterinærdirektør
Hanne Larsen henvendelsen fra kl. 21.38 fra Sander Jacobsen. Hanne Larsens
kollega Camilla Brasch Andersen samt afdelingschef Tejs Binderup og departe-
mentschef Henrik Studsgaard modtog kopi af mailen. Af mailen, hvor Hanne
Larsens svar er anført med blåt, fremgår det bl.a.:
”…
Emne:
SV: STÆRKT HASTENDE: Information til minkavlere påkrævet
straks og inden i morgen tidlig
Kære Sander
Jeg har nedenfor indsat svar. Vi arbejder på at få lagt noget på hjem-
mesiden i morgen.
Mange hilsner
Hanne
Eksempler på spørgsmål:
a) Må man pelse udenfor zonerne?
Ja
856 Forklaringsdokumentet side 1645
1971
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Svarene nedenfor gælder for besætninger udenfor zone. Inden for zo-
nerne gælder samme retningslinjer som i dag.
b) Hvordan får man 20 kr. i tempo-bonus? Tidsfrister? Afhængig af
farmstørrelse?
20 kr i tempo bonus fås ved at dyrene i farmen er aflivet senest 10 dage
efter start. Dog senest 5 dage, hvis farmen har mindre end 7.500 dyr.
Startdagen aftales med Fødevarestyrelsen. Vi forventer at starte opring-
ning til de første i løbet af i morgen for at træffe aftale om optælling.
c) Skal der ske en optælling inden man må starte aflivning?
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optæl-
ling. Det skal være muligt at tælle levende og døde dyr op. Hvis dyrene
er sendt til pelseri, må en følgeseddel kunne oplyse, hvor mange dyr,
der allerede er sendt til pelseri.
d) Skal de, der skal pelse, også have optælling først?
Det er vel forventningen, at man afliver til pelsning, når besætningen
ikke er omfattet af en zone?
e) Skal der stå en myndighedsperson under aflivning?
Nej, ikke dagligt, men vi skal komme og tjekke at farmen er tom, når
dette meddeles af besætningsejeren, så vi kan konstatere at aflivningen
er sket indenfor den fastsatte tid.
f) Må man aflive inden man har modtaget en container?
Det er besætningsejeren eller pelseriet, der skal stå for container på
samme måde som hvis pelsning skulle foregå på normal vis.
g) Må man begynde aflivning inden en myndighedsperson er mødt op?
Aflivning skal ikke afvente en myndighedsperson. Man kan således
gå i gang. Besætningsejeren vil blive telefonisk kontaktet for at træffe
1972
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0229.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
aftale om dato for optælling. Det skal derfor være muligt at tælle både
levende og døde dyr, hvis pelsning er indledt. Er der afleveret dyr til
pelseri, kan følgeseddel eller anden dokumentation anvendes.
h) Har Fødevarestyrelsen bestilt containere til alle, således at disse le-
veres i løbet af i morgen, torsdag?
Det er besætningsejeren eller pelseriet der skal bestille container, så
kroppe kan afskaffes på samme måde som en almindelig pelsnings-
sæson.
i) Hvilket kontaktpunkt med hotline og svarmulighed har avlerne hos
Fødevarestyrelsen/NOST?
Det vil efter al sandsynligvis blive en opgave, som placeres i NOST
j) Det skal fremgå, at tidsfristen for aflivning med tempo-bonus regnes
fra den dag, hvor både container er leveret af Fødevarestyrelsen, og
hvor forudgående optælling eller tilstedeværelse af myndighedsperson
er sket.
Se ovenfor
k) Andre krav eller regler.
…”
Kl. 23.19 svarede Sander Jacobsen Hanne Larsen og anførte ”Tak for dette.
Vi distribuerer disse svar ud til avlerne nu. Jeg ser frem til yderligere info på
styrelsens hjemmeside i morgen tidlig”.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
857
, at hun
allerede havde de informationer, som hun havde brug for til besvarelsen af
Sander Jacobsens meget konkrete spørgsmål. Spørgsmålene var især af tek-
nisk karakter. Derudover havde hun ikke mange flere oplysninger end fra
pressemødet og pressemeddelelsen. Hun mener bestemt, at hun læste presse-
857 Forklaringsdokumentet side 1547
1973
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0230.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
meddelelsen. Hun havde fået clearet svarene til erhvervet af departementet.
Hun forstod avlernes behov for praktiske informationer på hjemmesiden,
hvorfor Fødevarestyrelsen burde kommunikere, hvad de allerede vidste. Fø-
devarestyrelsen mente ikke, at der var hjemmel i deres lovgivning, men den
4. november om aftenen vidste hun ikke, at der ikke var hjemmel i anden
lovgivning. Hun vidste kun, at hjemmelsspørgsmålet ikke var afklaret. Sander
Jacobsens spørgsmål handlede ikke om hjemmel. På det tidspunkt var det
hendes opfattelse, at i det omfang hun kunne svare på spørgsmålene, ville
hun gøre det. De gik kort tid efter i gang med at besvare yderligere spørgsmål,
og deres jurister gik i gang med at afklare det juridiske med departementet.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
858
, at om aftenen den 4. november 2020 svarede de på nogle spørgsmål
fra Kopenhagen Fur, og svarene blev herefter lagt ud på hjemmesiden, således
at informationerne, som var af meget praktisk karakter, var tilgængelige for
alle. De var tidligere blevet kritiseret af branchen for, at det ikke stod klart,
hvordan avlerne skulle forholde sig til praktiske spørgsmål. De forholdt sig
loyalt til, hvad der blev meldt ud på pressemødet, og til det som stod i presse-
meddelelsen. Hun søgte ikke anden information.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
859
om forløbet i forbindelse med udarbejdelse mv. af brevet dateret fredag den 6.
november 2020 til minkavlerne, at de onsdag den 4. november 2020 sent om
aftenen fik en henvendelse fra Sander Jacobsen om, at der var et akut behov for
at få klar information ud til minkavlerne om, hvorledes avlerne skulle agere i
aflivningsindsatsen, bl.a. med henblik på at kunne opnå tempobonus. Sander
Jacobsens mail indeholdt nogle spørgsmål, som Fødevarestyrelsen straks gik i
gang med at besvare. Sander Jacobsen modtog svar samme aften, vist nok fra
Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen. Dagen efter, torsdag den 5. november
2020 om morgenen, blev der lagt en let korrigeret version af svarene op på
Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Lige over midnat den 5. november 2020, kl. 00.04, videresendte Hanne Lar-
sen mailtråden internt i Fødevarestyrelsen til stabschef i Fødevarestyrelsens
Krisestab, Jannik Elmegaard, og sektionsleder Ina Josefine Jochimsen med
858 Forklaringsdokumentet side 1308
859 Forklaringsdokumentet side 700
1974
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0231.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
kopi til blandt andre Camilla Brasch Andersen og Jakob Munkhøj Nielsen
om: ”Igangsætte notat til hjemmeside: STÆRKT HASTENDE: Information
til minkavlerne påkrævet straks og inden i morgen tidlig”, hvori hun bad
Jannik Elmegaard og Ina Josefine Jochimsen om at igangsætte arbejde med
notat til hjemmesiden bl.a. med udgangspunkt i pressemeddelelsen. Af mailen
fremgår:
”…
Kære begge
Vil I sætte gang i et notat til hjemmesiden med udgangspunkt i neden-
stående og hvad vi ellers kan finde i pressemeddelelsen og andet mate-
riale fra beslutning om at besætninger udenfor zoner også skal aflives.
Som i kan se har jeg lovet noget på hjemmesiden i løbet af dagen. Tejs
ser gerne det er i morgen for-middag. Måske kan vi skrive et kort notat
først og så udbygge.
Jakob har påtaget sig at lede opgaven med at ringe ud og aftale tids-
punkt for optælling. Det starter i morgen… Birthe og Marlene er i gang
med lovgivning.
Nosten står for en hotline.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
860
, at hun
skrev mailen, da erhvervet havde henvendt sig til Fødevarestyrelsen om afte-
nen den 4. november 2020 for at få svar på deres spørgsmål om, hvordan de
skulle forholde sig til incitamentsordningen for tempobonus, som var beskre-
vet i pressemeddelelsen. Hun lovede, at der ville komme noget på hjemme-
siden herom, og Sander Jacobsen sagde, at han forventede, at der ville være
noget på hjemmesiden tidligt dagen derpå.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har her-
om forklaret
861
, at de brugte pressemeddelelsen fra pressemødet til brug for
860 Forklaringsdokumentet side 1547
861 Forklaringsdokumentet side 1308
1975
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0232.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
de informationer, de lagde på deres hjemmeside. Hun så ikke andet materiale.
Hun formoder, at direktionen havde talt med nogen i departementet. Birthe
(Schubart) og Malene (Nadine Jais Sthyr) arbejdede den 4. november 2020
om aftenen med deres kommentarer til hjemmelsspørgsmålet, men hun ved
ikke, hvad der var ment med, at de var i gang med lovgivningen. Hun formo-
dede, at hjemlen måtte være fundet et andet sted end i deres lovgivning. Hun
spurgte ikke ind hertil.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
862
, at hun
ikke hørte noget om, at der skulle laves lovgivning før den 5. november 2020
om aftenen, så hvad Hanne Larsen mener med, at ”Birthe og Marlene er i gang
med lovgivning”, må man spørge Hanne Larsen om.
9.7.1.3. Kontakt med Kopenhagen Fur den 5. november 2020
Den 5. november 2020 kl. 07.02 sendte Mogens Jensen en intern mail i Miljø-
og Fødevareministeriet til departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef
Tejs Binderup, særlig rådgiver Søren Andersen og en ministerbetjeningsmail
med emnet ”Mink og økonomi”, hvori Mogens Jensen anmodede om, at Tage
Pedersen blev indbudt til et møde vedrørende økonomi, erstatning mv. Af
mailen fremgår det:
”…
Jeg vil gerne at der idag afgår indbydelse til møde med Tage om øko-
nomi/erstatning mm. Det kan evt tages i 2 tempi med først embeds-
mandsmøde og så ministermøde. Vi må rykke hurtigt her - det skylder
vi også den konstruktive tilgang Tage har haft.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
863
, at hans samarbej-
de med Kopenhagen Fur og Tage Pedersen har været godt. Han havde kun
interesse i, at minkbranchen fik så gode og fyldestgørende informationer som
muligt. Det kan have handlet om kompensation og erstatning og om, at der
skulle indhentes oplysninger fra Erhvervsministeriet.
862 Forklaringsdokumentet side 147
863 Forklaringsdokumentet side 403
1976
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0233.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Henrik Studsgaard skrev kort tid efter, at indkaldelsen af Tage Pedersen skulle
afvente og anførte bl.a.: ”vi skal have koordineret med EM. Jeg taler lige med
Dithmer”.
Ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Ask Lyno–Hansen skrev her-
efter kl. 08.06 til Anders Kroman Liin, Katja Goodhew og Paolo Drostby samt
i kopi til Lykke Feld, Tejs Binderup og Maria Petterson således:
”…
Ministeren ønsker, at der i dag afgår en invitation til Tage Pedersen
med henblik på et møde, hvor der kan drøftes kompensation til mink-
branchen.
”Han foreslår, at det tages i to tempi med først et embedsmandsmøde
og derefter et ministermøde. Invitationerne
skal udgå i dag
. Vil I lave
udkast, som vi kan sende ud? I kan drøfte mulige tidspunkter med
Maria (cc.)
DC har meddelt, at der også skal koordineres med EM, han tager fat i
Dithmer derovre, så I må gerne gå i gang, så afventer vi lige en udsen-
delse til, vi har fået en melding fra DC.
…”
Ministersekretær Ask Lyno-Jensen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
864
, at han sendte mailen til Anders Kroman Liin, så han var orienteret om
mødet, kunne forberede materiale hertil samt lave et udkast til en invitation,
som de herefter kunne sende ud.
Tejs Binderup skrev senere til Ask Lyno-Hansen, Paolo Drostby, Katja Goodhew
og Anders Kroman Liin og anførte: ”Har aftalt med Line Nørbæk, at vi kan
være klar til møde torsdag i næste uge”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødeministeriet, har forkla-
ret
865
, at han havde en snak med Tage Pedersen torsdag den 5. november
2020, hvorunder Tage Pedersen tilkendegav, at minkavlerne gerne ville hjælpe
864 Forklaringsdokumentet side 1224
865 Forklaringsdokumentet side 364
1977
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0234.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
til. Kopenhagen Fur var på dette tidspunkt bevidst om, at spørgsmålet om
kompensation og erstatning fra 2021 og frem var uafklaret. Det var utrolig
positivt, at avlerne meldte sig på banen. Der var indført tempobonus, hvis der
kunne aflives inden for 10 dage på de større farme og indenfor 5 dage på de
mindre farme.
Der blev den 9. november 2020 afholdt et møde vedrørende kompensation af
minkavlerne, hvori deltog blandt andre ministrene Mogens Jensen og Simon
Kollerup samt departementschef og afdelingschef fra Miljø- og Fødevaremini-
steriet samt Kopenhagen Fur. For yderligere oplysninger om mødet henvises
til afsnit 9.7.1.22.
9.7.1.4. FAQ til Fødevarestyrelsens hjemmeside
Den 5. november 2020 om formiddagen udarbejdede Fødevarestyrelsen et
notat om information til minkavlerne med det formål at kunne lægge notatet
på hjemmesiden.
Af notatet fremgik under FAQ til minkavlerne uden for zonerne bl.a.:
”…
Må jeg beholde mine avlsdyr?
Nej, alle mink skal aflives.
…”
Notatet blev sendt af Fødevarestyrelsen til afdelingschef Tejs Binderup samme
dag kl. 11.55, som kort tid efter, kl. 12.00, videresendte notatet til sin depar-
tementschef, Henrik Studsgaard, og anførte: ”Du ville gerne have det som ét
notat med prosatekst ikke?”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, her
herom forklaret
866
, at han torsdag den 5. november 2020 havde sagt til Tejs
Binderup, at man i prosaform blev nødt til at skrive til minkavlerne, hvordan
de stod. Det var ikke nok med et ”Q and A”. Han bed ikke mærke i spørgsmå-
let om, at alle mink skulle aflives. Tage Pedersen havde sagt, at minkavlerne
866 Forklaringsdokumentet side 356 og 15654f
1978
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0235.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
havde brug for noget prosatekst, men han fik tilsendt FAQ på mail kl. 12.00.
Fødevarestyrelsen havde tidligere forsøgt at lægge FAQ ud, og Tage Pedersen
havde sagt, at de ikke kunne bruge FAQ. Da han kl. 12.00 modtog FAQ kon-
staterede han, at det ikke var det, som minkavlerne havde efterspurgt. Derfor
kiggede han ikke mere på den sag.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
867
, at det var dette notat, som blev sendt til dem i Miljø- og Fødevaremini-
steriet den 5. november 2020. Henrik Studsgaard havde aftenen før sagt, at
han gerne ville have det som prosatekst, som var det, han henviste til i sin mail
af 5. november 2020 til Henrik Studsgaard. Han og Henrik Studsgaard havde
efterfølgende en samtale, hvor de blev enige om at lægge det på hjemmesiden
for at videreformidle informationen til minkavlerne. Det blev efterfølgende
til et brev til minkavlerne, idet Tage Pedersen ringede til Henrik Studsgaard
og efterlyste mere fyldig information og konkret information om, hvordan
minkavlerne skulle forholde sig.
Tejs Binderup fremkom med nogle bemærkninger til notatet, som han kl.
12.34 sendte til Fødevarestyrelsens kommunikationsmedarbejder Peter Bøl-
ling-Ladegaard med kopi til veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og
kontorchef Camilla Brasch Andersen. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Lidt småting.
Og så tror vi det er vigtigt, at vi er offensive på, at avlerne kontaktes
mhp at gå i gang, fremfor at de skal ringe til jer og aftale tid.
…”
Tejs Binderup sendte kort tid efter, kl. 12.44, endnu en mail og anførte ”Nu
med vedhæftning”. Af det vedhæftede notat fremgår de af Miljø- og Fødeva-
reministeriets foreslåede ændringer til FAQ til minkavlere uden for zonerne
markeret med rødt, hvortil der var indsat en kommentar: ”Skal de ringe til
jer, eller kontakter I dem. Skriv eksplicit hvad farmer skal gøre, og nummer,
hvis de skal ringe til jer”:
867 Forklaringsdokumentet side 1645
1979
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
FAQ til minkavlere uden for zonerne
Må man pelse uden for zonerne?
Ja, man må gerne pelse uden for zonerne.
Hvordan får man 20 kr. i tempo-bonus?
Man får 20 kr. i tempo bonus ved, at minkene i farmen er aflivet se-
nest 10 dage efter start. Dog senest 5 dage efter start, hvis farmen har
mindre end 7.500 mink.
Du skal aftale startdagen med Fødevarestyrelsen,
men du må gerne
starte aflivninger inden denne dato er aftalt.
Skal der ske en optælling, inden man må starte aflivning?
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før op-
tælling. Det skal være muligt at tælle levende og døde mink op. Hvis
minkene er sendt til pelseri, skal en følgeseddel kunne oplyse, hvor
mange mink, der allerede er sendt til pelseri.
Skal der være en myndighedsperson tilstede ved aflivning?
Nej, ikke dagligt. Men en myndighedsperson skal godkende, at farmen
er tom, når det meddeles af besætningsejeren, så Fødevarestyrelsen
kan konstatere, at aflivningen er sket inden for det fastsatte tidsrum.
Må man aflive inden man har modtaget en container?
Det er besætningsejeren eller pelseriet, der skal stå for container på
samme måde som, hvis pelsning skulle foregå på normal vis.
Du må godt gå i gang med aflivningen og have døde mink liggende oven
på burene eller på en presenning. Du skal dog hurtigst muligt skaffe en
container, og du skal selv flytte de døde mink op i containeren.
1980
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0237.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Må man begynde aflivning inden en myndighedsperson er mødt op?
Aflivning skal ikke afvente en myndighedsperson. Man kan således
gå i gang. Besætningsejeren vil blive telefonisk kontaktet for at træffe
aftale om dato for optælling. Det skal derfor være muligt at tælle både
levende og døde mink, hvis pelsning er indledt. Er der afleveret mink
til pelseri, kan følgeseddel eller anden dokumentation anvendes.
Må jeg beholde mine avlsdyr?
Nej, alle mink skal aflives.
…”
Peter Bølling-Ladegaard besvarede mailen fra Tejs Binderup kl. 13.04. Af mai-
len fremgår:
”…
Tak for kommentarer. Jeg har nu tilføjet i vedhæftede. Vi lægger FAQ’er-
ne på www.fvst.dk lige straks.
Fødevarestyrelsen er i fuld gang med at kontakte de ikke-smittede mink-
besætninger uden for zonerne. Vi har også taget kontakt til minkbe-
sætningerne i zonerne, her udestår der ikke mange besætninger, der
skal tages kontakt til.
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
868
, at Kopenhagen Fur sagde, at de havde brug for nogle yderligere ret-
ningslinjer udover de allerede udsendte Q & A. Tage Pedersen sagde under en
telefonsamtale den 5. november 2020, at Miljø- og Fødevareministeriet måtte
tage sig sammen. Minkavlerne havde brug for noget information i prosaform,
som minkavlerne kunne forstå. Han [Henrik Studsgaard] bistod med at få sat
dette arbejde i gang.
868 Forklaringsdokumentet side 1564
1981
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0238.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sander Jacobsen rettede på ny henvendelse til Fødevarestyrelsen v/veterinær-
direktør Hanne Larsen den 5. november 2020 kl. 19.55 på den mailtråd, som
var startet dagen forinden med emnet: ”STÆRKT HASTENDE: Information
til minkavlere påkrævet straks og inden i morgen tidlig”. Mailen blev tillige
sendt i kopi til blandt andre Henrik Studsgaard, Camilla Brasch Andersen og
Tage Pedersen. Sander Jacobsen udtalte kritik af kommunikationen i forhold
til minkavlerne mv.:
”…
Kære Hanne,
Vi har i går aftes distribueret den information, som vi modtog sent fra
dig.
I dag har avlerne landet over fra Fødevarestyrelsens folk modtaget et
hav af forskellige signaler og beskeder om, hvorledes tidsregningen for
tempo-bonus skal tolkes.
Jeg deler avlernes frustration og forvirring. Der er åbenbart total kaos i
jeres kommunikation internt – og dermed selvfølgelig også til avlerne.
Jeg kunne godt sige noget mere om, hvorledes alle både i og uden for
erhvervet oplever styrelsens ledelse af hele denne opgave. Men det vil
jeg undlade, for det kan vi ikke bruge til noget. Vi skal kigge fremad.
Hvorfor går I ikke i dialog med branchen om et snit, der giver mening
i praksis, hvorefter vi sammen kan kommunikere ud om de forskellige
temaer, så det er klokkeklart for alle? Er det ikke den normale og vel-
fungerende måde at gøre den slags på i Danmark?
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
869
, at hans fru-
stration omhandlede den manglende information om, hvordan minkavlerne
skulle forholde sig til tidsfristerne for aflivning af mink og den medfølgende
tempobonus. Minkbranchen havde endvidere en mere generel frustration
869 Forklaringsdokumentet side 1378
1982
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0239.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
over, hvordan Fødevarestyrelsen operationelt havde ledet aflivningsindsatsen.
Han husker ikke Hanne Larsens reaktion på hans mail.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
870
,
at Kopenhagen Fur skrev til hende, idet det til trods for, at Rigspolitiet havde
overtaget styringen, endnu ikke var helt fastlagt, hvordan opgavefordelingen
var, og selv om NOST’en havde taget over, så var der stadig opgaver, som
hvilede på Fødevarestyrelsen, herunder kommunikationen til medierne og
til avlerne. Mailen fra Sander Jacobsen var en medvirkende årsag til, at de
sendte brevet af 6. november 2020 ud til avlerne. Henrik Studsgaard havde
forinden, den 6. november 2020 om formiddagen, kontaktet hende og sagt,
at styrelsen altså skulle have noget information ud.
Af en sms-korrespondance mellem Tejs Binderup og Henrik Studsgaard den
5. november 2020 kl. 20.34 fremgår det, at Tejs Binderup skrev til Henrik
Studsgaard og anførte: ”Har talt med Sander. Alt er godt”.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har i sit doku-
ment: ”Noter om hændelser ifm. d. KU-beslutning d. 4 november om nedslag-
ning af mink” beskrevet kontakten mv. med Sander Jacobsen den 5. november
om aftenen:
”…
D. 5. om aften kommer mail fra KF (Sander Jakobsen) som kræver øje-
blikkelig klar kommunikation til avlerne ift. hvordan de skal forholde
sig. Det anføres, at avlerne gerne vil fremskynde aflivning, men har
behov for viden om praktik og vilkår. Jeg har telefonisk kontakt med
Sander, som bl.a. vil vide, hvordan det kan sikres, at de får tempobonus
og erstatning. Sander klager desuden over, at der hele tiden er uklare
meldinger fra myndighederne om, hvordan avlerne skal agere.
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
871
, at Tejs
Binderups gengivelse af deres samtale den 5. november 2020 stemmer overens
med hans egen hukommelse. Minkbranchen var meget frustrerede over, at der
870 Forklaringsdokumentet side 528
871 Forklaringsdokumentet side 1378
1983
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0240.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke var styr på et hav af praktikaliteter i forbindelse med aflivningsprocessen.
Der var uklare meldinger om, hvordan minkavlerne skulle agere.
Veterinærdirektør Hanne Larsen skrev samme aften to beskeder til Tage Pe-
dersen i tidsrummet mellem kl. 20.33 og 21.04, hvor Hanne Larsen bad Tage
Pedersen om at ringe til hende.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
872
, at Han-
ne Larsen ringede, da hun havde fået til opgave at fremrykke aflivningerne
i syv nordjyske kommuner. Han deltog i Debatten på DR2 med Clement den
aften, og han husker, at hun ringede, da han var på vej hjem. Hun ville høre,
om det ville være muligt for avlerne at være færdige senest den 12. november
2020 med aflivningerne i de syv nordjyske kommuner, hvilket var fire dage,
før fristen udløb for resten af landet. Han svarede, at dette ikke var muligt at
nå, hvortil hun sagde, at de blev nødt til at nå det på grund af nedlukningen i
Nordjylland. Han talte med bestyrelsen herom, og mod forventning lykkedes
det avlerne i de syv kommuner at blive færdige inden fristen den 12. novem-
ber 2020, hvilket han fortsat er meget imponeret over. Hanne Larsen nævnte
ikke hjemmelsproblemerne for ham under samtalen.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
873
, at hun
var i dialog med Tage Pedersen to gange i perioden fra pressemeddelelsen
og indtil den 8.-9. november 2020, hvor det stod klart, at der ikke var lov-
hjemmel. Deres dialog handlede især om de syv kommuner i Nordjylland, og
om at der var problemer med Fødevarestyrelsens første brev af 6. november
2020 til minkavlerne. Under samtalerne gjorde hun sig ikke overvejelser om
hjemmelsspørgsmålet.
9.7.1.5. KU-mødet den 5. november 2020
Den 5. november 2020 kl. 10.00 blev der afholdt et nyt KU-møde om smitte-
udviklingen i Nordjylland samt et efterfølgende pressemøde, hvor tiltagene
i Nordjylland mv. blev præsenteret. Det fremgår af Statsministeriets møde-
indkaldelse til KU-mødet, at medlemmerne af KU-udvalget var indkaldt samt
forsvarsministeren, social- og indenrigsministeren, sundhedsministeren, er-
hvervsministeren, børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forsk-
872 Forklaringsdokumentet side 1397
873 Forklaringsdokumentet side 1550
1984
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0241.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ningsministeren, kulturministeren og miljø- og fødevareministeren. Ifølge
mødeindkaldelsen angik mødet: ”Justitsministeriet: Tiltag til at reducere smit-
teudvikling i Nordjylland”.
Statsministeriet havde forud for mødet udsendt et cover med bilag 1: ”Ud-
meldingspapir vedr. tiltag til at reducere smitteudvikling i Nordjylland”. Af
coveret til brug for mødet fremgår bl.a.:
”…
(Justitsministeriet)
Sundheds- og Ældreministeriet
5. november 2020
Tiltag til at reducere smitteudvikling i Nordjylland
Problem
I forlængelse af statsministerens pressemøde den 4. november 2020
skal der tages stilling til håndteringen af smitteudviklingen i Hjørring,
Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og
Læsø kommuner som følge af en ny muteret virus blandt mink.
Baggrund
Der har været afholdt pressemøde den 4. november 2020, hvor stats-
ministeren oplyste, at alle mink skal aflives, da corona-virus er muteret
i mink.
På pressemødet blev det også oplyst, at der den 5. november 2020 vil
blive udmeldt yderligere skærpede restriktioner og tiltag med henblik
på at reducere smitteudviklingen i de berørte kommuner, hvor en del
borgere er smittet med mink-virus-varianter.
Procedure
Der lægges op til, at regeringen offentliggør tiltag til at reducere smit-
teudvikling i Nordjylland den 5. november 2020.
1985
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0242.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sundheds- og ældreministeren orienterer borgmestrene i de berørte
kommuner samt Regionsrådsformand i Region Nordjylland den 5. no-
vember 2020 om formiddagen.
Sundheds- og ældreministeren orienterer desuden COVID-19-følgegup-
pen (sundhedsordførerne) om tiltagene, ligesom erhvervsministeren
orienterer erhvervsordførerne, og kulturministeren orienterer kul-
turordførerne. Øvrige relevante interessenter orienteres af de relevante
ministerier
Kommunikation
Forventet udmelding på pressemødet i morgen [kl. 12] i Eigtveds Pak-
hus. Pressemødet afholdes virtuelt. Justitsministeriet og Rigspolitiet er
ansvarlige for koordinering og afvikling. Det sker efter koordinering
med kommunikationsenheden under Udenrigsministeriet
Pressemødet forventes at være med deltagelse af sundheds- og ældre-
ministeren, fødevareministeren, erhvervsministeren, rigspolitichefen
og sundhedsmyndighederne (SSI, STPS og evt. STPS). Desuden vil der
ske opfølgning på diverse sociale medier samt coronasmitte.dk.
…”
Kun ganske få af de embedsmænd og politikere, som er blevet afhørt for kom-
missionen, er blevet stillet spørgsmål om KU-mødet den 5. november 2020.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
874
, at som
han husker det, blev der hverken på KU-mødet den 3. eller den 5. november
2020 nævnt noget om hjemmel til eksekvering af aflivning af alle mink. Han
kan ikke huske, om miljø- og fødevareministeren og departementschefen del-
tog i KU-mødet den 5. november 2020, men de fremgår af indkaldelsen til
mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om KU-mødet
forklaret
875
, at KU-sagen den 3. november 2020 efterfølgende blev skilt i to
spor, og der blev kørt en grundigere sag vedrørende restriktionerne i Nordjyl-
874 Forklaringsdokumentet side 1056
875 Forklaringsdokumentet side 648
1986
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0243.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
land. Nordjyllandspakken blev fastlagt i en ny KU-sag, der blev til efter flere
møder i den daværende indsatsgruppe, ligesom der blev afholdt et forbereden-
de KU-møde og et nyt KU-møde om morgenen den 5. november 2020, inden
man meldte noget ud om Nordjyllandspakken. Det var Statsministeriet, der
besluttede, at man ikke var klar til at melde noget ud om tiltagene i Nordjyl-
land, og som besluttede, at der skulle laves en ny konsolideret KU-sag herom.
Sundhedsministerens noter fra KU-mødet den 5. november
2020
Af sundhedsminister Magnus Heunickes håndskrevne noter fra KU-mødet,
som blev indleveret til kommissionen den 22. november 2021, og som siden-
hen er blevet renskrevet, fremgår:
”…
K-Møde
Kåre Møl
Gode erfaringer fra nedlukning i marts: Kurven knækkede hurtigere
end forventet. Befolkning opbakning + sæsonen med os. Logisk: Jo mere
man lægger oveni, des hurtigere ser man effekt. Politisk vurdering:
Hvor hurtigt vil man se den effekt. Særligt: Folkeskole + rejse ud og
ind af Nordjylland, turister, danskere, vandrende arbejdstagere, bustur
til Bornholm fra Nordjylland.
Vigtigt minkvariant ikke spredes uden for Nordjylland.
Mette F
Danskerne er mere tyndslidte end marts måned. Vores sti at betræde
er smallere!! Til begge sider. Enighed ift det der ligger + luk for ind- og
udrejse til Nordjylland.
Simon Kol
Børn på minkfarme hjemme fra skole.
Kåre
Der skal gå 14 dage fra sidste mink ånder ud, og så dokumenterer vi
sekventere data, realistisk går der nok 3 uger, vi snakker altså 5 uger i
9.7.1.5.1.
1987
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0244.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
alt, fordi 14 dage slå ned. Ift skoler: Ikke små klasser børn ramt eller
driver. Minkstammer ramt i høj grad voksne og ældre.
Kåre Møl
Virkelig vigtigt at sekventere stammer fra hele DK. Uge 43: 94% af
minkrelaterede stammer er i Nordjylland, men en spredning sker der
jo – et enkelt tilfælde cluster 5, 94-årig kvinde fra Kirke Hyllinge, hun
er næppe superspreder, vi prøver at få fat i familie, hun har dårlig
hørelse, har ikke fundet andet. Og så cluster 1 i Bornholm, 2 tilfælde.
Sekventeret 15%.
Mette F
Det er stort og indgribende. Pressemøde nødvendigt. Nicolais ord: Hvis
vi lukker hele DK ned risikerer vi modsat signal om ikke styr på det.
Pressemøde, kvalitet i går ikke lige i skabet… Spejlsalen, vurderer vi på.
Kåre
Jo, status undervejs. Cluster 5 – udbredt! Det vi gør nu er fuldstændig
i overensstemmelse m. internationale tiltag. Grænsespørgsmål så po-
litisk.
Mette
Nordjylland. Vi skal lukke mest muligt ned! Også skolerne. Har relativt
travlt.
…”
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
876
, at han
genkender sine udsagn på mødet i noterne.
9.7.1.6.
Pressemødet den 5. november 2020 vedrørende Nordjylland-
spakken
Den 5. november 2020 kl. 18.30 blev der afholdt et pressemøde, som ho-
vedsageligt angik indførelsen af restriktioner i Nordjylland. I pressemødet
deltog statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke,
876 Forklaringsdokumentet side 1055
1988
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
erhvervsminister Simon Kollerup, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Bro-
strøm og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.
Forud for pressemødet blev udkast til statsministerens tale kl. 15.37 sendt
til faktatjek hos Justitsministeriet og Sundhedsministeriet. Af taleudkastet
fremgår følgende om mink:
”…
Baggrunden er – som de fleste ved – at der er fundet muteret coronavi-
rus både i mink og hos mennesker.
Det indebærer den fatale risiko – at den vaccine, som hele verden håber,
skal redde os ud af pandemiens greb – ikke kommer til at virke, som
den skal.
Det er meget alvorligt. For Danmark. For verden.
I går besluttede vi derfor, at hele den danske minkbestand skal aflives.
…”
Nyt taleudkast blev kl. 17.11 sendt til faktatjek hos Justitsministeriet og Sund-
hedsministeriet. Af det nye udkast til statsministerens tale fremgår:
”…
Baggrunden er – som de fleste ved – at der er fundet muteret coronavi-
rus både i mink og hos mennesker.
Det indebærer den risiko – at en kommende vaccine, ikke kommer til
at virke, som den skal.
Det er selvsagt meget alvorligt.
I går besluttede vi derfor, at hele den danske minkbestand skal aflives.
Det var som jeg sagde en beslutning vi traf med et tungt hjerte. Vi ved i
går var en tung dag for mange familier. En tung dag for hele erhvervet.
…”
1989
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sundhedsministeriet v/Ester Løffler sendte kl. 17.54 Sundhedsministeriets
bemærkninger til statsministerens taleudkastet. Sundhedsministeriet frem-
kom ikke med bemærkninger til den del af talen, som angik omtale af mink.
Justitsministeriet v/kontorchef Lisbeth Gro Nielsen sendte kl. 18.06 Justits-
ministeriets bemærkninger til statsministerens taleudkast. Justitsministeriet
fremkom ikke med bemærkninger til den del af talen, som angik omtale af
mink.
Der blev i Statsministeriet udarbejdet Q&A vedrørende tiltag i Nordjylland
og tiltag til aflivning af mink. Af en mail sendt internt i Statsministeriet af
Kristian Kjærgaard Hansen den 5. november 2020 kl. 17.51 til bl.a. minister-
sekretariat og i kopi til blandt andre departementsråd Pelle Pape med emnet
”QA-beredskab 5. november 2020” var det anført: ” Her QoA pakke til pres-
semøde i dag. Er godkendt af PPA hhv. CSL (økonomi)”.
Af de udarbejdede Q&A’s fremgår om tiltag til aflivning af mink:
”…
Tiltag til aflivning af mink
2.1. Hvorfor har I ikke forbudt minkavl, når andre lande har gjort det?
∙ Myndighederne har løbende indført tiltag for at sprede smitten
blandt mink. Desværre uden den ønskede effekt.
∙ Nu står vi i en situation, hvor vi har en klar anbefaling fra sundheds-
myndighederne, og derfor reagerer vi nu, som vi gør.
2.2. Betyder det, at regeringen vil forbyde minkavl i Danmark for altid?
∙ Der er truffet en beslutning om aflivning for at beskytte folkesund-
heden i den nuværende situation.
∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde at den danske
minkbranche sættes på pause for en perioden. Men det er sund-
hedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en mindre
mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.
1990
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0247.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
2.3. Risikerer Danmark at blive et nyt Wuhan-epicenter for smitte med
den nye muterede virus?
∙ Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå.
∙ Situationen er en anden i dag. Vi har et andet setup med test mv.,
så vi har mulighed for at følge udviklingen helt tæt og få stoppet
smittekæderne. Samtidig iværksætter vi nu målrettede tiltag for de
berørte kommuner.
2.6. Hvordan har omverden reageret på nyheden om mutation af virus?
∙ Udmelding i går har givet genlyd i de internationale medier. Og jeg
tror, at vi kommer til at se mere dækning i de kommende dage. Det
er en alvorlig sag.
∙ Jeg har bemærket mig, at WHO bl.a. har bekræftet, at de er i kon-
takt med Danmark. Og det er vigtigt for mig at understrege, at vi
selvfølgelig samarbejder fuldt ud med WHO og andre relevante in-
ternationale myndigheder.
∙ Det er klart, at vi er meget opmærksomme på hvordan omverdenen
tager det her ned. Udenrigsministeren har i dag talt med flere af sine
europæiske kollegaer [Østrig, Holland, Sverige og Finland] om sagen,
[og parallelt tager vi gennem de danske ambassader kontakt til en
række af vores samarbejdslande]. [Der er bekymring.] Det er vigtigt
for os, at WHO, ECDC og vores internationale partnere har tiltro til, at
vi tager situationen alvorligt og tager de nødvendige forholdsregler.
Baggrund
Den internationale omtale af den danske minksituation har været be-
tydelig. Alle større internationale nyhedsbureauer som Reuters, AP, og
AFP har udsendt telegrammer om nyheden, som er delt på tværs af
medier i hele verden, herunder New York Times og BBC.
Tonen i redaktionelle medier og på sociale medier er primært nøgternt
refererende fra pressemødet. WHO har i dag på Twitter meldt ud, at
man er i kontakt med den danske regering for at høre mere om de
1991
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0248.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
genetiske mutationer i virusset. Udenrigsministeren har i dag briefet
sin østrigske, hollandske, svenske og finske kollega om situationen og
regeringens håndtering. Det påtænkes at afholde myndighedsbriefing
af international presse den 6. november i IPC-regi.
…”
Der blev ligeledes udarbejdet beredskaber til brug for sundhedsministerens
og erhvervsministerens deltagelse i pressemødet.
På pressemødet gentog statsminister Mette Frederiksen budskabet fra presse-
mødet den 4. november 2020 om, at der var truffet beslutning om aflivning
af den danske minkbestand. Pressemødet er transskriberet og tilgængeligt på
Statsministeriets hjemmeside.
Af transskriptionen fremgår det, at der på pressemødet bl.a. blev omtalt for-
hold mv., som angik beslutningen den 3. november 2020. Det fremgår af
transskriptionen af pressemødet den 5. november 2020 bl.a.:
”Pressemøde
den 5. november 2020
Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste
oplysninger om aflivning af mink.
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg vil gerne have lov til at sige
velkommen til pressemødet.
Baggrunden er, som de fleste ved, at der er fundet muteret coronavi-
rus både i mink og hos mennesker. Det indebærer en risiko for, at en
kommende vaccine måske ikke kommer til at virke, som den skal. Det
er selvsagt meget alvorligt. I går besluttede vi derfor, at den danske
minkbestand skal aflives. Det var en tung dag for rigtig mange familier
og for hele det danske minkerhverv. Det har gjort et stort indtryk på
mig, vil jeg gerne sige, at se, hvordan I minkavlere har håndteret den
ulykkelige og meget svære situation – tak for det!
Og med de ord, så giver jeg ordet videre i første omgang til Sundheds-
ministeren. Værsgo!
1992
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0249.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!
Vi har den seneste uge her i Danmark haft 7.473 bekræftede tilfælde
med coronavirus. De 304 af dem er fundet i de pågældende syv kom-
muner i Nordjylland. Og ligesom i resten af Danmark, der ser vi en
udvikling i smitten i Nordjylland. Antallet af indlagte i Nordjylland
er næsten fordoblet den seneste uge fra 14 til nu 26. Vi ved, at virus
muterer, det er jo derfor, vi er her. Det er derfor, vi gør dét, vi gør nu her.
Vi ved, at den er muteret i fem forskellige stammer, der er kommet fra
mink og blevet fundet i mennesker igen. Fem forskellige af dem. Og vi
ved, at 94 procent af de virusvarianter, som stammer fra mink, er fundet
hos mennesker i Nordjylland. Og det er så én af de virusvarianter, som
er den her nye Cluster 5-variant, som har vist sig at kunne risikere at
nedsætte effekten af de aktuelle vaccinekandidater.
Statsminister Mette Frederiksen:
Tak for det!
Så giver jeg ordet videre til Statens Serum Institut. Værsgo Kåre!
Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak for det!
Jeg vil starte med at udtrykke min sympati for folk i Nordjylland, spe-
cielt dem der er tilknyttet minkavlen. Minkavlen er et stort og vigtigt
erhverv i Danmark. Og det er en meget vanskelig situation, det erhverv
står i. Vi har haft kontakt med erhvervet i forbindelse med samarbejdet
omkring overvågning af infektioner blandt folk, der arbejder i minker-
hvervet. Så vi kender erhvervet godt og ved, det er en meget vanskelig
situation for jer. Men det er altså nødvendigt at gøre det, der skal gøres.
I dag, der deltog jeg i et møde med Det Europæiske Smitteagentur ECDC
og Verdenssundhedsorganisationen WHO – både repræsentanter fra
Genève, altså hovedkvarteret og fra europakontoret, som jo ligger i Kø-
benhavn. Så det var anerkendte forskere, epidemiologer, virologer, folk
med erfaringen inden for kommunikation og så videre, og så videre, der
deltog i det møde, og de er enige i, at det er det rigtige, Danmark gør.
De ser på situationen med stor bekymring af to årsager.
1993
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
For det første, fordi minkproduktionen repræsenterer et stort reservoir
af dyr, som smittes så let som ingenting. Og hvor smitten spredes fuld-
stændig ukontrolleret, fordi mink holder ikke afstand. Mink går ikke
med mundbind. Mink spritter ikke af. De gør ikke alt det, som vi andre
gør, for at forhindre smittet. Og det vil sige, det er svært at kontrollere
en pandemi, når man har det her enorme reservoir af dyr.
Og så det andet, det er de her mutationer, som stiller spørgsmål ved,
om man er i stand til at forebygge den videre smitte med vacciner. De
er enig i, at Danmark gør det rigtige ved at fjerne de reservoirer, som
kan give smitte ved at lave udbredt testning og kontaktopsporing som
beskrevet. Og også i at begrænse unødvendig aktivitet i området, således
så at smitten, den bliver bragt tilbage til et minimalt niveau.
Vi står heldigvis i en gunstig situation, fordi vi kender virus. Vi har en in-
frastruktur, hvor der kan testes. Vi har opsporingskapacitet. Vi er i stand
til at lave de opfølgende undersøgelser, både i laboratoriet og gennem
interview med de folk, der er smittet, for at undersøge smittevejene.
Det er vigtigt at understrege, at det her virus, det er ikke mere farligt
end andre coronavirus, så man skal ikke være bekymret for, at der er
en øget risiko for at blive indlagt eller blive alvorligt syg eller dø. Som
sådan, så opfører den sig som andre coronavirus. Men den immunitet,
den efterlader, de antistoffer, som man har efter denne her infektion
er lidt anderledes end de antistoffer, som følger de andre varianter. Og
det har vi kunnet vise i et laboratorieeksperiment. Det er sådan, så hvis
man dyrker virus i et biosikkerheds III-laboratorium, som er sådan et
særligt sikkert laboratorium, hvor man faktisk kan dyrke virus, der vil
virusvækst normalt hæmmes, hvis det er, man putter antistoffer ned i
de her vækstmedier. Og der viser det sig, at hvis man nu dyrker det her
nye virus, Cluster 5-virus, så bliver det ikke hæmmet i samme grad. Og
det har vi kunnet se i otte ud af ni patientprøver.
Og det rejser så den store bekymring, at denne her virus efterlader en
anden immunitet end en infektion efter en normal virus. Det betyder
dels, at man har en større risiko for at blive smittet igen, men det betyder
også, at hvis det er, det her virus får lov til at brede sig og udvikle sig
yderligere, at vi ikke har de samme muligheder for at forebygge videre
1994
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0251.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
smitte med den vaccine, vi alle sammen håber på, det er det lys, vi alle
sammen ser i tunnelen – på et eller andet tidspunkt i 21, så regner vi
med at skulle vaccinere.
Det er godt, vi har opdaget det her problem, inden vi står i en situation
og faktisk ser en manglende effekt af vaccinen ude i befolkningen, så
derfor er WHO og ECDC også enige i, at Danmark viser rettidig omhu
ved at opdage denne her ændring, førend den faktisk for alvor har givet
problemer i befolkningen, og at vi griber ind.
Så vil man måske spørge: Har vi den perfekte evidens. Nej, det har vi
ikke, der er brug for nogle undersøgelser, der bekræfter de undersø-
gelser, vi allerede har lavet. Der er brug for nogle supplerende under-
søgelser, hvor vi også kigger på, hvad det faktisk betyder i forhold til
vacciner, og så videre, og så videre. Så der vil komme nuancer til denne
her fortælling hen ad vejen. Men det, som WHO og ECDC også sagde:
At ja, I bliver nødt til at handle, førend I har den perfekte evidens, fordi
det kan vise sig, at det bliver for sent at handle, såfremt den perfekte
evidens er skaffet til veje.
Tak for det!
Statsminister Frederiksen: Tak for det!
Og så giver jeg ordet videre til Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen!
Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Mange tak for det!
De her tiltag, som vi nu udmelder for de syv nordjyske kommuner, de
indeholder en lang række skærpede restriktioner, som vil gøre det hårdt.
Det bliver hårdt for jer i de syv nordjyske kommuner, men det er også en
bekymrende udvikling, og vi er også nødt til at gøre noget nu. Vi er nødt
til meget hurtigt at få brudt de smittekæder, som er oppe hos jer, fordi
vi har den her helt særlige bekymring i forhold til smitten fra mink.
[Nedenfor gengives uddrag af journalisters spørgsmål og ministres svar
her på]
Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Kåre Mølbak, jeg vil bare sige tak for
svaret. Jeg elsker at høre dine svar, du ved en masse ting, det var nu
1995
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0252.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ellers Mette Frederiksen, jeg rigtig gerne ville have stillet det spørgsmål.
Men det kan jeg så ikke.
Så vil jeg spørge om noget andet så. Det har været kendt meget længe
her, at mink smitter, kan få corona fra mennesker, og de kan også give
det tilbage til mennesker. De kan skabe mutationer, som kan gå ud
over, som kan skabe problemer i forhold til vaccine. Det har man vidst
længe. Det har man vidst i over en måned. Hvorfor gør man først noget
nu? Og nu vil jeg godt høre Mette Frederiksen. Vi har jo et ekstremt
forsigtighedsprincip i forhold til mennesker, hvorfor har man ikke haft
det i forhold til mink. Hvorfor gør man først noget nu?
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tak for spørgsmålet!
Altså, først vil jeg gerne rette en misforståelse – det er ikke først nu, at
myndighederne i Danmark gør noget i forhold til minksituationer. Som
mange jo også vil kunne huske, har der været en ret heftig diskussion,
også om den indsats, der er pågået igennem den senere tid.
Som Statens Serum Institut netop har sagt, så modtog vi i mandags
som regering en ny risikovurdering, hvor ordene er så eksplicitte og
så klare, at det for regeringen står klart, at vi bliver nødt til, og det er
en tung og en svær beslutning, at aflive alle mink i Danmark, og det
var det, vi meldte ud i går. Og den beslutning er truffet, heldigvis med
bred opbakning. Det arbejde, det er helt nødvendigt, og ved siden af
det skal vi så inddæmme den smitte, der er blandt mennesker, og det
er derfor, vi i dag præsenterer de også hårde, men nødvendige tiltag i
forhold til Nordjylland.
Og værsgo til næste spørgsmål!
Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Nikolaj Rytgaard fra Jyllands-Posten.
Statsministeren har mange gange sagt, at regeringen praktiserer det her
forsigtighedsprincip, altså at man også gerne vil gå længere end ens
styrelser anbefaler. Hvorfor stod man ikke fast på det forsigtigheds-
princip, som betød, at man slog de første smittede minkbesætninger
ned i juni, men så stoppede man så med at gøre det i juli. Hvorfor stod
1996
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0253.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
regeringen ikke fast på det forsigtighedsprincip og slog alle smittede
minkbesætninger ned undervejs i hele den her epidemi?
Statsminister Mette Frederiksen: Altså jeg kan henvise til det, der alle-
rede er sagt fra Statens Serum Institut. Og det er en ny risikovurdering,
der i den her uge gør, at vi er nødsaget til at træffe den beslutning, der
er truffet nu.
Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Jeg har bare hørt statsministeren
sige, vi er klar til at gå længere, end vores myndigheder siger til os.
Hvorfor er statsministeren og regeringen i denne her sag ikke gået læn-
gere, end myndighederne siger, og fastholdt det forsigtighedsprincip?
Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige det sådan, at det er en
ualmindelig stor, det er en tung, det er en svær beslutning at aflive
mange, mange, mange millioner af dyr og tage – og det ved vi jo godt,
at det er det, der bliver konsekvensen af det her – hverdagen væk fra
ganske mange minkavlere, deres familie, der er en masse beskæftigelse,
ikke mindst i Nordjylland, der knytter sig til det her erhverv. Og det
gør vi som regering på det tidspunkt, hvor der er en risikovurdering,
der tilsiger, at det er den rigtige beslutning. Og det mener vi fuldt, vi
kan stå på mål for.
Olivia Høj Fälling, Dagbladet Børsen: Men om ikke andet, vil I så tilbyde
en erstatning, der svarer til det. Og har I en eller anden vurdering af,
hvor mange penge, det kommer til at være?
Erhvervsminister Simon Kollerup: Jamen, der er ingen tvivl om, at det
her samlet set bliver et meget stort beløb – både når vi tæller minka-
vlerne med, men selvfølgelig også når vi tæller det øvrige erhvervsliv
med. Og vi kommer til at have drøftelser med Folketingets partier om
det her spørgsmål. Vi er i dialog med minkavlerne som branche selv i
forhold til hvilke initiativer, der også kan bringe nogle af minkavlerne
videre til en anden beskæftigelse. Så vi skal nok komme det nærmere
i takt med, vi har de politiske drøftelser og få lavet den juridiske afkla-
ring af spørgsmålet.
1997
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0254.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det var dagens spørgsmål og da-
gens meldinger fra både myndigheder og regering. Vi har efterhånden
stået på rigtig mange pressemøder her i Spejlsalen, men vil ikke lægge
skjul på, at vi i dag godt ved, det er med et særligt tungt budskab fort-
sat til minkavlerne i Danmark og hele følgeerhvervet og industrien
og jeres familier. Men altså nu også til hele Region Nordjylland, som i
den kommende tid skal gøre en meget særlig og for mange også svær
indsats for, at Danmark kommer godt igennem den her pandemi. Jeg
håber, hele Danmark vil bakke op og rigtig god arbejdslyst med det
hele. Tak fordi I så med!”
Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste
oplysninger om aflivning af mink.”
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut har om pressemødet for-
klaret
877
, at det pressemøde kom i stand, fordi pressemødet den 4. november
ikke særligt godt dækkede folk i Nordjyllands bekymringer. Han forklarede,
at de havde indrapporteret cluster 5 fundene til Det Europæiske Smitteagen-
tur og WHO, som delte bekymringen. Men Det Europæiske Smitteagentur og
WHO har jo heller ikke nogen mening om spørgsmålet om aflivning af dyr.
Det ligger uden for deres mandat, men de delte bekymringen. Foreholdt hans
udtalelse på pressemødet: ”Og vi har også lagt den risikovurdering, vi har la-
vet, hvor konklusionen er, at denne her situation er uforenelig med et aktivt
minkerhverv i Danmark”, har han forklaret, at den formulering ville han ikke
have gentaget. Det, der var meningen, var, at fortsat minkavl under den igang-
værende epidemi var en betydelig risiko for folkesundheden. Han svarede for
stramt der. Han burde have holdt sig til risikovurderingen. Men det skyldes,
at det er en samtale med en journalist, og så taler han uden manuskript.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om Kåre Mølbaks
indlæg på pressemødet forklaret
878
, at Kåre Mølbak her udtrykte sig lige så
klart, som han havde gjort til partiledermødet.
Der blev den 5. november 2020 udarbejdet et faktaark med overskriften ”Til-
tag til at reducere smitteudviklingen i Nordjylland”. Af en mailkorrespondance
877 Forklaringsdokumentet side 186f
878 Forklaringsdokumentet side 761
1998
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
den 5. november 2020 mellem Pelle Pape og Lisbeth Gro Nielsen om faktaarket
fremgår bl.a., at Pelle Pape anførte: ”Tak skal offentliggøres 18.30. Vi uddeler
også til pressemødet”.
Af faktaarket fremgår indledningsvist:
”…
Det er besluttet, at alle minkbesætninger i Danmark skal slås ned. Re-
striktionerne og tiltagene skal ses i sammenhæng hermed. Det har før-
ste prioritet, at minkbesætningerne i de berørte kommuner slås ned.
…”
9.7.1.7. Miljø- og fødevareministerens deltagelse i to tv-programmer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen deltog den 5. november 2020 i Go’
Aften Live på TV2 og i Debatten på DR2.
9.7.1.7.1. Go’ Aften Live på TV2 kl. 18.30
Der blev udarbejdet presseberedskab til brug for ministerens deltagelse i pro-
grammet Go’ Aften Live på TV2 kl. 18.30:
”SPØRGSMÅL
fra Go AFTEN Danmark:
-Hvordan kan det være, at minkfarme på Fyn, Sjælland og Bornholm
skal lukke, når der slet ikke har været nogle smittetilfælde?
Svar:
Regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark har været
en utrolig tung beslutning. Det er en beslutning, der er truffet, med
folkesundheden som øverste hensyn – ikke blot i Danmark, men i hele
verden. Vi er godt klar over, at det her betyder, at minkbranchen i Dan-
mark reelt bliver lukket helt ned – ikke bare i år, men i en årrække, men
det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at hvis vi beholder selv en
mindre mængde avlsdyr, vil det udgøre en risiko for folkesundheden,
og når man laver så store indgreb som vi har gjort i det her forløb, så
er det fordi, at det ikke er en risiko, som regeringen er villige til at løbe.
1999
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
-Hvad nytter det, at vi I Danmark afliver mink, når man ikke engang
tester mink for corona i Polen, Rusland mm.?
Svar:
I Danmark har vi verdens største minkproduktion, og når SSI siger, at
vi lige nu har verdens største koncentration af dyr, der er smittede med
covid-19, så er vi selvfølgelig nødt til at tage det alvorligt.
Vi er ikke herre over, hvad man gør i andre lande, men ligesom Kina
nok ikke er stolte over at være epicenter for en pandemi, så er det heller
ikke noget, vi ønsker at Danmark skal være kendt for.
-Kunne I ikke havde grebet tidligere ind og aflivet de minke, der var
smittet i Jylland?
Svar:
Vi træffer ikke så drastiske beslutninger på baggrund af mavefornem-
melser eller teorier. Vi træffer først den beslutning, når sundhedsmyn-
dighederne siger til os, at det er det rette at gøre.
Jeg tror, at hvis vi havde truffet denne beslutning for en eller to måne-
der siden uden at have et fagligt belæg for det, at så havde de samme
partier, der kritiserer os, været efter os for at overreagere.
-Er dette ikke en overreaktion?
Svar:
Når Statens Serum Institut finder, at muteret virus fra mink ikke bøjer
af for antistoffer fra tidligere smittede personer, med den ønskede effekt
– og at folkesundheden dermed er på spil. Så er vi i regeringen i hvert
fald ikke indstillet på at læne os tilbage og sige: Lad os nu se, hvad der
sker. Det eneste ansvarlige at gøre i denne her situation er at handle
hurtigt og resolut. Det gør ondt. Men det er nødvendigt. Ikke bare for
folkesundheden i Danmark, men i hele verden.
2000
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
-Hvordan mener I, Danmark nogensinde skal være førende på mink
igen?
Svar:
Jeg kan godt se, at det lige nu ser sort ud. Vi er jo ikke blinde for, at når
vi afliver alle dyr, også avlsdyr, så betyder det også en nedlukning af
erhvervet i en årrække. Hvor længe ved vi ikke, ligesom vi heller ikke
ved, hvor længe vi skal bokse med corona-pandemien og dens følger.
…”
Minkkommissionens sekretariat har foretaget transskribering af programmet.
Heraf fremgår:
”…
[Indledende interview med to minkavlere er udeladt]
Værten Petra Nagel:
Velkommen Mogens Jensen, fødevareminister.
Tilbage fra corona-isolation.
Mogens Jensen:
Ja tak.
Værten Petra Nagel:
Tillykke med den negative corona-test.
Mogens Jensen:
Tak for det.
Værten Petra Nagel:
Mogens, Knud og Kim her mener, at der bliver
overreageret fuldstændigt. Det er trods alt 6.000 arbejdspladser og
1.100 farme, som må lukke alt ned. Har I ikke overreageret?
Mogens Jensen:
Jeg vil allerførst sige, at jeg forstår godt de følelser, der
er på bordet her. Det er jo helt rigtigt, at denne her beslutning er meget
alvorlig, har meget alvorlige konsekvenser for minkbranchen. Det er
folks livsværk, der her forsvinder. Folks arbejde. Det er familier. Det er
dybt beklageligt, og jeg vil tilslutte mig ordene: ”Det er noget lort”. Det
er kun gjort ud fra én eneste betragtning – det er folkesundheden. Og
det er jo fordi, at smitten, corona-smitten ikke skal brede sig videre ud
i samfundet. Og så er det gjort ud fra, da vi fik den seneste oplysning
2001
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
om, at minkvarianten af virus muterer på en sådan måde, at det altså er
en trussel mod den vaccine, som er under fremstilling og de vacciner,
der er under fremstilling. Så den eneste grund, det eneste grundlag vi
gør det her på, det er jo fordi, at vi er nødt til at tage det hensyn – ikke
kun til befolkningen i Danmark, men til den globale pandemiudvikling.
Værten Petra Nagel:
Knud, kan du ikke godt forstå, det her er, som Mo-
gens siger, verdensomspændende pandemi. Det her det kan, ja, berøre
resten af hele verden. Det her det er jo et nødvendigt onde.
Minkavler Knud Vest:
Hvis det er rigtigt, så kan jeg godt forstå det. Jeg
er nødt til at sige, at den oplevelse, som erhvervet har haft helt generelt,
er, at man på intet tidspunkt har været parat til at lytte til os, til løsninger
vi ville komme med for at prøve at inddæmme risikoen og fjerne den.
Det næste jeg er nødt til at sige, det er, at både ministeren, der sidder
over for mig, og statsministeren i dag ikke bestemmer – det gør Kåre
Mølbak. Og har jeg ikke på noget tidspunkt set andre bakke ham ret
meget op andet end ham selv og hans egen organisation. Mit indtryk
er, at der er meget stor tvivl om den beslutning, der er truffet imellem
andre af de kloge – ikke du og jeg, men andre kloge mænd, som har
forstand på det her. Og derfor så må jeg sige, jeg er vildt rystet over, at
regeringen lader sig køre rundt af embedsmændene i stedet for måske
også at have lyttet til erhvervet og de andre mennesker, andre forskere.
Jeg hørte jo, at de 12 corona-ramte, mink-corona-ramte kan man sige, var
alle kommet over det. Ingen havde været syge, der er ikke døde nogen
af mink-corona eller nogen minkfarmere er heller ikke døde eller deres
medarbejdere. Altså man har, når først pressen går i sving sammen med
politikerne, så går alt i sving, og så kan vi overhovedet, jamen så er vi
jo hjælpeløse. Og det er dér, vi er landet. Vi føler os totalt kørt over.
Værten Petra Nagel:
Mogens Jensen.
Mogens Jensen:
Ja, jeg skal selvfølgelig understrege, at i hele der her
forløb – og det tror jeg måske også, du ved Knud, du har været medlem
af bestyrelsen forstår jeg jo gennem tiden – altså vi har jo været i dialog
med brancheorganisationen hele vejen igennem det her forløb. Og det
var jo også sådan, da smitten den startede i juni måned oppe i Nordjyl-
land, da slog vi de første 3 farme ned, fordi at vi ikke på det tidspunkt
2002
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
anede, hvad vi havde med at gøre. Siger, det gør vi af et forsigtigheds-
princip, men så fik vi jo en rådgivning fra sundhedsmyndighederne,
der gjorde, at de sagde: ”I kan godt forsøge at inddæmme det, og det,
tror vi, er tilstrækkeligt.” Og så lavede vi jo en inddæmningsstrategi,
der handlede om at give værnemidler osv. osv. uden at begynde at slå
minkene ned. Da man så kunne se, at det ikke kunne holde smitten inde,
men den begyndte at brede sig ud i samfundet, så kom beslutningen om
aflivning igen på baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering, så
vi har jo taget skridt hele tiden, der har baseret sig på sundhedsmyn-
dighedernes vurdering, men vi forsøgte den der inddæmningsstrategi
til at starte med. Den lykkedes bare ikke desværre.
Værten Petra Nagel:
Men Mogens Jensen, skæver I ikke til andre lande.
Man tester jo ikke mink i andre lande som Sverige, som Polen, Kina,
Rusland f.eks.
Mogens Jensen:
Altså dem, vi har skævet mest til, har været Holland,
som jo startede med at få den her smitte af mink, eller corona i mink,
og for dem betød det jo, at de også tog beslutningen om at slå minkbe-
sætninger, udfase minkproduktion i Holland, men det, der er særligt
for Danmark - og det er jo det, der er det særligt begrædelige her også,
fordi det ved jeg, jeg er jo tidligere handelsminister, jeg har rejst rundt
og promoveret mink og solgt mink, særligt i Kina - det er jo, at vi har
en helt unik kvalitet af mink i Danmark, og vi har verdens største
minkproduktion, det betyder også, at vi har langt de fleste mink i ver-
den samlet i Danmark – 15 til 17 millioner. Og det er jo det, der gør,
at der er en særlig risiko her, for vi så har mange individer, der bliver
smittet med covid-19, og så er risikoen, både for at det breder sig ud i
samfundet, men ikke mindst, at denne her mutation bliver skabt, der
kan ødelægge vores vaccine, at det er der, risikoen ligger. Så vi træffer
denne her beslutning, ikke kun ud fra danske interesser, men også på
verdenssamfundets vegne.
Værten Petra Nagel:
Kim, har du noget, du gerne vil sige til Mogens
Jensen her til sidst?
Minkavler Kim Christensen:
Jamen, jeg hører, hvad du siger, men jeg
kan simpelthen ikke forstå, at I finder ud af det første gang, at I så
2003
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke - så konsekvent, som I har været over for hele branchen nu - ikke
bare har sagt: ”Vi tager de 3 farme, afliver”. Det havde da været noget
billigere for alle. Altså så kunne vi have fået lov at køre videre med at
teste 2 gange, 3 gange om ugen, og måske havde overlevet. I stedet for
lige pludselig at slå dem ned og så lade stå til. Altså I var jo ikke på
med det samme. Altså der gik jo rum tid, hvor I ligesom kunne sige,
jamen I havde da gelejdet os for, at der kunne komme videre. Hvis I
havde været på med det samme, så tror jeg ikke på, at vi havde siddet
i den situation i dag.
Værten Petra Nagel:
Mogens Jensen, helt kort her til sidst.
Mogens Jensen:
Ja, vi var på med det samme. Da vi kunne se, at den der
inddæmningsstrategi, hvor det handlede om, at I havde værnemidler
og sikrede farmene, ikke fungerede, men smitten bare blev ved med
at brede sig hurtigere og hurtigere, så var det, du startede med at slå
minkene ned, også i en omkreds inden for de smittede farme, fordi vi
kunne se, at lige så snart der var konstateret smitte ét sted, så var den
lynhurtigt henne til en farm i nærheden, og det var derfor, du lavede
denne her zone, hvor der blev slået ned, og alt det her er jo foregået på
sundhedsmyndighedernes anbefalinger, så det har jo været de anbefa-
linger, vi har fået, og dem er vi gået efter hele vejen igennem.
Minkavler Kim Christensen:
Jo, men I siger jo selv, den er farlig.
Værten Petra Nagel:
Kim og Knud og Mogens Jensen, jeg synes, vi skal
fortsætte vores snak nede i køkkenet nu. Vi har desværre ikke mere tid.
Tusind tak fordi I kom alle 3.
…”
9.7.1.7.2. Debatten på DR2 kl. 20.00
Til brug for ministerens deltagelse i Debatten på DR2 blev der udarbejdet
pressenotat, hvoraf fremgår:
2004
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Ministerens hovedbudskaber:
∙ Regeringen har på baggrund af sundhedsmyndighedernes seneste
anbefalinger måtte tage den meget svære beslutning, at alle mink
skal slås ned hurtigst muligt.
∙ Vi er meget bevidste om, at denne beslutning har meget store kon-
sekvenser for minkbranchen og at den for minkejerne betyder, at de
mister ikke bare en indtægt, men også de avlsdyr, som skulle have
dannet grundlaget for deres fremtidige indtjening.
∙ Vi er også meget bevidste om, at dette for mange i branchen er en
situation, som lige nu kan virke næsten ufattelig og meget svær at
overskue, og både regeringen og jeg selv har den dybeste sympati
og medfølelse for alle, som er berørte af dette.
∙ Vi står dog også over for en af de største sundhedsmæssige kriser,
som verden nogensinde har oplevet - og regeringen har derfor været
nødt til at handle så beslutsomt, som den har gjort og det er en tung,
men også rigtig beslutning i en situation, hvor den vaccine, der lige
nu er lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare.
∙ Og derfor er den vigtigste fokus lige nu også, at få gennemført af-
livningerne så hurtigt som muligt, og derfor vil indsatsen fra myn-
dighedernes side øges med assistance fra bl.a. Politiet og Forsvaret,
ligesom at vi minkejerne nu tilbydes et tillæg for hurtig aflivning af
dyrene inden for en række fastsatte rammer.
Q/A:
Spm:
Har vi det rette grundlag for at træffe en så omfattende beslutning?
Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra vores
sundhedsmyndigheder, som meget klart har meldt ud, at en fortsat
minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en be-
tydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for, at
forebygge COVID-19 med vacciner.
Spm:
Hvad skal der ske med avlerne – udover den allerede præsenterede
erstatningsordning?
2005
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
De erstatninger som der hidtil har været omtalt, er de erstatninger, som
udbetales i forbindelse med aflivninger, som følge af et udbrud af en
smitsom dyresygdom, og som er helt generelle regler for den situation.
Den nye beslutning er, at aflive alle mink af hensyn til folkesundheden,
og her arbejdes der lige nu på modeller for adgang til anden økonomisk
hjælp og kompensation, som der blev redegjort for på pressemødet i går.
Spm:
Blev oppositionen inddraget nok i processen?
Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig vurdering fra vores
sundhedsmyndigheder, som meget klart har meldt ud, at en fortsat
minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en be-
tydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for, at
forebygge COVID-19 med vacciner.
Dette er en situation, hvor der skal handles resolut, og oppositionen
blev forud for pressemødet orienteret om sundhedsmyndighedernes
vurdering og behovet for at træffe den beslutning der er blevet taget.
Spm:
Er vores nuværende model for fødevareproduktion holdbar – ek-
sempler på andre sygdomme i fødevareproduktionen?
Den danske husdyrproduktion, og fødevareproduktion i øvrigt, er ka-
rakteriseret ved et højt niveau af kontrol og beskyttelsesforanstaltnin-
ger som betyder, at sikkerheden i produktionen kontinuerligt overvåges,
og at der hurtigt kan gribes ind hvis der skulle opstå problemer.
Dette er anerkendt i hele verden, og det er bl.a. derfor, at Danmark er
en af verdens største eksportører af fødevarer netop fordi, at danske
fødevarer er kendte for at være af en høj kvalitet og med en høj føde-
varesikkerhed.
Spm:
Skal fødevareproduktionen lægges grundlæggende om?
Det mener jeg ikke. Vi skal sikre, at de fastlagte regler, kontroller og
procedurer følges for de er jo netop udarbejdet med henblik på at sikre
det høje niveau i den danske fødevareproduktion. Det er jo netop føde-
2006
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
varesikkerhed i verdensklasse, som vi bliver hyldet for rundt omkring
i verden.
Spm:
Og hvilke konsekvenser vil det få – ikke bare for produktionen i
Danmark, men også for fødevaremarkedet i hele verden?
Vi har i Danmark fastlagt strenge krav og regler til vores husdyr- og
fødevareproduktion og det er ved at følge regler som disse, at sikker-
heden i produktionen opretholdes.
Hovedbudskaber, MRSA
∙ Husdyr-MRSA udgør en risiko for særligt sårbare personer, og derfor
tager vi den alvorligt og har sat ind på at bekæmpe den. Det er dog
samtidig vigtigt at holde sig for øje, at husdyr MRSA er en antibi-
otikaresistent stafylokok (en ud af mange), der ikke er mere farlig
end andre resistente stafylokoktyper, og den fylder ikke meget i det
totale billede, når vi ser på infektioner og dødsfald hos mennesker.
∙ Det særlige ved denne type er, at den findes hos bl. a. grise, og nu
er udbredt i de danske svinebesætninger. Her forsøger vi at bringe
brugen af antibiotika, og dermed risikoen for resistens, ned. Den er
faldet med ca. 30 % siden 2009, heraf 15 % siden 2014, og der er
sat mål for yderligere nedbringelse.
∙ I 2015 blev der med MRSA-handlingsplanen derudover iværksat an-
dre tiltag ift. hygiejne i staldene, foranstaltninger, der skal forhindre
MRSA i at komme ud af staldene til det omkringliggende samfund,
og iværksat forskning i smitteveje og alternativer til antibiotika.
∙ Tiltagene fra handlingsplanen er ført videre i opdateret form i vete-
rinærforlig 3, som et enigt FT står bag, hvor der også blev nedsat et
særligt veterinærmedicinsk ekspertråd, der overvåger situationen
og rådgiver regeringen i forhold til brugen af veterinærmedicin og
risikoen for resistens i husdyrproduktionen.
...”
Minkkommissionens sekretariat har foretaget transskribering af programmet.
Heraf fremgår:
2007
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Deltagere i studiet er: minkavler Jens Wistoft, Mogens Jensen, sund-
hedsordfører (EL) Peder Hvelplund, journalist Thomas Funding, sund-
hedsordfører (DF) Liselott Blixt, Alex Vanopslagh (LA), mikrobiolog
Hans Jørn Kolmos og formand for danske minkavlere Tage Pedersen.
[Diverse klip fra pressemøder osv. i programmets intro udeladt]
Værten Clement Kjersgaard:
Jens Wistoft. Du er Venstre-mand. Du er
byrådsmedlem, og så er du jo så også minkavler. Hvilken fremtid venter
der nu for jeres erhverv?
Minkavler Jens Wistoft:
Den er meget udfordret. Det må jeg nok sige.
Når vi ikke har avlsmateriale tilbage, så er det usandsynligt svært at
komme videre.
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger, den dag hvor det her måtte
være løst, den dag hvor virussen ikke eksisterer længere, så kan I ikke
bare genstarte?
Minkavler Jens Wistoft:
Dét kan vi i hvert fald ikke. Vi har til søndag 8
dage, så er ballet forbi. Lige i øjeblikket kører vi jo op imod, at vi følger
de regler, som ministeriet er kommet med, så selvfølgelig arbejder vi
hurtigt med det. Men det er et meget kort mål.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvornår stod det klart for dig Jens i vir-
keligheden, at der ikke er nogen fremtid for det erhverv, du er i?
Minkavler Jens Wistoft:
Jeg har frygtet det et stykke tid, netop fordi
jeg ikke kunne bevare avlsdyrene. Og jeg er nok afklaret med det fra
i går aftes.
Værten Clement Kjersgaard:
Okay. Hvad har det indebæret… Fra denne
her situation opstod, som vi kommer tilbage til om lidt, så er det jo en
diskussion, som har kørt i nogle måneder. Hvad har det været for en
proces for dig, fra at vide at der kunne være det her problem, at det var
en teoretisk mulighed eller risiko, til der hvor I er nu?
2008
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Minkavler Jens Wistoft:
Jamen det har været enormt meget op ad bak-
ke. Altså dels på hjemmefronten med mine medarbejdere ganske klart.
Der ligger det største ansvar på den helt korte bane. Så har der været
avlerkollegaerne, og så har der været den her meget voldsomme rektion
i positiv retning og uforståenhed over for de beslutninger, der er truffet.
Værten Clement Kjersgaard:
Har du været tilfreds med den måde, som
regeringen har håndteret det på?
Minkavler Jens Wistoft:
Nej.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvorfor ikke?
Minkavler Jens Wistoft:
Jamen det er jo svært at redegøre for lynhur-
tigt, men det går jo på, at vi ikke har fået konsekvensen af, at de smittede
besætninger måske skulle have være slået ned på et tidligere tidspunkt.
I det tempo som vi kunne have haft gjort det som avlere.
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger i virkeligheden i retrospekt nu,
hvor vi befinder os nu, der skulle man have truffet en politisk beslutning
for nogle måneder siden, så man kunne have foretaget aflivningen, så
det var overstået nu i virkeligheden?
Minkavler Jens Wistoft:
Det ville jeg mene, at vi skulle have jagtet de
syge besætninger. Det har vi haft tradition for i landbruget.
Værten Clement Kjersgaard:
Aha. Har I svigtet, Mogens Jensen?
Mogens Jensen:
Vi har gjort, hvad vi kunne. Og ud fra de retningslin-
jer og anbefalinger vi har fået fra sundhedsmyndighederne hele vejen
igennem i det her forløb, fra vi opdager den første smitte på 3 mink-
farme oppe i Nordjylland, og til vi jo her senest nu finder ud af, at den
her mutation spreder sig. På alle de mellemstationer der har været hele
vejen, der har vi handlet efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger,
og det er de strategier, der har været bragt i anvendelse. Og jeg kan godt
forstå de følelser, du står med. Det her er en katastrofe for minkbran-
chen i Danmark. Det er der ingen tvivl om.
2009
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Værten Clement Kjersgaard:
Wistoft. Du siger, det er… Kommer der
nogen fremtid for minkavl nogensinde i det her land?
Minkavler Jens Wistoft:
Jeg vil gøre mit til det, men jeg har det pro-
blem, at når vi ikke får lov til at bygge antistoffer ind i besætningen, så
har vi i min optik et kæmpe problem. Vi har en gammel tradition for,
at vi ligesom har bygget antistoffer op igennem generationer og atter
generationer, og den mulighed har vi forpasset lige nu.
Værten Clement Kjersgaard:
Mogens Jensen, konsekvensen af det her,
hvis vi tager Wistoft på ordet, det er at sige, at der kommer aldrig no-
gensinde minkavl i Danmark.
Mogens Jensen:
Jamen altså konsekvensen er jo, som der bliver sagt,
hvis ikke du kan lade avlsdyrene leve – og det kan vi jo desværre ikke,
det er det, der bliver anbefalet – så er der jo ikke den generation af
mink, som har skabt den minknation, som Danmark er. Og vi er nogle
af de bedste i verden. Forsvinder det, ja så er den eneste mulighed jo, at
du får avlsdyr ude fra udlandet, og det oplever jeg ikke er en realistisk
mulighed.
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger, det der er situationen nu,
det er, det er slut med minkavl i Danmark. Det er den beslutning, der
er blevet truffet nu?
Mogens Jensen:
Altså jeg vil i hvert fald sige, at de facto er det i en
årrække frem. Om det kan komme igen, kan jeg jo ikke svare på.
Værten Clement Kjersgaard:
Når risikoen er så overvældende, som det
vi hører jer beskrive på pressemødet i dag, Mogens Jensen. Når I siger:
”Der er ikke noget at diskutere nu. Nu er vi nødt til at træffe denne her
beslutning”. Så må det gode spørgsmål være: Når I er blevet advaret. Når
det her risikoscenarie blev tegnet op, og det er det blevet for måneder
siden. Hvorfor har I ikke handlet noget før?
Mogens Jensen:
Det har vi også. Vi har handlet hver eneste gang…
2010
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Ej, I har jo ikke…. Altså den beslutning,
I har truffet i dag, har I truffet i dag, ikke?
Mogens Jensen:
Den har vi truffet i dag, fordi i mandags fik vi jo in-
formationen om, at nu har virussen muteret på en sådan måde, at det
vil være – og det er bevist, påvist – til risiko for, at der kan udvikles en
vaccine, der virker. Det er dér, vi træffer dén beslutning.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvelplund, skulle den beslutning have
været truffet noget før?
Peder Hvelplund:
Ja, det mener jeg, man skulle. Altså nu er det klart,
nu skal vi holde perspektiverne rigtige her, og den virkelige katastrofe
er jo, at der kan opstå en resistent stamme af, hvad hedder det, coro-
na-virus her i Danmark, som kan sprede sig ud til hele verden. Det er
den reelle problemstilling. Så skal vi se på, hvordan vi løser det. Og
jeg er jo stadigvæk uforstående over for, hvorfor regeringen fraveg
det forsigtighedsprincip, man havde i starten, da man netop aflivede
de besætninger med syge mink. Altså de mink, der er smittede med
corona-virus. Det gjorde man jo i starten, da der kom udbrud i Hjørring,
der aflivede man de første 3 besætninger deroppe. Efterfølgende, den
7. juli, så ændrede man strategi og gik over til en inddæmningsstrategi,
som helt åbenlyst ikke fungerede.
Værten Clement Kjersgaard:
Minister.
Mogens Jensen:
Jamen der er jo kun at sige til det, at det er rigtigt. Da
vi ikke havde nogen strategi til at starte med, så aflivede vi ud fra et
forsigtighedsprincip de første 3….
Værten Clement Kjersgaard:
Undskyld, jeg skal lige være sikker Mo-
gens Jensen. Du siger, I havde ikke noget strategi?
Mogens Jensen:
Nej, det er jo klart. Altså vi har jo ikke nogen strategi,
før vi ser, at minkfarmene er smittede. Da vi konstaterer smitte på
minkfarme, så beder vi sundhedsmyndighederne om at vurdere, hvad
skal vi gøre i denne her konkrete situation. Vi bliver enige om, at vi
slår ned til at starte med, mens der bliver lavet en strategi. Den stra-
2011
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
tegi bliver lavet. Det er en inddæmningsstrategi. Det er den strategi,
sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi gennemfører på farmene. Da
vi så ser, at inddæmningsstrategien ikke virker, så anbefaler sundheds-
myndighederne, at vi begynder at slå mink ned, og det er den strategi,
der er fulgt hele vejen igennem på råd af sundhedsmyndighederne.
Sundhedsmyndighederne - og du er selv sundhedsordfører – har været
med hele vejen.
Værten Clement Kjersgaard:
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed,
Mogens Jensen, at det har jo ikke været hele vejen under denne her
corona-pandemi – for nu at sige det mildt – at I har fulgt sundheds-
myndighedernes råd, vel?
Mogens Jensen:
Nej, men det har vi i det her tilfælde.
Værten Clement Kjersgaard:
Ja, men så hvad forklarer det?
Mogens Jensen:
Det forklarer, at vi har rettet os efter, hvad sundheds-
myndighederne har…
Værten Clement Kjersgaard:
Jamen jeg skal bare lige være sikker, for-
di det argument, vi hørte fra jer for et halvt år siden, det var jo, at I
præcis ikke havde fulgt sundhedsmyndighederne. Det var en politisk
beslutning. I vidste godt, hvad I havde gjort. I havde ikke lyttet til
sundhedsmyndighederne.
Mogens Jensen:
Jo, men i sidste ende er det da en politisk beslutning.
Jeg siger, de politisk beslutninger, der er truffet her, er truffet på bag-
grund af de anbefalinger, vi har fået fra sundhedsmyndighederne.
Værten Clement Kjersgaard:
Så hvis det har været en politisk beslut-
ning, Mogens Jensen, at vente med at afskaffe dansk mink til nu. Vente
med at aflive besætninger. Så har den beslutning vel også været en fejl?
Mogens Jensen:
Jamen du kan jo sige, alt muligt har været en fejl.
Værten Clement Kjersgaard:
Nej, jeg skal bare være sikker. Hvis du
siger…
2012
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mogens Jensen:
Det eneste, jeg kan sige her, det er, at hver eneste gang,
at vi har taget en beslutning omkring minkavl, og hvordan vi skulle
håndtere den smitte, der var blandt mink, så er det sket på baggrund
af de anbefalinger, vi har fået fra sundhedsmyndighederne.
Værten Clement Kjersgaard:
Det er jeg med på. Jeg siger bare, Mogens
Jensen, du vedstår, at det er en politisk beslutning. Det er også din be-
slutning i det her tilfælde ikke at aflive danske mink før nu. Jeg spørger
bare, har det været forkert? Har det været en forkert beslutning?
Mogens Jensen:
Men du kan jo se, at det i hvert fald er sådan, at smitten
ikke er blevet stoppet.
Værten Clement Kjersgaard:
Så det har været en forkert beslutning?
Et sekund, jeg skal lige holde fast, Hvelplund. Det har været en forkert
beslutning?
Mogens Jensen:
Jamen altså, kald den forkert. Det har været den rig-
tige beslutning at træffe på det tidspunkt, hvor vi træffer den. Men du
kan jo se, at konsekvensen af den beslutning er, at smitten jo ikke er
blevet stoppet.
Værten Clement Kjersgaard:
Jeg kalder det ikke noget. Jeg spørger dig,
har beslutningen været forkert?
Mogens Jensen:
Jamen beslutningen har i hvert fald ikke ført til det
resultat, at smitten er blevet stoppet.
Værten Clement Kjersgaard:
Lad os lige prøve at lære af det, vi faktisk
oplever her, så vi bliver klogere. Har beslutningen været forkert?
Mogens Jensen:
Men set i bagklogskabens lys så kan du jo sige, at
mange beslutninger har været forkerte. Det, der har været tilfældet her,
er, at vi har truffet en beslutning ud fra de retningslinjer, vi har fået af
sundhedsmyndighederne. Har sundhedsmyndighedernes anbefalinger
været forkerte? Det er ikke op til mig at svare på.
2013
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Værten Clement Kjersgaard:
Jo, men har din beslutning som minister
for det område Mogens Jensen været forkert?
Mogens Jensen;
Nej, jeg mener, jeg har måttet træffe den beslutning,
jeg har truffet på baggrund af de anbefalinger, jeg har fået, og det er
den beslutning, regeringen har truffet på baggrund af.
Værten Clement Kjersgaard:
Så selvom vi nu er i den situation, at vi
kan se, vi har det her risikoscenarie, at Danmark bliver omtalt i ver-
denspressen som et land, hvorfra en ny virus måske kan sprede sig.
Selvom man – som nogen har været ude at sige – Hjørring kan blive
det nye Wuhan, så er du ikke klar til at sige, at I har lavet en fejl.
Mogens Jensen:
Jo, det er da åbenlyst, at de beslutninger, der er blevet
truffet, ikke har ført til, at du har fået stoppet smitten.
Værten Clement Kjersgaard:
Så har det været forkerte beslutninger,
Mogens Jensen?
Mogens Jensen:
Jamen det har været de beslutninger, vi kunne træffe
på det grundlag, som vi havde.
Værten Clement Kjersgaard:
Jamen har det været forkerte beslutnin-
ger?
Mogens Jensen:
Hvorfor vil du have mig til at sige, om det har været
en forkert beslutning? Jeg har ikke haft grundlag for at træffe en anden
beslutning, end den som vi traf, og den har vi fået fra sundhedsmyn-
dighederne. Så det har været den rigtige beslutning, vi har truffet på
det tidspunkt. I bagklogskabens lys kan du se, at det jo ikke har virket.
Men det kunne vi jo ikke vide, da vi traf beslutningen.
Værten Clement Kjersgaard:
Man kan sige, hvis du kunne træffe en
ny beslutning. Hvis I kunne gøre det anderledes, så havde I gjort det?
Mogens Jensen:
Hvis jeg havde fået den rådgivning, jeg har fået her i
mandags, så havde vi truffet en beslutning på det tidspunkt om at aflive.
Selvfølgelig havde vi det.
2014
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Hvelplund
Peder Hvelplund:
Nu har jeg lært, man ikke må tale i munden på hin-
anden, så det lader jeg selvfølgelig være med. Jeg vil bare sige, jeg har
gentagne gange i covid-19-følgegruppen spurgt efter, hvorfor går man
ikke tilbage til den forsigtighedsstrategi, som man havde i starten. Fordi
vi kunne jo se, at virus blev ved med at sprede sig i de minkfarme, der
var i Nordjylland. Der fik jeg gentagne gange det svar, at det var ikke en
beslutning, som sundhedsmyndighederne traf. Det var en beslutning,
som Fødevarestyrelsen traf. Og det var dem, der traf beslutning om,
hvorvidt de her farme skulle lukkes ned. Det er jo noget, der er blevet
rejst igen og igen. Og ikke alene reagerer man ikke der, man reagerer
heller ikke den 4. september, da Statens Serum Institut og Københavns
Universitet gør opmærksom på, at der er den risiko for, at den her
virus kan mutere til en resistent stamme. Der skal man helt frem til
1. oktober, før der bliver reageret. Så det der med, at man har lyttet til
sundhedsmyndighedernes anbefaling, det mener jeg simpelthen ikke
er rigtigt. Og det er klart, det bliver vi nødt til at få set på, hvad det er,
der konkret er sket i det forløb. Lige nu der handler det om, at vi skal
reagere på det, der sker i Hjørring, i Nordjylland, i hele Danmark, og tage
vores globale ansvar for at forhindre, at det her det udvikler sig til en….
Værten Clement Kjersgaard:
Ministeren, de meldinger, der er kommet,
som Hvelplund refererer til nu, det er myndighedsmeldinger, som er
kommet gennem efteråret. Hvorfor lyttede I ikke til dem?
Mogens Jensen:
Vi har til hver beslutning, der er truffet i denne her
sag, lyttet til sundhedsmyndighederne. Og når du siger, at det er Føde-
varestyrelsen, der har truffet beslutning omkring det her, så er det ikke
rigtigt. Vi har siddet – og det ved du jo selv, der sidder en indsatsgruppe,
også hvor fødevaremyndighederne er til stede, hvor sundhedsmyndig-
hederne er til stede – og det er en enig indstilling fra den gruppe, der
har ligget til grund, for det vi har besluttet. Og det har hele vejen hand-
let om, hvad gør vi og hvordan griber vi det her an i forhold til at få
stoppet smitten. Hvorfor i alverden skulle man have en anden tilgang
også som regering, end at gøre alt hvad der skal til for at få standset
den her smitte?
2015
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Peder Hvelplund:
Jamen det er jo også det, jeg spørger efter. Jeg kan jo
bare konstatere… Jeg ved kun det, jeg får at vide fra myndighederne.
Og når jeg spørger efter, hvem der træffer den beslutning, så får jeg at
vide, at det er en, der bliver truffet ovre i Fødevarestyrelsen. Det er også
derfor, jeg blander dem ind i denne her sammenhæng.
Værten Clement Kjersgaard:
Allright, Hvelplund.
Peder Hvelplund:
Ja, men det er bare lige for at sige, at det der er
paradoksalt i forhold til det her, det er, at vi har jo bakket op omkring
den forsigtighedsstrategi, som regeringen har haft hele vejen igennem,
fordi vi står over for en ukendt virus. Og derfor er det så mærkeligt, at
lige præcis i det her tilfælde, der fraviger regeringen det her forsigtig-
hedsprincip i stedet for.
Værten Clement Kjersgaard:
Thomas Funding, når man går tilbage, og
det gør journalisterne og medierne jo i de her dage og ser på, hvordan
det her det er blevet diskuteret det sidste halve år, så kan man sige, det
er jo ikke fordi, der ikke var advarsler. Det er jo ikke fordi, der ikke var
nogen, der var opmærksomme på det her. Smitten kunne spredes blandt
mink. Danmark har været, indtil nu været en førende minknation i ver-
den. Mellem 15 og 17 millioner dyr lever her meget tæt på hinanden.
Smitten spredes relativt let fra én mink til en anden. Når du ser tilbage
på det forløb det sidste halve år, hvor meget politisk bevågenhed har
der været omkring det her?
Thomas Funding:
Ikke nok. Og heller ikke synes jeg egentlig sådan
generelt mediemæssigt nok bevågenhed. Altså jeg tror, det er blevet
parkeret lidt som sådan en landbrugssag, som var noget der foregik i
Jylland. Men det er jo højeksplosivt. Det kan vi jo se af det, der foregår
i de her dage.
Værten Clement Kjersgaard:
Og lad os lige prøve, fordi du beskrev
jo det her felt i en artikel for et par dage siden, hvor du brugte ordet:
”katastrofe”.
Thomas Funding:
Ja, men det er jo altså… Som Kåre Mølbak sagde,
at altså worst case scenario så har vi, så bliver vi så kendt som landet,
2016
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
som har reintroduceret corona ude i verden, så det er jo altså helt ude
af kategori af potentielle – vi ved jo ikke, om vi er der endnu – men
potentielle katastrofer.
Værten Clement Kjersgaard:
Ministeren.
Mogens Jensen:
Jamen det er jeg jo fuldstændig enig i. Det er derfor,
vi reagerer, som vi gør, da vi får den oplysning. Og jeg er også nødt til
at sige til Enhedslistens repræsentant her…
Værten Clement Kjersgaard:
Lad os lige holde fast her.
Thomas Funding:
Men Mogens Jensen vi er jo inde omkring noget, der
er interessant her. Altså omkring det her, det sagnomspundne forsig-
tighedsprincip i denne her regering. Nærmest det første pressemøde
Mette Frederiksen holdte tilbage i marts måned eller februar måned
eller hvornår det var. Altså at man var villig til at gå længere end de
anbefalinger, man fik fra myndighederne. Det gør I så ikke. Efter I
afliver de 3 første besætninger oppe i Hjørring, så fraviger I så det, og
det tror jeg, det er dét, der er mange, der ikke forstår. Altså hvorfor det
er, I gør det. Altså så siger du: ”I følger anbefalinger”. Ja ja, men indtil
nu har I jo bare sagt, at I går længere end anbefalingerne. Hvorfor er
det, at I ikke gør det i den der lange periode på flere måneder hen over
sommerferien?
Mogens Jensen:
Altså fordi det i starten handler om, at vi får at vide,
at der er coronasmitte i mink, og så siger vi: ”Vi skal have stoppet den
smitte”. Da vi ikke har noget grundlag – da vi opdager smitten – at tage
stilling på, så slår vi ned med det samme med at slå besætninger ned.
Så siger vi til sundhedsmyndighederne: ”Vi vil gerne have jeres råd til,
hvad vi gør for at få stoppet denne her smitte ude på minkfarmene”.
Og der får vi den rådgivning, at du laver en inddæmningsstrategi, der
handler om, at du skal isolere, nogenlunde isolere farmene, tage værn
på, fordi det vil være tilstrækkeligt til at inddæmme smitten.
Thomas Funding:
Jeg er jo bare dum journalist. Altså jeg er jo ikke
virolog eller noget som helst andet.
2017
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mogens Jensen:
Det er jeg heller ikke.
Thomas Funding:
Nej, men jeg har fulgt denne her sag fra starten. Og
jeg har fra starten forsøgt at få svar fra dit system og andre systemer,
altså hvordan denne her smitte egentlig gik fra farm til farm. Og jeg har
ikke på noget som helst tidspunkt fået svar på det. Altså mit indtryk er,
at I har ikke anet fra start af, hvordan det egentlig er smittet. Jeg kan
stadig ikke få svar på det, så hvorfor er det, I ikke i den situation laver
et forsigtighedsprincip.
Mogens Jensen:
Men Thomas Funding, der er 2 faktorer, vi har fået
kendskab til, som sundhedsmyndighederne siger, der har været gæl-
dende, når den her smitte den har spredt sig: Det er den menneskelige
faktor – det vil sige, det er mennesker, der har båret den rundt – og
så har det været størrelsen af farmen, og så har det været i hvilken
geografisk nærhed andre farme er til den smittede farm. Det er de 3
faktorer, som der har været kendskab til, og som man har analyseret på,
og det er det, der gør, at du – også igen på sundhedsmyndighedernes
anbefaling – ændrer strategien til på et tidspunkt at sige, nu slår du
selvfølgelig alle smittede farme ned, men også slår ikke-smittede farme
ned i en omkreds af 7,8 km for at standse smitten.
Værten Clement Kjersgaard:
Men Mogens Jensen, lad os lige fastholde
det her, som jeg sagde før, så er det jo rigtigt, at statsministeren i foråret
lavede en strategi for Danmark, der ikke fulgte sundhedsmyndigheder-
nes anvisninger. I lyttede til myndighederne, men I gjorde ikke, som
de sagde. Som Funding siger før; dét der var jeres argument på det
tidspunkt, det var at sige: ”Danmark følger et forsigtighedsprincip”. Nu
har vi den situation, hvor som Funding siger, folk, videnskabsfolk taler
reelt om, at vi kan blive arnested, kan du sige, for en ny bølge, en ny
variant af denne her sygdom. Man må vel bare konstatere på det her
felt, der har I ikke fulgt noget forsigtighedsprincip.
Mogens Jensen:
Men der er virkeligheden, at vi på det tidspunkt ikke
får rådgivning, der tilsiger, at vi skal gøre mere eller andet end at søge
og lave denne her inddæmningsstrategi. Det får du siden hen, og da
du opdager også, at der er en teoretisk mulighed for mutation, så er
2018
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
det jo en skærpende omstændighed, der gør, at du begynder at slå alle
smittede mink ned og mink ned i en omkreds af 7,8 km.
Værten Clement Kjersgaard:
Men Mogens Jensen, lad os lige holde fast
her. Det er et politisk ansvar. Du er minister for det her område. Du får
al videnskab fremlagt, når den kommer frem. Du kender diskussioner-
ne. Vi har set regeringen afvige fra eksperternes anbefalinger på andre
områder. Hvis der er begået fejl her, så er det dine fejl.
Mogens Jensen:
Jeg havde på det tidspunkt ikke grundlag for, at vi
kunne træffe en anden beslutning end den rådgivning, vi fik på det
tidspunkt fra sundhedsmyndighederne. Og det princip har vi fulgt hele
vejen igennem, når det angår mink.
Værten Clement Kjersgaard:
Liselott Blixt, er det rigtigt, som ministe-
ren siger, at regeringen har gjort, som sundhedsmyndighederne har
sagt?
Liselott Blixt:
Jamen de har nok lyttet til rådene, men det er jo netop
der, hvor de kan træffe nogle andre beslutninger, og jeg giver Peder
ret. Altså selvom vi har siddet med i en følgegruppe, og vi har kommet
med spørgsmål og også med nogle ting, hvor vi gerne ville være med
til at løse nogle af problemerne, så er det ikke blevet taget med. Man
har kørt sin helt egen politik. Og det må man selvfølgelig så også tage
ansvar for. For der var rigtigt mange ting, vi har budt ind med. Altså
der har været… De første farme der blev smittet, der kunne man også
se, at det gik ud over et plejehjem. Hvorfor ikke inddæmme farmen
dengang? Og det hører jeg da fra nogen af dem, der har minkfarmene,
de ville have været villige til. I stedet for så vi nogle arbejdere, der kom
udefra med en smitte ind.
Mogens Jensen:
Men der er jeg altså nødt til at sige, at repræsentanter,
også fra Dansk Folkeparti, også repræsentanter fra Enhedslisten, har jo
været kritiske over for, at vi på et tidspunkt slog raske minkfarme ned
i områder, hvor der var smitte.
Peder Hvelplund:
Ej!
2019
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mogens Jensen:
Jo, det er jo altså tilfældet. Og det ved jeg 100%.
Peder Hvelplund:
Mogens, Mogens, prøv at høre her, det vi snakker
om…. Nu skal du ikke afbryde mig. Fordi den kritik, vi rejser nu, det
handler jo om den periode, der gik fra de første udbrud kom og så frem
til 1. oktober. Der kom der advarsler om, at smitten blev ved med at
brede sig. Man kunne jo se – og det var derfor, jeg også rejste det i co-
vid-19-følgegruppen – vi kunne jo se, at smitten blev ved med at sprede
sig. At den strategi, man havde lagt, den virkede ikke. Og da der så oveni
købet kom de advarsler i september måned, om at det her kunne udvikle
sig til en resistent stamme, så bør enhver ansvarlig regering da sige:
”Det her, vi ved ikke, om det kommer til at ske, men konsekvenserne
af, hvis det kommer til at ske, er så store, så bliver nødt til at få lavet en
strategi, hvor vi får aflivet syge mink”. Og Mogens, det er jo dét, der er,
hvad hedder det, tragedien i det her, det er, at hvis man havde grebet
ind dengang. Hvis man havde aflivet de syge besætninger, så havde vi
jo stået i en hel anden situation. I juni måned var der 3 smittede besæt-
ninger. I dag er der over 200. Og hvis man dengang havde grebet ind….
Mogens Jensen:
Ja, men, men, men Peder, altså du kan jo ikke bortfor-
klare, at den rådgivning, og de anbefalinger vi får - og den har I jo også
været bekendt med på det tidspunkt - det er, at du laver en inddæm-
ningsstrategi i forhold til mink.
Peder Hvelplund:
Men den virkede jo ikke.
Mogens Jensen:
Nej! Og da vi konstaterer, at smitten den spreder sig,
så kommer der en strategi, hvor du afliver alle smittede minkfarme og
alle inden for en radius af 7,8 km. Og der er jeg nødt til at sige, at der
har Enhedslisten jo selv sagt, at det var problematisk, at du aflivede de
raske mink, også af hensyn til hvad statskassen skulle betale for det. Så,
så, altså det er jo ikke sådan, at Enhedslisten hele vejen igennem bare
har bakket op omkring den strategi, der har været lagt.
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger i virkeligheden, altså de over-
ordnede linjer her, du siger, de har været fremlagt i åbenhed, og de har
haft Folketingets tilslutning?
2020
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mogens Jensen:
Jeg vil ikke sige, at de har haft Folketingets tilslutning,
fordi der har sandelig været mange partier, der har ment, at vi har gået
alt for voldsomt, har gået alt for voldsomt til værks. Jo, det kan jeg love
dig for, der har. Og jeg har jo tilbragt 7 timer fredag aften i Folketinget
med at høre på partier, der syntes, det var forfærdeligt, at vi aflivede
uden, eller i den her zone, raske mink.
Liselott Blixt:
Jamen det var da også forfærdeligt.
Mogens Jensen:
Ja, det er forfærdeligt, men det har været nødvendigt.
Der er åbenbart nogen, der mener, det ikke har været nødvendigt.
Værten Clement Kjersgaard:
Et sekund. Jeg skal bare lige minde også
deltagerne om, hvad er det, jeg altid beder jer om at gøre Alex, før vi
går herind?
Alex Vanopslagh:
Det er, at man giver Alex Vanopslagh ordet først.
Værten Clement Kjersgaard:
Nej, jeg beder jer om at huske, hvem det
er, der bestemmer her. I det her studie er der ikke demokrati. Det er
mig. Alex, ordet er dit.
Alex Vanopslagh:
Det er rigtigt. Tak. Altså man får det til at lyde som
om, at den eneste mulighed, man overhovedet havde på nuværende
tidspunkt, det var at slå samtlige mink ihjel, inklusiv de raske, inklusiv
avlscellerne, og sige, at verdens bedste minkavl det skal vi ikke have
længere i Danmark. Og så vidt jeg kan se, med de papirer jeg har fået,
så er det ikke myndighedernes anbefaling, at man skal tage den mest
vidtgående politiske beslutning overhovedet, nemlig at slå samtlige
mink ihjel. Det er myndighedernes vurdering, at der er en risiko ved det
her. Det er også myndighedernes vurdering – det sagde Kåre Mølbak
ved pressemødet i dag – det kan være den her cluster5-mutation, det
kan være, den slet ikke eksisterer længere. Så vurderingen er usikker.
På baggrund af den vurdering der vælger regeringen at sige: ”Vi tager
den mest vidtgående beslutning overhovedet. Vi afliver samtlige mink i
Danmark. Vi vil ikke engang se og afse muligheden for at isolere nogle
af de raske, så vi kan have minkavl i fremtiden.” Og få det til at lyde
som om, at vi ikke gider at lytte til faglige anbefalinger. Altså der er
2021
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke et eneste stykke papir, der siger, at den eneste politiske gangbare
løsning herfra, det er at aflive samtlige mink i Danmark. Det er jeres
beslutning som regering at gå så vidt.
Mogens Jensen:
Nu havde vi jo diskussionen i Folketinget, hvor der
var stillet et forslag til en vedtagelse, hvor der stod, at man var enige
om, at man ikke ville sætte nye mink i burene i Danmark, såfremt
sundhedsmyndighederne havde den vurdering, at der var en alvorlig
risiko, risikosmitte forbundet med det. Alvorlig sundhedsrisiko. Der
var vi jo nogle partier, der gerne ville stemme for. Der var nogle partier,
der ikke ville stemme for. Det er jo jer, der vil tage en risiko her, som
jeg mener, er alvorlig.
Værten Clement Kjersgaard:
Og der siger du Alex Vanopslagh, hvis
du kunne bestemme i dag. Beslutningen om, at aflive alle danske mink
den mener du, er forkert?
Alex Vanopslagh:
Jeg vil gerne have afsøgt muligheden for at have et
mindre indgribende politisk valg, som gjorde, at der stadig kunne være
minkavl i fremtiden. Og denne her utroligt lukkethed, der er omkring
de mulige politiske beslutninger, den synes jeg, er uværdig for vores
demokrati. Det er den mest vidtgående beslutning, vi overhovedet har
taget, og vi har overhovedet ikke fået indsigt i, hvad er de politiske
alternativer.
Mogens Jensen:
Du kan læse det grundlag, der er kommet fra myn-
dighederne.
Alex Vanopslagh:
Jeg har læst det.
Mogens Jensen:
Der står jo klart og tydeligt, at fortsat minkavl i Dan-
mark vil have en betydelig risiko for smitte og for, at du får problemer
med vaccinen.
Værten Clement Kjersgaard:
Allright, jeg bremser jer her. Ministeren.
Partiformanden. Hans Jørn Kolmos, du er mikrobiolog. Du er profes-
sor på SDU. Hvor overrasket skal vi være over det her? Nu står vi og
refererer til før, det her har været diskuteret, præcis risikoen for, at det
2022
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
kunne sprede sig blandt mink, muterer, at vi kunne stå i den situation,
vi står i nu. Vi er blevet advarede. Bør vi være overraskede?
Hans Jørn Kolmos:
Egentlig ikke. Altså som fagmand er jeg ikke særligt
overrasket. Det her, det er sådan set en katastrofe. En langsom tsunami
man har kunnet se udvikle sig. Vi har kunnet se det i mange måneder.
Vi kunne i virkeligheden se det allerede, da vi så smitten i de første
minkbesætninger i forsommeren, tidlig forår. Nej, altså jeg er ikke spor
forundret. Det… Problemet her, der er disse meget store besætninger
med mange dyr samlet på meget lidt plads i virkeligheden. Og et virus
som er højsmitsomt i de her dyr. Det er en højeksplosiv situation. Altså
et virus som så samtidig også smitter mennesker. Hvor vi har denne
her dynamiske udvikling imellem mennesker, mink, mink, mennesker
og måske andre dyr også i omgivelserne, hvad ved jeg.
Værten Clement Kjersgaard:
Og fortæl også lige. Fordi vi er jo også
blevet belært om, at vira, de muterer. Det gør de alle mulige steder.
Hans Jørn Kolmos:
Det gør alle virus.
Værten Clement Kjersgaard:
Det er jo af gode grunde fuldstændigt
ukontrollabelt. Altså man kan sige, at planeten jorden er omdannet til
en form for laboratorie her. Hvorfor er det her særligt slemt? Hvorfor
har det her spredt sig, som det har gjort med de konsekvenser i danske
minkbesætninger?
Hans Jørn Kolmos:
Det ved vi faktisk ikke 100%, men vi kan give en
slags forklaring. Forklaringen, det er, at disse mink har tilsyneladende,
de har nogle overfladestrukturer i luftvejene, som virus skal koble sig
til for at komme ind i cellerne og forårsage sygdom. De har de overfla-
destrukturer, som mink har, og mennesker har. De ligner hinanden så
meget, at det her virus, det klistrer sig både til minks og til menneskers
slimhinder. Og det er dét, der er problemet.
Værten Clement Kjersgaard:
Så man kan sige, dét der gælder for mink,
og dét der gør, at det spreder sig, som det gør, blandt mink, man kan
ikke bare sige, nå men det gælder så alle andre dyrearter, og det er så
universelt?
2023
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hans Jørn Kolmos:
Det er der lavet undersøgelser over. Det er ikke alle
dyr, man kan smitte. Det er små undersøgelser, der er lavet, så vi ved
ikke så meget om det endnu. Men vi ved i hvert fald for mink og fritter,
som de her mink jo hører til, der er det et stort problem.
Værten Clement Kjersgaard:
Og du starter med at sige, det her det er
en katastrofe. Du kaldte det en langsom tsunami.
Hans Jørn Kolmos:
Jamen altså, det her det er en katastrofe. Og specielt
hvis man ikke griber ind. Det er godt, vi griber ind nu.
Værten Clement Kjersgaard:
Skulle vi have gjort det tidligere?
Hans Jørn Kolmos:
Altså det er en politisk beslutning. Og altså, hvis det
stod til mig, havde vi grebet ind før, men altså som sundhedsfagmand
kan jeg kun sige: ”Sådan ville jeg have gjort”.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvornår tænkte du – jeg ved godt, vi
spiller altså corona-banko her, ikke – men hvornår siger, baseret på de
undersøgelser, man har lavet, den viden man har fået over det sidste
halve år, som vi ikke havde i starten, hvornår tænker du, at man skulle
have sagt, nu gør vi det?
Hans Jørn Kolmos:
Da jeg begyndte at se flere og flere minkbesætnin-
ger bliver smittet udover de der 3 første, som man slog ned, da begyndte
faresignalerne, da begyndte den røde lampe at blinke.
Værten Clement Kjersgaard:
Så det er datomæssigt cirka hvornår?
Hans Jørn Kolmos:
Ja, det er jo altså engang i sommer, altså hvor man
kunne se, at det her det var på vej til at udvikle sig i den gale retning.
Og på det tidspunkt der vidste vi jo så ikke, der havde vi, der mangle-
de vi viden om, hvordan det her smitter. Og vi havde jo en idé om, en
forhåbning om, at vi kunne komme, få et overblik over, hvordan det
smitter, for så kan man jo afbryde smittevejene, men altså vi står jo
stadigvæk her i november måned og ved stadigvæk ikke, hvordan den
her smitte har bevæget sig fra minkbesætning til minkbesætning. Vi
har nogle forskellige hypoteser om det, men det er faktisk ikke klarlagt.
2024
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger, altså dér hvor dine advar-
selslamper tænder, det er i sommer, hvor man kan konstatere, at det
her spreder sig, uden at man ved hvordan.
Hans Jørn Kolmos:
Ja.
Værten Clement Kjersgaard:
Ministeren.
Mogens Jensen:
Jamen det kan jeg jo sådan set kun være enig i. Dem, vi
lytter til, når vi så skal vurdere, hvad vi skal gøre, det er igen sundheds-
myndighederne. Og den rådgivning vi får, den vurdering, der kommer
der, den er, at den inddæmningsstrategi, der lægges op til, hvor du for-
søger at isolere minkfarmene, bruge værnemidler osv. osv., at det er den,
der gør, at vi kan inddæmme smitten. Da vi så finder ud af, at det ikke er
tilstrækkeligt, så laver du strategien, hvor du begynder at slå alle smit-
tede minkfarme ned plus i en omkreds af 7,8 km. Alt, hvad der er sket,
er sket på baggrund af de råd, vi har fået fra sundhedsmyndighederne.
Værten Clement Kjersgaard:
Men du siger i virkeligheden også, Kol-
mos, du siger i virkeligheden, altså vi har ageret eller rettere sagt, vi har
ikke ageret også i et uvist rum. Vi har håbet det bedste, men fordi vi
ikke har kendt smittevejene fra minkfarm til minkfarm, så har vi reelt
ikke vidst, hvad vi gjorde.
Hans Jørn Kolmos:
Problemet er, at som sundhedsfaglig der vil jeg
anlægge et forsigtighedsprincip. Og jeg synes egentlig, vejen frem til
beslutningen om at aflive mink nu, den bærer lidt karakter af det om-
vendte forsigtighedsprincip nu, hvor man skal meget meget langt frem
på banen med meget meget stærke beviser, før man handler.
Værten Clement Kjersgaard:
Ministeren.
Mogens Jensen:
Altså jeg kan igen kun sige, at det, der er blevet mig
forelagt, den rådgivning, jeg har fået, den har jeg rettet mig efter, i for-
hold til de beslutninger…
Værten Clement Kjersgaard:
Men det er som professoren sagde før,
det er en politisk beslutning, Mogens Jensen, og så er vi lidt tilbage nu,
2025
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
fordi så må man jo bare konstatere; den rådgivning, du har fået, har
ikke været god nok. Måske er der fagfolk, du ikke har lyttet til.
Mogens Jensen:
Jamen jeg kan kun sige, at jeg har lyttet til de fagfolk,
vi nu engang lytter til i regeringen. Det er sundhedsmyndighederne.
Statens Serum Institut.
Værten Clement Kjersgaard:
Så man kan konstatere; du har ikke lyttet
til de rigtige fagfolk?
Mogens Jensen:
Jamen nu er der mange fagfolk, der har holdninger til
det her. Der er mange teorier. Jeg lytter til dem, der er regeringsrådgivere
i den her sag, og det er Statens Serum Institut.
Værten Clement Kjersgaard:
Så man kan sige; der er nogen fagfolk,
der har haft ret, der er nogen fagfolk, der har taget fejl.
Mogens Jensen:
Hvordan skulle jeg kunne lytte til andre?
Værten Clement Kjersgaard:
Mogens Jensen, jeg siger bare; der er no-
gen fagfolk, der har ret, der er nogen, der tager fejl – kan vi se nu – du
har lyttet til dem, der tog fejl.
Mogens Jensen:
Det er din konklusion.
Værten Clement Kjersgaard:
Det er vel virkeligheden?
Mogens Jensen:
Det ved jeg ikke, om det er. Det er i hvert fald dét, du
siger.
Værten Clement Kjersgaard:
Du siger, at de beslutninger I har truffet,
har ikke været, som de burde, ikke?
Mogens Jensen:
De har i hvert fald ikke haft den effekt, men det er jo
også rigtigt, som det er sagt her; det er jo sådan, at der har manglet
generel viden, og vi mangler stadig viden omkring, hvordan det her
det smitter.
2026
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Allright. Professor Kolmos, et sidste
spørgsmål her. Som det jo er nu diskuterer vi jo i de her dage, og vi skal
understrege, at meget af det her det er jo hypoteser, som vi opstiller, det
er vi med på. Når vi nu kan konstatere, at vi ved noget, vi ikke vidste
for 6 måneder siden, og du har lige beskrevet det rum af uvished, vi i
virkeligheden stadig befinder os i. Kan den her smitte sprede sig til at
mutere i danske svinebesætninger?
Hans Jørn Kolmos:
Det ved vi jo ikke, for det er jo ikke undersøgt, i
hvilken udstrækning svin er modtagelige for det her virus. Altså der
er lavet nogle få laboratorieforsøg på ganske små forsøg. 14 grise i
Tyskland, 5 grise i Kina, og de har ikke kunnet smittes. Til gengæld er
der så en canadisk undersøgelse med 16 grise, hvor man har kunnet
smitte 1/3 af grisene. Så det står sådan lidt uafgjort.
Værten Clement Kjersgaard:
Og hvis det sker – vi er i hypotesernes
land nu – hvis det sker, hvis vi ser det samme begynde i danske svine-
besætninger, som vi har set i danske minkbesætninger, hvad indebærer
det så?
Hans Jørn Kolmos:
Ja altså, jeg vil jo mene, at vi skal… Altså det gælder
om at få etableret viden. Det kan være viden, som er ubehageligt at se
ind i, men det er jo endnu værre ikke at have viden og famle i blinde
og første gribe ind, når det er for sent.
Værten Clement Kjersgaard:
Er der en risiko for, at der er denne her
smitte i danske svinebesætninger?
Hans Jørn Kolmos:
Altså det logiske ville jo være nu, at man lavede en
screening af svin. Altså det kunne jo bare være slagterisvin, der kommer
ind på vores slagterier. Det her kunne jo i virkeligheden også forklare,
hvorfor slagteriarbejdere på slagterier verden over er blevet smittede.
Værten Clement Kjersgaard:
Undskyld, hvad er implikationen er det,
du siger nu?
Hans Jørn Kolmos:
Det er, at jeg ville advokere for, at man etablerer en
overvågning i svin, og det kunne passende være f.eks. svin, der kommer
2027
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ind til slagtning, så man altså, så man får nogle stikprøver, så man ved,
hvad vi har med at gøre.
Værten Clement Kjersgaard:
Danmark har en kæmpe svineproduktion.
Siger du, at hvis man gik ud i morgen og begyndte at screene de her
svin, så ville man finde smitte?
Hans Jørn Kolmos:
Det kan jeg ikke svare på. Altså jeg kan kun sige;
det vil være fornuftigt at undersøge.
Værten Clement Kjersgaard:
Når du siger nu, at man skal undersøge
det nu, og det ville være fornuftigt at gøre, kunne man så ikke sige,
professor Kolmos, i forlængelse af det; det skulle man have gjort for
et halvt år siden?
Hans Jørn Kolmos:
Jo jo, det kan man godt sige, og det har vi faktisk
også, det har vi faktisk også slået på tromme for. Altså så det har jo
været sagt højt og tydeligt, altså i medierne, det sidste halve år.
[Minkkommissionens sekretariat har udeladt del af programmet, der
omhandlede situationen i Nordjylland, som vurderes at være uden be-
tydning for kommissionens arbejde.]
Værten Clement Kjersgaard:
Mogens Jensen, hvis det her image, som
Danmark lige er begyndt at få i visse verdensmedier de sidste dage,
hvis det hænger fast, så handler det om hele det erhverv, som din mini-
sterpost i virkeligheden drejer sig om at varetage. Nu bliver Hvelplund
ved med at sige, hvis det er så slemt, som vi hører professoren sige før,
det har været en tsunami i slowmotion, hvis forbrugerne verden over
mister tilliden til dansk mink, mister de så også tilliden til Danmark
som eksportland, til Danmark som landbrugsland?
Mogens Jensen:
Jo, men det er jo klart, det her er alvorligt, og det er
selvfølgelig også derfor, at regeringen gør, som vi gør, foretager de ind-
greb, der nu bliver foretaget, både i forhold til minkbranchen – også
som er beklageligt i forhold til det, der sker i Nordjylland – men først
og fremmest handler det her jo om, at vi handler, når vi får viden, der
gør, at vi er nødt til at handle også set i globalt perspektiv. Og det er det,
2028
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
vi har gjort, og jeg tror, at udlandet kigger. Det har jeg også set WHO
sige, at de er glade for, at Danmark handler så resolut, som vi gør nu.
Værten Clement Kjersgaard:
Men kan der komme en situation - der
kan der vel så i virkeligheden godt – hvor resten af landet skal følge
med Nordjylland for at sikre os, at vi får det her stoppet, ikke?
Mogens Jensen:
Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg håber selvfølgelig
på, at de indgreb, der bliver lavet nu i forhold til Nordjylland, standser
det her.
Værten Clement Kjersgaard:
Ja, men det er et rimeligt relevant spørgs-
mål, som mange mennesker stiller sig selv.
Mogens Jensen:
Ja, og jeg kan ikke svare på det.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvem kan så?
Mogens Jensen:
Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg kan i hvert fald ikke.
Værten Clement Kjersgaard:
Tage Pedersen, du er formand for Kopen-
hagen Fur, og du siger, at det her det er et de facto-forbud mod minkavl.
Hvordan ser din fremtid ud?
Tage Pedersen:
Den ligger i ruiner. Ikke kun min, men hele erhvervets.
Det er 6.000 menneskers beskæftigelse, som er væk. Kl. 16 i går efter-
middags blev erhvervet lukket, og det er vi selvfølgelig totalt chokerede
over. Vi har svært ved at sætte ord på det. Jeg tror ikke, det er sket før
i danmarkshistorien, at man har lukket et erhverv på den måde. Jeg
siger ikke, den ikke skal lukkes, fordi jeg har ikke forstand på, om det
er farligt eller ej. Hvis det er så farligt, at vi skal lukkes, så skal vi selv-
følgelig lukkes, men det er vi rigtig rigtig kede af, fordi jeg er stolt af
det erhverv, som har været opbygget gennem årtier og igennem gene-
rationer i Danmark. Så det er trist, at vi skal lukkes på den her måde.
Værten Clement Kjersgaard:
Når du ser tilbage på de sidste 6 måneder,
var der noget, som I kunne have gjort anderledes i det forløb, der har
været?
2029
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tage Pedersen:
Vi har prøvet i den grad på at komme med rundt om
bordet for at få løst denne her krise. Vi har været foran myndigheder-
ne. Vi har foreslået ekstra ting hele vejen igennem. Vi har forsøgt at
få lov til at være med til at aflive dyrene, så vi fik de syge væk med
det samme i stedet for en måned efter, de blev syge. Så vi har gjort alt,
hvad vi overhovedet kunne for at komme foran, men det er ikke lyk-
kedes, fordi erhvervet ikke blev inddraget i det her før de sidste dage,
de sidste par uger.
Værten Clement Kjersgaard:
Du siger, man har simpelthen ikke lyttet
til jer det sidste halve år?
Tage Pedersen:
Ikke de sidste par uger, der er der blevet lyttet, men
de første par uger, hvor det hele det startede, der blev der ikke lyttet
til erhvervet.
Værten Clement Kjersgaard:
Hvilke svar fik I, når I sagde: ”Vi vil gerne
sådan og sådan”?
Tage Pedersen:
At det kunne man ikke, fordi det var myndighederne,
der skulle aflive syge mink. Det kunne vi ikke have noget med at gøre.
Og derfor tog det så lang tid. De første to uger gik, inden man aflivede
nogle af de syge mink.
Værten Clement Kjersgaard:
Er det rigtigt? Ministeren?
Mogens Jensen:
Jamen, jeg tror, at Fødevarestyrelsen fra start af - hen-
synet til at corona-smitten jo selvfølgelig er farlig – havde et ønske om,
at dem, der kom ud og aflivede ude i besætningerne, at de havde alt det
udstyr på, der skulle til for at sikre, at man ikke blev smittet. Men der
er ingen tvivl om, som Tage Pedersen siger, at det, at minkavlerne selv
har kunnet hjælpe til med at aflive minkene, det her jo gjort….
Værten Clement Kjersgaard:
Men du har som minister de facto luk-
ket et erhverv. Vi har aldrig set noget tilsvarende i danmarkshistorien
før. Det er en beslutning, du har truffet. Nu hører du Tage Pedersen
sige, I har ikke inddraget det erhverv i det sidste halve år. Vækker det
eftertanke?
2030
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mogens Jensen:
Jo, men altså det er jeg så heller ikke helt enig med Tage
i, at vi ikke har. Jeg mener, der har været en dialog hele vejen igennem.
Værten Clement Kjersgaard:
Er det rigtigt, Tage Pedersen?
Tage Pedersen:
Der har været en dialog omkring, når man har skiftet
strategi. Efterfølgende gerne – vi har ikke fået det at vide,
inden
man
har skiftet strategi – og da vi skulle til at aflive, eller myndighederne
skulle til at aflive dyrene, så det kunne gå stærkt, da var vi ikke inddra-
get. Vi prøvede på at komme med til at aflive dem, fordi vi vidste, vi
var eksperter i det, det er vi faktisk uddannede i, og det har vi arbejdet
med i mange år, og vi kunne også bruge de samme dragter, som den
arbejdskraft, som blev flyttet ind fra udlandet til at gøre det, som aldrig
har prøvet det før. Vi kunne have gjort det langt hurtigere og langt
mere effektivt.
Værten Clement Kjersgaard:
Du siger, der er simpelthen ikke blevet
lyttet til jer?
Tage Pedersen:
I første del af det her, der blev der ikke lyttet til er-
hvervet.
Værten Clement Kjersgaard:
Og nu, nu er vi så, hvor vi står. Hvad, Tage
Pedersen, hvordan ser du på jeres økonomiske fremtid?
Tage Pedersen:
Jamen vi har kun, den eneste økonomiske fremtid vi
har, det er den erstatning, vi skal have af staten for et erhverv, som er
nedlagt, fordi der kommer ikke nogen minkproduktion i Danmark i
fremtiden.
Værten Clement Kjersgaard:
Du siger, det kommer ikke til at ske. Der er
ikke nogen genstart. Der er ikke nogen…. Så du siger, I skal simpelthen,
altså nu erstattes for den beslutning, der er blevet truffet?
Tage Pedersen:
Ja, selvfølgelig.
Værten Clement Kjersgaard:
Ministeren?
2031
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mogens Jensen:
Jamen jeg er jo fuldstændig enig i, det er en katastrofe,
og det er tragisk for dansk minkavl. Og jeg har jo selv tidligere som
handelsminister rejst rundt i verden og solgt dansk mink, så jeg er fuld-
stændig enig, og det er jo klart, at i forhold til økonomisk erstatning og
kompensation osv., så skal der jo findes en løsning på det.
Værten Clement Kjersgaard:
Men du siger i virkeligheden Tage Peder-
sen, det skal ikke være kompensation, det skal være erstatning, for det
er, det der hedder ekspropriering det her, det er staten, der eksproprierer
jer. Hvad er forskellen?
Tage Pedersen:
Det er en stor forskel på ekspropriering og så…
Mogens Jensen:
Ja ja, men fuldstændig enig i, at der skal gives en fuld-
stændig kompensation og erstatning.
Tage Pedersen:
Nej, det er ikke noget med kompensation for det her.
Kompensation, det er noget, man får, når det er en midlertidig luk-
ning.
Værten Clement Kjersgaard:
En ad gangen. De herrer, de herrer. Tage
Pedersen, vi skal lige have… Hvad er forskellen her. Hvorfor er det, at I
vil have erstatning for ekspropriering og ikke kompensation?
Tage Pedersen:
Kompensation giver man, når det er, at man er mid-
lertidigt nedlukket. Det her, det er ikke nogen midlertidig nedlukning.
Det er en permanent nedlukning.
Mogens Jensen:
Men nu taler vi jo om den aktuelle situation, hvor der
er blevet givet kompensation, og så er det klart, på det lange sigt, hvis,
når konsekvenserne er, at du lukker en hel branche ned, så skal der jo
findes en model for, hvordan du økonomisk erstatter. Og det er man
fuldstændig i gang med at undersøge grundlaget for.
Værten Clement Kjersgaard:
Er det ekspropriering?
Mogens Jensen:
Det er Justitsministeriet i gang med at undersøge
grundlaget for i øjeblikket.
2032
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Tage Pedersen, er du i tvivl om, at det er
ekspropriering?
Tage Pedersen:
Nej, det er jeg ikke. Og jeg har også spurgt en ekspert
om det.
Værten Clement Kjersgaard:
Vanopslagh?
Alex Vanopslagh:
I ånden er det da i hvert fald, tydeligvis. Altså det er
mennesker, der har brugt generationer, årtier på et opbygge et livsværk.
Har investeret millioner i maskineri og anlæg, og hvad ved jeg. Og det
kan de ikke bruge til noget som helst. Altså hele den gæld, de har i
banken, for alle deres investeringer, det er nul og niks værd nu. De kan
ikke tjene nogle penge i fremtiden. Så alene det, at man begynder at tale
om lønkompensation. Hvad, til nogle medarbejdere, der ikke har noget
job? At man taler om hjælpepakker, der udløber her til januar, at det
skulle være en trøst. Jeg synes, det er, jeg synes, det er respektløst, og
jeg synes, det, jeg er dybt forundret og chokeret over, at man ikke bare
fra start af siger: ”Selvfølgelig skal der være erstatning, og hvis ikke det
er ekspropriation i juridisk forstand, så laver vi en politisk aftale, hvor
vi giver fuld erstatning for alle de investeringer, som I ikke får nytte af
eller gavn af i fremtiden”.
Mogens Jensen:
Men Alex, der er jo flere faser i det her, og det er jo
ganske rigtigt, som Tage siger, at selvfølgelig skal der, på det lange sigt
laves en model for en økonomisk erstatning for de værdier, som man
mister, hvis man ikke er i stand til at genoptage produktion. Det er vi
i gang med at lave et grundlag for. Det vil vi selvfølgelig også indvie
Folketingets partier i, og vi skal selvfølgelig også, og vi har aftalt møde,
hvor vi drøfter det med erhvervet. Det er en katastrofe, og det erhverv
bliver så hårdt ramt, at vi selvfølgelig er nødt til at gøre alt, hvad vi kan
for at sikre, at de avlere bliver ordentligt behandlet økonomisk.
Værten Clement Kjersgaard:
Tage Pedersen. Har du tillid til, at I får den
erstatning eller kompensation, hvad vi så kalder det. Har du tillid til, at
I faktisk bliver, kan du sige, altså holdes skadesløse i den beslutning?
2033
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tage Pedersen:
Ja, det har jeg tillid til, og det vil jeg kæmpe hårdt for
kommer til at virke.
Værten Clement Kjersgaard:
Thomas Funding, man kan jo sige, det er
et nyt kapitel det her, ikke. Altså nu oplever vi, og vi gør det jo så med
én branche, og vi skal lige understrege, der er jo masser af brancher,
som har tabt omsætning, og som befinder sig på randen af lukning eller
måske ud over randen i de her måneder. Hvad fortæller det her forløb os
om, hvor vi er nu i forhold til den her sygdom? Hvordan, havde jeg nær
sagt, dansk politik fungerer over for det her, som er helt nye vilkår og
et tempo, kan man sige også, i nogle udfordringer, vi aldrig har set før?
Thomas Funding:
Ja, udgifterne løber i hvert fald hurtigt, kan man jo
sige, altså og I var jo inde på det tidligere, altså, skrækscenariet – og igen,
alt er hypotetisk her – det er jo, at vi begynder at se noget tilsvarende
i – og det er jo ikke for at forklejne minkavlen overhovedet i det her
land – men altså, hvis det her det går på svin, et erhverv der er væsent-
ligt større, altså så skal jeg love jer for, der bliver sat nogle nuller bag
ved de tal, der bliver diskuteret nu.
Mogens Jensen:
Jeg vil altså sige, at det er frygteligt scenarie, men jeg
ved så, at I Danmark er der lavet klinisk forsøg med svin, hvor forskerne
har konkluderet, at svin ikke smittes nævneværdigt af corona. Så de
opfatter det i hvert fald ikke som en risiko.
Værten Clement Kjersgaard:
Nævneværdigt?
Mogens Jensen:
Hvad for noget?
Værten Clement Kjersgaard:
Nævneværdigt. Du brugte ordet; næv-
neværdigt.
Mogens Jensen:
Nej, men de oplever det ikke som en risiko. Det er de
informationer, jeg har fået. I forhold til de kliniske forsøg, der er lavet
på svin i Danmark.
Værten Clement Kjersgaard:
Men lad os lige prøve at holde fast i det,
som Funding siger, Mogens Jensen, fordi man kan jo også konstatere,
2034
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
at det der er sket det sidste halve år, det er, at der bliver truffet nogle
beslutninger, og at regeringen træffer nogle politiske beslutninger for
at værne danskernes helbred, ikke for at værne de brede interesser, og
som Funding siger, så løber regningen op. Nu kan man sige, så er det
så minkavlerne, hvor du står nu og siger til minkavlerne, vi skal nok
komme jer i møde, men på grund af de retningslinjer, der bliver indført,
så skal jeg hilse og sige, der er masser af erhvervsdrivende i Nordjyl-
land, som kan mærke det her, som i forvejen er pressede. Jeg skal sige
dig, at de kommer om en uge, og om to uger og siger: ”Undskyld, hvor
lang tid skal det her vare ved? Og hvorfor er det så, at vi skal rammes
i Jammerbugt men ikke i Aalborg?”.
Mogens Jensen:
Jamen jeg kan jo kun sige, at i forhold til minkavlerne –
det er dem, jeg har ansvaret for – der ligger der jo en situation nu, hvor
at det er helt åbenlyst, at de ikke kan fortsætte deres produktion, og det
kommer du selvfølgelig til at tage hensyn til, når du nu skal finde ud
af, hvilken økonomisk erstatning/kompensation der skal gives for det.
Værten Clement Kjersgaard:
Liselott, nu kan man jo sige, minkdriften
har jo været diskuteret tidligere i den politiske debat, mener du, at der
er en, skal vi sige, også en politisk diskussion her, og er det også dét, vi
har set det sidste halve år?
Liselott Blixt:
Ja, men det mener jeg da. Det mener jeg bestemt, altså
fordi det er som om, at netop fordi der er nogle partier, som ønsker
minkindustrien væk, og væk fra Danmark og foreslået mange gange
før. Så nu er det jo belejligt, at man så kan sige, at jamen så udsletter vi
et helt erhverv, fordi jeg har ikke hørt nogen tale om, hvordan kunne vi
genetablere det. Altså hvad kunne man gøre. Altså vi ville godt tilbyde
Lindholm igen, men denne her gang til mink måske og sætte nogen ud
og passe dem derude. Så vi er sikrede, at de kom i karantæne.
Værten Clement Kjersgaard:
I synes ligesom, at øen Lindholm er løs-
ningen på alting.
Liselott Blixt:
Fuldstændig. Og det synes vi, altså hvorfor diskuterer
man ikke, hvordan får man det erhverv op, som har givet så meget
godt til Danmark. Jeg er selv uddannet buntmager og har arbejdet med
2035
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
skind i mange år, og ved hvordan vi har været fremme, netop på de her
markeder, altså…
Mogens Jensen:
Men Liselott, det er i hvert fald ikke regeringen, der
ikke har ønsket, at du skal have minkproduktion i Danmark. Det ønsker
vi sådan set, at man skulle kunne have, og det har vi ønsket hele vejen
igennem.
Liselott Blixt:
Men har I talt om et genetablere?
Mogens Jensen:
Ja, selvfølgelig har vi det. Og når vi også har spurgt ind
til, ville det være fornuftigt at bevare en avlsstamme i Danmark af en
vis størrelse, får vi jo også den besked, at også det ville være til fare for
folkesundheden. Så derfor har vi jo valgt at sige, alle mink skal slås ned.
Alex Vansoplagh:
Men hvorfor er der ikke gennemsigtighed om sådan
noget? Altså hvorfor bliver Folketinget ikke inddraget i den informa-
tion? Det der, det er en fuldstændig ny oplysning for mig. Altså det er
noget af det, der er mest frustrerende som lovgiver, politiker i det her
land, det er den ekstreme lukkethed, der er om de oplysninger, der er.
Mogens Jensen:
Men Alex, du vil kunne finde det i det notat, som I
fik i hænderne. Der står det jo klart og tydeligt, at en fortsat minkavl i
Danmark - og det er jo inklusiv avlsdyr - vil udgøre en betydelig risiko
for smitte.
Værten Clement Kjersgaard:
Fra man finder smitten – en ad gangen,
de herrer – fra man finder smitten, altså vi ved jo godt, hvordan det
her opstod jo, ikke? På det berømte gademarked, fiskemarked i Wuhan,
ikke? Man kan sige, som vi også har været inde på i hele første halvdel
af denne her udsendelse, mange af de her scenarier, de er sådan set
ikke nye. Det er noget, man har diskuteret. Så kan man jo sige, Mogens
Jensen, om der skal være minkavl i Danmark, om det her er en de fac-
to-nedlukning – det siger du Tage, du tror ikke på, der kommer minkavl
i Danmark igen.
Tage Pedersen:
Det gør jeg ikke. Lindholm er simpelthen ikke stor nok
til, at vi kan gemme nok dyr derovre.
2036
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Clement Kjersgaard:
Så kan man sige, Mogens Jensen, det her
har I jo også haft et halvt år til at forberede. Du har haft et halvt år
til at tænke på den dag, du skulle stå over for Tage i Debatten og sige:
”Nu lukker vi. Eller måske er det ikke en lukning. Og måske er det en
genstart. Nu bliver I kompenseret, eller måske får I fuld erstatning”.
Altså de svar, som du skal give det her erhverv i aften, har I jo også
haft et halvt år…
Mogens Jensen:
Min tilgang har ikke været, og det har ikke været
regeringens tilgang, at du ikke skulle have minkavl i Danmark. Det er
der andre partier, der har haft det ønske, det har regeringen ikke, men
det må de partier svare for. Og derfor, der hvor den beslutning bliver
truffet, hvor det bliver umuligt at have minkavl i Danmark, det er en
beslutning, der bliver truffet, ja her tirsdag aften af regeringen og meldt
ud onsdag. For der gør det jo umuligt – det er jeg enig med Tage i, hvis
ikke du kan have avlsdyr fremadrettet – så kan du i hvert fald ikke avle
på den fantastiske danske race, der har været.
Værten Clement Kjersgaard:
Jeg skal bare være sikker på, den dag det
her måtte være overstået Mogens Jensen, den dag normaliteten i en eller
anden udgave vender tilbage, så siger du, at det er regeringens politik,
at der skal være minkavl i Danmark?
Mogens Jensen:
Jamen det kan regeringen jo ikke have en politik om,
det kommer an på, om erhvervet vil… Det har i hvert fald ikke været
regeringens udgangspunkt, at du skal have et forbud mod minkavl i
Danmark.
Alex Vanopslagh:
Hvis der ikke er nogen avlsdyr, så er der jo ikke
nogen minkavl.
Mogens Jensen:
Nej, men det er vi jo enige om. Så hvorfor…..
Værten Clement Kjersgaard:
Hvelplund.
Peder Hvelplund:
Nu har jeg fået ordet.
Mogens Jensen:
Det er i orden Peder.
2037
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Peder Hvelplund:
Tak. Hvad hedder det, jamen det er jo bare…. Altså vi
er jo et af de partier, der har ønsket en afvikling af minkavlen i Danmark,
men vi står jo ikke og jubler i dag, fordi det her det var ikke den måde,
vi ønskede, at minkavlen skulle afvikles på. At det er sådan noget, der
sker sådan her [knipser med fingrene] fra den ene dag til den anden.
Det, vi kunne ønske os, det var, at der kunne blive truffet en politisk
beslutning om, at nu ønsker vi ikke minkavl i Danmark af dyreetiske,
sundhedsmæssige grunde. Men det ville jo så også gøre, at så kunne man
lave en gradvis udfasning, og dermed også sikre at folk kunne komme
ud af erhvervet og komme til at beskæftige sig med noget andet. Når
vi står i den situation i dag, så er det jo fordi, man ikke har reageret i
tide. At man ikke har sørget for…
Værten Clement Kjersgaard:
Så du siger, man har ikke forberedt det
øjeblik, hvor man siger, det er – hvilket ord man så bruger om det –
det er et de facto-stop for minkavl i Danmark, den beslutning har man
ikke forberedt?
Peder Hvelplund:
Nej, fordi hvis man tidligere havde grebet ind og
fået netop aflivet de syge mink i starten, så havde vi jo kunnet stå i en
situation, hvor vi kunne inddæmme denne her problemstilling.
[Programmets afsluttende ord fra værten er udeladt]
…”
9.7.1.8. Brev nr. 1 til minkavlerne af 6. november 2020
Fødevarestyrelsen udarbejdede den 6. november 2020 et oplæg til et brev til
minkavlerne i Danmark, som enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen
sendte til afdelingschef Tejs Binderup og departementschef Henrik Studsgaard
i Miljø- og Fødevareministeriet samme dag kl. 13.15. Af mailen fremgår:
”…
Kære begge
Hermed vores oplæg, et par enkelte ting afventer afklaring fra NOST.
Det presser vi på for at få.
…”
2038
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0295.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
herom forklaret
879
, at han var involveret i udarbejdelsen af det første brev
til minkavlerne. Han var i kontakt med Tage Pedersen både torsdag den 5.
november 2020 og fredag den 6. november 2020. Tage Pedersen sagde, at
der var behov for forståelig kommunikation. Han sagde til Tejs Binderup, at
der skulle udarbejdes et brev, og han sagde også til Tejs Binderup, at brevet
skulle udarbejdes af Fødevarestyrelsen, men at Fødevarestyrelsen gerne måt-
te vende brevet med departementet. Departementschef Henrik Studsgaard,
har under en genafhøring i kommissionen forklaret supplerende, at han ikke
instruerede Hanne Larsen om indholdet af brevet. Tage Pedersen ringede til
ham torsdag den 5. november 2020 og sagde, at de udsendte Q&A ikke var
gode nok. Tage Pedersen ønskede, at der blev udsendt noget prosatekst til hver
enkelt avler. Han ringede derfor til Hanne Larsen og sagde, at avlerne ikke
forstod det, som var udsendt. Han sagde, at der var brug for udarbejdelse af
et brev med den relevante viden. Han sagde, at Fødevarestyrelsen gerne måtte
”prøve indholdet af brevet af på ham og Tejs”, og så måtte han og Tejs se, om
de forstod indholdet. Tilblivelsen af brevet skete i Fødevarestyrelsen, og han
ved ikke, om indholdet af pressemeddelelsen fra den 4. november 2020 har
haft indflydelse på indholdet af brevet. Foreholdt Hanne Larsens forklaring,
hvorefter hun ikke anså det som en mulighed for dem at moderere eller ændre
den kommunikation, der kom fra regeringen, har han forklaret, at han ikke er
enig heri. Regeringen havde meldt ud rent politisk, men implementeringen
skulle ske inden for lovgivningen. Det var man også meget opmærksom på.
Han har fra Fødevarestyrelsen fået en bekræftelse på, at man opererede inden
for eksisterende hjemmelsgrundlag. Den 5. og 6. november 2020 tænkte han
ikke over brevets mangler, herunder at det blev opfattet anderledes, end det
var tiltænkt. Brevet var tænkt som en hjælp til at kunne opnå tempobonus.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
880
, at
Tage Pedersen torsdag den 5. november 2020 rettede henvendelse til Henrik
Studsgaard; Tage Pedersen sagde, at ”det var helt galt derude”, og at der var
behov for mere klare og mere præcise instruktioner i forhold til containere mv.
Henrik Studsgaard ringede på den baggrund til Hanne Larsen, og bad hende
om at udarbejde et forståeligt brev til avlerne. Fødevarestyrelsen udarbejdede
natten mellem torsdag den 5. og fredag den 6. november 2020 et brev.
879 Forklaringsdokumentet side 362 og 1566f
880 Forklaringsdokumentet side 700
2039
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0296.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
881
,
at Sander Jacobsens mail fra den 5. november 2020 kl. 19.55 var en med-
virkende årsag til, at de sendte brevet af 6. november 2020 ud til avlerne.
Henrik Studsgaard havde forinden, den 6. november 2020 om formiddagen,
kontaktet hende og sagt, at styrelsen skulle have noget information ud. Hen-
rik Studsgaard bad hende om at cleare brevet med Tage Pedersen og Sander
Jacobsen og at forelægge det for departementet inden udsendelsen. Der var
ikke i deres lovgivning hjemmel til at udstede et påbud med det indhold for så
vidt angik farme uden for zonerne. Deres overvejelser bag formuleringen var,
at der var behov for tydelig information til minkavlerne i forhold til, hvordan
man skulle forstå den incitamentsordning, der var besluttet. De havde behov
for at fortælle, at de havde ændret tilgang. Man måtte gerne gå i gang, selvom
der ikke havde været en myndighedsperson og tælle op. I pressemeddelelsen
havde man skrevet, at regeringen havde besluttet at aflive alle mink. De skulle
sikre sig, at de med brevet var inden for rammerne af det, som regeringen
havde besluttet. Hun anså det ikke som en mulighed for dem at moderere
eller ændre den kommunikation, der kom fra regeringen.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har her-
om forklaret
882
, at Hanne Larsen om formiddagen den 6. november 2020 fik en
mundtlig bestilling fra Henrik Studsgaard om at formulere et brev til minka-
vlerne, hvori det var beskrevet, hvordan minkavlerne konkret skulle forholde
sig efter udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020. Hanne Larsen
videregav bestillingen til hende, og de aftalte, at hun skulle skrive brevet
sammen med Peter Bølling-Ladegaard, som var kommunikationsmedarbejder,
samt en af hendes sektionsledere. Det var vigtigt, at brevet var let at arbejde ud
fra og forstå, hvorfor Kopenhagen Fur fik tilsendt brevet til deres bemærknin-
ger. Brevet var baseret på de svar, som de allerede havde givet til Kopenhagen
Fur, informationerne på deres hjemmeside samt pressemeddelelsen.
Tejs Binderup besvarede samme dag kl. 13.38 mailen fra Camilla Brasch An-
dersen, som blev sendt i kopi til Henrik Studsgaard og Paolo Drostby. Af
mailen fremgår:
881 Forklaringsdokumentet side 528f
882 Forklaringsdokumentet side 1309
2040
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0297.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Hermed bemærkninger herfra.
Hvis der er det mindste problemer med containerkapacitet skal I hen-
vende jer til os, så vi kan hjælpe med at løse fra vores ende.
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
883
, at han så brevet, før det blev sendt ud. Man ønskede at oplyse min-
kavlerne om, hvordan de kunne opnå tempobonus, og ordet ”skal” var ikke
ment som et ”skal” i bydeform. Torsdag aften den 5. november 2020 blev der
forhandlet en øget bonus i Nordjylland, som blev godkendt i Finansministeri-
et. Han opfattede brevet som et operationelt anliggende, som minkerhvervet
havde efterspurgt. Det var i den kontekst, at han så brevet. Han sagde ”OK”
til Fødevarestyrelsen til udsendelse.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
884
,
at brevet blev sendt ind til ham, og han læste det igennem med ”minkav-
ler-briller” og gav nogle bemærkninger hertil. Han videresendte brevet med
bemærkninger til Henrik Studsgaard, som gav et ”OK”. Han sendte udkastet
med bemærkninger retur til Fødevarestyrelsen med henblik på, at Fødevare-
styrelsen kunne gå i dialog med Kopenhagen Fur og NOST’en om indholdet.
Han ”slap” herefter brevet, bortset fra en passus om, at der skulle foretages
optælling af mink, før aflivning kunne iværksættes. Den passus var Kopen-
hagen Fur utilfreds med.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
885
, at
brevet til minkavlerne af 6. november 2020 blev udarbejdet på minkavlernes
eftertrykkelige anmodning. Kopenhagen Fur mente, at oplysninger på Føde-
varestyrelsens hjemmesiden var utilstrækkelige, og Kopenhagen Fur var med
til at formulere brevet, som indeholdt oplysninger om, hvordan minkavlerne
skulle forholde sig, hvis de ønskede tempobonus. Han så ikke brevet af 6.
november 2020 forud for afsendelsen. Han så brevet den 7. november 2020.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyste Fødevarestyrelsen om, hvad regeringens
883 Forklaringsdokumentet side 363
884 Forklaringsdokumentet side 700
885 Forklaringsdokumentet side 1601
2041
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0298.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020 gik ud på, herunder at alle
mink skulle aflives. Han husker ikke, hvilke oplysninger Fødevarestyrelsen
fik. Fødevarestyrelsen var bevidst om, at der ikke var hjemmel til at aflive
mink i zone 3.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret
886
, at han ikke så brevet
af 6. november 2020 til minkavlerne før det blev sendt ud. Det var Hanne
Larsen, som stod for indsatsen og for brevet. Han var selv voldsomt optaget af
at skaffe kapacitet til bortskaffelse af de aflivede mink. Så vidt han ved, læste
han ikke det første brev den pågældende dag. Han havde meget travlt i week-
enden den 7.-8. november 2020. Der var en lang periode, hvor man aflivede
1-2 millioner dyr om dagen, og de havde store problemer med at bortskaffe
dem. Det var først, da det kom frem i medierne, at han læste brevet.
Der var herefter en mailkorrespondance i løbet af eftermiddagen mellem
Fødevarestyrelsen og Kopenhagen Fur v/Sander Jacobsen og Tage Pedersen,
som ad to omgange fik lejlighed til at fremkomme med bemærkninger mv.
til Fødevarestyrelsens udkast til brev, hvoraf det fremgik bl.a., at aflivning af
alle mink skulle være overstået den 16. november 2020. Af korrespondancen
fremgår bl.a.:
”…
Fra:
Camilla Brasch Andersen
Sendt:
6. november 2020 14:35
Til:
Sander Jacobsen …; ’Tage Pedersen’ …
Cc:
Hanne Larsen ..
Emne:
Mail til alle minkavlere - til Kopenhagen Fur
Kære begge
Som aftalt mellem jer og Henrik Studsgaard og Hanne Larsen sender
vi vores oplæg til skriv til mink-avlere, som vi begge kan lægge på
hjemmeside og som vi påtænker at sende ud i mail.
886 Forklaringsdokumentet side 498f
2042
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Vi hører meget gerne jeres kommentarer for om det er tilstrækkeligt
klart og om det besvarer de fleste af spørgsmålene.
Fra:
Camilla Brasch Andersen
Til:
Sander Jacobsen …; Tage Pedersen …
Cc:
Hanne Larsen; Henrik Studsgaard; Tejs Binderup …
Emne:
Nyt oplæg: Mail til alle minkavlere - til Kopenhagen Fur
Dato:
6. november 2020 15:18:35
Vedhæftede filer:
Aflivning alle mink fvst.dk 06112020_KphFur_2.
docx image001.png
Kære begge
Her med nyt oplæg med ændret tekst for opstart i zone besætninger.
Resten er uændret.
Vil I kvittere om der er mere eller I er enige?
…”
Samme dag kl. 16.08 besvarede Tejs Binderup Camilla Brasch Andersens mail
fra kl. 15.18, hvori han skrev, at ”I bliver nødt til at sætte i gang med aflivnin-
gerne inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede besætninger”.
Svaret blev i første omgang kun sendt til Camilla Brasch Andersen, men kl.
16.16 sendte Tejs Binderup det tillige til Tage Pedersen og Sander Jacobsen.
Af mailkorrespondancen fremgår:
”…
Kære Tage og Sander
Beklager. Denne skulle I selvfølgelig ikke have været på.
Vh
Tejs
Den 6. nov. 2020 kl. 16.09 skrev Tejs Binderup (…):
2043
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0300.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kære Camilla
I bliver nødt til at sætte i gang med aflivningerne inden der er talt
op. Både på smittede og ikkesmittede besætninger. Det skal fremgå af
vedlagte, at de bare skal starte.
Så må vi i løbet af i dag og i morgen sikre, at NOST’en kan komme ud
og hente minkene, hvis ikke de når ud med en container inden.
…”
Kort tid efter, kl. 16.09 skrev Tejs Binderup endnu en mail til Camilla Brasch
Andersen med kopi til Hanne Larsen og Henrik Studsgaard, hvori han anførte
”Og hvis NOST’en ikke kan komme ud med en container må de komme ud og
dække minkene til med presenninger”.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
887
,
at det var nemmere for myndighederne at foretage optælling, når minkene
var i burene, end når de lå i en container. Minkavlernes synspunkt var, at en
optælling af minkene i bure ville forsinke aflivningsindsatsen. Han skrev på
denne baggrund til Fødevarestyrelsen, at minkavlerne ikke skulle afvente et
myndighedsbesøg, før aflivning kunne påbegyndes. Henrik Studsgaard skif-
tede mening i forløbet; Studsgaard kunne godt se, hvorfor Fødevarestyrel-
sen mente, at der var et behov for at få styr på containerkapaciteten. Derfra
gik dialogen om brevets udformning mellem Fødevarestyrelsen, NOST’en og
Kopenhagen Fur.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mailen kl. 16.09
forklaret
888
, at konteksten er, at de allerede den 4. november 2020 om aftenen
modtog henvendelser fra branchen, der efterlyste oplysninger om, hvordan
man skulle forholde sig efter regeringens udmelding om, at alle mink skulle
aflives. Der var en incitamentsstruktur indbygget i det for at få det til at gå hur-
tigt. Pelsavlerne skulle selv aflive mod at få en bonus. Hun begyndte at svare
på henvendelserne, og de lagde også noget information ud den 5. november
2020. Men de fik en klar melding fra erhvervet om, at det ikke var fyldestgø-
rende nok. Der var imidlertid rigtig mange ting, som Fødevarestyrelsen skulle
887 Forklaringsdokumentet side 700f
888 Forklaringsdokumentet side 526 og 529
2044
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0301.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
finde ud af i den forbindelse med hensyn til praktikken og diverse frister. Hun
anfægtede ikke det, som Tejs Binderup skrev i mailen. Hun betragtede det
som en del af den information, de skulle have ud til avlerne. Hun betragtede
ikke det, de var i færd med at lave, som påbud. Fødevarestyrelsen ville aldrig
give et påbud på den måde. Det havde de en helt anden organisation til. Det
var nogle helt andre, man ville have sat i gang med det, hvis det havde været
påbud, der var tale om. Den sproglige formulering kunne have været bedre.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
mailen kl. 16.09 og brevet til minkavlerne forklaret
889
, at der på det tidspunkt
alene var tale om aflivninger inden for de hidtidige zoner. De var nødsaget til
afvige fra deres princip om, at dyrene skulle tælles op af en myndighedsperson
med henblik på udregning af erstatning, da der ikke længere var tid hertil.
De måtte finde en anden måde at sikre, at avlerne fik den rigtige erstatning.
Der var en telefonsamtale mellem Hanne Larsen og Henrik Studsgaard ved
17-tiden. Camilla Brasch Andersen udarbejdede et telefonnotat i den anled-
ning. Af telefonnotatet fremgår:
”…
TJ Til sagen om mail til minkavlere
Telefonnotat mellem Hanne Larsen og Henrik Studsgaard den 6.11 kl
ca 17.
Enighed om at smittede besætninger ikke skal lade sig forsinke, hvis de
selv har container kapacitet også selvom der ikke er truffet aftale eller
talt op. Men hvis der ikke er containere på besætningen kan aflivningen
ikke påbegyndes før der er truffet aftale om dette med FVST. Studsgaard
er oplyst om at løsningen med presninger lagt på af Forsvaret ikke kan
anvendes fordi Forsvaret ikke kommer i smittede besætninger indtil nu.
…”
Enhed- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
telefonsamtalen og det af hende udarbejdede telefonnotat forklaret
890
, at de
889 Forklaringsdokumentet side 1310
890 Forklaringsdokumentet side 1310 og 1314
2045
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0302.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
også talte om ikke-smittede besætninger. Avlerne var begyndt eller skulle i
gang med at pelse, hvorefter skindene kunne optælles. Brevet til minkavlerne
var tiltænkt som et oplysende brev om, hvad de nu skulle foretage sig. De
ville med brevet forsøge at besvare avlernes praktiske spørgsmål. Brevet af
6. november 2020 til minkavlerne var aldrig tænkt som et påbud men skulle
alene give informationer til minkavlerne, så de vidste, hvordan de skulle gribe
situationen an. Sander Jacobsen og Tage Pedersen fik brevet til gennemsyn
for at vurdere, om brevet gav svar på det, som minkavlerne havde brug for.
Det var alene et praktisk informationsbrev. Hvis Fødevarestyrelsen ville have
givet minkavlerne et påbud om noget, havde de fået et brev med påbud og
klagevejledning, og der var blevet mundtligt partshørt. Der var ingen min-
kavlere, der henvendte sig til hende som følge af brevet. De avlere, der var
blevet bedt om at slå en smittet besætning ned inden for zonen, havde fået
et påbudsbrev herom.
Mailkorrespondancen mellem Fødevarestyrelsen og Tage Pedersen samt San-
der Jacobsen fortsatte i løbet af aftenen den 6. november 2020. Kl. 20.31 skrev
Sander Jacobsen blandt andre til Camilla Brasch Andersen: ”Hmm, man kan
vel ikke med rimelighed kræve den 16. november, hvis det afhænger af aftale
med FVST hvornår man kan begynde” og ”… skrev Tejs ikke, at alle bare kunne
begynde at aflive, og så må man tælle og så videre senere???”.
Camilla Brasch Andersen besvarede mailen fra Sander Jacobsen samme dag
kl. 21.24 og anførte ”Såvidt jeg har forstået har Studsgaard talt med Tage
Pedersen om sagen, hvilket den nuværende tekst reflekterer”.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
891
, at han
og Sander Jacobsen så nogle udkast til brevet til minkavlerne. Han talte helt
sikkert med Henrik Studsgaard og Hanne Larsen i de dage.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret
892
, at han og Tage
Pedersen havde nogle spørgsmål omkring den praktiske kommunikation i
brevet, herunder hvordan man kunne gøre kommunikationen til minkavler-
ne tydeligere. Han mener, at brevet først blev sendt til minkavlerne den 6.
november om aftenen omkring kl. 22.00. De skænkede ikke anvendelsen af
891 Forklaringsdokumentet side 1400
892 Forklaringsdokumentet side 1379f og 1382
2046
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0303.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ordet ”skal” i brevet nogle tanker. Han og Tage Pedersen var på dette tidspunkt
ikke bekendte med, at der manglede hjemmel til at kræve alle mink aflivet.
Kopenhagen Fur var på dette tidspunkt også meget optaget af at få løst de
praktiske udfordringer, som aflivningerne afstedkom. Han opfattede brevet
som en præcisering af de efterlyste spørgsmål omhandlede praktikaliteter
forbundet med aflivningsprocessen. De ønskede, at minkavlerne fik tydelige
og operationelle oplysninger om, hvordan minkavlerne skulle foretage af-
livningerne. Han mener også, at Camilla Brasch Andersen, der skrev brevet
til minkavlerne, tog udgangspunkt i kommunikationen på statsministerens
pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00, hvor ordet ”skal” blev anvendt i
forbindelse med ordren om, at alle mink skulle aflives. Det er hans og minker-
hvervets opfattelse, at der på statsministerens pressemøde den 4. november
2020 kl. 16.00 blev givet et påbud om, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Det første brev til minkavlerne af 6. november 2020 var blot en gentagelse
af dette påbud. Korrespondance mellem ham og Camilla Brasch Andersen
tydeliggør den panik, som var omkring hele situationen. Her tilsidesatte man
en forvaltningsretlig udøvelse i forhold til optælling af mink, som var forud-
sætningen for en efterfølgende udbetaling af erstatning og kompensation.
Man stod i en meget unfair situation, idet de minkavlere, der stod først i køen
til at få optalt deres mink af en myndighedsperson, ville kunne påbegynde
aflivningerne tidligere end andre minkavlere, hvilket gav en fordel i forhold
til opnåelsen af tempobonussen. Senere i forløbet fraveg man også kravet om
containerkapacitet til aflivede mink. Danske mink skulle hurtigst muligt ikke
trække vejret. Han mener ikke, at han i disse dage havde kontakt med Henrik
Studsgaard og Nikolaj Veje. Han havde primært kontakt til Camilla Brasch
Andersen, Tejs Binderup og Hanne Larsen. Ingen af dem nævnte noget om
hjemmelsproblematikken. Han hørte på intet tidspunkt noget om, at der var
blevet stillet spørgsmålstegn ved hjemlen til at give minkavlerne en tempo-
bonus for hurtig aflivning.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har un-
der sin genafhøring forklaret
893
, at han har noteret sig Sander Jacobsens for-
klaring for kommissionen, og det glæder ham, at Sander Jacobsen opfattede
brevet som praktisk information til minkavlerne. Brevet var jo også drøftet
med Kopenhagen Fur, så myndighederne var sikre på, at brevet matchede
893 Forklaringsdokumentet side 1567
2047
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
minkavlernes behov for information. Selvom brevet blev udsendt til alle min-
kavlerne, så var det vigtigt, at Kopenhagen Fur, som repræsentant for minka-
vlerne, var orienteret mv. om brevet. Fødevarestyrelsen havde en mailingliste,
hvorpå alle minkavlere var optaget. Supplerende adspurgt om, hvorvidt det
var minavlerne selv, som skulle finde ud af, om ordet ”SKAL” var ment som et
”SKAL” i bydeform, har han forklaret, at brevet var tænkt som praktisk infor-
mation til minkavlerne for at kunne opnå tempobonus. Det var indiskutabelt,
at brevet var uhensigtsmæssigt formuleret.
Det endelige brev, som blev udsendt til minkavlerne omkring kl. 22.00, og
som Kopenhagen Fur derefter lagde på deres intranet, havde følgende tekst:
2048
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Brev til alle minkavlere i Danmark
Kære minkavler
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen
foregår hurtigst muligt.
Vi har stor forståelse for jeres situation, som er forfærdelig for erhvervet, både besætningsejere, medarbejdere,
familier og følgeerhverv.
I denne mail kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har:
en minkfarm i syv nordjyske kommuner
en smittet minkfarm
en rask minkfarm inden for zonerne
en minkfarm uden for zonerne
Aflivning af mink i syv nordjyske kommuner
Aflivningen af alle mink skal være overstået mandag den 9. november 2020 kl. 23.59 i kommunerne Hjørring,
Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø. Du skal derfor begynde på aflivningen
af besætningen hurtigst muligt. Du må gerne gå i gang uden en aftale med Fødevarestyrelsen.
Når du selv afliver dine mink, kan du gå i gang uden, at der er en myndighedsperson tilstede. Du skal være særlig
opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre,
når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.
Hvis der ikke er containerkapacitet, skal du lægge dine mink på burene, fast underlag eller på presenning. Døde dyr
på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan
komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Ekstra bonus for hurtig aflivning
Er du færdig med aflivningerne mandag den 9. november kl. 23.59 opnår du en ekstraordinær bonus på 10 kr./mink.
De 10 kr./mink ligger ud over den allerede aftalte tempobonus på 20 kr./mink. Denne forhøjede bonus gives for den
ekstra hastighed i forhold til aflivning. Når du er færdig med at aflive din besætning, skal du melde det ind til
myndighederne på nedenstående telefonnumre.
Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du
ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink. Men de farme, der er aflivet af myndighederne inden mandag den 9.
november kl. 23.59, vil modtage den ekstraordinære bonus på 10 kr./mink.
Smittede minkfarme uden for Nordjylland
Du skal hurtigst muligt indgå en aftale om aflivning af dine egne mink med Fødevarestyrelsen. Vi kontakter dig for at
lave en aftale om optælling. Så snart optællingen er på plads, kan du aflive dine egne mink. Myndighederne skaffer
containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da
den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.
MEN hvis du har container kapacitet eller selv kan skaffe container kapacitet kan du aflive dine mink, også selv om
besætningen ikke er talt op, eller aftale er indgået. Dette har vi gjort for ikke at forsinke aflivningen. Du skal ringe på
2049
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0306.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Brev til alle minkavlere i Danmark
de nedenstående telefonnumre, når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved
afhentning. Når vi kontakter dig bedes du oplyse at du har påbegyndt aflivning.
[Dette
afsnit opdateres:
Der er i øjeblikket udfordringer med container kapacitet, og myndighederne arbejder på
højtryk for at skaffe kapaciteten. Hvis du ikke har containeropbevaring selv, kan du først begynde aflivning efter
aftale med Fødevarestyrelsen].
Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020.
Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis besætningen er smittet efter den 6. november 2020,
afhænger de 10 dage af, hvornår du har lavet en aftale med Fødevarestyrelsen.
Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du
ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.
Rengøring og desinfektion
Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af
den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til, at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.
Læs mere på
Aflivning og rengøring af smittede minkbesætninger
Raske minkfarme i zonerne uden for Nordjylland
Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på
aflivning af besætningen hurtigst muligt. Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Vi kontakter dig for at
indgå en aftale om optælling af dine mink.
Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på de nedenstående telefonnumre,
når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.
Hvis vi ikke kan skaffe containere, må du lægge døde mink oven på burene, på fast underlag eller på presenninger.
Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der
ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020).
Rengøring og desinfektion
Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.
2050
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0307.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Brev til alle minkavlere i Danmark
Minkfarme uden for zonerne
Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på
aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der
undslipper og løber ud i naturen.
Optælling - du må gerne gå i gang
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optælling. Myndighederne skal ikke være tilstede
ved opstart. Det skal være muligt at tælle levende mink. For de kroppe der er sendt til pelseri, skal en følgeseddel
kunne oplyse, hvor mange mink, der er sendt. Myndighederne ringer til dig i løbet af de kommende dage for at lave
en aftale om optælling.
Du skal selv bestille container. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020).
Læs mere i
FAQ for aflivning af mink uden for zonerne
Rengøring og desinfektion
Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.
Erstatning for aflivning af mink uden for zonerne
Når du afliver uden for zonerne, får du driftstabserstatning, men du får ikke erstatning for dyrenes værdi, da
skindene afsættes på markedsvilkår. Beregningen af erstatning er under udarbejdelse, men modsvarer den
erstatning som findes for driftstabet på avlsdyr i ikke-smittede besætninger inden for zonerne.
Du kan også læse indholdet af denne mail på
Aflivning for alle minkavlere.
Kontakt til Myndighederne:
Nordjylland: 9630 1448
Midt- og Vestjylland: 2933 4427
Sønderjylland og Fyn: 8656 1440
Sjælland og øerne: 5572 3518 + 5577 5533 lok. 7010
Med venlig hilsen
Hanne Larsen
Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen
2051
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0308.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han ikke fik til-
sendt brevet til minkavlerne den 6. november 2020. Han modtog brevet den
7. november 2020 og orienterede sig i det. Han konstaterede, at det var den
information, som minkavlerne skulle have. Han fik tilsendt materialet til ori-
entering, idet brevet allerede var sendt ud.
Parallelt med at brevet blev udsendt var politielever i et call-center i Ejby gået
i gang med telefonisk at kontakte minkavlerne på vegne af Fødevarestyrelsen.
For nærmere oplysninger herom henvises til afsnit 9.7.2.5.
Camilla Brasch Andersen sendte kl. 22.04 tillige brevet på mail til Sander
Jacobsen, Tage Pedersen, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Hanne Larsen
under emnet: ”Udsendt brev til minkavlere 6. november”. Af mailen fremgår:
”…
Emne: Udsendt brev til minkavlere 6. november
Kære alle
Hermed det udsendte brev til minkavlere. Jeg beklager ventetiden, der
var mange brikker der skulle falde på plads.
Der er en ændring i forhold til, hvad I har set om hvem der bestiller
containere. I alle besætninger der ligger i zoner eller i Nordjylland er
det myndighederne, der bestiller containere idet det er aftale mellem
NOST og DAKA, at NOST tager denne opgave for at sikre logistikken.
Det er en ændring for besætninger i zoner, men får ingen forsinkende
betydning, da avleren må aflive og ligge på bure, såfremt der ikke er
en container.
Ang. smittede som aftalt mellem Henrik Studsgaard og Tage Pedersen.
…”
Kl. 22.37 sendte Camilla Brasch Andersen tillige brevet til en række medarbej-
dere i Fødevarestyrelsen og Operationsstab Mink. I mailen fremgår bl.a.: ”Jeg
hæfter til jeres orientering de betingelser om aflivning, afhentning og bonus
mm som gælder for minkavlerne afhængigt af, hvor besætningen er hører til”.
2052
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0309.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
894
, at man fredag den 6. november 2020 om aftenen udsendte et brev
til minkavlerne. Tage Pedersen havde efterspurgt klar og entydig kommunika-
tion om, hvordan minkavlerne skulle forholde sig. Datoen den 16. november
2020 [som var fristen for aflivning] stammede fra NOST’en, hvorfra der var
kommet en melding om, at man skulle være færdig med aflivning af mink i
Nordjylland mandag den 9. november 2020, og i resten af landet mandag den
16. november 2020. Miljø- og Fødevareministeriet var ikke inde over datoer-
ne. Hanne Larsen ringede til ham torsdag den 5. november 2020 og spurgte
ind til datoerne. Han svarede, at han ikke havde kendskab hertil. Han må
indrømme, at han ikke udfordrede datoerne, selvom han var bekendt med, at
der var hjemmelsproblemer. Datoerne var fastlagt i NOST-regi. Han ved ikke,
om NOST’en havde kendskab til hjemmelsproblemet. Han var ikke i dialog
med NOST’en om fristerne. Han var i kontakt med Tage Pedersen både torsdag
den 5. november 2020 og fredag den 6. november 2020. Tage Pedersen sagde,
at der var behov for forståelig kommunikation.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
895
,
at brevet blev udsendt til minkavlerne sent fredag aften den 6. november
2020. Brevet var aldrig tiltænkt som et påbud. Brevet blev skrevet efter ønske
fra minkavlerne. Det var tænkt som en vejledning. Da han fik udkastet til
gennemlæsning, så havde det – efter hans opfattelse – ikke en udformning
som et påbud; han bemærker i den forbindelse, at brevet bl.a. ikke indholdet
en klagevejledning mv. Han kan konstatere, at nogle minkavlere har opfattet
brevet som et påbud. Han har svært ved at se, at brevet har karakter af et på-
bud. Han havde masser af drøftelser med Tage Pedersen og Sander Jacobsen
i de dage. Snakken gik ikke på hjemmel, men angik indsatsen som sådan, og
hvordan den skulle køre. Der blev ikke drøftet hjemmel, men han ønsker at
gøre opmærksom på, at der ikke var givet et eneste påbud. Foreholdt, at det
ville have været relevant for minkavlerne at få oplysning om, at der ikke var
hjemmel til et påbud, svarede han, at det ville have været rart, hvis der var
nogen som havde gjort opmærksom på den manglende hjemmel i forløbet,
men der var ingen som tænkte herover.
894 Forklaringsdokumentet side 365 og 361f
895 Forklaringsdokumentet side 701 og 705
2053
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0310.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om indholdet af bre-
vet til minkavlerne forklaret
896
, at den sproglige formulering kunne have været
bedre. Men udstedelse af påbud blev efter deres arbejdsdeling varetaget af
en af veterinærenhederne. Påbud ville være forsynet med hjemmelshenvis-
ninger og klagevejledning osv. Her var der derimod tale om, at de sad med
kommunikationsmedarbejdere og forsøgte at få samlet trådene, så de kunne
få informationen ud til pelsdyravlerne. Hun har svært ved at svare på, om
problemerne med at kommunikere budskaberne ud hang sammen med den
måde, beslutningen var truffet på. Konteksten var, at de stod med en betyde-
lig fare for folkesundheden. Konteksten var desuden, at der var besluttet en
incitamentsordning, og vilkårene for den skulle de kommunikere ud. Men
konteksten var også, at erhvervet havde været meget direkte i forhold til, hvor-
dan de syntes, at Fødevarestyrelsen havde håndteret sagen hidtil. Erhvervet
forlangte, at de nu måtte være meget klarere i deres anvisninger af, hvordan
erhvervet skulle hjælpe til i den foreliggende situation. Intentionen om at
kommunikere klart var der, men den blev lidt uheldigt udført. Det fandt hun
ud af den 8. november 2020.
Enheds- og kontorchef, Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
brevet forklaret
897
, at idet branchen var frustreret over, at der var for mange
forskellige udmeldinger, skulle brevet til avlerne alene indeholde praktiske op-
lysninger. Departementet og erhvervet havde set brevet, og hun sendte brevet
til sine kolleger i felten, da de skulle eksekvere på det. Hun formoder, at hun
sendte brevet til NOST’en, så de havde et fælles situationsbillede og kunne
melde det samme ud. Miljø- og Fødevareministeriets departement modtog helt
sikkert brevet i dets endelige version. Selvom der var uheldige formuleringer i
brevet, var det alene tiltænkt som praktiske oplysninger om, hvordan man kom
af med dyrene. Det er uheldigt, at de ikke skrev, at der manglede hjemmel, og
at aflivningen var frivillig. De burde have skrevet det, som de senere på ugen
skrev i et nyt brev til avlerne, men på det tidspunkt handlede det om at give
avlerne nogle oplysninger, så de kunne komme i gang med aflivningen. De
var på intet tidspunkt til stede på farmene uden for zonerne, og hvis brevet
var ment som et påbud til avlerne, ville de have sendt avlerne et individuelt
brev med klagevejledning efter en høringsproces. Brevet var alene ment som
et informationsbrev. De var blevet oplyst om, at der kunne opnås tempobonus
896 Forklaringsdokumentet side 526 og 529
897 Forklaringsdokumentet side 1312
2054
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
frem til den 16. november 2020, hvorfor det var denne dato, der blev angivet
i brevet som deadline for aflivningen af minkene.
Kopenhagen Furs anmodning om ændring af det udsendte
brev
Det fremgår af en mail sendt af Hanne Larsen til Camilla Brasch Andersen
med kopi til Henrik Studsgaard og Tejs Binderup den 7. november 2020 kl.
08.51, at Tage Pedersen havde ringet til Hanne Larsen, og at der var behov
for at foretage en ændring af det brev, som Fødevarestyrelsen havde sendt til
minkavlerne den 6. november 2020. Af mailen hedder det bl.a.:
”…
Tage har ringet.
Der skal nyt brev ud. Der er en enkelt ting som vi skal ændre. Det hand-
ler kun om farme uden for zoner.
I går skrev vi, at de pelser og sender kroppe til DAKA. Men de både pel-
ser OG afliver til destruktion for at nå det. Dem de afliver til destruktion
bliver lagt på burene til optælling.
Det er fint og vi må give dem den mulighed så de er ligestillet med alle
andre selv om det er spild af ressourcer.
Dvs i brevet skal dette være reflekteret. Tage sagde at det stod fint i den
første version de modtog.
Derfor er Nosten nødt til at få at vide at DAKA må være klar på at når
de henter fra disse farme, så vil der også være mink med hår på.
Jeg har lovet brevet kommer i formiddag. Og Tage kan godt lige læse
det først. De har ikke sovet i nat. Men der er ingen sure mimer siger
han. Han bekræfter at han aldrig har set noget lignende.
…”
Tejs Binderup besvarede mailen fra Hanne Larsen kl. 08.56, hvori han anførte:
9.7.1.8.1.
2055
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0312.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Det lyder til, at det må være sådan. En enkelt ting dog. Hvorfor skal
pelsede kroppe til DAKA? Skal DAKAs kapacitet ikke bruges på de
smittede?
Og vigtigt, at det skrives tydeligt i brevet der går ud, at de ændringer
der laves er efter ønske fra KF.
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
898
, at denne
rettelse i brevet vedrørte en præcisering af bortskaffelse af aflivede mink.
9.7.1.9. Statsministerens telefonsamtale den 7. november 2020
Den 7. november 2020 om morgenen havde departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og bestyrelsesformand i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen, en telefonsamtale, hvorunder Tage Pedersen anmodede om
at komme til at tale med ”én fra det højeste sted eller fra toppen af regeringen”.
Henrik Studsgaard sendte kl. 09.09 kontaktoplysninger på Tage Pedersen til
departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet. Barbara Bertelsen skrev
herefter kl. 09.22 en besked til Henrik Studsgaard, hvori hun anførte: ”Hun
ringer her til formiddag”.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
899
, at
hun blev vækket af en opringning fra Henrik Studsgaard. Henrik Studsgaard
sagde, at den var helt gal, og at minkavlerne havde behov for at blive betryg-
gede i, at det, som de gjorde, var rigtigt. Formanden for minkavlerne ønske-
de en opringning af statsministeren for at få vished om, at regeringen ville
”levere” i forhold til kompensation. Hun tog kontakt til statsministeren, som
gav tilsagn om en opringning. Henrik Studsgaard nævnte intet om hjemmel
under deres drøftelse. Hun og Henrik Studsgaard havde flere samtaler i løbet
af formiddagen. Henrik Studsgaard oplyste ikke noget om den manglende
lovhjemmel under disse samtaler, ligesom han heller ikke nævnte noget om,
at der skulle lovgivning på plads.
898 Forklaringsdokumentet side 1383
899 Forklaringsdokumentet side 1130ff
2056
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0313.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
900
, at han blev ringet op af Tage Pedersen lørdag den 7. november 2020
om morgenen, mens han var i det lokale fitnesscenter. Tage Pedersen havde
allerede været henover dagens pressedækning, hvor der var flere artikler, hvori
der blev stillet spørgsmålstegn ved Statens Serum Instituts risikovurdering.
Tage Pedersen sagde, at aviserne var fulde af avisartikler, hvori der blev sået
tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle mink ned. Tage Pedersen sag-
de, at han havde brug for at tale med en person højt oppe i regeringen, altså
statsministeren, om, hvorvidt minkavlerne skulle fortsætte nedslagningen.
Tage Pedersen ønskede at få en bekræftelse på regeringsbeslutningen, fordi
der var rejst tvivl i pressen. Han var ikke forud for Tage Pedersens opkald
den 7. november 2020 blevet kontaktet af hverken Tage Pedersen eller San-
der Jacobsen med anmodning om at stoppe aflivningerne. Han ringede til
Barbara Bertelsen og orienterede hende om situationen, og der blev etableret
en kontakt mellem Tage Pedersen og statsministeren. Tage Pedersen ønskede
helt eksplicit at tale med statsminister Mette Frederiksen. Han ringede også
til Per Okkels og sagde, at Sundhedsministeriet ”måtte på banen” i forhold til
risikovurderingen, da den lå på Sundhedsministeriets banehalvdel.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
901
, at der
ingen grund var til, at regeringen tog forhastede beslutninger den 3. og 4.
november 2020. Regeringen kunne i stedet have sagt til dem, at de skulle
få aflivet høsten først og afvente aflivningen af de 1,5-2 mio. mink, som de
skulle have som avlsdyr, til de sidste to dage fra den 10.-12. november 2020.
Regeringen kunne derfor have ventet med at tage beslutningen om avlsdyr
til den 10. november 2020. Avlerne ønskede, at han fik noget igennem, så
de kunne vente med at aflive avlsdyrene og i stedet afvente udviklingen de
følgende dage. Dette ringede han til Henrik Studsgaard om og afkrævede
ham en skriftlig udmelding fra toppen af regeringen, hvori det fremgik, at
avlerne enten fik lov til at tage en pause med aflivningen af avlsdyr, eller at
regeringen bekræftede, at deres beslutning, på trods af kritikken, fortsat var
gældende. Han sagde til Henrik Studsgaard, at han ville tale med én fra det
højeste sted eller fra toppen af regeringen. Han vidste, at Mogens Jensen ikke
kunne give ham svaret.
900 Forklaringsdokumentet side 1567
901 Forklaringsdokumentet side 1397f
2057
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0314.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Barbara Bertelsen tog herefter kontakt til departements-
chef i Sundhedsministeriet Per Okkels på sms kl. 09.27, hvori hun bl.a. skrev,
at billedet/tavsheden kunne blive farlig for nedslagtningen, men også for
regeringen:
”…
Barbara Bertelsen kl. 09.27:
Hej!
Har desværre lidt kritisk behov for lige at vende en ting med dig.
Vi taber den her, hvis SSI og andre forskere ikke står på mål for beslut-
ningen og tiltagene. Ekstrem farlig situation lige nu med:
1) kritik af mangel på deling af forskningsdata/evidens
2) masser af forskere, der bagatelliserer risikoen og stiller spørgsmåls-
tegn ved SSIs vurdering
3) WHO der også kommunikerer som om, de stiller et spørgsmålstegn
ved SSIs vurdering
Lige nu begynder billedet/tavsheden at blive rigtig farligt - både ift selve
øvelsen med nedslagtning. Men også for regeringen.
Kan I få WHO/ECDC til at hjælpe os? Kan I få ansvarlige forskere
ud – de andre er jo ved at underløbe indsatsen? Kan I få Fomsgaard
offensivt ud?
Vi er nødt til at handle i dag, ellers løber det løbsk
Per Okkels kl. 09.28:
Er i gang
Barbara Bertelsen kl. 09.29:
�½�����������½��
…”
2058
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0315.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om sms-korrespon-
dancen forklaret bl.a., at sms’erne handlede om, at mediebilledet af regerin-
gens beslutning fra KU-mødet var kritisk.
902
Statsminister Mette Frederiksen havde herefter en telefonsamtale med besty-
relsesformanden i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen.
Statsminister Mette Frederiksen har om telefonsamtalen forklaret
903
, at hun
husker telefonopkaldet, som blev foretaget fra Marienborg lørdag den 7. no-
vember 2020 om morgenen. Baggrunden var, at Tage Pedersen stod over for
en uhyre vanskelig opgave. Der var ret meget offentlig diskussion af beslutnin-
gen. Tage Pedersen havde bedt Henrik Studsgaard om at formidle en kontakt
til hende, idet Tage Pedersen ønskede en telefonsamtale med statsministeren.
Det var for at få en form for rygdækning fra regeringen om, at regeringen stod
ved beslutningen. Der var offentlig ”støj” og palaver på det tidspunkt. Hun
forstod det sådan, at Tage Pedersen gerne ville høre det fra statsministeren selv.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om telefonsamtalen
forklaret
904
, at han blev ringet op af statsministeren den 7. november 2020
kl. 10.14. Han havde en forholdsvis lang samtale med statsministeren, hvor
hun anerkendte den svære situation, erhvervet stod i og det hårde arbejde,
som de var i gang med. Han oplistede de to muligheder, om enten at tage
en pause med aflivningerne af avlsdyrene og i stedet undersøge, hvad andre
forskere mente, eller at statsministeren bekræftede, at regeringen stod ved
deres beslutning om aflivning af alle mink. Statsministeren bekræftede, at
alle mink inklusiv avlsdyr skulle aflives, og selvom hun ikke under presse-
mødet havde sagt noget om, at avlerne ikke måtte vente med aflivningen af
avlsdyr til sidst i aflivningsperioden, sagde hun under samtalen, at der ikke
var grund til, at avlerne ventede med at aflive avlsdyrene. Han sagde, at han
gerne ville have dette på skrift fra hende, og han understregede, at de ville gå
til medierne kl. 12, hvis dette ikke var sket. Han nævnte for statsministeren,
at grundlaget for regeringsbeslutningen skulle undersøges. Han kom ikke med
forslag hertil. Statsministeren sagde, at beslutningen var som den var meldt
ud på pressemødet, og at det derfor var en ordre, at alle mink skulle aflives.
902 Forklaringsdokumentet side 749
903 Forklaringsdokumentet side 1037
904 Forklaringsdokumentet side 1397f
2059
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0316.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeren sagde, at Statens Serum Institut stod ved sin risikovurdering.
Der blev draget tvivl i medierne om, hvorvidt regeringens beslutningen var
faglig stærk nok. Han ville have, at regeringen på skrift og adresseret til de
danske minkavlerne bekræftede deres beslutning om, at alle mink inklusiv
avlsdyr skulle slås ned. Han mener, at han aftalte med statsministeren under
deres telefonsamtale, at dette ville blive fremsendt. Da dette ikke skete, offent-
liggjorde de deres pressemeddelelse.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om telefonsamtalen og bag-
grunden herfor forklaret
905
, at han ikke overhørte Tage Pedersens samtale med
statsminister Mette Frederiksens lørdag den 7. november 2020. Tage Pedersen
gav ham efterfølgende et referat af samtalen med Mette Frederiksen. Den
5. og 6. november var der i pressen en massiv kritik af beslutningsgrundla-
get fra KU-mødet den 3. november 2020. Dette medførte en stor usikkerhed
blandt minkavlerne i forhold til, hvorvidt de skulle fortsætte med at aflive
deres mink. Der var behov for, at minkbranchen og minkavlerne fik en klar
melding om, hvorvidt regeringens beslutning skulle omgøres. Minkavlerne
var nervøse for, at de efterfølgende ville få besked om, at de ikke behøvede
at aflive deres mink. Tage Pedersen kontaktede derfor Henrik Studsgaard
tidligt den 7. november 2020, hvor Tage Pedersen gjorde det klart, at man var
nødt til at få Mette Frederiksen i tale i forhold til validiteten af regeringens
beslutning og det underliggende beslutningsgrundlag fra KU-mødet den 3.
november 2020. Kopenhagen Fur ønskede, at Mette Frederiksen skulle for-
hold sig til beslutningsgrundlaget fra KU-mødet den 3. november 2020, idet
Mette Frederiksen på pressemødet den 4. november 2020 havde meddelt, at
alle mink skulle aflives. Mette Frederiksen gentog under telefonsamtalen med
Tage Pedersen den 7. november 2020, at regeringen stod ved beslutningen,
og at aflivningen af alle mink skulle fortsætte. Forevist passage i artikel i Ber-
lingske den 11. december 2020: ”Mette F. ringede til minkformand: Stod fast
på aflivninger” har han forklaret, at Kopenhagen Furs budskab under Tage
Pedersens telefonsamtale med statsminister Mette Frederiksen netop var, at
man måske skulle stoppe aflivningerne og vurdere, hvorvidt beslutningen om
aflivning af alle mink skulle fastholdes. Dette kunne gøres ved, at der blev
givet en sundhedsfaglig second opinion af situationen, og herunder undersøge
mulighederne for minkbranchens overlevelse.
905 Forklaringsdokumentet side 1383f
2060
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0317.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
906
, at han ikke
husker noget om en telefonsamtale samme dag mellem statsministeren og
Tage Pedersen. Han mener ikke, at han var involveret i pressemødet den 7.
november 2020.
9.7.1.10. Baggrunden for pressemødet den 7. november 2020
I forlængelse statsministerens telefonsamtale med Tage Pedersen sendte stats-
minister Mette Frederiksen kl. 10.43 en sms til sundhedsminister Magnus
Heunicke og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, hvori hun anmodede
om afholdelse af et pressebrief samme dag:
”…
Kære Magnus og Mogens. Svære, svære dage. Vi bliver nødt til at se en
pressebrief idag med myndigheder og ministre på mink. Den megen
støj risikerer at underminere indsatsen derude. Kh Mette
…”
Magnus Heunicke og Mogens Jensen besvarede Mette Frederiksens sms hen-
holdsvis kl. 10.44 og kl. 10.51, og bekræftede deres deltagelse.
Magnus Heunicke har i sin elektroniske dagbog anført følgende:
”…
Mette har lige ringet. Hun har talt med mink-formanden. Han siger at
minkfarmene blir opsøgt af journalister, politikere og forskere, der siger
stop med at slå ned. Vi aftalte pressebrief i dag med Mogens og mig.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
907
, at det er en dag-
bog, han fører elektronisk. Mette Frederiksen ringede vedrørende et presse-
møde, som de satte op samme dag kl. 16. Det er helt normalt, at det går så
hurtigt med at sætte et pressemøde op. På dette tidspunkt, som var lørdag
den 7. november 2020 om formiddagen, var der begyndt at komme politiske
meldinger og medieomtale, som var stærkt kritisk overfor håndteringen af
mink. Der var nogle meget højtråbende politikere på højrefløjen, som mente,
906 Forklaringsdokumentet side 1444
907 Forklaringsdokumentet side 1197 og 1204
2061
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0318.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at beslutningen om at aflive alle mink skød langt over mål, og at det var en
dårlig politisk beslutning. Tidligere havde de ellers ment noget andet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om statsministe-
rens sms kl. 10.44 forklaret
908
, at minkavlerne havde i disse dage givet en
pressemeddelelse, hvor de krævede, at sundhedsmyndighederne måtte stå på
mål for risikovurderingen. Dette var også årsagen til, at statsminister Mette
Frederiksen blev bedt om at tale med Tage Pedersen fra Kopenhagen Fur. Hun
tænker derfor, at denne sms blev afsendt i forlængelse af Mette Frederiksens
drøftelse med Tage Pedersen. Både på pressemødet den 4. og den 7. november
2020 havde det været hensigtsmæssige, at man havde oplyst, at der ikke var
hjemmel til at kræve mink aflivet i zone 3.
Der var herefter i løbet af formiddagen og henover frokost en sms-korre-
spondance mellem Henrik Studsgaard og Barbara Bertelsen, som endte med
to sms’er fra Barbara Bertelsen kl. 13.48, hvori hun fremsendte en liste med
argumenterer for aflivningen til inspiration. Henrik Studsgaard fremkom med
kommentar i en sms kl. 13.55. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Barbara Bertelsen kl. 13.48:
Min egen og meget uformelle analyse/argumentationsliste til evt. in-
spiration
Barbara Bertelsen kl. 13.48:
1) bekymringen for mutationer i mink har været international siden
forsommeren (jf også Kolmos’ kritik)
2) vi har i DK verdens største bestand af mink
3) mutationerne vil eskalere længere og længere væk fra det oprindelige
COVID-19 i den kæmpe biomasse, hvis minkene bliver
908 Forklaringsdokumentet side 1625
2062
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0319.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
4) der fandtes ikke en anden vej, hvor vi kunne containe smitten - det
har spredt sig helt eksplosivt
5) SSI og Aalborg Universitet HAR konstateret, at der er sket en muta-
tion med (en vis) resistens over for antistoffer
6) beslutningen er truffet på det rigtige tidspunkt - hvor vi har viden
om at mutationerne allerede er sket på vej i ekstremt farlig retning,
men hvor vi stadig har en chance for at inddæmme
7) hvis vi lod minkene leve, ville vi med åbne øjne ikke blot påtage os
ansvaret for, at cluster 5 kom i frit løb i verden og truede vaccinerne
- men at der ville komme nye mutationer (som der helt givet ville kom-
me), som ville kunne udgøre endnu større risiko i takt med at blive mere
og mere mink-tilpassede og længere og længere væk fra den humane
udgave af COVID-19
8) hvis vi ikke havde gjort det, kan det godt være, vi havde bevaret
minkavlen - men vi havde ikke kunnet sælge dem, og vi havde kom-
promitteret vores fødevareeksport, ja samlede eksport. Det er netop er
tiltagenes seriøsitet, der giver ro på i udlandet.
Barbara Bertelsen kl. 13.49:
IKKE officiel eller fagligt clearet linje ;)
Henrik Studsgaard kl. 13.55:
Helt enig – og et godt budskab du har lavet til inspiration [Thumbs
Up-emoji]
…”,
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om sms’erne kl.
13.48 forklaret bl.a.
909
, at formanden for minkavlerne Tage Pedersen havde
udtrykt, at der var behov for, at sundhedsmyndighederne kom ud og kom-
909 Forklaringsdokumentet side 1132
2063
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0320.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
munikerede. Hendes to sms’er kl. 13.48 var et forsøg på en opsummering af
synspunkter mv., som tidligere var kommunikeret fra Statens Serum Institut
og på pressemødet onsdag den 4. november 2020. Det handlede udelukkende
om det sundhedsmæssige aspekt i forhold til aflivning af mink. Punkterne 3,
4, 7 og 8 ville gøre det svært at genopstarte minkerhvervet i en årrække, men
der var ikke truffet beslutning om lukning af erhvervet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
910
, at han ikke kan huske, hvorfor han modtog sms’en kl. 13.48. Han
videresendte Barbara Bertelsens sms til Tejs Binderup og Paolo Drostby kl.
14.08 som et led i almindelig krisehåndtering.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
911
, at han ikke kan huske, om han, Tejs Binderup og Henrik Studsgaard
drøftede baggrunden for, at de bemærkninger kom fra Statsministeriets de-
partementschef.
Kl. 13.37 sendte stabschef i Statsministeriet Martin Justesen en sms til de
særlige rådgivere Rasmus Jønsson (Sundhedsministeriet) og Søren Andersen
(Miljø- og Fødevareministeriet), hvori han forespurgte til tidspunktet for pres-
semødet. Kl. 13.39 svarede Rasmus Jønsson, at planen var, at pressemødet
skulle afholdes kl. 16.00.
Kl. 13.45 modtog Barbara Bertelsen en sms fra Henrik Studsgaard om, at
Sundhedsministeriet ville indkalde til et pressemøde kl. 16.00.
Stabschef Martin Justesen sendte kl. 15.06 en sms til særlig rådgiver Rasmus
Jønsson i Sundhedsministeriet og særlig rådgiver Søren Andersen i Miljø- og
Fødevareministeriet, som indeholdt en kopi af de otte punkter i Barbara Bertel-
sens sms kl. 13.48, med en tilføjelse: ”Til inspiration”. Kl. 15.09 videresendte
Rasmus Jønsson beskeden til sundhedsminister Magnus Heunicke.
910 Forklaringsdokumentet side 171 og 365
911 Forklaringsdokumentet side 172
2064
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0321.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.1.11. Danske Minkavleres pressemeddelelse af 7. november 2020
kl. 14.37
Danske Minkavlere har den 24. februar 2022 på Minkkommissionens te-
lefoniske forespørgsel oplyst, at de offentliggjorde en pressemeddelelse på
hjemmesiden www.danskeminkavlere.dk kl. 14.37. Pressemeddelelsen blev
tillige sendt til Ritzau kl. 14.38. Af pressemeddelelsen fremgår:
”MINKAVLERE KRÆVER DOKUMENTATION FRA REGERINGEN OG
SSI NU
Siden regeringens beslutning onsdag om at aflive alle danske mink og
de facto nedlukke hele erhvervet permanent er der sået stor tvivl om
det faglige grundlag for beslutningen. Fra utallige eksperter i såvel ind-
som udland udtrykkes undren over den meget drastiske håndtering i
Danmark, med voldsom nedslagning af dyr og tilnærmelsesvis lock-
down i en hel landsdel.
- Det ser jo helt vanvittigt ud. SSI og regeringen taler om voldsomme
trusler mod folkesundheden i hele verden. Og det har vi fra vores side
i første omgang selvfølgelig anerkendt - alle må vise ansvar, når det
gælder folkesundheden. Men nu signalerer et hav af andre eksperter, at
det er en kraftig overreaktion. Samtidig er der åbenbart i SSI en ekstrem
lukkethed, hvor ingen andre eksperter har fået lov til at se noget som
helst. Stik imod hvad der i øjeblikket er arbejdsmetoden i hele verden,
hvor forskere netop mere end nogensinde forstår værdien af af dele
viden og blive klogere sammen. Det er rystende, og undergraver jo
fuldstændig tilliden til, at det vi har gang i lige nu overhovedet giver
mening, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere
- Vi har i morges krævet, at statsministeren sørger for hurtigt at komme
på banen offentligt og enten udbygger de begrundelser, der ligger bag,
eller øjeblikkeligt stopper det vanvid, der er i gang. Vores erhverv og
mange familiers liv bliver totalt smadret. Derfor må baggrunden frem
i lyset og også af eksperter vurderes at have tyngde nok, eller også må
vanviddet stoppe nu. Hvis det viser sig, at man ikke har et grundlag,
der er tungtvejende nok, er det jo en kæmpe skandale. Vi skal have en
rigtig god forklaring, hvis de enkelte minkavlere hver især fortsat skal
kunne holde arbejdsmoralen oppe og medvirke til selv at aflive flere
2065
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0322.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
dyr. Det er svært at affinde sig med en dødsdom, hvis man ikke engang
kender anklageskriftet, siger Tage Pedersen.”
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har herom forklaret
912
, at
[Danske Minkavlere] udsendte en pressemeddelelse kl. lidt over 12 samme dag,
da han ikke havde hørt fra Statsministeriet. Omkring kl. 14 ringede Henrik
Studsgaard og sagde, at der ikke kom noget på skrift fra Statsministeriet, men
at der i stedet ville være et pressemøde kl. 16, hvor Mogens Jensen, Magnus
Heunicke, rigspolitichefen og en talsmand fra WHO ville deltage.
9.7.1.12. Forelæggelse for miljø-og fødevareministeren den 7. novem-
ber 2020
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der udarbejdet et cover om orientering
om aflivningsstrategi for mink og et brev til minkavlerne. Coveret blev den
7. november 2020 kl. 14.54 godkendt af miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen.
Af coveret fremgår:
”…
Orientering om aflivningsstrategi for mink og brev til minkavlerne
Indstilling
Til ministerens orientering aflivningsstrategi fra Fødevarestyrelsen og
brev til minkavlerne fra Fødevarestyrelsen.
Sagen kort inkl. politisk landskab
Bilag 1 er notat om ny aflivningsstrategi, som Fødevarestyrelsen har
indsendt.
Bilag 2 er brev til minkavlerne, som indeholder betingelser om afliv-
ning, afhentning og bonus mm. som gælder for minkavlere afhængigt
af, hvor besætningen er hører til. Brevet er lige gået til alle minkavlere
912 Forklaringsdokumentet side 1397
2066
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0323.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
pr mail og vil blive lagt på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Det sendes
desuden også via Kopenhagen Furs nyhedsbrev.
Strategi og proces
Til ministerens orientering forud for pressemøde.
Økonomi og finansiering
Ikke relevant
Pressestrategi
Til ministerens orientering forud for pressemøde.”
Til coveret var Fødevarestyrelsens notat af 6. november 2020 ”Notat om ny
aflivningsstrategi for mink” og Fødevarestyrelsens brev til alle minkavlere i
Danmark, der var sendt den 6. november 2020, vedlagt som bilag.
Notatet, som blev forelagt ministeren til orientering, indeholdt bl.a. et afsnit
om aflivning af raske mink uden for zonerne, hvoraf fremgik, at ”ovenstående
er nyt og derfor mangler juridisk afklaring”, og at der blev arbejdet ”i depar-
tementsregi på et nyt lovforslag, som forventeligt bliver behandlet tirsdag d.
10. november 2020”:
”…
Notat om ny aflivningsstrategi for mink
Problemstilling
Regeringen har fastlagt en målsætning om, at alle mink i 7 nordjyske
kommuner skal være aflivet senest d. 10. november 2020. For at sikre
denne målsætning er der meldt en frist ud til ejeraflivning som er den 9.
november 2020. Som følge heraf har det været nødvendigt at udarbejde
en ny aflivningsstrategi for mink. Den nye aflivningsstrategi går på
kompromis med flere forudsætninger i den tidligere aflivningsstrategi.
2067
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0324.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Aflivning af mink i 7 nordjyske kommuner
Aflivning af mink i resten af Danmark
De pågældende besætninger bliver kontaktet af Fødevarestyrelsen pr.
mail, hvor det bliver formidlet, at de skal påbegynde aflivningen straks,
og at aflivningen skal være tilendebragt senest mandag d. 16.11. kl
23.59.
Særligt for raske besætninger uden for zoner:
De får oplyst følgende:
∙ At de skal pelse minkene, inkl. avlsdyr.
∙ At de kan påbegynde aflivningen, selv om minkene endnu ikke er
talt op. En myndighedsperson vil tælle både avlsdyr, øvrige mink,
døde mink og de mink, som er sendt til pelsning (fx via følgeseddel).
Dette foregår i NOST-regi.
∙ At de får besøg af en myndighedsperson, når aflivningen er afslut-
tet, og de tjekker, at farmen er tom. Det sker, når besætningsejeren
oplyser at aflivning/pelsning er afsluttet.
∙ At der vil være mulighed for at opnå bonus for hurtig tømning af
besætningen. Det drejer sig om 20 kr. pr. mink i ”tempobonus” ved,
at dyrene i farmen er aflivet senest 10 dage efter start. De 10 dage
regnes fra d. 6. november 2020.
∙ At det er besætningsejeren eller pelseriet, der skal stå for levering
af container på samme måde, som hvis pelsning skulle foregå på
normal vis.
∙ At de, såfremt de ikke har en container til de døde dyr, må placere
de døde mink oven på burene eller på en presenning på jorden, og at
denne så vidt muligt skal overdækkes, så vilde dyr ikke kan komme
til de døde mink.
2068
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0325.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ At de skal rengøre minkfarmen på samme måde som normalt efter
pelsning.
∙ At der gives driftstabserstatning, men dyrenes værdi erstattes ikke,
da skindene afsættes på markedsvilkår. Beregningen af erstatnin-
gen er under udarbejdelse, men vil modsvare den erstatning, som
findes på driftstabet på avlsdyr i ikke-smittede besætninger inden
for zonerne.
Der har ikke tidligere været en aflivningsstrategi for raske besætninger
uden for zoner, hvorfor ovenstående er nyt og derfor mangler juridisk
afklaring. Der arbejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som
forventeligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020.
…”
Notatet, som var godkendt af Hanne Larsen og Nikolaj Veje, blev den 6. no-
vember 2020 kl. 21.30 sendt Tejs Binderup, Paolo Drostby og Katja Goodhew,
som tillige fik tilsendt en opdateret version af notatet kl. 22.59.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
notatet forklaret
913
, at notatet blev lavet til Miljø- og Fødevareministeriets de-
partement sideløbende med brevet til minkavlerne. Hun var ikke involveret i
notatet. Hun vidste, at notatet var under udarbejdelse, men var ikke bekendt
med, at der var kommet en bestilling herpå. Notatet blev udfærdiget af Karin
Breck og af en medarbejder i Krisestaben. Hun ved ikke, hvem der bad Karin
Breck om at skrive notatet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om notatet forklaret
914
, at han
hæftede sig ved, at der stod i notatet, at der manglede juridisk afklaring af
aflivning af alle mink. I det første brev, der gik afsted til avlerne, var der nogle
formuleringer, som kunne give anledning til nogle overvejelser. Han så ikke
brevet til avlerne, inden det blev sendt ud.
913 Forklaringsdokumentet side 1311
914 Forklaringsdokumentet side 497f.
2069
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0326.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
915
, at han ikke fik til-
sendt brevet til minkavlerne den 6. november 2020. Han modtog materialet
den 7. november 2020 og orienterede sig i det. Han konstaterede, at det var
den information, som minkavlerne skulle have. Han fik tilsendt materialet til
orientering, idet brevet allerede var sendt ud.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –
forevist Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020
til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvoraf fremgår: ”Lørdag den 7.
november midt på eftermiddagen forelægges fødevareministeren en oriente-
ringssag om ”aflivningsstrategi for mink og brev til minkavlerne”, som mini-
steren godkender kort efter” – adspurgt om, hvorvidt det var første gang, at
fødevareministeren blev orienteret om den manglende hjemmel, forklaret
916
,
at hvis han ikke havde læst ekstrakten, så ville han ikke kunne sige, hvornår
ministeren blev orienteret. Der var mange møder med Mogens Jensen i de
dage. Der var et statusmøde onsdag den 4. november 2020 om aftenen, før
mødet med Hanne Larsen. Der var også et statusmøde med Mogens Jensen
fredag den 6. november 2020 ved frokosttid. Af referatet fra fredagsmødet
den 6. november 2020 fremgår, at et af punkterne, der blev drøftet var, om
der var tilstrækkelig hjemmel til aflivning af mink udenfor zonerne. Hvordan
drøftelsen faldt kan han ikke huske.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har – foreholdt
en bisidders læsning af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. no-
vember 2020, hvorefter fødevareministeren først skulle være blevet oriente-
ret om den manglende hjemmel i løbet af lørdagen den 7. november 2020
– forklaret
917
, at han har kommenteret herpå internt i ministeriet. I Miljø- og
Fødevareministeriet opstod der en lang diskussion om, hvornår ministeren
blev orienteret om den manglende hjemmel. Alle involverede blev bedt om at
finde skriftlige kilder frem. Det var ikke muligt at finde sager, som var gået til
ministeren, som var dateret tidligere end lørdag den 7. november 2020. Paolo
Perotti tilkendegav, at redegørelsen skulle bygge på skriftlige kilder. På den
baggrund valgte Paolo Perotti at skrive i redegørelsen, at ministeren ikke blev
orienteret før lørdag den 7. november 2020. Som han læser det anførte i rede-
915 Forklaringsdokumentet side 404
916 Forklaringsdokumentet side 378f
917 Forklaringsdokumentet side 715f
2070
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0327.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
gørelsen, så står der alene, hvornår ministeren forelægges en sag. Det fremgår
ikke af redegørelsen, om ministeren på anden måde var blevet orienteret om
den manglende hjemmel på et tidligere tidspunkt. Han kan ikke huske, om
han har været inde på Mogens Jensens kontor og eksplicit tilkendegive, at der
ikke var hjemmel, men han ved, at der var en dialog med Mogens Jensen. Han
henviser i den forbindelse til presseberedskaber, hvoraf fremgår, at Mogens
Jensen i hvert fald var bekendt med den manglende hjemmel fredag den
6. november 2020. Da redegørelsen skulle udarbejdes, var der tvivl om det
eksakte tidspunkt for orienteringen af ministeren. Valget faldt derfor på det
tidspunkt, hvor der ministeren fik forelagt en sag. Han ønsker at pointere, at
det er Paolo Perottis redegørelse. Han har ikke haft beføjelser eller intentioner
om at ville gennemtvinge en anden vurdering.
9.7.1.13. Pressemødet den 7. november 2020
Lørdag den 7. november 2020 kl. 16.00 blev der afholdt et pressemøde i
Eigtveds Pakhus, hvori deltog blandt andre sundhedsminister Magnus Heu-
nicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og rigspolitichef Thorkild
Fogde. Under pressemødet blev der givet en orientering om situationen i
Nordjylland. Under pressemødet gav både sundhedsministeren og miljø- og
fødevareministeren bl.a. udtryk for, at det var målet, at alle mink var slået ned
den 16. november 2020, ligesom rigspolitichefen redegjorde for den aktuelle
aflivningsindsats.
Af den af kommissionen foretagne transskription af pressemødet fremgår
følgende om mink:
”…
Magnus Heunicke:
Velkommen til pressemøde. Briefing i dag om situationen i Nordjylland.
Og med mig har jeg i dag fødevareminister Mogens Jensen, afdelingsle-
der i Statens Serum Institut Thyra Grove Krause, direktøren i Styrelsen
for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri og vores rigspolitichef Thorkild
Fogde.
Og pressemødet er indkaldt, fordi vi jo som bekendt i torsdags udmeld-
te en række tiltag i Nordjylland for at få kontrol over situationen med
den særlige mutation af coronavirus med navnet Cluster5. Det er en
2071
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0328.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
stor operation, som er sat i gang, og derfor er formålet i dag at give en
status på, hvor langt vi er nået, og hvordan arbejdet i de kommende
dage vil forløbe sig. Og målet med nedlukningen af Nordjylland og den
intensive operation er at få sat en stopper for smitte med de mutationer
af coronavirus, som er ske i mink. Vi har altså 5 kendte mutationer,
hvoraf den ene, er den, som har skabt de største bekymringer, og det vil
Statens Serum Institut uddybe om lidt. Målet er at få testet alle borgere
i Nordjylland og intensiveret smitteopsporingen. Og målet er at få slået
den her særlige variant af coronavirus helt ned og væk fra mennesker.
Og derfor er det også besluttet jo som bekendt, at alle mink i Danmark
desværre skal slås ned.
Regeringen handler på baggrund af indstillingen fra sundhedsmyn-
dighederne. Det fremgår klart i risikovurderingen, at – jeg citerer: ”en
fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder mulighederne for at
forebygge covid-19 med vacciner.” Citat slut. Det er vores klare mål,
at alle mink er slået ned næste mandag – det vil sige mandag den 16.
november. Og det vil fødevareministeren uddybe lige om lidt. Og jeg
vil også gerne sige, at min dybeste sympati og medfølelse går til minka-
vlerne, som i de her dage og uger ser deres livsværk forsvinde. Tak for
jeres indsats for Danmark. Tak for jeres indsats for vores folkesundhed.
WHO har udtrykt opbakning til Danmarks hurtige og intensive reak-
tion, som jo er ovenpå den risikovurdering, som seruminstituttet er
kommet med omkring denne her Cluster5-mutation og generelt min-
kreservoiret, som en trussel mod folkesundheden.
Mogens Jensen:
Ja, tak for ordet. Det har været nogle svære og hektiske dage, og jeg er
fuld af forståelse for, at der er rigtig mange minkavlere og i minkbran-
chen og dens følgeindustrier, som har mange bekymringer, og især
minkavlerne står jo i en meget svær situation, hvor de skal forholde
sig til en masse spørgsmål om deres fremtid, samtidig med at vi beder
dem om at aflive deres dyr hurtigst muligt.
2072
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0329.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Meldingerne, jeg får, er dog, at der ydes en virkelig prisværdig indsats
fra utrolig mange mennesker for at komme i mål med denne her svære
opgave. Og det skal I allesammen have en meget stor tak for.
Det er en svær og for mange minkavlere formentlig også en næsten
ubærlig opgave, men også en som er meget vigtig – som det er sagt –
for vores folkesundhed. Og vi er jer derfor meget taknemmelige for
den indsats, som I yder. Men fordi at det her er en situation, som truer
folkesundheden, så er det også noget, der skal gå stærkt, og vi har derfor
sat en målsætning om, at aflivning af alle mink i Danmark skal være
overstået den 16. november, og at det i de 7 kommuner i Nordjylland
skal ske endnu hurtigere.
Det er dog også en kæmpe opgave for alle involverede, og jeg kan der-
for ikke garantere, at alle mink er aflivede den 16. november, men jeg
ved, at aflivningerne nu kører på højtryk, og regeringen yder nu også
en tempobonus på 20 kr. pr. mink, og 30 kr. for avlere i Nordjylland,
for at aflive deres mink hurtigst muligt.
Status i dag er også, at vi har 227 smittede besætninger og 32 besæt-
ninger under mistanke, så smittespredningen er ikke stoppet endnu,
hvilket understreger vigtigheden af det arbejde, som både minkavlerne
og myndighederne nu udfører.
Sideløbende er spørgsmål om kompensation og erstatning, og her vil
erhvervsministeren og jeg på mandag mødes med både minkavlerne og
folketingets partier for at tale om en løsning. Og der skal ikke herske
nogen tvivl om, at der vil blive ydet en fair og ordentlig kompensation.
Så med det vil jeg endnu engang understrege, at jeg ved, at det her er
en meget dyster situation, og jeg er derfor meget taknemmelig for min-
kavlerens samarbejde. Det er en virkelig vanskelig opgave, I har taget
på jer, som vi allesammen skylder jer en stor tak for.
Thorkild Fogde:
Ja tak. Indsatsen imod den situation, vi befinder os i øjeblikket, hviler
jo som tidligere nævnt på i alt 4 ben og løber frem til den 3. december.
2073
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0330.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er mink, det er adfærdsregulering, det er smitteopsporing og det
er test og laboratorieprøver. Politiet understøtter i alle 4 ben, men jeg
vil især sige noget om de to første. For så vidt angår aflivning af mink,
der er der allerede ved at foregå en kraftig opskruning af tempoet. Der
bliver tilført ressourcer, og tempoet skrues op både i Nordjylland og i
resten af landet, som fødevareministeren også nævnte før. Jeg vil sige,
at ”samarbejde” er nøgleordet i denne her operation. Det er samarbej-
de mellem myndighederne, men det er i høj grad også samarbejdet
med minkavlerne. Og til det vil jeg gerne sige til de mennesker, der
i øjeblikket befinder sig i den ulykkelige situation, det er, at miste sit
livsgrundlag: Tusind tak for det samfundssind, I udviser. Jeg får gode
meldinger tilbage om godt samarbejde. Tak skal I have.
Det andet ben, det er selvfølgelig en ny tid for befolkningen i Nordjyl-
land. Adfærdsregulering frem til den 3. december. Jeg er selv i daglig
kontakt i øjeblikket med politidirektøren i Nordjylland. Og vi er også
i gang med at finde mere konkrete svar på de mange spørgsmål, der
opstår, omkring navnlig to ting; nemlig hvornår har man et uopsætteligt
hensyn, der gør, at man kan krydse en kommunegrænse, og hvornår
varetager man en samfundskritisk funktion. Vi er opmærksomme på
gennem vores hotlines, at rigtig mange borgere spørger til det. Virke-
ligheden er jo mangfoldig, og der kan opstå rigtig mange praktiske
spørgsmål, både i privatlivet og i arbejdslivet, som gør, at man føler i
Nordjylland, at man har behov for at få svar på de her to spørgsmål:
”hvornår er mit hensyn uopsætteligt?” og ”hvornår varetager jeg en
samfundskritisk funktion?”. Der arbejder vi hårdt på at få mere og mere
konkret information ud til borgerne om det. Men en stor operation på
4 ben: mink, adfærdsregulering, smitteopsporing og test- og laborato-
rieprøver, som skal gå op inden for de næste 4 uge. Tak.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om pressemødet bl.a. forklaret
918
,
at der på pressemødet ikke var noget vedrørende manglende hjemmel. Han
talte inden pressemødet med Mogens Jensen, der fortalte om rygter om, at
der var indleveret gamle, frosne mink, hvilket han anså som et udtryk for, at
918 Forklaringsdokumentet side 1204 og 1206
2074
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0331.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
der kunne være brodne kar i branchen. Han talte også med Tyra Krause og
Hans Kluge fra WHO. Han syntes, at det var godt, at WHO udtrykte opbak-
ning til beslutningen om at aflive alle mink. Noget af det var en gentagelse
af budskabet fra pressemødet den 4. november 2020, og et af formålene med
pressemødet var at øge aflivningsindsatsen. Han ved ikke, hvor datoen, der
nævnes, den 16. november, kom fra. Han ved ikke, hvad han ville have sagt på
pressemødet om lørdagen, hvis han havde vidst, at der ikke var lovhjemmel,
men han ville have sagt noget andet, og det ville afhænge af, hvordan det gik
med hastebehandlingen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om pressemødet og sin ordveksling med
Mogens Jensen og Magnus Heunicke i forlængelse af pressemødet forklaret
919
,
at pressemødet handlede om indsatsen i Nordjylland i forhold til adfærds-
regulering, smitteopsporing, minkindsatsen samt en tak til minkavlerne og
befolkningen for at samarbejde om at løse problemet. Det var i alt væsentligt
inden for zone 1 og zone 2. Det var et pressemøde, hvor de var fysisk til stede.
Han talte ikke med Mogens Jensen og Magnus Heunicke inden pressemødet,
men efter pressemødet var der en kort ordveksling ude i garderoben. Mogens
Jensen sagde, at de ikke kunne pålægge minkavlerne selv at aflive deres dyr.
Han svarede, at det gjorde de heller ikke. Han opfattede det som en bemærk-
ning om, at det var myndighederne, der skulle foretage aflivning af mink
inden for smittezonerne, da myndighederne ikke kunne pålægge avlerne at
aflive deres dyr og derved udsætte sig selv for smitte. Han havde på presse-
mødet talt om aflivning af mink i Nordjylland inden for zone 1 og zone 2 og
opfattede ordvekslingen med Mogens Jensen i forhold til zone 1 og zone 2.
Han bekræftede over for Mogens Jensen, at de kunne opfordre minkavlerne
til at samarbejde, men at det selvfølgelig var en myndighedsopgave at forestå
aflivningerne af mink inden for smittezonerne. Det var ikke kun zone 3, der
var ”det nye” i regeringens beslutning. Der var ligeledes en massiv eskalering
af myndighedsaflivningerne af mink i zone 1 og zone 2, hvor myndighederne
var langt bagefter, og på mange måder var smitten ude af kontrol inden for
zonerne. Zonerne blev derfor hele tiden udvidede, hvorfor det ikke blot var
”business as usual”. Nogle minkavlere påtog sig frivilligt at aflive deres dyr
i zone 2. Han ved ikke, om Magnus Heunicke overhørte ordvekslingen med
Mogens Jensen. Han mener ikke, at han sagde til Mogens Jensen, at der var et
919 Forklaringsdokumentet side 1526f
2075
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0332.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
generelt hjemmelsproblem i zone 3. De havde blot en ganske kort ordveksling
og startede ikke en juridisk diskussion, mens de var ved at tage deres jakker
på. Han har grublet over, hvornår han fik at vide, at der blev arbejdet på et
hastelovforslag, og det var enten den 6. eller 7. november 2020, at han fik
det mundtligt oplyst af Lykke Sørensen. Han kan huske, at det blev nævnt,
at der var et hastelovforslag på vej, som der blev arbejdet på. Da dette ville
kræve 3/4 af de stemmende medlemmer af Folketinget, gik han derfor ud fra,
at der var bred tilslutning til lovforslaget. Han er usikker på, om han inden
pressemødet var bekendt med, at der blev arbejdet på et hastelovforslag. Der
var ikke noget i pressemødet, som han tog anstød af. Han husker ikke, at der
var en sætning eller lignede, som han burde havde ændret på. Han synes, at
det ville være en hård bedømmelse, hvis han som deltager med kort varsel
på et pressemøde skulle være i stand til at korrigere andre deltageres indlæg
på deres eget ressortområde. Han synes, at det er en urimelig kritik, der har
været fremme, og han er heller ikke sikker på, at der blev sagt noget på pres-
semødet, der kan bære sådan en kritik. Han havde ikke grund til at tro, at de
andre deltagere ikke vidste noget om hjemmelsspørgsmålet. Han var ikke på
daværende tidspunkt vidende om, at han skulle have været i besiddelse af en
viden, som ingen andre havde. Den viden, som de havde i politiet, havde de
fået fra ministerierne, som også havde kontakten til minkbranchen. Det kom
derfor som en overraskelse for ham, da det gik op for ham.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om pressemødet forklaret
920
,
at hun ikke husker noget specifikt vedrørende et pressemøde den 7. november
2020. Hun fik ikke nogen tilbagemelding fra Thorkild Fogde efter pressemø-
det den 7. november 2020. Hun husker, at de i disse dage undrede sig over,
hvornår det ville blive meldt ud, at der var et hastelovforslag på vej.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om pressemødet forklaret
921
,
at han fulgte med i pressemødet, hvor det blev gentaget, at minkavlerne skulle
fortsætte aflivningen af alle mink. Dette pressemøde blev afholdt som konse-
kvens af Kopenhagen Furs initiativ til at få regeringen til på ny at forholde sig
til beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives. På pressemødet den
7. november 2020 gentog Magnus Heunicke og Mogens Jensen regeringens
beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020.
920 Forklaringsdokumentet side 1484
921 Forklaringsdokumentet side 1383
2076
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0333.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om pressemødet
forklaret
922
, at ordren blev gentaget af Thorkild Fogde under pressemødet den
7. november 2020. Hvis deltagerne på pressemødet havde vidst, at der på det
tidspunkt blev arbejdet på et hastelovsforslag, og at der ikke var hjemmel,
ville han selvfølgelig gerne have vidst det. Han ved nu, at Thorkild Fogde
fik besked om den manglende hjemmel den 5. november 2020. Det var dybt
problematisk, at branchen ikke fik noget at vide.
Der var efter pressemødet en sms-korrespondance mellem departementschef
Barbara Bertelsen og departementschef Henrik Studsgaard om kontakt til
bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen.
Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Barbara Bertelsen, kl. 17.04:
Tjekker du ind hos formanden igen og hører til status efter pressemø-
det? Stm følger det tæt. Send eventuelt også de her klip til ham.
Henrik Studsgaard, kl. 17.09:
Har forsøgt – og prøver igen…
Barbara Bertelsen, kl. 17.16:
[Link til artikel på Jyllands-Posten]
Barbara Bertelsen, kl. 17.26:
[Link til artikel på Politiken]
Henrik Studsgaard, kl. 17.26:
Jeg har talt med Tage, der er meget tilfreds med den klare opbakning,
der blev givet på pressemødet.
Barbara Bertelsen, kl. 17.29:
Pyha!
…”
922 Forklaringsdokumentet side 1398
2077
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.1.13.1. Arbejdet i Sundhedsministeriet
I Sundhedsministeriet skrev embedsværket lørdag den 7. november 2020 om
eftermiddagen en tale til sundhedsministeren til brug for dennes deltagelse i
pressemødet samme dag kl. 16.00.
Kl. 15.53 sendte presserådgiver i Sundhedsministeriet Cecilie Lumby Thorup
udkast til sundhedsministerens tale til blandt andre afdelingschef Dorthe
Eberhardt Søndergaard, kontorchef Katrine Kaldahl og afdelingschef Lene
Brøndum Jensen.
Følgende fremgår af den endelige tale:
”…
Velkommen til pressemøde om situationen i Nordjylland.
Med mig har jeg:
– Fødevareminister, Mogens Jensen
– Afdelingsleder i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause
– Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri
– Rigspolitichef, Thorkild Fogde
***
Regeringen udmeldte i torsdags en række tiltag i Nordjylland for at
få kontrol over situationen med den særlige mutation af coronavirus
cluster 5.
Målet med nedlukningen af Nordjylland er:
– At få sat en stopper for smitte med de mutationer af coronavirus,
som er sket i mink.
– At få testet alle borgere i Nordjylland og intensiveret smitteopspo-
ringen.
2078
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
– Og at få slået denne særlige variant af coronavirus helt ned.
***
For at få sat en stopper for smitten med de mutationer, der stammer fra
mink, er det besluttet at alle mink i Danmark skal slås ned.
Regeringen handler på baggrund af en indstilling fra sundhedsmyn-
dighederne, hvori det klart fremgår:
At en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi inde-
bærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder mulighederne
for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Det er regeringens klare mål, at alle mink er slået ned næste mandag
– det vil sige mandag d. 16. november. Det vil fødevareministeren ud-
dybe lige om lidt.
***
For at få kontrol med situationen med cluster 5 i Nordjylland har vi øget
testkapaciteten markant i regionen. Planen er, at kapaciteten tredobles
frem mod d. 16. november.
Her i weekenden foretages der massetest af borgerne i Frederikshavn
og Thisted kommune. De øvrige fem kommuner vil følge trop.
Vi har i dag en kapacitet i Nordjylland til at teste 8.500 om dagen.
Mandag d. 16. november, vil der være kapacitet til at teste 18.500 per-
soner om dagen.
Derudover mander vi op på smitteopsporingen i regionen. Styrelsen for
Patientsikkerhed har så sent som i dag haft ansættelsessamtaler med
henblik på at styrke smitteopsporingen i Nordjylland.
***
2079
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
For at sænke aktiviteten i samfundet i Nordjylland meldte vi i torsdag
en lang række tiltag ud, der vil gælde frem til og med d. 3. december.
Indtil nu er det mit helt klare indtryk fra politikredsene i Nordjylland,
at nordjyderne har taget tiltagene til sig. For det vil jeg gerne sige tak
til alle borgere i Nordjylland. De tiltag, vi har introduceret, har kæmpe
betydning for hver enkeltes hverdag.
Men det kan vise sig at være helt afgørende for folkesundheden – ikke
bare Danmark – men i hele verden.
***
WHO har udtrykt opbakning af vores hurtige og massive reaktion på
de bekymringer, som Statens Serum Institut udtrykker om den nye
cluster 5 mutation.
De danske myndigheder er i tæt kontakt med både de internationale
sundhedsmyndigheder og med ambassadører i Danmark fra hele ver-
den.
Udenrigsministeriet har også aktiveret danske ambassadører rundt om-
kring i verden, så vi kan orientere om udviklingen i Danmark.
Efter de danske myndigheder har givet en status på situationen i Nord-
jylland, og journalisterne har haft lejlighed til at stille spørgsmål, vil
regionaldirektør for WHO i Europa, Dr. Hans Kluge, give en briefing
om samarbejdet med de danske myndigheder.
Og med det vil jeg give ordet videre til fødevareministeren.”
9.7.1.13.2. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der udarbejdet et cover til ministeren, som
bl.a. var vedlagt en tale og et pressenotat til ministeren i anledning af presse-
mødet kl. 16.00. Pressebriefingen blev godkendt af kontorchef Paolo Drostby
og afdelingschef Tejs Binderup, henholdsvis kl. 15.25 og kl. 15.33. Pressebri-
efingen blev godkendt og afsluttet af ministersekretær Ask Lyno-Hansen på
2080
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
vegne af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen dagen efter søndag den
8. november 2020 kl. 10.01.
Af coveret fremgår:
”…
Cover
Materiale til brug for pressebriefing om aflivninger af mink 07.11.20
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt tale (bilag 1), pressenotat (bilag
2), døgnrapport for smittespredning og aflivninger (bilag 3), samt arti-
kel bragt i Berlingske Tidende (bilag 4).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Som følge af fundet af en ny virusmutation i mink og på baggrund af
en indstilling fra sundhedsmyndighederne, har regeringen den 3. no-
vember 2020 truffet beslutning om, at alle mink skal slås ned hurtigst
muligt, og dette gælder også avlsdyr.
Beslutningen vil betyde, at branchen de facto lukkes ned, og dette er
blevet med spørgsmål og kritik fra politisk hold og i medierne, der
centrerer sig om (1) hvorvidt det er det virkeligt er nødvendigt, at gen-
nemføre så drastisk et tiltag, og (2) hvor stor kompensationen til min-
kavlerne vil være.
På dagens pressebriefing vil Sundheds- og Ældreministeren adressere
pkt. 1 omkring nødvendigheden af beslutningen, mens Ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling adresserer dagens status for smitte-
spredning og aflivningsindsatsen, samt status på den kompensations-
pakke, som er under udarbejdelse.
Vedhæftet er tillige en artikel bragt i Berlingske Tidenden den 7. no-
vember 2020, hvori spørges hvorfor regeringen ikke allerede den 4.
september reagerede på et notat fra SSI om den mulige mutationsrisi-
2081
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ko. Dette er adresseret i vedhæftede PN (bilag 2), hvori redegøres for,
at dette var et fagligt notat til FVST, som ikke er forelagt ministeren.
Derudover redegøres i PN for det videre forløb.
Strategi og proces
Pressematerialet deles efter aftale med Sundheds- og Ældreministeriet,
og lægges i parallel godkendelse i begge ministerier.
…”
Af den vedlagte tale (bilag 1) fremgår:
”Drejebog:
Mogens:
Tak for ordet.
Det har været nogle svære og hektiske dage, og jeg er fuld af forståelse
for, at der for mange i minkbranchen og dens følgeindustrier er mange
bekymringer, og at især minkavlerne står i en meget svær situation,
hvor de skal forholde sig til en masse spørgsmål om fremtiden samti-
digt med, at vi beder dem om at aflive alle deres dyr hurtigst muligt.
Meldingerne jeg har fået er dog, at der ydes virkelig en prisværdig
indsats fra utroligt mange mennesker for at komme i mål med denne
svære opgave – og det skal I alle have en meget stor tak for.
Dette er en svær og for mange minkavlere formodentligt også næsten
ubærlig opgave, men også en, som er meget vigtig for vores folkesund-
hed, og vi er jer derfor meget taknemmelige for den indsats I yder. Men
fordi, at dette er en situation som truer folkesundheden, er det også
noget, der skal gå stærkt, og vi har derfor sat en målsætning om, at af-
livningen af alle mink i Danmark skal være overstået den 16. november,
og at det i de syv kommuner i Nordjylland skal ske endnu hurtigere.
Dette er dog også en kæmpe opgave for alle involverede, og jeg kan
derfor ikke garantere, at alle mink er aflivet den 16. november, men
2082
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
jeg ved at aflivningerne kører på højtryk, og regeringen yder nu også
en tempobonus på 20 kr. per mink – og 30 kr. for avlere i Nordjylland
- for at aflive deres mink hurtigst muligt.
Status i dag er også, at vi har 227 smittede besætninger og 32 besæt-
ninger under mistanke, så smittespredningen er ikke stoppet endnu,
hvilket understreger vigtigheden af det arbejde, som både minkavlerne
og myndighederne nu udfører.
Sideløbende er spørgsmålet om kompensation, og her vil Erhvervsmini-
steren og jeg på mandag mødes med både minkavlerne og folketingets
partier for at tale om en løsning. Der skal ikke herske nogen tvivl om,
at der vil blive ydet en fair kompensation.
Så med det vil jeg endnu engang understrege, at jeg ved at dette er en
meget dyster situation, og jeg er derfor meget taknemmelig for minka-
vlernes samarbejde – det er en virkeligt vaskelig opgave I har taget på
jer, og som vi alle sammen skylder jer en tak for – og som I har både
min og regeringens største sympati og medfølelse for.”
Af det vedlagte pressenotat (bilag 2) fremgår bl.a.:
”…
Pressenotat
Emne:
Pressebriefing - Status for smittespredning, aflivninger og er-
statninger
Medie:
MFVM/SUM pressebriefing den 7. november 2020 kl. 16.00
Ministerens hovedbudskaber:
Det er en meget svær beslutning som regeringen har måttet tage, og
vi er meget bevidste om de store - både personlige og økonomiske
omkostninger - som denne beslutning kommer til at få for hele mink-
branchen. Erhvervsministeren og jeg mødes derfor på mandag med
både minkavlerne og folketingets partier for at tale om en løsning. Der
skal ikke herske nogen tvivl om, at der vil blive ydet en fair erstatning.
2083
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0340.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er regeringens målsætning, at aflivningen af alle mink i Danmark
skal være overstået den 16. november 2020. I de syv kommuner i Nord-
jylland kommer det til at gå endnu hurtigere. Det er en kæmpe opgave
for minkavlerne og for myndighederne, og derfor er det heller ikke
sådan, at jeg kan stå at garantere, at samtlige mink er aflivet der, men
jeg ved at aflivningerne kører på højtryk.
Vi giver derfor også minkavlerne en tempobonus på mellem 20 og 30
kr. på mink, hvis de får aflivet deres mink hurtigt. Meldingen jeg får
er, at der ydes en prisværdig indsats fra både minkavlere og myndig-
hedspersoner, for at komme i mål med opgaven, som er så vigtigt for
vores folkesundhed. Jeg er meget taknemmelig for minkavlernes sam-
arbejde, trods den dystre situation, har de virkeligt taget en vanskelig
opgave på sig.
Q&A
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om optakten til pressemødet
forklaret
923
, at han nok har fået materialet til pressemødet og brugt det, og at
han først efterfølgende gik ind og godkendte det. Tingene gik meget stærkt.
Han orienterede sig i materialet inden pressemødet, men den formelle god-
kendelse af materialet skete først dagen efter. Om de udarbejdede talepunkter,
som indeholdt ministerens hovedbudskaber, har han forklaret, at han normalt
ville have fulgt disse talepunkter på pressemødet. Der ville normalt være
forberedt en tale. Q&A er for, at han kunne være klar med svar på spørgsmål.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
924
, at lørdag den 7. november 2020 var der pressemøde, og forud herfor
blev han orienteret af Paolo Drostby om, at der kom en sag op, og at Mogens
Jensen derfor skulle være til rådighed i weekenden. Han fik ikke at vide,
hvilken sag det drejede sig om. Han orienterede Mogens Jensen herom efter
pressemødet om lørdagen, herunder om at ministeren søndag skulle ringe til
ordførerne. Han vidste fortsat ikke, hvad lovforslaget vedrørte, og det gjor-
de Mogens Jensen heller ikke. Han oplevede ikke efter samtalen med Paolo
923 Forklaringsdokumentet side 405 og 421
924 Forklaringsdokumentet side 943
2084
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0341.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Drostby, at det hastede med at orientere Mogens Jensen, og han vurderede, at
det var bedst at give ministeren ro til at forberede sig til pressemødet og først
tale med ham efterfølgende om Paolo Drostbys henvendelse.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har – un-
der en genafhøring for kommissionen den 8. april 2022 – forklaret
925
, at han
ikke så eller godkendte presseberedskabet. Forespurgt, om det var naturligt,
at ministeren – hvis ministeren var uvidende om den manglende hjemmel
på dette tidspunkt – var blevet orienteret om den manglende hjemmel forud
for pressemødet, har han forklaret, at det ville være naturligt i en ”kategori
5+”-sag at orientere ministeren tæt om alt, hvad der er væsentligt. Det ville
ikke være naturligt at vente med en orientering til lørdag den 7. november
2020. Han kan ikke sige præcist, hvornår Mogens Jensen fik oplysning om
den manglende hjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har – under en
genafhøring for kommissionen den 8. april 2022 – og adspurgt om, hvor-
vidt han overvejede, om Mogens Jensen på pressemødet den 7. november
2020 skulle orienteres om, at der var et hastelovforslag under udarbejdelse,
forklaret
926
, at det gjorde han ikke. Det var begrænset, hvor meget han var
involveret i pressemødet den 7. november 2020. Han mener, at han godkendte
Mogens Jensen talepinde til pressemødet den 7. Så vidt han husker, handlede
pressemødet primært om at fortælle minkejerne, særligt i zone 1 og zone
2, at de gjorde et godt stykke arbejde med at hjælpe med håndteringen af
sundhedskrisen.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
927
, at
han læste presseberedskabet forud for godkendelsen. Presseberedskabet af
7. november 2020 indeholdt ikke en oplysning om, at der ikke var hjemmel
til at gennemtvinge aflivning af mink i zone 3. Han ved, at Mogens Jensen
talte med Søren Andersen umiddelbart inden eller efter pressemødet den 7.
november 2020. Han deltog ikke i briefingen af Mogens Jensen. Han havde
en forventning om, at Mogens Jensen vidste, at der på dette tidspunkt var et
hastelovforslag på vej. Hele hierarkiet i Miljø- og Fødevareministeriet vidste,
925 Forklaringsdokumentet side 1570
926 Forklaringsdokumentet side 1647
927 Forklaringsdokumentet side 1602ff
2085
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
at der var et hastelovforslag på vej. Han havde endvidere ringet til Søren An-
dersen om formiddagen den 7. november 2020 og oplyst ham om, at Søren
Andersen skulle oplyse Mogens Jensen om, at ministeren skulle ringe rundt
til de politiske ordførere for at sikre sig tilslutning til hastelovforslaget. Han
mener, at det fremgik af talepindene til presseberedskabet, at minkavlerne
selv medvirkede til aflivningerne, og på dette tidspunkt havde de en forvent-
ning om, at lovforslaget ville være blevet vedtaget i løbet af nogle få dage.
Han tror derfor ikke, at han var fokuseret på den manglende hjemmel, da han
læste beredskabet til pressemødet den 7. november 2020. Han husker ikke, at
han havde nogen drøftelser med Henrik Studsgaard om presseberedskabet.
Han regnede med, at hjemmelen ville være på plads den 10. november 2020.
Det havde været bedre, hvis Mogens Jensen i presseberedskabet havde fået
oplyst, at der manglede hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. Presse-
mødet handlede primært om minkavlernes egen indsat og den efterfølgende
kompensation. Han ved ikke, hvem der tog initiativ til pressemødet den 7.
november 2020.
9.7.1.13.3. Arbejdet i Rigspolitiet
Kommunikationsdirektør hos Rigspolitiet Anders Frandsen sendte den 7. no-
vember 2020 kl. 14.57 en mail til rigspolitichef Thorkild Fogde i anledning
af det forestående pressemøde:
”…
Emne:
Dagens pressemøde rækkefølge
Vi forventer at køre dagens pressemøde i nedenstående rækkefølge.
1: Sundhedsministeren – velkommen, orienterer om at det efter myn-
dighedernes indledende briefing, vil være en briefing fra WHO på
engelsk ved Regional direktør for WHO i Europa, DR. Hans Kluge.
Derefter ministerens indlæg
2: Ministeren for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde 
3: SSI: Fokus på at cluster 5 udgør en alvorlig risiko for… Samme som
Kåre Mølbak sagde på første pressemøde om Mink.
2086
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0343.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
4: Styrelsen for patientsikkerhed, status på smitteopsporing og testka-
pacitet i NJ
5: Rpol: Fokus på igangværende restriktioner i NJ
Herefter spørgsmål til hele panelet
(ovenstående burde ikke tage mere end 25-30 min inkl spørgsmål)
Herefter lægger sundhedsministeren ordet over til en briefing ved Re-
gional direktør for WHO i Europa, DR. Hans Kluge
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om optakten til pressemødet forklaret
928
,
at han fik en henvendelse fra kommunikationsenheden, der ville høre, om
han kunne deltage i et pressemøde om Nordjylland senere på dagen sammen
med sundhedsministeren og fødevareministeren. Han tror, at han fik en mail
fra sin kommunikationschef, hvor han blev orienteret om, at det var sund-
hedsministerens pressemøde, og at de gerne ville have, at han deltog og sagde
lidt om situationen i Nordjylland. Han blev ca. to timer inden pressemødet
spurgt, om han kunne deltage i pressemødet for at tale om politiets arbejde i
Nordjylland. Det drejede sig ikke kun om mink, men ligeledes adfærdsrestrik-
tionerne i Nordjylland. Han havde ikke talepinde med til pressemødet. Han
havde ikke talt med Lykke Sørensen om pressemødet. Der var massivt behov
for kommunikation til borgerne i Nordjylland, der var underlagt massive
restriktioner. Han tror ikke, at han talte med Lykke Sørensen efter pressemø-
det. Der var telefonkontakt mellem ham og departementschef Johan Legarth
i løbet af lørdagen, men det drejede sig ikke mink, men om et af de andre
initiativer i Nordjylland. Der var generelt en stor debat efter udmeldingen af
regeringens beslutning den 4. november 2020 både i forhold til farligheden
af cluster 5 og de virkemidler, der var taget i brug. Han havde ikke indtryk af,
at pressemødet var på initiativ fra statsministeren. Han havde ikke kendskab
til, at Mette Frederiksen i en sms fra lørdag formiddag den 7. november 2020
havde anmodet Mogens Jensen og Magnus Heunicke om at deltage i et presse-
møde. Han kendte ikke baggrunden for, at han skulle deltage i pressemødet.
928 Forklaringsdokumentet side 1525ff
2087
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0344.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han var ikke bekendt med, at Mette Frederiksen havde en telefonsamtale med
Tage Pedersen lørdag formiddag.
9.7.1.13.4. Danske Minkavleres pressemeddelelse af 7. november 2020 kl.
17.52
I forlængelse af pressemødet udsendte Danske Minkavlere en pressemedde-
lelse, hvori man kommenterede på bl.a. pressemødet. Kopenhagen Fur har
den 24. februar 2022 på Minkkommissionens telefoniske forespørgsel oplyst,
at pressemeddelelsen blev offentliggjort kl. 17.52 på hjemmesiden: www.
danskeminkavlere.dk.
Af pressemeddelelsen fremgår:
”MINKAVLERE: DER KOM INTET NYT, MEN REGERINGEN ER
UROKKELIG I SIN BESLUTNING
Siden regeringens beslutning onsdag om at aflive alle danske mink og
de facto nedlukke hele erhvervet permanent er der sået stor tvivl om
det faglige grundlag for beslutningen. Fra utallige eksperter i såvel ind-
som udland udtrykkes undren over den meget drastiske håndtering i
Danmark, med voldsom nedslagning af dyr og tilnærmelsesvis lock-
down i en hel landsdel.
Danske Minkavlere krævede i morges, at statsministeren og regerin-
gen lynhurtigt måtte på banen offentligt med enten en udbygget sund-
hedsfaglig begrundelse for den aktuelle nedlukning af erhvervet, eller
et øjeblikkeligt stop for det aktuelle vanvid. Og nu har regeringen så
reageret med endnu et pressemøde her i eftermiddag.
- Lad mig først kvittere og sige tak for, at statsministeren hører vores
nødråb og forholdsvis hurtigt indkalder til pressemøde igen. Og tak
for rosen til erhvervet fra begge ministre på pressemødet. Men jeg må
så tilføje, at jeg hører ikke meget nyt her i dag. Det har jeg svært ved
at anerkende, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere.
- Men jeg hører også en regering holde entydigt fast i sin beslutning.
Man er bange for en mulig ny mutation - en cluster 6 type - som kan
være farlig. Og den beslutning kan ikke rokkes. Det må vi tage til ef-
2088
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
terretning. Hele forløbet har været uskønt, men det er nu et emne for
dem, der skal skrive i historiebøgerne om det her. Jeg ser ikke længere
mulighed for at redde erhvervet efter dagen i dag, det er desværre den
sørgelige kendsgerning, siger Tage Pedersen.”
9.7.1.13.5. Presseomtale af pressemødet den 7. november 2020
Der blev bl.a. på DR.dk bragt en artikel med overskriften ”Heunicke: Alle mink
skal være slået ned 16. november”. Det fremgår af artiklen bl.a.:
”…
Sundhedsminister Magnus Heunicke indlede nu dagens pressemøde
om situationen i Nordjylland omkring det muterede coronavirus, den
såkaldte Cluster-5.
- Vores mål er at få slået denne særlige variant af coronavirus helt ned.
Derfor må vi desværre slå alle mink ned. Det er vores klare mål, at alle
mink er slået ned den 16. november.
Samtidig er der også indsat en øget testkapacitet i Nordjylland.
- I weekenden er der massetest i Frederikshavn og Thisted. Og fra på
mandag øger vi testkapaciteten, så vi når op på 18.500 daglige test,
sagde Magnus Heunicke, som samtidig roser nordjyderne for at have
taget tiltagene til sig.
- WHO (FNs sundhedsorganisation, red.) har udtryk opbakning til Dan-
marks hurtige og intensive reaktion.
Fødevareminister Mogens Jensen, som også deltager ved pressemødet,
tilføjer, at det er målet, at alle mink i Danmark skal være slået ned den
16. november, og endnu hurtigere i Nordjylland, men da det er en me-
get stor opgave, er det ikke sikkert, at det lykkes inden denne tidsfrist.”
9.7.1.14. Overvejelser om ændring af brev nr. 1 til minkavlerne
I forlængelse af pressemødet den 7. november 2020 kl. 16.00 arbejdede man
i Fødevarestyrelsen videre på et oplæg til ny version af brevet til minkavlerne
på baggrund af en henvendelse fra bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur,
Tage Pedersen, om morgenen den 7. november 2020, og der var mailkontakt
2089
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
mellem enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen og Tage Pedersen
samt direktør Sander Jacobsen herom.
Af en mail, som Camilla Brasch Andersen sendte kl. 19.05 til Sander Jacobsen,
Tage Pedersen og veterinærdirektør Hanne Larsen fremgår:
”…
Jeg sender oplæg til brev til minkavlere, version II med et par ændrin-
ger.
1. det er tydeligt at man både kan pelse og aflive til destruktion uden
for zonerne
2. ny procedure for bestilling af container i zoner (avleren skal selv
ringe)
Lad mig høre om det er rigtigt formuleret.
Det afventer desværre fortsat afklaring for de smittede besætninger
udenfor NJ pga container udfordringer. Det forventes der opdatering
på i morgen.
…”
Kl. 21.24 sendte Camilla Brasch Andersen en ny mail til Sander Jacobsen,
Tage Pedersen og Hanne Larsen, hvori hun bl.a. anførte: ”Jeg beklager, det var
fortsat ikke helt præcist. Er er en version hvor jeg har gulet det der er ændret.
Vi afventer lige bekræftelse på tlf numre igen, men teksten skulle være rettet
efter 1. runde i dag”.
Søndag formiddag den 8. november 2020 fortsatte mailkorrespondancen mel-
lem Camilla Brasch Andersen og Sander Jacobsen om en ny version af brevet,
der var sendt til minkavlerne den 6. november 2020.
Sander Jacobsen besvarede den 8. november 2020 kl. 08.40 mailen fra Camilla
Brasch Andersen, som hun havde sendt dagen før kl. 21.24 og anførte ”Sg til,
når du har det hele med, så kan vi udsende til avlerne også!”.
2090
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Camilla Brasch Andersen svarede herefter, kl. 10.48, Sander Jacobsen ” Selvføl-
gelig © Jeg afventer NOST’en fortsat, så vi ikke giver forkerte telefonnumre.
Beklager det er så svært...”.
Det fremgår af en mail sendt internt i Fødevarestyrelsen den 8. november
2020 kl. 23.40 af Camilla Brasch Andersen til Fødevarestyrelsens krisestab
med kopi til Hanne Larsen, at Hanne Larsen den 8. november 2020 havde
en samtale med departementet ved afdelingschef Tejs Binderup og departe-
mentschef Henrik Studsgaard henholdsvis omkring kl. 12.50 og kl. 13.10,
hvorunder Fødevarestyrelsen orienterede om, at brevet til minkavlerne kunne
læses som et påbud eller en instruks fra myndighederne om at aflive mink i
zone 3. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Telefon notat med Tejs Binderup og Hanne Larsen (Camilla på med-
hør) den 8.11 2020 kl ca
1250
Departementet er orienteret om de positive covid 19 prøver i to besæt-
ninger, der var meldt ind som mistanke om svindel med overvågnings-
prøver. Besætningerne var hidtil negative i overvågningsprøverne.
Departementet ønsker at vi beder de privat praktiserende om at tage
en stikprøve i zone 2 og 3.
Desuden orienterede FVST om at brev til minkejere fra 6.11 er infor-
mation til minkejere, men kan læses som et påbud eller en instruks fra
myndighederne om at aflive i zone 3. At der ikke er hjemmel til det.
Tejs nævnte, at departementet vil se på hvordan det håndteres i praksis.
Telefon notat med Henrik Studsgaard og Hanne Larsen den 8.11 2020
kl ca 1310
2091
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0348.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
FVST orienterede om at brev til minkejere fra 6.11 er information til
minkejere, men kan læses som et påbud eller en instruks fra myndig-
hederne om at aflive i zone 3. At der ikke er hjemmel til det.
Departementet vil se på hvordan det håndteres i praksis.”
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
929
, at det formentlig var på det møde, hvor Hanne Larsen orienterede
departementet om problemerne med brevet til minkavlerne. De var allerede
gået i gang med at lave et nyt brev til avlerne, da Tage Pedersen havde kontaktet
dem omkring manglede praktiske oplysningerne i brevet af 6. november 2020.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
930
, at hun
søndag den 8. november blev opmærksom på, at brevet ikke var heldigt for-
muleret. Hun drøftede det med Birthe Schubart, der var enig i, at det ikke var
heldigt. Birthe Schubart lavede så et forslag til, hvordan de kunne få rettet
formuleringen op. Hun oplyste selv Tejs Binderup og Henrik Studsgaard om,
at der var nogle uheldige formuleringer i brevet. Forevist Camilla Brasch
Andersens notat om samtalen mellem hende og Tejs Binderup kl. ca. 12.50
forklarede hun, at det også er sådan, som hun husker samtalen. Hanne Larsen
har under en genafhøring uddybende forklaret
931
, at søndag formiddag den 8.
november 2020 havde hun endelig lidt tid til at tænke over formuleringen i
brevet af 6. november 2020, hvilket hun talte med Birthe Schubart om. Brevet
var alene tænkt som kommunikation til minkavlerne og ikke som et påbud,
men hun blev alligevel bekymret over deres formuleringer om minkavlerne
i zone 3. Birthe Schubart delte hendes bekymring. Hun husker ikke, om det
var Birthe Schubart, eller om det var Malene, der skrev de nye formuleringer.
Brevet blev ikke omformuleret som følge af medieomtalen om eftermiddagen
den 8. november 2020, da de allerede havde talt herom i løbet af formiddagen.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
932
, at hun ikke
var inde over, hvad der skulle kommunikeres til minkavlerne. Men Hanne
Larsen var den 8. november 2020 lidt bekymret over formuleringen i det brev,
929
930
931
932
Forklaringsdokumentet side 1316
Forklaringsdokumentet side 529
Forklaringsdokumentet side 1553
Forklaringsdokumentet side 148
2092
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0349.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
der var blevet sendt ud til minkavlerne. Nu var der jo lidt uklarhed om lov-
hjemlen, og det var tydeligt på det tidspunkt, og så kunne det, der var anført i
brevet, måske læses lidt for firkantet. Det snakkede hun og Hanne Larsen om,
men hun var ikke selv inde over overvejelser om, hvorvidt der skulle laves et
nyt brev, og hun var heller ikke inde over formuleringen af brev nr. 2.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
933
,
at fra søndag den 8. november 2020 lidt over middag ”bimlede og bamlede”
det om, at der ikke var hjemmel. Hanne Larsen ringede søndag den 8. novem-
ber 2020 til ham og Henrik Studsgaard og forespurgte, om brev nr. 1 kunne
misforstås eller fejllæses. Han, Henrik Studsgaard og Hanne Larsen nåede til
den konklusion, at brev nr. 1 ikke kunne misforstås eller fejllæses.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
934
, at da han fik læst brevet sidst på dagen om søndagen den 8. november
2020 kunne han godt se, at brevet var uhensigtsmæssigt formuleret.
Søndag aften den 8. november 2020 fortsatte korrespondancen mellem Ca-
milla Brasch Andersen, Tage Pedersen og Sander Jacobsen om en ny version
af et brev til minkavlerne, som Kopenhagen Fur havde anmodet om den 7.
november 2020, og kl. 23.11 fremsendte Camilla Brasch Andersen et udkast,
som tillige blev sendt i kopi til Tejs Binderup og Hanne Larsen:
”…
Kære begge
Jeg sender jer udkast
til
brev II . Jeg beklager det har været så længe
undervejs.
Vil I kommentere, så vil vi udsende, så snart jeg har fat i Kristina, der
sender ud?
…”
933 Forklaringsdokumentet side 704
934 Forklaringsdokumentet side 1571
2093
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0350.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.1.15. Danske Minkavleres pressemeddelelse af 8. november 2020
Senere søndag den 8. november 2020 udsendte Danske Minkavlere en pres-
semeddelelse, som er tilgængelig på hjemmesiden danskeminkavlere.dk. I
pressemeddelelsen oplyste man om den manglende lovhjemmel, ligesom Tage
Pedersen opfordrede minkavlerne til at fortsætte aflivningen:
”MINKAVLERE: HVAD FANDEN SKER DER?
I onsdags annoncerede statsministeren, at alle landets mink straks skul-
le aflives i løbet af max 10 dage, og hele erhvervet ville de facto blive
lukket ned permanent. I dag, søndag, har regeringen så opdaget, at
man åbenbart ikke har lovhjemmel til dette historisk drastiske skridt.
Og regeringen har nu måttet gå tiggergang blandt Folketingets partier
for at få gennemført en ny hastelovgivning.
- Jeg er rystet. Minkavlere landet over har fundet sig i en helt vanvittig
behandling og usikker håndtering gennem den seneste måneds tid, og
så kommer det her nu oveni. Hvad kan man snart regne med, er der slet
ikke styr på noget som helst? Jeg opfordrer avlerne til, at man fortsæt-
ter aflivningen. Det vil i sidste ende alligevel resultere i en lukning af
hele erhvervet, siger Tage Pedersen, formand for Danske Minkavlere.”
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
935
, at han
søndag den 8. november 2020 lidt efter kl. 13 første gang hørte om, at der
kunne være et hjemmelsmæssig problem med regeringens beslutning. Han
blev ringet op af landbrugsordfører Lise Bech fra Dansk Folkeparti, som for-
talte, at hun var blevet ringet op af Mogens Jensen eller af en anden om, at
der skulle skaffes en hastelov, da regeringen ikke havde hjemmel til det, de
havde foretaget sig. Han blev dybt chokeret over, at der ikke var lovhjemmel,
og han var også chokeret over, at det var en ordfører, der skulle orientere ham
herom. Det var ikke rimeligt, at han første gang hørte herom fra et folketings-
medlem. Han kender ikke til drøftelserne på NOST-mødet den 5. november
2020. Han ville gerne have haft alle relevante oplysninger hurtigst muligt og
ikke først den 8. november 2020. Aflivningerne blev ikke blev stoppet, da
de den 8. november 2020 blev bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til
935 Forklaringsdokumentet side 1396f og 1399
2094
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0351.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
beslutningen. Dette var begrundet i, at han samtidig fik besked om, at der var
igangsat en hastelovgivningsproces, og at regeringen regnede med, at loven
ville blive vedtaget inden for 2-3 dage. Avlerne fik derfor ikke noget ud af at
stoppe med aflivningerne. Det kunne derimod være med til at øge smitten i
samfundet, hvis de ventede på vedtagelsen af hastelovforslaget. De vidste, at
erhvervet ikke ville overleve.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret
936
, at søndag den 8.
november 2020 blev han oplyst om, at der ikke var hjemmel til at gennemtvin-
ge aflivningen af alle mink i Danmark. Han fik oplysningen om den manglende
hjemmel fra en ordfører fra et politisk parti, inden oplysningen kom frem i
pressen. Han havde intensiv kontakt med Hanne Larsen i dagene omkring den
5. november 2020 omhandlende afklaring af bl.a. containerkapacitet. Hanne
Larsen oplyste ham på intet tidspunkt om, at der ikke var hjemmel til at kræve
alle mink aflivet. Han mener, at Hanne Larsen efter styrelseschefmødet den
5. november 2020 kl. 08.00 burde have nævnt, at der ikke var hjemmel til at
kræve alle mink aflivet. Kopenhagen Fur fik efter den 8. november 2020 sup-
plerende oplysninger vedrørende den manglende hjemmel fra Hanne Larsen.
Disse oplysninger viderebragte de til minkavlerne.
9.7.1.16. Miljø- og fødevareministerens udtalelse til pressen den 8.
november 2020
Berlingske bragte den 8. november 2020 en artikel med overskriften ”Re-
geringen vil slå alle landets mink ned, men har endnu ikke lovgivningen på
plads”, hvoraf fremgå bl.a.:
”…
Regeringen vil tirsdag fremsætte et lovforslag, som skal give myndig-
hederne adgang til landets minkfarme.
For selv om statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag meldte ud, at
besætningerne på samtlige minkfarme i landet skal aflives på grund
af de konstaterede mutationer af covid-19 blandt mink i Nordjylland,
har myndighederne ikke i dag lov til at komme ind på minkfarme i
resten af landet.
936 Forklaringsdokumentet side 1376f
2095
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
For at myndighederne kan kræve adgang til landbrug for at aflive dyr,
skal der enten være konstateret sygdom blandt dyrene, eller landbruget
skal ligge i et område med sygdomsudbrud.
Miljø- og Fødevareministeriet bekræfter over for Berlingske, at der er
udformet et udkast til et lovforslag, som skal fremsættes tirsdag og
hastebehandles.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) er gået i dialog med partiernes
fødevareordførere, og de politiske drøftelser begynder mandag.
»Det er en alvorlig situation, vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i
denne alvorlige situationen skal handles hurtigt,« lyder det søndag aften
fra Mogens Jensen i en skriftlig kommentar til Ritzau. Han fortsætter:
»Regeringen har besluttet, at det hastede situationens alvor taget i be-
tragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud«.
…”
Den 8. november 2020 kl. 18.27 videresendte presserådgiver i Miljø- og Fø-
devareministeriet, Nina Maria Klok, en mail fra en journalist i DR til kontor-
chef Paolo Drostby med kopi til pressechef Bjarke Kamstrup, begge Miljø- og
Fødevareministeriet, og til afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs
Binderup, kl. 19.44. Af mailen fremgår:
”…
Så ringede DR også.
Berlingske har skrevet denne artikel:
https://www.berlingske.dk/samfund/regeringen-vil-slaa-alle-lan-
dets-mink-nedmen-har-endnu-ikke-lovgivningen
Jeg har, som aftalt med Paolo, sagt, at der er dialog med ordførerne i
morgen eftermiddag, og at der arbejdes på et udkast til et nyt lovforslag.
Mere kan vi ikke sige nu. Det har jeg også sagt til Ritzau. Det fremgår
også af artiklen. De har dog skrevet, at der ligger et udkast klar. DR vil
2096
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
gerne have samme bekræftelse og havde følgende uddybende spørgs-
mål.
Det kommer sig af, at både Rasmus Jarlov og Henrik Dahl tweeter om
det og de er i tvivl om, had lovforslaget skal kunne og hvad problemet
er. Jeg bad ham sende en mail – den er her nedenfor.
Hvad gør vi her?
Hej Nina Maria
Tak for snakken. Jeg leder efter svar på følgende:
- Er problemet, at man mangler hjemmel til at komme ind på minkfar-
me, der ikke ønsker at beredskabet kommer, eller mangler man hjemmel
til overhovedet at kræve af avlerne, at minkene slås ned? Begge dele
- Hvorfor kræves der ikke hjemmel til at slå mink ned på farme med
sygdom eller mistanke om sygdom? Den
- Oplever beredskabet nu, at der er minkavlere, der ikke vil lukke dem
ind for at aflive mink?
- Står det lige nu i vejen for arbejdet med at slå mink ned?
- I melder det her ud onsdag. Skulle I ikke have sikret jer det juridiske
framework var på plads først først?
…”
Bjarke Kamstrup besvarede kl. 20.30 en mail fra Nina Maria Klok, hvori hun
havde lavet et oplæg til en udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, således:
”…
Fint for mig
Sendt fra min iPhone
Den 8. nov. 2020 kl. 20.19 skrev Nina Maria Klok (…)
2097
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Noget i denne dur?
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser:
Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt
til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde afliv-
ninger, og parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige
lovgrundlag til at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få
den nødvendige kompensation. Det er der nu er dialog med ordførere
og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.
…”
Nina Maria Klok sendte herefter kl. 20.37 følgende mail til Tejs Binderup,
Paolo Drostby og retschef Paolo Perotti med kopi til Bjarke Kamstrup:
”…
Mange partier tweeter om det, og det optager de fleste medier lige nu.
Spørgsmålet om hastelovgivning ift. at kunne slå mink ned på farme,
der ikke er smittet. Vi har fået spørgsmål fra Berlingske, DR, BT, EB,
Ritzau m.fl. TV2 News har også lige meddelt, at de vil køre den som
hovedhistorie i morgen tidligt og om vi har nogle kommentarer.
Efter aftale med Tejs og Bjarke har vi formuleret et lidt generisk svar
vi kan give de fleste. Kan I godkende dette (eller rette til)?
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser:
Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning.
2098
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0355.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud.
Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkfarmere med en op-
fordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet på at
tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde dette - herunder
også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der
nu er dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag
under udarbejdelse.
I kan se nogle af historierne her:
Berlingske: https://www.berlingske.dk/samfund/regeringen-vil-slaa-al-
le-landets-mink-ned-menhar-
endnu-ikke-lovgivningen
EB:https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/regerin-
gen-mangler-lovgivning-forminkmassakre/8359007
Bt: https://www.bt.dk/nyheder/regeringen-i-kaempe-problem-ikke-lov-
ligt-at-kraeve-alle-minkslagtet
…”
Kl. 20.55 besvarede Tejs Binderup mailkorrespondancen og anførte ”ok”. Hvor-
efter Nina Maria Klok kort tid efter spurgte således: ”Er svaret så politisk, at
det er fra Mogens, og han derfor skal godkende? Hvad vurderer I (kan vi som
ministerium sige, at situationen er alvorlig og regeringen har vurderet…)?”.
Tejs Binderup skrev herefter, at det skulle sendes til miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen og departementschef Henrik Studsgaard med kopi til særlig
rådgiver Søren Andersen, alle Miljø- og Fødevareministeriet, hvortil Nina Ma-
ria Klok anførte ”Ok sender til dem nu”.
Søndag aften den 8. november 2020 var der en mailkorrespondance i Miljø-
og Fødevareministeriet mellem Nina Maria Klok, miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen, Søren Andersen, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup, Paolo
Drostby og Paolo Perotti i anledning af, at pressen var optaget af spørgsmålet
2099
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
om hastelovgivning i forhold til at kunne slå mink ned på farme, der ikke
var smittede.
Søndag aften godkendte Tejs Binderup og Henrik Studsgaard – og derefter kl.
21.46 også Mogens Jensen – følgende pressecitat om den manglende hjemmel:
”…
Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt
til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde afliv-
ninger, og parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødven-
dige lovgrundlag til om nødvendigt at påbyde dette - herunder også
så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der nu
dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under
udarbejdelse.
…”
DR bragte søndag den 8. november 2020 om aftenen en artikel, hvori pres-
secitatet indgik.
Af artiklen fremgår bl.a.:
”…
Regeringen kræver alle mink aflivet, men har endnu ikke lovgivnin-
gen til det
Regeringen forsøger nu at få en hastelov igennem, der skal gøre afliv-
ningen af alle mink mulig
Derfor har regeringen nu henvendt sig til Folketingets fødevareordfø-
rere få at få grønt lys til en hastelovgivning, der skal gøre det muligt af
kræve mink slået ned uden for sygdomszonerne og midlertidigt forbyde
erhvervsmæssigt hold af mink.
2100
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Forslaget ønsker man hastebehandlet tirsdag.
Stop aflivning af usmittede dyr
Men for at få en hastelov frem til afstemning kræver det flertal på tre
fjerdele i Folketinget. Og regeringens fremfærd møder voldsom kritik
blandt flere oppositionspartier.
– Vi er spændte på at få at vide, om der i den her weekend er millioner
af dyr, der er blevet slået ned, fordi minkavlernene har troet, at det var
en befaling, når det i virkeligheden ikke er lovligt at give den ordre,
siger De Konservatives Rasmus Jarlov.
Han har ikke set den endelige hastelov, men har umiddelbart sine be-
tænkeligheder ved at stemme forslaget igennem tirsdag.
– Vi vil ikke stemme for at haste det igennem, vi har brug for mere
viden. Vi mener, at aflivningen af de usmittede besætninger skal sættes
på hold, indtil vi har mere viden, lyder det.
Også hos Liberal Alliance har man svært ved at se, hvorfor forslaget
skal hastebehandles.
– Vi synes, at forslaget må behandles i almindeligt tempo. Vores råd-
givere på området vurderer, at aflivning på landsplan er en voldsom
overreaktion, siger Henrik Dahl til Berlingske.
Minkavlere: Hvad fanden sker der?
Formanden for Danske Minkavlere Tage Pedersen er ”rystet” over den
manglende lovhjemmel.
-Minkavlerne landet over har befundet sig i en helt vanvittig behandling
og usikker håndtering gennem den seneste måneds tid, og så kommer
det her nu oveni. Hvad kan man snart regne med, er der slet ikke styr på
noget som helst? spørger han i en pressemeddelelse med overskriften
”Hvad fanden sker der?”
2101
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han opfordrer dog minkavlerne til at fortsætte aflivningen.
-Det vil i sidste ende alligevel resultere i en lukning af hele erhvervet,
siger Tage Pedersen fra Danske Minkavlere.
Venstre vil afvente erstatninger
Hos Venstre er gruppeformand Karsten Lauritzen overrasket over, at
regeringen trods Mette Frederiksens klare udmelding ikke har lovhjem-
mel til at kræve alle mink aflivet.
– Jeg havde troet, at man havde forberedt sig, siger han.
Partiet vil på nuværende tidspunkt ikke sige hverken ja eller nej til en
hastelov.
Mandag eftermiddag skal partierne forhandle om kompensation til
minkavlerne, og Venstre vil først se, hvor det bærer hen.
Det har vi ingen intentioner om. Denne her lov skal behandles ordentlig,
og vi skal have god tid til det at stille spørgsmål til det.
Minister: Det hastede
Fødevareminister Mogens Jensen (S) skriver i et skriftligt svar:
- Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud.
Han tilføjer:
- Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkfarmere med en op-
fordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet på at
tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om nødvendigt at påbyde
2102
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
dette - herunder også så minkavlerne kan få den nødvendige kompen-
sation.
- Det er der nu dialog med ordførere og partier om, og derfor er et
nyt lovforslag under udarbejdelse.
…”
I Erhvervsministeriet reagerede man på artiklen, hvor miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensens presseudtalelse var refereret. Erhvervsministeriets
presserådgiver, Caroline Gerd Frandsen, sendte kl. 22.07 en mail til erhvervs-
minister Simon Kollerup med et link til artiklen bragt på DR.dk. Kl. 22.08
videresendte ministeren linket til blandt andre sin departementschef Michael
Dithmer med følgende bemærkning:
”…
Her skal MFVM altså ud og sige noget. Det er GIFTIGT at have den
kørende derude … se sidste linje … hvor bliver de af
…”
Kl. 22.49 videresendte Michael Dithmer linket på mail til departementschef
Henrik Studsgaard i Miljø- og Fødevareministeriet med følgende tekst:
”Hej Henrik
Denne artikel er ret giftig. Går din minister ud og forklarer, inden mø-
derne i morgen”
Kl. 23.03 modtog Michael Dithmer en mail med følgende svar fra Henrik
Studsgaard:
”...
Hej Michael
Ja, og vi har fået mange henvendelser vedr dette - og givet følgende svar :
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
2103
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0360.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragt-
ning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de enkelte
minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt
hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om
nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få den
nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordførere og partier
om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.”
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om pressecitatet forklaret
937
,
at det, pressemeddelelsen adresserer, var den mediedækning, som kom på
baggrund af, at han havde oplyst ordførerne om, at der ikke var lovhjemmel
til at aflive samtlige mink i Danmark. Det, han opfattede, da han fik forslaget
til pressemeddelelsen, var, at man med pressemeddelelsen forklarede, hvad
der var sket, herunder at man sendte et brev til minkavlerne, idet minkavlerne
havde anmodet om informationer. Det, der skulle svares på, var ordlyden af
brevet til minkavlerne. Det er rigtigt, at regeringen traf beslutningen om, at
alle mink skulle aflives hurtigt. Det var Fødevarestyrelsen, som sendte brevet
ud. Pressemeddelelsen kunne godt have været skrevet klarere. Tingene gik
meget stærkt i de dage. Han husker ikke, at han modtog nogen reaktioner på
pressemeddelelsen. Han ved ikke, om Fødevarestyrelsen blev hørt, inden dette
blev sendt ud. ”Regeringen” betyder KU. ”Man” betyder Fødevarestyrelsen, da
det vedrører brevet til avlerne. Når der igen står ”Regeringen”, burde det have
været ”Fødevarestyrelsen”.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pres-
secitatet forklaret
938
, at han ikke drøftede forslaget med Mogens Jensen inden
ministeren godkendte det, da han først så mailkorrespondancen næste mor-
gen. Han var meget ked af formuleringen. Han ville nok selv have udtrykt
mere klart, hvem ”man” refererede til. Passagen om at
”…at man ikke kunne
afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud”
måtte relatere til brevet,
der var sendt til minkavlerne. Det var ikke korrekt, at det var regeringen, der
havde sendt brevet til avlerne, da det retteligt var Fødevarestyrelsen. Det var
ærgerligt, at der blev sendt noget afsted, der var så uklart. Den 8. november
937 Forklaringsdokumentet side 409
938 Forklaringsdokumentet side 937 og 940
2104
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0361.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
2020 kom der historier i pressen om, hvorvidt der var lovhjemmel til beslut-
ningen, og der var særlig fokus på det brev, der var sendt til minkavlerne om
fredagen. Embedsværket forsøgte herefter at give et svar på, hvorfor der var
kommunikeret til minkavlerne, som der var gjort. Han har ikke oplevet lignen-
de før. Han ved ikke, hvorfor man formulerede sig på den måde, men det var
nok for at forklare minkavlerne, hvorfor der var skrevet sådan til dem. Han
forstår, at svarets passage
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har
vurderet, at der i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har
derfor meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning”
handlede om pressemødet. Han vurderer, at den følgende sætning ”Derfor
har
man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette
ud”
handlede om brevet til minkavlerne.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
pressecitatet forklaret
939
, at man kørte to parallelle spor, og man afventede ikke
lovgivning. Man kørte i det frivillige spor. Adspurgt om man gjorde sig tanker
om, hvad der ville ske, hvis der ikke kom lovgivning, har han forklaret, at han
personligt ikke var i tvivl om, at der ville være politisk opbakning til en lov om
aflivning af alle mink. Både Miljø- og Fødevareministeriet og Kopenhagen Fur
var klar over, at en erstatning var på forventet efterbevilling. Der var hjemmel
til tempobonus i aktstykket fra marts. Den forventede efterbevilling handlede
nok så meget om, hvad der skulle ske i 2021. Ordet ”man” i sætningen: ”Der-
for har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man
meldte dette ud” henviser til Miljø- og Fødevareministeriet.
Under en genafhøring for kommissionen den 8. april 2022 har han forklaret
940
,
at det var en upræcis kommunikationslinje. Både søndag aften og hen over
mandag den 9. november 2020 var der en upræcis kommunikationslinje. Det
er hans overordnede bemærkning til de forskellige presseforslag, som kom
både søndag aften den 8. november 2020 og mandag aften den 9. november
2020. Det er mildest talt upræcist, når det den 8. november 2020 blev kom-
munikeret, at man ikke kunne afvente ny lovgivning. Forespurgt, om der var
embedsmænd, som kunne have vurderet, at der manglede lovhjemmel, inden
man foretog udmelding af regeringsbeslutningen, har han forklaret, at det ikke
939 Forklaringsdokumentet side 364
940 Forklaringsdokumentet side 1572
2105
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0362.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
var noget, som var present i løbet af den 4. og 5. november 2020, men det
er korrekt, at man i Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at der ikke var
lovhjemmel. Hele sætningen: ”Derfor har man vurderet, at man ikke kunne
afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud” er upræcis, da der ikke er
nogen, som har foretaget en vurdering.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om presse-
citatet forklaret
941
, at først da Henrik Studsgaard sendte ham en sms natten
mellem mandag den 9. og tirsdag den 10. november 2020, hvori han skrev:
”Vi må tage den på os”, blev han klar over, at regeringen var af den opfattel-
se, at den ikke var informeret om den manglende hjemmel. Citatet er fuldt
ud dækkende for hans opfattelse af situationen på det tidspunkt. Han skrev
ikke råudkastet til citatet. Måske det var Bjarke Kamstrup, men det tror han
faktisk ikke, at det var.
Retschef Paolo Perotti, Miljø og Fødevareministeriet, har om pressecitatet
forklaret
942
, at han ikke tog stilling til det citat fra ministeren. Han tror, at
det er den anden Paolo, der refereres til. Han har ingen erindring om den
mail. Det er korrekt, at han er på cc. Han er ofte cc på mange mails – også om
pressehåndtering. Han har ikke nødvendigvis læst den, når Mogens Jensen
har svaret, at det var fint. Så læser han det ikke efterfølgende for at se, om
han eventuelt skulle have haft en bemærkning til det. Han kan ikke sige,
hvorfor man har formuleret sætningen om, at man vurderede, at man ikke
kunne afvente ny lovgivning på den måde, som man har. Han ville ikke have
formuleret det sådan.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
943
, at han så artiklen søndag
aften. Han skulle dagen efter indlede forhandlingen med de politiske par-
tier i forhold til at skaffe kompensation til minkavlerne. Når han skriver,
at det er giftigt, så er det gængs Christiansborgudtryk for, at når man har
gang i forhandlinger, kan der være forstyrrende elementer, som optager den
forhandlingstid, man skal bruge for at skaffe opbakning. Han skulle skaffe
opbakning til kompensationsordningerne, og det var giftigt at have sådanne
udsagn ude, uden at Miljø- og Fødevareministeriet svarede på det. Han bad
941 Forklaringsdokumentet side 719
942 Forklaringsdokumentet side 126
943 Forklaringsdokumentet side 884
2106
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0363.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
derfor om, at nogen skubbede lidt til Miljø- og Fødevareministeriet. Citatet
er skrevet i Miljø- og Fødevareministeriet. Det er ikke en korrekt udlægning
af, hvad der foregik på KU-mødet den 3. november 2020, idet der ikke blev
drøftet lovhjemmel til nedslagning af alle mink.
Statsminister Mette Frederiksen har om pressecitatet forklaret
944
, at hun er
uenig i citatet. Regeringen foretog ikke en vurdering, hvorefter ny lovgivning
ikke kunne afventes.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om pressecitatet
forklaret
945
, at Henrik Studsgaard var enig i, at der ikke var kommunikere
korrekt eksternt. Hun opfattede ordet ”opfordring” således, at det både angik
brevet til minkavlerne, men også kommunikationen på pressemødet den 4.
november 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
946
, at han blev meget
forbløffet over den udtalelse, som Mogens Jensen gav til pressen søndag den
8. november 2020, og han brugte meget af mandagen på at forholde sig til
dette citat.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensens udsagn om, at man ikke kunne
afvente ny lovgivning blev efterfølgende gentagne gange foreholdt både Mo-
gens Jensen og statsminister Mette Frederiksen under udvidet spørgetime med
statsministeren den 10. november 2020 i Folketinget, under de åbne samråd
med miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 11. og 17. november 2020
og under forespørgselsdebatten i Folketinget den 25. november 2020. Herom
henvises til afsnit 9.9.
9.7.1.17. Overvejelser i Statsministeriet om kommunikationen
Mandag den 9. november 2020 ved frokosttid var der kontakt mellem stabs-
chef Martin Justesen i Statsministeriet og særlig rådgiver Søren Andersen i
Miljø- og Fødevareministeriet om miljø- og fødevareminister Mogens Jensens
kommunikationen i forhold til hjemmelsspørgsmålet. I en mail sendt kl. 13.12
fremkom Søren Andersen med et forslag til en skriftlig kommentar:
944 Forklaringsdokumentet side 1045
945 Forklaringsdokumentet side 1135
946 Forklaringsdokumentet side 1340
2107
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Emne:
Linje på mink og hjemmel
Dato:
9. november 2020 13:12:27
Hej Martin
Her et forslag til en skriftlig kommentar herfra:
Vi står i en stor global sundhedskrise. Derfor vælger regeringen at træffe
en resolut beslutning, da vi bliver gjort opmærksom på, at Covid-19 i
mink kan være en risiko i forhold til kommende vacciner. Når SSI siger,
at vi kan risikere blive arnested for en ny pandemi, så er der ingen tid
at spilde. Derfor vælger regeringen at træffe en beslutning om, at alle
mink i Danmark skal aflives. Da regeringen melder beslut-ningen ud
på pressemødet onsdag den 4. november, er det endnu uafklaret med
statens jurister, hvorvidt der er hjemmel til at myndighederne med
magt kan aflive minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne. Derfor
sættes der også straks gang i en lovproces. Det er nødvendigt at tage
det i denne rækkefølge, situationens alvor taget i betragtning.
Før beslutningen meldes ud, sikrer regeringen, at der er et politisk
flertal bag beslutningen.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhvervet
selv hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt. Der-
for bliver det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på 20kr
pr. dyr, der bliver aflivet inden 16. november.
Regeringen oplever, at minkerhvervet er samarbejdsvillige og holder det
nødvendige tempo i aflivnin-gerne. Når vi alligevel beder om hjemmel
til at aflive raske mink udenfor sikkerhedszonerne, handler det om, at
myndighederne skal have mulighed for at kunne gå ind i besætninger,
hvor ejeren ikke ønsker frivilligt at aflive sine dyr. Det er ikke vores
oplevelse, at minkavlerne modarbejder beslutningen, og aflivningerne
foregår for nuværende i et godt samarbejde med erhvervet.
2108
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0365.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, handler lovfor-
slaget også om at give hjemmel til ekspropriation, hvilket er afgørende
i forhold til erstatningsspørgsmålet for minkerhvervet.
…”
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har herom forklaret
947
, at han og
Søren Andersen havde mundtlige drøftelser forud for Søren Andersens mail.
Han mener, at forslaget til det nye citat i denne mail var dårligt eller ukorrekt.
Der var bl.a. ikke, som ellers anført i citatet, et politisk flertal bag beslutningen.
Han anser det nye citat som et forsøg på at bortforklare en uheldig situation.
Det foreviste citat indeholdt ligeledes ikke en beklagelse af den fejl, der var
begået. Den 9. november 2020 vidste han ikke, at flere embedsmænd den 4.
november 2020 var i gang med at afklare, hvorvidt der var hjemmel til at aflive
alle mink i Danmark. Da han læste mailen fra Søren Andersen, var han over-
bevist om, at dette ikke var korrekt. Statsministeriet havde en klar opfattelse
af, at der var hjemmel til at gennemføre regeringens beslutning fra KU-mødet
den 3. november 2020, da ingen havde sagt, at der ikke var hjemmel.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
948
, at han på det tidspunkt ikke vidste, at der var dialog om hjemmel
mellem ministerierne. Han kunne ikke finde noget på skrift, hvor der stod, at
hjemmelspørgsmålet var afklaret. Der var ingen af deltagerne på pressemødet,
der vidste, at hjemmelsspørgsmålet var uafklaret.
Kommunikationen mellem Martin Justesen og Søren Andersen om presselin-
jen fortsatte, og kl. 19.05 sendte Søren Andersen en mail med emnet ”Linje”
med et ændret forslag til kommentar:
”…
Sidste linje gælder kun, hvis V er med.
Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at regeringen burde have
kommunikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne
kan påbyde af aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerheds-zoner-
ne. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
947 Forklaringsdokumentet side 1342
948 Forklaringsdokumentet side 950
2109
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0366.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhvervet
selv hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt. Der-
for bliver det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på 20kr
pr. dyr, der bliver aflivet inden 16. november. Efter ønske fra Kopen-
hagen Fur har regeringen prioriteret hurtigt at få meldt ud, hvordan
minkerhvervet skal agere, for at kunne få andel i bonusordningen. Og
det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at denne information skulle distri-
bueres til alle mink-avlerne, både fra Fødevarestyrelsen og Kopenhagen
Fur. Det ændrer dog ikke på, at selvom tingene skal gå hurtigt, så skal
der være klar og tydelig kommunikation fra regeringen om, hvad der
kræver lovgivning, og hvad der allerede er hjemmel til.
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, bemyndiger
lovforslaget også ministeren til at yde erstatning og kompensation til
minkavlerne. Derfor er det meget vigtigt, at hastelovforslaget stem-mes
igennem hurtigst muligt.
Jeg vil på vegne af regeringen i morgen tirsdag fremsætte lovforslaget
og samtidig anmode Folketingets partier om en hastebehandling.
…”
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har herom forklaret
949
, at han
ikke var med til at udarbejde dette citat, men han mener, at han talte med
Søren Andersen om citatet, og han anbefalede, at Miljø- og Fødevareministe-
riet skulle give en beklagelse af forløbet med den manglende hjemmel. Han
mener ikke, at citatet blev udsendt til pressen mandag den 9. november 2020.
949 Forklaringsdokumentet side 1342
2110
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mogens Jensen gav derimod en udtalelse til TV2-nyhederne om morgenen
den 10. november 2020.
9.7.1.18. Presseomtale den 9. november 2020
Mandag aften den 9. november 2020 fremkom miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen med en skriftlig kommentar om forløbet til bl.a. Ritzau, hvori
han bl.a. beklagede, at han og regeringen ikke havde været klare nok i kom-
munikationen om lovhjemmel, ligesom han udtalte, at ”vi burde have kom-
munikeret klart”.
Presseudtalelsen er gengivet i Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18.
november 2020 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi burde have kommu-
nikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan
påbyde at aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne.
Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhvervet
selv hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt. Der-
for bliver det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på 20kr
pr. dyr, der bliver aflivet inden 16. november. Efter ønske fra Kopen-
hagen Fur har regeringen prioriteret hurtigt at få meldt ud, hvordan
minkerhvervet skal agere, for at kunne få andel i bonus-ordningen. Og
det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at denne information skulle distri-
bueres til alle minkavlerne, både fra Fødevarestyrelsen og Kopenhagen
Fur. Det ændrer dog ikke på, at selvom tingene skal gå hurtigt, så skal
der være klar og tydelig kommunikation fra regeringen om, hvad der
2111
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
kræver lovgivning, og hvad der allerede er hjemmel til. Dette bliver nu
også præciseret af Fødevarestyrelsen overfor den enkelte minkavler.
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, bemyndiger
lovforslaget også ministeren til at yde erstatning og kompensation til
minkavlerne. Det er afgørende for regeringen, at få behandlet lovfor-
slaget hurtigt, så de danske minkavlere kan få klarhed over erstatnings-
spørgsmålet.
Jeg vil på vegne af regeringen i morgen tirsdag fremsætte lovforslaget
og samtidig anmode Folketingets partier om en hurtig behandling.
…”
Af Ritzau-telegrammet fremgår:
”...
Regering beklager uklar kommunikation om mink-aflivning (v.5)
Regeringen har ikke lovhjemmel til at kræve alle raske mink aflivet.
Ministerfremsætter lovforslag tirsdag.
Først lød det fra regeringen, at alle mink - raske såvel som coronasyge - i
hele landet skulle aflives inden 16. november.
Senere er det kommet frem, at regeringen ikke har bemyndigelse til at
kræve mink uden for såkaldte sikkerhedszoner slået ned.
Det får mandag aften fødevareminister Mogens Jensen (S) til at beklage,
at han og regeringen ikke har været klare nok i spyttet om, hvad der
har og ikke har været lovhjemmel til med hensyn til minkaflivning.
- Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at vi burde have kommu-
nikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan
påbyde at aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne.
- Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage,
siger han i en skriftlig kommentar.
2112
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Som loven er i dag, skal der enten være konstateret sygdom blandt dyr
på landbruget, eller landbruget skal ligge i et område med sygdomsud-
brud, før myndighederne kan kræve adgang for at aflive dyr.
Tirsdag fremsætter Mogens Jensen på vegne af regeringen et lovforslag,
der har til hensigt at give myndighederne hjemmel til at aflive alle syge
og raske mink i hele landet.
Det kræver tre fjerdedeles flertal i Folketinget at få hastelovforslaget
vedtaget, men en samlet blå blok har mandag afvist at ville stemme for.
Der er mellem 14 og 17 millioner mink på landsplan. Mandag efter-
middag oplyste Fødevarestyrelsen, at omkring 2,4 millioner af dem er
blevet aflivet.
Det er blandt andet Fødevarestyrelsen, der står for at slå minkene ihjel.
En del af minkavlerne står selv for arbejdet, og så kan de få udbetalt 20
kroner per dyr, der bliver aflivet.
Informationen om, hvordan minkavlerne kunne få bonus for at hjælpe
med den hurtige aflivning, kom både fra regeringen, Fødevarestyrelsen
og Kopenhagen Fur, oplyser Mogens Jensen.
- Det ændrer dog ikke på, at selv om tingene skal gå hurtigt, så skal
der være klar og tydelig kommunikation fra regeringen om, hvad der
kræver lovgivning, og hvad der allerede er hjemmel til.
- Dette bliver nu også præciseret af Fødevarestyrelsen over for den
enkelte minkavler, siger han i en skriftlig kommentar.
Flere minkavlere, der er uden for de såkaldte sikkerhedszoner og så-
ledes ikke er forpligtet til at slå deres dyr ihjel, har mandag fortalt til
forskellige medier, at de er stoppet med aflivningerne.
Regeringen har meldt ud, at minkavlerne får kompensation for, at deres
dyr slås ned. Det er endnu ikke meldt ud, hvordan en sådan ordning
skrues sammen.
2113
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevareministeren oplyser, at hvis lovforslaget stemmes igennem,
giver det ham bemyndigelse til at yde erstatning og kompensation til
minkavlerne.
Forløbet har været rodet. Onsdag i sidste uge sagde statsminister Mette
Frederiksen(S), at alle dyrene skulle aflives.
Det skulle de for at sikre, at virusmutationen cluster 5 ikke skulle smitte
fra mink til menneske og mindske en eventuelt kommende vaccines
effekt.
- Det kræver resolut handling. For det første er det nødvendigt at aflive
alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene, sagde hun.
To dage senere blev det gentaget af Fødevarestyrelsen i en mail til
minkavlerne, at alle mink - også dem uden for zonerne - skulle aflives.
Søndag var ordlyden ændret. Her sagde fødevareministeren, at regerin-
gen havde skrevet til minkavlerne ”med en opfordring til at påbegynde
aflivninger”, skriver TV2.
…”
Berlingske og Politiken bragte Ritzau-telegrammet på deres hjemmesider hen-
holdsvis kl. 21.00 og kl. 21.08.
Også DR bragte mandag aften den 9. november 2020 en undskyldning fra
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, hvori han bl.a. beklagede, at rege-
ringen ikke havde kommunikeret klart:
”…
Fødevareminister undskylder: Vi burde have kommunikeret klart
Fødevareminister Mogens Jensen har mandag aften i en skriftlig kom-
mentar beklaget, at regeringen ikke har kommunikeret klart i forhold
til, hvilke af de mange mink i landet, som man kunne kræve aflivet:
- Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at vi burde have kommu-
nikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan
2114
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
påbyde at aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne.
Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Han undskylder med, at regeringen så sig nødsaget til at handle hur-
tigt på grund af risikoen for folkesundheden i forbindelse med fortsat
minkdrift.
- Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende covid-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
covid-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
Regeringen vil tirsdag fremsætte lovforslag om at give lovhjemmel til
også at slå raske mink ihjel uden for de allerede fastsatte sikkerheds-
zoner i Jylland.
Det kræver tre fjerdedeles flertal i Folketinget, men indtil nu har de
borgerlige partier været enige om at afvise forslaget.
…”
Samme aften den 9. november 2020 bragte også Ekstrabladet en artikel med
overskriften: ”Mogens’ mink-misere”, hvori miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen af Liberal Alliance og de konservative blev beskyldt for at ”vrøvle”:
”…
Han vrøvler
Forløbet får både Liberal Alliance og de konservative til at rette en hård
kritik mod ministeren.
- Mogens Jensen vrøvler jo. Han er usammenhængende - det giver ingen
mening.
Selvfølgelig er det et krav til minkavlerne. Det hænger ikke sammen,
at han nu siger, at det bare var en opfordring. En lille smule ydmyghed
2115
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0372.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
fra Mogens Jensen ville være rart, siger Liberal Alliances leder, Alex
Vanopslagh.
Fra Per Larsen, fødevareordfører for de konservative, lyder det:
- Det er en katastrofe, at regeringen sender ordre ud om, at folk skal slå
deres mink ihjel uden at have lovgrundlaget i orden.
- Enten er det tegn på ministerens inkompetence, eller også er det en
bevidst handling, fordi det selvfølgelig skal være i orden, og det skal vi
have afklaret, siger han.
…”
Berlingske bragte ligeledes samme aften en artikel med overskriften: ”Føde-
varestyrelsen har »grundlovsstridigt« beordret minkavlerne til at slå deres
mink ihjel: »De ringer hver anden dag for at høre, hvor langt vi er kommet«”.
9.7.1.19. Sms-korrespondance mellem Statsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet
Der var endvidere om aftenen den 9. november 2020 en sms-korrespondan-
ce mellem departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, og Henrik
Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, hvori Barbara Bertelsen bl.a. kom-
menterede på miljø- og fødevareminister Mogens Jensens forestående udmel-
ding til pressen, ligesom hun kommenterede på pressedækningen samme
aften:
”…
Barbara Bertelsen, kl. 19.56:
Hvornår kommunikerer i (og lægger jer ned og ruller jer, som vi vendte
;)
Henrik Studsgaard, kl. 19.57:
Lige om lidt – vi skal lige have godkendt præciseret brev til minkavlerne
Barbara Bertelsen, kl. 19.58:
Fint
Barbara Bertelsen, kl. 20.00:
2116
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0373.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Max ydmyghed. Hører hele tiden linjer fra jeres folk/SR, der prøver
at komme uden om selv at tage ansvaret på sig. Jeres ministers eneste
chance for at vende denne er imidlertid at tage den oprigtigt og helhjer-
tet på sig. Enhver rest af hidtidige transparente forsøg på at kaste den
videre på andre – herunder regeringen bredt og dermed stm – kommer
jo til at ramme ham selv endnu hårdere
Henrik Studsgaard, kl. 20.02:
Kommunikationslinje skulle gerne være afstemt med jer – vi beklager
at det i brevet ikke fremgik at der var tale om en opfordring til aflivning
af raske farme….
Barbara Bertelsen, kl. 20.04:
OK. Men i offentlighed vigtigt at erkende, at det er en fejl, som man
beklager – ikke kun brevet, men hele rodet om hjemmel. Bare hiv pla-
steret helt af ;)
Henrik Studsgaard, kl. 20.04:
Ja, når brev sendt tager vi fat i Ritzau
Barbara Bertelsen, kl. 20.05:
Super
Barbara Bertelsen, kl. 20.06:
Nok vigtigt at du propper ham virkelig klart. Hidtil har vi kun hørt ham
skyde på andre…enten direkte eller slet skjult
prepper [ikke identificerbar emoji]
Henrik Studsgaard, kl. 20.06:
[Smiley og Thumbs up – emoji]
Henrik Studsgaard, kl. 20.31:
Så er vi ude med citater
Barbara Bertelsen, kl. 20.50:
Kan du sende link? Kan ikke se noget
2117
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0374.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Barbara Bertelsen, kl. 21.00:
[Link til artikel på ekstrabladet.dk]
Har I ikke erkendt at der er begået fejl? Lyder som endnu en omgang,
der gør mere skade end gavn
Barbara Bertelsen, kl. 21.01:
Og I taler om ”regeringen” – dvs præcis det modsatte af selv at tage sit
ansvar på sig
Henrik Studsgaard, kl. 21.05:
Her linjen: Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi burde have
kommunikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne
kan påbyde at aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszoner-
ne. Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.
Der er ligeledes indgået en aftale med minkerhvervet om, at erhver-
vet selv hjælper med at få aflivet minkene i Danmark hurtigst muligt.
Derfor bliver det også aftalt, at der tilfalder minkavlerne en bonus på
20 kr. pr. dyr, der bliver aflivet inden 16. november. Efter ønske fra
Kopenhagen Fur har regeringen prioritet hurtigt at få meldt ud, hvor-
dan minkerhvervet skal agere, for at kunne få andel i bonus-ordningen.
Og det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at denne information skulle
distribueres til alle minkavlerne, både fra Fødevarestyrelsen og Kopen-
hagen Fur. Det ændrer dog ikke på, at selvom tingene skal gå hurtigt, så
skal der være klar og tydelig kommunikation fra regeringen om, hvad
der kræver lovgivning, og hvad der allerede er hjemmel til.
Udover hjemmel til at aflive raske dyr udenfor zonerne, bemyndiger
lovforslaget også ministeren til at yde erstatning og kompensation til
2118
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0375.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
minkavlerne. Det er afgørende for regeringen, at få behandlet lovfor-
slaget hurtigt, så de danske minkavlere kan få klarhed over erstatnings-
spørgsmålet.
Jeg vil på vegne af regeringen i morgen tirsdag fremsætte lovforslaget
og samtidig anmode Folketingets partier om en hurtig behandling.
Barbara Bertelsen, kl. 21.08:
I har gemt jer i ”regeringen” og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget
lidt overbevisende det her.
Barbara Bertelsen, kl. 23.22:
Vil du ringe med det samme – haster!
Henrik Studsgaard, kl. 23.33:
Har talt med Mogens og givet ham et klart budskab
Barbara Bertelsen, kl. 23.35:
Det er meget skidt det her. Ægte tillidsbrud.
Barbara Bertelsen, kl. 00.01:
[Link til artikel på bt.dk]
Illustrerer vigtigheden af, at I får gjort rent bord og bare sagt det, som
det er.
Barbara Bertelsen, kl. 00.03 og 00.04:
[Links til artikler mv. i BT]
Barbara Bertelsen, kl. 00.04:
Her er reaktioner på udtalelser fra din minister, der netop i stedet for
en beklagelse af procesfejl, lyder som en beslutning med åbne øjne, der
blot er kommunikeret forkert. Hverken rigtigt eller klogt.
Henrik Studsgaard, kl. 00.35:
Nej ser ikke godt ud. Har sagt til Mogens at han timingsmæssigt nok
bør gå ud fra morgenstunden og give et klart interview om den fejl vi
2119
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0376.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
har lavet så vi kan prøve at lægge sagen lidt ned. Vi tager stok med ham
fra morgenstunden.
Barbara Bertelsen, kl. 00.36:
Enig. Eneste vej igennem det nu for ham. Og ikke mere skyden vildt
til højre og venstre mod alle andre. Den mest effektive vej igennem
er bare at erkende, at ministeriet lavede en fejl. Og det er man kan af.
Barbara Bertelsen, kl. 00.37:
*ked af
Barbara Bertelsen, kl. 00.40:
Eneste vej op ad hullet er at lægge sig fladt ned
Henrik Studsgaard, kl. 00.40:
Enig
Barbara Bertelsen, kl. 00.43:
Og hvis I gør det rent og effektivt, har I også fjernet flanken. Så bliver
det mere spørgsmål om procesopfølgning på ikke verdens kønneste
forløb. Men lige nu er det ægte farligt pga fravær af ydmyghed og fej-
lerkendelse og påtagelse af eget ansvar.
Barbara Bertelsen, kl. 00.44:
Forfængelighed er en dødsssynd ;) Sov godt!
Henrik Studsgaard, kl. 01.11:
I lige måde – og tak for hjælpen
Barbara Bertelsen, kl. 01.12:
Det manglede bare [ukendt smiley] Ring endelig når som helst!
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sms’erne fra kl. 19.56-19.58 forklaret
950
, at han tror, at Barbara Bertelsen her-
950 Forklaringsdokumentet side 366ff
2120
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
med mente, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle tage ansvar for det brev,
som var sendt. Hvis man har lavet en fejl, så skal man tage et ansvar og få
præcisere brevet. Det var det, som denne del af korrespondancen handlede
om. Det, synes han, var helt naturligt. I løbet af mandagen den 10. november
2020 fik man lavet et ændret brev. Han har om sms’erne fra kl. 20.00-20.02
forklaret, at ”SR” er særlig rådgiver. Forespurgt om, hvordan han tog imod
en sms med et sådant indhold sendt af Statsministeriets departementschef,
har han forklaret, der ”kan gå bølgegang og direkte kommunikation i det”.
Miljø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig ansvaret for både lovforsla-
get og kommunikation med minkavlerne, og hvis det ikke var godt nok, så
måtte man påtage sig ansvar herfor. Han læser Barbara Bertelsens sms kl.
20.00 således, at der var nogen i hans hus, som havde svært ved at tage an-
svar herfor. De særlige rådgivere i de to ministerier havde talt sammen. Om
sms’erne fra kl. 20.04-20.05 har han forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet
påtog sig at udarbejde lovforslaget. Forespurgt om det med lovforslaget var
noget ”rod” har han forklaret, at det ikke var noget rod at få tilvejebragt en
hjemmel. Forespurgt om Barbara Bertelsen i sms’en ikke snarere mener, at
det er forløbet mv. med den manglende hjemmel til regeringsbeslutningen,
som er noget rod, har han forklaret, at det er hans opfattelse, at Barbara Ber-
telsen henviste til forløbet med hastelovforslaget. Forespurgt om, hvad der
menes med sætningen: ”Bare hiv plasteret helt af”, har han forklaret, at han
opfatter denne sætning således: ”I må tage ansvaret for den del af processen,
som I har ansvaret for”. Det synes han er helt fair. Han synes ikke, at man
skal forsøge at gøre det pænere eller putte noget ind under gulvtæppet. Om
sms’erne fra kl. 20.06-20.50 har han forklaret, at han ikke kan oversætte alt,
hvad Barbara Bertelsen mente. Han opfattede den samlede sms-korrespon-
dance som et samlet budskab: ”Henrik, I må tage ansvar for det, I har stået
for”. Det var han enig i. Forespurgt om, hvad det var, som de havde stået
for, har han forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet havde ansvaret for
kommunikationen med minkavlerne, og den kommunikation måtte omver-
denen ikke kunne misforstå. Om sms’erne fra kl. 21.00-21.01 og forespurgt,
om Barbara Bertelsens kommentar: ”Og I taler om ”regeringen”” angår bre-
vet og det opfølgende, eller om den angår selve regeringsbeslutningen, har
han svaret, at han ikke så indslaget med Ekstrabladet, så han ved ikke, hvad
Barbara Bertelsen henviste til, men han er enig med Barbara Bertelsen i, at
ministeriet skulle være præcise omkring, hvornår ministeriet tog regeringen
til indtægt for noget, og hvornår ministeriet selv stod på mål. Om sms’erne
fra kl. 21.05-23.22 og forespurgt, om hans besked kl. 21.05 skal opfattes som
2121
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0378.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
om, at Miljø- og Fødevareministeriet burde været gået ud i pressen den 3.,
4. eller senest den 5. november 2020 og oplyst om den manglende hjemmel,
har han forklaret, at han opfattede forløbet sådan, at regeringen på KU-mødet
den 3. november 2020 traf en politisk beslutning, som politisk blev meldt ud
på pressemødet den 4. november 2020, hvorunder man sagde, at nu ”må I
gå i gang i maskinrummet”. De første linjer i hans sms kl. 21.05 gik på to pa-
rallelle spor, dels det, som angik tilvejebringelse af hjemmel og dels det, som
angik kommunikationen til minkerhvervet. I lyset af presseomtalen søndag
aften den 8. november 2020 burde Miljø- og Fødevareministeriet have været
mere præcis i kommunikationen, herunder om hjemmel. Derfor gik man ind
og tilrettede brevet, som blev sendt ud til minkavlerne tirsdag morgen den
10. november 2020. Normalt vil et beslutningsgrundlag til regeringen være
meget gennemarbejdede. Man kan så kan stille spørgsmålet, hvorfor det ikke
var tilfældet her. Hertil er svaret, at der var tale om en krisesituation med en
akut trussel mod folkesundheden og de kommende vacciner, hvor hastighed
betød noget. En manglende eller for sen reaktion kunne få vidtgående konse-
kvenser. En del af pressen og en del politikere var faktisk af den opfattelse, at
man ikke arbejdede hurtigt nok. Adspurgt om det ikke var regeringen – som
kollektivt – skulle kommunikere noget sådant, har han forklaret, at han ikke
oplever forløbet sådan, at regeringen ikke har taget ansvar. Om beskeden: ”I
har gemt jer i ”regeringen” og ikke erkendt egen fejl i processen. Meget lidt
overbevisende det her”, har han forklaret, at han tror, at Barbara Bertelsen
henviser til det tredje afsnit i hans sms kl. 21.05. Det er nok mere rigtigt at
spørge Barbara Bertelsen herom. Han husker ikke telefonsamtalen i forlæn-
gelse af Barbara Bertelsens sms kl. 23.21. Om sms’erne fra kl. 23.33 til kl.
23.35 og forespurgt, om det ikke er meget hårde ord fra én departementschef
til en anden departementschef en sen aften baseret på en avisartikel, har han
forklaret
951
, at det i hvert fald var en direkte tilkendegivelse. Forespurgt, om
det var en rimelig kommunikationsform, har han forklaret, at han var rimelig
ufølsom på det tidspunkt. Han var så presset af at løse opgaver. Han kender
Barbara Bertelsen rigtig godt. Hendes kommunikationsform kan ikke slå ham
af pinden. Om sms’en kl. 00.01 og forespurgt, om han tidligere havde oplevet
en sådan kommunikationsform og tone, har han forklaret, at han ikke tidligere
havde oplevet en sådan kommunikationsform fra Barbara Bertelsens side,
men han havde heller aldrig tidligere oplevet en sådan periode. Der var så
951 Forklaringsdokumentet side 1136
2122
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0379.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
meget tryk på. Om sms’erne kl. 00.04 til kl. 01.10 og forespurgt om, hvilken
hjælp han havde fået fra Barbara Bertelsen, har han forklaret, at han nok var
i ”sit venlige mode” med det svar. Det var nok et lidt sarkastisk svar. Han har
ikke så mange kommentarer til det det sidste. Han satte en skillelinje mellem
regeringsbeslutningen på den ene side og Miljø- og Fødevareministeriets im-
plementering af beslutningen på den anden side.
Henrik Studsgaard er under sin genafhøring i kommissionen foreholdt Barba-
ra Bertelsens forklaring og forespurgt, om han kunne genkalde sig, at Barbara
Bertelsen under samtalen betydede, at aflivningerne skulle være frivillige,
og har hertil forklaret
952
, at han ikke husker samtalen så præcist, men der er
ingen tvivl om, at formålet med brev nr. 2 ikke var at stoppe aflivningerne,
men det skulle ske i henhold til eksisterende hjemmelsgrundlag, hvilket vil
sige, at det skulle være frivilligt.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om sms-korrespon-
dancen forklaret
953
, at hun som tidligere omtalt havde haft en korrespondance
med Henrik Studsgaard i løbet af mandagen den 9. november 2020. Kontek-
sten til sms’en [kl. 19.57] er således den, at der tidligere samme dag havde væ-
ret adskillige telefonsamtaler om, at miljø- og fødevareministeren ”skulle sige
det, som det var og erkende sandheden”. Der findes flere metaforer for samme
budskab, såsom: Riv plasteret af, gøre rent bord mv. Alt sammen eufemismer
for at sige sandheden og erkende fejlen. Sms’en var en reference tilbage til
telefonsamtalerne, hvor budskabet var: ”Sig det nu, som det er!”. [Sms-kor-
respondancen fra kl. 19.58 til kl. 20.02] angik præcisering af mink-brevet.
Hun blev ringet op af Martin Justesen, som havde talt med sin særlige rådgi-
ver-kollega i Miljø- og Fødevareministeriet, Søren Andersen. Statsministeren
ville risikere at skulle undsige Mogens Jensen dagen efter i Folketinget, hvilket
ville ramme Mogens Jensen endnu hårdere. Det var baggrunden for sms’en kl.
20.02. Sms’en kl. 20.06 angik ikke KU-mødet mandag den 3. november 2020.
Sms’en angik alene kommunikationen til minkavlerne. Den handlede om, at
ministeren skulle ”gøre rent bord”. Sms’en var et forsøg på at hjælpe Henrik
Studsgaards minister. Brevet til minkavlerne kunne i hendes optik kun læses
efter sin ordlyd. Hun henviser herved til, at ordet ”skal” fremgik flere stedet i
brevet. Adspurgt til vendingen: ”man har gemt sig i regeringen”, ønskede hun
952 Forklaringsdokumentet side 1573
953 Forklaringsdokumentet side 1136ff
2123
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
på ny at henvise til den tidligere nævnte presselinje i Miljø- og Fødevaremini-
steriet søndag aften den 8. november 2020, hvori der gjordes brug af ordene
”regeringen” og ”man”. Det fremstod som om, at Miljø- og Fødevareministe-
riet meldte ud kollektivt på regeringens vegne. Kommunikationen var ikke
retvisende. [Sms’en kl. 23.36] handlede igen om at få sagt det, som det var.
Hun ønsker i den forbindelse at henlede kommissionens opmærksomhed på
sin sms sendt lige over midnat den 10. november 2020 kl. 00.01. Det var en
alvorlig situation både i forhold til minkavlerne, rent politisk og i forhold til
offentligheden. Hun ønsker i den anledning videre at henvise til den videre
sms-korrespondance mellem hende og Henrik Studsgaard samme nat over
midnat, hvoraf man kan se, at hun prøvede at hjælpe Henrik Studsgaard, som
var i en vanskelig situation. Hun og Henrik Studsgaard delte en svær situation.
Det er hendes opfattelse, at hun og Henrik Studsgaard – på det personlige
plan – som følge af hele kriseforløbet har en oplevelse af at være hinandens
krigskammerater. Hun medgiver, at ”følelserne var uden på tøjet” i sms-kor-
respondancen, men det var også en meget vanskelig situation.
9.7.1.20. Mailkorrespondance i Statsministeriet den 9. november 2020
Parallelt med departementschef Barbara Bertelsens sms-korrespondance med
departementschef Henrik Studsgaard 9. november 2020 om aftenen var der
en intern mailkorrespondance i Statsministeriet mellem Barbara Bertelsen,
departementsråd Pelle Pape og stabschef Martin Justesen, hvori Barbara Ber-
telsen kl. 22.14 bl.a. skrev, at Mogens Jensen skulle holdes ud i udstrakt arm:
”…
Fra: Barbara Bertelsen
Til: Pelle Pape; Martin Justesen
Emne: Ang: SV: SV: Mink
Dato: 9. november 2020 22:14:46
Kan ikke være anderledes. Øvelsen bliver at holde Mogens Jensen i
udstrakt arm.
Alt for farligt at gå ned i den konkrete proces nu. Lige nu har han
skubbet hende foran sig.
2124
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Nu må hun skubbe ham tilbage, hvor han hører til - som ansvarlig
for sit område og sine egne og sit systems dispositioner. Og så må JM
mandsopdække dem hele vejen.
Men det farligste for Mette i morgen er, hvis hun lader sig hive ned i et
processpor, hvor vi grundlæggende ikke aner, hvad de har lavet. Kun
hvad vi selv har hørt - eller rettere ikke har hørt.
Fra: Pelle Pape …
Dato: 9. november 2020 kl. 22.08.41 CET
Til: Martin Justesen, Barbara Bertelsen
Emne: SV: SV: Mink
Her opdateret
Fra: Martin Justesen …
Sendt: 9. november 2020 21:50
Til: Pelle Pape …; Barbara Bertelsen …
Emne: Ang: SV: Mink
Tænker undgå at sige vi skal vise handlekraft i kontekst af manglende
lovhjemmel.
Vi mangler vel qa på instruks? Talt med Mette om vi ikke skal påstå
det var en opfordring som Mo-gens har gjort... men vedstå os vi mener
mink skal slås ihjel, gentage beklagelse.
Fra: Pelle Pape …
Dato: 9. november 2020 kl. 21.40.38 CET
Til: Barbara Bertelsen …, Martin Justesen …
Emne: SV: Mink
Opdaterede versioner
Fra: Pelle Pape
Sendt: 9. november 2020 21:07 372
Til: Barbara Bertelsen …; Martin Justesen …
Emne: Mink
2125
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0382.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Her:
- Opdateret indledning – i pdf med ændringer (mettes med rød mine
med blå)
- Mink beredskaber
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
954
, at mail-
korrespondancen skal ses i sammenhæng med hendes og Henrik Studsgaards
sms-korrespondance tidligere samme dag om linjen i Miljø- og Fødevaremini-
steriet, hvori Miljø- og Fødevareministeriet i et pressecitat den 8. november
2020 bl.a. havde kommunikeret, at man ikke kunne afvente ny lovgivning.
Henrik Studsgaard var enig i, at der ikke var kommunikeret korrekt eksternt.
Om mandagen den 9. november 2020 var der yderligere den dimension, at det
kunne forudses, at statsministeren under den forestående spørgetime tirsdag
den 10. november 2020 ville blive afæsket svar. Statsministeren ville under
sandhedspligt være nødsaget til at undsige miljø- og fødevareministerens
budskaber. Hun havde en dialog med Henrik Studsgaard hele mandag den 9.
november 2020. Martin Justesens udsagn i mailen sendt kl. 21.50 gik på, at
statsministeren under den forestående spørgetime skulle undgå at gentage
miljø- og fødevareministerens retorik, som var ukorrekt. Hun fulgte op på
Martin Justesens budskab mv. i sin mail sendt kl. 22.14, idet Statsministeriet
ikke vidste, hvad der var foregået i processen i Miljø- og Fødevareministeri-
et. Det var hendes måde at udtrykke budskabet om, at Statsministeriet ikke
have hørt noget om hjemmelsspørgsmålet. I Statsministeriet kunne de blot
konstatere, at de ikke kunne genkende Mogens Jensens udlægning, hvorefter
der kun var tale om opfordring til minkavlerne mv. Det handlede om at ind-
rømme og være åben om fejlen i forhold til Folketinget. På ny spurgt ind til
Martin Justesens mail sendt kl. 21.50, hvoraf fremgår bl.a.: ”Vi mangler vel
qa på instruks? Talt med Mette om vi ikke skal påstå det var en opfordring
som Mogens har gjort... men vedstå os vi mener mink skal slås ihjel, gentage
beklagelse”, har hun forklaret, at ”Mette” er statsministeren. Det handlede om,
at statsministeren ikke kunne stå og sige, at der var tale om en opfordring, da
det ikke var rigtigt. På ny spurgt ind til hendes mail kl. 22.14, hvorefter det ikke
954 Forklaringsdokumentet side 1135ff
2126
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0383.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
kunne være anderledes, har hun svaret, at det handlede om, at statsministeren
skulle besvare spørgsmål under sandhedspligt, hvorfor det var vigtigt, at hun
ikke blev ført hen i et spor mv. som man ikke kendte til. Hun var bange for, at
statsministeren ville sige noget forkert i Folketinget. Udspørgeren bad hende
om at redegøre for hendes tilkendegivelse: ”Øvelsen bliver at holde Mogens
Jensen i udstrakt arm”. Hertil svarede hun, at Mogens Jensen hele mandag den
9. november 2020 havde kommunikeret. Statsministeren ville i Folketinget
ikke kunne bekræfte Mogens Jensens budskaber. Alternativet til at holde Mo-
gens Jensen i udstrakt arm ville være at undsige Mogens Jensen. Supplerende
adspurgt af kommissionen om Martin Justesens mail kl. 21.50, hvori han
skrev ”påstå”, har hun forklaret, at hun opfatter sætningen således, at man
ikke skulle gentage en påstand, som ikke var rigtig. Noget lignende gav hun
udtryk for i sin sms-korrespondance samme aften med Henrik Studsgaard.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mailkorrespondancen
mellem ham, Barbara Bertelsen og Pelle Pape mandag aften den 9. november
2020 forklaret
955
, at angivelsen af ”Mette” i mailen henviser til Mette Frederik-
sen. Mette Frederiksen skulle tirsdag den 10. november 2020 til spørgetime
i Folketinget. De vidste, at Mette Frederiksen helt sikkert ville blive spurgt til
Mogens Jensens citat af 8. november 2020, hvilket var årsagen til, at de blev
nødt til at få berigtiget Mogens Jensens citat, idet det ikke stemte overens
med sandheden. Regeringen vidste ikke, at der ikke var hjemmel til træffe
beslutningen om, at alle mink skulle aflives. Der bør ikke lægges for meget i
Barbara Bertelsens formulering om, at Mogens Jensen skulle holdes i udstrakt
arm. Det henviste blot til, at Mogens Jensen havde givet et forkert citat, og
dette citat skulle Mette Frederiksen ikke læne sig op af, når hun svarede på
spørgsmål under spørgetimen i Folketinget. Han opfattede Barbara Bertelsens
mail som god rådgivning, idet Mette Frederiksen under spørgetimen ikke
skulle gå ned i detaljen, når hun ikke vidste, hvad mellemregningerne bestod
af i forhold til hjemmelsproblematikken. Det var først her, at de i Statsmini-
steriet blev opmærksomme på hjemmelsproblematikken, og de kunne ikke
nå at afdække spørgsmålet om hjemmel forud for spørgetimen i Folketinget.
Han tænker, at Barbara Bertelsens henvisning til ”de” må henvise til Miljø- og
Fødevareministeriet. Da han den 9. november 2020 skrev, at der manglede en
beklagelse, så mente han, at beklagelsen skulle gå på, at regeringen ikke var
955 Forklaringsdokumentet side 1343f
2127
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0384.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
blevet gjort bekendt med, at der ikke var hjemmel til regeringens beslutning
fra KU-mødet den 3. november 2020. Mogens Jensens citat af 8. november
2020 behøvede man ikke beklage, men Miljø- og Fødevareministeriet skulle
beklage, at der ikke var hjemmel til regeringens beslutning om at aflive alle
mink. Hvis regeringen havde vidst, at der ikke var hjemmel til beslutningen
om at aflive alle mink, så havde de blot sagt det på pressemødet den 4. no-
vember 2020. Han var på daværende tidspunkt ikke bekendt med, hvordan
embedsværket reagerede om morgenen den 4. november 2020. Den 9. no-
vember 2020 forholdt han sig ikke til, hvilken viden andre ministerier havde
i dagene efter KU-mødet den 3. november 2020, idet han fokuserede på at
skaffe et flertal til hastebehandling af lovforslaget. Mandag den 9. november
2020 havde han meget dialog med Barbara Bertelsen om Mogens Jensens
citat af 8. november 2020. Efterfølgende havde Barbara Bertelsen en dialog
med Henrik Studsgaard, mens han havde en dialog med Søren Andersen om
citatet. Han tør ikke svare på, hvorvidt det var hans reaktion, som affødte
Barbara Bertelsens korrespondance med Henrik Studsgaard. Han og Barbara
Bertelsen var enige om, at citatet var faktuelt forkert. Han var meget optaget
af, at Miljø- og Fødevareministeriet fik berigtiget citatet, så Mette Frederiksen
ikke blev nødt til at undsige Mogens Jensen under spørgetimen i Folketinget.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sms-korrespondancen og Barbara Bertelsens samtidige mailkorrespondance
forklaret
956
, at mail- og sms-korrespondancen skal ses i det lys, at der på det
tidspunkt var optakt til en ministerstorm mod Mogens Jensen. Den var startet
allerede søndag aften den 8. november 2020. Det var Statsministeriet optaget
af. Sms-korrespondancen handlede også om, hvordan Mogens Jensen kunne
redde sit politiske liv. Mogens Jensen skulle tage ansvaret for det, som han
havde ansvaret for.
9.7.1.21. Korrespondance om miljø- og fødevareministerens oriente-
ring om hjemmelsproblematikken
Den 9. november 2020 kl. 17.11 sendte afdelingschef Tejs Binderup til sær-
lig rådgiver Søren Andersen og pressechef Bjarke Kamstrup med kopi til
departementschef Henrik Studsgaard, kontorchef Paolo Drostby, teamleder
Katja Goodhew og retschef Paolo Perotti, alle Miljø- og Fødevareministeriet,
956 Forklaringsdokumentet side 373
2128
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
en mail om ”Hjemmelsspørgsmål – tale og tidslinje” i forhold til brevet, der
var sendt til minkavlerne. Tejs Binderup bad kl. 17.52 Bjarke Kamstrup, under
henvisning til sin mail kl. 17.11, om at skrive ”denne justering ren”. Af Tejs
Binderups mail fremgår:
”…
Kære alle
Hermed bud på talelinje ift. brevet som er sendt til avlerne.
Talelinje:
∙ Regeringen besluttede d. 4. november på anbefaling fra sundheds-
myndighederne at alle mink i Danmark skal slås ned hurtigst muligt.
∙ For at sikre, at avlerne i videst muligt omfang har kunnet bidrage
til denne kæmpe indsats har regeringen løbende været i dialog med
Kopenhagen Fur om, hvordan man kunne sikre dette.
∙ Et af elementerne har bl.a. været indførelsen af en tempo-bonus,
således at avlerne kunne få et supplerende betaling pr skind, hvis
aflivningen var færdig inden en fastsat dato.
∙ Efter ønske fra Kopenhagen Fur blev der udarbejdet et brev som
i klart sprog redegjorde for, hvordan de i deres konkrete situation
bedst kunne hjælpe med indsatsen, samt hvad der skulle til, for at
kunne få bonussen
∙ Det blev aftalt med Kopenhagen Fur, at informationerne skulle distri-
bueres til alle minkavlerne, både fra FVST og fra Kopenhagen Fur.
∙ Det er beklageligt, at det i Fødevarestyrelsens brev af 6. november
2020 til avlerne ikke fremgik tydeligt, at der for så vidt angår raske
minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en smittet
besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af
hensyn til folkesundheden, men at der lægges op til, at muligheden
for at opnå ekstra bonus er afhængig af, at minkene i farmen er
aflivet senest den 16. november 2020.
Tidslinje:
KU-sag og hjemmelsspørgsmål
∙ D. 4. november. Forberedelse af KU-sag. MFVM bemærker overfor
JM, at vi ikke har hjemmel til at slå ned. JM mener der er hjemmel,
men anfører, at dette skal afklares yderligere.
2129
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0386.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ KU sag af 4. november. Det fremgår ikke direkte, at der ikke er hjem-
mel til at slå alle dyr ned, men det fremgår, at der ikke er hjemmel
til en række af de mindre indgribende elementer, som foreslås. Ift.
nødplan fremgår det, at ”
Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse
fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet.
Beslutning om straks at melde ud, at alle dyr skal slås ned, er ikke
en del af KU-sagen, så det har ikke været nødvendigt at hjemmels-
spørgsmålet blev afklaret akut.
∙ D. 4. om aftenen og d. 5. november er der fortsat dialog mellem JM,
MFVM-dep og FVST om hjemmelsspørgsmålet. Det afklares torsdag
formiddag, at der skal laves en lov, som skaber hjemmel til at påbyde
nedslagning på ikke-smittede farme uden for zonerne, samt til at
udbetale erstatning.
Brev til KF
∙ D. 4. november kl 21.38: KF henvender sig med ønske om besvarelse
af en række konkrete spørgsmål. D. 4. november kl 22.40 sendes svar
på spørgsmål til KF.
∙ Fredag d. 6. november skrives spørgsmål om til et notat, som kan
sendes til avlerne. Brevet sendes først til Tage og Sander kl. 16.10,
mhp clearing inden det går ud senere på aftenen. Brevet skrives på
baggrund af dialog mellem Tage og Henrik om, at minkavlerne har
behov for klarhed omkring, hvordan de skal forholde sig, for at få
bonus mv.
…”
Senere om aftenen den 9. november 2020 var der en sms-korrespondance
mellem miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og statsminister Mette
Frederiksen om Mogens Jensens kendskab til den manglende hjemmel, hvori
Mogens Jensen skrev, at han mente, at han blev gjort opmærksom på den
manglende hjemmel torsdag den 5. november 2020. Af sms-korrespondancen
fremgår:
”…
Mette Frederiksen kl. 22:49:
Hej Mogens. Hvornår og hvordan bliver du gjort opmærksom på den
manglende lovhjemmel?
2130
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0387.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mogens Jensen kl. 23:01:
Hej Mette,
Jeg kan ikke lige på stående fod sige præcis hvornår men jeg mener
det var torsdag ( og det checker jeg lige op på) men jeg har fået at vide
at mine folk - op til regeringsbeslutningen - gjorde justitsministeriet
opmærksom på at man ikke mente der var hjemmel i lov om dyrehold
til at slå ned udenfor zonerne. Det var JM uenig i og derfor foregik der
afklaring af dette frem til torsdag.
Mette Frederiksen kl. 23:06:
I forhold til hjemmel. Vi burde vel ha haft en orientering på K om at
der kunne være problemer?
Mette Frederiksen kl. 23:06:
Men det kunne du jo ikke når du ikke vidste besked
Mogens Jensen kl. 23:14:
Nej - det kunne jeg ikke - men min afdelingschef har sendt mig en
mail hvor han den 3. nov om morgenen meddeler afdelingschefer i JM,
SUM og EM at der ikke er lovhjemmel i vores Lov om dyrehold til at
eksekvere beslutningen.
Vedr. dyrevelfærd har Fødevarestyrelsen indskærpet og også været ude
at forklare og beklage ( men det er jo også klart der kan ske fejl i så stor
en operation når 15 mio mink skal aflives i en fart)
…”
Paolo Drostby skrev den 9. november 2020 kl. 23.44 en mail til miljø- og fø-
devareminister Mogens Jensen med kopi til Tejs Binderup, hvori han skrev:
”…
Kære Mogens
Jeg har genbesøgt KU-sagen, og Tejs’ beskrivelse herunder under ‘tids-
linje’ er spot on, bortset fra at forberedelsen af KU var 3. November.
Det var ikke en del af KU-sagen, at det skulle besluttes at alle dyr straks
2131
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0388.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
skulle slås ned. Du har formentlig fået besked torsdag den 5. hvor vi
satte i værk med at lave lovforslaget.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sms-kor-
respondancen mellem Mogens Jensen og Mette Frederiksen – under en genaf-
høring for kommissionen den 8. april 2022 – forklaret
957
, at det var muligt, at
Mogens Jensen blev orienteret om afklaringen med Justitsministeriet samtidig
med, at Mogens Jensen blev orienteret om, at Miljø- og Fødeministeriet skulle
udarbejde et lovforslag, men han kan ikke huske det.
Mogens Jensen besvarede Paolo Drostbys mail den 10. november 2020 kl.
00.34 med kopi til Tejs Binderup, hvori han skrev:
”...
Kære Paolo,
Tak for det. Find gerne imorgen tidlig det konkrete tidspunkt hvor jeg
bliver informeret om at der ikke er hjemmel
…”
Få minutter senere, kl. 00.37, skrev Paolo Drostby til Tejs Binderup ”Vi kigger
videre i morgen, men det er formentlig sket mundtligt?”.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mailkorrespondancen for-
klaret
958
, at han var i ministeriet i de pågældende dage. Han ville kunne huske,
hvis han var blevet orienteret om, at der ikke var lovhjemmel.
Den 11. november 2020 kl. 23.57 skrev Mogens Jensen til Paolo Drostby med
kopi til Søren Andersen:
957 Forklaringsdokumentet side 1648
958 Forklaringsdokumentet side 420
2132
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0389.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Hej Paolo,
Har som nævnt kigget min Inbox igennem og her bliver jeg orienteret
lørdag den 7.11 kl. 18.31, hvilket passer med F2. Og blev mundtligt
varslet af Søren efter pressemødet lørdag.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Mogens
Jensens mail sendt den 11. november 2020 kl. 23.57 – under en genafhøring
for kommissionen den 6. november 2020 – forklaret
959
, at han ikke var be-
kendt med denne mailkorrespondance. Som forklaret valgte ministeriet den
tilgang i forbindelse med udarbejdelse af redegørelsen, at man tog udgangs-
punkt i journalsystemet F2 for at afgøre tidspunktet for, hvornår ministeren
blev orienteret.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
960
, at det ville være naturligt, hvis Mogens Jensen var blevet orienteret
torsdag den 5. november 2020, men han kan ikke huske, om det skete den dag.
9.7.1.22. Møde om kompensation af minkavlerne den 9. november
2020
Dialogen med minkavlerne om nedslagningen forsatte den 9. november 2020,
ligesom der blev indledt drøftelser mv. med minkavlerne om kompensation
og arbejdet på et nyt udkast til brev til minkavlerne.
Der blev om formiddagen den 9. november 2020 afholdt et møde vedrørende
kompensation af minkavlerne, hvori deltog blandt andre ministrene Mogens
Jensen og Simon Kollerup, departementschef Henrik Studsgaard og afdelings-
chef Tejs Binderup, begge Miljø- og Fødevareministeriet, samt repræsentanter
fra Kopenhagen Fur.
Ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet, Lykke Feld, nedskrev sine
noter fra mødet i en mail sendt internt i Miljø- og Fødevareministeriet kl.
959 Forklaringsdokumentet side 716
960 Forklaringsdokumentet side 1573
2133
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
10.24 til Tejs Binderup, Paolo Drostby og Søren Andersen med emnet: ”Noter
fra møde med Kopenhagen Fur om kompensation”:
”…
Hermed mine noter fra møde med Kopenhagen Fur om kompensation.
Noterne er til internt brug i departementet.
Formøde
Deltagere: Minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Bjarke Kam-
strup, mink. Sek.
- Drøftelser af bagtæppet for lovgrundlaget og hastelovgivning
- Drøftelse af svindelsagen. Det er vigtig at der i kommunikationen
tages højde at vi ikke kan blive kritiseret for, at vi har været vidende
om svindel og sendt folk ind på farme, hvor der har været smittede dyr.
- Drøftelse af taksering. F&V på arbejder på at lave en taksations model.
Møde med Kopenhagen Fur
Deltagere: Minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Bjarke Kam-
strup, mink. Sek.
- FVM’eren gør status på status operationen, herunder fremdrift med
aflivninger og forbrænding.
- Tage Pedersen mener at Fur har forsøgt at levere på myndighedernes
anbefalinger. Ude på besætninger arbejder de virkelig hårdt får at nå i
mål ude på besætninger. Særligt i Nordjylland, hvor de kæmper hårdt
for at få tempobonus. De hjælper hinanden på farmene for at komme
i mål. Indstiller til, at alle der har kæmpet får bonus selvom de først er
færdige i løbet af i morgen.
- I resten af landet er det svært at komme i gang, fordi de afventer i
Nordjylland. Det vil også blive presset her fordi de kommer sent i gang.
2134
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0391.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
- Ministeren spørger til, om tilbuddet til krisehjælp i Nordjylland bliver
anvendt og om der er behov for mere. Tage siger, at det er der behov
for i ALLE regioner. Særligt når alle hallerne er tomme.
- Tage Pedersen påpeger, at polemikken om lovgrundlag har givet et
falsk håb for nogen avlere og forsinket processen.
Kompensation:
- Tage Pedersen forventer, at der vil blive tale om en fuld kompensation.
- Ministeren: Vi ser ind i to modeller 1) Kompensation efter ekspro-
priationslignende forhold. Der kan ikke være etableres mink igen på
ejendommen 2) Dvale mulighed, hvor der beregnes kompensation efter
at erhvervet kan genoptages når der er styr på corona. Avlerne skal selv
have muligheden for at vælge.
- Tage spørger til kompensation til følgeindustrien.
- EM’eren: hjælpepakker kan hjælpe avlerne på den korte bane. Deref-
ter specifikke pakker. Det var tiltænkt, at følgeindustrien hører under
de ordinære hjælpepakker, men er lyttende overfor at der er direkte
følgeindustri.
- Tage nævner at det er særligt nødvendigt ved fælles pelserierne (ca.
5-7 store og 10-15 små), 11 foderfabrikker og Kopenhagen Fur med
300 medarbejdere, hvor fabrikken er specialiseret i at håndtere mink.
Operationen
- Der er problemer med at komme af med minkene når de er aflivet.
Derudover tager det tid med tællingen, som gør det svært at nå tem-
pobagkanten.
- DC orienterer om, at vi er i tæt dialog med NOST’en. Der er problemer
med logistik og optælling. Det har ikke kørt på skinner og vi har sat alt
man power ind for at løse det.
2135
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0392.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Henning Christensen orienterer om, at mange avlere ringer og er
ekstremt frustrerede.
Der er nogen, som ikke kan få tømt containere. De har foreslået, at de
selv kan køre i massegrave, men det er ikke muligt.
- Tage Pedersen understreger vigtigheden af at få løst kapacitetspro-
blemerne.
- Ministeren understreger, at vi er klar over udfordringerne og NOST’en
gør alt hvad de kan for at få øget kapaciteten. DC kontakter NOST’en
her til morgen for at få det op i gear.
Hasteloven
- Grupperingen i branchen bruger hasteloven som løftestang til at ud-
fordre beslutningen.
- EM’eren bemærker, at dette må blive en politisk kampplads. Vi arbej-
der desuden med en omstillingspulje, som fx kan få minkavlerne videre
fx i nyt erhverv. Hvad er branchens opfattelse:
- Tage Pedersen: Det er et frit (uden EU støtte), selvstændigt erhverv og
det mange avlere vil gerne videre som selvstændige med nyt erhverv på
ejendommen. Forventer kun at få vil gå videre med mink, da der både
skal skabes ny infrastruktur og det er et erhverv der ikke har meget
opbakning.
- John Papsø forklarer, at de fleste avlere er midt i en traumatisk situati-
on og de fleste kan derfor ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt.
Det vil svært at starte industrien op igen.
- Tage Pedersen hører at de danske ambassadøren i Ukraine og andre
Skandinaviske lande har anbefalet en nedlukning af minkindustri-
en i de pågældende lande. Spørger om det er bekræftet. Dithmer og
FVM’eren forklarer, at det ikke har været en del af instruktionsmateria-
let. Instruktionsmaterialet skal sendes til Tage Pedersen – EM følger op
2136
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
- Ministeren orienterer om, at der er udfordringer internt i V om en
hastelovgivning. Elleman er under voldsom pres i V på baggrund af
denne udmelding. Ministeren hører om Kopenhagen Fur kan påvirke
V i den rigtige retning? Tage Pedersen henstiller til at regeringen selv
kommunikere til partierne at regeringen ønsker fuld kompensation
med ekspropriationslignende forhold. Derudover mener de, at det er
mest hensigtsmæssigt med bred opbakning.
- Sander Jakobsen understreger, at det skal meldes ud, at det vil være
ekspropriationslignende kompensation. DC og Dithmer præciserer og
det bekræftes fra Furs side, at det er sådan en præcisering der skal til.
- Henning Christensen bekræfter Tage Pedersens kommentar om, at
han ikke forventer at nogen avlere vil tilbage til branchen (i så fald kun
ganske ganske få). Model 1 vil være den mest relevante.
- Sander Jakobsen understreger vigtigheden af at se på kompensation
til følgevirksomhederne i lighed med avlerne.
- EM’eren takker for en god og ærlig snak. Det skal fortsættes efter
behov. Der skal samarbejdes om at afdækkes behovet i følgeindustrien
– Kopenhagen Fur kommer med en opsamling herpå.
- Sander Jakobsen spørger ind til et mere deltaljeret plan for eksprop-
riation:
{
Fur
sender hurtigst muligt beskrivelse af følgeindustrien
{
MFVM
giver en mere konkret pejling på de økonomiske mulig-
heder, der tegner sig.
- Den politiske situation afklares efter mødet og Tage Pedersen mod-
tager besked.
Politisk udmelding
- V kan ikke komme det nærmere inden gruppemødet kl. 11
2137
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0394.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Der skal afklares: 1) Hvad gør vi med følgeindustrien (EM) og 2) Mere
konkrete ord ekspropriation (MFVM)
- STM’eren: Vi skal hjælpe med at V får en sejr på denne. FVM’eren
tager fra i V.
- Der kan materialisere sig i en fælles melding (ved glasdøren) efter
mødet i eftermiddag.
Dette skal afklares med parlamentarisk grundlag og Venstre inden.
- Parlamentarisk grundlag ønsker en ekspropriationsmodel, og derfor
er der et reelt politisk behov for at få parlamentarisk grundlag med.
Der skal arbejdes for at indgå en samlet ramme i eftermiddag inden
hastelovgivningen.
- EM skriver et bud på en aftaletekst
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet og noterne i mai-
len forklaret
961
, at de politiske forhandlinger om erstatning og kompensation
begyndte mandag den 9. november 2020. Kopenhagen Fur deltog i mødet
med Mogens Jensen og Simon Kollerup. Han ikke har set disse noter fra
mødet forud for i dag. Udfaldet af mødet den 9. november 2020 blev, at Er-
hvervsministeriet skulle påbegynde planlægningen og sammensætningen af
kompensationsordningen. Kopenhagen Fur deltog efterfølgende i flere mø-
der med Erhvervsministeriet om udformningen af kompensationsordningen.
Han har videre forklaret, at da det kom frem, at der ikke var hjemmel til at
kræve alle mink aflivet, så stod det hurtigt klart, at der var et parlamentarisk
grundlag for at vedtage lovgivning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Minkavlerne fortsatte derfor med at aflive deres mink.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
962
, at
der også var dialog om nedslagningen med Kopenhagen Fur efter weekenden
den 7. og 8. november 2020. Indstillingen fra Tage Pedersen var, at avlerne
961 Forklaringsdokumentet side 1385f
962 Forklaringsdokumentet side 704
2138
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
selvfølgelig blev nødt til at fortsætte nedslagningen. Tage Pedersen bidrog
aktivt til at få talt med avlerne om, at der var behov for nedslagning uagtet det
bøvl, der var om hjemmel. Der var megen dialog om, hvordan nedslagningen
kunne tilrettelægges, således at man ville være i mål inden fristen den 16.
november 2020. Det blev nødvendigt at forlænge fristen.
9.7.1.23. Taleberedskab til miljø- og fødevareministeren
Der var natten til den 10. november 2020 og om formiddagen en intern
mailkorrespondance i Miljø- og Fødevareministeriet mellem departements-
chef Henrik Studsgaard, pressechef Bjarke Kamstrup, særlig rådgiver Søren
Andersen og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om taleberedskab til
Mogens Jensen til brug for et interview.
Sent om aftenen den 9. november 2020 sendte Henrik Studsgaard kl. 23.58
en sms til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om ministerens talebe-
redskab, hvori det fremgår:
”…
Hej Mogens. En eftertanke. Tænker linjen i morgen skal være noget i
retning af : Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve afliv-
ning af mink udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det
skal der være i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er
det også en fejl, at vi ikke direkte har skrevet i brevet til minkavlerne, at
vi “opfodrer” avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det
er jeg ked af og det beklager jeg mange gange. Lad os vende i morgen
tidlig inden det går løs. Sender også til Søren. Bh Henrik
….”
Mogens Jensen besvarede Henrik Studsgaards sms et minut senere med ”Fint”.
Henrik Studsgaard sendte kl. 00.00 samme aften beskeden til Søren Andersen
med bemærkningen ”Hej Søren. Lad os vende i morgen, men vi er nødt til
at tage på os og lægge os helt ned. Bh Henrik” og kl. 00.03 samme besked til
afdelingschef Tejs Binderup med bemærkningen ”Hej Tejs. Det snerper til – vi
er nødt til at tage det på os og lægge os helt ned. Dvs ingen mellemregninger
med andre ministerier eller Fur. Lad os vende i morgen tidlig. Bh Henrik”.
2139
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0396.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om beskeden fra Henrik Studs-
gaard forklaret
963
, at man godt kan forestille sig, at der er overensstemmelse
mellem sms’en, og det der fremgår af pressenotatet. Sms’en har formentlig
afstedkommet pressenotatet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om beskeden
fra Henrik Studsgaard forklaret
964
, at han først ved Henrik Studsgaards besked
blev klar over, at regeringen var af den opfattelse, at den ikke var informeret
om den manglende hjemmel.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om be-
skeden fra Henrik Studsgaard forklaret
965
, at han forstod udsagnet således, at
det både handlede om udmeldingen om, at alle mink skulle aflives samt om,
at man havde haft travlt med at få sendt et brev til minkavlerne.
Natten til tirsdag den 10. november 2020, kl. 00.47, sendte Tejs Binderup en
mail til Henrik Studsgaard og Søren Andersen med emnet ”Talelinje”, hvoraf
det fremgår, at Miljø- og Fødevareministeriet torsdag den 5. november 2020 fik
afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel til at påbyde aflivning uden for
zonerne. Få minutter senere, kl. 00.58, sendte Tejs Binderup ligeledes mailen
til kontorchef Paolo Drostby og pressechef Bjarke Kamstrup:
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet direkte i brevet til minkavlerne, at der er tale
om en opfodring til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres
mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
963 Forklaringsdokumentet side 411
964 Forklaringsdokumentet side 719
965 Forklaringsdokumentet side 941
2140
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0397.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. Det brev til
minkavlerne, som Fødevarestyrelsen bl.a. efter opfordring fra branchen
udsendte fredag i sidste uge, pålagde ikke retligt set minkavlerne at
aflive deres dyr. Det er vurderingen, at myndighederne ikke har truffet
afgørelser om aflivning uden for zonerne, og at myndighederne har
ikke tvangsmæssigt gennemført aflivning af mink uden for zonerne.
Men det ændrer ikke ved, at myndighederne burde have været mere
eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring til aflivning hur-
tigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til minkfarme uden
smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på 7,8 km fra en
smittet besætning.
Hvornår vidste du, at der ikke var hjemmel til at påbyde nedslagning
uden for zonerne?
Miljø- og Fødevareministeriet får torsdag d. 5. november, i dialog med
Justitsministeriet, afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel til at
påbyde nedslagning uden for zonerne, og at der skal et hastelovforslag
til. Samme dag bliver jeg orienteret herom.
Hvordan kan der blive sendt et brev ud d. 6. november, som fortæller
avlerne at de skal slå ned, når I allerede d. 5. november ved, at der
ikke er hjemmel hertil?
Det er et godt spørgsmål, og når vi kigger tilbage på brevet nu, kan vi
jo godt se, at vi skulle have været mere eksplicitte omkring, at der, i
forhold til smittefri minkfarme uden for risikozonerne, var tale om en
opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til Folkesundheden,
end det fremstår i brevet.
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket i den konkrete sag, og det beklager jeg
meget.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om udkastet til pressenotatets
afsnit om, at Miljø- og Fødevareministeriet torsdag den 5. november 2020 fik
afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel til at påbyde aflivning uden for
2141
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0398.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
zonerne, forklaret
966
, at han ikke er enig i den formulering. Det var et udkast,
som han fik tilsendt. Han fik først besked om den manglende lovhjemmel
lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31.
Henrik Studsgaard besvarede Tejs Binderups mail kl. 01.07, hvori han skrev:
”Jeg tænker at interviewet skal køre med udgangspunkt i nedenstående
- og så bare gentage budskaberne”.
Henrik Studsgaard havde i mailen ændret på formuleringerne i Tejs Binderups
mail af samme dato, sendt kl. 00.47, idet der i talelinjen nu stod, at ministeren
blev bekendt med den manglende hjemmel om torsdagen:
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet direkte i brevet til minkavlerne, at der er tale
om en “opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres
mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende hjemmel.
Det blev jeg torsdag og derfor ærger det mig da dobbelt op, at vi i mi-
nisteriet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar – så det
må I have til gode. Det håber jeg I har respekt for. Men uanset hvad,
966 Forklaringsdokumentet side 411f
2142
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0399.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde have været mere eks-
plicit omkring, at der var tale om en opfordring til aflivning hurtigst
muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til minkfarme uden smit-
teforekomst, der ligger uden for risikozonerne på 7,8 km fra en smittet
besætning.
…”
Henrik Studsgaard videresendte samme nat kl. 01.19 den reviderede talelinje
til Mogens Jensen, Søren Andersen, Bjarke Kamstrup og Tejs Binderup, hvori
han skrev:
”…
Kære alle 4
Hermed bud på talelinje fra Tejs og mig til vores møde i morgen tidlig.
Jeg tænker at interviewet skal køre med udgangspunkt i nedenstående
- og så bare gentage budskaberne.
Og ikke et ord om regeringen, andre myndigheder eller Fur ;-)
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mailen
forklaret
967
, at forslaget til beredskab harmonerede fint med statsministerens
udtalelse på pressemødet den 4. november 2020 om, at alle mink skulle afli-
ves. Beredskabet handlede om brevet til minkavlerne. Der var et stort pres fra
minkavlerne om en nærmere beskrivelse af, hvordan de skulle forholde sig for
at opnå tempobonus, hvorfor Fødevarestyrelsen sendte brevet til minkavlerne.
Om morgenen den 10. november 2020, kl. 06.47 sendte Søren Andersen en
mail til sig selv om ”Linje til i dag” og kl. 07.00 sendte han mailen til Bjarke
Kamstrup med bemærkningen ”Her er den linje, vi har talt om nu”, og kl.
07.01 sendte han talelinjen til stabschef Martin Justesen, Statsministeriet,
hvori det fremgår, at ministeren blev bekendt med den manglende hjemmel
om fredagen:
967 Forklaringsdokumentet side 942
2143
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være
en “opfodring” til avlerne
udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af og det
beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg fredag og derfor ærger det mig da dobbelt op, at vi i
ministeriet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg
er rigtig ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op
på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget.
For så vidt angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt
sikker på at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar
- så det må I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning.
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
før fredag?
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit
ministerium før fredag. Det er en beklagelig fejl, at mit embedsværk
ikke har orienteret mig før. Jeg må konstatere, at denne proces er gået
2144
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0401.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
stærkt, og der er der desværre blevet begået fejl i forhold til at orientere
både mig og minkavlerne.
Har du tillid til dit embedsværk?
Jeg beklager overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplys-
ninger fra begyndelsen. Det er ikke okay. Det er gået stærkt i en svær
situation, som ingen har prøvet at stå i før. Det er der blevet rettet op
på, og det må selvfølgelig ikke ske.
…”
Søren Andersen sendte ligeledes kl. 07.03 den reviderede talelinje til Bjarke
Kamstrup, Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og Mogens Jensen.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sin
mail til Martin Justesen forklaret
968
, at han ikke husker den præcise baggrund
for, at han sendte mailen, men da sagen fyldte meget medierne, ville han nok
orientere Martin Justesen om, hvad Mogens Jensen ville sige under samrådet,
da statsministeren også skulle til spørgetime i Folketinget senere på dagen.
Han husker ikke, om Martin Justesen havde bedt om en orientering, men
han ville nok have orienteret ham herom under alle omstændigheder. Det
handlede for ham om at få lavet et hurtigt udkast til et presseberedskab, da
de var under et stort pres. Det var vigtigt, hvornår ministeren blev orienteret
om hjemmelsproblematikken. Idet Mogens Jensen skulle i samråd, hvor der
var sandhedspligt, skulle beredskabet være korrekt. Det var ikke almindeligt,
at beskedskabet blev afklaret på mail og med en så kort frist. Han skrev ”fre-
dag”
i oplægget til Morgens Jensen, da det hele gik meget stærkt, og det var
nok ment som et udkast.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Sørens An-
dersens mail til Martin Justesen forklaret
969
, at han ikke har en forklaring på,
hvordan datoen, for hvornår Mogens Jensen fik besked om den manglende
lovhjemmel, blev ændret fra torsdag den 5. november 2020 til fredag den 6.
november 2020.
968 Forklaringsdokumentet side 942 og 944
969 Forklaringsdokumentet side 1606
2145
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0402.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Samme morgen den 10. november 2020, kl. 08.18 besvarede Mogens Jensen
mailen, hvori han skrev, at han ”sidst på ugen” blev klar over den manglende
lovhjemmel, og det fremgår endvidere, at han ikke blev orienteret ”om den
manglende lovhjemmel af mit ministerium før fredag”:
”…
Forslag til ændringer understreget her nedenfor
Dbh
Mogens
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en
“opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink.
Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig , at vi i ministe-
riet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar - så det må
I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning.
2146
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0403.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
tidligere.
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før fredag. Jeg må konstatere, at denne proces er gået rigtig
stærkt, og så kan der ske fejl og det er der sket. Men samlet set er det
naturligvis overordnet mit ansvar som minister, hvad der foregår i mit
ministerium.
Har du tillid til dit embedsværk?
Ja – det har jeg. Det er gået rigtigt stærkt i en svær situation, som in-
gen har prøvet før. Og i sådan en situation er der risiko for fejl. Og det
har der været, og det må jeg som minister også tage det overordnede
ansvar for i mit ministerium. Der er nu rettet op på fejlene og jeg vil
gerne endnu engang beklage overfor minkerhvervet, at de ikke har fået
korrekte oplysninger fra begyndelsen.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Mogens Jen-
sens rettelse af tidspunktet for orientering forklaret
970
, at han ikke har noget
bud på, hvorfor datoen for orienteringen af Mogens Jensen blev ændret.
Få minutter senere, kl. 08.29, sendte Mogens Jensen på ny mailen til Søren
Andersen, Bjarke Kamstrup og Henrik Studsgaard, hvori der var en rettelse i
taleberedskabet i forhold spørgsmålet om tillid til embedsværket:
”…
Med enkelt ny rettelse:
Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af mink
udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal der være
i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er det en fejl,
at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en
“opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink.
Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
970 Forklaringsdokumentet side 1606
2147
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0404.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig, at vi i ministe-
riet fredag får udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg er rigtig
ked af og vi vil i det videre gøre alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
På baggrund af sagens alvor vil jeg nu iværksætte en redegørelse om
forløbet, som jeg vil oversende til Folketinget.
Beredskab:
Var det ulovligt, at Fødevarestyrelsen skrev, at minkavlerne uden for
zonerne skulle aflive deres dyr?
Myndighederne skal selvfølgelig vejlede tydeligt og forståeligt om
retstilstanden. Det er ikke sket, og det beklager jeg meget. For så vidt
angår spørgsmålet om det er ulovligt vil jeg gerne være helt sikker på
at spørgsmålet er analyseret helt i bund før jeg giver et svar - så det må
I have til gode. Det håber jeg I har respekt for.
Men uanset hvad, så ændrer det ikke ved, at myndighederne burde
have været mere eksplicit omkring, at der var tale om en opfordring
til aflivning hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden i forhold til
minkfarme uden smitteforekomst, der ligger uden for risikozonerne på
7,8 km fra en smittet besætning
Hvorfor har du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel
tidligere.
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før fredag. Jeg må konstatere, at denne proces er gået rigtig
stærkt, og så kan der ske fejl og det er der sket. Men samlet set er det
naturligvis overordnet mit ansvar som minister, hvad der foregår i mit
ministerium.
Har du tillid til dit embedsværk?
Det er gået rigtigt stærkt i en svær situation, som ingen har prøvet før.
Og i sådan en situation er der risiko for fejl. Og det har der været, og
det må jeg som minister tage det overordnede ansvar for i mit mini-
sterium. Der er nu rettet op på fejlene og jeg vil gerne endnu engang
2148
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0405.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
beklage overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplysninger
fra begyndelsen.
Jeg har ingen grund til at tro at der er nogen der har forholdt mig op-
lysninger i sagen.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om sin rettelse forklaret
971
,
at han gerne selv ville have fastslået, hvornår han fik besked om, at der ikke
var hjemmel til aflivning af samtlige mink. Han bad om, at man gennemgik
systemet for at få det klarlagt, og han gennemså selv sin indbakke.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Mo-
gens Jensens mail forklaret
972
, at han talte med Mogens Jensen om, hvornår
ministeren fik kendskab til hjemmelsproblematikken, da Mogens Jensen skul-
le udtale sig og i samråd. De havde også talt om det i forbindelse med tilbli-
velsen af presseberedskabet. Efter aftale med Mogens Jensen blev det ændret
til ”sidst
på ugen”,
da det på det tidspunkt var svært at sige præcist, hvornår
Mogens Jensen var blevet orienteret. På den måde var de sikre på, at Mogens
Jensen ikke sagde noget forkert på samrådet, før de fik det endeligt afklaret.
Han havde talt med Mogens Jensen om de understregede rettelser i talebe-
redskabet. Det kan sagtens være Mogens Jensen selv, der indsatte rettelserne
i beredskabet. Det må være en forglemmelse, at ordlyden ikke blev rettet fra
” før fredag”
til
”… sidst på ugen”
i beredskabets spørgsmål, om ”Hvorfor har
du ikke fået oplysningen om, at der mangler lovhjemmel tidligere”.
9.7.1.24. Arbejdet med brev nr. 2 til minkavlerne
Mandag den 9. november 2020 blev der i Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fø-
devareministeriet arbejdet på et nyt brev til minkavlerne. Justitsministeriet
blev inddraget i dette arbejde.
Af en mailkorrespondance mellem direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen,
og departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, den
9. november 2020 fremgår, at Nikolaj Veje anførte, at Fødevarestyrelsen hav-
de brug for en klar stillingtagen til, om regeringens udmelding om hastig
971 Forklaringsdokumentet side 413
972 Forklaringsdokumentet side 943f
2149
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
aflivning af alle dyr – inkl. avlsdyr – skulle fortsætte ufortrødent, og at der
var behov for en tydelige kommunikation, herunder at der blev arbejdet på et
revideret brev til minkavlerne. Af mailkorrespondancen fremgår:
”…
Kære Nikolaj
Der er fint, at gå ud med den præcisering i brevet.
Vh Henrik
Den 9. nov. 2020 kl. 11.30 skrev Nikolaj Veje (…)
Kære Henrik
I lyset af den seneste politiske udvikling, hvor det er usikkert, om der
kan opnås det nødvendige flertal til hastelovgivning har Fødevaresty-
relsen brug for en klar stillingtagen og udmelding, om regeringens ud-
melding om hastig aflivning af alle dyr – inkl. avlsdyr – skal fortsætte
ufortrødent og med det mål, at samtlige dyr er aflivet senest den 16.
november 2020.
Fremdrift af aflivning forudsætter minkavlernes velvillighed, da der
som bekendt ikke er hjemmel til at tvinge aflivningen af raske be-
sætninger uden for zonerne igennem. Indtil lovgivningen er på plads,
gennemtvinger Fødevarestyrelsen (eller NOST) sig således ikke adgang
til besætninger uden for zonerne.
Der er behov for helt tydelig kommunikation til særligt besætnings-
ejerne uden for zonerne. Der er ved at blive færdiggjort revideret brev
til avlerne ift. brevet udsendt i fredags. I det nye brev er den relevante
passageblevet blødt lidt op til:
”Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16.
november 2020, for at du bliver berettiget til at modtage bonus for
hurtig aflivning. Aflivning og pelsning af besætningen skal derfor på-
begyndes hurtigst muligt.”
2150
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0407.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Vi afventer tilbagemelding fra Kopenhagen Fur på det justerede brev.
Det haster selv sagt, da aflivningerne pågår. Når først alle avlsdyr er
aflivet, vil en genopretning af erhvervet være yderst vanskelig.
…”
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret
973
, at omkring den 8.
november 2020 var han ikke var inde i overvejelser om, hvorvidt brevet kunne
opfattes som et påbud. Hanne Larsen var bekymret for, hvordan brevet blev
opfattet. Det var ikke intentionen, at brevet skulle læses som et påbud. Ingen
har givet instruktion til Hanne Larsen om, at det skulle være et påbud. Tidligt
mandag den 9. november 2020 kom han ind over brevet og sendte i dialog
med Hanne Larsen en mail till Henrik Studsgaard.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
974
, at søndag den 8. november 2020 om aftenen begyndte der at komme
en del historier i pressen om, at man var ved at skabe hjemmel. Han fik først
gennemlæst brevet til minkavlerne søndag sidst på aftenen. Han kunne se, at
brevet skulle præciseres, så der alene var en opfordring til at hjælpe til med
aflivning. Nikolaj Veje ringede mandag den 9. november 2020 og sagde, at der
var behov for yderligere klarhed. Det første han gjorde mandag morgen den
9. november 2020, da han kom ind på kontoret, var at orientere ministeren
om, at Miljø- og Fødevareministeriet havde et problem. Han bad Tejs Binderup
om at ringe til Finansministeriet og Statsministeriet og redegøre for problem-
stillingen. Miljø- og Fødevareministeriet gik straks i gang med at rette op,
herunder med involvering fra Justitsministeriet. Forespurgt om, hvorfor der
var behov for at ændre ordlyden af brevet den 9. november 2020, hvor minka-
vlerne – ifølge hans forklaring, var fuldt ud klar over, at aflivning var baseret
på frivillighed -, og hvor forventningen var, at der kom en hastelovgivnings-
proces i gang, har han forklaret, at det skyldtes, at brevet rent objektivt var
uhensigtsmæssigt formuleret. Han noterer sig dog samtidig, at minkavlerne
øjensynligt havde opfattet det første brev som praktisk information, men ikke
desto mindre måtte det ændres, når nogen opfattede det som uhensigtsmæs-
sigt formuleret. Forespurgt, om også minkavlerne og Kopenhagen Fur burde
være gjort bekendt med, at der var et lovgivningsmæssigt vacuum, har han
973 Forklaringsdokumentet side 509
974 Forklaringsdokumentet side 365 og 15721ff
2151
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0408.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
forklaret, at allerede søndag den 8. november 2020 om aftenen kørte debatten
med ”120 km/t”, og derfor følte han ikke behov for en særskilt orientering af
minkavlerne. Han traf selv beslutningen om, at brevets ordlyd skulle ændres.
Foreholdt Barbara Bertelsens forklaring, hvorefter det kan se ud som om, at
det var Barbara Bertelsen, som tog skridt til, at der skulle foretages ændringer
i brevet, bemærkede han, at han erindrer forløbet anderledes, idet han tog fat
i Mogens Jensen fra morgenstunden, ligesom han bad Tejs Binderup om at
tage kontakt til Finansministeriet og Statsministeriet om problemet. Han kan
godt huske, at der også var en telefonsamtale, hvorunder Barbara Bertelsen
bad om, at Justitsministeriet kom ind over.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om forløbet forkla-
ret
975
, at hun straks tog kontakt til Henrik Studsgaard om mandagen den 9.
november 2020 om morgenen, hvorunder hun gjorde ham opmærksom på,
at Miljø- og Fødevareministeriet i deres kontakt med pressen ikke måtte give
udtryk for budskaber mv. om, at regeringen ikke havde tid til afvente lovhjem-
mel mv., da det ikke var korrekt. Statsministeren var også meget opmærksom
herpå. Om formiddagen mandag den 9. november 2020 kom det frem, at der
var sendt et brev til minkavlerne, som indeholdt mange ”skal”-budskaber. Det
var vist nok Henrik Studsgaard, som gjorde hende opmærksom herpå. Hun var
rimelig klar i spyttet under sin telefonsamtale med Henrik Studsgaard, hvor
hun sagde, at kommunikationen straks skulle tilrettes. Hun sagde til Henrik
Studsgaard, at han skulle tage kontakt til Justitsministeriet herom, idet en
opfordring til minkavlerne ikke måtte ikke fremstå som et ”skal”-budskab.
Hun blev nok ikke så chokeret over selve hastelovforslaget. Det var nok mere
udmeldingerne i brevet til minkavlerne, som var chokerende. Barbara Bertel-
sen har under en genafhøring for kommissionen supplerende forklaret
976
, at
hun ikke husker, hvorvidt hun den 8. november 2020 om aftenen havde en
samtale med Henrik Studsgaard om hastelovforslaget. Hendes samtaler den 8.
og 9. november 2020 flyder lidt sammen. Hun havde en telefonsamtale med
Henrik Studsgaard den 9. november 2020 om morgenen bl.a. om korrektionen
af Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 8. november 2020 og af
brevet til minkavlerne. Det skulle stå mejslet i granit, at der ikke var hjemmel
til at aflive mink i zone 3, og at aflivninger i zone 3 var frivillige. Statsministe-
riet bad Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet overveje, hvorvidt
975 Forklaringsdokumentet side 1133f
976 Forklaringsdokumentet side 1625f
2152
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
man skulle sætte aflivningerne i bero i zone 3, men på det tidspunkt var der
ikke et menneske i landet, som ikke vidste, at der manglede hjemmel, hvorfor
man kun opfordrede til aflivning af mink i zone 3. Smitten spredte sig i disse
dage fortsat til et stort antal minkfarme. Det var fagministerierne, som tog
disse relevante initiativer på opfordring fra Statsministeriet. Hun husker ikke,
hvorvidt hun på dette tidspunkt var bekendt med, at der ikke var flertal for
en hastebehandling af lovforslag L77.
I løbet af mandag den 9. november 2020 var der således på afdelingschefni-
veau kontakt mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet om
formulering af nyt brev til minkavlerne, hvori afdelingschef Anders Sparholt
Jørgensen, Justitsministeriet, pointerede, at Fødevarestyrelsens udkast til nyt
brev ikke forholdt sig til hjemmelsspørgsmålet:
”…
Til: … (Tejs Binderup)
Fra: Anders Sparholt Jørgensen …
Titel: SV: Brev til minkavlere II 08112020.docx
Sendt: 09-11-2020 12:52
Men forholder sig ikke til hjemmelsspørgsmålet?
Fra: Tejs Binderup …
Sendt: 9. november 2020 12:36
Til: Anders Sparholt Jørgensen …
Emne: VS: Brev til minkavlere II 08112020.docx
Hermed FVSTs bud på opdateret brev, hvor bl.a. forholdet omkring
besætningerne uden for zonerne præciseres.
Fra: Camilla Brasch Andersen …
Sendt: 8. november 2020 22:10
Til: Tejs Binderup …; Hanne Larsen …
Emne: Brev til minkavlere II 08112020.docx
Kære begge
2153
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0410.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Nyeste udgave som jeg kan balancere de nye meldinger. Jeg har lavet
track changes så I kan følge ændringerne. Sender til Tage Petersen og
Sander, når I har sagt ok.
…”
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret
977
,
at han var med til at give et bud på en beklagelse i et nyt brev til minkavlerne.
Statsministeriet havde bedt Fødevareministeriet om at få Justitsministeriet
involveret i berigtigelsen af brevet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
978
,
at det først var mandag den 9. november 2020 om formiddagen, at de for
alvor blev opmærksomme på, at brev nr. 1 til minkavlerne kunne misforstås.
Mandag morgen ”tog det fart” om, at brevet til minkavlerne mange steder
indeholdt ordet ”SKAL”. Derfor gik de i gang med at formulere et nyt brev.
Han er enig med Hanne Larsen i, at ingen er stolte af brev nr. 1. Man ville
gerne have Justitsministeriet med ind over formuleringen af brev nr. 2, så
man var sikker på, at det nye brev ikke kunne misforstås. Miljø- og Fødeva-
reministeriet tog kontakt til Justitsministeriet for at være sikre på, at det nye
brev til minkavlerne havde et rigtigt indhold. Efter at Anders Sparholt Jørgen-
sen rejste spørgsmålet om hjemmel i mailen sendt mandag den 9. november
2020 kl. 12.52, gik man i gang med at udarbejde et nyt brev, som levede op
til Justitsministeriets krav. I det nye brev var man mere eksplicit om, at man
var i færd med at udarbejde ny hjemmel. Brevet havde også en passus, som
indeholdt en beklagelse.
Der var samme dag en sms-korrespondance internt i Fødevarestyrelsen om
det nye brev til minkavlerne mellem Ina Josefine Jochimsen og Camilla Brasch
Andersen. Af sms’erne fremgår følgende:
”…
Ina Josefine Jochimsen, kl. 13.09:
Ok, det er nost der rykker for brevet til avlerne. Kan se, at Studsgaard
har godkendt, men nu afventer vi KF?
977 Forklaringsdokumentet side 453
978 Forklaringsdokumentet side 704ff
2154
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0411.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Camilla Brasch Andersen, kl. 13.10:
Og JM. Må ikke sende før det
…”
Enhed- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har herom
forklaret
979
, at hun går ud fra, at hun havde fået besked om, at Justitsmini-
steriet skulle godkende brevet til avlerne, men hun havde ikke selv været i
kontakt med Justitsministeriet. Hun husker ikke, hvem der havde givet hende
besked herom. Hun vidste, at der ikke var hjemmel inden for deres område til
aflivning uden for zonerne, men hun antog, ud fra regeringens udmelding på
pressemødet, at hjemlen var fundet et andet sted. De kom i løbet af weekenden
i tvivl om, hvorvidt brevet til minkavlerne kunne forstås forkert.
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
980
, at
denne sms-korrespondance vedrørte brev nr. 2 til minkavlerne. Udfordringen
med brev nr. 1 til minkavlerne var, at brevet kunne læses som et påbud til
minkavlere i zone 3 om, at de skulle aflive deres mink. Brev nr. 2 skulle gøre
det klart for minkavlerne i zone 3, at det var frivilligt for disse avlere, hvorvidt
de ønskede at aflive deres mink.
9.7.1.25. Brev nr. 2 til minkavlerne af 10. november 2020
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der udarbejdet et cover om revideret brev
fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne. Brevet blev den 9. november 2020 kl.
21.45 godkendt af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.
Af coveret fremgår:
”…
Brev fra FVST til minkavlere.
Indstilling
Til ministerens godkendelse vedlagte reviderede brev fra FVST til min-
kavlerne.
979 Forklaringsdokumentet side 1313f
980 Forklaringsdokumentet side 114
2155
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sagen kort inkl. politisk landskab
Bilag 1 er en korrektion og opdatering af det brev til minkavlerne, som
Fødevarestyrelsen sendte d. 6. november 2020.
Strategi og proces
Brevet afsendes af Fødevarestyrelsen, når ministeren har godkendt.
…”
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen af 10. november 2020 fremgår det, at
dyrlæge Kristina Harlev Hansen kl. 07.07 orienterede en række enheder i
Fødevarestyrelsen, Hanne Larsen og Nikolaj Veje (cc Camilla Brasch Andersen
og Signe Balslev) om, at det reviderede brev var udsendt til minkavlerne om
morgenen.
Hanne Larsen videresendte kort tid efter mailen til en række medarbejder i Fø-
devarestyrelsen og anførte ”Udsendt her til morgen. Godkendt af ministeren i
går”, og som hun senere på dagen videresendte til afdelingschef Tejs Binderup.
Af det reviderede brev 2 (II) til minkavlerne fremgår:
2156
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0413.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Brev til alle minkavlere i Danmark II
Kære minkavler
Version 2, 10. november 2020
Situationen ændrer sig meget hurtigt lige nu, derfor har det været nødvendigt at præcisere og ændre i det brev vi
sendte ud fredag den 6. november.
Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der for raske minkfarme, der befinder sig længere
væk end 7,8 km fra en smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst muligt af hensyn til
folkesundheden.
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen
foregår hurtigst muligt. Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til at påbyde
aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de
berørte minkavlere.
Vi har stor forståelse for jeres situation, som er forfærdelig for erhvervet, både besætningsejere, medarbejdere,
familier og følgeerhverv.
I denne mail kan du læse, hvordan du skal forholde dig, hvis du har:
en minkfarm i syv nordjyske kommuner
en smittet minkfarm
en rask minkfarm inden for zonerne
en minkfarm uden for zonerne
Aflivning af mink i syv nordjyske kommuner
Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink skal være overstået mandag den 9. november 2020 kl. 23.59 i
kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø. Du må gerne gå
i gang uden en aftale med Fødevarestyrelsen.
Når du selv afliver dine mink, kan du gå i gang uden, at der er en myndighedsperson tilstede. Du skal være særlig
opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon
, hvis du har
spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved
afhentning.
Hvis der ikke er containerkapacitet, skal du lægge dine mink på burene, fast underlag eller på presenning. Døde dyr
på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke kan
komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Ekstra bonus for hurtig aflivning
Er du færdig med aflivningerne mandag den 9. november kl. 23.59 opnår du en ekstraordinær bonus på 10 kr./mink.
De 10 kr./mink ligger ud over den allerede aftalte tempobonus på 20 kr./mink (se længere nede). Denne forhøjede
bonus gives for den ekstra hastighed i forhold til aflivning. Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå
for aflivningen (det gælder ikke hvis din besætning ligger uden for 7,8 km zonerne). Når myndighederne afliver dine
1
2157
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0414.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Brev til alle minkavlere i Danmark II
mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink. Men de farme, der er aflivet af myndighederne inden mandag
den 9. november kl. 23.59, vil modtage den ekstraordinære bonus på 10 kr./mink.
Når du er færdig med at aflive, skal du ringe på telefon
Rengøring og desinfektion på smittede farme
Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af
den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til, at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.
(fra kl 9). Det er afgørende, at du ringer ind, da det
skal bruges i forhold til bonus beregningerne. Vi kommer på kontrol efterfølgende.
Smittede minkfarme uden for Nordjylland
Du skal hurtigst muligt indgå en aftale om aflivning med Fødevarestyrelsen om aflivning af dine mink. Vi kontakter
dig eller du kan ringe til os (telefon
) for hurtigst muligt at lave en aftale om optælling. Myndighederne
skaffer containere til de døde mink.
Hvis du har containerkapacitet eller selv kan skaffe containerkapacitet kan du aflive dine mink, også selv om
besætningen ikke er talt op, eller aftale er indgået. Dette har vi gjort for ikke at forsinke aflivningen. Myndighederne
skal ikke være tilstede ved opstart. Når vi kontakter dig bedes du oplyse, at du har påbegyndt aflivning.
Der er i øjeblikket udfordringer med container kapacitet, og myndighederne arbejder på højtryk for at skaffe
kapaciteten. Hvis du ikke har containeropbevaring selv, kan du begynde aflivning, når du har fået lovning på, at der
er container på vej. Du skal ringe på telefon
, hvis du har spørgsmål om containerne eller når containeren
er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved afhentning.
Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis besætningen er smittet efter den 6. november 2020,
afhænger de 10 dage af, hvornår du har lavet en aftale med Fødevarestyrelsen. Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil
myndighederne stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20
kr./mink.
Rengøring og desinfektion
Du skal foretage aflivning af dyr samt rengøring og desinfektion efter Fødevarestyrelsens anvisninger. Det fremgår af
den indgåede aftale. Du forpligter dig samtidig til, at overholde alle forholdsregler vedr. værnemidler.
Raske minkfarme i zonerne uden for Nordjylland
Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020.
Myndighederne skal ikke være tilstede ved opstart. Vi kontakter dig for at indgå en aftale om optælling af dine mink.
2
2158
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0415.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Brev til alle minkavlere i Danmark II
Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon
, hvis du har
spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved
afhentning.
Hvis du ikke har containere, må du lægge døde mink oven på burene, på fast underlag eller på presenninger. Døde
dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de ikke afhentes samme dag, så der ikke
kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne stå for
aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus på 20 kr./mink.
Rengøring og desinfektion
Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.
Minkfarme uden for zonerne
Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020,
og det er således en betingelse for at du bliver berettiget til at modtage bonus for hurtig aflivning, at du er færdig
senest denne dato. Du skal være særlig opmærksom på, at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.
Optælling - du må gerne gå i gang
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optælling. Myndighederne skal ikke være tilstede
ved opstart. Myndighederne ringer til dig i løbet af de kommende dage, hvis du ikke allerede er kontaktet.
Det skal være muligt at tælle levende og aflivede mink. For de kroppe, der er sendt til pelseri, skal en følgeseddel
kunne oplyse, hvor mange mink, der er sendt.
Hvis du vælger at aflive til destruktion og ikke kan skaffe containere, må du lægge døde mink oven på burene, på fast
underlag eller på presenninger. Døde dyr på fast underlag eller presenning skal så vidt muligt overdækkes, hvis de
ikke afhentes samme dag, så der ikke kan komme rovdyr til. Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de
kommes i containere.
Myndighederne sørger for at bestille containere til de døde mink. Du skal ringe på telefon
, hvis du har
spørgsmål om containerne eller når containeren er fyldt halvt op, da den ikke må være mere end 2/3 fyldt ved
afhentning.
Det er vigtigt, at du sikrer, at alle mink er døde, inden de kommes i containere.
Bonus for hurtig aflivning
Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine mink, vil myndighederne, når
hjemmel hertil er tilvejebragt, stå for aflivningen. Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage
tempobonus på 20 kr./mink.
3
2159
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Brev til alle minkavlere i Danmark II
Rengøring og desinfektion
Du skal selv rengøre minkfarmen efter aflivningen, på samme måde som normalt efter pelsning.
Erstatning for aflivning af mink uden for zonerne
Når du afliver uden for zonerne, får du driftstabserstatning, men du får ikke erstatning for dyrenes værdi, hvis
skindene afsættes på markedsvilkår. Beregningen af erstatning er under udarbejdelse, men modsvarer den
erstatning som findes for driftstabet knyttet til aflivning af avlsdyr i ikke-smittede besætninger inden for zonerne.
Med venlig hilsen
Hanne Larsen
Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen
4
2160
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0417.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
981
, at i brev nr. 2 til minkavlerne blev det efter hans opfattelse gjort
krystalklart, at det var en opfordring til aflivning og at det fornødne hjem-
melsgrundlag ikke var til stede.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
982
,
at brev nr. 2 til minkavlerne blev modtaget af minkavlerne tirsdag den 10.
november 2020 kl. 07.00.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
983
, at hun
er enig i den beklagelse, der fremgår af ”Brev til alle minkavlere i Danmark
II – Version 2, 10. november 2020”. Hun ved ikke, hvem der har formuleret
beklagelsen, men den gik fra departementet til Fødevarestyrelsens direktør.
Hun havde ingen grund til at være uenig i, at den blev sat ind. Hun har set
efterfølgende, at den kom fra Justitsministeriet.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret
984
, at anden version
af brevet til minkavlerne først blev klar til udsendelse til minkavlerne den 10.
november 2020, idet der var store praktiske udfordringer med aflivningerne,
som først skulle falde på plads, før det nye brev kunne sendes ud til minkav-
lerne. Udsendelsen af brevet blev endvidere forsinket af tekniske problemer i
Fødevarestyrelsen. Han tror også, at forsinkelsen af andet brev til minkavlerne
skyldtes anvendelsen af ordet ”skal” i brevet. Han tror ikke, at Tage Pedersen
var i dialog med Tejs Binderup i løbet af weekenden den 7. til 8. november
2020. Han havde en dialog med Camilla Brasch Andersen om udsendelsen
af anden version af brevet til minkavlerne. Camilla Brasch Andersen nævnte
under disse drøftelser intet om hjemmelsproblematikken.
9.7.1.26. Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 10. no-
vember 2020
Den 10. november 2020 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministeriet en pres-
semeddelelse med overskriften ”Fødevareminister igangsætter redegørelse af
mink-forløb”. Af pressemeddelelsen fremgår:
981
982
983
984
Forklaringsdokumentet side 1573
Forklaringsdokumentet side 704
Forklaringsdokumentet side 536
Forklaringsdokumentet side 1385
2161
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel i loven til at aflive alle mink
i Danmark, som regeringen meldte ud onsdag den 4. november. Mogens
Jensen sætter nu en redegørelse i gang.
Der skal orden i sagerne efter en beklagelig rodet start. 
Da regeringen den 4. november med folkesundheden som øverste hen-
syn udmeldte at alle danske mink skulle aflives, var det uden lovhjem-
mel til at kræve aflivning af mink uden for 7,8 km. zonerne.
Det beklager fødevareminister Mogens Jensen, der ikke var orienteret
om dette forud for udmeldingen til erhvervet og pressen samme dag,
og han beder nu om en redegørelse af forløbet. 
- Vi har begået fejl. Det er tydeligt, også når jeg taler med folketingets
partier, at der er en del spørgsmål omkring hele den her proces. Derfor
vil vi nu lave en redegørelse, der vil blive oversendt til Folketinget. Her
vil der blive redegjort for hele forløbet, så alle kan orientere sig, siger
Mogens Jensen.
Folkesundheden først
Regeringens beslutning om at aflive alle mink i Dannmark faldt ovenpå
en trusselsvurdering fra sundhedsmyndighederne, der lød, at minkavl
under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig ri-
siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner. 
Regeringen har i dag fremsat et lovforslag, der skal gøre operationen
mulig.
- Det er afgørende for mig at få behandlet lovforslaget hurtigt, så de
danske minkavlere kan få klarhed over den juridiske hjemmel, særligt
da lovforslaget ud over at give hjemmel til at aflive raske dyr uden for
zonerne, også bemyndiger ministeren til at yde erstatning og kompen-
sation til minkavlerne, siger Mogens Jensen. 
2162
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Redegørelsen forventes at være klar onsdag d. 18. november 2020. 
…”
9.7.1.27. Artikel på TV 2 den 10. november 2020
Tirsdag den 10. november 2020, kl. 08.51, bragte TV 2 nyheder en artikel med
følgende overskrift: ”Minister vidste ikke, at ordre om aflivning var ulovlig: -
Vi har begået en fejl”. I artiklen beklagede ministeren forløbet, og oplyste, at
han havde bestilt en redegørelse for forløbet. Artiklen indeholdt ingen oplys-
ning om, hvornår ministeren blev gjort bekendt med den manglende hjemmel:
”…
Minister vidste ikke, at ordre om aflivning af ulovlig: - Vi har begået
en fejl.
Mogens Jensen ”håber på tilgivelse” og beklager, at der er blevet begået
fejl i sagen.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) var ikke orienteret om den mang-
lende lovhjemmel til at aflive alle raske mink, da han flankeret af stats-
minister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 4. november gav dan-
skerne beskeden.
Det fortæller han til TV 2.
- Vi har begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at bede minkavlere
slå deres mink ned udenfor de zoner, der er lavet. Og det skal vi have
hjemmel til, hvis vi skal kræve det. Derfor er det også beklageligt, at
der går et brev ud til minkavlerne, hvor det ikke var klart, at der skulle
være tale om en opfordring fra regeringens side, siger han.
Mit ministerium, mit ansvar
Mens det søndag i et skriftligt svar til TV 2 lød, at regeringen havde
”vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meld-
te dette ud”, siger fødevareministeren altså nu, at han ikke var blevet
orienteret forud for pressemødet.
2163
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Det er gået hurtigt. Der er begået fejl. Og det beklager jeg. Men det
ændrer ikke ved, at der er stor risiko ved at have minkavl i Danmark
under corona.
Det er dig, der sidder med det øverste ansvar i ministeriet. Kan du godt
blive siddende efter det her?
- Jeg tager ansvaret for det, der sker i mit ministerium. Anderledes kan
det ikke være. Men vi har fra mit ministerium ikke ønsket at være i
en situation, hvor vi har pålagt noget, vi ikke har hjemmel til, siger
fødevareminister Mogens Jensen og tilføjer, at han nu har bestilt en
redegørelse for forløbet.
Lyn-analyse
Det er i den grad opsigtsvækkende, at Mogens Jensen ikke har kendt
til, at der ikke var lovhjemmel til at beordre alle mink aflivet. Det rej-
ser jo en række spørgsmål til, hvorvidt regeringen har styr på den her
situation.
Mogens Jensen skyder mellem linjerne skylden på sit embedsværk,
men tilbage står, at Mogens Jensen har det samlede ansvar for, hvad
der sker i sit ministerium. Og Mette Frederiksen har det samlede ansvar
for, hvad der sker i sit.
Opfordrer minkavlere til at fortsætte
Den lov, man bruger til at beordre minkene slået ned, dækker kun
smittede besætninger samt besætninger inden for en radius af knap
otte kilometer.
Alligevel lød det fra statsministeren 4. november, at alle mink skulle
dø ”hurtigst muligt” - og i et brev fra Fødevarestyrelsen, som TV 2 er i
besiddelse af, står der tilmed, at der vil falde 20 kroner i såkaldt ”tem-
pobonus” per mink aflivet i løbet af de første ti dage.
2164
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Vel at mærke, hvis landmanden selv slår sine dyr ihjel og ikke lader
myndighederne om det. Og det håber fødevareministeren, at de vil
blive ved med.
- Det er klart, at der ikke er hjemmel nu. Men jeg opfordrer alligevel
minkavlerne til at hjælpe i den her situation, for det, det handler om
nu, er at hjælpe folkesundheden bedst muligt, siger han til TV 2.
Hastelov kuldsejlet
Den lov, der skulle gøre det muligt for myndighederne at aflive raske
mink, var sat til at blive hastebehandlet af Folketinget tirsdag.
Men med modvilje i blå blok har regeringen ikke opbakning fra de
påkrævede 75 procent af Folketinget, og lovforslaget skal nu i stedet
behandles på vanlig vis med tre behandlinger i Folketinget
- Opgaven er at få lovgivningen på plads. Nu har vi fremlagt lovforsla-
get, og vi håber på forståelse fra Folketinget, så vi kan få det hurtigt
behandlet, siger fødevareminister Mogens Jensen.
- Der er ingen, der har prøvet at være i den her situation før. Heller ikke
regeringen. Undervejs sker der ting og fejl, som det er tilfældet her. Det
kan vi kun beklage og håbe på tilgivelse for.
…”
9.7.1.28. Korrespondance i Miljø- og Fødevareministeriet om pressebe-
redskab
Kort efter TV 2 bragte artiklen skrev Miljø- og Fødevareministeriets presse-
chef Bjarke Kamstrup en mail, kl. 09.47, til særlig rådgiver Søren Andersen,
afdelingschef Tejs Binderup, kontorchef Paolo Drostby og departementschef
Henrik Studsgaard om ”Nødvendigt presseberedskab” vedrørende udtalelser-
ne til pressen søndag den 8. november og tirsdag den 10. november. Af mailen
fremgår:
”…
Kære alle fire
2165
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0422.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der er efterhånden en del, der er begyndt at sammenligne citatet fra i
søndags med udmeldingen i dag.
I søndags sagde vi:
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i
denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt
ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
Regerin-
gen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud.
Regeringen har skrevet rundt til de enkelte
minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt
hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til om
nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne kan få den
nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordførere og partier
om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.”
Det betyder jo, at vi vidste det, da vi meldte ud? Hvorfor forklarer vi
forskellen? Svar haster! Vi kan ikke lave flere interviews, før vi har
svar på det.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Bjarke Kam-
strups mail forklaret
985
, at han tror, at det refererede til, at der var behov for,
at man hurtigt meldte ud til minkavlerne, hvordan de skulle forholde sig i til
aflivning af egne dyr og kompensation. Minkavlerne efterspurgte retnings-
linjer, inden hastelovforslaget var blevet vedtaget.
Kl. 10.10 fortsatte Bjarke Kamstrup mailtråden og skrev på ny til Søren An-
dersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby og Henrik Studsgaard:
”…
Hvad med:
985 Forklaringsdokumentet side 1607
2166
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0423.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da
vi afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i
ministeriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning, inden man
meldte ud til minkavlerne fredag. Det er den udmelding, citatet henviser
til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt hurtigt
ud til avlerne.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra Føde-
varestyrelsen, der præciserer brevet fra fredag.
…”
Få minutter senere, Kl. 10.16, fortsatte Bjarke Kamstrup mailtråden med et
forslag, som var aftalt med Henrik Studsgaard, og kl. 10.52 skrev Tejs Binde-
rup ”forslag til tilføjelse med fed, og flytning af tekst med gennemstregning
og understregning”:
”…
Endelig formulering aftalt med Henrik:
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da vi
afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i mi-
nisteriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning med hjemmel
til at påbyde aflivning udenfor sikkerhedszonerne på 7,8 km., inden
man meldte ud til minkavlerne fredag,
hvordan de skulle agere for at
bidrage til aflivningsindsatsen.
Det var et stort ønske fra minkerhver-
vet at der blev meldt hurtigt ud til avlerne. Det er den udmelding, citatet
henviser til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt
hurtigt ud til avlerne. Og som jeg allerede har sagt tidligere, var det en
fejl, at brevet ikke kom til at fremstå som en opfordring.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra Føde-
varestyrelsen, der præciserer brevet fra fredag.
…”
2167
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0424.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.1.28.1. Sms-korrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Statsministeriet
Der var samtidig samme dag, den 10. november 2020, en sms-kontakt mellem
særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, og stabschef
Martin Justesen i Statsministeriet om presselinjen, hvori Martin Justesen til-
kendegav, at man i Miljø- og Fødevareministeriet skulle ”henholde jer til fejl
og redegørelse nu”. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Søren Andersen, kl. 10.17:
Vi tænker at køre med denne:
Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel onsdag, da vi
afholdt pressemøde. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at man i mi-
nisteriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning med hjemmel
til at påbyde aflivning udenfor sikkerhedszonerne på 7,8 km., inden
man meldte ud til minkavlerne fredag. Det er den udmelding, citatet
henviser til. Det var et stort ønske fra minkerhvervet at der blev meldt
hurtigt ud til avlerne. Og som jeg allerede har sagt tidligere, var det en
fejl, at brevet ikke kom til at fremstå som en opfordring.
Det her understreger også, at det har været et rodet forløb, og at der er
sket fejl, og det vil nu alt sammen blive undersøgt i en redegørelse til
Folketinget. Minkavlerne har samtidigt modtaget et nyt brev fra fredag.
Martin Justesen, kl. 10.18:
Hmm
Hvornår er det planen I skal give iw
Søren Andersen, kl. 10.18:
Der er ikke aftalt noget endnu
News er allerede i gang med at kloge sig i, at vores udmeldinger ikke
hænger sammen
2168
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0425.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Martin Justesen, kl. 10.20:
Tror vi skal være helt sikre på formuleringerne her. Det citat kommer
jo ikke til at bringe klarhed. Så vi undgår nye citater der skal ryddes
op efterfølgende.
Søren Andersen, kl. 10.22:
Hmm ja. Det sejler. Kan bare ikke helt se, at vi kommer udenom at
forklare os.
Martin Justesen, kl. 10.23:
Derfor tror jeg (som udgpkt) at I skal henholde jer til fejl og redegørelse
nu. Og så må redegørelsen vise hvad der er op og ned.
Søren Andersen, kl. 10.26:
Så sådan en linje her:
Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette forløb. Derfor har jeg også
nu iværksat en redegørelse, som skal afdække hele forløbet.
Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der manglede lov-
hjemmel da jeg meldte beslutningen om at alle mink skal aflives ud.
Det beklager jeg, og så ser jeg frem til at få en dialog med Folketingets
partier, når vi har en redegørelse på plads.
Søren Andersen, kl. 10.31:
Og så evt tale til baggrund med de journalister, der botaniserer i det
Søren Andersen, kl. 10.52:
Er det fint med linjen om redegørelse?
Søren Andersen, kl. 12.03:
DR er rasende over ikke at kunne få Mogens i tale. Ved godt, vi ikke
skal lade os drive af medierne. Men måske en aftale om live i 18.30’eren
kan gøre det. Hvad siger du?
Martin Justesen, kl. 12.06:
Tænker jeg er fint
2169
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0426.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Søren Andersen kl. 12.06:
[Thumbs Up-emoji]
…”
9.7.1.28.2. Fortsat mailkorrespondance i Miljø- og Fødevareministeriet
Den 10. november 2020 kl. 10.57 fortsatte særlig rådgiver Søren Andersen
mailtråden om ”Nødvendigt beredskab” med afdelingschef Tejs Binderup, kon-
torchef Paolo Drostby og departementschef Henrik Studsgaard, hvori han
skrev om stabschef i Statsministeriet, Martin Justesens tilkendegivelser:
”…
Justesen ønsker ikke, at vi går ind i hver eneste tvivlspørgsmål.
Jeg mangler stadig endeligt go, men tror vi lander på noget i denne
retning:
Så sådan en linje her:
Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette forløb. Derfor har jeg også
nu iværksat en redegørelse, som skal afdække hele forløbet.
Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der manglede lov-
hjemmel da jeg meldte beslutningen om at alle mink skal aflives ud.
Det beklager jeg, og så ser jeg frem til at få en dialog med Folketingets
partier, når vi har en redegørelse på plads.
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mail-
korrespondancen i Miljø- og Fødevareministeriet og sms-korrespondancen
med Martin Justesen forklaret
986
, at Bjarke Kamstrups mail kl. 10.10 ikke
henviste til pressemødet om onsdagen. Han er enig i mailens indhold, og han
synes fortsat, at det fremgår klart af formuleringen, at der henvises til brevet
af 6. november 2020 til minkavlerne. Tilretningen med fed skrift i Bjarke
Kamstrups mail kl. 10.16 måtte være Tejs Binderups rettelse. Det var ikke den
talelinje, der blev sendt ud. Bemærkningen i Bjarke Kamstrups mail om, at
”…
986 Forklaringsdokumentet side 945ff
2170
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
man i ministeriet ikke mente man kunne afvente ny lovgivning med hjemmel…”
var efter hans mening en korrekt gengivelse af, hvad deres opfattelse var på
det tidspunkt. Om sms-korrespondancen med Martin Justesen har han for-
klaret, at det er korrekt, at de herefter henskød de faktuelle oplysninger om,
hvad Mogens Jensen vidste om hjemlen til beslutningen, til redegørelsen, og
i stedet blot beklagede forløbet. Martin Justesen var formentlig bekymret for,
at der blev sagt noget, der ikke var korrekt. De skulle hellere have brugt Bjarke
Kamstrups foreslåede citat, men da det hele gik så stærkt, og mediepresset var
så voldsomt, var han også tilbøjelig til at henskyde oplysningerne om, hvornår
Mogens Jensen fik kendskab til hjemmelsspørgsmålet til redegørelsen. Han
var også bange for, at der blev sagt noget, der ikke var korrekt.
9.7.1.28.3. Miljø- og Fødevareministeriets pressenotat af 10. november
2020
Miljø- og Fødevareministeriets pressenotat om ”Lovhjemmel til aflivning af
raske mink” af 9. november 2020, som blev godkendt den 10. november 2020
kl. 16.30 af departementschef Henrik Studsgaard og af miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensen samme dag kl. 19.56, havde bl.a. følgende indhold:
”…
Ministerens hovedbudskaber:
∙ Vi har begået fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af
mink udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal
der være i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor
er det en fejl, at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at
det skulle være en “opfodring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at
aflive deres mink. Det er jeg ked af og det beklager jeg mange gange.
∙ På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lov-
hjemmel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det mig da
dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får udsendt det omtalte
brev til avlerne. Det er jeg er rigtig ked af og vi vil i det videre gøre
alt hvad vi kan for at rette op på fejlen.
∙ Vi står dog også i en global sundhedskrise, og derfor har vi valgt
at træffe en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både
et politisk flertal og når SSI siger, at en fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for
2171
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge CO-
VID-19 med vacciner, er der ingen tid at spilde.
∙ Heller ikke med at få den nødvendige hjemmel på plads, og derfor
blev der også straks sat gang i en lovproces. Det er her afgørende for
mig, at få behandlet lovforslaget hurtigt, så de danske minkavlere
kan få klarhed over den juridiske hjemmel, særligt da lovforslaget
ud over at give hjemmel til at aflive raske dyr uden for zonerne,
også bemyndiger ministeren til at yde erstatning og kompensation
til minkavlerne.
∙ Jeg vil derfor i dag fremsætte lovforslaget og samtidig anmode Fol-
ketingets partier om en hurtig behandling.
Q&A
Q: Hvornår fik du besked om, at der ikke var hjemmel i loven til at
aflive alle mink i Danmark?
Jeg er ikke blevet orienteret om den manglende lovhjemmel af mit mi-
nisterium før sidst på ugen. Det er en beklagelig fejl, at mit embedsværk
ikke har orienteret mig før. Jeg må konstatere, at denne proces er gået
stærkt, og der er der desværre blevet begået fejl i forhold til at orientere
både mig og minkavlerne.
Q: Hvorfor orienterer dit embedsværk dig ikke om, at der ikke var
lovhjemmel?
Jeg beklager overfor minkerhvervet, at de ikke har fået korrekte oplys-
ninger fra begyndelsen. Det er ikke okay. Det er gået stærkt i en svær
situation, som ingen har prøvet at stå i før. Det bliver der rettet op på,
og det må selvfølgelig ikke ske.
Q: Har du stadig tillid til dit embedsværk
Det har været en proces, der har skulle gå enormt stærkt. I sådan en
proces vil der blive begået fejl, og det er der også blevet begået her. Men
i sidste ende er det jo mit ansvar, at tingene kører som de skal.
2172
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Q: Der er sendt et brev ud til minkavlerne, hvor der står, at avlerne
”skal” påbegynde aflivningen hurtigst muligt. Vidste du på dette tids-
punkt, at der ikke var hjemmel i loven?
Det har aldrig været hensigten at bede avlerne slå deres mink ned i
modstrid med loven, og jeg beklager, det ikke fremgår af brevet af det
skulle, at det skulle være en opfordring.
Q: Hvorfor trækker I ikke den ulovlige ordre tilbage?
Der er ved, at blive sendt et nyt brev ud til minkavlerne, som tydeligt
beskriver, hvad der gælder, og hvad minkavlerne i og uden for zonerne
skal gøre for at opnå tempo-bonus.
Q: Hvem i regeringen tog beslutningen om, at alle mink skulle slås
ned?
Det var en regeringsbeslutning truffet i regeringens koordinationsud-
valg på baggrund af en meget klar risikovurdering fra sundhedsmyn-
dighederne.
…”
9.7.1.29. Artikel på DR.dk bragt tirsdag den 10. november 2020
Den 10. november 2020 bragte DR følgende artikel på DR.dk, hvori miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen beklagede fejlen og henviste til, at der blev
fremlagt en redegørelse for forløbet:
”…
Mogens Jensen beklager  minkskandale  og fremlægger  redegørel-
se om en uge
Fødevareminister Mogens Jensen (S) beklager minkfadæsen og siger,
at der kommer en redegørelse om en uge.
Partierne i blå blok har ellers krævet hans afgang, men ministeren vil
ikke trække sig.
- Det er ikke op til mig at tage konsekvensen af det her.
2173
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Jeg tager et ansvar for det, der er sket i mit ministerium, og jeg beklager
fejlen. Nu lægger vi en redegørelse frem, og det er på det grundlag, der
eventuelt må tages konsekvenser, siger han.
Statsminister Mette Frederiksen sagde tidligere i dag, at det var en be-
klagelig fejl, at Fødevarestyrelsen krævede samtlige mink i Danmark
aflivet på grund af risikoen for coronasmitte.
Hun sagde samtidig, at fejlen og ansvaret ligger hos fødevareministeren.
Regeringen kan ikke lovligt pålægge minkavlere uden syge dyr, og hvor
minkfarmen ligger længere væk end 7,8 kilometer fra en smittet be-
sætning, at aflive deres mink.
…”
9.7.1.30. Opslag på statsministerens Facebookside den 11. november
2020
Den 11. november 2020 offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen et
opslag på sin Facebookside vedrørende overvejelser om covid-19. Forud herfor
var der samme dag en intern mailkorrespondance i Statsministeriet om en
tekst til et Facebook-opslag fra statsministeren.
Af en mail, som statsminister Mette Frederiksen sendte den 10. november
2020 kl. 09.05 til stabschef Martin Justesen, fremgår:
”…
Kære allesammen,
Jeg har nogle overvejelser om Corona jeg gerne vil dele med dig. Og jeg
håber du vil læse med.
Sundhedsmyndighederne har lavet en risikovurdering om minkavl i
Danmark. Vurderingen er meget klar. Der er en stor risiko for folkesund-
heden ved at have minkavl. Desværre. Både på grund af den store smitte.
Og på grund af mutation af virus. Når vi som regering modtager en så
klar advarsel mener vi ikke vi kan gøre andet end at træffe den tunge
beslutning at lade minkene aflive. Det er en voldsom og indgribende
beslutning. Og den har store konsekvenser for alle dem der i dag lever
2174
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
af erhvervet og for de omkringliggende lokalsamfund. Beslutningen var
ikke nem. Men folkesundheden må være det vigtigste. Derfor traf vi
beslutningen. Det viser sig efterfølgende at der ikke var den nødvendige
lovhjemmel. Det er en klar fejl. Det kan slet ikke diskuteteres. Og der er
nu i gangsat en undersøgelse af forløbet. Sådan skal det være. Samtidig
skal vi sikre de implicerede avlere en ordentlig kompensation. Vi skal
hjælpe lokalområderne og vi skal have lovgivningen på plads. Alt det
håber jeg på bred politisk opbakning til. Hurtigt. Sagt lidt direkte; alt
det her handler om folkesundheden. Corona slår ihjel, hvis den kommer
ud af kontrol. Mange lande i Europa er hårdt ramt. Og stor nedluknin-
ger gennemføres. I Danmark har smittetallene stabiliseret sig. Takket
være den brede befolknings opbakning. Jeg vil inderligt appelere til at I
bliver ved med at bekæmpe Corona. Også selvom regeringen undervejs
i det her lange forløb begår fejl. Det gør vi. Og det har vi gjort. Og jeg
kan ikke garantere at det ikke vi ske igen. Altså at vi begår fejl. Men
du må stole på mig når jeg siger at alt hvad vi gør er for at få Danmark
igennem den største krise siden 2. verdenskrig. Vi skal sikre at så få
mennesker mister livet, som muligt. Vi skal stadig forhindre sundheds-
væsenet i at bryde sammen. Og vi skal have kontrol over Corona for at
få dansk økonomi, virksomhederne og arbejdspladserne igennem den
her svære tid. Lige nu er Nordjylland under et voldsomt pres. Store dele
af regionen er underlagt store restriktioner. Tak til alle der bakker op.
Ligegyldig hvordan vi vender og drejer dette her, så handler det først
og sidst om Corona. Vi skal have den smitte der kommer fra minkene
slået ned. I regeringen taget vi ansvaret for de fejl der begås. Men det
må ikke betyde at vi i Danmark mister kontrollen over smitten. Derfor
holdere vi fast i de nationale restriktioner. Og i den regionale nedluk-
ning i Nordjylland. Hold fast og hold ved. Vi skal igennem den her
pandemi. Og selvom der både er uenigheder undervejs og selvom der
bliver begået fejl. Også alvorlige. Så er der behov for at vi som befolk-
ning holder sammen og hjælper hinanden igennem krisen.
…”
Kort tid efter, kl. 09.15, videresendte Martin Justesen mailen til departements-
råd Pelle Pape, departementschef Barbara Bertelsen og kommunikationschef
Sophie Bremer og anførte ”Synes det her er super godt. Og tænker vi skal
have det på her til formiddag”, hvortil Sophie Bremer skrev ”Sig til, når jeg
skal få det faktatjekket”.
2175
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Samme dag kl. 09.46 skrev Sophie Bremer en mail til chefkonsulent Johan
Philip Zilmer-Bülow, specialkonsulent Kristian Kjærgaard Hansen og kontor-
chef Karen Nilaus, hvoraf fremgår:
”…
Kære allesammen,
Jeg har nogle overvejelser om Corona jeg gerne vil dele med dig. Og jeg
håber du vil læse med.
Sundhedsmyndighederne har lavet en risikovurdering om minkavl i
Danmark. Vurderingen er meget klar. Der er en
betydelig
risiko for
folkesundheden ved at have minkavl. Desværre. Både på grund af den
store smitte. På grund af mutation af virus.
Og på grund af konstaterin-
gen af, at en af mutationerne risikerer at skade en kommende vaccine.
Når vi som regering modtager en så klar advarsel mener vi ikke vi kan
gøre andet end at træffe den tunge beslutning at lade minkene aflive.
Det er en voldsom og indgribende beslutning. Og den har store konse-
kvenser for alle dem der i dag lever af erhvervet og for de omkringlig-
gende lokalsamfund. Beslutningen var ikke nem. Men folkesundheden
må være det vigtigste.
Dertil Danmarks renomme i udlandet og dermed
mulighederne for dansk eksport og handel.
Derfor traf vi beslutningen.
Det viser sig efterfølgende at der ikke var den nødvendige lovhjemmel.
Det er en klar fejl. Det kan slet ikke diskuteteres. Og der er nu i gang-
sat en undersøgelse af forløbet. Sådan skal det være. Samtidig skal vi
sikre de implicerede avlere en ordentlig kompensation. Vi skal hjælpe
lokalområderne og vi skal have lovgivningen på plads. Alt det håber
jeg på bred politisk opbakning til. Hurtigt.
Sagt lidt direkte; alt det her handler om folkesundheden. Corona slår
ihjel, hvis den kommer ud af kontrol. Mange lande i Europa er hårdt
ramt. Og stor nedlukninger gennemføres. I Danmark har smittetallene
stabiliseret sig. Takket være den brede befolknings opbakning. Jeg vil
inderligt appelere til at I bliver ved med at bekæmpe Corona. Også
selvom regeringen undervejs i det her lange forløb begår fejl. Det gør
vi. Og det har vi gjort. Og jeg kan ikke garantere at det ikke vi ske igen.
2176
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Altså at vi begår fejl. Men du må stole på mig når jeg siger at alt hvad
vi gør er for at få Danmark igennem den største krise siden 2. ver-
denskrig. Vi skal sikre at så få mennesker mister livet, som muligt. Vi
skal stadig forhindre sundhedsvæsenet i at bryde sammen. Og vi skal
have kontrol over Corona for at få dansk økonomi, virksomhederne og
arbejdspladserne igennem den her svære tid. Lige nu er Nordjylland
under et voldsomt pres. Store dele af regionen er underlagt store re-
striktioner. Tak til alle der bakker op. Ligegyldig hvordan vi vender og
drejer dette her, så handler det først og sidst om Corona. Vi skal have
den smitte der kommer fra minkene slået ned. I regeringen taget vi
ansvaret for de fejl der begås. Men det må ikke betyde at vi i Danmark
mister kontrollen over smitten. Derfor holder vi fast i de nationale
restriktioner. Og i den regionale nedlukning i Nordjylland. Hold fast
og hold ved. Vi skal igennem den her pandemi. Og selvom der både er
uenigheder undervejs og selvom der bliver begået fejl. Også alvorlige.
Så er der behov for at vi som befolkning holder sammen og hjælper
hinanden igennem krisen.
…”
Kl. 10.46 besvarede Johan Philip Zilmer-Bülow mailen fra Sophie Bremer
således:
”…
Hermed fra os. Der vil nok være behov for lynfaktatjek af dele i mini-
sterierne, når vi har en konsolideret version.
…”
Kl. 10.47 skrev Sophie Bremer til Martin Justesen og anførte: ”Vigtigt at du
ser deres bemærkning om endnu et tjek”, hvortil Martin Justesen svarede:
”…
Brug denne
Få rettelser efter snak med bbb og ppa
Gerne asap
...”
2177
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sophie Bremer skrev herefter til Johan Philip Zilmer-Bülow, Karen Nilaus
og Kristian Kjærgaard Hansen, at der var kommet en ny version, som skulle
have et lyntjek. Karen Nilaus besvarede mailen og anførte: ”Bemærkninger
fra Trine og jeg. Der mangler stadig et lille tjek i EM, som Trine er i fuld kraft
med at få styr på”.
Trine Lassen Zepernick besvarede kl. 12.01 mailtråden således:
”…
EM siger ok.
MFVM har desuden overfor EM udtrykt, at det var vigtigt for dem, at
det blev holdt generelt. Det synes jeg nu også det er.
…”
Kort tid efter, kl. 12.20, skrev Johan Philip Zilmer-Bülow til Sophie Bremer
med kopi til Kristian Kjærgaard Hansen, Trine Lassen Zepernick og Karen
Nilaus med emnet ”Samlet faktatjek af SoME opslag” og anførte: ”således:
”Hermed som aftalt samlet forslag til justeringer pba. faktatjek ved SUM,
MFVM og EM”.
Sophie Bremer sendte herefter kl. 12.21 en mail til Martin Justesen med kopi
til Pelle Pape, der var vedhæftet et dokument ”fb corona mink (faktatjekket)”.
Samme dag kl. 12.27 sendte Martin Justesen en mail til Pelle Pape, Barbara Ber-
telsen og Sophie Bremer med emnet ”endelig tekst til fb”. Af mailen fremgår:
”…
Kære allesammen,
Jeg har nogle overvejelser om corona jeg gerne vil dele med dig. Og jeg
håber du vil læse med.
Sundhedsmyndighederne har lavet en risikovurdering om minkavl i
Danmark. Vurderingen er meget klar. Der er en betydelig risiko for
folkesundheden ved at have minkavl mens vi har corona i Danmark.
Desværre. Både på grund af den store smitte blandt de mange mink i
Danmark. På grund af mutation af virus fra mink. Og på grund af at
2178
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
foreløbige undersøgelser nu viser, at en af mutationerne udviser nedsat
følsomhed overfor antistoffer. Det kan potentielt have betydning for en
kommende vaccines effekt.
Når vi som regering modtager en så klar risikovurdering, mener vi
ikke, vi kan gøre andet end at træffe den tunge beslutning at lade min-
kene aflive – også dem som ikke selv er smittede eller befinder sig i
nærheden af smittede besætninger. Det er en stor beslutning. Og den
har store konsekvenser for alle dem der i dag lever af erhvervet og for
de omkringliggende lokalsamfund. Beslutningen var ikke nem. Men
folkesundheden må være det vigtigste. Ligesom det er helt afgørende,
at vi over for omverdenen viser, at vi handler hurtigt og træffer de
nødvendige valg. Alternativt risikerer vi alvorlige konsekvenser. Også
for dansk eksport. Flere lande har allerede indført skærpede rejsere-
striktioner over for danske statsborgere.
Det viser sig efterfølgende, at der ikke var den nødvendige lovhjemmel
til at aflive alle de mink, som ikke var smittede og ikke befandt sig i
smittezonerne. Det er en klar fejl. Det kan slet ikke diskuteres. Og der
er nu igangsat en redegørelse af forløbet. Sådan skal det være. Samtidig
skal vi sikre de implicerede avlere en ordentlig kompensation. Vi skal
hjælpe lokalområderne og vi skal have lovgivningen på plads. Alt det
håber jeg på bred politisk opbakning til. Hurtigt. Også af hensyn til de
mange danske virksomheder og eksporten. Det er helt afgørende, at vi
i Danmark tager ansvar og løser de problemer der er.
Sagt lidt direkte; alt det her handler om folkesundheden. Corona er
farlig, hvis den kommer ud af kontrol. Mange lande i Europa er hårdt
ramt. Og store nedlukninger gennemføres. I Danmark har smittetallene
stabiliseret sig. Takket være den brede befolknings opbakning. Jeg vil
inderligt appellere til, at I bliver ved med at bekæmpe corona. Også
selvom regeringen undervejs i det her lange forløb begår fejl. Det gør
vi. Og det har vi gjort. Og jeg kan ikke garantere, at det ikke vil ske igen.
Altså at vi begår fejl. Men du må stole på mig, når jeg siger, at alt hvad
vi gør er for at få Danmark bedst muligt igennem den største krise siden
2. verdenskrig. Vi skal sikre at så få mennesker som muligt mister livet.
Vi skal stadig forhindre sundhedsvæsenet i at bryde sammen. Og vi skal
2179
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0436.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
have kontrol over corona for at få dansk økonomi, virksomhederne og
arbejdspladserne igennem den her svære tid.
Lige nu er Nordjylland under et voldsomt pres. Syv kommuner er un-
derlagt store restriktioner. De er udmeldt frem til 3. december. Forhå-
bentligt kan nogle af restriktionerne løsnes tidligere – det afhænger af
de løbende risikovurderinger fra sundhedsmyndighederne. Men det er
klart, at regeringen har ikke nogen interesse i at fastholde restriktioner
i længere tid end hvad der er nødvendigt. Tak til alle der bakker op.
Ligegyldig hvordan vi vender og drejer dette her, så handler det først
og sidst om corona. Vi skal have den smitte der kommer fra minkene
slået ned. I regeringen tager vi ansvaret for de fejl der begås. Men det
må ikke betyde, at vi i Danmark mister kontrollen over smitten. Derfor
er min opfordring til os alle: Hold fast og hold ved. Vi skal igennem den
her pandemi. Og selvom der både er uenigheder undervejs og selvom
der bliver begået fejl. Så er der behov for at vi som befolkning holder
sammen og hjælper hinanden igennem krisen.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om mailen kl. 12.27
og forespurgt, om hun er enig i udsagnet: ”Det viser sig efterfølgende, at der
ikke var den nødvendige lovhjemmel til at aflive alle de mink, som ikke var
smittede og ikke befandt sig i smittezonerne. Det er en klar fejl. Det kan slet
ikke diskuteres”, forklaret
987
, at hun er enig i udsagnet i lyset af den retsop-
fattelse, som forelå den 11. november 2020. Hvis man på KU-mødet den 3.
november 2020 havde vidst, at der ikke var hjemmel, så var budskabet om
manglende hjemmel blot blevet kommunikeret på pressemødet. Hun har ikke
nogen holdning til den retsopfattelse, som hendes bisidder samt bisidderne
Lars Kjeldsen, Hanne Rahbæk og David Neutzsky-Wulff har redegjort for i et
notat afleveret til kommissionen.
987 Forklaringsdokumentet side 1147
2180
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.1.31. Statsministerens medvirken i to tv-programmer den 12. no-
vember 2020
Den 12. november 2020 deltog statsminister Mette Frederiksen i to landsdæk-
kende tv-programmer på DR og TV 2, hvor hun bl.a. besvarede spørgsmål fra
minkavlere.
9.7.1.31.1. Statsministerens taleberedskab
Forud for statsministerens deltagelse fik hun kl. 16.12 af ministersekretær
Anders Kappel på mail tilsendt beredskaber under emnet: ”HASTER: Bered-
skab til interview i aften”. Af mailen fremgår:
”…
STM,
Vedlagt beredskab til interview i Aftenshowet og go aften live.
Har også sat ind nedenfor, hvis det er lettere at læse på telefonen.
/Anders
***
Beredskab til interview 12. november 2020
Hovedbudskab
• Meget svær – men nødvendig – beslutning om at aflive alle mink.
Baseret på klar risikovurdering fra sundhedsmyndighederne. Både ri-
siko fra den meget omtalte virusvariant cluster 5 med potentiale for
at påvirke effekt af vacciner. Men også risiko for nye mutationer ved
fastholdelse af så mange mink.
• Fejl at hjemmel ikke var tilstrækkeligt belyst. Har både jeg og fødeva-
reministeren beklaget.
• Ændrer dog ikke ved sagens substans. At sundhedsmyndighederne
vurderer, at fortsat minkavl i Danmark under corona udgør en risiko
for folkesundheden.
2181
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
• Føler med de mange berørte minkavler og andre berørte. Skal selvføl-
gelig kompenseres for deres tab. Forhandlinger herom pågår.
• Også opmærksom på situationen i Nordjylland. Hårdt for alle i regio-
nen. Vil løsne tiltag så hurtigt som overhovedet muligt. Men vil afhænge
af sundhedsmyndighedernes vurdering.
QA
Hvornår kan vi åbne op og fx børn tage frem og tilbage
• Vil løsne tiltag så hurtigt som muligt. Men afhænger af sundhedsmyn-
dighedernes vurdering.
• Kan godt forstå det er svært at navigere i for både børn og voksne.
Børns samvær med forældre mv. kan sagtens være uopsættelige hen-
syn, som derfor er undtaget fra myndighedernes anbefaling og kan
gennemføres.
• Vigtigt at huske på, hvad det her drejer sig om: At begrænse risiko for
smittespredning og nedsætte den samlede aktivitet frem og tilbage –
ikke at forhindre børn i at se deres forældre.
Hvorfor kun anbefaling i Nordjylland og ikke lov?
• Intet ønske om at straffe borgere og virksomheder i Nordjylland, hvis
de krydser kommunegrænser (fx hvis de vurderer at have et uopsætte-
ligt ærinde – kan politiet så vurdere rigtigheden heraf?).
• Vi kan ikke lovgive os ud af corona. Danskerne har bakket op og udvist
samfundssind hidtil – og det kan jeg se, at de også gør i Nordjylland nu.
Skal minkaflevere med raske mink uden for smittezoner stoppe aflivning?
• Beklage den svære situation, som minkavlere over hele landet står i.
• [Pågår arbejde med tilvejebringe lovhjemmel fra Folketinget til afliv-
ning uden for smittezoner.]
2182
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
• Opfordre til at gå i dialog med myndighederne om den konkrete si-
tuation.
Kan man beholde avlsdyr
• Det er ulykkeligt men som både sundhedsmyndighederne og forman-
den for danske minkavler (Tage Pedersen) har forklaret så er det ikke
realistisk, da det ville kræve en meget stor mængde avlsdyr (SSI skriver
20 pct ud af 17 mio) at fastholde den nuværende produktion
• Der har så været en diskussion om muligheden for at etablere en
genpulje på fx 50.000 dyr. Det forstår jeg at formanden for danske
minkavlere (Tage Pedersen) også klart siger, ikke er noget minkavlerne
er interesserede i
Hvad vidste statsministeren om manglende lovhjemmel?
• Jeg vidste ikke, at der manglede den fornødne lovhjemmel til at afli-
ve raske mink uden for sikkerhedszonerne, da vi afholdt pressemøde
onsdag. Jeg blev gjort opmærksom på den problemstilling i weekenden.
• Der arbejdes på en redegørelse for forløbet, som forventes fremlagt
næste uge.
• Samtidig vil jeg sige: Havde jeg vidst der manglede lovhjemmel til
at aflive raske mink uden for sikkerhedszonerne – så ville jeg stadig
have holdt pressemødet onsdag – men selvfølgelig gjort det klart, at
regeringen ville bede Folketinget om tilslutning til hastebehandling.
• Jeg mener således det er den rigtige beslutning, at når vi som rege-
ringen får en så klar risikovurdering fra sundhedsmyndighederne så
handler vi.
Var sundhedsmyndighedernes grundlag korrekt?
• Henvise til sundhedsmyndighederne. Beslutningen baseret på deres
risikovurdering på det tidspunkt.”
2183
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0440.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
988
, at hun
ikke husker, hvorvidt hun deltog i briefingen af statsminister Mette Frederik-
sen forud for statsministerens deltagelse i Aftenshowet og Go’ Aften Live den
12. november 2020. Den biologiske virkelighed med stigende coronasmitte på
flere minkfarme fortsatte, derfor var en ansvarlig regering nødt til fortsat at
kommunikere risikoen ved at have levende mink i Danmark. Det grundlæg-
gende beredskab i forhold til disse spørgsmål var blevet udarbejdet til spørge-
timen den 10. november 2020. Beredskaberne blev udbygget og genanvendt
i forbindelse med statsministerens deltagelse i de to tv-interviews den 12.
november 2020. Beredskaber er per definition aldrig udtømmende. Forevist
uddrag af ”Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 10. november
2020” har hun forklaret, at dette beredskab dannede grundlag for beredskabet
til statsminister Mette Frederiksens deltagelse i Aftenshowet og Go’ Aften Live.
Statsministeren udtalte under disse udsendelser og under spørgetimen den 10.
november 2020, at det var frivilligt, hvorvidt minkavlerne i zone 3 ville aflive
deres mink. Hele Danmark vidste, at der ikke var hjemmel til at gennemtvin-
ge aflivning af mink i zone 3. Det var ikke Miljø- og Fødevareministeriets og
Justitsministeriets vurdering, at der var en pligt for regeringen til at gå ud og
sige, at minkavlerne ikke måtte aflive deres mink frivilligt.
9.7.1.31.2. Tv-programmet ”Go’ Aften Live” på TV2
I programmet ”Go’ Aften Live” på TV2 blev statsministeren interviewet om
håndteringen af minksituationen mv., ligesom hun besvarede spørgsmål fra
tre minkavlere. Endelig blev det spørgsmål, som partileder Alex Vanopslagh
(LA) stillede under statsministerens spørgetime den 10. november 2020, gen-
taget.
Af en transskribering af programmet fremgår bl.a.:
”…
Transskribering af Mette Frederiksens deltagelse i Go’ Aften Live, tors-
dag den 12. november 2020
Foretaget af Minkkommissionens sekretariat den 11. februar 2022
988 Forklaringsdokumentet side 1628ff
2184
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Velkommen til Go’ Aften Live. Godaften
Mette Frederiksen.
Mette Frederiksen:
Godaften
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
I begyndelsen af denne her pandemi
der sagde du meget tydeligt, at der ville blive begået fejl. Nu har du
også sagt, at håndteringen af denne her minksituation har været en fejl.
Mette Frederiksen:
Nej, det har jeg ikke sagt.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Har du ikke sagt, der er blevet begået
fejl?
Mette Frederiksen:
Jo, der er blevet begået fejl. Men det, at vi håndterer
minksituation er ikke en fejl.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Got it. Okay. Det var en rigtig god start.
Der er blevet begået fejl under denne her minkhåndtering. Hvor stor
en fejl har du begået?
Mette Frederiksen:
Altså den fejl, der foreligger, det er jo, at det viste
sig, at der ikke var lovhjemmel til den beslutning, som regeringen traf i
sidste uge. Og det er selvfølgelig en fejl. Det ændrer ikke ved substansen,
og det vil jeg gerne appellere til, at alle husker på. Grunden til, vi gør, det
vi gør, er fordi der ligger en risikovurdering fra sundhedsmyndigheder-
ne i forhold til den alt for store smitte, der er fra mink til mennesker.
Det handler om folkesundhed. Det handler om liv og død, og derfor er
vi nødsaget til at træffe den hårde og svære beslutning, det er, at dan-
ske mink skal slås ned. Hvad jo har nogle frygtelige konsekvenser for
minkavlere og dem, der arbejder i erhvervet. Men det ændrer ikke på, at
beslutningen i vores øjne er nødvendig med den sikkerhedsvurdering,
der ligger fra myndighederne.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Jeg spurgte faktisk helt præcist om hvor
stor en fejl, du har begået. Men det kan være, jeg får svar på det lidt
senere. For nu synes jeg bare, vi skal hoppe ud i det. Der er kun dig og
mig i denne her afdeling af Go Aften Live. Og så en masse spørgsmål
2185
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
fra seerne. Og vi begynder med situationen i Nordjylland selvfølgelig,
der jo er skyld i hele nedlukningen. Det er nemlig dér, at de smittede
mink i Nordjylland nu har berørt de flere end tusind minkavlere, vi
har i landet, der er ved at aflive deres mink. Og vi hopper ud til en af
dem lige nu. Det er nemlig Finn Nielsen fra Store Merløse på Sjælland.
Godaften Finn. Jeg ved, at du allerede har aflivet cirka halvdelen af dine
10.000 mink. Hvad er dit spørgsmål til statsministeren?
Minkavler Finn Nielsen [Deltog via en skype-forbindelse]:
Jamen så-
dan som et sidste udkald – vi afliver cirka 800 om dagen, og vi er halv-
vejs inde og vi er snart færdige – er der bare en sidste chance for, at vi
kan få lov til at beholde nogle af vores dyr? Det bliver sådan sparket
lidt op en gang imellem. Hvad siger statsministeren?
Mette Frederiksen:
Hej Finn. Og tak for dit spørgsmål. Det korte svar
er: ”Nej”. Den vurdering, desværre, vi har fået, er, at minkene i Danmark
skal slås ned. Der er for meget smitte fra mink til menneske. Og der
er denne her mutation. Og jeg har jo ikke ligesom dig beskæftiget mig
med mink tidligere i mit liv, men jeg har jo forsøgt at sætte mig ind i
de vilkår, der gælder omkring jer, og hvis jeg forstår det ret, så skal der
bevares mange avlsdyr, for at det ville give mening for jer som erhverv
at fortsætte. Og der er vurderingen, at de mange dyr, det ville vi ikke
kunne have, uden at der fortsat ville være en sundhedstrussel. Så des-
værre er svaret nej, men hold nu fast hvor vi alle sammen tænker på
jer i denne her tid. Det er ganske ganske forfærdeligt.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Og Finn, jeg forstår godt din undren.
Der har været meget frem og tilbage om en dør, der står på klem for
muligheden for at have de her avlsdyr. Nu ved du, at dit hverv er, skal
afvikles, kan man sige Finn. Og derfor ved jeg, at du også kunne finde
på at stille et opklarende spørgsmål omkring din økonomiske situation.
Minkavler Finn Nielsen:
Jamen jeg er jo frygteligt, oprigtigt og dybfølt
ked af det, både på mine egne men også på mine kollegers vegne. Og
især så føler jeg med de avlere oppe i bekæmpelseszonerne, som må se
resterne af deres livsværk eller deres dyr, de sidste dyr i deres livsværk
smidt i store uhumske bunker på jorden. Jeg har en minkfarm i fami-
liebrugsstørrelse, og vi bor her ved farmen, min kone, min datter og jeg.
2186
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Og på tirsdag – hvis vi når inden for tidsfristen – er vi færdige med at
aflive vores dyr. Og alt det, jeg har skabt, det er væk. Og jeg har brugt
hele mit liv på det. Og principielt er jeg arbejdsløs. Så mit spørgsmål til
statsministeren er: Hvad vil vi blive erstattet med i den situation her?
Og hvor hurtigt vil erstatningen komme?
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Tak skal du have Finn Nielsen for dit
spørgsmål.
Mette Frederiksen:
Ja, tak også for det spørgsmål. Vi sidder lige nu og
forhandler med Folketingets partier for at få lavet en forhåbentlig bred
politisk aftale, der kan kompensere jer for de tab, I har, i forbindelse
med denne her triste og nødvendige beslutning, så vi dels får selvfølge-
lig truffet de økonomiske beslutninger omkring jer, der er nødvendige
i forhold til, at du ikke længere kan fortsætte med det livsværk, jeg er
sikker på, du har knoklet for at få op at stå. Og så, når den aftale forhå-
bentlig er på plads, og vi håber, den lander i dag, så I ved, hvad I har at
gøre godt med, så kommer der jo så en indsats oven på det, fordi vi skal
have jer videre til noget andet arbejde i lighed med de andre danskere,
der også har mistet deres arbejde på grund af covid-19. Så der kommer
selvfølgelig også en særlig indsats for, at man kan få noget uddannelse,
få hjælp til at komme over i nogle andre fag. Men kompensation – håber
jeg på – der er en bred politisk aftale om i aften.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Tak skal du have for spørgsmålet endnu
en gang Finn og for svaret Mette Frederiksen. Jeg vil gerne tale med dig
om denne her beslutning. Hvad den hviler på. Der har været meget snak
om, om I havde lov til at gøre det så hurtigt. Du har, kan man sige, også
nu allerede indrømmet, at der er blevet begået fejl. I begyndelsen af
sidste uge der får I at vide af Statens Serum Institut, at det er, at minkavl
indebærer en betydelig risiko for smitte, risiko for folkesundheden i
virkeligheden. Og onsdag der holder I så det her efterhånden famøse
pressemøde, hvor du fortæller eller beordrer alle mink aflivet. I dagene
op til, i timerne op til, hvornår sikrer du dig, at der er lovhjemmel for
det her? Hvornår spørger du folk, at det her er okay?
2187
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mette Frederiksen:
Men det er jo et mærkeligt spørgsmål at stille, al
den stund at du og resten af Danmark jo godt ved, at der ikke var lov-
hjemmel. Så det…
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Hvorfor er det et mærkeligt spørgsmål
at stille dig, om du overhovedet, om nogen overhovedet omkring dig,
alle dine embedsfolk, dine ministre, det koordinationsudvalg, hvor I
sidder aftenen før og taler, tager en runde. Hvorfor er det underligt at
spørge, om der ikke er én, der bringer op: ”Er der noget i loven, der er
imod det her?”
Mette Frederiksen:
Fordi at en regering selvfølgelig lægger til grund, at
det materiale, der bliver bragt frem til regeringen, for at man kan træffe
en beslutning, at det er lovmedholdeligt. Det lægger vi selvfølgelig til
grund. I øvrigt, tror jeg, i lighed med alle andre regeringer. Det er en fejl,
at det spørgsmål ikke er blevet undersøgt. Og den fejl har vi beklaget, og
der er en redegørelse sat i gang. Men at forestille sig at en regering skal
begynde, hver gang vi får forelagt en sag, at spørge om det er lovligt, det
der står deri. Det vil jeg simpelthen ikke anbefale, at nogen regeringer
skal. Fordi det er jo en hel uholdbar måde at arbejde på.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Det forstår jeg ikke. Når du nu skal til
at lave noget, som alle kalder historisk, til at udføre noget som berør
mange tusinde mennesker, noget som kommer til at tage lang tid, og
noget som kommer til at trække overskrifter. Er det underligt, at man
spørger, om det overhovedet er, med den instruks, om den overhovedet
er lovlig?
Mette Frederiksen:
Ja, det er et mærkeligt spørgsmål at stille, fordi det
er jo nærmest mærkeligt at forestille sig, at der bliver lagt ting op til en
regering, som ikke er lovlige.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Så derved mener du, at der er nogen
embedsfolk, der lægger noget op til jer og siger: ”Sådan. Nu må I skrive
under” eller ”Nu må I beordre det her”. Det er det, du mener i virkelig-
heden?
2188
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mette Frederiksen:
Nej, det bliver nødt til at være sådan i et demo-
krati, og for at både Folketinget og regeringen kan arbejde, at når vi
får forelagt en sag, så er, har man selvfølgelig sikret sig, at det også er
belyst, om tingene er hjemlet eller ej. Det er den måde, alle regeringer
har arbejdet på igennem hele vores historie, går jeg ud fra.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Og det er så ikke sket i det her tilfælde?
Altså….
Mette Frederiksen:
Det viser sig efterfølgende, at der ikke er lovhjem-
mel. Og det er en fejl. Og det skal vi have rettet op på.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Det, der også… Nu nævner du selv hi-
storien. Det, der også historisk er grundlag for eller i hvert fald vi har
set før, det er, når ministre går ud over loven – måske endda begår
lovbrud – at så har det konsekvenser. Hvem er det, der har træffet den
her beslutning om, at alle mink skulle aflives?
Mette Frederiksen:
Ja, det er regeringen. Og det er regeringens koor-
dinationsudvalg.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Hvem af jer træffer den beslutning?
Mette Frederiksen:
Det er regeringens koordinationsudvalg. Og det
er mig, der har ansvaret for de beslutninger, der træffes, der bliver
truffet der. Men beslutningen er ikke forkert. Og det er meget meget
vigtigt i denne her situation, hvor det er danskernes sundhed, der står
på spil, at alle husker, at beslutningen er i mine øjne ikke forkert. Jeg
vil tillade mig at stille spørgsmål ved, om nogen regering i Danmark
ville kunne sidde en risikovurdering af denne her kaliber fra vores
sundhedsmyndigheder overhørig. Så viser det sig efterfølgende, at der
ikke er hjemmel. Det er en fejl. Det har vi beklaget. Og nu er der så en
redegørelse sat i gang. Men det vigtige nu, det er jo, at de minkavlere,
som desværre har mistet deres erhverv, som er i gang med at slå deres
dyr ned, at vi får hjulpet dem godt videre med en forhåbentlig bred
politisk aftale. Og at vi får inddæmmet den smitte, der måtte være fra
minkene, sådan at de mutationer, der måtte være eller kunne udvikle
sig, at vi får dem stoppet. Og Nordjylland, lige nu, er hårdt presset.
2189
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg har i dag talt både med de nordjyske borgmestre, med virksomhe-
der, med fagforeninger, med kulturfolk og andre i Nordjylland. Og de
kæmper deroppe for at få alt til at hænge sammen, og det vi håber på,
det er selvfølgelig, at indsatsen hurtigt virker, så vi også kan få løftet
restriktionerne i Nordjylland igen.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Og en af dem, der meget gerne vil tale
med dig videre, om i hvert fald situationen med minkene – så kan vi tage
resten af situationen i Nordjylland, der har vi også flere seerspørgsmål –
men en af dem, det er Jens-Jørgen fra Odense, som også har nu oplevet
på egen krop – havde jeg nær sagt – hvordan situationen i Nordjylland
har bredt sig. Godaften Jens-Jørgen. Du er minkavler og ejer 40.000
mink, hvoraf 60% af dem nu er blevet aflivet, og du har måttet fyre flere
medarbejdere, ved jeg. Hvad vil du gerne spørge statsministeren om?
Minkavler Jens-Jørgen [Deltog via en skype-forbindelse]:
Jeg har lige
en kommentar. Det er jo ikke kun dansk lovgivning, man har brudt.
Det er også EU-lovgivning, man har brudt. Man kunne formode, at man
havde kontakt også til Holland. Og i Holland, der slog man ikke raske
dyr ihjel, for det måtte man ikke for EU-lovgivning. Det var bare en kom-
mentar til det, du sagde. Jeg har måttet fyre 40 medarbejdere til noget,
du ikke har lovhjemmel til. Hvor godt synes du egentlig, du gør det?
Mette Frederiksen:
Altså samlet set står jeg fuldstændigt på mål for
den coronahåndtering, vi har i Danmark. Vi er i en situation lige nu,
hvor vi har fået knækket kurven. Vi har faldende smittetal. Vi har et
faldende kontakttal. Og vi har ikke i Danmark set de mange ofre, hvad
angår død, som vi har i mange andre europæiske lande. Så samlet set
mener jeg, at Danmark har klaret håndteringen af covid-19 rigtig rigtig
godt. Så er der nogle helt særlige udfordringer, og lige nu er det ikke
mindst omkring mink. Det er en svær situation. Der er mange følelser
på spil. Jeg forstår dem alle sammen. Det er jeres livsværk. Det er jeres
hverdag. Det er jeres medarbejdere. Det er jeres dyr, som vi desværre
bliver nødt til at aflive. Og dér er der sket nogle fejl i det forløb, og det
beklager jeg dybt.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Og det er nok det sidste, han i virke-
ligheden spørger ind til, Jens-Jørgen, altså hvor godt, du selv synes, du
2190
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
gør det. Og jeg synes altså, du kom lidt nemt hen over det her med, at
det ikke er regeringens ansvar, at der bliver begået fejl i forhold til lov-
hjemmel eller ej. Når… I virkeligheden lad os prøve at tale om, hvornår
du egentlig finder ud af, at der er noget i vejen her, ikke også, fordi du
er ikke enevælde, eller enehersker i det her land. Der er…. Du skal have
et flertal for rigtig mange af de ting, du beslutter. Og det er nok i vir-
keligheden det, som i hvert fald din opposition, også anfægter. Vi har
kunnet… Man har kunnet stille spørgsmål inde på vores facebook-side,
og vi har i hvert fald én seer, der også kommer ind på det her spørgsmål
her. Ham kender du måske. Måske kender du ham fra Folketinget. Han
kommer her. Han hedder Alex Vanopslagh og er fra Liberal Alliance.
Han spørger inde på vores facebook: ”Hvorfor ventede hun to døgn med
at reagere på oplysningen om, at hun og hendes regering havde udsendt
en grundlovsstridig instruks om at aflive alle mink i Danmark?” Med
det mener Alex jo, at du fik det at vide, statsministeriet fik det at vide
i weekenden, denne her weekend vi lige har haft, og først tirsdag der
melder Fødevarestyrelsen ud, et brev til minkavlerne, at: ”Det, vi har
sagt til jer i sidste uge, den ordre om at I skal slå alle de mink ihjel, det
kan vi ikke bede jer om at gøre så hurtigt her”. Skal jeg stille spørgs-
målet, Mette Frederiksen?
Mette Frederiksen:
Jeg blander mig jo ikke i, hvordan du tilrettelægger
dit arbejde.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Jeg kan godt gøre det igen, som Alex
Vanopslagh spørger her. Hvorfor ventede du to dage med at fortælle
alle minkavlerne, at det ikke var lovligt, det I havde sat i gang?
Mette Frederiksen:
Altså hvad der konkret er foregået i myndighe-
derne, det er der nu en redegørelse, som er i gang med at afdække. Og
den bliver jeg nødt til at henvise til, hvad det angår. Da vi får beskeden
i weekenden om, at der ikke er den fornødne lovhjemmel, der bliver
Folketingets partier jo informeret om, at det sådan, det forholder sig. Og
derfra starter der jo så også en fuldstændig nødvendig offentlig debat.
Og jeg synes, det er rigtigt, at når man finder ud af, at der er begået en
fejl, så skal Folketingets partier selvfølgelig også oplyses om det. Og
derfra har vi jo så forhandlet med Folketingets partier om, hvornår vi
så kan få denne her lovhjemmel på plads.
2191
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
To dage går der. Altså nu spørger jeg lidt
frækt. Var det… Altså to dage går der, før I lige får fortalt minkavlerne,
at det, at de ikke behøver at slå alle deres mink ihjel. Var det fordi, I
håbede på, at de ville nå at gøre det i de to dage?
Mette Frederiksen:
Altså hvad der konkret er foregået ved myndighe-
derne, der bliver jeg nødt til at henvise til redegørelsen. Folketingets
partier bliver informeret om det her, og siden da har der jo pågået en
offentlig diskussion.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Men du får det at vide i weekenden.
Uanset om der er en undersøgelse eller ej. Du er ret god til at holde
pressemøder, til at informere på dine sociale medier, hvorfor skynder
du dig ikke at sørge for, at der bliver ringet til de minkavlere og sige:
”Stop, hvad I har gang i. Vi kan ikke tvinge jer til at gøre det her”.
Mette Frederiksen:
Altså i forhold til hvad fødevaremyndighederne
har gjort og myndighederne i det hele taget i den konkrete dialog, der
bliver jeg nødt til at henvise til den redegørelse, som nu bliver sat i værk.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Du siger, det skulle myndighederne
have gjort? Det skulle Fødevarestyrelsen?
Mette Frederiksen:
Jeg har ikke mere at tilføje til det. Det må redegø-
relsen vise, om der er blevet reageret korrekt.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Men du vidste godt, Mette Frederiksen,
du vidste godt, at det gjorde de ikke. Det vidste du godt. Du vidste godt
tirsdag, to dage efter du får at vide, at det her, det ikke er lovligt. Der
ringer du ikke lige til fødevareministeren eller til nogen og siger: ”Hey,
se at få stoppet det her”.
Mette Frederiksen:
Altså jeg har en klar forventning om, at alle re-
geringens ministre, de reagerer korrekt på de oplysninger, som er til-
gængelige for regeringen, herunder at informere Folketingets partier,
og det blev gjort. Og så bliver jeg nødt til igen at understrege, at det er
ikke i mine øjne en forkert beslutning, at minkene skal slås ned. Det
er heller ikke forkert, at minkavlerne i Danmark bliver ved med at slå
2192
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
deres mink ned, selvom der nu mangler den lovhjemmel. Fordi vi er i
den situation, at mink udgør en trussel mod folkesundheden, og derfor
skal vi have minkene slået ihjel desværre.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Men det er jo ikke kun op til jer, alt
hvad der bliver besluttet i det her land. Der er også andre partier i
Folketinget. Det er måske i virkeligheden derfor, at de andre – og især
oppositionen – har gået så meget til jer. At de har oplevet, Mette Fre-
deriksen, og det har vi også talt om i det her studie, mig og dig, at der
er en kritik fra oppositionen om, at I sådan agerer lidt hurtigt uden at
inddrage dem, uden at oplyse dem, uden at tage dem med. Også når
der bliver taget sådan nogle kæmpestore vigtige beslutninger. Og her
vil nogen så sige: ”Se selv. Hvis vi var blevet taget med på råd, så var
vi måske ikke endt her”.
Mette Frederiksen:
Jamen jeg synes, der er to ting at sige til det. Altså
der er ikke nogen regering, der kan træffe beslutning om lovgivning,
uden at der er et flertal i Folketinget. Og der er jo truffet rigtig mange
beslutninger omkring covid-19 siden marts. I øvrigt mange af aftalerne
meget meget bredt – det vil jeg gerne takke for. Og vi skal selvfølgelig
hele tiden gøre os umage for at have et så godt samarbejde med Folke-
tinget som overhovedet muligt. Der er én ting i det, du siger, som jeg
også gerne lige vil gå ind i, og det er det her med, hvor meget tid har
man i en global pandemi til at træffe beslutningerne. Og helt tilbage
fra marts er jeg jo blevet kritiseret for at handle for hurtigt i en række
sammenhænge. Og der bliver jeg bare nødt til at sige: Når jeg kigger
rundt i et Europa i dag, hvor smitten den stiger - nogen steder eksplo-
derer. Hvor man er ved at komme ud af kontrol med epidemien. Hvor
mange flere mennesker end i Danmark desværre også er døde på grund
af denne her sygdom, hvor man mister kontrollen med økonomien,
fordi man mister kontrollen med epidemien, så…
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Men Mette Frederiksen er det en carte
blanche til at gøre, lige hvad du vil med andre områder?
Mette Frederiksen:
Der er ingen carte blanche til mig om at gøre, lige
hvad jeg har lyst til på nogen som helst områder. Men vi har behov
for i Danmark, os der har det politiske ansvar at handle i tide, for gør
2193
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
vi ikke det, så risikerer vi, at for mange mennesker bliver syge, at for
mange danskere dør, at de økonomiske konsekvenser bliver for store.
Så selvom jeg er meget stærk tilhænger af et samarbejdende folkestyre
og vil gøre alt, hvad jeg kan som statsminister for, at så mange bliver
inddraget i beslutningerne som overhovedet muligt, så bliver jeg nødt
til at appellere til, at alle arbejder med høj hastighed, når det handler
om danskernes sundhed og deres liv og potentielle død.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Nu kommer der et samråd med dig.
Du er blevet indkaldt til samråd. Der kommer også en uvildig undersø-
gelse, som flertallet i Folketinget nu gerne vil have, undersøge det her
forløb. Hvad er det, de ikke har forstået, de andre partier, siden at du
siger, at der ikke rigtig er noget, der går galt i denne her måde at tage
beslutninger på? Hvad er det, de, altså virkeligt mange af dem, bare
ikke har fået ind endnu, fordi du har sagt det samme nogle gange nu?
Mette Frederiksen:
Det synes jeg, er en lidt polemisk…
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Jamen helt ærligt, Mette Frederiksen.
Når så mange partier og så mange politikere synes, det går for hurtigt.
”Du inddrager os ikke”. Og synes, at det her det er et eksempel på det.
Giver du dem ikke… Kan du slet ikke se det fra deres side?
Mette Frederiksen:
Jo bestemt. Jeg kan se den her krise fra alle side.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Har du så begået fejl i denne her hånd-
tering? Har
du
begået fejl i denne her håndtering?
Mette Frederiksen:
Men det har jeg jo faktisk allerede svaret ja til.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Har du begået fejl i denne her… Ville du
have gjort… Hvad ville du have gjort anderledes, lad os sige det sådan så?
Mette Frederiksen:
I forhold til håndteringen omkring mink eller i
det hele taget?
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Mink.
2194
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0451.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mette Frederiksen:
Jamen jeg ville selvfølgelig vældigt gerne have haft,
at der var en lovhjemmel til den beslutning, som vi traf.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Ville du have informeret de andre par-
tier? Ville du have taget dem med på… Ville du have taget dem med på
et flertal i stedet for at gøre det, som du gjorde nu?
Mette Frederiksen:
Altså nu lyder det som om, at der slet ikke har været
en dialog mellem regeringen og Folketingets partier i denne her sag,
og det er jo selvfølgelig heldigvis ikke rigtigt. Vi skal hele tiden gøre
os umage som regering for at tilrettelægge alle processer bedst muligt,
men jeg kommer til at stå på mål for, at når vi mandag modtager en
risikovurdering, der handler om danskernes sundhed, folkesundheden
i Danmark og potentielt en risiko for en fremtidig vaccine, så er der
behov for at handle hurtigt. Og det gjorde jeg tilbage i marts måned.
Vi har for nyligt indført nationale restriktioner, og har nu knækket
smittekurven i Danmark, så jeg står 100% på mål for, at en regering i
en global pandemi handler, og at den handler hurtigt. Og at den også i
en række sammenhænge kommer til at gøre det på en måde, hvor der
vil være kontroversielle beslutninger for at beskytte danskerne imod
covid-19, men selvfølgelig skal vi hele tiden gøre os umage for at gøre
tingene endnu bedre.
Værten Abdel Aziz Mahmoud:
Selvfølgelig. Og jeg tror også for en
god ordens skyld, at jeg skylder at sige, at seerne - for nu er de andre
politiske partier her jo ikke – at mange af dem er jo sådan set enige i, at
man skulle gøre noget her. Så det er ikke dét, de kritiserer. De kritiserer,
at du ikke tager dem med på råd. Det skylder jeg bare lige at gentage.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
989
, at
statsminister Mette Frederiksen her henviser til Statens Serum Instituts risi-
kovurdering, som slog fast at der var en betydelig risiko ved fortsat minkavl
i Danmark. Det, at man manglede lovhjemmel til at kræve mink i zone 3
aflivet, neutraliserede ikke den enorme risiko, som mink udgjorde for folke-
989 Forklaringsdokumentet side 1630f
2195
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sundheden. Det må aldrig blive en præmis, at flere forskellige ministre under
et møde skal sikre sig, hvorvidt der er styr på tallene eller hjemlen. Hvis der
kommer en kultur på Slotsholmen, hvor ministrene – og embedsmænd på an-
dre områder – ikke har tiltro til, at embedsværket har styr på lovgivningen på
deres område, så bliver det et svært sted at arbejde. Så vil det blive en røvdæk-
nings-kultur. Kollektive møder på tværs af ministerområder om komplekse,
tværgående samfundsproblemer og politiske beslutninger indebærer ikke en
forandring af ministerstyret eller af ressort- og sektoransvaret. Hun henviser
i den forbindelse til de nuværende komplekse tværministerielle problemer
og opgaver affødt af Ruslands invasion af Ukraine. Dette er en meget vigtig
pointe i forhold til de principielle perspektiver i denne sag. Regeringen kan
som et politisk kollektiv træffe politiske beslutninger, men det er altid den
ansvarlige ressortminister, som har ressortansvaret for beslutningen. Dette er
i fuld overensstemmelse med det grundlæggende ministerstyre og ressortan-
svar. Det er sådan alle regeringer har opereret. I juni 2020 blev der fastlagt en
meget klar ansvars- og rollefordeling således, at Miljø- og Fødevareministeriet
havde ansvaret for alt vedrørende håndtering og nedslagning af minkene,
mens Sundhedsministeriet havde ansvaret for alt vedrørende human sund-
hed, herunder risikovurderingerne. Der er ikke et fælles ansvar på tværs af
ministerierne for regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020.
Hvis dette var tilfældet, så ville man ikke kunne arbejde. Hvert ministerium
må tage ansvaret for sit ressortområde.
9.7.1.31.3. Tv-programmet Aftenshowet på DR
I programmet ”Aftenshowet” på DR blev statsministeren interviewet om
håndteringen af minksituationen mv., ligesom hun besvarede spørgsmål fra
minkavleren Knud Vest.
Af en transskribering af programmet fremgår bl.a.:
”…
Transskribering af Mette Frederiksens deltagelse i Aftenshowet, torsdag
den 12. november 2020
Foretaget af Minkkommissionens sekretariat den 24. februar 2022
2196
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Ulla Essendrop:
Vi er klar med ugens sidste omgang af Aften-
showet, og vi runder af i selskab med statsminister Mette Frederiksen.
Godaften og velkommen.
Mette Frederiksen:
Godaften.
Værten Ulla Essendrop:
Alle kan jo godt regne ud, at det her, der kom-
mer til at handle om minksagen. Så lad os bare begynde med et hurtigt
spørgsmål: Fortryder du, at du i onsdags beordrede, at alle mink skulle
aflives, før du havde klarhed over, om der var lovhjemmel til det?
Mette Frederiksen:
Nej, det gør jeg ikke, fordi jeg mener, det er den
rigtige beslutning med den risikovurdering, der ligger i forhold til dan-
skernes sundhed. Det er selvfølgelig en fejl, at der ikke var hjemmel
dertil, men jeg mener, beslutningen er rigtig set i lyset af den rådgivning,
vi har fået fra sundhedsmyndighederne.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Hvis du skal få os godt og sikkert igen-
nem coronakrisen her, så er det jo altafgørende for dig, at du har tilliden
fra befolkningen til både dig og ikke mindst din regerings beslutninger.
Den har du haft. Nu er den åbenlyst blevet en smule svækket eller i
hver fald sat på prøve, efter du har givet en ordre, der ikke var lovlig.
Kan vi stole på, at du ikke kommer til at bryde loven igen, næste gang
I lige har noget, I synes haster?
Mette Frederiksen:
To ting: Der er ikke noget, vi bare lige synes haster.
Og det findes ikke i denne her verden, at der er en regering, der træffer
en beslutning, som har så alvorlige konsekvenser for minkavlere, for
deres familier, for jeres familier, for dyrene, for et helt erhverv. Det er
ikke noget, man bare lige gør. Men hvis du spørger mig, om jeg kan
garantere, at jeg som statsminister ikke begår fejl, når jeg som den før-
ste i danmarkshistorien skal håndtere en global pandemi, så er svaret
selvfølgelig nej. Men de fejl, vi begår, dem lærer vi af, og vi gør alt, hvad
vi kan, for at de ikke skal gentage sig.
Værten Ulla Essendrop:
Godt, nu skal du høre. Vi har forberedt tre
overordnede emner, som vi skal igennem i aften. Det er håndteringen
af minksagen, så er det det sundhedsfaglige belæg for restriktionerne
2197
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
i Nordjylland og så til sidst, så skal vi se på tilliden til dig som stats-
minister. Og så ville vi jo ikke være Aftenshowet, hvis vi ikke også lige
havde en lille bonusrunde, som vi kan nå omkring en status på coro-
nasituationen i Danmark.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, men lad os skynde os at komme i
gang med det første emne – nemlig minksituationen. Velkommen til
Aftenshowet.
[Skiller med diverse klip fra bl.a. pressemøder og nyhedsudsendelser]
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, det har været noget af en rutsjetur den
seneste uges tid, og bølgerne de går højt. Med os i aften der har vi også
dig herovre Knud Vest. Du er minkavler. Og godaften til dig.
Minkavler Knud Vest:
Tak.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Du får lidt senere lov til at stille spørgs-
mål og ikke mindst komme med din uforbeholdne holdning og mening
til statsminister Mette Frederiksen, for du er jo netop lige nu ved at
aflive hele din raske bestand af mink.
Værten Ulla Essendrop:
Ja. Men først så skal vi se på selve beslutningen
om at kræve alle mink i hele Danmark aflivet. Mette Frederiksen, både
du og Mogens Jensen har jo sagt, der er blevet begået fejl her, i og med
at der ikke var lovhjemmel til at beordre at mink i raske zoner, raske
mink uden for sikkerhedszonen skulle slås ned. Men hvordan kan der
begås så stor en fejl, at det er i strid med selve Grundloven?
Mette Frederiksen:
Altså grundlovsspørgsmål har jeg ikke mulighed
for at vurdere. Det må man vurdere juridisk. På spørgsmålet om, hvor-
dan kan situationen opstå? Så er der jo tale om en klar fejl, fordi selv-
følgelig skal der være lovhjemmel til de beslutninger, som regeringen
træffer. Og der er jo så sket en fejl i, at det var ikke til stede, da vi traf
beslutningen. Det ændrer ikke på, at beslutningen – set i lyset af situa-
tionens alvorlig – i mine øjne er den eneste beslutning, der kan træffes
både på Christiansborg og i regering.
2198
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Ulla Essendrop:
Men det, vi lurer lidt på her, det er, hvordan
kan det egentlig være, at der ikke er nogen, der på et tidspunkt har rakt
lappen i vejret, mens I har truffet de her beslutninger og sagt: ”Hey, skal
vi lige undersøge, om der, om vi har juraen på plads?”
Mette Frederiksen:
Altså, jeg vil sige, jeg har nu bestridt tre forskelli-
ge ministerposter; jeg har været beskæftigelsesminister, jeg har været
justitsminister og jeg er statsminister. Og har dermed siddet i et utal af
møder i forskellige regeringer, hvor der træffes mange beslutninger. Jeg
har aldrig oplevet, at man som minister har skulle stille spørgsmålet:
”Er det lovligt, det oplæg, som vi træffer beslutning på baggrund af?”
For det lægger vi selvfølgelig til grund, at det er.
Værten Ulla Essendrop:
Så det går du bare ud fra, når du lægger det
til grund?
Mette Frederiksen:
Ja, selvfølgelig. Selvfølgelig.
Værten Ulla Essendrop:
Okay.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Men men, i går det kom frem, at Føde-
varestyrelsen allerede tilbage i juni måned har rejst tvivl, om der over-
hovedet var retligt grundlag. Hvorfor er det så, det først kan gå op for
jer søndag, og I overhovedet kan sidde på det møde - som du siger - og
slet ikke vide, at I ikke må?
Mette Frederiksen:
Altså hvad der måtte være foregået i ministeriet og
ude i myndighederne, det er nu ved at blive håndteret i en redegørelse,
og den afventer jeg på lige fod med resten af Danmark. Og så må vi
selvfølgelig, så må vi selvfølgelig se den. Jeg tror, det er vigtigt at sige,
at hvad er det, der er bevæggrunden, for den beslutning, der er truffet?
Mandag modtager vi en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne.
Den siger, at vi har en muteret udgave af den covid-19, som hele verden
slås mod og med. Den har spredt sig. Den er i mink. Den er i mennesker.
Der er en risiko forbundet med den mutation - ikke kun den Cluster-5
alle taler om nu – men også en mulig yderligere mutation eller en anden
mutation – Cluster-6 eller 7. Og der er en risiko for folkesundheden. Når
vi får sådan en besked… Prøv at forestille jer, hvis jeg i den situation
2199
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
havde sagt: ”Det må vi lige begynde at overveje. Og vi sætter en proces
i gang.” Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Værten Ulla Essendrop:
Undskyld, jeg lige afbryder dig.
Mette Frederiksen:
Det er du velkommen til.
Værten Ulla Essendrop:
For vi skal nok komme til det sundhedsfaglige
belæg for hele det her. Det skal vi nok komme ind på senere. Lige nu
vil vi bare gerne blive i sporet for kronologien omkring de her beslut-
ninger, fordi I finder – så vidt vi forstår – ud af det søndag, at der ikke
er lovhjemmel til det, og det bliver så først kommunikeret til minkav-
lerne tirsdag. Hvorfor bliver der ikke gjort noget i samme sekund, det
går op for jer?
Mette Frederiksen:
Altså to ting: Da, da, da Statsministeriet modtager
besked om, at der ikke er lovhjemmel, så er Statsministeriets svar tilba-
ge; det må vi have, det må vi have et skriftligt papir på. Og så må Fol-
ketingets partier informeres omkring det. Og det sker så efterfølgende.
Værten Ulla Essendrop:
Så du vil hellere informere dem først, end
informere branchen der er i gang med at slå mink ihjel?
Mette Frederiksen:
Altså jeg lægger til grund, at den ansvarlige mini-
ster og det ansvarlige ministerium selvfølgelig laver den opfølgning
som i alle mulige andre sager. Når det handler om… Hvis jeg også må
færdiggøre – tak.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, selvfølgelig.
Mette Frederiksen:
Når det handler om aflivningen af minkene, som
jo er en ualmindelig tragisk situation for alle, men i særdeleshed for
vores minkavlere, for familierne og for alle dem, der er beskæftigede
i det her erhverv, så er der i vores optik ikke noget ændret af, at der
ikke er lovhjemmel, fordi minkene bør fortsat blive aflivet – desværre.
2200
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Mette Bluhme Rieck:
Hvornår de skal være, det er jo timingen,
det handler om, hvorvidt man må gøre det, mens man ikke har flertallet
til det. Du siger, at du kaster den over i Mogens Jensens ministerium.
Mette Frederiksen:
Nej, jeg kaster ikke noget. Jeg siger…..
Værten Mette Bluhme Rieck:
Du beder ham om at sørge for, at det
ryger ud, videre ud i systemet.
Mette Frederiksen:
Jeg siger i lighed med alle andre statsministre, at
man er ansvarlig for sit ressort, når man er minister i Danmark. Og
derfor har jeg selvfølgelig en klar forventning om, at når man bliver
bibragt en viden af denne her karakter, så handler man også på den.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, men i 48 timer, undrer det ikke –
knap 48 timer – undrer det dig så slet ikke, at der ikke – jeg tænker,
hvis branchen havde fået det her at vide, så var det nok kommet op i
medierne, det var nok kommet dig for øre – undrer det dig ikke, at det
ikke er kommet længere ud?
Mette Frederiksen:
Altså undskyld mig, men det er jo en del af offent-
ligheden. Altså hele mandag er diskussionen i offentligheden, hvordan
og hvornår der kan komme en hastebehandling i Folketinget. Så der er
en masse, der er en masse offentlig diskussion omkring det.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Jeg mener selve beskeden om, at det ikke
længere er et krav, men det er en opfordring. At den ikke er kommet
ud. Det ville have været i pressen.
Mette Frederiksen:
I forhold til myndighedernes kommunikation, der
må jeg henvise til myndighederne og den redegørelse, der er igangsat.
Værten Ulla Essendrop:
Hvis ansvar er det så, at I træffer, eller at I
giver denne her ordre på en ulovlig baggrund?
Mette Frederiksen:
Det er jo en fejl, der er begået.
Værten Ulla Essendrop:
Og hvor ligger ansvaret for den?
2201
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mette Frederiksen:
Ja, nu kommer der jo en redegørelse omkring forlø-
bet. Men regeringen træffer en beslutning onsdag, hvor det viser sig, at
der ikke er lovhjemmel. Og det er en fejl, som bliver begået i det rum.
Og det kan, den diskussion kan vi have i lang tid, og jeg kan beklage
det mange gange. Det har jeg ingen som helst problemer med. Jeg sagde
fra starten i marts måned: ”Venner, kære Danmark. Vi står midt i en
global pandemi. Det er danskernes helbred og liv, der er på spil. Jeg vil
gøre alt, hvad jeg kan for at få det her land godt igennem krisen. Og jeg
vil gøre rigtig meget. Jeg vil nærmest gøre alt, hvad jeg kan for at redde
så mange menneskeliv som overhovedet muligt. Vil der blive begået
fejl undervejs? Ja, det vil der.” Det her er en fejl. Kommer der flere fejl?
Givet. Og det står jeg fuldstændigt på mål for.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Kommer der flere lovbrud?
Mette Frederiksen:
Der er jo ikke nogen i denne her regering, der har
en intention om lovbrud. Og ligegyldigt hvordan man vender og drejer
det, bliver man jo også nødt til at forholde sig til, hvorfor fejlen, den
fejl, der måtte være begået, opstår. Der er jo en meget meget stor verden
til forskel på, om man sidder omkring et bord og bliver enige om: Skal
vi ikke begå et lovbrud? Skal vi ikke med åbne øjne gøre noget, der er
i strid med loven? Eller der sker en fejl. Her er der sket en fejl. Og det
er beklageligt.
Værten Ulla Essendrop:
Hvor tilfreds er du egentlig med Mogens Jen-
sens slingrekurs i denne her sag?
Mette Frederiksen:
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, når vi har at gøre
med så alvorlig en situation, hvor så mange menneskers livsværk er
på spil, at der bliver begået de her fejl fra regeringens side. Og det vil
jeg gerne så inderligt, jeg overhovedet kan det, beklage over for min-
kavlerne og deres familier.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Har du tillid til Mogens Jensen?
Mette Frederiksen:
Ja, det har jeg.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Det har du?
2202
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Mette Frederiksen:
Ja, det har jeg.
Værten Ulla Essendrop:
Men at du beklager, det kan… Hvad skal min-
kavlerne bruge det til som allerede har fået hele deres livsgrundlag
trukket væk under sig?
Mette Frederiksen:
Men der er ikke noget i, der er ikke noget i sub-
stansen, der ændres af, at denne her fejl er begået. Fordi hvis jeg og
den øvrige regering var blevet bibragt, da vi onsdag træffer…Tirsdag!
Da vi tirsdag træffer beslutningen, om at der ikke var lovhjemmel. Jeg
havde holdt præcist det samme pressemøde onsdag med den ene for-
skel, at jeg så ville have afsluttet med at sige: ”Der mangler lovhjemmel
til denne her beslutning. Vi appellerer til Folketinget om, at vi får det
hastebehandlet, men allerede nu vil vi opfordre til, at minkene bliver
slået ihjel.” Og det er det, der… En regering skal lade være med at begå
fejl. Det sker. Og så må man selvfølgelig beklage det og også lade sig
undersøge, hvad vi gør. Men substansen i det her er den samme. Mink
smitter mennesker. Vi har et behov for at have kontrol over epidemi-
en i Danmark. I vores øjne er der for mange mennesker, der er blevet
smittet på grund af mink og oveni det – og det er særligt alvorligt – så
har vi nu en muteret udgave af virus, som kan udvikle sig yderligere
med nye mutationer. Og den risiko kan vi ikke blive ved med at løbe.
Værten Ulla Essendrop:
Vi sætter lige et lille punktum foreløbigt, så
retter vi blikket mod minkavlerne, som jo altså mildest talt står noget
frustrerede tilbage.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, og i den forbindelse skal jeg nu over
og sige ordentligt velkommen til dig Knud Vest. Du er minkavler her
på Sjælland, og det har du været i mere end 50 år. Hos jer var I hurtigt
ude af starthullerne og begyndte allerede i sidste uge at aflive jeres
22.000 mink efter regeringens udmelding. Og inden der blev sået tvivl
altså om lovgrundlaget, der havde I allerede aflivet alle jeres hunner.
Hvilke konsekvenser har denne her situation for dig og jer personligt?
Minkavler Knud Vest:
Jamen den har den definitive konsekvens, at for
os der er produktionen slut om 4 dage. Der eksisterer ikke flere mink på
vores anlæg. Et anlæg, der er gearet til at kan køre de næste 30 år, fordi
2203
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
alle burene, alt er baseret på rustfrit stål – det vil sige, det er langtids-
holdbart. Vi mangler simpelthen at få en indtægt ind i fremtiden, som
ikke kommer. Der er sket det ydermere, efter den sidste auktion, som
var i september, der er skindene steget til det dobbelte eller mere i Kina,
det vil sige, vi allerede nu snakker, om det var vi forventede – for vi har
jo prøvet de her cykler, når markedsprisen kører op og ned – så skal vi
i bund, for at markedet bliver justeret. Og når vi er kommet ud af den
justering, så kommer markedet tilbage. Og sidste gang vi havde sådan
en tur, der fik vi 20 gode år efterfølgende. Det her kommer til at koste
os et driftstab år for år de næste mange mange år. Som vi jo ikke kan få.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Hvis I overhovedet kommer tilbage. Hvad
tænker du om…
Minkavler Knud Vest:
Vi kommer ikke tilbage.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Det tror du ikke? Aldrig?
Minkavler Knud Vest:
Jeg er nødt til at sige, den dag, da statsministeren
på pressemødet trak en revolver og pegede på os allesammen på én gang
og meddelte os, at hvis vi ikke vi om 10 dage havde fjernet minkene,
skulle hun nok sørge for, at resten forsvandt på den måde, vi nu har set
det foregå i Nordjylland med rådne mink, og hvad ved jeg, der må jeg
nok sige, der havde vi ikke noget valg. Jeg forstod godt meldingen. Jeg
er ikke tungnem, så derfor gik vi i gang lige med det samme. Men det
var en uhyggelig melding, som jeg… Vi kunne jo reelt ikke forholde os
til den. Og jeg måtte så lige sige samtidigt – Mette Frederiksen.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Ja, nu sidder hun her jo. Hvad er det, du
gerne vil sige til hende?
Minkavler Knud Vest:
Altså, dén beslutning, som bliver truffet i selv-
følgelig regeringen inden, som du sidder for bordenden i, der må jeg
sige, erhvervet har forsøgt gang på gang siden juli at få en kontakt og en
dialog med jer. Den har fået en stribe af diktater. Ikke én gang har man
prøvet at lytte til, hvordan vi kunne redde erhvervet. Og når jeg siger
det så direkte, så er det fordi – og det er det, jeg finder uacceptabelt fra
statsministerens side – så er det fordi, de her mink de eksisterer altså i
2204
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
alle de andre lande rundt om os, og de vil fortsætte med det. Jeg så lige,
at i USA var der døde 10.000 mink af corona. Problemet er, at de andre
lande gør ikke noget. Det vil sige, nu får vi rigtige mutationer. Her havde
vi jo i fællesskab med erhvervet og med forskerne, med veterinærerne,
havde vi kunne komme ud over det her.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Har I ikke været gode nok til at lytte til
minkbranchen, Mette, allerede meget tidligere?
Mette Frederiksen:
Der er jo i hvert fald en oplevelse af, at dialogen
ikke har været god nok.
Minkavler Knud Vest:
Det har den ikke.
Mette Frederiksen:
Og det skal vi jo altid som regering forsøge at gøre,
så godt som det overhovedet kan lade sig gøre. Og vi har en tæt dialog
med minkavlerne nu i den her svære situation, og det skal vi også
have fremadrettet. Fordi selvom at vi har været nødsaget til at træffe
denne her beslutning - og den gør ondt, og jeg kan se, hvor ondt det
gør på jer, og jeg tror egentlig, hele Danmark græder sammen med jer
over den situation, I er blevet bragt i på grund af covid-19 – så skal vi
jo gøre alt, hvad vi kan nu, for at I kommer godt herfra. Jeg håber på
en bred politisk aftale om en ordentlig kompensation til jer, der står
og har lavet investeringer og satset også i årene fremover. Nu spurgte
jeg til din alder før. Det må man ikke spørge en mand om. Jeg var lidt
overrasket over, at du er 74 – du holder dig godt. Men vi har jo mange
yngre minkavlere og medarbejdere, som måske skal over i et andet fag,
have en uddannelse, have omstillet deres produktionsapparat, så vi har
behov for også en tæt dialog fremadrettet.
Værten Ulla Essendrop:
Du siger, du vil gerne have… Du vil gerne hjæl-
pe dem til at komme godt videre. Betyder det fuld erstatning?
Mette Frederiksen:
De sidder og forhandler i de her timer med, altså
Folketingets partier og regeringen, og jeg tør ikke foregribe, hvor de
forhandlinger de lander henne, men jeg ved, at alle arbejder på at få
lavet så god en aftale som overhovedet muligt.
2205
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Minkavler Knud Vest:
Jeg må lige sige, Mette Frederiksen, at jeg er i
gang med et generationsskifte, som jeg indledte for 7 år siden, og hvor
min søn har overtaget 3/4 af anlægget, og det var jo med det klare sigte
at fortsætte de næste 20 år. Hans datter – altså mit barnebarn – hun er
uddannet på Kopenhagen Fur som sorterer. Hun var klar til at komme
med også. Så det her er altså – og min far var den, der startede – så jeg
vil nok sige, at det er 4 generationer, der blev udraderet produktions-
mæssigt.
Værten Mette Bluhme Rieck:
Og Knud, hvis det… Du vil gerne have
dem godt videre med det, siger du, det er alle naturligvis interesserede
i, men hvad skal Mette Frederiksen og regeringen gøre, hvis der skal
komme bare noget, der bare minder om en værdig afslutning på det
her for jer?
Minkavler Knud Vest:
Jamen der er slet ikke noget at spille om. Man
skal give et driftstab fremadrettet de næste 10 år til de folk, der er i er-
hvervet. Det kan godt være, det ikke er normalt, men du har selv sagt, det
her er ikke normalt. Og derfor kommer staten til i denne her situation
at tage en hel anden dimension, end den er vant til. Det her må være
det mindste, man kan kræve. Og jeg føler virkelig en gang imellem – og
jeg er nødt til at sige det direkte til statsministeren – jeg føler, du har
gemt dig lidt for meget bag frygt. Fordi når først, at Kåre Mølbak går
ud bagefter og siger: ”Nå ja, men det var jo ikke, den der Cluster-5 var
jo ikke så slem alligevel”, altså så er jeg ved…. Det er jo også det, der gør
os dybt frustrerede, altså at vi får at vide, at det er ikke så farligt, og
som jeg siger, det næste er… Om 2-3 måneder må vi formode – ud for
det Pfizer meddelte i forgårs – så har vi vacciner. I samme øjeblik vi har
vacciner, så har vi menneskeflokken, populationen, forhåbentlig sikret.
Samtidig så stopper smitten til minkene. På samme tid, hvis du havde
givet os lov til at lade være med at slå vores mink ihjel – udover de syge,
det er jeg enig med dig i, fuldkommen enig - hvis du have ladet resten
leve, så havde vi kunnet komme videre, og så kunne vi have taget de
enkeltbesætninger, der så var kommet efterfølgende. Men samtidig var
smittetrykket jo faldet, hvis du var ventet 14 dage, så var det jo faldet
dramatisk, fordi så havde vi fået pelset ud.
2206
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Værten Mette Bluhme Rieck:
Det bliver meget detaljeret nu, Knud. Jeg
kan godt forstå det. Det er naturligvis noget, du brænder for. Prøv at
høre, vi kommer videre ind på det her med netop det sundhedsfaglige
belæg for beslutningen. Tusind tak for besøget til dig.
Minkavler Knud Vest:
Tak.
…”
9.7.1.32. Fødevarestyrelsens mail af 13. november 2020 til minkavlere
i zone 3
Den 13. november 2020 udsendte Fødevarestyrelsen yderligere oplysninger
til minkavlere i zone 3. Det skete i en mail sendt kl. 16.41, hvori det bl.a. blev
adresseret, at det var regeringens ambition at aflive alle mink, og at det stadig
var uafklaret hvilken erstatning, der kunne blive tale om:
”…
Emne:
Information til minkavlere udenfor 7,8 km zoner
Kære minkejere med minkfarme udenfor 7,8 km zonerne
Det er regeringens ambition at aflive af alle mink.
Der er pt. ikke hjemmel til at aflive mink på minkfarme uden for zo-
nerne eller til at kræve dem aflivet.
Hvis du har en minkfarm beliggende uden for en zone, opfordres du
til selv at sørge for at aflive og pelse, som du plejer i pelsningssæsonen.
Myndighederne betaler ikke for bortskaffelse af aflivede mink fra mink-
farme, som ikke befinder sig i en zone.
Myndighederne kan hjælpe med at bestille containe, hvis du ikke selv
kan skaffe containere. Du skal ringe på telefon (...), hvis myndighederne
skal hjælpe med at skaffe containere.
Optællingen af minkfarme uden for zonerne fortsætter.
2207
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0464.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er stadig uafklaret, hvilken erstatning der kan blive tale om for
minkfarme uden for zonerne
…”
9.7.1.33. Overvejelser i Justitsministeriet om kontakt med minkavler-
ne
Justitsminister Nick Hækkerup skrev søndag den 15. november 2020 en sms
til sin departementschef Johan Legarth om myndighedernes kontakt med
minkavlerne om aflivning, og at departementschef Barbara Bertelsen var inde
over. Det skete som følge af presseomtale herom:
”…
Nick Hækkerup kl. 13.10:
Hej Johan
Jeg har fået denne fra Mette, som skriver det er vigtigt, at få stoppet.
BBB er også inde over. Vil du sætte i værk, og give mig en status?
Nick
[vedhæftet screenshot fra Berlingske med følgende indhold:
Minkavlernes formand: Optælling af mink fortsætter uden lovhjemmel
Lørdag tog myndighederne fortsat kontakt til minkavlerne med henblik
på aflivning, oplyser Danske Minkavlere. Der er kommet en byge af
kommentarer om magtmisbrug og grundlovsbrud til hærchef Michael
Anker Lollesgaards video om aflivningsoperationen]
Johan Legarth kl. 13.26:
Der skulle siden i aftes være en klar fælles forståelse med minkavlernes
formand. Den forståelse (gående på, at de gerne vil kontaktes i forbin-
delse med smitte og optælling – også uden for zonerne-; men i øvrigt
gerne selv vil kontakte myndighederne) er Fødevarestyrelsen i gang
med at nedfælde en instruks til NOST. Indtil den foreligger rækker
politiet og forsvaret ikke af egen drift ud til nogen uden for zonerne.
Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet er ved at koordinere ekstern kom-
munikation.
2208
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0465.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Nick Hækkerup kl. 13.47:
Ken jeg sende den til Mette
Johan Legarth kl. 13.58:
Det tænker jeg. Måske skal indledningen være ”på baggrund af dialog
i går aftes med minkavlernes formand skulle der være en klar fælles
forståelse…”
- Blot så det ikke lyder som om der ikke har været forståelse tidligere.
…”
Justitsminister Nick Hækkerup har herom forklaret
990
, at dette var den eneste
kommunikation, de havde om det spørgsmål.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
991
, at
han tror, at der havde været en drøftelse med mellem Rigspolitiet og Fødeva-
restyrelsen samt minkavlerne omhandlende omfanget af bistand i forhold til
optælling. Nogle avlere ville gerne have foretaget optælling; andre ønskede det
ikke. Der var en opfattelse af, at myndighederne pressede på i forhold til min-
kavlere, som ikke ønskede bistand. Det var afgørende, at myndighederne kun
gjorde det, som minkavlerne var indforstået med. Her trådte man yderligere
et skridt tilbage. Det er ikke usædvanligt, at Statsministeriet gør et ressortmi-
nisterium opmærksom på omtale i medierne, som angår ressortministeriet.
9.7.1.34. Åbent brev fra medlem af Folketinget til statsministeren og
miljø- og fødevareministeren
Søndag den 15. november 2020 kl. 19.07 sendte medlem af Folketinget Ras-
mus Jarlov (KF) på vegne af de borgerlige partier et åbent brev til statsmini-
steren og miljø- og fødevareministeren, hvori de borgerlige partier (Venstre,
Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Al-
liance) opfordrede regeringen til at stoppe med at presse minkavlerne. Brevet
havde forinden været genstand for omtale i et Ritzau-telegram bragt kl. 14.50
og en artikel bragt i Berlingske kl. 16.22, ligesom brevet forinden tillige var
blevet bragt på bl.a. Alex Vanopslaghs Facebookside.
990 Forklaringsdokumentet side 808
991 Forklaringsdokumentet side 619
2209
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af brevet fremgår:
”…
Kære statsminister og fødevareminister,
Stop omgående med at presse avlere til at aflive usmittede minkbesæt-
ninger udenfor risikozonerne.
Regeringen omgår efter vores opfattelse fortsat loven, og derved fort-
sætter den ulovligt beordrede aflivning af usmittede minkbesætninger
udenfor risikozonerne. Der er derfor behov for, at I omgående skrider
ind.
Da regeringen udstedte den ulovlige ordre, at alle mink skulle aflives,
udlovede regeringen samtidig en lige så ulovlig og uhjemlet tempobo-
nus til avlerne for at aflive deres dyr senest mandag d. 16. november.
Regeringen har trukket det ulovlige påbud om at aflive usmittede mink-
besætninger udenfor risikozonerne tilbage, men regeringen har ikke
trukket tempobonussen tilbage. På Fødevarestyrelsens hjemmeside
står der fortsat, at det er en ”betingelse for at du bliver berettiget til at
modtage bonus for hurtig aflivning, at du er færdig senest denne dato.”
Der står også, at ”Du får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene
i farmen er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen,
som tæller fra den 6. november 2020). Hvis du ikke selv afliver dine
mink, vil myndighederne, når hjemmel hertil er tilvejebragt, stå for
aflivningen.
Når myndighederne afliver dine mink, vil du ikke modtage tempobonus
på 20 kr./mink.”
Det fremstår således meget klart, at hvis minkavlerne ikke reagerer
nu og her med deadline den 16. november, så mister de adgangen til
den ikke-lovmedholdige tempobonus. Og at de uanset må forvente, at
myndighederne vil aflive deres mink.
2210
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Selvom der er udsendt en noget uklar e-mail til avlerne om, at der ikke
er hjemmel til tempobonus, så fremgår der altså stadig en deadline for
aflivning i morgen mandag for at opnå en bonus.
Vi forstår derfor godt, hvis danske avlere med raske besætninger fortsat
tror, at deres besætninger skal aflives – i tråd med, hvad statsministeren
sagde på pressemødet den 5. november - for at opnå bonus, og hvis de
tror, at de i højere grad vil blive berettiget til erstatning, hvis de har
aflivet alle deres dyr senest mandag.
Det er svært ikke at se som et bevidst forsøg fra regeringen på at få af-
livningen af alle mink presset igennem, at regeringen efterlader avlerne
med denne tvivl og dermed ansporer dem til, at gennemføre aflivningen
så hurtigt som muligt. Det fremgår således også, at ”Det er regeringens
ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået
den 16. november 2020.”
Regeringen skal respektere, at aflivningen af alle mink i Danmark er
Folketingets beslutning, og at denne beslutning ikke er truffet endnu.
Med den forgangne uge in mente burde man kommunikere krystalklart
og ikke forsøge at presse det igennem ved kommunikation om en tem-
pobonus, som er ulovlig. Det efterlader uklarhed om, hvorvidt den er
trukket tilbage. Det er mangel på respekt både for avlerne, deres familier
og livsværk, samt for Folketinget og dansk lovgivning. Vi forventer, at
regeringen fremadrettet respekterer alle dele.
Derfor forventer vi, at regeringen omgående bekræfter offentligt, at
regeringens tempobonus bundet op på mandag ikke længere er gæl-
dende, og at det ikke er regeringens ambition, at avlere med usmittede
besætninger udenfor risikozoner, skal stilles dårligere økonomisk, hvis
de ikke når tidsfristen mandag.
Vi kan garantere, at vores partier vil støtte, at ingen avlere bliver dårli-
gere stillet økonomisk end hvad regeringen har stillet dem i udsigt. Men
vi kan også garantere, at vi ikke vil indgå en politisk aftale, hvor der
indgår en tempobonus med tidsfrist mandag for avlere med usmittede
besætninger udenfor risikozonerne.
…”
2211
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0468.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
992
, at
han så Rasmus Jarlovs brev. Hastelovforslaget var på dette tidspunkt ikke
blevet til noget, og det stod helt klart for minkavlerne, at det var frivilligt for
minkavlerne i zone 3, hvorvidt de ville aflive deres mink. Han overvejede
ikke, hvorvidt der var behov for yderligere information til minkavlerne. Det
var almindelig kendt, at der ikke kunne skabes lovhjemmel ved en hastebe-
handling af lovforslaget.
Foranlediget af Ritzau-telegrammet kl. 14.50 var der en mailkorrespondance
i Miljø- og Fødevareministeriet mellem pressechef Bjarke Kamstrup og særlig
rådgiver Søren Andersen om en kommentar til det åbne brev. Af Søren Ander-
sens mail sendt kl. 15.54, som blev sendt i kopi til blandt andre afdelingschef
Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby fremgår:
”…
Skal selvfølgelig cleares med Stm, men kan det ikke være en linje i
denne retning:
Det er stadig regeringens ambition at få aflivet alle mink af hensyn
til folkesundheden. Vi ser stadig, at minkfarme bliver smittet med co-
vid-19 og at smitten breder sig rundt i landet. Sundhedsmyndigheder-
nes vurdering er stadig, at et stort reservoir med smitte, er bekymrende
og til fare for folkesundheden. Vi kigger gerne på at skubbe deadline
for tempobonus, så længe det er sundhedsmæssigt forsvarligt, men
det kræver at der kan nås en aftale om erstatning til minkavlerne ved
forhandlingsbordet.
…”
9.7.1.35. Pressemeddelelse om forlængelse af fristen for tempobonus
Den 15. november 2020 sent om aftenen udarbejdede Miljø- og Fødevaremini-
steriet en pressemeddelelse, som angik en forlængelse af fristen for aflivninger
til den 19. november 2020. Pressemeddelelsen blev godkendt af kontorchef
Paolo Drostby, afdelingschef Tejs Binderup, departementschef Henrik Studs-
gaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og blev udsendt kort efter
midnat mandag den 16. november 2020. Af pressemeddelelsen fremgår:
992 Forklaringsdokumentet side 1609
2212
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Pressemeddelelse
Den 15. november 2020
Regeringen vil forlænge fristen for minkavlernes ”tempobonus”
Regeringen ønsker at forlænge fristen for aflivning under tempobonus-
ordningen fra den 16. til den 19. november.
Over hele landet arbejder minkavlere i disse dage side om side med
myndighederne for at få aflivet de danske mink.
Regeringen har noteret sig, at der er et stort ønske om at få udsat fristen
for aflivning af alle mink under tempo-bonus ordningen, og vil derfor
rykke fristen fra den 16. til den 19. november 2020.
- Minkavlerne har ydet en fantastisk indsats, og uden deres samarbejde
ville dette enorme arbejde ikke kunne lykkes. Den indsats vil regeringen
gerne anerkende og sikre, at de sidste minkavlere får ordentlig tid til at
få aflivet de sidste dyr. siger fødevareminister Mogens Jensen.
Tempo-bonus ordningen betyder, at minkavlere får en bonus for hurtig
aflivning af deres dyr. Beløbene i ordningen vil der ikke blive ændret på.
I de syv nordjyske kommuner får minkavlerne 30 kroner per mink, de
har aflivet inden den 9. november. I resten af landet modtager avlerne
en tempobonus på 20 kroner, hvis de afliver minkene inden den 19.
november.
Tempo er vigtigt for folkesundheden
Selvom fristen bliver forlænget, er tempobonussen et vigtigt element i
strategien om at aflive alle danske mink.
- Det er stadig regeringens ambition at få aflivet alle mink af hensyn til
folkesundheden. På trods af den omfattende indsats der er i gang, bliver
minkfarme stadig smittet med covid-19 og smitten breder sig rundt i
landet. Sundhedsmyndighedernes vurdering er da også stadig, at et stort
2213
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0470.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
reservoir med smitte er bekymrende og til fare for folkesundheden,
siger fødevareminister Mogens Jensen.
Det vil kræve hjemmel i lovgivningen af udbetale tempobonussen. Re-
geringen forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om erstatning
til minkavlerne, herunder tempo-bonus.
…”
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
993
, at
han ikke husker, hvorvidt han rådgav Mogens Jensen i forbindelse med denne
pressemeddelelse. Det var minkavlerne, der ønskede en forlængelse af tids-
fristen for tempobonus. Man var på dette tidspunkt ret sikre på, at der var
parlamentarisk flertal for at sikre minkavlerne tempobonus og økonomisk
kompensation.
Kort efter midnat den 16. november 2020 kl. 00.17 udsendte Fødevarestyrel-
sen en mail til alle minkavlere om forlængelse af fristen for aflivning under
ordningen med tempobonus. Indholdet af mailen blev godkendt af kontorchef
Paolo Drostby, afdelingschef Tejs Binderup og miljø- og fødevareminister Mo-
gens Jensen samtidig med godkendelsen af indholdet af pressemeddelelsen.
Af mailen fremgår:
”…
Kære Minkavler
Du har med brev af 10. november 2020 fået besked om, at du får 20
kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene på din minkfarm er aflivet
senest den 16. november 2020. Som det fremgår af brevet er regeringen
i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler til bl.a. at udbetale
de besluttede tempobonusser.
Den omtalte tempo-bonus indgår som en del af de politiske forhandlin-
ger, der i øjeblikket pågår mellem regeringen og Folketingets politiske
partier om bl.a. erstatning og kompensation til minkavlere. Forhand-
993 Forklaringsdokumentet side 1610
2214
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
lingerne er endnu igang og regeringen forventer i den forbindelse, at
muligheden for at opnå tempobonus vil blive udstrakt til minkfarme,
hvor aflivning er sket den 19. november 2020.
Med venlig hilsen
Hanne Larsen
Veterinærdirektør
…”
9.7.1.36. Presseomtale vedrørende forlængelse af tempobonus
TV 2 Nyheder bragte mandag den 16. november 2020 kl. 09.00 en artikel om
forlængelsen af fristen for tempobonus, hvori professor Sten Bønsing udtalte
sig kritisk om tempobonus. Af artiklen fremgår:
”Regeringen
forlænger bonusfrist uden lovgrundlag: - Stærkt kritisa-
belt, siger juraprofessor
Regeringen forlænger ordning, der skal belønne avlere, som effektivt slår
deres mink ned. Men juraen er ikke på plads.
Landets minkavlere har fået tre dage mere til at slå deres minkbesæt-
ninger ned og fortsat få del i regeringens såkaldte tempobonus.
Den betyder, at minkavlere i syv nordjyske kommuner får 30 kroner
ekstra per mink, som de har aflivet inden 19. november.
I resten af landet modtager avlerne 20 kroner ekstra, hvis de slår deres
mink ned inden 19. november.
Regeringen har dog fortsat ikke sikret sig hjemmel til at udbetale en
bonus til minkavlerne.
Det kalder professor i forvaltningsret Sten Bønsing for mærkeligt og
”stærkt kritisabelt”.
2215
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Det må være sådan, at det bærende retsprincip er, at man har et lov-
grundlag, for det man gør. Det er derfor, man vælger et folketing og har
lovgivning i Danmark. Enten har man en lov, hvor der står, at man får
udbetalt en bonus, eller også har man det ikke, siger Bønsing.
Opposition: - Stop med at presse avlere
De blå partier i Folketinget sendte søndag et åbent brev til statsmini-
steren og fødevareministeren.
Her kritiserer de i skarpe vendinger, at regeringen ikke har trukket
turbobonussen tilbage, når der ikke er hjemmel til at udbetale en sådan.
De vil derfor have aflyst tidsfristen for hurtig aflivning af mink:
- Det er svært ikke at se som et bevidst forsøg fra regeringen på at
få aflivningen af alle mink presset igennem, at regeringen efterlader
avlerne med denne tvivl og dermed ansporer dem til at gennemføre
aflivningen så hurtigt som muligt, skriver de blå partier.
Pelsavlerforening: - Noget rod
Regeringen kalder bonusordningen, som minkavlerne har udsigt til, for
”et vigtigt element i strategien om at aflive alle danske mink”.
Minkavlerne selv karakteriserer dog ordningen lidt anderledes - nemlig
som ”noget rod”.
I hvert fald hvis man spørger formand i Midtjyllands Pelsavlerforening,
John Vagn Papsø.
Ifølge ham vidner forlængelsen af fristen om, at der ikke er styr på
noget som helst.
- De sidste ni døgn har vi brugt på at tilrettelægge, hvor mange dyr vi
skulle aflive. Pludselig kan vi se, at vi får tre døgn ekstra. Det er noget
forfærdeligt rod. Jeg ved ikke, om de er klar over, hvordan de behandler
os, siger han.
2216
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Papsø mener, at minkavlerne har vist samfundssind ved at aflive deres
dyr uden at vide, hvad de får i erstatning, og krydser derfor fingre for,
at regeringen snart lander en aftale om kompensation.
Minkavlere skal ikke frygte for erstatning
Selvom lovgrundlaget ikke er på plads, skal minkavlerne ikke frygte
for deres bonus.
Det vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk
Universitet.
Han påpeger, at minkavlerne potentielt vil kunne få medhold ved dom-
stolene til tempobonussen, fordi de har haft ”en berettiget forventning
om den”.
Sten Bønsing er heller ikke bekymret for minkavlernes mulighed for
erstatning, selvom der altså ikke er noget lovgrundlag.
- Staten må være erstatningsansvarlig for at have truffet en ulovlig
beslutning og givet et tilsagn, de ikke har ret til. Men det er meget
risikofyldt for de ministre, der kan blive straffet for at have sat de her
ulovlige initiativer i gang, siger Bønsing.
Ud over fartbonussen får minkavlerne også et beløb per mink, der lyder
på mellem 141,30 kroner per minkhvalp og 165,40 kroner per avlshun.”
9.7.1.37. Justitsministerens tweet af 16. november 2020
Senere mandag den 16. november 2020 var der en sms-korrespondance mel-
lem justitsminister Nick Hækkerup og dennes særlige rådgiver Michael Bauns-
gaard Schreiber om et twitter-citat fra justitsministeren om forlængelse af
fristen for at opnå tempobonus. Korrespondancen fortsatte tirsdag den 17.
november 2020 om morgenen, hvor Justitsministeriets pressechef Emil Mel-
chior også deltog. Det fremgår af korrespondancen, at også Statsministeriet
havde haft bemærkninger:
2217
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0474.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Michael Baunsgaard Schreiber, den 16. november 2020 kl. 22.49:
Kære Nick (og Johan)
Hvis du er enig sender vi dette ud på Twitter her til aften. Jeg vil dog
lige cleare med Juste først, hvis du er enig i ordlyden: Regeringen er
i dag blevet kritiseret for at forlænge en ordning, der skal belønne
minkavlerne for at aflive deres mink inden den 16. november, selvom
lovhjemmel endnu ikke er på plads.
Det fremgår helt klart af det brev, der er sendt til minkavlerne søn-
dag aften, at der arbejdes på at etablere den nødvendige hjemmel, og
at regeringen på baggrund af de politiske forhandlinger forventer, at
tempobonussen vil blive udstrakt til den 19. november. Hverken før
eller efter den politiske aftale, der nu er indgået om tempobonus, var
indholdet af brevet i strid med nogen som helst regler. Brevet er altså
ikke ”ulovligt”. Bh. m
Nick Hækkerup, den 16. november 2020 kl. 22.56:
(emoji) Afsted med den. Nick
Emil Melchior, den 17. november 2020 kl. 08.21:
Kære Nick, neden for et udkast til citat om tempobonus, som kan sendes
til Ritzau her til morgen/formiddag. Det udkast, du så i går aftes, er ikke
blevet benyttet, fordi STM havde bemærkninger, så nedenstående citat
er justeret i lyset heraf. Johan og Michael har godkendt. Ok?
Justitsminister Nick Hækkerup: ”Regeringen bliver af nogen kritiseret
for, at vi bliver ved med at begå fejl i sagen om aflivning af mink – fx
i forhold til de såkaldte tempobonusser. Regeringen har i meget klare
vendinger beklaget, at der er blevet begået fejl i forløbet. Men det er
fx ikke, som det er blevet hævdet, ulovligt, at myndighederne søndag
aften skrev ud til minkavlerne, at der blev arbejdet på at etablere den
nødvendige hjemmel, og at regeringen forventede, at resultatet af de
politiske forhandlinger ville blive en forlængelse af ordningen med
tempobonus fra den 16. til den 19. november. Hvilket det nu i øvrigt er
blevet med den politiske aftale om bl.a. tempobonus, der blev indgået
i går aftes. Der er ikke og kan aldrig være noget ulovligt i at oplyse
2218
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0475.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
om regeringens forventninger til resultatet af en politisk proces. Det
burde sige sig selv. Det var heller ikke ulovligt, at myndighederne den
10. november meldte ud til minkavlerne, at regeringen arbejdede på
at etablere de nødvendige hjemler til bl.a. at udbetale tempobonusser.
Det ændrer ikke ved de fejl, der er begået. Og det ændrer ikke ved, at
minkavlerne er i en dybt ulykkelig situation.”
Nick Hækkerup, den 17. november 2020, kl. 09.02:
Fint. Nick
…”
Justitsminister Nick Hækkerup har forklaret
994
, at han vil tro, at beskeden
blev lagt på Twitter, da han kort efter svarede Michael Baunsgaard Schreiber
”Afsted med den…”. Det var ikke ham, der stod for Twitter-kontoen, og det
var hans særlige rådgivere, der foreslog opslaget. ”Juste” henviste til Martin
Justesen. Opslaget lagde sig op ad den politiske diskussion om, hvorvidt rege-
ringen handlede ulovligt med videre. Han vil tro, at opslaget var et svar i en
debat om lovligheden af tempobonus. Det var tidligere meldt ud, at det ikke
krævede lovhjemmel, når man politisk sagde, hvad man gerne ville bruge
penge på. Det omtalte brev måtte være det seneste brev til minkavlerne. Han
ved ikke, hvorfor der ikke blev nævnt noget om frivillighed med hensyn til
aflivning i zone 3.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om sms’en kl. 22.49
forklaret
995
, at det skulle cleares med Martin Justesen, da sagen på dette tids-
punkt påkaldte sig så meget opmærksomhed, at det var nødvendigt at sikre
sig, at kommunikationen blev koordineret på tværs af ministerierne.
Den 19. november 2020 kl. 07.56 blev følgende tweet skrevet på Justitsmini-
steriets Twitter-profil med overskriften ”Justitsminister Nick Hækkerup om
den seneste tids debat #dkpol”:
”…
”Det bliver i flere medier udlagt som om, at flere ministre, herunder mig
selv, på et møde i Corona-Udvalget d. 1. oktober skulle være blevet ”advaret
994 Forklaringsdokumentet side 809
995 Forklaringsdokumentet side 620
2219
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0476.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
om manglende lovgrundlag” for beslutningen om at aflive alle mink. Det
er en helt urimelig udlægning.
For det første fremgør det af den redegørelse, der er blevet fremsendt,
at spørgsmålet om hjemmel til aflivning af minke udenfor risikozonerne
slet ikke bliver drøftet på mødet d. 1. oktober. For det andet fremgår det
tydeligt af redegørelsen, at embedsmændene ikke foretager den ”’tekni-
ske afklaring” af spørgsmålet om lovgrundlag, som de ifølge materialet
til mødet skal foretage i tilfælde af, at det på et senere tidspunkt bliver
besluttet af aflive alle mink. På den baggrund synes jeg, at det er helt uri-
meligt at udlægge det som om, at ministrene skulle være blevet ”advaret”
om manglende lovhjemmel på baggrund af mødet den 1. oktober.”
Justitsminister Nick Hækkerup
…”
Justitsminister Nick Hækkerup har herom forklaret
996
, at mediernes udlæg-
ning var urimelig, idet mødedeltagerne på CU-mødet den 1. oktober 2020
alene forholdt sig til selve temaet for mødet. Det var ikke en rimelig udlægning,
at der allerede den 1. oktober 2020 blev advaret om, at der kunne komme et
hjemmelsproblem sidenhen, da dette slet ikke var mødets fokus. På det tids-
punkt fyldte smitte blandt mink ikke så meget, og han var beskæftiget med
et politiforlig, indgreb over for vanvidskørsel med videre, men emnet var på
vej op ad dagsordenen.
9.7.1.38. Justitsministeriets pressemeddelelse af 19. november 2020
Der blev den 19. november 2020 udsendt en pressemeddelelse på
www.justits-
ministeriet.dk
med overskriften ”Justitsminister Nick Hækkerup om kritik af
regeringen for at give en ”ulovlig ordre” på pressemøder den 4. og 5. novem-
ber”. Af pressemeddelelsen fremgår:
”…
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler:
996 Forklaringsdokumentet side 815
2220
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”Politisk er vi også i denne sag nødt til at kunne have en diskussion
på de rigtige præmisser. Der er rigtig mange ting i det her forløb, der
er gået galt, og som regeringen og myndighederne fuldt fortjent bliver
kritiseret for. Det beklager og undskylder regeringen dybt – ikke mindst
over for minkavlerne, som står i en meget vanskelig situation. Men det
er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen på pressemøderne den 4. og 5.
november 2020 har givet en ulovlig ordre.”
Som det fremgår af Justitsministeriets notits af 18. november 2020,
kan en udtalelse på et pressemøde ikke udgøre en ”ordre” (en befaling
eller et pålæg) til borgerne, f.eks. minkavlerne. Det er faktuelt forkert
at omtale dette som en ”ordre”.
Der henvises til følgende i notitsen s. 3: ”Udtalelser på pressemøder
og politiske udmeldinger i øvrigt udgør hverken administrative rets-
forskrifter eller konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder
eller pligter for borgerne. Udtalelser på pressemøder har ikke et retligt
indhold over for borgerne, ligesom der heller ikke knytter sig retsvirk-
ninger for borgerne til fremsættelsen heraf. Sådanne udtalelser er så-
ledes efter deres karakter ikke omfattet af legalitetsprincippets krav
om hjemmel.”
Det bemærkes, at Justitsministeriet i ovennævnte notits i forlængelse
af beskrivelsen af kommunikationen til kommunikationen til minkav-
lerne fra Fødevarestyrelsen og NOST’en anfører, at selv om udtalelser
på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt ikke har en retlig
karakter for borgerne, må det antages, at udmeldingerne fra regerin-
gen, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel til aflivning af
mink uden for zonerne, i den konkrete situation har forstærket ind-
trykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne udstede påbud
eller tilkendegivelser af lignende retlig karakter om aflivning uden for
smittezonerne.
Det fremgår videre af Justitsministeriets notits, at det på det foreliggen-
de grundlag er Justitsministeriets vurdering, at embedsværkets forbere-
delse af regeringens offentlige kommunikation ikke har levet op til de
standarder, som må kunne forventes. Som det fremgår af fødevaremi-
nisterens redegørelse (s. 10 og s. 12), var ingen ministre bekendt med
2221
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0478.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
den manglende lovhjemmel eller drøftelserne om hjemmelsspørgsmå-
let hverken i forbindelse med pressemødet onsdag eller torsdag.
Læs notits vedrørende visse retlige spørgsmål her
(https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l77/spm/95/index.htm).
…”
Justitsminister Nick Hækkerup har hertil forklaret
997
, at ”regeringen” i hvert
fald også omfattede ham. Han husker ikke, hvordan pressemeddelelsen kon-
kret var blevet til.
9.7.1.39. Overvejelser i Justitsministeriet om pressehåndtering
Den 21. november 2020 var der en sms-korrespondance mellem justitsmini-
ster Nick Hækkerup og dennes særlige rådgiver Michael Baunsgaard Schreiber
om pressehåndtering. Af sms-korrespondancen fremgår, at Michael Bauns-
gaard Schreiber kl. 09.20 skrev således:
”…
Hej Nick. Det er nok artikler som denne, som STM godt kunne tænke
sig, at vi gik noget hårdere til. Det er jo ikke just et hårdt tilbageslag
det, som de citerer dig for. Men hvis vi skal gå i rette med det, så skal
vi tilbyde at give dem dig igen. Du vil så kunne sige noget i retning af:
Det er eksperterne der sludrer. Ansvaret for at rette op på fejlen var
Mogens’. Vi har ministerstyre i DK med delt ressort. Og at det ikke
sker hurtigere er lige præcis det, som Mogens beklager i sit brev til FT.
Mette er derfor fuldstændig ansvarsfri og nu må vrøvlerierne stoppe.
Bh m
[link: Eksperter undsiger Mette Frederiksens mink-forklaring: ’Noget
sludder og vrøvl’ | Politik | DR]
…”,
997 Forklaringsdokumentet side 816
2222
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0479.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Justitsminister Nick Hækkerup har om beskeden forklaret
998
, at ”STM” kunne
stå for både Statsministeriet og statsministeren. Der kan have været en dialog
mellem Michael Bundsgaard Schreiber og f.eks. Martin Justesen om nogle ar-
tikler, som de ville slå hårdere tilbage på eller afvise. Han ved ikke, hvad der
præcis henvises til. Han vil tro, at det handlede om, at Mette Frederiksen følte,
at det ville være godt for deres position i debatten, hvis han blev inddraget
i den juridiske diskussion. Han husker ikke artiklen, men det kunne tyde på
diskussionen om, hvorvidt Mette Frederiksen havde en særlig tilsynspligt over
for de andre ministre, herunder over for Mogens Jensen. En justitsminister
kunne indtræde i debatten med en anden autoritet end andre ministerier. Hvis
det handlede om en statsministers ansvar, vil han tro, at hans svar lænede
sig op af, hvilke pligter en statsminister juridisk set har i den sammenhæng.
9.7.1.40. Mødet med minkavlerne den 24. november 2020 om kom-
pensation
Det fremgår af en mail sendt af kontorchef Julie Sonne, Erhvervsministeriet, at
der den 24. november 2020 blev afholdt møde med minkavlerforeningen og
Kopenhagen Fur. Mailen blev sendt kl. 17.35 til afdelingschef Tejs Binderup
og kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet m.fl. Af mailen
fremgår følgende opsamling fra mødet i Erhvervsministeriet:
”…
Hermed hurtig opsamling fra møde i EM med minkavlerne her til efe-
trmiddag.
Generelt var de positive over for den kompensationsmodel, der nu er
i spil, dog har de en række spg og bekymringer, de særligt vil vende.
Det blev aftalt, at der hurtigt vil blive inviteret til teknikermøde her i
EM, hvor vi også meget gerne vil have deltagelse fra jer i MFVM. Tejs,
Steens sekretær Mette tager fat i dig mhp at planlægge mødet.
Herudover et par punkter til intern opfølgning, hvor vi håber, I i MFVM
også kan hjælpe:
998 Forklaringsdokumentet side 810
2223
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0480.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1. De vil meget gerne have erstatning for 2020 plus ti år, ikke ni år. Vi
regner på, hvad det vil koste med et ekstra år. Men begynder I at have
nogen meldinger på, hvem der har pelsen i 2020 og derfor ikke skal
have erstatning (så vi kan se, hvor meget vi ”sparer” i erstatning i 2020
på den konto)?
2. De nævner servitutter om nedrivning på rigtigt mange farme. Kan
vi så ikke spare udgifterne til offentlig nedrivning, hvis farmerne selv
har en forpligtelse til at rive bygningerne ned, når der ikke længere er
minkdrift? Min DC spørger, om man bør overveje dette, og om I evt vil
kunne skrive et lille papir om sagen?
3. Endelig peger de på, at en række bedrifter har blandede ejerskaber,
fx at én ejer fx tre minkstalde, men at dyrene i staldene ejes at tre
forskellige forpagtere. Vi skal have fundet ud af, hvordan vi håndterer
det ifht beregning af erstatning, jeg tænker, det er en af de ting, vi må
drøfte på teknikermødet med branchen.
Giv meget gerne en melding retur på, om I kan hjælpe med punkterne
ovenfor eller har spg eller andet.
…”
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har herom forkla-
ret
999
, at Miljø- og Fødevareministeriet havde en arbejdsgruppe, som havde
dialogen med Julie Sonne om, hvilken kompensationsmodel minkavlerne
skulle have. Arbejdet med kompensationsmodellen pågik parallelt med det
lovforberedende arbejde under ledelse af Paolo Drostby. Det blev løbende
drøftet, om det lovforberedende arbejde kunne rumme den valgte kompensa-
tionsmodel. Hun har ikke i løbet af sit arbejde med kompensationsmodellen,
været involveret i statsstøttereglerne eller EU-retlige regler, idet dette ikke er
hendes kompetenceområde.
Ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Lykke Feld sendte kl. 18.01
sine noter fra mødet med minkavlerne den 24. november 2020 i en intern
mail i Miljø- og Fødevareministeriet heriblandt til Katja Goodhew og Paolo
999 Forklaringsdokumentet side 104
2224
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Drostby med kopi til Tejs Binderup m.fl. Mailen havde emnet ”Noter fra møde
med minkbranchen d. 24. november ”. Af mailen fremgår:
”…
Hermed mine noter fra møde med minkbranchen. Noterne er til internt
brug i departementet.
Deltagere: Minkavler Tage Pedersen, formand for Kopenhagen Fur og
Danske Minkavlere, Minkavler John Papsø, Minkavler Henning Chri-
stensen, Adm. direktør Jesper Lauge Christensen, Kopenhagen Fur, Di-
rektør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, ministeren, SR, Sarah Børner,
Tejs Binderup, Paolo Drostby, min. sek.
- Ministeren indleder med, at han ved, det er en svær situation. Han vil
gerne have en meget tæt dialog med erhvervet, være lyttende og have
en åben dør.
- Han er meget fokuseret på at der bliver lavet en aftale om erstatning/
kompensation. Der er de sidste knæbøjninger, for at få modellen på
plads. Håber at branchen kan se sig selv i modellen. Branchen skal
have mulighed for både at komme med kritik og konstruktive forslag.
- Ministeren giver ordet til Tage Pedersen og inviterer ham til, at give
sin version af situationen. Ministeren vil gerne give sit nummer til bran-
chen, så de har mulighed for at have en direkte dialog med ministeren.
- Tage Pedersen: Det bliver et kort bekendtskab. Når kompensationen
er på plads forsvinder erhvervet fra ministerens ressort.
o Folkesundheden har stået øverst på listen for erhvervet
o Branchen har siden september forsøgt at komme i dialog med er-
hvervet. De har ikke været inddraget, men kun fået underretninger
o Branchen var enige i strategi for aflivning, men uenig i zonernes
størrelse. FVST kunne ikke magte den opgave, der blev givet.
2225
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
o Der blev ikke lagt en plan og det gik alt for langsomt frem med
at få aflivet og smitten spredte sig. Største problem er, at branchen
ikke blev involveret. Der kom dårlige løsninger.
o Da branchen endelig selv blev inddraget i aflivninger, blev opgaven
løst af erhvervet selv.
o Gennemgang af tidslinje:
ƒ
Branchen havde møde med Mogens Jensen om zonerne. Ministe-
riet inddrog ikke branchen i muligheden for at ændre zonerne.
ƒ
På branchens møde med SSI og FVST, sagde Kåre Mølbak, at der
ikke kunne ses en politisk løsning på en mindre Zone
ƒ
Mølbak fortalte om cluster 5. Den vidste branchen godt var uddød
på dette tidspunkt. Kåres største udfordring var den kommende
risiko for nye ’clusters’. Branchens forslag til lempelser blev hældt
af brættet
ƒ
Kåre nævnte to løsninger, hvoraf det værst tænkelige scenarie
ville være dvalemodellen i 2021. Aftalen var et opfølgende møde
med SSI og branchen opfattede ikke at Kåre ville afskaffe mink.
ƒ
Samme aften var der møde med Mogens Jensen om samme tema.
Studsgaard ringer efter mødet med Kopenhagen Fur til Tage Pe-
dersen og foreslår tempobonus, som derefter trækkes af bordet
igen.
ƒ
Den 3. november får branchen ingen besked. Kan blot fornemme
kaos.
ƒ
Den 4. november får Tage Pedersen besked kl 13:30. Dette opkald
har været udskudt hele formiddagen. Oplever at han ikke får
o Den største kritik er at branchen ikke blev involveret og der ikke
blev fundet løsninger med minkalv.
o Tage er voldsomt frustreret over de divergerede meldinger fra
myndighederne.
o Lovhjemmel kan vi slås om senere. Det vigtigste er at der findes
en rimelig kompensation – til erhvervet og følgeerhvervet. Det har
stor menneskelig og økonomisk betydning.
2226
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
o Vi skal kigge fremad og se hvordan vi bedst løser nedlukningen
af erhvervet sammen.
o John Papsø: psykologerne er på overarbejde med de berørte min-
kavlere og deres familier. Han håber, at det vil blive værdsat, hvad
dette erhverv har gjort for folkesundheden.
- Tage Pedersen tager desuden fat i, at ift afregninger i 2020, hvor der
udestår en løsning på 1) Tempobonus, 2) Driftstab for avlsdyr 3) Tab
af destruerede dyr
o Der bliver ringet op og efterspurgt tal, som er givet til FVST. Det
skal NOST’en straks holde op med at ringe ASAP.
o Tallene for avlsdyr er ikke korrekte og de skal rekonstrueres.
o Tage Pedersen nævner, at der også skal laves en færdigmelding i
zonerne
- Ministeren foreslår følgende:
o Erstatningsspørgsmålet skal på plads hurtigst muligt og han håber,
at erhvervet vil se sig selv i den.
o Der skal sættes en livslinje op mellem medarbejder i DEP og San-
der Jakobsen
o Der skal styr på tallene, så ikke avlerne bliver ringet yderligere op.
Det er noteret, at der har været fejl.
- Tejs Binderup:
o Kan nikke genkendende til mange af elementer og beklager den
kaotiske proces
o Ift. kompensationsforhandlingerne er der fokus på, at der skal laves
en konstruktion, som tager højde for at man lukker et helt erhverv.
Det skal vi have en proces med KOM om.
2227
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
o EM har behov for, at få indsigt i data på følgeerhvervene, som der
skal tages højde for i modellerne. Håber KF kan levere dette snarest.
o Der laves en kompensationsordning, som skal tage højde for den
helt særlige situation. Men den enkelte avler er stadig i sin ret til at
ønske ekspropriation.
- Tage Pedersen
o Der er en god dialog med EM. Erhvervet har forståelse for, at det
ikke er en situation, som myndighederne prøvet før
o Erhvervet vil gerne kigge 10 år periode i beregningen af kompen-
sation for at få en rimelig kompensation.
o Erhvervet ønsker, at der bringes eksterne eksperter ind i regnemo-
dellerne, som har erfaring med handel med virksomheder frem for
dem, som har erfaring med ekspropriation.
- Sander Jakobsen
o Det er aftalt med EM, at de politiske forhandlinger er sat i bero,
mens der udarbejdes modeller. Der skal være tid til at sikre de bedste
modeller.
- Ministeren bekræfter at forhandlingerne er sat i bero, men at vi har
en dialog med venstre
- John Papsø beskriver, at der mangler likviditet til at betale termin.
Ministeren forklarer, at vi er ved at udbore muligheden for en mellem-
betaling. Vi er helt klar over sagens alvor.
- Ministeren lover at vi vil knokle for at komme i mål på bedst tænkelige
vis og vi fortsætter til der er fundet et acceptabelt outcome. Ministeren
giver sit mobilnummer. Han vil altid være tilgængelig.
…”
2228
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.1.41. Statsministerens besøg hos en minkavler den 26. november
2020
Den 26. november 2020 var statsminister Mette Frederiksen på besøg hos en
minkavler. Til brug for mødet havde Statsministeriet udarbejdet et beredskab
til statsministeren, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Hvad synes statsministeren om den behandling, som Peter Hindbo har
fået af myndighederne?
– Som redegørelsen også viser, er der begået mange og store fejl i
håndteringen af denne sag. Ikke mindst i forhold til minkavlerne,
der er blevet efterladt i en helt urimelig situation.
– Det siger sig selv, at det fra starten skulle have været fuldstændig
klart formuleret, at der for minkavlere uden for smittezonerne er tale
om en opfordring, indtil den rette lovhjemmel er på plads.
– Men risikovurderingen er jo – desværre – som den er. En fortsat
minkavl under corona er en betydelig risiko for folkesundheden. Og
derfor ser jeg meget gerne, at den opfordring følges.
– Nu afventer vi så, at vi kan få vedtaget lovhjemlen på baggrund af
den politiske aftale, der ligger. Og så skal vi gerne have en aftale om
fuld erstatning for minkavlerne.
– Jeg vil gerne endnu engang beklage et forløb, der har været kritisa-
belt og beklageligt.
…”
9.7.2.
Politiets brug af actioncard nr. 1
Fødevarestyrelsen vurderede den 4. november 2020, at der skulle tages tele-
fonisk kontakt til minkejere af ikke-smittede besætninger uden for smitte-
zonerne (zone 3) med henblik på optælling af raske minkbesætninger for at
kunne beregne en tempobonus.
Den 5. november 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen opringninger til min-
kejerne i zone 3 og anmodede ligeledes National Operativ Stab om bistand til
at løse opgaven, da Fødevarestyrelsen ikke havde de fornødne ressourcer til
rådighed. Rigspolitiet påbegyndte samme dag planlægningen med at etablere
et call-center i Ejby, herunder rekvirere politiskoleelever til at forestå opgaven
med at rette telefonisk henvendelse til minkejere på ikke-smittede farme.
2229
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der blev afholdt et møde mellem Fødevarestyrelsen og repræsentanter fra
Rigspolitiet den 6. november 2020. Efter mødet besluttede Rigspolitiet at ud-
arbejde et actioncard, som politiskoleeleverne skulle anvende, når de rettede
telefonisk henvendelse til minkejere af ikke-smittede besætninger uden for
smittezonerne. Af actioncardet fremgår det under et punkt ”Ved NEJ fra ejer”
”Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken
vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan
forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen
alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”.
Indholdet af actioncardet blev drøftet i Rigspolitiet, og actioncardet blev den
10. november 2020 revideret således, at den tidligere formulering i action-
cardet under ”Ved NEJ fra ejer” blev ændret.
Den 12. november 2020 tog politiet kontakt til otte minkavlere, som Rigspo-
litiet vurderede enten havde eller kunne have fået oplyst informationen, der
fremgår under ”Ved ”NEJ” fra ejer”, som det var formuleret i politiets action-
card i perioden fra den 6. til den 9. november 2020.
9.7.2.1. Det indledende forløb i Fødevarestyrelsen
Efter pressemødet den 4. november 2020, der startede kl. 16.00, hvor statsmi-
nister Mette Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister
Magnus Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, faglig direktør
i Statens Serum Institut Kåre Mølbak og rigspolitichef Thorkild Fogde deltog,
blev det i Fødevarestyrelsen vurderet, at der skulle tages telefonisk kontakt
til minkejere af ikke-smittede besætninger uden for smittezonerne (zone 3)
med henblik på optælling af raske minkbesætninger for at kunne beregne en
tempobonus.
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen fremgår det, at dyrlæge og specialkon-
sulent i dyresundhed Signe Balslev den 4. november 2020 kl. 20.35 til ori-
entering videresendte en mail fra fuldmægtig Sibel Zuferov til blandt andre
veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch
Andersen med emnet køreplan for ny strategi for aflivning af alle mink. Mai-
len var vedhæftet et dokument ”Raske besætninger uden for zoner”, hvoraf
fremgår bl.a.:
2230
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0487.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
- FVST har ingen lovgivning til at bede om aflivning af mink i raske
besætninger uden for zoner
- Optælling af mink
{
Ingen hjemmel i erstatningsbek.
- Der skal pelses
- Aflives avlsdyr eller pelsning
{
Kompensation, men med hjemmel i hvad?
{
Ekstra kompensation for hurtighed? Det er ERST der skal kigge
på dette.
ƒ
Hvad med ekstra kompensation for mistankebesætningerne?
{
Der skal ikke være myndighedspersoner der overvåger aflivningen
- Besætningsejer skal kontaktes ved brev evt. opringning (hotline)
- Kontrollere at minkene er bortskaffet efter aflivningen
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mailen kl. 20.35
forklaret
1000
, at hun ikke vil afvise, at hun har set dokumentet. Hun husker ikke,
om det dokument udsprang af statusmødet. De drøftede ikke på det tidspunkt,
om de skulle i gang med at lave regler, da det var deres forståelse, at spørgs-
målet om den manglende hjemmel ikke var endeligt afklaret, hverken med
departementet eller Justitsministeriet. Hun kan ikke sige, om den afklaring
først kom den 6. november 2020 på mødet om hastelov.
Som svar på en mail, hvori Kopenhagen Fur havde stillet en række spørgsmål,
sendte veterinærdirektør Hanne Larsen samme dag kl. 22.38 en mail til direk-
tør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, med kopi til blandt andre afdelingschef
Tejs Binderup, departementschef Henrik Studsgaard og enheds- og kontorchef
Camilla Brasch Andersen. Af mailen fremgår det bl.a., at det var Fødevaresty-
relsens forventning at begynde deres telefoniske kontakt til besætningsejere
1000
Forklaringsdokumentet side 535
2231
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
dagen efter for at træffe aftale om optælling. Af mailen, hvor Hanne Larsens
svar er anført med blåt, hedder det bl.a.:
”…
Kære Sander
Jeg har nedenfor indsat svar. Vi arbejder på at få lagt noget på hjem-
mesiden i morgen.
Mange hilsner
Hanne
Eksempler på spørgsmål:
a) Må man pelse udenfor zonerne?
Ja
Svarene nedenfor gælder for besætninger udenfor zone. Inden for zo-
nerne gælder samme retningslinjer som i dag.
b) Hvordan får man 20 kr. i tempo-bonus? Tidsfrister? Afhængig af
farmstørrelse?
20 kr i tempo bonus fås ved at dyrene i farmen er aflivet senest 10 dage
efter start. Dog senest 5 dage, hvis farmen har mindre end 7.500 dyr.
Startdagen aftales med Fødevarestyrelsen. Vi forventer at starte opring-
ning til de første i løbet af i morgen for at træffe aftale om optælling.
c) Skal der ske en optælling inden man må starte aflivning?
Besætningen skal tælles op, men aflivning må gerne gå i gang før optæl-
ling. Det skal være muligt at tælle levende og døde dyr op. Hvis dyrene
er sendt til pelseri, må en følgeseddel kunne oplyse, hvor mange dyr,
der allerede er sendt til pelseri.
d) Skal de, der skal pelse, også have optælling først?
2232
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Det er vel forventningen, at man afliver til pelsning, når besætningen
ikke er omfattet af en zone?
e) Skal der stå en myndighedsperson under aflivning?
Nej, ikke dagligt, men vi skal komme og tjekke at farmen er tom, når
dette meddeles af besætningsejeren, så vi kan konstatere at aflivningen
er sket indenfor den fastsatte tid.
f) Må man aflive inden man har modtaget en container?
Det er besætningsejeren eller pelseriet, der skal stå for container på
samme måde som hvis pelsning skulle foregå på normal vis.
g) Må man begynde aflivning inden en myndighedsperson er mødt op?
Aflivning skal ikke afvente en myndighedsperson. Man kan således
gå i gang. Besætningsejeren vil blive telefonisk kontaktet for at træffe
aftale om dato for optælling. Det skal derfor være muligt at tælle både
levende og døde dyr, hvis pelsning er indledt. Er der afleveret dyr til
pelseri, kan følgeseddel eller anden dokumentation anvendes.
i) Hvilket kontaktpunkt med hotline og svarmulighed har avlerne hos
Fødevarestyrelsen/NOST?
Det vil efter al sandsynligvis blive en opgave, som placeres i NOST
…”
For yderligere oplysninger om mailkorrespondancen henvises til afsnit 9.7.1.2.
Leder af en aflivningsgruppe i Fødevarestyrelsens krisestab, fødevarechef Ja-
kob Munkhøj Nielsen, orienterede FødevareKøbenhavn, der er en enhed under
Fødevarestyrelsen, om opgaven med at kontakte minkejere af ikke-smittede
besætninger uden for smittezonerne ved en intern mail i Fødevarestyrelsen
den 4. november 2020 kl. 23.24. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
2233
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0490.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hermed et lille forvarsel om at styrelsen har brug for jeres hjælp tors-
dag.
Opgaven
består i at vi skal i gang med at ringe rundt til ikke-smittede
minkfarme uden for de såkaldte 7,8 km zoner. Der skal træffes aftalerne
med mink-avlerne om at deres besætninger skal tælles op med start
fredag. I vil skulle aftale dag og klokkeslæt for hvornår optællingen
kan starte og afklare med minkavleren hvor hurtigt besætningen kan
aflives. Der vil være en ”tempobonus” til avleren for hurtig aflivning i
form af 20 kr. pr. mink, hvis minkavleren får tømt sin besætning inden
for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr.
Helt
lavpraktisk
forestiller jeg mig, at vi kan mødes kl. 10.00 i Loungen
(evt. Skype) til en introduktion til opgaven. Herefter får I en række
avlere tildelt, som I skal lave aftaler med over telefonen. Andre myndig-
hedspersoner vil i de kommende dage stå for optællingen. Dato, klok-
keslæt for optælling samt start- og slutdato for aflivning skal noteres i
et regneark til styring af den samlede operation.
Opgaven er ikke fuldstændig klarlagt og mere information følger tors-
dag.
…”
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen sendt af Hanne Larsen den 5. novem-
ber 2020 kl. 00.04 til en række medarbejdere i Fødevarestyrelsen med kopi
blandt andre Jakob Munkhøj Nielsen fremgår bl.a. ”Jakob har påtaget sig at
lede opgaven med at ringe ud og aftale tidspunkt for optælling. Det starter i
morgen” og ”Nosten står for en hotline”.
9.7.2.1.1. Forklaringer om det indledende forløb
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om det indledende
forløb forklaret
1001
, at de om morgenen den 5. november 2020 talte om, hvor-
dan de skulle håndtere situationen i praksis. Og en ting, der i hvert fald skulle
håndteres, var, at de skulle have dyrene talt op, så der var dokumentation for
den kompensation, som pelsavlerne skulle have. Allerede den 4. november
1001
Forklaringsdokumentet side 531 og 1549
2234
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0491.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
2020 om aftenen kaldte de derfor medarbejdere ind, som skulle ringe ud til
pelsdyravlere udenfor zonerne og spørge, om de måtte komme ud og tælle
deres dyr op. Opringningen til minkavlerne i zone 3 var aktualiseret af rege-
ringens beslutning, da det ikke ville give mening at ringe til avlerne i zone 3
forud for regeringsbeslutningen.
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har om det indleden-
de forløb forklaret
1002
, at minkavlerne i zone 3, som Fødevarestyrelsen ikke
tidligere havde haft kontakt til, efterspurgte information efter pressemødet
den 4. november 2020. Minkavlerne ringede bl.a. til Fødevarestyrelsens kun-
derådgivning, og styrelsen modtog mails fra Kopenhagen Fur. Det blev derfor
vurderet, at Fødevarestyrelsen skulle tage kontakt til minkavlerne. Krisestaben
havde mange opgaver, og folk var generelt pressede. Han påtog sig derfor op-
gaven med at koordinere noget af kontakten til minkavlerne i zone 3. Han kan
ikke huske, hvem der traf beslutning om, at der skulle ringes til minkavlerne,
men han aftalte med Hanne Larsen, at han skulle stå for opgaven. Han havde
i FødevareKøbenhavn ledelsesretten over lidt mere end 100 medarbejdere,
der førte tilsyn med fødevarevirksomheder i hovedstadsområdet, og hvor fle-
re havde været udstationeret i Jylland i forbindelse med optælling af mink
i zone 1 og zone 2. Han vurderede, at disse medarbejdere inden for kort tid
kunne administrere den afgrænsede opgave med at ringe til minkavlerne i
zone 3 om en frivillig aftale om optælling af deres mink. Der blev afholdt et
møde med medarbejdere i FødevareKøbenhavn den 5. november 2020 kl. 12.
9.7.2.1.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde
Til brug for Fødevarestyrelsens telefoniske henvendelser til minkejerne blev
der i Fødevarestyrelsen udarbejdet et notat ”Telefonsamtaler om optælling af
mink i raske besætninger” af 5. november 2020. Af et udkast til dette notat,
der den 5. november 2020 kl. 09.02 blev sendt internt i Fødevarestyrelsen af
fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen på mail til dyrlæge og specialkonsulent
Signe Balslev, fremgår bl.a.:
1002
Forklaringsdokumentet side 1485
2235
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0492.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Telefonsamtaler om optælling af mink i raske besætninger
Baggrund til medarbejdere fra Fødevarestyrelsen
Alle mink i raske mink-besætninger skal tælles op for at kunne ud-
måle erstatning til ejeren. Der skal laves aftaler med minkejere om at
en myndighedsperson kommer til besætningen for at tælle op. Nogle
besætninger vil være gået i gang med aflivning og pelsning. Der skal
tælles op af avlsdyr, mink, døde pink og evt. pelse. Som grundlag for
tal for mink fra besætning, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgenseddel eller lignende.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om optælling
i hus. Du kan henvise til oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside
om øvrige forhold.
Talepinde
∙ Jeg ringer fra Fødevarestyrelsen for at aftale et tidspunkt, hvor vi
kan komme på besøg og optælle din minkbesætning.
∙ [Jeg arbejder ikke normalt med mink og er sat på opgaven med at
kontakte minkavlerne]
∙ [Noget om hjemmelsgrundlaget]
Det er nødvendigt at optælle din besætning
∙ Der vil være mulighed for at opnå bonus for hurtig tømning af be-
sætningen
∙ 20 kr pr. mink i ”tempobonus” fås ved at dyrene i farmen er aflivet
senest 10 dage efter start. Dog senest 5 dage, hvis farmen har mindre
end 7.500 dyr.
…”
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har om notatet for-
klaret
1003
, at det var det første udkast til notatet om ”Telefonsamtaler om
optælling af mink i raske besætninger”, som han her sendte til Signe Balslev.
1003
Forklaringsdokumentet side 1486
2236
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0493.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Udkastet blev tilrettet inden mødet med medarbejderne. Punktet vedrørende
hjemmelgrundlaget blev indsat, da han ville skrive noget om det senere, da
han vidste, at der var uklarhed om hjemmelsgrundlaget. Det havde han hørt
dagen før, men han kan ikke nærmere tidsfæste hvornår på dagen. Han ved, at
han fik en mail fra Ina Josefine Jochimsen den 4. november 2020 ved 16-tiden,
hvor der stod noget om hjemmelsproblematikken. Han var derfor på dette
tidspunkt bekendt med, at der var nogle uklarheder om hjemmelsgrundlaget.
Det endte med, at der ikke kom noget med om hjemmelsgrundlaget i det
endelig talepapir.
I en senere udgave af Fødevarestyrelsens notat ”Telefonsamtaler om optælling
af mink i raske besætninger”, der blev sendt ved intern mail af 5. november
2020 kl. 10.26 i Fødevarestyrelsen til dyrlæge og specialkonsulent i dyresund-
hed Signe Balslev og Jacob Neumann Freisleben, var der foretaget sproglige
justeringer og anført bl.a., at det var frivilligt, om man ville lade en myndig-
hedsperson komme ind på besætningen for at foretage optælling. Afsnittet om
”Baggrund til medarbejdere fra Fødevarestyrelsen” og afsnittet med talepinde
så i denne udgave således ud:
”…
Baggrund til medarbejdere fra Fødevarestyrelsen
Alle mink i raske mink-besætninger skal tælles op for at kunne ud-
måle erstatning til ejeren. Der skal laves aftaler med minkejere om at
en myndighedsperson kommer til besætningen for at tælle op. Nogle
besætninger vil være gået i gang med aflivning og pelsning. Der skal
tælles op af avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for
opgørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri
anvendes en følgenseddel eller lignende.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om optæl-
ling i hus.
Du kan henvise til oplysninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside om
alle øvrige forhold.
[Til personlig orientering: Hjemmelsgrundlag ift. ekspropriation er
under afklaring]
2237
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0494.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Talepinde
∙ Jeg ringer fra Fødevarestyrelsen for at aftale et tidspunkt, hvor vi
kan komme på besøg og optælle din minkbesætning.
∙ [Jeg arbejder ikke normalt med mink og er sat på opgaven med at
kontakte minkavlere]
∙ Som rask besæting kan du begynde at pelse dine mink (måske er du
allerede er begyndt)
∙ Men det er nødvendigt at optælle din besætning for at kunne afklare
en betaling – vi vil tælle både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de
mink, som er sendt til pelsning (fx via følgeseddel)
∙ Det er naturligvis frivilligt om du vil lade en myndighedsperson
komme ind på din besætning og foretage optællingen
∙ Der vil være mulighed for at opnå bonus for hurtig tømning af be-
sætningen
∙ Der er 20 kr. pr. mink i ”tempobonus” fås ved at dyrene i farmen er
aflivet senest 10 dage efter start. Dog senest 5 dage, hvis farmen har
mindre end 7.500 dyr.
Jeg skal bruge følgende oplysninger fra dig:
∙ Bekræft fulde navn
∙ Bekræft CHR-nummer og evt. undernummer
∙ Forventet startdato for tømning af besætning
∙ Forventet slutdato for tømning af besætning
∙ Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om
optællingen
Fortæl at situationen lige nu er uafklaret og vi håber at have bemandin-
gen klar til at starte optællingen på det aftalte tidspunkt.
En myndighedsperson vil komme og tjekke, at farmen er tom, når dette
meddeles af besætningsejeren, så vi kan konstatere at aflivningen er
sket indenfor den fastsatte tid. Derfor skal vi bruge den forventede
afslutningsdato for tømningen af besætningen.
…”
2238
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0495.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.2.1.3. Forklaringer om Fødevarestyrelsens talepinde
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har om notatet ”Te-
lefonsamtaler om optælling af mink i raske besætninger” forklaret
1004
, at det
var fødevaretilsynsførende, der ikke tidligere havde beskæftiget sig direkte
med emnet, der skulle foretage telefonopkaldene til minkavlerne i zone 3.
Telefonsamtalerne skulle være korte og centrere sig om en frivillig aftale
om optælling af mink, hvorefter telefonsamtalen skulle afsluttes. De tilsyns-
førende skulle generelt ikke tale om andre forhold vedrørende mink under
telefonsamtalerne. Oplysningerne under punktet ”Baggrund til medarbejdere
fra Fødevarestyrelsen” var en introduktion til medarbejderne, som de ligeledes
gennemgik på mødet, der blev afholdt den 5. november 2020 mellem kl. 12-
12.30. Det var ikke tiltænkt, at denne information skulle videregives under
samtalerne. Han kan ikke huske, hvorfor han skrev, at hjemmelsgrundlaget i
forhold til ekspropriation var under afklaring. Det var hans opfattelse, at hjem-
melgrundlag generelt var uafklaret i forhold til tempobonus, aflivning mv. Ef-
ter mødet begyndte 20-30 medarbejdere at ringe til minkavlerne. Han mener,
at der potentielt skulle ringes til ca. 500-600 minkavlere. I Fødevarestyrelsen
nåede de i løbet af torsdag den 5. november og fredag den 6. november 2020
at ringe til et par hundrede minkavlere. Det anførte under punktet ”talepinde”
var det, som medarbejderne skulle oplyse til minkavlerne, når de ringede. Det
var tanken, at minkene skulle optælles på frivillig basis. De forudgående punk-
ter var til intern introduktion til medarbejderne, og som han havde oplyst til
medarbejderne, da de blev briefet. Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget var
en viden, som han syntes var relevant for medarbejderne at få, men det var
en afgrænset opgave, og medarbejderne skulle ikke tale om aflivning af mink.
Det kom derfor ikke med under punktet ”talepinde”. Det centrale i talepapi-
ret var, at medarbejderne skulle ringe til minkavlerne for at få en aftale om
optælling af mink på frivillig basis. De skulle ikke tale om aflivning af mink,
når de ringede til minkavlerne. Han skrev derfor ikke noget om regeringens
beslutning i sine talepinde. Han synes, at minkavlerne fik et valg, da det blev
oplyst, at det var frivilligt at medvirke til optællingen mink. Samtalen gik ikke
ud på at fremtvinge en aflivning af mink. Han talte den 4. og 5. november
2020 om hjemmelsspørgsmålet med forskellige personer, men han kan ikke
huske i hvilken kreds. Han sendte talepindene til blandt andre en jurist i
krisestaben, Jacob Neumann Freisleben, for en generel sikring af talepindene
1004
Forklaringsdokumentet side 1487f og 1490f
2239
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0496.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og til en dyrlæge, Signe Balslev, for at sikre, om han skulle være opmærksom
på noget veterinærfagligt. Han har ikke specifikt anmodet dem om at se på,
hvad der stod om hjemlen, da talepindene havde et andet fokus. Han mener
ikke, at han talte med Jacob Neumann Freisleben om hjemmelsspørgsmålet.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om talepindene for-
klaret
1005
, at det gik så stærkt, at fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen lavede
det selv. Som hun husker det, godkendte hun ikke talepindene, men hun så
dokumentet efterfølgende. Hun ved ikke, om der var jurister inde over. Op-
ringningerne handlede alene om at skaffe dokumentationsgrundlag til brug
for udbetaling af kompensation. For at komme hurtigt i gang startede de selv
med at ringe ud, og så blev opgaven overtaget af NOST’en senere på dagen
den 5. november 2020. Hun tror ikke, at de sagde, at det var frivilligt, om man
ville aflive. Det, de sagde til minkavlerne var, at det var frivilligt, om man ville
have dem ind for at tælle op. Der var en opfattelse af, at tingene gik meget
hurtigt på det tidspunkt, og at incitamentsordningen fik aflivningstempoet til
at stige. Det var vigtigt for Fødevarestyrelsen og for avlerne, at der var sikret
et grundlag for den efterfølgende udbetaling af erstatning. Jakob Munkhøj
Nielsen og hans team skulle kontakte avlerne i zone 3 og få deres tilladelse
til, at der kom en myndighedsperson ud på farmene for at tælle minkene op.
Medarbejderne var instruereret i, at optællingen af mink, i forhold til udbeta-
ling af erstatning, var frivillig. Det handlede ikke om aflivning af mink. Hun
instruerede ikke medarbejderne i opgaven. Hun forventede, såfremt avlerne
havde spørgsmål til hjemmel, at medarbejderen ville sende spørgsmålet videre
til ledelsen, da en medarbejder ikke skulle svare herpå. På det tidspunkt var
hjemmelsspørgsmålet fortsat under afklaring. Hun mener, at det stod i talepin-
dene, eller også havde Jakob Munkhøj Nielsen instrueret medarbejderne heri.
Det er korrekt, at talepindene alene omtalte, at det var hjemmelsspørgsmålet
i forhold til ekspropriation, der var under afklaring. Opringningerne var en
operativ opgave omkring afklaring af en dato for optælling, og medarbejderne
havde ikke forstand på minkavl i øvrigt. Det var derfor naturligt, at der var
en spørgeramme til, hvad medarbejderne skulle bruge af informationer fra
avlerne.
1005
Forklaringsdokumentet side 531f og 1549
2240
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0497.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, som ligeledes var
stabschef i Fødevarestyrelsens krisestab i perioden 29. oktober til 27. no-
vember 2020 har forklaret
1006
, at aflivningsgruppen bestod af gruppelederen
Jakob Munkhøj Nielsen og omkring 10-15 andre medarbejdere. Hun husker
ikke navnene på de andre medarbejdere i aflivningsgruppen. Torsdag den 5.
november 2020 ringede krisestaben ud til avlerne på baggrund af nogle tale-
pinde, som Jakob Munkhøj Nielsen og aflivningsgruppen havde udarbejdet,
hvoraf det fremgik, at det var frivilligt, hvorvidt minkavlerne ønskede at få
et optællingssyn. Herefter overgik opgaven med call-centrene til NOST’en.
Fødevarestyrelsen ringede igen til minkavlerne i slutningen af november 2020
med henblik på at få opsat aftaler om afslutningssyn med minkfarmene.
Disse opringninger blev foretaget til de minkavlere, som havde kontaktet
Fødevarestyrelsen og oplyst, at de havde aflivet deres mink og ønskede et
afslutningssyn. Det fremgik af de talepinde, som Fødevarestyrelsen anvendte
ved opringning til minkavlerne den 5. november 2020, at det var frivilligt,
hvorvidt minkavlerne ville lade minkene optælle.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om talepindene forklaret
1007
, at
han normalt ikke godkender sådant materiale. Det vil normalt ske af Hanne
Larsen eller en chef under hende. Opkaldene vedrørte alene optælling af mink,
hvorfor der ikke står noget om, hvorvidt det er frivilligt at lade minkene
aflive. I de dage blev frivilligheden ikke betonet tilstrækkeligt. Det skyldtes
formentlig, at forventningen var, at det var der styr på, og at der ville komme
en politisk vedtagelse om det den efterfølgende tirsdag.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
talepindene forklaret
1008
, at de mente, at talepindene underbyggede deres tolk-
ning af, at det var frivilligt for avlerne i zone 3 at aflive deres besætninger. Hun
var ikke med til at skrive talepindene. Der blev ringet rundt til avlerne for at
få indgå aftale om, at der kom en myndighedsperson ud. Det var for at sikre
afregningen for de døde mink. Hun var ikke inde over, hvor mange avlere i
zone 3 der blev ringet til før weekenden. Hun var ikke inde over kontakten til
farmene på Sjælland, Fyn og Bornholm. Det var Jakob Munkhøj Nielsens og
hans folk, der ringede rundt. Hun så ikke Rigspolitiets actioncard.
1006
1007
1008
Forklaringsdokumentet side 113
Forklaringsdokumentet side 508
Forklaringsdokumentet side 1316f
2241
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0498.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om talepindene
forklaret
1009
, at regeringen havde udmeldt, at der ville blive indført en tempo-
bonusordning. Han tror, at det var tænkt som et incitament for minkavlerne
i zone 3 til at aflive deres mink hurtigst muligt. Ordningen med tempobonus
hørte under Miljø- og Fødevareministeriet, og der skulle være en myndigheds-
kontrol i forhold til, hvor mange penge minkavlerne skulle have udbetalt. Det
var en forudsætning for at kunne få udbetalt tempobonus, at minkavlere i
zone 3, der frivilligt havde aflivet deres mink, fik optalt deres dyr. Politiet var
ikke involveret i udarbejdelsen af talepindene.
9.7.2.1.4.
Fødevarestyrelsen påbegyndelse af opringninger til minkejere
i zone 3
Medarbejdere i Fødevarestyrelsen begyndte senere samme dag, den 5. no-
vember 2020, at ringe til minkejerne af ikke-smittede besætninger uden for
smittezonerne på bl.a. Bornholm, Sjælland og Fyn.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1010
, at den
rundringning, som Fødevarestyrelsen iværksatte med egne medarbejdere star-
tede på Bornholm, Sjælland og Fyn – og i den rækkefølge.
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1011
, at
Fødevarestyrelsen i løbet af torsdag og fredag havde haft kontakt til minkav-
lere på Fyn, Bornholm, Sjælland og øerne og var så småt begyndt at kontakte
minkavlere i de sydligste kommuner i Jylland.
9.7.2.2.
Bistand fra National Operativ Stab og etablering af call-cen-
ter i Rigspolitiet
Fødevarestyrelsen anmodede i løbet af den 5. november 2020 National Ope-
rativ Stab (NOST’en) om bistand til at løse opgaven med at tage telefonisk
kontakt til minkejerne af ikke-smittede minkbesætninger uden for smitte-
zonerne, da Fødevarestyrelsen ikke havde de fornødne ressourcer til at løse
denne opgave. Fødevarestyrelsens anmodning blev imødekommet, og Rigs-
politiet påbegyndte herefter planlægningen med at etablere et call-center i
1009
1010
1011
Forklaringsdokumentet side 1406
Forklaringsdokumentet side 534
Forklaringsdokumentet side 1489
2242
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0499.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Ejby, herunder at rekvirere politiskoleelever til at forestå opgaven med at rette
telefonisk henvendelse til minkejere på ikke-smittede farme.
9.7.2.2.1. Styrelseschefmøde og NOST-stabsmøde
Der blev den 5. november 2020 kl. 08.00 afholdt et møde med styrelseschefer
i beredskabet i regi af NOST vedrørende minkindsatsen, hvori deltog blandt
andre rigspolitichef Thorkild Fogde, politidirektør Lykke Sørensen, politiin-
spektør Uffe Stormly samt veterinærdirektør Hanne Larsen og sektionsleder
Ina Josefine Jochimsen. Det fremgår af mødereferatet, at juridisk sektionsleder
Birgitte Buch var referent. For yderligere oplysninger om mødet, herunder
referatet udarbejdet af Birgitte Buch, henvises der til afsnit 9.6.1.
Af et referat fra mødet, som blev udarbejdet internt i Fødevarestyrelsen af Ina
Josefine Jochimsen, fremgår bl.a.:
”…
Det er transporten hen til destruktionsmulighederne, der er den helt
store udfordring. Pelsningen af de raske dyr, dvs. uden for zonerne
skal bare i gang – de skal ikke afvente optælling. Hjemlen skal skaffes
til at aflive alle dyrene – den arbejdes der på i departementet og JM
for at få på plads. Vi starter opringning i dag mhp at starte optælling.
Besætningsejerne skal ikke afvente vores optælling, vi kan tælle både
døde og levende dyr. Ringe ud og få truffet aftaler med ejerne udenfor
zonerne, så de kan komme i gang med at pelse.
…”
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har herom forkla-
ret
1012
, at hun primært deltog i mødet som referent for Hanne Larsen. Det var
hendes eget referat og ikke det officielle NOST-referat fra mødet torsdag den
5. november 2020 kl. 08.00.
Det fremgår af et referat, at der den 5. november 2020 kl. 10.00-10.55 blev
afholdt et NOST-stabsmøde vedrørende covid-19, hvori deltog politiinspektør
Uffe Stormly og vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet samt repræsen-
tanter fra Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen m.fl.
1012
Forklaringsdokumentet side 109
2243
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0500.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af referatet fremgår bl.a. ”Der tales om minkfarme – optælling – erstatning
m.m. Der arbejdes på en hjelm til situationen for at komme ind på farme”.
9.7.2.2.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde sendes til Rigspolitiet
Den 5. november 2020 kl. 19.02 sendte Fødevarestyrelsen en mail vedhæftet
Fødevarestyrelsens notat om telefonsamtaler om optælling af mink i raske
besætninger, som var benævnt ”Talepinde NY – samtale om optælling af raske
mink” til vicepolitiinspektør i Rigspolitiet, Bo Samson, som var leder af Nati-
onalt Situations- og Operationscenter og stabschef for Operationsstab Mink.
Af notatet fremgår det, at talepindene var formuleret således:
”…
Talepinde
∙ Vis forståelse for den svære situation, som avlere står i med tømning
af deres farm for mink
∙ Som regeringen har forklaret på pressemøde arbejdes der på at finde
måder at støtte erhvervet
∙ Jeg ringer fra Fødevarestyrelsen for at aftale et tidspunkt, hvor vi
kan komme på besøg og optælle din minkbesætning.
∙ [Jeg arbejder ikke normalt med mink og er sat på opgaven i dag med
at kontakte minkavlere]
∙ Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er
du allerede er begyndt)
∙ Men det er nødvendigt at optælle din besætning for at kunne afklare
en betaling – vi vil tælle både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de
mink, som er sendt til pelsning (fx via følgeseddel)
∙ Det er naturligvis frivilligt om du vil lade en myndighedsperson
komme ind på din besætning og foretage optællingen
∙ Der vil være mulighed for at opnå bonus for hurtig tømning af be-
sætningen. Der er 20 kr. pr. mink i ”tempobonus” ved at dyrene i
2244
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0501.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
farmen er aflivet senest efter 10 dage, dvs perioden er fra 6. novem-
ber til 16. november og du skal være færdig senest med udgangen
af 16. november.
Dog senest 5 dage, hvis farmen har mindre end 7.500 dyr. Dvs. pe-
rioden er fra 6. november til 11. november og du skal være færdig
senest med udgangen af 11. november.
∙ Erstatningen for selve dyrene er ved at blive afklaret og bliver op-
gjort særskilt.
…”
9.7.2.2.3. Personalerekvisition til Politiskolen
Af en mail af 5. november 2020, sendt kl. 19.37, fremgår det, at politikommissær
Johnny Paulsen fra Nationalt Beredskabscenter sendte en personalerekvisition
til Politiskolen vedrørende assistance til Rigspolitiet i forbindelse med oprettelse
og drift af call-center mink. Mailen var vedhæftet en quickguide i et Excel-ark
og en personalerekvisition. Af vedhæftede personalerekvisition fremgår:
”…
Rigspolitiet har fået til opgave, at intensivere den fælles myndighedsop-
gave med aflivning mink. Det er senest besluttet, at alle mink i Danmark
skal aflives for at hindre yderligere smitte og for at hindre at muteret
virus spredes.
Den samlede indsats er forankret i Den Nationale Operative Stab (NOST),
hvorunder der oprettes en operationsstab-mink og flere understabe.
Det er endvidere besluttet, at der oprettes et Callcenter mink, der i sam-
arbejde med Fødevarestyrelsen og øvrige myndigheder skal understøtte
operationen.
Callcenter mink oprettes fra fredag d. 6. november 2020.
Det må forventes at indsatsen løbende tilpasses efter situationen og at
der således kan komme flere ændringer.
Se i øvrigt følgende side samt medfølgende quick-guide.
2245
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0502.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
...
Nedenfor findes en præcisering af de praktiske foranstaltninger i for-
bindelse med assistancen, som ikke fremgår af quickguiden.
Afgivelsesperiode
Afgivelse
Mødetid og møde-
sted
Fredag d. 6. november 2020 og foreløbig til og med
mandag d. 10. november 2020.
Jf. quickguide
Fredag d. 6. november 2020 i Ejby – Politiområdet,
Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup.
Call-centeret oprettes i politiområdets bygninger i
Ejby hvor der mødes dagligt.
Jf. quickguide
Der medbringes Politi PC m. VPN adgang samt
docking station og tjenestemobiltelefon
Egen plan
Yderligere oplysninger tilgår under briefing.
Den planlagte tjenestetid i Ejby er gavntjeneste. Der
tillægger transporttid før og efter gavntjeneste.
Rigspolitiets tjenesteplanlægningsenhed håndterer
tjenesteplanlægning af personalet fra Rigspolitiet.
Tværgående Indsatsområde 42047 – Coronavirus
Daglig briefing ved opstart af tjenesten
NSIOC 
-
Quickguide ver. 1.0
Funktion Kompe-
tence
Materiel
Transport
Velfærd/forplej-
ning
Tjenesteplanlæg-
ning
Tidsregistrering
Briefing
Kontakt
Bemærkninger
Bilag
…”
9.7.2.2.4. Forklaringer om politiets bistand til Fødevarestyrelsen
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, der var stabschef i National Opera-
tiv Stab, har forklaret
1013
, at han fik forespørgslen fra Hanne Larsen, der var
1013
Forklaringsdokumentet side 1458
2246
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0503.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, i løbet af torsdag [den 5. november
2020]. Hanne Larsen oplyste, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer i Fø-
devarestyrelsen til at løse opgaven og ville høre, om National Operativ Stab
kunne understøtte opgaven for Fødevarestyrelsen. Det blev endeligt sankti-
oneret i løbet af torsdagen, hvorefter han satte i værk. I call-centeret skulle
politiet ringe til minkejerne og oplyse om tempobonusordningen, herunder
at det var frivilligt og høre, om myndighederne kunne komme for at foretage
en optælling af mink.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret
1014
, at
Fødevarestyrelsen kontaktede politiet og anmodede om politiets bistand til at
ringe til minkejerne, da Fødevarestyrelsen ikke havde tilstrækkeligt mandskab
til at løse opgaven. Han blev briefet om dette den 5. november 2020 og mener,
at Fødevarestyrelsen allerede var gået i gang med at ringe til minkejerne i
zone 3 på dette tidspunkt. Han drøftede ikke med Lykke Sørensen eller Uffe
Stormly, hvordan henvendelsen til minkavlerne skulle foregå.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret
1015
, at det frem-
gik af mødet med styrelsescheferne den 5. november 2020, at der skulle være
fremdrift, da man ønskede, at alle mink var aflivede den 16. november 2020.
Der skulle derfor være tempo på indsatsen. Fødevarestyrelsen havde vurderet,
at det skulle ske ved de omtalte telefonopkald til minkejerne, men styrelsen
havde ikke tilstrækkelige ressourcer til selv at foretage alle opkald. Det var
derfor, at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1016
, at for
at komme hurtigt i gang startede de selv med at ringe ud, og så blev opgaven
overtaget af NOST’en senere på dagen den 5. november 2020. Fødevarestyrel-
sen havde ikke havde ressourcer til at løfte opgaven selv. De havde rigeligt med
andre opgaver. Og nu var det NOST’en, der skulle prioritere og koordinere.
Fødevarestyrelsen bad om at få politiets assistance til at ringe til avlerne med
henblik på at komme ud på farmene og tælle minkene op. Hun talte kun med
Thorkild Fogde under mødet i NOST’en den 5. november 2020. Hun kan ikke
konkret henvise til en anmodning om bistand fra Fødevarestyrelsen, så det
1014
1015
1016
Forklaringsdokumentet side 1407f
Forklaringsdokumentet side 1359
Forklaringsdokumentet side 532ff og 1548
2247
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0504.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
er hendes gisning, at Fødevarestyrelsen anmodede om bistand. Hun kan ikke
forestille sig, at NOST’en af egen drift ville stille 50 politielever til rådighed.
Efter mødet [med styrelseschefer i beredskabet i regi af NOST den 5. november
2020 kl. 08.00] overdrog de ringe-opgaven til politiet.
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1017
, at
han ikke ved, hvordan det kom i stand, at politiet skulle bistå Fødevaresty-
relsen med at ringe til minkavlerne i zone 3. Det var ikke en beslutning, som
han var involveret i.
9.7.2.2.5.
Overvejelser i Rigspolitiet d. 5. november 2020 om talepinde
til rigspolitichefen vedrørende call-centeret
Den 5. november 2020 var der i Rigspolitiet en intern mailudveksling om ta-
lepinde til rigspolitichef Thorkild Fogde vedrørende call-centeret. Mailudveks-
lingen startede med, at vicepolitiinspektør Bo Samson den 5. november 2020
kl. 19.36 sendte en mail vedhæftet Fødevarestyrelsens notat ”Telefonsamtaler
om optælling af mink i raske besætninger” benævnt ”Talepinde NY- Samtale
om optælling af raske mink” med emnet ”Talepinde – styrkelse af CALL-CEN-
TER, hvor minkfarme i raske besætninger bliver kontaktet af myndighederne”,
til politiinspektør Uffe Stormly. Af mailen fremgår:
”…
Korte talepinde til Rigspolitichefen
∙ Fødevarestyrelsens CALL-CENTER bliver fredag den 6. november
styrket med yderligere kapacitet til, at ringe til minkfarmere, der
har raske mink, men som skal aflives.
∙ Rigspolitiet etableres et CALL-CENTER for at understøtte Fødevare-
styrelsen med denne opgave
∙ 60 politi skole elever vil fredag, lørdag og søndag styrke den fælles
myndighedsopgave der skal løses
1017
Forklaringsdokumentet side 1496
2248
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0505.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ Opgaven er primært kontakt til minkejere, der har ikke smittet mink,
men hvor minkene skal aflives.
∙ Kontakten til minkejeren omhandler de rent praktiske forhold, der
omhandler de processer og procedurer der skal sættes i værk sam-
tidig med, at der er fokus på den svære situation som den enkelte
minkejer befinder sig i
…”
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har om mailen af 5. november
2020 kl. 19.36 forklaret
1018
, at det var det eneste, som han har været involveret
i i forhold til actioncardet. Han har ikke fået forelagt udkast til actioncard eller
lignende. Han blev den 6. november 2020 spurgt af Uffe Stormly om Opera-
tionsstab Mink kunne være leder af call-centeret. Han sagde til Uffe Stormly,
at dette ikke var en god idé, da det var opstartsdagen for operationsstaben, og
der var mange opgaver, der skulle løses. Call-centeret blev placeret i Glostrup.
Han har ikke overhørt politiets samtaler med minkfarmerne.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mailen af 5. november 2020
kl. 19.36 forklaret
1019
, at dette omhandlede minkfarme i zone 3. Han har gen-
nemset talepindene [korte talepinde til Rigspolitichefen], hvis de blev sendt til
Thorkild Fogde. Han kan ikke huske at have set disse talepinde [som fremgår
af Fødevarestyrelsens notat ”Telefonsamtaler om optælling af mink i raske
besætninger”] den 5. november 2020.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mailen af 5. november 2020 kl. 19.36
forklaret
1020
, at han ikke mener, at han modtog disse talepinde, men at han
modtog en talepind, hvor der stod, at der blev oprettet et call-center. Lykke
Sørensen orienterede ham om, at Fødevarestyrelsen blev kimet ned af min-
kavlere, der ville vide, hvordan de skulle forholde sig, og at Fødevarestyrelsen
havde brug for politiets hjælp, hvorfor der blev oprettet et call-center. Det var
der ikke noget usædvanligt i. Han mener, at dette var det fjerde call-center,
som politiet drev på daværende tidspunkt.
1018
1019
1020
Forklaringsdokumentet side 1182
Forklaringsdokumentet side 1454f
Forklaringsdokumentet side 1531
2249
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0506.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Politiinspektør Uffe Stormly skrev herefter i en mail af 5. november 2020 kl.
20.45 med emnet ”Talepinde” således til politidirektør Lykke Sørensen med
kopi til chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg:
”…
Korte talepinde til Rigspolitichefen
∙ Fødevarestyrelsens CALL-CENTER bliver fredag den 6. november
styrket med yderligere kapacitet til, at ringe til minkfarmere, der
har raske mink, men som skal aflives.
∙ Rigspolitiet etablerer et CALL-CENTER for at understøtte Fødevare-
styrelsen med denne opgave
∙ 60 elever fra politiskolen vil fredag, lørdag og søndag styrke den
fælles myndighedsopgave der skal løses
∙ Opgaven er primært telefoniskkontakt til de minkejere, der har ikke
smittet mink, men hvor minkene skal aflives hurtigst muligt
∙ Kontakten til minkejeren omhandler de rent praktiske forhold, der
omhandler de processer og procedurer der skal sættes i værk sam-
tidig med, at der er fokus på den svære situation som den enkelte
minkejer befinder sig i
…”
Politidirektør Lykke Sørensen besvarede mailen samme dag kl. 21.01 og an-
førte ”Jeg forstår det således, at vi ringer til minkejerne, men bliver der også
et nummer, som de kan ringe til os på?”.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mailen af 5. november 2020
kl. 20.45 forklaret
1021
, at han har godkendt talepindene. Han kan ikke huske,
om han har skrevet dem. Det var formentligt Bo Samson, der havde lavet et
udkast til ham. Adspurgt om, hvorvidt han overvejede at gøre opmærksom
på hjemmelsspørgsmålet i talepindene til Thorkild Fogde, har han forklaret,
1021
Forklaringsdokumentet side 1455f
2250
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0507.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
at det gjorde han ikke. På dette tidspunkt var Fødevarestyrelsen i gang med
at ringe til minkavlerne i zone 3 vedrørende tempobonusordningen. Det var
frivilligt at indgå aftalen med myndighederne. Minkavlerne var ikke tidligere
blevet kontaktet af Fødevarestyrelsen i forhold til det, som statsministeren
havde sagt på pressemødet. Minkejerne havde som følge heraf en del uafkla-
rede spørgsmål, og det var ikke muligt at komme igennem på telefonen til
fødevaremyndighederne. Brancheorganisationen Kopenhagen Fur efterlyste
derfor nærmere information fra myndighederne. Call-centeret blev etableret,
da Fødevarestyrelsen havde anmodet om politiets bistand til – på vegne af
Fødevarestyrelsen – at ringe til minkejerne om en frivillig optælling af mink
for at kunne opnå tempobonus. Det var vigtigt at formidle til minkejerne, at
det drejede sig om et to-cifret million beløb, som minkejerne kunne gå glip
af, hvis man ikke fik det iværksat. Det var i den kontekstforståelse, at de gik i
gang med at kontakte minkejerne for at lade dem registrere i forhold til tempo-
bonusordningen. Han var bekendt med, at hjemlen til tempobonusordningen
var under afklaring i Fødevarestyrelsen.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen af 5.
november 2020 kl. 20.45 forklaret
1022
, at han mener, at Thorkild Fogde skulle
deltage i et pressemøde, og at det var talepinde til brug for pressemødet. Han
husker ikke, om Thorkild Fogde reelt deltog i pressemødet. Han vil tro, at det
var en af Uffe Stormlys medarbejdere, der havde skrevet talepindene. Dette
var ikke det endelige udkast til talepindene. De arbejdede videre med dem
om aftenen [den 5. november 2020], og han mener, at han har kommenteret
på talepindene. Politiet blev først nærmere briefet om opgaven med at ringe
til minkavlerne ved et møde den 6. november 2020.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mailen af 5. november
2020 kl. 20.45 forklaret
1023
, at hun tror, at disse talepinde skulle anvendes af
Thorkild Fogde på et af de mange pressemøder, som løbende blev afholdt i
disse dage. Der blev afholdt og aflyst en del pressemøder i denne periode, og
hun husker ikke, hvorvidt disse talepinde blev anvendt. Det var sædvanlig
praksis, at der blev udarbejdet talepinde til pressemøderne.
1022
1023
Forklaringsdokumentet side 1407
Forklaringsdokumentet side 1479
2251
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.2.2.6. Mødet i Rigspolitiet den 6. november 2020
Det blev i Rigspolitiet den 6. november 2020 besluttet, at juridisk sektionsle-
der i Rigspolitiets National Beredskabscenter, Birgitte Buch, og juridisk spe-
cialkonsulent i Rigspolitiets National Beredskabscenter, Tobias Berg, skulle
deltage i et møde samme dag ved Fødevarestyrelsen om politiets opgave med
at yde bistand til Fødevarestyrelsens telefoniske henvendelser til minkejere
af ikke-smittede minkbesætninger uden for smittezonerne.
Det fremgår af et beslutningsreferat, at der den 6. november 2020 kl. 08.20-
08.43 blev afholdt et internt møde for personalet i National Beredskabscenter
om covid-19 i Rigspolitiet, og at der under mødet blev orienteret om, at Juridisk
Sektion skulle deltage i et møde hos Fødevarestyrelsen vedrørende kontakt til
minkejere af ikke-smittede besætninger. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
∙ Uffe Stormly oplyste, at der fortsat udføres et stort arbejde i forhold
til beslutningen om at aflive mink i Danmark. Uffe Stormly tilføjede,
at der på mandag vil være en generel gennemgang af mink-situati-
onen og den nye operationsplan BN 284.
∙ Uffe Stormly orienterede om, at der afholdes møde med politikred-
sene kl. 9 og et møde med LBS’erne kl. 10.30 om den nye operati-
onsplan.
∙ Uffe Stormly oplyste, at der er tale om en national nødssituation,
hvorfor minkoperationen har første prioritet. Det blev oplyst, at der
er givet 10 dage til aflivningen, og strategien for operationen deles
op i tre spor: 1) at forstærke indsatsen i de 7 nordjyske kommuner,
som er omfattet af de nye lokale restriktioner, 2) at stoppe smitte-
spredningen, herunder Fødevarestyrelsens indsats mod de smittede
mink og de minkfarme, som er beliggende inden for 7,8 km-zonen,
samt 3) at have fokus på mængden af mink, herunder risikoen for
mutationer, som truer folkesundheden og en effektiv vaccine.
∙ Uffe Stormly orienterede om, at der vil møde 19 nye medarbejdere
til stabsstøtte, at der er sket en forlængelse af støtten til Nordjylland,
samt at der vil møde 30 politiskoleelever i Jonstruplejren. Johnny
Paulsen tilføjede, at der vil komme 60 nye medarbejdere henover de
næste tre dage til mink-operationen.
2252
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0509.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ Birgitte Buch orienterede om, at Juridisk Sektion skal til et møde med
juristerne i Fødevarestyrelsen vedrørende minkbesætninger i zone 3
(ikke smittede besætninger uden for de etablerede zoner), idet NOST
skal bistå med at rette henvendelse til ejerne af disse besætninger.
Det blev aftalt, at Michael Kristiansen vil skabe kontakt til juristerne
i Fødevarestyrelsen herom.
∙ Andreas Fruensgaard bemærkede, at der opleves en stor forvirring
omkring beregningen af 10-dagsfristen for aflivningen af mink. Uffe
Stormly oplyste, at Juridisk Sektion skal deltage i et møde med juri-
sterne i Fødevarestyrelsen i dag. Det blev aftalt, at problemstillingen
vil blive undersøgt til mødet, og der skal ske en skriftligt afklaring
herom.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1024
, han sendte Birgitte
Buch og Tobias Berg til et møde i Fødevarestyrelsen, da politiet fik opgaven
med call-centeret.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har forklaret
1025
, at hun om
morgenen den 6. november 2020 blev kaldt ind til Uffe Stormly og fik oplyst,
at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen med at ringe rundt til minkejerne i
zone 3 med henblik på at få etableret en ordning omkring optælling af mink.
Fødevarestyrelsen var gået i gang med at ringe rundt til minkejerne, men
styrelsen havde ikke kapacitet til at håndtere alle opkald og havde derfor an-
modet om at få bistand hertil, hvilket Uffe Stormly havde fået godkendt. Uffe
Stormly bad hende derfor om at tage til et møde i Fødevarestyrelsen, hvilket
hun ikke var særlig glad for, da hun havde meget travlt den dag. Uffe Stormly
sagde til hende, at hun skulle være opmærksom på hjemmelsspørgsmålet. Hun
tog Tobias Berg med til mødet i Fødevarestyrelsen, da hun var klar over, at det
ville medføre nogle praktiske opgaver, som hun ikke havde tid til at håndtere
i løbet af dagen. Hun tror, at Uffe Stormly nævnte det med hjemmelsspørgs-
målet, da han havde deltaget i mødet dagen før med styrelseschefer, hvor
problemstillingen var blevet nævnt. De skulle vide, hvor langt de kunne gå
i forhold til minkejerne i zone 3. Det blev under mødet i Fødevarestyrelsen
1024
1025
Forklaringsdokumentet side 1459
Forklaringsdokumentet side 1356f
2253
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0510.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
klart, at det var på frivillig basis, hvorvidt minkejerne ønskede at deltage i
optællingen af mink.
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har forklaret
1026
, at han
fredag den 6. november 2020 kl. 10.30 deltog i et møde hos Fødevarestyrel-
sen sammen med Birgitte Buch. Han nåede ikke at se nærmere på det frem-
sendte materiale inden mødet [som han modtog på mail fra Bo Samson den
6. november 2020]. Han husker ikke, hvad han fik at vide om baggrunden
for mødet. Under mødet prøvede han at finde ud af, hvad det var, der skulle
ske. Fødevarestyrelsen oplyste, at de havde brug for Rigspolitiets bistand til
at ringe til nogle minkavlere.
Den 6. november 2020 kl. 09.52 videresendte politiinspektør Morten Anker
Jensen en mail fra Fødevarestyrelsen, der var vedhæftet notat vedrørende
ejeraflivninger i de syv nordjyske kommuner og talepinde, til blandt andre
vicepolitiinspektør Bo Samson og anførte, at der her var yderligere fra Føde-
varestyrelsen til call-centeret. Bo Samson videresendte samme dag kl. 10.03
mailen til juridisk sektionsleder Birgitte Buch.
Vicepolitiinspektør Bo Samson videresendte endvidere samme dag notatet
”Telefonsamtaler om optælling af mink i raske besætninger” pr. mail til hen-
holdsvis juridisk sektionsleder Birgitte Buch kl. 10.05, og juridisk specialkon-
sulent Tobias Berg kl. 10.08.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har om mailen den 6. november
2020 kl. 10.05 forklaret
1027
, at han ikke gennemlæste talepindene, da han var i
gang med opstarten af operationsstaben om morgenen den 6. november 2020.
Uffe Stormly bad ham om at sende mailen med talepindene til Birgitte Buch.
9.7.2.2.7.
Mødet mellem Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet den 6. novem-
ber 2020
Der blev den 6. november 2020 kl. 10.30 afholdt et møde mellem Fødevare-
styrelsen og Rigspolitiet, hvori deltog juridisk sektionsleder Birgitte Buch fra
Rigspolitiet, juridisk specialkonsulent Tobias Berg fra Rigspolitiet, stabschef
Jannik Elmegaard fra Fødevarestyrelsen, specialkonsulent Stine Thielke fra Fø-
1026
1027
Forklaringsdokumentet side 1499
Forklaringsdokumentet side 1188
2254
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
devarestyrelsen og fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, der var gruppeleder
i Fødevarestyrelsens aflivningsgruppe. Under mødet redegjorde Jakob Munk-
høj Nielsen for opgaven med at ringe til minkavlerne i zone 3 med henblik
på at lave en frivillig aftale om optælling af avlernes mink, og redegjorde for
talepindene, der var udarbejdet til brug for telefonsamtalerne. Jakob Munkhøj
Nielsen gjorde endvidere opmærksom på, at hjemmelsgrundlaget i forhold til
håndtering af raske besætninger uden for zonerne ikke var endeligt afklaret.
Af Fødevarestyrelsens resumé af 8. november 2020 udarbejdet af Jakob Munk-
høj Nielsen om mødet med Rigspolitiet den 6. november 2020 om bidrag til
opgaveløsning vedrørende raske besætninger fremgår bl.a.:
”…
Baggrund for mødet
Mødet afholdes efter at det i NOST-regi er besluttet at politiet og for-
svaret skal bistå Fødevarestyrelsen med håndtering af raske minkbe-
sætninger.
Jeg forklarer, at vi står med en fælles opgave med at få kontakt til
raske minkbesætninger og derefter evt. få en aftale om optælling af
besætningen. Jeg henviser til, at Fødevarestyrelsen har udarbejdet nogle
talepinde til brug for telefonsamtalerne. Jeg udleverer ark med tale-
pinde i papirform. Jeg forklarer, at hjemmelsgrundlaget i forhold til
håndtering af de raske besætninger uden for sikkerhedszonerne ikke
er endeligt afklaret.
Politiet oplyser, at målsætningen er at gennemføre alle samtaler i løbet
af fredag-lørdag- søndag. Der vil blive opsat en bemanding med 30
personer i følgende rul:
Fredag kl. 12-20: 30 personer
Lørdag kl. 8-16: 30 personer (15 gengangere fra fredagen)
Lørdag kl. 16-24: 30 personer (15 gengangere fra fredagen)
Søndag kl. 8-16: 30 personer (et antal gengangere fra tidligere)
2255
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Søndag kl. 16-24: 30 personer (et antal gengangere fra tidligere)
I lyset af den uklare hjemmel i forbindelse med raske besætninger er
Birgitte meget optaget af at få klarlagt formålet med telefonsamtalerne.
Jeg forklarer uddybende, at det er formålet at handle med rettidig omhu
fra myndighedernes side og søge at få gennemført optællinger af de
pågældende minkbesætninger med henblik på senere at kunne ud-
måle en evt. betaling til ejeren. Der skal i samtalerne indhentes nogle
oplysninger, som fremgår af arket, og laves aftaler med minkejere om
at en myndighedsperson kommer til besætningen for at tælle op. Nog-
le besætninger vil være gået i gang med aflivning og pelsning efter
onsdagens pressemøde. Jeg betoner, at det – jf. talepindene – også skal
understreges i telefonsamtalerne, at det er frivilligt for ejeren at lade
en myndighedsperson komme ind på farmen og tælle mink op.
Jeg fortæller, at tilsynsførende i FødevareKøbenhavn allerede torsdag og
fredag (5- 6/11) har været i gang med telefonsamtaler med minkejere
på Bornholm, Sjælland og Fyn samt enkelte kommuner i det sydlige Jyl-
land. Det skyldes, at Fødevarestyrelsen har vurderet, at det i forlængelse
at regeringens pressemøde var hensigtsmæssigt hurtigt at få kontakt
til ejere af raske mink besætninger uden for sikkerhedszonerne, som
ikke ellers har været blandt dem Fødevarestyrelsen har været i kontakt
med under forløbet om aflivning af mink.
Vi løber arket med talepinde igennem og Politiet stiller diverse afkla-
rende spørgsmål. Vi aftaler, at Fødevarestyrelsen fredag-lørdag-søndag
skal stå til rådighed for svar på spørgsmål fra Politiet.
Jeg forklarer, at politifolkene ikke skal kunne svare på en masse øvri-
ge spørgsmål om mink. Opgaven i telefonsamtalerne handler om at
få nogle data til det videre arbejde. Jeg understreger vigtigheden af i
telefonsamtalerne at kunne udvise empati over for minkavlerne. Jeg
fortæller om erfaringerne fra de første telefonsamtaler gennemført af
fødevaretilsynsførende, som fra deres fødevarekontrol har stor erfaring
med samtaler med fødevarevirksomheder, som også kan være i van-
skelige situationer. Jeg siger, at jeg går ud fra, at politifolk har lignende
erfaringer at trække på. Birgitte bekræfter dette.
2256
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0513.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Stine Thielke kommer ind og deltager kortvarigt i mødet. Hun præsen-
terer det regneark, som Fødevarestyrelsen gerne vil have Politiet til at
udfylde i forlængelse af telefonsamtalerne således at dataoplysninger
kan indlæses direkte i Fødevarestyrelsens Datawarehouse (DAW). Po-
litiet har nogle afklarende spørgsmål til regnearket.
Politiet spørger til antallet af samtaler, der skal gennemføres. Jeg for-
tæller, at Fødevarstyrelsen torsdag og fredag har nået at gennemføre
ca. 200 samtaler og at der vil være op til 400 samtaler for Politiet at
gennemføre. Fødevarestyrelsen vil udarbejde kommuneopdelte ringe-
lister, som Politiet kan anvende. Data skal sendes retur ved brug af det
præsenterede regneark.
Vi aftaler følgende:
∙ Politiet vil på basis af dagens møde gennemføre deres egen intro-
duktion til de medarbejdere, der skal ringe ud.
∙ JAMNI vil sende plan for fredag og weekenden ift. hvem der fra
Fødevarestyrelsen vil være bagvagt til kontakt ved tvivlsspørgsmål
∙ Fødevarestyrelsen vil i løbet af fredag-lørdag sende forskellige kom-
munelister over de raske besætninger, der skal kontaktes med hen-
blik på aftale om optælling af besætningen.
∙ JAMNI sender tomt regneark, hvor data fra telefonpringninger til
minkavlere vedr. de enkelte kommuner skal udfyldes (Fødevaresty-
relsen tager selv kontakt til fem raske besætningsejer i de syv nord-
jyske kommuner)
∙ JAMNI vil på mail oplyse til hvilke personer regneark med data skal
sendes retur af Politiet
…”
9.7.2.2.8. Forklaringer om Rigspolitiets møde i Fødevarestyrelsen
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har om mødet og referatet
forklaret
1028
, at referatet svarer til hendes noter fra mødet. Hun spurgte på
mødet til, hvad formålet med telefonopkaldene var. Formålet var, at mange
minkavlere havde stor interesse i at påbegynde pelsningen samtidig med,
at de manglede retningslinjer for optællingen af mink for at kunne opnå
1028
Forklaringsdokumentet side 1357f
2257
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0514.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
den tempobonus, som var udmeldt af regeringen. Der skulle derfor ved te-
lefonsamtalerne etableres en ordning med minkejerne. Det var frivilligt, om
minkejerne ville lade en myndighedsperson komme ind på farmen for at
optælle minkene. De skulle forklare minkejerne, at ejerne skulle have styr på
antallet af de mink, som de aflivede eller pelsede. Det kunne for eksempel ske
ved, at minkejerne i forhold til de pelsede mink fremlagde dokumentation
for de dyr, der var sendt til pelsning. Hun vidste, at der ikke var hjemmel til
at tvinge minkavleren. Hun mener ikke, at der var tvivl om, at minkejerne
kunne opnå en tempobonus, da dette allerede var udmeldt. Hun stillede ikke
spørgsmål til, om der var hjemmel til ordningen med tempobonus, da det lå
inden for Fødevarestyrelsens sektoransvar, og det var en frivillig ordning.
Politiet udøvede alene støtte til Fødevarestyrelsen på styrelsens sektorområde.
Det var en forudsætning for at kunne opnå tempobonus, at der kunne laves
en opgørelse af, hvor mange mink den pågældende minkejer havde sendt til
pelsning eller aflivet. Der lå heri, at der skulle foretages en kontrol, hvor en
myndighedsperson skulle ind på farmene for at sikre, at der ikke var flere
mink tilbage. Det var den fremgangsmåde, Fødevarestyrelsen hidtil havde
anvendt og udarbejdet talepinde til. De overtog talepindene til politiets videre
arbejde. Der blev lavet en aftale med Fødevarestyrelsen om, at Fødevaresty-
relsen stod for opkaldene til minkejerne på Fyn, Sjælland og Bornholm, mens
politiet skulle ringe til minkejerne i Jylland, med undtagelse af de minkejere
i Nordjylland, som lå i zone 3. Dem tog Fødevarestyrelsen kontakt til. Politiet
skulle endvidere udfylde regneark med de oplysninger, der blev indhentet.
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har om mødet forklaret
1029
,
at han under et møde med Fødevarestyrelsen fredag den 6. november 2020
første gang hørte om hjemmelsproblematikken. Han husker ikke, om han
gjorde sig tanker om, hvorvidt det var besluttet i NOST-regi, at politiet skulle
bistå Fødevarestyrelsen, eller om det var Fødevarestyrelsen selv, der havde
anmodet Rigspolitiet om bistand. Han forestiller sig, at det er Birgitte Buch,
der henvises til i referatets møderesumé. Der er ikke noget i referatet, som han
efterfølgende har studset over. Han husker ikke i dag, om der var en nærmere
drøftelse af hjemlen til at aflive raske mink uden for zonerne. Han husker
heller ikke, om Birgitte Buch spurgte ind hertil under mødet. Han mener ikke,
at han efter mødet drøftede hjemmelsspørgsmålet med Birgitte Buch. Han
1029
Forklaringsdokumentet side 1499ff
2258
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0515.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
fik under mødet med Fødevarestyrelsen besked om, at der blev arbejdet på
hjemlen til bonus og i forhold til aflivningen.
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet for-
klaret
1030
, at Birgitte Buch var overrasket over, at spørgsmålet om lovhjemmel
var uafklaret. Det var derfor, at han uddybende forklarede om det, som han
har skrevet i resuméet. Han lagde vægt på, at det var en afgrænset opgave, der
handlede om at få minkavlerne til at indgå i en frivillig aftale om optælling af
mink. Der skulle ikke tvinges noget igennem, da det var baseret på frivillighed.
Han var ikke forberedt på, at han skulle holde et møde, da han havde forven-
tet, at han fredag eftermiddag [den 6. november 2020] skulle ud i NOST’en
og stå for oplæringen af politiskoleeleverne. Han blev først bekendt med, at
der skulle være et møde i Fødevarestyrelsen, da han fik oplyst, at der stod to
personer fra Rigspolitiet i Fødevarestyrelsens reception. Han vidste, at politiet
skulle have opgaven overdraget, men blev overrasket over, at politiet selv ville
stå for oplæringen. På mødet gennemgik han Fødevarestyrelsens talepinde og
delte Fødevarestyrelsens hidtidige erfaringer med at gennemføre telefonsam-
talerne. Han udleverede talepindene på papir til Tobias Berg og Birgitte Buch.
Tobias Berg tog noter undervejs. Han fik det indtryk, at politiet selv ville lave
noget og selv ville stå for oplæringen af politiskoleeleverne. Han sagde til Bir-
gitte Buch og Tobias Berg, at de kunne kontakte ham eller andre medarbejdere
i Fødevarestyrelsen, hvis de havde spørgsmål, og at de også stod til rådighed i
weekenden. Fødevarestyrelsen havde i løbet af torsdag og fredag haft kontakt
til minkavlere på Fyn, Bornholm, Sjælland og øerne, og var så småt begyndt
at kontakte minkavlere i de sydligste kommuner i Jylland. NOST’en fik efter
mødet løbende tilsendt kommunelister med kontaktoplysninger på minkav-
lere fredag [den 6. november 2020] og lørdag [den 7. november 2020]. Politiet
skulle kun ringe til udestående minkavlere i Jylland, men ikke til minkavlere i
de syv nordjyske kommuner. Han kan ikke huske, hvilket præcist ordvalg han
anvendte under mødet den 6. november 2020. Han mener, at han i generelle
vendinger forsøgte at beskrive, at hjemmelsgrundlaget ikke var afklaret, og
at dette ikke var afgrænset til tempobonusordningen og erstatning. Han kan
ikke huske, om de på mødet med Birgitte Buch og Tobias Berg den 6. novem-
ber 2020 talte om, at politiskoleeleverne skulle sige, at de ringede på vegne af
Fødevarestyrelsen. Adspurgt, om han var af den forståelse, at politiet ringede
1030
Forklaringsdokumentet side 1489 og 1495f
2259
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0516.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
på vegne af Fødevarestyrelsen, har han forklaret, at det på sin vis var forstå-
elsen, da det var Fødevarestyrelsens ressortområde, som det drejede sig om,
men han var også meget bevidst om på mødet, at politiet tog førersædet på
denne her opgave. Han har ikke gjort sig tanker om, hvorvidt politiet ringede
på Fødevarestyrelsens ansvar eller på politiets ansvar.
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1031
,
at da NOST’en overtog operationen og call-centrene den 6. november 2020,
blev talepindene videresendt til NOST’en, og Jakob Munkhøj Nielsen holdt et
overdragelsesmøde med to jurister fra NOST’en. Hun deltog ikke i overdra-
gelsesmødet.
9.7.2.2.9.
Orientering om oprettelse af call-center på et NOST-stabsmøde
og ITV møde
Det fremgår af et referat, at der samtidigt med mødet i Fødevarestyrelsen, kl.
10.40 blev afholdt et NOST-stabsmøde – de lokale beredskaber (LBS) oriente-
ringsmøde, hvori deltog blandt andre politiinspektør Uffe Stormly og vicepoli-
tiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet, repræsentanter fra Fødevarestyrelsen,
Sundhedsstyrelsen, de lokale beredskabsstabe m.fl. Under mødet blev der
orienteret om oprettelsen af call-centeret. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:
”…
Der oprettes et Callcenter som består af 60 personer i dag og 30 i mor-
gen, hvis opgave er at ringe rundt til mink farmene og vejlede dem i
forhold myndighedernes retningslinjer hvad angår myndighedernes
indsats. NOST er i den forbindelse i tæt samarbejde med minkavlernes
branche organisation.
LBS Midt- og Vestjylland:
- Regionen har gode lokale hjælper som kan være behjælpelige i forhold
til kontakt og kommunikation til zone 3 farmene, og dermed tyvstarte
opringningerne som callcenteret skal i gang med.
1031
Forklaringsdokumentet side 113
2260
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0517.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
SC følger op.
LBS Fyn:
LBS Fyn med opfordring til DCOK om, at kommunikation der deles
centralt skal deles med kredsene først.
DCOK tager det til sig.
LBS Sydsjælland og Lolland-Falster:
LBS0 anmoder om, at få tilsendt den kommunikation som allerede er
sendt til farmene og henstiller til, at det også på forhånd deles med
kredsene inden, at man sender det ud til farmene.
Ad 6. Evt.
LBS Nordjylland med bemærkning vedr. callcenter som skal ringe til
de sorte mink farme. De er allerede på regional plan i gang med at tale
med dem og henstiller til at der afstemmes og koordineres i forhold til
dette. RPLT oplyser, at der fortsat er noget lovgivning og økonomi som
skal være på plads, og LBS’erne skal derfor koordinere med operations-
stabene i forhold til kontakten med farmene.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1032
, at ”RPLT” står for
Rigspolitiet, og ”LBS” står for Lokal Beredskabsstab. Det var Rigspolitiet, der
oplyste, at der fortsat var noget lovgivning, der skulle være på plads. Det var
gået fra at være en lille operation til en meget stor operation, hvor der hele
tiden skulle være en koordination af, hvornår myndighederne var på farmene.
Koordinationen foregik med Operativ Stab Mink, der var opsat til minkopera-
tionen. Det, som de koncentrerede sig om på dette tidspunkt, var minkfarmene
i zone 1 og zone 2. I forhold til selve operationen var man centralt gået i gang
med at forberede kontakten, hvor der skulle ringes til minkejerne i zone 3 på
vegne af Fødevarestyrelsen. Dette var ikke en kontakt, der skulle foretages lo-
kalt. I de situationer, hvor minkejere i zone 3 havde meddelt, at de gerne ville
1032
Forklaringsdokumentet side 1457
2261
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0518.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
medvirke til en optælling, skulle man lokalt optælle minkene. I disse tilfælde
skulle der ske en koordination med Operativ Stab Mink.
Det fremgår af et referat, at der samme dag blev afholdt et ITV møde mellem
LBS7 -12 (de lokale beredskaber) og Regional Operationsstab Øst, hvoraf frem-
går, at der under mødet blev orienteret om, at NOST’en oprettede et call-center,
som ville få til opgave at kontakte minkavlerne og informere om processen,
herunder at der var forvaltningsmæssige udfordringer i processen.
9.7.2.3. Udarbejdelse af actioncardet
I forlængelse af mødet i Fødevarestyrelsen blev det i Rigspolitiet besluttet, at
der skulle udarbejdes et actioncard, som politiskoleelverne skulle bruge, når
de rettede telefonisk henvendelse til minkejere af ikke-smittede besætninger
uden for smittezonerne.
Det fremgår af intern mailkorrespondance i Rigspolitiet den 6. november 2020
kl. 12.12, at juridisk specialkonsulent Tobias Berg fik tilsendt en skabelon til
et actioncard af sin kollega, chefkonsulent Lise Grand Mortensen Bitsch, (cc
juridisk sektionsleder Birgitte Buch). Lise Grand Mortensen Bitsch skrev i den
anledning, at det var en Word-version, som Tobias Berg kunne overskrive.
9.7.2.3.1. Forklaringer til beslutningen om at udarbejde et actioncard
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har herom forkla-
ret
1033
, at Lise Bitsch og Tobis Berg var tilknyttet Juridisk Sektion under Birgitte
Buch. Han mener, at Tobias Berg lige var startet med at arbejde hos Rigspoliti-
et. Han vil tro, at Lise Bitsch har hjulpet Tobias Berg med at finde en skabelon
til actioncardet. Det var i Nationalt Beredskabscenter, at der blev taget initiativ
til at udarbejde et actioncard. Fødevarestyrelsen havde udarbejdet et notat
med talepinde, men ved politiet arbejdes der normalt med actioncard. Han
vil derfor tro, at talepindene blev transformeret til et actioncard. Beslutnin-
gen om at udarbejde et actioncard blev truffet i Nationalt Beredskabscenter
omkring Birgitte Buch og Uffe Stormly. Han ved ikke, hvem der konkret traf
beslutningen, men han vil tro, at det var på sagsbehandlerniveau. Det er en
helt sædvanlig procedure at udarbejde actioncards, og der blev på det her
tidspunkt udarbejdet rigtig mange actioncard, hvor de fleste blev sendt til
1033
Forklaringsdokumentet side 1410f og 1416
2262
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0519.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
politikredsene. Han har ikke hørt, at politiet skulle have haft en dialog med
Justitsministeriet om udarbejdelse af actioncard, hvilket da også ville have
været usædvanligt.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret
1034
, at
Tobias Berg fik et eksempel på et tidligere actioncard fra en anden medar-
bejder, og udarbejdede et udkast til actioncardet. Hun husker ikke, hvem der
besluttede, at der skulle udarbejdes et actioncard, men efter mødet i Føde-
varestyrelsen talte hun og Tobias Berg med Uffe Stormly. Det er sædvanligt,
at der udarbejdes actioncard som instruktion til deres medarbejdere. Tobias
Berg har tidligere arbejdet hos Rigspolitiet og er derfor ikke helt uerfaren i at
udarbejde med actioncard.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1035
, at da Birgitte Buch
og Tobias Berg kom tilbage fra mødet, blev actioncardet udarbejdet. Han så
først talepindene fra Fødevarestyrelsen senere i forløbet. I politiet arbejder
man med actioncard og andre typer af dokumenter. Det blev vurderet, at der
skulle udarbejdes et actioncard for at gøre det nemmere for politieleverne,
der skulle ringe til minkavlerne. Det var intentionen, at indholdet af action-
cardet skulle være det samme som talepindene. Det hele gik meget stærkt på
daværende tidspunkt, og det blev forelagt for ham under en time efter mødet
med Fødevarestyrelsen. Set i bagklogskabens lys burde de have forelagt acti-
oncardet for Fødevarestyrelsen til godkendelse, da politiet handlede på vegne
af Fødevarestyrelsen.
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har forklaret
1036
, at efter
mødet [i Fødevarestyrelsen] skulle politieleverne klædes på til at ringe rundt
til minkavlerne. Han fik til opgave at udarbejde et actioncard til brug herfor.
Actioncardets indhold skulle tage to hensyn. Der var hensynet til minkavlerne,
da de skulle have et så kvalificeret oplyst grundlag som muligt for at træffe
deres beslutning, og der var hensynet til politieleverne, da de skulle være
klædt på til at foretage opkaldene. Formålet med actioncardet og oprettelsen
af call-centeret var at orientere minkavlerne og give dem et kvalificeret oplyst
grundlag til at træffe beslutning om, hvorvidt de ville medvirke til optællingen
1034
1035
1036
Forklaringsdokumentet side 1358
Forklaringsdokumentet side 1459 og 1467
Forklaringsdokumentet side 1500ff
2263
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0520.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
af deres mink og derved opnå bonus. Han fik besked om, at actioncardet skulle
udarbejdes meget hurtigt, da fristerne allerede var begyndt at løbe, samt at
politieleverne nærmest sad og ventede på at komme i gang med at ringe rundt.
Han husker ikke præcist, hvem der sagde, at han skulle skrive actioncardet.
Et kvalificeret bud vil være Uffe Stormly eller Birgitte Buch.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret
1037
, at actioncardet
blev udarbejdet i et samarbejde mellem Birgitte Buch, Uffe Stormly og en
medarbejder i Birgitte Buchs sektion.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
1038
, at han ikke så det pågældende
actioncard forud for den 10. november 2020. Han har ikke haft noget at gøre
med godkendelse af actioncardet eller været involveret heri.
9.7.2.3.2. Overvejelser i Justitsministeriet
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
1039
, at han
ikke fik ideen til at udarbejde et actioncard. Han har svært ved at forestille sig,
at ideen skulle være kommet fra Justitsministeriet, herunder en underordnet i
Justitsministeriet. Indholdet af actioncardet skulle ikke afklares i ministeriet.
Det er et standard arbejdsværktøj og en praktisk operativ foranstaltning.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
1040
,
at hun ikke har været inde over oprettelsen af call-centeret eller actioncardet.
Disse opgaver varetages af de operative myndigheder. Hun gav ikke politiet
ideen til at udarbejde et actioncard i forbindelse med politiets kontakt til
minkavlere. Hun vidste godt, at politiet ofte anvender actioncards, og det er
helt sædvanligt, at politiet udarbejder et actioncard i sådanne situationer. Det
pågældende actioncard blev ikke forelagt eller godkendt af Justitsministeriet.
Dette ville have været højst usædvanligt. Hun tror, at det er det første acti-
oncard, som hun har set. Rigspolitiet spurgte ikke Justitsministeriet til råds i
forhold til indholdet af actioncardet.
1037
1038
1039
1040
Forklaringsdokumentet side 1181
Forklaringsdokumentet side 1524
Forklaringsdokumentet side 1264
Forklaringsdokumentet side 1345 og 1349
2264
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.2.3.3. Materiale fra Fødevarestyrelsen til Rigspolitiet
Politikonsulent Kim Nørgaard sendte den 6. november 2020 kl. 10.56 en
mail til vicepolitiinspektør Bo Samson med emnet opkald til smittede farme i
Nordjylland. Mailen var vedhæftet ”Kopi af 7 kommuner ikke færdig aflivet”,
”Talepinde og Notat vedr ejeraflivning i de syv nordjyske kommuner” samt
”Notat vedr ejeraflivninger i de syv nordjyske kommuner”. I mailen var det
anført, at ”Her kommer hele pakken. For at finde telefonnummer til minkeje-
ren skal der ske opslag i CHR-registret”.
I en mail af 6. november 2020 kl. 12.38 sendte fødevarechef Jakob Munkhøj
Nielsen fra Fødevarestyrelsen en skabelon – registrering til brug for plan-
lægning af optælling mv. af minkbesætninger – til juridisk specialkonsulent
Tobias Berg (cc til en række medarbejdere i Fødevarestyrelsen; Tim Petersen,
Henriette Maicherek Hansen, Stine Thielke og Anette Grønkjær Thomsen).
Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Tak for et godt møde med dig og Birgitte.
Som aftalt følger her det ark, som skal bruges ved indtastning efter
jeres telefonsamtaler.
Vi har forskellige folk på til at modtage og foretage viderebehandling af
ark i weekenden og I skal derfor sende ark retur til følgende personer:
I særskilt mail følger forskellige kommunelister over de raske besæt-
ninger, der skal kontaktes med henblik på aftale om optælling af be-
sætningen.
…”
Som svar på mailen fra fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen skrev juridisk
specialkonsulent Tobias Berg samme dag kl. 12.47 bl.a. ”Selv tak – har du
mulighed for lige at ringe til mig?”.
2265
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0522.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har forklaret
1041
, at han
ikke husker, hvad han ønskede at tale med Jakob Munkhøj Nielsen om. Det
har måske været praktiske spørgsmål omkring udfyldningen af skabelonen
til actioncardet eller lignende.
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
1042
, at
han ikke kan huske, om han ringede til Tobias Berg. Han tror, at en medar-
bejder i Fødevarestyrelsen eventuelt var i kontakt med politiet i forhold til
fremsendelse af ark og for at sikre, at politiet havde fået, hvad de skulle bruge.
Han modtog ikke kopi af politiets actioncard til gennemsyn eller godkendelse.
Han så først actioncardet, da det blev omtalt i pressen.
9.7.2.4. Actioncardet benævnt version 1
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg udarbejdede den 6. november 2020 et
actioncard benævnt ”actioncard nr. 1 om samtale med ejere af minkfarme,
version 1, 06. november 2020”. Der blev i løbet af dagen og den 7. november
2020 foretaget sproglige justeringer og flere ændringer af praktisk karakter.
Afsnittene 3.1 Præsentation og 3.3 ”Ved ”NEJ” fra ejer” blev ikke indholds-
mæssigt ændret. Actioncardet blev godkendt af juridisk sektionsleder Birgitte
Buch og politiinspektør Uffe Stormly.
Det første udkast af actioncardet, som kommissionen er i besiddelse af, og som
juridisk specialkonsulent Tobias Berg samme dag kl. 13.01 sendte til juridisk
sektionsleder Birgitte Buch, så således ud:
1041
1042
Forklaringsdokumentet side 1501
Forklaringsdokumentet side 1490
2266
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0523.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 1, 06. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal
tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren.
Der skal laves aftaler med minkejere om at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgenseddel eller lignende.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om optælling i hus
samt start/slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter til følgende:
Lørdag den 7. november 2020
Kl. 07.00-15.30: Susanne Birk Thomsen,
Kl. 15.30-23.00: Lucia Mohr,
Søndag den 8. november 2020
Kl. 07.30-15.30: Duddi Husum,
Kl. 15.30-23.00: Dorthe Henriksen,
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand.
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet (PÅ VEGNE AF FØ-
DEVARESTYLRELSEN), da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet
beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer derfor vedrørende
optælling af mink i raske besætninger.
3.1. Præsentation
1
2267
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0524.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
3.2. Formål
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm på 7.500
dyr og derover er aflivet senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil
sige senest den 16. november 2020.
For farme med mindre end 7.500 dyr er fristen senest 5 dage fra den 6. november
2020 – det vil sige senest med udgangen af den 11. november 2020.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.2. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at optælle din besætning for at kunne afklare en betaling
– og der vil blive talt både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som
er sendt til pelsning (eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og evt. undernummer
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil
derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente,
at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
2
2268
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0525.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.2.4.1. Forklaringer om actioncardet
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har bl.a. forklaret
1043
, at
han til brug for udarbejdelsen af actioncardet havde Fødevarestyrelsens tale-
pinde, og hvad der ellers var blevet drøftet på mødet med Fødevarestyrelsen.
Han havde forud for sin tid hos Rigspolitiet skrevet forskellige actioncards.
Actioncardet skulle være operationelt og være let for politieleverne at gå til.
Han skrev det første udkast til actioncardet. Der blev ikke talt nærmere om
godkendelsesproceduren for actioncardet, men han sendte sit udkast til Bir-
gitte Buch, og de drøftede det med Uffe Stormly. Han vidste, at actioncardet
skulle godkendes på et højere niveau end hans. Det var hans opfattelse, at
actioncardet blev godkendt på rette niveau i Rigspolitiet. Det kan meget vel
passe, at han brugte de ca. 45 minutter, som der var gået siden han modtog
eksemplerne på andre actioncards fra Lise Grand Mortensen Bitsch kl. 12.12,
og indtil han sendte sit udkast til Birgitte Buch, på at udarbejde actioncardet.
De faktuelle og praktiske oplysninger i actioncardet havde han fra talepindene.
Han husker ikke, hvordan selve optællingen på farmene skulle foregå. Scena-
rierne for svaret ”JA” og ”NEJ” henviste til optællingen og ikke til aflivningen
af mink. Hvis avlerne sagde nej til at medvirke til optællingen af deres mink,
ville det betyde, at avlerne ikke kunne opnå bonussen. Han havde fået frister-
ne, der fremgik af actioncardets ”Formål” fra Fødevarestyrelsen. Sætningen
”Beslutningen er truffet” var en henvisning til regeringsbeslutningen, der blev
meldt ud på pressemødet den 4. november 2020. Han gjorde Birgitte Buch og
Uffe Stormly opmærksom på, at det fremgik af actioncardet, at politieleverne
skulle oplyse, at de ringede på vegne af Fødevarestyrelsen, samt at det fremgik
af actioncardet, at politieleverne skulle oplyse avlerne om, at ”beslutningen er
truffet” såfremt avlerne ikke ville medvirke til optællingen. Han husker ikke
længere de præcise overvejelser eller drøftelser bag formuleringen. Han ved
ikke, hvad avlerne forstod ved formuleringen ”…myndighederne … foretager
tømning af besætningen alligevel”. Hensigten med bemærkningen var at give
avlerne mulighed for at træffe deres beslutning på et fuldt oplyst grundlag.
Actioncardet skulle give minkavlerne et fuldt oplyst grundlag for deres be-
slutning om bonus og forhindre, at avlerne blev snydt. Da han havde sendt
actioncardet til Birgitte Buch, mødtes de på Uffe Stormlys kontor. Han me-
ner, at Uffe Stormly fik udleveret en kopi af actioncardet under mødet. Han
mindes ikke, at der var bemærkninger fra Uffe Stormly eller Birgitte Buch til
1043
Forklaringsdokumentet side 1500ff
2269
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0526.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
actioncardets formulering om, at politieleverne ringede på vegne af Fødeva-
restyrelsen eller til hans afsnit i actioncardets ”Fremgangsmåde”, hvis avlerne
nægtede at medvirke til optælling. Hvis der havde været bemærkninger her-
til, ville han have ændret i formuleringerne. Politiskoleeleverne skulle være
opmærksomme på, at det var en vanskelig situation, som minkavlerne stod i.
Uffe Stormly fik i forbindelse med mødet tilføjet et afsnit i actioncardet om, at
avlerne kunne søge psyko-social hjælp hos kommunerne. Han mener ikke, at
han blev bedt om at forevise actioncardet for Fødevarestyrelsen. Han mindes
ikke, at han selv overvejede dette, da det hele skulle gå meget stærkt. Fredag
den 6. november 2020 og henover weekenden blev der foretaget ændringer af
primært praktisk karakter i actioncardet. Fristen for optællingen blev ændret
til en 10-dages frist for alle avlere uanset antallet af mink, og der blev derfor
ikke længere sondret mellem farmenes størrelse i forhold til fristtidspunktet.
Han korresponderede med Fødevarestyrelsen omkring ændringen af fristerne.
Han mener ikke, at hans formulering af afsnittet om ”Fremgangsmåde” blev
ændret i den endelige version af actioncardet.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har bl.a. forklaret
1044
, at der
blev lavet flere versioner af actioncardet, da der bl.a. i første version fortsat
var medtaget stamdata fra det actioncard, der blev brugt som skabelon. Hun
har endvidere forklaret om en mail, som hun modtog den 6. november 2020
kl. 14.28, at hun godkendte actioncardet. Hun havde læst det igennem, inden
hun godkendte det. Hele formålet med opkaldene var at få en aftale om at
kunne optælle minkene. Det handlede ikke om at påtvinge minkejerne en
handlepligt eller gennemføre noget med tvang. Det handlede om at give min-
kejerne en mulighed for at komme i gang med pelsningen for at kunne opnå
tempobonus. Det fremgik af mødet med styrelsescheferne den 5. november
2020, at der skulle være fremdrift, da man ønskede, at alle mink var aflivede
den 16. november 2020. Der skulle derfor være tempo på indsatsen. Føde-
varestyrelsen havde vurderet, at det skulle ske ved de omtalte telefonopkald
til minkejerne, men styrelsen havde ikke tilstrækkelige ressourcer til selv at
foretage alle opkald. Det var derfor, at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen.
Der var ikke noget problem med, at telefonopkaldene blev foretaget, da det
var frivilligt for minkejerne i zone 3, om de ville medvirke. Der var endvidere
lagt op til, at minkejerne i zone 3 i videst mulig omfang selv skulle stå for
1044
Forklaringsdokumentet side 1358ff
2270
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
pelsningen. Ligesom det var en forudsætning for udbetaling af tempobonus,
at minkavlerne ville lade en myndighedsperson komme ind på farmene for
at se, om alle mink var aflivede og få dokumentation på antallet af mink. Be-
slutningen, der refereres til i actioncardet, er regeringens udmelding den 4.
november 2020, om at alle mink i Danmark skulle aflives. På det tidspunkt
var de i den kontekstforståelse, at hjemlen forelå om tirsdagen. Man kan godt
sige, at de handlede på en forventet efterbevilling af hjemlen, men det var
ikke forudsat, at politiet skulle gå ind på farmene i zone 3 uden tilladelse. Der
var ikke tiltænkt nogen form for trussel eller tvang over for minkejerne. De
forsøgte at give en velmenende serviceoplysning til minkejerne, om at de ikke
skulle tænke for længe, da alle mink skulle være aflivede den 16. november
2020, og hvis minkene ikke blev talt op, kunne minkejerne ikke opnå tem-
pobonus. Minkejerne kunne derfor risikere at stå en i situation, hvor deres
mink skulle aflives, og hvor de ikke kunne opnå tempobonus. Der blev ikke
skabt en hjemmel til aflivning af alle mink inden den 16. november 2020.
Hun havde i dag gerne set, at de i actioncardet under ”Ved ”NEJ” fra ejer”
havde skrevet, at mink-ejerne kunne forvente, når den fornødne lovhjemmel
forelå, at myndighederne ville komme og foretage tømning af besætningen.
De havde ikke kendskab til, at der ikke var hjemmel til at udbetale tempo-
bonus. Efter udmeldingerne, der var på daværende tidspunkt, var det deres
opfattelse, at minkejerne kunne få en tempobonus udbetalt, og at der inden
den 16. november 2020 ville komme en hjemmel til at kræve aflivning af
mink i zone 3. Efter hun havde godkendt actioncardet, gik hun ind til Uffe
Stormly – det havde hun allerede gjort ved den første version, der forelå kl.
13.02 – og sagde til Uffe Stormly, at han skulle være opmærksom på, at der
var foretaget ændringer i forhold til den første version. Hun og Tobias Berg
lavede sammen med Uffe Stormly en yderligere ændring, hvor det bl.a. blev
tilføjet, at man skulle henvise til den kommunale psykosociale indsats, da
det var pressede folk, som de talte med. Politiet ringede på vegne af Fødeva-
restyrelsen, hvilket var det samme, som hvis Fødevarestyrelsen selv havde
ringet. På baggrund af talepindene, som de modtog fra Fødevarestyrelsen,
skrev de i actioncardet, at det var frivilligt, om man ønskede at deltage. De
var ikke orienterede om, at tempobonusordningen skulle stoppe og afvente
hjemlen, der skulle tilvejebringes via det omtalte hastelovforslag. Det må i
givet fald været sektormyndighedens ansvar. De havde fået besked på, at der
fortsat skulle ringes til minkejerne. Formuleringen i actioncardet om, at alle
mink skulle aflives, var en direkte reference til regeringernes udmelding på
pressemødet den 4. november 2020. De har sagt til minkejerne, at deres mink
2271
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0528.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
skulle aflives. Det kunne være, at de ikke skulle have skrevet dette, men det
var den klare udmelding fra regeringen den 4. november 2020. De har på intet
tidspunkt lavet tvangsindgreb over for minkejerne. Hun er bekendt med, at
politiet ikke kan ringe til en borger og sige, at man skal gøre noget, hvis man
ikke er forpligtet hertil.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har under sin forklaring afgivet
for kommissionen fået forevist actioncardet i version 3 og forklaret
1045
, at
Birgitte Buch forelagde ham actioncardet mellem to møder. Han læste hur-
tigt actioncardet igennem og godkendte det. Actioncardet var en vejledning
om tempobonusordningen. Dette var opdraget fra Fødevarestyrelsen. Det var
vigtigt, at minkejerne fik denne information, således at minkejerne kunne
vurdere, om de ville sige ja eller nej til tempobonussen. Det drejede sig om
mange penge, og minkejerne stod i en svær situation. Det var også derfor, at
politiet påtog sig opgaven, som skulle løses hurtigt. Han kan godt se, at der i
actioncardet burde have været tilføjet, at der blev arbejdet på et lovgrundlag,
og at minkejerne kunne forvente, at myndighederne kom for at aflive min-
kene, når lovgrundlaget var tilvejebragt. På den måde ville minkejerne have
haft et fuldstændigt oplyst grundlag at træffe deres beslutning ud fra. Politiet
kontaktede ca. 300 minkejere i zone 3. Der var nogle få minkavlere, der sagde,
at de ikke ønskede at medvirke. Actioncardet blev juridisk kvalitetssikret af
Birgitte Buch og godkendt af ham operationelt. Actioncardet blev legalitets-
sikret og godkendt af Birgitte Buch og ham.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret
1046
, at
han var orienteret om, at Birgitte Buch og Tobias Berg var til møde i Fødeva-
restyrelsen for at få klarlagt procedurerne i forhold til call-centeret. Han har
ikke set referatet fra dette møde, og han var ikke involveret i udarbejdelsen
af actioncardet. Det er en helt normal procedure at udarbejde actioncard som
instrukser til politiets medarbejdere. Han har ikke godkendt actioncardet.
Der findes et cirkulære om legalitetssikring af politiets planer, der beskriver,
at planer, actioncard mv. skal legalitetssikres og ledelsesmæssigt godkendes.
Det overordnede ansvar for den ledelsesmæssige godkendelse ligger som ud-
gangspunkt hos chefpolitiinspektøren, hvilket vil sige ham i forhold til poli-
tiområdets planer. Det overordnede ansvar for legalitetssikringen ligger som
1045
1046
Forklaringsdokumentet side 1459 og 1466f
Forklaringsdokumentet side 1408 og 1410
2272
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
udgangspunkt hos stabschefen, der på daværende tidspunkt var Troels Jensen.
Både ansvaret for legalitetssikring og det ledelsesmæssige ansvar kan efter
cirkulæret uddelegeres. Ifølge de interne retningslinjer på politiområdet var
det ledelsesmæssige ansvar på daværende tidspunkt uddelegeret til center-
cheferne, således Uffe Stormly havde det ledelsesmæssige ansvar for planer,
der blev produceret i Nationalt Beredskabscenter. I forhold til ansvaret for
legalitetssikring var det uddelegeret til lederne af de juridiske sektioner. Det
var således Birgitte Buch, der havde ansvaret for at legalitetssikre actioncar-
det. Det er hans opfattelse, at disse retningslinjer er fulgt. Uffe Stormly har
godkendt actioncardet, og Birgitte Buch har legalitetssikret det.
I en senere udgave af actioncardet benævnt version 1, 06. november 2020,
der blev sendt internt i Rigspolitiet ved mail af 6. november 2020 kl. 14.03
til specialkonsulent Søren Boest fra Politiskolen, var der foretaget en ræk-
ke navnlig sproglige justeringer samt ændringer af praktisk karakter under
punkterne ”1. Baggrund”, ”2. Ringeliste og opdateringsliste” og ”3. Samtale”.
Tobias Berg anførte i mailen ”vedhæftet actioncard til opgaven”, og Søren
Boest besvarede mailen samme dag kl. 15.14 og anførte ”Super. Den er sendt
til dem og de sidder nu og læser”.
I en senere udgave af actioncardet benævnt version 1, 06. november 2020, der
blev sendt internt i Rigspolitiet af juridisk specialkonsulent Tobias Berg ved
mail af 6. november 2020 kl. 14.28 til specialkonsulent Søren Boest og juridisk
sektionsleder Birgitte Buch, var der foretaget ændring af praktisk karakter
under punkt ”2. Ringeliste og opdateringsliste”. I mailen anførte Tobias Berg
”Seneste version”. Actioncardet så i denne version således ud:
2273
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0530.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 1, 06. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal
tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgeseddel eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter til følgende:
Lørdag den 7. november 2020
Kl. 07.00-15.30: Susanne Birk Thomsen,
Kl. 15.30-23.00: Lucia Mohr,
Søndag den 8. november 2020
Kl. 07.30-15.30: Duddi Husum,
Kl. 15.30-23.00: Dorthe Henriksen,
Medarbejder skal i Excel-arket ”Skabelon_registrering…” udfylde sidste kolonne
”Udfyldt af (initialer)” med medarbejderens initialer fra politi-mail (tre bogstaver
og tre tal).
I det udfyldte Excel-ark tilføjes efter filens navn medarbejderens initialer fra poli-
timail (tre bogstaver og tre tal).
Der anføres i bemærkningsfelt, såfremt medarbejder ikke har kunne træffe ejer
af pågældende minkfarm.
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
1
2274
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0531.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand. Vejled så-
fremt det skønnes nødvendigt om at der kan rettes henvendelse til den kommu-
nale psyko-sociale indsats i forbindelse med covid-19.
3.1. Præsentation
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne af Føreva-
restyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om
at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink
i raske besætninger.
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm på 7.500
dyr og derover er aflivet senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil
sige senest den 16. november 2020 kl. 23.59.
For farme med mindre end 7.500 dyr er fristen senest 5 dage fra den 6. november
2020 – det vil sige senest med udgangen af den 11. november 2020 kl. 23.59.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan kontakte Fødevarestyrelsens hotline på telefon-
nummer
, ligesom du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.3. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive talt
både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til pelsning
(eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og evt. undernummer
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil
derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente,
at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
3.2. Formål
2
2275
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.2.5. Call-centeret
Efter en nærmere briefing af politiskoleeleverne begyndte eleverne i løbet af
fredag den 6. november 2020 om eftermiddagen at tage telefonisk kontakt
til minkejere af ikke-smittede besætninger uden for smittezonerne i Jylland.
Politiskoleleverne afsluttede i løbet af søndag den 8. november 2020 opgaven
med at tage telefonisk kontakt til minkejerne af ikke-smittede besætninger
uden for smittezonerne.
I en mail, der blev sendt internt i Rigspolitiet den 6. november 2020 kl. 14.37,
til specialkonsulent Søren Boest, skrev juridisk specialkonsulent Tobias Berg
følgende:
”…
Hej Søren
Tak seneste version er blot opdateret i fht. at de gemmer et filnavn, jeg
orienterer nærmere. Vi kommer over inden længe
…”
Af en intern mail, som specialkonsulent Søren Boest sendte den 6. november
2020 kl. 14.44 til juridisk specialkonsulent Tobias Berg, indeholdende ”Be-
faling for Politiskolens afgivelse til ”callcenter mink” og med bl.a. sålydende
tekst:
”…
1
Situationen:
Den nuværende situation med aflivning af mink og ned-
lukning af Nordjylland, skaber et stort behov for information. Derfor
oprettes der et callcenter underlagt NOST. Callcenteret placeres ved
Politiområdet i Ejby.
2
Opgaven:
Politiskolen skal bemande dette calcenter på samtlige vagter
fra fredag d. 6. nov. til og med mandag d. 9. nov. Callcenteret bemandes
på hver vagt med et styrketal på 1+30. Vagterne er fredag 12-20 og de
2276
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0533.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
resterende dage 8-16 og 16-24. Nærmere briefing vedrørende opgaven
tilgår ved Politiområdet.
…”
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har forklaret
1047
, at han
sendte actioncardet til politielevernes klasselærere. Fredag den 6. november
2020 og et par gange i løbet af weekenden var han med til at gennemgå acti-
oncardet for politieleverne. Vicepolitiinspektør John Jensen deltog også i bri-
efingen. De løb actioncardet igennem, så han formoder også, at de gennemgik
afsnittet om fremgangsmåden. Han tror ikke, at han nævnte hjemmelsproble-
matikken for politieleverne, men han husker ikke sit præcise ordvalg længere.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har bl.a. forklaret
1048
, at man, som
han husker det, startede i call-centeret med at ringe til minkavlerne i zone 3
fredag eftermiddag [den 6. november 2020]. Medarbejderne i call-centeret fik
en instruks i forbindelse med, at de tiltrådte. Medarbejderne i call-centeret blev
ved instruksen sat ind i opgaven og fik oplyst, hvad rammen for opgaven var.
Han var ikke selv til stede. Han ved derfor ikke konkret, hvilken instruks der
blev givet, men han er ikke i tvivl om, at de har fået den instruks, der fremgår
af actioncardet. Medarbejderne i call-centeret fik en mundtlig briefing fra
lederen af politioperationen, vicepolitiinspektør John Jensen, og Tobias Berg.
Chefpolitiinspektør Peter Chresten Ekebjærg har forklaret
1049
, at han ikke
var med til at etablere call-centeret. Birgitte Buch og Tobias Berg var til et
møde i Fødevarestyrelsen [den 6. november 2020], hvorefter der blev udar-
bejdet et actioncard, og politiskoleeleverne blev rekvireret til call-centeret,
der blev etableret i Ejby. Politiskoleelverne blev briefet og gik i gang med at
ringe til minkavlerne fredag [den 6. november 2020] eftermiddag. Nationalt
Beredskabscenter kontaktede i løbet af fredag formiddag vicepolitiinspektør
John Jensen, som påtog sig opgaven med call-centeret, herunder at briefe
politiskoleeleverne.
1047
1048
1049
Forklaringsdokumentet side 1503
Forklaringsdokumentet side 1458 og 1461
Forklaringsdokumentet side 1420
2277
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Politiskoleleverne afsluttede i løbet af søndag den 8. november 2020 opgaven
med at tage telefonisk kontakt til minkejerne af ikke-smittede besætninger
uden for smittezonerne.
9.7.2.5.1.
Overvejelser i Rigspolitiet den 6. november 2020 om talepinde
til rigspolitichefen vedrørende bl.a. call-centeret
Den 6. november 2020 kl. 13.45 sendte politiassistent Michael Friisholm på
vegne af politiinspektør Uffe Stormly udkast til talepinde om bl.a. etablering
af et call-centeret, til chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg (cc Uffe
Stormly, vicepolitiinspektør Bo Samson og vicepolitiinspektør Jens Reusch).
Af mailen fremgår:
”…
TALEPINDE TIL THORKILD FOGDE.
∙ Der er planlagt og igangsat myndighedsaflivning for indsættelse i
de 7 nordjyske kommuner
∙ Der vil stadig være kapacitet i det vestjyske område til at foretage
myndighedsaflivning dog i et mindre omfang på baggrund af prio-
riteten i det nordjyske
∙ Der arbejdes stadig på alternative løsninger på afbrænding, transport
og opbevaring af mink
∙ Der er mellem NOST og de lokale beredskabsstabe afholdt ITV møde
i dag, hvor der er briefet op om den nationale situation
∙ CALL – CENTER assistancen til Fødevarestyrelsen er iværksat i kl.
1200
∙ NOST udsender national plan for hele operationen
…”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg skrev herefter i en mail af 6.
november 2020 kl. 14.58 således til politiinspektør Uffe Stormly og vicepoli-
tiinspektør Bo Samson (cc politiassistent Michael Friisholm og politidirektør
Lykke Sørensen), som vicepolitiinspektør Bo Samson besvarede samme dag
kl. 15.14 og anførte ”Mine tilretninger til talepinde. Jeg har krydstjekket med
FVST”:
2278
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Hej Uffe & Bo
Er I enige i disse talepinde:
Og vi skal have hurtig tilbagemelding, da TFO SKAL have dem lige
om lidt.
∙ Der er nu planlagt og igangsat myndighedsaflivning for indsættelse
i de 7 nordjyske kommuner.
∙ Der er i alt 288 mink-farme i de 7 berørte nordjyske kommune,
og heraf er de 259 minkfarme omfattet af allerede den igangsatte
myndighedsaflivning, der omfatter dels farme med smittede besæt-
ninger og dels farme indenfor 7,8 km zonerne rundt om de smittede
farme. Disse 259 farme omfatter i alt ca. 3 mio mink. På de øvrige
farme, hvor der kan pelses normalt, er der kun et meget begrænset
antal mink.
∙ Der er aktuelt sket myndighedsaflivning på 97 (af de 259) farme,
svarende til at der aktuelt er aflivet ca. 0,9 mio mink ud af de ca. 3,0
mio mink, der er omfattet af myndighedsaflivningen.
∙ Samtidig med myndighedsaflivningerne er der stort fokus på at sikre
en hurtig pelsning på de mink farme, der er beliggende i de 7 berørte
kommuner, og som ikke er omfattet af myndighedsaflivningen.
∙ Vi er meget bevidste om vigtigheden af hurtigst muligt at kunne få
aflivet
og bortskaffet
alle mink i de berørte kommuner. Der planlæg-
ges med, at myndighedsaflivningerne vil være tilendebragt senest
i løbet af weekenden næste uge og at der inden for samme periode
er sket pelsning på de øvrige farme, således at der ikke længere er
mink i de 7 kommuner.
∙ Selvom myndighederne har stort fokus på de særligt berørte nordjy-
ske kommuner, vil der stadig være kapacitet i det vestjyske område
til også at foretage myndighedsaflivning der, men dog i et mindre
omfang på baggrund af prioriteten i det nordjyske
∙ Der arbejdes stadig på at øge kapaciteten i forhold til at håndtere de
aflivede mink. Der arbejdes intensivt med tilvejebringe alternative
løsninger som
forbrænding, eventuel nedgravning
, transport og mid-
lertidig opbevaring af mink
2279
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0536.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Der er mellem NOST og de lokale beredskabsstabe afholdt ITV møde
i dag, hvor der er briefet op om den nationale situation, så alle de
involverede myndigheder er koordinerede i indsatsen.
∙ Der er i dag iværksat assistance til Fødevarestyrelsen med drift af et
CALL – CENTER, der skal sikre, at mink-farmene kan få oplysninger
om situationen
∙ NOST udsender national plan for hele operationen
Og vi skal have hurtig tilbagemelding, da TFO SKAL have dem lige
om lidt.
…”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen den
6. november 2020 kl. 14.58 forklaret
1050
, at det var de føromtalte talepinde til
Thorkild Fogde, men i en anden udformning. Det vigtigste budskab for politiet
og Thorkild Fogde var til de syv nordjyske kommuner, hvor der var indført
særlige covid-19 restriktioner.
Af en intern mail i Rigspolitiet, som politidirektør Lykke Sørensen sendte til
chefkonsulent Signe Jensen den 6. november 2020 kl. 15.13 (cc rigspolitichef
Thorkild Fogde, chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, politiinspektør
Uffe Stormly), og som Thorkild Fogde videresendte til Signe Jensen samme
dag kl. 15.57 fremgår talepindene til Thorkild Fogde således:
”…
Kære Signe
Talepinde til TFO.
Der er nu planlagt og igangsat aflivning af mink i de 7 nordjyske kom-
muner.
∙ Der er i alt 288 mink-farme i de 7 berørte nordjyske kommune.
1050
Forklaringsdokumentet side 1409
2280
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0537.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ På 259 (ud af de 288) mink-farme har myndighederne ansvaret for
aflivning, fordi besætningerne er smittede, og farmene er indenfor
7,8 km zonerne rundt om de smittede farme.
∙ Disse 259 farme omfatter i alt ca. 3 mio mink. På de øvrige farme,
hvor der kan pelses normalt, er der kun et meget begrænset antal
mink.
∙ Vi har aktuelt aflivet mink på 97 (af de 259) farme. Det svarer til,
at der er aflivet knap 1 mio mink ud af de ca. 3,0 mio mink, der er
omfattet af myndighedsaflivningen.
∙ Samtidig med de aflivninger, som myndighederne har ansvaret for,
er der stort fokus på at sikre en hurtig pelsning på de mink farme,
der er beliggende i de 7 berørte kommuner, og som ikke er omfattet
af myndighedsaflivningen.
∙ Vi er meget bevidste om vigtigheden af hurtigst muligt at kunne
få aflivet alle mink i de berørte kommuner. Der planlægges med,
at myndighedsaflivningerne vil være tilendebragt senest i løbet af
weekenden næste uge, og at der inden for samme periode er sket
pelsning på de øvrige farme, således at der ikke længere er mink i
de 7 kommuner.
∙ Selvom myndighederne har stort fokus på de særligt berørte nordjy-
ske kommuner, vil der stadig være kapacitet i det vestjyske område
til også at foretage myndighedsaflivning der, men dog i et mindre
omfang på baggrund af prioriteten af nordjyske kommuner.
∙ Der arbejdes stadig på at øge kapaciteten i forhold til at håndtere
de aflivede mink.
∙ Der arbejdes intensivt med tilvejebringe alternative løsninger som
afbrænding, transport og midlertidig opbevaring af mink
∙ Der er i dag iværksat assistance til Fødevarestyrelsen med drift af et
CALL – CENTER, der skal sikre, at mink-farmene kan få oplysninger
om situationen samt kompensations- og
bonusordninger.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
1051
, at alt på dette tidspunkt
vedrørte Nordjylland, da det var her, at den nye virusmutation var fundet, og
1051
Forklaringsdokumentet side 1524
2281
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvor borgerne var underlagt strenge restriktioner. Politiet understøttede både
med aflivningsarbejdet i Nordjylland og håndhævede de øvrige restriktioner
for borgere i Nordjylland. Hans talepinde bekræfter, at myndighederne havde
ansvaret for aflivningerne i zone 1 og zone 2, og at politiet administrerede i
overensstemmelse med reglerne.
9.7.2.6.
Fødevarestyrelsens notat om overleveringer af opgaver fra
Fødevarestyrelsen til National Operativ Stab
Fødevarestyrelsen sendte ved mail af 6. november 2020 kl. 15.43 notat om
”Overlevering af opgaver fra FVST til NOST den 6. november 2020” til opera-
tionsstaben i Rigspolitiet, som politikommissær Kenneth Taanquist, kl. 16.09,
videresendte til bl.a. vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen og vicepolitiinspek-
tør Bo Samson. Af notatet fremgår det bl.a.:
2282
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0539.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Fødevarestyrelsen
6. november 2020
JANBA
Overlevering af opgaver fra FVST til NOST den 6. november 2020
Rigspolitiet har den 5. november 2020 gjort Fødevarestyrelsen bekendt med, at der iværksættes en særlig
indsats i 7 nordjyske kommuner fra d.d. Fødevarestyrelsen er ligeledes gjort bekendt med, at der gives en
ekstra tempobonus på 10 kr. pr. dyr, såfremt aflivning er afsluttet i Nordjylland inden kl. 23.59 mandag den
9. november 2020.
Fødevarestyrelsen orienterer hermed om de aktiviteter, som Fødevarestyrelsen iværksætter fra og med
den 6. november 2020 (Tabel 1).
Fødevarestyrelsen skal endvidere anmode NOST’en om at overtage følgende opgaver
– samt kvittere for, at
disse opgaver er modtaget (Tabel 2). Kvittering bedes sendt til FVST den 6. november snarest muligt.
Tabel 1: Aktiviteter iværksat af Fødevarestyrelsen den 6. november 2020
Aktivitet nr.
1
Beskrivelse af aktivitet
Ekstra aflivningsbonus i
Nordjylland (7
kommuner) på 10 kr. pr.
dyr er accepteret af
erhvervet.
Præmissen om at
aflivning er færdig inden
23.59 mandag den 9.
november 2020 er også
accepteret.
2
Klar beskrivelse af vilkår
for minkavlere i hele
landet for aflivning,
optælling, bortskaffelse,
kompensation m.v. så
kommunikationen er
ens i hele landet.
Skal cleares med
erhvervet inden
offentliggørelse og
udsendelse.
Tilsyn med
ejeraflivninger i
Nordjylland i både
smittede og ikke-
FVST udarbejder
beskrivelse og clearer
med erhvervet.
Herefter
offentliggørelse – og
NOST får kopi.
I gang
Action
FVST orienterer ejere af
mink herom telefonisk.
Kvittering for iværksat
I gang
3
FVST har instrueret
personale fra forsvaret,
som er sat på opgaven.
I gang.
1
2283
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0540.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
4
(Udenfor zoner)
smittede besætninger
til og med mandag.
FVST har iværksat
opringning af alle
besætninger uden for
zoner vedr. optælling.
FVST ringer til alle
besætninger fra den 5.
til 8. november med
hjælp fra indkaldt
personale.
FVST instruerer
forsvaret i opgaven den
6. november kl. 14.
Tabel 2: Aktiviteter, som overleveres fra Fødevarestyrelsen til NOST’en den 6. november 2020
Aktivitet nr.
1
(Nordjylland)
2
(Nordjylland)
Beskrivelse af aktivitet
Afhentning af alle døde
mink fra besætninger i de
7 nordjyske kommuner
håndteres løbende.
Action
Kvittering for
iværksat
3
(Nordjylland)
4
(Nordjylland)
Tilvejebringelse af
containere, transport til
forbrænding eller lign.
skal koordineres og
implementeres snarest
Der skal indsamles
Information skal
information om
indsamles og håndteres,
besætninger i Nordjylland, således identificerede
som ikke selv kan aflive,
besætninger kommer
så aflivningerne i disse
med i myndighedssporet.
besætninger kan
overtages af
myndighedsaflivningerne.
Der skal sikres bemanding Der skal opstilles telefon
til at modtage besked fra
og bemanding, som kan
besætninger om, at
registrere besked om
ejeraflivninger er afsluttet afsluttet aflivning.
i Nordjylland.
Der skal sikres bemanding Der skal sikres bemanding
til at besøge de
til at besøge de
besætninger i punkt 3,
besætninger, som har
som skal bekræfte
indmeldt afsluttet
afsluttet aflivning.
aflivning, senest tirsdag
Bemandingen skal
den 10. november.
endvidere udarbejde
dokumentation for, at
Der skal udarbejdes
aflivningen er afsluttet.
skabelon for
dokumentation/kvittering,
Der skal udarbejdes en
som udleveres til
skabelon for
personalet, som foretager
dokumentation/kvittering bekræftelsesbesøgene.
for, at aflivningen er
Skal være færdig senest
konstateret afsluttet.
lørdag den 7. november.
2
2284
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0541.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
5
(Nordjylland)
Der er diskrepans mellem
antallet af alle
minkbesætninger i
Nordjylland opgjort af
FVST og i NOST-staben
den 5. november.
Der ønskes kvittering for,
at der ikke længere er
diskrepans i antal
besætninger.
6
(HASTER)
Afhentning af døde mink
fra smittede besætninger
uden for
de 7 nordjyske
kommuner.
Aflivninger af smittede
besætninger kan ikke
fortsætte inden at dette
er på plads.
Tilvejebringelse af
containere, transport til
forbrænding eller lign.
skal koordineres og
implementeres snarest
muligt.
Allerede aflivede mink
skal være afhentet inden
udgangen af lørdag den 7.
november 2020.
NOST skal give melding til
FVST om, hvornår en
løsning er på plads – så
FVST kan orientere
erhvervet om, at
aflivninger igen kan
opstartes.
Der skal opsættes et
administrativt setup og
bemandes med personale,
som kan indsamle og
håndtere data fra
optællingen af mink.
7
(udenfor zoner)
Mink skal optælles af
myndighederne.
Der er behov for et setup,
som styrer optælling og
indsamling af data af mink
uden for zoner.
Optællingen danner
grundlag for erstatning.
Der skal sikres bemanding
til at modtage besked fra
besætninger om, at
ejeraflivninger er afsluttet
udenfor zonerne.
Der skal sikres bemanding
til at besøge de
besætninger i punkt 8,
som skal bekræfte
afsluttet aflivning.
Bemandingen skal
8
(udenfor zoner)
Der skal opstilles telefon
og bemanding, som kan
registrere besked om
afsluttet aflivning.
Der skal sikres bemanding
til at besøge de
besætninger, som har
indmeldt afsluttet
aflivning.
Der skal udarbejdes
9
(udenfor zoner)
3
2285
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0542.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
endvidere udarbejde
dokumentation for, at
aflivningen er afsluttet.
Der skal udarbejdes en
skabelon for
dokumentation/kvittering
for, at aflivningen er
konstateret afsluttet.
Der mangler en SOP for
kontrol af/opsyn med
besætninger uden for
zoner med henblik på
erstatninger.
Forsvaret har efterlyst en
sådan.
11
(alle - HASTER)
Der er behov for en ny
aflivningsstrategi, som
sikrer, at alle dyr udenfor
de 7 kommuner i
Nordjylland er aflivet
senest den 16. november
2020.
Det er den 6. november
2020 besluttet pba.
risikovurdering fra DVK, at
der kan ske nedgravning
af døde mink fra både
smittede og ikke-smittede
besætninger. I begge
tilfælde skal
nedgravningsstederne
kalkes for at have en
ensartet procedure for
forsvaret.
F.s.v.a.
transportvirksomheder
gælder, (SKAL AFKLARES)
Koordinering og
oprettelse af
nedgravningssteder skal
overtages af NOST’en.
Det skal afklares, om der
er behov for etablering af
skabelon for
dokumentation/kvittering,
som udleveres til
personalet, som foretager
bekræftelsesbesøgene.
Skal være færdig senest
lørdag den 7. november.
Der skal tilvejebringes en
SOP (evt. udarbejdes af
Erhvervsministeriet)
10
(udenfor zoner)
Der skal udarbejdes en
aflivningsstrategi senest
ved udgangen af 6.
november 2020.
12 (alle - HASTER)
Koordinering og
oprettelse af
nedgravningssteder skal
overtages af NOST’en.
Det skal afklares, om der
er behov for etablering af
flere
huller/nedgravningssteder
til døde mink – snarest
muligt.
4
2286
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0543.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
flere nedgravningssteder
til døde mink.
5
2287
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0544.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har herom bl.a.
forklaret
1052
, at han ikke var bekendt med denne mere formelle beskrivelse
af overdragelsen af opgaven til politiet. Han antager, at mailen blot var en
opsummering af opgaver, der enten var eller skulle overdrages fra Fødevare-
styrelsen til NOST’en.
9.7.2.7. Actioncardet benævnt version 2
I en senere udgave af actioncardet benævnt version 2, 06. november 2020,
der blev sendt internt i Rigspolitiet ved mail af 6. november 2020 kl. 17.30
til ledere af Rigspolitiets call-center, Preben Snedsted Nielsen, Jørgen Lembye,
Christina Hilligsøe Andersen og Cristian Street (cc specialkonsulent Søren
Boest, juridisk sektionsleder Birgitte Buch og vicepolitiinspektør John Jensen),
var der foretaget ændring af praktisk karakter under punkt ”2. Ringeliste og
opdateringsliste” og punkt ”3. Samtale”. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
I er pt. sat på som ledere af Rigspolitiets call center vedrørende mink.
Jeg sender til jeres orientering seneste actioncard (ver. 2) samt den
skabelon (excel-ark), som eleverne skal opdatere i (i egen kopi).
Alle disse skabeloner bedes I herefter fremsende, jf. actioncardet pkt. 2.
De i actioncardet pkt. 2 nævnte ringelister vil blive fremsendt til jer,
efterhånden som de modtages fra Fødevarestyrelsen. Der kan med for-
del foretages følgende i Excel inden udskrivning af arket (vær obs på
evt. 2-sidet udskrivning): vælg sidelayout i menuen:
Såfremt der opstår spørgsmål, er I velkomne til at kontakte vpi. John
Jensen
…”
Actioncardet så i denne version således ud:
1052
Forklaringsdokumentet side 1491
2288
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0545.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 2, 06. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal
tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgeseddel eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter til følgende:
Cc.
POL FP COVID19 Dokumentation
Lørdag den 7. november 2020
Kl. 07.00-15.30: Susanne Birk Thomsen,
Kl. 15.30-23.00: Lucia Mohr,
Søndag den 8. november 2020
Kl. 07.30-15.30: Duddi Husum,
Kl. 15.30-23.00: Dorthe Henriksen,
Medarbejder skal i Excel-arket ”Skabelon_registrering…” udfylde sidste kolonne
”Udfyldt af (initialer)” med medarbejderens initialer fra politi-mail (tre bogstaver
og tre tal).
I det udfyldte Excel-ark tilføjes efter filens navn medarbejderens initialer fra poli-
timail (tre bogstaver og tre tal).
Der anføres i bemærkningsfelt, såfremt medarbejder ikke har kunne træffe ejer
af pågældende minkfarm.
Call Centeret har telefonnummer
.
1
2289
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0546.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand. Vejled så-
fremt det skønnes nødvendigt om, at der kan rettes henvendelse til den kommu-
nale psyko-sociale indsats i forbindelse med covid-19 – nærmere information kan
pågældende søge på sin egen kommunes hjemmeside.
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne af Føreva-
restyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om
at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink
i raske besætninger.
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm på 7.500
dyr og derover er aflivet senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil
sige senest den 16. november 2020 kl. 23.59.
For farme med mindre end 7.500 dyr er fristen senest 5 dage fra den 6. november
2020 – det vil sige senest med udgangen af den 11. november 2020 kl. 23.59.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan kontakte Fødevarestyrelsens hotline på telefon-
nummer
, ligesom du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.1. Præsentation
3.2. Formål
3.3. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive talt
både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til pelsning
(eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og evt. undernummer
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
2
2290
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0547.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil
derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente,
at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
3
2291
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.2.8. Actioncardet benævnt version 3
I en senere udgave af actioncardet benævnt version 2, 06. november 2020
(som blev korrigeret til version 3, jf. nedenfor), der blev sendt internt i Rigspo-
litiet ved mail af 6. november 2020 kl. 19.58 til ledere af Rigspolitiets call-cen-
ter, Preben Snedsted Nielsen, Jørgen Lembye, Christina Hilligsøe Andersen og
Cristian Street (cc specialkonsulent Søren Boest, juridisk sektionsleder Birgitte
Buch og vicepolitiinspektør John Jensen), var der foretaget ændring af praktisk
karakter under punkt ”3.3 Fremgangsmåde”. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Vedhæftet actioncard version 3 med præcisering om opdatering af
CHR-nummer i tilfælde af flere tilknyttede undernumre/besætnings-
numre.
…”
9.7.2.8.1. Orientering af politikredse mv. om actioncard version 3
Ved mail af 6. november 2020 kl. 21.56 sendte juridisk sektionsleder Birgitte
Buch ”Skrivelse nr. 172 vedrørende Coronavirus/covid-19 – opdateret landeli-
ste, nyt actioncard, orientering fra Kriminalforsorgen mv.” til godkendelse hos
politiinspektør Uffe Stormly, og videresendte samme dag kl. 22.15 skrivelse
nr. 172 og actioncard nr. 1 om samtale med ejere af raske minkfarme versi-
on 3, 06. november 2020 mv. til videreformidling til politikredsene, PET og
Rigspolitiets afdelinger. Af mailen fremgår:
”…
Til samtlige politikredse, PET og Rigspolitiets afdelinger
Vedhæftet sendes Rigspolitiets skrivelse nr. 172 af dags dato vedrøren-
de opdateret landeliste gældende fra lørdag den 7. november 2020 kl.
00.00., nyt actioncard og orientering fra Kriminalforsorgen mv.
Skrivelsen bedes straks videresendt til politikredsenes øverste ledelse.
Kredsene vil endvidere blive kaldt op på BK-kanalen med henblik på
at bekræfte modtagelsen.
…”
Af skrivelse nr. 172 vedrørende Coronavirus/covid-19 – Opdateret landeliste,
nyt actioncard, orientering fra Kriminalforsorgen mv. fremgår bl.a.:
2292
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0549.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
3. Actioncard vedrørende kontakt til minkavler med besætninger,
som ikke er smittede
Regeringen har den 4. november 2020 meldt ud, at samtlige mink i
Danmark skal aflives på baggrund af en ny risikovurdering fra sund-
hedsmyndighederne, efter at der er sket fund af en ny mutation af virus.
I den forbindelse understøtter politiet Fødevarestyrelsen med at ringe
til minkavlere med henblik på at få afdækket, hvorvidt den pågælden-
de avler ønsker at medvirke til en optælling af deres besætning og få
aflivningen/pelsningen gennemført tids nok til, at de kan komme i
betragtning til at få udbetalt en økonomisk bonus.
I den anledning sendes vedhæftet det actioncard, som politiet anvender
i forbindelse med kontakten til minkavlerne. Politiet arbejder i den
forbindelse på baggrund af lister, som modtages fra Fødevarestyrelsen,
og som efterfølgende returneres til samme styrelse.
…”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret
1053
, at
han så actioncardet, da det den 6. november 2020 rutinemæssigt blev sendt til
orientering sammen med andre bilag til politikredsene. Han kan ikke huske,
om han læste actioncardet igennem. Han har sandsynligvis kigget det hurtigt
igennem, men ikke tænkt nærmere over formuleringen i actioncardet. I det
efterfølgende forløb, da de så på politiets kommunikation til minkejerne,
gennemgik han actioncardet og fremhævede en uheldig formulering.
Actioncardet så i denne version således ud:
1053
Forklaringsdokumentet side 1411
2293
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0550.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 3, 06. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal
tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgeseddel eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter til følgende:
Cc.
POL FP COVID19 Dokumentation
Lørdag den 7. november 2020
Kl. 07.00-15.30: Susanne Birk Thomsen,
Kl. 15.30-23.00: Lucia Mohr,
Søndag den 8. november 2020
Kl. 07.30-15.30: Duddi Husum,
Kl. 15.30-23.00: Dorthe Henriksen,
Medarbejder skal i Excel-arket ”Skabelon_registrering…” udfylde sidste kolonne
”Udfyldt af (initialer)” med medarbejderens initialer fra politi-mail (tre bogstaver
og tre tal).
I det udfyldte Excel-ark tilføjes efter filens navn medarbejderens initialer fra poli-
timail (tre bogstaver og tre tal).
Der anføres i bemærkningsfelt, såfremt medarbejder ikke har kunne træffe ejer
af pågældende minkfarm.
Call Centeret har telefonnummer
.
1
2294
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0551.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand. Vejled så-
fremt det skønnes nødvendigt om, at der kan rettes henvendelse til den kommu-
nale psyko-sociale indsats i forbindelse med covid-19 – nærmere information kan
pågældende søge på sin egen kommunes hjemmeside.
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne af Føreva-
restyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om
at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink
i raske besætninger.
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm på 7.500
dyr og derover er aflivet senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil
sige senest den 16. november 2020 kl. 23.59.
For farme med mindre end 7.500 dyr er fristen senest 5 dage fra den 6. november
2020 – det vil sige senest med udgangen af den 11. november 2020 kl. 23.59.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan kontakte Fødevarestyrelsens hotline på telefon-
nummer
, ligesom du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.1. Præsentation
3.2. Formål
3.3. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive talt
både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til pelsning
(eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
2
2295
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0552.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og eventuelle undernumre/besætningsnumre
Såfremt der er flere besætningsnumre tilknyttet, indtastes CHR-nummeret i
skabelonen for hvert undernummer/besætningsnummer (ét CHR-nummer
kan derfor optræde flere gange i skabelonen)
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil
derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente,
at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
3
2296
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602664_0554.png