Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602663_0001.png
2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bind 3
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
INDHOLD
Bind 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og
afgrænsning af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kapitel 3
Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.
Kapitel 4
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og
Justitsministeriet
Kapitel 5
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Kapitel 6
Hjemmel til aflivning af mink
Kapitel 7
Retsgrundlag
Bind 2
Kapitel 8
Kommissionens vurderinger
Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
15
17
27
49
67
99
449
519
595
749
1175
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
Bind 3
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.23.7. Mødet den 7. oktober 2020 mellem
miljø- og fødevareministeren og
Kopenhagen Fur
9.2.2.23.8. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse
om kompensationsordning
9.2.2.23.9. Ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 1455
af 8. oktober 2020
9.2.2.23.10. Påbegyndelse af aflivning af mink
og aktivering af NOST’en
9.2.2.24.
ØU-mødet den 21. oktober 2020
9.2.2.25.
CU-mødet den 22. oktober 2020
9.2.2.26.
Mødet den 23. oktober 2020 mellem
miljø- og fødevareministeren og
minkbranchen
9.2.2.27.
Kopenhagen Furs anmodning af
27. oktober 2020 om møde
9.2.2.28.
Ministermødet den 27. oktober 2020
9.2.2.29.
Mødet den 30. oktober 2020 mellem
miljø- og fødevareministeren og
Kopenhagen Fur
9.2.2.29.1. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
9.2.2.29.2. Overvejelser i Kopenhagen Fur i
anledning af mødet den 30. oktober 2020
9.2.2.29.3. Miljø- og Fødevareministeriets
pressemeddelelse
9.2.2.30.
Forberedelse af regeringssag om mink
9.2.2.30.1. Bestilling af ”ny minksag”
9.2.2.31.
Optakt til mødet med Kopenhagen Fur
9.2.2.32.
Mødet i indsatsgruppen den
1. november 2020
9.3. Forløbet mandag den 2. november 2020
9.3.1. Statsministeriets sms-korrespondance i løbet
af dagen
1181
1181
1187
1188
1196
1199
1205
1210
1214
1216
1217
1218
1221
1224
1225
1228
1236
1238
1239
1240
1176
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.3.2.
9.3.3.
9.3.4.
9.3.5.
9.3.6.
9.3.7.
Mødet mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finans-
ministeriet og Erhvervsministeriet om en ØU-sag
om mink
Mødet mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum
Institut, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer
kl. 15.30
Mødet mellem miljø- og fødevareministeren og
Kopenhagen Fur kl. 19.00
9.3.4.1.
Cover og taleberedskab til miljø- og
fødevareministeren til mødet med
Kopenhagen Fur kl. 19.00
9.3.4.2.
Interne for- og eftermøder vedrørende
mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00
9.3.4.3.
Sms-korrespondance mellem Statsmini-
steriet og Miljø- og Fødevareministeriet
Departementschefmødet kl. 21.30
Mødet i Rigspolitiet om aftenen
Arbejdet i de forskellige myndigheder
9.3.7.1.
I Statsministeriet
9.3.7.1.1. Internt møde kl. 11.00 i Statsministeriet
9.3.7.2.
I Finansministeriet
9.3.7.3.
I Erhvervsministeriet
9.3.7.4.
I Sundhedsministeriet
9.3.7.4.1. I departementet
9.3.7.4.2. I Sundhedsstyrelsen
9.3.7.4.3. I Statens Serum Institut
9.3.7.5.
I Miljø- og Fødevareministeriet
9.3.7.5.1. Internt møde kl. 08.00 med Miljø- og
Fødevareministeren
9.3.7.5.2. Miljø- og fødevareministerens
godkendelse af cover
9.3.7.5.3. Internt møde kl. 11.00 med
Fødevarestyrelsen
9.3.7.5.4. Overvejelser om tempobonus og
hjemmelsspørgsmål
9.3.7.5.5. Tidsplan for den 3. november 2020
1242
1245
1265
1266
1270
1283
1285
1302
1305
1306
1306
1309
1314
1320
1320
1324
1325
1327
1327
1330
1335
1337
1341
1177
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
Kort over områder, hvor indsættelse eller
genindsættelse af pelsdyr ikke er tilladt,
jf. bekendtgørelse 1554
9.4. Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.1. Arbejdet i de forskellige myndigheder frem til
KU-mødet kl. 21.30
9.4.1.1.
I Statsministeriet
9.4.1.2.
I Udenrigsministeriet
9.4.1.3.
I Finansministeriet
9.4.1.4.
I Justitsministeriet
9.4.1.4.1. I Rigspolitiet
9.4.1.5.
I Erhvervsministeriet
9.4.1.6.
I Sundhedsministeriet
9.4.1.6.1. I departementet
9.4.1.6.2. I Sundhedsstyrelsen
9.4.1.6.3. I Statens Serum Institut
9.4.1.7.
I Miljø- og Fødevareministeriet
9.4.1.7.1. I Fødevarestyrelsen
9.4.2. Ministermødet kl. 10.00
9.4.3. Socialdemokratiets gruppemøde kl. 11.15
9.4.4. Departementschefmødet kl. 13.30
9.4.5. Departementschefmødet kl. 14.45
9.4.6. Indsatsgruppemødet
9.4.7. Tilblivelsen af KU-sagen
9.4.7.1.
KU-materiale udsendt kl. 17.43
9.4.7.2.
KU-materiale udsendt kl. 20.12
9.4.7.3.
KU-materiale udsendt kl. 21.21
9.4.7.4.
Opdateret KU-materiale udsendt kl. 21.24
9.4.7.5.
KU-sagens endelige cover – Håndtering
af COVID-19-smitte blandt mink
9.4.7.6.
KU-sagens bilag 1 – Statens Serum
Instituts risikovurdering af 3. november
2020
9.4.7.7.
KU-sagens bilag 2 - Bilag X.
Kompensation til minkavlere mv.
9.4.7.8.
KU-sagens bilag 2a - 2021 håndtering
af COVID-19 smitterisiko i mink
9.3.8.
1343
1345
1345
1345
1354
1355
1367
1374
1376
1383
1383
1396
1397
1398
1417
1420
1422
1424
1429
1446
1449
1457
1479
1481
1497
1498
1505
1513
1526
1178
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus”
for hurtig aflivning af mink
1534
9.4.7.10.
KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan 284
1543
9.4.7.11.
KU-sagens bilag 5 - Peroral aflivning
af mink med gift
1562
9.4.7.12.
KU-sagens bilag 6 - Kommunikation
ifm. regeringsudmelding om mink
1567
9.4.7.13.
De involveredes overvejelser om
tilblivelsen af KU-sagen
1570
9.4.8. KU-mødet 2020 kl. 21.30
1573
9.4.8.1.
Deltagerne på KU-mødet
1573
9.4.8.2.
Sundhedsministerens noter fra KU-mødet 1574
9.4.8.3.
Sms-korrespondancer under KU-mødet 1587
9.4.8.4.
Forklaringer om KU-mødet
1596
9.4.8.5.
Forløbet under KU-mødet og i
forlængelse heraf
1634
9.4.8.5.1. I Statsministeriet
1634
9.4.8.5.2. I Finansministeriet
1638
9.4.8.5.3. I Justitsministeriet
1639
9.4.8.5.4. I Erhvervsministeriet
1647
9.4.8.5.5. I Sundhedsministeriet
1647
9.4.8.5.6. I Miljø- og Fødevareministeriet og
Fødevarestyrelsen
1651
9.5. Forløbet onsdag den 4. november 2020
1658
9.5.1. Forløbet forud for pressemødet
1658
9.5.1.1.
I Statsministeriet
1658
9.5.1.2.
I Finansministeriet
1660
9.5.1.3.
I Justitsministeriet
1663
9.5.1.3.1. I Rigspolitiet
1668
9.5.1.3.2. I NOST’en
1669
9.5.1.4.
I Erhvervsministeriet
1671
9.5.1.5.
I Sundhedsministeriet og Statens
Serum Institut
1672
9.5.1.6.
I Miljø- og Fødevareministeriet
1674
9.5.1.6.1. I Fødevarestyrelsen
1676
9.5.2. Afdelingschefmødet kl. 10.30
1682
9.4.7.9.
1179
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.5.3.
9.5.4.
9.5.5.
9.5.6.
Telefonmøde kl. 11.15 mellem Justitsministeriet og
Sundhedsministeriet samt orientering af Miljø- og
Fødevareministeriet
Justitsministeriets arbejdstese
Partileder- og ordførerorientering
Pressemødet kl. 16.00
9.5.6.1.
Forberedelse af pressemødet
9.5.6.1.1. I Statsministeriet
9.5.6.1.2. I Finansministeriet
9.5.6.1.3. I Justitsministeriet og Rigspolitiet
9.5.6.1.4. I Erhvervsministeriet
9.5.6.1.5. I Sundhedsministeriet og i Statens
Serum Institut
9.5.6.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet
1691
1698
1704
1709
1710
1711
1719
1720
1728
1733
1735
Bind 4
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 5
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 6
Bilag 1-9 –
se indholdsfortegnelse i bind 6
Bind 7
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 7
Bind 8
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 8
Bind 9
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 9
1757
2260
1180
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.2.23.7. Mødet den 7. oktober 2020 mellem miljø- og fødevareministe-
ren og Kopenhagen Fur
Den 7. oktober 2020 afholdt miljø- og fødevareminister Mogens Jensen møde
med Kopenhagen Fur om situationen vedrørende mink.
Til brug for mødet var der udarbejdet cover, dagsorden med kommentarer
samt baggrundsnotat om driftstab og kompensation. I baggrundsnotatet an-
førtes det bl.a., at aflivning af ikke smittede besætninger kunne sidestilles
med ekspropriation.
Af coveret fremgår:
”…
Møde med Kopenhagen Fur 7. oktober kl. 13.00
Indstilling
./. Til ministerens godkendelse vedlægges Q and A-KD, hvori Kopenha-
gen Furs spørgsmål tilsendt MLS forud for mødet besvares (bilag
1).
./. Til ministerens orientering vedlægges baggrundsnotat om driftstab
og kompensation (bilag
2).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Kopenhagen Fur har ønsket et møde med ministeren for at diskutere
bl.a. kompensationsmodel samt 7,8 km-zonen.
Strategi og proces
Til brug for mødet (og besvarelse af KF’s spørgsmål) er udarbejdet KD
(bilag
1).
Økonomi og finansiering
Ikke relevant.
Pressestrategi
Ikke relevant.”
Af dagsorden med kommentarer fremgår:
1181
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Møde med Kopenhagen Fur den 7. oktober kl. 13.00
Fødevarer og Veterinær
J.nr. 2020-19242
Ref. ANKLI
Den 7. oktober 2020
Punkt 1: Situationen med mink
Budskaber:
Udkastet til model for rimelig, dækkende og lige erstatning til alle avlere,
der får slået besætningen ned.
∙ Jeg har i dag tiltrådt, at besætningsejere kan vælge mellem endelig
udbetaling eller en a conto udbetaling i forbindelse med aflivning
af mink smittet med Covid-19, samt minkbesætninger beliggende
inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning.
Spørgsmål fra KF: Prioritering af rækkefølgen i nedslagning. Sydfra først.
Og brandbælte-tænkning.
∙ Ja, Fødevarestyrelsen afliver fra syd til nord, og prioriterer samtidigt
en hurtig aktion i Ikast.
Spørgsmål fra KF: Videreførelse af fritestede farme uden nedslagning.
∙ Dette afhænger af input fra Det veterinære Konsortium om risiko i
disse tilfælde.
Spørgsmål fra KF: Zonestørrelse, og tolkning af fleksibilitet i zoneanven-
delse.
∙ Udgangspunktet er en 7,8 km zone, der stammer fra en faglig vur-
dering fra nordjyllandsområdet. Denne benyttes også i andre dele af
landet - medmindre der måtte komme en ny faglig vurdering.
1182
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Spørgsmål fra KF: Situationsbestemt mulighed for pelsning af ikkesmit-
tede farme i zoner.
∙ Udgangspunktet er, at dyrene aflives. Fødevarestyrelsen er ved at
undersøge, om der kan dispenseres fra dette.”
Af baggrundsnotatet, som var et af Fødevarestyrelsen den 7. oktober 2020
udarbejdet notat, fremgår:
1183
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0014.png
== AKT 686315 == [ Godkendelse: Forelæggelse: Mødesag: Kopenhagen Fur 7. oktober kl. 13 ] == Dokument 6 ==… ==
NOTAT
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarer og Veterinær
J.nr. 2020-19242
Ref. ANKLI
Den 7. oktober 2020
Driftstab og kompensation
1) Forskel i kompensation 20 vs 100 %. Hvad er begrundelsen for, at der er
forskel i erstatning på syge hhv. raske dyr?
Ikke smittede besætninger skal have fuld kompensation for driftstab, da det er sidestillet med
ekspropriation. Smittede besætninger vil efter nuværende bekendtgørelse og
Fødevarestyrelsens praksis blive kompenseret med 20% af driftstabet - dette gælder for
udbrud af alle husdyrsygdomme. Udbetaling af 20 pct. driftstab til smittede besætninger
fastholdes for at fortsætte eksisterende praksis. I modsætning til smittede besætninger vil
aflivning af raske besætninger udgøre ekspropriation. Derfor er der forskel.
2) Hvad betyder forskellen i kroner og øre for den enkelte farmer (en
gennemsnitlig farm, hvis den har syge hhv raske dyr). Vigtigt at det er den
enkelte.
Der kan ikke svares konkret på, hvad det kommer til at koste for den enkelte besætningsejer,
da det afhænger af antallet af mink og om der er tale om avlshunner eller mink til pelsning.
Der udleveres et orienteringsbrev til besætningsejer i forbindelse med optælling af dyrene, så
han har mulighed for at se, hvilken økonomisk konsekvens det har for ham. Dette brev
indeholder både beregningsgrundlag for smittede og ikke smittede besætninger. Både
smittede besætninger og ikke smittede besætninger får fuld erstatning for selve dyrene. Det er
således kun selve driftstabet, som er differentieret mellem hhv 20 og 100 pct. for smittede og
ikke smittede besætninger, hvilket er en mindre del af den samlede beregning. Se eksempel:
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
1184
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0015.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
I eksemplet udgør driftstab for avlshunner i smittede besætninger 95.760 kr. ud af 1.766.410
kr. og for ikke-smittede besætninger 478.800 ud af 2.149.450 kr.
3) Hvorfor skal minkavlere have 100 % kompensation (når fx natklubejere
ikke får det).
Svaret er det samme som til nr. 1 ovenfor. Der er tale om ekspropriationslignende forhold, som
kræver udbetaling af fuld erstatning. Udbetaling af både fuld og delvis erstatning er hjemlet i §
56 i lov om hold af dyr.
2
1185
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0016.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Direktør i Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen har forklaret bl.a.
179
, at han deltog
i dette møde den 7. oktober 2020 kl. 13.00. Han deltog sammen med Tage
Pedersen (Kopenhagen Fur). Møderne i oktober 2020 fokuserede primært på
forståelsen af aflivningsstrategien, herunder zoneafgrænsningens størrelse.
Kopenhagen Fur havde en holdning til zonernes størrelse. Det var en ret ind-
gribende aflivning, der pågik på minkfarmene på grund af zoneinddelingen
på 7,8 kilometer. Zoneafgrænsningen var på intet tidspunkt til forhandling.
I juni 2020 bakkede Kopenhagen Fur og minkerhvervet op om aflivningen af
de coronasmittede mink. Da der kom nye smittetilfælde i august og september
2020, begyndte minkbranchen at overveje, hvorvidt man igen skulle aflive
minkbesætninger med coronasmittede mink. Disse kommunikerede de til
Miljø- og Fødevareministeriet i august og september 2020 i håbet om, at coro-
nasmitten kunne inddæmmes. Miljø- og Fødevareministeriet besvarede dog
ikke deres henvendelser. Den 1. oktober 2020 igangsatte Miljø- og Fødevare-
ministeriet en ny aflivnings- og zonestrategi, som omfattede aflivning af mink
på smittede farme samt mink på farme beliggende i en zone på 7,8 kilometer
fra en smittet besætning. Kopenhagen Fur havde haft møder med Fødevare-
styrelsen i september 2020, hvor branchen også kommunikerede, at det var
på tide at genindføre aflivningsstrategien. I dagene efter 1. oktober 2020, hvor
den nye aflivningsstrategi var blevet fastlagt, skete der ikke noget på trods af,
at minkbranchen pressede på for at få aflivningsindsatsen igangsat. Man øn-
skede fra politisk side at afklare og fastlægge den økonomiske kompensation
for aflivningerne, før aflivningerne kunne påbegyndes. Aflivningsarbejdet
blev derfor først igangsat den 8. oktober 2020. Det var en meget tumultarisk
aflivningsproces. Han havde en forventning om, at Fødevarestyrelsen var klar
til at påbegynde aflivningerne den 2. oktober 2020, men der skete intet den
første uge, efter beslutningen var blevet truffet på CU-mødet den 1. oktober
2020. Hvis aflivningsstrategien skulle give mening, så skulle aflivningerne ske
hurtigst muligt, så man forhindrede smittespredningen. Minkavlerne fik ikke
lov til at aflive minkene selv på trods af, at dette ville have været langt mere
effektivt. Han havde primært kontakt med Hanne Larsen (Fødevarestyrelsen),
Camilla Brasch Andersen (Fødevarestyrelsen) og Tejs Binderup (Miljø- og Fø-
devareministeriet), herunder også i forhold til minkbranchens ønske om øget
tempo på aflivningsindsatsen. Kopenhagen Fur havde en forhåbning om, at
der blev iværksat en mere operationel ledelse, som kunne øge tempoet for
179 Forklaringsdokumentet side 1366f
1186
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
aflivningsprocessen efter beslutningen den 1. oktober 2020. NOST’en blev
inddraget i aflivningsarbejdet i medio oktober 2020. Fødevarestyrelsen til-
kendegav på dette tidspunkt, at der ved aflivningerne skulle en dyrelæge til
stede fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen ville i første omgang selv stå
for aflivningerne, men da der kom estimater på, at aflivningsindsatsen med
dette tempo først kunne afsluttes i marts 2021, fik minkavlerne tilbud om
selv at stå for aflivningerne.
9.2.2.23.8. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om kompensationsord-
ning
Den 7. oktober 2020 udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse, hvori
det blev oplyst, at kompensationsordning til minkavlere var kommet på plads.
Af pressemeddelelsen fremgår:
”Kompensationsordning
til minkavlere på plads
Som følge af fund af COVID-19 skal mere end 150 minkbesætninger
aflives. De første aflivninger starter torsdag.
Pressemeddelelse, Publiceret: 7. oktober 2020
Ændret 7. oktober 2020
Den kompensationsordning til de mange minkavlere, som de kommen-
de måneder skal have aflivet deres mink, er nu på plads.
Dermed kan Fødevarestyrelsen, assisteret af Beredskabsstyrelsen og
politiet gå i gang med aflivningen. Op omkring 200 mand er involveret
i operationen, der kommer til at strække sig over flere måneder. Afliv-
ningerne går efter planen i gang torsdag. I første omgang ved Gjøl i
Nordjylland og ved Bording i Ikast-Brande Kommune.
Det ligger fast, efter  regeringen torsdag besluttede, at alle smittede
minkfarme i Danmark samt minkfarme inden for en radius af 7,8 ki-
lometer fra smittede farme skal aflives som følge af den stigende smitte
med COVID-19.
1187
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0018.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der er to mulige kompensationsmodeller for de minkavlere, der i den
kommende tid vil få deres besætning aflivet som en del af indsatsen
mod spredning af COVID-19.
Minkavlerne kan vælge at få kompensationen udbetalt med det samme
ud fra en standardiseret tabspris eller modtage et á conto beløb, som
vil blive endeligt opgjort, når næste års priser på minkskind kendes.
For at sikre så hurtig en proces som muligt vil minkavlerne blive kom-
penseret økonomisk ud fra en standardiseret tabspris for minkene, der
dog vil kunne svinge afhængigt af skindenes kvalitet.
Derudover vil minkavlerne blive kompenseret for deres driftstab, knyt-
tet til aflivningen af deres avlsdyr. Denne del af kompensationen vil
afhænge af, om der har været konstateret smitte i besætningen eller ej.
Minkfarme med konstateret smitte vil modtage 20 pct. i kompensation
for driftstabet, mens farme uden smitte vil modtage fuld kompensation.
Fakta:
∙ 58 minkfarme er konstateret smittet med COVID-19 i Nordjylland,
og mere end 46 farme er under mistanke.
∙ Fødevarestyrelsen har netop konstateret COVID-19 på den første
minkfarm i Midtjylland i Bording ved Ikast. 
∙ I juli fastsatte regeringen regler om, at alle, der færdes i minkbesæt-
ninger, skal bruge værnemidler for at undgå smitte mellem menne-
sker og dyr. 
∙ Alle danske minkfarme skal indsende prøver fra døde mink til test-
ning for COVID-19 hver tredje uge, mens særligt berørte kommuner
skal indsende to gange ugentligt.
 Læs mere på Kompensation
til minkavlere
…”
9.2.2.23.9. Ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020
Den 8. oktober 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020 om
covid-19 hos pelsdyr i kraft. Bekendtgørelsen var udstedt med hjemmel i bl.a.
1188
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
§ 30 i lov om hold af dyr. Bekendtgørelsen var en implementering af beslut-
ningen truffet på CU-mødet den 1. oktober 2020.
Bekendtgørelsen fastsatte hjemmel til bl.a. at påbyde aflivning af smittede
mink og mink inden for en geografisk nærhed af 7,8 km. Desuden fremgår
det af bekendtgørelsen, at der ikke uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen må
indsættes eller genindsættes mink i besætninger, der er beliggende inden
for markerede område i et bilag til bekendtgørelsen. De markerede områder
omfattede primært Nordjylland.
I den følgende tid blev der til og med den 10. november 2020 udstedt 22
ændringer til bekendtgørelsen (næsten dagligt), hvor zonerne blev udvidet
for til sidst at dække store dele af Jylland.
9.2.2.23.9.1. Afgørelse truffet af Fødevarestyrelsen i medfør af bekendtgø-
relse nr. 1455 af 8. oktober 2020, som stadfæstet af Miljø- og
Fødevareklagenævnet
Fødevarestyrelsen nåede inden november 2020 at træffe en række afgørelser
vedrørende aflivning, oprettelse af zoner og forbud mod genindsættelse af
mink i medfør af bekendtgørelsen, hvilke afgørelser alle blev stadfæstet af
Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Som eksempel herpå traf Fødevarestyrelsen den 9. oktober 2020 afgørelse
om at sætte en minkavlers besætning under offentligt tilsyn på baggrund af,
at den var beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en covid-19 smittet
minkbesætning. Afgørelsen var truffet i medfør af § 30 i lov om hold af dyr,
og ifølge afgørelsen betød det offentlig tilsyn bl.a., at minkbesætningen skulle
aflives. Ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. juni 2021 (sag nr.
20/11886) blev Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 stadfæstet.
Nævnet henviste i sin begrundelse bl.a. til, at hensynet til den enkelte besæt-
ningsejer var afvejet i forhold til hensynet til folkesundheden, og henviste
endvidere til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og
Københavns Universitet om covid-19 i minkfarme fra oktober 2020, hvorefter
covid-19-smitte i mink ved overførsel til mennesker kunne medføre potentiel
risiko for manglende udvikling af flokimmunitet efter overstået infektion og/
eller vaccination.
1189
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det hedder i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse bl.a.:
”…
Sagens oplysninger
2.3. Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen
Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at aflivning af dyr i besætninger,
beliggende i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, er en nødven-
dig og proportional afgørelse, da hensynet til den enkelte besætnings-
ejer er afvejet i forhold til hensynet til folkesundheden. Styrelsen har
hertil angivet, at det ikke er muligt at isolere, vaccinere eller på anden
måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning med
COVID-19. Der er ifølge styrelsen forsøgt mindre indgribende foran-
staltninger, som overvågning af minkfarme og krav til personalets brug
af værnemidler, men at disse tiltag ikke har været tilstrækkelige til at
afværge smittespredning i minkfarme.
Fødevarestyrelsen har desuden anført, at aflivning af minkbesætninger,
der er beliggende inden for zonen, foretages ud fra et forsigtigheds-
hensyn, da der er tale om en særlig situation, hvor der ikke foreligger
tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19. Der er
ligeledes ikke tilstrækkelig viden om, hvordan smitten spredes mellem
mennesker og mink. På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at
§ 63 i lov om hold af dyr er overholdt.
2.4. Nye oplysninger under sagens behandling
Notat af 29. september 2020
Det fremgår af Dansk Veterinær Konsortiums (i det følgende DVK) no-
tat af 29. september 2020, at der, på baggrund af minkbesætningernes
potentiale for at udgøre et reservoir af COVID-19 med tilhørende risiko
for yderligere mutationer, som kan udgøre væsentlig fare for folkesund-
heden, er behov for hurtig og effektiv intervention. DVK har i notatet
anført, at den iværksatte overvågning og den hidtidige implementering
af værnemiddelbrug ikke har forhindret introduktion af smitte til mink-
farme og tilknyttede personer. I den forbindelse har DVK vurderet, at
risikoen for besætningssmitte er større, hvis besætningen ligger tæt
1190
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
på smittede minkfarme frem for længere væk. DVK har påpeget, at
der er en moderat usikkerhed ved vurderingen, da der ikke har været
datagrundlag for en statistisk analyse af smittespredningen.
DVK har på baggrund af de første 20 smittede minkfarme beregnet
afstanden mellem en smittet minkfarm til den nærmest smittede mink-
farm til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km).
Hertil har DVK vurderet, at aflivning af omkringliggende besætninger
vil reducere antallet af besætninger, der kan smittes, hvorved risikoen
for yderligere mutationer ligeledes nedsættes. DVK har i tilknytning
hertil understreget, at der ikke foreligger erfaringer med præventiv
nedslagning i forbindelse med COVID-19 i mink, og at kriterierne til
udvælgelse af hvilke omkringliggende besætninger, der bør aflives, er
behæftet med stor usikkerhed grundet den manglende påvisning af
risikofaktorer. DVK har imidlertid vurderet, at afstandskriteriet er det
mest valide baseret på den geografiske udbredelse af de hidtil smittede
minkfarme.
Endvidere fremgår det af notatet udarbejdet af DVK, at foreløbige un-
dersøgelser i smittede minkfarme i Nederlandene og Danmark ikke
har kunnet påvise andre smitteveje end det humane reservoir, hvorfor
det er usikkert hvilket afstandskriterie, der bør benyttes i tilfælde af
en præventiv nedslagningsstrategi. I den forbindelse gentages det, at
der kan tages udgangspunkt i afstanden af den medianværdi og de
5-95-percentiler, der er nævnt tidligere i notatet.
Notat af 2. oktober 2020
I notat af 2. oktober 2020 har DVK anført, at der ved en overlevelses-
analyse ikke har kunnet påvises andre risikofaktorer end kort afstand til
smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse som signifikant sam-
menhængende med en øget risiko for farmens smitte med COVID-19.
Ifølge DVK er overlevelsesanalysen blevet gennemført for at estimere
risikoen for, at minkfarme smittes over tid og effekten af mulige risi-
kofaktorer. Det fremgår af notatet, at der ved analysen er blevet under-
søgt følgende potentielle risikofaktorer: besætningsstørrelse, afstand
til nærmeste farm, afstand til nærmeste smittede farm, dyrlægepraksis
og fodercentral.
1191
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er ifølge notatet DVK’s opfattelse, at analysens resultat har vist en
betydelig større risiko for at blive smittet med COVID-19, hvis besæt-
ningen ligger tæt ved en smittet minkfarm, for så vidt angår minkfarme
i Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Endvidere har analysen
vist, at risikoen for at blive smittet er højere jo flere mink, der er i be-
sætningen. DVK har anført, at der ikke var signifikant effekt af dyrlæge-
praksis og foderleverandør, samt at der ikke kunne påvises interaktion
mellem afstand til nærmeste smittede farm og størrelse af farmen. DVK
har vurderet, at betydningen af afstanden derfor ikke ændres med sti-
gende farmstørrelse. Hertil har DVK anført, at modellen har forklaret 60
% af variationen i datasættet, samt at medianen (25-75-percentiler) for
afstand fra ikke-smittede minkfarme til nærmeste smittede minkfarm
var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede farme til nærmest
smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5).
DVK har endvidere anført, at påvisningen af risikofaktorer ikke er en
påvisning af, hvordan virus bringes ind i minkfarmene, men kan være
udtryk for, at smitte kan foregå over relativt korte afstande. Det har
ifølge DVK ikke været muligt at påvise, om det er gentagne humane
introduktioner, der smitter minkfarmene, eller om der er tale om an-
dre smitteveje i lokalområdet. I forlængelse heraf har DVK henvist til,
at der tidligere er foretaget en vurdering af risikoen for spredning af
COVID-19 forbundet med ræv, mårhund og katte m.v. Ifølge DVK var
konklusionen på denne vurdering, at det var usandsynligt (1-10 %), at
smitten var spredt mellem danske minkfarme af ræv, mårhund, kat,
mink, ilder og mår, ekstremt usandsynligt (0,001-0,1 %) at smitten var
spredt med måger, og meget usandsynligt (0,1-1 %), at hunde havde
overført COVID-19 mellem danske minkfarme. DVK har ikke fundet
anledning til at ændre denne vurdering.
Endelig har DVK vurderet, at de iværksatte forebyggende tiltag enten
ikke virker, eller at der ikke har været tid nok til at implementere tiltage-
ne tilstrækkeligt, samt at yderligere beskyttende tiltag blandt personer,
der færdes på smittede farme, ikke vil have den ønskede effekt.
3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet har deltaget i
sagens behandling: formand Birgitte Egelund Olsen, landsdommerne
1192
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Henrik Twilhøj og Olaf Tingleff, og de sagkyndige medlemmer Jens
Svenningsen og Poul Bækbo.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning
til at behandle følgende forhold:
1) Begrundelsespligten
2) Partshøringspligten
3) Proportionalitetsprincippet
3.2.3 Proportionalitetsprincippet
Proportionalitetsprincippet indebærer, at forvaltningen i forbindelse
med udøvelsen af et skøn, er forpligtet til at vælge den mindst ind-
gribende foranstaltning, som er tilstrækkelig og egnet til opnåelse af
formålet. Herudover indeholder proportionalitetsprincippet et krav om
forholdsmæssighed, hvorefter indgrebet kun må iværksættes, hvis det
står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges.
Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af sagens oplys-
ninger, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Føde-
varestyrelsens proportionalitetsvurdering. Nævnet finder dermed ikke
anledning til at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at afgørelsen om
offentligt tilsyn samt aflivning af besætningen i den konkrete situation
var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, be-
grænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i
medfør af § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h, og § 63 i lov om hold
af dyr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at Fødevarestyrelsen
forud for afgørelsen af 9. oktober 2020 har iværksat mindre indgri-
bende tiltag med henblik på at inddæmme smittespredning, men at
disse tiltag, ifølge styrelsen, ikke har været tilstrækkelige til at afværge
smittespredning i minkfarme. Nævnet har endvidere lagt vægt på sty-
relsens oplysning om, at det ikke er muligt at isolere, vaccinere eller
på anden måde iværksætte foranstaltninger i minkbesætninger for
at undgå smittespredning med COVID-19, herunder til mennesker. I
nævnets vurdering er ligeledes indgået, at de iværksatte tiltag ifølge
Sundhedsstyrelsens status på initiativer af 24. september 2020 ikke
har været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning.
1193
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø - og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering desuden inddraget
de tilgængelige oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95- per-
centiler: 0,6-7,8 km) for afstand fra smittede minkfarme til nærmeste
smittede minkfarme, jf. Dansk Veterinær Konsortiums notat af 29. sep-
tember 2020. Nævnet kan konstatere, at zoneafstanden svarer til den
i notatet højest konstaterede afstand fra en smittet minkfarm til en
anden smittet minkfarm, samt at Fødevarestyrelsens skøn er foretaget
ud fra et forsigtighedsprincip på baggrund af den foreliggende risiko
for folkesundheden ved smitte med COVID-19 fra mink.
Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at det ud fra et for-
sigtighedsprincip kan være proportionalt at tage udgangspunkt i den
højest konstaterede afstand, der er nævnt i de tilgængelige oplysninger.
Nævnet har ikke ud fra sagens oplysninger, herunder de nye oplysnin-
ger i sagen, fundet grundlag for at tilsidesætte styrelsens beslutning om
at sætte besætningen under offentligt tilsyn samt om aflivning af besæt-
ningen for at undgå smittespredning med COVID-19. Nævnet henviser
bl.a. til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og
Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020,
hvorefter COVID-19-smitte i mink ved overførsel til mennesker kan
medføre potentiel risiko for manglende udvikling af flokimmunitet
efter overstået infektion
og/eller vaccination.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering inddraget, at den i
Dansk Veterinær Konsortiums notater af 2. oktober 2020 og 14. oktober
2020 anførte model alene forklarer 60 % af variationen i datasættet, og
at 40 % af smittetilfældene dermed må skyldes andet end geografisk
nærhed og besætningsstørrelse. Nævnet har ligeledes inddraget, at me-
dianværdien (25-75 percentiler) i Dansk Veterinær Konsortiums notat
af 14. oktober 2020, som bygger på et væsentligt større datagrundlag,
alene er på 1,7 km (0,88-2,27) og således er en betydelig kortere af-
stand end den, der er anført i notatet af 29. september 2020. Det er dog
nævnets vurdering, at dette ikke kan føre til et andet resultat henset
forsigtighedsprincippet, den foreliggende risiko for folkesundheden og
den særlige situation på tidspunktet for Fødevarestyrelsens afgørelse.
1194
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0025.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse
af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed
med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm, på [adressen på minkfarmen].
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
180
, at der var
en række klagesager efter de første aflivninger af syge dyr og dyr inden for
zonerne. Fødevarestyrelsens afgørelser herom, herunder deres proportionali-
tetsafvejning, blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har, forevist afgørelse af 17. juni
2021 fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoraf fremgår, at nævnet i en kla-
gesag ikke fandt anledning til at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportiona-
litetsvurdering og om zonens størrelse, forklaret bl.a.
181
, at de lige indtil den
4. november 2020 fik meget kritik af, at zonen var så stor. De fastsatte zonen
så stor, som tallene kunne forsvare, da man befandt sig i en kritisk situation.
Kendskabet til smittevejene var meget spinkelt på daværende tidspunkt. Der
var ubesvarede spørgsmål. Selv i dag har de ikke svar på alle spørgsmål. De
7,8 km betragtede de som velbegrundet. Den 4. november 2020, da de tog
stilling til hjemmelsgrundlaget på ny, havde de ikke yderligere oplysninger
fra Dansk Veterinær Konsortium, som gjorde dem i stand til at gå videre ud
end de 7,8 km. I givet fald skulle man have ventet så lang tid, at man kunne
have lavet en ny statistisk analyse. Der var ikke nye oplysninger, som gav
anledning til at revurdere størrelsen af zonerne. Det var ikke hans vurdering
efter statsministerens pressemøde, at man kunne få 14 dage til at lave en
nærmere udredning. De kom frem til 7,8 km via en ren statistisk analyse. Man
kunne sige med 95 % sikkerhed, at der lå en smittet farm indenfor 7,8 km af
en anden smittet farm. Han tror, at man havde 20 farme på det tidspunkt, og
det svarer til, at 19 ud af 20 zoner ligger i den afstand i forhold til en smittet
farm. Han var ikke meget inde over modellen. Den anførte model var ikke
komplet og tog udgangspunkt i et spinkelt statistisk materiale på 20 smittede
farme. Den kunne forklare 60 % af den variation, der var i det med de statiske
faktorer, der, som han læser det, måtte være geografisk nærhed og besætnin-
gens størrelse, mens 40 % måtte skyldes noget andet. Der er mange teorier
180 Forklaringsdokumentet side 142
181 Forklaringsdokumentet side 501ff
1195
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
om, hvordan smitten var gået fra farm til farm. Der blev undersøgt et hav af
forklaringsfaktorer. Der var meget lav sandsynlighed for, at smitten kom fra
andet end den humane faktor. Der var ingen spredning til Fyn og Sjælland.
Man ved fortsat ikke, hvordan smitten spredte sig. Undersøgelsesmaterialet
eksisterer ikke længere. Han har hørt hypotesen om, at smitten kunne foregå
ved den menneskelige adfærd i form af løsarbejdere, som gik fra farm til farm,
men den menneskelige faktor har ikke kunnet inddrages i den relativt simple
statistiske analyse ved fastlæggelsen af zonerne. Zonens størrelse på 7,8 km
var ikke mur- og nagelfast, og de skulle have en veterinærfaglig begrundelse i
smitteudviklingen for, om den kunne være større og i princippet landsdækken-
de, hvilket de drøftede. Det var der ikke datagrundlag for på det pågældende
tidspunkt, da der kun var smittede besætninger i Jylland.
9.2.2.23.10. Påbegyndelse af aflivning af mink og aktivering af NOST’en
Den 8. oktober 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen aflivning af smittede
minkbesætninger samt besætninger inden for zonerne. Den 20. oktober 2020
blev der givet mulighed for, at minkavlerne selv kunne aflive besætningerne.
Af Ane Just Ohrts, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, mail sendt fredag den
9. oktober 2020 kl. 18.03 til blandt andre direktør Søren Brostrøm, ligele-
des Sundhedsstyrelsen, omhandlende aflivning af mink fremgår, at National
Operativ Stab (herefter NOST’en) var akut aktiveret på grund af aflivning af
smittede mink:
”…
Fra: Ane Just Ohrt …
Sendt: Friday, October 9, 2020 6:03:19 PM
Til: Søren Brostrøm …; Helene Bilsted Probst …; Line Raahauge Hvass …
Cc: Dan Brun Petersen … ; SST Beredskab distributions … ; Sigrid Paul-
sen ...
Emne: Vedr. aktivering af NOST i relation til aflivning af mink
Til alle
Til jeres orientering blev NOST i dag akut aktiveret pga. situationen
ved aflivning af smittede mink i Nordjylland og ved Ikast.
1196
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Den planlagte påbegyndelse af nedslagning og destruktion af smittede
mink er blevet temmelig besværliggjort af en markant modstand fra
de involverede minkfarmere, der ikke har været indstillet på at lade
Fødevarestyrelsen få adgang til minkbesætningerne. Det har derfor i 2
ud af de første 3 farme været nødvendigt at tilkalde politiets assistance
mhp. at skaffe sig adgang til ejendommene ved magt.
Aflivningen skulle nu være påbegyndt på 3 farme. Der er entreret med
ca. 25 rumænske fangere samt 2 danske fangere, som skal indfange
minkene til aflivning.
Beredskabsstyrelsen og Forsvaret har stillet mange ressourcer til rådig-
hed og dette lægger et ganske betydelig pres på de støttende sektorer
medførende en sårbarhed overfor håndtering af flere samtidige hæn-
delser, herunder vejrlig, terror mm.
Statens Serum Institut har været til stede i Nordjylland mhp. instruk-
tion i brug af værnemidler til de medarbejdere, der skal arbejde med
aflivningen.
NOST er nu aktiveret mhp. at sikre en national tværsektoriel koordine-
ring og forsøg på yderligere optimering og robustgørelse af operationen,
således at den kan gennemføres så hurtigt som muligt og samtidig fuldt
forsvarligt for både mennesker og dyr.
…”
Den 19. oktober 2020 blev der afholdt NOST stabsmøde vedrørende co-
vid-19-smitte hos mink, hvor der blev vedtaget ”NOST delplan – BN 272
– for aflivning af mink ift. COVID-19”. Ved brev af 20. oktober 2020 sendte
politiinspektør hos Rigspolitiet, Uffe Stormly, delplanen ud til landets politi-
kredse, Rigspolitiets afdelinger samt PET til orientering. Den 21. oktober 2020
blev der afholdt endnu et NOST stabsmøde, hvor der var en gennemgang af
delplanen. Det fremgår af et referat af mødet, at staben ville koordinere den
nationale indsats og planlægge og prioritere indsatsen fremadrettet i forhold
til aflivning af smittede minkbesætninger og farme indenfor 7,8 km zonen.
1197
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0028.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
182
, at Justits-
ministeriet var inde over spørgsmål af mere operativ og logistisk art omkring
aflivning af mink i zonerne i oktober 2020. Justitsministeriet blev involveret
i uge 42, hvor Fødevarestyrelsen havde store udfordringer med at løfte afliv-
ningsopgaven alene. Fødevarestyrelsen ønskede at få aflivningsopgaven ind
i NOST-regi, og der var en drøftelse herom medio oktober 2020, hvor han
var i kontakt med rigspolitichef Thorkild Fogde herom. Det intensiverede en
”tværmyndighedskoordination” i regi NOST’en.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
183
, at i oktober 2020
eskalerede Rigspolitiet indsatsen med aflivning af coronasmittede mink i for-
bindelse med Rigspolitiet bistand af Fødevarestyrelsen. Der var på daværende
tidspunkt en stigende bekymring i Fødevarestyrelsen og Sundhedsministeriet
over den tiltagende coronasmitte på minkfarme. Smitten var i oktober 2020
begyndt at sprede sig på minkfarme langt væk fra et smitteudbrud, og man
vidste ikke, hvordan smitten spredte sig. Hun mener ikke, at hun har talt med
Johan Legarth (Justitsministeriet) om coronasmitte i mink.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
184
, at National Operativ
Stab (NOST’en) er et tværmyndighedssamarbejde for krisestyring af Danmark.
I National Operativ Stab hørte man første gang om smitte i mink i sommeren
2020. I starten af oktober 2020 koncentrerede man sig om smittede mink
og 7,8 km-zonerne. Fødevaremyndighederne anmodede om politiets bistand
til at skaffe adgang til minkfarmene, der lå inden for 7,8 km-zonen. Det var
en ganske almindelig bistand efter politiloven. Politiet har tre opgaver: Sek-
toransvar, understøttelse af andre myndigheder og koordinerende ansvar. Her
drejede det sig om understøttelse af andre myndigheder. Samtidig kørte det
koordinerende ansvar i NOST’en. Mailen af 9. oktober 2020 fra Ane Just Orth
angik smittede farme og muligvis også ikke-smittede farme, som lå indenfor
7,8 km-zonerne. Det sidste erindrer han ikke. Politiet blev anmodet om at yde
bistand, således at fødevaremyndighederne fik adgang.
182 Forklaringsdokumentet side 598
183 Forklaringsdokument side 1467
184 Forklaringsdokumentet side 35
1198
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0029.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.
185
, han blev
tilknyttet Rigspolitiets indsats med inddæmning af smitte og aflivning af
mink efter efterårsferien (uge 42) i 2020. Hans funktion i forbindelse med
coronasmitte i mink var som stabschef for Operationsstab Mink. Der blev på
det tidspunkt foretaget aflivning af mink i zone 1 og zone 2.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret bl.a.
186
, at i oktober
2020 var mange kede af aflivningstempoet på mink. Aflivningstempoet steg
i perioden, og Fødevarestyrelsen udskrev flere og flere ansatte til at gå ud i
marken og hjælpe med aflivninger på de smittede farme. De tog også kon-
tormedarbejdere i brug. Det var svært at få andre myndigheder til at hjælpe.
De bad om hjælp fra andre myndigheder og havde et godt samarbejde med
Beredskabsstyrelsen. Politi og forsvar ville ikke gå ind på de smittede farme,
medmindre det var i forbindelse med politiforretninger, og politiet ville ikke
bistå med overvågning af aflivningerne. NOST’en begyndte at understøtte dem
i stigende omfang, og i oktober 2020 begyndte de af få bedre styr på det, men
der var flaskehalse med at komme ind på de smittede farme.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
187
, at hun
ikke husker, at der i perioden fra den 1. oktober 2020 og frem til den 2.-3.
november 2020 var drøftelser i Fødevarestyrelsen eller med departementet
om aflivning af besætninger beliggende i zone 3. De havde rigeligt at gøre med
aflivningerne i zone 1 og 2. Der var ingen tvivl om, at der i den periode var
en stigende kritik af, at aflivningerne gik for langsomt. Der kom forskellige
forslag til, hvad der kunne gøres for at få aflivningerne i zone 1 og 2 til at gå
hurtigere, og der var et tiltagende ønske om afklaring af erhvervets fremtid
inden for zone 1 og 2.
9.2.2.24. ØU-mødet den 21. oktober 2020
Der blev den 21. oktober 2020 afholdt et ØU-møde, hvor mink ikke var på
dagsordenen, men miljø- og fødevareminister Mogens Jensen var inviteret til
deltagelse i drøftelse i to punkter. Af afdelingschef Søren Gaards, Erhvervsmi-
nisteriet, mail af 21. oktober 2020 til blandt andre erhvervspolitisk direktør
185 Forklaringsdokumentet side 1175
186 Forklaringsdokumentet side 502
187 Forklaringsdokument side 1542
1199
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0030.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
i Erhvervsministeriet, Line Nørbæk, blev emnet mink tilsyneladende berørt
på ØU-mødet:
”…
Fra: Søren Gaard (EM-DEP)
Til: Line Nørbæk (EM-DEP); Anders Thusgaard (EM-DEP)
Cc: Anne Dahl Krabbe (EM-DEP); Lærke Bojsen-Møller (EM-DEP)
Emne: MINK og ØU
Dato: 21. oktober 2020 18:39:49
Vedhæftede filer: …
Kære begge
MIN havde følgende ønske fr ØU: STM skal til nordjylland i morgen,
og der skal holdes øje med, hvad hun siger i ft mink. Han tilkendegav
på ØU at reg har en svag sag. Han sagde at regeringens linje bør være
at Vi går ikke på kompromis med sundhed. Derfor Etableret et sektor-
partnerskab med mink om hvordan vi passer på avlsdyr og hvordan
DK fortsat er en aktør . Vi skal udfordre 7�½ km radius så vi kun slår
syge dyr ihjel. Få landmændene til selv at passe på minkene så der ikke
kommer udenlandsk arbejdskraft i nærheden. DVS følge linjen fra REC
mødet d.d. STM DC var mere hardliner, men EM mener ikke, at STMn
er på samme linje, men mere på Simon.
Vil Ifølge op?
…”
Erhvervsminister Simon Kollerup har forevist mailen forklaret
188
, at denne
mail henviser til ØU-mødet den 21. oktober 2020. Søren Gaard er afdelings-
chef i Erhvervsministeriet. Søren Gaard deltager ikke i ØU-møder, og dette er
hans udlægning af givetvis et tilbagemeldingsmøde. På tidspunktet for mødet
var smitten fortsat stigende, og sagen var blevet mere alvorlig. Han (Simon
Kollerup) havde på ØU-mødet som minister med ansvaret for hjælpepakker
og kompensation tilkendegivet, at de som regering skulle søge at være på
bolden, hvis ikke gerne foran bolden, og skulle være der for minkerhvervet
og de nordjyske områder samt andre områder, der blev ramt. Han tror ikke,
188 Forklaringsdokumentet side 870
1200
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0031.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
han har brugt udtrykket, at det var en svag sag. Han har ikke oplevet, at der
var forskel på Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens holdning til, hvordan
situationen skulle håndteres. Både statsministeren og han kerede sig om, at
dansk erhvervsliv, og i høj grad også landbruget, herunder minkerhvervet,
kom godt igennem coronakrisen. Han kan godt på mødet have spurgt til,
hvorvidt man kunne tage mindre indgribende tiltag i brug og stadig passe på
folkesundheden. Det har været regeringens linje at passe godt på erhvervslivet,
men der er ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved, at man skulle passe på
folkesundheden.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forevist Søren
Gaards mail forklaret bl.a.
189
, at han ikke modtog den konkrete mail. Det var
en tilbagemelding fra et ØU-møde den 20. september [oktober] 2020. Han tror,
at det, som Søren Gaard henviste til i mailen, om at regeringen har en svag
sag, vedrørte kompensationsordningerne til minkavlerne. Der blev oprettet
et sektorpartnerskab i Nordjylland, hvor kompensationsordningen også var
blev problematiseret, idet den daværende kompensationsordning kun indebar
kompensation til minkavlerne, men ikke sikrede kompensation til ansatte på
minkfarme eller følgeerhvervene. Han oplevede ikke, at der var forskel på
Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens (Statsministeriet) ønsker i forhold til
håndtering af minksituationen. Han deltog ikke i ØU-mødet, og han har ingen
bemærkning til sætningen i mailen om at; ”STM DC var mere hardliner, men
EM mener ikke, at STMn er på samme line, men mere på Simon”. Han mener,
at Simon Kollerup udførte sin rolle som minister ved at forsøge at afdække
mulighederne for kompensation, og Simon Kollerup udfordrede situationen
uden at gå på kompromis med folkesundheden. Når der i mailen tales om en
”svag sag”, refereres der til mulighederne for kompensation.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forevist Søren Gaards mail for-
klaret bl.a.
190
, at der var en diskussion omkring radiussen for zonerne. Mailen
siger ham ikke noget, og han ved ikke, hvad Søren Gaard opfattede på mødet.
Der var en politisk diskussion om, hvorvidt der blev gjort for meget eller for
lidt i forhold til coronasmitte blandt mink.
189 Forklaringsdokumentet side 294
190 Forklaringsdokumentet side 387f
1201
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0032.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsminister Mette Frederiksen har forevist Søren Gaards mail og forespurgt,
om Barbara Bertelsen var mere ”hardliner” end hun og erhvervsminister Si-
mon Kollerup, forklaret bl.a.
191
, at det er svært at gå ind i en vurdering af, hvad
en medarbejder i et andet ministerium skriver om en anden medarbejder i
centraladministrationen. Hun var på vej til Nordjylland for at tale med fiskere
om Brexit. Det kunne forudses, at der evt. kunne komme spørgsmål om mink.
Hun ved ikke, hvordan man har udlagt Barbara Bertelsens udsagn. Hun [Mette
Frederiksen] har en stor veneration for dansk landbrug, herunder minkavl.
Hun [Mette Frederiksen] og regeringen kan godt have givet udtryk for, at man
skal passe på dansk erhvervsliv – trods sundhedssituationen. Hun husker ikke,
at departementschef Barbara Bertelsen så anderledes på situationen. Det har
hele tiden handlet om, hvordan Danmark kom bedst igennem krisen.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forevist sms-korre-
spondance af den 21. oktober 2020 med sin kollega souschef Asbjørn Brink:
”…
Martin Ulrik Jensen:
Jeg synes ikke umiddelbart at i skal koordinere mink I har travlt med
alt muligt andet og mink sagen er beskidt
Asbjørn Brink:
Tjek. Vil bare gerne have opdateret omkostningsskøn. Også tbf akt-
stykke.
Martin Ulrik Jensen:
Omkostningsskønnet skal vi klart blande os i… men hele det samlede
kompleks om hvorvidt det går hurtigt nok osv. det er en stinker og jeg
tror ikke på, at vi får lov til andet end at være papirflyttere
Asbjørn Brink:
Enig.
…”,
191 Forklaringsdokumentet side 1002
1202
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0033.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
forklaret bl.a.
192
, at Annemarie Lauritsen muligvis havde modtaget en hen-
vendelse fra Miljø- og Fødevareministeriet med anmodning om, at Finansmi-
nisteriet skulle indtræde i sagen og koordinere. Dette mente han ikke, at de
skulle. Dette ville medføre et ansvar for at lave bestillinger og samle bidrag
ind. Finansministeriet havde i forvejen et ansvar for den økonomiske del. Han
troede på det tidspunkt, at det var Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og
Miljø- og Fødevareministeriet, der stod for at koordinere sagen. Det var i virke-
ligheden vist Miljø- og Fødevareministeriet, der stod for sagen. Han misforstod
det vist, da Justitsministeriet og Sundhedsministeriet generelt har koordineret
coronaindsatsen. Når han skrev, at ”det er en stinker”, skyldes det, at det var
hans opfattelse, at der ikke var et gnidningsfrit samarbejde mellem Sundheds-
ministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Når han skriver, at de ikke ville få
”lov til andet end at være papirflyttere”, skyldes det, at Finansministeriet ikke
har sundheds- eller dyrefaglig viden, og han havde svært ved at se, hvordan
Finansministeriet ud over økonomien skulle kunne bidrage yderligere, hvis
de påtog sig koordineringsopgaven. Forevist sin mailkorrespondance af 22.
oktober 2020 med kolleger i Finansministeriet:
”…
Fra: Annemarie Lauritsen …
Sendt: 22. oktober 2020 13:12
Til: Asbjørn Brink …; Martin Ulrik Jensen …; Kent Harnisch …
Emne: SV: Mink - talt med Theis - Igen
De mener, der er behov for en lille arbejdsgruppe/styring på sagen.
MFVM har ikke hjemmel hvis der ikke skal avles mink igen i 2021. Og
reelt heller ikke nogen mening om det – det må være SUM’s vurdering.
Skal vi prøve at hjælpe til her, så kan vi også få styr på økonomien?
Fra: Asbjørn Brink …
Dato: 22. oktober 2020 kl. 20.59.15 CEST
Til: Martin Ulrik Jensen …
Emne: VS: Mink - talt med Theis – Igen
192 Forklaringsdokumentet side 585f
1203
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Har lidt svært ved at se formål med en arbejdsgruppe. Skal der ikke
bare en ØU-sag på?
Fra: Martin Ulrik Jensen …
Sendt: 22. oktober 2020 21:03
Til: Asbjørn Brink …
Emne: Ang: Mink - talt med Theis - Igen
Jo for Guds skyld bare en helt almindelig sag.:.
Fra: Asbjørn Brink …
Dato: 22. oktober 2020 kl. 21.04.21 CEST
Til: Martin Ulrik Jensen …
Emne: SV: Mink - talt med Theis – Igen
Jeg er lidt bekymret for, at MFVM forsøger at tørre ansvaret for en
møg-sag af på andre… Vil helst ikke alt for dybt ind i den (udover øko-
nomien i tiltagene).
Til: Asbjørn Brink …
Fra: Martin Ulrik Jensen …
Titel: Ang: SV: Mink - talt med Theis - Igen
Sendt: 22-10-2020 21:08
Jeg er 1000 pct enig. Og jeg vil heller ikke koordinere på skrømt.
Mfvm må koordinere en sag og vi skal selvfølgelig indover økonomien.
Har også sagt til Annemarie at i ikke har tid
…”
har han forklaret, at han ikke havde opfattelsen af, at nogen forsøgte at tørre
en møgsag af på Finansministeriet. Han var enig i, at de ikke skulle ind i det
sundhedsfaglige og dyrfaglige udover økonomien. Han var optaget af, at Fi-
nansministeriet ikke gik ind i spørgsmål, som de ikke havde viden om. Han
mente, at det ville være på skrømt, hvis de gik ind og koordinerede. Der var
brug for, at de arbejdede med sagerne i den vante form og ikke i nye former.
Arbejdsgruppen blev ikke til noget.
1204
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0035.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.2.25. CU-mødet den 22. oktober 2020
Der blev den 22. oktober 2020 afholdt CU-møde. Mink var ikke et selvstændigt
punkt på dagsordenen, men emnet blev berørt.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
193
,
at hun deltog i et CU-udvalg den 22. oktober 2020, hvorunder der blev ud-
trykt bekymring for en 2. bølge. Det var et stort møde med mange deltagere,
som blev afholdt i et stort lokale. På mødet udtrykte Søren Brostrøm og Kåre
Mølbak meget klart, at de var allermest nervøse i forhold til mink. I kanten
af mødet havde hun en samtale med Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og Johan
Legarth, hvorunder Søren Brostrøm og Kåre Mølbak tilkendegav, at det ville
gå galt, hvis der ikke blev gjort noget med mink. Nogen af Johan Legarths folk
blev kaldt over til drøftelsen. Der var en drøftelse af sparsomme ressourcer.
Justitsministeriet skulle ”drible videre” hermed i forhold til NOST’en. Hun
faciliterede, at Justitsministeriet skulle tage hånd om det videre forløb. Hun
har supplerende forklaret, at Kåre Mølbak og Søren Brostrøm oplyste, at der
ikke var kontrol med smittespredningen og aflivningen af mink. Der var in-
dikationer om, at fødevarmyndighederne ikke kunne følge med. Hun mente
derfor, at der var behov for en tværministeriel indsats i form af NOST’en,
som kunne tage hånd om problemet med aflivningstempoet. Hun ringede
til Johan Legarth og Morten Bæk efter ØU-udvalget den 30. september 2020,
hvor hun varslede, at hvis fødevaremyndighederne ikke kunne følge med,
så måtte man trække på politiet og forsvaret. Dette havde man også gjort
under flygtninge- og migrantkrisen. Hun mener ikke, at Justitsministeriets
inddragelse i sagen kan karakteriseres som en beslutning. Der var tale om
en helt sædvanlig krisestyring, hvor man inddragede yderligere ressourcer i
opgaveløsningen, herunder NOST’en. Denne inddragelse af Justitsministeriet
påvirkede ikke det sædvanlige sektoransvar. Det handlede reelt om at skabe
en kontakt til NOST’en i forhold til håndteringen af den bekymring, som var
blevet rejst af Søren Brostrøm og Kåre Mølbak.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forevist
sms-korrespondance mellem Tejs Binderup og hende den 22. oktober 2020
kl. 15.03 og frem, hvoraf fremgår bl.a.:
193 Forklaringsdokumentet side 1111 og 1616
1205
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0036.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Tejs Binderup:
Kan jeg ringe senere?
Anne-Mette Lyhne Jensen:
Ja, men jeg er heller ikke nem at træffe idag - så prøver lige på sms: skal
sikre mig, at du har hørt melding fra højeste sted om, at minkene skal
aflives nu. NOST indkalder til møde, men alternative aflivningsmeto-
der skal i brug (gift) og så er der noget om at de ikke smittede farme
mangler 68 afgørelser inden der kan ske aflivninger + spørgsmål om
det virkelig kan have, sin rigtighed, at ’raskmeldte’ farme ikke skal af-
live. Jeg hører, at der er konstateret smitte på nogle ’raskmeldte’ farme.
Der er KU i morgen, så hvis I har brug for regeringsmandat til noget,
kunne det jo være dér!
Tejs Binderup:
Jeg har ikke hørt noget.
Har lige talt med FM. Det havde øjensynligt heller ikke hørt noget. Ellers
havde de vel nævnt det.
Anne-Mette Lyhne Jensen:
Der forsøgtes kontakt på DC niveau og ville varsle dig
Tejs Binderup:
Jeg har lige forsøgt at spørge ind til gift. Fik at vide, at det var veteri-
nærfagligt udelukket
Anne-Mette Lyhne Jensen:
SST og SSI har rejst alvorlig bekymring omkring hastigheden i afliv-
ninger overfor STM og os overfor af CU
Tejs Binderup:
Det var sgu da ikke så loyalt
Nå, men jeg tager en snak med SUM også
1206
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0037.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Anne-Mette Lyhne Jensen:
Det var uden SUM skal siges!
Tejs Binderup:
Ok, men de har ikke sagt noget til os/FVST om bekymring
Ringer måske lige til Kåre
Anne-Mette Lyhne Jensen:
Ved ikke hvordan det opstod – om det var STM selv der spurgte SSI…
Tejs Binderup:
PS. Ift. Raskmeldte farme har vi spurgt SSI, som indtil videre har sagt,
at fordelen herved vil opveje ulempen. MEN SUM dep tøver
…”
forklaret bl.a.
194
, at ”allerhøjeste sted” – for at være helt eksakt – var Statsmi-
nisteriets departementschef Barbara Bertelsen. Hun havde fået oplysningen
under et CU-møde, hvor der var en drøftelse i margin til mødet mellem Barbara
Bertelsen, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm. Hendes departementschef, Johan
Legarth, blev ”vinket over” til drøftelsen, og hun fandt anledning til at gå
med, da det kunne være, at der var noget, som der skulle følges op på. Under
drøftelsen blev der udtalt bekymring i forhold til hastigheden med aflivnin-
gerne. Smitten spredte sig meget. Der blev talt om, hvorvidt man kunne aflive
på en anden måde. Hun antager, at hun og Johan Legarth blev vinket over,
fordi ansvaret for aflivning af mink lå i NOST’ens regi. Formålet med hendes
sms til Tejs Binderup var, at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå
hurtigere med aflivningen. Hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om
udvidelse af zoner, men alene som et ønske om øgning af hastigheden inden
for zoner. Der blev løbende afrapporteret om aflivninger i forskellige møde-
fora. Der var bl.a. en indsatsgruppe, hvor flere ministerier er repræsenteret.
Der var også faste statuspunkter om mink på CU-møderne. Der var interesse
for antallet af smittede farme og hvordan det gik med aflivningerne. Der kan
derfor også godt have været orientering om aflivninger mv. i forlængelse af
den 22. oktober 2020, hvor sms-korrespondancen fandt sted. Det var ikke
194 Forklaringsdokumentet side 232f
1207
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0038.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsministeriet, som gav orientering om status for aflivninger, men mini-
steriet har overhørt orientering.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forevist dele af
sms-korrespondancen mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen
af 22. oktober 2020 forklaret bl.a.
195
, at han husker samtalen i tilknytning til
mødet. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm tog fat i Barbara Bertelsen. Der blev
herefter taget fat i ham. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm var stærkt bekym-
rede over aflivningshastigheden; med den eksisterende aflivningshastighed
ville man komme hen på den anden side af årsskiftet, før alle mink i zonerne
var slået ned. På det tidspunkt løb smitten hurtigere end aflivningerne. Han
tog kontakt til Rigspolitiet i umiddelbar forlængelse af mødet. Han er i tvivl
om, hvorvidt han fik fat på rigspolitichef Thorkild Fogde eller politidirektør
Lykke Sørensen. Han videregav bekymringen.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.
196
, at i oktober
2020 eskalerede Rigspolitiet indsatsen med aflivning af coronasmittede mink
i forbindelse med Rigspolitiet bistand af Fødevarestyrelsen. Der var på davæ-
rende tidspunkt en stigende bekymring i Fødevarestyrelsen og Sundhedsmi-
nisteriet over den tiltagene coronasmitte på minkfarme. Smitten var i oktober
2020 begyndt at sprede sig på minkfarme langt væk fra et smitteudbrud, og
man vidste ikke, hvordan smitten spredte sig. Hun mener ikke, at hun har
talt med Johan Legarth (Justitsministeriet) om coronasmitte i mink. Forevist
passage fra gengivelsen af Johan Legarths forklaring afgivet for kommissionen
den 12. november 2021 om, at han tog kontakt til Rigspolitiet i forlængelse
af et møde den 22. oktober 2020 har hun forklaret, at hun kun sjældent talte
med Johan Legarth. Hun kan bekræfte, at bekymringen blev givet videre til
Rigspolitiet. Hun husker ikke, at hun havde en samtale med Johan Legarth om
hastigheden for aflivningen af mink. Hun vidste ikke, hvordan regeringen så
på den stigende coronasmitte blandt mink i efteråret 2020.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forevist sms-korrespon-
dance mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen den 22. oktober
2020 forklaret bl.a.
197
, at hun deltog i CU-mødet den 22. oktober 2020, hvor Jo-
195 Forklaringsdokumentet side 598
196 Forklaringsdokumentet side 1468
197 Forklaringsdokumentet side 1152
1208
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0039.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
han Legarth havde en drøftelse med Barbara Bertelsen (Statsministeriet) efter
CU-mødet. Hun var ikke en del af denne drøftelse, men hun var i rummet, da
drøftelsen fandt sted. Anne-Mette Lyhne Jensen fortalte hende efterfølgende,
at Johan Legarth og Barbara Bertelsen var bekymrede for, at aflivningen af
coronasmittede mink gik for langsomt. Hun havde på daværende tidspunkt
sit fokus et andet sted, idet man var ved at indføre andre restriktioner uden
relation til mink.
Statsminister Mette Frederiksen har forevist sms-korrespondancen mellem
Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen af 22. oktober 2020 forklaret
bl.a.
198
, at det ikke er noget, som hun kan genkende. Hun var ikke meget
involveret i spørgsmål om mink. Hun blev orienteret om drøftelser i bl.a.
regi regeringens ØU-udvalg. Hun blev først for alvor involveret i mink op til
KU-mødet den 3. november 2020. Forespurgt, om hun havde hørt om bekym-
ring i forhold til aflivningshastighed, har hun forklaret, at det ikke er noget,
som hun har bidt mærke i. Hun kan ikke afvise, at det er blevet sagt. Hun har
ikke nogen erindring om, at hun har haft en samtale med Kåre Mølbak herom.
Det ville ikke være naturligt, at hun tog kontakt til Kåre Mølbak, men der blev
jo holdt mange møder på det tidspunkt, hvori de begge deltog. På disse møder
kan de sagtens have talt om mink. Hun har ingen specifik erindring herom.
Det, som var regeringens primære opgave i slutningen af oktober 2020, var
nok corona, men der var også andre politiske spørgsmål på dagsordenen.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har ved-
rørende aflivningstempoet og forevist sms-korrespondance mellem hende og
Katja Goodhew den 22. oktober 2020, hvori det fremgår:
”…
Camilla Brasch Andersen, ingen tidsangivelse:
[emoji] tak. Vi gearer op. Ordre ovenfra
Katja Goodhew, ingen tidsangivelse:
??
198 Forklaringsdokumentet side 1003f
1209
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0040.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Camilla Brasch Andersen, ingen tidsangivelse:
Mere tempo i aflivninger.
Katja Goodhew, ingen tidsangivelse:
[emoji] fik tallene fra Hanne og det er godt nok også voldsomt – lad os
tale i morgen
…”
forklaret bl.a.
199
, at det var Fødevarestyrelsen, der slog de smittede besæt-
ninger ned, men de kunne ikke følge med smitteudviklingen. Fra midten af
oktober måtte besætningsejerne selv aflive minkene, og der skulle aflives
100.000 mink dagligt for at følge med udviklingen. Dette blev meldt ud på et
NOST-møde, hvor hun deltog.
9.2.2.26. Mødet den 23. oktober 2020 mellem miljø- og fødevaremini-
steren og minkbranchen
Den 23. oktober 2020 blev der afholdt møde mellem miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen og minkbranchen. Der blev i den anledning udarbejdet
cover og taleberedskab til ministeren.
Af coveret fremgår bl.a.:
”…
Materiale til brug for møde med minkbranchen den 23.oktober 2020
Til ministerens godkendelse er vedlagt møde og arrangementsforside
(bilag 1), samt taleberedskab (bilag 2) til brug for møde med minkbran-
chen den 23. oktober 2020 kl. 12.30-13.00.
Sagen kort inkl. politisk landskab
Mødet er indkaldt efter anmodning fra Landbrug & Fødevarer og
Kopenhagen Fur, som ønsker at diskutere den nuværende strategi for
aflivning af COVID-19 smittede minkbesætninger og besætninger in-
den for en radius af 7,8 km heraf.
199 Forklaringsdokumentet side 1292f
1210
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Ministeren rolle vil primært være at lytte til branchens synspunkter,
men kan også forventes at blive spurgt om regeringens holdning til
branchens fremtid mere generelt.
I vedlagte taleberedskab (bilag 2) redegøres for en række problemstil-
linger som branchen kan forventes at rejse på mødet, herunder relateret
til fritestning, størrelsen på aflivningszonen, hvorvidt avlsdyr kan skå-
nes fra aflivning, om det kan tillades at pelse ikke-smittede dyr inden
for aflivningszonen, samt om og hvornår der kan gives tilladelse til at
genindsætte dyr på de aflivede farme.
Mere langsigtet har branchen en bekymring om, hvorvidt smittespred-
ningen og skalaen af aflivningsaktiviteterne vil være så omfattende, at
det reelt set vil betyde en lukning af branchen, og der er derfor et stort
ønske om at diskutere strategier for at undgå at dette sker.
…”
Af taleberedskabet fremgår bl.a.:
”…
Taleberedskab nr. 1
Til brug for møde med minkbranchen om COVID-19
Problemstilling:
Statusorientering om branchens spørgsmål vedrørende den fremadret-
tede håndtering af COVID-19 i mink.
∙ Vi har indkaldt til dette møde da vi kan forstå, at I har en række
spørgsmål vedrørende den fremadrettede strategi for håndtering af
COVID-19 i mink, som I gerne vil diskutere.
∙ Først vil jeg dog gerne kvittere for branchens indsats og bistand i be-
stræbelserne for at stoppe smittespredningen. Fra myndighedernes
side har vi også nu åbnet op for, at minkavlerne og deres ansatte selv
kan forestå aflivning af smittede besætninger, og der er også blevet
afsat yderligere ressourcer for at få aflivningskapaciteten sat op.
1211
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Jeg kan dog også forstå, at der i branchen også er en bekymring for
and forhold og for fremtiden, og vi vil derfor i første omgang forhol-
de os lyttende, og så må vi diskutere vejen frem efterfølgende – så
med dette vil jeg give ordet til jer.
L&F/Kopenhagen Fur fremlægger deres synspunkter
∙ Tak for denne gennemgang – vi er bekendte med branchens ønske
om, at der meget hurtigt kommer en afklaring på en række spørgs-
mål om:
>
Fritestning og størrelsen på aflivningszonen omkring de smittede
besætninger, samt hvorvidt der kan gives tilladelse til at skåne
avlsdyr fra aflivning - som er noget vores veterinære og sund-
hedsfaglige myndigheder er ved at tage stilling til.
>
Der kan gives tilladelse til pelsning på ikke-smittede besætninger
inden for aflivningszonen, hvilket ligeledes er noget som vi er
ved at se på. Dog skal her understreges, at den primære målsæt-
ning fortsat vil skulle være, at aflivningsindsatsen gennemføres
hurtigst muligt for at stoppe smittespredningen.
>
Hvorvidt og hvornår der kan genindsættes dyr i besætningerne,
som er noget vi først kan tage stilling til, når vi ved mere om
hvordan smitten udvikler sig her hen over efteråret og vinteren.
∙ Slutteligt kan jeg dog fortælle, at vi arbejder på højtryk for at få lavet
et beslutningsgrundlag så regeringen kan tage stilling til de frem-
adrettede erhvervspolitiske og sundhedsmæssige problemstillinger.
…”
Af ministersekretær Lykke Felds noter fra mødet fremgår bl.a.:
”…
Deltagere: Flemming Nør-Pedersen (LF), DC, minister, Jesper Lauge
(FUR), Martin Merrild(LF), Paolo Drostby, Sander Jacobsen(FUR), SR,
Hanne Larsen(FVST), Nikolaj Veje (FVST), Tage Pedersen (FUR), Tejs
Binderup
1212
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
– Ministeren indleder med regeringens strategi. Smitten skal inddæm-
mes og vi skal forhindre at smitten spredes. Der er forsøgt med en
strategi, hvor mink ikke blev slået ned, men den viste sig utilstræk-
keligt. Stor forståelse for branchens udfordringer.
– Tage Pedersen er enig i, at branchen skal bidrage til at hindre spred-
ningen. Branchen er særligt bekymret for, hvordan avlsdyr til den
kommende sæson skal sikres. Branchen foreslår dyr fra fritestede
farme, at avlsdyr på ikke ramte besætninger inden for 7,8 zonen
sikres og derudover en bedre dialog mellem branche og (sundheds)
myndigheder om at sikre avlsdyr til den fremtidige produktion i
2021.
– Ministeren orienterer om, at vi arbejder sammen med de øvrige
myndigheder om en strategi for fremtiden for erhvervet.
– DC redegør for processen for svar på de spørgsmål som branchen har
stillet i forhold til spørgsmål til håndtering af avlsdyr i 7,8 km zonen
og fritest. Der er fortsat dialog med konsortiet og sundhedsmyn-
digheder. MFVM er desuden ved at sætte fart i processen omkring
strategi for fremtidig minkproduktion.
– Tage Pedersen ser gerne et svar på fritestning i dag, så der kan reddes
avlsdyr inden weekenden.
– Hanne Larsen: FVST har lagt op til, at vi kan sikre avlsdyr der er
fritestet på den baggrund af den viden som FVST har, men vi afven-
ter en afklaring fra sundhedsmyndighederne inden endeligt svar.
– Tage Pedersen vurderer, at smitten kommer ind af andre veje ind af
andre veje end avlerne. Han ønsker derfor, at der bruges flere kræfter
på smittesporing, da det er afgørende for at smitten begrænses. Han
har forståelse for, at det er meget vanskeligt.
– Ministeren understreger, at hans udgangspunkt, at smitten stoppes
med færrest mulige aflivede mink. Der er velvilje til at imødekomme
branchens ønsker, men regeringen kommer ikke til at gå på kompro-
mis med folkesundheden. Regeringen har ikke planer om at lukke
branchen.
– Matin Merrild: De faglige medarbejdere i erhvervet er frustrerede
over, at det ikke er muligt at komme i dialog med sundhedsmyndig-
hederne, da der er behov for at dele viden mellem eksperter på hhv
folke- og veterinærsundhedssiden. Ønsker at MFVM arbejder for at
der skabes rum herfor.
1213
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
– DC siger, at MFVM gerne vil forsøge at formidle et møde, men han
understreger at sundhedsmyndighederne er under et enormt pres
og kapaciteten udfordret. I forhold til kommunikationen om smit-
ten, ved vi at mennesker er den kendte vektor. Vi er i tvivl om der
er andre vektorer. Derfor er der statistisk beregnet en zone indtil vi
ved yderligere.
– Hanne Larsen supplerer, at der er rigtig mange undersøgelser i gang
om smitteveje – også i samarbejde med Hollænderne. Alle mulighe-
der undersøges – insekter, vilde dyr, luftprøver etc.
– Tage Pedersen: Branchen er virkelig pressede ift. at bevare avlsmink.
Der er villighed til at se på rigtig mange forskellige løsninger for at
bevare avlsdyr fx selvisolation af familier mv..
– Ministeren understreger, at forsigtighedsprincippet kommer først,
men at vi er villige til at se på løsningsforslag.
– Martin Merrild ser gerne at fritestede mink bevares som en forsk-
ningsressource.
– Flemming Nør-Pedersen: Der har været en meget frugtbar telefon-
samtale mellem branchen og Kåre Mølbak i aftes. Han efterspør-
ger et opfølgende møde med Kåre og de relevante videnspersoner
i branchen.
…”
9.2.2.27. Kopenhagen Furs anmodning af 27. oktober 2020 om møde
Den 27. oktober 2020 kl. 16.36 sendte bestyrelsesformand i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen, en sms til departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og
Fødevareministeriet, med anmodning om et møde:
”…
Kære Henrik
Vi har brug for et hurtigt møde, vi mangler stadig svar fritest og avlsdyr
i 2021. Vi er også nødt til at drøfte en helt ny strategi, fra pelsningen
starter ca 3 nov. Vi skal have stopper vanviddet med at aflive så mange
raske mink. Jeg har lige læst svaret fra konsortiet som siger at der er
4 personer som er smittet med minkvirus, som ikke har relation til en
minkfarm. Proportionerne er jo helt vanvittige. Vi er tæt på at udrydde
mink i DK.
1214
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0045.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Håber på forståelse
Hilsen Tage
…”
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
200
, at
Kopenhagen Fur havde en tæt dialog med Fødevarestyrelsen, herunder særligt
med Hanne Larsen, i slutningen af oktober 2020 om både større og mindre
problemstillinger omhandlende corona. Han skrev en forholdsvis barsk sms
til Henrik Studsgaard, da de ikke følte, at de fik en tilbagemelding fra Føde-
varestyrelsen og fra departementet på deres forslag til tiltag, der kunne være
med til at nedbringe smittespredningen, og som kunne sikre fortsat minkavl i
Danmark. De havde sendt deres forslag, som var udarbejdet i samarbejde med
eksperter inden for virus og epidemi, til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen
skulle sende deres forslag til Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), som
herefter ville komme med svar på, hvordan de forholdt sig til deres foreslåede
tiltag. Han rykkede Hanne Larsen mange gange for svar, men Hanne Larsen
henviste i stedet til Sundhedsstyrelsen. Han fik senere kendskab til, at DK-VET
få dage efter havde svaret på deres forslag til tiltag, men de fik aldrig besked
herom. Han ved ikke, om svaret fra DK-VET blev brugt i Statens Serum Insti-
tuts risikovurdering, som blev drøftet på KU-mødet den 3. november 2020.
Idet Fødevarestyrelsen ikke havde svaret, bad han Henrik Studsgaard om et
møde for at få afklaret, hvor de stod, og hvordan de skulle undgå smittespred-
ning. Beskeden var derfor begrundet i en frustration over manglende oplys-
ning og handling. Han kunne dagligt konstatere nye smittede minkfarme,
hvilket medførte nye 7,8 km-zoner og en konstant reducering af mængden af
mink. Dette krævede handling, da situationen i slutningen af oktober 2020
udviklede sig time for time. Han husker ikke, om Henrik Studsgaard svarede
på sms’en før deres møde den 30. oktober 2020. I oktober handlede alle hans
møder og telefonsamler med myndighederne om at få nedbragt zonernes
størrelse fra 7,8 km til 3,5 km i et forsøg på at redde minkavlerne. De havde
sammen med folk, der havde forstand herpå, regnet sig frem til, at der ville
være ligeså sikkert med en zone på 3,5 km som med en zone på 7,8 km. DK-
VET gav dem ret heri, men de fik først besked herom efterfølgende. De brugte
lang tid på at forstå, hvorfor sikkerhedszonen skulle være 7,8 km Der havde
aldrig tidligere været fastsat så store zoner for husdyrsygdomme. De fik et svar
200 Forklaringsdokumentet side 1388
1215
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0046.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
om, at de første 12-14 smittede farme lå inden for en gennemsnitsafstand på
7,8 km. Denne vurdering angreb de meget. En begrænsning af de store zoner
kunne medføre, at der også ville være minkavl i fremtiden.
9.2.2.28. Ministermødet den 27. oktober 2020
Den 27. oktober 2020 blev der afholdt ministermøde nr. 29 i Statsministeriet.
Ved departementschef Barbara Bertelsens brev af 27. oktober 2020 blev alle
ministre, departementschefer samt kabinetssekretæren orienteret om beslut-
ninger mv. truffet under mødet. Af brevet fremgår:
”…
REGERINGSARBEJDET
Status for covid-19 i Danmark
Statsministeren
orienterede om, at Danmark nu befinder sig alvorlig
situation i forhold til corona-epidemien. Udviklingen i Europa er ilde-
varslende. Derfor er situationen nu sådan, at håndteringen af covid-19
er den primære opgave for regeringen.
Statsministeren
tilkendegav på den baggrund, at det er afgørende, at
smitten i Danmark kommer ned, og at der i forlængelse heraf bliver
vedtaget hjælpepakker, der holder hånden under økonomien.
Statsministeren
bad om, at alle ministre gennemgår kalenderen det næ-
ste halve år med henblik på, at der i god tid kan træffes beslutninger om
evt. nødvendige aflysninger som følge af udviklingen. Samtidig er det
vigtigt at få en god dialog med aktørerne på de enkelte ministerområder.
Statsministeren
understregede, at alle er ansvarlige for at håndtere
egne aktører og eget ressort.
Statsministeren
tilkendegav endvidere, at flere møder skal omlægges
til virtuelle møder. Det gælder bl.a. de kommende ministermøder, de
vil blive afholdt virtuelt.
For at frigøre ressourcer i de tværgående ministerier til at håndtere
covid-19 vil der også ske en hård prioritering af, hvilke sager, der kan
1216
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0047.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
forelægges for K-udvalget og Økonomiudvalget i den kommende tid
og hvilke, der må udskydes. Der vil formentlig også senere skulle tages
stilling til, om den planlagte lovafvikling skal opretholdes.
Statsministeren
orienterede endvidere om den parlamentariske situ-
ation.
Statsministeren tilkendegav endelig, at der kan blive behov for at flytte
ressourcer fra ministerier, der ikke er hårdt ramt af håndteringen af
covid-19, til ministerier, der er.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forespurgt, hvad der ligger i hendes be-
mærkning om, at ”alle er ansvarlige for at håndtere egne aktører og eget
ressort”, forklaret bl.a.
201
, at i slutningen af oktober 2020 var situationen den,
at man var kommet godt igennem første bølge. Man var tillige kommet godt
igennem sommeren. Smitten var på vej tilbage. Som det fremgår af referatet,
bad hun ministrene om at lægge andre opgaver til side for at de kunne være
”på bolden” i forhold til corona. Ministrene skulle være opmærksom på eget
ressort, fordi der på det tidspunkt pågik en mangfoldighed af diskussioner
i tilknytning til covid-19. Det var en understregning af, at ministrene skulle
være i tæt dialog med aktører og interessenter, så der blev truffet de rigtige
beslutninger. Nogle ministerier var – et halvt år inde i pandemien – berørte i
forhold til ressourcer. Nogle ministerier var mere bebyrdet end andre.
9.2.2.29. Mødet den 30. oktober 2020 mellem miljø- og fødevaremini-
steren og Kopenhagen Fur
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen afholdt den 30. oktober 2020 møde
med Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.
En Skype-mødeindkaldelse blev udsendt den 29. oktober 2020 kl. 16.01 til
blandt andre departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Bin-
derup, kontorchef Paolo Drostby, teamleder Katja Goodhew, fuldmægtig An-
ders Kroman Liin, i Miljø- og Fødevareministeriet, og direktør Nikolaj Veje,
Fødevarestyrelsen.
201 Forklaringsdokumentet side 1004
1217
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.29.1. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
Der blev til brug for miljø- og fødevareministerens møde med Kopenhagen
Fur den 30. oktober 2020 udarbejdet taleberedskab til miljø- og fødevaremi-
nisteren.
Af coveret til taleberedskabet fremgår bl.a.:
”…
Taleberedskab til møde med Kopenhagen Fur
Indstilling
Til ministerens brug ved møde med Kopenhagen Fur fredag d. 30.
oktober 2020 vedlægges taleberedskab om COVID-19 i mink (bilag
1).
Til ministerens orientering vedlægges KF’s oplæg til en langsigtet stra-
tegi for håndtering af COVID-19 i mink (bilag
2).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Kopenhagen Fur har tilsendt et oplæg med ønsker til en mere langsigtet
strategi for håndtering af COVID-19 i mink. Brancheforeningen ønsker
bl.a., at det bliver muligt at friteste besætninger, hvormed færre mink
skal aflives og avlsdyrene vil kunne anvendes til fremtidig minkpro-
duktion.
Ligeledes er der ønske om, at minkene fra ikke-smittede farme i 7,8
km zonerne kan pelses frem for aflives, da pelsningssæsonen starter
pr. 1. november.
Kopenhagen Fur støtter dog op om, at aflivningen skal foregå så hurtigt,
som det er praktisk muligt af hensyn til folkesundheden.
Strategi og proces
Fødevarestyrelsen har vurderet oplægget fra Kopenhagen Fur, og den
samlede vurdering fremgår af taleberedskab nr. 1. Styrelsen understre-
ger, at hensynet til folkesundheden er afgørende, og at muligheden for
fritestning på ingen måde må forsinke aflivningsprocessen. Ligeledes
understreges det, at det ikke vil være muligt at pelse dyr fra besætninger
i zoner på nuværende tidspunkt. Hvis en besætning omfattes af en ny
1218
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
zone, efter at pelsningssæsonen er gået i gang, vil der blive foretaget
en konkret vurdering.
…”
Af taleberedskabet til ministeren fremgår bl.a.:
”…
Møde med Kopenhagen Fur den 30. oktober kl. 13.15 – 14.15
Punkt 1: Møde med Kopenhagen Fur
Budskaber:
∙ Velkommen og allerførst tak til Kopenhagen Fur for jeres oplæg til
en mere langsigtet strategi for håndtering af COVID-19 i mink. Det
er altid interessant og nyttigt med erhvervets synspunkter og forslag.
Fritestning
∙ Som en del af de løbende vurderinger, er der blevet set på mulig-
heden for at nedbringe antallet af dyr, som skal aflives, gennem
fritestning - hvor dyr, der har gennemlevet sygdomsforløbet og som
efterfølgende kan erklæres for værende raske, ikke aflives.
∙ Det er derfor besluttet, at Fødevarestyrelsen fra d. 2. november be-
gynder arbejdet med fritestning i udvalgte besætninger. Det gør vi
af hensyn til kapaciteten. Når kapaciteten er oppe igen, vurderer vi
sagen på ny.
Ønske om pelsning
∙ Der har også været ønske om at pelse inden for zone. Det kan des-
værre ikke imødekommes.
∙ Hanne, vil du uddybe?
[ordet gives til Hanne Larsen]
∙ [I lyset af, at det alligevel vil være alle mink, inkl. avlsdyr, som vil
skulle slås ned i zonerne, vil jeg desuden gerne høre, om I fortsat
mener, at det er en attraktiv vej, som vi skal gå videre med. Er avlere
reelt ikke bedre stillet ved at blive slået ned, og få 100 pct. I erstat-
1219
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ning, end at skulle testes på ny, og derefter - såfremt farmen fortsat
er negativ - i gang med at pelse ind i et marked, som mildest talt må
vurderes at være usikkert, givet bl.a. kinesernes fokus på corona?]
[Muligheder for at Kopenhagen Fur kan kommentere].
∙ [På samrådet i onsdags blev jeg mødt med, at der er forlydender om,
at udbetalingen af kompensation ikke går hurtigt nok. Jeg kan forstå,
at Fødevarestyrelsen venter på en index-beregning fra jer vedrøren-
de den enkelte farm, som I står for og skal indsende til styrelsen, så
de kan udregne den endelige kompensation for den enkelte berør-
te farm. Jeg vil opfordre til, at det også kommer på plads hurtigst
muligt. For det er klart, at vi ikke har nogen interesse i at trække
udbetalingen i langdrag, hvis udregningerne først er på plads].
∙ [Og der er ingen, der har interesse i en offentlig debat om, hvis skyld
det er, at udbetalingerne ikke er ude endnu].
2021
∙ Miljø- og Fødevareministeriet går sammen med andre relevante mi-
nisterier i gang med at se på mulighederne for fremtidig produktion
af mink.
∙ I den forbindelse ser jeg gerne inputs fra branchen.
[Muligheder for at Kopenhagen Fur kan kommentere].
∙ Tak for et konstruktivt møde!
…”
Ministersekretær Lykke Feld sendte ved mail af 30. oktober 2020 kl. 14.26
sine noter fra mødet med Kopenhagen Fur til blandt andre Tejs Binderup,
Paolo Drostby og særlig rådgiver Søren Andersen:
”…
Hermed mine noter fra møde med Kopenhagen Fur. Noterne er til
internt brug i departementet. Deltagere: Tage Pedersen, Jesper Lauge,
Sander Jacobsen, Martin Merrild, Flemming Nør, minister, DC, Tejs,
Paolo, SR, Bjarke Kamstrup, Hanne Larsen, Nikolaj Veje
1220
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
– Det er ikke Hanne Larsens forståelse at myndighederne forsinker
arbejdet på de ikke smittede farme ved at myndighedspersonerne
kun er til rådighed i et begrænset tidsrum hver dag.
– Hanne Larsen betoner hvor vigtigt det er, at farmerne bidrager til
at aflive de smittede dyr. Myndigheder lægger kræfter i fritestning.
– Tage Pedersen understreger, hvor vigtigt det er at få ændret strategi-
en inden for få dage, hvis minkbranchen skal overleve.
– Ministeren kvitterer for det modtagne forslag, som vil blive taget
med i det videre arbejde i strategien for 2021.
…”
9.2.2.29.2. Overvejelser i Kopenhagen Fur i anledning af mødet den 30.
oktober 2020
Ved mail af 30. oktober 2020 sendte direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen
Fur, forud for mødet til mødedeltagerne slides: ”STATUS og SCENARIER
VEDR. CORONA OG MINK – 29. Oktober 2020”, indeholdende bl.a. forslag
til bæredygtig langsigtet strategi.
Af de af Kopenhagen Fur fremsendte slides fremgår bl.a.:
”…
Hvor skal avlsdyrene komme fra?
Ingen kender udviklingen. Mindre biomasse som følge af pelsning kan
bremse udviklingen. Men hvis der er 400 smittede farme den 1. decem-
ber, så vil der antagelig være et meget begrænset antal farme - færre
end 100 - uden for zonerne på 7,8 km.
930 besætninger er aflivet, svarende til godt 13 mio. dyr.
De måske resterende 100 farme á 2.300 tæver rummer knap 1,5 mio.
dyr.
Halvdelen af disse farme vil formentlig lukke af personlige årsager m.v.
De 50 tilbageværende farme rummer 700.000 dyr, hvoraf 300.000 er
hanner.
1221
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0052.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Inkl. gamle tæver vil der således i alt være 400.000 tæver til rådighed,
hvis disse dyr ikke er pelset.
Disse kan så - forudsat 2.300 tæver i gennemsnit til hver (svarende til
aktuel gennemsnitsstørrelse for farme) - fordeles på 174 farme, der kan
og vil videreføre produktionen i 2021.
Det kan give en skindproduktion på 2,1 mio. skind i 2021, hvis der ikke
udtages ekstra avlsdyr til 2022.
Hvis de 174 farme forøges til 500 farme igen i 2022 - alle med 2.300
tæver i gennemsnit i 2022 - så skal der ultimo 2021 udtages yderligere
omkring 800.000 avlsdyr ud af de 2,1 mio. ungdyr i årgangen.
Der kan i dette scenarie ikke disponeres normalt ud fra hensyn til god
kvalitet og selektion af avlsdyr.
Forslag til bæredygtig langsigtet strategi (1)
Med virkning fra 1. december ændres den nuværende nedslagnings-
strategi til en ny, proportional og mere balanceret tilgang, der både
tager hensyn til folkesundheden og til erhvervets fremtidige eksistens-
grundlag.
Ændring gældende kun i november måned
Med øjeblikkelig virkning justeres den aktuelle nedslagningsstrategi
på følgende måde:
Zonerne på 7,8 km fastholdes som nu.
På ikke-smittede farme i zonerne pelses minkene efter aflivning - i
stedet for destruktion. Derved reduceres samfundets økonomiske tab
i meget betydeligt omfang.
På ikke-smittede farme i zonerne aflives avlsdyrene ikke. Herved fast-
holdes så vidt muligt grundlaget for næste års besætning.
1222
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0053.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
På smittede farme aflives og destrueres alle dyr fortsat som nu. Dette
skal iværksættes gerne få timer efter konstateret smitte. Også avlsdyr
aflives, idet der fortsat under pelsning forefindes en stor samlet bio-
masse set under ét på danske farme.
Farme beliggende inden for en radius på 2 km fra smittet farm screenes
dagligt i 14 dage ved svaberprøver på 5 dyr i forbindelse med aflivnin-
gen til pelsning. Ud til 7,8 km fastholdes aktuelt forøget screening, som
eventuelt også kan forstærkes yderligere.
…”
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet forklaret
202
, at
denne præsentation blev gennemgået og drøftet på mødet den 30. oktober
2020 med Miljø- og Fødevareministeriet. Kopenhagen Fur ønskede at bevare
avlsdyrene i videst muligt omfang, og dette var også temaet for mødet. Kopen-
hagen Fur havde i midten af oktober 2020 rettet henvendelse til Miljø- og
Fødevareministeriet med forslag om, at man ikke skulle aflive avlsdyrene på
ikke-smittede farme med henblik på, at Statens Serum Institut eller DK-VET
kunne foretage en sundhedsfaglig vurdering heraf. Kopenhagen Fur fik dog
ikke noget svar på deres forespørgsel. Miljø- og Fødevareministeriet havde stor
forståelse for Kopenhagen Furs forslag om at bevare avlsdyrene, men der var
samtidig en reservation for, hvilke handlemuligheder Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet havde. Det var generelt hans opfattelse, at beslutningskompetencen
ikke var placeret i Miljø- og Fødevareministeriet, men derimod uformelt var
placeret primært i Sundhedsministeriet. Beslutningskompetencen var i hvert
fald deponeret et andet sted end i Miljø- og Fødevareministeriet. Der kom ikke
en konklusion på mødet den 30. oktober 2020 i forhold til forslaget om at
bevare avlsdyrene. Han og Tage Pedersen fik forståelsen af, at Miljø- og Fødeva-
reministeriet ville kigge videre på branchens forslag om af bevare avlsdyrene.
Branchen var på dette tidspunkt frustreret over, at der skulle være en myn-
dighedsperson til stede under aflivningerne, idet der ikke var tilstrækkeligt
med myndighedspersoner, hvilket forsinkede aflivningsprocessen. Miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen havde forståelse for minkbranchens ønske
om at bevare avlsdyrene, men han (Sander Jacobsen) fik samtidig en underlig-
gende fornemmelse af, at beslutningskompetencen var placeret et andet sted.
202 Forklaringsdokumentet side 1367f
1223
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0054.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Under myndighedsaflivningerne i juni 2020 var der en myndighedsperson til
stede under aflivningerne af mink. Da det blev besluttet, at minkavlerne selv
kunne stå for at aflive coronasmittede mink og mink i zone 2, ville minkavlere
gerne påbegynde dette arbejde før, der kom aftaler på plads om honorering og
rengøringsudgifter. Kompensationsmodellen blev meldt ud til minkavlerne
den 8. oktober 2020. I perioden fra mødet den 30. oktober 2020 til mødet
den 2. november 2020 kom der ikke en tilbagemelding fra Miljø- og Fødeva-
reministeriet i forhold til de initiativer, som minkbranchen havde foreslået
på mødet den 30. oktober 2020.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
203
, at un-
der mødet den 30. oktober 2020 med miljø- og fødevareministeren, departe-
mentschefen, Tejs Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje kunne Kopenha-
gen Fur ikke komme igennem med noget som helst. Hanne Larsen sagde, at
zonestørrelsen ikke var noget, som Fødevarestyrelsen eller ministeriet kunne
fastsætte. Han følte, at der blev kigget mærkeligt på dem, når de forsøgte at
få indført lempelser. Han har efterfølgende fået kendskab til, at regeringen
allerede i midten af september 2020 talte om at gasse alle mink, hvilket kan
være årsagen til, at de ikke ville lempe zonerne. Dette vidste de ikke den 30.
oktober 2020. Han opfattede ikke, at zoneinddelingen var begrundet i andet
end i hensynet til folkesundheden. De kunne ikke få svar på de ting, som de
sendte ind, og de kunne heller ikke få aktindsigt heri.
9.2.2.29.3. Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse
Miljø- og Fødevareministeriet udsendte den 30. oktober 2020 en pressemedde-
lelse i anledning af mødet mellem miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
og repræsentanter fra minkerhvervet:
”Nyt
møde med minkbranchen om corona-strategi
Fødevareminister Mogens Jensen mødes i dag med repræsentanter fra
mink-erhvervet om strategien mod spredning af Covid-19 i minkbe-
sætninger fremadrettet.
203 Forklaringsdokumentet side 1388
1224
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Repræsentanter fra Kopenhagen Fur og Landbrug og Fødevarer er i dag
inviteret til møde med fødevareminister Mogens Jensen for at drøfte
regeringens strategi mod spredning af Covid-19 i minkbesætninger
fremadrettet. 
- Jeg har stor sympati for de minkavlere, der uforskyldt bliver ramt
meget hårdt af den pandemi, vi alle sammen i større eller mindre grad
bliver påvirket af. Derfor vil jeg gerne drøfte med branchen, hvordan
vi undgår aflivning af flest mulige mink samtidig med, at den strategi,
som regeringen har valgt af hensyn til folkesundheden, bliver efterlevet,
siger fødevareminister Mogens Jensen.
Mødet er det seneste i en række, efter at regeringen den 1. oktober be-
sluttede at aflive alle mink fra smittede besætninger samt besætninger
inden for en radius på 7,8 kilometer fra en smittet besætning. 
Beslutningen blev truffet ud fra sundhedsfaglige anbefalinger, efter der
var konstateret smitte på et stigende antal farme. 
Der er pr. 29. oktober konstateret smitte på 175 minkfarme.
…”
9.2.2.30. Forberedelse af regeringssag om mink
I løbet af oktober 2020 var der en stigende frustration over, at smittede mink
(zone 1) og mink, der befandt sig inden for 7,8 km. fra en smittet besætning
(zone 2), som besluttet på CU-mødet den 1. oktober 2020, ikke blev aflivet
hurtigt nok. Sundhedsminister Magnus Heunicke skrev bl.a. således i en mail-
korrespondance af 15. oktober 2020 til sin departementschef Per Okkels:
”…
Fra: Magnus Heunicke
Til: Per Okkels
Cc: Esther Løffler; DEP Alle ministersekretærer; Rasmus Jønsson
Emne: Re: Til godkendelse: Clearing af KU sag om håndtering af Covid
frem mod foråret m.v.
Dato: 15. oktober 2020 12:46:25
1225
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0056.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mht mink så forstår jeg ikke hvorfor der ikke gøres større indsats for at
optrevle og stoppe de smittekæder ind i besætningerne. Vi ved endnu
ikke svaret på, om medarbejderne feks bor sammen. Er jo helt vildt, det
koster samfundet potentielt milliarder af kroner, hvorfor er der ingen
der tjekker op på det?
Vh
Magnus
Den 15. okt. 2020 kl. 12.05 skrev Per Okkels …:
Mink. Her må andre gå forrest, men vi må holde fast i at det er det
rigtige at slå ned. Men det går for langsomt. NOST en er sat ind.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forevist sin mail af 15. oktober 2020
forklaret bl.a.
204
, at han havde fået at vide, at det gik for langsomt med at få
aflivet mink. Beslutningen fra CU-mødet den 1. oktober 2020 var vanskelig
at effektuere. Der var en voldsom smittespredning. Han kendte ikke til ræk-
kefølgen for, hvordan aflivningen på de smittede farme blev gennemført.
Sundhedsministeriet havde ikke med selve håndteringen af aflivningen at
gøre. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard havde på ØU-mødet den 30.
september 2020 nævnt, at medarbejderne på minkfarmene boede sammen.
Dette var han frustreret over, og han følte, at der ikke var helt tjek på det.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forevist mailen af 15.
oktober 2020 forklaret
205
, at man på dette tidspunkt ikke vidste, hvordan smit-
ten blev spredt mellem minkfarmene. I mailen henviste Magnus Heunicke til,
at smitten kunne blive spredt mellem de kolonnemedarbejdere, der arbejdede
på minkfarmene. De boede meget tæt sammen, og der var forskellige farme,
hvor de gik ind og ud. Det så man i smitteopsporingen. Hans del af det var,
at Styrelsen for Patientsikkerhed var involveret, hvis der var smitte blandt
kolonnemedarbejderne. Han havde qua Johan Legarth dagligt kontakt med
NOST’en, og nogle af hans folk var også i NOST’en. Det, der omtales i mailen,
204 Forklaringsdokumentet side 787f
205 Forklaringsdokumentet side 732ff
1226
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
gik meget på det operationelle, hvilket lå i NOST’en og i Fødevarestyrelsen,
og det gik for langsomt i forhold til smittens udbredelse.
Magnus Heunicke sendte endvidere den 26. oktober 2020 en mail til ansatte
i Sundhedsministeriet vedrørende bekymring om mink:
”…
Fra: Magnus Heunicke
Sendt: 26. oktober 2020 09:13
Til: Per Okkels; Lene Brøndum Jensen
Cc: DEP Alle ministersekretærer; Rasmus Jønsson
Emne: Minkopsporing
Kære Per og Lene,
Det forekommer stadig mere uforståeligt, at der ikke findes et svar på,
hvorfor og hvordan så mange minkfarme er blevet smittet. Med den
globale trussel, dette reservoir udgør, samt med den milliardstore udgift,
en nedslagtning vil belaste det danske samfund med, må der sættes ind
og overvejes, hvad myndighedernes næste skridt kan være.
Så hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske ar-
bejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfar-
me? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold
og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også
sundhedsmæssigt?
Fra: Lene Brøndum Jensen
Dato: 26. oktober 2020 kl. 13.17.49 CET
Til: Dorthe Eberhardt Søndergaard, Katrine Kaldahl
Cc: Sven Erik Bukholt
Emne: VS: Minkopsporing
Fra M om mink – vil I følge op.
Fremadrettet må det blive hjulpet af nye tiltag vandrende arbejdstagere
…”
1227
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0058.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har fore-
vist Magnus Heunickes mail af 26. oktober 2020 forklaret bl.a.
206
, at Magnus
Heunicke var bekymret for, om coronasmitten blandt mink var ved at komme
ud af kontrol, og han var bekymret for, om der blev gjort tilstrækkeligt for
at få situationen under kontrol. Vedrørende Magnus Heunickes formulering
i mailen har hun forklaret, at man var meget nervøs for, at smitten kunne
spredes til de sårbare i samfundet. Der var ikke en viden eller et overblik
over, hvorfor corona spredte sig enormt hurtigt blandt minkfarmene. Hun
mener ikke, at der kom noget konkret ud af Magnus Heunickes mail, men han
bekymrede sig over de vandrende arbejdstagere, som færdedes på forskellige
minkfarme under pelsningssæsonen. Mailen var optakten til, at der skulle
udarbejdes en ny sag til regeringsudvalget. Zonemodellen havde vist sig ikke
at være tilstrækkeligt, og det var derfor nødvendigt med yderligere tiltag.
9.2.2.30.1. Bestilling af ”ny minksag”
Den 30. oktober 2020 kl. 7.57 sendte afdelingschef Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, en sms til en intern gruppe i Sundhedsministeriet med
oplysning om, at ”Stm har bestilt en ny minksag”:
”…
Lene Brøndum Jensen:
Kære Dorthe og Katrine (Per og SEB c.c) Stm har bestilt en ny minksag
– se sms. Vil i se på sammen med de relevante ministerier. Hilsen Lene
“Godmorgen Mink vi bliver nød til at få en sag der handler om til-
gangen ift hva der sker når besætningerne er aflivet. Går man så igang
med at bygge op igen osv osv. og hvad er mink/corona-strategien frem-
adrettet”.
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forevist Lene Brøn-
dum Jensens sms af 30. oktober 2020 kl. 7.57 forklaret
207
, at han husker
problemstillingen, men han husker ikke, hvorfor der blev bestilt en ny sag
206 Forklaringsdokumentet side 277f
207 Forklaringsdokumentet side 733f
1228
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0059.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
om mink fra Statsministeriet. Han ved ikke, hvem som har sendt sms’en med
smileyen.
Der var herefter en sms-korrespondance mellem afdelingscheferne Dorthe
Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, og Tejs Binderup, Miljø- og
Fødevareministeriet, den 30. oktober 2020 omhandlende en bestilling fra
Statsministeriet:
”…
Tejs Binderup, kl. 10.43:
Kan jeg ringe senere?
Dorthe Eberhardt Søndergaard:
Gerne. STM har bestilt sag om mink i fremtiden
Tejs Binderup:
Er lige i møde med STM. Ringer så snart jeg er færdig. Vi er gået i gang
med at skrive på en sag, som vi tænker skal være en fællessag mellem
jer, os, FM og EM
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
208
, at hun ikke har kendskab
til, om Statsministeriet ultimo oktober 2020 afgav en bestilling om mink i
fremtiden til Sundhedsministeriet eller Statens Serum Institut. Hun kan af-
vise, at hun har været involveret i noget sådant. Forevist sms-korrespondance
mellem afdelingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard (Sundhedsministe-
riet) og Tejs Binderup (Miljø- og Fødevareministeriet) den 30. oktober 2020
omhandlende en bestilling fra Statsministeriet, har hun forklaret, at hun med
sikkerhed ved, at hun ikke selv bestilte en vurdering. Hun har svært ved at ud-
lede, hvad der ligger i sms-korrespondancen. Pelle Pape, Barbara Bertelsen og
hendes særlige rådgiver Martin Justesen kan selvstændigt afgive bestillinger
f.eks. til Statens Serum Institut. Der var meget minksmitte på dette tidspunkt.
Derfor er det ikke unaturligt, at der var en skærpet opmærksomhed.
208 Forklaringsdokumentet side 1004f
1229
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0060.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
sms-korrespondancen mellem hende og Tejs Binderup forklaret
209
, at det var
Statsministeriet, der bestilte en ny sag om mink i fremtiden. Pelsningssæsonen
på minkfarmene var i gang, og det var drøftelser om, hvorvidt minkavlerne
skulle have lov til at avle på deres avlsdyr eller, om branchen skulle tage et
dvaleår. Sundhedsministeriet bestilte på den baggrund en ny risikovurdering
fra Statens Serum Institut. Regeringssager blev ofte startet på initiativ fra
Statsministeriet. Pelle Pape (Statsministeriet) meddelte hende og Anne-Mette
Lyhne Jensen, at Statsministeriet gerne ville have en sag på om mink. Herefter
gik Miljø- og Fødevareministeriet i gang med at skrive på en regeringssag.
Hun tror, at Katrine Kaldahl og Paolo Drostby havde en drøftelse om, hvor-
dan sagen skulle gribes an. Det er hendes opfattelse, at regeringssager oftere,
i forhold til Sundhedsministeriet, blev startet på Statsministeriets initiativ
under coronapandemien. Forevist mailkorrespondance af 30. oktober 2020
mellem Katrine Kaldahl og Paolo Drostby, som tillige var sendt til Ida Krems,
Katja Goodhew og Anders Kroman Liin:
”…
Fra: Katrine Kaldahl
Dato: 30. oktober 2020 kl. 19.54.39 CET
Til: Paolo Drostby
Cc: Ida Krems
Emne: KU sag om mink
Kære Paolo
Ift den nye kommende KU sag, så sender vi en bestilling om en risi-
kovurdering vedr den humane sundhed ved at lade minkbesætninger
starte op igen til næste sæson (altså der er mink til stede i områderne)
til SSI/SST.
Hvornår skal i have input fra os til sagen (så vi har en ide om hvornår
vi skal sætte frist til vores styrelser)?
Den 30. okt. 2020 kl. 20.03 skrev Paolo Drostby…,:
209 Forklaringsdokumentet side 278
1230
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Kære Katrine
Vi vil gerne kunne lægge en sag op ultimo næste uge mhp regerings-
beslutning ugen efter.
Fra: Katrine Kaldahl …
Sendt: 30. oktober 2020 22:30
Til: Paolo Drostby …
Cc: Ida Krems …; Katja Goodhew …; Anders Kroman Liin …
Emne: Re: Ang: KU sag om mink
Tjek, det arbejder vi efter (så prøver vi at ramme jer med noget medio
ugen ca).
…”
har hun forklaret, at de i Sundhedsministeriet ikke arbejdede på forskellige
scenarier for håndtering af coronasmitte blandt mink, idet dette arbejde lå i
Miljø- og Fødevareministeriet. Sundhedsministeriets opgave var at sikre, at
der blev bestilt en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Sideløbende
med regeringssagen kørte der en ØU-sag, som Miljø- og Fødevareministeriet
også var involveret i. Denne ØU-sag bestod bl.a. af en dvalemodel for mink-
branchen. Der var ingen drøftelser af hjemmel på dette tidspunkt.
Kontorchef Paolo Drostby sendte den 30. oktober 2020 kl. 12.59 en mail til
teamleder Katja Goodhew og fuldmægtig Anders Kroman Liin, alle Miljø- og
Fødevareministeriet, vedrørende den omhandlede ØU-sag:
”…
Kære begge
Tvf Ø-format-sagen om mulighederne for genindsættelse af mink 2021
(vides endnu ikke hvilket regeringsudvalg, den skal forelægges) skal
udformes sådan, at vi indstiller, at der ikke genindsættes mink i 2021,
hvorimod avlsdyr kan beholdes – på en sådan måde, at de ’opbevares’
geografisk spredt, dvs at flere besætninger samler deres avlsdyr mhp
at nedbringe risikoen for smitte mellem besætninger. Og så må vi have
1231
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0062.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
en beregning på, hvad det koster at afholde minkavlerne fra at genind-
sætte dyr.
Vh Paolo
…”
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret bl.a.
210
,
at hun blev bedt om på sædvanlig vis at forberede en indstilling til en ØU-sag.
Der var et stigende behov for at få afklaret, hvad der skulle ske i 2021. Og
det beroede så på et input fra veterinærmyndighederne og sundhedsmyn-
dighederne om, hvilket scenarie der var påkrævet. Det budskab, de fik fra
sundhedsmyndighederne på dette tidspunkt var, at det var størrelsen af bio-
massen, der var kritisk. Da pelsningen var nært forestående, ville størsteparten
af dyrene alligevel blive slået ned, og man kunne derfor blot arbejde med et
scenarie for avlsdyrene. Fødevarestyrelsen skulle lave en juridisk vurdering
af dette scenarie. Og en sådan indhentede de så også fra Fødevarestyrelsen i
denne forbindelse. Det var den normale arbejdsgang, der blev fulgt. De star-
tede fredag den 30. oktober 2020 på deres kontorchefs foranledning med at
arbejde på det, som de fik at vide skulle være en ØU-sag. Der blev nedsat en
arbejdsgruppe. Og den skulle arbejde endnu hurtigere, efter at oplysningen
om cluster 5 dukkede op.
Ved mail af 31. oktober 2020 kl. 15.31 iværksatte Sundhedsministeriet v/
fuldmægtig Ida Krems en bestilling til Statens Serum Institut og Sundheds-
styrelsen. Af bestillingen fremgår, at det drejede sig om en anmodning om
vurdering af risiko i forhold til den humane sundhed ved at minkavl fortsætter
efter aflivning og sanering af smittede farme og overstået pelsning. Derudover
fremgår af bestillingen:
”…
MFVM arbejder på en ny regeringssag om covid i mink, der handler
om håndteringen af mink på den lidt længere bane.
MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed,
hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæ-
sonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.
210 Forklaringsdokumentet side 221f
1232
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0063.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige
løsningerl
SSI
bedes udarbejde notat med risikovurdering og koordinere med
SST
fsva. eventulle input, således at I kan sende et endeligt, samlet notat
til SUM.
…”
Fuldmægtig Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om bestillingen forklaret
211
,
at det var den bestilling, som hun var bekendt med. I Sundhedsministeriet
ønskede man en ren risikovurdering uden forslag om mulige tiltag. Det var
noget, som hendes kontorchef bad hende skrive ind. Hun ved ikke, om det var
afstemt med andre. Bestillingen var ikke affødt af Statsministeriets henven-
delse i anledning af den ugentlige spørgetime, men var affødt af regeringssa-
gen, og fordi hensynet til folkesundheden lå i Sundhedsministeriets ressort.
Hendes kontorchef Katrine Kaldahl havde haft en snak med kontorchef Paolo
Drostby. Hun havde modtaget kopi af Katrine Kaldahls og Paolo Drostbys
mailkorrespondance den 30. oktober 2020, som det fremgår ovenfor. Hun
kan ikke huske, om Katrine Kaldahl sagde noget yderligere. Katrine Kaldahl
var af den opfattelse, at det var en KU-sag. Hun var selv af den opfattelse, at
det var en CU-sag.
Ligeledes den 31. oktober 2020 afgav teamleder Katja Goodhew, Miljø- og
Fødevareministeriet, en bestilling til Fødevarestyrelsen, efter først at have
fået den godkendt af kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet.
Bestillingen blev besvaret ved Fødevarestyrelsens mail af 3. november 2020
kl. 14.40 til blandt andre Katja Goodhew, som sendte besvarelsen videre til
Paolo Drostby samme dag kl. 14.46. Det fremgår af besvarelsen bl.a.:
211 Forklaringsdokumentet side 50
1233
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Krisestab
J.nr. 2020-14-81-04560
Ref. JETJ
Den 2. november 2020
Notat om indsætning af nye minkbesætninger i 2021 m.m.
Departementet har anmodet Fødevarestyrelsen om at udarbejde et kort-
fattet notat, der redegør for:
a) hvorvidt der er veterinærfaglige bekymringer ved at indsætte nye
besætninger i 2021 i hhv. de aflivede zoner og uden for disse.
b) hvorvidt det er veterinærfagligt forsvarligt at bevare raske avlsdyr,
samt hvilke forholdsregler der bør tages for at reducere risikoen for, at
disse smittes med COVID-19, herunder overvågning, forholdsregler i
forbindelse med flytning af dyr etc.
c) refleksioner over mulige kompensationsmodeller, hvis det af vete-
rinær- eller sundhedsfaglige hensyn ikke kan tillades, at der indsættes
nye dyr i de aflivede besætninger i 2021.
Baggrund
a. Indsætning af nye minkbesætninger i 2021
Der er ikke veterinærfaglige bekymringer ved at indsætte nye dyr i
besætningerne i 2021, hverken i de aflivede zoner eller uden for disse.
Nyindsatte dyr har dog mulighed for at blive smittet, og derved udvikle
et folkesundhedsmæssigt betænkeligt nyt reservoir.
b. Bevarelse af raske avlsdyr
Der er veterinærfagligt forsvarligt at bevare raske avlsdyr. Almindeli-
ge smitteforebyggende foranstaltninger skal iagttages for at reducere
risikoen for, at disse dyr smittes med Covid-19.
Bekymringerne er alene af folkesundhedsmæssig karakter, da mutati-
onerne i virus hos mink kan udgøre en væsentlig fare for folkesundhe-
den, og at sundhedsmyndighederne samstemmende finder, at der er et
1234
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
stort behov for hurtig og effektiv intervention i forhold til smittespred-
ningen på minkfarme.
c. Refleksioner over mulige kompensationsmodeller
Det vil kræve grundige overvejelser, såfremt der ønskes indført et de-fac-
to forbud mod minkproduktion for en kortere eller længere periode for
udvalgte eksisterende produktionsanlæg eller i udvalgte geografiske
zoner. Det vil i givet fald skulle funderes på et solidt veterinært og
sundhedsfagligt grundlag. Fastlæggelsen af en nærmere kompensati-
onsmodel vil kræve inddragelse af erhvervet og vil involvere andre
myndigheder i forhold til at trække på den viden og de erfaringer, der
er om kompensationer til andre erhverv i forbindelse med COVID19.
Det er Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering, at der ikke er hjem-
mel i lov om hold af dyr til at forbyde indsætning af dyr ud over den
situation, hvor den eksisterende smittede besætning er aflivet, og der
er rengjort og desinficeret efter denne.
Bestemmelsen i § 56, stk. 1 i lov om hold af dyr giver besætningsejeren
ret til erstatning for værdien af dyrene samt driftstabserstatning for
det tab, der opstår som følge af Fødevarestyrelsens påbud om aflivning.
Af ovenstående følger, at eventuel beslutning om at forbyde indsætning
af nye dyr samt generelt at forbyde minkproduktion i en periode efter
vores opfattelse ikke vil kunne rummes inden for lov om hold af dyr.
Indgrebet er således af så indgribende karakter, at det efter Fødevare-
styrelsens opfattelse kræver eksplicit lovhjemmel.
Spørgsmålet om erstatning for dette indgreb bør behandles i sammen-
hæng hermed. I den forbindelse skal der tages stilling til, om indgrebet
vil være af ekspropriationslignende karakter, og at der derfor skal ydes
fuld erstatning efter principperne i grundlovens § 73, eller om der er
tale om erstatningsfri regulering.
Det har på grund af den korte frist ikke været muligt at rette henven-
delse til sundhedsmyndighederne for en vurdering af, om der i sund-
hedslovgivningen skulle være hjemmel til et indgreb af denne karakter.”
1235
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0066.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.31. Optakt til mødet med Kopenhagen Fur
Der var planlagt et møde mandag den 2. november 2020 mellem Fødevaresty-
relsen, Statens Serum Institut og Kopenhagen Fur. Dagen før, søndag den 1.
november 2020, sendte bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen,
kl. 18.52 en sms til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik
Studsgaard:
”…
Kære Henrik
En lille opgave til mandag morgen.
Vi har de sidste to uger forsøgt at få udleveret svarene fra konsortiet på
vores strategioplæg. Vi har også søgt aktindsigt, her har vi fået at vide
at det ikke kan udleveres inden for de lovmæssige 7 dage, men vi skal
forvente at der går 7 dage ekstra.
Jeg synes på ingen måde at det et demokratisk land værdigt, at vi skal
sidde til møde om erhvervets fremtid med, Mogens Jensen og Kåre
Mølbak uden vi kan se hvad eksperterne udtaler om vores oplæg. Jeg
tror vi løser det bedst i fællesskab.
Ellers må vi jo se om der er nogle medier der vil hjælpe os med lidt
åbenhed og anstændighed.
Hilsen Tage
…”
Henrik Studsgaards besvarede samme dag kl. 20.13 beskeden, hvori han skrev,
at Tage Pedersen ville få svar fra veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevare-
styrelsen, på det rejste spørgsmål.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om sms-korrespon-
dancen forklaret
212
, at han opfattede Henrik Studsgaards svar om, at Hanne
Larsen ville besvare spørgsmålet, som en ansvarsfraskrivelse. Hanne Larsen
212 Forklaringsdokumentet side 1389
1236
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0067.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
sad inde med svar, men hun sagde, at hun ikke måtte udlevere dem. Han
havde, forud for sin sms, under flere telefonsamtaler rykket Hanne Larsen for
svar. Da Hanne Larsen ikke ville give ham svar, gik han til departementschef
Henrik Studsgaard, som så igen henviste til Hanne Larsen.
Søndag den 1. november 2020 om aftenen var der en sms-korrespondance
mellem afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, og miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen om det planlagte møde mandag den 2.
november 2020:
”…
Tejs Binderup, kl. 19.51:
Kære Mogens
Har her sidst på eftermiddagen talt med Hanne L., som har vendt hele
situationen med Kåre Mølbak inden de to skal mødes med Fur i morgen.
Kåre har fortalt, at han i morgen har tænkt sig at sige til Fur, at han - ud
fra en ren epidemiologisk vurdering – vil anbefale, at man næste år har
så lille en biomasse som muligt i minksektoren. En vaccine kan således
tidligst forventes til marts, og inden man kan have en sådan spredt
bare nogenlunde ud blandt befolkningen vil man i et absolut best case
scenarie være langt inde i sommeren. Har vendt med Henrik, og om end
man kan være bekymret for, hvordan branchens reaktion vil være på en
sådan melding, er vi enige om, at det nok er meget fint, at SSI får meldt
rent ud ift. branchen. Derefter vil det jo så være en politisk vurdering,
hvordan ”så lille som muligt” skal udmøntes i praksis. Det kommer vi
med nogle bud på i den ØU-sag, som er ved at blive udarbejdet.
Vh
Tejs
Mogens Jensen:
Fint Dbh Mogens
…”
1237
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0068.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om indholdet af
sms-korrespondancen forklaret
213
, at han ikke havde hørt, at Kåre Mølbak
den 1. november 2020 havde varslet, at han ville sige noget til minkavlerne.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
en sms sendt af ham den 2. november 2020 til departementschef Barbara
Bertelsen, Statsministeriet, forklaret
214
, at der vist var en telefonsnak om søn-
dagen den 1. november 2020. Han kan ikke huske præcis, hvad dialogen gik
på. Han og Barbara Bertelsen havde allerede haft en dialog om hastigheden i
efterårsferien i oktober 2020. Hastighed var et problem, som man kæmpede
med, og det blev mere og mere synligt, at de ikke kunne følge med.
9.2.2.32. Mødet i indsatsgruppen den 1. november 2020
Sundhedsministeriet indkaldte ved mail af 1. november 2020 kl. 13.46 til
hastemøde i indsatsgruppen, hvor et af punkterne på dagsordenen var ”en
vending på evt. yderligere tiltag i kommuner med smitte relateret til mink”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
215
, at han på daværende
tidspunkt deltog fast i indsatsgruppemøderne, medmindre han var forhindret.
I disse måneder var stort set alle indsatsgruppemøder af hastende karakter,
da der hele tiden var en aktuel problemstilling, der skulle tages stilling til,
og indkaldelserne skete derfor med meget kort varsel. Han vil gerne tage et
generelt forbehold i forhold til, at han ikke kan skelne helt præcist mellem,
hvad der blev sagt under de forskellige videomøder, da der blev afholdt rigtig
mange videomøder i en komprimeret periode. Som han husker det, omhand-
lede dette møde i indsatsgruppen situationen på Københavns Vestegn, hvor
der under hele forløbet var en stor bekymring for smitteniveauet, da det
var højere end i resten af landet. Indsatgruppen fulgte smitteudviklingen på
kommuneniveau, og der var et markant udslag på Københavns Vestegn. Han
husker ikke, at der blev talt om mink på dette møde, men det kan der godt
have været gjort. Han tog ikke referater på indsatsgruppemøderne. Han ved
ikke, om Sundhedsministeriet tog referat på møderne.
213 Forklaringsdokumentet side 766
214 Forklaringsdokumentet side 351
215 Forklaringsdokumentet side 1505f
1238
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
9.3. Forløbet mandag den 2. november 2020
Der var mandag den 2. november 2020 konstateret covid-19-smitte på 191
minkfarme, heraf var 53 besætninger aflivede, og der var 33 mistænkte smit-
tede besætninger. Miljø- og fødevareministeren godkendte tidligt på dagen
Fødevarestyrelsens indstilling om mulighed for pelsning af zonebesætninger
(aflivning til pelsning i modsætning til aflivning til destruktion), men ikke at
avlsdyrene i zonerne kunne bevares.
I løbet af dagen ændrede fokus sig gradvist som følge af fremkomsten af et
resultat fra Statens Serum Institut om forsøg med vurderingen af krydsneu-
traliseringsaktivitet for SARS-CoV-2 spidsmutanter. Statens Serum Institut
havde påvist en mutation, cluster 5, i SARS-CoV-2-minkvarianten, som fore-
løbige laboratorieundersøgelser tydede på havde nedsat følsomhed over for
neutraliserende antistoffer, hvilket risikerede at påvirke effekten af fremtidige
vacciner.
På et møde kl. 15.30 mellem Kopenhagen Fur, Statens Serum Institut, Føde-
varestyrelsen og Landbrug & Fødevarer, som skulle omhandle pelsning inden
for zonerne og muligheden for bevaring af avlsdyr, orienterede Statens Serum
Institut om det nye resultat vedrørende fund af cluster 5, og faglig direktør
Kåre Mølbak havde i den forbindelse udtalt, at hvis ikke myndighederne tog
den nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der i et worst case
scenarium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning).
På et efterfølgende møde kl. 19 mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Føde-
varestyrelsen og Kopenhagen Fur, som skulle omhandle pelsning inden for
zonerne, blev det nye fund drøftet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, blev ifølge sin forkla-
ring i løbet af eftermiddagen/aftenen af departementschef Barbara Bertelsen,
Statsministeriet, orienteret om, at Kåre Mølbak på et møde med blandt andre
minkbranchen havde fortalt om en undersøgelse, som Statens Serum Institut
havde lavet, hvor der var tegn på, at cluster 5, som var fundet i Nordjylland,
kunne udvise manglende immunitet overfor vacciner, og at Kåre Mølbak hav-
de kaldt det ”lille Wuhan”.
Efter Barbara Bertelsens anmodning indkaldte departementschef i Justitsmini-
steriet, Johan Legarth, herefter til et departementschefmøde om aftenen med
1239
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0070.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
deltagelse af bl.a. departementschefer fra flere ministerier samt rigspolitiche-
fen og medarbejdere fra Fødevarestyrelsen. Statsminister Mette Frederiksen
blev i løbet af aftenen af Barbara Bertelsen varskoet og alarmeret om en mulig
ny risikovurdering. Umiddelbart efter mødet påbegyndte flere ministerier
arbejdet med yderligere økonomisk incitament for avlerne til aflivning af
mink, herunder tempobonus, og der blev igangsat arbejde med hjælpepakker
og kompensationsordninger.
Per Okkels indkaldte sent om aftenen blandt andre Statens Serum Institut
til et møde næste morgen. Der forelå på dette tidspunkt ingen skriftlig risi-
kovurdering fra Statens Serum Institut. Sundhedsministeriet havde allerede
tidligere bestilt en risikovurdering, som endnu ikke var fremkommet, og der
blev som følge af de nye oplysninger fra Statens Serum Institut anmodet om en
risikovurdering med udgangspunkt i de nye oplysninger. Risikovurderingen
fremkom dagen efter og dannede grundlag for KU-sagen, som blev behandlet
på KU-mødet den 3. november 2020.
Derudover var der sent om aftenen et møde mellem rigspolitichef Thorkild
Fogde, politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly, alle fra
Rigspolitiet.
9.3.1.
Statsministeriets sms-korrespondance i løbet af dagen
I løbet af den 2. november 2020 sendte departementschef Barbara Bertelsen,
Statsministeriet, flere sms’er til departementschef i Miljø- og Fødevareministe-
riet, Henrik Studsgaard, departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth,
og departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, fra morgenstunden
og frem til om aftenen, som ændrede karakter i løbet af dagen som følge af
dagens begivenheder og fremkomsten af de nye oplysninger fra Statens Serum
Institut. Følgende fremgår af sms-korrespondancen den 2. november 2020:
”…
Barbara Bertelsen, kl. 08.53:
Går ud fra, at I også så denne her i weekenden. Vi leger allerede med
ilden med den svage eksekveringskraft.
[link til artikel i Berlingske Tidende omhandlende mink]
1240
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0071.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Henrik Studsgaard, kl. 09.07:
Ja, så den godt. Vi gør hvad vi kan for at få tempoet yderligere op jf
også vores dialog i går
Barbara Bertelsen, kl. 09.10:
Fint. Er ægte bekymret for, at det her er på vej til at gå galt.
Barbara Bertelsen, kl. 21.06:
I er nødt til at tænke orientering af FT. Senest i morgen tidlig. Det skal
på alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om sms-korrespon-
dancen forklaret bl.a.
216
, at hun tror, at hun reagerede som skrevet, fordi tallene
gik den forkerte vej. Det er og bliver kontrafaktisk, fordi det hele gik ud i et.
Der gik et halvt døgn mellem nogle af sms’erne. Det var to forskellige ting,
som der blev skrevet om i korrespondancen. Den første sms [kl. 08.52] angik
den matematiske erkendelse af, at det var gået enormt hurtigt med smitte-
udviklingen. Den sidste sms [kl. 21.06] angik orientering af Folketinget om
de nye oplysninger fra Statens Serum Institut, som kom om aftenen mandag
den 2. november 2020.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sms-korrespondancen med Barbara Bertelsen forklaret bl.a.
217
, at han og Bar-
bara Bertelsen kommunikerede relativt direkte med hinanden. Tingene skulle
gå stærkt. Tonen i sms’erne er ikke udtryk for, at han og Barbara Bertelsen ikke
har et godt og kollegialt forhold til hinanden. Der var vist en telefonsnak om
søndagen den 1. november 2020. Han kan ikke huske præcis, hvad dialogen
gik på. Han og Barbara Bertelsen havde allerede i efterårsferien i oktober 2020
haft en dialog om hastigheden. Hastighed var et problem, som man kæmpede
med, og det blev mere og mere synligt, at de ikke kunne følge med.
216 Forklaringsdokumentet side 1113
217 Forklaringsdokumentet side 351ff
1241
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0072.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.3.2.
Mødet mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministe-
riet og Erhvervsministeriet om en ØU-sag om mink
Der var i løbet af dagen den 2. november 2020 kontakt mellem Miljø- og Fø-
devareministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet vedrørende en
kommende ØU-sag om mink. Der blev efter anmodning fra Miljø- og Fødevare-
ministeriet i den anledning holdt et virtuelt møde om dagen den 2. november
2020. Mødet fandt sted før departementschefmødet samme dag kl. 21.30.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har om arbejdet
tidligere på dagen og om mødet samt forevist Jonas Funder Mejer fra Miljø-
og Fødevareministeriets mail sendt mandag den 2. november 2020 kl. 12.48
til ham og Ester Danielsen Kass og med kopi til blandt andre Anders Kroman
Liin, Miljø- og Fødevareministeriet:
”…
Har forsøgt at få fat på jer. Der bliver arbejdet på at sætte et møde op i
dag mhp. drøftelse af kommende sag om håndteringen af smitterisici
for COVID-19 i mink i 2021. Opdraget fra vores minister/DC er, at der
skal en sag til regeringen hurtigst muligt, helst i denne uge. I det udkast,
som jeg foreløbigt har set, bliver der foreslået en kompensationsmodel
til minkavlere, der ikke får lov til at genindsætte mink i 2021. Det vil
kræve ny lovgivning mv.
Vores fagkontor er ved at få kontakt til EM og BM mhp. drøftelser om
udformning af kompensationsordninger, og vi vil i sagens natur også
gerne have jer med på det møde.
…”
forklaret bl.a.
218
, at han ikke husker, om han havde hørt om en regeringssag,
før han modtog Jonas Funder Mejers mail mandag den 2. november 2020 kl.
12.48. Forevist Anders Kroman Liins mail sendt mandag den 2. november
2020 kl. 17.37 til blandt andre Jonas Funder Mejer, Katja Goodhew, Carsten
Kjær Joensen og ham, hvori omtales et møde, ligesom det omtales, at Miljø- og
Fødevareministeriet var gået i gang med at formulere de forventede scenarier
til en regeringssag:
218 Forklaringsdokumentet side 208ff
1242
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0073.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
”….
Tak for konstruktivt møde i dag.
MFVM er gået i gang med at formulere de forventede scenarier. Vi
forventer dermed at kunne fremsende første udkast til regeringsud-
valgssag i morgen ved middagstid. Denne vil, som adspurgt til mødet,
indeholde sundhedsmyndighedernes anbefaling for minksituationen
fremadrettet. Vi vil i udkastet så vidt muligt markere, hvor vi har brug
for inputs fra EM/BM/FM.
Vi skal forinden have tal fra BM samt materiale fra EM. Jeg sender
separate mails herom.
…”
har han forklaret, at han deltog i mødet, som var et virtuelt møde på Skype.
Han husker ikke, hvad der var opdraget til sagen. Han deltog sammen med
Asbjørn Brink. Han er næsten sikker på, at Sundhedsministeriet ikke deltog i
mødet, og det baserer han på sin sms-korrespondance [gengivet nedenfor] med
Asbjørn Brink under mødet, hvori de skrev, om Sundhedsministeriet ikke kom
på. Asbjørn Brink sendte ham en sms kl. 22.51 om, at der var udvikling i sagen.
De ringede sammen. Det gav ikke anledning til sagsbehandling om aftenen.
Der blev før, under og efter mødet den 2. november 2020 udvekslet følgende
sms’er mellem Casper Mondrup Dahlmann og Asbjørn Brink, begge Finans-
ministeriet:
”…
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.32:
Minkmøde nu – jeg hopper derind
Asbjørn Brink, kl. 14.32:
Jeps.
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.36:
De vil til at oprette task force – skal vi lige have hegnet ind
Asbjørn Brink, kl. 14.38:
Hvor er SUM?
1243
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0074.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.39:
Tilsyneladende ikke inviteret
Asbjørn Brink, kl. 14.41:
Vi skal have sagt at det altså ikke kan gå langsomt. Sagen skal på ØU
på onsdag. Så vi har lige så travlt som sidst.
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.41:
Og SUM skal med på de her drøftelser. Måske skal du bare tage ordet
med mit x?
Asbjørn Brink, kl. 14.42:
OK.
Asbjørn Brink, kl. 14.48:
Det når vi altså ikke til onsdag.
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.48:
Nope. Var det her ikke bare et mfvm-møde?
Asbjørn Brink, kl. 14.53:
Jeg aner ikke hvad vi deltager i. Helt tåget.
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.05:
Skal jeg ikke prøve at få og tilbage på spor med regeringssag? Mfvm
må beskrive forskellige scenarier og begynder samtidigt at regne økono-
miske konsekvenser heraf. Hvis behov for input fra øvrige ministerier,
tager vi det i de konkrete tilfælde. Samtidig beder vi sum om faglig
anbefaling hurtigst muligt.
Asbjørn Brink, kl. 15.06:
Ja. Katja er på vej tilbage på spor nu.
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.06:
Jep. godt vi har en talerrække. Det er fedt.
Asbjørn Brink, kl. 15.12:
#Sejler
1244
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0075.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.19:
Hvad er vi med for? Det er skørt der her
Asbjørn Brink, kl. 15.20:
Amen. Katja må skitsere hvilke scenarier regeringen skal tage stilling
til. Men tror ikke vi er der endnu
Asbjørn Brink, kl. 22.51:
Vild udvikling i minksagen. Giv et kald hvis du er vågen og vil høre.
…”
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist sms-korrespondan-
cen mellem ham og Casper Mondrup Dahlmann den 2. november 2020 for-
klaret
219
, at han og Casper Mondrup Dahlmann havde meget travlt på dette
tidspunkt. De havde indtryk af, at de skulle deltage i et møde med Miljø- og
Fødevareministeriet, hvor regeringssagens forskellige scenarier for håndte-
ringen af coronasmitte blandt mink skulle skitseres. I løbet af mødet fik han
og Casper Mondrup Dahlmann indtryk af, at de deltog i et internt møde i
Miljø- og Fødevareministeriet, idet de ikke mente, at fokus blev lagt rigtigt.
Han og Casper Mondrup Dahlmann var frustrerede over, at fokus ikke var på
udarbejdelse af scenarierne for håndteringen af coronasmitte blandt mink.
De var underlagt et meget stort tidspres, idet Finansministeriet skulle nå at
efterprøve det beslutningsgrundlag, som skulle udgøre regeringssagen. Mødet
med Miljø- og Fødevareministeriet foregik virtuelt, og den foreviste sms-kor-
respondance fandt sted under mødet.
9.3.3.
Mødet mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut,
Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer kl. 15.30
Der blev den 2. november 2020 kl. 15.30 afholdt møde mellem Fødevaresty-
relsen, Statens Serum Institut, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.
Mødet var arrangeret af Fødevarestyrelsen og var kommet i stand efter ønske
fra minkerhvervet med henblik på, at Statens Serum Institut kunne forklare
Kopenhagen Fur det faglige grundlag for, at nedslagtning af raske mink i
zonerne var nødvendigt.
219 Forklaringsdokumentet side 1241f
1245
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
På mødet deltog veterinærdirektør Hanne Larsen, enheds- og kontorchef Ca-
milla Brasch Andersen, udviklingschef Sten Mortensen og stabschef Jannik
Elmegaard, alle fra Fødevarestyrelsen, faglig direktør Kåre Mølbak, Statens
Serum Institut, bestyrelsesformand Tage Pedersen, direktør Sander Jacobsen
og Jesper Lauge, alle fra Kopenhagen Fur, og Jan Dahl fra Landbrug & Føde-
varer. Mødet blev afholdt virtuelt via Skype.
Mødet skulle have omhandlet pelsningsmuligheder i zonerne, og erhvervets
ønske om at bevare avlsdyr, men på mødet orienterede Kåre Mølbak også om,
at man havde lavet forsøg, som viste, at en af de muterede virus viste sig at
være immun/vise nedsat respons over for antistoffer (cluster 5).
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen havde samme dag kl. 8.55 god-
kendt en indstilling fra Fødevarestyrelsen om, at pelsning under en række
forudsætninger kunne tillades inden for zonerne, men at ønsket om at bevare
avlsdyr i zonerne ikke kunne imødekommes. Indstillingen havde forinden
været forelagt Statens Serum Institut.
Stabschef i Fødevarestyrelsen, Jannik Elmegaard, tog noter fra mødet kl. 15.30
og sendte dem til deltagerne ved en mail senere samme dag. Det hedder i
mailen følgende:
”…
Emne: Mine noter - Referat af møde mellem erhvervet, SSI og FVST
vedr. håndtering af mink
Dato: 2. november 2020 18:03:10
Vedhæftede filer: image001.png
Deltagere:
Fra Kopenhagen Fur: Tage Pedersen, Sander Jacobsen og Jesper Lauge
Fra Landbrug & Fødevarer: Jan Dahl
Fra SSI: Kaare Målbak
Fra Fødevarestyrelsen: Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Sten
Mortensen og Jannik Elmegaard
1. Velkommen
Det blev præciseret, at mødet er kommet i stand efter ønske fra
erhvervet.
1246
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
2. Status på udvikling af COVID-19 i befolkningen
Kaare Mølbak orienterede om situationen i Europa og i Danmark.
WHO har beregnet, at med de nuværende restriktioner, så forven-
tes der ca. 900.000 døsfald i Europa i den kommende vinter. WHO
forventer også en belastning af sygehusvæsenet. I Danmark er der
indført et nyt varslingssystem. I øjeblikket er Danmark på niveau 3
af 5. Hvis belastningen af sygehusvæsenet bliver højere, kan niveauet
stige til 4. Siden sidste uge er kontakttallet reduceret fra 1,2 til 1,08.
Sammenlignet med resten af Europa, ser situationen derfor OK ud
i Danmark. Der forventes at blive behov for flere restriktioner, men
det vil blive trukket så lang tid som muligt. Det er den situation, der
ligger til grund for håndtering af minkbranchen.
Der er to primære bekymringspunkter: 1. Smitten på Vestegnen og
2. Spredning af de minkrelaterede stammer.
Derfor er det vigtigt, at størrelsen af minkbestanden bliver redu-
ceret. På den måde kan reservoiret reduceres. Det er så vidt vides
det største zoonotiske reservoir af COVID19 på verdensplan. Der
har været 5 betydende varianter af minkrelaterede COVID19 nord
for Limfjorden. Der er set en enkelt stamme, som har fire genetiske
forandringer, der gør den så forskellig fra grundstammen, at den
kommende vaccine med sandsynlighed ikke vil have effekt på den.
Det betyder, at den tidligere teoretiske bekymring i fht. effekt af
vaccinen nu er blevet reel.
Det er derfor en alvorlig situation.
I et optimistisk scenarium er der en vaccine til rådighed næste forår.
Håndteringen af situationen har til formål at klare situationen frem
til vaccinen er på plads.
Tage Pedersen gjorde det klart, at branchen bakker op om, at risikoen
skal nedsættes ved at reducere biomassen så meget som muligt. Det
sker nu blandt andet ved pelsning.
Erhvervet mener, at det vil have den nødvendige effekt.
1247
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jan Dahl påpegede, at det i andre sammenhænge har vist sig, at
størrelsen af biomassen er en vigtig risikofaktor.
Jan Dahl spurgte i øvrigt, hvor meget minkstammerne af COVID19
har spredt sig til mennesker. Kaare Mølbak oplyste, at i uge 42 og
43 er det halvdelen af tilfældene i Nordjylland, der er af minkvari-
anterne. Grundlaget er en sekventering af ca. 1/5 af tilfældene. Af
den andel er det halvdelen, der ikke har relation til minkproduktion.
Men det er vanskeligt at vurdere, om der sker smitte fra mennesker
til mink eller fra mink til mennesker.
Kaare Mølbak oplyste, at der i det virologiske laboratorium er lavet
forsøg med neutralisering af den ovenfor nævnte nye type med anti-
stoffer fra 10 patienter. Det har ikke været særligt effektivt.
3. Drøftelse af mink og COVID-19, herunder avlsdyr, smittespredning
m.v.
Hanne Larsen gjorde det klart, at der ikke er tvivl om, at situationen
er hård for minkbranchen. Siden den nuværende strategi blev fast-
lagt, er smitten i samfundet steget betragteligt, og er er fortsat ingen
forklaring på, hvordan smitten spreder sig.
Det er besluttet, at der kan laves et fritestprogram for visse besæt-
ninger, hvorved avlsdyrene kan forblive. Det vurderes fortsat for
risikabelt at lade avlsdyrene leve på zonebesætningerne, altså be-
sætninger som ikke er smittede endnu.
Tage Pedersen gjorde det klart, at antallet af mink vil være væsentligt
lavere i 2021, fordi mange går ud af branchen. Erhvervet vil gerne
have fastsat retningslinjerne for, hvordan minkavlen kan fortsætte
i 2021.
Det er erhvervets opfattelse, at zonerne i sig selv ikke har den helt
store betydning i fht. spredningen.
Det er også vigtigt at få styr på, hvordan der kan laves et sikkert
screeningsprogram i 2021.
1248
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Kaare Mølbak oplyste, at det også skal lægges til grund, at risikoen
for introduktion til mink er større nu end tidligere, fordi omfanget af
smitte i samfundet er større. Det er SSI’s opfattelse, at hvis man skal
bevare avlsdyr, skal det 1. ske i et særligt, lukket miljø, og 2. man skal
undlade at avle på dem, før det kan sikres, at smitten ikke når dem.
Tage Pedersen oplyste, at der allerede nu er produktion i særlige,
lukkede haller i Danmark, og det har ikke vist sig sikkert nok til at
fjerne risikoen for smitte. Et lovkrav om test af medarbejdere meget
ofte – fx 1 eller 2 gange om ugen – er et ønske fra branchen.
Jan Dahl påpegede, at det også skal tages med i overvejelserne, at
bestanden af mink bliver reduceret med 80 % (måse op til 90 %)
i den kommende tid. Det skal overvejes, om man skal fjerne de sid-
ste, ikke-smittede besætninger nord for Limfjorden, så man skaber
en gennem-immuniseret population, som man kan arbejde videre
med.
Erhvervet vurderer, at et fritestningsparadigme, der gælder for smitte
frem til 15. september er alt for lidt.
Hanne Larsen påpegede, at man godt kan arbejde videre med et
fritestningsparadigme frem til 1. oktober, men så har man gået så
langt, som man kan.
Jan Dahl lagde vægt på, at fra smitten er introduceret på en farm 1.
oktober og frem til de aflives, så vil der være gået 6 uger eller mere.
På det tidspunkt er smitterisikoen væk, og alle dyr er immune.
Kaare Mølbak gjorde opmærksom på, at der stadig opstår nye til-
fælde af COVID19 i mennesker, også i områder, hvor smitten har
floreret blandt mink i lang tid.
Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at det fortsat FVST’s strategi,
at de ny-smittede aflives så hurtigt som muligt.
Det er væsentligt at få styr på, om der er tilstrækkelig sikkerhed i
strategien til at sikre, at der kan være en produktion i 2021.
1249
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kaare Mølbak gjorde opmærksom på, at erhvervet bør forberede
sig på to spor: Enten at man producerer i 2021, eller - hvis vaccinen
trækker ud eller viser sig ikke at være effektiv - at minkproduktionen
i 2021 er på stand by, altså uden avl, men med bevaring af avlstæver,
med henblik på avl i 2022.
Det er Kaare Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-
nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne
bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væ-
sentlig mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne
og fra fritestede besætninger.
Erhvervet ønsker, at den vurdering revurderes om 14 dage, når der
er pelset i bund og dermed væsentligt færre dyr. Hvis der kan pelses,
vil avlerne være væsentligt mere motiverede for at arbejde hurtigt
med aflivningen.
Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at en eventuel strategi på ingen
måde må forsinke fremdriften. Derfor er det muligt at drøfte situa-
tionen igen senere, men det må ikke i den mellemliggende periode
reducere fremdriften.
Jan Dahl vurderede, at det ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæs-
sigt at fortsætte den nuværende strategi, fordi den giver relativt lille
merværdi.
Erhvervet foreslår, at situationen på zonebesætningerne skal følges
igennem pelsningen, og hvis der ikke introduceres smitte under pels-
ning, kan avlsdyrene bevares. På det tidspunkt er bestanden reduce-
ret med 80 %, og risikoen er lavere.
Det er SSI’s og FVST’s vurdering, at en sådan strategi ikke er sikker,
heller ikke selvom der tages prøver hver eneste dag.
Erhvervet foreslår alternativt, at hvis et testprogram kan vise, at
spredning i en zone kan undgås under pelsning, så kan avlsdyrene i
1250
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
zonen bevares, men hvis der et sted i zonen introduceres smitte, så
ryger alle avlsdyr i zonen.
SSI og FVST vurderes også at en sådan strategi er for risikofyldt.
Hanne Larsen gjorde det klart, at erhvervet skal gøre sig klar til en
Plan B, hvor der ikke avles i 2021. Tage Pedersen vurderer, at sce-
nariet er realistisk, men at det fordrer et erstatningsparadigme fra
myndighederne, da det vil være ekspropriation. Erhvervet vurderer
dog, at det er muligt i praksis, hvis der ikke er andre muligheder.
Tage Pedersen lagde vægt på, at man i Tyskland og Holland finder
COVID19 i slagteaffald. Hanne Larsen gjorde det klart, at man ikke
har fundet COVID19 i dansk minkfoder.
Senere denne uge er der møde mellem Landbrug og Fødevarer og SSI.
På det møde kan det epidemiologiske drøftes yderligere, herunder
alternative smitteveje, som der fortsat er meget lidt viden om.
4. Pelsning af zonebesætninger
Grundlaget for forslaget er, at skindenes værdi skal bevares, uden
at risikoen er anderledes end hvis skindene bliver destrueret. Der er
opstillet en række betingelser, der skal sikre det.
Erhvervet bemærker:
1. At en betingelse om, at der skal aflives 3.000 dyr om dagen, ikke
er meningsfuld, men at der bør lægges et krav ind om, at aflivningen
er afsluttet på et bestemt antal dage, fx 14 dage eller 3 uger. Der bør
ikke sendes fremmede medarbejdere ind i besætningerne, så på en
stor besætning kan man aflive mange flere dyr dagligt end på en
lille farm.
Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at FVST’s medarbejdere arbej-
der 7 dage om ugen. Der er ikke noget der forhindrer, at der aflives
hele ugen på de ikke-smittede besætninger. På de smittede besæt-
ninger er der en anden udfordring.
1251
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der kan også aflives, når der ikke er en myndighedsperson til stede.
Det er erhvervets opfattelse, at det ikke har været sådan hidtil.
Det er erhvervets oplæg, at der skal laves en aftale om, at aflivningen
kan afsluttes på 14 dage på små farme og på 3 uger på store farme.
2. Det er erhvervets vurdering, at det ikke er muligt at fryse dyre-
ne ned på farmene, fordi der ikke er kapacitet nok. Derfor er det
erhvervets forslag, at et ”batch” kan fritestes. Eksempelvis kan de
dyr, der slås ned om mandagen, testes. Når der foreligger prøvesvar
tirsdag, og dyrene fra den pågældende dag er fritestet, kan dyrene
sendes til pelseri. Samme procedure fortsættes gennem pelsningen.
På den måde kan skindene fritestes løbende. Det vil kræve et meget
effektivt set up.
Hanne Larsen gjorde det klart, at hvis der påvises COVID i et batch
taget et stykke tid inde i pelsningen, når foregående batch er sendt
til pelseriet, så vil der også være smitte i foregående batch, selvom
det ikke er påvist. Proceduren skaber en risiko for, at alt skind på et
pelseri kan risikere at blive værdiløse.
Erhvervet oplyser, at det er Arbejdstilsynets opfattelse, at mundbind
er tiltrækkelig smittebeskyttelse på pelserier. Det er dog uklart, om
det gælder for en situation, hvor dyrene kan være smittede.
Tage Pedersen vurderer, at 5-10 % af alle skind håndteres på et pel-
seri, hvor der kun kommer skind fra én farm.
I dag leveres prøver til laboratoriet om aftenen, og svar kommer
næste eftermiddag.
Det kan ikke på forhånd udelukkes, at eksterne laboratorier kan
levere analyser.
Hanne Larsen opfordrede til, erhvervet arbejdere videre med at over-
veje løsninger. I FVST arbejder vi også videre med alternativer.
5. Evt.
1252
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0083.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Jan Dahl fremhævede endnu engang, at det bør være muligt at fjerne
de ikke-smittede mink i Nordjylland, og til gengæld lade de resterende,
immune dyr forblive.
…”
Næsten en måned senere, den 30. november 2020, fremkom faglig direktør
Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, i en mail til Jannik Elmegaard med
enkelte rettelser til referatet.
To uger senere, den 14. december 2020, blev der på foranledning af Jannik
Elmegaard tilføjet en sætning i referatet omhandlende risikoen for ”et nyt
Wuhan”, som blev godkendt af Kåre Mølbak, jf. mailkorrespondance:
”…
Fra: Jannik Elmegaard
Sendt: 14. december 2020 09:43
Til: Kåre Mølbak
Emne: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem er-
hvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink
Kære Kåre
Tak for dine bemærkninger til referatet forleden dag.
Pba. interne notater her i FVST har jeg tilladt mig at tilføje tekst i refera-
tet nedenfor. Jeg har markeret det med gult. Kan du bekræfte den tekst?
Det er derfor en alvorlig situation.
Hvis ikke myndighederne tager den
nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-
narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),
og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-
demier samtidig.
Fra: Kåre Mølbak
Sendt: 14. december 2020 09:46
Til: Jannik Elmegaard
Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem
erhvervet, SSI og FVST
vedr. håndtering af mink
1253
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0084.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kære Jannik
Nu kan jeg ikke huske, hvordan ordene præcist faldt, men det er vigtigt
at nævne at dette var i worst case scenariet.
Fra: Jannik Elmegaard
Sendt: 14. december 2020 09:55
Til: Kåre Mølbak
Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem
erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink
Tak for det. Jeg har tilrettet nedenfor. Du må gerne vende tilbage med
besked om, hvorvidt formuleringen er dækkende.
Fra: Kåre Mølbak
Sendt: 14. december 2020 09:57
Til: Jannik Elmegaard
Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem
erhvervet, SSI og FVST
vedr. håndtering af mink
Kære Jannik
Det er dækkende.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet den 2.
november 2020 kl. 15.30 forklaret bl.a.
220
, at hun deltog i mødet med pelsdy-
ravlerne og Kåre Mølbak den 2. november 2020 om eftermiddagen i Fødeva-
restyrelsen, hvor der blev redegjort for resultaterne med hensyn til cluster 5.
Erhvervet deltog på Skype. Mødet var kommet i stand, fordi erhvervet gennem
nogen tid havde ønsket at få et møde med Statens Serum Institut, idet det
var Statens Serum Institut, der lavede de bærende risikovurderinger i forhold
til mennesker. Erhvervets store bekymring var, om de kunne beholde deres
avlsdyr indenfor zonerne. Smitten havde bredt sig i farmene ganske betrag-
teligt gennem oktober måned og ramt nogle områder, hvor der var mange
220 Forklaringsdokumentet side 520ff og 1543f
1254
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
minkfarme. Og ligeså snart, der var en smittet farm, slog de en ring rundt
om, og så skulle minkene inden for den ring også aflives. Der var derfor på
dette tidspunkt rigtig mange farme, der var ramt. Derfor ønskede erhvervet at
komme i dialog med Statens Serum Institut, og nærmere betegnet Kåre Møl-
bak. Det handlede både om en mulighed for at kunne pelse inden for sikker-
hedszonerne, hvilket de ikke havde givet tilladelse til på det tidspunkt. Og så
handlede det i det hele taget om at kunne bevare avlsdyr, således at erhvervet
havde en fremtid. Erhvervet mente, at de blev nødt til at kommunikere, hvad
der ville komme til at ske efterfølgende. De ønskede svar på, hvad de måtte
gøre i 2021, og hvad den fremadrettede strategi var. Hun tænkte på den bag-
grund, at det var vigtigt, at de snart fik en politisk stillingtagen til, hvordan
erhvervet skulle se ud fremover. Hun kan ikke svare på, om intentionen på det
tidspunkt var at indføre en dvale-model for hele landet. Det hun bemærkede
var, at erhvervet ønskede en afklaring på, hvad der skulle ske fremadrettet.
Den 2. november var der hende bekendt ikke overvejelser om at gøre andet,
end det man allerede gjorde. De gjorde departementet opmærksom på, at der
var behov for en politisk afklaring af, hvorvidt der kunne indsættes dyr ved
den næstkommende parringssæson. Det var hende, der havde kontakten til
departementet herom, hvilket dog mest foregik i forbindelse med andre møder
og ikke ved bilaterale telefonsamtaler. Der var ikke indkaldt til møder med
emnet på dagsordenen. Minkbranchen sagde, at det ikke var befordrende for
hastigheden af minkavlernes aflivning, at der ikke var en afklaring om frem-
tiden. På mødet med erhvervet var det, hun lagde mærke til, at Kåre Mølbak
sagde, at der ikke nødvendigvis ville blive behov for at aflive avlsdyr uden for
zonerne. Man stod over for en pelsningssituation, hvorved man reducerede
biomassen med 80 %. Og spørgsmålet var så, hvad man kunne gøre med de
avlsdyr, som blev tilbage, og om der ville opstå en situation i løbet af 2021,
hvor det ville være forsvarligt i forhold til den humane sundhed at begynde at
avle på dem igen og dermed lade biomassen stige. Det var det, der blev drøftet
på mødet med Kopenhagen Fur. Erhvervet ville gerne have, at avlsdyrene blev
bevaret indenfor zonerne, men det havde de i Fødevarestyrelsen sagt nej til.
Erhvervet fremlagde flere scenarier for, hvordan de mente, at det godt kunne
lade sig gøre at bevare avlsdyr. Og dem skulle de selvfølgelig forholde sig til.
Erhvervet mente, at hvis man satte zonegrænserne ned til f.eks. 3 km, så kun-
ne man måske godt bevare avlsdyrene i den del af den tidligere zone, der lå i
området fra 3 km til 7,8 km fra udbrudsstedet. Spørgsmålet var så, hvad det
fremadrettede sigte var. Ud fra et veterinærfagligt synspunkt var de nødt til
at gøre deres departement opmærksom på, at der godt nok lige om lidt ville
1255
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ske en stor reduktion i biomassen, men nogle få måneder efter ville den så
vokse sig større igen. Det blev de nødt til at tale om – hvordan, de skulle agere
på det. Forevist mail af 2. november 2020, kl. 18.03, ”Mine noter – Referat af
møde mellem erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink”, fra Jannik
Elmegaard, Fødevarestyrelsen, til hende selv, Camilla Brasch Andersen og cc
Sten Mortensen og Nikolaj Veje, hvoraf fremgår bl.a., at hun på mødet havde
gjort det klart, at erhvervet skulle gøre sig klar til en Plan B, hvor der ikke avles
i 2021, har hun forklaret, at hun tror, at hun er korrekt refereret, men hun
er ikke sikker på, at det er det endelige referat. Der findes et officielt referat,
som også er godkendt af Kåre Mølbak. Når hun nævnte, at man skulle gøre
sig klar til en ”plan B”, var det på grund af den måde, mødet udviklede sig på,
hvor Kåre Mølbak indledte med at fortælle om resultaterne med hensyn til
cluster 5, og hvordan det eventuelt kunne komme til at påvirke vaccinernes
effektivitet, og hvordan man i værste fald kunne komme til at se ind i to pan-
demier, hvilket man ikke ville kunne bekæmpe – man kunne kun bekæmpe
én pandemi ad gangen. Denne meget nye udtalelse bragte situationen op på et
værre niveau, end de trods alt havde været klar på hidtil. Forevist yderligere
fra Jannik Elmegaards referat af mødet, hvoraf fremgår, at Kåre Mølbak bl.a.
skulle have givet udtryk for følgende:
”…
Det er derfor en alvorlig situation. Hvis ikke myndighederne tager den
nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-
narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),
og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-
demier samtidig.
….”
har hun forklaret, at det er den udtalelse, hun taler om. Den skabte stor op-
mærksomhed og urolighed i lokalet. Hun spurgte ind til, og ønskede bekræftet
af Kåre Mølbak, at dette var hel ny information, som de ikke havde fået før.
For
hvis
det var information, hun havde fået før, så ville hun nok have følt
et behov for at have orienteret hendes minister på et tidligere tidspunkt. Det
blev så bekræftet, at det var ny information. De havde ikke modtaget noget
på skrift. Der var kun Kåre Mølbaks mundtlige fremlæggelse af resultaterne.
Men de var trods alt kommet til mødet for at tale om avlsdyr og pelsning, og
erhvervet ønskede at tale om zonernes udstrækning og om bevaring af avlsdyr
inden for zonerne. Det er hendes erindring, at Kåre Mølbak hertil svarede, at
1256
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0087.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
det ville udgøre for stor en risiko at bevare avlsdyr inden for zoner, men det
er ikke hendes erindring, at Kåre Mølbak afviste, at man ville kunne bevare
avlsdyr uden for zonerne. Men stadigvæk blev der lagt meget stor vægt på, at
biomassen skulle reduceres. Det var på denne baggrund, at hun tilkendegav
på mødet, at med det, der var kommet frem nu, så var det hendes opfattelse,
at erhvervet blev nødt til at have en helt anden indstilling til det her, og at de
ikke kunne blive ved med at diskutere, om avlsdyrene i zonerne skulle aflives.
Erhvervet måtte gå med ind i det her bidrag til samfundet og folkesundheden
og gå ind på den præmis, at nu skulle dyrene altså aflives. Hun understrege-
de, at det var alvorligt, og at de blev nødt til at tænke på, hvordan de kunne
få biomassen bragt ned og hurtigere få aflivet de smittede dyr og dyrene i
7,8 km-zonerne i øvrigt. Forevist yderligere fra Jannik Elmegaards referat af
mødet, kan hun bekræfte, at Kåre Mølbak gav udtryk for følgende:
”…
Det er Kåre Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-
nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne
bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væsentlig
mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne og fra
fritestede besætninger.
…”
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om mødet kl. 15.30
forklaret bl.a.
221
, at han var til møde med Kopenhagen Fur om eftermiddagen
den 2. november 2020 i Fødevarestyrelsen, fordi Kopenhagen Fur gerne ville
i direkte dialog med Statens Serum Institut. Hanne Larsen, veterinærdirek-
tøren, havde sat mødet i værk. Kopenhagen Fur ville gerne have en nærme-
re redegørelse for, hvordan han så på den epidemiologiske situation. På det
tidspunkt havde de to hovedproblemer. Det ene var den voldsomme smitte-
spredning på Vestegnen, og det andet var situationen i Jylland. Han nævnte
da også cluster 5 som en bekymrende nyhed. Forinden mødet havde han
spurgt Hanne Larsen, hvilke tanker branchen gjorde sig om den fremadrettede
produktion i 2021. Hanne Larsen sagde, at det havde de faktisk ikke drøftet.
Han mente så, at den drøftelse måtte de tage nu, hvor de sad i samme lokale.
Selv om det dybest set var en politisk beslutning, mente han, at det nok var
221 Forklaringsdokumentet side 181
1257
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0088.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
meget godt at tage hul på den drøftelse og begynde at tænke i modeller. Han
havde svært ved at forestille sig, at man under en igangværende covid-epidemi
kunne opretholde en normal avl efter pelsning på samme niveau som hidtil.
På det tidspunkt vidste han ikke, at regeringen syslede med andre planer, der
var mere vidtrækkende. Der var dog allerede i ugen forinden lagt op til en
stramning. Statens Serum Institut var således den 25. oktober blev bedt om at
komme med en ny risikovurdering. Den var så skærpet i forhold til tidligere.
Forevist mail af 2. november 2020 med referat af det pågældende møde og
forevist yderligere korrespondance af 14. december 2020 om det pågældende
referat mellem ham selv og referenten Jannik Elmegaard, hvoraf fremgår bl.a.,
at Jannik Elmegaard på baggrund af nogle interne notater ønskede at føje en
passus, fremhævet med gult, til den udgave af referatet, der var udsendt den
2. november 2020, og foreholdt den pågældende ændring:
”Kåre Mølbak orienterede om situationen i Europa og i Danmark. …
Hvis ikke myndighederne tager den nuværende situation alvorligt, er
der risiko for, at der i et worst case-scenarium skabes et nyt Wuhan
(reservoir for massiv smittespredning), og man kan skabe risiko for, at
myndighederne skal bekæmpe to pandemier samtidig”
har han forklaret, at han ikke erindrer, om han har lavet den parallel til Wuhan,
men han har sagt det med reservoiret og bekymringen herfor. Når han i sin
mail af 14. december 2020, kl. 09.46, svarede Jannik Elmegaard, at han ikke
kunne huske, ”hvordan ordene præcist faldt, men det er vigtigt at nævne at
dette var i worst case scenariet”, var det også er sådan, det var. Han gav ikke
på mødet udtryk for, at det var noget, vi allerede var på vej ind i. Det er også
korrekt, at han ved mail af 14. december 2020, kl. 09.57, bekræftede over for
Jannik Elmegaard, at formuleringen nu var dækkende. Tidligere på dagen
den 2. november 2020 var Sundhedsministeriet blevet orienteret skriftligt
om cluster 5 pr mail. Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om
fundene og refererede også, hvad det var for drøftelser, de havde haft ude i
Fødevarestyrelsen. De havde så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00.
1258
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0089.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
mødet kl. 15.30 forklaret bl.a.
222
, at hun deltog på mødet med Kopenhagen
Fur den 2. november 2020, hvor Kåre Mølbak ligeledes deltog. Det var Hanne
Larsen, der havde inviteret ham med til mødet. De havde løbende møder med
minkbranchen, som var tiltagende frustreret over situationen. De skulle på
mødet tale om, at aflivningerne i zonerne ikke gik hurtigt nok, og de skulle
drøfte, hvorvidt avlerne måtte pelse eller ej. Kåre Mølbak bød velkommen på
mødet og satte herefter smitte-situationen lidt i relief. Han var bekymret for,
at smitten spredte sig på Københavns Vestegn og for det smitte-reservoir, der
kunne være i mink. Han støttede Fødevarestyrelsen i, at det var vigtigt at få
aflivet minkene inden for zonerne, og at pelsningen kunne gå i gang. Bran-
chen fik derudover besked på, at de skulle indrette sig på, at der ikke kunne
avles i 2021. Han nævnte tillige et lille studie, som havde vist, at der var en
ny stamme inden for covid-19, som kunne medføre en nedsat følsomhed over
for vaccinerne. Han gav samtidig udtryk for, at han ikke på det tidspunkt
mente, at dyrene uden for zonerne, såfremt der blev pelset ned, udgjorde
et smittefarligt reservoir. Han oplyste formentligt også, hvor mange farme
i Nordjylland, der havde den nye minkvariant. Forevist Fødevarestyrelsens
referat fra mødet den 2. november 2020 mellem erhvervet, Statens Serum
Institut og Fødevarestyrelsen vedrørende håndteringen af mink med Kåre
Mølbaks rettelser (med rødt), hvori det fremgår:
”…
1. Status på udvikling af COVID-19 i befolkningen
Der har været 5 betydende varianter af minkrelaterede COVID19 nord
for Limfjorden. Der er set en enkelt stamme, som har fire genetiske
forandringeri
spike proteinet, som er vigtig for immuniteten. Foran-
dringernegør
den så forskellig fra grundstammen, at den kommende
vaccine
muligvis
ikke vil have
optimal
effekt på den. Det betyder, at den
tidligere teoretiske bekymring i fht. effekt af vaccinen nu er blevet reel.
Det er derfor en alvorlig situation. Hvis ikke myndighederne tager den
nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-
narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),
222 Forklaringsdokumentet side 1294ff
1259
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0090.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-
demier samtidig.
2. Drøftelse af mink og COVID-19, herunder avlsdyr, smittespredning
m.v.
Det er Kåre Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-
nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne
bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væsentlig
mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne og fra
fritestede besætninger
…”
har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun så referatet i den version. Hun
anså det som et præliminært studie af 10 personer. Aflivningen af mink gik
for langsomt, og avlerne ville gerne beholde avlsdyrene samt pelse ned. Når
det skulle vurderes, hvorvidt avlerne måtte pelse dyrene i zonerne, var juraen
på området meget kompliceret. Biproduktforordningen omhandler alt det på
et dyr, som ikke kan spises, herunder pelsen. Virus kunne sidde i pelsen, og
de, der skulle håndtere pelsen, ville derfor være i smitterisiko. Der var forslag
om, at minkene kunne lægges i frysecontainere, som løbende ville blive testet
for virus, og når de var frigivet, kunne der pelses. Erhvervet var dog ikke inte-
resserede i denne løsning. De opfattede, at Kopenhagen Fur under mødet den
2. november 2020 nu tog situationen mere alvorlig. Mødet foregik via Skype.
Hun ved ikke, om dette gik op for branchen som følge af Kåre Mølbaks omtale
af studiet af de 10 personer, der havde vist nedsat følsomhed i immunsystemet
eller på baggrund af sundhedsmyndighedernes syn på smitteudviklingen.
På det tidspunkt så Kåre Mølbak det ikke som et smittefarligt reservoir, og
det ville derfor ikke indebære, at alle mink skulle aflives, så længe der blev
pelset ned. Der blev normalt lavet referat eller lignende fra deres møder med
minkbranchen. Det var ikke fortrolige møder. Der blev ikke under mødet den
2. november 2020 aftalt noget om, at informationerne fra mødet ikke måtte
videregives efterfølgende. Der var en alvorlig stemning på mødet, men hun
husker ikke, at Wuhan blev nævnt. Der blev talt om, at man risikerede to
parallelle epidemier. Statens Serum Institut gav på mødet den 2. november
2020 i overensstemmelse med referatet udtryk for, at det ville være muligt
at bevare avlsdyrene uden for zonerne. Forevist mail af 2. november 2020 kl.
20.26 fra Lykke Feld til Søren Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Katja
1260
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0091.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Goodhew og Anders Kroman Liin, sendt cc til Ask Lyno-Hansen med flere
med noter fra møde med Kopenhagen Fur samt interne for- og eftermøder,
har hun forklaret, at de havde praktiske udfordringer med opbevaringen af de
døde mink, idet dyrene svulmede op og faldt af containerne, hvilket ikke var
hensigtsmæssigt. Der blev også talt om stigmatisering af minkarbejderne samt
deres børn, hvilket ministeren ville have gjort op med. De fik en melding om, at
der ikke skulle pelses længere, idet smitterisikoen ikke forsvandt ved at lægge
minkene i fryseren inden pelsningen. Forevist Hanne Larsens forklaring om
mødet har hun forklaret, at hun er enig i Hanne Larsens udlægning af mødet.
Der er korrekt, at der skete et stemningsskift, da blev klart for erhvervet, at
situationen var alvorlig. Hun husker ikke Kopenhagen Furs reaktion på oplys-
ningerne, men de forstod alvoren, herunder at dyrene inden for zonerne ikke
længere kunne reddes, og at der var nødt til at komme fart på aflivningerne
i zonerne. Samarbejdet med branchen havde hidtil været fint bortset fra, at
tempoet for aflivningerne var alt for lavt. Hun husker ikke, om det var før
eller efter Hanne Larsens tilkendegivelse om situationens alvor, at branchen
havde talt om, hvad pelsningen havde af betydning for samfundsøkonomien.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 15.30
forklaret bl.a.
223
, at han forud for mødet den 2. november 2020 ikke havde del-
taget i møder med Statens Serum Institut. Sander Jacobsen havde haft en del
telefonsamler og måske også møder med Statens Serum Institut. Deres formål
med mødet var fortsat at få ændret zonestørrelsen, så avlerne kunne overleve.
Avlerne bekymrede sig meget om folkesundheden. De havde udarbejdet et
forslag om at mindske zonerne og isolere dem, der passede minkene, såfremt
mink eller personale blev syge. Hvis de mindre zoner viste sig ikke at virke
så godt som 7,8 km- zonerne, ville dette blive opvejet ved, at man isolerede de
ansatte på farmene. De havde fået besked om, at det var Sundhedsministeriet
og Statens Serum Institut, der kunne ændre på zonestørrelserne, hvorfor han
bad Hanne Larsen om at få Kåre Mølbak med til mødet. På mødet drøftede
de også fritestning af tidligere smittede farme, da de gerne ville beholde de
avlsdyr, der tidligere havde været smittet, og som nu havde antistoffer, og
dermed ikke længere udgjorde en fare. De havde også et håb om at pelse raske
mink inden for zonerne. Ifølge deres forslag skulle alle mink i en zone på 1-2
km fra den smittede farm aflives, mens de resterende farme inden for 7,8
223 Forklaringsdokumentet side 1389f
1261
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
km-zonen kunne pelse deres mink. Dette ville være en økonomisk fordel for
avlerne og for samfundet. På mødet den 2. november 2020 fik de mulighed
for at fremlægge deres forslag. Mødet foregik virtuelt. Kåre Mølbak sagde,
at han ikke på daværende tidspunkt kunne se mulighed for lempelser, da
der var fundet eksempler på minkvarianten cluster 5, og han var bekymret
for, at varianten kunne få betydning for vaccinerne. Allerede den 10. august
2020 var der konstateret cluster 5 på nogle farme i Nordjylland og hos nogle
ansatte, så han blev ikke voldsomt nervøs over Kåre Mølbaks udmelding. I
august 2020 havde Statens Serum Institut udtalt, at cluster 5 kunne være et
problem for de kommende vacciner, men på det tidspunkt, var der lang tid
til, at vaccinerne var klar. Statens Serum Institut havde umiddelbart før den
2. november 2020 afsluttet nogle forsøg, der gjorde Statens Serum Institut
nervøse for problemer ved en kommende vaccine. Kåre Mølbak kunne på den
baggrund på ingen måde anbefale lempelser. Kåre Mølbak sagde, at der for
2021-sæsonen var to muligheder for minkavlerne. Plan A var at fortsætte med
7,8 km-zonerne, og plan B var, at avlerne skulle overveje, hvordan erhvervet
kunne overleve, hvis avlsdyrene ikke måtte få nye hvalpe i 2020-2021. Kåre
Mølbak sagde ikke noget om, at alle mink skulle slås ned. Kåre Mølbak sagde,
at mængden af mink skulle reduceres så hurtigt som muligt, da jo flere dyr
der var, desto større fare var der for mutationer. På mødet den 2. november
2020 talte de om, at der var godt gang i aflivningerne i især de områder, hvor
avlerne selv måtte tage fat. Omkring den 22. oktober 2020 havde avlerne fået
lov til at overtage hovedparten af aflivningerne fra Fødevarestyrelsen. Indtil
da ville Fødevarestyrelsen af smittemæssige årsager ikke have avlerne til at
stå for aflivningerne. De diskuterede erhvervets interesse i at bevare så store
dele af landet fri for smitte samt muligheden for at tage de raske avlsdyr ud af
farmene og ind i de frie områder. Kåre Mølbak sagde, at hvis de ikke fik ned-
bragt biomassen hurtigt, risikerede Danmark at blive det nye ”Wuhan”. Dette
ønskede minkbranchen selvfølgelig ikke. Meldingen om at bevare avlsdyrene,
blev hurtigt overtrumfet af ordet ”Wuhan”. Der blev dog ikke under mødet sagt
noget om, at samtlige mink skulle aflives. Han (Tage Pedersen) udfordrerede
dette og bad om et nyt møde, når størstedelen af minkbeholdningen var aflivet
ved pelsning. Der var en stigende smitte i samfundet og på minkfarmene, og
alle var nervøse. De skulle mødes igen et par uger senere. Han håbede inderligt
på, at de måtte fortsætte med at producere mink. Han forstod Kåre Mølbaks
bekymring, men når pelsningen var overstået i november/starten af december
2020, og der var kun avlsdyrene tilbage, ville det være nemmere at overbevise
myndighederne om, at den lille bestanddel af resterende mink ikke udgjorde
1262
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0093.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
en stor risiko. Selvom de ikke måtte få hvalpe i foråret 2021, kunne det være,
at smittesituationen i marts 2021 ville være så god, at avlerne alligevel måtte
avle i april som vanligt. Det ville derfor ikke være en dødsdom for erhvervet,
så længe de fortsat havde avlsdyrene og en udsigt til måske at måtte avle
i foråret 2021, såfremt smittespredningen faldt. Kåre Mølbak havde ikke
bemærkninger til avlsdyrene uden for zonerne. Der var store ikke-smittede
områder, hvor avlsdyrene kunne samles, indtil der ikke længere var smitte
på farmene inden for zonerne. Han fik ikke besked om, at han ikke måtte gå
videre med oplysningerne, som han fik under mødet den 2. november 2020
fra Kåre Mølbak. Han drøftede ikke informationerne med nogen.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 15.30 forklaret
bl.a.
224
, at på mødet den 2. november 2020 deltog Kåre Mølbak fra Statens
Serum Institut. Kopenhagen Fur havde efterspurgt et møde med sundheds-
myndighederne, idet de havde en klar fornemmelse af, at sundhedsmyndig-
hederne havde den reelle beslutningskompetence. Dette var årsagen til, at der
blev afholdt et møde mellem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen og Statens
Serum Institut. Kåre Mølbak indledte mødet med at sige, at Statens Serum
Institut havde fundet mutationer af coronavirus i mink, som kunne påvir-
ke kommende vacciners virkning. Kåre Mølbak fortsatte med at forklare,
hvad dette kunne betyde for branchen, herunder at fundet af cluster 5 ville
medføre, at minkavlerne ikke måtte avle på deres avlsdyr i 2021. Dette var,
ifølge Kåre Mølbak, worst case scenariet. Kåre Mølbak sagde, at mutationerne
kunne skabe en ny pandemi eller et nyt ”Wuhan”. Forevist Jannik Elmegaards
(Fødevarestyrelsen) mail af 2. november 2020 kl. 18.03 til Hanne Larsen og
Camilla Brasch Andersen, som tillige var sendt i kopi til bl.a. Nikolaj Veje,
med emnet ”Mine noter – referat af møde mellem erhvervet, SSI og FVST
vedr. håndtering af mink” og forevist Kåre Mølbaks mail af 14. december
2020 kl. 09.45 til Jannik Elmegaard med emnet ”Spørgsmål: Referat af møde
den 2. november 2020 mellem erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af
mink” samt forevist passage fra referat af mødet den 2. november 2020 mel-
lem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut med Kåre
Mølbaks bemærkninger:
”…
224 Forklaringsdokumentet side 1369ff
1263
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0094.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er derfor en alvorlig situation.
Hvis ikke myndighederne tager den
nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-
narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),
og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-
demier samtidig.
…”
har han forklaret, at de anførte rettelser, foretaget af Kåre Mølbak, fyldestgø-
rende gengav Kåre Mølbaks udtalelser på mødet den 2. november 2020. På
mødet den 2. november 2020 drøftede de på intet tidspunkt aflivning af alle
mink i Danmark. Worst case scenariet var, at minkavlerne kun måtte bevare
deres avlsdyr efter pelsningssæsonen, og at man ikke måtte avle på avlsdy-
rene i 2021. Der var på dette tidspunkt intet mere vidtgående i spil i forhold
til minkerhvervet. Kåre Mølbak gav på mødet den 2. november 2020 ikke
udtryk for, at der skulle foretages yderligere prøvetagninger eller analyser.
Han (Sander Jacobsen) forlod mødet med et indtryk af, at man kiggede ind i
en drøftelse af, at minkavlerne ikke kunne avle på avlsdyrene i 2021. Mødet
sluttede af med, at de skulle mødes igen om et par uger for at se, hvordan
situationen havde udviklet sig. De fik ikke indtryk af, at Kåre Mølbak var klar
til at trykke på panikknappen. Man skulle derimod se tiden an. På mødet den
2. november 2020 var plan A, at man kunne fortsætte minkavl i 2021, mens
plan B bestod af, at man ikke måtte avle på avlsdyr i 2021. Statens Serum
Institut afventede på dette tidspunkt yderligere resultater af cluster 5-fund.
Han mener, at når der blev lavet en aftale om, at de skulle se tiden an nogle
uger, kunne de have en berettiget forventning om, at der ikke få dage senere
skulle tages drastiske beslutninger. På dette tidspunkt forventede man, at
den humane vaccine var på vej, og på mødet den 2. november 2020 drøftede
de også muligheden for, at minkavlerne kunne forsætte minkavlen i 2021.
Kåre Mølbak var ikke afvisende for sædvanlig minkavl i 2021. På mødet gav
Kåre Mølbak også sin opbakning til fritestningsstrategien. Forevist passage
fra gengivelsen af Hanne Larsens forklaring afgivet for kommissionen den
21. oktober 2021:
”…
På mødet med erhvervet var det, hun lagde mærke til, at Kåre Mølbak
sagde, at der ikke nødvendigvis ville blive behov for at aflive avlsdyr
uden for zonerne.
…”,
1264
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0095.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
har han forklaret, at dette også var hans opfattelse af Kåre Mølbaks udtalelser
på mødet den 2. november 2020 mellem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen
og Statens Serum Institut. På dette møde drøftede de ikke lovgrundlaget for et
forbud mod minkavl i 2021. De havde udelukkende en faglig epidemiologisk
drøftelse. Han fik på mødet den 2. november 2020 med Kåre Mølbak ikke
besked om, at han ikke måtte videregive oplysningerne om fundet af cluster 5.
Han gav oplysningen om fundet af cluster 5 videre til nogle enkelte kollegaer
i Kopenhagen Fur.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mødet kl.
15.30, hvor han ikke selv deltog, forklaret bl.a.
225
, at der tidligere mandag efter-
middag den 2. november 2020 havde været et møde mellem Kopenhagen Fur,
Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Kopenhagen Fur havde et ønske
om en dialog med Statens Serum Institut om bevæggrunden for 7,8 km-zo-
nerne. Kopenhagen Fur ønskede, at zonerne skulle gøres mindre, ligesom der
var et ønske om at frede avlsdyrene på de ikke smittede besætninger; alt med
det formål, at nedslagningerne ikke fik så fatale konsekvenser for erhvervet.
Efter mødet ringede Hanne Larsen og fortalte, at Kåre Mølbak på mødet havde
oplyst branchen om fundet af en ny mutation, ligesom Kåre Mølbak havde
tilkendegivet, at branchen som følge heraf måtte indstille sig på, at der ikke
kunne blive tale om lempelser, men at branchen nærmere måtte indstille sig
på, at der nok kun kunne bevares avlsdyr i 2021.
9.3.4.
Mødet mellem miljø- og fødevareministeren og Kopenhagen
Fur kl. 19.00
På mødet deltog miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hans særlige
rådgiver, Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef
Tejs Binderup, teamleder Katja Goodhew, fuldmægtig Anders Kroman Liin,
kontorchef Paolo Drostby og ministersekretær Lykke Feld, alle fra Miljø- og
Fødevareministeriet, direktør Nikolaj Veje, veterinærdirektør Hanne Larsen,
enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, alle fra Fødevarestyrelsen,
samt bestyrelsesformand Tage Pedersen, Jesper Lauge og direktør Sanders
Jacobsen, alle fra Kopenhagen Fur. Mødet blev afholdt virtuelt på Skype.
225 Forklaringsdokumentet side 670
1265
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mødet var kommet i stand efter ønske fra minkerhvervet, og skulle bl.a. have
handlet om muligheden for pelsning i zonerne og for at bevare avlsdyr, men
fundet af cluster 5, som blev meldt ud på mødet tidligere samme dag, blev
også drøftet. Der var på mødet enighed om, at tempoet for aflivninger i zone
1 og 2 skulle op.
Under eller efter mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00 orienterede miljø- og
fødevareministerens særlige rådgiver, Søren Andersen, kl. 19.33, stabschef
Martin Justesen, Statsministeriet, om de nye fund, jf. nærmere herom afsnit
9.3.4.3.
9.3.4.1.
Cover og taleberedskab til miljø- og fødevareministeren til
mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00
Til brug for mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020 kl. 19.00 var
der udarbejdet internt cover og taleberedskab til miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen. Det fremgår heraf bl.a., at ministeren på baggrund af en indstil-
ling af Fødevarestyrelsen havde godkendt, at pelsning kunne tillades i zonerne
under visse forudsætninger, og at avlsdyr i zonerne ikke kunne imødekommes.
Det hedder bl.a. i coveret:
”…
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt taleberedskab (bilag 1) til brug
for møde med Kopenhagen Fur mandag den 2. november kl. 19.00-
20.00.
Sagen kort inkl. politisk landskab
Som fremgår af tidligere forelagte sag
”2020-21215 Forelæggelse - Mu-
lighed for pelsning af zonebesætninger”,
godkendt den 2. november
2020, har ministeren på baggrund af en indstilling fra Fødevarestyrel-
sen her godkendt, at:
(1) pelsning kan tillades i zonebesætninger under en række oplistede
forudsætninger (jf. bilag 2), og at SSI ikke har betænkninger herved,
men
1266
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
(2) erhvervets ønske om, at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.
Fødevarestyrelsen har videreformidlet dette til erhvervet på et møde her
til eftermiddag, hvor Statens Serum Institut ligeledes har tilkendegivet,
at de anser det for værende nødvendigt, at biomassen i 2021 begrænses,
herunder ved at undlade at indsætte nye dyr i de aflivede besætninger.
…”.
Af taleberedskabet til ministeren til brug for mødet fremgår bl.a.:
”…
Taleberedskab nr. 1
Pelsning af zonebesætning og bevarelse af avlsdyr
Problemstilling:
I forbindelse med den forestående pelsningssæson er mine oplysninger
fra Fødevarestyrelsen, at:
Pelsning
∙ I forhold til pelsning, kan mink fra besætninger beliggende uden for
zonerne pelses som normalt.
∙ Inden for zonerne, vil pelsning nu blive tilladt, men med en række
krav og forudsætninger, som jeg kan forestå, at Fødevarestyrelsen
har præsenteret for jer på et tidligere møde i dag.
∙ Her er det dog vigtigt for mig at pointere, at det er afgørende for
denne tilladelse, at det tempo hvormed minkene aflives, ikke må
sænkes – og at vi vil genoverveje denne tilladelse, hvis det skulle vise
sig, at der opleves forsinkelser med pelsning som argumentation.
∙ Ligeledes er det afgørende, at pelsning ikke må medføre større smit-
terisiko hverken for dem, der er involveret i processen, eller for det
omgivende samfund – og tilladelsen til pelsning vil derfor ligeledes
blive genovervejet, hvis det skulle blive konstateret, at de opstillede
forudsætninger ikke overholdes.
1267
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Avlsdyr
∙ I forhold til aflivning af avlsdyr, kan der derimod ikke gives tilladelse
til, at disse ikke aflives fordi, at avlsdyrene vil udgøre en potentiel
smittefare, og hensynet til folkesundheden kommer først.
Fritestning
∙ Slutteligt er det min forståelse, at 3 ud af 7 avlere, som er blevet
tilbudt mulighed for fritestning frem for at igangsætte aflivning,
tilsyneladende foretrækker kompensation frem for fritestning, og
det vil jeg gerne høre jeres kommentarer på.
Taleberedskab nr. 2
Størrelse af aflivningsoperationen
Problemstilling:
∙ Der er i uge 45 ca. 780 personer involveret i den praktiske operation
med aflivning af mink mm.
∙ De involverede kommer fra Fødevarestyrelsen, Fiskeristyrelsen,
Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Praktiserende
dyrlæger og Færdselsstyrelsen.
∙ Derudover er der ca. 70 personer i den Centrale Krisestab i Fødeva-
restyrelsen, Glostrup, samt yderligere involverede fra diverse støt-
tefunktioner.
∙ Beredskabsstyrelsens fungerende direktør Flemming Klokager ud-
taler, at:
”Beredskabsstyrelsen løser i forbindelse med COVID-19 opgaver på
call-centre, testcentre og minkfarme, og vi er klar over, at opgaverne kræver
en stor indsats på alle planer i styrelsen. De samlede COVID-19-indsatser
har nu varet over et halvt år og udgør Beredskabsstyrelsens hidtil største
operative opgave.”
1268
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Taleberedskab nr. 3
Proces for aflivning af zonebesætninger
Problemstilling:
∙ Det aftales altid mellem den enkelte besætningsejer og Fødevaresty-
relsen, hvornår og hvor længe aflivningen foregår. Den aftale kan
også gælde for weekenden.
∙ Det er som udgangspunkt besætningsejeren, der vurderer, hvor læn-
ge aflivningen pågår, og Fødevarestyrelsen stiller i langt de fleste
tilfælde op, når der er behov for det.
∙ Påstanden om, at myndighederne først kommer sent på dagen og
kører tidligt hjem, passer derfor ikke med virkeligheden.
∙ Der er dog mange opgaver, der skal løses i forbindelse med en af-
livning – herunder, at der skal være mandskab og containere til
rådighed.
∙ Jeg har stor respekt for den indsats, som bliver ydet derude lige nu.
Der bliver arbejdet rigtig mange timer i træk. Og mange medarbej-
dere stiller op til en opgave, som er helt ny for dem, men alligevel
løser de den flot.
∙ Det kan ikke udelukkes, at enkelte besætningsejere har måtte vente
på, at kunne påbegynde aflivning, men i så fald har det været ganske
få.
∙ Hvis I har konkrete eksempler på, at myndighederne har afkortet
aflivningsperioden, vil jeg meget gerne høre om det.
Taleberedskab nr. 4
Kapacitet til håndtering af aflivede dyr
Problemstilling:
∙ Den igangværende operationen resulterer for nuværende i 300 tons
døde, smittede dyr om dagen. Fødevarestyrelsen arbejder på at øge
kapaciteten til 500 tons om dagen i løbet af den kommende uge.
1269
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Der er her tale om virkelig mange dyr og en opgave, som ligger uden
for det normale erfaringsområde. Dette giver kapacitetsproblemer
hos DAKA, der pt. kan håndtere 200 tons døde dyr om dagen.
∙ Fødevarestyrelsen prioriterer forsat, at operationen med aflivningen
fortsætter med maksimal hastighed, uanset kapacitetsproblemerne
hos DAKA.
∙ Det skyldes, at det er de smittede, levende dyr, der udgør den største
risiko for folkesundheden, og det er derfor afgørende, at opretholde
tempoet i aflivningerne.
∙ Det har i løbet af weekenden været nødvendigt, at placere smittede,
aflivede mink på jorden, men alle disse dyr er nu afhentet eller pla-
ceret i containere, så fx rovfugle ikke kan komme til dem.
∙ Det kan desværre ikke udelukkes, at vi igen vil se døde mink ligge
på jorden, men Fødevarestyrelsen arbejder på højtryk på at finde
alternativer opbevaringsmuligheder til de dyr, som DAKA ikke kan
håndtere på nuværende tidspunkt.
…”
9.3.4.2.
Interne for- og eftermøder vedrørende mødet med Kopenha-
gen Fur kl. 19.00
Der blev i forbindelse med mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020
kl. 19.00 afholdt interne for- og eftermøder i Miljø- og Fødevareministeriet
med Fødevarestyrelsen. Ministersekretær Lykke Feld sendte ved mail af 2. no-
vember 2020 kl. 20.26 sine noter fra bl.a. for- og eftermødet, hvoraf fremgår:
”…
Internt formøde:
Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,
Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kroman
Liin, min. sek.
1270
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
- FVST meddeler, at der arbejdes på at løse kapaciteten til at følge med
i DAKA. Det indstilles fra DEP at der findes en midlertidig container-
løsning, hvor minkene er overdækket for fugle og. Lign.
Afrapportering fra mødet med SSI og minkbranchen
- SSI meddeler at den danske minkbestand er den største zoonotiske
reserve globalt
- Der er 5 betydende varianter af mutationer. Den ene har 4 varianter af
mutationer. Der er lavet test på disse variationer og ingen af de kendte
antistoffer kunne slå dem ihjel. Situationen er alvorlig og det er ikke
længere en teoretisk mulighed.
- SSI sagde definitivt nej til at beskytte avlsdyr i zonerne. Biomassen
skal reduceres mest muligt.
- For erhvervet er det afgørende at kunne bevare avlsdyrene.
- Det indstilles at der holdes et møde med erhvervet om 14 dage på at
kigge på evt. nye muligheder. Dog ikke sandsynligt
- Erhvervet er blevet bedt om, at kigge på en plan-A i form af en ny ge-
neration 2021 og en plan-B i form af en dvaleløsning med et reservoir
af avlsmink i lukkede haller. Dette afviste erhvervet. Plan B blev således
givet til erhvervet som et godt råd.
- SSI er bekymret for, at der udvikler sig en ny virus som følge af muta-
tioner i mink, så der er tale om to forskellige virus i stedet for en. Det
kan give to pandemier i stedet for den ene vi ser nu og det kan vi ikke
holde til.
- Erhvervet anerkender ikke, at smitten spredes i ringe, men mener at
det spredes vilkårligt.
- Erhvervet ønsker en lov om isolation af besætningsmedlemmer og
krav om test.
1271
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Erhvervet er gået i gang med at pelse uden for zonerne. Inden for
zonerne har Fur meddelt at de ikke kan leve op til vilkårene, herunder
3000 aflivede mink om dagen + opbevaring af mink på frost. Den sto-
re udfordring er risikoen for at få smitte ind i pelserierne. Derudover
ønsker Fur en løsning der kan komme alle tilgode, men det er vurderer
FVST ikke er muligt – der vil være forskellige forudsætninger blandt
besætningerne.
- Der er fælles forståelse på mødet her om, at det vigtigste hensyn er
at det skal gå hurtigt og der skal fuldt tempo på aflivning i zonerne.
Herunder avlsdyrene.
- Derudover skal der lægges pres på sundhedsmyndighederne, så de
kommunikere denne viden hurtigst muligt.
- Sagen kommer på skriftlig Ø i denne uge og kommunikationen fra
SSI skal på denne
- Ministeren gør det helt tydeligt, at der skal følges op MED DER SAM-
ME på de myter der opstår i lokalt- og regionalpressen kommunikativt.
DEP kan allokere ressourcer til FVST om muligt.
- Det aftales at der på mødet med Fur kan gives mulighed en
hotline,
hvis
de oplever at myndighederne ikke møder op og forsinker aflivningen.
Intern opfølgning
Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,
Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kro-
man Liin, min. sek., Katja Brandt Andersen
Pelsning:
- Der arbejdes ikke videre med pelsning i zonerne. Overhovedet. DC har
aftalt det med Tage Pedersen, som kommunikerer dette til sin bestyrelse.
- Ministeren understreger den absolutte nødvendighed af, at SSI kom-
munikerer det der er meldt ud på dagens møde med Fur. Det skal gerne
meldes ud i morgen formiddag – gerne gennem PM eller pressemøde
1272
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
- Det aftales om Hanne Larsen og DC kan deltage i minkbranchen.
- Hanne Larsen betoner vigtigheden af, at vi ikke stigmatiserer mink-
branchen.
Diverse problemer:
- MST skal skaffe en liste over forbrændingsanlæg i Jylland og ansvarli-
ge borgmestre, så der kan laves aftaler om afbrænding af ikke smittede
mink. Tejs beder Hindkær om at skaffe kapacitet i morgen – hvis ikke
det kan køre administrativt, skal der ringes politisk.
- Der skal bruges almindelige containere, som kan fores. Dette mobili-
sere FVST.
- Der mangler folk til aflivning af mink både på smittede og ikke-smit-
tede bedrifter. FVST har generelt store problemer med at få fremdrift
i de øvrige myndigheder. DC ringer til Johan ang. folk til de smittede
besætninger.
- Tejs bestiller et ordførernotat hos SUM, som kan sendes til vores ord-
førere inden SSI melder noget ud.
…”
Ministersekretær Lykke Feld tog endvidere noter fra selve mødet kl. 19.00
med Kopenhagen Fur, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Mødet med Kopenhagen Fur
Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,
Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kro-
man Liin, min. sek., Tage Pedersen, Jesper Lauge og Sanders Jacobsen
Opsamling på mødet med SSI
- Ministeren sætter rammen og understreger sagens alvor på baggrund
af mødet med SSI i dag.
1273
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Folkesundheden er det altafgørende, men vi vil fortsat gerne forsøge at
sikre en fremtidig minkbranche i det omfang det er muligt
- Tage Pedersen tager Kåre Mølbaks udtalelser ad notum
Løsning på aflivning i zonerne
- Tage Pedersen: ønsker fortsat at der pelses i zonen. Der skal findes en
praktisk mulig løsning, som alle kan acceptere. Nedfrysningen virker
ikke som en mulighed, da der ikke bille kunne skaffes fryserkapacitet,
strøm etc.
- Ministeren understreger at tidsfaktoren er helt afgørende.
- DC: presset er enormt politisk. Stor bekymring, at kapaciteten er gået
ned over weekenden. Der skal simpelthen fuldt tempo på pelsningen,
så vi kan få biomassen ned hurtigst muligt.
- Tage Pedersen: Vi må prioritere, at få de syge dyr ned først og finde
en løsning på de raske dyr i zonerne. Det er meget problematisk, at der
har ligget døde dyr på jorden. Det havde ikke gået i privat regi.
- DC: Indstiller at vi slår alle mink ned hurtigst muligt i zonerne uden
pelsning.
- Tage Pedersen: Der er 3-4 uger arbejdstid på pelsning uden for zoner-
ne. Tage Pedersen siger, at der er en opstand på vej fra avlerne, som
forventes at nægte at slå ned i zonerne, hvis der ikke findes en løsning,
som imødekommer avlerne.
- DC: kan lave en løsning, hvor hastighed er helt afgørende, således at
de farmere der kan skaffe frysecontainer eller har eget pelseri kan pelse,
mens resten må aflive.
- Tage Pedersen: Det må være den løsning vi ser ind i – evt. hvor farmer-
ne kan gå sammen om at aflive og pelse hurtigt. Der vil desuden være
behov for, at ministeriet stiller på er mødet med avlerne.
1274
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
- Både Kopenhagen Fur og FVST kigger ind en løsning i aften jf drøf-
telsen på mødet i dag.
Drøftelse af 2021
- Kopenhagen Fur har endnu ikke haft mulighed for at tænke ind i en
plan B
- Det aftales, at så snart der er fundet en løsning på aflivning i zonerne
arbejdes der med at finde en strategi for 2021.
- Drøftelse af udfordringen med at have en stor nok pulje af avlsdyr og
hvordan de skal spredes i branchen.
Kapacitetsproblemet med DAKA
- Ministeriet bekræfter at vi arbejder på at løse kapacitetsproblemerne
på DAKA – allerede her til aften
Myndighedernes tilstedeværelse
- Der er fælles forståelse for, at avlerne beslutter, hvornår der skal aflives.
- Fur opfordres til at tage fat i ministeriet, hvis der er problemer med
at få myndighederne til at møde op.
- Fur problematiserer, at der ikke er nok folk til at slå de syge besæt-
ninger ned
Kommunikation
- Der meldes ikke noget før der er fundet fælles forståelse i morgen
- Der holdes et møde på embedsmandsniveau herom i morgen, hvor de
løsninger, der måtte komme i aften drøftes.
…”
1275
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0106.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet kl. 19.00 forklaret
bl.a.
226
, at han deltog i mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020.
Han husker ikke det konkrete møde, medmindre det er mødet, hvor Tage Pe-
dersen fortalte dem, at de havde fået oplyst, at Kåre Mølbak havde meldt ud
på et møde tidligere på dagen, at der var mutationsfund. Det var nyt for ham,
at der var kommet en sådan udmelding. Han blev meget overrasket over at
få udmeldingen på mødet og over, at de fik meldingen fra Kopenhagen Fur
og ikke fra sundhedsmyndighederne. Det blev nævnt, at Kåre Mølbak havde
sagt, at smitte blandt mink kunne blive et nyt Wuhan, og det gjorde stort
indtryk på ham. Af embedsmænd deltog på mødet nok Henrik Studsgaard og
Tejs Binderup og muligvis Paolo Drostby samt hans særlige rådgiver. Mødet
kom ikke til at handle om Kåre Mølbaks udmelding, da de allerede havde en
dagsorden med emner, som avlerne selv havde ønsket at drøfte. Kopenhagen
Fur havde bedt om mødet for bedre at kunne orientere avlerne og for at give
deres syn på, hvordan håndteringen af coronasmitten blandt mink skulle
foregå. Forevist ”Taleberedskaber til brug for møde med Kopenhagen Fur den
2. november 2020 kl. 18.00-19.00”:
”…
Pelsning
∙ I forhold til pelsning, kan mink fra besætninger beliggende uden for
zonerne pelses som normalt.
∙ Inden for zonerne, vil pelsning nu blive tilladt, men med en række
krav og forudsætninger, som jeg kan forestå, at Fødevarestyrelsen
har præsenteret for jer på et tidligere møde i dag.
…”
har han forklaret, at han gik ud fra, at pelsningen af mink i zonerne var afkla-
ret med sundheds- og veterinærmyndighederne. De var på vej hen mod den
sæson, hvor man normalt pelser dyrene. De drøftede derfor, om man kunne
pelse på sædvanlig vis og sælge skindene. Han husker ikke, at der som resultat
af mødet var en ændring af hans ministeriums holdning. Det kan godt passe,
at en af hans medarbejdere havde talt med Tage Pedersen om Kåre Mølbaks
udtalelse, og at denne information blev givet videre til ham forud for mødet.
226 Forklaringsdokumentet side 390ff
1276
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0107.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Det var nok enten Henrik Studsgaard eller Tejs Binderup, som fortalte ham
det. Det var mærkeligt, at han fik informationen fra Statens Serum Institut via
en interesseorganisation og ikke direkte. Han hørte fra embedsværket, at der
politisk var en bekymring for, hvor hurtigt coronasmitten bredte sig mellem
farmene. Hele forløbet igennem har han fulgt indstillingerne fra sundheds-
myndighederne, samtidig med at avlerne ikke blev pålagt at slå avlsdyrene
ned. På dette tidspunkt var det stadig en mulighed for ham og Miljø- og Føde-
vareministeriet, at avlsdyrene kunne bibeholdes. Udgangspunktet var således
ikke, at alle mink, herunder avlsdyr, skulle slås ned.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
mødet kl. 19 forklaret bl.a.
227
, at der mandag den 2. november 2020 kl. 18.00
var aftalt et møde mellem fødevareministeren og Tage Pedersen fra Kopenha-
gen Fur om håndtering af smittesituationen indenfor zone 1 og 2. Forud for
mødet kl. 18.00 var der et formøde med Fødevarestyrelsen, hvorunder Hanne
Larsen oplyste, at der tidligere på dagen havde været et møde i Fødevarestyrel-
sens regi med deltagelse af Kopenhagen Fur og Kåre Mølbak. Hanne Larsen
fortalte, at Kåre Mølbak under dette møde oplyste, at man i Nordjylland havde
fundet en minkmutation, som havde nedsat reaktion overfor antistoffer. Med
andre ord ville smitte med mutanten kunne resultere i, at man ikke kunne
gøre brug af de vacciner, som var under udvikling. Det var første gang, at man
i Miljø- og Fødevareministeriet hørte om sådant noget. Det var en rimelig
rystende oplysning. Under mødet med Kopenhagen Fur kl. 18.00 fik han en
opringning fra Barbara Bertelsen, som havde talt med Per Okkels om fundet af
minkmutationen. Han, Per Okkels og Barbara Bertelsen delte opfattelsen af, at
det var bekymrende og farligt. De var nødt til at se på, hvad det konkret betød
i forhold til risikovurderingen og udviklingen af vacciner, men også se på, om
det havde betydning for håndteringen af mink. Derfor var det nødvendigt at
sætte et møde op mandag aften den 2. november 2020.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
bl.a.
228
, at det efterfølgende møde mandag den 2. november 2020 mellem
Kopenhagen Fur og fødevareministeren, hvor han (Tejs Binderup), Henrik
Studsgaard og Hanne Larsen deltog, i meget stort omfang kom til at handle
om de nye oplysninger om fund af ny mutation. Det var evident for alle, at
227 Forklaringsdokumentet side 350f
228 Forklaringsdokumentet side 521 og 1635
1277
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0108.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
der var behov for at øge hastigheden med aflivningerne. Alle, også avlerne,
var enige om, at tempoet skulle op i zone 1 og 2. Det var der også en tilken-
degivelse om fra Kopenhagen Furs side. Han har supplerende forklaret, at
der var et møde med branchen den 2. november 2020, der kom til at handle
om den nye mutation. Mødet skulle oprindeligt have handlet om erhvervets
ønske om at bevare avlsdyr i zone 1 og zone 2. Under mødet stod det klart,
at det nok ikke var den vej, det gik. Han minder om, at Kåre Mølbak under
et møde forinden med Kopenhagen Fur havde oplyst minkavlerne om, at der
kun ville være avlsdyr fra zone 3 besætninger i 2021.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om mødet kl. 19.00 forklaret
bl.a.
229
, at der blev afholdt et møde den 2. november 2020 med ministeren
og Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbaks teori om mutation blev nævnt. De
nåede inden mødet at orientere ministeren om mutationen. Mødet var tidligt
på aftenen, så vil han tro, at bestillingen af notatet var kommet tidligere på
dagen den 2. november 2020. De fik ikke at vide, hvad notatet skulle bruges til.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet kl. 19.00
forklaret bl.a.
230
, at Mogens Jensen ikke deltog i det første møde den 2. novem-
ber 2020 med Kopenhagen Fur. Han deltog i det efterfølgende møde med dem.
Hun deltog også selv i det andet møde. På et formøde hertil orienterede hun
Mogens Jensen og Henrik Studsgaard om, at nu var der altså kommet nogle
helt nye resultater fra Statens Serum Institut, og at de nok kom til at tale om
de resultater på mødet, idet branchen – ligesom dem selv og alle andre – var
temmelig overrasket over dem. Branchen mente nok, at det var en besværlig
besked at få og en besværlig besked at komme tilbage fra. Mødet senere sam-
me aften den 2. november 2020, hvor Mogens Jensen mødtes med erhvervet
blev afholdt på Skype. Der havde som sagt været formøde med Mogens Jen-
sen, hvor han blev orienteret om de nye oplysninger, som Kåre Mølbak var
fremkommet med. Hun tror, at Mogens Jensen var overrasket over at blive
bibragt oplysningerne på den måde. Det var overladt til Fødevarestyrelsen
at overbringe ham og departementet oplysningerne, fordi det gik så stærkt
på det tidspunkt. Hun ville sikre, at ministeren og departementet var ligeså
velinformerede på området, som erhvervet var. Der var en generel opfattelse
på mødet af, at informationen fra Kåre Mølbak var meget alvorlig. Hun havde
229 Forklaringsdokumentet side 494
230 Forklaringsdokumentet side 521ff og 1543
1278
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0109.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
ikke haft tid til at gøre sig de store overvejelser om den fremtidige minkavl,
da hun også havde deltaget i mødet med erhvervet forud for formødet med
ministeren. Informationerne, som hun gav ministeren under formødet, blev
også bagtæppet til, at erhvervet under mødet med ministeren fik besked om,
at ministeren ikke ville træffe beslutning om, at der kunne pelses i zone 2. Der
skulle fuld tempo på aflivningerne i zone 1 og zone 2, og der var ikke noget,
der skulle forsinke processen. Henrik Studsgaard deltog som sagt i formø-
det og også Tejs Binderup, ligesom Nikolaj Veje og Camilla Brasch Andersen
deltog. Hun erindrer ikke, om der også var andre, der deltog. Det var hendes
indtryk, at det også var første gang, Henrik Studsgaard og Tejs Binderup hørte
om Kåre Mølbaks nye oplysninger. De blev ligeså overraskede, som de blev i
Fødevarestyrelsen. De syntes også, at det var et skræmmende billede, der blev
givet udtryk for, når man sagde, at der var risiko for to parallelle pandemier
på samme tid. På formødet dannede hun sig imidlertid ikke indtryk af, hvilke
konsekvenser de nye oplysninger kunne få for minkavlen. Cluster 5 var kun
udbredt i de nordjyske kommuner, og fokus var derfor meget på Nordjylland.
Men hendes forståelse på formødet var også, at nu måtte de tage mødet og
få kommunikeret til erhvervet, at der altså ikke kunne bevares avlsdyr inden
for zonerne. Som hun husker det, tilkendegav ministeren på mødet over for
erhvervet, at man ikke kunne tillade pelsning inden for zonerne. Det skyldtes,
at man var bekymret for hastigheden af aflivningerne, nu også givet de nye
informationer, der var kommet. Der blev ikke givet anden information til
erhvervet under mødet end den, der var givet tidligere på mødet tidligere på
dagen, hvor Kåre Mølbak deltog. Der blev selvfølgelig talt meget om denne
nye information på mødet, da erhvervet også var rystet over den. Avlerne
havde således også en bevidsthed om, at det var en øget fare for dem selv og
deres familier. Så bevidstheden om øget fare spillede i det hele taget en ret
stor rolle på mødet.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mødet kl.
19.00 forklaret bl.a.
231
, at han var med til ét møde den dag med Kopenhagen
Fur. Sundhedsmyndighederne havde et møde med dem tidligere på dagen.
Her blev cluster 5 for første gang nævnt. På det møde, hvor han deltog den
dag, deltog Kåre Mølbak ikke. Han fik telefonisk refereret fra Hanne Larsen,
at Kåre Mølbak havde fortalt om cluster 5 på det møde. Det møde, som han
231 Forklaringsdokumentet side 174
1279
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0110.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
deltog i, fik et andet indhold end tilsigtet i lyset af, at cluster 5-nyheden var
kommet ud.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mø-
det kl. 19.00 forklaret bl.a.
232
, at ministeren ikke havde mandat til at sige til
minkbranchen, at de på baggrund af vurderingen fra Statens Serum Institut,
nu skulle foretage sig noget andet. De skulle i stedet berolige minkavlerne
med, at de ville arbejde for, at der også var et fremtidigt minkerhverv. Der
blev ikke talt om, at alle mink i Danmark skulle aflives. Da Kåre Mølbaks
udtalelse under mødet med branchen var så alvorlig, var mødet ikke længere
så optimistisk som forventet, men de drøftede ikke, hvad der derefter skulle
ske. Tilkendegivelsen fra departementschefen om, at der skulle slås ned uden
pelsning, handlede formentlig om, at den løsning, der ellers var lagt op til,
ikke længere var gangbar. Der blev ikke truffet nye beslutninger den aften.
Han tog kontakt til Sundhedsministeriet og Statsministeriet for at finde ud
af, hvad der var op og ned. Det var usædvanligt at få væsentlige oplysninger
ad den vej. Normalt ville man få sådanne oplysninger via et notat, som kom
op igennem systemet. Idet Kåre Mølbak havde brugt ordet ”Wuhan”, var han
bekymret for, at de ikke havde kontrol over, hvordan dette blev kommunikeret
videre. Hvis det kom ud i pressen, at Danmark kunne blive det nye Wuhan,
ville det få uoverskuelige konsekvenser for både eksport og folkesundhed.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 19.00 forkla-
ret bl.a.
233
, at de på dette møde om aftenen den 2. november 2020 mellem
Kopenhagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet fik en opfølgning på bran-
chens ønske om at bevare avlsdyr i zonerne. Dette ønske havde de fremsat på
mødet den 30. oktober 2020. På mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 fik
de besked om, at avlsdyrene i zone 1 og 2 ikke kunne bevares. Han husker
ikke, at Fødevarestyrelsen på mødet tidligere på dagen mellem Kopenhagen
Fur, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut havde nævnt, at avlsdyrene
i zonerne fortsat skulle aflives. Mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 med
Miljø- og Fødevareministeriet var relativt kort, og de fik meldingerne, som
fremgår af det foreviste punkt 1 og 2. På mødet med Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet drøftede de ikke fundet af cluster 5, men de nævnte muligvis, hvad
Kåre Mølbak havde sagt på mødet tidligere på dagen. Forevist Lykke Felds
232 Forklaringsdokumentet side 917ff
233 Forklaringsdokumentet side 1371ff
1280
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
mail af 2. november 2020 kl. 20.26 til Tejs Binderup, Søren Andersen, Paolo
Drostby, Katja Goodhew og Anders Kroman Liin, som tillige er sendt til bl.a.
Ask Lyno-Hansen, med emnet ”noter fra møde med Kopenhagen Fur, samt
interne for- og eftermøder” har han forklaret, at han er enig i, at plan A med-
førte, at minkavlerne kunne fortsætte minkavl i 2021, mens plan B medførte
en dvaleperiode, hvor avlsdyrene ikke måtte avle i 2021. Han husker ikke, at
Tage Pedersen på mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 tog Kåre Mølbaks
udtalelse fra det tidligere møde til efterretning. På mødet gav Henrik Studs-
gaard ikke udtryk for nogen bestemte synspunkter. Myndighederne var meget
fokuseret på at få tempoet for aflivningerne op. Han mener ikke, at de havde en
drøftelse af, at pelsningen skulle fremskyndes for at nedbringe biomassen. Det
handlede om at få inddæmmet smittespredningen mest muligt. Han husker
ikke, at Henrik Studsgaard argumenterede for, at alle mink i zonerne skulle
aflives uden pelsning. Det var på daværende tidspunkt ikke tilladt at pelse
mink i zone 1 og 2, idet disse mink skulle destrueres. Det blev på mødet den
2. november 2020 kl. 19.00 besluttet, at man skulle mødes igen efter to uger,
hvor der skulle fastlægges en ny strategi for minkavl i 2021. Dette orienterede
Kopenhagen Fur deres medlemmer om dagen efter, samtidig med at de gjorde
det klart, at minkavlerne fortsat ikke måtte pelse mink i zonerne. Han havde
en klar forventning om, at de kunne få nogen af deres tidligere fremsatte
forslag igennem. Han husker ikke, at der var et politisk pres. Han har svært
ved at vurdere, hvorvidt dagsordenen for mødet den 2. november 2020 kl.
19.00 var blevet ændret i lyset af Kåre Mølbaks udtalelser på mødet tidligere
på dagen. Mødet havde muligvis en anden intensitet. Han ved ikke, hvorvidt
Mogens Jensen forud for mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 var blevet
gjort bekendt med fundet af cluster 5. Han tror, at Miljø- og Fødevareministe-
riet forud for mødet kl. 19.00 var bekendt med Statens Serum Instituts fund
af cluster 5. Han husker ikke, hvorvidt han og Tage Pedersen på mødet den 2.
november 2020 kl. 19.00 oplyste Mogens Jensen om fundet af cluster 5. Mo-
gens Jensens gav på mødet udtryk for, at der skulle findes den mest lempelige
løsning, som bedst muligt sikrede branchens overlevelse. Forevist passage fra
gengivelsen af Mogens Jensens forklaring afgivet for kommissionen den 11.
november 2020 (forklaringsdokumentet s. 392):
1281
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0112.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
På dette tidspunkt var det stadig en mulighed for ham og Miljø- og
Fødevareministeriet, at avlsdyrene kunne bibeholdes. Udgangspunktet
var således ikke, at alle mink, herunder avlsdyr, skulle slås ned.
…”
har han forklaret, at han er enig i, at dette også blev tilkendegivet af Mogens
Jensen på mødet den 2. november 2020 kl. 19.00. På mødet drøftede de pri-
mært aflivningsstrategien, og hvordan aflivningstempoet kunne øges. Mogens
Jensen nævnte ikke, at minkspørgsmålet skulle behandles på et regeringsud-
valgsmøde senere på ugen.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 19.00
forklaret bl.a.
234
, at Kopenhagen Fur havde taget initiativ til mødet med Mo-
gens Jensen og Henrik Studsgaard, der blev afholdt senere samme dag. Det
var forsat de samme emner, som branchen ønskede at drøfte. De håbede, efter
deres møde med Kåre Mølbak, at de kunne få nogle af deres forslag sanktio-
neret i det ministerium, det hørte hjemme i. Det gik desværre ikke sådan. Han
fortalte Mogens Jensen om mødet med Kåre Mølbak, og om hvad Kåre Mølbak
havde sagt om plan B. Mogens Jensen virkede chokeret over dette og måske
over, at Mogens Jensen ikke kendte hertil forud for mødet. De gennemgik de
enkelte forslag herunder muligheden for fritestning og andre lempelser. Han
var sikker på, at hans plan kunne lade sig gøre, og han opfordrede til, at de
skulle mødes igen efter nogle uger. De drøftede pelsning af raske mink inden
for 7,8 km-zonerne, hvilket blev afvist af sandsynligvis Henrik Studsgaard.
Mogens Jensen gav dem ingen lempelser. Forevist mail af 2. november 2020
kl. 20.26 fra Lykke Feld til Søren Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby,
Katja Goodhew og Anders Kroman Liin, sendt cc til Ask Lyno-Hansen med
flere, med noter fra møde med Kopenhagen Fur samt interne for- og eftermø-
der, har han forklaret, at det er korrekt, at departementschefen indstillede, at
alle mink inden for zonerne blev slået ned. Der blev ikke aftalt et nyt møde,
men han er sikker på, at han opfordrede til, at de mødtes igen. Udfaldet af
mødet var, at der fortsat ikke måtte pelses inden for zonerne. Han blev nødt
til at acceptere dette. Han mener ikke, at han havde indgået en aftale med
ministeriet. De brugte lang tid på at drøfte pelsning inden for zonerne. Han
234 Forklaringsdokumentet side 1390ff
1282
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0113.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
kæmpede voldsomt for, at der måtte pelses inden for zonerne, da dette kunne
spare samfundet for milliarder af kroner. Der blev ikke fremlagt en faglig be-
grundelse for, at de ikke at måtte pelse inden for zonerne, men det handlede
om, hvorvidt myndighederne mente, at de kunne styre det. Der var på det
tidspunkt allerede aflivet raske mink inden for zonerne. Han foreslog, at de
trak en grænse nord for Limfjorden, hvor der var flest smittede farme, således
at minkene i de første nye zoner syd for Limfjorden blev aflivet først. Hans
forslag blev afvist. Det var ministeriet, der bestemte. Han tror afvisningen var
politisk begrundet, idet myndighederne var bange for, at der var forskellige
regler rundt om i landet, hvilket kunne give anledning til kritik. Han hørte
ikke noget om, at sagen skulle bringes op i ØU eller i andre udvalg. Mødet
varede fra kl. 19 til ca. 19.30.
Sms-korrespondance mellem Statsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet
Under eller efter mødet, der blev afholdt kl. 19, blev stabschef Martin Justesen,
Statsministeriet, den 2. november 2020 ved en sms fra særlig rådgiver Søren
Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet sendt kl. 19.33, orienteret om, at Kåre
Mølbak på et mødet den 2. november 2020 med Kopenhagen Fur kl. 15.30
havde fortalt, at minkvarianten af corona risikerede at udvikle sig til en ny
virus, og at man risikerede, at Danmark blev det nye Wuhan, hvis ikke man
fik mink slået ned hurtigt nok. Martin Justesen skrev tilbage lidt over midnat,
den 3. november 2020 kl. 00.39, at ”Vi er max på den. Ringer i morgen tidlig”:
”…
Søren Andersen, den 2. november 2020, kl. 19.33:
”Hey. Vi sidder lige nu i møde med minkbranchen. Planen var, at vi
skulle hjælpe avlerne med at redde de raske mink, der er inde i sikker-
hedszonen. Men nu har Mølbak sagt til minkavlerne her i eftermiddag,
at man har fundet ud af, at minkvarianten af corona, risikerer at udvikle
sig til en ny virus. Han har sagt, at vi risikerer, at Danmark bliver det
nye Wuhan, hvis ikke vi får slået mink ned hurtigt nok.
Det er ny viden for os. Og lidt vildt, at han bare slynger det ud til bran-
chen. Det er åbenbart viden, de SSI først har fået i dag.
9.3.4.3.
1283
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0114.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vi får at vide af minkavlerne, at når de får melding om, at vi næppe
kan redde de raske mink i zonerne, så vil avlerne stoppe med at aflive
i protest. Det er fandme noget lort.
Det ville være meget nyttigt, om Mølbak/SSI kan kommunikere det her
meget snart. Det kan også være et pressemøde.
Har også skrevet det her til Jønsson. Men tænker det er vigtig viden for
jer også. Det kommer også med i KU-sagen onsdag.
Kan vi evt lige tale i løbet af i aften eller i morgen tidlig?
Martin Justesen, den 3. november 2020, kl. 00.39:
Vi er max på den. Ringer i morgen tidlig
…”
Særlig rådgiver i Miljø- og Fødevareministeriet, Søren Andersen, har forevist
den omhandlede sms-korrespondance af 2.-3. november 2020 mellem ham og
Martin Justesen forklaret bl.a.
235
, at de havde et møde med Hanne Larsen fra
Fødevarestyrelsen som følge af hendes møde tidligere på dagen med mink-
branchen og Statens Serum Institut. Hanne Larsen fortalte, at Kåre Mølbak
havde oplyst om den nye coronavariant fundet i mink under mødet med
Kopenhagen Fur. Ministeriet havde ikke fået melding herom eller kendte til
minkvarianten, hvorfor han så det som sin pligt at sende besked herom til
Martin Justesen. Han skrev samme besked til Rasmus Jønsson, som var særlig
rådgiver for sundhedsminister Magnus Heunicke. Rasmus Jønsson ringede til
ham og oplyste, at de heller ikke havde hørt om dette før. Ministerens møde
med minkbranchen blev herefter udskudt. Han husker ikke, om Martin Juste-
sen ringede til ham næste morgen. Det var det ordinære KU-møde, der skulle
afholdes den 4. november 2020, som han henviste til i sin sms. Han husker
ikke, om han på det tidspunkt var orienteret om, at KU-mødet var blev rykket
til den 3. november 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om sms-korrespondancen
med Søren Andersen forklaret
236
, at disse sms-beskeder var første gang, at han
235 Forklaringsdokumentet side 917
236 Forklaringsdokumentet side 1323f
1284
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
blev bekendt med Kåre Mølbaks udtalelser om, at der var fundet mutationer
af coronavirus i mink. Han mener, at han videresendte sms-beskederne til Bar-
bara Bertelsen, men han kan også have ringet til hende. De vidste, at der var
en teoretisk risiko for mutationer af coronavirus, og i første omgang forholdt
de sig tvivlende til, hvorvidt oplysningerne var rigtige. De forsøgte hurtigst
muligt at få afdækket, hvorvidt det var rigtigt. Dette var årsagen til, han først
svarede Søren Andersen omkring midnat. Han og Barbara Bertelsen tænkte,
at der måtte være tale om en misforståelse. De havde svært ved at tro på, at
en så central og banebrydende oplysning var blevet meldt ud på et stormøde
med minkbranchen. Han husker ikke, at han den 2. november 2020 om afte-
nen talte med nogen i Sundhedsministeriet. Han har aldrig talt med nogen i
Statens Serum Institut. Han husker ikke, hvorvidt han fik besked om, at der
samme aften havde været et møde mellem en gruppe af departementschefer.
Han og Barbara Bertelsen talte meget i telefon sammen den 2. november 2020
om aftenen. Barbara Bertelsen ringede senere på aftenen til ham og sagde,
at det var fundet en mutation af coronavirus i mink. Meningen med hans
sms-besked til Søren Andersen var at tydeliggøre, at de i Statsministeriet tog
oplysningen meget alvorligt. Han ville følge op på Søren Andersens sms’er
dagen efter, men han husker ikke, hvorvidt han havde en samtale med Søren
Andersen den 3. november 2020. Han husker ikke, om han talte med andre
om aftenen den 2. november 2020. Han har muligvis talt med andre af de
særlige rådgivere. Han mener ikke, at han talte med Pelle Pape.
9.3.5.
Departementschefmødet kl. 21.30
I anledning af Statens Serum Instituts nye oplysninger indkaldte departe-
mentschef Johan Legarth, Justitsministeriet, efter anmodning fra departe-
mentschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, den 2. november 2020 blandt
andre departementscheferne fra Finansministeriet, Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet til et møde om aftenen
kl. 21.30. Mødet, som først var planlagt til dagen efter, den 3. november 2020
kl. 9.30, blev fremrykket til den 2. november 2020 kl. 21.30 og blev afholdt
virtuelt.
Johan Legarth indkaldte til mødet ved følgende sms-korrespondance af 2.
november 2020 til blandt andre departementschef i Miljø- og Fødevaremini-
steriet, Henrik Studsgaard:
1285
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0116.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Johan Legarth, kl. 20.27:
Kære alle,
Har lovet Barbara, at vi fire sætter os sammen i morgen tidlig for at få
talt Mink situationen igennem og skruet yderligere op for indsatsen.
Jeg foreslår kl. 09.30 (og det bliver VTC), da min minister har symp-
tomer og afventer svar på test og jeg af den grund også holder mig
hjemme til vi kender svaret).
Jeg tager rigspolitichef med og i andre må tage de styrelsescheferne i
har brug for med også.
Kan det lade dig gøre for jer?
Johan
Johan Legarth kl. 21.09:
Jeg tror vi er nødt til i lyset af de seneste meldinger, at stikke hovederne
sammen allerede her til aften. – jeg får sendt et opkaldslink rundt om et
øjeblik og håber at i har mulighed for at springe på kl. 21.30. – inviterer
også Michael og Peter
…”
På mødet deltog blandt andre departementscheferne Johan Legarth, Justitsmi-
nisteriet, Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Stensgaard
Mørch, Finansministeriet, Michael Dithmer, Erhvervsministeriet og Per Ok-
kels, Sundhedsministeriet, ligesom rigspolitichef Thorkild Fogde deltog. Der-
udover deltog bl.a. veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og kontorchef
Camilla Brasch Andersen, begge Fødevarestyrelsen, afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen, Justitsministeriet, afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fø-
devareministeriet, samt afdelingscheferne Annemarie Lauritsen og Martin
Ulrik Jensen, begge Finansministeriet. Mødet blev afholdt virtuelt via Skype.
1286
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0117.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Der blev på mødet orienteret om Statens Serum Instituts udmelding, og en
række scenarier for minkerhvervet og Nordjylland blev drøftet. Det blev drøf-
tet, hvorledes tempoet på aflivninger af mink kunne komme op, og ideen om
tempobonus blev introduceret. Det blev bl.a. aftalt, at Sundhedsministeriet
skulle have lejlighed til at drøfte sagen med Statens Serum Institut.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
237
, at han ikke husker,
at han blev orienteret om departementschefmødet den 2. november 2020, men
han kan sagtens have fået en tilbagemelding fra dette møde. Særligt efter at
Statens Serum Institut kom med sin nye risikovurdering, begyndte det at gå
meget stærkt med et højt arbejdstempo.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
238
,
at hun ikke husker, om hun kontaktede Johan Legarth i løbet af dagen om
mandag den 2. november 2020, men hun ved, at hun talte med Johan Le-
garth mandag aften efter nyheden om mutationen. Hun talte dog først med
Per Okkels, som fortalte, at han havde været i kontakt med Kåre Mølbak og
Tyra Grove Krause, som havde oplyst, at bekymringen var reel. Sundheds-
ministeriet var nødt til at få en mere konkret vurdering, da der kun forelå
en foreløbig vurdering. Hun ringede herefter til Johan Legarth, idet Justits-
ministeriet havde den nyoprettede beredskabsafdeling, som havde kapacitet
mv. til at styre tværministerielle tiltag. Aftalen var, at Johan Legarth skulle
indkalde til et departementschefmøde med de involverede departementsche-
fer. Forevist sms-korrespondancen mandag den 2. november 2020 mellem
Johan Legarth, Henrik Studsgaard m.fl., således som den fremstår på Henrik
Studsgaards telefon, har hun forklaret, at hun havde talt med Johan Legarth
om, at det skulle afklares, hvad der var op og ned, hvad stod man med, mv.
Det var vigtigt at få afdækket alle faglige vinkler i forhold til kompleksitet.
Hele beredskabs-set-up’et under pandemien har været kendetegnet ved, at
der altid var et sundhedsmæssigt aspekt. Her var der tillige en beredskabs-
mæssig tilgang i forhold til NOST’en, som Justitsministeriet skulle håndtere.
Sundhedsministeriet ved Per Okkels og Statens Serum Institut skulle dække
de sundhedsfaglige aspekter. De øvrige deltagere skulle dække øvrige faglige
aspekter. Det viste sig hurtigt, at der også var et internationalt aspekt i forhold
til fødevareeksport mv. Hun husker ikke, om hun fik en tilbagemelding på
237 Forklaringsdokumentet side 392
238 Forklaringsdokumentet side 1114 og 1616f
1287
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
departementschefmødet mandag den 2. november 2020. Hun havde været til
massør sent mandag eftermiddag den 2. november 2020. Da hun kom hjem
fik hun meldingen fra Per Okkels om Statens Serum Instituts vurdering. Næ-
sten samtidig kom der en melding om et terrorangreb i Wien. Hun ringede til
statsministeren og orienterede om meldingen fra Statens Serum Institut, men
statsministeren skulle samtidig orienteres om terrorangrebet. Hun brugte en
stor del af aftenen på terror. Det var først op ad dagen tirsdag den 3. novem-
ber 2020, hvor ordlyden af Statens Serum Instituts risikovurdering forelå,
at man gik detaljeret til værks. Hun har supplerende forklaret, at hun ikke
husker, hvorvidt hun drøftede med Johan Legarth, hvem der skulle deltage
på departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen. Det lå ligefor,
hvem der skulle deltage i dette møde herunder departementscheferne fra
Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Årsagen til at departe-
mentschefen fra Finansministeriet deltog i mødet gav også sig selv, idet man
opererede med meget store udgifter. Hun mener, at de rigtige personer deltog
i departementschefmødet den 2. november 2020. Hun husker ikke, hvorvidt
hun og Johan Legarth talte om, hvilke departementschefer, der skulle deltage
i mødet. Hun bad Johan Legarth om at koordinere mødet, og han fik også til
opgave at indkalde til mødet. Hun snakkede både med Henrik Studsgaard og
Johan Legarth, men hun bad Johan Legarth om at koordinere mødet som led
i Justitsministeriets koordinationsrolle under coronakrisen. Forevist passage
fra gengivelsen af sin forklaring for kommissionen den 18. november 2021
vedrørende departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45:
”…
Hun, Per Okkels, Johan Legarth og Peter Stensgaard Mørch var meget
opmærksom på den klare ordlyd i risikovurderingen. De var meget klar
på, hvilket ansvar de stod med i et worst case-scenario.
…”
har hun forklaret, at også Henrik Studsgaard den 2. november 2020 om afte-
nen var meget bekymret over Statens Serum Instituts risikovurdering. Inden
hun talte med Per Okkels om risikovurderingen, havde hun en samtale med
Henrik Studsgaard. Det var endvidere Miljø- og Fødevareministeriet, der rejste
flaget over for Statsministeriet. Hun husker, at Martin Justesen blev kontaktet
af Sørens Andersen om Kåre Mølbaks udtalelse på mødet med minkbranchen
den 2. november 2020, hvorefter hun ringede til Henrik Studsgaard, som
bekræftede oplysningen. Hun ringede derefter til Per Okkels, som oplyste,
1288
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0119.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
at han ikke kendte til disse oplysninger. Per Okkels vendte efterfølgende til-
bage, da han havde fået bekræftet oplysningen fra Statens Serum Institut.
Hun bad derefter Johan Legarth om at koordinere et møde med de relevante
departementschefer.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om departements-
chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
239
, at der blev afholdt et møde mellem
departementscheferne mandag aften den 2. november 2020. Tidligere på af-
tenen kom der første gang forlydender om, at Statens Serum Institut havde
konstateret fund af en mutation. Barbara Bertelsen ringede ham op først på
aftenen mandag den 2. november 2020 og spurgte, om han hørt om en mink-
mutation. Han tog herefter fat i Per Okkels, som var lidt søgende. Per Okkels
var ved at finde ud af, hvor man var på bekymringsskalaen. Han mener, at
Per Okkels vendte tilbage og sagde, at det var skidt. Mødet blev fremrykket
som følge af eskalationen på alvorlighedsstigen i løbet af aftenen. Der var
flere samtaler mellem ham, Barbara Bertelsen og Per Okkels i de timer. Det
var baggrunden for, at mødet blev fremrykket. Der var den 2. november 2020
fortsat et stort smittereservoir, men gamechangeren var mutationen, som nu
havde manifesteret sig. Risikoen for mutation, som var iboende, var nu reel.
Han kender ikke noget til en kontakt med Lægemiddelstyrelsen. Henrik Studs-
gaard, Peter Stensgaard Mørch, Michael Dithmer, Per Okkels og han deltog
i departementschefmødet mandag den 2. november 2020 om aftenen. Han
gætter på, at Henrik Studsgaard havde Tejs Binderup og Fødevarestyrelsen
med, men det er et gæt. Rigspolitichef Thorkild Fogde deltog også, og det
skyldtes, at Justitsministeriets ”indgang til mink” var den operative indsats
i zonerne, som blev forestået af Rigspolitiet. Kåre Mølbak deltog vist også.
Det var formentlig Per Okkels, som førte ordet, fordi indgangsvinklen var de
nye oplysninger fra sundhedsmyndighederne. Det var sundhedsmyndighe-
derne, som kridtede banen op. Sundhedsmyndighederne understregede, at
der både var et problem med reservoir og mutation. Der var bekymring for,
om mutationen kunne få betydning for de kommende vacciner. Det handlede
om at få stoppet og inddæmmet kilden. Det var på dette møde, at konturerne
for de kommende 24 timer blev lagt, både for så vidt angik mink og Nordjyl-
landspakken. Konklusionen var, at Sundhedsministeriet skulle gå hjem og få
kvalificeret risikovurderingen. Mødet foregik på det lidt mere generelle plan.
239 Forklaringsdokumentet side 598ff og 1576f
1289
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han er lidt usikker på de enkelte aktørers udmelding, men han tror, at Kåre
Mølbak havde ordet på mødet. Han har supplerende forklaret, at han mener,
at han sagde, at han ville tage rigspolitichefen med til mødet. Der lå heri, at
de andre mødedeltagere kunne gøre noget tilsvarende. Adspurgt om det var
op til den enkelte departementschef at vurdere, hvem de ønskede at invitere
med til mødet, har han forklaret, at det var det. Hans erindring var, at Kåre
Mølbak deltog i mødet, men det kan sagtens være forkert og være baseret på,
at der blev refereret til Kåre Mølbak under mødet. Der blev refereret til, at der
var foreløbige indikationer på en ny mutation, som kunne have betydning
for vaccineeffekten. Han mener, at det ligeledes blev oplyst, at Kåre Mølbak
havde gjort opmærksom på denne problemstilling under et møde med min-
kavlerne tidligere på dagen. Om aftenen [den 2. november 2020] handlede
det, om at man skulle have faktum på bordet og viden om, hvor de enkelte
myndigheder var i forhold til aktiviteterne. Han tror ikke, at det nærmere var
konkretiseret, hvad der skulle ske, og de enkelte mødedeltageres fokus var nok
forskelligt alt afhængig af deres ansvarsområder. Adspurgt om, hvad han men-
te med, at han havde lovet Barbara Bertelsen, at der skulle skrues yderligere
op for indsatsen [sms-korrespondance mellem ham og Henrik Studsgaard],
har han forklaret, at den omtalte samtale lå i tilknytning til et møde i CU
i slutningen af oktober. I hans optik handlede det i forhold til Rigspolitiet
om aflivningshastigheden, idet smitten spredte sig, og de skulle finde ud af,
hvordan de kunne finde en effektiv indsats og komme på forkant frem for at
være på bagkant. Han tror, at sundhedsmyndighedernes fund og Kåre Møl-
baks tilkendegivelser viste, hvorfor det hastede, og at det var nødvendigt at
komme foran. Problemstillingen, som sundhedsmyndighederne adresserede
i slutningen af oktober, handlede om, at den eksisterede aflivningshastighed
viste, at man ville komme et stykke ind i 2021, før problemerne var kommet
til livs. Adspurgt om hvem der ressortmæssigt var nøglepersoner i forhold til
intensivering af aflivningsindsatsen, har han forklaret, at aflivningsindsatsen
operativt blev håndteret i Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet. Det var derfor Mil-
jø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet, der var ressortmyndigheder.
Derudover var forsvaret også en central spiller, idet forsvaret ligeledes under-
støttede indsatsen. Adspurgt om han og Henrik Studsgaard under mødet den
2. november 2020 drøftede intensivering af aflivningsindsatsen, herunder om
han gjorde Henrik Studsgaard opmærksom på, at det var Henrik Studsgaards
ansvarsområde at intensivere aflivningsindsatsen, har han forklaret, at det var
ikke hans oplevelse, at nogen var i tvivl om dette, og at der var en opgave, der
skulle løses. Det var der ikke divergerende meninger om. Han kan ikke huske,
1290
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0121.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
om han gav Barbara Bertelsen en tilbagemelding fra mødet den 2. november
2020, men det ville være naturligt, hvis han havde gjort dette. Adspurgt om
han gav Thorkild Fogde et opdrag under eller efter mødet den 2. november
2020, har han forklaret, at fokus siden CU i slutningen af oktober var, at Rigs-
politiet skulle understøtte Fødevarestyrelsen med aflivningsindsatsen. Der lå
derfor ikke en ændring i opdraget, men et betydelig fokus på, at vigtigheden
var blevet større set i lyset af de nye oplysninger.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om departe-
mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
240
, at han deltog i departementschef-
mødet den 2. november 2020. Udover Miljø- og Fødevareministeriet, deltog
Kåre Mølbak, og Søren Brostrøm var også i mødet. Han havde problemer med
at blive tilkoblet det virtuelle møde, så han endte med at deltage telefonisk.
Han kunne derfor ikke se de andre mødedeltagere, så han er lidt i tvivl om,
hvem der ellers var til stede. Baggrunden for mødet var de nye oplysninger om
coronaprøver fra Nordjylland, som havde vist en minkvariant, der var resistent
over for antistoffer. En mutation blandt mink, der kunne overføres til menne-
sker, kunne være resistent over for en vaccine. Der blev ikke konkluderet noget
på mødet, men de aftalte, at de hurtigt skulle afdække problemet og være klar
til først at orientere regeringen og derefter Folketinget og offentligheden om
den nye minkvariant. Han var ikke på det tidspunkt klar over, at der var ved
at blive forberedt et KU-møde.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om departe-
mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
241
, at Johan Legarth indkaldte til
et uformelt møde, hvor han og Johan Legarth deltog sammen med Henrik
Studsgaard, Per Okkels og Thorkild Fogde. Barbara Bertelsen deltog ikke, men
muligvis deltog en anden person fra Statsministeriet. Mødet foregik virtuelt
og blev fremrykket og afholdt den 2. november 2020 om aftenen, hvor de
drøftede den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut. Stemningen på
mødet bar præg af, at situation med coronasmitten blandt mink var meget
alvorlig, og de drøftede mulige tiltag, der kunne tages for at håndtere situati-
onen. Der blev ikke besluttet noget.
240 Forklaringsdokumentet side 964
241 Forklaringsdokumentet side 295
1291
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0122.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
departementschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
242
, at når Johan skrev ”vi fire”
så var der tale om departementscheferne i Justitsministeriet, Sundhedsmini-
steriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Miljø-
og Fødevareministeriet. Seks departementschefer deltog således i mødet. I
mødet deltog også rigspolitichef Thorkild Fogde, veterinærdirektør Hanne
Larsen og afdelingschef Tejs Binderup. Mødet startede med en drøftelse af
det rent sundhedsmæssige. Per Okkels redegjorde herfor, herunder om brie-
fingen fra Statens Serum Institut, og den bekymring, som instituttet havde.
Det gik rigtigt stærkt med smitten på det tidspunkt, og de drøftede, hvordan
man kunne øge hastigheden af aflivningerne. De drøftede, hvordan man fik
konsolideret den risikovurdering, som forelå, så der var noget konkret at
forholde sig til. Miljø- og Fødevareministeriet foreslog en tempobonus for
at styrke hastigheden med aflivninger. Der var en eskalerende smitte blandt
minkbesætningerne. Der var nærmest ekspotentiel stigning. Man var nødt til
at få gjort noget med det samme. Adspurgt om Per Okkels kom til mødet med
en særlig viden – udover den viden som Henrik Studsgaard selv havde fra
Hanne Larsen – forklarede han, at det ikke var hans indtryk. De blev enige om,
at man skulle have konsolideret risikovurderingen. Foreholdt Hanne Larsens
forklaring om at Per Okkels skulle hjem og tage fat i sine folk dagen efter, har
han forklaret, at Sundhedsministeriet skulle have konsolideret oplysningerne
fra Statens Serum Institut. Da de forlod mødet mandag den 2. november 2020
om aftenen, var opgaven for Miljø- og Fødevareministeriet at få øget tempo-
et med aflivninger, herunder finde ud af, om tempobonus var en mulighed.
Den sag blev sanktioneret af finansministeren tirsdag den 3. november 2020
om formiddagen, hvorfra de fik besked om, at det var i orden. Per Okkels
opgave var at få konsolideret risikovurderingen. Per Okkels og han skulle i
fællesskab se på en orientering af Folketinget. De udarbejdede en notits til
brug for orientering af ordførerne. Det var de opgaver, som han stod op til
den tirsdag den 3. november 2020 om morgenen. På departementschefmødet
den 2. november 2020 om aftenen hørte han ikke noget om overvejelse af
initiativer fra beredskabet til aflivning af mink. Der pågik en forberedelse fra
departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen og frem til det
FKU den 3. november 2020 [departementschefmødet den 3. november 2020
kl. 14.45], men han hørte ikke noget fra beredskabet i det forløb. I Miljø- og
242 Forklaringsdokumentet side 351, 1554 og 1575
1292
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0123.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Fødevareministeriet forberedte man sig selvfølgelig på, hvad der skulle ske;
det, der var i fokus både mandag aften den 2. november 2020 og tirsdag den
3. november 2020 om eftermiddagen, var at få bragt aflivningstempoet op
i zone 1 og 2 samt at få fremmet pelsningen i zone 3. Det var tilgangen fra
Miljø- og Fødevareministeriets side til, hvad der skulle ske her og nu. Dertil
kom, at der var overvejelser om, hvad der skulle ske i 2021 og frem. Det var
med den tilgang, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede. Det var Tejs
Binderup, som fik den gode idé til at indføre en tempobonus med det formål
af øge tempoet med aflivningerne.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om departements-
chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
243
, at han den 2. november 2020 var han
til møde med borgmestrene fra Vestegnen, fordi det var ved at gå galt derude.
Da han kom hjem, blev han først på aftenen ringet op af Barbara Bertelsen.
Hun havde fået oplyst af en person, som var blevet ringet op af Landbrug &
Fødevarer, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen, Landbrug & Føde-
varer, Fødevarestyrelsen og vistnok også en fra ministeriet, havde underholdt
om den undersøgelse, som de havde lavet, hvor der var tegn på, at cluster 5,
som var fundet i Nordjylland, kunne udvise manglende immunitet overfor
vacciner. Kåre Mølbak havde kaldt det lille Wuhan. Han blev meget overrasket,
da han ikke havde hørt om dette, og han ringede til Kåre Mølbak og spurgte,
om det var rigtigt. Det var nøjagtigt det, de havde været bange for. Kåre Møl-
bak sagde, at det var Anders Fomsgaard, som havde lavet undersøgelsen. Han
ringede efterfølgende til Tyra Grove Krause. Han var meget forundret over, at
han skulle høre dette ad bagveje. De var i forvejen meget tæt på en konklusion
om, at man ikke kunne inddæmme smitten blandt minkfarme. Han bad om
noget på skrift og fik tilsendt noget på engelsk, som var meget svært at læse.
Han talte efterfølgende med Barbara Bertelsen nogle gange, som var meget
bekymret, og de aftalte, at der skulle afholdes et departementschefmøde, hvor
Henrik Studsgaard, Johan Legarth m.fl. skulle være med. Han talte selv meget
på dette møde. Deres tese på mødet var, at dette kunne de ikke styre, og at mink
udgjorde en stor risiko. Der var behov for en ny risikovurdering, som allerede
var blevet bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet og var i proces hos Statens
Serum Institut. Der blev ikke besluttet noget på departementschefmødet den
243 Forklaringsdokumentet side 734f og 736
1293
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0124.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2. november 2020 om aftenen. Det lå i kortene, at man skulle tales ved om
situationen dagen efter.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om departements-
chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
244
, at hun deltog i et møde med nogle de-
partementschefer. Henrik Studsgaard, Per Okkels, Johan Legarth og vist også
departementschefen fra Forsvarsministeriet deltog. Det var på Skype, og der
var ikke billeder på. Hun mener ikke, at Statsministeriets departementschef
deltog. Mødet kom i stand med meget kort varsel. Det var Miljø- og Fødevare-
ministeriets departement, som bad hende om at deltage i mødet. Hun husker
det ikke nærmere, men måske kom indkaldelsen fra en sekretær. Hun gættede
sig til, at det var de nye oplysninger, som man skulle tale om på mødet. Hun
var ikke bekendt med, at Justitsministeriets departementschef indkaldte til
mødet på foranledning af Statsministeriets departementschef. Det var helt
usædvanligt, at man som vicedirektør blev indkaldt til et sådant møde med så
kort varsel. Hun sad fysisk i styrelsen sammen med Camilla Brasch Andersen
og lyttede til mødet. Som hun husker det, deltog også rigspolitichefen i mø-
det. Der blev talt om de nye oplysninger og om, at det var i Nordjylland. Der
blev talt om, hvad der skulle sættes i gang, mest ud fra et humant synspunkt.
Fokus var på at få sikret befolkningen. Det blev drøftet, om der skulle ske
begrænsninger i, hvordan folk kunne bevæge sig rundt, og om der skulle yder-
ligere opsporing til. Hun kan ikke svare på, hvem af departementscheferne,
som tog mest initiativ på mødet. Hun kunne ikke se dem, og hun kender kun
Henrik Studsgaards og Per Okkels stemmer. Hun oplevede, at Per Okkels på
daværende tidspunkt ikke var helt briefet om de nye oplysninger. Han ville
derfor først forholde sig til dem efter at have talt nærmere med folk i hans eget
system. Hun husker ikke, at Henrik Studsgaard gav udtryk for noget særligt.
Det handlede mest om, hvad man skulle gøre i forhold til mennesker i Nord-
jylland. Spørgsmålet var, hvorledes de skulle undgå, at den cluster-mutation,
der nu var i mennesker, bredte sig. Hun husker ikke, at det blev nævnt, at en
konsekvens kunne være, at man skulle slå alle dyr ihjel. Fokus var som sagt
på Nordjylland og der, hvor clusteret var. Hendes eneste input på mødet var,
at hun ville opfordre til, at man i sin kommunikation slog tonen rigtigt an,
idet Fødevarestyrelsen havde medarbejdere, som dagligt skulle bevæge sig
i disse minkfarme. Avlerne var også nødt til at komme der, herunder for at
244 Forklaringsdokumentet side 523f
1294
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0125.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
fodre og aflive dyrene. Så det var vigtigt at overveje kommunikationen for
ikke at skabe større panik end højst nødvendigt.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
departementschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
245
, at hun deltog i et Skype-mø-
de senere på aftenen den 2. november 2020 med departementscheferne fra
Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og For-
svarsministeriet. Hun havde ikke deltaget i den type møde før. Hanne Larsen
deltog også via Skype. Hun husker ikke, hvordan mødet blev indledt. Mødet
handlede især om, hvordan smitteudviklingen i Nordjylland skulle håndteres,
og der blev talt om at isolere Nordjylland, hvilket hun blev overrasket over. De
afrapporterede fra mødet med Kopenhagen Fur og sagde derudover ikke noget
på mødet. Mødedeltagerne var interesserede i at vide, hvilke besætninger der
var fundet smitte i. Per Okkels angav, at det drejede sig om fem farme, hvor
der i september 2020 var fundet den særlige minkvariant. Der var en enkelt
farm, som var blevet gensmittet, men det var efter den 4. november, og hun
husker ikke, om det var én af de fem farme. Hun husker ikke, at man drøftede
tempoet på aflivninger. Hun konstaterede, at der var en hektisk stemning på
mødet. Man drøftede, hvordan man skulle håndtere smitten i Nordjylland.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om departe-
mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a., at der mandag den 2. november 2020
blev afholdt departementschefmøde, hvori der også deltog afdelingschefer.
Hun deltog i mødet sammen med Johan Legarth. Michael Dithmer, Henrik
Studsgaard, Peter Stensgaard Mørch og Per Okkels. Departementscheferne i
Finansministeriet og Sundhedsministeriet var der også. Hun vil tro, at de også
havde afdelingschefer med. Hun erindrer ikke, om Tejs Binderup var med i
mødet. Hanne Larsen fra Fødestyrelsen samt rigspolitichef Thorkild Fogde var
også til stede. Mødet startede med en orientering om, at Kåre Mølbak under et
møde samme dag med minkbranchen havde orienteret om en undersøgelse,
som var bekymrende i forhold til en minkmutation. Hun kendte ikke noget
til baggrunden for departementschefmødet, og hun ved ikke, om mødet hav-
de sammenhæng med mødet med minkbranchen. Hun ved, at Johan Legarth
havde sendt en sms om mødet. Det var et mareridtsscenarie, som blev drøftet.
Der blev talt om, hvordan mutationer kunne påvirke vacciner. Der blev videre
245 Forklaringsdokumentet side 1297f
1295
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0126.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
talt om, hvordan man hurtigere kom gennem aflivningerne. Der blev talt om
smitte i Nordjylland, og der blev talt om, at smitten i Nordjylland var drevet
af smitte i mink. Der blev også talt om tests. Hun noterede sig, at der var be-
hov for yderligere tests. Den oplysning tog hun med hjem. Hun erindrer ikke,
at der blev talt om aktivering af et ekstraordinært KU-møde, men der blev
talt om forskellige idéer, herunder tempobonus. Det var Finansministeriets
departementschef, som foreslog tempobonus som en mulig indsats. Forinden
mødet sluttede, havde Per Okkels betinget sig, at han gerne ville tale med
Statens Serum Institut om betydningen af den undersøgelse, som forelå. Det
var relativt sent, og Per Okkels skulle have den næste morgen til at følge op.
Man skulle derefter samle op.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om departe-
mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
246
, at meldingen om den nye mutati-
on også var kommet til Sundhedsministeriets kundskab. Under mødet med
Kopenhagen Fur kom der således en invitation til et departementschefmøde
samme dag, hvor også rigspolitichef Thorkild Fogde og veterinærdirektør
Hanne Larsen skulle deltage. Han deltog i departementschefmødet, som pri-
mært drejede sig om mink. Konklusionen på departementschefmødet var, at
situationen var meget bekymrende. Han aftalte med afdelingschef Martin
Ulrik Jensen fra Finansministeriet, at man skulle gå i gang med en ØU sag.
Departementschef Per Okkels skulle tale med sine fagfolk for at finde ud af,
hvad der var op og ned. Han antog, at det var Kåre Mølbak, som havde ringet
til Per Okkels. Forevist Kåre Mølbaks mail sendt mandag aften den 2. novem-
ber 2020 kl. 22.58, hvor Kåre Mølbak fremsendte: ”Resistance mutation in
DK minkvariant virus”, har han forklaret, at Per Okkels må have fået infor-
mationen noget før. Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament til
hurtigere aflivning i form af en tempobonus, hvilket der også var en drøftelse
af på departementschefmødet. Johan Legarth orienterede ham ikke om, at
Rigspolitiet var sat i gang med at udarbejde en delplan.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om departements-
chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.
247
, at hun også deltog i departementschef-
mødet den 2. november 2020 om aftenen. På mødet blev Statens Serum In-
stituts nye risikovurdering drøftet. Per Okkels uddybede, hvad billedet var.
246 Forklaringsdokumentet side 670 og 1632
247 Forklaringsdokumentet side 567
1296
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0127.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Det blev endvidere drøftet, hvad handlemulighederne kunne være. Finans-
ministeriet og Erhvervsministeriet fik til opgave at afdække hjælpepakkerne,
kompensationsmodeller og incitamentsordning. Der var ikke nogle endegyl-
dige beslutninger. Mogens Jensen havde et møde med minkbranchen dagen
efter. Der var både processnak og nogle ordførere, man skulle tænke på. Hun
havde senere samme aften en snak med Tejs Binderup om tempobonus. Givet
at alting hastede, tog hun informationen ind og bad Asbjørn Brink lave det til
et egentligt notat, som kunne blive clearet.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om departements-
chefmødet kl. 21.30 og forevist sin sms af 2. november 2020 kl. 21.39 til
Asbjørn Brink, Finansministeriet, hvori han skrev:
”Jeg er lige kaldt til møde i jm om mink (online). Der er vist mutationer,
tror de slår hele lortet ned… jeg vender tilbage”
forklaret bl.a.
248
, at han blev ringet op af Finansministeriet ledelsessekreta-
riat og fik at vide, at Peter Stensgaard Mørch gerne ville have ham med til
mødet. Indkaldelsen fra Justitsministeriet blev dernæst videresendt til ham.
Mødet foregik virtuelt, og han deltog hjemmefra. Han husker, at Per Okkels,
Peter Stensgaard Mørch, Henrik Studsgaard og Johan Legarth deltog. De var
formentlig alle med virtuelt. Han tror ikke, at der deltog repræsentanter fra
Statsministeriet i mødet, men han ved det ikke. Han mener ikke, at han var
bekendt med, at det var Statsministeriets departementschef, som havde bedt
Johan Legarth om at sætte mødet op. Miljø- og Fødevareministeriet orientere-
de om, at Kåre Mølbak på et møde med Kopenhagen Fur havde fortalt om et
nyt studie om mutationer i mink, som kunne true vaccinerne. På mødet med
departementscheferne blev det konkluderet, at Sundhedsministeriet skulle
undersøge, hvad der var op og ned i den nye viden, som Statens Serum Institut
havde, og at de skulle lave et papir på det, som førte til den nye risikovurde-
ring næste dag, og det blev besluttet, at der skulle laves nogle sager. Han stod
efterfølgende for, sammen med Erhvervsministeriet, at lave en bestilling på en
sag om hjælpepakker. Han skrev, som han gjorde i sin sms til Asbjørn Brink,
da han var blevet ringet op og havde fået oplyst, at den nye minkmutation
kunne true virkningen af de kommende vacciner, som på daværende tidspunkt
248 Forklaringsdokumentet side 587f
1297
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0128.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
var det eneste våben mod covid-19. Det ordvalg han brugte i sin sms var ikke
tiltænkt en større kreds.
Direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret
249
, at der var et de-
partementschefmøde mandag den 2. november 2020 om aftenen, hvor der
var en drøftelse af, at det var alvorligt. Som hun husker det, så havde sund-
hedsmyndighederne forud for departementschefmødet enten udsendt noget
på skrift om ny risikovurdering eller også havde sundhedsmyndighederne
tilkendegivet noget herom, fordi smitten bredte sig ret aggressivt. Der var
således allerede en drøftelse af den nye risikovurdering på departementschef-
mødet. Hun fik en tilbagemelding fra sin departementschef.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om departementschefmødet kl. 21.30 for-
klaret bl.a.
250
, at han ikke ved, hvorfor han skulle deltage i mødet med de-
partementscheferne. Han opfattede det som om, at der var ”noget på vej”, da
det var usædvanligt, at han deltog i møder med departementscheferne. Han
deltog i mødet, da Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, havde
anmodet ham om at deltage. Det var et Teams-møde, som startede kort tid
efter, at han havde fået beskeden fra Johan Legarth. Hans [Thorkild Fogdes]
sekretær, som han skrev skulle adviseres, var Linda Nielsen. Han tror, at det
drejede sig om, at han skulle have tilsendt et link fra Justitsministeriet for
at kunne logge på mødet. Han havde fire forskellige mødeapps på sin iPad,
og det var vigtigt, at han fik det rigtige link tilsendt fra Linda Nielsen. Linda
Nielsen skulle ikke tage referat på departementschefmødet, og der blev ikke
udsendt materiale forud for mødet. Han opfattede det således, at Johan Legarth
indkaldte ham til mødet, da Johan Legarth ønskede, at han virtuelt ledsagede
ham til mødet for at høre, hvad der blev sagt på mødet. Herved adskilte det
sig fra indsatgruppemøder, hvor han blev indkaldt af Sundhedsministeriet.
Per Okkels startede mødet med at oplyse, at sundhedsmyndighederne havde
opdaget en ny virusmutation i mink, og at Kåre Mølbak samme dag havde
talt med pelsavlerbranchen om dette. Det var en alvorlig oplysning, og der
blev ret stille på mødet, da Per Okkels kom med oplysningen om en ny vi-
rusmutation, som muligvis også var vaccineresistent, hvilket var en helt ny
situation. Det kan være, at Johan Legarth indledte mødet, men han husker
bedst Per Okkels indlæg. Han mener, at departementscheferne fra Forsvars-
249 Forklaringsdokumentet side 4ff
250 Forklaringsdokumentet side 1506f og 1510
1298
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0129.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
ministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes
deltog i mødet og muligvis også departementscheferne fra Erhvervsministe-
riet og Finansministeriet. Det var svært at se på skærmen, hvem der deltog i
mødet. Der kunne derfor have været andre mødedeltagere, som havde taget
en ledsagere med, ligesom Johan Legarth havde inviteret ham med til mødet.
Han kan derfor ikke afvise, at der deltog afdelingschefer i mødet. Det var et
relativt kort møde. Konklusionen på mødet var, at Per Okkels skulle konsultere
forskellige eksperter og prøve at få verificeret grundlaget, idet oplysningen
om den nye virusmutation kom på baggrund af et møde, som Kåre Mølbak
havde haft samme dag med pelsavlerbranchen. Han sad selv tilbage med en
fornemmelse af, om det var en falsk alarm, da der under coronakrisen hele
tiden kom forskellige oplysninger frem, som de skulle forholde sig til. Da han
gik i seng om aftenen, tænkte han derfor, at det nok var en falsk alarm, og
at de ville få en beroligende melding dagen efter. Han mener ikke, at de på
mødet drøftede Kåre Mølbaks håndtering af at have givet denne oplysning til
private organisationer. Han husker, at han undrede sig over en sådan markant
oplysning kom frem på denne måde. Det kan skyldes, at andre mødedeltagere
også har undret sig og har sagt dette på mødet. Han havde ikke selv ordet
på mødet. Han kan ikke huske, om Henrik Studsgaard [departementschef i
Miljø- og Fødevareministeriet] sagde noget på mødet. Han mener, at alle på
mødet virkede overraskede over oplysningen fra Per Okkels, og at det blev
aftalt, at Per Okkels skulle vende tilbage på et tidspunkt, når oplysningen var
verificeret, men ikke i hvilket format. Han korresponderede under mødet med
Lykke Sørensen om den nye oplysning. Han mener, at det var på departements-
chefmødet den 2. november 2020 om aftenen, at nyheden om situationens
alvor blev breaket. Forespørgslen kom fra ham via Lykke Sørensen. De skulle
give Justitsministeriet et estimat på, hvad det ville kræve af ressourcer, hvis
worst case scenariet blev en realitet.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om departementschefmødet
kl. 21.30 forklaret bl.a.
251
, at hun den 2. november 2020 havde en telefonsam-
tale med Thorkild Fogde. Han ringede til hende sidst på eftermiddagen, hvor
han fortalte hende, at han var indkaldt til et møde om mink samme aften.
På dette møde skulle der deltage en række departementschefer. Han spurgte,
om hun vidste, hvad mødet i øvrigt kunne handle om. Hun fortalte ham, at
251 Forklaringsdokumentet side 1468f
1299
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0130.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hun vidste, at der var en stigende bekymring for aflivningshastigheden, og at
politiet ikke kunne følge med. Forevist sin sms-korrespondance med Thorkild
Fogde mandag den 2. november 2021:
”…
Thorkild Fogde, kl. 21.48:
De har angiveligt fundet en ny minkmutation ...
Lykke Sørensen, kl. 22.04:
Enkel plan: beslutning om stop for mink i Danmark, aflivning af mink
med gift med bistand fra Forsvar og politi og afbrænding af de døde
mink
Lykke Sørensen, kl. 22.25:
Ok
…”
har hun forklaret, at Thorkild Fogde ringede til hende, da mødet mellem ham
og departementscheferne den 2. november 2020 skulle til at gå i gang, så hun
kunne være på medhør under mødet. De kunne dog ikke få teknikken til at
virke, og hun lagde derfor på. Forud for mødet havde Thorkild Fogde oplyst
hende om, at der var blevet fundet en mutation af coronavirus i mink. Dette
havde medført en ekstraordinær bekymring. Hun husker ikke, om de nåede
at drøfte, hvorvidt NOST’en kunne varetage yderligere opgaver, inden mødet
begyndte. Baggrunden for hendes sms-besked var, at aflivningstempoet ikke
kunne følge med nye tilfælde af smittede minkfarme. Hvis indsatsen skulle
eskaleres yderligere, så var man nødt til at tage nye metoder i brug. Spørgs-
målet var samtidig, hvorvidt minkavlerne kunne lade deres mink blive raske,
så minkavlerne kunne pelse deres mink normalt. Dette uafklarede spørgsmål
var også med til at besværliggøre eskaleringen af aflivningsindsatsen. Det
stod derfor klart for hende, at hvis aflivningstempoet skulle øges, så skulle
man præsentere en relativ enkel plan med operative løsninger. Hun deltog
som nævnt ikke i mødet den 2. november 2020 mellem Thorkild Fogde og
flere departementschefer. Hun mener, at Thorkild Fogdes sms-besked den 2.
november 2020 kl. 21.48 blev sendt til hende under hans møde med depar-
tementscheferne. Planen i hendes sms-besked af 2. november 2020 kl. 22.04
havde hun ikke drøftet med nogen, og den var udtryk for nogle hurtige tanker.
Det var et forsøg på at sikre en enkel kommunikation til minkavlerne. Det
1300
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0131.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
var en kommunikativ og operativ plan, som hun tænkte kunne gøre hånd-
teringen af coronasmitte blandt mink lettere. Hun husker ikke, hvorfor hun
efterfølgende skrev ”Ok”. Thorkild Fogde ringede til hende, da mødet med
departementscheferne var slut, og efterfølgende blev der afholdt et møde
mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe Stormly. Hun har ikke kommunikeret
med Thorkild Fogde på sin private telefon.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret bl.a.
252
, at hun fik en opringning
af Barbara Bertelsen mandag aften den 2. november 2020. Barbara Bertelsen
sagde, at der skulle ske håndtering mv. af to terrorangreb i henholdsvis Frank-
rig og Wien. Departementschefen sagde også, at hun var blevet opmærksom
på, at der kunne komme en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut som
følge af et møde i Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbak havde givet udtryk for,
at cluster 5 kunne udgøre en risiko for de kommende vacciner. Hun husker
tydeligt opkaldet. Hun var i isolation, og opholdt sig på Marienborg. Hun
var på arbejde både dag og aften som følge af pandemien. Man var i højeste
alarmberedskab både på grund af terrorangrebet i Wien, men også som følge
af bekymringen i forhold til mink. Der forelå endnu ikke noget konsolideret
materiale om mink. Hun drøftede ikke iværksættelse af initiativer i forhold
til mink med Barbara Bertelsen, men departementschefen sluttede af med at
sige: ”Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad der er op og ned.” Det
skete så i løbet af tirsdag den 3. november 2020. Hun tør ikke sige, om initi-
ativet hertil udgik fra Statsministeriets departementschef. Hun går ud fra, at
de involverede departementschefer var i fuldt beredskab. Som statsminister
er hun ikke involveret i, hvordan departementscheferne tilrettelægger deres
arbejde. Forevist Johan Legarths sms-korrespondance med departementschef
Henrik Studsgaard og flere andre departementschefer mandag aften den 2.
november 2020 om aftenen, således som den fremstår på Henrik Studsgaards
telefon, og forespurgt, om hun blev orienteret om, at det var Barbara Bertelsen
og Johan Legarth, som tog initiativet til mødet mellem departementscheferne,
har hun forklaret, at det havde hun ikke kendskab til. Der foregår mange mø-
der på niveauet ”under hende”. ”Men de gjorde jo det rigtige. De gjorde præcis
hvad de skulle. De passede deres arbejde”. Hun blev som tidligere forklaret
varskoet og alarmeret i løbet af aftenen om en mulig ny risikovurdering, men
hun hørte først mere dagen efter.
252 Forklaringsdokumentet side 1005ff
1301
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0132.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
253
, at han blev orienteret den
2. november 2020 om aftenen af sin departementschef, som ringede til ham
og oplyste, at der havde været et departementschefmøde, hvor det var blevet
oplyst, at Kåre Mølbak havde sagt til minkerhvervet, at Danmark kunne blive
et nyt Wuhan. Det var en forventning fra Sundhedsministeriet om, at histo-
rien snart ville breake, og det var nu endnu mere relevant at reagere. Det var
nødvendigt at handle for at beskytte landbruget og Danmarks omdømme, og
det ikke at handle var også en handling. Som erhvervsminister havde han en
kæmpe bekymring for dansk eksport, herunder særligt dansk fødevareeksport,
som er kendt verden over for sin høje fødevaresikkerhed. Det var ikke alene
et spørgsmål om minkerhvervets økonomi, det blev også et spørgsmål om
dansk eksports indtjening til Danmark.
9.3.6.
Mødet i Rigspolitiet om aftenen
Der blev efter departementschefmødet den 2. november 2020 sent om aftenen
afholdt et Teams-møde i Rigspolitiet med deltagelse af rigspolitichef Thorkild
Fogde, politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret bl.a.
254
, at
han af politidirektør Lykke Sørensen blev indkaldt til et Teams-møde en sen
aften, hvori også Thorkild Fogde deltog. Lykke Sørensen og Thorkild Fogde
spurgte ind til, hvilke overvejelser der skulle gøres, hvis der kom en beslutning
om at slå alle mink ned. Mødet blev afholdt maksimalt 2 dage før regerings-
beslutningen blev truffet, altså søndag den 1. eller mandag den 2. november
2020 eller deromkring. Han og Bo Samson arbejdede på et oplæg med bullets.
Bagtæppet var dels en bekymring for mutation af virus og dels bekymring for
indvirkning på kommende vacciner. Det var den oplysning, som han fik enten
fra sin ledelse eller via Sundhedsmyndighedernes repræsentant på et møde i
NOST-regi. Han husker ikke, om samtalen fandt sted søndag den 1. eller man-
dag den 2. november 2020. Han kan ikke udelukke, at han den 2. november
2020 blev briefet om, at der var fundet en ny mutation. Sundhedsmyndighe-
derne har formentligt på møderne i National Operativ Stab indikeret, at der
var fundet nogle nye mutationer. Han gik ud fra, at det kunne være intenti-
onen, at alle mink skulle aflives, idet han fik til at opgave at komme med et
planudkast hertil. Han spurgte ikke Lykke Sørensen eller Thorkild Fogde om,
253 Forklaringsdokumentet side 873
254 Forklaringsdokumentet side 36 og 1449
1302
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0133.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
hvor opdraget kom fra. Hans opgave var at finde ud, hvad der skulle til for at
løse opgaven. Der har sikkert været en overordnet drøftelse af spørgsmålet,
siden Thorkild Fogde orienterede ham om, at der pågik disse drøftelser. De
fik på daværende tidspunkt mange anmodninger om forskellige bidrag, som
han skulle eksekvere på.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mødet forklaret bl.a.
255
, at
Teams-mødet, som Uffe Stormly har forklaret om, blev afholdt om aftenen
mandag den 2. november 2020. Mødet handlede om, hvordan man operativt
skulle håndtere en eventuel beslutning om aflivning af alle mink i Danmark.
Dette var ligeledes blevet drøftet på mødet mellem Thorkild Fogde og departe-
mentscheferne tidligere på aftenen eller i kanten af mødet. Det var med afsæt
i departementschefernes drøftelser den 2. november 2020, at hun, Thorkild
Fogde og Uffe Stormly afholdt det efterfølgende møde. Det hun skrev i sin
sms-besked af 2. november 2020 kl. 22.04 var ikke epokegørende i forhold
til tidligere drøftede tiltag. På mødet mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe
Stormly den 2. november 2020 konkluderede de, at det mest sandsynlige
scenarie var, at der ville komme en politisk beslutning om, at alle mink skulle
aflives, når de nye oplysninger var blevet drøftet af alle relevante instanser.
Der skulle derfor udarbejdes en delplan herfor. Dette var en helt sædvanlig
fremgangsmåde, og Rigspolitiet udarbejder ofte handleplaner for eventuelle
fremtidige scenarier. De havde fået til opgave at undersøge, hvorvidt og hvor-
dan det ville være muligt at aflive alle mink i Danmark hurtigst muligt. Hun
ved ikke, hvad Thorkild Fogde og departementscheferne drøftede på mødet
den 2. november 2020, men hendes efterfølgende møde med Thorkild Fogde
og Uffe Stormly blev afholdt med afsæt i departementschefernes møde. Hun
fik et klart indtryk af, at bekymringen for coronasmitten blandt mink var
blevet meget større efter fundet af mutationen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret bl.a.
256
, at han tror, at departe-
mentschefmødet med start kl. 21.30 var slut, da han modtog Lykke Sørensens
sms af 2. november 2020 kl. 22.04. Han nåede i hvert fald ikke at læse be-
skeden under mødet. Han og Lykke Sørensens sms-korrespondance havde en
uformel karakter, og han opfattede Lykke Sørensens besked som en refleksion/
tanke/idé, der slog ned i hende, da hun modtog hans ret graverende oplys-
255 Forklaringsdokumentet side 1468f
256 Forklaringsdokumentet side 1507f
1303
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0134.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ning. Han skrev selv ”De har angiveligt” – sikkert for at reflektere hans egen
usikkerhed på daværende tidspunkt. Han opfattede det derfor alene som en
refleksion fra Lykke Sørensen, der blev videregivet til ham i fortrolighed på
sms. Han kan godt have haft en telefonsamtale med Lykke Sørensen mellem
kl. 22.04 og 22.25. Han havde under hele forløbet løbende dialog med Lykke
Sørensen om andre politimæssige ting, og han husker derfor ikke præcist en
telefonsamtale med Lykke Sørensen på det her tidspunkt. De forholdt sig i
politiet afventende på det her tidspunkt, da de godt kunne se, at det havde
alvorlige perspektiver, hvis der var opstået en vaccineresistent mutation i
minkbestanden. Han tror ikke, at han eller Lykke Sørensen tog initiativ til at
afholde et internt teammøde den 2. november 2020 sent om aftenen, men han
kan ikke udelukke det. Forevist uddrag af Uffe Stormlys forklaring afgivet for
kommissionen den 8. oktober 2021 (forklaringsdokumentet s. 36) har han
forklaret, at han umiddelbart vil tro, at mødet fandt sted den 3. november
2020, efter det var verificeret, at situationen var alvorlig, men han tør ikke
sige, om mødet var den 2. eller 3. november 2020, da det var et tæt og kom-
primeret forløb, som næsten kørte døgnet rundt. Det kan derfor have været
den 2. november 2020 om aftenen, og hvis Uffe Stormly har forklaret, at det
var den 2. november 2020, har det sandsynligt været her. Det knytter sig til
et andet forløb, hvor politiet blev anmodet om at udarbejde en plan i tilfælde
af, at det blev nødvendigt at slå alle mink ned, og det er utvivlsomt rigtigt, at
der har været et møde for få ”sparket udarbejdelsen” af sådan en plan i gang.
Forevist uddrag af sms-korrespondance mellem ham og Lykke Sørensen tirs-
dag den 3. november 2020 fra kl. 8.28:
”…
Thorkild Fogde, kl. 8.28:
Godmorgen Lykke. Når I er klar til at tale mink, må du gerne give mig
et ring. Jeg har ikke hørt fra JM endnu, men jeg forventer et møde op
af formiddagen. Vh Thorkild
Lykke Sørensen, kl. 8.40:
Du hører fra os. Der går nok endnu nogle timer. Vi skal mødes på teams,
da jeg arbejdet hjemmefra. Mvh. Lykke
Thorkild Fogde, kl. 08.41:
Ok. Jeg har lige hørt fra Johan og ringer, når jeg har talt med ham.
1304
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0135.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Lykke Sørensen, kl. 08.46:
Ok. Vi har skitser til en plan. Jo før vi har en beslutning jo bedre, her-
under i forhold til hurtigt at skaffe de særlige dragter fra andre lande.
…”
har han forklaret, at sms-korrespondancen taler for, at der blev afholdt et
møde den 2. november 2020 om aftenen, som Uffe Stormly har forklaret
om, og at der skulle ske en opfølgning. De skulle tale om, hvad det havde af
betydning for politiet, hvis der var en alvorlig national krisesituation omkring
mink, og hvad politiets rolle var, herunder at politiet kunne lave en plan, der
kunne iværksættes, hvis det blev besluttet, at alle mink skulle aflives. Det er
sædvanligt i politiet ved den første indikation at påbegynde planlægning. Her
forelå der en indikation fra Per Okkels og en sandsynlighed for, at situationen
kunne være rigtig alvorlig. De gik derfor i gang med planlægningen, og bered-
skabsplanen ville blive skrinlagt, hvis det senere på dagen blev udmeldt, at
det var falsk alarm. Han vil tro, at oplysningen fra Lykke Sørensen, om at der
ville gå nogle timer, henviste til, at de i NOST’en sad og drøftede forskellige
planscenarier, hvis det viste sig, at det alvorligste scenarier blev en realitet,
og hvilke reaktionsmuligheder politiet havde.
9.3.7.
Arbejdet i de forskellige myndigheder
Der blev i Statsministeriet før udmeldingen fra Statens Serum Institut om
cluster 5 afholdt et internt møde, hvor mink var på dagsordenen. Efter Statens
Serum Instituts udmelding anmodede departementschef Barbara Bertelsen
om, at der blev afholdt et departementschefmøde, og at Folketinget blev ori-
enteret.
Ligeledes før Statens Serum Instituts udmelding blev der i Finansministeriet,
Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet arbejdet med at skabe
økonomisk incitament for minkavlerne til at øge hastigheden for aflivning
af mink i zone 1 og 2, hvilket blev intensiveret efter Statens Serum Instituts
udmelding og departementschefmødet kl. 21.30.
Sundhedsministeriet arbejdede på at fremskaffe flere oplysninger vedrørende
Statens Serum Instituts udmelding, og der blev påbegyndt arbejde på en notits
om de nye fund til ordførerne.
1305
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.3.7.1. I Statsministeriet
9.3.7.1.1. Internt møde kl. 11.00 i Statsministeriet
Der blev den 2. november 2020 kl. 11.00 internt i Statsministeriet afholdt
et møde som videokonference med deltagelse af bl.a. statsministeren og en
række medarbejdere. Martin Justesen havde kl. 06.07 samme dag sendt en
mail herom til en række medarbejdere i Statsministeriet. Et af punkterne på
dagsordenen omhandlede, efter anmodning fra statsministeren mink, hvilket
skete bl.a. i forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketinget den 30. oktober
2020. Af Martin Justesens mail af 2. november 2020 kl. 06.07 fremgår bl.a.:
”…
Aftalt med STM vi holder videokonference kl. 11. Vil I sætte op?
Barbara/Pelle; har bedt om I er med – hun vil gerne drøfte følgende (vi
kan evt også tage Bremer og Madsen med under pkt. A):
A. Covid 19
a. Interview?
b. Kreative ideer til at nå ud til befolkningen?
c. Pressemøde torsdag? Afklaring på konkrete forslag/beskæftigelse.
Endelig beslutning om mink
d. Mink
B. Spørgetime
a. Indledning
b. Vanskelige q/a.
C. Partiledermøde?
D. Frankrig. Behov for yderligere initiativer?
1306
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0137.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Og hun har sendt dette som forslag til afslutning på indledning til
spørgetime tirsdag – tænker jeg, vi også vender.
De totalitære. Det reaktionære. Det ufrie vil falde. For sandheden og
friheden er stærkere end mørket. Europas historie er historien om is-
mernes fald. Vi har vundet over nazismen, facismen, kommunismen. Vi
vil også vinde over denne isme. Over den fundamentalistiske islamisme.
Men kun ved at stå op for ytringsfriheden. Og ved entydigt at sige or-
dene; et angreb på Frankrig er et angreb på hele Europa. Vi vil vinde
igen. Det skal vi.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har om det interne møde kl. 11 forklaret
bl.a.
257
, at mødet blev gennemført. Hun husker dagsordenen. Hun bruger som
regel en væsentlig del af sin søndag på at forberede den kommende uges ar-
bejde. Hun tog initiativ til mødet mandag den 2. november 2020, og bad om,
at mink skulle drøftes, bl.a. i forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketin-
get fredag den 30. oktober 2020. ”Vi var virkelig bekymret for situationen.
” Både for covid-smitten og for covid i mink. Vi var på vej ind i anden bølge,
som forstærkedes af mink. I mødet deltog bl.a. Barbara Bertelsen, Pelle Pape,
Martin Justesen og Sara Vad Sørensen. Hun husker ikke præcist, hvad der
blev drøftet under dagsordenspunkt d) om mink. Der blev givet fulgt op på
fredagens forespørgselsdebat. Flere partier, herunder bl.a. Enhedslisten og SF,
havde i længere tid været optaget af mink. Hun kan ikke forestille sig, at der
var baggrundsmateriale til brug for dagsordenspunkt d). Hende bekendt forelå
der ikke nogen nye oplysninger fra Statens Serum Institut til mødet kl. 11.00.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om det interne
møde kl. 11 og forevist Martin Justesens mail sendt mandag den 2. november
2020 kl. 06.07 til kolleger i Statsministeriet, herunder hende, omhandlende
videokonference med statsministeren samme dag kl. 11.00 bl.a. omhandlen-
de mink, forklaret bl.a.
258
, at ”hun” må være statsministeren. Forespurgt om
pressemødet om mink var programsat to dage forinden afholdelsen (ad pkt.
A), har hun forklaret, at der den 2. november 2020 var travlt i Statsministeri-
257 Forklaringsdokumentet side 1005
258 Forklaringsdokumentet side 1112
1307
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0138.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
et. Hun husker ikke, om det omtalte pressemøde angik håndtering af smitten
som sådan. Hun kan ikke huske videokonferencen, men hun tror, at der blev
gennemført en videokonference med statsministeren mandag den 2. novem-
ber 2020. Der havde været forespørgselsdebat i Folketinget om fredagen den
30. oktober 2020, hvorunder der blev udtalt kritik af regeringen for at være
kommet bagud i forhold til håndtering af smitten på minkfarmene. Der var
tiltagende presseomtale om smittede minkfarme henover weekenden. Forevist
”Mødeoplæg – Internt møde mandag d. 2. november 2020”, som havde samme
indhold som mailen sendt kl. 06.07, og hvoraf fremgår, at mødedeltagerne
var bl.a. statsministeren, Barbara Bertelsen, Pelle Pape, Martin Justesen og
Sara Vad Sørensen, har hun forklaret, at det var et helt normalt statusmøde
under pandemien. Det var naturligt, at mink var på dagsordenen. Mødet blev
jo afholdt i umiddelbar forlængelse af en forespørgselsdebat, som var endt
op med en vedtagelsestekst om mink, som pålagde regeringen at iværksætte
tiltag mv. Det var tilfældigt, at det var Martin Justesen, som tog kontakt til
statsministeren.
Særlig rådgiver Sara Vad Sørensen, Statsministeriet, har om det interne møde
kl. 11 forklaret bl.a.
259
, at hun deltog i videokonferencen med Mette Frede-
riksen. De talte på mødet en del om terrorangrebet i Frankrig. De drøftede
ligeledes den generelle coronasituation, men hun husker ikke, om de drøftede
en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun husker ikke, at punktet
”mink” blev drøftet på mødet. Der blev afholdt videokonferencer eller status-
møder omkring en gang ugentligt i Statsministeriet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om det interne møde kl. 11
forklaret
260
, at han, Sara Vad Sørensen, Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen
deltog i mødet. Han mener, at Pelle Pape deltog i mødet. Han kan ikke udeluk-
ke, at andre også var med. Mødet var et ad hoc-møde, men de mødtes løbende
i denne kreds. Mødet kom i stand ved, at Mette Frederiksen havde sendt en
mail til ham og Sara Vad Sørensen den 1. november 2020 med nogle emner,
som Mette Frederiksen gerne ville drøfte. Han husker tydeligt mødet den 2.
november. Han husker primært deres drøftelse af et terrorangreb, som havde
fundet sted i Frankrig. De drøftede kort punktet vedrørende mink, idet medier-
ne havde en stigende opmærksomhed på, at smitten blev ved med at sprede sig
259 Forklaringsdokumentet side 974
260 Forklaringsdokumentet side 1322f
1308
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0139.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
til flere minkfarme. Punktet vedrørende covid-19 omhandlede den generelle
coronahåndtering. De kendte på daværende tidspunkt ikke til Statens Serum
Instituts fund af muteret coronavirus i mink. Denne information fik de først
mandag den 2. november 2020 om aften. De havde på mødet ingen viden
om, hvad der ville ramme dem dagen efter. Mødet varede omkring en time.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om det interne møde kl.
11 forklaret
261
, at ”STM” måtte henvise til statsministeren, hvilket ”hun” i
den følgende linje også måtte gøre. Han husker ikke videokonferencen den
2. november 2020. I de første dage af november husker han, at der især var
fokus på Frankrig, og på hvad der var sket der. Der fandtes ikke et særligt
format for ”statusmøder”. De brugte en del tid på at forberede spørgetimer i
Statsministeriet, og det var almindelig praksis at drøfte dette på et møde. Han
mindes ikke at være blevet orienteret om mødet med Kåre Mølbak.
9.3.7.2. I Finansministeriet
I anledning af mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020, hvor man
forventede, at det ville blive meldt ud, at minkproduktionen skulle reduceres,
rettede blandt andre afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeri-
et, henvendelse til Finansministeriet vedrørende en ØU-sag, som skulle dreje
sig om en kompensationsmodel til minkavlere, der efter aflivninger af deres
minkbesætninger ikke fik lov til at genindsætte mink i 2021.
Efter departementschefmødet kl. 21.30 rettede Tejs Binderup igen henvendel-
se til Finansministeriet, nu vedrørende et notat om tempobonus til minker-
hvervet med henblik på at øge tempoet for aflivningerne af mink. Finansmi-
nisteriet udarbejdede over natten et notat om tempobonus. Notatet endte med
at blive vedlagt som et bilag til KU-sagen, som blev behandlet på KU-mødet
den 3. november 2020 (Bilag 3 – ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning
af mink).
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om henvendelserne
fra Tejs Binderup både før og efter departementschefmødet kl. 21.30 og om
mailkorrespondance i løbet af dagen med blandt andre kolleger i Finansmi-
nisteriet forklaret bl.a.
262
, at han opfattede dette som en forhåndsorientering
261 Forklaringsdokumentet side 1428
262 Forklaringsdokumentet side 586ff
1309
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
om, at der var sket noget nyt på smitteområdet vedrørende mink, og at der
var behov for nogle beslutningssager frem mod ØU-mødet. Forevist sin mail
af 2. november 2020 kl. 23.19 til Tejs Binderup:
”…
Emne: Mink og kompensation
Hej Tejs
I første omgang går jeg ud fra at I har travlt med det praktiske herunder
bonus for aflivning.
Tænker vi at der parallelt hermed skal arbejdes med hjælpepakkedelen.
Sagen kunne indeholde følgende fire elementer:
- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-
dende minkavlere (MFVM)
- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven
+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)
- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste
omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-
ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan
opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM
vedr sidste del om avlsdyr)
- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-
somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)
MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3 og 4.
Lad os vende når I har luft. Lige nu ikke akut men kommer jo hurtigt.
Mvh Martin og co.
…”
1310
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0141.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
har han forklaret, at man skulle arbejde videre med sagen om hjælpepakker,
hvis yderligere mink skulle aflives. Dette drøftede han telefonisk med Line
Nørbæk efter mødet, og Line Nørbæk skrev under samtalen input ned, som
hun sendte til ham efterfølgende. Det var en skitse til det arbejde, der skulle
laves med yderligere hjælpepakker, og som han sendte til Miljø- og Fødevare-
ministeriet med Erhvervsministeriet i kopi. Overvejelsen i 3. pind om opret-
holdelse af avlsdyr siger ham ikke noget. Han vil mene, at hvis man lægger
noget i dvale, så kræver det, at der er noget, som kan genopstå, hvilket kræver
avlsdyr eller genindkøb af mink.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har bl.a. forklaret, at
de mandag den 2. november 2020 havde fået en besked om, hvad Statens
Serum Instituts nye risikovurdering indeholdt. De blev alle meget bekymre-
de, og det var meget alvorligt. I de dage var man ved at forberede en ØU-sag,
som skulle på om onsdagen, og man drøftede en kompensationsordning for
minkavlerne, så de kunne være trygge med hensyn til økonomien ved at aflive,
ligesom man drøftede praktikken omkring aflivningen af mink. Der var mange
elementer i spil i disse dage. Forevist notat af 2. november 2020 vedrørende
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink” har hun forklaret, at hun
har været inde over udarbejdelsen af dette notat. Det hørte under Martin Ulrik
Jensen. Hun er i tvivl om, hvor meget han nåede at være inde over.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist sin kollega Annemarie
Lauritsens mail af 2. november 2020 kl. 09.57 til ham med emnet ”Mink –
Møde med branchen idag inkl. Kåre”:
”…
Theis ringede – de forventer, at Kåre på et møde med branchen i dag vil
sige, at der ud fra et epidemologisk synspunkt nok også i 2021 skal være
mindst mulig mink produktion (nok en anden formulering), men at det
selvfølgelig er op til regeringen. Dvs der er behov for regeringsstilling-
tagen på ØU onsdag, og MFVM sender noget over i dag over middag.
Nok flere modeller. Og vi skal nok også, sammen med EM finde ud af
om de eksisterende hjælpepakker kan dække.
Og nok fint ret hurtigt at blive kloge på hvor mange af de ansatte, der
er danskere, og hvor mange der er vandrende arbejdstagere.
1311
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0142.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Asbjørn og Lars – kan I prøve at stikke hovederne sammen og finde
en vej.
Hertil: fortsat stor bekymring i regeringen ift. om der nedslås nok mink
(er buffer zonen stor nok..), og hastigheden.
…”
forklaret
263
, at denne mail medførte meget stor travlhed i Finansministeriet,
idet embedsværket meget hurtigt skulle udarbejde materiale til en ØU-sag,
hvor man beskrev den store model, hvilket omfattede aflivning af mink i
større omfang end hidtil. Forevist Kristoffer Krohn Schaldemoses mail af 2.
november 2020 kl. 10.06 til ham, Annemarie Lauritsen, Kent Harnisch, Mar-
tin Ulrik Jensen og Lars Høgsbro Østergaard med emnet ”Mink – Møde med
branchen idag inkl. Kåre”:
”…
PSM orienteret. Som udgangspunkt afholdes der ikke ØU på onsdag.
PSM vil gerne have vi arbejder videre i et ØU-spor og eventuelt tænker
i skriftlig proces, hvis vi kan være enige om løsning. Hvis vi ikke kan
lande noget i enighed må vi tage den derfra.
…”
har han forklaret, at Finansministeriet på dette tidspunkt havde meget travlt
med at forhandle bl.a. stimuliaftaler, hvilke han også selv var meget involveret
i. Parallelt med dette arbejdede de f.eks. også med en EU-genopretningsplan.
Peter Stensgaard Mørch bad dem her om at afklare, om man på tværs af mi-
nisterierne kunne blive enige om en fælles indstilling i ØU-sagen. Hvis man
kunne blive enig om indstillingen, så kunne man have afholdt en skriftlig
ØU-proces. Denne plan blev senere overhalet af indkaldelsen til KU-mødet
den 3. november 2020. Forevist sin sms af 2. november 2020 kl. 22.51 til
Casper Mondrup Dahlmann:
263 Forklaringsdokumentet side 1240ff
1312
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0143.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
”…
Asbjørn Brink:
Vild udvikling i minksagen. Giv et kald hvis du er vågen og vil høre.
…”
har han forklaret, at han på daværende tidspunkt lige havde modtaget en
sms fra Annemarie Lauritsen om, at der var fundet muteret coronavirus på
minkfarme, og at der var yderligere spredning i Nordjylland. Dette gav han
derfor videre til Casper Mondrup Dahlmann.
Der var om aftenen den 2. november 2020 en mailkorrespondance mellem
souschef Asbjørn Brink, Annemarie Lauritsen og med kopi til Martin Ulrik
Jensen med emnet ”Tempo bonus”. Af mailkorrespondancen fremgår følgende:
”…
Til:
Asbjørn Brink …
Cc:
Martin Ulrik Jensen …
Fra:
Annemarie Lauritsen …
Titel:
Ang: SV: Tempo bonus
Sendt:
02-11-2020 23:25
og enig ift de 100 mio kr.
jeg har sagt at vi tænker med og konsoliderer, og forelæggr for FM’n,
men at det nok kan flyve at de præsenterer det for branchen.
Fra:
Asbjørn Brink …
Dato:
2. november 2020 kl. 23.17.52 CET
Til:
Annemarie Lauritsen …
Cc:
Martin Ulrik Jensen …
Emne:
SV: Tempo bonus
Hej Annemarie
Tak – jeg taler med MFVM om nedenstående. Tror 100 mio. kr. er
billigt sluppet.
1313
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0144.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kunne man overveje at kombinere med et egentligt forbud mod hold
og avl af mink i området efter fx 14 dage?
Finder man mink medfører det bødestraf. Så der både er pisk og gu-
lerod.
…”
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forklaret, at der
blev bestilt en sag om tempobonus, og det var udfærdigelsen af denne sag,
som de drøftede i denne mailkorrespondance. Han tror, at tempobonus var
det, som Miljø- og Fødevareministeriet ville præsentere for minkbranchen og
gå i dialog med branchen om.
9.3.7.3. I Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet blev af Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november
2020 på et tidspunkt før departementschefmødet kl. 21.30 varslet om, at Mil-
jø- og Fødevareministeriet arbejdede dels på en ØU-sag, hvor der var fokus på
at bevare avlsbestanden i 2021, men således uden at der måtte genindsættes
mink i 2021, dels på en kompensationsmodel for minkavlerne.
I anledning af udmeldingen fra Statens Serum Institut om cluster 5, som
blev drøftet på departementschefmødet samme sag kl. 21.30, bad Erhvervs-
ministeriet kort før midnat Finansministeriet om hjælp til en hjælpepakke
til minkerhvervet.
Kontorchef Carsten Kjær Joensen, Erhvervsministeriet, har om forløbet før
departementschefmødet kl. 21.30 og forevist mailkorrespondance mellem
ham og Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, af 2. november 2020 om
en forventet ØU-sag fra Miljø- og Fødevareministeriet:
”…
Fra: Carsten Kjær Joensen (EM-DEP) …
Sendt: 2. november 2020 09:36
Til: Ane Myrhøj Bisgaard (EM-DEP) …
Emne: Mink
Talt med Paolo:
1314
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
De arbejder på en ØU sag der kommer over i denne uge, fokus på at
bevare avlsbestanden i 2021, men oplæg om at man ikke sætter nye
dyr ind i løbet af 2021, så ingen pelssæson. De arbejder på en kompen-
sationsmodel for avlerne. Har henvist dem til Søren B. for inspiration.
Andreas’ folk arbejde på noget ift. omstilling til andet erhverv i regi af
regionalfondsmidler mv (jf. bestilling i går)
MFVM drøfter med erhvervet om mulighed for at pelse inden for zonen
under bestemte vilkår. Kommer evt. ud i dag.
Fra: Ane Myrhøj Bisgaard (EM-DEP)
Til: Carsten Kjær Joensen (EM-DEP)
Emne: SV: Mink
Dato: 2. november 2020 16:06:44
Lige kort opfølgning:
MFVM’en har møde med minkerhverv i dag kl. 19-20. Forinden er
sundhedsmyndighederne (SSI) kommet med nye anbefalinger, som de
vender med FVST ift. evt. ændringer i restriktioner etc.
MFVM forventer derfor ikke presse i dag på sagen. Men de holder mig
opdateret om outcome af møderne.
ØU-sagen kommer i denne uge, forventeligt til kommentering i morgen.
Det vil primært være omkring scenarier for næste år, hvor det er på tale,
at genudsætning af dyr forbydes. Dvs. der ikke er nogen branche næste
år (ud over avlsdyr). Evt. kan det blot være i risikozoner, at der ikke må
genudsættes dyr. Det skal afklares med de nye anbefalinger fra SSI.
Toke er på den fra O1, da det er nye kompensationsordninger, der evt.
skal overvejes/oprettes, da dette ikke dækkes af hverken vores eller
MFVM’s eksisterende ordninger. Det vil altså mestendels være O1, der
skal komme med input. Og så må vi se, hvor langt vi er kommet ift.
genopretningsmidler/krigskasse/regionalfondsmidler, om der er noget,
vi kan byde ind med der.
…”
1315
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0146.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
forklaret bl.a.
264
, at han i mailen henviste til Paolo Drostby (Miljø- og Fødevare-
ministeriet). Han husker ikke, om han ringede til Paolo Drostby, eller om han
blev ringet op. I ugen forinden begyndte Simon Kollerup at interessere sig
for tiltagene mod coronasmitte blandt mink, og han (Carsten Kjær Joensen)
havde derfor haft en dialog med Paolo Drostby om Miljø- og Fødevaremini-
steriets overvejelser om håndtering af coronasmitte blandt mink. Miljø- og
Fødevareministeriet havde drøftelser om fremtiden for minkerhvervet, hvilket
regeringen skulle tage stilling til, og ministeriet arbejdede derfor på en ØU-sag.
Han husker ikke, om drøftelsen med Paolo Drostby gik på, at avlsdyr kunne
bevares uden for zonerne. På daværende tidspunkt var Ane Myrhøj Bisgaard
fuldmægtig i hans kontor. Toke Handberg Jeppesen var ansat i Erhvervsmi-
nisteriets område 1. Område 1 håndterede lønkompensationsordningerne.
Han husker ikke, hvordan han forholdt sig til Ane Myrhøj Bisgaards mail.
Han husker ikke, om han spurgte ind til, på hvilket grundlag Ane Myrhøj
Bisgaard skrev mailen.
Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret bl.a.
265
,
at mandag den 2. november 2020 hørte hun fra sin kontorchef Carsten Kjær
Joensen, at der var ved at ske noget i de andre ministerier, idet coronasmitte
blandt mink var steget meget. De fik besked om, at der kom nogle ØU-sager
snart med mink på dagsordenen. Forevist mailkorrespondance mellem hende
og Carsten Kjær Joensen af 2. november 2020 med emnet ”mink” har hun
forklaret, at Carsten Kjær Joensen i sin mail henviste til den ØU-sag, som de
var blevet varslet om. Man talte om, at avlsdyrene skulle bevares, og så arbej-
dede man på, hvad man skulle gøre, hvis smitten eskalerede yderligere. Toke
Handberg Jeppesen var chefkonsulent i Område 1 i Erhvervsministeriet, hvor
nogen af kompensationsordningerne bliver håndteret. Mailkorrespondancen
var en opfølgning på et møde mellem sagsbehandlere på hendes niveau i
bl.a. Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor bl.a. hun og
Anders Kroman Liin deltog. Hun husker ikke, hvorvidt Paolo Drostby deltog.
Toke Handberg Jeppesen deltog også i mødet, idet Miljø- og Fødevaremini-
steriet ønskede en afklaring af, om Erhvervsministeriet var klar med kom-
pensationsordninger, hvis der skulle ske yderligere aflivninger af mink. Toke
Handberg Jeppesen gjorde det på mødet klart, at Erhvervsministeriet havde
behov for at se, hvilke restriktioner der var tale om, før de kunne komme
264 Forklaringsdokumentet side 309ff
265 Forklaringsdokumentet side 984
1316
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0147.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
med kompensationsmodeller. Under hele coronakrisen har det været sådan, at
kompensationen følger restriktionerne. Der var ingen af Erhvervsministeriets
kompensationsordninger, som uden nærmere undersøgelser passede til et
scenarie, hvor man aflivede alle mink. De var alle hjemsendt under corona, så
mailen havde til formål at holde Carsten Kjær Joensen opdateret. I Erhvervsmi-
nisteriet drøftede man ikke muligheden for at aflive samtlige mink, herunder
avlsdyrene. Der fremgik scenarier i sagerne, hvor alle dyr inklusiv avlsdyr blev
aflivet, men på dette tidspunkt virkede dette mere som et hypotetisk scena-
rie. Hun havde udelukkende en koordinerende funktion i forbindelse med
regeringsudvalgssagerne. Hun arbejdede derfor ikke med sammensætningen
af kompensationsordninger. Hun koordinerede andre afdelingers bidrag til
regeringsudvalgssagerne, men hun var ikke nede i substansen af sagerne.
Direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har om forløbet efter departe-
mentschefmødet kl. 21.30 og forevist sin mail sendt mandag den 2. november
2020 kl. 23.06 til afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet:
”…
Emne: Mink og kompensation
Dato: 2. november 2020 23:06:40
Vi skal have lavet en sag med følgende fire elementer:
- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-
dende minkavlere (MFVM)
- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven
+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)
- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste
omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-
ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan
opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM
vedr sidste del om avlsdyr)
- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-
somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)
1317
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0148.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3 og 4.
…”
forklaret bl.a.
266
, at der skulle laves et kompensationsbilag til et ØU-udvalg.
Hun talte med Martin Ulrik Jensen herom, da det var Finansministeriet, som
skulle koordinere. Hun nedskrev sine noter, mens hun talte med Martin Ulrik
Jensen. Hun sendte herefter sine noter til Martin Ulrik Jensen. Hendes note
om epidemiloven skal ses i den kontekst, at man lige siden nedlukningen i
marts 2020 havde brugt utrolig megen tid på at finde ud af forskellen på et
forbud og ekspropriation i forhold til butikserhvervet, restaurationer, frisø-
rer mv. i forbindelse med støtteordningerne. Hverken Martin Ulrik Jensen
eller hun er jurister, så der blev brugt tid på hjemmel. Man gjorde brug af
Erhvervsjuridisk afdeling i Erhvervsministeriet i forhold til statsstøtteover-
vejelser i kompensationssporet. Der var fokus på hjemmel i forhold til kom-
pensation og ikke i forhold til aflivning. For Martin og hende handlede det
om, hvordan man kunne få nogle penge ud til dansk erhvervsliv i form af
kompensationsordninger. Hun sad i sit køkken og nedskrev noterne på sin
IPad. Der var ingen normalitet. Embedsmændene forsøgte at hjælpe hinanden.
Der skulle ske koordinering. Det var et kompensationsbilag, som var ved at
blive skrevet. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun i ”anden pind” skrev om
epidemiloven. Mailen blev skrevet sent på aftenen efter, at hun havde haft en
telefonsamtale med sin departementschef, og hun kan have skrevet forkert.
Forevist Martin Ulrik Jensens mail sendt mandag den 2. november 2020 kl.
23.19 til afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet og med
kopi til hende og flere andre:
”…
Emne: Mink og kompensation
Hej Tejs
I første omgang går jeg ud fra at I har travlt med det praktiske herunder
bonus for aflivning.
Tænker vi at der parallelt hermed skal arbejdes med hjælpepakkedelen.
266 Forklaringsdokumentet side 4ff
1318
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0149.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Sagen kunne indeholde følgende fire elementer:
- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-
dende minkavlere (MFVM)
- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven
+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)
- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste
omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-
ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan
opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM
vedr. sidste del om avlsdyr)
- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-
somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)
MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3
og 4. 5
Lad os vende når I har luft. Lige nu ikke akut men kommer jo hurtigt.
…”
har hun forklaret, mailen er udtryk for et fælles produkt fra Martin Ulrik Jen-
sens og hendes side. Hvis man skal forstå mailen, skal man helt tilbage i marts
2020, hvor man startede med at etablere hjælpepakker. Der var en kæmpe
diskussion om – også blandt ordførerne, hvorvidt der var tale om ekspropri-
ation. Om punkt 3 og 4 i mailen, herunder dvalemodellen har hun forklaret,
at hun ikke husker, at hun havde kontakt til Miljø- og Fødevareministeriet
herom. Der var for meget at lave i hendes afdeling, og nogen af opgaverne blev
flyttet over i Torben Skovgaard Andersens afdeling på grund af arbejdspresset.
Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,
har forklaret
267
, at de i Erhvervsministeriet blev klar over, at der ville kom-
me en opfølgende bestilling i forlængelse af Martin Ulrik Jensens mail af 2.
267 Forklaringsdokumentet side 1267
1319
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0150.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
november 2020. Erhvervsministeriet skulle undersøge, om kompensations-
ordningerne for faste omkostninger og lønkompensation kunne anvendes i
forhold til minkerhvervet, hvis der blev indført yderligere restriktioner. På
dette tidspunkt arbejdede de sideløbende med Nordjyllandspakken, og de var
i gang med at forberede de politiske forhandlinger herom. Erhvervsministe-
riet undersøgte sideløbende med arbejdet med Nordjyllandspakken, hvordan
kompensationsordningerne kunne hjælpe minkavlerne, hvis der kom yder-
ligere restriktioner. Han havde formentlig en koordinerende drøftelse med
Line Nørbæk om arbejdsfordelingen af disse opgaver, men han husker ikke
denne samtale.
9.3.7.4. I Sundhedsministeriet
9.3.7.4.1. I departementet
I løbet af den 2. november 2020 blev Sundhedsministeriet af faglig direktør
Kåre Mølbak orienteret om Statens Serum Institut nye fund. Om aftenen
orienterede departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, sundheds-
ministeren om fundene, ligesom Per Okkels indkaldte Statens Serum Institut
til møde næste morgen, den 3. november 2020, kl. 08. Der blev endvidere
udarbejdet en orientering til Folketinget.
9.3.7.4.1.1.
Orientering af Sundhedsministeriet om Statens Serum Insti-
tuts nye fund
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om orienteringen
om de nye fund forklaret bl.a.
268
, at Sundhedsministeriet tidligere på dagen
den 2. november 2020 var blevet skriftligt orienteret om cluster 5 pr. mail.
Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om fundene og refererede
også, hvad det var for drøftelser, de havde haft i Fødevarestyrelsen. De havde
så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om orienteringen om de nye fund
forklaret bl.a.
269
, at han den 2. november 2020 blev ringet op sent om aftenen
af Per Okkels, som fortalte, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen
havde sagt noget om et nyt Wuhan, og at de var nødt til at gøre noget nu. Per
Okkels sagde, at der var bestilt en risikovurdering. Forevist sine sms’er af 2.
november 2020 i ministertråden fra kl. 22.14:
268 Forklaringsdokumentet side 181
269 Forklaringsdokumentet side 788ff
1320
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0151.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
”…
Magnus Heunicke:
Obs til jer her på tråden. Har lige talt m Per. Mink-mutations-krise
Magnus Heunicke:
Tak. Jeg venter lige på Per, han skulle have tlfmøde m BB mfl lige nu om
the minks. Ang dash og risikovurdering så helt fint at køre det på skærm
Magnus Heunicke:
Tilbagemelding kommet fra Per. Stor minkdag i morgen. Kæmpe op-
gaver på os, også mht opsporing og agressiv inddæmning af muteret
smitte. This is serious
…”
har han forklaret, at han skrev på ministertråden for at gøre alle opmærksom-
me på sagen. Per Okkels skulle have telefonmøde med Barbara Bertelsen. De
havde et rum, de kaldte corona-rummet. De printede de nyeste oplysninger,
herunder dash, men de fik skaffet en skærm i stedet. Derfor skriver han om
”dash”. Han mener, at han fik en sms fra Per Okkels, hvorefter Per Okkels talte
med Barbara Bertelsen, og derefter talte han med Per Okkels. Per Okkels var
opmærksom på, at de i Sundhedsministeriet ad bagvejen havde fået at vide
via et andet ministerium, at deres folk havde siddet til et møde med nogle
eksterne folk, minkavlerne, og fået at vide, at der var et nyt fund, og at det
kunne være en parallel pandemi og et nyt Wuhan. Det var noget vildt noget
at sige. Det skulle komme ind på en ordentlig måde. De ville derfor have en
risikovurdering. Per Okkels var opmærksom på det amerikanske valg. Han
tænkte selv på meldepligten. Han følte, at det var hans ansvar at få dette bragt
videre til regeringen. Forevist sms-korrespondance af 2. november 2020 kl.
21.41 i en tråd mellem Per Okkels, Tyra Grove Krause og Anders Fomsgaard:
”…
Per Okkels:
Kan jeg få et telefonmøde med jer i morgen tidlig kl 8.00. Tror alle mink
skal væk hvis jeres undersøgelse holder
Tyra Grove Krause:
OK til kl 8. Vil også gerne af med minkene
…”
1321
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0152.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
har han forklaret, at Per Okkels skrev, at han troede, at myndighederne kom
med en melding, og det var derfor, at de trak luft ind og forberedte sig på det.
De var kommet lidt skævt ind på det. En så stor konklusion fra Statens Serum
Institut skulle have været givet videre til Sundhedsministeriet. Han overve-
jede på dette tidspunkt ikke, hvorvidt laboratorieforsøgene kunne anfægtes,
idet han ikke vidste nok om forsøgene. Han ville være stensikker på, at den
risikovurdering, som han skulle præsentere regeringen for, kunne holde –
også et år efter. De måtte ikke handle overilet, men skulle på den anden side
også handle, hvis det var nødvendigt. De skulle være fuldstændig skarpe på,
at hvis de skulle have mere information, skulle de have tid til at skaffe den.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om sin orientering
vedrørende det nye fund og forevist sms-korrespondance af 2. november 2020
kl. 22.50:
”…
Per Okkels:
Møde her til aften om mink. Der mangler kapacitet til aflivning. Mand-
skab skaffes i vidnets muligt omfang herunder via private. Men situ-
ationen er helt afhængig af hvad regeringen beslutter om branchens
fremtid. Kompensationsmodeller overvejes til i morgen.
Har møde i morgen tidlig med SSI folkene som nok ikke rigtigt har
forstået i situationen i dag hvad de har sat igang. Hvis der er fundet en
minkstamme i mennesker der ikke respondere på immunitet taler vi
om en sag der kan nå at ramme den amerikanske valgkamp. Trykprøver
dem på undersøgelse og anmoder om deres vurdering af hvad de synes
vi i det lys skal gøre med branchen. De kommer med en anbefaling af
at udfase industrien hurtigst muligt.
Genbesøger i den forbindelse SSTs vurdering.
Det vil nok gøre situationen mere kompliceret ikke mindst politisk men
også fordi avlerne ikke har en umiddelbar interesse i at hjælpe til….
Vi skal have sat et smitteopsporingssystem op der kan dæmme denne
variant ind.
1322
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0153.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Anette er i gang med at tænke en meget mere agressiv strategi end el-
ler da det vil være vigtigt at få denne stamme til at ”uddø”. Vi taler vel
særlige påbud og meget agressiv testning. men ikke nemt det her idet
bla. Farm nummer 20 er her til aften identificeret til en farm i Bindslev
i Nordjylland som faktisk er en af de farme der er fri testet. Smittet den
17.9. så det er gammel smitte der er (måske) langt ude.
Bindslev ligger i øvrigt lige mellem Frederikshavn og Hjørring.
Vi skal have lavet en orientering af ordførere og ikke mindst medier
hurtigt i morgen idet denne historie vil ramme medierne.
Magnus Heunicke:
Ok mange tak for info Per. Kæmpe arbejde foran os. Enig i alle vur-
deringerne. Der er vel også nogle internationale forpligtigelser, SSI/
Danmark har til at informere eller hvordan?
…”
forklaret bl.a.
270
, at han skriver, at de nok lander på, at branchen ikke er der
mere. Han skrev det på baggrund af departementschefmødet. Det, han refere-
rer til, er, at der på mødet med Johan Legarth og Henrik Studsgaard blev sagt,
at der var problemer med kapacitet osv., og at Michael Dithmer blev sendt
hjem for at undersøge kompensationsmodeller osv. Der var ikke truffet nogen
politisk beslutning, men de var ikke i tvivl om, at der ville komme til at ske
noget, og de prøvede at være på forkant. I løbet af oktober 2020 var smitten
løbet fra dem, de havde zoonoser, de kunne se, at minkfarmene genererede
smitte ud i befolkningen, Jylland blev mere og mere smittet sydpå og over
mod Fyn, og de kunne se, at de ikke kunne dæmme op for denne smitte. Clu-
ster 5 kom som en dråbe lige på toppen på et tidspunkt, hvor man var klar til
at konkludere, at coronasmitten blandt mink ikke kunne bremses. De vidste
godt, at der var indberetningspligt til ECDC, dvs. det europæiske smitteop-
sporings agentur, og til WHO. Når man finder en sådan mutation, skal man
indberette det. Mogens Heunicke spurgte ind til indberetningspligten. De så
ind i, at grænser kunne blive lukket. Det var meget vigtigt at være transparent
omkring fundet. Den akademiske verden ville også kaste sig over hinanden
270 Forklaringsdokumentet side 735ff
1323
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og trykprøve fundet. Han var ikke så dramatisk i sit sprogbrug i sms’en, men
handlingen, som han lagde op til, var dramatisk. Han skrev i en intern tråd,
og alle modtagerne var bekendte med Statens Serum Instituts nye fund. Han
skrev til sine egne folk i Sundhedsministeriet og også til Magnus Heunicke,
og de vidste godt, hvor man var. Oplysningen om, at minkindustrien skulle
udfases, havde han fra sine drøftelser med Kåre Mølbak og Tyra Krause. Der
foreligger en række mails og sms’er fra Anders Fomsgaard, Søren Brostrøm,
Tyra Grove Krause og andre i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut,
som indikerer, at problemstillingen ikke var ny for dem, og at mink var farlige
for folkesundheden.
9.3.7.4.2. I Sundhedsstyrelsen
9.3.7.4.2.1. Søren Brostrøms mail vedrørende bestillingen af risikovurde-
ring
Den 2. november 2020 kl. 9.12 videresendte direktør i Sundhedsstyrelsen,
Søren Brostrøm, en mail til Ane Just Ohrt, ligeledes Sundhedsstyrelsen, med
angivelse: ”VS: Den gode bestilling - risikovurdering af minkavl - frist tirsdag
d. 3. november kl. 13. Attachments: Den gode bestilling risikovurdering af
minkavl .docx.” Der var på dette tidspunkt endnu ikke fremkommet oplysnin-
ger om cluster 5. Det hedder i mailen bl.a.:
”…
Denne bestilling blev ganske kort drøftet på ’Indsatsgruppe’ i fredags,
hvilket jeg vist glemte at melde tilbage, beklager. Bagtæppet er, at det
jo sundhedsfagligt formentlig ikke giver meget mening efter nedslagt-
ninger/pelsninger at genetablere mindrift i DK (= potentielt meget stort
smittereservoir) så længe vi ikke har udbredt immunitet (enten erhver-
vet eller induceret) i befolkningen og/eller mulighed for at vaccinere
mink.
Processen må være at SSI laver en risikovurdering, formentlig med
inddragelse af det ’veterinær-konsortium’ de har med KU og DTU. Og
at vi så blot kommentere og evt. tilslutter os SSIs vurdering/anbefaling,
hvor vi så fra SST kommenterer overordnet ift. perspektiver på smitte-
forebyggelse, epidemikontrol m.v.
1324
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0155.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Hvis muligt vil jeg meget gerne godkende vores kommentarere, da der
er betydeligt politiske bevågenhed, og meget store udgifter involveret
...”
9.3.7.4.3. I Statens Serum Institut
9.3.7.4.3.1. Indkaldelse af Statens Serum Institut til møde den 3. novem-
ber 2020 kl. 08.00
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, indkaldte ved sms af 2.
november 2020 kl. 21.41 faglig direktør Kåre Mølbak, afdelingsleder Tyra
Grove Krause og professor Anders Fomsgaard, alle Statens Serum Institut, til
møde næste morgen den 3. november 2020 kl. 8.00:
”…
Per Okkels, 21.41:
Kan jeg få et telefonmøde med jer i morgen tidlig kl 8.00. Tror alle mink
skal væk hvis jeres undersøgelse holder.
Tyra Grove Krause, 21.41:
OK til kl 8. Vil også gerne af med minkene
Kåre Mølbak, 21.41:
God ide med telefonmøde i morgen kl 8
Anders Fomsgaard, 21.41:
Yes jeg er klar
”…
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om forløbet den 2.
november 2020 forklaret bl.a.
271
, at Sundhedsministeriet tidligere på dagen
den 2. november 2020 var blevet orienteret skriftligt om cluster 5 pr. mail.
Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om fundene og refererede
også, hvad det var for drøftelser, de havde haft i Fødevarestyrelsen. De havde
så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00. Forevist sms-beskeder af 2.
november 2020 med en gruppe bestående af departementschef Per Okkels
(Sundhedsministeriet), Tyra Grove Krause (Statens Serum Institut) og Anders
271 Forklaringsdokumentet side 182
1325
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fomsgaard (Statens Serum Institut) har han forklaret, at han deltog i mødet
kl. 8. Per Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene holdt. Per Okkels ville
lave en faglig trykprøvning af, hvor bekymrede Statens Serum Institut var.
9.3.7.4.3.2.
Statens Serum Instituts interne skriftlige orientering om nye
fund
Den 2. november 2020 kl. 22.50 sendte professor Anders Fomsgaard, Statens
Serum Institut, en mail vedrørende de nye fund til faglig direktør Kåre Møl-
bak, ligeledes Statens Serum Institut, som videresendte mailen til departe-
mentschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, kl. 22.58, som igen videresendte
mailen til blandt andre direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, dagen
efter, den 3. november 2020 kl. 7.41. Kl. 8.47 videresendte Søren Brostrøm
mailen til medarbejdere i Sundhedsstyrelsen:
”…
Fra: Søren Brostrøm …
Sendt: 3. november 2020 08:47
Til: Ane Just Ohrt …; Bolette Søborg …; Helene Bilsted Probst …; Søren
Mikael Neermark …
Emne: VS: Resistance mutations in DK minkvariant virus
t.o.
jeg deltog her til morgen i telefonmøde med SUM og SSI hvor disse
bekymrende fund blev drøftet
SSI skriver på samlet risikovurdering, jfr. bestilling vi tidligere har
været i kopi på, og vi får denne til kommentering i løbet af dagen, vil
formentlig pege på nedslagtning af alle mink i DK samt at minkerhver-
vet herefter sættes på pause til vi har udbredt immunitet
Fra: Per Okkels …
Sendt: 3. november 2020 07:41
Til: Søren Brostrøm …; Henrik Studsgaard …; Johan Legarth …
Emne: Fwd: Resistance mutations in DK minkvariant virus
...
Start på videresendt besked:
Fra: Kåre Mølbak …
Dato: 2. november 2020 kl. 22.58.14 CET
1326
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Til: Per Okkels …
Emne: Vs: Resistance mutations in DK minkvariant virus
Start på videresendt besked:
From: Anders Fomsgaard
To: Kåre Mølbak
Cc: Anders Fomsgaard
Subject: Resistance mutations in DK minkvariant virus
Date: 2. november 2020 22:50:47
Kære Kåre
Vedlagt en hurtig skrevet rapport på engelsk om vores forsøg og for-
uroligende resultater
…”
Anders Fomsgaards mail var vedhæftet et notat af 2. november 2020 med
første udkast til engelsk rapport om forsøg med vurderingen af krydsneutra-
liseringsaktivitet for SARS-CoV-2 spidsmutanter, hvori det blev konkluderet:
“…
this indicate that mink virus variants with four of the seven identi-
fied minkmutations/changes in the spike protein show less sensitivity
(resistance) for neutralizing antibodies from persons with previous
covid-19 infection. It is important to note that these results are preli-
minary and are in the process of being confirmed in an independent
repeat experiment, but suggest that mink-specific mutation potentially
can influence virus’ sensitivity to protective antibodies.
…”
9.3.7.5. I Miljø- og Fødevareministeriet
9.3.7.5.1. Internt møde kl. 08.00 med Miljø- og Fødevareministeren
Der blev i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november 2020 kl. 8.00 afholdt
et internt møde, hvor blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
deltog. På mødet blev det bl.a. drøftet, at der var utilfredshed med tempoet
for aflivning af mink i zonerne, og hvordan man kunne få tempoet op, bl.a.
ved at klarlægge de økonomiske forhold for minkavlere i forbindelse hermed.
1327
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Møderne senere samme dag med erhvervet blev også nævnt. Følgende fremgår
af ministersekretær Emillie Svensdatter Mehlsens mail af 2. november 2020
med noter fra møde om mink:
”…
Hermed mine noter fra møde den 2. november 2020, kl. 8-8.30 om
mink. Noterne er til
internt
brug i departementet.
Deltagere: FVM, SR, DC, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Katja Goodhew,
Anders Kroman Liin og Emillie S. Mehlsen.
- Ministeren ridsede baggrunden for mødet op, og spurgte til, hvad er
op og ned ift. Weekendens mediedækning med folk der stopper med at
aflive fordi de ikke ved hvad kompensationen er. Ministeren opsumme-
rede ligeledes fra fredagens forespørgselsdebatter: vi står det rigtigste
sted – uanset frustration.
- DC har været i løbende sms-dialog med Barbara Bertelsen om udvik-
lingen henover weekenden. DC til BB: vi er kommet godt op i gear.
Også efterfølgende også dialog med BB om mangel på containere: Vores
transporthastighed er så høj, at der mangler containere til DAKA. Men
døde mink smitter trods alt mindre. Opmærksomhed omkring, at det
ikke bare er almindelige containere der skal bruges. BB tilfreds med
svarene. DC til huset: Vi må være kreative i at finde løsninger.
-…
- Minister: hvornår kan vi træffe beslutningen for 2021? Tejs: håber
på regeringsudvalg i næste uge. Internt møde i dag om ØU-sag (med
DC). Vi mangler økonomibereninger fra EM og FM. DC: måske kan vi
gøre direkte på CU? Prøv at snakke med Anne Marie i FM og sig, at
ministeren presser på for en afgørelse. Vi må have sat økonomer til at
regne på det økonomiske konsekvenser.
- SR: kunne vi mere offensivt kommunikere, at ministeren efterspørg
udmelding ift avlsdyr i zonerne fra sundhedsmyndighederne? Tejs og
DC: tilbageholdne. Også et hensyn til at regeringen står samlet.
-…”
1328
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0159.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forevist Emilie Svensdatter
Mehlens mail med noter fra mødet om det interne møde kl. 8.00 forklaret
bl.a.
272
, at deltagerne på mødet var de involverede i håndteringen af coronas-
mitte blandt mink. Han husker ikke konkret mødet. Der havde været minkav-
lere ude at sige, at de ikke vidste, hvor de stod i forhold til økonomi. Dette var
det, han adresserede. Han har ikke set sms-korrespondancer mellem Henrik
Studsgaard og Barbara Bertelsen. Han oplevede en stor opmærksomhed gene-
relt fra Statsministeriet i forhold til risici forbundet med coronasmitte. Den
sidste bullet handlede om, at minkavlerne pressede på for at få en langsigtet
strategi for minkavl. Under det samlede forløb med håndteringen af coronas-
mitte blandt mink savnede de nogle svar fra sundhedsmyndighederne med
en risikovurdering for en langsigtet strategi for minkavl.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om det
interne møde kl. 8 og forevist samme mail fra Emilie Svensdatter Mehlsen med
noter fra mødet om mink samt yderligere noter fra mødet forklaret bl.a.
273
, at
han må have deltaget i mødet, da han var ”SR”. Han husker ikke noget markant
fra mødet. De var inden weekenden gået i gang med at slå mink ned inden for
zonerne. Kritikken fra oppositionen om, hvorvidt det var den rigtige løsning
at slå mink ned inden for zonerne tog til. Der var en del af minkavlerne, der
ikke samarbejdede om aflivningen, og smitten spredte sig fra minkfarm til
minkfarm og blandt mennesker. På mødet drøftede de, hvad der kunne gøres
for at få sat tempoet op. Der var problemer med kapaciteten, og medierne
bragte billeder af døde mink uden for containerne. Der var et kraftigt ønske
fra minkbranchen om at få lov til at pelse de raske mink inden for zonerne.
De forsøgte i løbet af weekenden at finde en løsning herpå. De skulle samme
aften have et møde herom. Notatet som Tejs Binderup, ifølge Emilie Svensdat-
ter Mehlsens referat, henviste til under mødet den 2. november 2020, måtte
være Miljø- og Fødevareministeriets notat af samme dato om muligheden for
pelsning af mink
” fra besætninger beliggende i zonen, som ikke er smittede
med COVID-19”.
Mogens Jensen pressede på for en beslutning om minkavl
i 2021, da han samme aften ville give branchen besked om, at det inden for
zonerne ville være muligt for avlerne at få en minkbesætning i 2021. Det var
noget, som avlerne spurgte meget ind til.
272 Forklaringsdokumentet side 389ff
273 Forklaringsdokumentet side 916
1329
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0160.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.3.7.5.2. Miljø- og fødevareministerens godkendelse af cover
Mogens Jensen godkendte den 2. november 2020 kl. 8.55 et cover med en
indstilling fra Fødevarestyrelsen om, at pelsning under en række forudsæt-
ninger kunne tillades indenfor zonerne, men at ønsket om at bevare avlsdyr i
zonerne ikke kunne imødekommes. Indstillingen havde forinden været fore-
lagt Statens Serum Institut.
Af coveret og notatet fremgår følgende:
”COVER
Mulighed for pelsning af zonebesætninger
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt notat (bilag 1) om mulighed for
pelsning af mink inden for 7,8 km zonerne omkring smittede minkbe-
sætninger, de såkaldte zonebesætninger.
På baggrund af notatet indstilles, at ministeren godkender, at:
∙ pelsning kan tillades i zonebesætninger under de i notatet (bilag 1)
givne forudsætninger, og at SSI ikke har betænkninger herved, og
∙ erhvervets ønske om, at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.
Sagen kort inkl. politisk landskab
På baggrund af møde med Kopenhagen Fur den 30. oktober 2020, har
Fødevarestyrelsen fremsendt vedhæftede notat om muligheden for, at
tillade pelsning af mink i de såkaldte zonebesætninger på betingelse af,
at en række forudsætninger, som oplistet i notatet, overholdes.
Afgørende er, at det tempo hvormed minkene aflives, ikke må sænkes
som følge af muligheden for at kunne pelse frem for at aflive ligesom,
samt at pelsning ikke må medføre større smitterisiko for mennesker
med arbejde i tilknytning til processen, eller for det omgivende sam-
fund, end destruktion. Hvis der opleves forsinkelser med pelsning som
argumentation, skal muligheden derfor revurderes.
1330
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0161.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Branchen har derudover udtrykt ønske om ikke, at aflive avlsdyr fra
zonebesætninger. Dette ønske imødekommes ikke med ovenstående
vilkår, fordi avlsdyrene vil udgøre en potentiel smittefare.
Hastigheden hvormed dyrene aflives, så de ikke længere kan smittes
og smitte videre til det omkringliggende samfund, er den vigtigste og
afgørende parameter i forhold til folkesundheden.
Strategi og proces
Når godkendt skal Fødevarestyrelsen orienteres om beslutningen forud
for styrelsens møde med erhvervet mandag 2. november kl. 15.30.
Der vil blive forelagt en separat mødesag forud for ministerens møde
med erhvervet samme dag.
Økonomi og finansiering
Ovenstående forslag vil være en imødekommelse af erhvervet, og vil
kunne mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Pressestrategi
Ikke relevant for denne forelæggelse. Presse ifb. udmelding om tilladel-
se til pelsning, vil blive håndteret i samarbejde mellem departementets
og Fødevarestyrelsens pressekontorer.
.…
NOTAT
Krisestaben
J.nr. 2020-14-169-01451
Ref. SIBIW/CBAN/HaL
Dato: 01-11-2020
Notat om mulighed for pelsning af mink fra besætninger beliggende
i zonen, som ikke er smittede med COVID-19
Problemstilling
Det skal afklares, om der kan tillades pelsning i 7,8 km zoner omkring
COVID-19 smittede farme. Pelsningssæsonen for mink er normalt i
november og december.
1331
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarestyrelsen har hidtil krævet alle dyr i zoner aflivet, da dyrene
ikke har været pelsmodne og aflivning ikke skulle afvente dette.
Det er sent den 29. oktober 2020 blevet oplyst af branchen, at man
ønsker at fremskynde pelsning fra forventet start den 6.-8. november
til den 1. november. Dette er især aktuelt i Holstebro-området, hvor der
de seneste dage er kommet mange farme i zone og flere forventes, som
følge af mistænkte besætninger.
Ligeledes ønsker branchen, at bevare avlsdyr fra zonebesætninger, hvor
der ikke er mistanke om eller konstateret smitte med COVID-19.
Hastigheden hvorpå dyrene aflives er fortsat den vigtigste og afgørende
parameter i forhold til folkesundheden. Det må derfor ikke tage længere
tid, at aflive dyrene til pelsning i forhold til destruktion.
Baggrund
Erhvervet har henvendt sig for at få Fødevarestyrelsen til at vurdere, om
aflivning af besætninger i zoner kan ske til pelsning i stedet for til de-
struktion. Problemstillingen har været forventet, fordi der fortsat smit-
tes besætninger, og der dermed dannes nye zoner i pelsningssæsonen.
En af grundpillerne i det strategiske grundlag for håndtering af CO-
VID-19 i mink er hurtigst muligt, at få elimineret den folkesundheds-
mæssige trussel, som COVID-19 i mink udgør. Det altafgørende i forhold
til spørgsmålet om, hvorvidt mink i zonerne kan pelses, er derfor, at
det tempo hvormed minkene aflives, ikke må sænkes som følge af mu-
ligheden for at kunne pelse frem for at aflive.
Endvidere må pelsning ikke medføre større smitterisiko for mennesker
med arbejde i tilknytning til processen, eller for det omgivende sam-
fund, end destruktion.
Besætninger i zoner er fri for smitte, og dette overvåges ved indsendelse
af prøver fra døde mink to gange ugentligt. Denne overvågning forestås
af besætningsejeren og fortsætter, indtil aflivningen er tilendebragt.
1332
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Det vil således være naturligt af hensyn til bevaring af skindets værdi,
nu hvor dyrene jf. erhvervet er blevet pelsmodne, at give besætnings-
ejeren valgmuligheden mellem aflivning til destruktion eller aflivning
til pelsning.
Der er imidlertid allerede set eksempler på, at besætninger beliggende
i zone er blevet smittet undervejs i aflivningsprocessen. Smitten er
introduceret tidligere end den er konstateret, og som følge af inkubat-
ionstiden, må hele besætningen således betragtes som smittet, når en
positiv test foreligger. Det gælder derfor også de dyr, som er aflivet.
Dette er uden betydning for smitterisikoen til samfundet, når dyr aflives
til destruktion, da DAKA håndterer dette, men fordi der er en risiko for
virus i pelsen og derfor undervejs i pelsningsprocessen, har Fødevare-
styrelsen vurderet, at der er behov for en række vilkår, for at aflivning
med henblik på pelsning pelsning kan tillades.
Der bør således indgås aftale med besætningsejere i zoner, som ønsker
pelsning, med følgende vilkår:
∙ Der udarbejdes nyt offentligt tilsyn, som tillader pelsning med en
række forudsætninger.
∙ Alle dyr skal aflives, også avlsdyr. Pelsning er således sidestillet med
destruktion i forhold til, at farmen bliver tømt.
∙ Besætningen skal uden ophold fremsende aflivnings- og pelsnings-
plan til Fødevarestyrelsen til godkendelse, så det kan vurderes, at
aflivning med henblik på pelsning ikke vil tage længere tid end af-
livning til destruktion. Aflivning skal påbegyndes lige efter godken-
delse af plan og optælling. Fødevarestyrelsen sætter en slutdato for
aflivningerne beregnet på, at der aflives mindst 3000 dyr om dagen
alle ugens 7 dage, indtil aflivningen er afsluttet. Dog maks. 14 dage,
og på særligt store besætninger op til 3 uger efter konkret vurdering.
∙ Besætningsejeren skal indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om
aflivning med henblik på pelsning af mink i zoner. Besætningsejeren
lønnes for den tid der går til aflivning, men ikke for eventuel ekstra
tid og bemanding til opgaver forbundet med pelsningen.
∙ Før aflivning påbegyndes, skal besætningen tælles op på samme
måde som zonebesætninger, der afliver til destruktion.
1333
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Besætningsejeren modtager erstatning på baggrund af besætningens
smitte status ved afslutning af aflivningen:
{
Såfremt besætningen udelukkende har negative prøver i hele af-
livningsperioden, udbetaler Fødevarestyrelsen fuld erstatning for
driftstab. Skindene afsættes på markedsvilkår og er dermed det
offentlige uvedkommende.
{
Såfremt besætningen konstateres smittet undervejs, er besæt-
ningsejer berettiget til fuld erstatning for skind og delvist drift-
stabserstatning (20%). Besætningen påbydes et offentligt tilsyn
(OT) om bl.a. rengøring, desinfektion og håndtering af husdyrgød-
ning i overensstemmelse med OT for andre smittede besætninger,
uanset at alle dyrene er aflivet.
∙ En besætning kan pelses på eget pelseri i umiddelbar tilknytning
til besætningen, under hensyntagen til retningslinjer fra sundheds-
myndighederne.
∙ Besætninger, der ikke råder over eget pelseri må aflive dyr til opbe-
varing på frys på besætningen. Det vil være en forudsætning, at alle
prøver er fri, før der kan flyttes kroppe til pelseri. Dette vurderes
at kunne imødekomme bekymringen for risiko for smitte med Co-
vid-19 på pelserier.
∙ I aflivningsperioden udtages prøver 2 gange ugentligt af 10 dyr
(pooles med 5 prøver pr. rør) af praktiserende dyrlæger for at over-
våge, om besætningen smittes undervejs. De praktiserende dyrlæger
vil blive pålagt, at udtage prøverne for at sikre uafhængighed. Posi-
tive prøver vil skulle verificeres af Fødevarestyrelsen. Aflivningen
må ikke forsinkes af denne afklaring.
Hvis der findes positive prøver undervejs i aflivningen, skal pelsning
straks ophøre og der udstedes nyt OT m.h.b. destruktion.
Fødevarestyrelsen har ikke drøftet med erhvervet om det er muligt, at
opbevare en hel besætnings dyr på frys, indtil besætningens status er
afklaret som fri i hele perioden. Men vilkåret er medtaget for, at undgå
risiko for smitte af medarbejdere på pelserierne. Endvidere kan Føde-
varestyrelsen ikke vurdere, om eksportmarkederne vil stille krav om,
at skind ikke må komme fra pelserier, der har pelset dyr fra smittede
besætninger.
1334
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0165.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
Ovenstående forslag vil være en imødekommelse af erhvervet, og vil
kunne mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan imid-
lertid ikke udelukkes, at det vil medføre et lavere aflivningstempo,
men denne risiko skal minimeres. Fødevarestyrelsen vil derfor fortsat
have fokus på, at aftalerne med besætningsejere indgås med samme
hastighed som hidtil. Hvis der opleves forsinkelser med pelsning som
argumentation, skal muligheden revurderes.
Per 31. oktober 2020 er der 209 zonebesætninger. Det er 41 flere zone-
besætninger end dagen før. 70 af besætningerne er aflivet færdig, og 32
besætninger er i gang med aflivning. Mange af zonebesætningerne er
opstået over de seneste dage. Fødevarestyrelsen har overvejet, hvorvidt
tilbud om pelsning kunne begrænses til de senest tilkomne besætninger
i zoner for ikke, at risikere nedsat tempo, men dette kan ikke ske af
ligebehandlingshensyn.
Branchen har udtrykt ønske om ikke, at aflive avlsdyr fra zonebesæt-
ninger. Dette ønske imødekommes ikke med ovenstående vilkår, fordi
avlsdyrene vil udgøre en potentiel smittefare. Hastigheden hvormed
dyrene aflives, så de ikke længere kan smittes og smitte videre til det
omkringliggende samfund, er den vigtigste og afgørende parameter i
forhold til folkesundheden.
Løsning
Det indstilles, at ministeren tager stilling til, om:
∙ Pelsning kan tillades i zonebesætninger under givne forudsætninger,
og under forudsætning af, at SSI ikke har betænkninger herved.
∙ Erhvervets ønske om at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.”
9.3.7.5.3. Internt møde kl. 11.00 med Fødevarestyrelsen
Den 2. november 2020 kl. 11.00 blev der holdt et internt møde om mink i
Miljø- og Fødevareministeriet med deltagelse af veterinærdirektør Hanne Lar-
sen fra Fødevarestyrelsen, hvor det bl.a. blev aftalt, at der skulle oprettes en
tværministeriel task force/arbejdsgruppe, som skulle se på sikring af avlsmate-
riale og dermed populationen af mink i 2021. Der skulle i den anledning laves
en ØU-sag, som forventeligt kunne komme på et ØU-møde den 4. november
2020. Der blev i ØU-sagen arbejdet med en dvalemodel.
1335
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0166.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Samme dag sendte Emilie Svensdatter Mehlsen følgende mail med notater
fra mødet:
”…
Hermed mine noter fra møde den 2. november 2020, kl. 11-11.30 om
mink. Noterne er til internt brug i departementet.
Deltagere: DC, Tejs Binderup, Katja Goodhew, Anders Kromann Liin,
Hanne Larsen (FVST).
∙ ØU-sag skal beskrive: hvad er det for et niveau vi går ned på? Hvor
mange avlshunner og -hanner skal være tilbage? Hvad skal der ske
med produktionen i 2021. FM melder at vi måske kan komme på
ØU onsdag den 4/11.
∙ Plan for genopbygning kan formentlig ikke komme med i ØU-sagen,
herunder hvordan skal de placeres geografisk.
∙ Arbejdsgruppe der skal belyse de erhvervsøkonomiske konsekvenser
i sagen: FM, EM, FVST (fagperson med minkkendskab), F&V og evt.
nogle fra D&A.
∙ Derudover pågik drøftelser om nedslagtning og ressourcetræk. Vi må
overveje hvordan vi kan få hastigheden i aflivningerne op.
∙ Hanne Larsen bemærkede, at det er vigtigt på mødet med branchen,
at der arbejdes mod en forståelse af dvale i 2021 og strategi for
2022. Der kalendersættes formøde med ministeren kl. 18.30 dd. Og
Hanne Larsen indkaldes til ministerens møde med branchen kl. 19
[kalenderen er opdateret]
...”
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø-og Fødevareministeriet, har om det
interne møde kl. 11 forklaret bl.a.
274
, at der mandag den 2. og tirsdag den 3.
november 2020 blev nedsat en task force, som skulle se på sikring af avls-
materiale og dermed en population i 2021. Udfaldet skulle være en ØU-sag,
som han sad og skrev på. Task forcen bestod af ham selv, Katja Goodhew, folk
fra departementets økonomikontor og fra Fødevarestyrelsen. Der deltog tilli-
ge folk fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Der var et indledende
møde, hvori Beskæftigelsesministeriet også deltog.
274 Forklaringsdokumentet side 25
1336
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0167.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
9.3.7.5.4. Overvejelser om tempobonus og hjemmelsspørgsmål
Fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, Center for Jura og Kontrol, Malene Nadine
Jais Sthyr, skrev den 2. november 2020 kl. 13.00 til Jens Therkel Jensen cc
blandt andre veterinærdirektør Hanne Larsen:
”…
Det er Juras umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt der
er hjemmel i lov om hold af dyr til at forbyde indsætning af dyr ud
over den situation, hvor den eksisterende besætning er aflivet, og der
er rengjort og desinficeret efter denne.
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret bl.a.
275
,
at i de tilfælde, hvor de har påbudt nedslagning af dyr, kan man få lov til at
fortsætte produktionen, når det er dokumenteret, at bedriften er rengjort og
desinficeret, således at man er sikker på, at det smitstof, der var årsagen til
nedslagningen er væk.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, skrev den 2. november 2020 kl.
23.21 således til kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet:
”…
Forstår at Tejs og Annemarie har talt om nedenstående ”tempo bonus”.
Det synes jeg umiddelbart lyder som en god ide.
Kunne man overveje at kombinere med et egentligt forbud mod hold
og avl af mink i området efter fx 14 dage? Finder man mink medfører
det bødestraf. Så der både er pisk og gulerod?
Jeg står helt til jeres rådighed ved brug for hjælp.
Bh
Asbjørn
275 Forklaringsdokumentet side 145f
1337
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
20 kr svarer til 10 pct ekstra i prisen pr dyr, - for en farm m 50.000,
giver det en bonus på 1 mio kr.
10.000 dyr giver 200.000 kr. i bonus.
Krav skal være Minimum 4.000 om dagen, (vil give 10 dage for de fleste
farme), dog maks 14 dage (for de store). Urealistisk at gøre hurtigere,
normal tid er 3 uger.
Pt. Er der 4.000.000 mink i bufferzone og smittede farme, dvs. 80 mio.
kr. ialt (både dem der er aflivet, og dem der ikke er aflivet endnu).
Område kan udvide sig, så der måske kommer e1 mio mink mere (og
dermed en merudgift på 20 mio kr)
De avlere, der HAR aflivet (og samarbejdet beredvilligt) bør også få
tilsvarende bonus – evt kan det kaldes en omstillingsbonus.”
Paolo Drostby videresendte Asbjørn Brinks mail til veterinærdirektør Hanne
Larsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge Fødevare-
styrelsen, hvorefter der var en intern mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen
om tempobonus og hjemmel hertil, hvoraf fremgår:
”…
Fra: Paolo Drostby …
Sendt: mandag den 2. november 2020 23.33
Til: Hanne Larsen; Camilla Brasch Andersen
Emne: Fwd: Tempo bonus
Kære begge
Hvad siger I til 1) tempo bonus ordningen, som skitseret her, og 2)
forslaget om pisk for hold af mink efter 14 dage? Lyder tillokkende,
men der er vel ikke hjemmel?
Fra: Hanne Larsen …
Sendt: 2. november 2020 23:38
Til: Birthe Schubart …
1338
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Cc: Camilla Brasch Andersen …, Kim Hastrup …, Jannik Elmegaard …
Emne: Fwd: Tempo bonus
Kære Birthe
Kan vi tale i morgen om der er hjemmel til nedenstående? Skal nok
være før 9.
Der skal lige nu ikke arbejdes videre med pelsning...
Fra: Birthe Schubart …
Sendt: 3. november 2020 07:52
Til: Hanne Larsen …
Cc: Camilla Brasch Andersen …, Kim Hastrup …, Jannik Elmegaard …,
Malene Nadine Jais Sthyr …
Emne: Fwd: Tempo bonus
Kære Hanne
Jeg kan ikke se hvor vi skulle finde en hjemmel til at lave en sådan
ordning, hvor langsommelighed udløser sanktioner efter loven Der er
ikke være sammenhæng mellem reglerne og den aflønning vi giver
for at de udfører vores arbejde. Aflivningen påhviler myndighederne.
Vi kan muligvis godt betale overpris, men det vil jo være aftalen der i gi-
vet fald misligeholdes og hvad kan vi så gøre, hvis de ikke efterleverne??
Har du brug for vi taler om det, kan jeg være i Glostrup ca. 8.45 eller
du kan ringe.
Fra: Hanne Larsen …
Sendt: 3. november 2020 08:23
Til: Paolo Drostby …
Emne: VS: Tempo bonus
Det hurtige svar fra Birthe
1339
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0170.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fra: Paolo Drostby
Til: Hanne Larsen
Cc: Katja Goodhew; Anders Kroman Liin; Tejs Binderup
Emne: SV: Tempo bonus
Dato: 3. november 2020 08:24:58
Tak
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
276
, at det
er et andet tidspunkt og et andet scenarie end tempobonus, de drøfter her. Men
de overvejede, om man kunne lokke minkavlerne til selv at aflive de raske dyr
i zonerne. Man var ved at finde ud af, hvordan man kunne få tempoet sat op
ved at belønne hurtig aflivning. Hun var ikke inde specifikt og vurdere, om
det ville være lovligt. Det var hurtige overvejelsesmails frem og tilbage. Som
sagt var der på dette tidspunkt ikke tale om en tempobonus, som vi kender
den fra den nye lov. Man var ved at indgå kontrakter med avlerne, hvor de
fik en overpris for det arbejde, de skulle lave, hvis det gik hurtigt. Hun var
ikke involveret i tempobonusordningen før i forbindelse med lovarbejdet.
Tempobonussen krævede efter deres opfattelse lovgivning, i hvert fald be-
villingsmæssigt, og så var der en statsstøtteproblematik, men overvejelserne
herom stod Erhvervsministeriet for.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mailkorrespon-
dancen forklaret
277
, at hun bad Birthe Schubart om at komme med en hurtig
vurdering, hvilket Birthe Schubart gjorde, og hun sendte så den vurdering
ind i departementet. Vurderingen lød på, at man ikke kunne straffe folk for
langsommelighed. Det lå udenfor de almindelige jurister i enhedens kompe-
tencer at foretage den vurdering.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
278
, at hun ikke blev inddraget i overvejelserne om hjemmel før den 3.
november 2020, da de pågældende mails var sendt meget sent om aftenen den
2. november 2020. Hun så formentlig først korrespondancen sidst på dagen
276 Forklaringsdokumentet side 146
277 Forklaringsdokumentet side 535
278 Forklaringsdokumentet side 1299
1340
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0171.png
Forløbet mandag den 2. november 2020
den 3. november 2020. Hvis Birthe Schubart, som leder af det centrale juridi-
ske kontor, havde foretaget en juridisk vurdering, tog hun den til efterretning.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
279
, at umid-
delbart efter mødet med ministeren afholdt de bestyrelsesmøde i Kopenhagen
Fur. De skulle diskutere, hvad plan B ville indebære. Kort inde i bestyrelsesmø-
det blev han ringet op af Henrik Studsgaard, som virkede en anelse panisk, og
som sagde, at minkene inden for zonerne skulle aflives med det samme, og han
nævnte muligheden for tempobonus. Kopenhagen Fur var ikke kommet med
forslaget om tempobonus. Han blev for første gang dybt urolig, idet Henrik
Studsgaard kort efter deres møde med ministeren nu sagde, at aflivningsha-
stigheden skulle være endnu hurtigere. De havde under hele forløbet aflivet så
hurtigt som muligt for at begrænse smittespredningen. Han var positiv over
for forslaget om tempobonus. Normalt ville det tage en måned at pelse, men
nu havde de kun 14 dage, hvilket ville kræve mere mandskab og flere arbejds-
timer i døgnet. Han svarede Henrik Studsgaard, at han ville drøfte muligheden
for tempobonus med bestyrelsen. Bestyrelsen var ligeledes positivt indstillet
over for en tempobonus, da det kunne dække de øgede omkostninger til af-
livningerne. Han tror, at der først blev talt om beløbsstørrelser for bonussen
senere. Henrik Studsgaard ringede igen til ham samme aften omkring kl. 23.
Henrik Studsgaard virkede nu endnu mere i panik over aflivningstempoet og
nævnte igen muligheden for tempobonus. Henrik Studsgaard nævnte ikke
noget om et departementschefmøde samme aften.
9.3.7.5.5. Tidsplan for den 3. november 2020
Den 2. november 2020 kl. 23.13. sendte afdelingschef Tejs Binderup en mail
til kontorchef Paolo Drostby pg cc til flere medarbejdere i Miljø- og Fødevare-
ministeriet. I mailen opstillede Tejs Binderup en tidsplan for den 3. november
2020. Det fremgår heraf bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsmi-
nisteriet i fællesskab skulle lave en ordførerorientering med faktuelt indhold
om nye fund, og at beslutningen var at accelerere indsatsen yderligere. Paolo
Drostby svarede kl. 23.27, at Sundhedsministeriet måtte påtage sig ansvaret
for at beskrive Statens Serum Instituts fund, da det ikke var et veterinærfag-
ligt anliggende:
279 Forklaringsdokumentet side 1392
1341
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”...
Emne: Tidsplan for i morgen
Kære Paolo
Hermed er tidsplanen for i morgen.
Okkels mødes med SSI og får bekræftet fund.
Vi (MFVM) mødes hos HST kl. 8.30
Drøftelse med HST/Okkels derefter.
DC møde i samme kreds som i aften (MFVM,SUM,JM, FM, FMN,EM)
om videre færd. (Ved middagstid)
FMN og Politi kigger på ekstra mandskab til smittede besætninger. Jeg
har sat Lars Hindkjær igang med at finde forbrændingskapacitet.
Ordførerorientering. Fælles MFVM og SUM - Vi skriver for på et ori-
entering til FT, men skal have faktuelt indhold om nye fund via notits
fra SUM. Begynd gerne at skrive asap.
Indhold er tidslinje med forløb, og hvad man har fundet af ny viden,
og hvornår. Og hvad beslutningen herfra er. Beslutning er kort, at ac-
cellerere indsatsen yderligere – kan præciseres efter møde i DC-kreds.
Samt at vi overvejer hvad fremtiden skal være (jf. ØUsag).
Tage skal orienteres inden det sendes til FT.
Til orientering kigger vi på, om vi kan lave et “turbo tillæg”, hvor avlerne
får 20 kr. ekstra pr skind, hvis de afliver minimum 4.000 mink pr dag/
maks 14 dage på en besætning (hvad end der giver hurtigst aflivning).
PM om nye fund ud fra SSIDokument 1 == [Tidsplan for i morgen
HST møde med KF kl 15.
1342
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet mandag den 2. november 2020
Vh
Tejs
Kære Tejs
Modtaget. Men “vi skriver for” går ikke medmindre der med asap me-
nes, at vi leverer rammen for indholdet.Det er SSIs fund og af så teknisk
karakter, at vi - i hvert fald ikke jeg - kan påtage os at beskrive, hvad
det er, SSI har fundet, og hvad konsekvensen er. SUM må påtage sig
ansvaret og forklare, hvad det er, deres underliggende myndighed har
fundet ud af. Det er ikke et veterinærfagligt anliggende. Vi kan ikke
påtage os ansvaret for at beskrive det korrekt.
Vh Paolo
…”
9.3.8.
Kort over områder, hvor indsættelse eller genindsættelse af
pelsdyr ikke er tilladt, jf. bekendtgørelse 1554
Den 3. november 2020 trådte bekendtgørelse 2020-11-03 nr. 1554 om æn-
dring af bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr i kraft. Af to kort, som er bilag
til bekendtgørelsen, fremgår de områder, hvor indsættelse eller genindsættelse
af pelsdyr ikke er tilladt (kilde: Retsinformation):
1343
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0174.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1344
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4. Forløbet tirsdag den 3. november 2020
I dette afsnit beskrives det arbejde, som pågik i de forskellige myndigheder og
i de respektive ministerier og på ministerniveau frem til KU-mødet om aftenen
kl. 21.30. Der er herunder en beskrivelse af forløbet af to departementschef-
møder, som blev afholdt henholdsvis kl. 13.00 og kl. 14.45.
Afsnittet indeholder videre en beskrivelse af arbejdet med tilblivelsen af
KU-sagen, herunder udarbejdelse af de bilag, som indgik i KU-sagen, samt en
beskrivelse af forløbet af KU-mødet.
Endelig indeholder afsnittet en beskrivelse af det arbejde, som pågik den 3.
november 2020 i forlængelse af KU-mødet.
9.4.1.
Arbejdet i de forskellige myndigheder frem til KU-mødet kl.
21.30
9.4.1.1. I Statsministeriet
Om morgenen den 3. november 2020 kl. 9.21 sendte chefkonsulent Johan
Philip Zilmer-Bülow en sms til departementsråd Pelle Pape, hvori han skrev
om fund af mutation i virus:
”…
Lige snakket med JM og FMN. Har følgende billede ift. mink:
-SSI har konstateret mutation i virus, som betyder, at kendte antistoffer
ikke har effekt. Er konstateret spredt til mindst en person ved Binder-
slev. Prøven skulle være af lidt ældre dato.
- SSI arbejder på at undersøge om der er flere prøver med mutationer
mhp at fastlægge geografisk område nærmere, herunder ift spredning
- NOST skruer gevaldigt op for aflivning, herunder ved brug af nye
metoder
…”
1345
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0176.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
280
, at Johan Philip
Zilmer-Bülow var chefkonsulent og en af hans medarbejdere. Han husker ikke,
om han forud for den 3. november 2020 havde hørt om, at NOST’en skruede
op for aflivningsindsatsen af mink. Det var ikke noget, som han hæftede sig
ved, da man på det tidspunkt havde været i gang med at aflive i noget tid.
Han husker ikke at være bekendt med, hvad NOST’ens deltagelse indebar på
det tidspunkt. Han husker ikke præcist, hvornår han første gang hørte, at der
var opstået en alvorlig situation omkring smitte blandt mink. Det var nok i
løbet af formiddagen den 3. november 2020.
Kl. 12.06 sendte Pelle Pape en mail til Johan Philip Zilmer-Bülow, Martin
Justesen, Sara Vad Sørensen med flere med titlen ”4. Mink.docx”, som var
vedhæftet overliggerberedskab. Af mailen fremgår:
”…
JM DC har clearet denne mink-version.
Til STM hurtigt.
Iren skynd dig at få til BBB parallelt.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
281
, at mai-
len illustrerer, at man midt på dagen tirsdag den 3. november 2020 stadig ikke
var klar over, hvad Statens Serum Instituts vurdering indebar. Man var i gang
med at forberede spørgetime til statsministeren, som var planlagt til afholdelse
onsdag den 4. november 2020. Hun har videre forklaret
282
, at den 3. november
2020 beskæftigede hun sig primært med håndteringen af et terrorangreb i
Østrig den 2. november 2020. Den 3. november 2020 om morgenen var hun
ikke klar over, at de var ude i worst case-scenariet. Dette blev hun først klar
over, da Per Okkels ringede til hende og oplyste hende om konklusionen i
Statens Serum Instituts risikovurdering. Herefter tog hun initiativ til departe-
mentschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hun var ikke bekendt med,
280 Forklaringsdokumentet side 1429
281 Forklaringsdokumentet side 1115
282 Forklaringsdokumentet side 1617
1346
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0177.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
at Rigspolitiet arbejdede på en delplan til brug for håndteringen af aflivning
af alle mink i Danmark.
Departementschefssekretær Nicholas Rahui Webster Rømer, Statsministeriet,
har forklaret
283
, at Iren Mirmojtahedi var den nye departementssekretær efter
ham. Han var ikke inde i sagens materie, og han modtog mailen til orientering.
Ministersekretær Anders Kappel videresendte kl. 12.08 – på departementsråd
Pelle Papes anmodning – det førnævnte overliggerberedskab til spørgetime
den 3. november 2020 til statsminister Mette Frederiksen. Af overliggerbe-
redskabet fremgår bl.a.:
”…
[Overliggerberedskaber til spørgetime den 3. november 2020]
4. Mink
Q:
Vil regeringen være med til at nedlægge minkproduktionen i Danmark af
hensyn til den store smittefare?
A:
∙ Jeg synes, at det er vigtigt at skille diskussionerne ad. Når vi drøfter
mink i øjeblikket, så handler det om en akut sundhedsmæssig situ-
ation, der skal håndteres – ikke en mere generel drøftelse omkring
minkerhvervet i Danmark som sådan.
∙ Vi står lige nu i en situation, hvor sundhedsmyndighederne er meget
bekymrede for smitten blandt mink.
∙ Det er en risiko myndighederne og regeringen tager meget alvorligt.
283 Forklaringsdokumentet side 1210
1347
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0178.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Derfor er det også min forventning, at myndighederne vil iværksætte
yderligere tiltag.
Er STM bekendt med der er sket mutation i mink der kan påvirke vaccinen?
∙ Jeg er blevet oplyst, at myndighederne lige nu undersøger situatio-
nen omkring mutationer meget intensivt, at myndighederne også
planlægger efter det scenarie.
∙ Jeg kan for nuværende ikke komme det nærmere.”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
284
, at man
var i gang med at forberede spørgetime til statsministeren, som var planlagt
til afholdelse onsdag den 4. november 2020. Som det fremgår af overligger-
beredskabet, var det forventningen, at man var nødt til at gøre noget mere.
På det tidspunkt regnede man imidlertid ikke med, at man ville modtage en
så alvorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut, som man rent faktisk
fik tirsdag den 3. november 2020.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har herom forklaret
285
, at det
formentlig var beredskabet til spørgetimen, som man var i gang med at for-
berede. De brugte en masse tid på at finde ud af om og i så fald hvordan, der
skulle afholdes spørgetime, idet smitten blandt befolkningen steg, og justits-
ministeren havde corona. Han mener ikke, at det var ham, der skrev over-
liggerberedskabet, da han typisk ikke ville skrive første udkast til et sådant
beredskab. Det kunne være skrevet af ressortministeriet selv eller i samarbejde
med Statsministeriet. Han husker ikke, hvor han havde oplysningen om clea-
ringen fra. Det var vigtigt at få clearet beredskabet med Justitsministeriets
departementschef, så statsministeren udtalte sig korrekt i Folketinget.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
286
, at grundbered-
skaber til spørgetimer i Folketinget er meget omfattende beredskaber, mens
et overliggerberedskab er et overordnet og kortfattet beredskab for, hvad
statsministeren kan blive stillet af spørgsmål i Folketinget. Beredskaberne
284 Forklaringsdokumentet side 1116
285 Forklaringsdokumentet side 1429
286 Forklaringsdokumentet side 1325
1348
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0179.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
er således Statsministeriets forslag til, hvad statsministeren kan sige under
en spørgetime, men det er suverænt op til statsministeren at beslutte, hvad
der bliver givet af svar. Der var på dette tidspunkt to politiske diskussioner
omhandlende minksituationen. Den ene diskussion vedrørte bekymringen for
den stigende coronasmitte på minkfarme, og den anden vedrørte en principiel
diskussion af, hvorvidt minkavl skulle forbydes i Danmark. Beredskabet gav et
forsøg på at skille de to diskussioner ad, idet regeringen ikke havde noget imod
minkproduktion. Beredskabet blev udarbejdet som følge af den information,
de fik den 2. november 2020 om aftenen om Statens Serum Instituts fund
af muteret coronavirus i mink. Statsministeren taler under sandhedspligt i
Folketingssalen, og det var derfor nødvendigt at udarbejde et beredskab, som
var tro mod den viden de havde, men at der fortsat var en række forhold, som
de ikke havde viden om, hvorfor statsministeren ikke kunne udtale sig om
dette. Den pågældende spørgetime, som beredskabet var udarbejdet til, blev
udsat til den 4. november 2020.
Statsminister Mette Frederiksen har herom forklaret
287
, at den pågældende
spørgetime ikke blev afholdt. Hun ved ikke, hvorfor Justitsministeriets depar-
tementschef havde clearet overliggerberedskabet. Hun kan generelt oplyse, at
når hun får forelagt beredskaber, så kender hun ikke noget til de underliggende
forretningsgange mv.
Den 3. november 2020 var der en sms-korrespondancen mellem Johan Philip
Zilmer-Bülow og Pelle Pape, hvori Pelle Pape skrev, at der ville blive indkaldt
til departementschefmøde kl. 14.45:
”…
Johan Philip Zilmer-Bülow, kl. 13.10:
SUM har ringet ift kommunikation om minksituation. Kort fortalt to
muligheder:
1) Kommunikere om problem så snart SSI er på plads med faglig vur-
dering (herfor skulle bl.a. tale, at SSI skulle have haft nævnt foreløbigt
fund for nogle i minkbranchen, så vi risikerer at andre breaker)
287 Forklaringsdokumentet side 1010
1349
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0180.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2) Vente med kommunikation til vi har tiltag på plads (hvilket alle
selvsagt arbejder på med fuld drøn)
Hælder selv til nr. 2. Tænker vi bliver nød til at have noget handling
med, når vi melder ud.
Har sagt at de selvsagt ikke må gå ud med noget førend det er afklaret
på rette niveau. Kunne forstå på Sophie, at I måske skulle drøfte her
om lidt.
Pelle Pape:
Har talt med Dorthe. Vi indkalder til dcmøde 14.45 VK. Du kommer
også på
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har herom forklaret
288
,
at ”Dorthe” er Dorthe Søndergaard i Sundhedsministeriet. Det hastede, da der
var bekymring for dansk eksport. Dertil kom, at der var en indberetningspligt
til WHO og ECDC. Hun mener, at Statens Serum Instituts risikovurdering
forelå forud for mødeindkaldelsen. Hun husker ikke, om det var hende, som
tog initiativet til mødet, men hun vil tro, at Per Okkels orienterede hende i
samme øjeblik, som han modtog risikovurderingen. Det var en så klar risiko-
vurdering, at man ikke kunne sidde på den.
Statsministeriets arbejde og overvejelser i anledning af departementschefmø-
det kl. 14.45 er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.5.
Den 3. november 2020 kl. 15.28 sendte ministersekretær Anders Kappel en
mail til Ministersekretariatet i Statsministeriet med kopi til Johan Philip Zil-
mer-Bülow, Casper Lund Borch og Trine Ehrenreich Riis med emnet ”KU i
aften kl. 21.00 om Mink”. Af mailen fremgår, at der skulle afholdes et KU-møde
om mink om aftenen:
288 Forklaringsdokumentet side 1117
1350
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0181.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
”…
Netop hørt fra JPZ, at det er besluttet på DC møde, at der skal være
(virtuelt) KU-møde om Mink i aften kl. 21.00.
@BPE/MH/RVU; Vil I reservere i kalender samt skaffe opkaldsinfo.
Tænker følgende interne skal inviteres: STM, BBB, PPA, MJU og SVA.
JPZ vender tilbage ift. hvem og hvornår ministerier kan inviteres.
…”,
Johan Philip Zilmer-Bülow besvarede mailen kort tid efter og anførte ”Tjek,
jeg vender retur. Forventer afklaring inden længe når Pelle og DC har vendt”.
Samme dag kl. 16.00 sendte Anders Kappel en mail til Johan Philip Zil-
mer-Bülow med kopi til Casper Lund Borch og Trine Ehrenreich Riis med
følgende indhold:
”…
Har fået følgende fra PPA
- 1 time. (dvs. 21.00-22.00)
- Deltagere: fast KU-kreds + EM+DC, MFVM+DC og SUM+DC
@Trine vil du lave dagsorden, så MH kan invitere pba. af det.
…”
Johan Philip Zilmer-Bülow besvarede mailen kort tid efter og anførte ” FMN
skal nok også med. Har afklaring inden for 10 min”, hvortil Johan Philip Zil-
mer-Bülow kl. 16.15 svarede ”Ok fra Pelle til FMN i aften også”.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har herom forklaret
289
, at der
er en standardiseret praksis i Statsministeriets for, hvordan man planlægger,
hvem der skal deltage i KU-møder. Han modtog normalt en indstilling fra med-
289 Forklaringsdokumentet side 1433f
1351
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0182.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
arbejderne, og han kom herefter med en indstilling til departementschefen,
hvorefter departementschefen, typisk via Ministersekretariatet, ville afklare
med statsministeren, om statsministeren var enig i kredsen af indstillede del-
tagere på KU-mødet. De besluttede at følge indstillingen om, at departements-
cheferne også skulle deltage. Det er forskelligt, om departementscheferne del-
tager i KU. De faste medlemmer har altid deres departementschefer med, mens
det vurderes fra sag til sag, om det giver mening, at departementschefen for
det i øvrigt relevante ressortministerium deltager. Idet sagen var tidspresset og
havde mange faglige aspekter, udgjorde fagministrenes departementschefer
en garant for, at fagligheden var til stede under drøftelserne på KU-mødet.
Der deltog flere departementschefer i KU-mødet den 3. november 2020 end
normalt. Departementscheferne kunne herefter let følge op på drøftelserne
efter mødet.
Kontorchef Casper Lund Borch, Statsministeriet, har forklaret
290
, at Anders
Kappel var ministersekretær på det tidspunkt. ”MH” er Martin Hellesen, som
er statsministerens HK-sekretær. ”FMN” er Forsvarsministeriet. Johan Philip
Zilmer-Bülow havde givetvis talt med Forsvarsministeriet om, at Forsvarsmi-
nisteriet også kunne have en aktie i sagen.
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har forklaret
291
, at
han videregav beskeden om det nu planlagte KU-møde til Anders Kappel, som
var ministersekretær. Barbara Bertelsen og Pelle Pape skulle afgøre, hvem der
skulle deltage i mødet. Forsvarsministeriets myndigheder deltog allerede på
det tidspunkt i nedslagning af mink indenfor zonerne, og det var baggrunden
for, at han skrev, at Forsvarsministeriet også skulle deltage. Tempoet med
aflivninger skulle op. Han husker ikke detaljer om, hvordan man kunne øge
tempoet. Hvis der var behov for at trække på ekstra ressourcer til aflivninger-
ne, så var det naturligt at se på Forsvarsministeriet.
Kl. 16.19 sendte ministersekretær Anders Kappel en dagsorden til statsmini-
steren til et KU-møde kl. 21.00-22.00 med mink som eneste dagsordenspunkt.
Det fremgår tillige: ”Sundheds- og ældreministeren, ministeren for fødevarer,
fiskeri og ligestilling, forsvarsministeren og erhvervsministeren er inviteret
til drøftelsen”.
290 Forklaringsdokumentet side 151
291 Forklaringsdokumentet side 262
1352
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0183.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen har om sin oplevelse af forløbet den 3. novem-
ber 2020 forklaret bl.a.
292
, at tingene flyder sammen den dag. Som timerne gik,
blev man stadig mere opmærksom på, hvad der kunne ramme Danmark. ”Alle
var tunet ind på, hvad der skulle ske”. Hendes kalender blev ryddet. Forespurgt
om, hvornår hendes kalender blev ryddet, svarede hun, at i og med at hun var
i isolation, så havde hun ikke nogen udgående aktiviteter. Hun har til brug for
sin afhøring i kommissionen medbragt et print af sin kalender for tirsdag den
3. november 2020, hvoraf det fremgår, at der ikke var indsat møder i hendes
kalender efter de før omtalte minister- og gruppemøder. Hun havde ikke mere
i kalenderen den dag. Forespurgt, om det er et udtryk for, at der havde været
aftaler i kalenderen, som var blevet slettet, svarede hun, at dagene omkring
den 2. og 3. november 2020 var specielle, fordi mange ministre var i isolation.
Hun var selv i isolation på Marienborg. Hendes kalender for tirsdag den 3.
november 2020 om eftermiddagen var ryddet, hvilket var udtryk for, hvor
alvorlig situationen var. Det var først om aftenen, at hun var fuldt bekendt
med alvoren. Det meste af dagen handlede om mink og corona. Hun ved ikke,
hvornår hun præcist blev orienteret om de forskellige møder i løbet af dagen.
Forespurgt, om hendes departementschef Barbara Bertelsen normalt ville ori-
entere hende om afholdelse af ekstraordinært departementschefmøde, som
Statsministeriet var initiativtager til, svarede hun, at hun normalvis ikke vil
blive orienteret, men i en krisesituation kan departementschefen godt finde
på at orientere hende om et ekstraordinært møde. Hun kan meget vel være
blevet orienteret om mødet kl. 14.45. Hvis hun blev orienteret, så var det
ikke noget, som hun hæftede sig ved. Hun ønsker at pointere, at mødet kl.
14.45 havde karakter af et forberedende koordinationsudvalgsmøde (FKU).
Det arbejde som pågår i FKU er logistik, som hun ikke forholder sig til som
statsminister. Formålet med et FKU-møde er at forberede regeringens arbej-
de. Det var Barbara Bertelsen, som indstillede, at der skulle afholdes møde
i regeringens koordinationsudvalg (KU) den 3. november 2020 om aftenen.
Hun var enig heri. Hun godkender enhver indkaldelse til møder i regeringens
koordinationsudvalg (KU). Hendes kontakt med Barbara Bertelsen i løbet af
tirsdag den 3. november 2020 foregik telefonisk. Hun kan umuligt huske,
hvor mange gange hun talte med Barbara Bertelsen i løbet af dagen. Der kan
have været mange henvendelser. Det var en hektisk dag, men hun ønsker at
pointere, at der har været mange hektiske dage under pandemien. De var
292 Forklaringsdokumentet side 1010f
1353
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0184.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
også på arbejde om natten. Hun modtog ingen tilbagemelding fra Barbara
Bertelsen om Barbara Bertelsens samtaler, kontakt mv. med Johan Legarth.
Hun forberedte sig til KU-mødet i løbet af tirsdagen; også rent mentalt, da
der potentielt kunne blive tale om en svær beslutning. Hun læste noget af
materialet i løbet af aftenen.
293
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
294
, at hun
givetvis mundtligt har orienteret statsministeren om Statens Serum Instituts
risikovurdering forud for KU-mødet. Hun talte givet med statsministeren in-
den mødet. Hun husker det ikke konkret. Men det har i så fald været ganske
kort i perioden fra kl. ca. 20.15 og frem til det endelige materiales udsendelse
kl. 21.24. Både hun og statsministeren var i isolation. De øvrige bilag (bilag 2
og bilag 2 a) samt det reviderede cover blev som sagt først udsendt få minutter
før KU-mødets start, og hun tvivler på, at mødedeltagerne har haft mulighed
for at læse andet end det oprindeligt udsendte materiale kl. 20.15.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
295
, at der var meget
praktik, der skulle på plads efter [departementschefs]mødet, og han husker
ikke, at han havde intense dialoger om KU-mødet i løbet af dagen. De arbej-
dede hjemmefra, så han mødte ikke nogen. Han husker ikke, om han gjorde
sig overvejelser om det mulige udfald af KU-mødet. Han husker ikke, om han
havde drøftelser med Johan Legarth i løbet af dagen. Han deltog samme dag i
en sms-korrespondance med nogle fra Justitsministeriet om, at KU-sagen ikke
var kommet frem. Han mener ikke, at han, udover sin dialog med Dorthe Eber-
hardt Søndergaard, var i kontakt med nogen fra Sundhedsministeriet den dag.
Statsministeriet udsendte det endelige mødemateriale til KU-mødet ved en
mail kl. 21.24, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.7.4.
9.4.1.2. I Udenrigsministeriet
Udenrigsminister Jeppe Kofod og departementschef Lars Gert Lose fik tilsendt
det opdaterede mødemateriale til KU-mødet – cover og 6 bilag – på mail kl.
21.26.
293 Forklaringsdokumentet side 1017
294 Forklaringsdokumentet side 1119 og 1121
295 Forklaringsdokumentet side 1432
1354
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0185.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Udenrigsminister Jeppe Kofod har om forløbet forklaret
296
, at det var natur-
ligt, at der var et departementschefmøde forud for KU-mødet. Han erindrer,
at hans departementschef orienterede ham om, at der ville komme et møde i
KU om aftenen i lyset af den alvorlige situation. Han fik oplyst, at der forelå
en alvorlig sundhedsfaglig vurdering, som ville have betydning for mink-
produktion og folkesundheden. En forsat minkproduktion ville indebære en
alvorlig risiko for folkesundheden. Han kendte ikke til detaljerne. Han vidste,
at de igangværende tiltag i forhold til mink ikke havde været tilstrækkelige.
Man havde længe forsøgt sig med forskellige tiltag. Det var bagtæppet for
KU-mødet. Han tror, at han fik oplysningerne fra sin departementschef eller
sin ministersekretær. Han modtog materialet, som blev sendt kl. 20.12 til
Udenrigsministeriets postkasse, men han husker ikke hvornår. Han husker
også, at han sad og ventede på materiale op til mødet. Han husker, at materi-
alet var forsinket, og at mødet blev udskudt en halv time. Han afventede det
endelige materiale, som han modtog kl. 21.26. Han deltog virtuelt i mødet
fra en lejlighed i København. Han var som nævnt i isolation. Han erindrer
ikke, at han og hans departementschef havde en dialog om det materiale, som
blev modtaget kl. 21.26 – få minutter før mødets start. Han havde i løbet af
dagen haft en drøftelse med sin departementschef om indberetning til WHO,
EU-kommissionen og ECDC. De vidste bl.a. fra coronaudbruddet i Wuhan i
Kina, at det var vigtigt at håndtere viden korrekt i forhold til meldepligt mv.
og at være proaktive og transparente i kommunikationen.
9.4.1.3. I Finansministeriet
Internt i Finansministeriet var der den 3. november 2020 drøftelser om eks-
propriation og tempobonus for hurtigere aflivning af mink.
Den 3. november 2020 lige efter midnat, kl. 00.26, sendte souschef Asbjørn
Brink en mail til afdelingschef Martin Ulrik Jensen og afdelingschef Annema-
rie Lauritsen med emnet ”Tempobonus – mink”. Af mailen fremgår:
”…
Er det en hurtig notits ala vedhæftede I ønsker? Tænker at vi i første
omgang blot skal have OK fra finansministeren til, at FVM’en og EM’en
296 Forklaringsdokumentet side 1082f
1355
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
afsøger muligheden for en ”tempo-bonus” med branchen på mødet i
morgen?
MFVM oplyser, at de først forventer egentlig ny anbefaling fra sund-
hedsmyndighederne i morgen eftermiddag, hvorfor en bredere sag om
generel håndtering nok først kan være klar sent i morgen aften/nat.
…”
Annemarie Lauritsen besvarede mailen om morgenen kl. 06.53 og anførte:
”Det er super! Las os få i F2. Skriv gerne HASTER først i sagens navn i F2,
hvis man kan det”.
Asbjørn Brink sendte herefter følgende mail til departementschefssekretær
Kristoffer Krohn Schaldemose med kopi til Martin Ulrik Jensen, Annemarie
Lauritsen, Lars Høgsbro Østergaard og Casper Mondrup Dahlmann:
”…
Fra: Asbjørn Brink
Dato: 3. november 2020 kl. 07.10.10 CET
Til: Kristoffer Krohn Schaldemose
Cc: Martin Ulrik Jensen, Annemarie Lauritsen, Lars Høgsbro Øster-
gaard, Casper Mondrup Dahlmann
Emne: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Prioritet: Høj
Mhp. PSM’s godkendelse er vedlagt notits om mulighederne for en
”tempo-bonus” for hurtigere aflivning af mink. Vil du være venlig at
videreformidle?
Vi skal helst have notitsen videre til finansministerens godkendelse
allersenest kl. 11.00.
…”
Annemarie Lauritsen besvarede mailen kort efter og anførte: ”Fornemt. Send
gerne til MFVM til clearing - så har vi da forsøgt en konsolidering”.
1356
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kristoffer Krohn Schaldemose videresendte mailen fra Asbjørn Brink sendt
kl. 07.10 til Peter Stensgaard Mørch, hvorefter der var følgende mailkorre-
spondance om tempobonus ved hurtigere aflivning af mink:
”…
Fra: Kristoffer Krohn Schaldemose
Dato: 3. november 2020 kl. 07.14.37 CET
Til: Peter Stensgaard Mørch
Emne: Vs: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Prioritet: Høj
Hej Peter
Se vedhæftet sag om mulig “tempo-bonus” for hurtig aflivelse af mink.
Skal gerne videre til FMn her til formiddag.
Ok?
Fra: Peter Stensgaard Mørch
Sendt: 3. november 2020 07:53
Til: Kristoffer Krohn Schaldemose
Emne: Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Kan ikke finde hvad grundbeløbet idag er? Altså det som de 20 kr læg-
ges oveni. Derudover synes jeg skal tilføjes noget om, at stillingtagen
til skala for yderligere aflivning - hel landsdel/hele landet - afventer
indstilling herom senere idag fra sundhedsmyndighederne
Til: Peter Stensgaard Mørch
Fra: Kristoffer Krohn Schaldemose
Titel: SV: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Sendt: 03-11-2020 08:28
Bilag: Tempobonus - mink (justeret).pdf;
Hej Peter
Se vedhæftede hvor justeringer er indarbejdet. OK til at lægge til mi-
nisteren?
…”
1357
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0188.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschefssekretær Kristoffer Krohn Schaldemose, Finansministeri-
et, har forklaret, at han intet kendskab havde til overvejelserne om at skabe
lovhjemmel, men sætningen
”Stillingtagen til skala for yderligere aflivning
(…) afventer indstilling…”
kom fra departementschefen. Departementschefen
ville også gerne have tilføjet grundbeløbet for mink, hvilket var beskrevet i
Peter Stensgaard Mørchs mail af 3. november 2020 kl. 7.53. Han forelagde
det herefter på ny for Peter Stensgaard Mørch, som godkendte det, og det blev
sendt videre til ministeren.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
297
,
at tempobonus var et værktøj, der kom på banen den 2. eller 3. november 2020,
hvilket Finansministeriet syntes var et egnet beredskab at bringe i anvendel-
se, da der skulle skrues op for tempoet. Avlerne efterspurgte sådanne tiltag.
Alle havde en forventning om, at kompensationsordninger skulle forhandles,
og at der efterfølgende skulle skabes hjemmel. Han havde ikke hørt, at der
manglede hjemmel til tempobonusordningen. Det var normalt, at der var en
dialog om efterfølgende godkendelse i Folketinget.
Lars Høgsbro Østergaard videresendte mailen fra Asbjørn Brink, som kl. 07.18
var sendt til Kent Harnisch og Michael Lindved og anførte ”info”, hvorefter
der bl.a. var følgende mailkorrespondance vedrørende tempobonus og eks-
propriationsovervejelser:
”…
Fra:
Kent Harnisch …
Dato:
3. november 2020 kl. 07.45.10 CET
Til:
Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …, Asbjørn Brink …,
Martin Ulrik Jensen …
Emne:
Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Tak.
Kan man lave forbud mod hold af mink, uden at det bliver ekspropri-
ation jf sidste afsnit?
297 Forklaringsdokumentet side 971
1358
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Fra: Martin Ulrik Jensen
Dato: 3. november 2020 kl. 07.51.41 CET
Til: Kent Harnisch, Lars Høgsbro Østergaard, Michael Lindved, Asbjørn
Brink
Emne: Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink
Ved ikke hvad man gjorde med rævehold - kommer nok også an på
hvor hurtigt det skal gå
Fra:
Asbjørn Brink …
Dato:
3. november 2020 kl. 07.56.11 CET
Til:
Kent Harnisch …, Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …,
Martin Ulrik Jensen …
Hej Kent
Når vi afliver raske dyr omkring et udbrudssted skal der ydes fuld er-
statning for dyrene og fuld erstatning for driftstab, da der er tale om
ekspropriation. Det er derfor allerede ekspropriation, det vi laver nu.
Hvis alle dyr i DK skal aflives, vil det sandsynligvis være samme mo-
del – altså ekspropriation og fuld erstatning. Det kan man så overveje
efterfølgende at kombinere med et egentligt forbud mod hold og avl af
mink. Men det kræver ny lovhjemmel.
….
Fra:
Kent Harnisch …
Sendt:
3. november 2020 09:28
Til:
Asbjørn Brink …; Lars Høgsbro Østergaard …; Michael Lindved …;
Martin Ulrik Jensen …
Hej Asbjørn
Tak. Er med på, at den aktuelle nedslagning er ekspropriation. Men vel
trods alt endnu mere indgribende, hvis de fremadrettet ikke må starte
ny minkproduktion op. Bare den vinkel, jeg gerne vil have dækket af.
Fra:
Asbjørn Brink …
Dato:
3. november 2020 kl. 09.59.29 CET
1359
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0190.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Til:
Kent Harnisch …, Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …,
Martin Ulrik Jensen …
Modtaget – det sørger vi for at få udboret i beslutningsoplæg pba.
anbefaling fra SSI.
…”,
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har hertil forklaret
298
, at han
gerne ville have afdækket de økonomiske konsekvenser ved et forbud mod
hold af mink. De gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt et sådant forbud udgjorde
ekspropriation, da de ikke havde kompetencerne dertil. Ordet ”udboret” dæk-
kede formentlig over en grundig afdækning af de økonomiske konsekvenser,
hvor man tog udgangspunkt i de enkelte centrale omkostninger.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har herom forklaret, at Finansmi-
nisteriet tidligt i forløbet var blevet gjort opmærksom på Fødevarestyrelsens
vurdering om, at yderligere aflivning uden for zonerne ville kræve ny lov-
hjemmel. Et eventuelt forbud mod at genindføre mink krævede ligeledes ny
lovhjemmel. Han havde ikke noget klart indtryk af, hvorvidt der var tale om
ekspropriation. Dette måtte bero på en konkret vurdering foretaget i Justits-
ministeriet og i Miljø- og Fødevareministeriet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mailkor-
respondancen forklaret
299
, at han er enig i Asbjørn Brinks vurdering. Han
tænker, at Asbjørn Brink har fået opfattelsen fra Miljø- og Fødevareministe-
riet. Der var generel tæt kontakt og dialog med Finansministeriet i dagene
tirsdag den 3. november 2020 og onsdag den 4. november 2020. Adspurgt
om, hvorvidt der var drøftelser om hjemmel undervejs i sagsbehandlingen
mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet, forklarede han,
at han ikke nødvendigvis var inde over drøftelserne, som knyttede sig til
selve udarbejdelse af udvalgssagerne. Han ved ikke, hvilke drøftelser der har
været om hjemmel. Det er vigtigt at pointere, at man tirsdag formiddag den
3. november 2020 troede, at sagen først skulle på et regeringsudvalg en uge
298 Forklaringsdokumentet side 1069
299 Forklaringsdokumentet side 672
1360
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
eller 14 dage efter. De var helt opmærksomme på, at hjemmelsbeskrivelsen
skulle beskrives i et notat.
For yderligere om Finansministeriets notat om ”Mulig ”tempo-bonus” for
hurtig aflivning af mink” af 3. november 2020 henvises til afsnit 9.4.7.9 om
KU-sagens bilag 3.
Som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.1.7 sendte Tejs Binderup en mail
til Martin Ulrik Jensen med kopi til blandt andre Annemarie Lauritsen, hvori
han skitserede, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede på en ØU-sag med
to scenarier; en dvalemodel og en model som indebar hel nedlukning af mink-
branchen.
Den 3. november 2020 om formiddagen godkendte finansministeren notat af
2. november 2020: ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”. Bilaget
kom senere på dagen til at indgå som et bilag (bilag 3) til KU-sagen. Arbejdet
med bilaget mv. er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.7.
Kl. 16.21 fik departementschef Peter Stensgaard Mørch tilsendt Statens Serum
Instituts risikovurdering af Annemarie Lauritsen, som havde modtaget den
kort forinden kl. 16.06.
Annemarie Lauritsen fremsendte ligeledes risikovurderingen til Lars Høgsbro
Østergaard og Asbjørn Brink kl. 16.23, og Asbjørn Brink besvarede mailen
kl. 17.16:
”…
Jeg bemærker konklusionen:
Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epi-
demi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Svært at læse som andet end aflivning af alle mink i Danmark.
…”
1361
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0192.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Finansminister Nicolai Wammen fik tilsendt risikovurderingen af Peter Stens-
gaard Mørch kl. 18.17 på mail, og Nicolai Wammen besvarede kl. 18.29 mailen
med: ”Ret klar tale”.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
300
,
at han deltog i KU-mødet hjemmefra, hvilket Nicolai Wammen også gjorde.
Han havde en telefonsamtale med Nicolai Wammen kort før KU-mødets start,
hvor de drøftede risikovurderingen, overvejelser om den humane smitteind-
dæmning og herunder tiltagene, der skulle indføres i Nordjylland. Han læste
i materialet under mødet, men han læste ikke materialet i sin helhed. Han
havde under mødet fokus på mødets cover.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
301
, at han brugte tiden fra
EU-mødet var slut og indtil KU-mødets start på at få læst ned i risikovur-
deringen, få læst ned i coveret og håndakten samt til en samtale med sin
departementschef.
Der blev i Finansministeriet udarbejdet en håndakt til ministeren til brug for
KU-drøftelsen. Af et foreløbigt udkast til håndakt fremgår: ”STM forventes
at argumentere for fuld aflivning af alle mink i Danmark”.
Kl. 19.37 fik finansminister Nicolai Wammen tilsendt endelig udgave af
håndakt til brug for KU-mødet med bemærkning om, at håndakten var udar-
bejdet med forbehold, idet håndakten var udarbejdet før KU-materialet var
færdigt. I den endelige håndakt var sætningen; ”STM forventes at argumen-
tere for fuld aflivning af alle mink i Danmark”, slettet. I stedet fremgår det,
at ”STM’s position er uklar, men der er fuld fokus på, at Danmark skal gå
offensivt til værks”:
”…
Håndakt til KU d. 3. november
Statens Serum Institut konkluderer i risikovurdering af 3. november, at
”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer
300 Forklaringsdokumentet side 967
301 Forklaringsdokumentet side 845
1362
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner.”
Der lægges op til at iværksætte følgende initiativer til håndtering på
den korte bane:
1. Incitamentsordning for hurtigere aflivning (”tempo-bonus”) til an-
slået ca. 100-300 mio. kr.
2. Såfremt det ikke efter [10] dage er konstateret, at incitamentsord-
ningen er tilstrækkelig, iværksættes en nødplan.
3. En række lokale tiltag i de berørte områder for at sikre at menneskene
ikke spreder smitte (øget testkapacitet, forsamlingsforbud ned på 5,
nedlukning mv.)
FM er enig i disse tiltag, og i at der er behov for hurtig handlen. Det er
dog vurderingen, at det mest hastende er behovet for markant at øge
tempo for aflivning i de berørte områder. Det kan sikres ved at 1) øge
incitamentet for at minkavlerne selv afliver mink hurtigere. Det kan
samtidig sikres ved at 2) øge mandskabet til at bistå Fødevarestyrelsens
aflivning. Eksempelvis kan forsvaret, hjemmeværnet, beredskabssty-
relsen, politi mv. i højere grad mobiliseres. Det vurderes afgørende at
disse to tiltag iværksættes hurtigst muligt.
Øvrige tiltag såsom fuld aflivning af mink i hele Danmark samt stilling-
tagen til om der fortsat skal være minkproduktion i enten 2021 eller
nogensinde er af lidt mindre hastende karakter, men har dog betydning
for tilrettelæggelsen af aflivningen af minkene. Men en beslutning om
fremtiden for mink i Danmark kan med fordel belyses grundigere forud
for stillingtagen.
Det forventes, at MFVM fsva. den fremadrettede håndtering af mink
vil argumentere for en såkaldt dvale-model, der indebærer at alle mink
inden for zonerne pelses og kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke
tilladelse til at indsætte nye mink i de besætninger, hvor der er konstate-
ret COVID-19. Der vil skulle skabes lovhjemmel til tiltaget. Økonomiske
konsekvenser af dvale-modellen foreligger endnu ikke.
1363
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0194.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
STM’s position er uklar, men der er fuld fokus på at Danmark skal gå
offensivt til værks.
En mere vidtgående vej er fuld aflivning af alle mink i Danmark. Ud-
gifter hertil er tidligere estimeret til i størrelsesordenen 11 mia. kr.
Hertil kommer evt. omstillingspuljer, efteruddannelse mv. Det vil være
afgørende, at der ifm. evt. hjælpepakker sikres parallelitet ift. tidligere
tiltag, idet det bemærkes, at de nuværende hjælpepakker vurderes til-
strækkeligt robuste til at kunne håndtere situationen.
Hovedbudskaber
∙ Først og fremmest skal vi øge tempoet for aflivningerne markant.
∙ Det kan vi gøre ved at godkende ”tempo-bonussen” nu. Det vil give
minkavlerne incitament til at øge hastigheden. Samtidig skal vi sen-
de mere mandskab til Nordjylland for at hjælpe med aflivningerne.
Vi kan ikke vente 10 dage. Kan vi fx mobilisere beredskabsstyrelsen,
hjemmeværnet, politiet mv.?
∙ Der kan være et problem med at sikre værnemidler til dem der skal
aflive minkene. Kan vi række ud til fx EU og nabolande for at bede
om hjælp? ”
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
302
,
at han alene hæftede sig ved, at tallene omkring tempobonus ikke havde æn-
dret sig væsentligt i håndakten.
Kl. 21.21 sendte kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen revideret
cover (med rettelsesmarkeringer) samt bilag 2 og 2a til blandt andre Anne-
marie Lauritsen og Asbjørn Brink, som det også er beskrevet nedenfor i afsnit
9.4.7.
Finansminister Nicolai Wammen fik kl. 21.26 tilsendt det endelige KU-cover
samt KU-sagens bilag 2 og 2a af sin departementschef.
302 Forklaringsdokumentet side 967
1364
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0195.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet op til KU-mødet forklaret
303
,
at han havde flere drøftelser med sin departementschef den 3. november 2020
om formiddagen, herunder også om Statens Serum Instituts risikovurdering.
Han modtog risikovurderingen senere på dagen via sin departementschef. Han
husker ikke, at de havde en særskilt diskussion af departementschefmødet om
aftenen den 2. november 2020, men han kan ikke afvise det. Han orienteres
normalt ikke om departementschefmøder. Han mindes ikke, at han havde
kontakt vedrørende mink med sine ministerkolleger i løbet af den 3. november
2020. Han havde en travl kalender, bl.a. med EU-møder. Han var hjemme den
3. november 2020, da han var nærkontakt til justitsministeren, som var ramt
af corona. Han blev underrettet af sin departementschef om Statens Serum
Instituts faglige vurdering og fik den også tilsendt, og han svarede tilbage – frit
efter hukommelsen – det var klar tale, hvilket også fremgår af hans mail kl.
18.29. Han foretog en hurtig gennemgang af risikovurderingen under et møde
med sine europæiske finansministerkolleger. Han besluttede, at han efter dette
møde ville foretage en mere detaljeret gennemgang forud for KU-mødet. Det
var meget klart, hvad der fremgik af risikovurderingen. Det var meget klar tale.
Han opfattede det som en risikovurdering, som kunne lægges til grund for de
politiske beslutninger, og som satte en markant ramme for det forestående
KU-møde. Hans møde med de europæiske kolleger sluttede vist før kl. 20.00.
Efter dette møde og før han loggede sig på til KU-mødet, genlæste han risiko-
vurderingen. Han havde også en kort samtale med sin departementschef før
KU-mødet. Risikovurderingen var det absolut afgørende omdrejningspunkt
for KU-mødet. Der var selvfølgelig også cover og håndakt, men risikovurderin-
gen var ”bøffen”. Herudover var der Kåre Mølbaks udtalelser om, at Danmark
kunne blive det nye Wuhan. Det var en dybt alvorlig situation. Forespurgt,
om indstillingen gengivet i håndakten harmonerede med risikovurderingen,
har han forklaret, at han fokuserede på hovedbudskaberne om, at de først og
fremmest skulle øge tempoet på aflivningerne markant, herunder ved brug
af tempobonus. Derudover var der en diskussion af værnemidler. Han opfat-
tede ikke håndakten sådan, at han skulle holde sig til indholdet i håndakten.
Håndakten er hans ministeriums rådgivning til ham. Det er op til ham selv at
vurdere, om han alene vil holde sig til indholdet af håndakten på møder. Han
brugte tiden fra EU-mødet var slut og til KU-mødets start til at få læst ned i
risikovurderingen, få læst ned i coveret og håndakten samt til en samtale med
303 Forklaringsdokumentet side 843ff
1365
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0196.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
sin departementschef. Han fik tilsendt KU-coveret samt bilag 2 og bilag 2a
mandag den 3. november 2020 kl. 21.26, som det fremgår af Peter Stensgaard
Mørchs mail kl. 21.26. Mødet gik i gang kl. 21.30. Han fik ikke orienteret sig
i de bilag, som blev udsendt kl. 21.26. Hans drøftelse med departementschef
Peter Stensgaard Mørch fandt sted forud for hans modtagelse af materialet.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om forløbet
op til KU-mødet forklaret
304
, at da Annemarie Lauritsen sendte risikovurde-
ringen til ham, videresendte han den til Nicolai Wammen, som var til et vir-
tuelt møde med de europæiske finansministre. Han drøftede Statens Serum
Instituts risikovurdering med Nicolai Wammen kort før KU-mødet begyndte
samme aften, og de havde tidligere på dagen talt sammen flere gange, hvor han
havde orienteret ministeren om problemstillingen. Idet virussen var meget
svær at inddæmme, talte de om hårdere restriktioner i Nordjylland, hvilket
ville få betydning for hjælpepakker mv. De drog dog ingen konklusioner i
forhold til risikovurderingen, men de forventede dog, at den ville være central
for KU-mødet. Den første del af materialet til brug for KU-mødet blev sendt
rundt i Finansministeriet den 3. november 2020 kl. 20.21. De fokuserede på at
sikre tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle arbejde videre med tempo-
bonusordningen. De centrale parametre var sundhedsvurderingen. Han talte
med Annemarie Lauritsen om, hvornår materialet var klart og om, hvordan de
skulle forstå risikovurderingen fra Statens Serum Institut. Han mener, at han
så materialet i sin sammenhæng, da det blev udsendt. I ekstrakten fremgår en
sms-korrespondance mellem Asbjørn Brink og Annemarie Lauritsen, hvor de
drøftede, at det tydede på, at alle mink skulle slås ned. Han genkender denne
drøftelse fra den mundtlige rådgivning, som han fik i Finansministeriet, men
han var i øvrigt ikke involveret i Asbjørn Brinks og Annemarie Lauritsens
interne drøftelser.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om forløbet op
til KU-mødet forklaret bl.a., at håndakten til finansministeren angik de for-
hold, som vedrørte Finansministeriets område. Hun var ikke overrasket over
håndaktens indhold om hjemmel, da hun havde hørt om hjemmel fra Tejs
Binderup. Hendes klare billede var, at Miljø- og Fødevareministeriet var i
gang med at afdække, hvad de havde hjemmel til. Hun havde et indtryk af,
304 Forklaringsdokumentet side 966f
1366
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0197.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
at udfaldet var ret åbent op til KU-mødet. I håndakterne forsøger de at kon-
densere sagerne, så ministeren har mulighed for at sætte sig hurtigt ind i
materialet. De briefer om de finansministerielle vinkler. Når der stod det om
lovhjemmel, så var det for finansministeren ikke udtryk for en rød lampe, der
blinker, men udtryk for noget faktuelt. De havde ikke grund til at tro, at Miljø-
og Fødevareministeriet ikke havde fokus på lovhjemlen. Hun var inde over
den justerede formulering i håndakten. Det, der stod tidligere om, at ”STM
forventes at argumentere for en fuld aflivning af alle mink i Danmark” var
meget absolut, og hun havde ikke grundlag for at skrive det så resolut. Hun
sendte håndakten op til ministersekretæren, så departementschefen og mini-
steren kunne nå at orientere sig. De mailede ved 18-19-tiden om håndakten,
og mødet nærmere sig. Ændringen afspejlede hendes opfattelse, som den var
efter departementschefmødet. Hun havde ikke tid til at sætte sig ind i bilag
2 og bilag 2a.
9.4.1.4. I Justitsministeriet
Kl. 7.41 modtog departementschef Johan Legarth fra departementschef Per
Okkels i Sundhedsministeriet en rapport udarbejdet sent mandag aften af
Statens Serum Institut om ”Assessing cross-neutralization activity for SARS-
CoV-2 spike mutants”. Rapporten var tillige sendt til direktør i Sundhedssty-
relsen, Søren Brostrøm, og departementschef Henrik Studsgaard.
Ligeledes sendte Johan Legarth den 3. november 2020 kl. 08.36 en enslydende
sms til Thorkild Fogde og Per Okkels omhandlende bl.a. ”Mink planen”, som
efter sit indhold indebar beslutning om, hvorvidt minkavl skulle forbydes i
Danmark:
”…
Johan Legarth, kl. 08.36:
Tænker umiddelbart at Mink planen ser sådan ud (medmindre der kom-
mer mindre bekymrende meldinger fra SSI i dag – eller meldingen er,
at der må forventes at være 100 mutationer med tilsvarende problemer
rundt om i Europa/verden):
Aflivning af Mink:
- beslutning om hvorvidt minkavl skal forbydes i DK
1367
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0198.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- politiet laver et nødplan for aflivning (som i nødvendigt omfang sus-
pendere dyreværnsregler, miljøbeskyttelsesregler mv.)
- iværksættelse af kompensationsordning, der belønner minkavlere for
at pelse eller slå alle deres mink ned i løbet af [10] dage.
Inddæmning blandt mennesker:
- iværksættelse af systematisk sekventering af alle politive tests
- beslutning om hvorvidt der skal meddeles påbud om isolation i sær-
lige faciliteter
- hvis spredning af varianten ser ud til at være geografisk begrænset,
skal der træffes beslutning om at anbefale/påbyde, at der ikke rejses
mellem den pågældende region og resten af landet.
- Hvis spredningen er geografisk begrænset skal der gennemføres mas-
siv testning af i området.
…”
Thorkild Fogde sendte kl. 08.42 følgende svar på Johan Legarths sms fra kl.
08.36: ”Giv lige et ring. Vh Thorkild”.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om Per Okkels mail
sendt kl. 07.41 og sin sms kl. 08.36 forklaret
305
, at han antager, at sms’en kl.
08.36 var en opfølgning på mødet mandag aften den 2. november 2020, hvor
der blev lagt nogle helt overordnede spor ud, som var afhængig af Statens
Serum Instituts endelige risikovurdering. Parentesen, som indeholder et for-
behold, angiver, at man skulle vente og se, hvad der skete. Hvis risikovurderin-
gen viste sig i sin værste form, så var der oplagt også en operativ opgave for
politiet. Derfor blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet. Foreholdt, at sms’en
kl. 08.36 forekommer relativt detaljeret om tiltagsmuligheder mv. i forhold
til hans forklaring om departementschefmødet den 2. november 2020, har
han forklaret, at der må være kommet indspark fra andre departementer, og
305 Forklaringsdokumentet side 600ff, 1578f og 1582
1368
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
måske der også kom indlæg under dialogen med Anne-Mette Lyhne Jensen.
Han kan ikke sige, hvor meget han fik udefra, og hvor meget der kom fra Ju-
stitsministeriet. Han tror, at det er en blanding. Foreholdt punktet: ”beslutning
om hvorvidt minkavl skal forbydes i DK” og forespurgt, hvorvidt han havde
haft en drøftelse herom med Barbara Bertelsen, har han forklaret, at han tror,
at spørgsmålet om minkavl i Danmark mere fremadrettet også var et tema på
mandagsmødet. Han har formentlig haft en drøftelse med Barbara Bertelsen
herom op til mødet mandag aften; og sandsynligvis også efter mødet, da det
ville være naturligt at give hende en tilbagemelding. På mandagsmødet var
der en overordnet skitsering af delelementer i forhold til mink. Forespurgt,
om forbud mod minkavl således var det første delelement, som faldt ham ind,
da han skrev sin sms, svarede han: ”Ja, det var det åbenbart”. Forespurgt, om
han inddrog Miljø- og Fødevareministeriet i de samme overvejelser, som han
havde redegjort for i sms’en kl. 08.36 til Thorkild Fogde, herunder om forbud
mod minkavl, forklarede han, at han er ret sikker på, at inputtet til det punkt
i sms’en kl. 08.36, som angik minkerhvervet mere fremadrettet, må være
modtaget udefra. Inputtet om forbud mod minkavl er nok mest sandsynligt
kommet fra Sundhedsministeriet – eller måske fra mødet mandag aften. Man
skal ikke lægge for meget ind i hans formulering. Han havde ikke direkte kon-
takt med Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag formiddag den 3. november
2020. Han kunne godt have delt sin sms til Thorkild Fogde med Anne-Mette
Lyhne Jensen. Han tør ikke sige, om han delte Thorkild Fogdes svar med An-
ne-Mette Lyhne Jensen. Han havde slet ingen drøftelser med justitsminister
Nick Hækkerup i de dage. Meldingen var, at ministeren havde corona og høj
feber, og derfor ikke var tilgængelig. Han havde utvivlsomt flere telefonsam-
taler med Per Okkels tirsdag den 3. november 2020 om formiddagen. Han er i
tvivl om, hvornår han læste mailen sendt kl. 07.41. Han har under genafhøring
for kommissionen supplerede forklaret, at han ikke tror, at Thorkild Fogde og
Lykke Sørensen på daværende tidspunkt sad og afventede denne instruks, som
var et oprids af temaer, som man forventede, der skulle tages stilling til. Han
husker ikke en konkret samtale med Thorkild Fogde den 3. november 2020
vedrørende denne sms-korrespondance, men han havde flere samtaler med
Thorkild Fogde i løbet af dagen. Forevist uddrag af Lykke Sørensens forkla-
ring om NOST-delplan BN284 ”For myndighedernes tværsektorielle indsats i
forhold til aflivning af mink i forbindelse med covid-19”:
1369
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0200.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at delplanen
skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark.
Der var ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en
plan for håndteringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.
…”,
har han forklaret, at det giver mening, at Lykke Sørensen har forklaret dette
om delplanen. Han husker ikke, om han og Thorkild Fogde talte om delplanen
om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens have været
tilfældet. Han så ikke et udkast til delplanen forud for KU-mødet den 3. no-
vember 2020. Han mener, at indholdet af sms’en var baseret på drøftelserne
på departementschefmødet aftenen før [den 2. november 2020]. Han mener,
at han og Per Okkels ligeledes havde nogle drøftelser om morgenen, og at det
var på bagkant af dette, at han skrev indholdet af sin sms. Adspurgt hvorfor
sms’en ikke blev sendt til Henrik Studsgaard, har han forklaret, at han sendte
beskeden til Per Okkels, da det var baseret på en drøftelse med Per Okkels,
som han siden marts havde kørt et relativt tæt parallelt forløb med. Det faldt
ham ikke ind at sende sms’en til Henrik Studsgaard, da det var en opsamling
på en drøftelse, som han havde haft med Per Okkels. Sms’en blev efter hans
erindring heller ikke sendt Michael Dithmer eller andre involverede. Det var
først omkring dette tidspunkt, at han og Henrik Studsgaards ressortområder
begyndte at nærme sig hinanden under corona-epidemien. Han tror ikke, at
han fik nogen direkte tilbagemelding fra Thorkild Fogde eller Per Okkels på
hans opsummering i sms’en. Han har forstået, at Thorkild Fogde ikke vide-
resendte sms’en til andre i Rigspolitiet. Han har derfor ikke kendskab til, at
indholdet af sms’en skulle have foranlediget noget specifikt i Rigspolitiet. Han
kan efterfølgende konstatere, at Thorkild Fogde og Lykke Sørensen aftenen
før havde en dialog, hvor Lykke Sørensen tænkte lidt i samme retning.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har – forevist Johan Legarths forklaring for
kommissionen – forklaret
306
, at gengivelsen af Johans Legarths forklaring
svarer til hans egen erindring om forløbet. Johan Legarth og han havde pa-
rallelt mellem de forskellige møder løbende en dialog. Politiet ville komme til
at stå i en anden situation, hvis oplysningerne fra Per Okkels blev verificeret.
306 Forklaringsdokumentet side 1509f
1370
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Baggrunden herfor var, at Fødevarestyrelsen i oktober 2020 sammen med
minkbranchen kæmpede en kamp for at få inddæmmet smitten hos smit-
tede minkbesætninger, hvilket ikke var lykkedes. På dette tidspunkt [den 3.
november 2020] var smitten blandt mink spredt sig langt ned i Jylland. På et
tidligere tidspunkt var politiet via NOST’en blevet anmodet om at yde bistand
til Fødevarestyrelsens arbejde med at nedslå smittede mink, hvorfor politiet
allerede havde et samarbejde med Fødevarestyrelsen. Hvis det viste sig, at
problemet ikke længere ”kun” var, at smitten blandt mink var løbet løbsk på
minkfarmene, men at problemet var en særlig farlig smitte, skulle der ske
en eskalering af operationen, som Fødevarestyrelsen ikke selv ville kunne
løse. Hvis det blev nødvendigt at eskalere operationen, krævede det derfor
”muskler og man-power”. Det var derfor, at Johan Legarth på et tidspunkt i
forløbet havde spurgt ham, hvad det ville kræve af ressourcer fra politiet, hvis
politiet sammen med forsvaret skulle eskalere operationen. Han bad derfor
Lykke Sørensen, som bad Uffe Stormly, om at estimere, hvad det ville kræve
af ressourcer. På det her tidspunkt mener han, at man fortsat arbejdede inden-
for kriterierne med inddeling af minkfarmene i zone 1 og zone 2. Smitten i
minkbesætninger var betydelig udbredt, og det var i forvejen et bekymrende
forløb. Han mener, at ca. 2/3 dele af alle danske mink var i zone 1 og zone
2. Det stod ikke klart for ham på daværende tidspunkt, at det ville kræve en
aflivning af samtlige mink, hvis oplysningerne fra Per Okkels blev verificeret
af sundhedsmyndighederne. Der var fortsat flere forskellige scenarier/mu-
ligheder, og ham bekendt var sagen endnu ikke drøftet i regeringen, som i
sidste ende skulle afgøre, hvilket scenarie man valgte for aflivning af mink. I
NOST’en planlagde man ud fra ”worst case scenarie”, hvis operationen skulle
eskaleres, da det var nemmere at trække fra end at lægge til. Om Johan Le-
garths sms kl. 08.36 forklarede han, at han hæftede sig ved Legarths tilføjelse
”medmindre der kommer mindre bekymrende meldinger fra SSI i dag”, som
flugtede med hans egen opfattelse fra aftenen før, om at man var i gang med
at få verificeret oplysningerne fra Per Okkels, og at der var mulighed for, at
der kom en mere optimistisk udmelding fra Statens Serum Institut. Planen,
som blev skitseret af Johan Legarth, må være en opfølgning på tidligere tele-
fonsamtaler mellem ham og Johan Legarth i forhold til, hvad politiet kunne
bidrage med, hvis der skulle gennemføres en aflivningsoperation, og at det
kunne være nødvendigt at udarbejde en politimæssig plan for aflivning af
mink. Han mener, at han havde talt i telefon om dette med Johan Legarth om
morgenen eller aftenen før, uden at han nærmere kan tidsfastsætte det. Hans
kontaktperson i Justitsministeriet var næsten udelukkende Johan Legarth.
1371
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sms-korrespondancen bekræfter, at der var en dialog mellem ham og Johan
Legarth om at udarbejde en plan, hvilket flugter med Uffe Stormlys forkla-
ring, om, at de aftenen før talte om at få iværksat planarbejdet. Han hæftede
sig endvidere ved, at Johan Legarth bad politiet om at lave en nødplan, som i
nødvendigt omfang suspenderede reglerne, hvilket understregede nødsituati-
onen. Han tror ikke, at han gjorde sig tanker om, hvorvidt det blev nødvendigt
at suspendere reglerne på daværende tidspunkt. Han mener, at han tænkte,
at de stod overfor en meget alvorlig nødsituation, som han håbede ville blive
aflyst. Han vil tro, at han og Johan Legarth om formiddagen talte sammen
om, at politiet var gået i gang med at lave en plan for det tilfælde, at det mest
alvorlige scenarie blev en realitet. Han forstod det således, at hvis det blev
nødvendigt at suspendere reglerne, kunne de gå til ministeren og bede om en
lovændring, hvorefter ministeren ville fremsætte et lovforslag for Folketinget.
Han læste beskeden fra Johan Legarth sendt tirsdag den 3. november 2020
kl. 8.36 som det alvorligste scenarie, men at det ikke var fastlagt, at det var
dette scenarie, som man endte med. Hvilket tiltag, der eventuelt skulle tages,
beroede på en politisk beslutning, som ikke var truffet tirsdag morgen [den
3. november 2020]. Han mener, at Justitsministeriet bad ham om at oplyse,
hvad det ville kræve af ressourcer, hvis det blev nødvendigt at slå alle mink
ihjel og iværksætte sådan en nødplan, herunder om politiet kunne bidrage og
tage ”lead” på at få gennemført forskellige foranstaltninger og levere de nød-
vendige ressourcer. Han spurgte derfor Lykke Sørensen, hvad det ville kræve
af ressourcer, hvis politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen i et større omfang.
Han modtog ressourceestimat og et udkast til en plan. Som han husker det, har
han ikke selv bestilt et planudkast, men han går ud fra, at det blev iværksat i
NOST’en, da han havde anmodet om et ressourceestimat. Thorkild Fogde har
under sin forklaring for kommissionen tilsluttet sig Johan Legarths forklaring
om, at: ”sms’en kl. 08.36 var en opfølgning på mødet mandag aften den 2.
november 2020, hvor der blev lagt nogle helt overordnede spor ud, som var
afhængig af Statens Serum Instituts endelige risikovurdering. Parentesen, som
indeholder et forbehold, angiver, at man skulle vente og se, hvad der skete.
Hvis risikovurderingen viste sig i sin værste form, så var der oplagt også en
operativ opgave for politiet. Derfor blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet.”
1372
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0203.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
307
, at han ikke hørte om en minkplan den 3. november 2020 om morge-
nen. Per Okkels nævnte ikke noget herom. Som han husker det, blev planen
ikke drøftet under departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen.
Statsminister Mette Frederiksen har, forevist
308
Johan Legarths besked til Per
Okkels og Thorkild Fogde og forespurgt til, om hun havde hørt om overvejelser
i forhold til mink allerede tirsdag morgen den 3. november 2020, forklaret,
at det havde hun ikke. Med meldingen fra mandag den 2. november 2020
imødeså man imidlertid, at der givet vis var behov for yderligere beslutninger
i forhold til mink. Hun ønsker at pointere, at det af sms-korrespondancen ikke
fremgår, hvad ”alle mink” betyder. Det er en meget kortfattet tekst. Forespurgt,
om hun på tirsdagsgruppemødet og det forudgående ministermøde havde
overvejelser om forbud mink, svarede hun, at det havde hun ikke. Hun ved
ikke, om nogen af de øvrige ministre havde overvejelser herom.
Som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.1.7. sendte afdelingschef Tejs
Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, en mail til Martin Ulrik Jensen i
Finansministeriet med kopi til blandt andre Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori
Tejs Binderup skitserede, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede på en
ØU-sag med to scenarier; en dvalemodel og en model som indebar hel ned-
lukning af minkbranchen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
309
, at hun ikke erindrer, at hun registrerede, at den kom ind tirsdag den 3.
november 2020. Hun opdagede den først senere. Der var rigtig mange ting
under opsejling tirsdag den 3. november 2020, hvor hun havde fået nogle
opgaver, bl.a. om tests i Nordjylland. Allerede på tidspunktet for mailens mod-
tagelse kl. 09.35 havde hun rigtig travlt. Det havde mange andre også. Allerede
med mailens overskrift ”Mink og kompensation”, ville hun den pågældende
dag have fra-screenet mailen. Det var Erhvervsministeriet og Finansministe-
riet, som sammen med relevante fagministerier, skulle koordinere. Hun læste
ikke mailen tirsdag den 3. november 2020.
307 Forklaringsdokumentet side 1555
308 Forklaringsdokumentet side 1008
309 Forklaringsdokumentet side 235
1373
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0204.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Thorkild Fogde sendte 2 sms’er med 2 minutters mellemrum kl. 17.28 og kl.
17.30 til Johan Legarth:
”…
Thorkild Fogde, kl. 17.28:
Også vigtigt, at du får sagt til de centrale beslutningstagere, at vi vil
gøre vores allerbedste, men at vi ikke kan give garantier. Hverken på
tid eller indhold.
Johan Legarth, kl. 17.30:
[Thumbs Up-emoji]
Thorkild Fogde, kl. 17.30:
Herudover skal der bruges tid og møder på at få branchen med ind i
den fælles krisebevidsthed. FT vil hurtigt se det, men det vil branchen
ikke nødvendigvis.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
310
, at den centrale beslut-
ningstager var regeringen. Der var to centrale budskaber i hans beskeder til
Johan Legarth. Det ene budskab var i forhold til tidsfristen, da han og Lykke
Sørensen var bekymret for, at der i zone 1 og zone 2 blev stillet en myndig-
hedsaflivningsindsats i udsigt, som de ikke kunne følge med til. Det andet
budskab var en bekymring for, at politiet kom i klemme mellem myndighe-
derne og branchen og mellem Folketingets partier. Han ville gerne undgå at
stå i en situation, hvor der var forskellige holdninger til situationens alvor.
Det var branchens livsgrundlag, der stod på spil, og det krævede derfor læn-
gere tid for branchen at indstille sig på situationen. Det var ikke muligt for
myndighederne at gennemføre opgaven, hvis branchen ikke samarbejdede.
9.4.1.4.1. I Rigspolitiet
I Rigspolitiet var man tirsdag morgen den 3. november 2020 gået i gang med
at udarbejde en beredskabsplan for aflivning af mink. Beredskabsplanen kom
senere på dagen til at indgå som et bilag (bilag 4) til KU-sagen. Arbejdet med
planen mv. er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.7.10. om tilblivelsen af KU-sagen.
310 Forklaringsdokumentet side 1515
1374
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0205.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
311
, at han den 3. november 2020
fik tilsendt planen [BN 284 NOST-delplan], som han har set. Han har videre
forklaret, at han ikke var bekendt med, at delplanen blev delt med Justitsmi-
nisteriet og indgik som bilag i en KU-sag.
Samme dag efter departementschefmødet kl. 13.30, der nærmere er beskrevet
nedenfor i afsnit 9.4.4, var der en sms-korrespondance mellem Thorkild Fogde
og Lykke Sørensen om et teamsmøde. Af korrespondancen fremgår:
”…
Thorkild Fogde, kl. 14.22:
Har lige sendt dig Teams indkaldelse til kl. 14.30
Lykke Sørensen, kl. 14.23:
Ok – sender du også til Uffe. Han er varslet.
Thorkild Fogde, kl. 14.24:
Ok
Thorkild Fogde, kl. 16.04:
Er du på? Mink skal på KU i aften.
…”,
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
312
, at han tror, at han ind-
kaldte til et teammøde den 3. november 2020 kl. 14.30 for at afrapportere,
hvad Per Okkels havde oplyst på departementschefmødet, herunder orientere
Lykke Sørensen og Uffe Stormly om, at de nærmede sig worst case scenariet.
Der var en proces i gang, da regeringen skulle have sagen forelagt, og de skulle
i politiet i gang med at drøfte, hvor de stod afhængigt af, hvilken beslutning
der blev truffet. Han har formentligt haft en dialog med Justitsministeriet om
eftermiddagen den 3. november 2020, da han hele tiden havde en dialog med
Johan Legarth og Lykke Sørensen. Han mener dog, at politiet var lidt ude af
loopet i fasen fra departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 13.30
og frem til, at han næste dag fik besked om drøftelserne på KU-mødet, da mi-
nisterierne arbejdede med beslutningsporet. Han vil tro, at ”er du på” knytter
311 Forklaringsdokumentet side 1511 og 1513
312 Forklaringsdokumentet side 1512f og 1515
1375
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0206.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
sig til et indsatsgruppemøde. NOST’en havde af hensyn til deres planlægning
anmodet om hurtigst muligt at blive orienteret om eventuelle beslutninger.
Han har derfor sandsynligvis orienteret Lykke Sørensen om den videre proces
i forhold det nye trusselsbillede, så snart han vidste noget om dette. Det kan
være derfor, at han skrev, at mink skulle på KU om aftenen. Han kan også
have orienteret Lykke Sørensen telefonisk om det.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
313
, at hun og Uffe
Stormly skulle deltage i mødet med Thorkild Fogde den 2. november 2020 kl.
14.30. Hun mener, at mødet blev afholdt, og at de drøftede ressourcebehovet i
forhold til eksekveringen af delplanen. Hun var ikke bekendt med, at der den
3. november kl. 14.45 blev afholdt et departementschefmøde, hvor Barbara
Bertelsen deltog. Hun har ikke deltaget i departementschefmøder vedrørende
mink. Hun ved ikke, om hendes møde med Thorkild Fogde og Uffe Storm-
ly den 3. november 2020 kl. 13.15 skulle forberede Torkild Fogde på hans
deltagelse i departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hun
husker ikke, hvorvidt hun fik en tilbagemelding fra departementschefmødet
af Thorkild Fogde. Hun forholdt sig konstaterende til, at mink skulle på et
KU-møde. Det var en meget alvorlig krise, og der lå på dette tidspunkt en al-
vorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut. Der var en bred nervøsitet
for, hvordan mutationer af coronavirus kunne påvirke kommende vacciner.
Hun fik denne viden under hendes møde med Uffe Stormly og Thorkild Fogde
om aftenen den 2. november 2020.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
314
, at det formentlig
drejede sig om, at der skulle sættes flere ord på udkastet til delplanen, således
at Thorkild Fogde blev briefet tilstrækkeligt. Det var en politioperativ plan og
helt naturligt, hvis Thorkild Fogde har spurgt ind til vurderingerne, der lå til
grund for planen. Han ved ikke, om der havde været drøftelser mellem Lykke
Sørensen og Thorkild Fogde om aflivning af samtlige mink.
9.4.1.5. I Erhvervsministeriet
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk sendte den 3. november 2020 kl. 16.40
en intern mail i Erhvervsministeriet til Michael Dithmer, Sofie Findling Ander-
sen, Andreas Blohm Graversen, Torben Skovgaard Andersen og Carsten Kjær
313 Forklaringsdokumentet side 1471
314 Forklaringsdokumentet side 1449
1376
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0207.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Joensen med emnet ”Noter fra Indsatsgruppemøde om mink”. Mailen er nær-
mere beskrevet nedenfor under afsnit 9.4.6 vedrørende et indsatsgruppemøde.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
315
, at han ikke modtog den-
ne mail, og han mener ikke, at han blev orienteret om denne mail. På hans
formøde til KU-mødet den 3. november 2020 internt i Erhvervsministeriet
var der ikke en drøftelse af det i mailen anførte, men der var en drøftelse af
aftenens emne, det vil sige af de to foreslåede modeller.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har herom forklaret,
at han ikke selv var inde over godkendelsen af tempobonus, men spørgsmålet
om tempobonus havde været en del af forberedelserne til en ØU-sag, som dog
blev overhalet af KU-sagen. Det har hele tiden stået klart for ham, at der skulle
sikres hjemmel til tempobonus i Folketinget.
Kontorchef Carsten Kjær Joensen, Erhvervsministeriet, har forklaret
316
, at ved
denne mail var det første gang, at han hørte om den nye risikovurdering fra
Statens Serum Institut.
Administrationschef Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet, har
forklaret
317
, at Erhvervsministeriet var i gang med at forberede politiske for-
handlingerne om kompensationsordninger til Nordjyllandspakken. Næstsid-
ste bullet vedrørte netop dette. Han foretog sig ikke yderligere på baggrund
af denne mail. Det gik op for ham om eftermiddagen den 3. november 2020,
at der samme aften skulle afholdes et KU-møde.
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk havde den 3. november 2020 kl. 16.15
en sms-korrespondance med afdelingschef Annemarie Lauritsen i Finansmi-
nisteriet, hvoraf følgende fremgår:
”…
Line Nørbæk, kl. 16.15:
Jeg er helt deprimeret - Skal vi ikke bare af med ALLE mink så hurtigt
som overhovedet muligt?
315 Forklaringsdokumentet side 873
316 Forklaringsdokumentet side 312
317 Forklaringsdokumentet side 1271
1377
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0208.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Annemarie Lauritsen, kl. 16.16:
I feel the same
Line Nørbæk, kl. 16.16:
Væk med den sektor for at passe på resten af dansk erhvervsliv
…”
Der var på baggrund af spørgsmål fra Erhvervsministeriet om KU-sagens
indhold en mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Miljø- og Føde-
vareministeriet, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”…
Fra:
Carsten Kjær Joensen …
Sendt:
3. november 2020 18:35
Til:
Lisbeth Gro Nielsen …
Cc:
Anne-Mette Lyhne Jensen …; Line Nørbæk …; Carsten Kjær Joen-
sen …; Ane Myrhøj Bisgaard …; Torben Skovgaard Andersen …; Søren
Bøllingtoft Knudsen …
Emne:
SV: KU sag til i aften
– Hvilke besætninger skal slås ned? Alle besætninger i de pågældende
kommuner eller efter pt. Gældende restriktioner?
– Skal alle mink slås ned på besætningerne (med eller uden avlsdyr)?
Der har været drøftelser af, om avlsdyr skulle undtages på ikke-smit-
tede besætninger.
– Gælder de strammere nedslagningsrestriktioner (hastighed og med/
uden avlsdyr) kun i de fem/seks kommuner eller i hele landet på
smittede besætninger?
Fra:
Lisbeth Gro Nielsen …
Dato:
3. november 2020 kl. 18.43.50 CET
Til:
Paolo Drostby …, Asbjørn Brink …, Lars Høgsbro Østergaard …
Emne:
VS: KU sag til i aften
Kære alle
Kan I evt. hjælpe svar på nedenstående spørgsmål fra EM? Notatet om
tempo-bonus er vel ikke opdateret i forhold til risikovurderingen fra
SSI, som vel taler for landsdækkende tiltag – skal notatet opdateres?
1378
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Til:
Tejs Binderup …
Cc:
Katja Goodhew …, Anders Kroman Liin …
Fra:
Paolo Drostby …
Titel:
VS: KU sag til i aften
Sendt:
03-11-2020 18:51
Bilag:
Aktinformation.txt; Tempobonus - mink.docx;
Kære Tejs
Medmindre jeg mangler en vigtig mellemregning er vi stadig åbne for
dvalescenarie (?) og dvs at svar på sp fra em herunder er alle mink i
besætninger under restriktioner (zoner), og i hele landet, hvor der er
restriktioner. Enig?
…”
Souschef Asbjørn Brink besvarede kl. 18.51 mailen fra Lisbeth Gro Nielsen.
Besvarelsen blev også sendt til Paolo Drostby og Lars Høgsbro Østergaard. Af
Asbjørn Brinks mail fremgår:
”…
Kære Lisbeth
Jeg synes stadig notatet om tempo-bonus holder, da det både indeholder
en ”lokal” version til ca. 80-100 mio. kr. og en landsdækkende model
til ca. 300 mio. kr.
Ift. hvilke dyr der skal slås ned, lægger MFVM op til ”dvale-modellen”
hvor avlsdyr kan bibeholdes. Men som jeg læser SSI’s seneste risikovur-
dering, anbefales aflivning af alle mink (det er ikke lokationsbestemt).
Set her fra er det hastende at få øget tempoet i aflivningen af mink. Det
kan gøres ved 1) tempo-bonus og 2) mere mandskab. Vi tænker ikke
umiddelbart, at man kan vente 10 dage, som cover pt. lægger op til.
…”
Forud for KU-mødet havde departementschef Michael Dithmer og erhvervs-
minister Simon Kollerup et virtuelt formøde kl. 20.30, hvori også erhvervspo-
1379
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
litisk direktør Line Nørbæk deltog. På tidspunktet for formødet forelå første
udgave af et brief til erhvervsministeren, hvoraf fremgår bl.a. om tiltag i
forhold til aflivning af mink, at mink skulle aflives hurtigere mv.:
”…
Tiltag ift. aflivning af mink
∙ Mink skal aflives hurtigere. Der lægges op til en incitamentsordning,
hvor minkavlere får ekstra kompensation pr. dyr, hvis de afliver
minkene hurtigt.
∙ MFVM vurderer, at minkene i Nordjylland er slået ned pr. 1. de-
cember
∙ MIN kan spørge om alle mink skal slås ned på besætningerne (dvs.
inkl. avlsdyr)? Der har været drøftelser af, om avlsdyr skulle undtages
på ikke-smittede besætninger.
∙ MIN kan spørge, om de strammere nedslagningsrestriktioner (ha-
stighed og med/uden avlsdyr) kun gælder i de omtalte kommuner
eller i hele landet på smittede besætninger?
Hvis kompensation og omstilling af erhvervet bliver drøftet kan følgende
rejses
∙ Der arbejdes på en ØU-sag vedr. kompensationsmuligheder og om-
stilling af erhvervet.
∙ Såfremt der arbejdes videre med en dvale-model, lægges der op til
at åbne for:
{
Selvstændigordningen
{
Faste
omkostninger
{
Omstillingspulje
∙ Såfremt der arbejdes videre med en nedlukning af erhvervet:
1380
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0211.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
{
Kompensation
i en overgangsperiode (selvstændigordning og fa-
ste omkostninger)
{
Ekspropriation
{
Omstillingspulje
∙ Der kan desuden blive behov for ny lovning, der kan hjemle de
foreslåede løsninger
…”
Ministersekretær i Erhvervsministeriet Asbjørn Lund Hennebjerg sendte kl.
21.01 en mail til erhvervsminister Simon Kollerup vedhæftet Erhvervsmi-
nisteriets udkast til notatet ”Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.”, som
senere kom til at indgå i KU-sagen som bilag 2 i en ændret version.
Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret
318
, at hun
udarbejdede håndakten til formødet den 3. november 2020 på baggrund af
de forskellige versioner af KU-sagen, som var blevet sendt rundt. Hun havde
aldrig prøvet, at der kom så mange ændrede versioner til en regeringsud-
valgssag, og hendes fokus var på at forberede Simon Kollerup bedst muligt til
KU-mødet ved at få det vigtigste skrevet frem. Erhvervsministeriets primære
fokus var på kompensationsordningerne. Det var kontoret, der arbejdede med
kompensationsordninger, som stod for bilag 2 ”Bilag X. Kompensation til min-
kavlere mv.”. Hun fik ikke godkendt håndakten til KU-mødet den 3. november
2020 af sin kontorchef, idet hun var underlagt et stort tidspres, hvorfor hun
blev nødt til at sende håndakten direkte til Anne Dahl Krabbe. Under normale
omstændigheder ville hendes kontorchef altid godkende håndakten, inden
den blev sendt videre til erhvervsministeren. På formødet til KU-mødet den
3. november 2020 sad hun og opdaterede håndakten under mødet, idet der
var kommet en ny version af KU-sagen. Hun deltog i formødet som yngste
fuldmægtig, og hun var egentlig mest med på mødet for at lytte. Hun blev
dog nødt til at arbejde videre med håndakten under formødet, så hun lyttede
ikke så meget. Hun sagde ikke noget på formødet, og hun forelagde heller
ikke håndakten for ministeren. Hun husker ikke, hvorvidt man på formødet
318 Forklaringsdokumentet side 990 og 992
1381
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0212.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
til KU-mødet den 3. november 2020 drøftede hjemmel eller statsstøtte. Det
input, som hun modtog fra Søren Bøllingtoft Knudsen, satte hun ordret ind i
håndakten til KU-mødet den 3. november 2020.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om formødet
forklaret
319
, at materialet, herunder bilag 2 og bilag 2a, til KU-sagen blev sendt
ud meget sent, så Simon Kollerup blev ikke briefet i dette materiale. Formødet
tog udgangspunkt i det brief, der var udarbejdet, herunder om situationen i
Nordjylland og om de områder, som Simon Kollerup skulle præsentere på
KU-mødet, herunder hvad det ville koste at aflive alle mink i Danmark. Man
talte kort om tallene for, hvad løsningerne ville koste, idet ministeren også
blev orienteret om de to modeller, der var på bordet.
Erhvervsminister Simon Kollerup har tilsvarende forklaret
320
, at han satte
sig til computeren kl. 20.30, hvor han havde aftalt formøde. På formødet var
en drøftelse af aftenens emne, det vil sige de to foreslåede modeller. De drøf-
tede, hvad forventningen til mødet var. Det var et ”brief om briefet”, idet de
ikke have det endelige materiale. Michael Dithmer redegjorde på ny for Kåre
Mølbaks udtalelser, og han (Simon Kollerup) bad om, at briefet blev opdateret
med, hvordan lokalområderne med minkproduktion ville blive ramt. Briefet
nåede at blive opdateret bl.a. med beskæftigelsestal, så han var klædt på til
KU-mødet. De koncentrerede sig på formødet om hans ressortområde. Hver-
ken tempobonus eller nødplanen i NOST’en lå under hans ressort.
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk har om briefet forklaret
321
, at hun nok
var inde over udarbejdelse af briefet, men det gik meget stærkt alt sammen.
Der var fokus på kompensation af erhvervet. Man havde forskellige varer på
hylderne, og hun tror, at ”ny lovgivning” sigtede på kompensation. Udfordrin-
gen var lofterne for statsstøtte.
I forlængelse af formødet blev der foretaget nogle mindre ændringer i briefet
til ministeren, men der blev ikke ændret i formuleringen i de punkter i bri-
efet, som er gengivet ovenfor. Det opdaterede brief blev sendt til ministeren
319 Forklaringsdokumentet side 297
320 Forklaringsdokumentet side 873ff
321 Forklaringsdokumentet side 12
1382
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0213.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
og departementschefen kl. 21.17 med bemærkning om, at der pt. ikke var
udsendt revideret materiale til KU-mødet.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
322
, at han nåede et læse briefet,
som blev sendt på mail kl. 21.17, forud for KU-mødet.
9.4.1.6. I Sundhedsministeriet
9.4.1.6.1. I departementet
Som en opfølgning på departementschefmødet, som blev afholdt mandag
den 2. november 2020 om aftenen, videresendte Per Okkels tirsdag den 3.
november 2020 kl. 07.41 – på mail – en rapport udarbejdet sent mandag aften
den 2. november 2020 af Statens Serum Institut om ”Assessing cross-neutra-
lization activity for SARS-CoV-2 spike mutants” til Søren Brostrøm, Henrik
Studsgaard og Johan Legarth.
Kl. 8.36 modtog Per Okkels en sms fra Justitsministeriets departementschef
Johan Legarth omhandlende ”minkplanen”, som er gengivet ovenfor i afsnit
9.4.1.4.
Ligeledes den 3. november 2020 om morgenen blev der afholdt et telefonmø-
de, som var indkaldt af departementschef Per Okkels. I mødet deltog blandt
andre Per Okkels, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, direktør i
Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut
Kåre Mølbak. Afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie
af immunitet ved cluster 5. På mødet bad Per Okkels om at få tilsendt Statens
Serum Instituts risikovurdering.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak har forklaret
323
, at han
deltog i mødet kl. 8. Per Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene holdt.
Per Okkels ville lave en faglig trykprøvning af, hvor bekymrede Statens Se-
rum Institut var. Og deres hovedbekymring gik på smitten, men det var ikke
blevet bedre af, at de havde set, at disse mutationer opstod. De så det som et
bevis for den teoretiske bekymring, de havde for, at mutationer kunne blive
en realitet. Det var ikke sådan, så de sagde, at alt nu var tabt, og nu havde
vi ingen vacciner, men man kan sige, at de gik et skridt videre. Det, der var
322 Forklaringsdokumentet side 875
323 Forklaringsdokumentet side 182
1383
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0214.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
problemet, var, at der var tale om mutationer i forhold til spikeproteinet, som
er det mål, de har for vacciner. Hvis der skete yderligere mutationer i spike-
proteinet, så ville man få nogle vacciner, der ikke havde den effektivitet, som
de regnede med. Derfor var det et bekymrende fund. De gav ikke Per Okkels
nogen anbefalinger på mødet den morgen. Per Okkels sagde imidlertid, at
man arbejdede på en plan om at aflive mink. Han ved ikke, hvem ”man” var
i den forbindelse, men Per Okkels sagde, at han havde snakket med Henrik
Studsgaard. Henrik Studsgaard deltog ikke i mødet. Han mener heller ikke, at
der var andre, herunder heller ikke afdelingschefer, til stede på mødet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om mødet og Johan
Legarths sms sendt kl. 08.36 forklaret
324
, at han syntes, at det lå i kortene, at
det var et muligt udfald, som skulle forberedes, og så måtte regeringen træffe
beslutningen. Han havde sit hoved begravet i tiltagene for Nordjylland. Han
havde et møde den 3. november 2020 om morgenen med Statens Serum
Institut, hvor også Søren Brostrøm deltog, og hvor han (Per Okkels) sagde,
at risikovurderingen skulle komme nu, hvorefter den kom i løbet af dagen.
Han tilkendegav ikke, hvorvidt risikovurderingen skulle komme med nogle
anbefalinger. Risikovurderingen var blevet bestilt af Miljø- og Fødevaremini-
steriet allerede den 31. oktober 2020, men så kom oplysningen om cluster 5,
og risikovurderingen ændrede karakter.
Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har om mødet forklaret
325
, at
afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie af immu-
nitet ved cluster 5. Han læste notatet herom fra Statens Serum Institut ca.
20 minutter før mødet. Som han husker det, var bagtæppet, at der i det hele
taget skulle ske noget i forhold til den eskalerende minksmitte, som der siden
september havde været talrige vurderinger af og drøftelser om, og som de
var ganske bekymrede over. Han husker ikke, at de traf beslutninger på det
møde. Det handlede om den brændende platform og specifikt om, hvordan
man skulle forstå resultaterne, der var fremkommet i Anders Fomsgaards
laboratorium. Det var Per Okkels, der førte ordet. Det var et kort telefonmøde.
Anders Fomsgaard blev vist bedt om kort at præsentere resultaterne, og så
skulle de kommentere på dem. Der kom ikke nogen anbefalinger til regeringen
ud af mødet. Han advarede på telefonmødet om morgenen den 3. november
324 Forklaringsdokumentet side 736
325 Forklaringsdokumentet side 132 og 135
1384
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0215.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
2020 kraftigt mod at lægge disse data om cluster 5 til grund for en yderligere
risikovurdering.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har under sin forklaring for kommis-
sionen oplyst, at der tillige blev afholdt et såkaldt coronastatusmøde den 3.
november 2020 kl. 09.00. Af Magnus Heunickes noter fra mødet fremgår:
”Coronastatusmøde 3/11 20
...
Per
Møde i morges m Kåre, Anders Fomsgaard, Søren Brostrøm, Thyre:
Spinkel undersøgelse fra Hirtshals: Variant, der ikke responderer på im-
munitet. Skrækscenariet. Gentage forsøg. Logistisk arbejde med mink.
Formiddagen: Anbefaling fra sundhedsmyndighederne om mink ud
af DK.
Teste hele befolkningen i de kommuner: 100.000.
Pendlere til Aalborg skal håndteres.
Sommerhus – begrænsninger.
Vi laver pakke, i dag eller i morgen + orientere ordførere.
Savner beslutning fra regering om full monty.
Det er uger siden de blev testet frie de mink.
MH
Så er vi i pandemiens tidsalder.
Per Okkels
Lille studie m 9 petriskåle, er det grundlag nok?
1385
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0216.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
MH
Ikke plads til tvivlens nådegave
Per Okkels
Når den rammer STM så ingen tvivl om handling… De har små lunger…
Lene
KU drøftelse
Smitteopsporing
Yderligere tiltag?
Mink…
MH
CU mødet får nok eksekverende karakter efter KU.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om statusmødet forklaret
326
, at no-
terne ikke nødvendigvis er udtryk for, at ordene faldt, som han har skrevet.
Han skrev det relevante ned. Per Okkels havde mødtes med Statens Serum
Institut, men havde ikke fået den nye risikovurdering. Lene er Lene Brøndum.
”STM” henviser helt klart til statsministeriet. Han og Sundhedsministeriet
havde ansvaret for det faglige grundlag. Statsministeriet er langt mindre end
Sundhedsministeriet, som har mange flere kræfter, hvilket Per Okkels formu-
lering: ”De har små lunger” henviser til. Han mener, at statusmødet fandt sted
den 3. november 2020 kl. 9. Per Okkels havde et møde med Statens Serum
Institut den 3. november 2020 kl. 8. Ministermødet var kl. 10.15.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard var cc på Tejs Binderups mail
sendt kl. 09.35, hvori Binderup redegjorde for en ØU-sag med to scenarier i
forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model, som indebar lukning af
minkbranchen, som begge ville kræve ændring af eksisterende lov. Mailen er
nærmere beskrevet i afsnit 9.4.1.7.
326 Forklaringsdokumentet side 792
1386
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0217.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har her-
om forklaret
327
, at hun ikke læste Tejs Binderups mail, da hun modtog den, idet
hun var ved tandlægen. Da hun kom tilbage på kontoret var verden i brand
på grund af Statens Serum Instituts nye risikovurdering om, at der var fundet
mutationer, som kunne mindske fremtidige vacciners effekt. Hun læste efter-
følgende Tejs Binderups mail, men hun bragte ikke mailens indhold videre til
hendes departementschef, idet ØU-sagen på dette tidspunkt var blevet mere
historisk, da der var en KU-sag på vej.
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020, som kom til at
indgå i KU-sagen som bilag 1, blev kl. 13.37 sendt til Sundhedsministeriet v/
Ida Krems med kopi til blandt andre Katrine Kaldahl, Per Okkels, Søren Bro-
strøm og Kåre Mølbak. Risikovurderingen er optrykt nedenfor i afsnit 9.4.7.6
Kl. 15.20 videresendte Ida Krems risikovurderingen til Anders Kroman Liin,
Katja Goodhew og Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet. I en mail kl.
16.12 gjorde Katja Goodhew opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministe-
riet arbejdede med en dvalemodel, og at det var vurderingen, at der ikke var
hjemmel i lov om hold af dyr til en sådan model. Foranlediget af denne mail
sendte Ida Krems en mail kl. 16.43 til sin kontorchef Katrine Kaldahl og sin
afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, hvori hun bl.a. skrev:
”…
MFVM skubber den her over til os nu. Skal jeg screene epidemiloven?
Ville det mon ikke under alle omstændigheder høre under en af de
bestemmelser, hvor fagministeriet har initiativretten?
…”
Kontorchef Katrine Kaldahl besvarede kl. 16.55 Ida Krems’ mail fra kl. 16.43:
”…
Vi har ikke hjemmel - kun til at afvige lovgivning og det talte vi med
dem om sidst det kan ikke lade sig gøre. Har prøver at ringe til Paolo
uden held - prøver at fange ham om lidt.
…”
327 Forklaringsdokumentet side 280
1387
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0218.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har herom forklaret
328
, at
hun ikke havde hørt om dvalemodellen, før Katja Goodhew sendte en mail kl.
16.12. Hun opfattede det sådan, at Fødevareministeriet mente, at det påpegede
skulle indgå i regeringssagen. Det undrede hende at få den mail, fordi Sund-
hedsministeriet havde sagt, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Hun orien-
terede sin kontorchef, som det fremgår af hendes mail, hvor hun videresendte
Katja Goodhews mail til sin kontorchef Katrine Kaldahl og Dorthe Eberhardt
Søndergaard med bemærkningen: ”MFVM skubber den her over til os nu. Skal
jeg screene epidemiloven? Ville det mon ikke under alle omstændigheder høre
under en af de bestemmelser, hvor fagministeriet har initiativretten? ”. Hun
husker det sådan, at hendes afdelingschef ringede over til Fødevareministeriet
og spurgte, om der var tale om en tilladelsesmodel, og fik at vide, at det var der
ikke. Hun var i rummet, da hendes afdelingschef ringede til afdelingschefen
i Fødevareministeriet, hvorunder hendes afdelingschef sagde, at der ikke var
hjemmel i epidemiloven. Dorthe Eberhardt Søndergaards melding var, at der
herefter ikke var hjemmel hos Sundhedsministeriet og epidemiloven. Hun
begyndte derfor ikke tirsdag den 3. november 2020 at undersøge nærmere,
men hun kunne huske, at der var noget om tilladelsesmodeller i epidemiloven.
Epidemiloven lå i et andet kontor, og opgaven lå ikke naturligt hos hende. Hun
gjorde derfor ikke mere, da hun vidste, at hendes kontorchef var på sagen og
ville give sin kollega i Fødevareministeriet besked om, at epidemiloven ikke
kunne bruges. Det samme gjorde hendes afdelingschef på afdelingschefni-
veau. Hun betragtede hermed hjemmelsspørgsmålet for afsluttet.
I Sundhedsministeriet holdt Per Okkels om eftermiddagen et internt møde
med Magnus Heunicke, hvorunder de drøftede risikovurderingen. Magnus
Heunicke har forklaret, at mødet blev afholdt kl. 16.45.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret
329
, at
han om eftermiddagen havde et internt møde med Magnus Heunicke, hvor de
drøftede risikovurderingen. De blev enige om, at det var den hårdeste risiko-
vurdering, de nogensinde havde set. Han havde været 35 år i sundhedsvæsenet
og havde aldrig set noget lignende. De konstaterede, at det reservoir, der var
omkring minkfarmene, udgjorde en sundhedsmæssig risiko. Risikovurderin-
gen var teoretisk ikke meget forskellig fra de tidligere risikovurderinger, men
328 Forklaringsdokumentet side 57f
329 Forklaringsdokumentet side 737
1388
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0219.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
i praksis kunne de se, at de ikke kunne bremse smittespredningen, og cluster
5 var den sidste dråbe.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
330
, at senere på da-
gen den 3. november 2020 blev det afklaret, at han ikke skulle være i corona-
karantæne, og han kørte ind til ministeriet. Han skulle i samråd, hvilket han
brugte halvanden time på at forberede. Efter samrådet deltog han i et internt
forberedende møde om mink kl. 16.45. Han kan ikke lige huske, hvem som
deltog. Han mener, at de på dette møde havde fået risikovurderingen, men
han havde ikke modtaget KU-sagen i hånden. Han, Per Okkels og vist også
Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog i det interne møde. Han mener ikke, at
Kåre Mølbak var med, men han ringede til Kåre Mølbak senere på aftenen
efter at have skrevet til ham først.
Sundhedsministeriet havde udarbejdet håndakten ”Håndakt om mutation i
mink til KU d. 3. november”. Af håndakten fremgår bl.a.:
”…
Baggrund for sagen
Sundhedsmyndighederne vurderer i en risikovurdering af 3. november
2020, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi
indebærer en
betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulig-
hederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2
på 191 minkfarme [pr. 2. november 2020]. Disse er primært beliggende
i Region Nordjylland, men der er også et mindre antal smittede farme
i Midt- og Vestjylland.
SUM har ud over risikovurderingen fra sundhedsmyndighederne le-
veret forslag til tiltag i Nordjylland på humansiden, som fremgår af
KU-sagen.
330 Forklaringsdokumentet side 791 og 794
1389
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0220.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
SUM har ikke set MFVM endelige forslag til udfasning af minkproduk-
tionen/sætte den på pause.
…”
Håndakten indeholdt ingen oplysninger om lovhjemmel til aflivning af mink.
Der var om aftenen den 3. november 2020 en sms-korrespondance mellem
sundhedsminister Magnus Heunicke og faglig direktør i Statens Serum In-
stitut Kåre Mølbak forud for KU-mødet, hvori Magnus Heunicke spurgte ind
til risikovurderingen:
”…
Magnus Heunicke, 18.29:
Hej Kåre, jeg har lige brug for at vende ord med dig nu her før et rege-
ringsmøde. Kan jeg ringe til dig? Vh Magnus
Kåre Mølbak, 18.29:
Gerne
…”
Forud for KU-mødet havde Magnus Heunicke og Kåre Mølbak tillige en tele-
fonsamtale sammen.
Magnus Heunicke tog håndskrevne noter under telefonsamtalen. Af de
renskrevne noter fra telefonsamtalen fremgår:
”Tlf m Kåre Mølbak kl. 18.30
Mink: Er vanskeligt at nedslagte.
En branche, der ikke arbejder med.
Nogle kræfter i de foreninger tænker meget kortsigtet.
Kan ikke begrunde nye hvalpe midt i en pandemi.
3/11 20
1390
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Zoonose har muteret i mink, (ny dyreart art), vælge en lidt anden vej
i mutationer unikke for mink. Mister desv. ikke egenskab af smitte
tilbage til mennesker.
På den måde i parallel epidemi, der ikke svarer til Wuhan-virus men
er minktilpasset virus.
De første signalmutationer, men mere omfattende mutationer. 4 foran-
dringer i 3 aminosyre skiftet ud + tabt noget arvemasse.
De svækkes ikke så meget ved at vokse i celler hvis man hælder anti-
stoffer på. Det sker ikke på samme måde.
Det kedelige perspektiv: Vaccine sandsynligvis ikke så effektive for den
her som normal corona.
Globalt problem, hvis spredes ud over DK’s grænser. Internationale
medier vil dække det.
Vi har melde-pligt, early warning systemet WHO og ECDC.
Fra september det her, 12 mennesker og 5 farme, 3 i Hirtshals og 2 på
østside
Aalbæk og syd for. 4 mennesker relation til farme, resten spredt sig i
befolkningen. Vi har sekventeret stikprøve på 20% af Nordjylland, i alt
10.000 virusstammer, genomsekventeret.
Spritnye data det her, undersøgt mutationerne, helt ny viden det her.
5 forskellige mink-stammer Nordjyske + 2 nye introduktioner i Esbjerg
og Vejen. En af dem østeuropæisk virus.
Ikke mange andre lande så stort reservoir som DK, men vi typer meget
mere end andre, selv nordiske…
Frankrig 5 minkfarme, Holland 120, DK 1.300.
…”
1391
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0222.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
331
, at han havde
en telefonsamtale med Kåre Mølbak om forståelsen af den nye risikovurde-
ring. Han ville forstå alle elementerne af risikovurderingen, herunder hvad
det betød, at den nye mutation ikke ville være fuldkommen virksom overfor
antistoffer, og det generelle med minkreservoiret. Han skulle være i stand til
at forklare det for regeringen og andre. Kåre Mølbak svarede, at mink var
uforenelige med den igangværende pandemi, og først når befolkningen var
gennemvaccinerede, kunne man begynde at have mink igen i Danmark, men
ikke før, og at der ikke var andet at gøre. Kåre Mølbak forklarede, at det var
foreløbige data, og at de ikke vidste alt, men at de var nødt til at reagere. Kåre
Mølbak oplyste, at de havde meldepligt overfor internationale instanser, her-
under WHO. Kåre Mølbak sagde, at mutationen ikke havde en perfekt respons,
hvilket betød, at vaccinerne ikke nødvendigvis ville være ubrugelige, men
de havde nu bevis for, at det, de havde anset for en potentiel risiko, nu var
en reel risiko. Kåre Mølbak sagde også, at det var cluster 5, og de havde kun
sekventeret 20 procent af de positive prøver, og at der kunne komme cluster
6, 7 og 8. Derudover sagde Kåre Mølbak, at hvis man mistede nogle procent
af effekten af en vaccine, kunne det have store konsekvenser både nationalt
og globalt. Det kom ikke som et lyn fra en klar himmel, men var noget, der
gennem lang tid var beskrevet som worst case og en potentiel risiko. Kåre
Mølbak sagde, at risikovurderingen var en klar skærpelse af tidligere risikovur-
deringer, og at man under pandemien ikke kunne have minkhold i Danmark
på det daværende niveau. Kåre Mølbak fortalte også om nye mutationer og om
mulig påvirkning af de kommende vacciner. Der var tale om en risikovurde-
ring, ikke en anbefaling. Han tror, at han forud for denne telefonsamtale med
Kåre Mølbak havde kendskab til early warning systemet med meldepligten til
ECDC og WHO. Han modtog ikke detaljerede oplysninger om meldepligten
fra Kåre Mølbak. Det var meget vigtigt for ham, at alle frister blev overholdt i
denne forbindelse. Han mener, at Kåre Mølbak på telefonmødet sagde, at det
var svært at se anden udvej end at slå alle mink ned. Det var hans opfattelse,
at dette også omfattede avlsdyrene. Kåre Mølbak gentog dette på mødet med
partilederne og på pressemødet. Han spurgte også Kåre Mølbak om, hvordan
det forholdt sig med flagermus, og Kåre Mølbak svarede, at det ikke var noget
problem. Det er Kåre Mølbaks svar, som han har noteret ned. Om sætningen i
hans noter: ”Mink: Er vanskelige at nedslagte. En branche, der ikke arbejder
331 Forklaringsdokumentet side 791, 1190-1191 og 1203
1392
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0223.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
med” har han forklaret, at der var problemer med at aflive minkene. Mink er
nogle arrige dyr, og Kåre Mølbak, som havde stor sympati for branchen, havde
en opfattelse af, at enkelte dele af branchen ikke arbejdede med.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak har herom forklaret
332
, at
på baggrund af mødet om morgenen den 3. november 2020 med Per Okkels
havde han en fornemmelse af, hvor det bar hen, men han vidste ikke den 3.
november om eftermiddagen noget om, hvorvidt beslutningen om at aflive alle
mink allerede skulle være truffet. Heller ikke ud fra den samtale han havde
med Magnus Heunicke om aftenen den 3. november. Han havde indtryk af,
at en beslutning var på vej. Han spurgte imidlertid ikke ind til detaljerne i
regeringsprocessen herom.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har under sin afhøring for kommissio-
nen oplyst, at han havde to telefonsamtaler med miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen i løbet af den 3. november 2020. Af Magnus Heunickes noter
fra den ene af samtalerne fremgår:
”Tlf m Mogens
Mogens Jensen
Masser af aktivitet ift aflivning, køre væk mm. Minkavlere med, men
deres forhåbning om avlsdyr… Men så siger Kåre Mølbak at de har
fundet variant. Mølbak udlagde det som om: Ny variant af virus, ny
pandemi, ”Nyt Wuhan i Danmark”.
Beslutning: Ned med hele lortet! Det kræver, vi kan få det kommuni-
keret ud fra Serum.”
Af Magnus Heunickes noter fra hans anden telefonsamtale med Mogens Jen-
sen kl. 17.30 fremgår:
332 Forklaringsdokumentet side 184
1393
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0224.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Mogens
Hvad anbefaler sundhedsmyndighederne? Avlsmateriale, ikke-smittede
uden for zonerne!
Slå ned, hvor er kapaciteten?
Hente NATO-materiel ind eller andet tager jo tid.
Nedslagtning kommer ikke op at køre med det samme.
Containere, forbrænding mm.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
333
, at Mogens Jensen
under telefonsamtalen havde brug for at få noget klart kommunikeret ud fra
Statens Serum Institut. Formuleringen: ”Ned med hele lortet!” må være Mo-
gens Jensens formulering. Det var talesprog og et frisprog mellem to ministre,
og hans noter har ikke været ment til forevisning for en bredere kreds. Han
havde to samtaler med Mogens Jensen den dag. Han husker ikke den første
samtale, men kun den anden. Mogens Jensen sagde helt klart ikke på den
første samtale, at det var besluttet, at alle mink skulle slås ned, det ville han
have husket.
Sundhedsministeriet sendte kl. 19.06 med rettelser til det første coverudkast
til Justitsministeriet. Herom henvises til beskrivelsen i afsnit 9.4.7. om tilbli-
velsen af KU-sagen.
Inden KU-mødet sad Per Okkels og Magnus Heunicke sammen. Kl. 20.34 fik
de på mail tilsendt cover samt KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6. På det tidspunkt
udestod KU-sagens bilag 2 og 2a samt det endelige cover fortsat.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
334
, at det var den amerikan-
ske valgnat, og de havde i den anledning i ministeriet spist burgere, mens de
ventede på, at KU-sagen kom. De gik til et forberedende internt møde, hvor
udover ham selv også deltog Per Okkels og måske nogle flere. KU-mødet be-
333 Forklaringsdokumentet side 793
334 Forklaringsdokumentet side 795
1394
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0225.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
gyndte kl. 21.30. Mette Frederiksen var lige gået i gang, da deres sekretærer
kom løbende ind med materialet printet i to eksemplarer. De nåede at skimme
en tidligere version af KU-sagen. De syntes, der var noget, der var ændret i
den nye sag. De så, at der stod noget om mundbind i den nye sag. De spurgte
til det, og Johan Legarth svarede, at mundbindene var kommet ind i sagen,
men ville blive taget ud.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om forløbet forud
for KU-mødet forklaret
335
, at han og Magnus Heunicke inden KU-mødet sad
og spiste burgere i anledning af det amerikanske valg. De sad længe sammen.
De drøftede bl.a. risikovurderingens konklusion. Denne konklusion var klar,
og det var en naturlig konsekvens heraf, at alle mink i Danmark skulle afli-
ves. Der var ikke så meget at snakke om. Det var op til regeringen at træffe
beslutningen. Han kunne ikke se, at hans minister og regeringen i lyset af
risikovurderingen havde noget alternativ til at aflive alle mink.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
forløbet op til KU-mødet forklaret
336
, at de endelige versioner af bilag 2 og 2a
kom et par minutter før KU-mødet gik i gang, og hun nåede ikke at læse de to
bilag. Lige op til KU-mødet sad hun på et forberedende møde sammen med
Magnus Heunicke, Per Okkels og Katrine Kaldahl, hvor Magnus Heunicke
blev briefet om den nye risikovurdering og Nordjyllandspakken. På det forbe-
redende møde med Magnus Heunicke skimmede de materialet til KU-sagen,
som blev sendt ud kl. 20.15, hvor de to modeller også var beskrevet. På det
forberedende møde gennemgik de disse udkast med Magnus Heunicke og Per
Okkels inden KU-mødet. Ved gennemgangen fokuserede de på de dele, som
Magnus Heunicke skulle præsentere. Magnus Heunicke kom senere til for-
mødet, men han deltog i formødet frem til KU-mødet den 3. november 2020.
På KU-møder er det den ressortansvarlige minister, der typisk præsenterer de
punkter på dagsordenen, som ministeriet har ansvaret for. Magnus Heunicke
skulle på KU-mødet den 3. november 2020 præsentere Nordjyllandspakken
og Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Miljø- og Fødevareministeren
skulle præsentere håndteringen af coronasmitte blandt mink, og finansmini-
steren havde punktet vedrørende kompensation og hjælpepakker. Hun husker
ikke, hvorvidt de på formødet drøftede en samtale mellem Magnus Heunicke
335 Forklaringsdokumentet side 738
336 Forklaringsdokumentet side 282f
1395
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0226.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og Kåre Mølbak. På formødet drøftede de ikke nødvendigheden af at aflive
alle mink i Danmark. Hun husker ikke, hvorvidt ministeren gav udtryk for,
at materialet til KU-sagen var svært at læse.
9.4.1.6.2. I Sundhedsstyrelsen
Søren Brostrøm deltog i et møde om morgenen, som var indkaldt af Per Okkels.
Mødet er nærmere beskrevet i afsnit 9.4.1.6.
I forlængelse af mødet sendte Søren Brostrøm kl. 8.47 en mail til sine nær-
meste medarbejdere, hvori han oplyste om telefonmødet, herunder at Sund-
hedsstyrelsen ville få Statens Serum Instituts risikovurdering, som formentlig
ville pege på nedslagning af alle mink, til kommentering:
”…
Emne: VS: Resistance mutations in DK minkvariant virus
t.o.
jeg deltog her til morgen i telefonmøde med SUM og SSI hvor disse
bekymrende fund blev drøftet
SSI skriver på samlet risikovurdering, jfr. bestilling vi tidligere har
været i kopi på, og vi får denne til kommentering i løbet af dagen, vil
formentlig pege på nedslagtning af alle mink i DK samt at minkerhver-
vet herefter sættes på pause til vi har udbredt immunitet
…”
Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har om sin mail afsendt kl. 8.47
forklaret
337
, at den er udtryk for hans hurtige gæt på, hvad de kunne forvente,
der ville ramme dem. Men mere skal man ikke lægge i det.
337 Forklaringsdokumentet side 132
1396
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.1.6.3. I Statens Serum Institut
Kl. 09.02 fremsendte faglig direktør Kåre Mølbak en mail til blandt andre
afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, kontorchef Katrine Kaldahl,
professor og overlæge Anders Fomsgaard og specialkonsulent Ida Krems, med
emnet ”HASTER Bestilling: Kort notits til brug for orientering af ordførerne
om ny minkvariant/mutation FRIST: tirsdag d. 3. nov kl. 11.00”. Af mailen
fremgår:
”…
Kære Dorthe
I får en mail med de væsentligste fund:
”Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår
løbende i forbindelse med at virus kopierer sig. Jo flere virus, der ko-
pieres, jo større er sandsynligheden for, at der opstår mutationer. En
virus arvemateriale og hermed eventuelle mutationer kan afdækkes
ved helgenomsekventering. Der er blandt minkvarianterne af SARS-
CoV-2 (det coronavirus, der forårsager COVID-19) set flere eksempler
på ændringer i spike proteinet. Nogle af disse ændringer er unikke idet
de relaterede til, at virus tilpasser sig mink. Spike proteinet er væsent-
ligt, idet mennesker efter en naturlig infektion danner antistoffer over
for spike proteinet, og de potentielle COVID-19 vaccine kandidater er
også baseret på dette protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af
spike-baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker
ændringer i denne del af arvematerialet.
Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer
en alvorlig trussel mod folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til
mennesker. Risikoen for mutationer gør denne risiko særlig alvorlig.
Denne bekymring blev rejst af Statens Serum Institut da de første muta-
tioner blev påvist. Det blev dog vist, at de nuværende vaccinekandidater
vil kunne dække de variationer af virus, der er opstået blandt menne-
sker henover foråret. Nye og foreløbige undersøgelser af en variant af
virus med fire ændringer i generne for spike proteinet har nu vist, at
de minkspecifikke mutationer kan påvirke virus’ følsomhed for beskyt-
tende antistoffer. Dette er påvist i et laboratorieforsøg, hvor man ser, at
det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af antistoffer
1397
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0228.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
som et almindeligt humant-tilpasset SARS-CoV-2. Dette er bekymrende
da det kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt
overfor smitte med disse varianter, i særdeleshed såfremt der er tale om
vacciner der primært virker gennem at danne antistoffer.”
Vi udkommer så senere med en større risikovurdering
…”
9.4.1.7. I Miljø- og Fødevareministeriet
Kl. 7.41 modtog departementschef Henrik Studsgaard fra departementschef
Per Okkels en rapport udarbejdet sent mandag aften af Statens Serum Institut
om ”Assessing cross-neutralization activity for SARS-CoV-2 spike mutants”.
Rapporten var tillige sendt til Søren Brostrøm og Johan Legarth.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
arbejdet om morgenen forklaret
338
, at han ikke havde møder eller telefon-
kontakt med Johan Legarth den 3. november 2020 om morgenen. Han havde
derimod et møde med Per Okkels tirsdag den 3. november 2020 ved 8-9-tiden
om morgen, hvor de skulle drøfte Statens Serum Instituts risikovurdering. De
vendte risikovurderingen, herunder at situationen var alvorlig. Statens Serum
Institut var i færd med at nedskrive risikovurderingen. Der var mellem ham
og Per Okkels enighed om, at en orientering af ordførerne i Folketinget måtte
udsættes, indtil risikovurderingen forelå. Han og Per Okkels drøftede mulige
initiativer som følge af risikovurderingen; fra Sundhedsministeriets og Per
Okkels side handlede det om risikovurderingen, fra Miljø- og Fødevaremini-
steriets og hans side handlede det om at få aflivnings- og pelsningstempoet
op i zone 1 og 2 samt at få fremmet pelsningen i zone 3. Han erindrer ikke,
at han deltog i møde eller lignende med Johan Legarth den 3. november
2020 om morgenen om Rigspolitiets rolle mv. Han hørte heller ikke om en
minkplan [Johan Legarths sms kl. 08.36]. Foreholdt Per Okkels forklaring om
Johan Legarths sms kl. 08.36, hvorefter Per Okkels syntes ”at det lå i kortene,
at det var et muligt udfald, som skulle forberedes, og så måtte regeringen
træffe beslutningen” har han forklaret, at noget sådant har Per Okkels ikke
ytret overfor ham. Tværtimod har Per Okkels været bekendt med, at Miljø- og
Fødevareministeriet på flere møder har ytret, at Miljø- og Fødevareministeriets
338 Forklaringsdokumentet side 1554f
1398
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
tilgang til en løsning af den eskalerende smitte var en øgning af tempoet for
aflivning i zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone 3. Så måtte
man bagefter finde ud af håndteringen for 2021 og frem. Der var ingen af
mødedeltagerne på møderne, som opponerede herimod.
Kl. 09.35 sendte Tejs Binderup en mail til sin afdelingschefkollega i Finansmi-
nisteriet, Martin Ulrik Jensen, og med kopi til sine øvrige afdelingschefkolleger
i Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsmini-
steriet (Line Nørbæk, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Annemarie Lauritsen
og Anne-Mette Lyhne Jensen) og til sin kollega Paolo Drostby, hvori han re-
degjorde for en ØU-sag med to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel
og b) en model, som indebar lukning af minkbranchen. Han tilkendegav i
den forbindelse, at begge scenarier ville kræve ændring af eksisterende lov:
”…
Sent: 03-11-2020 09:35:11 (UTC +02)
Subject: SV: Mink og kompensation
Kære Martin
Som opfølgning på vores samtale i går, og så alle er opdaterede på
planen herfra.
Vi arbejder aktuelt på en ØU-sag, som skal være i ØU i denne uge. Jo
før jo bedre.
Den aktuelle ØU-sag vil indeholde kompensationssystem samt tempo
tillæg, jf. bullit 1 i nedenstående. Denne del eksekverer vi dog på inden
sagen rammer ØU, så det vil være ren orientering.
I sagen vil også indgår også en konsolidering af, at alle minkavlere
inden for zonerne (smittede samt ikkesmittede) skal slå alle sine dyr
ned, inkl. avlsdyr, på trods af branchens ønske om at bevare avlsdyr
på ikkesmittede besætninger i zonerne. Derudover indstilles, at alle
minkavlere uden for zonerne i første omgang kan nøjes med at pelse
ned, så de kun har avlsdyrene tilbage. I samme sag indstilles det, at
regeringen melder ud, at der i 2021 kun kan forventes at være avlsdyr
1399
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0230.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
i Danmark. Af kapacitetshensyn i aflivningerne meldes der ikke noget
ud om evt. hel nedlukning af branchen.
Imens ovenstående ØU-beslutninger eksekveres og der slås ned, og
pelses ned, udarbejdes der en ny ØUsag, så regeringen kan tage stilling
til minkbranchens generelle fremtid. Umiddelbart er der to sce-narier,
som skal beskrives i denne sag:
a. Kun avlsdyr i 2021, med dvalekompensation (bullit 3 nedenfor) og
en omstillingspulje (bullit 4) til de minkavlere, som alligevel bliver
nødt til at forlade erhvervet som følge af situationen.
I spor a vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvor mange avlsdyr der i
givet fald skal have lov at være i 2021, hvordan de mest forsvarligt
opbevares mv.
b. Minkbranchen lukkes helt, med ekspropriation og dertilhørende er-
statning (bullit 2), samt større omstillingspulje (bullit 4).
Uanset om man bevæger sig af spor a eller b vil der skulle skabes retlig
hjemmel til at eksekvere beslutningen. Vi er enige i, at det vil skulle
ind i epidemiloven. Regeringen vil så skulle tage stilling til, om man
vil lukke helt for muligheden for at starte op igen senere, eller om det
skal være åbent. Et totalforbud mod minkproduktion vil skulle ind i
MFVM-lovgivning.
Alle sejl sættes nu på at få den første sag klar, og så starter vi op på den
uddybende fremtidssag, så snart den akutte sag er færdig.
…”
Tejs Binderup videresendte mailen kl. 09.35 til Henrik Studsgaard kl. 09.55
med bemærkning: ”Også t.o. til dig, så du ved hvad planen er”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
mailen forklaret
339
, at de var begravet i arbejdet på dette tidspunkt tirsdag den
339 Forklaringsdokumentet side 354
1400
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0231.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
3. november 2020 om formiddagen. Han mener ikke, at han talte med Tejs
Binderup om scenarie a) og b) i løbet af dagen. Det, som Tejs Binderup skrev,
var ikke noget, som kom bag på ham. Det var klart, at man måtte overveje,
hvad man skulle gøre fremadrettet. Han tænkte, at Tejs Binderup arbejdede
indenfor mandat. Henrik Studsgaard har under en genafhøring for kommis-
sionen forklaret supplerende
340
, at Tejs Binderups mail rimede 1:1 på det,
som var Miljø- og Fødevareministeriets tilgang til sagen; én del, som gik på,
hvad man skulle gøre her og nu for at på tempoet op, og én del, som handlede
om, hvad man skulle gøre med minkerhvervet fra 2021 og frem, hvori var
skitseret henholdsvis en dvalemodel og en ekspropriationsmodel. Den viden
var han helt bekendt med.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om forløbet
om formiddagen forklaret
341
bl.a., at de om morgenen ikke var klar over, at
der senere samme dag ville blive afholdt et KU-møde. I Miljø- og Fødevare-
ministeriet var man i gang med at forberede det, som fremgår af hans mail
sendt kl. 09.35. Der blev arbejdet på højtryk. Det er vigtigt at pointere, at man
tirsdag formiddag den 3. november 2020 troede, at sagen først skulle på et
regeringsudvalg en uge eller 14 dage efter. De var helt opmærksomme på,
at hjemmelsbeskrivelsen skulle beskrives i et notat. Mailen [kl. 09.35] skal
læses i sammenhæng med den nye ØU-sag, som skulle angå to modeller; en
dvaleordning (a) og en ordning, som indebar lukning af minkbranchen (b).
Zone-ordningen indebar, at det både var smittede, ikke-smittede samt avlsdyr
indenfor zonerne, som skulle nedslås. Han var bekymret for, om minkavlerne
ville samarbejde om nedslagning i zone 1 og 2, hvis de fik at vide, at de fik
taget deres levebrød fra sig. Der var et ønske om at bevare et godt samarbej-
de med avlerne i bestræbelserne på at få tempoet for aflivningerne i vejret.
Adspurgt om, hvorvidt sætningen: ”… så regeringen kan tage stilling til mink-
branchens generelle fremtid. ”, relaterede sig til smitten blandt mink eller om
den relaterede sig til en mere overordnet politisk holdning til minkavl, har han
forklaret, at sætningen udelukkende var forankret i det sundhedsmæssige. Der
var ingen i regeringen, som havde udtrykt ønske om, at minkbranchen skulle
lukkes. Det var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at model a) om et
midlertidigt forbud, som var begrundet rent sundhedsfagligt, ikke burde være
reguleret af en bestemmelse i lov om hold af dyr, men nærmere i epidemil-
340 Forklaringsdokumentet side 1556
341 Forklaringsdokumentet side 672ff
1401
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0232.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
oven. Hvis man derimod besluttede sig for et permanent forbud, så skulle det
ske i medfør af Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning. Hans mail sendt
kl. 09.35 var udtryk for hans opfattelse af, hvad der skulle ske nu og her; dels
fuldt tempo på aflivning, dels ”alle mand på dæk, i forhold til zone 1 og 2” og
endelig et økonomisk incitament for ordinær pelsning i zone 3. Forespurgt,
om hans afdelingschefkolleger i andre ministerier på tidspunktet for hans
mail kl. 09.35 var klar over, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink,
svarede han: ”Det tror jeg, ingen var i tvivl om!”. Han bygger dette på, at de
talte om det helt åbent. De havde talt om det løbende. Det stod i sagen fra 1.
oktober 2020. I mailen kl. 09.35 skrev han tillige meget eksplicit, at der ikke
var hjemmel. Ingen afdelingschefer vendte tilbage i anledning af hans mail,
hverken den 3. eller 4. november 2020. Han har endvidere forklaret
342
, at det
hele tiden havde været Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens
opfattelse, at hjemmelen i fødevarelovgivningen ikke kunne udstrækkes til at
slå alle mink ned. Den 3. november 2020 var Fødevarestyrelsen ikke inde i en
vurdering af, om zonerne kunne gøres større end de allerede var. Det ville have
krævet, at Dansk Veterinær Konsortium skulle have foretaget nye beregninger,
og det ville have taget noget tid at få sådanne data på plads.
Pressechef Bjarke Kamstrup sendte kl. 12.47 en mail under emnet ”Kommuni-
kationsmøde om mink” til Paolo Drostby, Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og
Søren Andersen, hvori han orienterede om et kommunikationsmøde afholdt
med Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Rigspolitiet, hvori han skrev
bl.a.: ” Det blev diskuteret, om man bør melde noget ud inden CU om muta-
tionen, i frygt for at historien lækker, når nu SSI har været så åbenmundede
overfor branchen. Eller om man har is i maven, og kan præsentere problem og
løsninger samtidigt, når det er fastlagt efter CU. Ingen endelig løsning, SUM
ser på det og melder tilbage”.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin arbejdede i løbet af dagen med et udkast
til et cover til den af Tejs Binderup omtalte ØU-sag: ”2021 håndtering af CO-
VID-19 smitterisiko i mink”.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
343
, at
forberedelsen til KU-mødet foregik for deres vedkommende således, at de la-
342 Forklaringsdokumentet side 683
343 Forklaringsdokumentet side 165 og 1590f
1402
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0233.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
vede et udkast til et cover til en regeringsbeslutning. På det tidspunkt var det
planen, at sagen skulle for regeringens økonomiudvalg. Men man besluttede
at flytte det til koordinationsudvalget, og samtidig blev det besluttet, at Ju-
stitsministeriet, og ikke Miljø- og Fødevareministeriet, skulle forberede sagen.
Dette blev, ham bekendt, besluttet den 3. november 2020 om eftermiddagen
på et møde på afdelingschefniveau, hvor de involverede ministerier og Stats-
ministeriet deltog. Anders Kroman Liin arbejdede på et cover til en ØU-sag,
men dette arbejde blev stoppet, da det den 3. november 2020 kom frem, at
Justitsministeriet havde overtaget sagen, og at den skulle behandles på et
KU-møde samme aften. De stoppede i Miljø- og Fødevareministeriet aktivt
udarbejdelsen af materiale til sagen, og herefter afventede de modtagelsen af
KU-sagen, som de skulle afgive bemærkninger til. Oplysningen herom kom
fra Tejs Binderup, som havde deltaget i et afdelingschefmøde den 3. november
2020, og Tejs Binderup oplyste, at det ikke længere var Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, som skulle forberede sagen.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret
344
, at i Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede man på en dvalemo-
del mandag den 2. og tirsdag den 3. november 2020. Han hørte ikke noget
på vandrørene om en anden mere vidtgående model, heller ikke om planer
i andre ministerier. Han sad således tirsdag den 3. november 2020 og skrev
på ØU-sagen.
Den 3. november 2020 kl. 10.21 sendte Miljø- og Fødevareministeriets depar-
tementschef Henrik Studsgaard en sms til bestyrelsesformand i Kopenhagen
Fur, Tage Pedersen, hvori Henrik Studsgaard skrev, at han ville ringe ved
13-tiden.
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret
345
, at han
ringede adskillige gange til Henrik Studsgaard den 3. november 2020 om
formiddagen, da han var urolig over den paniske stemning og over, hvad der
var sket om aftenen den 2. november 2020. Han vil tro, at de talte sammen
den 3. november 2020 ved 13-tiden. Han spurgte Henrik Studsgaard om,
hvad det var der skete, og hvorfor der var panik. Henrik Studsgaard ville
eller kunne ikke svare. Han tror ikke, at han havde mere kontakt med Henrik
344 Forklaringsdokumentet side 25 og 29
345 Forklaringsdokumentet side 1392f
1403
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0234.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Studsgaard eller med Fødevarestyrelsen den 3. november 2020. Han fik ingen
tilbagemelding fra KU-mødet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –
foreholdt Tage Pedersens forklaring – forklaret
346
, at han erindrer, at han
havde en telefonsamtale med Tage Pedersen den 3. november 2020. Han er
ked af, at Tage Pedersen opfattede telefonsamtalen som panisk. Det, som var
situationen, var, at der var et møde den 2. november 2020 om aftenen med
Kopenhagen Fur. Kort før mødet kom Kåre Mølbaks melding om en muteret
virus. I det lys talte han og Tage Pedersen om, at det var rigtigt vigtigt, at der
kom gang i aflivningerne både i zone 1 og 2, ligesom der skulle pelses ned [i
zone 3]. Da de talte sammen den 3. november 2020 ved 13-tiden, kunne han
ikke fortælle Tage Pedersen, hvad der skulle ske, fordi der var kommet nye
oplysninger.
Departementschef Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup deltog
i de to departementschefmøder, som blev afholdt kl. 13.30 og kl. 14.45. På
mødet kl. 14.45 blev det besluttet, at der skulle afholdes KU-møde senere
samme dag. Herom henvises til afsnit 9.4.4. og 9.4.5.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
347
, at da han forlod departementschefmødet kl. 14.45, havde han en
klar opfattelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet skulle bidrage med til
det senere KU-møde. I Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede man videre
med det, som han allerede har forklaret om [øgning af tempoet for aflivning i
zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone 3], og som afspejlede
sig dels i den KD [kommenteret dagsorden], som blev udarbejdet til Mogens
Jensen og dels i Miljø- og Fødevareministeriets bilag 2a, som blev udsendt
næsten samtidig med, at KU-mødet gik i gang.
Kl. 15.20 fremsendte Sundhedsministeriet v/specialkonsulent Ida Krems Sta-
tens Serum Instituts risikovurdering til Anders Kroman Liin, Katja Goodhew
og Paolo Drostby. Kl. 16.12 besvarede Katja Goodhew mailen, hvori hun gjorde
opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministeriet i regeringssagen arbejdede
med en indstilling om en dvalemodel, ligesom hun gjorde opmærksom på, at
346 Forklaringsdokumentet side 1556
347 Forklaringsdokumentet side 1558
1404
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
det var vurderingen, at der ikke var hjemmel til en sådan model. Af mailkor-
respondancen fremgår:
”…
Til: Ida Krems …
Cc: [Katrine Kaldahl]
Fra: Katja Goodhew …
Titel: HASTER - Sundhedsmyndighedernes risikovurdering af fortsat
minkavl under epidemi
Sendt: 03-11-2020 16:12
Bilag: Aktinformation.txt;
Kære Ida,
Tak for fremsendte.
Afledt af konklusionen om, at:
”En fortsat minkavl under en igangværen-
de COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”,
arbejdes der i regeringssagen med en indstilling om en såkaldt ”dva-
le”-model hvor det ikke tillades, at genindsætte eller avle dyr i 2021.
Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering er dog, at der ikke er hjem-
mel i lov om hold af dyr til en sådan model, og I bedes derfor vurdere
om, der i epidemiologi-loven eller anden lovgivning i jeres regi er/kan
tilvejebringes hjemmel til en sådan model under henvisning til behovet
for epidemikontrol og beskyttelse af folkesundheden?
Dette haster også … og vurderingen skal indgå i selve sagen, evt. med
kommentarer om, at det er noget der skal arbejdes videre med.
Fra: Ida Krems …
Sendt: 3. november 2020 15:20
Til: Anders Kroman Liin …; Katja Goodhew …; Paolo Drostby …
Cc: Katrine Kaldahl …
Emne: Sundhedsmyndighedernes risikovurdering af fortsat minkavl
under epidemi
1405
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0236.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kære alle
Til orientering er vedhæftet sundhedsmyndighedernes risikovurdering
ved fortsat minkavl, der kan indgå som bilag i regeringssagen.
Vi tilføjer som nævnt tidligere et afsnit i coveret herom, når udkastet
er klar til det.
…”
Paolo Drostby videresendte Ida Krems’ mail til Tejs Binderup kl. 15.32 med
bemærkningen: ”Denne risikovurdering synes at pege ret entydigt i retning
af stop for produktion”.
Kl. 15.59 og kl. 17.01 oversendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets
udkast til et cover: ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” til sin
afdelingschefkollega Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet til brug for
den kommende KU-sag.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
348
, at Miljø- og Fødevareministeriet på det tidspunkt så småt var begyndt
på en beskrivelse af model 2, og det er baggrunden for, at Miljø- og Fødevare-
ministeriet med gult havde skrevet: ”SKAL FORKLARES”.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
sit kendskab til hjemmel i forhold til aflivning af mink den 3. november
2020 om eftermiddagen forklaret
349
, at han havde læst materialet til FØ-,
ØU- og CU-sagen fra den 30. september 2020 og den 1. oktober 2020, men
han sad ikke med et beredskab om lovgivning, da det spor, som Miljø- og
Fødevareministeriet tænkte i, ikke implicerede tilvejebringelse af yderligere
hjemmelsgrundlag. Han bar ikke rundt på aktiv viden om, at der var krav om
ny lovgivning, hvis man bevægede sig udenfor zone 1 og 2. Han læser utrolig
uendelig [mange] papirer og utrolig mange sager, og derfor bærer han ikke
rundt på alt som aktiv viden.
348 Forklaringsdokumentet side 679
349 Forklaringsdokumentet side 1555
1406
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0237.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kl. 17.43 modtog Miljø- og Fødevareministeriet det af Justitsministeriet ud-
arbejdede udkast til cover til KU-sagen i høring. I det forløb gjorde Katja
Goodhew – i en mail kl. 18.39 sendt til Tejs Binderup, Paolo Drostby og Anders
Kroman Liin – opmærksom på, at det fremgår af den medsendte NOST-del-
plan, at det politisk var besluttet, at alle mink skulle aflives hurtigst muligt.
Af mailen fremgik:
”…
Dette står i NOST notat s. 2 mene r det rigtigt:
”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal
aflives hurtigst muligt”
…”
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret
350
, at ved aftenstide eller sent om eftermiddagen kom der kontra-
ordre om, at der skulle afholdes et KU-møde. Han fik at vide, at den ØU-sag,
som han skrev på, kunne vedlægges som bilag til ØU-sagen. Det var et meget
ufærdigt produkt i skitseform. Han skrev på dvalemodellen. Tejs Binderup
og Katja Goodhew skulle tage sig af resten af indholdet, som var noget mate-
riale fra Justitsministeriet. Han havde nok at gøre med sine egne dokumen-
ter. Tejs Binderup bad os om at være ”øjne” på materialet, som blev udsendt
af Justitsministeriet kl. 17.43. Han sad selv og forsøgte at få de bilag, som
han arbejdede med, færdige. Katja Goodhew kastede sig over materialet fra
Justitsministeriet. Han blev – så vidt han husker – ikke inddraget i det, som
stod i NOST’ens papirer. Han havde ikke modtaget afrapportering fra depar-
tementschefmøderne den 2. og 3. november.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
351
, at
i forhold til det materiale, der endte med at skulle udarbejdes til KU-mødet
den 3. november 2020, manglede de en tilbagemelding på, hvad indstillingen
skulle være. Ved 18-tiden fik de så tilsendt materiale fra deres afdelingschef
med besked om, at de skulle læse med. Hun ved ikke, hvor det materiale kom
fra. Det var ikke udarbejdet af hende. Det syntes at være baseret på det notat,
som hendes team havde arbejdet på, men det var væsentligt udbygget på især
350 Forklaringsdokumentet side 25 og 29
351 Forklaringsdokumentet side 222
1407
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
økonomidelen. De havde frist til kl. 19.30 for at fremkomme med deres kom-
mentarer. De arbejdede i løbet af den 2. og 3. november 2020 meget intenst
på dvale-modellen og et forbud mod parring af dyrene i 2021. Det gjorde de
ud fra en forståelse af, at det var den model, der ville blive indstillet. Men det
afventede den endelige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, som
først kom sent om eftermiddagen den 3. november 2020.
Kl. 18.59 og 19.34 fremsendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets
bemærkninger til KU-coveret til Justitsministeriet, ligesom han fremkom med
bemærkninger til bilaget om tempobonus og NOST-delplanen. Herom henvi-
ses til afsnit 9.4.7. Tejs Binderup havde forinden kl. 18.28 sendt bemærknin-
gerne til Paolo Drostby, Katja Goodhew og Paolo Drostby. I sin mail til bl.a.
Lisbeth Gro Nielsen skrev Tejs Binderup:
”…
Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag samt kompensationsbi-
lag fra EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021
denne omgang?
…”
Lisbeth Gro Nielsen besvarede kl. 19.10 mailen fra Tejs Binderup med kopi til
Anne-Mette Lyhne Jensen, Cecilie Birch, Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk,
Torben Skovgaard Andersen, Sidsel Due Nordengaard, Erik Brøgger Rasmus-
sen, Anne Nørgaard Simonsen, Paolo Drostby, Lars Høgsbro Østergaard, Rikke
Skaarup Schjødt, Lene Brøndum Jensen og Katrine Kaldahl:
”…
Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare
det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.
Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret
og sørge for, at bilaget er klar, så der ikke er kommentar.
…”
Der var herefter en telefonsamtale mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyh-
ne. Herom henvises til afsnit 9.4.7.
1408
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0239.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kl. 19.28 sendte teamleder Katja Goodhew en mail til Tejs Binderup, Paolo
Drostby og Anders Kroman Liin, hvori hun gjorde opmærksom på, at det ikke
var muligt at nå beregninger mv. i forhold til den af Statsministeriet fastsatte
deadline:
”…
Titel: SV: KU sag til i aften
Sendt: 03-11-2020 19:28:05
Kære Tejs,
AID har nu sendt flere sider bidrag til notatet om kompensationsord-
ning, og der er kommet en ny version af dokumentet fra EM også – og
det er simpelthen ikke muligt, at sammenholde og rette alt dette til
indenfor denne korte tidsfrist på materialet til i aften.
Vi arbejder på at få rettet dokumentet til i aften, men jeg tør ikke stå
på mål for beregningerne når jeg kun har 10 min. til at tjekke inden
at det skal til STM.
…”
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
352
, at hun kort før kl. 19.30-deadlinen skrev til sin afdelingschef, at de
simpelthen ikke kunne nå at færdigbearbejde det materiale. Det blev der ikke
svaret på, og de gik derfor ud fra, at det var o.k., og de arbejdede så videre på
det i løbet af aftenen. På et tidspunkt kom deres kontorchef og sagde til Anders
Kroman Liin, at de skulle sende materialet over. De protesterede og sagde, at
det ikke var færdigt. De fik så besked på at sætte et vandmærke, ”Udkast”, på.
Kl. 20.24 modtog departementschef Henrik Studsgaard coveret til KU-sagen
og KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –
forespurgt, om han fik en tilbagemelding fra Justitsministeriets Koordina-
tionskontor om, at Miljø- og Fødevareministeriets bidrag til KU-sagen ikke
352 Forklaringsdokumentet side 223
1409
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0240.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
afspejlede alvorligheden i Statens Serum Instituts risikovurdering og mulige
indsatser – forklaret
353
, at han hverken hørte om eller så materialet, før hans
personlige assistent Emilie Svendsdatter Mehlsen lagde materialet (cover og
KU-sagens bilag 1,3, 4, 5 og 6) i hans indbakke ca. kl. 20.24. Miljø- og Fødeva-
reministeriets bidrag (bilag 2a) kom først ind i sagen kl. 21.24, og det nåede
han ikke at se inden mødet.
Kl. 20.41 sendte ministersekretær Ask Lyno-Hansen KU-sagens bilag 2 og 2a
til Johan Philip Bülow i Statsministeriet. Begge bilag blev påført vandmærke:
”Udkast”. Herom henvises nærmere til afsnit 9.4.7.3.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
354
, at [da Ask-Lyno Hansen kl. 20.41 sendte bilag 2 og bilag 2a til Johan Phi-
lip Zilmer-Bülow i Statsministeriet] var forventningen, at der skulle arbejdes
videre på en dvalemodel, men det var jo netop det, som skulle afklares. Det
havde de ikke mandat til at beslutte. De afventede som sagt risikovurderingen
fra sundhedsmyndighederne og en indstilling om, hvad den så skulle medføre.
Til brug for miljø- og fødevareminister Mogens Jensens deltagelse i KU-mødet
blev der i departementet udarbejdet et cover, som var vedlagt KD [Kommen-
teret dagsorden] samt seks bilag. Materialet blev godkendt af Paolo Drostby,
Tejs Binderup og Henrik Studsgaard henholdsvis kl. 20.25, kl. 20.39 og kl.
21.06. Af coveret fremgik:
”…
Indstilling
Til ministerens godkendelse er vedlagt KD (bilag 1) til brug for møde i
Koordinationsudvalget (punkt om mink) vedrørende ny virusmutation
i mink tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00, samt bilag til brug for
mødet (Cover + bilag 1-6), samt tilsagn om adgang til øget destrukti-
onskapacitet (bilag 7).
Sagen kort inkl. politisk landskab
På baggrund af notat indsendt fra Sundhedsministeriet om fund af en
ny virusmutation i mink, jf. parallelle forelæggelse ”2020-21500 Fore-
353 Forklaringsdokumentet side 1558
354 Forklaringsdokumentet side 223
1410
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
læggelse - Orientering om fund af ny virusvariant i mink”, er der med
kort varsel blevet indkaldt til drøftelse heraf i Koordinationsudvalget
tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00.
Strategi og proces
Justitsministeriet vil præsentere problematikken overordnet, hvorefter
vedhæftede KD (bilag 1) kan anvendes til at redegøre for den igangvæ-
rende aflivningsproces, samt planerne for at accelerere denne.
Materiale fra Justitsministeriet til brug for mødet vil blive eftersendt,
forventeligt omkring kl. 19.
…”
Af den kommenterede dagsorden fremgik bl.a.:
”…
Dagsordenspunkt og evt. bilag
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Budskaber:
• I lyset af den seneste vurdering fra SSI er det tydeligt, at vi må gøre
alt hvad vi kan for at øge tempoet i aflivningerne endnu mere, så smit-
tereservoiret i mink reduceres så hurtigt som overhovedet muligt.
• Jeg støtter derfor forslaget om, at den igangværende aflivningsindsats
suppleres med en incitaments-ordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene.
• Det er en ordning vi kan sætte i gang allerede i morgen, og tempo i
indsatsen er helt afgørende. Vi har i løbet af i dag også været i kontakt
med forbrændingsanlæggene, og der er god velvilje på de kommunale
forbrændingsanlæg til at bidrage med yderligere destruktionskapaci-
tet, hvilket har været en af barriererne for tempoet på de ikkesmittede
farme.
1411
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0242.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
• Hvis vi så også kunne få indsat ekstra mandskab til at overvåge de
smittede besætninger vil det også hjælpe på at øge tempoet betragteligt.
• Det sidste stykke tid har den primære begrænsning været manglen
på mandskab, som var villige til at gå ind i de smittede besætninger.
Det har kun været Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere, som
sammen med Beredskabsstyrelsen, har været villige hertil.
• Skulle det efter 10 dage konstateres, at denne opskalerede indsats er
utilstrækkeligt, støtter jeg ligeledes op om, at der iværksættes en nød-
plan for aflivning udarbejdet i regi af NOST, som indebærer, at også
andre enheder, inkl. Politiet og Forsvaret, indsættes i indsatsen.
• Forberedelsen af denne fase kan med fordel foregå imens der aflives
med ejernes mellemkomst.
Minkbranchens fremtid
• Ift. minkbranchens fremtid generelt tror jeg vi alle er enige om, at ud-
gangspunktet er folkesundheden. Derfor er det jo også helt afgørende,
hvilken vurdering, som sundhedsmyndighederne kommer med. Hvis
mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan det er, men der er jo tit
nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem.
• Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok ikke var noget
i vejen for, at man havde en mindre pulje af avlsdyr i 2021, som blev
holdt under særlige forskrifter. Men det kan jo have ændret sig.
• Dog er det vigtigt at bemærke, at bilag 1 med risikovurderingen kun
forholder sig til en situation med uændret, fuld produktion i 2021.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har herom forklaret
355
, at udvalgs-
møder normalt ledsages af en sagsfremstilling og talepunkter, som ministeren
kan støtte sig til. Det var ikke hans opfattelse, at Miljø- og Fødevareministeriet
355 Forklaringsdokumentet side 393
1412
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0243.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
skrev og samlede sagen til KU-mødet. Det var Justitsministeriet, der forberedte
KU-sagen. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at det blev besluttet, at
Justitsministeriet skulle forberede KU-sagen. Han havde deltaget på tidligere
KU-møder. På KU-møder deltager ministrene og departementscheferne fra
de deltagende ministerier. Statsministeriet inviterer til KU-møder, og Mette
Frederiksen er mødeleder. Generelt er der en lang sagsforberedelse af sager, der
skal på KU-møder. Han var normalt inde over forberedelsen af det materiale,
som skulle indgå i en udvalgssag. Han var under normale omstændigheder
meget involveret i sager vedrørende hans ressortministerium, der skulle på
udvalgsmøder. Udgangspunktet for ministeren er coveret i sagen. Bilagene
læser man i det omfang, man mener, der er behov for det. KU- og ØU-møder
er motorrummet for regeringens beslutninger. Hvis det var en sag, som Miljø-
og Fødevareministeriet forberedte, ville den normalt blive forberedt over op
til tre uger, og han ville altid læse coveret og derudover bilagene, hvis der var
anledning dertil. Hvis det var en sag, der omfattede flere ressortministerier,
ville han lægge vægt på det, som hans eget ministerium bidrog med.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har un-
der en genafhøring for kommissionen – og foreholdt Johan Legarths forkla-
ring, hvorefter der efter departementschefmødet kl. 14.45 i ministerierne
bredte sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå alle mink, inkl. avls-
dyr ned – forklaret
356
, at det i hvert fald ikke var en fornemmelse/stemning,
som spredte sig ind på hans kontor og formentlig heller ikke ind i Miljø- og
Fødevareministeriet al den stund, at den KD [Kommenteret Dagsorden], som
ministeriet udarbejdede til brug for Mogens Jensens deltagelse i KU-mødet,
ikke afspejlede, at alle mink skulle slås ned. Tværtimod så var det Miljø- og
Fødevareministeriets fornemmelse, at der ikke var nogen, som opponerede
mod Miljø- og Fødevareministeriets indspil. Han mener heller ikke, at selve
KU-sagen og dens indstilling lægger op til en nedslagning af alle mink. Fore-
spurgt, om Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse kan skyldes, at Miljø- og
Fødevareministeriet har været ”tonedøve” i forhold til den stemning, som
bredte sig i de øvrige ministerier og hos andre departementschefer i løbet af
eftermiddagen, svarede han: ”I al beskedenhed, så tror jeg ikke, at vi [Miljø-
og Fødevareministeriet] er tonedøve, men det forudsætter, at man kan høre
tonerne, for at man kan lytte med på musikken, hvis jeg må være lidt direkte”.
356 Forklaringsdokumentet side 1557ff
1413
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0244.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han er af den opfattelse, at der ikke er noget, som Miljø- og Fødevaremini-
steriet ikke har lyttet efter. Fra departementschefmødet kl. 14.45 sluttede og
frem til kl. 21.24, hvor det sidste materiale blev udsendt, var han ikke inde
over forberedelsen af materialet. Han havde heller ikke drøftelser med Tejs
Binderup. Forespurgt, om han følte sig tilstrækkeligt forberedt og oplyst til
KU-mødet, har han forklaret, at han var forberedt på det scenarie, som Miljø-
og Fødevareministeriet havde forberedt. Det scenarie havde man drøftet både
mandag aften den 2. november 2020 og tirsdag eftermiddag den 3. november
2020. Han kendte linjen; også fra Tejs Binderups mail fra tirsdag morgen. Han
erindrer ikke, at han op til KU-mødet havde kontakt med Barbara Bertelsen,
hverken på telefon eller sms.
Departementschef Henrik Studsgaard havde op til KU-mødet en sms-korre-
spondance med sin minister. Der var endvidere en sms-korrespondance un-
der KU-mødet, som nærmere er beskrevet nedenfor under afsnit 9.4.8.3. Af
sms-korrespondancen fremgår bl.a.:
”…
Henrik Studsgaard kl. 21.06:
KD hos dig nu. Ring luge når du har læst materiale. Bh Henrik
Mogens Jensen kl. 21.07:
OK
Mogens Jensen kl. 21.08:
Men ligger ikke hos mig
Henrik Studsgaard kl. 21.08:
Tager fat i Ask
Henrik Studsgaard kl. 21.11:
Ask ligger videre – giver dig praj
…”
Ligeledes havde Tejs Binderup og Henrik Studsgaard en sms-korrespondance
op til KU-mødet:
”…
1414
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0245.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Tejs Binderup kl. 21.05:
Opdateres hos dig nu
Henrik Studsgaard:
[Thumbs Up-emoji] Lagt videre
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og dennes særlige rådgiver Søren
Andersen havde en samtale op til KU-mødet.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret
357
, at han havde modtaget det KU-materiale, som blev udsendt af
Johan Philip Zilmer-Bülow ved mail kl. 20.12. Han læste risikovurderingen
fra Statens Serum Institut, eller også blev den læst op af Per Okkels under
KU-mødet. Han læste ikke bilag 3 om tempobonus, bilag 4 om nødplan, eller
NOST delplan. Han havde forud for KU-mødet en drøftelse med Mogens
Jensen om, hvad der skulle ske, men det var vanskeligt, da de ikke havde
modtaget materialet til brug for mødet. Det var primært Sundhedsministeri-
ets vurdering, der var væsentlig. Deres opgave var at hjælpe erhvervet bedst
muligt, men folkesundheden kom selvfølgelig først. Han modtog materialet
samtidig med de andre mødedeltagere kl. 21.24. Han var ikke involveret i
processen omkring tilblivelsen af coveret eller af bilag 2a.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om forløbet op til KU-mødet
forklaret
358
, at han ikke husker, hvorvidt han havde et formøde med departe-
mentschef Henrik Studsgaard. De fik materialet til mødet meget sent, og det
gik meget hurtigt. Han husker ikke meget fra forløbet omkring KU-mødet den
3. november 2020. Han fik materialet meget sent. Han husker ikke, hvor meget
han nåede at orientere sig i materialet forud for mødet. Forevist det endelige
cover har han forklaret, at det stod klart nok for alle, at hvis samtlige mink,
inklusive avlsdyr, blev aflivet, så ville der gå lang tid, før branchen havde en
produktion på niveau med efteråret 2020. Der var ikke tale om et forbud mod
minkavl. Han husker, at noget af det materiale, som blev sendt ud meget sent,
læste han først dagen efter. Der var ikke tid til at læse materialet inden mødet.
Han fik materialet til KU-sagen tilsendt i en mail. Han fik det ikke håndbragt.
357 Forklaringsdokumentet side 920
358 Forklaringsdokumentet side 394ff
1415
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0246.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
359
,
at han ingen erindring har om, at han deltog i en briefing af ministeren forud
for mødet.
Undervejs i KU-mødet fik Tejs Binderup tilsendt et KU-cover med ændrings-
markeringer fra Anne-Mette Lyhne Jensen, og Tejs Binderup indsatte kommen-
tarbokse i KU-coveret, som han sendte til Anne-Mette Lyhne Jensen.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-
klaret
360
, at Anne-Mette Lyhne Jensen eftersendte materialet til ham ca. 20
minutter senere, og hun nævnte, at der havde været nogen dialog med Stats-
ministeriet. Han sendte nogle bemærkninger til coveret til Anne-Mette Lyhne
Jensen, som det ses af hans mail med vedhæftet fil (KU-cover) sendt kl. 21.46
til Anne-Mette Lyhne Jensen. Hans kommentarer fremgår af kommentarbok-
sene:
”…
Kommenterede [TB1]: Dette er faktuelt forkert nu. En stor del af be-
sætningerne i Nordjylland blev smittet tidligt i forløbet, og har derfor
smidt smitten nu. Det er derfor de er sidst i køen til at blive aflivet, og
derfor de først er væk 1. december.
Kommenterede [TB2]: Denne faktuelle oplysning er vel relevant for
beslutningstagerne.
Kommenterede [TB3]: Men kan de være i gang inden for 5 dage?
…”
Han ringede til Anne-Mette Lyhne Jensen i den forbindelse og spurgte, hvorfor
Justitsministeriet ”havde lavet det her”. Anne-Mette Lyhne Jensen svarede,
at der havde været en dialog med Statsministeriet, som havde haft nogle
ønsker. Det var lidt mærkeligt at modtage et KU-cover efter mødestart, og
hvori der var rettet i Miljø- og Fødevareministeriets tekst. Han undrede sig
over, at man havde slettet oplysninger om nogle givne ressourcer. Den indsats,
som Miljø- og Fødevareministeriet havde designet, havde til formål at aflive
359 Forklaringsdokumentet side 685
360 Forklaringsdokumentet side 685ff
1416
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
de besætninger, som udgjorde den største trussel for smitte. Budskabet var
blevet ændret væsentligt i det modtagne cover. Det var faktuelt forkert. Han
forstod heller ikke, hvorfor Justitsministeriet havde udtaget sætningen: ”En
total nedslagtning inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”. Det
var den klare faglige vurdering, at hvis der skete nedslagning af alle mink,
så ville branchen ikke komme op igen. Avlsmaterialet ville gå tabt. Dertil
kom, at branchen i forvejen havde en så dårlig økonomi, at man forventede,
at 1/3 af minkfarmene ville dreje nøglen om efter pelsningssæsonen 2020.
Det undrede ham, at man tog den information ud. Hans sidste kommentar
angik nogle logistiske udfordringer. Det skulle fremgå, at der var behov for, at
politi og forsvar trådte til nu. Under KU-mødet sendte han en sms til Henrik
Studsgaard om, at coveret indeholdt faktuelt forkerte oplysninger. Undervejs
i mødet gik han i dialog med Anne-Mette Lyhne Jensen med det formål, at der
skulle ske ændringer i coveret, hvis der skulle komme et nyt regeringsmøde.
Anne-Mette Lyhne Jensen anerkendte, at ”det var blevet skævt”, men der var
ikke så meget at gøre, eftersom mødet var gået i gang. Han modtog først den
endelige PDF-version kl. 21.52, hvor mødebilagene blev udsendt i PDF. Han
mener ikke, at man opererede med en mulighed for at lukke minkerhvervet
i hovedcoveret.
9.4.1.7.1. I Fødevarestyrelsen
Den fremgår af en mailkorrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeri-
et og Fødevarestyrelsen, at der var drøftelse af, hvorvidt der var hjemmel til
en tempobonusordning. For yderligere oplysninger herom henvises til afsnit
9.3.7.5.4.
Kl. 8.46 sendte enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen en sms til sin
kollega Sten Mortensen, som angik minkerhvervets fremtid:
”…
Hej Sten. Det lader til at nærmest minkerhvervets fremtid vil blive
afgjort i dag pba det Kåre sagde i går om deres forsøg. Mange er helt
op i det røde felt på høje pladser. Jeg er helt med på at du ha3 fri, men
hvis du har lyst til at være med er du også velkommen. Det bliver en
skæbnedag er jeg bare for. Ville ikke ringe og forstyrre, men ring hvis
du vil vide mere eller giv gerne et vink, så jeg kan se at du har set sms.
Bh Camilla
…”
1417
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0248.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
sms’en forklaret
361
, at Sten Mortensen havde været ansat i hendes kontor i
lang tid og havde stor erfaring med at bekæmpe dyresygdomme. Han havde
beskæftiget sig med epidemiologi i en gruppe under krisestaben, da han var
uddannet epidemiolog, og han var ekspert i gensekventering af de forskellige
vira. De havde ikke prøvet en dvaleløsning for en hel branche før, så det ville
være godt at få ham involveret. Hun havde ikke forud for sin sms talt med
ham om mødet den 2. november 2020 med Kopenhagen Fur. Hun husker ikke,
om han svarede på sms’en, eller om hun i stedet talte med ham herom. Når
hun i sin sms til Sten Mortensen skrev, at
”Mange er helt op i det røde felt på
høje pladser”
var det begrundet i, at drøftelserne på departementschefmødet
den 2. november 2020 om tiltagene i Nordjylland var kommet bag på hen-
de. Det var ikke en reference til noget, som Kåre Mølbak havde sagt under
mødet Kopenhagen Fur. Hun ved ikke, om der var en sammenhæng mellem,
hvad der blev sagt på mødet den 2. november 2020 om risikoen for parallelle
epidemier og hendes sms, da hun ikke husker at have skrevet sms’en. Hun
må selv være kommet frem til, at besætningerne uden for zonerne eventuelt
skulle gå i dvale. Det var ikke noget, som hun var blevet orienteret om på det
tidspunkt. Hun var overrasket over intentionen om, at der skulle ske noget
i Nordjylland på baggrund af det, som hun havde hørt fra mødet. Det var en
stemning, som hun ikke havde kunnet forudse. Hun formoder, at det var på
baggrund af det, som Kåre Mølbak havde sagt på mødet den 2. november
2020, at hun skrev sms’en til Sten Mortensen.
I Fødevarestyrelsen blev der afholdt direktionsmøde kl. 09.30, hvori deltog
blandt andre direktør Nikolaj Veje og veterinærdirektør Hanne Larsen.
Af et referat af mødet fremgår bl.a. om dagsordenspunkt 10, COVID-19, at
der ikke var tvivl om, at sundhedsmyndighederne ikke længere vil have mink
i Danmark:
”…
Zoonotisk reservoir
Kåre Mølbak havde på et møde med erhvervet oplyst, at test af anti-
stoffer på menneskerne, der var smittet med mink-typen, viste, at her
361 Forklaringsdokumentet side 1299f
1418
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0249.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
virkede antistofferne ikke, hvilket giver bekymret for en padami 2 (et
nyt Wuhan) netop pga. mink-mutation.
Det er endvidere vurderingen, at dansk mink er den største zoonotiske
reservoir i verdenen.
Efter mødet med erhvervet var der møde med ministeren og Henrik
Studsgaard, og da de hørte om ovenstående, blev de meget bekymret.
Der er ingen slinger i valsen nu.
Kåre Mølbak skal hjælpe med at kommunikere oplysningerne til er-
hvervet, og forsøget skal ”oversættes” via en vurdering i konsortiet.
Senere var der møde med 6 departementschefer (Statsministeriet, Sund-
hedsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Miljø- og Føde-
vareministeriet samt Erhvervsministeriet). Her blev der drøftet mange
elementer, herunder en del vedr. situationen i Nordjylland.
Der er ingen tvivl om, at sundhedsmyndighederne ikke længere vil have
mink i Danmark. Det bliver dog ikke meldt ud, da man er bekymret for,
at det vil påvirke motivationen til at hjælpe med aflivning.
Strategien er ind til videre, at aflivningen i zoner fortsætter med fuld
kraft, og at der opfordres til at pelse uden for zonerne.
…”
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret
362
, at han deltog i direk-
tionsmødet den 3. november 2020 kl. 09.30. Han husker ikke drøftelsen, men
det er korrekt, at opfattelsen hos styrelsen var, at sundhedsmyndighederne var
længere fremme i overvejelserne om aflivning af mink. Sundhedsmyndighe-
derne havde ikke et generelt ønske om at slå alle mink ned. Der var en drøftelse
af, at man kunne beholde avlsdyr, og Kåre Mølbak havde tilkendegivet, at det
nok ikke var nødvendigt at slå alle mink ned. Referatet er formentligt skrevet
ud fra Hanne Larsens synspunkt om sundhedsmyndighedernes opfattelse af
minksituationen.
362 Forklaringsdokumentet side 493
1419
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0250.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret
363
, at
baggrunden for bemærkningen om, at sundhedsmyndighederne ikke længere
ville have mink i Danmark, var, at de sad med en opfattelse af, at der var et
stort pres i forhold til de nyeste resultater, og at Styrelsen for Patientsikkerhed
havde den opfattelse, at minkene helt skulle aflives. Styrelsen for Patientsik-
kerhed opfattede nok Fødevarestyrelsen som fodslæbende i forhold til denne
sag. Bemærkningen refererer således ikke til udtalelser fra Per Okkels på
mødet aftenen i forvejen.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
364
, at hun på ingen måde deltog i forberedelsen af KU-mødet eller i øvrigt
var involveret heri, og hun modtog heller ikke materialet hertil.
9.4.2.
Ministermødet kl. 10.00
Der blev den 3. november 2020 kl. 10.00 afholdt virtuelt ministermøde i
regeringen. På mødet blev situationen med smittede minkfarme mv. drøftet.
Der er ikke udarbejdet officielt referat af mødet. Sundhedsminister Magnus
Heunicke indleverede den 22. november 2021 – kort før sin afhøring for
kommissionen den 25. november 2021 – sine håndskrevne noter fra mødet,
som sidenhen er blevet renskrevet. Af noterne fra mødet fremgår, at der på
mødet var en drøftelse af mink, ligesom det fremgår, at statsminister Mette
Frederiksen skulle have udtalt, at der var behov for, at indsatsen blev accele-
reret. Af Magnus Heunickes noter fra mødet fremgår:
”Ministermøde virtuelt 3/11 20
Mogens J
Jeg har haft tekniske problemer. Mink: I de zoner skal alt slåes ned nu.
Pelsningssæsonen. Slås ned. Kapacitet, forbrænding… Der gøres alt!
Rigtig mange tons!
Vanvittigt at opleve hvordan V agerer: Snævre erhvervsinteresser og
mink sætter de over.
363 Forklaringsdokumentet side 525
364 Forklaringsdokumentet side 1300
1420
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0251.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Mette F
Vi har behov for at indsatsen accelereres nu! Der er ikke mere tid nu.
Det må nogen af os se til sker i løbet af dagen. Vi går en hård tid i møde,
det skal alle indstille sig på.”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
365
, at hun på tirsdagsgruppemø-
de og det forudgående ministermøde ikke havde overvejelser om forbud mod
mink. Hun ved ikke, om nogen af de øvrige ministre havde overvejelser herom.
Hun kan forestille sig, at mink var til drøftelse på ministermødet tirsdag den
3. november 2020 kl. 10.00, men hun husker ikke drøftelsen. Det var dog na-
turligt, at hun tirsdag den 3. november 2020 – oven på forespørgselsdebatten
fredag den 30. oktober 2020 sammenholdt med advarslen om vacciner fra af-
tenen før 2. november 2020 – fremkom med synspunkter mv. om, at indsatsen
i forhold til mink skulle accelereres. Det er vigtigt at sige i den sammenhæng,
at det gik meget langsomt med at slå minkene ned. Magnus Heunickes noter
afspejler det, som var naturligt at sige. Under ministermødet havde hun en
forventning om, at der ville være mødeaktivitet om minksituationen i løbet
af dagen. Hun prøvede at forberede regeringen på, at det var en hård tid, som
både landet og regeringen gik i møde.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
366
, at der på dette tidspunkt
var en stigende smitte, som var en kilde til frustration, og som stillede spørgs-
mål ved, om der blev gjort nok. Han husker ikke, om de på ministermødet
drøftede tilkendegivelsen fra Kåre Mølbak, og om man også skulle aflive mink
udenfor zonerne. På ministermøder har man en generel politisk orientering
og drøfter lovforslag samt politiske emner af forskellig karakter, og alle res-
sortministrene er til stede.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om mødet forklaret
367
, at der om
formiddagen var et ministermøde blandt næsten alle ministre. Mink var et
punkt på dagsordenen. Det var ikke hovedpunktet. Han mener, at det kom ind,
da Mogens Jensen tog ordet. Mange af ministrene havde deltaget i ØU- og/
eller CU-møderne nogle dage før, så det var rimelig present. Mogens Jensen
nævnte, at nedslagtningerne i zonerne ikke blev gennemført. Om sine noter
365 Forklaringsdokumentet side 1008f
366 Forklaringsdokumentet side 873
367 Forklaringsdokumentet side 791 og 793
1421
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0252.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
har han forklaret, at det anførte handlede om den allerede trufne beslutning
om nedslagning af smittede mink og mink i zonerne. Mogens Jensen talte vist
om, at minkene udenfor zonerne skulle pelses. Han opfattede Mette Frede-
riksens kommentar som om, at der nok kom et KU-møde senere samme dag.
Det havde han allerede hørt om morgenen. Han havde en stor opgave foran
sig med at få fuldstændig styr på den sundhedsfaglige vurdering, herunder
Statens Serum Instituts risikovurdering. Hans noter omhandler udelukkende
mink. Han deltog i mødet hjemmefra og skrev ikke i sin normale notesbog,
men på løsblade. Han husker, at Mogens Jensen havde problemer med tek-
nikken. Han husker ikke hvert et ord på mødet. Det er hans fortolkning af
mødet. Det var ikke et definerende møde.
9.4.3.
Socialdemokratiets gruppemøde kl. 11.15
Socialdemokratiets folketingsgruppe afholdt møde i forlængelse af minister-
mødet. Også på dette møde var der drøftelse af situationen med smittede
minkfarme.
Sundhedsminister Magnus Heunicke indleverede den 22. november 2021
– kort før sin afhøring i kommissionen den 25. november 2021 – sine hånd-
skrevne noter fra mødet, som sidenhen er blevet renskrevet. Af noterne frem-
går:
”…
Gruppemøde
Anders (Esbjerg) Kronborg
Mink: Oppositionen angriber sundhedsmyndighederne.
Indgreb er folkesundhedsmæssigt perspektiv.
Anette Lind
Flest mink i Holstebro Kommune. Styr på Radikale.
Besked nu: Afstemningerne er aflyste i dag.
MH
3/11 20
1422
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0253.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Mink, helt enig, vigtigt. Vi kan ikke sætte min over menneskeliv her.
Danskerne bakker os op.
Mogens Jensen
Mink: Alle står på mål for at slå de smittede mink + omkredse ned nu.
Pelse de steder, hvor der ikke er smitte! Ellers DK et ny Wuhan, der er
nye mutationer i gang.
Orla Hav
Mink: Sundhedsfagligt er godt håndteret, men det undrer mig, at man
ikke inddrager erhvervet noget mere for at bortskaffe dem.
Mette F
Mink: De skal slåes ned. Underminerer vaccine, 10-fold alvorligt, det
haster.
Alle sejl.
…”
Statsminister Mette Frederiksen har om drøftelserne på gruppemødet forkla-
ret
368
, at hun ikke erindrer eksakt, hvad der blev drøftet, men hun har forud
for sin afhøring i kommissionen haft lejlighed til at se sundhedsminister
Magnus Heunickes noter fra mødet. Hun tager ikke selv referat af møder.
Hun kan ikke huske, hvem der præcis sagde hvad. Hun kan ikke genkende
Magnus Heunickes noter af, hvad hun selv skulle have sagt på mødet. Fore-
spurgt, om hun erindrer, at Mogens Jensen gav udtryk for det, som Magnus
Heunicke har nedskrevet, svarede hun, at hun ikke erindrer, hvad der præcis
blev sagt på mødet. Forespurgt, om CU-beslutningen fra den 1. oktober 2020
om nedslagning i zoner, blev anfægtet på mødet, svarede hun, at hun ikke kan
genkalde sig, hvad de enkelte mødedeltagere sagde. Forevist noterne, hvorefter
hun skal have sagt: ”Mink: De skal slås ned. Undermininerer vaccine, 10-fold
alvorligt, det haster” har hun forklaret, at hun ikke husker at have sagt noget
så kortfattet. ”Det er én persons meget kortfattede referat af, hvad der blev
sagt”. Hun kan godt have sagt, at det hastede, og at alle sejl skulle sættes til.
Når der står, at alle mink skal slås ned, så må det være med referat til CU-be-
368 Forklaringsdokumentet side 1007f
1423
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0254.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
slutningen om nedslåning i zonerne. Det handlede om tempo. Hun kan godt
have sagt, at der var risiko for, at vaccinerne kunne blive undermineret. Der
er udeladt væsentlige ord i referatet. Det er i hendes optik ikke et referat, men
alene nogle noter.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter forklaret
369
, at Mogens
Jensens kommentar adresserede beslutningen fra tidligere om at slå smittede
mink ned samt mink i zonerne. Mette Frederiksens kommentar opfatter han
som den samme som på ministermødet. Den henviser til Mogens Jensens
kommentar om beslutningen om, at smittede mink og mink i zonerne skulle
aflives hurtigt. Det ville have været meget, meget usædvanligt, hvis man på
et gruppemøde ville træffe vidtgående beslutninger.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har om gruppemødet tirsdag den 3. november
2020 forklaret
370
, at han ikke erindrer mødet. Det var et virtuelt møde. Han
tror, at spørgsmålet om mink var oppe på mødet, men han erindrer det ikke
konkret.
9.4.4.
Departementschefmødet kl. 13.30
Kl. 12.15 udsendte Johan Legarths departementschefsekretær Malene Lejbach
opkaldsinfo til brug for et virtuelt ”opfølgende DC-møde om mink i dag kl.
13.30”.
I departementschefmødet kl. 13.30, som blev afholdt virtuelt, deltog bl.a.
departementscheferne Lars Gert Lose, Johan Legarth, Per Okkels, Michael
Dithmer og Henrik Studsgaard samt afdelingscheferne Annemarie Lauritsen,
Dorthe Eberhardt Søndergaard, Anne-Mette Lyhne Jensen og Tejs Binderup.
Endvidere deltog rigspolitichef Thorkild Fogde. Departementschef Peter Stens-
gaard Mørch deltog ikke i mødet.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om dette møde og
det efterfølgende møde kl. 14.45 forklaret
371
, at der var tale om et opfølgende
møde på mandagsmødet [den 2. november 2020]. Han kan ikke huske, om
han selv tog initiativet til mødet. Initiativet til mødet kan være kommet fra
369 Forklaringsdokumentet side 794
370 Forklaringsdokumentet side 1081
371 Forklaringsdokumentet side 603, 621 og 1579
1424
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Statsministeriet, men kan også være kommet nedefra i hans eget ministerium.
Han tror dog ikke, at det var Statsministeriet, som var initiativtager. Han ved
ikke, om han selv fik idéen til mødet, men det var i hvert fald ham, som bad
Malene Lejbach om at indkalde. Der var ikke noget mærkeligt i, at der blev
indkaldt til et møde. Anne-Mette Lyhne Jensen deltog også i mødet. Han er
i tvivl om, hvorvidt Thorkild Fogde deltog, men det kan godt være. Der blev
afholdt to departementschefmøder med kort mellemrum om tirsdagen den 3.
november 2020, og Statens Serum Instituts vurdering forelå i hvert fald til det
andet møde. Det var nødvendigt at samle regeringen i forhold til at håndtere
risikovurderingen. Der var dels behov for at træffe nogle valg i forhold til mink
og dels behov for nogle bastante valg i forhold til Nordjylland. Man var stadig
et stykke vej fra et konsolideret billede ved det første departementschef-møde
den 3. november 2020. På det første departementschefmøde blev det ikke
besluttet, at der skulle indkaldes til et FKU-møde, men det lå luften, at pilen
meget muligt pegede i retning af et senere KU-møde. Så vidt han husker, var
der var ikke nogen drøftelse af hjemmel på mødet kl. 13.00. Han kunne godt
have talt med Statsministeriet forud for mødet om tiltag og spor i forhold til
Nordjylland, både på telefon og mail. Han har videre forklaret, at han ikke me-
ner, at han var i kontakt med Miljø- og Fødevareministeriet om formiddagen
[den 3. november 2020], men det var andre i hans ”hus”, men han er usikker
på, om det drejede sig om dette mulige scenarie. Han vil tro, at det enten var
Anne-Mette Lyhne Jensen eller Lisbeth Gro Nielsen, der var i kontakt med
Miljø- og Fødevareministeriet. Det var først i forlængelse af møderne midt
på dagen, at der blev lavet en opgavefordeling, herunder at Justitsministeriet
skulle koordinere sagen og samle materialet til KU-mødet. Han går ud fra, at
Miljø- og Fødevareministeriet – udover at se på understøttelsen af det prak-
tiske med aflivning af mink – ligeledes generelt så på minkavlen i Danmark.
Det var ikke noget, som han gav sine departementschefskollegaer et opdrag til.
Han har ikke beføjelse til at give opdrag til sine departementschefskollegaer.
Der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, hvis det blev besluttet,
at alle mink skulle aflives. Minkalven var en stor industri, der repræsenterede
en betydelig økonomi. Det var hans indtryk, at Miljø- og Fødevareministeriet
– og andre steder – havde den opfattelse, at man så vidt muligt skulle forsøge
at bevare minkavlen, og at man afventede sundhedsmyndighederne vurdering
af, hvad dette ville indebære.
1425
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0256.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har herom forkla-
ret
372
, at på det uformelle departementschefmøde kl. 13.30 kiggede man på
de to modeller, som også indgik i det skriftlige materiale til KU-mødet den 3.
november 2020. Erhvervsministeriet og Finansministeriet blev på et møde
den 3. november 2020 bedt om at forberede noget til KU-sagen. Der var ingen
tvivl om, at Miljø- og Fødevareministeriet var optaget af at bevare minkavler-
nes avlsdyr, mens Sundhedsministeriet var optaget af hensynet til den humane
sundhed, hvilket er baggrunden for de to modeller efter hans opfattelse. Fokus
på mødet var ligeledes på, hvordan det internationale samfund ville reagere
på den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut. På mødet drøftede de
primært fremdriften af materialet til KU-mødet, og de forskellige indstillede
modeller, hvor man enten bevarede avlsdyr eller nedlagde minkerhvervet. På
mødet var der et ’kissejav’, og alt skulle gå rigtigt stærkt. På mødet gav hvert
ministerie en status for, hvor langt man var med at få materialet til KU-sagen
klar. Han mener, at Line Nørbæk deltog i mødet, men han husker ikke, at
Barbara Bertelsen deltog.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
373
, at
han kun deltog i det første departementschefmøde den 3. november 2020 kl.
13.30, da han var forhindret i det næste møde. Den 3. november 2020 blev
Udenrigsministeriet for første gang involveret i sagsbehandlingen vedrørende
mink. De blev indkaldt til mødet den 3. november 2020 med henblik på, at
der skulle laves en sag til regeringen vedrørende smittesituationen i Danmark.
Han hørte i den forbindelse også om den nye risikovurdering. Han havde ikke
set risikovurderingen, men hørte, at det fremgik heraf, at der var en betydelig
risiko for folkesundheden og for vaccinerne. Udenrigsministeriets aktie i det
var, hvordan budskabet ville blive modtaget i udlandet. Danmark havde på det
tidspunkt verdens største produktion af minkskind. Der var meldepligt i for-
hold til ECDC, WHO og EU-kommissionen, som han husker det. Det var derfor
noget, der ville blive internationalt kendt. Både risikovurderingen og regerin-
gens håndtering heraf ville efter Udenrigsministeriets vurdering have betyde-
lige udenrigspolitiske konsekvenser. Det var vurderinger og rådgivning herom,
som Udenrigsministeriet skulle bidrage med til regeringssagen. De frygtede
bl.a. indrejserestriktioner. Der var i udlandet stor bekymring for mutationer.
Han redegjorde for nogle af disse synspunkter på departementschefmødet kl.
372 Forklaringsdokumentet side 295f
373 Forklaringsdokumentet side 1049f
1426
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0257.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
13.30. Der var på mødet en drøftelse af, hvordan man kunne håndtere mink,
og hvordan man kunne håndtere den generelle smittespredning i Nordjyl-
land. Som han husker det, var der en diskussion af avlsdyr, dvalemodeller og
den hollandske model med afvikling af erhvervet. Han husker ikke, at man
drøftede præcise modeller. Det, der prægede mødet var, at de stod på ryggen
af en risikovurdering, som affødte en eller anden form for handlepligt, også
set i lyset af, at man over sommeren havde prøvet at håndtere smitten blandt
mink uden held. Han gik ikke fra mødet med en klar fornemmelse af, hvordan
håndteringen skulle se ud. Det var en kompleks sag, idet den ikke kun drejede
sig om mink, men også om situationen i Nordjylland. Han kan ikke huske,
om der blev brugt mere tid på mink end på situationen i Nordjylland. Han
var ikke ekspert på området, og Udenrigsministeriets fokus var på udlandet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
374
, at der var
stor bekymring i Udenrigsministeriet om konsekvenserne for dansk eksport.
De var bange for, at når det nye fund slap ud, så ville dette påvirke Danmarks
internationale forhold. Det var derfor nødvendigt at have en klar handleplan.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har herom forklaret
375
,
at der på dette møde var fokus på fremdrift og drøftelser af, hvilke restrik-
tioner og tiltag, der skulle indstilles i Nordjylland. Det begyndte at snævre
ind, hvad de kunne bruge fra værktøjskassen. De havde hele tiden arbejdet
med forskellige modeller og alternativer, og worst case scenariet vedrørende
aflivning af alle mink havde derfor også været oppe. Man havde løbende i
efteråret overvejet forskellige modeller, og at der typisk arbejdes sådan med
sagerne – altså f.eks. med en lille, mellem og stor model. Hendes svar om, at
man arbejdede på forskellige modeller (f.eks. en lille, mellem og stor model),
var således ikke relateret til drøftelserne på departementschefmøderne den 3.
november 2020. Worst case scenariet, som hun under afhøringen har anvendt
som betegnelse for scenariet aflivning af alle mink, blev også drøftet forud for
den 3. november 2020, idet man også skulle forberede sig på dette.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
376
, at han ikke tror, at der var et
formøde med Justitsministeriet forud for departementschefmødet. Sandsyn-
374 Forklaringsdokumentet side 736
375 Forklaringsdokumentet side 557f
376 Forklaringsdokumentet side 1512ff
1427
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0258.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ligvis var der et formøde internt i politiet forud for mødet. På departements-
chefmødet havde han en forhåbning om, at Per Okkels ville sige, at det var
falsk alarm, men det viste det sig ikke at være. Per Okkels havde talt med
forskellige eksperter og oplyste, at situationen var slem. Per Okkels tog mulig-
vis enkelte forbehold, men budskabet var, at oplysningen, som Kåre Mølbak
havde givet til minkbranchen, var korrekt, og at situationen var alvorlig. Der
var fundet en minkmuteret coronavariant (cluster 5), der viste tegn på at være
vaccineresistent. Han mener, at det fortrinsvis var danske eksperter, som Per
Okkels havde talt med. Han mener ikke, at Per Okkels nævnte præcist, hvilke
eksperter han havde talt med. Han til tro, at mødet varede en halv time. Han
tænkte, at de nærmede sig worst case scenariet. Han havde ikke ordet på mø-
det, og han ved ikke, om der deltog afdelingschefer på mødet. Da mødet var
færdigt, skulle ministerierne i gang med at forberede et beslutningsoplæg til
regeringen, hvorfor politiet var ude af loopet, indtil der forelå en beslutning.
Han mener ikke, at det på departementschefmødet kl. 13.30 blev drøftet, hvil-
ke scenarier der skulle danne grundlag for beslutningsoplægget til KU-mødet.
Det var på dette tidspunkt uafklaret, hvor sagen endte, og hvor stor opgaven
blev for politiet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mødet
forklaret
377
, at hun deltog i begge departementschefmøder tirsdag den 3. no-
vember 2020, men hun deltog kun i anden halvdel af det første af møderne.
Om det første møde den 3. november 2020 kl. 13.00 har hun forklaret, at
stemningen var alvorlig. Der var to ben; hvordan man kom hurtigere igennem
aflivningen og hvordan man undgik smitte af mennesker. Hun lyttede efter
de emner, som kunne ramme hende arbejdsmæssigt, så hun er ikke skarp på,
hvad der i øvrigt blev talt om, men der blev talt om tempobonus og pelsnings-
sæson, så der blev også talt om aflivning udenfor zoner.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
378
,
at det var et virtuelt møde. Sundhedsministeriets oplæg til Nordjyllandsdelen
var ret offensivt. Johan Legarth tilkendegav, at han ikke troede, at Statsmini-
steriet ville indføre så skrappe initiativer, som Sundhedsministeriet lagde op
til. Sundhedsministeriet var i gang med at forberede en sag om Nordjylland.
Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med at forberede en sag om mink. Der
377 Forklaringsdokumentet side 236
378 Forklaringsdokumentet side 675f
1428
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0259.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
var drøftelse af de forskellige tiltag. Det blev tilkendegivet, at Statsministeriet
ikke var vild med at gå helt så kraftigt til værks i forhold til Nordjylland, så-
ledes som Sundhedsministeriet havde indstillet. Sundhedsministeriet skulle
således skrue ned for kraften i initiativerne.
Afdelingschef Tejs Binderup har i sine noter: ”Noter om hændelser” skrevet
følgende om mødet:
”…
der afholdes DC-møde kl. 13.30, hvor mink-pakke med tempobonus
præsenteres. Det drøftes i hvilket omfang Rigspolitiet vil kunne hjælpe
med at slå ned i Nordjylland. SUM præsenterer en restriktionspakke
for Nordjylland, som tidligere havde været under udarbejdelse. JM be-
mærker, at man nok ikke skal gå alt for hårdhændet til værks, da det
ikke er stemningen i STM.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om noterne
forklaret
379
, at han opfattede det som et kollegialt råd fra Justitsministeriets
departementschef til Sundhedsministeriets departementschef, da Justitsmi-
nisteriets departementschef tilkendegav, at ”man nok ikke [skulle] gå alt for
hårdhændet til værks, da det ikke [var] stemningen i STM”.
9.4.5.
Departementschefmødet kl. 14.45
Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen besluttede, at der skulle
afholdes yderligere et departementschefmøde kl. 14.45. Mødeindkaldelse blev
udsendt kl. 13.49 af Ayten Atik fra Statsministeriet.
Af mødeindkaldelsen fremgår:
”…
Der inviteres til et virtuelt møde vedr. mink d.d. kl. 14.45-15.45.
Jeres DC’er er velkommen til at deltage til møde med +1. Send gerne
navn på +1, tak.
379 Forklaringsdokumentet side 675
1429
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0260.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Deltagere:
DC-SUM
DC-JM
DC-EM
DC-FM
DC-MFVM
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
380
, at Atik
med sikkerhed har sendt en særskilt indkaldelse til hende. Hun (Barbara Ber-
telsen) var vært for mødet. Det var hendes sekretær, Ayten Atik, som indkaldte.
I departementschefmødet kl. 14.45, som blev afholdt virtuelt, deltog departe-
mentscheferne Barbara Bertelsen, Statsministeriet, Peter Stensgaard Mørch,
Finansministeriet, Johan Legarth, Justitsministeriet, Michael Dithmer, Er-
hvervsministeriet, Per Okkels, Sundhedsministeriet og Henrik Studsgaard,
Miljø- og Fødevareministeriet. Herudover deltog afdelingscheferne Annema-
rie Lauritsen, Finansministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet,
Line Nørbæk, Erhvervsministeriet og Tejs Binderup, Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, samt departementsråd Pelle Pape og chefkonsulent Johan Philip
Zilmer-Bülow, begge Statsministeriet. Nogle af mødedeltagerne deltog i mødet
over telefon og uden billede.
Flere af mødedeltagerne har forklaret, at Statsministeriet var meget bekymret
over den nye risikovurdering, og at der blev talt med en alvorstung mine.
Det blev besluttet, at der skulle afholdes et KU-møde senere samme aften
kl. 21.00. Barbara Bertelsen besluttede, at Justitsministeriet skulle overtage
koordineringen af KU-sagen.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om dette møde
forklaret
381
, at hun erindrer mødet relativt tydeligt. Hun var i karantæne/sel-
visolation som ”nærkontakt” til justitsministeren. Hun deltog i det virtuelle
møde hjemmefra. Hun deltog i mødet på telefon uden billede Det var et meget
kort møde. Hun kan huske, at Per Okkels beskrev, hvad Statens Serum Institut
380 Forklaringsdokumentet side 1117
381 Forklaringsdokument s. 1117ff og 1148
1430
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
var nået frem til. Der var tale om en gamechanger. Det var så alvorligt, at man
var nødsaget til at foretage indberetning til WHO og ECDC. Dertil kom, at der
var bekymring i forhold til erhvervslivet. Det, som man drøftede på mødet,
angik primært indsatser i forhold til ”mennesker”. Det var Per Okkels, som
fremlagde risikovurderingen og fortalte om alvoren. Hun har givetvis spurgt
ind hertil, herunder om man kunne være sikker på, at smitten ikke var løbet
videre fra Nordjylland og til andre dele af landet. Hun var bange for, om
man dels anskuede problemstillingen for lokalt, og dels om man anskuede
problemstillingen for historisk, altså ”bagud under lygtepælen”. Pelle Pape
deltog helt sikkert også i mødet. Johan Philip Zilmer-Bülow deltog åbenbart
også. Hun mener ikke, at der var drøftelse af aflivning af alle mink. Hendes
fokus var ”menneskedelen”, altså Nordjylland. [Forevist Tejs Binderups ”Noter
om hændelse ifm”] har hun forklaret, at hun husker forløbet sådan, at man
på det andet departementschefmøde ”ikke var klar nede i maskinrummet”.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch sagde på et tidspunkt, at det lyder
til, at vi ikke er klar på tiltag. Hun kan ikke huske, at hun brugte de ord, som
Tejs Binderup har gjort. Hun plejer ikke at bruge de ord. Hun, Per Okkels,
Johan Legarth og Peter Stensgaard Mørch var meget opmærksomme på den
klare ordlyd i risikovurderingen. De var meget klar på, hvilket ansvar de stod
med i et worst case-scenario. Hun var bekendt med, at der blev arbejdet på en
ØU-sag, men ikke med processen. Pointen med at sætte dem fagligt sammen
tirsdag eftermiddag var, at det var vigtigt at få udboret, hvad der var op og
ned. Der var allerede et handlebehov i forhold til smitten. Fornemmelsen i
forhold til Statens Serum Instituts risikovurdering var: ”Hold da op, det kan
kun betyde én ting”. Hun kan ikke huske, hvem der besluttede, at der skulle
afholdes et KU-møde, men der var nok en fælles opfattelse af, at det var nød-
vendigt, da der skulle ske orientering af Folketinget, ligesom der ville være
en indberetningspligt til WHO og ECDC. Man ønskede ikke at komme i en
situation, hvor der ikke skete indberetning i rette tid. Kina blev jo kritiseret
for, at Kina havde siddet med oplysningen om covid-19 for længe. Der var en
stor bekymring fra Finansministeriet og Erhvervsministeriet om, hvad der
ville ske, hvis oplysningen kom ud, i og med at Kåre Mølbak på et møde med
minkavlerne den 2. november 2020 havde brugt formuleringer om Wuhan.
Tiden var derfor vigtig. Det var vigtigt, at regeringen fik kendskab til risiko-
vurderingen samme aften. Beslutningen om afholdelsen af et KU-møde træffes
af statsministeren. Hun tog statsministeren i ed på, at der skulle afholdes et
KU-møde samme aften. Forespurgt, om hvorvidt de enkelte fagministeriers
arbejdsopgaver blev defineret på mødet kl. 14.45, har hun forklaret, at det er
1431
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0262.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
helt sædvanligt, at der ikke kommer en specifik bestilling fra Statsministeriet
til fagministerierne. Omdrejningspunktet for det kommende KU-møde var,
at regeringen skulle gøres bekendt med risikovurderingen samme aften. Det
næste spørgsmål var: ”Hvad gør vi ved det”. Det var bestillingen på mødet.
Det var alle klar over. Så måtte man nå så langt man kunne. På spørgsmålet
om, hvorvidt det var muligt at forberede et materiale til et KU-møde på så
kort tid, forklarede hun, at det var det muliges kunst. Det var ikke muligt
at trykke på en pauseknap. Risikovurderingen lå der. Det var nødvendigt at
handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Der var også en
risiko for, at Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan” den 2. november 2020
ville komme ud i pressen. Der var også hensynet til eksporten. Adspurgt om
de to departementschefmøder den 3. november 2020 og hendes reaktion på
Statens Serum Instituts risikovurdering, har hun forklaret, at hun først så den
endelige risikovurdering fra Statens Serum Institut relativt kort tid forud for
KU-mødet. Hun kan ikke huske, hvornår hun tænkte, at nedslagning af alle
mink var en nødvendig følge af risikovurderingen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
382
, at en-
ten havde han eller Per Okkels kontakt med Statsministeriet efter det første
departementschefmøde. Han talte flere gange med Barbara Bertelsen i løbet
af dagen, og han kan herunder godt have gjort opmærksom på, hvor pilen
pegede henad. Departementschefmøderne den 3. november 2020 var en pro-
ces, som mindede om et forberedende KU-møde inden et møde i regeringen.
Mødet kl. 14.45 varede kun ca. 20 minutter. Da risikobilledet var tegnet op,
var konklusionen, at man var langt fra at være mål i forhold til tiltag. Mødet
blev derfor afbrudt, så folk kunne fare videre med de enkelte spor. Det, som
han tydeligst husker fra mødet, var tiltagene i forhold til den menneskelige
smitte i Nordjylland. Det så ud til, at det, som man i forvejen havde iværksat i
forhold mink, ikke var tilstrækkeligt. Det skulle være mere ”tight”. Forespurgt,
om der under mødet blev tegnet en linje til, hvad den endelige beslutning
skulle være i forhold til mink, reservoir mv., forklarede han, at der på mødet
var tvivl om, hvad avlsdyr egentlig var. Det gik op for flere mødedeltagere, at
avlsdyrene i sig selv udgjorde flere millioner dyr. Der kom således en faktuel
afklaring i løbet af dagen, og det kan godt være, at afklaringen om, hvad det
ville betyde, hvis avlsdyrene skulle være en del af aflivningsøvelsen, kom på
382 Forklaringsdokumentet side 604, 614f, 621 og 1580f
1432
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
selve mødet. På mødet var der ikke en konkretisering af, at alle mink skulle
slås ned. Da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Serum Insti-
tuts nye risikovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var nødvendigt
at slå alle mink, inkl. avlsdyr, ned. Det var den fornemmelse, som spredte
sig i løbet af eftermiddagen på bagkant af mødet. Han tør ikke sige, om det
blev italesat på mødet kl. 14.45. Man skulle finde noget, som var effektivt.
Man skulle finde den rigtige model, og det arbejdede man videre med efter
mødet i de forskellige ministerier. Forespurgt, om det var sædvanligt, at det
var Justitsministeriet, som var koordinerende på KU-møder, forklarede han,
at det under pandemien blev naturligt, at det var Justitsministeriet, som sam-
lede sagen, hvis der var tale om ”en bred sag”. Den konkrete pakke berørte
mange ministerier. Det var sandsynligvis Statsministeriet, som besluttede, at
det var Justitsministeriets opgave at samle sagen. Supplerende adspurgt om
koordineringsopgaven i forhold til det forestående KU-møde den 3. novem-
ber 2020 og forespurgt om, hvordan opgaven generelt gribes an i forhold til
udarbejdelse af cover, coverets materie mv. og forespurgt, hvorfor coveret ikke
indeholdt oplysning om hjemmel, selvom der var tale om et relativt indgri-
bende indgreb, har han forklaret, at udgangspunktet er, at Justitsministeriet
laver en overordnet disposition over, hvad coveret skal indeholde. Det vil være
sædvanligt, at ressortministerierne leverer bidrag til den ramme, som man i
fællesskab er blevet enige om. Koordinationsopgaven handler om, at der skal
være en sammenhængende måde at skrive på. Det er ikke usædvanligt, at et
cover ledsages af uddybende bilag. Nogle gange kommer der for mange bilag
med. Supplerende adspurgt om, hvem der havde ansvaret for hastværket med
KU-mødet, som der blev truffet beslutning om under departementschefmødet
kl. 14.45, har han forklaret, at KU-processerne har Statsministeriet ansvaret
for. KU-møder er Statsministeriets fora. Det er Statsministeriet, som indkalder
og bestemmer mødetidspunkt. Stemningen på departementschefmødet kl.
14.45 var, at det hastede. Der var ingen, som stillede spørgsmål til, at KU-mødet
skulle afholdes samme aften. Der var ingen, som syntes, at det var mærkeligt.
Forevist Tejs Binderups ”Noter om hændelse ifm” har han forklaret, at han
ikke tror, at sætningen ”det ikke er stemningen i STM” angik mink, men et
tiltag i Nordjyllandspakken. Han kunne godt have talt med Statsministeriet
forud for mødet om tiltag og spor i forhold til Nordjylland, både på telefon
og mail. Tejs Binderup har nok gjort brug af et lidt mere direkte sprog i sin
beskrivelse af Barbara Bertelsens tilkendegivelser end hvad han har gjort. Han
har vist selv udtrykt noget i retning af, at Barbara Bertelsen ikke mente, at
tiltagene var tilstrækkeligt effektive. Det var Justitsministeriet, der blev sat til
1433
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0264.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at koordinere den samlede sag til KU-mødet om aftenen. Han ved ikke, hvem
der foretog koordineringen i de enkelte ministerier i forhold til deres underlig-
gende myndigheder. Adspurgt om Miljø- og Fødevareministeriet var bekendt
med, at der tegnede sig et billede af, at samtlige mink skulle aflives, og at det
var det, der skulle udarbejdes et oplæg til KU-mødet om, har han forklaret, at
han tror, at det var oplagt, det var et muligt udfald efter drøftelserne, idet en
forbudsmodel ligeledes indebar, at alle mink skulle aflives. Hans egen indsigt
i minkavl var på daværende tidspunkt relativt begrænset. Han har derfor ikke
haft et klart billede af, hvad det ville ende med, og kan derfor heller ikke sige,
hvilke scenarier Henrik Studsgaard eller andre måtte have set for deres indre
blik. Han mener ikke, at han og Henrik Studsgaard havde nogen kontakt i
tiden mellem departementschefmødet kl. 14.45 og KU-mødet om aftenen.
Kontakten til Miljø- og Fødevareministeriet gik på afdelings- eller kontorni-
veau. Han har videre forklaret, at han ikke nødvendigvis tror, at det stod klart
for Henrik Studsgaard, at der kunne blive truffet en afgørelse udelukkende
om at aflive mink, uden af det var knyttet op til et forbud om mink mv, men
det er svært for ham [Johan Legarth] at vurdere. Han gjorde sig ikke tanker
om hjemmelgrundlaget på daværende tidspunkt. De havde i Justitsministeriet
mere fokus på retsgrundlaget, som havde tilknytning til tiltag under deres
område, som primært var Nordjyllandspakken. I forhold til mink er det hans
opfattelse, at opgaven med at sikre, om de holdt sig inden for rammerne, lå
hos de ressortmyndigheder, der have ansvaret for de forskellige tiltag. Det vil
sige i vid udtrækning Miljø- og Fødevareministeriet. Det var ikke noget, som
han gjorde sine kollegaer i de andre ministerier opmærksom på. Det er ikke
ministeriet, der står øverst på coveret, der har til opgave at efterlæse andre
myndigheders særlovgivning mv
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
383
, at han deltog i
departementschefmødet kl. 14.45, som var arrangeret af Statsministeriet. Han
husker ikke initiativet bag mødet, og han husker kun overordnet mødet. Sund-
hedsministeriets departementschef orienterede om Statens Serum Instituts
risikovurdering, og alle var enige om, at det var en meget alvorlig situation,
og at indsatsen skulle intensiveres. De drøftede forskellige mulige tiltag, og
de talte om situationen i Nordjylland. Der blev ikke truffet beslutning om no-
get. Regeringen skulle drøfte sagen på KU-mødet senere dagen, og der skulle
383 Forklaringsdokumentet side 1430f
1434
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0265.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
forberedes en sag hertil. Han husker ikke, hvem der besluttede, at Justitsmini-
steriet skulle koordinere KU-mødet. Det var noget departementscheferne var
blevet enige om under departementschefmødet. Justitsministeriet havde også
koordineret en lang række andre regeringssager vedrørende håndteringen af
pandemien, så det var almindeligt. Både Anne-Mette Lyhne Jensen og Dorthe
Eberhardt Søndergaard havde deltaget i departementschefmødet. Der var in-
gen, der under departementschefmødet gav udtryk for, at fagministerierne
ikke kunne nå at være klar med materialet, som de skulle levere til KU-sagen,
og han hørte heller ikke herom senere på dagen. Dette stemmer også over-
ens med Johan Philip Zilmer-Bülows referat fra mødet, som i væsentlighed
anfører det samme, som han beskrev i sin sms [kl. 15.13]. Han vil derfor tro,
at de forskellige ministerier vidste, hvad de skulle bidrage med. Der blev på
mødet talt om forskellige tiltag. Muligheden for dvale og muligheden for at
lukke erhvervet måtte være nævnt under mødet. Han kan ikke forestille sig,
at han selv havde fundet på det. Dagsordenen til KU-mødet den 3. november
2020 indeholdt kun et enkelt punkt om håndtering af mink på baggrund af
Statens Serum Instituts risikovurdering. Han formoder, at Barbara Bertelsen
havde talt med statsministeren om dagsordenen. Statsministeriet igangsatte
forberedelsesprocessen til KU-mødet. Det var Statsministeriet, der arrangere-
de det virtuelle KU-møde, og de sørgede for IT med videre.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
384
, at
på mødet blev de fremlagte modeller drøftet. Den ene model indebar afliv-
ning af alle mink med undtagelse af avlsdyrene. Avlsdyr udgjorde omkring
20 pct. af minkbestanden, hvilket svarede til omkring 3 millioner mink. Den
anden model indebar en nedlæggelse af minkerhvervet i Danmark. Disse to
modeller repræsenterede ydermodellerne, mens den model som senere blev
besluttet på KU-mødet den 3. november 2020, indebar aflivning af alle mink,
inklusive avlsdyr, men modellen indebar ikke et forbud mod minkprodukti-
on i fremtiden. Den besluttede model lå således i midten af de to indstillede
ydermodeller. Den model, som regeringen besluttede, blev ikke drøftet på
departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hvis man havde
drøftet en sådan model, så ville man have indarbejdet den i KU-sagen.
384 Forklaringsdokumentet side 296f
1435
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0266.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
385
,
at på mødet drøftede de, hvad det næste skridt skulle være i forhold til den nye
problemstilling med minkvarianten og rækkevidden heraf. Per Okkels læste
risikovurderingen op under mødet. De vidste, at det potentielt var meget vidt-
gående oplysninger, som de ikke kunne have liggende i særligt lang tid ikke
mindst fordi, Kåre Mølbak dagen forinden havde videregivet oplysningerne
til eksterne parter. Det ville have været meget dårlig regeringsbetjening, hvis
offentligheden fik kendskab til den nye minkvariant før regeringen. Der var
et stort behov for, at regeringen kunne kommunikere om det inden det nåede
offentligheden.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
386
, at det
var på det møde, at Barbara Bertelsen bad Justitsministeriet om at overtage
koordineringen af KU-sagen. Normalt er det sådan, at den, der har sagen,
koordinerer sagen med de andre relevante ministerier. KU-sagen var rigtig
voldsom, da de alle havde noget i den, og der var jo én, som skulle koordinere
den. Han synes, at det var godt, at Justitsministeriet koordinerede sagen, idet
de bl.a. havde NOST’en og havde et sekretariatssamarbejde med Sundhedsmi-
nisteriet. Man kunne have valgt mange forskellige ministerier til at koordinere
sagen. Han tilslutter sig, at Justitsministeriet var et naturligt valg i forhold
til at koordinere sagen. Det centrale ved at koordinere sagen var at få alle de
elementer ind i sagen, der var nødvendige for, at regeringen kunne træffe en
beslutning samme aften. De kom med hver deres ting. Sundhedsministeriet
kom med risikovurderingen og med indsatsgruppens anbefaling vedrørende
tiltagene i Nordjylland. Miljø- og Fødevareministeriet kom med deres ting,
Erhvervsministeriet kom med kompensationsordninger, og Beskæftigelses-
ministeriet kom med forskellige tiltag.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret
387
, at han deltog i et mødet, hvor der var stor fokus på risikoen
for mutationer. Vacciner fyldte meget. Det samme gjorde hastigheden med
hensyn til aflivning af mink. Det, som fyldte allermest, var begrænsninger i
forhold til Nordjylland. Endelig var der stor diskussion af en minkmutant
fundet blandt 12 personer, ligesom der var en drøftelse af, hvordan man kunne
385 Forklaringsdokumentet side 965
386 Forklaringsdokumentet side 736
387 Forklaringsdokumentet side 352
1436
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
forebygge, at minkmutanten spredte sig. Foreholdt Tejs Binderups gengivelse
af mødet tirsdag den 3. november 2020 om eftermiddagen, hvori Tejs Bin-
derup omtaler, at Barbara Bertelsen skulle have kaldt oplægget ”provinsielt”
samt fremført, at resten af mødekredsen slet ikke havde forstået hvor stor en
potentiel katastrofe, man stod overfor, har han forklaret, at han ikke husker
debatten så nuanceret, som den er gengivet af Tejs Binderup. Adspurgt om
Barbara Bertelsen tog ordet og kritiserede de oplæg, som blev præsenteret,
svarede han, at han husker, at Barbara Bertelsen var meget bekymret over
situationen og bekymret over, om tiltagene var tilstrækkelige. Det var på det-
te møde, at det blev besluttet, at der skulle afholdes KU-møde samme aften.
Justitsministeriet blev bedt om at koordinere det materiale, som skulle bruges
til mødet; med input fra ressortministerierne. Adspurgt om, hvilket materiale
Miljø- og Fødevareministeriet blev bedt om at bidrage med, har han forklaret,
at ministeriet bidrog med bilag 2, som blev vedlagt KU-sagen. Bilaget angik
øgning af tempoet for aflivning ”her og nu” samt perspektiver for mink på
længere sigt. Det var den opgave, som man ”talte rundt om” på FKU-mødet.
På mødet var der ikke en drøftelse af, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle
belyse konsekvenser mv. ved nedlæggelse af minkerhvervet, da der på mødet
slet ikke var en drøftelse af, at erhvervet skulle nedlægges. Miljø- og Føde-
vareministeriet fik ikke en meget præcis beskrivelse af opdraget til KU, og
Miljø- og Fødevareministeriet kom med det bud, som fremgår af bilag 2. De
gode folk, som han havde på sagen, havde været meget opmærksomme på
hjemmelsspørgsmålet, og det fremgår også af bilag 2, at ”her- og nu indsatsen”
i zone 1 og zone 2 kunne rummes inden for eksisterende hjemmel, hvorimod
en dvalemodel (scenarie a) eller en nedlægning af erhvervet (scenarie b) ikke
var dækket af eksisterende hjemmel og ville kræve lovændring. Det var Bar-
bara Bertelsen, som besluttede, at der skulle afholdes KU-møde senere samme
dag. Der blev ikke på departementschefmødet nævnt noget om manglende
hjemmel til scenarie a og b. Det fremgik, at der kunne eksekveres indenfor
bilag 2’s formål. Derfor tog han heller ikke hjemmelsspørgsmålet op på mødet.
De diskuterede ikke hjemmel på FKU-mødet. Man var i gang med aflivning
indenfor zonerne, og det, som der lagdes op til, var en øgning af hastigheden
med en tempoordning. Myndighederne kunne ikke kræve aflivning i zone 3.
Formålet med en tempoordning var at skabe incitament til hurtigere frivillig
aflivning. Myndighedsaflivningerne gik for langsomt. Han blev – under en
genafhøring for kommissionen – foreholdt Barbara Bertelsens forklaring for
kommissionen, hvorefter ”Fornemmelsen i forhold til Statens Serum Instituts
risikovurdering var: ”Hold da op, det kan kun betyde én ting””, og forklarede
1437
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0268.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hertil
388
, at han er af den opfattelse, at man ikke kan læse risikovurderingen
således, at der kun findes ét resultat. Det er en risikovurdering, og oven på en
risikovurdering skal der udarbejdes en risikohåndtering; der skal altså i sidste
ende foretages en politisk afvejning af to hovedhensyn: 1) folkesundheden
og 2) hensynet til et erhverv. I Miljø- og Fødevareministeriet læste man ikke
risikovurderingen som et facit, men som et bidrag til at træffe en beslutning.
På mødet kl. 14.45 havde Miljø- og Fødevareministeriet heller ikke opfattelsen
af, at det, som Miljø- og Fødevareministeriet spillede ind med, nemlig øgning
af tempoet af aflivningerne, blev opfattet som irrelevant indspil; heller ikke
i lyset af risikovurderingen. Risikovurderingen og dens konklusion var dog
meget alvorlig, og han medgiver, at den vil kunne lede til den konklusion, at
man skulle gøre noget mere alvorligt, men det var ikke det, som var oppe på
mødet kl. 14.45.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
389
, at på
det sene departementschefmøde blev der drøftet, at situationen skulle tages
alvorligt, og at konsekvenserne kunne være meget store, bl.a. i forhold til
fødevareeksporten. Man drøftede forskellige tiltag i Nordjylland og aflivning
af mink. Hun husker ikke, at man drøftede et scenarie, hvor alle mink skulle
aflives. Justitsministeriet havde en væsentlig rolle i dette møde, herunder i
forhold til restriktioner, ligesom NOST’en også var i gang med en plan for,
hvordan aflivningstempoet kunne øges. Statsministeriets departementschef
talte med en alvorstung mine. Billedet var, at de skulle tage det meget alvorligt.
Justitsministeriet var i gang med at forberede KU-sagen, og møderne var input
til færdiggørelsen af sagen. Der var i et af møderne en bestilling af, hvad det
var for nogle incitamentsordninger og støtteordninger, der kunne laves. Dette
afhang af den beslutning, der blev truffet. Hun husker ikke, at man på depar-
tementschefmøderne den 3. november 2020 drøftede aflivning af alle mink.
Risikovurderingen blev gennemgået mundtligt på departementschefmødet.
Hun fik den tilsendt undervejs under mødet. Det var vist Per Okkels, der gen-
nemgik risikovurderingen. Nogle af de tiltag, som man tidligere havde drøftet,
blev drøftet. På departementschefmødet havde hun nok Tejs Binderups mail
kl. 09.35 i erindringen. Miljø- og Fødevareministeriet var ved at kigge på, hvad
der skulle til, hvis man ville gå ned ad de spor. Departementschefmøderne
var orienteret mod, hvilke nødvendige skridt der skule tages for at få tempoet
388 Forklaringsdokumentet side 1557f
389 Forklaringsdokumentet side 557ff
1438
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0269.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
op. Departementschefmøderne blev indkaldt med kort varsel, og hun nåede
ikke at tale med Peter Stensgaard Mørch, inden mødet startede. Hun sms’ede
måske lidt med ham undervejs. Miljø- og Fødevareministeriet havde forud
for mødet haft fokus på, at der skulle skabes hjemmel. Afdelingschefer tager
normalt ikke ordet på departementschefmøder. De var i hendes ministerium
optaget af økonomien. Hun havde ikke grund til at betvivle Statens Serum
Instituts risikovurdering. Det var ikke relevant at diskutere, om der kunne
bruges færre penge. Der var på departementschefmødet ikke drøftelser af,
hvorvidt man kunne foretage mindre indgribende tiltag. Myndighederne hav-
de forsøgt mindre indgribende tiltag, men smitten fortsatte med at stige. Hun
var overbevist om, at i hvert fald minkene i Nordjylland skulle aflives. Hun
kunne ikke umiddelbart af risikovurderingen læse, at samtlige mink skulle
slås ned. Der var på departementschefmødet om eftermiddagen en diskussion
af incitamentsordningen. Hun husker ikke, at der på mødet blev talt om, at
der skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om dette møde
forklaret
390
, at det ikke var unaturligt, at departementschef Barbara Bertelsen
ønskede et departementschefmøde for at få afklaring af, om der skulle afhol-
des et KU-møde. Barbara Bertelsen deltog i departementschefmødet, som blev
afholdt virtuelt, og han ved ikke, om Pelle Pape fra Statsministeriet deltog i
mødet. Det var mødematerialet fra mødet kl. 13.00, som dannede baggrund
for mødet. Papirerne var dog blevet tilpasset. Udgangspunktet er, at de de-
partementschefer, som havde sagen, præsenterede sagen. Der var drøftelse af
en Nordjyllandspakke, som indebar nedlukning mv. På mødet drøftede man
ikke yderligere aflivning af mink udover den aflivning, som pågik i zone 1 og
2, men man drøftede, at der skulle tempo på aflivningerne. Der var således
ikke en drøftelse af aflivning af mink udenfor zonerne. Det var svært at få
mandskab til aflivningerne. Rigspolitichefen var med på, at hastigheden var
et stort problem. Han ville have bidt mærke i, hvis der havde været drøftelse
af aflivning udenfor zonerne. Da departementschefmødet var afsluttet, var det
hans indtryk, at man fortsat kun arbejdede med en model, som handlede om
at få aflivningstempoet op indenfor zonerne. Der var dog også et ønske om, at
tempoet med pelsningen i zone 3 skulle bringes i vejret. Den allerede igang-
værende nedslagning i zonerne var allerede håndteret rent statsstøttemæssigt,
390 Forklaringsdokumentet side 675f
1439
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0270.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
da den skete med hjemmel i lov om hold af dyr. Det var meget tydeligt på
mødet, at Statsministeriet var meget bekymret over den nye risikovurdering,
herunder minkmutationen. På mødet blev det besluttet, at Justitsministeriet
skulle overtage de to sager fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet og forberede en KU-sag til om aftenen. Justitsministeriet havde frist
til kl. 19.00 til at levere den samlede sag. Han aftalte med Anne-Mette Lyhne
Jensen, at Justitsministeriet kunne tage afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets
foreløbige sag omhandlende håndtering af mink i 2021. Der var forfærdeligt
meget arbejde. Der var en meget hektisk stemning frem og tilbage. Det var
på dette møde, at det stod klart, at man ikke ville kunne køre et forløb med to
ØU-sager, men at sagen overgik til at blive en KU-sag. Derfor sendte han også
Miljø- og Fødevareministeriets udkast til cover til Anne-Mette Lyhne Jensen
med den besked, at det var så langt, som man var nået i Miljø- og Fødevare-
ministeriet. I Miljø- og Fødevareministeriet var man ikke nået specielt langt.
Der var ikke nogen af mødedeltagerne på mødet kl. 14.45, som tilkendegav, at
det ikke var fagligt forsvarligt at udarbejde et oplæg indenfor 3 timer. Det var
stemningen ikke til. På departementschefmødet kl. 14.45 fremlagde Miljø- og
Fødevareministeriet et bilag om muligheden for få bragt aflivningsindsatsen i
vejret, herunder om tempobonus. Der var ligeledes et bilag fra Sundhedsmini-
steriet, som angik Nordjylland. Det blev hverken på departementschefmødet
kl. 13.30 eller kl. 14.45 nævnt, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Det
blev ikke drøftet mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet.
391
Tejs Binderup har om mødet i sine noter: ”Noter om hændelser” anført:
”…
14.45 er der møde med samme kreds plus STM DC. SUM præsenterer
Nordjyllandspakke. STM DC mener det er for alt for lempeligt, kalder
oplægget provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke
har forstået hvor stor en potentiel katastrofe det er vi står over for. Der
bestilles KU-sag i JM til KU samme aften.
…”
Tejs Binderup har om noterne forklaret
392
, at bølgerne gik lidt højt på mødet.
Man var oprigtigt bekymret. Det var på mødet kl. 14.45, at de fik beskeden
391 Forklaringsdokumentet side 1633
392 Forklaringsdokumentet side 675
1440
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0271.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
om, at det var Justitsministeriet, som skulle overtage sagen. Han havde den
oplevelse, at Statsministeriet var overordentlig bekymret over situationen i
Nordjylland, hvorfor der var god grund til at få sat tempo på aflivningsind-
satsen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om dette møde
forklaret
393
, at stemningen ikke var blevet mindre alvorlig end på det første
møde. Det var naturligt, at det var Barbara Bertelsen, som tog initiativ til,
hvem der skulle tale. Barbara Bertelsen var bekymret og hun italesatte, at
”omverdenens øjne lå på os”. Barbara Bertelsen sagde, at det var vigtigt at få
kommunikeret hurtigt, ligesom det var vigtigt hurtigt at have et svar på, hvad
regeringen ville gøre. Barbara Bertelsen sagde også noget i retning af, at Dan-
mark ville blive bedømt af omverdenen, og at resten af verdens øjne hvilede på
os. Hun kan ikke huske Barbara Bertelsens eksakte beskrivelser. Forevist Tejs
Binderups gengivelse af sin opfattelse af det andet departementschefmøde i
dokumentet ”Noter om hændelselse ifm”, har hun forklaret, at hun ikke husker,
at Barbara Bertelsen gjorde brug af ordet ”provinsielt”, men det lyder rigtigt,
at Barbara Bertelsen sagde, at resten af mødekredsen ikke havde forstået hvor
stor en potentiel katastrofe man stod overfor. Barbara Bertelsen sagde, at der
skulle samles en sag, og det var Justitsministeriet, som fik ansvaret herfor. Bar-
bara Bertelsen sagde, at KU-sagen skulle på samme aften. Hastighed var rigtigt
vigtigt. Hun kan ikke nikke genkendende til Tejs Binderups sidste sætning:
”Hjemmelsspørgsmål er et af de elementer, som løbende vendes med JM”. Hun
havde som sagt ikke drøftelser om hjemmelsspørgsmål med nogen tirsdag
den 3. november 2020. Ingen på departementschefmødet den 3. november
2020 kl. 14.45 rejste en bekymring om, hvorvidt embedsværket kunne nå af
fremskaffe et fyldestgørende beslutningsgrundlag til KU-sag samme dag. Det
var en usædvanlig kort frist, der blev givet til at udarbejde KU-sagen.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret
394
, at hun deltog i departementschefmødet kl. 14.45, hvor Tejs Binderup,
Anne-Mette Lyhne Jensen, Henrik Studsgaard og Per Okkels også deltog. På
mødet blev situationen i Nordjylland drøftet, herunder i hvor mange kom-
muner minkmutationen var til stede. Der blev endvidere drøftet initiativer i
forhold til, hvad man ville iværksætte over for befolkningen i Nordjylland, og
393 Forklaringsdokumentet side 236f og 647
394 Forklaringsdokumentet side 281
1441
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvordan man hidtil havde håndteret coronasmittede mink, samt hvor hurtigt
de smittede minkfarme og minkfarme beliggende i zonerne kunne aflives.
På mødet blev tempobonus drøftet som et incitament til at få minkavlernes
hjælp til aflivningsarbejdet. Man havde modtaget den nye risikovurdering
fra Statens Serum Institut, da departementschefmødet blev afholdt. Den 2.
november 2020 havde der været et møde mellem Kåre Mølbak og Kopenha-
gen Fur, hvor konklusionen fra risikovurderingen var blevet fremlagt. Den 3.
november 2020 om morgenen havde der været et telefonmøde mellem Kåre
Mølbak, Søren Brostrøm, Tyra Krause, Anders Fomsgaard og nogle folk fra
Sundhedsministeriet, hvor Statens Serum Institut gav en forklaring på den
nye risikovurdering. I Sundhedsministeriet brugte de en del tid på at forstå
de forskellige varianter og clusters. Da hun deltog i departementschefmødet
den 3. november 2020, havde hun indtryk af, at de andre departementsche-
fer havde viden om Statens Serum Instituts nye risikovurdering. På mødet
kom der en klar udmelding fra Barbara Bertelsen om, at Statsministeriet ikke
anså den hidtidige håndtering for tilstrækkelig, og at man derfor nu skulle
gå mere drastisk til værks. Hun husker ikke, hvorvidt der blev drøftet andre
tiltag udover tempobonus, men det blev konkluderet, at der skulle være en
KU-sag senere samme aften. Der var behov for at få styr på coronasmitten
blandt mink af hensyn til den humane smitte. På mødet deltog også Pelle
Pape, og Barbara Bertelsen var mødeleder på mødet, som varede omkring en
time. I dagene forud for den 3. november 2020 var hun (Dorthe Eberhardt
Søndergaard) fuldt ud klar over, at Statsministeriet ikke mente, at der blev
gjort tilstrækkeligt i forhold til håndteringen af coronasmitte blandt mink.
Lovhjemlen til tiltag over for borgerne i Nordjylland blev drøftet på mødet,
men hjemmel til aflivning af mink blev ikke drøftet. Hun mener, at Miljø- og
Fødevareministeriets havde til opgave at rejse spørgsmålet om, hvorvidt nye
tiltag over for mink krævede yderligere lovhjemmel. Hverken Henrik Studs-
gaard eller Tejs Binderup rejste spørgsmål herom på mødet. Mødet sluttede
med, at Barbara Bertelsen bestilte en ny KU-sag, som skulle være klar senere
samme aften, hvor Sundhedsministeriet fik til opgave at oversætte risikovur-
deringen til menneskesprog og håndtere tiltag i Nordjylland. Der var på mødet
også et udenrigspolitisk fokus, og der blev brugt store ord om, at den globale
sundhed lå på Danmarks skuldre. På mødet blev den humane indsatspakke
i Nordjylland drøftet, og hvordan man hidtil havde håndteret coronasmitte
blandt mink, samt hvilken betydning dette kunne have udenrigspolitisk. På
mødet kl. 14.45 drøftede man ikke spørgsmålet om hjemmel til aflivning af
mink. Retorikken på mødet var højt oppe. De havde indtryk af, at de stod med
1442
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0273.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
en opgave, som skulle håndteres rigtigt, ellers kunne Danmark blive det nye
smittecentrum.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret
395
, at An-
ne-Mette Lyhne fortalte hende, at der på departementschefmødet den 3. no-
vember 2020 kl. 14.45 var meget stor bekymring over den nye risikovurdering
fra Statens Serum Institut.
Særlig rådgiver for miljø- og fødevareministeren, Søren Andersen, har forkla-
ret
396
, at han ikke overværede de to departementschefmøder, og han fik ingen
tilbagemeldinger herfra.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
397
, at han ikke be-
kendt med, at der blev afholdt departementschefmøder kl. 13.00 og kl. 14.45.
Han fik ikke en tilbagemelding fra Barbara Bertelsen efter departementschef-
mødet den 3. november 2020 kl. 14.45.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
398
, at han ikke deltog i departe-
mentschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Han tror ikke, at der deltog
repræsentanter fra Rigspolitiet i dette møde. Han mener ikke, at Johan Legarth
orienterede ham om, hvad der var foregået på mødet.
I forlængelse af departementschefmødet sendte chefkonsulent Johan Philip
Zilmer-Bülow, Statsministeriet, en mail til sig selv kl. 15.38, som indeholdt et
referat af departementschefmødet:
”…
Emne:
DC møde
SUM: Har i laboratoriet fundet eksempler fra fire minkbesætninger
(og mennesker), der viser en virus-variant, som viser mindre reaktion
på antistoffer fra vaccine. Undersøgelsen bygger data fra en smittet i
september.
395
396
397
398
Forklaringsdokumentet side 1154
Forklaringsdokumentet side 919
Forklaringsdokumentet side 1325
Forklaringsdokumentet side 1513
1443
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0274.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
DC: Er springet fra dyr til mennesker fortsat begrænset til Nordjylland?
Behov for at lave undersøgel-ser på tværs af test fra landet for at se, om
der er eksempler i resten af landet.
SUM: Nordjyllandpakke: Hovedformål at fange så meget smitte op som
muligt. Teste meget voldsomt i 14 dage + analysere på de positive test
for at afdække omfang af den virusafart.
Fraråde geografisk mobilitet (udover anerkendelsesværdige formål).
Lukke arbejdspladser.
Muligheder for at skalere op og ned.
DC: Hvad med grænsegængere.
PPA: Behøver vi have afklaring på behov for minkavl? Skal vi ikke bare
slå det ned nu, og så tage stil-ling bagefter?
KU kl. 21.
Sag timer inden: Cover, risikovurdering, tiltag til aflivning, tiltag til
håndtering af smittespredning, udenrigspolitisk håndtering, politisk
håndtering.
…”,
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
399
herom,
at man var nødt til at have et perspektiv på grænsegængere. Hun mener ikke,
at der var drøftelse af aflivning af alle mink. Hendes fokus var ”menneskede-
len”, altså Nordjylland. Hun kan ikke huske kommentaren fra Pelle Pape, om
hvorvidt: ”Man behøver at have afklaring på behov for minkavl? Skal vi ikke
bare slå det ned nu, og så tage stilling bagefter?”. Hun kan slet ikke huske
den del af mødet. Hendes fokus var på den humane del. Hun kan ikke huske,
hvornår det senere viste sig, at minkvarianten cluster-5 var ”brændt ud”.
399 Forklaringsdokumentet side 1118
1444
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0275.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om referatet og mødet for-
klaret
400
, at der sideløbende med regeringssagen om smitte blandt mink var en
forespørgselsdebat i Folketinget og et beslutningsforslag om dyrevelfærdsiniti-
ativer for minkerhvervet med videre, hvorfor hans pointe på mødet var, at der
skulle være fokus på smitten blandt mink og ikke på de øvrige aspekter ved
minkavl. Hans fokuspunkt var risikovurderingen fra Statens Serum Institut
og ikke den generelle debat om selve minkerhvervet. Han husker ikke præcist,
hvordan hans ord faldt under mødet. Det handlede formentlig om ikke at
komplicere diskussionen yderligere med inddragelse af minkbranchens øvrige
forhold. Han vil tro, at han gav udtryk herfor under mødet, men at dette ikke
var afgørende for mødets udfald. Johan Philip Zilmer-Bülows noter ligner ikke
et ordret referat fra mødet. Han husker det som om, at han måtte have udtalt
sig om, hvad han mente deres fokus burde være. Det var ikke et spørgsmål
om dyreetik eller om minkbranchens konkurssituation, da der var enighed
på mødet om, at det handlede om at få intensiveret aflivningsindsatsen be-
tydeligt, hvilket der skulle laves et oplæg til. Det drejede sig om indholdet i
KU-sagen. Han vil tro, at han sagde det, som svar på en kommentar under
mødet. Hans udsagn var ikke noget, som han ville have afstemt med Barbara
Bertelsen inden mødet. Dette gjorde de meget sjældent. Han mindes ikke, at
der på mødet blev truffet en konklusion om et bestemt tiltag, men man blev
enige om, at regeringen skulle have lejlighed til at drøfte de mulige tiltag. På
departementschefmøder er det departementscheferne, der drøfter sagerne og
afdelingscheferne kan supplere løbende.
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har herom forkla-
ret
401
, at han tror, at han skrev mailen undervejs i departementschefmødet om
eftermiddagen tirsdag den 3. november 2020 til eget brug. Han sad på sit eget
kontor i Statsministeriet og deltog i mødet via sin telefon. Han husker, at der
blev set på virusvarianten med meget stort alvor. ”DC” er Barbara Bertelsen, og
han har i mailen gengivet, hvad hun spurgte ind til. ”Grænsegængere” var den
vandrende arbejdskraft, som arbejdede på minkfarme. Der var en risiko for, at
de udenlandske ansatte bar smitten fra Nordjylland henover grænserne. ”PPA”
er Pelle Pape. Om Pelle Papes bemærkning: ”Behøver vi have afklaring af be-
hov for minkavl? Skal vi ikke bare slå ned nu, og så tage stilling bagefter?” har
han forklaret, at bemærkningen har sammenhæng med selve minkerhvervet.
400 Forklaringsdokumentet side 1434
401 Forklaringsdokumentet side 263
1445
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
I ugerne op til KU-mødet havde flere Venstre-politikere udtrykt bekymring for
minkerhvervets fremtid. Spørgsmålet var, om regeringen kunne adskille det
mere generelle politiske spørgsmål, som angik regeringens holdning mv. til
minkerhvervet, dets fremtid mv. fra det konkrete spørgsmål, som angik den
aktuelle håndtering af en stærkt stigende smitte blandt mink set i lyset af den
seneste risikovurdering fra Statens Serum Institut. I Folketinget havde der op
til KU-mødet været en generel drøftelse om forbud mod minkavl, og der var
også en forespørgselsdebat herom i Folketinget ultimo oktober 2020. Regerin-
gen var klar over, at der skulle reageres på risikovurderingen, og Pelle Papes
udsagn drejede sig om, hvorvidt regeringen kunne adskille de to spørgsmål.
Der var generel enighed om, at det var nødvendigt med en intensivering af
indgrebene for at håndtere situationen her og nu. Så måtte regeringen lade
den generelle politiske diskussion om minkerhvervet ligge. Den diskussion
måtte man tage bagefter. Han kan ikke vurdere, om Pelle Papes udsagn var
afstemt inden mødet med Barbara Bertelsen. Han husker ikke, at der fremkom
bemærkninger fra Barbara Bertelsen i den anledning, men han husker i hvert
fald ikke, at hun talte imod Pelle Papes udsagn. De emner, som han skrev ind
i sagen, var de, som var fremme på mødet.
9.4.6.
Indsatsgruppemødet
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk sendte den 3. november 2020 kl. 16.40
en intern mail til blandt andre departementschef Michael Dithmer og admini-
strationsdirektør Torben Skovgaard Andersen med emnet ”Noter fra Indsats-
gruppemøde om mink”, som Line Nørbæk umiddelbart efter videresendte til
afdelingschef Tejs Binderup i Miljø- og Fødevareministeriet med bemærknin-
gen ”Til din egen interne orientering som aftalt”. Af mailen fremgår:
”…
- SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i Danmark, er der eks-
trem fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før der er
immunitet i Danmark.
- Særlig tiltagspakke i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted,
Læsø (basispakke: styrket testindsats, styrket opsporing/isolationsind-
sats, besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse, hjemmearbejde, be-
grænsning af geografisk mobilitet mellem kommuner. Evt yderligere:
nedlukning af restauranter, forsamlingsforbud på fem, nedlukning af
forenings- og fritidsliv, fortynding af uddannelser). Her er koncentra-
1446
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0277.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
tionen af minkvarianter (minkmutation) blandt mennesker størst. Re-
striktionerne skal gælde så længe der er fare i de nordjydske kommuner.
- RP: To modeller med aflivning: 1) den fredelige model med samar-
bejde, 2) det drastiske scenarie med gift og meget hurtigt ryk. Tidli-
gere i dag var der stemning for 1), men seneste signal fra regeringen
lige inden mødestart er 2), som også vil tage 14 dage. Der er mange
usikkerheder.
- OBS på at der i epidemiloven står at FT skal konsulteres hvis forsam-
linger begrænses til under 10.
- En del procesovervejelser ift FT og borgmestre.
- Kobling til varslingssystemet: Det er en lokal indsats, så derfor er re-
striktionerne ikke koblet til varslingssystemet - OBS på at forklare at/
hvorfor der ikke er sammenhæng
- OBS på at EM/KUM kun kan kompensere for rigtige forbud og ikke
for anbefalinger og opfordringer, men hjælpepakkerne kan træde ind
og kompensere for det evt yderligere restriktioner, jf ovenfor.
- Risikovurderingen sendes rundt til indsatsgruppen og indgår i KU sag.
…”
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har hertil forkla-
ret
402
, at Indsatsgruppen blev etableret på den anden side af sommerferien
2020. Den bestod af blandt andre repræsentanter fra de forskellige sund-
hedsmyndigheder, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet.
Erhvervsministeriet og Finansministeriet kom med som observatører. Mødet
blev afholdt tirsdag den 3. november 2020 om eftermiddagen. Hun sendte
noterne i umiddelbar forlængelse af mødet. Mødet blev afholdt på Skype.
”KUM” er Kulturministeriet. EU-Kommissionen havde udtalt meget tydeligt
fra start, at der skulle være et lovpåbudt forbud eller restriktion fastsat i en
bekendtgørelse, for at der kunne ske udbetalingsstøtte. Siden blev det blødt
402 Forklaringsdokumentet side 8
1447
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0278.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
lidt op. Tempobonus er nok blevet varetaget af Finansministeriet og Fødeva-
reministeriet. Om sætningen ”SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i
Danmark, er der ekstrem fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før
der er immunitet i Danmark”, har hun forklaret, at det var et forsøg på direkte
transskription af, hvad der blev sagt. Det var det budskab, som Statens Serum
Institut fremkom med. Hun mener, at det var Kåre Mølbak, som sagde det,
men hun er lidt i tvivl. Hun fremhævede teksten med ”fed”, fordi hun syntes,
at det var vigtigt. Det kom ikke til at fremstå helt sådan i risikovurderingen,
men hun skal ikke kunne sige, om hun har skrevet det forkert ned, eller om
Kåre Mølbak trak i land. Statens Serum Institut sagde ikke, at alle mink skulle
slås ihjel. Statens Serum Institut fremkom en risikovurdering. Statens Serum
Institut kan godt have sagt noget i den stil: ”Der skal ikke være levende mink
i Danmark, før der er immunitet”. Hun husker ikke, at der var nogen som
udfordrede Statens Serum Instituts sundhedsfaglige vurdering. Hun husker
ikke, hvem der deltog fra Rigspolitichefen, men det var typisk enten Thorkild
Fogde eller Lykke Sørensen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
403
, at der kan have været
et møde i indsatgruppen om eftermiddagen den 3. november 2020, der om-
handlede mink, da indsatsgruppen mødtes parallelt med de andre møder.
Han mener bl.a., at der var et møde, hvor Lykke Sørensen ikke kunne logge på.
Han mener, at politiet afventede ministeriernes arbejde med at forberede et
beslutningsoplæg til regeringen. Han kan ikke huske, at politiet blev indviet i
ministeriernes overvejelser, hvilket da også ville have været usædvanligt. Han
kan ikke huske, hvem der i givet fald deltog i et indsatsgruppemøde den 3.
november 2020. Typisk deltog han, Sundhedsministeriets departementschef,
Kåre Mølbak, Søren Brostrøm, embedsmænd fra Sundhedsministeriet og
Lykke Sørensen i indsatsgruppemøderne. Forevist Line Nørbæks forklaring
om Statens Serum Instituts udtalelser mv. om mink har han forklaret, at han
heller ikke mener, at Statens Serum Institut nævnte, at alle mink skulle slås
ihjel. Han kan ikke sige, om det har været sagt det, som Line Nørbæk beskri-
ver. Han kan ikke i dag erindre, at der har været en drøftelse i indsatsgruppen,
hvor Kåre Mølbak direkte har forholdt sig til, hvordan man skal forholde
sig til smittetruslen. Der kom den 3. november 2020 om aftenen en skriftlig
403 Forklaringsdokumentet side 1514f
1448
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0279.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
vurdering fra Statens Serum Institut, som han husker konklusionen på. Han
kan ikke huske, at der var mundtlige forvarsler til den skriftlige vurdering.
9.4.7.
Tilblivelsen af KU-sagen
På departementschefmødet kl. 14.45 orienterede Statsministeriets departe-
mentschef Barbara Bertelsen om KU-mødet samme aften, ligesom Barbara
Bertelsen besluttede, at Justitsministeriet fik ansvaret for at koordinere sagen
til KU-mødet den 3. november 2020, hvilket bl.a. indebar koordineringen af
materialet til KU-sagen, herunder coveret til brug for regeringsudvalgsmødet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
404
, at den
koordinerende rolle, som Justitsministeriet havde i forbindelse koordinerin-
gen af KU-sagen medførte ikke et ressortansvar for håndteringen af sagen.
Man er nødt til at kunne regne med, at de respektive fagministerier har styr
på deres egne ansvarsområder.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
405
, at han ikke kender til baggrunden for, at Justitsministeriet blev anmo-
det om at være koordinerende ministerium for KU-mødet. Det koordinerende
ministerium skriver for på hovedcoveret, og det koordinerende ministerium
står også ”i toppen” af coverets hoved. Det koordinerende ministerium søger
input fra ressortministerierne, som eventuelt også kan levere selvstændige
bilag. Det pågældende ressortministerium vil stå i toppen af hovedet på et
selvstændigt bilag. Det er det koordinerende ministerium, som sørger for,
at der ligger en helhed af en sag til mødet. Forespurgt, om der hos det ko-
ordinerende ministerium ligger et ansvar for sagen udover at samle sagen,
herunder et ansvar for indholdet af sagen, kvalitetssikring af sagen mv., har
han forklaret, at de enkelte ministerier har ansvaret for kvalitetssikring af de
oplysninger og de bilag, som de leverer til sagen. De enkelte ministerier skal
således selv tage ansvar for de bilag, som de leverer. Miljø- og Fødevareministe-
riet følte ikke, at ministeriet blev kørt ud på et sidespor, da det blev besluttet,
at det var Justitsministeriet, som skulle koordinere KU-sagen. Der var truffet
beslutning herom, og Miljø- og Fødevareministeriet skulle herefter bidrage
med det, som de skulle. Hvis KU-sagen var blevet delt i to sager, således, at én
sag angik Nordjylland og en anden sag angik mink, så ville han – som chef
404 Forklaringsdokumentet side 1619
405 Forklaringsdokumentet side 1557f
1449
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0280.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
for det koordinerende ministerium – have haft lejlighed til at se coveret om
mink forud for udsendelse.
I forlængelse af departementschefmødet modtog afdelingschef i Justitsmi-
nisteriet Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.13 en sms fra departementsråd i
Statsministeriet Pelle Pape, som indeholdt en bestilling på KU-sagen. Sms’en
blev tillige sendt til afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt
Søndergaard:
”…
Pelle Pape:
KU i aften tentativt kl. 21.
Der skal være en sag med en klar fælles indstilling fra myndigheder
(ssi, fødevare, politi og evt øvrige)
Absolut frist kl. 19.30
Indhold
1) risikovurdering
2) tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/
lukke lortet)
3) tiltag ift smittespredning blandt mennesker
4) politisk håndtering
5) ft håndtering
6) udenrigspolitisk håndtering
…”
1450
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0281.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
406
, at sms’en var
hans opsummering fra mødet og en fælles huskeliste til KU-sagen, som Ju-
stitsministeriet skulle koordinere. Han havde ikke selv en koordinerende rolle
omkring KU-sagen. Han beklager sit ordvalg om at ”lukke lortet”, og der lå
ingen særlig mening bag hans ordvalg. Der blev på departementschefmødet
talt om forskellige mulige tiltag, som der skulle være fokus på, hvilket han
oplistede i sin sms. Han husker ikke sine nærmere overvejelser. Der havde
formentlig været en drøftelse om, at der skulle være en fælles indstilling fra
myndighederne, siden han skrev dette først i beskeden. Der kunne sikkert også
være andre tiltag en de, han oplistede. Der må have været en drøftelse om
lukning af erhvervet som led i et kontinuum af tiltag. Han ved ikke, om det i
så fald ville betyde en permanent lukning. Det hele foregik hurtigt, og beske-
den var en intern sms mellem kolleger, hvorfor der ikke skal lægges for meget
vægt på sms’ens ordlyd. Han sendte beskeden, da han syntes, at det i intense
processer med flere ministerier involveret, var rart med et fælles billede af,
hvad de var blevet enige om, da de i centraladministrationen kunne bruge en
del tid på at finde ud af, hvad der var besluttet på de forskellige møder. Med
sin besked kunne han også sikre, at de fik berørt de væsentligste punkter på
mødet. Hans opsummering kunne også være sket telefonisk.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om sms’en for-
klaret
407
, at den var nyttig i forhold til det arbejde, som skulle udføres. Så vidste
de, hvad Statsministeriet forventede, at sagen skulle indeholde. Adspurgt, om
det var realistisk at nå arbejdet indenfor så kort tid, svarende hun, at det var
helt vanvittigt. Det var meget stramt. Det er absolut ikke optimalt at arbejde
under de vilkår. Hun vil ikke lægge skjul på, at de havde meget travlt. Det var
hendes koordinationskontor, som havde opgaven med at koordinere KU-sa-
gen. Der skulle laves en sag, som hvert ressort kunne plotte deres elementer
ind. Der blev lavet en skabelon hertil. Hun varslede bestillingen i en mail til
øvrige ressortministerier, så øvrige ministerier kunne skrive ind så hurtigt
som muligt. Hun skrev til sine afdelingschefkolleger i andre fagministerier.
Hun gengav de elementer, som fremgik af sms’en fra Pelle Pape.
406 Forklaringsdokumentet side 1431f
407 Forklaringsdokumentet side 237
1451
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0282.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om sms’en forklaret
408
,
at denne sms fra Pelle Pape var bestillingen på KU-sagen fra Statsministeriet.
Hun studsede ikke over, at bestillingen på KU-sagen blev modtaget i en sms.
Kl. 15.53 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til blandt andre afde-
lingscheferne Annemarie Lauritsen og Line Nørbæk omhandlende ramme for
KU-cover. Mailen gengav ikke de af Pelle Pape i sms’en kl. 15.13 to skitserede
tiltag i forhold til mink, men alene tiltaget: ”Aflivning af mink”. Mailen blev
ved en fejl ikke sendt til afdelingschef Tejs Binderup, som fik den eftersendt
kl. 16.40 af Anne-Mette Lyhne Jensen med bemærkning: ”Kæmpe fejl herfra
– nu er den mest centrale AC (Tejs) også på tråden”.
Af Anne-Mette Lyhne Jensens mail sendt kl. 15.53 fremgår:
”…
Emne:
KU sag til i aften
Dato:
3. november 2020 15:53:54
Kære alle
Vi sender hurtigst muligt udkast til ramme for KU-cover mhp. jeres
bidrag, der indeholder følgende elementer:
1) Risikovurdering
2) Aflivning af mink
3) Inddæmning af smitte blandt mennesker (i Nordjylland)
4) Politisk håndtering, herunder orientering af Folketinget
5) Udenrigspolitisk håndtering
6) Kommunikation.
408 Forklaringsdokumentet side 1154
1452
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0283.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Hvis I forudser behov for bilag (hvilket bør begrænses mest muligt),
bedes I snarest sende evt. udkast hertil (og i øvrigt arbejde parallelt
videre med færdiggørelse heraf).
…”
Justitsministeriets Koordinationskontor gik herefter i gang med at koordinere
KU-sagen.
Justitsministeriet modtog fra Miljø- og Fødevareministeriet v/Tejs Binderup
kl. 15.49 den seneste version af det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbej-
dede udkast til cover til en Ø-sag: ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko
i mink”, som indeholdt en beskrivelse af to forskellige modeller: 1) Model 1:
Dvale og 2) Model 2: Aflivning af alle dyr. Udkastet, som indeholdt flere kom-
mentarbokse, indeholdt et afsnit om hjemmel, hvoraf det fremgik at der ikke
var hjemmel i den nuværende lovgivning til scenarierne. Kl. 17.01 fremsendte
Tejs Binderup den seneste version af samme bilag. Det fremsendte bilag endte
med at indgå i KU-sagen som bilag 2a.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-
klaret
409
, at han aftalte med Anne-Mette Lyhne Jensen, at Justitsministeriet
kunne tage afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets foreløbige sag omhandlende
håndtering af mink i 2021. Derfor sendte han også Miljø- og Fødevaremini-
steriets udkast til cover til Anne-Mette Lyhne Jensen med den besked, at det
var så langt, som man var nået i Miljø- og Fødevareministeriet. I Miljø- og
Fødevareministeriet var man ikke nået specielt langt. Han mener ikke, at der
efter departementschefmødet kl. 14.45 spredte sig en stemning hos Miljø- og
Fødevareministeriet eller andre steder om, at det var nødvendigt at slå alle
mink ned. Hvis det havde været tilfældet, skulle coveret til KU-sagen have set
anderledes ud. Han tænker, at det heller ikke var stemningen internt i Justits-
ministeriet på det niveau, hvor coveret blev skrevet. Efter departementschef-
mødet kl. 14.45 havde han ikke opfattelsen af, det var nødvendigt at slå alle
mink ned. Han aftalte med Justitsministeriet, at Justitsministeriet til brug for
det videre arbejde med at skrive sagerne sammen kunne få tilsendt det, som
Miljø- og Fødevareministeriet foreløbigt havde skrevet til ØU-sagen. Det skulle
omarbejdes til det nye samlede cover, som Justitsministeriet skulle skrive.
409 Forklaringsdokumentet side 675 og 1635f
1453
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0284.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsministeriet modtog fra Finansministeriet v/Annemarie Lauritsen kl.
16.18 det af Finansministeriet udarbejdede notat: ”Mulig ”tempo-bonus” for
hurtig aflivning af mink”. Miljø- og Fødevareministeriet havde forinden fore-
taget visse tilpasninger af notatet. Det fremsendte bilag endte med at indgå
i KU-sagen som bilag 3.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen fik ansvaret for arbejdet med at skrive cove-
ret til KU-mødet den 3. november 2020. Coveret endte med at følgende seks
ministerier kom til at stå i ”hovedet” på coveret i følgende rækkefølge: Justits-
ministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,
Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om den konkrete ko-
ordinationsopgave forklaret
410
, at Anne-Mette Lyhne Jensen gav hende en
overordnet tilbagemelding fra departementschefmødet den 3. november 2020
kl. 14.45. Kl. 15.00 fik hun besked om, at der skulle være en KU-sag samme
aften, og at Justitsministeriet skulle koordinere sagen. Det var en meget kort
tidsfrist, som Statsministeriet havde sat for KU-sagens færdiggørelse, og hun
og Anne-Mette Lyhne Jensen havde derfor meget travlt. Hun og Anne-Mette
Lyhne Jensen talte om processen, hvorefter Anne-Mette Lyhne Jensen send-
te en bestillingsmail ud til de andre involverede ministerier, hvor der blev
redegjort for ansvarsfordelingen for input til KU-sagen. Der blev endvidere
medsendt en disposition for KU-sagen, som Anne-Mette Lyhne Jensen havde
modtaget fra Statsministeriet. KU-sagen skulle bestå af et spor vedrørende
mink og et spor vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Justitsministeriet
kendte til opgaven med at indføre restriktioner, og det var derfor primært
denne opgave, som de i Koordinationskontoret kastede sig over. Det var pri-
mært hende, der skrev coveret til KU-sagen af 3. november 2020 på baggrund
af input fra de relevante fagministerier. Hun (Lisbeth Gro Nielsen) begyndte
sideløbende at skrive sagsrammen for coveret, hvor hun sammenskrev bidrag
modtaget fra de relevante fagministerier. Hun deltog i et indsatsgruppemøde
kl. 16 om tiltagene i Nordjylland. Mødet varede omkring halvanden time,
og samtidig med mødet forsøgte de at gøre coveret til KU-sagen færdigt til
udsendelse til de relevante ministerier. Om det af Miljø- og Fødevaremini-
steriet fremsendte dokument ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i
410 Forklaringsdokumentet side 1153f
1454
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
mink” har hun forklaret, at hun hurtigt kunne konstatere, at dokumentet var
ufærdigt, idet dokumentet indeholdt kommentarbokse og gule markeringer.
Hun var ikke klar over, hvorvidt dokumentet var tiltænkt som et cover eller
et bilag. Hun vidste ikke, hvad hun skulle bruge dokumentet fra Miljø- og
Fødevareministeriet til. Hun sendte herefter sit eget udkast til cover rundt
til de relevante ministerier, og hun vedhæftede ikke dokument ”2021 hånd-
tering af COVID-19 smitterisiko i mink” til denne mail. Hun studsede ikke
over bilagets to sætninger: ”Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant
scenarie i den nuværende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle
tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel
i lovgivningen til at forhindre genindsættelse af mink”, da hun skimmede
ned over dokumentet. Hun har efterfølgende læst dokumentet mange gange,
og hun forstår ikke indholdet. Hun konstaterede, at dokumentet ikke var
færdigt, og hun gik ud fra, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede videre
med dokumentet, idet dette var aftalen. Hun arbejdede derfor selv videre med
sit cover til KU-sagen. Koordinationskontoret havde en koordinerende rolle
for KU-sagen den 3. november 2020, og de var underlagt et stort tidspres, så
hun brugte ikke mere tid på Miljø- og Fødevareministeriets dokument ”2021
håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink”. Hun beskæftigede sig primært
med nedlukningen af Nordjylland. Coveret indeholdt ikke en indstilling om
et midlertidigt forbud mod hold af mink. I den ideelle verden er der sammen-
hæng mellem, det der fremgår af coveret og bilagene, men det var ikke muligt
at sikre dette i KU-sagen af 3. november 2020 på grund af tidspresset. Der
kan godt stå noget andet i bilagene end i coveret, og bilagene vil ofte være
mere detaljerede end coveret. Bilaget om tempobonus kom fra Finansmini-
steriet, og Justitsministeriet havde ikke været nærmere inde over dette bilag.
Hvis Justitsministeriet havde været angivet i hovedet af dokumentet, så ville
hun være gået mere tekstnært ind dokumentet. Hun modtog dokumentet, og
arbejdede derefter videre med coveret, som hun var ansvarlig for. Hun gik
ud fra at coveret til KU-sagen af 3. november 2020 var retvisende og korrekt,
idet hun havde fået bemærkninger til coveret fra de forskellige ministerier.
Hun havde lidt svært ved at være helt med på, hvad der blev skrevet om i
forskellige mails. Hun mener godt, at hun kunne ses som ”den nye i klassen”
i forhold til håndteringen af coronasmitte blandt mink.
Undervejs i processen op til KU-mødet var der kontakt mellem Johan Legarth
og Barbara Bertelsen, ligesom Johan Legarth også havde kontakt med Pelle
Pape.
1455
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0286.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om arbejdet forklaret
mere generelt
411
, at opgaven med at samle KU-sagen blev varetaget af Justits-
ministeriets Beredskabsafdeling, nærmere bestemt af koordinationskonto-
ret, som Lisbeth Gro Nielsen er kontorchef for. Anne-Mette Lyhne Jensen er
afdelingschef for Lisbeth Gro Nielsen. Når Justitsministeriet står i toppen af
dokumenteret, betyder det, at det var Justitsministeriet, som stykkede doku-
mentet sammen med bidrag fra andre ministerier. Det var Justitsministeriet,
som sidst havde fingrene i det. Det var Justitsministeriet, som skrev doku-
mentet med input fra andre. Han havde nogle kommentarer til coveret ad
flere omgange. Han fik et udkast forelagt om eftermiddagen, hvor han havde
nogle mere strukturelle bemærkninger, bl.a. om aflivningshastighed. Hans
bemærkninger ”gik ned i kontoret”, og han kunne se, at bemærkningerne i
nogen grad fandt vej ind i dokumentet. Selvom Justitsministeriet stod øverst
i hovedet på coveret, betyder det ikke, at Justitsministeriet havde overtaget
ansvaret for opgaven. Justitsministeriet havde ansvaret for tilvejebringelse af
grundlaget for mødet, men Justitsministeriet havde ikke ansvaret for sagen
om mink. Ansvaret herfor påhvilede ressortministeriet. Justitsministeriets
opgave indebar ikke kvalitetssikring af de materielle oplysninger, som kom fra
ressortministeriet. Det er ressortministeriets opgave at tage hånd herom. Han
kan ikke genkalde sig, at han havde samtaler med Henrik Studsgaard tirsdag
den 3. november 2020 ud over kontakten på departementschefmøderne. Da
der havde været en meget tæt kontakt og dialog mellem Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet, fandt han ikke anledning til at række ud i
forhold til Miljø- og Fødevareministeriet for at få bekræftet det samme billede,
som Sundhedsministeriet allerede havde tegnet. Hans folk havde en livlig
korrespondance med Miljø- og Fødevareministeriet i forløbet.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
412
, at Justitsministeriet stod
øverst ”i hovedet” af KU-coveret, og at dette kunne være et udtryk for, at man
havde bedt Justitsministeriet om at koordinere det underliggende materiale.
Det er Statsministeriets departementschef, som træffer beslutning om, hvem
der skal koordinere et KU-møde. Hun kan ikke forklare, hvorfor man valgte at
tilrettelægge det således, at det var Justitsministeriet, som skulle koordinere,
men måske det skyldes, at der indgik bilag fra NOST’en i KU-sagen.
411 Forklaringsdokumentet side 604 og 606f
412 Forklaringsdokumentet side 1012f
1456
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0287.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Der var telefonkontakt mellem afdelingscheferne Anne-Mette Lyhne og Tejs
Binderup i løbet af dagen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
413
, at de på intet tidspunkt den 3. november 2020 drøftede, hvorvidt der
var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. De orienterede hinanden om
forskellige ting. Man afventede den nye risikovurdering fra Statens Serum
Institut, og hun blev opdateret af Tejs Binderup om, at risikovurderingen
endnu ikke var klar. Tejs Binderup oplyste hende også om, at man i Miljø- og
Fødevareministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet arbejdede på
en ØU-sag med en incitamentsordning til minkavlerne for hurtige aflivning
af mink, samt en langsigtet plan for minkerhvervet, hvor første skridt skulle
være af få aflivet og pelset ned til avlsdyrbestanden, hvorefter avlsdyrene
skulle samles på bestemte lokationer. Tejs Binderup var meget bekymret for
en model, hvor aflivningen af mink skulle ske ved gift. Hun og Tejs Binderup
havde i løbet af disse dage mange procesdrøftelser, og de drøftede ligeledes,
at Tejs Binderup ved en fejl ikke havde modtaget de forskellige versioner af
udkast til KU-sagen i løbet af den 3. november 2020.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,
414
at han den 3. november 2020 løbende havde dialog med Justitsministeriet,
herunder Anne-Mette Lyhne Jensen. Hans afdelingschefkolleger i andre mi-
nisterier var den 3. november 2020 blevet gjort opmærksomme på, at der
manglede lovhjemmel ved hans mail afsendt kl. 09.35. Han mente, at ingen
var i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Dette havde de talt
om løbende, og det stod i sagen fra 1. oktober 2020. I mailen kl. 09.35 skrev
han tillige meget eksplicit, at der ikke var hjemmel. Ingen afdelingschefer
vendte tilbage i anledning af hans mail, hverken den 3. eller 4. november 2020.
9.4.7.1. KU-materiale udsendt kl. 17.43
Kl. 17.43 udsendte kontorchef Lisbeth Gro Nielsen det første udkast til cover,
som var godkendt af Anne-Mette Lyhne Jensen. Samtidig udsendtes Statens
Serum Instituts risikovurdering (som blev KU-sagens bilag 1), Politiets bered-
skabsplan BN 284 (som blev KU-sagens bilag 4) samt notat om tempobonus
(som efter nogle senere ændringer blev til KU-sagens bilag 3).
413 Forklaringsdokumentet side 647
414 Forklaringsdokumentet side 674 og 1634
1457
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Coveret med det tre bilag blev sendt til blandt andre afdelingscheferne An-
nemarie Lauritsen, Line Nørbæk, Dorthe Eberhardt Søndergaard og Tejs Bin-
derup.
Lisbeth Gro Nielsen bad modtagerne om at gennemgå og kvalificere de dele,
som havde relevans:
”…
Sent: 3. november 2020 17:43
Subject: SV: KU sag til i aften
Attachments: KU-cover.DOCX; Risikovurdering af human sundhed ved
fortsat minkavl_03112020.pdf; Tempobonus - mink.docx; BN 284.docx
Kære alle
Hermed første udkast til cover til KU-sagen.
I må meget gerne gennemgå og kvalificere de dele, der er relevant for
jer. Ansvarlige er sat på visse steder.
Jeg vedhæfter desuden de bilag, der umiddelbart lægges op til.
Vi har frist til STM aller senest kl 19.30, så gerne tilbagemelding hur-
tigst muligt. I må også gerne indikere, om I vil i hovedet, og i hvilket
omfang I har behov for clearing.
…”
Udkastet til KU-coveret fremstår således:
1458
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0289.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
[X-ministeriet]
[X-ministeriet]
Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink
3. november 2020
Problem
COVID-19-smitten iblandt minkbesætninger i en række kommuner nord for Lim-
fjorden forekommer fortsat på et ekstraordinært højt niveau. Der er behov for stil-
lingtagen til håndtering af situationen.
Baggrund
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som foreløbige under-
søgelser viser, kan påvirke vacciners effekt. Den nye variant af virus er konstateret
i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknyt-
ning til minkbranchen. SSI arbejder på at afdække sagen og risici yderligere. Der
henvises desuden til
bilag X.
Løsning
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og kapaciteten
i forhold til aflivning af mink. Det vurderes dog ikke muligt at komme op over
100.000 aflivede mink pr. døgn, hvilket medfører en uacceptabel tidshorisont til
håndtering af situationen. [Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at smittereser-
voiret af mink reduceres så hurtigt som overhovedet muligt, og der arbejdes på at
opruste med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at minkene i
Nordjylland er slået ned pr. 1. december 2020.]
Der lægges
for det første
op til, at der iværksættes en incitamentsordning, der giver
minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kri-
terier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-bonus”). Der henvises til
bilag X.
[MFVM/FM kvalificerer]
[Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt,
medmindre der er udsigt til, at erhvervet kan fortsætte.]
Hvis det efter [10] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,
lægges der
for det andet
op til, at der iværksættes en nødplan for aflivning udarbej-
det i regi af NOST. Der henvises til
bilag X.
Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker
Nedenfor opridses mulige
lokale tiltag og restriktioner,
der skal bidrage til at re-
ducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thi-
sted kommuner.
De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesætningerne i Nord-
jylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtningen. Tiltagene forventes derfor
at gælde i en periode på fire uger fra udmeldingsdato.
1459
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0290.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 2 af 3
Styrket testindsats
-
Øget testkapacitet
-
Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet i løbet af 14
dage.
-
Statens Serum Institut og Aalborg udfører sekventering af alle positive prø-
ver og generel stikprøvesekventering i resten af landet.
Styrket opsporing og isolationsindsats
-
Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket udgående og opsø-
gende indsats med henblik på effektiv opsporing og isolation.
-
Informationen om konkrete smitteudbrud fra Styrelsen for Patientsikker-
hed til kommunerne intensiveres.
Sundhedssektor, ældrepleje
-
Besøgsrestriktioner på alle plejehjem opretholdes fortsat.
-
Besøgsrestriktioner på sygehusene opretholdes fortsat.
Arbejdspladser
-
Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende an-
satte (undtaget kritiske funktioner).
-
Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset funktion.
-
[Offentlige og] private arbejdspladser i Aalborg opfordres til at sende an-
satte med bopæl i de pågældende kommuner hjem.
Geografisk mobilitet
-
Anbefaling om begrænsning af persontrafik mellem kommuner
[Flere tiltag følger – SUM/JM]
Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget
Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Det fremgår desuden af
bemærkningerne til epidemiloven, at Folketingets partier skal konsulteres, hvis
forsamlingsforbuddet skal sænkes til under 10 personer.
Desuden orienteres borgmestrene i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev,
Jammerbugt, Thisted kommuner og øvrige relevante interessenter.
Udenrigspolitisk håndtering
[UM]
1460
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 3 af 3
Indstilling
Det
indstilles,
at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding drøftes.
Forventet modtagelse
Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række interessenter og
befolkningen.
Procedure
Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet, som SSI ud-
fører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til andre dele af landet, vil
der være behov for at ændre tilgang.
Der arbejdes i så fald bl.a. videre med genomsekventering af viruspodninger i resten
af Danmark for at afdække spredning og med håndtering af smitte på farme uden
for Nordjylland.
Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.
Kommunikation
-
Bilag
-
-
-
Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved fortsat
minkavl
Bilag 2. Notat om ”tempo-bonus”
Bilag 3. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold
til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19
1461
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0292.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om det første udkast
til cover forklaret
415
, at skabelonen indeholdt ingen standardoverskrift vedrø-
rende hjemmel. Hun var pennefører på første udkast af coveret til KU-sagen
den 3. november 2020, og coveret blev herefter udbygget på baggrund af
bidrag fra de relevante ministerier. Årsagen til at der i dette udkast kun var
angivet tre bilag var, at hun på dette tidspunkt kun havde modtaget disse tre
bilag. Indstillingen i coveret blev skrevet ud fra den viden, som hun havde
på daværende tidspunkt. Indstillingen i coveret blev ikke ændret efterføl-
gende, selvom den i princippet godt kunne have været ændret. Vedrørende
incitamentsordningen har hun forklaret, at det var hendes opfattelse, at der
skulle skrues op for tempoet for aflivningen af mink, hvilket var årsagen til,
at regeringen skulle drøfte en incitamentsordning. Hvis incitamentsordnin-
gen ikke var tilstrækkelig, kunne der igangsættes en nødplan for aflivning af
mink. Hun satte skarpe parenteser om nogen af sætningerne, så de pågælden-
de fagministerier kunne vurdere, om de var enige i placeringen af teksten.
Anne-Mette Lyhne Jensen oplyste hende om, at NOST’en havde udarbejdet
en nødplan for aflivningen af mink, hvorefter hun ringede til Uffe Stormly
(Rigspolitiet). Uffe Stormly sendte herefter NOST-nødplanen til hende. Hun
kiggede kun overordnet på nødplanen, og hun og Anne-Mette Lyhne Jensen
blev herefter enige om, at vedlægge NOST-delplanen som et bilag til KU-sagen.
NOST-delplanen var næste skridt i værktøjskassen, hvis første skridt ikke var
tilstrækkeligt. Da hun læste NOST-delplanen, tænkte hun, at den var udarbej-
det med henblik på at være klar, hvis det en dag blev besluttet, at alle mink
skulle aflives. Hun forstod NOST-delplanen som en skitsering af operative
metoder for aflivning af mink.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
416
, at dette var første udsendelse af KU-sagen, som hun havde godkendt.
Forud for udsendelsen havde hun bemærkninger til coveret, og hun ringede
derfor til Lisbeth Gro Nielsen, som indarbejdede hendes (Anne-Mette Lyhne
Jensens) bemærkninger. Til den efterfølgende version af KU-coveret havde
hun og Lisbeth Gro Nielsen fået bemærkninger fra Johan Legarth og Barbara
Bertelsen.
415 Forklaringsdokumentet side 1060
416 Forklaringsdokumentet side 633
1462
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0293.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Som svar på Lisbeth Gro Nielsens mail kl. 17.43 vedhæftet første udkast af
KU-coveret sendte erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk kl. 17.58 en mail
til Lisbeth Gro Nielsen og med kopi til kontorchef Carsten Kjær Joensen og
Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Line Nørbæk spurgte, om der ikke var behov
for iværksætte en landsdækkende indsats, som inkluderede alle dyr:
”…
Sendt:
3. november 2020 17:58
Til:
Lisbeth Gro Nielsen ….
Cc:
Carsten Kjær Joensen (EM-DEP) … ; Anne-Mette Lyhne Jensen …
Emne:
Re: KU sag til i aften
Hej Lisbeth
Vi ser staks på den men lige opklarende: mangler Læsø ikke og jeg kan
ikke læse af sagen om det er nedslagtning i Nordjylland eller i hele
Danmark der er tale om inkl avlsdyr. Når jeg læser risikovurderingen
så er der vel behov for at iværksætte en indsats der er landsdækkende
og inkluderer alle dyr, eller hvad tænker I?
L
…”
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har herom for-
klaret
417
, at man skal se det sådan, at der blev præsenteret en alvorlig risiko-
vurdering på det før omtalte Indsatsgruppemøde. Hun spurgte derfor ind til,
om man kunne have mink i Danmark.
Lisbeth Gro Nielsen sendte kl. 18.44 en mail til Miljø- og Fødevareministeriet,
Finansministeriet og Erhvervsministeriet (Paolo Drostby, Asbjørn Brink og
Lars Høgsbro Østergaard), hvori hun tilkendegav, at Finansministeriets notat
om tempobonus tilsyneladende ikke var opdateret i forhold til risikovurde-
ringen fra Statens Serum Institut.
417 Forklaringsdokumentet side 9
1463
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 18.59 fremsendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets bemærk-
ninger til notatet om tempobonus samt KU-coveret med ændringsmarkerin-
ger. Tejs Binderups mail blev sendt til blandt andre Lisbeth Gro Nielsen, Anne-
marie Lauritsen, Line Nørbæk og Paolo Drostby, ligesom den blev fremsendt
cc til Anne-Mette Lyhne Jensen. Af Tejs Binderups mail fremgår:
”…
Hermed bemærkninger herfra til tempobonus og KU-cover
Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i
Danmark skal slås ned. ndtil videre er der truffet beslutning om, at alle
smittede farme, samt farme i en zone på 7,8 km skal slås ned, ligesom
ikke-smittede farme uden for zonerne skal pelse ned. Hvorvidt avlsdyr
uden for zonerne også skal slås ned mangler der vel en beslutning
omkring
Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag, samt kompensationsbi-
lag fra EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021
i denne omgang?
…”
Miljø- og Fødevareministeriets røde ændringsmarkeringer til coveret var skre-
vet af Tejs Binderup, og indbefattede et nyt afsnit, hvorefter der kunne vælges
mellem afvikling af minkproduktionen eller en ordning, hvor branchen under
restriktioner kunne fastholde en begrænset mængde avlsdyr. I afsnittet var
der ingen beskrivelse af, at der manglede lovhjemmel til de to scenarier. Af
Miljø- og Fødevareministeriets ændringsmarkeringer fremgår:
1464
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0295.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
[X-ministeriet]
[X-ministeriet]
3. november 2020
Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink
Problem
COVID-19-smitten iblandt minkbesætninger i en række kommuner
nord for Limfjorden forekommer fortsat på et ekstraordinært højt ni-
veau. Der er behov for stillingtagen til håndtering af situationen.
Baggrund
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som fore-
løbige undersøgelser viser, kan påvirke vacciners effekt. Den nye va-
riant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12
personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI ar-
bejder på at afdække sagen og risici yderligere. Der henvises desuden
til
bilag X
.
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og
kapaciteten i forhold til aflivning af mink. Det
har med den nuværende
ressourceallokering vurderes dog
ikke
været
muligt at komme op over
100.000 aflivede mink pr. døgn, hvilket medfører en uacceptabel tids-
horisont til håndtering af situationen. [Miljø- og Fødevareministeriet
har oplyst, at smittereservoiret af mink reduceres så hurtigt som over-
hovedet muligt
med de givne ressourcer,
og der arbejdes på at opruste
med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at min-
kene i Nordjylland
med det eksisterende tempo
er slået ned pr. 1. de-
cember 2020.]
Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres
mest muligt, hvilket ligger til grund for beslutning om, at alle besæt-
ninger inden for zonerne (smittede og ikke-smittede) skal slås ned.
Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For at reducere risikoen
for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske minkfarme,
kan der vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark
Kommentar [TB1]:
Det er vi ikke enige i. Hvis Forsvaret
og Politiet ville stille op i smittede besætninger kunne kapa-
citeten øges.
Løsning
Side 78 af 346
1465
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0296.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 2
af 3
eller at tillade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundheds-
og veterinærmyndighederne, kan fastholde en begrænset mængde
avlsdyr mhp. at kunne genetablere sektoren, når der er udrullet en
vaccine. En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være
fatal for branchen. Det vurderes centralt, at en beslutning om bran-
chens fremtid ikke påvirker hastigheden i aflivningsindsatsen nega-
tivt (jf. bilag X).
Der lægges
for det første
op til, at der iværksættes en incitaments-
ordning, der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de
lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene
(”tempo-bonus”). Der henvises til
bilag X
. [MFVM/FM kvalificerer]
[Det
er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil
have effekt,
hvis det officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med
udgangen af 2020medmindre der er udsigt til, at erhvervet kan fort-
sætte. For at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende,
at Politiet og Forsvaret også begynder at arbejde med tilsyn på de
smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVMs styrelser samt
Beredskabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besæt-
ninger.]
Hvis det efter [10] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er
tilstrækkelig, lægges der
for det andet
op til, at der iværksættes en
nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Der henvises til
bilag
X
.
Side 79 af 346
1466
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0297.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Lisbeth Gro Nielsen besvarede kl. 19.10 Tejs Binderups mail sendt kl. 18.59,
hvori hun skrev bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriet gerne måtte skrive det
nødvendige ind i coveret mv.:
”…
Emne:
SV: KU sag til i aften
Kære Tejs
Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare
det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.
Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret
og sørge for, at bilaget er klar, så der ikke er kommentarbokse osv. i det.
…”
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har herom forklaret
418
, at
det var Miljø- og Fødevareministeriet, der havde den fornødne viden om hjem-
melsspørgsmålet i forhold til aflivning af mink. Hun var ikke bekendt med,
at der ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink. Hun fik ikke noget bidrag
fra Miljø- og Fødevareministeriet til coveret, som vedrørte problematikken
om, at der ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sine ret-
telser til coverudkastet mv. forklaret bl.a.
419
, at Miljø- og Fødevareministeriet
senere tirsdag eftermiddag den 3. november 2020 fik et udkast til et samlet
cover til gennemsyn, hvori han kunne konstatere, at Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets oplæg og bidrag ikke var indarbejdet i coveret, ligesom han kunne
konstatere, at man var gået væk fra det, som Miljø- og Fødevareministeriet
havde skrevet. Det blev aftalt, at Miljø- og Fødevareministeriets bidrag i stedet
skulle indarbejdes i KU-sagen som et bilag, således at det fremgik af sagen,
hvorledes mink fremtidigt kunne håndteres. Miljø- og Fødevareministeriet og
Erhvervsministeriet havde sammen udarbejdet et bilag 2. Miljø- og Fødeva-
reministeriet fremkom med kommentarer til KU-coveret, ligesom Miljø- og
Fødevareministeriet kommenterede på en nødplan mv. Miljø- og Fødevaremi-
418 Forklaringsdokumentet side 1155
419 Forklaringsdokumentet side 676ff og 1635
1467
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
nisteriet sendte sagen tilbage til Justitsministeriet. Der gik ekstremt mange
rygter den eftermiddag. Et af de mere vedvarende rygter var, at statsministeren
absolut ikke ønskede at lukke minkerhvervet. Derfor syntes han, at det var
vigtigt at få skrevet ind i coveret, at det ville være fatalt for branchen, hvis der
skete aflivning af alle mink, inkl. alle avlsdyr. Han synes, at det var relevant
for en regering af få denne oplysning, særligt fordi det forlød, at statsmini-
steren ikke ønskede at lukke branchen. Det kunne jo ikke udelukkes, at andre
regeringsmedlemmer kunne have en anden opfattelse end statsministeren.
Han ville gerne have skrevet et cover mere udførligt, hvis der havde været
mere tid. Det gik op for ham, at Miljø- og Fødevareministeriets bilag, som var
tænkt som et ØU-cover [og som blev KU-sagens bilag 2a] kun ville indgå som
et bilag til et KU-cover, da Justitsministeriet omkring kl. 17.45 udsendte eget
cover. [Forevist Tejs Binderups røde ændringsmarkeringer til coveret] har han
forklaret, at han ikke var enig i Justitsministeriets formulering i det af Justits-
ministeriet fremsendte udkast til cover. Det er hans rettelser, som fremgår med
røde rettelsesmarkeringer. Med den daværende indsats var det ikke muligt at
aflive mere end 100.000 mink pr. døgn. Hvis forsvaret og politiet var villige til
at stille op ved de smittede besætninger, så kunne aflivningskapaciteten øges.
Han husker ikke, hvorvidt problemet om politiets og forsvarets deltagelse i
aflivningsarbejdet blev taget op på departementschefmødet den 3. november
2020, hvor Thorkild Fogde deltog, men det blev i hvert fald drøftet på indsats-
gruppemødet den 28. oktober 2020. Der var samtidig behov for, at politiet
varetog en tilsynsopgave, hvilket han også tilføjede med røde rettelsesmar-
keringer. Han pointerede, at det var vigtigt, at politiet og forsvaret varetog
tilsynsopgaver. Det endte med, at denne sætning udgik, da Justitsministeriet
og forsvaret ikke ønskede, at dette fremgik. Miljø- og Fødevareministeriet
fremkom tillige med bemærkninger til NOST-delplan BN 284, hvoraf fremgik,
at der var truffet beslutning om, at alle mink skulle slås ned. Det undrede de
sig over. Katja Goodhew gjorde i en mail sendt tirsdag den 3. november 2020
kl. 18.39 opmærksom på, at der ikke var truffet beslutning om, at alle mink
skulle aflives hurtigst muligt. Han havde ikke kendskab til, hvordan NOST
delplanen havde fået en sådan ordlyd. Han er ikke medlem af NOST’en, og
han havde ikke hørt noget fra Fødevarestyrelsen om, at et sådant scenarie
havde været drøftet i NOST’en. Ved mailen sendt kl. 18.59 fremkom han tillige
med bemærkninger til det af Finansministeriet udarbejdede: ”Notat – Mulig
”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink” dateret den 2. november 2020,
som det fremgår af de røde rettelsesmarkeringer. Supplerende adspurgt om,
hvorfor han ikke nævnte noget om hjemmel i forhold til Anne-Mette Lyhne
1468
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0299.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Jensen i forbindelse med, at coverudkastet blev forelagt for Miljø- og Føde-
vareministeriet, har han forklaret, at det er det, der sker, når det besluttes, at
der skal udarbejdes en sag på få timer, som gør, at det hele skal gå med lynets
hast. Miljø- og Fødevareministeriet fik kun ca. et kvarter til gennemgang af
coveret med bilag. Anne-Mette Lyhne Jensen tilkendegav overfor ham, at der
også var flere sætninger, som hun skulle have fanget. Den sag, som kom for
regeringen, var på ingen måder perfekt, og den levede ikke op til standarder,
som man normalt ville iagttage for regeringssager. Hvis det havde været for-
nemmelsen, at alle mink skulle slås ned, havde coveret til KU-sagen vel set
anderledes ud. I det aktuelle cover til KU-sagen var det indstillet, at der blev
lavet den model, som Miljø- og Fødevareministeriet havde lagt op til. Det
vil sige at skabe incitament til, at aflivningerne i zone 1 og zone 2 kunne gå
hurtigere. I det cover, som han havde, var der en frist på 10 dage til at vise, at
man kunne øget tempoet i zone 1 og zone 2, inden man fik hjælp fra politiet
og forsvaret til at øge tempoet på aflivningsindsatsen. Det var Justitsministe-
riet, der skrev coveret og indstillingen til KU-sagen. Han antager, at der havde
stået en anden indstilling i coveret, hvis man havde besluttet at gå i en anden
retning, og at man havde været mere eksplicit i forhold til hjemmelssituatio-
nen. Hvis der var skrevet et cover, hvor der var lagt op til, at regeringen skulle
træffe beslutning om at aflive alle mink, vil han gå ud fra, at der var skrevet,
hvad der skulle til for at træffe denne beslutning. I dette tilfælde angik cove-
ret spørgsmålet om at øge aflivningstempoet. Det var derfor ikke relevant at
skrive, at der skulle etableres en hjemmel, hvis der blev truffet en helt anden
beslutning, skal der etableres en hjemmel. Hvis det var tilfældet, kunne man
skrive mange ting i et cover.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
420
, at
tidligt på aftenen den 3. november 2020 var der en del trafik via mail, hvor
Tejs Binderup afgav bemærkninger til KU-sagens cover. Han så nogen af disse
mails, men han husker ikke, hvor meget han selv var inde over kommente-
ringen af KU-sagen. Han overværede ikke KU-mødet den 3. november 2020.
Sundhedsministeriet v/Ida Krems fremkom med sine bemærkninger til det
første coverudkast i en mail med vedhæftning sendt kl. 19.06 til Lisbeth Gro
Nielsen og med kopi til blandt andre Dorthe Eberhardt Søndergaard og Katri-
420 Forklaringsdokumentet side 1591
1469
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ne Kaldahl. Af Sundhedsministeriets ændringsmarkeringer fremgår følgende
om mink:
1470
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0301.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
[X-ministeriet]
[Sundheds-
og ÆldreX-ministeriet]
3. november 2020
Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink
Problem
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en
ny
mutation i virus
og op-
dateret sin risikovurdering ift. minkavl under epidemien på x-antal
minkfarme i Nordjylland.
F, som foreløbige undersøgelser viser, at
mutationen kan påvirke vacciners effekt. COVID-19-smitten iblandt
minkbesætninger i en række kommuner nord for Limfjorden forekom-
mer fortsat på et ekstraordinært højt niveau.
Der er behov for stilling-
tagen til håndtering af situationen
lokalt.
Baggrund
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som fore-
løbige undersøgelser viser, kan påvirke vacciners effekt.
Den nye va-
riant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12
personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI ar-
bejder på at afdække
sagen mutationerog risici
yderligere. Der henvi-
ses desuden til
bilag X
.
Af sundhedsmyndighederne risikovurdering af 3. november 2020,
fremgår at Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl un-
der en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig ri-
siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner.
Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer
en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker som i Vestdanmark i 2020. Det vurderes dels at ville
medføre en større sygdomsbyrde blandt mennesker, dels et stort
virusreservoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der
igen
opstår nye
virusmutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal
beskyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved
vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller
udeblive, jf. bilag x.
Side 182 af 346
1471
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0302.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om Sundhedsministe-
riets rettelser til coverudkastet forklaret
421
, at når hun blev bedt om at læse
med, så var hendes arbejdsopgave at læse dokumentet igennem og tjekke op
på, om nogen af de bolde, som hun havde ansvaret for, var beskrevet korrekt.
Det var så risikovurderingen i dette tilfælde. Hun kunne gå ind og rette med
track changes, hvis der var noget, som stod forkert. Hun mener, at hendes
rettelser er de blå rettelser, som handlede om risikovurdering. Hendes kon-
torchef og 4. afdeling var også inde over. Om baggrunden for rettelserne har
hun forklaret, at det både var mutationen og det forhold, at smitten voksede
voldsomt, som var baggrunden for teksten. Mutationen var det nye. Foreholdt,
at der i coverudkastet ikke fremgår noget om hjemmelsproblemer, har hun
forklaret, at dokumentet handlede om den eksisterende aflivningsindsats in-
denfor zonerne.
Kl. 19.12 skrev Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til Lisbeth Gro Nielsen,
hvoraf fremgår, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke ønskede en stillingtagen
til afskaffelse af erhvervet:
”…
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 19.12:
MFVM vil ikke have stillingtagen til afskaffelse af erhvervet med nu –
jeg har bedt dem skrive det, som de gerne vil have det
Lisbeth Gro Nielsen kl.19.12:
Super
…”
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har herom forklaret
422
, at
hun og Anne-Mette Lyhne Jensen opfordrede Miljø- og Fødevareministeriet
til at skrive deres ønskede formuleringer ind i coveret. Hverken hun eller An-
ne-Mette Lyhne Jensen vidste noget om håndteringen af coronasmitte blandt
mink før den 3. november 2020. Anne-Mette Lyhne Jensen bad derfor Miljø- og
Fødevareministeriet om at skrive deres ønsker ind i coveret. Hun tror, at det
421 Forklaringsdokumentet side 54ff
422 Forklaringsdokumentet side 1161
1472
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0303.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
afsnit i coveret, som hendes og Anne-Mette Lyhne Jensens sms-korrespondan-
ce omhandlede, var afsnittet om tiltag til aflivning af mink. Hun gik ud fra, at
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til coveret var udtryk for deres
ønsker til coverets indhold.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
423
, at Tejs Binderup ringede til hende og oplyste, at Miljø- og Fødevaremini-
steriet ikke ønskede at have en stillingtagen til afskaffelsen af minkerhvervet
i KU-sagen på trods af, at det indgik i bestillingen fra Statsministeriet på
KU-sagen. Det var Miljø- og Fødevareministeriet, der havde sagen om mink,
og Miljø- og Fødevareministeriet måtte skrive sagen, som de gerne ville have
den. Henrik Studsgaard havde tidligere sagt, at hvis man meldte ud, at min-
kerhvervet ville blive lukket, så ville det påvirke avlernes motivation for at
hjælpe med at aflive mink. Hun mener også, at spørgsmålet om afskaffelse
af minkerhvervet blev bragt op på departementschefmødet den 3. november
2020 kl. 14.45, at der i KU-sagen skulle være en option omkring stillingtagen
til minkerhvervet.
Også departementschef Johan Legarth blev forelagt det første coverudkast.
Han indføjede sine håndskrevne bemærkninger til coverudkastet, hvilke
departementschefsekretær Malene Lejbach kl. 19.40 sendte til Lisbeth Gro
Nielsen og Anne-Mette Lyhne Jensen. Af coverudkastet med Johan Legarths
håndskrevne bemærkninger fremgår:
423 Forklaringsdokumentet side 628f
1473
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0304.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1474
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0305.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
1475
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0306.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1476
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0307.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
1477
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0308.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1478
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0309.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – forespurgt om det
var sædvanligt, at Justitsministeriet gik så langt ind det tekstnære i et KU-cover
– forklaret
424
, at hans rettelser meget handlede om opbygning og præsentati-
on. Det var en mere tekstnær gennemgang end sædvanlig, men dog ikke en
usædvanlig tekstnær gennemgang. Nordjyllandsdelen var omfattende. Hans
håndskrevne rettelser blev skrevet på iPad med iPad-pen.
9.4.7.2. KU-materiale udsendt kl. 20.12
Justitsministeriet v/Lisbeth Gro Niels fremsendte kl. 20.04 det foreløbige KU-
cover sammen med bilag 1 (risikovurderingen), 3 (notat om tempobonus),
4 (NOST-delplan), 5 (notat om peroral aflivning) og 6 (kommunikation af
regeringsudmelding) til Johan Philip Zilmer-Bülow i Statsministeriet. Det
fremgår af Lisbeth Gro Nielsens mail, at KU-sagen var baseret på input fra
de relevante ministerier, og at den ikke havde været sendt i clearing. Johan
Philip Zilmer-Bülow udsendte kl. 20.12 materiale til KU-mødet bl.a. til et
antal ”regeringsudvalgs-postkasser” i Udenrigsministeriet, Finansministeriet,
Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Mailen var vedhæftet cover samt KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6. Mailen blev
udsendt med bemærkning om, at bilag 2 fortsat udestod. Mailen blev ikke
modtaget af Henrik Studsgaard og Tejs Binderup, da mailen blev sendt til en
hovedpostkasse i Miljø- og Fødevareministeriet.
Det cover, som Statsministeriet udsendte kl. 20.12, var et cover, hvori Mil-
jø- og Fødevareministeriets og Sundhedsministeriets ændringsforslag frem-
sendt henholdsvis kl. 18.59, kl. 19.06 og kl. 19.34, jf. ovenfor, var indarbejdet.
Coveret fremgår uden ændringsmarkeringer, og indeholdt bl.a. fortsat den af
Miljø- og Fødevareministeriet foreslåede sætning: ”En total nedslagtning, inkl.
af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”.
Kl. 20.16 sendte Lisbeth Gro Nielsen en mail om, at sagen var sendt over i Stats-
ministeriet. Mailen blev sendt til blandt andre afdelingscheferne Annemarie
Lauritsen, Line Nørbæk samt kontorchef Paolo Drostby, men blev ikke sendt
til afdelingschef Tejs Binderup, selvom mailen indeholdt en besked til ham:
424 Forklaringsdokumentet side 607
1479
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0310.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Kære alle
Stort tak for jeres – som altid – hurtige og konstruktive bidrag.
Vi har sendt sagen over til STM, så der måske er en mulighed for, at den
kan nå at blive læst inden KU. Råb højt, hvis der er noget, der står helt
skævt, som vi evt. skal nå at rette. Ellers må det tages på KU. Beklager,
at der ikke var tid til en ”clearings”-/konsolideringsrunde.
Tejs, vi har angivet, at bilag 2 udestår. Det må bare følge, hvis det når
at blive klar.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
425
, at cove-
ret, Statens Serum Instituts risikovurdering og nogle enkelte andre bilag blev
udsendt fra Statsministeriet ca. kl. 20.15 uden nogen form for forudgående
forelæggelse via den officielle udsendelsesliste, således at ministerierne kunne
gå i gang med at udarbejde håndakter mv. Det var først på dette tidspunkt, at
hun så materialet første gang. Hun havde en samtale med Johan Legarth om
coveret, fordi hun fik at vide, at cover ikke var clearet af Justitsministeriet og
Finansministeriet. Hun sagde til Johan Legarth bl.a., at man i en regeringssag
aldrig ville gøre brug et ord som ”fatal”. Forespurgt, hvorvidt hun foretog en
briefing af statsministeren, har hun forklaret, at hun givet talte med stats-
ministeren inden KU-mødet. Hun kan ikke huske det konkret. Men det har
i så fald været ganske kort i perioden fra ca. 20.15 og frem til det endelige
materiales udsendelse kl. 21.24. Både hun og statsministeren var i isolation.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
426
, at hun mener, at hun modtog
det foreløbige cover og risikovurderingen ved en mail kl. 20.17. Hun havde så-
ledes set det foreløbige cover og risikovurderingen fra Statens Serum Institut
(bilag 1), inden det endelige materiale blev udsendt kl. 21.24. Hun husker, at
hun læste det foreløbige cover og risikovurderingen (bilag 1) inden KU-mødets
start. Hun erindrer ikke at have set bilag inden mødestart.
425 Forklaringsdokumentet side 1119 og 1121
426 Forklaringsdokumentet side 1016
1480
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0311.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.7.3. KU-materiale udsendt kl. 21.21
Kl. 20.41 fremsendte ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Ask Ly-
no-Hansen to dokumenterne ”Bilag X. Kompensation til minkavlere” og ”2021
håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” til Johan Philip Zilmer-Bülow i
Statsministeriet til brug for KU-sagen. De to bilag blev medtaget som KU-sa-
gens bilag 2 og bilag 2a. Af mailen fremgår følgende:
”…
Til: Johan Philip Zilmer-Bülow
Fra: Ask Lyno-Hansen …
Titel: VS: Videreformidling til STM
Sendt: 03-11-2020 20:41
Bilag: Bilag 2a - Kompensationsmodel.docx; Bilag 2 - Kompensation
til minkavlere.docx;
Hej Johan
Som varslet her bilag 2. Det må som sagt gerne bemærkes ved udsen-
delse, at materialet er foreløbigt.
…”,
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret
427
, at Ask Lyno-Hansen sendte de to bilag, som var dem, som han hav-
de siddet og arbejdet med til brug for en ØU-sag. Bilagene var ikke udarbejdet
til en KU-sag. Oplysningen om ekspropriation i coveret havde han fra materia-
let fra Fødevarestyrelsen. Det var ikke planlagt, at bilag X om kompensation af
minkavlere skulle være en del af KU-sagen, og det er også derfor han tilføjede
en kommentarboks til sætningen omhandlende ekspropriation: ”MFVM er i
gang med at beskrive modellen nærmere”. Det var så langt, som han kunne
komme med KU-sagen, som kom ind ad døren. Om afsnittet omhandlende
ekspropriation og afsnittet om afklaring af det juridiske om forbehold for den
juridiske hjemmel, har han forklaret, at så vidt han husker, så fik hans niveau
at vide, at hans niveau skulle se på scenarierne, mens chefniveauet skulle se på
hjemmelsspørgsmålet. Så vidt han husker, så refererede Katja Goodhew dette
427 Forklaringsdokumentet side 27
1481
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0312.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
fra Tejs Binderup. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt for, hvornår han
fik denne oplysning, men han fik i hvert fald at vide, at hjemmelsspørgsmålet
var under udarbejdelse, og at de ikke skulle tænke mere herover. Sagen blev
forelagt Tejs Binderup, men han kan ikke huske, om formuleringen stammer
fra Tejs Binderup eller ham selv. Sagen var igennem et cheflag, fordi sagen
skulle på et regeringsudvalg: Han vil tro, at sagen også har været forbi depar-
tementschefen, men det hele gik meget stærkt. Så vidt han husker, refererede
Katja Goodhew, at hjemmelsspørgsmålet blev diskuteret på chefniveau mellem
Justitsministeriet og Fødevareministeriet. Han kan ikke huske datoen. Han
havde fået nogle oplysninger, før han skrev coveret og bilag X. Han havde
haft en diskussion med Katja Goodhew om, at diskussionen var trukket op
på chefniveau. Det kan være rettet i materialet på chefniveau, og der var ikke
tid til, at sagen gik tilbage til ham.
Ministersekretær Ask Lyno Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret, at mailen både omhandlede bilag 2 og bilag 2a. Bilagene var udfærdiget i
Paolos Drostbys kontor af enten Katja Goodhew eller af Anders Kroman Liin.
Han vidste ikke, hvordan arbejdsfordelingen mellem Miljø- og Fødevaremini-
steriet og Erhvervsministeriet havde været under tilblivelsen af bilagene. Han
modtog bilag 2a internt i Miljø- og Fødevareministeriet, hvorfor han antog,
at Miljø- og Fødevareministeriet havde været pennefører på dette bilag. Da
han fremsendte bilag 2a, var han ikke opmærksom på, at der stadig fremgik
kommentarbokse i bilaget, og han fik kort efter besked om at genfremsende
bilaget uden kommentarbokse, hvilket han gjorde. Dette gjaldt begge bilag.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen udsendte kl. 21.21 revideret cover med æn-
dringsmarkeringer samt KU-sagens bilag 2 og 2a til blandt andre afdelingsche-
ferne Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk og Dorthe Eberhardt Søndergaard
– og med kopi blandt andre til sin kollega afdelingschef Anne-Mette Lyhne
Jensen. Ved en fejl blev mailen med vedhæftning ikke sendt til Tejs Binderup.
Af mailen fremgår:
”…
Sent:
3. november 2020 21:21
Subject:
SV: KU-sag om mink
Attachments:
KU-cover.DOCX; Bilag 2 - Kompensation til minkavlere.
docx; Bilag 2a - Kompensationsmodel.docx
1482
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kære alle
Vedhæftet sendes revideret cover på baggrund af dialog med STM (med
t/c).
Desuden sendes bilag 2 og 2a.
…”
Det reviderede cover med Statsministeriets t/c-ændringer er optrykt nedenfor.
I det reviderede cover var bl.a. sætningen ”En total nedslagning, inkl. af alle
avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen” blevet slettet. Af det reviderede
cover fremgår:
1483
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0314.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Justitsministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Finansministeriet]
[Erhvervsministeriet]
[Udenrigsministeriet]
3. november 2020
Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink
Problem
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en ny mutation i virus
påvist i
test udtaget i september 2020
og opdateret sin risikovurdering i for-
hold til minkavl under epidemien. Foreløbige undersøgelser viser, at
mutationen kan påvirke vacciners effekt.
Dette vil i givet fald kunne
have markante negative konsekvenser for håndteringen af den igang-
værende epidemi. Der er behov for stillingtagen til håndtering af situ-
ationen lokalt.
Baggrund
Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme
i Nord-
jylland
og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til
minkbranchen. SSI arbejder på at afdække mutationer yderligere. Der
henvises desuden til
bilag 1
.
Af sundhedsmyndighedernes risikovurdering af 3. november 2020
fremgår, at sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl un-
der en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig ri-
siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner.
Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en
betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker som i Vestdanmark i 2020. Det vurderes dels at ville med-
føre en større sygdomsbyrde blandt mennesker, dels et stort virusre-
servoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der
igen
opstår nye virus-
mutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal be-
skyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vac-
Side 116 af 346
1484
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0315.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4
af 5
cination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller ude-
blive, jf.
bilag 1
.
Løsning
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og
kapaciteten i forhold til aflivning af mink. Det har med den nuværende
ressourceallokering, den begrænsede medvirken fra erhvervet og med
de metoder, der er tilgængelige inden for rammerne af de gældende
regler mv., ikke været muligt at komme op over 100.000 aflivede mink
pr. døgn.
En aflivningshastighed på 100.000 mink i døgnet Det
medfø-
rer en uacceptabel tidshorisont til håndtering af situationen,
idet min-
kene i Nordjylland med det eksisterende tempo først erforventes at
være slået ned pr. 1. december 2020. Miljø- og Fødevareministeriet
har oplyst, at smittereservoiret af mink reduceres så hurtigt som over-
hovedet muligt med de givne ressourcer, og der arbejdes på at opruste
med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at min-
kene i Nordjylland med det eksisterende tempo er slået ned pr. 1. de-
cember 2020.
Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres
mest muligt, hvilket ligger til grund for beslutning om, at alle besæt-
ninger inden for zonerne (smittede og ikke-smittede) skal slås ned.
Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For at reducere risikoen for
yderligere COVID-19-smittespredning i de danske minkfarme kan der
vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at til-
lade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundhedsmyndighe-
derne og veterinærmyndighederne, kan fastholde en
meget
begræn-
set mængde avlsdyr mhp. at kunne genetablere
en betydeligt reduce-
Side 117 af 346
1485
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0316.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 4
af 5
ret
sektoren, når der er udrullet en vaccine.
En total nedslagtning, inkl.
af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen.
Det vurderes cen-
tralt, at en beslutning om branchens fremtid ikke påvirker hastigheden
i aflivningsindsatsen negativt, jf.
bilag 2
.
Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den bag-
grund
for det første
op til, at der iværksættes en incitamentsordning,
der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op
til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-
bonus”). Der henvises til
bilag 3
.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at dDet
er Miljø- og Føde-
vareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det
officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med udgangen af 2020.
For at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende, at
andre personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn på de
smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt
Beredskabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besæt-
ninger.
Hvis det efter [510] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er
tilstrækkelig, lægges der
for det andet
op til, at der
kan
iværksættes
en nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurde-
res at ville forudsætte fravigelse fraor en række gældende regler og
retningslinjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til
bilag 4
.
Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker
Nedslagtningen af mink vurderes at være en forudsætning for at fore-
bygge yderligere mutation, men da mink med den muterede variant er
overført til mennesker, forudsætter en adækvat håndtering af den
Side 118 af 346
1486
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0317.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4
af 5
særlige risiko forbundet hermed endvidere, at den søges inddæmmet
i befolkningen.
Nedenfor opridses mulige
lokale tiltag og restriktioner,
der skal bi-
drage til at reducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn,
Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted, Læsø kommu-
ner, hvor den muterede virus vurderes at være udbredt.
De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesæt-
ningerne i Nordjylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtnin-
gen. Tiltagene forventes derfor at gælde i en periode på fire uger fra
udmeldingsdato. De tiltag, der kræver regelændringer, bør først træde
i kraft fire dage efter udmeldingen, så virksomheder mv. kan nå at ind-
rette sig efter reglerne.
Geografisk mobilitet
Beboere i de nævnte kommunerne opfordres til ikke at krydse
kommunegrænser, ligesom beboere i andre kommuner opfor-
dres til ikke at rejse til de nævnte kommuner.
Massiv testindsats
Øget testkapacitet i Nordjylland ved omfordeling af kapacitet
fra øvrige dele af landet
Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet
i løbet af den periode, hvor minkene slås ned (der udmeldes en
rækkefølge og målgrupper af hensyn til, at testkapaciteten kan
absorbere efterspørgslen og dermed afbøde stigende ventetid)
(i alt over 200.000 personer).
Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udfører sekven-
tering af alle positive prøver i de berørte kommuner.
Side 119 af 346
1487
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0318.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 4
af 5
Endvidere iværksættes der nationalt en omfattende stikprøve-
baseret genomsekventering af positive tests af konkrete andre
geografiske områder, som den muterede mink måtte være
spredt til, hvorefter det vil blive vurderet, om man i givet fald
skal iværksætte tilsvarende tiltag i andre kommuner eller sætte
målrettet ind på individuelt niveau.
Styrket opsporing og isolationsindsats
Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket opsø-
gende og rådgivende indsats med henblik på effektiv opsporing
og isolation, herunder i nødvendigt og muligt omfang ved ud-
stedelse af påbud.
Informationen om konkrete smitteudbrud fra Styrelsen for Patient-
sikker-hed til kommunerne intensiveres.
Sundhedssektor, ældrepleje
Arbejdspladser
Offentlige og private arbejdspladser i de berørte kommuner op-
fordres kraftigt til at hjemsende ansatte (undtaget kritiske
funktioner).
Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset
funktion (medmindre negativ PCR-test kan forevises jf. SST’s
retningslinjer).
Offentlige og private arbejdspladser i
Aalborg Kommuneandre
dele af Nordjylland
opfordres til at sende ansatte med bopæl i
de pågældende kommuner hjem (undtaget kritiske funktioner).
Besøgsrestriktioner på alle plejehjem opretholdes fortsat.
Tilsvarende opretholdes besøgsrestriktioner på sygehusene.
Side 120 af 346
1488
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0319.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4
af 5
Geografisk mobilitet
Beboere i kommunerne opfordres til ikke at krydse kommune-
grænser, ligesom beboere i andre kommuner opfordres til ikke
at rejse til de nævnte kommuner.
Restaurationer, natteliv mv.
Restauranter, barer, værtshuse, caféer og lignende serverings-
steder skal lukke for servering til indtagelse på salgsstedet
[mulighed for take away].
Uddannelsesinstitutioner
Differentieret fjernundervisning (reduceret fremmøde) på
ung-
domsuddannelseruddannelsesinstitutioner.
Kultur- og fritidsliv
Kulturinstitutioner, idræts- og fritidsfaciliteter, forlystelsespar-
ker mv. lukkes.
Forsamlinger
Forsamlingsforbud på 5 personer (kræver konsultation med
Folketingets partier) [De gældende undtagelser til forsamlings-
forbuddet fastholdes, men bl.a. undtagelsen om, at man kan
være op til 500 personer – hvis disse opfylder betingelserne om
i al væsentlighed at være siddende mv. – vil i vid udstrækning
ikke kunne anvendes, når de steder, hvor der udøves sports- og
kulturaktiviteter, lukkes.]
Opfordring til at omgås færrest mulige personer.
Side 121 af 346
1489
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0320.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 4
af 5
Mundbind
Endvidere iværksættes der straks
nationalt
en omfattende
Opfordring til brug af mundbind eller visir overalt i det offentlige
rum
stikprøvebaseret genomsekventering af positive tests af konkrete an-
dre geografiske områderfra hele landet med henblik på at identifice-
rede andre geografiske områder, som den muterede minkvirus måtte
være spredt til, hvorefter det vil blive vurderet, om man i givet fald skal
iværksætte tilsvarende tiltag i andre kommuner eller sætte målrettet
ind på individuelt niveau.
Der skal udmeldes hjælpepakker parallelt med restriktioner. Det er
vurderingen, at de nuværende hjælpepakker vil være robuste, idet der
i sagens natur vil være flere virksomheder, der kommer ind i
ordningerne.
Der findes allerede i dag en række relevante initiativer og ordninger,
som kan understøtte omskoling af opsagte medarbejdere på berørte
minkfarme. Blandt andet har man som ledig dagpengemodtager ret til
en erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpengesats inden for fag med
mangel på arbejdskraft i 2020-2021. Samtidig er der i 2020 og 2021
afsat ekstraordinært mange midler til korte erhvervsrettede kurser,
der giver ledige mulighed for en hurtig og fleksibel omskoling, så de
Side 122 af 346
1490
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4
af 5
på kort tid kan tilegne sig nye kompetencer målrettet fag og brancher
med mangel på arbejdskraft.
Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget
Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Folketingets
partier skal desuden konsulteres, hvis forsamlingsforbuddet skal
sænkes til under 10 personer.
Desuden orienterer sundheds- og ældreministeren borgmestrene i
Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland,
Thisted, Læsø kommuner samt regionrådsformanden i Region Nord.
Øvrige relevante interessenter orienteres af relevante ministerier.
Udenrigspolitisk håndtering
Kommunikationen i Danmark om de sundhedsmæssige risici forbun-
det med mink-produktionen og regeringens beslutninger i den forbin-
delse vil formentlig vække opsigt uden for landets grænser. Ikke
mindst risikoen for mutation og deraf følgende manglende effekt af
vacciner vil kunne skabe opmærksomhed. Jf. erfaringerne forbundet
med den kinesiske håndtering af udbruddet i Wuhan vil fokus i værste
fald kunne blive kritisk, såfremt der danner sig et indtryk af svag hånd-
tering givet de eventuelle globale implikationer af mutationer – ikke
mindst fordi Danmark er verdens største producent af minkskind. I så
fald kan det også få konkrete konsekvenser såsom forbud mod in-
drejse
af
f.eks.
danske
erhvervsrejsende.
De danske ambassader vil blive instrueret om at følge evt. mediemæs-
sig og politisk opmærksomhed i opholdslandet nøje i forlængelse af
regeringens udmelding. I den forbindelse vil der blive udsendt tale-
Side 123 af 346
1491
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 4
af 5
punkter/faktamateriale, som kan bringes i anvendelse med henblik på
at understrege regeringens beslutninger og håndtering af de sund-
hedsmæssige risici.
Indstilling
Det
indstilles
, at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding
drøftes.
Det
indstilles
, at regeringen proaktivt kommunikerer om håndtering af
sagen i form af et pressemøde samt relevant kommunikationsmateri-
ale, jf.
bilag 6
.
Forventet modtagelse
Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række in-
teressenter og befolkningen.
Procedure
Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet,
som SSI udfører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til
andre dele af landet, vil der som nævnt være behov for at ændre til-
gang.
Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.
Kommunikation
Der lægges op til, at regeringen kommunikerer proaktivt om situatio-
nen, jf.
bilag 6
.
Kommunikationsstrategien har været vendt i den nyoprettede Task
Force for Covid-19-kommunikation. Task Force’en vil i samarbejde
med de ansvarlige ministerier have fokus på håndtering af kritiske
vinkler i forberedelsen og dagene efter regeringens udmelding. Givet
Side 124 af 346
1492
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0323.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4
af 5
det korte aftræk kan det blive nødvendigt at prioritere i forhold til pro-
duktionen af faktaark og øvrige kommunikationsmaterialer.
Bilag
-
-
-
-
-
-
-
Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved
fortsat minkavl
Bilag 2.
Kompensation til minkavlere
Bilag 2.a. Kompensationsmodel[Udestår]
Bilag 3. Notat om ”tempo-bonus”
Bilag 4. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle ind-
sats i forhold til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19
Bilag 5. Notat om aflivning ved gift
Bilag 6. Kommunikation (udkast)
Side 125 af 346
1493
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0324.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om den slettede
sætning: ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal
for branchen”, forklaret
428
, at man i en regeringssag ikke gør brug af et ord
som ”fatal”, ligesom man heller ikke gør brug af et ord som ”katastrofalt”. Man
bruger kun ord, som har en faglig betydning. Sætningen ”strittede”. Pointen i
den slettede sætning; at det netop ville blive meget vanskeligt for branchen,
var imidlertid omdrejningspunktet på KU-mødet. Justitsministeriet har fore-
taget yderligere rettelser i coveret, som hun ikke var inde over. Coveret kom
ud meget sent. Finansministeriet bemærkede også, at coveret i sin oprindelige
form ikke afspejlede behovet for hastighed i aflivningen. Barbara Bertelsen har
under en genafhøring for kommissionen forklaret supplerende
429
, at hun ikke
tror, at Finansministeriet var med inde over vurderingen af, hvorvidt ordet
”fatal” skulle udgå af coveret. Ønsket om at ordet ”fatal” skulle udgå af coveret
kom fra hende, idet hun mente at ordvalget var for følelsesladet. Hun tænker
ikke, at Finansministeriet havde nogen rolle i denne beslutning. Den normale
procedure ville have været, at ressortministeriet havde fået rettelserne i cove-
ret til gennemsyn, men det var det muliges kunst for alle. KU-sagens indhold
var endvidere ikke afgørende for drøftelserne på KU-mødet den 3. november
2020. Miljø- og Fødevareministeriet skulle, frem for at skrive, at aflivning af
samtlige mink ville være fatal, have skrevet, at hvis man ville aflive alle mink,
ville det kræve ny lovgivning, herunder at man skulle bede Folketinget om
hastebehandling. Der er ikke noget problematisk i, at man træffer en politisk
beslutning uden, at man har hjemmel til den.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har – under en genaf-
høring for kommissionen og foreholdt Johan Legarths forklaring, hvorefter
hun ønskede en afklaring af, om bl.a. Peter Stensgaard Mørch havde set det
endelige cover – forklaret
430
, at det var vigtigt, at Finansministeriet godkendte
coveret, idet man så ind i nogle meget store samfundsøkonomiske konsekven-
ser og store økonomiske udgifter. Finansministeriet skulle derfor være enig
i fremstillingen af sagen. Hvis man i september 2020 have forberedt sig på
worst case-scenariet, herunder håndteret den manglende hjemmel, som man
allerede var bevidst om der, så kunne man have sparet mange kræfter. Worst
case-scenariet, hvor alle mink skulle aflives, faldt ikke ned fra himlen den
428 Forklaringsdokumentet side 1120 og 1124
429 Forklaringsdokumentet side 1618
430 Forklaringsdokumentet side 1618
1494
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0325.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
2. november 2020. Det havde været et kendt scenarie siden ØU-mødet den
30. september 2020, og Miljø- og Fødevareministeriet var blevet bedt om at
forberede et sådant scenarie.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om coveret med
t/c-ændringer – hvori sætningen ”En total nedslagtning, inkl. alle avlsdyr,
vurderes at være fatal for branchen” var udstreget – forklaret
431
, at han ca. 20-
30 minutter før det oprindelige mødetidspunkt kl. 21.00 havde en dialog med
Barbara Bertelsen i Statsministeriet. Barbara Bertelsen ønskede en afklaring
af, hvorvidt han og Peter Stensgaard Mørch havde set det endelige udkast til
cover. Barbara Bertelsen havde en bekymring for vægtningen i dokumentet.
Barbara Bertelsen var af den opfattelse, at det rent sundhedsfaglige var be-
skrevet meget nøgternt med begrænsede vurderinger, hvorimod der var lagt
en markant patosfyldt vurdering ind i forhold til minkbranchen. Barbara
Bertelsen havde et ønske om, at det skete en ”udnivellering”, så der var en
ensartet nøgtern tilgang. Konsekvenserne af vurderingerne måtte så folde
sig ud på mødet. Der skete på den baggrund udstregning af den konkrete
sætning. Det skete efter anmodning fra Barbara Bertelsen, og efter dialog
med Finansministeriet. Der var et ønske om en ensartet sprogbrug. Det var
vigtigt, at vægtskålene var i balance. Forespurgt om, hvorvidt coverudkastet
egentlig indeholdt specielt mange oplysninger om minkbranchen som sådan,
bruttonationalproduktet for industrien mv. i forhold til coverets anden del,
som angik sundhedsfaglige anliggender, svarede han, at det nok mest var
det patosfyldte ord ”fatal”, som ikke svarede til coverets øvrige sprogbrug.
Dertil kom, at synspunktet om, at det ville være fatalt for minkbranchen, var
et nyt synspunkt i forhold til de billeder, som var tegnet på de forudgående
møder. Derfor var det vurderingen, at man måtte argumentere for et sådant
synspunktet, før der skete præsentation heraf. Justitsministeriet afstemte nok
ikke tilpasningen af coveret med Miljø- og Fødevareministeriet, da der ikke var
tid hertil. Coveret blev nok kun udsendt til orientering. Der har næppe været
nævneværdig dialog. Der var nok kun ca. en halv times tid til mødets start.
En kantet parentes i et cover betyder, at det ikke er godkendt i et ministerium.
Hvis der i ministerierne ikke er konsensus om en indstilling i et cover, kan
coveret i princippet udformes således, at ét ministerium har én indstilling,
431 Forklaringsdokumentet side 606f
1495
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0326.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og et andet ministerium har en anden indstilling. Det er ikke usædvanligt, at
man bliver enige om, at tage en drøftelse af uenigheden på mødet.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om denne version af
cover-udkastet forklaret
432
, at udkastet indeholdt Johan Legarths og Barba-
ra Bertelsens rettelser til KU-sagens cover. Det reviderede cover blev til på
baggrund af en dialog, som Johan Legarth havde haft med Barbara Bertel-
sen. Anne-Mette Lyhne Jensen oplyste hende om, at hun (Anne-Mette Lyhne
Jensen) havde fået bemærkninger til KU-coveret fra Johan Legarth efter, at
han havde talt med Barbara Bertelsen. Der var derfor nogle ting, der skulle
justeres i coveret. Da de havde foretaget disse rettelser, gennemgik de hele
coveret sammen med Johan Legarth telefonisk omkring kl. 20.45 den 3. no-
vember 2020. Barbara Bertelsen mente, at sætningen: ”En total nedslagning,
inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”, var for følelsesladet.
Hun og Anne-Mette Lyhne Jensen forsøgte at lave alternative formuleringer
af den slettede sætning, som de forelagde Johan Legarth, men det endte med,
at sætningen blev slettet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
433
, at
det var på et niveau over hende, at formuleringer i coveret til KU-sagen den 3.
november 2020 blev slettet og ændret. Departementscheferne i Statsministeri-
et og Justitsministeriet må gerne have holdninger til coveret, men ændringer
bør sædvanligvis forelægges for ressortministeriet, inden en sag sendes ud.
Dette kunne man ikke nå den 3. november 2020 på grund af tidspresset. Det
var Statsministeriet, som lagde det tidsmæssige pres på sagsbehandlingen
af KU-sagen. Statsministeriet besluttede, hvornår KU-sagen skulle gå i gang,
hvornår materialet skulle sendes ud og de rykkede for materialet til KU-sagen.
Miljø- og Fødevareministeriet havde efter hendes opfattelse ikke indvendinger
mod den første version af KU-sagen, som blev sendt rundt, idet denne version
havde indarbejdet deres bemærkninger. Hun, Johan Legarth og Lisbeth Gro
Nielsen gennemgik coveret telefonisk, hvor Johan Legarth og Barbara Bertel-
sens bemærkninger blev indarbejdet i coveret. De drøftede ikke bilagene til
KU-sagen. Hun briefede ikke Johan Legarth i KU-sagen forud for KU-mødet.
Hun overvejede ikke at nævne noget om hjemmel til aflivning af mink i coveret
til KU-sagen, og heller ikke drøftede dette med Lisbeth Gro Nielsen.
432 Forklaringsdokumentet side 1163f
433 Forklaringsdokumentet side 633ff og 643f
1496
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.7.4. Opdateret KU-materiale udsendt kl. 21.24
Kl. 21.24 udsendte Johan Philip Zilmer-Bülow det opdaterede og endelige
materiale til mødedeltagerne til brug for KU-mødet den 3. november 2020
kl. 21.30 med følgende bemærkning:
”…
Kære alle
Hermed opdateret materialet til KU i aften om mink.
Der er justeret i coveret samt tilføjet bilag 2 og bilag 2a
…”
Det samlede mødemateriale bestod nu af:
Coveret: ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink”
Bilag 1: Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020
Bilag 2: Kompensation til minkavlere [UDKAST: Bilag X. Kompensation til
minkavlere mv.]
Bilag 2a: Kompensationsmodel [UDKAST: 2021 håndtering af COVID-19
smitterisiko i mink]
Bilag 3: Notat om ”tempo-bonus” [Finansministeriets notat: ”Mulig ”tempo-bo-
nus” for hurtig aflivning af mink]
Bilag 4: NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold
til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19
Bilag 5: Notat om aflivning ved gift [Notat om: ”Peroral aflivning af mink
med gift”]
Bilag 6: Kommunikation (udkast) [UDKAST: Kommunikation ifm. regerings-
udmelding om mink]
1497
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Nedenfor følger en beskrivelse af den samlede KU-sag med optryk af de en-
delige dokumenter.
9.4.7.5.
KU-sagens endelige cover – Håndtering af COVID-19-smitte
blandt mink
Coveret til KU-sagen af 3. november 2020 blev udarbejdet af kontorchef
Lisbeth Gro Nielsen i Justitsministeriet med input fra bl.a. Miljø- og Føde-
vareministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Statsministeriet og
Sundhedsministeriet, som beskrevet ovenfor.
I coveret blev den hidtidige aflivningsindsats beskrevet, herunder at mink-
besætninger og avlsdyr inden for zoner 1 og 2 skulle aflives. Coveret beskrev
videre, at man, for at begrænse covid-19 i minkbesætninger, kunne vælge
mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at tillade, at bran-
chen under restriktioner kunne fastholde en begrænset mængde avlsdyr med
henblik på etablering af en stærkt reduceret minksektor efter udrulningen
af en vaccine.
KU-coveret beskrev under afsnittet ”løsning” tiltag i forhold til aflivning af
mink, hvoraf det fremgår, at:
”…
Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den bag-
grund
for det første
op til, at der iværksættes en incitamentsordning,
der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op
til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-bo-
nus”). Der henvises til
bilag 3.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er Miljø- og Fødeva-
reministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det
officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med udgangen af 2020. For
at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende, at andre
personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn på de smittede
besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt Bered-
skabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besætninger.
Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er
tilstrækkelig, lægges der
for det andet
op til, at der kan iværksættes en
1498
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes
at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retnings-
linjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til
bilag 4.
…”
KU-coveret beskrev videre tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt
mennesker i syv nordjyske kommuner, som flere af de afhørte har henvist til
som ”Nordjyllandspakken”.
KU-sagens endelig cover ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink” frem-
står således:
1499
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0330.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Justitsministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Finansministeriet]
[Erhvervsministeriet]
[Udenrigsministeriet]
Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink
3. november 2020
Problem
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en ny mutation i virus påvist i test udtaget i
september 2020 og opdateret sin risikovurdering i forhold til minkavl under epide-
mien. Foreløbige undersøgelser viser, at mutationen kan påvirke vacciners effekt.
Dette vil i givet fald kunne have markante negative konsekvenser for håndteringen
af den igangværende epidemi.
Baggrund
Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme i Nordjylland og
prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI
arbejder på at afdække mutationer yderligere. Der henvises desuden til
bilag 1.
Af sundhedsmyndighedernes risikovurdering af 3. november 2020 fremgår, at
sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under en igangværende CO-
VID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en betydelig ri-
siko for gentagelse af smittespredning blandt mink og mennesker som i Vestdan-
mark i 2020. Det vurderes dels at ville medføre en større sygdomsbyrde blandt
mennesker, dels et stort virusreservoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der
igen
opstår nye virusmutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal
beskyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination
eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive, jf.
bilag 1.
Løsning
Tiltag i forhold til aflivning af mink
Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og kapaciteten
i forhold til aflivning af mink. Det har med den nuværende ressourceallokering, den
begrænsede medvirken fra erhvervet og med de metoder, der er tilgængelige inden
for rammerne af de gældende regler mv., ikke været muligt at komme op over
100.000 aflivede mink pr. døgn. En aflivningshastighed på 100.000 mink i døgnet
medfører en uacceptabel tidshorisont til håndtering af situationen, idet minkene i
Nordjylland først forventes at være slået ned pr. 1. december 2020.
Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres mest muligt, hvil-
ket ligger til grund for beslutning om, at alle besætninger inden for zonerne (smit-
tede og ikke-smittede) skal slås ned. Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For
at reducere risikoen for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske mink-
farme kan der vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at
1500
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0331.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 2 af 5
tillade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundhedsmyndighederne og vete-
rinærmyndighederne, kan fastholde en meget begrænset mængde avlsdyr mhp. at
kunne genetablere en betydeligt reduceret sektor, når der er udrullet en vaccine. Det
vurderes centralt, at en beslutning om branchens fremtid ikke påvirker hastigheden
i aflivningsindsatsen negativt, jf.
bilag 2.
Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den baggrund
for det
første
op til, at der iværksættes en incitamentsordning, der giver minkavlere en eks-
tra kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig
aflivning af dyrene (”tempo-bonus”). Der henvises til
bilag 3.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det officielt meldes ud, at erhvervet
skal lukkes med udgangen af 2020. For at ordningen kan have fuld effekt er det
desuden afgørende, at andre personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn
på de smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt Bered-
skabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besætninger.
Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,
lægges der
for det andet
op til, at der kan iværksættes en nødplan for aflivning
udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en
række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til
bilag 4.
Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker
Nedslagtningen af mink vurderes at være en forudsætning for at forebygge yderli-
gere mutation, men da mink med den muterede variant er overført til mennesker,
forudsætter en adækvat håndtering af den særlige risiko forbundet hermed endvi-
dere, at den søges inddæmmet i befolkningen.
Nedenfor opridses mulige
lokale tiltag og restriktioner,
der skal bidrage til at re-
ducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt,
Vesthimmerland, Thisted, Læsø kommuner, hvor den muterede virus vurderes at
være udbredt.
De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesætningerne i Nord-
jylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtningen. Tiltagene forventes derfor
at gælde i en periode på fire uger fra udmeldingsdato. De tiltag, der kræver regelæn-
dringer, bør først træde i kraft fire dage efter udmeldingen, så virksomheder mv.
kan nå at indrette sig efter reglerne.
Geografisk mobilitet
Beboere i de nævnte kommuner opfordres til ikke at krydse kommunegræn-
ser, ligesom beboere i andre kommuner opfordres til ikke at rejse til de
nævnte kommuner.
Massiv testindsats
1501
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0332.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 3 af 5
Øget testkapacitet i Nordjylland ved omfordeling af kapacitet fra øvrige dele
af landet
Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet i løbet af
den periode, hvor minkene slås ned (der udmeldes en rækkefølge og mål-
grupper af hensyn til, at testkapaciteten kan absorbere efterspørgslen og
dermed afbøde stigende ventetid) (i alt over 200.000 personer).
Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udfører sekventering af alle
positive prøver i de berørte kommuner.
Styrket opsporing og isolationsindsats
Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket opsøgende og rådgi-
vende indsats med henblik på effektiv opsporing og isolation, herunder i
nødvendigt og muligt omfang ved udstedelse af påbud.
Arbejdspladser
Offentlige og private arbejdspladser i de berørte kommuner opfordres kraf-
tigt til at hjemsende ansatte (undtaget kritiske funktioner).
Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset funktion
(medmindre negativ PCR-test kan forevises jf. SST’s retningslinjer).
Offentlige og private arbejdspladser i andre dele af Nordjylland opfordres
til at sende ansatte med bopæl i de pågældende kommuner hjem (undtaget
kritiske funktioner).
Restaurationer, natteliv mv.
Restauranter, barer, værtshuse, caféer og lignende serveringssteder skal
lukke for servering til indtagelse på salgsstedet [mulighed for take away].
Uddannelsesinstitutioner
Differentieret fjernundervisning (reduceret fremmøde) på uddannelsesinsti-
tutioner.
Kultur- og fritidsliv
Kulturinstitutioner, idræts- og fritidsfaciliteter, forlystelsesparker mv. luk-
kes.
Forsamlinger
Forsamlingsforbud på 5 personer (kræver konsultation med Folketingets
partier) [De gældende undtagelser til forsamlingsforbuddet fastholdes, men
bl.a. undtagelsen om, at man kan være op til 500 personer – hvis disse op-
fylder betingelserne om i al væsentlighed at være siddende mv. – vil i vid
udstrækning ikke kunne anvendes, når de steder, hvor der udøves sports-
og kulturaktiviteter, lukkes.]
Opfordring til at omgås færrest mulige personer.
1502
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0333.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4 af 5
Mundbind
Opfordring til brug af mundbind eller visir overalt i det offentlige rum
Endvidere iværksættes der straks
nationalt
en omfattende stikprøvebaseret genom-
sekventering af positive tests fra hele landet med henblik på at identificerede andre
geografiske områder, som den muterede virus måtte være spredt til, hvorefter det
vil blive vurderet, om man i givet fald skal iværksætte tilsvarende tiltag i andre kom-
muner eller sætte målrettet ind på individniveau.
Der skal udmeldes hjælpepakker parallelt med restriktioner. Det er vurderingen, at
de nuværende hjælpepakker vil være robuste, idet der i sagens natur vil være flere
virksomheder, der kommer ind i ordningerne.
Der findes allerede i dag en række relevante initiativer og ordninger, som kan
understøtte omskoling af opsagte medarbejdere på berørte minkfarme. Blandt
andet har man som ledig dagpengemodtager ret til en erhvervsuddannelse med 110
pct. dagpengesats inden for fag med mangel på arbejdskraft i 2020-2021. Samtidig
er der i 2020 og 2021 afsat ekstraordinært mange midler til korte erhvervsrettede
kurser, der giver ledige mulighed for en hurtig og fleksibel omskoling, så de på kort
tid kan tilegne sig nye kompetencer målrettet fag og brancher med mangel på
arbejdskraft.
Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget
Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Folketingets partier skal
desuden konsulteres, hvis forsamlingsforbuddet skal sænkes til under 10 personer.
Desuden orienterer sundheds- og ældreministeren borgmestrene i Hjørring,
Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted, Læsø
kommuner samt regionrådsformanden i Region Nord. Øvrige relevante
interessenter orienteres af relevante ministerier.
Udenrigspolitisk håndtering
Kommunikationen i Danmark om de sundhedsmæssige risici forbundet med mink-
produktionen og regeringens beslutninger i den forbindelse vil formentlig vække
opsigt uden for landets grænser. Ikke mindst risikoen for mutation og deraf føl-
gende manglende effekt af vacciner vil kunne skabe opmærksomhed. Jf. erfarin-
gerne forbundet med den kinesiske håndtering af udbruddet i Wuhan vil fokus i
værste fald kunne blive kritisk, såfremt der danner sig et indtryk af svag håndtering
givet de eventuelle globale implikationer af mutationer – ikke mindst fordi Danmark
er verdens største producent af minkskind. I så fald kan det også få konkrete kon-
sekvenser såsom forbud mod indrejse af f.eks. danske erhvervsrejsende.
De danske ambassader vil blive instrueret om at følge evt. mediemæssig og politisk
opmærksomhed i opholdslandet nøje i forlængelse af regeringens udmelding. I den
1503
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 5 af 5
forbindelse vil der blive udsendt talepunkter/faktamateriale, som kan bringes i an-
vendelse med henblik på at understrege regeringens beslutninger og håndtering af
de sundhedsmæssige risici.
Indstilling
Det
indstilles,
at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding drøftes.
Det
indstilles,
at regeringen proaktivt kommunikerer om håndtering af sagen i form
af et pressemøde samt relevant kommunikationsmateriale, jf.
bilag 6.
Forventet modtagelse
Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række interessenter og
befolkningen.
Procedure
Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet, som SSI ud-
fører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til andre dele af landet, vil
der som nævnt være behov for at ændre tilgang.
Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.
Kommunikation
Der lægges op til, at regeringen kommunikerer proaktivt om situationen, jf.
bilag 6.
Kommunikationsstrategien har været vendt i den nyoprettede Task Force for Co-
vid-19-kommunikation. Task Force’en vil i samarbejde med de ansvarlige ministe-
rier have fokus på håndtering af kritiske vinkler i forberedelsen og dagene efter
regeringens udmelding. Givet det korte aftræk kan det blive nødvendigt at prioritere
i forhold til produktionen af faktaark og øvrige kommunikationsmaterialer.
Bilag
-
-
-
-
-
-
-
Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved fortsat
minkavl
Bilag 2. Kompensation til minkavlere
Bilag 2.a. Kompensationsmodel
Bilag 3. Notat om ”tempo-bonus”
Bilag 4. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold
til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19
Bilag 5. Notat om aflivning ved gift
Bilag 6. Kommunikation (udkast)
1504
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
KU-sagens bilag 1 – Statens Serum Instituts risikovurdering
af 3. november 2020
Den 30. oktober 2020 blev der bestilt en ny regeringssag vedrørende minkavl i
fremtiden, og som følge heraf anmodede Sundhedsministeriet den 31. oktober
2020 Statens Serum Institut om at fremkomme med en ny risikovurdering
for human sundhed, hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller
pelsning i 2020-sæsonen fortsatte minkproduktionen i 2021 som normalt.
Risikovurderingen fra Statens Serum Institut skulle alene vurdere risikoen
ved fortsat minkavl og ikke foreslå mulige løsninger.
Anmodningen om en ny risikovurdering blev fremsendt til Statens Serum
Institut af specialkonsulent Ida Krems den 31. oktober 2020 kl. 15.36:
”…
Subject:
Den gode bestilling - risikovurdering af minkavl - frist tirsdag
d. 3. november kl. 13
Til Seruminstituttet (og SST)
Se venligst den vedhæftede anmodning om vurdering af risiko for hu-
man sundhed ved at lade minkavl fortsætte ind i 2021-sæson.
Grundet processen henimod en snarlig drøftelse på regeringens coro-
naudvalg er fristen allerede
tirsdag den 3. november kl. 13.
SSI bedes koordinere med SST, hvis det vurderes relevant med bidrag
fra SST.
Opgavenavn:
Anmodning om vurdering af risiko ift. den humane sundhed ved at
minkavl fortsætter efter aflivning og sanering af smittede farme og
overstået pelsning.
Formål
Hvad er formålet med opgaven?
MFVM arbejder på en ny regeringssag om covid i mink, der handler
om håndteringen af mink på den lidt længere bane.
9.4.7.6.
1505
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0336.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed,
hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæ-
sonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.
Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige
løsninger.
…”
Sundhedsministeriet opdaterede efterfølgende den 2. november 2020 bestil-
lingen, da oplysningen om cluster 5-varianten var kommet frem. Den nye
risikovurdering skulle herefter også omfatte fundet af cluster 5.
Statens Serum Institut fremsendte ved mail af 3. november 2020 kl. 13.37
den nye risikovurdering til Ida Krems. Katrine Kaldahl, Per Okkels og Kåre
Mølbak modtog mailen i kopi. Konklusionen i risikovurderingen af 3. novem-
ber 2020 var, at en fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi
indebar en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne
for at forebygge covid-19 med vacciner. Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig risi-
kovurderingen. Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020
blev vedlagt KU-sagen som bilag 1.
Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om bestillingen af den
nye risikovurdering forklaret
434
, at hun lørdag den 31. oktober 2020 fremsend-
te Miljø- og Fødevareministeriets anmodning om en risikovurdering til Statens
Serum Institut. I Sundhedsministeriet ønskede man en ren risikovurdering
uden forslag om mulige tiltag. Dette bad kontorchef i Sundhedsministeriet
Katrine Kaldahl hende om at skrive ind i bestillingen. Hun vidste ikke, om
dette var afstemt med andre ministerier. Forevist Katrine Kaldahls mail sendt
tirsdag den 3. november 2020 kl. 10.42 til blandt andre afdelingscheferne
Lene Brøndum Jensen og Dorthe Eberhardt Søndergaard, hvor det fremgik,
at risikovurderingen skulle fungere som beslutningsgrundlag for en KU- eller
ØU-sag om minkbranchens fremtid, har hun forklaret, at den risikovurdering,
som Katrine Kaldahl henviste til i mailen, var den, som hun havde bestilt lør-
dag den 31. oktober 2020 kl. 15.36. Man ventede stadig på risikovurderingen,
da Katrine Kaldahl sendte mailen kl. 10.42. Hun tænkte ikke over sætningen
434 Forklaringsdokumentet side 50
1506
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0337.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
om minkerhvervets fremtid. Hun vidste godt, at man skulle forholde sig til
minkbranchen fremadrettet, da hun sendte bestillingen den 31. oktober 2020.
Den viden havde hun fra sin kontorchef. De bestilte risikovurderingen for at få
noget faktuelt, som kunne indgå i en regeringssag. Foreholdt, at flere ansatte
i Fødevareministeriet under afhøringer i kommissionen har givet udtryk for,
at man arbejdede på en bevaring af minkerhvervet, har hun forklaret, at hun
ikke vidste, om hendes kontorchefs indstilling om minkbranchens fremtid
var udtryk for en skærpelse.
435
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om risikovurderingen
af 3. november 2020 forklaret
436
, at Sundhedsministeriet i en mail den 2. no-
vember 2020 var blevet orienteret om fundet af cluster 5, og at Statens Serum
Institut efterfølgende var blevet bedt om at afgive en risikovurdering, der tog
højde for fundet af cluster 5. Statens Serum Institut skulle alene afgive en
risikovurdering, som ikke indeholdt nogen anbefalinger om, hvordan risikoen
skulle håndteres. Han havde den 2. november 2020 en telefonisk drøftelse
med departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels, og på den baggrund
indkaldte Per Okkels til et møde om morgenen den 3. november 2020 mel-
lem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Per
Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene om cluster 5 holdt vand, og Per
Okkels trykprøvede, hvor bekymrede Statens Serum Institut var. Statens Se-
rum Instituts hovedbekymring gik på smittespredningen blandt mink, men
bekymringen for smittespredningen blev større, da man fandt mutationer.
Fundet af cluster 5 var et bevis for den teoretiske bekymring, de havde, for
at mutationer kunne blive en realitet. Det var ikke sådan så de sagde, at alt
nu var tabt i forhold til de kommende coronavacciner, men man kan sige, at
de gik et skridt videre op ad bekymringsskalaen. Problemet var, at hvis der
skete yderligere mutationer i spikeproteinet, så ville man få nogle vacciner,
der ikke havde den effektivitet, som man regnede med. Derfor var cluster 5 et
bekymrende fund. Statens Serum Instituts fundament i risikovurderingen af
3. november 2020 var dog den hastige smittespredning blandt minkfarmene.
På mødet den 3. november 2020 om morgenen sammenlignede Søren Bro-
strøm den daværende situation med coronasmitte blandt mink med en stor
kage, som udgjorde smittespredningen, og at cluster 5 og øvrige mutationerne
var pyntebær på den kage. Statens Serum Instituts primære bekymring var
435 Forklaringsdokumentet side 52
436 Forklaringsdokumentet side 181
1507
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0338.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
således den hastige smittespredning af coronavirus blandt minkfarme. Statens
Serum Institut gav på mødet den 3. november ingen anbefalinger i forhold til
håndteringen af den nye risikovurdering. Per Okkels sagde imidlertid, at man
arbejdede på en plan om at aflive mink. Han ved ikke, hvem ”man” var i den
forbindelse.
437
Han sendte udkastet til risikovurderingen til Søren Brostrøm,
der havde nogle kommentarer til den, og det var således en fælles risikovur-
dering fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.
438
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om risikovurderingen
af 3. november 2020 forklaret
439
, at han den 2. eller 3. november 2020 bad
Statens Serum Institut om at afgive risikovurderingen med udgangspunkt i
de nye oplysninger om cluster 5. Statens Serum Institut kom herefter med
risikovurderingen af den 3. november 2020 som Sundhedsstyrelsen tilslut-
tede sig. Under en samtale med Kåre Mølbak om aftenen den 2. november
2020 trykprøvede han Kåre Mølbaks forklaring om fundet af cluster 5. Kåre
Mølbak var meget ærlig om fundet, som var et lille videnskabeligt studie. Han
gjorde det tydeligt for Kåre Mølbak, at det var usmart, at Kåre Mølbak havde
berettet om dette fund under et møde med Kopenhagen Fur. Det var netop de
mutationer, som man havde frygtet, som nu var bevist. Cluster 5 kom som en
dråbe på et tidspunkt, hvor man var klar til at konkludere, at coronasmitten
blandt mink ikke kunne bremses.
Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, har om risikovurderingen af 3.
november 2020 forklaret, at de nye oplysningerne om immunitet ved cluster
5-varianterne i forhold til vaccinernes effekt, ikke var noget, som ændrede
sundhedsmyndighederne vurdering. Studiet af cluster 5 gjorde egentlig ikke
noget fra eller til. Risikovurderingen var baseret på det kæmpestore dyrere-
servoir, der var modtageligt for smitte, og den omstændighed, at den hidtil
anvendte strategi havde vist sig utilstrækkelig. Situationen var allerede løbet
løbsk, og det var meget bekymrende. Han skal ikke kunne sige, om det var
cluster 5, der gjorde, at man politisk blev alarmeret og handlede meget hurtigt.
Men det er korrekt, at studiet om cluster 5 kom til at fylde ganske meget i den
offentlige diskurs efter den 3. november 2020. Det er korrekt, som beskrevet af
Kåre Mølbak, at han brugte billedet om, at cluster 5 var et pyntebær på kagen.
437 Forklaringsdokumentet side 182
438 Forklaringsdokumentet side 187
439 Forklaringsdokumentet side 735
1508
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0339.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kagen ville fede lige meget, uanset om det pyntebær kom på eller ej. Data for
cluster 5-studiet var utilstrækkelige og i bedste fald hypotesegenererende. Der
var 3 gange så mange mink i Danmark, som der var mennesker, og smitten
blandt minkene på farmene bredte sig med en helt anden hastighed, end den
man kendte blandt mennesker. Coronasmitten var samtidig på vej ned gennem
Danmark på dette tidspunkt, så det var det bagtæppe, at risikovurderingen
blev givet. Fundet af cluster 5 ændrede ikke væsentligt på risikovurderingen.
Sundhedsmyndighederne var i forvejen tiltagende bekymrede, og de var ikke
bekendt med cluster 5-studierne, da bestillingen på en ny risikovurdering blev
afgivet den 31. oktober 2020.
440
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020 fremstår som
bilag 1 til KU-sagen således:
440 Forklaringsdokumentet side 135
1509
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0340.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
3. november 2020
MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter
aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021
som normalt. Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.
Opsummering
Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme. Denne udvikling
er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side mhp. at begrænse smitten.
Samtidig ses smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarianter) i
lokalbefolkningen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal
positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort
reservoir af virus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder, og det
er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omgivende samfund. På grund af de
ændringer, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarianterne af virus, er der risiko for at
vacciner, der er rettet imod spike proteinet ikke vil give optimal beskyttelse imod de nye virus,
der opstår i mink, og immuniteten fra overstået COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse
mod de nye virusvarianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor
population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være
modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt
mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er
vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for
folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke
giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller
overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde
en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan
medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.
Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.
Baggrund
Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2 på 191 minkfarme. Disse
er primært beliggende i Region Nordjylland og i Midt- og Vestjylland. Viden om introduktion af
smitte samt konsekvenser for smitte mellem mink og menneske er primært baseret på data fra
Nordjylland. Sammenfattende er det sandsynliggjort, at introduktion af smitte med SARS-CoV-
2 til den første minkfarm er sket ifm. smitte fra menneske til mink i ugerne op til udbruddet.
1510
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0341.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Efterfølgende er der i juni 2020 set udtalt smittespredning til lokalsamfund ifm udbrud på et
plejehjem, forårsaget af en variant af SARS-CoV-2 udviklet blandt mink (herefter kaldet SARS-
CoV-2 minkvariant). Siden primo august 2020 er der konstateret smitte på 168 minkfarme i
Region Nordjylland
alle med SARS-CoV-2 minkvariant. Sideløbende hermed er der konstateret
en stigende forekomst af SARS-CoV-2 blandt borgere i Region Nordjylland, hvor nu ca.
halvdelen skyldes SARS-CoV-2 minkvariant (for detaljer se Bilag 1).
Der er løbende sket flere mutationer i SARS-CoV-2 minkvariant, hvor der indtil nu er fundet 5
clustre. Derudover er der sket introduktion af to nye SARS-CoV-2-typer i henholdsvis Esbjerg
og Vejle kommuner, som ikke er beslægtede med minkvarianten.
Mutation hos virus
Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår løbende i forbindelse med at
virus kopierer sig. Jo flere virus, der kopieres, des større er sandsynligheden for, at der opstår
mutationer. En virus arvemateriale, og hermed eventuelle mutationer, kan afdækkes ved
helgenomssekventering (WGS). Der er blandt minkvarianterne af SARS-CoV-2 set flere
eksempler på ændringer i spike proteinet. Spike proteinet er væsentligt, idet mennesker efter en
naturlig infektion danner antistoffer over for spike proteinet, og de potentielle COVID-19 vaccine
kandidater er også baseret på dette protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af spike-
baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer i denne del af
arvematerialet.
Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer en alvorlig trussel mod
folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til mennesker. Risikoen for mutationer gør denne risiko
særlig alvorlig. Mutationer i spike proteinet forekommer også i virus blandt mennesker (på
verdensplan) uden tilknytning til minkfarme, men ikke eller uhyre sjældent de samme mutationer
som opstår i mink. Det er dog blevet vist, at de nuværende vaccinekandidater vil kunne dække de
variationer af virus, der er opstået blandt mennesker henover foråret.
Bekymringen om ændringer i spike proteinet i minkvarianter af SARS-CoV-2 blev rejst af Statens
Serum Institut da de første mutationer blev påvist. Der er blandt minkvarianterne set syv
forskellige mutationer i Spike proteinet og eksempler på op til 4 forskellige ændringer i Spike
proteinet i samme virus. Et bestemt virus med 4 ændringer i generne for spike protein er påvist i
fem nordjyske minkfarme og i 12 patientprøver, heraf 4 med direkte forbindelse med tre af disse
farme (cluster 5). Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser nedsat følsomhed for
neutraliserende antistoffer fra flere personer med overstået infektion. Dette er påvist i et
laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af
antistoffer fra mennesker, som har været smittet med en ikke-minkrelateret variant af SARS-CoV-
2. Igangværende undersøgelser vil afdække problemstillingen yderligere. Yderligere varianter er
identificeret ved sekvensering men ikke undersøgt for neutralisation endnu. Dette er bekymrende,
da det potentielt kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte
med nye minkvarianter, og indebære en risiko for nedsat immunitet over for disse efter overstået
COVID-19 infektion, hvilket har betydning for den enkelte og for flokimmuniteten i samfundet.
2
1511
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0342.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Betydning for human sundhed hvis minkproduktion fortsætter som normalt
Hvis minkproduktionen fortsætter som normalt, vil der efter pelsning være et antal levende mink
tilbage som anvendes som avlsdyr til næste års produktion. Antallet svarer til ca. 20% af den
årlige bestand på ca. 17 millioner mink. I lyset af den aktuelle situation vil dette antal bestå af 1)
mink som ikke er smittet med SARS-CoV-2, 2) nogle mink som formodentlig har dannet
antistoffer mod SARS-CoV-2, samt 3) formodentlig nogle mink som er uerkendt smittet med
SARS-CoV-2. Fordelingen af disse grupper er ukendt. Dette betyder, at der i kommende måneder
efter pelsning fortsat vil kunne forventes udbrud og forekomst af smitte med SARS-CoV-2 blandt
mink. Derfor vil der også fortsat være en risiko for smitte fra mink til mennesker.
I forbindelse med påbegyndelsen af næste års avlssæson vil der fortsat være risiko for smitte af
SARS-CoV-2 blandt mink. Blandt mink der ikke har været udsat for smitte med SARS-CoV-2
vil alle mink være i risiko for at blive smittet. Blandt mink hvor der tidligere har været smitte med
SARS-CoV-2 forventes, at der vil være en del, der har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2.
Det vides ikke i hvor høj grad, -eller hvor længe-, disse antistoffer beskytter mod ny smitte med
SARS-CoV-2, og det vides ej heller i hvor høj grad disse antistoffer vil blive videregivet til
minkhvalpe. Det vurderes dog,
at der i starten af nyfødte mink’s liv vil være en beskyttelse fra
maternelle antistoffer. Denne beskyttelse antages dog at aftage, således at der efter nogle måneder
igen vil være en stor population af mink uden antistofbeskyttelse mod SARS-CoV-2.
Der er foreløbig ikke tegn på, at smitten i minkfarme mindskes over tid. En fortsat tilstedeværelse
af SARS-CoV-2 i minkproduktionen, og det faktum at smitten typisk opdages sent i forløbet i de
enkelte farme, vil medføre en risiko for spredning i forhold til handel med avlsdyr. Derudover vil
risikoen afhænge af den på tidspunktet fundne forekomst af SARS-CoV-2 blandt mennesker.
Såvel starten på første og anden fase i udbruddet skete på tidspunkter med forholdsvis lav incidens
i befolkningen, og det må forventes, at yderligere stigning i befolkningsincidensen vil forøge
risikoen for introduktion af nye virustyper til mink fra mennesker, som senest set i Esbjerg og
Vejle kommuner.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor
population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være
modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt
mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er
vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og
mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for
folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver
optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller
overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde
en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan
medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.
3
1512
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.7.7. KU-sagens bilag 2 - Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.
Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet arbejdede den 2. og 3.
november 2020 på en ØU-sag vedrørende mink, og afdelingschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Tejs Binderup havde ved mail af 3. november 2020 kl.
09.35 oplyst, at ØU-sagen skulle indeholde to scenarier for minkerhvervet
i form af en dvalemodel og en model for nedlukning af minkerhvervet. På
den baggrund påbegyndte Erhvervsministeriet arbejdet med notatet ”bilag X.
Kompensation til minkavlere mv.”, som endte med at blive bilag 2 til KU-sagen
af 3. november 2020.
Bilag 2 blev udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Miljø-
og Fødevareministeriet.
Bilag 2 beskrev en kompensationsordning for henholdsvis en dvalemodel og
en model for nedlukning af minkerhvervet. Den i bilaget foreslåede kompen-
sationsordning for dvalemodellen bestod af en udvidelse af den eksisterende
selvstændige ordning, mulighed for 100 procent dækning af faste omkost-
ninger og oprettelse af en omstillingspulje på 150 millioner kr. Kompensa-
tionsordningen ved nedlukning af minkerhvervet bestod af kompensation
til minkavlere via selvstændigordningen og dækning af faste omkostninger,
ekspropriation og en omstillingspulje.
Det fremgår videre på side 6 af KU-sagens bilag 2 under afsnittet ”hjemmels-
og statsstøtteforbehold knyttet til begge modeller”, at:
”…
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse af de fore-
slåede løsninger.
Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske
hjemmel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er
umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller
lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sund-
heds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke
er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle hjemles i
Miljø- og Fødevareministeriets
Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
1513
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0344.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
eller ved lov. Miljø og Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved
at afklare dette spørgsmål
…”
Flere embedsmænd fra Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,
som har afgivet forklaring for kommissionen, har forklaret, at dette afsnit
vedrørte hjemmel til kompensation af minkavlere og dermed ikke omhand-
lede en hjemmel til aflivning af mink. Bilag 2 var i KU-sagen vandmærket
med ”udkast”.
Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,
har om KU-sagens bilag 2 forklaret, at han den 3. november 2020 om formid-
dagen bad Søren Bøllingtoft Knudsen om at være sagsbehandler for udarbej-
delsen af et notat om kompensation til minkavlere til brug for en kommende
ØU-sag. På dette tidspunkt var de i Erhvervsministeriet ikke klar over, at der
senere samme aften skulle afholdes et KU-møde.
441
Han var bekendt med
indholdet af bilag 2, og han havde formentlig godkendt bilaget inden, det blev
sendt ud af huset. Erhvervsministeriets kompensationsordninger havde hid-
til hovedsagelig haft hjemmel i erhvervsfremmeloven og diverse aktstykker.
Erhvervsministeriet flagede i bilag 2, at der kunne være et hjemmelsmæssigt
problem i forhold til Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Erhvervs-
ministeriet foretog som altid en vurdering af hjemlen til bevillinger, og de tog
sædvanligvis også forbehold for, at ordninger krævede statsstøttegodkendelse.
Der var således ikke noget usædvanligt i de forbehold, som blev taget i bilag
2.
442
Erhvervsministeriet havde aftalt med Miljø- og Fødevareministeriet, at
når de i Erhvervsministeriet var færdige med deres bidrag til bilag 2, skulle
de sende bilaget videre til Tejs Binderup. Tejs Binderup skulle herefter fær-
diggøre bilaget og fremsende det til Justitsministeriet, idet Justitsministeriet
stod for at samle KU-sagen af 3. november 2020. Spørgsmålet om hjemmel
til aflivning af mink var ikke en del af Erhvervsministeriets ressortområde,
og dette spørgsmål blev ikke behandlet i bilag 2 og dets afsnit om hjemmel.
Erhvervsministeriet havde i bilag 2 kun fokus på kompensationsordninger-
ne. Han var på dette tidspunkt ikke bevidst om, at der manglede hjemmel til
aflivning af samtlige mink i Danmark.
443
Den lovgivning, der fremgik af bilag
441 Forklaringsdokumentet side 1268
442 Forklaringsdokumentet side 1269
443 Forklaringsdokumentet side 1272f
1514
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0345.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
2, var ikke Erhvervsministeriets lovgivning. Erhvervsministeriet var blevet
bedt om at vurdere, hvorvidt deres kompensationsordninger kunne anvendes
i relation til minkavlere, hvis der kom yderligere restriktioner for minkavle-
re. Erhvervsministeriet forsøgte derfor at flage i bilag 2, at der kunne være
et hjemmelsproblem i forhold til kompensationen af minkavlere. Det skulle
afklares, hvor der kunne findes hjemmel til kompensation af minkavlerne,
idet Erhvervsministeriet vurderede, at erhvervsfremmeloven formentlig ikke
kunne hjemle en sådan kompensation. Man henviste derfor til Sundhedsmi-
nisteriets og Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning. Minkavl lå uden for
Erhvervsministeriets ressortområde, og han var derfor usikker på, hvor hjem-
melsgrundlaget til en kompensationsordning præcist skulle findes. Det blev
derfor, efter sædvanlig praksis, indskrevet i bilaget, at hjemmelsspørgsmålet
til en eventuel kompensation af minkavlerne skulle afdækkes efterfølgende.
Dette var sædvanlig praksis, som også var blevet fulgt i en lang række forud-
gående politiske aftaler om hjælpepakker, hvor der altid blev taget forbehold
for hjemmel til kompensationen.
444
Bilag 2 blev skrevet under et stort tids-
pres, hvilket var årsagen til, at Erhvervsministeriet havde taget forbehold for
spørgsmålet om hjemmel til kompensationen. De afsnit, som Erhvervsmini-
steriet stod for, var beskrevet tilstrækkeligt i forhold til det tidspres, som de
var underlagt.
445
Chefkonsulent Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har om bi-
lag 2 forklaret, at Torben Skovgaard Andersen den 3. november 2020 om
formiddagen bad ham om at se på, om nogle af Erhvervsministeriets kom-
pensationsordninger kunne udstrækkes til minkavlerne afhængig af, hvad
regeringen måtte beslutte vedrørende minkavl. De havde i Erhvervsministeriet
ikke et nærmere kendskab til Miljø- og Fødevareministeriets foreslåede mo-
deller for dvale og nedlukning af minkerhvervet, idet disse modeller kun var
blevet beskrevet i overskriftniveauer. Han fik input til bilag 2’s indhold fra
de ministerier, som stod angivet i bilagets hoved. Det var sædvanlig praksis,
at man indhentede bidrag fra de forskellige ministerier. Bilag 2 var et meget
foreløbigt udkast til et notat om kompensation til minkavlere. Bilaget blev
sendt rundt til de involverede ministerier, som afgav bemærkninger til bilagets
indhold. Miljø- og Fødevareministeriet mente, at der skulle være et afsnit om
ekspropriation i bilaget, og det endte med, at Miljø- og Fødevareministeriet
444 Forklaringsdokumentet side 1274
445 Forklaringsdokumentet side 1278
1515
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0346.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
stod for at udarbejde dette afsnit. De var i Erhvervsministeriet vant til at
arbejde med lukning af erhverv, men ikke med en fuldstændig nedlukning
af erhverv. Vedrørende afsnittene i bilag 2 om, at ”Det er vurderingen, at det
ikke er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel
i epidemiloven og Sundheds- og ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da
minkavlerne ikke er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle
hjemles i Miljø- og fødevareministeriets Bekendtgørelse om COVID-19 hos
pelsdyr eller ved lov”, og ”Der pågår en dialog med JM og MFVM om afkla-
ringen af det juridiske hjemmelsgrundlag for de overvejede modeller”, har
han forklaret, at den konkrete formulering var udformet efter dialog med
Justitsministeriet. Afsnittet: ”Det bemærkes desuden, at EU-Kommissionens
Temporary Framework foreløbigt udløber ved udgangen af juni måned 2021.
Såfremt disse rammer for statsstøtte ikke forlænges, vil mulighederne for at
forlænge kompensationsordningen for selvstændige samt faste omkostninger
tilsvarende ophøre”, var et standardforbehold, som de tog i forhold til, at de
foreslåede modeller skulle statsstøttegodkendes. Bilaget handlede udelukken-
de om kompensation, så det gav sig selv, at de modeller, som de beskrev, var
kompensationsmodeller. Intentionen med bilag 2 var at beskrive, hvordan
man kunne kompensere minkavlere i de to modeller, men det kunne godt have
stået klarere. De udarbejdede bilaget i løbet af få timer, og de skulle være sikre
på, at erhvervsministeren ikke lovede noget, de ikke kunne levere.
446
Afsnittet
om hjemmel ændrede de ikke i, idet dette afsnit var udarbejdet med bistand
fra Justitsministeriet. Justitsministeriet burde have stået i hovedet af bilaget.
Bilaget blev sendt videre fra Miljø- og Fødevareministeriet til Justitsministe-
riet, men Justitsministeriet modtog først bilaget kort tid inden KU-mødet den
3. november 2020 gik i gang. De sendte bilaget til Statsstøttesekretariatet i
Erhvervsministeriet for at være sikre på, at de havde taget de rigtige forbehold,
hvilket Statsstøttesekretariatet mente, at de havde.
447
Det var ikke et færdigt
bilag, og det er kun sket sjældent, at de blev nødt til at fremlægge ufærdige
dokumenter som en del af regeringssager. De nåede så langt, som de kunne
med bilaget inden KU-mødet gik i gang.
448
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om bilag 2 for-
klaret, at Erhvervsministeriet stod for at udarbejde KU-sagens bilag 2. Er-
446 Forklaringsdokumentet side 885 og 887ff
447 Forklaringsdokumentet side 891f
448 Forklaringsdokumentet side 896
1516
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0347.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
hvervsministeriet forsøgte at knytte kompensationsordningen op på noget
forbudslovgivning, som kunne udløse en erstatning til minkavlerne. Han
havde ikke set eller godkendt bilaget inden KU-mødet, og bilaget blev til ved
fælles hjælp fra forskellige ministerier. Bilaget omhandlede ikke hjemmel til
aflivning af mink, men derimod hjemmel til eventuelle kompensationsordnin-
ger. Fokus var på at få det godkendt som statsstøtte af kommissionen samtidig
med, at det skulle gøres billigst muligt for statskassen.
449
Erhvervsminister Simon Kollerup har om KU-sagens bilag 2 forklaret, at Er-
hvervsministeriet i bilagets hoved var angivet i kantet parentes, hvilket betød
at han ikke havde læst eller godkendt bilaget forud for udsendelsen. Hele
bilaget handlede om kompensationsordninger. Erhvervsministeriet tog altid
forbehold ved beskrivelsen af eventuelle kompensationsordninger. Kompen-
sationsordningerne skulle have en bevillingsmæssig hjemmel, og Erhvervsmi-
nisteriet tog altid et statsstøtteforbehold. Der kunne endvidere blive tale om,
at man skulle skaffe en ren materiel hjemmel, hvis kompensationsordningen
var helt ny.
450
Fuldmægtig Anders Kroman Liins, Miljø- og Fødevareministeriet, forklaring
vedrørende bilag 2 er gengivet i afsnit 9.4.7.3.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2 for-
klaret
451
, at han sandsynligvis har skimmet bilaget igennem. Bilagets indhold
flugtede med Miljø- og Fødevareministeriets synspunkt, som hele tiden havde
været, at der ikke var hjemmel i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning til
en dvalemodel. Bilag X endte med at blive bilag 2 til KU-sagen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om bilag 2
forklaret
452
, at hun ikke læste bilaget den 3. november 2020, idet Justitsmini-
steriet ikke var angivet i dokumentets hoved. Hun havde gerne set, at Justitsmi-
nisteriet havde haft mulighed for at se bilagets tekst, som omtalte Justitsmini-
steriet. Hun læste ikke bilaget, idet bilaget handlede om kompensation, og det
blev koordineret af andre ministerier, herunder især af Erhvervsministeriet.
449
450
451
452
Forklaringsdokumentet side 300
Forklaringsdokumentet side 877
Forklaringsdokumentet side 677f
Forklaringsdokumentet side 240, 626, 635 og 640
1517
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0348.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsministeriet havde ikke en holdning til, hvordan kompensationsordnin-
ger skulle skrues sammen. Det var nødvendigt, at hun prioriterede, hvilket
materiale hun læste, herunder ved en afvejning af dokumenternes indhold, og
hvorvidt Justitsministeriet var nævnt i dokumentets hoved. Miljø- og Fødeva-
reministeriet sendte bilaget direkte til Statsministeriet den 3. november 2020.
Justitsministeriet havde slet ikke været inde over udarbejdelsen af bilaget.
Justitsministeriet var ikke, som ellers angivet i bilaget, i gang med at afklare
nogen som helst spørgsmål om bekendtgørelse af COVID-19 hos pelsdyr. Ju-
stitsministeriet burde have fået forelagt denne passus forud for fremsendel-
sen. Justitsministeriet ville i så fald have slettet denne sætning. Hun modtog
først bilag 2 og bilag 2a, da KU-mødet var i gang. Hun kender ikke til, at
Justitsministeriet skulle have haft en telefonisk dialog med Erhvervsministe-
riet om hjemmel til kompensation i forbindelse med tilblivelsen af bilag 2.
Hun havde ikke godkendt formuleringen i bilaget. Hun husker ikke, hvornår
hun læste bilag 2. Hun blev overrasket, da hun læste bilaget, idet det bl.a.
fremgik, at Justitsministeriet var ved at undersøge EU-landbrugsstøtteregler.
Dette var ikke korrekt, og dette område var ikke Justitsministeriets ressort.
Justitsministeriet var ikke inde over bilag 2, og til hendes kendskab var de
i Justitsministeriet på dette tidspunkt ikke ved at afklare noget vedrørende
kompensation. Hun kan ikke forestille sig, at nogen i Justitsministeriet skulle
have accepteret formuleringen om, at Justitsministeriet var ved at afklare, om
der var hjemmel i et andet ressortministeries bekendtgørelse. Det var Lisbeth
Gro Nielsen, som opdagede og gjorde hende opmærksom på formuleringerne
i bilaget, og det var først efter, at det første brev til minkavlerne var sendt ud.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om KU-sagens bilag 2
forklaret
453
, at hun den 3. november 2020 kl. 23.00 havde en sms-korrespon-
dance med Anne-Mette Lyhne Jensen, hvor Anne-Mette Lyhne Jensen skrev, at
Anders Sparholt Jørgensen havde bemærket at nedlukningen af minkerhver-
vet var ekspropriation og at Statsret skulle ind over. Hun svarede Anne-Mette
Lyhne Jensen, at hun godt havde set, at der i et af bilagene fremgik et afsnit om
ekspropriation, og at hun havde overvejet, om bilaget skulle forbi Justitsmini-
steriets Statsretskontor. Hun kom dog frem til, at dette var der ikke tid til. På
tidspunktet for sms-korrespondancen med Anne-Mette Lyhne Jensen var de
endelige udgaver af bilag 2 og bilag 2a sendt ud til deltagerne på KU-mødet
453 Forklaringsdokumentet side 1166f
1518
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
sammen med resten af KU-sagen. Hun var lige kommet hjem, da hun modtog
sms’en fra Anne-Mette Lyhne Jensen, og hun skimmede derfor hurtigt bilag
2 og bilag 2a på sin telefon. Hun havde ikke set bilag 2 før dette tidspunkt.
KU-sagens form gjorde, at det ikke gav mening at lade Statsretskontoret kigge
på bilaget på daværende tidspunkt. Dette måtte derfor håndteres, når der var
truffen en beslutning i KU, og når man var klogere på det videre forløb. Alt
der vedrørte ekspropriation skulle forbi Justitsministeriets Statsretskontor. Ju-
stitsministeriets Statsretskontor skulle ind over ekspropriationsspørgsmålet,
når det gav menig. Da hun læste KU-sagens bilag 2 på sin telefon om aftenen,
undrede hun sig over, at det i bilaget var angivet, at Justitsministerieret var ved
at afklare noget vedrørende EU-landbrugsstøtteregler. Dette undrede hende,
da hun ikke mente, at Justitsministeriet havde kompetencer til dette. Hun blev
først opmærksom på dette, da KU-mødet var gået i gang.
Den endelige version af KU-sagens bilag 2 ”Bilag X. Kompensation af minka-
vlere mv.” fremstår således:
1519
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0350.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Erhvervsministeriet]
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Beskæftigelsesministeriet]
[Finansministeriet]
Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.
3. november 2020
Problem
På baggrund af yderligere sundhedsfaglige tiltag til inddæmning af smitte blandt
minkbesætninger skal der tages stilling til evt. yderligere kompensation, herunder
muligheden for genstart af minkavl i Danmark på et senere tidspunkt.
Afhængigt af det sundhedsfaglige valg af model for inddæmning af covid-19-
smitte på minkbesætninger kan følgende to modeller for kompensation overvejes:
1. Hjælpepakke ved dvale-model
Hensigten med denne model er, at det danske mink-erhverv primo 2023 kan be-
gynde at genstarte sin produktion. Modellen forudsætter således opretholdelse af
et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske minkbesætninger i dvale indtil
primo 2023 under den forudsætning at det sundhedsfagligt er holdbart at opret-
holde en hvis bestand af avlsdyr. Dette kan ske ved brug af følgende instrumenter:
-
-
-
Selvstændigordningen (for ejere og medarbejdende ægtefæller)
Faste omkostninger (100 pct. kompensation ved nul-omsætning; trappemodel
for virksomheder, hvor der også er anden aktivitet end mink)
Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU denne uge)
Løsning
Selvstændigordningen
Der lægges op til at udvide den målrettede kompensationsordninger for selvstæn-
dige mv. frem til og med den 30. juni 2021, hvor EU-Kommissionens Temporary
Framework udløber, for:
-
-
Selvstændige og medarbejdende ægtefælle, der ved forbud ikke har mulig-
hed for at gennemføre erhvervsaktiviteten minkbesætning.
Leverandører til minkavlere, hvis omsætning primært kan henføres til salg
minkavlere.
Det maksimale kompensationsbeløb vil være 23.000 kr. pr. måned i kompensati-
onsordningen for selvstændige. Medarbejdende ægtefælle vil tilsvarende kunne
søge ordningen, så der maksimalt kan udbetales 46.000 kr. pr. måned pr. minkavl.
Faste omkostninger
Der lægges op til at give minkavlere, der ikke har anden virksomhed en minkavl,
og dermed ingen omsætning, mulighed for at modtage 100 pct. for virksomhedens
faste omkostninger frem til og med den 30. juni 2021, hvor EU-Kommissionens
Temporary Framework udløber.
1520
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0351.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 2 af 6
For landbrug, hvor minkavl kun udgør en del af virksomheden, lægges der op til
at give adgang til kompensation for faste omkostninger svarende til den eksiste-
rende trappemodel (forbedret med
Aftale om udvidelse af hjælpepakker
af 27. oktober
2020), baseret på virksomhedens omsætningsnedgang frem til og med den 30. juni
2021, hvor EU-Kommissionens Temporary Framework udløber. Det bemærkes i
den forbindelse, at der vil blive set på muligheden for at benytte det forudgående
år som referenceperiode, da minkavlere primært har deres omsætning i og om-
kring november måned, hvor der pelses.
Hvis der ikke gives tilladelse til at indsætte producere mink, vil det betyde at pro-
duktionen bortfalder i 2021. Under antagelse af, at produktionen kan fortsætte i
2022, vil minkavlerne derfor stå i en situation, hvor burene vil være tomme igen-
nem hele 2021. Minkavleren vil kunne undgå de variable omkostninger uden dyr i
burene, men vil skulle afholde de faste omkostninger i 2021, såfremt minkavleren
ønsker at fortsætte produktionen i 2022. Derudover forventes at minkavleren ikke
vil skulle afholde omkostninger til løn, da det midlertidige forbud forventede at
falde efter pelsningssæsonen. Dette vil betyde, at den gennemsnitlige heltidsbe-
drift vil afholde omkostninger for ca. 770 tusinde kr. Ved et midlertidig forbud
mod produktion, må det formodes, at minkavlerne skal kompenseres for dette
tab.
Det bemærkes, at de fleste bedrifter dog ikke selv vil tjene tilstrækkeligt til at
dække alle de faste omkostninger, hvis priserne holder det nuværende niveau. Så-
ledes tjente den gennemsnitlige heltidsbedrift ca. 420 tusinde kr. til dækning af fa-
ste omkostninger. Det betyder, at flertallet af bedrifter reelt vil have et bedre re-
sultatet ved at få kompensation for faste omkostninger end ved drift med de nu-
værende priser.
Ovenstående omkostning ved at lade burene stå tomme i 2021 omfatter ikke løn
til ejeren. Da minkavlerne i gennemsnit har haft negative dækningsbidrag igennem
de seneste tre år, vurderes det ikke sandsynligt, at ejerne af minkfarmene ville
kunne have aflønnet sig selv ved fortsat produktion i 2021. Såfremt man fra poli-
tisk side ønsker at aflønne ejerne, vil der derfor være yderligere risiko for over-
kompensation.
Det er ikke muligt at vurdere præcist hvor mange minkavlere der vil stoppe som
følge af et forbud mod at indsætte nye mink i 2021. Givet den pressede økonomi i
erhvervet, må det dog forventes, at aflivning af besætningen og efterfølgende for-
bud mod produktion i 2021, vil betyde at en anselig andel af minkavlerne vil
stoppe produktionen permanent. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvor mange
der vil være stoppet uanset forbud mod produktion i 2021, hvilket forventes at
være en anselig andel idet alle minkavlere havde underskud i 2019. Antallet af be-
drifter faldt fra 985 i 2018 til 792 i 2019 og denne udvikling ville være fortsat i en
situation uden COVID-19.
1521
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0352.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 3 af 6
Såfremt minkavl forbydes midlertidigt i 2021 på alle bedrifter i Danmark, vil den
samlede erhvervsøkonomiske omkostninger derfor løbe op i cirka 600 mio. kr,
hvis der tages udgangspunkt i, at bedrifterne får dækket deres faste omkostninger
2021, idet der er 792 heltidsbedrifter i Danmark. Kompensationen for et midlerti-
digt forbud for den enkelte bedrift vil dog være op til en konkret vurdering for
den enkelte minkavler, og ovenstående estimater skal derfor ses som et skøn over
de forventede konsekvenser.
Omstillingspulje
Det foreslås, at der afsættes [150 mio. kr.] til at følge op over for minkavlerne og
følgeerhverv ramt af COVID-19. Indsatserne kan fx omfatte investeringsstøtte til
omlægning af produktionen fra minkavl til fx anden primærproduktion samt mål-
rettet om- og opkvalificering af beskæftigede inden for minkerhvervene med hen-
blik på at understøtte omlægningen.
Erhvervsministeriet vil gå i dialog med erhvervet og arbejdstagerorganisationer
om relevante tiltag. Indsatsen forventes særligt at komme Nord- og Vestjylland til
gavn, idet koncentrationen af minkbesætninger er høj i disse områder. Nord- og
Vestjylland har et højt smitteniveau blandt mink, hvorfor størstedelen af ned-
slagne minkbesætninger geografisk er placeret her. Der fastlægges konkret model
for udmøntning af midlerne. Der vil desuden blive set på, om det er muligt inden
for omstillingspuljen at bidrage til generationstilpasning af mink-erhvervet, så æl-
dre minkavlere får mulighed for at forlade erhvervet.
2. Hjælpepakke ved nedlukning af erhvervet
Denne model tages i anvendelse såfremt mink-erhvervet må nedlukkes i Dan-
mark. I så fald tages følgende instrumenter i brug:
-
-
-
Kompensation til minkavlere og medarbejdende ægtefæller i en overgangspe-
riode på fx 3 måneder (via selvstændigordningen og kompensationsordningen
for faste omkostninger)
Ekspropriation
Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU denne uge)
Ekspropriation
Erhvervets omkostning ved et permanent forbud mod hold af mink forventes at
blive kompenseret af staten, idet aflivning af raske dyr vil udgøre en sådan be-
grænsning af ejendomsrettet, at der kan være tale om ekspropriation. Når der er
tale om ekspropriation vil kompensationssatsen være sat således, at erstatningen
svarer til handelsværdien og yderligere 8 pct. af dyrenes værdi for at kompensere
driftstabet, under antagelse af at hjemlen i BEK 1323/2015 vil udvides til at om-
fatte alle mink. Fødevarestyrelsen vurderer, at erhvervet vil skulle kompenseres
med ca. 2,4 mia. kr. svarende til handelsværdien af minkene, såfremt det ikke er
muligt at time aflivningen med pelsningssæsonen. Fødevarestyrelsen vurderer i
1522
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0353.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 4 af 6
samme scenarie, at staten vil skulle dække cirka 200 mio. kr. af branchens drifts-
omkostninger som kompensation for ekspropriation.
Antages det, at bure og bygninger ikke vil kunne sælges til udlandet eller anvendes
til andet formål, vil erhvervet have et tabt værdien af bygninger og bure på ca. 3,8
mia. kr.
1
. Omkostningen forventes dog at falde over tid, idet det alt andet lige må
forventes at minkavlerne rydder bure og bygninger for at bruge de nuværende
produktionsarealer til andre formål.
Tabel 2
Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved permanent forbud mod hold af mink
Mia. kr. (5-års gennemsnit)
Tabt værdi af bygninger og inventar
Tabt indtjening (5 år)
Erstatning sfa. aflivede mink*
Erstatning sfa. tabte driftsomkostninger*
3,8
-0,5
2,4
0,2
Mia. kr. (12-års gennemsnit)
3,8
4,4
2,4
0,2
I alt
6,1
11,0
Kilde: Danmarks Statistik og Fødevarestyrelsen*
Den erhvervsøkonomiske omkostning ved aflivning af alle mink forventes, at
kunne løbe op i 6 til 11 mia. kr., afhængigt af forventningen til den fremtidige ind-
tjening. Dette estimat dækker over værdien af tabte bure og bygninger, kortsigtede
udgifter til løn og værdien af den tabte indtjening. Derudover indgår også den
tabte værdi af minkene, samt et generelt driftstab, som dog forventes at blive
kompenseret af staten. Det vil skulle afklares, hvordan branchen præcist vil kunne
kompenseres af staten for de øvrige omkostninger ved ekspropriation.
De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes at ligge i intervallet 0,1 til 1,4
mia. kr., afhængigt af den forventede fremtidige indtjening.
1
Estimatet er baseret på et værdien af aktiverne ultimo 2018, og forventes at falde yderligere som følge af flere
konkurser igennem 2018 og 2019.
1523
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0354.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 5 af 6
De faktiske erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ekspropriation, vil dog af-
hænge af en konkret vurdering for hver enkelt minkavlere, og ovenstående estima-
ter skal derfor ses som et skøn over de forventede konsekvenser.
Omstillingspulje
Se ovenfor.
Medarbejdere
Der er ca. 4.300 beskæftigede i den primære produktion med pelsdyr i 2018, heraf
2.600 med dansk statsborgerskab. Det vides ikke, hvor mange af disse, som er
midlertidigt ansat.
Såfremt minkavl forbydes i hele 2021, må det forventes at de midlertidigt ansatte
vil blive afskediget. De fastansatte, som ikke er medarbejdende ægtefæller, vil
skulle finde andet arbejde.
For denne gruppe af medarbejdere er der på Beskæftigelsesministeriets område en
række eksisterende initiativer og ordninger, som kan understøtte en fleksibel om-
skoling af ledige i forbindelse med afskedigelse af en større gruppe medarbejdere.
Det drejer sig blandt andet om:
-
Varslingsindsats:
Varslingspuljen muliggør, at det regionale arbejdsmarkedsråd
(RAR) ved større virksomhedslukninger eller afskedigelser af stor betydning
for et lokalområde kan yde tilskud til initiativer, der sikrer en tidlig målrettet
indsats for de afskedigede personer fra opsigelsesperioden.
Uddannelsesløft:
Dagpengemodtagere har ret til en erhvervsuddannelse med 110
pct. dagpengesats inden for fag med mangel på arbejdskraft i 2020-2021.
Job-VEU (voksen- og efteruddannelse):
Modellen tager udgangspunkt i virksomhe-
dernes konkrete behov for arbejdskraft og opkvalificering ved at koordinere
samarbejdet mellem de relevante aktører, dvs. virksomheder, arbejdsmarkedets
parter, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.
Voksenlærlingeordningen:
Voksenlærlingeordningen giver ledige og beskæftigede,
der er over 25 år, mulighed for at opkvalificere sig til faglært.
Korte erhvervsrettede kurser:
Der er mulighed for korte erhvervsrettede kurser på
mangelområder.
-
-
-
-
Da der således allerede eksisterer en lang række initiativer for afskedigede medar-
bejdere, foreslås det, at der ikke igangsættes yderligere initiativer for denne gruppe.
Hjemmels- og statsstøtteforbehold knyttet til begge modeller
Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse af de foreslåede løsnin-
ger.
1524
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0355.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 6 af 6
Konkret tages der forbehold for mulighederne for at kompensere minkavlere i ly-
set af EU-landsbrugsstøtteregler. Dette undersøges nærmere af Miljø- og Fødeva-
reministeriet og Justitsministeriet.
Det bemærkes desuden, at EU-Kommissionens Temporary Framework foreløbigt
udløber ved udgangen af juni måned 2021. Såfremt Temporary Framework ikke
forlænges, vil mulighederne for at forlænge kompensationsordningen for selvstæn-
dige samt faste omkostninger tilsvarende ophøre.
Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske hjemmel til
at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er umiddelbart vurderin-
gen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med
hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgø-
relse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således
skulle hjemles i Miljø- og Fødevareministeriets
Bekendtgørelse om COVID-19 hos
pelsdyr
eller ved lov. Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved at
afklare dette spørgsmål.
Økonomi
Nedenstående
tabel 1
giver et skøn over merudgifter forbundet med de to løs-
ningsforslag. Begge skøn er behæftet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1
Overslag på månedlige merudgifter forbundet med yderli-
gere kompensation
Udgifter til:
Selvstændigordning
Leverandører
Faste omkostninger
Omstillingspulje (engangsbeløb)
Ekspropriation (engangsbeløb)
I alt:
(mio. kr.)
35
70
70
150
[Uafklaret]
325
1525
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.7.8.
KU-sagens bilag 2a - 2021 håndtering af COVID-19 smitteri-
siko i mink
Fuldmægtig i Miljø- og Fødevareministeriet Anders Kroman Liin arbejdede i
løbet af den 2. og 3. november 2020 på et cover til en ØU-sag med to model-
ler for håndteringen af coronasmitte blandt mink. Arbejdet med ØU-coveret
”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” blev stoppet i Miljø- og
Fødevareministeriet om eftermiddagen den 3. november 2020, da det stod
klart at sagen skulle behandles på et KU-møde samme aften.
Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup fremsendte den 3.
november 2020 kl. 15.49 og kl. 17.01 udkastet ”2021 håndtering af COVID-19
smitterisiko i mink” i udkastformat til Anne-Mette Lyhne Jensen og Lisbeth
Gro Nielsen i Justitsministeriet, idet Justitsministeriet stod for at koordinere
KU-sagen af 3. november 2020. Dokumentet kom til at indgå i KU-sagen af
3. november 2020 som bilag 2a.
Model 1 i KU-sagens bilag 2a angik en dvaleordning, hvor minkavlere uden
for zonerne skulle pelse ned, mens minkavlere i zone 1 og 2 fik forbud mod
at genindsætte mink i 2021. Det fremgår videre af KU-sagens bilag 2a under
model 1, at:
”…
Model 1: Dvale
Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant scenarie i den nuvæ-
rende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle tilvejebringes en
lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel i lovgivnin-
gen til at forhindre genindsættelse af mink.
…”
Model 2 indebar en aflivning af alle mink i Danmark, og af beskrivelsen af
model 2 fremgår:
”…
Model 2: Aflivning af alle dyr
1526
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0357.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed erstatning samt
en mere omfattende omstillingspulje end model 1.
…”
I bilagets indstillingsafsnit fremgår det, at det blev indstillet, at model 1, som
udgjordes af dvalemodellen, blev tiltrådt. Bilag 2a var i KU-sagen vandmærket
med ”udkast”.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har vedrø-
rende bilag 2a forklaret, at man i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. og 3.
november 2020 arbejdede på en dvalemodel for minkerhvervet. Han hørte
ikke noget om, at man sideløbende arbejdede på en mere vidtgående model i
andre ministeriet. Den 3. november 2020 arbejdede han således på ØU-coveret
”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink”, som efterfølgende blev
til KU-sagens bilag 2a. Den 3. november 2020 om eftermiddagen kom der
kontraordre om, at der skulle afholdes et KU-møde, og han fik besked om, at
det ØU-cover, som han skrev på, skulle vedlægges som bilag til KU-sagen af
3. november 2020. ØU-coveret, som han havde arbejdet med, var et meget
ufærdigt produkt i skitseform. Han havde primært skrevet på dvalemodellen,
idet Tejs Binderup og Katja Goodhew skulle tage sig af de resterende afsnit
i coveret.
454
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2a
forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet den 2. og 3. november 2020 ar-
bejdede meget intenst på dvale-modellen og et forbud mod avl på avlsdyr i
minkbranchen. De gik ud fra, at det var den model, der ville blive indstillet
til, men man afventede den endelige risikovurdering fra sundhedsmyndighe-
derne, som først kom sent om eftermiddagen den 3. november 2020. Miljø-
og Fødevareministeriets forventning var, at der skulle arbejdes videre på en
dvalemodel, men at dette først skulle afklares. De havde ikke mandat til at
beslutte, hvilken model der skulle indstilles. De afventede risikovurderingen
fra sundhedsmyndighederne og en indstilling om, hvad risikovurderingen så
skulle medføre af tiltag. Dvalemodellen bestod af, at alle minkavlerne uden for
zonerne pelsede ned, således at kun avlsdyrene blev bevaret, og at minkavlere
i 2021 ikke fik tilladelse til at indsætte nye mink i de besætninger, der var
454 Forklaringsdokumentet side 25 og 29
1527
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0358.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
blevet aflivet som følge af covid-19-smitte eller fordi, de var beliggende inden
for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning. Dvalemodellen indebar et
forbud mod parring af avlsdyrene og et forbud mod genindsættelse af mink
i zonebesætninger. Dvalemodellen indebar således ikke en aflivning af alle
mink. Hun husker ikke, hvorvidt det blev drøftet, at der ikke var hjemmel til
aflive alle mink. Det var ikke aktuelt, idet de kun arbejdede med de to model-
ler i bilag 2a.
455
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2a
forklaret
456
, at det efter hans opfattelse stod relativt klart, at der ikke var hjem-
mel – hverken til en dvalemodel eller til en model, som indebar aflivning af
alle dyr. Miljø- og Fødevareministeriet havde i bilag 2a beskrevet klart, at der
ikke var hjemmel til hverken en dvalemodel eller en total nedlukning. Ved mail
af 3. november 2020 kl. 15.49 fremsendte han ØU-coveret, som senere blev
til KU-sagens bilag 2a, til Anne-Mette Lyhne Jensen og Lisbeth Gro Nielsen i
Justitsministeriet, idet Justitsministeriet overtog sagen, der skulle behandles
som en KU-sag. Det fremgik tydeligt med gul markering, at model 2 i bilag
2a, som omfattede aflivning af alle dyr, skulle uddybes.
457
Han ville gerne
have fremsendt en mere fyldestgørende version af ØU-coveret, men det var
der ikke tid til. Han blev først opmærksom på, at deres udkast til et ØU-cover
ikke blev KU-sagens cover omkring kl. 17.45, da Justitsministeriet udsendte
deres eget KU-cover. Miljø- og Fødevareministeriets ØU-cover endte med at
blive vedlagt KU-sagen som bilag 2a.
458
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
459
, at
han ikke husker, hvorvidt han eller Tejs Binderup bad Anders Kroman Liin
om at stoppe arbejdet med ØU-coveret. ØU-coveret, som Anders Kroman Liin
havde arbejdet med, blev sendt til Justitsministeriet, så coveret i udkastformat
kunne vedlægges som bilag til KU-sagen af 3. november 2020. Coveret blev
fremsendt til Justitsministeriet i udkastformat, så Justitsministeriet kunne
lade sig inspirere i forhold til udarbejdelsen af KU-coveret. Han fik ikke nogen
viden om, hvorvidt KU-sagen skulle indeholde en indstilling om drøftelse af
455
456
457
458
459
Forklaringsdokumentet side 227
Forklaringsdokumentet side 688
Forklaringsdokumentet side 679
Forklaringsdokumentet side 678
Forklaringsdokumentet side 1591
1528
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0359.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
situationen eller en indstilling med tiltag til håndteringen af situationen. Dette
måtte bero på, hvad Justitsministeriet lagde op til i coveret.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om bilag 2a forklaret,
at hun modtog bilaget fra Tejs Binderup, og at hun hurtigt kunne konstatere,
at dokumentet var ufærdigt, idet dokumentet indeholdt kommentarbokse og
gule markeringer. Hun var ikke klar over, hvorvidt dokumentet var tiltænkt
som et cover eller et bilag. Hun vidste ikke, hvad hun skulle bruge dokumentet
fra Miljø- og Fødevareministeriet til. Den 3. november 2020 skimmede hun
bilag 2a, og hun har efterfølgende læst bilaget mange gange, men hun forstod
ikke indholdet. Hun konstaterede, at dokumentet var ufærdigt, og hun gik ud
fra, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede videre med dokumentet, idet
dette var aftalen. Hun arbejdede derfor selv videre med coveret til KU-sagen.
De var underlagt et stort tidspres, så hun brugte ikke mere tid på Miljø- og
Fødevareministeriets dokument ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko
i mink”.
460
Hun læste først den endelige version af bilag 2a, da hun kom hjem
om aftenen den 3. november 2020.
461
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om bilag 2a
forklaret
462
, at hun ikke læste bilaget den 3. november 2020, idet Justitsmi-
nisteriet ikke var angivet i dokumentets hoved. Det var nødvendigt, at hun
prioriterede, hvilket materiale hun læste, herunder ved en afvejning af doku-
menternes indhold og, hvorvidt Justitsministeriet var nævnt i dokumentets
hoved. I ugen efter den 4. november 2020 læste hun KU-sagens bilag 2a.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har vedrørende bilag 2a
forklaret
463
, at han ikke læste bilaget forud for KU-mødet den 3. november
2020. Det er relativt sjældent, at et UDKAST-vandmærke påføres et bilag,
som indgår i en regeringssag. Normalt vil et forbehold være indeholdt i en
kantet parentes.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om bilag 2a forkla-
ret
464
, at hvis epidemiloven, som anført i bilaget, skulle anvendes til at indføre
460
461
462
463
464
Forklaringsdokumentet side 1154f
Forklaringsdokumentet side 1167
Forklaringsdokumentet side 240 og 626f
Forklaringsdokumentet side 610
Forklaringsdokumentet side 739
1529
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
et forbud mod genindsættelse af mink, så skulle Miljø- og Fødevareministeriet
have kontaktet Sundhedsministeriet, idet epidemiloven var deres lovgivnin-
gen. Det var helt ulogisk, at man skulle bruge epidemiloven til at indføre et
forbud mod genindsættelse af mink. Det kan ikke forventes, at ministre læser
bilag til en regeringssag, når de fremsendes få minutter før regeringsudvalgs-
mødet starter. Man kan heller ikke forvente, at departementscheferne gør
det, når det står helt klart, hvem som har ansvaret for indholdet af bilagene.
Man går ud fra, at den ressortansvarlige departementschef kan stå inde for
bilagenes indhold.
Den endelige version af KU-sagens bilag 2a ”2021 håndtering af COVID-19
smitterisiko i mink” fremstår således:
1530
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0361.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Erhvervsministeriet]
[Beskæftigelsesministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Finansministeriet]
2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink
3. november 2020
Der er konstateret mutationer i mink, som muligvis er resistente for COVID-19-
antistoffer. Det kan i værste fald føre til, at evt. kommende vacciner ikke vil være
anvendelige. Derudover er smittespredningen med COVID-19 i minkbesætninger
fortsat stigende. Der skal derfor tages stilling til, hvordan COVID-19 smitterisiko
i mink håndteres i 2021.
På baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering af, at smittede minkfarme ud-
gør en risiko for menneskers sundhed, besluttede regeringen den 1.oktober 2020,
at smittede minkbesætninger, samt minkbesætninger beliggende inden for en ra-
dius af 7,8 km fra en smittet besætning fremadrettet skulle aflives.
Per 31. oktober 2020 er [191] minkbesætninger konstateret smittede og yderligere
[28] besætninger under mistanke. Derudover skal alle ikke-smittede besætninger
aflives fordi, de ligger inden for 7,8 km zonen. Der er registret i alt 1.082 aktive
minkbesætninger i Danmark. På nuværende tidspunkt er det samlede antal dyr,
der skal aflives, opgjort til ca. [4,8] mio. dyr. Det estimeres, at der er i alt ca. 2,4
mio. avlsdyr og ca. 11,0 mio. andre dyr i de danske minkbesætninger, jf. bilag X.
På baggrund af den hidtidige smitteudvikling samt [sundhedsmyndighedernes] an-
befalinger må det dog forventes, at det endelige antal besætninger og dyr, der vil
skulle aflives i 2020, vil øges yderligere.
Løsning
Baggrund
Problem
Baseret på [sundhedsfaglige] vurderinger skal biomassen reduceres mest muligt.
Konklusionen er derfor, at alle besætninger inden for zonerne (smittede og ikke-
smittede) skal slås ned. Det inkluderer ligeledes avlsdyr. Det er ligeledes centralt,
at hastigheden på aflivningsindsatsen ikke sænkes. For at sikre, at smittereservoiret
reduceres så hurtigt som muligt, har regeringen besluttet at supplere den igangvæ-
rende aflivningsindsats med en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig afliv-
ning af dyrene.
For at reducere risikoen for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske
minkfarme, skal der vælges mellem 2 modeller med yderligere foranstaltninger.
Model 1: Dvale
1531
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0362.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Page 2 Of 3
I parallel fortsættes den nuværende strategi med aflivning af smittede besætninger,
besætninger inden for en radius af 7,8 km heraf. Bedste scenarie for aflivningsind-
satsen i Nordjylland med de nuværende aflivningsmetoder og med minkavlernes
deltagelse er omkring 1. december. Derudover fastholdes det nuværende overvåg-
ningsprogram, hvor minkavlere indsender prøver til test hver tredje uge.
Modellen der medfører, at alle minkavlerne uden for zonerne pelser ned, således
at kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke tilladelse til, at indsætte og avle nye
mink i de besætninger, der er blevet aflivet som følge af COVID-19 smitte eller
fordi, at de har været beliggende inden for en radius 7,8 km fra en smittet besæt-
ning i 2021,
jf. bilag xx.
Dette vil for de berørte besætningsejere betyde, at de i
2021 ikke vil have mulighed for at generere en indtægt fra minkavl, og derfor vil
skulle ydes kompensation for dette tab. Der er ikke hjemmel til håndtering af et
sådant scenarie i den nuværende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle
tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel i lov-
givningen til at forhindre genindsættelse af mink.
For at sikre avlsmaterialet indføres en række særlige smittebeskyttelses-tiltag for, at
sikre, at avlsmaterialet bevares. Disse beskrives i bilag Z. Denne opgave forventes
løftet af branchen selv, men i konsultation og samarbejde med relevante myndig-
heder.
Tabel 1
2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink, mio. kr.
2021
Overvågningsprogram
Indsendelse af overvågnings-prøver hver 3. uge
Aflivningsstrategi
Aflivning af smittede og zonebesætninger
Forbud mod genindsættelse af dyr i aflivede
besætninger
Kompensation for drifts- og indtægtstab hvor der
ikke tillades genindsættelse af dyr
Sikring af avlsmateriale
Overvågning, flytning og isolation af avlsdyr
[xx]
Model 2: Aflivning af alle dyr
Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed erstatning samt en mere om-
fattende omstillingspulje end model 1.
Indstilling
Det
indstilles
at model 1 tiltrædes.
1532
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0363.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Page 3 Of 3
at regeringen i uge 47 forelægges en ny sag, hvor der skal tages stilling til den
valgte model eller en evt. udfasning af minkproduktion i Danmark.
Det må forventes at blive mødt med kritik fra branchen såfremt det besluttes, at
der ikke kan genindsættes i mink i de aflivede besætninger. Ligeledes er branchen
allerede i dag under stor økonomisk pres, jf. Bilag Y, og det må derfor forventes,
at en beslutning om ikke at tillade genindsættelse af dyr i de aflivede besætninger
kan føre til konkurser og/eller, at minkavlere vælger at trække sig ud af erhvervet.
Sagen forelægges skriftligt ØU med henblik på godkendelse, hvorefter regeringen
melder ud om tiltagene. Samtidigt får minkavlerne meddelelse om, at der ikke må
genindsættes mink i 2021.
Herefter iværksættes arbejde med at få godkendt den nødvendige lovmæssige
hjemmel, ligesom Fødevarestyrelsen indleder et samarbejde med erhvervet om
iværksættelse af de godkendte tiltag til beskyttelse af avlsmaterialet.
COVID-19 smitteudviklingen i mink desuden følges kontinuerligt, og såfremt der
skulle opstå et fagligt grundlag for at ændre strategi eller foreslå en skærpet ind-
sats, forelægges regeringen et beslutningsoplæg herom.
Kommunikation
Procedure
Forventet modtagelse
MFVM forestår kommunikationen vedr. håndtering af COVID-19-smitte i mink,
herunder strategien i 2021.
1533
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0364.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.7.9.
KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus” for hurtig afliv-
ning af mink
Idéen om tempobonus til minkavlere, som aflivede deres mink hurtigt, blev
nævnt under et departementschefmøde den 2. november 2020 kl. 21.30, og
efter mødet aftalte Tejs Binderup med Finansministeriet, at man i Finansmi-
nisteriet skulle udarbejde et notat om en tempobonus med henblik finansmi-
nisterens godkendelse heraf.
Finansministeriet v/souschef Asbjørn Brink udarbejdede herefter natten mel-
lem den 2. og 3. november 2020 et notat om tempobonus, som bl.a. indeholdt
formuleringen ”Det kan endvidere overvejes, at indføre en ”tempo-bonus”
mhp. at skabe incitament til, at minkavlerne selv øger hastigheden for afliv-
ning af mink”. Det blev vurderet, at en tempobonus på 20 kr. pr. aflivet dyr,
hvilket udgjorde ca. 10 procent af markedsprisen, ville skabe det rette incita-
ment for minkavlerne.
Den 3. november 2020 kl. 10.54 sendte Asbjørn Brink notatet ”Mulig ”tem-
po-bonus” for hurtig aflivning af mink” til kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og
Fødevareministeriet, med oplysning om, at det var godkendt af finansminister
Nicolai Wammen. Af mailen fremgår således: ”Finansministeren har godkendt
vedlagte notat om ”tempo-bonus” og dermed at vi kan arbejde videre med en
sådan”. Efter visse tilpasninger foretaget af Miljø- og Fødevareministeriet kom
notatet til at indgå i KU-sagen som bilag 3.
Af den endelige udgave af notatet og dets indstilling fremgår følgende:
”…
Indstilling
Det
indstilles,
at Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for
en ”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om tempo-
bonus forklaret bl.a.
465
, at det var hans idé at indføre et økonomisk incita-
465 Forklaringsdokumentet side 670, 674f og 1648f
1534
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
ment til hurtigere aflivning i form af en tempobonus, hvilket der også var en
drøftelse af på departementschefmødet. Allerede om aftenen mandag den 2.
november 2020 var der nogle drøftelser med Finansministeriet herom. Der
havde i oktober 2020 været en lang proces, som viste, at det ikke var muligt
for myndighederne at stå for nedslagningen. Avlerne havde fremsat et ønske
om selv at slå minkene ned. Der var i oktober 2020 drøftelse om betaling af
minkavlerne for dette aflivningsarbejde. Der var samtidig problemer med
at få personale ud på minkfarmene for at foretage optællinger af mink. For-
svaret og politiet ønskede ikke at gå ind på smittede farme. Dette blev også
drøftet på mødet i indsatsgruppen den 28. oktober 2020. Han fik idéen om
tempobonus mandag aften den 2. november 2020 omkring tidspunktet for
mødet med Kopenhagen Fur. Han startede med at kalde det et turbo-tillæg.
Der var drøftelser om tempobonus mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Finansministeriet allerede før departementschefmødet den 2. november 2020
kl. 21.30. Finansministeriet udarbejdede notatet om tempobonus henover
natten fra mandag den 2. november 2020 til tirsdag den 3. november 2020,
og om tirsdagen godkendte finansministeren, at man kunne igangsætte en
tempobonus. Miljø- og Fødevareministeriet tog herefter kontakt til branchen.
Det var et tilbud, som ikke kunne trækkes tilbage. Han tog Erhvervsministeri-
ets udmelding om statsstøtte for gode varer. Spørgsmålet var, om man tillige
kunne give avlerne et økonomisk incitament til at fremrykke den ordinære
pelsning for herved at mindske biomassen. Der skulle udarbejdes en skriftlig
sag til regeringen herom. Planen var, at man derudover skulle gå i gang med
forberedelse af en regeringssag med henblik på stillingtagen til minkavl for
2021. Det var ikke entydigt, om det var Miljø- og Fødevareministeriet eller
Finansministeriet, som havde ansvaret for hjemmel til tempobonus. Tempo-
bonussen handlede i starten om, at de skulle have øget tempoet i zone 1 og
zone 2. På det tidspunkt var man klart inden for hjemlerne i lov om hold af
dyr, og de erstatningsbestemmelser, der er i loven. Det var lov om hold af dyr,
der muliggjorde, at man kunne aflønne minkejerne pr. mink i stedet for med
en timeløn. Der var endvidere spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel,
hvor Finansministeriet gav udtryk for, at der var bevillingsmæssig hjemmel i
marts-aktstykket. Hvis man i efterårsferien kunne diskutere, hvad den rigtige
løn var, kunne man ligeledes diskutere, om lønnen skulle være højere for at
øge hastigheden. Tempobonussen skulle ses som et incitament for minkejerne
til at slå deres dyr ned hurtigere. Det var enten i § 30 eller i § 56 i lov om hold
af dyr, at der var hjemmel til at betale minkejerne for at aflive deres mink.
Spørgsmålet var, hvilken betaling minkejerne skulle have for selv at slå deres
1535
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0366.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
dyr ned. Der var ikke hjemmel til at påbyde minkavlerne at slå deres dyr ned.
Minkavlerne kunne vælge, om de selv ville slå deres dyr ned eller vente på,
at myndighederne gjorde det. Han tror ikke, at der var nogen minkejere, som
var i tvivl om dette. Adspurgt om § 56 i lov om hold dyr krævede en særlig
bevillingsmæssig hjemmel, har han forklaret, at det gjorde han sig ikke tanker
om. § 56 i lov om hold af dyr er selve erstatningsbestemmelsen, som derfor
naturligvis har bevillingsmæssig hjemmel.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har om KU-sagens bilag 3 for-
klaret
466
, at han udarbejdede notatet om tempobonus natten mellem den 2.
og 3. november 2020, og at notatet blev godkendt af finansminister Nicolai
Wammen forud for fremsendelsen af notatet til Miljø- og Fødevareministeriet.
I mellemtiden modtog Finansministeriet risikovurderingen fra Statens Serum
Institut, hvorefter han skrev en mail til Miljø- og Fødevareministeriet, hvor
han spurgte til, hvorvidt dvalemodellen holdt vand i lyset af den nye risiko-
vurdering fra Statens Serum Institut. Han modtog ikke et svar på denne mail
fra Miljø- og Fødevareministeriet. Notatet skulle tjene som beslutningsgrund-
lag for, at Finansministeriet ville afsætte midlerne til tempobonusmodellen.
Tempobonussen skulle dog først udbetales, når der forelå en bevillingsmæssig
hjemmel for eksempel i form af et aktstykke. Spørgsmålet om, hvorvidt tem-
pobonus udgjorde statsstøtte skulle afklares af Erhvervsministeriet.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om finansmini-
sterens godkendelse af notatet om tempobonus forklaret bl.a.
467
, at det er
ressortministeriets opgave at vurdere og afgøre, om de har bevillingsmæssig
hjemmel. Han ved ikke, hvor langt Miljø- og Fødevareministeriet var med den
opgave på det pågældende tidspunkt. Det var muligvis okay at bruge omkring
100 millioner kr. på det, men dette var i sidste ende op til finansministeren.
Finansministeren forholder sig ikke til den bevillingsmæssige hjemmel. Det,
som finansministeren godkendte, var det politiske initiativ, om det var okay,
at regeringen ville søge at afsætte penge hertil. Det var prioriteringen af, om
regeringen ville bruge penge på det. Det er en stor kasse, pengene kommer
fra; ministerierne har ikke pengene selv. Normalt vil der være en ØU-proces
eller som her en skriftlig forelæggelse. Ministerierne har masser af hjemler til
at udbetale penge, men det betyder ikke, at de kan udbetale alle de penge, de
466 Forklaringsdokumentet side 1245
467 Forklaringsdokumentet side 593 og 596
1536
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0367.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
har lyst til. Ved finansministerens godkendelse af at man begynder at tale om
tempobonus, ligger der ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale
en tempobonus. I godkendelsen ligger, at en minister vil ikke gå ud og love
noget til en branche, og ministeren får med en godkendelse at vide, at der er
opbakning fra finansministeren til at bruge de penge. Afhængig af, om der er
bevillingsmæssige hjemler på finansloven eller ej, vil der skulle udarbejdes et
aktstykke. Det er ressortministeriet, der har overblikket over dette. Både han,
Annemarie Lauritsen og Kent Harnisch arbejdede med notatet, men det var
på dagen primært Annemarie Lauritsen, som var lead på notatet.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om notatet om
tempobonus forklaret bl.a.,
468
at der var et ønske om, at tempoet for aflivnin-
gen skulle øges. Derfor introducerede man tempobonussen, så minkavlerne
fik incitament til at sætte aflivningstempoet op med selv at aflive mink i Nord-
jylland. Det var oppe i forskellige sammenhænge, at alle mink kunne blive
aflivet, men det generelle indtryk i ministeriet var ikke, at dette var det mest
sandsynlige scenarie. I de dage var man ved at forberede en ØU-sag, og man
drøftede en kompensationsordning for minkavlerne, så de kunne være trygge
med hensyn til økonomien ved at aflive, ligesom man drøftede praktikken
omkring aflivningen af mink. Der var mange elementer i spil i disse dage. Der
var på departementschefmødet om eftermiddagen den 3. november 2020 en
diskussion af tempobonusordningen. Hun husker ikke, at der på mødet blev
talt om, at der skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen.
469
Hun
forklarede videre
470
, at de i begyndelsen af november 2020 arbejdede med, om
de kunne finde de 100-300 mio. kr., der var efterspurgt, og det kunne de godt.
Det var ressortministeriets opgave at finde ud af, hvad der skulle til i forhold
til hjemmel mv. I første omgang ville de afprøve det på branchen. Derefter
skulle det typisk igennem en politisk behandling, og det ville derefter blive
udmøntet i et aktstykke. Det var umiddelbart ressortministeriet, som skulle
forestå dette, og Finansministeriet kunne vejlede ved behov.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har om notatet om tempo-
bonus forklaret
471
, at hvis Miljø- og Fødevareministeren vurderede, at det var
468
469
470
471
Forklaringsdokumentet side 556f
Forklaringsdokumentet side 560
Forklaringsdokumentet side 567
Forklaringsdokumentet side 1068f
1537
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0368.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
en god idé at drøfte tempobonus med branchen, så stillede Finansministeriet
en budgetgaranti til rådighed hertil. Den bevillingsmæssige hjemmel skulle
så komme efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det
var således en forhåndstilkendegivelse om, at Finansministeriet ville hjælpe
med af fremskaffe pengene til tempobonus. De beskæftigede sig ikke med,
hvorvidt der var lovhjemmel til at udbetale tempobonus, eller om der var tale
om ulovlig statsstøtte, da dette skulle håndteres af ressortministeriet. Han
ville gerne have afdækket de økonomiske konsekvenser ved et forbud mod
hold af mink. De gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt et sådan forbud udgjorde
ekspropriation, da de ikke havde kompetencerne til en sådan vurdering.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
472
, at der med Finansministe-
riets godkendelse af notatet om tempobonus var givet grønt lys til, at Miljø-
og Fødevareministeriet kunne arbejde videre, herunder afsøge mulighederne
med branchen, undersøge hjemmel mv. Idéen om en tempobonus blev født
i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november 2020, og der blev kvitteret
med en godkendelse fra Finansministeriet den 3. november 2020. Den 3.
november 2020 om formiddagen fik han at vide, at der var en sag på vej om
tempobonus. Det, som han hæftede sig ved, var økonomidelen, og det fremgik
af notat om tempobonus, at omkostningsskønnet var på mellem 80 mio. kr.
og 300 mio. kr. Det var store beløb, og derfor var det helt naturligt, at Miljø-
og Fødevareministeriet rettede henvendelse til Finansministeriet herom. Ved
hans godkendelse af notatet om tempobonus var den første lås blevet låst
op, og han gav herved grønt lys til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne
afsøge mulighederne for tempobonus med branchen. Herefter, og hvis det
skulle sættes i værk, så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet, som skulle arbejde videre, herunder med hjemmel til udbetaling af
tempobonus. Det var en idé, som fødtes i Miljø- og Fødevareministeriet. Han
hørte om tempobonus den 3. november 2020, hvor der kom en sag over til
Finansministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet havde brug for en positiv
tilkendegivelse fra Finansministeriet, før man gik videre med det, da sagen
omhandlede økonomi.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
473
, at det
grundlæggende er ressortministeriet, som skal sørge for, at der er bevillings-
472 Forklaringsdokumentet side 840 og 842f
473 Forklaringsdokumentet side 1631
1538
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0369.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
mæssig hjemmel til et tiltag. Hvis ressortministeriet mangler penge til et tiltag,
så må man gå til Finansministeriet. Finansministeriet har ikke ansvaret for
at holde styr på andre ministeriers bevillingsmæssige hjemler. Her gælder
ministerstyret og ressortansvaret ligeledes.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
474
, at
forslaget om tempobonus kom fra Miljø- og Fødevareministeriet. Spørgsmålet
var, om man med dette instrument kunne få aflivningshastigheden op, og om
man kunne få det godkendt statsstøtteretligt. Han har ikke selv været involve-
ret i, hvorvidt tempobonus kunne godkendes efter reglerne om statsstøtte, men
Erhvervsministeriet var inde over den proces. Alle spørgsmål om statsstøtte
blev håndteret i Erhvervsministeriets Kontor for Statsstøtte. Tempobonusord-
ningen blev udfordret af, at reglerne for statsstøtte på landbrugsområdet er
noget strengere end på andre områder. EU-kommissionen har haft forskelli-
ge holdninger til, hvornår noget kunne godkendes under coronapandemien.
De fleste kompensationsordninger har haft hjemmel i erhvervsfremmeloven,
hvor man hver gang skulle fremsende et aktstykke til Folketingets Finansud-
valg. Hver kompensationsordning skulle således godkendes fra gang til gang.
Tempobonusordningen var en begunstigende forvaltningsakt, og ordningen
krævede særskilt lovhjemmel. Det var Miljø- og Fødevareministeriets opgave
at sikre dette.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret, at hun fik
tilsendt Finansministeriets notat om tempobonus af Annemarie Lauritsen
den 3. november 2020 kl. 16.18. Notatet blev vedlagt som bilag til KU-sagen
af 3. november 2020. Justitsministeriet var ikke nærmere inde over notatet
om tempobonus, og hun gik derfor ikke tekstnært ind i notatet. Bilaget om
tempobonus kom fra Finansministeriet, og Justitsministeriet havde ikke været
nærmere inde over dette bilag. Hvis Justitsministeriet havde været angivet i
hovedet af dokumentet, så ville hun være gået mere tekstnært ind dokumen-
tet. Hun arbejdede derimod videre med coveret til KU-sagen, som hun var
ansvarlig for.
475
Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,
har forklaret, at Erhvervsministeriet ikke var involveret i udarbejdelsen af
474 Forklaringsdokumentet side 294f
475 Forklaringsdokumentet side 1156
1539
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0370.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
notatet om tempobonus, idet etableringen og finansieringen af tempobonus
hørte under Finansministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Der
var i notatet en indstilling om, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afsøge
muligheden for at give minkavlerne en tempobonus. Ressortansvaret for at
frembringe en bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus lå i Miljø- og Føde-
vareministeriet. Dette ville typisk sikres ved, at Miljø- og Fødevareministeriet
udarbejdede et aktstykke, som efterfølgende skulle godkendes af Finansmi-
nisteriet.
476
Finansministeriets notat ”Mulig tempo-bonus for hurtig aflivning af mink” af
2. november 2020 fremstår som KU-sagens bilag 3 således:
476 Forklaringsdokumentet side 1270
1540
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0371.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Notat
Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink
Problem
2. november 2020
Der er konstateret mutationer i mink, som muligvis er resistente for COVID-19
antistoffer. Det kan i værste fald føre til, at evt. kommende vacciner ikke vil være
anvendelige. Regeringen forelægges snarest beslutningsoplæg mhp. stillingtagen til
generel håndtering, inkl. kompensationspakker mv.
Der er dog hastende behov for at tage stilling til en model, som kan skabe incita-
ment til kraftigt at øge tempo for aflivning af mink.
Baggrund
Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som foreløbige under-
søgelser viser, kan påvirke vacciners effekt, jf.
bilag 1.
Miljø- og Fødevareministeriet mødes d. 3. november med branchen mhp. at ori-
entere om den alvorlige udvikling og bl.a. præsentere ideer til, hvordan tempo for
aflivning af mink kan øges. Der arbejdes parallelt på kompensationspakker mv.
Løsning
Det vurderes hensigtsmæssigt, at alle muligheder for at øge mandskabet til afliv-
ning af mink afsøges hurtigst muligt mhp. at øge tempoet. Det gælder fx fuld mo-
bilisering af beredskabsstyrelsen, samt evt. hjemmeværn mv. NOST er i færd med
at se på muligheder for at øge mandskabet.
Det kan endvidere overvejes, at indføre en ”tempo-bonus” mhp. at skabe incita-
ment til, at minkavlerne selv øger hastigheden for aflivning af mink.
MFVM oplyser, at markedsprisen for en minkpels er ca. 200 kr., som er den kom-
pensation, der i gennemsnit ydes til minkavlere pr. mink. Det kan på den bag-
grund overvejes at indføre en bonus på f.eks. 20 kr. pr. dyr, som minkavleren selv
afliver inden for f.eks. 10 dage (5 dage for besætninger under 7.500 individer).
MFVM vurderer ikke realistisk at gennemføre på kortere tid, da aflivning normalt
tager ca. tre uger.
MFVM oplyser, at der skønnes at være mindst ca. 4,8 mio. mink i de berørte om-
råder, mens der er omkring 13,4 mio. mink i Danmark. Det er tidligere skønnet, at
aflivning af alle mink i Danmark kan føre til udgifter for op til 11 mia. kr. Herud-
over kommer en evt. ”tempo-bonus”.
1541
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0372.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 2 af 2
Såfremt ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink indføres som beskrevet oven-
for i de relevante områder, skønnes udgifterne hertil umiddelbart at beløbe sig til
ca. 96 mio. kr.
Indføres ”tempo-bonus” i hele landet, øges udgiften til skønsmæssigt 270 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Det understreges, at der er endog særdeles stor usikkerhed forbundet
med alle tal, og at der udestår konsolidering heraf.
Tabel 1
Foreløbige omkostningsskøn for ”tempo-bonus”
på 20 kr.
Område
Smittede besætninger + buf-
ferzone
Hele Danmark
Anslået antal mink
Ca. [4,8] mio.
Ca. 13,4. mio.
Omkostnings-
skøn
[96] mio. kr.
[270] mio. kr.
Anm.: Det understreges, at der er tale om foreløbige tal som vil skulle konsolideres i MFVM.
Det er den helt foreløbige vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en
”tempo-bonus” mhp. at give minkavlere incitament til selv at øge hastigheden for
aflivning af mink. En bonus på ca. 10 pct. af markedsprisen svarende til skøns-
mæssigt 20 kr. vurderes umiddelbart at kunne skabe det rette incitament.
Indstilling
Det
indstilles,
at Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for en
”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november.
1542
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0373.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.7.10. KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan 284
Om morgenen den 3. november 2020 skitserede politidirektør Lykke Søren-
sen og politiinspektør Uffe Stormly i Rigspolitiet en delplan, som beskrev
en tværsektoriel myndighedsindsats i tilfælde af en eventuel beslutning om
aflivning af alle mink i Danmark. Vicepolitiinspektør Bo Samson deltog lige-
ledes i arbejdet med delplanen.
Rigspolitiets NOST-delplan BN 284 endte med at blive vedlagt KU-sagen som
bilag 4. KU-sagens bilag 4 beskrev en plan for, hvordan en politisk beslutning
om aflivning af alle mink i Danmark skulle håndteres i rammen af National
Operativ Stab (herefter benævnt NOST).
Det fremgår af KU-sagens bilag 4 ”NOST-delplan BN 284”, at:
”…
På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal
aflives hurtigst muligt. Dette for at minimere risikoen for, at en kom-
mende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til, at kunne
reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning
på det danske sundhedssystem.
Den samlede myndighedsindsats skal sikre en samlet hurtig, koordine-
ret og konsekvent aflivning af mink i Danmark. Det betyder, at udmønt-
ningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes straks efter, at
der er truffet politisk beslutning herom.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde og politidirektør Lykke Sørensen havde den
3. november 2020 nedenstående sms-korrespondance om arbejdet med del-
planen:
”…
Thorkild Fogde kl. 08.28:
Godmorgen Lykke. Når I er klar til at tale mink, må du gerne give mig
et ring. Jeg har ikke hørt fra JM endnu, men jeg forventer et møde op
af formiddagen. Vh Thorkild
1543
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0374.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Lykke Sørensen kl. 08.40:
Du hører fra os. Der går nok endnu nogle timer. Vi skal mødes på Teams,
da jeg arbejder hjemmefra. Mvh. Lykke
Thorkild Fogde kl. 08.41:
Ok. Jeg har lige hørt fra Johan og ringer, når jeg har talt med ham.
Lykke Sørensen kl. 08.46:
Ok. Vi har skitser til en plan. Jo før vi har en beslutning jo bedre, her-
under i forhold til hurtigt at skaffe de særlige dragter fra andre lande.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
477
, at denne sms-korrespondance
taler for, at der blev afholdt et møde den 2. november 2020 om aftenen. De
skulle tale om, hvad det havde af betydning for politiet, hvis der var en alvorlig
national krisesituation omkring mink, og hvad politiets rolle var, herunder at
politiet kunne lave en plan, der kunne iværksættes, hvis det blev besluttet, at
alle mink skulle aflives. De gik derfor i gang med planlægningen, og denne be-
redskabsplan ville blive skrinlagt, hvis det senere på dagen blev udmeldt, at det
var falsk alarm. I NOST’en planlagde man ud fra et ”worst case scenarie”, hvis
operationen skulle eskaleres, da det var nemmere at trække fra end at lægge
til. Lykke Sørensens besked den 3. november 2020 kl. 8.46 bekræftede, at der
fortsat var flere scenarier, da der endnu ikke var truffet en politisk beslutning.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, han forklaret
478
, at han
ikke kunne huske, om han konkret talte med Thorkild Fogde på dette tids-
punkt, men han havde flere samtaler med Thorkild Fogde den 3. november
2020. Han havde ikke kendskab til, at Rigspolitiet på dette tidspunkt var i
gang med at udarbejde en delplan. Under en supplerende afhøring har han
uddybende forklaret, at han ikke kan huske, om han og Thorkild Fogde talte
om delplanen om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens
have været tilfældet. Han så ikke et udkast til delplanen forud for KU-mødet
den 3. november 2020.
477 Forklaringsdokumentet side 1508 og 1510
478 Forklaringsdokumentet side 1251 og 1579
1544
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0375.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret
479
, at Thorkild
Fogde jævnligt talte med Johan Legarth, men hun var ikke klar over, at han
skulle have en samtale med Johan Legarth den 3. november 2020. De skul-
le være klar med en plan for, hvordan en eventuel beslutning om aflivning
af alle mink operativt kunne eksekveres. Hun og Uffe Stormly var på dette
tidspunkt i gang med at skitsere denne plan. Hun husker ikke, hvorvidt hun
fik en tilbagemelding fra Thorkild Fogdes samtale med Johan Legarth den 3.
november 2020. Hun og Uffe Stormly fortsatte med at undersøge, hvordan
NOST’en kunne understøtte en eventuel beslutning om aflivning af alle mink
i Danmark. De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at delplanen
skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark. Der var
ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en plan for hånd-
teringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.
Vicepolitidirektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret
480
, at han var inddra-
get i den operationsplanlægning, der var i forhold til eskalering af indsatsen
af aflivning af mink, som kom til udtryk i NOST delplanen. Det var Uffe
Stormly, der bad ham om at udarbejde delplanen. Han fik til opgave sammen
med Uffe Stormly at lave et udkast til en plan for det tilfælde, at man politisk
ville træffe beslutning om at aflive mink i Danmark. Han vidste ikke, hvem
der havde tildelt Uffe Stormly opgaven. Politiet udarbejder ofte planer for
udmøntning af en beslutning, som efterfølgende ikke bliver truffet eller ekse-
kveret. Her blev der taget udgangspunkt i et udkast til en plan, der endnu ikke
var blevet godkendt af myndighederne. Han var ikke bekendt med det oplæg,
som Uffe Stormly havde fået til udarbejdelsen af delplanen. Han mener ikke,
at Uffe Stormly sagde til ham, at det var besluttet, at alle mink skulle aflives.
Der blev ikke udarbejdet udkast til andre delplaner. Der var ikke alternative
overvejelser i den opgave, som han fik. Forevist uddrag af delplanen, hvori
følgende sætning indgik: ”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle
mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt. Dette for at minimere risikoen
for, at en kommende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til,
at kunne reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning
på det danske sundhedssystem”, har han forklaret, at han ikke vidste, hvordan
denne formulering var kommet ind i delplanen. Hvis han havde formuleret
afsnittet, så vil han i givet fald have fået denne viden fra Uffe Stormly. Han
479 Forklaringsdokumentet side 1469 og 1472
480 Forklaringsdokumentet side 1175ff
1545
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0376.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
var ikke efterfølgende inde over færdiggørelsen af delplanen. Et udkast til en
delplan ville normalvis blive sendt i høring ved de relevante myndigheder,
herunder de myndigheder, der var faste medlemmer i NOST’en med henblik
på at få et høringssvar.
Uffe Stormly fremsendte NOST-delplan 284 i udkastformat til Lykke Sørensen
kl. 13.32 med kopi til Peter-Chresten Ekebjærg og Tenna Wilbert. Af mailen
fremgår følgende:
”…
Jeg vedhæfter den samlede plan. Ressourcebehovet for politiet vil være
ca. 120 politifolk til at drive stabene nationalt og regionalt i en to-skif-
tet tjeneste alle ugens dage. Derudover vil der være behov for ca. 400
myndighedspersoner. Disse behøver ikke nødvendigvis alene at komme
fra politiet. Jeg kan ikke komme nærmere før vi får lov til at tage fat i
de andre myndigheder.
…”
Lykke Sørensen videresendte udkastet til Thorkild Fogde kl. 13.44, mens
Thorkild Fogde deltog i departementschefmødet, som blev afholdt kl. 13.30.
Lykke Sørensen har forklaret
481
, at hun skimmede planen inden hun sendte
den Thorkild Fogde.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om arbejdet med planen for-
klaret
482
, at han havde fået til opgave at komme med et udkast til en plan i
det tilfælde, at man skulle eskalere operationen til at omfatte aflivning af alle
mink. Det var aftenen før eller deromkring, at han blev briefet om, at denne
plan skulle udarbejdes. Han fik opgaven i forbindelse med et møde afholdt
med Lykke Sørensen og Thorkild Fogde. Han ved ikke, om det var Rigspoli-
tiets eget initiativ at se på, hvad en eskalering af indsatsen ville kræve, eller
om anmodningen kom et andet sted fra. Han sad i National Operativ Stab,
som rigspolitichefen, også var ansvarlig for, og informationerne fra møderne
i National Operativ Stab, blev afrapporteret til de forskellige ministerier. Han
var ikke bekendt med, om der havde været drøftelser om at eskalere indsatsen
til at omfatte aflivning af samtlige mink på møderne i National Operativ Stab
481 Forklaringsdokumentet side 1471
482 Forklaringsdokumentet side 1448ff
1546
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0377.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
forud for den 3. november 2020. Der var, så vidt han var bekendt med, ikke
truffet en beslutning om, at alle mink skulle aflives, da han sendte sin mail til
Lykke Sørensen den 3. november 2020 kl. 13.32. Han skulle komme med en
plan, herunder en vurdering af det ressourcemæssige behov, ved en eskale-
ring af aflivningsindsatsen. I forhold til en tidshorisont for aflivningerne blev
det nok drøftet, at det skulle ske forholdsvis hurtigt. Han kom sikkert i den
forbindelse med et bud under hensyntagen til erfaringen med den hidtidige
aflivningsindsats, herunder hvad de hver især krævede af ressourcer. Han
gik ud fra, at det kunne være intentionen, at alle mink skulle aflives, idet han
fik til at opgave at komme med et planudkast hertil. Han spurgte ikke Lykke
Sørensen eller Thorkild Fogde om, hvor opdraget kom fra. Hans opgave var
at finde ud af, hvad der skulle til for at løse opgaven. Der havde sikkert væ-
ret en overordnet drøftelse af spørgsmålet, siden Thorkild Fogde orienterede
ham om, at der pågik disse drøftelser. De fik på daværende tidspunkt mange
anmodninger om forskellige bidrag, som han skulle eksekvere på.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om udkastet til delplan forklaret
483
, at den
operative plan ikke blev skrevet af jurister, og det er ikke objektivt korrekt, at
der den 3. november 2020 kl. 13.44 var truffet politisk beslutning om, at alle
mink skulle aflives. At det var politisk besluttet blev sandsynligvis skrevet
på den måde ud fra den præmis, at planen skulle iværksættes, hvis det blev
besluttet og for at spare tid, da man herved kunne undgå at skulle revidere pla-
nen efterfølgende. Som man kan se, er der senere i planen et forbehold herfor.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret
484
, at
det var første gang, at han så delplanen i sin helhed og læste den. Han hav-
de ingen ændringsforslag eller bemærkninger til delplanen. Han havde ikke
kendskab til et møde på departementschefsniveau den 2. november 2020. Han
kan ikke erindre, at han specifikt fik en tilbagemelding fra dette møde af Lykke
Sørensen. I Rigspolitiet gik de i gang med at producere en beredskabsplan
for aflivningsindsatsen i NOST-regi omkring den 3. november 2020. Han var
bekendt med, at der blev arbejdet på planen, men han var ikke involveret i
selve skrivearbejdet. Han læste planen for første gang i sin helhed, da den
blev sendt til ham og Lykke Sørensen. Det var formentligt den 3. november
2020. Han mener, at planen blev videresendt til Thorkild Fogde. Det er ikke
483 Forklaringsdokumentet side 1511
484 Forklaringsdokumentet side 1402ff
1547
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0378.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
usædvanligt, at der på deres område laves planer om mulige scenarier. Dette
drejede sig om det tilfælde, hvis alle mink skulle aflives. Politiet var således
forberedt på dette scenarie, hvis det blev aktuelt. Han mener ikke, at han så
alternative planer. Beredskabsplanen BN 284 var var en NOST-plan og ikke
en plan specifikt for politiet, men for selve myndighedsindsatsen. Smitten
blandt mink spredte sig hurtigere, end der var aflivningskapacitet til. Afliv-
ningskapaciteten skulle derfor hele tiden øges. Han var bekendt med, at der
var overvejelser omkring aflivning af alle mink, men han blev først bekendt
med, at der var truffet en politisk beslutning, da det blev meldt ud på presse-
mødet den 4. november 2020. Ud fra en politimæssig vinkel tror han, at han
hæftede sig ved formuleringen, at det skulle ske under politiets kommando.
Hvis Rigspolitiet forud for pressemødet blev orienteret om beslutningen, vil
han tro, at det i givet fald ville være Thorkild Fogde og/eller Lykke Sørensen,
der ville have hørt om det. Det kunne også være meddelt i NOST-regi, men
det ville være usædvanligt.
Der blev herefter på Thorkild Fogdes initiativ afholdt et Teams-møde kl. 14.30,
hvori deltog Thorkild Fogde, Lykke Sørensen og Uffe Stormly.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mødet forklaret
485
, at han tror, at han
indkaldte til et teammøde den 3. november 2020 kl. 14.30 for at afrapportere,
hvad Per Okkels havde oplyst på departementschefmødet tidligere på dagen,
herunder orientere Lykke Sørensen og Uffe Stormly om, at de nærmede sig
worst case scenariet. Der var en proces i gang, da regeringen skulle have sagen
forelagt, og de skulle i politiet i gang med at drøfte, hvor de stod afhængigt
af, hvilken beslutning der blev truffet.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mødet kl. 14.30 forklaret
486
,
at hun mente, at mødet blev afholdt, og at de på mødet drøftede ressource-
behovet i forhold til eksekveringen af delplanen. Hun var ikke bekendt med,
at der den 3. november 14.45 blev afholdt et departementschefmøde, hvor
Barbara Bertelsen deltog.
485 Forklaringsdokumentet side 1512f
486 Forklaringsdokumentet side 1471
1548
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0379.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret
487
, at det for-
mentlig drejede sig om, at der skulle sættes flere ord på udkastet til del-planen,
således at Thorkild Fogde blev briefet tilstrækkeligt. Det var en politioperativ
plan og helt naturligt, hvis Thorkild Fogde har spurgt ind til vurderingerne, der
lå til grund for planen. Han ved ikke, om der havde været drøftelser mellem
Lykke Sørensen og Thorkild Fogde om aflivning af samtlige mink.
Kl. 15.06 sendte Thorkild Fogde en sms til Johan Legarth, hvori han skrev:
”Har vendt situationen med Ejby. Vi kan bidrage til begge scenarier med en
ændret organisering. Hvad valget af scenarie angår, er det afgørende vel, om
vi sundhedsfagligt kan leve med en tidshorisont på 4 uger og bibeholdelse af
et stort antal avlsdyr på særlige lokationer. Tidshorisonten i det andet scenarie
er ukendt, men også her taler vi formentlig uger. Vh Thorkild”.
Kl. 16.04 sendte Thorkild Fogde en sms til Lykke Sørensen, hvori han bl.a.
skrev: ”Mink skal på KU i aften”. Kl. 16.52 sendte Thorkild Fogde en sms til
Johan Legarth, hvori han skrev: ”Ring venligst. Vh Thorkild”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
488
, at han formentligt havde en
dialog med Justitsministeriet om eftermiddagen den 3. november 2020, da
han hele tiden havde en dialog med Johan Legarth og Lykke Sørensen. Han
mener dog, at politiet var lidt ude af loopet i fasen fra departementschefmødet
den 3. november 2020 kl. 13.30 og frem til, at han næste dag fik besked om
drøftelserne på KU-mødet. Han mente, at sms’erne kl. 15.06 og kl. 16.52 var en
tilbagemelding på Justitsministeriets spørgsmål om, hvorvidt politiet kunne
bidrage til at få løst opgaven og bistå Fødevarestyrelsen. Han havde haft et
kort Teams-møde med Lykke Sørensen og Uffe Stormly vedrørende ressour-
ceestimat på delplanen BN 284 og meddelte efterfølgende Johan Legarth, at
politiet kunne bidrage. Politiets ressourceforbrug afhang af tidshorisonten,
da en kort tidshorisont ville kræve flere ressourcer. Generelt var de i politiet
bange for, at der var et urealistisk krav til tidshorisonten, da der var mange
mink inden for zone 1 og zone 2. Vedrørende sin sms kl. 16.04 til Lykke
Sørensen forklarede han, at NOST’en havde anmodet om hurtigst muligt at
blive orienteret om eventuelle beslutninger. Han havde derfor sandsynligvis
487 Forklaringsdokumentet side 1449
488 Forklaringsdokumentet side 1513ff
1549
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0380.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
orienteret Lykke Sørensen om den videre proces i forhold det nye trusselsbil-
lede, så snart han vidste noget dette.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.
489
, at hun ikke
husker, hvorvidt hun fik en tilbagemelding fra departementschefmødet af
Thorkild Fogde. Hun forholdt sig konstaterende til, at mink skulle behandles
på et KU-møde samme dag. Det var en meget alvorlig krise, og der lå på dette
tidspunkt en alvorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut. Der var en
bred nervøsitet for, hvordan mutationer af coronavirus kunne påvirke kom-
mende vacciner. Hun fik denne viden under hendes møde med Uffe Stormly
og Thorkild Fogde om aftenen den 2. november 2020. Hun deltog ikke i
forberedelsen af beslutningsgrundlaget til KU-sagen af 3. november 2020.
Normalt deltog Rigspolitiet ikke i forberedelsen af KU-sager. Hun mener ikke,
at Rigspolitiet var blevet bedt om at komme med et bidrag til KU-sagen af 3.
november 2020.
Kl. 16.45 fremsendte Uffe Stormly delplan BN284 til kontorchef Lisbeth Gro
Nielsen i Justitsministeriet og med kopi til Lykke Sørensen under emnet:
”Plan vedrørende mink”.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
490
, at Lykke
Sørensen bad ham sende planen til Justitsministeriet. Han tænkte ikke nær-
mere over det, men deres politioperative planer blev ikke sædvanligvis sendt
til Justitsministeriet. Hvis der blev truffet en beslutning i overensstemmelse
med planen, ville delplanen blive sendt i høring hos bl.a. ressortmyndigheden.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
491
, at hun ikke var
bekendt med, at delplan 284 skulle sendes til Justitsministeriet. Der var ikke
noget usædvanligt i, at Justitsministeriet modtog delplanen. Hun vidste ikke,
at delplanen skulle indgå i KU-sagen som et bilag. Rigspolitiet sendte lø-
bende materiale til Justitsministeriet uden, at hun godkendte fremsendelser-
ne. Justitsministeriet var bekendt med, at man i Rigspolitiet var i gang med
at udarbejde delplanen. Hun husker ikke, at Justitsministeriet skulle have
anmodet om delplanen. Hvis hun havde vidst, at delplanen skulle indgå i
489 Forklaringsdokumentet side 1471f
490 Forklaringsdokumentet side 1450
491 Forklaringsdokumentet side 1472
1550
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0381.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
KU-sagen, så ville hun have tydeliggjort, at delplanen kun var et udkast til
en operationsplan. Udkastet til delplanen skulle rumme muligheden for, at
der efterfølgende blev truffet beslutning om, at alle mink i Danmark skulle
aflives. Delplanen kunne træde i kraft, hvis det politisk blev besluttet, at alle
mink skulle aflives. De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at
delplanen skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark.
Der var ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en plan for
håndteringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
492
, at han ikke var bekendt med, at
delplanen blev sendt til Justitsministeriet. Han mener, at han blev overrasket,
da han i forbindelse med efterforløbet opdagede, at planudkastet var vedlagt
KU-sagen af 3. november 2020. Politiet så normalt ikke interne regeringspa-
pirer. Han var ikke orienteret om, at delplanen skulle indgå i KU-sagen, men
politiets dialog med Justitsministeriet foregik under hele coronakrisen på flere
niveauer. Han mente ikke, at han var inddraget i, hvordan sagen blev forelagt
for regeringens koordinationsudvalg.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
493
, at han
ikke nåede at få læst NOST-delplanen før KU-mødet den 3. november 2020.
Indholdet af NOST-delplanen lå i forlængelse af Statens Serum Instituts vur-
dering. Det var i den retning, som pilen pegede. Han tænkte, at NOST’ens
udkast var et forsøg på at udvise rettidig omhu baseret på Statens Serum
Instituts scenarie. NOST’en kunne muligt være blevet inspireret af indholdet
af hans sms kl. 08.36 til Thorkild Fogde, ligesom NOST’en kunne være blevet
inspireret af mødet i NOST’en tirsdag morgen den 3. november 2020, hvor
der var repræsentanter fra sundhedsmyndighederne til stede. Han ved ikke,
om Rigspolitiet havde alternative modeller. Han tror, at Rigspolitiet ville være
forberedt på det værste scenarie. Det er altid nemmere at nedskalere end at
opskalere.
Den endelige version af KU-sagens bilag 4 ”NOST-delplan BN 284” af 3. no-
vember 2020 fremstår således:
492 Forklaringsdokumentet side 1513
493 Forklaringsdokumentet side 605
1551
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
NOST DELPLAN BN 284
NOST DELPLAN
FOR MYNDIGHEDERNES
TVÆRSEKTORIELLE INDSATS
I FORHOLD TIL AFLIVNING AF MINK
I FORBINDELSE
MED COVID-19
Version 1
RIGSPOLITIET
NATIONAL OPERATIV STAB (NOST)
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
0
1552
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0383.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
Indhold
1.0
Situationen.......................................................................................................................... 2
1.1 Trusselsvurdering .................................................................................................................................... 3
1.2 Strategi .................................................................................................................................................... 3
1.3 Ledelse og stab ....................................................................................................................................... 4
1.3.1 Nationalt ................................................................................................................................................ 4
1.3.2 RegionalE Operations STABE .............................................................................................................. 4
1.3.3 Lokalt .................................................................................................................................................... 5
2.0
3.0
Mål ....................................................................................................................................... 5
Manøvreidé ......................................................................................................................... 6
2.1 Tid og rum ................................................................................................................................................ 6
3.1 Trin 1
Planlægning................................................................................................................................ 7
3.2 Trin 2
Indsats ........................................................................................................................................ 7
3.3 Afslutning af indsatsen ............................................................................................................................ 8
4.0 Ressourcer .............................................................................................................................. 8
4.1 Interne ...................................................................................................................................................... 8
4.2 Eksterne ................................................................................................................................................... 8
5.0 Handleplaner ........................................................................................................................... 8
5.1 Operationelle planer ................................................................................................................................ 8
5.2 Operationsstaben under NOST ............................................................................................................... 8
5.4 Rapporteringsordning .............................................................................................................................. 9
5.5 Økonomi .................................................................................................................................................. 9
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 1 af 10
1553
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0384.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
1.0
Situationen
I forbindelse med covid-19 er der siden sommeren 2020 konstateret coronasmitte i en række
minkbesætninger, startende i Nordjylland. Smitten har siden spredt sig ned igennem Jylland.
Der er i Danmark ca. 15-17 millioner mink fordelt på ca. 1080 farme. Hovedparten af disse er
beliggende i Jylland og den øvrige del i resten af Danmark.
Der pågår i øjeblikket en koordineret og understøttet operation i forhold til aflivning af smittede mink
og ikke smittede mink i en af 7,8 km med radius fra en smittet minkbesætning. Denne operation har
været i gang siden primo oktober og har vist sig at være en meget stor udfordring under hensyn til
de mange forskellige hensyn, der skal tages i forbindelse med aflivning og ved gennemførelse af
operationen. I den forbindelse er der udarbejdet en national plan BN272
NOST delplan
For
myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold til aflivning af mink i forbindelse med covid-19.
I den forbindelse er der særlige udfordringer i forhold til dyrlæger, aflivningskasser, containere,
destruktionskapacitet, friskluft apparater og begrænset fangerkapacitet.
Derudover påbegyndes der en traditionel pelsning af mink i starten af november måned, hvor
minkavlerne jf. oplysninger fra Kopenhagen Fur har oplyst, at en meget stor del af besætningen
forventes pelset i løbet af de næste 3
4 uger.
Myndighederne har i forhold til ovenstående udarbejdet plan
FN679 – Forebyggelsesplan for
myndighedernes forebyggelse af smittespredning af covid-19 i befolkningen i forbindelse med
pelsningen af mink i Danmark i 2020.
Smitterisikoen fra mink til mennesker er i forbindelse med arbejdet med mink ifølge
Sundhedsmyndighederne, vurderet til ca. 50 gange større end for den generelle befolkning. Samtidig
er smitten spredt hurtigt blandt farmene uden at det er lykkedes at finde andre smitteveje end
personer, der er smittet eller bærer på smitten. Der pågår et fortsat arbejde med at udrede
smittevejene.
Det er endvidere bekræftet af Statens Serum Institut, at virussen har muteret blandt mink, hvilket
kan have en alvorlig konsekvens for den humane smittespredning.
På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt. Dette
for at minimere risikoen for, at en kommende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til,
at kunne reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning på det danske
sundhedssystem.
På den baggrund overvejes, i hvilket omfang de to NOST delplaner skal indgå i denne plan eller, at
forebyggelsesplanen kan fortsætte i forhold til de ikke smittede udenfor 7,8 km zonen. Dette vil
afhænge af de kriterier, der udmeldes fra centralt hold.
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 2 af 10
1554
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
Den samlede indsats forventes at stille store krav til prioritering, koordination, kommunikation,
arbejdsmiljø og den logistiske understøttelse igennem hele operationen.
I forbindelse med aflivningen af minkene er det afgørende, at arbejdsmiljøet for ejerne af de smittede
mink og det personale, der er tilknyttet aflivningen, er tilstrækkelig og forsvarlig. Det har indtil videre
vist sig, at de af sundhedsmyndighedernes anbefalede arbejdsmiljømæssige tiltag i form af
værnemidler og adfærd virker efter hensigten.
Denne operationsplan skal derfor sikre en fælles koordineret myndighedsindsats i regi af NOST.
1.1 TRUSSELSVURDERING
Truslerne i forhold til indsatsen kan være følgende:
Mutation af covid-19 smitten
Frafald af mandskab grundet smitte eller isolation på grund af nær kontakt til en smittet
person
Chikane, demonstrationer, hærværk mod materiel og/eller obstruktion af myndighedernes
indsats
Blokader i forbindelse med en eventuel faglig strid
Modstand fra farmere ved manglende deltagelse ved aflivning af mink
Dyrevelfærd og etik i forbindelse med aflivning
Værnemidler
Forbrændingskapacitet
Kapacitetsproblemer generelt
Fugleinfluenza
Afrikansk svinepest
Vejrlig
Kombination af flere større samtidige hændelser
1.2 STRATEGI
Det er strategien, at myndighederne gennemfører en koordineret, hurtig, konsekvent, tilstrækkelig
planlægning og indsats for at slå den samlede bestand af mink ned i Danmark. Dette for at hindre
en yderligere smittespredning og dermed en muteret virus. Dette skal ske i størst muligt samarbejde
mellem myndighederne og eksterne aktører, hvor det er muligt.
Det er hensigten, på baggrund af en national styring og prioritering, at der eksekveres regionalt og
lokalt. Dette skal sikre sammenhængen mellem hensigten, kapacitet og kompetencer på udvalgte
områder.
Myndighedernes indsats skal til stadighed virke tryghedsskabende såvel nationalt som lokalt.
Der skal samtidig med indsatsen iværksættes en koordineret kommunikativ indsats i forbindelse med
hele operationen, herunder over for minkavlere ved at opfordre til, at de selv gennemfører aflivning
af mink i egne besætninger. I den forbindelse skal der særligt være fokus på at sikre, at borgerne
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 3 af 10
1555
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
føler sig orienteret om den sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære
lokalsamfund og samfundet i bredere forstand og at de derigennem får forståelse for og tillid til
myndighedernes ageren.
Under indsatsen skal arbejdsmiljøet for det indsatte personale
sundhedsmyndighedernes og arbejdsmiljømyndighedernes anbefalinger.
Endelig skal indsatsen dokumenteres.
1.3 LEDELSE OG STAB
1.3.1 NATIONALT
Indsatsen styres, prioriteres og koordineres i rammen af NOST.
Til støtte for NOST nedsættes der en operationsstab med støttestabe, der på vegne af NOST har
det overordnede ansvar for den samlede operation.
Følgende medlemmer af NOST deltager i operationsstaben:
Fødevarestyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (repræsenterer Statens Serums Institut
Patientsikkerhed)
Forsvarskommandoen
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Kommunernes Landsforening
Rigspolitiet, herunder DCOK
Ad hoc repræsentanter, herunder Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen
altid
udføres
efter
og
Styrelsen
for
1.3.2 REGIONALE OPERATIONSSTABE
Der nedsættes 4 regionale operationsstabe, der regionalt har ansvaret for koordination af
operationen i egen region ud fra den nationalt udmeldte ramme for prioritering og
kapacitetsanvendelse. De regionale operationsstabe refererer til NOST.
Region Nord: Nordjyllands Politi
Region Midt: Midt- og Vestjyllands Politi og Østjyllands Politi. Ansvar: Midt- og Vestjyllands Politi
Region Syd: Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Fyns politi. Ansvar:
Sydøstjyllands Politi
Region Øst: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands
Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi og Bornholms Politi. Ansvar: Sydsjællands-
og Lolland-Falsters Politi
De regionale stabe har ansvaret for den daglige koordination og kommunikation med de lokale
beredskabsstabe.
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 4 af 10
1556
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0387.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
1.3.3 LOKALT
De lokale beredskabsstab (LBS) er i relation til denne indsats i forhold til aflivning af mink underlagt
de regionale operationsstabe for så vidt angår koordination af indsatsen imellem det lokale og
regionale under hensyn til den samlede nationale kapacitet.
LBS skal inddrage samtlige kommuner i stabsarbejdet, således hele indsatsen er så solidt forankret
som muligt.
Det lokale ansvar i forhold til BN282 og FN 639 skal stadig håndteres i regi af de lokale
beredskabsstabe.
2.0
Mål
Det er operationens mål at gennemføre indsatsen på følgende måde:
Iværksætte og gennemføre en koordineret, hurtig og konsekvent indsats for at standse covid-
19 smittens humane spredning ved at aflive alle minkbesætninger i Danmark
Den samlede operation styres, prioriteres og koordineres af NOST
Der nedsættes 4 regionale operationsstabe, der med reference til NOST er ansvarlig for
koordinationen og indsatsen alene i forhold til aflivning af mink
De lokale beredskabsstabe er i relation til aflivning af mink underlagt den daglige koordination
og prioritering, der foretages i de regionale operations stabe. De lokale beredskabsstabe skal
fortsat koordinere samarbejdet i hændelser, der ikke er omfattet af denne operationsplan.
Iværksættelse af en tilstrækkelig indsats i forhold til planlægning, koordination og udøvelse
mellem myndighederne og øvrige aktører.
Operationen udføres i en ensartet og fleksibel ramme i forhold til den overordnede nationale
prioritering af minkaflivningen.
At der, i den udstrækning det er muligt gennemfører en indsats i dialog og samarbejde med
ejerne af minkfarmene.
At der er fokus på befolkningens tryghed såvel lokalt, regionalt og nationalt i forbindelse med
den samlede indsats.
Sikre at arbejdet for det indsatte personale altid udføres efter sundhedsmyndighedernes og
arbejdsmiljømyndighedernes anbefalinger.
At der igennem hele operationen i alle led er et fokus på den logistiske planlægning og
koordination
At personale, der er direkte involveret i aflivningen af mink, kan testes løbende.
At dyrevelfærdsmæssige forhold er i orden under myndighedernes aflivning af mink i det
omfang, det er muligt.
Sikre fokus i kommunikationen således, at borgerne føler sig orienteret om den
sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære lokalsamfund og
samfundet i bredere forstand, og at de derigennem får forståelse for og tillid til
myndighedernes ageren.
Sikre dokumentation af indsatsen
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 5 af 10
1557
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0388.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
2.1 TID OG RUM
Operationen løber fra udsendelse af NOST delplan, og indtil NOST beslutter ophør af indsatsen.
3.0
Manøvreidé
Den overordnede manøvreide er, at den samlede nationale, regionale og lokale indsats
rammesættes, styres, prioriteres og koordineres i regi af NOST med tilhørende støttestabe dette
under hensyntagen til den samlede nationale kapacitet til udførslen af opgaven.
Den samlede myndighedsindsats skal sikre en samlet hurtig, koordineret og konsekvent aflivning af
mink i Danmark. Det betyder, at udmøntningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes
straks efter, at der er truffet politisk beslutning herom.
Alle relevante myndigheder, der er involveret i indsatsen, skal bidrage med kapaciteter og
kompetencer igennem hele operationen.
Aflivningen af mink skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med minkfarmerne, men der må
ikke ske en tidsmæssig forsinkelse på baggrund af manglende samarbejde mellem myndighederne
og ejerne af farmene. Samtidig skal indsatsen ske med mindst mulig anvendelse af magt.
Der skal løbende iværksættes en tryghedsskabende og forebyggende indsats over for befolkningen
såvel nationalt som lokalt, herunder i særlig grad over for lokalbefolkningen. Det kan være i regi af
borgermøder og/eller særlige oplysningskampagner med videre.
Den logistiske understøttelse styres nationalt og udmøntes regionalt til det lokale niveau i et tæt
myndighedssamarbejde.
Målet i forhold til aflivning er ud fra de nationale kapaciteter og kompetencer:
1. Smittede besætninger
2. Zone besætninger (ikke smittede)
3. Øvrige minkbesætninger (ikke smittede)
Det betyder, at de særlige kapaciteter og kompetencer vil blive prioriteret i forhold til de smittede
besætninger. Der vil sideløbende skulle iværksættes aflivning på ikke smittede besætninger, hvortil
der ikke kræves de særlige kapaciteter og kompetencer med henblik på til stadighed at sikre, at de
samlede ressourcer udnyttes optimalt.
Af hensyn til den samlede indsats skal der etableres en nationalt situationsoverblik.
Der afholdes daglige møder nationalt som regionalt. Ud over den daglige koordination vil NOST
ugentligt afholde statusmøde med det samlede situationsbillede med de lokale beredskabstabe.
Kommunikation
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 6 af 10
1558
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
Kommunikationen skal virke tryghedsskabende og medvirke til, at borgerne føler sig orienteret om
den sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære lokalsamfund og
samfundet i bredere forstand og sikre, at borgerne derigennem får forståelse for og tillid til
myndighedernes ageren.
Myndighedernes kommunikation skal være åben og udadvendt og målrettet mod hele minkbranchen
med henblik på, at de føler sig informeret om situationen og de initiativer, som myndighederne
foretager.
Manøvren inddeles i 3 TRIN:
TRIN 1 - Planlægning
TRIN 2 - Indsats
TRIN 3 - Afslutning af indsatsen
3.1 TRIN 1
PLANLÆGNING
Under dette trin iværksætter myndighederne en hurtig fælles indsats, hvor der er fokus på følgende:
Kontinuerligt nationalt overblik ved anvendelse af BeredskabsGIS over minkfarme med
angivelse af antal smittede farme, farme inden for zonerne, farme under mistanke, farme
hvor besætningen ikke mere er smittede og nedslagtede farme.
Logistiske forhold herunder udfindelse af relevant personel, materiel, transportkapacitet,
rensepladser, indkvartering, kapacitet til isolering af smittet eller mistænkt smittet personale,
testkapacitet for indsat personale og samtidig herunder at sikre både den hurtige indsats,
den driftsmæssige indsats og en tilstrækkelig reserve.
Sørge for tilsyn eller bevogtning af faciliteter, maskiner med videre, der anvendes af
myndighederne i forbindelse med aflivning af mink.
Udarbejdelse af procesbeskrivelser.
Sikring af korrekt sagsbehandling.
Etablering af dokumentation
POLDOK.
Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi.
Vurdering af lokale forebyggende indsatser i forhold til tryghed for befolkningen.
Sikring af arbejdsmiljøet for indsat personale.
Sikring af dyrevelfærd under aflivningen.
3.2 TRIN 2
INDSATS
Indsatsen forudsættes at være konsekvent og hurtig, og med fokus på følgende:
Faseinddelt indsats i forhold til tilgængelige ressourcer og behov
Sikre optimale processer i udførslen
Dialog og samarbejde med ejerne af minkfarmene i den udstrækning det er muligt
Iværksættelse af eventuelle forebyggende indsatser
Udføre kommunikationsstrategien
Fastholde den strategiske målsætning til alle tider i udførslen
Debriefing af personale
herunder psykologisk debriefing relevant
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 7 af 10
1559
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0390.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
Dokumentere eventuelle skader på ejendom og personer
3.3 AFSLUTNING AF INDSATSEN
Når det af NOST vurderes, at indsatsen kan afsluttes.
4.0 Ressourcer
4.1 INTERNE
Medlemmer af NOST og ad hoc, herunder:
Fødevarestyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Forsvarskommandoen
Kommunernes Landforening
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Statens Serums Institut
Beskæftigelsesministeriet
Kommunerne
Miljøstyrelsen
DCOK
Rigspolitiet
4.2 EKSTERNE
Kopenhagen Fur
Transportvirksomheder (busselskaber, containere mv.)
Vikarbureauer og lignende
Forbrændingsanstalter
5.0 Handleplaner
5.1 OPERATIONELLE PLANER
NOST udarbejder en national ramme for den operationelle løsning.
De enkelte sektorer udarbejder egne planer efter egen vurdering.
5.2 OPERATIONSSTABEN UNDER NOST
Driftsstaben etablerer sig umiddelbart efter udsendelse af denne operationsplan. Driftsstaben
beslutter selv mødefrekvens i forhold til de pålagte opgaver.
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 8 af 10
1560
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284
Driftsstaben under NOST afholder faste daglige møder med følgende sektoropgaver:
Rigspolitiet
LBS indberetninger i POLDOK samt politikredsenes indberetning
Fødevarestyrelsen
Fakta om smittespredning samt den løbende prioritering af indsatsen
Beredskabsstyrelsen
indsat materiel og personel
Forsvarskommandoen
indsat materiel og personel
Sundhedsstyrelsen
den nationale og lokale smittespredning og andre sundhedsfaglige områder i
koordination med respektive sundhedsmyndigheder
Styrelsen for Forsyningssikkerhed
testkapacitet af mennesker
Kommunernes Landsforening
kommunernes bidrag og udfordringer
Arbejdstilsynet ad hoc
5.4 RAPPORTERINGSORDNING
Der etableres en national rapporteringsordning, hvor der såvel nationalt, regionalt og lokalt
udarbejdes afrapporteringer med henblik på, at kunne bevare et nationalt situationsoverblik igennem
hele indsatsen, samt med henblik på at kunne afrapportere til styrelsesniveau.
5.5 ØKONOMI
Fødevarestyrelsen har fået oprettet et aktstykke til anvendelse under indsatsen. Forhold om
aktstykket udmeldes til alle andre involverede sektorer af Fødevarestyrelsen.
Uffe Stormly
politiinspektør
Til tjenestebrug
må ikke komme til uvedkommendes kendskab
Side 9 af 10
1561
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0392.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.7.11. KU-sagens bilag 5 - Peroral aflivning af mink med gift
KU-sagens bilag 5 var et notat om aflivning af mink med gift. Fødevarestyrel-
sen havde udarbejdet bilaget.
Bilag 5 beskrev de juridiske og praktiske forhold omkring anvendelsen af
gift som metode for aflivning af mink. Det fremgår af KU-sagens bilag 5, at:
”…
I en situation, hvor folkesundheden er udfordret af, at aflivning af mink
ikke kan ske tilstrækkeligt hurtigt med de almindeligt anvendte afliv-
ningsmetoder, vil man imidlertid ud fra en nødretsbetragtning, kunne
skride til en aflivningsmetode, som ikke nødvendigvis tilgodeser alle
elementer i aflivningsforordningens artikel 3.
Efter § 30 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for
udbredelse af zoonotiske smittestoffer og visse alvorlige husdyrsyg-
domme, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af
særlige foranstaltninger, hvorved forstås bl.a. behandling og aflivning
af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted.
Det er således efter loven myndighederne, som bestemmer, at et dyre-
hold skal aflives som led i bekæmpelse af en husdyrsygdom, og der er
en myndighedsopgave foretage aflivningen og bortskaffe de aflivede
dyr. Det er derfor også myndighederne, der bestemmer, hvilken metode
der skal anvendes til at aflive.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om KU-sagens bilag
5 forklaret
494
, at hun var involveret i arbejdet med notatet om anvendelse af
gift som aflivningsmetode. Hun husker ikke, at hun blev involveret i det øvrige
KU-materiale. Notatet var oprindeligt blevet udarbejdet den 27. oktober 2020
på baggrund af en bestilling fra Miljø- og Fødevareministerie. Departementet
ønskede en vurdering af, hvorvidt tempoet for aflivningsprocessen kunne øges
ved anvendelse af bedøvelsesmidler under aflivningerne. Hun husker ikke,
494 Forklaringsdokumentet side 535 og 1545f
1562
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
om bestillingen også angik overvejelser om aflivning med gift, men i notatet
tog de stilling til begge dele. De konkluderede, at der ikke kunne anvendes
alternative aflivningsmetoder, da der ikke var hjemmel hertil. I deres første
udgave af notatet stod der, at der var et hjemmelsmæssigt problem ved afliv-
ning med gift. Hun var meget optaget af, at notatet tillige beskrev de faglige-,
arbejds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser herved. Gift kunne derfor få
uoverskuelige konsekvenser og kunne dyrlægefagligt ikke bakkes op. Hun blev
sidst på eftermiddagen den 3. november 2020 kontaktet af Henrik Studsgaard
om giftnotatet, da han ville have dem til at genoverveje muligheden for at an-
vende gift ved aflivningerne. Han sagde, at det var Justitsministeriet, der ville
have opdateret notatet om gift. De kiggede samme dag på notatet igen, og de
var fortsat af den opfattelse, at det var fagligt uforsvarligt at aflive med gift,
men de kunne dog ikke udelukke, at der kunne være hjemmel til at anvende
gift, såfremt der var en nødretssituation, hvor reglerne om dyrevelfærd og
aflivninger kunne tilsidesættes. Hun, Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje,
medarbejdere fra Afdelingen for Dyresundhed og chefen for dyrevelfærd og
veterinærmedicin deltog i et møde den 3. november 2020, hvor giftnotatet blev
revideret. De sendte det opdaterede notat til departementet omkring kl. 18
samme dag. De kontaktede herefter Miljøstyrelsen, med henblik på afklaring
af de miljømæssige konsekvenser, og Københavns Universitet i forhold til at
få afklaret, om der overhovedet fandtes giftmidler, der kunne anvendes. Hun
er usikker på, om hun vidste, at deres notet af 3. november 2020 skulle indgå
i materialet til KU-mødet. Overvejelserne om nødret gik på, om man kunne
tilsidesætte EU-lovgivningen om aflivning og dyrevelfærd til fordel for hen-
synet til folkesundheden. De skrev, at de ikke kunne udelukke, at der kunne
være en nødretssituation, som kunne medføre, at de almindelige lovregler
kunne tilsidesættes. Fødevarestyrelsen var ikke, udover giftnotatet, involveret
i forberedelsen af KU-sagen.
Fødevarestyrelsens notat ”Peroral aflivning af mink med gift” af 3. november
2020 fremstår som KU-sagens bilag 5 således:
1563
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0394.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
NOTAT
Dyrevelfærd & Veterinærmedi-
cin
J.nr. 2020-15-81-03901
Ref. CBAN
Den 3. november 2020
Peroral aflivning af mink med gift
Problemstilling
Dette notat belyser forhold omkring aflivningen af mink i forbindelse med COVID-19 ved an-
vendelse af gift for at reducere risikoen for spredning af sygdommen til mennesker.
Baggrund
Efter dyreværnslovens § 1 er dyr levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes
bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det gælder også de
mink, der skal aflives i forbindelse med indsatsen mod COVID-19 i mink.
Aflivning af dyr er reguleret af Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009
om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Forordningen fastsætter detaljerede regler om
aflivning af dyr, der avles eller holdes med henblik på fremstilling af fødevarer, uld, skind,
pelsværk og andre produkter, samt aflivning af dyr med henblik på sanering og om dermed
forbundne aktiviteter.
Efter forordningens artikel 4, stk. 1, er det således fastsat, at dyr må aflives efter bedøvelse i
overensstemmelse med metoder og specifikke krav, der er knyttet til anvendelsen af disse
metoder i forordningens bilag 1, hvor disse er angivet udtømmende for de enkelte dyrearter.
Dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.
Forordningens bilag 1 anviser udtømmende bedøvelses- og aflivningsmetoder, der kan an-
vendes til aflivning af mink. Foruden aflivning med CO
2
drejer det sig om dødelig injektion og
skydning.
Efter forordningens artikel 1, stk. 2, finder en række af forordningens specifikke bestemmel-
ser om bl.a. bedøvelses- og aflivningsmetode ikke anvendelse på tilfælde, hvor overholdelse
af disse bestemmelser ville medføre en umiddelbar og alvorlig risiko for menneskers sundhed
eller sikkerhed, jf. også artikel 18, stk. 3.
Der er således mulighed for at fravige en af forordningens almindelige regler om bedøvelses-
og aflivningsmetoder ved bekæmpelse af alvorlige zoonoser, herunder f.eks. COVID-19.
Dog skal dyrene efter artikel 3 skånes for enhver belastning eller lidelse under aflivning og
dermed forbundne aktiviteter. Dette indebærer, at der skal sikres de nødvendige foranstalt-
ninger for at sikre, at dyr:
a) er sikret fysisk komfort og beskyttelse, navnlig ved at de holdes rene, har det tilstrækkelig
varmt og forhindres i at falde eller glide
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00
• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 •
www.fvst.dk
1564
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
b) er beskyttet mod skader
c) håndteres og opstaldes under hensyntagen til deres normale adfærd
d) ikke viser tegn på undgåelig smerte eller frygt og ikke udviser unormal adfærd
e) ikke lider under langvarig mangel på foder eller vand
f) er forhindret i undgåelig interaktion med andre dyr, der vil kunne skade deres velfærd.
I en situation, hvor folkesundheden er udfordret af, at aflivning af mink ikke kan ske tilstræk-
keligt hurtigt med de almindeligt anvendte aflivningsmetoder, vil man imidlertid ud fra en
nødretsbetragtning, kunne skride til en aflivningsmetode, som ikke nødvendigvis tilgodeser
alle elementer i aflivningsforordningens artikel 3.
En hidtil ikke anvendt metode til aflivning er at forgifte minkene, mens de endnu er i burene.
Det kunne gøres ved at opblande gift i dødelig dosis i minkens foder.
Følgende forhold gør sig gældende, hvis mink skal aflives ved brug af gift:
Styrelsen har ikke erfaringer med aflivningsmetoden eller anvendelige gifte og kan
dermed ikke vurdere de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser herunder hastighed,
hvormed dyrene dør
Styrelsen har ikke kendskab til, om mink vil æde en tilstrækkelig mængde foder iblan-
det gift, da giften kan påvirke foderets smag
i et forsøg på at sikre at minken vil spise foder opblandet med gift, kan det overvejes
at undlade at fodre mink i en kortere periode. Da mink er et rovdyr, og derfor ikke
nødvendigvis i naturen får mad hver dag, vurderer Fødevarestyrelsen dog, at det vil
være dyrevelfærdsmæssig forsvarligt at undlade at fodre dyr, som skal aflives, i op til
36 timer, inden de tildeles foder med gift
det forhold, at minken fodres med proteinholdig foder, som lægges oven på burene,
tiltrækker vilde dyr til minkfarmene, hvor der
navnlig ved opdræt i åbne haller
er
fri adgang for f.eks. fugle som måger, men også mus, rotter og katte, som kan spise af
tabt foder. Hvis dette foder er opblandet med gift, vil andre dyr, som har spist af fode-
ret, også risikere at dø, hvorefter der er risiko for, at de bliver spist af ådselædere. Gif-
ten kan blive optaget i fødekæden og derved udgøre en risiko for de store rovfugle
som f.eks. musvåger, glenter og havørne, men også ræve m.v.
der en risiko for, at giften vil kunne finde vej ud af minkfarmen og ud i det omgivende
miljø
risikoen ved, at giften kan sive ned i undergrunden og i hvert fald teoretisk på et tids-
punkt ned i grundvandet
de miljømæssige risici anses for at være potentielt uoverskuelige, ligesom den efterføl-
gende rengøring af minkfarmene vil frembyde uforudsigelige udfordringer for at
undgå, at giften kommer ud i miljøet
der vil være arbejdsmiljømæssige risici for det personale, som skal håndtere iblanding
af gift til foderet samt dyrene under og efter aflivningen, og det personale, som skal
rengøre farmene efterfølgende
giften skal administreres og håndteres på minkfarmen af personer med tilladelse til
dette
Styrelsen formoder at bortskaffelse kun kan ske ved forbrænding,
2
1565
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Efter § 30 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling for at ud-
rydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og visse
alvorlige husdyrsygdomme, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af sær-
lige foranstaltninger, hvorved forstås bl.a. behandling og aflivning af dyr, herunder i et om-
råde omkring et udbrudssted.
Det er således efter loven myndighederne, som bestemmer, at et dyrehold skal aflives som led
i bekæmpelse af en husdyrsygdom, og der er en myndighedsopgave foretage aflivningen og
bortskaffe de aflivede dyr. Det er derfor også myndighederne, der bestemmer, hvilken me-
tode der skal anvendes til at aflive.
3
1566
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0397.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.7.12. KU-sagens bilag 6 - Kommunikation ifm. regeringsudmel-
ding om mink
KU-sagens bilag 6 omhandlede regeringens og myndighedernes efterfølgende
kommunikation af beslutningen om håndteringen af mink.
Det blev i bilag 6 indstillet, at regeringen udmeldte beslutningen truffet på
KU-mødet den 3. november 2020 på et pressemøde den 4. november 2020. Det
fremgår endvidere af bilaget, at den politiske kommunikation skulle varetages
af sundhedsministeren, miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren.
Bilaget beskrev endvidere, at den udenrigspolitiske mediehåndtering skulle
varetages af Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Er-
hvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet var angivet i bilaget ”ho-
ved” i skarpe parenteser. Bilaget blev koordineret af Udenrigsministeriet. Bilag
6 var i KU-sagen vandmærket med ”udkast”.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har om KU-sagens bilag 6 forklaret
495
, at han
ikke godkendte bilaget, hvilket også fremgår af bilaget hoved, hvor Udenrigs-
ministeriet er angivet i kantet parentes. Han husker ikke, hvorvidt han læste
bilag 6 forud for KU-mødet den 3. november 2020, men han var helt op-
mærksom på, at man skulle kommunikere proaktivt, overholde meldepligten
og være transparent. Udenrigsministeriet var i hovedet på bilaget, da bilaget
bl.a. drejede sig om den udenrigspolitiske mediehåndtering, som ville blive en
stor opgave. Udenrigsministeriet havde et nationalt kommunikationscenter
vedrørende covid-19, som blev sat op i efteråret 2020. Det var dog de enkelte
ressortministerier, som var ansvarlig for det, som skulle kommunikeres inden-
for deres område. Bilag 6 blev koordineret af Udenrigsministeriet, og han står
fuldt ud på mål for det, som står i bilaget vedrørende den udenrigspolitiske
håndtering.
KU-sagens bilag 6 ”Kommunikation ifm. regeringsudmelding om mink” af 3.
november 2020 fremstår således:
495 Forklaringsdokumentet side 1086
1567
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0398.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Udenrigsministeriet]
[Justitsministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Erhvervsministeriet]
[Miljø- og Fødevareministeriet]
3. november 2020
Kommunikation ifm. regeringsudmelding om mink
Problem
Der skal tages stilling til regeringen og myndighedernes kommunikation i forlæn-
gelse af beslutning om [håndtering af mink].
Løsning
Det indstilles, at regeringen udmelder på et pressemøde i Egtveds Pakhus [onsdag
d. 4. november kl. 11.00], at [beskrivelse af problemets alvor] og i forlængelse
heraf, at det er besluttet at [indsæt politisk løsning].
Det indstilles, at regeringen proaktivt på pressemødet adresserer risikoen for
mutation af virus, idet dette spørgsmål tidligere har været fremme ifm. mink og
deraf forventeligt vil komme op på pressemødet eller i den journalistiske
opfølgning. Hvis informationen ”skal trækkes ud” af sundhedsmyndighederne,
risikerer regeringen at komme i defensiven og møde kritik for manglende
gennemsigtighed.
Den politiske kommunikation varetages af [sundhedsministeren], [ministeren for
fødevarer] og [erhvervsministeren], der deltager på pressemødet. Fokus vil være
på de sundhedsmæssige og økonomiske aspekter.
Til udlevering på pressemøde bør der så vidt muligt forberedes faktaark på:
Den sundhedsfaglige baggrund for regeringens beslutninger vedr. håndte-
ring af mink. Særskilt fokus på trusselsbilledet fsva. spredning (nationalt
og internationalt) og mutation af virus.
Den sundhedsfaglige baggrund for yderligere restriktioner i udvalgte lokal-
områder.
Tiltag i sammenlignelige lande fsva. mink (fokus på Holland) samt håndte-
ring/orientering af andre landes myndigheder.
Økonomiske hjælpetiltag [eller som minimum proces herfor].
I opfølgning på pressemøde bør der så vidt muligt tilbydes tekniske briefinger
fsva. sundhed og økonomi, herunder af relevante myndighedspersoner.
Oplysninger og fakta vil blive formidlet via sociale medier under og efter presse-
konference. Der forberedes evt. relevante infografikker.
Udenrigspolitisk mediehåndtering
Udenrigsministeren varetager kommunikationen ift. internationale medier via IPC.
1568
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0399.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Side 2 af 2
Det indstilles, at regeringen proaktivt kommunikerer risikoen for mutation og hånd-
tering ift. udlandet.
1569
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0400.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.7.13. De involveredes overvejelser om tilblivelsen af KU-sagen
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
496
, at normalvis udsendes mø-
demateriale til et koordinationsudvalgsmøde således ikke kun 6 minutter
før mødestart. Det er ikke en god måde at arbejde på. Da hun tiltrådte som
statsminister blev mødemateriale til KU-møder udsendt med meget kort frist.
Hun ændrede på fristen, således at mødemateriale til et ordinært KU-møde
om onsdagen normalt skal foreligge allerede om mandagen. Det har under
pandemien adskillige gange været nødvendigt at fravige de af hende fastsatte
frister for bilagsmateriale: Det er sket i tilfælde, hvor det har været nødvendigt
at træffe en beslutning, før et fuldstændigt materiale kunne tilvejebringes;
altså i sager, hvor hastighed har været afgørende.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har – på spørgsmålet
om, hvorvidt det var muligt at forberede et materiale til et KU-møde på så
kort tid – forklaret bl.a.
497
, at det var det muliges kunst. Det var ikke muligt
at trykke på en pauseknap. Risikovurderingen lå der. Det var nødvendigt at
handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Der var også en
risiko for, at Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan” den 2. november 2020
ville komme ud i pressen. Der var også hensynet til eksporten. Hun er meget
enig i, at materialet blev udarbejdet på meget kort tid. Det var derfor nok heller
ikke helt fair at gå ind i en ordfortolkning af materialet.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
498
, at han gerne vil gøre op-
mærksom på, at de mennesker, som har været involveret i sagen, har arbejdet
utrolig hårdt gennem meget lang tid. Mange har sovet på deres kontorer. Det
var for at passe på danskerne, at de traf de beslutninger, som de gjorde.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – foreholdt, at flere
af de afhørte for kommissionen har forklaret, at KU-mødet var uforsvarligt
forberedt, herunder at grundlaget for regeringens afgørelse var uforsvarligt
– forklaret
499
, at selvfølgelig var grundlaget ikke optimalt. Han er dog af den
opfattelse, at man – henset til sagens karakter og alvor – alligevel nåede at få
tilvejebragt et relativt gennemarbejdet materiale. Han medgiver, at det selv-
496
497
498
499
Forklaringsdokumentet side 1012
Forklaringsdokumentet side 1119
Forklaringsdokumentet side 848
Forklaringsdokumentet side 614
1570
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0401.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
følgelig ikke var optimalt, at materialet kom ud så sent, som det var tilfældet.
Overordnet set synes han dog ikke, at materialet var uforsvarligt. Under pande-
mien har alt været presset. I marts 2020 var man nødt til at træffe beslutninger
ganske hurtigt. Man har under pandemien hyppigere stået i situationer, hvor
hastighed var vigtigt.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
500
, at rammerne for udarbejdelse af beslutningsgrundlaget til KU-mødet
ikke var ideel. De var underlagt et stort tidspres, og der var ikke tid til at læse
dokumenterne i KU-sagen forud for KU-mødet den 3. november 2020. Alle
sædvanlige processer var sat på speed, og materialet, der blev udsendes seks
minutter før KU-mødet startede, blev ikke læst.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret
501
,
at stemningen var hektisk den 3. november 2020. De var imidlertid vant til
stress, og i Sundhedsministeriet koncentrerede de sig om deres bidrag til
KU-sagen. Det hektiske kom ikke fra dem. Der var meget tryk på fra Stats-
ministeriet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
bl.a.
502
, at der var forfærdeligt meget arbejde. Der var en hektisk stemning
frem og tilbage. Miljø- og Fødevareministeriet fik kun ca. et kvarter til gen-
nemgang af coveret med bilag. Den sag, som kom for regeringen, var på ingen
måder perfekt, og den levede ikke op til de standarder, som man normalt ville
iagttage for regeringssager. Tejs Binderup havde tirsdag den 3. november 2020
mere end 100 telefonopkald fra frokosttid til om aftenen.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
503
, at
han i sin tid på Slotsholmen har oplevet forskellige kriser, herunder finanskri-
sen fra 2008 og bankkrisen i 90’erne, og at hver krise har det til fælles, at man
skal træffe hurtige beslutninger. Dette præger ofte beslutningsmaterialet, som
ikke er helt lige så gennemarbejdet som i mere fredelige tider. Statens Serum
Instituts nye risikovurdering fra begyndelsen af november 2020 krævede, at
500
501
502
503
Forklaringsdokumentet side 635 og 647
Forklaringsdokumentet side 755
Forklaringsdokumentet side 675f, 683 og 687
Forklaringsdokumentet side 293f og 296
1571
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0402.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
situationen med coronasmitte blandt mink blev håndteret hurtigt. Man fik
at vide, at der var en alvorlig sundhedsmæssig risiko forbundet med fortsat
minkavl i Danmark, hvilket var en væsentlig skærpelse i forhold til tidligere
risikovurderinger fra Statens Serum Institut. Danmark havde samtidig ver-
dens største minkbesætning. De beslutninger, der blev truffet i regeringens
KU-udvalg den 3. november 2020, blev truffet på baggrund af det materiale,
som embedsværket kunne nå at frembringe. Det er hans vurdering, at yderlige-
re forberedelsestid af KU-sagen nok havde givet et bedre beslutningsgrundlag.
Minkerhvervet var allerede blevet varskoet om den nye risikovurdering, og
om at mulige nye tiltag kunne være på vej. Det er i sidste ende regeringen,
som må vurdere, om de er i stand til at træffe en beslutning på baggrund af
det materiale, som de får præsenteret på udvalgsmøder. Man må også vur-
dere risikoen ved ikke at træffe en beslutning. Det er embedsmændene, der
forbereder beslutningsgrundlaget, men det er regeringen, der endeligt træffer
beslutningerne, og det er den enkelte fagminister, som må bære ansvaret for
udførelsen af disse beslutninger. Michael Dithmer har videre forklaret, at
der på departementschefmødet kl. 13.30 var et ’kissejav’, og at alt skulle gå
rigtigt stærkt.
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret
504
,
at det gik meget stærkt alt sammen.
Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret
505
, at
hun aldrig havde prøvet, at der kom så mange ændrede versioner til en rege-
ringsudvalgssag
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
506
, at det var en unormal situ-
ation i en unormal tid. Det var det også i forhold til deres møder og forbere-
delsen hertil i den tid. Der skulle træffes hurtige beslutninger.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
507
, at han generelt
ikke er involveret i forberedelsen af regeringssager, og han var ikke involve-
ret i udarbejdelsen af KU-sagen af 3. november 2020. Han fik typisk tilsendt
504
505
506
507
Forklaringsdokumentet side 12
Forklaringsdokumentet side 990
Forklaringsdokumentet side 882
Forklaringsdokumentet side 1326
1572
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0403.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
håndakter til regeringssager, men han mener ikke, at der blev udarbejdet
en håndakt til KU-sagen af 3. november 2020. Han var ikke på daværende
tidspunkt bekendt med, at Justitsministeriet stod for at samle og koordinere
KU-sagen.
Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, – som i en sms-kor-
respondance med sin kollega Asbjørn Brink gav udtryk for sin opfattelse af
beslutningsgrundlaget – har forklaret
508
, at det er en korrekt udlægning, at
det var et dårligt beslutningsgrundlag. Bestillingen på materialet til KU-sagen
blev sat i gang omkring kl. 16 efter et departementschefmøde. Det var derfor
et beslutningsgrundlag, som var udarbejdet af ministerierne på meget kort tid,
hvilket produktet også afspejlede, hvis man sammenligner med andre beslut-
ningsgrundlag, hvor der er længere tid, og hvor man kan nå clearingsrunder
med ministerierne ad flere omgange, så er det ikke så godt, som det kunne
have været. Han sagde ikke fra over for den korte tidsfrist for udarbejdelse af
materialet. Det mener han ikke var hans opgave. Den sag, der blev lagt frem
på KU-mødet, var så langt ministerierne var kommet med en indstilling til
at drøfte det.
9.4.8. KU-mødet 2020 kl. 21.30
9.4.8.1. Deltagerne på KU-mødet
Der blev kl. 21.30 afholdt virtuelt KU-møde. I mødet deltog statsminister
Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai
Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, forsvarsminister Trine Bramsen,
sundhedsminister Magnus Heunicke og miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen samt blandt andre departementscheferne Barbara Bertelsen, Lars Gert
Lose, Peter Stensgaard Mørch, Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels
og Henrik Studsgaard. Endvidere deltog departementsråd Pelle Pape og de
særlige rådgivere Martin Justesen, Sara Vad Sørensen og Søren Andersen.
Justitsminister Nick Hækkerup var fraværende på grund af sygdom.
Statsminister Mette Frederiksen var mødeleder, og hun deltog fra Marienborg,
hvor hun var i isolation. Hovedparten af mødedeltagerne deltog i det virtuelle
KU-møde på deres bærbare pc hjemmefra; nogle af mødedeltagerne skulle
508 Forklaringsdokumentet side 345
1573
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0404.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
både orientere sig i teamsbilledet samt mødemateriale på samme skærm.
Nogle af mødedeltagerne havde mødematerialet på en særskilt iPad.
Mødedeltagerne havde en forskellig forventning til KU-mødet.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
509
, at hendes kalender for den
3. november 2020 var ryddet, hvilket var udtryk for, hvor alvorlig situationen
var. Det var dog først om aftenen, at hun var fuldt bekendt med alvorlighe-
den. Mette Frederiksen har også forklaret, at hun forberedte sig til KU-mødet
i løbet af dagen; også rent mentalt, da der potentielt kunne blive tale om en
svær beslutning.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret bl.a.
510
, at den beslut-
ning, der blev truffet på KU-mødet, ikke var indstillet i coveret.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
511
,
at hun ikke kan huske, om det ved KU-mødets start stod hende klart, at alle
mink skulle slås ned.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet har for-
klaret
512
, at han ikke var forberedt i forhold til et scenarium, som indebar
aflivning af alle mink.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret bl.a.
513
, at
da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Serum Instituts risi-
kovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå alle
mink, inkl. avlsdyr, ned.
9.4.8.2. Sundhedsministerens noter fra KU-mødet
Flere af de afhørte har forklaret, at der ikke tages officielt referat af møder i
regeringens koordinationsudvalg.
509
510
511
512
513
Forklaringsdokumentet side 1010 og 1017
Forklaringsdokumentet side 399
Forklaringsdokumentet side 1121
Forklaringsdokumentet side 1559
Forklaringsdokumentet side 604
1574
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0405.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Sundhedsminister Magnus Heunicke har undervejs i kommissionens arbej-
de – kort forud for sin afhøring den 26. november 2021 – den 22. november
2021 indleveret en kopi af sine håndskrevne noter fra mødet, som sidenhen
er blevet renskrevet. Det er således kun de embedsmænd, politiske rådgivere
og ministre, som er blevet afhørt eller genafhørt efter noternes indlevering,
som er blevet forelagt noterne under deres afhøring.
Af Magnus Heunickes noter fra KU-mødet fremgår:
”…
K-udvalg 21.30
Mette
Der er nogen, der ikke tager det alvorligt nok.
Hvis vi har vaccine i vores hænder, så skal de mink slåes ned.
Johan JU
Min minister er hjemme…
Mink slåes ned.
Iværksæt Nordjylland + genomsekvens på tværs af landet
Mette F
Hvorfor først opdaget nu?
MH
Genomsekventer 20%, 10.000 prøver
Opdyrket virus, i går resultatet.
Indrapporteringspligt WHO, ECDC
Wammen
Ekstremt alvorlig situation i DK og for DK. Gør vi nok? Slå alle mink
ned i det her land! Vi kan ikke løbe risikoen med, at det spreder sig samt
verdenssamfundet ser på os, svært at forklare, også for dk befolkning.
3/11 20
1575
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0406.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hvor hurtigt kan de slåes ned? Hurtigere end 5 dage, beredskab, for-
svar mm.
Økonomi i det: Ift potentiel skadevirkning for DK og de tab, vi kan
lide. Det her er et kritisk øjeblik. Bekymret hvis ikke fuld styrke til at
slå mink ned.
Minkerhvervet vil bevare 20% at avle på næste år, er det klogt? Sund-
hedsmæssig vurdering? Enorm beslutning, men det rigtige at gøre.
Simon
Deler vurderingen at det er ekstremt alvorlig læsning, flammeskrift-kon-
klusion hos Serum.
Alvorlig viden, vi har, men vi kan skabe verdensmarkedsproblemer,
SSIkommunikation på internt møde med ekstern deltagelse ”WUHAN”,
hjælp til lokalområderne. Giv dem noget andet, der sætter gang i hju-
lene.
Verdens spotlys på os kan koste på fødevareproblemerne.
Mette F
Global pandemi, ikke en option ikke at dele viden om vores beslutnings-
baggrund, hvis Kina havde gjort det samme, havde vi undgået meget.
Grundlæggende forpligtelse til at dele den viden. Knap så malerisk.
Mogens Jensen
Ingen tvivl om folkesundhed. DK ikke skabe et nyt Wuhan. Slå min-
kene ned.
Henvise til ny viden fra sundhedsmyndighederne. Vi skal have politi
og forsvar ud på de smittede farme.
Avlerne skal medvirke, derfor nok ikke melde ud fra starten at avlsdyr
skal slåes ned.
1576
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0407.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Trine Bramsen
Nøgle er at minkavlerne selv slår ned. Vi vil kunne sætte beredskabssty-
relsen og forsvaret ind relativt hurtigt + samarbejde mm partnerlande.
Johan
Brug for materiel fra Tyskland og Sverige. Rulle ned nordfra. Tager
dage og uger.
Wammen
Hvor lang tid tager det ad frivillighedens vej?
Avlsmink, ganske mange?
Mette
Hvis man sidder i et andet rum: Hvis pågået i 2 med i DK, hvad er
risikoen ved at du gir 2 md ekstra?
MH
Avlsdyr: Et par millioner – vil jo blive smittet + de nye hvalpe vil blive
modtagelige.
Esbjerg smitte kommer fra østeuropa. Så hvis vi i DK vaccineres i 2021
men får ny østeuropæisk streng ind i mink, så potentielt mutere og ind
i DK befolkning.
Og 2 mdr ekstra… jo, i Nordjylland �½ af smitte blandt mennesker fra
mink!
Tid er en faktor.
Mette F
Desværre slå alle mink ned. Empati. Smertefuldt. Det er deres livsværk.
Arb pladser der har lokal betydning.
Avlsdyr også slåes ned. Jeg vil anbefale at kommunikationen: Slå alt
ned nu, men det betyder ikke, at når det er sundhedsfagligt forsvarligt
på den anden side af covid-19, så ja. Men det kan også være en provo-
kation. Kombi-model:
1577
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0408.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Forsvaret slå ned. Minavlerne gulerod! i mellemtiden…
Hvorfor gå hurtigt? Vigtigt hvor ligger argumentationen hvorfor det
haster?
Hvis man lægger en forklaring i forhold til Nordjylland, så for spinkelt,
men vægten kommunikativt på vaccinen!
Vigtigt. I har styr på fakta ift det Magnus redegjorde for før.
Afgørende vigtigt for verdenssamfundet.
Skal kommunikeres i morgen. Kan beskyldes for i ly af præsidentvalget,
men is i maven.
Mogens J
Værdifuld minkstamme i DK.
Simon Kol
Vigtigt at gi mulighed for ny mink.
Mette F
Kommunikation: Vi er helt bekendt med, at når avlsdyr skal væk så ikke
det samme som at om 2 år har vi minkproduktion igen i DK. Derfor
ikke pol beslutning om ikke mink.
Økonomidelen
Wammen
Pris 11 mia kroner estimeret.
Jeppe Kofod
Vi er klar med ambassadørerne, så de er klar.
Menneskelige sundhedsfaglige
1578
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0409.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Mette
Er styrelserne med? Går ikke at på fredag en historie om at det her er
lige lidt for drastisk.
Det her er ikke forsigtighedsprincip! Ikke som i foråret!
Per Okkels
Både risiko og indsats er anbefalet og godkendt af indsatsgruppen, dvs
de 3 styrelser.
Mette F
Er det her for vidtgående? Magnus?
Magnus
SSI konklusion så klar. Hvis ikke, vi gør det, så forklaring på hvorfor det.
(>> opdager at der er nye ting, mundbind <<)
Johan
Vi har lige taget mundbind med, indrømmet.
BB
Spørgsmål til sundhed: Afgørende at slå ned ift Nordjylland hvor vi
ved, der var den spredning for 2 måneder siden.
Helt konkrete operation...?
MH
Kan vi genomsekventere samtlige positive i hele DK i et par uger?
Per
Vi vil stikprøve!
BB
Der er gået 1 med fra de 12 vi kender til i Nordjylland! Fejl at vi tror,
de er i Nordjylland
1579
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0410.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Per
Vi sekventerer alle dem vi kan overhovedet!
Mette F
I hvor høj grad kan vi forsvare geografisk nedlukning? Myndigheder?
MH
Genomsekventering 10.000 gennemført. 12 af dem har denne streng!
Mette F
Reel lokal nedlukning i nordjyske kommuner.
Per
Vi ved at der er smitte med minkvarianter i de kommuner.
Wammen
De her 12 personer: Indkapslet meget alvorligt. Tjek alle der får taget
prøver, at de ikke har denne mutation! Dem der har fået prøver? Kan
man teste dem for mutationer? Smitteopspore dem!
Vigtigt at sundhedsmyndighederne står på mål for det.
BB
Vi bærer verdens vacciner i hænderne. Der er sprunget 1 mutation til
mennesker.
Det ved vi var i 12 mennesker i Nordjylland for 2 mdr siden.
Mette F
Myndigheder i DK smitteopspore alt hvad der skal til ift den her mute-
rede virus!!
Pelle Pape
Smitteopsporing op i morgen: Fuldstændig aggressiv på de her 12 per-
soner og nære kontakter, påbud mm
Dedikerede ressourcer…
1580
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0411.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Mette F
Smitteopspores bagud.
Er vi sikre på snittet på Nordjylland ligger rigtigt? Hvad med alle de
andre minkavlere?
Per
Snittet ift Nordjylland: Det er der, vi har minvarianterne ude i sam-
fundet.
Vi er ikke sikre på, der ikke transporteres smitte rundt i DK.
Mette F
Skærpede foranstaltninger om minkejerne mfl?
Simon Kol
Almindelige nordjyder kan ikke blive hjemme og holde børn hjemme
og så se polakkerne komme i busser for at pelse dyr.
Wammen
Smitteopsporing skal op! Bagudrettet nu. Alloker flere mennesker.
Mette F
Fuldt ud følge det. Folk skal kunne se logikken. Alloker flere mennesker.
BB
Vi går i værkstedet m vores eksperter. Kommer tilbage.
MH
Handler om at gøre det myndighederne anbefaler…
Nogle ting i sagen er ændret lidt….
Mette F
Vi kan ikke vente. Handlepligt! Pressemøde i morgen?
1581
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0412.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justesen
Vidtrækkende. Kommunikeres i morgen. Du, Mette, bør have en rolle
i det.
Potentielt virtuelt pressemøde. FT-salen til kl. 13?
Forudgående orientering af partier: Relativt tidligt i morgen formid-
dag? Afvent Nicks prøvesvar?
Mette F
Mulighed for reg. + DC testet hurtigt! Jeg skal sige noget i spørgetid…
Er efterfølgende, … Kan ikke nå pressemøde før
Wammen
Kan vi rykke spørgetime? Pressemøde før spørgetime?
Simon
Vigtigt vi husker de berørte borgmestre. Venstre-borgmestre får svært
ved at navigere i det her.
Mette F
Jeg taler gerne m Ellemann alligevel nu. Utrolig ærgerligt at V agerer
sådan.
Jeg tænker selv møde snart m de andre partiformænd og sundheds-
ordførere.
Radikale-signal: Vi skal ikke konflikte på covid-19.
MH
Parlamentarisk: Hastelov 2 krav om ”konsultation” ved 5 i st f 10. Or-
dentlig briefing af partier inden.
Mogens J
Jeg kan ikke tro at Ellemann går imod.
Mette F
I er ikke klar til formiddag med de udeståender, der er.
1582
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0413.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Få ikke ondt i maven over spørgetime.
Jeg taler med Ellemann og Carsten Nielsen nu
I taler med BØF-partierne i morgen tidlig.
Borgmestre – enig! Skal kontaktes.
Jeg vil gerne ringe til Merril for gammelt venskab og samarbejde!
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter mere overordnet for-
klaret
514
, at noterne udelukkende er til hans eget brug. Han skriver det ned,
som er relevant for hans arbejde. Formålet med hans noter er ikke at tage
referat af møder. Han skriver ikke alt ned, men kun det, som han har fokus på.
Han bruger bl.a. noterne til at give essensen af møder videre til medarbejderne.
Hans noter om talerækkefølgen på KU-mødet den 3. november 2020 mener
han er korrekt, men det kan sagtens være, at en mødedeltager har haft ordet
uden, at han har nået at notere det ned, eller hvis han har syntes, at indlægget
ikke var vigtigt for hans arbejde.
Statsminister Mette Frederiksen har til noten ”Både risiko og indsats er an-
befalet og godkendt af indsatsgruppen, dvs de 3 styrelser” forklaret
515
, at det
ikke var noget, som kun blev sagt én gang. Det blev gentaget flere gange i og
med, at hun flere gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.
Hun bemærkede, at Magnus Heunicke også har noteret, at hun sagde, at det
var smertefuldt. Forespurgt, om Per Okkels udtrykte sig på samme vis under
KU-mødet, som Magnus Heunicke har gengivet i sine noter, svarede hun, hun
ved ikke om der er tale om en præcis gengivelse, men hun husker, at Per Okkels
gjorde brug af ordet ”anbefaling”. Hun havde fokus på, om myndighederne
stod bag dem i beslutningen. Den sikring fik hun fra både Per Okkels og Mag-
nus Heunicke, hvilket der ikke var noget mærkeligt i. Hun har forud for sin
afhøring i kommissionen haft lejlighed til at gennemlæse Magnus Heunickes
noter fra KU-mødet. Hun tager Magnus Heunickes noter som udtryk for én
mands meget kortfattede notesystem. Derfor kan hun heller ikke med sikker-
514 Forklaringsdokumentet side 1201
515 Forklaringsdokumentet side 1021ff
1583
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hed sige, at Per Okkels bemærkninger – gengivet ovenfor – er dækkende. Hun
erindrer, at hun flere gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink
ned. Der kom et utvetydigt svar om, at det var nødvendigt. Det er korrekt, at
hun indledte mødet, men hun kan umuligt have indledt mødet så kortfattet,
som Magnus Heunicke har gengivet. Hun mener ikke, at noterne er retvisende.
Hun finder derfor ikke behov for yderligere gennemgang af Magnus Heun-
ickes noter fra mødet. Hun tog ikke noter fra mødet, så hun kan ikke præcist
gengive, hvem der tog ordet og i hvilken rækkefølge. Det forekommer hende
mærkeligt, at det var Justitsministeriets departementschef, som tog ordet efter
hende. Foreholdt, at Justitsministeriet stod øverst i ”hovedet” på coveret, hvor-
for det normalt ville være justitsministeren, som skulle forelægge sagen samt
foreholdt, at Johan Legarth mødte i stedet for justitsministeren, gentog hun, at
det forekommer hende mærkeligt, hvis Justitsministeriets departementschef
tog ordet, men hun medgiver, at hun ikke har noget noteapparat at støtte sig
til. Det mest naturlige ville være, at det var sundhedsministeren, som kom med
et indlæg i forlængelse af hende. Supplerende adspurgt, om departementsche-
fen i Justitsministeriet tog ordet på KU-mødet, svarede hun, at det er hun helt
sikker på, at han gjorde. Der forekommer hende usandsynligt, at han skulle
have startet mødet. Mogens Jensen havde ordet. Hun tør ikke gengive, hvad
han sagde. Hun gentog, at hun husker mødet som en kollektiv analyse og be-
slutning af politisk karakter. Adspurgt til noten ”Hvorfor først opdaget nu” og
forespurgt, om hun erindrer, at hun stillede et sådant spørgsmål, gentog hun,
at det er svært at gå ind i en anden mands noter. Hun tog ikke noter. Det er
og bliver gisninger. Der er aldrig blevet taget referat af KU-møder, heller ikke
under tidligere regeringer. Hun kan med 100 pct. sikkerhed sige, at Magnus
Heunickes noter generelt set ikke er retvisende. Der er ingen, som formulerer
sig så kortfattet. Der er en masse ord, som er udeladt i referatet. Forespurgt,
om hun husker, hvorvidt Martin Justesen i øvrigt fremkom med bemærknin-
ger under mødet, svarede hun, at hun tror, at det meget dækkende, når det
af noterne fremgår, at Martin Justesen først blandede sig i diskussionen, da
man nåede til, hvorledes der skulle kommunikeres. Hun mente selv, at det var
naturligt, at hun havde en rolle under pressemødet. Forespurgt, hvorfor hun
ikke sendte ressortministrene Mogens Jensen og Magnus Heunicke i front på
pressemødet ud fra ressortansvarsprincippet, svarede hun, at det var naturligt,
at hun var med. Hun kunne have undladt at deltage, men det ville være forkert,
hvis hun ikke deltog i en så alvorlig krise – og det også selvom Statsministe-
riet er ressortministerium for meget få områder. Det har ikke noget med det
af udspørgeren omtalte ”maskinrum” at gøre. Det handler derimod om, at
1584
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0415.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
landet lige nu har en statsminister, som tager ansvar i en krisesituation. Hun
deltog således også i et pressemøde g.d. den 8. december 2021. Forespurgt,
om hun kan genkende gengivelsen ”Hvorfor gå hurtigt? Vigtigt hvor ligger
argumentationen hvorfor det haster? Hvis man lægger en forklaring i forhold
til Nordjylland, så for spinkelt, men vægten kommunikativt på vaccinen!”,
forklarede hun, at hun vil tro, at det citerede angik optakten til pressemødet.
Erhvervsminister Simon Kollerup har om noterne forklaret
516
, at han ikke
tillægger Magnus Heunickes noter fra KU-mødet særlig meget værdi, og han
tror ikke, at Magnus Heunicke har angivet sine egne indlæg i noterne. Noten,
hvorefter Per Okkels skulle have udtrykt: ”Både risiko og indsats er anbefalet
og godkendt af indsatsgruppen, dvs de 3 styrelser” flugter med billedet af, at
sundhedsmyndighederne var meget entydige om, at alle mink skulle aflives.
Mette Frederiksen gjorde det klart, at de ansvarlige ministre skulle fremlægge
egne punkter. Han kan hverken bekræfte eller afkræfte Magnus Heunickes no-
ter om rækkefølgen af indlæg andet end, at de fik risikovurderingen beskrevet
ret tidligt på mødet. Han mener ikke, at det er korrekt, at han på KU-mødet tog
ordet før Mogens Jensen, idet Mogens Jensen var ansvarlig for dvalemodellen
og måtte forventes at præsentere den. Det kan tænkes, at Magnus Heunicke
ikke har taget noter af de redegørende indlæg. Han husker kontinuummet
blev præsenteret, men han husker ikke, hvem der præsenterede det.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har om noterne forklaret
517
, at han klart erin-
drer, at der dels skulle være transparens og ske indmelding i forhold til WHO,
ECDC og EU-kommissionen, dels at de skulle række ud til en række lande, og
de var klar med deres ambassader til at kommunikere om håndteringen. Han
kan ikke genkende den eksakte ordlyd i Magnus Heunickes noter, men godt
det, der må antages at ligge i noterne.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
518
, at hun
var ikke bekendt med, at Magnus Heunicke tog noter under regeringsmøder.
Magnus Heunickes noter er ikke fuldt dækkende for det passerede på KU-mø-
det den 3. november 2020. Hun ser mere noterne som en stikordsgennemgang
af KU-mødet. Noterne gengiver dog meget klart rådgivningen fra Sundheds-
516 Forklaringsdokumentet side 875, 880 og 882
517 Forklaringsdokumentet side 1089
518 Forklaringsdokumentet side 1619
1585
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0416.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
myndighederne og Statens Serum Institut. Hun husker enkelte nedslag fra
KU-mødet den 3. november 2020, men hun er sikker på, at miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen havde ordet flere gange under KU-mødet, og at
han sagde, at minkavlerne ønskede at bevare millioner af avlsdyr, hvorefter
sundhedsminister Magnus Heunicke og Per Okkels sagde, at Statens Serum
Institut og Kåre Mølbak havde vurderet, at dette ikke kunne lade sig gøre. Hun
havde helt glemt, at Johan Legarth indledte KU-mødet. Hun er ret sikker på,
at Johan Legarth ikke indledte mødet med at konkludere, at alle mink skulle
aflives. Denne konklusion fremførte Sundhedsministeriet.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
519
, at han
ikke husker Johan Legarths ordvalg, men at han som sagt mener, at det ville
være naturligt, at Johan Legarth forelagde sagen, men ikke naturligt, at han
fremlagde en ny politisk linje, allerede inden diskussionen var begyndt. Han
har haft lejlighed til at gennemgå Magnus Heunickes noter fra KU-mødet hos
sin bisidder. Han har ikke så præcis en erindring fra KU-mødet, at han kan
gøre sig til dommer over noternes rigtighed, hverken med hensyn til deres
indhold eller deres angivelse af talerækkefølgen. Helt generelt forekommer
noterne ham en smule fragmentariske for et møde af en sådan tyngde og
længde. Han kan ikke tyde noterne, men han kan huske, at Jeppe Kofod sagde,
at det ville blive opfattet som alvorligt, og at man måtte forvente en reaktion
fra udlandet, samt at de allerede havde sat apparatet klar til at håndtere det,
så godt de kunne. Når Jeppe Kofod refererede til ambassadørerne, var det
deres ambassader rundt omkring i Europa, Nordamerika, Kina og Rusland,
hvor Danmark havde store eksportinteresser på spil, og hvor der var ekstremt
stor opmærksomhed.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
520
, at der
ikke er noget i noterne, som overraskede ham.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
noterne forklaret
521
, at det er hans indtryk, at der ikke er nogen stor diskrepans
mellem hans og Magnus Heunickes opfattelse af mødet. Man kan af noterne
godt se, at det er det samme møde, som de deltog i. Der er ikke noget i noterne,
519 Forklaringsdokumentet side 1053f
520 Forklaringsdokumentet side 741
521 Forklaringsdokumentet side 1559f
1586
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0417.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
som springer ham i øjnene. Foreholdt, at det ud fra noterne ser ud til, at Mo-
gens Jensen kom med indlæg sent i mødet, svarede han, at han ikke erindrer,
hvornår Mogens Jensen kom på. Han erindrer ikke, at der var en drøftelse af
dvalemodellen på mødet. Der var en drøftelse af, hvad der skulle ske her og nu.
9.4.8.3. Sms-korrespondancer under KU-mødet
Mødedeltagerne sendte sms’er til statsminister Mette Frederiksen undervejs i
mødet, når de ønskede at komme på talerlisten. Flere af mødedeltagere send-
te også sms’er til hinanden, ligesom nogle departementschefer tillige sendte
sms’er til deres kolleger i de respektive ministerier undervejs i mødet.
Finansminister Nicolai Wammen sendte undervejs i mødet 5 sms’er (kl. 21.53,
22.30, 22.38, 22.54 og 23.04) til statsminister Mette Frederiksen, hvori han
anmodede om at få taleret: ”gerne vil på”.
Finansminister Nicolai Wammen har herom forklaret
522
, at sms’erne til Mette
Frederiksen, hvori han skrev ”gerne vil på” betød, at han gerne ville komme
til orde på mødet. Det er normalt under virtuelle møder, at hvis man gerne
vil have ordet, så skiver man sådan en sms til statsministeren. Det er statsmi-
nisteren, som bestemmer, hvem som får ordet.
Statsminister Mette Frederiksen blev foreholdt, at der undervejs i KU-mødet
blev sendt sms’er mellem mødedeltagerne, og at det fremgår bl.a., at Nicolai
Wammen sendte en sms til hende kl. 21.53, hvori han bad om at komme på
igen. Forespurgt, om sms’erne er et udtryk for, at hun styrede, hvem der fik
lov til at tale, har hun forklaret
523
, at det er korrekt. Mødet foregik virtuelt.
Nogle mødedeltagere deltog uden billede. Hun styrede derfor talerlisten ved
at orientere sig i mødedeltagernes sms’er. Mødedeltagerne skrev en sms til
hende, når de ønskede ordet.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, sendte flere sms’er til
departementschef Per Okkels i løbet af mødet, hvori hun bl.a. opfordrede Per
Okkels til at gentage anbefalingen fra Statens Serum Institut:
522 Forklaringsdokumentet side 846
523 Forklaringsdokumentet side 1025
1587
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0418.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Barbara Bertelsen kl. 22.04:
�½��
Barbara Bertelsen kl. 22.16:
Det VAR en værdifuld stamme... efter det her er der sgu ingen efter-
spørgsel efter dansk mink... lige så lidt som efter kinesisk flagermus
[ikke identificerbar Emoji-smiley]
Barbara Bertelsen kl. 22.31:
Hvad med at få jeres eksterne eksperter medinddraget?
Barbara Bertelsen kl. 22.32:
Gentag gerne det, du sagde tidligere: klar anbefaling fra SSI om at slagte
alle mink aht folkesundheden.
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret
524
, at
emojien nok henviste til, at Barbara Bertelsen var glad for noget, som han eller
Magnus Heunicke sagde på mødet. Han husker ikke, hvad det var. Mogens
Jensen sagde på KU-mødet, at danske mink udgjorde en værdifuld stamme,
hvilket Barbara Bertelsen henviste til. De eksterne eksperter, som Barbara
Bertelsen henviser til, må være det ekspertudvalg, de havde, som skulle lave
en prognoseopskalering. Ekspertudvalget var en blanding af statistikere, læ-
ger og virologer og nogle statskundskabsfolk. Han ved ikke, hvorfor Barbara
Bertelsen bad ham gentage det, som han havde sagt tidligere. Han tør ikke
sige, om han på mødet sagde, at Statens Serum Institut havde en klar anbefa-
ling om, at alle mink skulle aflives. Der var ikke nogen anbefaling fra Statens
Serum Institut. Han synes, at det var en klar udgang af risikovurderingen, at
alle mink skulle aflives.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
525
, at hun kan ikke huske, at der
var drøftelser om at inddrage andre eksperter i vurderingen. Forevist Barbara
Bertelsens sms sendt til Per Okkels under KU-mødet kl. 22.16, hvori Barbara
Bertelsen skrev: ”Hvad med at få jeres eksterne eksperter medinddraget”. Her-
524 Forklaringsdokumentet side 741
525 Forklaringsdokumentet side 1026
1588
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0419.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
til har hun forklaret, at hun ikke tror, at der sigtes til en second opinion, men
snarere den gruppe eksterne eksperter, som var tilknyttet myndighederne.
Hun har ingen erindring om, at der var en drøftelse af at indhente yderlige-
re. Hun har igennem hele pandemien fundet, at Statens Serum Institut har
optrådt dybt troværdigt. Det gør hun stadig.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, sendte under mødet
sms-beskeder til bl.a. Katrine Kaldahl og Dorthe Eberhardt Søndergaard,
hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Per Okkels kl. 22.14:
Alle mink slåes ned
Per Okkels kl. 22.15:
Argumentet er vaccinen ikke smittespredning generelt.
Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 22.15:
Ok, tak for info
Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 22.16:
Pressemøde i morgen?
Per Okkels kl. 22.18:
STM spørger til om vi kan slå ned nu men ok at åbne om nogle år eller
lignende hvis det er sundheds-mæssigt forsvarligt.
Mogens. Lukker vi lukkes der aldrig op igen.
Kan vi bevare en lille mængde.
STM. Nej
…”
Statsminister Mette Frederiksen blev forevist beskeden og forespurgt om hun
erindrer, at Mogens Jensen skulle være kommet med en tilkendegivelse om,
at hvis man lukkede, så ville der aldrig blive lukket op igen. Hertil har hun
1589
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0420.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
forklaret
526
, at hun ikke erindrer Mogens Jensens præcise formulering. Mogens
Jensen kan godt være kommet med en tilkendegivelse om, at hvis der blev
lukket, ville det blive meget vanskeligt at lukke op igen. Hun gav selv udtryk
for noget tilsvarende under pressemødet onsdag den 4. november 2020 kl.
16.00. Det samme fremgår også af Magnus Heunickes noter, hvis disse noter
måtte være retvisende. Hun husker, at hun sagde på KU-mødet, at ingen måtte
gå ud af mødet med den tro, at det ville være let for minkavlerne at komme
i gang igen. Det er dog ikke det samme som at nedlukke erhvervet. Forevist
den sidste sætning i Per Okkels sms, hvori han skrev: ”Kan vi bevare en lille
mængde” og samt Per Okkels sms sendt umiddelbart herefter kl. 22.18, hvori
Per Okkels skrev: ”STM. Nej”, og forespurgt, om hun husker, at der var en drøf-
telse af bevarelse en mængde avlsmateriale og om hun herunder tilkendegav,
at det ikke var muligt, svarede hun, at hun stillede spørgsmål om, hvorvidt det
var muligt at bevare et avlsmateriale, men hun har helt sikkert ikke foretaget
en vurdering. Den slags vurderinger foretager hun ikke.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har hertil forklaret
527
, at det nye
og helt afgørende for situationen var, at risikoen for mutationer af coronavirus
nu var blevet en realitet. Dette kunne ende med at påvirke de kommende vac-
ciner. Han husker ikke, hvordan ordene faldt på KU-mødet. Han husker dog,
at Mette Frederiksen var meget optaget af, at erhvervet skulle have mulighed
for at genopstå. Regeringen havde intet ønske om at lukke minkerhvervet.
Deltagerne på KU-mødet var bevidste om, at det ville være vanskeligt for
minkerhvervet at starte en minkproduktion igen, men de sad ikke med kon-
krete informationer om, hvorvidt og under hvilke forhold minkavlerne kunne
genstarte en minkproduktion, når alle mink i Danmark var aflivet.
Erhvervsminister Simon Kollerup havde en sms-korrespondance med miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen under mødet om avlsdyr:
”…
Simon Kollerup kl. 21.59:
Kan man slet ikke have en avlsbesætning under 18-20%?
526 Forklaringsdokumentet side 1026f
527 Forklaringsdokumentet side 1331
1590
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0421.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Mogens Jensen kl. 21.59:
Ikke med en volumen der giver nødvendig økonomi
Simon Kollerup kl. 22.00:
Ok, det blir umuligt så
…”
Finansminister Simon Kollerup har herom forklaret
528
, at Miljø- og Fødevare-
ministeriet havde beskrevet en dvalemodel, hvor man beholdt 18-20 procent
mink, som udgjorde avlsbestanden. Han spurgte under KU-mødet Mogens Jen-
sen, hvorvidt der kunne bevares en mindre mængde avlsdyr end den mængde,
som var beskrevet i materialet.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen havde undervejs i mødet en
sms-korrespondance med sin departementschef Henrik Studsgaard:
”…
Mogens Jensen kl. 21.56:
Har vi vurdering sf det?
Henrik Studsgaard kl. 21.57:
2-3 uger, men vi giver Max 10 dage hvis de vil have bonus, men kan
ikke love alle vil være med. Men vi vil få mange aflivet indenfor 12-
16 dage. Men skal følges tæt og hvis ikke lykkes så sætte eksekvering
igang fra NOST
Henrik Studsgaard kl. 21.58:
Men vi kan ikke med sikkerhed forudsige avlernes adfærd....
Henrik Studsgaard kl. 22.02:
Men hold fast ved 2-3 uger og så må følge tæt. Her vil man dog ikke
tage avlsdyrene med udenfor zonerne hvis avlerne skal være med.
528 Forklaringsdokumentet side 878
1591
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0422.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Henrik Studsgaard kl. 22.03:
Jeg tror ikke, at tålmodigheden er til det hvis jeg hører rummet rigtigt,
men jeg kan være i tvivl om det andet kan rykke hurtigere og jo også
risiko ved brug af gift. Hvilken gift tænker de på på?
Henrik Studsgaard kl.22.13:
Kunne man forestille sig en mindre avlsbestand som kunne gå i dvale…
Mogens Jensen kl. 22.15:
Ja – jeg ved det ikke
Mogens Jensen kl. 22.25;
Kan vi ikke få et telefonmøde mellem dig, mig, Tejs og Søren bagefter
Henrik Studsgaard kl. 22.25:
Jo
Mogens Jensen kl. 22.25:
Hvor mange udlændinge er der i branchen?
Henrik Studsgaard kl. 22.26:
Ved det ikke
Henrik Studsgaard kl. 23.19:
Hej Mogens. Der er sat skypemøde op med Søren og Tejs kl. 23 i kalen-
deren. Vi går derind nu
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, har om sms-korrespondancen for-
klaret
529
, at han ikke husker at have haft den sms-korrespondance med Henrik
Studsgaard. Det handler om tempo og om, hvornår de kunne have aflivet mink.
Der var tale om den aflivning af syge mink og raske mink indenfor zonerne, som
allerede var i gang. Det var planlagt på CU tidligere. Måske kom hele aflivnings-
scenariet op under KU-mødet, og det var måske det, de skrev om. Han vil tro, at
nogen under mødet spurgte ham, hvor lang tid det ville tage at aflive alle mink.
529 Forklaringsdokumentet side 400
1592
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0423.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, havde
undervejs i KU-mødet en sms-korrespondance med sin afdelingschef Tejs
Binderup, hvorunder Tejs Binderup bl.a. gjorde opmærksom på, at der var
ændret i coveret:
”…
Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:
[Thumbs Up-Emoji] Lagt videre
Sidder i KU
Tejs Binderup [ukendt tidspunkt]:
Ok. STM har lige sendt et nyt cover ud, hvor de har ændret i vores tekst.
Lidt, men det er altså faktuelt forkert. Der står nu, at ”En aflivnings-
hastighed på 100.000 mink i døgnet medfører en uacceptabel tidsho-
risont til håndtering af situationen, idet minkene i Nordjylland først
forventes at være slået ned pr. 1. december”. Grunden til at minkene i
Nordjylland først er slået ned 1. december er jo, at de er sat bag i køen,
fordi de i en smittesammenhæng er de mindst farlige, samt at de for ca
40 besætningers vedkommende må forventes at være helt fri for virus
Det er også SSI, som siger, at de skal være bagerst i køen
Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:
Kan du ikke holde dig selv og Søren i beredskab til telefon/skypemøde
bagefter. Evt få etableret skypemøde i kalender vi kan klikke ind i
Tejs Binderup [ukendt tidspunkt]:
Jo jeg indkalder. Hvad tid skal jeg indkalde til? Eller det er måske lig-
emeget?
Og skal Mogens også med?
Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:
Ja – og sæt bare i kl. 23
…”,
1593
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0424.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareminister, har forkla-
ret
530
, at Tejs Binderup undervejs i KU-mødet sendte ham en sms, hvori Tejs
Binderup gjorde opmærksom på, at der var foretaget rettelser. Han skulle følge
med i mødet, og han er ikke sikker på, at han dengang forstod indholdet af
Tejs Binderups sms. Under sin forberedelse af afhøringen for kommissionen
har han forstået, at Tejs Binderups sms nok angik aflivningskapaciteten og
tidspunktet for, hvornår man skulle være færdig med aflivningerne.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har – forespurgt
531
,
om Henrik Studsgaard fik muligheden for at adressere hans synspunkt om fak-
tuelt forkerte oplysninger under KU-mødet – forklaret, at Henrik Studsgaard
i hvert fald fik oplysningen, som det ses af sms-korrespondancen.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensens særlige rådgiver Søren Andersen
sendte undervejs i mødet en sms til Mogens Jensen:
”…
Søren Andersen, kl. 21.37:
Hun kommer simpelthen til at kalde os uansvarlige og sige at vi ikke
tager det alvorligt nok, når du foreslår vores linje. Det er altså vildt.
…”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom
forklaret
532
, at Miljø- og Fødevareministeriet havde forberedt at skulle tale
om dvalemodellen under KU-mødet, men da det stod klart, at sundhedsmyn-
dighedernes vurdering var meget alvorlig, ville han sikre, at Mogens Jensen
ikke begyndte at tale om dvalemodellen under mødet. Mogens Jensen nævnte
ikke dvalemodellen under mødet.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har herom forklaret
533
, at Søren
Andersen deltog i det virtuelle KU-møde den 3. november 2020. ”Hun” kan
henvise til Mette Frederiksen. Han sagde på KU-mødet ikke noget om dvale-
modellen. Han brugte ikke sine talepapirer.
530
531
532
533
Forklaringsdokumentet side 1558f
Forklaringsdokumentet side 687
Forklaringsdokumentet side 923
Forklaringsdokumentet side 419
1594
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0425.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Martin Justesen og særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevaremini-
steriet havde en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Søren Andersen, kl. 23.06:
Der er testet pressemøde via zoom i eigtveds i dag. Det kan vi gøre. Vi
kan køre pressemøde kl 11. Orientering kl 9 af ordførere
Søren Andersen kl. 23.40:
I forhold til orientering af ordførere. Hvem har lead på den? Vi tager
den gerne. Men tænker det skal være både fødevareordførerer, sundhed
og evt erhverv?
Martin Justesen:
Kommer via huset
Martin Justesen:
I skal ikke gøre noget endnu
Søren Andersen:
Altså I sender dekret ud?
…”
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
534
, at Søren Andersen
muligvis sendte denne sms, mens KU-mødet var i gang. Der skulle udarbejdes
en procesplan for kommunikationen. Der var mange bolde i luften, og der
gik et stort arbejde i gang med at planlægge, hvordan regeringens beslutning
skulle kommunikeres. Det er naturligt, at der sker en sådan koordinering af
kommunikationen. Når der afholdes pressemøder i Statsministeriet, er det
Statsministeriets presseafdeling, der koordinerer pressemødet. Det er altid
statsministeren, som lægger for på de pressemøder, hvor statsministeren del-
tager.
534 Forklaringsdokumentet side 1332
1595
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0426.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.8.4. Forklaringer om KU-mødet
Statsminister Mette Frederiksen har om KU-mødet forklaret
535
, at mødet, som
skulle være startet kl. 21.00, blev udskudt til kl. 21.30. Det var helt normalt i
en unormal situation, at møderne ikke startede på det tidspunkt, hvor de er
indkaldt til. Hun nåede ikke at læse det endelige KU-cover inden mødet.
KU-coveret tog ikke direkte højde for den situation, hvor man traf beslutning
om aflivning af alle mink. Adspurgt til konklusionen i Statens Serum Instituts
risikovurdering af 3. november 2020, herunder om risikovurderingen gav
mulighed for bevarelse af en vis minkbestand, og forespurgt, om hun gjorde
sig overvejelser herom, svarede hun, at der var en drøftelse af, om det var
muligt at bevare avlsdyrene. Det blev oplyst, at avlsdyrene udgjorde 20 pct.
af den samlede minkbestand, hvilket udgjorde et stort antal dyr. Den 3. no-
vember 2020 om aftenen sad man således i en situation, hvor risikovurderin-
gen viste, at epidemikontrollen, som var det eneste våben, man havde på det
tidspunkt, var ude af kontrol. Dertil kom, at der var risiko for, at de kommen-
de vacciner blev undermineret. Samtidig var der stærkt stigende smitte i
samfundet. Hertil kom, at ingen kunne forklare, hvordan minksmitten flytte-
de sig fra farm til farm. Videre var der en potentiel risiko for, at omverdenen
og det globale samfund mente, at Danmark ikke håndterede situationen kor-
rekt. Apropos så ser man noget tilsvarende lige nu [den 9. december 2021],
hvor hele verden holder vejret som følge af en ny mutation i Sydafrika, som
g.d. gjorde det nødvendigt at indføre nye restriktioner i Danmark. Det var
således helt afgørende, at man reagerede hurtigt primo november 2020. Ha-
stighed var et afgørende parameter. Det var også derfor, at hun tillod, at
KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødematerialets udsendelse.
Der påhvilede de danske sundhedsmyndigheder en indberetningspligt både
i forhold til WHO og til ECDC. Hun bemærker, at Kåre Mølbak gjorde gæl-
dende, at man ikke kunne sidde på en sådan viden. Hun ønsker at henlede
kommissionens opmærksomhed på Kåre Mølbaks udtalelser på pressemødet
onsdag den 4. november 2020, hvorunder han gav udtryk for bl.a.: ”Men, men
man kan ikke sidde som, som forskningsinstitut, som Serum Instituttet på
denne her viden”. Dét var forholdene den 3. november 2020. Det var derfor
hendes klare overbevisning, at der skulle reageres hurtigt den pågældende
aften. Forespurgt, om hun på det tidspunkt, tirsdag den 3. november 2020,
havde tilkendegivet en holdning om, at alle mink skulle slås ned, svarede hun,
535 Forklaringsdokumentet side 1013f og 1018ff
1596
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
at det havde hun ikke. Hun henviser herved også til, at hun selv undervejs i
KU-mødet 3-4 gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun
kan med sikkerhed afvise, at hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning af
mink blev drøftet på KU-mødet. Det hang sammen med, at det – som tidlige-
re forklaret – af coveret bl.a. fremgik, at Folketingets partier alene skulle
orienteres. Forespurgt om hjemmelsspørgsmål i forhold til kompensation,
EU-støtte mv. blev bragt op på mødet, svarede hun, at der var en mere teknisk
diskussion på mødet, men ikke noget, som havde betydning for beslutningen.
KU-beslutningen indebar aflivning af alle mink, inkl. avlsdyr. Der blev imid-
lertid ikke truffet beslutning om nedlæggelse af minkerhvervet. Hun ønsker
i den forbindelse at henlede kommissionens opmærksomhed på de to lovfor-
slag: L77, som blev vedtaget i december 2020, samt det netop fremsatte lov-
forslag L81; af begge lovforslag fremgår, at der kun er tale om et midlertidigt
forbud mod hold af mink. Hun ønsker også at henlede kommissionens op-
mærksomhed på hendes og Mogens Jensens udtalelser under pressemødet
onsdag den 4. november 2020. Forespurgt, om man drøftede længden af en
nedlukning af minkerhvervet på KU-mødet, svarede hun, at det ikke ville være
muligt med minkavl i Danmark, så længe minkavl udgjorde en trussel mod
folkesundheden under pandemien. Der blev ikke sat en eksplicit dato på læng-
den. Forespurgt, om der på KU-mødet var en drøftelse af den økonomiske
ramme for, hvad KU-beslutningen ville koste statskassen, forklarede hun, at
det var fremme, at ”det ville koste store milliardbeløb”. De var meget bevidste
om, at der ville være tale om et meget stort beløb. Udbetaling af penge vil
altid kræve lovhjemmel. Der kan godt på KU-mødet have været nogle tekniske
diskussioner, hvor ordet hjemmel indgik, men ikke i forhold til aflivning. Der
er ikke noget hverken mærkeligt eller odiøst i, at man melder ud i forhold til
en udgiftsafholdelse. Det skal bare stå klart, om det er vedtaget eller ikke
vedtaget i Folketinget. Det kan være via lov eller aktstykke. Forespurgt, om
hun som tidligere justitsminister havde ”en rygmarvsreaktion” i forhold til at
tjekke op om hjemmel i forhold til aflivning, svarede hun, at hun gik ud fra,
at hjemmelsspørgsmålet var vurderet og håndteret, når sagen bringes op i et
regeringsudvalg. En regering skal ”up front” have at vide, om der er hjemmel
til at træffe en beslutning. Hun tror, at årsagen til, at hjemmelsspørgsmålet
ikke var omtalt i coveret, skyldtes travlhed. Der var meget travlt, og hun ønsker
ikke at bebrejde nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Forevist ud-
drag af bilag 2 og forespurgt, om hun er enig i, at der i bilaget redegøres for
flere hjemmelsudfordringer ved nedslagning af mink, svarede hun, at bilaget
omtaler hjemmelsudfordringer i forhold til to modeller, men der blev ikke
1597
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
truffet beslutning om en af de to modeller på KU-mødet. KU traf en anden
beslutning. Der står ikke noget sted i bilaget, at der ikke er hjemmel til at af-
live minkene. Hun kan som politiker umuligt drage den konsekvens, at mang-
lende hjemmel til to modeller betyder, at der heller ikke er hjemmel til en
tredje model. Hun ønsker at bemærke, at hun forholder sig til hjemmel i
forhold til den specifikke beslutning, som blev truffet af KU. Hun har videre
forklaret, at hun flere gange på KU-mødet spurgte ind til, om det var nødven-
digt at slå alle mink ned. Hvis hun gjorde brug af ordet ”anbefaling”, så kan
det hænge sammen med, at Per Okkels – ifølge Magnus Heunickes noter –
gjorde brug af ordet ”anbefaling”. Hun ønsker at henvise til Magnus Heunick-
es noter fra mødet. Den naturlige konsekvens af risikovurderingen var at slå
alle mink ned. Når hun på pressemødet onsdag den 4. november 2020 gjorde
brug af ordet ”anbefaling”, så hænger det sammen med, at ordet ”anbefaling”
blev sagt på KU-mødet. Hun husker, at ordet ”anbefaling” blev sagt på KU-mø-
det. Magnus Heunickes noter viser det samme. Den beslutning, som KU traf,
var ikke beskrevet i coveret. Forespurgt, om det på denne baggrund var hen-
des forventning, at en minister eller en departementschef på stedet skulle
analysere, om der var den fornødne hjemmel til beslutningen, svarede hun,
at da det stod klart, hvad beslutningen var, så havde det været rigtigt at gøre
opmærksom på, at der var en hjemmelsproblemstilling. Hun ønsker at under-
strege, at hun siger dette uden at bebrejde nogen, at KU blev forholdt hjem-
melsspørgsmålet. Alle havde ualmindeligt travlt. Forespurgt, om det ikke
forekommer ret åbenbart, at når man træffer en beslutning, som vil koste
milliarder af kroner, som ikke er forberedt i mødematerialet, skal man kon-
trollere, om der er den fornødne hjemmel. Hertil svarede hun, at hun er blevet
foreholdt andre sager, hvor hun er blevet gjort opmærksom på, at der mang-
lede lovhjemmel. Hun mener ikke, at man kan forvente, at skiftende regerin-
ger kan forventes at skulle indlede ethvert møde med en drøftelse af, om der
foreligger den fornødne hjemmel til det, som skal drøftes/besluttes. Helt ge-
nerelt, så var hendes forventning, at de væsentlige forhold var behandlet i
coveret til KU-mødet. Hun gjorde ved mødestart opmærksom på, at materia-
let var udsendt sent. Hun indskærpede, at hun havde en forventning om, at
ministrene gennemgik de elementer, som KU skulle være opmærksomme på.
Hun foreslog ikke en kort læsepause, fordi det var hendes klare overbevisning,
at der var behov for at reagere. ”Vores store bekymring var, at vi ville blive
beskyldt for at sidde på en viden, som hele verden var optaget af”. Hun kan
ikke huske mødets eksakte varighed, men det var nok et sted mellem en halv
og en hel time. Foreholdt, at andre deltagere i mødet, for kommissionen har
1598
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
forklaret, at mødet havde en varighed på mellem 1 �½ og 2 timer, svarede hun,
at hun ikke tog noter. Det kommer hun heller ikke til at gøre fremadrettet.
Hun ønsker at dvæle ved, at man under en global pandemi har et ekstremt
stort ansvar for at dele viden. Derfor betyder tid noget. Forespurgt, om man
også har et ekstremt stort ansvar for, at mødedeltagerne har kendskab til det
af fagministerierne udarbejdede mødematerialet, svarede hun, at hun fraveg
den normale procedure for udsendelse af mødemateriale mv. med åbne øjne.
Det gjorde hun, fordi der påhvilede Danmark et særligt ansvar i den helt sær-
lige situation. Derfor mente hun, at det var legitimt at fravige proceduren.
Hun gentog, at hun ved mødestart indskærpede, at det ikke kunne lægges til
grund, at alle mødedeltagerne havde læst materialet, hvorfor der påhvilede
ministrene et særligt ansvar for at redegøre for indholdet af materialet. Det
betyder, at den enkelte minister havde ansvaret for at ”bringe det op på bordet”,
som regeringen skulle være bekendt med. På ny forespurgt, hvorvidt det ville
have været muligt med en læsepause på ca. 5 minutter, svarede hun, at hun
vurderede, at det var nødvendigt at gennemføre mødet kl. 21.30 og få truffet
de fornødne beslutninger, så man kunne komme i gang med at eksekvere – af
hensyn til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds syn på
Danmark. Som følge af hendes før nævnte indskærpelse gik hun ud fra, at der
forelå et fuldstændigt billede, da de traf beslutningen. Der var en handlepligt
for den danske regering som følge af den viden, de besad. Hun ville have
forventet, at et andet lands regering ville have reageret på tilsvarende vis.
KU-mødet forløb i stor alvor. Der var en meget stor bekymring. Hun husker
det som en aldeles kollektiv vurdering, analyse og konklusion. Den naturlige
konsekvens af den foreliggende risikovurdering var den beslutning, som blev
truffet. Hun har truffet mange svære beslutninger under håndteringen af
pandemien, men KU-beslutningen den 3. november 2020 har været en af de
sværeste beslutninger. Hun var i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at gå
så langt, som det blev anbefalet. Hun gav udtryk for sin tvivl i hvert fald tre
gange, måske fire gange. Adspurgt om, hvad der fik hende overbevist, svarede
hun, at Sundhedsministeriet på mødet meget klart tilkendegav, at der ikke var
noget at gøre; det var nødvendigt at slå alle mink ned, herunder avlsdyrene,
fordi avlsdyrene udgjorde 20 pct. af den samlede minkbestand. Det var en
kollektiv analyse, diskussion og konklusion. Der var ikke meget divergerende
holdninger. Hun husker, at der på mødet var en drøftelse om handlepligt og
et pressemøde dagen efter. Handlepligten gik på, at man – som tidligere for-
klaret – skulle orientere WHO og ECDC. Man var bekymret for dansk eksport.
Hvis et andet land ikke delte oplysninger, så ville hun finde det meget forkert.
1599
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0430.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hun bruger ikke ordet ”handlepligt” som en juridisk term, hun bruger ordet
politisk/moralsk.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
536
, at i KU-sagen var indstil-
lingen en drøftelse – det er det, de kalder en ”drøfte-indstillingen”. Det er et
meget åbent rum. Der er ikke en begrænsning, når man indkalder til en drøf-
telse, idet man ikke har en specifik indstilling, som man skal tage stilling til.
Man skal drøfte, hvilken vej der er bedst at gå. På mødet blev det undervejs
i drøftelsen et mere lukket handlerum, idet der var flere, der spurgte til, om
avlsdyrene kunne beholdes, men det blev klart afvist af Sundhedsministeriet,
og dermed endte diskussionen med, at man ikke kunne ende med en dvale-
model, heller ikke en skaleret dvalemodel. Han spurgte Mogens Jensen, om
man kunne beholde lidt færre avlsdyr, end der var lagt op til i dvalemodellen,
men det var der ikke mulighed for. De foreviste punkter, var punkter, som
var oplagte drøftelsespunkter. Han ønskede så skånsomt som muligt at sik-
re folkesundheden under hensyn til samfundets og erhvervslivets økonomi.
Statsministeren sagde som en del af indledning til mødet, at da materialet
først lige var kommet, så lagde hun til grund, at de relevante ministre sørgede
for at få det præsenteret, som var det væsentlige for drøftelsen på mødet. Han
mener at huske, at Magnus Heunicke tog ordet efter Mette Frederiksen og
præsenterede Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Risikovurderingen
var en anbefaling i flammeskrift, og det var den, de skulle lægge til grund, for
at de kunne vælge den model, der skulle vælges. Han mente, at risikovurde-
ringen var meget klar og medførte, at det ikke var muligt med fortsat minkavl
under den igangværende pandemi. Der var både bekymring for vacciner og
for folkesundheden, og eftersom Danmark var kaldt for det nye Wuhan, var
det også Danmarks internationale omdømme, der var i fare. Han husker ikke
rækkefølgen af indlæggene på KU-mødet. Det naturlige ville være, at den
ansvarlige fagminister, Miljø- og Fødevareministeren, præsenterede dvalemo-
dellen. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at Justitsministeriet havde
stået for at koordinere og samle KU-sagen. Han husker ikke, hvornår Johan
Legarth kom med et indlæg på mødet. Han har tidligere været fødevareord-
fører, og Socialdemokratiet har aldrig haft et ønske om at forbyde minkavl i
Danmark. De var flere på KU-mødet, som spurgte til, om der var andre veje,
de kunne gå. Folkesundheden var imidlertid det vigtigste. På KU-mødet blev
536 Forklaringsdokumentet side 875 og 878ff
1600
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
både dvalemodellen og en model med fuld nedlukning også præsenteret af
Mogens Jensen, som han husker det. Han læste ikke KU-sagen under KU-mø-
det den 3. november 2020 – hverken cover eller bilag, da han var færdig med
at printe det ud. Han havde sit opdaterede brief at støtte sig til. På KU-mødet
blev der ikke drøftet hjemmel til aflivning af mink. Man drøftede heller ikke
hjemmel til de hjælpeordninger, der lå indenfor hans område; man drøftede
slet ikke hjælpeordningerne. Man drøftede, hvorvidt man kunne øge tempoet
af aflivningerne. Der har sandsynligvis været en drøftelse af, om man havde
hjemmel til tempobonus, som lå i Miljø- og Fødevareministeriet. Sundheds-
ministeriet blev ved med at afvise, at man kunne bevare avlsdyr, og derfor
blev debatten efterladt med spørgsmålet om, i hvilken grad man skulle slå
mink ned. Udkommet på KU-mødet den 3. november 2020 blev, at alle mink
skulle aflives, men at man ikke dermed indførte et permanent forbud mod
minkavl i Danmark. Der var intet ønske om en permanent nedlukning. På
KU-mødet blev der ikke truffet nogen beslutninger vedrørende iværksættel-
se af kompensationsordninger indenfor Erhvervsministeriets område. Det
eneste, der blev truffet beslutning om, var, at alle mink skulle slås ned. På
KU-mødet blev der flere gange spurgt ind til, hvorvidt det var nødvendigt at
træffe beslutningen om at aflive alle mink. Dette spurgte både han og Mette
Frederiksen om. Det hele skulle ske indenfor rammerne af folkesundheden.
Sundhedsministeren bekræftede, at det var nødvendigt. Det er hans vurdering,
at Statens Serum Instituts risikovurdering var et flammeskrift, som pegede i
én retning, nemlig at man ikke kunne have minkavl under den igangværende
pandemi. Sundhedsmyndighedernes vurdering var krystalklar, og det var til-
svarende den afvisning af, om man kunne gøre noget andet, f.eks. beholde en
mindre mængde avlsdyr. På KU-mødet den 3. november 2020 efterspurgte han
ikke værktøjskassen [som blev efterspurgt på ØU-mødet den 30. september
2020], men de sad med et kontinuum med en dvalemodel og en model med
fuld nedslagning og et permanent forbud mod minkavl. De spurgte til, om
der var andre muligheder. Det blev meget klart afvist af Sundhedsministeriet.
Diskussionen på KU-mødet handlede ikke om hjemmel til nedslagning. De
var optaget af, at der skulle handles. På KU-mødet drøftede man tempobonus
og hjemmel hertil, men han husker ikke, hvad konklusionen herpå var. Det
ville være naturligt, at det var Miljø- og Fødevareministeren, der rejste spørgs-
målet, idet han var ansvarlig for tempobonus. De talte ikke om hjemmel til
kompensation, da det ikke var en del af konklusionen på KU-mødet, at der
skulle iværksættes den ene eller den anden kompensationsordning. Der var
ikke en drøftelse på KU-mødet af ordninger, som ligger på Erhvervsministe-
1601
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0432.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
riets område. Han ville i så fald selv skulle have bragt det op. Derudover var
det kendt stof for alle, at der ville skulle sikres hjemmel, hvis der skulle ydes
kompensation.
Udenrigsminister Jeppe Kofod har om forløbet af KU-mødet forklaret
537
, at
materialet til KU-mødet lå på hans iPad, som han husker det. Han koblede
sig til mødet via sin bærbare PC. Han kiggede på coveret og gik ind i mødet
med den store alvor, der var i forhold til, hvordan de skulle håndtere situati-
onen. Han bladrede måske i bilagene på sin iPad, men han var også optaget
af andre ting. Han havde en bagkant kl. 22.30, hvor han skulle deltage i en
udsendelse på TV2 om det amerikanske valg. Hans fokus var ikke på bilagene,
men på det afsnit i coveret, som angik den udenrigspolitiske håndtering. Han
bladrede ind på bilag 1, som var Statens Serum Instituts risikovurdering af
3. november 2020, og kiggede sporadisk dette bilag igennem. Han skimmede
dette bilag. Han gik ikke ind i de øvrige bilag. Han noterede sig KU-sagens
bilag 2, og at der var tale om et bilag, som angik kompensation til minkavle-
re, men mere gjorde han ikke. Han noterede sig ikke, at Erhvervsministeriet
stod øverst i hovedet på bilaget. Han husker ikke, at han kiggede de øvrige
bilag igennem. Hans fokus var på meldepligten. Han var selv presset på tid,
da han skulle i TV2 kl. 22.30 vedrørende det amerikanske valg. Hertil kom, at
han var i dialog med sin østrigske kollega om terrorangrebet i Wien aftenen
forinden. Forespurgt til KU-sagens bilag 2a forklarede han, at han ikke gik
ind i hvert enkelt bilag. Han har først været inde i bilagene i forbindelse med
forberedelsen af sin afhøring i kommissionen. Han havde dengang fokus på
håndteringen af de udenrigspolitiske tiltag i forbindelse med den trufne be-
slutning, herunder kontakt til kolleger i en række lande og senere på ugen et
internationalt pressemøde, hvor han fortalte om risikovurderingen i forhold
til mink, og hvordan regeringen havde håndteret situationen for at berolige
deres samarbejdspartnere. De skulle også håndtere det forhold, at Storbritan-
nien havde lukket ned for indrejse fra Danmark. Forespurgt, om indstillingen i
coveret blev præsenteret af nogen, har han forklaret, at han husker alvoren af
risikovurderingen og af diskussionen, men han husker ikke, hvem der sagde
hvad. Han husker, at statsministeren spurgte ind til, om det var nødvendigt
at aflive alle mink. Han husker ikke, om nogen sagde, at man skulle gå mere
radikalt til værks, end det som fremgik af coveret. Han husker, at drøftelsen
537 Forklaringsdokumentet side 1083ff
1602
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0433.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
gik på, at det eneste ansvarlige var at nedslå samtlige mink, inklusive avlsdyr,
risikoen taget i betragtning; ikke blot nationalt, men også internationalt. Man
måtte tage hånd om sagen forsvarligt. Man var i en situation, hvor man i fle-
re måneder havde forsøgt at tage hånd om covid-19-smitten i mink. Det var
efter risikovurderingen ikke forsvarligt at have minkavl under pandemien.
Der var efter hans erindring ingen drøftelse af hjemmel til eksekvering til at
aflive alle mink på KU-mødet. Han husker ikke, hvor længe KU-mødet varede,
og han kan være gået ud af mødet før tid. Han kan ikke med sikkerhed sige,
at KU-mødet fortsat var i gang, da han gik ud af mødet. Han forlod KU-mø-
det før kl. 22.30, da han skulle have teknikken op at køre på en anden iPad
i forhold til sin deltagelse i TV2-nyhederne kl. 22.30 om det amerikanske
valg. Han husker, at sundhedsministeren og Per Okkels sagde, at det var en
alvorlig risikovurdering, og at det ikke var forsvarligt at holde mink, inklusive
avlsdyr, under pandemien. I hans optik var det efter risikovurderingen ikke
muligt at holde mink. Han mente heller ikke, at det var forsvarligt i forhold
til andre lande. Der lå en klokkeklar risikovurdering, som førte til den eneste
ansvarlige beslutning. Han husker ikke, hvem der præcist fremførte Statens
Serum Instituts risikovurdering på KU-mødet. Der var en drøftelse af hen-
synet til folkesundheden og en proaktiv håndtering, herunder i forhold til at
betrygge udlandet om, at der blev handlet korrekt. De havde længe forsøgt at
inddæmme smitten, og det var vigtigt, at de nu viste, at der var styr på det.
Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet af KU-mødet forklaret
538
,
at statsministeren var mødeleder på KU-mødet. Det var et usædvanligt møde,
hvor alle sad hver for sig, idet mødet var virtuelt. Der var den dybeste alvor. Det
var en meget svær situation for Danmark, både i forhold til sundhed, avlerne,
og hvis Danmark blev det nye Wuhan. Statsministeren bød velkommen og
understregede sagens alvor, og at der var brug for handling. Statsministeren
konstaterede, at materialet var kommet sent, og sagde, at de forskellige mini-
stre/departementschefer kunne give deres materiale nogle ord med på vejen.
Derefter fik Magnus Heunicke ordet, som han husker det, og derefter Mogens
Jensen. Han mener, at Magnus Heunicke blev suppleret af Per Okkels. De tog
udgangspunkt i den alvorlige risikovurdering og den potentielle risiko, man
stod med. Man kom herunder ind på behovet for nedslagning af mink for at
beskytte den danske befolkning bedst muligt. Der var en meget kontant og
538 Forklaringsdokumentet side 845ff
1603
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
alvorsfuld fremlæggelse fra sundhedsministerens side. Han tog selv ordet
flere gange, herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne vil give en økonomisk
vinkling på, hvad det ville betyde, hvis man skulle slå alle mink ned. Dette
skulle opvejes overfor risikoen for nedlukning af Danmark, som også ville
koste mange penge. Dertil kom, at hvis Danmark blev det nye Wuhan, ville det
have betydning for eksporten. Han spurgte Magnus Heunicke om omfanget af
mutationer, herunder hvor mange, der var blevet smittet. Svarene var af mere
generel karakter end videnskabelige. Som mødet skred frem, tegnede der sig
et billede af, at alle mink, også avlsdyr, desværre skulle slås ned. Han bakkede
op om dette. Forespurgt af kommission, om der var én person, som kom med
idéen om, at slå alle mink ned, som var en tredje model, har han forklaret,
at et helt afgørende punkt i diskussionen var, om det var nødvendigt også
at slå avlsdyr ned. Sundhedsministeriet blev spurgt herom, og udfordringen
var, at avlsdyr udgjorde 20 pct. af minkbestanden i Danmark. Det var mange
millioner dyr, som der var tale om. Man kunne ikke sikre folkesundheden,
hvis man beholdt avlsdyrene. I og med, at det blev rammen for diskussionen,
gik man over til en anden model, end de to modeller, som var skitseret. Med
de meldinger, som kom fra Sundhedsministeriet, var det ikke en mulighed at
beholde avlsdyrene. Der var flere på mødet, som spurgte herom. Mødet varede
vist ca. 1 �½ time. Han havde ikke problemer med den tekniske opkobling til
det pågældende møde. På mødet blev der truffet en politisk beslutning om,
at alle mink skulle slås ned, men at de ikke dermed havde nedlagt minker-
hvervet i Danmark. Der var en række følgevirkninger, bl.a. at et erhverv kom
til at stå i en vanskelig situation. Det var med et meget tungt hjerte, at man
traf beslutningen. Det var en foranstaltning af sundhedsmæssig karakter, og
ikke et forbud mod erhvervet. Der var en klar erkendelse af, at det ville have
en meget markant effekt på erhvervet, når man slog alle mink ned, og at det
havde økonomiske og menneskelige konsekvenser. Beslutningen blev truffet
af hensyn til folkesundheden. Der var intet ønske om at nedlægge erhvervet,
og regeringen gik efterfølgende ind med en række tiltag med bl.a. kompen-
sation til erhvervet. Hjemmelsspørgsmålet til aflivning af alle mink blev ikke
drøftet på mødet. Hjemmelsspørgsmålet i forhold til kompensation og erstat-
ning blev ikke berørt, som han husker det, selvom det fremgår af Miljø- og
Fødevareministeriets redegørelse. Omvendt kan han ikke anfægte, om det
blev nævnt. Når de sad på et KU-møde og besluttede den model, de gjorde, og
der ikke var nogen, som gjorde opmærksom på en hjemmelsproblematik, så
må man gå ud fra, at der var styr på hjemmel. Efterfølgende burde Miljø- og
Fødevareministeriet have rejst flaget, hvis de mente, at der ikke var hjemmel.
1604
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Man kan godt på et KU-møde beslutte en politisk retning, og så er det rele-
vante fagministerium, som har ansvaret for at sikre den politiske opbakning.
Det er det enkelte ministeriums ansvar at gøre dette. Ingen nævnte noget om
hjemmel på KU-mødet, og ingen henviste til bilag 2 og bilag 2a. Udgangs-
punktet er, at det konkrete fagministerium har ansvaret for, at juraen er på
plads, og hvis dette fagministerium har betænkeligheder i forhold hertil, så
skal fagministeriet sige til. Han er som finansminister nødt til at have tillid
til, at de fagministerier, hvis sager behandles, har styr på juraen. Set i lyset
af, at de på ØU-mødet den 30. september 2020 bad om, at der blev lavet en
værktøjskasse i forhold til alle scenarier, gik han ud fra, at tingene var tænkt
grundigt igennem, og at der var styr på juraen i Miljø- og Fødevareministe-
riet. Den 3. november 2020 gik han ud fra, at man var langt med arbejdet
med værktøjskassen, eftersom der var gået en måned. Han spurgte ikke på
KU-mødet, hvordan det gik med scenarierne. Forespurgt, om stemningen på
KU-mødet var så alvorlig, at man sad og trykkede sig og ikke turde komme
frem med oplysninger om hjemmelsmæssige bekymringer, har han forkla-
ret, at han havde en klar forventning om, at man på mødet kom frem med
oplysninger, som var centrale for de beslutninger, der blev truffet. Det er det
ansvar, man har, hvad enten man er minister eller embedsmand. De, som
sidder i lokalet, har det ansvar, fordi de har de højeste stillinger i Danmark.
Sundhedsministeren sagde, at det var en alvorlig sundhedssituationen, de
stod i, og at hvis de ikke håndterede det klogt, så var der risiko for mutationer.
Derfor var der stærkt fokus på at slå mink ned. Sundhedsministeren sagde,
at man ikke kunne undlade nedslagning af avlsdyr, hvis man skulle tage
vare på folkesundheden. Efter at sundhedsministeren havde haft ordet, havde
miljø- og fødevareministeren ordet. Det var på mødet fremme, at der skulle
ske indberetning til relevante internationale myndigheder. Han var selv inde
på, det ville få betydning for Danmarks anseelse i udlandet, hvordan sagen
blev håndteret. Udenrigsministeren sagde, at ambassaderne i udlandet skulle
være forberedte på at håndtere situationen. Tingene gik hurtigt, men det var
nødvendigt, fordi Kåre Mølbak på mødet dagen forinden havde udtalt sig til
avlerne om, at Danmark kunne blive det nye Wuhan. Det satte regeringen i
en svær situation, fordi der skulle reageres både i forhold til orientering af
Folketinget, befolkningen og omverdenen samt i forhold til folkesundheden.
Terningerne var kastet. Han har ingen erindring om, at der var nogen, som
gav udtryk for, at det var forceret.
1605
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0436.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
På KU-mødet den 3. november 2020 ville det have været på sin plads, at det
fagministerium, som havde viden om hjemmelsproblematikken, var kommet
frem med oplysningen herom. Hvis det var blevet oplyst, at der var problemer
med hjemlen, måtte man sikre sig, at hjemlerne var på plads, før beslutningen
blev sat i værk. De traf en politisk beslutning om at slå alle mink ned. Det var
Miljø- og Fødevareministeriets opgave at sikre sig, at formalia var på plads,
ligesom det var Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle implementere be-
slutningen. Der er ministerialstyre i Danmark, og det juridiske ansvar påhviler
Miljø- og Fødevareministeriet. Han ved ikke, om de øvrige mødedeltagere
på KU-mødet den 3. november 2020 havde læst bilagene til sagen, men de
henviste i hvert fald ikke til dem under mødet. Der var i hans optik ikke en
modsætning mellem sundhedshensyn og hensynet til udlandet. På KU-mødet
så de det som deres opgave at beskytte den danske befolkning, men også at
underrette verdenssamfundet. Man var smertelig bevidst om, at det ville få
konsekvenser for minkavlerne. Han var på KU-mødet optaget af at passe på
folkesundheden og varetage Danmarks økonomiske interesser. Det var en
potentielt forfærdelig situation for Danmark. Sundhedsministeren og dennes
departementschef blev spurgt ind til avlsdyr. Størrelsen af avlspopulationen
blev nævnt under mødet. Det var tallet, som var afgørende. Han mener, at Mo-
gens Jensen havde ordet før ham, men det var relativt kort. Han kan huske, at
erhvervsministeren havde ordet. Mogens Jensen er ikke typen, som trykker sig
på et møde. Der blev på KU-mødet truffet en beslutning om nedslagning af alle
mink, hvilket der var enighed om. Det gjorde et kæmpe indtryk, at Danmark
risikerede at blive det nye Wuhan. Det havde uoverskuelige konsekvenser.
På KU-mødet var der ikke hovedvægt på kommunikationen af beslutningen.
Han kan ikke huske detaljerne om formidlingen. Man ønskede at passe på
danskerne, men ikke at nedlægge erhvervet. Hvis der sad nogen på KU-mødet
og havde en viden om hjemmel, så gik han ud fra, at de sagde til. Ansvaret for
juraen ligger hos fagministeriet, og de øvrige må kunne gå ud fra, at det er i
orden, hvis der ikke bliver sagt noget. Man kunne godt have nået at sige til i
løbet af den 4. november 2020.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om forløbet af KU-mødet forklaret
bl.a.
539
, at han ikke nåede at bladre i bilagene, idet han også tog notater. Det stod
helt klart for alle mødedeltagere og blev sagt af flere, at man ikke kunne regne
539 Forklaringsdokumentet side 796ff
1606
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
med, at hvis man slog alle mink ned, herunder avlsdyr, kort tid efter kunne
få en dansk minkproduktion på samme niveau. Det ville være vanskeligt at
genstarte på det niveau med 1.000 farme, og det ville tage noget tid. Han og
Sundhedsministeriet er ikke eksperter i minkproduktion, og det var Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering. Der lå i beslutningen, at det helt klart ikke var
en nedlukning af minkerhvervet. Han har ikke viden om, hvorledes en opstart
af minkproduktion i Danmark skal foregå. Han var meget imponeret over, at
Per Okkels fandt sætningen vedrørende mundbind. Der var ikke drøftelser
vedrørende hjemmel til aflivning af mink på KU-mødet, heller ikke i relation
til økonomi. Han rejste selv et spørgsmål om hjemmel i forhold til epidemi-
loven, idet der var forslag om et forsamlingsforbud på fem personer. Han
husker ikke, at der blev drøftet andet vedrørende hjemmel. Han havde ikke
forud for KU-mødet haft drøftelser med sine medarbejdere om, at hjemlen til
at aflive mink ikke kunne findes i epidemiloven. Alle de tidligere tiltag med
aflivning af mink havde været hjemlet i lov om hold af dyr. KU-mødet varede
ca. halvanden time indtil ca. kl. 23. Mødet startede med, at Mette Frederiksen
sagde, at det ikke var tilfredsstillende, at bilagene var fremkommet så sent, og
at de måtte lægge til grund, at ingen havde nået at læse dem. Derfor skulle de
enkelte ansvarshavende ministre fremlægge sagerne mundtligt. Ingen foreslog
en læsepause. Han forelagde Statens Serum Instituts risikovurdering samt
tiltagene i Nordjylland. Han brugte risikovurderingen og de papirer, han havde
vedrørende tiltagene i Nordjylland. Han brugte ikke coveret til KU-sagen, da
det kom så sent. Han forstod de indledende bemærkninger således, at man
måtte tage afsæt i sin viden fra sit ministerium. Han blev spurgt til, hvorvidt
man kunne bevare avlsdyrene. Han havde tidligere drøftet dette med Kåre
Mølbak, som havde sagt, at avlsdyrene ikke kunne bevares, idet de udgjorde
over 3 millioner dyr. Smitten blandt mink bredte sig som en løbeild. Der var
i Esbjerg kommet en ny variant, som kom fra Østeuropa, og der var en del
ansatte i minkbranchen, som kom fra Østeuropa. Dette sagde han videre på
KU-mødet. Selv hvis alle i Danmark var vaccineret, kunne der komme en
person fra Østeuropa og få arbejde på en dansk minkfarm og smitte minkfar-
men, hvorefter smitten på minkfarmen kunne mutere og smitte den danske
befolkning. Han var bekendt med alt, som var relevant for ham. Hans opgave
på KU-mødet var at give regeringen en klar udlægning af risikovurderingen
og en præsentation af Nordjyllandspakken. Beslutningen på KU-mødet var,
at man blev nødt til at aflive samtlige mink, og at det hastede i forhold til
indberetningspligten til udlandet. De ville gerne have et pressemøde så tidligt
som muligt dagen efter. De måtte dog konstatere, at der var for mange løse
1607
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ender, og derfor blev pressemødet først afholdt kl. 16 den 4. november 2020.
Der var en lang række uafklarede spørgsmål, som ministerierne skulle arbejde
videre med. Det blev ikke sagt, hvad det var, man skulle arbejde videre med.
Der var spørgsmål, som skulle afklares inden afholdelsen af pressemødet.
Han skulle tage sig af færdiggørelsen af Nordjyllandspakken. Han gjorde sig
ikke tanker om hjemmel til at aflive samtlige mink. Han var optaget af hjem-
lerne på de punkter, som vedrørte Nordjyllandspakken. Han kender ikke til
lovgivningen på de andre ministeriers område. De ministerier, som skulle
eksekvere, skulle tænke på hjemmel. Det problematiske i forhold til at sænke
forsamlingsforbuddet til fem blev taget ud, hvorfor der ikke skulle afklares
noget vedrørende hjemmel herom. Forevist sine noter fra mødet har han
forklaret, at Johan Legarth fik ordet først, idet Justitsministeriet havde skre-
vet for på sagen. Johan Legarths konklusion var, at alle mink skulle aflives.
Johan Legarth fremlagde først sagen og talte på vegne af sin minister. Mette
Frederiksen sagde, at hvis det virkelig var nødvendigt, så måtte de gøre det.
Nicolai Wammen rejste spørgsmålet om avlsdyr, men havde fokus på BNP og
de konsekvenser, det kunne have for Danmarks eksport, hvis Danmark blev
det nye Wuhan. Han fremlagde selv Statens Serum Instituts risikovurdering.
Han husker ikke, hvorvidt han selv kom med en konklusion om, at alle mink
skulle aflives. Han husker stemningen på mødet. Første gang, Mogens Jensen
sagde noget på KU-mødet, var, da han talte om folkesundheden og om, at alle
mink skulle slås ned. Han ved ikke, om Mogens Jensen gennemgik sine bilag
på mødet. Han ved ikke, hvad Mogens Jensen havde af bilag. Han husker ikke
noget med, at avlerne ikke skulle have al information. Han kan sagtens have
noteret noget ned forkert. Da mødet var slut, gennemgik han hovedpunkterne
fra KU-mødet med en sekretær, som skrev en mail om det. Han mener ikke, at
han nåede at se KU-sagen. Han øvede sig forinden mødet på det, som han lige
havde talt med Kåre Mølbak om og på punktet vedrørende Nordjyllandspak-
ken. Per Okkels nåede at se sagen. Mogens Jensen var med på konklusionen.
Det var tredje gang i løbet af dagen, han havde talt med Mogens Jensen. I løbet
af dagen var Mogens Jensen blevet mere med på konklusionen. Den reelle
konklusion blev først taget til sidst i mødet, men de følte, at det skete midt i
mødet. Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødvendigt
at aflive samtlige mink. Det var ham, der svarede alle gange undtagen en gang,
hvor Per Okkels svarede. Da Mette Frederiksen spurgte ham, hvorfor det skulle
gå så hurtigt, svarede han det samme, som Kåre Mølbak havde sagt. Dels at der
var en international meldepligt, dels at situationen var så akut med en voldsom
smittestigning. Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man kunne vente en
1608
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0439.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
uge med at indberette og handle i forhold til en beslutning vedrørende mink.
Dette afviste Kåre Mølbak og slog fast, at der skulle handles nu. De vidste godt,
at det ville tage lang tid at slå alle mink ned, og at der skulle laves en plan for
det. Han ved ikke, om man i de andre ministerier havde arbejdet på et worst
case scenarie. De arbejdede i Sundhedsministeriet hele tiden med de nye op-
lysninger, som de fik, herunder de løbende nye risikovurderinger. Han husker
ikke de præcise omstændigheder vedrørende mødet. Hans noter fra KU-mødet
er hans opfattelse af deltagernes vigtigste pointer. Det var deres opfattelse på
mødet, at alt det, som de havde gjort i løbet af oktober 2020, ikke virkede.
Johan Legarths fremlæggelse var et oplæg til diskussion. Forevist sine noter
fra mødet har han forklaret, at han ikke tror, at der tidligere på mødet var sagt
noget om 20 procent avlsdyr, før Nicolai Wammen nævnte det. Oplysningen
om 20 procent avlsdyr kom fra Kåre Mølbak. Det var en baggrundsviden, han
havde inden mødet. Det er forkert at konkludere, at noterne fra mødet er en
ordret gengivelse af mødedeltagernes ytringer. Justitsministeren var meget
syg under KU-mødet den 3. november 2020. Johan Legarth nævnte ikke, at
han havde talt med Nick Hækkerup. Mette Frederiksen sagde, at der skulle
ske en mundtlig forelæggelse, og det kan sagtens tænkes, at der var en sådan
mundtlig forelæggelse. Hans egen forelæggelse bestod af en redegørelse for
Statens Serum Instituts risikovurdering og forklaringen på de spørgsmål, der
blev stillet. Han husker ikke præcist, hvilke ord der blev brugt.
Magnus Heunicke har under en genafhøring for kommissionen supplerende
forklaret om mødet
540
, at han ikke husker, hvorvidt hjemmel til støtteordnin-
gerne/tempobonus blev drøftet på KU-mødet. Støtteordninger generelt blev
drøftet på KU-mødet. Han bragte selv det til bordet, som han syntes var vigtigt,
hvilket var risikovurderingen, og hvordan den skulle tolkes. Det sundhedsfagli-
ge var hans ansvar, og det var en uanfægtet og rigtig beslutning at slå alle mink
ned. På mødet fortalte han om det, han havde fået at vide om meldepligten. Det
var også sådan, at ingen syntes, at det skulle holdes hemmeligt. Kåre Mølbak
havde under telefonsamtalen tidligere på dagen sagt til ham, at hele verden
ville være optaget af fundet, og at meldepligten var en del af det, samt at man
ikke skulle vente på perfekt evidens, men at man skulle melde fundet hurtigst
muligt. Han modtog som sagt ikke detaljerede oplysninger om meldepligten
fra Kåre Mølbak, men det var hans indtryk, at det skulle meldes så hurtigt
540 Forklaringsdokumentet side 1190 og 1200ff
1609
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
som muligt, og at der ikke var tale om måneder eller uger eller flere dage, men
om døgn efter fundet var gjort. Han mener, at han inden pressemødet den 4.
november 2020 fik bekræftet, at der var sket indmelding til ECDC og WHO.
Forevist sin forklaring for kommissionen den 26. november 2020, hvorunder
han forklarede bl.a., at Johan Legarth fik ordet først, idet Justitsministeriet
havde skrevet for på sagen, forklarede han, at han mener, at Johan Legarth
fik ordet først på KU-mødet den 3. november 2020. Det er normalt sådan, at
det ministerium, som står øverst på coveret, får ordet først. Dernæst fik han
selv ordet. Det, han har skrevet i sine noter ud for Johan Legarth, yder ikke
Johan Legarth retfærdighed, især da det var først i mødet, hvor han sikkert
skrev lidt sporadisk ned. Johan Legarth sagde, at den nuværende indsats ikke
fungerede, og sagde nok, at det pegede i den retning. Når der i noterne står:
”Johan Legarths konklusion”, så ligner det ikke Johan Legarths stil, og det er
lidt unfair overfor Johan Legarth. Han husker ikke, hvorvidt han under sin
indledning kom med en konklusion om, at alle mink skulle aflives, men han
sagde det flere gange under mødet. Han gennemgik Statens Serum Instituts
risikovurdering under sit indledende indlæg. Han havde tidligere ringet til
Kåre Mølbak for at være fuldstændig sikker på det sundhedsfaglige ståsted.
Han var selv slet ikke i tvivl efter den klare risikovurdering, og hvis de ikke
havde truffet beslutningen, så skulle de have forsvaret, hvorfor de sad risi-
kovurderingen overhørig, og det ville de ikke kunne forklare. Foreholdt sin
forklaring for kommissionen den 26. november 2020 – hvor han forklarede
bl.a., at Mette Frederiksen 3-4 gange spurgte til, hvorvidt det var nødvendigt
at aflive samtlige mink, og at det var ham, som svarede alle gange undtagen
en gang, hvor Per Okkels svarede – har han forklaret, at det var i den indle-
dende kommentar på KU-mødet, at han svarede på det konkrete spørgsmål
fra statsministeren. Han var optaget af at formidle det, som stod i risikovur-
deringen. Han skulle fortælle om det og sagde det mange gange. Han kom i
hvert fald selv flere gange med konklusionen om, at alle mink skulle slås ned.
Han kan ikke huske, om han kom med konklusionen på sit første indlæg, men
det er meget muligt, idet han i sit første indlæg skulle svare på det konkrete
spørgsmål fra statsministeren. Det var hans hovedopgave på mødet at sikre,
at regeringen blev klar over, at hvordan risikovurderingen skulle tolkes, og
hvor alvorlig den var. Han kan tilslutte sig miljø- og fødevareminister Mo-
gens Jensens forklaring for kommissionen om, at beslutningen på KU-mødet
havde været den samme, selvom de havde vidst, at der ikke var hjemmel, og
at man i så fald ville have meldt ud, at der ikke var hjemmel, og at den skulle
skaffes. Dette er en standard procedure, som dog kræver, at man har viden
1610
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0441.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
om, at der mangler lovhjemmel. Denne viden havde regeringen ikke. Det er
hundrede procent sikkert, at beslutningen havde været den samme, og der
var flertal for beslutningen. Det er embedsværket, som kender lovstoffet, og
de skal orientere om dette. Man kunne eventuelt have udvidet den hjemmel,
der var i bekendtgørelsen udstedt i medfør af lov om hold af dyr, det havde
man gjort tidligere, da der kom en skærpet risikovurdering. Man kunne også
lave en ny hastelov.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet forklaret
541
, at han
husker ikke meget fra forløbet omkring KU-mødet den 3. november 2020.
Hans oplevelse af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart for alle mø-
dedeltagere, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Han husker ikke,
hvem der forelagde sagen. Magnus Heunicke blev gentagne gange spurgt til
risikovurderingen, herunder blandt andre af Mette Frederiksen. Han gennem-
gik ikke bilag 2 og 2a på mødet, og han brugte ikke sine talepunkter. Han
ville kunne huske, hvis han selv havde fremlagt noget. Han havde beskæf-
tiget sig med coronasmitte blandt mink og inddæmningsstrategien, og alle
kunne se, at smitten blev ved med at brede sig. Han var derfor meget bevidst
om, at der ikke var mange håndtag tilbage, som der kunne skrues på. Når
dette så blev sammenholdt med Statens Serum Instituts risikovurdering, var
han helt med på, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Hjemmels-
spørgsmålet blev slet ikke diskuteret på KU-mødet den 3. november. Det var
hans opfattelse, at hvis der var et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af
indstillingen i coveret. Han havde derfor slet ikke nogen tanker om, at der
kunne være et hjemmelsproblem. Han havde ingen grund til at tro, at mødet
ikke var ordentligt forberedt. Beslutningen, der blev truffet på KU-mødet, var
en tredje model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle aflives samtidig med, at
der ikke var tale om et forbud mod minkavl. Det blev hurtigt fremlagt, hvad
konsekvensen af den nye risikovurdering var, og diskussionen gik derefter på
den tredje model, der blev foreslået. Hans tilgang under mødet var den nye
og alvorlige risikovurdering, og det var en politisk beslutning. Han husker
ikke, om forslaget om at aflive samtlige mink kom under forelæggelsen ved
justitsministeren eller kom frem under sundhedsministerens besvarelse af
spørgsmål. Der var allerede mange elementer af beslutningen, som var belyst,
herunder ved økonomiske beregninger. KU-mødet tog omkring 45 minutter
541 Forklaringsdokumentet side 394, 397ff, 407, 415 og 419
1611
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
til 1 time. Han husker, at der blev brugt mest tid på at drøfte spørgsmålet om
coronasmitte i mink på mødet. De drøftede også Nordjylland. Han oplevede
det som en meget alvorlig situation, som Danmark befandt sig i. Man blev
nødt til at træffe beslutningen. Den beslutning, de traf, var ikke indstillet i
coveret. Hans overvejelser gik på, at medmindre han fik andet at vide, var der
selvfølgelig hjemmel til at gennemføre beslutningen. Det er ikke almindelig
praksis, at ministeren skal gennemgå bilagene og finde ud af dette; det ville
skulle stå i coveret. De overvejelser, som han gjorde sig i forbindelse med alt
det her var, at man som minister træffer en beslutning, og så skal det oplyses,
hvorvidt der er hjemmel til denne beslutning. Han har svært ved at se, hvem
der på hans niveau skulle række hånden op og gøre opmærksom på hjem-
melsproblematikken. Fokus for ham og de andre ministre var, at der skulle
træffes en beslutning på baggrund af den nye risikovurdering. De, som var
opmærksomme på, at der ikke var hjemmel, skulle have gjort opmærksom på
det på mødet. Det forudsatte, at man havde tid til i de 6 minutter før mødet
at læse bilagene, især når der stod, at hjemmel ville blive fremskaffet. Der var
ikke nogen, som troede, at materialet var dårligt forberedt, men de havde fået
en ny risikovurdering og skulle træffe en politisk beslutning, og det gjorde
de, også selvom alle aspekter ikke var belyst. Det er embedsværket, som skal
sikre, at der fremskaffes lovhjemmel til regeringens beslutninger. Hvis de på
KU-mødet den 3. november 2020 havde vidst, at der ikke var lovhjemmel, så
havde beslutningen stadig været den samme, men man ville have meldt ud,
at der ikke var hjemmel, og at den skulle skaffes. Beslutningen var vigtig og
nødvendig. Der var ikke nogen af deltagerne på KU-mødet den 3. november
2020, som havde mistillid til materialet og mente, at det var ufuldstændigt.
Det var en udfordring, at materialet kom så sent. De syntes, at de havde et stort
ansvar. Han husker ikke, hvem der forelagde sagen, men han tror, at det var
Magnus Heunicke, nu da justitsministeren ikke deltog. Sundhedsministeriet
havde en klar anbefaling. Det var en usædvanlig hurtig sagsbehandling. Der
ville normalt have været fremsat en ny KU-sag i de efterfølgende uger, men
situationen muliggjorde ikke dette. Der var på KU-mødet fokus på, hvordan de
kunne få standset smitten og mutationerne. Hjemmel var ikke til diskussion,
og der stod ikke noget om det i coveret.
1612
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0443.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om mødet forkla-
ret
542
, at ingen af mødedeltagerne var i tvivl om, at det ville blive helt utroligt
vanskeligt for erhvervet. Det var også derfor, at man på mødet havde en til-
bagevendende drøftelse af, om det var muligt at bevare avlsdyr. Den slettede
sætning i coveret, hvorefter en total nedslagning vurderes at være fatal for
branchen, sagde således ikke noget, som ikke var fuldstændig klart for møde-
deltagerne på mødet. Hun tror ikke, at der ikke var nogen af mødedeltagerne,
som nåede at læse det kl. 21.24 udsendte materiale. Hun ved faktisk ikke,
hvornår statsministeren modtog materialet. Derfor indledte statsministeren
også mødet med, at der nok ikke var nogen, som havde læst materialet, hvor-
for de enkelte ministre skulle fremlægge mundtligt. Forespurgt, om det var
utænkeligt, at der kunne være holdt en 5-10 mutters læsepause som en ind-
ledning til mødet, svarede hun: ”Man kan tænke så mange ting”. Det handlede
om at få en politisk stillingtagen til Statens Serum Instituts risikovurdering.
Herefter samt i tiden frem til pressemødet og opstart på eksekvering ville der
være en ”maskinrumsøvelse”, hvor der skulle ske faglig udboring. Det er ikke
usædvanligt, at man i et regeringsudvalg har en ”drøftelse i rummet” på et
ufuldstændigt grundlag. Der var ingen i rummet, som var i tvivl om, at det
var alvorligt for minkerhvervet. En stor del af mødet handlede om minkbran-
chen. Sundhedsministeren fremlagde risikovurderingen, sekunderet af sin
departementschef. Fødevareministeren fremlagde det, som angik minkerhver-
vet. Flere gange spurgte statsministeren, om det ikke var muligt at bevare
avlsdyr. Det samme gjorde flere andre ministre. Fødevareministerens klare
svar var, at det ikke var muligt at bevare avlsdyr, da branchen kun var inte-
resseret i at bevare avlsdyr, hvis det var muligt at bevare ca. 20 pct. af avlsdy-
rene. 20 pct. af avlsdyrene ville udgøre flere millioner dyr. Sundhedsministe-
ren sagde, at det ikke ville være muligt at bevare et så stort antal dyr med den
foreliggende risikovurdering. Derfor traf man den tunge beslutning. Det blev
sagt meget klart, at man ikke ønskede at nedlægge et forbud mod minkerhver-
vet. Det fremgik også af det efterfølgende lovforslag. Det var i øvrigt meget
sigende, hvorledes Statens Serum Instituts risikovurdering ”landede” i mini-
sterierne i løbet af eftermiddagen tirsdag den 3. november 2020, idet det ses
af forskellig mailkorrespondance, at den logiske følge af risikovurderingen
var, at alle mink måtte slås ned. På KU-mødet italesatte Sundhedsministeriet
gentagne gange, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun ønsker i den
542 Forklaringsdokumentet side 1120ff, 1617 og 1620
1613
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
forbindelse tillige at henlede kommissionens opmærksomhed på, at Søren
Brostrøm allerede i en mail sendt tirsdag den 3. november 2020 om morgenen
[kl. 08.47] gjorde opmærksom på, at Statens Serum Institut havde peget på,
at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun kan ikke huske, om det ved
KU-mødets start stod hende klart, at alle mink skulle slås ned. Hun tror, at
alle tænkte, at det ville blive meget, meget vanskeligt. Hun mener, at spørgs-
målet om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle mink ned, blev stillet ikke
mindre end 3 gange. Det var et virtuelt møde, og mødedeltagerne sad i vidt
omfang hjemme. Bilagene 2 og 2a var helt sikkert ikke læst af mødedeltager-
ne fra de ministerier, som ikke havde udarbejdet de to bilag. Ekspropriation
og kompensation blev nævnt på mødet. Hun mener, at det var Johan Legarth,
som nævnte, at ekspropriation og kompensation ville kræve hjemmel, og at
der skulle indledes en snak med partierne på Christiansborg. Ingen af møde-
deltagerne sagde noget om hjemmel i forhold til aflivning. Man var bevidst
om, at ekspropriation og kompensation skulle udbores. Der ligger en sms fra
Johan Philip Zilmer-Bülow herom. Det var den fysiske og akutte aflivning,
som var fokuspunkt på mødet. Hun ved ikke, om erhvervsminister Simon
Kollerup eller dennes departementschef på KU-mødet redegjorde for KU-sa-
gens bilag 2, som var udarbejdet af Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren
og fødevareministeren var klar over konsekvenserne for erhvervet. Hun er
enig i, at den rene aflivning ikke var beskrevet i coveret. Coveret blev udsendt
meget sent. I løbet af den 3. november 2020 blev man overhalet af Statens
Serum Instituts risikovurdering. Man ønskede ikke at lukke erhvervet perma-
nent. Man valgte en mellemløsning. Alle mødedeltagere var enige om, at det
var nødvendigt. Det hastede. Der var en fælles bevidsthed om, at der var
meget på spil i forhold til eksporten. Der var enighed om, at man kun tog
stilling til det rent akutte, og at alt om erhvervet og kompensation blev over-
ladt til det videre forløb. Det gjaldt også orientering af partierne på Christi-
ansborg. KU traf en beslutning, som indebar en de facto nedlukning i en år-
række, men ikke en beslutning om nedlæggelse af erhvervet som sådan. Det
var det samme budskab, som blev kommunikeret både på pressemødet og i
det efterfølgende lovforslag L77 om midlertidigt forbud. Synspunktet er gen-
taget i det november 2021 fremsatte lovforslag. Hun medgiver, at det er op
til kommissionen at afgøre, hvorvidt KU-beslutningen tillige indebar en ind-
skrænkning i næringsretten. På KU-mødet var der en klar omtale af, at KU-be-
slutningen ville gøre det meget vanskeligt at opstarte minkerhvervet på ny.
På mødet talte de også om de rent praktiske ting, som skulle iagttages i forhold
til nedslagning, men man talte vist ikke om NOST’en som sådan. Det var
1614
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
meget vigtigt, at man kunne matche aflivningshastigheden. Det ville være
godt at få avlerne til at bistå. Der var også et bekymringspunkt om dyrevelfærd
og aflivningsmåde. Det rent retlige i forbindelse med aflivningerne blev slet
ikke italesat. Man havde allerede aflivet mere end 1 million mink forud for
mødet. Det vil altid være ressortministeriet, som skal ”rejse flaget”, hvis der
er et problem. Ministerialsystemet og ministerstyret bygger på, at ansvaret
– uanset mødefora, som f.eks. KU, som ikke har nogen retlig status – altid
påhviler det ministerium, som har sektoransvaret. Det er altid, det ministeri-
um, som har sektoransvaret, som har ressortansvaret. En regering kan sagtens
have drøftelse af ønsker mv. uden at have den fornødne hjemmel. Hjemmel
skal i så fald tilvejebringes. Hun medgiver, at der på mødet blev talt om kom-
pensation og ekspropriation, som vil kræve lovhjemmel. Hun har en idé om,
at det var Johan Legarth eller Michael Dithmer, som sagde noget herom. På
KU den 3. november 2020 eller umiddelbart herefter konstaterede man, at
man endnu ikke var ”klar” med Nordjyllandspakken. Der var ingen på KU-mø-
det, som sagde, at man ikke var ”klar” i forhold til mink. Frem til den 5. no-
vember 2020 arbejdede man videre med Nordjyllandspakken. Det hastede
som ”død og helvede” for Danmark i forhold til mink. Der skulle ske indbe-
retning dagen efter om mutationen. Man var bange for at blive kritiseret for
at komme for sent. Den del af sagen, som angik den humane smitte, måtte
man så tage dagen efter. Hun ønsker at gøre opmærksom på, at man på KU-mø-
det kun traf beslutning om den fysiske aflivning af mink. Det var relativt klart,
at der blev truffet beslutning om akut nedslagning af alle mink. KU traf ikke
afgørelse om et forbud mod minkavl. Der blev heller ikke taget stilling til en
genindsættelse af mink. Der var fire årsager til beslutningen: 1) Den alvorlige
risikovurdering, 2) Der var en indberetningspligt om mutation, og den tikke-
de, 3) I det øjeblik verdenssamfundet hørte om minkmutationen, så var der
betydelig risiko for hele fødevareeksporten, og 4) Man var nødt til at kommu-
nikere til Folketinget og offentligheden. Forespurgt, om mødedeltagerne på
KU-mødet var bevidste om, at beslutningen ville indebære en de facto ned-
lukning af minkerhvervet, hvilket statsministeren også gav udtryk for under
sin tale på pressemødet, svarede hun, at når der ikke er dyr i burene, så vil det
for en årrække være vanskeligt at genetablere minkerhvervet. Forespurgt, om
det ikke er en meget juridisk spidsfindig diskussion, om beslutningen har
karakter af en lukning af erhvervet eller en de facto lukning af erhvervet,
svarede hun, at det spørgsmål må kommissionen afgøre. Hun ønskede i den
forbindelse tillige at henlede kommissionens opmærksomhed på bemærknin-
gerne til lovforslag L77 (2020) og til det netop fremsatte L81 (2021), hvoraf
1615
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0446.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
fremgår bl.a., at der knytter sig en vis usikkerhed til muligheden for at gen-
etablere virksomheden med minkdrift. Hun forstår ikke, at Miljø- og Fødeva-
reministeriet kunne være overrasket over, at man den 3. november 2020 be-
sluttede, at alle mink skulle aflives. Det var et scenarie, som man på skriftligt
grundlag havde forberedt, og da Statens Serum Instituts risikovurdering af 3.
november 2020 landede, stod det klart for de fleste på Slotsholmen, at man
ikke kunne have levende mink i Danmark. Hun mener, at Asbjørn Brink for
kommissionen har forklaret, at det i lyset af den nye risikovurdering ikke var
nogen stor overraskelse for ham, at alle mink i Danmark skulle aflives, og at
han sågar skrev til Miljø- og Fødevareministeriet og spurgte, om ikke den nye
risikovurdering havde overhalet dvalemodellen. Denne henvendelse fik As-
bjørn Brink dog ikke noget svar på. Hun kan ikke forstå, at nogen blev over-
rasket over regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020. Sær-
ligt i krisesituationer overhaler virkeligheden en skriftlig regeringsudvalgssag.
Regeringsudvalgets beslutninger udgøres ikke af den pågældende skriftlige
regeringssag, men derimod af den trufne politiske beslutning. Når den poli-
tiske beslutning er truffet, så går embedsværket i opgaveløsningsmode. Det
ville være en helt ny måde at arbejde på, hvis man i regeringsudvalg blev nødt
til at spørge, hvorvidt der var hjemmel til et givent tiltag. Man er derimod
nødt til at gå ud fra, at fagministeriet har styr på dette. Regeringen gjorde ikke
noget forkert ved at træffe beslutningen om at aflive alle mink uden at have
kendskab til hjemmel, men det skulle være kommet frem efterfølgende, så
man kunne have oplyst herom. Barbara Bertelsen har tillige forklaret supple-
rende
543
, at der på KU-mødet var en diskussion om, at det ville kræve ny
lovhjemmel i forhold til ekspropriation og kompensation af minkavlerne. Hun
husker ikke, hvem der bragt dette op på KU-mødet. Man drøftede på intet
tidspunkt, at der manglede hjemmel til at kræve aflivning af alle mink. Der
var på dette tidspunkt blevet aflivet over en million mink i zone 1 og zone
2- herunder raske mink indenfor zonen, og man måtte i mangel af oplysninger
om det modsatte kunne gå ud fra, at der også var lovhjemmel til at aflive alle
andre mink, henset til den nye risikovurdering.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om mødet forklaret
544
,
at han ikke nåede at gøre sig bekendt med bilag 2 og bilag 2a, som blev udsendt
umiddelbart op til KU-mødets start kl. 21.30. Han nåede at skrålæse i doku-
543 Forklaringsdokumentet side 1620
544 Forklaringsdokumentet side 608ff
1616
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
menterne under mødet. Han deltog alene – og uden justitsminister Nick Hæk-
kerup – i KU-mødet, da ministeren var syg. Han er i tvivl om, hvorvidt hans
forklaring for kommissionen om det pågældende bilag [bilag 2] er udtryk for
en konstruktion på bagkant, hvor hans vidensniveau er højere, end det var på
KU-mødet, men det vigtige var nok forbudselementerne i de to modeller,
altså en midlertidig forbudsmodel og en varig forbudsmodel. Forespurgt, om
han nåede hen til bilagets afsluttende bemærkninger under sin skrålæsning
under KU-mødet, svarede han: ”Nej, i hvert fald ikke til konstateringen af, at
vi skulle være i gang med afklaringen af noget”. Han var ikke bekendt med,
at bilaget indeholdt en formulering om hjemmelsspørgsmål. Under mødet
gjorde han sig ikke refleksioner over formuleringen om hjemmelsforbeholdet
i bilag 2. På bagkant var der ikke så stor fokus på den del, da det ikke var den
model, man valgte. Han medgiver, at der er et skærpet hjemmelskrav i forhold
til den trufne beslutning, da der var tale om et indgribende beslutning. Res-
sortministeriet var til stede i ”rummet”, og hans forventning var, at det var
ressortministeriet, som skulle have rakt fingeren i vejret. Omvendt så skal en
mødedeltager med kendskab til et hjemmelsproblem selvfølgelig altid gøre
opmærksom herpå – også selvom vedkommende ikke kommer fra ressortmi-
nisteriet. Han tror ikke, at øvrige mødedeltagere var klar over, at der ikke var
hjemmel. Han læste ikke KU-sagens bilag 2a under mødet. Det er relativt
sjældent, at et UDKAST-vandmærke påføres bilag til et regeringsmøde. Nor-
malt vil et forbehold være indeholdt i en kantet parentes. KU-mødet gik i gang
kl. 21.30. Statsministeren og Barbara Bertelsen deltog fra Statsministeriet.
Det ville være naturligt, hvis Pelle Pape og Martin Justesen også deltog. Det
var statsministerens møde, og hun indledte nok med en konstatering af, at
det var tvivlsomt, om mødedeltagerne havde haft lejlighed til at læse det ud-
sendte materiale, ligesom hun vidst sagde, at det derfor var nødvendigt, at
deltagerne skulle løbes ind i sagen. Han er i tvivl om, hvorvidt han kortvarigt
fik ordet, da det vil være sædvanligt, at det ministerium, som står øverst i
coveret, ”får ordet, flyver sagen ind og redegør for delelementer”. Det er ikke
givet, at han fik ordet, netop fordi hans minister var fraværende. Sundheds-
ministeriet redegjorde for situationen og bagtæppet i form af Statens Serum
Instituts risikovurdering. Han vil antage – men er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt
det er hans erindring – at det herefter var Miljø- og Fødevareministeriet, som
redegjorde for minkproduktionen og konsekvenser for erhvervet. Der var
herefter en drøftelse af, hvor vidtgående og omfattende et indgreb der var tale
om. De andre ministre kom formentlig på undervejs, men han kan ikke spe-
cifikt erindre det. Han tror også, at erhvervsministeren var inde og kommen-
1617
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
tere på konsekvenserne for erhvervet. Der var også nogle observationer i
forhold til dansk erhvervsliv mere generelt, herunder pligten til indberetning
til WHO indenfor nogle givne frister. Derfor var der også et behov for hurtigt
at kunne signalere, at der var en plan. Der var en risiko for, at det ikke kun
var minkerhvervet, men dansk erhvervsliv som helhed, som kunne blive på-
virket. Der var nogle drøftelser frem og tilbage om avlsdyr, men meldingen
fra sundhedsmyndighederne var meget klar. På et tidspunkt havde statsmini-
steren en refleksion på baggrund af gennemgangen, hvor hun kiggede på
sundhedsmyndighederne og sagde: ”Som jeg hører jer, så er det nødvendigt
at slå alle mink ihjel”. Hertil svarede enten Magnus Heunicke eller dennes
departementschef Per Okkels, at det var nødvendigt. Han er i tvivl om, hvor-
vidt det var sundhedsministeren eller dennes departementschef, som besva-
rede statsministerens spørgsmål, men det var formentlig sundhedsministeren.
Sundhedsministeren eller dennes departementschef tilkendegav samtidig, at
uanset hvor vidtgående en beslutning, der var tale om, så stod man på mål
for beslutningen, som indebar, at man fortsatte nedslagningen i hele Danmark.
Det blev eksplicit sagt, at man ikke traf en beslutning om forbud, hverken
midlertidigt eller permanent. Man valgte at slå ned i hele landet af hensyn til
folkesundheden. Han mener, at det kun var statsministeren som kommente-
rede på den meget sene udsendelse af bilagene. Der var tillige en drøftelse af
Nordjyllandspakken, hvorunder der bl.a. var spørgsmål om, hvorvidt man
kunne forbyde krydsning af kommunegrænser. Han tilkendegav, at der ikke
var hjemmel til et sådant forbud. Der var ingen, som rejste spørgsmål om,
hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink, eller hvordan man kunne
skaffe hjemmel hertil. Foreholdt, om mødedeltagerne kendte til bilagene 2 og
2a, hvori omtales hjemmelsproblemer, har han forklaret, at der ikke var nogen,
som spurgte miljø- og fødevareministeren eller dennes departementschef om
hjemmelsspørgsmålet. Det kan skyldes to forhold; enten at mødedeltagerne
ikke havde læst bilagene, eller – såfremt mødedeltagerne havde nået at læse
bilagene – så var den almindelige opfattelse, at hjemmelsspørgsmålet relate-
rede sig til et forbud. Han tror ikke, at nogen af mødedeltagerne var af den
opfattelse, at man kunne nedlægge et forbud mod minkavl i henhold til den
eksisterende lovgivning. Han ved ikke, om mødedeltagerne havde læst bila-
gene. Hans egen efterrefleksion er, at mødedeltagerne måske har tænkt, at når
man hidtil havde kunnet slå ned i zoner, så var det også muligt at slå ned i
hele landet – den nye situation taget i betragtning. Adspurgt, om hvem der
præsenterede Miljø- og Fødevareministeriets synspunkter, forklarede han, at
hans bedste bud er, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen lagde for, og
1618
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
at departementschef Henrik Studsgaard undervejs ”tippede ind”, men han er
i tvivl om, hvorvidt det foregik sådan. Så vidt han erindrer, så sagde hverken
Mogens Jensen eller Henrik Studsgaard noget om hjemmel til aflivning. Det
er statsministeren, som konkluderer på et KU-møde. På det konkrete møde
var konklusionen ret eksplicit, at man arbejdede videre med en model om at
slå alle mink, inkl. avlsdyr, ned, men at der ikke herved var taget stilling til
minkerhvervet mere fremadrettet. På den anden del af sagen, som angik Nord-
jylland, var konklusionen, at man arbejdede videre med de spor, som fremgik
af sagen. Adspurgt, om der var nogen af mødedeltagerne, som spurgte ind til,
om en aflivning af alle mink var det samme som en de-facto-nedlæggelse af
erhvervet, har han forklaret, at det var der ikke. Drøftelserne af konsekven-
serne for minkerhvervet på mødet lå meget tæt op ad det, som fremgik af
statsministerens tale på pressemødet onsdag den 4. november 2020; nemlig,
at man var sig smertelig bevidst om, at det ville blive meget, meget svært for
branchen at rejse sig igen. Foreholdt, at Mogens Jensen under sin afhøring i
kommissionen den 11. november 2021 var af den opfattelse, at regeringens
beslutning havde karakter af en de-facto-nedlukning af erhvervet, svarede
han, at ”stemmelejet på mødet lå deromkring, som statsministeren gav udtryk
for dagen efter”. Forespurgt, hvorvidt der er nogen egentlig forskel på en
de-facto-nedlukning og på den udmelding, som statsministeren fremkom med
på pressemødet, svarede han, at det efterfølgende lovforslag i hvert fald tog
højde for, at der var en mulighed for, at minkavlere kunne genstarte en pro-
duktion. På den måde var der en forskel. Synspunktet i den slettede sætning:
”En total nedslagtning, inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”
kom helt naturligt op til drøftelse, så der var ikke særskilt anledning for ham
til at adressere synspunktet. Han husker, at Miljø- og Fødevareministeriet
brugte stærke ord om, hvad beslutningen ville betyde for branchen, men Mil-
jø- og Fødevareministeriet brugte nok ikke selve ordet ”fatal”. Der blev imid-
lertid gjort brug af et ordvalg, så han ikke fandt anledning til at supplere med
den slettede sætning, hvori indgik ordet ”fatal”. Det ikke er enestående, at en
departementschef møder uden sin minister på et KU-møde. Han er usikker,
men han tror ikke, at en dvalemodel blev lagt frem som en model på mødet.
Pilen var sporet ind på, at alle dyr skulle slås ned. Supplerende adspurgt om,
hvorvidt man kan identificere den person på KU-mødet, som bragte synspunk-
tet om behov for aflivning af alle mink op, svarede han, at han mener, at det
var sundhedsmyndighederne. Der var en underretningsforpligtelse i forhold
til WHO. Han forstod det sådan, at underretningsforpligtelsen var undergivet
stramme tidsfrister. Erhvervsministeriets bekymring var, at der var en risiko
1619
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
for, at minkavlerne – efter Kåre Mølbaks oplysninger om mandagen den 2.
november 2020 – selv gik i pressen med oplysning om fund af minkvarianten.
Hvis Danmark ikke havde et betryggende svar, ville nogen kunne lægge jern-
ring rundt om Danmark. Der var eksempler på, at nogen lande havde reageret
på andre landes håndtering af corona, når der var utryghed om et lands hånd-
tering; United Kingdom og de asiatiske lande havde vist taget drastiske skridt
i forbehold til eksport fra visse andre lande. Den reelle bekymring i den hen-
seende angik risikoen for eksport. Der var ikke nogen tvivl om, at der blev
kigget dybt på sundhedsmyndighederne under mødet, da de blev spurgt, om
det var nødvendigt at aflive alle mink. Der var ingen tvivl om, at det hastede
som død og djævel, og derfor var der ingen drøftelse af, om det skulle være
nu eller om 12 timer. Der var et hastighedselement. Statsministeren spurgte
afslutningsvis, om det virkelig var nødvendigt at træffe denne beslutning, men
spørgsmålet var oppe fra flere vinkler undervejs. Han tror, at regeringen ville
have truffet den samme beslutning, selv hvis hjemmelsspørgemålet var blevet
italesat, da der var behov herfor. Det er dog helt oplagt, at en oplysning om
manglende hjemmel ville have haft betydning for måden, hvorpå man havde
håndteret beslutningen i dagene efter. Forevist uddrag af Miljø- og Fødevare-
ministeriets redegørelse af 18. november 2020, hvori omtales, at der på
KU-mødet var drøftelse om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af
erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse, har han forklaret,
at han er i tvivl om, hvorvidt der på KU-mødet var en drøftelse af hjemmel til
midlertidig og varig nedlukning af erhvervet. Han kan ikke genkalde sig,
hvordan ordene i så fald faldt. Han opfatter ”en midlertidige nedlukning”, som
en dvalemodel (model 1). Han opfatter den varige nedlukning som en model
2-ordning. Forespurgt, om han kan redegøre for forskellen mellem en dvale-
model (model 1) og den beslutning, som blev truffet på KU-mødet, forklarede
han, at model 1 indeholder et forbudselement, hvilket ikke er tilfældet for
regeringsbeslutningen. Regeringsbeslutningen indebar blot nedslagning.
Forespurgt, om hvorledes man på KU-mødet nåede frem til en beslutning om
en model, som hverken var model 1 eller model 2, svarede han, at man traf
den beslutning, som sundhedsmyndighederne fandt var nødvendigt; og ikke
mere end det. Politisk ønskede man ikke at tage stilling til det mere fremad-
rettede i forhold til minkerhvervet, herunder spørgsmål om lukning af min-
kerhvervet, men kun det, som var sundhedsmæssigt nødvendigt. Der var på
mødet enighed om, at det ville være rigtig svært at genstarte minkerhvervet
med den beslutning, som blev truffet. Foreholdt, at miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen under pressemødet den 4. november 2020 gav udtryk for, at
1620
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0451.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
der var tale om en de-facto-nedlukning, svarede han, at ministeren nok lige
gav den 5% ekstra med det udsagn. Foreholdt Tejs Binderups forklaring for
kommissionen, hvorefter ingen af de involverede ministerier forud for KU-mø-
det kunne være i tvivl om, at det var Miljø- og Fødevareministeriets opfattel-
se, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, har han forklaret, at han
ikke deler denne opfattelse. Det stod ikke ham [Johan Legarth] klart, at der
ikke var hjemmel. Forespurgt, om det burde have stået deltagerne klart efter
gennemlæsning bilag 2 og 2a, fastholder han, at det ikke stod nogen klart, at
der ikke var hjemmel til regeringsbeslutningen selv efter gennemlæsning af
bilag 2 og 2a. Hvis der på et KU-møde fremkommer forslag om en mindre
afvigende løsning end den indstillede, er der ikke en forventning om, at sagen
går tilbage til ministeriet. Hvis det hele ikke havde hastet så meget, som det
gjorde under KU-mødet den 3. november 2020, så ville man givetvis have
brugt mere tid på sagen. Det var meget betegnende, at stemningen var alvor-
stung på mødet. Der var en stigende bekymringskurve, og der var en følelse
af, at manglende håndtering kunne ende i ”worst case”, hvor man ikke kun
ville sætte Danmark men også verden markant tilbage i forhold til en norma-
lisering.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om KU-mø-
det forklaret
545
, at han deltog i KU-mødet hjemmefra, hvilket finansminister
Nicolai Wammen også gjorde. Han læste i materialet under mødet, men han
læste ikke materialet i sin helhed. Han havde under mødet fokus på mødets
cover. Han læste ikke bilag 2 eller bilag 2a før eller under KU-mødet. KU-mø-
det varede ca. 1 times tid. Statsministeren åbnede mødet og sagde, at det var
en alvorlig situation. Hun gav ordet til miljø- og fødevareministeren og til
sundhedsministeren. Der blev især stillet spørgsmål til sundhedsministeren og
sundhedsministerens departementschef. Miljø- og Fødevareministeren præ-
senterede sagen, oplyste om de nuværende tiltag og omtalte de to opstillede
modeller. Ministeren beskrev alvoren i sundhedssituationen og alvoren for
erhvervet i særligt Nordjylland. Han husker ikke, om Miljø- og Fødevaremini-
steriets departementschef tog ordet. Finansministeren fik ordet et par gange
og bad sundhedsministeren om at uddybe risikovurderingen og den humane
smittespredning. Han husker ikke de præcise spørgsmål hertil. Det var sund-
hedsministeren og Sundhedsministeriets departementschef, der svarede på
545 Forklaringsdokumentet side 967ff
1621
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
spørgsmålene. Der blev især fokuseret på, hvorvidt mutationen ville få betyd-
ning for de kommende vacciner, da det på det tidspunkt var uklart, hvor om-
fattende mutationen var. Han mener, at det under KU-mødet var muligt at se
billeder af deltagerne. Han tog ikke selv ordet. Udover Sundhedsministeriets
departementschef, husker han ikke, at der var andre departementschefer, der
tog ordet. Udenrigsministeren udtrykte bekymring for internationale reakti-
oner, hvorfor de ville gøre ambassadørerne bekendte med situationen. Han
husker ikke, at skatteministeren eller forsvarsministeren sagde noget under
mødet. Det blev konkluderet på mødet, at der efterfølgende skulle tages stilling
til Nordjyllandsrestriktioner. Han mindes ikke, at der var dybdegående drøf-
telser om de to modeller. De talte om, hvordan avlsdyrene kunne bevares, så
branchen kunne komme hurtigt tilbage. Ifølge minkbranchen ville det kræve,
at 20 % af minkene, svarende til 2-3 mio. dyr, skulle bevares, før dette ville
være muligt. Sundhedsministeren vurderede, at det ville være meget risika-
belt at beholde så mange dyr. Alle var klar over, at det var en meget alvorlig
beslutning for minkerhvervet. Beslutningen på KU-mødet var, at regeringen
ønskede at aflive alle mink, herunder avlsdyr, da det ikke var foreneligt med
risikovurderingen at bevare avlsdyrene. Det var en fælles konklusion. Rege-
ringen kom frem til beslutningen ved, at sundhedsministeren vurderede, at
man ikke kunne bevare avlsdyrene, da dette ville være for risikabelt. Idéen
til at slå minkene ned lå i begge indstillinger, og alle vidste, at der skulle slås
yderligere dyr ned, end det allerede var besluttet. Drøftelserne handlede ikke
så meget om modellerne, men snarere om, hvad man skulle gøre med avlsdy-
rene. Der blev ikke sat tidspunkter for perioden uden mink. Han opfattede
beslutningen som en nedlukning af erhvervet for en periode. Der var intet
ønske om at gøre det permanent, og der skulle kun laves de tiltag, der kunne
matche den foreliggende risikovurdering. Han havde ikke nok indsigt i ekspro-
priationsreglerne til at bedømme, hvorvidt der var tale om ekspropriation. Der
var ikke nogen, der rejste spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget, og KU-sagens
bilag blev ikke drøftet i detaljerne. Under mødet talte flere af indlægsholderne
om, hvor alvorligt det var for branchen, hvis avlsdyrene også skulle slås ned,
og at det ville tage tid for branchen at komme tilbage igen. Det stod klart for
beslutningstagerne, at der også var et branchespørgsmål i det, og at det var
alvorligt. Han husker ikke, at statsministeren skulle have sagt, at hun ikke
havde haft tid til at læse bilagene. Statsministeren henviste til, at WHO og
ECDC skulle orienteres hurtigt om smitteudviklingen blandt mink, herunder
om hvordan Danmark havde planlagt at håndtere det. Alle var klar over, at
det ville være en stor nyhed i hele verden, og at der var en risiko for, at andre
1622
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0453.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
lande ville lukke grænserne for danskere og for dansk eksport, hvis smitten
ikke blev inddæmmet. Han husker ikke at have diskuteret hjemmelspørgsmål
med finansministeren, da det ikke var deres fokus eller ekspertise, hvilket
heller ikke var en forventning blandt andre aktører. Han husker ikke, at der
skulle have været en drøftelse om hjemmel til midlertidig eller varig nedluk-
ning og økonomisk kompensation under KU-mødet den 3. november 2020.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om KU-mødet for-
klaret
546
bl.a., at han og Magnus Heunicke deltog sammen i KU-mødet. De fik
KU-sagen ind i en fysisk udgave, hvor de nye bilag 2 og bilag 2a var med. En
ministersekretær kom ind med det. De havde ikke en chance for at gennemgå
disse bilag. Han øjede kort coveret igennem, hvor han konstaterede, at der var
kommet et afsnit ind om mundbind, som indsatsgruppen ikke havde anbe-
falet. Under mødet tog han ordet og påpegede, at dette afsnit ikke var i over-
ensstemmelse med indsatsgruppemødets anbefalinger. Han så ikke bilagene
til KU-sagen. Magnus Heunicke så heller ikke bilagene. Sundhedsministeriet
havde ansvaret for risikovurderingen og tiltagene i Nordjylland, og det var
derfor dette, som de fokuserede på. Han læste ikke efterfølgende bilagene
til KU-sagen. Hjemmelsproblematikken kunne have stået i coveret i sagen,
hvis der havde været bedre tid. Normalt ville han altid læse bilagene, men
det var der ikke tid til på de 5-10 minutter, der var til rådighed. Det fratager
ikke fagministeriet for ansvar for at have styr på deres egne ting. Han kan
stå inde for det bilag, som Sundhedsministeriet havde leveret til KU-mødet
og for det, som stod i coveret om Nordjylland. Som han husker det, var der
ikke nogen på mødet, som bad om en læsepause, da bilagene kom ind. De
havde ikke selv behov for det, da de havde styr på deres egne ting. Det var
statsministeren, der som mødeleder måtte styre, hvorvidt der skulle tages en
læsepause. Sektoransvaret kan ikke medføre, at det var hans ansvar at gøre
opmærksom på hjemmelsproblematikken. Kollegialt ville han have råbt op,
hvis han havde haft viden om det. Hvis man har lovgivningen som departe-
mentschef, så er det departementschefens ansvar. KU-mødet gik i gang ca. kl.
21.30. Han har læst Magnus Heunickes noter og hans og andres forklaring
og er muligvis påvirket heraf. Statsministeren bød velkommen til KU-mødet,
hvorefter Johan Legarth forelagde sagen overordnet set. Det gjorde han, fordi
den minister, som havde ansvaret for koordinationen, Justitsministeren, var
546 Forklaringsdokumentet side 738 og 740ff
1623
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
syg. Johan Legarth sagde noget overordnet om mink og Nordjyllandspakken.
Han husker, at Johan Legarth var lidt bestemt omkring mink og risikovur-
deringen, men han husker ikke, at Johan Legarth direkte skulle have sagt, at
mink skulle slås ned. Magnus Heunicke tog noter under mødet. Han tog ikke
selv noter. Magnus Heunicke tog ordet et par gange og fremlagde risikovur-
deringen og blev spurgt ind hertil og til cluster 5, ligesom han også selv blev
spurgt ind til risikovurderingen. Han husker, at Mogens Jensen tog ordet og
pegede på, at minkene skulle aflives. Han husker ikke, at der var nogen på
mødet, der pegede på den tredje løsning og sagde, at alle mink skulle aflives.
Det var noget, som opstod under mødet. Han husker ikke, hvorvidt nogen
præsenterede coverets to løsningsmodeller. Den valgte model opstod på mø-
det. Begrebet ”den tredje løsning” er noget, han efterfølgende kalder det. Det
er den løsning, som blev udfaldet på KU-mødet, og den opstod i rummet og
blev konkluderet af statsministeren til sidst. Man talte ikke på KU-mødet om
løsningen som ”den tredje løsning”. Statsministeren sagde hurtigt, at hvis det
her er rigtigt, så skal vi ikke have mink i Danmark. Han husker ikke, at de to
løsninger i coveret blev drøftet. Statsministeren konkluderede først, at der var
et problem og trykprøvede Magnus Heunicke på risikovurderingen, hvoref-
ter hun konkluderede, at der skulle være en aflivning inklusive avlsdyr. Hun
konkluderede til sidst, at de ikke nedlagde erhvervet, eller at de i hvert fald
ikke tog stilling til det. KU-mødet varede omkring 2 timer og sluttede omkring
kl. 23.30. Der var på KU-mødet ikke divergerende holdninger, men en klar
opfattelse af, hvad risikovurderingen betød. Han husker ikke, hvorvidt han
havde en drøftelse med Kåre Mølbak om fortolkningen af risikovurderingen.
Det, syntes han, heller ikke var nødvendigt, da risikovurderingen var meget
klar. Han havde også talt om sagen med Kåre Mølbak på mødet om morgenen.
Det blev på mødet drøftet, om man kunne bevare nogle af minkene. Det blev
konkluderet af statsministeren, at det ville man ikke. Dette kommunikere-
de han videre til sine afdelingschefer. Han gengav en udtalelse fra Mogens
Jensen. Han husker ikke, om Mogens Jensen uddybede sit udsagn nærmere.
Han husker ikke, at der var en drøftelse af Mogens Jensens udsagn, eller om
der var nogen, som tilsluttede sig Mogens Jensens synspunkt. Den samlede
beslutning fra KU-mødet var, at alle mink i Danmark skulle aflives, men at
man dermed ikke havde taget stilling til, hvorvidt minkerhvervet som sådan
kunne fortsætte. Der var også beslutninger om Nordjylland. Som han husker
det, blev konklusionen truffet af statsministeren. Han husker en diskussion om
avlsdyr, hvor statsministeren eksplicit sagde, at avlsdyrene ikke skulle være
1624
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0455.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
der. Avlsdyrene udgjorde omkring 3 millioner. Statsministeren konkluderede
ikke på, om man kunne åbne minkerhvervet op igen.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om KU-mødets
forløb mv. forklaret
547
, at regeringens beslutning på KU-mødet den 3. no-
vember 2020 var en overordnet beslutning, og på KU-mødet blev Magnus
Heunicke spurgt en del ind til Statens Serum Instituts nye risikovurdering
fra november 2020. Regeringen drøftede endvidere de forskellige handlemu-
ligheder og givet situationens alvor, var det nødvendigt at tage en beslutning.
Når regeringen har truffet en beslutning, så er det de enkelte ministres ansvar
at sørge for, at de forskellige elementer af beslutningen følges til dørs. Mi-
chael Dithmer har videre forklaret, at coveret ”Håndtering af COVID-19-smitte
blandt mink” lagde op til, at der i KU skulle være en drøftelse af minksituati-
onen. På KU-mødet drøftede udvalget, hvad man egentlig skulle gøre. I første
omgang blev det drøftet, hvorvidt det var nødvendigt at gøre noget. Der var
ikke tvivl om, at det var det. Dernæst gik man videre til at drøfte, hvad der
skulle gøres. Udvalget fandt det nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag i
lyset af den nye risikovurdering. Udvalget vurderede herefter, at bevaringen
af 3 millioner avlsdyr var for risikofyldt. KU havde endvidere ikke et ønske
om at lukke minkbranchen, hvorfor man endte med en tredje model, hvor
samtlige mink i Danmark skulle aflives. På mødet blev det drøftet, om den
tredje model var en de facto lukning af minkerhvervet, men ved aflivningsmo-
dellen, i modsætning til afviklingsmodellen, tog man ikke stilling til, hvad der
skulle ske med minkerhvervet på længere sigt. Det blev drøftet, at der kunne
opstå krav om ekspropriation. Det var juridisk vanskeligt at slå fast, hvornår
der var tale om ekspropriation, idet omkring 40 procent af minkavlerne også
drev landbrug ved siden af. Der var på mødet ingen tvivl om, at der skulle
ydes kompensation til minkavlerne, og det blev nævnt, at kompensationens
størrelse kunne beløbe sig op til 11 milliarder kr. Bilag 2 og bilag 2a kom
først meget sent, og han sad under mødet og øjede dem igennem. Bilaget
var Erhvervsministeriets, men det bestod af ting, der var kommet fra andre
ministerier. På mødet blev det kun drøftet ganske kort, hvorvidt man kunne
lave en kompensations- eller erstatningsmodel. Hvordan man skulle gøre det,
blev først ’udboret’ efterfølgende. Erhvervsministeriet stod for bilaget ”Bilag
X. Kompensation til minkavlere mv”. Erhvervsministeriet forsøgte at knytte
547 Forklaringsdokumentet side 294, 299ff, 304 og 307
1625
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
kompensationsordningen op på noget forbudslovgivning, som kunne udløse
en erstatning. Han havde ikke set eller godkendt denne udgave af bilaget
inden mødet, og afsnittet kom fra andre ministerier. Afsnittet omhandler i
øvrigt ikke hjemmel for aflivning men for kompensationsordningerne. Hen-
synene lå på at få det godkendt som statsstøtte af kommissionen samtidig
med, at det skulle gøres billigst muligt for statskassen. Dette handlede for
dem i Erhvervsministeriet ikke om, hvorvidt der var hjemmel til at aflive
samtlige mink i Danmark, idet deres fokus var på kompensationsordningen.
På KU-mødet den 3. november 2020 var der, efter hans erindring, ingen drøf-
telse omkring hjemmel til aflivning af samtlige mink. Det er ikke normalt, at
hjemmelsspørgsmål kommer op på KU-møder, idet det er den enkelte mini-
sters ansvar at sikre, at der er hjemmel. Bilag 2a blev ikke særskilt drøftet på
KU-mødet den 3. november 2020. Det centrale spørgsmål på KU-mødet var,
hvilken model man skulle vælge, og drøftelserne på KU-mødet var mere over-
ordnede. Herefter var det de enkelte ministerier, som skulle løse de forskellige
udeståender. Ved alle kriser er der en risiko for, at noget ikke går helt rigtigt
til. Der var er stort pres på at få truffet en beslutning. Kåre Mølbaks udtalelse
om, at Nordjylland kunne blive et nyt Wuhan satte brand i meget, og der var
en reel bekymring om, hvordan udlandet ville tage imod dette, især i forhold
til de fødevareproducerende dele af landbruget. Han har ikke et indtryk af,
at regeringen med åbne øjne besluttede at gennemføre beslutningen uden
lovhjemmel. På KU-mødet blev det ikke drøftet, hvorvidt der kunne etableres
hjemmel til aflivning af samtlige mink i epidemiloven. Han forklarede videre,
at hvis der generelt er et hjemmelsproblem i en KU-sag, så bringes det normalt
op på mødet i udvalget, hvorefter der så er en drøftelse om, hvorvidt det er
muligt at få opbakning fra folketinget til at gennemføre ny lovgivning. Hjem-
melsproblematikken kom ikke op på KU-mødet den 3. november 2020, men
samtidig var det hans opfattelse, at der ville være opbakning i Folketinget til
at tilvejebringe en fornøden hjemmel. Coronasmitten blandt mink spredte sig
meget hurtigt blandt minkfarmene, og Statens Serum Instituts vurdering fra
begyndelsen af november 2020 understregede, at fortsat minkavl indebar en
alvorlig risiko for folkesundheden i Danmark. På daværende tidspunkt vidste
man ikke, at coronamutationen cluster 5 var uddød. Cluster 5 var den store be-
kymring for regeringen, herunder i forhold til om vaccinerne ville virke. Han
oplevede, at regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020 blev
truffet først og fremmest af hensyn til folkesundheden men også af hensyn til
både erhvervsmæssige og udenrigspolitiske hensyn. Han husker ikke, hvem
af ministrene der præsenterede de forskellige indstillede modeller, men det
1626
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0457.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
ville være naturligt, at Mogens Jensen stod for dette. Det er hans vurdering, at
KU-sagen skulle samles af Justitsministeriet, fordi det skulle gå meget hurtigt.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
KU-mødet forklaret bl.a.
548
, at han deltog i KU-mødet den 3. november 2020
om aftenen. Han var hjemme fra coronatest ca. kl. 20.30. Hans personlige
assistent sendte materialet til ham. Han var således bekendt med materialet,
som kom kl. 20.24, da mødet skulle gå i gang kl. 21.00. Mødet blev imidlertid
udsat til kl. 21.30. Nærmest samtidig med at mødet gik i gang kl. 21.30, kom
der en revideret sag ud, hvor der var justeret lidt i coveret, ligesom bilag 2 og
bilag 2a tillige blev udsendt. På KU-mødet var der en hel overordnet drøftelse
af de sundhedsmæssige aspekter i sagen, herunder den nye risikovurdering
fra Statens Serum Institut. Der var en betydelig risiko både for folkesundheden
og for kompromittering af vacciner. Det var hoveddiskussionen blandt mini-
strene. Man drøftede i den sammenhæng, om det var nødvendigt at slå alle
mink ned for at risikohåndtere. Sundhedsministeriet blev flere gange spurgt
ind til, om det var nødvendigt at slå alle mink ned, og svaret var: ”Ja, det er
nødvendigt”. Det var det, som fyldte på mødet. Han har som departementschef
ikke tidligere deltaget i et regeringsmøde, hvor der skulle træffes en så stor
beslutning. Det var en overordnet diskussion. Man ønskede ikke at nedlægge
minkerhvervet; det måtte man se på i et step 2, som angik 2021 og frem. Det
fremgår også af sagen, at en stillingtagen om step 2 ikke måtte hindre en
hurtig aflivning af alle mink ”her og nu”. Man drøftede, at det var nødvendigt
at få hjælp fra minkavlerne til aflivningerne, ligesom man drøftede, at afliv-
ningerne skulle ske i NOST-regi. Man drøftede også den betydelige økonomi,
som ville være forbundet hermed. Dertil kom den internationale vinkel. Det
er helt generelt ministrene, som fører ordet på regeringsmøder. Det betyder
ikke, at man som departementschef ikke kan sige noget, men diskussionen
kører helt overordnet på ministerniveau. Forespurgt, om der var nogen af
ministrene, som spurgte ind til materialet udsendt kl. 21.24, og anmodede om
en afklaring i forhold til indhold mv., forklarede han, at det var diskussionen
om de sundhedsmæssige aspekter, som var den udslagsgivende. Ministrene
stillede spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt det var nødvendigt
at slå alle mink ned. Der var ingen, der spurgte ind til, ”hvordan gør vi det, og
med hvilken hjemmel”. Det var en stor beslutning med implikationer, som var
548 Forklaringsdokumentet side 355
1627
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
svære at håndtere på mødet. Derfor måtte man i ”maskinrummet” for at finde
ud af, hvordan beslutningen skulle implementeres. Han så beslutningen i det
perspektiv. Der blev på mødet truffet en politisk beslutning, velvidende, at
den ville koste mange penge. Beslutningen skulle implementeres på en lovlig
og ordentlig måde. Forespurgt, om det stod klart for regeringen, at der kunne
være et tvivlsomt hjemmelsgrundlag for beslutningen, svarede han, at han
tænker, at det stod flere i rummet klart, at der var hjemmelsmæssige udfor-
dringer med en dvalemodel og en hel eller delvis nedlukning af erhvervet. Det
fremgik af bilag 2. ”Her og nu-aflivning” af alle mink var ikke beskrevet i bi-
laget, hvorfor det heller ikke fremgik af materialet, at der ikke var hjemmel
til en ”her og nu-aflivning”. Han tror ikke, at det stod ministrene klart, at der
ikke var hjemmel til en ”her og nu-aflivning”, som der blev truffet beslutning
om. Forespurgt, om han så ikke anså det for sin opgave at oplyse regeringen
om, at der endnu ikke var hjemmel til den beslutning, som regeringen var i
færd med at træffe, svarede han, at det kun var den overordnede beslutning,
som var ”top of mind” hos ham. Udførelsen af beslutningen ville indeholde
mange udfordringer i form at hjemmel, logistik, bortskaffelse, hvor man skul-
le se på hjemmelsspørgsmål mv. Hjemmel til en tempobonus blev ikke rejst
på mødet. Justitsministeriet har efterfølgende i et notat konkluderet, at der
var hjemmel til tempobonus i det aktstykke, som blev vedtaget i marts 2020.
Forespurgt, om regeringen under KU-mødet blev gjort opmærksom på de
lovgivningsmæssige problemer med beslutningen, har han forklaret, at det er
hans opfattelse, at de hjemmelsmæssige spørgsmål blev flaget. Her er sondrin-
gen vigtig mellem: 1) aflivning af alle mink ”her og nu”, men uden der er taget
stilling til dvale eller nedlukning over imod § 30 i lov om hold af dyr og 2)
hvad skulle der ske i 2021 i tilfælde af dvale eller nedlukning, som stillede
krav om ændring af lov og som er beskrevet i bilaget. De erhvervsstøtteretlige
regler var beskrevet i Erhvervsministeriets notat. Forespurgt, om nogen af
ministrene på KU-mødet bemærkede, at der var rejst ”et flag” om hjemmel,
har han forklaret, at hjemmelsspørgsmålet blev udsat til et ØU-møde den 8.
november 2020, hvor man skulle drøfte minkerhvervet mere fremadrettet.
Fokus på KU-mødet var hurtig aflivning af alle mink. Foreholdt Johan Philip
Zilmer-Bülows udlægning [gengivet i mailen den 3. november 2020 kl. 15.38
ovenfor] har han forklaret, at der var meget en høj grad af alvor og seriøsitet
på KU-mødet, og der var intet ønske om at nedlægge minkerhvervet. Der var
respekt og ydmyghed i forhold hertil, men man måtte træffe beslutning om
aflivning af alle mink af hensyn til folkesundheden. Forespurgt, om hans
departement har givet tilstrækkelig og udførlig oplysning til regeringen om
1628
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0459.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
hjemmelsspørgsmålet, har han forklaret, at det er hans opfattelse, at hans
gode folk har oplyst sagen på behørig vis også med hensyn til hjemmel, som
det ses af bilag 2[a]. Set i retrospektiv, hvor regeringsbeslutningen endte med
en aflivning af alle mink, så ville han have gravet i FØ-sagen fra september
2020 med tilhørende bilag 2, hvori man havde redegjort for hjemmelsmæs-
sige betragtninger om ”her og nu”- aflivning. Han kan ikke huske den detal-
jerede drøftelse, men sundhedsministeren blev eksplicit spurgt, om det var
nødvendigt at slå mink ned. Det var nok Mette Frederiksen, som spurgte ind
hertil. Foreholdt Barbara Bertelsens sms fra dagen før og forespurgt, om Bar-
bara Bertelsen sekunderede Mette Frederiksen, forklarede han, at han ikke
kan huske, om det var tilfældet. Han erindrer ikke, om Barbara Bertelsen tog
ordet. Han erindrer ikke, at øvrige ministre gik imod Magnus Heunickes an-
befaling, som var baseret på Statens Serum Instituts risikovurdering, som blev
tillagt stor vægt. Sundhedsministeren baserede sin anbefaling på en kombi-
nation af fundet af cluster 5 og på den mere generelle smittespredning i
samfundet, hvilket også fremgår af Statens Serum Instituts risikovurdering.
Henrik Studsgaard har under en genafhøring for kommissionen supplerende
forklaret
549
, at han ikke var forberedt i forhold til et scenarium, som indebar
aflivning af alle mink. Forespurgt, om det gjorde en forskel, at KU-mødet var
et ”drøfte-møde” fremfor et ”beslutningsmøde”, har han forklaret, at på et
drøfteniveau plejer der at være nogle mere overordnede drøftelser og nogle
konkrete scenarier, som man skal forholde sig til. På det konkrete KU-møde
skulle man drøfte, hvordan man skulle håndtere situationen fremadrettet. Det
var der en politisk drøftelse af. Det er muligt at træffe en politisk beslutning
ud fra en drøfte-indstilling. Han mener, at der var det fornødne grundlag til
at træffe en politisk beslutning i form af det udsendte materiale – også selvom
det var udsendt sent – og når der henses til drøftelserne på mødet om kernen
i sagen, som angik afvejningen mellem folkesundhed og hensynet til erhver-
vet. KU kunne derfor – efter hans opfattelse – godt træffe den beslutning, som
udvalget gjorde, når man henser til den situation, som man stod i. Der var
ingen tvivl om, at det var en krisesituation; man fik med oplysningerne fra
sundhedsmyndighedernes det klare indtryk, at det kunne udvikle sig meget
alvorligt, hvis man ikke handlede hurtigt. Det helt væsentlige på mødet var,
om der var proportionalitet mellem hensynet til folkesundheden og hensynet
til erhvervet. Det var den diskussion, som pågik. Det blev taget meget alvorligt,
549 Forklaringsdokumentet side 1559ff
1629
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og begge vægtskåle var fremme. Der var ingen på mødet, som havde et ønske
om at nedlukke minkerhvervet. Omvendt var hensynet til folkesundheden
meget alvorligt, både i forhold til smitte, mutationen, vacciner og Danmarks
renommé. Der blev spurgt ind til, om det var nødvendigt at aflive avlsdyr. Der
var sms’er under mødet herom, og bl.a. sms’ede han til Mogens Jensen om,
hvorvidt det var muligt at bevare en mindre pulje avlsdyr. Hvis man ser på
sundhedsminister Magnus Heunickes noter fra mødet, så fremgår det også
heraf, at Mogens Jensen rejste et spørgsmål om bevarelse af avlsdyr, hvilket
også indikerer, at spørgsmålet var oppe på mødet. Spørgsmålet om bevarelse
af avlsdyr var således oppe til drøftelse. Sundhedsmyndighederne blev spurgt
ind til, om det var nødvendigt at slå avlsdyrene ned. Svaret var tre gange, at
det var nødvendigt. Det ligger i Mogens Jensens talelinje – vist nok første
talepind – at folkesundheden gik forrest. Også minkavlerne havde den opfat-
telse, at folkesundheden gik forud for minkavl. Han mener ikke, at der var
nogen af mødedeltagerne, som henviste til eller gennemgik bilagene 2 og 2a.
Det helt overordnede issue på mødet var sundhedsperspektivet og konsekven-
serne, hvis man ikke handlede rettidigt. Det, som skete på mødet, var, at man
indgående spurgte sundhedsmyndighederne om, hvorvidt det var nødvendigt
at aflive alle mink, og det blev der svaret meget klart på. Der blev foretaget
en proportionalitetsafvejning. Han erindrer ikke, at Johan Legarth bragte
spørgsmålet om ekspropriation og kompensation op på KU-mødet. Der blev
heller ikke drøftet noget om hjemmel til ekspropriation og kompensation. Der
var heller ikke drøftelse af hjemmel til den beslutning, som blev truffet. Fore-
holdt Barbara Bertelsens forklaring, hvorefter Johan Legarth nævnte, at eks-
propriation og kompensation ville kræve hjemmel, har han forklaret, at det
erindrer han ikke. En oplysning af KU, om at der manglede lovhjemmel, ville
nok ikke have haft betydning for selve den politiske beslutning, hvilket også
flere andre af de afhørte har forklaret for kommissionen. Kommunikationen
af beslutningen ville imidlertid have været tilrettelagt anderledes, således som
også statsminister Mette Frederiksen har forklaret for kommissionen. Man
ville have undgået hele den politiske diskussion og debat, hvis det fra start
var blevet kommunikeret, at der manglede lovhjemmel. Det er imidlertid hans
opfattelse, at forløbet i forhold til minkavlerne nok ikke havde været meget
anderledes, selvom det var kommunikeret fra start, at der ikke var lovhjemmel.
Minkavlerne havde den indsigt, som de skulle have for den operation, som
kørte. Forespurgt, om hvad han mener med udtrykket ”top of mind”, som han
gjorde brug af flere gange under sin forklaring for kommissionen den 21.
oktober 2020, har han forklaret, at han på KU-mødet sad i et lokale, hvor man
1630
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0461.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
var i færd med at træffe en stor beslutning. Som departementschef var det
første, som han tænkte på, det reale; at proportionalitetsvurderingen blev
bragt på bordet. Der var på KU-mødet ved at opstå en stemning om, at afliv-
ningen kunne gå meget hurtigt, men både han og Mogens Jensen var klar over,
at der var grænser for, hvor hurtigt aflivningen kunne finde sted. Han gjorde
sin minister opmærksom på, at det var vigtigt, at man operativt ikke lovede
mere, end man kunne holde. Det ville tage tid rent fysisk at aflive alle mink.
Man må ikke love operationelt mere, end man kan holde.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret bl.a.
550
,
at det var efter hans opfattelse ikke muligt at vente lidt med at melde ud. Det
var Statens Serum Instituts klokkeklare vurdering, at de have en pligt til at
dele oplysningerne med det samme. Der var før den 3. november 2020 ikke
udenrigspolitiske hensyn, der bevirkede, at det skulle gå hurtigt. Det stod
klart den 3. november 2020, at man var ude over det punkt, hvor man kunne
forholde sig passivt. Den 3. november 2020 stod det dem klart, at det var nød-
vendigt at kommunikere til udlandet. Man gik op i et andet gear. Man havde
forsøgt at håndtere smitten blandt mink i en længere periode uden succes, og
situationen var med risikovurderingen bragt op i et nyt niveau. Man var i en
krisesituation. Det var klart, at det hastede, og at der var en handlepligt. Han
lægger ikke noget juridisk i begrebet ”handlepligt”, men der var et behov for
at håndtere situationen hurtigt og handlekraftigt.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om mødet forklaret
551
, at
han forsøgte at læse lidt af materialet på hans bærbare computer samtidig
med KU-mødet, men han havde kun adgang til en enkelt skærm. Han ville
normalt ikke læse for meget samtidig med KU-møderne, men i stedet følge
med i drøftelserne, og det mener han heller ikke, at han gjorde under dette
møde. Han ved ikke, hvem der ændrede i coveret eller baggrunden herfor.
Det fyldte en del på KU-mødet, at det ville være en alvorlig situation for bran-
chen, hvis avlsdyrene blev slået ned. Han har ingen notater fra KU-mødet.
Han har først i forbindelse med forberedelsen af sin afhøring for Minkkom-
missionen noteret sig hovedpunkterne fra KU-mødet, som han husker dem.
Statsministeren bød velkommen på det virtuelle møde og hun konstaterede,
at materialet var fremkommet meget sent, hvorfor mødet måtte afvikles un-
550 Forklaringsdokumentet side 1056
551 Forklaringsdokumentet side 1437ff
1631
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
der hensyn hertil. Han mindes kun, at det var statsministeren, der omtalte
materialet, og at det var fremkommet sent. Idet justitsministeren var syg,
fik Justitsministeriets departementschef i stedet ordet kort og fortalte over-
ordnet om sagen. Sundhedsministeriet var central for sagen og gennemgik
risikovurderingen fra Statens Serum Institut. Der var en alvorlig stemning,
da scenarierne kunne få stor betydning for Danmark og for resten af verden.
Der var en diskussion om avlsdyr, og der blev sagt noget om, at avlsdyrene
udgjorde flere millioner dyr. Sundhedsministeriet gjorde gældende, at man
ikke, ud fra den foreliggende risikovurdering, kunne beholde så mange mink,
hvorfor en indsats også ville omfatte avlsdyrene. Ministrene var enige om,
at man ikke ønskede et forbud mod minkavl, og at deres fokus alene var på
folkesundheden. Konklusionen blev herefter, at alle mink skulle aflives, men
at det ikke indebar et forbud mod hold af mink. Der blev talt om, at nogle
internationale sundhedsorganisationer skulle have indmeldinger fra Statens
Serum Institut og måske fra andre om opdagelsen af minkmutationen. Både
udenrigsministeren og erhvervsministeren talte om, at det var afgørende, at
der var klarhed, og at omverdenen fik at vide, hvordan Danmark ville håndtere
det. Ambassaderne skulle derfor også være i beredskab. Nordjyllandspakken
fyldte også en del på mødet, og det blev besluttet, at drøftelsen blev udskudt
til de efterfølgende dage. Det blev aftalt, at der skulle være et pressemøde
dagen efter. Beslutningen om at aflive alle mink opstod ud af samtalen mel-
lem ministrene og ud fra koblingen mellem risikovurderingen og mængden
af avlsdyr. Både Mogens Jensen og Magnus Heunicke gav deres vurdering af
situationen under mødet. Forevist indstillingen i det endelige cover har han
forklaret, at han ikke husker, om der blev redegjort for indstillingen under
KU-mødet. Han mener, at drøftelserne tog udgangspunkt i risikovurderingen.
Under hensyn til folkesundheden og vaccinerne blev det besluttet at aflive alle
mink. Han husker ikke, om dvalemodellen blev drøftet. Han kan se i Magnus
Heunickes noter, at han under mødet talte om Nordjyllandsrestriktionerne.
Han har skimmet Magnus Heunickes noter i forbindelse med sin forberedelse
til afhøringen. Han husker mødets hovedpunkter, men han kan ikke længere
huske hvilken rækkefølge, de blev drøftet i. Han husker ikke, at han hæftede
sig ved løsningsforslaget i coveret om incitamentsordningen. Hans fokus un-
der mødet var navnlig på de tiltag, som han selv skulle sætte i værk i forhold
til pressemøde med videre. Herudover havde han fokus på intensivering af
smitteopsporingen i Nordjylland, herunder særligt omkring de 12 personer
og deres nære kontakter. På det tidspunkt var der ikke en særlig task force
for smitteopsporing af coronavirus-varianter. KU-mødet varede 1�½ til 2 timer.
1632
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0463.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Konklusionen var, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden,
men at man ikke ville forbyde minkavl.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mødet forklaret
552
, at kon-
klusionen på KU-mødet den 3. november 2020 om, at alle mink skulle aflives,
opstod under KU-mødet. Politisk ønskede regeringen ikke at forbyde minkavl,
og man drøftede muligheden for at bevare avlsdyr. Det kom frem på mødet,
at branchen kun var interesseret i dette, hvis branchen kunne bevares 2-3
millioner avlsdyr. Dette anså sundhedsmyndighederne for umuligt, hvorfor
det endte med, at også avlsdyrene skulle aflives. Konklusion på mødet blev,
at alle mink i Danmark skulle aflives, men at man ikke ønskede at nedlukke
minkerhvervet. Han husker ikke, hvorvidt man drøftede forskellige modeller
på KU-mødet. Der var på mødet ikke en italesættelse af, at man havde valgt en
tredje model i forhold til de to modeller, der fremgik af coveret til KU-sagen.
Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret
553
, at han
husker ikke talerækkefølgen på mødet, men han husker, at udgangspunktet for
mødet var risikovurderingen, som var graverende i forhold til konsekvenserne
for folkesundheden og vaccinernes effekt. Det skræmte livet af enhver og kom
i forlængelse af en sommer, hvor det ikke var lykkedes med at inddæmme
smitten blandt mink. Det var tydeligt fra hans stol i Udenrigsministeriet, at det
ville have en konsekvens ud over landets grænser. Det var det mindste, han gik
ind til mødet med. Sundhedsmyndighederne, det vil sige sundhedsministeren
og Per Okkels, fyldte i sagens natur en del på mødet, og det var primært deres
præsentationer, han husker, og den diskussion, der var om risikovurderingen.
Han husker ikke ordret, hvad de sagde, men der var en klar præsentation af
risikovurderingen. Der var spørgsmål til, om man kunne fortsætte med avls-
dyr, men svaret var, at der var så stort et reservoir, at det ville være en risiko.
Han husker også, at statsministeren tryktestede, om det var den beslutning,
som skulle træffes, og det blev bekræftet én og måske flere gange. Han har
ingen præcis erindring om Mogens Jensens og Henrik Studsgaards indlæg
på mødet. De bidrog til sagen, men han husker ikke, hvordan deres ord faldt.
Der var flere, som tog ordet på mødet, herunder erhvervsministeren og finans-
ministeren. Forespurgt til, hvilken beslutning der blev truffet på KU-mødet,
har han forklaret, at der blev truffet beslutning om nedslagning af alle mink,
552 Forklaringsdokumentet side 1331
553 Forklaringsdokumentet side 1053
1633
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0464.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
inkl. avlsdyr. Der var en drøftelse af, om avlsdyr kunne leve videre. Samtidig
var der også en diskussion af, at man ikke ønskede at træffe en beslutning
om nedlæggelse af minkerhvervet, ligesom man havde gjort i Nederlandene.
Der blev ud af diskussionen født den model, at minkene skulle slås ned, men
at man ikke tog beslutning om at lukke erhvervet. Han husker ikke, at der
på KU-mødet var nogen, som præsenterede den model, som de endte med
at beslutte. Beslutningen blev, som sagt, født ud af diskussionen på mødet.
Det ville være meget atypisk, hvis en departementschef satte scenen for den
politiske linje til at starte med.
9.4.8.5. Forløbet under KU-mødet og i forlængelse heraf
9.4.8.5.1. I Statsministeriet
I forlængelse af KU-mødet sendte finansminister Nicolai Wammen kl. 23.31
en sms til statsminister Mette Frederiksen:
”…
Rigtig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minkene. Sværere
hvad de rette skridt er ifht Nordjylland…
…”
Finansminister Nicolai Wammen har herom forklaret
554
, at han som finansmi-
nister har en tæt kontakt med statsministeren, og han opfattede mødet som
et rigtig vigtigt møde, og han syntes, at man traf den rigtige beslutning, hvad
angik mink. Det var derfor, han skrev sådan.
Stabschef Martin Justesen sendte lige over midnat den 4. november 2020
kl. 00.07 en mail til blandt andre Barbara Bertelsen, Pelle Pape og Sara Vad
Sørensen, hvori han bl.a. fremkom med input til statsministerens tale under
det forestående pressemøde den 4. november 2020. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Titel: Fælles tråd om mink og onsdag
Sendt: 04-11-2020 00:07
554 Forklaringsdokumentet side 846
1634
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Kære alle
Udmelding onsdag om mink. STM spiller rolle. Input til tale nedenfor.
Input ift. STM’s tale (uanset format jf. scenarier)
1. Beslutningen; alle mink i Danmark slås ned – desværre. Udtrykke
empati for den enkelte avlers livsværk og erhvervets lokale betydning.
2. Hvilker på klar sundhedsfaglig anbefaling. Virus er muteret i mink,
det er spredt til mennesker og det risikerer at ødelægge verdens vaccine
mod mink. Danmark har et ansvar – over for vores egen befolkning,
men så sandelig også over for resten af verden.
[Formuleringerne her er helt centrale – og det er meget afgørende, at
alvoren trædes tydeligt igennem. Det er ikke ’bare’ en teori eller en
tilfældig rapport fra SSI, det er ekstremt alvorligt. Det er denne del af
budskabet der skal fylde mest i STMs tale.]
3. Derfor gør vi nu alt for at sikre det ikke spredes yderligere og at den
muterede smitte inddæmmes. Det vil også få betydning for en række
kommuner i Nordjylland, hvor lokale nedlukninger vil være nødvendi-
ge. Er under forberedelse og præsenteres indenfor et døgn.
4. Vurderingen fra myndighederne er entydigt, at det ikke er forsvarligt
at avle nye dyr i 2021 på et tidspunkt, hvor Covid-19 stadig er i verden.
Når alle mink slås ned – også avlsdyr – så ved vi godt, at produktionen
ikke bare kan genopstå. Men det ændrer ikke på, det her er ikke en
politisk beslutning om at lukke minkproduktionen i Danmark for altid.
5. Hjælp til de berørte erhverv og lokalsamfund, vil der nu være en
proces omkring.
SUM, FVMN, FM, EM, UM må så sige mere konkret om - Den præcise
sundhedsfaglige vurdering, risici, mutation, smitteopsporing etc., sand-
synlighed for det kan inddæmmes
- Den praktiske nedslåning af mink, dialog med avlerne, forsvaret osv.
1635
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0466.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Kompensation, udgifter, hjælp til erhvervet
- Proaktive håndtering i forhold til udlandet, indberetninger til ECDC
osv.
- Når afklaret: den præcise nedlukning af Nordjylland
Til overvejelse: Om EM/UM eller andre skal øve sig på argumentet om,
at dette også økonomisk er det bedste for DK
– risiciene for alle andre erhverv, hvis ikke vi gør det nødvendige her.
Vedr. aktørhåndtering, dialog med partier, borgmestre og erhvervet har
PPA/andre snor i dette.
I må tilføje relevante på tråden her.
…”,
Statsminister Mette Frederiksen er blevet forevist mailen og forespurgt om
baggrunden for, at man ventede med at kommunikere budskaberne om Nord-
jylland til den næstfølgende dag, hvortil hun har forklaret
555
, at det skyldtes,
at man ikke kunne nå at blive færdig med ”Nordjyllandspakken” til den 4.
november 2020. Der var mange forhold, som skulle afklares i Nordjylland,
herunder bl.a. i forhold til kollektiv trafik.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har hertil forklaret
556
, at
efter KU-mødets afslutning skulle embedsværket arbejde videre i maskinrum-
met med at operationalisere regeringens beslutning. Hun havde ikke noget
at gøre med denne operationelle håndtering. Hun kan ikke huske, hvornår
det blev besluttet, at statsministeren skulle være med på pressemødet. Der
var den ubekendte som følge af isolation, corona mv., at det var uvist, om
der skulle afholdes en spørgetime mv. Pressemødet den 4. november 2020
blev endvidere udskudt, så man havde mere tid til operationaliseringen af
beslutningen. Regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020
var en relativ konkret beslutning, og hun gik ud fra, at deltagerne var klar
555 Forklaringsdokumentet side 1030
556 Forklaringsdokumentet side 1128 og 1620
1636
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0467.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
over, hvad de skulle gå hjem og arbejde videre med. Det var et scenarie, som
embedsværket havde kendt til siden september 2020.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mailen sendt kl. 00.07
og det forestående pressemøde forklaret
557
bl.a., at det på dette tidspunkt var
uafklaret, om pressemødet skulle foregå fysisk eller virtuelt. Formålet med
hans mail var at give taleskriverne en retning for Mette Frederiksens tale til
pressemødet. Mailen var hans umiddelbare forslag til talens indhold. Han me-
ner, at mailen ret præcist opsummerer regeringens beslutning fra KU-mødet
den 3. november 2020. Der forelå en meget klar risikovurdering fra Statens
Serum Institut, men det var en politisk beslutning at aflive samtlige mink i
Danmark. Talen skulle sendes til faktatjek i de relevante fagministerier forud
for pressemødet. På KU-mødet var der en drøftelse af og bevidsthed om, at det
ville være svært for minkbranchen at rejse sig igen. En politiske beslutning,
der udmeldes på et pressemøde, er en holdningstilkendegivelse med henblik
på, at beslutningen på sigt gennemføres. Pressemødet skulle afholdes hurtigt,
idet man var bekymret for fødevareeksporten, og derudover skulle sundheds-
myndighederne overholde en frist for indberetning til ECDC. Indberetningen
til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det internationale samfund kunne
se, at Danmark tog ansvaret på sig. Kåre Mølbak havde derudover givet mink-
branchen besked om fundet af den muterede coronavirus, og der var derfor
risiko for, at dette kunne komme frem i pressen.
Særlig rådgiver Sara Vad Sørensen, Statsministeriet, har forklaret
558
, at hun
ikke var en del af det efterfølgende forløb efter KU-mødet den 3. november
2020. Hun fik tilsendt mailen til orientering, men hun var ikke involveret i
pressemødet. Hun er ikke bekendt med, at nogen i Statsministeriet i løbet af
den 4. november 2020 rejste spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til
at eksekvere regeringens beslutning om at aflive alle mink. Hun husker ikke,
hvorvidt hun blev opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at gennemføre
regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark via medierne eller
fra en mail fra Casper Lund Borch (Statsministeriet) om en hastelov.
557 Forklaringsdokumentet side 1333 og 1338
558 Forklaringsdokumentet side 976f
1637
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0468.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.4.8.5.2. I Finansministeriet
Undervejs i KU-mødet havde fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann og sous-
chef Asbjørn Brink en sms-korrespondance, hvori Asbjørn Brink bl.a. gav
udtryk for, at beslutningsgrundlaget var absurd dårligt:
”…
Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.09:
Holdt de fast i møde kl. 9?
Asbjørn Brink kl. 22.09:
Det blev udskudt til start kl. 9.30. Er i gang nu. Rev materiale er sendt
til jer.
Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.10:
Jep. Læste lige med – vild sag.. de kommer da til at vælge stor model
Asbjørn Brink kl. 22.10:
Øh ja! På absurd dårligt beslutningsgrundlag. De to nye bilag er noget
makværk.
Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.11:
Er det ren mfvm-bilag?
Asbjørn Brink kl. 22.12:
Mja. Men afsnit fra EM og BM kopieret random ind. Jeg så først samtidig
med at det blev sendt til KU.
Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.51:
Sig til hvis du får tilbagemelding derfra
Asbjørn Brink kl. 22.52:
foreløbigt: fortsat forventet pressemøde kl. 11. NOST møde i aften.
Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.59:
Altså nu her kl. 23?
…”
1638
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0469.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har til sin sms
sendt kl. 22.10, hvori han skrev om ”stor model”, forklaret
559
, at han ikke kan
huske, hvad han mente.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
560
, at hun
hørte om resultatet fra KU-mødet den 3. november 2020 senere samme aften,
hvor hun talte med sin departementschef. Hun fik at vide, at alle mink skulle
aflives, og at der skulle være et pressemøde dagen efter, som skulle forbere-
des. Hun havde ikke læst bilagene til KU-sagen med de to modeller på dette
tidspunkt; hun læste dem først efterfølgende.
9.4.8.5.3. I Justitsministeriet
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, og afdelingschef
Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, havde kontakt under KU-mødet,
herunder om sætningen: ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes
fatal for branchen”, der var blevet taget ud efter ønske fra Barbara Bertelsen.
Tejs Binderup sendte bl.a. en mail kl. 21.46 til Anne-Mette Lyhne Jensen, som
var vedhæftet KU-coveret, hvori han havde indsat nogle kommentarbokse.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
561
bl.a., at hun den 3. november 2020 havde en drøftelse med Johan Legarth om
disse rettelser, og rettelserne blev foretaget på baggrund af bemærkninger fra
ham. Johan Legarth var derfor fuldt ud bekendt med, at sætningen var udgået.
Johan Legarth deltog i KU-mødet den 3. november 2020. Hun ville gerne have
den korrekte tekst på plads for det tilfælde, at der blev lejlighed til at justere
teksten efterfølgende, og hun havde en korrespondance med Tejs Binderup
om formuleringerne i coveret. Hun tænkte ikke over, hvorvidt hun skulle give
dette videre til KU-kredsen eller Johan Legarth. Hun bruge først lidt tid på
at forstå, hvad det var, Miljø- og Fødevareministeriet mente, og hun forstod
det først noget tid efter, at KU-mødet den 3. november 2020 var gået i gang.
Dialogen med Tejs Binderup om formuleringerne i coveret til KU-sagen skete
under KU-mødet via mail og muligvis også ved en telefonsamtale mellem dem.
Her forklarede Tejs Binderup, hvorfor mink i Nordjylland var de sidste til at
559 Forklaringsdokumentet side 213
560 Forklaringsdokumentet side 563
561 Forklaringsdokumentet side 631f
1639
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0470.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
blive aflivet. Tejs Binderup så først de pågældende rettelser i KU-coveret, da
KU-mødet den 3. november 2020 var gået i gang.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
562
herom, at han ringede til Anne-Mette Lyhne Jensen i den forbindelse og spurg-
te, hvorfor Justitsministeriet ”havde lavet det her”. Anne-Mette Lyhne Jensen
svarede, at der havde været en dialog med Statsministeriet, som havde haft
nogle ønsker.
Undervejs i KU-mødet var der også en mailkorrespondance mellem Anne-Met-
te Lyhne Jensen og Anders Sparholt Jørgensen om ”Opdateret materiale til KU
d. 3/11 vedr. mink”, hvori der var omtale af ekspropriation:
”…
From: Anders Sparholt Jørgensen
Sent: 03-11-2020 21:44:11 …
To: Anne-Mette Lyhne Jensen …
Subject: SV: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink
Kun nedlukning af mink-produktion – det andet er jeg rimelig ubekym-
ret omkring (men beklager brugen af ordet nedlukning, kan godt se, at
det giver andre corona-associationer).
...
Fra: Anne-Mette Lyhne Jensen
Sendt: 3. november 2020 21:43
Til: Anders Sparholt Jørgensen
Emne: Ang: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink
Og du tænker både ift nedlukning af dele af erhvervslivet i bestemte
kommuner og af mink branchen?
Fra: Anders Sparholt Jørgensen …
Dato: 3. november 2020 kl. 21.40.27 CET
Til: Anne-Mette Lyhne Jensen …
Emne: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink
562 Forklaringsdokumentet side 685
1640
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0471.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Hej Anne-Mette
Hvis man går videre ned af lukningssporet, tænker jeg, at statsret skal
ret tæt ind over ift. ekspropriation, herunder også ift. hjemmel.
…”
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har om mailkor-
respondancen forklaret
563
, at han, som led i sin rolle som afdelingschef, fast
modtog alt materiale og alle mails omkring KU-møder gennem en generel
KU-mailingliste. Han lagde mærke til sagen, da Anne-Mette Lyhne Jensen hav-
de omtalt smitte blandt mink i deres telefonsamtale den 2. eller 3. november
2020. I materialet til KU-mødet var der omtalt to modeller for håndteringen af
smitte blandt mink. Den ene var en lukningsmodel, hvor minkavl i Danmark
skulle forbydes, og den anden var en dvalemodel. Han var ubekymret om eks-
propriation for så vidt angik den generelle coronahjemmel. Hans bekymring
gik snarere på et generelt forbud mod hold af mink indtil videre, da man i så
fald skulle overveje ekspropriation, når beslutningen skulle føres ud i livet.
Dvalemodellen bestod i at lade minkavlerne pelse minkene for derefter kun
at have avlsdyrene tilbage, som ikke måtte parre sig. Da han i sin mail skrev,
at
”… statsret skal ret tæt ind over ift. ekspropriation, herunder også ift. hjemmel”
refererede han til lukningsmodellen, som omtalt i udkastet til bilag X (bilag
2) om ”Kompensation til minkavlere mv.” Henvisningen til hjemmel skulle
således ses i forhold til ekspropriation og handlede derfor ikke om hjemmel
til aflivning uden for zonerne. Han husker ikke at have læst afsnittet i bilaget,
men hans omtale af hjemmel i sin mail af 3. november 2020 kan tyde på at
være skrevet med afsæt i bilaget. Det var ingen overraskelse, at ekspropriation
krævede lovhjemmel. Ekspropriation er relativt kompliceret jura, som Stats- og
Menneskeretskontoret skulle ind over. Det var dette kontor, som han i sin mail
henviste til som ”statsret”. Hvis regeringen havde valgt at nedlukke erhvervet,
var man gået i gang med lovarbejdet. Han ville selvfølgelig have ønsket, at det
var kommunikeret klart til minkavlerne, at der ikke var hjemmel til aflivning
uden for zonerne. Han bebrejder ikke sig selv, at han ikke den 3. november
2020 gik videre med sine hjemmelsovervejelser, end han gjorde, idet mailen
vedrørte en model, der fremgik af KU-sagen, og som bekendt var en anden end
den, der blev valgt. Den ansvarlige afdeling lavede håndakter til ministeren
563 Forklaringsdokumentet side 444f
1641
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0472.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og departementschefen om sagen. Han overvejede ikke at orientere Justits-
ministeriets departementschef om sine tanker om hjemmel ved ekspropria-
tion. Han ville aldrig have taget sine overvejelser med i en håndakt, da hans
overvejelser først ville blive relevante i den efterfølgende implementering.
Det var derfor ikke relevant for selve mødet. Hvis regeringen for eksempelvis
ønskede at bygge en motorvej, ville beslutningen typisk være truffet, før man
havde hjemmel til implementeringen i lovgivningen. Han tror ikke, at der
var nogen, der var i tvivl om, at modellen om et generelt forbud mod hold af
mink for fremtiden krævede lovhjemmel. Regeringen valgte dog ikke at gå
den vej. Han antager ikke, at deltagerne havde nået at læse materialet, som
blev modtaget få minutter før mødets start.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mailkorre-
spondancen forklaret
564
, at hun ikke havde læst så langt ned i bilag/bilagene,
som Anders Sparholt Jørgensen havde gjort. Hun havde ikke registreret ordet
ekspropriation. Hun havde ikke kastet sig over de to bilag, som blev fremsendt
kl. 21.24. Hun forstod ikke, hvad Anders Sparholt Jørgensen mente. Nok fordi
hun ikke havde læst bilagene. Statsretskontoret blev involveret på bagkant af
KU-beslutningen. Hun husker ikke, hvornår hun læste bilag 2, men det skete
ikke op til eller under KU-mødet den 3. november 2020. Hun havde en kor-
respondance med nogle kollegaer i Erhvervsministeriet om enkelte elementer
af bilaget den 4. november 2020. Hun modtog først bilag 2 og bilag 2a efter,
at KU-mødet var i gang. Hun husker fra efterfølgende læsning af bilaget, at
der i bilag 2 var et forbeholdsafsnit, som så meget mærkeligt ud, og hun me-
ner, at Justitsministeriet burde have set bilaget forud for udsendelsen, idet
Justitsministeriet var nævnt i bilaget.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
565
, at
han ikke modtog en tilsvarende information under mødet. Han modtog heller
ikke en sms fra Anders Sparholt Jørgensen. Han opfatter mailkorrespondan-
cen således, at den angik forbud. Han var ikke involveret i dialogen.
Departementschef Johan Legarth underrettede Anne-Mette Lyhne-Jensen om
udfaldet af KU-mødet.
564 Forklaringsdokumentet side 241 og 635
565 Forklaringsdokumentet side 614
1642
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0473.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
566
, at
han underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen telefonisk om regeringsbeslutnin-
gen efter KU-mødet, og han sendte nok også et par sms’er til hende undervejs
i KU-mødet. Han vil tro, at Anne-Mette Lyhne Jensen skrev mailen lige over
midnat kl. 00.21 på baggrund af hans telefoniske tilbagemelding umiddelbart
efter KU-mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
567
,
at hun fik en telefonisk tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet af Johan
Legarth. For så vidt angik mink var Johan Legarths tilbagemelding kort og
overordnet, og meldingen var, at der skulle være en hård linje om, at alle
mink skulle aflives. Man skulle være hurtig samt indtænke en nødplan med
alternative aflivningsmåder.
I forlængelse af KU-mødet sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail lige over
midnat den 4. november 2020 kl. 00.21 til blandt andre Lisbeth Gro Nielsen
og Mads Møller Langtved og med kopi til Morten Holland Heide, hvori hun
gav en tilbagemelding fra KU-mødet:
”…
Kære alle tre
Kort tilbagemelding fra KU, jf. vedhæftede sag.
Proces
Der arbejdes på pressemøde i morgen eftermiddag (efter spørgetimen)
Der skal være en ordfører- eller partileder orientering forinden, navnlig
hvis sænkelse af forsamlingsforbuddet indgår (hvilket det dog ikke
tyder på).
Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet, men at
MFVMn og FMn tager partilederorienteringen.
566 Forklaringsdokumentet side 615 og 617
567 Forklaringsdokumentet side 241
1643
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg samler AC-kredsen i morgen tidlig. Mit bud ville være, at vi ko-
ordinerer udmeldingspapir, FM selve pressemøde og procesplan, UM
kommunikation i øvrigt (sammen med DCOK)
Plan A er at udmelde den samlede pakke i morgen med hurtig ikraft-
trædelse
Plan B er udmelding om minkindsat + varsling om kommende restrikti-
oner for befolkningen i de pgl. kommuner (for egen regning vil jeg fore-
slå, at man min medtager opfordring om test og geografisk mobilitet)
Indhold
Mink
Overordnet en meget hård linje – alt skal slagtes bortset fra evt. en
meget lille mængde genpulje-mink (Jhan talte om 1.000) og iø iværk-
sættelse af følgende tre spor
1) skrue op for nuværende set-up (MFVM)
2) udmelding om bonusordning (MFVM, EM, FM)
3) iværksættelse af nødplan - (FMN – men koordineres i regi af NOST)
[Intern bemærkning ad 3: Opgaven er lagt hos forsvaret alene. Der
skal afklares en række elementer: dragter, rette hjemler, den rigtige
gift – dvs. forud for iværksættelse kan der være sket så store fremskridt
i den øvrige aflivningsindsats, at der er behov for at indhente fornyet
mandat, inden gift fordeles. ]
Restriktioner i Nordjylland
- hele pakken tiltrådt, dog nedenfor
- mundbind udgår muligvis – afhænger af sundhedsmyndighedernes
vurdering
1644
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0475.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
- forsamlingsforbuddet udgår muligvis – SUM bedes oplyse, om det
sundhedsfagligt vurderes at være et centralt instrument eller om man
i stedet skal komme med en anbefaling
[Interne bemærkninger:
Uanset formuleringen i udmeldingen, skal der omfordeles max testka-
pacitet til region N hurtigst muligt.
Det skal sikres at SUM/SSI starter national genomsekventering (skal
iværksættes i morgen) – efter drøftelsen åbenbart lidt uklart, hvornår
de vil iværksætte nationalt –
OBS i kommunikationen: hvis mutationen viser sig at være spredt/
uddød, skal indsatsen tilpasses.]
Økonomi
- ingen JM bemærkninger
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
568
, at han
vil tro, at Anne-Mette Lyhne Jensen skrev denne mail på baggrund af hans
telefoniske tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
569
,
at hun nedskrev indholdet af mailen på baggrund af den mundtlige tilba-
gemelding fra Johan Legarth. Hun tilføjede også noget for egen regning, jf.
formuleringen ”for egen regning”. Hun er ret sikker på, at hun nedskrev det,
mens hun fik tilbagemeldingen fra Johan Legarth.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
570
, at han
først så mailen den 4. november 2020 om morgenen. Mads Møller Langtved
meldte sig syg omkring kl. 8, hvorefter han fik til opgave at tage hånd om
568 Forklaringsdokumentet side 617
569 Forklaringsdokumentet side 243
570 Forklaringsdokumentet side 852
1645
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0476.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
restriktionerne i Nordjylland. Han læste derfor primært mailen med dette for
øje. Det var normalt, at Anne-Mette Lyhne Jensen lavede en tilbagemelding på,
hvad der var drøftet på KU-møder. Anne-Mette Lyhne Jensen sendte mailen
til alle kontorchefer.
9.4.8.5.3.1. I Rigspolitiet
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
571
, at han ikke fulgte med i KU-mø-
det den 3. november 2020, men ventede på at få en besked fra Johan Legarth,
når der var truffet en beslutning på mødet, som han fik ret hurtigt efter KU-mø-
det enten samme aften eller næste morgen. Op til KU-mødet kunne de ikke
inddrage andre i deres overvejelser, hvilket de herefter fik mulighed for. Der
var lidt uklarheder efter KU-mødet i forhold til, hvad der var besluttet, hvil-
ket embedsværket var ved at få afklaret. I politiet havde de behov for at få
dette klarlagt, men det var svært at få fat i Johan Legarth, der sad i forskellige
møder. Johan Legarth sagde senere til ham, at de kunne kontakte Anne-Met-
te Lyhne Jensen for at få detaljerne fra KU-mødet, hvilket han videregav til
Lykke Sørensen. Det var Lykke Sørensen, der havde kontakten til Anne-Mette
Lyhne Jensen, og som fik oplyst, hvad der var besluttet på KU-mødet. Der
blev herefter gjort klar til et pressemøde onsdag den 4. november 2020 kl.
16. Han forstod på Lykke Sørensen, at beslutningen var, at alle mink skulle
aflives. Det kom ikke som en overraskelse for ham, da det havde vist sig, at
worst case-scenariet tegnede sig rent biologisk set efter Staten Serum Instituts
vurderinger. Det var en markant beslutning, og næste spørgsmål, der rejste
sig i politiet, var, hvad deres rolle blev.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
572
, at hun den 3. eller
4. november 2020 fik en tilbagemelding fra KU-mødet af Thorkild Fogde. Han
videregav, at regeringen have besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Hun er usikker på, hvornår hun fik denne tilbagemelding.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
573
, at han vil tro, at han
hørte om beslutningen fra KU-mødet om formiddagen den 4. november 2020,
men det kan også have været meget sent den 3. november 2020.
571 Forklaringsdokumentet side 1515f
572 Forklaringsdokumentet side 1472
573 Forklaringsdokumentet side 1450
1646
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0477.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
9.4.8.5.4. I Erhvervsministeriet
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret
574
,
at departementschef Michael Dithmer efter KU-mødet internt i Erhvervsmi-
nisteriet havde givet tilbagemelding om, at der var truffet beslutning om ned-
slagning af alle dyr, men ikke forbud mod minkavl.
9.4.8.5.5. I Sundhedsministeriet
Undervejs i KU-mødet var der sms-korrespondance mellem afdelingschef
Dorthe Eberhardt Søndergaard og specialkonsulent Ida Krems, og kl. 22.16
sendte Dorthe Eberhardt Søndergaard en sms:
”…
Alle mink slås ned, melder Per.
Pga vaccine.
…”
Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har forklaret
575
, at beslut-
ningen kom som en overraskelse. Det var ikke en forventet udgang på sagen.
Hun ved ikke, om beslutningen var en overraskelse for hendes kontorchef.
Hun kan ikke huske, om de talte herom bagefter. Det var da en stor ting, men
da hun mødte ind dagen efter, skulle de i gang med at planlægge pressemøde
og lave beredskab. Arbejdet gik videre. Det var endnu en dag med mange
opgaver og korte frister.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret
576
, at Per Okkels ikke efterfølgende gav hende et referat fra KU-mødet,
men han skrev under mødet til hende, at alle mink skulle aflives af hensyn til
vaccinerne. Da hun blev præsenteret for udfaldet af KU-mødet, tænkte hun,
at det ikke var en af de to indstillede modeller, men derimod en ny tredje
model, hvor alle mink i Danmark skulle aflives, men hvor minkavl ikke blev
forbudt. Dette var ikke en model, som embedsværket havde lagt op til. Hun
blev ikke overrasket over regeringens beslutning, men hun undrede sig over,
at den valgte model ikke indgik i KU-sagen. Det var sket før, at regeringen
574 Forklaringsdokumentet side 13
575 Forklaringsdokumentet side 60
576 Forklaringsdokumentet side 283
1647
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0478.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke valgte en model skitseret eller kvalitetssikret af embedsværket, men i de
tilfælde blev sagen sendt tilbage med anmodning om udarbejdelse af et nyt
beslutningsgrundlag. Hun synes ikke, at regeringens beslutning på KU-mødet
den 3. november 2020 kan karakteriseres som en lille beslutning. De to mo-
deller, som hun henviser til, var de to modeller, der var beskrevet i KU-sagen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
577
bl.a., at efter KU-mødet
den 3. november 2020 fik han ikke den tanke at læse bilag 2 og bilag 2a til
KU-sagen. Han gennemgik senere på aftenen KU-mødet med sin departe-
mentschef og en sekretær, og de fik sendt en mail ud til huset herom. Hjem-
melsspørgsmålet kom ikke op i forbindelse hermed. Det var tæt på midnat,
og de havde masser af arbejde foran sig. Han var fuldt optaget af de opgaver,
som Sundhedsministeriet skulle tage sig af. Sundhedsordførerne, i hvert fald
fra ”BØF-partierne”, dvs. Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, skulle have en
hurtig briefing, og der skulle være et møde med ordførere og partiledere dagen
efter. Han kontaktede de tre ordførere fra BØF-partierne allerede om aftenen/
natten den 3. november 2020 og tidligt næste morgen den 4. november 2020.
Chef for ministersekretariatet Stine Sønderby Bonde udsendte den 4. novem-
ber 2020 kort efter midnat kl. 00.05 en mail til blandt andre kontorchef Katri-
ne Kaldahl, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard og departementschef
Per Okkels, alle Sundhedsministeriet, under emnet: ”Kort opsamling fra KU
om mink”, hvori der bl.a. var skitseret plan for kommunikationen onsdag den
4. november 2020:
”…
Kære alle
Kort opsamling fra KU om mink:
- Beslutning om at slå alle mink ned nu og hurtigt
- Bekymring for en vidensasymmetri ift. kommunerne i Nordjylland
577 Forklaringsdokumentet side 1190
1648
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
- I kommunikationen vigtigt med forståelse for situationen lokalt og
minklandbrugets betydning
- Vigtigt med en koordineret udmelding til de internationale organer/
fora (ECDC mv.)
- ”For nuværende” ingen mink i DK – ikke endegyldigt slut med mink-
produktion
- Slå ned i en kombimodel = forsvar + tempo belønning
- Frame smitteopsporingen ift. vaccinen og dennes effekt
- STYR PÅ FAKTA!
o Hvor mange mutationer ift. hvor mange gensekventeringer?
o Er det kun 12 – eller er man holdt op med at tælle?
o…
- Detektivarbejde ift. smittekæderne i Nordjylland og resten af DK
- Skal vi nu gensekventere alle test i hele Danmark – eller kun stikprø-
ver?
- Vigtigt at kunne svare på, hvorfor kun i Nordjylland og ikke andre
områder med mink. Og hvorfor netop disse nordjyske kommuner
Plan for kommunikation onsdag den 4. november:
- SUMen ringer til SF, EL og RV sundhedsordførere i morgen tidlig
- Orientering af partilederne bredt - skal koordineres med MFVM og
STM (følger af L 158 -
”konsultation”)
1649
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0480.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Møde med borgmestrene – overvejelse om MFVM og EM kan dække
med deltagelse af
Per+SST/SSI
- STMen i spørgetimen i salen i morgen eftermiddag – skal kunne sige
noget om sagen
- Pressemøde med EM, MFVM og SUM i Eigtveds Pakhus sent efter-
middag
…”
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
mailen forklaret
578
, at der opstod tvivl blandt ministerierne om, hvad rege-
ringen havde besluttet på KU-mødet den 3. november 2020. Flere havde fået
en opfattelse af, at minkerhvervet skulle afvikles. Den nederste overskrift i
mailen vedrører tiltagene i Nordjylland. Det stod klart for hende, at regerin-
gen havde besluttet, at alle mink skulle aflives, og at denne aflivning skulle
gå hurtigt, men at det ikke var en afvikling af minkerhvervet. Normalt vil
man have en KU-sag, som afspejler regeringens beslutningen i form af de
fremlagte indstillinger. Det er sjældent, at der er stor forskel mellem de ind-
stillede modeller i en KU-sag og den model, som regeringen vælger. Dette,
tænker hun, var årsagen til, at der opstod en del tvivl om, hvad regeringen
havde besluttet. Hun modtog ikke efterfølgende andet materiale, som beskrev
regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020. Kombimodellen
bestod af, at forsvaret skulle hjælpe med aflivningen af mink samtidig med, at
de minkavlere, som hjalp til med aflivningsarbejdet, kunne få en tempobonus.
Det fremgår af coveret ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink”, at der
lægges op til, at der laves en incitamentsordning med en tempobonus, og at
hvis dette ikke øger tempoet, så kan der iværksættes aflivning med hjælp fra
NOST. Hun synes ikke, at KU-sagen er nem at læse.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
579
, at Stine
Sønderby Bonde er ministersekretær i Sundhedsministeriet. Hun har forment-
ligt sendt det ud efter aftale med ministeren.
578 Forklaringsdokumentet side 288 og 290
579 Forklaringsdokumentet side 743
1650
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0481.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Per Okkels besvarede kl. 00.42 mailen fra Stine Sønderby Bonde. Af mailen
fremgår:
”…
STM ønsker at der i morgen udelukkende kommunikeres at minkene
slåes ned og at vi torsdag udkommer med sundhedsdelen.
Ønsket er at Indsatsgruppens anbefalinger forelægges for reference-
gruppen for varslingssystemet.
Har klart anbefalet at det ikke er en god ide. To forskellige ting. Hvem
er overdommer her? Vi sover på det.
…”
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
580
, at han
ikke rigtig syntes, at de kunne bruge referencegruppen til at vurdere, om det
var rigtigt eller forkert, hvad de gjorde i Nordjylland eller med mink. Det var
smart nok at dele kommunikationen op i to, så man kunne blive færdig med
Nordjyllandspakken.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret
581
, at ”STM”
er statsministeriet. Per Okkels ville gerne have en ekstra dag til at afklare for-
skellige punkter, således at sundhedsdelen først skulle udmeldes om torsdagen
den 5. november 2020. Hun fik også en sms fra Per Okkels og kan ikke huske,
om de fik anden orientering fra ham.
9.4.8.5.6. I Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen
Undervejs i KU-mødet sendte afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Ju-
stitsministeriet, en mail kl. 21.39 til afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og
Fødevareministeriet, vedhæftet det endelige KU-cover med ændringsmarke-
ringer samt bilag 2 og 2a, da Tejs Binderup ved en fejl ikke var optaget på
maildistributionslisten for KU-sagen. Han konstaterede her, at der var fore-
taget ændringer i KU-coveret.
580 Forklaringsdokumentet side 473
581 Forklaringsdokumentet side 482
1651
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0482.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Følgende fremgår af en sms-korrespondance, som Tejs Binderup havde med
Anne-Mette Lyhne Jensen:
”…
Tejs Binderup kl. 21.36:
Jeg har fortsat ikke modtaget noget. Er det sendt ud?
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.36:
Ikke endnu – tror STM vil læse inden udsendelse denne gang!
Tejs Binderup kl. 21.37:
Ok
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.37:
Og vores tc version afventer at den udsendes af STM
Tejs Binderup kl. 21.37:
[Thumbs Up-emoji]
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.38:
Nej – sorry. Lisbeth har sendt og du var igen ikke med… ny bad kommer
nu (men stadig ikke udsendt af STM)
Tejs Binderup kl. 21.57:
Ku er åbenbart allerede i gang
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.58:
Tak for den opklaring – så fastholdt de 21.30
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
582
, at
kl. 21.39 – 9 minutter efter KU-mødet var startet – fik han tilsendt det endelige
cover, da han ved en fejl ikke var optaget på maildistributionslisten. Det var
Anne-Mette Lyhne Jensen, som videresendte materialet. Han gennemlæste
coveret, som fremstod med t/c-ændringer, og han fremkom med bemærknin-
582 Forklaringsdokumentet side 676
1652
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
ger i form af kommentarbokse. Han forstod ikke, hvorfor Justitsministeriet
havde udtaget nogle oplysninger, ligesom han heller ikke forstod, hvorfor man
havde fremrykket fristen for endelig nedslagning. Han havde en korrespon-
dance med Anne-Mette Lyhne Jensen herom i forhold til at få tilrettet coveret,
når sagen skulle på nyt udvalgsmøde. Han sms’ede også til Henrik Studsgaard
om, at sagen var blevet en smule misvisende.
Kl. 21.52 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til Tejs Binderup, hvor
KU-sagens bilag 1, bilag 2, bilag 2a og bilag 3 var vedhæftet i pdf-format.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der afholdt et virtuelt debriefing-møde i
forlængelse af KU-mødet, hvori deltog blandt andre miljø- og fødevaremini-
ster Mogens Jensen, særlig rådgiver Søren Andersen, ministersekretær Ask
Lyno-Hansen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Bin-
derup og kontorchef Paolo Drostby.
Af en mail, som Ask Lyno-Hansen sendte den 3. november 2020 kl. 23.59
til Søren Andersen, Paolo Drostby, Tejs Binderup, Katja Goodhew, Anders
Kroman Liin og Bjarke Kamstrup med emnet ”Noter fra KU-tilbagemelding”,
fremgår:
”…
Hermed mine noter fra møde intern tilbagemelding fra KU. Noterne er
til
internt
brug i departementet.
Debrief fra møde i KU om mink den 3. november 2020
Til stede er ministeren, DC, SR, Tejs, Paolo, Bjarke og ministersekretær
· Ministeren orienterer om, at pba. sundhedsmyndighedernes indstil-
ling, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt. Dette gælder også avls-
dyr. Dette fordi, sundhedsmyndighederne vurderer, at fastholde mindre
mængder avlsdyr også vil være en risiko for folkesundheden.
· Dette betyder dermed også, at branchen de facto vil blive lukket.
1653
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
· Denne opgave vil blive løftet ved at man kører videre med den nu-
værende indsats og opruster indtil NOST’en vurderer, at forsvaret kan
tage over med en form for aflivning formentlig ved gift.
· Dette offentliggøres i morgen. STM skal deltage. Derfor bliver det
formentlig først efter spørgetiden. Forinden dette skal partierne og
relevante aktører (avlerne, L&F mv.) samt borgmestre orienteres. Dette
vil STM gerne tage sig af.
· Det blev på KU gjort klart, at sundhedsmyndighederne skulle kunne
stå på mål for denne meget vidtgående beslutning. Det bekræftede de
flere gange, at de kunne.
· Det blev samtidig flere gange nævnt, at sagen har stor udenrigspolitisk
bevågenhed, hvorfor det også er vigtigt, at vi agerer troværdigt.
· På den korte bane ser vi ind i en regning på ca. 11 mia. kr. På længere
sigt kan man se ind i endnu større regninger pba. søgsmål mv. Der skal
ligeledes afsættes midler til at understøtte de områder, som rammes
hårdt af nedlukningen af erhvervet.
· Herudover pålægges flere områder i Nordjylland hårde restriktioner
fsva. Forsamlingsforbud mv.
· Søren nævner, at det også er besluttes, at tempo-bonussen implemen-
teres for de avlere, som slår deres mink ihjel.
· BØF-partierne orienteres fra morgenstunden. STM orienterer Car-
sten-Nielsen og Ellemann i aften. Holdopstillingen til pressemødet er
ikke helt afklaret.
· Det er endnu uafklaret, hvem der orienterer parlamentarisk grundlag.
SR undersøger.
· Ministeren ringer til Tage Pedersen. Der skal leveres talepinde hertil
ASAP.
1654
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0485.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
· Der kommer en melding fra STM vedr. ordførerorientering. Vi afventer
så længe.
· Ordførermødet aflyses og vi meddeler samtidig, at de indkaldes til et
nyt møde i løbet af dagen.
· Borgmesterorientering står SUMen for.
· Ministeren deltager formentlig ikke på KU i morgen vedr. punkt om
covid-19. Det er aftalt, at STM vender tilbage herom.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om debriefing-mødet forkla-
ret
583
, at det godt kan være ham, som har sagt, at ”branchen de facto vil blive
lukket”. Det var hans opfattelse, at der var tale om en de facto lukning af
minkerhvervet for en periode.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret
584
, at der blev afholdt et virtuelt debriefing-møde i forlængelse af
KU-mødet tirsdag den 3. november 2020, hvori deltog Mogens Jensen, Søren
Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby og ham selv. Han opfattede generelt
Mogens Jensen som en fattet minister. Når regeringen har truffet en beslut-
ning, så er det ministeriets opgave at være med til løfte og implementere. Det
gik man i gang med dagen efter. Det var hans opfattelse, at det var regerin-
gen – og ikke kun enkelte ministre – som traf beslutningen den 3. november
2020. Forespurgt, om det var hans opfattelse, at der i regeringen ikke var
tålmodighed til at tænke sig om og få konciperet et beslutningsgrundlag, har
han forklaret, at han tror, at regeringen – med Statens Serum Instituts klare
vurdering – vurderede, at det var nødvendigt at gå i gang med det samme.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om debrie-
fing-mødet forklaret
585
, at Henrik Studsgaards tilbagemelding var, at der var
truffet beslutning om, at alle mink skulle slås ned. Det skulle meldes ud dagen
efter. Fødevarestyrelsen skulle fortsætte indsatsen i zone 1 og 2, mens politiet
583 Forklaringsdokumentet side 401
584 Forklaringsdokumentet side 360
585 Forklaringsdokumentet side 688
1655
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0486.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og forsvaret skulle stå for aflivningen af de resterende mink i Danmark. Dagen
efter –onsdag den 4. november 2020 – blev det besluttet, at forsvaret alligevel
ikke skulle stå for operationen, men arbejde under Rigspolitiets ledelse. Det fik
han at vide af Justitsministeriet. På mødet efter KU-mødet den 3. november
2020 rakte han ikke hånden op og sagde noget om hjemmel. Der var ingen
drøftelse af hjemmel; der er i princippet ikke noget i vejen for politisk at træffe
en beslutning om nedslagning af alle mink, selvom der ikke er den fornødne
hjemmel, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Henrik Studsgaard sagde,
at sundhedsministeren eller dennes departementschef under KU-mødet tre
gange havde sagt, at der ikke var nogen anden udvej end en aflivning af alle
mink. Ingen af deltagerne på debriefing-mødet havde set KU-beslutningen
komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det slet ikke der, de var. Beskeden
skulle lige sænke sig. Henrik Studsgaards melding var, at stemningen på KU
var meget alvorstung. Henrik Studsgaard sagde, at stemningen ikke var til,
at der ikke skulle ske nedslagning af alle mink. Han har ikke hørt, at der blev
talt om hjemmel på KU-mødet.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
586
, at
han ikke husker, hvorvidt han deltog i et virtuelt møde med Tejs Binderup,
Henrik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om aftenen
efter KU-mødet den 3. november 2020.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
587
, at han ikke husker, hvem der sagde, at branchen de facto ville blive
lukket. Det var den klare indstilling på KU-mødet, som resulterede i en politisk
beslutning om, at man skulle gøre, hvad man kunne for, at erhvervet kunne
fortsætte. Der blev ikke talt om, hvilke tekniske muligheder der var herfor.
Ingen rejste spørgsmålet om hjemmel på mødet, eller om hvordan der skulle
eksekveres på beslutningen. Det handlede mere om, hvordan de fik kommuni-
keret beslutningen. Det ville ikke have være naturligt for en minister at spørge
ind til hjemlen bag beslutningen. Der var ingen under debriefing-mødet, der
talte om, at en lovproces skulle igangsættes.
586 Forklaringsdokumentet side 1591
587 Forklaringsdokumentet side 925
1656
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0487.png
Forløbet tirsdag den 3. november 2020
Ministersekretær Ask Lyno-Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret
588
, at det var Mogens Jensen, der under mødet havde henvist til sund-
hedsmyndighedernes vurdering om avlsdyrenes risiko for folkesundheden.
Han vil tro, at ministeren havde brugt vendingen ”at branchen de facto vil
blive lukket”. Ingen var i tvivl om, hvad dette betød. De havde fået besked
fra fagkontoret om, at såfremt avlsdyrene forsvandt, ville det være svært for
branchen at komme op og køre igen. Han studsede ikke over, at det var Stats-
ministeriet, der ville orientere partierne, de relevante aktører og borgmestrene.
Han mindes ikke, at ministerens bemærkning om, at sundhedsmyndighederne
kunne stå på mål for beslutningen, blev uddybet. Hjemmelsspørgsmålet blev
ikke drøftet under debriefingen.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, blev orienteret om rege-
ringsbeslutningen ved midnat. Hanne Larsen har i eget udateret notat ned-
skrevet følgende:
”…
Den 3. november 2020 ved midnat kontaktede Tejs Binderup, MFVM
Hanne Larsen (HAL), FVST med besked om, at regeringen havde beslut-
tet, at alle mink i Danmark skal aflives af hensyn til folkesundheden.
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
589
, at den
besked kom som en overraskelse for hende. Det var en besked, som hun blev
berørt af. Hun opfattede det således, at beslutningen var truffet på KU-mødet
om aftenen den 3. november 2020. Hun tænkte, at det var den foreløbige ri-
sikovurdering, som Kåre Mølbak havde sendt, og den efterfølgende endelige
risikovurdering fra Statens Serum Institut, der var grundlaget for beslutnin-
gen. På det tidspunkt, ved midnatstid, hvor hun fik beskeden, tænkte hun ikke
på at drøfte hjemmelsspørgsmålet. Hun var i granatchok. Da Tejs Binderup
orienterede hende om KU-beslutningen, blev hun ikke overrasket over, at der
havde været et KU-møde, men hun blev overrasket over selve beslutningen
om aflivning. De talte ikke om hjemmelsgrundlaget for beslutningen. Hun
var meget berørt af beslutningen og over, at det fortsat ikke var udelukket,
at der kunne komme andre aflivningsmetoder på tale. Hendes indtryk var,
588 Forklaringsdokumentet side 1220
589 Forklaringsdokumentet side 525
1657
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0488.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at beslutningen også var kommet bag på Tejs Binderup. Hun kendte ikke til
baggrunden for KU-beslutningen.
590
9.5. Forløbet onsdag den 4. november 2020
I dette afsnit beskrives det arbejde, som pågik i de forskellige ministerier og
myndigheder i løbet af onsdag den 4. november 2020 op til pressemødet kl.
16.00 og i forlængelse af pressemødet. Afsnittet indeholder videre en beskri-
velse af arbejdet med udarbejdelse af taleberedskaber mv. til pressemødet.
De første drøftelser om hjemmel til den på KU-mødet beslutning fandt sted
på et afdelingschefmøde den 4. november 2020 kl. 10.30, som er beskrevet
nedenfor i afsnit 9.5.2.
9.5.1. Forløbet forud for pressemødet
9.5.1.1. I Statsministeriet
I Statsministeriet var der om formiddagen en intern mailkorrespondance om
KU-mødet, og kl. 11.25 blev departementsråd Pelle Pape af kontorchef Karen
Nilaus spurgt om en tilbagemelding fra KU-mødet i ”en lidt bredere kreds”.
Af mailkorrespondancen fremgår:
”…
Fra:
Karen Nilaus …
Sendt:
4. november 2020 11:25
Til:
Johan Philip Zilmer-Bülow …, Kristian Kjærgaard Hansen …
Vil I spørge Pelle, om han vil give en KU-tilbagemelding vedr. corona
(og mink) i en lidt bredere kreds end jer to?
Til:
Pelle Pape …
Cc:
Johan Philip Zilmer-Bülow …, Hanne Malmborg …
Fra:
Kristian Kjærgaard Hansen …
Sendt:
04-11-2020 11:26
Hej Pelle
590 Forklaringsdokumentet side 1545
1658
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0489.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Der er efterspørgsel på en KU tilbagemelding vedr. corona, og gårs
dagens møde om mink i en bred kreds.
Er det muligt?
…”
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
591
, at det var almin-
deligt, at medarbejderne havde behov for en tilbagemelding fra KU-møder.
Han ved ikke, hvorfor der var efterspørgsel på en tilbagemelding til en brede-
re kreds. Ifølge hans kalender deltog han ikke i et møde herom, og det siger
ham ikke noget. Karen Nilaus har formentlig ment en bredere kreds inden
for Statsministeriet. Han havde ikke tid til at gennemgå hele KU-mødet over
for flere medarbejdere, end han allerede havde, så hans medarbejdere måtte
af praktiske hensyn selv give informationerne videre.
Kontorchef Karen Nilaus, Statsministeriet, har forklaret
592
, at hun efterspurg-
te en tilbagemelding fra KU-mødet den 3. november 2020, da de gerne ville
kunne hjælpe med noget, hvis der var behov for det. Hun havde ingen direkte
korrespondance med Martin Justesen. Hun fik ingen tilbagemelding. Hun fik
efterfølgende en sms med planen for pressemødet den 4. november 2020.
Hun blev ikke involveret i pressemødet den 4. november 2020. Hun fik ikke
forelagt udkast til talen eller til Q&A og blev ikke bedt om at faktatjekke noget.
Hun tror, at det var Johan Philip Zilmer-Bülow, Kristian Kjærgaard Hansen
og taleskriverne, som er Anita Furu og Caspar Strand, som var involveret i
dette arbejde.
I Statsministeriet var man i gang med at forberede det kommende virtuelle
pressemøde kl. 16.00.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
593
, at taleskrivning
og Statsministeriets pressemøder hører under hans afdeling. Der er en fast
procedure for taler til statsministeren. Taleskriverne laver typisk et udkast til
talen efter en dialog med sagsbehandlerne. Når talen er tæt på at være færdig,
sendes den til faktatjek. Den 4. november 2020 havde de travlt med at for-
berede pressemødet, og der var samtidig spørgsmål om, hvorvidt der skulle
591 Forklaringsdokumentet side 1440f
592 Forklaringsdokumentet side 546
593 Forklaringsdokumentet side 1440
1659
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0490.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
være en spørgetime, og om der skulle være endnu et KU-møde dagen efter.
De havde ikke før afholdt et virtuelt pressemøde med så mange deltagere,
og praktikken herved fyldte en del. Martin Justesen sendte de væsentligste
pointer til taleskriverne, og taleskriverne gik i gang med statsministerens
tale. Han afventede det første udkast og beskæftigede sig med andre opgaver
indtil da. Han tilføjede ting til talen, men han husker ikke til hvilket udkast.
For yderligere oplysninger om forberedelsen af pressemødet den 4. november
2020 henvises til afsnit 9.5.6.
9.5.1.2. I Finansministeriet
Tidligt onsdag morgen den 4. november 2020 var der en sms-korrespondance
mellem fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann og souschef Asbjørn Brink
om konklusionen på KU-mødet. Af sms-korrespondancen fremgår:
”…
Asbjørn Brink kl. 06.59:
”Mink konklusion fra KU: Nedslagning af alle min hurtigst muligt.
Hele pakken som indstillet ift menneskene (konsolideres, overvejes
vist skærpet). pressemøde i eftermiddag.
Asbjørn Brink kl. 08.36:
”Er inde om snart. Så kan I få debrief fra KU om mink.”
Casper Mondrup Dahlmann kl. 08.36:
”Tjek!”
…”
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har forklaret
594
,
at sms-korrespondancen onsdag den 4. november 2020 om morgenen ikke
gav ham anledning til overvejelser om hjemmel.
Der var ligeledes tidligt onsdag morgen den 4. november 2020 en sms-kor-
respondance mellem afdelingscheferne Annemarie Lauritsen, Martin Ulrik
594 Forklaringsdokumentet side 213
1660
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0491.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Jensen og Kent Harnisch, souschef Lars Høgsbro Østergaard og Asbjørn Brink,
hvori der blev fulgt op på KU-mødet aftenen forinden:
”…
Annemarie Lauritsen, kl. 6.38
Mink
Konklusion fra KU:
Nedslagning af alle mink hurtigst muligt.
Hele pakken som indstillet ift menneskene (konsolideres, overvejes
vist skærpet).
Pressemøde i eftermiddag.
Skal vi tage en status på skype kl. 8:15
Annemarie Lauritsen, kl. 7.05:
Jep, der er en ret stor regning.
Kent Harnisch, kl. 7.08:
Yes. Og vildt indgreb ift folk
…”
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forklaret
595
, at han ikke husker,
hvorvidt han deltog i Skypemødet den 4. november 2020 kl. 08.15, men han
går ud fra, at han deltog. Han blev ikke nærmere bekendt med detaljerne af
regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
596
, at de
afholdte Skype-mødet kl. 08.15. Asbjørn Brink deltog, mens Kent Harnisch
ikke deltog. Hun husker ikke, hvorvidt Martin Ulrik Jensen deltog. Hun hørte
om resultatet fra KU-mødet den 3. november 2020 senere samme aften, hvor
595 Forklaringsdokumentet side 1247
596 Forklaringsdokumentet side 563 og 967
1661
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0492.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hun talte med sin departementschef. Hun fik at vide, at alle mink skulle aflives,
og at der skulle være et pressemøde dagen efter, som skulle forberedes. Hun
havde ikke læst bilagene til KU-sagen med de to modeller på dette tidspunkt;
hun læste dem først efterfølgende.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forklaret
597
, at han
ikke husker, hvorvidt han deltog i Skypemødet. Han gjorde sig ikke nogle
tanker om, hvad det var, som regeringen havde besluttet. Han deltog ikke i
møder herom i løbet af den 4. november 2020. Han gjorde sig den 4. november
2020 overhovedet ikke tanker om hjemmelsproblematikken.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret
598
, at han ikke
kunne deltage i orienteringsmødet den 4. november, som foregik via Skype.
Han fik ikke et uddybende referat af regeringsbeslutningen på KU-mødet, men
han hørte herom i løbet af dagen. Han anså regeringens beslutning som en
variant af de to indstillede modeller på KU-mødet. Det var en vidtrækkende
beslutning for erhvervet og for avlerne. I dagene den 4.-5. november 2020
blev han ikke involveret i spørgsmålet om hjemmel. Han fik på et tidspunkt
tilsendt en mail fra Justitsministeriet som cc om, at man i Justitsministeriet
arbejdede ud fra en arbejdstese om, at der var hjemmel til aflivning af alle
mink i lov om hold af dyr.
Annemarie Lauritsen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagmi-
nisteriet – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under
afsnit 9.5.2.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
599
, at de
forinden afdelingschefmødet den 4. november 2020 søgte at afklare, hvad der
var besluttet på KU-mødet. Hun kontaktede sin departementschef og afstem-
te med ham sin forståelse af den del af regeringens beslutning, der vedrørte
Finansministeriets ressort. Hun spurgte herunder, om tempobonus nu gjaldt
hele landet, og det bekræftede han. Det var lidt uklart, hvorvidt aflivning af
alle mink også omfattede avlsdyrene.
597 Forklaringsdokumentet side 595
598 Forklaringsdokumentet side 1072
599 Forklaringsdokumentet side 565
1662
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0493.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Kl. 13.34 modtog Finansministeriet – ligesom øvrige fagministerier – en mail
fra Statsministeriet v/Johan Philip Zilmer-Bülow med udkast til statsministe-
rens tale på pressemødet kl. 16.00 med anmodning om at foretage faktatjek.
For yderligere oplysninger om forberedelsen af pressemødet henvises til afsnit
9.5.6.
9.5.1.3. I Justitsministeriet
Om formiddagen havde departementschef Johan Legarth en sms-korrespon-
dance med rigspolitichef Thorkild Fogde om det videre arbejde mv. i forlæn-
gelse af KU-mødet:
”…
Thorkild Fogde kl. 09.48:
Når du har noget på skrift, som du kan dele, så ser vi det naturligvis
meget gerne hurtigst muligt
Johan Legarth kl. 09.50:
I bør prøve at tage fat i Anne-Mette, hun er mere i loopet end jeg, de
næste par timer. Afdelingscheferne mødtes vist her ved 9-tiden, så der
er muligvis kommet nyt.
Thorkild Fogde kl. 10.40:
Det gør vi
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
600
, at han
ikke deltog i afdelingschefmødet. Det var afdelingscheferne på tværs af mi-
nisterierne, som mødtes. Han tror, at der ”med noget på skrift” tilsigtes til
udmøntningen af KU-mødet i en eller anden form. Han mener, at han sad i et
møde den 4. november 2020 vedrørende coronahåndtering, og at han henviste
til Anne-Mette Lyhne Jensen, idet opfølgningen på KU-mødet på daværende
tidspunkt foregik i afdelingschefskredsen.
Om formiddagen havde Johan Legarth ligeledes en sms-korrespondance med
afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, hvoraf fremgår:
600 Forklaringsdokumentet side 615 og 1255
1663
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0494.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
[Johan Legarth] kl. 10.02:
Er der dialog med fe øvrige om koordination på mink? – og kører det?
(Jeg har overfor Studsgaard bekræftet, at vi og forsvar har førersædet
i tilrettelæggelsen af nødnedslagtningen, men at vi selvfølgelig er helt
afhængige af deres samspil).
[Anne-Mette Lyhne Jensen] kl. 10.03:
Ja og restriktionspakken
[Johan Legarth] kl. 10.03 og 10.05:
[Thumbs Up-emoji]
Er der en køreplan – for partiorientering, pressemøder mv.
[Anne-Mette Lyhne Jensen] kl. 10.08:
Og med nødnedslagtning mener du giftplanen?
[Johan Legarth] kl. 10.09:
Ja
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist
sms-korrespondancen forklaret
601
, at det af sms-korrespondancen ret tydeligt
fremgik, at det var også var Justitsministeriets opfattelse, at det var Justits-
ministeriet og forsvaret, som havde ansvaret for nødnedslagningen. Samme
opfattelse gav han også udtryk for i sin mail sendt torsdag den 5. november
2020 kl. 21.03 til Erik Brøgger Rasmussen i Udenrigsministeriet og med kopi
til blandt andre Anne-Mette Lyhne Jensen, hvoraf fremgik: ”Kommandoen for
minkindsatsen er officielt overgået til NOST’en, så det er Rigspolitiet der er i
spidsen, ikke FVST. Men FVST er naturligvis fortsat med.”
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forevist sms-korrespondancen
forklaret
602
, at Rigspolitiet har et stort mandskab til rådighed. Når en operation
601 Forklaringsdokumentet side 711
602 Forklaringsdokumentet side 1484
1664
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0495.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
skal eskaleres, så er det ofte nødvendigt at trække på politifolk, Forsvaret og
Beredskabsstyrelsen.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre
fagministeriet – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor
under afsnit 9.5.2.
Om formiddagen var der en sms-korrespondance mellem Johan Legarth og
Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Anne-Mette Lyhne Jensen rejste spørgsmål
om, hvorvidt der var truffet beslutning om forbud, som ville kræve hjemmel:
”…
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.56 og 10.57:
Skal minkindustrien lukkes ned for bestandig eller skal alle slås ned
(med bemærkning om at regeringen ikke vil stille sig i vejen for frem-
tidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og erstat-
ningsmæssigt
Dvs. er det forbud vi taler om (som kræver lovhjemmel)
Johan Legarth kl. 11.05:
Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden for, at der
efter Corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark.
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.22:
Tak – meget vigtig afklaring
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
603
, at sms’en
kl. 11.05 var en del af hans tilbagemelding fra KU-mødet. Typisk sker der
mundtlig tilbagemelding, men som følge af pandemien sad han ikke sam-
men med Anne-Mette Lyhne Jensen. Det er ikke usædvanligt, at der stilles
opklarende spørgsmål til en KU-beslutning. Hans sms kl. 11.05 var en meget
komprimeret version af beslutningen truffet på KU-mødet.
603 Forklaringsdokumentet side 616
1665
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0496.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
604
,
at som det fremgår af korrespondancen, sagde Johan Legarth, at der ikke var
noget forbud. Hun havde på mødet med afdelingscheferne lovet en afklaring
herom. Som det fremgår, var hendes forståelse på dette tidspunkt, at forbud
krævede ny lovhjemmel.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
605
, at da
han mødte ind på arbejdet, var der hektisk aktivitet, da afdelingen prøvede at
finde ud af, hvad regeringsbeslutningen fra KU-mødet aftenen før indebar. Det
er normalt, at beslutninger truffet på KU-møder alene bliver meldt mundtligt
ud til ministerierne. De forsøgte at skabe et samlet billede over, hvad der var
besluttet. Anne-Mette Lyhne Jensen bad ham om at deltage i et afdelingschef-
møde kl. 10.30, hvor der skulle drøftes noget om ekspropriation. Han havde
ikke forberedt KU-sagen, og han nåede kun at bladre lidt i sagen for at se, hvad
der stod om ekspropriation, inden mødet kl. 10.30 begyndte. Han talte med
Henrik Skovgaard-Petersen herom inden mødet. Der stod noget om ekspropri-
ation i et af bilagene. Det var hans generelle erfaring fra de regeringsopgaver,
som han havde været involveret i, at de ofte havde en opklaringsopgave dagen
efter et KU-møde for at finde ud af, hvad der var blevet besluttet.
Kl. 12.08 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail, hvori hun skrev, at ar-
bejdstesen var, at der var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af mink,
jf. afsnit 9.5.4. nedenfor.
Morten Holland Heide sendte samme dag kl. 12.13 en mail vedrørende eks-
propriationsretlige overvejelser til Anne-Mette Lyhne Jensen med emnet ”Har
skrevet teksten, men vil gerne lige have den forbi Henrik”. Af mailen fremgår:
”…
Hermed bud på tekst nedenfor.
Herudover er der brug for, at Statsret kan tale med nogen, som ved
nogen om erhvervets økonomiske situation (og muligvis også kompen-
sationsordningerne). Har du navne på nogen, vi kan tage fat i herom
(på kontorniveau)?
604 Forklaringsdokumentet side 244
605 Forklaringsdokumentet side 852f
1666
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
”Udøvelse af virksomhed med minkavl er beskyttet af grundlovens §
73. Aflivning af alle mink udgør derfor et indgreb i en rettighed, der er
omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.
Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at minkavlerne har krav på eks-
propriationserstatning.
Hvorvidt et sådant indgreb må anses for ekspropriativt, beror herefter
på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der
må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges
på indgrebets formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er gene-
relt eller konkret, herunder om det rammer mange eller få personer,
indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel
rettighed, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den
hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden.
Det er i den forbindelse det samlede indgreb i den pågældende virksom-
hed og altså ikke de enkelte mink, vurderingen skal foretage i forhold til.
Flere momenter taler for, at der ikke er tale om et eksproriativt ind-
greb. Det skyldes navnlig, at der er tale om et generelt indgreb over for
erhvervet, som har en stærk begrundelse, idet det varetager hensynet
til menneskers liv og helbred. Det bemærkes i den forbindelse, at der
desuden må lægges vægt på, at det også er i den enkelte husdyravlers
økonomiske interesse, at den aktuelle smittespredning bekæmpes ef-
fektivt.
Herudover er det anerkendt i retspraksis, at der kan lægges vægt på, at
der ydes kompensation. Indgrebet går desuden ikke ud på at overføre
ejendomsret til andre. Omvendt taler det dog i den modsatte retning,
at det som følge af, at avlsdyrene også aflives, vil være vanskeligt og
tidskrævende at starte minkavlsvirksomheden op igen, når pandemien
er overstået.
Spørgsmålet er ved at blive afdækket, men det er indtil videre arbejdshy-
potesen, at der ikke generelt vil være tale om et ekspropriativt indgreb,
der udløser erstatning. Ligesom det heller ikke generelt var ekspropria-
1667
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0498.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
tion, da eksempelvis alle storcentre og liberale erhverv blev lukket ned
i begyndelsen af pandemien.”
…”
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har herom forklaret
606
,
at på det tidspunkt var det afklaret, at det var besluttet, at alle mink skulle
aflives. Han havde ikke forstået beslutningen sådan, at der skulle være et for-
bud mod hold af mink. De facto betød beslutningen dog, at der i en periode
ikke kunne være mink i Danmark. Udstrækningen af denne periode ville få
betydning for vurderingen af, om indgrebet ville være ekspropriativt. På det
tidspunkt var forståelsen, at der ikke var tale om et forbud, men at beslutnin-
gen vedrørte aflivning af de eksisterende mink herunder avlsdyr. Hvis der blev
importeret mink igen, ville de dog antageligt blive slået ned af myndighederne.
9.5.1.3.1. I Rigspolitiet
Om formiddagen havde rigspolitichef Thorkild Fogde og politidirektør Lykke
Sørensen en sms-korrespondance om kontakt mv. til Justitsministeriet, lige-
som Lykke Sørensen havde kontakt med afdelingschef Anne-Mette Lyhne
Jensen i Justitsministeriet.
Af sms-korrespondancen mellem Thorkild Fogde og Lykke Sørensen fremgår:
”…
Thorkild Fogde kl. 10.40:
Johan skriver, at I gerne må kontakte Anne Mette vedr mink.
Lykke Sørensen kl. 10.41:
Ok. Så ringer jeg til hende nu
Thorkild Fogde kl. 10.46
[Thumbs Up-emoji]
Lykke Sørensen kl. 10.53:
Som altid lidt tvivl om konklusionen- er ved at få detaljerne afklaret
…”
606 Forklaringsdokumentet side 857
1668
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0499.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
607
, at hun havde en
drøftelse med Anne-Mette Lyhne Jensen, hvor hun fik detaljerne for regerin-
gens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020. Hun og Anne-Mette
Lyhne Jensen talte ikke om, at der var et hjemmelsproblem i forhold til afliv-
ning af alle mink den 4. november 2020. Hun mener, at Anne-Mette Lyhne
Jensen den 5. november 2020 nævnte, at der var en hjemmelsproblematik i
forhold til aflivning af alle mink.
Rigspolitichef Thorkild Fogde, har om sms-korrespondancen forklaret
608
, at
han tror, at det henviser til Lykke Sørensens opfølgning på hendes samtale
med Anne-Mette Lyhne Jensen. Han tror ikke, at han og Lykke Sørensen talte
om hjemmelsgrundlaget for at aflive alle mink. Efter hans opfattelse var det
en politioperation i zone 1 og zone 2, hvor politiet allerede var i gang, og hvor
der var et veletableret og velafprøvet hjemmelsgrundlag. Det var alene relevant
at se på hjemmelsgrundlaget, hvis politiet skulle påbegynde en eksekvering i
zone 3, men det var politiet ikke i gang med på daværende tidspunkt, og det
var der heller ikke risiko for ville blive tilfældet. Han hørte ikke noget om
hjemmelsspørgsmålet den 4. november 2020. Han var i kontakt med Johan
Legarth den 4. november 2020 om formiddagen, hvor de talte om tidshorison-
ten. Han var bange for, at det blev lovet, at myndighedsaflivningerne i zone 1
og zone 2 kunne gå hurtigere, end de kunne følge med til. Han var endvidere
bange for, at der opstod en situation, hvor aflivningerne uden for zonerne blev
foretaget hurtigere, end myndighederne var i stand til at håndtere inden for
zonerne. I denne fase ventede de på at modtage materiale, som de modtog om
eftermiddagen. Det var bl.a. andet Q&A’s og skitse af regeringens beslutning
for den særlige coronastabs kommunikation, der lå klar til pressemødet kl.
16. Han var ikke bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet på et afde-
lingschefmøde om formiddagen havde anfægtet hjemmelgrundlaget, eller at
Justitsministeriet på den baggrund iværksatte en undersøgelse heraf. Det blev
han ikke orienteret om, hverken af Lykke Sørensen eller Johan Legarth.
9.5.1.3.2. I NOST’en
Der blev den 4. november 2020 afholdt NOST stabsmøde vedrørende co-
vid-19-smitte hos mink kl. 13.20 i NOST’ens stabslokale i Ejby. I mødet deltog
blandt andre politiinspektør og stabschef Uffe Stormly fra Rigspolitiet, Ane
607 Forklaringsdokumentet side 1473
608 Forklaringsdokumentet side 1516
1669
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Orth fra Sundhedsstyrelsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Ander-
sen fra Fødevarestyrelsen. På mødet blev der orienteret om beslutningen om
nedslagning af alle mink. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:
”…
Dagsorden
1. Velkomst og anledning
2. Gennemgang plan BN284 for aflivning af alle mink i Danmark
3. Afklaringsspørgsmål og bemærkninger
Ad 1. Velkomst v/ stabschefen
Stabschefen (SC) bød velkommen til mødet, hvortil der var indkaldt
med kort frist grundet minksituationen. SC oplyste, at årsagen til mødet
var regeringens beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.
FVST havde i øjeblikket en udfordring i forbindelse med den nuværen-
de indsats, og den ville bliver endnu større, når der nu skulle foretages
aflivning af alle mink, herunder avlsdyr. Beslutningen om aflivning
var foretaget på baggrund af en reel bekymring for folkesundheden i
Danmark.
Den kommende indsats ville blive håndteret af NOST i samarbejde og
øvrige relevante myndigheder.
På nuværende tidspunkt var der en plan for aflivning af smittede mink
og en plan for den forestående pelsning af mink. Der skulle nu udfær-
diges en ny samlet plan med henblik på at alle mink skal aflives.
Indtil videre fortsatte indsatsen som hidtil, dvs. myndighedssporet og
den forestående opstart på pelsning af raske mink. I den forbindelse
foretages pelsningen fra øst til vest.
SC oplyste endvidere, at han ikke var bekendt med om minkavleren på
nuværende tidspunkt var orienteret om beslutningen.
Ad 3. Afklaringsspørgsmål og bemærkninger
1670
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0501.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
FVST var p.t. i gang på 80 smittede farme og 40 i zoner samtidig.
FVST forudså store udfordringer i forhold til avlernes samarbejdsvilje.
…”
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
mødet forklaret
609
, at hun ikke erindrer, at spørgsmålet om hjemmel til afliv-
ning af samtlige mink blev rejst. NOST’en var et operativt forum, hvor de talte
om praktiske ting såsom personale, containere mv. Hvis der skulle drøftes
hjemmelsspørgsmål, ville Fødevarestyrelsen eller sundhedsmyndighederne
nok organisatorisk være nærmest hertil, men hjemmelsspørgsmål ville ikke
blive drøftet i det forum. Hun mener ikke, at der var jurister til stede. Hun
ved ikke, om Uffe Stormly forud for KU-mødet eller forud for NOST-mødet
vidste, hvilke tiltag smitteudviklingen bar hen imod. Der var på det tidspunkt
allerede gang i aktionen, og der var jævnlige møder om at skaffe containere
mv. og om at holde aflivningstempoet oppe. Hun ikke ved, om avlerne på det
tidspunkt var orienteret om beslutningen. Hun havde ikke orienteret nogen
om beslutningen. Fødevarestyrelsen blev udsat for demonstrationer og lignen-
de, når de aflivede mink på farmene, og der var avlere, der satte sig på tværs
af beslutningen. Hun formoder ikke, at der på mødet blev talt mere herom,
end det fremgår af referatet.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
610
, at han formentligt
deltog i et møde i National Operativ Stab den 4. november 2020. Det vil fremgå
af referatet. Han var den 4. november 2020 bekendt med, at samtlige mink i
Danmark skulle aflives. Denne information modtog han fra Lykke Sørensen.
Som han husker det, var det vigtigt, at de operationelle myndigheder blev
gjort bekendt med det inden pressemødet den 4. november 2020. Det var
nok baggrunden for, at der var et møde i National Operativ Stab denne dag.
9.5.1.4. I Erhvervsministeriet
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk og teamleder Søren Bøllingtoft Knud-
sen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagministeriet – i et afde-
lingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.5.2.
609 Forklaringsdokumentet side 1302f
610 Forklaringsdokumentet side 1451
1671
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0502.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 12.08 modtog blandt andre Line Nørbæk og Søren Bøllingtoft Knudsen
en mail fra afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, hvori
Anne-Mette Lyhne-Jensen bl.a. skrev, at man arbejdede med en arbejdstese
om, at der var hjemmel til aflivning af mink i lov om hold af dyr. Mailen er
gengivet nedenfor i afsnit 9.5.4.
Kl. 12.19 videresendte Line Nørbæk den omtalte mail til sin departementschef
Michael Dithmer.
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret
611
,
at hun videresendte Anne-Mette Lyhne Jensens mail til sin departementschef
som følge af den usikkerhed, der havde været – og som en bekræftelse af, at det
budskab, som hun havde fået, var det rigtige. Hun tror, at Anne-Mette Lyhne
Jensen havde talt med sin departementschef, før Lyhne Jensen skrev mailen kl.
12.08. Det var hendes opfattelse, at der ikke var usikkerhed om beslutningen
på departementschef- og ministerniveau, men på de lavere niveauer.
9.5.1.5. I Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut
Afdelingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøndum Jensen
deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagministeriet – i et afdelings-
chefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.5.2. Kontorchef
Katrine Kaldahl overværede tillige overværede mødet.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
612
, at han
mener, at Tejs Binderup var med på afdelingschefmødet. Han deltog ikke selv
i afdelingschefmødet den 4. november 2020, og han fik ikke nogen tilbage-
melding fra Dorthe Eberhardt Søndergaard herom. Hun kom ikke til ham og
spurgte, hvad der var besluttet, og hun oplyste ham ikke om hjemmelsdrøf-
telsen på afdelingschefmødet den 4. november 2020.
Kontorchef Katrine Kaldahl skrev kl. 10.44 en mail til Ida Krems, hvori hun
anførte bl.a.: ”Der bliver meldt dyr ud i dag (alle mink aflives) og sundheds-
tiltag i morgen”.
611 Forklaringsdokumentet side 13
612 Forklaringsdokumentet side 771
1672
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Sundhedsminister Magnus Heunicke sendte kl. 10.52 en sms til Dorthe Eber-
hardt Søndergaard, hvori han skrev: ”Vigtigt den internationale meldepligt fra
myndigheder om mutation mm meldes ind inden pressemøde, som formentlig
er kl. 16 på mink – og så tiltag i morgen”
Kl. 12.08 modtog blandt andre Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøn-
dum Jensen en mail fra Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Anne-Mette Lyh-
ne-Jensen bl.a. skrev, at man arbejdede med en arbejdstese om, at der var
hjemmel til aflivning af mink i lov om hold af dyr. Mailen er gengivet nedenfor
i afsnit 9.5.4.
Statens Serum Institut foretog kl. 13.09 indmelding til EU’s Early Warning
and Response System om de identificerede fund mv. af cluster 5 virus variant.
Følgende fremgår af Statens Serum Instituts indmelding:
”…
Denmark has since June 2020 experienced an extensive spread of SARS-
CoV2 outbreaks in minkfarms. As of 3rd November a total of 197 farms
are infected. Denmark is currently culling all infected minkfarms and
also non-infected minkfarms in a zone around these. Statens Serum
Institut has so far identifed seven unique mink mutations/changes in
the spike protein of the SARS-CoV-2 variants in mink, these variants
have also been found in humans living in the affected areas. We have
tested a variant with four simultaneous changes in the spike protein
(Amino acid changes: 69del, Y453F, 1692V, M12291). This variant has
been found in five minkfarms and also in humans in the surrounding
community. A complete GISAID upload of all Danish Sars-CoV-2 se-
quences of human origin is planned for the end of week 45.
We have cultured this virus from a human patient and evaluated
whether it was sensitive to neutralizing antibodies (antisera) from a
collection of sera from convalescent COVID-19 patients. We found that
this virus showed less sensitivity (resistance) for neutralizing antibodi-
es from persons with previous COVID-19 infection. These results are
preliminary and are in the process of being confirmed in an indepen-
dent repeat experiment. However, the finding suggests that mink-spe-
cific mutations potentially can influence virus’ sensitivity to protective
antibodies after an infection with a non-mink variant of SARS-CoV-2.
1673
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0504.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
This may also pose a threat in terms of effectiveness of spike protein
directed COVID-19 vaccines on specific mink variants of SARS-CoV2.
…”
Sundhedsministeriet blev orienteret om indmeldingen ved faglig direktør
Kåre Mølbaks mail af 4. november 2020 kl. 13.58 til blandt andre afdelings-
chef Dorthe Eberhardt Søndergaard.
Med denne indmelding blev ECDC, EU-kommissionen og WHO orienteret i
henhold til det internationale sundhedsregulativ IHR, hvoraf fremgår:
”[…] each State Party shall notify WHO, by the most efficient means
of communication available, by way of the National IHR Focal Point,
and within 24 hours of assessment of public health information, of
all events which may constitute a public health emergency of inter-
national concern within its territory in accordance with the decision
instrument, as well as any health measure implemented in response
to those events[…].”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret
613
, at indmeldingen
til ECDC og WHO skulle ske så hurtigt som muligt. Han mener, at fundet af
cluster 5 blev meldt ind umiddelbart op til pressemødet den 4. november 2020.
Det var afgørende af hensyn til omverdenens syn på Danmark, herunder som
stort eksportland, at der var åbenhed og blev handlet hurtigt. Som han husker
det, blev det ikke på KU-mødet den 3. november 2020 besluttet, at nyheden
skulle meldes ind til ECDC og WHO før pressemødet.
9.5.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet forberedte man den 4. november 2020 bl.a.
det forestående pressemøde kl. 16.00, som det fremgår nedenfor under afsnit
9.5.6.
Afdelingschef Tejs Binderup deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre
fagministerier – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor
under afsnit 9.5.2.
613 Forklaringsdokumentet side 1190
1674
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0505.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sendte samme dag kl. 11.27 en mail
til Tejs Binderup, kontorchef Paolo Drostby, særlig rådgiver Søren Andersen,
departementschef Henrik Studsgaard og pressechef Bjarke Kamstrup vedrø-
rende Q&A. Af mailen fremgår:
”…
Vi må forberede Q&A på alle de spørgsmål avlerne og andre måtte
stille ifm med den nye situation ift proces, kompensation, fremtidig
økonomi, ekspropriation mm.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har hertil forklaret
614
, at den nye
situation var den beslutning, de havde truffet på KU-mødet.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø og Fødevareministeriet, har for-
klaret
615
, at onsdag morgen den 4. november 2020 gik Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet i gang med at se på Miljø- og Fødevareministeriets bidrag hertil. Man
havde været i gang med aflivningerne et godt stykke tid. Medarbejderne gik
straks i gang med også at overveje de hjemmelsmæssige forhold, og der var
diskussion heraf med andre ministerier. De gik også i gang med at planlægge
kommunikation. Han brugte meget tid på at planlægge og tilrettelægge kom-
munikation den 4. november sammen med sine medarbejdere og sin minister.
Kl. 12.08 modtog bl.a. Tejs Binderup en mail fra afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen, Justitsministeriet, hvori Anne-Mette Lyhne-Jensen bl.a. skrev,
at man arbejdede med en arbejdstese om, at der var hjemmel til aflivning af
mink i lov om hold af dyr. Mailen er gengivet nedenfor i afsnit 9.5.4.
Kl. 15.08 sendte Henrik Studsgaard en sms til Mogens Jensen, hvori Henrik
Studsgaard anførte ”Vi kan ikke sige om ekspropriation eller anden økono-
misk erstatning på nuværende tidspunkt – så omtal rundt som du har gjort”.
614 Forklaringsdokumentet side 401
615 Forklaringsdokumentet side 1560f
1675
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0506.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har hertil forklaret
616
, at dette mu-
ligvis er relateret til et møde, som han havde med borgmestrene i Nordjylland
inden pressemødet den 4. november 2020.
9.5.1.6.1. I Fødevarestyrelsen
Om morgenen kaldte veterinærdirektør Hanne Larsen blandt andre sin direk-
tør Nikolaj Veje og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen sammen.
Af en intern mail, som Karin Breck den 4. november 2020 kl. 17.47 sendte til
Hanne Larsen, Nikolaj Veje og Camilla Brasch Andersen, hvori hun anførte:
”Noter fra møde”, og som var vedhæftet, fremgår:
”…
Organisering:
– NOST ’en overtager koordinationen fra på fredag – møde på torsdag
om sagen
– Der kommer 2-holdsskift i NOST’en
– NOST’en har logistik-opgaven, og det er det vi har brug for hjælp til
– FVST har resten og er stadig myndigheden
– Bemanding i NOST’en:
– Tim, Benjamin og Eva Holm møder ind i morgen
– Hvem skal lede staben i Nord?
– NOST’en laver 4 regionale stabe
Strategi:
– Aflive fra Nord-vest og pelse fra øst
– Kræver at kapaciteten kommer op – den er dog allerede oppe i meget
højt gear
– Det kommer til at tage 14 dage
Konkrete opgaver
– Notat til NOST’en om igangsættelse af proces for nedgravning er
dyr – NOST’ens ansvar
– Camilla har bedt om 30 besætninger i morgen og 50 på fredag – det
kræver ekstra mand
616 Forklaringsdokumentet side 402
1676
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0507.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
– 3000 tons pr. dag i destruktionskapacitet, heraf 1200 til smittede
og zone-besætninger
– 4. renseplads op i denne uge
– Optælling af 750 besætninger – besætninger uden for zoner – skal
ske inden de pelser
– Hjemlen til at aflive dyr uden for zoner – den mangler – da det er
en folkesundhedsudfordring, bør hjemlem findes i sundhedsmyn-
dighedernes regler
– Avlsdyr skal tælles i besætninger uden for zoner af hensyn til opgø-
relse af driftstab
…”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har til sætningen: ”Hjem-
len til at aflive dyr uden for zoner – den mangler – da det er en folkesund-
hedsudfordring, bør hjemlem findes i sundhedsmyndighedernes regler” for-
klaret
617
, det var en af de ting, de talte om på det pågældende møde den 4.
november 2020, hvor hun orienterede om den beslutning, der var truffet. Det
var et internt møde, hvor blandt andre Nikolaj Veje deltog. Hun har videre
forklaret, at hun om morgenen fik kaldt direktøren og nogle få andre sam-
men. Selv om det var fortroligt, var hun nødt til at orientere sin direktør om
beslutningen. Og lidt senere på formiddagen var der så et møde, hvor hjem-
melsspørgsmålet blev drøftet, og hvor de tilkendegav, at der ikke var hjemmel
i deres lovgivning, men at de ikke kunne udelukke, at der var hjemmel i andre
ministeriers lovgivning. De fandt ikke grundlag for at ændre deres opfattelse
af, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Birthe Schubart gik i gang
med at skrive nogle talepinde til dem, og Nikolaj Veje drøftede spørgsmålet
med Tejs Binderup.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
618
, at hun den 4. november 2020 om morgenen første gang hørte om
beslutningen om, at alle mink skulle aflives, der blev truffet på KU-mødet
den 3. november 2020. Hun blev kaldt ind i direktionen om morgenen den
4. november 2020, hvor Hanne Larsen og Nikolaj Veje også var til stede. Der
deltog ikke nogen fra Miljø- og Fødevareministeriets departement på mødet.
Hanne Larsen gjorde hende her bekendt med beslutningen. Hun fik besked
617 Forklaringsdokumentet side 525 og 535
618 Forklaringsdokumentet side 1301
1677
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0508.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
på at holde informationerne fortroligt, og hun skulle få en medarbejder til at
”trykke på bremsen” i forhold til offentliggørelsen af fritestprogrammet, dog
uden at kunne fortælle medarbejderen hvorfor, hvilket var svært. De drøftede
ikke hjemlen til at gennemføre KU-beslutningen, men de tog beslutningen
til efterretning. De havde flere gange meldt ind, at de ikke mente, at der var
hjemmel til aflivning af alle mink. KU-beslutningen kom bag på hende, da de
ikke tidligere havde prøvet at slå alle dyr inden for en art ned. Hun formodede,
at der var skaffet hjemmel andetsteds, men hun tænkte ikke nærmere over det
under mødet i direktionen. Hun husker ikke, at Hanne Larsen eller Nikolaj Veje
talte om hjemmelspørgsmålet. Hun fik besked om at tage ud til NOST’en, da
Fødevarestyrelsen skulle stille med medarbejdere på kontorchefniveau, hvilket
var et højere niveau end, hvad de tidligere havde deltaget med. De forsøgte at
forberede, hvad de skulle bede NOST’en om i forhold til mandskabsbistand,
da Fødevarestyrelsen var i undertal.
Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret
619
, at
den 4. november 2020 om morgen indkaldte Hanne Larsen til et møde, hvor
regeringens beslutning blev meldt ud. På dette møde blev det besluttet, at Bir-
the Schubart skulle involveres i hjemmelsspørgsmålet for at løfte spørgsmålet
op på det højeste niveau i Fødevarestyrelsen. Birthe Schubart blev inddraget
i hjemmelsspørgsmålet i kraft af, at hun var enhedschef for juraafdelingen i
Fødevarestyrelsen.
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret
620
, at hun først
den 4. november 2020 om formiddagen hørte om spørgsmålet om aflivning
af alle mink, efter at beslutningen var truffet, men inden pressemødet. Hun
blev om formiddagen orienteret af Hanne Larsen om, at alle mink skulle af-
lives af hensyn til folkesundheden, og at der skulle være pressemøde senere
på dagen, og at nogen mente, at aflivningen kunne ske med hjemmel i lov
om hold af dyr. Hun bekræftede Hanne Larsen i, at det kunne man ikke. De
havde ikke hjemmel til at slå raske dyr uden for zonerne ned. Hun var ikke
inde over vurderingen af det spørgsmål i september og oktober måned. De
tidligere dokumenter fra den periode, hvori det også var anført, at der ikke
var hjemmel, havde hun ikke set på det tidspunkt den 4. november 2020.
Vurderingen var foretaget i fagenheden.
619 Forklaringsdokumentet side 105
620 Forklaringsdokumentet side 137
1678
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0509.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Kl. 11.31 videresendte Tejs Binderup mailkorrespondancen mellem Justits-
ministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet fra samme formiddag
om ”Hjemmel til aflivning af mink” til Nikolaj Veje. Tejs Binderup fremkom
ikke med nogen bemærkninger. Kort efter kl. 12.04 videresendte Nikolaj Veje
korrespondancen til Hanne Larsen og Camilla Brasch Andersen, og kl. 14.04
blev den atter videresendt til Birthe Schubart, således som det er beskrevet
nedenfor i afsnit 9.5.6.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
621
,
at han videresendte mailkorrespondancen om hjemmel til Nikolaj Veje, som
tog kontakt med Birthe Schubart. Fødevarestyrelsen fastholdte vurderingen,
hvorefter der ikke var hjemmel, som det fremgår af hans mail sendt kl. 15.32
til Anne-Mette Lyhne Jensen.
Der var i løbet af eftermiddagen mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen om
et udkast til FAQ til hjemmesiden, og kl.16.00 skrev sektionsleder Ina Josefine
Jochimsen en mail til fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, hvori var omtale
af ekspropriation og lovhjemmel hertil:
”…
Emne:
SV: FAQ – minkavl i Danmark.docx
Kære Jakob
Grunden ti l, at vi ikke vil lægge FAQ ud, er at vi vurderer dette som
ekspropriation, hvilket kræver særskilt lovhjemmel - som vi ikke har.
Jeg har vedhæftet det seneste udkast t il FAQ.
…”
Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har herom forkla-
ret
622
, at det var mailen, som han modtog fra Ina Josefine Jochimsen, hvor der
blev nævnt noget om hjemmelsproblematikken. Han blev i hvert fald på dette
tidspunkt bekendt med, at der var uafklarede forhold vedrørende hjemmels-
spørgsmålet. Han kan ikke huske, om han forinden havde fået det mundtlig
621 Forklaringsdokumentet side 694
622 Forklaringsdokumentet side 1496
1679
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0510.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
oplyst. Det kan være fra Ina Josefine Jochimsens mail, at han har fået ordet
ekspropriation, som han anvendte i ”Telefonsamtaler om optælling af mink
i raske besætninger”, men han kan ikke huske det.
For yderligere oplysninger om information på Fødevarestyrelsens hjemmeside
henvises til afsnit 9.7.1.
Camilla Brasch Andersen deltog i et NOST-møde, som nærmere er beskrevet
under afsnit 9.5.1.3.2. Camilla Brasch Andersen orienterede Fødevarestyrelsen
om, hvordan de kunne komme i gang med bistanden.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
623
, at hun efter [NOST-]mødet afrapporterede over for Fødevarestyrel-
sen, hvad hun havde anmodet NOST’en om på mødet, og hun orienterede
om, at de skulle instruere forsvaret i, hvordan de kunne komme i gang med
bistanden. Hun var først tilbage i Fødevarestyrelsen, efter regeringen havde
holdt pressemødet om eftermiddagen. Alle deres folk havde været samlet i
kantinen for at overvære pressemødet. Hun havde forberedt kontoret på, at
der skulle være nogen fra direktionen og muligvis nogle fra HR til stede, mens
medarbejderne så pressemødet. Der var flere medarbejdere, der var tydeligt
berørte af KU-beslutningen. Hun hørte ikke nogen anfægte KU-beslutningen.
Hjemmelsspørgsmålet blev overdraget til den juridiske afdeling, hvorfor hun
ikke beskæftigede sig så meget hermed.
Den 17. november 2020 kl. 14.11 sendte Karin Breck en mail til Nikolaj Veje,
Hanne Larsen, Birthe Schubart og Camilla Brasch Andersen med en tidslinje
over forløbet om hjemmelsspørgsmålet koncentreret omkring den 4. novem-
ber 2020.
Af mailen, som havde emnefeltet ”Skarp tidslinje om hjemmel”, fremgår:
623 Forklaringsdokumentet side 1303 og 1315
1680
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0511.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
”…
Kære alle
Jeg er ved at genskabe tidsforløbet omkring oplysning om hjemmels-
spørgsmålet – især koncen-treret om d. 4. november.
Vedlagt er stykket sammen efter jeg har talt med Nikolaj og Birthe – vil
I se om det stemmer og evt. føje til hvor relevant. Jeg tænker det kunne
være hensigtsmæssigt at få lavet et internt notat om, hvordan vi d. 4.
november orientere dept. – det må vi jo at gode grunde have gjort, da
Tejs ellers ikke kan skrive som han gør til JM d. 4.11. kl 15.32.
4. november 2020:
• På et internt møde i FVST (Nikolaj, Hanne, Camilla (?), Birthe og Ma-
lene) om morgenen/for-middagen (kl ca. ?) drøftes det, at der ikke er
hjemmel til at aflive mink uden for 7,8 km zonerne
• Nikolaj taler derefter med Tejs (kl ca.?) for at gøre opmærksom på
den manglende hjemmel –Hertil sider Tejs, at JM siger at hjemlen kan
findes i lov om hold af dyr
• Møde i F265 (Nikolaj, Hanne, Camilla, (Birthe?)) – Tejs ringer under
mødet og får helt klar besked – det kan ikke lade sig gøre at finde hjem-
len i Lov om hold af dyr
• Tejs skriver i en mail til JM (kl 15.32), at de skal kontakte FVST, da
de ikke mener, at hjemlen (fra Lov om hold af dyr) ikke kan udbredes
til hele landet
• Statsministeren siger på et pressemøde kl 16, at alle mink skal aflives”
…”
Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har om tidslinjen forklaret
624
,
at hun er enig i den fremstilling. Den er fyldestgørende og korrekt efter hen-
624 Forklaringsdokumentet s. 140-141
1681
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0512.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
des opfattelse. Hun husker ikke, om hun er kommet med kommentarer til
den. Nikolaj Veje havde telefonsamtalen med Tejs Binderup udenfor deres
mødelokale F265, så hun overhørte den ikke. Hun husker ikke nærmere om,
hvad Nikolaj Veje sagde, da han kom tilbage fra samtalen.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om det interne møde angivet
tidslinjen forklaret
625
, at dette møde var kort efter, at han fik meldingen om
regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020 om, at alle mink
skulle aflives. Hanne Larsen sagde, at det var fortrolig viden indtil, der havde
været afholdt pressemøde, og at de ikke kunne sætte noget i værk. Der var
en, der sagde, at de måtte have fundet en hjemmel i epidemiloven. Han tror,
at de var i kontakt med Tejs Binderup flere gange den dag. Tejs Binderup fik
meldingen om, at de havde set på problemstillingen med hjelmen igen, og at
deres vurdering var uændret. Tejs Binderup skrev en mail til Justitsministeriet
herom.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
626
, at der fremgår ting på tidslinjen, som ikke er helt rigtige. Hun ved
ikke, om dokumentet senere blev rettet. Hun deltog ikke i det interne møde
om morgenen den 4. november 2020 i Fødevarestyrelsen. Hun var heller ikke
til møde i F265. Efter mødet med NOST den 4. november 2020 blev hun i
NOST’en for at deltage i flere Skype-møder med Forsvaret. Hun var tilbage
på kontoret omkring kl. 17-17.30.
9.5.2.
Afdelingschefmødet kl. 10.30
Onsdag den 4. november 2020 om formiddagen kl. 10.30 blev der på Ju-
stitsministeriets foranledning afholdt et virtuelt møde med deltagelse af af-
delingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøndum Jensen,
Sundhedsministeriet, Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, Tejs Binderup, Mil-
jø- og Fødevareministeriet, Annemarie Lauritsen, Finansministeriet og Kasper
Høeg-Jensen, Forsvarsministeriet samt administrationsdirektør i Erhvervs-
ministeriet Torben Skovgaard Andersen, afdelingschef i Justitsministeriet
Anne-Mette Lyhne Jensen, teamleder i Erhvervsministeriet Søren Bøllingtoft
Knudsen og kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet. Kontorchef
Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet overværede tillige mødet.
625 Forklaringsdokumentet s. 507
626 Forklaringsdokumentet s. 1315
1682
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0513.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Der var på mødet tvivl om, hvilke beslutninger, der var truffet på KU-mødet
den 3. november 2020, herunder om KU-beslutningen indebar et forbud mod
minkavl eller en nedlæggelse af minkerhvervet. På mødet gjorde Tejs Binderup
opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i lov om hold af
dyr, og han spurgte, om epidemiloven kunne anvendes som hjemmel, hvilket
Dorthe Eberhardt Søndergaard afviste. Der blev ikke konkluderet noget på
mødet, og i forlængelse af mødet skulle Anne-Mette Lyhne Jensen forsøge at
afklare, hvad KU-beslutningen indebar i forhold til mink.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, som ikke deltog i mø-
det, har forklaret
627
, at man kunne have ønsket sig, at da det stod klart den
4. november 2020 om formiddagen, at der manglede hjemmel til aflivning i
zone 3, skulle det være kommet frem inden statsministerens pressemøde den
4. november 2020 om eftermiddagen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mødet
– under sin første forklaring for kommissionen forklaret
628
– at der blev ind-
kaldt til mødet i forlængelse af et andet generelt møde om nedlukning af
Nordjylland. Tejs Binderup bad om, at der blev indkaldt til et ekstra møde
omhandlende minkdelen. Morten Holland Heide deltog også i mødet, for-
di der var et ekspropriationsspørgsmål. Hendes erindring fra mødet var, at
det var meget intenst. Hun talte selv i telefon under en del af mødet. Hun
skulle efter sin erindring involveres i noget meget akut i tilknytning til et
NOST-møde. Hun hørte derfor ikke dialogen mellem Tejs Binderup og Dorthe
Søndergaard om hjemmel. Hun fik dog fornemmelsen af, at nogle ministerier
forud for KU-mødet havde gjort sig nogle overordnede og mere langsigtede
overvejelser om mink. KU-beslutningen matchede ikke disse overvejelser. Der
var en uklarhed om, hvad der var besluttet på KU-mødet, og hun blev bl.a.
af Erhvervsministeriet spurgt om, hvorvidt man kunne lukke minkfarme i
medfør af epidemiloven, hvilket blev afvist umiddelbart. Hun påtog sig der-
for opgaven at tale med sin departementschef Johan Legarth om, hvad der
var truffet beslutning om på KU-mødet. Hun har under en genafhøring for
kommissionen forklaret supplerende, at det på dette møde kom frem, at det
var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ikke var hjemmel til at
gennemføre regeringens beslutning om at aflive samtlige mink. Hun hørte det
627 Forklaringsdokumentet side 1618
628 Forklaringsdokumentet side 244, 638 og 647
1683
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0514.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke på selve mødet, men blev i forlængelse af mødet gjort opmærksom herpå,
og hun fik et spørgsmål om, hvorvidt der kunne være hjemmel i epidemiloven
til at gennemføre regeringens beslutning. Det blev på mødet stillet spørgsmål
fra Sundhedsministeriet til, om Miljø- og Fødevareministeriet ved vurderingen
af hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr havde inddraget Statens Serum Instituts
nye risikovurdering. Heller ikke dette hørte hun på mødet. Det var først om
morgenen den 4. november 2020 omkring kl. 11.00, at det gik op for hende,
at der manglede hjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark. Justitsministe-
riet blev ikke involveret i en afklaring heraf forud for den 4. november 2020.
Justitsministeriet havde et stort fokus på nedlukningen af Nordjylland efter
regeringens pressemøde den 4. november 2020. Nedlukningen af Nordjyl-
land var den hårdeste nedlukning til dato, og det var en kompliceret regional
nedlukning. Nedlukningen af Nordjylland ramte samtlige ministerier, og hun
var i dialog med alle ministerier i løbet af den 3. og 4. november 2020. Det
fyldte rigtigt meget. Det var en meget intens proces. Coronaembedsmænd
arbejdede i et modus, hvor de skulle reagere meget hurtigt både i forhold til
situationer med smittespredning og i forhold til forberedelse af materiale til
regeringen. Der blev skrevet adskillige bekendtgørelser på en halv dag, og der
var processer, som normalt tager uger eller måneder, der blev håndteret på et
døgn. Arbejdspresset i efteråret 2020 var meget intenst, og det var nogle meget
krævende processer, hvilket gjorde sig gældendende på tværs af ministerierne.
I perioden fra medio september 2020 og langt ind i foråret 2021 registrerede
hun gennemsnitligt 75-80 timer om ugen. Der var helt sikkert nogen, der ar-
bejdede mere end hende. I ugen den 2. november 2020 til den 8. november
2020 registrerede hun 90 timer. Den 4. november 2020 registrerede hun 18
timer, og dagen bestod ud over det tidligere nævnte bl.a. af håndteringen af,
at justitsministeren var konstateret smittet med corona, koordination af test
af regeringen, sikring af værnemidler til Marienborg og forberedelse af endnu
en KU-sag vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Den 4. november 2020
var endnu mere intens end den 3. november 2020, og der blev arbejdet så
hårdt i både Justitsministeriet og de andre relevante ministerier, herunder
også i Miljø- og Fødevareministeriet.
Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har beskrevet
mødet som lidt ukoordineret, da mødedeltagerne sad hver for sig, og mange
havde hovedet nede i computeren.
1684
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0515.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret
629
,
at der på mødet var tvivl om, hvilke beslutninger, som var blevet truffet på
KU-mødet. Man var i tvivl om, hvilket scenarie regeringen havde valgt. Re-
geringen havde valgt en model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle slås ned,
men ikke et forbud mod erhvervet. Den model var ikke beskrevet i materia-
let. En af mødedeltagerne troede, at der var truffet afgørelse om forbud mod
mink. Departementschef Michael Dithmer havde efter KU-mødet internt i
Erhvervsministeriet givet tilbagemelding om, at der var truffet beslutning om
nedslagning af alle dyr, men ikke forbud mod minkavl. Ekspropriation fyldte
meget, og hun kan godt have spurgt ind hertil under mødet. Hun husker ikke
den præcise ordveksling mellem Tejs Binderup og Dorthe Eberhardt Sønder-
gaard om hjemmel, men det er korrekt, at der var en drøftelse af, hvorvidt man
kunne gøre brug af epidemiloven, hvilket Sundhedsministeriet var uenig i.
Mødet varede nok ca. 30 minutter. Referatet er dækkende for mødeindholdet.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret
630
, at der på mødet var tvivl om, hvorvidt minkbranchen skulle nedlæg-
ges. På mødet oplyste Tejs Binderup, at der ikke var hjemmel til at aflive alle
mink i lov om hold af dyr, og han spurgte derfor, om hjemlen kunne findes
i epidemiloven. Hun svarede, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Der
blev ikke konkluderet noget på afdelingschefmødet. Baggrunden for hendes
ytring på mødet var, at hun spurgte, om Miljø- og Fødevareministeriet ved
vurdering af § 30 i lov om hold af dyr havde revurderet deres vurdering af
hjemmel henset til den nye risikovurdering. Sundhedsministeriet ville gerne
hjælpe med forklaring og fortolkning af risikovurderingen. Hun vidste ikke,
om Miljø- og Fødevareministeriet allerede havde kombineret den nye risiko-
vurdering med lov om hold af dyr og fortsat ikke mente, at loven hjemlede
aflivning af samtlige mink. Miljø- og Fødevareministeriet havde tidligere til-
bage i september 2020 skiftet holdning til, at lov om hold af dyr kunne give
hjemmel til yderligere aflivning af raske mink i zonerne som følge af en ny
risikovurdering. Hun opfordrede derfor Tejs Binderup til at foretage en ny
vurdering ved, at ministeriet foretog en ny proportionalitetsvurdering i lyset
af en nyere risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun stillede derfor
spørgsmål ved, om den nye risikovurdering kunne føre til et andet resultat,
hvor § 30 i lov om hold af dyr kunne hjemle yderligere aflivning. Drøftelsen
629 Forklaringsdokumentet side 12f
630 Forklaringsdokumentet side 274 og 285f
1685
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0516.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
på mødet om § 30 i lov om hold af dyr foregik primært mellem hende og
Tejs Binderup. Der kom ikke input fra andre mødedeltagere. Hun mener, at
afdelingschefmødet i Justitsministeriet varede tre kvarter. Det var Justitsmi-
nisteriet, der udarbejdede referatet, og hun er enig i referatets indhold.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har om mødet forklaret
631
,
at hun ikke husker, at hjemmelsspørgsmålet blev drøftet. Hun talte den 3.
november – dagen forinden – med Dorthe Eberhardt Søndergaard om hjem-
melsspørgsmålet, hvor Dorthe Eberhardt Søndergaard ringede til Tejs Bin-
derup og sagde, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Hun tror, at hun
på tidspunktet for afdelingschefmødet den 4. november havde læst bilag 2
og bilag 2a. Det, at Tejs Binderup nævnte hjemmelsspørgsmålet, var ikke en
overraskelse, det var en overraskelse, at de blev ved med spørge, om der var
hjemmel i epidemiloven, for det var afklaret, at der ikke var. Dyreområdet var
Miljø- og Fødevareministeriets ansvar.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
632
, at An-
ne-Mette Lyhne Jensen indkaldte til et telefonmøde. Det er typisk Justitsmini-
steriet, som indkalder, når puslespilsbrikkerne skal samles. De søgte forinden
AC-telefonmødet den 4. november 2020 at afklare med deres departements-
chefer, hvad der var besluttet på KU-mødet. Hun deltog i mødet på telefon. Da
Tejs Binderup nævnte spørgsmålet om hjemmel, tænkte hun, at det ikke var
et spørgsmål for Finansministeriet, og at der var fokus på det i Miljø- og Fø-
devareministeriet, som også er ressortministeriet. Hun begyndte derfor – som
hun husker det – at ekspedere mails, da spørgsmålet om hjemmel blev rejst
at Tejs Binderup. I Finansministeriet var de således på daværende tidspunkt
i gang med at forberede finanslovsforhandlingerne, og hun havde også travlt
med dette arbejde.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
633
, at han
under mødet talte lidt generelt om kriterierne for ekspropriation, og at det
var noget, som Stats- og Menneskeretskontoret skulle se på. Det hastede, da
der skulle være pressemøde samme dag. Han forstod, at det var beslutnin-
gerne vedrørende mink, der skulle meldes ud, men han deltog normalt ikke
631 Forklaringsdokumentet side 484f
632 Forklaringsdokumentet side 565
633 Forklaringsdokumentet side 852 og 854
1686
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0517.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
i forberedelsen af pressemøder. Det, der fik Dorthe Eberhardt Søndergaard
til at reagere, var formentlig, at der forelå en ny risikovurdering fra Statens
Serum Institut om smitte blandt mink, som betonede den betydelige risiko
for folkesundheden. Han vil tro, at Dorthe Eberhardt Søndergaard mente, at
det måtte betyde noget for vurderingen af hjemlen, hvilken sundhedsmæssig
situation man stod i. Risikovurderingen var voldsomt skærpet på det tids-
punkt. De talte om, at Danmark var det næste Wuhan. De skulle finde ud af,
hvad der var besluttet, før der kunne laves et pressemøde, og før de kunne
vurdere, hvad der var hjemmel til, og afklare problemstillingen vedrørende
ekspropriation. Spørgsmålet handlede derfor om, hvorvidt der alene var tale
om aflivning, eller om der skulle gælde et permanent eller midlertidig forbud
mod minkavl. Han ved ikke, hvorfor det var Dorthe Eberhardt Søndergaard
fra Sundhedsministeriet, der udfordrede Tejs Binderup på afdelingschefmødet
den 4. november 2020. Det kan være begrundet i spørgsmålet om, hvorvidt
det hørte under epidemiloven eller under fødevarelovgivningen, men han
ved det ikke. Justitsministeriet udfordrede ikke Tejs Binderups opfattelse, da
Anne-Mette Lyhne Jensen var fraværende under dele af mødet, og han kendte
ikke selv til § 30 i lov om hold af dyr. Han var enig med Dorthe Eberhardt
Søndergaard for så vidt angik hendes betragtninger om epidemiloven.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
634
,
at under mødet den 4. november 2020 kl. 10.30 var der en drøftelse af hele
Nordjyllandspakken. Der var også en drøftelse af, hvad der egentligt var blevet
besluttet om mink, herunder hvordan og hvornår beslutningen skulle meldes
ud. Det var ikke alle deltagere, som havde samme forståelse af KU-beslutnin-
gen om mink. Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Finans-
ministeriet tilkendegav, at der var tale om ekspropriation. Han husker ikke,
hvad Justitsministeriet mente herom, men Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at
Justitsministeriet måtte kigge på hele hjemmelsspørgsmålet. Flere mødedelta-
gere tilkendegav, at de ikke var i tvivl om, at der var tale om ekspropriation, jf.
§ 56 i lov om hold af dyr. Han mindede mødedeltagerne om, at de skulle huske
på, at Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning ikke kunne udstrækkes til at
omfatte aflivning af alle mink udenfor zone 1 og 2. Alle mødedeltagere var
fuldt opmærksomme herpå. Det kom ikke som nogen overraskelse for nogen
af deltagerne. Dorthe Eberhardt Søndergaard spurgte, om det var muligt at
634 Forklaringsdokumentet side 690f
1687
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0518.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
gøre brug af lov om hold af dyr som hjemmel i lyset af den nye risikovurde-
ring. Han svarede, at det ikke var tilfældet. I Miljø- og Fødevareministeriet og
Fødevarestyrelsen havde man haft overvejelser om, hvorvidt hele Danmark
kunne udgøre én stor zone. Det var ikke muligt, idet lov om hold af dyr ikke
kunne anvendes til nedslagning af alle mink, som ville resultere i lukning af
et erhverv. Det af Morten Holland Heide den 11. november 2020 udarbejdede
referat er dækkende i forhold til drøftelserne om mink og hjemmel, men man
kan godt se, at notatet er skrevet efter, at der var opstået en sag om manglende
hjemmel. Han synes, at hjemmel fylder mere i referatet, end det gjorde på
mødet. Han sagde blot, at der ikke var hjemmel til nedslagning af alle mink.
Han rejste ikke et ”spørgsmål” om hjemmel, men konstaterende blot, at der
ikke var hjemmel. Han informerede mødedeltagerne om, at mødedeltagerne
skulle huske på, at der ikke var hjemmel. Mødet varede ca. 30 minutter. Det
var et virtuelt møde.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
635
, at
han den 4. november 2020 fik besked om, at Tejs Binderup på et afdelings-
chefmøde samme dag blev udfordret på hjemmelsspørgsmålet af Sundheds-
ministeriet. Tejs Binderup fastholdt, at der ikke var hjemmel til at aflive alle
mink. Der var en løbende diskussion mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet om, hvorvidt det var mest hensigtsmæssigt, at der blev
skabt hjemmel til aflivning af mink i Sundhedsministeriets eller i Miljø- og
Fødevareministeriets lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriets synspunkt
var, at tiltagene i givet fald skulle etableres af humane årsager, hvorfor det
naturlige ville være, at hjemlen blev skabt i Sundhedsministeriets lovgivning.
Sundhedsministeriet var mere interesseret i, at hjemlen til aflivning af mink
blev skabt i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning.
Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,
har forklaret
636
, at han ikke mener, at han deltog i afdelingsmødet den 4. no-
vember 2020. Han havde et andet møde på dette tidspunkt, og han bad derfor
Søren Bøllingtoft Knudsen om at deltage i mødet. Han deltog muligvis i den
sidste del af dette afdelingschefmøde, og han mener ikke, at man i denne del af
afdelingschefmødet havde en diskussion af kompensationsordningerne. Han
husker heller ikke, at Tejs Binderup i denne del af mødet rejste spørgsmålet om
635 Forklaringsdokumentet side 1597
636 Forklaringsdokumentet side 1280
1688
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
den manglende hjemmel til at aflive alle mink. Han fik ikke tilsendt referatet
af afdelingschefmødet den 4. november 2020.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, udarbejdede efterføl-
gende – den 11. november 2020 – et notat om forløbet af afdelingschefmødet,
hvoraf fremgår bl.a.:
”…
På mødet blev bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt KU-beslutningen ville
udgøre ekspropriation over for minkavlerne, bragt op, idet flere møde-
deltagere mente, at dette var tilfældet. Jeg tilkendegav, at dette afhang
af en afvejning af en række kriterier, herunder formålet med indgre-
bet, og at man ikke uden videre kunne lægge til grund, at indgrebet
var ekspropriativt. Jeg nævnte, at denne vurdering skulle foretages af
Justitsministeriets Stats- og Menneskeretskontor. Flere mødedeltagere
understregede, at denne vurdering skulle foretages meget hurtigt. Jeg
lovede, at vi ville vende hurtigt tilbage.
Tejs Binderup rejste på mødet et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget
for aflivning af mink, idet man hidtil kun havde aflivet mink i smittede
farme og i risikozonerne omkring smittede farme. Dorthe Søndergaard
spurgte, om dette ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de
rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen var således
markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI, end da det
blev besluttet at aflive de smittede mink og minkene i risikozonerne.
Hun nævnte også, at epidemiloven ikke gav hjemmel til aflivning. Der
blev ikke konkluderet noget om, hvorvidt der var hjemmel til aflivning
af alle mink.
Da der på mødet var usikkerhed om, hvorvidt regeringen havde beslut-
tet, at der skulle være et permanent forbud mod mink, konkluderede
Anne-Mette Lyhne Jensen, at dette spørgsmål måtte afklares, før det
gav mening at tale mere. Mødet blev herefter afsluttet.
…”
1689
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0520.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om referatet forkla-
ret
637
, at han ikke havde noteret yderligere om mødet. Det var derfor en smule
forvirrende, da han ikke kendte til sagen på forhånd og ganske kort forinden
var blevet bedt om at deltage i mødet, hvor der blev talt om mange ting. De
embedsmænd, som havde været til stede under KU-mødet, forsøgte man at
få oplysninger fra. Det blev drøftet, om det alene var besluttet at aflive alle
mink, eller om der også skulle indføres et forbud, og i givet fald om det var et
midlertidigt eller permanent forbud mod hold af mink. Udover, hvad han har
gengivet i notatet, husker han ikke, hvad de enkelte afdelingschefer gav udtryk
for. Udover det refererede husker han ikke, hvad Tejs Binderup i øvrigt sagde
under mødet. Han havde en opfattelse af, at Miljø- og Fødevareministeriet
forud for mødet havde givet udtryk for hjemmelsgrundlaget, men at det var
nogle interne vurderinger.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har – forevist uddrag af referat fra mø-
det – forklaret
638
, at han ikke hørte om dette møde. Han blev ikke orienteret
om drøftelsen på mødet. Dorthe Eberhardt Søndergaard udfordrede vel Tejs
Binderups vurdering, og det er udtryk for et samarbejde mellem ministerierne.
Den nye risikovurdering kunne eventuelt bruges til at gøre hele Danmark til
én stor zone. Da man på CU-mødet den 1. oktober 2020 besluttede at udvide
zonerne, var det med hjemmel i lov om hold af dyr og netop på baggrund af
en ny risikovurdering. Dorthe Eberhardt Søndergaard siger vel, at sidst der
kom en ny risikovurdering, mente man, at der var hjemmel.
Afdelingschef Tejs Binderup udarbejdede efterfølgende – den 19. november
2020 – nogle noter om begivenhedsforløbet, hvori han skrev følgende om
afdelingschefmødet:
”…
Hjemmelsspørgsmålet bringes op på møde i AC-gruppen. MFVM mener
ikke det passer i MFVM lovgivning, men at det må ind i epidemiloven,
da det er en sundhedsfaglig beslutning at slå mink ned. Det aftales, at
JM må se på det.
…”
637 Forklaringsdokumentet side 853f
638 Forklaringsdokumentet side 1204f
1690
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0521.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Anne-Mette Lyhne Jensen tog kontakt til sin departementschef på sms i anled-
ning af tvivlen om, hvad der var truffet beslutning om på KU-mødet:
”…
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.56:
Skal minkindustrien lukkes ned for bestandig eller skal alle dyr slås
ned (med bemærkning om at regeringen ikke vil stille sig i vejen for
fremtidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og
erstatningsmæssigt.
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.57:
Dvs er det forbud vi taler om (som kræver lovhjemmel)
Johan Legarth kl. 11.05:
Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden for, at der
efter Corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.22:
Tak – meget vigtig afklaring
…”
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
639
, at hun ”testede det af” og skrev til Johan Legarth, som det fremgår af
hendes sms’er kl. 10.56 og kl. 10.57. Som det fremgår af korrespondancen,
sagde Johan Legarth, at der ikke var noget forbud. Hun havde på mødet med
afdelingscheferne lovet en afklaring herom. Som det fremgår, var hendes
forståelse på dette tidspunkt, at forbud krævede ny lovhjemmel.
9.5.3.
Telefonmøde kl. 11.15 mellem Justitsministeriet og Sund-
hedsministeriet samt orientering af Miljø- og Fødevaremini-
steriet
I forlængelse af afdelingschefmødet kl. 10.30 søgte afdelingschef Anne-Mette
Lyhne Jensen at afklare, hvad KU-beslutningen indebar i forhold til mink.
Anne-Mette Lyhne Jensen tog i den forbindelse initiativ til et telefonmøde
mellem hende, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, kontorchef Ka-
639 Forklaringsdokumentet side 244
1691
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
trine Kaldahl og kontorchef Morten Holland Heide samme dag kl. 11.15 om
hjemmelsspørgsmålet.
Under telefonmødet videresendte Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 11.23
en mail – med et opslag foretaget den 25. september 2020 af fuldmægtig i
Sundhedsministeriet Niels Torpegaard Christensen på hjemmesiden retsinfor-
mation omhandlende § 30 lov om hold af dyr – til Anne-Mette Lyhne Jensen
og Morten Holland Heide:
”…
Sendt: 4. november 2020 11:23
Emne: Fwd: Hjemmel til aflivning af mink
Kære begge
En af vores jurister så på hjemmel til nedslagtning, se nedenstående
...
Så vidt jeg kan se, har MFVM hjemmel til aflivning i § 30 i lov om hold
af dyr<https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1>, jf. nedenfor.
§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan for at udrydde, hindre, begræn-
se eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af
de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstalt-
ninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller
animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,
halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdom-
me og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige
smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud
eller mistanke om udbrud.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
(…)
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller
slagtning på særlige vilkår og
1692
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0523.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
i) destruktion.
Af noten på Karnov fremgår endvidere vedrørende nedenstående:
(56) 2. pkt. blev indsat ved L 2018 1550 og omfatter modsat 1. pkt.
situationer, hvor der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke
om udbrud.
Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv
er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker.
…”
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om telefonmø-
det – under sin første forklaring for kommissionen – forklaret
640
, at det var
hende, som tog initiativ til opringningen til Dorthe Eberhardt Søndergaard,
fordi hun umiddelbart efter afdelingschefmødet kl. 10.30 havde lovet Tejs
Binderup at tale med Sundhedsministeriet om, hvorvidt der var hjemmel
til aflivning i epidemiloven, hvilket Tejs Binderup havde spurgt om. Dorthe
Eberhardt Søndergaard sagde noget i retning af: ”Vi har hjulpet dem før” og
sagde, at der fandtes en bestemmelse i lov om hold af dyr. Dorthe Eberhardt
Søndergaard sagde: ”Jeg sender dig lige ordlyden, hvor der kan tages hensyn
til smitte til mennesker”. Dorthe Eberhardt Søndergaard gjorde opmærksom
på, at der var en passus om zoonotiske stoffer og forklarede dem, hvad det
betød. Dorthe Eberhardt Søndergaard sagde, at 7,8 km zonen var fastlagt på
baggrund af en tidligere sundhedsfaglig vurdering, og nu forelå der en langt
mere alvorlig sundhedsfaglig vurdering. Dorthe Eberhardt Søndergaard syn-
tes, at det lød mærkeligt, hvis 7,8 km zonen stod ved magt. De drøftede ikke,
om det var en stor zone, der dækkede hele Danmark, men måske det handlede
om, at cirklerne blev så store, at det dækkede hele landkortet. Anne-Mette Lyh-
ne Jensen har – under sin fortsatte forklaring for kommissionen – forklaret
supplerende, at det blev aftalt, at hun skulle ringe til Miljø- og Fødevaremini-
steriet for at sikre sig, at der var taget højde for Statens Serum Instituts nye
risikovurdering. På telefonmødet nævnte Dorthe Eberhardt Søndergaard, at
Sundhedsministeriet tidligere havde været inde og kigge på lov om hold af dyr,
640 Forklaringsdokumentet side 245, 638 og 648
1693
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0524.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
og Dorthe Eberhardt Søndergaard kom med nogle fornuftige betragtninger,
som hun (Anne-Mette Lyhne Jensen) videregav til Tejs Binderup. Tejs Binderup
oplyste hende om, at dette ville han vende med Fødevarestyrelsen.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-
klaret
641
, at efter afdelingschefmødet ringede Anne-Mette Lyhne Jensen til hen-
de og spurgte, hvorfor Tejs Binderup pludselig talte om epidemiloven. På dette
tidspunkt havde hun og Anne-Mette Lyhne Jensen fra Justitsministeriet et tæt
samarbejde om den nye epidemilov, og Anne-Mette Lyhne Jensen havde derfor
et indgående kendskab til epidemiloven. Anne-Mette Lyhne Jensen kendte
ikke lov om hold af dyr, og hun (Dorthe Eberhardt Søndergaard) videresendte
derfor teksten fra Niels Torpegaard Christensen til Anne-Mette Lyhne Jensen.
Baggrunden for at de drøftede lov om hold af dyr i Sundhedsministeriet til-
bage i september 2020 var, at Miljø- og Fødevareministeriet havde meldt ud,
at lov om hold af dyr ikke gav hjemmel til zoneordningen. Dette undrede de
sig over i Sundhedsministeriet, og Niels Torpegaard Christensen slog derfor
lov om hold af dyr op. Hun forestillede sig, at Miljø- og Fødevareministeriet
skulle lave en vurdering af, hvorvidt § 30 kunne hjemle regeringens beslut-
ning, herunder ved at sundhedsmyndighederne uddybede eller forklarede
risikovurderingen. Det var ment som et åbent spørgsmål om, hvorvidt denne
vurdering var foretaget. Hun har lært, at Miljø- og Fødevareministeriets første
svar altid er, at de ikke kan håndtere det inden for deres lovgivning. Hun har
samtidig lært, at denne besked fra Miljø- og Fødevareministeriet godt kan
flytte sig, når der kommer nye risikovurderinger. På mødet blev det aftalt, at
Miljø- og Fødevareministeriet fik til opgave at undersøge, hvorvidt § 30 i lov
om hold af dyr kunne hjemle regeringens beslutning om aflivning af samtlige
mink i Danmark, og Justitsministeriet fik til opgave at undersøge spørgsmålet
om ekspropriation. Telefonmødet varede ikke lang tid. Både Morten Holland
Heide og Anne-Mette Lyhne Jensen undrede sig over, hvorfor Tejs Binderup på
afdelingsmødet den 4. november 2020 talte om epidemiloven i sammenhæng
med aflivning af mink.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret
642
, at det var
Anne-Mette Lyhne Jensen, som ringede til Dorthe Eberhardt Søndergaard,
og de talte om epidemiloven og om, at der ikke var hjemmel i den lov, og at
641 Forklaringsdokumentet side 274, 276 og 286f
642 Forklaringsdokumentet side 484
1694
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0525.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriet tidligere havde anvendt lov om hold af dyr til
at aflive mink. De havde en gammel mail fra september, som de videresendte
til Anne-Mette Lyhne Jensen. Der var tale om den mail, hvor Niels Torpegaard
Christensen gengav § 30 i loven. Hun sendte mailen under samtalen. Dorthe
Eberhardt Søndergaard sendte den videre til Anne-Mette Lyhne Jensen og
en anden i Justitsministeriet under samtalen eller lige, da de havde lagt på.
Der blev ikke talt om, at Sundhedsministeriet skulle tage noget på sig. Hun
forventede efter samtalen, at det lå ovre i Justitsministeriet. Det sidste hun
hørte om hjemmel var, da der blev lagt på over for Anne-Mette Lyhne Jensen.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret
643
, at mai-
len fra juristen i Sundhedsministeriet ikke gjorde særligt indtryk på ham, da
den alene var tiltænkt som en hjælp til, at de hurtigt kunne sætte sig ind i
dyreholdslovens § 30. Han så ikke på juristens vurdering i mailen, men han
kiggede alene på paragraffens ordlyd, da den blev fremsendt under telefon-
mødet. Udkommet af telefonmødet var, at det var relevant at se på § 30 i lov
om hold af dyr, og at Anne-Mette Lyhne Jensen ville tage kontakt til Miljø- og
Fødevareministeriet herom med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet
skulle afklare, om der var hjemmel i lov om hold af dyr. Han fik til opgave
– sammen med Stats- og Menneskeretskontoret – at få skrevet en tekst om
ekspropriation, som skulle sendes til kredsen af afdelingschefer.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om Dorthe Eberhardt Sønder-
gaards mail af 4. november 2020 forklaret
644
, at han modtog mailtråden un-
der et statusmøde den 4. november 2020 på Skype med Tejs Binderup. Tejs
Binderup havde været til afdelingschefmøde og fortalte ham, at regeringens
beslutning ikke indeholdt et forbud mod hold af mink. Tejs Binderup nævnte
sidst i mødet, at nogen mente, at der var hjemmel. Da han modtog mailen,
opfattede han først, at Justitsministeriet mente, at der var hjemmel i Fødeva-
restyrelsens lovgivning. Der er ikke nogen vurdering i mailen. Han mente, at
juristerne skulle se på deres oprindelige vurdering og nu se på den i lyset af
regeringens beslutning. Han sendte mailen videre til Hanne Larsen og Camilla
Brasch Andersen. Hanne Larsen involverede herefter Birthe Schubart, som
sagde, at der ikke var noget, der ændrede ved hendes juridiske vurdering.
Tejs Binderup gik senere på eftermiddagen videre med den besked. Den 4.
643 Forklaringsdokumentet side 855
644 Forklaringsdokumentet side 496
1695
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0526.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
november 2020 om aftenen holdt han et møde med Henrik Studsgaard og
Tejs Binderup, hvor de stadig vurderede, at der i deres lovgivning ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink.
Morten Holland Heide udarbejdede den 11. november 2020 et notat om tele-
fonmødet, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
På mødet blev også spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink uden
for smittede farme og risikozonerne, som var blevet rejst under mødet
om opfølgningen på KU-mødet, drøftet. Hverken jeg eller Anne-Mette
Lyhne Jensen var bekendt med reglerne i lov om hold af dyr, som var
blevet brugt til at aflive dyrene på de smittede minkfarme og i risikozo-
nerne. Dorthe Søndergaard videresendte under samtalen en mail fra en
jurist i Sundheds- og Ældreministeriet om § 30 i dyreholdsloven. Dorthe
Søndergaard gentog, at det måtte være et spørgsmål om, at man ikke
stillede de rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen
var markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI.
Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at
forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt
til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt
var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-
ring fra SSI.
Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at
forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt
til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt
var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-
ring fra SSI.
…”
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om referatet for-
klaret
645
, at referaterne fra telefonsamtalerne blev til efterfølgende, da det
blev besluttet, at der skulle laves en redegørelse til Folketinget, og at Stats- og
645 Forklaringsdokumentet side 855
1696
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0527.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Menneskeretskontoret skulle stå for at lave redegørelsen for Justitsministe-
riets vedkommende. Da de skulle aflevere alt materiale til Stats- og Menne-
skeretskontoret, lavede de telefonnotaterne for telefonmøderne den 4. og 5.
november 2020. Han tror ikke, han havde notater fra møderne. Han mener,
at han viste begge referater til Anne-Mette Lyhne Jensen, da hun havde været
til stede under begge møder.
I forlængelse af telefonmødet kl. 11.15 ringede Anne-Mette Lyhne Jensen til
Tejs Binderup, idet Tejs Binderup skulle afklare med Fødevarestyrelsen, om
lov om hold af dyr kunne udgøre hjemmel til aflivning af alle mink.
Kl. 11.30 videresendte Anne-Mette Lyhne Jensen den mail, som hun kl. 11.23
havde fået tilsendt fra Dorthe Eberhardt Søndergaard, til Tejs Binderup:
”…
Dato:
4. november 2020 kl. 11.30.33 CET
Emne: VS: Hjemmel til aflivning af mink.
Kære Tejs
I fortsættelse af vores snak - se nedenstående.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-
klaret
646
, at han videresendte mailkorrespondancen om hjemmel til Nikolaj
Veje, som tog kontakt med Birthe Schubart.
Kl. 11.30 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard:
646 Forklaringsdokumentet side 694
1697
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Sent: 04-11-2020 11:30:49 (UTC +02)
Fødevarestyrelsen kigger lige på hjemmelen igen.
…”
9.5.4.
Justitsministeriets arbejdstese
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 12.08 en mail til mødedel-
tagerne, som havde deltaget i afdelingschefmødet kl. 10.30, hvori hun skrev,
at hun havde fået bekræftet, at KU-beslutningen ikke indebar et forbud mod
minkavl. Hun skrev videre, at arbejdstesen var, at der var hjemmel til afliv-
ning af alle mink i § 30 lov om hold af dyr, samt at ”MFVM afklarer endeligt”:
”…
Emne: Beslutning om og hjemmel til aflivning af mink
Kære alle
Har fået bekræftet, at beslutningen var, som Line udlagde det, dvs. der
er ikke truffet beslutning om et forbud. Regeringen vil ikke afskære
muligheden for, at der efter Corona kan genopbygges en minkindustri
i Danmark
Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende
- MVFM har hjemmel til aflivning f alle mink i § 30 i lov om hold af
dyr (MFVM afklarer endeligt)
- der er ikke tale om ekspropriation (JM afklarer endeligt)
Vi I lave bidrag til dagens udmeldingspapir og fælles talelinjer ud fra
ovenstående.
Som altid super.skaro bagkant.
…”
1698
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0529.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
647
, at
hendes mail, hvor hun skrev, at Justitsministeriet havde en arbejdstese om, at
der var hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr til at aflive samtlige mink i Dan-
mark, blev sendt som opfølgning på afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor mø-
dedeltagerne forsøgte at afklare regeringens beslutning fra KU-mødet den 3.
november 2020. Det blev på mødet stillet spørgsmål fra Sundhedsministeriet
til, om Miljø- og Fødevareministeriet ved vurderingen af hjemmel i § 30 i lov
om hold af dyr havde inddraget Statens Serum Instituts nye risikovurdering.
Heller ikke dette hørte hun på mødet, men hun havde efterfølgende et møde
med Dorthe Eberhardt Søndergaard og Morten Holland Heide om spørgsmålet
om hjemmel i epidemiloven, hvor det blev aftalt, at hun (Anne-Mette Lyhne
Jensen) skulle ringe til Miljø- og Fødevareministeriet for at sikre sig, at der
var taget højde for Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Hun ringede
efterfølgende til Tejs Binderup og drøftede dette med ham. Tejs Binderup love-
de, at han ville drøfte dette med Fødevarestyrelsen, og det var hendes indtryk,
at han ville tale med Fødevarestyrelsen med det samme. I mailen skrev hun
endvidere, at arbejdstesen var, at der ikke var tale om ekspropriation, og at
Justitsministeriet ville stå for at afklare dette endeligt. Det var en procesmail
som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle opgaver, og det var ikke
en konkluderende mail. De personer, som modtog mailen, var nogle af hendes
allernærmeste samarbejdspartnere, og det var derfor ikke en formel mail fra
Justitsministeriet. Da hun havde sendt mailen, ringede hun til Tejs Binderup
og gjorde ham opmærksom på mailen og på, at Justitsministeriet ikke havde
foretaget nogen vurdering endsige kigget i forarbejderne til bestemmelsen.
Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om mailen forkla-
ret
648
, at han forstod Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 således, at
hun havde talt med andre end Line Nørbæk, hvor hun havde fået resultatet
fra KU-mødet bekræftet. Arbejdstesen arbejdede de ud fra, indtil andet var
besluttet. Han var ikke med til at fastsætte arbejdstesen, da han arbejdede på
ekspropriationsspørgsmålet. Hvis der ikke var hjemmel i § 30 i loven om hold
af dyr, ville det forsinke indsatsen i omegnen af en uge med udarbejdelsen af
et lovforslag. Danmark stod i en meget voldsom situation, så det var vigtigt
at finde ud af, om der var en hjemmel. Han talte ikke mere med Anne-Mette
Lyhne Jensen om hjemmelsspørgsmålet før pressemødet, så han ved ikke,
647 Forklaringsdokumentet side 638
648 Forklaringsdokumentet side 856
1699
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0530.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvad hun talte med Tejs Binderup om. Han havde den opfattelse, at hjem-
melsspørgsmålet blev håndteret af de to afdelingschefer, og ud fra mailen
om arbejdstesen blev han bekræftet i, at afdelingscheferne var ved at finde
en løsning. Der havde været samtaler mellem Tejs Binderup og Anne-Mette
Lyhne Jensen, der førte til mailen om arbejdstesen. Man skulle finde ud af, om
der var hjemmel i § 30 i lov om hold om dyr. Han havde ikke selv kigget på
bestemmelsen på det tidspunkt. Han antager, at Anne-Mette Lyhne Jensen be-
skrev arbejdstesen på baggrund af drøftelser med den relevante afdelingschef
i Miljø- og Fødevareministeriet, og at Miljø- og Fødevareministeriet var med
på, at det var en arbejdstese. Han var klar over, at der var pressemøde senere
på dagen. Han mente ikke, at det var relevant for ham at overveje at orientere
Statsministeriet om hjemmelsspørgsmålet. Det ville ikke være sædvanligt, da
det vedrørte lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område, og spørgs-
målet blev håndteret af afdelingscheferne. Det var Tejs Binderup, der havde
rejst spørgsmålet om hjemmel, og han vidste ikke, hvad Anne-Mette Lyhne
Jensen havde talt med Tejs Binderup om. Han gik ud fra, at Tejs Binderup var
med på arbejdstesen.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret
649
, at først da
hun modtog denne mail, blev hun bekendt med, at der var en hjemmelspro-
blematik i forhold til aflivning af alle mink. Begrebet ”arbejdstese” har ikke en
specifik betydning i Justitsministeriet. Hun ved ikke, hvad Anne-Mette Lyhne
Jensen mente med ordet ”arbejdstese”. Hun læste Anne-Mette Lyhne Jensens
mail som en opfølgningsmail på drøftelserne fra afdelingschefmødet den 4.
november 2020. Det var en status-mail, som samlede op på drøftelserne på
mødet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
650
,
at han medgiver, at Anne-Mette Lyhne Jensens mail sendt kl. 12.08 kan læses
således, at Anne-Mette Lyhne Jensen skulle afklare, om der var truffet beslut-
ning om et forbud. Indtil Anne-Mette Lyhne Jensen onsdag den 4. november
2020 kl. 12.08 meddelte, at man arbejdede med en arbejdstese om, at der
var lovhjemmel, baserede han sig på Fødevarestyrelsens og Paolo Drostbys
vurdering, hvorefter der ikke var lovhjemmel. Det ville være mærkværdigt,
hvis departementet havde anfægtet Fødevarestyrelsens vurdering. Det mest
649 Forklaringsdokumentet side 1168
650 Forklaringsdokumentet side 691f og 695
1700
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0531.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
udtrykkelige, som han modtog fra Justitsministeriet, var Anne-Mette Lyhne
Jensens mail omhandlende en arbejdstese. Sundhedsministeriet blandede sig
nok, fordi epidemiloven var i spil. Han akkviescerede ved Justitsministeriets
arbejdstese; måske fordi Justitsministeriets jurister antages for at være de
dygtigste. Dertil kom, at det var Justitsministeriet, som havde ansvaret for
aflivningsindsatsen i og med, at den blev forestået af politiet. Justitsmini-
steriets folk talte med en vis vægt, når de talte om hjemmel. Han tænkte,
at de havde overvejet det. Der var ingen, der var i tvivl om, at bolden lå hos
Justitsministeriet på det tidspunkt. Han opstillede ikke en arbejdstese om,
at der var hjemmel. Han reagerede ikke på Justitsministeriets arbejdstese.
Når Justitsministeriet kontaktede ham og sagde, at lov om hold af dyr kunne
bruges, så havde han ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved det. Det var
også Justitsministeriets opfattelse, at der ikke var tale om ekspropriation,
selvom det var hans opfattelse. Anne-Mette Lyhne Jensens mail blev skrevet
på et tidspunkt, hvor Justitsministeriet og Anne-Mette Lyhne Jensen havde
en viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet var af den opfattelse, at der
ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Det var ikke hans opgave at trumfe
en afdelingschef i Justitsministeriet; i hvert fald ikke før han havde fået en
yderligere betryggelse fra Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrel-
sens jurister. Det var hans opgave at afklare med Fødevarestyrelsen, om der
måtte være hjemmel i lov om hold af dyr. Han havde allerede taget kontakt
til Fødevarestyrelsen herom.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
mailen forklaret
651
, at hun ved arbejdstese forstår, at spørgsmålet om hjemmel
i § 30 i lov om hold af dyr og ekspropriation skal undersøges nærmere. Hun
har ikke før oplevet, at man skulle arbejde ud fra en arbejdstese om, at der
var hjemmel. Justitsministeriet gik her ind i sagen og påtog sig ansvaret for,
hvordan man kom videre i forhold til hjemmelsspørgsmålet. Det er hendes
opfattelse, at Anne-Mette Lyhne Jensen forud for afsendelse af mailen havde
drøftet spørgsmålet om hjemmel med Miljø- og Fødevareministeriet. Sund-
hedsministeriet var ikke yderligere involveret i spørgsmålet om hjemmel.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret
652
, at mai-
len ikke gav hende anledning til refleksioner eller sagsbehandling. De havde
651 Forklaringsdokumentet side 287
652 Forklaringsdokumentet side 564
1701
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0532.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
i Finansministeriet fokus på tempobonus, som nu ikke længere kun vedrørte
Nordjylland og bufferzonerne, men hele landet.
Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har om mailen
forklaret
653
, at det for Erhvervsministeriet i relation til støtte og kompensati-
on altid er relevant at vide, om et erhverv bliver nedlagt eller ej. Når der var
blevet truffet beslutning om minkerhvervet, måtte de se på, hvad de kunne
gøre på kompensationssiden. De har forskellige kompensationsordninger.
Hvis erhvervet opretholdes med en vis aktivitet, så kan man holde hånden
under erhvervet i en periode. De vidste ikke, hvad der lå i en dvalemodel, og
de skitserede det derfor generelt. Den nedlukningsmodel, der var beskrevet i
bilaget, var kun en overgangsordning. De havde hørt, at et forbud indebar en
lukning af erhvervet, men det er sådan set de samme ordninger. Man kan ikke
sige, at støtteordningerne ville være mere gunstige, hvis man havde besluttet
ikke at nedlægge erhvervet. Jo hårdere ramt af restriktioner, des mere gun-
stige kompensationsordninger. Arbejdstesen om, at der var hjemmel, havde
den betydning for Erhvervsministeriet, at de kunne bruge det til brug for
udarbejdelse af faktaark. Det var endnu uvist, hvad der konkret var besluttet.
Tejs Binderup videresendte Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 til Føde-
varestyrelsens direktør Nikolaj Veje. Fødevarestyrelsen fastholdt, at der ikke
var hjemmel til aflivning af alle mink i lov om hold af dyr, hvilket Tejs Binde-
rup meddelte Anne-Mette Lyhne Jensen ved en mail sendt kl. 15.32, som tillige
blev sendt i kopi til Dorthe Eberhardt Søndergaard og Morten Holland Heide:
”…
Sendt: 4. november 2020 15:32
Emne: Re: Hjemmel til aflivning af mink.
Kære Anne-Mette
FVST vil gerne have en kontakt til jer. De mener ikke, at hjemlen kan
udbredes til hele landet
…”
653 Forklaringsdokumentet side 906
1702
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0533.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
654
, at
han tillige underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen pr. telefon. Da han vendte
tilbage til Anne-Mette Lyhne Jensen på mail kl. 15.32, henviste han til Føde-
varestyrelsens opfattelse. Han skrev ret præcist, at Fødevarestyrelsen mente,
at der ikke var hjemmel. Han har ikke uddannelsesmæssig baggrund til at
anfægte Fødevarestyrelsens vurdering. I og med at Justitsministeriet samme
dag havde meldt ud, at der muligvis kunne være hjemmel i § 30 i lov om hold
af dyr, var han imidlertid mere åben for eventuelle alternative hjemler. Han
skrev ikke noget om ekspropriation, da det var Justitsministeriet, som var
ressortministerium på ekspropriation.
Samme eftermiddag kl. 15.43 sendte Morten Holland Heide følgende svar til
Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen og med kopi til Dorthe Eberhardt
Søndergaard, hvilken mail Tejs Binderup besvarede om aftenen kl. 21.31:
”…
Emne: SV: Hjemmel til aflivning af mink.
Kære Tejs
Ok. Hvem skal vi tale med?
Mvh.
Morten
From: Tejs Binderup …
Sent: 04-11-2020 21:31:23 (UTC +02)
To: Morten Holland Heide …; Anne-Mette Lyhne Jensen …
Cc: Dorthe Eberhardt Søndergaard …; Birthe Schubart ...
Kære Morten
Beklager sent svar. Indbakken har været lidt rødglødende.
Du skal tale med Birthe Shubart fra Fødevarestyrelsen (cc).
654 Forklaringsdokumentet side 694 og 696
1703
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0534.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
For god ordens skyld. Ift. om et forbud mod minkavl vil udgøre eks-
propriation eller ej skulle U 2018.2501 Ø (ræveholdsdommen) være
interessant, men det er I nok allerede opmærksomme på.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-
klaret
655
, at det først var om aftenen onsdag den 4. november 2020, at han
fik sat Morten Holland Heide i kontakt med Birthe Schubart, som det ses af
hans mail kl. 21.32 til Morten Holland Heide. Han læste først Morten Holland
Heides mail sendt den 4. november 2020 kl. 15.43 om aftenen.
9.5.5.
Partileder- og ordførerorientering
Partilederne og de politiske ordførerne blev den 4. november 2020 forud for
pressemødet kl. 16.00 orienteret om regeringsbeslutningen om aflivning af
alle mink.
Op til orienteringen var der en sms-korrespondance i Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet fra kl. 12.50 og frem mellem miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen, særlig rådgiver Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard
og afdelingschef Tejs Binderup om rollefordeling mv.:
”…
Tejs Binderup kl. 12.50:
FM har ringet. STM’en taler med Merrild nu, så Mogens kan ringe til
Tage.
Tejs Binderup:
Derudover er meldingen, at vi bare skal gå i gang med vores interessent-
håndtering. Dvs. vi kan kontakte borgmestre og kan orientere ordførere
Tejs Binderup:
Vi er lige ved at finde ud af, hvem der indkalder til partilederoriente-
ringen. Tilstede på denne vil være SUM, EM og MFVM er meldingen
655 Forklaringsdokumentet side 694
1704
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0535.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Mogens Jensen:
Ok – jeg skal have beredskab nu så
Henrik Studsgaard:
Ok, så kan Mogens også stå for orienteringen af borgmestrene ligesom
jeg gerne vil gå med til partiledermødet hvis minister +1
Tejs Binderup:
Vi skal indkalde til partilederorientering kl. 14.30
Tejs Binderup:
Det kan godt være minister plus 1, det bestemmer vi selv
Tejs Binderup:
Jeg er lige ved at finde ud af, hvem fra SUM der kommer af fagperson,
som kan forklare situation
Tejs Binderup:
Nå kontramelding. STM vil måske selv orientere partilederne
Tejs Binderup:
Jeg melder tilbage så snart der er endelig afklaring
Søren Andersen:
Har lige talt med Søren Egge. SUM har åbenbart orienteret BØF-sund-
hedsordførere i nat …
…”
Af en af Sundhedsministeriet udarbejdet tidslinje over forløbet fremgår, at
følgende deltog i mødet, hvori der skete orientering af partilederne: Sundheds-
ministeren, erhvervsministeren, miljø- og fødevareministeren, faglig direktør
Kåre Mølbak samt partilederne Jakob Ellemann Jensen, Søren Pape Poulsen,
Kristian Thulesen Dahl, Pia Olsen Dyhr, Pernille Skipper, Alex Vanopslagh,
Josephine Fock, Sofie Carsten Nielsen og Pernille Vermund.
Sundhedsminister Magnus Heunicke udleverede den 22. november 2021 –
kort før sin afhøring i kommissionen den 26. november 2021 – sine hånd-
skrevne noter fra mødet, hvor partilederne blev orienteret om beslutningen
1705
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0536.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
truffet på KU-mødet den 3. november 2020. Noterne er efterfølgende blevet
renskrevet. Af noterne fremgår om mødet:
”Minkmøde med partierne
4/11 20
Mogens J
Velkomst. Slå mink ned, besluttet i går i regeringen.
Magnus H
Gennemgang af virus-mutationer. Internationalt mm. Opdyrket i celler,
antistof.
Vacciner.
Kåre Mølbak
Cluster 1 ikke funktionel betydning.
Cluster 5: 4 mutationer 3 Aminosyre ændret + 1 tab af noget gen. Forsøg
i laboratorier, hvor høj grad hæmmes væksten ved at bruge blodprøver/
serum fra personer, der har overstået sygdom, og ikke i samme grad
hæmme væksten. Så nu kan vi se en risiko for folkesundheden. Hvor
hyppig? 12 prøver, i 9% af minkstammerne. Vi ser på med meget stor
bekymring. Eksisterende strategi har ikke bremset smitten, Nordjylland
53% minkvarianter.
Forpligtet til at melde til WHO og ECDC.
Simon Kol
Danmark på globale markeder andre erhverv er vigtige.
Spændt sikkerhedsnet ud. + Pulje til udvikling og omstilling af de her.
Jacob Ellemann
FT bruger Teams...
Ekstremt alvorligt! Meget voldsomt det, man går ind og gør her. Svært
at se sammenhængen ml hjælpepakker udløber nytår – livsgrundlag
1706
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0537.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
fjernet! Anfægter ikke nødvendigheden, vi skal ikke have Struer til at
blive det nye WUHAN, det forstår jeg godt.
Pernille Skipper
Rigtig bekymrende for familier og minavlere. Alvoren af den muterede
virus:
Kåre Mølbak, kan denne omgå alle vaccineprojekter, der har stået på i
snart et år. Hvis det er korrekt, at hvis den slipper ud af Nordjylland/
DK, så skal vi starte forfra… Så er minkbranche det sidste… Det her er
ikke det eneste, regeringen gør?
Alex
12 mennesker smittet med muteret virus?
Den faglige baggrund: Fuld gennemsigtighed, fuld transparens om fag-
lighed og undersøgelser. Ikke overreagere – men det tror jeg ikke, vi gør,
men skal have notat på. Hvorfor ikke nuværende setup? Erstatning?
Sikke tider vi lever i Er godt nok vildt.
Søren Pape
Er selvf. voldsomt. Få de faglige frem. Vi andre kan bare sidde og tage
imod nu.
Kan man sammenligne antistoffer med vaccine 1 til 1? Hjælpepakker
er ikke nok her.
Pernille Vermund
1. Er vi virkelig eneste land, hvor virus har muteret?
2. Har der været andre vurderinger end på SSI?
Pia O. D.
Jeg er ikke overrasket, debat kørt 1 måned.
Sætte vacciner over styr. Danmark sikkerhedspolitisk, kan DK holde
til det som Kina?
1707
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0538.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Styr på Nordjylland, smittekæde mv?
MH
Tiltag i Nordjylland.
Kåre Mølbak
Ikke sikkert det går så galt.
Forskere fra KU har været inde over.
Vi er forpligtet til at handle nu ift intern. sundhedsregulativ, hvis der
var andre lande, der havde den viden, ville vi forvente, de reagerede og
ikke puttede med.
Af de 214 mink-stamme-smittede er de 200 i Nordjylland, så det er
rimelig geografisk afgrænset.
Muligt at få det udryddet, dels ved at fjerne reservoiret og dels opspore.
Det faglige er ikke perfekt, vi ville gerne skrive artikel og få det fag-
fælle-vurderet i tidsskrift, men hastende karakter. DK 17 mio. mink.
Verdens største.
Andre dyr kan smittes, en mår formentlig, men det er solitære dyr i
natur, ikke 30.000 andre dyr, det er derfor det særlige problem, der
opstår, når man stuver store populationer sammen.
De fleste andre dyr er ikke modtagelige for coronasmitte.
Pernille Vermund
Er vi sikre på der ikke er andre lande: Er de også forpligtede?
Får vi fagligt oplæg først?
Kristian Thulesen Dahl
Klar anbefaling?
Pernille Skipper
1708
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0539.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Specifik nedlukning på vej?”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
656
, at han ikke talte med
Kåre Mølbak efter KU-mødet den 3. november 2020 og før pressemødet den
4. november 2020, udover at både han og Kåre Mølbak deltog i mødet med
partilederne den 4. november 2020, hvilket blev afviklet virtuelt.
9.5.6.
Pressemødet kl. 16.00
Der blev den 4. november 2020 afholdt pressemøde kl. 16.00 i Eigtveds
Pakhus. I pressemødet, som blev afholdt virtuelt, deltog statsminister Mette
Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus
Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, faglig direktør i Statens
Serum Institut Kåre Mølbak og rigspolitichef Thorkild Fogde. Mødedeltagerne
deltog fra hver sin lokalitet, mens journalisterne gav møde i Eigtveds Pakhus.
Pressemødet havde en varighed på ca. 1 time.
Statsministeriet havde forinden udsendt følgende pressemeddelelse:
”Statsministeriet
indkalder til pressemøde om situationen med mink
i forbindelse med COVID-19
Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag den 4. november kl.
16.00 i Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet. På pressemødet vil
der blive givet en status på situationen med COVID-19-smitte i mink
samt håndteringen heraf.
Statsministeren og de øvrige deltagere vil deltage virtuelt.
Bemærk:
- Det vil kun være muligt at sende én journalist eller korrespondent per
medie for at begrænse antallet af personer til stede.
656 Forklaringsdokumentet side 1190f
1709
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0540.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Der kræves tilmelding for at deltage i pressemødet. For tilmelding
sendes en mail til [xxx]@rigspolitiet.dk senest onsdag d. 4. november
kl. 15.00.
- Journalister har adgang til Eigtveds Pakhus fra kl. 15.00 og skal bære
pressekort synligt.
For yderligere oplysninger: Pressesekretær i Statsministeriet, Christian
Moselund Aaby, på pressetelefon +45 [xx xx xx xx].”
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
657
, at det var Statsministeriets presseafdeling, som koordinerede med de
andre ministeriers presseafdelinger om, hvem der gjorde hvad i forhold til
pressemødet.
9.5.6.1. Forberedelse af pressemødet
Justitsministeriets kommunikationschef Emil Melchior underrettede ved mail
af 4. november 2020 kl. 11.57 presse- og kommunikationsmedarbejdere i bl.a.
Statsministeriet, Rigspolitiet, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsmini-
steriet og Erhvervsministeriet om det forestående pressemøde, som skulle
afvikles samme dag. Af mailen fremgår:
”…
Kære alle
Nedenfor info om pressemødet og fordeling af de forskellige produkter
i dag.
Forventet pressemøde kl. 16. Frist for materiale er kl. 14 (omkring
minkdelen vedr. aflivning, kompensation etc).
- STM (indledning), SUM (om det sundhedsfaglige, risici, inddæmning
mm), SSI (Risikovurderingen), MFVM (aflivning), EM (økonomi/kom-
pensation)
657 Forklaringsdokumentet side 920
1710
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0541.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
- JM koordinerer QA/beredskabskatalog til pressemødet
- JM koordinerer udmeldingspapir (tiltagsliste/faktaark)
- Specifikke faktaark på økonomi/kompensation (FM/EM)
- Faktaark om minksituationen/folkesundhed (SUM/MFVM)
- Andre landes håndtering (UM/MFVM)
- JM koordinerer hovedbudskaber
- STM sender invitation til pressemøde
- STM laver interessentliste
…”
Pressemødet den 4. november 2020 blev forberedt i de forskellige involverede
ministerier, og beskrivelsen heraf følger nedenfor.
9.5.6.1.1. I Statsministeriet
I Statsministeriet udarbejdede taleskriver Anita Furu i løbet af formiddagen
den 4. november 2020 et udkast til statsministens tale på pressemødet. Stabs-
chef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape fik udkastet tilsendt på
mail kl. 10.42. Martin Justesen fremkom med bemærkninger i en mail kl.
11.09. Pelle Pape fremsendte sine rettelser kl. 12.57. Taleudkastet blev sendt
til blandt andre Barbara Bertelsen kl. 13.11, og kl. 13.41 sendte Pelle Pape en
opdateret version med ændringsmarkeringer til blandt andre Anita Furu og
Barbara Bertelsen.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
658
, at hun
bestemt går ud fra at de respektive myndigheder selv havde styr på opfølg-
ningen på regeringens beslutning. Hun ved ikke, hvordan det er foregået
internt i Miljø- og Fødevareministeriets koncern, men ved tilrettelæggelsen af
pressemøder plejer det at foregå sådan, at de relevante fagministerier leverer
658 Forklaringsdokumentet side 1622
1711
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0542.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
input til bl.a. Statsministeriet, så det sikres, at de rigtige informationer kom-
mer frem. Det ville således være en omvendt verden, hvis fagministeriet tog
afsæt i oplysningerne fra statsministerens pressemøde, idet disse oplysninger
netop er givet af fagministeriet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om talen forklaret
659
, at første
udkast til Mette Frederiksens tale blev udarbejdet af taleskriverne på baggrund
af den mail, som han sendte den 4. november 2020 kl. 00.07. Dette udkast af
talen fik han og Pelle Pape til gennemsyn. De havde hver især nogle bemærk-
ninger til talen, som blev indarbejdet, hvorefter talen blev sendt til faktatjek i
de relevante fagministerier. Det skulle tydeliggøres i statsministerens tale, at
regeringen vidste, at det ville være svært for minkbranchen at rejse sig igen.
Det stod klart for ham, at regeringens beslutning om at aflive alle mink med-
førte en meget svær situation for minkbranchen, men det stod ham samtidig
tindrende klart, at beslutningen ikke indebar en nedlukning af minkerhvervet.
Der er ingen sammenhæng mellem ordet ”fatal” i taleudkastet og bortredige-
ringen af ordet i coveret i KU-sagen. Han synes, at det var for voluminøst at
anvende ordet ”fatal” to gange i talen. Han var ikke involveret i at sende talen
til faktatjek i de relevante fagministerier. Normalt vil det være de relevante
fagministerier, som faktatjekker talen, og han har typisk ikke indsigelser til
et faktatjek. Den 4. november 2020 hørte han ikke noget om, at der manglede
lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om statsministerens tale
forklaret
660
, at taleskrivning og Statsministeriets pressemøder hørte under
hans afdeling. Der var en fast procedure for udarbejdelsen af taler til statsmi-
nisteren. Taleskriverne udarbejdede typisk et udkast til talen efter en dialog
med sagsbehandlerne. Når talen var tæt på at være færdig, blev den sendt til
faktatjek i de relevante fagministerier. Den 4. november 2020 havde de travlt
med at forberede pressemødet, og der var samtidig spørgsmål om, hvorvidt
der skulle være en spørgetime, og om der skulle afholdes endnu et KU-møde
dagen efter. De havde ikke før afholdt et virtuelt pressemøde med så mange
deltagere, og praktikken for dette fyldte en del. Martin Justesen sendte de
væsentligste pointer fra KU-mødet til taleskriverne, og taleskriverne gik i
gang med statsministerens tale. Han afventede det første udkast og beskæfti-
659 Forklaringsdokumentet side 1334ff
660 Forklaringsdokumentet side 1440f
1712
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0543.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
gede sig med andre opgaver indtil da. Han tilføjede forskellige ting til talen.
Talen var faktatjekket af alle de relevante fagministerier, for så vidt angik det
faglige indhold.
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har herom forkla-
ret
661
, at han den 4. november 2020 sendte statsministerens pressemødetale
til faktatjek hos fagministerierne, herunder Miljø- og Fødevareministeriet.
Han sendte udkast til statsministerens indledning. Miljø- og Fødevaremini-
steriet fremkom med en ændring i form af antallet af smittede farme. Han
modtog svaret i løbet af eftermiddagen onsdag den 4. november 2020, men
før pressemødet kl. 16.00. Der kom ingen tilbagemelding fra Miljø- og Føde-
vareministeriet eller andre ministerier om manglende hjemmel.
Udkast til statsministerens tale blev fremsendt på mail kl. 13.34 af Johan
Philip Zilmer-Bülow til blandt andre kontorchef Lisbeth Gro Nielsen i Ju-
stitsministeriet samt ministersekretærer i Erhvervsministeriet, Sundhedsmi-
nisteriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og med kopi
til flere andre ansatte i fagministerierne, blandt andre Annemarie Lauritsen
i Finansministeriet. Fagministerierne blev bedt om at foretage faktatjek og
vende tilbage med evt. bemærkninger senest kl. 14.30.
Af dette nye udkast til statsministerens tale fremgår følgende:
”Udkast
til statsministerens indledning ved virtuelt pressemøde om
mink den 4. november 2020
(Taletid: ca. 9 minutter)
Velkommen til pressemødet.
Det foregår virtuelt. Fordi coronasmitten desværre har bredt sig til
Folketinget og regeringen.
Når vi har indkaldt til pressemøde i dag, er årsagen dog en anden og
mere alvorlig.
661 Forklaringsdokumentet side 268
1713
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statens Seruminstitut har observeret en meget alvorlig udvikling i coro-
na forårsaget af mink.
De seneste tal – som er fra 2. november, det vil sige mandag i denne
uge – viser, at der er konstateret coronasmitte på 191 minkfarme.
Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighe-
dernes side for at begrænse smitten.
Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske
minkbesætninger og i lokalbefolkningen.
Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til
det omgivende samfund.
Med andre ord:
Virus er muteret i mink. Den muterede virus har spredt sig til menne-
sker.
Og hvad værre er – og det er meget, meget alvorligt – har Statens Serum
Institut i laboratoriet fundet 5 eksempler på virus i minkfarme og 12
eksempler på virus hos mennesker, der udviser nedsat følsomhed på
antistoffer.
Det er ikke bare en teori. Det er ikke bare en analyse i en rapport.
Det er en reel og konkret udvikling.
Over hele verden arbejdes der i disse måneder, uger og dage på højtryk
for at udvikle en vaccine mod coronavirus.
Men Statens Seruminstitut har altså vurderet, at med den mutation af
corona vi ser nu i Nordjylland – der kan vi risikere, at effekten af en
vaccine bliver svækket eller udebliver.
Dermed kan muteret virus hos mink have voldsomt negative konse-
kvenser for håndteringen af den igangværende pandemi.
1714
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Danmark har et ansvar over for vores egen befolkning.
Vi har også et ansvar over for resten af verden. En muteret virus risi-
kerer at blive spredt fra Danmark til andre lande.
Derfor tager vi situationen på de danske minkfarme ekstremt alvorligt.
Vi vil som regeringen gøre alt hvad vi kan for at sikre, at den muterede
smitte inddæmmes og ikke spreder sig yderligere.
Det kræver meget resolut handling:
For det første
vil vi slå alle mink i Danmark ned. Det gælder også
avlsdyr.
Vurderingen fra SSI er klar: En fortsat minkavl under den igangværen-
de epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder
for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.
Når alle mink slås ned – også avlsdyr – så ved vi godt, at det vil blive
meget svært for erhvervet at komme tilbage igen. Det er en uhyre van-
skelig situation.
Det er derfor en beslutning, regeringen træffer med tungt hjerte.
Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling er vi
ikke i tvivl om, at det er en nødvendig beslutning.
Jeg vil udtrykke min store sympati for og beklagelse over for de danske
minkavlere.
Mange af jer mister ikke alene jeres levebrød, men et livsværk. I nogle
tilfælde hele slægtens værk, som er gået i arv fra generation til gene-
ration.
Minkfarmene har stor betydning lokalt. I er en vigtig dansk eksport-
succes. Danmark er verdens største producent af minkskind.
1715
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Alt det er regeringen smerteligt bevidst om. Og om lidt vil vi uddybe
hvordan vi vil hjælpe de berørte minkavlere økonomisk.
***
Altså: For det første slår vi minken ned.
For det andet
skal vi sætte meget effektivt ind for at inddæmme den
muterede variant af corona, som allerede er overført til mennesker.
Status er som sagt, at der er registreret 12 personer med en ny muteret
covid-19 virus i Nordjylland.
Derfor anbefaler myndighederne, at vi iværksætterlokale tiltag og re-
striktioner, som reducerer smitteudviklingen i de kommuner, hvor den
muterede smitte vurderes at være udbredt.
Det er lige nu Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vest-
himmerland, Thisted og Læsø kommuner.
Beboerne i de kommuner må desværre forberede sig på yderligere re-
striktioner i den kommende tid. Sundhedsmyndighederne arbejder på
højtryk med den helt konkrete udformning af de nødvendige tiltag
og restriktioner. Regeringen forventer at vi på baggrund af sundheds-
myndighedernes anbefalinger kan præsentere de lokale indsatsplaner
i morgen.
Jeg vil sige til alle jer i Nordjylland: Jeg ved godt, at jeg med denne
besked efterlader jer i uvished indtil i morgen.
Jeg forstår jeres bekymring. Jeg beklager, at det må være sådan. Men
situationens ekstreme alvor tilsiger, at vi skal handle nu.
Corona har endnu engang vist, at den er en lumsk sygdom.
Vi skal møde den med handlekraft. Det drejer sig om liv og død. Ikke
kun i Danmark, men i hele verden.
1716
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0547.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Det handler også om økonomi og arbejdspladser.
Vi skal have situationen under kontrol ved en fælles indsats. Som vi
har gjort det før.
Jeg vil give ordet videre til:
SUM SSI MFVM EM”
Souschef Lars Høgsbro Østergaard i Finansministeriet sendte kl. 13.54 en
mail til Johan Philip Zilmer-Bülow med bemærkning om: ”Tror linjen er, at vi
linjen er vi ”afliver” mink – ikke ”slår” dem ned”, mens departementschefse-
kretær Anne Dahl Krabbe i Erhvervsministeriet kl. 14.34 sendte en mail med
bemærkning om, at Erhvervsministeriet ikke havde nogen faktuelle bemærk-
ninger til talen, ligesom hun fremkom med en enkelt sproglig bemærkning.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen i Justitsministeriet sendte kl. 14.38 en mail
med en bemærkning om, at ”de lokale indsatsplaner” skulle ændres til ”de
konkrete tiltag”. Ministersekretær Esther Løffler i Sundhedsministeriet sendte
kl. 15.00 enkelte forslag til rettelser, herunder forslag om, at følgende sætnin-
ger udgik: ”Det er ikke bare en teori. Det er ikke bare en analyse i en rapport.
Det er en reel og konkret udvikling”. Kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og
Fødevareministeriet sendte kl. 13.55 følgende bemærkning til talen: ”Kære
Johan. Status pr i dag er 207 smittede farme. Bh Paolo”.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om faktatjekket af talen
forklaret
662
, at det var hendes opfattelse, at Johan Philip Zilmer-Bülow i mailen
kl. 13.34 anmodede om et faktatjek af statsministerens tale. De skulle forholde
sig til, om der i talen stod noget, som var faktuelt forkert. Udgangspunktet
var, at de skulle forholdt sig til det, der stod i talen. Hun gjorde sig ikke tanker
om, at der var en arbejdstese i Justitsministeriet vedrørende hjemmel til at
aflive alle mink i Danmark. Arbejdstesen var netop, at der var hjemmel til at
aflive alle mink i Danmark, og at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afklare
dette endeligt. Fødevareministeriet fik også tilsendt mailen med anmodnin-
gen om faktatjek af talen. Hendes fokus var på restriktionerne i Nordjylland,
som var hendes arbejdsområde. Parallelt med dette spor blev der arbejdet på
662 Forklaringsdokumentet side 1168f
1717
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0548.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
nogle faktaark, som skulle skitsere regeringens beslutning fra KU-mødet den
3. november 2020. Dette lavede hun ligeledes udkast til, og hun sendte det til
kommentering i Miljø- og Fødevareministeriet, og hun gik ud fra, at de også
arbejdede videre med dette udkast. Et faktatjek går ud på at tjekke, hvorvidt
et givent produkt er faktuelt forkert. Faktatjekket omfatter ligeledes et tjek
af, hvorvidt der fremgår noget, der er juridisk forkert. Ansvaret for og udar-
bejdelse af taler er forskelligt fra ministerium til ministerium.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om faktat-
jekket af taleudkastet forklaret
663
, at hans gennemgang af talen ikke gav ham
anledning til at gøre opmærksom på, at der manglede lovhjemmel. Han troede
ikke, at pressemødet kunne blive opfattet som et påbud. Han opfattede talen
og pressemødet som en fortælling til danskerne om en politisk beslutning.
Når beslutningen skulle eksekveres, skulle der etableres det nødvendige lov-
grundlag. Man skal have i tankerne, at der gik ting galt i forløbet i og med, at
arbejdstesen i Justitsministeriet var, at der var lovhjemmel. Han læste udkastet
til statsministerens tale, lige da han havde læst udkast til Mogens Jensens tale
til pressemødet. Det fremgik tydeligt af Mogens Jensens tale, at man forsatte
aflivningsindsatsen som hidtil, og Mogens Jensen sondrede klart mellem det,
som foregik inden for og uden for zonerne. Han læste udkastet til statsministe-
rens tale med det bagtæppe. Han tænkte ikke på at orientere Statsministeriet
om den manglende lovhjemmel. Det var heller ikke hans opgave. Hans opgave
var at orientere Justitsministeriet om den manglende hjemmel i og med, at det
var Justitsministeriet, som havde ansvaret for sagen. Det havde han allerede
gjort. Paolo Drostby stod for at faktatjekke udkastet til statsministeren tale, og
han læste selv talen igennem. Justitsministeriet og Sundhedsministeriet læste
ligeledes talen igennem, og der var derfor mange, der kunne have fanget, at
der skulle have været nævnt noget om den manglende hjemmel.
664
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om faktatjekket
forklaret
665
, at oplysninger vedrørende lovhjemmel må anses for fakta. Han
syntes ikke, at der manglede nogen oplysninger i Statsministerens beredskab
til pressemødet. Da han læste beredskabet, var hans forståelse, at der ikke
forelå en beslutning, som straks skulle eksekveres. Han tænkte, at presse-
663 Forklaringsdokumentet side 714f
664 Forklaringsdokumentet side 1644
665 Forklaringsdokumentet side 1597
1718
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0549.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
mødet den 4. november 2020 blot skulle orientere om regeringens politiske
beslutning. Han læste ikke presseberedskabet som om, at der allerede var
hjemmel til implementering af beslutningen om, at alle mink skulle aflives.
Regeringen kan godt træffe og udmelde en politiske beslutning uden, at hjem-
len hertil er på plads. Han tænkte, at man hurtigst muligt skulle i gang med
at eksekvere regeringens beslutning. Eksekveringen af beslutningen skulle
ske, så snart man havde etableret en hjemmel. For fuldstændighedens skyld
burde det have fremgået af presseberedskabet, at man ikke havde hjemmel
til at gennemtvinge beslutningen.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om faktatjekke af
talen forklaret
666
, at hun var inde over at faktatjekke udkastet, men hun havde
ingen bemærkninger til talen. De faktatjekkede ud fra det, som Finansmini-
steriet havde ansvaret for.
Pelle Pape sendte samme dag kl. 14.48 en intern mail i Statsministeriet med
emnet ”indledning til PM om mink” til Mikkel Astrup Saugmann, Anita Furu,
Martin Justesen, Barbara Bertelsen og Iren Mirmojtahedi med kopi til Anders
Kappel, Caspar Strand, Kristian Kjærgaard Hansen, Sophie Bremer, Johan
Philip Zilmer-Bülow og Nicholas Rahui Webster Rømer vedhæftet dokument
”pressemødemink kl. 1430”, som var udkastet til statsministerens tale til pres-
semødet den 4. november 2020 kl. 16.00. I mailen anførte Pelle Pape, at denne
version af talen var; ”Opdateret med T/C ift. STMs version”.
Anita Furu sendte herefter kl. 15.39 en mail med emnet ”mink END” til Pelle
Pape Mikkel Astrup Saugmann, Martin Justesen, Barbara Bertelsen og Iren
Mirmojtahedi med kopi til Anders Kappel, Caspar Strand, Kristian Kjærgaard
Hansen, Sophie Bremer, Johan Philip Zilmer-Bülow og Nicholas Rahui Webster
Rømer og anførte ”Efter aftale med Pelle”. Anita Furus mail af 4. november
2020 kl. 15.39 var vedhæftet statsministerens tale til pressemødet den 4.
november 2020 kl. 16.00.
9.5.6.1.2. I Finansministeriet
Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i pressemødet den 4. november
2020, men Finansministeriet fik tilsendt udkast til statsministerens tale til
666 Forklaringsdokumentet side 564f
1719
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0550.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
pressemødet kl. 16.00, og Annemarie Lauritsen foretog et faktatjek af talen,
hvilket er beskrevet ovenfor.
Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet den 4. november 2020 for-
klaret
667
, at der var et møde den 4. november 2020, hvor både han og statsmini-
steren deltog. Han havde også været i telefonisk kontakt med statsministeren.
Han deltog ikke i pressemødet og var ikke en del af forberedelserne til pres-
semødet. Han modtog dog et faktaark til godkendelse forud for pressemødet.
Faktaarket angik bl.a. tempobonus samt andre kompensationsordninger.
9.5.6.1.3. I Justitsministeriet og Rigspolitiet
I Justitsministeriet blev der den 4. november 2020 arbejdet med forskellige
udmeldelsespapirer og faktaark, idet Justitsministeriet understøttede Stats-
ministeriet i afholdelsen af pressemøder. Dette gjorde sig også gældende for
pressemødet den 4. november 2020, hvor Justitsministeriet stod for udar-
bejdelsen af udmeldelsespapirer, Q&A og faktaark til brug for pressemødet.
Justitsminister Nick Hækkerup har forklaret
668
, at hvis man få timer før et
pressemøde fik at vide, at der muligvis var et hjemmelsproblem, ville det have
været på sin plads, hvis hans departementschef og Statsministeriet var blevet
orienteret herom forud for pressemødet.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om optakten til
pressemødet mv. forklaret
669
, at han ikke ved, hvornår det blev besluttet, at
pressemødet skulle afholdes onsdag den 4. november 2020 kl. 16.00. Han
tvivlede på, at deltagerne på KU-mødet den 3. november 2020 på bagkant
læste KU-sagens bilag, som var relativt omfattende, da alle havde travlt med
mange andre ting.
Fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsministeriet, har om forberedelsen af presse-
mødet forklaret
670
, at Koordinationskonteret i Justitsministeriet havde som
opgave at understøtte Statsministeriet med afholdelse af pressemøder, her-
under ved udarbejdelse af faktaark og Q&A. I hendes kontor lagde de ikke
667
668
669
670
Forklaringsdokumentet side 846
Forklaringsdokumentet side 814
Forklaringsdokumentet side 615 og 620f
Forklaringsdokumentet side 326
1720
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0551.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
noget direkte til Statsministeren. Kontakten gik i stedet via Johan Philip Zil-
mer-Bülow i Statsministeriet.
I forlængelse af det første afdelingschefmøde udsendte kontorchef Lisbeth Gro
Nielsen en mail kl. 10.20 til blandt andre afdelingscheferne Dorthe Eberhardt
Søndergaard, Tejs Binderup, Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk og Torben
Skovgaard Andersen vedhæftet udkast til udmeldingspapir:
”…
Emne:
Bestilling: Bidrag til udmeldingspapirer
Kære alle
Som aftalt på AC-mødet følger her udkast til to udmeldingspapirer, hvor
vi gerne modtager jeres bidrag.
1) Udmeldingen i dag om aflivning af mink mv. Primært relevant for
MFVM, FM, EM, FMN og SUM. Der er kun sat overskrifter på, for vi
kommer hurtigt til kort på, hvad der nærmere ligger i de enkelte punk-
ter, så juster og tilføj gerne.
2) Udmeldingen i morgen om lokale tiltag og restriktioner. Primært
relevant for EM, KUM, BUVM, BM, KIM, SUM og JM.
Bidrag modtages gerne senest kl. 13 og gerne før.
…”
Det til mailen vedhæftede udmeldingspapir omhandlende tiltag i forhold til
aflivning af mink indeholdt kun overskrifter:
[x4]. november 2020
Tiltag til aflivning af mink
[Kort indledning om baggrunden for tiltag] [MFVM/SUM]
[Periode]
1721
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0552.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Intensivering af aflivningsindsats [MFVM]
• […]
Kompensationsordning [MFVM/FM]
• […]
Iværksættelse af nødplan for aflivning [FMN]
• […]”
Kl. 12.35 sendte Lisbeth Gro Nielsen ny mail som var vedhæftet nyt udkast til
udmeldingspapir om tiltag til aflivning af mink. Af mailen fremgår:
”…
Kære alle
Vi har på baggrund af mødet og bidrag i øvrigt arbejdet videre med
udmeldingspapir om tiltagene i dag.
Vedhæftet er udkast, som I gerne må kommentere på.
Tak.
…”
Af det vedhæftede udkast fremgår nu:
[4]. november 2020
Tiltag til aflivning af mink
[Kort indledning om baggrunden for tiltag] [MFVM/SUM]
På den baggrund iværksættes følgende:
1722
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
• Der skal ske nedslagtning af alle mink i Danmark. Der er ikke tale om
et forbud mod minkavl i Danmark. Regeringen vil ikke afskære mulig-
heden for, at der efter corona-krisen kan genopbygges en minkindustri
i Danmark.
• Den nuværende indsats for at aflive mink intensiveres.
• Med henblik på at understøtte aflivningsindsatsen iværksættes en
nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Operative
Stab under politiets kommando og med bistand fra forsvaret.
• Med den nuværende hastighed og smittespredning forventes nedslag-
ningen både i og uden for Nordjylland at være afviklet pr. 1. december
2020, idet en række nordjyske besætninger vil være blandt de sidste,
der slås ned.
• I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra
tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden
for 2 uger. Der stilles krav om aflivning af minimum 4.000 aflivninger
om dagen for at opnå tempobonussen
…”
Kl. 14.09 sendte Lisbeth Gro Nielsen faktaarket samt bilaget ”Hovedbudska-
ber” pr. mail til Pelle Pape og Johan Philip Zilmer-Bülow med kopi til An-
ne-Mette Lyhne Jensen og Cecilie Birch, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Bilag:
Faktaark - tiltag til aflivning af mink.docx; Hovedbudskaber.
docx;
Kære begge
Vedhæftet sendes materiale om mink:
- Faktaark om tiltag til aflivning af mink
- Hovedbudskaber (til brug for orientering af partier og interessenter)
(OBS. Vi vil meget gerne have en tilbagemelding på, om I synes, at de
1723
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sidste punkt i [] skal med. Vi kan se, at statsministerens tale ikke er så
konkret. Hvis punktet om at ”blive i sin kommune” skal med, bør det
nok komme med i talen).
…”
Af det vedhæftede faktaark fremgår følgende:
”Tiltag
til aflivning af mink
Statens Serum Institut vurderer, at minkavl under COVID-19-epidemien
indebærer en betydelig risiko for folkesundheden nu og fremadrettet.
På den baggrund iværksættes følgende:
∙ Der skal ske aflivning af alle mink i Danmark, inkl. avlsdyr. Der er
ikke tale om et forbud mod fremtidig minkavl i Danmark, men der
vil ikke kunne være dyr i burene i 2021.
∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde en nedlukning
af den danske minkbranche – i hvert fald for en årrække – men det
er sundhedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en
mindre mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.
∙ For at sikre øget tempo vil den nuværende indsats for at aflive mink
blive intensiveret.
∙ Med henblik på at kunne understøtte aflivningsindsatsen iværk-
sættes en nødplan for aflivning, som udarbejdes af Den Nationale
Operative Stab (NOST). Under ledelse af Rigspolitiet støtter For-
svarsministeriets myndigheder planlægningen og udarbejdelsen af
en nødplan, og i forlængelse heraf vil personel og materiel fra For-
svarsministeriets myndigheder gøres klar til at støtte Fødevarestyrel-
sen og politiet yderligere i indsatsen for at slå den samlede bestand
af mink i Danmark ned så hurtigt som muligt.
∙ I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra
tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden
for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr.”
1724
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0555.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om de to første bullets
forklaret
671
, at hun skrev den første sætning i første bullet på baggrund af
Anne-Mette Lyhne Jensens mail vedrørende arbejdstesen. Det var hendes for-
søg på at lave noget, som de relevante ministerier kunne arbejde videre med.
Tejs Binderup vendte tilbage med bemærkninger til den første bullet, hvilket
resulterede i, at hun tilføjede ”inkl. avlsdyr” og den næste sætning i den første
bullet. Anden bullet blev udarbejdet i samspil med Sundhedsministeriet og
Miljø- og Fødevareministeriet.
Af det vedhæftede bilag: ”Hovedbudskaber – aflivning af mink” fremgår bl.a.:
”…
∙ Statens Serum Institut har fundet en ny mutation i COVID-19 virus.
Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme i
Nordjylland og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt til-
knytning til minkbranchen. SSI arbejder på at afdække mutationer
yderligere.
∙ Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden. Herunder for mulighederne for at forebygge CO-
VID-19 med vacciner.
∙ Dette vil i givet fald kunne betyde en væsentlig forringelse af vores
muligheder for at håndtere den igangværende epidemi.
∙ Den generelle indsats mod coronavirus handler om at bevare kon-
trollen med epidemien, så den ikke løber løbsk. Denne målrettede
indsats handler om at gøre alt, hvad vi kan, for at helt at forhindre
at denne virusvariant spreder sig.
∙ Regeringen har på en baggrund besluttet, at der skal ske aflivning
af alle mink i Danmark, inkl. avlsdyr. Der er ikke tale om et forbud
671 Forklaringsdokumentet side 1170
1725
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0556.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
mod fremtidig minkavl i Danmark, men der vil ikke kunne være
dyr i burene i 2021.
∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde en nedlukning
af den danske minkbranche – i hvert fald for en årrække – men det
er sundhedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en
mindre mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.
∙ [Dette er en meget stor og tung beslutning for os alle, og vi er alle
klar over, at dette foruden de økonomiske tab vil have meget store
personlige konsekvenser for minkavlerne, deres familier og de man-
ge mennesker, der er tilknyttet erhvervet også.]
∙ I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra
tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden
for 2 uger. Der stilles krav om aflivning af minimum 4.000 aflivnin-
ger om dagen for at opnå tempobonussen.
∙ Fødevaremyndighederne leder indsatsen med aflivning af mink.
Med henblik på at understøtte aflivningsindsatsen iværksættes en
nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Opera-
tive Stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret,
Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.
∙ Nedslagtning af mink vurderes at være en nødvendig forudsætning
for at forebygge yderligere mutation af virus i minkfarme. Men da
smitten fra mink gene relt spredes ud i samfundet og da den mute-
rede variant er overført til mennesker, er der også behov for tiltag
for at inddæmme smitten blandt mennesker og forebygge yderligere
smittespredning.
…”
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret
672
, at hun
udarbejdede det første udkast til faktaarket tidligere på dagen, og at dette ud-
kast udelukkende bestod af overskrifter. Dette sendte hun ud til de relevante
672 Forklaringsdokumentet side 1169
1726
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
ministerier med anmodning om deres bidrag. Hun skrev til Miljø- og Føde-
vareministeriet og Finansministeriet, at Justitsministeriet ret hurtigt kom til
kort ved punktet, der handlede om aflivning af mink. Hun modtog ikke nogen
tilbagemelding fra ministerierne, hvorfor hun gik i gang med at udfylde fak-
taarket på baggrund af nogle oplysninger, som hun havde fået af Anne-Mette
Lyhne Jensen, herunder at der ikke var tale om et forbud mod minkavl. Denne
version af faktaarket sendte hun ud på ny, og hun modtog herefter bemærk-
ninger fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Faktaarket
blev derfor udarbejdet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet, hvorefter det blev sendt til Statsministeriet.
Kl. 15.39 sendte Lisbeth Gro Nielsen en mail til Rigspolitiet med den seneste
version af materialet til pressemødet. Mailen var vedhæftet tre bilag: 1) Et
faktaark om tiltag til aflivning af mink, 2) Hovedbudskaber og 3) QA-bered-
skab. Mailen med vedhæftning blev videresendt til rigspolitichef Thorkild
Fogde kl. 15.42 med følgende tekst:
”…
Kære Thorkild
Hermed den seneste udgave af materialepakken til brug for pressemø-
det kl. 16.
Vedhæftet er følgende:
– Faktaark
– Hovedbudskaber
– QA –beredskaber til STM
…”
Der var efterfølgende sms-korrespondance mellem Thorkild Fogde og Lykke
Sørensen, hvor Thorkild Fogde kl. 15.41 spurgte Lykke Sørensen om, hvor-
vidt hans talebullets var clearet med Justitsministeriet. Hertil svarede Lykke
Sørensen, at det var de ikke.
1727
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0558.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Rigspolitichef Thorkild Fogde har om optakten mv. til pressemødet forkla-
ret
673
, at han sandsynligvis blev briefet kl. 14.45. Han fik af politiets kommuni-
kationsenhed oplyst, at det var besluttet, at han skulle deltage i et pressemøde
kl. 16. Han bad derfor om at få materialet, der ville blive udsendt, herunder
hovedbudskaber, Q&A og faktaark om regeringens beslutning. Han modtog
talepunkter om politiets opgave fra Politiområdet, idet hans rolle på pressemø-
det var at oplyse, at politiet ville stille de ressourcer til rådighed, som Fødeva-
restyrelsen havde brug for. Det var hans kommunikationschef, der oplyste, at
man ønskede, at han skulle deltage i pressemødet. Han ved ikke, om anmod-
ningen om, at han skulle deltage i pressemødet kom fra Statsministeriet eller
Justitsministeriet. Hans talepunkter var ikke clearet med Justitsministeriet.
Han spurgte til dette, idet han ville være sikker på, at han ikke sagde noget,
som ikke flugtede med den måde, Justitsministeriet så på situationen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
674
, at han
ikke erindrer, at det var afstemt med ham, hvad Thorkild Fogde skulle sige
på pressemødet. Han så ikke pressemødet på daværende tidspunkt, men han
synes ikke, at der var noget i det foreviste, som ikke giver mening i forhold
til, hvordan situationen var dengang.
9.5.6.1.4. I Erhvervsministeriet
I Erhvervsministeriet blev der udarbejdet beredskab til erhvervsministerens
deltagelse i pressemødet den 4. november 2020 og udkast til erhvervsmini-
sterens tale.
Af beredskabet af 4. november 2020 fremgår bl.a.:
”…
Hovedbudskaber:
∙ Det her er en enormt ulykkelig situation. Jeg har stor forståelse og
medfølelse for dem, der nu må se et livsværk forsvinde.
∙ Desværre er det nødvendigt for at beskytte danskerne mod smitte
og nye muteringer af corona-virussen.
673 Forklaringsdokumentet side 1517
674 Forklaringsdokumentet side 1586
1728
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
∙ Men også for at beskytte resten af dansk erhvervsliv. Produktionen i
Danmark er stadig åben. Langt de fleste kan stadig møde på arbejde.
∙ Det vil have langt større økonomiske konsekvenser, hvis vi corona-vi-
russen løber løbsk og vi bliver nødt til at lukke samfundet ned eller
hvis krisen bliver forlænget.
∙ Derfor står regeringen selvfølgelig også klar med hjælp.
Q&A:
1. Hvorfor er det nødvendigt?
∙ Jeg har står medfølelse for de minkavlere og hele erhvervet, der står
over for den her frygtelige situation. Men der er tale om et hensyn
til folkesundheden, og det står over alt andet.
∙ Foreløbige undersøgelser viser, at mutationen kan påvirke vacciners
effekt. Dette vil i givet fald kunne have store negative konsekvenser
for håndteringen af den igangværende epidemi. Der må vi simpelt-
hen ikke ende.
∙ Men derfor vil der selvfølgelig også være hjælp til branchen og føl-
geerhvervene.
2. Er det en afvikling af minkavl i Danmark?
∙ Regeringen afskærer ikke muligheden for, at der i fremtiden efter
corona kan genopbygges en minkindustri Danmark. Denne beslut-
ning er alene af hensyn til folkesundheden.
3. Hvad er der af hjælp til minkavlerne og deres underleverandører?
∙ Vi har inden for de seneste uger både præsenteret et varslingssy-
stem og en ny udvidelse af hjælpepakkerne med et bredt flertal af
Folketin gets partier bag. Erhvervsministeriets hjælpepakker kan
hjælpe leverandører til de minkavlere der bliver ramt, både med
faste omkostninger og hvis man er selvstændig.
1729
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Minkavlerne, som selv bliver tvangslukket, vil kunne gøre brug af
lønkompensationsordningen, hvis de ikke har omsætning, i tillæg til
den erstatning der ydes fra Miljø- og fødevareministeriet.
4. Hvor mange mister deres arbejde i Nordjylland / Danmark?
∙ En straksnedlukning vil have betydning for 3.100 mennesker be-
skæftiget i minkerhvervet.
∙ Minkavl er et stort erhverv i Nordjylland, og derfor vil mange men-
nesker blive berørt i det område.
∙ Derfor arbejder regeringen også på erhvervsindsatser, som kan hjæl-
pe med en omstilling af erhvervet og medarbejderne.
5. Synes du, at det er tilstrækkelig hjælp? KSØ/Ane/MFVM
∙ Vi tager her nogen af de skrappeste midler, vi har, i brug for, at sikre
at smitten ikke spreder sig.
∙ Som regering mener vi tilsvarende, at det skal give adgang til de
mest omfattende af vores kompensationsordninger, hvilket vi her
åbner op for.
∙ Det er afgørende vigtigt for os, at vi kommer gennem det her sam-
men, og med så meget af vores erhvervsliv og arbejdsstyrke intakt.
∙ Derfor er der lønkompensation til de direkte tvangslukkede her og
nu.
∙ De indirekte berørte – underleverandørerne - er der arbejdsforde-
lingsordning og adgang til selvstændigordningen og ordningen for
faste omkostninger hvilket vi ved kommer til at gøre en kæmpe
forskel under svære omstændigheder.
6. Hvilke andre typer af hjælp overvejer regeringen lige nu?
1730
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
7. Hvornår vil kan minkavlerne forvente at få hjælpen?
KSØ/TOKE/MFVM
∙ Når minkavl er blevet tvangslukket ved bekendtgørelse, kan min-
kavlerne herefter søge om lønkompensation, hvis de ikke har om-
sætning.
∙ Derfor er der lønkompensation til de direkte tvangslukkede her og
nu.
∙ Vi arbejder på højtryk på at få ordningerne åbnet, herunder på at få
afsluttet de aktuelle statsstøttegodkendelse med EU-kommissionen.
Vi forventer at der i løbet af november bliver åbnet op.
…”
Af taleudkastet ”Pressemøde om mink” fremgår:
”Pressemøde
om mink
04-11-20
328 ord, ca 3 minutter
Meldingen i dag er en frygtelig besked at overbringe en hel branche.
Desværre er det nødvendigt, hvis vi skal beskytte hinanden mod smitte
og nye mutationer af corona.
Jeg har stor medfølelse for dem, der nu må lukke det ned, de har knoklet
for. Og nu frygter at minkfarmen forsvinder. Og for alle jer ansatte, der
har passet jeres arbejde i en svær tid og nu forståeligt nok frygter for,
hvad fremtiden bringer.
[Samtidighed gør en forskel]
Drastiske skridt er nødvendige, så vi ikke risikerer, at de vacciner, der
forhåbentlig snart kommer, ikke virker. Eller at en muteret virus spreder
sig fra Danmark til andre lande.
1731
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Corona har ramt minkbranchen hårdt og uretfærdigt. Det er vigtigt for
regeringen at I ved, at vi er klar med hjælp.
Når minkavlernes virksomheder tvangslukkes, betyder det, alle minka-
vlere får adgang til både lønkompensationsordningen, fuld dækning
for faste omkostninger og kompensation til de selvstændige, der ejer
minkfarmene.
Og der er også hjælp til følgeerhvervene. Det vil sige for eksempel fo-
dercentraler, dyrlæger og kommercielle pelserier.
Den klare kobling mellem restriktioner og hjælpepakker er helt nød-
vendig. For samtidigheden betyder, at der er hjælp at hente, når ordre-
bøgerne rammes, og regninger skal betales.
[hjælp til omstilling]
Men en ting er hjælpen nu og her. Når en branche rammes så hårdt, så
skal vi naturligvis også stå klar med en mere langsigtet hjælp. Lige nu
kigger vi derfor på en større indsats som skal gå direkte til minkbran-
chen og følgeerhvervene.
Den skal hjælpe med omstilling af erhvervet og opkvalificering af med-
arbejdere, så vi bruger de bedste redskaber i værkskassen. Det kan for
eksempel være støtte til at ombygge minkfarmen til andre dyr.
Både til jer der bliver ramt direkte, men også det omkringliggende
samfund, der bliver berørt.
[Afrunding]
Dagen i dag er tung.
Og vi skal beskytte resten af dansk erhvervsliv. Produktionen i Danmark
er stadig åben. Langt de fleste kan stadig møde på arbejde.
Sådan skal det helst blive ved med at være.
1732
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Hvis corona-virussen løber løbsk, og vi bliver nødt til at lukke sam-
fundet ned eller hvis krisen bliver forlænget. Så vil det vil have langt
større økonomiske konsekvenser for danske arbejdspladser. For vores
produktion og eksport.”
9.5.6.1.5. I Sundhedsministeriet og i Statens Serum Institut
I Sundhedsministeriet blev der udarbejdet en tale til sundhedsminister Mag-
nus Heunickes deltagelse i pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00. Kl.
15.56 sendte taleskriver og presserådgiver Cecilie Lumbye Thorup en opdate-
ret udgave til ministeren, hvori var tilføjet en linje om, at fundet af mutationen
var ny, men at prøverne var taget tidligere på efteråret. Af talen fremgår:
”PRESSEMØDE
D. 04.11.2020
***
Tak for ordet.
Situationen er den, at vi den seneste uge har 783 borgere, der er be-
kræftet smittet med coronavirus i Region Nordjylland.
Cirka halvdelen af de smittede i Nordjylland er forårsaget af smittede
mink. Der er ikke tegn på, at sygdomsforløbet er mere alvorlig for men-
nesker, der er smittet med en virus, der stammer fra mink.
Statens Serum Institut har fundet forskellige mutationer af COVID-19
i de danske mink. Derfor har vi tidligere iværksat forskellige tiltag for
at dæmpe smitten fra minkfarmene.
Det nye er, at Seruminstituttet nu har fundet en mutation i prøver fra
fem forskellige minkfarme, der er udtaget tidligere på efteråret.
Foreløbige undersøgelser af disse prøver viser, at mutationen kan på-
virke effekten af de aktuelle kandidater til en vaccine mod COVID-19.
Som statsministeren sagde, er smitte fra minkfarmene en trussel for
folkesundheden i Danmark. Og for udviklingen af vacciner mod coro-
navirus.
1733
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0564.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Derfor er det helt afgørende, at restriktionerne bliver overholdt – særligt
i Nordjylland. F.eks.:
- At man max er ti personer sammen.
- At man følger anbefalingen om at begrænse sin omgangskreds til
max 10 personer.
- Og at man husker at bære mundbind, hvor det er påkrævet.
Som statsministeren sagde, melder vi ud i morgen, hvilke konkrete
lokale restriktioner der vil blive indført i Nordjylland.
Men der er både tale om en intensiveret testindsats, smitteopsporing
og isolation. Og restriktioner, der skal dæmpe aktiviteten i samfundet
i Nordjylland.
Her til sidst kan jeg også fortælle, at Danmark i dag – i henhold til det
internationale sundhedsregulativ IHR – har orienteret det europæiske
smitteagentur ECDC, EU Kommissionen og WHO om, at der er fundet
en ny variant af coronavirus på danske minkfarme i Nordjylland.
Tak for ordet.”
Der blev ikke udarbejdet taleberedskab mv. til faglig direktør Kåre Mølbak.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
675
, at han ikke talte med
Kåre Mølbak efter KU-mødet den 3. november 2020 og frem til pressemødet
den 4. november 2020, udover at både han og Kåre Mølbak deltog i mødet med
partilederne den 4. november 2020, som blev afviklet virtuelt. Op til presse-
mødet den 4. november 2020 var der ikke en diskrepans mellem det indtryk,
som han havde fået af Kåre Mølbaks holdning og det, som Kåre Mølbak gav
udtryk for på pressemødet.
675 Forklaringsdokumentet side 1190f
1734
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0565.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret
676
, at han
den 4. november 2020 ikke gjorde sig tanker om hjemmel i forhold til afliv-
ning af alle mink. Han må have haft en briefing af Magnus Heunicke forud for
pressemødet den 4. november 2020. De plejede at gå igennem, hvad Magnus
Heunicke skulle sige på pressemøderne og vurderede, hvad der kunne komme
af spørgsmål. De lavede pressematerialet sammen med ministeren og kommu-
nikationsafdelingen, og de plejede også at koordinere det med Statsministeriet
og andre ministerier. Det var klart, at man bemærkede, at statsministeren tog
pressemødet den 4. november 2020. Det var en kæmpe sag for statsministen
og regeringen, så det var nok klogt, at hun stod i spidsen for det.
9.5.6.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet
Den 4. november 2020 kl. 08.50 startede ministersekretær Lykke Feld en
mailtråd i departementet under emnet ”Minkmateriale i dag”, som angik ud-
arbejdelsen af materiale til bl.a. det forestående pressemøde, hvori pressechef
Bjarke Kamstrup blev bedt om at kvalificere og bidrage til presseberedskabet.
Lykke Felds mail blev sendt til fuldmægtig Anders Kroman Liin, teamleder
Katja Goodhew, Bjarke Kamstrup og kontorchef Paolo Drostby, ligesom den
blev sendt i kopi til blandt andre afdelingschef Tejs Binderup, ministersekre-
tær Ask Lyno-Hansen og særlig rådgiver Søren Andersen.
I en mail sendt kl. 08.56 i samme mailtråd skrev pressechef Bjarke Kamstrup
bl.a.:
”…
Vi har møde med de andre ministerier om pressemødet klokken 10,
derefter ved vi mere om, hvad der er brug for til pressemøde.
Men vi ved allerede nu, at der vil blive brug for et talepapir til mini-
steren, som det Katja lavede til sidste pressemøde, hvor Mogens kan
redegøre for de dele af aflivningen som ligger hos ham. Dvs. især inci-
tamentsordningen.
Og så skal der naturligvis laves et PN på beslutningen, da der vil være
massiv presseinteresse efterfølgende. Jeg tænker at det vigtigste er, at
676 Forklaringsdokumentet side 743
1735
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0566.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
vi gør fuldstændigt klart, at det er SSI’s vurdering, at det er den eneste
rigtige beslutning.
…”
I en mail sendt kl. 09.11 i samme mailtråd fremkom Paolo Drostby med be-
mærkninger mv. om, hvem der skulle tage ansvar for beslutningen, ligesom
han tilkendegav, at Statsministeriet og Sundhedsministeriet burde stå forrest
i forhold til begrundelse, presse og lovhjemmel:
”…
Materiale til ordførermøde også hos os. @Bjarke vi har behov for hur-
tigst muligt at vide, hvad behovet er ift pressemøde. Er M med? Over-
ordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen - stm
og sum bør stå forrest ift begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel.
…”
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har her-
om forklaret
677
, at man skal tage ansvar for en regeringsbeslutning. Begrun-
delsen for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark var hensynet til
folkesundheden og de kommende vacciner.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-
ret
678
, at ”M” henviste til miljø- og fødevareministeren. Beslutningen, som
blev truffet på KU-mødet den 3. november 2020, var ikke en, som Miljø- og
Fødevareministeriet havde indstillet. Det burde derfor ikke være Miljø- og
Fødevareministeriet, der skulle klarlægge hjemmel til gennemførelsen af be-
slutningen. Han vidste ikke, om der var hjemmel til at kræve alle mink aflivet
i anden lovgivning. På tidspunktet, hvor han sendte den foreviste mail, havde
han en opfattelse af, at det var almindeligt kendt, at Miljø- og Fødevaremini-
steriet mente, at der ikke var hjemmel til aflive alle mink i lov om hold af dyr.
Og begrundelsen var humane sundhedsfaglige hensyn. Han mente derfor, at
det var naturligt, at et andet ministerium påtog sig opgaven med at forklare,
hvor lovhjemlen til gennemførelsen af regeringens beslutning skulle findes.
Han tror, at Tejs Binderup var enig i dette synspunkt. Han overvejede ikke at
problematisere hjemmelsspørgsmålet. Statsministerens pressemøde den 4.
677 Forklaringsdokumentet side 360
678 Forklaringsdokumentet side 1592
1736
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0567.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
november 2020 skulle kommunikere regeringens beslutning om, at alle mink
skulle aflives. Man var på dette tidspunkt i gang med at afklare, hvor der skulle
skaffes hjemmel. Det er ikke usædvanligt, at en regering udmelder en politisk
beslutning, som der endnu ikke er hjemmel til. Han havde en opfattelse af, at
de embedsmænd, som stod for pressemødet, vidste, at der ikke var hjemmel
til at aflive samtlige mink. Han gik ud fra, at pressemødet blev organiseret af
Statsministeriet. Han vidste, at statsministeren og sundhedsministeren skulle
deltage i pressemødet, og han havde en formodning om, at miljø- og fødeva-
reministeren også skulle deltage. Han gjorde ikke noget for at sikre sig, at
Statsministeriet og Sundhedsministeriet var bekendt med hans opfattelse af,
at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet. Dette mente han, at de
allerede var bekendt med.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Paolo
Drostbys mail kl. 09.11 og forløbet i øvrigt forklaret
679
, at han ikke ved, hvad
Paolo Drostby havde i tankerne, men han tænker, at Paolo Drostby fulgte den
logik, som Fødevarestyrelsen hele tiden havde fulgt. Man kan konkludere, at
Mogens Jensen var med på pressemødet og fik ret væsentlig taletid. Det var
Mogens Jensen, som røg på dette. Han havde ikke en forventning om, at det
ville ske.
Kl. 10.31 sendte pressechef Bjarke Kamstrup en mail til Tejs Binderup, Paolo
Drostby, Søren Andersen, Katja Brandt Andersen, Anders Kroman Liin og
Katja Goodhew med emnet ”Pressemøde i eftermiddag”:
”…
Der bliver afholdt pressemøde i eftermiddag, tidspunkt udestår stadig,
men regn med ved 15-tiden. Det bliver i Eigtveds Pakhus, hvor mini-
strene vil være med via. skærm. Rigspolitiet vil være ordstyrere, da
ministrene ikke kommer til at kunne se journalisterne. STM indkalder.
Den foreløbige deltagerliste bliver:
STM
679 Forklaringsdokumentet side 31f
1737
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
SUM
MFVM
EM
SUM afgør med sig selv, om ministeren tager den selv, eller de vil have
Kåre Mølbak med også.
Vi får tilsendt en drejebog så hurtigt som STM kan have det klart. Men
det lyder som om, at vi får et talepunkt om aflivningen af minkene. Dvs.
at vi skal have forberedt et talepapir til Mogens, hvor han kan fortælle
om situationen med aflivningen lige nu, at man fortsætter med den
model indtil forsvaret er klar, og at man indfører incitamentsmodellen.
Der kan komme ændringer, og jeg giver jer i så fald besked så hurtigt,
som jeg overhovedet kan. Der er aftalt nyt møde kl. 12.
…”
Miljø- og Fødevareministeriet fremkom med sine bemærkninger til statsmi-
nisterens tale i en mail sendt kl. 13.55. Herom henvises til oplysningerne
ovenfor i afsnit 9.5.6.1.1.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der forud for pressemødet udarbejdet et
længere pressenotat til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen til brug for
håndtering af pressen samt som eventuelt beredskab til pressemødet. Pres-
senotatet blev godkendt af Paolo Drostby, Tejs Binderup og Henrik Studsgaard.
Pressenotatet var ledsaget af et cover til ministeren, hvori det anførtes bl.a., at
beslutningen om nedslagning af alle mink ville betyde, at branchen de facto
lukkedes ned.
Kommissionen har modtaget to versioner af pressenotatet, som begge in-
deholder et identisk afsnit om hjemmel. Nedenfor er gengivet den version,
som blev godkendt af ministersekretær Ask Lyno-Hansen på vegne af Henrik
Studsgaard kl. 15.49. Senere samme dag kl. 22.20 blev notatet godkendt, og
sagen blev afsluttet i ministeriets sagsbehandlingssystem af Ask Lyno-Hansen
på vegne af Mogens Jensen.
1738
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
I pressenotatets punkt om hjemmelsgrundlag var der indsat et taleberedskab
med følgende overskrift: [Taleberedskab til forespørgselsdebat F10 godkendt
29/10], hvori der bl.a. stod, at ”Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov
om hold af dyr …”:
”Pressenotat
Den 4. november 2020
Emne:
Beslutning om aflivning af alle mink i Danmark
Medie:
Ukendt
Ministerens hovedbudskaber:
∙ Regeringen har på baggrund af sundhedsmyndighedernes seneste
anbefalinger måtte tage den meget svære beslutning, at alle mink
skal slås ned hurtigst muligt. Vi står over for en af de største sund-
hedsmæssige kriser, som verden nogensinde har oplevet. Derfor er
regeringen nødt til at handle så beslutsomt. Det er det rigtige at gøre
i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en
meget mørk tunnel, er i fare.
∙ Regeringen og jeg er smertende bevidste omkring, hvad det her bety-
der for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres levebrød
og for nogle; deres livsværk. Det er vigtigt at understrege, at det her
ikke er en beslutning om, at der ikke må være mink i Danmark, men
en beslutning truffet for at beskytte folkesundheden.
Tempo er altafgørende i kampen mod corona-virus, som har vist sig
at blive spredt med voldsom hastighed hos mink. Derfor har rege-
ringen besluttet, at minkavlere, der afliver deres mink hurtigt, vil få
en ekstra kompensation. Derudover arbejder Fødevarestyrelsen og
beredskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige
munk hurtigst muligt.
∙ Regeringen vil derfor appellere til, at branchen og minkavlerne vil
støtte op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det
for alle avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle
sine dyr. I løbet af i går har vi været i dialog med forbrændingsan-
1739
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
læggene, og der er her god velvilje til at bidrage med yderligere de-
struktionskapacitet, hvilket har været en af barriererne for tempoet
på de ikke-smittede farme.
Q&A:
∙ Hvor lang tid forventer man, at det tager at slå alle danske mink ihjel?
∙ Alle muligheder for at øge mandskabet til aflivning afsøges i
øjeblikket med henblik på at øge tempoet. Det gælder fx fuld
mobilisering af beredskabsstyrelsen, samt evt. hjemmeværn mv.
NOSTen er i færd med at se på muligheder for at øge mandskabet.
∙ Vurderingen er, at det ikke realistisk at gennemføre på kortere
tid, da aflivning normalt tager ca. tre uger.
∙ Hvor mange mink?
∙ Der skønnes at være mindst ca. 4,8 mio. mink i de berørte om-
råder, mens der er omkring 13,4 mio. mink i Danmark. Dette tal
beror på data fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister.
∙ Hvornår går forsvaret i gang?
∙ For nuværende vil aflivningerne fortsætte som hidtil, men med
en oprustning og med en supplerende indsats i form af en inci-
tamentsordning, der giver minkavlere en ekstra kompensation
pr. dyr for hurtig aflivning.
∙ Dette sker mens Politiet og Forsvaret gør sig klar til at blive sat
ind for at øge aflivningskapaciteten. Politiet og forsvaret vil først
gå i gang, hvis det vurderes, at den opgraderede indsats ikke går
hurtigt nok
∙ Hvordan vil processen foregå for den nye situation:
∙ Processen ift. den nye situation er, at aflivninger fortsætter som
hidtil, men med en oprustning og med en supplerende indsats i
1740
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
form af en incitaments-ordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr for hurtig aflivning.
∙ Derudover vil vi øge politiets og forsvarets tilstedeværelse i af-
livningsindsatsen, mhp at øge tempoet.
∙ Hvordan ser det ud ift. kompensation ift. den nye situation:
∙ Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en er-
statningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. Ordningen
gælder for såvel minkavlere som andre landmænd, hvis dyr skal
aflives pga. eksempelvis fugleinfluenza eller kogalskab.
∙ Der gives 100 pct. erstatning til for aflivede dyr til alle minka-
vlere.
∙ Derudover får minkavlerne erstatning for det fremtidige tab, hvor
de ikke-smittede besætninger får erstatning for det fulde bereg-
nede driftstab (100 pct.), mens de smittede besætninger får 20
pct. erstatning for deres beregnede driftstab. Driftstabet beregnes
som mertabet ud over skindværdien som følge af aflivning af
besætningens avlsdyr.
∙ Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager
en erstatning, som er ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en
ikkesmittet besætning.
∙ Kompensation til leverandører og øvrige erhverv ligger under
erhvervsministerens ressort.
∙ Minkavlerne siger lige nu, at de ikke vil samarbejde – hvordan vil I
sikre, at de fortsætter med aflivningerne?
∙ Vi kan fra myndighedernes side ikke andet end appellere til, at
branchen og minkavlerne vil støtte op og bidrage til denne ind-
sats, uagtet at jeg er meget klar over, at det for alle avlere vil være
en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr.
1741
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Den igangværende aflivningsindsats suppleres endvidere med
en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra kompen-
sation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene.
∙ Der er også mennesker, der er smittet med virus fra mink – hvad gør
man af yderligere tiltag for at bremse smittekæderne her?
∙ Jeg henviser til sundhedsmyndighederne.
∙ Har regeringens strategi med ikke at slå alle danske mink ned indtil
nu været forfejlet?
∙ Vi har hele tiden reageret prompte på anbefalingerne udstukket
af sundhedsmyndighederne – og justeret strategien efter risiko-
vurderingerne fra samme. Det har vi også i denne situationen.
∙ Er der nogle personer døde med minkvirus?
∙ Jeg henviser til sundhedsmyndighederne.
∙ Lige nu ser vi, hvordan FVST har problemer med at komme af med
de døde mink, der ligger under åben himmel. Nu vil man skrue
yderligere op for tempoet – hvordan vil I løse kapacitetsproblemet?
∙ Ud over en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene, som iværk-
sættes d.d., da tempo i indsatsen er helt afgørende.
∙ Vi har som sagt ligeledes tæt kontakt med forbrændingsanlægge-
ne, og der er god velvilje på de kommunale forbrændingsanlæg
til at bidrage med yderligere destruktions-kapacitet, hvilket har
været en af barriererne for tempoet på de ikke-smittede farme.
∙ Har vi taget for meget hensyn til erhvervet. Forsigtighed ved første
udbrud i Hjørring - alt blev slået ned - og så skift til inddæmning?
∙ Regeringens beslutninger i denne sag er hele vejen igennem ble-
vet truffet af hensyn til folkesundheden.
1742
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet onsdag den 4. november 2020
∙ Da de første smittetilfælde blev konstateret i sommer, blev be-
sætningerne aflivet ud fra et forsigtighedsprincip indtil vi fik
en samlet vurdering fra veterinær- og sundhedsmyndighederne
med anbefalinger om en række sikkerhedsforanstaltninger med
henblik på at inddæmme og bekæmpe smitte på de berørte farme.
∙ Det viste sig desværre at tiltagene ikke var tilstrækkelige – smit-
ten bredte sig hurtigt især i Nordjylland, og 1. oktober - igen på
grundlag af sundhedsmyndighedernes vurdering - at gå over til
at aflive alle besætninger, hvor der var konstateret smitte samt
alle mink i en beskyttelseszone rundt om.
∙ I går fik vi så den nye risikovurdering fra sundhedsmyndigheder-
ne, som vil har været inde på, og som har ført til, at vi har måttet
træffe beslutning om at aflive alle mink i Danmark.
Incitamentsordning
[talepinde godkendt af DC 3/11 – tidshorisont op-
dateret – akt-id: 5478784]
∙ Jeg støtter forslaget om, at den igangværende aflivningsindsats sup-
pleres med en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra
kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene. De endelige for-
hold omkring denne bonus er endnu ikke helt fastlagt, men vil blive
meldt ud til erhvervet hurtigst muligt [forventeligt i løbet af i dag].
∙ Det er en ordning vi kan sætte i gang allerede i dag, og tempo i indsat-
sen er helt afgørende. Vi har i løbet af i går også været i kontakt med
forbrændingsanlæggene, og der er god velvilje på de kommunale for-
brændingsanlæg til at bidrage med yderligere destruktions-kapacitet,
hvilket har været en af barriererne for tempoet på de ikke-smittede
farme.
Kompensation af minkavlere ift. aflivning af smittede mink og ikke
smittede mink i zonen på 7,8 km.:
[Taleberedskab til Forespørgsel F10,
godkendt 29/10]
∙ Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en erstat-
ningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. Ordningen gælder
1743
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0574.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
for såvel minkavlere som andre landmænd, hvis dyr skal aflives pga.
eksempelvis fugleinfluenza eller kogalskab.
∙ Der gives 100 pct. erstatning for aflivede dyr til alle minkavlere.
∙ Derudover får minkavlerne erstatning for det fremtidige tab, hvor
de ikkesmittede besætninger får erstatning for det fulde beregne-
de driftstab (100 pct.), mens de smittede besætninger får 20 pct.
erstatning for deres beregnede driftstab. Driftstabet beregnes som
mertabet ud over skindværdien som følge af aflivning af besætnin-
gens avlsdyr.
∙ Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager
en erstatning, som er ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en ik-
ke-smittet besætning.
Hjemmelsgrundlag for aflivning:
[Taleberedskab til Forespørgsel F10
godkendt 29/10]
∙ Beslutningen om at aflive ikke-smittede og tidligere smittede mink-
besætninger er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden.
∙ Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr
(lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020), der giver mulighed
for at iværksætte særlige foranstaltninger for at udrydde, hindre,
begrænse eller imødegå risiko for at udbrede zoonotiske smitstoffer
og sygdomme.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om pressenotatet forklaret
680
,
at når der skal afholdes et pressemøde, har man som minister en tale og et
beredskab i forhold til spørgsmål. Normalvis forholder han sig ikke til, hvad
der står i parenteser. Han drøftede ikke svarmulighederne i beredskabet med
nogen. I taleberedskabet var de svar, som han kunne give udadtil. Hvis han
var blevet spurgt om hjemmelsspørgsmålet, så havde han svaret, at der var
680 Forklaringsdokumentet side 402, 415 og 419
1744
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0575.png
Forløbet onsdag den 4. november 2020
hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr. Han gik ud fra, at svarene var rigtige.
Han havde forventet en klarere advarsel, hvis der ikke var lovhjemmel. Han
havde læst det pågældende Q&A. Han havde ikke tænkt over, at der ikke var
lovhjemmel.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pres-
senotatet forklaret
681
, at Mogens Jensen typisk ville gennemgå pressenotatets
hovedbudskaber og Q&A forud for et pressemøde. Både coveret og presseno-
tatet havde gennemgået godkendelsesproceduren i F2. Hvis Mogens Jensen
under pressemødet var blevet spurgt ind til hjemlen til beslutningen, ville
ministeren have besvaret det ud fra pressenotatets punkter om ”Hjemmels-
grundlag for aflivning”. Mogens Jensen måtte ud fra pressenotatet antage, at
der var hjemmel til at tage beslutningen. Han vurderede på det tidspunkt, at
presseberedskabet var fyldestgørende, men han er i dag glad for, at Mogens
Jensen ikke blev spurgt ind til lovhjemlen på pressemødet, for i så fald havde
ministeren nok sagt noget, der ikke passede. Han overværede pressemødet.
Han antog, at det, der stod i pressenotatet om hjemmelsgrundlag, var gæl-
dende. Han var ikke inde i juraen, og han ved ikke, hvem der havde lavet
vurderingen.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
om forløbet op til pressemødet forklaret
682
, at det var Statsministeriet, som
koordinerede pressemødet den 4. november 2020. Han tog ikke kontakt til
hverken Barbara Bertelsen eller statsministeren om den manglende hjemmel
til aflivning af mink i zone 3 forud for pressemødet. Han har ikke på no-
get tidspunkt i forløbet gjort statsministeren, Statsministeriet eller Barbara
Bertelsen opmærksom på den manglende hjemmel i zone 3 ved andet end
godkendelsen og oversendelsen af hastelovforslaget.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om presseno-
tatet forklaret
683
, at han givetvis godkendte pressenotatet. Han vidste ikke,
hvorfor pressenotatet henviste til § 30 i lov om hold af dyr, men hans bedste
bud var, at dette skyldtes hastværket. Det gik meget stærkt, og det var mulig-
vis genbrug af et tidligere presseberedskab. Der var ekstremt travlt. Han ved
681 Forklaringsdokumentet side 932
682 Forklaringsdokumentet side 360
683 Forklaringsdokumentet side 714f
1745
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0576.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke, hvem der briefede Mogens Jensen forud for pressemødet. Mogens Jensen
udtrykte på en pæn måde, at selvom man ikke forbød minkavl, så havde man
reelt lukket erhvervet i en årrække. Aflivningsindsatsen skulle fortsætte i zone
1 og 2. Man ville derudover give en ekstra bonus for aflivning af mink både
indenfor og udenfor zonerne.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om presseno-
tatet forklaret
684
, at punktet vedrørende hjemmelsgrundlaget for aflivning
stammede fra et tidligere godkendt beredskab fra den 29. oktober 2020 til
en forespørgselsdebat. Det anførte om hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr
drejer sig kun om aflivning inden for zonerne. Talepunktet kunne godt have
været præciseret, men han husker overhovedet ikke nogen drøftelser om det.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet den
4. november 2020 forklaret
685
, at de kun fik meget sparsomme informationer
om beslutningen. Arbejdet foregik på chefniveau, hvor de ikke blev involveret.
Resten af dagen den 4. november 2020 havde hun travlt med at arbejde på
materiale til brug for det kommende pressemøde.
684 Forklaringsdokumentet side 174
685 Forklaringsdokumentet side 229
1746
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602663_0578.png