Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602661_0001.png
2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bilag 1-9
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Bilag
Bind 6
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
INDHOLD BILAG
Bilag 1
Høringssvar fra bisiddere
Bilag 1A Henrik Studsgaards høringssvar
Bilag 1B Tejs Binderups høringssvar
Bilag 1C Paolo Drostbys høringssvar
Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
Bilag 1F Pelle Papes høringssvar
Bilag 1G Dorthe Eberhardt Søndergaards høringssvar
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar
Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar
Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Bilag 2
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
Bilag 3
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Bilag 4
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
Bilag 5
Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed
5
6
8
10
12
21
54
57
59
68
79
83
90
98
116
124
150
171
201
219
231
251
3
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 6
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Bilag 7
Notat om hjemmelsspørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur
Bilag 8
Mail fra bisidder, advokat Jonas Christoffersen
Bilag 9
Mail fra bisidder, advokat Jacob Aaes
261
275
285
289
4
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 1
Høringssvar fra bisiddere
5
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0008.png
Høringssvar fra bisiddere
E-mail: [email protected]
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
30. maj 2022
Sagsnr. 26866-0001/pb/aja
Skriftlig udtalelse over udkastet til ansvarsvurdering af Henrik Studsgaard
Som bisidder for Henrik Studsgaard skal jeg hermed på min klients og egne vegne komme med en skriftlig
udtalelse til det udkast til ansvarsvurdering, som jeg modtog fra kommissionen den 16. maj 2022 med
høringsfrist til den 30. maj 2022.
Den modtagne ansvarsvurdering synes at hvile på antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse
for de adfærdsnormer, ansvarsområder og handlepligter, der i praksis gælder - og må gælde – i
centraladministrationen.
Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenig i den retlige og bevismæssige bedømmelse.
Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens vurdering skal og
bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8.
Der skal her alene nævnes 4 centrale punkter, hvor vi ikke deler kommissionens vurdering:
-
Pressemødet den 4. november 2020 var ikke et objektivt brud på sandhedspligt og legalitets-
princippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller konkrete
forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne. Sådanne kræver ikke
hjemmel, jf. bl.a. Justitsministeriets notits af den 18. november 2020. Ministrenes eventuelle
opfattelse af om udmeldingerne hvilede på en forudsætning om hjemmel kan ikke ændre herpå.
Udtalelserne på pressemødet den 4. november 2020 dækkede antalsmæssigt helt primært over,
at der var smittede mink og mink i sikkerhedszoner, som skulle slås ned, og hvor myndighederne
ikke kunne slå ned i tilstrækkeligt højt tempo, da smitten bredte sig hurtigt, hvorfor man måtte
anmode minkavlerne om hjælp.
Kommissionen har ingen bevisførelse haft om minkavlernes og dermed de relevante borgeres viden
om hjemmelsproblemer, herunder i forhold til meget intensive kontakt, afgørelser og diskussioner
om hjemmel, der var gået forud for de fire dage, som Kommissionen bygger sin kritik af Henrik
Studsgaard på, altså den 4. til den 8. november 2020. Kommissionen lægger op til, at der nærmest
skulle være en omvendt bevisbyrde om opfattelsen hos borgerne disse fire dage, hvilket må afvises.
Dette understreges af, at såvel departementet som Fødevarestyrelsen var helt opmærksom på ikke
at gennemføre tvangsaflivninger i zone 3, hvilket heller ikke de facto skete.
-
-
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585
6
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0009.png
Bilag 1A Henrik Studsgaards høringssvar
-
Kommissionen antager i strid med eksisterende praksis, at
”Det havde været naturligt at tage
kontakt til Statsministeriet, som forestod planlægning af pressemødet, og også til
Justitsministeriet, som havde koordineret sagen, og som konkret tog en interesse i spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af mink, idet kontakten efter kommissionens opfattelse burde have været
sket på højeste niveau, hvad enten ministerniveau eller departementschefniveau.”
Uanset alvoren
af denne sag, som desværre en del andre sager i den periode, er en sådan direkte kontakt ikke
praksis, og vil være ødelæggende for den struktur, som al sagsbehandling i centraladministrationen
foregår i, hvor afdelingscheferne i høj grad bruges som “forbindelsesofficerer” mellem
ministerierne. En praksis der ville føre til væsentlig risiko for en god og kvalitativ sagsbehandling.
I forlængelse af vores opfattelse af pressemødet som en politisk udmelding bemærkes, at vi i Miljø-
og Fødevareministeriet havde fokus på, som også anført på pressemødet, at fortsætte den hidtidige
indsats og øge tempoet. Såvel departement som Fødevarestyrelsen var helt opmærksom på ikke
at gennemføre tvangsaflivninger i zone 3, hvilket heller ikke de facto skete.
Da vi ikke forventer, at kommissionen vil ændre opfattelse på de centrale bevismæssige og retlige punkter,
vil vi for nuværende ikke kommentere på udkastet i sin helhed.
Min klient og jeg har således ikke yderligere bemærkninger til den modtagne ansvarsvurdering, men vi vil
uddybe disse indsigelser i anden sammenhæng, hvor det måtte blive relevant.
Med venlig hilsen
Pernille Backhausen
Advokat (H), partner
2 (2)
7
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0010.png
Høringssvar fra bisiddere
E-mail:
[email protected]
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
30. maj 2022
Sagsnr. 26887-0001/jg/jgn
Høringssvar vedrørende afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup
Minkkommissionen har den 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering af Tejs Binderup. Som bisidder
for Tejs Binderup afgiver jeg hermed en skriftlig udtalelse på min klients og egne vegne.
Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenige i den retlige og bevismæssige
bedømmelse. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens
vurdering skal og bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8. Den retlige
og bevismæssige bedømmelse synes at bygge på en skærpet handlepligt for embedsmænd, der bl.a. går
udover de pligter, der er fastsat i Kodex VII. Den modtagne ansvarsvurdering synes tillige at hvile på
antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse for de adfærdsnormer, ansvarsområder og
handlepligter, der i praksis gælder – og må gælde – i centraladministrationen.
Særligt springer det i øjnene, at kommissionen pålægger Tejs Binderup en kvalificeret aktiv handlepligt,
uden at kommissionen drager de logiske konsekvenser af, at kommissionen anerkender den betydelige
aktive indsats, Tejs Binderup har foretaget, for at informere på relevante niveauer på tværs af
centraladministrationen om, at der ikke i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning fandtes hjemmel til
nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Informationen var på relevant niveau, på relevant
tidspunkt, og relateret til den efterfølgende implementering af en regeringsbeslutning. Informationen ledte
til en indgående dialog mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet herom. I forlængelse
heraf kan det undre, at kommissionen konkluderer, at Tejs Binderup ikke i løbet af den 4. november 2020
rejste spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink internt i Miljø- og Fødevareministeriet. Flere vidner
har således forklaret, at der blev talt om mink hele tiden i Miljø- og Fødevareministeriet. Denne dialog har
i sagens natur også omhandlet de emner, som blev drøftet med andre ministerier. Kommissionen synes
desuden helt at se bort fra, at Tejs Binderup straks efter, at hjemmelsspørgsmålet var afklaret den 5.
november 2020, ved middagstid igangsatte forberedelse og hurtig gennemførelse af den nødvendige
lovgivning for at kunne implementere beslutningen.
Desuden ser kommissionen bort fra det faktum, at Tejs Binderup frem til natten mellem den 9. og 10.
november 2020 gik ud fra, at deltagerne i mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020
var vidende om hjemmelsspørgsmålet. I sin ansvarsvurdering af Miljø- og Fødevareministeriet og af Tejs
Binderup personligt synes kommissionen derudover hverken at tage højde for, at Miljø- og
Fødevareministeriet blev skubbet i baggrunden i forbindelse med forberedelsen af mødet i regeringens
koordinationsudvalg, eller at ansvaret for implementeringen eksplicit blev flyttet fra Miljø- og
Fødevareministeriet. Dette på trods af, at kommissionen klart anerkender, at begge dele er tilfældet.
For så vidt angår pressemødet den 4. november 2020, kan dette ikke karakteriseres som et objektivt brud
på sandhedspligt og legalitetsprincippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller
konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne, jf. bl.a. Justitsministeriets
notits af 18. november 2020. Ministrenes eventuelle opfattelse af, om udmeldingerne hvilede på en
forudsætning om hjemmel, kan ikke ændre herpå. Dertil kommer, at fødevareministerens tale på
pressemødet den 4. november 2020, som var det, min klient godkendte, indeholder sætningen:
”For
nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, […]”.
Kommissionen synes ikke i sin vurdering
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585
8
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0011.png
Bilag 1B Tejs Binderups høringssvar
at tage højde for, at det i planlægningen af fødevareministerens kommunikation rent faktisk blev
fremhævet, at der ikke for nuværende var en ændring i indsatsen.
På baggrund af ovenstående forhold kan det således ikke betegnes som uagtsomt, at Tejs Binderup ikke
har opfyldt den kvalificerede aktive handlepligt, som kommissionen opstiller som norm. Dette også i lyset
af følgende supplerende forhold, som - uden at være en fuldstændig opremsning - dog fremhæver nogle
centrale momenter:
Det er noteret, at Minkkommissionen konkluderer, at Miljø- og Fødevareministeriet ved flere lejligheder i
eftersommeren 2020 og også i de bilag, der forelå til brug for mødet i regeringens koordinationsudvalg den
3. november 2020, skriftligt har oplyst, at det ville kræve lovgivning, såfremt der skulle tages initiativer
overfor mink udenfor zone 1 og 2. At det var almindeligt kendt understøttes desuden af, at der under hele
det efterfølgende forløb efter mødet i regeringens koordinationsudvalg og frem til fødevareministerens
orientering af ordførerne om hastelovforslaget ikke var nogen, der reagerede med overraskelse på
oplysningen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Under
afhøringerne i Minkkommissionen har jeg som bisidder for Tejs Binderup sørget for at spørge alle relevante
personer herom, og svaret har været det samme. Ingen gav udtryk for at have været overraskede over,
at der skulle etableres de nødvendige hjemler, inden beslutningen om aflivning af alle mink kunne
implementeres. Derudover har Tejs Binderup gennem hele forløbet haft positiv viden om, at
hjemmelsspørgsmålet var kendt i relevante myndigheder, og både han og relevante myndigheder havde
fokus på, at tvangsmæssige aflivninger ikke kunne igangsættes, før der var etableret hjemmel hertil. Data
viser i den forbindelse tydeligt, at der rent faktisk heller ikke har været aflivet tvangsmæssigt, og at der
dermed også er administreret ud fra dette udgangspunkt.
Det er uklart, hvilken viden minkavlerne og dermed den relevante borgergruppe havde om
hjemmelsspørgsmålet. Uden specifik bevisførelse herom anvender kommissionen nærmest en omvendt
bevisbyrde. Det indgår ikke i vurderingen, at kommunikationen med minkavlerne fra den 4. til den 9.
november 2020 var opfølgning på et intensivt forløb, særligt med forhandlinger med dem omkring
efterårsferien. Minkkommissionen bortser desuden fra det faktum, at minkavlerne, efter de med sikkerhed
vidste, at der var ved at blive etableret hjemmel til at påbyde nedslagning udenfor sikkerhedszonerne,
senest ved brev 2 til minkavlerne den 10. november 2020, fortsatte og intensiverede nedslagningen.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Tejs Binderup den 8. november 2020 lod et svar til pressen fra
ministeren passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne afvente ny
lovgivning, inden beslutningen blev meldt ud til minkavlerne på pressemødet den 4. november 2020. Hertil
bemærkes, at pressecitatet var fuldt dækkende for Tejs Binderups opfattelse af situationen, og at
pressecitatet ligeledes blev godkendt af særlig rådgiver, departementschef og minister, som Tejs Binderup
dermed med rette kunne formode var af samme opfattelse på daværende tidspunkt.
Særligt vedrørende spørgsmålet om tempobonus bemærkes, at der i lov om hold af dyr, § 30, er hjemmel
til påbud om smitteforebyggende foranstaltninger, og at der i § 56 er hjemmel til betaling for disse. Det
bevillingsmæssige ophæng findes i finanslovens § 24.32.14.10, og ordningen er statsstøttenotificeret
(gruppefritaget). Tejs Binderup har forklaret, at ideen om tempobonus blev født som et alternativ til, at
myndighedspersoner eller tredjemand skulle aflive mink, hvilket ville have medført større omkostninger.
Minksagen er karakteriseret ved, at et stort antal ministre og ministerier med tilhørende styrelser og dér
ansatte embedsmænd har truffet beslutninger i sagen. Da det ikke har været muligt at få indblik i de
vurderinger, som kommissionen har foretaget af andre personer, tages der forbehold herfor.
Konklusionsafsnittet vedrørende Tejs Binderup indeholder en række yderligere konklusioner, som hverken
Tejs Binderup eller jeg finder, at der er bevismæssigt eller retligt grundlag for at træffe.
Med venlig hilsen
Jacob Goldschmidt
Advokat (H), partner
2 (2)
9
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0012.png
Høringssvar fra bisiddere
E-mail:
[email protected]
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
30. maj 2022
Sagsnr. 27257-0001/jg/jgn
Høringssvar vedrørende kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Drostby
Minkkommissionen har den 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering af Paolo Drostby. Som bisidder
for Paolo Drostby afgiver jeg hermed en skriftlig udtalelse på min klients og egne vegne.
Min klient og jeg er på afgørende punkter grundlæggende uenige i den retlige og bevismæssige
bedømmelse. Dette skal ikke mindst ses på baggrund af det forsigtighedsprincip, som kommissionens
vurdering skal og bør være underlagt, hvilket kommissionen i øvrigt selv henviser til i kapitel 8. Den retlige
og bevismæssige bedømmelse synes at bygge på en skærpet handlepligt for embedsmænd, der bl.a. går
udover de pligter, der er fastsat i Kodex VII. Den modtagne ansvarsvurdering synes tillige at hvile på
antagelser, der skyldes begrænset indsigt i og forståelse for de adfærdsnormer, ansvarsområder og
handlepligter, der i praksis gælder – og må gælde – i centraladministrationen.
Særligt springer det i øjnene, at kommissionen pålægger Paolo Drostby en kvalificeret aktiv handlepligt,
uden at kommissionen drager de logiske konsekvenser af, at kommissionen samtidig anerkender den
betydelige aktive indsats, som Miljø- og Fødevareministeriet med Paolo Drostbys viden og deltagelse har
foretaget for at informere om, at der ikke i lovgivning hørende under Miljø- og Fødevareministeriet fandtes
hjemmel til nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne.
Kommissionen ser bort fra det væsentlige faktum, at Paolo Drostby i de relevante dage gik ud fra, at alle,
der deltog i mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november 2020, vidste, at de traf en
beslutning, der ikke var omfattet af indstillingen fra Miljø- og Fødevareministeriet, og vidste, at der ikke
var hjemmel hertil i lovgivning hørende under Miljø- og Fødevareministeriet. Det på trods af, at
Minkkommissionen konkluderer, at Miljø- og Fødevareministeriet ved flere lejligheder i eftersommeren
2020 og også i de bilag, der forelå til brug for mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november
2020, skriftligt har oplyst, at det ville kræve lovgivning, såfremt mink udenfor zone 1 og 2 skulle aflives.
Paolo Drostby var den 4. november 2020 i tæt dialog med afdelingschef Tejs Binderup og orienteret om
det møde, Tejs Binderup havde med afdelingschefer i relevante ministerier. Han var bekendt med, at Tejs
Binderup på mødet havde sagt, at der ikke i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning fandtes hjemmel til
nedslagning af mink udenfor sikkerhedszonerne. Også internt i Miljø- og Fødevareministeriet blev det
drøftet den 4. november 2020. Paolo Drostby igangsatte straks forberedelsen af den nødvendige lovgivning.
I sin ansvarsvurdering af Miljø- og Fødevareministeriet og af Paolo Drostby personligt synes kommissionen
derudover hverken at tage højde for, at Miljø- og Fødevareministeriet blev skubbet i baggrunden i
forbindelse med forberedelsen af mødet i regeringens koordinationsudvalg, eller at ansvaret for
implementeringen eksplicit blev flyttet fra Miljø- og Fødevareministeriet. Dette på trods af, at kommissionen
klart anerkender, at begge dele er tilfældet.
For så vidt angår pressemødet den 4. november 2020 kan dette ikke karakteriseres som et objektivt brud
på sandhedspligt og legalitetsprincippet, da pressemøder ikke udgør administrative retsforskrifter eller
konkrete forvaltningsakter, der kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne, jf. bl.a. Justitsministeriets
notits af 18. november 2020. Ministrenes eventuelle opfattelse af, om udmeldingerne hvilede på en
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · DK-2100 København Ø · [email protected] · 88888585
10
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0013.png
Bilag 1C Paolo Drostbys høringssvar
forudsætning om hjemmel, kan ikke ændre herpå. Dertil kommer, at fødevareministerens tale på
pressemødet den 4. november 2020 indeholder sætningen:
”For nuværende, der vil aflivningsprocessen
fortsætte som hidtil, […]”.
Kommissionen tager ikke højde for, at det i fødevareministerens kommunikation
blev fremhævet, at der ikke for nuværende var en ændring i indsatsen.
Det kan derfor ikke betegnes som uagtsomt, at Paolo Drostby ikke har opfyldt den kvalificerede aktive
handlepligt, som kommissionen opstiller som norm. Dette også i lyset af følgende supplerende forhold, som
uden at være en fuldstændig opremsning dog fremhæver nogle centrale momenter:
At det var almindeligt kendt, at aflivning udenfor sikkerhedszonerne krævede hjemmel, understøttes
desuden af, at der under hele det efterfølgende forløb efter mødet i regeringens koordinationsudvalg og
frem til fødevareministerens orientering af ordførerne om hastelovforslaget ikke var nogen, der reagerede
med overraskelse på oplysningen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink udenfor
sikkerhedszonerne. Under afhøringerne i Minkkommissionen har jeg som bisidder for Paolo Drostby spurgt
alle relevante personer herom, og svaret har været det samme. Ingen gav udtryk for at have været
overraskede over, at der skulle etableres hjemmel, inden beslutningen om aflivning af alle mink kunne
implementeres. Paolo Drostby har gennem hele forløbet haft positiv viden om, at hjemmelsspørgsmålet
var kendt i relevante myndigheder. Både han og relevante myndigheder havde fokus på, at tvangsmæssige
aflivninger ikke kunne igangsættes, før der var etableret hjemmel hertil. Data viser i den forbindelse
tydeligt, at der rent faktisk heller ikke har været aflivet tvangsmæssigt, og at der dermed også er
administreret ud fra dette udgangspunkt.
Paolo Drostby vidste, at øvrige ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet, herunder hans overordnede, var
bekendt med den manglende hjemmel. Det er misvisende, når Minkkommissionen skriver, at Paolo Drostby
”muligt
gik ud fra”,
at dette var tilfældet. Det kan ikke tiltrædes, at en kontorchef har en handlepligt til at
kontrollere, om overordnede rent faktisk følger op på oplysninger.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Paolo Drostby godkendte presseberedskabet til pressemødet den
7. november 2020 uden oplysning om den manglende hjemmel, men i stedet understøttede den indsats,
som da var sat i værk. Der var netop ikke sat nogen indsats i værk. Og det ved Paolo Drostby på det
tidspunkt. Presseberedskabet lægger ikke op til, at der ikke skulle oplyses om manglende hjemmel, hvilket
er noget helt andet, end at oplysningen ikke fremgår.
Det er uklart, hvilken viden minkavlerne havde om hjemmelsspørgsmålet. Uden specifik bevisførelse herom
anvender kommissionen nærmest en omvendt bevisbyrde. Det indgår ikke i vurderingen, at
kommunikationen med minkavlerne fra den 4. til den 9. november 2020 var opfølgning på et intensivt
forløb, særligt med forhandlinger med dem omkring efterårsferien. Minkkommissionen bortser desuden fra
det faktum, at minkavlerne, efter de med sikkerhed vidste, at der var ved at blive etableret hjemmel til at
påbyde nedslagning udenfor sikkerhedszonerne, senest ved brev 2 til minkavlerne den 10. november 2020,
fortsatte og intensiverede nedslagningen.
Minksagen er karakteriseret ved, at et stort antal ministre og ministerier med tilhørende styrelser og dér
ansatte embedsmænd har truffet beslutninger i sagen. Da det ikke har været muligt at få indblik i de
vurderinger, som kommissionen har foretaget af andre personer, tages der forbehold herfor.
Konklusionsafsnittet vedrørende Paolo Drostby indeholder en række yderligere konklusioner, som hverken
Paolo Drostby eller jeg finder, at der er bevismæssigt eller retligt grundlag for at træffe.
Med venlig hilsen
Jacob Goldschmidt
Advokat (H), partner
2 (2)
11
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0014.png
Høringssvar fra bisiddere
Minkkommissionen
E-mail:
[email protected]
26. maj 2022
Sagsnr. 27126-01
Bemærkninger til Minkkommissionens udkast til vurdering af Hanne Larsen
Som bisidder for Hanne Larsen skal jeg hermed fremkomme med Hanne Larsens og mine bemærkninger
i anledning af Minkkommissionens udkast til ansvarsvurdering af Hanne Larsen.
I Minkkommissionens udkast til ansvarsvurdering af Hanne Larsen udtales der kritik af Hanne Larsen i
anledning af dels hendes godkendelse af brevet af 6. november 2020, dels hendes undladelse af at
orientere Kopenhagen Fur om den manglende hjemmel i dagene 5. og 6. november 2020.
Jeg er ikke enig i, at der er grundlag for at fremsætte kritik af Hanne Larsen, hvilket jeg har redegjort
nærmere for nedenfor.
Bemærkningerne er opdelt i 4 afsnit. Et afsnit om veterinærdirektørens rolle i beslutning om aflivning
af alle mink og i iværksættelsen af beslutningen, et afsnit om Hanne Larsens viden om hjemlen til
beslutningen, et afsnit om brevet af 6. november 2020, og til sidst et afsnit om Hanne Larsens kontakt
med Kopenhagen Fur i dagene 4.-6. november 2020.
Veterinærdirektørens rolle i beslutning om aflivning af alle mink og i iværksættelsen af be-
slutningen
Veterinærdirektøren har sædvanligvis det overordnede ansvar for Danmarks veterinære beredskab ved
husdyrsygdomme, og i medfør af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om Fødevare-
styrelsens opgaver og beføjelser er veterinærdirektøren tillagt en række beføjelser, herunder beføjelser
om bekæmpelse af husdyrsygdomme i kapitel 6 i lov om hold af dyr.
I overensstemmelse med det sædvanlige udgangspunkt spillerede veterinærdirektøren en central rolle
i iværksættelse af tiltag til bekæmpelse af COVID-19 blandt danske mink i sommeren og efteråret 2020.
Der skete imidlertid en markant ændring af den sædvanlige ansvarsfordeling ved KU-beslutningen den
3. november 2020 om at aflive alle danske mink.
Selvom Hanne Larsen som veterinærdirektør sædvanligvis havde det overordnede ansvar for bekæm-
pelse af sygdomme hos husdyr, herunder COVID-19 hos mink, blev hun ikke hørt om beslutningen om
at aflive alle mink i Danmark, ligesom hun ikke var involveret i forberedelsen af beslutningen på nogen
SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · 2100 København Ø · [email protected] · 88888585
12
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar
måde. Tværtimod kom beslutningen som en overraskelse for Hanne Larsen. Hanne Larsen forklarede
følgende for Kommissionen (det endelige forklaringsdokument side 525):
”Forevist hendes eget udaterede notat (ekstrakten s. 4291), hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Den 3. november 2020 ved midnat kontaktede Tejs Binderup, MFVM Hanne Larsen (HAL),
FVST med besked om, at regeringen havde besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives af hensyn
til folkesundheden.
…”,
har hun forklaret, at den besked kom som en overraskelse for hende. Det var en besked, som
hun blev berørt af.”
Den omstændighed, at den nok mest vidtgående beslutning om bekæmpelse af sygdomme hos husdyr,
der nogensinde er truffet i Danmark, skete uden involvering af veterinærdirektøren, viser, at den sæd-
vanlige rolle- og ansvarsfordeling var sat ud af kraft.
Dette blev bekræftet på pressemødet den følgende dag, den 4. november 2020, hvor statsministeren
bl.a. sagde (hovedekstrakten side 2529):
”For
at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne allerede er i gang med at
iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som
håndteres i regi af Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand fra
Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.”
Statsministerens meddelelse til offentligheden og myndighederne var således helt utvetydigt, at planen
for aflivning af alle danske mink skulle foregå under politiets kommando og dermed ikke under Fødeva-
restyrelsens ledelse.
Det er på den baggrund min opfattelse, at den sædvanlige resortfordeling i forhold til bekæmpelse af
husdyrsygdomme blev fraveget ved KU-beslutningen om aflivning af alle danske mink.
I modsætning hertil anfører Kommissionen i udkastets afsnit 8.3.1., at:
”Kommissionen
lægger efter en samlet vurdering til grund, at intentionen med pressemødet den
4. november 2020 fra regeringens side var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,
og at pressemødet også blev forstået sådan i Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, idet statsministe-
ren i øvrigt ikke havde intention om at ændre på ressortfordeling eller ressortansvar.”
Henset til den helt direkte meddelelse på pressemødet om, at indsatsen vedrørende aflivning af mink
skulle ske under politiets kommando og ikke som sædvanligt, når det kom til bekæmpelse af sygdomme
hos husdyr under Fødevarestyrelsens ledelse, er der efter min opfattelse ikke grundlag for at konklu-
dere, at statsministeren ikke havde intention om at ændre ressortfordelingen eller resortansvaret.
2 (9)
13
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Det øvrige forløb i dagene fra den 3. til 8. november 2020 bekræfter, at ikke kun Fødevarestyrelsen,
men også de andre involverede myndigheder, herunder Rigspolitiet og Justitsministeriet, havde forstå-
elsen af, at der med KU-beslutningen den 3. november 2020 var ændret på det sædvanlige resortan-
svar, idet indsatsen i forhold til mink var overgået til Rigspolitiet.
F.eks. sendte departementschef for Justitsministeriet Johan Legarth en SMS til afdelingschef i Justits-
ministeriet Anne-Mette Lyhne den 3. november 2020 kl. 10.02, hvor han skrev (tillægsekstrakt 3, s.
829):
”Er
der dialog med fe øvrige om koordination på mink? – og kører det?
(Jeg har overfor Studsgaard bekræftet, at vi og forsvar har førersædet i tilrettelæggelsen af nød-
nedslagtningen, men at vi selvfølgelig er helt afhængige af deres samspil).”
Hanne Larsen fik igen bekræftet, at ledelsen af og ansvaret for minkindsatsen var overgået fra Fødeva-
restyrelsen til Rigspolitiet på styrelseschefmødet i regi af NOST’en afholdt den 5. november 2020 kl.
8.00. Mødedeltagere omfattede en række styrelseschefer og omhandlede udelukkende minkindsatsen.
Det var rigspolitichefen og ikke veterinærdirektøren, der ledede mødet, hvilket i sig selv indikerede, at
det ikke længere var Fødevarestyrelsen, som havde ledelsen af opgaven med aflivning af mink.
Hertil kom, at der på mødet blev meddelt en række beslutninger vedrørende indsatsen, som Hanne
Larsen ikke havde været involveret i. Rigspolitichefen meddelte blandt andet på mødet, at (hovedeks-
trakten side 2675):
”Aflivningen
starter i Nordjylland, som er førsteprioritet for opgaven, og herefter skal indsatsen
bevæge sig mod syd i Jylland. Samtidig påbegyndes den ordinære pelsning af mink på besætnin-
ger, der ikke er smittede, og som ikke ligger i en zone på 7,8 km fra smittede besætninger.”
Hanne Larsen havde ikke været involveret i beslutningen om, at aflivningen skulle starte i Nordjylland,
og hun var ikke enig i beslutningen. Hanne Larsens veterinærfaglige vurdering var, at indsatsen burde
fokuseres der, hvor smitten mellem minkfarmene spredte sig mest, hvilket i starten af november 2020
var syd for Limfjorden. Derfor bemærkede hun også på mødet, at (Hovedekstrakten side 2676):
”Hanne
Larsen understregede et behov for, at den igangværende indsats fortsættes, således at
der også prioriteres i forhold til de områder syd for Limfjorden, hvor der er konstateret aktiv virus,
og at trykket således bør holdes i forhold til alle smittede besætninger.”
Rigspolitichefen meddelte endvidere, at:
”Målet
er, at der ikke er mink i Danmark efter den 16. november 2020.”
Hanne Larsen havde heller ikke været involveret i beslutningen om, at den 16. november 2020 skulle
være målsætningen for gennemførelsen af aflivningsindsatsen.
I overensstemmelse hermed forklarede Hanne Larsen for Kommissionen, at:
3 (9)
14
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0017.png
Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar
”det
var Thorkild Fogde, som sad for ”bordenden” på mødet. Det var ret nyt for dem, at der blev
formet denne undergruppe under NOST. De fik at vide, at NOST’en overtog styringen og koordi-
nationen af indsatsen.
Det var sådan set først på mødet, at det gik op for hende.”
Den omstændighed, at veterinærdirektøren ikke blev involveret i ovenstående beslutninger, viser, at
Fødevarestyrelsen ikke længere var den ansvarlige myndighed i forhold til aflivningsindsatsen, men at
ledelsen – og dermed ansvaret – var overgået til Rigspolitiet.
I mail fra afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, sendt den 5. november 2020 kl.
21.03 til Erik Brøgger Rasmussen i Udenrigsministeriet og med kopi til blandt andre Anne-Mette Lyhne
Jensen (ekstrakten s. 2819), tilkendegav Tejs Binderup, at det også var hans opfattelse, at komman-
doen officielt var overgået til politiet, idet han skrev:
”Kommandoen
for minkindsatsen er officielt overgået til NOST’en, så det er Rigspolitiet der er i
spidsen, ikke FVST. Men FVST er naturligvis fortsat med.”
Ingen af de personer, der modtog mailen, protesterede mod denne udlægning.
På pressemødet om minkindsatsen lørdag den 7. november 2020 var det rigspolitichefen og ikke vete-
rinærdirektøren, der deltog for at fortælle om den praktiske afvikling af aflivningsindsatsen, hvilket igen
viser, at det var Rigspolitiet, der reelt stod for indsatsen i den periode.
Først da medierne op ad dagen den 8. november 2020 bragte historien om, at der ikke var hjemmel til
at påbyde minkavlerne udenfor zone 1 og 2 at aflive deres mink, og der som følge deraf var et ansvar,
der skulle placeres, gik myndighederne tilbage til den opfattelse, at det var Miljø- og Fødevareministeriet
og Fødevarestyrelsen, der havde ledelsen af og ansvaret for den aflivningsindsats, der var besluttet på
KU-mødet den 3. november 2020.
Ovenstående er efter min opfattelse centralt ved vurderingen af hvilke myndigheder og enkeltpersoner
der bærer et ansvar for de fejl, der blev begået af myndighederne i forbindelse med KU-beslutningen
den 3. november 2020 og de følgende dage.
Hanne Larsens medansvar for, at minkavlerne og offentligheden ikke på et tidligere tidspunkt blev oplyst
om, at der ikke var hjemmel til at påbyde aflivning af mink udenfor zonerne 1 og 2, og hendes medan-
svar for brevet den 6. november 2020 må vurderes i lyset af, at veterinærdirektørens rolle i tiden fra
den 3. november 2022 og ca. en uge frem var væsentligt reduceret i forhold til sædvanligt, når det kom
til bekæmpelse af sygdomme hos husdyr.
Helt overordnede beslutninger om, hvad der skulle kommunikeres om indsatsen i forhold til hjemmel
tilkom derfor ikke Fødevarestyrelsen eller veterinærdirektøren.
Hanne Larsens viden om hjemlen til aflivning af alle mink
Hanne Larsen er dyrlæge af uddannelse. Hendes mangeårige virke som embedsmand har naturligvis
givet hende indsigt i den lovgivning, som hun konkret har arbejdet med, men hun kan ikke forventes
at have samme overblik over lovgivningen eller kendskab til juridiske principper som en person, der er
4 (9)
15
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
uddannet cand.jur. eller cand.scient.pol. Hanne Larsens uddannelsesmæssige baggrund adskiller sig
dermed fra størstedelen af de øvrige embedsmænd involveret i sagen, og det bør tillægges vægt ved
Kommissionens vurdering af, hvad Hanne Larsen vidste eller burde have vidst i forhold til den mang-
lende hjemmel til aflivningsindsatsen.
I overensstemmelse med veterinærdirektørens rolle havde Hanne Larsen fokus på de mange veterinær-
faglige spørgsmål, som KU-beslutningen af 3. november 2020 rejste. Adspurgt af Kommissionens ud-
spørger om rigspolitichefens reaktion på Hanne Larsens bemærkning på styrelseschefmødet den 3. no-
vember 2020 om, at ”der
skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.”
(hoved-
ekstraktens side 2677), forklarede Hanne Larsen:
”Hun
husker ikke, om Thorkild Fogde sagde noget om, at det måtte man så få endeligt afklaret,
inden man gik videre. Hun var mere optaget af at få sagt, at når man som følge af cluster 5
flyttede aflivningsindsatsen til Nordjylland, så var vigtigt, at de holdt trykket i det midtjyske, fordi
det var der, hvor virus faktisk var aktivt, og hvor der kom nye smittede besætninger, mens de
havde en forventning om, at den i store dele af Vendsyssel var døet ud. Rigspolitiet overtog
ligesom aflivningsstrategien, og hun gav dem derfor sit faglige input.”
Hanne Larsen blev først sent i forløbet bekendt med, at der ikke var hjemmel.
Som forklaret for Kommissionen var Hanne Larsen under hele forløbet bekendt med, at lov om hold af
dyr formentligt ikke indeholdt hjemmel til at aflive alle mink i Danmark på det foreliggende grundlag,
men hun var ikke klar over, om der var hjemmel til aflivningen i anden lovgivning, f.eks. epidemiloven.
Tanken om en mulig hjemmel i epidemiloven var nærliggende, da baggrunden for beslutning om afliv-
ning af alle mink i Danmark var hensynet til den humane sundhed og bevarelse af epidemikontrol. Flere
deltagere i KU-mødet den 3. november 2020 har således forklaret for Kommissionen, at det var SSI’s
risikovurdering af 3. november 2020 (ekstraktens side 1734), der gjorde beslutningen om aflivning af
mink nødvendig. Det fremgår af SSI’s risikovurdering af 3. november 2020, at:
”Konklusion:
En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en
betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.
…Det må samtidigt forventes at betyde en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare
epidemikontrol i Danmark, hvilket kan medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og
begrænsninger på samfundslivet mv.”
Hanne Larsen har flere gange under sine forklaringer gjort opmærksom på, at selvom hun vidste, at der
formentlig ikke var hjemmel i lov om hold af dyr, havde hun ingen viden om, hvorvidt der var hjemmel
til beslutningen i anden lovgivning. Blandt andet forklarede Hanne Larsen om et møde om formiddagen
den 4. november 2020 i Fødevarestyrelsen (forklaringsdokument side 523):
”Og
lidt senere på formiddagen var der så et møde, hvor hjemmelsspørgsmålet blev drøftet, og
hvor de tilkendegav, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning, men at de ikke kunne udelukke,
at der var hjemmel i andre ministeriers lovgivning.”
5 (9)
16
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0019.png
Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar
Hanne Larsen forklarede følgende om hendes bemærkning om afklaring af hjemmelsspørgsmålet på
styrelseschefmødet den 5. november 2020 (forklaringsdokumentet side 1548):
”det
er korrekt, at hun under NOST-mødet tilkendegav, at hjemmelsspørgsmålet vedrørende af-
livninger for besætninger uden for zone 1 og zone 2 var under afklaring, da hun ikke på det
tidspunkt vidste, om Paolo Perotti og Justitsministeriet var gået i gang med hjemmelsdrøftel-
serne.”
Hanne Larsen var ikke involveret i de tværministerielle drøftelser om, hvorvidt der var hjemmel eller ej,
og var i det hele taget meget travlt optaget med praktiske og veterinærfaglige problemstillinger som
følge af KU-beslutningen af 3. november 2020.
Hanne Larsen husker ikke præcist, hvornår det stod klart for hende, at der heller ikke udenfor lov om
hold af dyr var hjemmel. Hanne Larsen forklarede, at hun formentlig først den 6. november 2020 blev
opmærksom på, at det krævende en lovændring at gennemføre KU-beslutningen. Hanne Larsen forkla-
rede således for Kommissionen (forklaring dokument side 535):
”De
drøftede ikke på det tidspunkt, om de skulle i gang med at lave regler, da det var deres
forståelse, at spørgsmålet om den manglende hjemmel ikke var endeligt afklaret, hverken med
departementet eller Justitsministeriet. Hun kan ikke sige, om den afklaring først kom den 6. no-
vember 2020 på mødet om hastelov.”
Hanne Larsen deltog ikke i mødet om hastelov, som blev afholdt i regi af Miljø- og Fødevareministeriet
kl. 10.00 den 6. november 2020.
På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at Hanne Larsen
vidste eller burde have vidst, at der ikke var hjemmel i for eksempel epidemiloven til KU-beslutningen
af 3. november 2020 før den 6. november 2020.
Brevet af 6. november 2020
Indledningsvist skal det bemærkes, at Hanne Larsen og jeg er enige i, at det brev, der blev udsendt fra
Fødevarestyrelsen til alle minkavlere i Danmark den 6. november 2020, var uhensigtsmæssigt formu-
lering og ikke leverede op til de krav, der stilles til myndighedernes vejledning af borgerne.
Hanne Larsen og jeg er derimod ikke enige i, at der er grundlag for at opfatte brevet som et påbud eller
en tilkendegivelse af lignende retlig karakter som anført af Kommissionen i afsnit 8.4.1.
Brevet af 6. november 2020 blev af daværende direktør i Kopenhagen Fur Sander Jacobsen opfattet
efter hensigten, nemlig at der var tale om en skrivelse, der skulle præcisere en række praktiske forhold
i forlængelse af statsministerens udmelding på pressemødet.
Sander Jacobsen forklarede således om brevet af 6. november 2020 (forklaringsdokument side 1380):
”at
han opfattede brevet som en præcisering af de efterlyste spørgsmål omhandlede praktikalite-
ter forbundet med aflivningsprocessen. De ønskede, at minkavlerne fik tydelige og operationelle
oplysninger om, hvordan minkavlerne skulle foretage aflivningerne. Han mener også, at Camilla
Brasch Andersen, der skrev brevet til minkavlerne, tog udgangspunkt i kommunikationen på
6 (9)
17
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0020.png
Høringssvar fra bisiddere
statsministerens pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00, hvor ordet ”skal” blev anvendt i
forbindelse med ordren om, at alle mink skulle aflives.”
Sander Jacobsens opfattelse af brevet svarer til Hanne Larsens opfattelse af brevet, som hun redegjorde
for under sin forklaring (forklaringsdokument side 526):
”Hun
betragtede ikke det, de var i færd med at lave, som påbud. Fødevarestyrelsen ville aldrig
give et påbud på den måde. Det havde de en helt anden organisation til. Det var nogle helt andre,
man ville have sat i gang med det, hvis det havde været påbud, der var tale om.
Den sproglige formulering kunne have været bedre.”
Om anvendelsen af ordet ”skal” forklarede Hanne Larsen (forklaringsdokument side 529):
”I pressemeddelelsen havde man skrevet, at regeringen havde besluttet at aflive alle mink. De
skulle sikre sig, at de med brevet var inden for rammerne af det, som regeringen havde besluttet.
Hun anså det ikke som en mulighed for dem at moderere eller ændre den kommunikation, der
kom fra regeringen.”
Ved bedømmelsen af Hanne Larsens ansvar i forbindelse med brevet bør det også tillægges betydning,
at brevet blev godkendt af både minister, departementschefen og en afdelingschef i Miljø- og Fødeva-
reministeriet.
Hertil kommer, at det var Hanne Larsen, der søndag den 8. november 2020 tog initiativ til at få rettet
op på den mangelfulde kommunikation til minkavlerne. Hanne Larsen har forklaret følgende herom
(forklaringsdokument side 529):
”Søndag
den 8. november, da hun var blevet opmærksom på, at brevet ikke var en heldig for-
muleret, drøftede hun det med Birthe Schubart, der var enig i, at det ikke var heldigt. Birthe
Schubart lavede så et forslag til, hvordan de kunne få rettet formuleringen op. Hun oplyste selv
Tejs Binderup og Henrik Studsgaard om, at der var nogle uheldige formuleringer i brevet”
Hanne Larsens forklaring støttes af telefonnotatet på tillægsekstrakt 2, side 80.
Det var således Hanne Larsen, der udtrykkeligt gjorde den ansvarlige myndighed – Rigspolitiet – op-
mærksom på hjemmelspørgsmålet, og det var ligeledes Hanne Larsen, der som den første tog initiativ
til det andet brev til minkavlerne, hvor minkavlerne blev informeret om den manglende hjemmel.
På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Hanne
Larsen i anledning af brevet af 6. november 2020. Såfremt Kommissionen fortsat finder, at der er
grundlag for kritik af Hanne Larsen, er det min opfattelse, at denne kritik ikke bør være af en sådan
karakter, at der er grundlag for, at det offentlige søger Hanne Larsen draget til ansvar.
Hanne Larsens kontakt med Kopenhagen Fur den 4.-6. november 2020.
Kommissionens udkast til vurdering indeholder en kritik af, at Hanne Larsen i løbet af den 5. og den 6.
november 2020 havde kontakt med bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen og direktør i
Kopenhagen Fur Sander Jakobsen uden at oplyse dem om den manglende hjemmel.
7 (9)
18
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1D Hanne Larsens høringssvar
Hanne Larsen havde i perioden 4.-6. november 2020 følgende kontakt med Kopenhagen Fur:
Sander Jacobsen sendte om aftenen den 4. november 2020 kl. 21.38 en mail til Hanne Larsen,
Henrik Studsgaard og Camilla Brasch Andersen, hvor han bad om svar på nogle konkrete spørgs-
mål (ekstrakten side 2623). Hanne besvarende mailen samme aften kl. 22.38, hvor hun besva-
rede de spørgsmål, som Sander Jacobsen havde stillet (ekstrakten side 2638).
Sander Jacobsen sendte om aftenen den 5. november 2020 kl. 19.55 en mail til Hanne Larsen,
hvor han udtrykte sin frustration om den manglende dialog mellem Kopenhagen Fur og Føde-
varestyrelsen.
Hanne Larsen havde én telefonsamtale med Tage Pedersen. Det var sent om aftenen den 5.
november 2020, efter at Tage Pedersen havde deltaget i Debatten på DR. Den samtale om-
handlede udelukkende fremrykning af fristen for aflivning i de nordjyske kommuner.
Kontakten mellem myndighederne og Kopenhagen Fur foregik i dagene 5. og 6. november 2020 på flere
niveauer. Hvor kontakten med Kopenhagen Fur forud for den 3. november 2020 primært havde været
varetaget af veterinærdirektøren, overgik kontakten den 4. november 2020 til at være fordelt ud på
flere myndigheder, herunder en ikke uvæsentlig direkte kontakt mellem departementet i Miljø- og Fø-
devareministeriet og Kopenhagen Fur.
Hanne Larsens kontakt med Kopenhagen Fur begrænsede sig i dagene den 4.-6. november 2020 til de
tre punkter ovenfor.
Ved vurdering af Hanne Larsens ansvar i den forbindelse er det afgørende, at Hanne Larsen først i løbet
af den 6. november 2020 blev klar over, at der ikke var hjemmel til beslutningen om aflivning af mink
i anden lovgivning af lov om hold af dyr. Der henvises til afsnittet om viden om hjemmel ovenfor.
Hanne Larsen havde ikke kontakt med hverken Tage Pedersen eller Sander Jakobsen den 6. november
2020 efter det tidspunkt, hvor det stod klart for hende, at der ikke var hjemmel til at påbyde minkavlere
udenfor zone 1 og 2 at aflive deres mink. Kontakten med Kopenhagen Fur om brevet af 6. november
2020 blev varetaget af en medarbejder i Fødevarestyrelsen.
Det er derfor min opfattelse, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af Hanne Larsen på grund af
hendes undladelse af at orientere om den manglende hjemmel i dagene den 4.-6. november 2020, fordi
hun ikke selv var klar over, at der manglende hjemmel, da kontakten foregik.
Spørgsmålet må herefter være, om der er grundlag for at udtale kritik af Hanne Larsen, fordi hun ikke
orienterede Kopenhagen Fur om, at der i dagene 4.-5. november 2020 foregik en tværministeriel proces
med henblik på afklaring af hjemmel.
Som beskrevet ovenfor var beslutningskompetencen vedrørende minkindsatsen i dagene 4.-6. novem-
ber 2020 flyttet væk fra Fødevarestyrelsen og veterinærdirektøren, og det afspejlede sig i dialogen
mellem Hanne Larsen og Kopenhagen Fur, som var reduceret til at omhandle videreformidling af be-
slutninger truffet af andre myndigheder (forkortelse af fristen for aflivning af mink i de nordjyske kom-
muner, kommunikeret telefonisk til Tage Pedersen om aftenen den 5. november 2020), og spørgsmål
8 (9)
19
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
af praktisk og teknisk karakter, såsom containerkapacitet til døde mink og optælling af mink til brug for
senere erstatningsudmåling (mailkorrespondancen med Sander Jakobsen).
Veterinærdirektøren er ikke den forvaltningsmæssige leder af Fødevarestyrelsen. Veterinærdirektøren
er i alle anliggende, bortset fra de særlige beføjelser i bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020, underlagt
Fødevarestyrelsens direktør. Dette gælder også i spørgsmål om kommunikation til offentligheden, her-
under til minkavlerne.
Det var derfor ikke nærliggende for Hanne Larsen at orientere Kopenhagen Fur om, at der foregik en
tværministeriel proces om afklaring af hjemmelspørgsmålet. Hanne Larsen var ikke selv involveret i
processen omkring afklaring af hjemmel, og hun blev først selv bekendt med, at der var kommet en
afklaring på hjemmelspørgsmålet den 6. november 2020, hvilket var dagen efter, at det mellem Miljø-
og Fødevareministeriet og Justitsministeriet stod klart, at der ikke var hjemmel, og at der derfor skulle
udarbejdes en hastelov.
Sammenfattende er det min opfattelse, at Hanne Larsens ret begrænsede dialog med Sander Jacobsen
og Tage Pedersen i dagene 5. og 6. november 2020 ikke bør give anledning til selvstændig kritik på
grund af manglende orientering om den manglende hjemmel, allerede fordi Hanne Larsen selv hverken
vidste eller burde have vidst, at det var afklaret, at der ikke var hjemmel på det tidspunkt, hvor hun
havde kontakten med Kopenhagen Fur.
Med venlig hilsen
Marc Malmbak Stounberg
advokat (H)
9 (9)
20
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0023.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
21
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0024.png
Høringssvar fra bisiddere
22
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0025.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
23
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0026.png
Høringssvar fra bisiddere
24
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0027.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
25
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0028.png
Høringssvar fra bisiddere
26
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0029.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
27
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0030.png
Høringssvar fra bisiddere
28
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0031.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
29
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0032.png
Høringssvar fra bisiddere
30
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0033.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
31
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0034.png
Høringssvar fra bisiddere
32
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0035.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
33
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0036.png
Høringssvar fra bisiddere
34
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0037.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
35
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0038.png
Høringssvar fra bisiddere
36
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0039.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
37
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0040.png
Høringssvar fra bisiddere
38
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0041.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
39
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0042.png
Høringssvar fra bisiddere
40
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0043.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
41
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0044.png
Høringssvar fra bisiddere
42
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0045.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
43
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0046.png
Høringssvar fra bisiddere
44
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0047.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
45
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0048.png
Høringssvar fra bisiddere
46
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0049.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
47
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0050.png
Høringssvar fra bisiddere
48
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0051.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
49
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0052.png
Høringssvar fra bisiddere
50
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0053.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
51
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0054.png
Høringssvar fra bisiddere
52
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0055.png
Bilag 1E Barbara Bertelsens høringssvar
53
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0056.png
Høringssvar fra bisiddere
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
DAVID NEUTZSKY-WULFF
Advokat (H)
Sendt pr. e-mail:
[email protected]
42 27 85 95
[email protected]
Sekretær
Janni Trinhammer
33 38 70 06
[email protected]
J.nr. 102512-001
D02085291
30. maj 2022
Kommissionens udkast til ansvarsvurdering vedr. Pelle Pape
Den 16. maj 2022 modtog jeg kommissionens udkast til ansvarsvurdering vedrørende min
klient Pelle Pape.
Jeg har noteret mig, at kommissionen ikke har fundet grundlag for, at det offentlige søger
min klient draget til ansvar. Jeg kan i sagens natur tilslutte mig denne vurdering.
Hvad angår min klients håndtering af den e-mail, han lørdag den 7. november 2020 mod-
tog fra kontorchef Casper Lund Borch, bestrides det, at der er grundlag for kritik.
Kommissionen har fundet det beklageligt, at min klient ikke samme dag sikrede sig, at
departementschef Barbara Bertelsen blev orienteret om e-mailen. Kommissionen har i den
forbindelse anset det som overdrevet formalistisk, når min klient som begrundelse for den
manglende orientering har forklaret, at der
”på det tidspunkt endnu ikke var en sag, der
kunne lægges videre i systemet.”
Jeg bemærker i den forbindelse, at min klient under afhøringen afgav en detaljeret for-
klaring om baggrunden for håndteringen af den nævnte e-mail. Bemærkningen om, at
der lørdag den 7. november 2020 ikke var en sag, der kunne lægges videre i systemet,
udgør kun en del heraf.
Store Kongensgade 77
Partnerselskab
1264 København K
Danske Bank: 3001 3154 079 041
Telefon: 33 12 45 40
www.nrlaw.dk
CVR-nr.
35 47 11 97
54
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0057.png
Bilag 1F Pelle Papes høringssvar
Pelle Pape har således bl.a. forklaret, at
”der ville ikke være praksis for at informere dem
[departementschefen og statsministeren]
alene ud fra mailen. Der var mange niveauer
de involverede fagministerier, der skulle godkende sagen, før den ville nå departements-
chefens eller statsministerens bord.
[…]
Det var ressortministrene, der havde ansvaret
for eget ministerium, og han gik ikke i gang med noget, før det var clearet på højere ni-
veau end kontorchefniveau i de relevante ministerier. Hvis det hastede meget, skulle det
meldes ind på rette niveau af ressortministeriet.”
Pelle Pape har endvidere forklaret, at det ville være ”sædvanlig
praksis, at man på mini-
mum afdelingschefsniveau meldte ind og gjorde det tydeligt, at der var et problem med
hjemlen. Man ville nok starte med et telefonopkald og herefter lave en sag på det.”
Pelle Pape har derudover redegjort detaljeret for de overvejelser, han gjorde sig om pro-
cessen, da han midt i weekenden modtog den nævnte e-mail:
”De skulle have en sag, herunder et clearet notat fra fagministeriet, som skulle sendes til
Folketinget, fagministeren skulle tale med ordførerne på området for at undersøge, om
der ville være et politisk flertal for hastebehandlingen, og tilbagemeldingen fra ordfø-
rerne skulle nævnes for Folketinget. Statsministeriet skulle samtidig organisatorisk være
klar til at håndtere lovforslaget. Da han skimmede mailen fra Casper Lund Borch, så det
ud til, at processerne var i gang, og der var derfor ikke grund til, at han tænkte mere
herover. Han havde ansvaret for, at der i forbindelse med et hastelovforslag var blevet
vejledt om processen, hvilket han konstaterede, at Casper Lund Borch havde gjort.”
Når min klient valgte ikke at orientere Barbara Bertelsen beroede det således på,
1) at sagen af ressortministeriet ikke var blevet meldt ind som en problematisk sag,
2) at sagen allerede var i proces, og at ressortministeriet var i gang med at fore-
tage de relevante sagsskridt, og
3) at departementschefen som led i denne proces – under alle omstændigheder –
ville blive orienteret om sagen i løbet af søndagen.
Departementschefen, der er Pelle Papes nærmeste overordnede, gav under sin afhøring
heller ikke udtryk for, at min klient burde have handlet anderledes i situationen.
Det bemærkes supplerende, at Pelle Pape, da han søndag den 8. november 2020 kl.
18.27 modtog sagen til godkendelse, uden ophold sørgede for, at denne blev forelagt
Dok 102512-001/ D02085291
2 af 3
55
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0058.png
Høringssvar fra bisiddere
departementschefen, således at brevet om hastelovforslag efter statsministerens god-
kendelse kunne sendes til Folketingets formand samme aften.
Der ses herefter ikke at være grundlag for kritik af min klient.
Med venlig hilsen
David Neutzsky-Wulff
Dok 102512-001/ D02085291
3 af 3
56
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0059.png
Bilag 1G Dorthe Eberhardt Søndergaards høringssvar
Minkkommissionen
(sendt pr. e-mail til [email protected])
Frederiksborggade 15, 3. sal
1360 København K
Tlf. +45 22 42 07 02
[email protected]
30. maj 2022
J.nr. 8000224/DAM
Dorthe Eberhardt Søndergaard – Udtalelse til Minkkommissionen
Hermed fremsendes på vegne min klient Dorthe Eberhardt Søndergaard en skriftlig udtalelse, der for
overskuelighedens skyld følger kronologien i kommissionens udkast til vurdering.
Indledningsvis bemærkes, at det bestrides, at Dorthe Eberhardt Søndergaard på mødet den 28. september
2020 udtalte sig om Miljø- og Fødevareministeriets hjemmel til aflivning af mink.
Til gengæld kan det på baggrund af dokumenterne og de afgivne forklaringer konstateres, at Dorthe
Eberhardt Søndergaard deltog åbent i drøftelsen vedrørende hjemmelsspørgsmålet på afdelingschefmødet
den 4. november 2020.
Herefter bemærkes som følger:
Side 1, 2. afsnit:
Der henvises til forklaringsdokumentet side 273-274 i forhold til rækkefølgen af det
passerede den 24. og 25. september 2020 og kollegaernes drøftelser, som alene udtrykte en undren i
forhold til Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning, der tilsyneladende ikke kunne forebygge ret meget.
Som forklaret af Dorthe Eberhardt Søndergaard (forklaringsdokumentet side 274), var hun heller ikke af
den opfattelse, at Niels Torpegaard Christensen foretog en grundig gennemgang af lov om hold af dyr, men
at han blot efter en gennemgang af loven umiddelbart mente, at der var en bred hjemmel til at aflive mink
indenfor smittezonen.
Side 1, 3. afsnit:
Det er korrekt, at Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog på mødet den 28. september
2020, men hun udtalte sig ikke om, hvorvidt Miljø- og Fødevareministeriet kunne have hjemmel i deres
lovgivning til aflivning af raske mink indenfor en sikkerhedszone, hvilket hun da heller ikke har forklaret for
kommissionen.
Gengivelsen af Per Okkels forklaring (forklaringsdokumentet side 727) i vurderingen er ikke præcis, idet han
forklarede, at ”han mente, at det var Dorthe Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var hjemmel til
aflivning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op.”
Det kan således ikke på baggrund af Per Okkels forklaring konstateres, at Dorthe Eberhardt Søndergaard på
mødet den 28. september 2020 udtalte sig om Miljø- og Fødevareministeriets hjemmel og dermed heller
Damkjær Lauritzen Advokatfirma I/S – cvr. nr. 41071354 – www.damkjaerlauritzen.dk
Side 1 af 2
57
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0060.png
Høringssvar fra bisiddere
ikke konkluderes i vurderingen på side 3 sidste afsnit, at Dorthe Eberhardt Søndergaard den 28. september
2020 udfordrede Miljø- og Fødevareministeriet i forhold til hjemmel.
Side 1, 4. afsnit:
For så vidt angår angivelsen i coveret af, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske
afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet” henvises til korrespondancen i tillægsekstrakt
1, side 490-491, hvoraf fremgår, at det var Miljø og Fødevareministeriet, der ønskede Sundhedsministeriet
indsat. I den forbindelse blev det gentaget af kontorchef Katrine Kaldahl, at der ikke var hjemmel i
epidemiloven. Som forklaret af Dorthe Eberhardt Søndergaard (forklaringsdokumentet side 292) burde en
teknisk afklaring således være sket på Miljø- og Fødevareministeriets initiativ.
Side 2, 5. afsnit ff.:
Som det fremgår af gengivelsen fra afdelingschefmødet den 4. november 2020, var
Dorthe Eberhardt Søndergaard den eneste, som udfordrede afdelingschef Teis Binderup i forhold til
hjemmelsspørgsmålet.
Henset til, at Dorthe Eberhardt Søndergaard hverken havde eller burde have en dyberegående indsigt i
fortolkningen af § 30 i lov om hold af dyr, gik hun således ikke videre end at rejse spørgsmålet om, hvorvidt
Miljø- og Fødevareministeriet havde foretaget koblingen mellem den nyeste risikovurdering og § 30 i lov
om hold af dyr (forklaringsdokumentet side 277).
Det er vanskeligt at få øje på, hvordan Dorthe Eberhardt Søndergaard kunne have deltaget mere åbent i
drøftelsen på mødet, som konkluderet i kommissionens vurdering på side 3, sidste afsnit.
Side 3, 3. afsnit:
Blot for en ordens skyld bemærkes, at det bør præciseres på linje 9, at den efterfølgende
dialog var mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet.
Side 3, 4. afsnit:
Afslutningsvis bemærkes vedrørende fremsendelsen af udkast til sundhedsministerens tale
den 7. november 2020, at Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog udkastet syv minutter inden talens
afvikling, og at hun under alle omstændigheder alene skulle forholde sig til den del, som vedrørte
sundhedsministeren, hvilket hverken omfattede hjemmelsproblematikken eller tempo-bonus.
Med venlig hilsen
Lene Damkjær Christensen
- Partner, advokat (H)
Side 2 af 2
58
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0061.png
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
Minkkommissionen
Sendt pr. e-mail.
J.nr 80009
30. maj 2022
Vedrørende Johan Kristian Legarth
Som bisidder for Johan Kristian Legarth har jeg d. 16. maj 2022 modtaget kommissionens udkast til kapitel 8.1-8.7
med en række vurderinger af mere generel karakter. Derudover har jeg modtaget en ansvarsvurdering, som
særskilt angår min klient.
1.1.
Rammen for kommissionens vurderinger og for mit høringssvar
I afsnit 8.1 anføres, at kommissionen foretager sine vurdering på grundlag af et retsgrundlag, der sammenfattes i
kapitel 7. Jeg har ikke modtaget kapitel 7 og har derfor vanskeligt ved at forholde mig mere indgående til den jura,
som kommissionen anvender til fastlæggelse af de normer, som min klient vurderes ud fra. Kommissionens
vurderinger synes at hvile på en forståelse af tværgående pligter i et departementalt og hierarkisk system, som jeg
er fundamentalt uenig i, og som jeg gerne havde set udfoldet i høringsfasen.
1.2.
Den centrale bevisvurdering for Johan Kristian Legarth
Kommissionen anfører, at man i overensstemmelse med min klients forklaring lægger til grund, at han ikke forud
for pressemødet den 4. november 2020 var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, og at
der manglede hjemmel til tempobonus. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne bevisvurdering, idet jeg bemærker, at
den relevante – og fagspecifikke - lovgivning ikke ligger på Justitsministeriets område. Endvidere lægger
kommissionen ikke til grund, at det var min klient, der på KU-mødet d. 3. november 2020 lagde op til en aflivning af
alle mink, jf. herved det tema, der opstod undervejs i afhøringsforløbet i anledning af sundhedsministerens private
noter. Også dette kan jeg fuldt ud tilslutte mig.
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
1
59
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0062.png
Høringssvar fra bisiddere
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
I et senere afsnit anfører kommissionen, at man ikke kan afvise min klients opfattelse af en telefonsamtale den 5.
november 2020 med en afdelingschef, jf. i øvrigt nedenfor under pkt. 2.2.4. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne
bevisvurdering.
Hvis jeg herefter skal sammenfatte og tydeliggøre kommissionens bevisvurdering for så vidt angår min klient, kan
det lægges til grund, at Johan Kristian Legarth ikke på KU-mødet lagde op til en aflivning af alle mink, og at han
ikke havde nogen viden om hjemmelsproblemer, før der i det ressortansvarlige departement var igangsat relevante
skridt til at sikre lovmæssig forvaltning.
1.3.
Udgangspunktet og mit centrale synspunkt.
Kommissionen anfører i punkt 8.3.4 om pressemødet, at det retlige udgangspunkt er, at ansvaret ligger hos
ressortministeriet. Det er efter min opfattelse ikke blot et udgangspunkt, men et helt bærende princip for en
velfungerende centraladministration, hvor der i det daglige samarbejdes på tværs med henblik på den bedst mulige
opgaveløsning.
Efter min opfattelse må det kræve særdeles klare holdepunkter at fravige dette princip. I lyset af kommissionens
bevisvurdering, jf. ovenfor, må det således kræve noget helt ekstraordinært for, at min klient under de givne
omstændigheder objektivt og subjektivt kan anses for at have begået en tjenesteforseelse, endsige en forseelse
af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar for det, der blev
tilkendegivet på pressemødet den 4. november 2020 og den efterfølgende praktisering. Disse helt ekstraordinære
omstændigheder foreligger ikke.
2.
2.1.
Mine bemærkninger
Generelt om situationen
Embedsværket set over en bred kam befandt sig i en ekstraordinær situation uden fortilfælde. Folkesundhed, global
virusbekæmpelse og tunge danske erhvervsinteresser var på spil under et voldsomt tidspres.
Det generelle indtryk efter afhøring af et meget stort antal embedsmænd er, at der er blevet arbejdet flittigt,
omhyggeligt og med stor ansvarsfølelse. Det er ikke det samme som, at der ikke begås fejl, og at pligter ikke skal
efterleves, men efter min opfattelse bør konteksten for opgaveløsningen indgå med betydelig vægt, når pligternes
nærmere indhold fastlægges længe efter begivenhedernes gang, hvor tusindvis af skriftspor endevendes og
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
2
60
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0063.png
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
vurderes i ro og mag og uden tidspres. Hast kan således være velbegrundet og fornuftig, også selv om det medfører
en vis forøget risiko for fejl. Forløbet primo november 2020 var ikke ”business as usual”, ej heller i en lidt presset
form, som kan forventes med mellemrum. Det var en ganske ekstraordinær situation, som min klient og andre
befandt sig i, og som utvivlsomt krævede handling i et betydeligt tempo.
Kommissionen bemærker, at der var det meste af ”en arbejdsdag” fra et KU-møde, der sluttede sent om aftenen
den 3. november 2020 til et pressemøde den følgende eftermiddag d. 4. november 2020, og jeg savner en tydelig
erkendelse af – og respekt for - de mange andre opgaver på eget ressortområde, der skulle løses i den opståede
situation, hvor det ikke stod klart, at der kunne være et hjemmelsproblem, jf. herved bl.a. nedenfor under pkt. 2.2.3.
I den forbindelse bemærkes, at det på grund af den omfattende smittespredning i efteråret 2020 havde været
nødvendigt at aflive mink på raske farme i en sikkerhedszone. Aflivning af mink på ikke-smittede farme som led i
forebyggelse var således hverken ukendt eller ulovligt som et værktøj til at løse sundhedskrisen. Virkeligheden var
i løbet af efteråret 2020 imidlertid, at den hidtidige sikkerhedszone, som på dette tidspunkt omfattede en meget stor
del af landets mink, ifølge sundhedsmyndighederne var utilstrækkelig i forhold til folkesundheden. Denne
grundlæggende erkendelse fortaber sig efter min opfattelse i tilbageblikket. Smitte spredte sig i et ukontrolleret
tempo, og jeg finder det helt naturligt, at man tager afsæt i, at den meget betydelige lovlige aflivning af mink på
ikke-smittede farme, også lovligt måtte kunne ske i en udvidet skala, når de sundhedsmæssige forhold, der havde
begrundet aflivning i sikkerhedszonerne, nu ifølge sundhedsmyndighederne gjorde sig gældende i hele landet, og
når formålet med aflivning af de raske dyr var uforandret.
Bl.a. i afsnit 8.3. giver kommissionen i øvrigt udtryk for, at Justitsministeriet d. 5. november 2020 havde ”tiltrådt”, at
der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink. Uanset at min klient ikke havde viden om processen med
hjemmelsafklaring på dette tidspunkt, skal jeg for god ordens skyld bemærke, at der i ministeriel sprogbrug,
sædvanligvis er forskel på ”ikke at tilsidesætte” og på ”at tiltræde”.
Kommissionen har som præmis, at den beslutning, der blev truffet på KU-mødet d. 3. november 2020, for nogle faldt
uden for det forventelige. Det hedder i det modtagne udkast bl.a.:
”Kommissionen lægger videre til grund, at Johan Legarth læste den indstilling, der var indeholdt i udkastet til coveret. Der var
her lagt op til, at der skulle iværksættes en incitamentsordning i form af tempobonus, idet en nødplan gennem Den nationale
operative stab kunne iværksættes, hvis incitamentsordningen efter et antal dage viste sig ikke at være tilstrækkelig. Der blev
også angivet et valg mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller tillade en begrænset mængde avlsdyr uden for
smittezonerne indtil udrulning af vaccine (dvalemodellen).”
Kommissionen anfører i fortsættelse heraf
”Der var ikke nævnt noget om aflivning af alle mink, uanset at der i Rigspolitiet var igangsat et arbejde med en plan herfor
(…)”
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
3
61
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0064.png
Høringssvar fra bisiddere
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
Der er efter min opfattelse tale om en fejllæsning af situationen. Først og fremmest ville et af de mulige scenarier,
der var beskrevet i coveret,
forudsætte
aflivning af alle mink. Det er således svært at forestille sig et valg om ”helt
at afvikle minkproduktion”, uden at det indebar en aflivning, sådan som min klient har forklaret. Det fremstår som
en kunstig modsætning at fremhæve Rigspolitiets arbejde i den kontekst, idet den planlægning, der fandt sted, var
et nødvendigt implementeringselement i tilknytning til en eventuel beslutning om ”afvikling” af minkproduktion.
Realiteten er, at beslutningen på KU-mødet blev
begrænset
til at angå stillingtagen til det helt uopsættelige,
hvorefter de vidererækkende konsekvenser måtte håndteres senere. Der er tale om ”det mindre i det mere”.
Kommissionen vurderer, at min klient har været bekendt med, at det relevante ressortministerium med
kommissionens ord skulle være ”trådt i baggrunden” og ”koblet af”, for så vidt angik behandlingen af mink. Det
svarer hverken til min klients opfattelse af situationen eller til det, der faktisk var tilfældet, jf. i øvrigt nedenfor.
2.2.
Min klients individuelle forhold.
2.2.1. Perioden inden 2. november 2020
Kommissionen gengiver dele af indholdet af et cover fra et CU-møde den 1. oktober 2020. Kommissionen gengiver,
at min klient ikke læste dette cover, men gengiver ikke (i afsnittet, der vedrører min klient), at coveret kom fra et
andet ministerium, og at det blev udsendt ganske kort før det pågældende møde.
Justitsministeriets interne vurdering, som min klient læste, er ikke gengivet i sin helhed. Den var, at det ikke
forventedes, at ministeren eller departementschefen skulle tage ordet, jf. Ekstrakt s. 1057. Det var tydeligt markeret
ved et visuelt ”rød, gul, grøn”-system, hvor man i det interne materiale hurtigt kan orientere sig om, hvilket niveau
man skal forberede sig på. Navnlig under de tidsmæssige forhold, der gjorde sig gældende også op til CU-mødet,
finder jeg det naturligt, at min klient som departementschef prioriterede ressourcerne og alene fordybede sig i
spørgsmål, hvor han kunne forventes at spille en aktiv rolle. Det afspejler netop, at man har ansvar for emner inden
for eget ressort.
Kommissionen anfører om den interne kommenterede dagsorden:
”(…) Af Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug for samme møde stod, at ”Justitsministeriet ikke har
været involveret i udarbejdelsen af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Kommissionen lægger til grund, at Johan Legarth i hvert fald må
have gjort sig bekendt med denne tekst
[min fremhævning],
idet kommissionen forstår Johan Legarths forklaring sådan, at
han ikke i november 2020 kunne huske coveret fra CU-sagen en måned før.”
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
4
62
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0065.png
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
Det er sædvanligt, at Justitsministeriet tilkendegiver, at man bistår med teknisk afklaring af lovgrundlaget. Heri
ligger ikke noget kendskab til, hvilke problemer der konkret måtte være.
Jeg læser kommissionens udkast således, at man lægger til grund, at min klient ikke har læst andet end
Justitsministeriets interne materiale. Jeg er enig i denne bevisvurdering, idet jeg i øvrigt retrospektivt bemærker,
at det forudsætningsvist fremgår af det materiale, som Miljø- og Fødevareministeriet havde udarbejdet, at aflivning
af alle mink også i Miljø- og Fødevareministeriets optik kunne være en mulighed. Det er vanskeligt at se, hvorfor
denne mulighed ikke længere skulle være erkendt, da man når frem til KU-mødet, den 3. november 2020.
Da min klient på dette tidspunkt i forløbet ikke havde nogen anledning til at blive bekendt med hjemmelsspørgsmål
i forhold til aflivning af mink, kan indholdet af coveret til CU-mødet ikke indgå som moment i en kritik af ham
personligt. I modsat fald er forventningen til, hvad en departementschef personligt skal kunne nå at overskue i
forhold til andre ressortområders bidrag ikke realistiske, jf. herved mine afsluttende bemærkninger.
2.2.2. Den 2.- 3. november 2020
Kommissionen anfører, at min klient ikke ”tog skridt” til, at departementschefen (i Miljø- og Fødevareministeriet)
og Miljø- og Fødevareministeriet blev bekendt med de af Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020
igangsatte initiativer i forhold til mink. Videre hedder det, at min klient har været bekendt med, at Miljø- og
Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i forberedelsen af KU-mødet for så vidt angik behandlingen af
mink, mens Justitsministeriet og Statsministeriet havde mere centrale roller, og at han var bekendt med, at
ressortministeriet i konsekvens af beslutning truffet af Statsministeriets departementschef i nogen grad var trådt
i baggrunden og koblet af.
Det svarer efter min opfattelse hverken til min klients opfattelse af situationen eller til det, der faktisk var tilfældet.
Som jeg forstår det, er kommissionens opfattelse på dette punkt særligt baseret på to forhold. Dels at min klient
ikke i forløbet personligt tog skridt til at kontakte Miljø- og Fødevareministeriet, dels at han havde mere
kommunikation med Statsministeriet og Sundhedsministeriet end med Miljø- og Fødevareministeriet.
I et ministerielt system med tusindvis af ansatte kan det ikke med mening kræves, at en departementschef
personligt skal tage skridt til udveksling af oplysninger mellem myndighederne, før han kan tillade sig at antage, at
relevant kommunikation finder sted. Myndighederne består af dygtige medarbejdere på alle niveauer, som
varetager deres opgaver, uden at departementschefer inddrages. I den forbindelse bemærkes særligt, at arbejdet
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
5
63
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0066.png
Høringssvar fra bisiddere
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
med den såkaldte delplan foregik i Rigspolitiet, som løbende både før og efter den 3. november 2020 havde et tæt
samarbejde med Fødevarestyrelsen i forhold til arbejdet med aflivning af mink, ligesom de medarbejdere i
Justitsministeriet, der i øvrigt varetog dialogen med Fødevareministeriet, havde et mindst lige så indgående
kendskab til arbejdet i Rigspolitiet, som min klient. Det er således meget vanskeligt at se, hvorfor min klient skulle
finde det nødvendigt, at han personligt – og i strid med de sædvanlige arbejdsgange – skulle orientere Miljø- og
Fødevareministeriet.
Under hele corona-pandemien har der været en særligt tæt løbende kontakt på alle niveauer (herunder også på
departementschefniveau) mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet i tværgående sager. Dette har i intet
tilfælde været ensbetydende med, at de to ministerier har overtaget ressortansvar fra den lange række af andre
ministerier, der har været berørt af pandemien. Når min klient ikke eller kun i meget begrænset omfang havde
kontakt til sine departementschefkolleger i eksempelvis Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og
Transportministeriet var det heller ikke udtryk for, at disse ministerier var trådt i baggrunden eller koblet af i forhold
til de dele af KU-sagen, herunder Nordjyllandspakken, som vedrørte dem.
For så vidt angår kontakten med Statsministeriet skal det for god ordens skyld bemærkes, at den i alt væsentligt
fandt sted på Statsministeriets foranledning, og at min klient på daværende tidspunkt ikke havde kendskab til, hvor
meget kontakt af tilsvarende art Statsministeriet havde med Miljø- og Fødevareministeriet.
Yderligere bemærkes, at intet af det, der blev fremført af Miljø- og Fødevareministeriet på de i alt tre
departementschefsmøder den 2. og 3. november og på KU-mødet den 3. november 2020, gav min klient anledning
til at antage, at Miljø- og Fødevareministeriet anså sig selv for værende trådt i baggrunden. Han havde således
ingen grund til at tro, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke til fulde havde opmærksomhed på de opgaver, der i
forlængelse af de nævnte møder lå på dets område.
Samlet set er det således under de givne omstændigheder meget vanskeligt at se, hvorfor det forhold, at
regeringen på et møde, hvor ressortmyndigheden deltog, traf en beslutning, der efter det nu oplyste afveg fra det,
som ressortmyndigheden på forhånd havde forventet, skulle aktualisere en handlepligt for min klient, når han ikke
havde nogen anledning til at tvivle på, at ressortmyndigheden havde forstået konklusionen.
2.2.2.1 Nogle særskilte bemærkninger om Rigspolitiets delplan og min klients sms d. 3. november 2020 kl. 8.36.
Rigspolitiets delplan udgør ikke en selvstændig ”model”, som adskiller sig fra de modeller, Miljø- og
Fødevareministeriet har arbejdet med. Der er således tale om en operativ planlægning for det tilfælde, at
regeringen måtte træffe en beslutning, som indebar, at alle mink skulle aflives. Dette kunne eksempelvis være som
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
6
64
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0067.png
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
led i en beslutning om at afvikle minkerhvervet i Danmark. Når Rigspolitiets delplan alene forholder sig til elementet
om aflivning, må det antages at være udtryk for, at det i forhold til den politimæssige planlægning alene var dette
element, der var relevant, mens det var underordnet, om en eventuel aflivning var nødvendiggjort af en beslutning
om afvikling af erhvervet, som led i et tidsbegrænset forbud, eller som led i noget helt tredje, jf. det ovenfor anførte
i pkt. 2.1.
Kommissionen har udvist interesse for en sms, som min klient den 3. november 2020 kl 8.36 sendte til
departementschefen i Sundhedsministeriet, Rigspolitichefen og en afdelingschef i Justitsministeriet. Den blev
sendt adskillige timer, før det blev besluttet, at Justitsministeriet skulle koordinere KU-sagen og er således alene
udtryk for min klients umiddelbare overvejelser i forhold til særligt de problemstillinger som kunne have direkte
eller afledte konsekvenser for Justitsministeriet. Beskeden blev sendt til de aktører, som på Justitsministeriets
område forestod den væsentlige kontakt til fødevaremyndighederne (Rigspolitiet for så vidt angår kontakten til
Fødevarestyrelsen, og Beredskabsafdelingen for så vidt angår kontakten i Miljø- og Fødevareministeriets
departement) med henblik på at sikre, at disse var inde loopet for så vidt angik min klients refleksioner og
overvejelser. I lyset af den ovenfor nævnte løbende kontakt mellem Justitsministeriet og Sundhedsministeriet kan
der ikke sluttes modsætningsvist fra afsendelsen til departementschefen i Sundhedsministeriet, til at andre skulle
være ”koblet af ” eller ”trådt i baggrunden”.
Beskeden kan ikke tillægges andet meningsindhold eller karakter, end den efter sit eget indhold lægger op til. Den
anfører en tematisk overskrift (aflivning af mink), som beskriver det arbejde, der på dette tidspunkt havde været i
gang med deltagelse af bl.a. Rigspolitiet, Fødevarestyrelsen og forsvaret i adskillige uger. Herefter anføres, at der
(af relevans for indsatsen om aflivning af mink), at der ville skulle tages stilling til, om der skulle indføres et forbud
mod minkavl. Det er – som min klient har forklaret – bl.a. en opfølgning på departementschefmødet aftenen før (d.
2. november 2020), og det svarer efter min opfattelse fuldstændig til den overvejelse, der i Miljø- og
Fødevareministeriet på samme tidspunkt foregik om en model om afvikling af minkerhvervet. Det var i øvrigt
allerede aftenen inden erkendt i Rigspolitiet, at aflivning kunne komme på tale, jf. sms af 2. november 2020, kl. 22.04,
jf. tillægsekstrakt 4, s. 897f, og en skitse herfor var uafhængigt af min klients sms den 3. november 2020 kl. 8.36
allerede i støbeskeen, jf. intern sms-udveksling i Rigspolitiet den 3. november 2020 kl. 8.46. Det er for mig at se
oplagt, at der ikke med sms´en udstedes en instruks, eller noget der blot kan sammenlignes hermed.
2.2.3 Den 4. november 2020
I tiden mellem KU-mødet d. 3. november 2020 om aftenen og pressemødet den 4. november 2020 lagde ingen op til,
at min klient skulle tage del i forberedelsen af pressemødet. Han tog således heller ikke del i planlægningen eller
tilrettelæggelsen af pressemødet, ligesom han ikke fik materialet til gennemsyn. Det kan i øvrigt oplyses, at han
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
7
65
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0068.png
Høringssvar fra bisiddere
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
først selv så pressemødet adskillige dage senere, idet han på grund af arbejdet med Nordjyllandspakken ikke
havde tid til at se TV den 4. november 2020 om eftermiddagen.
Den periode, som kommissionen i pkt. 8.3.3. beskriver som ”det meste af en arbejdsdag”, brugte min klient på et
stramt fokus på den lange række af hastende og ganske komplekse og i mange tilfælde indgribende tiltag, der var
under overvejelse i forbindelse med Nordjyllandspakken, og som i betydelig grad vedrørte Justitsministeriets
ressort. Disse spørgsmål omfattede blandt andet akut og massiv flytning af testkapacitet til Nordjylland, spørgsmål
om ændret grænsekontrol, forsamlingsforbud og nogle helt usædvanlige problemstillinger i forhold til at reducere
fysisk aktivitet på tværs af kommunegrænser, hvilket blandt andet ville forstyrre skolegang og familieliv, herunder
i form af, at skilsmissebørn og forældre i realiteten kunne blive begrænset i muligheden for at se hinanden. Jeg
savner en forståelse af dybden af disse spørgsmål og dermed også en forståelse for den prioritering, der fandt
sted.
2.2.4. Den 5. november 2020
Min klient har forklaret om den opringning, han d. 5. november modtog fra en afdelingschef i justitsministeriet. Det
er tydeligt, at de to personer i hvert fald på et punkt erindrer opkaldet forskelligt. Bl.a. med henvisning til den
kontekst, hvori samtalen fandt sted og baggrunden for opringningen, som der ses at være enighed om, mener jeg,
at det helt ubetænkeligt kan lægges til grund, at min klient ikke opfattede noget om det i denne sammenhæng
relevante hjemmelsproblem. Jeg er derfor enig i kommissionens vurdering af, at det ikke kan afvises, at min klient
opfattede en del af samtalen anderledes end afdelingschefen.
3.
Afsluttende bemærkninger
Det er efter min opfattelse meget vanskeligt at se, at det skulle være mere hensigtsmæssigt, og at det skulle
reducere risikoen for fejl, hvis Justitsministeriets departementschef i en situation som den foreliggende med
betydeligt tidspres og stor kompleksitet i opgaverne skulle bruge sin tid på at fordybe sig i andre ministeriers
opgaver og lovgivning og foranstalte personlig kommunikation, selv om der på tværs af departementer og
myndigheder allerede var et intenst samarbejde.
Det er naturligt – og i overensstemmelse med de pligter og det ansvar, der påhviler ham - at have fokus på de
opgaver, der lå på eget ressort. Nordjyllandspakkens indhold og betydning for borgerne i Nordjylland taler sit
tydelige sprog. Havde han gjort det modsatte og havde det resulteret i væsentlige fejl, kunne det efter min
opfattelse med betydeligt større ret give anledning til kritik af min klient som departementschef.
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
8
66
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0069.png
Bilag 1H Johan Legarths høringssvar
ADVOKAT ASGER BAGGE-JØRGENSEN
Min klient og andre arbejder i et departementalt, funktionsopdelt og hierarkisk system, hvor tillid til kompetence
på alle planer er en naturlig og nødvendig del af arbejdsformen. Myndighederne består af dygtige medarbejdere
på alle niveauer, som varetager deres opgaver, uden at departementschefer inddrages i specifik sagsbehandling.
I et ministerielt system med tusindvis af ansatte kan det derfor ikke med mening kræves, at en departementschef
personligt skal tage skridt til udveksling af oplysninger mellem myndighederne, før han kan tillade sig at antage, at
relevant kommunikation finder sted. Det har således absolut undtagelsens karakter, at detaljer udveksles på
departementschefsniveau.
Dette klare udgangspunkt kan muligvis fraviges, hvis en departementschef ligger inde med særlig information, som
han må antage, at andre relevante personer (herunder særligt de personer i systemet, som i øvrigt forestår den
løbende dialog med de berørte myndigheder) ikke ligger inde med. I den konkrete situation mener jeg ikke, at dette
med rimelighed kan siges at være tilfældet.
Tilsvarende vil en manglende forståelse af en sags hastende karakter og undladelse af at handle i
overensstemmelse hermed efter omstændighederne også kunne give anledning til kritik, hvis dette medfører
negative konsekvenser for eksempelvis folkesundheden.
Den normering af min klients pligter, som kommissionens udkast lægger op til, savner efter min opfattelse et sikkert
grundlag, jf. herved det forsigtighedsprincip, som gælder for en kommissions vurderinger. Synet på navnlig 1)
ressortansvar, 2) personlig detailinvolvering for en departementschef og 3) hastighed som groft sagt en ”ikke-
faktor” i den givne situation, afspejler ikke, hvordan arbejdet i et departement og mellem departementer fungerer
i praksis og efter min opfattelse heller ikke, hvordan det bør fungere. Kommissionens vurdering af, hvad der udgør
en tjenesteforseelse, leder ikke til nogle hensigtsmæssige rammevilkår, når et departement eller samarbejdende
departementer og andre myndigheder i fællesskab skal løse samfundsmæssigt tunge opgaver med kvalitet og få
fejl. Det gælder ikke mindst i en akut krisesituation, som den der forelå i november 2020.
--oo00oo--
Jeg afventer herefter at modtage Kommissionens endelige og samlede beretning.
København d. 30. maj 2022
Asger Bagge-Jørgensen
ZIEGLERS GAARD
NYBROGADE 12
1203 KØBENHAVN K
[email protected]
T (+45) 69 15 67 15
M (+45) 61 67 25 00
CVR 34 24 94 58
www.abjlaw.dk
9
67
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0070.png
Høringssvar fra bisiddere
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Prioritet:
Jacob Aaes
Postkasse til minkkommissionen
Høringssvar Anne-Mette Lyhne Jensen
30. maj 2022 14:21:57
Anne-Mette Lyhne Jensen høringssvar 30052022.pdf
Høj
Til Kommissionen.
Jeg vedhæfter høringssvar, som jeg har valgt at indarbejde i Kommissionens udkast til vurdering
med vores bemærkninger i
rødt.
Med venlig hilsen
Jacob Aaes
Advokat (L), Partner
M: (+45) 4050 2390 | LinkedIn | Aumento.dk
Aumento Advokatfirma | Ny Østergade 3 | DK-1101 København K
Læs hvordan Aumento behandler personoplysninger
her
Aumento Advokatfirma er et advokatfællesskab mellem selvstændige advokatfirmaer
Nærværende e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og
derefter slette emailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet.
68
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
Justitsministeriet, afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen
Anne-Mette Lyhne Jensen tiltrådte den 1. september 2020 som fungerende afdelingschef i den
nyoprettede Beredskabsafdeling i Justitsministeriet, og hun beklædte således denne stilling i
november 2020. Hendes forudgående karriere havde hovedsageligt været i Justitsministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, hvor det i forhold til mink blev
besluttet at aflive smittede mink såvel som mink på farme inden for en radius på 7,8 km
(sikkerhedszoner). I sammenhæng med mødet modtog Anne-Mette Lyhne Jensen coveret til
dagsordenspunktet om mink, hvoraf det fremgik bl.a., at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig
yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt.
kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes”,
og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området”,
ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et
geografisk område eller i hele landet”. I Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug
for samme møde stod der, at ”Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen af sagen,
men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag – som
der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom
forklaret, at hun var ubekendt med, at Justitsministeriet var skrevet ind i sagens procedureafsnit
omhandlende forberedelse af lovgrundlag, og at hun ikke havde beskæftiget sig med sager om mink
forud for den 1. oktober 2020. Kommissionen forstår Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring sådan, at
det også ligger i forklaringen, at hun ikke i november 2020 kunne huske coveret fra CU-sagen en
måned før.
Den 22. oktober 2020 skrev Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til afdelingschef Tejs Binderup i Miljø-
og Fødevareministeriet, hvori hun skrev, at hun skulle sikre sig, at Tejs Binderup havde hørt melding
fra ”højeste sted om, at minkene skal aflives nu”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom forklaret, at
hun mente departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, og at ”Hun havde fået oplysningen
under et CU-møde, hvor der var en drøftelse i margin til mødet”. Hun har videre forklaret, at
”Formålet med hendes sms til Tejs Binderup var, at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå
hurtigere med aflivningen”, og at ”Hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om udvidelse af zoner,
men alene som et ønske om øgning af hastigheden indenfor zoner”. Kommissionen lægger herefter
til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen i oktober måned 2020 blev involveret i forhold til mink.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen, hvor
drøftelsen ifølge hendes egen forklaring angik ”et mareridtsscenarie”, idet Sundhedsministeriets
departementschef skulle følge op den følgende morgen. Denne morgen modtog hun kl. 09.35 i kopi
en mail fra Tejs Binderup, hvoraf det fremgik, at der ville skulle etableres en retlig hjemmel, uanset
om man bevægede sig ad et spor, der opererede med en dvale-model, eller et spor, der helt lukkede
minkbranchen. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun ikke læste mailen samme dag. Uanset
at Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mange mails i denne periode, er det efter kommissionens
opfattelse beklageligt, at hun ikke orienterede sig i denne, som havde overskriften ”Mink og
kompensation”, og som knyttede an til departementschefmødet aftenen før, som Anne-Mette Lyhne
Jensen havde overværet, og som ifølge hende selv havde angået ”et mareridtsscenarie”.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at hun som den sidste c.c. modtager af mailen i rækken med
rette har lagt til grund, at mailen fra kollegaen i ressortministeriet ikke udløste en umiddelbar
orienterings- eller handlepligt for hende. Antallet af c.c. mails eksploderede under pandemien, og hun
modtog i allerede, som følge af Justitsministeriets involvering i at koordinere ”Nordjyllandspakken”,
et utal af direkte mails denne dag, som i forvejen var særdeles udfordrende at håndtere rettidigt. Det
bemærkes, at Justitsministeriet hverken før eller i denne forbindelse var involveret i fastlæggelse eller
koordination af kompensationsordninger, hverken til minkavlere eller andre erhvervsdrivende, idet
tre andre ministerier havde ansvaret for denne del. Hertil kommer, at kompensation på det pågældende
69
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
tidspunkt ikke kunne betragtes som vigtigere end andre emner relateret til ”mareridtsscenariet”, som
hun beskæftigede mig med denne dag. Hun betragtede de skrappe og hidtil uhørte restriktioner rettet
mod øvrige borgere, som Justitsministeriet var involveret i at koordinere som meget alvorlige og
rettede selvsagt sin fulde opmærksomhed herimod.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i begge departementschefmøder den 3. november 2020, og i det andet
møde med start kl. 14.45 fik Justitsministeriet til opgave at samle en sag til KU-mødet samme aften.
Anne-Mette Lyhne Jensen her herom forklaret, at ”det lyder rigtigt, at Barbara Bertelsen sagde,
70
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
at resten af mødekredsen ikke havde forstået hvor stor en potentiel katastrofe man stod overfor”, og
at ”Hastighed var rigtigt vigtigt”. Hun modtog en sms fra departementsråd i Statsministeriet, Pelle
Pape, kl. 15.13 om sagen, som skulle på KU-mødet. Heraf fremgik, at ”Der skal være en sag med klar
fælles indstilling fra myndighederne (ssi, fødevarer, politi og evt øvrige)”, og som punkter blev bl.a.
angivet ”tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/lukke lortet)” og ”tiltag
ift smittespredning blandt mennesker”. Hun udsendte derefter selv en mail kl. 15.53 med titlen ”KU
sag til i aften”, og hvor der blandt punkter var angivet ”Aflivning af mink” og ”Inddæmning af smitte
blandt mennesker (i Nordjylland)”. Det var således koordinationskontoret i hendes afdeling, der
skulle stå for indsamlingen af bidrag. Mailen blev sendt til de afdelingschefer, der deltog i
departementschefmødet kl. 14.45, men ikke til Tejs Binderup, hvilket var en ekspeditionsfejl, som
blev redresseret samme dag kl. 16.40. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at fokus i
Justitsministeriet den 3. november 2020 var på tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed
(Nordjyllandspakken), hvilket svarer til, hvad blandt andre departementschef i Justitsministeriet
Johan Legarth har forklaret.
Da kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen kl. 17.43 udsendte første udkast til cover til
KU-mødet, var Tejs Binderup blandt modtagerne sammen med blandt andre også Anne-Mette Lyhne
Jensen, og Anne-Mette Lyhne Jensen kunne konstatere, at Lisbeth Gro Nielsen ved mail kl. 19.10
opfordrede Tejs Binderup til at ”skrive det nødvendige ind i coveret og sørge for, at bilaget er klar”.
Ifølge sin egen forklaring læste Anne-Mette Lyhne Jensen selv coveret igennem og drøftede det med
Lisbeth Gro Nielsen og Johan Legarth, ligesom der blev foretaget rettelser efter ønske fra
departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at der
blev foretaget sene rettelser i coveret, som ikke blev forelagt Miljø- og Fødevareministeriet. Lisbeth
Gro Nielsen rundsendte revideret cover med mail kl. 21.21, som i Miljø- og Fødevareministeriet blev
sendt til kontorchef Paolo Drostby, men ikke til afdelingschef Tejs Binderup, idet Tejs Binderup i
stedet modtog revideret cover med t/c-markeringer kl. 21.39 og det endelige cover som PDF-fil kl.
21.52. Anne Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun under selve KU-mødet var i dialog med Tejs
Binderup, som udtrykte utilfredshed med flere ting i coveret. Hverken Anne-Mette Lyhne Jensen eller
Tejs Binderup deltog i KU-mødet.
Samlet lægger kommissionen til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen var bekendt med, at Miljø- og
Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i forberedelsen af KU-mødet for så vidt angik
behandlingen af mink, mens Justitsministeriet og også Statsministeriet havde mere centrale roller.
Anne-Mette Lyhne Jensen tager på det skarpeste afstand fra denne konklusion. Hendes personlige
adfærd i forhold til udarbejdelsen af coveret afspejler det faktum, at mink-delen af KU-sagen var
Miljø- og Fødevareministeriets tekst. Rent principielt er Anne-Mette Lyhne Jensen ligeledes af den
opfattelse, at et ressortministerium, uanset at regeringen af praktiske grunde forelægges én samlet sag
i stedet for flere adskilte sager, ikke kan “træde i baggrunden” i forbindelse med behandling af
centrale spørgsmål på det pågældende ministeriums ressort.
Der henvises særligt til Anne-Mette Lyhne Jensens SMS til Lisbeth Gro (tillæg 3, side 663), hvori
hun refererer, at Teis Binderup havde oplyst, at det daværende Miljø- og Fødevareministerium, trods
indholdet af bestillingen fra Statsministeriet, ikke ønskede at medtage noget i KU-sagen om lukning
af erhvervet, og hun dertil havde svaret, at de [Miljø- og Fødevareministeriet] måtte skrive det, som
de ville have det. I forhold til dette centrale punkt, fik Miljø- og Fødevareministeriet det med andre
ord, som de ønskede det, og dermed var de ikke ”trådt i baggrunden” i forhold til mink. De sproglige
ændringer, som blev indsat efter drøftelserne mellem Johan Legarth og Barbara Bertelsen, ændrer
ikke væsentligt på rollefordelingen.
Tejs Binderups reaktion på de foretagne tekstændringer understøtter heller ikke synspunktet om, at
Miljø- og Fødevareministeriet var ”trådt i baggrunden”.
71
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
I overensstemmelse med Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring lægger kommissionen til grund, at
Anne-Mette Lyhne Jensen ikke læste bilag 2 og 2a til KU-sagen, som blev nævnt i Lisbeth Gro
Nielsens mail af kl. 21.21, og som blev rundsendt med mail kl. 21.24 fra Statsministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mundtlig orientering fra Johan Legarth om KU-mødet den 3.
november 2020 om aftenen efter mødets afslutning, og hun skrev i en intern mail i Justitsministeriet
den 4. november 2020 kl. 00.21, at ”Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet”.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i afdelingschefmødet den 4. november 2020 kl. 10.30. Tejs
Binderup bragte spørgsmålet om manglende hjemmel til aflivning af mink uden for
sikkerhedszonerne op på mødet. Ifølge Anne-Mette Lyhne Jensens bisidder havde Anne-Mette Lyhne
Jensen ikke forud ført drøftelser om hjemmel til aflivning af mink, hverken med Tejs Binderup eller
andre. Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at hun på grund af et telefonopkald
ikke selv på afdelingschefmødet hørte Tejs Binderups oplysninger og hans efterfølgende diskussion
med afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, men en af Anne-Mette
Lyhne Jensens medarbejdere sad også med, og Anne-Mette Lyhne Jensen tog efter mødet initiativ til
72
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
drøftelse med Dorthe Eberhardt Søndergaard og senere også med Tejs Binderup.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker med henvisning til hendes forklaringer for kommissionen, at
såvel indkaldelse til mødet og drøftelse af spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink i
epidemiloven sker på foranledning og initiativ af Tejs Binderup.
Fra Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.23 en kort mail, hvor det
fremgik, at en jurist i Sundhedsministeriet havde set på hjemmel til aflivning af mink. Anne-Mette
Lyhne Jensen har forklaret, at hun efter aftale med Dorthe Eberhardt Søndergaard ringede til Tejs
Binderup for at sikre sig, at der var taget højde for den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut,
og at Tejs Binderup svarede, at han ville drøfte dette med Fødevarestyrelsen. Det førte til, at Anne-
Mette Lyhne Jensen skrev en mail kl. 12.08 til bl.a. Dorthe Eberhard Søndergaard og Tejs Binderup
om, at ”Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende: - MVFM har hjemmel til aflivning
f alle mink i § 30 i lov om hold af dyr (MFVM afklarer endeligt), - der er ikke tale om ekspropriation
(JM afklarer endeligt)”. Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at ”Det var en
procesmail som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle opgaver, og det var ikke en
konkluderende e-mail”, og at ”De personer, som modtog e-mailen, var nogle af hendes allernærmeste
samarbejdspartnere, og det var derfor ikke en formel mail fra Justitsministeriet”. Anne-Mette Lyhne
Jensen har også forklaret, at ”Da hun havde sendt e-mailen ringede hun til Tejs Binderup og gjorde
ham opmærksom på e-mailen og på, at Justitsministeriet ikke havde foretaget nogen vurdering
endsige kigget i forarbejderne til bestemmelsen”.
Kommissionen lægger til grund, at den ”arbejdstese”, som Anne-Mette Lyhne Jensen opstillede fire
timer før pressemødet den 4. november 2020, og som gik imod tilkendegivelsen fra ressortministeriet,
ikke byggede på en egentlig faglig vurdering eller et fagligt skøn fra Anne-Mette Lyhne Jensens side.
I den forbindelse bemærkes, at indholdet af mailen fra Dorthe Eberhardt Søndergaard angående § 30
i lov om hold af dyr ikke fremstår som eller udgør et grundlag for at rejse tvivl om tilkendegivelsen
fra ressortministeriet. I øvrigt stammede mailen tilbage fra september 2020, hvor diskussionen var,
om der overhovedet kunne aflives mink, herunder i sikkerhedszoner. Dette kunne Anne-Mette Lyhne
Jensen ikke se, men det fremgik på den anden side heller ikke af mailen, at den skulle have angået
hjemmel til aflivning af alle mink. Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen i stedet for at
opstille en ”arbejdstese” om hjemmel uden et egentligt fagligt grundlag burde have sikret, at den tvivl,
som der i hvert fald var rejst af ressortministeriet om hjemmel til aflivning af mink uden for
sikkerhedszonerne, var blevet kommunikeret til Justitsministeriets departementschef med henblik på
inddragelse af Statsministeriets departementschef, også henset til at beslutningen truffet på KU-mødet
aftenen forinden var meget vidtgående og intensiv. Dette er efter kommissionens opfattelse kritisabelt.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at kommissionens kritik baserer sig på en grundpræmis om, at
Anne-Mette Lyhne Jensen skulle være bekendt med at hjemmel til aflivning af alle mink IKKE blev
omtalt på KU mødet, hvori Johan Legarth deltog. Hertil kommer, at Anne-Mette Lyhne Jensen i sin
procesmail om ”arbejdstesen” udtrykkeligt anførte, at ressortministeriet skulle foretage den endelige
afklaring af hjemmelsspørgsmålet og således både kunne og skulle gå ud fra, at orientering i en bredere
kreds foregik derfra.
Det understreges endvidere, at det IKKE var ikke mailen fra Dorthe Eberhardt Søndergaard, men alene
Anne-Mette Lyhne Jensens samtale med hende, der var det centrale i videregivelsen – altså om
Fødevarestyrelsen havde taget højde for den nye risikovurdering i hjemmelsvurderingen. Mailen fra
september fra Sundhedsministeriet blev alene videresendt til Tejs Binderup for at pege på den
lovbestemmelse, som Dorthe Eberhardt Søndergaard havde henvist til under samtalen.
I den forbindelse bemærker kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen med mail af 4. november
2020 kl. 15.32 fra Tejs Binderup fik oplyst, at ”FVST vil gerne have en kontakt til jer”, og at ”De
mener ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet”, og at denne mail var en konkret anledning til at
tage kontakt til Justitsministeriets departementschef, straks Anne-Mette Lyhne Jensen havde læst
mailen, også selvom det først måtte være sket efter pressemødet.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker at hun ikke - og efter mailens indhold at dømme, heller ikke
73
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Miljø- og Fødevareministeriet - havde anledning til eller rent faktisk koblede den videre afklaring af
hjemmel til pressemødet. Hun var på daværende tidspunkt ikke optaget af pressemødet, der skulle
omhandle aflivning af mink, men arbejdede med og fokuserede på hastende humane tiltag.
Mailen fra Tejs Binderup indeholder heller ikke den aftalte endelige vurdering/afklaring fra Miljø-
og Fødevareministeriet, men opfordrer alene til en videre dialog med Fødevarestyrelsen. Denne
dialog påbegyndes efter det oplyste først efter pressemødet.
Kommissionen bemærker også, at der senere fulgte en dialog mellem Justitsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet, som den 5. november 2020 involverede Anne-Mette Lyhne Jensen selv, og at
hun den 5. november 2020 kl. 12.55 sendte en sms til tre af sine kolleger i Justitsministeriet, hvori
hun skrev: ”Har talt med Tejs. Oplyst at vi ikke kan/vil underkende vurderingen. Tilkendegivet at
hastelov ligner deres ressort – og at vi ikke har holdning til hvilken lov den passer i / selvstændig lov.
Han havde ikke tænkt at det ikke var deres ressort og ville lige vende internt. Dorthe S. i SUM
orienteret”. Anne-Mette Lyhne Jensen havde således på dette tidspunkt selv erklæret sig enig i, at der
ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Dette var endnu en konkret
anledning til at tage kontakt til Justitsministeriets departementschef.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at hun ikke ”erklærede sig enig” – men derimod tilkendegav, at
Justitsministeriet ikke havde grundlag for at tilsidesætte ressortministeriets vurdering. Hun talte med
Tejs Binderup og orienterede umiddelbart herefter Sundhedsministeriet og relevante kontorchefer i
Justitsministeriet herom.
Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen givet en detaljeret forklaring om, at hun den 5.
november 2020 orienterede Johan Legarth om behovet for et hastelovforslag, idet et spørgsmål var,
om det skulle udarbejdes i Miljø- og Fødevareministeriet eller i Justitsministeriet. Anne-Mette Lyhne
Jensen har forklaret, at hun i den forbindelse telefonisk meddelte Johan Legarth, at ”Miljø- og
Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel til det med aflivning af mink, og at
man i Justitsministeriet havde kigget på det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte denne
vurdering, hvorfor der var behov for et hastelovforslag”, og at Johan Legarth ikke spurgte ”yderligere
ind til hjemmelsspørgsmålet”, idet ”Johan Legarths kommentar til, at der ikke var hjemmel til at aflive
samtlige mink, var noget i retning af et ”nå””. Anne-Mette Lyhne Jensen har under en senere afhøring
forklaret, at ”hun ikke var i tvivl om, at hun den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om
hjemmelsspørgsmålet som forklaret”. Johan Legarth har forklaret, at han husker samtalen, men at han
”opfattede samtalen således, at den alene angik hastelovforslaget omhandlende det midlertidige
forbud – og ekspropriationsretlige overvejelser i den forbindelse”. Henset til den åbenbare betydning
af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det gennemførte pressemøde, hvor statsministeren
og blandt andre rigspolitichefen havde meldt regeringens beslutning og eksekveringen heraf ud,
finder kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde en pligt til at orientere sin departementschef
om konklusionen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, og at
det efter en samlet vurdering også er mest sandsynligt, at hun faktisk gjorde dette den 5. november
2020.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at kommissionen tilsyneladende lægger til grund, at hun
så/hørte Statsministerens udtalelser på pressemødet den 4. november kl. 16. Anne-Mette Lyhne Jensen
har overfor Kommissionen alene forklaret, at hun ikke så eller hørte Mogens Jensen udtale sig på
pressemødet, og det kan her tilføjes, at hun heller ikke erindrer, at hun den 4. november hørte eller så
Statsministerens tale, idet hun var travlt optaget af arbejdet med humane tiltag i Nordjylland. Det kan
undre, at kommissionen ikke spurgte nærmere ind til, hvorvidt Anne-Mette Lyhne Jensen overhovedet
så pressemødet eller talepapiret til Statsministerens tale, når hun nu ansvarsbedømmes ”henset til den
åbenbare betydning af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det gennemførte pressemøde”
Ligeledes gentages det, at Anne-Mette Lyhne Jensen, der alene var c.c. på mail vedr. ”faktatjek”, ikke
74
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0077.png
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
erindrer at have læst Statsministerens tale forud for pressemødet.
Af de grunde, der er anført ovenfor i afsnit 8.3.1, indbefattede pressemødet den 4. november 2020
udmeldinger, som var groft vildledende, ligesom der var udmeldinger over for myndigheder,
heriblandt Rigspolitiet, som udgjorde en ulovlig instruks. Der er således efter kommissionens
opfattelse tale om objektive brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet.
Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november 2020 efter hendes deltagelse i
afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor spørgsmålet om manglende hjemmel til aflivning af mink uden
for sikkerhedszonerne var blevet bragt op af Tejs Binderup, kunne og burde have kommunikeret til
Justitsministeriets departementschef med henblik på inddragelse af Statsministeriets
departementschef, at der i hvert fald var rejst tvivl om hjemlen til at aflive mink uden for
sikkerhedszonerne. Ligeledes kunne og burde Anne-Mette Lyhne Jensen efter at have læst Tejs
Binderups mail kl. 15.32 have gjort det samme, og det havde været hensigtsmæssigt, om hun havde
gjort det inden pressemødet kl. 16.00. Efter at Anne-Mette Lyhne Jensen selv den 5. november 2020
over frokost havde accepteret, at der ikke var hjemmel, lægger kommissionen som nævnt til grund,
at hun faktisk orienterede Johan Legarth, men efter Anne-Mette Lyhne Jensens egen forklaring,
reagerede departementschefen med ”noget i retning af et ”nå” og han spurgte ikke yderligere ind
hertil”, og der er ikke i hendes forklaring nogen indikation af, at departementschefen angav, at han
ville gøre noget aktivt trods udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen
finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen kunne og burde have presset mere på over for sin
departementschef, henset til at minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt ved
pressemødet den 4. november 2020.
Der henvises til ovenstående bemærkninger vedr. pressemødet, idet det nu igen lægges til grund, at
Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.32 vidste, hvad Statsministeren ville sige kl. 16.
Anne-Mette Lyhne Jensen var bekendt med, at statsministeren skulle indlede et pressemøde, hvor
også Miljø- og Fødevareministeren var til stede, og at sidstnævnte skulle skal tale om aflivninger.
Det forekommer derfor både bagvendt, fortænkt og ude af trit med den praktiske virkelighed, at
information eller forespørgsler fra Miljø- og Fødevareministeriet via Anne-Mette Lyhne Jensen og
dennes departementschef skal videregives til Statsministeren, der på daværende tidspunkt – efter
sædvanlig praksis - må antages at have kontakt med Miljø- og fødevareministeren i forbindelse
forberedelsen af, herunder på et formøde til, pressemødet kl. 16.00, hvor begge ministre deltager.
Anne-Mette Lyhne Jensen sidder selv i et møde til kl. ca. 15.30 og har utvivlsomt været travlt
beskæftiget med meget hastende spørgsmål om de indgribende tiltag i Nordjylland. Anne-Mette
Lyhne Jensen tager derfor på det kraftigste afstand fra en konklusion om at manglende orientering af
Johan Legarth om hjemmelsproblematikken indenfor denne tidsramme og under disse
omstændigheder skulle indebære sådanne uagtsomme handlinger, at det kan udgøre en
tjenesteforseelse.
Det samme gælder synspunktet om, at hun skulle have ”presset mere på overfor Johan Legarth”.
Anne-Mette Lyhne Jensen fører efter sin egen forklaring en fornuftig samtale med ham om
Justitsministeriets bistand til Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke giver grundlag for at nå til den
konklusion, at Johan Legarth skulle ”presses”.
Kommissionen finder samlet set, at Anne-Mette Lyhne Jensen har begået tjenesteforseelser af en
sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af
medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.
Dette bestrides på det kraftigste. De forhold ovenfor, som Kommissionen peger på, udgør hverken
samlet eller hver for sig tjenesteforseelser og slet ikke af den krævede grovhed jfr. ovenstående
bemærkninger.
75
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Anne-Mette Lyhne Jensen har ikke medvirket til beslutningen om at aflive eller danske mink, ligesom
hun heller ikke deltog i pressemødet den 4. november eller i forberedelserne af de deltagendes
udtalelser på dette pressemøde.
Hun er derfor hverken direkte eller indirekte medansvarlig for det påståede brud på sandhedspligten
og legalitetsprincippet.
Det bemærkes, at handlinger eller undladelser, der primært hviler på skønsmæssige vurderinger,
herunder afvejninger og hensigtsmæssighedsbetragtninger, ikke i almindelighed anses at kunne
betragtes som tjenesteforseelser, uanset om det efterfølgende måtte konstateres, at der har været
udøvet et fejlskøn.
Dette gælder utvivlsomt for vurderingen af, hvorvidt Anne-Mette Lyhne Jensen burde have orienteret
sin departementschef tidligere end sket. Anne-Mette Lyhne Jensen har på intet tidspunkt forud for
orienteringen af Johan Legarth den 5. november om eftermiddagen skønnet, at det var pligtmæssigt,
endsige relevant, at orientere ham. Mink var ikke Justitsministeriets ressortområde og det var stedse
hendes opfattelse, at det var Miljø- og Fødevareministeriets opgave at orientere de aktører i andre
ministerier, de måtte mene burde orienteres herom. Dette skøn kan kommissionen anse for fejlagtigt,
men det kan ikke statuere en tjenesteforseelse.
For så vidt angår kriteriet om grovhed beror på dette på et helhedsorienteret skøn, der omfatter både
den subjektive og den objektive side af pligtforsømmelsen. Vurderingen foretages efter en nuanceret
helhedsbedømmelse på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder. Herunder inddrages
momenter som f.eks. de organisatoriske betingelser, embedsmanden konkret virkede under, samt
karakteren af de hensyn, der fik embedsmanden til at foretage en ansvarspådragende handling eller
undladelse. I vurderingen indgår også proportionalitetsprincipper, en vis tilbageholdenhed i prøvelsen
og almindelige strafudmålingshensyn (i)
(i) Jf. Talevski, Jens Peter Christensen og Dethlefsen: Undersøgelseskommissioner (2002), side 262-263 og Jørgen
Mathiassen: Forvaltningspersonellet (2000), side 205-207.
Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, kan inddrages forhold som bl.a. den
travlhed og det arbejdspres, som embedsmanden har været udsat for (ii)
(ii) Jens Peter Christensen: Offentligt ansattes chefers ansvar (1998), side 38, samt Talevski, Jens Peter Christensen og
Dethlefsen: Undersøgelseskommissioner (2002), side 266 med omtale af sagen vedrørende ”kreativ bogføring” i
Skatteministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen forklarede for kommissionen bl.a. at:
Det var først om morgenen den 4. november 2020 omkring kl. 11, at det gik op for hende, at der manglede
hjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark. Justitsministeriet blev ikke involveret i en afklaring heraf forud
for den 4. november 2020. Justitsministeriet havde et stort fokus på nedlukningen af Nordjylland efter
regeringens pressemøde den 4. november 2020. Nedlukningen af Nordjylland var den hårdeste nedlukning til
dato, og det var en kompliceret regional nedlukning. Nedlukningen af Nordjylland ramte samtlige ministerier,
og hun var i dialog med alle ministerier i løbet af den 3. og 4. november 2020. Det fyldte rigtigt meget. Det
var en meget intens proces. Coronaembedsmænd arbejdede i et modus, hvor de skulle reagere meget hurtigt
både i forhold til situationer med smittespredning og i forhold til forberedelse af materiale til regeringen. Der
blev skrevet adskillige bekendtgørelser på en halv dag, og der var processer, som normalt tager uger eller
måneder, der blev håndteret på et døgn. Arbejdspresset i efteråret 2020 var meget intenst, og det var nogle
meget krævende processer, hvilket gjorde sig gældendende på tværs af ministerierne. I perioden fra medio
september 2020 og langt ind i foråret 2021 registrerede hun gennemsnitligt 75-80 timer om ugen. Der var helt
sikkert nogen, der arbejdede mere end hende. I ugen den 2. november 2020 til den 8. november 2020
registrerede hun 90 timer. Den 4. november 2020 registrerede hun 18 timer, og dagen bestod ud over det
tidligere nævnte blandt andet af håndteringen af, at justitsministeren var konstateret smittet med corona,
76
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1I Anne-Mette Lyhne Jensens høringssvar
koordination af test af regeringen, sikring af værnemidler til Marienborg og forberedelse af endnu en KU-sag
vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Den 4. november 2020 var endnu mere intens end den 3. november
2020, og der blev arbejdet så hårdt i både Justitsministeriet og de andre relevante ministerier, herunder også
i Miljø- og Fødevareministeriet.
Hendes forklaring om arbejdspres understøttes af stort set samtlige forklaringer afgivet af
embedsmænd for kommissionen.
I nærværende sammenhæng kan det tilføjes, at Anne-Mette Lyhne Jensen ifølge sin telefonlog foretog
ca. 70 udgående opkald den 4. november og ca. 60 udgående opkald den 5. november, heraf ca. 10
forgæves pr. Dag. Anne-Mette Lyhne Jensen modtog efter egen erindring endnu flere indgående
opkald, hvor tilkommer modtagelse af hundredevis af mails og sms’er samt afholdelse af en række
møder af hastende karakter, idet alle øvrige møder blev aflyst.
Kommissionen ses ikke at inddrage arbejdspresset i ansvarsvurderingen, hvilket under de foreliggende
omstændigheder må karakteriseres som en fejl.
Kommissionens konklusion og ansvarsvurdering vedr. Anne-Mette Lyhne Jensen fremstår derfor
samlet set som en uhørt streng og meget vidtgående i forhold til gældende praksis.
Der anmodes derfor om en revurdering af den retlige vurdering af hende.
Det påpeges desuden, at en så vidtgående vurdering kan få betydning for embedsmænd villighed til
såvel at yde bistand til andre ressortministerier som til at yde en ekstraordinær indsats i kriseperioder.
Kommissionen lægger til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen ikke var inddraget omkring tilblivelsen af
Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020, som derfor ikke giver anledning til særskilte
77
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
overvejelser i forhold til Anne-Mette Lyhne Jensen, idet kommissionen dog bemærker, at actioncard
var eksempel på en direkte følge af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020, og den
manglende berigtigelse heraf, som Anne-Mette Lyhne Jensen medvirkede til.
Anne-Mette Lyhne Jensen bemærker, at den uheldige del af actioncardet nærmere fremstår som et
forsøg på at kommunikere, at der arbejdes på hastelovgivning, men uden den fornødne klarhed.
78
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0081.png
Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar
E-mail
Minkkommissionen
[email protected]
København 30. maj 2022
Lise Lauridsen
Partner
T +45 72 27 36 35
[email protected]
Sagsnr. 062676-0029 llau/llau/tios
Dok.nr. 29736383.1
Høringssvar – Thorkild Fogde
Det fremgår af det modtagne udkast til vurdering af Thorkild Fogdes rolle, at Minkkommissionen ikke finder
anledning til at kritisere Thorkild Fogde i forbindelse med pressemødet onsdag den 4. november 2020 og
heller ikke i anledning af det af politiet benyttede actioncard.
Det fremgår tillige, at der ikke af politiet blev gennemtvunget aflivninger af mink uden for zone 1 og zone 2,
hvor der var hjemmel til sådanne tvangsaflivninger.
Endelig fremgår det, at kommissionen ikke finder grundlag for at kritisere Thorkild Fogde for handlinger fo-
retaget af ham i forbindelse med det forløb, som kommissionen har gennemgået.
Samtidig kan det dog konstateres, at kommissionen mener at have identificeret to situationer under det me-
get komprimerede forløb, hvor Thorkild Fogde efter kommissionens opfattelse undlod at foretage sig noget,
som kommissionen vurderer, at han havde tjenstlig pligt til at foretage.
Jeg er ikke enig i denne vurdering, jf. nedenfor.
Det er i det fremsendte udkast anført, at kommissionen finder, at Thorkild Fogde skulle have reageret, da
han blev opmærksom på den manglende hjemmel, idet det videre er anført, at han i første række skulle
have rejst spørgsmålet over for departementschefen i Justitsministeriet for at få afklaret betydningen heraf i
forhold til den opgave, som Rigspolitiet i regi af NOST bistod med.
Det er uklart, hvornår kommissionen lægger til grund, at Thorkild Fogde blev opmærksom på hjemmels-
spørgsmålet. Som Thorkild Fogde selv forklarede for kommissionen (forklaringsdokumentet s. 1520), var
det hans opfattelse torsdag den 5. november 2020 tidligt om morgenen, at der ikke var hjemmel til tvangs-
mæssig aflivning i zone 3, men at dette ville blive etableret ved en ændring i bekendtgørelsen om COVID-
19 hos pelsdyr. Dette var da også en del af baggrunden for formuleringerne i den e-mail, han rundsendte
den 5. november 2020 kl. 07.05 (actioncardekstrakten s. 135), hvoraf det fremgår, at der foretages myndig-
hedsaflivning i zone 1 og 2, mens der i zone 3 alene er tale om en ”utvetydig opfordring” til minkavlerne til at
påbegynde normal aflivning og pelsning
1
.
1
Det er i det modtagne udkast til vurdering anført, at den nævnte bekendtgørelse nr. 1455 om COVID-19 hos pelsdyr blev ændret hver dag i de
pågældende dage i november 2020. Dette er ikke korrekt. Det er alene bilaget til bekendtgørelsen, der er blevet opdateret. Den relevante
bestemmelse, § 15, der fastlagde 7,8 km-grænsen, blev ikke ændret, hvilket ville kræve foretagelse af nye sundheds- og veterinærfaglige
vurderinger.
København
Danmark ∙
Aarhus
Danmark ∙
Shanghai
Kina ∙
New York
USA
T +45 72 27 00 00 ∙ E [email protected] ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ www.bechbruun.com
79
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0082.png
Høringssvar fra bisiddere
2/4
Dok.nr. 29736383.1
Kommissionen synes at lægge vægt på, at veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen på et virtu-
elt styrelseschefsmøde den 5. november 2020 kl. 8.00 oplyste, at der skulle arbejdes på en hjemmel til, at
alle dyr kunne aflives, og at dette arbejde var i gang i samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og
Justitsministeriet (ekstrakten, s. 3912). Det er vanskeligt at se, hvorfor dette skulle give Thorkild Fogde an-
ledning (endsige tjenstlig pligt) til at række ud til departementschefen i Justitsministeriet, idet Justitsministe-
riet efter det oplyste jo netop var en del af drøftelserne, og idet politiets opgaver i denne fase vedrørte op-
skalering af myndighedsaflivningerne inden for smittezonerne, hvilket der utvivlsomt var hjemmel til. Det be-
mærkes for fuldstændighedens skyld, at Hanne Larsen ikke talte om behov for ny lovgivning på området.
Thorkild Fogde kunne omvendt med rette gå ud fra, at Justitsministeriet som led i den løbende dialog ville
række ud til enten ham eller NOST, når drøftelserne var tilendebragt. Rigspolitiet som myndighed kan heller
ikke kritiseres, således som der er lagt op til i det fremsendte udkast til afsnit 8.3.4, s. 27, idet Rigspolitiet
ikke kan antages at have pligt til at orientere Justitsministeriet om, at Rigspolitiet har fået oplyst, at Justits-
ministeriet selv er i dialog med et andet ministerium om hjemmelsspørgsmålet. En sådan viden må i sagens
natur antages at være Justitsministeriet bekendt.
Det må derfor afvises, at veterinærdirektør Hanne Larsens oplysninger har medført en tjenstlig handlepligt
for Thorkild Fogde som beskrevet.
Kommissionen synes herudover at lægge vægt på en e-mail fra Lykke Sørensen til Thorkild Fogde den 5.
november 2020 kl. 10.42 (actioncardekstrakten, s. 151), hvori Lykke Sørensen anfører følgende: ”Herud-
over er der et hjemmelsspørgsmål, jf. vores samtale, som JM kigger på”.
Der er imidlertid ikke i korrespon-
dancen eller de afgivne forklaringer grundlag for at afgøre, hvilket hjemmelsspørgsmål der henvises til (af-
livning i zone 3 eller aflivning med gift), og igen er det vanskeligt at se, hvorfor den skulle give Thorkild
Fogde pligt til at rette henvendelse til Justitsministeriet, som jo selv stod for overvejelserne, og som Lykke
Sørensen og NOST var i løbende dialog med.
Den anden situation vedrører Thorkild Fogdes deltagelse i et pressemøde lørdag den 7. november 2020 kl.
16.00.
Efter anmodning fra Rigspolitiets kommunikationsenhed deltog Thorkild Fogde med kort varsel og uden fæl-
les forberedelse i pressemødet, som blev afholdt af Sundhedsministeriet med i alt 5 deltagere.
Det er ikke korrekt, når det i det fremsendte udkast til vurdering er anført, at pressemødet angik ”eksekve-
ring af regeringens beslutning om at aflive alle mink”.
Det, der var emnet for pressemødet, var situationen i
Nordjylland, hvor der var iværksat en lang række aktiviteter og restriktioner for at inddæmme spredningen
af de særlige coronavarianter fra mink. Jeg henviser i den forbindelse til transskriberingen af pressemødet,
tillægsekstrakt 11, s. 39. Heraf fremgår, at sundhedsministeren indledte med ordene: ”Velkommen
til pres-
semøde. Briefing i dag om situationen i Nordjylland”.
Herudover henvises til tillægsekstrakt 11, s. 126, hvor
den e-mail, som Thorkild Fogde modtog fra kommunikationsenheden i Rigspolitiet forud for pressemødet,
er optrykt. Det fremgår heraf, at det, der skulle tales om, var Nordjylland, herunder var det, som Thorkild
Fogde skulle adressere, angivet som ”fokus
på igangværende restriktioner i NJ
[Nordjylland]”.
Det er således i den kontekst, at Thorkild Fogdes deltagelse og udmeldinger på pressemødet må forstås.
Thorkild Fogde tilkendegav ikke på pressemødet, at der var pligt til at foretage aflivning af mink i zone 3.
Størstedelen af sin korte taletid anvendte han til at tale om adfærdsreguleringer i Nordjylland. Herudover
80
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0083.png
Bilag 1J Thorkild Fogdes høringssvar
3/4
Dok.nr. 29736383.1
takkede han for samarbejdet med minkavlerne og tilkendegav, at hastigheden i aflivningerne var ved at
blive skruet op. Dette vedrørte navnlig Nordjylland, men også de øvrige myndighedsaflivninger i zone 1 og
2 uden for Nordjylland.
Det fremgår da heller ikke af kommissionens udkast til vurdering, at det er det konkrete indhold af Thorkild
Fogdes indlæg på pressemødet, der giver kommissionen anledning til kritik. Derimod konstaterer kommissi-
onen, at Thorkild Fogde ved sine udsagn efter kommissionens opfattelse bakkede op om de tidligere ud-
meldinger fra pressemødet den 4. november 2020, selvom han ikke udtalte sig herom.
Jeg antager derfor, at det skal ses i sammenhæng med den kritik af Rigspolitiet som myndighed, der udta-
les i udkast til afsnit 8.6 i.f. Det er her anført, at Rigspolitiet i forbindelse med pressemødet havde selvstæn-
dig anledning til at rejse spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, i første række over for Justitsmi-
nisteriet, med henblik på at bringe minkavlere og offentligheden ud af den vildfarelse, som kommissionen
har vurderet, forelå efter pressemødet den 4. november 2020. Det er i den forbindelse af kommissionen
vurderet, at Rigspolitiet skulle have sikret sig dette forud for pressemødet den 7. november 2020 eller i
hvert fald umiddelbart efter.
Pressemødet omhandlede, som anført ovenfor, ubestrideligt Nordjylland og ikke aflivning af mink i hele lan-
det. Rigspolitiet og Thorkild Fogde havde derfor allerede af denne grund ikke anledning til at rejse spørgs-
målet om hjemmel til aflivning af mink uden for Nordjylland (og dermed i zone 3) over for Justitsministeriet
forud for pressemødet, idet det ikke var et emne, der efter de oplysninger, der forelå for Rigspolitiet, skulle
drøftes på pressemødet. Rigspolitiet og Thorkild Fogde havde heller ikke umiddelbart efter pressemødets
afslutning lørdag sent på eftermiddagen grund til at rejse hjemmelsspørgsmålet over for Justitsministeriet,
idet Rigspolitiet jo på dette tidspunkt vidste, at Justitsministeriet var tæt involveret heri, jf. ovenfor og i øvrigt
det af bl.a. Lykke Sørensen og Thorkild Fogde for kommissionen forklarede. En henvendelse fra Thorkild
Fogde ville ikke kunne bibringe Justitsministeriet en viden, som ministeriet ikke allerede havde.
Hertil kommer, at Thorkild Fogde som forklaret ikke havde anledning til at tro, at han besad en viden om
hjemmelsspørgsmål, som de øvrige deltagere på pressemødet, ministerierne og minkavlerne - som fødeva-
remyndighederne var i tæt dialog med - ikke også besad. Jeg henviser til forklaringsdokumentet s. 1527.
De deltagende ministre på pressemødet havde – i modsætning til Thorkild Fogde – fået talepapirer udarbej-
det, som Thorkild Fogde med rette måtte gå ud fra, var korrekte med en retvisende gengivelse af den viden
og dialog, der på dette tidspunkt var ministerierne imellem, med Folketingets partier og mellem Fødevare-
styrelsen og minkavlerne.
Da kommissionen ikke har afhørt de embedsmænd mv., der var til stede ved pressemødet den 7. novem-
ber 2020, om, hvad det gav dem anledning til, eller fx medarbejdere fra Justitsministeriet om, hvorvidt de så
pressemødet, og hvad det i givet fald gav dem anledning til, er det efter min opfattelse meget vidtgående, at
kommissionen lægger op til en tjenstlig kritik af Thorkild Fogde på grundlag heraf.
Der er efter min vurdering intet i det, Thorkild Fogde anførte på pressemødet den 7. november 2020, der
var i strid med sandhedspligten eller legalitetsprincippet, eller som kan fortolkes som en opbakning til an-
dres udsagn om det retlige grundlag for aflivning af mink i zone 3, og der var ikke en pligt for ham til at
række ud til Justitsministeriet (eller andre) i forbindelse med det på pressemødet passerede.
81
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0084.png
Høringssvar fra bisiddere
4/4
Dok.nr. 29736383.1
Samtidig bemærkes, at det
ikke
er korrekt, når det anføres, at Thorkild Fogde lørdag den 7. november 2020
vidste, at der manglede hjemmel ”til
den myndighedsindsats, som var blevet iværksat”.
Thorkild Fogde var
derimod betrygget i, at politiindsatsen blev tilrettelagt inden for rammerne af gældende ret, og han havde
ikke på dette tidspunkt viden om politiets actioncard eller Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne, jf. også
kommissionens konklusioner om disse spørgsmål.
Minkkommissionen skal på grundlag af sin bevisvurdering vurdere, om de tre overordnede, kumulative be-
tingelser, der skal være opfyldt for, at der foreligger en tjenesteforseelse i tjenestemandslovens forstand, er
opfyldt. Vurderingen skal bl.a. foretages under inddragelse af den arbejdsmæssige situation, som tjeneste-
manden befandt sig i, herunder i forhold til arbejdspres mv. i en akut situation som den foreliggende. Bevis-
vurderingen skal, jf. forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner, fo-
retages med den forsigtighed, som følger af, at beviserne ikke er tilvejebragt ved en kontradiktorisk proces
under en almindelig retssag. Det må i skærpet grad gælde for Minkkommissionen, som har skullet arbejde
med stor hastighed, og hvor kritikken af Rigspolitiet og min klient for pressemødet den 7. november 2020 er
rejst meget sent i forløbet med blandt andet den konsekvens, at relevante personer i Justitsministeriet mv.
ikke har kunnet afhøres herom.
Jeg finder på den baggrund ikke, at Minkkommissionen efter en bevisvurdering foretaget med den krævede
forsigtighed kan konkludere, at Thorkild Fogde har begået en tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der
er grundlag for, at det offentlige søger at drage ham til ansvar herfor.
Jeg henstiller derfor til, at kommissionen genovervejer sin konklusion, bl.a. under inddragelse af bemærk-
ningerne ovenfor, herunder det dér beskrevne faktum.
Med venlig hilsen
Lise Lauridsen
(Dette brev er sendt elektronisk og er derfor ikke forsynet med underskrift
)
82
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0085.png
Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar
Granskningskommissionen om sagen
om aflivning af mink
30. maj 2022
J.nr. 54371
Uffe Stormly - høringssvar
Som bisidder for Uffe Stormly skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til Minkkommissionens
udkast til vurdering af Uffe Stormlys rolle og ansvar i forbindelse med udarbejdelse og godkendelse af
det actioncard, Rigspolitiet anvendte som grundlag for de telefoniske henvendelser til minkfarmerne i
”zone 3” den 6. november 2020.
Af udkastet til vurdering af Uffe Stormly fremgår følgende bemærkninger.
”Kommissionen finder, at Uffe Stormly, der i sin funktion som stabschef for Den nationale
operative stab, var overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten af alle operative indsatser,
og som iværksatte udarbejdelsen af actioncardet og endvidere godkendte det, er ansvarlig
for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med
minkavlerne.
Kommissionen finder på den baggrund, at Uffe Stormly har begået en tjenesteforseelse af
en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til an-
svar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i
forbindelse med politiets anvendelse af actioncardet af 6. november 2020.”
Denne vurdering har afsæt i beretningens kapitel 8, der indeholder Minkkommissionens (generelle)
vurderinger, hvor det i afsnit 8.5.1 blandt andet hedder:
”Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet således
ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset der var tale om farme
Adv. Arvid Andersen
[email protected]
Dir.tlf. +45 33 97 97 03
Advokatfirmaet SJ Law
Frederiksgade 21, 4. sal
DK-1265 København K
+45 33 97 97 00
www.sjlaw.dk
CVR-nr. 25 93 54 03
Sekr. Henriette Svankjær
[email protected]
Dir.tlf. +45 33 97 97 06
83
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0086.png
Høringssvar fra bisiddere
uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i tilfælde af, at minkavlere ikke umiddel-
bart indgik aftale om optælling. Henset til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev
indledt med bemærkning om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet be-
slutning om at alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald
ikke med actioncard blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling handlede
frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke indtrykket hos minkav-
lerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.”
Indledningsvis bemærkes, at den anførte vurdering af Uffe Stormly ikke kan tiltrædes.
For det første indeholder acitoncardet ikke en eneste ukorrekt oplysning. Det har heller ikke været
intensionen. Det har heller ikke været tilsigtet at videregive oplysninger, som kunne være vildledende
eller ufuldstændige. Det er derfor vanskeligt at forstå, hvorfor kommissionen finder, at Uffe Stormly har
handlet i strid med sandhedspligten.
For det andet foregiver actioncardet heller ikke at være baseret på en hjemmel, som ikke forefindes.
Actioncardet angiver ikke – hverken udtrykkeligt eller indirekte – at minkfarmerne i zone 3 har pligt til at
aflive deres mink. I actioncardet henvises alene til den korrekte omstændighed, at regeringen havde
truffet beslutning om, at alle mink skulle aflives. Actioncardet indeholder endvidere ikke en instruks til
politieleverne om, at de i forbindelse med deres mundtlige orientering af minkfarmerne kunne udstede
et påbud om aflivning eller optælling af deres minkbesætning. Actioncardet angiver heller ikke, at der
forefindes en hjemmel for at kunne give minkejerne ordre om optælling eller aflivning.
Hensigten med den telefoniske kontakt til minkavlerne var udelukkende at yde borgerservice (på vegne
af Fødevarestyrelsen) og give hurtig og korrekt information om optælling af minkbesætningerne og
muligheden for at opnå tempobonus.
Sandhedspligten
Af det inden for den offentlige forvaltning almindeligt gældende princip om sandhedspligt følger, at of-
fentligt ansatte ikke bevidst eller uagtsomt må (videre-)give oplysninger, der er urigtige. Endvidere må
offentligt ansatte heller ikke ved fortielser eller ved vildledende oplysninger medvirke til, at andre hand-
ler i strid med sandhedspligten.
Minkkommissionen anfører, at Uffe Stormly har medvirket til ”brud på sandhedspligten”. Det bestrides.
Side 2
84
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0087.png
Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar
Uffe Stormly er enig i, at udgangspunktet for vurderingen af, hvorvidt actioncardet indeholder informa-
tion, der er i strid med sandhedspligten, må tages i ordlyden af actioncardet.
Det kan imidlertid desværre konstateres, at Minkkommissionen desuagtet ubegrundet og uberettiget
indfortolker information eller en intension, som ikke fremgår af actioncardet. Actioncardet indeholder
således ingen information om, at henvendelsen angik et påbud om, at minkfarmerne skulle aflive deres
mink. Det fremgår derimod udtrykkeligt, at henvendelsen vedrørte behovet for optælling af mink, og at
dette i sidste ende havde betydning for den enkelte minkavlers mulighed for at opnå tempobonus. Det
fremgår også udtrykkeligt af actioncardet, at minkavlerens medvirken til optællingen var frivillig.
I actioncardet hedder det følgende om minkavlerens medvirken til optællingen:
”Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din besæt-
ning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at medvirke?”
Minkkommissionen henviser i sin kritik til, at det i actioncardet indledningsvis anføres, at ”
regeringen af
hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives
”. Denne information er
imidlertid objektivt set fuldstændig korrekt og helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, idet
regeringen de facto havde truffet denne beslutning. Uffe Stormly tillader sig at gå ud fra, at kommissio-
nen er enig heri, og at denne oplysning derfor heller ikke kan være i strid med sandhedspligten.
I afsnit 8.5.1 gengiver Minkkommissionen endvidere en række uddrag af actionscardet. Herunder cite-
res følgende uddrag af actioncardet:
”Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal tælles op
for at kunne udmåle betaling til ejeren”
og
”Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til besætnin-
gen for at tælle op”.
Det fremgår ikke nærmere, hvilken relevans gengivelsen af disse – i øvrigt korrekte udsagn – har i
forhold til Kommissionens vurdering af Uffe Stormlys overholdelse af sandhedspligten (endsige legali-
tetsprincippet).
Side 3
85
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0088.png
Høringssvar fra bisiddere
Kommissionen anser det udtrykkeligt for at være i strid med sandhedspligten, at man i actionscardet
undlod (man så bort fra) at informere minkavlerne om, at de ikke havde pligt til at aflive deres mink.
Hvorvidt der bestod en sådan (aktiv) informationspligt må for det første forudsætte, at denne information
var relevant i sammenhængen og for det andet, at den tillige var nødvendig (obligatorisk) i forbindelse
med henvendelsen om optælling af besætningen. Det bestrides, at denne oplysning var relevant og
nødvendig i forbindelse med en henvendelse til minkavlerne om optælling af deres besætning. Det
bemærkes i den forbindelse, at det den 6. november 2020 var Rigspolitiets, herunder Uffe Stormlys,
absolutte forventning, at hjemmelsspørgsmålet (i forhold til aflivningen af alle mink) ville blive afklaret
meget hurtigt. Dette var forventningen, uanset om der kunne findes en hjemmel i en allerede eksiste-
rende lov inden for den relevante myndigheds sektorområde, eller der skulle tilvejebringes ny relevant
lovhjemmel.
Ingen myndigheder – hvilket er dokumenteret gennem såvel forklaringerne som fremlagte dokumenter
– havde på noget tidspunkt foretaget aflivning af mink uden for zone 1 og 2. Rigspolitiet har ageret i
fuld overensstemmelse hermed.
Det er korrekt, at blandt andre Uffe Stormly deltog i et møde den 5. november 2020, hvor Hanne Larsen
fra Fødevarestyrelsen oplyste, at der i samarbejde mellem Fødevareministeriet og Justitsministeriet
blev arbejdet på at etablere den nødvendige hjemmel til aflivning af alle mink. Såvel Uffe Stormly per-
sonligt, som Rigspolitiet generelt, har respekteret dette, hvilket netop også fremgår af den orientering,
som den 7. november 2020 blev udsendt til samtlige de regionale stabe.
Rigspolitiet formidlede således den 7. november 2020 (jf. actioncard ekstrakten side 448) udtrykkelig
information til de regionale stabe om, at der ikke var lovhjemmel til, at myndighederne kunne tiltvinge
sig adgang til besætninger i zone 3. I denne mail modtog de regionale følgende orientering om hjem-
melsspørgsmålet:
”For så vidt angår ikke smittede besætninger (zone 3) så er der i dag ikke lovhjemmel til
adgang på ejendommen. Det oplyses, at der på tværs af flere ministerier arbejdes på et
lovforslag, hvorefter der kan gives denne hjemmel til adgang. Det ser ud til, at denne be-
handling kan være op til 7 dage før end der er et lovhjemmel til adgang på en zone 3
ejendom.”
Uffe Stormly har således ikke haft noget ønske om at give minkavlerne urigtige, fordrejede eller vildle-
dende oplysninger om deres retsstilling.
Side 4
86
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0089.png
Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar
Det fremgår ikke af actioncardet, at der i tilfælde af minkavlernes manglende (frivillige) medvirken til
optælling fandtes en eksisterende hjemmel til at gennemføre et myndighedsindgreb – herunder med
involvering af politiet – i form af tvangsmæssig optælling eller aflivning af mink i zone 3. Hvis minkejeren
nægtede at medvirke frivilligt til en optælling, kunne det oplyses, at vedkommende
kunne forvente
at
myndighederne ville foretage tømningen af besætningen.
Da denne information i værste fald kunne anses for uklar, blev der hurtigt efterfølgende truffet beslut-
ning om at foretage en ny opringning til de minkavlere, der i forbindelse med de telefoniske henvendel-
ser havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at indgå en aftale om optælling af deres minkbesætning.
Rigspolitiet beklagede over for disse minkavlere forløbet og sikrede sig tillige at de modtog en opføl-
gende skriftlig orientering fra Fødevarestyrelsen med en orientering om gældende ret.
Der er derfor ikke belæg for udsagnet om, at Uffe Stormly som følge af, at Rigspolitiet med indholdet af
actioncardet så bort fra, at der manglede hjemmel til aflivning af mink i zone 3 har handlet i strid med
sandhedspligten.
Legalitetsprincippet
Af legalitetsprincippet følger, at forvaltningen ved deres indgreb over for borgerne, herunder i deres
orientering til borgerne om deres rettigheder og pligter, skal agere inden for rammerne af lovgivningen
(gældende ret). Der skal således være fornøden (lov)hjemmel for indholdet af actioncardet.
Minkkommissionen anfører i sin vurdering af Uffe Stormly, at han har handlet i strid med legalitetsprin-
cippet i forbindelse med sin godkendelse af actioncardet. Det bestrides, idet actioncardet i sin helhed
har et lovligt indhold.
Minkkommissionen har ikke i sin vurdering af Uffe Stormlys rolle og ansvar nærmere redegjort for be-
tydningen af sondringen mellem tilsidesættelse af på den ene side sandhedspligten og på den anden
side krænkelse af legalitetsprincippet, herunder grundlaget for i den konkrete situation at fremstille det
som to separate forseelser i forhold til Uffe Stormly.
Det bestrides som nævnt, at actioncardet indeholder information, som er i strid med legalitetsprincippet.
Actioncardet indeholdt en intern vejledning til politieleverne om grundlaget for den mundtlige orientering
til minkavlerne i zone 3 om deres frivillige medvirken til optælling af besætningerne og muligheden for
at opnå tempobonus.
Side 5
87
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0090.png
Høringssvar fra bisiddere
Formålet med actioncardet var at give en vejledning til de politielever, som skulle foretage opringningen
til minkfarmerne. Actioncardet udgjorde en del af den samlede interne briefing, som blev givet til politi-
eleverne, idet der tillige blev givet en mundtlig information om såvel formålet med opringningerne som
om, hvorledes samtalen med minkavlerne bedst kunne gennemføres. Det bemærkes for god ordens
skyld, at denne supplerende mundtlige orientering af politieleverne ikke har været omfattet af Minkkom-
missionens undersøgelse.
Henvendelsen til minkfarmerne angik ikke myndighedernes ordre eller påbud om aflivning af mink og
havde heller ikke dette formål. Hensigten var heller ikke at give minkfarmerne forkert eller vildledende
information om hjemlen for pligter eller rettigheder i relation til spørgsmålet om aflivning af ikke-smittede
mink. Hensigten var tværtimod at give korrekt og fyldestgørende information til minkavlerne dels om
optællingsprocessen, dels om betydningen heraf for retten til tempobonus.
Actioncardet indeholder derfor ikke nogen oplysninger eller instruktioner, som er i strid med legalitets-
princippet. Actioncardet indeholder udelukkende korrekt og saglig information, som objektivt set er i fuld
overensstemmelse med de faktiske og retlige forhold.
Minkkommissionen anfører i afsnit 8.5.1, at Rigspolitiets telefoniske kontakt til minkavlerne har forstær-
ket indtrykket hos minkavlerne af at et alternativ til indgåelse af en frivillig aftale var et myndighedsind-
greb. Dette bestrides. Det bestrides ligeledes, henset til, at actioncardet har et fuldt lovligt indhold, og
at det konkrete indhold af politielevernes samtaler med minkavlerne ikke har været genstand for bevis-
førelse for Minkkommissionen, at dette forhold har betydning for vurderingen af, hvorvidt Uffe Stormly
måtte have begået en tjenstlig forseelse.
Da der kunne rejses tvivl om indholdet af den orientering, som politieleverne gav til de enkelte minkav-
lere, der i forbindelse med de telefoniske henvendelser havde meddelt, at de ikke ønskede at indgå
aftaler med myndighederne om optælling, valgte man, som ovenfor nævnt, at rette specifik henvendelse
til disse minkavlere. Dette skete ud fra et ordentligheds- og forsigtighedsprincip med det formål at klar-
gøre og beklage situationen over for de berørte minkavlere. Den valgte fremgangsmåde lå inden for et
fuldt forsvarligt, sagligt og proportionalt skøn. Dette understreger imidlertid, at det ikke på nogen måde
har været Rigspolitiets, endsige Uffe Stormlys, intension at vildlede minkavlerne om deres rettigheder
og pligter.
Side 6
88
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0091.png
Bilag 1K Uffe Stormlys høringssvar
***
Afslutningsvis bemærkes, at Uffe Stormly og jeg har haft lejlighed til at gennemlæse de bemærkninger,
som Birgitte Buch sammen med sin bisidder, advokat Anders Nemeth har fremsendt til Minkkommissi-
onen, og at disse bemærkninger kan tiltrædes, idet de fuldt ud harmonerer med Uffe Stormlys opfattelse
af sagen.
Med venlig hilsen
Arvid Andersen
Side 7
89
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Gentofte den 26. maj 2022
Bemærkninger til Minkkommissionens udkast til kritik af sektionsleder Birgitte Buch,
Rigspolitiet
Indledning
Jeg har den 16. maj 2022 modtaget Minkommissionens (herefter kommissionens) udkast til kritik af
min rolle i forbindelse med godkendelse af et actioncard til brug for opringning til minkejere uden
for sikkerhedszonerne (herefter zone 3) den 6. og 7. november 2020.
Kommissionen har i dette udkast udtalt:
”Kommissionen finder, at legalitetskontrollen i den konkrete situation må anses for at være
delegeret til Birgitte Buch, der som nævnt godkendte actioncardet. Kommissionen finder herefter, at
Birgitte Buch er ansvarlig for indholdet af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den
telefoniske kontakt med minkavlerne.
Kommissionen finder på den baggrund, at Birgitte Buch har begået en tjenesteforseelse af en sådan
grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger hende draget til ansvar i anledning af hendes
medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse
af actioncardet af 6. november 2020.”
Der er her tale om en meget alvorlig kritik, der efter min vurdering ikke er proportional med min
rolle i sagen og heller ikke berettiget. Endvidere finder jeg ikke, at min legalitetssikring af
actioncardets ordlyd ud fra en samlet vurdering af de omstændigheder, der forelå på det pågældende
tidspunkt, kan vurderes som værende et brud på hverken sandhedspligt eller legalitetsprincip – og at
kommissionen vurdering heraf går langt videre end det forsigtighedsprincip, som en kommission
bør arbejde under. Jeg har derfor følt mig nødsaget til med denne skrivelse at imødegå
kommissionens kritik.
Faktuelt skal det understreges, at Rigspolitiets actioncard af 6. november alene omhandlede
opringning til minkejere i zone 3 med henblik på at få minkejernes accept til at lade deres mink
optælle,
hvilket var en afgørende forudsætning for at kunne få andel i den bonusordning, der var
udmeldt. Rigspolitiets udførelse af denne opgave skete efter anmodning fra Fødevarestyrelsen, der
ikke selv havde ressourcer til at nå at ringe rundt til samtlige minkejere i zone 3 inden for den meget
snævre tidsramme, der var lagt.
Hvad angår tilregnelse fremgår det af kommissionens udkast til beretning, side 23, ”at
enkeltpersoner alene kan ifalde ansvar, også i anledning af grov vildledning og klart ulovlig
1
90
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar
instruktion og dermed i form af brud på princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet)
og sandhedspligten, såfremt der for den enkelte foreligger fornøden tilregnelse, hvilket for
embedsmænd er fortsæt eller uagtsomhed og for ministre forsæt eller grov uagtsomhed. Der er
således to sider af ansvar for en enkeltperson, nemlig en objektiv side bestående i en
tjenesteforseelse (pligtstridig adfærd), hvilket konkret ville bestå i grov vildledning og klart ulovlig
instruktion, og en subjektiv side bestående i fornøden tilregnelse. Der gælder endvidere som
betingelse for ansvar for embedsmænd, at forholdet udgør en tjenesteforseelse af en vis grovhed.”
Samlet er det min opfattelse, at der med afsæt i en korrekt forståelse af det centrale faktum, ikke er
belæg ofr at udtale kritik.
Vurderingen af mulige tjenesteforseelser begået af tjenestemænd ses endvidere behandlet i
Instrukskommissionens beretning. Det fremgår således af beretningens side 3563, punkt 11.7.2, 3.
afsnit, at ”Det
disciplinære ansvar for tjenestemænd har både en objektiv og subjektiv side. Der skal
objektivt foreligge en tjenesteforseelse, og forholdet skal endvidere subjektivt kunne tilregnes
tjenestemanden som forsætligt eller uagtsomt. Herudover stilles der i praksis krav om, at
tjenesteforseelsen er af en vis grovhed.”
Dette er uddybet i Instrukskommissionens beretning på side 3565, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at
”Ved bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse (i form af forsæt eller
uagtsomhed), anlægges en individuel vurdering af, om den pågældende embedsmand – med den
viden og kvalifikationer, hun eller han havde – burde have handlet anderledes. Denne bedømmelse
løber til dels sammen med en vurdering af det objektive gerningsindhold, således at der foretages
en helhedsorienteret vurdering af grovheden såvel af den subjektive som den objektive side af de
begåede handlinger eller undladelser på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder.”
Endvidere fremgår det af Instrukskommissionens beretning på side 3567, 2. afsnit, at
”Også
omstændighederne omkring de handlinger eller undladelser, som udgør en fejl, har betydning for,
om fejlen har karakter af en tjenesteforseelse. I tillæg til en vurdering af karakteren af de
tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare forståelse heraf kan der
inddrages en række omstændigheder, som i nogen grad kan påvirke vurderingen af fejlens grovhed.
I den forbindelse er der navnlig grund til at nævne det forhold, at en embedsmand har handlet
under tidspres. Især hvis tidspresset er skabt af omstændigheder udefra, kan dette påvirke
vurderingen således, at en fejl ikke betragtes som en tjenesteforseelse. Er det uklart, f.eks. på grund
af manglende retningslinjer, hvilken rolle en embedsmand skal varetage i en given arbejdssituation,
har dette ligeledes betydning for vurderingen. Det gælder især, hvis den pågældende arbejdsopgave
ligger uden for vedkommendes normale opgaver. Hvis der er tale om tilsidesættelse eller
fejlfortolkning af regler, og embedsmanden ikke vidste dette, kan det påvirke vurderingen, at der er
tale om et område med betydelig retlig usikkerhed. I vurderingen kan ligeledes indgå de
organisatoriske betingelser, hvorunder embedsmanden virkede, den politiske interesse, der måtte
knytte sig til den pågældende sag eller det pågældende sagsaspekt, samt karakteren af de hensyn,
der motiverede embedsmandens handlinger eller undladelser.”
Bemærkninger til kritikken af Birgitte Buch
2
91
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0094.png
Høringssvar fra bisiddere
Min vurdering af kommissionens alvorlige kritik af min person som værende disproportional og
uberettiget kan underbygges af følgende overordnede indsigelser:
1. Manglende kontekst i forhold til den meget alvorlige og tidspressede situation, som var
gældende i tidsrummet fra SSI risikovurdering den 3. november 2020 til udarbejdelsen af
actioncardet den 6. november 2020
2. Manglende indgriben i forhold til den manglende hjemmel fra myndigheder og personer
højere oppe i embedsværket
3. Konkret vurdering af ordlyden af og formålet med Rigspolitiets actioncard
Ad 1. Manglende kontekst i forhold til den meget alvorlige og tidspressede situation, som var
gældende i tidsrummet fra SSI’ risikovurdering den 3. november 2020 til udarbejdelsen af
actioncardet den 6. november 2020
Kommissionen har i sit udkast til beretning generelt henvist til den meget pressede og forcerede
proces, der pågik, efter at Statens Serum Institut (SSI) i sin risikovurdering af 3. november 2020
konkluderede, at en fortsat minkavl under den igangværende COVID-19 epidemi ville indebære en
stor risiko for folkesundheden, både ved risikoen for større sygdomsbyrde blandt mennesker og ved
at et stort virusreservoir i mink ville øge risikoen for, at der kunne opstå nye virusmutationer, som
vacciner ikke gav optimal beskyttelse imod.
Denne risikovurdering fik helt afgørende betydning for det efterfølgende forløb og det tidspres, der
blev udmeldt til hele embedsværket fra allerhøjeste niveau. Dette tidspres er i kommissionens
udkast til beretning i kapitel 8 behandlet indgående i forhold til selve regeringsbeslutningen den 3.
november 2020, men det ses ikke noget sted at indgå i vurderingen af min rolle.
Det er imidlertid væsentligt og i overensstemmelse med det forsigtighedsprincip, som
kommissionen skal iagttage, at hele den relevante kontekst og det tidspres, der blev udløst af
risikovurderingen fra SSI, tillige indgår i vurderingen af min rolle, således som det er udtrykt i
citaterne ovenfor i Instrukskommissionens beretning.
Det skal i den forbindelse særligt fremhæves, at jeg fredag den 6. november 2020 om morgenen
blev instrueret om at tage i Fødevarestyrelsen med henblik på at få overleveret opgave med at ringe
til minkejere i zone 3, og at der allerede var indkaldt to klasser fra Politiskolen, der sad parate til at
udføre opringningerne, da jeg kom tilbage til Rigspolitiet. Der lå således et stort pres på mig i
forhold til at få udarbejdet og godkendt actioncardet.
Disse omstændigheder er hverken omtalt eller ses at være taget i betragtning i kommissionens kritik
af mig.
Ad 2. Manglende indgriben i forhold til den manglende hjemmel fra myndigheder og personer
højere oppe i embedsværket
3
92
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0095.png
Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar
Kommissionen konkluderer i sit udkast til beretning, at der er tale om ”en klar ulovlig instruks” –
såvel i forhold til beslutning om aflivning af mink som i forhold til udbetaling af tempobonus.
Det tillægges i forbindelse med vurderingen af mig betydelig vægt, at jeg var til stede og var
referent på et møde med styrelseschefer den 5. november 2020 kl. 8.00, hvor veterinærdirektør
Hanne Larsen i slutningen af mødet udtalte,
”at der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr
(inklusiv avlsdyr) aflives”.
I forhold til vurderingen af Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020 og min rolle i den
forbindelse bør det imidlertid indgå med betydelig vægt, at der ikke var nogen i Justitsministeriet,
de sektoransvarlige i Fødevarestyrelsen eller i Rigspolitiet, der reagerede på de foreliggende
advarsler i forhold til hjemmel – hverken hvad angik aflivning af mink eller udbetaling af
tempobonusordning.
Det er således vurderingen, at der i det korte forløb fra mødet den 5. november 2022 til actioncardet
blev udsendt den 6. november 2022 var rig lejlighed til ”at slå bak” og afvente yderligere afklaring i
forhold til hjemmelspørgsmålet. Dette er tilfældet i forhold til Justitsministeriet, der efter at
ministeriet havde erklæret sig enig i, at der ikke forelå den fornødne hjemmel til aflive alle mink,
kunne have instrueret Rigspolitiet om, at politiet ikke skulle gå videre i forhold til aflivning af mink
i zone 3.
Det gælder endvidere i forhold til de styrelseschefer mv., der var til stede på mødet den 5. november
2020, hvor bemærkningen fra Hanne Larsen ikke blev drøftet yderligere og således ikke på mødet
blev tillagt selvstændig betydning i forhold til opgavens udførelse. Tværtimod var det den helt
overordnede konklusion fra mødet, at der var et betydeligt tidspres i forhold til, at alle mink skulle
være aflivet den 16. november 2020, og at Danmark stod over for et helt nyt og potentielt meget
alvorligt trusselsbillede, der nødvendiggjorde en helt ekstraordinær koordineret myndighedsindsats
på meget kort tid.
Det gælder yderligere i forhold til Fødevarestyrelsen, til trods for at der netop i Fødevarestyrelsen
var viden om, at der hverken var hjemmel til aflivning af mink i zone 3 eller udbetaling af
tempobonus. Desuagtet fortsatte Fødevarestyrelsen sin rundringning til minkejere i zone 3 og
opfordrede dem til at deltage i en optælling af deres mink, der berettigede dem til en tempobonus,
hvis alle mink var optalt og aflivet inden den 16. november 2020, ligesom Fødevarestyrelsen som
den sektoransvarlige myndighed på trods af hjemmelsproblematikken anmodede Rigspolitiet om
hjælp til at ringe til minkejere i zone 3 med henblik på at få deres samtykke til medvirken til
optælling af deres mink.
Endelig gælder det i forhold til Rigspolitiets ledelse, der på trods af Hanne Larsens udmelding på
mødet den 5. november 2020 kl. 8.00 instruerede mig om at tage til møde i Fødevarestyrelsen og
forberede Rigspolitiets bistand til Fødevarestyrelsen i forhold til opringning til minkejere.
Ad 3. Konkret vurdering af ordlyden af og formålet med Rigspolitiets actioncard
4
93
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Rigspolitiets actioncard den 6. november 2022 blev udarbejdet på baggrund af instruksen om, at
Rigspolitiet skulle bistå Fødevarestyrelsen med at ringe rundt til minkejere i zone 3 og opfordre
dem til at deltage i optælling af deres mink med henblik på, at de kunne opnå den udlovede
tempobonus, idet optællingen af mink var en nødvendig forudsætning for at få andel i bonussen –
uden optælling, ingen tempobonus.
Rigspolitiet og jeg er ikke blevet kritiseret for at deltage i selve opringningen, idet det ikke er lagt til
grund, at Rigspolitiet var vidende om, at der ikke var hjemmel til at udbetale tempobonus.
Kritikken af Rigspolitiet og mig er således udelukkende begrundet i ordlyden af actioncardet. Det er
i den forbindelse særligt afgørende i kommissionens kritik, at opringninger til minkejerne ifølge
actioncardet skulle indledes med ordlyden, at ”regeringen
af hensyn til folkesundheden har truffet
beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives”.
Kommissionen konkluderer i sin kritik, ”at
det i
hvert fald ikke med actioncard blev sikret, at borgerne i forhold til aftaler om optælling handlede
frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke indtrykket hos minkavlerne af,
at myndighederne ville gribe ind. Som nævnt i afsnit 8.5.1 finder kommissionen det særdeles
kritisabelt, og i strid med sandhedspligten og legalitetsprincippet, at Rigspolitiet alligevel anvendte
et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at avlere med farme uden for
sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink.”
Jeg skal på det kraftigste imødegå denne kritik ved at fastslå, at det er et uomtvisteligt faktum, at
regeringen ved statsministeren på pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 meldte ud, ”at alle
mink i Danmark skal aflives”. At der ikke var den fornødne hjemmel på det daværende tidspunkt
ændrer ikke ved, at dette var statsministerens udmelding, og i øvrigt blev hjemmelen efterfølgende
tilvejebragt – ikke ved en hastelov, men ved lov nr. 2185 af 29. december 2020, der trådte i kraft
samme dag. Statsministeren har selv udtalt, at havde hun vidst, at hjemmelen ikke var til stede,
havde udmeldingen været den samme, men at hun så samtidig ville have opfordret Folketingets
partier til at bakke op om at tilvejebringe hjemlen. Den mangelende hjemmel havde imidlertid ikke
ændret på beslutningen og statsministerens udmelding (bl.a. udkast til kapitel 8, side 5 nederst).
Det skal endvidere anfægtes, at Rigspolitiets actioncard
har forstærket
indtrykket hos minkavlerne
af, at myndighederne ville gribe ind. Et actioncard fra Rigspolitiet, hvor der alene blev videregivet
et citat fra statsministerens meget klare og utvetydige udtalelse på et pressemøde, kan ikke
forstærke den udmelding, som statsministeren kom med – den talte for sig selv. Det er intet belæg
for, at kommissionens standpunkt har støtte i forklaringerne om, hvorledes actioncardet rent faktisk
blev opfattet af minkejerne.
Dette manglende belæg underbygges særligt af de forklaringer, som direktør i Kopenhagen Fur
Sander Jacobsen og bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage Pedersen har afgivet over for
kommissionen. Sander Jacobsen har med henvisning i udkastet til kapitel 8, side 11, forklaret, at
”han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som en ordre om, at alle mink skulle aflives.
Både han og minkavlerne opfattede ordene fra Mette Frederiksen som en ordre”.
Bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, har forklaret, at ”De kunne nægte at aflive
5
94
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar
deres mink, men i så fald ville de blive aflivet alligevel”, og ”Han talte med Kopenhagen Fur,
herunder med Sander Jacobsen, om pressemødet, og ingen af dem var i tvivl om, at regeringen
under pressemødet udstedte en ordre om aflivning.”
Dette underbygges yderligere af, at det fremgår af Danmarks Radio’s livedækning af afhøringerne i
kommissionen, at Tage Pedersen den 7. november 2020 (altså dagen efter udfærdigelsen af
Rigspolitiets actioncard) havde en telefonsamtale med statsministeren, hvor han håbede på en
mulighed for, at minkejerne kunne beholde deres avlsdyr, men at statsministeren afviste dette og
oplyste, at beslutningen, om at alle mink skulle aflives, stod ved magt. Dette faktum indgår
imidlertid ikke i kommissionens udkast til beretningens kapitel 8.
Det er således – efter min vurdering – en helt klar fejlvurdering, at Rigspolitiets actioncard og
ordlyden heraf skulle have haft en forstærkende virkning i forhold til statsministerens udmelding.
Statsministerens udmelding talte for sig selv, og alle forklaringer herom over for kommissionen har
bekræftet, at Rigspolitiets formulering af actioncardet ikke har haft selvstændig eller forstærkende
betydning for minkejerne – det havde alene statsministerens udtalelse den 4. november 2020 og den
efterfølgende telefonsamtale den 7. november 2020.
Kommissionen har da også selv henvist til på side 30 i udkastet til beretningens kapitel 8, ”at
Rigspolitiets brug af actioncardet var en følge af den klart ulovlige instruks, som blev givet på
pressemødet den 4. juni 2020, hvilket som nævnt efter kommissionens opfattelse giver anledning til
kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet og Justitsministeriet”.
Herudover ses det heller ikke at indgå i kommissionens vurdering af min rolle, at Rigspolitiet
gennem hele forløbet har understreget, at formuleringen af den sidste sætning i actioncardet – ”Hvis
nej …” – alene har haft til formål at sikre, at de minkejere, der ikke umiddelbart ønskede at deltage
i optællingen, traf deres beslutning herom på et oplyst grundlag, og at en sådan beslutning ville
betyde, at de ikke ville kunne få andel i den udlovede tempobonus. Det har således aldrig været
hensigten med denne sætning at forsøge at true minkejerne, og ingen af forklaringerne for
kommissionen har imødegået dette.
Endelig ses det ikke tillagt nogen betydning for kommissionens vurdering, at Rigspolitiet, da det
blev åbenbart, at der ikke var den fornødne politiske opbakning til en hastelovgivning, straks rettede
telefonisk henvendelse til de minkejere, der kunne have fået oplæst den afsluttende sætning (højst 8
ud af ca. 250 opkald) og oplyste dem om, at myndighedernes indgriben over for minkejere i zone 3
ville forudsætte en lovhjemmel. At Rigspolitiet ikke ringede til samtlige minkejere, der var ringet
op af politiet, skal ses i sammenhæng med, at Fødevarestyrelsen samtidig gik ud og korrigerede
deres skrivelse af 6. november 2020 til samtlige minkejere.
Afrunding
Under henvisning til ovenstående finder jeg grundlag for at anmode kommissionen om at revidere
sin meget kraftige kritik af min person.
6
95
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Høringssvar fra bisiddere
Jeg har aldrig haft til hensigt at tilsidesætte min sandhedspligt eller legalitetsprincippet, og det er
min vurdering, at ovenstående klart underbygger dette.
Jeg har ageret under et meget stærkt tidspres i en situation, der nærmede sig en nødretslignende
tilstand, hvor der – på baggrund af risikovurderingen fra SSI – var frygt for, at en muteret virus
blandt mink kunne få indflydelse på udviklingen af vacciner og hermed en katastrofal påvirkning af
udbredelsen af covid-19 – ikke kun i Danmark, men i hele verden. Dette tidspres blev yderligere
aktualiseret af behovet for hurtigt at kunne komme i gang med opringningerne til minkejerne i zone
3, hvilket var et ønske fra såvel Fødevarestyrelsen som fra minkejerne selv.
Det er denne kontekst, som har relevans for bedømmelsen af de dispositioner, der blev truffet den 6.
november 2020 i forhold til actioncardet – det var en helt ekstraordinær situation, og indsatsen for
at beskytte folkesundheden mod nye virusmutationer skulle gå meget stærkt. Dette blev gang på
gang understreget af statsministerens utvetydige udmeldinger.
Endelig bør det tillægges betydelig vægt, at der objektivt ikke ses at være tale om et brud på
sandhedspligten set i sammenhæng med de forhold, der gjorde sig gældende, da actioncardet blev
udfærdiget, ligesom der i forhold til min subjektive tilregnelse – med den viden, som jeg havde på
det pågældende tidspunkt – ikke siges at være tale om den fornødne tilregnelse.
Jeg har over for kommissionen udtrykt, at jeg i bagklogskabens klare lys ville have ønske, at vi
havde indføjet en bisætning i den afsluttende sætning, således at denne havde fået ordlyden: ”Det er
jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke
får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne,
når hjemmelen
foreligger,
så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette
får dig til at ændre beslutningen?” (min fremhævning med rødt).
Det er imidlertid min bestemte opfattelse, at actioncardets formulering i sig selv ikke kan bære den
meget alvorlige kritik, der er fremsat over for mig – særligt set i lyset af Rigspolitiets gentagne
understregning af, hvad der var formålet med denne sætning, og at denne sætning højst blev
meddelt til otte ud af 250 minkejere, som blev ringet op af politiet, samt at Rigspolitiet straks
reagerede over for disse otte minkejere, da det stod klart den 10. november 2020, at der ikke var
opbakning til en hastelovgivning.
Der er efter min klare vurdering tale om – som det også fremgår af konklusionen i den udarbejdede
advokatundersøgelse, side 343 – at der med ordlyden af actioncardet var tale om en meget
beklagelig og forfejlet, men dog velment kommunikation, og at dette på ingen måde kan bære den
meget alvorlige kritik, der er fremsat af mig som den juridiske godkender af actioncardet. Det er
min opfattelse, at kommissionens kritik intet steds afspejler den kendsgerning, at ingen mink er
blevet uden aflivet uden hjemmel på grundlag af actioncardets udformning. Den kendsgerning må i
sidste ende også få indflydelse på den kritik, som kommissionen kommer frem til.
7
96
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0099.png
Bilag 1L Birgitte Buchs høringssvar
Fra:
Anders K Németh [mailto:[email protected]]
Sendt:
30. maj 2022 12:59
Til:
MINKCert <[email protected]>
Emne:
Re: Høringssvar, juridisk sektionsleder Birgitte Buch
Til Minkkommissionen
I forlængelse af min e-mail dateret 27. maj 2022 kan oplyses, at Birgitte Buch og undertegnede i det
hele kan tilslutte os det af advokat Arvid Andersen på vegne af Uffe Stormly fremførte.
Med venlig hilsen
Anders K Németh
Advokat (H)
Nørregade 13, baghuset, 2. sal
1165 København K
M (+45) 20 23 31 70
www.aknlaw.dk
97
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0100.png
Høringssvar fra bisiddere
Til Minkkommissionen
ADVOKAT (L), PARTNER
[email protected]
STORE STRANDSTRÆDE 21
1
1255 KØBENHAVN K
T: +45 3312 4611
WWW.STAGETORN.DK
30. MAJ 2022
PK
PETER KRAGH
HØRINGSSVAR – Peter Stensgaard Mørch
Som bisidder for Peter Stensgaard Mørch fremsætter jeg hermed mine bemærkninger
til Minkkommissionens vurdering, som jeg modtog den 16. maj 2022.
Minkkommissionen anfører i sin vurdering følgende:
”Efter kommissionens vurdering må Peter Stensgaard Mørch fra den 3. november 2020
om morgenen have været bekendt med, at der ikke var finansiel hjemmel til
tempobonus, og kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Peter Stensgaard Mørch
ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, når andre ikke gjorde det,
naturligt på KU-mødet den 3. november 2020, men ellers i tiden frem til pressemødet
den 4. november 2020 eller i hvert fald umiddelbart herefter, hvor arbejdet med
tempobonus fortsatte i Finansministeriet. Det skete ikke. Tværtimod godkendte Peter
Stensgaard Mørch den 5. november 2020 en udvidelse af ordningen med tempobonus.
På den baggrund finder kommissionen, at Peter Stensgaard Mørch har begået en
tjenesteforseelse af sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger ham
draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og
legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og den
efterfølgende opretholdelse heraf.”
Minkkommissionens vurdering er blandt andet baseret på en fejlagtig opfattelse af
ansvarsfordelingen mellem Finansministeriet og ressortministerierne i forbindelse
med tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel.
Endvidere er det af Minkkommissionen anførte om, at minkavlerne bl.a. på baggrund
af mødet i K-udvalget den 3. november 2020 ”uden
forbehold”
kunne stilles en
tempobonus i udsigt ikke korrekt.
1
98
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0101.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Hertil kommer, at det hverken er godtgjort, at Peter Stensgaard Mørch har haft viden
om den præcise karakter af udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020 eller
kommunikationen mellem bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet og minkavlerne, eller at
han umiddelbart forinden eller umiddelbart herefter var bekendt med eller burde have
været gjort bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet enten ikke var i gang med
at tilvejebringe eller havde tilvejebragt den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til
tempobonus, hvis en sådan skulle tilvejebringes, hvilket den interne SMS-
korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020, som Peter Stensgaard
Mørch er en del af, klart viser.
Det gøres på den baggrund gældende, at Peter Stensgaard Mørch
ikke
har begået en
tjenesteforseelse.
Det gøres endvidere gældende, at såfremt Minkkommissionen fastholder det i
vurderingen anførte om, at Peter Stensgaard Mørch har begået en tjenesteforseelse,
er den ikke af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger ham
draget til ansvar.
Endelig gøres det gældende, at Minkkommissionen har tilsidesat væsentlige og helt
grundlæggende retssikkerhedsgarantier for Peter Stensgaard Mørch, blandt andet som
følge af, at Minkkommissionen ikke har stillet ham spørgsmål til bilag, der ses at være
blevet lagt betydelig vægt på ved Minkkommissionens vurdering.
Uanset at der ikke gælder de samme krav om en kontradiktorisk proces ved en
kommissionsundersøgelse som under fx en domstolsprøvelse, er det
retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at afhøringen af Peter Stensgaard Mørch for så
vidt angår spørgsmålet om tempobonus har været
særdeles
begrænset. Han kunne ved
en mere dybdegående afhøring herom have korrigeret en række misforståelser i
Minkkommissionens fremstilling, og han er efterladt med den opfattelse, at han ikke
har kunnet komme til orde i relation til den kritik, som Minkkommissionen har rejst af
ham i udkastet.
Høringssvaret vil primært fokusere på, hvorfor Peter Stensgaard Mørch hverken har
medvirket til et brud på legalitetsprincippet eller sandhedspligten eller har haft den
fornødne tilregnelse for at ifalde ansvar, men først vil jeg knytte nogle bemærkninger
til Minkkommissionens vurdering for så vidt angår den objektive del af bruddet på
sandhedspligten og legalitetsprincippet.
Brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet?
Minkkommissionen anfører, at Peter Stensgaard Mørch har
medvirket
til brud på
sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.
2
99
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0102.png
Høringssvar fra bisiddere
Det gøres gældende, at der ikke været et brud på sandhedspligten og
legalitetsprincippet i form af grov vildledning og klart ulovlig instruktion.
Notatet af 2. november 2020
Ideen til indførsel af en tempobonus opstod i Miljø- og Fødevareministeriet. Bl.a. har
Henrik Studsgaard forklaret, at
”det var Tejs Binderup, som fik den gode idé til at indføre
en tempobonus med det formål af øge tempoet med aflivningerne.”,
jf. side 1575 i
forklaringsdokumentet.
Indstillingen i notatet af 2. november 2020 om
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig
aflivning af mink”
var, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afsøge muligheden for en
tempobonus på mødet med branchen den 3. november 2020. Dette indebar, at man
fra Finansministeriets side tilkendegav, at Finansministeriet kunne stå inde for, at der
ville kunne afsættes penge til en sådan tempo-bonus, såfremt der var eller ville blive
tilvejebragt hjemmel til det.
For så vidt angår notatet bemærkes det, at titlen er (min fremhævelse) ”Mulig tempo-
bonus for hurtig aflivning af mink”, og at formuleringen i notatet i øvrigt er
forsigtighedspræget.
Det fremgår således (mine understregninger), at
”Det kan endvidere overvejes at
indføre en ”tempo-bonus” mhp. at skabe incitament til, at minkavlerne selv øger
hastigheden for aflivning af mink.”,
og at
”Det er den helt foreløbige vurdering, at det
vil være hensigtsmæssigt at indføre en ”tempo-bonus” mhp. at give minkavlere
incitament til selv at øge hastigheden for aflivning af mink.”
Mødet i K-udvalget den 3. november 2020
Peter Stensgaard Mørch har oplyst mig om, at der ikke på mødet i K-udvalget den 3.
november 2020 blev drøftet den konkrete eksekvering af tempobonus, idet der alene
var tale om et regeringsmandat til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne arbejde
videre med tempobonus, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med det i indstillingen
anførte i notatet af 2. november 2020, som indgik som bilag i KU-sagen. Det blev
ikke
besluttet under dette møde, at minkavlerne
uden forbehold
(fx uanset om der var
bevillingsmæssig hjemmel eller ej) skulle stilles en tempobonus i udsigt, og der er ikke
holdepunkter for at antage dette. Det er derfor ikke korrekt, når Minkkommissionen
fremstiller det på den vis i afsnit 8.3 på side 26, 2. afsnit.
Pressemødet den 4. november 2020
Minkkommissionen anfører, at tempobonus var et væsentligt element i udmeldingerne
på pressemødet den 4. november 2022.
3
100
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0103.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Hertil bemærker jeg, at det, der
udtrykkeligt
ses at være nævnt herom, er følgende,
som blev sagt af daværende Miljø- og Fødevareminister Mogens Jensen
(hovedekstrakten, side 2535):
”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men hastigheden den
skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen lige nu på
højtryk for at få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret
nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.”
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink
hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og
udenfor zonerne.”
Denne del af talen kan imidlertid ikke stå alene, og skal også ses i lyset af det af
Statsminister Mette Frederiksen udtalte, som svar på et spørgsmål fra en journalist
(hovedekstrakten, side 2547):
”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog
og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber
vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden
herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”
Det anførte om, at regeringen håber på politisk opbakning indebærer, at det på
pressemødet udmeldte skal tages netop med dette
forbehold,
og det må stå
minkavlerne, som er erhvervsdrivende, klart, at der efterfølgende vil være en politisk
proces, hvor der kan være behov for at få tilvejebragt såvel materiel som
bevillingsmæssig hjemmel i det omfang det måtte være nødvendigt.
Det på pressemødet oplyste er således
ikke
en udmelding uden forbehold om, at
minkavlerne vil få tempobonus. Hvorvidt kommunikationen til minkavlerne i de breve,
som de efterfølgende modtager fra Fødevarestyrelsen, måtte have været uden
forbehold, behandles ikke nærmere i dette høringssvar.
Jeg finder også anledning til at fremhæve, at sundhedsminister Magnus Heunicke
under pressemødet udtaler følgende (hovedekstrakten, side 2551):
”Og i dag har vi så haft møde både med alle Folketingets sundhedsordførere, med
ordførerne omkring Fødevareministeriet og også med, med partilederne, hvor vi har,
har drøftet den her situation og fremlagt regeringens, regeringens beslutninger i
forhold til og indsatsen her.”
4
101
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0104.png
Høringssvar fra bisiddere
Tillægsbevilling
En tillægsbevilling har til formål at afhjælpe en manglende bevillingsmæssig hjemmel.
Tempobonus blev først udbetalt i 2021, og der var forinden blevet gennemført en
statsstøttenotificeringsproces.
Det følger af forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2020, side 632 (punkt
24.32), at Fødevarestyrelsen havde en tillægsbevilling på 647.700.000 kr. Det følger
endvidere af side 637 i lovforslaget, at
”Der er på ministeriets område på § 24. Miljø-
og Fødevareministeriet indarbejdet merudgifter på i alt 646,1 mio. kr. som følge af
COVID-19, jf. aktstykker.”
Hjemmel til udbetaling af tempobonus er fastsat i § 3 i lov nr. 2185 af 29. december
2020 (L 77) om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Aktstykke 168 om
bl.a. udbetaling af tempobonus blev vedtaget af Folketingets finansudvalg den 25.
februar 2021.
Det fremgår af aktstykket, at
”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder
om Finansudvalgets tilslutning til, at anvendelsesområdet for § 24.32.14. Erstatning ved
nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelses‐ foranstaltninger mm. udvides,
så der kan afholdes udgifter i medfør af lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning
af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Der vil til brug for opgørelse af udgifter til
erstatninger mv. i forhold til mink blive oprettet en ny underkonto på § 24.32.14.”
Det skal fremhæves her, at det er ressortministeriet, altså Miljø- og
Fødevareministeriet, som anmodede om Finansudvalgets tilslutning.
Bekendtgørelse om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som
følge af COVID-19 trådte i kraft den 8. februar 2021, hvorefter udbetalingen af bl.a.
tempobonus påbegyndtes.
Tillægsbevillingen er under alle omstændigheder den efterfølgende budgetmæssige
hjemmel, og hvis udgifter kan afholdes på forventet tillægsbevilling, så kan afholdelsen
af disse udgifter efter min opfattelse ikke medføre et ansvar for vedkommende
ressortminister, og følgelig ej heller for Finansministeren eller embedsmænd i
Finansministeriet.
Poul Andersen anfører herom i Dansk Statsforvaltningsret, 1964, bl.a. følgende på side 383 til 386.:
”Afholdelse af ubevilgede Udgifter finder ikke i større Omfang Sted blot i Tillid til en gunstig Indstilling
hos Folketingets Flertal, men paa Grundlag af en positiv politisk Tilkendegivelse. Ministrene anmoder
Folketingets Finansudvalg om Tilslutning til at afholde Udgiften, og naar Tilslutningen gives, hvilket i
Regelen sker, anser Ministeren sig sikret mod et senere Ansvar”,
5
102
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0105.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
og at
”Betydningen af, at Folketingets Finansudvalg tiltræder en ubevilget Statsudgift, er i første Række
af politisk Karakter. Ministeren kan regne med, at Folketinget ikke vil gøre noget Ansvar gældende i
Anledning af Udgiften, og at denne vil blive godkendt paa den Følgende Tillægsbevillingslov. Dette i
Forbindelse med Fremgangsmaaden har udviklet sig til en fast Sædvane, medfører imidlertid, som det
senere vil ses, at Godkendelsen i flere Henseender ogsaa faar statsretlig Betydning.”
Endelig anfører Poul Andersen, at
”Den omhandlede Praksis har medført, at der nu afholdes Udgifter
uden budgetmæssig Hjemmel i langt større Omfang end tidligere. De drejer sig ingenlunde blot om
paatrængende uforudsete Udgifter. Snart sagt enhver Udgift, som en Minister med Finansministeriets
Tilslutning anser for ønskelig, kan efter denne Praksis afholdes uden forudgaaende Bevilling.”
I Grundloven med kommentarer, Jens Peter Christensen m.fl., side 157, anføres det
bl.a., at grundlovens § 46, stk. 2 om, at ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den
af Folketinget vedtagne finanslov, tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov, er
blevet
”fraveget ved en retssædvane, hvorefter udgifter, der ikke er bevilget på
finansloven, kan afholdes med Finansudvalgets tilslutning.”
Det følger endvidere af side 319, at praksis med at Finansudvalget på Folketingets
vegne kan give tillægsbevillinger er en forfatningsretlig sædvane, og at
”Betydningen af
denne retssædvane er, at en minister, der har opnået Finansudvalgets samtykke til en
bestemt udgift, har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel til at afholde denne
udgift. Dette fremgår af Budgetvejledningen for 2014, s. 87, hvor det fastslås, at ”Er
Finansudvalgets tilslutning til en foreslået disposition opnået, er vedkommende
minister stillet, som var bevilling givet”. Der kan derfor ikke gøres retligt ansvar
gældende over for ministeren, selv om det senere – f.eks. efter et folketingsvalg – viser
sig, at der ikke er flertal i Folketinget.”
Det samme må følgelig gælde for Finansministeren og embedsmænd i
Finansministeriet.
Casper Mondrup har forklaret, at
”Det er ikke atypisk, at man først tilvejebringer den
bevillingsmæssige hjemmel på bagkant af en politisk beslutning.”,
jf. side 216 i
forklaringsdokumentet.
Den politiske aftale om tempobonus blev indgået den 16. november 2020.
Sammenfatning vedrørende brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet
Udmeldingen på pressemødet for så vidt angår tempobonus må anses for at være
præsentationen af et regeringsinitiativ i den tidlige fase, hvor det må have været klart,
at der skulle tilvejebringes den fornødne politiske opbakning, hvilket statsminister
Mette Frederiksen da også nævnte under pressemødet, jf. det ovenfor anførte, hvorfor
der på pressemødet ikke er givet et tilsagn om tempobonus i strid med
legalitetsprincippet eller sandhedspligten (altså uden forbehold).
6
103
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0106.png
Høringssvar fra bisiddere
Hvis Minkkommissionen ikke måtte være enig heri og/eller i øvrigt måtte finde, at der
på anden vis er givet et tilsagn om tempobonus uden forbehold, gøres det gældende,
at
Miljø- og Fødevareministeriet kunne have haft en klar formodning om, at der var et
politisk flertal for udbetaling af tempobonus til minkavlerne den 4. november 2021,
at
der først skete udbetaling til minkavlerne, da den materielle og bevillingsmæssige
hjemmel var vedtaget endeligt,
at
det udmeldte på pressemødet den 4. november
2020, for så vidt angår tempobonus, blev overholdt, og
at
der således hverken er sket
et brud på legalitetsprincippet eller sandhedspligten.
Det bemærkes i den forbindelse, at det bevillingsretlige område i høj grad er præget af
sædvaner, som ikke er konkret afgrænset, jf. Peter Germer, Statsforfatningsret, 5.
udgave, side 182-183.
Konkret i forhold til Peter Stensgaard Mørch, herunder den subjektive betingelse for
at ifalde ansvar
Mest væsentligt for så vidt angår ansvarsvurderingen af Peter Stensgaard Mørch er
imidlertid, at selv hvis Minkkommissionen måtte fastholde, at der er sket et brud på
legalitetsprincippet og sandhedspligten, så har Peter Stensgaard Mørch hverken
medvirket hertil eller handlet uagtsomt eller forsætligt.
Hvilket ministerie skal tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel?
Som anført ovenfor kommer forslaget om tempobonus fra Miljø- og
Fødevareministeriet, og notatet af 2. november 2020 indstiller, at
”Miljø- og
Fødevareministeriet afsøger mulighederne for tempobonus på mødet med
minkbranchen den 3. november 2020.”.
Notatet kan derfor ikke læses på den vis, at der måtte være truffet beslutning herom,
men giver mulighed for, at
ressortministeriet,
som er Miljø- og Fødevareministeriet,
skal afsøge de nærmere muligheder, og notatet kan derfor sidestilles med det, som
finansminister Nicolai Wammen har beskrevet som den første lås, der skal åbnes.
I forlængelse heraf bemærker jeg, at Kent Harnisch har forklaret blandt andet
vedrørende notat af 2. november 2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning
af mink”, at
”hvis Miljø- og Fødevareministeren vurderede, at det var en god idé at
drøfte tempobonus med branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti til
rådighed hertil. Den bevillingsmæssige hjemmel skulle så komme efterfølgende i et
aktstykke fra Fødevareministeriet. Det var således en forhåndstilkendegivelse om, at
Finansministeriet ville hjælpe med at fremskaffe pengene til tempobonus. De
beskæftigede sig ikke med, hvorvidt der var lovhjemmel, eller om der var tale om ulovlig
statsstøtte, da det skulle håndteres af ressortministeriet.”,
jf. side 1068-1069 i
forklaringsdokumentet.
7
104
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0107.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Endvidere har Kent Harnisch forklaret om SMS-korrespondancen mellem ham selv,
Annemarie Lauritsen, Martin Ulrik Jensen og Peter Stensgaard Mørch, at
”Korrespondancen handlede om de udgiftspolitiske aspekter af en tempobonus, og at
der på det tidspunkt ikke var tale om en egentlig bevillingsansøgning fra
Fødevareministeriet. Finansministeriet ville gerne bidrage med at finansiere udgifterne
forbundet hermed.”,
jf. side 1074, 1. afsnit i forklaringsdokumentet.
Asbjørn Brink har forklaret om notatet vedrørende tempobonus, at
”notatet skulle
tjene som beslutningsgrundlag for en godkendelse af, at Finansministeriet ville afsætte
midlerne til tempobonusmodellen. Disse midler ville først kunne udbetales, når der
forelå den bevillingsmæssige hjemmel i form af eksempelvis et aktstykke.”,
jf.
forklaringsdokumentet, side 1245, midten.
Martin Ulrik Jensen har forklaret om Notat af 2. november 2020 om mulig tempobonus,
at
”det er ressortministeriets opgave at vurdere og afgøre, om de har bevillingsmæssig
hjemmel. Han ved ikke, hvor langt Miljø- og Fødevareministeriet var med den opgave
på det pågældende tidspunkt. Det var muligvis okay at bruge omkring 100 millioner kr.
på det, men dette var i sidste ende op til finansministeren. Finansministeren forholder
sig ikke til den bevillingsmæssige hjemmel. Det, som finansministeren godkendte, var
det politiske initiativ, om det var okay, at regeringen ville søge at afsætte penge hertil.
Det var prioriteringen af, om regeringen ville bruge penge på det. Det er en stor kasse,
pengene kommer fra; ministerierne har ikke pengene selv. Normalt vil der være en ØU-
proces eller som her en skriftlig forelæggelse. Ministerierne har masser af hjemler til at
udbetale penge, men det betyder ikke, at de kan udbetale alle de penge, de har lyst til.
Ved finansministerens godkendelse af at man begynder at tale om tempobonus, ligger
der ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale en tempobonus.”,
jf. side
593 i forklaringsdokumentet,
og at ”I
godkendelsen ligger, at en minister vil ikke gå ud og love noget til en branche,
og ministeren får med en godkendelse at vide, at der er opbakning fra finansministeren
til at bruge de penge. Afhængig af, om der er bevillingsmæssige hjemler på finansloven
eller ej, vil der skulle udarbejdes et aktstykke. Det er ressortministeriet, der har
overblikket over dette.”,
jf. forklaringsdokumentet, side 596, midt.
Annemarie Lauritzen har forklaret, at
”de arbejdede i begyndelsen af november 2020
med, om de kunne finde de 100-300 mio. kr., der var efterspurgt, og det kunne de godt.
Det var ressortministeriets opgave at finde ud af, hvad der skulle til i forhold til hjemmel
mv. I første omgang ville de afprøve det på branchen. Derefter skulle det typisk igennem
en politisk behandling, og det ville derefter blive udmøntet i et aktstykke. Det var
umiddelbart ressortministeriet, som skulle forestå dette, og Finansministeriet kunne
vejlede ved behov.”,
jf. side 567, 3. afsnit i forklaringsdokumentet.
Peter Stensgaard Mørch er ikke af Minkkommissionen blevet spurgt nærmere ind til
processen for så vidt angår tilvejebringelse af bevillingsmæssig hjemmel. Han har oplyst
8
105
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0108.png
Høringssvar fra bisiddere
til mig, at det er ressortministerens ansvar at sikre sig, at der er bevillingsmæssig
hjemmel og om fornødent tilvejebringe ny bevillingsmæssig hjemmel, såfremt
ressortministeriet fx ønsker at gennemføre et nyt initiativ, der ikke er taget højde for i
den gældende finanslov. Endvidere har Peter Stensgaard Mørch oplyst til mig, at
arbejdsgangen i Finansministeriet ved større regeringsinitiativer typisk starter med
drøftelser i et regeringsudvalg, hvor bl.a. initiativets indhold og udgiftsmæssige
konsekvenser drøftes. Såfremt initiativet opnår støtte i regeringsudvalget, er det
herefter ressortministeren, som skal forhøre sig om politisk opbakning hos Folketingets
partier. Ressortministeriet skal undersøge, om der er eksisterende hjemmel, herunder
bevillingsmæssig hjemmel, til gennemførsel af initiativet, og såfremt det ikke er
tilfældet, skal ressortministeriet udarbejde et lovforslag eller et aktstykke.
Det er således ikke usædvanligt, at der ved lancering af regeringsinitiativer er en
forskydning af tidsmæssig karakter mellem den udgiftspolitiske stillingtagen i et
regeringsudvalg og den efterfølgende behandling i Finansministeriet, som jo skal
afvente, at ressortministeriet fx fremsender et aktstykke, hvis dette er nødvendigt
(altså i tilfælde af, at der ikke allerede foreligger bevillingsmæssig hjemmel, hvilket
ligeledes er ressortministeriets opgave at undersøge).
Den dialog, der
eventuelt
måtte være i denne proces mellem Finansministeriet og
ressortministeriet, foregår som altovervejende hovedregel på kontorniveau eventuelt
med godkendelse på afdelingschefniveau, og behandles ikke på departementschef-
eller ministerniveau, hvilket er en mangeårig praksis. Finansministeriets rolle i den
forbindelse er navnlig at påse, at fx et eventuelt aktstykke ligger inden for
regeringsmandatet og dermed den overordnede udgiftspolitik samt evt. teknisk
bistand.
At ansvaret for udarbejdelsen af de nødvendige forslag, der sikrer bevillingsmæssig
hjemmel, ligger hos ressortministeriet fremgår også af Jens Peter Christensen,
Ministeransvar, side 374-375, i afsnittet ”Ministerens pligt til at overholde de
bevillingsretlige regler”, hvor det utvivlsomt må lægges til grund, at den minister, der
omtales, alene er
ressortministeren,
og Finansministeriet nævnes ikke i denne
sammenhæng.
Det følger bl.a. af punkt 6 i Beretning om Finansudvalgets arbejdsform m.v. afgivet af
Finansudvalget den 7. april 2011, at det kun er
”vedkommende minister”
(altså
ressortministeren) og Finansudvalgets formand, som kan træffe visse aftaler i relation
til oversendelse af færdigbearbejdede aktstykker til Finansudvalget, og at afgjorte
aktstykker skal sendes til
”den pågældende minister.”
Dette viser tillige, at
arbejdsopgaven og dermed ansvaret er hos ressortministeren.
Det fremgår herudover af punkt 3.4. i Finansministeriets Budgetvejledning 2016 (side
83) om fremgangsmåden ved forelæggelse af bevillingsansøgning, at (min
fremhævelse):
9
106
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0109.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
”Hvor en disposition efter reglerne i punkt 3.3.1 Dispositioner med Finansudvalgets
tilslutning kræver forudgående tilslutning fra Finansudvalget, forelægges den påtænkte
disposition for Finansudvalget ved et aktstykke fra
vedkommende minister.”
På baggrund af de ovenfor citerede forklaringer for Minkkommissionen og de øvrige
henvisninger kan det lægges til grund, at det således er ressortministeriet, der skal
vurdere behovet for at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel, og om fornødent tage
initiativ til at tilvejebringe en sådan hjemmel, herunder vurdere, om der var behov for
udarbejdelse af et aktstykke for at tilvejebringe denne hjemmel.
Konkret i forhold til arbejdet med tempobonus indebærer det, at arbejdet i
Finansministeriet omkring tempobonus har været med den udgiftspolitiske del,
herunder med at finde de økonomiske midler, der var efterspurgt til dette. Det var
Miljø- og Fødevareministeriets opgave at vurdere, om der var en eksisterende
bevillingsmæssig hjemmel og såfremt det ikke var tilfældet, var det Miljø- og
Fødevareministeriets opgave at tilvejebringe en sådan.
Det bemærkes, at bevillingsmæssig hjemmel vil kunne opnås sammen med den
materielle hjemmel, såfremt Folketinget er oplyst herom i forbindelse med
lovforslagets behandling.
Minkkommissionen anfører i vurderingen, at det lægges til grund, at det i hvert fald
ikke fremgik af Finansministeriets notat, at hjemmel til tempobonus var tilvejebragt,
men at det tværtimod for Peter Stensgaard Mørch må have været klart, at der endnu
ikke den 3. november 2020 forelå finansiel hjemmel til afholdelse af tempobonus og
konkluderer (formentlig på den baggrund), at han den 3. november 2020 (om
morgenen) må have været bekendt med, at der ikke var hjemmel til tempobonus.
Det bestrides, at det må have Peter Stensgaard Mørch klart, at der den 3. november
2020 ikke var bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus.
Notatet forholder sig ikke til spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel. Det
indeholder udelukkende en indstilling om, at Miljø- og Fødevareministeriet skal afsøge
mulighederne for tempobonus. Det ville være usædvanligt, hvis en så
forsigtighedspræget indstilling med forbehold ville skulle forholde sig til
hjemmelsspørgsmålet. Hertil kommer, at det ved læsning af notatet hverken kan
konkluderes, at der ikke allerede var hjemmel til tempobonus, eller at Miljø- og
Fødevareministeriet ville gå videre med eksekveringen af tempobonus uden at sikre
sig, at der var bevillingsmæssig hjemmel til dette. Det var Miljø- og
Fødevareministeriets opgave at sikre, at der var en sådan bevillingsmæssig hjemmel,
hvis dialogen med minkavlerne gav anledning hertil.
10
107
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0110.png
Høringssvar fra bisiddere
Beslutninger på møder i K-udvalget
For så vidt angår karakteren af de beslutninger, der træffes på møder i
regeringsudvalgene, herunder møderne i K-udvalget, bemærker jeg, at
regeringsudvalgene er politiske, hvorfor udvalgene i retlig forstand ikke har
kompetence til at træffe beslutninger angående et område, der hører under en
ministers ressortansvar.
Det følger af brev af 6. oktober 2021 til Minkkommissionen fra Juridisk afdeling i
Statsministeriet (tillægsekstrakt 6, side 151), at
”hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller
afviser) en indstilling i en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister,
der efterfølgende formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig
herfor. Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig
for eget ressortområde.”
Justitsministeriet anfører i notat af 24. november 2020, tillægsekstrakt 6, side 156 ff.,
at
”Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en fagminister ikke
er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ på en anden ministers område, der
behandles i f.eks. et ministermøde eller et møde i et regeringsudvalg, hvor førstnævnte
minister også deltager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig
anledning til det. Den pågældende minister må således være berettiget til at gå ud fra,
at dette spørgsmål i fornødent omfang er undersøgt af det pågældende
ressortministerium, herunder navnlig embedsværket på det ansvarlige
ministerområde.”
Også i forlængelse heraf kan det lægges til grund, at det – også efter mødet i K-udvalget
– er Miljø- og Fødevareministeriets opgave, som ansvarligt ressortministerium, at sikre
sig, at der er både materiel og bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus, og det følger
i øvrigt klart af indstillingen i notatet af 2. november 2020, at det er Miljø- og
Fødevareministeriet, som skal
afsøge mulighederne
for tempobonus på et møde med
minkavlerne den 3. november 2020,
og
der var intet i processen, som på daværende
tidspunkt gav anledning til at tro, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde styr på,
om der var eller skulle tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel.
De omstændigheder, at
(1)
ressortministeriet – altså i dette tilfælde Miljø- og
Fødevareministeriet - selv har ansvaret for fx udarbejdelse af aktstykke efter den
politiske beslutning i K-udvalget, hvis dette er nødvendigt, og, hvis aktuelt,
(2)
at den
del af den efterfølgende proces i Finansministeriet, der vedrører det videre arbejde
med fx et af ressortministeriet udarbejdet aktstykke
ikke
skal godkendes af Peter
Stensgaard Mørch, indebærer, at der ikke på noget tidspunkt har været en situation,
hvor Peter Stensgaard Mørch kan bebrejdes for ikke at handle.
Det bemærkes i den forbindelse, at dette er en mangeårig og sædvanlig arbejdsgang i
Finansministeriet, som ikke er indført af Peter Stensgaard Mørch.
11
108
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0111.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Efter mødet i K-udvalget den 3. november 2020 er Peter Stensgaard Mørch derfor med
rette gået ud fra, at den videre behandling af spørgsmålet om tempobonus, herunder
hvorvidt der er eller skal tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel, er foregået i regi
Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket er i overensstemmelse med det af
Justitsministeriet anførte i notatet af 24. november 2020 og den sædvanlige
ansvarsfordeling mellem ministerierne.
Finansministeriets rolle i pressemødet den 4. november 2020 og kommunikationen
med minkavlerne
Hverken Finansministeren eller repræsentanter fra Finansministeriet var til stede
under pressemødet den 4. november 2020.
Det er upræcist, når Minkkommissionen anfører, at Statsministerens udkast til talen
den 4. november 2020 sendes til faktatjek i bl.a. Finansministeriet. Udkastet sendes til
medarbejdere fra de ministerier, der deltager i pressemødet som primære modtagere.
Herudover modtager bl.a. Annemarie Lauritsen og Lars Østergaard fra
Finansministeriet udkastet Cc, jf. hovedekstrakten side 2321.
Følgende anføres da også af Statsministeriet selv (hovedekstrakt, side 4778), hvor
Finansministeriet ikke nævnes:
”Den 4. november 2020 udarbejdes statsministerens indledning til pressemødet
parallelt med, at der i de relevante ministerier arbejdes på faktaark mv. som opfølgning
på mødet i Regeringens Koordinationsudvalg den 3. november 2020. Klokken 13.34
oversendes indledningen til faktatjek ved Justitsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet. Spørgsmålet om
lovhjemmel omtales ikke i indledningen eller i bemærkninger fra de pågældende
ministerier.”
Hertil kommer, hvilket Minkkommissionen, som jeg læser det, også selv lægger til
grund, at Finansministeriet ikke i øvrigt involveres i de andre ministeriers bidrag til
pressemødet.
Peter Stensgaard Mørch har således ikke haft mulighed for at påvirke indholdet af
pressemødet, herunder hvorledes tempobonus italesættes.
Peter Stensgaard Mørch så ikke pressemødet.
I øvrigt bemærkes det, at tempobonus
ikke
nævnes i Statsministerens tale på
pressemødet.
12
109
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0112.png
Høringssvar fra bisiddere
Det er således ikke godtgjort, at Peter Stensgaard Mørch var bekendt med den
nøjagtige måde, som den politiske beslutning vedrørende tempobonus blev
kommunikeret ud på under pressemødet, herunder om der var indlagt forbehold, fx
om hjemmel.
Som følge heraf har Peter Stensgaard Mørch ikke haft den for at ifalde ansvar fornødne
tilregnelse for så vidt angår begivenhederne den 4. november 2020.
Kommunikationen med minkavlerne, herunder brevene til minkavlerne, er ikke
foregået i regi af Finansministeriet, hvorfor det ej heller er godtgjort, hvorfor Peter
Stensgaard Mørch i relation hertil skulle have handlet uagtsomt.
Som nævnt var det Miljø- og Fødevareministeriet, som havde ansvaret for at
tilvejebringe hjemmel, herunder bevillingsmæssig hjemmel, og det var ligeledes Miljø-
og Fødevareministeriet som – sammen med andre myndigheder end Finansministeriet
– varetog kommunikationen med minkavlerne. Det vil derfor være udtryk for en
nyskabelse, såfremt embedsmænd i Finansministeriet øjeblikkeligt skal føre en form
for tilsyn med, hvorvidt de andre ministerier får tilvejebragt den fornødne
bevillingsmæssige hjemmel til udmøntning af et politisk initiativ, hvis dette er
nødvendigt, og andre ministeriers kommunikation herom. Et sådant øjeblikkeligt tilsyn
har Finansministeriet ikke ført tidligere, og der er ikke ressourcer til dette.
Finansministeriet har ikke en tilsynspligt i forhold til andre ministerier. Den
tilgrundliggende forudsætning for samarbejdet mellem Finansministeriet og andre
ministerier er, at ressortministeriet selv sikrer, at de har styr på deres del af opgaven,
hvilket for Peter Stensgaard Mørch erfaringsmæssigt også var tilfældet.
E-mail af 5. november 2020 fra Peter Stensgaard Mørch til Henrik Studsgaard
Minkkommissionen anfører i vurderingen følgende for så vidt angår e-mailen den 5.
november 2020 fra Peter Stensgaard Mørch til Henrik Studsgaard:
”I en mail sendt den 5. november 2020 kl. 23.09 til Henrik Studsgaard skrev Peter
Stensgaard Mørch, at ”Henset til tempoets betydning for dels smitteudbredelsen, dels
det potentielle tidspunkt for at kunne påbegynde afvikling af de forstærkede
restriktioner, er det ok at indgå den foreslåede aftale om forhøjet tempobonus i de syv
kommuner”. Det fremgik af Henrik Studsgaards forudgående mail, at baggrunden var
et ønske om at afslutte aflivninger af mink i syv nordjyske kommuner inden udgangen
af den 9. november 2020, idet Henrik Studsgaard skrev, at ”Den eneste mulighed vi ser
herfor er, at få minkavlerne og deres medarbejdere til at hjælpe os med denne
operation og derved skrue deres tempo betragtelig i vejret i forhold til den tempobonus
vi netop har indført”. Kommissionen lægger til grund, at Peter Stensgaard Mørch på det
tidspunkt må have været bekendt med, at der fortsat ikke forelå et aktstykke, endsige
en godkendelse heraf, og at der således fortsat ikke var finansiel hjemmel.”
13
110
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0113.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Peter Stensgaard Mørchs forklaring for Minkkommissionen er gengivet i
forklaringsdokumentet fra side 951 til 972. Han blev under afhøringen i
Mikkommissionen den 25. november 2021
ikke
spurgt ind til ovennævnte mail af 5.
november 2020. Jeg finder det stærkt beklageligt og retssikkerhedsmæssigt
betænkeligt, at Minkkommissionen tilsyneladende tillægger et bilag væsentlig
betydning ved ansvarsvurderingen, men hverken spørger ham ind til dette bilag under
afhøringen eller vælger at genindkalde ham med henblik på at spørge ham hertil.
Det ses ikke af Minkkommissionen at være beskrevet nærmere, hvorfor
Minkkommissionen som anført i det ovenfor citerede afsnit lægger til grund, at Peter
Stensgaard Mørch den 5. november 2020 må have været bekendt med, at der fortsat
ikke forelå et aktstykke, en godkendelse heraf, og at der således fortsat ikke var
finansiel hjemmel. Peter Stensgaard Mørch er ikke blevet spurgt om dette af
Minkkommissionen. Han bestrider, at han burde have haft denne viden, og at han
faktisk havde denne viden den 5. november 2020. Det bemærkes i relation hertil, at
det er Miljø- og Fødevareministeriet, der skal foretage vurderingen af, om der er behov
for et aktstykke for at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel eller om der allerede
foreligger en eksisterende hjemmel.
Den pågældende e-mail fra Peter Stensgaard Mørch skal udelukkende ses som en
tilkendegivelse fra Finansministeriet om, at Finansministeriet finder, at det ligger inden
for den overordnede ramme for regeringens udgiftspolitik, og at der således er
regeringsmandat til at afsætte penge til denne
forhøjede
tempobonus. Det er ikke en
endelig bevilling, men en tilkendegivelse om, at det ligger inden for regeringsmandatet.
Den skal således sidestilles med det, som Nicolai Wammen beskriver som ”den første
lås”: Finansministeriet skal godkende, at det ligger inden for den overordnede ramme,
og Miljø- og Fødevareministeriet skal umiddelbart herefter selv arbejde videre med
bl.a. at sikre, at der er en bevillingsmæssig hjemmel. Bemærkningen om den hastende
karakter har intet med det bevillingsmæssige at gøre, men skal ses i sammenhæng
med, at Peter Stensgaard Mørch giver Finansministeriets tilslutning uden
regeringsproces i form af et udvalgsmøde eller lignende.
Peter Stensgaard Mørch har under COVID19-pandemien og i øvrigt taget stilling til
adskillige af hastende regeringsmandater til udgifter og ikke tidligere oplevet, at der
ikke var styr på en korrekt opfølgning ift. det bevillingsmæssige.
Intern SMS-korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020
Minkkommissionen ses endvidere at have lagt vægt på den interne SMS-
korrespondance i Finansministeriet den 10. november 2020:
”Da en forlængelse af ordningen med tempobonus senere blev drøftet internt i
Finansministeriet pr. sms, skrev Peter Stensgaard Mørch den 10. november 2020 ”Ok
14
111
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0114.png
Høringssvar fra bisiddere
hvis der er helt styr på hjemlerne til disse bonusser for aflivninger?”, og den 11.
november 2020 skrev han, at ”Nu ser jeg at der er professor rejses præcist det
spørgsmål om hjemlen for tempobonus til aflivning af de raske mink? Vi skal have helt
klart svar på det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse”. Hans
medarbejdere henviste til det forestående lovforslag, der hjemlede tempobonus. Brug
af det generelle aktstykke 123 (2019-20) blev samtidig afvist internt i Finansministeriet,
og da Justitsministeriet i et senere notat af 14. november 2020 pegede på samme
aktstykke, blev det også hurtigt afvist i Finansministeriet, hvilket Justitsministeriet tog
til efterretning.”
Heller ikke denne korrespondance blev han foreholdt under afhøringen den 25.
november 2021.
Korrespondancen viser med al tydelighed, at det her – i forlængelse af at problemerne
med den materielle hjemmel til aflivning af mink er dukket op – går op for Peter
Stensgaard Mørch, at Miljø- og Fødevareministeriet muligvis ikke har styr på
hjemmelen til tempobonus, hvorefter han anfører, at
”Vi skal have helt klart svar på
det inden vi godkender bevilling til nogen fortsættelse.”
og således oplyst foranlediger
han, at dette undersøges nærmere. Korrespondancen underbygger således, at Peter
Stensgaard Mørch ikke tidligere er blevet gjort opmærksom på, at der kunne være
problemer med at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus.
Der foreligger således ikke oplysninger i sagen om, at Peter Stensgaard Mørch inden da
skulle være blevet gjort bekendt med, at der kunne være problemer i relation til Miljø-
og Fødevareministeriets tilvejebringelse af den bevillingsmæssige hjemmel. Han
overser eller negligerer således
ikke
indvendinger eller advarsler fra nogen i
Finansministeriet eller andetsteds om, at der er problemer med tempobonus i ugen fra
denne besluttes som regeringsmandat den 3. november 2020 på mødet i K-udvalget,
og indtil der opstår generel debat om den manglende hjemmel. Han havde ikke inden
da hørt, at der manglede hjemmel til tempobonusordningen, jf. også hans egen
forklaring herom, som fremgår af forklaringsdokumentet, side 971.
Sammenfatning vedrørende medvirken og tilregnelse
Instrukskommissionen anfører i sin beretning, Bind 6, side 89, at:
”Ved bedømmelsen af, om der foreligger den fornødne subjektive tilregnelse (i form af
forsæt eller uagtsomhed), anlægges en individuel vurdering af, om den pågældende
embedsmand – med den viden og kvalifikationer, hun eller han havde – burde have
handlet anderledes. Denne bedømmelse løber til dels sammen med en vurdering af det
objektive gerningsindhold, således at der foretages en helhedsorienteret vurdering af
grovheden såvel af den subjektive som den objektive side af de begåede handlinger eller
undladelser på grundlag af de samlede foreliggende omstændigheder.”
15
112
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0115.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Sammenfattende gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, hvorledes Peter
Stensgaard Mørch skulle have medvirket til en eventuel overtrædelse af
sandhedspligten og legalitetsprincippet, og at han ikke har haft den for at ifalde ansvar
fornødne tilregnelse.
Minkkommissionens vurderinger tager ikke behørigt hensyn til det
forsigtighedsprincip, der også gælder for granskningskommissioner, jf.
bemærkningerne til L 172, hvilket tillige skal ses i lyset af, at Minkkommissionen, jf. det
anførte i afsnittet om retssikkerhedsmæssige betænkeligheder nedenfor, har
undladt at stille Peter Stensgaard Mørch spørgsmål, som er væsentlige for vurderingen
af ham, og i en sådan situation bør der trædes mere varsomt, end det er tilfældet.
Vurderingen af grovhed
Som det er Minkkommissionen bekendt, har Danmark og resten af verden fra primo
2020 og frem til den periode, som er omfattet af kommissoriet for denne kommission,
befundet sig i en højest usædvanlig situation som følge af COVID19-pandemien. Det
var ikke en situation, som nogen havde prøvet før, og embedsmænd skulle bistå
politikerne med eksekvering af vanskelige beslutninger under et hidtil uset tids- og
arbejdspres.
Disse omstændigheder skal også indgå ved grovhedsvurderingen, jf. bl.a.
Instrukskommissionen, bind 6, side 3567, hvor følgende fremgår:
”Også omstændighederne omkring de handlinger eller undladelser, som udgør en fejl,
har betydning for, om fejlen har karakter af en tjenesteforseelse. I tillæg til en vurdering
af karakteren af de tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre
klare forståelse heraf kan der inddrages en række omstændigheder, som i nogen grad
kan påvirke vurderingen af fejlens grovhed. I den forbindelse er der navnlig grund til at
nævne det forhold, at en embedsmand har handlet under tidspres. Især hvis tidspresset
er skabt af omstændigheder udefra, kan dette påvirke vurderingen således, at en fejl
ikke betragtes som en tjenesteforseelse.”
Jeg gør gældende, at dette skal tillægges væsentlig betydning, og det fremgår ikke klart
af Minkkommissionens vurdering for så vidt angår Peter Stensgaard Mørch, at dette er
sket. Det bemærkes i den forbindelse, at ansvaret ifølge Minkkommissionen har
karakter af et medvirkensansvar, hvilket tillige skal tillægges vægt.
Primo november 2020 var en meget travl periode for Peter Stensgaard Mørch, som
udover det arbejde, som COVID19-pandemien medførte, tillige arbejdede med
finansloven og et stort økonomisk udspil.
16
113
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0116.png
Høringssvar fra bisiddere
Herudover bør der ved grovhedsvurderingen endvidere lægges vægt på følgende
oplysninger, som i vidt omfang også fremgår af afsnittene ovenfor, hvorfor de i dette
afsnit fremstilles i punktform:
-
-
-
-
-
I K-udvalget blev den efterfølgende kommunikation om tempobonus ikke
drøftet, men der blev alene givet mandat til at arbejde videre med det.
Finansministeriet deltog ikke i pressemødet den 4. november 2020
Finansministeriet indgik ikke i øvrigt i dialogen med minkavlerne
Der udbetaltes ikke tempobonus til minkavlerne, førend den bevillingsmæssige
hjemmel var på plads
Peter Stensgaard Mørch reagerede straks, da han den 10. november 2020 blev
gjort bekendt med, at der kunne være et hjemmelsmæssigt problem
Retssikkerhedsmæssige betænkeligheder
Retten til kontradiktion er en grundlæggende ret, der blandt andet har til formål at
sikre, at en person, der er genstand for en juridisk undersøgelse, får mulighed for at
kommentere på bilag og forklaringer, der vedrører vedkommende. Vedkommende får
derved mulighed for at afhjælpe eventuelle misforståelser og forklare, hvorledes
vedkommende ser på en given sag.
Uanset at retten til kontradiktion i et vist omfang tilgodeses ved muligheden for at
kommentere på Minkkommissionens udkast til vurderinger i denne høringsfase, og at
retten muligvis er noget indskrænket under en kommissionsundersøgelse i forhold til
fx en retssag, finder jeg det særdeles beklageligt, at Minkkommissionen ikke afhørte
Peter Stensgaard Mørch grundigere, og ej heller indkaldte ham til genafhøring på et
senere tidspunkt, hvor det må have stået Minkkommissionen mere klart, hvorledes
Minkkommissionens vurderinger kunne falde ud. På den vis havde han haft mulighed
for at påvirke Minkkommissionens opfattelse,
inden
udkastet til vurderingerne forelå.
Det bemærkes i den forbindelse, at han ikke blev spurgt ind til mange af de
sidetalshenvisninger, som jeg havde modtaget fra Minkkommissionen.
Tempobonus var ikke et centralt tema for Minkkommissionen under afhøringen af
Peter Stensgaard Mørch den 25. november 2021. Således var der kun ganske få
spørgsmål hertil. Svarene på disse spørgsmål er primært gengivet i to afsnit á 3 linjer
på side 971 i forklaringsdokumentet.
17
114
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0117.png
Bilag 1M Peter Stensgaard Mørchs høringssvar
Det er derfor højst overraskende og retssikkerhedsmæssigt særdeles betænkeligt, at
Minkkommissionen – uanset omfanget af kommissoriet – i sin vurdering af Peter
Stensgaard Mørch finder anledning til at udtale kritik
uden
at have søgt emnet uddybet
nærmere under afhøringen og tilmed lægger vægt på (1) notatet om tempobonus fra
den 2. november 2020, (2) e-mail korrespondancen med Henrik Studsgaard den 5.
november 2020 samt (3) den interne SMS-korrespondance i Finansministeriet den 10.
november uden at have stillet Peter Stensgaard Mørch spørgsmål til disse bilag.
Hertil kommer, at Peter Stensgaard Mørch ikke er blevet spurgt nærmere ind til, om
han fx ser aktstykker, når disse modtages fra ressortministerierne og i øvrigt den
nærmere ansvarsfordeling og arbejdsgang internt i Finansministeriet for så vidt angår
blandt andet behandlingen af aktstykker, der modtages fra ressortministerierne.
Såfremt Minkkommissionen fastholder, at Peter Stensgaard Mørch har begået en
tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger
ham draget til ansvar, og Minkkommissionen er af den opfattelse, at det i dette
høringssvar anførte, for så vidt angår ansvaret for bevillingsmæssig hjemmel og
arbejdsgangene i Finansministeriet m.m., er forkert, ønsker Peter Stensgaard Mørch
mulighed for at kommentere på Minkkommissionens opfattelse under en fornyet
høring.
København, den 30. maj 2022
Advokat Peter Kragh
18
115
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0118.png
Høringssvar fra bisiddere
116
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0119.png
Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar
117
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0120.png
Høringssvar fra bisiddere
118
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0121.png
Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar
119
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0122.png
Høringssvar fra bisiddere
120
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0123.png
Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar
121
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0124.png
Høringssvar fra bisiddere
122
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0125.png
Bilag 1N Mogens Jensens høringssvar
123
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0126.png
Høringssvar fra bisiddere
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
LARS KJELDSEN
Advokat (H)
Pr. e-mail:
[email protected]
30. maj 2022
J.nr. 102517-001
Indledning
1.
Jeg har den 16. maj 2022 modtaget udkast til bemærkninger vedrørende statsmi-
nisteren (herefter ”Bemærkningerne”) samt Kapitel 8 Kommissionens vurderinger
(herefter ”Vurderingerne”) til udtalelse.
2.
Det bemærkes indledningsvis, at Justitsministeriet allerede den 18. november
2020 vurderede, jf. ekstraktens side 4981,
”at myndighedernes ageren i det sam-
lede forløb må anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige
normer, der har til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende
garantier mod uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningsplig-
ten. Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må be-
tragtes som kritisabelt og beklageligt.”
3.
Tilsvarende har statsministeren allerede den 10. november 2020 og efterfølgende
ved flere lejligheder beklaget forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel. Kom-
missionens bemærkninger ligger i forlængelse heraf.
Store Kongensgade 77
Partnerselskab
1264 København K
Danske Bank: 3001 3154 079 041
Telefon: 33 12 45 40
www.nrlaw.dk
CVR-nr.
35 47 11 97
124
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0127.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
4.
Mit høringssvar omfatter følgende temaer:
Kommissionens bevisvurdering vedrørende statsministeren
Kommissionens bevisvurdering i øvrigt
Mine supplerende kommentarer til bevisvurderingen
Statsministerens viden den 3. november 2020 om
ministeriernes planlægning i forhold til aflivning af mink
Statsministerens viden om K-udvalgsmødets tilrettelæggelse
Behovet for at træffe en hurtig beslutning
Kommissionens bemærkninger om en læsepause
Beslutningen var ikke forberedt af eller forudset af embedsværket
Udskydelse af beslutningen til næste morgen/returnering af sagen
til MFVM
Statsministerens spørgsmål under K-udvalgsmødet den
3. november 2020
Kommissionens bevisvurdering vedrørende statsministeren
5.
Kommissionen har i Bemærkningerne bl.a. anført følgende:
Pkt.
Pkt.
5-8
9-12
Pkt. 13-16
Pkt. 17-21
Pkt. 22-24
Pkt. 25-38
Pkt. 39-48
Pkt. 49-53
Pkt. 54-75
Pkt. 76-84
At statsministeren ikke havde viden om eller hensigt til den vildledning, som
kommissionen har fundet, at der fandt sted på pressemødet den 4. november
2020. (Bemærkningerne s. 5, 2.-3 afsnit).
At statsministeren først blev gjort bekendt med den manglende hjemmel søndag
den 8. november 2020, hvor offentligheden og Folketinget allerede var gjort be-
kendt hermed. (Bemærkningerne s. 5 n.).
At oplysningerne i statsministerens svar til Folketinget, om hvornår hun blev be-
kendt med, at der manglende hjemmel, var rigtige og i overensstemmelse med
sandhedspligten. (Bemærkningerne s. 5 n., s. 6 ø.).
6.
Kommissionen er ikke nået frem til, at statsministeren i forbindelse med sin hånd-
tering af sagen skulle have varetaget usaglige eller uvedkommende hensyn.
Kommissionen har tværtimod lagt statsministerens forklaring til grund, om at hun
Dok 102517-001/ D02086935
2 af 26
125
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0128.png
Høringssvar fra bisiddere
flere gange under K-udvalgsmødet den 3. november 2020 spurgte, om det var
nødvendigt at slå alle mink ihjel. Det kan herefter lægges til grund, at indsatsen
ikke har været båret af andre hensyn end et ønske om at beskytte det danske
samfund, herunder folkesundheden og dansk eksport.
7.
Kommissionen har ikke fundet anledning til særskilt at kritisere statsministeren
(eller Statsministeriet) for Fødevarestyrelsens breve til minkavlerne (Vurderingen,
s. 27-29), Rigspolitiets actioncards (Vurderingerne s. 29-31) eller pressemødet
den 7. november 2020 (Vurderingerne, s. 31).
8.
Kommissionen anfører i Vurderingerne s. 24:
”Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til
udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4.
november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt
muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion.
Det havde i den forbindelse været naturligt at tage kontakt til Statsministeriet,
som forestod planlægning af pressemødet”
Jeg er enig i kommissionens vurdering af denne del af forløbet. Dette forhold ud-
gør efter min opfattelse hovedårsagen til det beklagelige forløb, der siden udspille-
de sig. Jeg henviser til mine bemærkninger nedenfor under pkt. 66-75.
Kommissionens bevisvurdering i øvrigt
9.
Vedrørende hændelsesforløbet mere generelt – og af betydning for vurderingen af
Statsministeriet – har kommissionen bl.a. lagt følgende til grund:
10.
Perioden op til den 3. november 2020
At covid-19 i november 2020 havde været en sundhedskrise øverst på den poli-
tisk dagsorden igennem mere end et halvt år, og sundhedskrisen havde ført til
voldsomme belastninger af embedsapparatet (Vurderingerne s. 14 ø.).
At der i efteråret 2020 udviklede sig en smittevariant blandt mink, som også
mennesker blev smittet med, og at der løbende skete flere mutationer i minkva-
rianten (Vurderingerne s. 14, 2. afsnit).
Dok 102517-001/ D02086935
3 af 26
126
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0129.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
At håndtering af smitten blandt mink ressortmæssigt lå hos Miljø- og Fødevare-
ministeriet, i praksis hos Fødevarestyrelsen, mens ansvaret for den humane
sundhed lå hos sundhedsmyndighederne (Vurderingerne s. 14, 3. afsnit).
At sundhedsmyndighederne tidligt i forløbet var bekymrede for den humane
sundhed, dels da der skete spredning af virus fra minkfarmene til mennesker, og
dels da der var en bekymring i forhold til virusmutationer (Vurderingerne s. 14, 2.
afsnit).
At Statens Serum Institut i juni 2020 skrev, at det var meget bekymrende med
et reservoir for virus i mink, og at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i
september 2020 omtalte, at mutationer i den unikke minkvariant kunne få be-
tydning for kommende vacciner (Vurderingerne s. 14, 2. afsnit).
At Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak på et møde den 2. no-
vember 2020 oplyste, at Statens Serum Institut havde påvist en mutation, clu-
ster 5, i minkvarianten, som foreløbige laboratorieundersøgelser tydede på, hav-
de nedsat følsomhed over for neutraliserende antistoffer, hvilket risikerede at
påvirke effekten af fremtidige vacciner (Vurderingerne s. 15, 2. afsnit), og at
Statens Serum Institut den 3. november 2020 i en skriftlig risikovurdering kon-
kluderede, at ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi in-
debærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for muligheden for at
forebygge COVID-19 med vacciner.” (Vurderingerne s. 15 n.).
11.
K-udvalgsmødet den 3. november 2020
At der som følge af Kåre Mølbaks udtalelser og den efterfølgende skriftlige risiko-
vurdering af 3. november 2020 var pres på regeringen for at handle og melde ud
til offentligheden, også henset til internationale rapporteringsforpligtelser (Vurde-
ringerne s. 19 n.).
At statsministeren har forklaret, at hun i forlængelse af mødet i økonomiudvalget
den 30. september 2020 fik en mundtlig tilbagemelding fra Barbara Bertelsen,
som fortalte, at der havde været en længere diskussion om og øget opmærk-
somhed vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministeren ønskede
at få redegjort for forskellige udfaldsrum og scenarier i forhold til minksmitte.
At statsministeren under KU-mødet ved mødestart gjorde opmærksom på, at
materialet var udsendt sent, og at hun havde en forventning om, at ministrene
Dok 102517-001/ D02086935
4 af 26
127
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0130.png
Høringssvar fra bisiddere
gennemgik de elementer, som K-udvalget skulle være opmærksomme på (Vur-
deringerne s. 17).
At statsministeren på K-udvalgsmødet den 3. november 2020 flere gange spurg-
te, om det var nødvendigt at slå alle mink ned (Bemærkningerne s. 3, 2. afsnit).
At deltagerne ved KU-mødet ikke var i tvivl om, at
”En total nedslagtning, inkl. af
alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”,
svarende til den bemærkning
Miljø- og Fødevareministeriet havde indsat i coveret udsendt den 3. november
2020 kl. 20.16 og som blev taget ud på Barbara Bertelsens foranledning (Vurde-
ringerne s. 20 m.).
At det havde været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet på selve
KU-mødet den 3. november 2020 havde delt sin vurdering af spørgsmålene om
hjemmel, ligesom Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til pressemødet den
4. november 2020 burde have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel, i
hvilken forbindelse det havde været naturligt at tage kontakt til bl.a. Statsmini-
steriet, som forestod planlægning af pressemødet (Vurderingerne s. 23 n., 24 ø.).
At regeringsudvalg, såsom K-udvalget, ikke er et kontrolorgan, men et uregule-
ret politisk organ, der muliggør fri politisk drøftelse inden for en regering, således
at regeringen kan nå frem til en fælles holdning til aktuelle politiske spørgsmål
(Vurderingerne s. 19, 3. afsnit).
12.
Pressemødet den 4. november 2020
At udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var baseret på en for-
udsætning om, at der var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel
til at udbetale tempobonus (Vurderingerne s. 11 n.).
At udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 bedømt isoleret ikke i
forhold til minkavlerne havde form af et påbud (Vurderingerne s. 12 n.).
Mine supplerende kommentarer til bevisvurderingen
13.
Det bør inddrages i overvejelserne, at virkningen af de besluttede tiltag var, at der
skete aflivning af 200.000 mink i zone 3 (der, hvor der ikke var hjemmel), mens
de resterende 15,6 mio. mink enten blev sendt til pelsning eller aflivet med sikker
Dok 102517-001/ D02086935
5 af 26
128
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0131.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
hjemmel. Ingen af de aflivede mink i zone 3 blev aflivet af myndighederne. Det
bør endvidere inddrages, at der har været bred politisk opbakning til, at de berørte
minkavlere skulle honoreres økonomisk for deres bidrag til bekæmpelsen af sund-
hedskrisen.
14.
Der var i november 2020 ikke nogen virksomme vacciner til forebyggelse af smit-
teudbredelse, ligesom der var en begrænset international koordinering i indsatsen
mod smitte med corona, idet der alle steder blev reageret nationalt med bl.a. ned-
lukning samt hindringer i udvekslingen af varer og tjenesteydelser. Der var kort
sagt stor usikkerhed om den situation, som både Danmark, men også det interna-
tionale samfund befandt sig i, og der var udsigt til stor påvirkning af både liv og
økonomi, såfremt smitteudbredelsen ikke kom under kontrol.
15.
Det bemærkes, at begrebet ”groft vildledende” ikke er en kendt retlig standard. Til
illustration har jeg foretaget en søgning på henholdsvis ”vildledende” og ”groft
vildledende” i Jens Peter Christensen: Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022.
Begrebet ”vildledende” optræder her 88 gange, hvorimod begrebet ”groft vildle-
dende” slet ikke optræder. Der synes her at være en risiko for, at kommissionen
herved frigør sig fra den statsretlige teori.
16.
Kommissionen har i Bemærkningerne peget på nogle forhold vedrørende statsmi-
nisterens håndtering af sagen. Disse behandles nedenfor under pkt. 17-84.
Statsministerens viden den 3. november 2020 om ministeriernes planlægning i
forhold til aflivning af mink
17.
Kommissionen nævner, at K-udvalgsmødet den 3. november 2020 blev forberedt i
en forceret proces, og at statsministeren må have været bekendt hermed (Be-
mærkningerne, s. 2 n.). Om baggrunden for tidspresset henvises til pkt. 27-40.
Dette spørgsmål behandles nedenfor.
18.
I kommissionens bemærkninger vedrørende statsministeren fremhæver kommissi-
onen (Bemærkningerne s. 1, 4. afsnit), at statsministeren efter økonomiudvalgs-
mødet den 30. september 2020 af Barbara Bertelsen blev orienteret om, at fi-
nansministeren havde bestilt en redegørelse for forskellige udfaldsrum og scenari-
er i forhold til minksmitte.
Dok 102517-001/ D02086935
6 af 26
129
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0132.png
Høringssvar fra bisiddere
19.
Det nærmere indhold af finansministerens bestilling er der redegjort for i Nicolai
Wammens forklaring (Protokollen s. 835/836) og i Barbara Bertelsens forklaring
(Protokollen s. 1615). Beslutningen er omtalt i Statsministeriets håndakt af 30.
september 2020 til brug Ø-udvalg (Ekstrakt s. 862), hvoraf følgende fremgår:
”Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes en afliv-
ning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at minksmitte kan
betyde at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det er således et stort ansvar,
som Danmark påtager sig som den førende minknation. Aflivning af alle mink vil
være et tiltag som kræver en mere detaljeret belysning af konsekvenserne.”
20.
Vedrørende beslutningen i Ø-udvalget om bestilling af ”værktøjskassen” finder jeg
anledning til at fremhæve Nicolai Wammens forklaring (Protokollen s. 850), hvor
følgende fremgår:
”Det var vigtigt at have en værktøjskasse, hvor man var forberedt, og det kunne
blive relevant at inddrage forsvaret. På ØU-mødet blev der ikke talt om at slå alle
mink ned. Man skulle se på, hvilke værktøjer man havde. Der lå ikke i det, at man
ville bruge det, men det var udtryk for rettidig omhu. Man lagde sig ikke fast på,
hvilke scenarier, der var tale om. De relevante ministerier skulle gå i gang med
arbejdet. Den 3. november 2020 gik han ud fra, at man var langt med arbejdet
med værktøjskassen, eftersom der var gået en måned. Han spurgte ikke på KU-
mødet, hvordan det gik med scenarierne.”
21.
Når statsministeren en måned forinden har fået at vide, at ministerierne er ved at
forberede en række scenarier på forskellige udfald i relation til håndteringen af
smitten blandt mink og spredningen heraf, så har statsministeren en berettiget
forventning om, at denne planlægning er tilendebragt eller i det mindste vidt frem-
skreden. Som det fremgår af sagens materiale, har ingen forklaret, at man gjorde
opmærksom på, at den værktøjskasse, der var bestilt ca. en måned før, ikke var
blevet udarbejdet endsige påbegyndt udarbejdet.
Statsministeren havde den 3. november 2020 en berettiget forventning om, at der
forelå planlægning for alle relevante scenarier i forhold til minksmitten – herunder
en aflivning af alle mink.
Dok 102517-001/ D02086935
7 af 26
130
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0133.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
Statsministerens viden om K-udvalgsmødets tilrettelæggelse
22.
Statsministeren har forklaret, at hun ikke var involveret i eller blev orienteret om
tilrettelæggelsen af K-udvalgsmødet den 3. november 2020, ud over at hun efter
Barbara Bertelsens indstilling besluttede, at mødet skulle afholdes. Hun har såle-
des ikke noget kendskab til de processer, der førte frem til, at materialet blev ud-
arbejdet, herunder hvilke tidsfrister der er arbejdet inden for. Der er ikke nogen,
der har forklaret anderledes end det, som statsministeren har forklaret om dette
spørgsmål. Statsministeren er naturligvis opmærksom på, at mødematerialet
fremkom meget sent, og at mødet måtte udsættes.
23.
Som jeg har redegjort for ovenfor under pkt. 17-21, vidste statsministeren, at der
en måned i forvejen var bestilt den store ”værktøjskasse”, der skulle omfatte for-
skellige scenarier, herunder aflivning af samtlige mink. Det forekommer derfor hel-
ler ikke urealistisk, at ministerierne med udgangspunkt i det allerede planlagte
skulle have været i stand til på forholdsvis kort tid at kunne tilvejebringe et grund-
lag for en forsvarlig drøftelse på K-udvalgsmødet den 3. november 2020.
24.
Anderledes ville det naturligvis stille sig, hvis man ikke havde foretaget den aftalte
planlægning, og skulle udarbejde indstillingen fra bunden og dermed planlægge
omfattende tiltag på den tid, der var til rådighed. Men for den, der havde et ind-
tryk af, at alle forventelige scenarier har været planlagt i god tid, er det ikke uri-
meligt at forvente, at de ansvarlige ministerier ville være i stand til at tilvejebringe
et forsvarligt beslutningsgrundlag i løbet af relativt kort tid. Det fremhæves i den-
ne forbindelse, at ingen har forklaret, at man i forløbet gjorde opmærksom på, at
man fandt, at processen var forceret.
Jeg finder anledning til at fremhæve, at Nicolai Wammen (Protokollen s. 848) på
min forespørgsel oplyste, at han ikke havde erindring om, at der var nogen, der
gav udtryk for, at processen var forceret. Jeg henviser endvidere til Pelle Papes
forklaring (Protokollen s. 1432, 2. afsnit), hvor han forklarer:
”Der
var ingen, der under departementschefsmødet gav udtryk for, at fagministe-
rierne ikke kunne nå at være klar med materialet, som de skulle levere til KU-
sagen, og han hørte heller ikke herom senere på dagen.”
Jeg henviser derudover til daværende Miljø- og Fødeminister Mogens Jensens for-
klaring (Protokollen s. 397 n.):
Dok 102517-001/ D02086935
8 af 26
131
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0134.png
Høringssvar fra bisiddere
”Han havde ingen grund til at tro, at mødet ikke var ordentligt forberedt.”
Behovet for at træffe en hurtig beslutning
25.
Kommissionen fremhæver i Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19, sidste afsnit, 1. punk-
tum:
”At der som følge af Kåre Mølbaks udtalelser på mødet med Kopenhagen Fur den 2.
november 2020 om, at Danmark i værste fald kunne blive et nyt Wuhan, og den
efterfølgende skriftlige risikovurdering af 3. november 2020 var pres på regeringen
for at handle og melde ud til offentligheden, også henset til internationale rappor-
teringsforpligtelser.”
26.
Alle afhørte, der deltog i K-udvalgsmødet den 3. november 2020, forklarede om
nødvendigheden af at træffe meget hurtige beslutninger. Hastigheden var pri-
mært motiveret af hensynet til Danmarks forhold til udlandet, herunder forpligtel-
serne i forhold til WHO og ECDC, samt ikke mindst hensynet til at beskytte Dan-
marks eksport. Jeg henviser således til følgende udsagn:
27.
Michael Dithmer (Protokollen s. 300/301):
”Det centrale spørgsmål på KU-mødet var, hvilken model man skulle vælge, og
drøftelserne på KU-mødet var mere overordnede. Herefter var det de enkelte mi-
nisterier, som skulle løse de forskellige udeståender. Ved alle kriser er der en risi-
ko for, at noget ikke går helt rigtigt til. Der var er stort pres på at få truffet en be-
slutning. Kåre Mølbaks udtalelse om, at Nordjylland kunne blive et nyt Wuhan sat-
te brand i meget, og der var en reel bekymring om, hvordan udlandet ville tage
imod dette, især i forhold til de fødevareproducerende dele af landbruget.”
28.
Johan Legarth (Protokollen s. 612):
”Erhvervsministeriets
bekymring var, at der var en risiko for, at minkavlerne – ef-
ter Kåre Mølbaks oplysninger om mandagen den 2. november 2020 – selv gik i
pressen med oplysning om fund af minkvarianten. Hvis Danmark ikke havde et
betryggende svar, ville nogen kunne lægge jernring rundt om Danmark. Der var
eksempler på, at nogen lande havde reageret på andre landes håndtering af coro-
na, når der var utryghed om et lands håndtering; United Kingdom og de asiatiske
lande havde vist taget drastiske skridt i forbehold til eksport fra visse andre lande.
Dok 102517-001/ D02086935
9 af 26
132
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0135.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
Den reelle bekymring i den henseende angik risikoen for eksport.”
29.
Per Okkels (Protokollen s. 736):
”Der
var stor bekymring i Udenrigsministeriet om konsekvenserne for dansk ek-
sport. De var bange for, at når det nye fund slap ud, så ville dette påvirke Dan-
marks internationale forhold. Det var derfor nødvendigt at have en klar handle-
plan.”
30.
Magnus Heunicke (Protokollen s. 802):
”Nicolai
Wammen rejste spørgsmålet om avlsdyr, men havde fokus på BNP og de
konsekvenser, det kunne have for Danmarks eksport, hvis Danmark blev det nye
Wuhan.”
31.
Simon Kollerup (Protokollen s. 873):
”Det
var nødvendigt at handle for at beskytte landbruget og Danmarks omdømme,
og det ikke at handle var også en handling. Som erhvervsminister havde han en
kæmpe
bekymring
for dansk eksport, herunder særligt dansk fødevareeksport,
som er kendt verden over for sin høje fødevaresikkerhed. Det var ikke alene et
spørgsmål om minkerhvervets økonomi, det blev også et spørgsmål om dansk ek-
sports indtjening til Danmark.”
32.
Peter Mørch (Protokollen s. 971):
”Alle
var klar over, at det ville være en stor nyhed i hele verden, og at der var en
risiko for, at andre lande ville lukke grænserne for danskere og for dansk eksport,
hvis smitten ikke blev inddæmmet.”
33.
Lars Gert Lose (Protokollen s. 1054):
”Når
Jeppe Kofod refererede til ambassadørerne, var det deres ambassader rundt
omkring i Europa, Nordamerika, Kina og Rusland, hvor Danmark havde store ek-
sportinteresser på spil, og hvor der var ekstremt stor opmærksomhed.”
34.
Barbara Bertelsen (Protokollen s. 1126):
”Der
var fire årsager til beslutningen: 1) Den alvorlige risikovurdering, 2) Der var
Dok 102517-001/ D02086935
10 af 26
133
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0136.png
Høringssvar fra bisiddere
en indberetningspligt om mutation, og den tikkede, 3) I det øjeblik verdenssam-
fundet hørte om minkmutationen, så var der betydelig risiko for hele fødevareek-
sporten. 4) Man var nødt til at kommunikere til Folketinget og offentligheden.”
35.
og videre s. 1129:
”Rent
faktisk var det sådan onsdag den 4. november 2020, at Kina – uafhængigt
af den nye risikovurdering – havde lukket ned for import fra Danish Crown på 40-
50 % af den samlede eksport til Kina på grund af den almindelige smitteudvikling
i Danmark.”
36.
Martin Justesen (Protokollen s. 1338):
”Pressemødet
skulle afholdes hurtigt, idet man var bekymret for fødevareekspor-
ten, og derudover skulle sundhedsmyndighederne overholde en frist for indberet-
ning til ECDC. Indberetningen til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det in-
ternationale samfund kunne se, at Danmark tog ansvaret på sig. Kåre Mølbak
havde derudover givet mink-branchen besked om fundet af den muteret coronavi-
rus, og der var derfor risiko for, at dette kunne komme frem i pressen.”
37.
Jeg finder anledning til at fremhæve statsministerens forklaring om, hvorfor mødet
blev gennemført (Protokollen s. 1019, 3. afsnit, 4. linje):
”Videre
var der en potentiel risiko for, at omverdenen og det globale samfund
mente, at Danmark ikke håndterede situationen korrekt. Apropos så ser man no-
get tilsvarende lige nu [den 9. december 2021], hvor hele verden holder vejret
som følge af en ny mutation i Sydafrika, som g.d. gjorde det nødvendigt at indfø-
re nye restriktioner i Danmark. Det var således helt afgørende, at man reagerede
hurtigt primo november 2020. Hastighed var et afgørende parameter. Det var og-
så derfor, at hun tillod, at KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødema-
terialets udsendelse.”
38.
Heroverfor står kommissionens bemærkninger i Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19,
sidste afsnit:
”Samtidig gælder imidlertid, at den internationale indberetning først skete den 4.
november 2020 kl. 13.09, ligesom regeringens beslutning først blev meldt ud på
pressemødet samme dag kl. 16.00. Der viste sig således at være tid til at læse
materialet og efter behov udsætte sagen, eksempelvis til den 4. november 2020
Dok 102517-001/ D02086935
11 af 26
134
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0137.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
om morgenen, eller behandle sagen ad flere omgange
(min understregning),
så-
dan som det faktisk skete med tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nord-
jylland. Der havde i den forbindelse også været tid til at sende sagen for så vidt an-
gik aflivning af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortmini-
sterium i forhold til mink
(min understregning),
med henblik på tilvejebringelse af
et endeligt beslutningsgrundlag nu, da regeringen havde valgt en tredje model, der
hverken var et permanent forbud eller dvale.”
Mine kommentarer til det af kommissionen anførte findes nedenfor.
Kommissionens bemærkninger om en læsepause
39.
Kommissionen nævner, at statsministeren kunne have foreslået en kort læsepause
inden behandling af sagen på K-udvalgsmødet (Bemærkningerne s. 3 ø.).
Dette spørgsmål behandles nedenfor.
40.
I den forbindelse fremhæver jeg indledningsvis, at vidnerne gennemgående har
forklaret, at ministre som regel alene læser coveret til en sag. Det er forventnin-
gen, at coveret indeholder alle de centrale informationer. Således f.eks. Mogens
Jensen (Protokollen s. 399):
”… medmindre han fik andet at vide, var der selvfølgelig hjemmel til at gennemfø-
re beslutningen. Det er ikke almindelig praksis, at ministeren skal gennemgå bila-
gene og finde ud af dette; det ville skulle stå i coveret.”
og statsministerens forklaring (Protokollen s. 1020, 4. afsnit, 5. linje):
”Helt
generelt, så var hendes forventning, at de væsentlige forhold var behandlet i
coveret til KU-mødet”
41.
Udspørgerens forudsætninger vedrørende læsepausen er illustreret i spørgsmålet
til statsministeren (Protokollen s. 1020, sidste afsnit, 1. linje), hvoraf fremgår:
”På
ny forespurgt, hvorvidt det ville have været muligt med en læsepause på ca. 5
minutter …”
Dok 102517-001/ D02086935
12 af 26
135
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0138.png
Høringssvar fra bisiddere
42.
Den under afhøringen opstillede forudsætning om en læsepause på ca. 5 minutter
er i denne kontekst relevant henset til, at der bagved spørgsmålet ligger en forud-
sætning om, at hvis man havde læst materialet på 33 sider (Ekstrakt s. 2032-2065)
eller identificeret de nye bilag 2 og 2A og læst dem, så ville man have fået en ind-
sigt, der gjorde, at man måtte indse, at der kunne være en hjemmelsudfordring i
forbindelse med en beslutning om at slå alle mink ihjel. Denne antagelse er uddy-
bet i Vurderingerne pkt. 8.3 (s. 20, 5. afsnit, femtesidste linje), hvor følgende er
anført:
”Inspiration
til hjemmelsovervejelser var indeholdt i bilag 2 og 2A for så vidt angår
både nedlukning og dvalemodel, som næppe i reel intensitet var mere byrdefuld
end den faktiske beslutning. Tilsvarende lagde bilag 3 op til at der ikke var finan-
siel hjemmel, eller i hvert fald ikke sikkerhed herfor, for så vidt angår tempobo-
nus.”
43.
Det er uklart, hvem der kunne eller burde være blevet ”inspireret” af en læsning af
bilag 2 og 2A. Statsministeren må kunne forvente, at den relevante del af em-
bedsværket (ressortministeriet) har afklaret eventuelle hjemmelsspørgsmål i rela-
tion til trufne beslutninger, uanset om disse ikke umiddelbart er forberedt på be-
slutningens rækkevidde. Dette er også på linje med det af kommissionen anførte i
Vurderingerne s. 23 n./24 ø.:
”Uanset Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for
kommissionen fra bl.a. Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Hanne Larsen ikke
havde forudset, at der på KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet en
meget vidtgående og intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl. avlsdyr,
havde det været hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet på selve KU-
mødet havde delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel, både til aflivning af
mink og tempobonus, som var en idé undfanget dagen før. Efter kommissionens
opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af be-
slutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020
have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel”
Der henvises til Justitsministeriets notat af 24. november 2020 (Tillægsekstrakt 6
s. 157 ff.) og Kodex VII, hvor følgende anføres i forbindelse med legalitetskontrol:
”Embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner, der træffes i ministeriet, er i
overensstemmelse med den relevante lovgivning på området, herunder har den
fornødne hjemmel og overholder de gældende forvaltningsretlige regler.”
Dok 102517-001/ D02086935
13 af 26
136
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0139.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
44.
Det forekommer ikke åbenbart, at en læsepause ville ”inspirere” til hjemmelsover-
vejelser. Det kan nævnes, at en læsepause lige så vel kunne have draget læserens
blik hen på det i coveret (Ekstrakt s. 2033) anførte:
”Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,
lægges der
for det andet
op til, at der kan iværksættes en nødplan for aflivning
(min
understregning)
udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes at ville forud-
sætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyre-
området. Der henvises til bilag 4.”
i kombination med det i bilag 4 til coveret - NOST-planen - anførte (Ekstrakt s.
2053):
”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hur-
tigst muligt
(min understregning).
Dette for at minimere risikoen for, at en kom-
mende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til, at kunne reducere
smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning på det danske sund-
hedssystem.”
hvorved læseren klart får det indtryk, at spørgsmålet om aflivning af alle mink for-
udgående havde været overvejet og behandlet i embedsværket - hvad det også
havde, jf. bl.a. pkt. 52, 53, og 66.
45.
Ved vurderingen af statsministeren adfærd i forbindelse med dette spørgsmål bør
det også indgå, at ingen bad om en læsepause, udsættelse eller andet i forhold til
den foreståede behandling, således Per Okkels (Protokollen s. 740), Magnus Heu-
nicke (Protokollen s. 797) og Søren Andersen (Protokollen s. 921).
46.
Beslutningen om ikke at afholde en læsepause skal endvidere vurderes i lyset af
det, som skete ved mødets start, hvor statsministeren (Protokollen s. 1020, 4. af-
snit, sidste pkt.) indskærpede:
”Hun
gentog, at hun ved mødestart indskærpede, at det ikke kunne lægges til
grund, at alle mødedeltagerne havde læst materialet, hvorfor der påhvilede mini-
strene et særligt ansvar for at redegøre for indholdet af materialet. Det betyder, at
den enkelte minister havde ansvaret for at ”bringe det op på bordet”, som rege-
ringen skulle være bekendt med.”
Dok 102517-001/ D02086935
14 af 26
137
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0140.png
Høringssvar fra bisiddere
47.
Alle var vidende om, at alle relevante ressortministre var til stede tillige med deres
departementschefer. Statsministeren havde således en berettiget forventning om,
at alt relevant blev bragt op på bordet. Det bemærkes i den forbindelse, at stats-
ministeren særligt måtte kunne forvente, at tilstedeværende ministre eller depar-
tementschefer, der var af den opfattelse, at der muligvis ikke var hjemmel til at
slå mink ned uden for zonerne, ville have gjort opmærksom på, at der kunne være
et hjemmelsproblem i forbindelse med beslutningen om aflivning af alle mink. Det-
te standpunkt flugter med kommissionens, jf. det under pkt. 43 fremdragne.
48.
De embedsfolk, som ifølge egen forklaring var klar over, at der var et hjemmels-
problem i forbindelse med aflivning af samtlige mink, fandt ikke anledning til, at
gøre opmærksom på dette problem, samtidig med at de udarbejdede bilagene til
mødet og deltog i K-udvalgsmødet, jf. også det under pkt. 66-74 anførte.
Beslutningen var ikke forberedt af eller forudset af embedsværket
49.
I Bemærkningerne vedrørende statsministeren (s. 3, 5. afsnit) er der citeret fra en
passus fra afhøringen af statsministeren:
”Forespurgt, om det ikke forekommer ret åbenbart, at når man træffer en beslut-
ning, som vil koste milliarder af kroner, som ikke er forberedt i mødematerialet,
skal man kontrollere, om der er den fornødne hjemmel.”
Herefter anfører kommissionen:
”Mette Frederiksen har i øvrigt anført, at ”en regering skal ”up front” have at vide,
om der er hjemmel til at træffe en beslutning”. Dette kan dog efter Kommissio-
nens opfattelse næppe kræves i forhold til en beslutning, som ikke var forudset og
i hvert fald ikke behandlet i materialet udarbejdet til brug for mødet.”
(min under-
stregning).
Dette spørgsmål behandles nedenfor.
50.
Spørgsmålet blev stillet med en uklar præmis, for hvem er ”man”? Hvem er det,
der skal kontrollere, om der er den fornødne hjemmel? Er det statsministeren, res-
sortministeren, de øvrige ministre, embedsfolk i Statsministeriet eller embedsfolk i
ressortministeriet? Jeg henviser til mine kommentarer under pkt. 43.
Dok 102517-001/ D02086935
15 af 26
138
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0141.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
51.
Jeg er ikke enig i den opstillede præmis det citerede, som det er påvist ovenfor
under pkt. 44, idet spørgsmålet om nedslagning af alle mink er behandlet i materi-
alet.
52.
Kommissionen anfører videre i sin vurdering ”i
forhold til en beslutning, som ikke
var forudset …”
En beslutning om nedslagning af alle mink, var efter min opfattelse forudset af
embedsværket, idet den også er omtalt i coveret, jf. pkt. 44 og 53 nedenfor samt
Line Nørbæks mail 3. november 2020 kl.16.40 til ledende embedsmænd i Er-
hvervsministeriet med kopi til Tejs Binderup, hvor følgende er anført med ”fed”
(Ekstrakt s. 1754).
”- SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i Danmark, er der ekstrem
fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før der er immunitet i
Danmark.”
(min understregning)
Jeg henviser også til den mail, som Tejs Binderup sendte den 3. november 2020 kl.
18.59 til Anne-Mette Lyhne Jensen, Lisbeth Gro Nielsen, Annemarie Lauritsen, Line
Nørbæk, Torben Skovgaard Andersen, Sidsel Due Nordengaard, Erik Brøgger Ras-
mussen, Anne Nørgaard Simonsen, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Paolo Drostby,
Lars Høgsbro Østergaard, Rikke Skaarup Schjødt, Lene Brøndum Jensen, Katrine
Kaldahl og Cecilie Birch med kommentarer til coveret (Ekstrakt s. 1835):
”Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i Danmark
skal slås ned... Hvorvidt avlsdyr uden for zonerne også skal slås ned mangler der
vel en beslutning omkring”
Denne mail viser tydeligt, at embedsværket den 3. november 2020 kl. 18.59 hav-
de forudset, at en beslutning om nedslagning af alle mink i Danmark var nærlig-
gende. Hele mailen er citeret i pkt. 66.
53.
I versionen af KU-coveret udsendt den 3. november 2020 kl. 19.34 (Ekstrakt s.
1865) med Tejs Binderups bemærkninger fremgår følgende (Ekstrakt s. 1870):
”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen.”
Tejs Binderup har om intentionen bag den indsatte bemærkning forklaret følgende
(Protokollen s. 676):
Dok 102517-001/ D02086935
16 af 26
139
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0142.png
Høringssvar fra bisiddere
"Et af de mere vedvarende rygter var, at statsministeren absolut ikke ønskede at
lukke minkerhvervet. Derfor syntes han, at det var vigtigt at få skrevet ind i cove-
ret, at det ville være fatalt for branchen, hvis der skete aflivning af alle mink, incl.
alle avlsdyr. Han synes, at det var relevant for en regering af få denne oplysning,
særligt fordi det forlød, at statsministeren ikke ønskede at lukke branchen. Det
kunne jo ikke udelukkes, at andre regeringsmedlemmer kunne have en anden op-
fattelse end statsministeren.”
(min understregning).
Udskydelse af beslutningen til næste morgen/returnering af sagen til MFVM
54.
Kommissionen anfører i Bemærkningerne s. 3:
”Mette Frederiksen foreslog ikke på KU-mødet at sende sagen tilbage til ressortmi-
nisteriet med henblik på en endelig indstilling, uanset at der viste sig at være tid
hertil”
Dette spørgsmål behandles nedenfor.
55.
Den antagelse, som kommissionen her introducerer, bygger på en observation i
Vurderingerne pkt. 8.3, s. 19, sidste afsnit:
”Samtidig gælder imidlertid, at den internationale indberetning først skete den 4.
november 2020 kl. 13.09, ligesom regeringens beslutning først blev meldt ud på
pressemødet samme dag kl. 16.00. Der viste sig således at være tid til at læse
materialet og efter behov udsætte sagen, eksempelvis til den 4. november 2020
om morgenen,…
...Der
havde i den forbindelse også været tid til at sende sagen for så vidt angik af-
livning af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministerium
(min understregning)
i forhold til mink, med henblik på tilvejebringelse af et ende-
ligt beslutningsgrundlag nu, da regeringen havde valgt en tredje model, der hver-
ken var et permanent forbud eller dvale.”
56.
At det på K-udvalgsmødet skulle være klart - endsige klart for statsministeren -, at
der var tid til at sende sagen tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet med henblik
på en endelig indstilling, bygger på en antagelse der ikke er rodfæstet i bevisresul-
tatet. Ingen har forklaret, at det havde været muligt, inden for den tidsramme
man arbejdede inden for. Der foreligger kun sporadiske bevisdata, der helt util-
strækkeligt belyser omfanget af de forberedelseshandlinger, der var nødvendige at
Dok 102517-001/ D02086935
17 af 26
140
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0143.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
gennemføre forinden indrapporteringen til WHO/EDCD og afholdelsen af presse-
mødet.
57.
Som jeg har påpeget ovenfor under pkt. 25-37 var der et betydeligt tidspres for,
at regeringen skulle melde ud, hvorledes situationen ville blive håndteret. Jeg hen-
viser også til Magnus Heunickes forklaring (Protokollen s. 802):
”Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man kunne vente en uge med at indbe-
rette og handle i forhold til en beslutning vedrørende mink. Dette afviste Kåre Møl-
bak og slog fast, at der skulle handles nu.”
58.
Hvilke forberedelseshandlinger der skulle iværksættes, efter at regeringen havde
truffet en politisk beslutning og frem til offentligheden skulle orienteres, herunder
indsendelse af indberetningerne til WHO og ECDC, ses ikke belyst gennem den
stedfundne bevisførelse. Vi har dog fået lidt oplyst om spørgsmålet, se Per Okkels
forklaring (Protokollen s. 736) og Martin Justesen (Protokollen s. 1338):
”Indberetningen til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det internationale
samfund kunne se, at Danmark tog ansvaret på sig.”
59.
Hvor lang tid udarbejdelsen af handleplaner, og alt det øvrige materiale der er
nødvendigt for at kommunikere beslutningen til omverdenen, tager, foreligger der
ingen oplysninger om.
60.
Indberetningsfristen til WHO, jf. SSI’s redegørelse til kommissionen (Tillægs-
ekstrakt 11, s. 45) er 24 timer fra tidspunktet hvor “a
public health emergency of
international concern” er erkendt:
”Det fremgår af IHR, artikel 6, at […] each State Party shall notify WHO, by the
most efficient means of communication available, by way of the National IHR Focal
Point, and within 24 hours
(min understregning)
of assessment of public health in-
formation, of all events which may constitute a public health emergency of inter-
national concern within its territory in accordance with the decision instrument, as
well as any health measure implemented in response to those events”
Denne erkendelse er sket senest kl. 9.02 den 3. november 2020, hvor Kåre Mølbak
fremsender
"Kort notits til brug for orientering af ordførerne om ny minkvari-
ant/mutation" (Ekstrakt
s. 1554). Der henvises også til den mailkorrespondance,
der findes på Ekstrakten s. 1516-1518. Indberetning skulle derfor ske den 4. no-
Dok 102517-001/ D02086935
18 af 26
141
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0144.png
Høringssvar fra bisiddere
vember om morgenen.
Statsministeren havde ingen indflydelse på hvornår indberetningerne blev sendt til
WHO og ECDC, men det må – situationens alvor taget i betragtning – antages, at
de bliver sendt så snart det kunne lade sig gøre.
61.
Herudover skulle der ske orientering af partilederne, og alle andre interessenter.
Henrik Studsgaard har forklaret om hvilke forberedende handlinger, der skulle for-
tages efter regeringen, traf beslutningen og inden den blev meldt ud (Protokollen
s. 1560):
"Første skridt var at tage kontakt med partilederne om en så stor beslutning for at
sikre sig, at der var det fornødne flertal. Næste skridt var at tale med minkavlerne.
Statsministeren talte selv med formanden for Landbrug og Fødevarer Martin Mer-
rild den 4. november 2020. Mogens Jensen og han talte med Tage Pedersen, og
der var en vigtig opgave i at formidle beslutningen. Det blev gjort klart for Tage
Pedersen, at de økonomiske og kompensationsmæssige konsekvenser ikke var på
plads. Mogens Jensen sagde blandt andet, at ”den store økonomi fra 2021 og
frem” ikke var på plads, og at den skulle håndteres. I kølvandet på denne kommu-
nikation var der kontakt til de politiske ordførere, borgmestre og i sidste ende var
der også kommunikationen til befolkningen, hvilket skete på pressemødet."
Kontakten med partilederne var i den forbindelse central. Hvis der ikke var opbak-
ning fra partierne, herunder støttepartierne, kunne regeringen blive tvunget til at
revidere planerne.
Der henvises yderligere til Ask Lyno-Hansens forklaring (Protokollen s.
1220/1221):
Udover forberedelsen af pressemødet var de også meget optagede af orienterin-
gen af ordførerne og partilederne. Der skulle arrangeres møder, forberedes tale-
pinde med videre, og de havde meget kort tid til at arrangere det hele. Han over-
værede mødet med ordførerne. Der blev ikke rejst spørgsmål over for Mogens Jen-
sen om hjemmel. Han deltog ligeledes i partiledermødet, hvor hjemmelsspørgsmå-
let heller ikke blev rejst.
Alle disse kontakter kræver en betydelig forberedelse. Tidsforbruget og de tids-
mæssige rammer regeringen arbejdede inden for i den forbindelse ses ikke blot-
lagt ved bevisførelsen. Man må antage, at pressemødet den 4. november 2020
Dok 102517-001/ D02086935
19 af 26
142
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0145.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
blev indkaldt så snart det kunne lade sig gøre.
62.
Kommissionen synes at forudsætte, at hvis sagen var blevet udskudt til næste
morgen, ville ”nogen” være blevet klar over, at der var et hjemmelsproblem, og
bragt det frem. Kommissionen har ikke udpeget, hvem der skulle være nået til
denne erkendelse. En statsminister må klart kunne forudsætte, at hjemmelspro-
blemer bliver bragt op af embedsværket og at statsministeren, ikke uden en helt
åbenlys anledning, behøver at spørge hertil.
63.
Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at antage, at ”nogen” ville være
blevet klogere i løbet af natten mellem den 3. og 4. november 2020, eller hvis sa-
gen var blevet sendt tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet ca. kl. 22.00 den 3.
november 2020 med henblik på forelæggelse den næste morgen.
64.
En sådan antagelse bygger ikke på det bevisresultat, som kommissionens under-
søgelser har tilvejebragt. Der er intet grundlag for at antage, at de relevante em-
bedsfolk i Miljø- og Fødevareministeriet, i forbindelse med forløbet omkring K-
udvalgsmødet, gjorde andre myndigheder opmærksom på problemet om hjemmel,
før sidst på formiddagen den 4. november 2020. Miljø- og Fødevareministeriet
gjorde ikke Statsministeriet opmærksom på hjemmelsproblemet før den 7. no-
vember 2020.
65.
Miljø- og Fødevareministeriet havde den 3. november 2020 en række anledninger
til at bringe hjemmelsspørgsmålet op:
66.
I forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets involvering i sagen forkla-
rede Tejs Binderup vedrørende en mail, han fremsendte til Justitsministeriet
den 3. november 2020 kl. 18.59 med kommentarer til coveret (Ekstrakt s.
1835) følgende (Protokollen s. 682/682):
””Fra:
Tejs Binderup
Sendt: 3. november 2020 18:59
Til: Lisbeth Gro Nielsen; Annemarie Lauritsen; Line Nørbæk …; Torben
Skovgaard Andersen (EMDEP); Sidsel Due Nordengaard ; Erik Brøgger Ras-
mussen ; Anne Nørgaard Simonsen ; [Dorthe Eberhardt Søndergaard];
Paolo Drostby ; Lars Høgsbro Østergaard ; Rikke Skaarup Schjødt, Lene
Brøndum Jensen ; Katrine Kaldahl
Cc: Anne-Mette Lyhne Jensen; Cecilie Birch
Dok 102517-001/ D02086935
20 af 26
143
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0146.png
Høringssvar fra bisiddere
Emne: SV: KU sag til i aften
Hermed bemærkninger herfra til tempobonus og KU-cover
Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i
Danmark skal slås ned. Indtil videre er der truffet beslutning om, at alle
smittede farme, samt farme i en zone på 7,8 km skal slås ned, ligesom ikke-
smittede farme uden for zonerne skal pelse ned. Hvorvidt avlsdyr uden for
zonerne også skal slås ned mangler der vel en beslutning omkring
(min un-
derstregning).
Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag, samt kompensationsbilag fra
EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021 i denne om-
gang?”
”Supplerende adspurgt af advokat Lars Kjeldsen, som er bisidder for Mette
Frederiksen, hvorfor han ikke nævnte noget om hjemmel i forhold til Anne-
Mette Lyhne Jensen i forbindelse med, at coverudkastet blev forelagt for Mil-
jø- og Fødevareministeriet, har han forklaret, at det er det, der sker, når det
besluttes, at der skal udarbejdes en sag på få timer, som gør, at det hele
skal gå med lynets hast.
Supplerende adspurgt af advokat Lars Kjeldsen, som er bisidder for Mette
Frederiksen, om hvorvidt der den 3. november 2020 i Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet var en afklaring af, at der ikke var hjemmel i fødevarelovgivningen
til at foretage nedslagning udenfor zonerne, forklarede han, at det hele tiden
havde været Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens opfattel-
se, at hjemmelen ikke kunne udstrækkes til at slå alle mink ned
(min under-
stregning).”
Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, svarer på Tejs Binderups mail kl.
19.10 (Ekstrakt s. 1865):
"Det
er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare det
umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.
Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret ..."
(min
understregning).
Teksten i mailen af 3. november 2020 kl. 18.59 viser, at Tejs Binderup på
Dok 102517-001/ D02086935
21 af 26
144
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0147.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
det tidspunkt var klar over, at der arbejdes med muligheden for, at alle
mink skulle slås ned. Der foreligger ikke oplysninger om, at denne mulighed
efterfølgende blev udelukket. På trods af opfordringen til at skrive det
”nød-
vendige ind i coveret”,
blev hjemmelsspørgsmålet ikke omtalt.
67.
Det fremhæves af kommissionen, Vurderingerne s. 20 m.:
”I Justitsministeriets udkast til cover havde Miljø- og Fødevareministeriet
indsat, at ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal
for branchen”, og uanset at denne bemærkning blev taget ud på Barbara
Bertelsens foranledning, har deltagere i mødet forklaret, at de ikke var i tvivl
herom.”
Denne bemærkning var indsat af Tejs Binderup, hvorfor det må lægges til
grund, at han også i denne relation var opmærksom på, at en beslutning om
nedslagning af alle mink i Danmark var en nærliggende mulighed. Der hen-
vises endvidere til hans forklaring (Protokollen s. 676, 2. afsnit) som gengi-
vet ovenfor under pkt. 54.
68.
Henrik Studsgaards første forklaring vedrørende hans manglende tilkendegi-
velse af hjemmelsproblemet under K-udvalgsmødet (Protokollen s. 354):
”Forespurgt, om han så ikke anså det for sin opgave at oplyse regeringen
om, at der endnu ikke var hjemmel til den beslutning, som regeringen var i
færd med at træffe, svarede han, at det kun var den overordnede beslut-
ning, som var ”top of mind” hos ham. Udførelsen af beslutningen ville inde-
holde mange udfordringer i form at hjemmel, logistik, bortskaffelse, hvor
man skulle se på hjemmelsspørgsmål mv. Hjemmel til en tempobonus blev
ikke rejst på mødet.”
69.
Tejs Binderups forklaring vedrørende hans kontakt til Henrik Studsgaard
under mødet (Protokollen s. 687, 2. afsnit):
”Under
KU-mødet sendte han en SMS til Henrik Studsgaard om, at
coveret indeholdt faktuelt forkerte oplysninger.
Han var i løbende dialog med Henrik Studsgaard - også under mødet, som
det fremgår af SMS-korrespondancen mellem ham og Henrik Studsgaard,
(Tillægsekstrakt 2, s. 805-806):”
Dok 102517-001/ D02086935
22 af 26
145
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0148.png
Høringssvar fra bisiddere
70.
Det fremgår af Ekstrakten s. 2081, at Tejs Binderup den 3. november 2020
kl. 21.46 fremsendte sine bemærkninger til coveret til Anne-Mette Lyhne
Jensen. Særligt henledes opmærksomheden på Tejs Binderups bemærknin-
ger til coveret (Ekstrakten s. 2086), hvor der lægges op til at iværksætte en
nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST’en, hvor det fremgår, at
samtlige mink skal aflives. Tejs Binderup har ingen kommentarer til dette
afsnit i coveret ud over ”Men
kan de være i gang inden for 5 dage”.
71.
Miljø- og Fødevareministeriet afholdte umiddelbart efter KU-mødet et de-
briefingmøde med deltagelse af bl.a. Mogens Jensen, Henrik Studsgaard,
Tejs Binderup, Paolo Drostby og Søren Andersen. Ingen af de her nævnte
deltagere fra mødet har forklaret, at spørgsmålet om hjemmel til at slå alle
mink ned blev drøftet på dette møde. Referatet fra mødet viser, at mange
andre problemstillinger blev drøftet ”Noter fra KU-tilbagemelding” (Ekstrak-
ten s. 2139).
72.
Den første gang, hjemmelsspørgsmålet bringes op, er på afdelingschefmø-
det der starter den 4. november kl. 10.30. Ifølge det af Morten Holland Hei-
de, Justitsministeriet, udarbejdede notat dateret den 11. november 2020
(Ekstrakten s. 2651) sker det midt i mødet:
”Tejs Binderup rejste på mødet et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for af-
livning af mink, idet man hidtil kun havde aflivet mink i smittede farme og i
risikozonerne omkring smittede farme”
Tejs Binderup har hertil forklaret (Protokollen s. 691):
”Han synes, at hjemmel fylder mere i referatet, end det gjorde på mødet.
Han sagde blot, at der ikke var hjemmel til nedslagning af alle mink.”
73.
Den 4. november kl. 13.43 sendes statsministerens tale til brug for presse-
mødet til bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet, til faktatjek. Tejs Binderup for-
klarer herom (Protokollen s. 714):
"har
han forklaret, at han læste talen. Foreholdt, at det fremgik af udkastet
til statsministerens tale, at alle mink skulle slås ned, og forespurgt om det
gav ham anledning til som et led i faktatjekket at gøre opmærksom på, at
der manglede lovhjemmel, forklarede han, at han ikke troede, at pressemø-
det kunne blive opfattet som et påbud. Han opfattede talen og pressemødet
Dok 102517-001/ D02086935
23 af 26
146
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0149.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
som en fortælling til danskerne om en politisk beslutning. Når beslutningen
skulle eksekveres, skulle der etableres det nødvendige lovgrundlag."
Vedrørende Mogens Jensens pressemateriale til brug for pressemødet kl.
16.00, forklarer Tejs Binderup (Protokollen s. 715):
"Forevist pressenotat (tillægsekstrakt 1, s. 598f) har han forklaret, at han
givetvis har godkendt pressenotat, men om han fik forelagt den konkrete
version ved han ikke. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke var omtale af
hjemmel og § 30 i lov om hold af dyr, men hans bedste bud er, at det skyld-
tes hastværket."
74.
Der var således mindst 8 situationer mellem kl. 18 den 3. november 2020 og kl.
16.00 den 4. november, hvor ledende embedsfolk i Miljø- og Fødevareministeriets
havde en anledning til at bringe problemet op overfor Statsministeriet eller egen
minister jf. også kommissionens bemærkninger gengivet ovenfor under pkt. 8.
Dette skete som bekendt ikke.
75.
På den baggrund fremstår en antagelse om, at Miljø- og Fødevareministeriet, hvis
de havde fået sagen retur henover natten mellem den 3. og 4. november 2020 ud-
trykkeligt ville have gjort opmærksom på hjemmelsproblemet, som fjernt fra be-
visresultatet.
Statsministerens spørgsmål under K-udvalgsmødet den 3. november 2020
76.
Kommissionen nævner, at statsministeren på K-udvalgsmødet spurgte, om det var
nødvendigt at slå alle mink ihjel, men undlod at spørge, om man måtte eller kunne
slå mink ihjel (Bemærkningerne s. 3, 2. afsnit):
”Kommissionen
lægger herefter til grund, at statsministeren på KU-mødet spurgte,
om mink skulle slås ned, men ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighe-
derne.”
77.
Navnlig i en situation, hvor statsministeren specifikt spørger indtil nødvendigheden
af et tiltag, der anbefales af et fagministerium, må statsministeren kunne gå ud fra,
at den anbefalede løsning ikke er ulovlig.
78.
Det følger af Kodex VII, at embedsmænd skal sikre sig, at de dispositioner der
Dok 102517-001/ D02086935
24 af 26
147
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0150.png
Høringssvar fra bisiddere
træffes i ministeriet, er i overensstemmelse med den relevante lovgivning på om-
rådet, herunder har den fornødne hjemmel og overholder de gældende forvalt-
ningsretlige regler. En statsminister må som altovervejende hovedregel kunne ind-
rette sig i tillid til, at embedsmændene, herunder embedsmændene i andre mini-
sterier, lever op til denne forpligtelse.
79.
Som det også fremgår af Justitsministeriets supplerende notits af 24. november
2020 (Ekstrakten s. 5276 ø.), er grundloven baseret på ministerialsystemet, der
bl.a. indebærer, at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.
80.
Det forhold, at en beslutning træffes i fællesskab på et K-udvalgsmøde ændrer
ikke på, at ansvaret for beslutningens udførelse – rent retligt – ligger hos de rele-
vante fagministerier. Der henvises i den forbindelse til, at K-udvalget er et politisk
udvalg, der ikke kan træffe retlige beslutninger på et område, der henhører under
en ministers ressortansvar, jf. Justitsministeriets supplerende notits af 24. novem-
ber 2020 (Ekstrakten s. 5278):
”Regeringsudvalgene
er politiske i den forstand, at de ikke rent retligt er tillagt
kompetence til at træffe beslutninger på et område, der henhører under en mini-
sters ressortansvar. Hvis et regeringsudvalg tiltræder (eller afviser) en indstilling i
en sag, vil det således fortsat være den ansvarlige fagminister, der efterfølgende
formelt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig herfor. Det følger
af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister er ansvarlig for eget res-
sortområde …”
81.
Der henvises endvidere til Vurderingerne, s. 19, 3. afsnit:
Kommissionen lægger til grund, at regeringens koordinationsudvalg er et politisk
organ, hvis etablering og virksomhed er ureguleret. Regeringsudvalg er et ikke
kontrolorgan, men muliggør fri politisk drøftelse inden for en regering. I koordina-
tionsudvalget kan regeringen således nå ”frem til en fælles holdning til aktuelle po-
litiske spørgsmål” (Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 2006, s. 124- 125).
Der er ingen holdepunkter i retspraksis eller den statsretlige litteratur for, at
statsministeren skulle have en sådan spørgepligt i den foreliggende situation, hvor
statsministeren hverken var vidende om hjemmelsproblematikken eller havde be-
stemt grund til at mistænke, at der var en hjemmelsproblematik.
82.
Statsministeren har en tilsynspligt, hvilket bl.a. kom til udtryk i rigsretssagen i
Dok 102517-001/ D02086935
25 af 26
148
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0151.png
Bilag 1O Mette Frederiksens høringssvar
1909-10 mod bl.a. fhv. statsminister I.C. Christensen, men ifølge den statsretlige
teori aktualiseres denne pligt kun i meget særlige tilfælde.
83.
Der kan i den forbindelse henvises til Instrukskommissionens beretning, s. 622:
”Reaktionspligten skal – konkluderer Hans Gammeltoft-Hansen – ses i forhold til
bl.a., at statsministerens tilsynspligt er ulovbestemt, hvorfor det må antages, at
der skal foreligge indikationer af en ikke ubetydelig styrke for, at statsministerens
undladelse af at reagere vil kunne være ansvarspådragende.
Det må på denne baggrund antages, at statsministerens tilsynspligt i almindelig-
hed alene udløses, hvis der foreligger en særligt begrundet formodning om rets-
stridig adfærd af en vis væsentlighed hos en minister.”
84.
Der er ingen holdepunkter for, at statsministeren på K-udvalgsmødet den 3. no-
vember 2020 havde nogen pligt til at spørge, om myndighederne kunne eller måt-
te slå alle mink ned.
Med venlig hilsen
Lars Kjeldsen
Dok 102517-001/ D02086935
26 af 26
149
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0152.png
Høringssvar fra bisiddere
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
Advokatfirma
Rigensgade 11
1316 København K
CVR 41063416
Tlf. 48 41 48 41
www.oclaw.dk
[email protected]
30. maj 2022
J.nr. 10235
/
Høringssvar for Magnus Heunicke
Kommissionen har ved e-mail af 16. maj 2022 anmodet om sundhedsmini-
ster Magnus Heunickes eventuelle bemærkninger til fremsendte uddrag af
udkast til beretning.
1
Sundhedsministeriet
Sundhedsminister Magnus Heunicke er enig med kommissionen i, at der
ikke er grundlag for at udtale kritik af Sundhedsministeriet.
Sundhedsminister Magnus Heunicke udtalte intet forkert på pressemø-
derne den 4., 5. eller 7. november 2020, hvor han - som anført af kommis-
sionen om pressemødet den 4. november 2020 - navnlig havde ”fokus
eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i
forhold til den humane sundhed”
(udkast til vurderinger, s. 25). Der var in-
gen spørgsmål om hjemmel inden for hans ressortområde, og han havde in-
gen oplysning om noget hjemmelsproblem før den 8. november 2020.
Kommissionen anfører imidlertid, at det havde været ”hensigtsmæssigt,
om
Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller
i hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål
om hjemmel til aflivning af mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftel-
sen den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående
og intensive karakter”
(s. 25).
150
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0153.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
Sundhedsminister Magnus Heunicke har vanskeligt at forstå, hvordan
Sundhedsministeriet skulle have ”deltaget
mere åbent i drøftelsen den 4.
november 2020.”
En afdelingschef i Sundhedsministeriet deltog rent fak-
tisk åbent i drøftelsen på afdelingschefmødet den 4. november 2020 ved at
spørge sin kollega i Miljø- og Fødevareministeriet, om Fødevarestyrelsen
havde vurderet spørgsmålet om hjemmel i lyset af den nye risikovurdering.
Baggrunden for det spørgsmål var som bekendt, at Fødevarestyrelsen i sep-
tember vendte på en tallerken i hjemmelsspørgsmålet, da der kom en ny
risikovurdering.
Da afdelingschefen blev orienteret om, at Miljø- og Fødevareministeriet ef-
ter dialog med Fødevarestyrelsen fastholdt vurderingen af, at der ikke var
fornøden hjemmel, fandt hun ingen anledning til at orientere sin departe-
mentschef eller minister. Da afdelingschefen dagen efter blev orienteret om,
at spørgsmålet var endeligt afklaret i dialog med Justitsministeriet, hvoref-
ter arbejdet med en hastelov blev sat i værk, gik afdelingschefen helt natur-
ligt ud fra, at det blev håndteret i det ansvarlige ressortministerie. Afdelings-
chefen og andre medarbejdere orienterede heller ikke ministeren, da de i
dagene derefter bistod Miljø- og Fødevareministeriet med nogle elementer
af hasteloven.
Sundhedsminister Magnus Heunicke støtter fuldstændig medarbejdernes
vurdering af, at de hverken skulle orienteret ham eller departementschefen
om f.eks. drøftelse af hjemmelsspørgsmål eller ydelse af bistand til udarbej-
delsen af et lovforslag på en anden ministers ressortområde. Det kan ikke
kritiseres, at medarbejderne samarbejder på tværs af ministerierne uden at
orientere den politiske eller administrative ledelse om det. Tværtimod er det
nødvendigt, at embedsværket kan arbejde - også på tværs - uden at ministe-
riets administrative eller politiske ledelsen skal orienteres eller inddrages.
2
Tværministerielt samarbejde
Sundhedsminister Magnus Heunicke er enig med kommissionen i, at det
var en alvorlig og beklagelig fejl, at regeringens kommunikation på
2
151
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0154.png
Høringssvar fra bisiddere
pressemøderne forudsatte, at der var hjemmel til aflivning og tempobonus,
men intet medlem af regeringen havde nogen viden om, at der ikke var
hjemmel til aflivning og tempobonus.
Sundhedsminister Magnus Heunicke bemærker, at kommissionens udkast
til vurderinger giver anledning til betydelig bekymring for det fremtidige
samarbejde i et moderne regeringsapparat, idet kommissionen placerer an-
svaret for fejl i ét ressortministerium i andre ressortministerier blandt andet
med den begrundelse, at medarbejderne samarbejdede – eller som kommis-
sionen formulerer det: tog aktiv del eller interesse i arbejdet på tværs af mi-
nisterierne.
Det et grundprincip i samarbejdet mellem ministre og embedsmænd, at
hver minister er ansvarlig for embedsførelsen inden for eget ressort. Det føl-
ger af grundlovens § 14, 2. pkt., at kongen bestemmer ”forretningernes
for-
deling”
mellem ministrene, ligesom det følger af ministeransvarlighedslo-
vens § 1 og § 5, at en minister har ansvaret for pligtforsømmelser ved sin
embedsførelse.
Den vigtige sondring mellem ressortministeriernes ansvar hviler på meget
stærke grunde. En regering kan ikke i praksis arbejde ud fra den forudsæt-
ning, at ministrene og ministerierne skal kontrollere og føre tilsyn med hin-
andens arbejde og stille helt banale spørgsmål f.eks. om, hvorvidt andre mi-
nisterier har styr på deres lovhjemmel. Det gælder ikke mindst for ministre-
nes vedkommende, at de må kunne stole på, at de får de nødvendige oplys-
ninger fra dem, der har det faglige ansvar for de forskellige sager.
Det er lige så banalt som det er vigtigt, at hvert ministerium løfter sit eget
ansvar, og at hver minister står med eget ansvar, hvis det går galt. Det bør
kommissionen ikke rokke ved uden særdeles tungtvejende juridiske og
praktiske grunde, da det kan få alvorlige konsekvenser ikke mindst for em-
bedsværkets samarbejde på tværs af ministerierne.
3
152
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0155.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
Sundhedsminister Magnus Heunicke finder det derfor meget problematisk
for samarbejdet mellem ministre og ministerier, at kommissionen lægger
op til at kritisere flere forskellige ministerier – og dermed også embeds-
mænd i flere forskellige ministerier – for ikke at have draget omsorg for at
bringe spørgsmålet om hjemmel frem i lyset.
Sundhedsminister Magnus Heunicke er opmærksom på, at kommissionen
finder (s. 12), at ”det
var klart, at der manglede hjemmel til at aflive alle
mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart, at der
manglede hjemmel til tempobonus,”
men hvem var det klart for i begyndel-
sen af november 2020?
Det fremstår som en uheldig efterrationalisering, når kommissionen nu fin-
der, at der klart manglende hjemmel. Der var tale om helt særegne hjem-
melsspørgsmål, som kun specialisterne i de ansvarlige ressortministerier
kunne forventes have nogen rimelig indsigt i. Alle andre måtte - i virkelighe-
dens verden - forlade sig på, at dem, der kendte til området, forholdt sig til
hjemmelsspørgsmål og gav lyd fra sig, hvis der var problemer.
Kommissionen anfører (s. 19), at der på KU-mødet den 3. november 2020
havde været ”tid
til at læse materialet og efter behov udsætte sagen,”
lige-
som der også havde ”været
tid til at sende sagen for så vidt angik aflivning
af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministe-
rium i forhold til mink.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke minder om, at beslutningerne på KU-
mødet ikke blev eksekveret umiddelbart efter mødet. Tværtimod besluttede
statsministeren, at beslutningen om aflivning af alle mink først skulle kom-
munikeres på et pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00. Statsministe-
ren mente ifølge Magnus Heunickes noter fra KU-mødet, at ministrene - i
lyset af de forskellige udeståender - ikke var klar ”til
formiddag”
(tillægs-
ekstrakt 9, s. 147 og 256). Der var således en hel arbejdsdag til at arbejde
videre med de forskellige spørgsmål, som beslutningen rejste.
4
153
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0156.png
Høringssvar fra bisiddere
Efter Magnus Heunickes opfattelse bekræfter det faktiske forløb, at det ikke
var nødvendigt at udsætte beslutningen yderligere. Miljø- og Fødevaremi-
nisteriets nøglemedarbejdere var således efter deres egne forklaringer fuldt
ud bekendte med, at der ikke var hjemmel til at aflive alle danske minkbe-
sætninger, men den viden delte de ikke med regeringen. Kommissionen an-
fører (s. 25), at faktatjekket af statsministerens udkast til talepapir var sket
på et lavere niveau i Miljø- og Fødevareministeriet, men det kan ikke være
Statsministeriets opgave at kontrollere, på hvilket niveau en sag er behand-
let i et ressortministerie.
Kommissionen anfører (s. 20), at risikoen for fejl ”med
fordel kunne have
været inddraget i forbindelse med forberedelsen af pressemødet den 4. no-
vember 2020.”
Kommissionen anfører videre (s. 22), at der i tiden mellem
KU-mødet den 3. november 2020 og pressemødet den 4. november 2020
kl. 16.00 var ”anledning
til at overveje hjemmelsgrundlaget,”
hvorefter
kommissionen anfører: ”Det
skete ikke, eller det skete i hvert fald ikke i til-
strækkelig grad.”
Magnus Heunicke bemærker hertil, at selv om nøgleembedsmænd i Miljø-
og Fødevareministeriet tilsyneladende ikke kom i tanke om hjemmels-
spørgsmålet umiddelbart efter KU-mødet om aftenen den 3. november
2020, så blev spørgsmålet rent faktisk rejst på afdelingschefniveau allerede
den næste formiddag den 4. november 2020.
Det er således ikke korrekt, at spørgsmålet ikke blev overvejet inden presse-
mødet den 4. november 2020 kl. 16.00. Miljø- og Fødevareministeriet
havde endda - efter drøftelser med Fødevarestyrelsen - afklaret sit syn på
sagen inden pressemødet den 4. november 2020. Spørgsmålet var således
både blevet overvejet og - med forbehold for en drøftelse med Justitsmini-
steriet - afklaret i tiden mellem KU-mødet den 3. november 2020 og pres-
semødet den 4. november 2020 kl. 16.00.
Kommissionen anfører (s. 23f.), at det havde det været ”hensigtsmæssigt,”
såfremt Miljø- og Fødevareministeriet ”på
selve KU-mødet”
eller ”i
tiden
5
154
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0157.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på
pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmå-
lene om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete
vildledning eller ulovlig instruktion.”
Det var efter kommissionens opfat-
telse ”særdeles
kritisabelt”,
at det ikke skete.
Det er sundhedsminister Magnus Heunicke helt enig i. Sagens centrale fejl
er således ikke, at beslutningerne blev truffet som sket den 3. november
2020, at kommunikationen af beslutningen om aflivning af alle mink blev
fastsat til den 4. november 2020 kl. 16.00, eller at hjemmelsspørgsmålet
ikke blev overvejet inden pressemødet den 4. november 2020.
Sagens centrale fejl er, at Miljø- og Fødevareministeriets nøglemedarbej-
dere i løbet af den 4. november 2020 undlod at dele deres viden, hvilket –
som kommissionen anfører – burde være sket på departementschefs- eller
ministerniveau, ligesom departementschefen tilsyneladende heller ikke
delte sin viden, da han tidligt på aftenen den 4. november 2020 blev orien-
teret om hjemmelsdrøftelsen.
Spørgsmålet om lovhjemlen til at aflive alle danske minkbesætninger kunne
uden videre forviklinger have været håndteret fuldt ud tilfredsstillende, hvis
Miljø- og Fødevareministeriet dog blot inden pressemødet den 4. november
2020 kl. 16.00 havde draget omsorg for at orientere regeringens medlem-
mer om, at lovhjemlen var uafklaret. Så kunne regeringen – som i andre
tilfælde både før og efter – have oplyst, at indgrebet krævede en lovændring.
Hvis Miljø- og Fødevareministeriet havde løftet dette ansvar, ville der ikke
have været nogen sag. Ansvaret for en så banal fejl kan ikke placeres hos
dem, der stolede på, at Miljø- og Fødevareministeriet som ansvarligt res-
sortministerie havde fornøden hjemmel.
Fejl kan og vil blive begået, men den praktiske virkelighed er, at samarbejde
på tværs i et moderne regeringsapparat kræver tillid - ikke kontrol. Hvis mi-
nistre og ministerier fremover skal undgå den nærmest kollektive
6
155
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0158.png
Høringssvar fra bisiddere
ansvarsfordeling, som kommissionens udkast til vurderinger lægger op til,
vil det være nødvendigt enten helt rutinemæssigt at stille spørgsmålstegn
ved andres bidrag til samarbejdet (”Er
I sikre på, at I har hjemmel til
X?”/”Husk nu, at I skal have hjemmel til X!”)
eller helt generelt at opruste
på den tværgående kontrol med eller indsigt i andre ministeriers arbejde og
lovgivning. Det første ville indebære et mistillidsskabende samarbejdsmiljø,
og det andet ville indebære en stærkt uhensigtsmæssig ændring af den
måde, danske ministre og ministerier samarbejder på.
Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer derfor kommissionen til at
fastholde det meget tungtvejende udgangspunkt om et klart ressortansvar,
da en konkret og banal fejl ikke bør føre kommissionen til at rokke ved en
fasttømret og velbegrundet tradition.
3
Udkast til beretning om Magnus Heunicke
Kommissionens udkast til vurderinger er meget klart i forhold til sundheds-
minister Magnus Heunickes rolle, men kommissionens udkast giver ikke
desto mindre anledning til en del kommentarer.
Kommissionen har tilsigtet at give en kortfattet beskrivelse af sundhedsmi-
nister Magnus Heunickes rolle i sagen, men Magnus Heunicke anmoder al-
ligevel kommissionen om at foretage en række rettelser, da det er væsent-
ligt, at kommissionens afsnit - uden at være udtømmende - er både korrekt
og retvisende.
3.1
1
Første afsnit (indledning)
Kommissionen anfører, at Magnus Heunicke var sundhedsminister i no-
vember 2020. Det er ikke korrekt, idet Magnus Heunicke var sundheds- og
ældreminister fra den 27. juni 2019 til den 21. januar 2021. Han var derfor
sundheds- og ældreminister og ikke kun sundhedsminister i november
2020.
7
156
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0159.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
3.2
2
Tredje afsnit (CU-cover af 17.9.2020)
Kommissionen anfører:
”Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han ikke bemærkede,
at der kunne være behov for ændring af lovgivningen, og at det
ikke var hans ressortområde.”
3
Dette er ikke retvisende, idet Magnus Heunicke yderligere har forklaret (for-
klaringsdokumentet s. 772):
”Når der er noget lovgivning på Sundhedsministeriets område, er
han meget opmærksom på det, og navnlig skulle de ikke ændre epi-
demiloven, med mindre det er meget nødvendigt, idet den typisk
har stor offentlig og politisk bevågenhed. Ingen af de nævnte ind-
satser skulle hjemles i epidemiloven, som er hans ressortområde.”
4
Magnus Heunicke foreslår derfor det anførte i pkt. 2 ændret til:
”Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han ikke bemærkede,
at der kunne være behov for ændring af lovgivningen. Han var
meget opmærksom på behov for lovændringer inden for
Sundhedsministeriets område, men aflivning af mink var ikke
hans ressortområde” (tilføjelse understreget).
3.3
Fjerde afsnit (DC-møde 28.9.2020)
5
Kommissionen anfører:
”Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af mink. Magnus
Heunicke har forklaret, at han fra Per Okkels fik en tilbagemelding
fra departementschefmødet, hvor Per Okkels fortalte, at man nu
endelig tog smitten på minkfarme langt mere alvorligt ved at for-
lade den hidtidige strategi og gå meget mere aggressivt til værks.”
8
157
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0160.png
Høringssvar fra bisiddere
6
Det er ikke retvisende at anføre, at der blev ”drøftet
hjemmel til aflivning af
mink.”
Per Okkels har således forklaret (forklaringsdokumentet, s. 727):
”På mødet drøftede hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning i
zone 1 og zone 2. Miljø- og Fødevareministeriet gik ind til mødet
med en skepsis om, hvorvidt de overhovedet havde hjemmel til det,
og kom ud af mødet med en erkendelse af, at det havde de nok på
baggrund af den nye risikovurdering. Han mener, at det var Dor-
the Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var hjemmel til af-
livning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op.”
7
Det citerede afsnit bør derfor korrigeres:
”Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af mink i zone 1 og
zone 2” (tilføjelse understreget).
3.4
Fjerde afsnit (ØU-møde 30.9.2020)
8
Kommissionen anfører:
”På ØU-mødet blev der, som han husker det, ikke truffet andre be-
slutninger, end at de nu skulle foran og gøre alt, og at sagen skulle
på CU-mødet.”
9
Magnus Heunicke mener, at det bør tilføjes, at han også forklarede (forkla-
ringsdokumentet s. 779): ”De
ønskede at undgå at skulle aflive alle mink og
anså dette som et worst case scenarie.”
3.5
Femte afsnit (CU-møde 1.10.2020)
10
Kommissionen anfører:
9
158
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0161.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
”Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen til CU-
mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han ikke godkendte
coveret. Der var i coveret en indstilling om…”
11
Det er misvisende, når kommissionen på den måde springer fra ministerens
godkendelsen af CU-sagen til coveret. Magnus Heunicke har således yderli-
gere forklaret, at han godkendte et internt cover, hvis løsning/indstilling
ikke omtalte spørgsmålet om lovhjemmel. Magnus Heunickes forklaring er
gengivet således (forklaringsdokumentet, s. 784):
”Det han godkendte, var Sundhedsministeriets egne interne cover.
Han godkendte således ikke coveret ”Håndtering af coronasmitte
i mink” af 1. oktober 2020 (ekstrakten s. 1016). Han godkendte sa-
gen mundtligt ved, at en medarbejder kom ind på hans kontor og
gennemgik sagen. Han gennemgik således Sundhedsministeriets
interne cover med sin medarbejder. Han havde meget travlt og
skulle blandt andet til ældretopmøde på Vestegnen.”
12
Hans forklaring er endvidere gengivet som følger (forklaringsdokumentet,
s. 1202):
”Han læste det interne cover, som fremdrog alt det, som var
relevant for Sundhedsministeriet. Han så ikke den pågældende
sætning om, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afkla-
ring af det fornødne lovgrundlag”. Den stod ikke i hans interne co-
ver og kom heller ikke frem på CU-mødet den 1. oktober 2020. På
formødet med blandt andet Per Okkels den 1. oktober 2020 var de
optaget af, om beslutningen af aflivning i zoner var tilstrækkelig.”
13
Det interne cover indeholdt bl.a. følgende (se tillægsekstrakt 9, s. 15, der er
gengivet i forklaringsdokumentet, s. 785):
”Løsning
Det indstilles i sagen, at:
10
159
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0162.png
Høringssvar fra bisiddere
- Der på baggrund af de foreliggende risikovurderinger iværksæt-
tes en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret CO-
VID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og
(3) geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en
smittet eller smittemistænkt besætning.
- COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen
vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-
digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle
give behov for iværksættelse af yderligere tiltag.”
14
Sundhedsminister Magnus Heunicke finder det på den baggrund misvi-
sende, når kommissionen - uden at omtale det interne cover, hvor der intet
stod om hjemmel - springer direkte til, hvad der stod i CU-coveret, som
Magnus Heunicke hverken læste eller fik forelagt som led i forberedelsen af
ét af syv punkter på CU-mødets dagsorden nogle timer senere.
15
Det anførte i pkt. 10 bør derfor udbygges f.eks. som følger:
”Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen til CU-
mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han ikke godkendte
coveret. Han godkendte sagen på grundlag af et internt cover,
hvor det var indstillet, at regeringen ville blive forelagt et nyt be-
slutningsoplæg, såfremt de faglige myndigheder vurderede, at
smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov for iværksæt-
telse af yderligere tiltag. Der stod ikke noget om hjemmel i det in-
terne cover. Han havde meget travlt og fik ikke forelagt og læste
heller ikke CU-coveret, hvor der var en indstilling om…” (tilføjelse
understreget).
16
Magnus Heunicke bemærker i tilknytning til spørgsmålet om CU-coveret, at
kommissionen anlægger en vidtgående fortolkning af coveret (udkast til
vurderinger, s. 15), idet kommissionen finder, at ”det
fremgik af coveret til
CU-mødet, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, eller i hvert
11
160
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0163.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
fald at der udestod en afklaring af lovgrundlag.”
Eftersom det alene frem-
gik af coveret, at man skulle forberede ”den
tekniske afklaring af det for-
nødne lovgrundlag,”
kan kommissionen ikke i strid med ordlyden af cove-
ret antage, at det var anført, at der ”ikke
var hjemmel.”
Kommissionen har
andre steder henholdt sig til ordlyden af dokumenter, hvilket af hensyn til
konsekvensen i vurderingerne med fordel kunne gentages på dette punkt (se
udkast til vurderinger, s. 27 om brev af 6. november 2020 og s. 30 om ac-
tioncard af 6. november 2020).
3.6
17
Femte afsnit (CU-møde 1.10.2020)
Kommissionen anfører:
”Om CU-mødet den 1. oktober 2020 har Magnus Heunicke forkla-
ret, at Mogens Jensen forelagde mink-sagen, og at Magnus Heu-
nicke spurgte Kåre Mølbak, hvorvidt strategien var tilstrækkelig,
og dette mente Kåre Mølbak.”
18
Magnus Heunicke mener, at den første sætning i hans yderligere forklaring
bør tilføjes for at give et retvisende billede af ministeriets fokus på tidspunk-
tet (forklaringsdokumentet s. 780), jf. også det ovenfor omtalte om det in-
terne cover forud for CU-mødet:
”De skulle derudover følge udviklingen nøje og være klar til yder-
ligere tiltag, hvis det skulle være nødvendigt. Deri lå selvfølgelig,
at de skulle være sikre på, at de havde alle de nødvendige oplys-
ninger for at have det bedst mulige grundlag for at træffe de be-
slutninger, der skulle træffes” (tilføjelse understreget).
3.7
Sjette afsnit (forberedelse til KU-møde 3.11.2020)
19
Kommissionen
anfører:
12
161
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0164.png
Høringssvar fra bisiddere
”Den 3. november 2020 læste han risikovurderingen fra Statens
Serum Institut, ligesom han havde telefonisk kontakt til Kåre Møl-
bak den 3. november 2020 om aftenen, da han ønskede at forstå
risikovurderingen korrekt. Magnus Heunicke deltog i KU-mødet
om aftenen, men han har forklaret, at han ikke nåede ikke at
bladre i bilagene.”
20
Magnus Heunicke finder denne gengivelse af hans omfattende og grundige
forberedelse af deltagelsen i KU-mødet mødet temmelig misvisende.
21
Magnus Heunicke har blandt forklaret, at han deltog i et internt møde om
mink kl. 16.45 (forklaringsdokumentet, s. 791, jf. s. 794):
”Der var et møde decideret om mink om eftermiddagen. Han, Per
Okkels og vist også Dorte Eberhardt Søndergaard deltog i det in-
terne møde.”
22
Kommissionen har endvidere i udkast til vurderinger omtalt formødet in-
den KU-mødet (s. 18 f.):
”Det er videre oplyst, at sundhedsministeren, som sad fysisk sam-
men med sin departementschef og afdelingschef op til KU-mødet,
modtog en mundtlig briefing forud for mødet.”
23
Det fremgår af sagen, at Sundhedsministeriets interne håndakt forud for
KU-mødet den 3. november 2020 ikke omtalte noget hjemmelsspørgsmål
(tillægsekstrakt 9, s. 128f.). Håndakten var ledsaget af nogle bilag, herunder
en liste over kommuner med minksmitte (tillægsekstrakt 9, s. 146f.) og bilag
1 til Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020 (tillægs-
ekstrakt 9, s. 146f.), da dette bilag ikke ville blive udsendt til KU-mødet,
hvorfor det var naturligt for embedsværket at orientere ministeren om bila-
get, der stammede fra en myndighed under hans ressortområde.
13
162
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0165.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
24
Endvidere havde Magnus Heunicke i løbet af dagen to telefonsamtaler med
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen. Den første samtale fandt sted
om formiddagen kl. ca. 9.45 efter coronastatusmødet kl. 9.00-9.45 og inden
det virtuelle ministermøde kl. 10.00-11.00 (tillægsekstrakt 9, s. 199 og 215,
jf. udskrift af Magnus Heunickes kalender). Den anden samtale fandt sted
om eftermiddagen kl. 17.30 (tillægsekstrakt 9, s. 140 og s. 219). Under den
første samtale gav Mogens Jensen udtryk for, at minkene skulle aflives (for-
klaringsdokumentet s. 792 med gengivelse af de håndskrevne noter fra tele-
fonsamtalen), og under den anden samtale var der fokus på praktiske for-
hold.
25
Sundhedsminister Magnus Heunicke bemærker på dette sted, at det er me-
get muligt, at medarbejderne i Miljø- og Fødevareministeriet ”forventede
en
beslutning om tempobonus i forhold til de allerede definerede zoner, men
ingen tiltag i forhold til mink uden for sikkerhedszonerne”
(s. 16). Det frem-
går imidlertid af oplysningerne om telefonsamtalen om formiddagen den 3.
november 2020 mellem Magnus Heunicke og Mogens Jensen, at miljø og
fødevareministeren var helt på det rene med, at en aflivning af alle mink var
et realistisk udkomme, ligesom Magnus Heunicke under samtalen om efter-
middagen har noteret: ”Hvad
anbefaler sundhedsmyndighederne? Avls-
materiale, ikke-smittede uden for zonerne!”
Det kan ikke komme andre for
skade, hvis miljø- og fødevareministeren ikke har formidlet sin viden og vur-
dering til f.eks. sin departementschef.
26
Sundhedsminister Magnus Heunicke mener desuden, at gengivelsen af
hans telefonsamtale med Kåre Mølbak er helt utilstrækkelig, idet han har
afgivet forklaring som følger (forklaringsdokumentet, s. 791):
”Han ville forstå alle elementerne af risikovurderingen, herunder
hvad det betød, at den nye mutation ikke ville være fuldkommen
virksom overfor antistoffer, og det generelle med minkreservoiret.
Han skulle være i stand til at forklare det for regeringen og andre.
Kåre Mølbak svarede, at mink var uforenelige med den igangvæ-
rende pandemi, og først når befolkningen var gennemvaccinerede,
14
163
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0166.png
Høringssvar fra bisiddere
kunne man begynde at have mink igen i Danmark, men ikke før,
og at der ikke var andet at gøre. Kåre Mølbak forklarede, at det
var foreløbige data, og at de ikke vidste alt, men at de var nødt til
at reagere. Kåre Mølbak oplyste, at de havde meldepligt overfor
internationale instanser, herunder WHO. Kåre Mølbak sagde, at
mutationen ikke havde en perfekt respons, hvilket betød, at vacci-
nerne ikke nødvendigvis ville være ubrugelige, men de havde nu
bevis for, at det, de havde anset for en potentiel risiko, nu var en
reel risiko. Kåre Mølbak sagde også, at det var cluster 5, og de
havde kun sekventeret 20 procent af de positive prøver, og at der
kunne komme cluster 6, 7 og 8. Derudover sagde Kåre Mølbak, at
hvis man mistede nogle procent af effekten af en vaccine, kunne det
have store konsekvenser både nationalt og globalt. Det kom ikke
som et lyn fra en klar himmel, men var noget, der gennem lang tid
var beskrevet som worst case og en potentiel risiko.”
27
Videre er gengivet følgende (forklaringsdokumentet, s. 1190):
”Kåre Mølbak sagde, at risikovurderingen var en klar
skærpelse af tidligere risikovurderinger, og at man under pande-
mien ikke kunne have minkhold i Danmark på det daværende ni-
veau. Kåre Mølbak fortalte også om nye mutationer og om mulig
påvirkning af de kommende vacciner.”
28
Endelig er dette gengivet (forklaringsdokumentet, s. 1201):
”Han mener, at Kåre Mølbak på telefonmødet sagde, at der var
svært at se anden udvej end at slå alle mink ned. Det var hans op-
fattelse, at dette også omfattede avlsdyrene. Kåre Mølbak gentog
dette på mødet med partilederne og på pressemødet.”
29
At det ikke er retvisende at henvise til en ”telefonisk
kontakt”
fremgår også
af de fire siders tætskrevne notater, som Magnus Heunicke tog under sam-
talen (tillægsekstrakt 9, s. 145f.).
15
164
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0167.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
30
Magnus Heunicke foreslår derfor, at det anførte i pkt. 19 formuleres f.eks.
som følger:
”Den 3. november 2020 deltog Magnus Heunicke om eftermidda-
gen i et internt møde med bl.a. Per Okkels om risikovurderingen
fra Statens Serum Institut. Han drøftede også sagen telefonisk
med Mogens Jensen både om formiddagen og om eftermiddagen.
Han tog endvidere initiativ til en telefonsamtale med Kåre Mølbak
den 3. november 2020 om aftenen, da han ville forstå alle elemen-
terne af risikovurderingen. Han skulle være i stand til at forklare
det for regeringen og andre. Kåre Mølbak svarede, at mink var
uforenelige med den igangværende pandemi, og først når befolk-
ningen var gennemvaccinerede, kunne man begynde at have mink
igen i Danmark. Der var ikke andet at gøre. Det kom ikke som et
lyn fra en klar himmel, men det var en klar skærpelse af tidligere
risikovurderinger og noget, der gennem lang tid var beskrevet
som worst case og en potentiel risiko. Magnus Heunicke deltog i
KU-mødet om aftenen. Han modtog inden mødet en mundtlig brie-
fing på et møde med sin departementschef og en afdelingschef,
hvor de fokuserede på Sundhedsministeriets bidrag til KU-mødet,
og han har forklaret, at han ikke i øvrigt nåede at bladre i bilagene,
som han modtog kort inden mødets start” (tilføjelser understre-
get).
3.8
Syvende afsnit (KU-møde 3.11.2020)
31
Kommissionen anfører bl.a.:
”På KU-mødet forelagde Magnus Heunicke risikovurderingen fra
Statens Serum Institut, og på forespørgsel oplyste han, at avlsdy-
rene ikke kunne bevares. Dette havde han tidligere drøftet med
Kåre Mølbak, der havde sagt, at det ikke var muligt, da der var
over 3 millioner avlsdyr. Han blev spurgt 3-4 gange.”
16
165
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0168.png
Høringssvar fra bisiddere
32
Magnus Heunicke finder, at ikke er en dækkende gengivelse af hans forkla-
ring på dette punkt (forklaringsdokumentet, s. 802, jf. også s. 1191):
”Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødven-
digt at aflive samtlige mink. Det var ham, der svarede alle gange
undtagen en gang, hvor Per Okkels svarede. Da Mette Frederiksen
spurgte ham, hvorfor det skulle gå så hurtigt, svarede han det
samme, som Kåre Mølbak havde sagt. Dels at der var en interna-
tional meldepligt, dels at situationen var så akut med en voldsom
smittestigning. Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man
kunne vente en uge med at indberette og handle i forhold til en be-
slutning vedrørende mink. Dette afviste Kåre Mølbak og slog fast,
at der skulle handles nu. De vidste godt, at det ville tage lang tid at
slå alle mink ned, og at der skulle laves en plan for det.”
33
Videre er hans forklaring gengivet som følger (forklaringsdokumentet, s.
1191):
”Mette Frederiksen [spurgte] på KU-mødet den 3. november 2020
flere gange Sundhedsministeriet, om det var nødvendigt at aflive
samtlige mink, om det gik for hurtigt, og hvad myndighederne
sagde. Han svarede selv på de to første spørgsmål, og Per Okkels
svarede på det sidste spørgsmål, at han havde haft møde med ind-
satsgruppen, hvor blandt andre Statens Serum Institut var med-
lem, og at de var enige. Han og Per Okkels videreformidlede på
KU-mødet Statens Serum Instituts holdning. Der er ikke mulighed
for, at der var nuanceforskelle mellem det, som Kåre
Mølbak sagde, og det som han og Per Okkels opfattede og videre-
bragte på KU-mødet den 3. november 2020. Statens Serum Insti-
tuts risikovurdering slog klart fast, at der ikke var anden mulighed
end, at alle mink måtte slås ned.”
34
Endelig er hans forklaring gengivet således (forklaringsdokumentet, s.
1200):
17
166
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0169.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
”… det var i den indledende kommentar på KU-mødet, at han sva-
rede på det konkrete spørgsmål fra statsministeren. Han var op-
taget af at formidle det, som stod i risikovurderingen. Han skulle
fortælle om det, og sagde det mange gange. Han kom i hvert fald
selv flere gange med konklusionen om, at alle mink skulle slås ned.
Han kan ikke huske, om han kom med konklusionen på sit første
indlæg, men det er meget muligt, idet han i sit første indlæg skulle
svare på det konkrete spørgsmål fra statsministeren. Det var hans
hovedopgave på mødet at sikre, at regeringen blev klar over, at
hvordan risikovurderingen skulle tolkes, og hvor alvorlig den var.”
35
Magnus Heunicke foreslår derfor, at sætningen ”Han
blev spurgt 3-4
gange”
ændres f.eks. til det følgende:
”Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødven-
digt at aflive samtlige mink, hvilket han bekræftede, ligesom han
svarede, at det skulle gå så hurtigt, dels fordi der var en internati-
onal meldepligt, dels fordi situationen var så akut med en voldsom
smittestigning. Det var hans hovedopgave på mødet at sikre, at re-
geringen blev klar over, hvordan risikovurderingen skulle tolkes,
og hvor alvorlig den var. Statens Serum Instituts risikovurdering
slog klart fast, at der ikke var anden mulighed end, at alle mink
måtte slås ned” (tilføjelse understreget, skrivefejl i citatet i pkt. 34
er rettet).
3.9
36
Ottende afsnit (KU-møde 3.11.2020)
Kommissionen anfører:
”På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet, at alle
mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes
ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af statsministeren.
Tempobonus blev også besluttet.”
18
167
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0170.png
Høringssvar fra bisiddere
37
Magnus Heunicke bemærker, at den såkaldte Nordjyllandspakke er uomtalt
i dette afsnit, hvorimod der i både niende og tiende afsnit henvises til tiltag
i Nordjylland.
38
Magnus Heunicke bemærker endvidere, at kommissionen i sit udkast til
vurderinger anfører (s. 19, 2. nye afsnit):
”Tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nordjylland blev ud-
skudt til et nyt KU-møde, og de blev først meldt ud på et presse-
møde den 5. november 2020.”
39
Det er imidlertid ikke helt præcist (se også forklaringsdokumentet bl.a. s.
1190 om færdiggørelsen af Nordjyllandspakken). Det fremgår klart både af
de afgivne forklaringer og af de forskellige e-mails, der blev sendt umiddel-
bart efter KU-mødet, at der blev vedtaget tiltag i forhold til Nordjylland (se
f.eks. hovedekstrakten s. 2212ff.). Det forhold, at det af praktiske årsager
blev besluttet at kommunikere beslutningerne om aflivning af mink og om
nedlukning af Nordjylland til offentligheden ad to omgange, og at der i øv-
rigt var lejlighed til at drøfte og præcisere Nordjyllandspakken på et efter-
følgende KU-møde, var ikke udtryk for, at der ikke blev truffet beslutning
vedrørende Nordjylland. Beslutning om tiltag i Nordjylland blev truffet den
3. november 2020 og omtalt på pressemødet den 4. november 2020 (ho-
vedekstrakten, s. 2529f.), ligesom borgmestrene blev orienteret (se hoved-
ekstrakten, s. 2123).
40
Magnus Heunicke foreslår derfor, at den sidste sætning citeret i pkt. 36 ud-
vides f.eks. til:
”Tempobonus og tiltag i Nordjylland i forhold til den humane
sundhed blev også blev besluttet”
(tilføjelse understreget).
3.10
Niende afsnit (Pressemødet 4.11.2020)
41
Kommissionen anfører:
19
168
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0171.png
Bilag 1P Magnus Heunickes høringssvar
”Kommissionen finder dog, at dette ikke gælder, hvad Magnus
Heunicke sagde på pressemødet, idet han havde fokus på
Sundhedsministeriets ressort i form af selve risikovurderingen
samt tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed, hvor-
imod beslutningen om aflivning af alle mink og eksekveringen
heraf blev forestået af andre. Det samme gælder de efterfølgende
pressemeddelelser, som fremkom samme aften, og hvor Magnus
Heunicke er citeret for en udtalelse om folkesundheden.”
42
Magnus Heunicke bemærker, at formuleringen ”beslutningen
… blev fore-
stået af andre”
er upræcis, da han deltog i beslutningen på KU-mødet (se
også kommissionens udkast til vurderinger, s. 25, midt). Der kunne med
fordel sondres mellem beslutning, kommunikationen og eksekvering.
3.11
43
Tiende afsnit (Pressemøderne 5.11.2020 og 7.11.2020)
Kommissionen anfører, at den ”ud
fra forklaringer, herunder fra Magnus
Heunicke”
lægger til grund, at Magnus Heunicke ikke den 5. og 7. november
2020 havde oplysning om arbejdet med hastelovforslaget, ”idet
han først
hørte om ”problemer med lovhjemmel” den 8. november 2020”
(forkla-
ringsdokumentet s. 1197f., jf. s. 1194).
44
Magnus Heunicke bemærker, at der heller ikke er noget skriftligt grundlag
for at antage, at han skulle have modtaget oplysning om hastelovforslaget
eller andet om lovhjemmel før den 8. november 2020, hvorfor kommissio-
nen bør henvise til, at dens konklusion er truffet ”ud
fra sagens dokumenter
og forklaringer, herunder fra Magnus Heunicke…”
(tilføjelse understre-
get).
Med venlig hilsen
20
169
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0172.png
Høringssvar fra bisiddere
Jonas Christoffersen
21
170
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0173.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
Sagsnr.: 102289
Sagsansvarlig: Heidi Højmark Helveg
Hellerup, den 30. maj 2022
HØRINGSSVAR – FINANSMINISTER NICOLAI WAMMEN
1.
INDLEDNING
Minkkommissionen har ved høringsbrev af 16. maj 2022 fremsendt udkast til vurdering med henblik
på at give finansminister Nicolai Wammen mulighed for at komme med en skriftlig udtalelse i an-
ledning heraf.
Finansminister Nicolai Wammen var
ikke
klar over eller bekendt med, at der ikke forelå finansiel
hjemmel til tempobonus, da han om formiddagen den 3. november 2022 godkendte et notat herom.
Baggrunden for notatet var, at Miljø- og Fødevareministeriet samme dag skulle afholde møde med
minkerhvervet og præsentere ideer til, hvordan tempo for aflivning af mink kunne øges. Én af
ideerne var en tempobonus til minkavlerne. Finansministeren Nicolai Wammens godkendelse af
notatet var udtryk for en godkendelse af, at regeringen ville prioritere den merud gift, en tempobo-
nus ville medføre, hvis Miljø- og Fødevareministeriet efter mødet med minkerhvervet fortsat vurde-
rede, at tempobonus kunne øge hastigheden for aflivningerne. Senere på dagen blev det besluttet,
at der skulle være KU-møde samme aften, og notatet om tempobonus blev revideret af Miljø- og
Fødevareministeriet og indgik som et af Miljø- og Fødevareministeriets forslag til, hvordan afliv-
ningshastigheden kunne øges. Dette blev godkendt, og finansminister Nicolai Wammen blev ikke
herefter involveret i, hvordan tempobonus skulle udformes konkret og kommunikeres til minkav-
lerne efterfølgende, herunder om minkerhvervet overhovedet fandt at tempobonus var et relevant
tiltag, hvilket var en forudsætning.
En finansminister er som udgangspunkt ikke involveret i, hvordan andre ressortministerier tilveje-
bringer finansiel hjemmel til tiltag inden for deres ressort, og finansminister Nicolai Wammen var
således ikke involveret i Miljø- og Fødevareministeriets tilvejebringelse af finansiel hjemmel til hver-
ken zoneinddeling eller tempobonus, eller andre nye tiltag inden for Miljø- og Fødevareministeriets
område i forbindelse med Covid-19. At tempobonus var et nyt tiltag inden for Miljø- og Fødevare-
ministeriets ressort, gav således ikke finansminister Nicolai Wammen anledning til overvejelser om,
hvordan finansiel hjemmel kan tilvejebringes. Den finansielle hjemmel kan foreligge i forvejen, som
det var tilfældet da zoneinddelingen blev vedtaget en måned forud for KU -mødet, eller den kan
171
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0174.png
Høringssvar fra bisiddere
kræve tiltrædelse af et aktstykke i Finansudvalget, som det var tilfældet med tempobonus. Det
afgørende er, at den finansielle hjemmel er til stede, inden der afholdes udgifter.
På de følgende sider uddyber jeg, hvorfor der ikke er grundlag for at vurdere, at finansminister
Nicolai Wammen var bekendt med eller at det stod klart for ham, at der den 3. november 2020 ikke
var finansiel hjemmel til tempobonus (se afsnit 2, 3, 4 og 5). I afsnit 6 har jeg indsat tekstnære
bemærkninger til den fremsendte høring.
Den fremsendte vurdering har nødvendiggjort en længere redegørelse for forhold af bevillingsretlig
karakter, herunder bevillingsretlige sædvaner og bevillingsmyndighedernes praksis.
1
2.
HØRINGEN
Kommissionen vurderer,
”at udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var groft vild-
ledende, bl.a. fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille borgere en betaling i udsigt, når der
ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt (og der heller ikke foreligger statsst øtteretlig afkla-
ring).”
På pressemødet blev der om tempobonus sagt følgende:
Fødevareminister Mogens Jensen:
”Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres
mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor
og udenfor zonerne.”
Det er således denne udtalelse, der af kommissionen i forhold til tempobonus anses som groft
vildledende.
Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i pressemødet og var ikke en del af forberedelserne
hertil, og han var ikke bekendt med, om der havde været drøftelser med minkerhvervet om mulig-
heden for tempobonus. Han overværede ikke pressemødet og godkendte først knap 8 timer
efter
pressemødets begyndelse et faktaark, der meget kort omtalte tempobonus
2
.
Kommissionen lægger i forhold til finansminister Nicolai Wammen til grund:
1. at finansminister Nicolai Wammen var bekendt med, at idéen om tempobonus var ny ,
2. at finansminister Nicolai Wammen var bekendt med og at det stod ham klart, at der ikke
var finansiel hjemmel til tempobonus og dermed heller ikke adgang til at udbetale tempo-
bonus, da han den 3. november 2020, godkendte notat af 2. november 2020 om ”Mulig
”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og
3. at finansminister Nicolai Wammen ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op
hverken på KU-mødet 3. november 2020, i tiden frem til pressemødet 4. november 2020
eller umiddelbart herefter.
Finansminister Nicolai Wammen var ikke bekendt med, og det stod ham derfor heller ikke klart, at
der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020, og det er ikke retligt relevant,
om finansiel hjemmel til tempobonus forelå på dette tidspunkt.
1
2
Om betydningen heraf henvises til Peter Germer, Statsforfatningsret, 2012, s. 182-183.
Se tillægsekstrakt 4, s. 306.
2
/
30
172
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0175.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
3.
KOMMISSORIET
Kommissionen skal ifølge kommissoriet (udover undersøgelser og redegørelser i forhold til myndig-
heder og tilstedeværelsen af nødvendige hjemler):
undersøge og redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på hvilken
måde ministre, herunder statsministeren, blev gjort bekendt med oplysninger, der
kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede tiltag.
Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de pågældende ministre reagerede på så-
danne oplysninger
.” [min understregning]
Det skal således undersøges og redegøres for, hvornår og på hvilken måde finansminister Nicolai
Wammen måtte være blevet gjort bekendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis
ikke var finansiel hjemmel til tempobonus. I bekræftende fald kan det belyses, hvordan finansmi-
nister Nicolai Wammen reagerede herpå.
Som redegjort for nedenfor, bestrides det, at oplysningen om, at tempobonus var et nyt tiltag, er
en oplysning der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjemmel hertil.
4.
4.1
KOMMISSIONENS VURDERINGER
Indledning
Den bevisvurdering, som kommissionen har foretaget, er i helt overvejende grad udtryk for under-
liggende retlige vurderinger og/eller forkerte faktuelle forudsætninger.
Kommissionen har således lagt følgende til grund:
a. Der forelå ikke finansiel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020.
b. Det er retligt relevant i forhold til finansminister Nicolai Wammen, hvorvidt finansiel hjem-
mel til tempobonus forelå den 3. november 2020.
De underliggende præmisser for disse antagelser bruges til at foretage en vurdering af, hvad der
måtte have stået finansminister Nicolai Wammen klart den 3. november 2020.
Det fremstilles af kommissionen som en bevisvurdering, når kommissionen når frem til, at det må
have været klart for finansminister Nicolai Wammen, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobo-
nus og dermed heller ikke adgang til at udbetale tempobonus . Vurderingen er baseret på, at tem-
pobonus var et nyt tiltag. Der opstilles en forudsætning om, at det må have stået klart for finans-
minister Nicolai Wammen, at den fornødne finansielle hjemmel ikke forelå, i kraft af, at der var tale
om et nyt tiltag.
Denne vurdering forudsætter en retlig vurdering og gennemgang af
1.
2.
3.
4.
den finansielle hjemmel,
hvornår denne i henhold til Grundlovens § 46, stk. 2 skal foreligge ,
betydningen af, at der var tale om et nyt tiltag, og
en nærmere beskrivelse af den til enhver tid siddende finansministers rolle i forbindelse
med Finansministeriets godkendelse af aktstykker.
Jeg gennemgår nedenfor disse 4 punkter.
3
/
30
173
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0176.png
Høringssvar fra bisiddere
Inden jeg gennemgår disse punkter, finder jeg dog anledning til at bemærke, at ministerialsystemet
indebærer, at hver enkel minister er ansvarlig for sit eget ressortområde. Kommissionens vurdering
om den påståede viden hos finansminister Nicolai Wammen er udtryk for et ikke hidtil set brud med
ministerialprincippet, idet en finansminister ifølge kommissionen forudsættes at have en viden eller
undersøgelsespligt i forhold til et ressortministeries hjemler, som har større rækkevidde end den
tilsynspligt, som påhviler en statsminister. Jeg henviser til Justitsministeriets notits herom, som
uddyber den snævre undtagelse til ministerialsystemet, som en statsministers tilsynspligt er udtryk
for
3
.
Jeg gør gældende, at den tilgrundliggende vurdering ikke er i overensstemmelse med gældende
ret, jf. nærmere herom nedenfor. Samtidig bemærker jeg, at det forekommer betænkeligt at kom-
missionen foretager en sådan vurdering i forhold til finansminister Nicolai Wammen, jf. kommisso-
riet samt lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4, 2. punktum
og mine kommentarer i det afsluttende afsnit.
4.1.1
Den finansielle hjemmel til tempobonus
Udgangspunktet i dansk ret er, at en udgift inden den afholdes i et ressortministerium, skal have
hjemmel i finanslov, midlertidig bevillingslov eller tillægsbevillingslov. Finansudvalgets kompetence
til at tilvejebringe grundlag for finansiel hjemmel ved at tiltræde aktstykker udgør en undtagelse
hertil, som er etableret ved en forfatningsretlig sædvane.
Det følger af ministerialsystemet, at ressortministeriet undersøger, vurderer og tilvejebringer ma-
teriel såvel som finansiel hjemmel. Finansministeren har ingen rolle i forhold til et ressortministeries
tilvejebringelse af hjemmel, materiel som finansiel.
Det fremgår af den politiske aftale af 16. november 2020, at aftalepartierne var enige om at stemme
for finansieringen af aftalen
4
. Der har i øvrigt fremdeles været politisk flertal for i videst muligt
omfang at give minkavlerne erstatning såvel som tempobonus.
Den materielle hjemmel til tempobonus blev forudsat ved Lov 2020-12-29 nr. 2185 om aflivning af
og midlertidigt forbud mod hold af mink (i det følgende benævnt ”L77"), som indeholdt en bemyn-
digelsesbestemmelse til fødevareministeren.
Der var forud for vedtagelse af loven overvejelser om, hvorvidt finansiel hjemmel forelå i akt stykke
123/2000
5
, hvilket Justitsministeriet vurderede, at der var
6
, og Finansministeriet afviste
7
. Jeg be-
mærker herved, at aktstykke 123/2000 var
inden for
Finansministeriets ressortområde.
Ved et efterfølgende aktstykke blev der tilvejebragt finansiel hjemmel til tempobonus, jf. aktstykke
nr. 168, som fremsat 22. februar 2021 og tiltrådt af Finansudvalget den 25. februar 2021
8
.
Aktstykket er fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet. Ifølge aktstykket var udbetaling af tempo-
bonus forud for indgivelse heraf anmeldt til EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne, og
3
Supplerende notits om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende manglende hjemmel
til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet, hovedekstrakten s. 5276ff.
4
Jf. tillægsekstrakt 12, s. 222.
5
Se tillægsekstrakt 5, s. 1.
6
Se eksempelvis hovedekstrakten s. 4286, pkt. 2 og 4288-4289.
7
Se eksempelvis tillægsekstrakt 3, s. 117-118 og s. 165 og tillægsekstrakt 4, s. 742.
8
Se tillægsekstrakt 12, s. 241.
4
/
30
174
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0177.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
EU-Kommissionen havde meddelt at have noteret sig Danmarks anmeldelse af støtteordningen,
hvorefter udbetalingerne kunne påbegyndes, når aktstykket var godkendt.
Finansministeriets tilslutning til aktstykket foreligger. Dette er i overensstemmelse med sædvanlig
praksis i Finansministeriet tilvejebragt ved godkendelse i det relevante budgetkontor og en kom-
mitteret.
Andre ministeriers aktstykker forelægges som udgangspunkt ikke for finansministeren, og dette er
heller ikke sket i dette tilfælde, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 4.1.4. Finansminister Nicolai
Wammen har dermed ikke haft nogen viden om, hvorvidt et aktstykke havde været forelagt Finans-
udvalget inden pressemødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter, eventuelt via en
hastebehandling.
4.1.2
Hvornår skal den finansielle hjemmel foreligge?
Grundlovens § 46, stk. 2 lyder som følger:
Stk. 2. Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov
eller i en af folketinget vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov
.”
Ifølge grundlovsbestemmelsens ordlyd skal finansiel hjemmel foreligge ved afholdelse af en udgift.
Det fremgår af kommissionens udkast til afsnit 8.3.1
9
, at kommissionen vurderer, at der ikke var
hjemmel til at
udbetale
tempobonus til nogen minkavler den 4. november 2020. Denne vurdering
ses at være indeholdt i kapitel 6.2, som jeg ikke har fået adgang til at gennemgå.
Jeg lægger til grund, at der er tale om en henvisning til den finansielle hjemmel. Kommissionen
udtrykker flere steder i det fremsendte udkast, at der ikke forelå finansiel hjemmel til tempobonus
i perioden omkring KU-mødet den 3. november 2020.
Kommissionen synes herved at lægge til grund, at det har retlig relevans, hvorvidt der forelå finan-
siel hjemmel til tempobonus den 3. november 2020, uagtet at udbetaling af tempobonus først
påbegyndtes i 2021, efter at Finansudvalget havde tiltrådt aktstykke 168/2021.
Ifølge kommissionen blev der fra myndigheder på pressemødet uden forbehold stillet borgere en
betaling i udsigt, og kommissionen vurderer
10
, at dette ikke må ske uden materiel og finansiel
hjemmel og uden statsstøtteretlig afklaring.
På pressemødet udtalte fødevareminister Mogens Jensen følgende:
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres
mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor
og udenfor zonerne
.”
Tempobonus blev ikke nævnt udover dette.
Statsministeren udtrykte på pressemødet følgende forbehold
11
:
”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog
og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber
Se afsnit 8.3.1, s. 12, 2. afsnit i høringsdokumentet.
Jf. afsnit 8.3.1, s. 12, 8. afsnit.
11
Se hovedekstrakten s. 2534.
9
10
5
/
30
175
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0178.png
Høringssvar fra bisiddere
vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden
herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”
Ressortministeren udtrykte således den politiske beslutning, mens statsministeren tog forbehold for
den politiske opbakning.
Jeg bestrider, at
finansiel
hjemmel skal foreligge, for at en udmelding med det nævnte indhold og
det udtrykte forbehold kan ske.
Finansminister Nicolai Wammens godkendelse af notatet om tempobonus og den efterfølgende be-
slutning herom på KU-mødet var en forudsætning for, at ressortministeren kunne indlede drøftelser
om tempobonus med minkavlerne, men ikke udtryk for viden om eller en stillingtagen til eller an-
ledning til stillingtagen til, hvorvidt øvrige forudsætninger var opfyldte.
Uden at forholde mig til den materielle hjemmel, bemærker jeg i forhold til den finansielle hjemmel,
at bevillingsperioden er finansåret, og at bevillinger inden for finansåret i almindelighed ikke kan
overføres til det følgende finansår
12
.
Da tempobonus skulle anmeldes til EU-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne, jf. Erhvervs-
ministeriets vurdering heraf, må det antages, at fremsættelse af aktstykke afventede EU -Kommis-
sionens meddelelse om, at anmeldelsen var noteret, hvilket skete primo februar 2021
13
. Dette har
så vidt ses ikke været genstand for afhøringer i kommissionen.
Spørgsmålet om, hvordan og hvornår den finansielle hjemmel til tempobonus blev tilvejebragt af
ressortministeriet har i øvrigt ikke været genstand for nærmere afklaring i kommissionen. Spørgs-
målet blev rejst i interne mails hos fødevaremyndighederne i tæt forbindelse med pressemødet 4.
november 2020
14
, men aktstykke 168/2021 ses ikke at være omtalt i ekstrakterne.
Aktstykke 168/2021 er først tilvejebragt for kommissionen med tillægsekstrakt 12
15
, der blev ud-
sendt den 11. maj 2022. Aktstykket har så vidt ses ikke været genstand for afhøringer, og dermed
er det samme tilfældet om ressortministeriets overvejelser i den forbindelse.
Der har i kommissionen været afgivet forklaringer, hvor der blev givet udtryk for, at den finansie lle
hjemmel blev etableret ved L77
16
. Jeg bemærker hertil, at tempobonus i L77 endte med at være
reguleret via en bemyndigelsesbestemmelse, der trådte i kraft 20. januar 2021 efter fødevaremini-
sterens udnyttelse af bemyndigelse hertil
17
.
12
Se eksempelvis Henrik Zahle, Dansk Statsforfatningsret 2, 3. udgave, s. 70, hvoraf fremgår:
Bevillingsperioden er finansåret. En bevilling er en bemyndigelse til at afholde en udgift eller oppebære en
Se hertil finansministerens svar af 9. december 2020 på spørgsmål fra Finansudvalget, tillægsekstrakt 3, s.
563.
14
Se tillægsekstrakt 3, s. 131 nederst, hvor en embedsmand den 4. november 2020 udtrykker, at der er behov
for finansiel hjemmel til tempobonus, tillægsekstrakt 3, s. 46, hvor en embedsmand den 5. november 2020
vil sikre sig, at der er finansiel hjemmel.
13
indtægt i finansåret.
Heraf følger for det første, at i det omfang bevillinger ikke er udnyttet inden for finansåret, kan de ikke i
almindelighed overføres til det følgende finansår
.”
Se tillægsekstrakt 12, s. 241.
Se hertil forklaringsdokumentet s. 378, 1. afsnit, 674, 4. afsnit, s. 1561, 1. afsnit, s. 1575 og 1577 (idet jeg
bemærker, at henvisningerne må vedrøre finansiel hjemmel, da der henvises til akt 123/2020 og Justitsmini-
steriets og Finansministeriets vurdering heraf).
17
Jf. bekendtgørelse 2021-01-15 nr. 44 om ikrafttræden af § 3 og § 8 i lov om aflivning af og midlertidigt
forbud mod hold af mink. Materiel hjemmel til tempobonus fremgår af Bekendtgørelse nr. 165 af 3. februar
2021 om forskud på erstatning og tempobonus ved aflivning af mink som følge af COVID -19.
15
16
6
/
30
176
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0179.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Hvis der havde været indgivet et aktstykke i forbindelse med udmelding om tempobonus primo
november 2020, ville den finansielle hjemmel givetvis være bortfaldet inden EU -notifikationsproce-
duren var afsluttet, eftersom bevillingsperioden er finansåret. Det kan tillige overve jes, om tiltræ-
delse af et sådant aktstykke ville være i strid med EU-lovgivning om statsstøtte.
Se hertil finansministerens svar af 9. december 2020 på spørgsmål fra Finansudvalget
18
. Finansud-
valget spurgte finansministeren, og han kunne bekræfte, at Finansministeriet vidste, at der ikke var
hjemmel til udbetaling af tempobonus, da der ikke var sendt aktstykke til Finansudvalget herom.
Fungerende finansminister Morten Bødskov svarede som følger:
”Aktstykker er en blandt flere veje til at tilvejebringe bevillingsmæssig hjemmel til at
føre en politisk beslutning ud i virkeligheden. Finansministeriet varetager kontrolfunk-
tionen vedrørende aktstykker.
Den 16. november 2020 blev der indgået en politisk aftale om et lovgrundlag for tem-
pobonus samt aflivning og midlertidig forbud mod hold af mink. Med loven bemyndiges
fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler om tempobonus. Forinden da, skal
disse regler statsstøttenotificeres i EU-Kommissionen, jf. også den politiske aftale. Først
når denne proces er tilendebragt, skal der tages stilling til tilvejebringelsen af den
bevillingsmæssige hjemmel, som eksempelvis kan ske ved fremsendelse af aktstykke
til Folketingets Finansudvalget.
Jeg kan bekræfte, at der ikke er fremsendt aktstykke til Finansudvalget om en tempo-
bonus. Hvilket som beskrevet ovenfor følger vanlig praksis, da aktstykket først frem-
sendes efter at en politisk beslutning er truffet.”
At en bevilling er en bemyndigelse til at afholde en udgift i finansåret, fremgår af det nedenfor
omtalte aktstykke 131/2020 (vedrørende udgifter til zoneaflivninger excl. erstatning og tem pobonus
til minkavlerne), som er fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet den 11. december 2020 og tiltrådt
af Finansudvalget 17. december 2020, 14 dage før finansårets afslutning. Heraf fremgår under pkt.
a.:
”Beløbet vedrører kun de merudgifter, som der forventes at være i 2020.”
Og tilsvarende under pkt. c:
”Aktstykket forelægges Finansudvalget nu, da udgifterne afholdes i 2020.”
Aktstykket vedrører efter sin ordlyd ”
de faktiske afholdte merudgifter i regi af Ministeriet for Føde-
varer, Landbrug og Fiskeri til indsatsen vedr. bekæmpelse af COVID-19 i mink samt merudgifter i
regi af Forsvarsministeriet samt politiet og den lokale anklagemyndighed i 2020.”
Det fremgår af aktstykket, at ”
udgiftsskønnet er forbundet med væsentlige usikkerheder
.”
Eksempelvis står der: ”
Hertil kommer, at ikke alle fakturaer fra eksterne leverandører er modtaget.
Der er således i aktstykket indeholdt udgifter til betaling af fakturaer fra eksterne leverandører,
som man har bestilt opgaver hos, men endnu ikke modtaget fakturaer for.
Dette er således udtryk for, at aktstykket er en forudsætning for at
betale
de pågældende fakturaer,
men ikke at bestille og få udført et stykke arbejde.
Aktstykket er som krævet godkendt af Finansministeriet
19
.
18
19
Se tillægsekstrakt 3, s. 563.
Se tillægsekstrakt 3, s. 564, hvoraf fremgår korrespondance herom i Finansministeriet
7
/
30
177
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0180.png
Høringssvar fra bisiddere
For så vidt angår spørgsmålet om tidsforskydning i forhold til finansiel hjemmel, henviser jeg i øvrigt
til Budgetvejledningen 2016, hvoraf fremgår følgende øverst s. 82:
Når der opstår en situation (f.eks. forsinkelse eller væsentlige ændringer), som efter
reglerne i kapitel 2 forudsætter Finansudvalgets tilslutning til det videre forløb, eller er
indgået en kontrakt, som er betinget af Finansudvalgets tilslutning, skal forelæggelse
ske snarest og inden 3 måneder efter, at ministeriet er blevet bekendt med, at situati-
onen opstod, henholdsvis kontrakten blev indgået
.”
Der er således i en række situationer forudsat en tidsforskydning i forhold til finansiel hjemmel, fx
ved kontraktindgåelse (se fx fra aktstykke 131/2020 ovenfor) eller væsentlige ændringer.
Tilstedeværelsen af finansiel hjemmel kunne have været retligt relevant for den pågældende res-
sortminister, såfremt der havde været
udbetalt
tempobonus forud for tilvejebringelse af finansiel
hjemmel til tempobonus. Der findes righoldig statsretlig litteratur herom
20
.
Dette er imidlertid ikke sket.
Jeg henviser her til, at det samlede statsregnskab for 2020 den 5. maj 2022 blev godkendt af
Folketinget efter indstilling fra statsrevisorerne, idet regnskabet ifølge Rigsrevisionens beretning ”
i
alle væsentlige henseender [er] rigtigt, og staten har i alle væsentlige henseender overholdt bevil-
lingerne
.”
21
Statsrevisorernes indstilling til godkendelse er en bekræftelse på, at de som krævet i Grundlovens
§ 47, stk. 2, har gennemgået det af Rigsrevisionen reviderede statsregnskab og påset, at ”samtlige
statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i fi nansloven eller
anden bevillingslov.”
Hverken Rigsrevisionen, statsrevisorerne eller Folketinget har således været af den opfattelse, at
der i 2020 er afholdt udgifter til tempobonus uden finansiel hjemmel, jf. Grundlovens § 46, stk. 2.
Herved må det lægges til grund, at der ikke i 2020 er udbetalt tempobonus uden finansiel hjemmel
hertil.
Når kommissionen således lægger vægt på, at der ifølge kommissionen ikke var finansiel hjemmel
til tempobonus den 3. og 4. november 2020, er dette uden retlig relevans f or den ansvarlige res-
sortminister, og i særdeleshed for en finansminister. Afgørende er i stedet, om der forelå finansiel
hjemmel, da tempobonus blev udbetalt til minkavlerne.
Spørgsmålet om finansiel hjemmel kunne herudover have været retligt relevant for ressortministe-
ren, hvis Finansudvalget ikke efterfølgende havde tiltrådt det aktstykke, der tilvejebragte grundla-
get for finansiel hjemmel til tempobonus
22
. Aktstykket er således ressortministerens beskyttelse
mod såvel politisk som retligt ansvar i tilfælde af, at et eventuelt senere parlamentarisk flertal for
20
Se eksempelvis Jens Peter Christensens grundige gennemgang af de tre første rigsretssager i anden halvdel
af 1800-tallet, som alle i deres kerne var bevillingsretlige, idet de vedrørte spørgsmålet om en fagminister kan
være berettiget til at disponere bevillingsmæssigt på forventet efterbevilling (Ministre og embedsmænd, Plig-
ter og Ansvar, 2022, s. 83ff).
21
Jf. s. 5 i endelig betænkning fra statsrevisorerne februar 2020
Endelig betænkning over statsregnskabet
for 2020 (ft.dk).
22
Jf. herved aktstykke 168/2001, der fremgår af tillægsekstrakt 12, s. 241.
8
/
30
178
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0181.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
en tillægsbevillingslov ikke kan opnås
23
. Var aktstykket således ikke blevet tiltrådt, ville der for
ressortministeren være risiko for et politisk ansvar.
Når der er tale om at give et tilsagn om afholdelse af en udgift, vil tilstedeværelsen af finansiel
hjemmel således først være retligt relevant, hvis der ikke efterfølgende (inden udbetaling) opnås
finansiel hjemmel.
Jeg bemærker herved, at aktstykke 168/2021 blev tiltrådt af et enigt Finansudvalg med undtagelse
af Enhedslisten. Enhedslistens medlem stemte imod forslaget, da partiet ikke kunne støtte forskud
på erstatning til minkavlere i zone 3, men man støttede i øvrigt udbetaling af tempobonus .
Også Venstre og Konservative stemte for forslaget, men tilkendegav dog følgende:
”Venstres og Det Konservatives Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at støt-
ten til dette aktstykke ikke ændrer ved, at der ikke var hjemmel til hverken aflivningen
af mink eller løftet om tempobonus da hjemlen først blev tilvejebragt med vedtagelsen
af L 77.”
Dette fremgår af det tiltrådte aktstykke
24
.
Det bemærkes, at aktstykket ville have opnået tilslutning uden Venstre, Konservative og Enhedsli-
sten, idet disse 3 partier tilsammen har 7 ud af 17 medlemmer af Finansudvalget (Venstre med 5
og de to øvrige partier med hver 1 medlem).
Uanset de nævnte bemærkninger, var der således flertal for aktstykket, og enighed i udvalget om
at meddele finansiel hjemmel til tempobonus.
Der forelå således finansiel hjemmel på det retligt relevante tidspunkt, nemlig da tempobonus blev
udbetalt til minkavlerne. Der har dermed ikke manglet finansiel hjemmel på noget retligt relevant
tidspunkt, hvorfor der ikke i forhold til finansminister Nicolai Wammen kan lægges vægt på hans –
påståede – kendskab til finansiel hjemmel den 3. november 2020.
Jeg bemærker afslutningsvist, at jeg ikke med ovenstående har forholdt mig til, hvornår materiel
hjemmel til tempobonus skal foreligge, jf. legalitetsprincippet
25
.
4.1.3
Betydningen af, at der var tale om et nyt tiltag
Som anført ovenfor i afsnit 4.1.1, skal en udgift for at kunne afholdes have hjemmel i finanslov,
midlertidig bevillingslov, tillægsbevillingslov eller via aktstykke tiltrådt af Finansudvalget.
Der kan ikke sættes lighedstegn mellem nye tiltag og behov for et aktstykke ti ltrådt af Finansud-
valget (eller andre tiltag, der kræver parlamentarisk flertal). At tempobonus var et nyt tiltag, er
dermed ikke ensbetydende med, at finansiel hjemmel skulle tilvejebringes via aktstykke i Finans-
udvalget eller på anden vis. Jeg henviser til Budgetvejledning 2016, hvor der på side 80-81 oplistes
en lang række tilfælde, hvor der ”
i bevillingsreglerne [er] hjemmel til at foretage nye eller ændrede
23
Se hertil eksempelvis Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret, 1964, s. 384 om betydningen af Finansud-
valgets godkendelse af aktstykker: ”Forklaringen paa denne Praksis ligger i, at Regeringen (Ministrene) gen-
nem politisk Tilslutning fra Rigsdagens Side har kunnet sikre sig mod at blive draget til Ansvar, politisk eller
retligt, for Udgifternes Afholdelse.”, samt Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 1980, s. 832-833.
Se tillægsekstrakt 12 s. 245.
Da der er tale om en incitamentsordning, vil der bl.a. skulle sondres mellem faktisk forvaltningsvirksomhed
(ved frivillige serviceydelser) og udstedelse af retsakter, der skaber rettigheder og forpligtelser for borgerne.
24
25
9
/
30
179
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0182.png
Høringssvar fra bisiddere
oplistede eksempler er lovbundne udgifter.
dispositioner i løbet af et finansår i forhold til de bevillinger, der er givet på finansloven
”. Et af de
At der ikke kan sættes et sådant lighedstegn tydeliggøres ved gennemgang af statens regnskab for
2020, hvortil den angiveligt manglende finansielle hjemmel hører.
Rigsrevisionen havde for statsregnskabet for 2020 ikke anmærkninger til Miljø- og Fødevaremini-
steriets regnskab
26
.
Det fremgår i øvrigt, at
27
:
Folketinget har bevilget ca. 94 mia. kr. i ekstraordinære udgifter til statens håndtering
af den globale COVID-19-pandemi i 2020. Bevillingerne er givet via aktstykker i løbet
af finansåret
.”
samt at:
Finansministeriet har oplyst, at oversigten ikke omfatter en ekstraordinær udgift på
knap 2 mia. kr., som Fødevarestyrelsen har afholdt på konto § 24.32.14. Erstatninger
ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger m.m. Ud-
giften vedrører forpligtelser til erstatninger for dyr og driftstabserstatning til minkejere
i besætninger smittet med COVID-19 og udgifter vedrørende påbuddet om at aflive
besætninger inden for 7,8 km af en smittet besætning. Udgiften på knap 2 mia. kr.
fremgår ikke af tillægsbevillingsloven, eftersom udgiften er afholdt på en lovbunden
bevilling
.”
Nogle nye tiltag havde således bevillingsmæssig hjemmel på lovbundne bevillinger, mens andre
ikke havde.
Fødevarestyrelsen har således i 2020 har afholdt udgifterne på 2 mia. kr. til udbetaling af erstatning
til minkavlere for aflivninger, på en lovbunden bevilling, som dermed ikke har finansiel hjemmel via
et aktstykke tiltrådt af Finansudvalget. Som det fremgår på s. 23 i regnskabet, er beløbet anvendt
til udbetaling af erstatning til minkavlere for aflivninger, både før og efter zoneinddelingen
28
.
På side 35 fremgår, at der af det samlede beløb på ca. 94 mia. kr., der er givet finansiel hjemmel
til via aktstykker, er bevilget kr. 646,1 mio. til Miljø- og Fødevareministeriet.
Det vil sige, at der i 2020 via aktstykker er bevilget 646,1 mio. kr. i ekstraordinære udgifter til
statens håndtering af Covid-19-pandemien i 2020 til hele Miljø- og Fødevareministeriets område.
Herudover har alene Fødevarestyrelsen afholdt knap 2 mia. kr. på en lovbunden bevilling. Dette
beløb har finansminister Nicolai Wammen på vegne af regeringen og i nødvendigt omfang med
involvering af ØU, ved sin godkendelse tilkendegivet regeringens politiske prioritering af, uden i
øvrigt at være involveret i, hvori den finansielle hjemmel bestod, helt i overensstemmelse med
ministerialsystemet og mangeårig praksis i Finansministeriet.
Dette beløb omfattede det nye tiltag, som zoneinddelingen bestod i, og som Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet fandt såvel materiel som finansiel hjemmel til i den dagældende lov om hold af dyr samt
dertilhørende lovbunden bevilling, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor.
Jf.
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2020 (rigsrevisionen.dk)
s. 3.
Ibid s.34.
28
Se nærmere herom i Fødevarestyrelsens regnskab for 2020, s. 23 (
Örsrapport 2020 Fødevarestyrel-
sen{F2#128823#5#109014#5}.pdf (foedevarestyrelsen.dk).
26
27
10
/
30
180
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0183.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Dette understreger med stor tydelighed, at der ikke er grundlag for et ræsonnement om, at et nyt
tiltag medfører et behov for tilvejebringelse af en finansiel hjemmel via aktstykke eller på anden
vis. Dermed er der heller ikke grundlag for en vurdering, der lægger til grund, at finansminister
Nicolai Wammen på baggrund af, at tempobonus var et nyt tiltag, skulle være bekendt med, endsige
at dette skulle indikere, at finansiel hjemmel hertil ikke forelå.
Kommissionen synes yderligere at lægge vægt på det af en række embedsmænd – korrekt – for-
klarede om betydningen af en finansministers tilkendegivelse af regeringens budgetmæssige prio-
ritering, og at en sådan tilkendegivelse ikke indebærer en finansiel hjemmel
29
.
En af disse afhøringer nævner således som eksempel, at en finansiel hjemmel kan tilvejebringes
ved et aktstykke, der skal godkendes i Finansudvalget, og kommissionen synes at forudsætte, at
dette er den eneste – eller sædvanlige – finansielle hjemmel, når der er tale om nye tiltag.
Det er imidlertid, som statens regnskab for 2020 med stor tydelighed illustrerer, ikke usædvanligt,
at finansiel hjemmel allerede foreligger, når finansministeren tilkendegiver en budgetmæssig prio-
ritering til uforudsete udgifter i et fagministerium.
Jeg henviser til forklaringen fra en afdelingschef i Finansministeriet, hvoraf fremgår følgende:
”Afhængig af, om der er bevillingsmæssige hjemler på finansloven eller ej, vil der skulle
udarbejdes et aktstykke”
30
.
En bevillingsmæssig hjemmel på finansloven findes ved kombination af et bev illingstal i en tabel og
en forklarende anmærkningstekst på den relevante finanslovskonto. Således fremgår på finansloven
for 2020 under § 24, der vedrører Miljø- og Fødevareministeriet, et bevillingstal 24.32.14, Erstat-
ninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger mm. (Lovbun-
den), med følgende tekstanmærkning:
"
I forbindelse med bekæmpelse og mistanke om husdyrsygdomme og visse zoonoser
samt ved aflivning i forbindelse med kontrol med anvendelse af medicin til husdyr ydes
der erstatning ved aflivning af dyr og destruktion af foder mv. og godtgørelse for ud-
gifter til indsendelse og laboratorieundersøgelse af mistankeprøver og erstatning til hel
eller delvis dækning af driftstab.
31
Dette er relevant for den beslutning, der blev truffet på CU-mødet den 1. oktober 2020, om at
iværksætte den zoneinddeling, der indebar aflivning af raske mink i zoner. Dette var et helt nyt
tiltag i bekæmpelsen af Covid-19 i mink, som endte med at hjemle aflivning af ca. 10 mio. mink ud
af den samlede bestand på ca. 14 mio. mink i 2020
32
. Finansminister Nicolai Wammen godkendte
samme dag den økonomiske prioritering forbundet med zoneaflivningerne på ca. 500 mio. kr., som
var estimatet på dette tidspunkt
33
.
Det var i øvrigt finansminister Nicolai Wammen, der på ØU-mødet 30. september 2020 bad om, at
man allerede dagen efter på CU-mødet 1. oktober 2020 tog stilling til de nye tiltag, i stedet for som
ellers planlagt
34
at vente med at tage emnet op til CU-mødet ugen efter
35
. I samme forbindelse bad
29
30
31
32
33
34
35
Jf.
Jf.
Se
Jf.
Se
Jf.
Se
henvisning hertil s. 2, 3. afsnit i høringsdokumentet.
s. 596 i forklaringsdokumentet.
Finanslov for finansåret 2020, Tekst og tekstanmærkninger, § 24, s. 106,
PUBL (fm.dk)
tillægsekstrakt 6, s. 690
tillægsekstrakt 3, s. 1048.
ekstrakten s. 847.
hertil forklaringsdokumentet s. 790.
11
/
30
181
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0184.png
Høringssvar fra bisiddere
han om, ”
at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne
komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle mink ned.
Det viser en proaktiv finansminister, der udviste rettidig omhu og fik ØU og de relevante fagmini-
stres tilsagn om at ville forberede den nødvendige værktøjskasse , så man var forberedt på alle
scenarier. Finansminister Nicolai Wammen modtog ikke på noget tidspunkt oplysninger om, at de
nødvendige forberedelser ikke var foretaget.
I medfør af den nævnte § 24.32.14 på finansloven for 2020 med tilhørende tekstanmærkning, var
der bevillingsmæssig hjemmel på finansloven til bl.a. erstatning til minkavlerne, og derfor ikke
behov for udarbejdelse af et aktstykke, da finansminister Nicolai Wammen godkendte, at regeringen
ville disponere 500 mio. kr. til det tiltag, der indebar aflivning af raske mink i zoner.
Finansminister Nicolai Wammens godkendelse indebar en tilkendegivelse af, at regeringen i den
overordnede statslige økonomi ville prioritere at afsætte kr. 500 mio. til bekæmpelse af Covid -19
med det nævnte tiltag.
Kommunikationen med departementschef Peter Steensgaard Mørch i den forbindelse illustrerer fi-
nansministerens involvering i budgetmæssig henseende. Således godkendte finansminister Nicolai
Wammen den pågældende økonomiske prioritering, og orienterede regeringens ØU herom
36
, idet
de af regeringens ministre, der er medlemmer af ØU, på den måde blev involveret i den økonomiske
disposition forbundet hermed.
37
Den eventuelt fornødne tilvejebringelse af en finansiel hjemmel, var han i overensstemmelse med
Finansministeriets helt sædvanlige praksis ikke involveret i.
Finansminister Nicolai Wammen blev således
ikke
involveret i ressortministeriets overvejelser og
undersøgelser af den finansielle hjemmel, hvor det den 16. september 2020 af ressortministeriet
vurderedes, at der ikke var juridisk og dermed heller ikke finansiel hjemmel til det nye tiltag med
zoneinddeling og aflivning af raske mink
38
. Han blev ej heller involveret i, at Fødevarestyrelsen den
30. september 2020 vurderede, at der nu var tilvejebragt hjemmel til nedslagning af raske mink i
zoner
39
.
Som bemærket ovenfor, blev den finansielle hjemmel til udbetaling af erstatning til minkavlerne
tilvejebragt ved lovmæssig bevilling og dermed
ikke
via et aktstykke til Finansudvalget.
På tilsvarende vis som med den økonomiske ramme til zoneinddelingen, godkendte finansminister
Nicolai Wammen den 3. november 2020 den økonomiske prioritering til tempobonus, da han god-
kendte notatet om tempobonus.
Hvorvidt henholdsvis zoneinddeling og tempobonus var ”nye tiltag”, spiller ikke nogen rolle for
denne godkendelse, der i stedet sikrer regeringens overordnede økonomiske prioritering.
Der er på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at vurdere eller antage, at det faktum , at
tempobonus var et nyt tiltag, over for finansminister Nicolai Wammen kunne indikere, at der mu-
ligvis ikke var hjemmel hertil.
36
37
38
39
Jf.
Se
Jf.
Jf.
hovedekstrakten s. 1097.
i øvrigt forklaringsdokumentet s. 837 om baggrunden for orienteringen af ØU.
hovedekstrakten s. 441-442, s. 676 og s. 687 samt tekstanmærkningen ovenfor.
hovedekstrakten s. 928, 4. og 5. afsnit
12
/
30
182
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0185.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Finansminister Nicolai Wammen forklarede i sin afhøring med billedsproget om de to nøgler, der
skal til, når et fagministerium ønsker at afholde udgifter, at finansministerens første nøgle gav grønt
lys fra regeringen til, at et fagministerium kan gå videre med en sag. Fagministeriet skal herefter
dreje nøgle nr. 2, og finde de nødvendige hjemler, hvilket forudsætter Folketingets flertal, enten i
allerede gældende lovgivning/aktstykke eller ved vedtagelse af ny lovgivning/aktstykke. Den ene
nøgle er således på regeringsniveau, mens den anden nøgle er på parlamentarisk niveau. Afhængig
af den konkrete situation kan finansministeren i forbindelse med nøgle nr. 1 involvere øvrige mini-
stre i regeringen, typisk via ØU eller KU.
Denne forklaring og dette billedsprog var ikke svar på et spørgsmål om, hvad finansminister Nicolai
Wammens reaktion måtte være i den pågældende situation, hvor han tilkendegav en budgetmæssig
prioritering af, at man kunne fortsætte arbejdet med at undersøge mulighederne for en tempobo-
nus. Det var en redegørelse for, hvad hans godkendelse indebar og en uddybning af, hvad den
ikke
indebar. Det var ikke et svar på, hvordan han reagerede på, at tempobonus var et nyt tiltag .
Finansminister Nicolai Wammen oplyser, at hans reaktion på, at tempob onus var et nyt tiltag, var,
at han vurderede de økonomiske implikationer heraf og tog stilling til, at det var en hensigtsmæssig
økonomisk disposition, som kunne prioriteres budgetmæssigt. Da han tilkendegav dette om formid-
dagen den 3. november 2020, var tempobonus et tiltag rettet mod zone 1 og 2, og med et omkost-
ningsskøn på 80 mio. kr. Finansminister Nicolai Wammen har ikke i den forbindelse - helt i over-
ensstemmelse med sædvanlig praksis - forholdt sig til og kan ikke formodes at forholde sig til den
finansielle hjemmel.
Senere på dagen blev det besluttet, at der skulle være KU-møde samme aften, og notatet om
tempobonus gennemgik en større revision i Miljø- og Fødevareministeriet
40
og indgik i sagen på KU-
mødet som et af Miljø- og Fødevareministeriets forslag til, hvordan aflivningshastigheden kunne
øges
41
. Dette blev godkendt på KU-mødet.
Finansminister Nicolai Wammen har ikke i den forbindelse forholdt sig til og kan ikke formodes at
forholde sig til den finansielle hjemmel, når et ressortministerium foreslår et tiltag uden at gøre
opmærksom på, at tiltaget mangler hjemmel.
Finansminister Nicolai Wammen blev ikke herefter involveret i, hvordan tempobonus skulle udfor-
mes konkret og kommunikeres til minkavlerne efterfølgende, herunder om tiltaget overhovedet var
relevant for minkavlerne, og har derfor heller ikke senere modtaget oplysninger, der kunne indikere,
at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus den 4. november 2020 .
4.1.4
En finansministers rolle i forbindelse med Finansministeriets godkendelse af
aktstykker
Kommissionens vurdering synes at bygge på en underliggende præmis om, at en finansminister
sædvanligvis er involveret i Finansministeriets godkendelse af aktstykker inden fremsendelse til
Finansudvalget samt på en opfattelse af Finansministeriets rolle i henseende til aktstykker, der ikke
afspejler årelang praksis i Finansministeriet.
40
41
Se hertil hovedekstrakten s. 1816f.
Se notatet i dets endelige udformning i hovedekstrakten s. 1895f. Se også Miljø- og Fødevareministeriets
bilag 2 til KU-sagen, hvor tempobonus foreslås på s. 2, 2. afsnit, jf. tillægsekstrakt 4, s. 262
13
/
30
183
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0186.png
Høringssvar fra bisiddere
Jeg henviser til Økonomistyrelsens beskrivelse af Finansministeriets behandling af aktstyk ker
42
,
samt til Udvidet notat til statsrevisorerne om Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med
bevillingsansøgninger til Finansudvalget fra Rigsrevisor Henrik Otbo
43
.
Det følger heraf, at Finansministeriet efter henvendelse fra et fagministeriu m godkender aktstykker
ud fra finans- og udgiftspolitiske synsvinkler, samt en budgetteknisk og bevillingsretlig synsvinkel
for at sikre, at de er i overensstemmelse med gældende regler og i øvrigt formelt og teknisk er i
orden og forståelige.
Det fremgår også, at det er de enkelte ministerier, der står inde for beskrivelsen af sagsforholdene
i aktstykker
44
. Finansministeriet bistår i øvrigt med at vurdere, om dispositionen skal forelægges
ved aktstykke, eller om dispositionen kan afvente bevilling på finansloven for det efterfølgende år.
Som nævnt ovenfor i afsnit 4.1.1, godkendes aktstykker i henhold til sædvanlig praksis i Finansmi-
nisteriet i det relevante budgetkontor og en kommitteret.
Andre ministeriers aktstykker og tidspunktet for oversendelse heraf til Finansudvalget, forelægges
som udgangspunkt ikke for finansministeren, og dette er heller ikke sket i dette tilfælde i forhold
til tempobonus til mink.
Jeg henviser yderligere til en mail fra en kontorchef i Finansministeriet den 11. december 2020 til
en afdelingschef i Finansministeriet med kopi til en daværende fuldmægtig i Finansministeriet,
hvoraf det i forbindelse med et andet aktstykke fremgår
45
:
Vi – Casper – har brugt meget tid på aktstykke om mink. Der er ok fra Hanne L
46
, og
vi er trygge efter nu lang proces. Normalt godkender AC ikke. Vil du i dette tilfælde
lige tales igennem det inden endeligt go
?”
Det omhandlede aktstykke er det flere gange omtalte aktstykke 131/2020 af 11. december 2020,
fremsat af Miljø- og Fødevareministeriet, der ved tiltrædelse fra Finansudvalget den 17. december
2020 gav finansiel hjemmel til udgifter til aflivning, destruktion og andre udgifter relateret til smit-
tede mink (dog ikke erstatning og tempobonus)
47
.
Finansminister Nicolai Wammen har i overensstemmelse med sædvanlig praksis i Finansministeriet
ikke
været involveret i Finansministeriets godkendelse af det aktstykke, der skulle forelægges for
Finansudvalget for at opnå finansiel hjemmel til tempobonus.
Se
Finansministeriets behandling af aktstykker (oes.dk)
Se
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2006 nr. 6: Rigsrevisors udvidede notat til Statsrevisorern e om
Finansministeriets ansvar og rolle i forbindelse med bevillingsansøgninger til Finansudvalget (ft.dk)
.
44
Se eksempelvis tillægsekstrakt 3, s. 409 nederst, hvor paragrafredaktøren i Finansministeriet til en embeds-
mand i Miljø- og Fødevareministeriet skriver: ”Det er helt afgørende, at I kan stå på mål for hjemmelsspørgs-
mål, herunder ift. zonerne. Det er jeres ansvar som underskrivende ministerium – og det er ikke nok, at det
er blevet nævnt for FVST og FMN som en service. Vi er også nødt til at have JM og FMN med i loop parallelt
når det er beløb i den her størrelsesorden. Endelig giver tabellen giver fint overblik over det, vi tidligere har
drøftet, men jeg har behov for en klar tilkendegivelse fra jer om, at intet falder mellem stole, hvis vi fremsen-
der aktstykke nu.” Se i øvrigt den samlede e-mailkorrespondance om aktstykket på side 407-411.
45
Jf. Tillægsekstrakt 3, s. 564, hvoraf også fremgår, at aktstykket havde været drøftet på departementschefs-
niveau i Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet, da de pågældende embedsmænd i Finansministeriet
havde spurgt til hjemler.
46
”Hanne L” er kommitteret Hanne Lyngesen med ansvar for bl.a. godkendelse af aktstykker.
42
43
47
Jf.
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk131/20201_aktstk_afgjort131.pdf
14
/
30
184
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0187.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Der er i øvrigt hverken i Finansminister Nicolai Wammens forklaring, departementschef Peter Ste-
ensgaard Mørchs forklaring, andre vidners forklaringer eller det skriftlige materiale i kommissionen
i øvrigt, noget som helst grundlag for at antage, at finansminister Nicolai Wammen har været
involveret i godkendelse af aktstykke 168/2021, der etablerede finansiel hjemmel til tempobonus
(eller andre aktstykker).
At finansminister Nicolai Wammen ikke forud for eller i forbindelse med godkendelse af notat om
tempobonus havde været involveret i godkendelse af et aktstykke vedrørende tempobonus, er så-
ledes ikke en oplysning, der kunne indikere, at der ikke var finansiel hjemmel hertil, idet aktstykker
sædvanligvis ikke ville involvere finansminister Nicolai Wammen.
4.1.5
Konklusion og opfordring
Jeg skal
anmode
kommissionen om at foretage en fornyet bevisvurdering, hvor der tages højde
for:
(a)
(b)
(c)
at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus, da denne blev udbetalt
at dette er det relevante tidspunkt for vurdering af tilstedeværelse af finansiel hjem-
mel
at det i bevisvurderingen af, hvornår finansminister Nicolai Wammen blev gjort be-
kendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjem-
mel til tempobonus, ikke bør tillægges vægt, at tempobonus var et nyt tiltag
at finansminister Nicolai Wammen ikke er involveret i Finansministeriets godken-
delse af aktstykker, og ikke var involveret i godkendelse af aktstykke 168/2021.
(d)
5.
FINANSMINISTER NICOLAI WAMMENS KENDSKAB TIL DEN FINANSIELLE
HJEMMEL TIL TEMPOBONUS
Jeg har nedenfor indsat tekstudsnit fra forklaringsdokumentet, der indeholder finansminister Nicolai
Wammens forklaringer relateret til hjemmel.
S. 835:
Adspurgt om et bilag til ØU-mødet den 30. september 2020, der nævnte hjemler til
andre tiltag end aflivning af alle mink:
”Han fik en sag, hvor der er nogle overvejelser, og det, som han forholdt sig konkret
til forud for mødet den 30. september 2020, var indstillingspunkterne. Der kan være
alt muligt andet, som foregår mellem ministerierne. Helt grundlæggende er hans fokus,
at bundlinjen skal passe. Han og Finansministeriet koncentrerer sig ikke om hjemmel,
det ligger hos fagministeriet, som også har ansvaret herfor.”
S. 842:
Adspurgt om hans godkendelse af notat om tempobonus:
”Den første lås var låst op, idet han gav grønt lys til, at Miljø - og Fødevareministeriet
kunne afsøge mulighederne med branchen. Herefter, og hvis det skulle sættes i værk,
15
/
30
185
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0188.png
Høringssvar fra bisiddere
så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle arbejde vi-
dere, herunder med hjemmel.”
S. 846:
Adspurgt om drøftelser af hjemmelsspørgsmål på KU-mødet den 3. november 2020:
”Hjemmelsspørgsmålet til aflivning af alle mink blev ikke drøftet på mødet. Hjemmels-
spørgsmålet i forhold til kompensation og erstatning blev ikke berørt, som han husker
det, selvom det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse. Omvendt kan
han ikke anfægte, om det blev nævnt.”
S. 847:
Adspurgt hvornår han første gang fik kendskab til, at der ikke var hjemmel til aflivning
af alle mink:
”Han hørte første gang om hastelovforslaget søndagen den 8. november 2020 om ef-
termiddagen. Dels så han på sin telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort
efter ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret om, at der var et
problem, og at der skulle laves en hastelov. De var begge overraskede over, at der ikke
havde været styr på det, men nu handlede det om at få styr på det. De var overraskede
over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde haft styr på, om der var hjemmel til
den beslutning, som der var blevet truffet. Det er grundviden i et ministerium, at man
skal have hjemmel til de beslutninger, som der træffes, og han kan ikke mindes, at det
er sket før i hans tid som minister. Han kan ikke huske, om han blev ringet op af sin
departementschef før eller efter, at han fik en e-mail om, at der var en hastelov på
vej.”
S. 847:
”Forespurgt, om der skal være en hjemmel, når der træffes en politisk beslutning, har
han forklaret, at når de sad på et KU-møde og besluttede den model, de gjorde, og der
ikke var nogen, som gjorde opmærksom på en hjemmelsproblematik, så må man gå
ud fra, at der var styr på hjemmel. Efterfølgende burde Miljø- og Fødevareministeriet
have rejst flaget, hvis de mente, at der ikke var hjemmel. Man kan godt på et KU-møde
beslutte en politisk retning, og så er det relevante fagministerium, som har ansvaret
for at sikre den politiske opbakning. Det er det enkelte ministeriums ansvar at gøre
dette. Ingen nævnte noget om hjemmel på KU-mødet og ingen henviste til bilag 2 og
bilag 2 a.”
S. 848:
”Forespurgt af kommissionen har han forklaret, at udgangspunktet er, at det konkrete
fagministerium har ansvaret for, at juraen er på plads, og hvis dette fagministerium
har betænkeligheder i forhold hertil, så skal fagministeriet sige til. Han er som
finansminister nødt til at have tillid til, at de fagministerier, hvis sager behandles, har
styr på juraen. Set i lyset af, at de på ØU-mødet den 30. september 2020 bad om, at
der blev lavet en værktøjskasse i forhold til alle scenarier, gik han ud fra, at tin gene
16
/
30
186
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0189.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
var tænkt grundigt igennem, og at der var styr på juraen i Miljø- og
Fødevareministeriet.”
”Forespurgt om stemningen på KU-mødet var så alvorlig, at man sad og trykkede sig
og ikke turde komme frem med oplysninger om hjemmelsmæssige bekymringer, har
han forklaret, at han havde en klar forventning om, at man på mødet kom frem med
oplysninger, som var centrale for de beslutninger, der blev truffet. Det er det ansvar
man har, hvad enten man er minister eller embedsmand. De, som sidder i lokalet, har
det ansvar, fordi de har de højeste stillinger i Danmark.”
S. 849:
”På KU-mødet den 3. november 2020 ville det have været på sin plads, at det
fagministerium, som havde viden om hjemmelsproblematikken, var kommet frem med
oplysningen herom. Hvis det var blevet oplyst, at der var problemer med hjemlen,
måtte man sikre sig, at hjemlerne var på plads, før beslutningen blev sat i værk. De
traf en politisk beslutning om at slå alle mink ned. Det var Miljø- og
Fødevareministeriets opgave at sikre sig, at formalia var på plads, ligesom det var Miljø-
og Fødevareministeriet, som skulle implementere beslutningen. Der er ministerialstyre
i Danmark, og det juridiske ansvar påhviler Miljø- og Fødevareministeriet.
S. 850:
”Adspurgt af kommissionen har han forklaret, at hvis der sad nogen på KU-mødet og
havde en viden om hjemmel, så gik han ud fra, at de sagde til. Ansvaret for juraen
ligger hos fagministeriet, og de øvrige må kunne gå ud fra, at det er i orden, hvis der
ikke bliver sagt noget. Man kunne godt have nået at sige til i løbet af den 4. november
2020.”
ooOoo
Der er i det af finansminister Nicolai Wammen forklarede ikke noget grundlag for at lægge til grund,
at han på noget tidspunkt har modtaget oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var
hjemmel til tempobonus.
Tværtimod forklarede han som det fremgår af ovennævnte, at han var overrasket, da han modtog
oplysning om, at der ikke var hjemmel til aflivninger.
Som redegjort for, kan det faktum, at tempobonus var et nyt tiltag, ikke anses som e n oplysning
der kunne indikere manglende hjemmel.
Finansminister Nicolai Wammen var ikke klar over eller bekendt med, at der ikke var finansiel
hjemmel til tempobonus den 3. november 2020.
Finansminister Nicolai Wammens forklaring om betydningen af hans g odkendelse af notatet om
tempobonus, gav ikke en beskrivelse af, hvilke tanker han gjorde sig om hjemmel på det
17
/
30
187
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0190.png
Høringssvar fra bisiddere
pågældende tidspunkt. Den indeholdt derimod en forklaring om ansvarsfordelingen, nemlig at det
er finansministeren, der godkender prioriteringen og fagministeriet, der undersøger
hjemmelsspørgsmål, enten ved at konstatere, at en sådan hjemmel er til stede eller ved at
tilvejebringe en sådan, hvis dette ikke er tilfældet.
Hertil kommer, at selv hvis finansminister Nicolai Wammen havde overvejet eventuelle
hjemmelsspørgsmål, ville han have grund til at antage, at sådanne var håndteret.
Jeg henviser til, at han på et ØU-møde den 30. september 2020 med deltagelse af Miljø- og
Fødevareministeriet, i tillæg til nogle beslutningspunkter af relativ mild karakter, bad om yderligere
tiltag, bl.a. på baggrund af indspark fra mødedeltagerne. Han bad også om, at emnet blev taget op
allerede næste dag på CU med henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål, som endte
ud i zoneinddelingen med aflivning af raske mink i zoner. Yderligere bad finansminister Nicolai
Wammen eksplicit sine kolleger i henholdsvis Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om, ”
at
der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne komme, lige fra
den lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle mink ned. Det var i særlig grad Miljø -
og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i værk, sådan at
man var klar, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt
.”
Uddybende forklarede han, at ØU sammen med de pågældende ressortministre besluttede, at der
skulle påbegyndes et arbejde, således at det, der var relevant for dem, var klart til den dag, hvor
der måtte være brug for det.
Konklusionerne på mødet tilsluttede alle mødedeltagere sig.
48
Herved har finansminister Nicolai Wammen haft anledning til at antage, at den efterspurgte
”værktøjskasse” var forberedt
49
, og han modtog på intet tidspunkt herefter informationer om, at
det modsatte skulle være tilfældet. Også i lyset af dette har der ikke været nogen anledning for
finansminister Nicolai Wammen til at antage, at der forelå hjemmelsproblematikker.
Den viden, som finansminister Nicolai Wammen af kommissionen antages at have om forhold i et
ressortministerium, forudsætter retlige subsumptioner, som ikke bør kræves af andre end de an-
svarlige herfor i de respektive ressortministerier. Det er således kun Finansministeriets embeds-
mænd, der med en høj grad af sikkerhed kan foretage de nødvendige subsumptioner i forhold til
hjemler inden for eget område, ligesom det må forudsættes, at det er ressortministeriers embeds-
mænd, der kan foretage disse subsumptioner inden for hver deres område (med bistand fra em-
bedsmænd i Finansministeriet, ikke finansministeren, i forhold til bevillingstekniske og bevillings-
retlige forhold i nødvendigt omfang), hvilket Justitsministeriets overvejelser om finansiel hjemmel i
aktstykke 123/2000
50
viser med stor tydelighed.
Jeg skal anmode kommissionen om at lægge vægt på ovenstående i sin bevisvurdering.
48
49
50
Se i det hele forklaringsdokumentet side 835-836 samt s. 839.
Jf. også forklaring herom som gengivet i forklaringsdokumentet s. 848-849.
Se ovenfor ved og med note 5, 6 og 7.
18
/
30
188
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0191.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
6.
TEKSTNÆRE BEMÆRKNINGER
Jeg har følgende mere tekstnære bemærkninger til afsnittet med vurderingen af finansminister
Nicolai Wammen:
6.1
Side 1, 2 afsnit
På side 1, 2. afsnit er en gengivelse af finansminister Nicolai Wammens redegørelse for betydningen
af den budgetgaranti, som finansministeren har givet i forhold til tempobonus. Gengivelsen er
ufuldstændig, idet det ikke fremgår, at såvel bevillingsmæssig som materiel hjemmel kan foreligge,
når en budgetmæssig godkendelse gives af finansministeren, hvilket eksempelvis var tilfældet ved
godkendelse af udgifter til aflivning i zoner, jf. ovenfor s. 11-12.
Jeg skal anmode om, at dette tilføjes.
6.2
Side 1, 3. afsnit
På side 1, 3. afsnit fremstår det som om, at ”gule sager” hhv. ”bøvlede sager” er begreber, der
anvendes fast i Finansministeriet, hvilket ikke er tilfældet. Begreberne fremgår således kun i en
enkelt mail relateret til Finansministeriet
51
. Det fremstår som om, at begrebet af kommissionen
forveksles med ”gule sager”, som anvendes i Statsministeriet
52
.
Jeg skal anmode om, at teksten herom udgår.
6.3
Side 1, 4. afsnit
På side 1, 4. afsnit, fremgår følgende:
”Den 26. september 2020 skrev embedsmænd i Finansministeriet på afdelings- og kon-
torchefsniveau vedrørende aflivning af alle mink, at de ”i denne omgang ikke [er] gået
dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten … og lovhjemlen (det kræver lov-
ændring af aflive minkene + forbyde import af nye mink)”.
Den pågældende email
53
er skrevet og afsendt af én embedsmand, som var souschef.
Det fremgår også, at finansminister Nicolai Wammen ikke deltog i korrespondancen og ej heller
modtog en kopi. Det er i lyset heraf ikke klart, hvilken relevans det har for finansminister Nicolai
Wammen, at en souschef den 26. september 2020 skrev som anført til sin afdelingschef.
Jeg anmoder i lyset heraf om, at teksten udgår.
6.4
Side 1, 5. afsnit
På side 1, 5. afsnit fremgår det, at finansminister Nicolai Wammen den 27. september 2020 fra sin
ministersekretær modtog en mail til brug for et såkaldt ”vendemøde”, og at mailen var vedhæftet
et bilag.
Jf. hovedekstrakten s. 646.
Se fx tillægsekstrakt 4 s. 6 samt forklaringsdokumentet s. 332, 1. afsnit .
53
Se hovedekstrakten s. 685.
51
52
19
/
30
189
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0192.png
Høringssvar fra bisiddere
I samme afsnit henvises til, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at det typisk ikke vil
være sådan, at man foretager en gennemgang af et bilag, hvorved det fremstår som om, at han
forholder sig til det omtalte vendemøde. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet der i stedet er tale
om en beskrivelse af, hvordan et ØU-møde typisk foregår. Finansminister Nicolai Wammen forkla-
rede således følgende
54
:
”Formålet med et ØU-møde er at give en politisk retning og tage en politisk beslutning,
hvorefter det er de relevante fagministerier, som arbejder videre med sagen. Det vil
ikke typisk være sådan, at man foretager en gennemgang af et bilag.”
Jeg anmoder om, at dette tilrettes.
Når det i øvrigt fremgår, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at Finansministeriet ikke
koncentrerer sig om hjemmel, bemærkes det, at Finansministeriet ikke koncentrerer sig om hjem-
mel uden for eget ressortområde, hvilket bør tilføjes.
6.5
Side 2 øverst
På side 2 øverst fremgår, at den økonomiske ramme forbundet med zonerne var steget fra 9,8 mio.
kr. til ca. 500 mio. kr.
Dette er ikke korrekt.
De tidligere estimerede 9,8 mio. kr. relaterede sig
ikke
til zonerne, men skulle derimod dække
indsatserne for at styrke den smittebeskyttende indsats, opnå hurtigere detektion af smitte i mink-
besætninger og flere tests af personer med relation til minkbesætninger, jf. det oven for omtalte
bilag
55
, som er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet.
Zoneaflivninger var et helt nyt tiltag, der er beskrevet i cover og bilag til CU-mødet den 1. oktober
2020
56
. De samlede omkostninger til aflivning, erstatning og rengøring mv. af yderligere 94 besæt-
ninger, kunne ifølge dokumenterne beløbe sig til ca. 524 mio. kr.
57
Jeg anmoder kommissionen om at ændre teksten, så det ikke fremstår som om, at de 9,8 mio. kr.
havde med zoneaflivningerne at gøre, og så det fremgår, at zoneaflivningerne var et nyt tiltag.
6.6
Side 2, 2. afsnit
Det fremgår på side 2, 2. afsnit, at finansminister Nicolai Wammen om formiddagen den 3. novem-
ber 2020 godkendte et notat om tempobonus af 2. november 2020 udarbejdet af Finansministeriet.
Det er misvisende alene at bemærke, at notatet var udarbejdet af Finansministeriet. Jeg bemærker
herved, at notatet blev udarbejdet af Finansministeriet efter forslag om tempobonus fra Miljø- og
Fødevareministeriet, og for at bistå Miljø- og Fødevareministeriet, da sagen var hastende
58
.
Der var således ikke tale om, som skrevet i afsnit 8.3.4, s. 23, sidste afsnit, at Miljø - og Fødevare-
ministeriet blev kørt ud på et sidespor.
forklaringsdokumentet s. 835.
Bilaget fremgår af hovedekstrakten s. 808 i sin endelige form.
56
Jf. hovedekstrakten s. 984f.
57
Se s. 987.
58
Jf. forklaringen fra afdelingschefen i Finansministeriet, som er gengivet i forklaringsdokumentet s. 567.
55
54
Jf.
20
/
30
190
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0193.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Der henvises til forklaringen fra en afdelingschef i Finansministeriet, der skitserer modellen som
opstillet af Miljø- og Fødevareministeriet, samt oplyser at hun har meddelt Miljø- og Fødevaremini-
steriet, at Finansministeriet ”
tænker med og konsoliderer
59
. Tempobonus blev i Miljø- og Fødeva-
reministeriet indledningsvist omtalt som ”turbo tillæg”
60
og det fremgår også af en emailkorrespon-
dance mellem embedsmænd i Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministe-
riet, at tempobonus håndteres af Miljø- og Fødevareministeriet
61
. Der henvises også til at en em-
bedsmand fra Miljø- og Fødevareministeriet forklarede, at tempobonus var hans ide
62
, og til at
departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet forklarede, at ”
Miljø- og Fødevareministeriet
foreslog en tempobonus for at styrke hastigheden med aflivninger og at det var en opgave for Miljø-
og Fødevareministeriet at få øget tempoet med aflivninger, herunder finde ud af, om tempobonus
var en mulighed”
63
.
Notatet blev i øvrigt af en embedsmand i Finansministeriet sendt til clearing hos Miljø- og Fødeva-
reministeriet, inden det blev sendt til godkendelse hos finansminister Nicolai Wammen
64
.
Ovenstående bemærkninger er også relevante hvor kommissionen i forhold til Finansministeriet
lægger til grund
65
, at
”Særligt med hensyn til tempobonus havde deltagerne med bilagene rundsendt kl.
20.12 som bilag 3 modtaget notat af 2. november 2020 fra Finansministeriet med over-
skriften ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og hvor indstillingen var,
at Miljø- og Fødevareministeriet afsøgte mulighederne for en tempobonus på et møde
med branchen.”,
og
”at det i hvert fald ikke fremgik af Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til
tempobonus var tilvejebragt, idet det tværtimod, og i særdeleshed for embedsmænd i
Finansministeriet og også i Miljø- og Fødevareministeriet, må have været klart, at sådan
hjemmel (endnu) ikke forelå.”
Det fremstår i teksten som om, at det var Finansministeriet, der indstillede til, at mulighederne for
tempobonus afsøgtes, uanset at Finansministeriet blot havde bistået med at udarbejde notatet.
Jeg anmoder kommissionen om at ændre teksten, så det fremgår, at notatet er udarbejdet af
Finansministeriet i henhold til aftale med ressortministeriet grundet sagens hastende karakter, og
at tempobonus sorterer under Miljø- og Fødevareministeriet.
Med hensyn til spørgsmålet on, hvorvidt det stod klart for embedsmænd i Finansministeriet eller
Miljø- og Fødevareministeriet, at finansiel hjemmel endnu ikke fore lå, henviser jeg til det ovenfor
anførte om, at det relevante tidspunkt for tilstedeværelse af finansiel hjemmel er udbetalingstids-
punktet.
Jeg bemærker yderligere, at paragrafredaktøren i Finansministeriet for § 24 (som er Miljø- og Fø-
devareministeriets ”indgang” til Finansministeriet) den 11. november 2020 forudsatte, at tempobo-
nus og erstatninger planlagdes via lovbunden bevilling. Han svarede således i en mailkorrespon-
dance omhandlende finansiel hjemmel til tempobonus og erstatning og aktstykke 123/2020, at:
59
60
61
62
63
64
65
Se
Se
Se
Se
Se
Jf.
Se
hovedekstrakten s. 1522.
hovedekstrakten s. 1520.
tillægsekstrakt 1 s. 493-494.
forklaringsdokumentet s. 670 nederst.
forklaringsdokumentet s. 351.
tillægsekstrakt 2, s. 33.
afsnit 8.3.2, s. 18, 1. afsnit.
21
/
30
191
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0194.png
Høringssvar fra bisiddere
"MFVM gjorde brug af § 24.32.14. ifm. de første aflivninger i juni – det planlægger de
også denne gang. Det er en lovbunden bevilling.”
En anden embedsmand skrev i samme korrespondance:
”Tjek lige op, men det skulle undre mig meget, hvis ikke der er tale om en res.bev.
eller anden bev.”
66
Se også sms-korrespondance, hvor en afdelingschef fra Finansministeriet den 10. november 2020
oplyser til en kollega, at ”Aktstykket er ikke nødvendigt for at de har hjemmel til udbetalingen.”
67
Det fremstår således som om, at det i Finansministeriet har været f orudsat, at der var tale om en
lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfældet ved zoneinddelingen.
Se også redegørelsen fra en afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, der den 10. november
2020 svarer på et spørgsmål fra en embedsmand i Finansministeriet om etablering af hjemmel til
udbetaling af tempobonus:
”Oprindeligt havde vi tænkt, at vi kunne lægge tempobonussen på værdien af skin-
dene, hjemlet i den eksisterende lov om hold af dyr. Værdisætningen på skindene
vurderedes således at have tilpas fleksibilitet til at det kunne lade sig gøre, hvis man
strak sig. Når vi nu alligevel skal fremsætte lovforslag har vi vurderet, at det var bedre
at sikre hjemlen til tempobonus bredt, når man alligevel skulle skaffe denne hjemmel
til farme uden for zonerne.”
68
Det forekommer også på denne baggrund noget vidtrækkende at forudsætte at en finansminister,
der ikke har deltaget i sagsbehandlingen, skal have større og anden viden om den finansielle hjem-
mel end de embedsmænd, der rent faktisk undersøgte og vurderede spørgsmålet.
Der er i lyset af, at ressortministeriet selv vurderede, at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus,
ikke grundlag for at antage, at finansminister Nicolai Wammen skulle have haft viden om eller
kendskab til det modsatte, nemlig at dette ikke var tilfældet.
6.7
Side 2, 3. afsnit
På side 2, 3. afsnit refereres det, at finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at efter hans
tilkendegivelse af budgetgaranti, var det Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle arbejde videre,
herunder med hjemmel. Det bemærkes, at denne forklaring er givet adspurgt af kommissionen, og
ikke udtryk for, at det var en overvejelse han havde på det tidspunkt, hvor han godkendte notatet
om tempobonus. Det bemærkes i øvrigt, at hjemmelsovervejelser vedrørende tempobonus er fore-
taget i Miljø- og Fødevareministeriet
69
.
Jeg anmoder om, at dette afspejles i afsnittet.
66
67
68
69
Hele mailkorrespondancen fremgår af tillægsekstrakt 3, s. 117f.
Jf. tillægsekstrakt 5, s. 244.
Jf. tillægsekstrakt 5, s. 212.
Se fx forklaringsdokumentet s. 146 og s. 378, 1. afsnit.
22
/
30
192
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0195.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
6.8
Side 2, 4. afsnit
Side 2, 4. afsnit: jeg henviser til det ovenfor i afsnit 4 anførte om, at finansminister Nicolai Wammen
ikke var bekendt med, hvorvidt der var finansiel hjemmel til tempobonus.
Jeg anmoder om, at afsnittet slettes eller ændres så det afspejles at finansminister Nicolai Wammen
ikke var bekendt hermed.
6.9
Side 2, 4. afsnit
Det fremgår tillige på side 2, 4. afsnit, at Finansministeriets notat af 2. november 2020 kom til at
indgå i KU-sagen som bilag 3. Notatet gennemgik en omfattende revision i Miljø- og Fødevaremini-
steriet inden det kom til at indgå i KU-sagen
70
, og blev i øvrigt fremsendt til Justitsministeriet af
Miljø- og Fødevareministeriet til brug for KU-sagen
71
.
Jeg anmoder om, at dette afspejles i afsnittet.
6.10
Side 3, 4. afsnit
På side 3, 4. afsnit fremgår, at kommissionen lægger til grund, at det må have stået klart for
finansminister Nicolai Wammen, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus. Jeg henviser til
det ovenfor i afsnit 4 anførte om, at finansminister Nicolai Wammen ikke var bekendt med, hvorvidt
der var finansiel hjemmel til tempobonus.
Jeg anmoder om, at afsnittet slettes eller ændres så dette afspejles i afsnittet.
6.11
Side 3, 5. afsnit
På side 3, 5. afsnit anføres det, at statsministerens tale til pressemødet den 4. november 2020 blev
sendt til faktatjek i Finansministeriet. Det bemærkes yderligere af kommissionen, at faktatjekket
ikke ses at have involveret finansminister Nicolai Wammen.
Derfor anmoder jeg om, at teksten udgår.
Herefter fremgår følgende:
”Derimod har Nicolai Wammen forklaret, at han modtog et faktaark til godkendelse
forud for pressemødet, og at faktaarket angik bl.a. tempobonus og andre kompensati-
onsordninger.”
Det er ikke korrekt, at finansminister Nicolai Wammen modtog et faktaark til godkendelse forud for
pressemødet, idet han modtog det den 4. november kl. 21:52
72
, dvs. næsten 8 timer efter presse-
mødet begyndte kl. 16. Hans godkendelse heraf senere på aftenen kan således notorisk ikke have
haft nogen indflydelse på formuleringer på pressemødet kl. 16.
Se hovedekstrakten s. 1874 og 1877.
Jf. hovedekstrakten s. 1763. Den endelige version af bilag 3 efter Miljø- og Fødevareministeriets ændringer
fremgår på side 1895-1896 i ekstrakten.
72
Jf. tillægsekstrakt 4, s. 306.
70
71
23
/
30
193
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0196.png
Høringssvar fra bisiddere
I kommissionens gengivelse fremstår det i øvrigt som om, at faktaarket havde fokus på tempobo-
nus. Dette er ikke korrekt. Tempobonus udgjorde en meget lille del af faktaarket på 3 sider, idet
der blot står herom: ”Tempo-bonus (på 20 kr. pr. mink for hurtig aflivning).”
Det er således ikke retvisende at beskrive faktaarket som sket.
Jeg henviser i øvrigt til, at faktaarket er udarbejdet i et andet ressortministerie, og at der i forbin-
delse hermed var overvejelser om hjemler
73
, hvilket finansminister Nicolai Wammen ikke blev gjort
opmærksom på, og hvilket ej heller fremgik af faktaarket, som han godkendte. I lyset heraf fore-
kommer faktaarket ikke relevant i en høring af finansminister Nicolai Wammen, der blot modtog
det til godkendelse.
Jeg anmoder om, at afsnittet enten udgår eller tilrettes, så det reflekterer, at finansminister Nicolai
Wammen først modtog faktaarket om aftenen den 4. november 2020, at det ikke havde fokus på
tempobonus, at det hidrørte fra et andet ressortministerie og at det ikke havde nogen indflydelse
på pressemødet kl. 16.
Jeg skal samtidig anmode om, at forklaringsdokumentet tilrettes, så det fremgår, at finansminister
Nicolai Wammen først modtog faktaarket kl. 21.52 den 4. november 2020.
6.12
Side 3, 6. afsnit
Følgende fremgår på side 3, 6. afsnit:
og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod
at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var begrundet i påførte om-
kostninger. Tempobonus var et væsentligt element i udmeldingerne
.”
Om tempobonus blev der af ressortministeren – i overensstemmelse med ministerialsystemet – sagt
følgende:
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der afliver deres mink
hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og
udenfor zonerne
.”
Hverken Statsministeren eller andre nævnte tempobonus. Tempobonus var således
ikke
et væsent-
ligt element i udmeldingerne. I øvrigt var det allerede forud for den 4. november 2020 iværksat, at
minkavlerne selv kunne foretage aflivninger af både raske og smittede besætninger, hvilket også
blev udtrykt af ressortministeren på pressemødet
74
.
Hertil kommer, at det er regeringens beslutning, der blev tilkendegivet af ressortministeren, uden
at der på nogen måde antydes en parlamentarisk forankring i beslutningen, jf. i øvrigt pkt. 13
nedenfor, hvor der udtrykkes et generelt forbehold for parlamentarisk forankring.
I øvrigt har pressemødet ikke nogen betydning for bevisvurderingen af finansminister Nicolai Wam-
men, der hverken deltog i pressemødet eller forberedelsen heraf, og i øvrigt grundet travl kalender
ikke havde mulighed for at se det mens det fandt sted eller efterfølgende .
Jeg skal derfor anmode om, at afsnittet udgår.
Det blev på pressemødet meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet,
73
Jf.
74
hovedekstrakten s. 2566.
Se hovedekstrakten s. 2534 for ressortministerens udtalelse om tempobonus og minkavlernes egne afliv-
ninger.
24
/
30
194
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0197.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
6.13
Side 3, 7. afsnit
7.afsnit på side 3 henviser til en konklusion fra afsnit 8.3.1. Konklusionen ses ikke at have relevans
i forhold til finansminister Nicolai Wammen, der som nævnt ikke deltog i pressemødet eller forbe-
redelsen heraf.
Kommissionen synes at lægge op til, at finansminister Nicolai Wammen havde anledning til at bringe
spørgsmålet om finansiel hjemmel til tempobonus op enten på KU-mødet eller inden pressemødet
den 4. november 2020. Jeg henviser til mine bemærkninger ovenfor i afsnit 4 i forhold til finansmi-
nister Nicolai Wammens viden om den finansielle hjemmel.
Jeg bemærker samtidig, at såvel ressortministeren som dennes departementschef deltog på det
pågældende KU-møde, og at ressortministeren var den eneste, der på pressemødet orienterede om
tempobonus.
Ministerialsystemet tilsiger, at det er ressortministeriets ansvar at sikre ministeriets overholde lse af
legalitetsprincippet og sandhedspligten. En finansministers godkendelse af en budgetmæssig prio-
ritering har ikke nogen indflydelse herpå. Jeg anmoder om, at afsnittet udgår.
Jeg bemærker i øvrigt, at statsministeren på pressemødet den 4. november 2020 udtrykte følgende
forbehold
75
:
”Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget tydelig i sit sprog
og dermed også i den konklusion, vi som samfund bliver nødt til at træffe. Og det håber
vi selvfølgelig også på, på politisk opbakning til – både af hensyn til folkesundheden
herhjemme, men nu altså også af hensyn til folkesundheden derude.”
Jeg tillader mig at bemærke, at dette forbehold fra Statsministerens side fyldte lige så meget i
pressemødet, som det af ressortministeren udtalte om tempobonus.
6.14
Side 3, sidste afsnit
Kommissionen skriver i sidste afsnit på side 3:
”Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke bragte spørgsmålet om hjem-
mel til tempobonus op hverken på KU-mødet den 3. november 2020, i tiden frem til
pressemødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter, eksempelvis over for
statsministeren, uagtet Nicolai Wammen efter kommissionens opfattelse var bekendt
med, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus, som dermed heller ikke kunne
udbetales uden tilvejebringelse af ny finansiel hjemmel.”
Jeg henviser til det ovenfor i afsnit 4 anførte om finansminister Nicolai Wammens kendskab til den
finansielle hjemmel. Jeg finder i øvrigt anledning til at udtrykke undren over kommissio nens formu-
lering, der efter min vurdering bevæger sig over grænsen mellem faktiske omstændigheder og
retlige vurderinger, jf. lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4.
Jeg skal anmode om, at afsnittet udgår.
75
Se hovedekstrakten s. 2534.
25
/
30
195
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0198.png
Høringssvar fra bisiddere
6.15
afsnit 8.3.1, side 12, 8. afsnit
Kommissionen skriver i afsnit 8.3.4, side 12, 8. afsnit:
”Videre må myndigheder ikke uden forbehold stille borgere en betaling i udsigt, når der
ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt, og der heller ikke foreligger statsstøtte-
retlig afklaring.”
Med henvisning til det ovenfor anførte, gør jeg gældende, at det er udbetalingstidspunktet, der er
afgørende for, hvornår finansiel hjemmel skal foreligge.
6.16
afsnit 8.3.2, side 20, 5. afsnit:
Kommissionen skriver i afsnit 8.3.2, side 20, 5. afsnit:
”Tilsvarende synes det heller ikke blot at kunne tages for givet, at der ville være materiel
og finansiel hjemmel til en tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før.”,
og
”Tilsvarende lagde bilag 3 op til, at der ikke var finansiel hjemmel, eller i hvert fald ikke
sikkerhed herfor, for så vidt angik tempobonus. Som nævnt blev disse bilag fremsendt til
mødedeltagerne, men ikke læst forinden mødet.”
Det er ikke korrekt, at bilag 3 lagde op til, at der
ikke
var finansiel hjemmel til tempobonus.
Notatet påpeger ikke nogetsteds, at der skulle være en problemstilling om hjemmel til tempobonus.
I øvrigt bemærker jeg, at det fremstår som om, at man i Miljø- og Fødevareministeriet
netop
har
taget udgangspunkt i, at der forelå hjemmel til tempobonus, jf. også ovenfor under pkt. 6.6.
Fødevarestyrelsens juridiske chef svarede således allerede om morgenen den 3. november 2020 kl.
7:52
76
på et spørgsmål fra Fødevarestyrelsens direktør om, hvorvidt der var hjemmel til tempobonus
og til at udstede bøde, hvis fristerne i tempobonus ikke blev holdt. Den juridiske chef svarede som
følger:
langsommelighed udløser sanktioner efter loven Der er ikke være sammenhæng mel-
lem reglerne og den aflønning vi giverfor at de udfører vores arbejde . Aflivningen
påhviler myndighederne.
Vi kan muligvis godt betale overpris, men det vil jo være aftalen der i givet fald misli-
geholdes og hvad kan vi så gøre , hvis de ikke efterleverne
??”
Det blev således antaget, at det kunne være muligt at betale overpris, men ikke at straffe lang-
sommelighed.
Dette svar blev formidlet videre til en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet kl. 8:23, der alle-
rede kl. 8:12 havde kommenteret på et udkast til notat om tempobonus fremsendt af en
Jeg kan ikke se hvor vi skulle finde en hjemmel til at lave en sådan ordning, hvor
76
Jf. hovedekstrakten s. 1525.
26
/
30
196
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0199.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
embedsmand i Finansministeriet
77
. Kontorchefen orienterede herefter en afdelingschef, en fuld-
mægtig og en teamleder i Miljø- og Fødevareministeriet om vurderingen af hjemmel til tempobo-
nus
78
.
Det må herefter formodes, at forståelsen i Miljø- og Fødevareministeriet var, at der var finansiel
hjemmel til tempobonus. Jeg bemærker, at den pågældende juridiske chef i kommissionen forkla-
rede om denne mail, at den omhandlede et andet scenarie end den tempobonus, der blev vedtaget
i december 2020
79
. Der er dog ikke nogen tvivl om, at mailen omhandlede den tempobonusmodel,
der var indeholdt i notatet som blev godkendt af finansminister Nicolai Wammen, idet hendes svar
er på den emailtråd, der danner grundlaget for det omhandlede notat
80
.
Se yderligere forklaringen fra den afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, der fandt på ideen
om tempobonus
81
:
”Adspurgt af sin bisidder, advokat Jakob Goldschmidt, og forevist sin mail af 3. novem-
ber 2020 kl. 9.35 (ekstrakten s. 1559) samt forevist uddrag af sin forklaring afgivet for
kommissionen den 6. november 2020 om tempobonus (forklaringsdokumentet s. 670):
”…
Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament til hurtigere aflivning i form af en
tempobonus, hvilket der også var en drøftelse af på departementschefmødet. Allerede
om aftenen mandag den 2. november 2020 var der nogle drøftelser med Finansmini-
steriet herom. Der havde i oktober 2020 været en lang proces, som viste, at det ikke
var muligt for myndighederne at stå for nedslagningen. Avlerne havde fremsat et ønske
om selv at slå minkene ned. Der var i oktober 2020 drøftelse om betaling af minkav-
lerne. Der var problemer med at få personale ud til at foretage optælling. Forsvaret og
politiet ønskede ikke at gå ind på smittede farme. Det talte man også om på mødet i
indsatsgruppen den 28. oktober 2020.
…”,
har han forklaret, at tempobonussen handlede i starten om, at de skulle have øget
tempoet i zone 1 og zone 2. På det tidspunkt var man klart inden for hjemlerne i lov
om hold af dyr, og de erstatningsbestemmelser, der er i loven. Det var lov om hold af
dyr, der muliggjorde, at man kunne aflønne mink-ejerne per mink i stedet for med en
timeløn. Der var endvidere spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel, hvor Finansmi-
nisteriet gav udtryk for, at der var bevillingsmæssig hjemmel i marts -akt-stykket. Hvis
man i efterårsferien kunne diskutere, hvad den rigtige løn var, kunne man ligeledes
diskutere, om lønnen skulle være højere for at øge hastigheden. Tempobonussen skulle
ses som et incitament for minkejerne til at slå deres dyr ned hurtigere. Adspurgt sup-
plerende af kommissionen har han forklaret, at det var enten var § 30 eller § 56 i lov
om hold af dyr, at der var hjemmel til at betale minkejerne for at aflive deres mink.
Spørgsmålet var, hvilken betaling minkejerne skulle have for selv at slå deres dyr ned.
Der var ikke hjemmel til at påbyde minkavlerne at slå deres dyr ned. Minkavlerne kunne
77
78
79
80
81
Se
Jf.
Jf.
Jf.
Se
hovedekstrakten s. 1545.
hovedekstrakten s. 1525.
forklaringsdokumentet s. 146.
hovedekstrakten s. 1525-1526.
forklaringsdokumentet s. 1648 (nederst) samt s. 1649 øverst.
27
/
30
197
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0200.png
Høringssvar fra bisiddere
vælge, om de selv ville slå deres dyr ned eller vente på, at myndighederne gjorde det.
Det tror han ikke, at der var nogen minkejere var i tvivl om. Adspurgt om § 56 i lov om
hold dyr krævede en særlig bevillingsmæssig hjemmel, har han forklaret, at det gjorde
han sig ikke tanker om. § 56 i lov om hold af dyr er selve erstatningsbestemmelsen,
som derfor naturligvis har bevillingsmæssig hjemmel.”
Det var den pågældende afdelingschef, der havde aftalt med en afdelingschef i Finansministeriet,
at notatet om tempobonus skulle udarbejdes af Finansministeriet. Hans opfattelse var og er således,
at der var materiel og finansiel hjemmel til tempobonus i zone 1 og 2, hvilket understreger, at
notatet om tempobonus i zone 1 og 2 har taget udgangspunkt i dette.
Se i øvrigt også ovenfor under pkt. 6.6.
Efter at have modtaget besked om, at notatet om tempobonus var godkendt af finansminister
Nicolai Wammen
82
, orienterede en kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet Sundhedsministeriet
herom med henblik på at tempobonusordningen blev en del af en ordførernotits
83
. Det blev også
bekræftet, at tempobonus kunne præsenteres for minkbranchen samme dag
84
, hvilket også var
forudsat i notatet (”jf. konklusionen i notatet:
Indstilling
Det
indstilles
, at Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet afsøger mulighederne for en ”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november
85
”).
Tempobonus var i øvrigt genstand for behandling i ressortministeriet og ikke i Finansministeri et, og
fremgik allerede af den ØU-sag
86
, der blev ændret til en KU-sag i løbet af dagen den 3. november
2020.
Der er således ikke grundlag for en antagelse om, at bilag 3 lagde op til, at der ikke var finansiel
hjemmel til tempobonus. Der er snarere grundlag for det modsatte.
Jeg anmoder om, at de to nævnte afsnit ændres, så det ikke fremgår, at bilag 3 lagde op til, at der
ikke var finansiel hjemmel til tempobonus og at det ikke kunne tages for givet, at der ville være
materiel og finansiel hjemmel til tempobonus.
6.17
afsnit 8.3.4, side 26, sidste afsnit
Kommissionen skriver i afsnit 8.3.4, side 26, sidste afsnit:
”Finansministeriets behandling tog udgangspunkt i, at der ikke forelå finansiel hjemmel
for tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før. Ikke desto mindre undlod
Finansministeriet på KU-mødet den 3. november 2020 såvel som efterfølgende i tiden
frem til pressemødet den 4. november 2020 at sætte spørgsmålstegn ved, om minkav-
lerne uden forbehold kunne stilles en tempobonus i udsigt, sådan som det var blevet
besluttet på KU-mødet med deltagelse af Finansministeriet, og som det blev meldt ud
på pressemødet den 4. november 2020.”
Der er ikke noget grundlag for at konkludere, at Finansministeriets behandling tog udgangspunkt i,
at der ikke forelå finansiel hjemmel til tempobonus.
82
83
84
85
86
Se
Jf.
Jf.
Jf.
Se
hovedekstrakten s. 1589.
hovedekstrakten s. 1592.
hovedekstrakten s. 1620.
hovedekstrakten s. 1591.
hovedekstraken s. 1559.
28
/
30
198
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0201.png
Bilag 1Q Nicolai Wammens høringssvar
Jeg henviser til, at paragrafredaktøren i Finansministeriet for § 24 som nævnt ovenfor forudsatte,
at tempobonus og erstatninger planlagdes via lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfæl-
det ved zoneinddelingen, og at dette fremdeles var udgangspunktet og omdrejningspunktet i Fi-
nansministeriets.
Det fremstår således som om, at det i Finansministeriet har været forudsat, at der var tale om en
lovbunden bevilling i lighed med hvad der var tilfældet ved zoneinddelingen.
Se ligeledes forklaringen fra en afdelingschef, der om hjemmel til aflivning forklarede, at det var
hendes klare billede, at Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med at afdække, hvad de havde
lovhjemmel til i forhold til aflivning, mens hun ikke huskede, at der havde været omtale af, at der
skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen
87
.
Det har i lyset heraf sandsynligheden imod sig, at finansminister Nicolai Wammen skulle være
bekendt med, om der forelå finansiel hjemmel til tempobonus.
Jeg henviser til mine i nærværende brev indeholdte bemærkninger om Finansministeriets rolle i
forhold til ressortministeriers tilvejebringelse af finansiel hjemmel samt det retligt relevante tids-
punkt herfor. I lyset heraf kan det ikke lægges til grund, at det var udgangspunkt for Finansmini-
steriets behandling, at der ikke forelå finansiel hjemmel for tempobonus.
Jeg bemærker også, at bilag 3 ikke lagde op til, at der ikke var finansiel hjemmel til tempobonus.
7.
AFSLUTNING
Jeg anmoder kommissionen om at foretage en fornyet bevisvurdering, hvor der tages udgangspunkt
i ovenstående, herunder særligt:
(a)
at det i bevisvurderingen af, hvornår finansminister Nicolai Wammen blev gjort be-
kendt med oplysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var finansiel hjem-
mel til tempobonus, ikke bør tillægges vægt, at tempobonus var et nyt tiltag , idet
det ikke kan lægges til grund, at nye tiltag sædvanligvis vil forudsætte, at der ikke
foreligger finansiel hjemmel
at notatet om tempobonus som finansminister Nicolai Wammen godkendte den 3.
november 2020, ikke indeholdt oplysninger om, at der ikke var finansiel hjemmel til
tempobonus
at notatet om tempobonus dermed ikke lagde op til, at der ikke var finansiel hjem-
mel til tempobonus
at forståelsen i Miljø- og Fødevareministeriet den 3. november 2020 og i de efter-
følgende dage var, at der var finansiel hjemmel til tempobonus
at Finansministeriets embedsmænd den 3. november 2020 og i de efterfølgende
dage, tog udgangspunkt i at der var finansiel hjemmel til tempobonus
at finansminister Nicolai Wammen ikke modtog oplysninger, der kunne indikere, at
der muligvis ikke var finansiel hjemmel til tempobonus
at der forelå finansiel hjemmel til tempobonus, da tempobonus blev udbetalt
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
87
Jf. forklaringsdokumentet s. 560.
29
/
30
199
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0202.png
Høringssvar fra bisiddere
(h)
(i)
at dette er det relevante tidspunkt for vurdering af tilstedeværelse af finansiel hjem-
mel
at finansminister Nicolai Wammen ikke er involveret i Finansministeriets godken-
delse af andre ministeriers aktstykker, og således ikke var involveret i godkendelse
af aktstykke 168/2021 (aktstykket om tempobonus).
Yderligere gør jeg opmærksom på, at kommissionen i sin vurdering af finansministe r Nicolai Wam-
men foretager retlige vurderinger, som jeg gør gældende er i strid med såvel kommissoriet som
samt lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner § 4, stk. 4, 2. punktum. Jeg
anmoder kommissionen om i en fornyet vurdering at tage højde herfor.
Jeg bemærker i øvrigt, at konsekvensen af den retlige vurdering og forudsatte kritik af Finansmini-
steriet vil være, at dette ministerium fremadrettet må indrettes således, at det sættes i stand til at
foretage den retlige subsumption, som i dag foretages i hver af fagministerierne, således at Finans-
ministeriet i tillæg til fagministerierne skal tage stilling til finansielle hjemmelsspørgsmål af ind-
holdsmæssig karakter inden for alle ressortområder, samt overvåger og kontrollerer behovet herfor.
Dette vil være udtryk for et brud med ministerialsystemet.
Jeg er naturligvis til rådighed, såfremt der måtte være behov for uddybning af nærværende hø-
ringssvar.
Med venlig hilsen
Heidi Højmark Helveg
Advokat
Email: [email protected]
Mobil: 30 74 29 00
30
/
30
200
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 2
Kommissionens
bemærkninger til de
indkomne høringssvar
1. Generelt
Kommissionen fremkommer indledningsvis med en række mere generelle be-
mærkninger til de skriftlige udtalelser fra bisidderne for involverede ministre
og embedsmænd, som er gengivet og særskilt behandlet nedenfor.
Høringen er retssikkerhedsmæssig central, og kommissionen har nøje gen-
nemgået udtalelserne såvel som de fremsendte udkast til vurderinger.
Det forsigtighedsprincip, som gælder for granskningskommissioner, jf. forar-
bejderne til § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner, og som er nær-
mere beskrevet i kapitel 1 ovenfor (der ikke var med i høringen), har været
styrende for kommissionens arbejde. Kritik fra kommissionens side er således
baseret på helt konkrete omstændigheder. Eksempelvis har kommissionen
ikke tilsidesat forklaringer om, hvad en person har oplyst ikke at have læst,
eller hvad en person har oplyst ikke at kunne huske af oplysninger, som per-
sonen har læst, heller ikke hvor der har været tale om centrale oplysninger
forelagt få uger forinden.
Kommissionen har bl.a. inddraget det tidspres og arbejdspres, som embeds-
mændene var underlagt, både mere generelt i form af covid-19 som sund-
hedskrise og konkret i form af nye oplysninger om minkvarianten den 2.
og 3. november 2020. Disse og andre forhold har været grundlæggende i
udvælgelsen af forhold, som kommissionen har vurderet nærmere, også med
201
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0204.png
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
henblik på eventuel kritik. For god ordens skyld har kommissionen tilføjet
følgende i afsnit 8.3.4:
”En vurdering af en enkeltperson er en individuel helhedsbedømmelse.
Hvorvidt der foreligger fornøden tilregnelse (uagtsomhed), beror for
embedsmænd på en individuel bedømmelse af, om den pågældende
person med den viden og de kvalifikationer, hun eller han havde, burde
have handlet anderledes.
1
Denne bedømmelse løber til dels sammen
med en vurdering af det objektive gerningsindhold, således at der fore-
tages en helhedsorienteret vurdering af grovheden af såvel den subjek-
tive som den objektive side af de begåede handlinger eller undladelser.
Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der inddrages en lang
række momenter, herunder f.eks. det arbejdspres, embedsmanden var
udsat for, de organisatoriske betingelser samt karakteren af de hensyn,
der motiverede konkrete handlinger eller undladelser.
2
Landets øverste
embedsmænd må nødvendigvis prioritere deres tid. Kommissionen har
inddraget bl.a. embedsmændenes uddannelsesmæssige baggrund og
stillingsniveau, det tidspres og arbejdspres, som embedsmændene var
underlagt under en sundhedskrise, der havde varet det meste af et år,
såvel som det konkrete pres i sammenhæng af risikovurderingen den
3. november 2020 fra Statens Serum Institut, ligesom kommissionen
i sine vurderinger har overvejet ikke alene, hvad der burde have været
anderledes, men også hvad der overhovedet kunne have været anderle-
des henset til de konkrete omstændigheder. I den sammenhæng bemær-
ker kommissionen, at en krise efter omstændighederne kan begrunde
særlig opmærksomhed, ikke mindst i tilfælde af meget vidtgående og
intensive indgreb, idet nogle handlinger er så fundamentale i et retssam-
fund, ikke mindst i en krisesituation med stort behov for prioritering
af tid, at de må komme før andre handlinger. Dette gælder således efter
kommissionens opfattelse iagttagelsen af hjemmelskrav, som ikke kan
sammenlignes med handlinger af mere praktisk eller teknisk karakter.”
En betydelig del af bisiddernes bemærkninger i forhold til forsigtighedsprin-
cippet angår i øvrigt ikke bevisvurdering af faktuelle forhold, men det rets-
grundlag, som kommissionen har anvendt, og som fremgår af kapitel 7 oven-
1
2
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 171
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 182
202
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
for (der ikke var med i høringen). Henset til udtalelserne har kommissionen
i afsnit 8.3.4 indsat yderligere fra kapitel 7, så det nu fremgår:
”…
Muligt disciplinæransvar for en beslutning er ikke nødvendigvis be-
grænset til embedsmænd i ressortministeriet, men kan efter omstæn-
dighederne udstrækkes til embedsmænd i andre ministerier som be-
skrevet i kapitel 7 ovenfor.
Ressortansvar indgår i ministerialsystemet som et grundlæggende
princip for kompetencefordeling. Der er klare ansvarsmæssige impli-
kationer. Ressortansvar er imidlertid efter kommissionens opfattelse
ikke en ansvarsfrihedsgrund for ministre fra andre ministerier, ligesom
ressortansvar heller ikke er en ansvarsfrihedsgrund for embedsmænd
fra andre ministerier. Eventuelt ansvar uden for eget ressort beror som
nævnt på en konkret vurdering.
Efter kommissionens opfattelse kan et ansvar for andre end ressortmi-
nisteriet efter omstændighederne komme på tale, hvor andre ministeri-
er træder helt eller delvist i stedet for ressortministeriet i en beslutnings-
proces eller ved udmelding af en beslutning, eller hvor andre har samme
viden som ressortministeriet, ligesom relevante omstændigheder kan
indbefatte, at en beslutning og dens eksekvering er meget vidtgående
og intensiv, og at der kan blive tale om grov vildledning eller klart
ulovlig instruktion.
Sådan konkret begrundet ansvar for andre end ressortministeriet æn-
drer efter kommissionens opfattelse ikke ved den arbejds- og ansvars-
fordeling, som ministerierne i øvrigt under normale forhold praktiserer,
men tjener tværtimod til at værne helt grundlæggende retsprincipper
og beskytte retsstaten.
...”
I lyset af en række udtalelser har kommissionen i forhold til forventninger-
ne til udfaldet af KU-mødet den 3. november 2020 i afsnit 8.3.2 indsat, at
”Bedømt ud fra forklaringerne for kommissionen såvel som øvrigt materiale
lægger kommissionen til grund, at forventningerne til udfaldet af KU-mødet
udviklede sig over tid og i øvrigt var præget af usikkerhed og uklarhed med en
203
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
række varierende udsagn til følge”, ligesom kommissionen har uddybet sine
bemærkninger til coveret udarbejdet til brug for KU-mødet. Kommissionen
har også udbygget sine betragtninger i tilknytning til Statsministeriets brev af
6. oktober 2021 om den generelle ordning ved forberedelse af KU-sager, hvor
Miljø- og Fødevareministeriets rolle i forbindelse med udarbejdelse af coveret
til KU-mødet den 3. november 2020 nu er yderligere beskrevet.
Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,
EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen i anledning af flere
udtalelser, at indberetning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det
om tiltag alene fremgik af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog
aflivning af smittede mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerheds-
zone. Det er tilføjet i afsnit 8.3.2, at indberetningen, som kommissionen efter
anmodning har modtaget fra Statens Serum Institut ved brev af 22. december
2021, ikke ses at indeholde omtale af beslutningen om aflivning af alle mink.
Det er samme sted i afsnit 8.3.2 tilføjet, at der også var pres på regeringen for
at handle og melde ud til offentligheden af hensyn til ”eksportinteresser mv.”
I afsnit 8.3.1 har kommissionen præciseret, at ”I forhold til den grove vild-
ledning af minkavlere og offentlighed er det efter kommissionens opfattelse
uden betydning, i hvilke områder og zoner myndighederne konkret agerede i
tiden efter pressemødet den 4. november 2020, og i hvilke områder og zoner
minkavlerne selv agerede, al den stund minkavlerne netop var blevet groft
vildledt på pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser”.
En række steder, hvor der er henvist til, at kommissionen i afsnit 8.3.1 har
vurderet, at udmeldinger var groft vildledende, er det præciseret, at det gælder
ikke alene pressemødet den 4. november 2020, men også de efterfølgende
pressemeddelelser samme dag, sådan som det hele tiden er fremgået af afsnit
8.3.1.
2. Advokat Pernille Backhausens udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af departementschef Henrik Studsgaard
Udtalelsen er optaget som bilag 1A til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
204
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
3. Advokat Jacob Goldschmidts udtalelse af 30. maj 2022
på vegne af afdelingschef Tejs Binderup
Udtalelsen er optaget som bilag 1B til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
4. Advokat Jacob Goldschmidts udtalelse af 30. maj 2022
på vegne af kontorchef Paolo Drostby
Udtalelsen er optaget som bilag 1C til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
5. Advokat Marc Malmbak Stounbergs udtalelse af
26. maj 2022 på vegne af veterinærdirektør Hanne
Larsen
Udtalelsen er optaget som bilag 1D til beretningen.
I anledning af udtalelsen kan kommissionen bekræfte, at kommissionen ikke i
sine vurderinger har tillagt overvejelser (spekulationer) om eventuel hjemmel
til aflivning af alle mink i anden lovgivning uden for Miljø- og Fødevaremini-
steriets ressort, inkl. Fødevarestyrelsen, betydning, henset til at de fremstår
som uunderbyggede, ligesom hjemlen til aflivning af mink anvendt både i
juni og oktober 2020 var lov om hold af dyr. Efter kommissionens vurdering
kan overvejelser om hjemmel uden for Miljø- og Fødevareministeriets ressort
ikke tillægges vægt i forhold til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
til alle minkavlere, der var blevet til i et samarbejde med Miljø- og Fødevare-
ministeriet, men ikke andre. Det forhold, at Rigspolitiet indtog en styrende
rolle i forhold til myndighedsindsatsen i regi af Den nationale operative stab
kan ikke føre til en anden vurdering.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-
nen fastholder sin vurdering.
205
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
6. Advokat Jens Rostock-Jensens udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af departementschef Barbara Bertelsen
Udtalelsen er optaget som bilag 1E til beretningen.
Kommissionen kan konstatere, at udtalelsen ikke behandler et meget væsent-
ligt element i kommissionens vurdering af Statsministeriet og Barbara Bertel-
sen som departementschef i Statsministeriet, nemlig at statsminister Mette
Frederiksen indledte og ledede pressemødet den 4. november 2020, hvor
statsministeren selv udmeldte beslutningen om at aflive alle mink, hvilket
var i overensstemmelse med beslutningen på KU-mødet og Barbara Bertelsen
bekendt. Som det fremgår, er det kommissionens vurdering, at pressemødet
indbefattede udmeldinger, der indebar grov vildledning, inklusive statsmini-
sterens udmelding af beslutningen om aflivning af alle mink, ligesom der var
tale om klart ulovlig instruktion. Det er kommissionens opfattelse, at ansvar
i en sådan situation ikke kan afvises med den udlægning af principper om
ressort og sektoransvar, som fremgår af udtalelsen, men må bero på en kon-
kret vurdering.
Herefter kan kommissionen begrænse sig til følgende, idet der i øvrigt hen-
vises til kommissionens vurdering, som fastholdes:
Der er efter kommissionens opfattelse ikke grundlag for at kritisere Barbara
Bertelsen for at have indtaget ”en overordnet og styrende rolle”, hvilket heller
ikke er sket i vurderingen. Kommissionen fastholder, at ”Barbara Bertelsen be-
tonede et meget betydeligt tidspres i en proces, der blev forceret”, idet der heri
ikke ligger en underkendelse af ”et meget betydeligt tidspres”, som tværtimod
er indgået i kommissionens vurdering, men en opfattelse af, at processen ikke
desto mindre, og af grunde angivet i vurderingen, blev ”forceret”.
Som angivet i vurderingen har der været en variation i Barbara Bertelsens for-
klaringer om sine forventninger til KU-mødet forud for mødets start, ligesom
der i øvrigt foreligger et betydeligt materiale om andre personers forventnin-
ger. Kommissionen fastholder, at Barbara Bertelsen, som blev bekendt med, at
der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som
ikke havde været forberedt i coveret til mødet, måtte indse, at beslutningen
meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet. Der er en sammen-
hæng til kommissionens bemærkninger om ”en proces, der blev forceret”.
206
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
Kommissionen har præciseret, at det var ”den 3. november 2020”, at Barbara
Bertelsen ikke havde kontakt til departementschef Henrik Studsgaard, ud over
departementschefmødet kl. 14.45.
Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,
EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen som nævnt, at indbe-
retning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det om tiltag alene fremgik
af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog aflivning af smittede
mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerhedszone.
Relevante konkrete forhold, som er nævnt i vurderingen, var efter kommis-
sionens opfattelse Barbara Bertelsen bekendt, og der er således ikke tale om
”en de facto objektiv ansvarsnorm”.
7. Advokat David Neutzsky-Wulffs udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af departementsråd Pelle Pape
Udtalelsen er optaget som bilag 1F til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
8. Advokat Lene Damkjær Christensens udtalelse af 30.
maj 2022 på vegne af afdelingschef Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Udtalelsen er optaget som bilag 1G til beretningen.
I anledning af udtalelsen har kommissionen i sin vurdering af Dorthe Eber-
hardt Søndergaard slettet henvisning til Per Okkels forklaring om drøftelse
af hjemmel på mødet den 28. september 2020, ligesom det er klargjort, at
dialogen om hjemmel, som sluttede den 5. november 2020 ved frokosttid,
stod mellem Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre
kommissionens vurdering.
207
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
9. Advokat Asger Bagge-Jørgensens udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af departementschef Johan Legarth
Udtalelsen er optaget som bilag 1H til beretningen.
Kommissionen har i sin vurdering præciseret, at kommissionen har lagt til
grund, at Johan Legarth til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 alene hav-
de læst Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden, hvoraf fremgik
bl.a., at ”Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det
fornødne lovgrundlag … såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om
aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”.
Kommissionen har også lagt til grund, at Johan Legarth ikke kunne huske
denne oplysning den 3. november 2020, hvor han deltog i KU-mødet såvel
som i forberedelsen heraf.
Med hensyn til coveret til brug for KU-mødet den 3. november 2020, som
Justitsministeriet var pennefører på, var der heri angivet et valg mellem helt
at afvikle minkproduktionen eller anvende en dvalemodel. Dette valg kunne
indgå i en vurdering af forventninger til det konkrete KU-møde, hvis det læg-
ges til grund, at alle aktører forventede, at valget ville blive besluttet på det
konkrete KU-møde, hvilket kommissionen imidlertid ikke har lagt til grund.
Kommissionen har i afsnit 8.2, 8.3.4, 8.4.1 og 8.6 præciseret, at Justitsministe-
riet den 5. november 2020 – for så vidt i overensstemmelse med den nævnte,
interne kommenterede dagsorden fra måneden før – havde ”vurderet og fun-
det ikke at kunne tilsidesætte” Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at
der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink. I udkastet til vurdering var an-
ført, at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde ”tiltrådt” vurderingen.
I anledning af udtalelsen skal kommissionen understrege, at kommissionens
vurdering af Johan Legarths samtale den 5. november 2020 med Anne-Mette
Lyhne Jensen ikke er begrænset til en bemærkning om, hvordan Johan Le-
garth kan have opfattet samtalen. Således skriver kommissionen, også henset
til det forsigtighedsprincip, som kommissionens vurderinger er underlagt:
”Kommissionen kan ikke afvise, at Johan Legarth har opfattet telefonsamta-
len anderledes, men allerede på grundlag af de oplysninger, som han havde
forstået, og henset til omstændighederne og forløbet forinden …, burde Johan
Legarth efter kommissionens opfattelse også i denne anledning selv have
208
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
rejst spørgsmålet om hjemmel med henblik på at sikre, at der var fornøden
lovhjemmel”.
Johan Legarth kunne have rejst spørgsmålet på flere måder, både i anledning af
samtalen med Anne-Mette Lyhne Jensen og den forudgående proces omkring
KU-mødet, og kommissionen har ikke udtalt sig nærmere herom, eksempelvis
om Johan Legarth – som det anføres i udtalelsen – ”personligt” skulle have
kontaktet eller orienteret Miljø- og Fødevareministeriet. Efter kommissionens
opfattelse var det centrale at rejse spørgsmålet, idet der efter kommissionens
opfattelse ikke ville være tale om ”detailinvolvering”. Johan Legarth var således
fra KU-mødet bekendt med, at der ville blive afholdt et pressemøde den 4.
november 2020 med deltagelse af statsministeren, og at det på pressemødet
ville blive meldt ud, at alle mink skulle aflives, hvilket Johan Legarth selv har
betegnet som ”en kæmpe beslutning” underlagt ”et skærpet hjemmelskrav”.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-
nen fastholder sin vurdering.
10. Advokat Jacob Aaesʼ udtalelse af 30. maj 2022 på veg-
ne af afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen
Udtalelsen er optaget som bilag 1I til beretningen.
I anledningen af bemærkninger i udtalelsen om Miljø- og Fødevareministeri-
ets rolle i forberedelsen af KU-mødet bemærkes, at kommissionen har anlagt
en samlet vurdering, som ikke er begrænset til de bemærkninger til udkastet
til coveret, som faktisk blev modtaget fra Miljø- og Fødevareministeriet, og
som i øvrigt er nævnt i vurderingen. Som det fremgår af vurderingen, var
Anne-Mette Lyhne Jensen bekendt med, at der ville blive afholdt et presse-
møde den 4. november 2020 med deltagelse af statsministeren, og at det på
pressemødet ville blive meldt ud, at alle mink skulle aflives. Det var også,
hvad der faktisk skete.
Kommissionen har inddraget Anne-Mette Lyhne Jensens fulde forklaring,
herunder om hendes arbejdspres i de relevante dage og hendes fokus på til-
tag i Nordjylland. Imidlertid var Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november
2020 om formiddagen i kontakt med kollegaer i både Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, ligesom
209
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
Anne-Mette Lyhne Jensen fire timer før pressemødet den 4. november 2020
formulerede en ”arbejdstese” om hjemmel til aflivning af alle mink, som ikke
byggede på en egentlig faglig vurdering eller et fagligt skøn.
Kommissionen har i sin vurdering præciseret, at Anne-Mette Lyhne Jensen
”ikke fandt at have grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets
vurdering af, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikker-
hedszonerne”. I udkastet stod, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde ”erklæret
sig enig”.
Under de angivne omstændigheder fastholder kommissionen, at Anne-Mette
Lyhne Jensen kunne og burde have presset mere på over for sin departements-
chef, henset til at minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt
på pressemødet den 4. november 2020.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-
nen fastholder sin vurdering.
11. Advokat Lise Lauridsens udtalelse af 30. maj 2022 på
vegne af rigspolitichef Thorkild Fogde
Udtalelsen er optaget som bilag 1J til beretningen.
Med hensyn til oplysningen om manglende hjemmel, som Thorkild Fogde
modtog på mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl.
08.00, fremgår det, som nævnt i vurderingen, af Rigspolitiets eget referat, at
Hanne Larsen sagde, at ”Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og
der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives”. Der
var ikke i dette referat nogen omtale af Justitsministeriet, men det er der i
et internt referat af samme møde udarbejdet i Fødevarestyrelsen såvel som i
Lykke Sørensens mail sendt kl. 10.42, der er omtalt i vurderingen. Henset til
betydningen af manglende hjemmel for udmeldingerne på pressemødet den 4.
november 2020, hvor Thorkild Fogde selv havde deltaget, sammenholdt med
den opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative stab var blevet
bedt om at bistå med, er det kommissionens opfattelse, at Thorkild Fogde ikke
kunne forlade sig på en bemærkning om Justitsministeriets involvering, men
at Thorkild Fogde i stedet selv burde have rejst spørgsmålet om hjemmel, i
første række over for departementschefen i Justitsministeriet.
210
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
I lyset af udtalelsen er det i forhold til pressemødet den 7. november 2020
præciseret, at pressemødet ikke ”angik”, men ”indbefattede” eksekvering af
regeringens beslutning om at aflive alle mink, og at Thorkild Fogde den 7.
november 2020 vidste, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink. I ud-
kastet stod der ”hjemmel til den myndighedsindsats, som var blevet iværksat”.
Det er endvidere tilføjet i afsnit 8.6, at pressemødet angik ”covid-19-situatio-
nen, restriktioner og minkmutationer”, og at Thorkild Fogde bemærkede på
pressemødet, at ”Der bliver tilført ressourcer, og tempoet skrues op både i
Nordjylland og i resten af landet, som fødevareministeren også nævnte før”.
Kommissionen kan bekræfte, at vurderingen af Thorkild Fogdes rolle i for-
bindelse med pressemødet den 7. november 2020 skal ses i sammenhæng
med kommissionens vurdering af Rigspolitiet som myndighed, jf. afsnit 8.6.
Kommissionen har i sin vurdering tilføjet: ”Thorkild Fogde havde i forbindelse
med pressemødet den 7. november 2020 selvstændig anledning til at rejse
spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink, i første række over for
Justitsministeriet, med henblik på at bringe minkavlere og offentlighed ud af
vildfarelsen, og det er kritisabelt, at Thorkild Fogde ikke sikrede dette forud
for pressemødet eller i hvert fald umiddelbart efter, da det samlede indhold
af pressemødet var kendt”.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger, og kommissio-
nen fastholder sin vurdering.
12. Advokat Arvid Andersens udtalelse af 30. maj 2022 på
vegne af politiinspektør Uffe Stormly
Udtalelsen er optaget som bilag 1K til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
13. Juridisk sektionsleder Birgitte Buchs udtalelse af
26. maj 2022
Udtalelsen er optaget som bilag 1L til beretningen.
211
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
14. Advokat Peter Kraghs udtalelse af 30. maj 2022 på
vegne af departementschef Peter Stensgaard Mørch
Udtalelsen er optaget som bilag 1M til beretningen.
Kommissionen skal i første række bekræfte, at høringen af Peter Stensgaard
Mørch har retssikkerhedsmæssig betydning, og at udtalelsen er blevet fuldt
inddraget af kommissionen.
Kommissionen tager til efterretning, at den økonomiske prioritering af tem-
pobonus, som lå i godkendelsen af Finansministeriets notat af 2. november
2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, ikke var ensbe-
tydende med, at der på det tidspunkt manglede finansiel hjemmel. Samtidig
fastholdes det, at det i hvert fald ikke fremgik af notatet af 2. november 2020,
at finansiel hjemmel var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus
hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger,
men derimod et tilskud, må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald
have fremstået som temmelig usikkert, om der allerede forelå den fornødne
finansielle hjemmel til tempobonus.
Kommissionen har i overensstemmelse hermed ændret vurderingen af Peter
Stensgaard Mørch, idet der ikke længere står, at Peter Stensgaard Mørch den
3. november 2020 ”var klar over” eller ”var bekendt med”, at der ikke var fi-
nansiel hjemmel. I stedet har kommissionen formuleret sin vurdering således:
”På den baggrund lægger kommissionen til grund, at det i hvert fald
ikke fremgik af Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til tem-
pobonus var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tem-
pobonus hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte
omkostninger, men derimod et tilskud, finder kommissionen, at det for
Peter Stensgaard Mørch må have fremstået som i hvert fald temmelig
usikkert, om der den 3. november 2020 forelå den fornødne finansielle
hjemmel til tempobonus.”
212
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
Der er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, herunder også i vur-
deringen af Finansministeriet i afsnit 8.3.2 og 8.3.4, der i sin endelige form
angår det samlede forløb.
Kommissionen har samtidig tilføjet følgende i vurderingen:
”Kommissionen lægger til grund, at Peter Stensgaard Mørch var be-
kendt med, at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at
det på KU-mødet den 3. november 2020 om aftenen blev besluttet at
aflive alle mink i Danmark, hvilket havde betydelige økonomiske konse-
kvenser, ligesom det på KU-mødet blev besluttet at afholde pressemøde
den følgende dag og uden forbehold stille minkavlerne en tempobonus
i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink.”
Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at det er kritisabelt, at Peter Stens-
gaard Mørch ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, men
kommissionen har ændret sin vurdering, idet kommissionen ikke, som i ud-
kastet, finder, at der er fornødent grundlag for, at det offentlige søger Peter
Stensgaard Mørch draget til ansvar. Af kommissionens vurdering fremgår
det således nu:
”Efter kommissionens vurdering må det for Peter Stensgaard Mørch fra
den 3. november 2020 om morgenen have fremstået som i hvert fald
temmelig usikkert, om der var finansiel hjemmel til tempobonus, og
kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Peter Stensgaard Mørch
ikke bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op, når andre
ikke gjorde det, naturligt på KU-mødet den 3. november 2020, men
ellers i tiden frem til pressemødet den 4. november 2020 eller i hvert
fald umiddelbart herefter, hvor arbejdet med tempobonus fortsatte i
Finansministeriet. Det skete ikke. Tværtimod godkendte Peter Stens-
gaard Mørch den 5. november 2020 en udvidelse af ordningen med
tempobonus.
Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på, at Peter Stens-
gaard Mørch havde modtaget oplysning om tempobonus som led i
Finansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom
pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede finansministeren,
og på den baggrund finder kommissionen efter en samlet vurdering,
213
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
at der ikke er fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger Peter
Stensgaard Mørch draget til ansvar.”
Udtalelsen indeholder i øvrigt en del retlige bemærkninger, hvorom kommis-
sionen kan henvise til afsnit 6.2 (der ikke var med i høringen).
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger.
15. Advokat Christian Zeeberg Madsens udtalelse af 25.
maj 2022 på vegne af miljø- og fødevareminister Mo-
gens Jensen
Udtalelsen er optaget som bilag 1N til beretningen.
Udtalelsen giver ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre kommis-
sionens vurdering.
16. Advokat Lars Kjeldsens udtalelse af 30. maj 2022 på
vegne af statsminister Mette Frederiksen
Udtalelsen er optaget som bilag 1O til beretningen.
Kommissionen finder anledning til at understrege, at den delplan fra Den
nationale operative stab, som indgik i KU-sagen som bilag 4, godt nok angik
et scenarie, hvor det politisk var besluttet, at alle mink i Danmark skulle af-
lives hurtigst muligt, men at det efter kommissionens opfattelse ikke heraf
kan udledes, at ”embedsværket” havde overvejet og behandlet aflivning af alle
mink, allerede fordi der alene var tale om et planlægningsmæssigt scenarie,
der ville kunne eksekveres også alene delvist.
Med hensyn til indberetningen til Det Europæiske Smitteagentur ECDC,
EU-kommissionen og WHO bemærker kommissionen som nævnt, at indbe-
retning skete den 4. november 2020 kl. 13.09, og at det om tiltag alene fremgik
af indberetningen, at Danmark for nuværende foretog aflivning af smittede
mink samt ikke-smittede mink inden for en sikkerhedszone.
Kommissionen noterer sig, at udtalelsen ikke forholder sig til, at Mette Fre-
deriksen på pressemødet den 4. november 2020 fremkom med udmeldinger,
214
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
som var groft vildledende, ud over en bemærkning om, at begrebet groft vild-
ledende – til forskel fra begrebet vildledende – ikke skulle være en kendt retlig
standard. Til det sidste kan kommissionen henvise til afsnit 8.3.1, hvor kom-
missionen begrunder, hvorfor udmeldingerne efter kommissionens vurdering
var vildledende, og hvorfor den vildledning var kvalificeret, af kommissionen
benævnt ”groft”, hvilket er en gængs juridisk kvalifikation.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre
kommissionens vurdering.
17. Advokat Jonas Christoffersens udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af sundhedsminister Magnus Heunicke
Udtalelsen er optaget som bilag 1P til beretningen.
Kommissionen bemærker, at kommissionen i beretningen generelt har hen-
vist til Sundhedsministeriet og sundhedsministeren i stedet for Sundheds- og
Ældreministeriet og sundheds- og ældreministeren, uanset sidstnævnte var de
korrekte betegnelser i den relevante periode. Dette har kommissionen præci-
seret i indledningen til vurderingen af Magnus Heunicke.
Ligeledes har kommissionen i forhold til tiltagene i Nordjylland præciseret,
at tiltagene ikke blev færdigbehandlet på KU-mødet den 3. november 2020.
I forhold til de øvrige, i vidt omfang tekstnære bemærkninger, tilføjer kom-
missionen, at gengivelsen af faktuelle forhold og forklaringer i en vurdering i
sagens natur må være meget kortfattet, og at kommissionen ikke finder behov
for tilføjelser, også henset til beskrivelsen af hændelsesforløbet i kapitel 5 og
9 ovenfor såvel som medtagelsen af det fulde forklaringsdokument som bilag.
Herudover giver udtalelsen ikke anledning til bemærkninger eller til at ændre
kommissionens vurdering.
18. Advokat Heidi Højmark Helvegs udtalelse af 30. maj
2022 på vegne af finansminister Nicolai Wammen
Udtalelsen er optaget som bilag 1Q til beretningen.
215
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens bemærkninger til de indkomne høringssvar
I anledning af udtalelsen har kommissionen sammenholdt udtalelsen med
Nicolai Wammens forklaring, herunder forklaringen om ”to låse”.
Kommissionen tager til efterretning, at den økonomiske prioritering af tem-
pobonus, som lå i godkendelsen af Finansministeriets notat af 2. november
2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, ikke var ensbe-
tydende med, at der på det tidspunkt manglede finansiel hjemmel. Samtidig
fastholdes det, at det i hvert fald ikke fremgik af notatet af 2. november 2020,
at finansiel hjemmel var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus
hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger,
men derimod et tilskud, må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald
have fremstået som temmelig usikkert, om der allerede forelå den fornødne
finansielle hjemmel til tempobonus.
Kommissionen har i overensstemmelse hermed ændret vurderingen af Nicolai
Wammen, idet der ikke længere står, at Nicolai Wammen den 3. november
2020 ”var bekendt med”, at der ikke var finansiel hjemmel. I stedet har kom-
missionen formuleret sin vurdering således:
”På den baggrund lægger kommissionen til grund, at finansminister
Nicolai Wammen var bekendt med, at idéen om tempobonus var ny, og
at det i hvert fald ikke fremgik af Finansministeriets notat af 2. novem-
ber 2020 om ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, som
Nicolai Wammen selv godkendte, at finansiel hjemmel til tempobonus
var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede foreligge, men
eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken
var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men
derimod et tilskud, finder kommissionen, at det for Nicolai Wammen
må have fremstået som i hvert fald temmelig usikkert, om der allerede
forelå den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.”
Der er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed, herunder også i vur-
deringen af Finansministeriet i afsnit 8.3.2 og 8.3.4, der i sin endelige form
angår det samlede forløb.
Endvidere har kommissionen ændret sin vurdering af Nicolai Wammen, så
det nu fremgår:
216
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 2
”Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen havde modtaget
oplysning om tempobonus som led i Finansministeriets almindelige
og nødvendige udgiftsstyring, ligesom pressemødet den 4. november
2020 ikke involverede ham.
Kommissionen finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden
om, at der manglede finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissio-
nen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov
uagtsomhed.
Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke bragte spørgs-
målet om hjemmel til tempobonus op hverken på KU-mødet den 3.
november 2020, i tiden frem til pressemødet den 4. november 2020
eller umiddelbart herefter, eksempelvis over for statsministeren.
I overensstemmelse med Nicolai Wammens forklaring lægger kommis-
sionen til grund, at Nicolai Wammen først den 8. november 2020 om
eftermiddagen blev bekendt med den manglende hjemmel til aflivning
af alle mink…”
Udtalelsen indeholder i øvrigt en del retlige bemærkninger, hvorom kommis-
sionen kan henvise til afsnit 6.2 (der ikke var med i høringen).
Bortset fra enkelte tekstmæssige ændringer giver udtalelsen ikke herudover
anledning til bemærkninger.
217
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 3
Organisationsdiagrammer
over relevante myndigheder
219
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0222.png
Bilag 3
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Statsministeriet
Statsministeren
Departementschefen
Politisk sekretariat
Stabschef
Særlig rådgiver
Udvikling og
koordination
Nærhedsreform
Indenrigspolitik
Økonomisk politik
Udenrigspolitik
Jura
Organisation og service
Fra Statsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Fra Statsministeriet er
Mette Frederiksen
følgende personer blevet afhørt:
Statsminister
Mette
Bertelsen
Barbara
Frederiksen
Barbara Bertelsen
Martin Justesen
Martin Justesen
Sara Vad Sørensen
Sara Vad Sørensen
Pelle Pape
Christian
Pelle Pape
Liebing
Casper Lund Borch
Christian Liebing
Karen Nilaus
Johan Philip Zilmer-Bülow
Casper Lund Borch
Rømer
Nicholas Rahui Webster
Statsminister
Departementschef
Departementschef
Særlig rådgiver
Kontorchef
Stabschef
Stabschef
Særlig rådgiver
Departementsråd
Departementsråd
Departementsråd
Departementsråd
Kontorchef
Kontorchef
Departementschefssekretær
Kontorchef
Chefkonsulent
Departementschefsekretær
Chefkonsulent
Karen Nilaus
Johan Philip Zilmer-Bülow
Nicholas Rahui Webster Rømer
220
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0223.png
Bilag 3
Justitsministeriet
Justitsministeren
Departementschefen
Policy- og
Ledelsessekretariatet
-
-
Kommunikation
Minister- og
Ledelsessekre-
tariatet
Afdelingen for
sikkerhed og
internationale forhold
Beredskabsafdelingen
Civil- og
Fuldbyrdelses-
afdelingen
Koncerndata
Lovafdelingen
Politi- og Strafferets-
afdelingen
Ressourceafdelingen
Internationalt
kontor
Sikkerhedskont
or I
Sikkerhedskont
or II
Koordinations-
kontoret
Operativt
kontor
Regulerings-
kontoret
Formuerets-
kontoret
Nordatlant-
kontoret
Proces- og
Insolvens-
kontoret
Straf-
fuldbyrdelses-
kontoret
IT-enheden
Koncern-
digitalisering
Databeskyttel-
seskontoret
EU-retskontoret
Forvaltnings-
retskontoret
Lovkvalitets-
kontoret
Stats- og
Menneskerets-
kontoret
Forsknings-
kontoret
Kontoret for
organiseret
kriminalitet
Politikontoret
Strafferets-
kontoret
Flerårsaftale-
sekretariatet
HR-kontoret
Koncern-
styringskontoret
Økonomikontor
et
Fra Justitsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Johan Kristian Legarth
Departementschef
Fra Justitsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Nick Hækkerup
Justitsminister
Afdelingschef
Kontorchef
Nick Hækkerup
Anders Sparholt Jørgensen
Johan Kristian
Holland Heidi
Morten
Legarth
Mads Møller
Anne-Mette Lyhne
Langtved
Jensen
Lisbeth Gro Nielsen
Anne-Mette Lyhne Jensen
Henrik Skovgaard-Petersen
Justitsminister
Afdelingschef
Departementschef
Kontorchef
Kontorchef
Afdelingschef
Kontorchef
Fuldmægtig
Afdelingschef
Fuldmægtig
Kontorchef
Fuldmægtig
Cecilie Birch
Anders Sparholt Jørgensen
Henrik
Camilla Marta Giordano
Halit Sert
Skovgaard-Petersen
Morten Holland Heidi
Mads Møller Langtved
Lisbeth Gro Nielsen
Cecilie Birch
Camilla Marta Giordano
Halit Sert
Kontorchef
Kontorchef
Kontorchef
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Fuldmægtig
221
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0224.png
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:
Ministeren
Departementschefen
Koncern
Land og Natur
Miljø
Fødevarer og Fiskeri
Koncern Jura
Minister- og
ledelsessekretariatet
Landbrug
Ressourcer og Forsyning
Fødevarer og Veterinær
Analyse, Innovation og
Digitalisering
Koncern Kommunikation
og Presse
Vand og Hav
Miljø og Erhverv
EU og Internationalt
Koncern HR
Koncern Økonomi
Natur og Klimatilpasning
Kemikalier
Fiskeri
Ligestilling
Koncern Revision og
Regnskab
Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er følgende personer blevet afhørt:
Mogens Jensen
Minister for
Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
fødevarer, landbrug, fiskeri, ligestilling
er følgende personer blevet
og nordisk samarbejde
Henrik Studsgaard
Departementschef
afhørt:
Tejs Binderup
Mogens Jensen
Søren Andersen
Paolo Perotti
Paolo Drostby
Katja Goodhew
Henrik Studsgaard
Anders Kroman Liin
Søren
Mathilde Else Ripka Mammen
Andersen
Charlotte Thuesen Christensen
Tejs Binderup
Ask Lyno-Hansen
Afdelingschef
Minister for fødevarer, landbrug, fiskeri,
Retschef
ligestilling og nordisk samarbejde
Teamleder
Departementschef
Kontorchef
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Særlig rådgiver
Særlig rådgiver
Fuldmægtig
Afdelingschef
Ministersekretær
Retschef
Kontorchef
Teamleder
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Fuldmægtig
Ministersekretær
Paolo Perotti
Paolo Drostby
Katja Goodhew
Anders Kroman Liin
Mathilde Else Ripka Mammen
Charlotte Thuesen Christensen
Ask Lyno-Hansen
222
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0225.png
Bilag 3
Fødevarestyrelsen
Direktions- og
pressesekretariat
Direktør
Kundeservice og
forretnings-
kommunikation
Kødkontroldirektør
Økonomidirektør
Veterinærdirektør
Fødevaredirektør
Innovations- og
Udviklingsdirektør
Kødkontrolsekretariatet
Økonomi
Center for dyresundhed
Center for jura og kontrol
HR
Udbetalingsenheden
Dyrevelfærd og
veterinærmedicin
Kemi- og fødevarekontrol
IT
Data og forretningsprocesser
Foder- og fødevaresikkerhed
Kødkontrolenheder
Veterinærrejseholdet
Fødevarerejseholdet
Veterinærkontrolenheder
Fødevarekontrolenheder
Eksport Kontrol Center
Fra Fødevarestyrelsen er følgende personer blevet afhørt:
Nikolaj Veje
Direktør
Fra Fødevarestyrelsen er følgende personer blevet afhørt:
Hanne Larsen
Veterinærdirektør
Direktør
Fødevarechef
Sektionsleder
Veterinærdirektør
Enhedschef
Enhedschef
Fødevarechef
Nikolaj Veje
Nielsen
Jakob Munkhøj
Ina Josefine Jochimsen
Hanne Larsen
Birthe Schubart
Camilla Brasch Andersen
Jakob Munkhøj Nielsen
Ina Josefine Jochimsen
Birthe Schubart
Camilla Brasch Andersen
Sektionsleder
Enhedschef
Enhedschef
223
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0226.png
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Sundhedsministeriet:
Sekretariatschef for Minister-
og Ledelsessekretariatet
Koncern HR
Departementschef
Databeskyttelsesrådgiver
Minister og
Ledelsesbetjening
Jura, Lovkvalitet og
Personlig Medicin
Afdelingen for Bekæmpelse
af Ulighed
Afdelingen for
Patientsikkerhed, Medicin og
Global Sundhed
Lægemidler og Internationale
Forhold
Afdelingen for Strukturel
Sundhed
Afdelingen for sygehuse,
beredskab og smitsomme
sygdomme
Forebyggelse og Psykiatri
Data, Infrastruktur og
Cybersikkerhed
Sygehuspolitik
Borgernær Sundhed
Sundhedsjura
Koncernøkonomi
Udvikling, evaluering, læring
Sundhedsøkonomi og
Analyse
Beredskab og smitsomme
sygdomme
Fra Sundhedsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Magnus Heunicke
Sundhedsminister
Fra Sundhedsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Per Okkels
Forhenværende departementschef
Kontorchef
Magnus Heunicke
Dorthe Eberhardt Søndergaard
Per
Ida Krems
Okkels
Katrine Kaldahl
Niels Torpegaard
Søndergaard
Dorthe Eberhardt
Christensen
Sundhedsminister
Afdelingschef
Specialkonsulent
Afdelingschef
Forhenværende departementschef
Specialkonsulent
Kontorchef
Specialkonsulent
Specialkonsulent
Katrine Kaldahl
Ida Krems
Niels Torpegaard Christensen
224
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0227.png
Bilag 3
Sundhedsstyrelsen:
Direktion
Beredskab og smitsomme
sygdomme
Evidensbaseret medicin
Forebyggelse og ulighed
Kommunikation
Primære sundhedsvæsen
Sekretariat
Strålebeskyttelse
Sygehusplanlægning
Uddannelse
Ældre og demens
Fra Sundhedsstyrelsen er følgende person blevet afhørt:
Fra Sundhedsstyrelsen er følgende person blevet afhørt:
Søren Brostrøm
Direktør
Søren Brostrøm
Direktør
225
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0228.png
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Statens Serum Institut:
Direktion
Direktionssekretariatet
Forretningssupport & Campus
Økonomi
Campus
Forsyning
Forretningsudvikling
QA & Compliance
Center for Biosikring &
Bioredskab
Infektionsberedskab
Biobank & Biomarkører
Forskning
Testcenter Danmark
Infektionsepidemiologi & Forebyggelse
Bakterier, Parasitter & Svampe
Virus & Mikrobiologisk
Specialdiagnostik
Tuberkulose & Mykobakterier
Medfødte sygdomme
Danmarks Nationale Biobank
Vacciner
Infektionsimmunologi
Vaccineudvikling
Epidemiologi
Epidemiologisk Forskning
Testcenter Danmark-Øst
Testcenter Danmark-Vest
Fra Statens Serum Institut er følgende
Fra Statens Serum Institut er
person blevet afhørt:
følgende person blevet afhørt:
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Faglig direktør
Faglig direktør
226
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0229.png
Bilag 3
Finansministeriet:
Finansminister
Departementschef
Kontor for Organisation og Jura
Minister- og Ledelsessekretariat
Kontor for Revision og Tilsyn
Offentlig
innovation,
socialområdet,
intern drift og
tilsyn
Kommune- og
regions-
økonomi,
sundhed,
ældre og
undervisning
Struktur-
politik, skat,
regneprincip-
per og
klimamodeller
Aktuel
økonomi,
mellem-
fristede planer
og
makromodel-
ler
Offentlige
finanser
Struktur-
politik,
reformer,
fordeling,
klima, miljø
og erhverv
International
økonomi, EU-
budget og
finansielle
forhold
Statslige
selskaber,
forsyning og
erhvervs-
politik
Udgiftspolitisk Center
Center for Klima, Grøn økonomi og EU
Velfærdspolitisk Center
Center for Konkurrence, Selskaber og
Forsyning
Makropolitisk Center
Kontor for Lovmodel og Fordeling
Kontor for Konjunktur
1. kontor
Arbejdsmarkedspolitik og overførsler
4. kontor
Uddannelse og undervisning
2. kontor
Skat og kapitalmarkeder
5. kontor
International økonomi
3. kontor
Transport, kultur udenrigs og erhverv
6. kontor
Justits, skat, udlændinge og forsvar
Fra Finansministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Nicolai Wammen
Mørch
Peter Stensgaard
Peter
Kent Harnisch
Mørch
Stensgaard
Martin
Lauritsen
Annemarie
Ulrik Jensen
Lars Høgsbro Østergaard
Kent
Asbjørn Brink
Harnisch
Casper Mondrup Dahlmann
Martin Ulrik
Krohn Schaldemose
Kristoffer
Jensen
Annemarie Lauritsen
Nicolai Wammen
Fra Finansministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Finansminister
Departementschef
Departementschef
Afdelingschef
Afdelingschef
Afdelingschef
Souschef
Souschef
Afdelingschef
Fuldmægtig
Afdelingschef
Departementschefsekretær
Afdelingschef
Finansminister
Lars Høgsbro Østergaard
Asbjørn Brink
Casper Mondrup Dahlmann
Kristoffer Krohn Schaldemose
Souschef
Souschef
Fuldmægtig
Departementschefsekretær
227
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0230.png
Organisationsdiagrammer over relevante myndigheder
Erhvervsministeriet:
Erhvervsminister
Ledelsessekretariatet
Departementschef
Område 1
Samfundsøkonomi,
konkurrenceevne og
digitalisering
Område 2
Erhvervsregulering og
internationale forhold
Område 3
Finansielle forhold og
vækstkapital
Område 4
Erhvervspolitik og
planlægning
Koncerncenter
Fra Erhvervsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Simon Kollerup
Michael Dithmer
Michael Dithmer
Andersen
Torben Skovgaard
Carsten Kjær
Line Nørbæk
Joensen
Ane Myrhøj Bisgaard
Line Nørbæk
Simon Kollerup
Fra Erhvervsministeriet er følgende personer blevet afhørt:
Erhvervsminister
Departementschef
Erhvervsminister
Departementschef
Administrationsdirektør
Chefkonsulent
Fuldmægtig
Erhvervspolitisk direktør
Torben
Bøllingtoft Knudsen
Søren
Skovgaard Andersen
Carsten Kjær Joensen
Morten Schiellerup Bager
Søren Bøllingtoft Knudsen
Ane Myrhøj Bisgaard
Morten Schiellerup Bager
Kontorchef
Erhvervspolitisk direktør
Administrationsdirektør
Chefkonsulent
Kontorchef
Chefkonsulent
Chefkonsulent
Fuldmægtig
228
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0231.png
Bilag 3
Rigspolitiet:
Ungdomskriminalitetsnævnets
sekretariat
Tilsyn og Controlling
Koncernudviklingssekretariat
Koncernledelsessekretariatet
Rigspolitichefen
Politiets Efterretningstjeneste
(PET)
Kommunikation
Politiområdet
Staben
National
Efterforsknings-
afdeling (NEA)
National
Beredskabsafdeling
(NBA)
Koncern IT
Staben
Center for Data
Center for Drift
Center for Service
Center for
Udvkling
Koncern HR
Politiskolen
HR Administration
Kompetence- og
Ledelsesudvikling
Koncernjura
(midlertidig
placering)
Koncernøkonomi
Koncernøkonomi
Koncernservice
Fra Rigspolitiet er følgende personer blevet afhørt:
Thorkild Fogde
Lykke Sørensen
Fra Rigspolitiet er
Peter-Chresten Ekebjærg
Uffe Stormly
Thorkild Fogde
Bo Samson
Lykke Sørensen
Birgitte Buch
Tobias Gilbæk Berg
følgende personer
Peter-Chresten Ekebjærg
Uffe Stormly
Bo Samson
Birgitte Buch
Tobias Gilbæk Berg
Rigspolitichef
Politidirektør
blevet afhørt:
Chefpolitiinspektør
Politiinspektør
Rigspolitichef
Vicepolitiinspektør
Politidirektør
Juridisk sektionsleder
Juridisk specialkonsulent
Chefpolitiinspektør
Politiinspektør
Vicepolitiinspektør
Juridisk sektionsleder
Juridisk specialkonsulent
229
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 4
Notat fra bisiddere om
hjemmelsspørgsmålet
231
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0234.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
Advokat Lars Kjeldsen
Advokat David Neutzsky-Wulff
Advokat Hanne Rahbæk
Advokat Jens Rostock-Jensen
Den 28. oktober 2021
NOTAT
om
hjemmelsspørgsmålet i minksagen
1.
INDLEDNING OG FORMÅL
Det fremgår af kommissoriet for Minkkommissionen, femte afsnit:
”Granskningskommissionen
skal for den nævnte periode navnlig undersøge og
redegøre for spørgsmål om overholdelse af gældende ret og i den forbindelse
foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for regerin-
gens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var hjemmel til dette tiltag.”
(vores fremhævning)
Ved e-mail af 4. november 2020, kl. 22.45 (ekstraktens s. 2641) fra Paolo Pe-
rotti (MFVM) til Morten Holland Heide (JM), tilkendegav førstnævnte, at det er
MFVM’s opfattelse, at aflivning af raske mink af hensyn til folkesundheden og
uden for de fastlagte nedslagningszoner (7,8 km) ikke kan ske med hjemmel i
husdyrholdlovens § 30. Paolo Perottis e-mail er en kopi af Birthe Schubarts e-
mail sendt til Paolo Perotti nogle timer forinden (ekstraktens s. 2632-2634).
Det fremgår af e-mailen, at MFVM’s opfattelse bl.a. er baseret på følgende to
hovedantagelser:
1) ”Det
primære formål med loven
[husdyrholdloven]
er imidlertid at sikre dy-
renes sundhed og bekæmpe sygdom i dyr.”
2) ”I
den nuværende situation med beslutningen om at slå alle mink ned, er
det ikke ud fra et behov for at bekæmpe sygdom i dyr, men for at sikre folke-
sundheden og afværge human smitteudvikling. Denne udvidelse har aldrig væ-
ret indtænkt som et formål eller som en del af lovens anvendelsesområde.”
På denne baggrund og på baggrund af den interesse, der har været for hjem-
melsspørgsmålet under de første afhøringer, har vi udarbejdet dette notat samt
en ledsagende materialesamling. Notatet er resultatet af vores analyse på bag-
grund af den ovenfor citerede passage i kommissoriet. Notatet afspejler alene
232
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 4
vores opfattelse af hjemmelsspørgsmålet og er ikke en gengivelse af overvejel-
ser i Statsministeriet under forløbet.
Formålet med notatet er at give et overblik over forarbejderne til husdyrholdlo-
vens § 30 med henblik på at afdække, om der er et tilstrækkeligt grundlag for
MFVM’s vurdering af hjemmelsspørgsmålet. I notatet gennemgås lovhistorikken
fra og med lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme. Ændrings-
love gennemgås kun i det omfang, det er relevant for hjemmelsspørgsmålet.
Det er vores opfattelse, at MFVM’s vurdering ikke har et grundlag i lovens for-
arbejder, bl.a. fordi man ikke har været opmærksom på zoonoseloven fra
1994. Betydningen af zoonoseloven er uomtalt i de notater, der findes i eks-
trakterne.
2.
2.1.
2.1.1.
LOVHISTORIK
Husdyrsygdomsloven (1988)
Med lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme (materialesamlin-
gens s. 32) blev en tidligere lov fra 1920 om bekæmpelsen af husdyrsygdom-
me ophævet, jf. husdyrsygdomslovens § 39 (materialesamlingens s. 34).
Om forholdet mellem 1920-loven og husdyrsygdomsloven samt de hensyn, der
ligger bag husdyrsygdomsloven, er der bl.a. anført følgende i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, jf. lovforslagets side 5 (materialesamlingens s. 8):
”Hensigten
med lovforslaget er at forebygge, overvåge og bekæmpe husdyr-
sygdomme. Det er hensigten især at lægge vægt på det forebyggende element,
som indebærer, at der kan skabes grundlag for at gennemføre foranstaltninger
med det sigte at hindre, at sygdomme opstår. Den gældende lov om smitsom-
me sygdomme hos husdyrene - lov nr. 156 af 14. april 1920 (i det følgende
kaldet 1920-loven) - er i sit sigte især rettet mod bekæmpelse af allerede op-
ståede sygdomme, således at der i forhold til denne lov er tale om en udvidel-
se.
De hensyn, som skal tilgodeses med lovforslaget, er
1) At fremme en sund husdyrbestand.
2) Samfundsøkonomiske hensyn.
2 af 18
233
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
3) Hensynet til besvarelse af folkesundheden.
Dette hensyn har i denne sammenhæng ikke samme betydning i dag, som da
1920-loven blev gennemført. Forbedrede human- og veterinærmedicinske me-
toder har medført, at spredningsmuligheden for f.eks. rabies eller tuberkulose
er meget lille. Det kan dog ikke udelukkes, at dette hensyn i særlige situationer
kan blive aktuelt.”
2.1.2.
Om husdyrsygdomslovens hovedsigte er anført følgende i de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 3, jf. lovforslagets side 8 (materialesamlingens s. 11):
”Lovens
hovedsigte er at beskytte husdyr mod sygdomme. Ved husdyr forstås
først og fremmest de dyr, der traditionelt holdes i erhvervs- eller produktions-
mæssigt øjemed, som f.eks. køer, svin, fjerkræ, får, pelsdyr osv.
Denne anvendelse af loven svarer til bestemmelserne i 1920-loven, som i § 2
indeholder hjemmel til at bringe lovens bestemmelser i anvendelse over for an-
dre dyr end husdyr, når der er fare for udbredelse af sygdomme til mennesker
eller dyr.”
2.1.3.
Husdyrsygdomslovens § 7 bemyndiger landbrugsministeren til at fastsætte
regler om eller påbyde iværksat bekæmpelsesforanstaltninger:
Ӥ
7.
Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde iværksat for-
anstaltninger for at udrydde eller hindre eller begrænse udbredelse af de i bilag
2 nævnte sygdomme samt for at imødegå risiko for udbredelse af disse syg-
domme.
Stk. 2. Foranstaltninger i henhold til stk. 1 kan omfatte:
1) For dyr:
g) nedslagning …”
2.1.4.
Om adgangen til nedslagning er bl.a. anført følgende i de specielle bemærknin-
ger til § 7, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets side 10 (materialesamlingens s. 13):
”Bestemmelserne
indebærer, at der som led i en bekæmpelse af en sygdom,
der er optaget på bilag 2, kan iværksættes nedslagning af dyr, som er konsta-
teret ramt eller som kan mistænkes for at være ramt af en af de pågældende
sygdomme. Nedslagning kan endvidere efter bestemmelsen ske, hvor det er
3 af 18
234
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 4
nødvendigt for at diagnosticere en sygdom, jf. § 6. Nedslagning vil normalt kun
komme på tale i forbindelse med de i bilag 2, gruppe I, nævnte sygdomme.
Det vil bero på et veterinærfagligt skøn, hvornår et dyr kan mistænkes for at
være ramt af en sygdom. F.eks. vil et dyr kunne kræves nedslået, hvis det ud-
viser relevante symptomer, uden at det dog med sikkerhed kan afgøres, om
det lider af den pågældende sygdom. Det samme vil være tilfældet, hvor der
har været kontakt mellem en rask og en sygdomsramt besætning, således at
der er stor sandsynlighed for, at den raske besætning er blevet smittet.
Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive lagt vægt
på, om effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på andre måder,
f.eks. ved isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil der endvidere blive
lagt vægt på, om nedslagning er nødvendig for at beskytte mennesker mod
smitte eller for at bevare en dyrebestand. Herudover kan andre væsentlige
samfundsmæssige hensyn nødvendiggøre øjeblikkelig nedslagning, f.eks. ek-
sportmæssige hensyn.
Ved vurderingen af, om nedslagning skal foretages, vil der blive foretaget en
afvejning af ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er forbundet
med nedslagning af de angrebne dyr. En sådan afvejning vil kunne føre til, at
man i stedet vælger at kontrollere eller bekæmpe sygdommen på andre måder,
f.eks. ved vaccination. Om erstatning ved nedslagning henvises til § 29.”
2.1.5.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, synes nedslagning at forud-
sætte, at dyret er ramt af en sygdom, eller at der er stor sandsynlighed for, at
dyret er smittet.
2.1.6.
Husdyrsygdomslovens § 12 indeholder en særskilt bemyndigelse vedrørende
sygdomme, der overføres mellem dyr og mennesker (zoonoser):
Ӥ
12. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om eller påbyde foranstaltnin-
ger, der tager sigte på at forebygge eller hindre, at sygdomme overføres mel-
lem dyr og mennesker.”
2.1.7.
Om denne bestemmelse er anført følgende i de specielle bemærkninger i, jf.
lovforslaget side 11 (materialesamlingens s. 14):
”Bestemmelsen
erstatter § 9 i 1920-loven, jf. bekendtgørelse nr. 914 af 15. de-
cember 1987 om bekæmpelse af rabies. Da visse sygdomme kan overføres
4 af 18
235
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
mellem dyr og mennesker, f.eks. tuberkulose og rabies, er det nødvendigt at
kunne iværksætte foranstaltninger også ud fra hensynet til beskyttelse af men-
nesker.”
2.2.
2.2.1.
Zoonoseloven (1994)
Ved lov nr. 1106 af 21. december 1994 om zoonoser (materialesamlingens s.
46) blev indført regler om beskyttelse af folkesundheden mod forekomst af
zoonotiske smitstoffer.
2.2.2.
Lovens § 1, stk. 1-2, har følgende ordlyd:
Ӥ
1.
Lovens formål er at beskytte menneskers sundhed ved at iværksætte for-
anstaltninger mod forekomst af zoonotiske smitstoffer hos dyr, i animalske lev-
nedsmidler og i andre produkter af dyr.
Stk. 2. Foranstaltningerne kan omfatte forebyggelse, overvågning, kontrol og
bekæmpelse af zoonotiske smitstoffer i forbindelse med dyrehold.”
2.2.3.
Om formålet med loven, herunder forholdet til den dagældende husdyrsyg-
domslov er anført følgende i lovforslagets almindelige og specielle bemærknin-
ger til § 1, jf. lovforslagets side 2 og 3 (materialesamlingens s. 39 og 40):
”Hensigten
med lovforslaget er at etablere et grundlag for iværksættelse af for-
anstaltninger med henblik på at beskytte menneskers sundhed mod forekomst
af zoonotiske smitstoffer. Lovforslaget omfatter især smitstoffer, der overføres
fra dyr til mennesker via levnedsmidler.
Forslagets hovedsigte er at beskytte mod overførsel af zoonoser fra husdyr.
Med lovforslaget etableres grundlaget for et regelsæt, der supplerer husdyr-
sygdomslovgivningen med hensyn til at sikre mod forekomst af zoonotiske
smitstoffer i animalske levnedsmidler.”
2.2.4.
Begrebet ”zoonoser” er uddybet i lovforslagets almindelige bemærkninger og
specielle bemærkninger til § 2, jf. lovforslagets side 2 og 3 (materialesamlin-
gens s. 39 og 40):
”Zoonotiske
smitstoffer omfatter bakterier, virus, parasitter o. lign, som kan
overføres fra dyr til mennesker.
5 af 18
236
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0239.png
Bilag 4
Overførsel af zoonotiske smitstoffer kan ske både fra dyr, der selv er syge, og
fra dyr, der ikke lider af den pågældende sygdom, men er såkaldte sunde smit-
tebærere.”
2.2.5.
Lov om zoonoser indeholder ligesom husdyrsygdomsloven en bemyndigelse for
landbrugsministeren til at bringe foranstaltninger i anvendelse over for dyre-
hold med henblik på begrænsning af udbredelsen af zoonotiske smitstoffer.
Bestemmelsen findes i lovens § 5 og har følgende ordlyd:
Ӥ
5.
Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om og meddele for-
bud og påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger for at begrænse el-
ler imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
h) aflivning af dyr eller særlig slagtning …”
2.2.6.
I lovforslagets specielle bemærkninger til § 5 (materialesamlingens s. 40) er
anført følgende om de opregnede foranstaltninger, herunder forholdet til foran-
staltningerne i den dagældende husdyrsygdomslov:
”Bestemmelsen
indeholder ligesom husdyrsygdomslovens § 7 en liste over for-
anstaltninger, som kan bringes i anvendelse med henblik på begrænsning af
udbredelsen af zoonotiske smitstoffer. Listen er ikke udtømmende. Foranstalt-
ningerne vil kunne anvendes isoleret eller i kombination med foranstaltninger,
der kan iværksættes i medfør af husdyrsygdomsloven og lovgivningen om kød,
mælk og æg. Foranstaltninger vedrørende dyr og produkter af dyr, foder, slam
og gødning m.v. samt ejendomme kan bringes i anvendelse i relation til dyr,
som ikke selv er syge. Foranstaltninger overfor syge dyr vil blive gennemført
efter husdyrsygdomslovens regler, herunder dennes § 12, men der vil kunne
blive tale om at supplere disse foranstaltninger med foranstaltninger efter zoo-
noseloven med særligt sigte på at afværge sundhedsricisi for mennesker.”
(vo-
res fremhævning)
2.2.7.
Som det fremgår, adskiller lov om zoonoser sig bl.a. fra husdyrsygdomsloven
ved, at foranstaltningerne i lov om zoonoser kan bringes i anvendelse i relation
til dyr, som ikke selv er syge. Lovgiver forudsætter således, at foranstaltninger
6 af 18
237
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0240.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
over for syge dyr og dyr, der med stor sandsynlighed er smittede, iværksættes
i medfør af husdyrsygdomsloven. Hvorimod foranstaltninger iværksættes efter
zoonoseloven over for raske dyr, når der foreligger sundhedsrisici for menne-
sker.
Lov om zoonoser adskiller sig endvidere fra husdyrsygdomsloven ved, at det er
angivet i lovteksten (”Foranstaltningerne
… kan bl.a. omfatte”)
samt bemærk-
ningerne til lovforslaget, at listen over foranstaltninger ikke er udtømmende. En
tilsvarende bemærkning findes ikke i forslaget til husdyrsygdomsloven.
Derudover indeholder bemærkningerne til forslaget til lov om zoonoser ikke
nogen nærmere beskrivelse af, hvornår de enkelte foranstaltninger, herunder
aflivning, jf. § 5, stk. 2, litra h, kan bringes i anvendelse ud over det, der frem-
går af lovteksten, jf. § 5, stk. 1: ”…for
at begrænse eller imødegå risiko for ud-
bredelse af zoonotiske smitstoffer”
(materialesamlingens s. 38).
Som det fremgår af bemærkningerne i forslaget til husdyrsygdomsloven, se
ovenfor, forudsætter nedslagning normalt, jf. denne lovens § 7, stk. 2, litra g
(materialesamlingens s. 32), at det dyr, der påtænkes nedslået, er konstateret
ramt eller kan mistænkes for at være ramt af en af de sygdomme, der er
nævnt i lovens bilag 2, gruppe I (materialesamlingens s. 37). Ved vurderingen
af, hvorvidt nedslagning skal iværksættes forudsættes en afvejning af de hen-
syn, der taler for nedslagning, herunder beskyttelse af mennesker mod smitte,
bevarelse af en dyrestand og eksportmæssige hensyn over for de omkostnin-
ger, der er forbundet med nedslagning af de angrebne dyr.
Lovforslaget til zoonoseloven indeholder ikke tilsvarende bemærkninger.
Det synes herefter nærliggende at antage, at formålet med loven netop har
været at sikre udvidede beføjelser for ministeren i en situation- herunder ned-
slagning af ikke smittede dyr- hvor der forelå en sundhedsrisiko for mennesker
i forhold til en situation, hvor der kun forelå en sundhedsrisiko for en given dy-
rebestand.
2.2.8.
Særligt om retten til erstatning
I zoonoseloven fastsloges princippet om fuld erstatning ved aflivning af dyr i
forbindelse med bekæmpelse af zoonotiske sygdomme i lovens § 8 (materiale-
samlingens s. 38):
7 af 18
238
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0241.png
Bilag 4
"§ 8.
Ved aflivning eller påbud om fjernelse af dyr og ved destruktion, tilin-
tetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg, mælk o. lign. produkter yder sta-
ten ejeren en erstatning, der svarer til dyrenes eller produkternes værdi,
samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede drifts-
tab."
I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 8 (materialesamlingens s. 41)
anføres:
"Særligt for bekæmpelse af zoonoser, som f.eks. salmonella, gælder det imid-
lertid, at det vil kunne være meget bekosteligt eller praktisk vanskeligt eller
umuligt at gennemføre en traditionel nedslagning med efterfølgende destrukti-
on. Der kan derfor blive tale om at lade dyrene aflive på et slagteri. Dette vil
særligt være aktuelt for fjerkræflokke. Der vil være tale om en påbudt slagt-
ning, hvor det offentlige erhverver dyrene og lader dem aflive og slagtemæs-
sigt behandle på et fjerkræslagteri. I disse tilfælde udbetales sædvanlig erstat-
ning til ejeren."
(vores fremhævning)
Ordvalget i forarbejderne ”gælder
det imidlertid, at det vil kunne være meget
bekosteligt eller praktisk vanskeligt eller umuligt at gennemføre en traditionel
nedslagning”,
indikerer, at lovgiver i forbindelse med bekæmpelse af zoonoti-
ske smitstoffer har forudsat, at der ved aflivning af ikke smittede dyr kan blive
tale om så store volumener, at de værktøjer, der er indeholdt i husdyrsyg-
domsloven (traditionel nedslagning) ikke er tilstrækkelige. På den baggrund
lukkes der op for, at det offentlige ved bekæmpelse af zoonoser kan anvende
den eksisterende infrastruktur i slagteriindustrien med henblik på at tilvejebrin-
ge den tilstrækkelige kapacitet. Dette understøtter tillige, at lovgiver har accep-
teret omfattende indgreb, når der er tale om sundhedsrisici for mennesker, li-
gesom lovgiver synes at have accepteret og forudsat, at ”aflivning af dyr eller
særlig slagtning” kan ske i stort omfang i den situation.
Lovgivers forudsætning om, at der ved nedslagning af ikke smittede dyr i for-
bindelse med bekæmpelse af zoonoser, kan være tale om nedslagning i et end-
og meget stort omfang, ses ikke modificeret i forbindelse med senere lovgiv-
ning.
Zoonoselovens princip om fuld erstatning er endvidere videreført i de efterføl-
gende love, der erstattede zoonoseloven, jf. de specielle bemærkninger til in-
8 af 18
239
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0242.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
fektionslovens (1999) § 36 om erstatning (materialesamlingens s. 79) samt de
specielle bemærkninger til husdyrholdlovens § 56 om erstatning (materiale-
samlingens s. 147).
2.3.
2.3.1.
Infektionsloven (1999)
Ved lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr (herefter
infektionsloven) (materialesamlingens s. 118) blev reglerne om husdyrsyg-
domme og zoonoser samlet i en og samme lov. Samtidig med infektionslovens
ikrafttræden blev husdyrssygdomsloven og lov om zoonoser ophævet, jf. infek-
tionslovens § 46, stk. 2.
2.3.2.
Om formålet med infektionsloven er anført følgende i lovens § 1:
Ӥ
1. Lovens formål er at sikre sundhedstilstanden blandt husdyr og beskytte
menneskers sundhed ved at iværksætte foranstaltninger til forebyggelse, over-
vågning, kontrol og bekæmpelse af husdyrsygdomme, zoonoser og zoonotiske
smitstoffer hos dyr, i animalske fødevarer og produkter af dyr.”
2.3.3.
I lovforslagets specielle bemærkninger til § 1 hedder det bl.a., jf. lovforslaget
side 8 (materialesamlingens s. 64):
”Bestemmelsen
er en sammenskrivning af § 1 i lov om husdyrsygdomme og §
1, stk. 1 og 2, i lov om zoonoser, der indeholder disse loves formålsbestemmel-
ser.
Hensigten med lovforslaget er i en samlet lov at beskytte menne-
skers
og dyrs sundhed ved at videreføre det grundlag, der blev etableret med
lov om husdyrsygdomme og lov om zoonoser med henblik på at forebygge,
overvåge og bekæmpe såvel sygdomme hos husdyrene som infektioner hos
husdyr, som kan true menneskers sundhed.”
(vor fremhævning)
2.3.4.
Vedrørende lovens formål, herunder baggrunden for sammenskrivning af hus-
dyrsygdomsloven og zoonoseloven, er der endvidere anført følgende i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, jf. lovforslaget side 5:
”Bekæmpelsen
af zoonotiske smitstoffer vil især være knyttet til husdyrholdet,
og det er derfor fundet hensigtsmæssigt at sammenskrive de to love. Hertil
kommer, at reglerne som ovenfor nævnt i en vis udstrækning er ens, og dette
forhold har yderligere tilskyndet en regelforenkling gennem sammenskrivning
9 af 18
240
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0243.png
Bilag 4
til en lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Dette skal i endnu højere grad
sikre, at lovens formål om beskyttelse af menneskers sundhed og sikring af
sundhedstilstanden blandt husdyr, opfyldes.”
(vores fremhævning)
2.3.5.
Infektionsloven indeholder ligesom husdyrsygdomsloven og lov om zoonoser en
bemyndigelse for landbrugsministeren til at bringe foranstaltninger i anvendel-
se over for dyrehold med henblik på begrænsning af udbredelsen af hhv. syg-
domme og zoonotiske smitstoffer.
Bestemmelsen findes i lovens § 9 og har følgende ordlyd:
Ӥ
9.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udrydde, hindre,
begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de
i lovens bilag 2 nævnte sygdomme fastsætte regler om og meddele påbud om
gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendel-
se af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, æg, embryoner af dyr
samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed
sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
…………….
h) aflivning af dyr eller særlig slagtning …”
(vores fremhævning)
2.3.6.
Som det fremgår af ordlyden af bestemmelsen, opretholdes sondringen mellem
”zoonotiske smitstoffer” og ”de i lovens bilag 2 nævnte sygdomme”. Det frem-
går af lovforslagets specielle bemærkninger til § 9, stk. 1 (materialesamlingens
s. 68), at bestemmelsen er en sammenskrivning af § 7 i husdyrsygdomsloven
og § 5 i lov om zoonoser.
De specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, om de opregnede foranstaltninger,
fremstår ligeledes som en sammenskrivning af de specielle bemærkninger i de
forslagene til de to love, således at første del er genbrug af bemærkningerne til
§ 5 i lov om zoonoser, og anden del er genbrug af bemærkningerne til § 7 i
husdyrsygdomsloven (materialesamlingens s. 40 hhv. 13 og ovenfor pkt. 2.2.6.
hhv. pkt. 2.1.4.), jf. lovforslaget side 11 (materialesamlingens s. 68).
Det må på den baggrund antages, at ministerbeføjelserne i henhold til zoonose-
loven blev videreført i infektionsloven uden ændringer.
10 af 18
241
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0244.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
2.4.
2.4.1.
Ændring af infektionsloven – Nedslagning i zoner (2002)
Ved lov nr. 966 af 4. december 2002 blev infektionslovens § 9, stk. 2, nr. 1,
litra h, om aflivning ændret, således at der efter ”dyr” blev indsat ”,
herunder i
et område omkring et udbrudssted,”
(materialesamlingens s. 105).
2.4.2.
Det generelle formål med lovændringen er ifølge bemærkningerne i lovforslaget
at modernisere og forbedre det veterinære beredskab (materialesamlingens s.
106):
”1.
Indledning
Lovens formål er at forbedre det veterinære beredskab overfor smitsomme
husdyrsygdomme.
2. Baggrunden for lovforslaget
Som en del af en generel modernisering af det veterinære beredskab samt på
baggrund af de mange udbrud af mund- og klovesyge i Europa i 2001 iværksat-
te Fødevaredirektoratet i efteråret 2001 et projekt, der omfattede en gennem-
gang af beredskabet mod mund- og klovesyge med henblik på ajourføring og
modernisering af beredskabsplanen for mund- og klovesyge, herunder indar-
bejdelse af den senest erhvervede viden med hensyn til forebyggelse og be-
kæmpelse.
Projektet resulterede i rapporten "Modernisering af den danske beredskabsplan
for mund- og klovesyge", December 2001, hvori der er anført en række anbefa-
linger til forbedring og modernisering af beredskabet. En del af resultaterne af
dette arbejde kan overføres pa andre alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme.
Gennemførelse af visse af de anbefalede forbedringer af beredskabet kræver
imidlertid ændring af lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner
hos dyr.
4. Lovforslagets indhold
Hovedformålet med dette lovforslag er at supplere lovens bestemmelser, såle-
des at ministeren får mulighed for at fastsætte regler, der kan bidrage til en
hurtig og effektiv bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.
11 af 18
242
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0245.png
Bilag 4
Hensynene bag lovforslaget har både dyresundhedsmæssige og samfundsøko-
nomiske aspekter.”
(vores fremhævning)
2.4.3.
Om formålet bag den konkrete ændring af infektionslovens § 9, stk. 2, nr. 1,
litra h, er i det lovforslaget bl.a. anført følgende (materialesamlingens s. 107):
”4.
Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre en hjemmel, der gør det muligt at effektivisere bekæm-
pelsen af alvorlige, smitsomme husdyrsygdomme gennem nedslagning af dyr i
et område omkring et udbrudssted. Nedslagning i området omkring et udbruds-
sted vil medvirke til at hindre spredning af husdyrsygdomme til større dele af
landet og dermed kunne begrænse antallet af udbrud.
(vores fremhævning)
”Til § 1
Til nr. 1
De gældende lovbestemmelser giver alene adgang til nedslagning af dyr, der er
konstateret at være ramt af en sygdom, eller af dyr, der efter en veterinærfag-
lig vurdering må mistænkes for at være smittet på grund af kontakt med et
smittet dyr eller som følge af, at vinden har båret smitte med sig fra sygdoms-
ramte dyr eller af andre årsager.
I § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, foreslås indføjet en hjemmel til fremtidigt at kunne
bekæmpe husdyrsygdomme gennem nedslagning i et område omkring et ud-
brudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret eller konkret mis-
tænkt for at være smittet med den pågældende sygdom. Muligheden for ned-
slagning i et område omkring et udbrudssted er i første omgang kun tænkt an-
vendt i forbindelse med de i bilag 2, gruppe I, nævnte sygdomme, men kan
hvis det ud fra en veterinærfaglig vurdering er nødvendigt for en effektiv be-
kæmpelse også anvendes for andre sygdomme. Områdets størrelse fastsættes
ud fra en veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene.
Ved vurderingen af om nedslagning, herunder i et område omkring et udbruds-
sted, skal iværksættes, vil der blive lagt vægt på, om effektiv bekæmpelse
skønnes at kunne finde sted på andre måder, f.eks. ved isolation af angrebne
dyr (”offentligt tilsyn”). Ved vurderingen vil der endvidere blive lagt vægt på,
om nedslagning er nødvendig for at beskytte mennesker mod smitte eller for at
bevare en dyrebestand.”
(vores fremhævning)
12 af 18
243
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
2.4.4.
Som det fremgår, er det generelle formål med dette lovforslag ikke at beskytte
menneskers sundhed, men i stedet at varetage dyresundhedsmæssige og sam-
fundsøkonomiske hensyn. Lovforslaget udspringer af en gennemgang af bered-
skabet mod mund- og klovsyge, der som bekendt ikke udgør en sundhedsrisiko
for mennesker.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den specifikke ændring af § 9,
stk. 2, nr. 1, litra h (materialesamlingens s. 110), at der ”foreslås
indføjet en
hjemmel til fremtidigt at kunne bekæmpe husdyrsygdomme gennem nedslag-
ning i et område omkring et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er
konstateret eller konkret mistænkt for at være smittet med den pågældende
sygdom.”
Denne bemærkning understøtter, at lovændringen specifik er møntet
på dyresundhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn, da der ift. beskyt-
telse af menneskers sundhed mod forekomst af zoonotiske smitstoffer har væ-
ret hjemmel til at aflive raske dyr siden vedtagelsen af zoonoseloven i 1994.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at muligheden for nedslagning i et
område omkring et udbrudssted ”i
første omgang kun
[er]
tænkt anvendt i for-
bindelse med de i bilag 2, gruppe I, nævnte sygdomme”
(materialesamlingens
s. 110). I lovens § 9 er der netop sondret mellem husdyrsygdomme, der er
omfattet af denne oplistning af ”alvorlige” sygdomme i bilaget, og zoonoser,
hvilket ligeledes understøtter, at lovændringen er møntet på husdyrsygdomme,
og ikke på zoonoser. Derudover indeholder lovforslaget en delvis gentagelse af
bemærkningerne i lovforslaget til husdyrsygdomsloven om afvejning af mod-
stående hensyn i forbindelse med nedslagning, hvilket tillige understøtter, at
ændringen af § 9, stk. 2, nr. 1, litra h, varetager dyresundhedsmæssige og
samfundsøkonomiske hensyn.
Såfremt man – uanset lovforslagets formulering – antog, at lovændringen både
vedrørte husdyrsygdomme og zoonoser, ville denne læsning indebære, at lov-
forslaget indskrænkede ministerens beføjelser til at påbyde aflivning med hen-
blik på beskyttelse af menneskers sundhed, idet adgangen til at aflive raske dyr
fremover bl.a. ville afhænge af, at de pågældende dyr befandt sig i et givent
område omkring et udbrudssted, hvis nærmere størrelse skulle fastsættes ud
fra en veterinærfaglig vurdering af smitteforholdene og i det tilfælde kun for at
bekæmpe de på listen opførte sygdomme.
Der ses ikke i lovforslaget at være tilstrækkelige holdepunkter for en sådan
læsning, ligesom det ville savne mening, hvis ministerens adgang til at træffe
13 af 18
244
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0247.png
Bilag 4
foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed skulle afhænge af en
veterinærfaglig vurdering.
2.5.
2.5.1.
Husdyrholdloven (2004)
Ved lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr blev en række love vedrørende
husdyrhold, herunder infektionsloven med senere ændringer, samlet i én lov.
2.5.2.
Husdyrholdlovens formål fremgår af lovens § 1:
Ӥ
1.
Lovens formål er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en
sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sund-
hed samt til produktionen tilgodeses.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at sikre grundlaget for afstamning og
kvalitet i dyreholdet.”
2.5.3.
Om lovens formål er anført følgende i lovforslagets bemærkninger, jf. side 7 og
9 (materialesamlingens s. 131 og 133):
”Baggrunden
for lovforslaget har bl.a. været ønsket om at forenkle lovgivnin-
gen og gøre den lettere tilgængelig for brugeren.
I kapitel 1 fastlægges lovens overordnede formål: Den, der holder dyr, skal sik-
re, at dette sker på ansvarlig måde således, at menneskers og dyrs sundhed,
og fødevaresikkerheden tilgodeses. Et væsentligt formål er overvågning og be-
kæmpelse af husdyrsygdomme og zoonoser. Også hensynet til produktionen
skal tilgodeses.”
(vores fremhævning)
2.5.4.
Husdyrholdloven gentager infektionslovens § 9, bemyndigelsen til landbrugsmi-
nisteren til at bringe foranstaltninger i anvendelse over for dyrehold med hen-
blik på begrænsning af udbredelsen af hhv. sygdomme og zoonotiske smitstof-
fer. Bestemmelsen findes i lovens § 30 og har følgende ordlyd:
Ӥ
30.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at udrydde, hindre,
begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de
sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler om
og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele
forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oo-
14 af 18
245
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0248.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
cytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter
og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagt-
ning på særlige vilkår …”
2.5.5.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 30 (materialesamlin-
gens s. 142), at bestemmelsen ”svarer
til § 9 i lov om infektioner hos dyr og
giver adgang til at udstede generelle regler og konkrete påbud og forbud i for-
bindelse med bekæmpelse af smitsomme eller overførbare sygdomme, som er
den gruppe sygdomme, hvor det offentlige er stærkest involveret.”
De specielle bemærkninger til § 30 om listen over foranstaltninger (materiale-
samlingens s. 142), fremstår – ligesom bemærkningerne til infektionslovens §
9 – som en sammenskrivning af de specielle bemærkninger i forslagene til hhv.
lov om zoonoser og husdyrsygdomsloven (med de nødvendige, redaktionelle
tilpasninger). Der henvises til pkt. 2.3.6.
2.6.
Ændring af husdyrholdloven (2018)
Ved lov nr. 1550 af 18. december 2018 blev husdyrholdloven ændret, således
at der i § 30, stk. 1, blev indsat et 2. punktum:
”Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennem-
førelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved
udbrud eller mistanke om udbrud.”
(materialesamlingens s. 202).
2.6.1.
Det fremgår af fremsættelsestalen:
”Formålet med forslaget er derfor at skabe hjemmel i om lov hold af dyr til at
fastsætte regler om og meddele på bud om gennemførsel af særlig smitte-
forebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mis-
tanke om udbrud.”
(vores fremhævning)
15 af 18
246
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0249.png
Bilag 4
2.6.2.
Af de generelle bemærkninger pkt. 2.1.1 beskrives gældende ret således:
”Efter § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 2.
juli 2018 kan miljø- og fødevareministeren for at udrydde, hindre, begræn-
se eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer
og
af de
sygdomme, der er anført i de i lovens § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte
regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstaltnin-
ger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske
fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyre-
foder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske
smitstoffer kan spredes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår en opregning af,
hvilke foranstaltninger, der vil kunne iværksættes.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. Folketings-
tidende 2003-2004, tillæg A, side 3366, at foranstaltningerne tænkes an-
vendt i en udbrudssituation eller i en situation, hvor der er en begrundet
mistanke om udbrud. Foranstaltningerne er især rettet mod sygdomme,
som fremgår af liste 3, jf. § 25 i lov om hold af dyr. Ydermere fremgår det,
at foranstaltningerne i bestemmelsens stk. 2 ikke er udtømmende og også
kan anvendes i relation til dyr, som ikke selv er syge, men som udgør en
sundhedsmæssig
risiko
for
mennesker.”
(vores
fremhævning)
2.6.3.
I de specielle bemærkninger til ændringen af § 30 er anført følgende (materia-
lesamlingens s. 194):
”I medfør af § 30 i lov om hold af dyr, kan miljø- og fødevareministeren fast-
sætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstalt-
ninger for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse
af zoonotiske smitstoffer
og
af de sygdomme, der er anført i de i lovens § 25
nævnte lister 3 og 4.
(vores fremhævning)
I de specielle bemærkninger til bestemmelserne jf. Folketingstidende 2003-
2004, tillæg A, side 3366, fremgår det, at foranstaltningerne i § 30 tænkes an-
vendt i en udbrudssituation eller i en situation, hvor der er en begrundet mis-
tanke om udbrud, og er især rettet mod sygdomme, som fremgår af lovens §
25 nævnte liste 3. Der er således ikke i dag adgang til at pålægge smittefore-
byggende foranstaltninger i andre situationer end ved udbrud eller ved begrun-
det mistanke om udbrud. Der er endvidere heller ikke adgang til at foretage
16 af 18
247
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0250.png
Notat fra bisiddere om hjemmelsspørgsmålet
smitteforebyggende foranstaltninger på andre sygdomme eller zoonoser end
dem, som er oplistet i lovens § 25 nævnte liste 3 og 4.
Det foreslås derfor, at der tilføjes en ny sætning som et nyt 2. punktum i § 30,
stk. 1 i lov om hold af dyr, som bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at
fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smittefo-
rebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om
udbrud.”
(vores fremhævning)
Lovændringen omfatter således kun tilfælde, hvor der hverken er udbrud eller
mistanke om udbrud. Det ligger fast, at der på tidspunktet for regeringsbeslut-
ningen den 4. november 2020 var udbrudt smitte med COVID-19 blandt mink i
Danmark, selvom der ikke var konstateret tilstedeværelse af smittestoffer i alle
besætninger. På den baggrund vil en umiddelbar læsning af § 30, stk. 1, 2.
pkt., og forarbejderne føre til den konklusion, at det er § 30, stk. 1, 1. pkt., der
er den relevante hjemmel til regeringsbeslutningen, og ikke 2. pkt.
2.6.4.
Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til 2018-lovforslagets § 1 om
tilføjelsen af 2. punktum i § 30 (materialesamlingens s. 194):
”Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv er sy-
ge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko for menne-
sker.”
(vores fremhævning)
MFVM fremhæver dette afsnit, jf. hovedekstraktens side 2641 n., idet man til-
kendegiver, at det er Fødevarestyrelsens vurdering, at formuleringen henviser
til situationer, ”hvor
smitstoffet eksisterer i eller på det pågældende dyr eller i
den pågældende besætning, men hvor dyrene ikke udviser sygdomstegn”
MFVM anfører, hovedekstraktens side 2641 n., at det er Fødevarestyrelsens
vurdering:
”Forebyggende foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse – eksem-
plificeres i lovforslaget som krav om etablering af badefaciliteter – og påbud
om anvendelse, krav om gennemførelse af hygiejnekurser m.v., også i be-
drifter og situationer, hvor dyrene ikke er syge, er efter Fødevarestyrelsens
opfattelse tiltænkt anvendt i en helt anden situation end den nuværende.”
17 af 18
248
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0251.png
Bilag 4
Dette citat illustrerer MFVM’s ensidige fokus på betydningen af lovændringen i
2018, uden forståelse for at formålet med denne lovændring var at give mini-
steren beføjelser i en situation, hvor der ikke var en sygdom i udbrud.
Som anført ovenfor i pkt. 2.2.7. har lov om zoonoser udvidet ministerens befø-
jelser til at påbyde aflivning med henblik på beskyttelse af menneskers sund-
hed, hvor dyrene ikke selv er syge. Det synes forudsat i forarbejderne til zoo-
noseloven, at foranstaltninger over for syge dyr og dyr, der med stor sandsyn-
lighed er smittede, iværksættes i medfør af husdyrsygdomsloven, og at disse
foranstaltninger suppleres med foranstaltninger efter zoonoseloven over for ra-
ske dyr, når der foreligger sundhedsrisici for mennesker. Beføjelserne synes ik-
ke at være blevet indskrænket af den senere lovgivning, jf. pkt. 2.4.4.
I forhold til den opståede COVID-19 situation synes tilføjelsen af 2. pkt. i § 30
at være uden betydning, og det har i hvert fald ikke været hensigten med
2018-lovændringen at indskrænke de allerede gældende beføjelser.
2.7.
2.7.1.
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
Efter vores opfattelse er lov nr. 2185 af 29. december 2020 om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink uden betydning for forståelsen af hjem-
melsgrundlaget pr. 4. november 2020.
Det bemærkes, at den meget kortfattede beskrivelse af gældende ret i lov-
forslagets pkt. 2.1.1. (L77/2020) er baseret på Paolo Perottis e-mail af 4. no-
vember 2020, kl. 22.45 (ekstraktens s. 2641) til Morten Holland Heide og ikke
lovens historik og forarbejder.
Den 28. oktober 2021
18 af 18
249
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 5
Notat fra bisiddere om krav
til hjemlens klarhed
251
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed
Advokat Lars Kjeldsen
Advokat David Neutzsky-Wulff
Advokat Hanne Rahbæk
Advokat Jens Rostock-Jensen
NOTAT
om
krav til hjemlens klarhed
(Notatet afspejler alene vores opfattelse af spørgsmålet
og er ikke en gengivelse af overvejelser
i Statsministeriet)
1.
INDLEDNING OG FORMÅL
I et notat til Kommissionen den 28. oktober 2021 (”Hovednotatet”),
redegjorde vi som bisiddere for vores opfattelse af nogle af de hjemmelsspørgs-
mål, som kommissionen er ved at undersøge.
Formålet med Hovednotatet var at give et overblik over forarbejderne til husdyr-
holdlovens § 30 med henblik på at afdække, om der var et tilstrækkeligt grundlag
for Miljø- og Fødevareministeriets ("MFVM") vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
I Hovednotatet gennemgik vi lovhistorikken fra og med lov nr. 814 af 21. decem-
ber 1988 om husdyrsygdomme. Ændringslove blev kun gennemgået i det omfang,
de var relevante for hjemmelsspørgsmålet.
Vi konkluderede som vores opfattelse, at MFVM’s vurdering ikke havde grundlag i
lovens forarbejder, bl.a. fordi man ikke havde været opmærksom på zoonoseloven
fra 1994. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at betydningen af zoonoseloven er
uomtalt i de notater, der findes i ekstrakterne.
252
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 5
På baggrund af den interesse, der både før og efter Hovednotatet har været for
hjemmelsspørgsmålet, herunder spørgsmål under afhøringerne om krav til hjemme-
lens klarhed, har vi udarbejdet dette notat samt en ledsagende materialesamling.
I forbindelse med omtale af krav til hjemmelens klarhed henvises ofte til indgrebets
intensitet.
Begrebet intensitet synes anvendt navnlig i relation til en antagelse om, at et helt
erhverv lukkes ned. Det afvises jf. nedenfor, at et ”erhverv” som sådan nyder nogen
beskyttelse efter grundloven eller andre grundrettigheder.
Vi gør opmærksom på Fødevarestyrelsens notat af 2. december 2021 (Tillægseks-
trakt 11, s. 2), hvoraf det fremgår, at der i zone 1 og 2 blev aflivet 11,4 mio. dyr, her-
af blev de 3,4 mio. dyr pelset. Myndighederne aflivede ca. 1,2 mio. dyr i zone 1 og
ca. 29.000 dyr i zone 2. Der var utvivlsomt hjemmel til denne aflivning.
I zone 3 blev der aflivet 4,2 mio. dyr. Af disse blev de 4 mio. dyr pelset og 200.000
dyr blev aflivet. Der er ikke oplysninger om, hvor mange dyr, som under normale
omstændigheder ville være blevet sendt til pelsning i zone 3. Myndighederne fore-
tog ikke aflivning af nogen dyr i zone 3.
Hvis man skal foretage en vurderingen af intensiteten i forhold til den berørte grup-
pe borgere, må det efter vores opfattelse have en afgørende betydning, at langt de
fleste dyr blev aflivet med klar lovhjemmel og at den langt overvejende andel af afli-
vede dyr i zone 3, hvor hjemlen er omdiskuteret, blev pelset i forbindelse med den
almindelige pelsningssæson. Spørgsmål om hjemmel til aflivning af mink har umid-
delbart betydning i forhold til en ubetydelig andel af de aflivede dyr .
2.
LEGALITETSPRINCIPPET
Et grundlæggende princip for udøvelse af al offentlig forvaltning er legalitetsprin-
cippet, som kan inddeles i to forgreninger. Trinrækkefølgen i lovgivningen og
hjemmelskravet, som indebærer, at indgreb i borgernes retsforhold skal have
hjemmel direkte eller indirekte i lovgivning, som er vedtaget efter de regler, der er
fastlagt i grundloven. Der henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk statsret
(2020), s. 177.
Dok 102513-001/D02070542
2 (9)
253
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed
Hjemmelskravet følger af legalitetsprincippet. Hjemmelskravet indebærer, at ind-
greb i borgernes forhold skal have hjemmel i lovgivningen eller retskilder på lovni-
veau, således også Niels Fenger, Forvaltningsret (2018), s. 314:
”Selv om hjemmel i de fleste tilfælde findes i love, forordninger eller anordninger ud-
stedt med hjemmel i lov, er det ikke udelukket, at hjemmel kan findes i andre rets-
regler på lovsniveau. Som eksempel kan nævnes, at detentionsanbringelse tidligere
havde hjemmel i retssædvane (hjemmel findes nu i § 5, stk. 3, i politiloven). Som et
andet eksempel kan nævnes, at reglerne om danefægodtgørelse havde hjemmel i en
plakat af 17. august 1752 (dvs. en førkonstitutionel forskrift). Forholdets natur er
heller ikke udelukket som hjemmelsgrundlag. Som eksempel kan nævnes anstaltsan-
ordninger (der dog nu generelt må antages at have et mere sikkert retsgrundlag i
form af retssædvane) og muligvis også kommunalfuldmagten, der dog også i dag
har et sikrere retsgrundlag i form af dels retssædvane, dels forudsætningsvis i lov-
givningen og endelig retspraksis, som forudsætter kommunalfuldmagtens eksistens,
jf. U 2017.75 H og kapitel 18, afsnit 2.2. Mere almindeligt forekommer det, at for-
valtningen har hjemmel i uskrevne retsgrundsætninger.”
Det kan altså være værd at notere sig, at hjemmel ikke nødvendigvis skal findes i en
lov, idet det f.eks. tidligere var muligt at frihedsberøve borgere med hjemmel i en
retssædvane. Med det forbehold, at eksemplet er historisk, må det kunne udledes,
at når hjemmel til forvaltningsvirksomhed ikke kun kan findes i lovgivning, men også
i retssædvaner, har det betydning for de krav, der kan stilles til klarheden af en
hjemmel.
En vurdering af om der er hjemmel eller ej til et indgreb er logisk set et spørgsmål,
som burde kunne besvares bekræftende eller benægtende. Det er et spørgsmål,
som ultimativt henhører under domstolene og typisk prøves i forbindelse med rets-
sager om forvaltningsakters gyldighed eller spørgsmål om erstatning.
Flere steder i litteraturen antages imidlertid, at der i relation til nogle indgreb kan
stilles krav til klarheden af den hjemmel, som myndighederne angiver som grundlag
for et indgreb. Der kan f.eks. henvises til Niels Fengers, Forvaltningsret, (2018), s.
311:
”Retningsgivende for hjemmelskravets styrke er først og fremmest, hvor direkte og
indgribende en beslutning eller aktivitet er set i forhold til borgerne, dvs. et intensi-
tetskriterium.”
Det fremgår videre på s. 327 vedrørende fortolkningsfaktorer, at:
”Den vægt, som de enkelte faktorer skal tillægges, skal ses i sammenhæng med
hjemmelskravets styrke. Jo mere indgribende virkninger en fortolkning vil få for bor-
Dok 102513-001/D02070542
3 (9)
254
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0257.png
Bilag 5
geren, jo sikrere må hjemlen være. Det betyder alt andet lige, at ordlyden som faktor
tillægges større betydning ved indgribende beslutninger, og at de øvrige faktorer ik-
ke kan tillægges samme vægt, som hvis der er tale om en mindre indgribende eller
ligefrem begunstigende afgørelse. Intensitetsbetragtninger må således danne bag-
grunden for enhver fortolkning.”
Gammeltoft-Hansen m.fl. angiver i Forvaltningsret (2002), s. 302, vedrørende kravet
til hjemmel:
”Jo dybere en afgørelse griber ind i borgernes interessesfære, des sikrere må den
retskildemæssige hjemmel være (…) En vis vejledning i hvad der forstås ved vidtgå-
ende indgreb, følger af om den interesse der gribes ind i, er beskyttet af grundlovens
frihedsrettigheder og/eller den europæiske menneskerettighedskonvention.”
Det fremgår videre i samme afsnit:
”Derimod
ses der ikke generelt at stilles særlige hjemmelskrav i forbindelse med be-
grænsninger i ejendomsretten. Grundlovens § 73 virker tilsyneladende ikke generelt
kvalificerende på hjemmelskravene, jf. som eksempler herpå UfR 1981.380 Ø, UfR
1986.886 H, UfR 1988.33 H, UfR 1989.559 H, UfR 2000.577 H og UfR 2000.1755 H.
Det spiller tilsyneladende en rolle for hvilken hjemmel der accepteres, at indgrebet,
hvis det anerkendes som ekspropriation, udløser erstatningspligt, jf. UfR 2001.915 V
og FOB 1994.207.”
Ved fastlæggelsen af kravet til hjemmelsgrundlagets klarhed må det kunne udledes
af ovenstående, at der skal ses på intensiteten af indgrebet i forhold til den enkelte
borger, idet intensiteten af indgrebet i forhold til indgreb i ejendomsretten synes at
mindre betydning, jf. ovenfor.
Legalitetsprincippet rummer en beskyttelse af den enkelte borger og juridiske per-
son. Traditionelt har det ligeledes været antaget, at også staten, kommunerne og ju-
ridiske personer etableret af disse er beskyttede. Nyere retspraksis har vist, at i al
fald visse offentlige juridiske personer ikke altid nyder samme beskyttelse som pri-
vate. Se Jens Peter Christensen m.fl., Dansk statsret (2018) s. 361 ff. På s. 362 anfø-
res:
”Det
er i nyere teori gjort gældende, at i hvert fald offentlige juridiske personer, som
er etableret af statsmagten uden at indgå i det kommunale selvstyre, slet ikke nyder
beskyttelse efter grundlovens § 73. Begrundelsen herfor er først og fremmest, at en
beskyttelse falder uden for beskyttelsesformålet bag grundlovens § 73, som er at be-
skytte den enkelte borger mod statsmagten – mod at den enkelte borger tilfældigvis
Dok 102513-001/D02070542
4 (9)
255
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0258.png
Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed
tionelt, at hvis et indgreb er begrundet i at afværge en fare fra et ejendomsgode, er
det et forhold, der peger væk fra ekspropriation.
I U 2000.1/2 H (Hjorteavlersagen) fastslog Højesteret, at nedslagtning af en smitte-
farlig husdyrbesætning ikke berettigede til erstatning efter grundlovens § 73.
I de specielle bemærkninger til epidemilovens § 27 (som affattet ved lov nr. 208 af
17. marts 2020 – første coronalov) anføres, at foranstaltninger efter epidemiloven
ofte ikke er ekspropriation. Der henvises herved til, at den samfundsmæssige inte-
resse i at afværge smittefare blandt mennesker og opretholdelse af behandlingska-
pacitet i sundhedsvæsenet må antages at indgå i vurderingen af causa-kriteriet med
en tungere vægt end interessen i at hindre smitte af husdyrbestande, som Højesteret
lagde vægt på i U 2000.1/2 H.”
I U 2000.1/2 H anfører Højesteret i øvrigt, at det ved afgørelsen af, om der er tale
om ekspropriation ”ikke
alene må lægges vægt på de samfundsmæssige interesser,
men tillige på, at der udgår smittefare fra den besætning, som indgrebet rammer, og
at det også er i den enkelte husdyravlers økonomiske interesse, at smittespredning
bekæmpes på den mest effektive måde.”
Synspunktet svarende til causa-kriteriet indgår også ved fastlæggelsen af kravet til
hjemlens klarhed i straffesager, hvor princippet om klar hjemmel fremgår af straffe-
lovens § 1. Således Højesterets dom gengivet i U 2003.1029, hvor flertallet på 6 an-
fører:
”Ved
vurderingen af rækkevidden af oplysningspligten i færdselslovens § 65, stk. 1,
lægger vi vægt på, at oplysningspligten har som sit væsentligste formål at varetage
hensynet til færdselssikkerheden ved at give mulighed for en effektiv håndhævelse af
færdselslovgivningen.(vor
fremhævning)
Selv om en ejers (brugers) oplysning om,
hvem der som fører har benyttet køretøjet, vil kunne føre til en sigtelse mod en af
ejerens nærmeste, er der ikke i færdselslovens § 65, stk. 1, eller forarbejderne til
denne bestemmelse fastsat begrænsninger med hensyn til oplysningspligtens ræk-
kevidde.”
Til belysning af problemstillingen udtaler den dissentierende dommer:
”Det
fremgår ikke af ordlyden af færdselslovens § 65, stk. 1, om det har været lovgi-
vers hensigt, at bestemmelsen om ejerens (brugerens) pligt til at oplyse, hvem der
som fører har benyttet køretøjet, skal have forrang for reglerne om vidnefrita-
Dok 102513-001/D02070542
6 (9)
256
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 5
gelse af hensyn til et vidnes nærmeste. Der er heller ikke bidrag til afklaring af pro-
blemet i forarbejderne til de ændringer af færdselsloven, der uden ændring af denne
bestemmelse - er gennemført, efter at vidnefritagelsesreglerne i retsplejeloven blev
udvidet i 1965.
Uden lovgivningsmagtens stillingtagen finder jeg det betænkeligt at fortolke færd-
selslovens § 65, stk. 1, således, at reglen indeholder en strafsanktioneret oplysnings-
pligt også i situationer, hvor motorkøretøjets ejer (bruger) i medfør af retsplejelo-
vens § 171, stk. 2, nr. 2 og 3, som udgangspunkt er fritaget for at afgive vidne-
forklaring om, hvem der som fører har benyttet køretøjet, og således at denne op-
lysningspligt gælder uanset omfanget af den straf, det velfærdstab eller den skade,
hans nærmeste ville kunne udsættes for, hvis oplysningen blev givet.”
Flertallet tillægger således formålet med færdselslovens § 65 betydelig vægt, ved
vurderingen af om straf var hjemlet ved lov.
3.
HUSDYRHOLDLOVENS § 30 SOM KONKRET AFLIVNINGSHJEMMEL
Den 4. november 2020 (Tillægsekstrakt 6, s. 690 ff.) var der aflivet 91 besætnin-
ger i zone 2 omfattende ca. 822.000 raske mink. Det er uomtvistet, at der i § 30 i
lov om hold af dyr var hjemmel til at aflive disse ca. 822.000 raske mink. Der fo-
religger ikke oplysninger om, at der er konstateret smitte i de omfattede besæt-
ninger (”sunde smittebærere”).
Spørgsmålet bliver herefter, hvorfor der ikke skulle være hjemmel til at nedslagte
mink uden for zonerne 1 og 2.
Bestemmelsen i lov om hold af dyr, der var gældende i november 2020, havde
følgende indhold:
Ӥ 30
Ministeren for fødevarer
,
, fiskeri og ligestilling kan for at udrydde, hindre, begrænse eller
imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdomme, der er
anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gen-
nemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr,
dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,
halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske
Dok 102513-001/D02070542
7 (9)
257
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0260.png
Notat fra bisiddere om krav til hjemlens klarhed
smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om og meddele
påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre til-
fælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud.
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på
særlige vilkår og…”
Det er vores opfattelse, at hjemlen til aflivning skal findes i § 30, stk. 1, 1. pkt.
Ordlyden af stk. 2 er alene en eksemplificering af de foranstaltninger, som mini-
steren kan gennemføre. Ordlyden indikerer, at hjemlen til indgreb findes i stk. 1
(”henhold
til stk. 1”), samt
at opregningen i stk. 2 ikke er udtømmende (
”kan bl.a.
omfatte”
).
Ordlyden af den beføjelse, som ministeren er tillagt i § 30, stk. 1, er:
”kan
for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer … fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige
foranstaltninger…”
Ordene ”fastsætte
regler om og meddele påbud om”
giver – sammenholdt med
eksemplificeringen i stk. 2 – en meget klar og bred bemyndigelse til ministeren,
der indebærer, at ministeren ved bekendtgørelse eller ved direkte meddelte påbud
kan påbyde aflivning af raske dyr mhp. beskyttelse af menneskers sundhed mod
udbredelse af zoonotiske smitstoffer.
MFVM (og andre) har i forbindelse med tolkning af bestemmelsen lagt afgørende
vægt på den indskudte sætning i stk. 2, litra h, hvorefter der kan foretages afliv-
ning af dyr,
”herunder i et område omkring et udbrudssted”.
MFVM synes at have indtaget det standpunkt, at denne indskudte sætning inde-
bærer en geografisk bestemt begrænsning ift. den nævnte aflivningshjemmel.
Dette må afvises allerede ud fra bestemmelsens ordlyd, idet en indskudt sætning,
der indledes med ”herunder” ud fra en naturlig sproglig forståelse kun kan opfat-
tes som en eksemplificering af det, der er anført i den forudgående sætning – og
ikke en begrænsning.
Dok 102513-001/D02070542
8 (9)
258
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0261.png
Bilag 5
Som redegjort for i Hovednotatet, pkt. 2.4, blev den indskudte sætning indført til
varetagelse af dyresundhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn ifm. be-
kæmpelse af husdyrsygdomme. Inden lovændringen var det kun muligt at slå dyr
ned, der var konstateret eller konkret mistænkt for at være smittet med den på-
gældende husdyrsygdom.
Aflivning af raske dyr mhp. beskyttelse af menneskers sundhed mod forekomst af
zoonotiske smitstoffer har derimod været hjemlet siden vedtagelsen af zoonoselo-
ven i 1994. Denne aflivningshjemmel har ikke på noget tidspunkt været geografisk
begrænset, herunder f.eks. til en zone omkring et udbrudssted. Eneste begræns-
ning ligger i overholdelse af sædvanlige forvaltningsretlige principper, herunder
proportionalitet, samt kravet i § 30, stk. 1, 1. pkt. til aflivningens formål, nemlig
at ”udrydde,
hindre, begrænse eller imødegå
risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer”.
Der henvises herved særligt til Hovednotatet, pkt. 2.4.3 og 2.4.4, hvoraf fremgår,
at ændringen af infektionsloven i 2002 sigtede mod en udvidelse at beføjelserne til
bekæmpelse af husdyrsygdomme – og ikke en indskrænkning i beføjelserne til be-
kæmpelse af zoonotiske smitstoffer.
Den 9, maj 2022
Lars Kjeldsen
David N.-Wulff
Hanne Rahbæk
Jens Rostock-Jensen
Dok 102513-001/D02070542
9 (9)
259
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 6
Notat fra bisiddere om
indgrebets proportionalitet
261
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0264.png
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Advokat Lars Kjeldsen
Advokat David Neutzsky-Wulff
Advokat Hanne Rahbæk
Advokat Jens Rostock-Jensen
NOTAT
om
indgrebets proportionalitet
(Notatet afspejler alene vores opfattelse af spørgsmålet
og er ikke en gengivelse af overvejelser
i Statsministeriet)
1.
INDLEDNING OG FORMÅL
I et notat til Kommissionen den 28. oktober 2021 (”Hovednotatet”),
redegjorde vi som bisiddere for vores opfattelse af nogle af de hjemmelsspørgs-
mål, som kommissionen er ved at undersøge.
Formålet med Hovednotatet var at give et overblik over forarbejderne til husdyr-
holdlovens § 30 med henblik på at afdække, om der var et tilstrækkeligt grundlag
for Miljø- og Fødevareministeriets ("MFVM") vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
I Hovednotatet gennemgik vi lovhistorikken fra og med lov nr. 814 af 21. decem-
ber 1988 om husdyrsygdomme. Ændringslove blev kun gennemgået i det omfang,
de var relevante for hjemmelsspørgsmålet.
Vi konkluderede som vores opfattelse, at MFVM’s vurdering ikke havde grundlag i
lovens forarbejder, bl.a. fordi man ikke havde været opmærksom på zoonoseloven
fra 1994. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at betydningen af zoonoseloven er
uomtalt i de notater, der findes i ekstrakterne. Vi har suppleret hovednotatet med
et notat om krav til hjemmelens klarhed.
Det fremgår af det kommissorium, som er udarbejdet for granskningskommissio-
nen, at kommissionen for den angivne periode skal
”navnlig undersøge og redegø-
re for spørgsmål om overholdelse af gældende ret og i den forbindelse foretage en
selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for regeringens offentlige til-
kendegivelse af sin beslutning var hjemmel til dette tiltag.”
262
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0265.png
Bilag 6
Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre for en række spørgsmål i
tilknytning til spørgsmålet, om der var hjemmel til beslutningen.
Det fremgår direkte af kommissoriet, at
”Granskningskommissionen skal ikke som led i sin undersøgelse forholde sig mate-
rielt til sundhedsfaglige eller veterinærsundhedsfaglige spørgsmål om, hvorvidt
trufne beslutninger var nødvendige eller hensigtsmæssige, eller hvorvidt trufne
beslutninger blev bragt til udførelse på en sundhedsfagligt, veterinærsundhedsfag-
ligt eller miljømæssigt hensigtsmæssig måde.”
Under kommissionens afhøringer har flere af de afhørte været stillet spørgsmål om
validiteten af risikovurderingen af 3. november 2020. Efter kommissoriet synes
kommissionen ikke at skulle forholde sig til dette spørgsmål.
Der er ligeledes under afhøringerne spørgsmål, som indikerer en interesse for
spørgsmål om forvaltningsretlig proportionalitet. Vi har derfor udarbejdet dette no-
tat.
2.
PROPORTIONALITET
Husdyrholdloven indeholder en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, fiskeri
og ligestilling til at bringe foranstaltninger i anvendelse over for dyrehold med
henblik på begrænsning af udbredelsen af henholdsvis sygdomme og zoonotiske
smitstoffer. Bestemmelsen findes i lovens § 30 og har følgende ordlyd:
"§ 30
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan for at udrydde, hindre, begræn-
se eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af de sygdom-
me, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte regler om og meddele
påbud om gennemførelse af særlige foranstaltninger samt meddele forbud mod
anvendelse af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner
af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande,
hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitte-
forebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om
udbrud.
Dok 102513-001/D02070544
2 (12)
263
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0266.png
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning
på særlige vilkår …"
Med bestemmelsen er ministeren overladt et skøn både med hensyn til, om der
skal bringes foranstaltninger i anvendelse over for dyrehold med henblik på be-
grænsning af udbredelsen af sygdomme henholdsvis zoonotiske smitstoffer, og
hvilke foranstaltninger der i givet fald skal bringes i anvendelse, jf. brugen af ordet
"kan" i bestemmelsens stk. 1 og stk. 2.
Ministeren skal ved udøvelsen af skønnet basere sig på saglige hensyn. De formål,
hensyn eller interesser, som søges varetaget med en given beslutning, skal med
andre ord være lovlige og relevante i sammenhængen.
I forbindelse med valget af foranstaltning gælder i den sammenhæng et proportio-
nalitetskrav. Dette indebærer grundlæggende, i) at der ikke må bringes en foran-
staltning i anvendelse, som ikke er nødvendig for at fremkalde den tilstræbte virk-
ning, og ii) at der skal være et rimeligt forhold mellem foranstaltningens konse-
kvenser for de berørte borgere og det tilstræbte formål, jf. Niels Fenger, Forvalt-
ningsret (2018), s. 361 f
3.
HUSDYRHOLDLOVEN OG LOVHISTORIKKEN
Husdyrholdloven samt lovhistorikken, som gennemgået i Hovednotatet, indeholder
en række bidrag til at forstå, hvilke hensyn ministeren efter husdyrholdlovens § 30
kan og eventuelt skal inddrage ved udøvelsen af den tillagte skønsbeføjelse. Disse
hensyn har selvsagt betydning for en vurdering af, om en given foranstaltning ef-
ter husdyrholdslovens § 30 er truffet på et sagligt grundlag, men må samtidig og-
så inddrages ved vurderingen af, om en given foranstaltning er proportional med
det tilstræbte formål, idet hensynenes indbyrdes styrke må antages at have be-
tydning for bedømmelsen.
I første række fremgår følgende om formålet med husdyrholdloven i lovens § 1:
Dok 102513-001/D02070544
3 (12)
264
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0267.png
Bilag 6
"Lovens formål er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan må-
de, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt til
produktionen tilgodeses.
Stk. 2. Loven har endvidere til formål at sikre grundlaget for afstamning og kvali-
tet i dyreholdet."
I forhold til skønsbeføjelsen tillagt ministeren i husdyrholdlovens § 30 er det såle-
des nødvendigt at holde sig for øje, at der skal lægges vægt på hensynet til men-
neskers sundhed. Samtidig skal der lægges vægt på hensyn til produktionen samt
hensynet til at sikre grundlaget for afstamning og kvalitet i dyreholdet. I forhold til
beslutningen om aflivning af mink (inkl. avlsdyr) skal der på den baggrund foreta-
ges en afvejning af hensynene over for hinanden, idet de i den pågældende situa-
tion i et vist omfang må anses for indbyrdes uforenelige.
For så vidt angår lovhistorikken, herunder forarbejderne til de tidligere gældende
love, som i dag er sammenskrevet i husdyrholdloven, findes yderligere bidrag til,
hvorledes denne afvejning skal foretages.
Af lovforslaget til den tidligere gældende husdyrsygdomslov (1988) fremgår, at
"[d]et er hensigten især at lægge vægt på det forebyggende element, som inde-
bærer, at der kan skabes grundlag for at gennemføre foranstaltninger med det
sigte at hindre, at sygdomme opstår." (Se Hovednotatet, pkt. 2.1.1 ).
Det fremgår
derudover, at det var hensigten, at hensynet til folkesundheden skal tilgodeses.
Specifikt i forhold til nedslagning af dyr fremgår følgende af lovforslaget til husdyr-
sygdomsloven (1988), jf. også Hovednotatet, pkt. 2.1.4:
1
"Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, vil der blive lagt vægt på,
om effektiv bekæmpelse skønnes at kunne finde sted på andre måder, f.eks. ved
isolation af angrebne dyr. Ved vurderingen vil der endvidere blive lagt vægt på,
om nedslagning er nødvendig for at beskytte mennesker mod smitte eller for at
bevare en dyrebestand. Herudover kan andre væsentlige samfundsmæssige hen-
syn nødvendiggøre øjeblikkelig nedslagning, f.eks. eksportmæssige hensyn.
Ved vurderingen af, om nedslagning skal foretages, vil der endvidere blive foreta-
get en afvejning af ovennævnte hensyn over for de omkostninger, der er forbun-
det med nedslagning af de angrebne dyr."
1
Notat, s. 4
Dok 102513-001/D02070544
4 (12)
265
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0268.png
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Husdyrsygdomsloven blev senere suppleret af zoonoseloven (1994), som etable-
rede et grundlag for at iværksætte foranstaltninger over for ikke-syge dyr af hen-
syn til menneskers sundhed. Af lovforslagets specielle bemærkninger til § 5 frem-
går:
"Foranstaltninger overfor syge dyr vil blive gennemført efter husdyrsygdomslovens
regler, herunder dennes § 12, men der vil kunne blive tale om at supplere disse
foranstaltninger med foranstaltninger efter zoonoseloven med særligt sigte på at
afværge sundhedsrisici for mennesker."
(Se Hovednotatet, pkt. 2.2.6).
I forbindelse med en lovændring i 2002 af den tidligere gældende infektionslov
blev følgende angivet i lovforslagets specielle bemærkninger:
"Ved vurderingen af om nedslagning, herunder i et område omkring et udbruds-
sted, skal iværksættes, vil der blive lagt vægt på, om effektiv bekæmpelse skøn-
nes at kunne finde sted på andre måder, f.eks. ved isolation af angrebne dyr ("of-
fentligt tilsyn"). Ved vurderingen vil der endvidere blive lagt vægt på, om nedslag-
ning er nødvendig for at beskytte mennesker mod smitte eller for at bevare en dy-
rebestand."
(Se Hovednotatet, pkt. 2.4.3).
Henset til husdyrholdlovens formål samt lovens tilblivelseshistorik forekommer
hensynet til menneskers sundhed (folkesundheden) at være et gennemgående og
centralt element, som skal tillægges betydelig vægt. I den sammenhæng tillægges
det forebyggende element betydning. Disse hensyn skal afvejes over for andre
hensyn, herunder til produktionen og mulighederne for at sikre grundlaget for af-
stamning og kvalitet i dyreholdet.
Særligt i forhold til proportionaliteten af en beslutning om nedslagning af dyr er
der desuden lagt op til, at der skal foretages et skøn over, om effektiv sygdoms-
bekæmpelse kan ske på anden vis, herunder eksempelvis ved isolation af dyrene,
og om nedslagning er nødvendig for at beskytte mennesker mod smitte, ligesom
der skal foretages en afvejning af hensynene over for de omkostninger, som er
forbundet med nedslagning.
Dok 102513-001/D02070544
5 (12)
266
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0269.png
Bilag 6
4.
VURDERING
Beslutningen om aflivning af danske minkbesætninger blev truffet den 4. novem-
ber 2020 af hensyn til folkesundheden og var baseret på Statens Serum Instituts
skærpede vurdering af 3. november 2020.
Konklusionen i Statens Serum Instituts skærpede vurdering af 3. november 2020
var følgende:
2
"Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi inde-
bærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at fo-
rebygge COVID-19 med vacciner."
(vores understregning)
På tidspunktet, hvor beslutningen blev truffet, var COVID-19 vaccinekandidater
under udvikling, og det var Statens Serum Instituts vurdering, at der, som følge af
de ændringer, der optrådte i spike proteinet i flere af minkvarianterne af virus, be-
stod en ikke uvæsentlig risiko for, at vacciner ikke ville give optimal beskyttelse
imod de nye virus, som opstod i mink. Af Statens Serum Instituts vurdering frem-
går bl.a.:
"På baggrund af de ændringer, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarian-
terne af virus, er der risiko for at vacciner, der er rettet imod spike proteinet ikke
vil give optimal beskyttelse imod de nye virus, der opstår i mink, og immuniteten
fra overstået COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse mod de nye virusva-
rianter.
Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres
en stor population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne
population vil være modtagelige for smitte.
Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink
og mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en
stor risiko for folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt
mennesker, og ved at et stort virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen
opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod.
Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller overstået infek-
tion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde
2
SSI, s. 1
Dok 102513-001/D02070544
6 (12)
267
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0270.png
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Dan-
mark, hvilket kan medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og be-
grænsninger på samfundslivet mv.
Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer en alvorlig
trussel mod folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til mennesker. Risikoen for
mutationer gør denne risiko særlig alvorlig."
Statens Serum Institut vurderede således, at fortsat minkavl var forbundet med
stor risiko for folkesundheden, hovedsagligt med henvisning til, at mutationer af
virus, som opstod i mink, kunne føre til, at effekten af vaccinationer svækkedes el-
ler helt udeblev.
Beslutningen om aflivning af danske minkbesætninger beroede således på hensyn
til folkesundheden, herunder hensyn til at forebygge smitte og sikre, at kommende
COVID-19-vacciner ville have den tilsigtede effekt.
Der hersker på den baggrund ingen rimelig tvivl om, at beslutningen blev truffet
på et sagligt og lovligt grundlag under varetagelse af hensyn, som ministeren for
fødevarer, fiskeri og ligestilling ved udøvelsen af den tillagte skønsbeføjelse i hus-
dyrholdlovens § 30 skal iagttage.
Af Statens Serum Instituts skærpede vurdering af 3. november 2020 fremgår føl-
gende om det forudgående forløb:
"Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme.
Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side
mhp. at begrænse smitten. Samtidig ses smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus,
der tilpasser sig mink (minkvarianter) i lokalbefolkningen, og der er en stærk geo-
grafisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal positive minkfarme og smittefo-
rekomst blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort reservoir af vi-
rus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder, og
det er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omgivende sam-
fund."
Statens Serum Instituts skærpede risikovurdering byggede således bl.a. på, at
smittespredningen blandt danske minkbesætninger fortsatte, trods myndigheder-
nes intensive indsats for at begrænse smitten, og at det med de hidtidige tiltag ik-
Dok 102513-001/D02070544
7 (12)
268
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 6
ke var lykkedes at begrænse smitten til mennesker i det omkringliggende sam-
fund.
Indsatsen frem til den 4. november 2020 havde bestået i en række forskellige til-
tag baseret på rådgivning og vurderinger fra veterinær- og sundhedsmyndighe-
derne. Forløbet opsummeres i hovedtræk som følger, jf. MFVM’s redegørelse af 16.
november 2020:
Den første minkbesætning blev testet positiv for COVID-19 medio juni
2020 og blev slået ned ud fra et forsigtighedsprincip, da myndighe-
derne vurderede, at der var risiko for smitte til mennesker.
Regeringen besluttede den 6. juli 2020 at ændre strategi til inddæm-
ning af smitte baseret på veterinær- og sundhedsmyndighedernes
rådgivning. Tre minkbesætninger var på dette tidspunkt konstateret
smittet. Tiltagene bestod bl.a. i brug af værnemidler, begrænset ad-
gang til minkfarme, skærpet overvågning m.v.
Pr. 10. september 2020 var smitten i danske minkfarme steget til to-
talt 9 farme, og pr. 18. september 2020 var 20 besætninger smittet.
På baggrund heraf og vurderinger fra Statens Serum Institut blev til-
tagene i inddæmningsstrategien herefter skærpet den 21. september
2020.
Trods de skærpede tiltag, bredte smitten sig fortsat blandt danske
minkfarme. Sundhedsstyrelsen noterede pr. 27. september 2020, at
de hidtidige tiltag ikke havde været tilstrækkelige til at forebygge
smitte, og at det var Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsik-
kerhed og Sundhedsstyrelsens vurdering, at de iværksatte tiltag heller
ikke fremadrettet ville være tilstrækkelige. Dansk Veterinær Konsorti-
um skærpede tillige sin vurdering af situationen.
Pr. 1. oktober 2020 var der ca. 40 smittede minkfarme, mens ca. 20
var under mistanke. Baseret på bl.a. risikovurderinger fra Statens Se-
rum Institut af 18. september 2020 og Sundhedsstyrelsen af 24. sep-
tember 2020, besluttede regeringen den 1. oktober 2020, at alle
minkfarme med smitte og alle minkfarme inden for en omkringliggen-
de zone på 7,8 km. skulle slås ned.
Dok 102513-001/D02070544
8 (12)
269
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Smitten fortsatte med at brede sig, og pr. 1. november 2020 var næ-
sten 200 farme minkfarme smittet. Baseret herpå og på den skærpede
risikovurdering fra Statens Serum Institut af 3. november 2020, be-
sluttede regeringen herefter den 4. november 2020 af hensyn til folke-
sundheden at aflive danske minkbesætninger.
Regeringen fulgte således udviklingen tæt og baserede løbende indsatsen mod
COVID-19 smitte i danske mink på vurderinger fra veterinær- og sundhedsmyn-
dighederne. Det kan konstateres, at der var tale om en gradvis intensivering af til-
tagene med henblik på begrænsning og forebyggelse af smittespredning, efter-
hånden som iværksatte tiltag viste sig utilstrækkelige, idet smittespredningen
fortsatte i stort omfang.
Trods en ihærdig myndighedsindsats var det ultimo oktober 2020 fortsat ikke lyk-
kedes veterinær- og sundhedsmyndighederne at identificere smittekæderne. Dette
illustreres ved Magnus Heunickes e-mail af 26. oktober 2020, kl. 09.13, til Per Ok-
kels og Lene Brøndum Jensen (se Hovedekstrakten, s. 1306):
”Det forekommer stadig mere uforståeligt, at der ikke findes et svar på, hvorfor og
hvordan så mange minkfarme er blevet smittet.”
Beslutningen om aflivning af danske minkbesætninger den 4. november 2020 blev
dermed truffet på et tidspunkt, hvor de forskellige tiltag af tiltagende intensitet,
som hidtil var blevet implementeret, havde vist sig utilstrækkelige, og hvor Sta-
tens Serum Institut vurderede, at fortsat minkavl under den igangværende
COVID-19 pandemi indebar en betydelig risiko for folkesundheden.
Det kan med andre ord lægges til grund, at regeringen løbende forholdte sig til
den alvorlige situation og baseret på vurderinger fra veterinær- og sundhedsmyn-
dighederne skønnede over, hvilke foranstaltninger, det var nødvendigt at imple-
mentere af hensyn til folkesundheden. Eftersom det samtidig kan lægges til grund,
at mindre indgribende foranstaltninger havde vist sig ineffektive med henblik på
effektiv sygdoms- og smittebekæmpelse, er der herefter ikke grundlag for at kon-
kludere, at beslutningen om aflivning af danske minkbesætninger var en unødven-
dig foranstaltning med henblik på at beskytte folkesundheden, herunder af hensyn
til at sikre at kommende COVID-19-vacciner ville have den tilsigtede effekt.
Dette understreges desuden af Kåre Mølbaks e-mail til Thomas Senderovitz af 5.
november 2020 kl. 16.27, hvoraf fremgår (se Hovedekstrakten, s. 2736):
Dok 102513-001/D02070544
9 (12)
270
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0273.png
Bilag 6
"I forhold til mutationerne er det vores vurdering, at vi må handle og ikke afvente
yderligere forskning på området. Det er også den holdning som WHO og ECDC de-
ler. Hvis vi venter med at handle, til vi har bevis for, at virusstammen ikke dækkes
af vaccinen handler vi for sent. Worst case scenarie er en parallel epidemi, men
det har vi gode mulighed for at forhindre når vi nu kender virus, fjerner reservoi-
ret, tester, opsporer og begrænser unødig aktivitet."
For så vidt angår beslutningens forholdsmæssighed, altså om beslutningen stod i
rimeligt forhold til ulemperne for de berørte borgere, skal hensynet til folkesund-
heden, som beslutningen overvejende var baseret på, afvejes over for hensynet til
de berørte borgere, herunder erhvervet, og mulighederne for at sikre afstamning
og kvalitet i dyreholdet samt de omkostninger, som aflivning af danske mink er
forbundet med.
Beslutningen var selvsagt af ganske indgribende karakter, navnlig for minkavler-
ne, og den skal derfor have vægtige grunde for sig. Hensynet til folkesundheden
må i den sammenhæng anses som ganske tungtvejende, hvilket i særlig grad gør
sig gældende under en verdensomspændende pandemi af så alvorlig karakter som
COVID-19-pandemien.
Hensynets helt centrale og afgørende betydning under COVID-19-pandemien un-
derstreges af forslag til vedtagelse nr. V 5, som blev fremsat i Folketinget den 30.
oktober 2020 af SF, S, RV, EL og ALT, og som den 16. november 2020 blev vedta-
get af et flertal i Folketinget. Ordlyden af vedtagelsen var som følger:
"Folketinget støtter regeringens prioritering af beskyttelse af sundheden som det
vigtigste hensyn under coronapandemien.
Folketinget udtrykker sin bekymring over, at coronavirus kan mutere med risiko
for, at der opstår nye varianter, som kan være mere smitsomme og sygdoms-
fremkaldende samt påvirke effekten af potentielle covid-19-vaccinekandidater.
Minkbesætninger udgør et stort reservoir for smitte, og det skaber bekymring, at
der er blevet påvist en unik minkvariant, hvilket er en trussel for folkesundheden.
Folketinget pålægger derfor regeringen at sikre, at der ikke startes nye kuld af
mink efter den forestående pelsningssæson, hvis sundheds- og veterinærmyndig-
hederne vurderer, at der er en uacceptabel smitterisiko forbundet hermed."
(vores
understregning)
Dok 102513-001/D02070544
10 (12)
271
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Notat fra bisiddere om indgrebets proportionalitet
Den vurderede smitterisiko blev betragtet som en trussel mod folkesundheden,
hvilket i den konkrete situation betød, at der var et væsentligt hensyn at tage til
samtlige borgere, herunder også minkavlerne selv, ikke blot i det danske samfund,
men i verdenssamfundet. Hensynet til folkesundheden måtte på den baggrund
kunne begrunde ganske alvorlige og indgribende foranstaltninger, som indebar
ulemper for en del af befolkningen, når disse foranstaltninger blev truffet af hen-
syn til den samlede befolkning.
Det må tillægges vægt, at den danske minkbranche generelt tabte penge i både
2019 og 2020. I 2019 var der et samlet underskud på ca. 100 mio. kr. i branchen,
hvilket svarer til et underskud på mere end 100.000 kr. pr. bedrift i gennemsnit,
jf. Hovedekstrakten, s. 2872. Samtidig blev minkavlerne ydet kompensation i for-
bindelse med aflivningen af deres minkbesætninger, hvilket reducerer foranstalt-
ningens intensitet for de berørte minkavlere.
Aflivningen af de danske minkbesætninger var forbundet med store samfundsom-
kostninger, både i relation til processen med aflivning og efterfølgende bortskaffel-
se af mink samt kompensationsbetalinger til de berørte minkavlere. Disse omkost-
ninger skal dog sammenholdes med risikoen for, at en ny generation af mink kun-
ne blive smittet med COVID-19 med den konsekvens, at de skulle aflives, og
minkavlerne (igen) ydes kompensation. En fortsættelse af den hidtidige strategi
med aflivning af smittede minkbesætninger og aflivning inden for 7,8 km-zoner
kunne således medføre, at smittede minkbesætninger blev slået ned, hvilket
minkavlerne blev kompenseret for, hvorefter dette kunne gentage sig med nye
generationer af mink i 2021. Det er derfor ikke givet, at beslutningen om aflivning
af danske minkbesætninger var forbundet med væsentligt højere omkostninger
end den alternative situation ville have indebåret.
Derudover må det også tillægges vægt, at en manglende reaktion på SSI’s skær-
pede risikovurdering af 3. november 2020 ville have haft alvorlige konsekvenser
for dansk eksport i almindelighed.
Der kan i den forbindelse navnlig henvises til afhøringen af erhvervsminister Si-
mon Kollerup, jf. det konsoliderede forklaringsdokument af 9. marts 2022, s. 873:
”Det var nødvendigt at handle for at beskytte landbruget og Danmarks omdømme,
og det ikke at handle var også en handling. Som erhvervsminister havde han en
kæmpe bekymring for dansk eksport, herunder særligt dansk fødevareeksport,
som er kendt verden over for sin høje fødevaresikkerhed. Det var ikke alene et
Dok 102513-001/D02070544
11 (12)
272
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bilag 6
spørgsmål om minkerhvervets økonomi, det blev også et spørgsmål om dansk ek-
sports indtjening til Danmark. På den måde blev der lagt et nyt lag ind i overvejel-
serne, som ikke alene var af sundhedsmæssig og folkesundhedsmæssig karakter.”
Endelig må det inddrages i afvejningen, at et meget begrænset antal mink blev af-
livet uden for 7,8 km-zonerne i tiden frem til den 10. november 2020, hvor mink-
avlerne modtog brev om, at der alene var tale om en opfordring til aflivning af
hensyn til folkesundheden og ikke et påbud. I tiden herefter fortsatte aflivningerne
i stort omfang på frivillig basis, hvilket må tages til indtægt for, at minkavlerne
forstod den alvorlige situation og betragtede aflivningerne som nødvendige af hen-
syn til folkesundheden. Frivilligheden må desuden tages til indtægt for, at minkav-
lerne anså muligheden for kompensation som værende i deres interesse i situatio-
nen.
Under samlet hensyntagen til ovennævnte momenter, idet hensynet til folkesund-
heden tillægges særlig vægt, er det vores vurdering, at beslutningen om aflivning
af danske mink truffet den 4. november 2020 var proportional, dvs. nødvendig og
stod i rimeligt forhold til ulemperne for de berørte borgere.
Den 9. maj 2022
Lars Kjeldsen
David N.-Wulff
Hanne Rahbæk
Jens Rostock-Jensen
Dok 102513-001/D02070544
12 (12)
273
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 7
Notat om hjemmels-
spørgsmålet fremsendt af
Kopenhagen Fur
275
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0278.png
Notat om hjemmels spørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur
276
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0279.png
Bilag 7
277
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0280.png
Notat om hjemmels spørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur
278
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0281.png
Bilag 7
279
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0282.png
Notat om hjemmels spørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur
280
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0283.png
Bilag 7
281
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0284.png
Notat om hjemmels spørgsmålet fremsendt af Kopenhagen Fur
282
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0285.png
Bilag 7
283
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 8
Mail fra bisidder, advokat
Jonas Christoffersen
285
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0288.png
Mail fra bisidder, advokat Jonas Christoffersen
Formand Michael Kistrup
Minkkommissionen
Rigsdagsgården 9, 2. sal
1218 København K
Advokatfirma
Rigensgade 11
1316 København K
CVR 41063416
Tlf. 48 41 48 41
www.oclaw.dk
[email protected]
9. maj 2022
J.nr. 10235/ Bemærkninger til sms af 17. november 2020 kl. 22.19
Kommissionen har ved e-mail af 2. maj 2022 anmodet om sundhedsmini-
ster Magnus Heunickes eventuelle bemærkninger til en sms sendt den 17.
november 2020 kl. 22.19 til særlig rådgiver Rasmus Jønsson.
Sundhedsminister Magnus Heunickes mener, at sms’en ikke tilføjer noget
nyt til kommissionens undersøgelse af spørgsmålet om hjemmel til aflivning
af alle danske minkbesætninger.
Sms’en af 17. november 2020 kl. 22.19 henviser indledningsvis til ”den
an-
den tråd hvor stine er med.”
I den sms-tråd anførte Magnus Heunicke bl.a.,
at det var ”helt
nyt”
for ham, at Sundhedsministeriet skulle ”skabe
lovhjem-
mel for at forhindre indførelsen af mink i 2021 som følge af K-sag”
(tillægs-
ekstrakt 6, s. 417). I overensstemmelse hermed anførte Magnus Heunicke i
frisprog i sms’en kl. 22.19 ”Stadig
skulle de jo have styr på deres shit,”
idet
han med ”de” mente Miljø- og Fødevareministeriet.
Der er ikke noget nyt i, at Miljø- og Fødevareministeriet havde ansvaret for
at sikre lovhjemmel til aflivning af alle danske minkbesætninger, fordi et
sådant indgreb lå inden for dets ressortområde.
Kommissionen skal ikke forholde sig til, om beslutningen var nødvendig el-
ler hensigtsmæssig, men der er heller ikke noget nyt i, at Sundhedsministe-
riet risikerede at blive udsat for politisk kritik, fordi ministeriet havde
286
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0289.png
Bilag 8
ansvaret for en væsentlig del af det faglige grundlag for beslutningen om
aflivning af alle danske minkbesætninger.
Sms’en kl. 22.19 indgik således i en sms-tråd med ministerens særlige råd-
giver om aftenen inden Miljø- og Fødevareministeriets offentliggørelse af
den redegørelse, der ikke uventet førte til Mogens Jensens afgang som mi-
nister.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret bl.a., at han den aften var
”lidt
frustreret”
over sagsbehandlingen af Miljø- og Fødevareministeriets
udkast til redegørelse (forklaringsdokumentet, s. 1196), ligesom han i en
mail samme aften gav udtryk for den bekymring, at sagen kunne komme til
”koste
en eller flere ministres deres politiske liv. I bedste fald. Kan måske
også blive værre, who knows”
(tillægsekstrakt 3, s. 180f.).
Sundhedsminister Magnus Heunicke beskrev derfor i frisprog over for sin
særlige rådgiver, hvorfra en politisk kritik af Sundhedsministeriets bidrag
til beslutningsprocessen kunne komme. Selv om de løbende havde drøftet
sagen indgående, var det nødvendigt for dem at gentænke alle angrebsvink-
ler i lyset af det udkast til redegørelse, som beskrev sagen på en måde,
sundhedsminister Magnus Heunicke ikke var tilfreds med.
Sundhedsminister Magnus Heunicke gav således i sms’en kl. 22.19 udtryk
for det velkendte forhold, at sagen blev behandlet på meget kort tid (i fri-
sprog benævnt ”rædselsfuld
kort tid”).
Beslutningen blev således truffet
omkring 24 timer efter den 2. november 2020 om aftenen, hvor Sundheds-
ministeriet første gang hørte om de nye fund, som Kåre Mølbak under hen-
visning til et nyt Wuhan havde orienteret andre om (i frisprog ”det
mærk-
værdige møde … hvor Kåre havde givet den lidt gas”).
Set fra sundhedsmi-
nisterens perspektiv skyldtes behovet for en hurtig og håndfast håndtering
af risikoen navnlig risikovurderingens alvor og meldepligten over for WHO
og ECDC, men hensynet til eksporten og andre væsentlige hensyn spillede -
som flere ministre og departementschefer har forklaret – også ind.
2
287
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0290.png
Mail fra bisidder, advokat Jonas Christoffersen
Sundhedsminister Magnus Heunicke havde utvivlsomt ansvaret for sund-
hedsmyndighedernes humane risikovurderinger og for at drive den nødven-
dige beslutning frem (i frisprog ”vores
ansvar at der blev sådan trykket
igennem”).
Flere af hovedpersonerne i sagens faglige behandling bl.a. Kåre
Mølbak og Per Okkels (i frisprog ”vores
Kåre, vores Per”)
refererede således
til henholdsvis var ansat i Sundhedsministeriet, ligesom beslutningsgrund-
laget i væsentligt omfang bestod af Seruminstituttets risikovurdering af 3.
november 2020 (”endte
med den risikovurdering”).
Det forhold, at
sundhedsminister Magnus Heunicke beskrev, hvad en kritik kunne inde-
holde, er naturligvis ikke ensbetydende med, at han ville være enig i en kri-
tik.
Sundhedsminister Magnus Heunicke finder fortsat, at beslutningen var
nødvendig, og at spørgsmålet om lovhjemlen til at aflive af alle danske mink-
besætninger kunne have været håndteret fuldt ud tilfredsstillende, såfremt
Miljø- og Fødevareministeriet inden pressemødet den 4. november 2020 kl.
16 havde draget omsorg for at orientere regeringens medlemmer om, at lov-
hjemlen var uafklaret.
Afslutningsvis bemærkes, at sundhedsminister Magnus Heunicke ikke var
bekendt med sms’en af 17. november 2020 kl. 22.19, da han afgav forklaring,
idet sms’en ikke var en del af det udtræk af sms’er, som Sundhedsministeriet
forelagde ham i efteråret 2021. Det skyldes efter det af kommissionens med-
arbejder oplyste, at den software, der blev anvendt af Sundhedsministeriet,
afveg fra den software, kommissionens medarbejder anvendte ved stikprø-
vekontrollen.
Med venlig hilsen
Jonas Christoffersen
3
288
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
BILAG 9
Mail fra bisidder,
advokat Jacob Aaes
289
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0292.png
Mail fra bisidder, advokat Jacob Aaes
Fra:
Jacob Aaes [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. maj 2022 15:02
Til:
Postkasse til minkkommissionen <[email protected]
Emne:
Vedr. Forklaringsdokument - version 28. april 2022 - endelig version
Til kommissionen.
På vegne af Anne-Mette Lyhne Jensen og under henvisning til min bemærkning under afhøringen den 5.
januar (forklaringsdokumentet side 1350) ønsker min klient at præcisere, at hun på intet tidspunkt den 3.
november eller i øvrigt forud for den 4. november har ført drøftelser om hjemmel til aflivning af mink,
hverken med Teis Binderup eller andre, jfr. forklaringsdokumentet side 237 og at problemstillingen derfor
heller ikke stod hende klart forud for den 4. november.
Med venlig hilsen
Jacob Aaes
Advokat (L), Partner
M: (+45) 4050 2390
|
LinkedIn
|
Aumento.dk
Aumento Advokatfirma
|
Ny Østergade 3
|
DK-1101 København K
Læs hvordan Aumento behandler personoplysninger her
Aumento Advokatfirma er et advokatfællesskab mellem selvstændige advokatfirmaer
Nærværende e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Er du ikke rette modtager, bedes du venligst
omgående underrette os og derefter slette emailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og
uden at videregive oplysninger om indholdet.
290
EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602661_0294.png