Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602660_0001.png
gsudvalget 2021-22,Retsudvalget 2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
- Bilag 202,URU Alm.del - Bilag 240,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.9.-9.9.16.2.
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bind 5
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
INDHOLD
Bind 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og
afgrænsning af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kapitel 3
Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.
Kapitel 4
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og
Justitsministeriet
Kapitel 5
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Kapitel 6
Hjemmel til aflivning af mink
Kapitel 7
Retsgrundlag
Bind 2
Kapitel 8
Kommissionens vurderinger
Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
15
17
27
49
67
99
449
519
595
749
2299
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
Bind 3
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 4
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
Hændelsesforløbet og forklaringer
1181
1757
Bind 5
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2260
9.7.2.2.9. Orientering om oprettelse af call-center
på et NOST-stabsmøde og ITV møde
2260
9.7.2.3.
Udarbejdelse af actioncardet
2262
9.7.2.3.1. Forklaringer til beslutningen om at
udarbejde et actioncard
2262
9.7.2.3.2. Overvejelser i Justitsministeriet
2264
9.7.2.3.3. Materiale fra Fødevarestyrelsen
til Rigspolitiet
2265
9.7.2.4.
Actioncardet benævnt version 1
2266
9.7.2.4.1. Forklaringer om actioncardet
2269
9.7.2.5.
Call-centeret
2276
9.7.2.5.1. Overvejelser i Rigspolitiet den 6. november
2020 om talepinde til rigspolitichefen
vedrørende bl.a. call-centeret
2278
9.7.2.6.
Fødevarestyrelsens notat om overleveringer
af opgaver fra Fødevarestyrelsen til
National Operativ Stab
2282
9.7.2.7.
Actioncardet benævnt version 2
2288
9.7.2.8.
Actioncardet benævnt version 3
2292
9.7.2.8.1. Orientering af politikredse mv. om
actioncard version 3
2292
9.7.2.9.
Rigspolitiet orienteres om Fødevare-
styrelsens brev til minkejerne og en
ny frist
2307
9.7.2.10.
Actioncardet benævnt version 4
2307
9.7.2.10.1. Orientering af politikredse mv. om
actioncard version 4
2312
2300
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Orientering og fremsendelse af hastelov-
forslag til Rigspolitiet
9.7.2.12.
Orientering om politiets telefoniske
kontakt med minkavlere i perioden fra
den 6. til 8. november 2020
9.7.2.13.
Overvejelser i Justitsministeriet om
kontakt til minkavlere i zone 3
9.7.2.14.
Overvejelser vedrørende formuleringen
af politiets actioncard
9.7.2.15.
Actioncardet benævnt version 5
9.7.2.15.1. Orientering om ændret actioncard på
NOST orienteringsmøde
9.7.2.15.2. Anmodning om opdatering af
actioncard på studieweb
9.7.2.16.
Opfølgning internt i Fødevarestyrelsen
på politiets telefoniske kontakt til
minkejerne
9.7.2.17.
Rigspolitiets bidrag til redegørelse
til Folketinget
9.7.2.17.1. Uddrag af sms-korrespondance mellem
politidirektøren og rigspolitichefen
9.7.2.17.2. Anmodning fra Justitsministeriet om
bidrag til redegørelsen til Folketinget
9.7.2.17.3. Overvejelser i Rigspolitiet
9.7.2.17.4. Rigspolitiets bidrag til redegørelsen
til Folketinget
9.7.2.18.
Politiets efterfølgende kontakt til
otte minkavlere
9.7.2.19.
Sms-korrespondance mellem Rigspoliti-
chefen og Fødevarestyrelsens direktør
mfl.
9.7.2.20.
Rigspolitiets orientering til Fødevare-
styrelsen om afslutningen af opgaven
9.8. Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 -
National Operativ Stab (NOST’en)
9.8.1. Styrelseschefmøde og NOST-møder torsdag
den 5. november 2020
9.7.2.11.
2313
2315
2317
2319
2326
2332
2333
2333
2334
2335
2336
2340
2343
2347
2349
2352
2356
2357
2301
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.8.2.
9.8.3.
9.8.4.
9.8.5.
9.8.6.
9.8.7.
9.8.8.
Møde med styrelseschefer i regi af
NOST kl. 08.00
2357
9.8.1.2.
NOST stabsmøde kl. 10.00
2358
9.8.1.3.
NOST stabsmøde kl. 11.00
2360
9.8.1.4.
Møde mellem NOST’en og direktionen
i Fødevarestyrelsen
2362
NOST-møde med de lokale beredskabsstabe fredag
den 6. november 2020
2365
NOST-møder med regionale og lokale beredskabsstabe
lørdag den 7. november 2020
2369
9.8.3.1.
NOST-stabsmøde med de regionale
beredskabsstabe
2369
9.8.3.2.
Møde mellem Regional Operationsstab Øst
og de lokale beredskabsstabe 7-8-9-12
2371
Anmeldelse til Midt- og Vestjyllands Politi
2372
Mailkorrespondance vedrørende spørgsmål fra
NOST’en til Fødevarestyrelsen omkring lovhjemmel
samt orientering af regionale stabe
2372
NOST-møder med de regionale beredskabsstabe
søndag den 8. november 2020
2375
9.8.6.1.
Mailkorrespondance vedrørende indsatsen
søndag den 8. november 2020
2376
Møde i Nationalt Beredskabscenter og NOST-møde
med de regionale beredskabsstabe mandag den
9. november 2020
2378
9.8.7.1.
Internt møde i Nationalt
Beredskabscenter
2378
9.8.7.2.
NOST-møde med de regionale
beredskabsstabe
2380
Møde i Nationalt Beredskabscenter, møde i
Operationsstab Mink og NOST-møde med
beredskabsstabene den 10. november 2020
2381
9.8.8.1.
Internt møde i Nationalt
Beredskabscenter
2381
9.8.8.2.
Operationsstab Mink regionsmøde
2382
9.8.8.3.
NOST orienteringsmøde med de lokale
beredskabsstabe
2384
9.8.1.1.
2302
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Beredskabsstyrelsens noter fra orienterings-
møde med de lokale beredskabsstabe
2386
9.8.9. Koncernledelsesmøde onsdag den 11. november 2020 2386
9.8.10. NOST-stabsmøde torsdag den 12. november 2020
2388
9.8.11. Forløbet fra søndag den 15. november 2020 til
onsdag den 9. december 2020
2389
9.8.11.1.
Møde i Operationsstab Mink søndag
den 15. november 2020
2389
9.8.11.2.
NOST-møde med regionale beredskabsstabe
tirsdag den 17. november 2020 kl. 9.00 2389
9.8.11.3.
Møde i Operationsstab Mink tirsdag den
17. november 2020 kl. 12.30
2390
9.8.11.4.
Møde i Operationsstab Mink tirsdag den
17. november 2020 kl. 14.45
2391
9.8.11.5.
Møde i Operationsstab Mink onsdag den
18. november 2020 kl. 12.30
2392
9.8.11.6.
Møde i Operationsstab Mink mandag
den 23. november 2020 kl. 18.00
2393
9.8.12. Afslutningen af aflivningsindsatsen i NOST-regi
torsdag den 10. december 2020
2393
9.8.13. Fødevarestyrelsens opgørelse af aflivede mink
2395
9.9. Regeringens oplysninger til Folketinget
2398
9.9.1. Åbningsdebat i Folketinget den 8. oktober 2020
2398
9.9.1.1.
Overvejelser i Statsministeriet i anledning
af åbningsdebatten i Folketinget den
8. oktober 2020
2399
9.9.2. Samråd med miljø- og fødevareministeren den
28. oktober 2020
2404
9.9.2.1.
Overvejelser i Miljø- og Fødevareministeriet
i anledning af samrådet den 28. oktober
2020
2404
9.9.3. Hasteforespørgselsdebatter med miljø- og fødevare-
ministeren den 30. oktober 2020
2408
9.9.3.1.
Materiale indhentet til brug for haste-
forespørgslen
2408
9.9.3.2.
Forespørgselsdebatter i Folketinget
den 30. oktober 2020
2410
9.8.8.4.
2303
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.9.4.
9.9.5.
9.9.6.
9.9.7.
9.9.8.
9.9.9.
9.9.10.
9.9.11.
9.9.12.
9.9.13.
9.9.14.
9.9.15.
Udvidet spørgetime med statsministeren i
Folketinget den 10. november 2020
Samråd med miljø- og fødevareministeren den
11. november 2020
Samråd med miljø- og fødevareministeren den
17. november 2020
Spørgetime med statsministeren den
17. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriets redegørelser og
Justitsministeriets notits oversendes til Folketinget
den 18. november 2020
9.9.8.1.
Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 18. november 2020
9.9.8.2.
Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse af 16. november 2020
9.9.8.3.
Justitsministeriets supplerende notits
af 18. november 2020
Overdragelse af Miljø- og Fødevareministeriet til
ny minister den 19. november 2020
Justitsministeriets baggrundsnotits af
24. november 2020
Forespørgsel nr. F22 til statsministeren den
25. november 2020
9.9.11.1.
Forespørgselsdebatten
9.9.11.2.
Beredskaber udarbejdet til brug for
statsministerens og justitsministerens
deltagelse i forespørgselsdebatten
9.9.11.2.1. Beredskaber til statsministeren
9.9.11.2.2. Beredskaber udarbejdet til
justitsministeren
Samråd med Justitsministeren den 3. december 2020
Spørgetime med statsministeren den
8. december 2020
Samråd med justitsministeren den 9. december 2020
Skriftlige besvarelser af § 20-spørgsmål
9.9.15.1.
Spørgsmål til justitsministeren
9.9.15.2.
Spørgsmål til miljø- og
fødevareministeren
2413
2443
2487
2530
2580
2581
2615
2629
2642
2643
2654
2654
2733
2733
2741
2750
2754
2791
2792
2792
2794
2304
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.9.15.3.
Spørgsmål til erhvervsministeren
9.9.16. Skriftlige besvarelser af udvalgsspørgsmål
9.9.16.1.
Besvarelserne til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg
9.9.16.2.
Besvarelserne til Folketingets
Retsudvalget
Bind 6
Bilag 1-9 –
se indholdsfortegnelse i bind 6
Bind 7
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 7
Bind 8
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 8
Bind 9
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 9
2794
2795
2795
2805
2305
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
2306
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0013.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Rigspolitiet orienteres om Fødevarestyrelsens brev til mink-
ejerne og en ny frist
Henriette Majcherek Hansen fra Fødevarestyrelsen orienterede ved mail af 7.
november 2020 kl. 11.04 juridisk specialkonsulent Tobias Berg om, at mink-
avlerne havde fået et brev aftenen før, og at en frist på fem dage ikke længere
var gældende, idet alle minkejere havde en frist til den 16. november 2020.
Tobias Berg videresendte samme dag kl. 11.56 mailen til politiinspektør Uffe
Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret
1054
, at
hun mener, at hun fik brevet tilsendt den 7. november 2020 og har set brevet
i den forbindelse. De arbejdede inden for denne kontekstforståelse, og at der
ville komme et hastelovforslag. At minkejerne ville blive kontaktet af myn-
dighederne henviser til, at Fødevarestyrelsen, herunder politiet på vegne af
Fødevarestyrelsen, ville ringe for at lave en aftale om optælling. Hun mener,
at hun modtog brevet fra Fødevarestyrelsen fra Tobias Berg. Hun ved ikke, om
han havde Fødevarestyrelsens brev, da actioncardet blev udarbejdet. På davæ-
rende tidspunkt arbejdede de inden for den kontekstforståelse, at regeringen
havde udmeldt, at alle mink i Danmark skulle aflives, hvilket blev efterfulgt
på styrelseschefmødet den 5. november 2020 med, at alle mink skulle være
aflivede den 16. november 2020. Det var det, som de arbejdede videre ud fra,
men også, at man ikke kunne gå ind på minkfarme i zone 3 uden tilladelse.
Dette blev endvidere fulgt op med en mail til samtlige politikredse den 7.
november 2020, hvor det var anført, at man under ingen omstændigheder
måtte gå ind på en farm i zone 3 uden tilladelse fra ejeren.
For yderligere oplysninger om brevet, der blev sendt til minkavlerne den 6.
november 2020, henvises til afsnit 9.7.1.8.
9.7.2.9.
9.7.2.10. Actioncardet benævnt version 4
I en senere udgave af actioncardet benævnt version 4, 07. november 2020,
der blev sendt internt i Rigspolitiet ved mail af 7. november 2020 kl. 12.04 til
juridisk sektionsleder Birgitte Buch og politiinspektør Uffe Stormly, var der
foretaget ændring af praktisk karakter i punkt ”3.2 Formål” og indsat et nyt
punkt ”2.1 Tidsregistrering”. Af mailen fremgår bl.a.:
1054
Forklaringsdokumentet side 1364
2307
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0014.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Vedhæftet actioncard ver 4 med ændringer:
Nyt pkt. 2.1 om tidsregistrering
Ændringer i pkt. 3.2: Ny samlet 10 dages frist og vejledning om at
kontakte 114 ved containermangel.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har til mailen fra den 7. november
2020 kl. 12.04 forklaret
1055
, at han har godkendt alle versioner af actioncardet.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har om mailen fra den 7.
november 2020 kl. 12.04 forklaret
1056
, at der i starten var en særlig ordning
i forhold til minkfarme, der havde færre end 7.500 dyr. Denne ordning be-
sluttede Fødevarestyrelsen at ændre. Det var derfor, at der blev foretaget en
ændring af actioncardet på det her tidspunkt.
Af intern mail fremgår det, at actioncardet version 4 den 7. november 2020
kl. 12.17 blev sendt til Preben Snedsted Nielsen, Jørgen Lembye, Christina
Hilligsøe Andersen og Cristian Street (cc vicepolitiinspektør John Jensen).
1055
1056
Forklaringsdokumentet side 1460
Forklaringsdokumentet side 1360
2308
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0015.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 4, 07. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger skal
tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgeseddel eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter til følgende:
Cc.
POL FP COVID19 Dokumentation
Lørdag den 7. november 2020
Kl. 07.00-15.30: Susanne Birk Thomsen,
Kl. 15.30-23.00: Lucia Mohr,
Søndag den 8. november 2020
Kl. 07.30-15.30: Duddi Husum,
Kl. 15.30-23.00: Dorthe Henriksen,
Medarbejder skal i Excel-arket ”Skabelon_registrering…” udfylde sidste kolonne
”Udfyldt af (initialer)” med medarbejderens initialer fra politi-mail (tre bogstaver
og tre tal).
I det udfyldte Excel-ark tilføjes efter filens navn medarbejderens initialer fra poli-
timail (tre bogstaver og tre tal).
Der anføres i bemærkningsfelt, såfremt medarbejder ikke har kunne træffe ejer
af pågældende minkfarm.
Call Centeret har telefonnummer
.
1
2309
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0016.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2.1 Tidsregistrering
Ved tidsregistrering skal der anvendes tværgående indsatsområde 42055 (Co-
vid-19 – mink)
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand. Vejled så-
fremt det skønnes nødvendigt om, at der kan rettes henvendelse til den kommu-
nale psyko-sociale indsats i forbindelse med covid-19 – nærmere information kan
pågældende søge på sin egen kommunes hjemmeside.
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne af Føreva-
restyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om
at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink
i raske besætninger.
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm er aflivet
senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil sige senest den 16.
november 2020 kl. 23.59.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Ved spørgsmål om anskaffelse af containere, kan der vejledes om at rette hen-
vendelse til 114.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan kontakte Fødevarestyrelsens hotline på telefon-
nummer
, ligesom du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.1. Præsentation
3.2. Formål
3.3. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive talt
både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til pelsning
(eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
2
2310
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0017.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og eventuelle undernumre/besætningsnumre
Såfremt der er flere besætningsnumre tilknyttet, indtastes CHR-nummeret i
skabelonen for hvert undernummer/besætningsnummer (ét CHR-nummer
kan derfor optræde flere gange i skabelonen)
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil
derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente,
at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg
vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?
3
2311
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.7.2.10.1. Orientering af politikredse mv. om actioncard version 4
Ved mail af 7. november 2020 kl. 15.17 sendte juridisk sektionsleder Birgitte
Buch ”skrivelse nr. 173 vedrørende Coronavirus/covid-19 – Ny ændringsbe-
kendtgørelse til bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger og mod
adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndte-
ring af covid-19, ny ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om krav om
mundbind mv. i sundheds og ældresektoren samt på visse dele af socialom-
rådet i forbindelse med håndtering af covid-19, opdateret Q&A og revideret
vejledning samt nyt actioncard mv” vedhæftet bl.a. actioncard nr. 1 om samtale
med ejere af raske minkfarme version 4, 07. november 2020 mv. til viderefor-
midling til politikredsene, PET og Rigspolitiets afdelinger. Af mailen fremgår:
”…
Til samtlige politikredse, PET og Rigspolitiets afdelinger
Vedhæftet sendes Rigspolitiets skrivelse nr. 173 af dags dato vedrø-
rende ændringsbekendtgørelser, revideret vejledning og opdateret Q
& A mv.
…
Skrivelsen bedes straks videresendt til politikredsenes øverste ledelse.
Kredsene vil endvidere blive kaldt op på BK-kanalen med henblik på
at bekræfte modtagelsen.
…”
Af skrivelse nr. 173 fremgår bl.a.:
”…
4. Nyt actioncard til brug for samtale med ejere af raske minkfarme
I forlængelse af skrivelse nr. 172 sendes vedhæftet en ny version af
det actioncard, som politiet anvender i forbindelse med kontakten til
minkavlerne.
Endvidere medsendes til orientering den skrivelse, som Fødevaresty-
relsen den 6. november 2020 har sendt til samtlige minkavlere i dag.
2312
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0019.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Denne skrivelse med bilag vil snarest blive opdateret på Beredskabs-
portalen.
…”
9.7.2.11. Orientering og fremsendelse af hastelovforslag til Rigspoliti-
et
Justitsministeriet orienterede i en mail af 8. november 2020 kl. 14.08 Rigs-
politiet om, at Justitsministeriet sammen med Miljø- og Fødevareministeriet
og Fødevarestyrelsen arbejdede på et udkast til et lovforslag om midlertidigt
forbud mod hold af mink og ildere, som skulle hastebehandles, og varslede
samtidigt Rigspolitiet om, at det ville blive sendt i høring senere på dagen.
Af en intern mailkorrespondance i Rigspolitiet fremgår det, at juridisk sekti-
onsleder Birgitte Buch samme dag kl. 17.21 sendte mailen fra Justitsministe-
riet til orientering til blandt andre politidirektør Lykke Sørensen, chefpolitiin-
spektør Peter-Chresten Ekebjærg, Tenna Wilbert, politiinspektør Uffe Stormly
og Bine Christine Kramper Edeltoft m.fl., og anførte, at udkastet til lovforslaget
endnu ikke var modtaget, og at Lykke Sørensen samme dag kl. 17.46 sendte
mailen videre til orientering til rigspolitichef Thorkild Fogde.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har herom forkla-
ret
1057
, at Rigspolitiet her modtog et høringsvarsel. Han var bekendt med, at
der blev arbejdet på et lovudkast, men han var ikke involveret i de juridiske
overvejelser.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
1058
, at han ikke
konkret kendte noget til lovgivningsprocessen forud for den 8. november
2020. Han var alene orienteret af Lykke Sørensen i forhold til, at man var
i gang med at se på det. Det var Juridisk Sektion, der arbejdede med det og
havde kontakten til Justitsministeriet.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret
1059
, at
en af hendes medarbejdere orienterede hende om, at Justitsministeriet arbej-
dede på et hastelovforslag, men hun kan ikke huske, om det var den 5. eller
1057
1058
1059
Forklaringsdokumentet side 1412
Forklaringsdokumentet side 1462
Forklaringsdokumentet side 1356
2313
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0020.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
6. november 2020. Hun fik en mail fra Justitsministeriet den 8. november
2020, hvor der stod, at hastelovforslaget ville blive vedtaget om tirsdagen, og
at hun i løbet af søndagen ville modtage et udkast til hastelovforslaget. Det
modtog hun om natten til den 9. november 2020. Hun hørte ikke, om Justits-
ministeriet var i gang med at vurdere, hvorvidt der var hjemmel til at aflive
samtlige mink i Danmark.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har bl.a. forklaret
1060
, at han enten fredag den
6. november 2020 eller lørdag den 7. november 2020 fik mundtligt oplyst
af Lykke Sørensen, at der blev arbejdet på et hastelovsforslag. Om søndagen
[den 8. november 2020] modtog han en skriftlig orientering herom fra Lykke
Sørensen. Den nye oplysning for ham var, at det krævede lovhjemmel at slå
alle mink ned.
Morten Holland Heide fra Justitsministeriet sendte den 9. november 2020 kl.
01.57 en mail til blandt andre juridisk sektionsleder Birgitte Buch og chefkon-
sulent Lise Grand Mortensen Bitsch i Rigspolitiet (cc Mads Møller Langtved og
fuldmægtig Camilla Marta Giordano i Justitsministeriet). Det hedder i denne
mail bl.a.:
”…
Kære alle
Som varslet hermed minklovforslaget. Som I kan se, er vi ikke i mål
endnu. Men nu kan I se, hvordan det ser ud med vores seneste bemærk-
ninger til Miljø- og Fødevareministeriet skrevet ind i dokumentet.
@Thomas og Pernille: Vil I ikke se på straffebestemmelsen, hvor der
også er lagt op til at fastsætte et konkret strafniveau i bemærkningerne.
…”
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret
1061
, at
hun her fik tilsendt lovforslaget i udkast. Mailen var en opfølgning på en
tidligere mail, som hun havde fået søndag eftermiddag, hvor det var varslet,
at der blev arbejdet på et udkast til en hastelov om at sikre hjemmel til afliv-
1060
1061
Forklaringsdokumentet side 1523f
Forklaringsdokumentet side 1361
2314
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ning af mink i zone 3, og at hun ville få lovforslaget tilsendt i udkast. Den 9.
november 2020 om morgenen fik hun tilsendt et opdateret lovudkast. Det
var først i løbet af den 10. november 2020, at de blev gjort opmærksom på,
at der ikke var politisk opbakning til lovforslaget, og at de derfor stod i en
anden situation.
9.7.2.12. Orientering om politiets telefoniske kontakt med minkavlere
i perioden fra den 6. til 8. november 2020
I en intern mail i Rigspolitiet den 9. november 2020 kl. 10.22 skrev vicepoli-
tiinspektør John Jensen til juridisk sektionsleder Birgitte Buch om politisko-
leelevernes opkald til minkejere af ikke-smittede besætninger bl.a.:
”…
Hermed som aftalt.
Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesæt-
ninger skal tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren. På et møde
fredag den 6. november 2020 mellem Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet
blev det aftalt, at Rigspolitiet skulle bistå fødevarestyrelsen med opga-
ven. Rigspolitiet indkaldte politiskoleelever til at foretage opringnin-
gerne til ejerne af de raske minkbesætninger.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kom-
mer til besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være
gået i gang med aflivning og pelsning. Der skal optælles avlsdyr, mink,
døde mink og evt. pelse. Som grundlag for opgørelse af de mink fra
besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes en følgeseddel
eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Målet med opkaldet var:
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen
2315
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0022.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fra fredag den 6. november kl. 1600 og indtil søndag den 8. november
kl. 2000 har Rigspolitiet foretaget ca. 400 opkald på vegne af Fødeva-
restyrelsen.
…”
Det fremgår af en mail af 8. november 2020 kl. 21.25, at Justitsministeriet an-
modede Rigspolitiet om et bidrag vedrørende fakta om indsatsen i forhold til
aflivning af mink til brug for statsministerens deltagelse i en spørgetime i Fol-
ketinget. Af mail fra Rigspolitiet sendt af juridisk sektionsleder Birgitte Buch
den 9. november 2020 kl. 10.53 til Justitsministeriet fremgår bl.a. følgende:
”…
Samarbejdet med minkavlerne
Det er Rigspolitiets vurdering, at der generelt set er et godt samarbejde
med minkavlerne, og at særligt den etablerede turbobonusordning har
ført til et øget samarbejde fra avlernes side. Denne vurdering bygger på
de ca. 400 samtaler, som NOST indtil nu har gennemført med avlere.
…”
For yderligere oplysninger om udvidet spørgetime med statsministeren i Fol-
ketinget henvises til afsnit 9.9.4.
Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om politiets telefoniske hen-
vendelser forklaret
1062
, at Kopenhagen Furs afdeling, som håndterede henven-
delser fra minkavlere, i midten af november fik et voldsomt antal opkald fra
minkavlere, der gentagne gange var blevet ringet op af politiet. Det virkede
som om, at politiet og Fødevarestyrelsen ikke havde styr på, hvilke minkav-
lere der var blevet ringet til. Opkaldene til minkavlerne blev både foretaget
af politiet og Fødevarestyrelsen. Han mener, at det er mere intimiderende at
blive ringet op af politiet end af Fødevarestyrelsen. Politiet er et magtorgan,
som man skal rette sig efter. Han ved ikke, hvorvidt Kopenhagen Fur blev
kontaktet af minkavlere, der havde nægtet at aflive deres mink under samtaler
med politiet.
1062
Forklaringsdokumentet side 1386
2316
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0023.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om politiets telefoni-
ske henvendelser forklaret
1063
, at Rigspolitiet den 7. november 2020 ringede
til ham. Han fik besked om, at alle mink skulle optælles, og at han skulle for-
vente, at der ville møde nogen op fra hæren i uniform, og at han ikke skulle
blive nervøs herover. Han svarede, at han ikke ville være bange, så længe de
ikke medbragte våben. Han fortalte vedkommende, at han selv var ved at
aflive sine mink.
9.7.2.13. Overvejelser i Justitsministeriet om kontakt til minkavlere i
zone 3
Justitsministeriets departementschef Johan Legarth skrev den 9. november
2020 kl. 16.19 en besked til rigspolitichef Thorkild Fogde, hvori departements-
chef Johan Legarth anførte:
”…
Har politiet (eller forsvaret) haft ringet til minkavlere udenfor zonerne
i dagene siden udmelding med krav om slagtning mv.?
…”
Rigspolitichefen Thorkild Fogde besvarede beskeden samme dag kl. 16.27
således:
”…
Det tror jeg ikke, men vi har NOST møde om 3 minutter, så spørger jeg
lige og vender tilbage.
…”
Det fremgår af sagens oplysninger, at rigspolitichef Thorkild Fogde, chefpo-
litiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, politidirektør Lykke Sørensen, poli-
tiinspektør Uffe Stormly og kommunikationsdirektør Anders Frandsen var
indkaldt til at deltage i Teams-møde kl. 16.30 med emnet ”status mink”. Der
foreligger tilsyneladende hverken referat af eller notat om mødet.
Kort tid efter, kl. 16.46, skrev Thorkild Fogde således til Johan Legarth:
1063
Forklaringsdokumentet side 1400
2317
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0024.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Politiet har iflg NOST ikke givet sådanne ordrer. Vi har efter det op-
lyste 3 farme i Nordjylland, som ikke vil medvirke. De skal håndteres
politimæssigt i morgen. En af farmene er muligvis usmittet, men det
afklarer vi naturligvis først.
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
1064
, at det var
første gang, at han havde hørt om, at der havde været kontakt til minkavlerne.
Han kan ikke huske, om det havde været omtalt i medierne, eller om det var
gennem andre ministerier, at han havde hørt om det. Det var derfor, at han
rettede henvendelse til Thorkild Fogde. Der var ingen tvivl om, at der her blev
talt om farme indenfor zone 1 og zone 2. Igennem denne her fase har det været
meget klart – også efter Thorkild Fogdes forståelse – at politiet ikke har hand-
let politimæssigt uden for zonerne. Det fremgår også af ordlyden af Thorkild
Fogdes sms. Han har ikke fået oplysning om, at alle minkfarme i Nordjylland
lå i zone 1 og zone 2. Han har muligvis fået en opgørelse på et tidspunkt, der
viste, at mere end 90 procent af minkfarmene i Nordjylland lå i zone 1 eller
zone 2. Han ikke kan huske, hvem han konkret videregav oplysningen om,
at NOST’en ikke havde givet ordrer til politiet om at kontakte minkavlerne
i zone 3, som han modtog på sms fra Thorkild Fogde den 9. november 2020
kl. 16.46. Det vil være naturligt, at han har videregivet oplysningen til sin
afdeling – formentligt igennem Anne-Mette Lyhne Jensen. Han er usikker
på, hvorvidt denne information gik videre til justitsministeren. Han mener
ikke, at denne oplysning blev delt i departementschefkredsen. Han kan ikke
huske, om han har orienteret statsministeriet eller Barbara Bertelsen om dette.
Rigspolitichef Thorkild Fogde skrev herefter samme dag tre beskeder til de-
partementschef Johan Legarth i tidsrummet mellem kl. 17.04 og 17.48, hvor
Thorkild Fogde bad Johan Legarth om at ringe til ham.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
1065
, at han
talte med Thorkild Fogde flere gange i løbet af den 9. november 2020. Thorkild
Fogde meldte, at de var i gang med at undersøge den politimæssige håndte-
1064
1065
Forklaringsdokumentet side 1260ff
Forklaringsdokumentet side 1261
2318
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0025.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ring, og at der – med en række forbehold – ikke var grund til bekymring for
indsatsen i forhold til den opståede problemstilling.
9.7.2.14. Overvejelser vedrørende formuleringen af politiets action-
card
Indholdet i ”actioncard nr. 1 om samtale med ejere af raske minkfarme”, herun-
der formuleringen under ”Ved ”NEJ” fra ejer” blev internt drøftet i Rigspolitiet
om formiddagen den 10. november 2020.
Den 10. november 2020 kl. 10.49 skrev politidirektør Lykke Sørensen en
besked til rigspolitichef Thorkild Fogde, hvori hun anførte, at hun havde en
opdatering på mink og information om actioncardet vedrørende minkfarmene
i zone 3, herunder at der var en uheldig formulering, som var rettet.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har bl.a. forklaret
1066
, at hun hørte
om udfærdigelsen af actioncardet og den uheldige formulering den 10. eller
11. november 2020. Hun hørte om det, da actioncardet og myndighedernes
kommunikation med minkavlerne blev omtalt i pressen. Rigspolitiet gik her-
efter i gang med at gennemgå deres kommunikation med minkavlerne med
henblik på at afdække eventuelle uheldige eller uhensigtsmæssige formule-
ringer i kommunikationen med minkavlere. Hun fik tilsendt det pågældende
actioncard af Peter-Chresten Ekebjærg.
Politidirektør Lykke Sørensen orienterede endvidere ved en besked samme
dag kl. 10.52 afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, og
anførte i beskeden ”Har ny og præciseret update om aflivning af mink i Nord-
jylland og oplysninger om et uheldigt formuleret actioncard i forhold til ikke
smittede farme”.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom for-
klaret
1067
, at hun ringede til Lykke Sørensen, da hun modtog sms’en. Hun
ringede til Lykke Sørensen den 10. november 2020 omkring kl. 11.30. Lykke
Sørensen gennemgik under telefonsamtalen actioncardet med hende, og den
sidste del af actioncardet blev læst op af Lykke Sørensen. Lykke Sørensen
oplyste hende om, at Thorkild Fogde (Rigspolitiet) havde parallel kontakt
1066
1067
Forklaringsdokumentet side 1479
Forklaringsdokumentet side 1344ff
2319
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med Johan Legarth (Justitsministeriet) om actioncardet og den uheldige for-
mulering. Hun fik endvidere oplyst, at Rigspolitiet på daværende tidspunkt
var i gang med at afklare, hvorvidt og hvornår dette actioncard var blevet
anvendt over for minkavlere. Hun fik oplyst, at actioncardet var udarbejdet
i forbindelse med, at Rigspolitiet bistod Fødevarestyrelsen med at kontakte
minkavlerne på ikke-smittede minkfarme, efter regeringen på KU-mødet den
3. november 2020 havde besluttet at alle mink i Danmark skulle aflives. I
dagene efter KU-mødet den 3. november 2020 og frem til den 10. november
2020 var hun ikke bekendt med, at Rigspolitiet havde etableret et call-cen-
ter, som stod for at kontakte minkavlere på ikke-smittede minkfarme. Rigs-
politiet havde siden midten af oktober 2020 bistået Fødevarestyrelsen med
opgaveløsninger i forbindelse med coronasmitte på minkfarme. Da Lykke
Sørensen den 10. november 2020 orienterede hende om actioncardet og den
uheldige formulering, tilbød Lykke Sørensen at sende actioncardet til hende.
Hun afslog at få tilsendt actioncardet, idet der først skulle lægges et spor for,
hvad man ville stille op i forhold til formuleringen i actioncardet. Dette ville
hun vende med Johan Legarth. Lovafdelingen i Justitsministeriet stod for at
håndtere det efterfølgende forløb af Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne,
og Lovafdelingen stod ligeledes for at udarbejde bidrag til Justitsministeriets
redegørelse af forløbet. Hun mente derfor ikke, at hun skulle blande sig i
forløbet omkring actioncardet. Justitsministeriet skulle modtage actioncar-
det, men det skulle ikke sendes til hende, idet det skulle håndteres af andre i
Justitsministeriet. Dette var årsagen til, at hun bad Lykke Sørensen om ikke at
sende hende actioncardet. Lykke Sørensen løb under deres telefonsamtale den
10. november 2020 actioncardet igennem. Lykke Sørensen læste den sidste
del af actioncardet op for hende, idet dette afsnit udgjorde den problematiske
formulering. Hun var ikke yderligere involveret i håndteringen af actioncardet
efter den 10. november 2020, idet dette blev håndteret af Justitsministeri-
ets Lovafdeling. Hun tror, at det var Lykke Sørensens og Rigspolitiets egen
vurdering, at der var en uheldig formulering i actioncardet. Det var ikke en
vurdering, der var kommet fra Justitsministeriet. Hun (Anne-Mette Lyhne
Jensen) havde dagen før fået besked om, at Rigspolitiet ville gennemgå deres
kommunikation med minkavlerne, og det er hendes opfattelse, at Rigspolitiet
ved denne gennemgang blev opmærksom på formuleringen i actioncardet.
Mandag den 9. november 2020 talte hun ligeledes med Lykke Sørensen om
Fødevarestyrelsens første brev til minkavlerne, idet der på dette tidspunkt
var en del pressedækning af brevet. Lykke Sørensen oplyste hende om, at
Rigspolitiet i lyset af Fødevarestyrelsens brev til minkavlere ville gennemgå
2320
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0027.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
al deres kommunikation med minkavlere. Hun fik den 9. november 2020 ikke
nogen specifikke oplysninger om, at Rigspolitiet havde oprettet et call-center,
der skulle stå for kontakten til minkavlere.
Af en intern mailkorrespondance i Rigspolitiet vedrørende actioncardet frem-
går det, at chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg den 10. november
2020 kl. 10.52 sendte actioncardet ”actioncard nr. 1 om samtale med ejere af
minkfarme version 4, 07. november 2020” til politidirektør Lykke Sørensen
og anførte bl.a., at hun skulle bemærke sidste afsnit i actioncardet.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen kl.
10.52 forklaret
1068
, at han så politiets kontakt til minkavlerne, herunder acti-
oncardet, da der på dette tidspunkt var en debat om hjemmelsgrundlaget og
aflivningsindsatsen. Set i den kontekst vurderede han, at det var relevant at
fremhæve det sidste afsnit i actioncardet, da det var en uheldig formulering.
Det var en uheldig formulering, da der ikke var tilvejebragt lovhjemmel. Det
var fremhævet i actioncardet, at det var frivilligt for minkejerne at medvirke,
og politiet meddelte ikke minkejerne et myndighedspålæg, når de kontaktede
minkejerne
Politidirektør Lykke Sørensen orienterede samme dag ved mail af 10. novem-
ber 2020 kl. 11.10 rigspolitichef Thorkild Fogde således:
”…
Vedhæftet, jf. min sms, det tidligere udfærdiget actioncard om samtale
med ejere af minkfarme, hvor besætningen ikke er smittet (zone 3).
Om fremgangsmåden er følgende anført (se navnlig teksten med rødt
nedenfor):
”Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du
allerede er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at
have et grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse.
1068
Forklaringsdokumentet side 1423
2321
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der vil blive talt både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink,
som er sendt til pelsning (eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme
ind på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre,
om du ønsker at medvirke?
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysnin-
ger fra dig:
∙ Bekræft fulde navn
∙ Bekræft CHR-nummer og eventuelle undernumre/besætningsnumre
∙ Såfremt der er flere besætningsnumre tilknyttet, indtastes CHR-num-
meret i skabelonen for hvert undernummer/besætningsnummer (ét
CHR-nummer kan derfor optræde flere gange i skabelonen)
∙ Dato for hvornår optælling kan finde sted
∙ Forventet startdato for tømning af besætning
∙ Forventet slutdato for tømning af besætning
∙ Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om
optællingen
∙ Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af
skemaet, så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning
først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende med-
virken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen,
og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tøm-
ning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til
at ændre beslutningen?”
For så vidt er det blot en gengivelse af den beslutning, som regeringen
offentligt har tilkendegivet, og der er ikke givet et pålæg eller lignende,
men vi har trukket actioncardet tilbage og laver en ny formulering,
indtil vi har en afklaring af situationen. Vi har i løbet af weekenden talt
2322
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0029.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
med ca. 400 minkavlere, og vi har desværre ikke kendskab til, i hvor
mange tilfælde minkavleren måtte have afvist at deltage.
Jeg har lagt en besked til Anne Mette for at give hende ovennævnte
orientering.
…”
Politidirektør Lykke Sørensen besvarede samme dag kl. 11.46 mailen fra chef-
politiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg således:
”…
Jeg har orienteret TFO og JM (Anne Mette Lyhne) om nedenstående.
Jeg har i den forbindelse tilkendegivet, at fremgangsmåden og formu-
leringen i actioncardet svarer til den offentlige udmelding, og at der
ikke derved er givet pålæg eller lignende. Jeg har også understreget, at
actioncardet ikke længere anvendes. Jeg vil gerne se det nye. JM over-
vejer, om de ønsker det tidligere actioncard fremsendt.
…”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen kl.
11.46 forklaret
1069
, at TFO henviser til Thorkild Fogde. Lykke Sørensens hen-
visning til, at det svarede til den offentlige udmelding, var også hans egen
opfattelse. Statsministeren havde på pressemødet meldt ud, at alle mink skulle
aflives. Efter hans opfattelse måtte man derfor have en forventning om, at det
ville blive resultatet, når hjemmelsgrundlaget var på plads.
Politidirektør Lykke Sørensen sendte herefter kl. 11.47 en besked til rigspo-
litichef Thorkild Fogde, hvori hun anførte ”Anne-Mette er orienteret om for-
muleringen. Hun ønskede foreløbig ikke at få tilsendt actioncard. Mvh. Lykke”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg videresendte samme dag kl.
12.11 mailen fra Lykke Sørensen til juridisk sektionsleder Birgitte Buch og
anførte bl.a., at de reviderede actioncards skulle forbi Lykke Sørensen inden
udsendelse, og besvarede ved mail Lykke Sørensen samme dag kl. 12.24, hvori
1069
Forklaringsdokumentet side 1414f
2323
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0030.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
han anførte ”Tak for orienteringen. Det er aftalt med NBC (Birgitte), at action-
cardet, som de er ved at revidere, skal forbi dig inden udsendelse”.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen kl.
12.11 forklaret
1070
, at der var en uheldig formulering i actioncardet, der skulle
rettes for at undgå, at den blev gentaget. Der var ikke længere telefonisk kon-
takt til minkejerne på dette tidspunkt. De reviderede actioncards blev derfor
ikke anvendt.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mailen kl. 10.52 og mailen
kl. 11.10 forklaret
1071
, at da hun modtog Peter-Chresten Ekebjærgs mail med
actioncardet, kontaktede hun Thorkild Fogde og oplyste ham om actioncar-
dets uheldige formulering. Hun kontaktede også Justitsministeriet og oplyste,
at actioncardet havde en uheldig formulering, samt at det var anvendt i et
call-center, som stod for at ringe til minkavlere i zone 3. Der var ikke nogen
særlig grund til, at hun stod for at orientere Justitsministeriet. Orienteringen
af Justitsministeriet skulle ske hurtigst muligt i lyset af den offentlige debat
i pressen. Det er meget sandsynligt, at Thorkild Fogde drøftede actioncardets
formulering med Johan Legarth. De fandt efterfølgende ud af, at der forelå
Excel-ark med oplysninger om hvor mange minkavlere, der var blevet præ-
senteret for den uheldige formulering i actioncardet. Hun har om mailen kl.
11.46 forklaret, at formuleringen i actioncardet stemte overens med rege-
ringens udmelding på pressemødet den 4. november 2020, Actioncardets
indhold stemte endvidere overens med de oplysninger, der fremgik af Miljø-
og Fødevareministeriets hjemmeside. Hun har endvidere – efter at have fået
forevist uddrag af actioncardet – forklaret
1072
, at hun tror, at henvisningen til
”beslutningen” henviser til regeringens beslutning, som blev udmeldt på stats-
ministerens pressemøde den 4. november 2020. Rigspolitiet har indrømmet,
at man skulle have tydeliggjort, at minkavlere i zone 3 ikke havde pligt til at
aflive deres mink. Actioncardet havde en uheldig formulering, som kunne
give disse minkavlere opfattelsen af, at de havde pligt til at aflive deres mink.
Actioncardet baserede sig på Fødevarestyrelsens oplæg. Rigspolitiet bistod
sektormyndigheden i kontakten til minkavlerne. Det var ikke et problem, at
politiet ringede ud til minkavlere i zone 3. Politiet ringede på vegne af Føde-
1070
1071
1072
Forklaringsdokumentet side 1415
Forklaringsdokumentet side 1479ff
Forklaringsdokumentet side 1481
2324
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0031.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
varestyrelsen. Hun var ikke med til at træffe beslutningen om, at man skulle
ringe til minkavlere i zone 3. Hun er enig i, at formuleringen om, at regeringen
har truffet beslutning om at alle mink skal aflives, er problematisk i forhold til
den manglende lovhjemmel. Opkaldene til minkavlere i zone 3 var en opgave,
som politiet foretog på vegne af Fødevarestyrelsen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde skrev den 10. november 2020 kl. 11.22 en be-
sked til Justitsministeriets departementschef Johan Legarth, hvori Thorkild
Fogde anførte ”Har også lige fået nye oplysninger ind om kommunikationen
med minkavlerne, som jeg gerne vil vende”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har bl.a. forklaret
1073
, at han talte med Johan
Legarth om, hvem politiet skulle ringe til, da de havde set formuleringen i ac-
tioncardet. Han og Johan Legarth blev enige om, at det ikke var tilstrækkeligt
bare at rette actioncardet, men politiet skulle via noter og journalsystemer
finde frem til, hvem der i givet fald kunne have fået oplysninger anført under
punktet ”Ved ”NEJ” fra ejer”. Det var for at beklage og sikre, at minkejerne
ikke befandt sig i en vildfarelse.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret
1074
,
at det kan være, at beskeden sigter til, at Thorkild Fogde havde fået det kon-
krete actioncard, som politiet havde brugt i deres kontakt til minkavlerne,
og at Thorkild Fogde havde konstateret, at der afslutningsvist var en uheldig
eller uhensigtsmæssig formulering. Han og Thorkild Fogde havde en drøftelse
herom, og de besluttede, at man skulle række ud til modtagerne og korrigere
oplysningen hurtigst muligt. Han mener, at Thorkild Fogde allerede den 9.
november 2020 gav udtryk for, at der ikke var bekymring for den politimæs-
sige indsats, da den tvangsmæssige indsats kun var foregået i zone 1 og zone
2, og at der telefonisk var givet tilbud om optælling af mink. Det kan derfor
have været den 9. november 2020, at de blev gjort bekendt med, at Rigspolitiet
havde bistået Fødevarestyrelsen med kontakt til minkavlere. Meldingen fra
Rigspolitiet var, at actioncard om samtale med ejere af raske minkfarme ikke
havde været anvendt siden søndag den 8. november 2020, og at indholdet
var blevet korrigeret. Som han kan huske det, indførte Rigspolitiet et ”stand
still” i forhold til kommunikation med minkavlerne i zone 3.
1073
1074
Forklaringsdokumentet side 1532
Forklaringsdokumentet side 1261f
2325
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0032.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
1075
,
at hun den 10. november 2020 omkring kl. 12 talte med Johan Legarth om
actioncardet. Hun fik en tilbagemelding på, hvordan actioncardet skulle hånd-
teres, men hun husker ikke, hvorvidt hun fik denne tilbagemelding fra Lykke
Sørensen, som refererede til en samtale mellem Thorkild Fogde og Johan
Legarth, eller om hun fik tilbagemeldingen fra Johan Legarth. Hun husker
dog, at det var Thorkild Fogde og Johan Legarth, der aftalte det videre forløb,
herunder at Rigspolitiet skulle afdække, hvilke minkavlere der havde fået
præsenteret formuleringen i actioncardet. Justitsministeriet og Rigspolitiet
skulle sammen vurdere, hvad man kunne gøre for at rette op på en eventuel
misforståelse hos minkavlerne. Actioncardet skulle endvidere indgå i bidraget
til redegørelsen af det samlede forløb. Hun havde ikke den videre dialog om
tilrettelæggelsen af dette arbejde.
9.7.2.15. Actioncardet benævnt version 5
Af en intern mailkorrespondance i Rigspolitiet samme dag kl. 12.45 fremgår
det, at der i Rigspolitiet blev udarbejdet et udkast til en ny version af action-
cardet ”actioncard nr. 1 om samtale med ejere af raske minkfarme, version
5, 10. november 2020”. I mailen, der blev sendt af juridisk special konsulent
Tobias Berg til juridisk sektionsleder Birgitte Buch, er det anført ”Vedhæftet
udkast til actioncard mink, ver 5 – alle opmærksomhedspunkter/ændringer
markeret med rød skrift”. Af udkastet til actioncardet fremgår:
1075
Forklaringsdokumentet side 1345f
2326
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0033.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
ACTIONCARD NR. 1
OM
SAMTALE MED EJERE AF RASKE MINKFARME
(COVID-19)
Version 5, 10. november 2020
1. Baggrund
Regeringen har af hensyn til folkesundheden anbefalet, at alle mink i Danmark
aflives. Der foretages herefter en optælling med henblik på efterfølgende udbe-
taling af bonus til ejere af minkfarme.
Der skal laves aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til
besætningen for at tælle op. Nogle besætninger vil allerede være gået i gang
med aflivning og pelsning.
Der skal optælles avlsdyr, mink, døde mink og evt. pelse. Som grundlag for op-
gørelse af de mink fra besætningen, som allerede er sendt til pelseri anvendes
en følgeseddel eller lignende, hvoraf antallet af mink fremgår.
Forsøg at holde samtalen kort og fokusér på at få en aftale om
1) optælling
2) start for tømning af farmen
3) slutdatoer for tømning af farmen.
2. Ringeliste og opdate-
ringliste
Der er udfærdiget henholdsvis et Excel-ark med oversigt over de ejere af mink-
farme, der skal ringes til samt et Excel-ark, som skal opdateres med de meddelte
oplysninger.
Udfyldte ark skal af Call Centerets leder sendes samlet i bundter af ca. 10 stk. –
og med angivelse af kommunenavn i Excel-filen – løbende til følgende:
Fødevarestyrelsen efter nærmere aftale
Cc.
POL FP COVID19 Dokumentation
Medarbejder skal i Excel-arket ”Skabelon_registrering…” udfylde sidste kolonne
”Udfyldt af (initialer)” med medarbejderens initialer fra politi-mail (tre bogstaver
og tre tal).
I det udfyldte Excel-ark tilføjes efter filens navn medarbejderens initialer fra poli-
timail (tre bogstaver og tre tal).
Der anføres i bemærkningsfelt, såfremt medarbejder ikke har kunne træffe ejer
af pågældende minkfarm.
Call Centeret har telefonnummer
.
2.1 Tidsregistrering
Ved tidsregistrering skal der anvendes tværgående indsatsområde 42055 (Co-
vid-19 – mink).
1
2327
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0034.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
3. Samtale
Du skal tale med ejeren af den pågældende minkfarm. Vis forståelse for den
svære situation, som avlere står i med tømning af deres farm for mink og hav
under samtalen også for øje, om pågældende ejer eventuelt udviser en adfærd,
der gør, at der eventuelt er nærmere behov for psykologisk bistand.
Vejled såfremt det skønnes nødvendigt om, at der kan rettes henvendelse til den
kommunale psyko-sociale indsats i forbindelse med covid-19 – nærmere infor-
mation kan pågældende søge på sin egen kommunes hjemmeside.
3.1. Præsentation
Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra
[TJENESTESTED]
på vegne af
Fødevarestyrelsen,
da regeringen af hensyn til folkesundheden har anbefalet, at
alle mink i Danmark aflives.
Jeg ringer derfor vedrørende optælling af mink i ra-
ske besætninger.
Der vil være mulighed for at opnå en bonus for hurtig tømning af besætningen.
Der er 20 kr. pr. mink i såkaldt ”tempobonus”, hvis minkene i en farm er aflivet
senest efter 10 dage fra den 6. november 2020 – det vil sige senest den 16.
november 2020 kl. 23.59.
Udbetaling af ”tempobonussen” forudsætter, at alle mink i en besætning er afli-
vet.
Godtgørelse ud over den nævnte bonus, er pt. ved at blive afklaret.
Jeg har desværre ikke mulighed for at svare nærmere på spørgsmål, men jeg
kan vejlede dig om, at du kan kontakte Fødevarestyrelsens hotline på telefon-
nummer
, ligesom du kan holde dig opdateret på:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-Covid-19/Mink-og-COVID-19/Si-
der/default.aspx
3.2. Formål
3.3. Fremgangsmåde
Som rask besætning kan du begynde at pelse dine mink (måske er du allerede
er begyndt).
Men det er nødvendigt at få optalt din besætning med henblik på at have et
grundlag for udbetaling af bonus og efterfølgende godtgørelse. Der vil blive talt
både både avlsdyr, øvrige mink, døde mink og de mink, som er sendt til pelsning
(eksempelvis via følgeseddel).
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson komme ind på din
besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor høre, om du ønsker at
medvirke?
2
2328
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0035.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Ved ”JA” fra ejer:
Tak skal du have. Jeg har i den forbindelse brug for følgende oplysninger fra dig:
Bekræft fulde navn
Bekræft CHR-nummer og eventuelle undernumre/besætningsnumre
Såfremt der er flere besætningsnumre tilknyttet, indtastes CHR-nummeret i
skabelonen for hvert undernummer/besætningsnummer (ét CHR-nummer
kan derfor optræde flere gange i skabelonen)
Dato for hvornår optælling kan finde sted
Forventet startdato for tømning af besætning
Forventet slutdato for tømning af besætning
Evt. andet telefonnummer til kontakt om det praktiske aftale om optællingen
Vælger du at pelse eller aflive uden pelsning (dette skal fremgå af skemaet,
så vi kan prioritere ressourcerne og tage dem med aflivning først)
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men udbetaling af ”tempobonussen” forudsætter, at alle
mink i en besætning er aflivet, og såfremt du ændrer mening, er du velkommen
til at vende tilbage på telefonnummer
.
3
2329
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0036.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har herom forklaret
1076
,
at ændringen i actioncardets version 5 af 10. november 2020 skete efter be-
sked fra Birgitte Buch. Han var pennefører på ændringen. Han kender ikke
til baggrunden for ændringen, og ændringen blev ikke foretaget ud fra hans
initiativ. Han fik nok nogle grundformuleringer, som han skulle arbejde videre
med, men han husker det ikke præcist. Han husker endvidere ikke, hvornår
han første gang hørte om hastelovforslaget.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret
1077
, at
det sidste afsnit i actioncardet først blev ændret ved version 5. Baggrunden
herfor var, at det viste sig, at der ikke kunne samles flertal til hastelovforslaget,
der skulle sikre hjemmel til aflivning af mink i zone 3, som herefter skulle
igennem en almindelig lovbehandling. De stod derfor i en anden situation
og ændrede formuleringen i det sidste afsnit i actioncardet. Ændringen blev
foretaget for at vise, at de var opmærksomme på, at deres kontekstforståelse
var ændret. Der var på daværende tidspunkt ikke flere minkejere at ringe
til, hvilket var bekræftet af Fødevarestyrelsen i løbet af søndagen. Det var
således mere for at kunne dokumentere, at de var opmærksomme på, at for-
muleringen i actioncardet under punktet ” Ved ”NEJ” fra ejer:” – set i den nye
kontekst – ikke var vanvittigt godt formuleret. Om afsnittet ”Præsentation”
har hun forklaret, at de foretog en efterskrivning, men det ændrer ikke ved, at
regeringen havde udmeldt, at alle mink i Danmark skulle aflives. Hun vil godt
medgive, at dette er en bedre formulering. Med kontekstforståelse henviser
hun til, at det handlede om en frivillig optælling af mink med henblik på en
tempobonusordning.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch sendte actioncardet version 5 samme
dag kl. 14.34 i en mail til politidirektør Lykke Sørensen, chefpolitiinspektør
Peter-Chresten Ekebjærg, Tenna Wilbert og politiinspektør Uffe Stormly. Det
hedder i denne mail bl.a.:
”…
Hermed efter aftale det eksisterende (version 4) og det ændrede action-
card (version 5) til brug for opringning til minkavlere i zone 3.
1076
1077
Forklaringsdokumentet side 1503
Forklaringsdokumentet side 1360ff
2330
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0037.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Efter en umiddelbar vurdering udestår der ikke opringninger til avlere
i zone 3, men det eksisterende actioncard (version 4) vil blive erstattet
med actioncard (version 5), når denne version er godkendt, så vi er sikre
på, at der bliver sagt det rigtige, hvis der skal ringes ud til yderligere.
…”
Politidirektør Lykke Sørensen besvarede mailen samme dag kl. 14.46 og an-
førte ”Jeg har ikke bemærkninger til den nye version”. Juridisk sektionsleder
Birgitte Buch videresendte mailen samme dag kl. 15.18 til juridisk special-
konsulent Tobias Berg og anførte, at det var godkendt.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om mailen kl.
14.34 forklaret
1078
, at hele grundlaget var en anmodning fra Fødevarestyrel-
sen til politiet om at bistå med at ringe til minkejere i zone 3. Politiet havde
kontaktet minkejerne i zone 3 for at høre, om avlerne var interesserede i en
tempobonus. Såfremt minkejerne ønskede at medvirke, skulle politiet have
forskellige oplysninger, som skulle videregives til Fødevarestyrelsen. Deres
opfattelse var, at politiet havde leveret det, som Fødevarestyrelsen havde brug
for, og at der derfor ikke var flere minkejere, der skulle kontaktes, medmindre
Fødevarestyrelsen henvendte sig på ny. Politiet skulle ringe til ca. 300 minkeje-
re i zone 3, mens Fødevarestyrelsen selv stod for kontakten til de resterende
minkejere i zone 3.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1079
, at han ikke kan
huske, hvem der tog initiativ til at ændre actioncardet fra version 4 til version
5. Det vil sædvanligvis ligge i Juridisk Sektion hos Birgitte Buch. Fødevare-
styrelsen kendte ikke til de første versioner af actioncardet. Han husker, at
de var flere personer inde over ændringen. Han ved ikke, om ændringen er
fyldestgørende. Han kan ikke huske, om han godkendte denne formulering,
men det er ikke det samme, som at han ikke har godkendt den. Han har om
mailen sendt af Lykke Sørensen kl. 14.46 forklaret, at han sandsynligvis ikke
talte med Lykke Sørensen om den nye version af actioncardet. Han kunne se,
at Lykke Sørensen, der var hans overordnede, var inde over opgaven og derfor
havde ansvaret for formuleringen. Hans primære opgave var at koncentrere
sig om den operationelle del.
1078
1079
Forklaringsdokumentet side 1415f
Forklaringsdokumentet side 1463
2331
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0038.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom bl.a. forklaret
1080
, at de ikke var
opmærksomme på formuleringen under punkt 3.1 i præsentation. De havde
mere fokus på punktet ”Ved ”NEJ” fra ejer”. Han ved ikke, om han vil sige, at
formuleringen i punkt 3.1 skal ses som en fejl. For en lægmand, der hørte det,
kunne man godt tænke, at en anden formulering havde været bedre. Action-
cardet blev rettet for en god ordens skyld, idet actioncardet ikke længere blev
brugt. Han har ikke bemærket, at punkt 3.1 i præsentation blev ændret. Det
var magtpåliggende for dem at ringe til de otte minkejere, hvor det af doku-
mentationen tydede på, at politiet havde været længere fremme i processen
end regeludstedelsen var. Han er sikker på, at sætningen punktet ”Ved ”NEJ”
fra ejer” blev indskrevet i den bedste mening. Det har ikke været politiets
intention at true eller vildlede nogen. Det er klart, at en offentlig myndighed
ikke kan sige, at der skal ske noget, hvis der ikke er et regelgrundlag herfor.
De overvejede ikke at ringe til de øvrige minkejere, som politiet havde været
i kontakt med.
9.7.2.15.1. Orientering om ændret actioncard på NOST orienteringsmøde
Der fremgår af et mødereferat, at der den 10. november 2020 kl. 14.45-15.40
blev afholdt et NOST orienteringsmøde med de lokale beskedskaber (LBS) ved-
rørende covid-19 smitte hos mink, hvori politiinspektør Uffe Stormly blandt
andre deltog. Under mødet blev det oplyst, at actioncardet var blevet revideret.
Af mødereferatet fremgår bl.a.:
”…
SC præciserede at der ikke kan tiltvinges adgang til zone 3 besætninger,
men at adgang skal foregå gennem dialog, og at hvis farmerne ønsker
en bonusordning, skal de give myndighederne adgang. Action cards er
tilpasset med denne information.
…
SC oplyste, at der særligt ved zone 3 besætninger er et manglende
hjemmelsgrundlag, hvilket i øjeblikket drøftes politisk. Argumentet er
fortsat, at hvis farmerne ønsker de fremsatte bonusordninger, skal man
medvirke til arbejdet frivilligt. Man afventer at korrigere operationen
til der kommer yderligere politiske udmeldinger.
…”
1080
Forklaringsdokumentet side 1532
2332
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
9.7.2.15.2. Anmodning om opdatering af actioncard på studieweb
Den 10. november 2020 kl. 15.39 sendte juridisk specialkonsulent Tobias Berg
actioncardet i version 5 til Søren Bondgaard med henblik på uploading på stu-
dieweb som erstatning for tidligere version 4, og orienterede samme dag ved
mail sendt kl. 17.14 juridisk sektionsleder Birgitte Buch om, at actioncardet
var sendt til Søren Bondgaard med henblik på opdatering.
En sektionsleder ved Politiskolen besvarede mailen fra juridisk specialkon-
sulent Tobias Berg den 11. november 2020 kl. 11.20, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
Politiskolen har modtaget din henvendelse om at lægge Actioncard nr.
1 om samtale med ejere af minkfarme i Zone 3 op på Studieweb.
Studieweb anvendes af Politiskolen til studierelevante informationer
for de studerende.
Det omtalte actioncard vedrører den konkrete politioperative opgave,
som nogle studerende er rekvireret til at bistå Politiområdet med. Det
vedrører ikke uddannelsen af de studerende.
Det er på den baggrund Politiskolens opfattelse, at actioncardet ikke
hører hjemme på Studieweb, men rettelig bør tilgå personalet i Call
centret i Ejby direkte fra jer.
Det bemærkes i øvrigt, at vi ikke lagt tidligere versioner af actioncardet
på Studieweb.
…”
9.7.2.16. Opfølgning internt i Fødevarestyrelsen på politiets telefoni-
ske kontakt til minkejerne
Af en intern mail i Fødevarestyrelsen af 10. november 2020 fra fødevarechef
Jakob Munkhøj Nielsen til Jannik Elmegaard og krisestaben med emnet ”Hvil-
ken opgave udførte politiet for os i sidste uge?” fremgår følgende:
”…
Kære Jannik
2333
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg gav en introduktion til opgaven med at ringe ud til raske besætnin-
ger til Birgitte Buch og Tobias Berg fra politiet i fredags.
Her gennemgik vi talepinde til Politiet, hvor det var mit indtryk at de
ville uddybe til deres eget brug.
Vedhæftede version er seneste version der blev opdateret efter at tem-
pobonus fristen på 5 dage for mindre minkfarme er fjernet. 5-dages
fristen var indeholdt i versionen, som blev drøftet fredag.
Politiets løsning af ringeopgaven var mildt sagt mangelfuld. Der blev
i vidt omfang ikke skaffet de helt basale oplysninger, som talepindene
angiver. I stedet blev en række mere eller mindre relevante bemærk-
ninger om at minkavleren manglede containere eller at avleren var sur
videreformidlet til os. Set i bakspejlet skulle FødevareKøbenhavn bare
have fortsat med opgaven, som vi startede torsdag Data fra Politiet
blev også returneret i et stort rod, som det tog mange timers arbejde
at udrede – igen af FødevareKøbenhavns medarbejdere. Dette har jeg
også nævnt for Michael (vores forbindelsesofficer) – om end i mere
diplomatiske vendinger end beskrevet her.
…”
9.7.2.17. Rigspolitiets bidrag til redegørelse til Folketinget
I en intern mail i Rigspolitiet orienterede politidirektør Lykke Sørensen den
10. november 2020 kl. 15.44 chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg,
Tenna Wilbert, politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sektionsleder Birgit-
te Buch om, at Justitsministeriet havde oplyst, at fødevareministeren havde
lovet Folketinget en redegørelse om forløbet med aflivning af mink, og at
Rigspolitiet ville blive anmodet om et bidrag til redegørelsen. Det fremgår af
denne mail bl.a.:
”…
Afdelingschef Anders Sparholt, JM, har netop oplyst, at fødevaremini-
steren har lovet Folketinget en redegørelse for forløbet om aflivning af
mink. Justitsministeriet skal bidrage til redegørelsen, og derfor mod-
tager vi en anmodning om bidrag til redegørelsen med en ultrakort
frist, dvs. fristen sættes til torsdag. Hvis det er helt umuligt at nå, skal
vi vende tilbage til JM.
2334
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Jeg har nævnt formuleringen af actioncard for ham, ligesom jeg har
nævnt, at vi gennem møderne i NOST har fået oplyst af Fødevaresty-
relsen, at styrelsen var i tvivl om hjemmel til aflivning af raske mink.
Begge dele bør indgå i redegørelsen. Endvidere skal vi læse G4 indbe-
retningerne igennem i forhold til politikredsenes henvendelser til zone
3 avlerne for at se, om der er kredse, som har formuleret sig uheldigt,
jf. også actioncard.
Det er ikke forventningen, at der kommer en redegørelse for hele ope-
rationen. Den skal være målrettet mod hjemmelsspørgsmålet.
…”
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch videresendte samme dag kl. 17.00 mailen
til juridisk specialkonsulent Tobias Berg og anførte ”Vi skal lige tale om denne
i morgen, når jeg modtager høringen”.
9.7.2.17.1. Uddrag af sms-korrespondance mellem politidirektøren og
rigspolitichefen
Rigspolitichef Thorkild Fogde sendte den 10. november 2020 kl. 17.07 såly-
dende besked til politidirektør Lykke Sørensen:
”…
Det er især mulige initiativopkald til farmerne, som vi eller pkr måtte
have foretaget, der bekymrer.
…”
Politidirektør Lykke Sørensen besvarede samme dag beskeden kl. 17.21 så-
ledes:
”…
Har lige genlæst actioncard, hvor der står følgende talelinje: ” ... Jeg rin-
ger fra Rigspolitiet på vegne af Fødevarestyrelsen.... ” Så det er i Hvert
fald formelt klart, at vi ikke ringer som politi. Mvh. Lykke
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde besvarede beskeden samme dag kl. 17.21 og
17.23 således:
2335
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Ok.
Vi må cleare opfølgningen med dem. Politikredsene må vi selv klare.
Jeg vil nævne det for politidirektørerne på COVID mødet i morgen.
…”
9.7.2.17.2. Anmodning fra Justitsministeriet om bidrag til redegørelsen til
Folketinget
Justitsministeriet anmodede ved mail af 10. november 2020 kl. 18.22 Rigs-
politiet/NOST’en om materiale til brug for redegørelse, som Miljø- og Føde-
vareministeriet ville udarbejde til Folketinget vedrørende aflivning af raske
minkbesætninger uden for smittezonerne.
Af en intern mail, som politidirektør Lykke Sørensen sendte til juridisk sekti-
onsleder Birgitte Buch og chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg samme
dag kl. 19.34 fremgår bl.a. følgende:
”…
Jeg har nu talt med Anders Sparholt i JM og tilkendegivet, at vi ikke
har mulighed for i løbet af den kort frist at finde relevante dokumenter.
Jeg forklarede ham om operationens omfang, at vi har været i gang, før
regeringens beslutning om at aflive alle mink mv.
Aftalen er, at vi i morgen sender actioncard (det nu ophævede) og evt.
andre dokumenter, hvor der er skrevet noget om hjemmel. Det sidste
skal basere sig på navnlig Birgittes eller Uffes erindring.
Herudover skal vi, som tidligere nævnt, lave en redegørelse for forløbet
hos Rigspolitiet, dvs. med fokus på, hvad vi har gjort i forhold til zone
3, drøftelserne mv.
Jeg forestiller mig en relativt kort redegørelse, hvor vi som indledning
beskriver, hvornår vi begyndte på aflivning af mink, og at operationen
blev intensiveret og overtaget af NOST ved regeringens beslutning.
2336
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Herefter kan vi skrive kort om vores samarbejde med Fødevarestyrelsen
og evt. drøftelser, herunder referater om hjemmel. I den forbindelse kan
vi beskrive udarbejdelsen af actioncard og godkendelsen af dette, som
jeg forstår Fødevarestyrelsen har været inde over. Vi skal også nævne,
at politikredsene som udgangspunkt kun har kontaktet zone 3 ejere
efter tilbagemelding fra Fødevarestyrelsen eller Rigspolitiet, men at vi
ikke kan udelukke, at der har været kontakt med minkavlere, der selv
har rettet henvendelse.
…”
Jakob Kristensen sendte samme dag sålydende mail til juridisk sektionsleder
Birgitte Buch, Jens Reusch og Sofie Malene Enevoldsen:
”…
Uffe har oplyst, at der jf. politidirektøren ikke skal ske en aflevering
som angivet i mailen af kl.18.22.
Afleveringen vil blive håndteret i morgen og det er aftalt, at det der
skal fremsendes i morgen kl. 11 er actioncard 1 og 2, samt eventuelle
drøftelser om lovlig hjemmel.
Birgitte og Uffe aftaler i morgen nærmere om fremsendelsen
…”
Politidirektør Lykke Sørensen sendte den 11. november 2020 kl. 07.50 såly-
dende sms til rigspolitichef Thorkild Fogde:
”…
Kære Thorkild. Jeg bliver 15-20 min forsinket til direktionsmødet. Jeg
skal have sat redegørelsen om mink i gang. Vi skal forsøge at have et
udkast klar senere i dag/aften. Mvh. Lykke
…”
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg sendte samme dag kl. 09.31 sålydende
mail til juridisk sektionsleder Birgitte Buch:
2337
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Vedhæftet actioncards. Jeg har i KBHVs sikre mail umiddelbart kunne
finde actioncard nr. 1 i version 3-5 og actioncard nr. 2 ver. 1.
Actioncard nr. 1 ver. 1 og 2 har jeg trukket fra afsendt mail (ver. 2 havde
alene et par småjusteringer, som jeg selv håndterede fredag)
…”
Den 11. november 2020 kl. 10.23 sendte juridisk sektionsleder Birgitte Buch
en mail til Henrik Skovgaard-Petersen, der var kontorchef i Justitsministeriet,
vedhæftet forskellige versioner af politiets actioncard. Af mailen fremgår:
”…
Efter aftale mellem Anders Sparholt og Lykke Sørensen sendes ved-
hæftet det actioncard, som har været anvendt af politiskoleelever til
på vegne af Fødevarestyrelsen at tage telefonisk kontakt til minkavlere
i zone 3 (ikke smittede besætninger uden for de etablerede zoner på
7,8 km fra smittede besætninger) med henblik på at opnå en aftale om
optælling af mink til brug for opgørelse af en eventuel tempobonus.
Actioncardet er vedhæftet i fem versioner, idet det løbende er blevet
tilrettet. Version 5 blev udsendt til politikredsene til orientering i går af-
tes. Vi er umiddelbart færdige med at ringe ud i forhold til actioncard 1.
Jeg har endvidere vedhæftet actioncard nr. 2, som er det actioncard,
der vil blive brugt fremadrettet af politiskoleelever, når minkavlerne
retter henvendelse til det oprettede call center med henblik på at bestille
containere. Dette actioncard blev ligeledes udsendt i går.
Vi vil orienterede nærmere om understøttelsen af Fødevarestyrelsen i
forhold til at tage kontakt til minkavlere i zone 3 i det bidrag til rede-
gørelse, som vi sender i morgen.
…”
Af en intern mail i Rigspolitiet fremgår det, at juridisk specialkonsulent Tobias
Berg den 11. november 2020 kl. 12.58 til juridisk sektionsleder Birgitte Buch
sendte sin redegørelse vedrørende forløbet benævnt ”Redegørelse vedrørende
”Call Center Mink” og sendte ”bilag 1 – Talepinde NY – Samtale om optælling
af raske mink” og ”Bilag 2 – Skabelon registrering til brug for planlægning
2338
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
af optælling mv. af minkbesætninger opdateret 06-11-20”. Af Tobias Bergs
redegørelse vedrørende call-centeret fremgår bl.a.:
”…
Rigspolitiet fik den 6. november 2020 fra Fødevarestyrelsen overdraget
opgaven med at ringe til ikke-smittede minkfarme uden for zonen på
7,8 km fra smittede besætninger.
Sektionsleder Birgitte Buch og juridisk specialkonsulent Tobias Berg var
den 6. november 2020 til møde i Fødevarestyrelsen med fødevarechef
Jakob Munkhøj Nielsen omkring opgaven.
Det blev oplyst, at opgaven alene var afgrænset til jyske minkfarme,
idet Fødevarestyrelsen selv havde kontakt til øvrige minkfarme på Fyn,
Sjælland og Bornholm.
Det blev endvidere under mødet oplyst, at hjemmelsgrundlaget i for-
hold til selve ordningen om udbetaling af anden godtgørelse udover
den oplyste ”tempobonus” var uafklaret.
Etablering af Call Center Mink
Rigspolitiet etablerede herefter i løbet af eftermiddagen den 6. novem-
ber 2020 Call Center Mink.
Der blev i den forbindelse udfærdiget ”Actioncard nr. 1 om samtale
med ejere af raske minkfarme”. Actioncardet byggede til dels på Føde-
varestyrelsens dokument af 5. november 2020 om ”Telefonsamtaler
om optælling af mink i raske besætninger” (bilag 1).
Elever fra Politiskolen fik til opgave – på baggrund af lister fremsendt
fra Fødevarestyrelsen til Rigspolitiet – at rette telefonisk henvendelse til
ejerne af de på listerne anførte minkfarme – i alt cirka 300 CHR-numre.
I forbindelse med samtalen skulle der fra de pågældende ejere af mink-
farme, modtages de af Fødevarestyrelsen ønskede oplysninger med hen-
blik på indtastning i et af Fødevarestyrelsen fremsendt Excel-ark (bilag
2), hvorefter disse ark løbende skulle sendes retur til Fødevarestyrelsen.
2339
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0046.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sammenfatning af arbejdet i Call Center Mink
På baggrund af en efterfølgende manuel gennemgang af de opdaterede
Excel-ark er det vurderingen, at det lykkedes at opnå telefonisk kontakt
til ejere af i alt cirka 250 besætninger.
Det fremgår af få af bemærkningsfelterne, at enkelte ejere af minkfar-
me i forbindelse med samtalen oplyste, at besætningen enten var tom,
smittet eller mistænkt smittet.
En manuel gennemgang af de i Excel-arket anførte bemærkningsfelter
viser endvidere, at alene et fåtal (under 5) ejere af minkfarme direkte
oplyste, at de ikke ønskede at medvirke.
Sektionsleder Henriette M. Hansen, Fødevarestyrelsen oplyste telefo-
nisk den 10. november 2020 overfor juridisk specialkonsulent Tobias
Berg, Rigspolitiet, at de fra Rigspolitiet modtagne Excel-ark var modta-
get og videresendt internt.
Hun oplyste endvidere, at Rigspolitiet ikke havde nogen udeståender i
forhold til at få ringet til de på listerne af anførte ejere af minkfarme,
uanset at der ikke måtte være opnået telefonisk kontakt.
…”
9.7.2.17.3. Overvejelser i Rigspolitiet
Af en sms-korrespondance den 11. november 2020 mellem politidirektør
Lykke Sørensen og rigspolitichef Thorkild Fogde fremgår:
”…
Lykke Sørensen kl. 13.08
Interessant
Thorkild Fogde kl. 13.19
Ja, og lidt uhyggeligt. Vi må høre mere på Indsatsgruppens møde kl 14.
2340
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0047.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Lykke Sørensen kl. 14.32
Kan se at fødevareministeren ifølge DR har sagt i samrådet, at en tek-
nisk fejl i NOSTen betød, at brevet til minkavlerne først kom ud tirsdag.
Det er helt nyt for mig, og jeg er ved at løbe det op.
…
Thorkild Fogde kl. 16.56
JM er stadig meget optaget af actioncards og vores opfølgning overfor
medarbejdere og minkavlere ifht retstilstanden. De tænker, at det vil
stå centralt i redegørelsen og give anledning til politiske spørgsmål.
…
Lykke Sørensen kl. 17.10
Jeg er nok nødt til at hoppe af for at fokusere på redegørelsen. Det er jo
lidt uheldigt, men vi må opfordre til, at de kommer med forslag og input
Thorkild Fogde kl. 17.12
Yep. Jeg ringer til dig, når vi er færdige. Jeg indskærper igen, før vi
slutter, at de skal følge op overfor relevant personale mht retstilstanden
i zone 3, men jeg er meget usikker på, hvad der kan gøres yderligere.
Vh Thorkild
Lykke Sørensen kl. 17.13
Enig. Jeg tror, at det bliver mere klart, når vi får skrevet redegørelse.
…”
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har hertil forklaret
1081
, at hun ikke
husker, hvad disse sms’er henviser til. Hendes sidste sms havde ikke nogen
sammenhæng med de to foregående sms’er. Hun og Thorkild Fogde havde
drøftelser om, hvorvidt de skulle kontakte de minkavlere i zone 3, som havde
nægtet at aflive deres mink. Dette var dog ikke det centrale i Rigspolitiets
bidrag til Justitsministeriets samlede redegørelse af forløbet. Det centrale i
Rigspolitiets bidrag til redegørelsen var, at der var blevet udarbejdet et acti-
oncard med et forkert indhold.
Rigspolitichef Thorkild Fogde sendte den 11. november 2020 kl. 20.39 såly-
dende sms til politidirektør Lykke Sørensen:
1081
Forklaringsdokumentet side 1482
2341
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
I forlængelse af min indskærpede på på ITV-mødet i KL har jeg tele-
fonisk aftalt med Anne-Marie, Helle og Jørgen, at de hver især føl ger
op i deres lokale LBS omkring den opfølgende kommunikation med
minkavlerne i zone 3. Jeg har lovet Johan, at vi omtaler opfølgningen i
vores redegørelse. Vh Thorkil
…”,
Få minutter senere, kl. 20.43, sendte politidirektør Lykke Sørensen en mail
til juridisk sektionsleder Birgitte Buch og chefpolitiinspektør Peter-Chresten
Ekebjærg vedhæftet udkast til redegørelse om bidrag fra Rigspolitiet.
Af en intern mail i Rigspolitiet sendt af politidirektør Lykke Sørensen til
juridisk sektionsleder Birgitte Buch den 12. november 2020 kl. 06.52 (cc
chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, og politiinspektør Uffe Stormly)
med emnet ”Redegørelse” er bl.a. anført:
”…
Jeg har læst Fødevarestyrelsens ”actioncard” til brug for samtalerne med
minkavlerne, og jeg kan ikke se, at dette indeholder et afsnit, der ligner
talelinjen i vores actioncard til eventuelle ”nej-sigere”.
Vi bliver nok nødt til at skrive, hvorfor denne passage er indsat i vores
actioncard.
Herudover vil jeg foreslå, at vi afslutter afsnittet om call center med
følgende:
”I lyset af de oplysninger, der forelå om det manglende lovgrundlag, bur-
de Rigspolitiets actioncard ikke have indeholdt det ovennævnte afsnit
til brug for samtalen med eventuelle minkavlere, der ikke ønskede at
indgå en aftale om optælling af mink. Dette skal Rigspolitiet meget be-
klage, og Rigspolitiet har i dag kontaktet de XX minkavlere, der fremgår
af ringelisterne og beklaget forløbet. Endvidere har Rigspolitiet sikret
sig, at minkavleren har modtaget brevet af xx fra Fødevarestyrelsen og
er bekendt med den gældende retstilstand.”
2342
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Det kræver, at vi er ret sikre på optællingen på excelarket. Jeg tror, at
vi i lyset af de få sager vil blive bedt om at ringe op.
…”
9.7.2.17.4. Rigspolitiets bidrag til redegørelsen til Folketinget
Rigspolitiet udarbejdede i november 2020 et notat vedrørende Rigspolitiets
bidrag til redegørelse om hjemmelsgrundlaget i forhold til aflivning af alle
mink i Danmark. Notatet blev sammen med en række bilag sendt af Rigspoli-
tiet ved juridisk sektionsleder Birgitte Buch den 12. november 2020 kl. 12.18
til Henrik Skovgaard-Petersen, der var kontorchef i Justitsministeriet. Det
fremgår af mailen, at bidraget var godkendt af rigspolitichef Thorkild Fogde
og politidirektør Lykke Sørensen.
Af Rigspolitiets bidrag til redegørelse om hjemmelsgrundlaget i forhold til
aflivning af alle mink i Danmark fremgår følgende vedrørende ”Call Center
Mink”:
”…
Særligt vedrørende Rigspolitiets Call Center Mink
Fødevarestyrelsen anmodede den 6. november 2020 om mandskabs-
mæssig bistand fra NOST til telefonisk at kontakte ikke-smittede mink-
farme uden for zonen på 7,8 km fra smittede farme (zone 3 farme).
I anledning af anmodningen deltog repræsentanter fra Rigspolitiet den
6. november 2020 om formiddagen i et møde i Fødevarestyrelsen om
opgaven.
Fødevarestyrelsen oplyste i den forbindelse, at i forlængelse af regerin-
gens beslutning om aflivning af alle mink i Danmark var der behov for
at få kontakt til samtlige ejere af ikkesmittede farme i zone 3 med hen-
blik på optælling af mink for at beregne bonus til de ejere af minkfarme,
der ønskede at få udbetalt bonus for hurtig tømning af deres besætning.
Der var således behov for telefonisk kontakt til samtlige minkejere i
zone 3 for at lave aftaler med minkavlerne om, at en repræsentant for
myndighederne kunne komme ud på farmen og foretage optælling.
2343
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarestyrelsen oplyste på mødet, at der alene var behov for bistand
fra NOST til kontakt til de jyske minkfarme, idet Fødevarestyrelsen
selv havde taget kontakt til minkfarme på Fyn, Sjælland og Bornholm.
Det blev endvidere under mødet oplyst, at kompensation udover ”tem-
pobonus” var uafklaret, og at hjemmelgrundlaget i forhold til aflivning
af mink på zone 3-farme ligeledes var uafklaret. Opgaven var derfor
at søge at opnå en frivillig aftale med den enkelte minkavler om, at
myndighederne kunne komme ud og tælle op.
På denne baggrund etablerede Rigspolitiet i løbet af eftermiddagen den
6. november 2020 Call Center Mink.
Der blev i den forbindelse udfærdiget ”Actioncard nr. 1 om samtale
med ejere af raske minkfarme” til brug for de medarbejdere, der skulle
forestå opkaldene. Dette actioncard byggede til dels på Fødevarestyrel-
sens dokument af 5. november 2020 om ”Telefonsamtaler om optælling
af mink i raske besætninger” (bilag 3). Actioncardet blev tilrettet flere
gange den 6. november 2020 (version 1 – version 3), og blev herefter
yderligere tilrettet den 7. november 2020 (version 4) og den 10. no-
vember 2020 (version 5)
Opgaven i call centret blev udført af elever fra Politiskolen, der under
ledelse af en chargeret politimand fik til opgave – på baggrund af lister
fremsendt fra Fødevarestyrelsen til Rigspolitiet – at rette telefonisk
henvendelse til ejerne af de på listerne anførte minkfarme – i alt cirka
300 CHR-numre (CHR – Centralt Husdyr Register). Opkaldene til min-
kejerne blev gennemført fra fredag den 6. november til søndag den 8.
november 2020.
I forbindelse med samtalen skulle der indhentes en række oplysninger,
der var nærmere defineret af Fødevarestyrelsen, og disse oplysninger
skulle indtastes i et af Fødevarestyrelsen fremsendt Excel-ark (bilag 4),
hvorefter disse ark blev sendt retur til Fødevarestyrelsen.
Som det fremgår af det nævnte actioncard, er der i sidste afsnit under
pkt. 3.3. om fremgangsmåde anført bl.a. følgende:
2344
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0051.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson
komme ind på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal
derfor høre, om du ønsker at medvirke?
…
Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende
medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå
bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og fore-
tager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette
får dig til at ændre beslutningen?”
Der indgår ikke en tilsvarende talelinje til minkavlere, der ikke ønsker
at medvirke, i Fødevarestyrelsens dokument af 5. november 2020 om
”Telefonsamtaler om optælling af mink i raske besætninger”. Rigspoli-
tiet kan i den forbindelse oplyse, at talelinjen i Rigspolitiets actioncard
er indsat i overensstemmelse med den udmeldte beslutning og for at
give vejledning til politiskoleeleverne om afslutning af samtalen med
minkavlerne i tilfælde af, at minkavlerne ikke ønskede at medvirke til
at gennemføre optælling af mink.
På baggrund af en efterfølgende manuel gennemgang af de opdaterede
Excel-ark er det vurderingen, at det lykkedes at opnå telefonisk kontakt
til ejere af i alt cirka 250 ejere af minkfarme.
Det fremgår af en efterfølgende gennemgang af bemærkningsfelterne,
at enkelte ejere af minkfarme i forbindelse med samtalen oplyste, at
besætningen enten var tom, smittet eller mistænkt smittet.
Den manuelle gennemgang af de i Excel-arket anførte bemærkningsfel-
ter viser, at 3 ejere af minkfarme direkte oplyste, at de ikke ønskede at
medvirke. Gennemgangen viser endvidere, at i alt 8 ejere af minkfarme
kan have fået oplysninger, som fremgår af teksten ovenfor ”Ved ”NEJ”
fra ejer”.
Fødevarestyrelsen har den 10. november 2020 oplyst over for Rigspo-
litiet, at de fra Rigspolitiet modtagne Excel-ark var modtaget.
2345
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0052.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det blev endvidere oplyst, at Rigspolitiet ikke skulle foretage yderli-
gere, uanset at der ikke måtte være opnået telefonisk kontakt til alle
minkejerne.
Det bemærkes, at formuleringen af Actioncard 1 blev ændret til vedlagte
version 5 den 10. november 2020, hvoraf følgende fremgår:
”Ved ”NEJ” fra ejer:
Det er jeg ked af at høre, men udbetaling af ”tempobonussen” forudsæt-
ter, at alle mink i en besætning er aflivet, og såfremt du ændrer mening,
er du velkommen til at vende tilbage på telefonnummer 0000 0000.”
Det bemærkes dog, at der ikke efter søndag den 8. november 2020 er
foretaget opkald fra Rigspolitiets Call Center til minkavlerne. Rigspoli-
tiet har efterfølgende modtaget opkald fra minkejerne i samtlige zoner
i forhold til bestilling af containere til borttransport af aflivede mink,
jf. Action card nr. 2 om samtale med ejere af minkfarme om levering
og afhentning af containere (bilag 7).
På grundlag af de mundtlige aftaler, der var indgået med Fødevaresty-
relsen, herunder i forbindelse med opringningerne fra Rigspolitiets Call
Center, har politikredsene efterfølgende taget kontakt til minkavlerne i
zone 3 for at foretage optælling. På grundlag af de foreliggende oplys-
ninger fra politikredsene, er det Rigspolitiets vurdering, at politiet alene
er gået ind på ejendommene, hvis ejerne har givet samtykke hertil, og
der er følgelig ikke anvendt magt over for ejere af ikke-smittede mink
uden for zonerne.
I lyset af de oplysninger, der forelå om det manglende lovgrundlag,
burde Rigspolitiets actioncard ikke have indeholdt det ovennævnte af-
snit til brug for samtalen med eventuelle minkavlere, der ikke ønskede
at indgå en aftale om optælling af mink. Dette skal Rigspolitiet meget
beklage, og Rigspolitiet har i dag kontaktet de 8 minkavlere, der på bag-
grund af de udarbejde lister kan have fået oplysninger som indeholdt
i den omhandlede formulering fra actioncardet. I den forbindelse har
Rigspolitiet beklaget den fejlagtige information, ligesom Rigspolitiet
har sikret sig, at de pågældende minkavlere har modtaget brevet af 10.
2346
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0053.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
november 2020 fra Fødevarestyrelsen og er bekendt med den gældende
retstilstand.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret
1082
, at han håber, at det er
retvisende beskrevet. Det omtalte mødereferat var vedhæftet redegørelsen.
Han deltog ikke i mødet med Fødevarestyrelsen den 6. november 2020.
For yderligere oplysninger om redegørelsen til Folketinget henvises til afsnit
9.9.8.
9.7.2.18. Politiets efterfølgende kontakt til otte minkavlere
Politiet tog den 12. november 2020 kontakt til otte minkavlere, som Rigspo-
litiet havde vurderet enten havde eller kunne have fået oplyst informationen,
der fremgik under ”Ved ”NEJ” fra ejer”, som det var formuleret i politiets
actioncard i perioden fra den 6. til den 9. november 2020.
Af en intern mail i Rigspolitiet fra den 12. november 2020 kl. 17.00 skrev vi-
cepolitiinspektør Jakob Kristensen til politiinspektør Uffe Stormly og juridisk
sektionsleder Birgitte Buch, at de otte minkavlere var kontaktet telefonisk.
Mailen var vedhæftet et notat ”Kontakt til minkavlere med henblik på bekla-
gelse af forløb”. Af notatet fremgår klokkeslættene for den telefoniske kontakt
til de otte minkavlere, og at politiet bl.a. havde beklaget forløbet og sikret
sig, at de pågældende var bekendte med den gældende retstilstand, herunder
havde modtaget Fødevarestyrelsens brev af 11. november 2020.
Juridisk specialkonsulent Tobias Berg, Rigspolitiet, har om politiets efterføl-
gende kontakt til otte minkavlere forklaret
1083
, at han fik til opgave at finde
frem til de minkavlere, der, ud fra actioncardet af 6. november 2020, var
blevet vejledt ud fra fremgangsmåden ved et ”NEJ”. Han foretog en gennem-
gang af de ark, som politieleverne havde udfyldt på baggrund af samtalerne,
og han fandt ca. en håndfuld avlere, der havde sagt klart nej til at medvirke
til optællingen. Derudover var der et par stykker, der ud fra formuleringer i
arkene, kunne have fået vejledning ud fra scenariet om ”NEJ”. Han gjorde sig
1082
1083
Forklaringsdokumentet side 1528
Forklaringsdokumentet side 1503f
2347
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0054.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke nærmere tanker om, hvorvidt de avlere, der havde sagt ”JA”, var blevet
vejledt ud fra et korrekt oplyst grundlag.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har om politiets efterføl-
gende kontakt til otte minkavlere forklaret
1084
, at det ikke blev undersøgt,
hvorvidt minkejerne, der havde meddelt samtykke, havde følt sig pressede
eller ikke tilstrækkeligt informerede. De var efterfølgende i kontakt med otte
minkejere, hvoraf tre klart havde oplyst, at de ikke ønskede at medvirke. De
øvrige fem medtog de for en sikkerheds skyld, da de ikke kunne udelukke, at
disse ligeledes havde oplyst, at de ikke ønskede at medvirke og således kunne
have fået oplæst den del af actioncardet, der omhandlede ”Ved ”NEJ” fra ejer”.
Hun tror, at Fødevarestyrelsen var glade for politiets assistance, da styrelsen
ikke selv havde ressourcerne.
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har om politiets
efterfølgende kontakt til otte minkavlere forklaret
1085
, at politiet gennemgik
noter og optegnelser fra telefonsamtalerne for at se, hvilke minkejere der kun-
ne have fået informationen fra actioncardet [ved ”NEJ” fra ejer], hvis avlerne
ikke havde ønsket at medvirke. Han kan ikke huske, om de talte med politisko-
leeleverne i den forbindelse. Han mener, at der blev identificeret maksimalt
otte minkejere, som kunne have fået informationen. Politiet tog efterfølgende
kontakt til de otte minkejere for at give dem en undskyldning og for at sikre,
at minkejerne ikke havde fået en forkert opfattelse af deres retsstilling. Mink-
branchen oplevede på daværende tidspunkt generelt et pres, og han kan ikke
svare på, hvordan minkejerne har opfattet politiets telefoniske henvendelser.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om politiets efterfølgende kon-
takt til otte minkavlere forklaret
1086
, at han i dagene omkring den 10. og 11. no-
vember 2020 drøftede politiets telefoniske kontakt til minkavlerne med Lykke
Sørensen og Thorkild Fogde. Det blev besluttet, at politiet skulle kontakte otte
minkavlere, hvoraf tre udtrykkeligt havde sagt nej og de øvrige fem, hvor det
var uklart, hvorvidt de havde sagt nej til at medvirke til optælling af mink.
Han kan ikke huske, at det blev drøftet, at politiet stikprøvevis skulle kontakte
de andre minkavlere, der havde sagt ja til at medvirke til optælling af mink.
1084
1085
1086
Forklaringsdokumentet side 1362
Forklaringsdokumentet side 1416
Forklaringsdokumentet side 1464
2348
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0055.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
Beslutningen om at ringe til de otte minkavlere blev truffet af enten Thorkild
Fogde eller Lykke Sørensen. Politiet skulle ringe til de otte minkavlere for at
beklage, set i konteksten af den vejledning der var udarbejdet i actioncardet.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om politiets efterfølgende
kontakt til otte minkavlere forklaret
1087
, at de efterfølgende talte med de otte
minkavlere, som havde afvist at aflive deres mink, og som havde fået meddelt
den uheldige formulering i actioncardet. De rettede ikke henvendelse til de
resterende minkavlere i zone 3. Det var en fejl, at det i første actioncard frem-
gik, at alle mink skulle aflives. Rigspolitiet besluttede efterfølgende, at de kun
ville ringe til de otte minkavlere, der havde fået formuleringen under punktet
”ved nej” på trods af, at de resterende minkavlere også var blevet præsenteret
for beskeden om, at alle mink skulle aflives. På dette tidspunkt var der meget
debat om den manglende lovhjemmel, så hun tror, at alle minkavlere var klar
over, at de ikke havde pligt til at aflive deres mink. Hjemlen til at foretage op-
ringningen til minkavlere findes i Fødevarestyrelsens lovgivning. Politilovens
§ 2 hjemler, at politiet kan bistå andre myndigheder. Hun og Thorkild Fogde
besluttede, at de kun skulle ringe rundt til de otte minkavlere, der havde fået
formuleringen i punktet ”ved nej” efter drøftelser med afdelingschef Anders
Sparholt Jørgensen (Justitsministeriet). Hun tror også, at Thorkild Fogde drøf-
tede beslutningen med Johan Legarth. Beslutningen blev dog endeligt truffet af
Rigspolitiet. De overvejede ikke at ringe rundt til de minkavlere i zone 3, som
under telefonsamtalen med politiet ikke havde nægtet at aflive deres mink.
9.7.2.19. Sms-korrespondance mellem Rigspolitichefen og Fødevare-
styrelsens direktør mfl.
Rigspolitichef Thorkild Fogde skrev den 14. november 2020 kl. 19.51 såly-
dende sms til Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje:
”…
Kære Nikolaj. Beklager tidspunktet, men har du mulighed for at give
mig et hurtigt ring. Vh Thorkild
..:”
1087
Forklaringsdokumentet side 1482
2349
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0056.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Direktør Nikolaj Veje sendte den 14. november 2020 kl. 21.20 sålydende sms
til departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet:
”…
Kære Hanne og Henrik. Har snakket med Thorkild Fogde. JM ønsker,
at politiet ikke længere kontakter minkavlere i zone 3, før loven er
vedtaget. T hælder til at være enig, men vil gerne høre, om det har sto-
re konsekvenser, hvis de går fra proaktiv til reaktiv de næste dage. Jeg
hælder til at imødekomme evt med samtidig kommunikation til zone
3-avlere om at kontakte tlf.nr for at afklare videre proces. Thorkild
ringer i morgen formiddag for at konkludere. Er I enige? Bh Nikolaj
…”,
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-
ret
1088
, at henvisningen til Justitsministeriet ikke var til hende. Hun vidste ikke,
at Justitsministeriet var involveret i beslutningen om, at politiet fremadrettet
ikke skulle ringe til minkavlere i zone 3, før lovforslaget var vedtaget. Hun
var blevet orienteret af Lykke Sørensen om, at Rigspolitiet på dette tidspunkt
var meget varsom i forhold til deres kontakt til minkavlerne, og Rigspolitiet
ønskede klare aftaler, før de bistod med nogen form for kontakt. Hun blev
ikke orienteret om, at dette var efter Justitsministeriets ønske.
Nikolaj Veje skrev kl. 21.32 sålydende besked til Thorkild Fogde kl. 21.32:
”…
Kære Thorkild. Har lige snakket med Studsgaard, som havde snakket
med Johan om samme. Studsgaard har også snakket med minkavlerfor-
mand, som ønsker målrettet kontakt men ikke gentagen kontakt. Vores
bud som også skulle være kommunikeret til Johan: KUN kontakt mhp
optælling eller som opfølgning på smitte, ellers ikke. Lad os vende i
morgen. Bh Nikolaj
…”
Thorkild Fogde besvarede beskeden fra Nikolaj Veje umiddelbart efter, kl.
21.35 således:
1088
Forklaringsdokumentet side 1348
2350
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0057.png
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
”…
Kære Nikolaj. Tak for tilbagemeldingen. Hvis det kan kommunikeres
klart nok til at få den ønskede effekt, er det også en mulighed. Lad os
vende det i morgen. Vh Thorkild
…”
Departementschef Johan Legarth sendte samme dag kl. 21.54 sålydende sms
til Thorkild Fogde:
”…
Når der på et tidspunkt i morgen kommunikeres om en mere tilbage-
holdende tilgang i zone 3, er det selvfølgelig vigtigt, at det fremgår, at
det ikke er udtryk for, at man de seneste dage har gjort noget uhjemlet,
men alene at det er blevet oplevet voldsomt (eller lignende).
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde besvarede beskeden fra Johan Legarth samme
dag kl. 22.08 således:
”…
Naturligvis. Mig bekendt er der ingen hjemmelsproblemer ifht optæl-
ling og kontrol af besætningerne, men også det er Fødevarestyrelsens
ressort. De er vendt tilbage med et forslag, som vi lige kan vende i
morgen. Vh Thorkild
…”
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har hertil forklaret
1089
, at
han ikke kan huske, at det var knyttet op til lovens vedtagelse, men der var
beretninger i medierne om, at nogle minkavlere følte sig pressede af politiet
til at aflive mink, uagtet at Rigspolitiet var trådt tilbage, hvilket var årsagen
til, at Justitsministeriet bad politiet om at standse kontakten til minkavlerne.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
1090
,
at hun på daværende tidspunkt ikke var bekendt med denne sms-korrespon-
dance, men hun var på daværende tidspunkt bekendt med den mere generelle
1089
1090
Forklaringsdokumentet side 1263
Forklaringsdokumentet side 1349
2351
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
problemstilling. Hun blev først bekendt med den foreviste korrespondance i
forbindelse med hendes gennemgang af actioncardekstrakten.
9.7.2.20. Rigspolitiets orientering til Fødevarestyrelsen om afslutnin-
gen af opgaven
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, sendte den 17. november
2020 kl. 09.12 en mail med emne ”SOP for fysisk optælling i besætningerne”
til Uffe Stomly, Rigspolitiet med kopi til direktør Nikolaj Veje, fødevarechef
Jakob Munkhøj Nielsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen.
Af mailen fremgår:
”…
Kære Uffe
Hermed opfølgning på vores dialog om håndtering af besætninger i
zone 3.
Opgaverne omkring disse besætninger falder som jeg ser det i tre faser:
1) Telefonisk kontakt til minkavlerne
2) Optælling af besætning
3) Afslutningssyn på besætning
Ad. 1
Fødevarestyrelsen har forstået, at Politiet har gennemført telefonop-
ringninger i dagene 6.-8. november 2020. Fødevarestyrelsen har i den
forbindelse af flere omgange modtaget lister fra jer over opkald til
besætningsejere i zone 3, omkring tilbud om optælling af mink i be-
sætningen, såfremt ejeren frivilligt har besluttet at aflive. I den for-
bindelse har vi behov for at få afklaret, om opgaven med at kontakte
besætningsejerne opfattes som afsluttet fra jeres side? Helt konkret har
vi følgende afklarende spørgsmål:
∙ Er der opnået kontakt til samtlige besætningsejerne på listerne?
2352
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
∙ Såfremt der udestår kontakt til en eller flere besætningsejere, hvor-
når forventes disse i så fald kontaktet?
∙ Er der besætningsejere, der har afvist tilbuddet om et optællingsbe-
søg og i så fald, er den information givet videre til Fødevarestyrelsen?
I så fald vil jeg efterspørge den hos Fødevarestyrelsens repræsen-
tanter i NOSTen.
I har anvendt et Action Card som grundlag for samtalerne. Itilfælde af,
at I har flere besætningsejere, der endnu ikke er kontaktet, vil vi gerne
fremsende en SOP på den opgave, såfremt I ønsker det.
Ad. 2
Med denne mail fremsendes revideret”SOP
(Anvisning) for myndigheds-
personers fysiske optællingsbesøg i minkbesætninger i Zone 3 (ikke-smit-
tede besætninger udenfor 7,8 km’s zonerne)”
til brug i de tilfælde, hvor
besætningsejeren tidligere er blevet kontaktet og aktivt har sagt ja tak
til et optællingsbesøg. At optællingsbesøget er frivilligt, fremgår både af
indledningen i SOP’en og af talepindene beskrevet under udførslen af
opgaven. Her nævnes det også, at ejeren godt kan fortryde det tilsagn,
der er givet tidligere pr. telefon, og afvise at få gennemført optællingen.
Ad. 3
Der er tidligere fremsendt en ”SOP (Anvisning) for myndighedsper-
soners afslutningstilsyn MINK COVID-19 i zone 3 (raske besætninger
uden for zone)” – seneste version er dateret 14. november 2020. Denne
SOP ser vi på igen en af de nærmeste dage.
Om optælling i Sydjylland: Det kunne se ud til at vi ikke har mange
optællinger i zone 3 i det sydlige Jylland. Ved I om det er fordi der ikke
er ønsket besøg?
…”
Politiinspektør Uffe Stormly besvarede mailen fra veterinærdirektør Hanne
Larsen samme dag kl. 14.25 (cc direktør Nikolaj Veje, fødevarechef Jakob
Munkhøj Nielsen, enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen og juridisk
2353
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sektionsleder Birgitte Buch) og anførte bl.a., at Rigspolitiet anså opgaven med
telefonisk kontakt til minkavlerne i zone 3 for afsluttet. Af mailen fremgår:
”…
Kære Hanne
Ad 1.
Birgitte Buch og Tobias Berg, begge fra Rigspolitiet, var fredag den 6. no-
vember 2020 kl. 10.30 til møde i Fødevarestyrelsen med Jakob Munkhøj
Nielsen, hvor opgaven med at tage telefonisk kontakt til minkavlerne
i zone 3 blev overdraget fra Fødevarestyrelsen til Rigspolitiet efter en
anmodning herom fra Fødevarestyrelsen. Det blev på mødet fra Føde-
varestyrelsens side oplyst, at hjemmelsgrundlaget ikke var på plads, og
at således var tale om, at det var frivilligt for de enkelte minkejere, om
de ville medvirke. Det blev endvidere oplyst, at der alene var tale om
minkfarme i Jylland, idet Fødevarestyrelsen selv havde kontaktet far-
mene på Sjælland, Fyn og Bornholm, ligesom Fødevarestyrelsen oplyste,
at de selv ville tage kontakt til de fem zone 3 farme, der var i de syv
kommuner i Nordjylland. På baggrund af mødet etablerede Rigspolitiet
i løbet af eftermiddagen den 6. november 2020 Call Center Mink.
Der skulle på baggrund af lister fremsendt fra Fødevarestyrelsen til
Rigspolitiet rettes telefonisk henvendelse til ejerne af de på listerne
anførte minkfarme – i alt cirka 300 CHR-numre. Opkaldene til min-
kejerne blev gennemført fra fredag den 6. november til søndag den 8.
november 2020.
I forbindelse med samtalen skulle der indhentes en række oplysninger,
der var nærmere defineret af Fødevarestyrelsen, og disse oplysninger
skulle indtastes i et af Fødevarestyrelsen fremsendt Excel-ark, hvor-
efter disse ark blev sendt retur til Fødevarestyrelsen i perioden 6.-8.
november 2020.
Rigspolitiet vurderer på baggrund af en efterfølgende manuel gennem-
gang af Excel-arkene med oplysninger om zone 3-minkejerne, at det
lykkedes at få telefonisk kontakt til 250 ejere af minkfarme. Gennem-
2354
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommunikation med offentligheden og minkavlerne
gangen viser desuden, at i alt 8 ejere af minkfarme gav udtryk for, at
de ikke ønskede at medvirke.
Den 10. november 2020 kl. 12.19 rettede Tobias Berg telefonisk hen-
vendelse til sektionsleder Henriette M. Hansen, Fødevarestyrelsen, som
oplyste, at der var modtaget kommunelister med oplysninger fra Rigs-
politiet, og at Rigspolitiet ikke havde nogen udeståender i forhold til at
få ringet til ejere af minkfarme, uanset at der ikke måtte være opnået
telefonisk kontakt, ligesom hun oplyste, at hun internt havde sendt de
modtagne lister videre.
Rigspolitiet anser således opgaven for afsluttet, og såfremt Fødevare-
styrelsen ønsker, at Rigspolitiet skal bistå med at ringe til de ejere af
minkfarme i zone 3, der ikke blev opnået kontakt til i forbindelse med
Rigspolitiets opringninger i perioden fra den 6. til den 8. november
2020, skal vi bede om at modtage lister med kontaktoplysninger på
pågældende samt skema til indtastning af de oplysninger, som Føde-
varestyrelsen ønsker. Rigspolitiet har udfærdiget Actioncard nr. 1 om
samtale med ejere af raske minkfarme i zone 3, tilrettet i version 5 den
10. november 2020, som vi i så fald skal bede om Fødevarestyrelsens
bemærkninger til.
Ad 2.
Jeg har lige modtaget en mail fra Nikolaj. Jeg vender hurtigst muligt
tilbage på dette punkt.
Ad 3.
Vedrørende ”SOP (Anvisning) for myndighedspersoners afslutnings-
tilsyn MINK COVID-19 i zone 3 (raske besætninger uden for zone)”, så
afventer vi jeres tilbagemelding.
For så vidt angår spørgsmålet om optælling i det sydlige Jylland, så
fremgår det af de skemaer, der er sendt retur til Fødevarestyrelsen i
forlængelse af de ovennævnte telefonsamtaler.
…”
2355
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0062.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom bl.a. forklaret
1091
, at han
tror, at det handler om de farme, hvor avlerne frivilligt havde sagt, at de gerne
ville have optalt deres mink. Der skulle i den forbindelse laves en SOP (speciel
operation procedure) i forhold til den myndighedsperson, der skulle foretage
optællingen.
9.8. Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 -
National Operativ Stab (NOST’en)
I dette afsnit beskrives de for kommissoriet og tillægskommissoriet relevante
drøftelser i regi af National Operativ Stab (herefter NOST’en) mv. vedrørende
aflivningen af mink i zonerne. I afsnittet gengives skriftligt materiale og de
afgivne forklaringer herom i det omfang, det har betydning for kommissio-
nens undersøgelse.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har bl.a. forklaret
1092
, at NOST’en er et standby
organ, som hele tiden er til rådighed. Det er statens koordinerende forum for
krisestyring under Rigspolitiet ledelse, hvor politiet formilder samarbejdet
med de andre myndigheder. NOST’en havde været i drift siden 29. februar
2020 og var muligvis deaktiveret i en periode hen over sommeren 2020, hvor
smittetallene var gode. Det var ikke pressemødet, der aktiverede planen, men
regeringens beslutning. Pressemødet var kommunikation til offentligheden i
forhold til, hvad der var besluttet den 3. november 2020. Det er den stående
NOST-bemyndigelse, der henvises til, og der blev her leveret ”en stor motor”
til Fødevarestyrelsen, der ikke selv havde de nødvendige ressourcer til at løse
opgaven, da smitten var ude af kontrol. NOST’en har ikke en selvstændig
hjemmelslov, men bygger på sektoransvarsprincippet. Det vil sige, at man
benytter sektormyndighedernes lovgivning.
Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret
1093
, at NOST’en koor-
dinerede indsatsen af aflivning af mink i Danmark, og at NOST’en fokuserede
på aflivning af smittede mink i zone 1 og zone 2. Hun gjorde sig ikke nogle
tanker om opdelingen mellem zonerne. Det var en kæmpe indsats at få aflivet
1091
1092
1093
Forklaringsdokumentet side 1466
Forklaringsdokumentet side 1529f
Forklaringsdokumentet side 1477 og 1484
2356
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0063.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
alle mink i zone 1 og zone 2, og de havde ikke særskilte overvejelser om, at
politiet skulle ind og aflive mink i zone 3. Der var ikke nogen reel ændring i
forhold til Rigspolitiets og NOST’ens indsats efter KU-mødet den 3. november
2020. Det nye var blot, at man eskalerede indsatsen, og hermed fulgte nogle
meget stor ressourceproblemer i forhold til håndteringen af aflivede mink.
Rigspolitiet fortsatte i dagene efter KU-mødet den 3. november 2020 med at
arbejde videre med aflivningerne i zone 1 og zone 2 i Nordjylland.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1094
, at da beslutningen
om aflivning af alle mink i Danmark blev truffet, skulle de forsøge at eska-
lere en operation, der i forvejen var meget presset. Operationen involverede
mange mennesker og regionale, lokale og nationale myndigheder, der alle
skulle briefes. Tempoet i aflivningsindsatsen skulle øges, og der skulle skaffes
tilstrækkeligt materiale og personale til, at de kunne komme i mål med at få
aflivet minkene.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret
1095
, at han første
gang hørte om regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark den 4.
november 2020. Han fik oplysningen mundtligt af Uffe Stormly. Samme aften
drøftede han sammen med en kollega og en repræsentant fra Beredskabssty-
relsen, hvad det havde af betydning for planlægningen i forhold til kapacitet,
materiel og mandskab, hvis indsatsen skulle eskaleres. Han blev bedt om at
fokusere på at eskalere aflivningstempoet i zone 1 og zone 2, da der var en
smittestigning i det nordjyske, der var begyndt at brede sig syd for Limfjorden.
Der var derfor behov for at styrke indsatsen. På daværende tidspunkt var der
logistiske problemer, herunder i form af mangel på containere og personale
i forhold til aflivningsindsatsen og bortskaffelsen af mink. Den 4. november
2020 om aftenen bad Uffe Stormly ham om at skaffe faciliteter, hvor staben
kunne arbejde fra. Der blev derfor bestilt bl.a. kontorpavilloner.
9.8.1.
Styrelseschefmøde og NOST-møder torsdag den 5. november
2020
9.8.1.1. Møde med styrelseschefer i regi af NOST kl. 08.00
Der blev torsdag den 5. november 2020 kl. 8.00 afholdt et møde med styrelse-
schefer i beredskabet i regi af NOST vedrørende minkindsatsen, hvori deltog
1094
1095
Forklaringsdokumentet side 1448
Forklaringsdokumentet side 1175 og 1177f
2357
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
blandt andre rigspolitichef Thorkild Fogde, politidirektør Lykke Sørensen,
politiinspektør Uffe Stormly fra Rigspolitiet samt veterinærdirektør Hanne
Larsen og sektionsleder Ina Josefine Jochimsen fra Fødevarestyrelsen. Det
fremgår af Rigspolitiets referat fra mødet, at juridisk sektionsleder Birgitte
Buch var referent. På mødet orienterede Thorkild Fogde bl.a. om situationens
omfang og et behov for en ”hurtig og effektiv myndighedsindsats”.
For yderligere oplysninger om mødet med styrelseschefer i beredskabet i regi
af NOST henvises der til afsnit 9.6.1.
9.8.1.2. NOST stabsmøde kl. 10.00
Det fremgår af et referat, at der samme dag, den 5. november 2020, kl. 10.00-
10.55 blev afholdt et NOST stabsmøde vedrørende covid-19, hvori deltog
politiinspektør Uffe Stormly, som stabschef (SC), og vicepolitiinspektør Bo
Samson fra Rigspolitiet samt repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Bered-
skabsstyrelsen, Forsvarskommandoen m.fl. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
SC:
Bød velkommen til mødet og indledte med information vedrørende
regeringens nye beslutning om aflivning om alle mink i Danmark. Der
er på baggrund af denne beslutning blevet udarbejdet en NOST-delplan
vedrørende aflivning af mink. Denne ville blive fremlagt på stabsmøde
vedrørende mink umiddelbart efter dette møde. Som følge af delplanen
aktiveres alle de Lokale Beredskabs Stabe.
På baggrund af regeringsbeslutningen er der behov for en markant
eskalering af den nuværende indsats. Der vil i anledning af delplanen
blive indkaldt til ITV-møde i morgen – fredag den 6. nov. 2020 kl. 1030
mellem NOST og de Lokale Beredskabs.
…
Ad 6. Myndighedsrunde
...
FVST:
207 smittede besætninger. Der er optalt 186 besætninger og afventer
21 besætninger. Der er igangværende aflivning på 5 besætninger og
2358
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0065.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
der er afsluttet på 46 besætninger. På 39 besætninger er minkavlerne
selv i gang med aflivning og 21 besætninger er afsluttet.
Vedrørende zone 1 og 2 besætninger er der i alt 216, hvoraf der er op-
talt på 207. Minkavlerne er i gang med aflivning på 38 besætninger og
79 steder er aflivningen afsluttet. På 23 besætninger er der mistanke
om smitte
I alt er 1.444.462 mink aflivet. Der mangler at blive aflivet ca. 5.2 mio.
mink. Alle aflives inden 10 dage. Der skal findes transport og afvikling
af 40.000 tons.
…
FKO:
Der er stadig støtte med 220 personaler i Jonstrup centret til smitteop-
sporing og andet.
Vedrørende mink: 54 soldater fra hæren deltager. Der er i dag yderligere
30 personer afgivet til operationen og yderligere 50 personer afgivet
fra fredag.
Mink – operation - 4 personer deltager. Herunder logistik vedrørende
aflivning på 10 dage.
Der tales om minkfarme – optælling – erstatning m.m. Der arbejdes på
en hjelm til situationen for at komme ind på farme.
Det gik for hurtigt.
…”
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1096
, at han
i forlængelse af et NOST-møde den 5. november 2020 gik ind i kantinen
sammen med medarbejdere fra Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen og
forsvaret for at opstille en liste med minkbesætninger i zone 1 og zone 2.
Det var for at kunne foretage en prioritering af farme, hvor der skulle ske
1096
Forklaringsdokumentet side 1178 og 1187
2359
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
aflivning af mink fra den 6. november 2020. Han mener, at NOST-mødet den
5. november 2020 blev afholdt om formiddagen.
9.8.1.3. NOST stabsmøde kl. 11.00
Det fremgår af et referat, at der ligeledes blev afholdt et NOST stabsmøde
vedrørende covid-19 smitte hos mink samme dag, den 5. november 2020, kl.
11.00-12.00, hvori politiinspektør Uffe Stormly og vicepolitiinspektør Bo Sam-
son fra Rigspolitiet samt repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Beredskabssty-
relsen og Forsvarskommandoen blandt andre deltog. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
Ad 2. Orientering ved stabschefen
SC orienterede om, at det har højeste prioriteret, at operationen vedrø-
rende aflivning af al mink i Danmark gennemføres, og at der politisk
er et ønske om, at dette effektueres inden for 10 dage.
SC understregede, at det vigtigste lige nu er, at skabe et samlet situati-
onsbillede vedrørende aflivning af smittede minkbesætninger og mink
inden for de etablerede zoner på 7,8 km fra de smittede besætninger.
Den eksisterende operation skal styrkes, samtidig med, at den sammen-
lægges med den nye operation.
Det er vigtigt, at samtlige sektorer udviser respekt og støtte over for
hinanden, sådan at der kan sættes tempo på aflivningen af mink og det
fælles mål for myndighederne kan opnås.
Forsvaret skal i stort omfang bistå aflivningen af mink.
Operationen står samlet set over for nogle reelle udfordringer i forhold
til aflivningsmetoden og alternativ til forbrænding/nedgravning. SC
oplyste hertil, at man må planlægge ud fra den viden og de muligheder
der er aktuelt tilgængelige.
SC oplyste yderligere, at der skal være et samlet overblik over hele
operationen klar i morgen.
2360
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
Der stiles efter, at forløbet kan afvikles på 10 dage, og der arbejdes
yderst målrettet for, at hurtigst muligt få aflivet samtlige mink i Dan-
mark.
Der vil fra i næste uge blive indkaldt til NOST stabsmøde vedrørende
mink mandage og torsdage kl. 11. Operationsstaben arbejder dagligt fra
tidlig morgen til sen aften. Der skal afholdes et ugentlig møde mellem
samtlige LBSer og NOSTen, hvor der afrapporteres vedrørende den
forgangne uge og informeres om den kommende uge. Ud over denne
statusgennemgang, skal LBS’erne have anledning til at stille spørgsmål
til myndighederne i NOST.
Myndighederne i NOST skal give en tilbagemelding på plan BN 284.
Fredag den 6. november 2020 sendes planen LBS’erne. Det er vigtigt,
at samtlige LBS’er har det samme overordnede situationsbillede.
Under mødet modtog SC et opkald om, at repræsentanter fra forsvaret
ikke går ind på selve det kontaminerede område på farmene, da det
ikke fremgår af den nuværende SOP.
…
Ad 3. Status på aflivning af mink v/ FVST
FVST oplyste, at den største udfordring pt. ikke er antallet af fangere
eller aflivningskasser, men derimod en overproduktion af affald samt
transport kapacitet.
SC oplyste hertil, at der aktuelt er 158 fangere og flere på vej, sådan
at man ender med omkring 200 fangere. Antallet af fangere er et fo-
kusområde, der skal være helt styr på. NOST er nødt til at sørge for, at
operationen kommer op i tempo, og at 200 fangere er nok til, at afliv-
ningen kan effektueres gerne inden for 10 dage.
BRS tilføjede, at såfremt aflivningen skal nås inden 10 dage, så skal de
private aktører stå for op mod 90 % af aflivningen, og efterspurgte en
tidshorisont og plan med de private aktører.
SC oplyste vedrørende antal af fangere, at 630 fangere er rejst til Dan-
mark i privat regi, og at disse fangere kan trækkes over i myndighedsar-
2361
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0068.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
bejdet. Dette er ikke iværksat endnu, men der er kontakt til pelserierne,
således at der i dag kan sættes en operation op vedrørende fastholdelse
af de 630 fangere.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1097
, at han inden dette
møde blev gjort bekendt med, at der var lagt op til, at der skulle udarbejdes
et hastelovforslag. Det betød, at lovhjemlen formentlig var tilvejebragt på
det tidspunkt, hvor de skulle ind på minkfarme i zone 3. Han mener, at det
enten var Lykke Sørensen eller Birgitte Buch, der orienterede ham om haste-
lovforslaget. Han havde primært fokus med at få operationen igangsat. Det
var en NOST-operation, hvor de skulle understøtte Fødevarestyrelsen og ar-
bejde under Fødevarestyrelsens regelgrundlag. Det var en helt ekstraordinær
situation, og der var ikke noget, der var normalt på daværende tidspunkt.
Han havde tillid til, at tingene nok skulle falde på plads, inden han og de
andre myndigheder skulle til at arbejde med minkene i zone 3. Adspurgt om
han tidligere har været i en tilsvarende situation, hvor man planlagde efter
at eksekvere på et grundlag, hvor der var tvivlsomt hjemmelsgrundlag, og i
tillid til, at det nok skulle komme på plads, har han forklaret, at han aldrig
har været i sådan en situation før. Myndighederne skulle internt opsætte en
større operation, og de var ikke ude ved borgerne i zone 3 på dette tidspunkt.
Det var kun statsministeren, der på daværende tidspunkt havde sagt noget
offentligt, hvorefter denne diskussion opstod. De var i gang med at aflive
mink i zone 1 og zone 2, hvor der var hjemmel. Det var bydende nødvendigt,
at planlægningen fortsatte, hvis man skulle være færdig inden 10 dage. Han
er ikke bekendt med, at der blev taget forbehold for tidsfristen på 10 dage.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret
1098
, at på dette møde
var der fokus på minkbesætninger i zone 1 og zone 2, da smitten var tiltagende
i Nordjylland. Det var hans primære formål at holde øje med minkbesætnin-
gerne i zone 1 og zone 2.
9.8.1.4. Møde mellem NOST’en og direktionen i Fødevarestyrelsen
Det fremgår af et referat, at der blev afholdt et møde mellem NOST’en og di-
rektionen i Fødevarestyrelsen den 5. november 2020 kl. 13.30, hvori deltog
1097
1098
Forklaringsdokumentet side 1451f
Forklaringsdokumentet side 1187
2362
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
blandt andre direktør Nikolaj Veje, veterinærdirektør Hanne Larsen, enheds-
og kontorchef Camilla Brasch Andersen fra Fødevarestyrelsen og politiinspek-
tør Uffe Stormly og vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet. Astrid
Heyn er anført som referent. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
NOST fortæller, at der skal skabes en fælles forståelse, et fælles situati-
onsbillede og en robusthed i organisationen. Der skal ses på, hvordan
det kan strømlines med politiet og forsvar, hvordan Fødevarestyrelsen
kan tænkes ind i strukturen og hvordan man får forskellige kulturer
til at arbejde sammen.
Hvordan sikres og skabes et fælles situationsbillede og løsninger? Der
tales om arbejdsprocesser for det administrative flow og det operative
flow. Opgaven skal defineres. hvor skal noget styrkes og hvad mangler
der.
Det er vigtigt, at få forventningsafstemt, hvor mange dage operationen
vil tage og hvordan arbejdsprocesserne er, så de forskellige ressourcer
fra de forskellige styrelsen og kulturer kan arbejde sammen.
Der drøftes tal, dokumentation og kommunikation samt hvordan det
kanaliseres til fx Beredskabsstyrelsen, som har brug for et flow.
NOST: Hvad er det for en type opgave, skal vi køre i 2-3 holdsskift. FVST
skal bruge deres spidskompetence og resten gør politiet og forsvaret.
FVST: V har brug for bistand til opgaver, hvor vi ikke er specialister.
NOST: Politiet har folk, der fx er uddannet til at planlægge.
FVST forklarer, hvordan de ser operationen med kategorier af besæt-
ninger og hvordan de enkelte kategorier håndteres: 1) smittede be-
sætninger, 2) ikke smitte besætninger i zoner og 3) raske besætninger
udenfor zonerne. Og så kom der fx den udfordring at politiet ikke gik
i smittede besætninger.
NOST beretter om tre fokus: de syv nordjyske kommuner, det interna-
tionale og politiske pres samt synlighed mv. til beroligelse af forskellige
2363
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
grupper. Der er et stort tidspres, men der skal være fokus og forståelse
for det psykiske pres på såvel medarbejdere som hos minkavlere.
…
FVST: Hvordan får vi bragt de 100.000 op på 400.000? Dertil drøftes
tempo i NOST og kommunikation mellem FVST og NOST, hvem siger
hvad hvornår, det skal styrkes, så tiden ikke spildes.
NOST spørger til status på, hvor lang FVST er nået. Der ses på det
samlede situationsbillede.
NOST: FVST skal ikke lave en ny plan, men hjælpe med et situations-
billede og FVST fortæller om deres plan med Nordjylland.
Kommunikationen drøftes samt bemanding og ressourcer i NOST.
FVST spørger, om NOST foretrækker, at SOPs osv. laves hos dem? Det
må tages fra sag til sag og hvad der giver mening, nogle gange er et
møde måske nok.
FVST spørger til ressourcer, Daka, huller i jorden etc. og den opgave
ligger hos NOST. FVST stiller med dyrlæger til de særlige opgaver, hvor
mange dyrlæger skal der frigives? Der skal ses på, om der er dyrlæger,
som løser opgaver som andre faggrupper kan løse, så der derved frigi-
ves en dyrlæge.
…
NOST: det er vigtigt med klare linjer, hvor man skal gå hen ledelses-
mæssigt og spørger, hvordan de konkret har organiseret det. Det handler
om, hvor operationelt det er. NOST: Det er vigtigt med en struktur og
klare beslutninger.
Der drøftes Dakas kapacitet, huller, forbrænding og alternative midler-
tidige opbevaringsmuligheder. FVST spørger: hvor ligger den opgave?
Det ville være godt, hvis hver af de fire regioner fik et gravet hul til døde
mink fra ikke smittede besætninger. Alt der ikke kræver en dyrlæge,
kan NOST hjælpe med. Men der skal ske en overleveringsforretning.
FVST skal ringe i dag og i morgen aftales der. FVST spørger om det er
blevet sådan, at forsvaret nu kan gå i smittede besætninger?
…”
2364
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0071.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret
1099
, at Fø-
devarestyrelsen ikke nærmere kom ind på punktet vedrørende raske besæt-
ninger uden for zonerne. På det her tidspunkt var den primære opgave for
myndighederne at eskalere operationen med aflivning af mink i zone 1 og
zone 2. Han kan ikke huske, om de specifikt talte om raske besætninger. Han
mener, at tempobonusordningen, der var udmeldt, blev drøftet. Fødevaresty-
relsen, der var sektoransvarlig, havde brug for støtte. Det var en meget stor
opgave, der skulle løses, og det var vigtigt ikke at tabe momentum. Han havde,
som repræsentant fra National Operativ Stab, derfor behov for at høre, hvilke
udfordringer Fødevarestyrelsen havde og foretage en forventningsafstemning.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har –
forevist referat fra mødet – forklaret
1100
, at de i de dage arbejdede med at få
overgivet opgaven til Rigspolitiet. Hun husker ikke drøftelser om hjemmel
med Rigspolitiet eller NOST’en.
9.8.2.
NOST-møde med de lokale beredskabsstabe fredag den 6.
november 2020
Det fremgår af et referat, at der blev afholdt et orienteringsmøde med de lo-
kale beredskabsstabe i NOST’en den 6. november 2020 kl. 10.40, hvori deltog
blandt andre politiinspektør Uffe Stormly og vicepolitiinspektør Bo Samson
fra Rigspolitiet, repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, de
lokale beredskabsstabe m.fl. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:
”…
Ad 1. Velkomst v/ stabschefen
Stabschefen (SC) bød velkommen til mødet med orientering om, at del-
tagerne er indkaldt med henblik på at få en briefing omkring aflivning
af alle mink på nationalt plan.
Ad 2. Situationen generelt v/ stabschefen
SC oplyser, at regeringen har truffet beslutning om aflivning af alle
mink i Danmark hurtigst muligt. Beslutningen er truffet af hensyn
1099
1100
Forklaringsdokumentet side 1453
Forklaringsdokumentet side 1315
2365
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
til folkesundheden idet man har fundet en muteret udgave af corona
virus, som kan udgøre en risiko for en kommende vaccine i forhold til
virkningskraft.
Det er en national nødsituation, som har højeste prioritet lige pt., da den
har ændret trusselsbilledet, og der heraf er afstedkommet et gearskifte i
strategien. Både nationalt og internationalt kigger man med på hvordan
Danmark håndterer mink-situationen.
SC ridser det overordnet situationsbillede op jf. landskortet på slide 2 og
3 i PowerPoint præsentationen. Farverne på kortet er således defineret:
- Røde prikker: smittede besætninger
- Gule prikker: mistænkte minkbesætninger
- Blå prikker: nedslåede minkbesætninger
- Sorte prikker: illustrerer alle minkfarme på nationalt plan.
Det nye i situationsbilledet er at alle mink skal aflives uanset om de er
smittede eller ej.
…
Ad 3. Gennemgang af strategi plan BN284
...
Bo Samson fremlægger rammerne for opgaven således: det er operati-
onsstabens inkl. De understøttende stabes opgave, at styre, koordinere,
sikre logistik, prioritere indsatsen og understøtte de regionale stabe.
Operationsstaben skal sikre, at alle mink i Hjørring, Frederikshavn,
Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommu-
ner bliver aflivet inden døgnskiftet mellem mandag og tirsdag – altså
4 dage.
Øvrige mink i Danmark skal være aflivet inden døgnskiftet mellem
søndag og mandag i næste weekend – altså 10 dage.
2366
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0073.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
På nationalt niveau styres, prioriteres og koordineres indsatsen i ram-
men af NOST.
Til støtte for NOST nedsættes der en operationsstab med støttestabe,
der på vegne af NOST har det overordnede ansvar for den samlede
operation.
…
På regionalt niveau nedsættes 4 regionale operationsstabe, der regionalt
har ansvaret for koordination af operationen i egen region ud fra den
nationalt udmeldte ramme for prioritering og kapacitetsanvendelse.
De regionale operationsstabe refererer til NOST.
…
De regionale stabe har ansvaret for den daglige koordination og kom-
munikation med de lokale beredskabsstabe.
…
Ad 4. Myndighedsrunde
…
FVST:
FVST takkede for den massive indsats og støtte som de har fået i for-
bindelse med at løse denne opgave.
FVST orienterede om, at flere farme er gået i gang med at pelse i xxxx
(fik ikke fat i hvilken region), i kraft af at de er bange for at miste penge.
Der er derfor lavet en ny aftale klar om kompensation, med henblik på
at mink farmene dermed viser samarbejdsvilje.
Aflivning af mink kører i 3 spor:
– Rødt spor som er de smittede mink der skal aflives af myndighederne
– Zone mink som farmene selv afliver, som ikke bliver pelset
– Sort spor som er de ikke smittede mink, hvor farmene selv afliver
og pelser minkene
…”
2367
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0074.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret
1101
, at ”RPLT” står for
Rigspolitiet, og ”LBS” står for Lokal Beredskabsstab. Det var Rigspolitiet, der
oplyste, at der fortsat var noget lovgivning, der skulle være på plads. Det var
gået fra at være en lille operation til en meget stor operation, hvor der hele
tiden skulle være en koordination af, hvornår myndighederne var på farmene.
Koordinationen foregik med Operativ Stab Mink, der var opsat til minkopera-
tionen. Det, som de koncentrerede sig om på dette tidspunkt, var minkfarmene
i zone 1 og zone 2. I forhold til selve operationen var man centralt gået i gang
med at forberede kontakten, hvor der skulle ringes til minkejerne i zone 3 på
vegne af Fødevarestyrelsen. Dette var ikke en kontakt, der skulle foretages
lokalt. I de situationer, hvor minkejere i zone 3 havde meddelt, at de gerne
ville medvirke til en optælling, skulle man lokalt optælle minkene. I disse
tilfælde skulle der ske en koordination med Operativ Stab Mink. Det krævede
samarbejde, hvis målet skulle opnås. Forudsætningen var, at farmerne hjalp
til for at nå målet.
Det fremgår af en intern mailkorrespondance i Rigspolitiet mellem politidi-
rektør Lykke Sørensen, juridisk sektionsleder Birgitte Buch og Uffe Stormly
den 15. november 2020 vedrørende redegørelse til Justitsministeriet følgende
om Operationsstab Mink:
”…
Operationsstab Mink blev oprettet i forbindelse med udsendelsen af
BN 284 den 6. november 2020. Møder i Operationsstab Mink, som er
en særlig dokumentationsplatform, der etablereres i forbindelse med
politiets operative indsatser, dog blev det besluttet, at der tillige skul-
le udarbejdes egentlige referater fra møderne i Operationsstab Mink,
herunder møderne med de regionale LBS’er.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
1102
, at det er
korrekt, at Operationsstab Mink (NOST delplan BN 284) blev aktiveret den
6. november 2020, altså efter regeringsbeslutningen. Der kørte i forvejen to
operationer i NOST-regi, én om smittede mink og én om ordinær pelsning af
zone 3 mink.
1101
1102
Forklaringsdokumentet side 44 og 1457
Forklaringsdokumentet side 35
2368
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
9.8.3.
NOST-møder med regionale og lokale beredskabsstabe lør-
dag den 7. november 2020
9.8.3.1. NOST-stabsmøde med de regionale beredskabsstabe
Det fremgår af et referat, at der den 7. november 2020 fra 9.00 til 10.00
blev afholdt et virtuelt NOST-stabsmøde med de regionale beredskabsstabe
vedrørende covid-19-mink, og at politiinspektør Uffe Stormly og vicepolitiin-
spektør Bo Samson blandt andre deltog, og at der under mødet blev spurgt til
hjemmelsgrundlaget. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
Stabschefen redegjorde kort generelt for situationen, status og overlig-
gende udfordringer.
Ad: 2 Regions LBS runde:
NORD
1. Hvilker minkfarme i zone 3 er blevet kontaktet af Callcenter-mink
indtil nu?
2. Spørgeskema samt vejledning bør sendes ud til alm. orientering og
videre distribuering
3. Mailkorrespondance mellem FVST og Minkfarmere skal urundsen-
des til alm. orientering og videre distribuering
…
MIDT
1. Opgørelse over hvem der er blevet kontaktet og af hvem
2. Der efterspørges en samlet og klar opgave- og procedurebeskrivelse
samt ansvarspræcisering for LBSérnen i zone 3 farme
3. Efterspørgsel på et fælles dokument med en ensartet opgørelsesme-
tode afrapportering
…
ØST
2369
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0076.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
1. Efterspørger APV på ”ikke smittede” farme
2. Mangler kapacitet til borttransport og deponering
3. Retningslinjer/afgrænsning for krisekommunikationen, henholdsvis
lokalt, regional, nationalt
4. Efterspørger det forvaltningsretlige grundlag samt gældend lovhjem-
mel mv.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret
1103
, at han
ikke kan huske, hvor mange minkfarme i Region Nord, der lå i zone 3, men det
var nok et fåtal. En APV er en arbejdspladsvurdering. Han vil tro, at Region Øst
efterspurgte, hvilket lovgrundlag, der forelå, når de på et tidspunkt skulle ind
på en minkfarm i zone 3, men han husker det ikke specifikt. Myndighederne
skulle ikke ind på ret mange minkfarme i Region Øst, da der ikke var smitte
i Region Øst. I takt med eskaleringen af operationen blev der generelt rejst
mange spørgsmål til lovgrundlaget, som skulle afklares. Det var også i forhold
til minkfarme i zone 1 og zone 2, herunder f.eks. om man kunne pålægge en
medarbejder at gå ind på minkfarm, når man ikke var ansat i Fødevarestyrel-
sen, idet mange myndighedspersoner var bekymrede for at bevæge sig ind
på minkfarmene.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har om mødet forklaret
1104
, at
dette var optakten til spørgsmålet om, hvorvidt der var lovhjemmel til at
gennemføre regeringens beslutning. Det var hans opgave som stabschef at
efterprøve dette, da han blev opmærksom på mødet om, at der muligvis ikke
var lovhjemmel til at gennemtvinge beslutningen om at aflive alle mink. Det
fremgår endvidere af et referat fra et stabsmøde afholdt samme dag kl. 18, at
han gjorde opmærksom på, at der skulle foreligge et svar på hjemmelsproble-
matikken. Han har endvidere forklaret, at han blev bekendt med, at der kunne
være en hjemmelsproblematik i forhold til aflivning af mink i zone 3 på et
virtuelt møde den 7. november 2020 kl. 9.00. Det var et møde mellem med
myndighederne, der indgik i NOST-Operationsstab Mink og de fire regioner,
1103
1104
Forklaringsdokumentet side 1460
Forklaringsdokumentet side 1181 og 1178f
2370
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
der blev samarbejdet med. På mødet blev der stillet spørgsmål til lovhjemlen.
Han sad ved siden af Jan Bay-Smidt fra Fødevarestyrelsen, som ikke umiddel-
bart kunne redegøre for hjemmelsspørgsmålet. Han bad derfor om, at dette
blev undersøgt nærmere. Han fik efterfølgende et svar fra Fødevarestyrelsen
den 7. november 2020 om aftenen, hvor der blev redegjort for, at der ikke
var lovhjemmel til at kræve aflivning af mink på farme i zone 3. Dette svar
videregav han herefter til de regionale stabsenheder.
Møde mellem Regional Operationsstab Øst og de lokale be-
redskabsstabe 7-8-9-12
Det fremgår af et referat, at der lørdag den 7. november 2020 kl. 11.00 blev
afholdt et møde mellem Regional Operationsstab Øst og de lokale beredskabs-
stabe 7-8-9-12. Af referatet er anført bl.a.:
”…
4. Fastlæggelse af situationsbillede:
…
Tom Trude: Siden første møde er national operationsplan BN284 for
indsatsen udsendt fra Rigspolitiet. … Der forventes umiddelbart ikke
videre delplaner fra LBS i det disse kører under standarddelplaner i
kredsene.
FVST har i går aftes udsendt skrivelse til minkavlere, hvor der fremgik
kontakttelefonnumre til de regionalt ansvarlige politikredse. Dette har
givet udfordringer i det kredsene ikke var klar til at modtage opkald.
Nyt telefonnummer og procedure tilgår kredsene i region ØST.
Umiddelbart forudses udfordringer med containerkapacitet og trans-
port samt destruktion af døde mink.
Forsvaret har kontakt til farmene i region ØST´s område og der fore-
tages optælling fra i dag. Foreløbig er der planlagt for besøg på 30
minkfarme i dag, og så ellers de næste dage. Forventes at være overstået
tirsdag.
…
Svar på spørgsmål fra i går: 1) NOST har oplyst, at den juridiske ramme
er, at alle minkavlere er bekendt med situationen via medier og bran-
9.8.3.2.
2371
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0078.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
cheorganisation samt Fødevarestyrelsen. Desuden arbejdes der på en
bekendtgørelse som omhandler aflivningen m.v.
…
MVSJÆ v/Thomas Kousgaard efterspurgte en tydeliggørelse af proce-
duren for hele indsatsen. Der er forskel på de procedurer som meldes
ud fra NOST og fra FVST.
…”
9.8.4.
Anmeldelse til Midt- og Vestjyllands Politi
Midt- og Vestjyllands Politi modtog lørdag den 7. november 2020 kl. 13.42
en anmeldelse om krænkelse af grundlovssikret ret, som blev videresendt til
Operationsstab Mink samme dag kl. 16:30. I mailen var anført ”Efter aftale
med vpi Morten Bujakewitz sendes denne til jer med forespørgsel o,m hvordan
vi skal forholde os?”. Mailen blev kl. 16:49 videresendt til vicepolitiinspektør
Bo Samson.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1105
, at han
har set anmeldelsen i forbindelse med sin forberedelse af sagen. Han kan ikke
huske, hvad han gjorde den pågældende dag. Han kan ikke ud af anmeldelsen
se, om det var en farm i zone 1, 2 eller 3.
9.8.5.
Mailkorrespondance vedrørende spørgsmål fra NOST’en til
Fødevarestyrelsen omkring lovhjemmel samt orientering af
regionale stabe
Af en intern mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen fremgår det, at akade-
misk medarbejder Birla Troen Klixbüll lørdag den 7. november 2020 kl. 17.55
sendte en mail til Fødevarestyrelsens krisestab med emnet ”Spg fra NOST –
lovhjemmel”. Af mailen fremgår:
”…
Forsvaret og politiet bliver nægtet adgang til flere minkfarme, og efter-
spørger hvilke lovhjemmel man kan henvise til i forhold, at FVST har
adgang til besætningerne. Kan I give svare på dette?
…”
1105
Forklaringsdokumentet side 1189
2372
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0079.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
Fuldmægtig Sibel Zuferoc besvarede mailen samme dag kl. 18.24. Af mailen
fremgår følgende svar:
”…
Hvis det er raske besætninger, som ligger udenfor zonerne, så er der
ikke hjemmel til at tiltvinge sig adgang. Vi er p.t. ved at udarbejde et
lovforslag der giver denne hjemmel. Der går desværre nok en uge (tror
jeg) inden vi har hjemlen på plads.
Hvis det er smittede eller besætninger i zonerne, så kan de tiltvinge sig
adgang efter § 65 i lov om hold af dyr.
…”
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1106
, at han
vil tro, at det har relation til hjemmelsproblematikken, der var fremme på det
virtuelle møde den 7. november 2020 kl. 09.00. Han har ikke hørt fra sine
medarbejdere, at politiet blev nægtet adgang til farme i zone 3.
Af en mail fra den 7. november 2020 kl. 18.33 fremgår det, at Birla Troen
Klixbüll videresendte den interne mail med svaret fra Sibel Zuferov til Opera-
tionsstab Mink og anførte ”Se besvarelse neden for til jeres spørgsmål om lov-
hjemmel til adgang til besætninger”. Det hedder i den videresendte mail bl.a.:
”…
Hvis det er raske besætninger, som ligger udenfor zonerne, så er der
ikke hjemmel til at tiltvinge sig adgang. Vi er p.t. ved at udarbejde et
lovforslag der giver denne hjemmel. Der går desværre nok en uge (tror
jeg) inden vi har hjemlen på plads.
Hvis det er smittede eller besætninger i zonerne, så kan de tiltvinge sig
adgang efter § 65 i lov om hold af dyr.
…”
1106
Forklaringsdokumentet side 1180
2373
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0080.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Den 7. november 2020 kl. 19.40 sendte vicepolitiinspektør Bo Samson en
mail vedrørende spørgsmålet om lovhjemmel til adgang på minkfarme med
ikke-smittede minkbesætninger til de regionale stabe. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Til de regionale stabe.
Foranlediget af spørgsmål til operationsstab Mink så oplyser fødeva-
restyrelsen, at hvis der er tale om smittede eller besætninger i zoner så
findes der lovhjemmel efter § 65.
For så vidt angår ikke smittede besætninger (zone 3) så er der i dag ikke
lovhjemmel til adgang på ejendommen. Det oplyses, at der på tværs af
flere ministerier arbejdes på et lovforslag, hvorefter der kan gives denne
hjemmel til adgang. Det ser ud til, at denne behandling kan være op til
7 dage før end der er et lovhjemmel til adgang på en zone 3 ejendom.
…”
Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har herom forkla-
ret
1107
, at der den 7. november 2020 blev sendt en mail til politikredsene,
hvor det blev præciseret, at der ikke var hjemmel til at gå ind på minkfarme
i zone 3. Han ved ikke, hvorfor Bo Samson ved mail af 7. november 2020 til
de regionale stabe skrev ”ikke lovhjemmel til adgang på ejendommen” og ikke
skrev ”ikke lovhjemmel til af aflivning af mink i zone 3”. Man kan fortolke
det på den måde, at politiet ikke kunne tiltvinge sig adgang til minkfarmene
for at optælle dyrene, da politiet skulle have en legal adgang til at tiltvinge
sig adgang.
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
1108
, at dette var
en præcisering, da der var tilgået en stor ny gruppe medarbejdere, der skulle
samarbejde med Fødevarestyrelsen, da planen blev udrullet den 6. november
2020. Det var derfor naturligt, at der ville opstå spørgsmål til lovgrundlaget.
Der tilgik nyt personale fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og kommunale
medarbejdere, der skulle føre tilsyn mv. Det var derfor vigtigt for de operati-
onsstyrende, at rammen blev præciseret. Han har om den 7. november 2020
1107
1108
Forklaringsdokumentet side 1411 og 1422
Forklaringsdokumentet side 43 og 1461
2374
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0081.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
også forklaret, at operationen startede op, men der havde ikke været nogen
tvungne aflivninger i zone 3 forud herfor. Der har slet ikke været tvungne
aflivninger i zone 3 overhovedet.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1109
, at det var
meget overraskende for ham, at der ikke var lovhjemmel til at gennemføre
regeringens beslutning. Han er sikker på, at han informerede Uffe Stormly
herom. Han kan ikke huske, om det skete personligt eller telefonisk. Uffe
Stormly var enig med ham i, at han skulle skrive til de regionale stabsenhe-
der. Han havde således informeret Uffe Stormly om den manglende hjemmel
forud for hans mail til de regionale stabsenheder. Han har ikke kendskab til,
om politiet var blevet nægtet adgang til minkfarmene.
9.8.6.
NOST-møder med de regionale beredskabsstabe søndag den
8. november 2020
Der fremgår af et mødereferat, at der den 8. november 2020 mellem kl. 9.00 og
10.00 blev afholdt virtuelt NOST-stabsmøde med de regionale beredskabssta-
be vedrørende covid-19-mink, hvori blandt andre vicepolitiinspektør Kim Erik
Hansen og vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet samt de regionale
beredskabsstabe m.fl. deltog. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:
”…
Ad 1: Velkomst og status v. stabschef
Stabschefen bød velkommen og kvitterede for arbejdet på alle udestå-
ender.
…
Der er endvidere en udfordring omkring lovhjemmel, hvor det er blevet
afdækket, at myndighederne har hjemmel til at tiltvinge sig adgang til
zone 1 og 2 farme, men ikke til zone 3 farme. JM og andre relevante
myndigheder arbejder derfor på at tilvejebringe det nødvendige hjem-
melsgrundlag.
…
Der blev rundsendt en revideret plan BN280 i går, og der vil blive
fremsendt en ny revideret plan igen senere i dag. O-staben arbejder på
1109
Forklaringsdokumentet side 1179
2375
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0082.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at fremsende mere information ud ti orientering i de 4 regional stabe.
Endvidere vil der løbende blive fremsendt en liste fra FVST med zone
3 farme, som FVST har været i kontakt. Så snart o-staben modtager
listerne.
…
[Ad 2:] Regions LBS runde:
NORD
…
Ift. zone 3 farme oplyser farmerne, at de selv vil håndtere aflivning
og ikke ønsker at give mydnighederne adgang til optælling. Der pågår
endvidere en diskussion blandt farmere om, hvorvidt de ønsker af aflive
besætningerne pga. manlgende klarhed omkring kompensation.
…
[Ad 4:] Eventuelt
FKO oplyste, at man har fåe meldinger om, at dansk pelsforening op-
fordrer farmene til at nægte myndighederne adgang
…”
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1110
, at stabs-
chefen bragte dette [vedrørende lovhjemlen] op på mødet foranlediget af den
mail, som han den 7. november 2020 havde sendt ud til de regionale stabs-
enheder om den manglende lovhjemmel.
Af en mail, der blev sendt den 8. november 2020 kl. 16.48 til samtlige poli-
tikredse, Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiets afdelinger fremgår
det, at der var indkaldt til et virtuelt møde samme dag kl. 17.30 med de
politikredse, der er ansvarlige for de lokale beredskabsstabe. Der foreligger
tilsyneladende hverken referat eller notat om mødet.
Mailkorrespondance vedrørende indsatsen søndag den 8.
november 2020
Af en mail som vicepolitiinspektør Brian Toftemann sendte den 9. november
2020 kl. 06.47 til politiinspektør Uffe Stormly med kopi til blandt andre
9.8.6.1.
1110
Forklaringsdokumentet side 1183
2376
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0083.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
vicepolitiinspektør Bo Samson og vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen med
emnet ”Update/refleksion søndag”, fremgår bl.a. om indsatsen søndag den 8.
november 2020:
”…
Kære Uffe
…
Lidt update fra i går søndag, hvor jeg tror noget er du helt bekendt med.
Aflivningssporet:
I reg. nord zone 1 og 2/myndighedsaflivningen kører
som planlagt og der udestår 5 måske 6 farme, hvor aflivningen mangler.
Forventes afsluttet som planlagt i dag måske bortset fra 1 eller 2 steder.
FVST var ikke helt sikker på den del. Antal dyr kunne ikke oplyses i
går aftes på disse farme. Sat i proces.
…
Umiddelbare dilemmaer:
Jeg tror vi kan blive ramt på Zone 3 aflivnin-
gerne. Juridisk mangler der jo en lov, hvorunder myndighederne kan
skaffe sig adgang til Zone 3 besætningerne og sikre aflivning. Om det
lige pt. er politisk raslen med sablerne, skal jeg ikke kunne sige noget
om. Men i morgen radioavisen, var flere politikere ude med en løftet
pegefinger og var ikke helt skarpe på om de ville stemme en hastelov
igennem i morgen tirsdag. Og det kræver jo 2/3 flertal, hvis noget sådant
skal komme igennem.
Høringsspørgsmål tilgået i går aftes.
Der tilgik i går aftes et hørings-
spørgsmål fra STM vedr. processen. Den skulle være sendt til dig og
Birgitte Buch. De fleste lader sig kun besvare af FVST. Forstod på Jens
R., at sådanne spørgsmål lige skal gennem Rpch. maskinen og registre-
res inden, der svares.
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
1111
, at han dag-
ligt blev briefet af de forskellige operationsledere. Der var en tæt dialog om
det operative, da der var mange udfordringer bl.a. i forhold til tilvejebringelse
af materiale, nedgravning og forbrænding af mink mv. Han afrapporterede
1111
Forklaringsdokumentet side 1462
2377
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0084.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
dagligt til rigspolitichefen om udviklingen i operationen. Om søndagen havde
der været nogle tilkendegivelser i pressen i forhold til, om der var lovhjem-
mel. Han tror, at Brian Toftemann har reflekteret over dette, og at man ikke
kunne gøre operationen færdig, hvis ikke lovhjemlen blev tilvejebragt. På
dette tidspunkt arbejdede de fortsat med aflivning af mink i zone 1 og zone 2.
Herudover havde politiet været i kontakt med minkavlerne om den frivillige
tempobonusordning. Efter planen skulle de i gang med at aflive mink i zone
3, hvis avlerne ikke selv ønskede at aflive minkene. Dette arbejde kunne de
ikke igangsætte, før den fornødne lovhjemmel forelå. De kunne derfor blive
ramt på flere parametre både i forhold til, om operationen skulle stoppe, når
de var færdige med at aflive mink i zone 2, og i forhold til, at de ikke kunne
komme i gang med aflive mink i zone 3, hvis ikke der var hjemmel hertil. Det
var blot en konstatering af, at der fremadrettet forelå en ny situation. Hver
operationsleder havde et ansvarsområde, som de skulle koncentrere sig om.
Han tror, at Brian Toftemann var bekendt med, at der var etableret et midler-
tidigt call-center, men at det ikke var noget, som Brian Toftemann havde den
store indsigt i. Brian Toftemann koncentrerede sig på daværende tidspunkt
om udrulningen og de praktiske problemer i zone 1 og 2. Myndigheder har
ikke på noget tidspunkt været ude og udøve tvang på minkfarmene i zone 3.
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1112
, at han
ikke kender baggrunden for at Brian Toftemann har bragt dette op over for
Uffe Stormly. Han kender ikke til Statsministeriets høringssvar.
9.8.7.
Møde i Nationalt Beredskabscenter og NOST-møde med de
regionale beredskabsstabe mandag den 9. november 2020
9.8.7.1. Internt møde i Nationalt Beredskabscenter
Det fremgår af et referat, at der blev afholdt et internt statusmøde i Nationalt
Beredskabscenter, Rigspolitiet, den 9. november 2020 kl. 8.15 med deltagelse
af blandt andre politiinspektør Uffe Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte
Buch, Rigspolitiet, hvor det vedrørende aflivningsindsatsen bl.a. fremgår:
1112
Forklaringsdokumentet side 1183
2378
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0085.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
”…
1. Situationen overordnet
– Uffe Stormly oplyste, at lovgivningen, der hjemler aflivning af alle
mink, endnu ikke er på plads, men at operationen forsætter, med-
mindre der bliver meldt andet ud. Operationen er inddelt i 3 zoner,
herunder 1) alle smittede minkbesætninger, 2) Alle minkbesætnin-
ger inden for 7,8 km radius af smittede minkbesætninger og 3) Alle
øvrige minkbesætninger
…”
Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret
1113
, at operati-
onen, der pågik i zone 1 og zone 2, bl.a. omfattede smittede og ikke smittede
mink, bortskaffelse af minkaffald, anskaffelse af materiale og værnemidler mv.
Der var bl.a. bekymring for affaldet, som man ikke kunne komme af med. Der
blev offentligt stillet spørgsmålstegn ved operationen. Han blev derfor nødt
til at være klar over for personalet og sige, at operationen fortsatte i zone 1,
zone 2 og over for minkavlerne, der havde meddelt samtykke til at få optalt
deres mink for at kunne opnå tempobonusordning. Når de skulle i gang med
aflivning af mink i zone 3, skulle de sikre, at lovhjemlen var tilvejebragt. Kon-
takten til minkavlerne i zone 3 var en understøttelse af Fødevarestyrelsens
arbejde. Han mener, at der lå en tilsynsbeføjelse i Fødevarestyrelsens regelsæt,
der muliggjorde, at man kunne tage kontakt til avlerne. Nogle minkavlere i
zone 3 var frivilligt begyndt at aflive deres mink og skulle have borttranspor-
teret deres affald. Politiet blev derfor også løbende kontaktet af minkavlere i
zone 3, som havde brug for hjælp. Opgaven med bortskaffelse af døde mink
var ret omfattende i alle tre zoner. Politiet var derfor nødt til at oprette et
transportcenter til at koordinere indsatsen med at få bortskaffet minkene.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, har herom forklaret, at hun
ikke husker specifikt bemærkningerne fra Uffe Stormly, men hun vil tro, at
han henviste til operationen i zone 1 og zone 2, da politiet ikke havde haft
noget at gøre med farmene i zone 3 udover telefonopkaldene til minkejerne,
som de bistod Fødevarestyrelsen med, men denne del var afsluttet på davæ-
rende tidspunkt.
1113
Forklaringsdokumentet side 1463
2379
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0086.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1114
, at han
ikke deltog i dette møde. Han læste ikke referatet, da han modtog det. Han
modtog rigtig mange mails i disse dage. Han prioriterede ikke at læse mails,
som han modtog i kopi. Han ved ikke, hvad Uffe Stormly har ment med, at
operationen skulle fortsætte, medmindre der blev meldt andet ud. Der var
ikke hjemmel til at tiltvinge sig adgang til en minkfarm i zone 3 for at aflive
mink. Han beskæftigede sig med indsatsen på minkfarme i zone 1 og zone
2, og dette arbejde fortsatte han med. Han har på intet tidspunkt beskæftiget
sig med indsatsen med aflivninger af mink på farme i zone 3. Det var de
lokale beredskabsstabe, der stod for dette. Hvis en minkavler frivilligt gav
adgang til, at minkene kunne aflives, kunne politiet bistå med at konstatere, at
minkene var aflivede og skaffe containere mv. til bortskaffelse af døde mink.
Politiet stod ikke for aflivning af mink, og politiet tiltvang sig ikke adgang til
ejendommene, da der ikke var lovhjemmel hertil.
9.8.7.2. NOST-møde med de regionale beredskabsstabe
Det fremgår af et referat, at der blev afholdt et virtuelt NOST-møde med de
regionale beredskabsstabe mandag den 9. november 2020 kl. 9.00. Af referatet
er anført bl.a.:
”…
LBS runde:
Nord:
Det, der skal styr på, er zone 3 besætningerne.
Midt:
Ift. zone 3 er der et udestående ift. den manglende hjemmel i lovgiv-
ningen. Midt oplyser, de har anlagt en strategi om at tage dem, der vil
gøre det frivilligt først.
SC oplyser, at der foreligger et lovforslag, som hastebehandles i morgen,
og at dette er nødvendigt at få flertal til for at kunne nå målet søndag.
1114
Forklaringsdokumentet side 1184
2380
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0087.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
SC beder LBS’erne om at sende en liste over, hvis de ved, der er zone 3
farme, der vil yde modstand mhp. at skabe et overblik.
Syd oplyser supplerende, at der er enkelte indikationer på minkavlere,
der ikke vil aflive, hvis ikke de kan pelse.
Øst oplyser, at der har været optælling på 25 farme lørdag, fem farme
søndag, og at der er få steder, hvor politiet ikke er blevet lukket ind.
…”
9.8.8.
Møde i Nationalt Beredskabscenter, møde i Operationsstab
Mink og NOST-møde med beredskabsstabene den 10. no-
vember 2020
9.8.8.1. Internt møde i Nationalt Beredskabscenter
Det fremgår af et referat, at der den 10. november 2020 kl. 8.10 blev afholdt
et dagligt internt møde i Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter vedrøren-
de covid-19 med deltagelse af blandt andre politiinspektør Uffe Stormly og
juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, hvor det bl.a. fremgår ved-
rørende indsatsen med aflivning af mink:
”…
1. Situationen overordnet
Uffe Stormly oplyste, at det overordnet går godt med mink-situationen,
men at den er i konstant udvikling, hvilket skaber en masse udfordrin-
ger. En udfordring er bl.a., at der ikke er lovhjemmel til aflivning af
zone 3 mink, og at der ikke ses at være politisk opbakning til en ha-
stebehandling af lovforslaget. Dette kan forlænge indsatsen, men det
vil formentligt ikke ændre den. Desuden er der også en udfordring i at
håndtere ”flydende mink”, dvs. aflivede mink i containerne, der ikke
er nedfrosset, og som er ved at gå i opløsning. Endvidere er det en ud-
fordring, at Daka ikke har tilstrækkelig kapacitet til at destruere mink,
hvorfor Dansk Transport & Logistik nu er blevet inddraget i operationen
for at bistå med dette.
…”
2381
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0088.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har herom forklaret
1115
, at han
ikke deltog i dette møde, og at han ikke kan huske, om han efterfølgende har
læst referatet. Han kan ikke huske, om han modtog særskilt information fra
Uffe Stormly om hjemmelsspørgsmålet. Det ville ikke have ændret noget for
ham, da han allerede den 7. november 2020 om aftenen blev bekendt med
hjemmelproblematikken i forhold til farme i zone 3.
9.8.8.2. Operationsstab Mink regionsmøde
Det fremgår af et referat, at der den 10. november 2020 kl. 09.00 blev afholdt
Operationsstab Mink regionsmøde, og at vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen
samt repræsentanter fra Fødevarestyrelsen, Beredskabsstyrelsen mfl. og be-
redskabsstabene Nord, Midt, Syd og Øst deltog. Under mødet blev minkfarme
i zone 3 drøftet. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
2. Status
SC orienterede om, at der har pågået et intenst arbejde med at skabe
et overblik over nedslåning af mink i Nordjylland, og der nu kun er få
zone 1 og zone 2 farme tilbage i Nordjylland, som der pt. arbejdes på.
Topprioriteten i dag er derfor, at skabe et overblik over zone 3 farme.
SC orienterede endvidere om, at man er bevidst om de politiske strøm-
ninger og om, at Fødevareministeren i går udtalte at det ikke var ham
der havde beordret nedslåning af alle mink. Det blev præciseret at der
er hjemmel til at gå ind på zone 1 og zone 2 farme, men ikke zone 3
farme. Det er derfor interessant at få en status over hvilke zone 3 farme
man er i kontakt med, hvem der er i gang og hvem der ikke er i gang.
SC orienterede i øvirgt om, at det officielle aflivningstal er ca. 2,5 mio.
mink. Tallet er dog behæftet med en lang række mørketal og er derfor
det absolut minimale validerede tal. De 7 kommuner i Nordjylland har
fået aflivet alle mink, undtagen de zone 3 farme som ikke ønsker at
medvike. Der er dog fortsat et stykke fra at alle mink skal være slået
ned senest næste søndag.
1115
Forklaringsdokumentet side 1185
2382
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0089.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
…
Politiforretning
SC oplyste, at man var blevet gjort bekendt med 3 farme hvor politiet
var blevet tilkaldt.
Status er, at kun en farm i Frederikshavn fortsat vil kunne give udfor-
dringer. Der er sat en indsats iværk, men hvis man kommer i situationer
hvor der skal anvendes magt, så skal det meldes ind til Ejby med det
samme.
Runde:
LBS Nord: Mht. politiforretninger oplystes at der er kommet styr på
de hændelser der kom ind i morges. Det oplyses, at flere farmere på
et tidspunkt har nægtet myndighederne adgang, men man har ikke
på noget tidspunkt skullet anvende magt. Hændelserne fra i går var
resultat af, at der ikke blev givet korrekt besked om situationen, så der
blev skabt bekymring og en fjer der blev til 10 høns.
Endvidere oplyste LBS Nord, at alle mink er ved at være slået ned og at
man er glade for at de tons der ligger på presseninger rundt omkring
snart fjernes.
Der oplystes i øvrigt, at man forsøger at skabe kontakt til zone 3 farmene
og følger op i dag på slutopgørelser på myndighedsafsluttede farme.
…
SC præciserede, at sluterklæringerne på zone 3 farme tages bilateralt
med FVST, men at opgaven omkring afslutning ligger hos LBS’erne.
Intentionen er, at når farmerne er færdige med aflivninger, ringer de
til callcentret i Ejby. Herfra koordineres at der en tjekliste som sendes
ud til regionerne som sørger for at få indsat en myndighedsperson til
at tjekke.
LBS Midt: …
Thisted Kommune mangler en farm ud af alle zone 1 og zone 2 farme.
Derudover mangler man bare zone 3 farmene. Der er indsat et callcen-
2383
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ter som støttestab, med kontakt til samtlige zone 3 farme. Man er pt. i
gang med optælling.
Mht. SOP (vedr. zone 3 farme ift. både aflivning og optælling) går mel-
dingerne ind til FVST og ikke retur til LBS’en rettidigt, ift. at nå indbe-
retningen kl. 0800.
Der er behov for simpel kommunikation mht. nye mistænkte zone 3
besætninger. SC tager og vender disse input med FVST.
…
LBS Øst: Det blev oplyst at der pt er aflivet 425.000 mink, og at man er
i gang på 38 besætninger. 5 gange er man blevet nægtet adgang og der
er 17 steder hvorom man mangler oplysninger. Der er planlagt 4 besøg
i dag. Man tilslutter sig at kontakten til farmerne går via callcentret og
det er myndighedspersoner fra forsvaret der tæller op og sender ind
til FVST, med LBS Øst på CC. Man følger det koncept der er lavet for
arbejdsgangene, men der har været forvirring fordi det er version 3.
Der spurgtes til, hvorvidt den seneste liste er valideres af FVST, idet der
forefindes divergenser fra egne lister. SC præciserede, at det er lister
der kommer fra FVST, men hvis man har kendskab til andre tal mere
lokalt, skal de indarbejdes. SC undersøger dette.
…
3. Eventuelt
…
SC kvitterede for det gode arbejde der foregår rundtomkring i landet,
og opfordrede til at få styr på de sidste zone 3 farme.
…”
9.8.8.3. NOST orienteringsmøde med de lokale beredskabsstabe
Der fremgår af et mødereferat, at der den 10. november 2020 kl. 14.45-15.40
blev afholdt et NOST orienteringsmøde med de lokale beredskabsstabe ved-
rørende covid-19 smitte hos mink, hvori politiinspektør Uffe Stormly blandt
andre deltog. Under mødet blev det bl.a. oplyst, at actioncardet var blevet
revideret. Af mødereferatet fremgår om aflivningsindsatsen bl.a.:
2384
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
”…
Ad 2. Orientering v. stabschefen
Arbejdet under den aktuelle operation sker i 3 forskellige zoner:
Zone 1: alle smittede minkbesætninger
Zone 2: alle minkbesætninger inden for 7,8 km radius af smittede
minkbesætninger
Zone 3: alle øvrige minkbesætninger (dvs. uden smitte og uden for
smittet zone)
SC oplyste at der netop mens mødet afholdtes, var politisk spørgetime
vedr. zone 3 mink.
…
(…) man interesserer sig især for (…) nye smittede farme og dermed nye
opgaver til operationen. SC fremhævede at det fortsat er et afgrænset
geografisk område, og at smitten ikke er spredt yderligere.
…
Der foregår daglig dialog med Kopenhagen Fur, og tendensen er, at
zone 3 besætninger kører efter udmelding fra Fødevareministeriet om
tempobonusordning. Pelseriet i Varde (et af de store pelserier) arbejder
tre gange så hurtigt som de gjorde på samme tidspunkt sidste år. Hvis
tempoet holder, går det også hurtigere med at aflive mink i zone 3. Dog
afventer man de politiske udmeldinger. Der forventes bedre tal omkring
status på zone 3 i morgen (onsdag d. 11. november), gennem tal fra fire
store medlemmer hos Kopenhagen Fur.
SC præciserede at der ikke kan tiltvinges adgang til zone 3 besætninger,
men at adgang skal foregå gennem dialog, og at hvis farmerne ønsker
en bonusordning, skal de give myndighederne adgang. Action cards er
tilpasset med denne information.
…
FVST: Alle de besætninger, hvor der er konstateret cluster 5 mutation,
er aflivede pr. dags dato kl. 10.21. Der tages forbehold for variabler,
da der løbende kommer opdateringer til. Men det regulerende bliver
mindre og mindre.
2385
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
…
SC oplyste, at der særligt ved zone 3 besætninger er et manglende
hjemmelsgrundlag, hvilket i øjeblikket drøftes politisk. Argumentet er
fortsat, at hvis farmerne ønsker de fremsatte bonusordninger, skal man
medvirke til arbejdet frivilligt. Man afventer at korrigere operationen
til der kommer yderligere politiske udmeldinger.
…”
Beredskabsstyrelsens noter fra orienteringsmøde med de
lokale beredskabsstabe
Af en intern mail sendt i Beredskabsstyrelsen den 10. november 2020 kl.
18.03 vedrørende interne noter fra NOST-LBS koordinationsmøde den 10.
november 2020 kl. 14.45 fremgår bl.a. følgende:
”…
Deltagere: Fra NOST-deltog RPLT, FVST, SUND, FKO og BRS (KBA). Alle
LBS deltog på VTC. BRC var repræsenteret ved bl.a. LBS-Nordjylland og
LBS-Midtjylland – øvrig repræsentation var vanskelig at se pga. mange
VTC-deltagere.
-På baggrund af situationsbilledet i O-staben er det meldt ind til politisk
niveau, at aflivninger i Nordjylland forventes afsluttet senest i morgen.
-Der udestår 6 stk. zone 1-2 besætninger i Nordjylland, hvoraf 4 er i gang
nu – mens der er planlagt for aflivninger af 2 besætninger i morgen.
-Det er forventningen at zone 3 besætningerne i Nordjylland også af-
sluttes i morgen.
…
-Det blev fra RPLT understreget, at der aktuelt ingen hjemmel er til –
med tvang – at gå ind på zone 3 besætninger. Politiets actioncards mv.
vil blive tilpassede i henhold hertil.
…”
9.8.8.4.
9.8.9.
Koncernledelsesmøde onsdag den 11. november 2020
Det fremgår af et mødereferat, at der den 11. november 2020 kl. 15.00 blev
afholdt et virtuelt møde om status og opfølgning på covid-19, hvori koncern-
2386
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0093.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
ledelsen og repræsentanter fra den øverste ledelse i politikredsene, Rigsadvo-
katen og Rigspolitiet deltog. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
2. Aflivning af mink og adfærdsrestriktioner i Nordjylland v. NOST
Lykke Sørensen orienterede om den aktuelle status for Rigspolitiets
operation i forbindelse med aflivning af mink fra smittede og karan-
tæneramte besætninger i Nordjylland og Midt og Vestjylland.
Det har vist sig at være en omfangsrig og udfordrende operation, hvor
særligt samarbejdet de mange myndigheder i mellem og bortskaffelsen
af de aflivede mink har været nogle særdeles udfordrende opgaver.
Politidirektør Anne Marie Roum Svendsen og politidirektør Helle Kyn-
desen orienterede om den aktuelle status i henholdsvis Nordjylland og
Midt- og Vestjylland. Der har været mindre protester, men operationen
forløber efter planen. Langt de fleste inficerede mink i smittezonerne
i Nordjylland er på nuværende tidspunkt aflivet.
Rigspolitichef Thorkild Fogde indskærpede, at alle der deltager i opera-
tionen, skal instrueres i, at selvom minkavlere uden for smittezonerne
er blevet opfordret til frivilligt at aflive minkene, så er det ikke er en
pligt, ligesom man ikke har pligt til at tage imod henvendelser fra
myndighederne.
Der er oprettet et call center, der kun vedrører mink-operationen, og som
er bemandet med politistuderende. Fra call centeret bliver minkavlerne
ringet op for at høre, om de vil indgå en frivillig aftale om, at minkene
på farmen kan optælles. Politiet har foretaget omkring 250 opkald og
fødevaremyndighederne har foretaget ca. 100 opkald.
…”
Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret
1116
, at der var rejst en tvivl i of-
fentligheden, om politiet havde gennemført tvangsindgreb uden lovhjemmel
1116
Forklaringsdokumentet side 1527
2387
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
i zone 3. Der var der ingen i politiet, som troede, det var tilfældet, men det var
en voldsom kritik af politiet. Der blev derfor afholdt et koncernledelsesmøde
onsdag den 11. november 2020, hvor han indskærpede over for politidirek-
tørerne, at de hver især i deres lokale beredskabsstabe skulle følge op på, at
der ikke var nogen af deres medarbejdere, der kom til at sige noget forkert
eller mistede overblikket over, hvad der var hjemmel til. Han ringede også til
politidirektørerne. Han har ikke tidligere oplevet at være kritiseret så vold-
somt, hvorfor han kom i tvivl om, hvorvidt der var begået fejl. Lykke Sørensen
gjorde ham opmærksom på, at man allerede om lørdagen i NOST-regi havde
orienteret de lokale beredskabsstabe, at der ikke var lovhjemmel i zone 3.
9.8.10. NOST-stabsmøde torsdag den 12. november 2020
Det fremgår af et referat, at der blev afholdt et NOST stabsmøde den 12. no-
vember 2020 kl. 11.00-12.00, hvori deltog blandt andre politiinspektør Uffe
Stormly og vicepolitiinspektør Bo Samson fra Rigspolitiet samt repræsen-
tanter fra Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Sundhedsstyrelsen,
m.fl. Det fremgår af referatet bl.a.:
”…
Ad 3. Status på aflivning af mink v/ FVST
FVST oplyste, at der forsat er fire besætninger i de syv nordjyske kom-
muner, der mangler at blive slået ned. Det forventes, at de fire besæt-
ninger er slået ned i løbet af i dag.
…
Ad 4. Status ved understab mink
…
O-staben understøtter fortsat FVST med et særligt callcenter til minka-
vlere med zone 3 besætninger. I den forbindelse har RP anmodet FVST
om et notat, hvori der redegøres for, om FVST har pligt til at yde bistand
til transport af døde mink i zone 3 henset til FVSTs udmelding om, at
aflivningen af alle mink skal være overstået den 16. november 2020.
SC anmodede om at få leveret notatet inden for 1 time med henblik på
at afklare, om transport med døde mink fra zone 3 er en NOST-opgave.
2388
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
O-staben har modtaget en henvendelse vedrørende udførsel af mink.
Dertil blev det oplyst, at politiet ikke ændrer på stikprøvekontrollen,
men at der sættes fokus på fødevarekontrol.
…”
9.8.11. Forløbet fra søndag den 15. november 2020 til onsdag den 9.
december 2020
9.8.11.1. Møde i Operationsstab Mink søndag den 15. november 2020
Det fremgår af et udkast til et mødereferat, at der blev afholdt et møde i
Operationsstab Mink den 15. november 2020 kl. 12.30, hvori deltog vicepo-
litiinspektør Kim Erik Hansen samt blandt andre repræsentanter fra Bered-
skabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Forsvarskommandoen. Af udkastet til
referatet fremgår bl.a.:
”…
1. Status
SC bød velkommen til mødet.
SC oplyste at der fortsat er udfordringer ift. Zone 3 farmene pgr. Poli-
tiske drøftelser omfortolkning af lovgrundlaget. Derfor sat i stå.
Ved konkret henvendelse fra farmerne, hjælpes der – ellers skal der
afventes.
…”
9.8.11.2. NOST-møde med regionale beredskabsstabe tirsdag den 17.
november 2020 kl. 9.00
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et virtuelt NOST-møde
med regionale beredskabsstabe vedrørende mink den 17. november 2020 kl.
09.00, hvori deltog vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen og repræsentanter fra
Beredskabsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt de lokale
beredskaber. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
1. Velkomst v. stabschef
2389
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0096.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
SC bød velkommen og orienterede indledningsvist om lovforlaget, der
skal sikre en hjemmel til aflivning af raske mink uden for smittezoner-
ne. Der er politisk flertal for loven, der skal 2. behandles af Folketinget
i dag.
2. Status
SC gav en kort status for operatioen. Der er indtil videre aflivet om-
kring 11 millioner mink, og pt. udestår omkring 2,4 millioner mink,
der skal aflives.
Der udestår desuden en stor oprydningsopgave, og der vil efterfølgende
komme en kontrolopgave.
…
Forholdsordren der blevet givet i forgårs, er stadigvæk gældende. Der er
endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der kan indledes en offensiv
på zone 3 farme. Der handles ikke før der truffet en endelig beslutning,
hvorfor man flere steder vil stå i stampe. Det skal blandt andet afklares,
hvad der skal ske med moderdyrene.
3. Sektorrunde
LBS Region NORD
NORD oplyste, at man pt. forholder sig afventende. Der er kun enkelte
levende pelsdyr tilbage på zone 3-farme i regionen.
…”
9.8.11.3. Møde i Operationsstab Mink tirsdag den 17. november 2020
kl. 12.30
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et møde i Operationsstab
Mink den 17. november 2020 kl. 12.30, hvori deltog vicepolitiinspektør Kim
Erik Hansen og blandt andre repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Fødeva-
restyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Af referatet fremgår
bl.a.:
2390
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
”…
1. Velkomst v. stabschef
SC bød velkommen, og orienterede om, at der ikke var sket en stor
udvikling i forhold til selve operationen, men at udviklingen derimod
skete i de enkelte celler.
2. Status
SC oplyste, at der nu er mindre end 2 millioner mink tilbage at aflive,
og at det springende punkt nu er, at få et overblik over afskaffelse af
de aflivede mink, containere mv.
DAKA indgår nu som en fast del af Logistik cellen, så deres data kan
indgå som en del af operationen.
…”
9.8.11.4. Møde i Operationsstab Mink tirsdag den 17. november 2020
kl. 14.45
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et møde i Operationsstab
Mink den 17. november 2020 kl. 14.45, hvori deltog politiinspektør Uffe
Stormly og blandt andre repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Fødevare-
styrelsen, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen samt alle de lokale
beredskabsstabe. Af referatet fremgår bl.a.:
”…
2. Orientering ved stabschefen
SC kunne til orientering fortælle, at der i går aftes blev indgået en po-
litisk aftale om bonusordninger til minkfarmerne.
Derudover kører behandlingen af lovhjemmel efter almindelig proce-
dure (ikke en haste lovbehandling). 2. lovbehandling kører i dag og 3.
behandling forventedes afsluttet den 3. december. På den baggrund er
der oprettet en timeout. Det betyder, at der indtil andet besluttes, ikke
foretages opsøgende kontakt til zone 3-farme.
2391
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
SC kunne afslutningsvist oplyse, at Kopenhagen Fur vurderede, at ca.
90% af minkene var aflivede, hvilket ville sige, at der var ca. 1 million
zone 3-mink tilbage, der endnu skulle aflives. Kopenhagen Fur vuderede
yderligere at langt de fleste minkavlere ville overholde tidsbegrænsnin-
gen for aflivningen, der var sat til den 19. november 2020.
RPLT orienterede om status på O-stabens arbejde. Der har fundet 11
milioner aflivninger sted på nuværende tidspunkt, 1,9 milioner afliv-
ninger udestår.
Der arbejdes lige nu kun på en farm i Haderup, hvor der vurderes
at være ca. 100.000 mink. De sidste aflivninger forventes foretaget
i morgen og når arbejdet i Haderup er færdigt skal der, som tingene
er lige nu, ikke finde flere myndighedsaflivniger sted. Herefter pågår
oprydningsarbejdet, blandt andet skal der fjernes en masse kontainere
fra farmene.
…”
9.8.11.5. Møde i Operationsstab Mink onsdag den 18. november 2020
kl. 12.30
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et møde i Operationsstab
Mink den 18. november 2020 kl. 12.30, hvori deltog vicepolitiinspektør Mi-
chael Sehested og blandt andre repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Fø-
devarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Af referatet
fremgår bl.a.:
”…
1. Velkomst v. stabschef
Der har hersket forvirring om operationen arbejder med zone 3 mink.
FVST bekræfter, at vi kun arbejder med zone 1 og 2 mink, og ikke zone
3. SOP tilrettes herom.
2. Status
FVST
2392
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
Plan for nedskallering udarbejdes til FVST og sendes til departementet
til godkendes.
…”
9.8.11.6. Møde i Operationsstab Mink mandag den 23. november
2020 kl. 18.00
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et møde i Operationsstab
Mink mandag den 23. november 2020 kl. 18.00, hvori deltog blandt andre
vicepolitidirektør Bo Samson og repræsentanter fra Beredskabsstyrelsen, Fø-
devarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Forsvarskommandoen. Af referatet
fremgår bl.a.:
”…
1. Status
SC oplyste, at fra onsdag d. 25/11 vil der blive droslet ned på stabe. Der
vil ikke blive kørt toskifte tjenester. Der vil være mødetid fra 7-17. FKO
behøver ikke at være i Ejby, men kan deltage i møder via ITV. Der vil
stadig være behov for at kunne få fat på FKO via telefon. Callcenter vil
efter overstået opgave i morgen blive lukket ned. Referenter skal møde
fra 7- 17. Dokumentationsstab kører efter egen plan. Der er behov for
SFOS fra 7-17, således at data er tilgængelig.
…”
9.8.12. Afslutningen af aflivningsindsatsen i NOST-regi torsdag den
10. december 2020
Det fremgår af et mødereferat, at der blev afholdt et NOST-stabsmøde om co-
vid-19-smitte hos mink torsdag den 10. december 2020 kl. 11.00, hvori deltog
politiinspektør Uffe Stormly og blandt andre repræsentanter fra Beredskabs-
styrelsen, Forsvarskommandoen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Af referatet fremgår bl.a:
”…
4. Status på aflivning af MINK ved FVST
Operationen nærmede sig sin afslutning. Der manglede afklaring om-
kring hullerne, maskinerne skulle renses og enkelte besætninger skulle
besøges.
2393
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
O-staben og den besætningsrelateret indsats var efterhånden frigivet,
og FVST havde selv ressourcer til at klare resten, når de sidste besøg
var afsluttet.
Den administrativ opgave var ikke løst, og der ventede forude et stort
arbejde med erstatninger og kompensationer.
Der var dog fortsat behov for bistand til at lukke huller, og det var FKO
og BRS, der var belastet med denne opgave. Der afventedes fortsat 8
afslutningssyn, og når disse var afsluttet, så afsluttedes NOST-operati-
onen. Efterfølgende drejede det sig udelukkende om sektorsamarbejde
omkring hullerne.
BRS spurgte ind til ordlyden af, at FVST hjemtog opgaven ift. besætnin-
ger og spurgte nærmere ind til, om dette også gjorde sig gældende ift.
fremtidsscenarier efter den 21/12. FVST svarede, at de ikke forventede
hjælp til myndighedsbesøg efter den 21/12. De arbejdede videre efter
den SOP, som FKO også havde arbejdet efter.
FKO konstaterede, at operationen lukkede ned i dag, og at FVST fortsæt-
ter med egne ressourcer. FVST gjorde opmærksom på, at de skulle vide,
hvis der var udeståender. Der var planlagt 8 besøg fordelt på i dag og i
morgen. FKO oplyste at, hvis der skulle ske noget nyt, så skulle FVST
lave en ny anmodning efter den kendte standard procedure.
SC præciserede at operationsberedskabet lukkede ned i dag, midnat
kl. 24:00. Der var planlagt 8 besøg fordelt på i dag og i morgen og der
skulle laves nye aftaler, hvis de ikke blev gennemført som planlagt.
5. Status ved Operationsstab mink
SC konkluderede, at NOST og den særlige NOST-delplan BN284 afslut-
tes i dag ved midnat, kl. 24:00.
FVST overtog selv varetagelsen af opgaven, men med sektorbistand,
hvis det skulle blive aktuelt.
…
2394
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
8. Eventuelt
Operationen afsluttet i NOST regi og fortsætter i sektor regi.
Fødevarestyrelsen efterlyste evaluering af operationen til fremtidige
operationer.
SC udtrykte stor ros til alle myndigheder. Han opfordrede myndighe-
derne til overveje, hvad der kunne være relevant at drøfte i forbindelse
med en evaluering af operationen.
Der vil blive indkaldt til et NOST stabsmøde i uge 3, 2021 hvor evalu-
eringspunkter ville blive drøftet.
Afsluttende koordinationsmøde med LBSér møde var i morgen kl 10:00.
…”
9.8.13. Fødevarestyrelsens opgørelse af aflivede mink
Fødevarestyrelsen har i notatet ”Data for aflivning af mink” af 28. oktober
2021 oplyst følgende om det daglige antal aflivede mink fra november 2020
og året ud:
”…
Antal mink, som blev aflivet dagligt fra 1. november:
Antal aflivede dyr fra 1. november og året ud
Dato for afsluttet aflivning
1. november 2020
2. november 2020
3. november 2020
4. november 2020
5. november 2020
6. november 2020
7. november 2020
8. november 2020
Zone 1
14.178
95.475
40.392
80.376
62.159
187.610
124.865
211.213
Zone 2
68.029
41.895
15.744
37.696
22.391
167.497
167.079
160.599
9.677
38.400
Zone 3
Total
82.207
137.370
56.136
118.072
84.550
393.507
291.944
381.489
2395
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0102.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9. november 2020
10. november 2020
11. november 2020
12. november 2020
13. november 2020
14. november 2020
15. november 2020
16. november 2020
17. november 2020
18. november 2020
19. november 2020
24. november 2020
1. december 2020
3. december 2020
Total
…”
721.103
591.289
189.110
318.742
366.048
139.290
355.393
408.252
251.842
131.159
402.967
232.147
426.050
775.991
885.700
804.735
600.368
726.183
223.859
103.015
10.025
95.753
45.882
141.470
44.020
347.104
475.628
807.031
1.109.515
20.549
239.748
609.424
13.344
18.857
14.514
1.219.823
869.318
756.630
1.138.753
1.598.852
1.419.653
1.762.792
2.243.950
496.250
473.922
619.449
13.344
18.857
14.514
4.288.496
5.871.970
4.030.916 14.191.382
Fødevarestyrelsen har i notatet ”Oplysninger om antal aflivede mink” af 2.
december 2021 oplyst følgende om fordelingen af aflivede mink fordelt på
zonerne:
”…
Tabel 1. Antal aflivede mink opgjort på zoner, destruerede henholds-
vis pelsede og hvem
der har aflivet (mio.)
Zone 1
Sendt til destruktion, i alt
- Myndighedsaflivninger
- Ejer aflivninger
Pelset, i alt
Aflivet, i alt
4,2
1,2
3,0
0,7
4,9
Zone 2
3,8
0,0
3,8
2,7
6,5
Zone 3
0,2
0,0
0,2
4,0
4,2
I alt
8,2
1,2
7,0
7,4
15,6
…”,
2396
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0103.png
Aflivningsindsatsen mv. fra den 5. november 2020 - National Operativ Stab (NOST’en)
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om aflivning i zone 3 i perioden
fra den 4. november til den 10. november 2020 forklaret
1117
, at der blev aflivet
og pelset 190.000 dyr i zone 3. I alt blev der aflivet 3,4 millioner mink, så det
var 190.000 dyr ud af 3,4 millioner mink, og ingen af minkene blev aflivet
af myndighederne; det var avlerne selv, som aflivede. Alle vidste, at det var
frivilligt. Der var en lang periode, hvor man aflivede 1-2 millioner dyr om da-
gen, og de havde store problemer med at bortskaffe dem. Han har endvidere
forklaret, at forløbet har været en kæmpe belastning for deres organisation
og den trækker stadig spor bl.a. i forbindelse med, at medarbejdere fra Fø-
devarestyrelsen skal afhøres af kommissionen. Det har påvirket alle medar-
bejdere. Fødevarestyrelsen er enormt stolt over den indsat, der blev leveret i
august, september, oktober og november 2020. Den arbejdsindsats, der blev
ydet, har uden sammenligning været den største opgave, de har haft. Mange
medarbejdere, også dem som ikke var dyrlæger, løb en risiko ved at gå ind
på smittede farme. Det eneste, der stod tilbage for medarbejderne var, at de
blev kørt over af en damptromle af presse, andre myndigheder osv. Det har
de kæmpet med i Fødevarestyrelsen, og det kæmper de stadig med. Det var
først efter regeringens beslutning den 3. november 2020, at de i Fødevare-
styrelsen fik den soleklare melding, at politiet og forsvaret i regi af NOST’en,
overtog operationen, og at Fødevarestyrelsen kun skulle levere veterinærfaglig
rådgivningen til NOST’en. Fødevarestyrelsen kunne derfor sænke skuldrene
lidt. Fødevarestyrelsen var dog i praksis stadig meget involveret i problem-
håndteringen, og da hjemmelsproblemerne kom frem, begyndte NOST’en at
sige, at de kun var en støttefunktion til Fødevarestyrelsen.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
1118
, at i november 2020 havde hendes kontor overblikket over, hvilke
smittede besætninger, der blev slået ned. Fra den 3. november 2020 til den
8. november 2020 blev der ikke ved myndighedernes foranstaltning slået
besætninger ned uden for zonerne.
1117
1118
Forklaringsdokumentet side 499 og 502f
Forklaringsdokumentet side 1314
2397
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.9. Regeringens oplysninger til Folketinget
Kommissionen har ved gennemgangen af regeringens oplysninger til Folke-
tinget foretaget enkelte nedslag, idet omfanget af oplysninger er betydelig.
Der er således stillet mere end 500 folketingsspørgsmål, afholdt 15 samråd,
tre forespørgsler og seks spørgetimer omhandlende beslutningen om aflivning
af alle mink i Danmark.
Følgende samråd har kommissionen ikke fundet relevante i forhold til kom-
missoriet og tillægskommissoriet, hvorfor disse samråd ikke er beskrevet
nærmere:
Samråd med sundhedsminister Magnus Heunicke den 10. november 2020 kl.
15.00, den 3. december 2020 kl. 16.00 og den 11. december 2020 kl. 09.00,
spørgetid med miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 11. november
2020 kl. 13.00, samråd med miljøminister Lea Wermelin den 27. november
2020 kl. 10.00, samråd med miljøminister Lea Wermelin og minister for fø-
devarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn den 2. december 2020 kl. 13.00,
spørgetid med justitsminister Nick Hækkerup den 2. december 2020 kl. 10.00
og den 9. december 2020 kl. 10.00, samråd med sundhedsminister Magnus
Heunicke og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn den 4.
december 2020 kl. 08.30, samråd med forsvarsminister Trine Bramsen den
8. december 2020 kl. 08.45 og den 9. december 2020 kl. 13.00, samråd med
finansminister Nicolai Wammen den 8. december 2020 kl. 17.00 og samråd
med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn den 9. decem-
ber 2020 kl. 13.00.
Nedenfor er de for kommissoriet og tillægskommissoriet relevante samråd,
spørgetimer og forespørgselsdebatter gennemgået. Et udvalg af de for kom-
missoriet og tillægskommissoriet relevante skriftlige besvarelser af folketings-
spørgsmål er ligeledes beskrevet.
9.9.1.
Åbningsdebat i Folketinget den 8. oktober 2020
Torsdag den 8. oktober 2020 blev der afholdt åbningsdebat i Folketinget, jf.
Folketingsåret 2020-21, tillæg F, møde nr. 3, Forhandling om åbningsredegø-
relse nr. R 1, kl. 09.02.
2398
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Overvejelser i Statsministeriet i anledning af åbningsdebat-
ten i Folketinget den 8. oktober 2020
Statsministeriet v/ Johan Philip Zilmer-Bülow anmodede i mail af 8. okto-
ber 2020 medarbejdere i Sundhedsministeriet om at modtage beredskab på
spørgsmålet om, hvorvidt aflivning af mink var proportionalt mv. Sundheds-
ministeriet henviste til, at Miljø- og Fødevareministeriet var det rette til at
svare på spørgsmålet, da ”aflivningen sker i henhold til deres lovgivning”.
Johan Philip Zilmer-Bülow rettede herefter henvendelse til Miljø- og Fødevare-
ministeriet, hvor fuldmægtig Anders Kroman Liin besvarede hans spørgsmål
ved mail senere samme dag:
”…
Sendt: 8. oktober 2020 14:29
Til: Johan Philip Zilmer-Bülow
Cc: Paolo Drostby
Emne: SV: Haster - bestilling på kort beredskab tbf åbningsde-
bat
Kære Johan
Se nedenstående svar i blåt. Bidraget er godkendt af fødevareministe-
ren.
Venlig hilsen
Anders Kroman Liin
Fuldmægtig | Fødevarer og Veterinær
…
Fra: Johan Philip Zilmer-Bülow
Sendt: 8. oktober 2020 11:46
Til: Anders Kroman Liin; Paolo Drostby
Haster - bestilling på kort beredskab tbf åbningsdebat
Hej begge
SUM har henvist til jer ift nedenstående - kan I hjælpe?
9.9.1.1.
2399
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Ifm åbningsdebatten skal vi nemlig bruge et helt kort beredskab på:
Q: Aflivning af mink - er det proportionalt?
A: ”Siden
der i juni - for første gang - blev konstateret COVID-19 på en
dansk minkfarm, har regeringen overvåget situationen tæt. Og vi har
løbende iværksat en lang række tiltag for at håndtere og inddæmme
smittespredningen. I slutningen af september måtte vi dog på baggrund
af den seneste tids store stigning i antallet af smittede besætninger
konstatere, at de iværksatte tiltag ikke havde været tilstrækkeligt til at
forhindre en fortsat smittespredning blandt de nordjyske minkbesæt-
ninger. Derfor valgte regeringen i starten af oktober, at alle smittede
minkbesætninger, samt besætninger i radius af 7,8 km af de smittede
besætninger aflives. Siden juni er 58 besætninger smittede og 46 er
mistænkt for smitte [pr. 7. oktober]. Beslutningen er truffet på baggrund
af sundhedsmyndighedernes vurdering. Det vurderedes, at smittespred-
ningen havde nået et punkt, hvor vi anså den for at udgøre et så alvorligt
folkesundhedsmæssigt problem, at det ville være nødvendigt at aflive
minkbesætningerne i området. Det har ikke været en nem beslutning
at træffe, men som situationen har udviklet sig, er der desværre ingen
tvivl om, at det er det eneste rigtige at gøre, selvom det er trist for både
dyr og mennesker.”
Skal gerne indeholde en henvisning til, at beslutningen er sket i samråd
med sundhedsmyndighederne.
Ikke behov for baggrund osv. - bare rent svar. Evt bare i en mail.
Frist senest kl 14.30.
Beklager kort aftræk og kort bestillingsform - er lige på vej i møde, som
jeg er ude af igen kl ca 13, hvis der er behov for at vende noget.
Mvh Johan / STM
…”
Anders Kroman Liin sendte senere samme dag, kl. 16.18, yderligere en mail
til Johan Philip Zilmer-Bülow med beredskab vedrørende kompensation:
2400
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”…
Kære Johan
Hermed beredskab om kompensation – godkendt af fødevareministe-
ren.
”Q:
Kompensation til minkavlerne – hvorfor kompenseres minkav-
lere og hvordan?
A: ”Det er afgørende, at vi sætter ind over for den risiko, som smittede
minkbesætninger kan udgøre i forhold til COVID-19. Sundhedsmyndig-
hederne har udtrykt stor bekymring ved det store og hastigt voksende
reservoir for smitte, vi desværre har i minkbesætninger. Derfor aflives
smittede besætninger hurtigst muligt, men det er klart, at vi i denne
ekstraordinære og alvorlige situation må holde hånden over minkfar-
merne, der ikke skal efterlades med regningen helt alene.
Minkavlerne har mulighed for at vælge mellem at få pengene udbetalt
med det samme eller at vente med at få udbetalt en del af pengene til
når vi kender næste års priser på minkskind, der kan vise sig at være
højere end sidste år.
Minkavlerne får erstattet den fulde værdi af deres dyr, og får derud over
en erstatning for driftstab, hvis størrelse er afhængig af, om dyrene er
raske eller smittede. Kompensationen ligger på niveau med, hvad vi
ellers betaler besætningsejere, hvor det er nødvendigt at slå besætnin-
gerne ned. Når vi ikke giver samme dækning for driftstabet til smittede
besætninger som til ikke-smittede, så er det fordi vi bliver nødt til at
have et incitament, som underbygger, at besætningsejerne gør alt, hvad
de kan for at holde smitte ude af besætningerne. Det gælder både for
corona, og for andre smitsomme husdyrsygdomme. Den praksis har
eksisteret i mange år, og er afgørende for at fastholde det høje niveau
af dyresundhed vi har i Danmark, og som giver os adgang til mange
eksportmarkeder.
Veterinærmyndighederne tilstræber at udbetale erstatning så hurtigt
som muligt.
…”
2401
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
På baggrund heraf blev der i Statsministeriet udarbejdet ”Overliggerbered-
skab”, som Johan Philip Zilmer-Bülow ved mail af 8. oktober 2020 kl. 18.45
sendte til ministersekretærer i Statsministeriet. ”Overliggerberedskabet” hav-
de sålydende ordlyd:
”…
5. Mink og COVID-19
Q:
Aflivning af mink - er det proportionalt?
A:
∙ Beslutningen er truffet på baggrund af sundhedsmyndighedernes
vurdering. Myndighederne vurderede, at smittespredningen havde
nået et punkt, hvor den udgjorde et så alvorligt folkesundhedsmæs-
sigt problem, at det ville være nødvendigt at aflive minkbesætnin-
gerne i området.
∙ Det har ikke været en nem beslutning at træffe, men som situationen
har udviklet sig, er der desværre ingen tvivl om, at det er det eneste
rigtige at gøre, selvom det er trist for både dyr og mennesker.
Baggrund:
Siden der i juni - for første gang - blev konstateret COVID-19 på en
dansk minkfarm, har myndighederne overvåget situationen tæt. Der
er løbende iværksat en lang række tiltag for at håndtere og inddæm-
me smittespredningen. I slutningen af september måtte man dog på
baggrund af den seneste tids store stigning i antallet af smittede be-
sætninger konstatere, at de iværksatte tiltag ikke havde været tilstræk-
keligt til at forhindre en fortsat smittespredning blandt de nordjyske
minkbesætninger. Den fortsatte smitteudvikling medfører to risici: 1)
der er risiko for smitte mellem dyr og mennesker og dermed for, at
smitte i minkbesætninger kan bidrage til smittespredningen blandt
mennesker og 2) det er konstateret, at COVID-19 kan mutere i mink og
måske skabe mutationer af virus, som kan skabe risiko for gensmitte
og nedsætte effekten af en senere vaccine. Derfor blev det i starten af
oktober besluttet (i CU), at alle smittede minkbesætninger, samt besæt-
2402
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ninger i radius af 7,8 km af de smittede besætninger aflives. Siden juni
er 58 besætninger smittede og 46 er mistænkt for smitte [pr. 7. oktober].
Q:
Kompensation til minkavlerne – hvorfor kompenseres minkavlere og hvor-
dan?
A:
∙ Minkavlerne får erstattet den fulde værdi af deres dyr, og får derud
over en erstatning for driftstab, hvis størrelse er afhængig af, om dy-
rene er raske eller smittede. Minkavlerne har mulighed for at vælge
mellem at få pengene udbetalt med det samme eller at vente med
at få udbetalt en del af pengene til når vi kender næste års priser på
minkskind, der kan vise sig at være højere end sidste år.
Baggrund:
Minkavlerne får erstattet den fulde værdi af deres dyr, og får derud over
en erstatning for driftstab, hvis størrelse er afhængig af, om dyrene er
raske eller smittede. Kompensationen ligger på niveau med, hvad myn-
dighederne ellers betaler besætningsejere, hvor det er nødvendigt at slå
besætningerne ned. Når vi ikke giver samme dækning for driftstabet til
smittede besætninger som til ikke-smittede, så er det fordi at der bliver
nødt til at have et incitament, som underbygger, at besætningsejerne gør
alt, hvad de kan for at holde smitte ude af besætningerne. Det gælder
både for COVID-19 og for andre smitsomme husdyrsygdomme. Den
praksis har eksisteret i mange år, og er afgørende for at fastholde det
høje niveau af dyresundhed vi har i Danmark, og som giver os adgang
til mange eksportmarkeder. Veterinærmyndighederne tilstræber at ud-
betale erstatning så hurtigt som muligt.”
Der ses i åbningsdebatten ikke at være blevet gjort brug af ”Overliggerbe-
redskabet”, og spørgsmålet om mink og minkavl er kun kortvarigt berørt i
åbningsdebatten den 8. oktober 2020.
2403
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.9.2.
Samråd med miljø- og fødevareministeren den 28. oktober
2020
Miljø- og Fødevareudvalget indkaldte miljø- og fødevareminister Mogens Jen-
sen til to samråd til afholdelse den 28. oktober 2020 kl. 13.00 til 14.00 og kl.
14.05 til 15.05 med samrådsspørgsmål E, F, G, H og I på dagsordenen, jf. Fol-
ketingsåret 2020-21, Miljø og Fødevareudvalget, alm. del – Samrådsspørgsmål
G, H og I (besvaret den 28. oktober 2020).
Udvalget havde bedt ministeren redegøre for usikkerhederne i vurderingen
af sammenhængen mellem de covid-19-smittede minkfarme i Danmark og
årsagen til den store spredning i Nordjylland. Udvalget havde desuden bedt
ministeren redegøre for og begrunde regeringens holdning til, hvilket niveau
af risiko for covid-19-smitte mellem mink og mennesker og fra mink til mink
der er acceptabelt, og svare på hvad regeringen vil gøre for at bekæmpe den
stigende covid-19-smitte på danske minkfarme, herunder risikoen for at
minkfarme forblev et smittereservoir. Endelig spurgte udvalget ministeren
om, hvilke overvejelser regeringen gjorde sig med hensyn til at afvikle alle
minkfarme i Danmark og dermed slutte sig til det stigende antal europæiske
lande, som f.eks. Frankrig, der afvikler minkindustrien.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen svarede på samrådene bl.a., at det
var bekymrende med et stort reservoir af mink med risiko for mutationer,
herunder i forhold til vacciner, samt at der var tale om en trussel for folke-
sundheden. Ministeren svarede endvidere, at fastsættelsen af zoner på 7,8 km
beroede på Dansk Veterinær Konsortiums beregninger, herunder at afstanden
på de 7,8 km beroede på beregninger om smittespredningen i den første fase af
epidemien, og at der var en dialog mellem myndighederne om zonestørrelsen,
som der ville blive taget stilling til, hvis der var ændringer. Ministeren svarede
derudover, at det kunne blive nødvendigt med nye tiltag, hvis det var nød-
vendigt, og at der ikke var aktuelle planer om at forbyde minkavl i Danmark.
Overvejelser i Miljø- og Fødevareministeriet i anledning af
samrådet den 28. oktober 2020
Der blev til brug for samrådet udarbejdet materiale til ministeren i form af
samrådstale og beredskab til de forskellige spørgsmål. Af det medfølgende
cover fremgår:
9.9.2.1.
2404
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”
DEP sagsnr.: 2020-18832
Til: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Ekstern frist : Samråd 28. oktober
Styrelses J. Nr.: 2020-14-169-01427
Styrelseschef: Camilla Brasch Andersen
Direktion i styrelsen: Nikolaj Veje
Materiale til samråd G, H, I, E og F om COVID-19 i mink
Indstilling
Til ministerens godkendelse og brug vedlægges udkast til samrådstale
og beredskab (bilag 1+ bilag 3) til samrådsspørgsmål G, H, I stillet af
Carl Valentin (SF), udkast til samrådstale og beredskab (bilag 2+ bilag
3) til samrådsspørgmål E stillet af Erling Bonnesen (V) samt udkast
til samrådstale og beredskab (bilag 2 +bilag 3) til samrådsspørgmål F
stillet af og Per Larsen (KF).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Afledt af regeringens beslutning om, at aflive COVID-19 smittede mink-
besætninger og raske besætninger indenfor en radius af 7,8 km fra
smittede besætninger, har Carl Valentin (SF), Erling
Bonnesen (V) samt Per Larsen (KF) stillet en række samrådsspørgsmål
til ministeren, jf. bilag 4-8.
I samrådsspørgsmål G, H og I (bilag 4-6) spørger Carl Valentin (SF)
til usikkerheden i vurderingen af sammenhængen mellem de CO-
VID-19-smittede minkfarme i Danmark og årsagen til den store spred-
ning i Nordjylland, hvilket niveau af risiko for COVID-19 smitte, som
regeringen vil acceptere og hvad regeringen gør for at bekæmpe CO-
VID-19 smitte i danske minkfarm. Herudover spørges til, hvilke over-
vejelser regeringen gør i forhold til afvikling af minkfarme i Danmark.
I samrådsspørgsmål E (bilag 7) spørger Erling Bonnesen (V) til mi-
nisterens holdning til minkproduktion, samt hvordan ministeren vil
sikre rammevilkår. Herudover spørges til minkavlernes mulighed for
at sikre avlsmateriale.
2405
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
I samrådsspørgsmål F (bilag 8) spørger til Per Larsen (KF) til om det er
proportionelt at aflive mink, samt til mulighederne for kompensation.
Herudover spørges til ministerens holdning til, at dyrlæger finde det
unødvendigt at slå mink ned på farme, der har dannet antistoffer.
Strategi og proces
I besvarelsen af samrådsspørgsmål G, H og I redegøres for, at de eneste
påviste signifikante risikofaktorer for, at en minkfarm bliver smittet
med COVID-19, er størrelsen på besætningen og afstanden til den nær-
meste smittede minkfarm. Arbejdet med at redegøre for årsagen til
den store smittespredning på danske minkfarme er en højt prioriteret
indsats, som Fødevarestyrelsen i tæt samarbejde med sundhedsmyn-
dighederne og Dansk Veterinær Konsortium arbejder med i en samlet
indsats mod at inddæmme spredningen af COVID-19.
Indtil nu er der ikke fundet andre smitteveje end human smitte ind og
ud af minkfarme. Idet der er fundet humane tilfælde af minkvarianten
af COVID-19 i hele Danmark, og idet at Statens Serum Institut vurderer,
at den fortsatte udvikling af virus i mink med mutationer og spredning
til mennesker kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden, er det
regeringens holdning, at alle niveauer af smitte er uacceptabelt.
Strategien for at bremse smitteudviklingen er, at aflive smittede mink-
besætninger, samt besætninger inden for en 7,8 km-zone hurtigst mu-
ligt. Der er nu ved at være kapacitet til for alvor at få fart på aflivning
af de berørte besætninger. Dels er der i samarbejde mellem Fødevare-
styrelsen, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsmyndighederne, Politiet og
Forsvaret sikret kapacitet til en styrket indsats, indtil opgaven er løst.
Samtidig har Fødevarestyrelsen givet mulighed for, at ejerne af smittede
besætninger selv kan stå for aflivning af deres mink. Det kan blive nød-
vendigt at ændre tilgangen, hvis der kommer ny viden eller nye tiltag,
som kan vise sig at være ligeså effektive til at bremse smittespredning
af COVID-19 i mink.
Dansk minkavl har et betydeligt omfang. Danmark er en af verdens
førende producenter af minkskind, og der produceres årligt 12 -13 mio.
skind her i landet. Kopenhagen Fur, som er ejet af Dansk Pelsdyrsavls-
forenings medlemmer, havde en samlet omsætning på 5,2 milliarder
2406
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
kroner i 2018/19. Det er regeringens vurdering, at minkproduktionen i
dag er underkastet deltaljerede regler, der tager sigte på at sikre minken
dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige forhold. Samtidig er der tale om en
stor produktion med en betydelig følgeindustri. Et forbud mod minkavl
vil derfor ikke bare ramme den enkelte pelsdyravler, men også kunne
få store negative samfundsøkonomiske konsekvenser. På den baggrund
mener regeringen ikke, at der er grundlag for et forbud mod minkpro-
duktion på baggrund af dyrevelfærdsmæssige forhold.
I besvarelsen af samrådsspørgsmål E redegøres for, at det er regeringens
holdning, at der også fremover bør være mulighed for hold af mink i
Danmark med henblik på pelsproduktion. Samtidig vil den fremtidige
produktion af mink fortsat skulle være underkastet en række regler om
blandt andet dyrevelfærd.
I besvarelsen af samrådsspørgsmål F redegøres for, at beslutningen om
aflivning af ikke-smittede mink er truffet ud fra et hensyn til folkesund-
heden. Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en
erstatningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. I henhold til
denne ydes der fuld erstatning for de aflivede avlsdyr, og herudover 20
pct. driftstabserstatning, dvs. delvis dækning for tabet af avlsdyrenes
merværdi ud over skindprisen.
Med hensyn til Dyrelægeforeningens holdning til strategien afsøger
Fødevarestyrelsen dette.
Økonomi og finansiering
Ikke relevant.
Pressestrategi
Ikke relevant.”
Der var bl.a. udarbejdet taleberedskab nr. 10 til samrådet vedrørende hjem-
melsgrundlag for aflivning af mink. Det fremgår heraf bl.a.:
”…
Taleberedskab nr. 10
Til brug for samråd om mink og corona
2407
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Problemstilling: Hjemmelsgrundlag for aflivning af mink
∙ Beslutningen om aflivning af ikke-smittede og tidligere smittede
mink besætninger er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden.
∙ Dyrene aflives med hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr, hvoraf for-
anstaltninger såsom aflivning kan tages i anvendelse for at udrydde,
hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer og alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.
…”
9.9.3.
Hasteforespørgselsdebatter med miljø- og fødevareministe-
ren den 30. oktober 2020
Der blev den 30. oktober 2020 afholdt to forespørgselsdebatter med miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg G, F 9
forespørgsel og Folketingstidende 2020-21, tillæg G, F 10 forespørgsel, den ene
vedrørende sundhedsrisikoen fra den særlige covid-19-mutation, der udvikles
i mink (F9), den anden vedrørende aflivning af mink (F10).
9.9.3.1. Materiale indhentet til brug for hasteforespørgslen
Den 9. oktober 2020 var der en mailkorrespondance internt i Sundhedsmini-
steriet om levering af fagligt materiale til hasteforespørgslen, hvoraf fremgår,
at ”Mogens Jensen tager den”, og Sundhedsministeriet skulle levere fagligt
bidrag til Miljø- og Fødevareministeriet. Af mailkorrespondancen fremgår:
”…
Den 9. okt. 2020 kl. 19.16 skrev Sine Mutanu Jungersted :
Kære Katrine
Hermed som aftalt - som nævnt er der mandat til, at vi insisterer på, at
MFVM tager den og vi leverer fagligt bidrag.
…
From: Katrine Kaldahl …
Sent: 09-10-2020 19:33:41 (UTC +02)
To: Sine Mutanu Jungersted …
Cc: Dorthe Eberhardt Søndergaard …; DEP Alle ministersekretærer…;
Niels Torpegaard Christensen
2408
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0115.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Subject: Re: Anmodning om hasteforespørgsel
Tjek. Jeg har talt med MFVM - Mogens Jensen tager den og vi leverer
fagligt bidrag. Og som du sagde, så bliver der først den 28. Okt da deres
minister er i karantæne efter et rådsmøde den 21.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mailkorrespondancen for-
klaret
1119
, at man i Sundhedsministeriet ikke havde et særligt mandat til at
pålægge ham, at han skulle tage forespørgslen i Folketinget. Han husker slet
ikke, at der skulle have været en diskussion om dette. Ofte vil den minister,
hvis fagområde spørgsmålet vedrører, besvare forespørgslen. Det var naturligt,
at han tog forespørgslen, idet den handlede om minkproduktion og smitte
blandt mink. Der var dog et sundhedsfagligt aspekt i sagen, hvor han ikke
var den rette til at svare.
I anledning af forespørgslen iværksatte Sundhedsministeriet en bestilling hos
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, som blev bedt om levere bidrag
til hasteforespørgslen. Statens Serum Institut leverede den 16. oktober 2020
et bidrag, hvoraf det bl.a. fremgår, at den fortsatte udvikling af virus i mink
med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved videresmitte
til mennesker i Danmark, fortsat vurderes at udgøre en potentiel fare for fol-
kesundheden, og det er således væsentligt fortsat at forebygge spring af virus
mellem dyr og mennesker.
Af mail af 20. oktober 2020 fra Styrelsen for Patientsikkerhed til Statens
Serum Institut og med kopi til Sundhedsstyrelsen fremgår, at Styrelsen for
Patientsikkerhed ikke havde kommentarer til det skrevne, men at man ville
anbefale, at man i notatet nævnte, at man til foråret kunne risikere at stå i
fuldstændig den samme situation som nu, når alle minkfarmene fik et nyt
kuld hvalpe, som alle var modtagelige for infektion med covid-19.
1119
Forklaringsdokumentet side 385ff
2409
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.9.3.2. Forespørgselsdebatter i Folketinget den 30. oktober 2020
Der to forespørgselsdebatter, F 9 og F 10 med miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen, blev afholdt den 30. oktober 2020, hvor Mogens Jensen i
omkring 6 timer besvarede spørgsmål.
Forespørgsel F 9 lød som følger:
”…
Forespørgsel til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling:
Hvad kan regeringen oplyse om sundhedsrisikoen i Danmark, EU og
globalt fra den særlige covid-19-mutation, der udvikles i mink, og sær-
ligt hvis der ikke udvikles en vaccine til mennesker mod denne variant
af covid-19, og hvilke forholdsregler mener regeringen der bør foretages
i Danmark, EU og globalt for at udrydde mink-covid-19?
Af Carl Valentin (SF) og Jacob Mark (SF).
…”
Mogens Jensen svarede hertil bl.a., at det var en ret alvorlig situation, hvad
angik corona, når det gjaldt minkproduktion i Danmark, og at sundheds-
myndighederne havde vurderet, at minkbesætningerne potentielt udgjorde et
stort reservoir af coronavirus med tilhørende risiko for yderligere mutationer,
og at den fortsatte udvikling af minkvarianten af covid-19-virus ville kunne
udgøre en potentiel fare for folkesundheden i Danmark. Mogens Jensen sva-
rede endvidere, at sundhedsmyndighederne havde oplyst, at der opstod nye
mutationer af coronavirus i de danske minkbesætninger, og at der indtil videre
var observeret flere virusvarianter relateret til mink, og at det vurderedes som
sandsynligt, at de spikeproteinbaserede vacciner ville have en vis effekt over
for de indtil nu påviste spikeproteinændringer, altså mutationer set blandt
mink, men at den fortsatte spredning af covid-19 blandt mink gav anledning
til en generel bekymring om yderligere udvikling af mutationer af covid-19 i
minkbestanden med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden.
Mogens Jensen svarede derudover bl.a., at det den 1. oktober 2020 ligeledes
blev besluttet at overgå til en strategi, hvor minkbesætninger smittet med
covid-19 samt minkbesætninger beliggende inden for en radius af 7,8 km
fra en smittet besætning fremadrettet skulle aflives, da det desværre måtte
2410
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
konstateres, at de hidtidige tiltag, der havde været taget, ikke i tilstrækkelig
grad forebyggede yderligere smittespredning, og at regeringens tilgang til
udryddelse af covid-19 i minkbesætninger var baseret på rådgivning fra Fø-
devarestyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og Københavns
Universitet, som løbende fulgte udviklingen og holdt sig orienteret om æn-
dringer i OIE’s anbefalinger og tiltag, og som også løbende var i dialog med
andre lande om deres håndtering af covid-19 i mink.
Der var herefter en debat, hvorunder Mogens Jensen besvarede en række
yderligere spørgsmål.
Forespørgselsdebat F 9 sluttede kl. 19.46, og den næste forespørgselsdebat F
10 begyndte umiddelbart efter.
Forespørgsel 10 lød som følger:
”…
Forespørgsel til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling:
Vil ministeren redegøre for beslutningen om aflivningen af danske
mink, herunder hvilket fagligt belæg regeringen bygger sine beslutnin-
ger på, samt for, hvordan regeringen vil sikre, at en hel branche ikke
lukkes på baggrund af regeringens indgreb med dertilhørende tab af
danske arbejdspladser?
Af Erling Bonnesen (V), Lise Bech (DF) og Henrik Dahl (LA).
…”
Mogens Jensen svarede hertil bl.a., at undersøgelser udført af Dansk Veterinær
Konsortium, som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens
Serum Institut, har vist, at de eneste signifikante risikofaktorer for, hvorvidt
der sker smitte af covid-19 på en minkfarm, er størrelsen på besætningen og
afstanden til den nærmeste minkfarm med smitte. Strategien for at bremse
smitteudviklingen var derfor at aflive smittede minkbesætninger samt besæt-
ninger inden for en radius på 7,8 km herfra, samt at fastsættelsen af de 7,8
km beroede på en risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium, der var
baseret på data fra de første 20 farme med smitte, og at 95 pct. af de farme lå
inden for 7,8 km fra en anden farm med smittede mink.
2411
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mogens Jensen svarede endvidere, at beslutningen om aflivning af ikke-smit-
tede mink var truffet ud fra et hensyn til folkesundheden, at strategien hele
tiden blev opdateret og tilpasset til den aktuelle situation, at de minkavlere,
som fik aflivet deres besætninger, fik udbetalt erstatning fra statskassen, her-
under med henblik på at de kunne erstatte de aflivede avlsdyr, samt at de
iværksatte tiltag også var besluttet for at beskytte minkbranchen mod smit-
te, og at regeringen gjorde, hvad de kunne for på forsvarlig vis at balancere
mellem det primære hensyn til beskyttelse af folkesundheden og hensynet
til minkbranchens muligheder for at komme ud af den ulykkelige situation
på den bedst mulige måde.
Der var herefter en debat, hvorunder Mogens Jensen besvarede en række
spørgsmål.
Forespørgselsdebat F 10 sluttede kl. 22.30.
Der blev i forbindelse med forespørgselsdebat F 9 fremsat følgende forslag,
V 5, som efterfølgende blev vedtaget:
”…
Folketinget støtter regeringens prioritering af beskyttelse af sundheden
som det vigtigste hensyn under coronapandemien.
Folketinget udtrykker sin bekymring over, at coronavirus kan mutere
med risiko for, at der opstår nye varianter, som kan være mere smit-
somme og sygdomsfremkaldende samt påvirke effekten af potentielle
covid-19-vaccinekandidater. Minkbesætninger udgør et stort reservoir
for smitte, og det skaber bekymring, at der er blevet påvist en unik
minkvariant, hvilket er en trussel for folkesundheden.
Folketinget pålægger derfor regeringen at sikre, at der ikke startes nye
kuld af mink efter den forestående pelsningssæson, hvis sundheds- og
veterinærmyndighederne vurderer, at der er en uacceptabel smitterisiko
forbundet hermed.
…”
Endvidere blev der i forbindelse med forespørgselsdebat F 10 fremsat
følgende forslag, V 7, som efterfølgende blev vedtaget:
”…
2412
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0119.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Folketinget pålægger regeringen at indkalde alle Folketingets partier til
drøftelse af mulighederne for fremtidig minkproduktion i Danmark.
Folketinget støtter en fremtidig minkproduktion under hensyntagen
til sundheds- og veterinærmyndighedernes anbefalinger.
…”
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
1120
, at beslutningsfor- slaget ikke indebar, at embedsværket skulle foretage
sig noget.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
1121
, at der
havde været forespørgselsdebat i Folketinget om fredagen den 30. oktober
2020, hvorunder der blev udtalt kritik af regeringen for at være kommet
bagud i forhold til håndtering af smitten på minkfarmene. Der var tiltagende
presseomtale om smittede minkfarme henover weekenden.
9.9.4.
Udvidet spørgetime med statsministeren i Folketinget den
10. november 2020
Tirsdag den 10. november 2020 blev der afholdt udvidet spørgetime med
statsminister Mette Frederiksen i Folketinget, jf. Folketingstidende 2020-21,
tillæg F, møde 13, kl. 13.00 ff.
Forud for spørgetimen blev der i Statsministeriet den 9. november 2020 om
aftenen udarbejdet fire overliggerberedskaber, som alle var godkendt af de-
partementschef Barbara Bertelsen. Af overliggerberedskaberne fremgår:
”…
Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 10. november 2020
A1. Hovedlinje på mink
∙ Der er løbende iværksat tiltag for at imødegå risikoen for spredning
af smitte blandt mink. Desværre har de tidligere tiltag ikke haft den
ønskede effekt.
1120
1121
Forklaringsdokumentet side 14
Forklaringsdokumentet side 1112f
2413
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ I sidste uge stod vi i en ny situation med en klar risikovurdering fra
sundhedsmyndighederne: ”En fortsat minkavl under en igangvæ-
rende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folke-
sundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner
∙ Regeringen har derfor truffet en meget svær – men nødvendig – be-
slutning om at aflive alle mink i Danmark.
∙ En så klar risikovurdering fra sundhedsmyndighederne kan regerin-
gen i den nuværende situation ikke sidde overhørig.
∙ Myndighederne har lagt risikovurderingen offentligt frem og er i tæt
dialog med de internationale eksperter i WHO og det europæiske
smitteagentur ECDC.
∙ De berørte i minkindustrien vil selvfølgelig skulle kompenseres. Der
pågår drøftelser med Folketingets partier og erhvervet om udform-
ningen af en model for kompensation/erstatning.
∙ [Også i denne sag hænger sundhed og økonomi hænger sammen. De
er ikke hinandens modsætninger. En usikkerhed om smitteudvikling
og den danske håndtering pga. manglende tiltag vil skade økonomien
og vores samfund som helhed.]
Baggrund
Konklusion fra SSI risikovurdering af 3. november 2020:
En fortsat
minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betyde-
lig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner.
Kåre Mølbak udtalte på pressemødet i STM d. 6. november:
-
Så det er først i denne her uge, at der er en risikovurdering, der klart kon-
kluderer, at en fortsat minkavl under igangværende COVID-19-epidemi
indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder mulighederne
for at forebygge COVID-19 med vacciner. Så det er først på dét tidspunkt,
2414
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
at vi laver en risikovurdering, der er så krystalklar. Og en naturlig konse-
kvens af den risikovurdering det er så, at man skal aflive mink.
Fsva. usikkerheden omkring yderligere mutationer udtalte Tyra Grove
Krause (SSI) den 7. november:
- Vi ved ikke, hvad status er på denne variant (cluster 5, red.). Vi så de
sidste tilfælde i slutningen af september måned. Vi kan håbe på, hvis vi
er heldige, at lige præcis denne cluster ikke findes længere. Men vi ved
det ikke, før vi har svar på alle prøverne i Nordjylland.
- Selv hvis den skulle være uddød, er der risiko for at der opstår nye vari-
anter med en fortsat minkavl. Så vil vi kunne se en cluster 6 eller en cluster
7. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.
I Politiken d. 9. november bliver Kåre Mølbak spurgt, om SSI har over-
gjort frygten for en parallel pandemi:
-
»Nej, vi har ikke oversolgt risikoen for, at cluster-5 bliver en parallel pan-
demi. Det er mere i det politiske landskab, der har været meget fokus på
cluster-5. Og det skulle ikke undre mig, hvis cluster-5 allerede er uddød.
Men så vil der være mulighed for nye minkvarianter, der giver tilsvarende
eller værre problemer, altså cluster-6, 7, 8. Så det er risikoen for virusvari-
anter fra et stort reservoir i mink, der er og har været hovedbekymringen«,
Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 10. november 2020
AX. Har regeringen overreageret i forhold til muteret virus?
Q:
Muteret virus har ikke spredt sig til Midtsjælland, og cluster-5-virus kan
allerede være uddød. Var det en overreaktion?
A:
∙ Regeringen har truffet en meget svær – men nødvendig - beslutning
om at aflive alle mink i Danmark, ud fra en klar risikovurdering fra
2415
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sundhedsmyndighederne:
”En fortsat minkavl under en igangværende
COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner
∙ En så klar risikovurdering fra sundhedsmyndighederne kan regerin-
gen i den nuværende situation ikke sidde overhørig.
Hvor udbredt er cluster 5 – er den uddød allerede?
∙ Sundhedsmyndighederne arbejder på højtryk på at afdække omfan-
get af positive prøver med cluster 5 varianten af virus. Sundheds-
myndighederne kan derfor endnu ikke sige noget om udbredelsen.
∙ På pressemødet lørdag oplyste afdelingschefen fra SSI:
Selv hvis den
skulle være uddød, er der risiko for, at der opstår nye varianter med en
fortsat minkavl. Så vil vi kunne se en cluster 6 eller en cluster 7. Så jeg
er ikke et sekund i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.
Baggrund
På nationalt niveau iværksætter myndighederne en omfattende sekven-
tering af positive tests fra hele landet, for at få overblik over udbredel-
sen.
Der nedsættes også en særlig task force, som skal sikre en styrket op-
søgende og rådgivende indsats, så der sker en effektiv opsporing og
isolation af smittede.
Fsva. usikkerheden omkring yderligere mutationer udtalte Tyra Grove
Krause (SSI) den 7. november:
- Vi ved ikke, hvad status er på denne variant (cluster 5, red.). Vi så de
sidste tilfælde i slutningen af september måned. Vi kan håbe på, hvis vi
er heldige, at lige præcis denne cluster ikke findes længere. Men vi ved
det ikke, før vi har svar på alle prøverne i Nordjylland.
2416
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
- Selv hvis den skulle være uddød, er der risiko for at der opstår nye vari-
anter med en fortsat minkavl. Så vil vi kunne se en cluster 6 eller en cluster
7. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er den rigtige beslutning.
Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 10. november 2020
A8. Manglende lovhjemmel til aflivning af mink
Q:
Hvad mener statsministeren om den manglende lovhjemmel?
A:
∙ Jeg vil beklage det her forløb. Selvom der er travlt, så siger det sig
selv, at det skal være fuldstændig klart, hvad der kræver ny lovgiv-
ning. Her har processen været for dårlig. Det vil jeg gerne beklage.
∙ På trods af de her utrolig svære dage er det mit indtryk, at man-
ge minkavlere gør et stort arbejde med at hjælpe myndighederne.
Kæmpe tak for det.
∙ [Fødevareministeren og erhvervsministeren er i dialog med partierne
og de relevante ordførere.]
Men vidste statsministeren at der ikke var hjemmel til at aflive raske mink
uden for beskyttelseszonerne?
A:
∙ Jeg var ikke opmærksom på, at der på dele af indsatsen manglede
den fornødne lovhjemmel, da vi afholdt pressemøde onsdag. Jeg
bliver gjort opmærksom på problemstillingen i løbet af weekenden.
∙ For de nærmere detaljer om processen vedrørende lovgivningen må
jeg henvise til fødevareministeren.
2417
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Selvom der er travlt, så siger det sig selv, at det skal være fuldstændig
klart hvad der kræver ny lovgivning. Her har processen været for
dårlig. Det vil jeg gerne beklage.
Mener statsministeren det er i orden minkavlerne modtager et brev fra
fødevaremyndighederne hvor der står man skal aflive sin mink – uden
der er hjemmel?
∙ Som sagt, vil jeg beklage det her forløb. For de nærmere detaljer
omkring lovgivningen og breve, der er sendt fra Fødevareministeriet
må jeg henvise til fødevareministeren.
∙ [Fødevareministeren og erhvervsministeren er i dialog med partierne
og de relevante ordførere.]
Baggrund
Der er hjemmel i gældende lovgivning om hold af dyr til aflivning af
mink på smittede farme samt besætninger i en sikkerhedszone rundt
om disse besætninger. Der vurderes imidlertid ikke at være hjemmel
til at påbyde aflivning af raske dyr uden for de etablerede beskyttel-
seszoner.
Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 10. november 2020
A12. Hvad vidste STM om mutationer
Q:
Hvornår blev statsministeren orienteret om risikoen for at mutationer i
mink kan have betydning for vaccinen?
A:
∙ Som sundhedsministeren oplyste på pressemødet i fredags, så har vi
i nogen tid været bekendt med selve det faktum, at der er muterede
varianter, der vandrer fra mink til mennesker. Det har Statens Serum
Institut også løbende offentliggjort viden om.
2418
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Det der skete sidste uge var, at hvad der før var en teoretisk risiko
for at mutationerne i mink kunne have betydning for virkningen
af vaccinerne, blev påvist hos SSI i foreløbige laboratorieforsøg på
prøver fra smittede danskere.
∙ Den viden kom altså til regeringen i sidste uge.
∙ Jeg kan forstå, der både er hastesamråd med sundhedsministeren- og
ældreministeren i dag og en haste-forespørgsel på vej til fødevare-
ministeren om de her spørgsmål.
Baggrund
Konklusion fra SSI risikovurdering af 3. november 2020 (side 1):
En
fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer
en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at
forebygge COVID-19 med vacciner.
Det fremgår endvidere i risikovurderingen (side 2):
Et bestemt virus
med 4 ændringer i generne for spike protein er påvist i fem nordjyske
minkfarme og i 12 patientprøver, heraf 4 med direkte forbindelse med
tre af disse farme (cluster 5). Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette
virus udviser nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer fra flere
personer med overstået infektion. Dette er påvist i et laboratorieforsøg,
hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst
af antistoffer fra mennesker, som har været smittet med en ikke-minkre-
lateret variant af SARS-CoV2. Igangværende undersøgelser vil afdække
problemstillingen yderligere.
…”
Under sin indledende redegørelse beklagede statsministeren forløbet om lov-
hjemmel, jf. Folketings- tidende 2020-21, tillæg F, møde 13, kl. 13.00:
”…
13. møde
Tirsdag den 10. november 2020 kl. 13.00
2419
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Dagsorden
Udvidet spørgetime med statsministeren.
…
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Udvidet spørgetime med statsministeren.
Kl. 13:00
Formanden
(Henrik Dam Kristensen):
Jeg skal starte med at give ordet til statsministeren for en indledende
redegørelse. Værsgo, statsministeren.
Kl. 13:00
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Tak for det. Jeg håber selvfølgelig på, at partilederne også når at møde
frem.
…
Jeg vil i dag gerne have lov til at rette en særlig tak til minkavlerne for
den utrolig ansvarlige måde, som I tager det her på, og også en særlig
tak til nordjyderne, der lige nu løfter en stor opgave for hele Danmark.
Aflivningen af mink i de syv kommuner i Nordjylland går hurtigt. Jeg
vil gerne gentage min og regeringens store medfølelse med alle jer og
alle dem, der står i en svær situation, fordi dyrene desværre skal aflives.
Hele Danmark er ked af situationen.
Jeg skal samtidig beklage forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel
over for Folketinget og også over for minkavlerne. Det har fødevaremi-
nisteren også gjort her til morgen. Selv om der er travlt, siger det sig selv,
at det skal være fuldstændig klart, hvad der kræver ny lovgivning. Det
har det ikke været, og det vil jeg gerne beklage. Og fødevareministeren
vil nu redegøre grundigt for forløbet over for Folketinget.
…”
2420
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0127.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Under spørgetimen i Folketinget gav statsministeren nogle af de samme svar
om KU-mødet den 3. november 2020 og forløbet herefter, som hun har gjort
under sin afhøring for kommissionen. Statsministeren svarede således både
i Folketinget og for kommissionen, at man på KU-mødet ikke blev gjort op-
mærksom på, at der ikke var lovhjemmel til de beslutninger, som blev truffet,
at hun ville have redegjort for den manglende hjemmel på pressemødet den
4. november 2020, hvis hun havde været bekendt hermed, at hun – selv med
kendskab om den manglende hjemmel – ville have holdt præcis det samme
pressemøde, men med tilføjelse om at bede Folketinget om en hastebehand-
ling, og at regeringen ikke havde en interesse i at holde noget skjult for Fol-
ketinget.
Under spørgetimen gjorde statsministeren flere gange brug af ordene ”rege-
ringen” og ”vi” i forhold til beslutningen, som blev truffet på KU-mødet den
3. november 2020, det efterfølgende pressemøde den 4. november 2020 samt
beklagelsen af forløbet.
Nedenfor er uddrag af partilederes, politiske ordføreres og politiske lederes
spørgsmål til statsministeren og statsministerens svar gengivet, jf. Folketings-
tidende 2020-21, tillæg F, møde 13, kl. 13.30ff.
”…
Spm. nr. US 4
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Tak for det, formand. Statsministeren beklager. Statsministeren bekla-
ger, at regeringen, at statsministeren, udstedte en ulovlig ordre.
En ulovlig ordre om, at raske minkbesætninger i Danmark skulle slås
ned. En ordre, man ikke havde lovhjemmel til, en ordre, man ikke havde
erstatningen på plads i forhold til, en ordre, som man ikke ville lægge
beslutningsgrundlaget frem for.
Jeg synes, det er ret rystende, at man omgås Danmarks Riges Grundlov
så lemfældigt, som det er tilfældet her. Jeg synes, det er rystende, at der
ikke er en større grundighed, når det her handler om menneskers livs-
værk. Det her handler om familier, der får taget alt fra sig. Det handler
2421
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
om familier, der ser deres verden styrte i grus. Vi har set dem i fjernsynet
hen over de seneste dage: Vi har set store stærke mand stå og græde
på tv over at se deres livsværk smuldre, over at se, at det, de har arvet
fra deres forældre og fra deres bedsteforældre, nu forsvinder, og at de
selv skal være med til at slå det ihjel. Vi har ikke set regeringen svare
på, hvad det egentlig er, der ligger bag.
Regeringen ønskede jo ikke at stille op, og det er statsministeren jo
så nødt til at gøre nu, så tak for det. Der har været mange forskellige
forklaringer på, hvad begrundelsen har været for, at man har overtrådt
grundloven. Jeg tror, at fødevareministeren er kommet med en tre-fire
forskellige i løbet af de seneste tre-fire dage. Og det er selvfølgelig også
meget interessant, men det får vi nok ikke noget klarere svar ud af. Så
det, jeg egentlig gerne vil have et meget klart svar på, er: Hvornår vidste
statsministeren, at den ordre, statsministeren gav i onsdags, var ulovlig?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det er helt korrekt, at der er sket en fejl i forbindelse med den beslut-
ning, regeringen traf i sidste uge, og det tilhørende pressemøde. Det
har vist sig efterfølgende, at der ikke er lovhjemmel til at pålægge, at
de mink, der endnu ikke er syge af covid-19, desværre skal slås ihjel.
Det bliver Statsministeriet gjort opmærksom på i weekenden, og der
bliver derefter taget kontakt til Folketingets partier.
Det er en fejl, det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde i starten af forløbet
omkring covid-19, at vi ville komme til at begå fejl. Det skulle vise sig,
at vi kom til at begå en fejl i sidste uge. Det beklager vi. Det ændrer ikke
på substansen i det her: Det her handler om sundhed, og det handler om
folkesundheden, det handler om risikoen for, at vi i Danmark desværre
kan komme til at underminere en fremtidig vac-cine. Og det handler
om, at vi ser en muteret virus via mink, som også har smittet, i mine
øjne, for mange danskere, ikke mindst i Nordjylland.
Fejlen er begået, den beklager vi, og nu håber vi så på, at vi kan få aftalt
det, der skal aftales, nemlig af den lovhjemmel kommer på plads, så vi
kan få effektueret det, der er nødvendigt, nemlig at minkene slås ned,
at erhvervet kompenseres, at de medarbejdere, der bliver ramt, kan
2422
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
komme videre, og at vi dermed giver det nødvendige danske bidrag til
fortsat at have kontrol over den her epidemi herhjemme, og at vi ikke
kommer til at underminere en fremtidig vaccine.
…
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Man begik en fejl, det beklager man, og det er menneskeligt at fejle.
Den her præmis med, at vi har folkesundhed på den ene side og folke-
styre på den anden side, er en forkert modsætning. De to ting både kan
og skal gå hånd i hånd i et demokrati – og i denne sal.
Altså, det med bare at sige: Jamen, det var sådan set bare ærgerligt, er
ikke godt nok. Statsministeren gav en ulovlig ordre. Baggrunden for
den, indholdet af den, er ikke relevant. Statsministeren gav en ulovlig
ordre.
Jeg har simpelt hen ikke fantasi til at tro på, at der ikke er et eneste
menneske i det mødelokale, hvor man har drøftet den her ordre, der
har gjort opmærksom på, at man måske skulle have lovhjemmel.
Statsministeren er tidligere justitsminister. Det er mig helt uforståeligt,
ubegribeligt og utænkeligt, at statsministeren ikke selv har skænket det
en tanke undervejs: Måske skal vi have lovhjemmel, inden vi dræber
et helt erhverv. Det tror jeg simpelt hen ikke på.
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er jo to ting at sige til det her. Den ene er, at fejlen er begået, og det
står jeg også her i Folketingssalen og siger i dag. Det er beklageligt, men
det ændrer hverken på indholdet eller substansen. Vi bliver ikke gjort
opmærksom på, i forbindelse med de beslutninger, vi træffer, at der ikke
er lovhjemmel. Hvis vi havde fået det at vide, havde jeg selvfølgelig sagt
det på det efterfølgende pressemøde, der blev afholdt i onsdags. Og så
bliver jeg nødt til at sige, at jeg ikke er enig med Venstres forman i, at
rammen for den her diskussion er irrelevant.
2423
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vi står midt i en global pandemi. Vi står med den kæmpestore udfor-
dring, at en del af de dyr, vi har i dansk landbrug, nemlig minkene,
smitter mennesker med covid-19, og at det måske oven i købet er en
muteret virus, som kan være med til at underminere en fremtidig vac-
cine. Det er ikke ligegyldigt. Det er heller ikke ligegyldigt, at regeringen
begår fejl. Det må regeringen beklage. Men fremadrettet ændrer det her
intet i forhold til indholdet af substansen: Vi bliver desværre nødt til at
slå de mink ned, sådan at virus ikke spreder sig endnu mere.
…
Jakob Ellemann-Jensen
(V):
Det var en meget fin stråmand, som statsministeren præsenterede der.
Der er vist ikke nogen, der har hævdet, at det her er ligegyldigt.
Men jeg har lige sagt, at der ikke er en modstrid mellem folkesundhed
og folkestyre, og det holder jeg fast ved, og det vil jeg egentlig også gerne
holde statsministeren fast ved. Men når der er begået en fejl som den,
der er begået her, og statsministeren har udstukket en ulovlig ordre, er
statsministeren så enig med mig i, at statsministeren har ansvaret for
den ulovlige ordre, statsministeren giver?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er ikke en modsætning mellem folkestyre og folkesundhed, det har
vi jo vist i Danmark siden marts måned. Regeringen var ikke bekendt
med, at der ikke var hjemmel til det, der blev sagt, i forhold til raske
mink uden for den risikozone, der er. Det er selvfølgelig en fejl, og hvis
vi havde vidst det, havde vi jo klart kommunikeret det onsdag. Jeg ville
have holdt præcis det samme pressemøde, men med en tilføjelse, nemlig
at vi ville bede Folketinget om en hastebehandling.
Jeg bliver nødt til at spørge: Hvilken interesse skulle den her regering
have i, hvis vi var bekendt med det, hvad vi ikke var, at holde det skjult
for Folketinget? Det ville jo komme for en dag under alle omstændig-
heder. Det, der er afgørende for den her regering, er, at vi varetager
danskernes sundhed og folkesundheden, og derfor bliver vi desværre
nødt til at slå de mink ned. At det så viser sig, at der ikke er hjemmel
til det, der bliver kommunikeret i onsdags, er en fejl, og det skal rege-
2424
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ringen selvfølgelig tage på sig, men det ændrer ikke på indholdet og
substansen.
…
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Tak for det, formand, og tak til statsministeren for de indledende be-
mærkninger her. Vi bliver lidt i sporet, for vi skal jo håndtere coronaepi-
demien – det siger sig selv – og det har der været stor, stor opbakning
til fra hele Folketingets side at vi har gjort de seneste måneder. Men
den måde, vi skal håndtere sådan en epidemi på, bygger jo på tillid
og samarbejde, og Folketinget har jo givet regeringen historisk store
beføjelser til at håndtere tingene, men derfor er det også vigtigt for Fol-
ketinget at vide, at man holder sig inden for de meget store beføjelser,
man har fået. Og når man bevæger sig udenfor de rammer, så er den
helt gal. Og her taler vi om et område, der jo også har noget at gøre med
ejendomsrettens ukrænkelighed, og det betyder, at vi er inde på nogle
bestemmelser, der jo er grundlovsfæstet i vores land. Og det er klart, at
når man sender et brev ud, en mail ud, til alle minkavlere i Danmark,
hvor man har skrevet »skal« 31 gange – som jeg tror det har været
nævnt at tallet var – så er man som minkavler ikke i tvivl om, at man
har en forpligtelse til at følge det, der bliver skrevet her. Og det gør man
loyalt; man går i gang med at aflive sine dyr, også sine avlsdyr, så man
er ved at nedlægge sit hverv. Så er det jo mærkeligt, når man kan læse
fødevareministerens skriftlige svar til flere medier i søndags, hvor der
står: »Regeringen har vurderet, at der i denne alvorlige situation skal
handles hurtigt. Regeringen har derfor meldt ud, at alle mink i landet
skal aflives af hensyn til folkesundheden. Regeringen har besluttet,
at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man
vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte
dette ud.« Så må man jo vide, at man har manglet lovgivning, men
man har ment, at det hastede så meget, at man var villig til at sætte det
i værk med »skal«-betegnelser 31 gange til minkavlerne uden at have
lovgrundlaget på plads. Hvad er statsministerens kommentar til det?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
I forhold til hvad der er kommunikeret fra fødevaremyndighederne og
fra Fødevareministeriet, er det i vores øjne helt naturligt, at vi igangsæt-
2425
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ter en redegørelse, sådan at Folketinget og i øvrigt resten af Danmark
kan få at vide, hvad der præcis er foregået. Regeringen er ikke bekendt
med, at der ikke er hjemmel, da vi træffer beslutningen i sidste uge. Hav-
de vi været bekendt med det, havde vi selvfølgelig sagt det fuldstændig
åbent og ærligt. Og det siger sig selv, at under en global epidemi kan
der være behov for at træffe beslutninger hurtigt; det har været den
her regerings ledetråd hele vejen igennem.
Situationen kan opstå igen, og derfor vil der også kunne være en situa-
tion, hvor der ikke er hjemmel til det, der er nødvendigt, og hvor vi så
alligevel vil igangsætte noget, bede om, at folk gør noget på en bestemt
måde, og efterfølgende får tilvejebragt den nødvendige hjemmel. Men
det skal selvfølgelig siges fuldstændig klokkeklart, hvis det er det, der
er tilfældet. Vi har jo haft lignende situationer, hvor det præcis er så-
dan, det er foregået. Og bare for at understrege det igen: Der er en fejl
omkring den manglende hjemmel – det er en beklagelig fejl. Det æn-
drer ikke på, at vi er i en situation, hvor danske mink desværre bliver
nødt til at blive aflivet, fordi der er en reel og stor risiko for ikke alene
danskernes sundhedstilstand og folkesundheden herhjemme, men po-
tentielt også for folkesundheden globalt.
…
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Problemet med det, jeg står og læser op her, er jo, at det er en indrømmel-
se – det er en selverkendelse. Altså, det er jo ikke engang i forbindelse
med et spørgsmål, og det er ikke sagt til en journalist – det er et skriftligt
svar, som fødevareministeren gav til forskellige medier i søndags for at
forklare, hvad det her handler om. Og det har man været nøjeregnende
med, for vi ved jo godt, at når man laver et skriftligt svar i stedet for at
stille op til interview, er det, fordi man skal være helt sikker på, hvad
man skriver, og så skriver man: »Derfor« – altså på grund af sagens
hastende karakter – »har man vurderet, at man ikke kunne afvente
ny lovgivning, inden man meldte dette ud.« Så har man jo været klar
over, da man meldte det ud, at man ikke havde lovgivningen på plads.
Hvordan kan statsministeren have en minister til at sidde, som åbent
erkender, at man har reageret uden at have lovgrundlaget for at gøre
noget så indgribende som det, vi taler om her? Det forstår jeg simpelt
hen ikke.
2426
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Jeg er ikke bekendt med bevæggrunden for den præcise ordlyd. Det, jeg
kan redegøre for, er, hvad der er kendt for regeringen, da regeringen
træffer beslutningen. Og det er ikke, at der ikke er lovhjemmel til, at
alle mink i Danmark aflives.
Jeg bliver også nødt til at appellere til – uagtet at der er begået den fejl
– at der forhåbentlig er opbakning i Folketinget til, at det arbejde, der
er nødvendigt ude på minkfarmene, fortsættes. For det her arbejde er
vigtigt, og det er afgørende, og jeg har næsten ikke fantasi til at forestille
mig, at partier i Folketinget kan sidde den risikovurdering, der ligger til
grund for de her beslutninger fra myndighederne, overhørig.
Så der er begået en fejl – det beklager regeringen. Men jeg vil kraftigt
appellere til i folkesundhedens navn, at man kan fortsætte arbejdet
derude.
…
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Man kan jo blive i tvivl om, hvem regeringen egentlig er. Statsmini-
steren bruger betegnelsen, at »regeringen var ikke bekendt med«, men
altså, det var fødevareministeren. I forhold til det, jeg læser op her, var
han bekendt med, at man ikke havde lovgivningen på plads, men man
kunne ikke afvente ny lovgivning, inden man meldte ud. Så om freda-
gen sender man den her mail ud til alle minkavlerne – og jeg tror, ordet
skal er nævnt, som jeg siger, 31 gange, bl.a. også når det handler om
minkfarme uden for zonerne; det er der, hvor der ikke er konstateret
smitte; det er uden for den her sikkerhedsradius på 7,8 km. Når man
kommer ud over den, skal minkene også slås ned, og der står ganske
klart: »Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den
16. november 2020«. Det her er jo en krænkelse af den private ejen-
domsret, og hvis ikke man har lovhjemmel til det, må man ikke gøre det.
Og hvis man ovenikøbet ved, at man ikke har lovhjemmel til det – og
det er det, fødevareministeren åbent erkender – så begår man et af de
helt store lovbrud i Danmark. Altså, det må man ikke som minister, og
det kan Folketinget jo ikke sidde overhørig. Jeg må appellere til, at der
2427
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
er et flertal, der forstår at sætte den her regering på plads – det bliver
Folketinget da nødt til. Nu har vi i månedsvis diskuteret den egenrådig-
hed, som den her regering opererer med inden for coronasituationen,
og det her går altså for vidt. Jeg synes, det er på tide, at Folketinget
træder i karakter.
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Jeg tror, man bliver nødt til at skille tingene ad, for det siger sig selv,
at i et demokrati og for enhver regering skal landets love overholdes.
Her er der sket en fejl, i og med at det nødvendige hjemmelsniveau ikke
var til stede for den fuldstændige beslutning, og det er en beklagelig
fejl. Det ændrer ikke på substansen, og jeg bliver nødt til at appellere
til, at alle Folketingets partier også forholder sig til den situation, vi
står i nu. Der er en reel og alvorlig risiko for folkesundheden. Det er
derfor, vi diskuterer mink. Det er derfor, vi desværre bliver nødt til at
aflive minkene. Det arbejde bliver nødt til at fortsætte, og Folketinget
bliver nødt til at kunne beslutte den nødvendige kompensation til de
mennesker, der er berørt.
…
Spm. nr. US 6
Sofie Carsten Nielsen
(RV):
Tak for det. Det er min første spørgetime som politisk leder, og jeg
havde glædet mig til at stille en masse spørgsmål om alt det, jeg gerne
vil, men det er verden og virkeligheden heldigvis ligeglad med, og det
skal den også være. Det er en alvorlig dag og en alvorlig situation, vi
står i. Jeg og Det Radikale Venstre – og det hører jeg heldigvis også
statsministeren sige hun vil – vil til enhver tid stå fast på, at lov er
lov, og at lov skal holdes. Det er helt grundlæggende i en retsstat, at
myndighederne ikke kan gribe ind i borgernes liv og virksomhed, uden
at der er lovgrundlag til det, og det mener vi i Det Radikale Venstre,
uanset om den minister, det drejer sig om, sidder på vores mandater
eller ej. Og jo større konsekvens af indgrebet, jo mere afgørende er det
selvfølgelig også, at lovgrundlaget er klart og tydeligt. Det regner jeg
2428
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ikke med statsministeren ser anderledes på, og det er bestemt heller
ikke det, jeg hører.
Men jeg har alligevel brug for at sige det, fordi der jo er mange danske-
re, der følger med, ikke mindst de her mange minkavlere, som mister
hele deres livsgrundlag nu. De har jo også brug for at høre, at vi alle
sammen ser på det, og det hører jeg også bliver sagt med meget stor
alvor, altså at vi selvfølgelig vil sikre, at loven bliver fulgt, når vi beder
dem bringe så stort et offer af hensyn til den globale folkesundhed.
Når det tilsyneladende ikke er sket, er det jo alvorligt, og så må vi følge
sagen til dørs, så vi får klarhed over, hvad der er foregået, og hvor det
er gået galt, så der bagefter kan drages konklusioner. Og det mener
vi, selv om vi bakker op om – og det vil jeg gerne understrege vi gør
– sundhedsmyndighedernes anbefaling og beslutning om at slå mink-
bestandene i Danmark ned, fordi sundhedsrisikoen er for stor og vores
globale ansvar skal tages meget alvorligt. Så vi ser ligesom regeringen
og sundhedsmyndighederne og i øvrigt også erhvervslivet et behov for,
at lovgrundlaget kommer på plads, også hurtigere end normalt.
Så mit spørgsmål er: Er statsministeren enig i, at vi må til bunds i sagen,
og hvilke tiltag vil statsministeren gøre for at sikre, at offentligheden
får fuld klarhed over og indsigt i, hvad der er foregået?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Selvfølgelig er jeg det, for det er en fejl, og en fejl skal undersøges, og
den skal afdækkes. Jeg må jo være fuldstændig ærlig og sige, at når jeg
sidder som statsminister og træffer en beslutning af den her karakter,
har jeg jo ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er hjemmel til den
beslutning, der træffes – det har jeg selvfølgelig ikke. Så ja, jeg er enig i,
at et forløb af den her karakter, og det vil jeg nu nok mene, ligegyldigt
hvilket område vi taler om, skal undersøges og afdækkes, og den un-
dersøgelse sætter vi meget gerne i gang, og vi indgår selvfølgelig også
gerne i dialog med Folketingets partier om, hvad den skal indeholde,
og hvordan den i øvrigt skal forankres.
I øvrigt vil jeg sige velkommen her til spørgetimen til den nye politiske
leder af Det Radikale Venstre. Jeg er meget, meget enig i, at det her
2429
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
handler om nogle minkavlere, som vi desværre – og det er så ulykkeligt,
og det er så hjerteskærende, og jeg tror, vi alle sammen græder sammen
med dem – er nødt til at bede om at bringe et kæmpe offer, nemlig for
en dels vedkommende at frasige sig deres livsværk og aflive deres dyr
før tid på grund af den globale pandemi. Det er meget, meget voldsomt,
og det er også voldsomt, at vi har været nødsaget til at lukke Nordjylland
ned i en periode, i øvrigt på grund af samme problemstilling.
Så mit klare håb er, ud over diskussionen om den fejl, regeringen har
begået, og håndteringen af den, at Folketinget hurtigt får forhandlet
den nødvendige kompensation på plads til de mennesker, vi her taler
om, og at vi i øvrigt kan få vedtaget det her lovforslag så hurtigt som
overhovedet muligt, for konklusionen er i mine øjne skrevet, og det er
den i det øjeblik, den risikovurdering fra sundhedsmyndighedernes side
rammer os: Desværre skal minkene aflives – desværre.
…
Sofie Carsten Nielsen
(RV):
Tak. Jeg er glad for, at statsministeren understreger, at det skal under-
søges. Men jeg er nødt til alligevel at følge op: Kan statsministeren
forklare, hvordan det går til, at Fødevarestyrelsen udsender den her
besked om, at alle mink skal aflives, uden at der er lovgrundlag til, at
myndighederne kan kræve det? Hvorfor sikrede man sig ikke inden,
at det var lovligt?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Jeg har ikke mulighed for at redegøre for, hvilke beslutninger man
træffer ude i den enkelte myndighed, men jeg kan sige, at det, vi fra
regeringens side klart kommunikerer i sidste uge, og det er jo mig
selv, der står på pressemødet, er, at minkene i Danmark skal slås ned.
Det er den beslutning, vi træffer, og vi gør det på grund af folkesund-
heden. Vi kan i mine øjne ikke risikere, at der fortsat er så voldsom
en virusspredning i Danmark fra mink til mennesker, og vi kan heller
ikke risikere på grund af mutation, at vi potentielt underminerer en
fremtidig vaccine. Så det er den beslutning, vi træffer. Men vi er ikke
bekendt med, da vi træffer beslutningen, at der ikke er lovhjemmel til
at træffe beslutningen.
2430
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
…
Sofie Carsten Nielsen
(RV):
Tak. Så bare som afslutning, for det er jo det, det kommer til at centrere
om, og med rette, vil jeg spørge: Er statsministeren enig i, at en mulig
ulovlig instruks altid bør undersøges grundigt, og at et ansvar bør pla-
ceres, uanset hvem ministeren er?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Ja, det er klart. Men jeg vil gerne understrege igen: Hvilken interesse
skulle den her regering have i, at der ikke var lovhjemmel på plads?
Altså, vores eneste interesse i den her sag er at føre Danmark godt
igennem den globale pandemi, også selv om det kræver nogle voldsomt
svære beslutninger – aktuelt i forhold til minkavlerne, hvad jeg beklager
dybt og inderligt, men ikke desto mindre vedstår er nødvendigt. Så jeg
skulle til at sige, at forhåbentlig siger det sig selv, at hvis regeringen
var blevet gjort opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel i forhold
til aflivning, havde regeringen selvfølgelig kommunikeret det på det
pressemøde, som er holdt, umiddelbart efter beslutningen er truffet.
…
Spm. nr. US7
Pia Olsen Dyhr
(SF):
Først vil jeg sige til diskussionerne omkring mink, at der er de avlere,
der slår deres dyr ned, og jeg tror, vi alle sammen skal forstå, hvor
alvorligt det er for dem, og at det er deres livsværk. Det tror jeg vi alle
sammen i Folketinget har meget stor respekt omkring.Og så vil jeg sige
til håndteringen lovmæssigt, at der går det jo ikke, at man sjusker med
sådan noget lovværk. Det tror jeg vi er enige om, og derfor skal der nu
redegøres for det til bunds. Det synes jeg er positivt statsministeren
siger. For SF’s vedkommende er det ligegyldigt, hvilken regering der
begår sådan noget rod omkring lovgivning; det skal selvfølgelig under-
søges, for det skader tilliden til vores folkevalgte. Og alle kan begå fejl,
men det her er en stor en af slagsen, så det skal selvfølgelig undersøges.
Så er det sagt.
…
2431
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Tak. Jeg vil lige gå tilbage til den beslutning, vi træffer som regering, i
forhold til folkesundheden. På det her hjemmelspørgsmål er vi opmærk-
somme på, at der kan være manglende hjemmel i forhold til kompensa-
tion for minkindustrien, men ikke i forhold til aflivning af minkene. Det
er jo aflivningen af minkene, som desværre er en nødvendig beslutning
at træffe på grund af den situation, der opstår, efter at vi har modtaget
en risikovurdering fra Statens Serum Institut.
Jeg bliver nødt til at holde fast i, at uagtet at det selvfølgelig skal bely-
ses, hvorfor den her fejl er begået – og det er regeringens ansvar, at en
fejl begås – så handler det her om danskernes sundhed, og det handler
om folkesundheden. Derfor er vi nu, ud over det ulykkelige i at måtte
aflive minkene, også i den ulykkelige situation, at Nordjylland i en pe-
riode bliver nødt til at skære voldsomt ned på aktiviteterne, og vi har
kraftigt anbefalet, at man bliver hjemme i egen kommune. Og ja, det
har menneskelige omkostninger.
...
Spm. nr. US 8
Pernille Skipper
(EL):
Tak. Der er gået noget virkelig galt med håndteringen af den her mute-
rede minkvirus cluster-5 i processen. Noget tyder rigtig meget på, at
advarsler – alvorlige advarsler – blev overhørt, muligvis at fødevaremi-
nisteren alt for længe også lod syge mink overleve på trods af advarsler.
Så har vi diskussionen om det manglende lovgrundlag, der også har
været oppe i dag. Der har været rod med, hvad der har været henstillin-
ger, og hvad der har været »skal« og ikke »skal«. Hvornår har ministeren
bevidst eller ubevidst handlet uden lovgrundlag? Og det skal stå helt
klart, at myndigheder og ministre ikke skal foretage sig noget som helst,
som der ikke er lovhjemmel til. Det kan man som minister heller ikke
tilsidesætte, fordi der er behov for, at der er noget, der går stærkt. Så kan
man bede om hastebehandlinger, men lovhjemmel skal der altid være.
2432
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Derfor kan man selvfølgelig heller ikke sige, at nu skal det med raske
mink tvinges igennem, for det lovgrundlag skal på plads, før man kan
fortsætte med det. Det er ganske, ganske alvorligt; det synes jeg.
Der er så heller ikke nogen tvivl om, set fra Enhedslistens synspunkt,
at det lovgrundlag skal på plads. Jeg synes, det er uansvarligt at tage
en diskussion om en politisk proces, som er meget alvorlig – det er
den – som gidsel ind i en sundhedsdiskussion. Og det er jo derfor, at
Enhedslisten meget klart støtter regeringen i, at hvis vi kunne, skulle
vi have hastebehandlet forslaget, som ville kunne sikre en lovhjemmel,
og vi kommer til at støtte regeringen i det. Men jeg vil også bare gerne
gøre meget, meget klart over for statsministeren – og det er måske ikke
så meget et spørgsmål, som det er et budskab, det ved jeg er lidt uden
for kategori – at det er vores grundlæggende opfattelse i Enhedslisten,
at ministre, røde som blå, skal leve op til deres ansvar og de skal holde
lovgivningen. Det er så vigtigt, at vi får understreget det i dag. …
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det er jeg fuldstændig og aldeles enig i, og normalvis i Danmark ville
man jo, mig bekendt, nærmest aldrig stå i en situation, hvor man overho-
vedet ville kommunikere politiske initiativer, medmindre der allerede
var en vedtagen lovgivning. Det ændrer sig jo allerede tilbage i marts,
fordi vi blev nødt til at iværksætte en række initiativer, uden at der var
hjemlet dertil. Det sagde vi eksplicit. Folketinget har ad flere omgange
været med til at hastebehandle lovgivning, for at den nødvendige ind-
sats for at dæmme covid-19 ind kunne finde plads.
Så jeg er fuldstændig grundlæggende enig i analysen, og derfor siger
jeg også, at da vi træffer beslutningen i regeringen og efterfølgende
kommunikerer om den, er vi ikke bekendt med, at der ikke er hjemmel
til, at vi kan træffe den beslutning, som vi kommunikerer.
Jeg ville have holdt det samme pressemøde med det samme budskab
om onsdagen, hvis jeg var opmærksom på, at der ikke var hjemmel,
men ville selvfølgelig have tilføjet: Folketing, det her kræver en ha-
stebehandling, så vi får lovhjemmelen på plads, og det vil vi bede om
sker så hurtigt som overhovedet muligt. Tilbage står jo flere ting: Der
2433
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
er begået en fejl her i forhold til den nødvendige hjemmel, hvad angår
aflivningerne. Men der står jo altså også, at vi risikerer en forsinkelse
nu i forhold til – desværre – at få aflivet de dyr, som vi bliver nødt til
at få aflivet. …
Pernille Skipper
(EL):
Det har jeg hørt, og det er jo sådan set et godt første svar og et godt
skridt på vejen til at få afdækket, hvad det er, der er sket. Jeg vil gerne
have lov at holde fast i, at jeg tror, at der som minimum er to ting, der
er gået galt. Det ene er den manglende lovhjemmel, og det andet er, at
noget jo altså tyder på, at man i Fødevareministeriet eller i hvert fald i
Fødevarestyrelsen har været advaret om den her risiko uden at handle
på den og har ladet syge mink overleve på trods af en advarsel om risi-
ko for en muteret virus. Det synes jeg også er ganske, ganske alvorligt,
og derfor tak for det første svar, som vi har hørt, men det er også en
melding om, at vi i Enhedslisten ikke synes, at det er nok.
Vi har indkaldt til et samråd, for vi skal have styr på tidslinjerne: Hvem
vidste hvad hvornår? Hvorfor er der ikke en sammenhæng imellem
det, fødevareministeren siger den ene dag og den anden dag? Det skal
afdækkes fuldt ud. Det er en ganske alvorlig sag, og det tror jeg sådan
set at statsministeren har forstået, men nu er det så også understreget
herfra. Derfor håber jeg selvfølgelig også, at statsministeren vil sørge for
at kommunikere til sin fødevareminister, at det ville være rigtig godt,
at vi kunne få det samråd, der er indkaldt til, meget snart. …
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det er klart, og som jeg sagde før til nogle af kollegerne, skal et forløb-
som det her selvfølgelig undersøges ordentligt, og i det hele taget skal
det, som Folketinget ønsker at undersøge, undersøges. Sådan bør det
jo være under enhver regering i enhver sag. Det har jeg sådan set altid
ment, og det ændrer sig ikke, fordi jeg er statsminister.
Så vil jeg bare glæde mig over den ansvarlighed, der også ligger i kom-
mentaren her, for det er en sundhedskrise, vi står i. Det er en sund-
hedskrise, og der er nu en alvorlig risikovurdering fra Statens Serum
2434
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Institut og fra sundhedsmyndighederne, og den kan man i mine øjne
ikke sidde overhørig.
…
Spm.nr. US 9
Pernille Vermund
(NB):
Regeringen har brudt loven; det er alle vist klar over efterhånden. Gen-
nem løgn, fortielser og bortforklaringer har fødevareminister Mogens
Jensen forsøgt at dække over sin egen forbrydelse. Statsminsteren har
altså en minister i sin regering, der bryder loven og lyver om det. Fø-
devareminister Mogens Jensen har i de senere dage modsagt sig selv
flere gange. Det kan ikke alt sammen være rigtigt.
Logisk set må halvdelen mindst være usandt og dermed en løgn. Hvil-
ke konsekvenser vil statsministeren tage af det? Vil ministeren blive
skiftet ud? Vil regeringen gå af? Eller vil statsministeren frede sig selv
og sin regering?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er sket en fejl, i forhold til at det viste sig, at der ikke var hjemmel
til den beslutning, regeringen traf i sidste uge. Jeg vil gerne gentage, og
jeg vil gerne understrege, at jeg mener, det var en rigtig beslutning, og
den står vi på mål for. Når der ligger en risikovurdering af den karakter,
der ligger fra Statens Serum Institut og fra sundhedsmyndighederne, så
mener jeg ikke, at nogen regering, og jeg bliver nødt til at tilføje heller
ikke noget ansvarligt parti, kan sidde den overhørig.
Folkesundheden bliver nødt til at være det vigtigste. Ganske mange af de
nordjyder, der er smittet med covid-19, er smittet på grund af mink, og
på grund af mutation er der en risiko i forhold til en fremtidig vaccine.
Så jeg mener, at substansen og indholdet fortsat er det samme. Så er
der sket en fejl i forhold til manglende lovhjemmel for beslutningen.
Det er en fejl. Det er også en beklagelig fejl, og i lighed med hvad andre
kolleger har sagt her i dag, er jeg også af den overbevisning, at det forløb
selvfølgelig skal undersøges.
…
2435
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Pernille Vermund
(NB):
Så statsministeren står her i Folketingssalen i dag og frikender sig selv
og regeringen. Lovbrud kaldes fejl, og løgn kaldes uklar kommunikati-
on. Jeg synes, det er rystende, og jeg synes, det er voldsomt, voldsomt
skadeligt for folkestyret og for demokratiet. Jeg synes, det bør stoppe
her; lad os få sat en stopper for enhver form for magtmisbrug,også
selv om man synes, at hensynet til folkesundheden åbenbart er vigti-
gere. Jeg og Nye Borgerlige kommer til at sætte et mistillidsvotum til
afstemning i Folketingssalen, og når statsministeren ikke selv vil drage
konsekvenserne af de lovbrud og den løgn, der er foretaget, så håber
jeg, at demokratiet, at folkestyret, vil gøre det.
Jeg forestiller mig, at statsministeren håber, at regeringen vil blive be-
skyttet af venstrefløjen, men det tror jeg faktisk ikke. For der findes
heldigvis også ordentlige og retskafne mennesker på venstrefløjen, for
hvem forskellen på løgn og sandhed, uret og ret betyder noget. Tror
statsministeren virkelig, at sagen slutter her?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det synes jeg ikke den skal. For selvfølgelig skal det, når der bliver be-
gået en fejl, afdækkes, hvad det er, der ligger til grund for det.
Så det tror jeg ikke, og det mener jeg heller ikke det skal. Jeg er jo af
den principielle overbevisning, at man skal lade sig undersøge, og det
gælder alle regeringer, og i øvrigt også, at undersøgelser, der er bestemt
af andre, skal kunne fortsætte, når man tiltræder som regering. Så
svaret på det er nej.
Jeg bliver nødt til at angribe spørgsmålet omkring magtmisbrug.
Regeringen har haft en eneste interesse i den her sag, og det er folke-
sundheden, hvad der desværre nu nødvendiggør, at danske mink slås
ned, hvad der er ulykkeligt og en tung beslutning. Det har intet med
magtmisbrug at gøre, men på grund af en beklagelig fejl har der ikke
været lovhjemmel til den beslutning, der er truffet. Og i det øjeblik
regeringen bliver bekendt med det her, overgår der også en besked til
2436
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Folketinget, og så skal vi selvfølgelig have den lovhjemmel på plads.
…
Pernille Vermund
(NB):
En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilside-
sætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen
i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. Sådan står der i minis-
teransvarsloven, og en minister med tusindvis af højt betalte djøf’ere
i ryggen kan ikke bare sige: Det vidste jeg virkelig ikke. Undskyldelig
uvidenhed gælder ikke for ministre.
En restauratør får en bøde af fødevareministeren for at glemme at sætte
et kryds i et skema, erhvervsdrivende forventes at kende og administre-
re et virvar af love og regler, og der falder brænde ned, hvis de overser
bare én paragraf. Så skal ministre kunne frikende sig selv for løgn og
lovbrud? Mener statsministeren virkelig det?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Der er to ting: Da vi træffer den meget svære beslutning, vi træffer i
sidste uge omkring aflivningen af danske mink, er der et hjemmel-
spørgsmåli forhold til kompensationsdelen, men ikke i forhold til af-
livningsdelen, og det er en fejl, og den skal selvfølgelig undersøges.
Jeg vil mene, at den rigtige måde at gøre tingene på, også i den her sag,
er, at når der bliver begået en fejl, skal det forløb afdækkes og undersø-
ges, og det har jeg allerede givet et tilsagn om igangsættes.
…
Spm. nr. US 10
Alex Vanopslagh
(LA):
Tak for det. Onsdag indkalder statsministeren til et pressemøde, hvor
statsministeren giver den instruks, den ordre, at samtlige mink i Dan-
mark skal aflives. Det er formentlig den mest vidtgående politiske be-
slutning i nyere dansk historie. Den instruks, den ordre, viser sig at være
ulovlig. Fredag, 48 timer efter, sender man et brev ud til alle minkav-
lerne om, at de skal aflive deres dyr. De får endda en bonus for at gøre
2437
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
det hurtigt. Søndag eller lørdag, men formentlig søndag, går det op for
statsministeren, at den instruks og den ordre, som statsministeren gav
onsdag, er ulovlig, og så er det, at det begynder at blive interessant, i
forhold til hvad statsministerens reaktion er, efter at statsministeren
finder ud af, at det er ulovligt.
Fødevareministeren går ud og siger: Det er vi fuldstændig ligeglade
med, det var meningen, at vi gjorde det her, også selv om vi vidste, at
det var ulovligt. Det finder vi så ud af ikke passer. Det, som fødevare-
ministeren siger, er simpelt hen usandt. Men statsministeren vælger
ikke at irettesætte fødevareministeren. Tværtimod bliver den ulovlige
instruks stadig væk eksekveret ude i den virkelige verden, og selv om
statsministeren ved, at det er ulovligt, gør statsministeren ingenting.
Jeg var selv ude at besøge en minkfarm i går, og inden jeg forlader
minkfarmen, kommer der nogle fra forsvaret forbi iført uniform, mili-
tære veste og det hele for at tjekke, at de nu også afliver de raske mink.
Altså, de 48 timer, der følger, efter at statsministeren finder ud af, at
det, der er i gang, er ulovligt, er præget af passivitet og af, at man ikke
retter sin fødevareminister, når han taler usandt – at man ikke gør en
fløjtende fis før tirsdag morgen. Hvad er det, der går igennem statsmi-
nisterens hoved i de 48 timer, efter man finder ud af, at det, man har
gang i, er ulovligt, når man ikke gør noget ved det? Kort sagt: Hvad i
alverden er det, der foregår?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Det forløb, der har været, er, at vi mandag i regeringen modtager en
risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, hvad angår mink i Dan-
mark. I det ligger der en, må man sige, meget klar risikovurdering, som
vi mener vi ikke kan sidde overhørig. Vi træffer umiddelbart beslut-
ning om, at minkene desværre må aflives, tirsdag, og viindkalder til et
pressemøde onsdag.
Jeg ville, hvis jeg var blevet bekendt med i vores behandling af det her,
at der ikke var nogen lovhjemmel, have gennemført det samme pres-
semøde onsdag med samme besked, men med en tilføjelse om, at jeg
ville have bedt Folketinget om en hastebehandling.
2438
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Det viser sig så efterfølgende, at der ikke var den lovhjemmel, som jeg
selvfølgelig lagde til grund for beslutningen. Det bliver vi gjort opmærk-
somme på i Statsministeriet i løbet af weekenden, og der bliver reageret
på det med, at det selvfølgelig skal beskrives og oversendes til Folke-
tinget. Det mener jeg sådan set er den rigtige måde at håndtere det på.
…
Alex Vanopslagh
(LA):
Undskyld, jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt – alene det, at man
tirsdag træffer en af de mest vidtgående beslutninger overhovedet i
dansk politiks historie om at aflive samtlige mink, inklusive de raske
mink, og der ikke er en eneste i lokalet, der spørger: Har vi overhovedet
hjemmel til det? Har vi overhovedet hjemmel til at tage folks private
ejendom fra dem? Altså, der er jo et eller andet, der er gået helt fuld-
stændig galt allerede på det stadie. Men man eksekverer alligevel, og
så finder man ud af, at det er ulovligt, og så er det jo, at statsministeren
ingenting gør ved, at fødevareministeren taler usandt, at fødevaremi-
nisteren påstår, at det har man hele tiden vidst, at det er man ligeglad
med, og ingenting gør ved, at man i de efterfølgende 48 timer stadig
væk eksekverer på en ulovlig instruks.
Hvorfor er det, at statsministeren venter 48 timer med at tage ansvar
for det, der viste sig at være en ulovlig ordre? Hvorfor tager man ikke
ansvar for det allerede søndag? Det er jo statsministeren, der onsdag
siger, at alle mink skal aflives. Så finder man ud af i løbet af weekenden,
at det er ulovligt, og så gør man ingenting før tirsdag. Jeg forstår simpelt
hen ikke hvorfor. Hvad er det der er sket?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Jeg tror, vi bliver nødt til at holde fast i, at der er rigtig mange aspekter
i det her. Der er ét aspekt, der handler om de arme minkavlere, som
desværre får ødelagt deres livsværk på grund af en global pandemi, og
i forhold til håndteringen af dem og deres vilkår håber jeg fortsat på
en bred politisk aftale, så vi kan hjælpe de mennesker godt på vej og
få dem kompenseret for den ulykke, der har ramt dem.
2439
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Da vi træffer beslutningen i regeringen, er der jo mange andre hensyn
at tage end det, der specifikt vedrører minkavlerne. Der er nemlig et
hensyn at tage i forhold til Nordjylland; det arbejde påbegyndes.
Og der er i hele den her beslutning jo også potentielt store interesser,
danske interesser, på spil i det her, og derfor betyder hastighed selv-
følgelig noget. Men hvis vi havde været bekendt med, at der ikke var
lovhjemmel til det, jeg fortsat mener er den nødvendige beslutning,
nemlig at minkene skulle aflives, skulle det selvfølgelig have været sagt
allerede onsdag; det er klart.
…
Alex Vanopslagh
(LA):
Mit sidste spørgsmål er det samme som de sidste to gange, for jeg har
stadig ikke fået svar på det. Og altså, vi må jo tage et samråd om sagen,
hvis det er, at vi ikke kan få svar på det. Det, jeg savner et svar på, er:
Hvorfor er det, at man ikke trækker den ulovlige ordre tilbage før i dag,
når man har vidst det de sidste 48 timer? Det er egentlig et ret banalt
spørgsmål. Jeg er helt med på alt det, der går forud for, at man finder
ud af, at det er ulovligt – fair nok, fejl sker.
Jeg kan stadig ikke få det til at hænge sammen i mit hoved, at så stor
en fejl sker, men det, jeg er interesseret i, er, hvorfor det er, at statsmi-
nisteren ikke har reageret de sidste 48 timer på det.
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Altså, hvad angår myndighedernes håndtering af den her sag konkret,
bliver jeg nødt til at henvise til fødevareministeren. Men jeg vil selv-
følgelig gerne gentage det, som jo også har været omdrejningspunktet
for diskussionen i dag: Det her er en alvorlig situation, vi står midt i
en global pandemi. Vi har en meget, meget stor opgave i at føre Dan-
mark godt igennem den her krise og passe på danskernes helbred, og
derfor er vi i en situation, hvor vi desværre er nødsaget til at få aflivet
minkene. Det arbejde bør fortsætte, og jeg håber inderligt, at vi får
lovgrundlaget på plads så hurtigt som overhovedet muligt, så vi ikke
risikerer menneskeliv i den her diskussion.
…
2440
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Spm. nr. US 11
Torsten Gejl
(ALT):
Tak, formand. I Alternativet er vi jo heller ikke superimponerede over
fødevareministerens og regeringens håndtering af nedlukningen af de
her minkfarme og aflivningen af minkene. Men mit spørgsmål går også
på de her minkfarmere, og hvad der skal blive af dem, og hvordan vi
hjælper dem videre.
Der er jo 1.139 minkfarme, der skal lukkes ned nu, og i Alternativet
bekymrer vi os om, hvordan vi hjælper de her mennesker bedst mu-
ligt videre til nye erhverv. Kunne man her forestille sig, at man måske
prøver at hjælpe de mennesker, måske via en grøn fond, videre med
hensyn til at kunne fortsætte som farmere, måske som bønder, måske
endda som økologiske bønder, og udnytte, at der faktisk er rigtig, rigtig
godt salg i danske økologiske produkter?
Hvad tænker statsministeren, med hensyn til hvordan vi kan hjælpe
de her mennesker videre?
…
Statsministeren
(Mette Frederiksen):
Først bliver jeg nødt til lige at sige, at det er svært at høre spørgsmå-
lene på grund af larmen udefra. Jeg håber, at jeg fik alle ordene med
i spørgsmålet, og forstår det sådan: om man kan forestille sig, at vi
aktivt understøtter, at nogle af de mennesker, der har arbejdet direkte
eller indirekte med minkproduktion, kan komme over i nogle erhverv
inden for landbrugsproduktionen, der kan minde om det, de har lavet
før, på den ene eller den anden måde. Det synes jeg selvsagt er en rigtig
god idé. Den flugter med nogle af de overvejelser, vi selv har, i forhold
til noget omstillingspulje, både i forhold til den del af produktions-
apparatet, som måtte kunne bruges til noget andet – jeg kender ikke
omfanget af det, skal jeg skynde mig at sige – men jo også i forhold til
de menneskelige kompetencer.
Jeg tror, at det her er vigtigt at have en meget direkte dialog med de
berørte, både minkavlerne, men også medarbejderne derude, for der vil
2441
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0148.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
være tale om meget forskellige livssituationer og dermed også meget
forskellige behov. Men idéen om hjælp til at blive omstillet til andre
former for landbrugsproduktion synes jeg grundlæggende er god. Tak
for det.
…”
Statsminister Mette Frederiksen er under sin afhøring for kommissionen ble-
vet stillet spørgsmål til uddrag af sine svar afgivet under spørgetimen – og er
herunder blevet foreholdt, at hun under spørgetimen udtrykte, at det var ”re-
geringen” som traf beslutningen, ligesom hun gjorde brug af ordet ”vi”. Hertil
har statsministeren forklaret
1122
, at formuleringen ikke ændrede på, hvad hun
allerede havde sagt flere gange under afhøringen i kommissionen; nemlig,
at det formelt set var den ressortansvarlige minister, som traf beslutningen.
Regeringens Koordinationsudvalg (KU) er et politisk udvalg.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har under en genaf-
høring for kommissionen – efter forevisning af passage, hvor Jakob Elle-
mann-Jensen (V) stiller spørgsmål om, hvornår statsministeren vidste, at ”den
ordre, statsministeren gav i onsdags, var ulovlig” forklaret
1123
, at man er nødt
til at læse hele spørgetimen i kontekst. Det stod klart for alle, at der ikke var
hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet, og at man derfor kun kunne op-
fordre minkavlerne i zone 3 til at aflive deres mink. Det stod endvidere klart,
at der forelå en meget alvorlig risikovurdering, og smitten spredte sig som
en steppebrand. Beredskabet til spørgetimen, som var clearet med Miljø- og
Fødevareministeriet og med Justitsministeriet, byggede på en vurdering af,
at man kunne sige, at man opfordrede minkavlere i zone 3 til at aflive de-
res mink, men at man ikke kunne gennemtvinge aflivningerne. Hun forstår
statsminister Mette Frederiksens ord under spørgetimen som en opfordring
til minkavlerne i zone 3 om, at fortsætte med aflivningerne henset til den
meget alvorlige risikovurdering. Miljø- og Fødevareministeriet fik til opgave
at sikre, at minkavlerne i zone 3 fik besked om, at de ikke havde pligt til at
aflive deres mink. Hun er ikke enig i præmissen for Jakob Ellemann-Jensens
spørgsmål til statsministeren. Fejlen, som statsminister Mette Frederiksen
henviser til under samrådet den 10. november 2020, bestod i, at man den 4.
november 2020 under pressemødet og i den efterfølgende kommunikation
1122
1123
Forklaringsdokumentet side 1040f
Forklaringsdokumentet side 1626
2442
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0149.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
med minkavlerne ikke gjorde opmærksom på, at der ikke var hjemmel til
at kræve mink aflivet i zone 3. Dette var regeringen dog ikke bekendt med.
Brevet til minkavlerne af 6. november 2020 var den mest graverende fejl,
idet man her fik givet indtryk af, at der også var pligt til at aflive mink i zone
3. Forevist statsministerens svar kl. 13.50, hvorunder statsministeren bl.a.
sagde: ”Men vi er ikke bekendt med, da vi træffer beslutningen, at der ikke er
lovhjemmel til at træffe beslutningen” har hun forklaret
1124
, at det fortsat er
ressortministeriet, som har ansvaret for at sikre, at der er hjemmel til at gen-
nemføre regeringens beslutninger. Ministerstyret og ressortansvaret gælder
fortsat, og sådan har det altid været.
9.9.5.
Samråd med miljø- og fødevareministeren den 11. november
2020
Mandag den 2. november 2020 – dagen før KU-mødet den 3. november 2020
– stillede Miljø- og Fødevareudvalget et samrådsspørgsmål til miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen, jf. Folketingsåret 2020-21, Miljø- og Fødevare-
udvalget, alm. del – Samrådsspørgsmål O (besvaret den 11. november 2020),
som udvalget ønskede besvaret under et kommende samråd, jf. Miljø- og Fø-
devareudvalget 2020-2021, MOF Alm. del – Samrådsspørgsmål O:
”…
MOF alm. del
Samrådsspørgsmål O
Ministeren bedes kommentere og redegøre for de seneste oplysninger i
pressen, bl.a. indslaget ”Smittede mink ligger og flyder” i TV-Midtvest,
den 1. november, om at når myndighederne afliver smittede mink, så
lægges de døde smittede mink på pladser under åben himmel og falder
af overfyldte containere med døde smittede mink med stor risiko for
smittespredning til følge. Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad
ministeren vil gøre ved disse stærkt kritisable forhold, som forestås
af myndighederne. Endelig bedes ministeren give en opdateret status
på minkområdet, herunder oplyse om der er nye tiltag for at sikre, at
minkbranchen overlever i Danmark.
1124
Forklaringsdokumentet side 1628
2443
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V), Thomas Da-
nielsen (V), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Per Larsen (KF),
Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA).
…”
Det åbne samråd blev afholdt onsdag den 11. november 2020 fra kl. 13.00 til
kl. 14.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Transmission af samrådet er
tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Under det åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 11. november 2020
udtalte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, at han blev bekendt med
den manglede hjemmel i weekenden: ”Det blev jeg først i weekenden, og
derfor ærgrer det mig det mig dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får
udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg rigtig ked af”.
Den 8. november 2020 kl. 21.56 blev talen til brug for det åbne samråd god-
kendt af departementschef Henrik Studsgaard, og Henrik Studsgaard god-
kendte den 11. november 2020 kl. 01.23 den opdaterede version af talen.
Forud for samrådet sendte ministersekretær Ask Lyno-Hansen den 11. no-
vember 2020 kl. 10.44 en mail til Victoria Løvdal med kopi til Paolo Drostby,
Tejs Binderup og Søren Andersen med noter fra møde om samrådet, hvoraf
fremgår, at ministeren skulle orientere om, at han blev orienteret om den
manglende hjemmel til nedslagning lørdag [den 7. november 2020]:
”…
Emne: noter fra møde om samråd
Dato: 11. november 2020 10:44:26
Hermed mine noter fra mødet:
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
Ministerens formu-
lering i EB søndag drøftes.
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
Ift. om brevet fra
FVST er en ordre eller en opfordring, så må der henvises til redegørel-
sen, som må afgøre, om det er en ulovlig instruks eller ej.
2444
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
Vigtigt at under-
strege, at ministeren ikke har været inde over brevet fra FVST fredag.
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
Samtidig skal for-
løbet om det opdaterede brev, der sendes ud tirsdag morgen være helt
klar. Herunder hvorledes ministeren har været inde over.
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
ift. historier, der
kører i medierne i dag (om hvorvidt ministeren burde have eller vidste
noget om at det ikke var lovligt at slå alle mink ihjel), skal der også ud-
arbejdes en formulering, om at det ikke er noget ministerens har været
bekendt med, og at man i øvrigt afventer redegørelsen.
Der skal udarbejdes en formulering om følgende:
ministeren skal
orientere om, at han bliver orienteret om den manglende hjemmel til
nedslagning lørdag.
…”
Kl. 12.24 – godt en halv time før samrådets start – sendte særlig rådgiver
Søren Andersen til ministersekretær Ask Lyno-Jensen samrådstale/talepapir
med følgende bemærkning i mailen: ”Har markeret ændringer med gult. Efter
aftale med Mogens”. Af samrådstalen/talepapiret fremgår bl.a., at ministeren
blev gjort bekendt med den manglende hjemmel ”sidst på ugen”:
”…
Svar
Tak for det. Corona-smittespredningen i mink er jo en alvorlig og ikke
mindst for de berørte minkavlere tragisk sag. Jeg vil gerne, inden jeg
kommer nærmere ind på selve samrådsspørgsmålet understrege den
sammenhæng som problemstillingen indgår i.
Konsekvenserne af Covid-19 spredning i hele samfundet er dybt al-
vorlige. Vi står som samfund i Danmark og globalt i en meget alvorlig
sundhedskrise, der har betydet omfattende konsekvenser i hele vores
samfund.
2445
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
De seneste tal er 750 døde og knap 57.000 smittede som følge af Co-
vid-19 bare i Danmark. Krisen trækker store ressourcer i vores sund-
hedssystem, og har betydet store ændringer i vores hverdag og rammer-
ne for vores liv og mulighed for at omgås og arbejde i hele samfundet.
Mange brancher, og rigtig mange mennesker, herunder også nogle af de
udsatte grupper i vores samfund er blevet hårdt ramt. Det er en krise,
som vi skal i gennem, og skal i gennem sammen, som samfund.
Det er i dét lys, vi skal se dagens samråd.
Jeg vil ikke bruge tid på en længere gennemgang af sundhedsmyndig-
hedernes vurdering af risikoen ved corona-smitte hos mink. Men når
Statens Serum Institut konkluderer, at ”En fortsat minkavl under en
igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19
med vacciner.” – så er det en vurdering, vi som regering er nødt til at
handle på, og handle hurtigt på.
Det er som bekendt besluttet at aflive alle mink, inklusiv avlsdyr, i
Danmark. Det er en meget omfattende og logistisk udfordrende opgave,
som skal løses på kortest mulig tid. Der foreligger derfor en ny situation
i forhold til situationen på det tidspunkt, hvor samrådsspørgsmålet
blev stillet.
Allerede da spørgsmålet blev stillet –var vi i en situation, hvor ha-
stigheden af aflivningerne havde første prioritet. Kravet til indsatsens
omfang er nu øget meget betragteligt. Som alle ved, har spredningen
af Covid-19 både i minkbesætninger og i samfundet været voldsomt
stigende gennem den sidste måneds tid. Vi
skal
have begrænset ri-
sikoen for yderligere smittespredning til mennesker, og vi
skal
have
elimineret den risiko, der er for udvikling af nye mutationer, som kan
betyde, at kommende vacciner bliver virkningsløse. Det er et spørgsmål
om folkesundheden.
Fødevarestyrelsen og minkavlere afliver i øjeblikket mere end 100.000
mink om dagen. Aflivningerne har været i gang siden 1. oktober, og der
er nu aflivet mere end 2,8 mio. dyr.
2446
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Hastigheden af aflivningerne er løbende blevet øget, og det har imidler-
tid haft den konsekvens, at det enkelte steder har været svært for myn-
dighederne og DAKA, der håndterer afhentningen og forarbejdningen
af de døde mink, at følge med.
Det førte søndag d. 1. november til, at aflivede mink lå uafhentede hos
to minkbesætninger i Nordjylland.
Det ville selvfølgelig have været rart at undgå, men førsteprioriteten
har som sagt været, at aflive de berørte minkbesætninger af hensyn til
folkesundheden. Døde mink udgør en væsentlig mindre smitterisiko
end levende mink, idet udånding af virus er elimineret.
Der er fra starten af uge 46 indsat følgende personale fra Fødevaresty-
relsen, herunder øvrige styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet,
Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Sundhedssektoren, Styrelsen
for Patientsikkerhed, og samlet 1.383 personer, og ikke mindst bistået
af minkavlerne selv.
Det er stærke og ubehagelige billeder, der har været fremme på nogle
af de sociale medier fra nogle aflivninger. Og det er klart, at det gør et
stort indtryk, også på mig, at se nogle af billederne af forhold, der ikke
er i orden.
Fødevarestyrelsen har nogle helt klare forskrifter for, hvordan aflivnin-
ger skal foregå i praksis for at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.
Det er mit helt klare indtryk, at de forskrifter helt overvejende bliver
fulgt.
For en operation af denne størrelse kan der desværre opstå fejl i ma-
teriel eller håndtering. Det er klart, at det skal begrænses så meget
som overhovedet muligt. Dyrene skal behandles dyrevelfærdsmæssigt
forsvarligt, også i forbindelse med aflivning, og også selvom det skal
gå hurtigt.
Det skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, og jeg ved, at Føde-
varestyrelsen har stort fokus på at forskrifterne overholdes.
2447
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Regeringen besluttede d. 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives, og det skal ske hurtigt. Beslutningen er truffet af hensyn
til folkesundheden.
Som følge heraf har regeringen fremsat et lovforslag, med henblik på
implementering af denne beslutning, samt udbetaling af erstatninger
og kompensation for de mink, der aflives i 2020.
Pelsningssæsonen er også begyndt, og de besætninger, der ikke er pålagt
restriktioner på nuværende tidspunkt, har mulighed for at pelse deres
mink, men med krav om, at også avlsdyrene aflives.
Regeringens lovforslag indebærer, at alle landets minkfarme skal have
aflivet deres dyr. Det lægger selvsagt et meget større pres på kapaciteten
til at håndtere de mange døde mink.
Den Nationale Operative Stab koordinerer denne store logistiske op-
gave.
Det vil betyde, at DAKA’s destruktionsanlæg får endnu sværere ved at
følge med det meget høje tempo i aflivningerne. Derfor er der blevet
arbejdet på højtryk for at frigive kapacitet til bortskaffelse af aflivede
mink i Danmark. Det er nu muligt, at afbrænde døde mink, der ikke
er smittet med COVID-19, på forbrændingsanlæg, samt at nedgravede
døde mink.
Status på minkområdet er, at der per 10. november 2020 var 237 be-
sætninger, der er smittede med COVID-19. Yderligere 28 besætninger er
under mistanke for at være smittede. Endeligt er der 384 besætninger
inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning.
Der er desværre stadig flere besætninger og nye kommuner, der oplever
at blive ramt af COVID-19.
Lovforslag om aflivning af alle danske mink, samt midlertidigt forbud
mod hold af mink i 2021, har til formål at hindre udbredelsen af CO-
VID-19 i mink af hensyn til Folkesundheden. Med lovforslaget skal der
2448
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
således skabes hjemmel til aflivning af alle mink, samtidig med at der
indføres forbud mod hold af mink til og med den 31. december 2021.
Forslaget indebærer, at alle besætninger med mink, inklusive avlsdyr,
omfattes af det midlertidige forbud mod hold af mink og skal aflives.
Mens der kun er tale om et midlertidigt forbud, er regeringen dog
samtidig opmærksom på, at aflivningen af alle mink i Danmark, inkl.
avlsdyr, vil sætte minkproduktionen i Danmark på standby. Og at en
genopbygning af avlsbesætninger vil tage en årrække.
De tiltag, der er sat i værk for at bekæmpe smitte i minkbesætninger
medfører, at ejere af besætningerne, der aflives, vil få erstatning for
deres tab. Dette er en normal fremgangsmåde ved bekæmpelse af smit-
somme husdyrsygdomme, det gælder selvfølgelig også for besætninger
uden for zonerne.
I forhold til fremadrettet kompensation, skal der etableres en særlig
kompensationsordning for de danske minkavlere, der tager højde for,
at aflivningen af alle danske mink sætter erhvervet i en helt særlig
situation.
Regeringen har lagt op til, at minkavlerne kan vælge mellem to mulige
modeller vedr. kompensation.
Den første model vil sikre, at minkavlere, der ønsker det, kan komme
ordentligt ud af erhvervet og opnå fuld erstatning for tabet af deres
forretning.
Efter den anden model skal det være muligt for de avlere, der ønsker
at blive i minkavlererhvervet, at lægge deres produktion i dvale i en
periode, til det igen er muligt at drive minkavl i Danmark.
Hvornår det igen bliver muligt at opdrætte mink i Danmark er endnu
uvist.
Det er selvsagt ikke en situation, som nogen kunne have ønsket. Og der
er al mulig grund til at have den største medfølelse med minkavlerne.
2449
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0156.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og så skal jeg – også her – beklage, at vi i forbindelse med udmeldingen
af beslutningen om at aflive alle mink har begået en fejl. Der er ikke
lovhjemmel til at kræve aflivning af mink udenfor 7,8 km zonerne på
nuværende tidspunkt og det skal der være i vores lovgivning før, vi kan
kræve aflivning der. Derfor er det en fejl, at ministeriet ikke har fået
skrevet i brevet til minkavlerne, at det skulle være en “opfodring” til
avlerne udenfor 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af
og det beklager jeg mange gange.
I forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink og på det ef-
terfølgende pressemøde onsdag var jeg ikke gjort bekendt med den
manglende lovhjemmel. Det blev jeg sidst på ugen og derfor ærgrer det
mig da dobbelt op, at ministeriet sidst på ugen får udsendt det omtalte
brev til avlerne. Det er jeg er rigtig ked af.
Vi står dog også i en global sundhedskrise, og derfor har vi valgt at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal og når SSI siger, at en fortsat minkavl under en igangværende
COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,
herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner,
er der ingen tid at spilde.
Heller ikke med at få den nødvendige hjemmel på plads, og derfor blev
der også straks sat gang i en lovproces. Det er her afgørende for mig,
at få behandlet lovforslaget hurtigt, så de danske minkavlere kan få
klarhed over den juridiske hjemmel, særligt da lovforslaget ud over at
give hjemmel til at aflive raske dyr uden for zonerne, også bemyndiger
ministeren til at yde erstatning og kompensation til minkavlerne.
Jeg har derfor i går fremsat lovforslaget og samtidig anmode Folketin-
gets partier om en hurtig behandling.
Og i forhold til hele beslutningsforløbet omkring aflivning af alle mink
bliver der udarbejdet en redegørelse, som ligger klar på onsdag, og som
jeg selvfølgelig ser frem til at modtage.
…”
2450
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard god-
kendte den endelige version af samrådstalen den 11. november 2020 kl. 01.23,
hvilket fremgår af godkendelsesflowet for Mogens Jensens tale til samrådet
den 11. november 2020:
”…
2020-11-07 18:00:28 Victoria Lin Vest Løvdal starter,
2020-11-07 21:38:21 Paolo Drostby (trin 1) returnerer,
2020-11-07 22:37:26 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2020-11-08 20:30:40 Tejs Binderup (trin 2) returnerer,
2020-11-08 21:03:55 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2020-11-08 21:56:07 Henrik Studsgaard (trin 3) godkender,
2020-11-09 14:44:35 Lykke Feld (trin 4) returnerer på vegne af Mogens
Jensen, Kommentar: Mogens Jensen har godkendt godkendelsen den
08-11-2020 kl. 22:41
Lyfel 9/11/2020 - returneres mhp opdatering ,
2020-11-09 20:15:35 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2020-11-10 09:25:48 Victoria Lin Vest Løvdal (trin 1) trækker tilbage,
2020-11-10 10:32:22 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2020-11-10 13:38:01 Paolo Drostby (trin 1) returnerer,
2020-11-10 14:32:12 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2020-11-10 18:04:32 Tejs Binderup (trin 2) returnerer,
2020-11-10 19:31:21 Victoria Lin Vest Løvdal genoptager,
2451
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2020-11-11 01:23:02 Henrik Studsgaard (trin 3) godkender,
2020-11-11 19:07:17 Ask Lyno-Hansen (trin 4) godkender og afslutter
på vegne af Mogens Jensen
…”
Under samrådet blev miljø- og fødevareminister Mogens Jensen bl.a. bedt om
at redegøre for sine forskellige udsagn om nedslagning af mink, herunder om
sit kendskab til hjemmel, fremsat henholdsvis onsdag den 4. november 2020,
søndag den 8. november 2020, mandag den 9. november 2020 og tirsdag den
10. november 2020. Ministeren blev videre bedt om at forholde sig til, hvem
der havde truffet beslutningen om nedslagning af alle mink, ligesom han
blev bedt om at forholde sig til kommunikationen med minkejerne, herunder
kommunikationen efter at det stod klart, at der ikke var fornøden lovhjemmel.
Af den af Miljø- og Fødevareministeriet foretagne transskription af samrådet
fremgår:
”Transskription
– Samråd d. 11/11-20
Transskribering 11/11-2020 kl. 13: Åbent samråd i Miljø- og Fødeva-
reudvalget om håndtering af coronasmitte blandt mink
René Christensen, ordstyrer:
Velkommen til ministeren, velkommen til
udvalget og velkommen til tilhørende som er med, og også velkommen
til de folketingsmedlemmer, som er med henover nettet. Derfor er det
selvfølgelig også vigtigt, at vi alle sammen bruger mikrofoner, når vi
taler. Både så vores tilhørere og vores kollegaer, som sidder uden for
lokalet kan høre, hvad der bliver sagt her.
Det er sådan, så der er flere, der indkaldere til dette samråd. Og indkal-
derne er Erling Bonnesen fra Venstre. Det er Thomas Daniels fra Ven-
stre. Det er Lise Bech fra Dansk Folkeparti. Det er undertegnede René
Christensen fra Dansk Folkeparti. Det er Per Larsen fra Konservative
folkeparti. Det er Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige og det er
Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Det er aftalt blandt spørgerne, at det
er Thomas Danielsen, der starter med at læse samrådsspørgsmålene
op. Derefter får ministeren mulighed for at svare. Derefter får Thomas
2452
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Danielsen ordet for at reflektere på ministerens besvarelse, og så går vi
ellers over til den åbne runde med spørgsmål. Jeg vil også gerne sige tak
til ministeren, at ministeren har givet os mulighed for at få 1,5 time i
stedet for 1 time, for det er jo et samråd, hvor der er rigtig mange, der
gerne vil stille ministeren spørgsmål. Men vi starter med at give ordet
til Thomas Danielsen fra Venstre, værsgo.
Thomas Danielsen:
Tak for det, og tak for ministerens tid. Samrådet
det er indkaldt, fordi regerings håndtering af hele minksagen, den jo
har været katastrofal, og derfor så hedder samrådsspørgsmålet: ”Mi-
nisteren bedes kommentere og redegøre for de seneste oplysninger i
pressen. Bl.a. indslaget ’Smittede mink ligger og flyder’ i TV Midtvest
d. 1 november, og at når myndighederne afliver smittede mink, så lig-
ges de døde smittede mink på pladser under åben himmel og falder
af overfyldte containere med døde smittede mink med stor risiko for
smittespredning til følge. Ministeren bedes samtidig redegøre for, hvad
ministeren vil gøre ved disse stærkt kritisable forhold, som forestås af
myndighederne. Og endeligt bedes ministeren give en opdateret status
på minkområdet, herunder oplyse om der er nye tiltag for at sikre at
minkbranchen overlever i Danmark”.
René Christensen, ordstyrer:
Tak for det. Det var samrådsspørgsmålet.
Så er det ministeren får besvarelse, værsgo.
Mogens Jensen:
Ja tak for det, og tak for samrådsspørgsmålet. Coro-
na-smittespredningen i mink er en alvorlig, og jo ikke mindst for de
berørte minkavlere, en tragisk sag. Og jeg vil derfor gerne, inden jeg
kommer ind på selve samrådsspørgsmålet, understrege, den sam-
menhæng, som den her problemstilling indgår i. Konsekvenserne af
covid19-spredningen i hele samfundet er dybt alvorlig. Vi står som
samfund i et Danmark, og også globalt i en meget alvorlig sundheds-
krise, der har betydet omfattende konsekvenser for os alle sammen.
Det seneste tal er i Danmark 750 døde og knap 57.000 smittede, som
følge af covid19.
Krisen trækker store ressourcer i vores sundhedssystem. Det har bety-
det store ændringer i vores hverdag, og rammerne for vores liv og mu-
lighederne for at omgås og arbejde i hele samfundet. Mange brancher
2453
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og rigtig mange mennesker, herunder også nogle af de mest udsatte
grupper i vores samfund er blevet hårdt ramt. Det er en krise, som vi
skal igennem, og vi skal igennem den sammen som samfund. Vi skal
derfor gøre alt, hvad vi kan for at standse smittespredningen. Det er i
det lys, vi skal se dagens samråd.
Jeg vil ikke bruge tid på en længere gennemgang af sundhedsmyndig-
hedernes vurdering af risikoen ved coronasmitte hos mink, men når
Statens Seruminstitut konkluderer, at, og jeg citerer: ”en fortsat minkavl
under en igangværende covid19-epidemi indebærer en betydelig risiko
for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge co-
vid19 med vacciner”, så er det en vurdering, vi som regeringen er nødt
til at handle på og handle hurtigt på. Det er som bekendt besluttet at
aflive alle mink, inklusiv avlsdyr i Danmark. Det er en meget omfatten-
de og logistisk udfordrende opgave, som skal løses på kortest mulig tid.
Der forelægger derfor en ny situation i forhold til situationen på det
tidspunkt, hvor samrådsspørgsmålet blev stillet. Allerede da spørgsmå-
let blev stillet var vi en i situation, hvor hastighederne af aflivningerne
havde førsteprioritet. Kravet til indsatsen er nu øget meget betragteligt.
Som alle ved, så har spredningen af covid19, både i minkbesætninger og
i samfundet været voldsomt stigende gennem den seneste måneds tid.
Vi skal have begrænset risikoen for yderligere smittespredning til men-
nesker, og vi skal have elimineret den risiko, der er for udvikling af nye
mutationer, som kan betyde at kommen vacciner bliver virkningsløse.
Det er et spørgsmål om folkesundheden.
Fødevarestyrelsen og minkavlerne afliver i øjeblikket mere end 100.000
mink om dagen. Aflivningerne har været i gang siden den første ok-
tober, og der er nu aflivet mere end 2,8 mio. Dyr. Hastighederne af
aflivningerne er løbende blevet øget, og det har imidlertid haft den
konsekvens at det enkelte steder har været svært for myndighederne
og Daka, der håndterer afhentningen og forarbejdningen af de døde
mink, at følge med. Det førte søndag d. 1 november til at aflivede mink
lå uafhentede hos de to minkbesætninger i Nordjylland, og der har
også været senere eksempler. Det ville selvfølgelig have været rart at
2454
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
undgå, men førsteprioriteten har som sagt været at aflive de berørte
minkbesætninger hurtigt af hensyn til folkesundheden.
Døde mink udgør en væsentlig mindre smitterisiko end levende mink,
idet udåndingen af virus er elimineret. Der er fra starten af uge 46
indsat følgende personale fra Sundhedsstyrelsen, herunder øvrige sty-
relser fra Miljøministeriet og Fødevareministeriet, politiet, beredskabs-
styrelsen, forsvaret, sundhedssektoren, styrelsen for patientsikkerhed.
Samlet set 1083 personer, ikke mindst bistået af minkavlerne selv. Og
her vil jeg selvfølgelig gerne fremhæve den indsats, der gøres af min-
kavlerne derude. Uden det var det ikke gået, og jeg skal takke for den
samarbejdsånd, der har været. Både foreningen og Copenhagen Fur
og alle minkavlere, der på trods af den tragiske situation, de står i har
påtaget sig den her opgave til fordel for samfundet. Det er også klart,
at der er stærke og ubehagelige billeder, som har været fremme på
nogle af de sociale medier, fra nogle af de her aflivninger. Det er klart,
det gør et stort indtryk. Det gør det også på mig, at se på nogle af de
her billeder, at forholdene ikke er i orden. Fødevarestyrelsen har nogle
helt klare forskrifter for, hvordan aflivninger skal foregå i praksis for
at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Det er også mit indtryk, at de
forskrifter helt overvejende bliver fulgt. For en operation af den her
størrelse, der ikke har været større i Danmark, så kan der selvfølgelig
opstå fejl og uheld i materiel eller håndtering. Det er klart, det skal
begrænses, så meget som overhovedet muligt. Dyrene skal behandles
dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, også i forbindelse med aflivningen,
og også selvom det skal gå hurtigt. Det skal der ikke herske nogen som
helst tvivl om, og som sagt, jeg ved at Fødevarestyrelsen har stor fokus
på, at forskrifterne overholdes.
Regeringen besluttede d. 3 november, at alle mink i Danmark skal af-
lives, og at det skal ske hurtigt. Beslutningen er truffet, som nævnt af
hensyn til folkesundheden. Som følge heraf, så har regeringen fremsat
et lovforslag med henblik på implementering af den beslutning, samt
udbetaling af erstatninger og kompensation til de mink, der aflives i
2020. Pelsningssæsonen er også begyndt, og de besætninger der ikke
er pålagt restriktioner på nuværende tidspunkt har mulighed for at
pelse deres mink, men med krav om at også avlsdyrene aflives. Regerin-
gens lovforslag indebærer, at alle landets minkfarme skal have aflivet
2455
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
deres dyr. Det ligger selvsagt et meget større pres på kapaciteten til at
håndtere de mange døde mink, og det er den nationale operative stab,
også kaldet NOST der koordinerer den store logistiske opgave. Det vil
betyde og har betydet at Dakas destruktionsanlæg får endnu sværere
ved at følge med det meget høje tempo i aflivningerne, og derfor er der
blevet arbejdet på højtryk for at frigive kapacitet til bortskaffelse af
aflivede mink i Danmark. Det er nu muligt at afbrænde døde mink, der
ikke er smittet med covid19 på forbrændingsanlæg, samt at nedgrave
døde mink.
Status på minkområdet er, at da partierne november i år var 237 be-
sætninger, der er smittet med covid19, yderligere 28 besætninger er
under mistanke for at være smittede, endeligt er der 384 besætninger
inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, og i mandags
var der aflivet og bortskaffet over 9.000 tons mink. Der er desværre
stadigvæk flere besætninger og nye kommuner, som oplever, at bli-
ve ramt af covid19. Lovforslaget om aflivningen af alle danske mink
samt midlertidigt forbud mod hold af mink i 2020 har til formål at
hindre udbredelsen af covid19 i mink af hensyn til folkesundheden.
Med lovforslaget skal der på den måde skabes hjemmel til aflivning af
alle mink samtidig med der indføres forbud mod hold af mink til og
med d. 31 december 2021. Og forslaget indebærer at alle besætninger
med mink, inklusiv avlsdyr, omfattes af det midlertidige forbud mod
hold af mink og skal aflives. Mens der kun er tale om et midlertidigt
forbud er regeringen dog samtidig opmærksom på, at aflivningen af
alle mink i Danmark, inklusiv avlsdyr, vil sætte minkproduktionen i
Danmark på stand by, og at en genopbygning af avlsbesætningerne vil
tage en årrække. De tiltag der er sat i værk for at bekæmpe smitte i
minkbesætninger medfører, at ejere af besætningerne der aflives vil få
erstatning for deres tab. Det er en normal fremgangsmåde ved bekæm-
pelse af smitsomme husdyrssygdomme, og det gælder selvfølgelig også
for besætninger uden for zonerne.
I forhold til fremadrettet kompensation, så skal der etableres en særlig
kompensationsordning for de danske minkavlere, som tager højde afliv-
ningen af alle danske mink sætter erhvervet i en helt særlig situation, og
regeringen har lagt op til at minkavlerne kan vælge mellem to mulige
modeller vedr. Kompensation. Den første model vil sikre at minkavle-
2456
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
re, der ønsker det, kan komme ordentligt ud af erhvervet og opnå fuld
erstatning for tabet af deres forretning, og efter den anden model skal
det være muligt, for de avlere der ønsker at blive i minkavlererhvervet at
ligge deres produktion i dvale i en periode til det igen er muligt at drive
minkavl i Danmark. Der vil endvidere blive ydet erstatning til direkte
berørte følgeerhverv, som jo også bliver hårdt ramt af beslutningen.
Hvornår det igen bliver muligt at opdrætte mink i Danmark er endnu
uvist. Det er selvsagt ikke en situation, som nogen kunne have ønsket
sig, og der er al mulig grund til at have den allerstørste medfølelse med
minkavlerne.
Og så skal jeg også her meget beklage, at vi i forbindelse med udmel-
dingen af beslutning om at aflive alle mink har begået fejl. Der er ikke
lovhjemmel til at kræve aflivning af mink uden for 7,8 km zonerne på
nuværende tidspunkt, og det skal der være i vores lovgivning, før vi
kan kræve der. Derfor er det en fejl, at ministeriet ikke har fået skrevet
i brevet til minkavlerne, at det skulle være en opfordring til avlerne
uden for 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af, og det
beklager jeg mange gange. I forbindelse med beslutningen om at aflive
alle mink og på pressemødet onsdag, var jeg ikke gjort bekendt med
den manglende lovhjemmel. Det blev jeg først i weekenden, og derfor
ærgrer det mig det mig dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får
udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg rigtig ked af.
Vi står som nævnt i dog også i en global sundhedskrise. Derfor har
vi valgt at træffe en resolut beslutning, som der var opbakning til fra
både et politisk flertal, og når SSI siger, at den fortsatte minkavl under
en igangværende covid19-epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for muligheden for at forebygge covid19
med vacciner, ja så er der ingen tid at spilde. Heller ikke med at få den
nødvendige hjemmel på plads, og derfor blev der også sat gang i en lov-
proces. Det er her afgørende for mig at få behandlet lovforslaget hurtigt,
så de danske minkavlere kan få klarhed over den juridiske hjemmel,
særligt da lovforslaget jo, udover at give hjemmel til at aflive raske dyr
uden for zonerne, også bemyndiger ministeren til at yde erstatning og
kompensation til minkavlerne. Jeg har derfor i går fremsat lovforslaget
og samtidig anmodet Folketingets partier om en hurtig behandling.
2457
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og i forhold til hele beslutningsforløbet omkring aflivning af alle mink,
så bliver der udarbejdet en redegørelse, som ligger klar på onsdag,
og som jeg selvfølgelig ser frem til at modtage. Og afslutningsvis vil
jeg igen understrege den alvorlige sammenhæng denne ulykkelige og
tragiske sag indgår i. Coronavirus er en trussel mod sundheden i hele
vores samfund, der for regeringen handler først og sidst om at sikre
folkesundheden.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg
skal sige, at jeg har langt over 20 indtegnede, så jeg vil opfordre til, at
man stiller klare spørgsmål, og ministeren også svarer kort og præcist
på de spørgsmål, der bliver stillet. Så tror jeg faktisk godt vi kan kom-
me igennem. Jeg vil selvfølgelig tilgodese, at spørgerne af samrådet
selvfølgelig får ordet og får svaret på de spørgsmål, der bliver stillet.
Den første der skal have ordet, det er Thomas Danielsen, og derefter er
det Lise Bech fra Dansk Folkeparti, når ministeren har svaret. Thomas
Danielsen, Venstre, værsgo.
Thomas Danielsen:
Tak for det, og tak til ministeren. Som en del af
ministerens status på minkområdet vil jeg gerne lige spørge lidt mere
uddybende ind til. Onsdag sagde ministeren: ”alle mink skal slås ned”.
Søndag sagde ministeren: ”Vi vidste, at der ikke var lovhjemmel, men
at det var en sag, der hastede”. Mandag sagde ministeren: ”Vi var uklare.
Det var kun en anbefaling og ikke et påbud”. Tirsdag sagde ministeren:
”Vi vidste ikke, at der ikke var lovhjemmel til det her påbud”, og derfor
vil jeg gerne lige gøre ministeren opmærksom på, at ministeren jo ud-
taler sig under ministeransvar, når han skal besvare mine spørgsmål
som er:
Hvilke dage løj ministeren, og hvilke dage talte ministeren sandt?
René Christensen, ordstyrer:
Ministeren.
Mogens Jensen:
Jamen, det kan jeg svare ganske kort på. Jeg har talt
sandt under hele det her forløb.
2458
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, så er det Lise Bech fra
Dansk Folkeparti, værsgo.
Lise Bech:
Tak for det, jeg skal prøve at gøre det så kort, for der er jo
rigtig mange spørgsmål i det her, så jeg håber nogen af de andre, når
nogle af dem jeg ikke kan. Jeg synes, det her er meget kritisabelt. Jeg
synes, det er meget alvorligt, at ministeren bare siger ”vi har lavet en
fejl, og vi beklager”. Man bryder grundloven, og man beklager, og så
fortsætter man med at bryde grundloven. Jeg synes, det er voldsomt
det her.
Og så vil jeg gerne spørge, hvem i regeringen har truffet den her be-
slutning om, at alle minkene skulle aflives? Var det statsministeren,
sundhedsministeren, fødevareministeren, eller hvem var det?
Jeg opfangede lige før, at ministeren sagde, at det var et politisk flertal
nu. Den var ny for mig, den havde jeg ikke hørt før, og så kan jeg kun
sige at i efterårsferien, der stod ministeren og jeg på News i hver sit sted.
Jeg var i Ebeltoft, ministeren var i Klitmøller, og jeg sagde ”lad os da få
de data frem. Det er der mange forskere, der beder om”. Og ministeren
var meget arrogant, at nej vi ved bedst her hos os. Man ville ikke brede
det ud, og man siger hele tiden folkesundhed. Jeg tror, man har øvet sig
på at sige folkesundhed, uanset hvem man er fra Socialdemokraterne.
Jeg er meget rystet over det her. Nu er det så blevet delt viden. Sund-
hedsministeren siger, at der er blevet delt viden, men der blev ikke delt
data. De er så kommet her i den her uge, det er så hvad, det er.
Jeg vil gerne også spørge om noget helt andet. Pressemødet i onsdags,
det var omkring cluster 5, vi skal lukke Nordjylland pga. Cluster 5. Clu-
ster 5 er fundet på fem minkfarve, men man har lukket syv kommuner.
Hvordan hænger det sammen? Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Det
vil jeg gerne have et svar på.
Antal betyder noget, og det er derfor minkene skal slås ned, fordi antal
betyder noget. Der er rigtig mange mink, der går sammen, og det er
korrekt. Derfor ville det også være muligt at sige at antal betyder noget,
man beholder avlsdyrene. Nordjylland er jo tabt, jeg kommer jo oppe
fra det farlige område. Den sidste mink blev slået ned i Nordjylland i
2459
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
går, men ude i landet, der er der nogle avlere, der stadigvæk ikke har
slået deres dyr ned, og kunne man bare bevare 5.000 på en farm, 20
steder i landet eller et eller andet. Alternativt så kunne man jo bruge
øen Lindholm, som er statens ejendom, og som tidligere er blevet brugt
til virusforskning. Der er mange muligheder for at gøre det. Men jeg
synes det er meget interessant, at ministeren siger her, der var et poli-
tisk flertal for den her beslutning. Det synes jeg er skræmmende at få
at vide så sent i forløbet. Tak.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren, så får ministeren lov til
at svare, og derefter er det Per Larsen fra Konservative. Værsgo minister.
Mogens Jensen:
Ja tak for det, og tak for spørgsmålet. Jamen altså,
hvem har truffet beslutningen. Det har, som det jo også har fremgået,
selvfølgelig regeringen i en fælles regeringsbeslutning, og jeg konsta-
terer jo bare, at der er i Folketinget et politisk flertal for beslutningen
om aflivningen af alle mink på baggrund af de vurderinger, der er
kommet fra sundhedsmyndighederne, så det er jo sådan set blot, det
jeg konstaterer i min tale. Tak
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Per Larsen,
værsgo.
Per Larsen:
Ja, tak for det. Og tak til ministeren for at møde op her i
dag, og besvare nogle af de mange mange spørgsmål, det giver anled-
ning til. Det her er jo en alvorlig sag, når man uden lovgrundlag sender
forordninger ud om, at folk de skal aflive deres mink. Og farmerne de
bliver mødt både af politi og militær. Jeg synes selvfølgelig, det er gan-
ske alvorligt. Vi talte jo sammen i søndags, minister og jeg, kl. 12.38,
og jeg blev gjort bekendt med, at der ikke var lovgrundlag, og jeg for-
stod det sådan, at der ikke var lovgrundlag for at aflive minkene for at
udstede den forordning, og jeg forstod det også sådan, at der ikke var
lovgrundlag for erstatningsspørgsmålet.
Og mit spørgsmål til ministeren er, de to ting – hænger de ikke nøje
sammen? Altså når man træffer en beslutning om, at alle minkene de
skal aflives, skal man så ikke også have grundlaget for erstatningen på
plads? Det var det første spørgsmål.
2460
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Så vil jeg gerne spørge ministeren efter, når man ministeren siger ”sær-
lig kompensation”, altså står det ikke i grundloven, at ekspropriation når
man nedlægger en virksomhed, når man tvangslukker en virksomhed,
og her faktisk et helt erhverv, at så er det ekspropriation efter grund-
lovens gældende regler?
Og så har jeg lige et spørgsmål: Denne her skrivelse, som minkavlerne
får i forhold til at de skal aflive deres mink, den ligger jo stadig inde
på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og den er ikke redigeret, udover
at der er redigeret i et telefonnummer. Siden at ministeren mener at
være blevet bekendt med, at der ikke var lovhjemmel til dette, hvorfor
har man ikke ændret denne og sendt besked ud til minkavlerne om, at
lovgrundlaget findes ikke. I kan godt holde op med at aflive jeres mink,
hvis ikke I vil af med dem? Tak.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren
for besvarelse, og så er det Henrik Dahl fra Liberal Alliance, værsgo.
Mogens Jensen:
Ja også her tak for spørgsmålet. Jamen det er klar, der
skal være lovhjemmel til at foretage, kræve at alle minkavlere uden for
zonerne skal aflive deres mink, og som sagt, det er også det der ligger i
det lovforslag, der nu er lagt frem, at den hjemmel, den gives. Samtidig
med at der bliver hjemmel til at give den nødvendige erstatning til min-
kavlerne, og det er jeg jo, og det tror jeg Per Larsen og jeg er helt enige
om, at det skal der selvfølgelig gives. Og det er der i øvrigt pågående
forhandlinger om, mellem partier, hvordan en sådan erstatning den skal
se ud. Men jeg har selvfølgelig også det udgangspunkt, at de minkavlere
der uforvarende er kommet i den her situation, pga. At mink er så let
smitbare med corona, og er i risiko for at bringe smitten videre. Det
er minkavlerne jo ikke skyld i, og derfor skal de selvfølgelig have en
ordentlig kompensation og erstatning og som sagt, det skal der også
være lovhjemmel til, og det er sådan, at den kommer på plads samtidig
med, at vi får hjemmelen til aflivning. Og eksproportion det er altid
eksproportion i henhold til grundloven, og de bestemmelser der ligger
der, så det kan jeg bekræfter ordføreren i.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, så er det Henrik Dahl,
værsgo.
2461
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mogens Jensen:
Ja, jeg glemte et spørgsmål, og det handler om, brevet
der er sendt ud til minkavlerne, og der var det sådan at Fødevarestyrel-
sen udsendte efter regeringsbeslutningen et brev til minkavlerne, som
indeholdte anvisninger til, hvordan man praktisk skulle forholde sig
inden for og uden for zonerne. Og jeg kan sige, jeg var ikke inde over
udarbejdelsen af brevet, jeg havde ikke kendskab til brevets indhold, da
det blev udsendt, men jeg er klar over, at der jo har været en diskussion
i medierne om brevet efter sit indhold i forhold til avlerne uden for
zonerne om det havde karakter af en opfordring eller et egentligt påbud.
Og der har ministeriet oplyst mig, at det var ment som en opfordring til
at aflive hurtigst muligt, bl.a. af hensyn til at kunne opnå den såkaldte
tempobonus. Der var ikke hjemmel til at påbyde aflivningen, og jeg
ser nu frem til den redegørelse, der er sat i gang, som afdækker, også
hvorvidt brevet i sin formulering, gik for langt om at opfattes som et
egentligt påbud om aflivning. Men brevet er, så hvidt jeg er orienteret,
nu rettet og sendt ud til minkavlerne. Og jeg håber også at, nu har jeg
jo ikke selv set hjemmesiden, jeg håber også, at det er rettet på hjem-
mesiden. Der skulle være lavet en indledning med en undskyldning for
det her forhold, og hvor tingene bliver korrigeret hele vejen igennem i
forhold til, at minkavlerne selvfølgelig skal have en ordentlig informa-
tion om, hvad som er gældende.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren og til spørgeren, så er
det Henrik Dahl fra Liberal Alliance, værsgo.
Henrik Dahl:
Tak for det. Mit spørgsmål handler også om Fødevare-
styrelsens brev, fordi i dag der siger Fødevarestyrelsen til bl.a. Tv2, at
den hele tiden har været udmærket godt klar over, at lovhjemmel var
nødvendig uden for smittezonen i Nordjylland. Når Fødevarestyrelsen
hele tiden har vidst, at det krævede en lovhjemmel, hvorfor har den
så alligevel udsendt en mail til minkavlerne, som den udmærket godt
vidste var ulovlig. Hvem har presset Fødevarestyrelsen til det?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren, og
når ministeren har svaret, så er det Peder Hvelplund fra Enhedslisten,
og du er med udefra. Ministeren, værsgo.
2462
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Mogens Jensen:
Ja, tak for det. Altså den oplysning som fremgår af me-
dierne i dag, det er ikke en viden, som er tilgået mig. Hvem der vidste
hvad i forhold til hjemmel til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne,
det vil også fremgå at den redegørelse, som jeg jo ser frem til at modtage
onsdag i næste uge. Men der er til mig oplyst, at Fødevarestyrelsen har
tænkt det som opfordring, som jeg også sagde tidligere.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, så er det Peder Hvel-
plund fra Enhedslisten, værsgo.
Peder Hvelplund:
Tak for det. Altså der er jo en ting, vi har behov for
at få slået fuldstændig fast, og det er om ministeren var klar over, at der
ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ned, dengang da beslutningen
blev truffet. Og det er fuldstændig afgørende at vi finder ud af, om det
var en fejl, eller om ministeren bevidst har afgivet ulovlige instrukser.
Og der er jo altså nogle ting, der tyder på, at ministeren i hvert fald burde
have været klar over det. Fødevarestyrelsen de har i hvert fald, i været
klar over, at der ikke var hjemmel til det. I forhold til en aktindsigt som
Politiken og Nordtinget har fået, så sender Fødevarestyrelsen allerede
11. juni et notat til Sundhedsstyrelsen, hvori det fremgår, at der ikke
er tilstrækkeligt lovgrundlag.
Veterinærdirektøren siger i dag til Berlingske, og jeg citerer: ”På de indre
linjer har kommunikationen været helt klar, og Fødevarestyrelsen har
hele tiden ageret efter, at det ville kræve en hjemmel at påbegynde afliv-
ning af raske mink længere væk end 7,8 km fra en smittet besætning”.
Og i samme avis, der kan vi læse, at ministeren selv har underskrevet
den bekendtgørelse, der klart siger, at der ikke er lovhjemmel til at slå
minkene ihjel uden for sikkerhedszonerne, og at der bliver henvist til
den her bekendtgørelse i et svar til Folketinget.
Jeg vil gerne understrege, at Enhedslisten støtter fuldt ud regeringen i
at fremskaffe det nødvendige lovgrundlag, så vi kan sikre sundheden
og sikre, at der bliver tager hånd om virus, der potentielt set kan være
en risiko for hele folkesundheden, både nationalt og globalt, fordi det
kan udvikle sig muligt resistente stammer. Men der skal selvfølgelig
ikke handles som minister, hvis man er klar over, at der ikke er et lov-
grundlag.
2463
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og det er derfor mit første spørgsmål til ministeren, det er: ”Kan mini-
steren svare helt klart, selvfølgelig under ministeransvar, at han ikke var
klar over, eller at han ikke havde fået indikationer, der pegede i retning
af, at det nødvendige lovgrundlag, der ikke var til stede.
Og så har jeg et opfølgende spørgsmål, fordi der er flere ting i den her
sag, som er meget afgørende. Og det er helt klart, at for Enhedslisten,
der er det helt afgørende, at vi håndterer den sundhedskrise, vi står
over for. Og det betyder jo både, at vi skal handle i tide, og vi skal
handle effektivt. Og det er klart, at en minister skal selvfølgelig ikke
udstede dekreter, som strider imod lovgivningen, eller som der ikke er
lovhjemmel til. Men det er altså også et problem, hvis ministeren ikke
handler i tide, trods sundhedsfaglige advarsler. Og der har Information
gennem en aktindsigt kunne dokumentere, at der lå sundhedsfaglige
advarsler fra både Statens Seruminstitut og fra Københavns Universitet
i forhold til risikoen for, at der kunne udvikle sig resistente stammer
eller i hvert fald stammer, der havde nedsat følsomhed over for en
kommende vaccine gennem minkmutationer. Det er nogle advarsler,
der kommer både d. 4. september, 16. september og d. 18. september.
Alligevel så reagerer ministeren ikke før den 1. oktober, selvom det i
hvert fald er dokumenteret, at ministeren har haft viden allerede fra
d. 23. september. Først over en uge efter der bliver Folketinget infor-
meret om de særdeles voldsomme advarsler, der kommer fra Statens
Seruminstitut og fra Københavns Universitet.
Og derfor der skal jeg også spørge ministeren efter: er det korrekt at
ministeren har været vidende om risikoen for, at virus vil mutere i
minkbestande og potentielt blive resistent, og på trods af disse advarsler
ikke har handlet resolut og med det samme?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren for
besvarelse, og derefter så er det Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.
Værsgo minister.
Mogens Jensen:
Ja tak for det. Og jeg kan så svare klart på spørgsmålet
om, var jeg ved regeringsbeslutningen og også det efterfølgende presse-
møde klar over, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink. Det kan
jeg svare klart nej til, det var jeg ikke gjort bekendt med. Og nu kommer
2464
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
der en redegørelse, og det er jo sådan, at når man skal lave sådan en,
så går man alle mails og informationer og ting og sager, der er tilgået
os i ministeriet, igennem, men ud fra den viden jeg har på nuværende
tidspunkt, så var det i weekenden, at jeg fik den viden, og det nærmere
tidspunkt kan vi sikkert få, når redegørelsen den foreligger. Så jeg var
ikke klar over det, hverken da regeringen traf beslutningen om at aflive
alle mink eller det efterfølgende pressemøde.
Og så er det rigtigt, som Peder Hvelplund siger, at der er jo en drøftelse
om og måske også uenighed om, hvad de her mutationer har af betyd-
ning, og mit udgangspunkt er, at de har rigtig meget betydning. De har
også haft en stor indvirkning på de beslutninger, der er blevet truffet
i regeringen, og jeg kan kun sige ud fra de forløb, der har været over,
hvordan vi har håndteret mink i hele den her periode under coronaen,
så har der for hver eneste beslutning og strategi, der er blevet besluttet,
ligget sundhedsfaglige vurderinger til grund for det, og der har både den
første opdagelse omkring, at der var en teoretisk mulighed for mutati-
on, og også den anden påvisning af, at de her mutationer, nu når man
lavede forsøg på dem, rent faktisk viste, at det svækkede antistoffer, og
dermed også kunne påvirke en kommende vaccine. Det er selvfølgelig
indgået i beslutningerne og også mine beslutninger. Og nu ved jeg, at
Enhedslisten har indkaldt både jeg og sundhedsministeren til et samråd,
som vi selvfølgelig gerne kommer til, om hele den her sag, og der vil
jeg selvfølgelig gerne nærmere redegøre for det spørgsmål, der stilles
her og også gerne skriftlig redegøre for det forud.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Pernille Ver-
mund, Nye Borgerlige, værsgo.
Pernille Vermund:
Tak for det. Det her er jo en dybt, dybt alvorlig sag.
Ministeren kalder det en fejl. Statsministeren kalder det fejl, men fak-
tum er at der er begået lovbrud. Man har udstukket en ordre uden at
have lovhjemmel til det. Og der er ikke noget, der hedder undskyldelig
uvidenhed, når man er minister. Det er et lovbrud, og det skal behandles
som sådan. Og for at det ikke skal være løgn, så sidder vi nu i en situa-
tion, hvor ministeren oven i det insisterer på, at to vildt modsatrettede
udtalelser, to helt modsatrettede udtalelser, begge er sande. Altså man
sidder og fastholder, at man den ene dag har sagt: ”regeringen har
2465
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
besluttet, at det hastede, situationens alvor tager i betragtning. Derfor
har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning inden man
meldte dette ud”. Det er et citat fra Fødevareminister Mogens Jensen, et
skriftligt citat fra Ekstra Bladet søndag. To dage senere siger ministeren,
og igen i dag siger ministeren, at ministeren ikke har været bekendt
med, at der ikke var lovhjemmel. I langt de fleste danskeres opfattelse,
der kan man ikke have to fuldstændig modstriden udtalelser og så sige,
at de begge er sande, men det mener ministeren simpelthen. Ministe-
ren mener, at man både kan sige, at man vidste, at man ikke havde
lovhjemmel, og at man ikke vidste, at man ikke havde lovhjemmel. Jeg
bliver nødt til at spørge ministeren, taler ministeren sandt søndag, når
ministeren siger, at ministeren vidste at der ikke var lovhjemmel, men
man var nødt til at handle hurtigt.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren,
og derefter så er det Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo
minister.
Mogens Jensen:
Ja, tak for spørgsmålet, og jeg skal jo igen gentage, at
i forhold til hvornår jeg havde viden om, at der ikke var lovhjemmel,
så havde jeg det ikke, da regeringens beslutning blev truffet og heller
ikke ved det efterfølgende pressemøde. Jeg får det at vide i weekenden.
Det præcise tidspunkt vil jeg gerne vende tilbage til, når redegørelsen
den foreligger. Og det er rigtigt, at jeg gav i søndags i medierne udtryk
for, at beslutning om mink hastede, og at regeringen derfor ikke kunne
afvente en ny lovgivning før regerings beslutning blev meldt ud, og at
der derfor var udsendt et brev til minkavlerne med en opfordring til at
påbegynde aflivninger uden for zonerne. Og den udtalelse skal ses ud
fra, at jeg jo i mellemtiden, som jeg har forklaret, var blevet informeret
om, at der ikke var hjemmel til aflivning, og så gav jeg en forklaring på,
hvorfor der blev sendt et brev ud til minkavlerne af mit system, men
også at jeg altså ikke har været vidende om den proces, der var omkring
det eller det brev der blev sendt ud. Men Fødevarestyrelsen har så sendt
en rettelse af brevet ud til minkavlerne, som jeg også har forklaret til Per
Larsen, da det stod klart, at der stod tvivl om karakteren af det her brev.
Og som jeg også nævnte, nogle mener, at der er tale om, at vi her laver
et påbud over for minkavlerne. Udgangspunktet var, at det skulle være
2466
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
en opfordring, og det spørgsmål ser jeg frem til bliver afklaret i den
redegørelse, som bliver fremlagt om en uge.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Søren Egge
Rasmussen. Inden Søren lige får ordet, så skal jeg lige sige til dem vi
har med på videolink, I skal huske at slukke jeres kamera. Det virker
forvirrende herinde, når man kan se I drikker kaffe og taler i telefon.
Værsgo Søren Egge.
Søren Egge Rasmussen:
Ja tak. Jeg vil vende tilbage til det, som Peder
Hvelplund spurgte til først. Altså når nu ministeren har underskrevet
en bekendtgørelse omkring aflivning af mink, hvor det klar fremstod,
at der ikke var lovgivning til at slå mink ned uden for sikkerhedszo-
nerne, og det sådan set er noget der er blevet omtalt i et svar til et Fol-
ketingsmedlem, og ministeren så holder fast i, at ministeren ikke i den
forgangne uge vidste, at der manglede lovhjemmel til at udstede det
her dekret om, at alle mink skulle aflives. Kan ministeren så ikke se, at
ministeren har lidt et problem her? Og at det jo sådan set er alvorligt,
at ministeren her skal svare under ministeransvar, og ministeren sid-
der og siger, at han ikke vidste det før i weekenden, når ministeren har
underskrevet en bekendtgørelse, hvor det klart fremgår, at der ikke er
lovhjemmel til at slå raske mink ihjel.
René Christensen, ordstyrer:
Ministeren, værsgo.
Mogens Jensen:
Ja, det beklager jeg. Det spørgsmål stillede Peder Hvel-
plund også, og det glemte jeg at svare på, men altså da regeringen
beslutter at slå raske dyr ned inden for en sikkerhedszone på de 7,8
km, så sker det jo, som det er nævnt, via en bekendtgørelse med hjem-
mel i lov om hold af dyr, som er den bekendtgørelse, man bruger i de
situationer. Den fastsætter, hvad der gælder af foranstaltninger i den
konkrete situation, altså bl.a. aflivning af covid19-smittede besætninger
og besætninger inden for 7,8 km-zonen fra de smittede besætninger.
Den fortæller ikke noget om, hvad hjemmelen i loven hold af dyr i
øvrigt kan eller ikke kan bruges til. Så det er jo en bekendtgørelse, der
dækker, det der foregår inden for 7,8 km-zonerne, og som vi jo også har
brugt tidligere i forbindelse med andre typer af lignende sygdomme,
der rammer husdyr.
2467
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så har jeg sat mig selv
på, og det jeg gerne vil spørge ministeren om, det er fordi, jeg stillede
ministeren et spørgsmål tilbage i oktober, og ministeren svarede d. 26.
oktober, og der er kongekrone og det hele på, og ministeren har skrevet
under omme på bagsiden.
Og det spørgsmål jeg stillede, det var, vil ministeren kommentere hæn-
delsen af 20/10 fra Landbrug og Fødevare til hjemmel om aflivning
af mink og rammer for erstatningshåndtering af smittede og ikkes-
mittede besætninger. Ministeren svarer også, og det gør ministeren d.
26. oktober. Og det ministeren bl.a. svarer, det er, at mink i smittede
besætninger kan aflives efter §14 i bekendtgørelsen om covid19 hos
pelsdyr, bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020. Mink i besætnin-
ger i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning kan aflives efter §15
i samme bekendtgørelse. Det var d. 26. oktober med kongekrone og
underskrift og det hele på.
Så vil jeg bare spørge ministeren, var det ukorrekt svaret til Folketin-
get? Har ministeren svaret i modstrid med den gældende lovgivning
på det pågældende tidspunkt? Havde ministeren hjemmel til at gå ud
over det, som ministeren havde svaret Folketinget? Eller har ministeren
efterfølgende gået ud over den hjemmel, som ministeren har? Begge
dele kan jo ikke være rigtig. Ministeren kan jo ikke svare mig som Fol-
ketingsmedlem, at det er den her hjemmel, der er, og så efterfølgende
så sige, jeg vidste ikke, hvordan hjemmelen var. Begge dele kan ikke
være sandt. Jeg vil gerne spørge ministeren, og ministeren står på mål
for det udsagn, som ministeren har givet mig i svaret d. 26. oktober.
René Christensen, ordstyrer:
Ministeren, og derefter er det Hans Chri-
stian Schmidt.
Mogens Jensen:
Jamen, tak for spørgsmålet. Og her er svaret jo det
samme, at den bekendtgørelse, den gælder det der foregår inden en
zone, når du udpeger sådan en zone, og i det her tilfælde, altså den
zone på 7,8 km, som bliver etableret i forbindelse med beslutningen
om, at slå mink ned inden for zonerne – både de smittede mink og de
raske mink. Og siger jo altså ikke noget om, hvad der gælder eller ikke
gælder uden for zonerne.
2468
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
René Christensen, ordstyrer:
Så er det Hans Christian Schmidt, værsgo.
Hans Christian Schmidt:
Tak for det. Men minister, hvis den der be-
kendtgørelse ikke siger noget om, hvad der gælder uden for zonerne,
så må det jo være fordi, at ministeren har besluttet, at der gælder ikke
noget uden for zonerne. Altså jeg er næsten nødt til at sige, at det her,
det er jo ikke kompliceret. Det er jo ikke raketvidenskab. Det er jo ret
enkelt. Hvis ikke det står i en bekendtgørelse, så er det jo fordi, det ikke
omfattes. Så færdig med det, medmindre og jeg ved ikke… Lov mig mi-
nister, at du ikke opfatter det polemisk, men jeg er jo nødt til at spørge
om en ting. Har ministeren underskrevet andre bekendtgørelser, vi ikke
er bekendt med? For hvis ministeren har det, så kan det selvfølgelig
hænge sammen, men hvis ministeren ikke har det, så har ministeren jo
udtrykkeligt afgrænset den bekendtgørelse, han selv har skrevet under,
hvorfor han havde ret, da han søndag sagde ”jeg har vidst hele tiden,
at vi ikke havde lovhjemmel til det”. Ja selvfølgelig, det synes jeg også
er helt rigtigt, fordi når ministeren selv har skrevet en bekendtgørelse
under, der ikke giver lovhjemmel til det, jamen så ved ministeren da,
at man ikke har lovhjemmel til det. Jeg synes slet ikke, at der er noget
mærkeligt i det her. Jeg synes sådan set, at det mest urimelige er, at det
er fødevareministeren, der skal sidde og tage hele skraldet her i dag.
Særlig når jeg tænker på, at fødevareministeren, og jeg er nødt til at
skrive det ned før jeg kan huske det, der sagde fødevareministeren:
”det er en regerings beslutning, vi har taget”. Ja altså, når man har fået
lov at være mange år medlem af Folketinget, så kan man godt blive en
anelse forstemt over, at nu skal fødevareministeren så sidder og tage
hele skraldet her nede ved os i Miljøudvalget, og sådan er det så.
Men det gør jo, at jeg er nødt til at stille et andet spørgsmål til ministe-
ren, og det vil jeg læse op, sådan at jeg er sikker på, at jeg får det stillet,
som jeg har tænkt det. Kan ministeren bekræfte, at han deltog i det time
lange koordinationsudvalg tirsdag d. 3 november, og kan ministeren
bekræfte, at statsministeren ledte mødte, og det her blev besluttet at
aflive 15 millioner mink?
Det andet spørgsmål som jeg er nødt til at stille, det er jo om ministeren
mener, at han har forsømt at give statsministeren nogle oplysninger?
Jeg kan ikke vide hvilke, men jeg spørger bare om ministeren selv me-
2469
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ner, at han har forsømt at give statsministeren nogle oplysninger. Det
kunne jo være Fødevarestyrelsens holdning. Når man selv har fået lov
til at være lidt inde i de her ministerier, så virker det jo helt grotesk, at
en Fødevarestyrelse ligger og sender skrivelser rundt til Sundhedssty-
relsen uden om det politiske system.
Altså uden at politikerne selv bliver informeret om, mine styrelser ligger
lige nu og skriver ud til dine styrelse, men vi ved ingenting om det. Jeg
vil i hvert sige, at så vil jeg håbe, der kommer et ret stort oprydningsar-
bejde, når alt det her, det er færdigt, for der er da nogen, der i hvert fald
skal til at lave noget andet. Hvis de ikke oplyser deres minister om, hvad
de ligger og skriver, og derfor er jeg nødt til at spørge ministeren om det.
Altså vidste ministeren ikke at Fødevarestyrelsen havde sendt den her
skrivelse til Sundhedsstyrelsen.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren, så er det ministeren, og
derefter så er det Kristian Hegaard fra de Radikale, værsgo.
Mogens Jensen:
Ja tak, og tak for spørgsmålet. Igen vil jeg bare i forhold
til de indledende bemærkninger som Hans Christian Schmidt kommer
med, sige, at den udtalelse jeg kom med søndag, den bygger jeg jo på, at
jeg i mellemtiden var blevet informeret om, at der ikke var lovhjemmel,
og jeg bliver jo spurgt om brevet, der bliver sendt ud, og der spørger
jeg jo mit system, hvad er det med det brev og bliver så oplyst om, at
det jo var udgangspunktet, at der ikke var hjemmel til aflivningen,
men at det brev blev sendt ud til minkavlerne, som det gjorde. Og det
er det jeg forsøget at forklare i den udtalelse, jeg kom med til medierne
søndag aften, fordi jeg skal jo redegøre for forløbet, uanset om jeg har
vidst det eller ej.
Og i forhold til bekendtgørelsen, jamen så er det jo altid sådan, at den
fastsætter hvad der sker af foranstaltninger i den konkrete situation og
altså i forhold til de konkrete zoner, der laves, når sådan noget her sker.
Nu var det covid19, det kunne også være andre husdyrsygdomme, hvor
du etablerer en zone, men den bekendtgørelse fortæller ikke noget om,
hvad hjemmelen i loven om hold kan eller ikke kan bruges til, så det
at bekendtgørelsen siger nogle ting, det siger jo ikke noget om, hvad
2470
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
loven i øvrigt giver hjemmel til. Så det er der jo efter min opfattelse en
logisk forklaring på. Og i forhold til hvornår der er tilgået oplysninger
til hvem, om de her forhold, der vil jeg gerne henvise til den redegø-
relse, der kommer, for nu har spørgeren jo selv været minister og ved,
at der foregår rigtig mange informationer frem og tilbage. Så det tror
jeg, vi er bedst tjent med, at der kommer redegørelsen, og så kan man
tage stilling til dét.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Kristian Hegaard, Ra-
dikale, værsgo’.
Kristian Hegaard:
Tak til ministeren for fremmødet. I modsatte ende
af Landtingssalen, hvor vi er nu, nemlig ved indgangen til Folketings-
salen, der står det, at ved lov skal land bygges. Det betyder, at lov er
lov, og lov skal overholdes. Det gælder i alle sammenhæng, uanset hvor
stor enighed der er om en beslutning, og uanset, hvor sundhedsfaglig
rigtig, en beslutning er, så skal den også være lovlig at føre ud i livet.
Det er fordi, at Danmark er en retsstat, og borgerne har retssikkerhed.
Og folks livsværk er blevet ødelagt i denne situation, uden at det har
været lovligt, og det er jo virkelig til at have ondt i maven over. Og det
undrer radikale venstre, at man ikke har sikret sig at instruksen eller
ordren eller hvad man skal kalde den til minkavlerne har været lovlig.
Og derfor har jeg tre spørgsmål: er det rigtigt, at ingen i regeringen el-
ler embedsværket i forbindelse med beslutningen af meget vidtgående
karakter – særligt fordi den er irreversibel og ikke kan genoprettes eller
i forbindelse med udmeldingen til minkavlerne eller ved påbegyndelse
udmøntning af beslutning, har spurgt ind til, om en sådan beslutning er
lovlig, altså, har det slet ikke været nævnt eller spurgt ind til lovligheden
ved beslutningen ved beslutning til minkavlerne ved påbegyndelse af
udmøntningen af beslutningen?
Mit næste spørgsmål går til, at vi, når vi i dag, i Politiken og Berlingskes
onlinemedier kan læse omtalt, at Fødevarestyrelsen muligvis helt til-
bage til 11. juni har påpeget, at der skal hjemmel til aflivning af mink,
og i Berlingske er Fødevarestyrelsen helt specifikt citeret for at sige:
”På de indre linjer, har kommunikationen været helt klar, og Fødevare-
styrelsen har hele tiden ageret efter, at det ville kræve en hjemmel at
2471
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
påbyde aflivning af raske mink længere væk end 7,8 km. væk fra en
smittet besætning.”
Kan ministeren oplyse, hvordan det stemmer overens med, at ingen
tilsyneladende har vidst, at beslutningen var ulovlig, og hvorfor har
der ikke været en juridisk vurdering som grundlag for den meget vidt-
gående beslutning, som regeringen træffer?
Hvornår har ministeren været bekendt med, at der er sket en ulovlig
ordre eller instruks, og hvordan skete det? Det er jo ikke så mange
dage siden, så ministeren må have det frisk i erindring, for det er jo
nok ikke hver dag, at ministeren får at vide, at en instruks er ulovlig.
Indtil videre har ministeren sagt noget med ”sidst på ugen”, men kan
vi komme det lidt nærmere?
René Christensen, ordstyrer:
Tak for det. Så er det ministeren, og der-
efter Anni Matthiesen fra Venstre. Værgso’.
Mogens Jensen:
Ja tak, og tak for spørgsmålet her – jeg er jo helt enig
med Kristian Hegaard i, at der skal være hjemmel til de ting, man fore-
tager sig som regering, når man går ud og melder ud til befolkningen.
Så det er vi ikke uenige i. og jeg kan kun sige igen, at i forhold til be-
slutningen og i øvrigt det efterfølgende pressemøde – at der var jeg ikke
bekendt med, at der ikke var lovhjemmel, det vil sige at jeg forudsatte,
at der var lovhjemmel, både da regeringen træffer beslutningen, og også
ved det efterfølgende pressemøde. Som sagt blev jeg klar over det, nu
bruger jeg ordet ”weekenden” i ”weekenden” her i dag, men det er altså
fordi at jeg vil være helt sikker på, at jeg ikke sidder og siger noget her
om, at det var lørdag 17:33 og så viser det sig, at det var lørdag 11:45
eller altså… Det vil jeg gerne have indgår i redegørelsen, så vi kan se
præcis hvornår jeg får den information, for det har jeg på ingen måde
noget imod bliver lagt frem. Jeg har kun ønsket om generelt, omkring
det her, at der er fuld åbenhed omkring, hvad der er foregået. Men det
skal jo ikke skjule for, at der er begået fejl i denne sag, det fremgår
klart, det har jeg også beklaget. Og jeg må selvfølgelig som minister
for et ministerium tage ansvar, også for de fejl, der bliver begået i mit
ministerium, også selvom jeg ikke selv er blevet gjort bekendt med
tingene. I forhold til Fødevarestyrelsen må jeg sige, har jeg simpelthen
2472
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ingen information om eller er gjort bekendt med, hvad der er foregået
i Fødevarestyrelsen og hvordan de har meldt ud, eller internt har ageret
i forhold til det her, men også det nærmere spørgsmål omkring det, vil
jeg selvfølgelig gerne have indgår i den redegørelse, jeg lægger frem
om en uge.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, så var det Anni Mat-
thiesen fra Venstre, værsgo’.
Anni Matthiesen:
Ja tak. Jeg vil gerne prøve at holde fast i noget af det,
som min gode kollega Hans Christian Smith og Rene Christiansen var
lidt omkring, altså det med bekendtgørelsen. Ministeren skriver selv
under på en bekendtgørelse, for ligesom at fastsætte reglerne i forhold
til hvad der foregår inden for sikkerhedszonen, altså inden for de 7,8
kilometer. Det er jo egentlig for at kunne agere, at man laver den be-
kendtgørelse. Synes ministeren så ikke, at det virker mærkeligt, at man
når tager et endnu større skridt, altså begynder også at sige til minka-
vlerne, at nu skal I også aflive raske mink uden for den her zone, at så
skal ministeren ikke gøre noget som helst? Hverken skrive under på en
ny bekendtgørelse, eller for den sags skyld lave en lov ændring? Altså
der er noget her, som virker totalt modstridende, og det vil jeg gerne
endnu engang høre ministeren sige – er det korrekt, at ministeren slet
ikke har tænkt, at her må vi da have lavet noget lovhjemmel, inden vi
melder det her ud til minkfarmerne? For ministeren har selv skrevet
under på bekendtgørelsen inden for zonen.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren
– værsgo’.
Mogens Jensen:
Ja og tak for spørgsmålet her igen. Jeg skal blot også
her gentage, nu skal jeg se om jeg kan klargøre svaret. Altså, ja, jeg har
underskrevet en bekendtgørelse, og den bekendtgørelse den regulerer,
hvad der sker inden for smittezoner, når du etablerer sådan nogle smit-
tezoner. Og den bekendtgørelse er lavet med udgangspunkt i lov om
dyrehold. Det er klart, at så regulerer den jo – og ud af den – og når jeg
har skrevet den under har jeg selvfølgelig også læst den – hvad gøres
der inden for zonerne. Men bekendtgørelsen redegør jo ikke for om der
andetsteds i lov om dyrehold, skulle være hjemmel til at slå ned uden for
2473
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
zonerne under de vilkår, der er der. Det er jo det, der er udgangspunkter
her, og det er det der gør, at jeg igen bare kan sige – altså jeg var ikke
klar over, at der ikke var lovhjemmel, hverken da vi traf beslutningen
i regeringen, eller da vi havde det efterfølgende pressemøde.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, så er det Mona Juul
fra de Konservative, værsgo’.
Mona Juul:
Tak for muligheden. Ministeren siger i dag, at ministe-
ren ikke ved, hvornår i weekenden, ministeren blev orienteret om den
manglende lovhjemmel, på trods af at det er få dage siden. Og at man
dermed at forstå at ministerens ved regeringens melding heller ikke
havde undersøgt, om der var lovhjemmel. Kan ministeren bekræfte og
forklare, hvorfor det ikke blev undersøgt? Jeg mener, det er trods alt en
af de største sager for dansk eksport, dansk erhvervsliv, måske nogen-
sinde, noget af det mest dramatiske, der må være sket, også i ministerens
virke med meget vidtrækkende konsekvenser – en kæmpe indgriben.
Jeg er også sikker på, at ministeren kan huske, hvem det var, der infor-
merede ministeren, og hvem var den første, ministerens ringede til?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren,
og så er det Erling Bonnesen – værsgo’ minister.
Mogens Jensen:
Ja tak for spørgsmålet og nu ved jeg jo at Mona Juul
jo har en fortid i erhvervslivet, og det synes jeg også – det glemte jeg
faktisk i min indledning at sige – også om alvorligheden i det her,
netop i forhold til vores eksport og en omverden, der sidder og kigger
på, hvordan vi håndterer denne her krise. Af den grund er det dobbelt
vigtigt at den bliver behandlet resolut, fordi det også kan få indflydelse
på vores eksport udadtil landet. Så tak for at gøre opmærksom på det.
Igen vil jeg sige, jeg har kigget i mine egne systemer, og ud fra det set,
også ransaget min hukommelse, og der kan jeg komme det så langt, at
jeg kan sige, at jeg har fået besked om det hér i weekenden. Jeg kunne
også for egen regning sige, at ”jeg tror det er det tidspunkt”, men vi
er nødt til at have en undersøgelse af alle de mails, alle de beskeder,
sagssystemer osv der har været omkring det her, så jeg kan fremlægge
et præcist – forhåbentlig meget præcist – tidspunkt for det. Fremfor at
jeg sidder og kommer med et eller andet – og det kræver altså at den
2474
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
redegørelse er færdig, så det er faktisk for at kunne være helt oprigtig
omkring hvornår jeg får den her information, at jeg ikke vil sidde og
komme med ét eller andet bud på det hér. Det eneste jeg er helt over-
bevist om, det er, at det er i weekenden.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Erling Bon-
nesen, værsgo’.
Erling Bonnesen:
Tak for det. Ministeren selv kalder sagen her for en
tragisk sag. Det har ministeren da i sandhed ret i, at regeringen – kan vi
så forstå jo, også i koordinationsudvalget – har sparket et helt erhverv
ud over afgrunden, med alle de menneskelige konsekvenser, det har, og
efterfølgende meget store økonomiske konsekvenser. Så kan vi forstå
nu, at det er regeringens koordinationsudvalg med ministerens delta-
ge, der har truffet beslutningen. Ministeren har erkendt – og så er det
jo hele regeringen, det er uden lovgrundlaget i orden- ministeren har
erkendt, at styrelsen vidste det, systemet vidste det. Jeg er helt sikker
på, at hvis ministerens parti havde været i opposition nu, så havde der
allerede været stillet hårde krav om regeringens afgang, og folketings-
valg og alt mulig andet i den klasse der. Har ministeren eller regeringen
haft nogle overvejelser om, at tage sin egen medicin i denne sag? Det
er det ene spørgsmål. Og det andet, det er, om ministeren eller regerin-
gen allerede på nuværende tidspunkt har sikret sig sit parlamentariske
grundlags sikkerhed/opbakning til, at hverken ministeren eller for den
sags skyld hele regeringen, skal tage sin egen medicin og gå af, er det
allerede på plads?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministeren, og
så er den næste det er Stinus Lindgren fra De Radikale, værsgo.
Mogens Jensen:
Tak til Erling Bonnesen, og jeg mener det vil være ret-
teligt at sige, at det der har stillet hele minkerhvervet i en helt urimelig,
ulykkelig, tragisk situation, det er coronasmitten. Det er vcovid-19. det
er jo det, og risikoen forbundet med det – og som jeg nævnte indled-
ningsvist – den indflydelse det har på vores sundhed, med menneske
der er døde, smittede, svage i vores samfund, det er jo det, der er hele
baggrunden for, at det er nødvendigt, desværre, at tage de her skridt,
over for minkbranchen. Så det er j ikke regeringen, der sparker noget
2475
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
erhverv ned, det er regeringen der træffer en ansvarlig beslutning, som
jo desværre rammer minkerhvervet, på grund af, at vi er nødt til at gøre
alt hvad vi kan, for at stoppe coronasmitten i vores samfund. Bare for
at jeg synes at vi anstændighedsvis må have den forståelse af det. Og
altså, regeringens parlamentariske grundlag beslutter selvfølgelig selv
i alle mulige sammenhæng, hvordan de forholder sig til regeringens
ageren, dog et har jeg fuld tillid til, og det skal ikke blande mig i.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Nu har vi brugt lidt
over en time, og jeg har stadig rigtig mange indskrevne. Jeg vil gå over
til to af gangen. Fordi så tror jeg, at alle måske kan nå igennem – og hvis
alle kan nøjedes med at stille ét spørgsmål, så tror jeg, at det vil give
værdi for os alle sammen. Så er det Jakob Jensen og Thorsten Schack
Pedersen, der kommer på i denne omgang, så får ministeren lov at svare.
Først er det Jacob Jensen.
Jacob Jensen:
Regeringen traf beslutningen, svarer ministeren i dag. Det
var altså ikke Fødevareministeren, der traf beslutningen, det var rege-
ringen. Og hvem har ansvaret for regeringen? Det har statsministeren.
Så statsministeren har altså taget en beslutning, som har været ulovlig
– jeg skal ellers love for, at statsministeren, har haft travlt med efter det
er kommet frem, at sparke nedad. Så jeg har sådan set ondt af Fødeva-
reministeren at det nu er ham, der skal sidde her og tage skraldet for en
beslutning, han ikke selv har taget, men som statsministeren har taget.
Jeg vil bare spørge helt kort – som Thomas Danielsen startede med at
spørge ind til de forklaringer, der har været undervejs: hvor ministeren
søndag siger, ”vi vidste, at der ikke er lovhjemmel, men det var en sag,
der hastede” det siges af ministeren søndag. Tirsdag siger ministeren
”vi vidste ikke, at der ikke var lovhjemmel til et på bud.” begge dele kan
jo ikke være rigtig på samme tid, hvilket én af delene var rigtigt – var
det udtalelsen om søndagen, hvor man ikke vidste, hvor man vidste, at
der ikke var lovhjemmel. Eller var det udtalelsen om tirsdagen, hvor
ministeren siger ”vi vidste ikke, at der ikke var lovhjemmel”. Hvilken en
af de to udtalelser var korrekt, og hvilken én af dem var ikke korrekt?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det Torsten Schack
Pedersen og dernæst er det til ministeren, værsgo.
2476
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Torsten Schack Pedersen:
Den ligger i direkte forlængelse af det, hr.
Jacob Jensen har sagt. Regeringen har besluttet, at det hastede, situati-
onens alvor taget i betragtning, derfor har man vurderet, at man ikke
kunne afvente ny lovgivning, ingen man meldte dette ud. Det var mini-
sterens citat søndag. Regeringen har besluttet – det har vi i dag forstået
at det er sket på en koordinationsudvalg med deltagelse af landets stats-
ministeren og justitsminister- denne beslutning er truffet i regeringen
d. 3 november. Derfor har man vurderet at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud. Meldte dette ud. Det var d. 4.
november. Hvordan kan det så være sandt, at ministeren tirsdag d. 10
november siger, at ”jeg er ikke på dette pressemøde orienteret om, at jeg
ikke har lovhjemmel, det bliver jeg først bekendt med senere på ugen”?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgerne. Så er det ministeren,
og derefter er det Rasmus Jarlov fra de konservative og Sofie Løhde fra
Venstre. Ministeren, værsgo’.
Mogens Jensen:
Jamen igen må jeg svare på det, at min udtalelse søndag
jo skal ses ud fra, at jeg i mellemtiden er blevet informeret om, at der
ikke var hjemmel. Og derfor, når jeg bliver spurgt til, det her brev der
sendes ud til minkavlerne, så forsøger jeg over for, jeg tror det i dette
tilfælde er Ekstrabladet, at forklare, hvorfor systemet sender et brev ud
til minkavlerne og det er det, der er forklaringen på det.
René Christensen, ordstyrer:
Ja, tak til ministeren. Så er det Rasmus
Jarlov fra de konservative og derefter Sofie Løhde.
Rasmus Jarlov:
Tak. Jeg synes det er meget overraskende at ministeren
forsøger at få nogen til at tro på at han ikke vidste, at det var et lovbrud,
han begik, når ministeren selv har skrevet bekendtgørelsen hvor der
står, hvad man kan i forhold til at kræve dyr aflivet, altså åbenbart ikke
har været klar over, hvad han har skrevet under på, når han har sendt
et folketingssvar over til Hr. Rene Christensen, hvor der også bliver
redegjort for, hvordan reglerne er. Så påstår ministeren, at han ikke
kender reglerne. Det tror jeg ikke, at der er nogen, der tror på. Men jeg
vil spørge til noget andet: jeg synes det er meget meget kritisabelt, at
ministeren ikke stopper det lovbrud, han er i gang med, så snart han
bliver bekendt med det. Det er jo på et eller andet tidspunkt i løbet af
2477
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
weekenden, siger ministeren, at han bliver bekendt med, at han bryder
loven med den ordre, han har sendt ud. Ministeren kan ikke huske,
hvornår han bliver bekendt med, det er også det, der er overraskende
synes jeg, at det ikke fæstner sig i ministerens hukommelse, hvornår
man bliver gjort opmærksom på, at den største politiske beslutning,
man nogensinde har truffet, er ulovlig. Men hvis man skulle tro på
ministerens forklaring om, at han bliver bekendt med det på et tids-
punkt, hvordan kan der så gå to-tre dage, før ministeren tilbagekalder
den ulovlige ordre, som han har sendt ud? Jeg sagde selv personligt til
ministeren mandag, at den ordre skal stoppes øjeblikkeligt, ministeren
tøver stadigvæk og får det først gjort sent om tirsdagen. Hvis man går
ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside – lige nu – så ligger der stadig-
væk en historie om, at alle mink skal aflives, at regeringen har besluttet
at alle mink i Danmark skal aflives. Hvorfor er det ikke blevet rettet?
Hvorfor har man ikke sendt et brev ud til avlerne om, at den ordre er
trukket tilbage? Man har sendt det identiske brev ud, hvor man blot
lige har rettet en enkelt formulering, hvor der blot står, at nu er det en
opfordring, hvor der tidligere stod, at det er en ordre. Men i praksis så
har man stadig den ordre ude til avlerne om, at de skal aflive deres dyr,
og der er stadigvæk millioner af dyr, der bliver aflivet, fordi regeringen
ikke klart har udskudt tidsfristerne og ikke har givet avlerne vished om,
at de ikke bliver dårligere stillet økonomisk. Hvorfor sørger ministeren
ikke for, omgående nu, at sige til avlerne ”I behøver ikke at aflive jeres
raske besætninger uden for risikozoner og I bliver ikke dårligere stillet
økonomisk”. Hvad er det, ministeren tøver for, for at give avlerne en
afklaring af, at de ikke behøver at efterleve hans ulovlige ordre?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren, så er det Sophie Løhde,
Venstre, værsgo.
Sophie Løhde:
Tak for det. Fødevarestyrelsen har i dag oplyst til Ber-
lingske Tidende at de hele tiden har kendt til den manglende lovhjem-
mel, men at ordren, den ulovlige ordre, fra statsministeren til minka-
vlerne, altså mailen fredag, var en kommunikationsfejl og hensigten
var, at det skulle være en opfordring. Men på det tidspunkt ved Føde-
vareministeren jo ikke, jævnfør hans egen forklaring, at der mangler
en lovhjemmel og det vil altså sige at ministerens besked til Fødevare-
styrelsen kan jo kun have været, at alle mink skulle slås ned, fordi han
2478
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
vidste, at det var ulovligt uden for zonerne på det tidspunkt. Der er noget
her, der ikke passer sammen. Derfor skal jeg bede ministeren – under
ministeransvar – om at svare på, hvilken besked, som regeringen gav til
Fødevarestyrelsen om at sætte i gang med at aflive alle mink, herunder
dem uden for zonerne.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren, så er det ministeren for
besvarelse. Og derefter er det Jane Heibman fra Venstre og derefter er
det Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti, værsgo’ minister.
Mogens Jensen:
Tak for spørgsmålene igen her. Altså i forhold til det
brev, som udgår til minkavlerne, så er det jo et brev, der bliver udsendt
fredag oprindeligt, og som jeg også har forklaret jer, er jeg ikke viden-
de om det brev, jeg kender ikke indholdet af brevet. Men det bliver
forklaret mig, at grunden til, at man sender det brev ud, er selvfølgelig
for at minkavlerne skal vide, præcis hvordan man forholder sig til
nedslagtningen, og ikke mindst, hvad er det de skal gøre præcis for at
få den tempobonus, som man har lagt ind, fordi minkene skulle aflives
så hurtigt som muligt. Og det var i øvrigt også et ønske fra avlerne selv,
at de mente, at der var behov for en klar information om de her ting.
Og så er stridspunktet i det her, er de i det brev tale om et påbud eller
er det en opfordring til at gøre det her. Og som sagt, det afventer jeg,
at redegørelsen, at der foretages en juridisk vurdering af karakteren af
det her brev, som jeg jo altså ikke har set eller godkendt. Men det er
klart, at da det kommer frem, at der er den her tvivl, og jeg bemærker
selvfølgelig også det, som Rasmus Jarlov siger, så bliver der udsendt
en rettelse af brevet til minkavlerne, netop på baggrund af, at der var
tvivl om karakteren af brevet. Det brev får jeg forelagt og godkender
mandag d. 9 november, og det skulle også være sendt ud mandag d.
9 november, men afgik pga. tekniske problemer ude i NOSTen først
tirsdag d. 10 november om morgenen, så vidt jeg husker. Men igen, det
her vil selvfølgelig blive præciseret i redegørelsen.
René Christensen, ordstyrer:
Så var der Sophie Løhde?
Mogens Jensen:
Sophie, ja. Undskyld. Det beklager jeg Sophie, vil du
gentage dit spørgsmål – det fik jeg ikke lige noteret ned.
2479
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
René Christensen, ordstyrer:
Værsgo’
Sophie Løhde:
Altså det fulde? Kort opsummeret: så vil jeg vide, hvil-
ken besked, regeringen har givet til Fødevarestyrelsen om, at sætte i
gang med at aflive alle mink, herunder dem uden for zonerne.
René Christensen, ordstyrer:
Ministeren?
Mogens Jensen:
Jamen altså, jeg er ikke bekendt med, at der decideret er
givet en ordre på den måde til Fødevarestyrelsen, jeg forstår det sådan
at Fødevarestyrelsen selv reagerer på det pressemøde og den udmelding
der er om, at nu skal alle mink aflives, og så sætter de gang i at udføre
dét på baggrund – og sender også det brev ud som vi har talt om her i
dag – efterfølgende, til minkavlerne, hvor man redegør for det, der skal
ske. Men om der foreligger en decideret skriftlig korrespondance mel-
lem ministeriet og Fødevarestyrelsen, det vil jeg selvfølgelig også lade
være op til den redegørelse, det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men så
vidt jeg er informeret, går Fødevarestyrelsen selv i gang på baggrund
af det pressemøde, der holdes, og den melding, der kommer derfra fra
regeringen, for det er jo regeringen, der træffer en beslutning, og så
agerer Fødevarestyrelsen derefter.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Jane Heibman
(spørgsmålet udgår) og derefter er det Hans Kristian Skibby fra Dansk
Folkeparti, værsgo’.
Hans Kristian Skibby:
Jamen tak hr. formand! Jeg vil gerne prøve at
spole tiden tilbage til starten på det her samråd i forhold til, at ministe-
ren kommer med den udtalelse, at ministeren har konstateret for længe
siden, at der er et flertal for at slå alle mink ned i Danmark. I de år jeg
har været i Folketinget har det nu a tid været sådan, at når tingene de
har skulle blive ophævet til lov, så går det igennem folketinge.t så har
man noget, der hedder en 1. behandling, en 2. behandling og en 3. be-
handling. Nogle gange kun måske to. Og så er der besluttet noget. Derfor
vil jeg gerne høre ministeren, om ministeren virkelig mener, at der er
et flertal for noget, der ikke er besluttet endnu? Og jeg vil gerne vide,
hvorhenne ministeren har sin viden fra om det flertal, der måtte være?
Fordi i så fald må det jo være et flertal, der begår noget der er ulovligt i
2480
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
forhold til den lovgivning, vi har i dag, og hvis ministeren så mener, at
det parlamentariske grundlag på rød fløj er enige med den præmis om,
som ministeren udstikker, så undrer det os noget i DF. Ministeren har
sagt, at det er noget, der har været oppe og besluttes i regeringen, og
man har haft det på koordinationsudvalget osv. Der vil jeg gerne spørge
ganske konkret: var det også på det koordinationsudvalgsmøde, hvor
statsministeren deltog, at der blev konstateret, at regeringen havde et
flertal for at nedlægge og slå alle de her 17 mio. mink ihjel – til trods
for, at det er i klar modstrid til gældende lovgivning. Det vil jeg gerne
have ministeren til at svare på, tak.
René Christensen, ordstyrer:
Tak for det, så tager vi Heidi Bank fra
Venstre, værsgo.
Heidi Bank:
Ja tak for det. Jeg må bare sige, målet helliger ikke midlet
i et demokrati, og derfor kan jeg godt blive lidt beskæmmet, og selvom
jeg kan have sympati for den situation ministeren sidder i her, hvor han
skal tage skraldet for det, der nu er foregået i koordinationsudvalget.
Men det undrer mig altså bare, at man ikke har mere omtanke for et
helt erhverv, og i forhold til hvordan de mennesker skal behandles. Men
ministeren må gerne svare på, hvordan det kan være, at en styrelse bare
går i gang på baggrund af et pressemøde?
René Christensen, ordstyrer:
Tak til de to spørgere, så er det ministeren
og derefter er det Carl Valentin fra SF og Susanne Zimmer uden for
grupperne, værsgo minister.
Mogens Jensen:
Ja tak og først til Hans Kristian Skibby: Altså det jeg
jo sagde i min indledning det var, at jeg blot konstaterede – og det
tror jeg man kan ved at gå ind og læse, hvad de forskellige partier har
meldt ud i forhold til den beslutning, regeringen jo traf om at aflive
alle mink i Danmark på baggrund af den sundhedsfaglige rådgivning,
der var givet, og som vi jo alle sammen ved, siger at der er en betydelig
smitterisiko ved at der er minkavl i Danmark under COVID19, og også
en risiko forbundet med de mutationer, der kan opstå ved at have så
stor et mink-reservoir. Og det er en beslutning, regeringen træffer, og
så konstaterer jeg jo bare ud fra de ting, jeg har læst i medierne, at det
er der et politisk flertal for, at den beslutning bliver truffet. Så det er
2481
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sådanset bare det, jeg har konstateret, og det har alle vel egentlig kunne
orientere sig om tænker jeg. Og så vil jeg selvfølgelig sige til Heidi Bank,
at det jeg naturligvis kan tage ansvaret for, det er det der foregår i mit
ministerium, og også hvis der måtte foregå fejl i mit ministerium, så er
jeg overordnet set som minister den, der tager ansvaret for dét, uanset
hvad jeg har været vidende om eller ej. Og i sidste ende – og det kan
måske være lidt kompliceret omkring hvordan de her ting foregår når
man har så stor en operation i gang som der skal når du skal lave en
aflivningsaktion af alle mink i Danmark – men der er det i sidste ende
sådan, at det arbejde der pågår, og det gælder ikke kun i Fødevarestyrel-
sen men også andre steder i forsvaret og politiet, det tilrettelægges via
NOSTen, altså den her operative enhed, der koordinerer alle indsatser.
Det er der også, at det her er blevet koordineret, herunder også hvad
Fødevarestyrelsen har foretaget sig i den her sag. Men selvfølgelig på
baggrund af den udmelding, regeringen er kommet med hvor man nu
har besluttet, at alle mink skal aflives, så går NOSTen i gang og sætter
tingene i sving.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Carl Valentin
fra SF og så Susanne Zimmer uden for grupperne, værsgo Carl Valentin.
Carl Valentin (over videolink):
Tak for det, først og fremmest tak til
ministeren for at understrege situationens alvor i forhold til smitte-
spredningen i minkproduktion, der er ingen tvivl om at det skal gå
rigtig hurtig med aflivningerne lige nu, ellers så gambler man med en
global og potential global sundhedskatastrofe. Derfor har jeg også me-
get lidt respekt for de partier, der pt blokerer for en hastebehandling lige
nu. Men der skal også være orden i lovgrundlaget for de beslutninger,
regeringen træffer, sådan er det bare, og derfor ser jeg også med stor
alvor på den situation, der er lige nu. Jeg vil egentlig gerne spørge ind
til, hvorfor man – fra regeringens side – ikke har forberedt sig bedre på
en situation, hvor man har skulle aflive samtlige mink i Danmark? Og
har skulle forberedt sig på lovgrundlaget herfor? Det synes jeg egentlig
ikke har været så meget belyst, heller ikke medierne, altså hvornår går
det egentlig op for ministeren, at man kunne komme i en situation,
hvor man skulle aflive samtlige mink i Danmark? Den 11. oktober, det
er præcis en måned siden i dag, der stiller jeg et skriftligt spørgsmål
til regeringen, netop om, hvad det vil koste at aflive samtlige mink i
2482
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Danmark. Og grunden til, at jeg spørger ind til det er, fordi jeg frygter
en situation, hvor det her kan blive nødvendigt, fordi smitten spreder
sig så voldsomt. Har man ikke overvejet tidligere at man kunne komme
i den her situation og have forberedt sig på det? Tak for ordet.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det Susanne Zim-
mer uden for grupperne.
Susanne Zimmer:
Ja tak. Tak til ministeren. Jeg vil sige at fra de Frie
Grønnes side så handler det ikke om mink længere, men mere om de-
mokratiet. Og vores demokratiske processer. Og jeg er rigtig glad for,
at der bliver lavet en redegørelse, og at den bliver lavet hurtigt. Jeg må
sige, at jeg synes det er mærkværdigt, at der er styr på processerne,
bekendtgørelser osv. i forbindelse med aflivning af dyr fra smittede
farme, og når vi så skal i gang med at aflive mink i hele landet, så er
der ikke fokus på det. Men mit spørgsmål går på: hvorfor sendes der
først besked ud om tirsdag, nu har jeg godt hørt, at der er tekniske
problemer, men alligevel så synes jeg det er mærkeligt, at minkavlerne
først om tirsdagen får beskeden om, at der faktisk ikke var lovhjemmel
til at aflive dem. Og så synes jeg der i øvrigt også tidligere har været
en udfordring i forhold til at det forlød i pressen, at ministeriet havde
efterlyst oplysninger fra minkavlerne omkring, hvem der var ansat
på farmene, i forbindelse med smitteinddæmning. Og der forlød det
også, at der kun var en minkavler, der havde givet besked, givet svar,
og det lød jo ikke særlig godt, og så efter nogle dage så får vi at vide,
at den besked den faktisk ikke var blevet sendt, så altså demokrati det
er jo noget med at følge processerne, men det er også noget med noget
ordentligt kommunikation og åbne kommunikationsprocesser.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til spørgerne. Så er det ministeren,
værsgo.
Mogens Jensen:
Ja, tak for det også og også tak for spørgsmålene. Først
til Carl Valentin: altså i hele håndteringen af mink i forbindelse med
coronaen, hvor man jo havde de første smittetilfælde i juni måned og
frem til i dag, der er jo hvert eneste skridt, der er taget i den forbindelse
i forhold til, hvordan man har skullet forsøge at stoppe smitten blandt
mink, det har hvilet på en klar sundhedsfaglig anbefaling og vurdering.
2483
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og det kan dokumenteres, at det er tilfældet gennem hele forløbet, så
vi har hver gang, vi har skullet vurdere også i takt med, at smittespred-
ningen jo desværre på et tidspunkt begyndte at stige, har vi vurderet,
hvilket skridt der skulle tages på baggrund af sundhedsfaglig vurdering.
Og det har jo ikke på noget tidspunkt været regeringens udgangspunkt,
at man bare sådan skal slå al mink i Danmark ned, fordi vi anerkender
jo som regering, at minkerhvervet har været et stærkt og stolt erhverv i
Danmark, som, jeg vil nok selv vurdere det, har været verdens førende
producenter af minkskind med en kvalitet af helt uhørt karakter. Det
er også derfor, man har kunnet tjene så man penge på eksport gennem
årene på et dansk mink. Og jeg har selv som handelsminister rejst
rundt i verden og været med til at eksportere mink. Og det har jo været
regeringens udgangspunkt i det her. Det er jo mange arbejdspladser
ude omkring i landet, der er forbundet med det her. Nogle områder i
Danmark hvor der ikke er mange arbejdspladser i forvejen, så udgangs-
punktet har jo ikke været for os, at du skulle slå alle mink ned. Men det
er klart, at regering har været villig til på et hvilket som helst tidspunkt
at tage de initiativer, der skulle til for, at vi mest effektivt får standset
smitten, også blandt mink.
Og det har vi gjort, og beslutningen om at aflive alle mink i Danmark,
også uden for zonerne, jeg ved jo, at Carl Valentin er fuldstændig be-
kendt med det, for han er jo en af dem, der har arbejdet mest med det
her, det er jo truffet på baggrund af, at Seruminstituttet kommer med
en vurdering af, ikke alene, at det er et problem, at vi har så stort et
minkreservoir, men ikke mindst også i forhold til, at der optræder nogle
mutationer, som man nu også, helt konkret i laboratoriet, har kunnet
se, kan være med til at påvirke vaccinen. Det er jo det, der udløser be-
slutningen om at slå alle mink ned, og derfra går det jo hurtigt. Det har
været en hurtig beslutningsproces, og det er jo nok også, det må jeg jo
se i bagklogskabens lys, der har gjort, at der er begået fejl undervejs, og
det kan man jo ikke undskylde, fordi lov er lov, og sådan skal det være.
Men der er begået fejl undervejs og også tidligere i forløbet. Og sådan
er det, når vi er i en situation, hvor vi ikke har fuldstændig klarhed over,
hvor vi står, og vi ikke har viden på området. Men det er jo først der,
vi går i gang med den her forberedelse, og det er jo fordi, vi ikke har
haft den her intention om at skulle aflive de her mink i det hele taget.
2484
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Og så må jeg sige, det spørgsmål der bliver stillet omkring, fra Susanne
Zimmer omkring de der… Forespørgslerne blev sendt ud til minkavlerne
omkring medarbejdere, det var SSI, der sendte den forespørgsel ud, og
det ved jeg faktisk ikke, hvordan og hvorledes det forholder sig med.
Jeg har kun hørt, som jeg lige husker det her, så var det fordi, at de ikke
fik sendt det ud på rette vis, så folk heller ikke kunne svare, fordi de
ikke havde fået materialet. Men det er altså ikke noget, der ligger i mit
ressort. Det ligger ovre i SSI og hos sundhedsministeren.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren. Jeg når desværre ikke
at tage flere ind. Vi har haft 23 spørgere igennem, det er rigtig godt
gået. Både tak til ministeren og spørgerne. Der var selvfølgelig væ-
sentligt flere, der gerne ville have stillet spørgsmål, også gerne anden
gang. Det er sådan, at vi også skal have en afrunding på det, og det er
aftalt blandt spørgerne, at det også er Thomas Danielsen fra Venstre,
der selvfølgelig også har mulighed for at stille et spørgsmål, men også
lave en afrunding, og derefter får ministeren det sidste ord. Værsgo til
Thomas Danielsen fra Venstre.
Thomas Danielsen:
Tak for det. Altså jeg må indrømme, at jeg er noget
rystet over, hvor lidt det virker til, at ministeren tager den her særdeles
alvorlige sag. Hver gang spørgsmål de skal være præcise, så må man
vente med lige at få svaret til på onsdag, hvor der kommer en redegø-
relse. Til trods for at det burde være ret let for en minister i sådan en
alvorlig situation at have forberedt sig til det her samråd. Fødevaresty-
relsen den begyndte allerede i juni, Fødevarestyrelsen under ministeren,
den begyndte allerede i juni at sende mails til sundhedsmyndigheder
med advarsler her. Men sundhedsministeren ved ikke noget. Fødeva-
reministeren ved heller ikke noget. Selvom man altså har gået rundt
med den her viden.
Ministeren han har underskrevet bekendtgørelser inden for det her
smitteområde, men når det så kommer til at nedslagte resten af Dan-
marks besætninger, så har man ikke lige sat sig ind i lovgivningen, som
man ellers selv har været med til at udarbejde.
Statsministeren oplyste i går, at regeringen var bekendt med, at det var
ulovligt i søndags, og nu siger ministeren: ”jeg ved ikke præcist hvornår
2485
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
lørdag, jeg blev bekendt med det”. Det hænger heller ikke sammen. Og så
det der gør, at jeg får nok allermest ondt i maven, det er at alt imens at
avlerne, de nedslagter deres livsværk ude på farmene, så går ministeren
rundt og døjer med et e-mailsystem, der skal give oplysninger om, at den
katastrofe de er i gang med, det er ulovligt, det skal stoppes nu. Og det
sover ministeren også på og finder så ud af, det virker vist ikke endnu,
og lige pludselig virker det i løbet af en tid, hvor der er slået tusindevis
af dyr ihjel. Altså ministeren han kan stille sig ud for ethvert medie og
lave breaking news og få den katastrofe aflyst med det samme. Kan
ministeren ikke selv se det problematiske i, hvor lemfældigt den her
regering har håndteret hele den her situation, eller er der i virkeligheden
noget andet, der ligger til grund for den ageren?
René Christensen, ordstyrer:
Ministeren får afsluttende bemærkning,
værsgo.
Mogens Jensen:
Ja tak i det hele taget for samrådet, men også tak for
spørgsmålene og for at have haft lejligheden til at svare på de spørgs-
mål, der er stillet.
Jeg tager absolut ikke let på den her situation. Hverken på den situation
der består i, at der er en alvorlig risiko for smitte af corona med mink
i vores land, som både har betydning herhjemme for folkesundheden,
men også globalt har betydning, både for folkesundheden, men sådan
set også for Danmarks anseelse og eksport. Og det er på den baggrund,
at regeringen handler resolut med at tage en beslutning om at slå alle
mink ned, da vi får en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne,
som tilsiger, at det er det, der skal gøres. Og så er det klart, at så skal
der i den efterfølgende proces selvfølgelig være orden i billetterne. Og
som jeg har fortalt, redegjort for i dag, ja så har der også være fejl i mit
ministeriums håndtering af det her på nogle områder, og det tager jeg
ansvaret for. Og jeg beklager det selvfølgelig også meget. Ikke mindst
over for de minkavlere, som knokler derude med at løse den her op-
gave på folkesundhedens vegne, og som jeg ved er fortvivlede, og som
også er i en meget, meget kritisk situation. Alligevel, uforvarende, eller
bortset fra det har taget opgaven på sig, og er i gang derude. Det kan
jeg jo ikke takke nok for.
2486
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Men når jeg ikke her sidder og vil fremlægge detaljerede afgørelse for,
hvornår mails blev afsendt det ene og det andet sted hen, så er det selv-
følgelig fordi, at det kan jeg ikke sidde og gøre her, for jeg har ikke de
mails. Det får vi. Vi får en samlet - og det lægger jeg frem om en uge -
redegørelse for, hvad er der sket hvornår, og så kan alle åbent se forløbet,
som det har været og selvfølgelig også drage deres konklusioner ud fra
det. Jeg har ingen anledning til ikke at være fuldt åben omkring, hvad
der er sket her, fordi vores udgangspunkt har været hele vejen igennem
at sørge for, at vi gør alt, hvad vi kan for at stoppe coronasmitten i det
her land til gavn for hele befolkningen.
René Christensen, ordstyrer:
Tak til ministeren, og tak til spørgerne.
Det åbne samråd er afsluttet. Jeg skal sige, at det ordinære møde det
forsætter her igen kl. 14.50, så der er en kort pause på 20 minutter.
Tak til ministeren.”
9.9.6.
Samråd med miljø- og fødevareministeren den 17. november
2020
Den 17. november 2020 kl. 07.30 blev der afholdt åbent samråd i Miljø- og
Fødevareudvalget om udmelding af beslutning om at aflive mink i Danmark
uden lovhjemmel, jf. Folketingsåret 2020-21, Miljø- og Fødevareudvalget, alm.
del – Samrådsspørgsmål S (besvaret den 17. november 2020).
Forinden havde Alex Vanopslagh (LA) stillet samrådsspørgsmål S:
”…
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man melder beslutningen ud om at
aflive samtlige mink i Danmark, før man har sikret sig den nødvendige
lovhjemmel?
...”
Under det åbne samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 17. november 2020
udtalte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen: ”I forhold til det præcise
tidspunkt for, hvornår jeg får den her viden, det vil jeg gerne afvente med
præcist at tilkendegive, indtil denne her redegørelse kommer i morgen. Jeg
har jo sagt, at det var i weekenden, men i redegørelsen der vil det præcise
tidspunkt, eller i hvert fald så præcist som vi kan opgøre det, fremkomme, så,
så det må afvente redegørelsen i morgen”.
2487
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0194.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har under sin afhøring for kommis-
sionen forklaret
1125
, at han første gang hørte om den manglende hjemmel, da
han lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31 fik forelagt en sag om et hastelov-
forslag. Han var ikke blevet orienteret mundtligt inden dette tidspunkt. Det
var en overraskelse for ham, at der ikke var lovhjemmel, og han fokuserede
på at få skaffet denne lovhjemmel hurtigt.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
Mogens Jensens samrådssvar forklaret
1126
, at Mogens Jensens udsagn kommer
efter samrådstalen, og Mogens Jensen er nok ”ude i en fri orientering”. Han
tror ikke, at et sådant svar findes i beredskabsmaterialet. Hvis det fremgår
af taleberedskabet, at han skal svare i overensstemmelse med det anførte, så
er han blevet rådgivet. Hvis det ikke fremgår af taleberedskabet, at han skal
svare som anført, så er han ikke blevet rådgivet herom.
Minkkommissionens sekretariat har transskriberet samrådet, som er tilgæn-
geligt på Folketingets hjemmeside. Nedenfor er gengivet transskribering af
samrådet samt uddrag af de taleberedskaber mv., som blev udarbejdet til brug
for ministerens deltagelse i samrådet.
Af transskriberingen af samrådet fremgår:
”Transskribering af åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 17.
november 2020, kl. 7.30
Foretaget af Minkkommissionens sekretariat den 9. marts 2022
René Christensen (DF), ordstyrer:
Velkommen til ministeren. Velkom-
men til udvalget. Velkommen til åbent samråd. Det er sådan, så der er
blevet indkaldt til åbent samråd til fødevareministeren, og det er sådan,
så det er Alex Vanopslagh for Liberal Alliance, der er spørgeren. Det er
aftalt med spørgeren, at spørgeren først lige læser spørgsmålet op og
giver en kort motivering, derefter ministeren. Og så får Alex Vanopslagh
ordet tilbage, og så går vi i gang med spørgerunden. Værsgo.
1125
1126
Forklaringsdokumentet side 407 og 411
Forklaringsdokumentet side 1574
2488
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Alex Vanopslag (LA):
Tak for det, og godmorgen først og fremmest.
Også tak til ministeren for at møde så tidligt op til samrådet - det er
værdsat. Man siger jo, at morgenstund har guld i mund. Jeg håber i
hvert fald ikke, at den har uld i mund, som ministeren havde i sidste
uge. Jeg håber, vi kan komme lidt tættere på nogle mere tydelige svar.
Der er masser af kritiske spørgsmål at stille til denne her regering, og
inden vi når til dem, så vil jeg egentlig – også lige for at bløde stemnin-
gen bare en smule op – udtrykke en sympati med fødevareministeren.
Retteligt burde det måske være statsministeren, der sad her. Det var
statsministeren, der udstedte den ulovlige ordre, og statsministeren
forsøger at tørre det hele af på blandt andet fødevareministeren, men
det fritager selvfølgelig ikke fødevareministeren for sit ansvar for at
have været med til at give en ulovlig ordre og ikke rette tilstrækkeligt
op på det sidenhen. Der er også en række spørgsmål, der relaterer sig
til noget, der ikke kan besvares med redegørelsen i morgen. Men det
tager vi hen ad vejen. Samrådsspørgsmålet, det lyder:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man melder beslutningen ud om
at aflive samtlige mink i Danmark, før man har sikret sig den nødven-
dige lovhjemmel?” Tak.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for til spørgeren. Så er det mi-
nisteren for besvarelse. Værsgo.
Mogens Jensen (S):
Ja, tak for det. Og det her tidspunkt om morge-
nen passer mig glimrende. Det er jo der, hvor arbejdsdagen starter,
eller måske allerede er startet, så det er super. Og jeg vil selvfølgelig
gerne her, inden jeg går over til direkte at besvare spørgsmålet, gerne
fremhæve baggrunden for regeringens udmelding om mink. Tror det
er alle bekendt, at vi som samfund i Danmark og også globalt står i en
meget alvorlig sundhedskrise med coronapandemien, som jo har haft
omfattende konsekvenser for os allesammen, og som jo er en krise, vi
skal igennem, og vi også gerne skal igennem sammen som samfund.
Og i hele det her forløb har der, også når det gælder mink, kun været
ét hensyn i forhold til de beslutninger, der er truffet, og det er at rege-
ringen har gjort alt, hvad vi kunne for at standse smittespredningen,
for at bidrage til at standse smittespredningen. Det er helt altafgøren-
de i bekæmpelsen af denne her pandemi, at vi reagerer hurtigt, og
2489
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
vi træffer de nødvendige foranstaltninger, for at vi kan bevare epide-
mikontrollen i Danmark, hvor jeg tror, man må sige, at sammenlignet
med mange andre lande så er det også lykkedes i stor stil i Danmark
at bevare den kontrol. Og der er jo ingen tvivl om, at konsekvenserne
af covid-19-spredningen er dybt alvorlige. Vi har i forhold til mink,
siden midten af juni hvor de første minkbesætninger jo blev konsta-
teret smittede med covid-19, kun set, at virus bredte sig, så der den
16. november i år kunne konstateres smitte på 279 minkfarme. Siden
juni har regeringen på anbefaling af veterinærsundhedsmyndighederne
iværksat tiltag til at hindre den smittespredning. Den 1. oktober 2020
der besluttede regeringen at slå alle smittede besætninger ned samt
besætninger inden for en radius af 7,8 km., da alle hidtidige tiltag ikke
havde været tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme.
Siden da er Statens Serum Institut den 3. november 2020 kommet med
en risikovurdering af den humane, altså menneskelige sundhed, ved
fortsat minkavl. Og her er det vurderet, at en fortsat minkavl under
en igangværende covid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder mulighederne for at forebygge covid-19 med
vacciner. Og den risikovurdering er bygget på 3 ting. For det første –
hvordan store virusreservoirer i minkfarme øger risikoen for, at der igen
opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse
imod. Punkt 2 – den store udbredelse af smittede minkfarme, som det
jo ikke lykkedes at bremse, trods forskellige tiltag med blandt andet
værnemidler, begrænset adgang til besætninger mv. Og for det tredje –
at der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal
positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker, det vil sige
spredning af smitten fra minkfarmene ud til de omgivende samfund. Og
når vi som regering midt i en pandemi får en så klar risikovurdering, da
er det regeringens opfattelse, at man er nødt til straks at handle på den,
og det er på den baggrund, at regeringen den 4. november melder ud,
at alle mink på danske minkfarme skal aflives, og at produktionen skal
indstilles til og med den 31. december 2021. Det står klart for regerin-
gen, at beslutningen om at bremse coronasmittespredningen i mink har
tragiske konsekvenser for de berørte minkavlere. Det var væsentligt for
regeringen, at beslutningen blev meldt ud til offentligheden hurtigt, og
at vi ved samme lejlighed kunne forsikre erhvervet om, at der ville blive
taget hånd om konsekvenserne, og at hjælpen var på vej. At beslutnin-
gen blev meldt ud hurtigt, skulle selvfølgelig også understrege sagens
2490
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
hastende karakter. Smitten spredte sig hurtigt, og det var afgørende at
sætte ind, inden spredningen kom ud af kontrol. Der var samtidig en
åbenbar risiko for spredning af farlige virusmutationer, så altså tidsfak-
toren var helt afgørende. Og jeg kan i den forbindelse tilføje, at alene
siden den 4. november, hvor regeringens beslutning blev meldt ud, da
er yderligere 72 farme blevet ramt af smitte med covid-19. Jeg bliver
her til samrådet - helt berettiget selvfølgelig – bedt om at redegøre for
den manglende hjemmel, og jeg har jo ved flere lejligheder erkendt, at
vi har begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af
mink inden for 7,8 km.-zonerne – undskyld,
uden for
7,8 km.-zonerne
– på nuværende tidspunkt. Og det skal der jo være i vores lovgivning,
før vi kan kræve aflivning. Der er nu fremsat et lovforslag og i øvrigt
også i aftes indgået en politisk aftale, der skal sørge for, at de formelle
rammer kommer på plads. Og formålet med det lovforslag er at hindre
udbredelse af covid-19 i mink af hensyn til den betydelige risiko for
folkesundheden, der er, og selvfølgelig også fastlægge rammerne for
udbetaling af erstatning til minkavlerne. Og som I ved, så vil det være
sådan, at jeg i morgen fremlægger en samlet redegørelse om forløbet,
og jeg vil derfor ikke i dag komme ind på de nærmere detaljer om rege-
ringens beslutning om at aflive mink, også uden for de fastsatte risiko-
zoner. Det vil blive lagt frem i forbindelse med redegørelsen. Men jeg
vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at undskylde over for de
danske minkavlere, at det ikke blev kommunikeret klart, at der ikke var
tilvejebragt lovhjemmel til at påbyde aflivning af minkbesætningerne
uden for de konstaterede risikozoner, selvom det nu jo så selvfølgelig
efterfølgende er meldt ud. Og så vil jeg gerne sende en kæmpestor tak
til minkavlerne, deres familier, naboer, alle der har været involveret i
at hjælpe med at få sikret, at vi får et mindre minkreservoir i Danmark,
som har stor betydning for folkesundheden. Tilsvarende selvfølgelig
også Fødevarestyrelsen og alle de andre involverede myndigheder –
tak for jeres store indsats med at få aflivet og bortskaffet de mange
tusinder af mink på en sikker og forsvarlig måde, under noget jeg vil
kalde yderst udfordrende omstændigheder. Som jeg indledte med at
sige, så er det helt afgørende, at vi reagerer hurtigt og træffer de nød-
vendige foranstaltninger for at bevare epidemikontrollen i Danmark
og minimere risikoen for udbredelse af covid-19 i samfundet. Vi skal
hindre, at smitten spreder sig og selvfølgelig også, at nye virusmutatio-
ner kan sprede sig og i værste fald forringe effekten af den kommende
2491
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
covid-19-vaccine. Coronavirus er en trussel mod sundheden i hele vore
samfund, og det er først og fremmest det, det handler om for regeringen
at sikre folkesundheden. Tak for ordet.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Alex
Vanopslagh. Værsgo.
Alex Vanopslag (LA):
Jamen ministeren bliver ved med – ligesom man-
ge andre ministre gør – sige tak til minkavlerne. Tak for I udfører rege-
ringens ulovlige ordre om at aflive jeres mink. Altså det ville være på
sin plads at sige undskyld og gøre alt, hvad man kan for at give dem en
retfærdig erstatning. Jeg tror, jeg taler på vegne af mange minkavlere,
når jeg siger, at vi bliver provokeret af, at man hele tiden får en tak for
at udføre regeringens ulovlige ordre. Det er ikke noget at takke for, det
er noget at undskylde for. Når man hører på sådan redegørelsen eller
forklaringen om grundlovsbruddet, så får man indtryk af, at alvoren
ikke helt er gået på for ministeren. ”Det er en fejl. Det er beklageligt.
Nu får vi formaliteterne på plads og får fremsat lovforslaget.” Altså vi
har brudt Grundloven. Vi har taget folks private ejendom fra dem. Vi
har smadret folks liv. Uden at have lovhjemmel på plads. Det er meget
alvorligt, og jeg er ikke sikker på, at alvoren er gået op endnu for hver-
ken fødevareministeren, eller for den sags skyld statsministeren. For
regeringen bliver tilsyneladende ved med at begå lovbrud. Senest med
den pressemeddelelse, man sendte ud i går om at rykke tidsfristen for
bonusser – tempobonusser. Hvad man heller ikke har lovhjemmel på
plads for, og til det siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret
ved Aalborg Universitet, at regeringen er fuldt ud vidende om, at den
handler ulovligt og citat: ”Jeg synes, det er chokerende. Det er voldsomt
kritisabelt, at regeringen er så afslappet om, at den bryder loven.”, siger
han. Så når ministeren i dag siger, at ”man er ked af den fejl, man har
begået, og nu får man formaliteterne på plads”, men samtidig bliver ved
med at bryde loven, så hænger tingene ikke sammen. Så mit spørgsmål
til ministeren er, dels: Er det endnu et bevidst brud på loven, at man
kommunikerer, at nu rykker man frister, man ikke har lovhjemler for?,
som det ene og det andet er en meget konkret redegørelse for: Hvad har
ministeren gjort siden sidste uges samråd for at trække den ulovlige
ordre tilbage, så der ikke sker nogle aktiviteter eller handlinger under
ministerens ressortområde, som kan karakteriseres som lovbrud, som
2492
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
eksekvering på den ulovlige ordre? Hvilke konkrete ting har ministeren
gjort for at trække sin egen ulovlige ordre tilbage siden sidste uge?
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det mini-
steren – værsgo.
Mogens Jensen (S):
Ja tak og tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er helt
på sin plads at sige tak til minkavlerne for den indsats, de har ydet
nærmest i døgndrift på vegne af befolkningen og folkesundheden. Det,
synes jeg vitterligt, fortjener en tak. Og jeg har også undskyldt indtil
flere gange over for minkavlerne, over for alle, de fejl, der er begået
i den her sag. Og er der én ting, jeg kan være fuldstændig enig med
hr. Alex Vanopslagh i, så er det, at minkavlerne selvfølgelig i forhold
til det her skal have fuldstændig erstatning, sådan som det jo også er
defineret i Grundloven – ingen tvivl om det. Og det glæder vi os så
til at fortsætte forhandlinger – forhåbentlig også med Liberal Allian-
ce – om, hvordan vi sikrer det på bedste måde. Og så tror jeg, at hr.
Alex Vanopslagh også er bekendt med, at der er præciseret og sendt et
præciseret brev ud til minkavlerne omkring covid-19 og håndteringen
af dét ude på minkfarmene, i forhold til hvordan man skulle forholde
sig til, hvad retningslinjerne var for at opnå denne her tempobonus,
som regeringen har meldt ud, og en tempobonus, som jeg mener, er
helt berettiget også, at minkavlerne selvfølgelig får, i forhold til at det
var et spørgsmål om tid. Vi ville gerne hurtigst muligt have aflivet de
her mink. Og så har regeringen jo som bekendt i går indledt et, eller
indgået en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten om etablering
af de nødvendige hjemler til lige præcis at udbetale tempobonus, og
jeg synes, det er rigtigt godt og takker for de partier, der har medvirket
til, at der nu er skabt klarhed omkring det. Den kommunikation, som
kom fra myndighederne til minkavlerne den 10. og den 15. november,
der fremgik det jo også, at der pågik politiske drøftelser af spørgsmålet
om tempobonus, og at der blev arbejdet på at tilvejebringe en hjemmel
til det. Og eftersom fristen for den tempobonus, som regeringen har
meldt ud, udløb mandag aften, så mente regeringen på baggrund af de
forhandlinger, at det var det rigtige at melde ud om forventning om en
forlængelse i søndags. I den konkrete situation der var det det rigtige
og rimelige at gøre, at man orienterer borgerne om forventningerne til
udfaldet af igangværende forhandlinger, og det, mener jeg simpelthen
2493
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke, at der kan være noget ulovligt i. Nu er der så opnået klarhed om
tempobonussen, og nu vil jeg jo igen opfordre til, at vi sammen lægger
os i selen for så også at blive enige netop om den nødvendige kompensa-
tion og erstatning til minkavlerne, hvor udgangspunktet for regeringen
er, at de naturligvis skal have fuldstændig erstatning.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så har jeg sat mig
selv på. Jeg vil egentlig gerne blive sådan helt nede i samrådsspørgs-
målet, for der står jo: ”Vil ministeren redegøre for
hvorfor,
man meldte
beslutningen ud, når man vidste, at man ikke havde et lovgrundlag.”
Det er det, der er spørgsmålet, fordi ministeren vidste i hvert fald, at
der ikke var lovgrundlag, for det havde ministeren svaret Folketinget
helt tilbage til oktober meget tydeligt, hvad er det, det her handler om.
Hvad er det for et lovgrundlag, vi står på? Vi står på et lovgrundlag, der
hedder, at man kan slå syge mink ned, og mink i 7,8 km.-omkreds er
en syg farm. Det svarede ministeren Folketinget. Så der er ikke nogen,
der var i tvivl om, hvad lovgivningen var. Det var helt tydeligt. Men
ministeren svarer jo nu rigtigt fint på det sidste spørgsmål til Alex
Vanopslagh. Det er jo, at ”Vi forventede. Vi forventede, vi ville få lov
til det i forbindelse med forhandlingerne.” Det vil sige, at regeringen
forventer, at man har et parlamentarisk grundlag, som bare vil bakke
op om de beslutninger, som regeringen træffer. Regeringen går bevidst
ud og bryder Grundloven. Helt bevidst. Fordi ministeren har svaret Fol-
ketinget, at man godt kendte grundlaget. Fordi at man mener, at man
har et så slapt parlamentarisk grundlag, som bare vil bakke op om det,
som regeringen beslutter. Det er virkelig problematisk. Man skal huske,
denne her sag handler jo ikke kun om at slå de her mange millioner af
mink ihjel. Det handler faktisk også om, at strukturelt så bliver dansk
økonomi påvirket af det her. Det har været en stor eksportvare. Noget
af det bedste skind i verden blev produceret i Danmark. Det stopper
nu. Det er vel i gennemsnit omkring 10 milliarder, vi har eksporteret
for. Det er penge, der går til velfærd og alt muligt andet. Den beslutning
traf man også, da man brød Grundloven. Og derfor vil jeg egentlig bare
godt spørge ministeren: Kan vi forvente, at det ministeren siger her,
at regeringen har forventninger til, at man i forbindelse med forhand-
linger efterfølgende kan få lovliggjort sine ulovlige handlinger? Er det
noget, vil komme til at se igen? Ministeren.
2494
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Mogens Jensen (S):
Ja tak for spørgsmålet og jeg er helt enig med René
Christensen i, at dansk minkavl var det bedste minkavl i verden – ingen
tvivl om det. Den kvalitet af skind, som blev produceret i Danmark, var
og er verdensførende, og derfor er det også, synes jeg, utroligt trist, at
også dét erhverv – altså minkerhvervet – kommer til at lide, som man
gør under denne her pandemi. Og det står jo klart, at når alle mink skal
aflives, så får det en særlig voldsom karakter, hvad det her får af kon-
sekvenser for minkavlere, også i forhold til andre erhverv i Danmark,
som er blevet ramt, så ingen tvivl om det, det er meget meget trist. Jeg
har selv som handelsminister rejst rundt og promoveret danske skind i
udlandet, solgt, bidraget til at sælge danske minkskind, så jeg deler helt
opfattelsen af, at det er trist, og det er jo for minkbranchen en katastrofe.
Og igen vil jeg jo bare sige, at da vi traf den her beslutning i regeringen,
ja der var vi ikke – i forbindelse med den beslutning eller det efterføl-
gende pressemøde – gjort opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel
til at gennemføre en sådan beslutning. Og det er jo grundlaget for, at vi
sidder her i dag, at da jeg finder ud af det, så sætter arbejdet jo i gang
med så at skaffe den nødvendige lovhjemmel. Det er den fejl, der er
begået. Det er den fejl, jeg har beklaget, og det at der på et tidspunkt
er udstedt en bekendtgørelse om, hvad der gør sig gældende inden
for sådanne zoner, som man jo opretter også i andre sammenhænge,
hvor der udbryder husdyrssygdomme, gør jo ikke, at, siger jo intet om,
hvorvidt der er hjemmel til andet i den lov eller ej, eller der ved anden
bekendtgørelse kunne eventuelt gives mulighed for at slå mink ned
uden for zonerne. Det her er jo en bekendtgørelse, jeg underskriver,
der alene regulerer, det der foregår inden for den pågældende zone, og
det er det, der tages stilling til, på det tidspunkt da den bekendtgørelse
underskrives.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Erling
Bonnesen fra Venstre. Værsgo Erling.
Erling Bonnesen (V):
Jamen tak for det. Det står jo nærmest i Grønspæt-
tebogens § 1 for politikere, det står også over døren ind til Folketinget,
at ”Med lov skal land bygges”. Det ligger jo simpelthen i rygraden, så det
kan jo undre en, at man kan tage fat på det her uden lovgrundlag, men
alligevel når man så sådan tænker: ”Jamen hvorfor bliver det næsten
sådan banan-republik-lignende tilstande?”, så kommer jeg til at tænke
2495
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
lidt på den topstyring, som vi jo også er vidne til, at der udfolder sig jo
også – selvfølgelig fra statsministeren, det kan fødevareministeren jo
ikke gøre ved – så spørgsmålet er jo: ”Fik fødevareministeren en ordre
fra statsministeren: ”Gør det her. Det er simpelthen det. Vi kører bare
igennem”?”. Kom der – punkt 1 – en ordre til fødevareministeren på
det og punkt 2 – jamen beslutningsgrundlaget, det faglige beslutnings-
grundlag – det spurgte vi jo fra blå lejr om jo adskillige gange helt fra
starten, hvorfor kunne vi ikke få det? Man kan næsten altså nå til – og
det er så mit spørgsmål nr. 2: ”Jamen var det bare grebet ud af den
blå luft?” Altså vi ser jo nu efterfølgende flere og flere eksperter sige
noget forskelligt. Nogen siger det ene og nogen siger det andet, og så
prøver ministeren vel at stille sig et eller andet sted midt i. Men det kan
man jo ikke kalde et stærkt fagligt beslutningsgrundlag. Altså hvorfor
kunne vi ikke bare få lige det oversendt? Det burde jo bare være at
trykke på send-knappen til hele Folketingets miljø- og fødevareudvalg.
Vi spurgte efter det masser af gange. Punkt 3 – vi synes jo, det er godt,
at fødevareministeren nu også siger: ”Jamen selvfølgelig skal der gives
fuld og hel erstatning”, men er det så bare fuld og hel erstatning i sin
fulde længde? Fordi én ting det er jo at kigge på de fysiske aktiver –
bure og maskiner osv. – men der var jo cirka, eller der var cirka 1.000
forskellige minkfarme, så vil der også være stort set 1.000 forskellige
regnestykker. Nu tager en minkavler som eksempel, der måske lige kan
se: ”Nu begynder det at blive gode tider igen. Priserne er op vej op. Så
skal vi se at få investeret og udviklet”, der kan der jo sikkert være ad-
skillige minkavlere af dem, der har fået øje på det lys, igen jamen de har
investeret millioner af kroner og skulle så netop til nu i de kommende
år at så tjene pengene hjem til investeringerne. Det er jo derfor, man i
gennemsnit af årene har kunnet se, at udover at være verdens bedste
minkskind, så har det også været en ganske god forretning – ikke alene
for minkavlerne, men også for Danmark. Så er ministeren og regerin-
gen også klar til at se hen i de kommende år, sådan at vi får erstattet
for den indtjening, som simpelthen er rykket væk under benene på
minkavlerne. Når man siger fuld og hel erstatning, er det så mere end
kun at kigge på de fysiske aktiver men også på det indtjeningsgrundlag,
som jo stod og var klar til at skulle næsten køre ind på kassekreditten
nu de kommende, kommende år fremover? Er det også dét, der ligger
i ministerens og regeringens tankesæt? Tak.
2496
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til spørgeren. Bare sådan lige, så
vi ikke breder os for meget – denne her sag fylder jo rigtigt meget – vi
har ikke samråd omkring kompensation nu, men ministeren bestem-
mer selvfølgelig selv, om ministeren vil svare. Værsgo minister.
Mogens Jensen (S):
Ja tak og tak for spørgsmålene. Som jeg tror, det
er fremgået klart, så var det sådan, at beslutningen om at aflive alle
mink i Danmark af hensyn til folkesundheden og af hensyn til netop
at stande corona-smitten fra mink til mennesker, den blev jo truffet af
en samlet regering. Grundlaget for den beslutning ligger jo helt klart
og er også offentliggjort, fordi det var den risikovurdering, som jo kom
fra sundhedsmyndighederne, hvor der stod, at hvis man fortsatte med
at have minkavl i Danmark under en covid-19-epidemi, så ville det give
en betydelig risiko for folkesundheden – herunder, herunder i forhold
til at yderligere mutationer kunne brede sig. Så det beslutningsgrundlag
ligger jo fuldstændigt klart, og nu har jeg også hørt Venstres ordfører
jo flere gange sige og indlede vores forskellige drøftelser om det her
og spørgsmål i Folketingssalen med ordene: ”Folkesundheden kommer
først”, og det er vi jo så helt enige om, og det var derfor, vi på grund af
den beslutning, eller på grund af den risikovurdering, vi fik, trak, traf
beslutningen, fordi folkesundheden kommer netop først. Og, jamen
jeg skal heller ikke gå nærmere ind i det, fordi det ligger ikke inde for
samrådsspørgsmålet, men jeg vil bare igen markere, som jeg gjorde, at
regeringen selvfølgelig glæder sig til de fortsatte forhandlinger om at
sikre minkavlerne en fuldstændig og ordentlig kompensation for deres
tab. Det skal de naturligvis have, og det er jeg helt overbevist om og
håber på, at Venstre også vil bidrage konstruktivt til.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Kristian
Hegaard fra Det Radikale Venstre. Værsgo.
Kristian Hegaard (R):
Tak for det. Vi står i en sundhedskrise. Det er
vi sådan set alle sammen helt grundlæggende om, enige om, og derfor
er vi alle sammen optaget af sundhed, men uanset hvor enige vi er, og
uanset hvor faglig rigtig en beslutning er, så skal den også være lovlig,
og den skal være lovlig at føre ud i livet, og det er det, det her handler
om. Og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til – fordi det
har været lidt svært at få svar på det i sidste uge, og nu er det gået et
2497
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
par dage, nu håber vi at kunne få svar på det i denne her uge, hvor i
dag til samrådet her hvor ministeren har haft lejlighed til at tænke
sig om lidt ekstra dage – nemlig: ”Hvornår bliver ministeren bekendt
med, at der er en manglende lovhjemmel til aflivning af mink uden for
smittezonerne, uden for 7,8 km. af smittede farme?” Nu er der gået lidt
flere dage, og nu vil jeg høre om ministeren i dag kan svare på det, og
så vil jeg høre, om ministeren vil sige, hvad gjorde ministeren på det
tidspunkt, at ministeren blev bekendt med den manglende lovhjemmel?
Hvad gjorde ministeren for at stoppe den ulovlige ordre, der blev givet?
Vi har de seneste dage set videoer og billeder af eksempelvis hæren,
der har været sat ind til noget, de kalder: ”Operation Minkaflivning”.
Det kunne være, at ministeren kunne rydde nogle misforståelser af
vejen, hvis ministeren klart i dag sagde, hvad ministeren gjorde for at
stoppe den ulovlige instruks, da han fik den information om, at det var
ulovligt, det der foregik.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til spørgeren. Ministeren.
Mogens Jensen (S):
Ja tak for spørgsmålet og igen; jeg kan jo kun være
fuldstændig enig med hr. Kristian Hegaard i, at det må være sådan i
en retsstat, at det selvfølgelig er sådan, at der skal være en lovhjemmel
til at udføre regeringens beslutninger. Det kan der ikke være to me-
ninger om. I forhold til det præcise tidspunkt for, hvornår jeg får den
her viden, det vil jeg gerne afvente med præcist at tilkendegive, indtil
denne her redegørelse kommer i morgen. Jeg har jo sagt, at det var i
weekenden, men i redegørelsen der vil det præcise tidspunkt, eller i
hvert fald så præcist som vi kan opgøre det, fremkomme, så, så det må
afvente redegørelsen i morgen. Det, jeg gjorde, da jeg fik, da jeg fik,
blev gjort opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel, det var jo, at jeg
indledte arbejdet med at ringe rundt til partier i forhold til at skaffe
opbakning til en lovhjemmel, og det gjorde jeg søndag formiddag/mor-
gen, og det var den måde, jeg ligesom startede arbejdet med at skaffe
nødvendig lovhjemmel. Udover det blev der jo også sendt et rettet brev
ud til minkavlerne. Det fik jeg forelagt udgaven, en udgave af det fik
jeg forelagt mandag. Den skulle være sendt afsted mandag, men som
jeg også tidligere har oplyst, sker der det, at det på grund af tekniske
problemer i forhold til at få sendt brevet ud, så først bliver sendt ud
tirsdag morgen, men det er det, jeg helt konkret foretager mig for at
2498
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
rette op på situationen. Og så i forhold til hærens eller andre myndig-
heders rolle – det er jo en kæmpe opgave det her. Så derfor bliver alle
til rådighedsværende ressourcer i forskellige myndigheder jo indkaldt
til at løse denne her opgave. Og i forhold til det, der foregår uden for
zonerne, og det er jo der, om man så kan sige, at lovhjemlen mangler,
der optager eller foretager myndighederne jo ikke optælling af mink
og farme, og det er jo det, der sker, når man kommer ud på farmene,
det er for at foretage de her optællinger, inden man så skal i gang med
aflivningen. Det foregår ikke uden – som jeg er oplyst – uden, at der
en aftale med ejerne om det. De kan kun foregå efter aftale med ejerne,
og hvis avleren ikke ønsker, at dyrene skal optælles af myndighederne,
ja så foretager man sig ikke yderligere. Og det er uanset hvilken form
for myndighed, som sådan set har været tildelt den opgave. Og det er
sådan, at hele denne her operation ledes eller koordineres af det, der
hedder Den Nationale Operative Stab i Rigspolitiet, som blandt andet
sikrer Fødevarestyrelsen bistand til at kontakte avlerne fra politiet og
fra Forsvaret. I de smittede besætninger og besætningerne i zonerne
der har myndighederne hjemmel til at aflive dyrene og også til at tælle
dyrene op. Og for besætningerne uden for zonerne – ja, der er den
hjemmel endnu ikke til stede. Og det er derfor, at optællingen af dyrene
kun derfor foregår efter aftale med ejeren.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så er det Per
Larsen fra Konservative. Værsgo Per.
Per Larsen (K):
Tak for det og tak til indkalder for at indkalde til samrå-
det og tak til ministeren for at komme og svare. Se Folketingets fornem-
ste opgave det er at kontrollere regeringen. Jeg har forstået det sådan,
at ministeren har taget det parlamentariske grundlag fuldstændig som
en selvfølge i de ulovlige beslutninger. Jeg har forstået det sådan, at der
ikke har været ført forhandlinger med det parlamentariske grundlag,
men at man bare tog det som en selvfølge, at de ville bakke op om de
beslutninger, regeringen træffer. Og det synes jeg er dybt dybt skuffen-
de. Jeg har faktisk haft stor respekt for nogle af de partier, som er par-
lamentarisk grundlag, men det må jeg sige, den begynder efterhånden
at ligge på et lille sted. Jeg vil gerne sige til ministeren, det her det er
ikke, det er ikke det Danmark, jeg kender, og som jeg holder af. Det man
udfører fra denne her regerings side. At man udgyder et klokkeklart
2499
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
lovbrud, som er et grundlovsbrud. Der er ingen lovhjemmel til de ting,
som regeringen beder minkavlerne om. Så bliver man opmærksom på,
at lovgrundlaget ikke er der, fordi det havde man åbenbart ikke lige
tjekket. Hvad gør ministeren så, da han bliver bekendt med, at der ikke
er lovhjemmel? Åbenbart ingenting. Hvorfor standser ministeren ikke
den ulovlige beslutning. Hvorfor får man ikke kommunikeret ud til
politiet, Forsvaret og hvem der ellers er involveret, Fødevarestyrelsen,
om at denne her beslutning, den er ulovlig? I er nødt til stoppe, indtil
vi får lovgrundlaget i orden. Hvad er årsagen til det? Altså jeg frygter
jo, at denne her situation den kommer til at danne præcedens, sådan
så at man fremad bare gør det, som det passer sig, og så tager man for
givet, at vi finder nok en løsning, vi får nok lovgrundlaget på plads med
det parlamentariske flertal hen ad vejen. Jeg synes simpelthen, det er
en skandale uden lige med jer, og jeg kan slet slet ikke genkende det
i det land, som jeg bor i. Man skulle jo nærmest tro, at det var et helt
helt andet land. De stakkels mennesker der nu – som ministeren så
takker her – de har fået deres erhverv revet op ved roden. Hele deres
tilværelse er revet op ved roden, og de er jo i en situation, som er dybt
dybt ulykkelig. Danmark er i en situation, hvor at vi nu skal bruge 15-
18-20 milliarder kroner på at kompensere det erhverv her. Altså penge
der skal findes, som vi jo kunne have brugt til mange mange andre
ting. Men jeg synes simpelthen, det er skandaløst det her. Og så kan vi
jo så bare konstatere, at regeringen vil heller ikke være med til at lave
en ordentlig kompensation – altså en klokkeklar ekspropriation som
kan efterprøves ved domstolene. Fordi hvis regeringen havde villet det,
så havde man jo, så var de forhandlinger jo afsluttede. Men jeg har et
par enkelte spørgsmål. Altså det første det er det her med: ”Hvorfor
stoppede ministeren ikke den ulovlige handling?” Andet spørgsmål er:
”Hvorfor efterprøvede man ikke Statens Serum Instituts konklusioner
ved andre virologer?” Vi havde jo en høring i går, hvor vi kunne kon-
statere, at der var uoverensstemmelser mellem nogle af landets førende
virologers konklusioner og så Statens Serum Instituts konklusioner. Og
vi kan jo også konstatere, at i Nordjylland hvor at minkkoncentratio-
nen har været allerstørst, der er der stort set ikke rigtig smitte tilbage
iblandt befolkningen. Man taler godt nok om minksmitte, men altså
de nordjyske kommuner er nogen af dem, der har de laveste smittetal
i øjeblikket. Det bekræfter jo kun mig i min antagelse af, at den der
minksmitte, som man kalder den, den er ikke særlig – hvad hedder
2500
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
det – farlig, og den smitter sandsynligvis heller ikke så meget, som så
meget andet. Men altså: ”Hvorfor stoppede ministeren ikke den der
ulovlige handling?” og ”Hvorfor efterprøvede man ikke Statens Serum
Instituts resultater?” Tak.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det mini-
steren. Værsgo.
Mogens Jensen (S):
Ja tak og også tak for spørgsmålet. Først – og jeg
synes, jeg besvarede det i forhold til det sidste spørgsmål, jeg fik - hvad
var det, jeg gjorde, da jeg blev opmærksom på, at der ikke var lovhjem-
mel i forbindelse med denne her beslutning blev truffet, det var jo, at
jeg selvfølgelig først satte gang i at skaffe den nødvendige lovhjemmel,
og det andet, der jo skete, var, at der blev sat gang i at udforme et præ-
ciserende brev til minkavlerne, så man hvert fald ikke kunne være i
tvivl om, hvad der var gældende. Udover det vil jeg sige – og det kan
man jo ikke forlade sig på alene, og derfor selvfølgelig skal der jo udgå
et direkte brev – så blev det jo også klart via medierne, at der var en
situation, hvor der ikke var lovhjemmel, så også af den vej er det selv-
følgelig blevet kommunikeret ud, men selvfølgelig skal minkavlerne
have direkte besked. Og så vil jeg også sige retfærdigvis, det første brev,
som røg ud til, gik ud til minkavlerne, som jeg ikke har set, men der er
det jo hvert fald Fødevarestyrelsens opfattelse, at der i det brev er tale
om en opfordring og ikke et påbud, og det er jo noget af det, som jeg
forventer, at den redegørelse, der kommer i morgen, vil tage stilling
til. Hvilken karakter havde det brev? Hvordan kunne det opfattes ude
hos minkavlerne? Fordi det er rigtigt nok, at der jo i brevet står ”skal”
en del gange, men det har også handlet om, at der forudgående var en
dialog - som jeg også har fortalt tidligere - med minkavlerne om, at de
gerne ville have nogle klare beskeder på, hvad skulle der til, for at man
kunne opnå denne her tempobonus, som var blevet udlovet, og det er
jo derfor, at brevet også får den ret minutiøse karakter, som den har,
har jeg jo forstået på Fødevarestyrelsen. Men det er altså det brev, der
så bliver rettet til, da jeg får besked om, at der ikke er lovhjemmel. Og
så er der spørgsmålet: ”Hvorfor afprøver man ikke SSI’s anbefalinger?”
Det er ikke op, altså det er ikke mit spørgsmål at besvare. Det er sund-
hedsministeren, der har ansvaret for det, der foregår i regi af SSI, men
nu deltog jeg jo selv i høringen i går, som også Per Larsen gjorde det, og
2501
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ja, og det er jo ikke nogen hemmelig under hele denne her corona-krise,
så har der været forskellige opfattelser af både de råd, sundhedsmyn-
dighederne er kommet med og også den efterfølgende handling. Og det
har mange mennesker holdninger til. Det har forskellige eksperter også
holdninger til, og jeg vil jo sige, skulle denne beslutning være afprøvet,
og der var to eksperter ud af mange, der sagde, at man syntes ikke, at det
var den rigtige indstilling fra Seruminstituttet. Hvad skulle regeringen
så gøre? Skulle man lade være med at lytte til sig eget rådgivende organ
i forhold til to uvildige eksperter, eller eksperter uden for regeringens
rådgivende organ? Jeg mener kun, regeringen har én ting at gøre, det
er det, man har gjort; lyttet til de mennesker, der er ansat til - og der er
mange af dem, der er eksperter på deres felt - til at rådgive omkring,
hvad gør vi fra offentlighedens side, fra regeringens side, fra samfun-
dets side, når vi står over for noget, hvor vi ikke selv er eksperter, men
hvor vi må have eksperter til at fortælle os, og i hvert fald rådgive os
om hvilke handlinger, vi skal foretage. Og jeg er ikke virolog. Det er der
mig bekendt ikke nogen i regeringen, der er. Derfor er vi simpelthen
nødt til at lytte til den rådgivning, vi får fra vores allerhøjeste rådgiv-
ningsorgan, når det gælder folkesundheden.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for det. Så er det Susanne Zim-
mer Uden for grupperne. Værsgo.
Susanne Zimmer (UFG):
Ja tak. Altså der skal ikke herske tvivl om, at
i De Frie Grønne så synes vi, det var den rigtige beslutning at træffe at
slå minkene ned af hensyn til folkesundheden. Og jeg synes også, at
det jeg fik ud af ekspert, af høringen i går fra, der var et stort flertal af
eksperterne, som anbefalede det i forhold til sundheden, folkesundhe-
den. I lang tid før at denne her beslutning, den blev truffet, hvert fald i
flere uger, så har regeringen jo vidst, at der var mutation i gang blandt
mink, og at der var en risiko for, at mink smittede mennesker og om-
vendt, og der var måske også endda eksempler på det. Hvorfor brugte
regeringen ikke tiden på at forberede forskellige scenarier, blandt andet
det scenarie her som endte med, at minkene skulle slås ned? Så at den
beslutning den blev truffet på et lovligt grundlag og ikke på den måde
her, hvor at grundlaget ikke var til stede. Tak.
2502
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for det. Så er det ministeren –
værsgo.
Mogens Jensen (S):
Ja tak. Og jeg er enig i, at i forhold til høringen
så oplevede jeg det også sådan, at langt de fleste jo sagde, at det er et
kæmpe problem og en stor udfordring for folkesundheden, at du har så
stort et reservoir alene af mink, fordi det er millioner af individer, der
hver for sig kan blive smittet med corona, og de bliver let smittet med
corona, og at det i sig selv er en stor udfordring i forhold til at standse
smitte, hvis du har et kæmpe reservoir med millioner af individer, der
hver for sig kan blive smittet. Og for egen regning vil jeg også sige, at
når vi så også kan se, at en af de minkfarme som er blevet fritestet for
smitte, altså har været smittet, blevet erklæret raske igen, at man så kan
opleve, der kommer gensmitte i de farme, det er for mig at se jo også en
omstændighed, der gør, at man er nødt til at se alvorligt på den situa-
tion. Og jeg synes i hvert fald, det yderligere er med til at understrege,
at så er det fornuftigt, at du slår mink ned og ikke lader besætninger
overleve, hvor smitten så kan komme igen. I forhold til de tiltag der er
taget i forløbet her, fra vi oplever de første tre minkfarme blev smittet
oppe i Nordjylland, hvor vi jo – fordi der på det tidspunkt ikke er noget,
altså jeg har som minister ikke noget grundlag at tage stilling på, fordi
vi får jo pludselig beskeden om, at der er tre minkfarme, der er smit-
tet – der handler vi jo resolut og siger: ”Okay, for at være sikre, så slår
vi de tre minkfarme ned”, og så beder vi jo samtidigt om, at der bliver
udarbejdet et fagligt grundlag for den videre strategi. Og det er jo altså
grundlaget, der bliver udarbejdet i fællesskab mellem de myndigheder,
der arbejder med denne her sag, herunder sundhedsmyndighederne og
SSI. Og den anbefaling der kommer derfra, det er den vi så efterfølgende
implementerer. Og sådan er det i hele forløbet her, at når vi ændrer på
strategi – det gælder også, da vi overgår til at slå smittede minkfarme
ned og etablere de her 7,8 km.-zoner – så er det igen en klar indstilling
og anbefaling fra de her myndigheder, der gør, at vi agerer på det og
tilsvarende nu her i forhold til at slå alle mink i Danmark ned. Så i hvert
step her, så har vi jo lyttet til den rådgivning og de indstillinger, vi har
fået fra myndighederne, og jeg mener heller ikke, der er andet at gøre.
Og jeg kan igen bare sige, jeg er ikke ekspert i de her sygdomme. Jeg er
nødt til at lytte til den faglige rådgivning, jeg får og agere på det. Det
mener jeg også, regeringen som sådan er.
2503
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for det. Nu er det sådan, så nu
har alle partier og grupper haft lejlighed til at spørge ministeren, og
ministeren har haft lejlighed til at svare, og tiden er ved at løbe fra os.
Derfor begynder jeg nu at tage to ad gangen, og jeg håber, man vil stille
spørgsmålene kort, og ministeren vil svare kort. Og i næste runde her så
bliver det så Torsten Schack Pedersen, og så bliver det Alex Vanopslagh,
der kommer på nu her og ministeren til besvarelse bagefter. Værsgo.
Torsten Schack Pedersen (V):
Tak for det. Det er altid interessant, hvad
der bliver sagt i et samråd, når ministeren ikke læser op af sine talepapi-
rer. Der var én ting, som ministeren sagde, som jeg var meget glad for at
høre. ”Det må være sådan, at i en retsstat der skal der være lovhjemmel
til at gennemføre regeringens beslutninger”. Det har sikkert også være
på en taleseddel. Se, det giver jo god mening. Men når ministeren nu to
gange er blevet spurgt ind til og har forklaret, hvad skete der, da rege-
ringen påstod først blev bekendt med ulovlighederne – i strid med hvad
ministeren tidligere har sagt, men det kommer vi jo så nok nærmere i
morgen. To gange siger ministeren, at i det øjeblik at ministeren bliver
bekendt med den ulovlige instruks, der er ikke lovhjemmel, der siger
ministeren: ”Straks gik jeg i gang med at skaffe den fornødne lovhjem-
mel”. Ikke stoppe lovbruddet. Ikke stoppe lovbruddet. Men forsøge at
få hjemmel til en ulovlig instruks. Ja, det kan ministeren ikke sidde og
ryste på hovedet af. Det har ministeren sagt to gange. Og det afslører
jo for mig tydeligt, at regeringen er mere optaget af at føre handlinger
ud i livet end at overholde principperne i en retsstat. Hvorfor stopper
ministeren ikke samtidig den ulovlige instruks, og hvorfor indkalder
ministeren ikke til et pressemøde, så alle er klar over, at regeringen har
udstedt en ulovlig instruks uden lovhjemmel?
René Christensen (DF), ordstyrer:
Alex Vanopslagh værsgo.
Alex Vanopslagh (LA):
Men det er jo lige præcis det her spørgsmål, vi
skal have besvaret i den sidste del af samrådet her i dag, For ministe-
ren afslører jo sig selv. Når vi spørger ind til, hvad gør ministeren, når
ministeren kan konstatere, at der er en konflikt mellem regeringens
handlinger på den ene side og loven på den anden side. Ja, så er det
loven, der må vige, og straks må man sikre sig at dække sin bagdel og
sikre sig et politisk flertal til ens ulovlige handlinger. Det siger ministe-
2504
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ren. Det er det første ministeren gør. Det er jo at forsøge at skaffe op-
bakning til sin ulovlighed. Og når man så spørger mere ind til, hvorfor
trækker ministeren ikke den ulovlige ordre tilbage, ja så er det noget
med, at der er kuk i et mailsystem, må vi forstå. Men når man skal aflyse
bryllupper, så kan man gøre det sådan her [knipser med fingrene] på et
pressemøde. Når man skal aflive mink, så kan man gøre det sådan her
[knipser med fingrene] på et pressemøde. Så kan man vel også indkalde
til pressemøde, hvor man siger: ”Stop stop stop stop stop. Vi har gjort
i nælderne. Vi har lavet en stor fejl.” Hvorfor er det, at ministeren ikke
straks indkalder til et pressemøde for at sige: ”Undskyld. Vi har lavet
en fejl. Det er grundlovsbrud. Stop jeres aflivning af mink. Folkestyret
er selvfølgelig vigtigere end folkesundheden og vores egen stolthed.”?
René Christensen (DF), ordstyrer:
Ministeren.
Mogens Jensen (S):
Ja, også her tak for spørgsmålene, og jeg synes, jeg
synes, Torsten Schack Pedersen ikke helt noterer, hvad det er, jeg siger,
fordi jeg siger jo, at der sker to ting, da jeg bliver opmærksom på det
her. Der sker det, at jeg går i gang med at ringe rundt i forhold til at
gøre opmærksom på, at denne her lovhjemmel mangler og skaffe den
nødvendige lovhjemmel, og det gør jeg jo sådan set til alle Folketingets
partier. Så det arbejde går i gang. Og samtidig går arbejdet så i gang
ude i Fødevarestyrelsen i forhold til at få korrigeret eller præciseret det
brev, som er, som er sendt ud. Så de to ting foregår jo altså samtidigt.
Og igen vil jeg sige, jeg kan godt lide, at man gerne vil bruge det her
ord ”ulovlig instruks” – det kender jeg fra en anden sag – og som jeg har
sagt tidligere; karakteren af det brev, der er sendt ud til minkavlerne i
første omgang, også efter ønske fra minkavlerne i forhold til, at de skal,
gerne vil have præcise oplysninger om, hvordan de skal forholde sig,
der er der jo stadigvæk en juridisk vurdering, vi mangler på hvilken
karakter, det brev har, fordi Fødevarestyrelsen opfatter det selv som en
opfordring til minkavlerne med præcise instrukser til, hvad man skal
gøre så for at opnå denne her tempobonus. Det håber jeg på, at vi får
en afklaring på med den redegørelse, der skal komme i morgen. Og som
jeg også har nævnt, udover at vi selvfølgelig vil kommunikere direkte
ud til minkavlerne, altså det er jo faktisk dem, der skal have denne her
besked, det er jo ikke alle mulige andre grupper i befolkningen, der er
omfattet af en besked, der handler om, hvad minkavlerne kan og skal.
2505
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Så det skal selvfølgelig sendes direkte ud til dem via et brev. Så kommer
denne her oplysning jo altså også frem i medierne, uanset om der er
holdt pressemøde eller ej.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Så tager vi de
næste to. Først så er det Anni Matthiesen fra Venstre, og derefter er
det Lise Bech fra Dansk Folkeparti. Du skal gøre dig klar derude, Lise.
Værsgo Anne Mathiesen.
Anni Matthiesen (V):
Ja tak. Tak til ministeren for besvarelse. Kort og
godt, ministeren skriver jo selv under på en bekendtgørelse for at sikre
lovhjemmel til, at man godt må slå mink ihjel inden for 7,8 km-zonen.
Det vil sige, der skriver man under på for at sikre, at der er lovhjem-
mel for det. Hvorfor er det, ministeren så ikke selv tænker, så skal der
selvfølgelig også lovhjemmel til, når man så vil slå alle mink ihjel? Og
udover det så forstår jeg stadigvæk ikke, altså nu har vi hørt i dag, at
det så var søndag morgen, at ministeren blev bekendt med, at ministe-
ren faktisk ikke havde lovhjemmel. Hvorfor indkalder ministeren ikke
til et pressemøde? Ministeren svarer måske lidt selv her i det seneste
svar, hvor ministeren siger, der er jo ingen grund til, andet end det er
minkavlerne, der får beskeden. Var det derfor, ministeren ikke indkaldte
til et pressemøde, fordi ministeren mente, det var nok, at det bare var
minkavlerne, der fik beskeden og ikke hele den danske befolkning?
Altså var det udelukkende for at sikre ministeren selv og sikre regerin-
gen? Fordi ellers så vil jeg jo sige, vi er jo mange, der har set en mængde
af pressemøder, og det er forholdsvist let at få nogle journalister til at
komme i en fart, så hvorfor var det, at ministeren ikke gik ud søndag
og sagde: ”Der er begået lovbrud. Vi forsøger at rette op på det, men
stop her og nu, fordi faktisk har vi ikke lovhjemmel, til det vi gør.”?
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for det. Så er det Lise Bech med
på skype.
Lise Bech (DF):
Ja tak for det. Altså ministeren siger ret ofte: ”Der er
begået en fejl.” Det her, det er meget alvorligt. Man har brudt Grundlo-
ven, og det er som om, at ministeren ikke helt tager det alvorligt. Altså
tidligere der var en, der nævnte med politi og militær, der kommer ud
på farme, hvor der ikke er lovhjemmel til at gå ind. Og hvis ministeren
2506
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
læser aviser, så er der flere historier om, at politi og militær tropper
op på farmene uden at have lovhjemmel til det. Så det vil sige, man
sørger ikke for at stoppe lovbruddet. Så her er der også noget galt med
kommunikationen. I går blev der indgået en aftale med de røde støtte-
partier og Radikale Venstre, og i den aftale der er der en deadline for
aflivning 19/11 med tempobonus. Og hvordan… Så vil jeg gerne spørge
ministeren, hvordan han kan stå inde for den dato, der ligger, før loven
er vedtaget? Så den er stadig ulovlig. Loven er ikke vedtaget endnu. Tak.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Så er det ministeren for besvarelse
af begge spørgere.
Mogens Jensen (S):
Ja tak og jeg vil gerne starte med Lise Bechs sidste
spørgsmål, altså jeg er meget glad for, og jeg mener, det er meget ansvar-
ligt, at der er en række partier – De Radikale, SF og Enhedslisten – der
sammen med regeringen nu har sikret, og det er jo sket med udgangs-
punkt i partiernes stillingtagen til, hvorvidt at de mener, at den her
aflivning af mink er det rigtige at gøre af hensyn til folkesundheden, at
der nu er lavet en klar aftale om, ja, det bliver der lovhjemmel til, fordi
det er der flertal for i Folketinget, fordi at de partier er enige om, at af
hensyn til folkesundheden så er det vigtigt, at mink nu bliver slået ned.
Og samtidig at der også tilkendegives politisk og sendes et klar signal
til minkavlerne om, ja, der kommer til at være en lov, det er der flertal
for i Folketinget, hvor man kan få udbetalt tempobonus, og der er også
enighed om udsættelse af tidsfristen for det. Jeg synes simpelthen, at
det er det ansvarlige at gøre over for minkavlerne i denne her situation,
hvor der ikke er lovhjemmel, at så er der et flertal af ansvarlige partier
i Folketinget, der siger, den lovhjemmel den er der flertal for, og der
er også flertal for at udbetale tempobonus, og det sker selvfølgelig på
baggrund af forhandlinger om det og drøftelser omkring det, og jeg
takker SF, De Radikale og Enhedslisten for, at man tager det ansvar det
er over for minkavlerne. Og så kommer der nu - som Lise Bech også ved
- yderligere forhandlinger om, hvordan vi så sikrer den fuldstændige
kompensation, også i henhold til Grundloven. Og så omkring det med
politi og militær ude på farmene, jeg tror, det er vigtigt, nu er Lise Bech
jo mangeårig ordfører på det her område, og derfor ved du det jo, men
det er jo vigtigt for befolkningen at vide, at der hvor man godt kan se
politi og militær ude på farmene, det er jo primært inden for zonerne,
2507
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvor man har hjemmel til at gå ud og hjælpe ude på farmene, og også
hvis der er farme, hvor man ikke selv har villet foretage aflivningerne,
så er det politi og militær, og hvem det ellers er, der rykker ud og klarer
det. I forhold til det der foregår uden for farmene, hvor der jo ikke er
lovhjemmel til at gå ind på farmene, der har udgangspunktet - som
jeg jo også nævnte tidligere – jo altså været, at der skal man bede om
tilladelse til at gå ind og tælle mink op ude på farmene, hvis man vil
ind og gøre det. Og jævnfør hvert fald hvad jeg er oplyst, så er det også
det, der er foregået derude. Man ringer og beder om tilladelse først. Så
er der Anni Matthiesen. Ja, jeg synes, jeg har forklaret, hvad det er er, vi
gør i forhold til at præcisere det brev, som blev sendt ud oprindeligt. Det
arbejde sættes i gang, og det er rigtigt, at jeg får det reviderede brev til
gennemsyn. Jeg havde jo ikke set det første brev. Og så skulle det være
sendt ud mandag, men bliver det ikke på grund af tekniske fejl ude i
NOST’en. Det synes jeg ikke, jeg på den måde kan, altså ja, det er jo
ikke mig, der står og sender den ud, men det er hvert fald det der sker,
så den først kommer ud tirsdag morgen. Så der er jo et oprigtigt forsøg
på at få rettet misforståelsen direkte til farmerne, udover det der så jo
også trods alt kommer frem i medierne. Og jeg har ikke sagt præcist
tidspunktet, hvornår jeg blev bekendtgjort med det her. Det var, jeg vil
fastholde, det var i løbet af weekenden. Det mere præcise tidspunkt kan
jeg angive i morgen. Og endelig i forhold til bekendtgørelsen, der er det
altså bare sådan, at ja, altså som jeg tror også Lise Matthiesen ved, en
lov kan jo udgøre, der kan være mange bekendtgørelser til en lov. Denne
her bekendtgørelse skulle bruges til at udmønte den hjemmel, der er i
loven til at bestemme, hvordan regulerer du det, der foregår inden for
zonerne, når der er udpeget en risikozone, som der bliver her, men det
siger jo ikke noget om, om der i øvrigt i loven er hjemmel til at gøre
andet. Det siger kun noget om - og det er det, jeg skriver under på – hvad
hjemler denne her bekendtgørelse, der kan ske inden for zonerne. Så
den siger intet om, hvad loven ellers skal bruges til.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak for besvarelsen. Selvom vi har
nået slutningen – det var også nogle meget lange besvarelser her til
sidst – så skal der i hvert fald være tid til en ordentlig afrunding til
spørgeren. Og det er Alex Vanopslagh. Værsgo for både afrunding og
selvfølgelig også mulighed for at stille et sidste spørgsmål, og så får
ministeren også lov til at svare. Værsgo til spørgeren.
2508
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Alex Vanopslagh (LA):
Ja tak for det. Hvis man skal prøve at opsumme-
re og måske endda zoome lidt ud og få perspektiv på tingene, så er det
jo ikke bare en teknikalitet, en lille fejl eller et mailsystem, der driller.
Nej, det er en regering, der på nationalt tv udsteder en ulovlig instruks
om at samtlige mink i Danmark skal aflives, og det er statsministeren,
der er afsender på den ulovlige instruks. Det var på tv. Vi ved det alle-
sammen, og vi ved også efterfølgende, at det var et brud på Grundloven.
Det retter man ikke op på efterfølgende. Altså dagen efter at ministeren
kommunikerer, at der er et lovbrud - ministeren kan ikke huske, hvornår
ministeren finder ud af det, det kan ministeren først huske i morgen,
når redegørelsen kommer – men dagen efter, om mandagen, der var
jeg selv ude på en minkfarm, og da jeg skal sige farvel til far og søn,
der har denne her minkfarm, ja så kommer Forsvaret kørende ind i mi-
litæruniform. Hæren kommer for at tjekke op på tingene. Dagen efter
man har sagt til Folketinget, at man har brudt Grundloven. Man har
ikke lovhjemmel på plads. Vi har en regering, der ikke bare udsteder en
ulovlig instruks på nationalt tv. Vi har også en regering, der ikke vælger
at trække den effektivt tilbage, og selvom det var statsministeren, der
udstedte den grundlovsstridige instruks, og statsministeren også skal
stilles til ansvar for det, så har fødevareministeren jo også et ansvar for
at sikre sig, at man efterfølgende overholder loven i sit eget ministerie,
at man gør alt, hvad man kan for at trække den grundlovsstridige in-
struks tilbage. Og det som jeg klart oplever, det er, at man føler sig hævet
over Grundloven, at man bare fortsætter, som om at der er lovhjemmel
på plads. Man gør alt det, man ville gøre, hvis der var lovhjemmel på
plads, og så kommunikerer man lige: ”Det er bare forventninger. Vi er
ved at aftale teknikaliteterne i det.” Det er jo ikke sådan, et folkestyre
virker. Så hvis jeg skal komme med et afsluttende spørgsmål, så vil jeg
egentlig spørge, hvad har alt det her givet af eftertanke hos ministeren?
Af refleksioner om vores demokrati? Mener ministeren ikke, at tilliden
til folkestyret bliver sat alvorligt på prøve af den måde, som den her
regering og ministeren agerer på?
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til spørgeren. Så er det ministe-
ren for den sidste afrunding. Værsgo.
Mogens Jensen (S):
Ja tak og også tak for afrundingen og spørgsmålet
og tak for indkaldelsen til samrådet til Alex Vanopslagh. Og for at be-
2509
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
svare det sidste spørgsmål må jeg sige, ja, vi lever i et demokrati, og vi
skal prissætte det demokrati, vi har, og udgangspunktet for regeringen
her er naturligvis også, at du skal overholde alle aspekter af demokra-
tiet – sådan, sådan, sådan er det. Det er det, der er udgangspunktet for
vores, for vores samfund. Når, da denne her beslutning bliver truffet,
der er der én eneste ting, der er det fundamentale udgangspunkt, det
er, at man netop kort tid forinden havde fået en risikovurdering fra
Statens Serum Institut, der både adresserer problemet i, at vi har så
stor en minkbesætning i Danmark, i forhold til hvordan coronasmit-
ten breder sig blandt mink også på det her tidspunkt, og hvor, og hvor
sundhedsmyndighederne jo altså siger, at der er en betydelig risiko for
folkesundheden, hvis det er sådan, at man fortsætter med at have den
minkavl, og dertil en risiko forbundet med de mutationer, der kan opstå,
når du har så stort reservoir af mink, og mink kan smitte mennesker og
dermed med de her mutationer, der opstår, altså også kan være til fare
– eventuel fare - for de vacciner, man er i gang med at udvikle, og som
hele vores strategi i forhold til at nå over på den anden side af denne
her corona-krise, hviler på. Når man får så alvorlige oplysninger og så
alvorlig en risikovurdering, så er regeringen nødt til at handle, og det
går hurtigt, men der bliver truffet en beslutning. Efter mine opfattelser
den fuldstændige rigtige beslutning, nemlig at vi er nødt til at aflive alle
mink i Danmark af hensyn til, at coronasmitten ikke breder sig yder-
ligere, og vi får standset risikoen for yderligere mutationer via mink,
og det er det, der er regeringens udgangspunkt i det her. Og så er det
rigtigt – det er en fejl, at regeringen ikke bliver gjort opmærksom på,
at der ikke er lovhjemmel til at aflive mink uden for zonerne. Det har
vi siden hen gjort alt for at rette op på og i øvrigt også sørget for at få
kommunikeret ud til farmerne – hvad er så, hvad er så hjemmelen, og
det har haft ét eneste formål, det er at sikre folkesundheden i Danmark.
Og det håber jeg også, når nu redegørelsen kommer i morgen, vil stå
fuldstændig klart for folk.
René Christensen (DF), ordstyrer:
Tak til ministeren. Tak til spørgerne.
Tak til udvalget og tak til dem, der kiggede med. Det åbne samråd er
afsluttet.”
Forud for samrådet blev der udarbejdet taleberedskab mv., som blev godkendt
af Tejs Binderup og Henrik Studsgaard den 15. november 2020 sidst på efter-
2510
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
middagen og af Mogens Jensen v/Ask Lyno-Hansen den 17. november 2020
kl. 09.13 i forlængelse af samrådet.
Af taleberedskaberne fremgår bl.a.:
”…
Taleberedskab nr. 1
Skiftende udmelding om lovhjemmel
∙ Jeg gav forrige søndag i medierne udtryk for, at beslutningen om
aflivning hastede, og at regeringen derfor ikke kunne afvente ny
lovgivning, før regeringsbeslutningen blev meldt ud, og at der derfor
fra mit system var sendt et brev til minkavlerne med en opfordring
til at påbegynde aflivninger uden for zonerne.
∙ Min udtalelse søndag skal ses ud fra, at jeg i mellemtiden var blevet
informeret om, at der ikke var hjemmel til aflivning, og som en for-
klaring på, hvorfor der blev sendt et brev til minkavlerne.
∙ Fødevarestyrelsen udsendte en rettelse af brevet til minkavlerne, da
det stod klart, at der var tvivl om karakteren af brevet. Det brev får
jeg forelagt og godkender mandag den 9. november. [Brevet skulle
have været udsendt mandag den 9. november, men afgik på grund
af et teknisk problem først tirsdag den 10. november].
Det fremgår af materiale tilgået medierne, at Fødevarestyrelsen før
regeringsbeslutningen vidste, at der ikke var hjemmel til at aflive
mink uden for zonerne?
∙ Det er ikke en viden, der er tilgået mig. Hvem der vidste hvad hvornår
i forhold til hjemlen til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne,
vil fremgå af den redegørelse, som nu er undervejs, og som jeg ser
frem til at modtage onsdag i næste uge.
2511
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Baggrund:
Ministeren udtalte søndag den 8. november 2020 til Ekstra Bladet: ”Det
er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der i
denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden.
Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i be-
tragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lov-
givning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de
enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og
parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrund-
lag til om nødvendigt at påbyde dette - herunder også så minkavlerne
kan få den nødvendige kompensation. Det er der nu dialog med ordfø-
rere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under udarbejdelse.”
Udtalelsen viser, at ministeren i hvert fald søndag var klar over, at der
skulle ny lovgivning til for at implementere regeringsbeslutningen.
Taleberedskab nr. 2
Hvordan kan ministeren have været uvidende om den manglende
lovhjemmel, når han havde kendskab til bekendtgørelsen om bekæm-
pelse af COVID-19 hos mink, der kun vedrører foranstaltninger i
zonerne?
∙ Da regeringen beslutter at slå raske dyr ned inden for en sikkerheds-
zone på 7,8 km, sker det via en bekendtgørelse med hjemmel i lov
om hold af dyr.
∙ Bekendtgørelsen fastsætter hvad der gælder af foranstaltninger i
den konkrete situation - altså blandt andet aflivning af COVID-19
smittede besætninger og besætninger inden for 7,8 km zoner fra de
smittede besætninger og fortæller ikke noget om, hvad hjemlen i lov
om hold af dyr øvrigt kan eller ikke kan bruges til.
Baggrund:
Berlingske tidende har henvendt sig med spørgsmål om hvordan det
hænger sammen, at ministeren ikke har vidst, at der ikke var hjemmel
2512
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
til aflivning af raske dyr uden for zonerne, når ministeren tidligere i
svar til Folketinget har henvist til bekendtgørelse af 8. oktober 2020 of
bekæmpelse af COVID-19 i minkbesætninger, som klart er afgrænset
til foranstaltninger inden for zonerne.
Taleberedskab nr. 3
Hvorfor fremgik det ikke af Fødevarestyrelsens brev til avlerne, at der
(for så vidt angår mink uden for zonerne), var tale om en opfodring
til aflivning?
∙ Fødevarestyrelsen udsendte efter regeringsbeslutningen om, at alle
mink skulle aflives et brev til minkavlerne, som indeholdt anvisnin-
ger til, hvordan man praktisk skulle forholde sig inden for og uden
for zonerne.
∙ Jeg var ikke inde over udarbejdelsen af brevet, og havde ikke kend-
skab til brevets indhold, da det blev udsendt. Men jeg er klar over,
at der har været diskussion om brevet efter sit indhold i forhold til
avlerne uden for zonerne havde karakter af en opfordring eller et
egentligt påbud.
∙ Det var ment som en opfordring til at aflive hurtigst muligt, blandt
andet af hensyn til at kunne opnå den såkaldte tempobonus. Der var
ikke hjemmel til at påbyde aflivning. Jeg ser nu frem til, at den rede-
gørelse, der er sat i gang for at afdække forløbet, herunder hvorvidt
brevet i sin formulering gik for langt og må opfattes som et egentligt
påbud om aflivning.
∙ Brevet er blevet rettet i en revideret version, der er udsendt til minka-
vlerne den 10. november og lagt på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Baggrund:
Redegørelsen om forløbet skal foreligge onsdag den. 18. november
2020,
2513
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Taleberedskab nr. 4
Hvorfor træffes beslutning om aflivning af alle mink uden lovhjem-
mel
∙ Vi har begået en fejl. Der er ikke lovhjemmel til at kræve aflivning af
mink udenfor 7,8 km zonerne på nuværende tidspunkt og det skal
der være i vores lovgivning før, vi kan kræve aflivning der. Derfor er
det en fejl, at vi ikke har fået skrevet i brevet til minkavlerne, at det
skulle være en “opfordring” til avlerne udenfor 7,8 km zonen til at
aflive deres mink. Det er jeg ked af, og det beklager jeg mange gange.
∙ Jeg har igangsat en undersøgelse af forløbet og vil fremlægge en
redegørelse om forløbet onsdag.
∙ Situationens alvor taget i betragtning har regeringen besluttet, at det
hastede med at få aflivet alle mink.
∙ Jeg gør det (igen) klart, at hverken jeg eller regeringen var opmærk-
somme på den manglende hjemmel før efter pressemødet i onsdags
– og det har på ingen måde været hensigten at skjule, at der ikke var
og er den nødvendige hjemmel.
∙ Dette er en vigtig og presserende situation med risiko for store sam-
fundsmæssige konsekvenser, hvis regeringen ikke reagerer hurtigt
på baggrund faglige risikovurderinger om COVID-19.
∙ Minkavlerne har heldigvis forstået situationens alvor, og mange føl-
ger ”opfordringen” og er gået i gang med at aflive deres dyr.
∙ Med dette lovforslag sørger vi for, at de formelle rammer kommer
på plads.
Kan kun nævnes hvis der er indgået en aftale:
∙ [Det betyder også, at myndighederne kan sikre, at vi kommer helt i
mål med beslutningen om aflivning af alle mink, hvis der skulle være
nogle minkavlere, der ikke har fået aflivet alle deres dyr.]
2514
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Baggrund:
Regeringen besluttede den 3. november 2020, at alle mink i Danmark
skal aflives hurtigst muligt af hensyn til folkesundheden. Beslutningen
blev truffet, efter at sundhedsmyndighederne samme dag fremsendte en
fornyet risikovurdering, der understregede, at tilstedeværelsen af mink
i Danmark i sig selv udgør en risiko for folkesundheden og effekten af
kommende vacciner mod COVID-19 i den nuværende situation.
Der vurderes ikke at være hjemmel i lov om hold af dyr til at påbyde
aflivning af raske dyr uden for de i henhold til lov om hold af dyr
etablerede beskyttelseszoner. Der er derfor fremsat et lovforslag med
henblik på at etablere denne hjemmel. Arbejdet med lovforslaget blev
straks sat i værk efter regeringens beslutning om aflivning af alle mink,
da det stod klart, at der ikke var den nødvendige hjemmel i lov om hold
af dyr. Dette blev imidlertid ikke kommunikeret klart nok ud.
Udmeldingen fra Fødevarestyrelsen var ment som en opfordring til
minkavlerne om at aflive deres dyr med henblik på, at avlerne kun-
ne opnå den såkaldte tempobonus. Dette skulle ligeledes have været
kommunikeret klarere, at det ikke var noget, avlerne havde pligt til at
efterkomme.
Det fremgår af lov om hold af dyr, at lovens formål er at sikre, at hold
af dyr sker på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til føde-
varesikkerheden og menneskers og dyrs sundhed samt produktionen
tilgodeses. Det primære formål med loven er imidlertid at sikre dyrenes
sundhed og bekæmpe sygdom i dyr. Som en afledet effekt heraf, vil be-
kæmpelse af sygdom i dyr også kunne ske for at beskytte menneskers
sundhed.
Den nuværende situation med beslutningen om at slå alle mink ned,
der ensidigt sker for at beskytte folkesundheden og afværge human
smitteudvikling, kan således ikke rummes i den eksisterende lovgivning
Intensiteten i indgrebets karakter taget i betragtning kræves der eks-
plicit lovhjemmel.
2515
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Med forslaget bliver det nødvendige hjemmelsgrundlag tilvejebragt
både for så vidt angår hjemmel til aflivning, midlertidigt forbud mod
hold af mink og mulighed for erstatning og/eller kompensation.
Ministeren har igangsat en undersøgelse af forløbet, og der vil forelægge
en redegørelse herom onsdag den 18. november 2020.
Taleberedskab nr. 5
Hovedformålet med lovforslaget – Risiko for smitte til mennesker og
hensynet til Folkesundheden
∙ For at sikre folkesundheden indføres der med lovforslaget en hjem-
mel til at aflive alle mink (inklusiv avlsmink) i danske minkfarme.
∙ Der er fundet humane tilfælde af minkvarianten af COVID-19.
∙ Det kan siges ganske kort. Mink inficeret med COVID-19 kan smitte
mennesker.
∙ Derudover er det påvist, at Coronavirus kan mutere. I den specifikke
minkvariant, der er fundet i Danmark, er der nu fundet en mutation
af virus, der har en nedsat respons på antistoffer. Dette kan vise sig
at berøre effekten af vacciner mod COVID-19.
∙ Det vurderes, at den nye virusmutation kan give en reduceret effekt
af fremtidige vacciner. Dermed er den en trussel mod folkesundhe-
den.
∙ Det er på baggrund af de nye undersøgelser af antistof-respons, at
beslutningen om aflivning af alle mink er truffet.
∙ I en risikovurdering fra Statens Serum Institut af 3. november 2020,
står at ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epide-
mi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner. ”
2516
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ På den baggrund foreslås der med dette lovforslag at etablere en
hjemmel til at aflive mink i alle besætninger, uanset om minkene
er syge og besætningen ligger uden for risikozonen fra syge besæt-
ninger.
Baggrund:
Der er fundet tilfælde af minkvarianten i mennesker i hele Danmark,
med de fleste tilfælde i Region Nordjylland.
Risiko for nye virusvarianter – mutationer:
DK-VET anfører i notat af 22. oktober 2020, at: ”Den fortsatte spredning
af SARS-CoV-2 blandt mink giver dog anledning til en generel bekym-
ring om yderligere udvikling af mutationer af SARSCoV-2 i minkbe-
standen, med risiko for fremtidig påvirkning af folkesundheden”.
Statens Serum Institut har i notat af 18. september 2020 beskrevet
virusmutationerne, og vurderet den overordnede risiko i forhold til
vaccination og virulens. Ifølge Statens Serum Institut udgør de danske
minkbesætninger potentielt et meget stort reservoir for COVID-19, med
stor risiko for yderligere mutationer. Statens Serum Institut vurderede
på daværende tidspunkt, at den fortsatte udvikling af virus i mink med
flere og flere mutationer og spredning til mennesker, kan udgøre en
potentiel fare for folkesundheden.
Sundhedsstyrelsen henviser i notat af 24. september 2020 til Statens
Serum Instituts notat af 18. september, og tilføjer, at mutationerne
kan udgøre en væsentlig fare for folkesundheden, og at sundhedsmyn-
digheder samstemmende finder, at der er et stort behov for hurtig og
effektiv intervention.
Regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark, hvilket blev
meldt ud d. 4. november 2020.
Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut ved foreløbige un-
dersøgelser har fundet ny muteret coronavirus i mink, der kan påvirke
effekten af en vaccine.
2517
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Taleberedskab nr. 6
Kompensation og erstatning efter gældende ret og lovforslaget
∙ Der er en lang tradition for udbetaling af erstatning i forbindelse
med bekæmpelse af sygdomme hos dyr.
∙ Minkavlere med smittede minkfarme og minkfarmene i zonerne får
som hidtil erstatning efter den erstatningsordning, der har eksisteret
i mere end 30 år, og som gælder for såvel minkavlere som andre
landmænd, hvis dyr skal aflives pga. eksempelvis fugleinfluenza eller
kogalskab.
∙ Erstatningsordningen i lov om hold af dyr giver ret til fuld erstatning
for aflivede dyr samt erstatning for det driftstab, der er umiddelbart
forbundet med aflivningen.
∙ Der gives 100 % erstatning for aflivede dyr til alle minkavlere.
∙ Derudover får minkavlerne erstatning for det fremtidige tab som
følge af aflivning af minkene. Her får de ikke smittede besætninger
erstatning for det fulde beregnede driftstab (100%), mens de smit-
tede besætninger får 20% erstatning for deres beregnede driftstab.
Driftstabet beregnes som mertabet ud over skindværdien som følge
af aflivning af besætningens avlsdyr.
∙ Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager en
erstatning, som er ca. 18 % lavere end erstatningen for en ikke-smit-
tet besætning.
∙ Det driftstab, der opstår som følge af det midlertidige forbud mod
hold af mink, vil efter dette lovforslag blive erstattet på lige fod med
alle de raske besætninger uden for zonerne, der nu aflives.
∙ Derudover er der nu lavet en bonusordning, der betyder, at minka-
vlerne får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved en hurtig aflivning.
Derudover ydes avlere i Nordjylland en ekstra bonus på 10 kr. pr.
mink, hvis de opfylder krav om endnu hurtigere aflivning.
2518
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Baggrund:
Minkavlere med smittede minkbesætninger ydes erstatning efter en
erstatningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. Ordningen
gælder for såvel minkavlere som landmanden, hvis dyr skal aflives
pga. fugleinfluenza eller kogalskab. Det har været en praksis, at er-
statningen for driftstabet for smittede dyr udgør 20 pct. Princippet
for erstatning er således ens for alle – uanset hvilke dyr man har. Ved
aflivning af ikke-smittede besætninger, der er beliggende inden for en
radius af 7,8 km fra en smittet besætning, ydes der fuld erstatning for
dyrene og fuld driftstabserstatning, da denne situation er at sidestille
med ekspropriation.
Der gives 100% erstatning for aflivede dyr til alle minkavlere
Minkavlere, der skal have aflivet deres mink, får samme erstatning
for det mistede tab på salg af minkskind. Det gælder, uanset om deres
besætning er smittet med COVID-19 eller ej.
Minkavlerne kan vælge frit mellem to modeller. Den ene er en straks-ud-
betaling af erstatning. Den anden er en á conto udbetaling af erstatning,
hvor der gives ét beløb nu, men hvor der slutafregnes, når den gennem-
snitlige pris for skind i 2021 er kendt. Den største del af minkejernes
erstatning kommer fra de aflivede dyr.
Der er forskel på erstatning for avlsdyr (driftstab)
Minkavlerne får, ud over erstatning af de aflivede dyr, også erstatning
for det fremtidige tab som følge af aflivning af avlsdyrene. Der, hvor
der er forskel på erstatninger for smittede besætninger og ikke smittede
besætninger, er, når det drejer sig om den erstatning, de får for deres
avlsdyr, også kaldet driftstab.
Her får ikke smittede besætninger erstatning for det fulde beregnede
driftstab (100 %), mens de smittede besætninger får 20 % erstatning
for deres beregnede driftstab.
2519
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0226.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Reglerne gælder alle, uanset om en besætning bliver aflivet pga. CO-
VID-19, fugleinfluenza eller salmonella.
Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager en
erstatning, som er ca. 18 % lavere end erstatningen for en ikke-smittet
besætning.
Fastsatte skalaværdier for erstatning efter lov om hold af dyr (CO-
VID-19)
Ved erstatning efter lov om hold af dyr, er der – i stedet for individuel
taksation, der ikke er mulig at gennemføre grundet omfanget af aflivnin-
ger – fastsat skalaværdier. Skalaværdierne baserer sig på auktionspriser
i 2019 og 2020. Ved afgørelse om erstatning til den enkelte minkavler
vil der herudover blive tale om en regulering af skalaværdien i forhold
til den enkelte avlers pelsindeks, der er udarbejdet af Kopenhagen Fur.
Bonusordning (tempobonus)
Minkavlerne får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved, at minkene i farmen
er aflivet senest den 16. november (10 dage efter startdatoen, som tæller
fra den 6. november 2020). Dog senest den 11. november (5 dage efter
startdatoen, som tæller fra den 6. november 2020), hvis farmen har
færre end 7.500 mink. Derudover ydes avlere i Nordjylland en ekstra
bonus på 10 kr. pr. mink, hvis de opfylder krav om endnu hurtigere
aflivning. Minkavlerne har modtaget besked om, at regeringen er ind-
stillet på at forlænge fristen for tempo-bonus, så muligheden for at opnå
tempobonus vil blive udstrakt til minkfarme, hvor aflivning er sket til
og med d. 19. november 2020.
Taleberedskab nr. 7
Fremadrettet kompensationsmodel
∙ Med regeringsbeslutningen om at alle mink i Danmarks skal aflives,
står vi i en ny situation, hvor minkavlerne fremadrettet – i hvert fald
ikke i 2021 – vil kunne indsætte nye mink, og dermed videreføre
deres virksomhed.
2520
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Minkavlerne skal have kompensation og erstatning for aflivningen
af mink og forbuddet mod genindsættelse og hold af mink til og
med 31. december 2021.
∙ Med lovforslaget indføres en bestemmelse om direkte erstatning for
de aflivede mink og driftstabet som følge heraf. Denne bestemmelse
svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om hold af dyr.
∙ Med hensyn til en fremadrettet kompensationsmodel, skal der etab-
leres en særlig kompensationsordning for de danske minkavlere, der
tager højde for, at aflivningen af alle danske mink sætter erhvervet
i en helt særlig situation.
∙ Udmøntningen af denne erstatning forhandler vi i øjeblikket med
folketingets partier.
∙ Derudover er der nu lavet en bonusordning, der betyder, at minka-
vlerne får 20 kr. i tempo-bonus pr. mink ved en hurtig aflivning.
Derudover ydes avlere i Nordjylland en ekstra bonus på 10 kr. pr.
mink, hvis de opfylder krav om endnu hurtigere aflivning.
Baggrund:
Miljø- og Fødevareministeriet arbejder i samarbejde med bl.a. Finans-
ministeriet aktuelt på et oplæg til en erstatnings- og/eller kompensati-
onsordning ud fra to scenarier:
2) En ekspropriationslignende model, der sikrer, at de minkavlere, der
ønsker det, kan komme ordentligt ud af erhvervet og opnå fuld erstat-
ning/kompensation for tabet af deres minkvirksomhed.
1) En dvalemodel, hvor minkavlerne kompenseres for deres faste om-
kostninger og andre tilknyttede tab ved dvaletilstanden med henblik
på at genoptage minkerhverv (tidligst) i 2022.
Erstatningsudmålingen vil være afhængig af hvilket scenarie, der re-
aliseres. Det må under alle omstændigheder forventes, at der ud over
erstatning for aflivede dyr, vil skulle kompenseres for driftstab i form
2521
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
af manglende avlsmateriale og mulighed for at videreføre produktion,
samt afskrivning på uvirksomme anlæg.
Aflivningen af alle mink i Danmark har ikke kun betydning for minka-
vlerne, men også for en række følgeerhverv. En række fodercentraler,
pelserier og minkforarbejdnings-virksomheder samt auktionshuset
Kopenhagen Fur er således også afhængige af mink-avlen for at kunne
drive deres forretning.
Ifølge et udkast til aftale om Erstatning og kompensation mv. til minkavler-
ne og følgeerhverv berørt af Covid-19 vil virksomheder i følgeerhverv også
skulle kunne modtage erstatning (i medfør af den nye lov/ lovforslaget)
uanset, om der i det enkelte tilfælde er tale om ekspropriation eller ej.
Der er i aftaleudkastet lagt op til, at der skal være tale om virksomheder,
hvor mindst 80 pct. af deres omsætning aktuelt er baseret på minkavl, fx
specialiserede foderleverandører eller pelserier.
Taleberedskab nr. 8
Fremtiden for minkproduktion i Danmark
∙ Regeringen er selvsagt bevidst om, at det er en meget alvorlig situ-
ation som minkbranchen befinder sig i.
∙ COVID-19 er dog først og fremmest en alvorlig trussel mod sam-
fundet som helhed, og hensynet til folkesundheden må derfor have
førsteprioritet.
∙ Ligeledes må vi erkende, at udviklingen i COVID-situationen er en
stor ubekendt – og det er et forbehold som vi må tage, når vi disku-
terer fremtidsudsigter, ikke bare for minkbranchen, men for mange
andre brancher også.
∙ Udgangspunktet er derfor, at der også fremadrettet skal være mu-
lighed for minkproduktion i Danmark, men rammerne for dette vil
afhænge af situationens fortsatte udvikling.
2522
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Regeringen er bevidst om, at aflivning af alle mink i Danmark de
facto vil betyde en nedlukning af den danske minkbranche – i hvert
fald for en årrække.
Baggrund:
Der er fra branchen stor bekymring over, hvorvidt smittespredningen
og skalaen af de igangsatte aflivningsaktiviteter vil være så omfattende,
at det reelt set vil betyde en lukning af branchen.
Taleberedskab nr. 9
Afvikling af minkproduktion i Danmark?
∙ For regeringen er fokus lige nu at stoppe COVID-19 smittespred-
ningen på minkfarmene og i samfundet generelt. Udviklingen i CO-
VID-situationen er en stor ubekendt – og det er et forbehold, som
vi må tage, når vi diskuterer fremtidsudsigter for minkbranchen.
∙ Et forbud mod minkavl er grundlæggende en anden diskussion. Ud-
gangspunktet er derfor, at der også fremadrettet skal være mulighed
for minkproduktion i Danmark, men rammerne for dette vil afhænge
af situationens fortsatte udvikling.
∙ Regeringen har fremsat et lovforslag med henblik på, at denne beslut-
ning kan implementeres også uden for de etablerede beskyttelseszo-
ner. Forslag til Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold
af mink har til formål at hindre udbredelsen af COVID-19 i mink af
hensyn til Folkesundheden. Med lovforslaget skal der således skabes
hjemmel til aflivning af alle mink og samtidig indføres forbud mod
hold af mink til og med den 31. december 2021. Der er dermed kun
tale om et midlertidigt forbud.
∙ Regeringen er dog samtidig opmærksom på, at aflivning af alle mink
i Danmark, inkl. avlsdyr vil sætte minkproduktionen i Danmark på
standby. Dermed må vi forudse, at den danske minkbranche ikke kan
genetableres på samme niveau i en overskuelig fremtid.
2523
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Baggrund:
Enhedslisten har den 7. oktober 2020 fremsat forslag om, at Folketinget
pålægger regeringen senest i 2020, at tage de nødvendige administra-
tive skridt for at sikre, at al avl af mink i Danmark udfases inden for
5 år (med start senest den 1. januar 2021), hvorefter der indføres et
totalt forbud mod minkavl i Danmark, senest pr. 1. januar 2026. Fra
udfasningsperioden træder i kraft, skal der desuden indføres et forbud
mod udvidelser af eksisterende minkfarme og mod etablering af nye
minkfarme. Beslutningsforslaget er tilbagetaget d. 11. november 2020.
Danmark er en af verdens førende producenter af minkskind, og der
produceres årligt 12 -13 mio. skind her i landet. Kopenhagen Fur, som
er ejet af Dansk Pelsdyrsavlsforenings medlemmer, havde i 2018/19
en samlet omsætning på 5,2 milliarder kroner. Et forbud mod minkavl
vil derfor ikke bare ramme den enkelte pelsdyravler, men også få store
negative samfundsøkonomiske konsekvenser.
Branchen er underlagt de danske regler om beskyttelse af pelsdyr, som
er fastsat for at sikre minks velfærd. Reglerne gennemfører Europarå-
dets rekommandation om pelsdyr, og opfylder de fælles europæiske
velfærdsnormer for pelsdyr.
Siden 2011 har det været obligatorisk for minkbesætninger at have en
sundhedsrådgivningsaftale, og siden 2012 har der været fastsat krav
om uddannelse og efteruddannelse for de ansvarlige for minkbesæt-
ninger. Ligeledes har branchen selv gennemført initiativer, og har bl.a.
udarbejdet en branchekode for god praksis på minkfarme.
Fødevarestyrelsen udfører regelmæssigt velfærdskontrol i et antal mink-
besætninger hvert år, i lighed med dyrevelfærdskontrollen hos andre
husdyr. Der er også blevet gennemført særlige kontrolkampagner med
fokus på behandling af syge og tilskadekomne mink. Fødevarestyrelsen
vurderer, at regelefterlevelsen er blevet markant bedre i de senere år.
Samlet set har regeringen derfor ikke aktuelle planer om, at forbyde
minkavl i Danmark, og det er indstillet, at forslaget om forbud mod
minkavl afvises.
2524
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Forslag til Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
har til formål at hindre udbredelsen af COVID-19 i mink af hensyn til
Folkesundheden. Med lovforslaget skal der således skabes hjemmel til
aflivning af alle mink og samtidig indføres forbud mod hold af mink til
og med den 31. december 2021. Forslaget indebærer, at alle besætninger
med mink, inklusive avlsdyr, omfattes af det midlertidige forbud mod
hold af mink og skal aflives. Der er dermed kun tale om et midlertidigt
forbud. Regeringen er dog samtidig opmærksom på, at aflivningen af
alle mink i Danmark, inkl. avlsdyr, vil sætte minkproduktionen i Dan-
mark på standby. Og med genopbygning af avlsbesætninger vil det tage
en årrække at komme tilbage til normalen.
Taleberedskab nr. 10
Strategi om aflivning
∙ For at sikre folkesundheden aflives alle mink fra smittede og mis-
tænkte besætninger samt besætninger inden for en radius af 7,8
km. Det gælder også avlsmink fra disse besætninger. Aflivning af
alle besætninger i Nordjylland og herefter besætninger i resten af
landet, der er smittet med COVID-19, har første prioritet.
∙ Minkavlere med besætninger uden for disse områder er nu opfordret
til at pelse deres mink hurtigst muligt. Der er endvidere fremsat
lovforslag med henblik på at hjemle aflivning af de resterende mink,
der ikke er blevet pelset.
∙ Hastigheden af aflivningerne er øget massivt med hjælp fra politiet,
forsvaret og andre myndigheder i Danmark. Den Nationale Operative
Stab (NOST’en) koordinerer dette arbejde
∙ Den nuværende bekæmpelsesstrategi vurderes at være nødvendig
for at stoppe smittespredningen af COVID-19 i mink, og dermed
undgå yderligere smittespredning til mennesker, og at virus i mink
muterer yderligere med risiko for folkesundheden.
2525
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Baggrund:
Miljø- og Fødevareministeriets håndtering af COVID-19 situationen i
mink er baseret på rådgivning modtaget fra en række myndigheder,
blandt andre Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Københavns
Universitet og Sundhedsstyrelsen.
Beslutningen om aflivning af alle mink fra smittede og mistænkte be-
sætninger samt besætninger inden for en radius af 7,8 km er truffet ud
fra et hensyn til folkesundheden.
Aflivningerne afspejler, at der foreligger en helt særlig situation med
alvorlige risici for folkesundheden, hvor der ikke er den tilstrækkeli-
ge viden og erfaring omkring bekæmpelsen af COVID-19, og hvordan
smitten med COVID-19 spredes mellem mennesker og mink. Det må
konstateres, at de hidtil gennemførte tiltag ikke har givet den ønskede
effekt.
Regeringen besluttede at aflive alle mink i Danmark, hvilket blev meldt
ud d. 4. november 2020. Det skete på baggrund af, at Statens Serum
Institut ved foreløbige undersøgelser har fundet ny muteret coronavirus
i mink, der kan påvirke effekten af en vaccine. Den fulde udmøntning
af denne beslutning afventer etableringen af det fornødne lovgrundlag,
så også raske mink uden for 7,8 km.-zonerne kan aflives, hvis ikke de
er pelset.
Taleberedskab nr. 11
Problemstilling: Den løbende og intensiverede overvågning for CO-
VID-19 i minkbesætninger i Danmark
∙ Siden uge 30 har alle ejere af minkbesætninger skullet indsende
svælgsvaberprøver fra en stikprøve af 5 nyligt døde mink fra deres
besætninger. Prøverne skulle udtages med 3 ugers mellemrum til
undersøgelse for virus hos Statens Serum Institut.
∙ På grund af den øgede forekomst af smittede besætninger i Nord-
jylland blev det besluttet at intensivere overvågningen i kommuner
2526
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
med smittede besætninger fra 23. september 2020 i et forsøg på at
opdage en smittet besætning hurtigere.
∙ Besætningsejere i den intensiverede overvågning skulle 2 gange om
ugen indsende svaberprøver af alle nyligt døde mink i samleprøver
af 5 svabre til undersøgelse.
∙ Fra 9. november 2020 er overvågningsfrekvensen ændret igen til
nu en ugentlig indsendelse af en samleprøve af 5 svaberprøver fra
nyligt døde mink for alle besætninger i Danmark.
∙ Fødevarestyrelsen har løbende fulgt op med telefonisk kontakt til
alle ejere, der ikke har indsendt prøver rettidigt eller har givet besked
om, at der ikke var døde mink at tage prøve fra.
∙ Der er i forbindelse med overvågningen givet indskærpelse til en
besætningsejer og påbud til yderligere 23 ejere for manglende ind-
sendelse af prøver. I alle tilfælde, bortset fra et enkelt, er påbuddet
efterkommet og prøver er sendt ind.
∙ Den besætningsejer, der ikke efterkom påbuddet, er besøgt af Føde-
varestyrelsen og prøver er udtaget til afklaring af status.
Baggrund:
Overvågningen startede i uge 30 (20. juli 2020).
Overvågningen var bygget således op, at minkejerne indsendte 5 sva-
berprøver fra døde mink hver tredje uge.
Landet var delt op i områder som følger, for de første to runder af
overvågningen:
…
Ved udgangen af uge 35 blev det besluttet at fortsætte overvågningen
indtil pelsning var overstået. Det vil sige i en runde 3-6 startende i uge
37 (7. september 2020).
2527
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Pr. 23. september 2020 blev det besluttet, at intensivere overvågningen
i de kommuner, hvor der var smittede besætninger således, at besætnin-
ger i disse kommuner indsender prøver to gange ugentligt. Prøverne
udtages som poolede prøver af 5 stk.
Samtidig ændres prøveudtagningen i resten af landet til også at være
poolede prøver af 5 stk. men stadig med udtagelse med tre ugers mel-
lemrum. Efterhånden som flere kommuner er blevet ramt er de blevet
inkluderet i den intensiverede overvågning.
Pr. 9. november 2020 er prøvetagningsfrekvensen igen ændret. Fra den
dato skal alle minkbesætninger i Danmark udtage en poolede prøve
af 5 svabre ugentligt. Indtil videre indtil starten af december måned.
Samtidig er analyserne fordelt mellem SSI og DTU – fordelingen føl-
ger fordelingen af kommuner med smittede hhv. raske besætninger
pr. 9. november 2020. (https://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyr-og-
Covid-19/Mink-og-COVID-19/Sider/overvaagning-og-test-af-mink.aspx)
Fødevarestyrelsen har løbende fulgt op med telefonisk kontakt til alle
ejere, der ikke har indsendt prøver rettidigt eller givet besked om, at
der ikke var døde mink at tage prøve fra.
Der er i forbindelse med overvågningen givet indskærpelse til en besæt-
ningsejer og påbud til yderligere 23 ejere for manglende indsendelse
af prøver. I alle tilfælde bortset fra et enkelt er påbuddet efterkommet
og prøver er sendt ind.
Den besætningsejer der ikke efterkom påbuddet er besøgt af Fødevare-
styrelsen og prøver er udtaget til afklaring af status.
Taleberedskab nr. 12
Inddragelse af minkavlere i aflivning
∙ Fødevarestyrelsen opfordrer minkavlerne til selv at deltage i afliv-
ningen, lige meget om minkene er smittede eller ej.
2528
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Minkavlerne kan få kompensation for den arbejdstid, de bruger på
aflivningen.
∙ Fødevarestyrelsen kan ikke tvinge ejerne til at deltage i arbejdet med
aflivning af dyrene.
∙ Ejerne kan aflive besætninger smittet med COVID-19 samt foretage
rengøring og desinfektion af farmene og få dækket udgifterne i re-
lation hertil. Med avlernes hjælp er det muligt at aflive hurtigere, så
smitterisikoen fra smittede besætninger hurtigere elimineres.
Baggrund:
Fødevarestyrelsen er i dialog med erhvervet og alle berørte besætnings-
ejere.
Fødevarestyrelsen opfordrer minkavleren til selv at deltage i aflivnin-
gen, lige meget om minkene er smittede eller ej. Minkavleren kan få
betalt 300 kr. i timen for at deltage i arbejdet med at aflive ikke smit-
tede zonebesætninger. I de smittede besætninger får ejeren en samlet
erstatning, der også dækker arbejdstid. I besætninger beliggende uden
for zonerne, får ejerne betalt den arbejdstid, der bruges på at aflive
avlsdyr, der ellers ikke skulle være pelset.
Det er imidlertid meget forskelligt fra besætning til besætning, om
minkavlerne ønsker at medvirke.
Fødevarestyrelsen kan ikke tvinge ejerne til at deltage i arbejdet med
aflivning af dyrene. Hvis minkavlerne ikke kan eller vil deltage i afliv-
ningen af deres dyr, vil denne blive foretaget af myndighederne. For be-
sætninger uden for zonerne dog først, når der er etableret lovhjemmel.
Ejerne af smittede minkbesætninger kan aflive besætninger smittet
med COVID-19 samt foretage rengøring og desinfektion af farmene
og få dækket deres udgifter i relation hertil. Med avlernes hjælp bliver
det muligt at sætte fart på aflivningerne, så smitterisikoen fra smittede
besætninger hurtigere elimineres.
2529
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarestyrelsen tilbyder, efter dialog med Kopenhagen Fur, minkav-
lerne en standardaftale, som beskriver de opgaver, ejeren får ansvaret
for som led i aflivningen af farmens mink og den efterfølgende rengø-
ring og desinfektion.
Styrelsen vil også skulle godkende, at den efterfølgende rengøring og
desinfektion er tilstrækkelig til at hindre spredning af COVID-19 smitte.
Besætningsejeren modtager en fast aftalt betaling til dækning af sine
omkostninger, som afhænger af besætningens størrelse.
…”
9.9.7.
Spørgetime med statsministeren den 17. november 2020
Senere samme dag den 17. november 2020 kl. 13.00 blev der afholdt spørge-
time med statsministeren, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 18,
kl. 13.00.
Forinden blev der udarbejdet overliggerberedskab til statsministeren, som
kl. 12.32 blev sendt til presse- og kommunikationschef Sophie Bremer. Det
fremgår af den forudgående mailkorrespondance kl. 12.19, at overliggerbe-
redskaberne B2-B4 var versioner revideret af ”DC”, ligesom det fremgår, at det
var uklart, om B5 også var rettet af ”DC”, eller om den tidligere havde været
forelagt.
Af overliggerberedskaberne om mink B1-B5 fremgår:
”…
B. MINK
1. Hvad mener statsministeren er et rimeligt beløb at kompensere min-
kavlerne med?
2. Mener statsministeren, at det var den rigtige beslutning af stoppe
aflivningen af mink i juli?
3. Har regeringen givet en ulovlig ordre og brudt grundloven?
4. Hvorfor har regeringen ikke stoppet tempobonus? Og presser myn-
dighederne minkavlerne til at aflive raske dyr uden for smittezoner?
2530
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
5. Vidste statsministeren at der ikke var hjemmel til at aflive raske mink
uden for sikkerhedszonerne?
…
Overliggerberedskaber til spørgetime den 17. november 2020
B1. Mink og kompensation
Q:
Hvad mener statsministeren er et rimeligt beløb at kompensere minkav-
lerne med?
A:
∙ Som det fremgår af den aftale der blev indgået i går er regeringens
holdning, at minkavlerne skal have fuldstændig erstatning.
∙ Hvad det betyder i kroner og ører for den enkelte avler, kan jeg ikke
sætte tal på her og nu.
∙ Der foregår i øjeblikket forhandlinger i Erhvervsministeriet om den
konkrete udformning, så vi kan få skabt tryghed for minkavlerne
om, hvad de kan forvente sig af erstatning.
Baggrund
Regeringen har d. 16. november 2020 sammen med Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet indgået en aftale om midlertidig forbud
mod mink samt hjemmel for aflivning og tempobonus til de minkavlere,
der afliver deres mink.
Af aftalen fremgår det:
I nogle tilfælde, hvor en minkvirksomhed afvik-
les, kan sådanne foranstaltninger have karakter af ekspropriation efter
grundlovens § 73. Uanset om det er tilfældet eller ej, er aftalepartierne
enige om, at minkavlerne og de meget minkavlsafhængige følgeerhverv
skal behandles, som om der er tale om ekspropriation. I forlængelse her-
2531
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
af er aftalepartierne enige om, at minkavlerne skal have fuldstændig
erstatning. Erstatning ydes til virksomheder som følge af beslutninger
gennemført af danske myndigheder.
Regeringen vil fortsætte forhandlingerne om erstatnings- og kompen-
sationsmodeller mv. med
Folketingets partier og inddrage pelsdyrbranchen.
Venstre har under forhandlingerne om kompensation udtrykt ønske om
at anvende beregningsprincipper, der vurderes at indebære erstatnings-
niveauer, der rækker ud over de faktiske værdier i virksomhederne. Det
er under afklaring med EU-Kommissionen, om dette på nogen måde
kan forenes med statsstøttereglerne.
Overliggerberedskaber til spørgetime den 17. november 2020
B2. Enig i beslutning om stoppe aflivning af mink i juli
Q:
Mener statsministeren, at det var den rigtige beslutning af stoppe afliv-
ningen af mink i juli?
A:
∙ Myndighederne har løbende iværksat tiltag for at imødegå smitten
fra mink.
∙ Desværre har myndighedernes tiltag ikke vist sig tilstrækkeligt til
at inddæmme smitten.
∙ Jeg vil henvise til fødevareministeren for den nærmere diskussion
af de strategier, der er anlagt.
Overliggerberedskaber til spørgetime den 17. november 2020
B3. Begået grundlovsbrud
2532
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Q:
Er der begået brud på grundloven?
A:
∙ Der bliver rejst mange alvorlige anklager i disse dage. Og sat mange
alvorlige mærkater på.
∙ Som aftalt kommer fødevareministeren med en redegørelse til Fol-
ketinget.
∙ Den jeg vil jeg opfordre til, at man afventer, før man gør sig selv til
dommer.
***
∙ Oppositionens interesse i den meget højlydte italesættelse af, at jeg
skulle have begået grundlovsbrud, er åbenlys.
∙ Havde jeg vidst, at der ikke var lovhjemmel, havde jeg selvfølgelig
udtryk mig anderledes på pressemødet. Det er beklageligt. Men det
udgør altså ikke et grundlovsbrud.
∙ Jeg vil generelt opfordre til, at man afventer redegørelsen, før man
gør sig selv til dommer.
∙ Og så synes jeg i øvrigt, vi alle skylder minkavlerne at bruge vores
kræfter på at skabe klarhed om deres situation.
***
∙ Oppositionen prøver at tegne et billede af, at man bevidst har prøvet
at gøre noget ulovligt.
∙ Men hvad i alverden skulle regeringens motiv eller interesse have
været i dét?
2533
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Ja, der er begået en fejl. Det er beklageligt.
Overliggerberedskaber til spørgetime den 17. november 2020
B4. Tempobonus
Q:
Hvorfor har regeringen ikke stoppet tempobonus, når der ikke er lovhjem-
mel til aflivning af mink uden for smittezonerne?
A:
∙ Regeringen indgik som bekendt i går en aftale med Radikale, SF
og Enhedslisten, om etablering af de nødvendige hjemler til bl.a.
udbetaling af tempobonus.
∙ Jeg er glad for, der nu er skabt klarhed for minkavlerne.
∙ Som justitsministeren har sagt, kan der aldrig være noget ulovligt i
at oplyse om forventningerne til resultatet af en politisk proces. Og
det var det myndighederne gjorde vedrørende tempobonus i brevene
til minkavlerne den 10. og den 15. november.
∙ [Og så vil jeg gerne minde om, at det jo ikke er ulig, hvordan vi ellers
her i Folketinget og i regeringen igennem pandemien har arbejdet
med kompensation: At det klart erklæres til de berørte erhverv, at der
vil komme kompensation – og så finder partierne sammen en kon-
kret model herfor, herunder i forhold til den nødvendige hjemmel.]
∙ Nu vil jeg kraftig opfordre til, at vi på Christiansborg lægger os
i selen for at blive enige også om kompensation og erstatning til
minkavlerne
2534
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Baggrund
Justitsminister Nick Hækkerup:
“Regeringen bliver af nogen kritiseret for, at vi bliver ved med at begå fejl
i sagen om aflivning af mink - fx i forhold til de såkaldte tempobonusser.
Regeringen har i meget klare vendinger beklaget, at der er blevet begået
fejl i forløbet. Men det er fx ikke, som det er blevet hævdet, ulovligt, at
myndighederne søndag aften skrev ud til minkavlerne, at der blev arbej-
det på at etablere den nødvendige hjemmel, og at regeringen forventede,
at resultatet af de politiske forhandlinger ville blive en forlængelse af
ordningen med tempobonus fra den 16. til den 19. november. Hvilket
det nu i øvrigt er blevet med den politiske aftale om bl.a. tempobonus,
der blev indgået i går aftes. Der er ikke og kan aldrig være noget ulovligt
i at oplyse om regeringens forventninger til resultatet af en politisk pro-
ces. Det burde sige sig selv. Det var heller ikke ulovligt, at myndighederne
den 10. november meldte ud til minkavlerne, at regeringen arbejdede på
at etablere de nødvendige hjemler til bl.a. at udbetale tempobonusser.
Det er derfor useriøst at kritisere regeringen for at blive ved med at lave
ulovligheder. Det ændrer ikke ved de fejl, der er begået. Og det ændrer
ikke ved, at minkavlerne er i en dybt ulykkelig situation.“
Q:
Presser myndighederne minkavlere uden for smittezonerne til at aflive
mink, selvom der ikke er hjemmel
A:
∙ Som bekendt kan myndighederne kun foretage optælling og afliv-
ning uden for zonerne, hvis minkavlerne har samtykket.
∙ Det har jeg selvfølgelig en forventning om, at de ansvarlige myndig-
heder lever op til.
∙ Yderligere spørgsmål om myndighedernes ageren skal rettes til de
relevante ministerier [navnlig Miljø- og Fødevareministeriet og Ju-
stitsministeriet].
2535
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Baggrund
Af myndighedernes kommunikation med minkavlerne den 10. og den
15. november, fremgik det, at der pågik politiske drøftelser af spørgs-
målet om tempobonus, og at der blev arbejdet på tilvejebringelse af
hjemmel. Eftersom fristen for den tempobonus, som regeringen havde
meldt ud, udløb mandag aften, blev meldt ud om forventningen om en
forlængelse i søndags.
Overliggerberedskaber til udvidet spørgetime den 17. november 2020
B5. Hvad vidste STM om manglende lovhjemmel til aflivning af mink
Q:
Vidste statsministeren, at der ikke var hjemmel til at aflive raske mink
uden for sikkerhedszonerne?
A:
∙ Som jeg oplyste sidste uge i spørgetimen: Jeg vidste ikke, at der
manglede den fornødne lovhjemmel til at aflive raske mink uden for
sikkerhedszonerne, da vi afholdt pressemøde onsdag d. 4. november.
Jeg blev gjort opmærksom på den problemstilling i weekenden d.
7-8. november.
∙ [Statsministeriet blev kontaktet af Fødevareministeriet lørdag d. 7
vedrørende behovet for hastelovgivning. Jeg er blevet oplyst om, at
Statsministeriet bad Fødevareministeriet om at tage kontakt til par-
tierne i Folketinget med henblik på at sikre opbakning til indhold og
proces. Desuden blev Fødevareministeriet bedt om at lave et notat
til Folketinget ifm. ønsket om haste-behandling.
∙ Jeg fik forelagt en sag med ønsket fra Fødevareministeriet om ha-
stebehandling søndag aften d. 8. november. På det tidspunkt har
fødevareministeren haft kontakt til partierne i Folketinget, ligesom
sagen er offentlig kendt via omtale i medierne.]
2536
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ I forbindelse med regeringsprocessen har der været peget på et
uafklaret spørgsmål om den rette lovhjemmel til forskellige mulige
kompensationsmodeller til erhvervet, samt et generelt forbehold for
afklaring af statsstøtteregler. De spørgsmål har der været og er stadig
forhandlinger med folketingets partier om hos erhvervsministeren.
∙ Samtidig vil jeg sige: Havde jeg vidst der manglede lovhjemmel til
at aflive raske mink uden for sikkerhedszonerne – så ville jeg stadig
have holdt pressemødet onsdag – men selvfølgelig gjort det klart, at
regeringen ville bede Folketinget om tilslutning til hastebehandling
og gjort klart, at der indtil hjemlen var på plads, var tale om en op-
fordring til minkavlerne.
∙ Jeg mener således det er den rigtige beslutning, at når vi som rege-
ringen får en så klar risikovurdering fra sundhedsmyndighederne
så handler vi.
…”
Spørgetimen er gengivet i Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 18, kl.
13.00:
”…
18. møde
Tirsdag den 17. november 2020 kl. 13.00
Dagsorden
1) Spørgetime med statsministeren
2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 18:
Forespørgsel til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling om
aflivning af mink.
…
Af Lise Bech (DF) og Hans Kristian Skibby (DF).
(Anmeldelse 12.11.2020).
2537
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0244.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:00
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Mødet er åbnet.
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Spørgetime med statsministeren
Kl. 13:00
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Jeg giver ordet til statsministeren for en indledende redegørelse. Værs-
go.
Kl. 13:00
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak for det. Først tak til Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alter-
nativet for den aftale, som blev indgået i går, om hjemmel til aflivning
af mink og tempobonus. Og velkommen tilbage til vores kollega Søren
Pape Poulsen. Det er dejligt at se dig efter et angreb af covid-19 og at
have dig tilbage her.
Den 10. september var 9 minkfarme smittet med covid-19, i starten af
november var det tal 191, og i går var tallet 279. Den sundhedsfaglige
rådgivning er klar: Mennesker og mink smitter hinanden; der er en
stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antallet af smit-
tede minkfarme og smitten blandt lokalbefolkningen. Samtidig muterer
smitten blandt mink, og for ca. 2 uger siden oplyste Seruminstituttet, at
en af mutationerne i foreløbige undersøgelser udviste nedsat følsomhed
over for antistoffer, og at det potentielt kunne have en betydning for
effekten af en fremtidig vaccine. Der har efterfølgende været meget
2538
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
debat både herhjemme i Danmark, men også internationalt. Det er en
debat, jeg selvfølgelig hilser velkommen, for den er vigtig.
Men de danske sundhedsmyndigheder var meget klare i deres kon-
klusion, og jeg citerer: En fortsat minkavl under en igangværende co-
vid-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, her-
under for mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner. Citat
slut. Som statsminister tilsidesætter jeg ikke en så klar risikovurdering
fra sundhedsmyndighedernes side. Hvor er vi ellers henne? Det ville
i vores øjne være uforsvarligt. Og der er i øvrigt stadig partier her i
Folketinget, der skylder et klart svar på, om man vil følge den risiko-
vurdering, der ligger fra sundhedsmyndighedernes side.
Foreløbig har myndighederne ikke fundet yderligere eksempler på den
såkaldte cluster-5 hos mennesker, og det er meget glædeligt, men tænk,
hvis det modsatte var sket, nemlig at den blev spredt til resten af landet,
også til udlandet, eller at der ville opstå yderligere mutationer, cluster-6,
-7 eller -8. Den risiko kan vi i Danmark ikke løbe. Det handler om fol-
kesundheden, men det handler også om Danmarks eksport, økonomi
og vores omdømme i verden. Beslutningen var og er nødvendig, og den
sundhedsfaglige risikovurdering taler sit tydelige sprog.
Er det så en undskyldning for at begå fejl? Nej, det er det ikke. Jeg
har allerede beklaget den manglende lovhjemmel, og det vil jeg gerne
beklage igen i dag, og der kommer en redegørelse til Folketinget. Men
jeg vil i særdeleshed beklage over for de danske minkavlere. Jeres liv
er med et vendt op og ned, men alligevel har I håndteret situationen
utrolig ansvarligt, og jeg er oprigtig ked af, hvad I har skullet stå model
til de sidste 2 uger. Det har ikke været rimeligt, og det er ikke rimeligt.
Forløbet her giver selvfølgelig også anledning til refleksion, også over
det forslag til epidemilov, der nu drøftes. Vi lytter til kritikken, der skal
findes en anden balance, og derfor går sundhedsministeren nu i gang
med de egentlige forhandlinger om en ny epidemilov med et andet
indhold end det, der er velkendt.
Afslutningsvis vil jeg gerne sige, at Danmark og Europa ikke er igen-
nem covid-19. Bare ét eksempel: Østrig, som klarede sig godt igennem
pandemiens første bølge, lukker nu samfundet hårdt ned i 3 uger. Som
2539
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
min gode ven og kollega kansler Kurz sagde: Mød ikke nogen, enhver
social kontakt er en for meget.
Danmark er foreløbig et bedre sted takket være befolkningens indsats,
men også takket være de mange test, opsporinger og isolation og de tid-
lige restriktioner. Samtidig med det har vi nu et varslingssystem med en
ekstern referencegruppe, hvor økonomer og sundhedsfaglige eksperter
mødes med myndighederne. I Danmark overvåger vi nu epidemien så
grundigt, at vi er i langt bedre tid og kan forberede, hvor der eventuelt
skal sættes yderligere ind. Det giver selvsagt også mulighed for en god
parlamentarisk proces; det er regeringens ansvar, og det vil vi invitere
til. Det gælder i forhold til de restriktioner, som udløber på søndag, og
det gælder også i forhold til, at myndighederne vurderer, at der på et
senere tidspunkt kan være behov for yderligere tiltag i hovedstadsom-
rådet og på Vestegnen, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
Regeringen vil selvfølgelig fastholde det udgangspunkt, at vi ikke gør
mindre end det, sundhedsmyndighederne anbefaler. I går startede sund-
hedsministeren drøftelser med partierne, og jo større opbakning, der
er her i Folketinget til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, jo bedre
er det selvfølgelig. Når det er sagt, kan jeg ikke afvise, at der under
corona igen vil komme nogle situationer, hvor vi ville være nødsaget
til i fællesskab at træffe beslutninger med meget kort varsel, og det var
handlekraften, der reddede os dengang tilbage i marts. Tak for ordet.
Kl. 13:05
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Vi går nu videre med spørgsmål fra partilederne. Spørgeren
og statsministeren har begge først op til 2 minutters taletid, og herefter
følger to opfølgende spørgsmål, hvor spørgeren og statsministeren hver
har 1 minuts taletid.
Den første er hr. Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre. Værsgo.
Kl. 13:05
2540
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Spm. nr. US 12
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det, formand, og tak til statsministeren. Det er jo en uges tid
siden, vi stod herinde sidst med en tilsvarende lydkulisse. Dengang
mente jeg, at det, som regeringen havde begået, var en skandale. Det var
nemlig en ulovlig ordre, og man har dræbt et helt erhverv. Den skandale
skal jeg hilse og sige ikke er blevet mindre i løbet af den seneste uges
tid, hvor vi alle sammen er blevet klogere.
Statsministeren prøver igen at lave den her kontrast imellem folke-
sundhed og folkestyre og siger, at det er nødvendigt at handle. Jo, men
det er sådan set også nødvendigt at overholde grundloven. Det tror jeg
også at vi kan blive enige om.
Det indtryk, der er ladt tilbage, er jo, at man sådan set ikke fortryder,
at man gav en ulovlig ordre, og man fortryder heller ikke, at man bare
kørte den igennem. Selv ikke, da man blev opmærksom på, at den var
ulovlig, gjorde man noget som helst for at rette op på det.
Det har vist sig, at man slet ikke havde overvejet spørgsmålet om er-
statning til de minkavlere, som bliver ramt. Jeg skulle i den seneste
uge gentagne gange tigge og bede regeringen om at tage kontakt til
Europa-Kommissionen. Det kunne indtil søndag aften på ingen måde
lade sig gøre. Det kunne det så pudsigt nok pludselig mandag morgen,
da man ikke havde et flertal. Det er noget, Venstre stadig væk går op i,
og det er noget, vi kommer til at forfølge, uanset at regeringens parla-
mentariske grundlag nu har blåstemplet regeringens ulovlige ageren i
forhold til grundloven.
Et erhverv er blevet lagt i graven; familier er blevet knust; livsværk
er blevet ødelagt; generationers arbejde er røget ud af vinduet; Nord-
jylland er ramt af restriktioner, der nu på det seneste er blevet skabt
tvivl om; der er en måbende befolkning; og der er i den grad kø ved
håndvasken: Hvad har statsministeren egentlig tænkt sig at gøre for at
genoprette tilliden til huset her og til regeringen?
2541
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:07
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:07
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak for spørgsmålet, og tak for det samarbejde, vi har omkring den her
sag. Der bliver sagt ganske meget i den offentlige debat, men vi har jo
igennem de seneste efterhånden mange døgn forhandlet meget, meget
tæt og fortroligt og ordentligt for at finde en løsning, hvad angår kom-
pensation. Og jeg fornemmer i virkeligheden, at vi bredt er enige om, at
når man på baggrund af den sundhedsfaglige vurdering, der ligger, og
som jeg forstår Venstre bakker op om, nemlig at minkene skal aflives,
bringer minkavlerne i den ulykkelige situation, som tilfældet er, skal der
også falde en kompensation, der gør, at minkavlerne kommer godt fra
det erhverv, som de – og det er jo helt rigtigt – har oparbejdet igennem
mange år, og som for manges vedkommende er et decideret livsværk.
Kompensationsdelen forhandler vi stadig væk videre om, og jeg er også
glad for den dialog, vi har haft i forhold til EU-spørgsmålet. Det er klart,
at vi ikke kan, og det tror jeg også at Venstre er enig med regeringen
i, bryde EU-retten eller de statsstøtteregler, der er, men vi kan gøre alt,
hvad vi kan, for at finde en løsning i den helt ekstraordinære situation,
der er. Der kan jeg sige, at jeg selv i går talte med kommissionsforman-
den, ligesom der hen over weekenden har været en meget tæt dialog
med Kommissionen i det hele taget om, om vi ikke kan finde en løsning,
der gør, at vi i den her helt ekstraordinære situation kan give minkav-
lerne den erstatning, der er behov for.
Til tillidsspørgsmålet: Der er der jo de samme vilkår for alle os folkevalg-
te, nemlig at det er noget, man skal gøre sig fortjent til. Der håber jeg
selvfølgelig på et fortsat godt samarbejde i og med Folketinget om alle
de beslutninger, der skal træffes omkring covid-19. Og det, der i hvert
2542
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
fald er helt afgørende, når det handler om tillid, er jo, at Folketinget
stiller sig bag sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Kl. 13:09
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Kl. 13:09
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det, tror jeg nok – i hvert fald tak for den del med at lytte til
anbefalingen om at tage fat i Kommissionen. Jeg synes, det tog utrolig
lang tid, og det ærgrer mig.
I den forgangne uge har statsministeren jo forsøgt forskellige gange
og senest i oplægget her for lidt siden at bortforklare sit lovbrud med,
at der er sket en fejl, at der har været en hjemmelsudfordring, at det
er fødevareministerens skyld eller ansvar, at det er embedsmændenes
skyld, og at der kommer en redegørelse osv. osv.
Altså, faktum er jo, at der blev givet en ulovlig ordre på statsministerens
pressemøde; faktum er, at ordene kom ud af statsministerens mund;
faktum er, at beslutningen blev truffet i regeringens Koordinationsud-
valg, hvor statsministeren om ikke fysisk så på enhver anden måde
sidder for bordenden. Så for at gentage det spørgsmål, jeg stillede i
sidste uge: Mener statsministeren, at statsministeren bærer ansvaret
for den her ulovlige beslutning?
Kl. 13:10
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:10
2543
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg forstår ikke helt den polemiske tilgang til redegørelsesspørgsmålet,
for jeg forstår det egentlig sådan, at Folketinget ønsker en ordentlig
redegørelse af det her forløb. Den redegørelse arbejdes der på, og den
præsenteres i morgen. Den har jeg tænkt mig at respektere, og jeg vil
i øvrigt også opfordre til, at man ikke fælder dom, før man har set den
redegørelse, i forhold til det her forløb.
Det er en fejl, at der ikke var lovhjemmel, og det har vi beklaget. Det
er klart – det siger sig selv – at der altid skal være lovhjemmel, når der
træffes beslutninger. Men jeg skal bare lige forstå det: Er man uenig i be-
slutningen? For det er jo det, der er essensen i den her diskussion (Jakob
Ellemann-Jensen (V):
Nej). Jo, det er det, for når vi får en risikovurdering,
der handler om folkesundheden, potentielt både i Danmark, i Europa
og globalt, så skal der handles, og det valgte vi at gøre hurtigt – mig
bekendt med opbakning fra Venstre. Jeg går ud fra, at den opbakning
stadig væk er til stede. Og så må redegørelsen jo afdække, hvad det er,
der er foregået.
Kl. 13:11
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Kl. 13:11
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Der er altså ikke noget, der hedder: Undskyld, hr. betjent, at jeg kørte
over for rødt, men jeg havde travlt. Uanset hvor travlt man har, skal
man vente, til der er grønt. Og uanset hvor meget det haster, skal man
vente, til lovhjemmelen er på plads. Det kom aftalen bag den i går med
hjælp fra regeringens parlamentariske grundlag. Lovhjemmelen som
sådan er jo ikke på plads, før den er behandlet her i huset. Det ændrer
altså ikke på, at lov er lov, og at lov skal holdes.
2544
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Nu kan jeg forstå, at statsministeren læner sig op ad en af fødevare-
ministerens utallige forklaringer: at man godt vidste det, men at man
agerede, fordi det var vigtigt at agere hurtigt. Det er den måde, jeg må
høre statsministeren sige det på. Og der er det, at jeg så bare i al stil-
færdighed spørger: Er vi enige om, at ansvaret for, at der blev kørt over
for rødt for fuldt drøn, var statsministerens?
Kl. 13:12
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:12
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men det er jo ikke korrekt, hvad der bliver sagt. Det er ikke korrekt, og
det bliver jeg nødt til kraftigt at anholde, for som jeg sagde allerede i
sidste uge: Hvis vi var blevet bekendt med, at der ikke var lovhjemmel
til at træffe den her beslutning, så havde vi jo sagt det på pressemødet;
det havde vi jo sagt. (Jakob
Ellemann-Jensen (V):
Så så meget hastede
det ikke alligevel?).
Kl. 13:13
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Det er statsministeren, der har ordet.
Kl. 13:13
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jo, hastigheden kan man jo ikke anfægte i mine øjne, for når der ligger
en sikkerhedsrisiko, der handler om danskernes folkesundhed, så bliver
vi ansvarlige politikere nødt til at reagere. Og derfor mener jeg fortsat,
at beslutningen var nødvendig. Hvis vi var blevet oplyst, da vi træffer
2545
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
beslutningen, om, at der ikke er lovhjemmel, så havde vi jo holdt præcis
det samme pressemøde, men havde så selvfølgelig i det pressemøde
sagt: Der er ikke lovhjemmel, og det vil vi nu bede Folketinget om at
bakke op om tilvejebringes. Det havde ikke ændret på beslutningen.
Kl. 13:13
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det.
Den næste spørger er hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.
Kl. 13:13
Spm. nr. US 13
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak, formand, og tak til statsministeren for de indledende betragtninger.
Mine spørgsmål i dag handler også om minksagen, og de handler også
om, hvad regeringen i virkeligheden gjorde, da man fandt ud af, at det
var en ulovlig praksis, man var i gang med at udmønte.
Jeg vil egentlig godt begynde med at sige, at jeg synes, at med lov skal
land bygges – det står herude over indgangen til salen – og jeg tror,
at det er sådan en generel forståelse, vi har. Men bare for at være helt
sikker på, hvordan vi kommer videre med den her sag, vil jeg egentlig
gerne spørge statsministeren, om hun er enig i følgende to udsagn, og
det ene er: Ligegyldigt, hvad man måtte mene om alle mulige spørgs-
mål, skal loven holdes. Det nytter ikke noget at basere et samfund på
lovløshed, hverken i den ene eller den anden sammenhæng. Det var det
første udsagn. Det andet udsagn er: Et land kan jo ikke have en regering,
der ikke vil efterleve enten den nationale lov eller de internationale
forpligtelser, der findes, for så bliver det et lovløst samfund, og det er
der i mine øjne ikke noget parti eller nogen politiker der kan forsvare.
Det var det andet udsagn.
2546
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Er statsministeren enig i de to udsagn?
Kl. 13:14
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:14
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Ja, det er statsministeren – og jeg vil næsten tro, at det er citater fra
statsministerens mund, det kunne i hvert fald godt lyde som formule-
ringer, jeg kan have brugt her i Folketingssalen – det er jeg. Der er ikke
noget, hverken i de udsagn eller i den dialog, vi har i dag, der ændrer
på, at det selvfølgelig er problematisk, at der ikke er lovhjemmel til den
beslutning, regeringen træffer. Det er en fejl. Det er en fejl, som vi har
beklaget, og alle afventer nu en redegørelse, som kommer til at vise,
hvad det er, der er foregået forud for den her sag, og det mener jeg er
den rigtige måde at håndtere det på.
Jeg bliver samtidig nødt til i stor respekt for den her diskussion, for
den er helt reel, det er helt legitimt at have en diskussion omkring det
her, at insistere på, at den opgave, vi skal løfte, og den opgave, vi skal
løse, handler om danskernes folkesundhed. Vi er i en situation, hvor
det store reservoir af mink i Danmark er en udfordring for danskernes
sundhed, for folkesundheden, og potentielt også er det globalt, og derfor
er der altså en opgave, der stadig væk skal løses.
Kl. 13:16
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 13:16
2547
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kristian Thulesen Dahl (DF):
De her citater er jeg glad for statsministeren er enig i, for det er stats-
ministerens egne citater fra tidligere på året, der handlede om, hvor-
for man skulle nedsætte en instrukskommission i den såkaldte barne-
brudssag. Da sagde statsministeren så også, at hvis man nu kører det
her argument til ende, nemlig at vi efter forgodtbefindende, næsten
ligegyldigt hvor godt et hjerte vi gør det med, kan vælge som politikere
at tilsidesætte enten grundlov, almindelig lovgivning eller europæisk
og international regulering, hvor ender vi så? Skal det så være sådan,
at man, fordi man synes, man er i sin gode ret, så bare skal kunne til-
sidesætte lovgivningen? Hvad så med et andet flertal, der synes, man
skal tilsidesætte lovgivningen på den anden side? Så er det jo et lovløst
samfund, og det kan vi vel egentlig ikke forsvare – det fortsatte stats-
ministeren så med i forhold til de to andre citater, jeg kom med – men
det er jo lige præcis det, statsministeren gør i den her sag. For i den her
sag siger statsministeren, fra man finder ud af, at det her er ulovligt,
en ulovlig praksis, at man alligevel fortsætter med det, og det vil sige,
at så kommer vi ud i et lovløst samfund, hvor det er statsministeren,
der definerer, hvad man har lov til, og hvad man ikke har lov til, og det
ikke er lovens rammer, der sætter de grænser.
Kan statsministeren ikke godt se, at det her da er mindst lige så al-
vorligt som de argumenter, statsministeren brugte for at nedsætte en
instrukskommission?
Kl. 13:17
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:17
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
De der ord – nu diskuterer vi jo mine ord på begge sider – er jeg fuld-
stændig enig i. Det er jeg jo, fordi jeg er enig med fru Inger Støjberg i
2548
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
det problematiske i, at man kan bo på et dansk asylcenter med en min-
dreårig. Det er jeg fuldstændig enig i, det var jeg dengang, og det er jeg
stadig væk. Det ændrer jo så ikke på, at man må gøre op, og det gælder
jo i enhver situation, hvordan forskellige forhold skal undersøges og
afdækkes. Det er jo en beslutning, man træffer her i Folketinget, og det
har jeg meget, meget stor respekt for.
Jeg bliver også nødt til at sige, at når beslutningen træffes i forhold til
aflivning af minkene, er jeg og vi ikke bekendt med, at der ikke er lov-
hjemmel. Det mener jeg ikke er at tilsidesætte lovgivning. Det mener
jeg er to forskellige diskussioner. Men i respekt for den redegørelse,
som jeg nu forstår man næsten er lidt ligeglad med – det forstår jeg
faktisk ikke man er, altså, jeg har egentlig forstået, at der er et stort
ønske om en redegørelse – så synes jeg, man skal fælde dom, når man
ser den redegørelse.
Kl. 13:18
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 13:18
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Hvis nu statsministeren ikke skal risikere at blive beskyldt for hykleri
her, altså helt ærligt, så tror jeg, statsministeren meget hurtigt skal kom-
me frem til det synspunkt, at de argumenter, statsministeren selv har
brugt tidligere, om nedsættelsen af en instrukskommission medfører,
at der skal nedsættes en undersøgelseskommission om det forløb, vi
har haft her. Det tror jeg altså statsministeren skal gøre ret hurtigt, for
ellers tror jeg, de fleste kan se, at når man sidder som oppositionspoli-
tiker, synes man, det er helt fint at få undersøgt de andre, og at når man
selv sidder i regeringskontorerne, skal der ikke gælde tilsvarende linjer.
Her har vi at gøre med en sag, hvor vi ved at loven er brudt. Vi ved, stats-
ministeren er blevet bekendt med, at loven brydes på et tidspunkt, og at
2549
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
statsministeren ikke har bedt om at få tingene rettet op. Man har bedt
om at få noget lovgivning lavet senere, der lovliggør det, men man har
ikke stoppet den ulovlige praksis. Så vi ved, der har været en periode,
hvor man har brudt lovgivningen, og med de citater, som statsministe-
ren brugte til nedsættelse af en instrukskommission, må jeg bare sige,
at ligegyldigt hvad man måtte mene om alle mulige spørgsmål, skal
loven holdes. Det nytter ikke noget at basere et samfund på lovløshed,
hverken i den ene eller den anden sammenhæng.
Så må statsministeren jo kunne se, at en undersøgelseskommission er
det eneste rigtige her. Vi skal nok se på den redegørelse, der kommer i
morgen, selvfølgelig, men det er jo regeringens egen redegørelse. Det,
vi har brug for i Folketinget, er en uvildig undersøgelse af det her, og
der er det kun en undersøgelseskommission, der kan komme til bunds.
Kl. 13:19
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:19
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men det står jo Dansk Folkeparti frit for at have den holdning. Jeg vil
sige, hvad angår hykleri og instrukskommissionen, at jeg tror, at der
er nogle partier, der har langt større problemer, end den her regering
kommer til at have i den her sag. Nu lægger formanden for Dansk Fol-
keparti til grund, at man ved en masse om, hvad der er foregået. Det er
muligt, at man gør det. Jeg synes i respekt for Folketinget, at det rigtige
er at afvente redegørelsen.
Kl. 13:19
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det.
2550
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Den næste spørger er fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.
Værsgo.
Kl. 13:20
Spm. nr. US 14
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak. Vi taler i de her dage ikke rigtig om andet, og det er også vigtigt:
om lovbrud, om erstatning, om virusmutationer i mink, men vi må
heller ikke glemme de mennesker, som det handler om, både de man-
ge nordjyder, som er voldsomt begrænsede i deres frihed til at færdes,
hvor de vil, og selvfølgelig minkavlerne, som på meget få minutter den
4. november fik flået livsgrundlaget ud af hænderne og nu må aflive
deres dyr under stort tidspres, og som heller ikke endnu, fordi vi ikke
er færdige, aner, hvad fremtiden vil bringe, men også de mange dan-
skere og jo borgere i hele verden, som er bange for, at Danmark er ved
at udvikle en ny form for corona, som måske ikke vil kunne håndteres
af de vacciner, der er ved at blive udviklet, og endelig, og det tror jeg
er vigtigt, alle dem, der ikke forstår, at man kan begå et lovbrud, og så
spørger, om det ikke skal have konsekvenser. Det er i hvert fald det, jeg
får mange henvendelser om, og alle de her grupper skylder vi jo svar.
Også selv om det kan være svært, tror jeg, udefra at finde hoved og hale
i, hvad det hele er, så mener jeg egentlig, at vejen frem er sådan rimelig
klar. Alle mink i Danmark skal slås ned. Sundhedsrisikoen er for stor.
Herefter skal Nordjylland hurtigst muligt genåbnes. Avlerne skal have
fuld erstatning; det skal et bredt flertal i Folketinget give dem, og de
bør også få en undskyldning for den behandling, de har fået. Det var
næsten det, jeg hørte fra statsministeren før, så tak for den! Endelig
skal lovbrud undersøges til bunds, og det starter med redegørelsen fra
fødevareministeren i morgen, så der kan drages de relevante konse-
kvenser. Så det vil jeg først og fremmest spørge statsministeren om:
Er statsministeren enig i, at det er det, der skal ske nu?
Kl. 13:22
2551
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Ja, jeg er meget enig i det, der bliver sagt, og i det ligger der jo også,
synes jeg, en meget, meget vigtig pointe i, at der selvfølgelig skal være
en diskussion, når det viser sig, at der ikke er lovhjemmel. Det er klart,
og det er en fejl, og det har vi i øvrigt sagt fra starten at det er, og jeg
kunne ikke drømme om andet.
Derudover, og det er jeg meget enig i, er der en række prioriterede
opgaver, fordi vi står med en risiko for folkesundheden, og det kan vi
ikke sidde overhørig. Jeg kan ikke se, hvordan nogen ansvarlig politi-
ker kan sidde sådan en risikovurdering overhørig. Så selv om det er
smertefuldt, og ja, der er meget at undskylde for over for minkavlerne
i den her sag, så skal vi desværre have de dyr aflivet, sådan at vi får løst
den del af problemet.
Når sundhedsmyndighederne er klar, skal vi have løftet restriktionerne
for Nordjylland. Arbejdet i Nordjylland går godt. Nordjyderne er gode
til at lade sig teste, og det går godt i forhold til arbejdet omkring min-
kene. Og så skal vi have den kompensation på plads, fordi jeg tror, det
er vigtigt, at der også bliver sat nogle punktummer i det her forløb, at
man ved, hvad man nu har at gøre godt med, og der vil jeg godt kvittere
for et godt samarbejde om at få fundet en løsning på det. Og så er det
selvfølgelig altid sådan, at når der bliver begået fejl i eller omkring en
regering, så skal det afdækkes.
Kl. 13:23
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Sofie Carsten Nielsen.
Kl. 13:23
2552
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Der bliver talt om smitterisiko, nærmest på den ene side, og om lovbrud
på den anden side. For mig og Radikale Venstre er begge dele sådan
set meget relevante, og det ene udelukker som bekendt ikke det andet.
Men jeg oplever også, at danskerne i høj grad savner den samarbejds-
ånd, som jo hvilede over Christiansborg i den første coronatid, og som
regeringen har et ansvar for, fordi regeringen længe og efter min me-
ning også for længe har insisteret på at køre tingene selv. Omvendt kan
der godt gå Christiansborg og lidt magtkamp og teater i alt for alvorlige
sager, og jeg synes, begge dele er uholdbart. Det rokker ved tilliden til
beslutningerne, og den er jo helt, helt afgørende for os. Det er vores
stærkeste coronavåben, at danskerne har så meget sund fornuft. Det må
vi ikke sætte over styr, og derfor vil jeg spørge: Hvordan vil statsmini-
steren give danskerne og virksomhederne og partierne her i Folketinget
tryghed for at samle Folketingets partier bag de svære beslutninger som
en forsikring mod en gentagelse?
Kl. 13:24
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Kl. 13:24
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak, også for det spørgsmål, og jeg er helt enig i det med brede fler-
tal bag de aftaler, der bliver lavet, både hvad angår de store og svære
beslutninger – det er nærmest alt jo, når det handler om corona, fordi
når vi sidder og laver hjælpepakker og økonomisk kompensation, så
er der også tale om ekstremt store beløb og jo beslutninger, der for den
enkelte virksomhedsejer eller den enkelte lønmodtager eller den enkelte
selvstændige kan have kæmpestor betydning. Langt de fleste aftaler,
der er lavet, siden vi gik i gang med at håndtere covid-19, er jo lavet
bredt, og Radikale Venstre er i øvrigt et af de partier, der suverænt er
2553
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med i allerflest aftaler, og det arbejde skal vi selvfølgelig videreføre og
også gerne gøre endnu bedre.
Jeg mener, at det næste eksempel derpå jo er spørgsmålet om forlæn-
gelse af restriktioner. Nogle af de restriktioner, der gælder på landsplan,
udløber på søndag. Sundhedsmyndighederne har nogle anbefalinger
til, hvordan det skal se ud efter på søndag, og der håber jeg da, at Fol-
ketingets partier kan stille sig bag de anbefalinger, og at vi så kan få
truffet en beslutning omkring det. Det er i hvert fald et konkret næste
godt eksempel på, hvor vi kan samarbejde.
Kl. 13:25
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Sofie Carsten Nielsen.
Kl. 13:25
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Til sidst er jeg glad for, at statsministeren og regeringen har indset, at
forslaget til en ny epidemilov, helt ærligt, mildest talt var på månen
og skal skrottes. Det var kun alle andre partier i Folketinget og alle
organisationer omkring os, der var imod det udkast. Det kan vist godt
kaldes et vink med en vognstang om at ændre grundlæggende kurs. Så
anerkender statsministeren, at der er behov for at ændre afgørende i
det udkast til en ny epidemilov, som regeringen jo havde fremlagt, og
som jeg forstår nu bliver trukket tilbage, og at der kommer et reelt nyt
udkast, der er i tråd med vores retsstatstradition?
Kl. 13:26
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:26
2554
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Ja, selvfølgelig skal det være i tråd med vores retsstatsmekanismer og
-principper, og vi skal have en epidemilov, der fungerer. Jeg tror også,
det er vigtigt at sige, at forhistorien omkring det her jo er, at der sådan
set har været et ønske, må jeg forstå, fra sundhedsministeren til, at man
gik i gang med det her arbejde på et lidt senere tidspunkt, fordi der er
rigtig meget at gøre med at håndtere den konkrete epidemi. Det er også
vigtigt at sige, at nogle af de bestemmelser, der har været diskuteret i
forhold til epidemiloven, jo ikke handler om håndtering af covid-19,
men andre epidemier, endda potentielt farligere. Ikke fordi vi ikke har
rigeligt at gøre med den, vi står med nu, men der kan jo også komme
epidemier op i fremtiden.
Så vores udgangspunkt vil være, også på baggrund af den kritik, der
har været rejst, både internt på møder og eksternt – jeg tror, der også er
nogle, der proklamerer det ude på Slotspladsen netop nu – at partierne
sætter sig sammen, og så starter vi, kan man sige, forfra på at få lavet
en epidemilov, som Folketingets partier kan se sig selv i.
Kl. 13:27
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Den næste spørger er fru Pia Olsen Dyhr fra Socialistisk
Folkeparti. Værsgo.
Kl. 13:27
Spm. nr. US 15
Pia Olsen Dyhr (SF):
Jeg er glad for, at statsministeren tager situationen så seriøst, som stats-
ministeren gør. Det er alvorlige tider med store dilemmaer og vigtige
beslutninger. Det er derfor også nødvendigt at træde et lille skridt til-
bage, og det vil jeg gerne gøre.
2555
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vi skal jo som samfund adressere den meget alvorlige situation, Dan-
mark står i, med virusmutationer i mink – mutationer, der udfordrer
både folkesundheden og danske eksportmuligheder. Og det har vi jo
kunnet se, ved at Storbritannien lige pludselig indførte benhårde re-
striktioner mod Danmark.
Truslen mod folkesundheden er reel; det slår en af de førende eksperter
på feltet, professor Jan Christensen fra Institut for Immunologi og Mi-
krobiolog, fast. Han siger, at mink desværre er rugekasser for resistente
vira, og at problemet ikke kan isoleres til den såkaldte cluster-5, sådan
som visse partier ellers har fået det til at lyde, men netop at de her mink
hele tiden udvikler nye mutationer, og det er det, der gør situationen så
ganske alvorlig. Det betyder, at hvis vi ikke slår minkene ned, kunne vi
hurtigt stå med et nyt problem, en ny mutation. Det er dybt alvorligt,
og jeg er derfor også glad for, at regeringen tager truslen seriøst. Og jeg
bliver en smule rystet, når jeg hører, at Venstres formand ikke vil svare
på her på talerstolen, om han også tager det alvorligt.
Når det er sagt, skal det også lige understreges, at lov er lov, og at loven
skal holdes. Derfor er jeg også sikker på, at statsministeren er enig
med mig i, at forløbet omkring aflivningen af de danske mink ikke har
været kønt, hvilket statsministeren også svarede min radikale kollega.
Der skal ryddes op, hver sten skal vendes.
Jeg forventer og formoder derfor, at statsministeren er enig i, at det
her forløb skal afdækkes hundrede procent, så regeringen kan vise
danskerne, at den tager lovbrud lige så alvorligt, som SF gør.
Kl. 13:29
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:29
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2556
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Der bliver lavet en redegørelse, og i den kommer det jo til at stå beskre-
vet, hvad det er, der er gået forud for den her beslutning. Jeg har meget
stor respekt for, at Folketinget – eller i hvert fald en række partier – har
ønsket en redegørelse, og selvfølgelig er det sådan, at når der bliver
begået fejl, skal de også håndteres.
Jeg er også glad for de indledende ord. Vi står midt i en global pandemi;
Europa har mange steder valgt reelle nedlukninger af samfund, og der
er indført udgangsforbud; situationen er rigtig, rigtig slem i Sverige
netop nu; Beneluxlandene, de sydeuropæiske lande, England og også en
række af de østeuropæiske lande, der klarede sig godt igennem foråret,
står i en rigtig svær situation. Det er ofte sådan i den danske debat, at
man får fornemmelsen af, at vi er igennem covid-19. Vi er ikke igennem
covid-19. Vi står midt i en global pandemi, og det er også, synes jeg,
for ofte i den politiske diskussion, at det glemmes, at vi har 600.000
danskere, der er i risikogruppen, som ikke må få covid-19, som vi skal
gøre alt, hvad vi kan, for at passe på, skærme og beskytte.
Vi bliver jo nødt til at være dygtige nok, både i regering og Folketing,
til både at kunne håndtere situationen vedrørende mink, men også
fortsat have epidemien under kontrol. For taber vi den kontrol, taber
vi også i mine øjne den gode mulighed, vi har nu, for at få økonomien
og arbejdspladserne godt igennem det her.
Mens vi har været her i salen, er det blevet meldt ud, at der er fundet
200 smittetilfælde blandt medarbejdere på seks minkpelserier. Det vi-
ser noget om, hvor aggressiv den her smitte er, og dermed vil mink i
Danmark jo desværre kunne være en selvstændig årsag til, at epidemien
vil blive ved med at udvikle sig negativt.
Kl. 13:31
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pia Olsen Dyhr.
Kl. 13:31
2557
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Pia Olsen Dyhr (SF):
Det er jeg helt enig med statsministeren i, også i alvoren af det. Og vi
har været enige med regeringen, når det har handlet om at lukke ned
i virkeligheden og også at indføre restriktioner, og det vil vi også være
villige til at forlænge, når det gælder de nuværende restriktioner. Det
vil jeg gerne give tilsagn om her.
Men det her forløb har også vist, at vi har et helt særligt ansvar for
at passe på vores demokrati i tider som de her. Den lektie synes jeg
mangler i regeringens udkast til en ny epidemilov, som jeg også sagde i
onsdags. Måske er det egentlig ikke så underligt, for loven blev jo sendt i
høring, før den egentlig var færdig. Samtlige borgerlige partier plus Det
Radikale Venstre ønskede jo, at loven skulle sendes i høring før tid, og
nu kritiserer de selv samme partier så loven for at være ufærdig. SF er
sådan set enig, og jeg synes, vi har brug for at slå nogle ting fast: at der
lægges for meget vægt på tvang, at det er for dårligt hegnet ind, og jeg
tror, vi når meget længere ved at fortælle danskerne, at vi tager det her
alvorligt. Derfor vil jeg gerne høre, hvad statsministeren tænker, vi kan
gøre i forhold til at inddrage det demokratiske element i epidemiloven.
Kl. 13:32
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:33
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Altså, selve epidemiloven er jo en interessant størrelse. Jeg har snart
været medlem af Folketinget igennem 20 år og erindrer faktisk ikke
rigtig at have haft nogen diskussioner om epidemiloven. Nu er vi så i
en situation med en global pandemi, og derfor har vi selvfølgelig den
her diskussion, og vi skal have en epidemilov, der ind i fremtiden virker
på den rigtige, demokratiske måde. Derfor sagde jeg også i min indled-
ning, at jeg synes, vi skal starte forhandlingerne op, i mine øjne gerne
2558
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
med alle Folketingets partier, og få lavet en epidemilov, som har den
demokratiske forankring, den selvfølgelig skal have, det demokratiske
indhold, den selvfølgelig skal have, men som samtidig også kan virke i
en situation, hvor der måtte komme en ny global pandemi, som vi skal
kunne håndtere i Danmark. Jeg er egentlig fortrøstningsfuld, i forhold
til at det godt kan lade sig gøre.
Kl. 13:33
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pia Olsen Dyhr.
Kl. 13:33
Pia Olsen Dyhr (SF):
Ja, for et af de elementer, som vi jo også kan høre pot- og pandedemon-
strationen udenfor er meget optaget, er jo både spørgsmålet om, om
beslutningerne alene skal træffes af sundhedsministeren – og der vil
jeg gerne sige klart fra SF’s side, at det ønsker vi ikke, vi ønsker, det skal
være demokratisk forankret – og den anden del handler om det her med
tvangsvacciner, som bekymrer rigtig mange. Vi har jo vaccineret folk i
Danmark gennem mange, mange år uden at have haft behov for at bruge
tvang, men til gengæld god oplysning. Det er to af de elementer, som
SF vil kræve bliver ændret i det udkast, der ligger til epidemiloven, og
der vil jeg bare gerne høre statsministeren, om statsministeren er enig
i, at lige præcis de her to elementer skal vi have kigget på.
Kl. 13:34
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:34
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2559
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jamen jeg synes egentlig på baggrund af den diskussion, der har været,
både her i Folketinget, men også udenfor, at vi skal gå til de her forhand-
linger med et åbent sind alle sammen og så få lavet en lovgivning, som
giver os den mulighed, vi skal have i Danmark, for at kunne håndtere
en svær sygdomssituation, samtidig med at Folketingets partier kan se
sig selv i den lovgivning, som vi ender med.
Så er jeg i øvrigt enig med SF’s formand i, at vi jo stadig væk mangler
at få et svar, også i dag, på, om Folketingets partier bakker op om sund-
hedsmyndighederne og anbefalingerne, om man står bag den nødven-
dige beslutning, der er truffet i forhold til mink, og om alle Folketingets
partier vælger at bakke op om sundhedsmyndighedernes anbefalinger
i forhold til restriktioner efter på søndag.
Kl. 13:35
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Vi går videre til den næste spørger, og det er fru Pernille
Skipper, Enhedslisten. Værsgo.
Spm. nr. US 16
Pernille Skipper (EL):
Som de fleste nok i hvert fald forhåbentlig har opdaget, har det været
rigtig vigtigt for Enhedslisten gennem hele coronaepidemien, at vi ta-
ger sundhedsrisikoen meget alvorligt, og at vi beskytter de mennesker,
som er i en særlig udsat position på grund af den her virus. Det er jo
også derfor, at vi sagtens kan støtte, at vi rent faktisk får et lovgrundlag
på plads, så vi kan følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og få
nedslagtet de mink, der er behov for, så vi kan forsøge at passe på de
mennesker, der ellers kunne blive ramt af en meget stor spredning,
potentielle muterede vira osv.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi så slipper den sag, der handler
om manglende lovgrundlag. De to ting kan man faktisk godt på en gang,
og det tror jeg er vigtigt at få understreget i den her diskussion. Vi har
2560
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ikke blåstemplet noget som helst ulovligt, men vi støtter, at vi faktisk
får lovgrundlaget på plads.
Jeg siger det her, fordi jeg faktisk synes, at det er vigtigt, at vi som Fol-
keting tager vores opgave omkring parlamentarisk kontrol alvorligt. Jeg
synes faktisk, at det er lige så vigtigt, at vi herinde både laver ordentlig
lovgivning og tager den del af jobbet alvorligt, men også bruger Folke-
tingets systemer til at være kontrolorgan på en ordentlig måde. Så når
en minister træffer en beslutning uden lovhjemmel – og det er jo sket
– så må man jo undersøge, om det var noget, den minister var advaret
om, og det vil vi blive ved med at undersøge, indtil vi er kommet til
bunds i den her sag.
Det andet element i den her sag, som Enhedslisten vil til bunds i, er
de forudgående advarsler, og det synes jeg der er bemærkelsesværdigt
få herinde der taler om, og måske også bemærkelsesværdigt få der går
statsministeren på klingen om, nemlig at noget tyder på, at fødevare-
ministeren allerede i september var klar over, at der var en risiko for,
at de muterede vira kunne opstå og kunne bringe vaccineforskningen
i fare. Men alligevel handler han ikke, og alligevel går der langt mere
end 14 dage, før Folketinget bliver orienteret om lige præcis det.
Kl. 13:37
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Kl. 13:37
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg er helt med på, at Enhedslisten – i øvrigt over en længere periode –
også har været optaget af det, der så at sige gik forud for den dramatiske
og svære beslutning, der blev truffet for 14 dage siden, i øvrigt i lighed
med SF, ved jeg også. Det er jo en fuldstændig rimelig diskussion, og
det mener jeg også skal diskuteres fremadrettet.
2561
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg bliver jo så samtidig nødt til at sige, at det at træffe en så voldsom
beslutning at lade alle mink i Danmark aflive, mener jeg ikke man kan
gøre, uden at man er fuldstændig sikker på, at det er det, der er den
nødvendige beslutning, fordi det er så voldsom en beslutning, det er
så stor en beslutning, det har så store konsekvenser for de implicerede
borgere, at der vil jeg i hvert fald som statsminister lægge til grund,
at der skal være en risikovurdering, der gør, at det er den nødvendige
beslutning.
Men selvfølgelig indgår regeringen også gerne i diskussionen om den
forudgående periode – det er klart.
Kl. 13:38
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pernille Skipper.
Kl. 13:38
Pernille Skipper (EL):
Jamen det er jeg helt enig i, altså at det er en meget, meget voldsom
beslutning. Det, jeg taler om, er jo faktisk den periode, hvor ikke en-
gang smittede mink blev nedslagtet. Altså, der var en periode hen over
sommeren og helt hen til 1. oktober, hvor man lidt groft sagt forsøgte
at inddæmme smitten blandt mink med nogle værnemidler og noget
håndsprit. Smitten udviklede sig og udviklede sig og udviklede sig, og
i september siger sundhedsmyndighederne så til Fødevarestyrelsen,
at der faktisk er risiko for, at vira endda kan motivere, og at der kan
opstå den alvorlige situation, som i sidste ende fører til, at alle mink
må nedslagtes.
Alligevel går der en periode, hvor fødevareministeren ikke handler, og
der går over 14 dage, før Folketinget får at vide, at den her risiko er der.
Synes statsministeren, at der er handlet i tide?
Kl. 13:39
2562
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:39
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Der er to ting, jeg gerne vil sige til det. Jeg vil helt generelt henvise til de
redegørelser, der kommer, i forhold til hvad det er, der er foregået i den
her sag, også hvad angår Fødevareministeriet – også i respekt for ønsket
om, at der skal laves redegørelser. Derudover vil jeg sige, at vi jo alle
sammen har vidst, både i regeringen, i Folketinget og i offentligheden,
at der har været en risiko forbundet med mink. Det er over en længere
periode, at risikoen ved mink i forhold til covid-19 har været velkendt.
Den præcise risikovurdering, der så ligger til grund for beslutningen
om aflivning, kommer først nu, men at der er en risiko forbundet med
mink, har vi jo kendt til over en længere periode.
Der har så været valgt nogle forskellige strategier. Om det har været
korrekt, har jeg ikke mulighed for at vurdere.
Kl. 13:40
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pernille Skipper.
Kl. 13:40
Pernille Skipper (EL):
Jeg glæder mig også til at se redegørelsen, som forhåbentlig kommer i
morgen, også for så vidt angår den del – for endnu mere bekymrende
bliver det jo. Jeg er nemlig enig i det, statsministeren siger, at en så
alvorlig beslutning som at slagte alle mink og dermed potentielt ned-
lukke et helt erhverv for bestandigt, skal jo tages med varsomhed og
på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
2563
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Men man bliver jo bekymret, når vi så kan forstå i går, at der åbenbart
har været noget forvirring om, hvilke præmisser de anbefalinger fra
sundhedsmyndighederne skal hvile på. Altså, hvis det er korrekt, som
Seruminstituttets direktør siger, at de har fået at vide eller i hvert fald
fået et klart indtryk af, at præmissen var, at man ikke måtte komme med
anbefalinger, som kunne true erhvervets overlevelse, og at de dermed
måske ikke er kommet med de anbefalinger, de ellers ville komme med
ud fra en sundhedsfaglig vurdering, så har vi vel også et problem, i hvert
fald i ministeriet og i styrelsen. Er det ikke korrekt?
Kl. 13:41
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:41
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jamen jeg vil gerne i respekt for redegørelserne anbefale, at vi får re-
degørelserne, og så må man vurdere indholdet af dem.
Kl. 13:41
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det.
Den næste spørger er hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Fol-
keparti. Og velkommen tilbage.
Kl. 13:41
Spm. nr. US 17
Søren Pape Poulsen (KF):
2564
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Tak for det. Jeg vil gerne lige tage fat i noget af det, jeg hørte statsmini-
steren svare lige før. For statsministeren sagde, at inden man træffer så
vidtgående en beslutning – som at nedlægge et erhverv, forstås – skal
man være helt sikker. Så er det uforståeligt for mig, at vi andre har
halvanden time i et møde med nogle ministre og nogle embedsmænd,
nogle styrelser, den 4. november, hvor jeg selv spørger, om vi ikke kan
få en second opinion, om vi er helt sikre på det her, og om der er kon-
sensus om det her, men at det er der ikke tid til – selv om man ikke har
set cluster-5 siden september måned i Nordjylland. Og nu kommer der
jo andre forskere, der er ude at sætte spørgsmålstegn ved det. Fauci har
sagt: Påvirker det her en vaccine? Jeg ved ikke, om regeringen har spurgt
vaccinevirksomhederne, om det her kommer til at påvirke en vaccine.
Danske forskere har også været ude at stille sig kritisk over for det.
Hvis statsministeren virkelig mener, at man ikke nedlægger et helt er-
hverv uden at være helt sikker, hvorfor kunne der så ikke gives bare en
dag eller to til en second opinion? Men det var meget vigtigt at komme
ud samme dag og sige: Al minkavl i Danmark er ødelagt; det er slut, det
er færdigt. Har statsministeren på intet tidspunkt haft tvivlens nådega-
ve, i forhold til at det kunne være, at de 8-9 andre partier i Folketinget
måske havde et eller andet at bidrage med og kunne stille noget, der
mindede om relevante spørgsmål, så man kunne få den her diskussi-
on? Hvad var det, der hastede? Det synes jeg fortaber sig fuldstændig
i tågen, og lige nu har vi et erhverv, der er slut, dødt og borte – i hvert
fald med den aftale, der blev lavet i går, der jo betyder, at det er forbi
med det i Danmark. Og man havde ikke engang et døgn eller to til at
bede om en second opinion; man blev bare overhørt på det møde. Det
synes jeg er helt vildt.
Kl. 13:43
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:43
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2565
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der bliver spurgt til, hvorfor det hastede så meget. Det gør det jo ene og
alene af hensyn til danskernes folkesundhed og potentielt den globale
folkesundhed. Det er grunden til hastværket. Der er ikke andre grun-
de. Når man får en risikovurdering som den, vi får den pågældende
mandag aften, så mener jeg ikke, at man ansvarligt kan træffe andre
beslutninger. Derfor hastværket. Og det handler om folkesundheden
herhjemme; om smitten fra minkene; om mutationen; om den po-
tentielle risiko i forhold til vaccine. Og det handler selvfølgelig også
om Danmarks omdømme ude i verden, nemlig: Evner vi at træffe de
nødvendige beslutninger på baggrund af en sådan risikovurdering, som
resten af verden også vil holde øje med? Det er grunden til hastværket.
Ejer jeg tvivlens nådegave? Ja, det gør jeg. Og hele coronahåndteringen
siden marts måned har jo været fyldt med dilemmaer. På daglig basis
er der dilemmaer. Og derfor vil jeg sige to ting. Den ene er: Støtter Det
Konservative Folkeparti, at vi træffer de nødvendige beslutninger oven
på risikovurderingen? Og den anden er: Vi bliver jo nødt til at have
tillid til de danske sundhedsmyndigheder. Det er dem, der rådgiver både
regeringen, men jo også Folketinget, i de beslutninger, der skal træf-
fes. Og jeg har i hvert fald ikke belæg for ikke have tillid til de danske
sundhedsmyndigheder.
Kl. 13:45
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 13:45
Søren Pape Poulsen (KF):
Det er helt i orden. Jeg tror ikke, der er nogen, der har belæg for ikke at
have tillid. Nogle gange er beslutninger så store, at man kunne spørge
andre mennesker og måske have en idé om, om andre kunne bidrage
til at gøre en beslutning bedre.
2566
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Så sagde statsministeren også – jeg tror, det var tidligere på dagen her –
at det blev lidt polemisk med lovbrud osv. Ja, nu må vi se redegørelsen.
Jeg skal jo ikke kunne vide, hvem der har vidst hvad. Jeg konstaterer
bare, at søndag har alle i hvert fald vidst, at der var et lovbrud i gang. Det
vidste man søndag, men man stoppede det ikke. Statsministeren sagde
tidligere i dag, at havde man vidst det her på pressemødet, så havde man
selvfølgelig sagt det. Men man vidste det jo så om søndagen, men det fik
lov at fortsætte. Altså, statsministeren må jo være himmelhenrykt over
det parlamentariske grundlag, hun har, der synes, det er i orden, at man
bare fortsætter et lovbrud. Statsministeren vidste det jo godt søndag.
Hvad er så grunden til, at man ikke stoppede? Hvad er grunden til, at
man blev ved og ikke stoppede det? Er det, fordi statsministeren simpelt
hen mener, at hun i den her sag er overbevist om, at det dér kommer
foran lovgivningen, at statsministeren har den holdning, at det her bare
skal gennemføres, og at vi så må klare det bagefter, også selv om man
blev bevidst om, at loven var brudt?
Kl. 13:46
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Kl. 13:46
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Nej. Svaret på det spørgsmål er nej. Der er ikke noget over dansk lovgiv-
ning, og det kommer der heller ikke, og det har der ikke været på noget
tidspunkt i den her coronahåndtering. Vi ved ikke, da vi træffer beslut-
ningen, at der ikke er lovhjemmel. Så svaret på det spørgsmål er nej.
I forhold til de danske sundhedsmyndigheder: Det glæder mig, hvis der
er bred opbakning i Folketinget til de danske sundhedsmyndigheder.
Og jeg går da ud fra – og det har jeg i øvrigt gjort igennem hele forløbet
– at de danske myndigheder er i tæt kontakt både med kolleger inden-
lands og udenlands og i forhold til de organisationer, der håndterer den
2567
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
globale pandemi og har viden om det. Og det lægger jeg altså også til
grund fremadrettet.
Kl. 13:47
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 13:47
Søren Pape Poulsen (KF):
Men, statsminister, I vidste det ikke, da I traf beslutningen. Indtil jeg
hører andet, tager jeg det for gode varer. Så bliver man klar over, at hov,
loven er brudt, der er endda et skriftligt citat fra fødevareministeren
den søndag. Det, der står tilbage nu, uanset hvor træls det er – og nogle
gange tænker jeg, at det er, som om vi andre bare er i vejen og insisterer
på alt det her demokrati og sådan noget – er, at jeg tror, at vi kunne kom-
me langt, hvis vi blev inddraget lidt i sagerne, og det er en anden ting.
Men kan statsministeren ikke bare fortælle mig – og det behøver man
ikke redegørelser til – at når man finder ud af, at noget er ulovligt, og
det finder man ud af, hvorfor stopper man det så ikke? Man blev ved
med, at der var en ulovlig ordre, og forsvaret blev sendt ud på folks
ejendomme. Der er så mange groteske ting her, og jeg ved ikke, hvornår
den dag kommer, hvor jeg ikke bliver berørt af at se det her indslag
med, hvordan folk er blevet behandlet. Men, statsminister, I vidste det
jo godt, og da I vidste det, hvorfor stoppede I det så ikke?
Kl. 13:48
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Kl. 13:48
2568
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg har en klar forventning om, at når man som ansvarlig minister bli-
ver gjort opmærksom på, at der ikke er lovhjemmel til den beslutning,
der er truffet, så retter man selvfølgelig op på de problemer, der er. Og
i forhold til at blive berørt: Det er vi alle sammen. Vi er alle sammen
berørt af den her situation. Det er en dybt ulykkelig beslutning, vi har
været nødsaget til at træffe. Det er da så pinefuldt at se på, at menne-
sker, der har levet af et erhverv igennem generationer, har opbygget et
livsværk, ikke får mulighed for at videreføre det. Det er pinefuldt for
os alle sammen, og derfor håber jeg også, at vi kan få lavet en ordentlig
aftale omkring en kompensation.
Nu er der lavet en aftale omkring hjemmelsspørgsmålet. Kompensa-
tionsspørgsmålet er mindst lige så vigtigt, og det at kunne få sendt
minkavlere, men også deres medarbejdere, også de omkringliggende
samfund og de følgeerhverv, der er, videre på en god måde, både hvad
angår økonomi, men jo også i forhold til andre muligheder for at kunne
skifte – for nogles vedkommende – over i andre fag, er afgørende for,
synes jeg, at vi får behandlet de her pågældende på en ordentlig måde.
Kl. 13:49
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det.
Vi går videre til den næste spørger, som er fru Pernille Vermund fra
Nye Borgerlige.
Kl. 13:49
Spm. nr. US 18
Pernille Vermund (NB):
Tak for det. Der er nu gået 9 dage, 9 dage, siden regeringen erkendte, at
det var i strid med loven at kræve raske mink uden for smittezonerne
2569
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
aflivet. Den ulovlige ordre havde da været i kraft i 4 dage, en ordre
afgivet af statsministeren personligt på direkte tv, og i stedet for at
bremse skaden, da ulovligheden blev offentligt kendt, valgte regeringen
at fremture, og her på niendedagen fortsætter lovbruddet.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor statsministeren har ladet det kom-
me hertil. Måske kan statsministeren forklare sig. Hvorfor forberedte
man sig ikke bedre? Tiden var jo til det. Allerede den 18. september
– kan vi læse i Jyllands-Posten – var der en risikovurdering. Der kunne
jo have været fundet andre løsninger, som holdt erhvervet i live. Man
kunne meget tidligere have isoleret minkfarmene, man kunne have
sikret avlsmateriale, man kunne have delt viden med andre forskere
og fundet løsninger, og når man har tid, kan man som regel finde bedre
løsninger end dem, som man finder, når man handler på bagkant og
måske på baggrund af frygt.
Så hvorfor sad statsministeren og regeringen så længe på hænderne?
Hvorfor tog statministeren ikke andre med på råd? Hvorfor blev tiden
ikke brugt på at finde andre og bedre løsninger? Hvorfor endte vi med
den dårligste og dyreste af alle løsninger, en nedlæggelse af et helt
erhverv, knuste drømme, ødelagte tilværelser, tab af værdier, tab af
arbejdspladser og tab af eksport?
Kl. 13:51
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:51
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak også for det spørgsmål. Først og fremmest vil jeg sige, at vi ikke har
truffet beslutning på baggrund af frygt. Vi har truffet beslutning på bag-
grund af den risikovurdering, der ligger fra sundhedsmyndighedernes
side, og jeg kan med den viden, der er tilvejebragt både herhjemme, men
også den viden, der i øvrigt er i den her diskussion, ikke se andet, end at
2570
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
en ansvarlig politiker vil være nødsaget til at træffe beslutningen. Og det
står mig stadig væk lidt uklart, om man bakker op om, at man skal følge
den anbefaling, der ligger fra sundhedsmyndighedernes side. Jeg føler
mig ikke i stand til at gøre andet på baggrund af den risikovurdering,
og det handler jo så også om det tidsinterval, som gør sig gældende.
Der foregår jo en masse omkring mink i en længere periode end den,
som vi diskuterer aktuelt netop nu, og der bliver slået en del mink ned,
syge mink, der laves sikkerhedszoner, myndighederne arbejder med en
række forskellige ting.
Men da den risikovurdering, der rammer os, rammer os, så mener jeg
faktisk ikke, at man kan træffe en anden beslutning. Og hvis jeg også
forstår det, kan man sige, sådan fagligt-fagligt i forhold til minkavl,
skal vi, når man skal aflive mink, som vi desværre skal i Danmark, også
passe på med, at vi ikke skaber en falsk forhåbning om, at man, hvis
man lige bevarede nogle ganske, ganske få dyr, kan få erhvervet tilbage
på det niveau, som erhvervet har haft i Danmark.
Kl. 13:53
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pernille Vermund.
Kl. 13:53
Pernille Vermund (NB):
Jeg bliver mere og mere bekymret. Statsministeren siger igen i dag: Som
man desværre skal. Det er jo stadig sådan, at der ikke er lovgrundlag
for at aflive de her mink. Der er en aftale på plads, ja, men den er ikke
tredjebehandlet her, og dermed er regeringens »der skal aflives mink
i hele Danmark« et påbud, som er ulovligt. Forleden kunne vi læse, at
hæren var gået ind på en minkfarm uden for zonerne. Det var onsdag,
det var altså, flere dage efter at regeringen var blevet bekendt med, at det
her lovbrud fandt sted, altså at man havde udstukket en ulovlig ordre.
2571
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tidligere sagde statsministeren, at statsministeren havde tillid til, at
når man som ressortminister havde ansvar for et område og man blev
bekendt med, at man handlede ulovligt, så trak man de her ordrer til-
bage. Mener statsministeren, at forsvarsministeren har pådraget sig et
ansvar ved at lade hæren gå ud uden hjemmel i lovgivningen? Og hvis
ikke, er det så hæren, der har handlet i strid med regeringens ordre?
Kl. 13:54
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:54
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg går ud fra, at alle myndigheder varetager deres opgave korrekt. Det
lægger jeg til grund, også i den her sag.
I forhold til mine udtalelser nu ved alle i Danmark, at der ikke er lov-
hjemmel. Det ved alle. Det er så sådan nu, at der er indgået en politisk
aftale, der sikrer, at den lovhjemmel kommer på plads. Så jeg udtaler
mig ikke anderledes i lovhjemmelspørgsmålet end det, som er kendt,
nemlig at der ikke er lovhjemmel til den beslutning, som regeringen
traf. Det ændrer jo så ikke på substansen, det ændrer ikke på indholdet,
nemlig at vi skal beskytte danskerne, vi skal passe på folkesundheden,
og derfor er det i mine øjne stadig væk afgørende og stadig væk nødven-
digt, at vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Og jeg synes
faktisk, det er interessant, også for danskerne, at vide, om alle partier i
Folketinget bakker op om den anbefaling, der ligger fra sundhedsmyn-
dighedernes side.
Kl. 13:55
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pernille Vermund.
2572
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 13:55
Pernille Vermund (NB):
Jeg synes sådan set, det er mere interessant for danskerne at vide, at vi
har en regering, der selv efter at man bliver bekendt med, at man har
begået lovbrud, fortsætter de ulovlige ordrer. Så sent som i går blev der
indgået en aftale, hvor der står, at de her påbud er et krav. Det er det
altså først den dag, aftalen er blåstemplet af et flertal i Folketinget, og
der kan gå lang tid.
Så der er stadig ikke noget lovgrundlag for at kræve raske avlsdyr uden
for zonerne aflivet, og det her er ret alvorligt. Både jeg og Nye Borgerlige
mener, at regeringen bør gå af og lade danskerne blive hørt. For sagen
slutter jo ikke her. Selv om statsministeren måske skulle vælge at ofre
fødevareminister Mogens Jensen i den her sag, så kommer jeg og Nye
Borgerlige til at presse på for at få en kommissionsundersøgelse af det
her, og jeg vil gerne spørge statsministeren, som jo også er formand for
Socialdemokratiet: Vil Socialdemokratiet bakke op om en kommissions-
undersøgelse af hele forløbet og hele regeringens håndtering af det her?
Kl. 13:56
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:56
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg synes i respekt for det arbejde, der er igangsat omkring en redegø-
relse, at det er den proces, som nu skal tilvejebringes. Jeg forstår fak-
tisk ikke, at man ikke svarer på spørgsmålet. Hvorfor svarer man ikke
på spørgsmålet, om man bakker op om den anbefaling, der ligger fra
sundhedsmyndighedernes side? (Pernille
Vermund (NB):
Fordi det her
er spørgetimen til statsministeren og ikke spørgetimen til formanden).
Jo, men er vi alligevel ikke i den situation, når vi står midt i en global
2573
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
pandemi – midt i en global pandemi; vi har 600.000 danskere, der er i
risikozonen, hvis de får covid-19; en pandemi, der har lukket store dele
af verden ned – og vi så i Danmark har nogle sundhedsmyndigheder,
der anbefaler, at mink slås ned, at man så i alle partier bør svare på, om
man bakker den anbefaling op? (Pernille
Vermund (NB):
Det ville man
gøre, hvis statsministeren havde delt viden med alle partier).
Kl. 13:57
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Der er ikke flere, der får ordet. Og derfor er det også lidt svært at stille
et spørgsmål i afslutningen af en spørgsmålsrunde, altså når der ikke
er mulighed for svar.
Den næste spørger er hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 13:57
Spm. nr. US 19
Alex Vanopslagh (LA):
... som ikke kan være i sin egen krop af ren forventningens glæde nu,
hvor jeg har hørt, at statsministeren går op i, at der bliver svaret på
spørgsmål. Det vil jeg glæde mig til. Det synes jeg mildest talt ikke er
en disciplin, som statsministeren altid selv har mestret.
Jeg synes, at den sidste uges tid i dansk politik har været meget bekym-
rende. Jeg tror oprigtigt ikke, at vores folkestyre, vores demokrati og
danskernes tillid til folkestyret kan holde til mange uger som den, vi
lige har haft, altså den foregående uge. Lad mig bare lige opsummere
nogle af de ting, vi har været vidne til den sidste uges tid.
Først og fremmest er der selvfølgelig en regering, der bryder grundloven
ved at aflive samtlige mink og et helt erhverv uden at have grundlaget
på plads, med et fingerknips. Forklaringen er, at der ikke er en eneste
embedsmand, at der ikke er en eneste jurist, som advarer om grund-
2574
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
lovsbruddet. Men Fødevarestyrelsen kan i samme uge fortælle, at man
siden juni har vidst, at man ikke kunne gøre det her på lovlig vis.
Fødevareministeren kommer med tre forskellige, modstridende forkla-
ringer på 3 dage. Statsministeren, fødevareministeren og den samlede
regering undlader at rette op på den ulovlige ordre. Ja, statsministeren
siger direkte til en minkavler på tv, at den minkavler ikke kan beholde
sine mink – det er der ikke nogen muligheder for – selv om lovhjem-
melen ikke er på plads. Ja, statsministeren udtaler ligefrem, at stats-
ministeren ikke fortryder den ulovlige ordre, fordi det var den rigtige
beslutning. Så må jeg vel forstå, at det er ligegyldigt, at den er ulovlig.
Ja, statsministeren nægter at svare både Folketinget og journalister på
spørgsmål om, hvorfor statsministeren ikke rettede op på den ulovlige
ordre.
Så er der ulovligheden om tempobonus. Og så er der en hærchef, som
på sociale medier sådan næsten praler af den indsats, der er, i forbin-
delse med eksekveringen af den ulovlige aflivning af mink uden for
smittezonerne.
Jeg synes, det er helt vildt. Jeg synes også, det er vildt at høre statsmi-
nisteren i dag sådan næsten negligere det, som om det er en formalitet,
en teknikalitet.
Så mit spørgsmål er egentlig: Hvorfor er statsministeren blevet ved med
ikke at respektere, at det her kræver lovhjemmel? Hvorfor bliver man
ved med at bryde loven og ikke respektere grundloven?
Kl. 13:59
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 13:59
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2575
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg kan sige med fuldstændig hundrede procents sikkerhed, at jeg ikke
negligerer noget som helst. Jeg har fra starten sagt, at det, at der ikke er
lovhjemmel, er en fejl, og at det skal der rettes op på. Og nu kommer
der en redegørelse.
Men at sammenholde den situation, vi står i nu med en fejl, med noget,
må jeg forstå, på de sociale medier, der tenderer mod fascisme, er jo en
voldsom påstand og i al respekt også et ret lavt niveau for den samtale,
der bør kunne være i et folkestyre.
En regering begår fejl, og det er beklageligt. Det skal regeringen sørge
for at få rettet op på. Men det, at man påstår noget som helst i den her
retning, bliver jeg bare nødt til at sige, har jeg altså i de snart 20 år, jeg
har siddet i Folketinget, aldrig nogen sinde været udsat for før.
Kl. 14:00
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 14:00
Alex Vanopslagh (LA):
Jeg har også set nogen påstå, at det tenderer mod fascisme. Jeg er ikke
en af dem. Jeg har givet et interview i dag til Berlingske, hvor jeg siger,
at hvis man er fuldstændig ligeglad med, at der bliver begået grundlovs-
brud, af hensyn til et eller andet hensyn, eksempelvis folkesundheden,
så er det den type tendenser, der kan føre til totalitære samfund; der kan
føre til fascisme. Jeg siger eksplicit i interviewet, at man på ingen måde
kan sige, at statsministeren er fascist, eller at Danmark er et fascistisk
land. Det vil jeg gerne starte med at slå fast.
Men når statsministeren nu her i dag siger, at statsministeren ikke neg-
ligerer grundlovsbruddet, så forstår jeg ikke, hvorfor statsministeren
på direkte tv over for en minkavler siger, at han ikke kan beholde sine
dyr, altså når der ikke er lovhjemmel på plads; når der endnu ikke er
2576
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
et flertal på plads på Christiansborg. Så signalerer statsministeren da,
at det sådan set er lidt lige meget, at der er begået et grundlovsbrud,
for det er statsministeren selv, der bestemmer, om minkavlerne må be-
holde deres dyr; det afhænger ikke af, om der er lovhjemmel på plads
og et flertal på plads i Folketinget. Det er der også en juraprofessor der
er ude at kritisere.
Så synes jeg egentlig, det er helt rimeligt at kritisere statsministeren
for, at der er en mangel på respekt for grundloven. Ja, den juraprofessor
siger til Berlingske, at det, som statsministeren har gjort, faktisk er at
fortsætte med lovbruddet.
Kl. 14:01
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 14:01
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men nu er det jo sådan, at man kan stå til ansvar for det, man selv si-
ger, det, man selv tænker, og det, man gør. At påstå, at jeg skulle være
ligeglad med noget som helst i alt det her, er bare ikke rimeligt. Det er
ikke rimeligt, for regeringen har ikke på noget som helst tidspunkt, da
det bliver kendt for os, at der ikke er lovhjemmel, ikke lagt det frem. Det
var en fejl, og vi tager det alvorligt. Og det skal enhver regering gøre,
hvis ikke der er hjemmel til den politik, man ønsker at gennemføre.
Så hvis vi skal have en ordentlig diskussion af det her, og det bør vi
have i respekt for minkavlerne og i øvrigt i respekt for hele den danske
befolkning, så bør vi håndtere det, at der er begået en fejl, med respekt,
ordentlighed og seriøsitet. Det gør vi fra regeringens side. Men vi bør
også forholde os til, hvad det er, der er substansen i det her, og det er
folkesundheden.
2577
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Nu har jeg forsøgt at få nogle andre partier til at tilkendegive, om man
står bag den anbefaling, der kommer fra sundhedsmyndighederne. Jeg
kunne også have lyst til at spørge formanden for Liberal Alliance om
det, for ligesom danskerne har krav på en regering, der tager det alvor-
ligt, når der er begået en fejl, så har man da også behov for at vide, om
hele Folketinget bakker op om de anbefalinger, der kommer fra landets
myndigheder.
Kl. 14:02
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det! Så er det hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 14:02
Alex Vanopslagh (LA):
Jeg har ikke noget problem med at svare på det spørgsmål. Jeg betviv-
ler ikke risikovurderingen fra sundhedsmyndighederne, altså at der er
udfordringer, problemer og risici forbundet med at have minkavl i Dan-
mark i fremtiden. Der står ingen steder, at man anbefaler, at samtlige
mink skal aflives. Der står ingen steder, at man anbefaler, at man skal
tage det mest vidtgående værktøj i brug så hurtigt som overhovedet
muligt. Det står i hvert fald ikke i nogen af de anbefalinger, jeg har set.
Så må det være i noget materiale, som statsministeren ikke deler med
resten af Folketinget. Så det har jeg ikke noget problem med at svare
på. Og vi mener ikke, at man skal tage det mest vidtgående værktøj
i brug. Man skal se på at have et mindre vidtgående værktøj end det
mest vidtgående værktøj.
Statsministeren siger, at man skal behandle det her med seriøsitet og
fokusere på substansen. Det er godt at minde os alle om det, også mig
for den sags skyld. Der er jo en hård retorik for tiden, men jeg synes
ikke, at statsministerens egen retorik og statsministerens egne ord om,
at man tager det her alvorligt, harmonerer og er i overensstemmelse
med statsministerens handlinger. For selv om man har vidst, at det var
2578
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ulovligt, så har man ikke effektivt fra statsministerens side trukket den
ulovlige ordre tilbage.
Så er vi tilbage ved det spørgsmål, som vi var mange, der forsøgte at få
svar på i sidste uge, og som jeg tror hr. Søren Pape Poulsen forsøgte at
få svar på i dag. Nu forsøger jeg igen: Hvorfor sikrer statsministeren
ikke, at man trækker den ulovlige ordre fuldt ud tilbage, inklusive hos
sine egne ministre?
Kl. 14:03
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 14:03
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Som jeg sagde allerede i sidste uge, lægger jeg jo til grund, at man som
ansvarlig minister selvfølgelig sørger for, når man finder ud af, at der
ikke er lovhjemmel, at rette op på det.
Men jeg synes da sådan set, at diskussionen her er god, i forhold til at
det også bliver sagt, at tonen er hård. Ja, det skal jeg love for den er. Jeg
synes, at det at frembringe ordet fascisme i den her sammenhæng er
fuldstændig urimeligt, aldeles urimeligt, polemisk og på et niveau, som
jeg ikke synes klæder et samarbejdende folkestyre.
Det samarbejdende folkestyre er alle i Danmark afhængige af fungerer
bedst muligt, selvfølgelig ikke mindst når vi står midt i en global pan-
demi. Og nu har Folketinget igen muligheden. Restriktionerne udløber
på søndag, og der skal træffes en beslutning om, om de skal videreføres
eller ej, og hvordan restriktionerne skal se ud derefter. Og der håber jeg
da på opbakning fra hele Folketinget til de anbefalinger, der ligger fra
sundhedsmyndighederne.
Kl. 14:04
2579
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.
Der er ikke flere spørgsmål til statsministeren, så tak til statsministeren.
Og herefter er spørgetimen slut.
…”
9.9.8.
Miljø- og Fødevareministeriets redegørelser og Justitsmini-
steriets notits oversendes til Folketinget den 18. november
2020
Den 18. november 2020 oversendte Miljø- og Fødevareministeriet to redegø-
relser til Folketinget vedrørende forløbet om covid-19 på minkfarme, herun-
der om forløbet med den manglende hjemmel til at kræve alle mink aflivet.
Samme dag oversendte Justitsministeriet en notits vedrørende visse retlige
spørgsmål i relation til Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse for forlø-
bet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med
aflivning af mink til hele landet af 18. november 2020.
Miljø- og Fødevareministeriet bragte i den anledning følgende opslag på deres
hjemmeside:
”Redegørelser
afdækker forløb om COVID19 på minkfarme
Regeringen præsenterer i dag to redegørelser i relation til Covid19-smitte
på danske minkfarme
Publiceret 18. november 2020
Miljø- og Fødevareministeriet har i dag oversendt to redegørelser til
Folketinget. 
Den ene redegørelse skal afklare processen omkring forløbet vedrøren-
de manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med afliv-
ning af mink til hele landet. Den anden skal afklare baggrunden for og
beslutningen om strategien til bekæmpelse af spredning af COVID-19
i danske minkbesætninger.
2580
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0287.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Links til redegørelser: [Udeladt]
…”
9.9.8.1.
Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november
2020
Den 18. november 2020 oversendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
en redegørelse dateret samme dag om forløbet vedrørende manglende hjem-
mel til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Redegørelsen var ledsaget af
et brev, som var underskrevet af Mogens Jensen.
Flere ministerier og myndigheder var involveret i udarbejdelsen af redegø-
relsen. Nedenfor er gengivet forskellige embedsmænds og ministres forkla-
ringer om arbejdet med udarbejdelse af redegørelsen. Der er tillige gengivet
sms-korrespondancer i Sundhedsministeriet, der fandt sted i forbindelse med
udarbejdelsen.
Statsminister Mette Frederiksen har om redegørelsen af 18. november 2020
forklaret
1127
, at redegørelsen ikke blev forelagt til godkendelse i Statsmini-
steriet. Hun og Statsministeriet fik mulighed for at læse redegørelsen. Hun
mener ikke, at hun eller Statsministeriet havde lejlighed til at kommentere
på indholdet.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
1128
, at Justitsministe-
riet udarbejdede redegørelsen med input fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Han så først den endelige udgave af redegørelsen og har ikke haft lejlighed
til at ændre eller rette i redegørelsen. Han fik fra Paolo Perotti besked om, at
Justitsministeriet havde ansvaret for redegørelsen. Han havde ikke en godken-
dende rolle. Han mener ikke, at han havde kontakt med Statsministeriet om
redegørelsen. Han spurgte ind til, hvorfor den skulle over i Justitsministeriet.
Paolo Perotti svarede, at det var normal praksis, at det var Justitsministeriet,
som samlede alt, også selvom Justitsministeriet ikke havde været indblandet
i sagen. Han leverede ikke noget bidrag til redegørelsen. Det var embedsmæn-
dene, der gjorde dette. Det eneste, han var involveret i, var tidspunktet for,
hvornår han fik besked om den manglende hjemmel.
1127
1128
Forklaringsdokumentet side 1044
Forklaringsdokumentet side 413ff
2581
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0288.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsminister Nick Hækkerup har om redegørelsen af 18. november 2020
forklaret
1129
, at han ikke husker, om han så et udkast til redegørelsen, men det
kan han have gjort. Han tror, at Justitsministeriet var engageret i redegørelsen.
Normalt ville en sådan redegørelse ikke komme forbi ham, men da det var et
så politisk følsomt emne, ville han nok have set den. Han ved ikke, hvordan
dette i så fald ville blive registreret i deres systemer. Han ved ikke, hvem der
tog initiativet til redegørelsen. Mette Frederiksen sagde i en spørgetime, at det
ville være en god idé med en redegørelse om forløbet, og der havde sikkert
været drøftelser herom inden da.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om redegørelsen forklaret bl.a.
1130
,
at det var et andet ministeriums redegørelse, som han ikke var involveret i.
Han var frustreret, fordi han ikke forstod, hvad hans rolle var i afgivelsen af
redegørelsen, som skulle være korrekt, hvis han skulle stå på mål for dens
indhold. Han så ikke den endelige version, og han ville ikke ind i en tolkning
af redegørelsen. Han var ikke enig i sætningen i redegørelsen om, at ”spørgs-
målet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet” blev
drøftet på mødet den 3. november 2020. Dette måtte være Miljø- og Fødeva-
reministeriets tolkning.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
1131
, at det
var Katrine Holst, som arbejder i Statsministeriets juridiske afdeling, som
var pennefører på Statsministeriets bidrag til redegørelsen. Statsministeriet
fremkom med input til redegørelsen for så vidt angik den del af processen,
som vedrørte Statsministeriet. Det er korrekt, at der blev bestilt en KU-sag
på departementschefmødet kl. 14.45. Hun husker ikke, hvem der tog initia-
tiv til udarbejdelse af redegørelsen til Folketinget. Måske var der fremsat et
krav herom fra politisk side. Det ville dog heller ikke være usædvanligt, hvis
Statsministeriet i en sådan situation tilkendegav, at det ville være en god idé
at få udarbejdet en redegørelse.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
1132
, at han
deltog i et indledende møde om redegørelsen, da det blev besluttet, at mil-
1129
1130
1131
1132
Forklaringsdokumentet side 814
Forklaringsdokumentet side 1195 og 1205
Forklaringsdokumentet side 1142 og 1143
Forklaringsdokumentet side 620 og 624
2582
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0289.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
jø- og fødevareministeren skulle udarbejde en redegørelse. Han deltog, fordi
Justitsministeriet havde lidt mere erfaring med den slags redegørelser. På
dette møde blev der sat en retning for redegørelsen. Han var på sidelinjen i
den allersidste fase af udarbejdelsen af redegørelsen. Han afsøgte ikke doku-
mentspor for at finde ud af, hvornår Mogens Jensen blev bekendt med den
manglende hjemmel, men grundessensen på det første møde var, at det var
helt afgørende at få vendt alle skriftlige spor. Det var Lovafdelingen, som
udarbejdede notitsen. Både han og justitsministeren godkendte redegørelsen.
Han opfatter sætningen: ”Det bemærkes indledningsvis, at Justitsministeriet
af principielle grunde finder ikke at burde udtale sig om enkeltpersoners an-
svarsforhold” som et generelt forbehold, og ikke et forbehold, som er knyttet
til sagen. Han er enig i redegørelsens konklusion.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
1133
, at
han ikke blev involveret i udarbejdelsen af redegørelsen, men hans medar-
bejdere leverede bidrag til redegørelsen.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forkla-
ret
1134
, at han ikke så redegørelsen, mens den blev udarbejdet. Han husker
ikke, at der skulle have været en drøftelse om hjemmel til midlertidig eller
varig nedlukning og økonomisk kompensation under KU-mødet den 3. no-
vember 2020.
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
1135
, at han og Erhvervsmini-
steriet ikke var involveret i redegørelsen.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret
1136
,
at Justitsministeriet straks gik i gang med at sikre materiale til brug for Miljø-
og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020. Hun ville ikke i
denne proces begynde at slette sms’er eller mails.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
1137
,
at redegørelsen blev skrevet af Paolo Perotti. Han læste redegørelsen forud
1133
1134
1135
1136
1137
Forklaringsdokumentet side 308
Forklaringsdokumentet side 972
Forklaringsdokumentet side 883
Forklaringsdokumentet side 651
Forklaringsdokumentet side 715 og 1648
2583
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0290.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
for fremsendelsen til Folketinget, og han mente, at der var oplysninger, som
manglede i redegørelsen, hvilket han også kommenterede over for Paolo Perot-
ti. Han pointererede over for Paolo Perotti, at der manglede en beskrivelse af
KU-sagens bilag 2 og bilag 2a i forhold til hjemmel. Paolo Perottis svar var,
at det ikke var relevant for sagen, hvilket var clearet med Justitsministeriet.
I forbindelse med redegørelsen af 18. november 2020 skulle de finde ud af,
hvornår Mogens Jensen blev orienteret om hastelovforslaget, men hverken
han, Henrik Studsgaard eller Paolo Drostby kunne huske, hvornår det præcist
var sket. Det blev derfor besluttet, at de skulle henholde sig til de skriftlige kil-
der, som var den 7. november 2020 kl. 18.31. Han husker ikke, at han konkret
orienterede Mogens Jensen om, at de gik i gang med at udarbejde lovforslaget
i perioden mellem den 4. november 2020 og den 7. november 2020, da man
jo snakkede mink hele tiden.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret
1138
,
at Justitsministeriet har en tværgående rolle i den type redegørelser, hvorfor
Justitsministeriet bistod med regeringens redegørelse og den juridiske notits.
De tryktestede punkter med uoverensstemmelse eller pegede på ting, der
skulle uddybes for at give et så fyldestgørende billede som muligt. De trykte-
stede tillige Justitsministeriets egen del af redegørelsen om actioncard. Deres
tværgående rolle blev typisk igangsat af henvendelser fra andre ministerier.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har forklaret
1139
,
at han blev involveret i forløbet med at udarbejde redegørelsen af 18. no-
vember 2020 den 10. november 2020, hvor han blev klar over, under hvilke
helt ekstraordinære omstændigheder KU-sagen var blevet udarbejdet. Han
har om redegørelsen forklaret, at den blev forelagt i de relevante ministerier,
før redegørelsen kunne sendes til Folketinget. Justitsministeriets bidrag til
redegørelsen var forankret i hans kontor i Lovafdelingen. Forelæggelsen for
Justitsministeriets departementschef skete ved hans afdelingschef.
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret
1140
, at hun
ikke var involveret i arbejdet med redegørelsen af 18. november 2020. Justits-
1138
1139
1140
Forklaringsdokumentet side 461
Forklaringsdokumentet side 431 og 433
Forklaringsdokumentet side 1173
2584
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0291.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
ministeriets Statsretskontor modtog udkast til redegørelsen med anmodning
om, at Justitsministeriet forholdt sig til redegørelsen.
Rigspolitichef Thorkild Fogde har – om indholdet af redegørelsens side 16,
hvori det omtales, at Rigspolitiet den 5. november 2020 om formiddagen af
Justitsministeriet blev orienteret om, at der pågik drøftelser om, hvorvidt
de eksisterende regler indeholdt hjemmel til at aflive mink udenfor smitte-
zonerne – forklaret
1141
, at han går ud fra, at det var drøftelser mellem Lykke
Sørensen og embedsmændene, der blev henvist til i redegørelsen. Han blev
ikke den 5. november 2020 orienteret om, at der pågik drøftelser mellem de
relevante ministerier om, hvorvidt de eksisterende regler indeholdt hjemmel
til at aflive mink uden for smittezonerne. Han mener, at han dagen efter den 6.
november 2020 eller om lørdagen den 7. november 2020 blev orienteret om,
at der blev arbejdet på et hastelovforslag. Det var Lykke Sørensen, der orien-
terede ham om dette. Søndag den 8. november 2020 modtog han en skriftlig
orientering herom fra Lykke Sørensen. Den nye oplysning for ham var, at det
krævede lovhjemmel at slå alle mink ned. Det var karakteristisk under hele
coronaforløbet, at der kørte parallelle regeludstedende forløb i ministerierne
og udførende forløb i politiet og andre myndigheder. Det var derfor, at det
var muligt at reagere relativt hurtigt ved ændringer i trusselsbilledet. Han
er usikker på, hvor hyppigt pelsdyrsbekendtgørelsen blev ændret, hvorimod
f.eks. forsamlingsbekendtgørelsen hyppigt blev ændret. Det afgørende for
politiet i forhold til tvangsindgreb var at undersøge, hvorvidt de havde den
nødvendige hjemmel til at udføre bestemte opgaver.
Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har forklaret
1142
, at Sund-
hedsministeriet havde fået det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede
udkast til redegørelse til gennemsyn. Hun havde en holdning til det sproglige
arbejde i udkastet. Hun syntes, at det var noget sjusk. Hun syntes, at strukturen
var svær at følge. Hun havde forskellige forslag til rettelser. De fik udkastet
over, og hun startede med at læse det igennem og drøftede det herefter med
sin kontor- og afdelingschef. Helt overordnet har hun i forløbet ikke forholdt
sig til Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse af, at der ikke var hjemmel
i lov om hold af dyr til at aflive alle mink. Hun var kun involveret i nogle
1141
1142
Forklaringsdokumentet side 1524
Forklaringsdokumentet side 61
2585
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0292.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
drøftelser om en dvalemodel i forbindelse med mailen den 3. november 2020,
som Miljø- og Fødevareministeriet ikke mente, at der var hjemmel til.
Den 17. november 2020 var der en sms-korrespondance mellem sundhedsmi-
nister Magnus Heunicke og dennes særlige rådgiver Rasmus Jønsson:
”…
Magnus Heunicke, kl. 21.38:
Har du læst den? Jeg synes det er rigtigt slemt, også for os i starten
Rasmus Jønsson kl. 22.17:
Så slem er den da ikke for os. 1 okt er det med sagen hos os, men der
står det skal afklares! Det er vel også rigtigt. Nederest s. 10 bliver sum
skrevet ud af sagen (bilaget fra evm) Og så fylder vi ellers ikke meget
i historien. Men den er slem for Mogens, hans DC og den udstiller vel
også et for højt tempo i beslutningsprocessen. Står vi ikke meget godt?
Magnus Heunicke, kl. 22.19:
Prøv at se den anden tråd, hvor stine er med.
Der ud over: Udstiller et rædselsfuldt højt tempo. Og det var vel vores
ansvar at der blev sådan trykket igennem. Stadig skulle de jo have styr
på deres shit – men seriøst, det var vores Kåre, vores Per, vores ting, der
pludselig endte med den risikovurdering pga det mærkværdige møde i
fødevarestyrelsen hvor Kåre måske har givet den lidt gas
Rasmus Jønsson, kl. 22.36
Enig med din holdning til og i tråden. Ved ikke om sum er skarpe nok
i denne proces.
Men vi bliver da nødt til at handle på ssi’s risikovurdering. Alle er jo
også enig i beslutningen om aflivning af mink. Og trykket kommer vel
mange steder fra.
…”
Senere samme aften var der en sms-korrespondance mellem sundhedsmini-
ster Magnus Heunicke, dennes særlige rådgiver Ramus Jønsson og chef for
ministersekretariatet i Sundhedsministeriet Stine Bonde:
2586
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0293.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
”…
Magnus Heunicke, kl. 22.17:
Nej det holder altså ikke med Blanket, hun ved det ikke. Nu har hun
ringet, og nu må hun ringe tilbage igen til Dorthe. Altså der er ingen
klokker, der ringer hos hende åbenbart, når der står nogle vilde ting.
Har jeg ret i at vi - SUM - har krævet at der skal stå i den redegørelse at
vi - SUM - skal skabe lovhjemmel for at forhindre indførelse af mink i
2021 som følge af K-sag? Det er da helt nyt. Og fuldkommen ufatteligt
at jeg skal finde det i nogle track changes. Men uklart om det er sandt?
Magnus Heunicke, kl. 22.45:
Tak. Glæder jeg mig til. Men er faktisk ikke beroliget af de sum-kom-
mentarer. Og slet ikke af hvis der står at sum skal tilvejebringe lov-
hjemmel på baggrund af K-beslutning til at der ikke genindføres mink
i 2021. Så er der endnu en lov, der ikke er på plads. Som vi ikke har
kommunikeret om. Og som jeg ikke har fået noget at vide om før nu
her til aften?
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sms-korrespondancen mellem
ham, Rasmus Jønsson og Stine Bonde forklaret
1143
, at han var lidt frustreret
over tingene. Han kunne se på track changes i redegørelsen, at Sundhedsmi-
nisteriet prøvede at få ind i redegørelsen, at der i et bilag, som han ikke havde
læst, stod, at Sundhedsministeriet skulle skaffe noget hjemmel. Han syntes,
at det var mærkeligt, at han skulle have det at vide på den måde. Han fik en
forklaring senere på aftenen om, at det var mest korrekt at gøre sådan, og at
det i øvrigt var et bilag, som ikke var skrevet eller clearet af Sundhedsmini-
steriet. Han mente ikke, at han skulle finde ud af sådan noget i nogle track
changes. Hvis det var så vigtigt, at det skulle ind i redegørelsen, så skulle han
have det at vide eksplicit. Det havde ikke været særlig relevant for ham at få
det at vide inden KU-mødet, dels da de besluttede sig for en anden model, dels
da det ikke var Sundhedsministeriets ressortområde.
1143
Forklaringsdokumentet side 1196
2587
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Nedenfor ses redegørelsen af 18. november 2020 ”Redegørelse for forløbet
vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med af-
livning af mink til hele landet”:
2588
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0295.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 130
Offentligt
2589
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0296.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2590
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0297.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 130
Offentligt
2591
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2592
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2593
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2594
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2595
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2596
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2597
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0304.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2598
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2599
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2600
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2601
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2602
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2603
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2604
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0311.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
2605
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0312.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2606
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2607
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0314.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2608
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2609
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2610
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2611
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2612
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2613
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2614
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 16. november
2020
Den 18. november 2020 oversendte Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes
en redegørelse dateret den 16. november 2020 ”Redegørelse for baggrund for
og beslutning om strategi til bekæmpelse af spredning af COVID-19 i danske
minkbesætninger”.
Redegørelsen af 16. november 2020 beskrev håndteringen af smitte blandt
de danske minkbesætninger, og de tiltag regeringen havde taget for at ind-
dæmme smitten i perioden fra den 15. juni 2020 til regeringens pressemøde
den 4. november 2020.
Nedenfor ses Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 16. november
2020:
9.9.8.2.
2615
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0322.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 131
Offentligt
2616
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0323.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
2617
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0324.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
2618
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0325.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
2619
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2620
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2621
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2622
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2623
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2624
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2625
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2626
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0333.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
2627
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2628
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
9.9.8.3. Justitsministeriets supplerende notits af 18. november 2020
Den 18. november 2020 oversendte Justitsministeriet en notits vedrørende
visse retlige spørgsmål med relation til Miljø- og Fødevareministeriets rede-
gørelse for forløbet vedrørende manglende lovhjemmel til Folketinget.
Det fremgår af notitsen, at:
”…
Den samlede ageren fra myndighedernes side har imidlertid efter Ju-
stitsministeriets opfattelse medført, at minkavlere uden for smittezo-
nerne havde grund til at antage, at de var retligt forpligtet til at påbe-
gynde aflivning af deres mink. I den forbindelse kan navnlig henvises
til, at Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere
i Danmark – uanset om brevet kan kategoriseres som en afgørelse – er
formuleret på en sådan måde, at brevet kan opfattes som et generelt
påbud om aflivning af mink. Der kan endvidere henvises til, at Rigs-
politiets actioncard til brug for samtaler med minkavlere indeholder
formuleringer (under punktet ”Ved NEJ fra ejer”), som kunne give min-
kavlere grund til at antage, at myndighederne havde hjemmel til at
gennemtvinge aflivning af den pågældendes minkbesætning. Selv om
udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt som nævnt
under pkt. 2 ikke har en retlig karakter for borgerne, må det antages, at
disse udmeldinger, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel
til aflivning af mink uden for zonerne, i den konkrete situation har
forstærket indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne
udstede påbud eller tilkendegivelser af lignende retlig karakter om af-
livning uden for smittezonerne. Det skal i den sammenhæng bemærkes,
at det på det foreliggende grundlag er Justitsministeriets vurdering, at
embedsværkets forberedelse af regeringens offentlige kommunikation
ikke har levet op til de standarder, som må kunne forventes.
Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at
myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for en tilsidesæt-
telse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål
at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod
uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningspligten.
Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet
må betragtes som kritisabelt og beklageligt.”
2629
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0336.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsminister Nick Hækkerup, har om notitsen forklaret
1144
, at han tror, at
han så redegørelsen inden den forlod Justitsministeriet. Han er enig i rede-
gørelsens indhold.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om notitsen forkla-
ret
1145
, at Justitsministeriets Lovafdeling stod for at udarbejde notitsen af 18.
november 2020. Han og justitsministeren godkendte notitsen forud for frem-
sendelsen til Folketinget, og han var enig i notitsens konklusion.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret
1146
,
at han var med til at udarbejde notitsen af 18. november 2020. Han var invol-
veret i notitsens juridiske analyse, som blev lavet umiddelbart før offentliggø-
relsen den 18. november 2020. I notitsen lagde han og Justitsministeriet det
faktum til grund, at der ikke var hjemmel til aflivningen af alle mink uden
for zonerne. Han har derudover ikke forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt
der var hjemmel eller ej. Brevet til minkavlerne var formelt retligt bindende
inden for zonerne, hvis man ikke tager de øvrige problemer med brevet med
i betragtning.
Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har om notitsen
forklaret
1147
, at han var med til at udarbejde notitsen, og at notitsen var for-
ankret i hans kontor. Justitsministeriets forvaltningsretskontor var ligeledes
inde over notitsen. Der var ikke efterfølgende drøftelser i Justitsministeriet
om, hvorvidt der alligevel var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. Da
det først var blevet konkluderet, at der ikke var hjemmel hertil, så blev dette
lagt til grund.
Nedenfor ses Justitsministeriets notits af 18. november 2020 ”Notits vedrø-
rende visse retlige spørgsmål med relation til Miljø- og Fødevareministeriets
redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den
hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet”:
1144
1145
1146
1147
Forklaringsdokumentet side 815
Forklaringsdokumentet side 624
Forklaringsdokumentet side 449
Forklaringsdokumentet side 432
2630
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0337.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 130
Offentligt
2631
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2632
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2633
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2634
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2635
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2636
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Der var den 18. november 2020 en intern mailkorrespondance i Justitsmini-
steriet om et beredskab til justitsministeren om embedsmændenes ageren.
Mailudvekslingen startede med, at lovråd Caroline Østergaard Nielsen kl.
19.11 sendte en mail med emnet ”Beredskaber” til kontorchef Henrik Skov-
gaard-Petersen og afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen. Af mailen fremgik
følgende udkast:
”…
Er du tilfreds med dine embedsmænds ageren i denne sag?
- Det samlede billede er, at embedsværket ikke levet de standarder, som
kunne forventes. Det er beklageligt.
- Lovgivningen om dyr hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Men
Justitsministeriet har selvfølgelig også en rolle i forberedelsen af og
kommunikationen i denne sag.
- Jeg mener imidlertid ikke, at Justitsministeriets embedsmænds ageren
giver anledning til yderligere.
Hvornår blev Justitsministeriets departementschef bekendt med, at
der manglede hjemmel?
- Der er to hjemmelsspørgsmål: Spørgsmålet om hjemmel til at forbyde
minkavl og lægge minkerhvervet i dvale, dvs. forhindre indsættelse nye
dyr og spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink.
- Hvad angår det første spørgsmål kan jeg forstå, at han orienteres her-
om i løbet af torsdag den 5. november, mens han først bliver bekendt
spørgsmålet om den manglende hjemmel til aflivning af alle mink i
løbet af søndag den 9. november.
…”
Henrik Skovgaard-Petersen besvarede mailen kort tid efter, hvori han havde
ændret ”han” til ” ”departementschefen” før ”orienteres herom i løbet af tors-
dag den 5. november”.
2637
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Anders Sparholt Jørgensen videresendte herefter samme dag kl. 19.57 mailen
til departementschef Johan Legarth, hvoraf beredskabet fremgik således:
”…
Kære Johan
Udkast til disse – nr. 2 og 3 er baseret på gæt:
Er du tilfreds med dine embedsmænds ageren i denne sag?
- Det samlede billede er, at embedsværket ikke har levet op til de stan-
darder, som kunne forventes. Det er beklageligt.
- Lovgivningen om dyr hører under Miljø- og Fødevareministeriet. Men
Justitsministeriet har også en central rolle i forberedelsen af og kom-
munikationen i denne sag.
- De fejl, der er begået i Justitsministeriet, mener jeg ikke har en sådan
karakter, at der skal tages yderligere skridt.
Hvornår blev Justitsministeriets departementschef bekendt med, at
der manglede hjemmel?
- Der er to hjemmelsspørgsmål: Spørgsmålet om hjemmel til at forbyde
minkavl og lægge minkerhvervet i dvale, dvs. forhindre indsættelse nye
dyr, og spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle mink.
- Hvad angår det første spørgsmål kan jeg forstå, at han orienteres
om
overvejelser om, hvorvidt en dvaleordning for minkerhvervet udgør
ekspropriation torsdag aften [tjek med Anne-Mette ift. lovgivning],
mens han bliver bekendt spørgsmålet om den manglende hjemmel til
aflivning af alle mink i løbet af søndag den 9. november.
Hvornår blev du selv opmærksom på, at der manglede hjemmel til
aflivning af dyr uden for zonerne?
2638
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeg var syg med Covid-19 hele den uge, så jeg opdagede det faktisk først,
at det fremgik af medierne søndag d. 8. november.
…”
Dagen efter den 19. november 2020 kl. 11.34 besvarede Johan Legarth mailen
sendt fra Anders Sparholt Jørgensen den 18. november 2020 kl. 19.57, hvoraf
beredskabet fremgik således:
”…
Kære Johan
Udkast til disse – nr. 2 og 3 er baseret på gæt:
Er du tilfreds med dine embedsmænds ageren i denne sag?
- Det samlede billede er, at embedsværket ikke har levet op til de stan-
darder, som kunne forventes. Det er beklageligt.
- Lovgivningen i den konkrete sag hører under Miljø- og Fødevaremini-
steriet. Men Justitsministeriet havde som det fremgår af redegørelsen
også en væsentlig rolle i forberedelsen af denne sag. Og derfor havde
jeg naturligvis også meget gerne set, at mit system havde sikret, at de
nødvendige informationer hurtigt var kommet frem – i første omgang
til regeringen og efterfølgende til offentligheden.
- Når det er sagt, er det for mig vigtigt at holde fast i, at det er en helt
sædvanlig del af Justitsministeriets daglige arbejde at bistå og rådgive
andre ministerier i retlige spørgsmål, og at dette ikke indebærer, at an-
svaret for den videre håndtering af sagen overgår til Justitsministeriet.
- Hvis man bliver opmærksom på, at et andet ressortministerium er i
gang med at handle på en måde, som kan være i strid med lovgivningen
eller lignende, har dog naturligvis samtidig en forventning om, at man
reagerer på det. Som det fremgår af redegørelsen er det først lørdag
aften, at mine embedsmænd bliver bekymrede for, om Miljø- og Føde-
vareministeriet er tilstrækkeligt opmærksomme på at få kommunikeret
til minkavlerne, at der ikke er en retlig pligt til at aflive mink. – det
havde jeg gerne set var sket tidligere.
2639
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
-
De fejl, der er begået i Justitsministeriet, mener jeg ikke har en sådan
karakter, at der skal tages yderligere skridt.
Hvornår blev Justitsministeriets departementschef bekendt med, at
der manglede hjemmel?
- Som jeg har forstået det, var min departementschef fra om aftenen
torsdag den 5. november bekendt med, at der i Erhvervsministeriet og
i Miljø- og Fødevareministeriet pågik et arbejde om etablering af ny
lovgivning vedrørende blandt andet mulige dvaleordninger for minker-
hvervet og kompensationsordninger, og at Justitsministeriet var i gang
med at rådgive om ekspropriationsretlige overvejelser i den forbindelse.
- For så vidt angår det forhold, at den lovgivning, der blev arbejdet
på, også indeholdt en hjemmel til at aflive mink udenfor risikozoner-
ne, får departementschefen, som jeg har forstået det, denne viden om
søndagen den 8. november.
Og som det fremgår af redegørelsen bliver
han om mandagen den 9. november gjort bekendt med indholdet af
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne.
Er det ikke underligt, at departementschefen først orienteres om den
manglende hjemmel så sent?
- I lyset af, hvordan denne sag har udviklet sig, havde det unægtelig
været hensigtsmæssigt, hvis der i det hele taget var blevet gjort op-
mærksom på problemet tidligere. Men det er altså ikke usædvanligt,
at departementschefen ikke orienteres om Justitsministeriets juridisk
faglige rådgivning på andre ministeriers område. Men det ændrer dog
ikke på, at der i den konkrete situation burde havde været rejst et flag
over for ministre og departementschefer, både da man var i tvivl og
hjemmelsspørgsmålet og da det om torsdagen afklares, at der ikke er
hjemmel.
Hvornår blev du selv opmærksom på, at der manglede hjemmel til
aflivning af dyr uden for zonerne?
2640
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
- Jeg var syg med Covid-19 hele den uge, så jeg opdagede det faktisk
først, at det fremgik af medierne søndag d. 8. november.
…”
Anders Sparholt Jørgensen videresendte kort tid efter mailen fra Johan Le-
garth til Caroline Østergaard Nielsen og Henrik Skovgaard-Petersen, hvori han
anførte ” Hvad tænker I – har ikke snakket med Anne-Mette”.
Caroline Østergaard Nielsen besvarede kl. 11.52 mailen således:
”…
Jamen, er det ikke sendt til Johan? Jeg synes, at vi skal passe på med at
gøre beredskaberne for lange. Enkle budskaber. Ellers drukner budska-
berne. Og navnlig det første bliver ret langt. Desuden tror jeg ikke, at
det der med vores sædvanlige bistand vil blive opfattet efter hensigten
derude, hvor sagen netop ikke er sædvanlig.
…”
Anders Sparholt Jørgensen besvarede herefter mailen og anførte ”Det er Jo-
hans bemærkninger, der fremgår af den mail, jeg sendte nedenfor, men enig
i det, du siger. Har kort vent med Anne-Mette”.
Henrik Skovgaard-Petersen skrev herefter kl. 11.58 til Anders Sparholt Jør-
gensen og Caroline Østergaard Nielsen således:
”…
Det kan godt være, det går tabt derude – men jeg synes nu egentlig, at
forsøget på at sige, at al vores rådgivning jo ikke lægges opad, er fair
nok. Det er jo rigtigt – uanset at der altid bliver regnet baglæns i de
sager, der bliver gjort til ”skandaler”.
I øvrigt lidt i stil med ministerens til Berlingske – at Justitsministeriet
ikke er verdensmestre i miljø- og fødevarelovgivningen, men i lovgiv-
ning generelt(!)
…”
2641
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0348.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
1148
, at det
konkrete beredskab ikke siger ham noget. Der gik mange papirer meget frem
og tilbage på dette tidspunkt til brug for pressemøder, samråd mv.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har forklaret
1149
,
at det var et beredskab til justitsministeren. Han antager, at Johan Legarth
havde kopieret hans tekst, siden der stod ”Kære Johan” og derefter havde
skrevet ud fra den. Han var med til at formulere svarene. Han husker ikke de
konkrete overvejelser. Sætningen ”De fejl, der er begået i Justitsministeriet,
mener jeg ikke har en sådan karakter, at der skal tages yderligere skridt” var
han med til at formulere. Ordvalget var ikke tilfældigt.
9.9.9.
Overdragelse af Miljø- og Fødevareministeriet til ny minister
den 19. november 2020
Den 19. november 2020 overdrog miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
ministeriet til minister Rasmus Prehn. Departementschef Henrik Studsgaard
holdt en tale til miljø og fødevareminister Mogens Jensen i forbindelse med
dennes overdragelse af sit ministerium. Talen blev gengivet på DR, hvoraf
fremgår bl.a.:
”DR:
Departementschef til Mogens Jensen: Vi har ikke hjulpet dig
godt nok. Det er jeg ked af
…
Men det høje humør lod vente på sig, da departementschef Henrik
Studsgaard holdt tale i skyggen af minksagen, som kostede Mogens
Jensen (S) ministerposten. Henrik Studsgaard lagde ikke skjul på, at der
blev begået fejl i sagen, som har fyldt alt på Christiansborg de seneste
uger og som er skyld i dagens ministerrokade.
- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer vi ikke uden om,
at vores system har fejlet.
Vi har ikke hjulpet dig godt nok. Det er jeg ked af, det er vi kede af i
ministeriet. Det har du taget konsekvensen af – usentimentalt og ud-
1148
1149
Forklaringsdokumentet side 625
Forklaringsdokumentet side 458
2642
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0349.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
ramatisk, men nøgternt og ansvarligt. Det har jeg kæmpestor respekt
for, lød det fra Henrik Studsgaard.
…”,
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
herom forklaret
1150
, at det ikke er nogen rar oplevelse at miste en minister.
Trykket mod ministeren steg søndag aften [den 8. november 2020] som følge
af upræcis kommunikationen med minkavlerne. Den upræcise kommuni-
kation fik en fatal konsekvens, i og med at Mogens Jensen måtte forlade sin
ministerpost. Forespurgt, om debatten efter den 3. og 4. november 2020 ikke
snarere angik regeringsbeslutningen om nedlukning af et erhverv, og ikke de
to breve til minkavlerne, svarede han, at der helt sikkert også var debat om
regeringsbeslutningen i medierne. I sin afskedstale til ministeren udtalte han
sig imidlertid kun om fejlene i brevene til minkavlerne.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
1151
, at talen er und-
skyldningen for, at han ikke fik de informationer, som han skulle bruge i for-
hold til, at han kunne agere ud fra dem som minister. Der var imidlertid gode
grunde hertil som følge af det store tidspres. Sådan som de politiske forhold
var, blev han nødt til at træde tilbage som minister. Der er blevet begået fejl i
denne sag, også i Miljø- og Fødevareministeriet. I den bedste af alle verdener
havde han fået informationen om den manglende hjemmel på et tidligere
tidspunkt. Hans departementschefs tale ved hans afgang om, at de havde fejlet,
handlede om, at der var begået fejl i sagen. Hans ministerium kunne ikke have
imødegået, at regeringen havde truffet beslutningen den 3. november 2020.
Der var i ministerierne på embedsmandsniveau en diskussion om, hvorvidt
der var hjemmel, og på et tidspunkt blev der konkluderet noget. Der var ikke
en politisk diskussion herom, og det er vel det største problem. Han har den
dybeste respekt for sine embedsmænd, som arbejdede under et uhyrligt pres,
og det havde også betydning for, hvorfor sagen havnede, hvor den gjorde.
9.9.10. Justitsministeriets baggrundsnotits af 24. november 2020
Den 24. november 2020 kl. 16.15 sendte lovråd Caroline Østergaard Nielsen
en af Justitsministeriet udarbejdet notits ”Baggrundsnotits af 24. november
2020 om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet vedrørende
1150
1151
Forklaringsdokumentet side 375
Forklaringsdokumentet side 415
2643
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink
til hele landet” til departementsråd Pelle Pape. Af mailen fremgik: ”Som aftalt
hermed en baggrundsnotits til brug for forespørgslen i morgen”.
Ledende ministersekretær Anders Kappel sendte notitsen til statsminister
Mette Frederiksen kl. 17.27 med bemærkning: ”Vedlagt det efterspurgte notat
fra JM”.
Senere samme dag kl. 21.35 oversendte Justitsministeriet en notits med sam-
me indhold som baggrundsnotitsens til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Notitsen havde nu overskriften: ”Supplerende notits om visse statsretlige
spørgsmål med relation til forløbet vedrørende manglende hjemmel til at
udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet”.
Det fremgår bl.a. af notitsen af 24. november 2020, at:
”…
Af ministeransvarslovens § 4 følger det, at ansvar for en af kongen
underskrevet beslutning påhviler såvel enhver minister, der har medun-
derskrevet, som ministre, der på anden måde har medvirket til beslut-
ningens tilblivelse. Ministeransvarslovens § 4 gælder efter sin ordlyd
alene for beslutninger underskrevet af kongen, men også i forbindelse
med andre handlinger end retsakter gælder de almindelige regler om
medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd, jf. ministeransvarslovens §
2. En minister er også under deltagelse i møder i regeringsudvalg un-
derlagt reglerne om ministeransvar.
I alle fald forudsætter ministeransvar, at ministeren har handlet for-
sætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. ministeransvarslovens § 5. Peter
Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 56, anfører i den
forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde må foretages en selvstændig
bedømmelse af, om ministeren forsætligt eller groft uagtsomt har til-
sidesat de pligter, der påhviler ham efter lovgivningen og stillingens
beskaffenhed. Det vil i den forbindelse kunne indgå i vurderingen, at
der ikke i almindelighed vil kunne stilles særlige krav til, at ministeren
sætter spørgsmålstegn ved eller selv opsøger nærmere faktuelle oplys-
ninger og/eller juridisk viden, og at der navnlig ikke vil kunne stilles
sådanne krav i tilfælde, hvor der fra embedsværkets side er givet en
2644
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0351.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
redegørelse, der ikke bringer problemstillingerne frem i lyset, jf. i denne
retning Jens Peter Christensen, Ministeransvar (1997), side 385.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en
fagminister ikke er retligt ansvarlig for at undersøge, om et initiativ
på en anden ministers område, der behandles i f.eks. et ministermøde
eller et møde i et regeringsudvalg, hvor førstnævnte minister også del-
tager, har den fornødne lovhjemmel, medmindre der er en helt særlig
anledning til det. Den pågældende minister må således være berettiget
til at gå ud fra, at dette spørgsmål i fornødent omfang er undersøgt af
det pågældende ressortministerium, herunder navnlig embedsværket
på det ansvarlige ministerområde.
…”
Om aftenen var der kl. 22.45 en intern mailkorrespondance i Justitsministe-
riet om den supplerende notits, hvori kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen
skrev til to kolleger:
”…
Det korte af det lange: Statsministeren var begejstret for jeres notits,
så den blev straks sendt over. Spændende, hvordan det udvikler sig i
morgen
/ Henrik
…”
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret
1152
, at hun har syntes, at Justits-
ministeriets notits af 24. november 2020 på en meget fin måde redegjorde for
de juridiske forhold i sagen. Hun kunne læne sig op ad et godt og gennem-
arbejdet materiale. Hun godkender aldrig dokumenter fra Justitsministeriet;
det gør justitsministeren.
Justitsminister Nick Hækkerup har om notitsen af 24. november 2020 forkla-
ret
1153
, at det var hans embedsmænd, der skrev notitsen. Han har læst notitsen.
1152
1153
Forklaringsdokumentet side 1043
Forklaringsdokumentet side 816
2645
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0352.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Han vil tro, at det var en reaktion på diskussionerne i pressen. Han var ikke
involveret i den tekniske diskussion om, hvad der skulle stå i notitsen.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om notitsen af 24.
november 2020 forklaret
1154
, at notitsen blev udarbejdet på baggrund af den
voldsomme debat om, hvorvidt regeringen havde begået et grundlovsbrud.
Man var nødt til at have et juridisk grundlag til brug for denne diskussion. Der
var en forespørgselsdebat den 25. november 2020, hvor statsminister Mette
Frederiksen og justitsminister Nick Hækkerup skulle besvare spørgsmål i
folketingssalen herom. Juraen var på dette tidspunkt blevet gjort politisk. No-
tatet blev udarbejdet efter aftale mellem Statsministeriet og Justitsministeriet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om notitsen forklaret
1155
, at
Statsministeriet ofte anmodede om at få tilsendt forskellige notater udarbejdet
af andre ministerier. Baggrundsnotitsen blev udarbejdet af Justitsministeriet.
Han husker ikke, om det var ham, der efterspurgte baggrundsnotitsen.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om den supplerende notits
forklaret
1156
, at der havde været en del debat som følge af Miljø- og Fødevare-
ministeriets notits af 18. november 2020, og der var behov for, at en ny notits
afklarede nogle af de spørgsmål, som fyldte meget i offentligheden. Det var
naturligt, at statsministeren så notitsen efter justitsministerens godkendelse.
Den supplerende notits blev oversendt til Folketinget den 24. november 2020,
hvilket var dagen før forespørgselsdebat F22, hvor både statsministeren og
justitsministeren besvarede spørgsmål om forløbet. Herom henvises til af-
snittet nedenfor.
Nedenfor ses Justitsministeriets supplerende notits af 24. november 2020
”Supplerende notits om visse statsretlige spørgsmål med relation til forløbet
vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med af-
livning af mink til hele landet” og oversendelsesbrevet til Miljø- og Fødevare-
udvalget i Folketinget:
1154
1155
1156
Forklaringsdokumentet side 1631
Forklaringsdokumentet side 1344
Forklaringsdokumentet side 1446f
2646
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0353.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 157
Offentligt
2647
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0354.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - Bilag 157
Offentligt
2648
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2649
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2650
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2651
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2652
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
2653
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.9.11. Forespørgsel nr. F22 til statsministeren den 25. november
2020
9.9.11.1. Forespørgselsdebatten
Den 25. november 2020 blev der afholdt forespørgselsdebat i Folketinget. jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg F, møde 24, kl. 13.00 ff. Forespørgslen til
statsministeren angik beslutningsprocessen bag den landsdækkende aflivning
af mink.
Under forespørgselsdebatten blev statsminister Mette Frederiksen ad flere
omgange og på forskellig vis stillet spørgsmål om, hvorfor statsministeren
ikke greb ind mv., da det den 8. november 2020 stod klart, at der ikke var
lovhjemmel til nedslagning af alle mink. Statsministeren blev endvidere stillet
spørgsmål til hendes medvirken mv. i de to tv-udsendelser den 12. november
2020, som er transskriberet og gengivet ovenfor i afsnit 9.7.1.31. Under fore-
spørgselsdebatten redegjorde justitsminister Nick Hækkerup for indholdet af
Justitsministeriets notits af 18. november 2020, herunder bl.a. for hvorvidt
udtalelser på et pressemøde udgør en administrativ forskrift eller en konkret
forvaltningsakt.
Forespørgselsdebatten er gengivet i Folketingstidende, hvoraf fremgår bl.a.:
”24.
møde
Onsdag den 25. november 2020 kl. 13.00
Dagsorden
1) Forespørgsel nr. F 22:
Forespørgsel til statsministeren om beslutningsprocessen bag den
landsdækkende aflivning af mink. (Hasteforespørgsel).
Af Jakob Ellemann-Jensen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Pape
Poulsen (KF), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA) m.fl.
(Anmeldelse 20.11.2020. Omtrykt. Fremme 24.11.2020).
…
2654
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0361.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Mødet er åbnet.
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Forespørgsel nr. F 22:
Forespørgsel til statsministeren:
Vil statsministeren redegøre for beslutningsprocessen bag den lands-
dækkende aflivning af mink, herunder regeringens interne behand-
ling af sagen, og for statsministerens egen rolle i sagen fra mødet
i regeringens covid-19-gruppe den 1. oktober frem til regeringens
udmelding om aflivning af alle danske mink samt det efterfølgende
forløb, og er statsministeren enig i behovet for at lade en undersøgel-
seskommission undersøge hele forløbet? (Hasteforespørgsel).
Af Jakob Ellemann-Jensen (V), Karsten Lauritzen (V), Kristian Thule-
sen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Søren Pape Poulsen (KF), Rasmus
Jarlov (KF), Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Alex
Vanopslagh (LA) og Ole Birk Olesen (LA).
(Anmeldelse 20.11.2020. Omtrykt. Fremme 24.11.2020).
Kl. 13:00
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Jeg skal gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til
vedtagelse udsættes til torsdag den 26. november.
Først skal vi have begrundelsen, og det er ordføreren for forslagsstil-
lerne, hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Kl. 13:00
2655
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Begrundelse
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vi er en række partier, som har bedt om at få den her hasteforespørgsel
gennemført i dag. Vi er meget glade for, at det har kunnet lade sig gøre.
Vi står med noget, som vi i hvert fald – en stor del af Folketinget, og
jeg tror også en stor del af befolkningen – mener mere og mere med
rette betegner som en skandale, altså en minkskandale. Vi taler om en
situation, hvor et erhverv i Danmark er blevet udslettet eller er i gang
med at blive udslettet på baggrund af en ulovlig ageren fra regeringens
side. Det bliver vi nødt til at sørge for bliver undersøgt til bunds. Vi
bliver nødt til at sikre, at de ansvarlige bliver stillet til ansvar. Og når
man kigger på ministeransvarlighedsloven, som jo regulerer, hvordan
ministre agerer, så fremgår det tydeligt, at hvis man som minister er
bekendt med, at den pågældende handling, der ikke må foretages, bliver
foretaget, og har undladt at søge dette hindret, så bliver man ansvarlig
for den gerning, der sker – her den ulovlige handling, altså i virkelig-
heden at aflive alle raske mink i landet.
Sagen er om statsministeren. Vi har nogle redegørelser, der jo siger
rigtig mange ting, og der kommer rigtig mange spørgsmål på baggrund
af redegørelserne. Men en ting, vi i hvert fald utvivlsomt ved, er, at stats-
ministeren i løbet af en weekend bliver bekendt med, at det her hviler
på et ulovligt grundlag og ikke griber ind og får den ulovlige handling
stoppet. Det, som jeg og andre gerne vil sikre vi får et svar på inden for
de næste par timer, er, hvorfor i alverden statsministeren ikke gjorde
det, hun har pligt til, når hun ved, at der foregår en ulovlighed i hendes
regering, nemlig får stoppet den ulovlige handling øjeblikkeligt – og om
statsministeren ikke er enig i, at når man undlader det, så bryder man
faktisk ministeransvarlighedsloven og dermed de regler, der gælder for
ministres handlinger.
Jeg ser frem til debatten.
Kl. 13:02
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
2656
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Tak for det. Så skal vi have besvarelsen, og først er det statsministeren.
Værsgo.
Besvarelse
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak for ordet, og tak for muligheden for at komme her i dag og redegøre
for forløbet omkring aflivningen af mink uden for smittezonerne. Jeg
vil starte med det, der for mig er det centrale i det her forløb.
Regeringen fik den 3. november en klar risikovurdering fra sundheds-
myndighederne, og jeg citerer :
»En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi inde-
bærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighe-
derne for at forebygge COVID-19 med vacciner.«
Den risikovurdering kunne vi ikke sidde overhørig. Derfor traf regerin-
gen den svære, men nødvendige beslutning om, at alle mink i Danmark
måtte aflives. Alt andet ville have været uansvarligt. Det har jeg i øvrigt
også noteret mig at et flertal i Folketinget er enige med regeringen i.
Det ændrer ikke på, at der er begået fejl i den her sag og i gennemfø-
relsen af den beslutning, jeg lige har beskrevet. Det er indlysende. Det
er i øvrigt lagt åbent frem i den redegørelse, som den nu daværende
fødevareminister oversendte til Miljø- og Fødevareudvalget i sidste uge.
Der var lovhjemmel til at aflive smittede minkbesætninger og besæt-
ninger inden for smittezonerne, men ikke til at aflive minkene uden
for smittezonerne. Det må selvfølgelig ikke ske, og det skete alligevel.
Det skal beklages, og det har jeg gjort flere gange, og det vil jeg hermed
gerne gøre igen, ikke mindst over for danske minkavlere.
Den tidligere fødevareminister er trådt tilbage. Regeringen har udar-
bejdet en redegørelse for hele forløbet, og der vil blive igangsat en
uafhængig undersøgelse. Rammerne for den drøftes lige nu mellem
partierne i Folketinget.
2657
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der spørges i dag særligt i forespørgslen til regeringens beslutnings-
proces i den her sag og til min rolle som statsminister. Som det også
fremgår af redegørelsen, var regeringen og jeg, da vi traf beslutningen,
og da vi holdt pressemødet, ikke klar over, at der ikke var lovhjemmel
til at aflive mink uden for smittezonerne. Hvad skulle i øvrigt have
været regeringens motiv til det modsatte, altså at fortie, at der ikke var
lovhjemmel, for bagefter at komme og bede Folketinget om den? Der
er med andre ord i den her sag ikke et motiv. Der er overhovedet ikke
et motiv.
Regeringens koordinationsudvalg burde være blevet oplyst om, at der
ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og alle ministre, der deltog i
pressemøderne, skulle også have været oplyst om det. Som jeg har sagt
det før: Havde vi vidst, at der manglede lovhjemmel til aflivning af mink
uden for smittezonerne, så havde vi sagt det, og så havde vi samtidig
bedt Folketinget om tilslutning til en hastebehandling og samtidig selv-
følgelig gjort det klart, at indtil den lovgivning så var på plads, var der
tale om en opfordring til minkavlerne uden for smittezonerne – altså,
hvis vi havde vidst det.
Så er der den diskussion om, at jeg som statsminister skulle have sørget
for – det er det, der lige er blevet gentaget – at stoppe aflivningen af
mink uden for smittezonerne, da jeg søndag den 8. november bliver
forelagt, at der mangler lovhjemmel. Nogle har i den sammenhæng
også her nævnt statsministerens tilsynspligt. Til det vil jeg gerne sige,
at den diskussion bygger på nogle forkerte forestillinger om, hvad det
er, der er statsministerens opgave.
Da jeg søndag den 8. november sender et brev til Folketingets formand
med ønske om hastebehandling, er den daværende fødevareminister
fuldt ud bevidst om den manglende lovhjemmel. Det er der også andre,
der er, for fødevareministeren og hans system havde nemlig selv taget
kontakt til partierne i Folketinget, og senere samme aften kommen-
terede fødevareministeren den manglende hjemmel i offentligheden.
Lad mig samtidig understrege, at jeg ikke søndag bliver oplyst om, at
der skulle foregå noget ulovligt, f.eks. at myndighederne skulle være i
gang med at foretage tvungne aflivninger uden for smittezonerne, eller
noget lignende.
2658
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
I den situation er det helt rimeligt og fuldstændig i overensstemmelse
med ministerstyret og tilsynspligten, at statsministeren forventer, at
den ansvarlige ressortminister, ministerens departement og de ansvar-
lige myndigheder selv træffer de nødvendige foranstaltninger. Jeg har
set det beskrevet nogle steder, at jeg som statsminister skulle have
reageret på et brev fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne fredag den 6.
november, men som det fremgår af redegørelsen, har Statsministeriet
ikke modtaget det brev. Og som det endvidere fremgår, er det først
mandag, Statsministeriet orienteres af Fødevareministeriet om brevet
og om, at man i Fødevareministeriet er i gang med selvfølgelige at
skrive et nyt brev. Reaktionen i Statsministeriet er, som det fremgår
af redegørelsen, at det nye brev hurtigst muligt skal sendes, og at det
skal koordineres med Justitsministeriet. Jeg bliver selv orienteret om
brevet tirsdag morgen; her er det nye brev fra Fødevarestyrelsen sendt.
Kl. 13:08
Lad mig derfor sige: At jeg skulle have grebet ind i Fødevarestyrelsens
og Fødevareministeriets sagsbehandling og kommunikation – vigtige
kommunikation – til minkavlerne i et brev, som jeg i øvrigt ikke havde
kendskab til, er usagligt. Det, at en beslutning træffes i et regeringsud-
valg med min deltagelse, ændrer ikke på, at det er den ansvarlige mi-
nister og de ansvarlige myndigheder, der skal sikre, at det føres lovligt
og rigtigt ud i livet. Sådan er det under den her regering, sådan var
det under den tidligere regering og under regeringer før den. Det her
handler ikke om at skubbe ansvaret fra sig. Det er sådan, en regering
og det danske ministerstyre fungerer.
Må jeg lige afslutningsvis sige noget i forhold til de påstande, der fyger
gennem luften, om, at jeg skulle have brudt loven eller endda begået
et grundlovsbrud. Det er simpelt hen forkert. Som det også fremgår af
Justitsministeriets notits af 18. november har udtalelser på pressemø-
der og andre politiske udmeldinger ikke retsvirkning for borgerne. Den
juridiske del af det her redegør justitsministeren for.
Så vil jeg tilføje, at jeg som alle andre i dette Folketing har skrevet
under på at ville overholde grundloven. Grundloven er det fundament,
hvorpå Danmark står, og jeg synes, at det er en absurd påstand, når
2659
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
det fra nogle sider hævdes, at regeringen skulle have et mere afslappet,
et mindre respektfuldt forhold til grundloven end andre partier i den
her sag. Uanset hvordan vi vender og drejer det her spørgsmål, skal vi
som land og som befolkning igennem pandemien, og vi skal ud af den
mindst lige så stærke, som vi var, dengang den ramte os. Tak for ordet.
Kl. 13:10
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til statsministeren. Det er sådan, at de to ministre tilsammen har
10 minutter, og det vil sige, at der nu er efterladt godt 3 minutter til
justitsministeren. Det er bare til orientering.
Nu er der så mulighed for, at hovedordførerne kan få ét spørgsmål hver,
men det er ikke det normale med 1 minut og �½ minut. Det er 1 minut.
Først er det hr. Jakob Ellemann-Jensen. Værsgo.
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det, og tak til statsministeren. Jeg mener jo sådan set, at der er en
del, der tyder på, at statsministeren ikke har overholdt sin tilsynspligt,
når statsministeren bliver oplyst om, at der ikke er lovhjemmel til det
her, og statsministeren gentager også nu det, som statsministeren ud-
talte den 19. november:
Da regeringen træffer beslutningen, bliver vi ikke gjort opmærksom på,
at der mangler lovhjemmel. Og det vil altid være sådan, at det er den
ansvarlige minister, som sikrer, at der er lovhjemmel.
Altså det, man i en skolegård kalder, at det var Mogens, der gjorde det.
Statsministeren har jo ellers tidligere sagt:
Vi har et utrolig lille statsministerium, som ikke driver noget i det po-
litiske arbejde, og det passer ikke sådan lige til mit temperament, hvis
det er mig, der skal være landets statsminister. For så er det mit ansvar.
2660
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Det er det så ikke længere? Hvorfor gjorde statsministeren ikke noget,
da statsministeren fandt ud af, at man agerede bundhamrende ulovligt,
når nu statsministeren mener, at det er statsministeren, der står med
ansvaret?
Kl. 13:11
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:11
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Det er ganske enkelt en forkert præmis at opstille for spørgsmålet,
fordi det jo med spørgsmålet signaleres, at statsministeren ikke gjorde
noget, da statsministeren, som er mig selv, bliver bekendt med, at der
ikke er lovhjemmel. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg bliver forelagt
en sag søndag og reagerer meget hurtigt på den ved at oversende et
brev til Folketingets formand, hvori det jo fremgår, at vi anmoder om
en hastebehandling, så den lovhjemmel kan komme på plads. Så det er
en reaktion, og jeg mener også, at det er den rigtige reaktion.
Når det så kommer til Fødevareministeriet, synes jeg, det er helt åben-
bart, at i det øjeblik man blev opmærksom på, at der ikke er lovhjem-
mel, så skal det jo kommunikeres både internt til regeringen, men jo
i allerhøjeste grad også til Folketinget, offentligheden og ikke mindst
til minkavlerne.
Kl. 13:12
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Kristian Thulesen Dahl, værsgo.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
2661
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det her er jo helt skævt. Altså, hvis statsministeren søndag bliver be-
kendt med, at man administrerer på et ulovligt grundlag – så siger
statsministeren, at man med det samme tager fat i det, at man beder
Folketinget om at ændre lovgivningen – skal man da starte med at stop-
pe ulovlighederne, og når man så har stoppet ulovlighederne, kommer
man til Folketinget og siger: Så vil vi i øvrigt gerne have hjemmel til at
gøre noget andet end det, vi så gør, for det mener vi er begrundet i alle
mulige ting, der er vigtige. Og det har Folketinget jo tidligere i det her
coronaforløb vist at have en utrolig stor forståelse for. Men man bliver
da nødt til at stoppe ulovlighederne først. Så jeg må spørge statsmini-
steren: Hvad gør statsministeren den her pågældende søndag for at
være sikker på, at administrationen, regeringens administration, som
udøvende myndighed i det her land ikke hviler på ulovlighed?
Kl. 13:13
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:13
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Der er ikke noget skævt i det her, som der bliver sagt. Der er en mang-
lende lovhjemmel, og det er et problem. Det er også et problem, at man
i det øjeblik, man finder ud af hos den ansvarlige myndighed og i det
ansvarlige ministerium, at der er en manglende lovhjemmel, ikke gør
opmærksom på det med det samme. Jeg mener, det er korrekt, som
statsminister, at jeg orienterer Folketinget og i den anledning beder om,
at hastebehandlingen af lovgivningen kan komme på plads. Det mener
jeg sådan set er en korrekt reaktion.
Kl. 13:13
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Jens Rohde.
2662
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 13:13
Jens Rohde (RV):
Hvad mener statsministeren med »at gøre opmærksom på«? Hvem
er det, der skal gøres opmærksom på det? Altså, i det øjeblik, man
finder ud af, at her er der noget, der ikke er lovhjemmel til, ville den
naturlige reaktion så ikke have været, at man havde kommunikeret det
med det samme og stoppet det, der foregår? Det, man skal huske på,
statsminister, er jo, at mens man erkender dette, er der myndigheder,
der kommer ud i militærbiler og store dragter, ud til de her gårde, og
forlanger, at det, der i hvert fald er opfattet som en ordre, bliver udført.
Kan statsministeren ikke sætte sig ind i de menneskers oplevelser af,
hvad i alverden det er, der er foregået, og at de føler sig dybt krænket
på deres retsbevidsthed?
Kl. 13:14
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:14
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jo, jeg kan fuldstændig en til en sætte mig ind i, hvordan det er at være
minkavler i et land, som på grund af en global pandemi bliver nødt til
at slå de dyr ned, som man måske igennem generationer har levet af
og levet sammen med og bygget sit livsværk op på. Og det forløb, der
har været omkring minkavlerne, er kritisabelt. Det har vi også sagt
ved andre lejligheder, og jeg vil dybt beklage, at det er foregået på den
måde, det er foregået på. Så jo, jeg kan godt sætte mig ind i, hvor svært
det er for minkavlerne, for deres familier, for deres medarbejdere og
i øvrigt for de tilhørende erhverv og lokalsamfund. Derfor havde det
selvfølgelig – selvfølgelig – også været det mest korrekte og i mine
øjne også nødvendige, at i det øjeblik, man fra myndighedsside bliver
2663
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
opmærksom på, at der ikke er lovhjemmel, skulle man have kommu-
nikeret det til minkavlerne.
Kl. 13:15
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Carl Valentin.
Carl Valentin (SF):
Der er ikke nogen tvivl om, at vi fra SF’s side er enige i beslutningen om
at slå samtlige mink i Danmark ned, og der er ikke nogen tvivl om, at det
var nødvendigt i den her situation. Men vi kan godt undre os lidt over, at
regeringen ikke har forberedt sig bedre, og det er egentlig det, jeg gerne
vil spørge ind til. Vi er jo nogle partier, som i relativt lang tid har været
ekstremt bekymrede over smittespredningen i minkproduktionen, og vi
har også i lang tid påpeget offentligt, at det ikke var ansvarligt at sætte
nye dyr i verden efter næste pelsningssæson. Hvordan kan det være, at
regeringen ikke er bedre forberedt på den her situation? For mig at se
er det jo også den manglende forberedelse, der gør, at forløbet måske
bliver så kaotisk og er genstand for så meget debat, som det er nu.
Kl. 13:16
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:16
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
For det første vil jeg gerne anerkende, at der er nogle – det er ikke man-
ge – enkelte partier i Folketinget, som igennem hele den her proces har
været meget, meget optaget af farligheden og den potentielle farlighed
ved fortsat at have minkavl under en global pandemi. Det er rigtigt, at
her spiller vel i særdeleshed SF og Enhedslisten en særlig rolle.
2664
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Det har i øvrigt været bekendt for hele Folketinget igennem nogle må-
neder, at der har været en risiko forbundet med minkavl i Danmark,
og det er jo derfor, at der overhovedet er lavet sikkerhedszoner. Det er
sådan set også derfor, at aflivning af mink er påbegyndt på en række
farme. Samtidig med det vil jeg dog sige, at det at træffe en så vidtgå-
ende, så alvorlig og så voldsom beslutning om at slå alle mink ned kan
man i mine øjne først gøre, når man modtager en risikovurdering a la
den, vi modtager i starten af november måned. For det er så tung og
det er så svær en beslutning, at der skal man være sikker på, at det er
det, der er det rigtige at gøre.
Men jeg anerkender fuldt ud, at der er partier, der har haft fokus på
det her i lang tid.
Kl. 13:17
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Søren Pape Poulsen, værsgo.
Kl. 13:17
Søren Pape Poulsen (KF):
Tak for det. Jeg tror, at når vi er nogle, der interesserer os en hel del for
det her, er det jo ikke, fordi vi har en forventning om, at statsministe-
ren hver dag skal ringe rundt til ministrene og spørge: Har I overholdt
loven i dag, er det noget, I ikke lige har styr på? Det er jo, fordi det er
et helt erhverv, der bliver udslettet, og at man finder ud af: Hov, vi har
simpelt hen givet en instruks her, der ikke er lovlig. Altså, man har på
de farme, hvor der ikke er smitte, og som ligger uden for zonerne, ikke
hjemmel til at kræve dem aflivet. Så synes jeg jo, at det er naturligt nok
i så stor en sag, at en statsminister lige ringer til fødevareministeren
eller får nogen til det og spørger: Hej, har du stoppet det her; har du
stoppe det lovbrud, der er i gang?
Det er lidt det, der er meget svært at forstå, altså det, at det ikke bliver
stoppet, når man nu har kendskab til, at det er ulovligt. Hvorfor man
2665
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke sikrer det i så stor en sag, er svært at forstå. Det her er ikke en
hverdagssag; det her er jo en kæmpe sag. Jeg har svært ved at forstå, at
statsministeren så ikke mener, at det skal vi lige have stoppet. Derfor
kan jeg ikke forstå, at statsministeren mener, at det er nok at skrive til
Folketingets formand, og at hun ikke siger: Stop det, det er ulovligt.
Kl. 13:18
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:18
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
For det første mener jeg fortsat, at det er korrekt at informere Folketin-
get. Det er også det, fødevareministeren gør til de relevante ordførere,
og som jeg som statsminister gør til Folketingets formand. Så lægger
jeg selvfølgelig til grund, og det lægger jeg til grund, at de ansvarlige
myndigheder og den ansvarlige minister sørger for ikke alene, at hjem-
melen kommer på plads, men også at man får rettet op på de problemer,
der er, herunder selvfølgelig får orienteret minkavlerne om, at der ikke
er hjemmel til det, der er gjort.
Så ligger der jo også, synes jeg, det i nogle af spørgsmålene, om man på
det tidspunkt skulle have sagt, at nu skal der slet ikke slås mink ihjel i
Danmark. Det vil jeg også mene er en forkert præmis, for i mine øjne er
der meget stor forskel på at gøre opmærksom på, at der mangler hjem-
mel, og at det derfor er frivilligt at aflive dem, og så at man ligefrem
skulle stoppe aflivningerne, hvilket jeg ikke kan se ville være forsvarligt
i forhold til folkesundheden.
Kl. 13:19
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det hr. Peder Hvelplund. Værsgo.
2666
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Peder Hvelplund (EL):
Tak for det. Og tak til statsministeren for besvarelsen. Der er ikke nogen
tvivl om, at der er blevet begået alvorlige fejl i det her forløb, men jeg
vil godt vende lidt tilbage til hele den proces, der ligger op til det, altså
hvorfor regeringen ikke greb ind tidligere – hvorfor man fraveg det
forsigtighedsprincip, man jo havde tilbage og indtil den 7. juli, hvor man
aflivede besætninger med syge mink. Den beslutning om at fravige det
betød jo, at smitten på minkfarmene steg og faktisk steg eksponentielt
igennem september måned. Der opstod de her minkreservoirer. Og
der lå faktisk advarsler fra sundhedsmyndighederne om, at der var en
konkret trussel.
Derfor er mit spørgsmål til statsministeren bare, om statsministeren
mener, at regeringen har fastholdt det forsigtighedsprincip, som jo
netop skulle sætte folkesundheden i fokus og dermed være med til at
beskytte os imod den udvikling, som så betød, at man kom til at skulle
handle så hurtigt og så abrupt og så kaotisk i sidste øjeblik. Mener
statsministeren, at man har gjort tilstrækkeligt for at passe på folke-
sundheden i Danmark?
Kl. 13:20
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Så er det statsministeren. Værsgo.
Kl. 13:20
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Altså, det har været regeringen og Folketinget og sådan set også offent-
ligheden bekendt igennem nu flere måneder, at der er en risiko forbun-
det med minkavl. Det har vi vidst. Vi har jo også set nogle smitteudbrud,
bl.a. i Hjørring, som havde relation til mink. Så vi har alle sammen vidst,
at der var en risiko. Og så har myndighederne forsøgt – som jeg forstår
det – nogle forskellige strategier for at få inddæmmet den smitte, der
relaterer sig til mink, og har også skiftet strategi undervejs. Det viser
2667
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sig, at man ikke kan inddæmme den smitte, der er, og man kan ikke
passe ordentligt på mennesker, hvad angår smitten fra minkene. Oven
i det kommer så den risikovurdering fra Statens Serum Institut, der
handler om mutation og den risiko, der er forbundet derved i forhold
til en fremtidig vaccine. Og der står vi så i en situation, hvor det står
sort på hvidt, at risikoen for menneskene i den her globale pandemi
ganske enkelt er for stor med en fortsat minkavl, og derfor træffes den
beslutning, der træffes.
Jeg vil bare igen gentage: At træffe en så vidtgående beslutning – den
mener jeg ikke vi har belæg for at træffe, før vi gør det.
Kl. 13:22
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Så er det hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 13:22
Alex Vanopslagh (LA):
Tak for det. Da statsministeren giver den ulovlige ordre på pressemødet,
nævner statsministeren selv, at der nu iværksættes en nødplan for afliv-
ning, og at den håndteres i regi af den nationale operative stab under
politiets kommando og med bistand fra forsvaret og Beredskabsstyrel-
sen og hjemmeværnet. Og de går så i gang med aflivningen af mink,
efter at statsministeren på et pressemøde stiller sig i front for, at det
skal gå i gang. Efterfølgende finder regeringen ud af, at det er ulovligt,
og der må vi så forstå, at grunden til, at statsministeren ikke gør noget
for at stoppe den ulovlige ordre – hos forsvaret, hos NOST, hos politiet
osv. osv. – simpelt hen er, at det er myndighedernes eget ansvar, og at
det er de enkelte ressortministres eget ansvar.
Selv om man så i de efterfølgende dage kan se, at den ulovlige ordre ikke
bliver trukket tilbage, og det kan statsministeren jo også se, så vælger
statsministeren at – må vi forstå – sidde på hænderne og sige: Næh,
det er ikke mit ansvar; det må de andre ministre klare; det må de selv
2668
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
klare hos myndighederne; jeg har ikke noget ansvar for det her. Er det
korrekt forstået, at det er det, der er begrundelsen for, at statsministeren
ikke gør noget – altså at man bare mener, at det er de andres ansvar?
Kl. 13:23
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det. Statsministeren, værsgo.
Kl. 13:23
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Nej, det er ikke korrekt forstået. Og jeg mener heller ikke, det er en
korrekt gengivelse af, hvad der foregik.
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det fru Pernille Vermund. Værsgo.
Kl. 13:23
Pernille Vermund (NB):
Tak. Man kan jo betragte det her som sløseri, som virkelig dårlig re-
geringsførelse. Man kan også betragte det som magtmisbrug, særlig i
dagene og ugerne efter at regeringen har erkendt, at der ikke var lov-
hjemmel til at gøre, hvad man gjorde.
Statsministeren prøver at bilde os ind, at statsministeren har gjort,
hvad statsministeren skulle, ved at advare Folketingets formand om,
at nu ville der komme noget hastelovbehandling, men faktum er jo, at
statsministeren torsdagen efter sidder på landsdækkende tv og siger
til en minkavler uden for smittezonerne, at minkavleren skal aflive
alle sine raske dyr. Og det har statsministeren ikke lovhjemmel til. Så
statsministeren fortsætter sin ulovlige ordre og misbruger den magt,
som statsministeren er givet. Det er fuldstændig utilstedeligt.
2669
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:24
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:24
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Det er jeg helt og aldeles uenig i, og der er ikke tale om magtmisbrug.
Det interview, der henvises til her, gives på et tidspunkt, hvor der er
fuld klarhed i Danmark om, at der ikke er lovhjemmel. Det er ikke til
diskussion. Regeringen har meddelt, at der ikke har været lovhjemmel
til den melding, der er kommet på pressemødet. Men det ændrer jo
ikke på sundhedsrisikoen.
Det siger sig selv, at det er helt afgørende at kommunikere, at der ikke
er lovhjemmel, og derfor kan det ikke betragtes som en ordre, at min-
kene udenfor sikkerhedszonen skal aflives. Men det ændrer jo ikke på,
at minkene bør aflives, fordi de udgør en alvorlig sundhedsrisiko for
de mennesker, der bor i Danmark, og det er og bliver regeringens – og
i mine øjne også Folketingets – vigtigste opgave at passe på folkesund-
heden. Men det skal selvfølgelig foregå på et grundlag, hvor der er
hjemmel. Det siger sig selv.
Kl. 13:25
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Foreløbig tak til statsministeren. Og så er det justitsministeren.
Kl. 13:25
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Det er nu næsten 9 måneder siden, den første dansker blev testet po-
sitiv med covid-19. Det har alt i alt været nogle vanskelige måneder,
2670
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
men Danmark er, når vi sammenligner os med omverden, i hvert fald
indtil videre kommet igennem epidemien – ikke mindst takket være
en enorm indsats af vores myndigheder og den danske befolkning. Det
er vigtigt at minde om.
Regeringen sagde allerede tilbage i marts, at der givetvis ville blive
begået fejl i håndteringen af epidemien. Og som statsministeren har
været inde på, er der desværre mange ting i det her forløb, som er gået
galt. Det er der selvfølgelig grund til at beklage, det er der grund til at
undskylde, og det har regeringen gjort. Og det er fair, at vi har en kritisk
debat om håndteringen af det her forløb. Der, hvor debatten for mig at
se kører af sporet, er, når den bliver gjort til et spørgsmål om jura, når
der bliver råbt »grundlovsbrud« eller »ulovlig ordre« i flæng. Derfor vil
jeg gerne benytte de 1 minut og 52 sekunder, jeg har, til at prøve at få
debatten tilbage på sporet.
For det første er det simpelt hen ikke rigtigt, at regeringen skulle have
givet en ulovlig ordre. Som det fremgår af Justitsministeriets notits af
18. november kan en udtalelse på et pressemøde ikke udgøre en ordre
til borgerne, i dette tilfælde minkavlerne. Det er derfor retligt set for-
kert at omtale udtalelserne på pressemødet som en ordre. Som det også
fremgår af notitsen, har udtalelserne på pressemøder og andre politiske
udmeldinger ikke retsvirkninger for borgerne. Udtalelserne er derfor
heller ikke omfattet af legalitetsprincippets krav om hjemmel.
Det er derfor juridisk set skævt, at man begynder at betegne regerin-
gens udmeldinger som ulovlige eller ligefrem grundlovsstridige. Det
bliver ikke mere rigtigt af, at man siger, at hvis udtalelserne havde
været regler eller afgørelser, ville de have krævet hjemmel. Pointen
er, at ingen minkavlere er juridisk forpligtet af de udtalelser. Og så er
der garanteret nogen, der vil beskylde mig for at bedrive juristeri og
ordkløveri, men hvis man i den offentlige debat beskylder nogen for at
have handlet ulovligt, så må man også finde sig i, at man må diskutere
med juridiske argumenter. Med andre ord: Hvis man kvalificerer noget
i juridiske termer, bliver man sådan set også nødt til at tage debatten
med juridiske modargumenter.
2671
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Så er der et andet spørgsmål – hvad der rent faktisk er sket ude i virke-
ligheden – og som Fødevarestyrelsen har oplyst, så er faktum, uanset
hvor kritisabelt og beklageligt forløbet har været, at myndighederne fra
alt, hvad der ligger oplyst, ikke har aflivet mink uden for smittezonerne,
hvor der jo er hjemmel til aflivning. Så de aflivninger, der er foretaget
af myndighederne, er sket med hjemmel, og hvis der er minkavlere,
der har lidt tab, fordi de har handlet i overensstemmelse med myndig-
hedens beskeder, så vil der efter omstændighederne kunne være krav
på erstatning.
Kl. 13:28
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til justitsministeren. Nu er der igen mulighed for ét spørgsmål
fra hver af hovedordførerne. Først er det hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Værsgo.
Kl. 13:29
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det. Det er rigtigt, at det er juristeri og ordkløveri fra justitsmi-
nisterens side, men det er vel fair nok, når man er justitsminister. Jeg vil
egentlig gerne bede ministeren om at redegøre for, hvorfor ministeren
ikke standsede indsatsen fra politiet, indsatsen fra forsvaret, som var
gudskelov sjældent indsat mod egne borgere, straks. Hvorfor stoppede
man ikke det her straks, da justitsministeren bliver opmærksom på, at
det her var en ulovlig ordre? Der var ikke lovhjemmel til aflivning af
raske mink. Hvorfor var det egentlig, at man så ikke sagde det til po-
litiet? Det er vel dog trods alt ikke den nu tidligere fødevareministers
skyld den her gang. Hvorfor stoppede justitsministeren det ikke?
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:30
2672
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Det actioncard, som politiet går frem efter i deres samtaler med minka-
vlerne på de raske minkfarme, kan med rette opfattes, som at myndig-
hederne har tænkt sig at gennemtvinge aflivningerne, hvis minkavlerne
ikke selv vil gøre det. Og det er jo noget af det, som regeringen har
beklaget: at der sker den her fejlkommunikation.
Kl. 13:30
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 13:30
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg synes virkelig, justitsministeren vejer sine ord på en guldvægt, fordi
han skal sige noget, der kan holde i retten, havde jeg nær sagt, senere.
Altså, sagen er jo, at hvis man siger, at den her ordre, som kommer på
pressemødet den 4. november, ikke er en juridisk ordre, hvorfor følger
myndighederne den så? Myndighederne agerer jo, som om de nu har
fået at vide, at de raske mink uden for smittezonerne nu skal aflives,
og det er vel også det, der får Justitsministeriet til at sige i den redegø-
relse, vi har fået:
»Den samlede ageren fra myndighedernes side har imidlertid efter
Justitsministeriets opfattelse medført, at minkavlerne uden for smit-
tezonerne havde grund til at antage, at de var retligt forpligtet til at
påbegynde aflivning af deres mink.«
Så Justitsministeriet anerkender jo selv, at det, der blev sat ind i hele
rammen med pressemødet til starte med, hvor man gav den her or-
dre, som justitsministeren nu pludselig mener har mindre betydning,
har fået den effekt, at minkavlerne står tilbage med den oplevelse fra
myndighedernes side, at de er retligt forpligtet til at aflive deres mink,
2673
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og myndighederne agerede jo ud fra det, der var sagt på det her pres-
semøde.
Kl. 13:31
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren, værsgo.
Kl. 13:31
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Nej, det er der, jeg tror kæden hopper af, nemlig: Hvad er det, der får
myndighederne til at agere, som de gør? Og pressemødet er, uanset
hvor belejligt det ville være for argumentationen, jo præcis ikke et sted,
hvor man kan træffe afgørelser eller udstede administrative forskrifter,
som befolkningen eller myndighederne for den sags skyld har at rette
sig efter.
Kl. 13:32
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det hr. Jens Rohde.
Kl. 13:32
Jens Rohde (RV):
Lad os nu antage, at den radikale position var sådan en slags rednings-
krans for regeringen, så gør justitsministeren det ikke sådan lettere – det
er det ikke! – men justitsministeren ville i så fald ikke gøre det lettere.
Jeg har lidt den der opfattelse af, at man sådan smider en redningskrans
ud, og så svømmer ministeren længere og længere ud.
Det, ministeren står og siger, er, undskyld mig, helt vildt provokerende
at høre på, og det tror jeg det er for alle de mennesker, der har oplevet,
2674
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
hvad der er foregået i virkelighedens verden, og derfor vender jeg jo
tilbage til det samme spørgsmål, som jeg også stillede statsministeren:
Har justitsministeren forståelse for, at der ikke er nogen mennesker i
dette land, der bare sådan bevæger sig ude i den virkelige verden, der
fatter en brille af, hvad justitsministeren står og siger der?
Kl. 13:33
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:33
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Det kan der gives mange svar på. Der kan være det svar, at det nu ikke
drejer sig om at gøre, hvad der er populært eller nemt, men hvad der
er rigtigt. Der kan også være det svar, at hvis man vil ind i sådan en
teknisk-juridisk debat, bliver man jo nødt til at tage den teknisk-juridi-
ske debat på det, der er de teknisk-juridiske regler, og det er sådan set
bare det, jeg prøver på at sige: at det, der bliver sagt på et pressemøde,
eller andre politiske meldinger, man måtte komme med, hverken er
administrative forskrifter eller konkrete forvaltningsafgørelser, som
kan skabe rettigheder eller pligter for borgerne.
Det er bare super vigtigt at holde fast i, at når man siger, at der skete
nogle ting på det pressemøde, som man vil kvalificere som grundlovs-
brud eller ulovligt eller alt muligt andet, står det simpelt hen på en
forkert juridisk præmis.
Kl. 13:33
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det hr. Peder Hvelplund.
Peder Hvelplund (EL):
2675
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tak for det, og tak til justitsministeren. Nu sagde justitsministeren,
at det her handler om juristeri og ordkløveri. Men noget, der i hvert
fald ikke er juristeri og ordkløveri, er jo, at der er borgere, der konkret
er blevet kontaktet af Rigspolitiet med en formodning om, at der var
lovhjemmel til, at de skulle aflive deres mink. Og der siger ministeren
også, at det er beklageligt. Jeg synes måske, at det er lige slapt nok at
sige, at det her er beklageligt, for det er jo en temmelig alvorlig sag, at
en myndighed henvender sig til en borger uden at have lovhjemmel
og forsøger at påtvinge borgeren en handling. Så derfor vil jeg godt
høre justitsministeren: Hvordan sikrer vi, at det her ikke kommer til
at gentage sig? Hvordan sikrer vi, at det her bliver noget, der kun sker
én gang og ikke kommer til at gentage sig? For det er jo en temmelig
alvorlig krænkelse af borgernes frihedsrettigheder.
Kl. 13:34
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:34
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Men det er jeg enig i. Og i forhold til det der med at klassificere det
som beklageligt vil jeg sige, at man sikkert også kan finde andre ord
at sætte på, som bedre beskriver, hvad det er, der er sket. Det, som jeg
bare prøver at give udtryk for, er, at det, der skete med det actioncard,
ikke skulle være sket; at det forløb, der var, ikke skulle have været,
som det var; at man retter op på det ved at tage fat i dem, som har fået
samtaler efter actioncardet. Og sådan, som det for mig ligger oplyst, er
omkring 250 blevet kontaktet – omkring 8 er nået ned i den situation,
hvor man siger: Det her er altså noget, der kommer til at ske under
alle omstændigheder. Og dermed bevæger man sig i det, hvor der er
fejl. Og man har efterfølgende faktisk fat i de 8 og siger: Det var ikke
sådan, det var; nu skal I høre, hvordan det rettelig er. Så man prøver
altså sådan set fra politiets side at rette op på den her ganske alvorlige
fejl, som bliver begået.
2676
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 13:35
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 13:35
Søren Pape Poulsen (KF):
Tak for det. Vedrørende de her actioncard, når vi nu er ved dem, er det
jo helt klart, at der er begået en meget stor fejl, og politifolk har ringet
ud til folk på baggrund af actioncard. Kan justitsministeren bekræfte,
om Justitsministeriet har haft eller ikke har haft nogen indflydelse
på, hvad der stod i de actioncard, der blev brugt af politifolkene? Har
ministeriet sagt til politiet, at det skal siges på den måde, eller har man
influeret stærkt og sagt: Det er sådan, vi vil have, at I udtaler i forhold
til actioncardet?
Kl. 13:36
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:36
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Det er et godt spørgsmål og et af de første spørgsmål, som jeg selvføl-
gelig også stillede – givet det sted, hvor jeg sidder. Og i forhold til alt,
hvad jeg har kunnet få oplyst, har Justitsministeriet og departementet
ingen som helst indflydelse, som i ingen
som helst indflydelse,
haft på
udformningen og brugen af actioncardet. Men hvad, der også er værd
at sige – og det ved hr. Søren Pape Poulsen jo garanteret også – er, at
allerede den 5. november er vi med til at sige til Rigspolitiet: Der er
altså et hjemmelproblem her.
2677
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:37
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Fru Pernille Vermund.
Kl. 13:37
Pernille Vermund (NB):
Det er jo blevet justitsministerens opgave at få statsministeren frikendt
på forhånd, en noget utaknemlig opgave, som jeg synes ministeren slip-
per temmelig ringe fra, hvis man må sige det sådan. Justitsministeren
har sat nogle af sine mere end tusind højtuddannede jurister på sagen,
og pressen og danskerne skal åbenbart overbevises om, at statsmini-
steren slet ikke gav en ordre om at aflive alle mink i Danmark; det var
åbenbart bare noget, som politiet og hæren og Fødevarestyrelsen og dan-
skerne og alle minkavlerne fuldstændig havde misforstået, og det er jo,
hvad der kan ske i sådan en socialdemokratisk retsstat, må man forstå.
Men faktum er jo, at loven er brudt, at ansvaret ligger ét sted, nemlig
hos statsministeren. Så jeg bliver nødt til at spørge: Er det justitsmini-
sterens opgave og Justitsministeriets opgave at få frikendt fru Mette
Frederiksen? Eller er det ikke nærmere Justitsministeriets opgave at
sikre lov og orden i Danmark, og at forbrydere bliver fundet, bliver
dømt og bliver straffet?
Kl. 13:38
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:38
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
2678
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeg bruger stort set al min tid på at sikre, at der er tryghed i Danmark,
og at forbrydere bliver fundet og dømt og straffet, og der er ingen som
helst grund til at skrue sig op i en retorik, hvor der kommer en antyd-
ning af, at i dette felt, hvor jeg kigger, befinder statsministeren sig også.
For det er simpelt hen ikke tilfældet. Der er ikke tale om grundlovsbrud,
der er ikke tale om lovbrud.
Kl. 13:38
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så er det hr. Carl Valentin.
Carl Valentin (SF):
Tak. Af ren interesse: Hvis der nu opstår sådan en lignende situation
igen med smittespredning i animalsk produktion, vil proceduren jo
skulle være den samme, nemlig at man skal danne et flertal for at kunne
træffe sådan en beslutning, og hvis vi nu er i sådan en situation igen,
mener ministeren så egentlig, at lovgivningen burde være indrettet på
en måde, der gjorde det lettere for en regering at bekæmpe en epidemi
i sådan en situation og slå samtlige dyr ned? Eller hvad tænker mini-
steren om det?
Kl. 13:39
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:39
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
Måske spørgsmålet adresserer den epidemilov, som vi står over for
at skulle behandle, og noget af det, som vi har gjort, er jo at have haft
konsultationer med alle Folketingets partier om, hvordan man skal have
epidemiloven til at se ud, sådan at man sikrer, at der er tilstrækkelig
2679
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sundhedsmæssigt råd, at en regering faktisk kan agere, og at Folketinget
bliver inddraget på den relevante måde. De balancer er vi ude at finde
nu, og jeg håber da meget, at vi kan finde dem i fællesskab.
Kl. 13:39
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 13:39
Alex Vanopslagh (LA):
Tak for det. Jeg vil gerne blive lidt klogere på det her med, at da stats-
ministeren på pressemødet siger, at alle mink skal aflives, så er det ikke
en ordre. Så er det interessante jo så: Hvornår bliver ordren så afgivet?
Og hvem afgiver den? Det er vi jo ret nysgerrige på af gode grunde.
Statsministeren siger på pressemødet om ikkeordren om at aflive alle
minkene, at der iværksættes en nødplan for aflivningen, og den hånd-
teres i regi af Den Nationale Operative Stab under politiets kommando
og med bistand fra forsvaret, Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet.
Jeg tænker ikke, at politiet og Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet
og forsvaret går i gang med en ulovlig aflivning af mink uden at have
fået en klar ordre. Så da statsministeren fortæller om den ordre, der
allerede er givet, må vi forstå, om iværksættelsen af den her plan, hvem
er det, der giver den ordre?
Kl. 13:40
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ministeren.
Kl. 13:40
Justitsministeren (Nick
Hækkerup):
2680
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jamen der, hvor man vel har det bedste nedslagspunkt på det er nok
brevet fra Fødevarestyrelsen til alle minkavlerne den 6.11. om, at alle
mink i landet skal aflives, og at der vil være bonus ved hurtig aflivning,
hvor man kan sige, at det her »skal«, der ligger i brevet, kan, det kan
man vel godt sige, fremtræde normerende.
Det, der så bliver afgørende i den retlige kvalifikation, er selvfølgelig:
Vil man sige, at det er en afgørelse, der bliver truffet, eller vil man sige,
at det er en vejledning? Justitsministeriets vurdering er i notatet af 18.
november, som I også har fået tilsendt, at her er der tale om en vejled-
ning. Det er selvfølgelig en forkert vejledning, fordi en vejledning jo skal
være i overensstemmelse med sandheden, og her får man givet en vej-
ledning, som ikke redegør for det hjemmelsgrundlag, som der mangler.
Kl. 13:41
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til justitsministeren. Vi er nu igennem besvarelsen og skal så over til
forhandlingerne. Det er sådan, at vi har ni ordførere, og jeg tror også, der
er ønske om, at ministrene kommer på talerstolen igen. Det kræver jo en
eller anden form for selvdisciplin, og almindelig hovedregning siger, at
vi, hvis alle bruger deres tid, så er nede ved omkring 11-12 spørgsmål.
Jeg siger det bare som en servicemeddelelse her fra starten af.
Så er det hr. Kristen Thulesen Dahl, værsgo.
Kl. 13:41
Forhandling
(Ordfører for forespørgerne)
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak for det, formand, og selvfølgelig også tak til ministrene for at have
været heroppe og give nogle besvarelser, selv om jeg synes, der udestår
rigtig meget. Hvis vi skruer tiden tilbage til den 4. november, hvor of-
2681
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
fentligheden jo fik besked om aflivningen af alle mink i Danmark, havde
vi også halvanden time før et partiledermøder, hvor vi fik briefing om
den her skelsættende begivenhed. Vi fik også at vide, at der ikke var tid
til diskussion, vi fik også at vide, at der ikke var tid til det, man kunne
kalde en second opinion, der var ikke tid til, at andre kunne komme
ind og få noget som helst at skulle have sagt. Vi skulle bare have aflivet
alle mink, og det skulle ske i en fart. Der var ingen, tror jeg, af os, der
var i tvivl i ét sekund om, at det her var klar tale fra regeringen og fra
statsministerens side på pressemødet kl. 16.00: Alle mink skulle aflives
i Danmark.
Vi må som Folketing forvente, at når regeringen træffer så skelsættende
en beslutning, så har den selvfølgelig sikret sig, at den har lovgivningen
på plads til at kunne gøre det. Vi må forvente, at regeringen, hvis den ef-
terfølgende finder ud af, at der er en fejl, at den ikke havde lovgrundlag
for at gøre det, den gjorde, så straks – lige med det samme, straks – får
stoppet den ulovlige praksis, og derefter henvender sig til Folketinget
med henblik på at få ændret lovgivningen, så man kan gøre det, man
ønsker. Vi kan ikke forestille os i Folketinget, at regeringen bare fort-
sætter den ulovlige praksis, at den bliver ved med at udmønte og føre
sin regeringsførelse på et ulovligt grundlag, men det gjorde regeringen
i den her sammenhæng.
Statsministeren har, når det drejer sig om corona i Danmark, gjort sit
for at tage anførerbindet på og markere over for danskerne, at det er
hende personligt, der står i spidsen for regeringens indsats i forhold
til coronavirus. Statsministeren præsenterede selv den her ordre, den
ulovlige ordre, på sit pressemøde den 4. november. Så er det også stats-
ministerens ansvar, at der bliver ryddet op, og det er statsministerens
ansvar at tage det reelle ansvar for den her ulovlige beslutning og den
udførelse, det har haft.
Det svar, vi har fra, jeg tror, det er senest den 19. november, viser at der
ikke er nogen smittede minkbesætninger på Sjælland, Lolland-Falster
og Fyn – på Sjælland, Lolland-Falster og Fyn – så noget kunne jo tyde
på, at der faktisk havde været tid til en grundig diskussion af det her,
altså om hele minkerhvervet i virkeligheden burde undgælde eller var
nødt til at undgælde i forhold til coronabekæmpelsen her i landet.
2682
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Vi ved fra de redegørelser, der er kommet, at der er en masse uafklarede
spørgsmål. Vi ved, at man den 1. oktober holder møde i regeringens
covid-19-udvalg. Vi ved, at der som forberedelse til det møde er et bilag,
der fortæller, at man ikke mener at have den nødvendige hjemmel til
at aflive alle raske mink. Vi ved, at Statsministeriet får besked – åben-
bart lang tid før statsministeren – om, at der er et problem, og det er,
som om der er en kollektiv bevidsthed i regeringen om, at man skal
holde statsministeren udenfor. Statsministeren er den eneste, der ikke
må vide, at der mangler hjemmelsgrundlag til det, man har gang i. Det
virker ærlig talt besynderligt. Man har politi og militærmyndigheder til
at eksekvere sin ulovlige beslutning. Det er noget, der står rimelig klart
i hele offentligheden, det er noget, der diskuteres alle mulige steder. En
statsminister, der har sat sig selv i spidsen i forhold til coronabekæm-
pelsen i Danmark, interesserer sig øjensynligt i de her dage ikke for,
hvad det egentlig er, der foregår, får ikke besked fra sine ministerkol-
legaer, får ingen besked fra den medarbejder i Statsministeriet, der får
en telefonisk besked som, at det, man foretager sig, muligvis hviler på
et ulovligt grundlag. Hun får ingen besked, men hun er den, der har
taget anførerbindet på. Men ingen fortæller statsministeren noget om
det. Det lyder besynderligt.
Derfor er der selvfølgelig et behov for, at vi får det her undersøgt i en
tilbundsgående redegørelse, altså at vi får foranstaltet en model for en
undersøgelse, der gør, at Folketinget og dermed den danske befolkning
også kan være sikker på, at alt kommer for en dag, og det er en kom-
missionsundersøgelse, der er egnet til det. Jeg må nærmest sige, at det
er svært at få øje på andre steder, hvor en kommissionsundersøgelse
vil være mere relevant.
Jeg vil derfor stille følgende forslag til vedtagelse på vegne af Venstre,
Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at regeringens håndtering af minkskandalen
har været dybt problematisk, samt at der er uklarhed om regeringens
interne beslutningsprocesser, som førte til den ulovlige ordre om afliv-
ning af raske mink.
2683
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Folketinget pålægger regeringen i samarbejde med Folketinget at ud-
arbejde et kommissorium for en hurtig arbejdende undersøgelseskom-
mission af hele forløbet«.
(Forslag til vedtagelse nr. V 14).
Kl. 13:46
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det, og det indgår nu i den videre debat.
Nu er det sådan, at jeg har fire spørgere her. To er fra samme parti,
og partiet får kun ét spørgsmål. Som sagt tager det jo af det antal
spørgsmål, der er til rådighed, så derfor beder jeg om, at man tænker
sig grundigt om. Og så en servicemeddelelse: Når jeg rejser mig op, er
det ikke, fordi der stadig væk er et halvt minut tilbage. Så er det, fordi
taletiden er brugt.
Hr. Jeppe Bruus, værsgo.
Kl. 13:46
Jeppe Bruus (S):
Tak. Jeg kan love, at vi nok skal begrænse vores spørgelyst, af respekt
for at der skal være tid til det hele.
Det er jo bare slående, når Dansk Folkeparti lige nu turnerer rundt med
en video på nettet om, at statsministeren skal bures inde og alt muligt
andet. Altså, det er en retorik, som er meget, meget skinger. Tilbage
står et spørgsmål, selv om der er begået fejl. Nu læser jeg bare op fra
risikovurderingen:
»Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark ... Samlet set kan den
flokimmunitet, der opnås ved vacciner eller overstået infektion, risikere
at blive svækket eller udeblive.«
2684
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Det var det, der lå på bordet. Hvis nu man havde vidst, at der manglede
lovhjemmel, og at man havde sagt, at vi nu vil slå minkene ned og har
brug for at få Folketinget med på at sikre den nødvendige lovhjemmel,
havde Dansk Folkeparti så støttet det?
Kl. 13:47
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren.
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Altså, vi har hele vejen igennem haft den holdning, at det skulle under-
søges, om det var muligt at beholde minkavl i Danmark, om man kunne
indkredse det og slå de syge besætninger ned, også i randzonerne om-
kring, og om det var muligt eksempelvis at beholde så mange avlsdyr i
Danmark, at der kunne være minkavl i fremtiden. Det har vi hele tiden
kæmpet for. Det er jo også derfor, at vi ønskede en second opinion af
den regeringsbeslutning, som blev truffet, og som vi blev orienteret om
på partiledermødet den 4. november.
Så vi har angrebet det her anderledes, end regeringen har gjort. Det
er en ærlig sag. Sådan har vi haft det. Og derfor ville det jo også have
været herligt, hvis vi havde haft en demokratisk proces om det her, i
stedet for at regeringen bare på et ulovligt grundlag har ført den her
beslutning ud i livet.
Kl. 13:48
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Jeppe Bruus.
Kl. 13:48
Jeppe Bruus (S):
2685
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tilbage i juni og juli er der 3 smittede minkbesætninger; i september er
det 9; den 1. oktober er det 40; i starten af november er det 200 smittede
minkbesætninger. Det stiger og stiger og stiger. Alt imens har man jo
lavet et intensivt myndighedsarbejde for at skærme det her af, og det
er ikke lykkedes. Det fremgår i risikovurderingen fra Seruminstituttet.
Mener hr. Kristian Thulesen Dahl virkelig, at regeringen så skulle have
sagt: Lad os prøve at spørge nogle andre forskere? Og hvis de så havde
sagt, at de var lidt i tvivl om den risikovurdering, skulle regeringen så
have fulgt det og sagt: Vi ignorerer den udvikling, der er i gang?
Kl. 13:49
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Så får vi et svar. Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:49
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Med det forløb, som hr. Bruus netop gengiver, er det jo påfaldende, at
der i det samme tidsrum har været diskussioner blandt embedsmænd
om lovgrundlaget for i givet fald at træffe en beslutning om at aflive
alle mink. Siden juni, tror jeg det er kommet frem, har der været den
slags diskussioner blandt embedsmændene. Når regeringen har været
så optaget af den her situation, hvordan kan det så være, at man ikke på
noget som helst tidspunkt, når man har diskuteret, hvordan man skulle
forholde sig til det her, også har diskuteret, hvilken lovhjemmel man
havde til det ene scenarie, til det andet scenarie, til det tredje scenarie?
Kl. 13:49
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin.
Kl. 13:49
2686
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Carl Valentin (SF):
Tak. Dansk Folkeparti har negligeret smittespredningen i minkproduk-
tionen igennem hele det her forløb, og partiets ordfører, fru Lise Bech,
har været ude offentligt, i LandbrugsAvisen den 27. oktober, at foreslå,
at man går imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og stopper
aflivningerne inden for 7,8-kilometersgrænsen.
Hvordan har Dansk Folkeparti det med at have negligeret den her vold-
somme problemstilling igennem hele forløbet og faktisk også have
presset regeringen til at gå mindre offensivt til værks, end hvad der
var nødvendigt?
Kl. 13:50
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren.
Kl. 13:50
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Altså, hvis vi skulle have set ud som nogle, der har formået at presse
regeringen i det her spørgsmål, har vi godt nok ikke gjort det særlig
godt, for det virker ikke, som om vi er blevet lyttet så voldsomt meget
til. Men det er fuldstændig rigtigt, at vi hele vejen igennem har haft en
anden linje end det her med, at man skulle ende med at slå alle mink
ned. Og som jeg siger, er der ifølge det svar på et spørgsmål, vi har her,
frem til den 19. november – har ministeriet meddelt os – ikke konsta-
teret smittede besætninger på Sjælland, Lolland, Falster og Fyn. Altså,
det er dog nogle områder, hvor der ikke er konstateret coronasmitte
blandt mink.
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Jeppe Bruus.
2687
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:48
Jeppe Bruus (S):
Tilbage i juni og juli er der 3 smittede minkbesætninger; i september er
det 9; den 1. oktober er det 40; i starten af november er det 200 smittede
minkbesætninger. Det stiger og stiger og stiger. Alt imens har man jo
lavet et intensivt myndighedsarbejde for at skærme det her af, og det
er ikke lykkedes. Det fremgår i risikovurderingen fra Seruminstituttet.
Mener hr. Kristian Thulesen Dahl virkelig, at regeringen så skulle have
sagt: Lad os prøve at spørge nogle andre forskere? Og hvis de så havde
sagt, at de var lidt i tvivl om den risikovurdering, skulle regeringen så
have fulgt det og sagt: Vi ignorerer den udvikling, der er i gang?
Kl. 13:49
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Så får vi et svar. Værsgo til ordføreren.
Kl. 13:49
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Med det forløb, som hr. Bruus netop gengiver, er det jo påfaldende, at
der i det samme tidsrum har været diskussioner blandt embedsmænd
om lovgrundlaget for i givet fald at træffe en beslutning om at aflive
alle mink. Siden juni, tror jeg det er kommet frem, har der været den
slags diskussioner blandt embedsmændene. Når regeringen har været
så optaget af den her situation, hvordan kan det så være, at man ikke på
noget som helst tidspunkt, når man har diskuteret, hvordan man skulle
forholde sig til det her, også har diskuteret, hvilken lovhjemmel man
havde til det ene scenarie, til det andet scenarie, til det tredje scenarie?
Kl. 13:49
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
2688
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Tak for det. Så er det hr. Carl Valentin.
Kl. 13:49
Carl Valentin (SF):
Tak. Dansk Folkeparti har negligeret smittespredningen i minkproduk-
tionen igennem hele det her forløb, og partiets ordfører, fru Lise Bech,
har været ude offentligt, i LandbrugsAvisen den 27. oktober, at foreslå,
at man går imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger og stopper
aflivningerne inden for 7,8-kilometersgrænsen.
Hvordan har Dansk Folkeparti det med at have negligeret den her vold-
somme problemstilling igennem hele forløbet og faktisk også have
presset regeringen til at gå mindre offensivt til værks, end hvad der
var nødvendigt?
Kl. 13:50
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren.
Kl. 13:50
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Altså, hvis vi skulle have set ud som nogle, der har formået at presse
regeringen i det her spørgsmål, har vi godt nok ikke gjort det særlig
godt, for det virker ikke, som om vi er blevet lyttet så voldsomt meget
til. Men det er fuldstændig rigtigt, at vi hele vejen igennem har haft en
anden linje end det her med, at man skulle ende med at slå alle mink
ned. Og som jeg siger, er der ifølge det svar på et spørgsmål, vi har her,
frem til den 19. november – har ministeriet meddelt os – ikke konsta-
teret smittede besætninger på Sjælland, Lolland, Falster og Fyn. Altså,
det er dog nogle områder, hvor der ikke er konstateret coronasmitte
blandt mink.
2689
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Carl Valentin.
Kl. 13:50
Carl Valentin (SF):
Det er sådan set korrekt. Smitten spredte sig bare rigtig eksplosivt, og
hvis man havde gjort, som Dansk Folkeparti ønskede det, og havde stop-
pet aflivningerne inden for 7,8-kilometerszonen, så var det formentlig
gået endnu hurtigere.
Jeg vil bare gerne høre, om Dansk Folkeparti sådan set anerkender, at
man har lidt medansvar – også for, hvis regeringen ikke er gået offen-
sivt nok til værks i den her proces – for smittespredningen har jo været
rigtig voldsom, også i befolkningen. Man kunne på et tidspunkt se, at
halvdelen af de smittede nordjyder var smittet med en minkvariant.
Hvordan har DF det med det?
Kl. 13:51
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Så får vi et svar. Værsgo.
Kl. 13:51
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Nej. Svaret er nej. Altså, jeg kan bare blankt sige, at hvis man f.eks.
havde lyttet til erhvervet – det er jo nogle af de indvendinger, der er
kommet fra minkavlererhvervet – og konsekvent havde slået de syge
besætninger ned fra starten, så havde man stået i en anden situation i
dag; det siger de jo i hvert fald. Men de siger, at der ikke har været den
dialog med erhvervet, der har kunnet gøre det muligt.
2690
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Så jeg synes ærlig talt, at det er regeringen, der har et forklaringspro-
blem her. Og man kan sige, at uanset hvad, at uanset hvad man måtte
mene om Dansk Folkepartis rolle, så fritager det ikke regeringen for at
sikre, at det, man foretager sig, hviler på et lovgrundlag vedtaget her
i Folketinget.
Kl. 13:52
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Jens Rohde, værsgo.
Kl. 13:52
Jens Rohde (RV):
Nu kom fru Pia Kjærsgaard jo lige ind i studiet, havde jeg nær sagt,
men ind i Folketingssalen. Og det er jo en kendt sag, at det synspunkt
og den idé, som Radikale Venstre fremfører i de her dage, nemlig at vi
burde have en parlamentarisk undersøgelse af det her, for vi bør i et
parlamentarisk demokrati altid gøre vores hjemmearbejde, inden vi
udliciterer kontrollen med regeringen andre steder hen, er fostret af
Dansk Folkeparti og fru Pia Kjærsgaard. Det er jo ikke engang vores
egen. Hvorfor er Dansk Folkeparti så tilbageholdende med at støtte den
idé, der jo er deres?
Kl. 13:52
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren.
Kl. 13:52
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er vi heller ikke. Vi støtter bestemt, at der bliver udviklet det instru-
ment, hr. Jens Rohde taler for, så vi har en mellemting mellem på den
2691
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ene side en advokatundersøgelse, som kun kigger på skriftlige bidrag,
og på den anden side en undersøgelseskommission, der kan afhøre med
vidners rettigheder, altså gå hele linen ud. Det vil være fint, at Folketin-
get etablerer et grundlag for at have en mellemting. Det, som fru Pia
Kjærsgaard i sin egenskab af formand for Folketinget kæmpede for og
ikke kunne få igennem her i Folketinget, vil vi bestemt stadig væk gerne
gennemføre. Sagen er bare, at den model ikke er her i dag. Vi har den
ikke i dag. Så den skal man først til at udvikle. Og vi synes også, at den
her sag har en karakter, hvor en undersøgelseskommission faktisk er
på sin plads, så vi har sikkerhed for, at alt bliver vendt, så danskerne får
syn for sagen om, hvad der egentlig er foregået i hele minkskandalen.
Kl. 13:53
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Peder Hvelplund.
Peder Hvelplund (EL):
Tak for det. Jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Thulesen Dahl i, at
vi skal have en uvildig undersøgelse af det her forløb. Men jeg kunne
godt tænke mig at høre om Dansk Folkepartis prioriteringer. Nu kom-
mer jeg selv oppe fra Nordjylland, fra Hjørring, hvor vi jo oplevede de
første udbrud på minkfarmene, og hvor vi så, at den smitte også bredte
sig til ældrecentre. Vi fandt ud af, at der var smitte mellem mink og
mennesker, og at det havde direkte konsekvenser også for vores udsat-
te, sårbare ældre medborgere, at der var den her smitte. Vi vidste også
igennem forløbet, at smitten spredte sig både fra mink til mennesker
og tilbage igen. Vi vidste, at der opstod farlige mutationer, som kunne
have betydning for en fremtidig vaccine, men som i hvert fald havde
direkte og konkret betydning for de mennesker, der var i de områder.
Er det virkelig Dansk Folkepartis prioritering, at man skulle sige: Det
negligerer vi; vi ser bort fra det; vi skal ud og have en second opinion?
Og det var, samtidig med at smitten steg eksponentielt på minkfarmene
med risiko for, at det ville sprede sig til lokalsamfundet, hvor det kunne
komme til at gå ud over sårbare ældre borgere.
2692
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 13:54
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren, værsgo.
Kl. 13:54
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Nej, bestemt ikke. Vi skal selvfølgelig ikke negligere det. Vi har på ingen
måde negligeret den nødvendige indsats i forhold til at bekæmpe coro-
na i Danmark. Vi har siden marts måned bakket fuldstændig op om en
masse initiativer og en uhørt grad af overførsel af magt fra Folketinget
til regeringen, for at man har kunnet håndtere den her coronasituati-
on. Det, vi bare har bedt om undervejs, er, at man samtidig involverer
partierne på et ordentligt grundlag, så vi dels ved, hvad det baserer
sig på, dels også har en indflydelse på, hvad der skal ske. Der synes
vi, at regeringen har fejlet. Det har vi gjort klart i lang tid. Det er ikke
noget nyt. Det er ikke minkskandalen, der gør det. Det sagde vi også
før minkskandalen. Jeg synes bare, at den her sag omkring minkene
i virkeligheden illustrerer – det tror jeg også at befolkningen har fået
øjnene op for – at regeringen er gået for vidt.
Kl. 13:55
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Peder Hvelplund.
Kl. 13:55
Peder Hvelplund (EL):
Jamen jeg er enig i, at der skal ske inddragelse, men her taler vi jo helt
konkret om en smitte fra mink til mennesker, som har en direkte kon-
sekvens for nogle sårbare og udsatte borgere. Og det kræver jo også en
eller anden form for politisk handling. Så hvis nu Dansk Folkeparti blev
2693
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
inddraget i forhold til det, var Dansk Folkeparti så enig i, at hensynet til
vores udsatte og vores ældre sårbare borgere skulle stå over hensynet
til et erhverv, når vi kan se, hvilke direkte konsekvenser det har haft,
og når vi har kunnet se advarslerne fra Statens Serum Institut om, at
det havde en direkte konsekvens for folkesundheden?
Kl. 13:56
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Ordføreren.
Kl. 13:56
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Nej, der er meget langt fra, at man skal tage det her alvorligt, og til, at
man tager beslutningen om at fjerne hele erhvervet. Og noget af det,
vi kan se i redegørelsen, er, at der trods alt har været noget omtanke
i regeringen, i forhold til at det har nogle konsekvenser – altså, selv-
følgelig ud over at det har nogle konsekvenser for de familier, som
ser deres livsværk forsvinde og ikke føler, at de har været ordentligt
inddraget, og ikke føler, at de har nok ståsted, i forhold til hvorfor det
var nødvendigt at træffe den beslutning. Altså, når man tænker på det,
plus selvfølgelig at det også er et stort erhverv i Danmark i forhold til
omsætning og økonomi osv., så er det bare noget, hvor man må sige,
at der er lang vej til at ville afskaffe hele erhvervet, fordi man på den
anden side vil tage det her alvorligt.
Kl. 13:56
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kristian
Thulesen Dahl. Så er det hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.
(Ordfører)
2694
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeppe Bruus (S):
Tak for det, formand. Er der noget, vi har lært i den her sundhedskrise,
så er det, at vi skal være på forkant og handle hurtigt. Det er faktisk der-
for, at vi i Danmark har klaret os godt igennem krisen. For det er jo gået
godt. Sammen er vi lykkedes med at holde smitten nede og økonomien
oppe. Vi har været i kontrol uden at lukke mere ned end nødvendigt –
og alt sammen fordi vi som danskere har haft stor tillid til og har fulgt
de anbefalinger, der er kommet fra vores sundhedsmyndigheder.
Men krisen er altså ikke slut. Den buldrer derudaf. Sygdommen er vold-
som og er mange steder i Europa også meget voldsommere, end den var
i foråret. 600.000 danskere er i risiko for at dø af covid-19 – 600.000.
Og mange flere er i risiko for at få alvorlige følger, hvis de bliver ramt
af den her smitte. Så det er jo dødsens alvorligt.
Derfor er det jo sammen, at vi skal håndtere den her krise. Der har været
masser af usikkerhed, utilfredshed og frustrationer undervejs, men vi
har løst det. Vi har udvist sammenhold og samfundssind – men jo også
med en erkendelse af, at vi ikke kan komme igennem det her, uden at
der begås fejl. Og der er blevet begået fejl undervejs.
Nu står vi så med beslutningsprocessen omkring mink, og ja, der er
blevet begået store fejl. Det skal ikke negligeres. Men det ændrer jo
ikke ved, at beslutningen var den rigtige i lyset af risikovurderingen.
Og derfor er det selvfølgelig også rimeligt, som der allerede er redegjort
for, at der bliver redegjort for forløbet, og at det også bliver undersøgt
eksternt. Men er de fejl, der er blevet begået, store nok til, at vi skal
skrotte de værktøjer, som indtil videre har virket og fået os godt igen-
nem krisen? At vi ikke længere som Folketing eller befolkning kan have
tillid til sundhedsmyndighederne, vil da gøre konsekvenserne af den
fejl endnu voldsommere. Og derfor er det beskæmmende at se, hvor
hurtigt de borgerlige partier har kastet sig ud i et opgør – ikke bare med
regeringen, regeringen må tåle kritik, men jo endnu mere alvorligt også
med mistillid til vores myndigheder.
Der sættes spørgsmålstegn ved, om vi kan stole på risikovurderingerne
fra SSI, og der spørges, om redegørelserne fra en række ministerier mon
2695
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ikke er det rene bestillingsarbejde. Der råbes op om grundlovsbrud og
fremsættes konspirationsteorier. Venstre vil nu have, at vi ikke skal stole
entydigt på vurderingerne fra SSI. Det skal underkastes flere øjne – der
skal laves en såkaldt second opinion. Det efterlader spørgsmålet: Hvad
havde de gjort i den her situation? Hvordan ville Venstre have grebet det
an? Hvis vurderingen fra SSI var blevet betvivlet af en anden gruppe
forskere, hvad skulle regeringen så gøre? Skulle den sige til danskerne:
Der er en klokkeklar og meget alvorlig risikovurdering fra SSI om, at
til trods for at myndighederne har arbejdet intensivt med at inddæm-
me smitten fra mink, så står vi i en situation, hvor det er til fare for
folkesundheden og til fare for de vacciner, der kommer? Og skulle vi
så have sagt til danskerne: Det reagerer vi ikke på; vi har fået en bedre
risikovurdering fra XYZ, som vurderer, at risikoen potentielt set er lidt
mindre? Skulle regeringen så have truffet det valg at gå med det? Og
hvor lang tid skulle der gå med det, imens vi så, at smitten steg og steg?
Jeg havde lejlighed til at sige det før: 40 besætninger først i oktober,
200 i november. Det virker ikke som en løsning, der harmonerer med
det, vi egentlig har lært indtil videre, nemlig at vi skal handle på de
risikovurderinger, der kommer fra vores sundhedsmyndigheder, hvis
vi vil blive ved med at være i kontrol.
Derfor er angrebet på myndighederne og embedsmændene alvorligt.
Og det at have ansvar i forhold til vores myndigheder, påhviler det
alene regeringen, eller er det ikke også et ansvar, som påhviler resten
af Folketinget? Har danskerne ikke krav på at se et Folketing, der sam-
arbejder for at få Danmark sikkert gennem krisen?
Tak for ordet. Og så vil jeg gerne læse et forslag til vedtagelse op på
vegne af Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
Forslag til vedtagelse
»Beslutningen om at slå alle mink ned er rigtig i lyset af den klare
og alvorlige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne. Desværre
er der begået alvorlige fejl i beslutningsprocessen. Forløbet skal derfor
gennemgå en uvildig undersøgelse, ligesom der skal arbejdes med et
nyt parlamentarisk undersøgelsesredskab, som kan tages i brug om
nødvendigt.«
2696
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
(Forslag til vedtagelse nr. V 15).
Kl. 14:01
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Det indgår så i den videre debat.
Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Rohde. Værsgo.
Kl. 14:01
Jens Rohde (RV):
Tak for det. Da jeg var ung politisk ordfører i Venstre, havde vi en
gruppeformand, der hed Christian Mejdahl, og når jeg sådan kastede
mig ud i stråmandsvirksomhed og lidt for voldsomme angreb, kom han
stille og roligt og sagde: Synes du nu, det er passende? Jeg kunne godt
tænke mig at spørge hr. Jeppe Bruus, om han i situationen, som den
nu er, synes, at det er passende, at man kaster sig ud i så voldsomme
stråmandsangreb på de partier, som jo bare gerne vil have svar på,
hvad i alverden der er foregået. Det har jo ikke noget at gøre med, at
man ønsker at underminere sundhedsmyndighederne. Det har noget at
gøre med, at vi ønsker, at vores demokrati og retsstat fungerer, uanset
hvilken situation vi står i, og det synes jeg ikke hr. Jeppe Bruus’ tale
sådan signalerede.
Kl. 14:02
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Værsgo til ordføreren.
Jeppe Bruus (S):
Jamen jeg har også haft lejlighed til at møde og til at snakke med Chri-
stian Mejdahl; han er en meget sindig herre. Hvis det var sådan, at det
bare var stråmandsangreb, jeg stod her fra talerstolen og kom med, så
2697
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
fair nok. Men det er det jo ikke. Der er jo talrige eksempler, desværre,
på, at man sår meget stor tvivl om de anbefalinger, der kommer, og også
konspirerer om, om det nu ikke er regeringen, der har siddet og skrevet
de anbefalinger – med ført hånd. Det er det, der er virkeligheden. Og
derfor synes jeg faktisk ikke, det er helt utilstedeligt også at nævne det
i den her debat.
Kl. 14:02
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Jens Rohde.
Kl. 14:02
Jens Rohde (RV):
Jamen, hr. Jeppe Bruus, jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der ønsker
at underminere myndighederne. Vi har bare en diskussion om, hvad der
er foregået, på baggrund af jo en ren tilståelsessag, nemlig at regeringen
har erkendt, at der ikke er og var lovhjemmel til det, der foregik. Det
ved vi jo. Så nu er det vel naturligt, at man stiller de her spørgsmål, og
derfor vil jeg jo så gerne spørge hr. Jeppe Bruus: Hvad vil Socialdemo-
kraterne gøre for at få undersøgt hele sagen?
Kl. 14:03
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til hr. Jens Rohde. Så får vi et svar. Værsgo.
Kl. 14:03
Jeppe Bruus (S):
Jamen vi vil gerne være med til at undersøge det. Vi har også et sam-
arbejde, os to, i det udvalg, der skal hjælpe lidt på vej. Men jeg vil bare
gerne anfægte, når hr. Jens Rohde siger, at der ikke er nogen, der kon-
2698
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
spirerer omkring det her: Det er jo ikke rigtigt. Altså, der er jo talrige
eksempler, desværre, på, at man sår endog meget voldsom tvivl om de
risikovurderinger og de anbefalinger, der kommer fra sundhedsmyn-
dighederne, og det mener jeg bare er meget, meget alvorligt, og det gør
de fejl, der er i den her sag, altså konsekvenserne af dem, endnu større
for os alle sammen.
Kl. 14:04
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det. Der er nu gået godt en time. Vi har nået to ordførere. En
stor del af de korte bemærkninger, der er behov for, er brugt. Derfor
er det simpelt hen min vurdering, at der ikke kommer flere korte be-
mærkninger til den nuværende ordfører, for ellers når vi ikke noget,
der ligner rimelighed i det her. Det håber jeg at der er forståelse for.
Tak til hr. Jeppe Bruus. Så er det hr. Jakob Ellemann-Jensen, Venstre.
(Ordfører)
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det, formand. Venstre ønsker en hurtigtarbejdende undersøgel-
seskommission af hele det her forløb. Det gør vi, fordi der er så mange
ubesvarede spørgsmål i den her sag. Regeringen kalder det selv for en
simpel fejl. Det er simpelt hen ikke det indtryk, jeg står tilbage med, når
jeg har læst regeringens egen redegørelse. Og man kan sige, at det er det
samme indtryk, jeg nu står tilbage med, efter at have hørt ministrenes
besvarelser her i dag.
En ting er dog fuldstændig sikkert, og det er, at regeringen har brudt
loven. Den ulovlige ordre var et brud på Danmarks Riges Grundlov.
Regeringen har kørt over for rødt med statsministeren bag rattet og
hele regeringens koordinationsudvalg siddende på bagsædet. Det er der
ikke nogen der er i tvivl om, ikke engang regeringen selv. Statsministe-
ren virker sådan nærmest lidt stolt over sin egen handlekraft, for som
statsministeren har sagt ved flere lejligheder, ville statsministeren gøre
2699
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
det igen. Som den tidligere fødevareminister har udtalt til et skriftligt
citat til flere medier – og skriftlige citater gør man sig umage med, for
der har man folk til faktisk at læse dem:
»Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i
betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud«.
Det er jo ikke ligefrem nogen udtalelse, som giver indtryk af en re-
gering, som fortryder noget som helst. Tværtimod giver det et eller
andet indtryk af, at det er en regering, som siger, at loven må vige for
statsministerens vilje. Det synes jeg er absurd, og jeg synes, at det på
enhver tænkelig måde er forkert. Og jeg synes, det må være lige så for-
kert, når statsministeren holder fast i, at hun har handlet helt korrekt.
For det, jeg undrer mig over, er hastværket. Regeringen havde kendt til
virusmutationer i mink siden september. Det stod i Information så sent
som i går. Hvorfor reagerer man så først i november? Hvad skete der
egentlig i den mellemliggende periode? Det mangler vi også et svar på.
Jeg undrer mig over, at man besluttede at aflive alle avlsdyrene, for,
som Kåre Mølbak har sagt, tog risikovurderingen fra Statens Serum
Institut ikke stilling til aflivningen af avlsminkene. Vi kan læse i rede-
gørelsen, at man også havde en dvalemodel på bordet, da man skulle
træffe beslutningen. Og det mangler vi svar på. Så undrer jeg mig også
over, at man ikke gjorde noget for at stoppe den ulovlige ordre. Og her
er vi i virkeligheden sådan inde ved kernen i selve den her sag. Hvorfor
foretog statsministeren sig ikke noget som helst, da statsministeren
blev klar over, at politiet og hæren var sat ind på et ulovligt grundlag
for at aflive et helt erhverv – i en sag, hvor det har været bydende nød-
vendigt for statsministeren at stå forrest hver gang med klare ordrer
skråstreg anbefalinger, men når det gik galt, ja, så var det nogle andres
ansvar, så var det ikke statsministerens ansvar? Det er mig fuldstændig
ubegribeligt. Det mangler vi også at få svar på.
Hele den her sag viser sådan set, at statsministeren ikke har forvaltet
den udstrakte tillid, som det ærede Ting udviste regeringen i foråret, da
vi vedtog en midlertidig epidemilov. Det ansvar er ikke blevet forvaltet
anstændigt. Vi rakte hånden frem. Vi gav regeringen nogle muligheder.
2700
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Vi skulle have tænkt os om, for vi endte med en magtfuldkommen,
egenrådig regering, som har holdt Folketinget ud i bedste fald i strakt
arm; en regering, som gennem sine handlinger har svækket tilliden til
det politiske Danmark, og det kommer, uanset hvordan vi vender og
drejer det, til at trække lange spor. Derfor, lad mig gentage: Venstre
ønsker en hurtigarbejdende undersøgelseskommission af hele det her
forløb. Tak for ordet, formand.
Kl. 14:08
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det. Der er to korte bemærkninger, og jeg tillader dem. Hr. Jens
Rohde har brugt en ikke ringe procentdel af de korte bemærkninger,
der er, men først er det hr. Jens Rohde ... okay! Så siger vi tak for det,
og så er det hr. Peder Hvelplund.
Kl. 14:08
Peder Hvelplund (EL):
Nu var det bare, fordi hr. Jakob Ellemann-Jensen selv nævnte, at man
skulle lægge særlig vægt på det, der foregik skriftligt, og det er jeg jo
sådan set glad for, fordi nu skrev hr. Jakob Ellemann-Jensen jo selv en
skriftlig mail i det her forløb, hvor han bakkede op omkring aflivnin-
gen af mink, nemlig ud fra et sundhedsfagligt perspektiv. Den kurs har
Venstre så efterfølgende ændret, og derfor vil jeg godt høre hr. Jakob
Ellemann-Jensen efter, om hr. Jakob Ellemann-Jensen stadig væk er
villig til at se igennem fingre med den trussel, der måtte være i forhold
til folkesundheden, som der jo ligger i de advarsler fra SSI, og vælge
en kurs, hvor man godt tør løbe den risiko og sige, at alle mink ikke
skal slås ned nu, selv om der er den klare anbefaling, der ligger fra
sundhedsmyndighederne.
Kl. 14:09
Jakob Ellemann-Jensen (V):
2701
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det er sjovt med den her præmis, man prøver at bygge op: at enten
ønsker man folkesundhed, eller også ønsker man folkestyre, og at de to
er sådan fuldstændig indbyrdes uforenelige. Altså, det kan give nogle
af svarene på, hvorfor tidligere diktaturstater klarer sig så godt ved OL,
og det er, fordi folk simpelt hen strutter af sundhed i de lande, hvor
demokrati er en by i ... der.
Hør her, der er ikke nogen forskel imellem folkestyre og folkesundhed,
og i Venstre er vi mindst lige så optagede af folkesundheden, som man
er det i Enhedslisten, i regeringen eller nogen andre steder. Jeg synes,
det er uanstændigt med den her insinueren af, at der er partier herinde,
som ikke går op i folkesundhed. Det er der jo ikke. Det, vi tillader os at
sige, er bare: Kunne vi lige have lidt folkestyre undervejs? Kunne det
ikke være en god idé? Vi er i stand til at mødes herinde og træffe hur-
tige beslutninger, når vi sender mennesker i krig, og det skal jeg hilse
og sige er alvorligt. Det er det her også. Så skylder vi også hinanden at
tage det alvorligt og tage den demokratiske debat.
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Der er et spørgsmål mere til Peder Hvelplund. Værsgo.
Kl. 14:10
Peder Hvelplund (EL):
Den falske præmis er jo en, hr. Jakob Ellemann-Jensen bygger op, for
jeg er fuldstændig enig i, at der er plads både til folkestyre og til folke-
sundhed. Spørgsmålet går bare på, hvad Venstres vurdering er i forhold
til den helt konkrete risiko for smittespredning, vi ser, når vi ved, at der
er et reservoir af mink i Danmark, fordi den beslutning kan vi jo godt
træffe. Det er jo det, der også er nogle partier der har sagt at vi er villige
til at træffe af hensyn til at mindske smittespredningen. Det vil Venstre
ikke, og det er derfor, mit spørgsmål til hr. Jakob Ellemann-Jensen er:
Hvorfor er man ikke villige til det? Hvorfor er man ikke villige til at
mindske risikoen for smittespredning, fordi vi får konkrete advarsler
fra sundhedsmyndighederne på det?
2702
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 14:11
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak. Værsgo, ordføreren.
Kl. 14:11
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Undskyld, det er simpelt hen en stråmand at sige: Hvorfor er man i
Venstre ikke villige til at mindske risikoen for smittespredning? Det
er ovenikøbet en uanstændig stråmand. Selvfølgelig er vi det. Og man
havde lovhjemmel til at slå samtlige syge mink i det her land ihjel. Man
havde lovhjemmel til at slå samtlige mink inden for 7,8 km’s radius
ihjel. Man havde bare ikke lovhjemmelen til at slå de raske mink ihjel,
og der er det, vi siger: Kan vi godt lige trække vejret, vende skråen og
så finde ud af, om det er hensigtsmæssigt, inden vi slår de her menne-
skers levebrød ihjel, inden vi dræber et erhverv, inden vi uigenkaldeligt
udsletter et stolt erhverv i Danmark?
Kl. 14:12
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til ordføreren. Jeg vurderer simpelt hen, og jeg undskylder til hr.
Carl Valentin, at der ikke bliver flere korte bemærkninger. Vi når det
ikke. Der er stadig væk seks ordførere og to ministre tilbage. Så vi siger
tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen, og så er det hr. Jens Rohde, Radikale
Venstre.
Kl. 14:12
(Ordfører)
Jens Rohde (RV):
2703
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hvis man har vanskeligt ved at forstå, hvordan en lynafvikling af et
helt erhverv opleves for de mennesker, der står tilbage uden det, de for
bare en måned siden følte, at de var født til, kan man med fordel gense
Lotte Svendsens film fra 1999 »Bornholms stemme«. Den handler om
konsekvenserne af den politiske indgriben i det bornholmske fiskerier-
hverv i 1981 – om de menneskelige konsekvenser, om den personlige
traumatisering, om opløsning og om en kultur, der forsvinder. Det var
dengang, da kvoterne fjernede det økonomiske fundament under fisker-
ne og ophugningsstøtten efterfølgende tog værdigheden og identiteten
ud af dem. Det var en definerende epoke for et øfolks møde med nye
tider, hvor en tåge lagde sig over øen og opløste familier og en kultur
og en stolthed over at være både noget og nogen.
Jeg sad i aftes og genså filmen, og jeg prøvede at sætte mig i alle de
menneskers sted, som nu gennemgår det samme, som virkelighedens
hovedpersoner gjorde i 1980’erne. Den onde sandhed er jo bare, at
det kan man slet ikke sætte sig ind i. Og derfor kan man i det mindste
forskåne disse mennesker for at skulle læse og høre, at deres tårer
forvandles til guld, at de har dollartegn i øjnene, og at de i flere år bare
har ventet på statens ophugningsstøtte. Denne arrogante fortælling fra
mennesker, der har deres på det tørre, er ikke i orden. Det er simpelt
hen ikke i orden. Det er jo for pokker ikke det, det handler om. Forstå
det dog. Det handler om en kultur og om retten til at være nogen og
ikke bare noget.
Man skal være varsom med at sige, at der er en tid før og en tid efter
dette, når man står midt i det, men jeg kan ikke lade være med at tænke
på tidslinjen i Salman Rushdies »Det gyldne hus« fra 2017, Tom Wolfes
»Forfængelighedens bål« om 1980’erne og Francis Scott Fitzgeralds
klassiker »Den store Gatsby« fra 1925. Det er alle store sædeskildringer,
der fanger en tid og viser, hvordan vi påvirkes af den udvikling og de
begivenheder, vi står midt i. Hvem skriver den næste sædeskildring i
Danmark – og begynder den eller slutter den her? Hvem skriver Nord-
jyllands stemme? Hvis der skal bygges en bro mellem de to skildringer,
før og efter, så fordrer det, at vi finder en fælles kulturel forståelse af,
hvad det er, vi står med i hænderne, for det er helt afgørende for, om
vi kan komme overens, og om vi kan hjælpe mennesker videre med
værdigheden i behold på begge sider af bordet.
2704
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeg opfordrer til, at vi tør tage et selvkritisk blik i kulturens spejl, for
uden det spejlbillede bliver vi ikke i stand til at samle land og by, højre
og venstre, regering og opposition. Den splittelse, vi ser eskalere lige
nu, og de falske modsætninger, der i hvert fald i perceptionen skabes i
både regering og opposition, er jo nøjagtig det stof, som De Gule Veste
i Frankrig er skabt af. Hvis det er dem, vi ønsker i gaderne, skal man
bare skabe modsætning mellem folkesundhed og folkestyre på den ene
side og folkets skønhed og regeringens ansvar og pligt til at vise rettidig
omhu i en ualmindelig vanskelig tid på den anden side.
Vi skal som Folketing afdække og kontrollere den til enhver tid sidden-
de regering. Det er vores opgave i et parlamentarisk demokrati, det er
klart, og det er vi også parate til uden forbehold. Men jeg vil til enhver
tid gå op imod den centrifugalkraft, som lige nu betyder, at vi alle står
og råber skældsord fra hver vort verdenshjørne, hvor vi kun har blik
for vort eget og ikke kan eller vil overkomme hinandens forskelle, for
den centrifugalkraft gør det umuligt at finde brugbare svar på det, vi
står midt i, og i fremtiden.
Kl. 14:16
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak for det. (Jens
Rohde (RV):
Jeg skal gerne læse et forslag til vedtagelse,
hvis jeg må det). Ja, det får du lov til.
(Ordfører)
Jens Rohde (RV):
Tak for det. Dette forslag til vedtagelse lyder som følger:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget kritiserer den manglende lovhjemmel i forbindelse med
aflivning af samtlige mink i Danmark og konstaterer, at der er behov
for en grundig undersøgelse af hele forløbet op til og efter beslutnin-
2705
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
gen. Folketinget nedsætter et granskningsudvalg og en parlamentarisk
undersøgelse. Regeringen bør stå til rådighed for alle oplysninger.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 16).
[Teksten er blevet forkortet i samarbejde med forslagsstilleren, da den
oprindelig oplæste tekst var længere end de tilladte 50 ord].
Kl. 14:17
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Jeg går ud fra, at det er et forslag til vedtagelse fra De Radikale (Jens
Rohde (RV):
Ja, det er fra Det Radikale Venstre). Også dette forslag til
vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Tak til hr. Jens Rohde.
Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor kan vi gå videre til hr.
Carl Valentin, SF.
Kl. 14:17
(Ordfører)
Carl Valentin (SF):
Tak. Jeg må være ærlig og sige, at jeg har været lidt nervøs for den her
debat, fordi situationen er så alvorlig, men også fordi Folketinget er så
splittet, mere end det på noget tidspunkt har været under pandemien.
Og jeg frygter, at splittelsen også vil sætte sig i befolkningen, hvis vi
ikke kommer hinanden i møde. Samtidig frygter jeg også, at den her
debat kan blive et teaterstykke for pressen, i stedet for at der kommer
de reelle og vigtige diskussioner, som vi bør have, om demokrati, om
pandemi, om krisesituationer og ikke mindst om den enorme trussel,
det var for vores samfund, at der blev skabt et zoonotisk smittereservoir
i vores minkproduktion, der konkret har forværret smittetrykket lokalt,
og hvor der var en reel potentiel risiko for, at fremtidige vacciner ikke
ville virke.
2706
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeg er nervøs, fordi vores land ikke kan holde til splittelse nu. Kan det
holde til uenighed? Ja. Kan det holde til diskussion? Ja. Til ophedet
politisk debat? Ja, også det. Men taler vi os op i et hjørne, og splitter vi
vores Folketing og vores samfund, mister vi den tillid og fælles forstå-
else, der er så afgørende i en krisetid. Det må vi ikke lade ske.
For Socialistisk Folkeparti er der to afgørende pointer, der er vigtige
at slå fast i dag, 1) at smittespredningen i minkproduktionen var dybt
alvorlig og beslutningen om at slå samtlige mink i Danmark ned var
rigtig, og 2) at regeringen ikke havde lovhjemmel til den beslutning,
den traf, er dybt alvorligt og kræver, at forløbet undersøges til bunds.
Lad mig starte med smittespredningen. I de her dage, hvor det hele går
op i proces, kan man let glemme, hvor alvorlig en situation det faktisk
var vi stod i. Millioner af mink blev smittet, og i en periode var halvdelen
af de smittede mennesker i Nordjylland smittet med en minkvariant.
SSI sagde fuldstændig klart, at virus kunne mutere på en måde, der
kunne få betydning for fremtidige vacciners virkning. Det var poten-
tielle globale konsekvenser, det kunne få. Og selv om det åbenlyst ikke
var sikkert, at det ville gå så galt, må enhver ansvarlig politiker handle i
sådan en situation. Alt andet mener jeg vil være et svigt af dimensioner.
Jeg håber også, at vi har lært lidt af det her, når stormen en dag har lagt
sig, om zoonoser og om den trussel for folkesundheden, det kan være,
når sygdomme spreder sig i intensiv animalsk produktion.
Lad mig så komme til spørgsmålet om lovhjemmel. Jeg mener, at den
danske befolkning har krav på en uvildig undersøgelse af det her forløb,
for det har været meget kaotisk, og det er ikke et folkestyre værdigt. Jeg
synes, at vi igen står i en situation, der entydigt afslører, at der er brug
for et parlamentarisk instrument, der er et sted mellem en advokatun-
dersøgelse, som den ene side af Folketingssalen jo kræver, og en egent-
lig kommissionsundersøgelse, som den anden side af Folketingssalen
kræver – altså en ny metode til parlamentarisk granskning af alvorlige
sager. Jeg håber, at vi kan komme til enighed om en udarbejdelse af
sådan en, så vi får et redskab, der kan modelleres efter den sag, der skal
undersøges, så vi ikke i fremtiden skal strande i samme diskussion om,
hvilken af de to alt for usmidige undersøgelsesformer vi skal bruge.
2707
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tak for ordet. Der er på vegne af SF blevet læst et forslag til vedtagelse
op.
Kl. 14:21
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går
vi nu videre i rækken til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.
(Ordfører)
Peder Hvelplund (EL):
Tak for det, formand. Vi står lige nu midt i en epidemi, der både er al-
vorlig og farlig. Coronaen lukker økonomier ned, den bringer samfund
i knæ, den går ud over sårbare og udsatte grupper, og den koster liv i
hele verden. Den har udviklet sig uforudsigeligt, og den har testet vores
tillid og vores sammenhængskraft.
Her i Danmark er operationen indtil videre en relativ succes. Vi har
klaret os bedre igennem end de fleste, og vi har ikke behøvet at lukke så
meget ned som mange lande omkring os. Det har vi, fordi vi har hand-
let resolut og sikkert; fordi vi det meste af vejen har fulgt en fornuftig
forsigtighedsstrategi. Vi har sat folkesundheden forrest. Vi har valgt at
være på den sikre side og har beskyttet vores samfund imod smitten.
I Enhedslisten er vi enige med regeringen i den forsigtighedsstrategi.
Alle i samfundet har nydt godt af, at vi ikke er endt med at stå midt i
en katastrofal smitteudvikling og benhård samfundsnedlukning, som
vi har set det i lande som Østrig og Spanien. For særlig de svageste i
samfundet har det betydet, at vores samfund har været et mere trygt
sted at befinde sig under coronaepidemien.
Men vi klarer os også godt af en anden årsag. Årsagen er, at der er
stor tillid til vores myndigheder, vores sygdomshåndtering og vores
demokrati – en tillid, som man vist roligt kan sige befinder sig i den
største krise, vi har set, under hele coronaen. Det har vi alle sammen et
2708
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ansvar for. Regeringen har et stort ansvar, fordi den har handlet uden
lovhjemmel, da den instruerede minkavlerne i at aflive deres mink,
og har kastet os ud i en tillidskrise. Den borgerlige opposition har et
ansvar, fordi de med deres mistillidsretorik og deres mistede fokus på
sundhedskrisen efter min opfattelse helt har mistet jordforbindelsen.
Men det er nødvendigt, at vi nu kommer videre. I Enhedslisten er vi
optaget af, at vi værner lige så nænsomt om vores tillid og demokrati,
som vi gør om vores sundhed. Jeg er hver dag glad for, at det ikke er
højrefløjen, der har haft magten til at skulle bringe os igennem den her
krise. Jeg tror, det havde betydet en meget farligere vej for Danmark. Det
kan man jo sådan set bare konstatere, når man ser på de udmeldinger,
de er kommet med. Højrefløjens dagsorden har været præget af tøven, af
slingrekurs og af kritik af den forsigtighedsstrategi, der har beskyttet os.
Samtidig må jeg også sige, at jeg – for at sige det mildt – ikke er impo-
neret over regeringens minkhåndtering. Især mener jeg, at fødevare-
ministeren ikke har taget coronatruslen fra mink alvorligt nok, tidligt
nok, og at han ikke har handlet i tide. Det har også haft konsekvenser,
også for den tidligere fødevareminister.
I Enhedslisten behandler vi røde og blå ministre ens i den her slags
sager. Det var også derfor, vi tog konsekvensen i forhold til den tidligere
fødevareminister. Og vi støtter højrefløjen, som vi ellers er uenige med i
mange ting, i, at vi naturligvis skal have en uafhængig undersøgelse. Vi
skal have alt frem i lyset, og det arbejder vi også hårdt for. Men minkavl
er for farligt under en pandemi som corona. Det understregede sund-
hedsmyndighederne, og det er der vist ikke nogen ædruelige eksperter
der sætter spørgsmålstegn ved.
Derfor er jeg også glad for, at der er et ansvarligt flertal bag at aflive de
danske mink for at værne om vores sundhed. Det er simpelt hen det
eneste rigtige valg for en sikker coronahåndtering. Og det er derfor, at
vi i Enhedslisten har bakket op om at sikre et lovgrundlag for den nød-
vendige aflivning af alle mink i Danmark. Det er derfor, at vi insisterer
på at få en uvildig undersøgelse af forløbet – og gerne med nye parla-
mentariske undersøgelsesredskaber. Det er derfor, vi stiller ministre
til ansvar, når de undlader at handle på konkret, bevidst viden. Og det
2709
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
er derfor, at vi af hensyn til udsatte og sårbare grupper og vores fælles
sundhedsvæsen fortsat vil bakke op om en forsigtighedsstrategi. For
vi skal både beskytte vores fælles sundhed og vores fælles demokrati
og rettigheder.
Kl. 14:25
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til ordføreren. Der var ikke nogen korte bemærkninger, og derfor
er det nu hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti.
Kl. 14:25
(Ordfører)
Søren Pape Poulsen (KF):
Det gik lige i maven på mig, den aften statsministeren havde sagt, at
alle mink skulle aflives. 6.000 mennesker har fået ødelagt deres fremtid,
som de aldrig kan vende tilbage til. Jeg er selv opvokset på en lille gård,
hvor landbruget var hele vores eksistensgrundlag. Jeg kunne mærke og
jeg kan stadig mærke, at det berører mig, for jeg har tænkt på: Hvor-
dan måtte det have været for mine forældre, hvis de skulle have fortalt
mig, da jeg var barn, at vores eksistensgrundlag var væk? Det var den
besked, hundredvis af familier måtte give deres børn den 4. november.
Måske var regeringens beslutning nødvendig. Ikke engang det ved vi
med sikkerhed, men vi ved, at beslutningen var ulovlig, og vi ved, at der
ikke er nogen som helst uoverensstemmelse mellem at overholde loven
og kæmpe for folkesundheden. Alligevel er vores klare opfattelse den, at
statsministeren brød grundloven, da hun traf en af de mest vidtgående
beslutninger i nyere danmarkshistorie.
Hvad forklaringen på det er, kan man gisne om. Gik man i panik? Er
det magtfuldkommenhed, fordi man er vant til at kunne gøre, som
man vil – eller hvad? Det mangler vi fortsat at undersøge. På trods af
ministerafgang, beklagelser og en redegørelse vil enhver med bare det
2710
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
mindste indblik i den her sag kunne stille mange spørgsmål. Hvad
vidste regeringen og hvornår? Hvem gjorde hvad, og hvad blev der
sagt, ikke skrevet? For redegørelsen fortæller kun, hvad der stod i nogle
papirer. Den indeholder jo stort set ikke noget om, hvad der er blevet
talt om på møderne.
Eksempelvis står der i redegørelsen, at regeringen vidste, at det var
ulovligt at lukke al minkavl i Danmark, men regeringen påstår samtidig,
at den ikke vidste, at det var ulovligt at beordre raske mink aflivet. Men
de to ting hænger jo sammen. Hvordan kan man sige ja til at destruere
alle produkter i en forretning uden at tro, at forretningen så lukker?
Man kan heller ikke brænde alle bilerne hos en bilforhandler og så
sige, at han ikke må købe nye biler, og så herefter sige, at man ikke har
lukket butikken. For mig er det svært at forstå andet, end at statsministe-
ren må have vidst, at der var problemer med lovgrundlaget, og hvis det
er rigtigt, så er der jo kun en vej, og det er, at statsministeren må gå af.
Men hvis vi nu alligevel accepterer præmissen om, at statsministeren
ikke vidste, hun brød loven, så er der noget andet, der undrer mig. Hvor-
for sendte statsministeren så kun en mail til Folketingets formand med
anmodning om at gøre det ulovlige lovligt? Hvorfor stoppede man ikke
den ulovlige ordre? Samtidig bliver der sået alvorlig tvivl om grundlaget
for, at alle minkene skulle slås ihjel.
Regeringen og statsministeren har gentagne gange sagt, at der ud fra
en risikovurdering fra Statens Serum Institut ikke var andre mulighe-
der end at slå alle mink i Danmark ned – også avlsdyrene, som jo er
kernen i minkerhvervet. Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut siger,
at risikovurderingen slet ikke forholder sig til, om der er stor risiko
ved at bevare avlsdyrene. Man kan – og jeg citerer – »ikke anvende
vores risikovurdering til at konkludere, om der er stor risiko ved at
lade avlsdyrene overleve«. Alligevel var det regeringens beslutning, at
hver eneste mink skulle aflives. Det har jeg faktisk svært ved at forstå.
Jeg har også svært ved at forstå, at vi ender i en situation, hvor politi
og forsvar presser minkavlerne til at slå raske mink ihjel, uden at lov-
grundlaget er på plads.
2711
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
For mig står tre ting tilbage: For det første skylder vi minkavlerne,
danskerne og vores demokrati, at vi præcis finder ud af, hvad der er
sket. Det sker nu engang bedst via en kommissionsundersøgelse. Og
hvorfor nogle ikke mener, at alt skal frem, er mig stadig væk en gåde. For
det andet skylder vi minkavlerne en kompensation, en fair og rimelig
kompensation, ikke en overbetaling og ikke en underbetaling, men en
kompensation, som står mål med den situation, de står i. For det tredje
skylder vi hinanden, at vi bekæmper coronaen på et oplyst og fagligt
grundlag. Ved meget store beslutninger er hastværk lastværk, og derfor
ønskede vi en second opinion, og det havde stadig væk været det rigtige
at gøre efter vores opfattelse. Tak.
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så den næste ord-
fører er fra Nye Borgerlige, fru Pernille Vermund.
Kl. 14:30
(Ordfører)
Pernille Vermund (NB):
Statsministeren udstedte på sit pressemøde den 4. november en ulovlig
ordre om at aflive alle danske mink. Statsminister Mette Frederiksens
ulovlige ordre har fået meget alvorlige konsekvenser: Tusindvis af dan-
skere har mistet deres livsgrundlag, et helt erhverv er lukket, eksport-
indtægter for milliarder er forsvundet, og de danske skatteydere, som
går på arbejde hver dag, kan se frem til en regning på mellem 10 og
20 mia. kr., som ganske velfortjent skal betales i erstatning til dem, der
har lidt tab på grund af statsministerens egenrådige og ulovlige ordre.
De menneskelige omkostninger ved statsministerens overgreb på den
private ejendomsret kan ikke gøres op i penge. For hvordan måler man
tabet af et livsværk, tabet af en livsform, hvor viden og virksomhed går
i arv til de kommende generationer? Hvordan gør man op i penge, at
ens frihed til at leve, bygge op, producere og skaffe brød på bordet til
sig selv og sin familie bliver taget fra en? Det kan man ikke gøre op i
2712
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
penge. Det er liv, det er andre menneskers liv, som statsministeren med
et pennestrøg og fuldstændig i strid med lov og ret har ødelagt. Det
må og skal få konsekvenser. Tilliden til folkestyret skal genoprettes,
regeringen må gå af og udskrive valg. Danskerne må få lov til at tale.
Danskerne skal have friheden tilbage. Med lov skal land bygges!
Statsminister Mette Frederiksen fremturer med at rive folkestyret ned.
For selv da hele landet søndag den 8. november vidste, at lukningen af
minkerhvervet var beordret i gang på ulovlig vis, så fremturede stats-
ministeren og forlanger fortsat alle mink aflivet. På direkte tv fasthol-
der statsministeren torsdag den 12. november over for en minkavler,
at han skal aflive alle sine avlsdyr. Politi og militær sendes ud på en
ulovlig mission og truer tøvende minkavlere med, at myndighederne
skam vil trænge ind på deres ejendom og slå de raske mink ned, hvis
ikke minkavlerne gør det selv.
Det er udtryk for magtmisbrug, det er udtryk for foragt for loven, det
er nedbrydende for folkestyret. Regeringen må gå af, og da statsmini-
ster Mette Frederiksen ikke gør det frivilligt, må Folketinget træde i
karakter og tvinge statsministeren til det. Derfor vil jeg gerne læse Nye
Borgerliges forslag til vedtagelse op:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget udtrykker mistillid til regeringen. Regeringen har brudt
loven. Regeringen fortsætter lovbruddet, efter at det er blevet offentligt
kendt. Regeringen nedbryder med sine lovbrud tilliden til folkestyret.
Folketinget pålægger derfor statsministeren at udskrive folketingsvalg
og regeringen til at gå af. Tilliden til folkestyret må genoprettes.«
(Forslag til vedtagelse nr. V 17)
Der er ikke tale om systemfejl. Det er statsministeren, der har svigtet
sit ansvar og brudt loven. Statsministeren må gå af, og tilliden til fol-
kestyret må genoprettes.
Derudover skal det siges, at vi i Nye Borgerlige naturligvis bakker op
om det andet forslag til vedtagelse, der er blevet oplæst i dag, og som
2713
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
pålægger regeringen i samarbejde med Folketinget at udarbejde et kom-
missorium for en hurtigt arbejdende undersøgelseskommission for hele
det her forløb.
Kl. 14:34
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Nye Bor-
gerliges ordfører. Og så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Alex
Vanopslagh.
(Ordfører)
Alex Vanopslagh (LA):
Det er svært at skulle overdrive, hvor stor en skandale det her er. Det
er en skandale for os som retssamfund, når minkavlerne absolut ingen
retssikkerhed har haft overhovedet, det er en skandale for vores folke-
styre og vores demokrati af helt åbenlyse årsager, og det er en skanda-
le, fordi meget tyder på, at beslutningen om at aflive samtlige mink i
Danmark måske var en overilet reaktion og tegn på dårlig dømmekraft.
Dårlig dømmekraft og dårlig magtudøvelse er borgerne som regel be-
skyttet imod i et retssamfund og i et folkestyre. For her kan ingen
regering eller ingen regeringschef pludselig beslutte sig for at aflive et
helt erhverv uden at have lovhjemmel på plads, uden at have involveret
Folketinget, ja, uden at få efterprøvet og udfordret sit beslutningsgrund-
lag. Og i et retssamfund vil det altid være sådan, at vi skal spørge os
selv: Er det den proportionale løsning, vi har fundet frem til, eller kan
det løses på en mindre voldsom og mindre ødelæggende måde?
Med minkskandalen er en af de mest vidtgående beslutninger i nyere
dansk politisk historie truffet uden lovhjemmel, uden involvering af
folkestyret, og da statsministeren opdager, at beslutningen er ulovlig, ja,
så står statsministeren fast på sin beslutning, og den ulovlige aflivning
af erhvervet fortsætter ufortrødent. Og statsministeren, ja, hun nægter
2714
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
at svare på spørgsmål om, hvorfor statsministeren ikke stopper den
ulovlige ordre.
Det er ganske enkelt ikke et demokrati værdigt, og da slet ikke vores
demokrati. Og minkavlerne har så været helt igennem forsvarsløse og
magtesløse. De har ingen retssikkerhed haft overhovedet, de har ikke
haft nogen mulighed for at blive hørt, for at gøre indsigelser, deres
livsværk er blevet smadret med et fingerknips på et pressemøde. Det
er altså ikke et retssamfund værdigt.
Hele det her forløb viser også, hvorfor det er farligt at koncentrere så
meget magt på så få personer, især hvis de personer udviser dårlig
dømmekraft, for så får det enorme konsekvenser. Og tilbage står også
et spørgsmål om, hvorvidt beslutningen om at aflive samtlige mink
var nødvendig; om det var udtryk for den proportionale, afbalancerede
beslutning.
For først skulle vi tro på, at det handlede om en farlig cluster-5-mutation,
som kunne gøre Danmark til et nyt Wuhan. Men i det sekund det viden-
skabelige grundlag blev offentliggjort, skød stort set samtlige eksperter
den begrundelse ned. De sagde, at man skulle ikke være bekymret for
cluster-5, ja, selv Kåre Mølbak var ude og sige, at cluster-5 altså mest
var noget, som vi politikere gik op i.
Tilbage står så, om det overhovedet er nødvendigt at aflive samtlige
mink i forhold til den generelle risiko. Og her er eksperterne mere
delte. Der er en række eksperter, der siger, at ja, det er en god idé at
aflive alle mink, vi skal være på den sikre side. Andre mener, at det er
en overreaktion. Så det er altså i sidste ende et politisk spørgsmål, en
politisk vurdering, hvad den rigtige og den proportionale beslutning er.
Er det den mest vidtgående af alle mulige beslutninger, altså at aflive
samtlige mink på ganske få dage? Jeg synes, svaret giver sig selv, og jeg
synes, det er umådelig trist, at vi aldrig fik afsøgt muligheden for en
mindre indgribende løsning, en mindre voldsom løsning, eksempelvis
at lade de raske avlsdyr overleve.
2715
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det burde være muligt at have afsøgt den mulighed i et folkestyre, i et
retssamfund. Lige nu betaler vi den fulde pris for at have koncentreret
så meget magt på så på hænder.
Det koster ikke bare statskassen milliarder. Det har kostet livsværk og
livskvalitet, det har kostet på borgernes retssikkerhed, det har kostet på
vores demokrati, og det må og skal regeringen stå til ansvar for.
Til slut vil jeg også bare blot sige, at vi også kan støtte Nye Borgerliges
ønske om et mistillidsvotum til regeringen. Men da der ikke er i nær-
heden af at være et flertal for det, har vi tilsluttet os det, som de andre
borgerlige har skrevet. Men jeg vil bare lige for god ordens skyld sige,
at vi selvfølgelig også synes, at regeringen skal gå af.
Tak for ordet.
Kl. 14:38
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi er igennem ord-
førerrækken, og derfor vil jeg give ordet til statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Tak for en god debat. Jeg synes, at der er et par egentlig interessante
nedslagspunkter. For det første kan jeg høre en fuldstændig dybfølt
sympati med landets minkavlere fra hele Folketinget, og det er godt,
at vi kan finde ud af – også i en ophedet politisk diskussion – at stå
sammen og vise den sympati, den empati, den omsorg, der skal til,
over for et erhverv, som står i en rigtig, rigtig svær situation; ikke alene
minkavlerne, men også deres familier.
Det andet, der står tilbage, er, at der faktisk ikke er bred opbakning
til den nødvendige sundhedsindsats. Og det er godt, at det er kommet
for en dag, for det har været svært at få svar på det spørgsmål. Men
en række partiledere står nu på mål for, at til trods for at der ligger en
risikovurdering af den karakter fra SSI, som der gør, så bakker man ikke
2716
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
op om sundhedsmyndighedernes anbefaling, og man bakker dermed
ikke op om, at minkene skulle slås ned. Det er folkeoplysning, for det
er en vigtig viden for danskerne at få.
Det tredje – og her er jeg, må jeg være ærlig at sige, noget mindre positiv
efter i dag – er et næsten fuldstændig fravær af danskernes sundhed i
den her diskussion. Vi har 600.000 danskere direkte i risikogruppen,
hvad angår covid-19; mennesker, der på grund af alder, på grund af
andre sygdomme, kronikere, ikke må få covid-19. De er næsten fravæ-
rende i den her diskussion. Det er jeg oprigtig overrasket over. Jeg bliver
egentlig også oprigtig berørt af det, for det er en farlig sygdom. Det er
en rigtig, rigtig farlig sygdom, som har taget mange menneskers liv. Og
derfor undrer det mig, at de mennesker og deres pårørende og i øvrigt
det sundhedspersonale, der hver dag står og kæmper, ikke fylder mere
i en debat, end hvad tilfældet er i dag.
Det var min holdning, man må gerne have en anden – det her er min
holdning. Og hvorfor starter jeg her? Det gør jeg, fordi vi skal have
hele Danmark igennem den her krise. Vi skal igennem den her krise
som et helt land. Det skal vi, hvad angår folkesundheden, og det skal vi,
hvad angår økonomi og arbejdspladser. Og det er os her i Folketinget,
os 179 medlemmer, der bærer det ansvar mere end nogen andre. Vi er
blevet valgt til at passe på vores lille fantastiske land netop på det her
tidspunkt af historien, hvor vi er blevet ramt af en global pandemi.
Der er ikke nogen af os her i Folketinget, der har ønsket at være i den
her situation. Ingen af os havde forestillet sig, at det netop skulle være
på vores vagt, at vi måtte indføre forsamlingsforbud, påbud om mund-
bind, bede folk om at se så få mennesker som muligt, aflive millioner
af mink; ingen af os er gået ind i politik af den her årsag, men det er
os, der har ansvaret.
Når der bliver begået fejl – og der er begået fejl – så skal de beklages.
Man skal være ærlig om dem, man skal lægge det frem, og man skal
selvfølgelig også lade sig undersøge, selvfølgelig skal man det. Det siger
sig selv. Og jeg har meget, meget stor respekt for, at mange folketings-
medlemmer påtager sig et stort ansvar for altid at holde øje med den
til enhver tid siddende regering.
2717
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg synes egentlig, at det, der i debatten har gjort størst indtryk i dag,
ud over at jeg synes, at det sundhedsfaglige har fyldt for lidt, er beskri-
velsen fra hr. Jens Rohde, i forhold til hvad det betyder for en gruppe
af mennesker, når de mister deres identitet, når man får den frataget
på grund af en global pandemi.
Derfor bare afslutningsvis: Jeg har stadig væk al min sympati for de
minkavlere, der har fået ødelagt deres livsværk, og jeg håber, at Fol-
ketinget efter den her debat kan samles om en bred aftale, hvor vi får
kompenseret de pågældende på en ordentlig og reel måde.
Kl. 14:43
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak til statsministeren. Der er en række korte bemærkninger, og af
hensyn til at den her forespørgsel skal kunne afvikles inden for tids-
rammen, når vi ikke alle; det kan jeg lige så godt afsløre. Men jeg vil
prioritere ordførerne først, og så ser vi, hvor langt vi når, så der også
lige bliver en kort tid til ordføreren for forespørgerne til at runde af i.
Den første er hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Kl. 14:43
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det. Jeg vil undlade at kommentere på statsministerens under-
lødige, uværdige og uanstændige angreb, fordi jeg ved godt, det var det,
der var meningen jeg skulle kommentere på, så statsministeren kan
tale uden om i forhold til det spørgsmål , jeg stiller nu, som jeg gerne
vil have et svar på.
I regeringens egen redegørelse fremgår det på side 9, at regeringens
koordinationsudvalg, altså der, hvor statsministeren i overført form
sidder for bordenden, drøftede en såkaldt dvalemodel, altså en model,
hvor man slår mink ihjel uden for zonerne, men hvor avlsdyrene be-
vares, og her fremgår det – og jeg citerer:
2718
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
»Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant scenarie i den nuvæ-
rende lovgivning, ...«.
Det er jo så der, det undrer mig en lillebitte smule. Når nu der ikke
var hjemmel, lovhjemmel, til at slå nogle dyr ihjel, hvordan i alverden
kan statsministeren så havne i den vildfarelse, at så er der da sikkert
lovhjemmel til at slå alle dyrene ihjel?
Kl. 14:44
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Hverken jeg eller andre er havnet i nogen vildfarelse, men vi lægger
selvfølgelig til grund for det beslutningsgrundlag, der forelægges for
de beslutninger, der træffes i regeringen, at der er lovhjemmel til at
træffe de beslutninger. Normalvis er det sådan, at hvis man træffer en
beslutning, der eksempelvis ikke er medholdelig, hvad angår EU-retten
eller statsstøtteregler eller andre ting, så står det eksplicit i sagen.
Så vil jeg gerne have lov til at anholde en ting i spørgsmålet: Jeg be-
hæfter ikke andre politikere med alle mulige ord, og det kunne jeg ikke
drømme om, det gør jeg ikke her i salen, jeg gør det ikke til demonstra-
tioner, jeg gør det heller ikke andre steder. Jeg appellerer faktisk til det
modsatte. Jeg appellerer til, at vi har en ordentlig politisk diskussion
med hinanden, at der er plads til uenighed, at en regering, når den
begår fejl, anerkender og erkender det, men at vi også bliver på den
opgave, der er blevet os givet, fordi opgaven er at få Danmark igennem
den her krise. Opgaven er lige nu at løse en aktuel situation omkring
minkavlerne, men det er saftsuseme også vedholdende at blive ved
med at redde så mange liv som overhovedet muligt og sørge for, at så
få danskere som overhovedet muligt bliver smittet.
Kl. 14:45
2719
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Kl. 14:45
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Det var et fint og rørende indlæg, som overhovedet ikke svarer på det,
jeg spørger om. Statsministeren bliver gjort bekendt med: Kære stats-
minister, der er ikke lovhjemmel til at slå en del af de raske mink ihjel.
Når nu statsministeren – og det kan jo dokumenteres, det fremgår af
regeringens egen redegørelse – bliver gjort bekendt med det, hvordan
i alverden kan statsministeren så stå og sige: Nå, men de sagde ikke,
at vi ikke måtte slå dem alle sammen ihjel? Altså, undskyld! Hvordan
kan man ikke drage den konklusion heraf, at når jeg ikke må dræbe
nogen, må jeg nok heller ikke dræbe alle? Hvordan i alverden kan man
komme dertil?
Kl. 14:46
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 14:46
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg mener, det står meget klart i redegørelsen og er gengivet fra taler-
stolen her i dag, at vi ikke er bekendt med, jeg ikke er bekendt med, at
der ikke er lovhjemmel til at træffe beslutningen. Og jeg spørger bare
igen: Hvad skulle motivet være for en omvendt situation, nemlig at
vi skulle have vidst, at der ikke var hjemmel, og så forsøgt at skjule
det? Vi kunne jo regne ud, at det ville komme for en dag, under alle
omstændigheder, hvis det var den situation, vi ville bringe os i. Hvis vi
var blevet oplyst, at der ikke var lovhjemmel, så havde vi sagt det, og
så havde vi bedt Folketinget om en hastebehandling.
2720
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 14:47
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 14:47
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det kan jo ikke være et svar på, hvordan det kan være, at der ligger et
stykke papir til et møde, statsministeren har lod og del i, der fortæller,
at hvis man skal slå en del af minkene – altså de raske mink – ned,
kræver det ny lovhjemmel. I bilaget står der:
»Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant scenarie i den nuvæ-
rende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle tilvejebringes en
lovmæssig hjemmel for dette.«
Det fremgår jo af redegørelsen. Altså, det giver jo det her billede af, at
alle omkring statsministeren ved, at der er et problem med lovhjem-
len – ministerium på ministerium, medarbejder på medarbejder – og
den eneste, der ikke får noget som helst at vide, er statsministeren,
som ellers er i spidsen for hele håndteringen af den her sag. Og da
man bestemmer sig for at aflive minkene, bliver det jo den nationale
operative stab, der skal stå for det med politi og militær osv., og så har
man rundtomkring statsministeren en viden om, at det, at man sætter
alt det i værk, hviler på et ulovligt grundlag.
Kan statsministeren ikke godt se, hvorfor vi andre synes, det ser lidt
mystisk ud, og hvorfor der er behov for en tilbundsgående undersøgelse,
hvor man ikke bare kigger på papirer, men hvor man også har mulighed
for at tale med de mennesker, det vedrører?
Kl. 14:48
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
2721
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men det er jo igen ikke korrekt, det, der bliver sagt. Det er ikke sådan, at
de ministre, der er med til mødet i regeringens koordinationsudvalg, er
bekendt med, at der ikke er lovhjemmel til den beslutning, der træffes.
Det er ikke korrekt. Det er heller ikke korrekt, at de ministre, der del-
tager i pressemødet, er bekendt med den manglende lovhjemmel – det
bliver vi først efterfølgende.
Kl. 14:48
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Kristian Thulesen Dahl.
Kl. 14:48
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Vil det sige, at når man har møde i regeringens koordinationsudvalg om
sådan en sag som den her og der, som det nu fremgår af redegørelsen,
ligger et bilag, der fortæller, at der ikke er lovhjemmel, så er der hverken
embedsmænd, der fortæller det, eller ministre, der har læst det bilag?
Kl. 14:48
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Når man lytter til spørgsmålet her, må man jo efterlades i den tro, at
det står sort på hvidt i bilaget, at der ikke er lovhjemmel til at træffe
den beslutning, vi traf, og det er ikke korrekt.
Kl. 14:49
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
2722
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Tak for det. Så er det hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 14:49
Søren Pape Poulsen (KF):
Det må jeg så bare lige fortsætte i, for nu undsiger statsministeren jo
så den her redegørelse, må jeg forstå. For der står sort på hvidt: Model
1 – dvale. Og så kommer det længere nede, at spørgsmålet om hjemmel
til aflivning ikke blev bragt op ved mødet, men derimod drøftes spørgs-
målet om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af erhvervet
og kompensation i den forbindelse. En varig nedlukning af erhvervet
– hvordan kan man så drøfte det, hvis det ikke har noget med hjemmel
at gøre? Altså, det forstår jeg simpelt hen ikke. Det må man da have
gjort, medmindre det, der står i redegørelsen, er forkert. Det kan selv-
følgelig også være.
Kl. 14:49
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
Kl. 14:49
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men der er jo ikke tale om, at regeringen har truffet en beslutning om
at nedlukke minkerhvervet i Danmark. Det har vi ikke truffet en be-
slutning om. Det er ikke den beslutning, der er truffet. Og vi kommer
hele tiden tilbage til samme diskussion. Der er politik, og der er jura.
Regeringen har ikke truffet en beslutning om at lukke minkerhvervet.
Regeringen har truffet en beslutning om, at minkene skal aflives. Det
er to forskellige beslutninger.
Kl. 14:50
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
2723
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 14:50
Søren Pape Poulsen (KF):
Hvis alle mink er aflivet, vil statsministeren så helt seriøst påstå, at
man kan sige, at der stadig væk er et minkerhverv i Danmark? Hvis
alle mink er aflivet, så er der ikke noget erhverv. Det er dødt og borte.
Hvordan kan man finde en eller anden juridisk krog at hænge det op
på? Virkeligheden er jo, at de her mennesker fik at vide: Det hele er
dødt og borte. Det er diskuteret her: Hvad skulle man gøre ved en va-
rig lukning? En varig lukning er en lukning. Det var den ene ting. Og
tempobonus har vi ikke været inde på i dag. Det er jo en ny ulovlighed,
der bare fortsætter, og som statsministeren bliver gjort opmærksom på
den 13. november af hr. Rasmus Jarlov, der skriver til Statsministeriet,
og først den 18. november stopper man det.
Kl. 14:51
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak til hr. Søren Pape Poulsen. Statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Nu er hr. Søren Pape Poulsen ligesom jeg selv tidligere justitsminister,
og når der spørges med jura, bliver man også nødt til at svare med jura.
Og det er ikke den beslutning, regeringen træffer.
Når det er sagt, så har regeringen ikke på noget tidspunkt, ikke på no-
get tidspunkt, sagt, at man bare med et fingerknips – som jeg tror det
bliver antydet – så vil kunne starte en minkproduktion a la den, vi har
været kendt for i Danmark, fra den ene dag til den anden. Det ved alle,
for den minkproduktion, Danmark er kendt for, og som i øvrigt også
har været et meget, meget væsentligt bidrag til dansk økonomi, er en
meget, meget særlig minkproduktion. Men når man spørger juridisk,
så bliver vi også nødt til at svare juridisk.
2724
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 14:51
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Så er det fru Pernille Vermund.
Kl. 14:51
Pernille Vermund (NB):
Tak. Undskyld, men man skal altså være politiker eller have været i
politik i mange år for at kunne acceptere det bavl, der kommer i dag.
Det stritter jo i alle retninger – altså, ærlig talt. På pressemødet den 4.
november siger statsministeren, at alle mink skal aflives. Fødevaresty-
relsen, hæren og politiet sættes i gang – operation minkaflivning kalder
hærchefen det. I dag siger statsministeren så, at det ikke var en ordre.
Hvis det er sandt, at det ikke var en ordre, så betyder det, at Fødevaresty-
relsen, politiet og hæren på eget initiativ og uden lovhjemmel gik i gang
med operation minkaflivning. Så skal de ansvarlige selvfølgelig straffes,
men i stedet roser statsministeren myndighederne for deres håndtering
og for et godt stykke arbejde, og enhver kan jo se, at det ikke hænger
sammen. Det er ikke sandheden, vi får at vide i dag. Det er og var en
ordre fra statsministeren, der blev givet den 4. november til Fødeva-
restyrelsen, til hæren og til politiet, og det er statsministeren, der står
med ansvaret i hænderne.
Mener statsministeren, at det er i orden, at man lyver for at redde sit
eget skind – ærlig talt?
Kl. 14:52
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Kl. 14:52
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2725
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg har ikke behov for at diskutere på den måde og vil i øvrigt ikke
opfordre til, at vi gør det i Folketinget. Jeg vil i øvrigt også appellere til,
at man, uagtet at der er begået fejl og at regeringen i øvrigt har erkendt
det og at man så for nogle partiers vedkommende fortsat er meget ueni-
ge med regeringens håndtering af covid-19, herunder minkskandalen,
ikke samtidig ikke har tillid til vores myndigheder. Og det her vil jeg
appellere indgående til. Om det er forsvaret, om det er beredskaberne,
om det er politiet, eller om det er andre myndigheder, så har jeg aldrig
nogen sinde været i en situation, hvor der har været rejst den tvivl, som
der rejses nu. Det vil jeg ikke mene er klogt.
Kl. 14:53
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Pernille Vermund.
Kl. 14:53
Pernille Vermund (NB):
Undskyld, men statsministeren svarer jo simpelt hen ikke på de spørgs-
mål, der bliver stillet. Det enkle spørgsmål handler om, at når man
kommer med forklaringer, som er modsatrettede – præcis som føde-
vareministeren gjorde, før fødevareministeren måtte gå af – altså når
statsministeren nu i dag siger, at det ikke var en ordre, men at man
alligevel på pressemødet sagde, at nu sætter vi NOST og Fødevarestyrel-
sen i gang med at udarbejde den her nødplan, så kan begge dele jo ikke
være rigtige. En af de to ting må være falsk, usand, en løgn – hvilken
af delene er usand?
Kl. 14:54
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Statsministeren.
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2726
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Det står klart, at der ikke var lovhjemmel til den beslutning, regeringen
traf. Det er et problem. Det er erkendt. Jeg mener også, det er klart, at
man på det tidspunkt, hvor de myndigheder, der har ansvaret, bliver
bekendt med, at der ikke er lovhjemmel, ikke dér får kommunikeret
til minkavlerne – det er også et problem. Det er fejl. Det er beklageli-
ge fejl, og det er selvfølgelig fejl, der vokser i størrelse, fordi vi har at
gøre med menneskers livsværk og deres levebrød. Men jeg anerkender
grundlæggende ikke præmissen, og jeg vil endnu en gang appellere:
Politiske uenigheder til trods bør man i mine øjne bakke op om de
myndigheder, der er i Danmark.
Kl. 14:55
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Så er det hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 14:55
Alex Vanopslagh (LA):
Tak for det. Når jeg og mange andre har spurgt statsministeren om,
hvorfor statsministeren ikke trak den ulovlige ordre tilbage i det øjeblik,
hun fandt ud af, at den var ulovlig, så lyder svaret: Det er, fordi det er
mine ministres ansvar. Vi kan jo så konstatere, at de ministre, der havde
ansvaret for at trække den ulovlige ordre tilbage, ikke trak den tilbage,
i hvert fald ikke effektivt. Den Nationale Operative Stab var stadig ved
ulovligt at aflive minkene.
Mener statsministeren, at de forskellige ansvarlige ministre har svigtet
deres ansvar i forhold til at trække den ulovlige ordre tilbage, nu, hvor
statsministeren siger, at det er deres ansvar?
Kl. 14:55
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Statsministeren.
2727
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 14:55
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg mener, det er klart, at der er begået fejl i den her sag. Og jeg vil sige,
at vi – måske ulig hvad der er traditionen, i hvert fald hos nogle rege-
ringer – jo ikke har noget problem med at erkende, at fejlen er begået,
ej heller med at beklage den. Jeg har stor respekt for, at man ønsker at
undersøge det, men jeg har tillid. Jeg har tillid til regeringens ministre,
og jeg har i øvrigt også tillid til landets myndigheder. Og så pågår der
jo et arbejde nu i Folketinget i forhold til en videre undersøgelse, og
det har jeg meget stor respekt for.
Kl. 14:56
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Hr. Alex Vanopslagh.
Kl. 14:56
Alex Vanopslagh (LA):
Så vi skal forstå det sådan, at det er en fejl hos justitsministeren og
andre ministre, at de ikke trak den ulovlige ordre effektivt tilbage, men
at det ikke er en fejl hos statsministeren, at statsministeren ikke gjorde
sine ministre opmærksom på, at de ikke har trukket den ulovlige ordre
tilbage. Jeg skal bare lige have det skåret helt ud i pap. For det er jo fair
nok. Det er jo egentlig tæt på at være et direkte svar, og det er jeg lidt
forbløffet over, men det er vel det, statsministeren siger: at ja, det var
en fejl, at den ulovlige ordre ikke blev trukket tilbage, hos de ansvarlige
ministre, men at det ikke var en fejl hos statsministeren – det kun var
en fejl hos de andre.
Kl. 14:57
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
2728
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Statsministeren.
Kl. 14:57
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg synes, at man i det spørgsmål – i lighed med hvad vi har hørt i lø-
bet af debatten i dag – lægger forkerte præmisser ind, med hensyn til
hvordan opgavefordelingen er i en regering. Det kan man jo så have
forskellige holdninger til, men man kan jo ikke stå og sige, at den måde,
ministerstyret fungerer på i Danmark og i øvrigt har gjort det igennem
mange år, skulle vi så have sat ud af kraft i den her sag.
Mig bekendt har de myndigheder, der har været involveret i det her,
beklaget de fejl, der er begået, og det har regeringen også.
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Så er det den sidste korte bemærkning. Den er fra fru Sophie Løhde.
Kl. 14:57
Sophie Løhde (V):
Jeg vil godt spørge til materialet i regeringens koordinationsudvalg,
altså den redegørelse, der er oversendt til Folketinget. Der fremgår det
på side 8 og 9, at der i regeringens koordinationsudvalg indgik to mo-
deller, nemlig en dvalemodel og en nedlukning af erhvervet. I dag ved
vi jo, at regeringen traf beslutning om en helt tredje model. Derfor vil
jeg bare høre, om der ikke var nogen papirer om den her ulovlige mo-
del i materialet til regeringens koordinationsudvalg, eller om det var
noget, regeringen bare fandt på på sit møde i koordinationsudvalget.
Og hvis der er papirer på den model, regeringen besluttede, så vil jeg
gerne spørge statsministeren, hvorfor redegørelsen er klinisk renset for
den model, og hvad der stod om den.
Kl. 14:58
2729
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Værsgo.
Kl. 14:58
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg synes, at man fra Venstres side bliver ved med at signalere, at rege-
ringen har ønsket at begå en ulovlighed, og det er ganske enkelt ikke
korrekt. Nu er det jo med fare for, at jeg kommer til at lyde som en, der
er ældre, end jeg er, men jeg har dog trods alt været i det her parlament i
snart 20 år, og jeg mindes faktisk ikke, at vi over for hinanden betvivler
rigtigheden af det, vi siger. Vi kan være uenige om ting, men sådan at
betvivle rigtigheden, når vi siger noget, er altså noget nyt. Jeg mener,
at den risikovurdering, der lå fra SSI, var klar i sin tale. Det ville være
for risikabelt at fortsætte med at have minkproduktion i Danmark.
Derfor, af hensynet til folkesundheden og i øvrigt også af hensyn til
Danmarks omdømme og ry og rygte og dermed af hensyn til mange
andre danskeres arbejdspladser, var det den rigtige beslutning at træffe.
Kl. 14:59
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Fru Sophie Løhde.
Kl. 14:59
Sophie Løhde (V):
Fra en, der også kommer til at lyde ældre, end jeg føler mig – jeg har væ-
ret medlem af Folketinget i 13 år: Der er ingen, der siger, at regeringen
har ønsket at udstede en ulovlig ordre. Vi konstaterer, at regeringen har
udstedt en ulovlig ordre, det er et faktum. Men jeg vil gerne gentage mit
spørgsmål, for statsministeren svarer notorisk ikke på det. I redegørel-
sen fra regeringen fremgår det i materialet til koordinationsudvalget, at
der var to modeller, nemlig en dvalemodel og en model for nedlukning
2730
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
af erhvervet. I dag ved vi, at regeringen traf beslutning om en helt tredje
model. Hvorfor er redegørelsen klinisk renset for, hvad der stod om den
model, den tredje model, som regeringen altså besluttede, eller var det
en model, regeringen bare sad og fandt på, da man traf beslutningen i
koordinationsudvalget?
Kl. 15:00
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Værsgo.
Kl. 15:00
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Men når det vurderes juridisk, at regeringen og jeg selv ikke har brudt
grundloven, kan det jo ikke nytte noget, at man bare bliver ved med at
gentage det. En usandhed bliver ikke sandt, fordi den gentages mange
gange.
Kl. 15:00
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, og nu er der lige tid til en kort
afrunding fra ordføreren for forslagsstillerne. Tak til statsministeren,
og velkommen til hr. Kristian Thulesen Dahl.
(Ordfører for forespørgerne)
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg vil selvfølgelig gerne sige tak til hele Folketinget, altså alle Folketin-
gets partier, for at have deltaget aktivt i den her debat, og også tak til
statsministeren og justitsministeren for at have stillet sig til rådighed.
2731
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Derimod må jeg bare blankt sige, at jeg ikke kan sige tak til statsmini-
steren for det seneste, hun præsterede heroppe fra talerstolen for lidt
tid siden. Jeg må erkende, at de ord, jeg kommer til at tænke på, når
jeg ser statsministeren heroppe for et øjeblik siden, altså er »pinligt«,
og det er »uværdigt«. At begynde at sige, når vi har en debat, en fore-
spørgselsdebat her, der handler om lovbrud, der handler om, at man
har aflivet et minkerhverv i Danmark på et ulovligt grundlag – det har
vi en forespørgselsdebat om – og forsøge at få det til at handle om, at
Folketinget her ikke tager folkesundheden alvorligt, ikke gør det, der
skal til, for at bekæmpe corona, synes jeg simpelt hen ikke er rimeligt.
Vi har siden den 11. marts i det her Folketing præsteret det ene efter
det andet, hastemøder med kort varsel, vi får ikke de informationer, vi
ønsker, men alligevel har vi prøvet at følge med. Vi har accepteret, at
regeringen er gået meget langt i den måde, man har håndteret det her
på, selv om Folketinget ikke har været taget med på råd, vi har lavet
lovgivning og givet regeringen mandat til at gøre usete ting, når det ikke
er krigstid, og så skal vi som Folketing høre fra landets statsminister,
at det her Folketing ikke kerer sig om folkesundheden og bekæmpelse
af corona, fordi vi ønsker at have en forespørgselsdebat om, hvordan
regeringen er kommet så galt af sted i forhold til minkerhvervet, som
man er.
Jeg må bare sige, at jeg synes, det var grænseoverskridende at høre på,
og jeg vil bede statsministeren om at tage det her med i betragtning, når
man nu tager rundt i landet, jeg kan forstå, at det bl.a. er til Nordjylland,
de kommende dage for at prøve at tale med borgere, altså så lige tage
med, hvordan man behandler Folketinget under sådan en debat som
den her. Ellers vil jeg sige tak for debatten.
Kl. 15:02
Fjerde næstformand (Trine
Torp):
Tak for det. Vi når ikke mere ved den her forespørgsel.
Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt
finde sted torsdag den 26. november 2020.
2732
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Så skal vi i gang med spørgetiden, og det betyder også, at mens jeg lige
læser et par meddelelser op, må vi have tømt salen for ordførere.
…”
9.9.11.2. Beredskaber udarbejdet til brug for statsministerens og ju-
stitsministerens deltagelse i forespørgselsdebatten
9.9.11.2.1. Beredskaber til statsministeren
Forud for forespørgselsdebatten blev der i Statsministeriet udarbejdet en tale
til statsministeren, som blev godkendt af departementschef Barbara Bertelsen
den 24. november 2020 om aftenen, og sendt i opdateret version til statsmi-
nisteren samme aften kl. 22.23. Talens indhold svarede i store træk til den
tale, som statsministeren holdt under forespørgselsdebatten kl. 13.02 og frem.
Der blev tillige udarbejdet et længere QA-katalog: ”Beredskaber til hastefore-
spørgsel 25. november 2020” til brug for statsministerens deltagelse i fore-
spørgselsdebatten. Beredskaberne angik bl.a. spørgsmålet om, hvorfor stats-
ministeren ikke stoppede aflivning af mink uden for smittezonerne, så snart
man blev bekendt med den manglende lovhjemmel, spørgsmålet om hvorvidt
myndighederne kunne love en tempobonus, når der ikke var lovhjemmel på
plads, statsministerens tilsynspligt mv. Af kataloget fremgår bl.a.:
”…
1. Handle på manglende lovhjemmel
1.1. Hvorfor stopper statsministeren ikke aflivning af mink uden for smit-
tezonerne, så snart man bliver bekendt med manglende lovhjemmel?
∙ Som det også fremgår af redegørelsen, og som jeg var inde på i min
tale, bliver jeg først gjort bekendt med spørgsmålet om den mang-
lende lovhjemmel søndag den 8. november.
∙ Fødevareministeren og hans system havde selv taget kontakt til Fol-
ketingets partier, og senere samme aften kommunikerede fødevare-
ministeren om den manglende hjemmel i offentligheden.
∙ I den situation er det helt rimeligt og helt i overensstemmelse med
ministerialstyret og tilsynspligten, at statsministeren forventer, at
2733
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
den ansvarlige ressortminister, ministerens departement og de an-
svarlige myndigheder selv træffer de nødvendige foranstaltninger.
∙ En forventning om, at jeg som statsminister skulle have grebet ind i
Fødevarestyrelsens og Fødevareministeriets sagsbehandling og kom-
munikation til minkavlerne; At jeg skulle have handlet på et brev,
jeg ikke kendte til. Det er udtryk for en misforståelse af, hvordan
ministerstyret fungerer.
∙ Det, at en beslutning træffes i et regeringsudvalg med min delta-
gelse, ændrer ikke på, at det er de ansvarlige myndigheder og den
ansvarlige minister, der skal sikre, at en beslutning føres lovligt og
rigtigt ud i livet.
1.2. Hvorfor lader du aflivningen fortsætte, når der stadig ikke er hjemmel?
∙ Det er jeg også blevet spurgt direkte af minkavlere om – skal jeg
aflive mine mink eller ej?
∙ Det siger sig selv, at det skulle have været fuldstændig klart formu-
leret, at for minkavlerene uden for smittezonerne, der er der tale om
en opfordring indtil den rette lovhjemmel er på plads.
∙ Men risikovurderingen er der jo. En fortsat minkavl under corona
er en betydelig risiko for folkesundheden, og derfor ser jeg meget
gerne at den opfordring følges.
∙ Nu afventer vi så, at vi kan få vedtaget lovhjemlen på baggrund af
den politiske aftaler der ligger. Og så skal vi gerne have en aftale om
fuld erstatning minkavlerne.
1.3. Kan myndighederne love en tempobonus, når der ikke er indgået
aftale herom/ lovhjemmel mangler?
∙ Formålet med tempobonussen har været at give en belønning for
en hurtig indsats. Sundhedsmyndighederne har vurderet, at der er
en betydelig risiko for folkesundheden ved fortsat minkavl under
2734
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
en igangværende covid-19-epidemi. Derfor har det været vigtigt for
regeringen at nedbringe minkbestanden hurtigst muligt.
∙ Der, hvor vi står nu, er, at regeringen mandag den 16. november har
indgået en politisk aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og
Alternativet om bl.a. aflivning og tempobonus.
∙ Jeg er glad for, at der hermed er skabt klarhed for minkavlerne. Og
når hjemmelsgrundlaget er på plads, kan bonussen blive udbetalt.
∙ Der er grund til at sige minkavlerne en stor tak for den indsats, de på
trods af en meget svær situation har ydet for at hjælpe myndigheder-
ne – og dermed os alle sammen – med at beskytte folkesundheden
og også vores samlede eksport af fødevarer.
∙ I forhold til det juridiske er der jo ikke noget i vejen for, at man som
politiker tilkendegiver, at man vil arbejde for at give folk nogle penge,
selv om det ikke er vedtaget endnu.
∙ Det ændrer selvfølgelig ikke på, at myndighederne altid skal vejlede
tydeligt og forståeligt om den retstilstand, der er.
∙ Det burde fra begyndelsen være gjort meget klart i myndighedernes
kommunikation til minkavlerne, at der ikke var hjemmel til at gen-
nemtvinge aflivningerne uden for smittezonerne. Det er ikke sket i
det her tilfælde. Og det er der grund til at beklage for.
1.4. Hvorfor bliver du ikke orienteret om henvendelsen fra MFVM om
behovet for en hastelovsproces tidligere?
∙ Som det også fremgår af redegørelsen fra den 18. november, bliver
en medarbejder i Statsministeriet lørdag den 7. november telefonisk
varslet af Miljø- og Fødevareministeriet om hastelovforslaget.
∙ Der er herefter løbende kontakt mellem Statsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet.
2735
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Og da fødevareministeren søndag den 8. november først på aftenen
godkender en notits, bliver den herefter forelagt for mig samme
aften.
1.5. Hvorfor gjorde Statsministeriet og du ikke mere, da det blev klart, at
der manglede hjemmel til at aflive mink uden for smittezonerne?
[Redegørelse]
∙ Jeg kan henvise til redegørelsen, der er afgivet den 18. november.
Som det fremgår af den, så bliver Statsministeriet lørdag den 7.
november telefonisk varslet af Miljø- og Fødevareministeriet om
et hasteforslag, der bl.a. skal indeholde hjemmel til at slå mink ned
i hele landet. Statsministeriet beder Miljø- og Fødevareministeriet
om en notits om hastelovforslaget, der kan sendes til Folketinget, og
at tage ordførerkontakter med henblik på opbakning til indhold og
proces, så der kan sendes et brev om hastelovforslaget til Folketingets
formanden den efterfølgende dag.
∙ Som det endvidere fremgår af redegørelsen, bliver jeg og Statsmini-
steriets departementschef ikke oplyst om denne telefoniske kontakt.
∙ Der er søndag den 8. november løbende kontakt mellem Statsmini-
steriet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor Statsministeriet følger
op på fremdriften i dialogen med ordførerne.
∙ Da fødevareministeren først på aftenen godkender sagen, forelægges
den samme aften for mig. Og brevet om hastebehandling sendes
herefter til Folketinget.
∙ Statsministeriet modtager ikke breve udsendt fra Fødevarestyrel-
sen eller andre myndigheder til minkavlerne. Statsministeriet bliver
om formiddagen mandag den 9. november orienteret om Fødevare
styrelsens brev af 6. november til minkavlerne og om, at man i Fø-
devareministeriet er i gang med at skrive et nyt brev.
∙ Reaktionen i Statsministeriet er, som det fremgår af redegørelsen, at
det nye brev hurtigst mulig skal sendes, og at det skal koordineres
2736
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
med Justitsministeriet. Jeg bliver selv orienteret om brevet tirsdag
morgen. Her er det nye brev fra Fødevarestyrelsen sendt.
∙ Det er det, der fremgår af redegørelsen. Har man mere detaljerede
spørgsmål hertil, kan der stilles skriftlige spørgsmål.
[Politisk]
∙ [Men jeg synes egentlig også, at jeg var inde på det i min indledning.
∙ Som det fremgår af redegørelsen, er det søndag, at jeg forelægges
sagen om behovet for hastelovgivning. Det samme gælder min de-
partementschef.
∙ Da jeg søndag den 8. november sender et brev til Folketingets for-
mand med ønske om hastebehandling, er den daværende fødevare-
minister fuldt ud bevidst om den manglende lovhjemmel.
∙ Fødevareministeren og hans system havde selv taget kontakt til par-
tierne i Folketinget, og senere samme aften kommenterede fødeva-
reministeren den manglende hjemmel i offentligheden. Og lad mig
samtidig understrege, at jeg ikke søndag den 8. november bliver
oplyst, at der skulle foregå noget ulovligt – f.eks. at myndighederne
skulle være i gang med at foretage tvungne aflivninger uden for
smittezonerne eller lignende.
∙ I den situation er det helt rimeligt og fuldstændig i overensstemmel-
se med ministerstyret og tilsynspligten, at statsministeren forventer,
at den ansvarlige ressortminister, ministerens departement og de an-
svarlige myndigheder selv træffer de nødvendige foranstaltninger.]
2. Viden om manglende hjemmel
…
2.5. Var det vigtigere for dig at aflive mink, end at loven blev fulgt?
∙ Det er hævet over enhver tvivl, at det lovgivningsmæssige skal være
på plads.
2737
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Men som jeg allerede har sagt, så var regeringen ikke bekendt med,
at der manglede lovhjemmel, da beslutningen blev truffet.
∙ Derfor var beslutningen ikke et valg mellem at aflive mink eller
at overholde loven, men det siger sig selv, at myndighederne skal
overholde loven. Som jeg også har sagt flere gange, hvis vi havde
vidst, at der manglede hjemmel til aflivning i smittezonerne, havde vi
dels kommunikeret det offentligt, dels bedt Folketinget om hurtigst
muligt at tilvejebringe den fornødne lovgivning. Og oplyst, at det
indtil da var en opfordring.
∙ [Derfor er jeg også tilfreds med, at en række af Folketingets partier er
enige om at sikre, at den nødvendige lovgivning kommer på plads.]
…
2.7. Påberåber regeringen sig nødret for at legitimere beslutningen?
∙ Nej.
∙ Jeg kan forstå, at nogle har gjort sig overvejelser om, at regeringens
beslutning er baseret på nødretsbetragtninger.
∙ Jeg kan afvise, at det var tilfældet. Jeg kan blot gentage, at da vi
behandlede sagen den 3. november, og da vi stod på pressemødet
dagen efter, der vidste regeringen ikke, at der manglede lovhjemmel
til at aflive mink uden for smittezonerne.
∙ Og som jeg også har sagt flere gange, hvis vi havde vidst, at der
manglede hjemmel, havde vi dels kommunikeret det offentligt, dels
bedt Folketinget om hurtigst muligt at tilvejebringe den fornødne
lovgivning.
3. Ansvar for beslutninger
3.1. Hvem har ansvaret for beslutninger koordineret i KU? Og hvilket
ansvar har statsministeren?
∙ Det er helt sædvanligt, at centrale regeringsbeslutninger træffes i
regeringsudvalg, f.eks. i regeringens Koordinationsudvalg, Økonomi-
2738
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
udvalg eller i andre udvalg. Og det er endvidere helt sædvanligt, at
statsministre deltager i kommunikationen af sådanne beslutninger.
∙ Det ændrer imidlertid ikke på, at ansvaret for at føre beslutningerne
ud i livet, for at have styr på lovgivningen og på gennemførelsen af
beslutningerne ude i virkeligheden hører under de ressortansvarlige
ministre og de ansvarlige myndigheder.
∙ Sådan er det under denne regering. Sådan var det under den tidli-
gere regering. Og under regeringerne før den. Det handler ikke om
at skubbe ansvaret fra sig. Det er sådan en regering og det danske
ministerstyre fungerer.
∙ [Det ved spørgeren formentlig også godt. Men jeg kan selvfølgelig
godt forstå den politiske interesse i at fremstille det anderledes nu.]
[Juridisk svar]
∙ Det er jo et juridisk og ikke et politisk spørgsmål. Jeg gengiver derfor
noget af det, der står herom i den notits, Justitsministeriet har sendt
til Fødevareudvalget den 24. november.
∙ Deraf fremgår, at regeringsudvalgene er politiske i den forstand, at
de ikke rent retligt er tillagt kompetence til at træffe beslutninger på
et område, der henhører under en ministers ressortansvar.
∙ Hvis et regeringsudvalg tiltræder en indstilling i en sag, vil det så-
ledes fortsat være den ansvarlige fagminister, der efterfølgende for-
melt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig herfor.
∙ Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister
er ansvarlig inden for sit eget ressortområde.
3.2. Hvilket ansvar har statsministeren for at føre tilsyn med ministre /
myndighedernes opgaveløsning?
2739
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Jeg har godt set henvisningerne til statsministres tilsynspligt og
andre betragtninger om en slags kollektivt ansvar for regeringen i
denne sag.
∙ Som jeg var inde på i min indledning, bygger det på nogle helt forker-
te forestillinger om, hvordan regeringer fungerer, hvad en statsmini-
sters rolle er, og hvor langt nede i udførelsen af politiske beslutninger,
en statsminister er og bør være.
∙ Det, at en beslutning er truffet i et regeringsudvalg med min delta-
gelse, ændrer ikke på, at det er de ansvarlige myndigheder og den
ansvarlige minister, der skal sikre, at beslutningen føres lovligt og
rigtigt ud i livet.
∙ Sådan er det under denne regering. Sådan var det under den tidligere
regering.
∙ Og under regeringerne før den. Det handler ikke om at skubbe an-
svaret fra sig. Det er sådan en regering og det danske ministerstyre
fungerer.
∙ [Så har man derudover som statsminister selvfølgelig en pligt til ikke
at se passivt til, hvis man er vidende om, at en af ministrene i ens
regering handler ulovligt.
∙ Men i et forløb, hvor jeg bliver oplyst om den manglende lovhjemmel
på et tidspunkt, hvor fødevareministeren er opmærksom på det og
har meddelt det til Folketingets partier. Og hvor jeg må gå ud fra,
at ministeren og myndighederne selv træffer de nødvendige foran-
staltninger som følge heraf. Der er det altså helt skudt ved siden af
at tale om en tilsynspligt for statsministeren.]
[Juridisk svar]
∙ Det er jo et juridisk og ikke et politisk spørgsmål. Jeg gengiver derfor
noget af det, der står herom i den notits, Justitsministeriet har sendt
til Fødevareudvalget den 24. november.
2740
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Deraf fremgår, at regeringsudvalgene er politiske i den forstand, at
de ikke rent retligt er tillagt kompetence til at træffe beslutninger på
et område, der henhører under en ministers ressortansvar.
∙ Hvis et regeringsudvalg tiltræder en indstilling i en sag, vil det så-
ledes fortsat være den ansvarlige fagminister, der efterfølgende for-
melt træffer beslutningen, og som dermed vil være ansvarlig herfor.
∙ Det følger af ministerialsystemet, hvorefter den enkelte fagminister
er ansvarlig inden for sit eget ressortområde.
∙ Statsministeren har en ledende stilling i regeringen. Men det inde-
bærer ikke, at der består et overordnelsesforhold, som giver stats-
ministeren adgang til at udstede befalinger til de øvrige ministre.
∙ Det er samtidig antaget, at der påhviler statsministeren en pligt til
tilsyn med de andre ministre. Denne tilsynspligt må anses som en
snæver undtagelse til ministerialsystemets ordning, hvorefter hver
enkel minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.
∙ Tilsynspligten kan efter Justitsministeriets opfattelse udtrykkes på
den måde, at en særligt begrundet formodning om, at en minister
har overtrådt ministeransvarlighedsloven, i almindelighed udløser
tilsynspligten. Tilsynspligten må i en sådan situation i almindelig-
hed indebære, at en statsminister i hvert fald skal undersøge sagen
nærmere. Men der aktiveres ikke en tilsynspligt for en statsminister,
der hverken er vidende om eller har bestemte grund til at mistænke,
at der hos en anden minister er begået ulovlige forhold.
…”
9.9.11.2.2. Beredskaber udarbejdet til justitsministeren
Forud for forespørgselsdebatten blev der i Justitsministeriet udarbejdet ud-
kast til tale til justitsminister Nick Hækkerup. Udkastet af talen havde et
indhold svarende til den indledende tale, som justitsministeren gav under
forespørgselsdebatten kl. 13.25, som er gengivet ovenfor i afsnit 9.9.11.1. Af
taleudkastet fremgik tillige:
2741
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0448.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Hvis vi skal føre en sund demokratisk debat, er vi nødt til at have de
rigtige præmisser på plads.
Ja, der er klart begået fejl i det her forløb. Det har vi beklaget og und-
skyldt for. Men regeringen har ikke brudt loven – eller for den sags
skyld grundloven.
Regeringen var desuden ikke klar over, at der ikke var hjemmel til at
aflive alle mink. Og efter det oplyste har myndighederne som nævnt
heller ikke aflivet mink uden for smittezonerne.
Når det er sagt, er det selvfølgelig beklageligt, at myndighedernes sam-
lede ageren i en periode gav minkavlerne uden for zonerne grund til
at antage, at de var retligt forpligtet til at påbegynde aflivning af deres
mink.
Men jeg vil igen opfordre til, at vi ikke blander jura og politik sammen
– og at vi fører den demokratiske debat på de rigtige præmisser.
…”
Der blev tillige udarbejdet et længere beredskabskatalog dateret den 24.
november 2020, ”Q&A vedrørende manglende hjemmel til aflivning af alle
mink”, til brug for justitsministerens deltagelse i forespørgselsdebatten. Be-
redskabskataloget indeholdt bl.a. andet spørgsmål til det faktiske forløb og
embedsværkets rådgivning, spørgsmål om grundlovsbrud og ulovlig instruks,
spørgsmål om ministerialsystemet og ministeransvar, spørgsmål om tempo-
bonus, spørgsmål om Rigspolitiets håndtering og endelig spørgsmål om yder-
ligere undersøgelser af forløbet. Af beredskabskataloget fremgår bl.a.:
”…
Spm 4: Har Justitsministeriet handlet med tilstrækkelig omhu i denne
sag?
Muligt svar:
∙ Det er almindeligt, at Justitsministeriet yder rådgivning af andre
ministerier. Det betyder ikke, at Justitsministeriet overtager ansvaret
2742
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
for sagen, men i lyset af sagens gang havde jeg selvsagt gerne set, at
mit system havde reageret mere resolut.
Spm 5: Justitsministeriet bliver varskoet af MFVM om, at Fødeva-
restyrelsen ikke mener, at der er lovhjemmel til at aflive alle mink i
Danmark d. 4/11.
Hvorfor giver man ikke besked videre til Statsministeriet med det
samme og får udskudt pressemødet?
Muligt svar:
∙ I den konkrete situation havde jeg i sagens natur meget gerne set,
at også mit system havde handlet mere resolut, eksempelvis ved at
sikre, at Justitsministeriets departementschef eller Statsministeriet
blev gjort opmærksom på tvivlen om hjemmelsgrundlaget.
∙ Myndighederne burde selvsagt tidligere i forløbet have kommuni-
keret helt klart om, at der endnu ikke var hjemmel til at aflive mink
også uden for smittezonerne.
...
Spm 10: Er det ikke virkelighedsfjernt at hævde, at der ikke er givet
en ulovlig ordre, når det meste af et erhverv har fulgt en ordre fra
myndighederne, uden der var lovhjemmel til at udstikke ordren?
Muligt svar:
∙ Jeg vil gerne understrege, at jeg på ingen måder vil negligere, at der
er begået fejl – det er åbenbart for enhver.
∙ Og myndighedernes kommunikation har givet minkavlerne god
grund til at antage, at de var forpligtet til at aflive deres mink uden
for smittezonerne.
∙ Derfor kan regeringen også kun beklage dybt over for minkavlerne.
∙ Men når nogle bruger den her lejlighed til at beskylde regeringen
for at udstede ulovlige ordrer, er jeg nødt til at gå i rette med det
2743
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og prøve at få diskussionen tilbage på sporet. Det skulle have været
sagt på pressemødet, at der var et hjemmelsspørgsmål i forhold til
aflivning uden for zonerne. Det er beklageligt. Men det er ikke en
ulovlig ordre.
…
Spm 13: Burde statsministeren ikke have stoppet aflivningen, da det
kom frem, at der ikke var hjemmel?
Muligt svar:
∙ Grundloven er baseret på et ministerialsystem, der bl.a. indebærer,
at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget ressortområde.
∙ Som en snæver undtagelse antages det, at statsministeren har en
tilsynspligt i tilfælde, hvor der er en særligt begrundet formodning
om, at en minister har overtrådt ministeransvarsloven.
∙ Som det fremgår af den redegørelse, der blev oversendt til Folketin-
get i sidste uge, blev statsministeren orienteret om det lovforslag, der
skulle etablere den nødvendige hjemmel til at foretage aflivninger
uden for smittezonerne om aftenen søndag den 8. november.
∙ Men statsministeren får ingen oplysninger om, at der skulle foregå
noget ulovligt.
∙ Jeg har derfor svært ved at se, på hvilket grundlag statsministeren
skulle gribe ind på det tidspunkt.
∙ Hvad angår Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, var det
Fødevareministeriet, der som ansvarligt ressortministerium skulle
reagere. Den daværende fødevareminister har beklaget, at han ikke
omgående sikrede, at hans ministerium tog kontakt til minkavler-
ne, og at det blev kommunikeret til offentligheden, at der ikke var
hjemmel til aflivninger uden for smittezonerne, da han blev bekendt
med den manglende hjemmel.
…
Spm 16: Har statsministeren en særlig tilsynsforpligtelse over for
andre ministre?
2744
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Muligt svar:
∙ Grundloven er baseret på det såkaldte ministerialsystem.
∙ Det indebærer bl.a., at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget
ressortområde.
∙ Grundlovens § 14 forudsætter, at ministre som forvaltningschefer
har en selvstændig kompetence inden for deres forretningsområder.
∙ Afgørelser træffes derfor ikke af regeringen som kollegium, men af
de enkelte fagminister.
∙ Det er almindeligt antaget, at statsministeren som en snæver undta-
gelse til dette udgangspunkt har en tilsynspligt i tilfælde, hvor der
er en særligt begrundet formodning om, at en minister har overtrådt
ministeransvarsloven.
∙ I en sådan situation antages tilsynspligten i almindelighed at inde-
bære, at en statsminister i hvert fald skal undersøge sagen nærmere.
∙ Jeg kan ikke se, at sagen, som den er beskrevet i redegørelsen, der
er oversendt til Folketinget, rejser spørgsmål om, at statsministeren
skulle have tilsidesat en tilsynspligt i denne sag.
∙ Der er tale om et forløb, hvor statsministeren bliver oplyst om den
manglende lovhjemmel på et tidspunkt, hvor fødevareministeren
er opmærksom på det og meddelt dette til Folketingets partier. Og
hvor statsministeren derfor naturligvis må gå ud fra, at ministeren
og myndighederne selv træffer de nødvendige foranstaltninger som
følge heraf. Der er det altså helt skudt ved siden af at tale om en
tilsynspligt for statsministeren.
Spm 17: Kan ministre blive medansvarlige for andre ministres hand-
linger?
Muligt svar:
2745
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Grundloven er baseret på det såkaldte ministerialsystem.
∙ Det indebærer bl.a., at hver enkelt minister er ansvarlig for sit eget
ressortområde.
∙ Grundlovens § 14 forudsætter, at ministre som forvaltningschefer
har en selvstændig kompetence inden for deres forretningsområder.
∙ Afgørelser træffes derfor ikke af regeringen som kollegium, men af
den enkelte fagminister.
∙ Efter ministeransvarsloven kan ministre dog efter omstændigheder-
ne blive holdt ansvarlige for at medvirke til andre ministres hand-
linger.
∙ Ansvar forudsætter, at ministeren forsætligt eller groft uagtsomt har
tilsidesat de pligter, der påhviler ham efter lovgivningen og stillin-
gens beskaffenhed.
∙ Det antages i den statsretlige litteratur, at der ikke i almindelighed
vil kunne stilles særlige krav til, at ministeren sætter spørgsmåls-
tegn ved eller selv opsøger nærmere faktuelle oplysninger og/eller
juridiske viden.
∙ Det antages også i litteraturen, at det navnlig ikke vil kunne kræves
i tilfælde, hvor der fra embedsværkets side er givet en redegørelse,
der ikke bringer problemstillingerne frem i lyset.
Spm 18: Kan myndighederne love en tempobonus, når der ikke er
indgået aftale herom?
Muligt svar:
∙ Formålet med tempobonussen har været at give en belønning for
en hurtig indsats.
∙ Sundhedsmyndighederne har vurderet, at der er en betydelig risi-
ko for folkesundheden ved fortsat minkavl under en igangværende
2746
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
covid-19-epidemi, og derfor har det været vigtigt for regeringen at
nedbringe minkbestanden hurtigst muligt.
∙ Rent retligt er der intet i vejen for, at man som politiker tilkendegiver,
at man vil arbejde for at give folk nogle penge, selvom det ikke er
vedtaget endnu. [Det sker f.eks. hvert eneste år omkring denne tid,
når partierne spiller ud med finanslovforslag.]
∙ Det er ikke et hjemmelsproblem, at en minister informerer om regler
eller annoncerer ønsker om at lave reglerne om – f.eks. ved at indføre
en tempobonus.
∙ Noget andet er så, at borgerne efter omstændighederne vil kunne
have et erstatningskrav, hvis de har handlet i tillid til et løfte, som
ikke indfries. Men det er ikke et hjemmelsproblem i forhold til løftet.
∙ Og myndighederne skal altid vejlede tydeligt og forståeligt om den
retstilstand, der er.
∙ Det burde fra begyndelsen under alle omstændigheder være gjort
meget klart i myndighedernes kommunikation til minkavlerne, at
der ikke var hjemmel til at gennemtvinge aflivningerne uden for
zonerne. Det er ikke sket i det her tilfælde, og det er der grund til
at beklage for.
∙ Der, hvor vi står nu, er, at regeringen mandag den 16. november har
indgået en politisk aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og
Alternativet om bl.a. aflivning og tempobonus.
∙ Og når hjemmelsgrundlaget er på plads, kan bonussen blive udbetalt.
…”
Endelig blev der i Justitsministeriet den 25. november 2020 udarbejdet et
supplerende beredskabskatalog: ”Supplerende Q&A vedrørende manglende
hjemmel til aflivning af mink” til brug for ministerens deltagelse i forespørg-
selsdebatten, hvoraf fremgik bl.a.:
2747
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0454.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Om Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
Muligt svar
∙ Hvis man læser Justitsministeriets notits af 18. november, kan man
læse, at den retlige karakter af brevet giver anledning til tvivl.
∙ Tvivlen går ud på, om brevet kan kvalificeres som en afgørelse – i
form af et påbud fra Fødevarestyrelsen – eller om brevet skal betrag-
tes som en vejledning.
∙ Hvis brevet er en afgørelse, er det vurderingen, at den forvaltnings-
retligt er en såkaldt nullitet, dvs. ugyldig, bl.a. på grund af manglende
hjemmel.
∙ Hvis brevet skal anses for vejledning til minkavlerne, er det vurde-
ringen, at vejledningen er objektivt forkert og dermed også i strid
med myndighedernes vejledningspligt
∙ Når man læser konklusionen i Justitsministeriets notits, kan man se,
at ministeriet fremhæver vejledningspligten som en af de grundlæg-
gende forvaltningsretlige normer, der er tilsidesat.
∙ Det ligger i den konklusion, at Justitsministeriet mener, at brevet bør
kvalificeres som vejledning – og altså vel at mærke objektivt forkert
og mulig erstatningspådragende vejledning – og ikke en afgørelse.
∙ Men uanset hvad er der to vigtige ting at bemærke:
∙ For det første er brevet et væsentligt led i dét samlede forløb, som
Justitsministeriet i notitsen betegner som kritisabelt og beklageligt.
Det er selvsagt alvorligt.
∙ Men – og det er så den anden pointe – det bliver ikke dermed et
grundlovsbrud. Og det gælder, uanset om brevet skal anses for vej-
ledning eller en afgørelse.
2748
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Forkert vejledning – uanset hvor forkert den er – er ikke et grund-
lovsbrud.
∙ En ugyldig afgørelse kan man godt vælge at kalde et grundlovsbrud,
fordi kravet om hjemmel kan betragtes som et krav på grundlovsni-
veau. Men i så fald skal vi bruge ordet grundlovsbrud, hver eneste
gang en myndighed træffer en forkert afgørelse. Uden sammenlig-
ning i øvrigt: Om det så er en byggetilladelse fra kommunekontoret
eller et afslag på SU. Det samme gælder afgørelser om aktindsigt,
hvor myndighederne har anvendt en undtagelsesbestemmelse for-
kert.
∙ Det ligger nok et stykke fra det, de fleste mennesker forstår ved et
grundlovsbrud.
∙ [Det vil spørgeren formentlig være enig i. Men jeg kan da sagtens se
den politiske interesse i at fremstille det anderledes nu.]
∙ Men det ændrer ikke ved, at der er begået fejl i forløbet, som rege-
ringen og myndighederne fuldt fortjent bliver kritiseret for. Det be-
klager og undskylder regeringen– ikke mindst over for minkavlerne,
som står i en meget vanskelig situation
…
Om statsministeren gav en ordre på pressemødet
Spørgsmål 3: Hvorfor bliver justitsministeren ved med at hævde, at
statsministeren ikke gav en ordre på pressemødet?
Muligt svar:
∙ Som der er redegjort for i Justitsministeriets notits af 18. november
2020, er udtalelser på pressemøder ikke omfattet af legalitetsprin-
cippets hjemmelskrav. Derfor kan det ikke være en ”ulovlig ordre”
– endsige et brud på grundloven.
∙ Så det er simpelthen ikke rigtigt, at regeringen på pressemøderne
den 4. og 5. november 2020 har givet en ulovlig ordre.
2749
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0456.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Og i virkeligheden hviler hele den diskussion på nogle bekymrende
præmisser.
∙ Mener man på den ene side, at en statsminister skal have hjemmel
til at komme med en udmelding på et pressemøde?
∙ Eller mener man på den anden side i ramme alvor, at en statsmini-
ster i Danmark skal kunne stille sig op på et pressemøde og udstede
bindende ordrer til befolkningen? Hvilken form for styreform vil
det give, hvis en statsministeren kunne udstede ordre til borgerne
på pressemøder?
∙ Vi kan forhåbentlig blive enige om, at ingen af de to synspunkter er
særligt tillokkende.
∙ Jeg kunne godt tænke mig, at vi fokuserede debatten på det, den
drejer sig om. Og at vi fører den på de rigtige præmisser.
∙ Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det siger sig selv, at regeringen
ikke burde have formuleret sig, som man gjorde på pressemødet,
når der ikke var hjemmel til at gennemtvinge aflivningen uden for
smittezonerne. Det har regeringen også beklaget.
…”
Justitsministerens tale og beredskabskataloget dateret den 24. november 2020
blev betinget godkendt af departementschef Johan Legarth den 24. november
2020 kl. 21.11. Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen sendte endelig udgave
af tale, beredskabskatalog og nyt supplerende beredskabskatalog til minister-
sekretær Gustav Schaldemose den 25. november 2020 kl. 11.57.
9.9.12. Samråd med Justitsministeren den 3. december 2020
Den 20. november 2020 stillede Retsudvalget følgende samrådsspørgsmål til
justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål N
2750
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0457.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Vil ministeren kommentere på, hvordan ministeren har håndteret det
fejlagtige action card, da det gik op for ham, at Rigspolitiet ringede
rundt med ulovlige instrukser til minkavlerne? Og hvad er ministerens
holdning til forløbet? Der henvises til artiklen ”Rigspolitiet fik at vide,
at masseaflivning var ulovlig: Skjulte det for minkavlere” fra DR den 18.
november 2020 (www.dr.dk/nyheder/politik/rigspolitiet-fik-vide-masse-
aflivning-var-ulovlig-skjulte-det-minkavlere).
…”
Samme dag stillede Retsudvalget endvidere følgende samrådsspørgsmål til
justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål O
Vil ministeren redegøre for hvilken rolle justitsministeren, Justitsmi-
nisteriet, rigspolitichefen, Rigspolitiet og andre myndigheder spillede i
forhold til at udarbejde og formulere det pågældende actioncard, og der-
efter igangsætte og stoppe anvendelsen af det pågældende actioncard,
herunder oplyse årsagen til at anvendelsen af actioncardet blev stoppet?
...”
Det åbne samråd blev afholdt den 3. december 2020 på Christiansborg – Fol-
ketingsåret 2020-21, Retsudvalget, alm. del – Samrådsspørgsmål N og O (be-
svaret den 3. december 2020) – og transmissionen af samrådet er tilgængelig
på Folketingets hjemmeside.
Forud for samrådet blev Rigspolitiet af Justitsministeriet anmodet om at kom-
me med et bidrag til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål N. Af Rigs-
politiets bidrag til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål N fremgår bl.a.:
”…
Som leder af NOST har Rigspolitiet bl.a. til opgave at sikre, at de relevan-
te rammer og forudsætninger er til stede for, at NOST så effektivt som
muligt kan løse sine opgaver, herunder understøtte den bedst mulige
anvendelse af samfundets samlede ressourcer.
…
2751
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Da Fødevarestyrelsen ikke selv havde den fornødne kapacitet til at kon-
takte alle minkavlere i zone 3, kontaktede styrelsen den 6. november
2020 om morgenen NOST med anmodning om mandskabsmæssig
bistand til at ringe til minkavlere i zone 3 med henblik på at lave
aftaler med minkavlerne om optælling af mink for at kunne beregne
tempobonus til de ejere, der ønskede at indgå i den udmeldte tempo-
bonusordning. Formålet med opkaldene, som blev foretaget af både
Fødevarestyrelsen og politiets medarbejdere, var således at søge at indgå
en frivillig aftale med den enkelte minkavler om, at en repræsentant
for myndighederne på Fødevarestyrelsens vegne kunne komme ud og
tælle op.
…
På denne baggrund og efter forudgående drøftelser med Fødevaresty-
relsen oprettede Rigspolitiet om eftermiddagen den 6. november 2020
et call center med medarbejdere fra politiet. Til brug for de opkald, der
skulle foretages, udarbejdede Rigspolitiet – som nærmere redegjort for
i Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020 – et
actioncard, der skulle danne grundlag for samtalerne.
…
Efter udarbejdelsen af actioncardet den 6. november 2020 foretog Rigs-
politiet en briefing af de medarbejdere, der skulle forestå opringninger-
ne til minkejerne. Medarbejderne blev i den forbindelse gjort særligt
opmærksomme på, at minkavlerne stod i en meget svær situation og
derfor kunne være meget påvirkede, hvilket der skulle tages hensyn
til i samtalerne.
Selve samtalerne med minkejerne blev gennemført fra den 6. novem-
ber 2020 til den 8. november 2020. Der har ikke efterfølgende i regi af
NOST være gennemført samtaler i henhold til dette actioncard.
6.
Ordlyden af den omtalte del af actioncardet skal ses i sammenhæng
med den forståelse af grundlaget for aflivningen af mink, som Rigspo-
litiet havde på tidspunktet for udarbejdelsen af actioncardet. Selv om
Rigspolitiet var bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr
i zone 3 endnu ikke forelå, var det således den helt klare forståelse, at
den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid.
2752
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
På denne baggrund var det derfor på tidspunktet for udfærdigelsen af
actioncardet vurderingen, at der, i tilfælde af en tilkendegivelse fra min-
kejernes side om ikke at ville medvirke til optællingen, var behov for at
vejlede minkavlerne om, at en manglende medvirken fra minkejernes
side således ville indebære, at minkejerne ikke fik del i den udlovede bo-
nus, der for mange minkejere ville være mange tusinde kroner. I stedet
ville de – når hjemmelen forelå – kunne forvente, at deres besætning i
givet fald ville blive tømt ved myndighedernes foranstaltning.
Rigspolitiet skal i den forbindelse særligt understrege, at det hverken
i denne sammenhæng eller i øvrigt har været hensigten at true eller
vildlede minkejerne til at aflive mink endsige at afgive et retligt pålæg
herom. Tværtimod har udformningen af den udtrykte ”forventning” i
formuleringen af actioncardet været båret af et ønske om, at minkejerne
kunne overveje deres beslutning under hensyntagen til, at hjemmelen
til at kunne kræve aflivning forventeligt ville foreligge inden for kort
tid, sammenholdt med at fristen for at opnå tempobonus var ganske
kort.
Ordlyden af den omtalte formulering af actioncard var således en op-
fordring til at overveje den fulde konsekvens af manglende medvirken
til optælling, sådan som den på tidspunktet for udarbejdelsen af acti-
oncardet var blevet forstået af Rigspolitiet. På trods af intentionerne
bag formuleringen af det nævnte actioncard burde Rigspolitiets acti-
oncard ikke have indeholdt denne formulering, da den – hvis anvendt
i telefonsamtaler – kunne medvirke til at give minkavlerne en fejlagtig
opfattelse af lovgrundlaget. Dette har Rigspolitiet meget beklaget.
På baggrund af en efterfølgende manuel gennemgang af data i for-
bindelse med politiets gennemførte samtaler med minkejerne, er det
vurderingen, at i alt otte ejere af minkfarme kan have fået oplysninger,
som fremgår af teksten ovenfor ”Ved ”NEJ” fra ejer”. Oplysningerne
er i sagens natur forbundet med en vis usikkerhed, da de som nævnt
beror på en manuel gennemgang af de optegnelser, der er udarbejdet i
forbindelse med samtalerne.
De otte minkavlere blev alle den 12. november 2020 telefonisk kon-
taktet, og i samtalen beklagede Rigspolitiet forløbet og den fejlagtige
2753
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
information, ligesom Rigspolitiet sikrede sig, at den enkelte minkavler
havde modtaget Fødevarestyrelsens brev af 11. november 2020, samt
at den pågældende var bekendt med den gældende retstilstand.
Rigspolitiet skal endvidere understrege, at politiet ikke på noget tids-
punkt har medvirket til at give retlige pålæg om og/eller foretage afliv-
ning af mink på zone 3 farme, og at politiet alene har været til stede
på zone 3 farme efter aftale med den enkelte minkavler. Der henvises
i den forbindelse tillige til, at Rigspolitiet, således som det fremgår af
Miljø og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020, ved
en mail af 7. november 2020 præciserede over for de fire regionale be-
redskabsstabe, at der ikke er lovhjemmel til at gå ind på zone 3 farme
uden samtykke fra ejeren.
…”
Justitsminister Nick Hækkerup oplyste under samrådet den 3. december 2020,
at Rigspolitiet stod for at udarbejde actioncardet. Han vidste ikke, hvilke med-
arbejdere i Rigspolitiet som havde udarbejdet actioncardet, men rigspolitichef
Thorkild Fogde var ikke inde over udarbejdelsen af actioncardet. Ingen fra
Justitsministeriets departement var involveret i formuleringen af actioncardet,
og hverken han eller Justitsministeriet havde besluttet, at Rigspolitiet skulle
udarbejde actioncardet. Han oplyste videre, at politiet var klar over, at der ikke
var hjemmel til at kræve alle mink i Danmark aflivet, men politiet var sikre
på, at lovhjemlen snart ville være på plads. Han kendte ikke til oplysninger
om, at nogen skulle have oplyst Rigspolitiet om, at de kunne se bort fra den
manglende hjemmel.
Justitsministeren oplyste videre på samrådet, at han ikke huskede, hvornår
han blev opmærksom på den manglende lovhjemmel, men at det måtte være
sket den 7. eller 8. november 2020.
9.9.13. Spørgetime med statsministeren den 8. december 2020
Den 6. december 2020 bragte dagbladet BT en artikel om forløbet i forbindelse
med miljø- og fødevareminister Mogens Jensens afgang, hvori der var en om-
tale af stabschef i Statsministeriet Martin Justesens rolle, ligesom uddrag af
den ovenfor i afsnit 9.7.1.28 omtalte korrespondancen den 10. november 2020
mellem Miljø- og Fødevareministeriets pressechef Bjarke Kamstrup, særlig
2754
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
rådgiver Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef
Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby, var gengivet. Af artiklen fremgik:
”VILDT
DOBBELTSPIL
Fortrolige mails afslører, at Mogens Jensen blev styret af Mette Frede-
riksens stabschef.
Udadtil har Mette Frederiksen igen og igen placeret altansvar for hånd-
teringen af minksagen på den nu detroniserede eksminister Mogens
Jensen.
»Jeg har selvfølgelig en forventning om, at den sag bliver håndteret
af den ansvarlige minister,« sagde hun 10.november efter en ophedet
debat om sagen i Folketinget.
Men nu viser det sig, at håndteringen af minkskandalen i kulissen blev
styret af Statsministeriet. For det var Mette Frederiksens højre hånd,
stabschef Martin Justesen, der instruerede Mogens Jensen i, hvad han
skulle sige til sit forsvar. Det afslører en række dybt fortrolige mails,
som B. T. er kommet i besiddelse af.
De fortrolige mails er sendt mellem Mogens Jensens nærmeste rådgi-
vere den 10.november.
Minkskandalen er på det tidspunkt tophistorien i alle medier, og presset
øges på bådefødevareministeren og statsministeren.
Mette Frederiksen er indkaldt til at svare på kritiske spørgsmål fra både
blå og røde politikere.
Og i Mogens Jensens ministerium er hans øverste embedsmænd og
rådgivere i fuldgang med krisehåndtering.
Det skyldes, at han i pressen angribes for at give to vidt forskellige
forklaringer i minksagen.
2755
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Først sagde han, at regeringen besluttede, at det hastede, og man derfor
ikke kunne afvente ny lovgivning, før man krævede alle landets mink
aflivet.
Og nu, tirsdag morgen, har han udtalt, at han før mink-pressemødet 4.
november slet ikke var orienteret om, at der manglede ny lovgivning.
For at finde en passende forklaring på de to modstridende udtalelser,
skriverpressechef Bjarke Kamstrup en mail til Mogens Jensens spin-
doktor og departementschef klokken 9.47: »Kære alle fire. Der er ef-
terhånden en del, der er begyndt at sammenligne citatet fra i søndags
med udmeldingen i dag,« indlederpressechefen og overstreger den del
af ministerens citat fra søndag, der nu udgør et problem: »Regeringen
har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning,
inden man meldte dette ud.« Derefter fortsætter pressechefen: »Det
betyder jo, at vi vidste det, da vi meldte ud? Hvorfor (hvordan, red.)
forklarer vi forskellen? Svar haster! Vi kan ikke laveflere interview, før
vi har svar på det.« Klokken 10.10 giver pressechefen selv sit førstebud
på et svar, som Mogens Jensen kan give: »Jeg var ikke bekendt med, at
der manglede lovhjemmel onsdag, da vi afholdt pressemøde. Jeg er dog
blevet gjort bekendt med, at man i ministeriet ikke mente, man kunne
afvente ny lovgivning, inden man meldte ud til minkavlerne fredag.«
Det er et svar, som uddyber og præciserer den første udtalelse, og som
samtidig placerer ansvaret for fejlen hos embedsværket. Dermed kan
det være med til at redde Mogens Jensen.
Kort tid efter, klokken 10.16, har departementschef Henrik Studsgaard
godkendt formuleringen med et par tilføjelser.
Ikke det sidste ord
Men det skal vise sig, at Henrik Studsgaard på trods af at være øverste
embedsmand i ministeriet ikke har det sidste ord. For Mette Frederik-
sens stabschef, Martin Justesen, har et andet ønske til, hvad Mogens
Jensen skal sige. Det afslører den næste mail fra Mogens Jensens spin-
doktor, Søren Andersen: »Justesen ønsker ikke, at vi går ind i hvert ene-
2756
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ste tvivlsspørgsmål. Jeg mangler stadig endeligt go, men tror, vi lander
på noget i denne retning: Det er tydeligt, at der er begået fejl i dette
forløb. Derfor har jeg også nu iværksat en redegørelse, som skal afdække
hele forløbet. Jeg kan kun gentage, at jeg ikke var bekendt med, at der
manglede lovhjemmel, da jeg meldte beslutningen, om at alle mink skal
aflives, ud. Det beklager jeg, og så ser jeg frem til at få en dialog med
Folketingets partier, når vi har en redegørelse på plads.« Altså et svar,
hvor den sætning, der placerer ansvaret hos embedsværket, er fjernet.
Og det er ordlyden af dette sidste svar, der skrives ind i en pressemed-
delelse, som Mogens Jensen samme dag sender ud. Meldingen fra Mette
Frederiksens stabschef, der overleveres via spindoktor Søren Andersen,
bliver sendt klokken 10.57.
To timer og 43 minutter senere, klokken 13.40, er Mette Frederiksen en
del af en ophedet debat i Folketingssalen, hvor hun svarer på kritiske
spørgsmål om minkskandalen fra både røde og blå politikere.
Hvorfor er der ikke sammenhæng mellem det, fødevareministeren siger
den ene og den anden dag, lyder et af spørgsmålene. Under debatten
svarer Mette Frederiksen, at» hvad angår myndighedernes håndtering
af den her sag konkret, bliver jeg nødt til athenvise til fødevareministe-
ren«, og hun ser gerne en undersøgelse af hans ministerium: »I forhold
til hvad der er kommunikeret fra fødevaremyndighederne og fra Føde-
vareministeriet, er det i vores øjne helt naturligt, at vi igangsætter en
redegørelse, sådan at Folketinget og i øvrigt resten af Danmark kan få
at vide, hvad der præcis er foregået,« siger Mette Frederiksen.
Ifølge Frederik Waage, professor i forfatnings-og forvaltningsret på
Syddansk Universitet, viser den fortrolige mailkorrespondance en ny
side af minksagen.
»De interne mails viser, at statsministerens stabschef har haft afgørende
indflydelse på, hvad Mogens Jensen skal sige til sit forsvar,« siger Fre-
derik Waage og uddyber: »Når statsministerens stabschef på de indre
linjer styrer fødevareministerens udtalelser, viser det naturligvis, at
man i Statsministeriet i høj grad også anser sagen for Mette Frederik-
sens problem.« »Hun sad for bordenden, da beslutningen om at aflive
2757
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
alle mink blev taget, og nu styrer hendes stabschef så oprydningsar-
bejdet fra centralt hold,« siger Frederik Waage med henvisning til, at
beslutningen om at aflive alle landets mink blev taget på et møde i
regeringens Koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen er formand.
B. T. har spurgt Mette Frederiksen, hvorfor Mogens Jensens svar skulle
ændres. Hun har ingen kommentarer.
Partierne er i disse uger i gang med at diskutere, hvordan en undersø-
gelse af hele minksagen skal foregå.
…
’’ Når statsministerens stabschef på de indre linjer styrer fødevaremini-
sterens udtalelser, viser det naturligvis, at man i Statsministeriet i høj
grad også anser sagen for Mette Frederiksens problem Frederik Waage,
professor i forfatnings-og forvaltningsret på Syddansk Universitet.
B. T. har spurgt Martin Justesen: Hvorfor blandede du dig i, hvad Mo-
gens Jensen skulle udtale? Hvor mange andre gange har du blandet
dig i Mogens Jensens håndtering af minksagen? Var Mette Frederiksen
involveret, da du fortalte, hvad du ville have, Mogens Jensen skulle
udtale? Martin Justesen har ingen kommentarer.
Det har departementschef Henrik Studsgaard og pressechef Bjarke
Kamstrup heller ikke.
Søren Andersen er ikke vendt tilbage på B. T. s henvendelse.”
Der blev den 8. december 2020 afholdt udvidet spørgetime med statsmini-
steren, hvorunder hun bl.a. blev stillet spørgsmål om regeringens orientering
af Folketinget, herunder Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18.
november 2020, ligesom hun blev stillet spørgsmål om dagbladet BT’s pres-
sedækning.
Den 8. december 2020 kl. 12.50 sendte kontorchef Karen Nilaus ”QA-pakke”
til brug for spørgetimen kl. 13.00 til Statsministeriets ministersekretariat og
med kopi til blandt andre departementschefsekretær Iren Mirmojtahedi og
departementsråd Christian Liebing og departementsråd Pelle Pape, og med
2758
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
teksten: ”Sidste pakken. Resten kan ikke nås”. Af QA-pakken fremgik bl.a.
følgende om mink:
”…
Beredskaber til spørgetime den 8. december 2020
B0. Generel linje
Q:
Generel linje
A:
∙ Regeringen fik den 3. november en klar risikovurdering fra sund-
hedsmyndighederne. En risikovurdering vi ikke kunne sidde overhø-
rig. Derfor traf regeringen den svære – men nødvendige beslutning
om, at alle mink i Danmark måtte aflives. Alt andet ville have været
uansvarligt.
∙ Det ændrer ikke på, at der er begået beklagelige fejl i denne sag. Det
er lagt åbent frem i den redegørelse, som den daværende fødevare-
minister har oversendt til Folketinget.
∙ Det er hævet over enhver tvivl, at det lovgivningsmæssige skal være
på plads.
∙ Men som jeg allerede har sagt, så var regeringen ikke bekendt med,
at der manglede lovhjemmel, da beslutningen blev truffet.
∙ Hvis vi havde vidst, at der manglede hjemmel til aflivning uden
for smittezonerne, havde vi dels kommunikeret det offentligt, dels
bedt Folketinget om hurtigst muligt at tilvejebringe den fornødne
lovgivning. Og oplyst, at det indtil da var en opfordring.
∙ Den tidligere fødevareminister har allerede taget konsekvensen af
sagen og er trådt tilbage. Og der vil blive igangsat en uafhængig
undersøgelse. [Rammerne for den drøftes lige nu mellem partierne
i Folketinget.
2759
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
B1. SSI’s anbefaling vedr. mink
Q:
SSI har tydeligt skrevet i høringen til L77, at det ikke var SSI, der an-
befalede aflivning af alle mink i Danmark, og at SSI slet ikke blev bedt om
at komme med løsninger. Hvorfor har STM så sagt, at beslutningen blev
truffet på baggrund af anbefalinger fra myndighederne og SSI?
A:
∙ Som det også fremgår af redegørelsen, var det regeringen, der traf
beslutningen om at aflive alle mink. Beslutningen blev truffet på
baggrund af Statens Serum Instituts risikovurdering, som også Sund-
hedsstyrelsen bakkede op om.
∙ Statens Serum Instituts risikovurdering den 3. november var meget
klar: ”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epide-
mi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for
mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”
∙ Jeg hæfter mig desuden ved, at Statens Serum Institut og Sundheds-
styrelsen har udtrykt opbakning til regeringens beslutning ved flere
lejligheder.
Baggrund
Statens Serum Institut har den 26. november sendt et høringssvar til
L77, hvor bl.a. følgende fremgår:
” (…) det bemærkes, at det ikke er SSI, der har foreslået, at aflivning af
mink, hvilket kan være opfattelsen med den nuværende opbygning af
afsnittet. Det skal i den forbindelse understreges, at SSI med sin Ri-
sikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl af 3. november
2020 alene har foretaget en risikovurdering ift. human sundhed, hvis
minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen
fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt. SSI har således
ikke givet forslag til mulige løsninger”
2760
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0467.png
Regeringens oplysninger til Folketinget
Sundhedsministeriet har endvidere bekræftet, at Statens Serum Institut
ikke blev anmodet om forslag til mulige løsninger, men alene om at
lave en risikovurdering.
Udtalelser fra sundhedsmyndighederne
Artikel i Berlingske 25. november 2020:
”I en uddybende mail til Berlingske understreger direktør Kåre Mølbak
dog, at avlsmink indgår
»i den samlede population af mink, som vi er
bekymret for, og som indebærer en betydelig risiko for folkesundheden«.
»På denne baggrund var den danske beslutning om at aflive alle mink
en naturlig konsekvens af risikovurderingen af 3/11-2020. SSI blev dog
ikke anmodet om forslag til håndtering, men alene en risikovurdering
ift. human sundhed såfremt minkproduktionen fortsatte ind i 2021 som
normalt«, skriver Kåre Mølbak til Berlingske.
(…)
»Jeg synes, at det fremgår klart og tydeligt, at man i risikovurderingen
har en bekymring vedrørende avlsdyrene, der hænger sammen med den
generelle bekymring i forhold til minkproduktion,« siger Kjeld Møller Pe-
dersen fra Syddansk Universitet.
(…)
Sammenholdt med udtalelser fra blandt andet Tyra Grove (SSI) er det mit
klare indtryk, at SSI bakker op om at aflive alle mink. Også avlsdyr. Én
ting er også, hvad der står skriftligt. Noget andet er den mundtlige frem-
stilling, og her står det 100 procent klart, at SSI har vist sin opbakning
til regeringens beslutning,«
siger Kjeld Møller Pedersen.
Tyra Krause (SSI) på pressemødet den 7. november:
”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er den helt rigtige beslutning, der er
truffet i Danmark om dels at slå minkbestanden ned, men også at træffe
alle disse særlige forholdsregler i Nordjylland.”
Søren Brostrøm den 1. december:
”Det har været altafgørende, at vi fik håndteret minksituationen ( ) Det
har været altafgørende for at bevare vores epidemikontrol. Jeg skylder en
tak til minkavlere og til myndigheder.”
2761
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
B2. Nedsættelse af undersøgelseskommission
Q:
Det er tydeligt, at der er brug for en ny undersøgelse af minksagen.
Hvorfor vil STM ikke være med til at nedsætte en hurtigt arbejdende
undersøgelseskommission?
A:
∙ Foreløbig ligger der en redegørelse for forløbet.
∙ Og så har der desuden været ønske om en uvildig undersøgelse af for-
løbet. Det har regeringen allerede tilkendegivet, at vi bakker op om.
∙ Der er en drøftelse i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om,
hvordan sådan en undersøgelse skal tilrettelægges.
∙ Den proces synes jeg, at vi skal respektere.
Baggrund
Udvalget for Forretningsordenen drøfter lige nu, hvilken undersøgelses-
form der skal anvendes i en uvildig undersøgelse af minkforløbet. En
samlet opposition har givet udtryk for, at de ønsker en hurtigt arbejden-
de undersøgelseskommission, mens RV ønsker en ny parlamentarisk
undersøgelsesform, som der pågår bilaterale drøftelser mellem RV og
regeringen om mulighederne for. SF og Enhedslisten har indtil videre
støttet en advokatundersøgelse.
B3. Justitsministeriets kontakt til pressen om mink
Q:
Mener STM, det er i orden, at Justitsministeriets embedsmænd har
ringet rundt til journalister for at få dem til at rette ordvalg i artikler? Og
hvem har bedst juristerne om at gøre det?
2762
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
A:
∙ Som jeg forstår det, har Justitsministeriet adresseret de påstande om
bl.a. grundlovsbrud, som efter Justitsministeriets faglige vurdering
er forkerte.
∙ [Det har Justitsministeriet så vidt jeg forstår gjort ved at forklare,
hvad der ligger til grund for ministeriets vurdering.]
∙ Men jeg må i øvrigt henvise til, at spørgsmål om dialog mellem ansat-
te i Justitsministeriet og konkrete medier stilles til justitsministeren.
∙ [Der er også allerede stillet spørgsmål fra Folketinget til justitsmi-
nisteren herom.]
[Internt: Det vurderes, at statsministeren ikke skal gå ind i spørgsmålet,
men i stedet henvise til justitsministeren.]
Baggrund
Der har været en række historier i medierne om, at embedsmænd har
ringet til journalister for at irettesætte sprogbrugen i omtalen af mink-
sagen. Pia Kjærsgaard (DF) har i den forbindelse udtalt til en artikel
i Politiken bragt den 1. december 2020, at der er tale om censur og et
påbud.
Pia Kjærsgaard udtaler endvidere i artiklen, at hun nu vil kalde stats-
ministeren i samråd om sagen i Udvalget for Forretningsordenen i
statsministerens egenskab af at være pressens minister.
Statsministeren har som opfølgning herpå modtaget samrådsspørgsmål
A samt spørgsmål 2-4 til skriftlig besvarelse om sagen fra Udvalget for
Forretningsordenen efter ønske fra Pia Kjærsgaard. Statsministeren har
den 3. december 2020 besvaret de tre spørgsmål til skriftlig besvarelse
ved at anmode om, at spørgsmålene, der vedrører kontakt mellem ansat-
te i Justitsministeriet og forskellige medier, stilles til justitsministeren
som den ansvarlige ressortminister. Samme dag har statsministeren
sendt et brev til Udvalget for Forretningsordenen, hvori statsministeren
2763
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
med samme begrundelse anmoder Udvalget om at stille samrådsspørgs-
mål A til justitsministeren.
Statsministeren har herudover modtaget spørgsmål S 507 om samme
emne. Spørgsmål er endnu ikke besvaret.
Justitsministeren har modtaget to spørgsmål fra Retsudvalget om sagen,
hhv. REU spørgsmål nr. 299 og 300 stillet efter ønske fra Karina Adsbøl
(DF), der heller ikke er besvaret endnu.
…
B6. Politiets actioncard om mink
Q:
Hvornår vil STM svare på, hvordan det kunne gå til, at Rigspolitiet
udformede et actioncard med den ordlyd og lod medarbejdere tage det i
brug, selv om man vidste, at det ikke var lovligt at kræve alle mink aflivet?
A:
∙ Rigspolitiet har givet udtryk for, at actioncardet ikke burde have
indeholdt formuleringer, som kunne give minkavlere grund til at
antage, at myndighederne kunne gennemtvinge aflivningen. Det har
Justitsministeriet også erklæret sig enig i.
∙ Og jeg kan forstå, at Rigspolitiet har beklaget. Nu er det tid til at se
fremad igen, og mod den vigtige indsats, der er op til julen og nytåret.
∙ Regeringen bakker op om den uvildige undersøgelse, der lige nu
drøftes i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Som justitsmi-
nisteren også har sagt, finder jeg det naturligt, at både Rigspolitiets
og øvrige myndigheders rolle indgår i en sådan undersøgelse.
∙ [For nærmere spørgsmål om sagen må jeg henvise til justitsministe-
ren, der er den ressortansvarlige minister.]
Baggrund
Berlingske har bl.a. den 1. december 2020 bragt en artikel om action-
cardet under titlen:
2764
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”Tavsheds lov har ramt sagen om Rigspolitiets talepapir til minkavle-
re”. Rigspolitiet har i den forbindelse udtalt, at:
”Da der lige nu pågår
drøftelser af, om der skal udarbejdes en undersøgelse af forløbet, har vi
for nuværende ikke yderligere kommentarer.”
B7. Mink og kompensation
Q:
Synes statsministeren, at det er rimeligt, at minkavlerne ikke har fået
vished om deres erstatning endnu her mere end fire uger efter ordren
blev givet?
A:
∙ Det ligger regeringen meget på sinde at skabe klarhed om erstatnin-
gen til de danske minkavlere hurtigst muligt.
∙ Der foregår i øjeblikket forhandlinger i Erhvervsministeriet med
partierne i Folketinget. Der vil komme en udmelding, så snart der
ligger en aftale.
∙ Vi skylder de danske minkavlere, at de får en god, gennemarbejdet
aftale. Det knokles der for netop nu.
B8. Ansættelsesretlige konsekvenser
Q:
Du har igen og igen sagt, at der er blevet begået fejl i embedsværket i
forbindelse med minksagen. Alligevel virker det ikke til at have konsekven-
ser. Departementschef Henrik Studsgaard er stadig departementschef.
Statsministeriets departementschef er stadig departementschef. Mener
STM virkelig, at der ikke er nogen, som skal holdes ansvarlig for denne
her skandale?
A:
∙ Der er begået fejl i sagsbehandlingen i det samlede forløb. Det har
den daværende fødevareminister også allerede taget konsekvensen
af.
2765
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Derudover har den daværende fødevareminister oversendt en detal-
jeret redegørelse for forløbet. [Og regeringen bakker op om, at der
nu iværksættes en uafhængig undersøgelse af sagen.]
∙ Jeg er derfor ikke enig i præmissen om, at sagen ikke har haft nogen
konsekvenser.
∙ I forhold til konkrete embedsmænds ansættelsesforhold mener jeg af
principielle grunde, at personalespørgsmål ikke er noget, vi drøfter
i salen.
∙ [Det er nu en gang sådan, at det er ministrene, der står til ansvar
over for Folketinget, mens embedsmændene står til ansvar over for
ministeren.]
∙ [Det er også den holdning, som tidligere regeringer har indtaget.]
…
B10. STM involvering i FVM-presse
Q:
Når statsministerens stabschef bestemmer, hvad ministrene skal sige og
kommunikere, er det så ikke statsministeren, der har ansvaret for sagen?
A:
∙ At der sker en koordination mellem ministerier i sager med stor
mediemæssig interesse er helt normalt.
∙ Ministerier drøfter og koordinerer løbende indholdet af bl.a. pres-
seudtalelser med hinanden. Det går jeg ud fra også var tilfældet under
den tidligere regering og regeringerne før den. Det er hverken nyt,
overraskende eller på nogen som helst måde et problem.
∙ At der sker en sådan koordination ændrer ikke på ansvarsfordelin-
gen mellem ministerierne.
∙ Jeg anerkender derfor simpelthen ikke præmissen for spørgsmålet
- at der skulle være noget forkert eller usædvanligt i, at en presseud-
talelse har været drøftet mellem ministerierne.
2766
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
∙ Og jeg anerkender heller ikke en præmis om, at det skulle vise noget
nyt om Statsministeriets eller min rolle i sagen
∙ [Og så vil jeg i overensstemmelse med helt sædvanlig praksis ikke
gå ind i diskussioner eller redegøre for intern korrespondance i mi-
nisterierne].
Baggrund
Den 6. december 2020 har BT bragt en række artikler om Statsmi-
nisteriets involvering i Fødevareministeriets presseudtalelse den 10.
november 2020, der adresserer kritikken af Fødevareministerens mod-
stridende forklaringer om viden om manglende hjemmel. Det fremgår
af artiklerne, at Mogens Jensens daværende særlige rådgiver, Søren
Andersen, havde været i kontakt med Martin Justesen om linjen. Det
fremgår endvidere, at den internt godkendte linje ændres efter drøftelse
med Martin Justesen.
I artiklen kritiserer V og KF Statsministeriet rolle i sagen.
Sofie Løhde (V) citeres i artiklen for følgende udtalelse: ”Det er en
meget alvorlig situation for statsministeren. Hun har gentagne gange
givet offentligheden og de folkevalgte indtryk af, at hun da bestemt ikke
har blandet sig i den sag.”, ”Nu viser hemmelige mails, at det er stats-
ministerens egen stabschef, som har styret det. Og derfor står det nu
klart, at det er statsministeren, som har ansvaret for lovbruddet og den
demokratiske skandale. Og hun kan ikke længere skyde skylden på sine
ministre.” og ”Med de her hemmelige mails som B.T. er kommet i besid-
delse af, kan jeg ikke se nogle argumenter for, at de røde støttepartier
kan holde hånden over statsministerens lovbrud og ageren længere.”
Søren Pape Poulsen (KF) citeres for følgende udtalelser:
”Når Statsministeriet direkte siger, hvad Mogens Jensen skal gøre, så
bærer statsministeren også selv ansvaret for handlingen. Så klokkeklart
er det,” og ”Jeg håber meget, at Radikale Venstre vil bakke op om en
kommissionsundersøgelse. Når vi ikke kan stole på, hvad statsministe-
ren siger, så er det jo svært at se andre muligheder.”
2767
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Dansk Folkeparti har varslet, at man vil kalde statsministeren i samråd
som opfølgning på artiklerne. Samrådet forventes at kunne afvises med
henvisning til, at sagen vedrører Fødevareministeriets besvarelse af
en pressehenvendelse og derved henhører under fødevareministeren.
Det ændrer ikke herpå, hvis der har været koordination med andre
ministerier. Endvidere er der ifm. folketingsspørgsmål praksis for af
principielle grunde ikke at redegøre nærmere for regeringsintern kom-
munikation mv.
Artiklerne er bragt på baggrund af en række fortrolige mails, som BT
er kommet i besiddelse af. Det er angiveligt sket ved, at materialet ved
en fejl er blevet sendt til journalisten i forbindelse med behandlingen
af en aktindsigtssag i Fødevareministeriet.
B12. Parlamentariske undersøgelser
Q:
Viser mink-sagen ikke, at der er behov for at kunne gennemføre par-
lamentariske undersøgelser?
A:
∙ Som det fremgår af forståelsespapiret, skal der følges op på den be-
retning, Udvalget for Forretningsordenen afgav om parlamentariske
undersøgelser.
∙ Det har vi selvfølgelig tænkt os at gøre.
∙ Hvad angår den konkrete sag må jeg henvise til, at der lige nu på-
går en drøftelse i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om,
hvordan forløbet kan undersøges på en uvildig måde. Det bakker
regeringen op om. Den proces synes jeg, at vi skal respektere.
Baggrund
Om parlamentariske undersøgelser
Indførelse af parlamentariske (efterforsknings)undersøgelser blev drøf-
tet i UFO i foråret 2019, hvor et flertal (S, V, LA og KF) pegede på en
2768
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
række betænkeligheder ved indførelse af parlamentariske undersøgel-
ser, som der i givet fald ville skulle arbejdes videre med. Det gælder
både med hensyn til principielle overvejelser om forholdet mellem
Folketinget, regeringen og embedsmændene, tilliden i offentligheden
og i det politiske liv til sådanne undersøgelser, retssikkerheden for de
involverede og beskyttelsen af regeringens interne dokumenter.
I forståelsespapiret er anført under overskriften ”Styrke det danske
demokrati”, at der bl.a. skal ”følge[s] op på den beretning, Udvalget for
Forretningsordenen i Folketinget afgav om parlamentariske undersø-
gelser”
Om proces for undersøgelse af mink-sagen
Udvalget for Forretningsordenen drøfter lige nu, hvilken undersøgelses-
form der skal anvendes i en uvildig undersøgelse af minkforløbet. En
samlet opposition har givet udtryk for, at de ønsker en hurtigt arbejden-
de undersøgelseskommission, mens RV ønsker en ny parlamentarisk
undersøgelsesform, som der pågår bilaterale drøftelser mellem RV og
regeringen om mulighederne for. SF og Enhedslisten har indtil videre
støttet en advokatundersøgelse.
B13. Hvorfor ikke nævne mink i din indledning
Q:
Hvorfor har statsministeren ikke nævnt minkforløb i sin indledning?
A:
∙ Regeringen har fremlagt en redegørelse samt svaret på et meget stort
antal samråd og spørgsmål fra både Folketinget og medier om mink.
Og flere følger den kommende tid.
∙ Det er naturligt og helt legitimt, at der er mange spørgsmål til for-
løbet.
∙ Men samtidig er det vigtigt, at vi nu holder fokus på håndteringen
af den alvorlige situation med stigende smitte, som vi befinder os i,
2769
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og som hele regeringen og alle myndigheder er fuldt optaget af at
håndtere.
∙ [Der pågår som bekendt en drøftelse i Folketingets Udvalg for For-
retningsordenen om, hvordan en uvildig undersøgelse af forløbet
skal tilrettelægges.]
Baggrund
På baggrund af høring af de relevante ministerier (JM, FVM, MIM, FMN,
EM, FM) er antallet af besvarede hhv. samråd, folketingsspørgsmål og
forespørgsler om mink i perioden 4. november – 4. december opgjort til:
Samråd:10
Folketingsspørgsmål: 267 (omfatter også foreløbigt besvarede spørgs-
mål)
Forespørgsler og høringer: 2
Hertil kommer et meget stort antal spørgsmål mv., som er besvaret efter
den 4. december eller hvor besvarelse udestår, samt løbende besvarelse
af pressehenvendelser mv.
B14. FVM’s viden om manglende hjemmel
Q:
Det er nu kommet frem, at fødevareministeren kendte til manglende
lovhjemmel allerede den 6. november. Kan vi stole på noget af det, der
står i redegørelsen?
A:
∙ Jeg finder ikke anledning til at kommentere på interne mødereferater
og forskellige synspunkter om, hvad man måtte kunne udlede heraf.
∙ Der er afgivet en redegørelse om forløbet. Den daværende fødevare-
minister er trådt tilbage. Og lige nu pågår en drøftelse i Folketingets
2770
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Udvalg for Forretningsordenen om, hvordan forløbet kan undersøges
på en uvildig måde. Det bakker regeringen op om.
∙ [Den proces synes jeg, at vi skal respektere.]
Baggrund
BT har den 8. december 2020 bragt en artikel, der beskriver et for of-
fentligheden hidtil ukendt møde fredag den 6. november. Det fremgår
således, at BT er kommet i besiddelse af et fortroligt referat fra mødet.
Det fremgår endvidere, at den daværende fødevareminister, Mogens
Jensen, deltager på mødet sammen med sin departementschef, presse-
chef og spindoktor.
Følgende sætning fra referatet fremhæves i artiklen: ”Der skal tilve-
jebringes tilstrækkelig hjemmel til at kunne håndtere besætningerne
uden for zonerne”, og det fremhæves, at sætningen står under overskrif-
ten ”Kompensationssporet”.
Artiklen stiller sig kritisk over for redegørelsens oplysning om, at den
daværende fødevareminister først får kendskab til den manglende
hjemmel lørdag den 7. november, idet det angives at kunne udledes
af referatet, at spørgsmålet allerede har været oppe på mødet den 6.
november.
I et skriftligt svar skriver Fødevareministeriet til B.T., at
’hjemlen, der
omtales i de interne noter, handler om hjemmel til at udbetale erstatning
til ramte minkavlere og ikke hjemmel til aflivning af mink”.
Hvad angår kompensationshjemlen forklarer juraprofessor Sten Bøn-
sing til BT, at hvis man går ud fra, at spørgsmålet om manglende hjem-
mel i referatet udelukkende handler om kompensation, er det stadig et
problem for regeringen, ”for
samme dag sender de et brev ud til minka-
vlerne, hvor de lover kompensation og bonus for hurtig aflivning. Og det
skal man jo ikke gøre, når man ikke har lovhjemmel på plads”.
2771
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Artiklerne er bragt på baggrund af en række fortrolige mails, som BT
er kommet i besiddelse af. Det er angiveligt sket ved, at materialet ved
en fejl er blevet sendt til journalisten i forbindelse med behandlingen
af en aktindsigtssag i Fødevareministeriet.
…”
Spørgetimen er gengivet i Folketingstidende 2020-2021, Tillæg F, møde 31,
kl. 13.00f. Heraf fremgår bl.a.:
”31.
møde
Tirsdag den 8. december 2020 kl. 13.00
Dagsorden
1) Udvidet spørgetime med statsministeren.
…
Det første punkt på dagsordenen er:
1) Udvidet spørgetime med statsministeren.
…
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Tak for det, formand. Som statsministeren sagde det før, er der desværre
en stigende smitte i samfundet. Det er alvorlige tal, som statsministe-
ren nævner, det er noget, som bekymrer Venstre dybt, det er noget, der
bekymrer mig dybt. Derfor vil jeg blot som indledning komme med
en opfordring til, at vi alle sammen gør det, som vi gjorde i foråret, og
som vi var gode til i foråret: at vi tager hensyn til hinanden, at vi tager
vores individuelle ansvar, at vi holder afstand til hinanden, og at vi får
smitten ned – og at vi gør det nu.
Tidligere her i salen har vi jo oplevet, at statsministeren og også andre
partiledere sådan har beskyldt de blå partier for ikke at kere sig om
danskernes sundhed, fordi vi går lidt til vaflerne, fordi vi kritiserer
regeringen, fordi vi stiller spørgsmål til regeringen. Det er en retorik,
som ikke gavner tilliden til os; det er en retorik, som ikke gavner til-
liden imellem os; og det tror jeg der er brug for at lægge på hylden.
2772
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Der er brug for, at vi passer på Danmark; der er brug for, at vi passer
på hinanden. Det er alle i den her sal fuldstændig enige om, og det
skal man ikke skabe tvivl om. Så nu her, når jeg om lidt fortsætter
med at stille kritiske spørgsmål til regeringen, til statsministeren, er
jeg fortsat bekymret over smittespredningen, jeg er fortsat bekymret
over danskernes sundhed, men jeg er også bekymret over den måde,
som statsministeren fører sin regering på. Og det skal vi have lov til og
plads til at være i et demokrati.
Jeg vil gerne tage fat i en af de historier, som har været bragt i B.T.
i den forgangne tid. Det viser sig tilsyneladende, at statsministerens
stabschef ikke blot har været involveret i, men sådan set har dikteret,
hvad den nu tidligere fødevareminister skulle sige om minksagen i den
situation, hvor den tidligere fødevareminister var kommet til at tilstå
eller indrømme, at regeringen godt vidste, at man gav en ulovlig ordre,
men at det hastede, så man gjorde det alligevel. Der var statsministe-
rens stabschef så involveret i at fortælle fødevareministeren, hvad han
nu skulle mene. Og det er jo lidt pudsigt, da statsministeren ellers har
placeret hele ansvaret hos den tidligere fødevareminister. Så jeg skal
bare høre, om stabschefen handlede på egne vegne eller på vegne af
statsministeren.
Kl. 13:22
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:22
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Selvfølgelig er der da dialog mellem forskellige ministerier i en re-
gering. Det har der været mellem ministerier i alle regeringer, og det
kommer der også til at være, når der kommer en borgerlig regering.
Selvfølgelig er der dialog, selvfølgelig er der kommunikation, og selv-
følgelig kan man lave aftaler med hinanden, og det kommer vi også til
2773
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
at gøre fremadrettet. Der er ikke noget som helst afslørende i det. Det
står vi fuldt ud på mål for.
Så vil jeg bare gerne have lov til af hjertet at sige tak for de indledende
ord, for der har været en meget, meget skarp politisk debat, som har
skabt tvivl hos mange danskere om, hvorvidt vi stod sammen i den
her situation. Og det så tydeligt i dag at markere en opbakning til den
danske coronaindsats, det at stille sig bag myndighederne så entydigt,
som vi ser i dag, og også at understrege den alvor, vi er i, som vi hører
her fra Venstres leder, er rigtig, rigtig godt. For selvfølgelig skal der være
plads til både kritiske spørgsmål og politiske uenigheder, men jeg er
ikke i tvivl om, at langt de fleste danskere gerne vil have et Folketing, der
arbejder sammen, som løser den her opgave, og som ikke går så meget
op i sig selv lige nu, men går op i folkesundheden og i at få Danmark
gennem krisen. Så tusind tak for ordene, og også tak for at være med
til at tage ansvaret for at understrege alvoren, for det er der desværre
behov for med de smittetal, vi ser nu.
Kl. 13:24
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Jakob Ellemann-Jensen.
Kl. 13:24
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Ingen grund til det, for det har vi gjort hele tiden, og det vil vi blive ved
med at gøre. Vi tager det alvorligt, vi har hele tiden taget det alvorligt.
Jeg ved godt, at der er nogle, herunder statsministeren, der har skabt
tvivl om det. Det er der ikke nogen grund til.
Når jeg spørger om det med statsministerens stabschef, er det jo ikke
for at undre mig over, at man koordinerer mellem ministerierne. Det
synes jeg er klogt, det synes jeg er betryggende, og det har vist sig i den
seneste tid måske også at være lidt overraskende. Men jeg er nødt til
at spørge, om det er normal praksis, at stabschefen i Statsministeriet
2774
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
fuldstændig detaljeret fortæller fagministre, ressortministre, hvad de
skal sige, hvad de skal mene. Er det stabschefen i Statsministeriet, som
med statsministerens instruks fortæller de enkelte ministre, hvad de
må sige, hvad de må mene om hvad som helst?
Kl. 13:25
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:25
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Nej, det er den enkelte minister, der står til ansvar både for sine hand-
linger, skulle jeg til at sige, og sine udtalelser. Sådan er det i den her
regering, sådan er det i alle regeringer. Selvfølgelig er der kommuni-
kation på tværs af ministerierne. Alt andet ville da være mærkeligt.
For at vende tilbage til den anden diskussion: Jeg har ikke rejst tvivl om
nogen som helst. Jeg synes, det er vigtigt, vi samarbejder. Jeg vil gerne
have alle partier bag coronaindsatsen, både den sundhedsfaglige del,
hjælpepakker og alt det arbejde, vi i øvrigt tilvejebringer her. Det har
været nogle meget, meget hårde uger, hvor der også er voldsomme ord,
der er fløjet igennem luften, og nu fornemmer jeg også, at der er en – jeg
ved ikke, hvor bred den er – i hvert fald bred vilje til, at vi står sammen
om at få Danmark igennem den her krise. Og jeg kan egentlig godt lide
referencen tilbage til marts måned, for med så mange smittede, som vi
har i dag, og det, vi har set de seneste dage, risikerer vi, at epidemien
kommer ud af kontrol, hvis ikke vi får bragt smitten ned nu. Så tusind
tak for opbakningen.
Kl. 13:26
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Jakob Ellemann-Jensen for det sidste spørgsmål. Værsgo.
2775
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:26
Jakob Ellemann-Jensen (V):
Det er jo sådan to parallelle dialoger, vi kører her, og det er jo sådan set
fint nok. Men altså, statsminister, der har ikke på noget tidspunkt mang-
let opbakning fra Folketinget. Der har massivt manglet inddragelse fra
regeringens side, og det har vi beklaget herinde, og når vi gør det, er det
en kritik af regeringen. Det er ikke en kritik af myndighederne, det er
ikke en neddrosling eller en nedprioritering af folkesundheden, men
det er en oprigtig bekymring, fordi vi, der sidder herinde, nu engang er
ret demokratisk minded . Så det er sådan set blot for at sætte en streg
under, at der er ikke er nogen modsætning mellem folkesundhed og
folkestyre, og jeg ved godt, at det er der, statsministeren vil lægge sit
svar, men det er ikke det, som jeg vil spørge om.
Det, som jeg gerne vil spørge om, er i forhold til en ny artikel i B.T., hvor
man jo kan læse, at der i den redegørelse, som Miljø- og Fødevaremini-
steriet har lavet til Folketinget, mangler nogle oplysninger undervejs.
Den mangler jo f.eks. oplysninger om, at den daværende fødevaremi-
nister allerede den 6. november deltog i et møde om den manglende
lovhjemmel. Det rejser jo så spørgsmålet, om vi så kan stole på resten
af det, der står i redegørelsen. Det tror jeg ikke vi kan, og nu nævnte jeg
Statsministeriet og statsministerens stabschef før. Så jeg skal bare høre,
om statsministeren kan garantere, at Statsministeriet ikke på nogen
måde har været inde at justere i den her redegørelse, sådan som man
justerer i de ting, ministrene må sige undervejs.
Kl. 13:27
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:27
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
2776
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Altså, jeg forstår ikke behovet for mistænkeliggørelse. Jeg synes, det er
godt, at vi her har fået på plads, at det ikke gælder i forhold til myn-
dighederne, og det vil jeg egentlig også gerne have lov til at takke for.
For ét er den politiske diskussion, og den skal der være plads til, men
vi ser jo også i Danmark nu, hvad vi ikke har oplevet tidligere, mistæn-
keliggørelse af myndigheder, og det er ikke noget, vi er velkendt med i
Danmark. Tværtimod har vi på tværs af skiftende regeringer og på tværs
af skiftende politiske flertal sådan set altid respekteret myndighederne
og myndighedspersoner. Så det er godt også at få det på plads.
Jeg kan bare sige, hvad angår redegørelsen, at jeg modtog den meget,
meget sent, umiddelbart før offentliggørelsen.
Kl. 13:28
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Tak til hr. Jakob Ellemann-Jensen.
Så går vi videre til hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.
Kl. 13:28
Spm. nr. US 23
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Tak til formanden. Jeg vil gerne spørge statsministeren konkret til det,
som B.T. afdækker. Det fremgår af B.T., at man i Fødevareministeriet har
været i gang med at formulere, hvordan man skulle svare på de kritiske
spørgsmål, der var, på vegne af den daværende fødevareminister, og
det fremgår så af B.T.’s afsløring eller i hvert fald afdækning af mails,
at pressechefen i Fødevareministeriet har konsulteret fødevareministe-
rens spindoktor, som så er i dialog med statsministerens stabschef, og at
det er stabschefen, der formulerer, hvad der kan gives go på, hvad der
kan svares, i forhold til fødevareministerens efterfølgende forklaring
til offentligheden.
2777
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Er det et korrekt forløb, som det er beskrevet i B.T.?
Kl. 13:29
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:29
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg kan kun gentage, hvad jeg allerede har sagt: Selvfølgelig er der kom-
munikation på tværs af ministerierne, alt andet ville være mærkeligt.
Det er den enkelte ministers ansvar, hvad man siger, og hvad man gør,
i Danmark; det følger af de gældende regler, vi har. Der er lavet en re-
degørelse omkring det her forløb, og Folketinget overvejer stadig væk,
hvilken undersøgelse der skal være. Derudover har jeg ikke yderligere
kommentarer.
Kl. 13:30
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.
Kl. 13:30
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jamen det er jo lidt fantastisk. For jeg spørger jo ikke, hvad der er nor-
malt, jeg spørger, hvordan det foregår mellem særlige rådgivere. Det er
statsministeren fuldt bekendt, at vi har haft en stor diskussion om de
særlige rådgiveres placering i forhold til embedsmændene. Vi havde det
også før corona. Så det her er ikke alene en coronarelateret diskussion,
men det er jo en diskussion om, hvordan sådan noget foregår. Statsmi-
nisteren har jo også sagt, at stabschefen ingen instruktionsbeføjelser
2778
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
har over for andre særlige rådgivere. Det får vi i et folketingssvar sidste
efterår i det her Folketing.
Så hvordan kan det lade sig gøre, at statsministerens stabschef så alli-
gevel giver et go eller et ikkego på en bestemt formulering af, hvad den
daværende fødevareminister skal ud at svare offentligheden i en sag,
hvor der er tvivl om, om regeringen har håndteret sagerne inden for
lovens rammer? Og kan statsministeren ikke forklare, om det forløb,
der er beskrevet i B.T., er korrekt? Det må da være forholdsvis enkelt,
og jeg går ud fra, at statsministeren har gjort sig bekendt med det, hvis
ikke på daværende tidspunkt, så i hvert fald efterfølgende.
Kl. 13:31
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:31
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Nej, jeg kan klart afvise, at jeg har læst B.T.’s artikler, heller ikke i den her
sag. Det har jeg simpelt hen ikke. Men jeg kan jo sige, at der er lavet en
redegørelse omkring det her forløb, og hvis man ønsker at stille spørgs-
mål til Fødevareministeriet, skal man gøre det til Fødevareministeriet.
Så bliver jeg simpelt hen nødt til at sige, at den der mistænkeliggørelse
er mig uforståelig, og selvfølgelig er der dialog på tværs af ministerier,
inklusive særlige rådgivere. Selvfølgelig er der det. Det vil der også
være i fremtiden.
Kl. 13:31
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Kristian Thulesen Dahl for det sidste spørgsmål. Værsgo.
2779
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 13:31
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Men statsministeren har jo tidligere i den her diskussion gjort det klart,
at stabschefen i Statsministeriet agerer på vegne af statsministeren,
og derfor har statsministeren her over for Folketinget sagt, at der ikke
er noget kontroltab for Folketinget, for det er statsministerens ansvar,
hvad stabschefen foretager sig. Så når jeg spørger til, hvad det er, stabs-
chefen foretager sig over for fødevareministeren eller Fødevaremini-
steriet i den her sag, og statsministeren ikke kan sige noget om det, så
må det jo være stabschefen, der agerer på egen hånd.
Jeg har også forstået – og det har statsministeren, som jeg siger, rede-
gjort for i Folketinget ved en tidligere lejlighed – at der ikke er nogen
instruktionsbeføjelse fra stabschefens side til særlige rådgivere i andre
ministerier. Hvordan kan det så forekomme, at der nu er afdækket
mails fra stabschefen til fødevareministerens særlige rådgiver med en
instruktion på, hvordan man skal forholde sig over for offentligheden?
Det er da det, man forstår ved en instruktion, altså en instruktionsbefø-
jelse. Der er altså nogle ord her, hvor der ligesom er et eller andet galt.
Altså, kan statsministeren ikke godt se, at man skal rykke ud med en
forklaring, der er bedre end at sige: Ingen kommentarer? Den holder
ikke længere. Vi bliver nødt til at vide, hvad der er foregået.
Kl. 13:32
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:32
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg siger jo ikke: Ingen kommentarer. Jeg har redegjort for, hvad jeg
ønsker at sige til den her sag. Jeg ændrer jo ikke forklaring af, at jeg
bliver spurgt tre gange om det samme spørgsmål. Selvfølgelig er der
2780
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
dialog på tværs af ministerierne. Det ændrer ikke på, at det er den
enkelte minister, der har ansvaret. Det er nu engang sådan, lovgivnin-
gen er i Danmark. Derfor, når Folketinget ønsker at føre kontrol, skal
Folketinget føre kontrol, hvad man jo også gør i den her sag, i forhold
til den enkelte minister.
Kl. 13:33
…
Sofie Carsten Nielsen (RV):
Tak for den bekræftelse. Til sidst vil jeg gerne med afsæt i erkendelsen
af behovet for at komme til bunds i minksagen høre, om statsministe-
ren kan tilslutte sig behovet for, at vi får en grundig undersøgelse, som
er parlamentarisk forankret, så Folketinget får lidt bedre hånd i hanke
med den i øvrigt til enhver tid siddende regering.
Kl. 13:39
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 13:39
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg vil sige, at jeg glippede selv en smule med øjnene i går morges, da
nyheden gik ud om, at der måske alligevel var lovhjemmel til beslut-
ningen i november måned, og da en række professorer stillede sig bag
det. Der bliver hele tiden tilføjet nye aspekter til den her diskussion,
skal jeg love for. Vi har sagt fra starten, at vi bakker op om en uvildig
undersøgelse oven på de redegørelser, som regeringen selv er kommet
med, og diskuterer fortløbende, hvordan det så præcis skal indrettes.
Det her er jo en lille smule anderledes end så mange andre forløb, fordi
den her regering til forskel fra andre vedkender sig, at det er os, der har
begået en fejl. Det har vi ikke lagt skjul på på noget tidspunkt. Men ja
til et fortsat samarbejde.
…
2781
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Spm. nr. US 27
Søren Pape Poulsen (KF):
Tak for det. Jeg har svært ved at forestille mig et job i Danmark, der er
mere krævende lige i øjeblikket end det, statsministeren har her i en
coronakrise. De beslutninger, som skal træffes, er voldsomme, indgri-
bende og ekstremt alvorlige. I har truffet valg, som har været svære.
Langt de fleste har været rigtige, det anerkender jeg og kvitterer for. Jeg
har også den største forståelse for, at der bliver begået fejl. Under det
pres kunne vi sikkert alle sammen have truffet forkerte beslutninger,
og det gør vi, fordi vi er mennesker.
Men – for nu kommer der et men – når statsministeren er blevet kriti-
seret i de seneste uger, handler det jo ikke om coronakrisen. Hvad angår
coronakrisen, er vi jo alle sammen enige. Vi ønsker lige meget coronaen
udryddet. Kritikken handler om en rød linje, som man ikke overtræder,
nemlig at man lige meget hvad ikke bryder loven. Og endnu vigtigere:
Erkender man fejl, får man oftest tilgivelse. Der, hvor det bliver sat på
prøve, er jo selvfølgelig, hvis man skjuler sine fejl.
Altså, regeringen fremlagde selv en redegørelse, som skulle vise of-
fentligheden, hvordan det kunne ske, at den største beslutning i nye-
re danmarkshistorie var ulovlig. Her blev hele ansvaret placeret hos
fødevareministeren. Nu har B.T. så fremlagt hemmelige dokumenter,
der viser, at jeres egen redegørelse for at sige det pænt i hvert fald ikke
er fyldestgørende, at det var statsministerens egen stabschef, som før-
te fødevareministerens hånd i skandalen, og at statsministerens egen
regering helt bevidst har udeladt centrale oplysninger i redegørelsen.
Statsminister, når det nu er dokumenteret, at regeringen først brød
loven og derefter forsøgte at skjule, hvad der var foregået hele vejen
igennem, hvordan er det så, man skal kunne have tillid til regeringen?
Kl. 13:58
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
2782
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Kl. 13:58
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg har allerede svaret på, hvem det er, der har ansvaret. Det er nemlig
den pågældende minister. Sådan er det i den her regering, sådan var
det også i den regering, hr. Søren Pape Poulsen selv var medlem af, og
sådan vil det også være i en fremtidig borgerlig regering, medmindre
man ændrer fundamentalt på det danske folkestyre.
Så vil jeg gerne svare på en ting i det, der bliver sagt, nemlig om man
kan skille minkspørgsmålet og coronahåndteringen ad. På det mener jeg
at svaret er et rungende nej. Lad os endelig tage den diskussion, for jeg
kan stadig væk fornemme, at der er partier her i Folketinget, der ikke er
enige i, at minkene skal slås ihjel, og som holder fast i enten på de sociale
medier, i det ordvalg, der bruges, eller direkte her i Folketingssalen, at
vi godt kunne blive ved med at have en minkproduktion. Hvordan kan
det lade sig gøre, når der ligger en risikovurdering af den karakter fra
sundhedsmyndighederne, som der gør? Så man kan ikke skille de to
ting ad. Det minkreservoir, der var i Danmark på det tidspunkt, ville
med den risikovurdering, vi kender alle sammen fra Statens Serum
Institut, være potentielt undergravende for den danske folkesundhed.
At der så er begået fejl i sagen, ved vi godt. Det må man sige efterhånden
er belyst. Men man kan ikke skille mink og corona ad. Nu er der jo nogle,
der ikke har haft ordet her endnu, og jeg vil sige, at jeg stadig væk synes,
det er relevant for danskerne at vide, hvem der egentlig bakker op om
det her. For jeg fornemmer, at der stadig væk er partier, der mener, at de
mink ikke skulle have været aflivet – i hvert fald ikke dem alle sammen.
Og så kan man ikke samtidig påstå, at vi er enige om coronaindsatsen
i Danmark, for de to ting hænger altså uløseligt sammen.
Kl. 14:00
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Søren Pape Poulsen.
2783
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kl. 14:00
Søren Pape Poulsen (KF):
For lidt mere end et år siden, den 27. september 2019, lavede DR en
artikel om den tidligere stabschefs rolle i bl.a. Ø- og K-udvalget. Det
var der stor debat om, og det husker vi sikkert alle sammen. Da sagde
statsministeren jo:
» Folketinget har muligheden for at kontrollere ministeren for et givent
område, og stille dén minister til ansvar for beslutningen, der er taget
i økonomiudvalget eller koordinationsudvalget.
Men Martin Rossen kan ikke stilles til ansvar, da Mette Frederiksen
siger, at det i sidste ende er hende, der står til ansvar for Martin Rossen.
– Det er mig, der sidder for bordenden, siger Mette Frederiksen.«
Jeg vil bare høre, om det også gælder den nuværende stabschef, at det
er statsministeren, der sidder for bordenden og dermed, når stabsche-
fen gør det, han gør – fortæller en minister, præcis hvordan der skal
udformes en udtalelse eller en pressemeddelelse – så kommer det fra
statsministeren. Er det rigtigt forstået?
Kl. 14:01
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 14:01
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Inden jeg svarer på det spørgsmål, skal jeg bare forstå, om hr. Søren
Pape Poulsen i dag står og foregiver, at der ikke har været nogen kontakt
mellem Det Konservative Folkepartis ministre, de pågældende særlige
rådgivere og den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og den
2784
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
tidligere statsministers særlige rådgivere? I så fald vil jeg virkelig spidse
ører, for jeg kan ikke forestille mig andet, end at der gælder præcis det
samme i den her regering som i tidligere, nemlig at der selvfølgelig er
dialog på tværs af ministerierne. Det er der ikke noget som helst odiøst
i, det er der ikke noget som helst forkert i.
I øvrigt synes jeg faktisk, at hr. Søren Pape Poulsen taler udenom, nem-
lig når vi diskuterer mink: Bakker Det Konservative Folkeparti op om,
at minkene skulle aflives? Det spørgsmål forekommer mig fortsat at
være utrolig relevant.
Kl. 14:02
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Hr. Søren Pape Poulsen.
Kl. 14:02
Søren Pape Poulsen (KF):
Der er meget, jeg gerne vil diskutere med statsministeren – både om
mink og finanslov og alt mulig andet – men nu står vi jo i spørgetimen
med spørgsmål til statsministeren og ikke til Søren Pape Poulsen, med-
mindre statsministeren vil bytte job med mig. (Munterhed). Det vil jeg
gerne diskutere.
Men så vil jeg da bare spørge – for der er jo meget udenomssnak, og
det er jo alvorligt, det her – om statsministeren har givet en ordre via
en anden. Men lad os nu lade det ligge; der bliver rigelig tid til at dis-
kutere det.
Så vil jeg bare gerne spørge: Hvornår fik statsministeren kendskab til
stabschefens indblanding i daværende minister Mogens Jensens udta-
lelser?
Kl. 14:02
2785
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 14:02
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Det er den ansvarlige minister, der står til ansvar både for sin under-
skrift, for sine handlinger og for sine ord. Det er ikke anderledes i den
her regering, end det er i alle mulige andre.
Derudover tror jeg sådan set, hr. Søren Pape Poulsen kunne blive en
udmærket statsminister for Danmark. Jeg har ikke tænkt mig at afgive
posten frivilligt.
Selv om det er spørgetime med spørgsmål til statsministeren og stats-
ministeren svarer på de spørgsmål, der bliver stillet, så kan man jo
ikke stå i dag og påstå, at man kan skille coronaindsatsen i Danmark
fra minkspørgsmålet. For den eneste grund til, at de mink skulle slås
ihjel, var folkesundheden. Der var ikke andre grunde end at passe på
danskerne. (Søren
Pape Poulsen (KF):
Og der var ikke tid til en second
opinion, men vi har dog ventet på den lige siden).
Kl. 14:03
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Spørgsmålet er slut. Tak til hr. Søren Pape Poulsen.
Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.
Kl. 14:03
Spm. nr. US 28
Pernille Vermund (NB):
2786
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Tak, hr. formand. Det kunne jo være, at vi skulle kalde det her svaretime
med statsministeren i stedet for spørgetime, eller måske vi skulle følge
op med en svaretime efter spørgetimen.
Den 25. april 1989 holdt daværende statsminister Poul Schlüter en
tale her fra Folketingets talerstol. Talen er senere gået over i historien
som gulvtæppetalen. Tillad mig at citere den daværende statsminister:
»Den foreliggende sag er belyst tilstrækkeligt, og ansvaret var regerin-
gens og justitsministerens. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæp-
pet.«
Folketingets flertal fæstnede dengang lid til statsministerens ord, og ta-
milsagen, som det jo handlede om, blev fejet ind under gulvtæppet. Der
kom i første omgang ikke nogen uvildig undersøgelse. Nu ved vi jo godt,
hvordan det gik. Der gik et år, pressen arbejdede videre, og regeringens
forsøg på at lukke sagen og gemme sig bag embedsværkets svigt lykke-
des ikke. Tamilsagen sluttede med en rigsretssag og regeringens afgang.
Gulvtæppetalen ramte regeringen ret hårdt under bæltestedet – lige der,
hvor det gør allermest ondt. Og lektien er selvfølgelig, at sandheden
altid kommer for en dag. Det, der bliver fejet ind under gulvtæppet,
bliver ikke liggende. Det skal nok komme frem. Ingen regering, uanset
hvor sikker den føler sig, lige meget hvor magtfuldkommen den opfører
sig, vil kunne gå fri for evigt.
Statsministeren kender historien. Derfor vil jeg gerne spørge statsmini-
steren i dag her i Folketinget: Vil statsministeren gentage Poul Schlüters
ord? Vil statsministeren garantere, at der i minkskandalen ikke er fejet
noget ind under gulvtæppet?
Kl. 14:05
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 14:05
2787
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg kommer ikke til at gå ind i en diskussion om hr. Poul Schlüter. Jeg
kommer ikke til at acceptere nogen form for sammenligning med ta-
milsagen. Vi har en situation omkring danske mink, og jeg må i øvrigt
forstå, at Nye Borgerlige fortsat ikke mener, at de mink skal aflives, hvil-
ket undrer mig dybt. Vi har jo vedkendt os, at der er begået fejl. Der er
lavet en redegørelse. Vi bakker også op om en yderligere undersøgelse.
Kl. 14:06
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Fru Pernille Vermund.
Pernille Vermund (NB):
Tak for svaret. Jeg kan godt forstå, at statsministeren ikke vil gentage
Poul Schlüters ord og garanti her i Folketinget. For med historien i
erindring kan det jo komme til at koste dyrt. Men når statsministeren
nu alligevel ikke er helt så sikker i sin sag og heller ikke har lagt alt
frem i sin redegørelse, ville det så ikke være en god løsning allerede nu
at beslutte sig for at lade en kommission undersøge den her sag helt
til bunds?
Oppositionen bejler i øjeblikket til Radikale Venstre for at få en under-
søgelseskommission nedsat, og jeg tvivler desværre på, at det vil lykkes.
Jeg har ikke den store tiltro til Radikale Venstre. Jeg stoler simpelt hen
ikke på et feel good-parti, der gladeligt deler ud af danske værdier for
at få vælgeropbakning i ghettoerne. Og jeg tror ikke på, at de i den her
sag vil sætte folkestyret og danskerne forrest. Derfor er det, som jeg
ser det, helt op til Socialdemokratiet at sætte folkestyret forrest og sine
egne kortsigtede interesser bagerst. Vil statsministeren som formand
for Socialdemokratiet lade minkskandalen undersøge til bunds med
en kommission?
Kl. 14:07
2788
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 14:07
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Jeg mener, at vi har én interesse i det her Folketing, der står over alt
andet, og det er at få Danmark godt igennem den her krise. Og jeg håber,
at den halvdel af danskerne, der fra i går er blevet underlagt yderligere
restriktioner, ved, at der er et bredt politisk flertal, der bakker dem op
i den her situation, og at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at Danmark
kommer godt igennem den her situation, for man kan ikke nødvendig-
vis høre deres virkelighed og deres svære situation helt afspejlet i alle
diskussioner, der pågår i det offentlige rum.
Når det handler om, hvilken type undersøgelse der skal igangsættes,
så er det jo sådan, at det er Folketinget, der træffer den beslutning. Det
er det, hver gang man rejser de her spørgsmål. Det, der i den her sag
afviger fra mange andre sager, er jo, at den her regering til forskel fra
andre regeringer med det samme har vedkendt sig, at der er begået fejl
i den her sag. Det har jeg ikke noget som helst problem med at sige,
for det er der. Men hvordan undersøgelsen præcis skal se ud, er altså
et anliggende for Folketinget.
Kl. 14:08
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Fru Pernille Vermund for sit sidste spørgsmål. Værsgo.
Kl. 14:08
Pernille Vermund (NB):
Tak for svaret. Statsministeren henviser og henviste også i går til den
halvdel af befolkningen, der bliver ramt af de nuværende restriktioner.
2789
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Må jeg minde om, at det er hele befolkningen, der bliver ramt, når re-
geringen bryder loven. Og uden at lyde alt for profetisk vil jeg tillade
mig at forudsige, at statsministeren kommer til at fortryde sine ord i
Folketingssalen her. Statsministeren er vanvittig dygtig til at tage æren
for de gode ting, der er sket, men også virkelig dygtig til at lade ansvaret
for de fejl, der sker, bære af andre.
De seneste dage har vist, at Statsministeriet har været dybt involveret
i minkskandalen. I går dokumenterede B.T., at regeringens redegørelse
i bedste fald ikke er fyldestgørende og i værste fald er direkte misvi-
sende. Er statsministeren fuldstændig overbevist om, at danskernes og
folkestyrets interesser varetages bedst ved at lade snavset blive liggende
under gulvtæppet?
Kl. 14:09
Formanden (Henrik
Dam Kristensen):
Statsministeren.
Kl. 14:09
Statsministeren (Mette
Frederiksen):
Vi lader ikke noget som helst snavs ligge, hverken oven på et gulvtæppe
eller under et gulvtæppe. Vi gør alt, hvad vi kan, fra morgen til aften
for at få hele Danmark igennem den her globale pandemi, og jeg tror,
det bedste, vi kan gøre her i Folketinget, når der begås fejl, er, at stå ved
de fejl, der begås, og få dem afdækket. Jeg ville i øvrigt ønske, at alle
regeringer tænkte sådan – det er jo ikke tilfældet. Men når der begås
fejl, skal de belyses, og de skal afdækkes. Derudover vil jeg appellere til,
uagtet hvad andre vælger af strategi, at vi samarbejder med hinanden
og vi passer godt på Danmark i den her situation.
Kl. 14:10
…”
2790
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
9.9.14. Samråd med justitsministeren den 9. december 2020
Den 3. december 2020 stillede Folketingets Retsudvalg følgende samråds-
spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup:
”…
Samrådsspørgsmål R
Kan ministeren oplyse, hvem der bibragte Rigspolitiet den helt klare
forståelse, at den fornødne hjemmel til at kræve aflivning af dyr udenfor
smittezonerne ville foreligge inden for kort tid, jf. REU alm. del – svar
på spørgsmål 259, således at det pågældende actioncard kunne udfær-
diges og anvendes i praksis, kan ministeren afvise, at regeringen har
bibragt Rigspolitiet den forståelse, og kan ministeren oplyse, hvem der
besluttede, at det pågældende actioncard dels kunne udfærdiges og dels
kunne anvendes i praksis?
…”
Det åbne samråd, der blev afholdt den 9. december 2020 kl. 14.30 på Christi-
ansborg – Folketingsåret 2020-21, Retsudvalget, alm. del – Samrådsspørgsmål
N, O og R (besvaret den 9. december 2020, fortsættelse af åbent samråd den
3. december 2020) – var en fortsættelse af samrådet den 3. december 2020
kl. 10.15 vedrørende besvarelse af samrådsspørgsmål O og N. Samrådet den
9. december 2020 omfattede behandlingen af samrådsspørgsmål O, N og R.
Transmissionen af samrådet er tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
Justitsminister Nick Hækkerup oplyste under samrådet den 3. december 2020,
at Justitsministeriet løbende havde haft dialog med Rigspolitiet om den ge-
nerelle myndighedsindsats, og at hverken han eller andre i Justitsministeriet
havde bedt politiet om at udarbejde actioncards, som kunne give minkavlere
grund til at tro, at myndighederne kunne gennemtvinge aflivning af deres
minkbesætninger uden for beskyttelseszonerne.
Justitsministeren oplyste videre, at Fødevarestyrelsen anmodede om NOST’ens
hjælp med at kontakte minkavlere telefonisk. Justitsministeriet gjorde ikke no-
get for at igangsætte ordren fra den 3. november 2020, idet Justitsministeriet
ikke var den eksekverende myndighed. NOST’en varetog alene en hjælpende
funktion for at understøtte Fødevarestyrelsen. Justitsministeriet blev først
bekendt med, at politiet havde udarbejdet actioncardet den 10. november
2791
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2020, og politiet ophørte med at anvende actioncardet den 8. november 2020.
Justitsministeriet var derfor ikke inde over actioncardet eller dets udformning.
Rigspolitichef Thorkild Fogde var ligeledes ikke inde over actioncardet eller
dets udformning.
Vedrørende en telefonsamtale den 5. november 2020 mellem medarbejdere i
Justitsministeriet og Rigspolitiet oplyste justitsministeren, at medarbejderne
drøftede den manglende hjemmel, og at man ville forsøge at tilvejebringe
hastelovgivning. Justitsministeriet har på intet tidspunkt oplyst Rigspolitiet
om, at man kunne se bort fra, at der manglede lovhjemmel til at kræve alle
mink aflivet.
Justitsministeren oplyste, at der ikke var grund til at tro, at NOST’ens referater
eller notater indeholdt informationer, som ville kaste yderligere lys over sagen.
9.9.15. Skriftlige besvarelser af § 20-spørgsmål
Nedenfor beskrives udvalgte § 20-spørgsmål stillet til justitsminister Nick
Hækkerup, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og erhvervsminister
Simon Kollerup.
9.9.15.1. Spørgsmål til justitsministeren
Den 4. december 2020 besvarede justitsminister Nick Hækkerup et folketings-
spørgsmål (§ 20-spørgsmål S 386) stillet den 20. november 2020 af medlem
af Folketinget Marcus Knuth (KF). Spørgsmålet og besvarelsen heraf er såly-
dende:
”…
Spørgsmål nr. S 386 fra medlem af Folketinget Marcus Knuth (KF):
Finder ministeren det bekymrende, at Rigspolitiet udarbejdede et så-
kaldt actioncard til det callcenter, der skulle kontakte minkavlerne,
hvori det fremgår, at man skulle presse minkavlerne til at udføre den
ulovlige instruks om aflivning af samtlige danske minkbesætninger,
og hvem bærer ifølge ministeren det øverste ansvar for Rigspolitiets
ageren?
Svar:
2792
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Jeg vil gerne indledningsvis minde om, at Danmark i sammenligning
med andre lande indtil videre er kommet godt igennem covid-19-pan-
demien, hvilket ikke mindst kan tilskrives den store indsats, som både
befolkningen og myndighederne, herunder dansk politi, har ydet.
Hvad angår politiets indsats i relation til mink, er det oplyst, at myndig-
hederne ikke har gennemtvunget aflivning af mink uden for smittezo-
nerne. Endvidere er det ud fra oplysninger fra politikredsene Rigspoli-
tiets vurdering, at politiet alene er gået ind på ejendomme beliggende
uden for smittezonerne, hvis ejerne har givet samtykke til det.
Det actioncard, som blev brugt i forbindelse med telefonsamtaler med
minkavlere i perioden 6.-8. november 2020, indeholdt formuleringer
(under punktet ”Ved NEJ fra ejer”), som kunne bibringe de minkavlere,
der modtog disse oplysninger, den opfattelse, at myndighederne havde
hjemmel til at gennemtvinge aflivning af deres minkbesætninger. Det
fremgår endvidere af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse, at
Rigspolitiets gennemgang viser, at i alt otte ejere af minkfarme kan
have fået oplysninger fra denne del af actioncardet i perioden 6.-8. no-
vember 2020, hvor politiet bistod Fødevarestyrelsen med at kontakte
minkavlere uden for smittezonerne.
Det fremgår desuden af Justitsministeriets notits i tilknytning til den
nævnte redegørelse, at Rigspolitiet har oplyst, at i lyset af de oplysnin-
ger, der forelå om det manglende lovgrundlag, burde Rigspolitiets acti-
oncard ikke have indeholdt det nævnte afsnit til brug for samtale med
eventuelle minkavlere, der ikke ønskede at indgå en aftale om optælling
af mink. Det er jeg enig i. Jeg har også noteret mig, at Rigspolitiet dybt
har beklaget forløbet, og jeg vil også gerne gentage den undskyldning,
jeg har givet minkavlerne i den anledning.
Som jeg også tidligere har givet udtryk for, finder jeg det naturligt,
at forløbet i Rigspolitiet såvel som i øvrige involverede myndigheder
indgår som et element i den uvildige undersøgelse af forløbet, som
Folketinget aktuelt drøfter.
…”
2793
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Besvarelsen af spørgsmål nr. S 386 fremstår underskrevet af justitsminister
Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
9.9.15.2. Spørgsmål til miljø- og fødevareministeren
Den 22. oktober 2020 besvarede miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
et folketingsspørgsmål (§ 20-spørgsmål S 81) stillet den 15. oktober 2020 af
medlem af Folketinget Lise Bech (DF). Spørgsmålet og besvarelsen heraf er
sålydende:
”…
Spørgsmål nr. S 81
Hvorfor finder ministeren det hensigtsmæssigt at aflive raske mink,
taget i betragtning at der ingen dokumentation er for, at aflivningen vil
mindske smittespredningen, samt taget i betragtning det manglende
faglige belæg for at kassere minkpelsene?
Svar
Beslutningen om aflivning af ikke-smittede mink er truffet ud fra et
hensyn til folkesundheden. Statens Serum Institut og Københavns Uni-
versitet har analyseret risikoen for smittespredning mellem minkfarme-
ne. Af risikoanalysen kan udledes at de indbyrdes afstande mellem de
første 20 smittede farme er udtryk for, at risikoen for smittespredning
til andre minkfarme i nærheden er meget stor.
…”
Besvarelsen af spørgsmål nr. S 81 fremstår underskrevet af miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen og veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevare-
styrelsen.
9.9.15.3. Spørgsmål til erhvervsministeren
Den 16. november 2020 besvarede erhvervsminister Simon Kollerup et fol-
ketingsspørgsmål (§ 20-spørgsmål S 253) stillet den 6. november 2020 af
medlem af Folketinget Mona Juul (KF). Spørgsmålet og besvarelsen heraf er
sålydende:
”…
Spørgsmål nr. S 253
2794
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Hvordan vil regeringen kompensere de berørte minkavlere, som netop
har fået frataget deres erhverv med regeringens beslutning om at slå
alle mink ihjel?
Svar:
Jeg er fuldt bevidst om, hvad denne situation har af betydning for alle
de danske minkavlere, der står til at miste deres levebrød og for nogle;
deres livsværk. Det er derfor også vigtigt for mig at understrege, at det
her ikke er en beslutning om, at der ikke må være mink i Danmark,
men en beslutning truffet for at beskytte folkesundheden.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen ønsker at kompen-
sere de berørte minkavlere bedst muligt inden for rammerne af både
ekspropriationsreglerne og EU’s statsstøtteregler.
Fødevareministeren og jeg i tæt dialog med både minkavlerne og fol-
ketingets partier for at finde en løsning på den ulykkelige situation
minkavlerne står i.
…”
Besvarelsen af spørgsmål nr. S 253 fremstår underskrevet af Erhvervsminister
Simon Kollerup.
9.9.16. Skriftlige besvarelser af udvalgsspørgsmål
9.9.16.1. Besvarelserne til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dette afsnit indeholder besvarelsen af udvalgte spørgsmål fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg vedrørende beslutningen om, at alle mink i Danmark
skulle aflives som led i indsatsen til bekæmpelsen af covid-19.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 11. oktober 2020 miljø- og fødeva-
reminister Mogens Jensens svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 73
2795
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste staten, hvis alle minkbesæt-
ninger slås ned?
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen afgav den 28. oktober 2020 føl-
gende svar til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 73:
”…
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser:
”Det lægges til grund for estimatet, at der er tale om aflivning af mink
som led i smittebekæmpelse og ikke en udfasning af minkerhvervet.
Det estimeres på baggrund af data for antal smittede besætninger pr.
21. oktober 2020, at såfremt alle danske minkbesætninger (ca. 1.100)
aflives som led i smittebekæmpelse, vil det koste staten 2,3-2,8 mia.
kr. i umiddelbare erstatninger til besætningerne for dyr og driftstab.
Beløbet er estimeret ud fra de aktuelt godkendte skalaværdier for er-
statning for mink og driftstab i henhold til bekendtgørelse nr. 1323
af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og
forebyggelse af husdyrsygdomme. De præcise udgifter til erstatninger
vil afhænge af, i hvilket omfang besætningerne er smittede eller ej,
idet der ydes 20 pct. i erstatning for driftstab for smittede besætnin-
ger, mens driftstabet erstattes 100 pct. for ikke-smittede besætninger.
Desuden vil det afhænge af, om de berørte besætningsejere vælger at
få udbetalt erstatningen straks baseret på markedsprisen i 2019/2020,
eller om de vælger en acontoudbetaling. Ved acontoudbetaling fastsæt-
tes slutafregningen således først i 2021 afhængig af prisen på skind i
2021. Udover erstatninger vil der være betydelige udgifter til rengøring
og desinfektion af smittede besætninger. Det estimeres, at udgiften til
rengøring og desinfektion af de smittede besætninger pr. 21. oktober
vil udgøre ca. 300 mio. kr. Såfremt alle besætninger i Danmark smittes
og derfor skal rengøres og desinficeres, vil de samlede udgifter hertil
kunne beløbe sig til ca. 2,4 mia. kr. Beløbet er usikkert, da det er baseret
på et spinkelt erfaringsgrundlag og i øvrigt vil afhænge af tilrettelæg-
gelsen af arbejdet. Udover ovennævnte udgifter til erstatninger samt
rengøring og desinfektion vil der være udgifter til destruktion af dyr,
udgifter til selve aflivningen i form af lønninger og udstyr samt udgifter
2796
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
til administration mv. De samlede udgifter hertil vil i høj grad afhænge
af omfanget af smittede besætninger og tilrettelæggelsen af arbejdet
og kan ikke estimeres nærmere pt. Det bemærkes at aflivning af mink
endvidere kan resultere i øvrige erstatningskrav mod staten.”
…”
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 73 fremstår underskre-
vet af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og direktør Nikolaj Veje,
Fødevarestyrelsen.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 20. oktober 2020 miljø- og fødeva-
reminister Mogens Jensens svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål nr. 123
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/10-20 fra Landbrug
& Fødevarer om hjemlen til aflivning af mink og rammen for erstat-
ningshåndtering af smittet og ikke smittet besætning, jf. MOF alm.
del - bilag 44?”
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen afgav den 26. oktober 2020 føl-
gende svar til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 123:
”…
Svar
Jeg har forelagt brevet for Fødevarestyrelsen, der har svaret følgende:
”Vi står i en alvorlig situation med et udbrud af COVID-19, der betyder,
at mange mink skal aflives inden for kort tid. Antallet af minkbesæt-
ninger, der skal aflives, stiger dagligt.
Mink i smittede besætninger aflives efter § 14 i bekendtgørelse om
COVID-19 hos pelsdyr (bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020).
2797
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Mink i besætninger i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning aflives
efter § 15 i samme bekendtgørelse.
Erstatning for såvel de aflivede dyr som driftstab sker efter § 56 i lov
om hold af dyr, der henviser til erstatningsbekendtgørelsen. Af erstat-
ningsbekendtgørelsens § 8 fremgår, at ejeres driftstab beregnes ud fra
en skalaværdi.
Erstatning for aflivede dyr behandles i erstatningsbekendtgørelsen (be-
kendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015) §§ 6 og 7. I foråret 2020
blev tre minkfarme aflivet og modtog erstatning efter disse bestem-
melser. På daværende tidspunkt blev erstatningen fastsat ud fra en
taksation. Taksation ved brug af et taksationsudvalg er tidskrævende,
da dyrene skal vurderes ud fra de konkrete forhold på det konkrete
tidspunkt. Der er derfor risiko for, at taksation ved brug af et taksati-
onsudvalg vil forsinke aflivningsprocessen. Bl.a. af denne grund har Fø-
devarestyrelsen fastsat skalaværdier frem for den taksationsprocedure,
som er beskrevet i erstatningsbekendtgørelsen. Af § 7, stk. 3 fremgår,
at erstatning for aflivede dyr skal ske ud fra godkendte skalaværdier,
hvis sådanne findes.
Aflivning af mink på grund af smitte med COVID-19 er et nyt område,
som ikke er behandlet tidligere. Det har derfor ikke tidligere været
relevant at fastsætte skalaværdier for mink. Derfor er fastsættelsen af
skalaværdier også sket i et tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen
og minkavlernes brancheorganisation.
Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en erstat-
ningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. I henhold til denne
ydes der fuld erstatning for dyrenes skind og herudover 20 pct. Drift-
stabserstatning, dvs. delvis dækning for tabet af avlsdyrenes merværdi
ud over skindprisen.
Ordningen gælder for såvel minkavlere som landmanden, hvis dyr skal
aflives pga. fugleinfluenza eller kogalskab. Princippet for erstatning er
således ens for alle – uanset hvilke dyr man har.
2798
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Ved aflivning af ikke-smittede besætninger, der er beliggende inden for
en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, ydes der fuld erstatning
for dyrenes skind og fuld driftstabserstatning, da denne situation er at
sidestille med ekspropriation.”
…”
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 123 fremstår underskre-
vet af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og direktør Nikolaj Veje,
Fødevarestyrelsen.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 4. november 2020 miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensens svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 202
Vil ministeren oversende en handlingsplan med datoer for de konkrete
aktiviteter, regeringen vil sætte i værk for at sikre, at der fortsat skal
være en minkbranche i Danmark i fremtiden?
…”
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn afgav den 30. no-
vember 2020 følgende svar til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 202:
”…
Svar
Beslutningen om at aflive alle mink og indføre et midlertidigt forbud
mod minkproduktion er ikke et generelt forbud mod minkavl i Dan-
mark, men en beslutning, der er truffet for at beskytte folkesundheden
under den igangværende pandemi. Jeg kan ikke spå om, hvad der vil
ske i fremtiden, men regeringen er bevidst om, at det er en meget stor
beslutning, der de facto vil betyde en nedlukning af den danske mink-
branche også i en periode efter 2021.
…”
2799
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 202 fremstår underskre-
vet af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn og kontorchef
Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 4. november 2020 miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensens svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 205
Regeringen bedes på minkområdet konkret redegøre for sin nedslagt-
ningsstrategi og de aktuelle nedslagtningsplaner og igangværende ned-
slagtningsaktiviteter.
…”
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn afgav den 30. no-
vember 2020 følgende svar til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 205:
”…
Svar
Den 4. november 2020 afholdt regeringen et pressemøde, hvor det blev
tilkendegivet, at alle mink i Danmark skal aflives. Som det fremgår af
pressemeddelelsen om regeringens beslutning, som udsendes af Miljø-
og Fødevareministeriet samme dag, så er regeringens beslutning truffet
på baggrund af en ny risikovurdering fra sundhedsmyndighederne efter
fund af ny mutation af virus. Det fremgår også, at det er afgørende,
at aflivningen af minkene sker hurtigt. Samtidig udgør minkfarme et
stort virusreservoir, der øger risikoen for flere nye virusmutationer og
dermed folkesundheden.
Beslutningen for aflivning af mink har været, at aflivningen af alle mink
skulle være overstået mandag den 9. november 2020 kl. 23.59 i kom-
munerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt,
Vesthimmerland og Læsø. Der er blevet udmeldt en tempobonus på
10 kr./mink (både for myndighedsaflivninger og ejeraflivninger). For
2800
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
ejeraflivningerne kunne denne bonus lægges til en allerede udmeldt
tempobonus for ejeraflivninger på 20 kr./mink.
Regeringens ambition har været, at aflivningen af alle mink i resten
af landet skulle være overstået den 16. november 2020. Der er derfor
udmeldt 20 kr. i tempo-bonus pr. mink, hvis minkene i farmen er aflivet
senest den 16. november. Denne tempobonus er senere forlænget til
den 19. november 2020. Den 16. november blev indgået politisk aftale
om”aflivning og midlertidigt forbud mod hold af mink”, som blandt
andet udvidede den generelle tempobonus til 30 kr. pr. mink.
Aflivningsstrategi og -indsats har siden regeringens beslutning den 4.
november 2020 været koordineret af Den Nationale Operative Stab
(NOST) i Rigspolitiet.
Myndighedsaflivninger er siden den 4. november 2020 alene genemført
i smittede besætninger (zone 1) og i besætninger inden for en radius på
7,8 kilometer fra smittede besætninger (zone 2). Der er ikke gennemført
myndighedsaflivninger i zone 3- besætninger, dvs. besætninger, der ikke
er smittet eller ikke befinder sig inden for en radius på 7,8 kilometer fra
en smittet besætning. Myndighedsaflivninger i zone 3- besætninger vil
først ske efter vedtagelse af lovforslaget om ”aflivning og midlertidigt
forbud mod hold af mink”, og kun såfremt alle minkene ikke forinden
er aflivet af ejeren.
Fødevarestyrelsen oplyser, at status på aflivningerne var følgende den
22. november 2020, kl.14.10:
”I de 7 Nordjyske kommuner er alle besætninger aflivet. Der er således
aflivet 172 zone 1- besætninger, 84 zone 2-besætninger og 2 zone 3-be-
sætninger. Status for aflivning i den resterende del af landet er, at alle
zone 1-besætninger er aflivet (312 besætninger), for zone 2-besætninger
udestod alene 1 ud 444 besætninger, og for zone 3-besætninger udestod
22 besætninger ud af 282 besætninger.”
…”
2801
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 205 fremstår underskre-
vet af minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn og direktør
Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 16. november 2020 justitsminister
Nick Hækkerups svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 308
Vil ministeren redegøre for, hvor mange retskendelser vedrørende ad-
gang til minkfarme der er givet på lovlig vis, og hvor mange adgange
til minkfarme der er fundet sted uden hjemmel i loven?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 15. december 2020 følgende svar
til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 308:
”…
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis understrege, at politiet ikke på noget
tidspunkt har medvirket til at give retlige pålæg om og/eller foretage
aflivning af mink på zone 3-farme (ikke-smittede besætninger uden for
smittezonerne), og at politiet alene har været til stede på zone 3-farme
efter aftale med den enkelte minkavler.
Det bemærkes i den forbindelse, at Rigspolitiet som anført i Miljø-
og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020 (Miljø- og
Fødevareudvalget (Alm. del) – bilag 130), ved en mail af 7. november
2020 præciserede over for de fire regionale beredskabsstabe, at der ikke
er lovhjemmel til at gå ind på zone 3-farme uden samtykke fra ejeren.
2802
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Vedrørende spørgsmålet om retskendelse bemærkes generelt, at der
ved politiets bistand til fødevaremyndighedernes kontrolopgaver ikke
er krav om retskendelse. Der henvises i den forbindelse til politilovens
§ 2, nr. 6, sammenholdt med lov om hold af dyr § 65, stk. 2, hvoraf det
følger, at tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget
hertil, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelser
har adgang til offentlige og private ejendomme mv. til brug for løsning
af opgaver i henhold til samme lov eller Den Europæiske Unions for-
ordninger.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets besvarelse af 2. december
2020 af spørgsmål nr. 245 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
…”
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 308 fremstår underskre-
vet af justitsminister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Peter-
sen.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 20. november 2020 statsminister
Mette Frederiksens svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 363
Statsministeren bedes bekræfte, at statsministeren først blev oriente-
ret om den manglende lovhjemmel til beslutningen om at aflive alle
mink i Danmark om aftenen søndag den 8 november, sådan som det
fremgår af redegørelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet, jf. MOF alm.
del - bilag 130.
…”
Statsminister Mette Frederiksen afgav den 15. december 2020 følgende svar
til Miljø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 363:
2803
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Svar:
Jeg kan i forhold til forløbet omkring aflivning af mink uden for smitte-
zonerne henvise til den ”redegørelse for forløbet vedrørende manglende
hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til
hele landet”, som den daværende minister for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling og minister for nordisk samarbejde sendte til Folketingets Miljø-
og Fødevareudvalg den 18. november 2020 (MOF, Alm. del – Bilag 130).
Jeg bemærker i øvrigt, at et bredt flertal i Folketinget torsdag den 10.
december 2020 har besluttet, at der skal nedsættes en gransknings-
kommission, der skal undersøge forløbet vedrørende aflivning af mink.
…”
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 363 fremstår underskre-
vet af statsminister Mette Frederiksen.
Miljø- og Fødevareudvalget udbad sig den 9. december 2020 finansminister
Nicolai Wammen svar på følgende spørgsmål:
”…
MOF alm. del
Spørgsmål 483
Som led i Finansministeriets budgetkoordination skal aktstykker inden
fremsendelsen til Finansudvalget i udkast forelægges for Finansmini-
steriet. Vil ministeren bekræfte, at ministeriet vidste, at der ikke var
hjemmel til udbetaling af tempobonus, fordi aktstykke herom ikke var
fremsendt til Finansudvalget?
…”
Finansminister Nicolai Wammen afgav den 1. juli 2021 følgende svar til Mil-
jø- og Fødevareudvalg på spørgsmål 483:
2804
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”…
Svar
Som led i den overordnede udgiftspolitiske koordination skal aktstyk-
ker forelægges Finansministeriet med henblik på Finansministeriets
tilslutning inden aktstykker forelægges Folketinges Finansudvalg. Det
er den ansvarlige ressortministers ansvar at tilvejebringe bevillings-
mæssig hjemmel til nye dispositioner, der fx følger af politiske aftaler
eller ny lovgivning.
…”
Besvarelsen af Miljø- og Fødevareudvalgs spørgsmål 483 fremstår underskre-
vet af finansminister Nicolai Wammen.
9.9.16.2. Besvarelserne til Folketingets Retsudvalget
Dette afsnit indeholder besvarelsen af udvalgte spørgsmål fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives
som led i indsatsen til bekæmpelsen af covid-19.
Retsudvalget udbad sig den 20. november 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 245
Vil ministeren redegøre for, hvilke ordrer der er gået fra Justitsministe-
riet til Rigspolitiet i sagen om action cards til minkaflivninger, jf. artik-
len ”Rigspolitiet fik at vide, at masseaflivning var ulovlig: Skjulte det
for minkavlere” fra DR den 18. november 2020 (www.dr.dk/nyheder/
politik/rigspolitiet-fik-vide-masseaflivning-var-ulovlig-skjulte-det-min-
kavlere)? Og vil ministeren herunder redegøre for, om politiet har væ-
ret fysisk til stede hos minkavlere uden for den pågældende zone i
Nordjylland, samt hvad politiet præcis har gjort i den sammenhæng,
og om ministeren har haft kontakt med Rigspolitiet om de pågældende
action cards og om hele Rigspolitiets håndtering af sagen om aflivning
af mink?
…”
2805
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 2. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 245:
”…
Svar:
Det kan oplyses, at hverken Justitsministeriets departement eller jeg
som justitsminister har været involveret i udformningen af de action-
cards, som der henvises til i spørgsmålet.
Det er helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis og arbejdsforde-
lingen mellem Justitsministeriets departement og Rigspolitiet, at det er
Rigspolitiet, der står får den operative håndtering – herunder udarbej-
delse af actioncards – uden at ministeriet i den forbindelse inddrages.
Efter det oplyste har myndighederne ikke gennemtvunget aflivning af
mink uden for smittezonerne. Endvidere er det ud fra oplysninger fra
politikredsene Rigspolitiets vurdering, at politiet alene er gået ind på
ejendomme beliggende uden for smittezonerne, hvis ejerne har givet
samtykke til det.
Det bemærkes i øvrigt, at regeringen og Justitsministeriet i forbindelse
med den intensivering af indsatsen vedrørende aflivning af mink, som
har været i gang siden begyndelsen af oktober, løbende har været i
dialog med myndighederne, herunder politiet.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 245 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 20. november 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 246
2806
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Vil ministeren redegøre for sin rolle i minksagen, herunder hvilke or-
drer der er udstukket fra Justitsministeriet?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 2. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 246:
”…
Svar:
Rigspolitiet har igennem hele forløbet med håndtering af covid-19-epi-
demien indtaget en nøglerolle i Den Nationale Operative Stab – også
kaldet NOST – der blev aktiveret, da coronaen kom til Danmark. NOST
samler – med Rigspolitiet for bordenden – en lang række myndigheder
og andre aktører og har været omdrejningspunktet for den nationale
krisestyring.
Det gælder også i forhold til indsatsen i forhold til covid-19-smitte i
mink, hvor Rigspolitiet bl.a. i oktober har koordineret myndighedernes
tværsektorielle indsats med aflivning af mink inden for smittezonerne.
Rigspolitiets rolle er og har været at understøtte Fødevarestyrelsen som
sektormyndighed på området ved at koordinere og udbygge den samle-
de myndighedsindsats. Der har igennem hele forløbet i forbindelse med
myndighedsindsatsen været dialog mellem Fødevarestyrelsen, Rigspo-
litiet og en række berørte ministerier, herunder Justitsministeriet.
For så vidt angår min og Justitsministeriets rolle i udarbejdelsen af
actioncardet henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 245
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 246 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 20. november 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
2807
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
REU alm. del
Spørgsmål 253
Kan ministeren oplyse, hvornår Justitsministeriet har været bekendt
med eller orienteret om de ulovlige action cards i Rigspolitiet til hånd-
tering af minkaflivning?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 2. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 253:
”…
Svar:
Justitsministeriet bliver bekendt med indholdet af actioncardet den
10. november 2020.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 253 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig yderligere den 20. november 2020 justitsminister
Nick Hækkerups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 251
Kan ministeren oplyse, hvad der førte til stop i anvendelse af ulovlige
action cards i Rigspolitiet til håndtering af minkaflivning?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 2. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 251:
2808
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”…
Det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. no-
vember 2020 for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide
den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet (Miljø- og
Fødevareudvalget (Alm. del) – bilag 130), side 18, at opkaldene til min-
kejerne bliver gennemført fra fredag den 6. til søndag den 8. november.
Den 10. november bliver actioncardet korrigeret, således at henvisnin-
gen til, at beslutningen er truffet, og til, at manglende medvirken vil
indebære, at man kan forvente, at myndighederne foretager tømning
af besætningen alligevel, udgår.
Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet oplyser, at det på baggrund af
en efterfølgende manuel gennemgang af Excel-ark med oplysninger
om zone 3- minkejerne vurderes, at det er lykkedes at få telefonisk
kontakt til 250 ejere af minkfarme. Gennemgangen viser desuden, at
i alt 8 ejere af minkfarme kan have fået oplysninger, som fremgår af
den ovennævnte tekst (ved ”NEJ” fra ejer).
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet i øvrigt oplyst, at
politiet den 8. november 2020 blev færdige med at ringe til minkavlere
uden for smittezonerne.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 251 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 23. november 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 259
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Rigspolitiet ikke indstiller eller
justere deres action cards, så snart det bliver opmærksom på, at der
2809
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
mangler lovhjemmel eller er en uafklaret lovhjemmel til at slå mink
ned uden for sikkerhedszonerne?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 2. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 259:
”…
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelse indhentet et bidrag fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Til understøttelse af de opkald, der i perioden 6.-8. november 2020
blev foretaget til minkavlerne med henblik på at indgå en frivillig
aftale om optælling af besætningerne, udarbejdede Rigspolitiet i
overensstemmelse med sædvanlig praksis et actioncard.
Rigspolitiet var på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet
bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for
smittezonerne endnu ikke forelå. Det var dog Rigspolitiets helt klare
forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid.
Rigspolitiet skal i den forbindelse særligt understrege, at det hverken
i denne sammenhæng eller i øvrigt har været hensigten at true eller
vildlede minkejerne til at aflive mink endsige at afgive et retligt på-
læg herom. Tværtimod har udformningen af den udtrykte ”forvent-
ning” i formuleringen af actioncardet været båret af et ønske om, at
minkejerne kunne overveje deres beslutning under hensyntagen til,
at hjemmelen til at kunne kræve aflivning forventeligt ville foreligge
inden for kort tid, sammenholdt med at fristen for at opnå tempo-
bonus var ganske kort.”
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 259 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
2810
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
Retsudvalget udbad sig den 26. november 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 286
Vil ministeren oversende Rigspolitiets referater fra National Operativ
Stab, “Operationsstab Mink fra 1-10 november” samt “Nødplan for af-
livning af mink udarbejdet i regi af NOST”?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 9. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 286:
”…
Svar:
1. Den Nationale Operative Stab – i daglig tale NOST – aktiveres, når
Danmark rammes eller påvirkes af større kriser eller hændelser. NOST
har til opgave at koordinere på tværs af sektorer, herunder at skabe og
opretholde et overblik over krisesituationen.
Beredskabet i Danmark bygger på fem grundprincipper, der bl.a. hand-
ler om lighed, nærhed og samarbejde. Der gælder også et princip om
såkaldt sektoransvar, som betyder, at den myndighed, der har ansvaret
for en opgave til daglig, også har ansvaret for opgaven under en større
ulykke eller katastrofe. Dette betyder, at ansvarsfordelingen mellem de
involverede myndigheder ikke ændrer sig i en krisesituation, men at
den enkelte myndighed har og bevarer det fulde ansvar for ledelsen af
indsatsen inden for myndighedens eget ansvarsområde.
NOST ledes af Rigspolitiet og består herudover af en række andre
myndigheder, der er faste medlemmer af NOST. Andre myndigheder
kan indkaldes til NOST efter behov, hvilket har været tilfældet under
covid-19-krisen.
2811
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
NOST blev nedsat, da covid-19 kom til Danmark, og har været omdrej-
ningspunktet for den nationale krisestyring.
Samtidig har Rigspolitiet som ansvarlig for politiets samlede indsats
mod covid-19 sat retning og styring for politikredsenes håndtering af
politimæssige opgaver og understøttet bl.a. sundhedsmyndighederne
og Fødevarestyrelsen i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver.
2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Ifølge Beredskabsstyrelsens ”Retningslinjer for Krisestyring” har
krisestyringssystemet i Danmark overordnet set til formål at skabe
de bedst mulige forudsætninger for handlekraftig og koordineret
håndtering af større kriser, ulykker og katastrofer, der rammer Dan-
mark, danskere eller danske interesser i udlandet.
Det følger af retningslinjerne, at NOST bidrager til krisestyring ved
at fungere som den fysiske og organisatoriske ramme om statslige
myndigheders samarbejde og koordination på operationelt niveau i
forbindelse med større kriser mv.
Rigspolitiet varetager den koordinerende ledelse af NOST, der bl.a.
skal etablere og fastholde en fælles situationsforståelse og et samlet
overblik, koordinere handlinger og ressourcer samt fremme en tidlig
iværksættelse af tiltag, som kan genoprette samfundets evne til at
fungere normalt.
Krisestyringen bygger på en række overordnede principper, herun-
der sektoransvarsprincippet, der indebærer, at den myndighed, der
har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven
i en krisesituation. Det betyder endvidere, at myndighederne under
NOST opererer på grundlag af det regelsæt, der gælder for det rele-
vante område.
Som leder af NOST har Rigspolitiet bl.a. til opgave at sikre, at de
relevante rammer og forudsætninger er til stede for, at NOST så ef-
2812
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
fektivt som muligt kan løse sine opgaver, herunder understøtte den
bedst mulige anvendelse af samfundets samlede ressourcer.
NOST blev den 26. februar 2020 aktiveret første gang i anledning af
covid-19 og har siden denne dato koordineret den samlede myndig-
hedshåndtering af covid-19, hvilket er den længste periode, NOST
har været aktiveret siden oprettelsen, ligesom der er tale om den
mest omfattende og komplekse opgave, NOST har varetaget. NOST
har således i den samlede periode omfattet i alt ca. 25 forskellige
myndigheder.
Det bemærkes endvidere, at politiet – på lige fod med visse øvrige
myndigheder, som f.eks. Forsvaret – kan yde relevante myndigheder
bistand i forbindelse med at løse opgaver, der relaterer sig til den
samlede krisestyring under covid-19. Det kan i forlængelse heraf
oplyses, at politiet i medfør af § 2, nr. 6, i lov om politiets virksomhed
og § 65, stk. 2, i lov om hold af dyr har hjemmel til at bistå Fødeva-
restyrelsen i indsatsen med aflivning af mink. Politiets bistand skal
i den forbindelse – ligesom myndighedsudøvelse i øvrigt – foregå
inden for lovgivningens rammer.”
Justitsministeriet kan i forlængelse heraf henvise til side 18 i Miljø- og
Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020 for forløbet
vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med
aflivning af mink til hele landet (Miljø- og Fødevareudvalget (Alm. del)
– bilag 130), hvoraf det fremgår, at Fødevarestyrelsen den 6. november
2020 anmodede NOST om mandskabsmæssig bistand til telefonisk at
kontakte ejere af ikke-smittede besætninger uden for smittezonerne
med henblik på optælling af mink for at beregne bonus til de ejere, der
ønskede at få udbetalt bonus for hurtig tømning af deres besætning.
På den baggrund etablerede Rigspolitiet samme dag et callcenter til at
udføre denne opgave.
3. Det bemærkes, at regeringen og Justitsministeriet i forbindelse med
den intensivering af indsatsen vedrørende aflivning af mink, som har
været i gang siden begyndelsen af oktober, løbende har været i dialog
med myndighederne, herunder politiet.
2813
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Efter det oplyste har myndighederne ikke gennemtvunget aflivning af
mink uden for smittezonerne. Endvidere er det ud fra oplysninger fra
politikredsene Rigspolitiets vurdering, at politiet alene er gået ind på
ejendomme beliggende uden for smittezonerne, hvis ejerne har givet
samtykke til det.
Det er helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis og arbejdsforde-
lingen mellem Justitsministeriets departement og Rigspolitiet, at det er
Rigspolitiet, der står for den operative håndtering – herunder udarbej-
delse af actioncards – uden at ministeriet i den forbindelse inddrages.
4. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at Justitsministeriets departe-
ment ikke indgår i NOST og ikke i almindelighed modtager referater
fra møder i NOST.
Justitsministeriet modtog dog undtagelsesvis til brug for Miljø- og Fø-
devareministeriets redegørelse referatet fra det videomøde i NOST den
5. november 2020, der er beskrevet på side 16 i redegørelsen, hvoraf
følgende fremgår:
”Den styrkede rolle for NOST og behovet for en yderligere priorite-
ret, fælles myndighedsindsats bliver drøftet på et videomøde den 5.
november tidlig morgen med rigspolitichefen og en række styrelses-
chefer fra de styrelser, der indgår i NOST vedrørende minkindsatsen,
herunder Fødevarestyrelsen.
Af et referat af mødet fremgår, at Rigspolitiet på mødet tilkendegiver,
at regeringen har besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hur-
tigst muligt, idet det indtil nu ikke har været muligt at inddæmme
smitten blandt mink. Det blev tilkendegivet, at målet er, at der ikke er
mink i Danmark efter den 16. november 2020. Det fremgår desuden,
at Rigspolitiet tilkendegiver, at der skal tempo på indsatsen, og at
der skal udarbejdes en fælles myndighedsplan i regi af NOST, der
starter med de smittede besætninger i Nordjylland. Af mødereferatet
fremgår videre, at Fødevarestyrelsen tilkendegiver, at pelsningen i
zone 3 er i gang på helt normal vis, og at der skal arbejdes på en
hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives.”
2814
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
5. Som bekendt pågår der i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
drøftelser om en uvildig undersøgelse af forløbet vedrørende manglen-
de hjemmel til at udvide indsatsen med aflivning af mink til hele landet.
Det bakker regeringen naturligvis op om.
Der er endnu ikke taget stilling til de nærmere rammer for en sådan
undersøgelse. Af principielle grunde finder Justitsministeriet derfor
ikke, at materiale, der eventuelt måtte være relevant for en kommende
uvildig undersøgelse, bør oversendes til Folketinget.
Regeringen vil selvfølgelig samarbejde med og udlevere relevant mate-
riale til det undersøgelsesorgan, der måtte blive nedsat.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 286 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 3. december 2020 justitsminister Nick Hækkerups
svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 319
Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 3. december 2020 om
politiets action cards, jf. samrådsspm. N-O, oplyse, om der foreligger
telefonnotater fra samtalen mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet
den 5. november 2020 hhv. hos Justitsministeriets departement og/eller
hos Rigspolitiet, og i bekræftende fald oversende disse telefonnotater?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 9. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 319:
”…
Svar:
2815
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
1. Det lægges til grund, at der med spørgsmålet henvises til den tele-
foniske orientering fra Justitsministeriet til Rigspolitiet, der er omtalt
på side 16-17 i Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. no-
vember 2020 for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide
den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet (Miljø- og
Fødevareudvalget (Alm. del) – bilag 130).
Af redegørelsen fremgår det om den pågældende telefonsamtale, at
Rigspolitiet tidligt på eftermiddagen den 5. november modtager tele-
fonisk orientering fra Justitsministeriet om, at der ikke er hjemmel til
at aflive mink uden for smittezonerne, og at der arbejdes på et haste-
lovforslag, der vil skulle skabe denne hjemmel.
Ud fra de oplysninger, jeg har modtaget, har Justitsministeriet ikke over
for NOST (ved Rigspolitiet) givet udtryk for, at myndighederne i lyset af
det kommende hastelovforslag kunne gennemtvinge aflivninger uden
for smittezonerne eller i øvrigt se bort fra gældende ret.
Herudover er Justitsministeriet ikke i besiddelse af materiale, der kaster
yderligere lys over indholdet af den pågældende samtale.
Det bemærkes for en god ordens skyld, at myndighedsindsatsen i rela-
tion til mink ikke er en sag, hvor Justitsministeriets departement skal
træffe en konkret afgørelse, men at det må antages, at den pågældende
telefonsamtale relaterede sig til en generel sag, hvor der hverken efter
offentlighedslovens § 13 eller den ulovbestemte retsgrundsætning gæl-
der en notatpligt.
2. Det bemærkes endvidere, at den nævnte telefonsamtale er en del af
den løbende dialog, som regeringen og Justitsministeriet har med myn-
dighederne, herunder politiet, om den generelle myndighedsindsats i
forhold til covid-19-smitte hos mink.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det ud fra oplysninger fra po-
litikredsene er Rigspolitiets vurdering, at politiet alene er gået ind på
ejendomme beliggende uden for smittezonerne, hvis ejerne har givet
2816
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
samtykke til det. Efter det oplyste har myndighederne heller ikke gen-
nemtvunget aflivning af mink uden for smittezonerne.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 319 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 4. december 2020 justitsminister Nick Hækkerups
svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 330
Vil ministeren beskrive, hvordan et actioncard bliver til, hvilke proces-
ser og godkendelsesprocedurer, det gennemgår og på hvilket niveau i
Rigspolitiet?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 8. december 2020 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 330:
”…
Svar:
Justitsministeriet har indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst
følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis oplyse, at politiets actioncard er en
særlig dokumenttype, som anvendes i politiet, og som ikke kendes
fra de almindelige retskilder. Der gælder derfor ikke særlige lov-
tekniske krav til udarbejdelse af et actioncard. Da actioncards skal
kunne anvendes til mange forskellige formål, er der ikke fastlagt et
fast format for actioncards i politiet, men der er en skabelon, der
sædvanligvis anvendes. Actioncards anvendes i vidt omfang i politiet
og i mange sammenhænge.
2817
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Actioncards er korte, praktiske og konkret handlingsanvisende. Det
betyder, at et actioncard beskriver, hvordan politiet skal forholde
sig eller agere i bestemte sager eller situationer. Det er målrettet
udførelsen af tjenesten (operativt) eller sagsbehandlingen i politiet
(administrativt).
Politiet anvender således dokumenttypen actioncard, hvis der skal
gives korte og konkrete informationer om, hvordan medarbejdere
skal agere, uanset om handlingsanvisningen er administrativ, f.eks.
sagsgangsbeskrivelser, eller operativ.
Et actioncard kan udarbejdes af enten Rigspolitiet eller politikred-
sene.
Godkendelsesproceduren for actioncards fastsættes fra gang til gang.”
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 330 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 8. december 2020 justitsminister Nick Hækkerups
svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 352
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren gjorde internt i regeringen
– herunder i relation til statsministeren – for at udbrede kendskabet til
den manglende hjemmel til aflivning af raske mink, som blev forelagt
ministeren i regeringens Covid-19-udvalg den 1. oktober 2020, for så-
ledes at få standset den ulovlige handling?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 23. december 2020 følgende svar
til Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 352:
2818
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Regeringens oplysninger til Folketinget
”…
Svar:
Der henvises indledningsvis til det daværende Miljø- og Fødevaremini-
steriums redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til
at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet,
som er oversendt til Folketinget den 18. november 2020 (Miljø- og Fø-
devareudvalget 2020- 21, Alm. del, bilag 130), hvor der på side 4-5 er
redegjort for den sag, der blev forelagt regeringens Udvalg for covid-19
den 1. oktober 2020. I den forbindelse bemærkes det, at jeg – som jeg
tidligere har redegjort for, herunder i forbindelse med min mundtlige
besvarelse den 2. december 2020 af spørgsmål nr. S 475 og S 476 – ikke
er enig i præmissen om, at der er grundlag for den konklusion, at jeg
eller de andre ministre, der modtog materialet til brug for mødet den
1. oktober 2020 og deltog heri, vidste, at der manglede lovhjemmel til
aflivning af mink uden for smittezonerne. Herudover bemærkes det, at
Folketinget har besluttet, at der skal gennemføres en kommissionsun-
dersøgelse af forløbet vedrørende aflivning af alle mink. Spørgsmålet
vedrører forhold, som må antages at falde inden for den kommende
kommissionsundersøgelses kommissorium.
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 352 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen.
Retsudvalget udbad sig den 11. december 2020 justitsminister Nick Hække-
rups svar på følgende spørgsmål:
”…
REU alm. del
Spørgsmål 370
Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 9. december 2020 om
politiets actioncards, jf. samrådsspm. N, O og R, oplyse, om Rigspolitiets
actioncards undergår en form for legalitetsvurdering, inden de tages i
2819
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
brug, og kan ministeren i bekræftende fald oplyse, om det pågældende
actioncard var blevet legalitetsvurderet, før Rigspolitiet anvendte det?
…”
Justitsminister Nick Hækkerup afgav den 25. januar 2021 følgende svar til
Folketingets Retsudvalg på spørgsmål 370:
”…
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet
følgende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til justitsministerens besvarel-
se af 8. december 2020 af spørgsmål nr. 330 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg. Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet har udarbej-
det et cirkulære om ledelsesmæssig godkendelse og legalitetskontrol
af politiets plansæt samt en tilhørende vejledning. Det fremgår af vej-
ledningen, at actioncards skal legalitetssikres i det omfang, det enkelte
actioncard indeholder dele vedrørende indgreb og anvisninger eller
mulige indgreb og anvisninger over for borgerne, eller som i øvrigt kan
have betydning for borgernes grundlæggende rettigheder. Legalitetssik-
ringen foretages af jurister i den relevante afdeling/center.”
…”
Besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål 370 fremstår underskrevet af justits-
minister Nick Hækkerup og kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen. Rigspo-
litiets cirkulære om ledelsesmæssig godkendelse og legalitetskontrol af po-
litiets plansæt og Rigspolitiets vejledning til cirkulære om ledelsesmæssig
godkendelse og legalitetskontrol af politiets plansæt blev vedlagt besvarelsen
af Retsudvalgets spørgsmål 370.
2820
 EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 373: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602660_0528.png