EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 371: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020

Epidemiudvalget 2021-22
EPI Alm.del Bilag 371
Offentligt

–FORTROLIG–

Dødelighed under

covid-19-epidemien

januar 2020 – april 2021

Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og

andre lande

Jakob Kjellberg, Jonas Cuzulan Hirani, Marianne Mikkelsen og Knud Juel

EPI, Alm.del - 2021-22 - Bilag 371: Delrapporterne om covid-19-undersøgelsen fra VIVE vedr. baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021

–FORTROLIG–

Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021

– Delrapport 1. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande

e-ISBN: 978-87-7582-060-3

Arkivfoto: Mathilde Bech/Lars Degnbol/VIVE

Projekt: 302005

Finansiering: Folketingets Social- og Ældreudvalg

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

–FORTROLIG–

Forord

Et flertal i Folketinget har ønsket en uvildig undersøgelse af baggrunden for

covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden fra

januar 2020 til april 2021. Formålet er at følge op på og drage læring af udvik-

lingen, så den kan omsættes til forbedringer i epidemihåndteringen og sikre en

bedre beskyttelse af ældre og sårbare borgere i fremtiden.

Denne rapport er et registerstudie, som har til formål at belyse dødeligheden

blandt ældre i Danmark. Det er den første af i alt seks delrapporter. De øvrige

delrapporter består af: et registerstudie af sammenhængen mellem test,

smitte og dødelighed (delrapport 2), en kortlægning og analyse af de natio-

nale, regionale og fælleskommunale tiltag, der blev og ikke blev taget i perio-

den fra januar 2020 til april 2021 (delrapport 3), en analyse af de decentrale

erfaringer i samme periode (delrapport 4), en analyse af borgernes og de på-

rørendes perspektiv (delrapport 5) samt et litteraturstudie af effekten af for-

skellige interventioner (delrapport 6).

Rapporten er udarbejdet af professor Jakob Kjellberg, forsker Jonas Hirani og

analytiker Marianne Mikkelsen i samarbejde med professor emeritus i epidemi-

ologi Knud Juel fra Syddansk Universitet. Jakob Kjellberg er projektleder og

ansvarlig for den samlede delrapport. Knud Juel er ansvarlig for den internati-

onale sammenligning, afsnit om tidligere influenzaepidemier samt beregninger,

hvor Rizzi-Vaupel-metoden anvendes. Jonas Hirani og Marianne Mikkelsen er

ansvarlige for beregninger, hvor standardmetoden til beregning af dødelighed

anvendes.

Rapporten er kvalitetssikret via internt review ved undertegnede og eksternt

review ved én dansk og to nordiske eksperter. Metode og resultater er drøftet

med en faglig følgegruppe bestående af professorerne Peter Bjerre Mortensen

(Aarhus Universitet), Morten Balle Hansen (UCL Odense), Karen Andersen-

Ranberg (Syddansk Universitet) og Mette Nordahl Svendsen (Københavns

Universitet). Foreløbige resultater er fremlagt for Folketingets Social- og Æl-

dreudvalgs underudvalg samt en bred gruppe af interessenter. Sundhedssty-

relsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed har endvidere

haft mulighed for at kommentere rapporten for faktuelle fejl og mangler.

Tak til dem, der har medvirket til undersøgelsen.

Mickael Bech

Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed

–FORTROLIG–

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

Indledning

Datagrundlag og metode

Læsevejledning

Dødelighed i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og

England/Wales

Influenzaepidemier i Danmark

3.1

Beregning af ekstra dødsfald under tre epidemier

4.1

4.2

Dødelighed blandt beboere på plejecentre og modtagere af

hjemmehjælp

Identifikation af beboere på plejecentre og modtagere af

hjemmehjælp

Dødelighed i 2020 og 2021

4.3 Dødelighed under covid-19 sammenlignet med de seneste 5 år

4.4 Dødelighed under tre udbrud (Rizzi-Vaupel)

Konklusion

Litteratur

Bilag 1 Bilagsfigurer

Bilag 2 Bilagstabeller

–FORTROLIG–

Hovedresultater

Denne rapport beskriver udviklingen i dødeligheden under covid-19-pande-

mien i 2020 og 2021 i den ældre del af befolkningen (65 år eller derover). For-

målet med analyserne er at skabe viden om udviklingen i dødeligheden og

vurdere, om der har været en overdødelighed under covid-19-pandemien,

både blandt den generelle ældrepopulation og især blandt beboere på pleje-

centre og modtagere af hjemmepleje.

For at vurdere, om der har været en overdødelighed, kræver det viden om,

hvad den forventede dødelighed er. Den forventede dødelighed beregner vi

ved brug af to forskellige metoder:

◼

Den første metode er den mest almindelige tilgang, hvor antallet af døds-

fald, såfremt der ikke havde været en covid-19-pandemi, er det alders-

standardiserede gennemsnitlige antal dødsfald de seneste 5 år for de

samme uger.

◼

Den anden metode, Rizzi-Vaupel-metoden, er en relativt ny metode, som

er præsenteret i forbindelse med analyser af dødelighed under covid-19. I

denne metode tælles antallet af dødsfald i bestemte uger før og under et

epidemiudbrud, hvor epidemiudbrud er defineret ved uger, hvor usæd-

vanligt mange mennesker rammes af en sygdom. Derefter beregnes et

gennemsnit af forholdet mellem antallet af dødsfald før og under det en-

kelte udbrud i en række år tilbage i tid. Dette gennemsnit bruges sammen

med antal dødsfald i perioden før et udbrud til at beregne det forventede

antal dødsfald i ugerne under et udbrud. Rizzi-Vaupel-metoden har den

fordel, at den er forholdsvis simpel at beregne og fortolke.

Rapporten bruger begge metoder og gør opmærksom på de steder, hvor der

findes forskellige resultater alt efter, hvilken metode der anvendes.

Sammenfatningen beskriver analysernes overordnede resultater:

Danmark godt gennem covid-19-pandemien sammenlignet med andre lande

Danmark har generelt klaret sig godt igennem covid-19-pandemien, hvis man

måler på dødeligheden i den ældre del af befolkningen. Der er forskel på,

hvordan dødeligheden i 2020 og 2021 har ramt Danmark, Norge, Sverige,

Tyskland og England/Wales. Kun Danmark og Norge har i både 2020 og 2021

haft en lavere dødelighed sammenlignet med 2015-2019. Dødsraterne i al-

dersgruppen over 65 år i Danmark er dog generelt højere end i andre lande, og

i 2015-2019 havde Danmark den laveste levetid for personer på 65 år eller

derover blandt de fem lande. I 2020 har Tyskland og England/Wales højere

–FORTROLIG–

dødelighed end Danmark, og i 2021 har kun Tyskland højere dødelighed end

Danmark.

Overdødelighed blandt beboere på plejecentre i vinteren 2020/2021

Analyserne viser, at der sammenlignet med 2015-2019 kun har været et antal

ekstra dødsfald blandt beboere på plejecentre, som er højere end forventet

omkring årsskiftet 2020/2021, og at denne forskel er høj nok til, at der er tale

om decideret overdødelighed. For personer på 65 år eller derover, som mod-

tager hjemmepleje, eller som hverken bor på plejecenter eller modtager hjem-

mepleje, finder vi ingen stærke indikationer på decideret overdødelighed un-

der covid-19-pandemien i 2020-2021.

… men ikke, hvis vi sammenligner med tidligere influenzaepidemier

Antallet af ekstra dødsfald under covid-19 beregnet på baggrund af Rizzi-Vau-

pel-metoden viser, at dødeligheden i størrelse minder om tidligere epidemier

med influenza, og andelen af ekstra dødsfald, der sker blandt beboere på pleje-

centre ud af den generelle ældrebefolkning, er ikke markant forskellig under co-

vid-19-udbruddet omkring årsskiftet 2020/2021 sammenlignet med år med

større influenzaudbrud. Heller ikke blandt de ældre, som ikke bor på plejecenter,

er andelen af ekstra dødsfald anderledes under covid-19-udbruddet sammen-

lignet med de to tidligere influenzaudbrud. Det er her vigtigt at pointere, at co-

vid-19-pandemien og tidligere influenzaepidemier ikke direkte kan sammenlig-

nes, da håndteringen af covid-19 og influenza har været meget forskellig.

Overdødelighed på plejecentre i Region Hovedstaden, som ikke ses i øvrige

regioner

Analyserne viser, at overdødeligheden er centreret omkring Region Hovedsta-

den. I denne region var der en overdødelighed på plejecentre i vinteren 2020/

2021, som vi ikke ser i de øvrige regioner eller blandt modtagere af hjemme-

pleje og de personer, som hverken bor på plejecentre eller modtager hjemme-

pleje. Derudover viser beregningerne på baggrund af Rizzi-Vaupel-metoden,

at andelen af ekstra dødsfald ud af det observerede antal dødsfald på pleje-

centre er mere end dobbelt så høj i Region Hovedstaden end i de resterende

regioner. At Region Hovedstaden er centrum for overdødeligheden, kan skyl-

des, at der i denne region er en højere befolkningstæthed, der gjorde, at epi-

demien bredte sig hurtigere, og at der dermed konsekvent var et større smit-

tetryk dér end i andre regioner, hvilket også kan have givet de øvrige regioner

en fordel i forhold til at tilpasse deres beredskab. Der kan også være andre

grunde, som vi ikke kan afdække i denne rapport, da det kræver nærmere de-

tailviden om organisering, lokale indsatser, befolkningens adfærd mv.

–FORTROLIG–

Indledning

Denne analyse beskriver udviklingen i dødeligheden under covid-19-pande-

mien i 2020 og 2021 i den ældre del af befolkningen (65 år eller derover). For-

målet med analyserne er at skabe viden om udviklingen i dødeligheden og

vurdere, om der har været en overdødelighed under covid-19-pandemien,

både blandt den generelle ældrepopulation og især blandt beboere på pleje-

centre og blandt modtagere af hjemmepleje.

Analyserne sammenligner både, hvordan dødeligheden i den ældre del af be-

folkningen har udviklet sig i Danmark i forhold til en række andre lande, og af-

dækker dødeligheden under covid-19-pandemien blandt ældre på plejecentre

og ældre, der modtager hjemmepleje. Dette sker ved at sammenligne dødelig-

heden under covid-19 med dødeligheden i 5 år før covid-19-pandemien og

ved at sammenligne dødeligheden under covid-19 med dødeligheden under

tidligere influenzaepidemier i Danmark.

1.1

Datagrundlag og metode

Analyserne i denne delrapport er registerbaserede. De bygger på data fra

Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen. Oplys-

ninger om dødelighed i den internationale sammenligning og tidligere influen-

zaepidemier i Danmark stammer fra Human Mortality Database.

I analyserne indgår alle danskere, som er 65 år eller derover. Denne gruppe

opdeles i tre delpopulationer. Ud af den samlede gruppe identificeres for det

første personer, som bor på plejecenter i løbet af 2020 og 2021. Det sker på

baggrund af oplysninger fra registeret Plejehjemsdata fra Sundhedsdatasty-

relsen. Dernæst identificeres de personer, som modtager hjemmepleje, ved at

anvende indberetninger fra kommunernes elektroniske omsorgsjournaler sam-

let i Danmarks Statistik. Den tredje og sidste gruppe er de personer, som

hverken bor på et plejecenter eller modtager hjemmepleje.

For at vurdere om der har været tale om en overdødelighed, skal det observe-

rede antal dødsfald sammenlignes med et forventet antal. Der er ikke nogen

”golden standard” for, hvordan det forventede antal dødsfald estimeres. Vi an-

vender to forskellige metoder, der hver har deres styrker og svagheder:

Den første metode er den mest almindelige tilgang til at estimere den forven-

tede dødelighed. Antallet af dødsfald, havde der ikke været en covid-19-pan-

demi, opgøres som det aldersstandardiserede gennemsnitlige antal dødsfald

–FORTROLIG–

de seneste 5 år – 2015-2019 – i dette tilfælde, for de samme uger. Dette gen-

nemsnit er vores estimat for det forventede dødstal i pandemiperiodens uger

og de tal, som udgør sammenligningsgrundlaget for at vurdere, hvorvidt der

har været en overdødelighed under covid-19-pandemien. Ved brug af denne

metode har vi altså et forventet antal døde for hele pandemiperioden.

Den anden metode er relativt ny og er blevet introduceret i forbindelse med

netop covid-19 af Rizzi & Vaupel (2021). Det er en metode, der bruges til at

estimere det forventede, gennemsnitlige antal dødsfald i fravær af en begi-

venhed, fx en epidemi. I denne metode tælles antallet af dødsfald i bestemte

uger før og under et epidemiudbrud, hvor et epidemiudbrud er, når usædvan-

ligt mange mennesker rammes af en sygdom inden for en bestemt tidsperi-

ode. Derefter beregnes et gennemsnit af forholdet mellem antallet af dødsfald

før og under det enkelte udbrud i en række år tilbage i tid. Dette gennemsnit

bruges sammen med antal dødsfald i perioden før et udbrud til at beregne det

forventede antal dødsfald i ugerne under udbruddet. Dette trækkes fra det

observerede antal i udbrudsperioden, og så får vi de ekstra antal dødsfald.

I den ene metode beregner vi således den forventede dødelighed ved at sam-

menligne antallet af døde i en bestemt uge under covid-19-pandemien med

det gennemsnitlige antal døde i den samme uge i 2015-2019, mens vi i Rizzi-

Vaupel beregner det forventede antal døde i nogle specifikke uger under et

udbrud ved at sammenligne med antallet af døde før og under samme periode

i tidligere år.

1.2

Læsevejledning

Kapitel 2 starter med at give et overblik over, hvordan dødeligheden i den æl-

dre del af befolkningen har udviklet sig i 2020 og 2021 i Danmark sammenlig-

net med Norge, Sverige, Tyskland og England/Wales. Kapitlet har til formål at

rammesætte undersøgelsen og belyse, hvordan Danmark mere overordnet har

klaret sig gennem covid-19-pandemien.

I kapitel 3 fokuseres der alene på Danmark. I kapitlet bekrives dødeligheden

blandt den ældre del af den danske befolkning under tidligere influenzaepide-

mier i Danmark. Tidligere epidemier er vigtige at identificere, da de skaber et

grundlag at holde dødeligheden under covid-19-pandemien op imod. Ved brug

af Rizzi-Vaupel-metoden beregnes antallet af ekstra dødsfald i den generelle

ældrepopulation i udvalgte influenzaepidemier og under covid-19.

Derefter fokuseres der i kapitel 4 særligt på dødeligheden blandt dem, der bor

på plejecenter eller modtager hjemmepleje. Ved brug af de to ovenstående

beskrevne metoder undersøges dødeligheden under covid-19 i de to grupper

–FORTROLIG–

af personer. Vi beregner antallet af ekstra dødsfald og undersøger, om der un-

der covid-19 på noget tidspunkt er tale om overdødelighed. Derudover under-

søger vi, om der er regionale forskelle i dødeligheden.

Kapitel 5 indeholder en samlet konklusion på undersøgelsen.

–FORTROLIG–

Dødelighed i Danmark, Norge,

Sverige, Tyskland og

England/Wales

I dette kapitel sammenlignes dødeligheden i Danmark med dødeligheden i om-

kringliggende lande. Vi har valgt at sammenligne Danmark med Norge, Sve-

rige, Tyskland og England/Wales. Vi ser på dødsraten, som er antallet af døds-

fald i forhold til den samlede befolkning i et givet land i pandemiårene 2020 og

2021 og sammenligner med 2015-2019. Kapitlet giver et overblik over og en

forståelse for den generelle udvikling i dødeligheden i den befolkningsgruppe,

vi er interesseret i at se på.

Dødsraterne er indhentet fra Human Mortality Database (HMD). De opgøres på

ugebasis for aldersgrupperne 65-74 år, 75-84 år og ≥ 85 år.

For at kunne sammenligne dødeligheden mellem forskellige lande og forskellige

tidsperioder, har vi foretaget en aldersstandardisering af dødsraterne. Det vil

sige, at vi tager hensyn til, at alderssammensætningen mellem landene ikke er

ens. Ved at gøre det vil forskellige aldersmønstre ikke påvirke sammenlignin-

gerne, og eventuelle forskelle i dødelighed mellem landene vil ikke skyldes for-

skelle i aldersstruktur over tid. Vi anvender vægte fra den europæiske standard-

population til at aldersstandardisere

. Det bør dog bemærkes, at en aldersstan-

dardisering ikke kan justere 100 % for forskelle mellem landene, da der er stor

forskel i dødeligheden af covid-19 inden for de givne aldersgrupper.

Dødsraterne på ugebasis i pandemiårene 2020 og 2021 for de fem lande frem-

går af Figur 2.1.

Den europæiske standardpopulation er en teoretisk population bestående af 100.000 personer. Væg-

tene i aldersgrupperne 65-74 år, 75-84 år og ≥ 85 år er henholdsvis 10,5, 6,5 og 2,5 (Public Health

Scotland, 2018).

–FORTROLIG–

Figur 2.1

Dødeligheden blandt personer på 65 eller derover for de fem

lande i 2020 og 2021. Ugentlige aldersstandardiserede

dødsrater (%) omregnet til årsniveau

Anm.:

I HMD-databasen optræder England ikke selvstændigt, men sammen med Wales. Dødsfadene i Wales udgør dog kun omkring

6 % af det samlede antal dødsfald i England/Wales (Office for National Statistics, 2021).

Figuren er lavet på baggrund af data fra Human Mortality Database (HMD) Short Term Mortality Fluctuations (STMF) files

(Human Mortality Database, 2021).

Kilde:

Figuren viser, at der under første bølge fra omkring april måned 2020, ca. uge

20, var en betydeligt forøget dødelighed i Sverige med en dødsrate på næsten

6 %. Men den forøgede dødelighed er i samme periode endnu mere udtalt i

England/Wales, hvor dødeligheden var dobbelt så høj som før pandemien.

Under anden bølge fra omkring årsskiftet 2020/2021 ses en forøget dødelig-

hed i alle lande på nær Norge. Dødeligheden i denne periode var igen højest i

England/Wales efterfulgt af Tyskland.

Under tredje bølge startende hen imod slutningen af 2021 ser vi en øget døde-

lighed i alle lande på nær Sverige.

–FORTROLIG–

Det er værd at bemærke, at selvom det er fem europæiske lande i nærheden

af hinanden, er der tydelige forskelle i dødsraterne. Bølgerne rammer med for-

skellig styrke, og det er ikke de samme lande, der altid har de største proble-

mer. Dette kan skyldes, at de fem europæiske lande i analysen bl.a. har for-

skellig befolkningstæthed og forskellig organisering af ældreplejen mv. Der

kan derfor ikke konkluderes entydigt på, om det er de forskellige landes poli-

tikker i forhold til covid-19-pandemien, der har været udslagsgivende i forhold

til forskellene i dødsraterne.

Vi sammenligner dødsraterne i hvert enkelt land i 2020 og 2021 med den gen-

nemsnitlige dødsrate for 2015-2019 i landet. Herved fås et indtryk af, hvor hårdt

pandemien har ramt det enkelte land. Tabel 2.1 viser resultaterne heraf. Et dø-

delighedsniveau under 1 betyder, at dødeligheden er mindre end i reference-

årene 2015-2019, mens et dødelighedsniveau over 1 betyder, at dødeligheden

er højere end i referenceårene. For alle fem lande vil man forvente, at dødelig-

heden falder fra år til år på grund af stigningen i middellevetiden. Tabellen viser,

at dødeligheden i 2020 var lavere end i 2015-2019 i Danmark og Norge, mens

dødeligheden var lidt højere i Tyskland og Sverige og noget højere i England/

Wales. I 2021 var dødeligheden i Norge og Tyskland på niveau med dødelighe-

den i 2020; i Sverige og England &Wales var dødeligheden lavere i 2021 end

2020, mens Danmark havde en lidt højere dødelighed i 2021 end i 2020.

Tabel 2.1

Dødelighedsniveauet (forholdet mellem de aldersstandardiserede

dødsrater) i 2015-2019 (referenceår) sammenlignet med 2020 og

2021 i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og England/Wales,

personer på 65 år eller derover

2015-2019

(Referenceår)

Danmark

Norge

Sverige

Tyskland

England/Wales

Kilde:

Tabellen er lavet på baggrund af data fra Human Mortality Database.

2020

2021

0,96

0,95

1,03

1,02

1,08

0,99

0,96

0,94

1,02

Figur 2.2 viser en direkte sammenligning af dødelighedens størrelse mellem de

fem lande. Figuren viser dødsraterne for hvert land i referenceperioden samt i

de to pandemiår. Figuren er sorteret fra venstre mod højre efter dødelighe-

dens størrelse i 2015-2019, hvor Danmark har den højeste dødelighed blandt

de fem lande efterfulgt af Tyskland, mens Sverige er det af de fem lande, der

–FORTROLIG–

har den laveste dødelighed i 2015-2019. I 2020 har Tyskland og England/

Wales højere dødelighed end Danmark, og i 2021 er det kun Tyskland, der har

en højere dødelighed end Danmark. Så selvom Danmark har klaret sig relativt

godt gennem pandemien (jf. Figur 2.2), så er den generelle dødelighed i Dan-

mark blandt den ældre del af befolkningen stadig høj sammenlignet med de

andre lande, hvilket den har været siden 1990’erne.

Figur 2.2

Aldersstandardiserede dødsrater (%) 2015-2019, 2020 og

2021 for de fem lande. 65 år eller derover

5,0

4,5

4,0

3,5

Dødsrate (%)

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Danmark

Tyskland

England & Wales

2020

2021

Norge

Sverige

2015-2019

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Human Mortality Database.

Alle de præsenterede resultater peger på, at Danmark i det store hele og sam-

menlignet med omkringliggende lande har klaret sig relativt fint igennem pan-

demien, hvis vi ser på dødeligheden. Dødeligheden er ikke højere i 2020 og

2021 end i referenceårene. Generelt har Danmark dog en højere dødelighed i

referenceårene end de omkringliggende lande, vi sammenligner os med. Det

har helt tilbage til 1990’erne været kendt, at Danmark har haft en relativ høj

dødelighed i forhold til omkringliggende lande, hvilket afspejles i danskernes

relativt korte middellevetid (DIKE, 1989; OECD & European Observatory on

Health Systems and Policies, 2017).

Internationale sammenligninger viser da også, at Danmark har klaret sig rela-

tivt godt igennem covid-19. Islam et al. (2021a) finder, at der i Danmark, mod-

sat i 36 andre middelhøj- eller højindkomstlande, ikke har været en ændring i

forventet levetid som følge af covid-19. De finder desuden, at antallet af tabte

–FORTROLIG–

leveår også var højere i mange andre lande end i Danmark. Også et studie af

Rizzi, Søgaard & Vaupel (2022) finder, at Danmark sammenlignet med Sverige,

som indførte mildere interventioner for at beskytte de ældre, havde et lavere

antal dødsfald i 2020 end forventet blandt ældre sammenlignet med Sverige,

på trods af at dødeligheden frem til 2020 har været ens i de to lande.

–FORTROLIG–

Influenzaepidemier i Danmark

I dette kapitel ser vi nærmere på dødeligheden under tidligere influenzaepide-

mier i Danmark. Disse epidemier identificeres, så vi kan sammenligne dødelig-

heden i disse med dødeligheden under covid-19-pandemien.

Der er tale om en epidemi, når usædvanligt mange mennesker rammes af en

sygdom inden for en bestemt tidsperiode. Det gør sig eksempelvis gældende

for influenzaepidemier, som Danmark med jævne mellemrum rammes af. Det

gør sig også gældende for covid-19-epidemien, der har udviklet sig til en pan-

demi, idet den breder sig over flere verdensdele. Epidemier forekommer al-

mindeligvis om vinteren. Det betyder, at de strækker sig over to kalenderår,

hvilket inden for infektionsepidemiologi kaldes et epidemiår. Et epidemiår går

gennem to kalenderår på 12 måneder og er defineret fra primo juli (uge 27) i ét

kalenderår til ultimo juni (uge 26) i det følgende kalenderår. I kalenderår med

53 uger slutter epidemiåret med uge 25. Denne definition af et epidemiår be-

tyder, at eventuelle udbrud ligger inden i perioden. For at reducere antallet af

tilfældige udsving i antal dødsfald over tid og for derved bedre at kunne iden-

tificere, hvornår et udbrud starter og slutter, beregnes et fem-ugers glidende

gennemsnit af ugentlige antal dødsfald over et epidemiår.

Ved vurdering af en epidemis størrelse målt ved ekstra dødsfald er det ønske-

ligt at have en ”normal” periode eller en referenceperiode. Der findes ikke no-

gen entydig definition af det korrekte valg af en sådan periode. Vi anvender

her en simpel referenceperiode som gennemsnittet af fire milde influenzasæ-

soner i henholdsvis 2007/2008, 2010/2011, 2011/2012 og 2013/2014. Valget af

referenceperiode har betydning for resultaterne. Hvis vi i stedet havde valgt at

bruge fire hårde influenzasæsoner, havde antal dødsfald i referenceperioden

været højere. Referencen bliver justeret for det totale antal årlige dødsfald

ved

at hvis der fx totalt er 5 % flere dødsfald i et epidemiår end i gennemsnit-

tet for referenceårene, så øges det forventede antal dødsfald med 5 % i på-

gældende epidemiår.

–FORTROLIG–

Figur 3.1

Ugentligt antal dødsfald blandt personer på 65 år eller

derover i Danmark i otte sæsoner fra 2014/15 til 2021/22

sammenlignet med en referenceperiode

Anm.:

Referencen er gennemsnittet af fire milde influenzasæsoner 2007/2008, 2010/2011, 2011/2012 og 2013/2014. Antal ugentlige

døde beregnes som et fem-ugers glidende gennemsnit. Referencen bliver justeret for det totale årlige antal dødsfald.

Kilde:

Figuren er lavet på baggrund af data fra Human Mortality Database.

–FORTROLIG–

Figur 3.1 viser det ugentlige antal dødsfald i Danmark i de seneste 8 epidemiår

og antal døde i den definerede referenceperiode bestående af fire epidemiår. I

hver af de otte individuelle grafer i figuren er referencen den samme. Det før-

ste epidemiår starter i uge 27 i 2014 og slutter i uge 26 i 2015. Det sidste epi-

demiår starter i uge 27 i 2021 og slutter på nuværende tidspunkt med uge 52 i

2021. Figuren viser således, hvordan antallet af døde har udviklet sig fra

2014/2015 til og med 2021/2022 sammenlignet med antal døde i referencepe-

rioden. Dødeligheden i både referenceår og epidemiår kan knyttes til mange

underliggende faktorer, hvorfor metoden ikke direkte kan koble det enkelte

dødsfald til epidemien i det givne år, men alene giver et estimat for den obser-

verede overdødelighed i året med epidemi.

Figuren viser, at i ugerne i juli-oktober og maj-juni er der omkring 800-900

ugentlige dødsfald, mens der i månederne november-april er op til 1.000-1.100

ugentlige dødsfald under nogle epidemiudbrud, hvilket hænger naturligt sam-

men med, at disse måneder er vintermåneder. Generelt ses samme mønster i

de 8 epidemiår med et nogenlunde konstant antal dødsfald før og efter den

periode, hvor der sker flest dødsfald på året, og hvor epidemiudbruddene nor-

malt forekommer.

I ugerne før og efter eventuelle influenzaperioder er der en meget fin overens-

stemmelse mellem antallet af dødsfald i referenceperioden og i de otte epide-

miår. I seks af epidemiårene har der været flere dødsfald i løbet af vinteren

end i samme uger i referenceperioden, mens der i 2018/2019 og 2019/2020

ikke er mange flere døde i de samme uger i referenceårene. I 2016/2017 og

2017/2018 er der markant flere dødsfald end i samme uger i referenceperio-

den. Det skyldes relativt kraftige influenzaepidemier. I pandemiperioden er der

en mindre top i ugerne 12-17 i 2020 og en lidt større top omkring årsskiftet

2020/2021. I Figur 3.1 kan vi se en relativ lav dødelighed umiddelbart efter ud-

bruddet i 2020/2021. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring på dette

fald, men det generelt øgede fokus på forebyggelse af infektionssygdomme

og den generelle nedlukning af aktivitet i samfundet kan have medvirket hertil.

3.1

Beregning af ekstra dødsfald under tre

epidemier

Vi beregner, hvor mange ekstra dødsfald der har været i udvalgte epidemiud-

brud blandt personer på 65 år eller derover.

På baggrund af Tabel 3.1 vælges udbruddene i 2016/2017 og 2017/2018 til

sammenligning med udbruddet i 2020/2021. Disse udvælges, fordi det første

udbrud er en middelsvær influenzasæson, mens det andet udbrud er en svær

influenzasæson. Dermed kan vi få placeret covid-19-udbruddet i en kontekst

–FORTROLIG–

af to influenzaepidemier med forskellig styrke. Udvælgelsen af de specifikke

udbrudsuger i de to epidemiår er sket ved hjælp af EuroMOMO, idet der er

medtaget uger med z-score over 2 (EuroMOMO, 2022), dvs. uger med en sig-

nikant forøget dødelighed

. Tabel 3.1 viser længden af de tre udvalgte ud-

brudsperioder. Vi anvender perioder, som går fra uge 27 i et år til og med af-

slutningen af den epidemi, der optræder inden for det pågældende epidemiår.

Denne periode opdeles i en periode før epidemien og under epidemien.

Tabel 3.1

Karakteristika for de tre udvalgte epidemiudbrud

Periode før epidemiudbruddet

Epidemiår

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Anm.:

Kilde:

Periode under epidemiudbruddet

Ugenummer

4-12

52-15

51-5

Længde

9 uger

16 uger

8 uger

Ugenummer

27-3

27-51

27-50

Længde

29 uger

25 uger

24 uger

De specifikke uger er udvalgt, fordi det er uger i det enkelte epidemiår, hvor der har været en signifikant forøget dødelighed.

Baseret på beregninger lavet af EuroMOMO (EuroMOMO, 2022).

Vi estimerer antallet af ekstra dødsfald under de to influenzaudbrud under co-

vid-19-udbruddet på to forskellige måder, som vi holder op imod estimater fra

Statens Serum Institut. Ved første metode, som vi kalder den simple metode,

beregnes det ekstra antal dødsfald under et udbrud ved at sammenligne an-

tallet af dødsfald i de angivne uger med et udbrud (det observerede antal

døde) med antallet af dødsfald i de samme uger i epidemiår med meget lidt in-

fluenza (det forventede antal døde). Til dette anvender vi de samme epide-

miår, som bruges som referenceperiode i Figur 3.1, nemlig 2007/2008,

2010/2011, 2011/2012 og 2013/2014. Det ekstra antal døde er forskellen mel-

lem den fuldt optrukne linje og den stiplede linje (som er det gennemsnitlige

antal døde i kontrolårene) i de angivne uger i det pågældende epidemiår.

Den anden metode, vi anvender, er Rizzi & Vaupels metode. I denne metode

tæller vi antallet af døde i de angivne uger før og under et udbrud fra og med

epidemiåret 2007/2008 til og med pågældende epidemiår. Derefter beregnes

et gennemsnit af forholdet mellem antallet af døde før og under det enkelte

udbrud i hvert epidemiår. Dette gennemsnit bruges sammen med antal døde i

perioden før udbruddet til at beregne det forventede antal døde i ugerne un-

der udbruddet. Dette trækkes fra det observerede antal i udbrudsperioden,

Z-scores giver den gennemsnitlige forskel mellem faktisk og forventet dødelighed. For z-scores på 2

eller derover betragtes afvigelserne mellem faktisk og forventet dødelighed af en sådan størrelses-

orden, at der er tale om overdødelighed, der ikke skyldes naturlig variation (Statens Serum Institut,

2022).

–FORTROLIG–

hvorefter vi får de ekstra antal dødsfald i kolonne 5 i Tabel 3.2. For en grundi-

gere beskrivelse af Rizzi-Vaupel-metoden henviser vi til afsnit 4.4. Det er for-

venteligt, at beregningen af ekstra antal dødsfald ved brug af Rizzi-Vaupel-

metoden vil være lavere end ved de to andre, fordi der i denne metode godt

kan indgå uger med dødsfald grundet influenza.

Alle tre måder at beregne det ekstra antal dødsfald blandt alle på 65 år eller

derover giver et antal ekstra dødsfald af samme størrelsesorden under de for-

skellige udbrud. Rizzi-Vaupel-metoden giver som forventet et lavere ekstra

antal dødsfald, fordi der indgår uger med flere influenzadødsfald i beregnin-

gen, end der gør i de andre to metoder.

Tabel 3.2

Ekstra dødsfald under to influenzaudbrud og et covid-19-udbrud

estimeret ved tre forskellige modeller, alder 65+ år

Periode

Uger

Udbrud-

dets

længde

Ekstra dødsfald

beregnet på den

simple måde

Ekstra dødsfald

beregnet ved

brug af Rizzi-

Vaupel-metoden

510

1.380

580

Ekstra dødsfald

beregnet ud fra

tal fra Statens

Serum Institut

767*

1.320*

1198**

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Note:

4-12

52-15

51-5

9 uger

16 uger

8 uger

730

1.530

710

* Antal ekstra dødsfald i 2016/2017 og 2017/2018 er beregnet for uge 40-20, dvs. over en periode på cirka 30 uger. Det er opgjort

for personer på 65 år eller derover (Statens Serum Institut, 2018).

** Antal ekstra dødsfald i 2020/2021 er beregnet for uge 51-4. Uge 5 mangler. Det er opgjort for hele befolkningen og altså ikke for

personer på 65 år eller derover, men Statens Serum Institut skriver, at overdødeligheden hovedsageligt ses blandt personer på 75 år

og derover (Statens Serum Institut, 2021).

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af tal fra Human Mortality Database. Tal i sidste kolonne stammer fra Statens Serum Institut.

Den observerede dødelighed under covid-19-pandemien afviger, som det kan

ses i Figur 3.1, ikke væsentligt fra tidligere epidemier med influenza. Man kan

dog ikke direkte sammenligne influenzaepidemier og covid-19-epidemier, da

bl.a. de forholdsregler og nedlukninger af aktivitet, der har været taget under

covid-19, adskiller sig markant fra de, der typisk er ved en influenzaepidemi.

Der er dog områder, som har været mere udsatte under covid-19, nemlig ple-

jesektoren. Dødeligheden i denne gruppe ser vi nærmere på i det følgende ka-

pitel.

–FORTROLIG–

Dødelighed blandt beboere på

plejecentre og modtagere af

hjemmehjælp

Dette kapitel har til formål at undersøge dødeligheden under covid-19-pande-

mien med særligt fokus på personer, der bor på plejecenter eller modtager

hjemmepleje.

Først belyser vi, hvor mange der bor på plejecenter eller modtager hjemme-

hjælp i løbet af 2020 og 2021, og hvor mange af disse der dør i løbet af det

pågældende år. Dernæst beregner vi, om der har været ekstra dødsfald og

overdødelighed under covid-19 ved brug af to forskellige metoder.

4.1

Identifikation af beboere på plejecentre og

modtagere af hjemmehjælp

Den overordnede undersøgelsespopulation er den generelle ældrebefolkning i

Danmark (alle som er 65 år eller derover). Den fulde populationen opdeler vi i

tre delpopulationer:

Personer, som bor på et plejecenter

Personer, som modtager hjemmepleje

Alle øvrige personer, som ikke indgår i de to forrige grupper.

Vi identificerer alle personer på 65 år eller derover i 2020 og 2021 som perso-

ner, der inden 1. januar i det pågældende år bor i Danmark, er fyldt 65 år og

stadig er i live ved årets begyndelse. Det vil sige personer født i 1954 eller tid-

ligere, når vi ser på 2020, og personer født i 1955 eller tidligere, når vi ser på

2021. Det samme gør sig gældende, når vi skal identificere personer på 65 år

eller derover i kontrolårene 2015-2019

Vi identificerer den første delpopulation, personer som er 65 år eller derover

og som bor på et plejecenter, ved brug af registeret Plejehjemsdata (PLH) fra

Sundhedsdatastyrelsen. Plejehjemsdata rummer individdata med oplysninger

om, hvem der bor eller har boet på et plejecenter fra 2014 og frem. Vi kan med

I 2015 er det således personer født i 1949 eller tidligere, i 2016 personer født i 1950 eller tidligere, i

2017 personer født i 1951 eller tidligere, i 2018 personer født i 1952 eller tidligere og i 2019 personer

født i 1953 eller tidligere.

–FORTROLIG–

dette register identificere beboere på plejecentre fra 2015 frem til november

2021. I denne undersøgelse bliver en person defineret som beboer på et pleje-

center, hvis personen i et givet år flytter ind på et plejecenter, uanset hvornår

på året indflytningen sker. Vi betragter altså den fulde population af alle, der i

løbet af året bor på plejecenter.

Delpopulation to, personer som er 65 år eller derover, og som modtager hjem-

mepleje, identificerer vi i 2015-2019 som dem, der får

leveret

hjemmepleje, og

i 2020 og 2021 som dem, der er

visiteret

til hjemmepleje

. I denne undersøgel-

se bliver en person defineret som modtager af hjemmepleje i et givet år, hvis

personen får leveret hjemmepleje/er visiteret til hjemmepleje i bare én måned i

løbet af et givet år, uanset hvilken type pleje personen er visiteret til eller får

leveret. Oplysningerne om leveret og visiteret hjemmepleje er baseret på kom-

munale indberetninger fra kommunernes elektroniske omsorgsjournal (Dan-

marks Statistik, 2020).

Når vi definerer en person som beboer på et plejecenter i et givet år, uanset

hvornår personen flytter på plejecenter, og personer, som modtager hjemme-

pleje ud fra, at de har fået leveret eller visiteret det i en enkelt måned, er der

nogle personer, som i samme år både modtager hjemmepleje og bor på et ple-

jecenter. i 2015-2021 gør det sig gældende for mellem 4-7 % af alle, der mod-

tager enten hjemmehjælp eller bor på plejecenter i det år. Da man typisk vil

modtage hjemmepleje,

før

man flytter på et plejecenter, og vi er interesseret i,

hvilken delpopulation personerne hører til, når de dør, anvendes den regel, at

hvis de i et år flytter på plejecenter, så er det denne gruppe, de hører til i hele

året, selvom de også modtager hjemmepleje i året. Tanken bag dette valg er,

at hvis en person flytter på plejecenter, så er denne person dét helbredsmæs-

sigt svagere end en person, der kan klare sig med hjemmepleje, og det er

netop de svageste, vi forventer er i særlig risiko for et alvorligt forløb under

covid-19-pandemien.

Hvis en person, som har modtaget hjemmepleje, dør i løbet af første kvartal af

det efterfølgende år, bliver denne i mange tilfælde ikke registreret til at have

modtaget hjemmepleje i løbet af kvartalet

. Det har den betydning, at vi vil

komme til at undervurdere antallet af døde, som modtager hjemmepleje, i det

første kvartal. Der korrigeres for dette ved, at hvis en person dør inden for de

første 3 måneder af året, og vi kan se, at personen i løbet af én af de sidste 3

Grunden til at vi i nogle år anvender leveret hjemmepleje, mens vi i andre år anvender visiteret hjem-

mepleje, er, at oplysninger om leveret hjemmepleje i 2021 på tidspunktet for udarbejdelsen af denne

undersøgelse ikke var tilgængelige gennem Danmarks Statistiks Forskerservice. Vi har derfor eks-

traordinært fået adgang til oplysninger om visiteret hjemmepleje i 2020 og 2021. For at gøre pande-

miårene ens bruger vi den visiterede hjemmepleje i begge år, selvom vi også har den leverede hjem-

mepleje i 2020. I 2020, hvor vi har oplysninger om både visiteret og leveret hjemmepleje, kan vi se,

at der er flere, der er visiteret til hjemmepleje, end der modtager leveret hjemmepleje. Det er dog en

lille forskel, som ikke vurderes at have betydning for analyserne og de overordnede konklusioner.

Det ser ud til at skyldes, at der ikke er en registrering af hjemmepleje på en person, hvis personen dør i

løbet af det første kvartal, selvom vi kan se, at personen modtager hjemmepleje i de sidste måneder

i forhenværende år.

–FORTROLIG–

måneder i året før modtog hjemmepleje, så modtog personen formentlig også

hjemmepleje i de første måneder, frem til personen døde.

Den sidste delpopulation er de personer, som i løbet af året hverken har mod-

taget hjemmepleje eller er flyttet på plejecenter.

4.2

Dødelighed i 2020 og 2021

Dette afsnit giver et indledende overblik over antallet af personer i henholds-

vis 2020 og 2021 i hver af de ovenfor beskrevne tre delpopulationer, samt

hvor mange i hver delpopulation der dør i løbet af de 2 år.

Tabel 4.1 viser, hvor mange personer vi kan identificere i 2020 og 2021 til at

være 65 år eller derover ved årets begyndelse opdelt i tre aldersgrupper: 65-

74 år, 75-84 år og 85+ år. Denne gruppe opdeles i tre som beskrevet ovenfor

efter, hvem der i løbet af året har boet på et plejecenter, har modtaget hjem-

mepleje og hverken er flyttet på plejecenter eller har modtaget hjemmepleje. I

2020 identificerer vi knap 1.160.000 personer, som ved årets begyndelse er

65 år eller derover. Ud af disse bor 4,5 % på et plejecenter i løbet af året,

mens 13,5 % er visiteret til hjemmepleje i løbet af året. Ifølge Ældre Sagen er

der ca. 41.000 plejecenterbeboere (ca. 3,6 % af personer på 65 år eller der-

over) på et givent tidspunkt (Ældre Sagen, 2021). Den relativt store forskel

mellem det antal beboere, vi identificerer på plejecentre, og Ældre Sagens an-

tal af plejecenterbeboere skyldes, at vores tal er opgjort over et helt år, mens

det andet er et øjebliksbillede. Og da der er forholdsvis stor udskiftning på

landets plejecentre på grund af hyppige dødsfald blandt beboerne, vil det

samlede antal over et år være højere end på et givet tidspunkt.

I 2021 identificerer vi cirka 1.180.000 personer på 65 år eller derover ved årets

begyndelse. Ud af disse når 4,3 % at bo på et plejecenter, mens 13,8 % mod-

tager hjemmepleje i løbet af året. Andelen på plejecentre er lidt mindre end i

2020, mens andelen, der modtager hjemmepleje, er lidt højere end i 2020. Det

kan formentlig tilskrives, at vi kun kan identificere personer, der bor på pleje-

center, frem til og med midten af november 2021. Personer, der flytter ind ef-

ter denne dato, er derfor ikke med i opgørelsen for 2021.

Ikke overraskende stiger andelen af beboere på plejecentre og modtagere af

hjemmepleje, jo ældre aldersgruppe vi betragter. Blandt personer på 85 år el-

ler ældre bor 19 % på plejecentre i løbet af 2020, mens knap 40 % modtager

hjemmepleje. Det samme gør sig gældende for henholdsvis 1,1 % og 5,4 % af

personer i alderen 65-74 år. Det samme mønster ses i 2021, hvor andelen på

plejecenter i hver aldersgruppe er sammenlignelig med samme andele i 2020.

–FORTROLIG–

Tabel 4.1

Antal personer på 65 år eller derover i hver af de tre delpopulationer

ved starten af året, 2020 og 2021

65-74 år

Pro-

cent

75-84 år

Pro-

cent

85+ år

Pro-

cent

I alt

Pro-

cent

Antal

2020

Pleje-

centre

Hjemme-

pleje

Øvrige

I alt

2021

Pleje-

centre

Hjemme-

pleje

Øvrige

I alt

Anm.:

Antal

5.980

1,1

17.102

3,9

29.251

19,0

52.333

4,5

30.833

529.436

566.249

5,4

93,5

100,0

64.138

355.907

437.147

14,7

81,4

100,0

61.256

63.092

153.599

39,9

41,1

100,0

156.227

948435

1.156.995

13,5

82,0

100,0

5.787

1,0

16.912

3,7

28.553

18,0

51.252

4,3

30.986

523.496

560.269

5,5

93,4

100,0

68.198

377.366

462.476

14,7

81,6

100,0

64.380

65.939

158.872

40,5

41,5

100,0

163.564

966.801

1.181.617

13,8

81,8

100,0

Fordi opgørelsen er på årsniveau, indgår alle dem, der når at flytte ind på et plejecenter i løbet af et år, og alle dem, der på et tids-

punkt modtager hjemmepleje i løbet af et år. Tabellen viser således ikke det antal, der bor på plejecenter eller modtager hjemme-

pleje på et specifikt tidspunkt i løbet af året. Oplysninger om nye indflyttede på plejecentre er kun tilgængelige til og med midten af

november.

Kilde:

Tabel på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Antallet af døde i hver af de tre grupper er vist i Tabel 4.2. I alt dør knap

47.000 personer på 65 år eller derover i 2020. Af disse personer boede knap

30 % på et plejecenter. Hvis vi ser nærmere på aldersfordelingen blandt dem,

der dør på plejecenter, er det tydeligt, at jo ældre personerne er, når de dør, jo

højere andel af de døde boede på et af landets plejecentre. Cirka 12 % af dem,

der dør i 2020, som er mellem 65-74 år, boede på plejecenter, mens dette tal

var knap 45 % for personer på 85 år eller derover. For 2021 har vi oplysninger

om dødsfald til og med midten november måned. Det betyder selvfølgelig, at

antallet af døde er lavere i 2020 end i 2021. Vi kan dog se, at andelene i 2021

stemmer fint overens med andelene i 2020.

–FORTROLIG–

Tabel 4.2

Antal døde i hver af de tre delpopulationer i 2020 og 2021

5-74 år

Pro-

cent

75-84 år

Pro-

cent

85+ år

Pro-

cent

I alt

Pro-

cent

Antal

2020

Pleje-

centre

Hjemme-

hjælp

Øvrige

I alt

Antal

1.199

11,7

4.127

24,3

8.618

44,6

13.944

29,9

3.813

5.243

10.255

37,2

51,1

100

7.348

5.540

17.015

43,2

32,6

100

8.251

2.459

19.328

42,7

12,7

100

19.412

13.242

46.598

41,7

28,4

100

2021 (døde til og med midten af november)

Pleje-

centre

Hjemme-

hjælp

Øvrige

I alt

Anm.:

1.113

12,3

3.699

23,7

7.885

44,8

12.697

30,1

3.465

4.469

9.047

38,3

49,4

100

7.066

4.830

15.595

45,3

31,0

100

7.832

1.874

17.591

44,5

10,7

100

18.363

11.173

42.233

43,5

26,5

100

Fordi opgørelsen er på årsniveau, indgår alle dem, der når at flytte ind på et plejecenter i løbet af et år, og alle dem, der på et tids-

punkt modtager hjemmepleje i løbet af et år. Tabellen viser således ikke det antal, der bor på plejecenter eller modtager hjemme-

pleje på et specifikt tidspunkt i løbet af året. Oplysninger om nye indflyttede på plejecentre er kun tilgængelige til og med midten af

november. Oplysninger om dødsfald er kun tilgængelige til og med midten af november 2021.

Kilde:

Tabel på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

På baggrund af tallene i Tabel 4.1 og Tabel 4.2 beregnes dødsraterne, dvs.

hvor stor en andel af populationen, der dør, i hver af de tre delpopulationer og

samlet set i 2020 opdelt på aldersgruppe. Dødsraten er, på tværs af alders-

grupper, højest blandt beboere på plejecentre og lavest for personer, som

hverken bor på plejecenter eller er visiteret til hjemmepleje. Desuden stiger

dødsraten for ældre aldersgrupper. For beboere på plejecentre dør mellem 20

og 29,5 % i 2020. For personer visiteret til hjemmepleje er denne andel mellem

12 og 14 %, mens der for andelen af personer, der hverken bor på plejecenter

eller er visiteret til hjemmepleje, dør mellem knap 2 og 12,5 % i henholdsvis

den lave og høje aldersgruppe. Vi beregner ikke dødsraterne i 2021, da vi ikke

har oplysninger om dødsfald i de sidste halvanden måned af året. Dødsraterne

ville derfor være misvisende.

–FORTROLIG–

Tabel 4.3

Dødsrater i hver af de tre delpopulationer i 2020 (procent)

65-74 år

Plejecentre

Hjemmehjælp

Øvrige

I alt

Anm.:

75-84 år

24,1 %

11,5 %

1,6 %

3,9 %

85+ år

29,5 %

13,5 %

3,9 %

12,6 %

I alt

26,6 %

12,4 %

1,4 %

4,0 %

20,1 %

12,4 %

1,0 %

1,8 %

Beregningerne i tabellen er baseret på baggrund af tallene i Tabel 4.1 og Tabel 4.2. Vi beregner ikke dødsraterne i 2021, da vi ikke

har oplysninger om dødsfald i de sidste halvanden måned af året. Dødsraterne ville derfor være misvisende.

Tabel på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Kilde:

Med et overblik over, hvor mange personer der findes i hver delpopulation,

samt hvor mange der dør i hver delpopulation i covid-19-pandemiårene, er det

naturlige spørgsmål, om det antal, der døde i denne periode, er højere end for-

ventet. Det ser vi nærmere på i de følgende afsnit, hvor vi beregner antallet af

ekstra dødsfald under covid-19-pandemien. Det gør vi ved at bruge to forskel-

lige metoder. I det følgende afsnit 4.3 anvendes det, vi kan kalde standardme-

toden, hvor vi sammenligner dødeligheden under covid-19 med dødeligheden i

de seneste 5 år før covid-19, nemlig årene 2015-2019. Derefter belyser vi dø-

deligheden i afsnit 4.4 ved brug af Rizzi-Vaupel-metoden, hvor det forventede

antal døde beregnes på baggrund af antal dødsfald i ugerne før og under et

sygdomsudbrud af fx covid-19 i samme uger i en række tidligere år.

4.3

Dødelighed under covid-19 sammenlignet med

de seneste 5 år

Det ekstra antal dødsfald beregnes som det observerede antal dødsfald fra-

trukket det forventede antal dødsfald. Det er det forventede antal dødsfald, vi

skal estimere.

Havde der ikke været en covid-19-pandemi, ville den mest almindelige tilgang

til at beregne antallet af dødsfald være det gennemsnitlige antal dødsfald de

seneste 5 år for de samme uger (Islam et al., 2021b; Giattino et al., 2022; Sta-

tens Serum Institut, 2022). I den resterende del af rapporten kalder vi denne

metode for standardmetoden. Fordelen ved metoden er, at den er alment

kendt og anvendt. Ulempen er til gengæld, at metoden ikke tager hensyn til

trends i dødelighed over tid (Kontis et al., 2020).

Vi estimerer det forventede antal ugentlige dødsfald på baggrund af antal

ugentlige dødsfald i de seneste 5 år inden covid-19-pandemien, 2015-2019. Vi

–FORTROLIG–

inddeler perioden 1. marts 2020 til 1. november 2021 i uger og gør det samme i

årene 2015/2016 til 2019/2020, som udgør referenceårene. For hver uge i kon-

trolperioderne beregner vi det gennemsnitlige antal dødsfald. For at tage hen-

syn til, at aldersfordelingen kan ændre sig over tid, beregner vi det gennem-

snitlige antal dødsfald inden for hver aldersgruppe (65-74 år, 75-84 år og

85+-år) separat. Herefter tages et vægtet gennemsnit på tværs af de tre al-

dersgrupper, således at aldersfordelingen under pandemien svarer til alders-

fordelingen i referenceårene. Dette gennemsnit er vores estimat for det for-

ventede dødstal i pandemiperiodens uger – og de tal, som udgør sammenlig-

ningsgrundlaget for at vurdere, om der har været en overdødelighed under

covid-19-pandemien.

For at kunne afgøre, hvornår afvigelser mellem faktisk og forventet dødelighed

er et udtryk for overdødelighed, har vi brug for et estimat for den statiske

usikkerhed i beregningen. Vi beregner derfor såkaldte z-scores. Z-scores gi-

ver den gennemsnitlige forskel mellem faktisk og forventet dødelighed. For z-

scores på 2 eller derover i en periode på mindst tre uger i træk betragtes afvi-

gelserne mellem faktisk og forventet dødelighed af en sådan størrelsesorden,

at der er tale om overdødelighed, som ikke skyldes naturlig variation (Statens

Serum Institut, 2022). I præsentationen af resultaterne i dette afsnit transfor-

meres z-scores til de tilhørende niveauer af dødelighed, således at forventet

og observeret dødelighed plottes sammen med dødelighedsgrænserne for

over- og underdødelighed associeret med en z-score på henholdsvis 2 og -2.

Ofte vil der være afvigelser mellem den observerede og den estimerede for-

ventede dødelighed. Siden 2015 har der i Danmark i stort set alle år været pe-

rioder, hvor der har været en z-score over 2 og dermed en overdødelighed (jf.

opgørelse fra Statens Serum Institut vist i Bilagsfigur 1.1).

Figur 4.1 viser dødeligheden blandt personer på 65 år eller derover, som bor

på plejecenter. Den fuldt optrukne linje i figuren indikerer det forventede antal

dødsfald, der er estimeret som beskrevet ovenfor. De røde prikker er det fak-

tiske antal dødsfald, mens de stiplede linjer repræsenterer en dødelighed sva-

rende til en z-score på 2 og -2. Det faktiske antal dødsfald (de røde prikker)

følger det estimerede, forventede antal dødsfald meget pænt. I foråret 2020

(ca. uge 10-20) ses ingen tegn på højere dødelighed på landets plejecentre

sammenlignet med kontrolårene. Der er ingen indikationer på overdødelighed i

2020 med undtagelse af sidst på året, hvor der observeres en lille overdøde-

lighed (forskellen mellem de røde prikker og den øverste stiplede linje). Denne

tendens fortsætter ind i januar og halvdelen af februar 2021. I foråret 2021 er

der enkelte uger, hvor antallet af dødsfald er så lavt, at der er tale om under-

dødelighed. Resten af 2021 ses ingen markante forskelle i dødelighed relativt

til referenceårene.

–FORTROLIG–

Figur 4.1

Faktisk og forventet antal døde, beboere på plejecentre, 65

år eller derover

Anm.:

Figuren viser det forventede antal dødsfald (grå linje), det faktiske, observerede antal dødsfald (rød prik) samt grænser for,

hvornår en given dødelighed er udtryk for overdødelighed. Det forventede antal dødsfald er beregnet som det gennemsnit-

lige antal dødsfald i kontrolperioderne og vægtet for at tage højde for ændringer i aldersstrukturen. Dødelighedsgrænserne

er beregnet som et antal dødsfald svarende til en z-score på 2.

Kilde:

Figur på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Blandt personer på 65 år eller derover, som modtager hjemmepleje, er der in-

gen markante forskelle i dødeligheden i hovedparten af 2020 relativt til refe-

renceårene. Det viser Figur 4.2. I næsten hele 2020 ligger det faktiske antal

døde inden for normalområdet. Kun omkring december er der flere dødsfald

end det forventede, men det ekstra antal dødsfald er lige på grænsen til at

være nok til, at der er tale om dødelighed. Figuren viser, at der I foråret 2021

er en markant underdødelighed, hvor typiske epidemier normalt topper (jf. Bi-

lagsfigur 1.1).

–FORTROLIG–

Figur 4.2

Faktisk og forventet antal døde, modtagere af hjemmepleje,

65 år eller derover

Anm.:

Figuren viser det forventede antal dødsfald (grå linje), det faktiske, observerede antal dødsfald (rød prik) samt grænser for,

hvornår en given dødelighed er et udtryk for overdødelighed. Det forventede antal dødsfald er beregnet som det gennem-

snitlige antal dødsfald i kontrolperioderne og vægtet for at tage højde for ændringer i aldersstrukturen. Dødelighedsgræn-

serne er beregnet som et antal dødsfald svarende til en z-score på 2.

Kilde:

Figur på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Vi sammenligner dødeligheden blandt plejecenterbeboere og modtagere af

hjemmepleje med dødeligheden blandt personer, som ikke bor på plejecenter

eller modtager hjemmepleje. Figur 4.3 viser dødeligheden for denne gruppe i

2020 og 2021. I denne gruppe ses ikke et antal døde, der er signifikant højere

end normalt under anden bølge i vinterugerne 2020/2021. Antallet af faktisk

døde følger pænt det forventede antal døde, så i denne gruppe ser der gene-

relt ikke ud til at have været en overdødelighed på noget tidspunkt i løbet af

2020 og 2021.

–FORTROLIG–

Figur 4.3

Faktisk og forventet antal døde, bor ikke på plejecenter eller

modtager hjemmepleje, 65 år eller derover

Anm.:

Figuren viser det forventede antal dødsfald (grå linje), det faktiske antal dødsfald (rød prik) samt grænser for, hvornår en

given dødelighed er et udtryk for overdødelighed. Det forventede antal dødsfald er beregnet som det gennemsnitlige antal

dødsfald i kontrolperioderne og vægtet for at tage højde for ændringer i aldersstrukturen. Dødelighedsgrænserne er bereg-

net som et antal dødsfald svarende til en z-score på 2. Se metodeafsnit for yderligere detaljer.

Kilde:

Figur på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Analyserne peger overordnet set på, at der er en lille overdødelighed blandt

beboere på plejecentre i ugerne omkring årsskiftet 2020/2021, som ikke i

samme grad eller slet ikke ses blandt personer, der modtager hjemmepleje el-

ler hverken bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje. I løbet af 2021 er

der generelt ikke markante forskelle mellem det faktiske antal dødsfald og det

forventede antal dødsfald i nogen af de tre grupper.

4.3.1

Regionale forskelle i dødeligheden på plejecentre

Vi finder regionale forskelle i antallet af ekstra døde på plejecentre.

Figur 4.4 viser dødeligheden blandt beboere på 65 år eller derover på pleje-

centre i Region Hovedstaden samt de fire resterende regioner slået sammen.

Figuren viser, at der er en lille overdødelighed i Region Hovedstaden i løbet af

–FORTROLIG–

vinteren 2020/2021. Der er tale om lille overdødelighed, da man normalt gerne

vil have tre uger med en z-score over 2 for at kunne tale om overdødelighed,

hvor der her er to røde prikker over linjen og to på linjen i december måned.

Det er en overdødelighed, som vi ikke kan se blandt plejecenterbeboere i de

resterende fire regioner.

–FORTROLIG–

Figur 4.4

Dødsfald blandt beboere på plejecenter i Region

Hovedstaden og resten af landets regioner

(a) Region Hovedstaden

(b) Resten af landets regioner

Anm.:

Kilde:

Se anmærkninger til Figur 4.1.

Figur på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

–FORTROLIG–

Resultaterne er i tråd med forskning, som viser en sammenhæng mellem be-

folkningstæthed og covid-19-dødsfald (Albæk, 2021). Vi har lavet samme ana-

lyser for personer, som modtager hjemmepleje, og her finder vi ingen tegn på,

at Region Hovedstaden skiller sig ud fra de fire andre regioner.

4.4

Dødelighed under tre udbrud (Rizzi-Vaupel)

I dette afsnit sammenlignes dødeligheden under de to influenzaudbrud og co-

vid-19-udbruddet defineret i Tabel 3.1. Fokus vil være på dødsfald, der sker

blandt personer på 65 år eller derover på og uden for plejecentre og på even-

tuelle forskelle mellem regioner.

Rizzi og Vaupel har for nylig foreslået en metode til at forudsige det gennem-

snitlige antal dødsfald i fravær af en begivenhed, fx en epidemi, og den har for

nylig været brugt til sammenligning af dødeligheden under covid-19 i foråret

2020 i Danmark og Sverige (Rizzi & Vaupel, 2021). Metoden er simpel og kræ-

ver udelukkende oplysninger om antal dødsfald i bestemte perioder. Metoden

er brugbar til kortsigtede prognoser for fx et influenza- eller covid-19-udbrud,

men er ny og har kun været sparsomt anvendt indtil nu.

Metoden arbejder med epidemier, der optræder i en periode fra 1. juli og op til

et år frem. I studiet anvendes data fra 2007/2008 til 2019/2020 fra Human

Mortality Database. Metoden tilpasset vores formål kan kort beskrives på føl-

gende måde: I en periode med et udbrud defineres en periode fra uge 27 til og

med afslutningen på udbruddet. Denne periode opdeles i to perioder: ’før’ og

’under’. Antal dødsfald i hele perioden er givet ved

��,

mens

��

er antal døds-

fald i perioden før udbruddet og

��

er antal dødsfald i perioden under udbrud-

det, således at

�� = �� + ��

Andelen af dødsfald, som ligger under udbruddet,

��,

beregnes som:

�� =

��

�� + ��

Dette gør, at vi kan beregne en under/før ratio,

��

(upsilon) på følgende måde:

�� =

��

1 − ��

Hvis

��

er nogenlunde konstant (stationær) over tid, så er et estimat for antal

døde i en given periode under et udbrud,

��

, givet ved:

�� ≈ ��̅ ��

–FORTROLIG–

hvor

��̅

er gennemsnittet af

��’erne.

Med robuste estimater for

��̅

over tid kan

metoden anvendes på landsplan, i regioner og plejecentre.

Metoden har nogle klare fordele. Det er simpelt at sammenligne udbrud i for-

skellige perioder med hinanden, idet der ”automatisk” tages hensyn til, at dø-

deligheden kan ændre sig over tid, og at aldersstrukturen kan have ændret

sig. HMD har oplysninger om dødelighed siden 2007, hvilket giver en rimelig

sikkerhed i beregningerne.

Før vi beregner ekstra dødsfald under de to influenzaudbrud og covid-19-ud-

bruddet, sammenlignes andelen af alle dødsfald i den generelle ældrebefolk-

ning (personer på 65 år eller derover), der sker blandt beboere på plejecentre

før og under hver af de tre epidemiudbrud.

Perioden før udbruddet går fra uge 27 til udbruddets start. Ved at se på perio-

den før udbruddene fås et indtryk af, om plejecentrene er specielt hårdt ramt

under udbruddene, og om der er forskel på de tre udbrud.

Tabel 4.4 viser andelen af alle dødsfald i den generelle ældrepopulation, der

skete blandt beboere på plejecentre. Tabellen viser, at for hele landet er an-

delen af dødsfald på plejecenter steget fra 28,7 % i ugerne

før

det første ud-

brud i 2016/2017 til 30,0 % i ugerne

før

det sidste udbrud under covid-19-ud-

bruddet. I alle regioner var andelen større under det sidste udbrud end under

det første. Forskellen mellem influenzaudbruddet i 2016/2017 og 2020/2021

var størst i Region Hovedstaden, hvor andelen er steget fra 29,9 til 32,5 %.

Tabel 4.4

Dødsfald før tre epidemiudbrud. Plejecentres andel (i procent) af alle

dødsfald blandt personer på 65 år eller derover, efter region

Hovedstaden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Anm.:

Kilde:

Sjælland

24,6 %

24,0 %

25,6 %

Syddanmark

26,5 %

28,1 %

27,3 %

Midtjylland

31,2 %

32,1 %

Nordjylland

30,0 %

32,5 %

31,5 %

I alt

28,7 %

29,5 %

30,0 %

29,9 %

30,7 %

32,5 %

Resultaterne i tabellen er fremkommet på baggrund af tal i Bilagstabel 2.1 og Bilagstabel 2.2.

Beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

I uger

under

de tre epidemiudbrud ses samme mønster som i ugerne

før

de tre

epidemiudbrud, nemlig at andelen af dødsfald blandt personer på 65 år eller

derover, som sker blandt beboere på plejecentre, er højere under covid-19-

udbruddet end under de to influenzaudbrud. Det viser Tabel 4.5. Den største

forskel i andelen på tværs af de tre udbrud ses i Region Hovedstaden, hvor

–FORTROLIG–

andelen af dødsfaldene, der sker blandt beboere på plejecentre, var 30,7 %

under

udbruddet i 2016/2017 og 35,6 %

under

udbruddet i 2020/2021. Denne

forskel på 4,9 procentpoint er højere end forskellen mellem de to udbrud i

ugerne

før

udbruddene, som er 2,6 procentpoint (jf. Tabel 4.4). Sammenholdt

med andelen af dødsfald, der sker blandt beboere på plejecentre

før

de tre

udbrud, jf. Tabel 4.4, er andelen af dødsfald, der sker blandt beboere på pleje-

centre

under

de tre udbrud, generelt højere på landsplan og i næsten alle fem

regioner.

Tabel 4.5

Dødsfald under tre epidemiudbrud. Plejecentres andel (i procent) af

alle dødsfald blandt personer på 65 år eller derover, efter region

Hovedstaden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

30,7 %

30,6 %

35,6 %

Sjælland

24,2 %

24,5 %

26,1 %

Syddanmark

29,1 %

28,0 %

28,7 %

Midtjylland

33,1 %

33,6 %

34,5 %

Nordjylland

32,3 %

34,9 %

34,6 %

I alt

30,0 %

30,2 %

32,2 %

Anm.:

Kilde:

Resultaterne i tabellen er fremkommet på baggrund af tal i

Bilagstabel 2.4 og Bilagstabel 2.5.

Beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

I det følgende gennemgås analyserne af ekstra dødsfald under hver af de tre

epidemiudbrud beregnet ved Rizzi-Vaupel-metoden fordelt på regioner og

blandt personer på 65 år eller derover, som bor på/uden for plejecenter.

Estimering af det forventede antal dødsfald under et epidemiudbrud ved Rizzi-

Vaupel-metoden kræver som beskrevet ovenfor en række estimater for under/

før-ratioen,

�� /��

, i et antal år før det udbrud, vi er interesseret i. Vi har kun

adgang til sådanne estimater for regioner og plejecentre tilbage til 2015/2016,

og det betyder, at der er for få estimater for epidemiudbruddene i 2016/2017

og i 2017/2018 (henholdsvis et og to estimater). Vi vil gerne anvende estimater

for under/før-ratioen så langt tilbage i tid som muligt. For at vurdere, om det er

muligt at anvende estimater for

�� /��

beregnet for hele landet, hvor vi har

data tilbage fra 2007/2008 (via HMD), sammenligner vi

�� /��

-estimeret for

årene 2015/2016-2019/2020 for hele landet (beregnet via HMD) opdelt på re-

gioner og for delpopulationen bestående af beboere på plejecentre (

Bilagstabel 2.3). Der er en fin overensstemmelse mellem disse estimater, og

derfor vælges det at benytte estimater for hele landet tilbage fra 2007/2008 i

alle beregninger af forventede døde.

–FORTROLIG–

Vi beregner således det forventede antal dødsfald i hvert af de tre epidemiud-

brud som beskrevet ovenfor ved at anvende den gennemsnitlige under/før-ra-

tio tilbage i tid og det observerede antal dødsfald før udbruddet. Vi trækker

det forventede antal dødsfald fra det observerede dødsfald og estimerer på

den måde de ekstra antal dødsfald, der er sket i hvert af de tre epidemiud-

brud. Antallet af ekstra dødsfald kan ses i Tabel 4.6. Fra tabellen er det tyde-

ligt, at en stor andel – 186 ud af 332 – af de ekstra dødsfald blandt beboere på

plejecentre under covid-19-udbruddet i vinteren 2020/2021 er forekommet i

Region Hovedstaden. Det samlede antal ekstra dødsfald blandt beboere på

plejecentre er ikke meget større end under influenzaudbruddet i 2016/2017,

hvor der var 291 ekstra døde i forhold til forventet.

Tabel 4.6

Dødsfald på plejecentre. Observeret, forventet antal i de tre

epidemiudbrud, efter region

Hovedstaden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

186

Sjælland

Syddanmark

132

Midtjylland

157

Nordjylland

127

I alt

291

559

332

Anm.:

Ekstra dødsfald blandt beboere på plejecentre i hvert af de tre

udbrud er beregnet som forskellen mellem observeret antal dødsfald (jf.

Bilagstabel 2.4) og forventet antal dødsfald (jf. Bilagstabel 2.6).

Kilde:

Tal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Tabel 4.7 nedenfor tegner samme billede. Den viser antal ekstra dødsfald

blandt personer på 65 år eller derover, som ikke bor på plejecentre. Fra denne

tabel er det tydeligt, at også for denne gruppe er ekstra antal dødsfald under

covivd-19-udbruddet i vinteren 2020/2021 fokuseret omkring Region Hoved-

staden, mens der i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjyl-

land er færre døde end forventet.

–FORTROLIG–

Tabel 4.7

Dødsfald uden for plejecentre. Observeret, forventet antal i de tre

epidemiudbrud, efter region

Hovedstaden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Anm.:

Sjælland

147

145

Syddanmark

345

-38

Midtjylland

121

-14

Nordjylland

-2

144

-29

I alt

329

937

152

181

152

Ekstra dødsfald blandt beboere på plejecentre i hvert af de tre udbrud er beregnet som forskellen mellem observeret antal dødsfald

(jf. Bilagstabel 2.5) og forventet antal dødsfald (jf. Bilagstabel 2.7).

Kilde:

Beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Tabel 4.8 viser, hvor stor en andel de ekstra dødsfald udgør af det samlede

observerede antal dødsfald på plejecentre under de tre epidemiudbrud i hver

region. De fleste andele ligger i omegnen af 10 % med to markante undtagel-

ser. Under influenzaudbruddet i 2017/2018 i Region Nordjylland var andelen

22 %, mens den var 21 % i Region Hovedstaden under covid-19-udbruddet i

2020/2021.

Tabel 4.8

Dødsfald på plejecentre. Ekstra (observeret, forventet) dødsfald i

procent af det observerede i de tre epidemiudbrud, efter region

Hovedstaden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Kilde:

Sjælland

10,1 %

8,5 %

8,1 %

Syddanmark

16,3 %

15,1 %

3,3 %

Midtjylland

10,3 %

10,9 %

9,6 %

Nordjylland

9,9 %

21,6 %

8,1 %

I alt

11,0 %

11,3 %

12,1 %

9,3 %

6,0 %

21,3 %

Beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Uden for plejecentrene er der relativt mange ekstra dødsfald i Region Hoved-

staden under covid-19-udbruddet i ugerne omkring årsskiftet 2020/2021 sam-

menlignet med de andre regioner, jf. Tabel 4.9.

–FORTROLIG–

Tabel 4.9

Dødsfald uden for plejecentre. Ekstra (observeret, forventet)

dødsfald i procent af det observerede i de tre epidemiudbrud, efter

region

Hovedstaden

2016/17

2017/18

2020/21

Kilde:

Sjælland

11,6 %

6,6 %

5,8 %

Syddanmark

4,6 %

15,3 %

-3,6 %

Midtjylland

2,4 %

4,2 %

-1,0 %

Nordjylland

-0,4 %

13,1 %

-5,7 %

I alt

5,3 %

8,2 %

2,6 %

5,7 %

6,1 %

9,6 %

Beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

I beregningerne af de forventede antal dødsfald i regioner og på plejecenter i

dette afsnit er ugerne defineret på en lidt anden måde, end HMD gør i deres

opgørelser. Det betyder, at de totale antal ikke stemmer fuldstændigt overens

med tallene i Tabel 3.2. De forskelle, der er i måden at definere ugerne på over

tid, har ikke en betydning for de konklusioner, der kan drages på baggrund af

resultaterne.

På baggrund af ovenstående beregninger og analyser i dette afsnit kan der

drages to overordnede konklusioner.

Der er generelt kun små forskelle mellem andelen af dødsfald, der sker blandt

beboere på plejecentre i ugerne

før

under

hvert af de tre epidemiudbrud.

Region Hovedstaden skiller sig ud i analyserne. Den forskel, der er på andelen

af dødsfald på plejecentre mellem de to influenzaudbrud og covid-19-udbrud-

det i 2020/2021, er højere i Region Hovedstaden end i de resterende kommu-

ner. Derudover var der under covid-19-udbruddet i 2020/2021 et ekstra antal

dødsfald i særligt Region Hovedstaden i forhold til de resterende regioner. I

Region Hovedstaden var der 150-200 ekstra dødsfald blandt både beboere på

og uden for plejecentrene. Det er dog særligt på plejecentrene, at de ekstra

dødsfald fylder. At dødeligheden var højere i Region Hovedstaden, hænger

bl.a. sammen med, at smitten var mest udbredt i Region Hovedstaden. Smitte

og test behandles mere indgående i delrapport 2 (Hirani, Mikkelsen & Kjell-

berg, 2022).

–FORTROLIG–

Konklusion

Danmark har generelt klaret sig godt igennem covid-19-pandemien, hvis man

måler på dødeligheden i den ældre del af befolkningen. Der er forskel på,

hvordan dødeligheden i 2020 og 2021 har ramt Danmark, Norge, Sverige,

Tyskland og England/Wales. Kun Danmark og Norge har i både 2020 og 2021

haft en lavere dødelighed sammenlignet med 2015-2019. Dødeligheden er dog

generelt relativ høj i Danmark sammenlignet med de andre lande, og i 2015-

2019 havde Danmark den højeste aldersstandardiserede dødelighed blandt

personer på 65 år eller derover blandt de fem lande. I 2020 har Tyskland og

England/Wales højere dødelighed end Danmark, og i 2021 har kun Tyskland en

højere dødelighed end Danmark.

Analyserne af dødeligheden ved brug af standardmetoden til at estimere for-

ventet dødelighed viser, at der sammenlignet med 2015-2019 kun er indikatio-

ner på en overdødelighed blandt beboere på plejecentre i ugerne omkring års-

skiftet i 2020/2021. Der er ikke markante forskelle mellem antal dødsfald un-

der covid-19-pandemien og det forventede antal dødsfald i gruppen af perso-

ner, der modtager hjemmepleje eller blandt personer på 65 eller derover, som

hverken bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje. Analyserne viser des-

uden, at der i Region Hovedstaden var en overdødelighed på plejecentre i vin-

teren 2020/2021, som vi ikke ser i de øvrige regioner eller blandt modtagere af

hjemmepleje.

Ved brug af Rizzi-Vaupel-metoden zoomes ind på tre specifikke udbrud og ti-

den før disse, herunder covid-19-udbruddet omkring årsskiftet 2020/2021.

Der er generelt kun små forskelle mellem andelen af dødsfald, der sker blandt

beboere på plejecentre, ud af den samplede population af personer på 65 år

eller derover i ugerne før og under de tre udvalgte epidemiudbrud. Rizzi-Vau-

pel-beregningerne viser, at under covid-19-udbruddet omkring årsskiftet

2020/2021 var der ekstra mange dødsfald i Region Hovedstaden. Det gælder

både blandt beboere på plejecentre og blandt dem i den ældre del af befolk-

ningen, der ikke bor på plejecenter. Den andel, som de ekstra dødsfald blandt

alle på 65 år eller derover, som bor på plejecentre, udgør af det observerede

antal dødsfald i gruppen i covid-19-udbruddet omkring årsskiftet 2020/2021

på landsplan, er ikke anderledes end under de to influenzaudbrud. Men opdelt

på regioner er andelen mere end dobbelt så høj i Region Hovedstaden som i

de resterende regioner. Det er dog vigtigt at pointere, at covid-19-pandemien

og tidligere influenzaepidemier i øvrigt ikke kan sammenlignes, da håndterin-

gen af covid-19 og influenza har været meget forskellig.

De to metoder når samlet set frem til den samme overordnede konklusion for

beboere på plejecentre, nemlig at der kun omkring årsskiftet 2020/2021 har

været et antal ekstra dødsfald blandt beboere på plejecentre, som er højere

–FORTROLIG–

end forventet, og at denne forskel er høj nok til, at der er tale om decideret

overdødelighed. Begge metoder viser, at denne overdødelighed eller ekstra

antal døde er fokuseret omkring Region Hovedstaden. Dette kan skyldes, at

der i Region Hovedstaden er en højere befolkningstæthed, der gjorde, at epi-

demien bredte sig hurtigere end i andre regioner, hvilket også kan have givet

de øvrige regioner en fordel i forhold til at tilpasse deres beredskab. For per-

soner på 65 år eller derover, som ikke bor på plejecenter, finder vi ved brug af

standardmetoden ingen indikationer på decideret overdødelighed under co-

vid-19-pandemien i 2020-2021. Rizzi-Vaupel-metoden finder, at der for denne

gruppe personer er et ekstra antal dødsfald i forhold til forventet, som dog

ikke er højere end i de to influenzaepidemier, der sammenlignes med.

–FORTROLIG–

Litteratur

Albæk, K. (2021). Covid-19 epidemien i Vesteuropa: betydningen af befolk-

ningstæthed, andel ældre og tillid for dødelighed og økonomisk aktivitet.

Nationaløkonomisk tidsskrift, 2021

(1), 1-17.

EuroMOMO (2022).

Z-scores by country: Graphs and maps.

Lokaliseret den

12. februar 2022 på: https://www.euromomo.eu/graphs-and-maps/

Danmarks Statistik (2020).

Statistikdokumentation for Ældreområdet - indika-

torer 2020

. København: Danmarks Statistik.

DIKE (1989).

Udviklingen i sundhedstilstanden i 80'erne: Nogle sundhedsmæs-

sige udfordringer for 90'erne.

København: Dansk Institut for Klinisk Epide-

miologi.

Giattino, C., Ritchie H., Roser, M., Ortiz-Ospina, E. & Hasell, J. (2022).

Excess

mortality during the Coronavirus pandemic (covid-19)

. Lokaliseret den 22.

februar 2022 på: https://ourworldindata.org/excess-mortality-co-

vid#:~:text=Excess%20mortality%20is%20measured%20as,co-

vid%2D19%20pandemic%20not%20occurred.

Hirani, J., Mikkelsen, M. & Kjellberg, J. (2022).

Covid-19-udbrud og dødsfald

på plejecentre og hjemmeplejen – Kvantitativ analyse af test og smitte med

covid-19 og sammenhængen med dødelighed.

København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

HMD (2021).

The Human Mortality Database

. Lokaliseret den 18. december

2021 på: www.mortality.org

Islam, N., Jdanov, D.A., Shkolnikov, V.M., Khunti, K., Kawachi, I., White, M.,

Lewington, S. & Lacey, B. (2021a). Effects of covid-19 pandemic on life ex-

pectancy and premature mortality in 2020: time series analysis in 37 coun-

tries.

BMJ, 375

, 1-14.

Islam, N., Shkolnikov, V.M., Acosta, R.J., Klimkin, I., Kawachi, I., Irizarry, R.A.,

Alicandro, G., Khunti, K., Yates, T., Jdanov, D.A., White, M., Lewington, S. &

Lacey, D. (2021b). Excess deaths associated with covid-19 pandemic in

2020: age and sex disaggregated time series analysis in 29 high income

countries.

BMJ, 373

, 1-14.

Kontis, V., Bennett, J.E., Rashid, T., Parks, R.M., Pearson-Stuttard, J., Guillot,

M., Asaria, P., Zhou, B., Battaglini, M., Corsetti, G., McKee, M., Di Cesare,

–FORTROLIG–

M., Mathers, C.D. & Ezzati, M. (2020). Magnitude, demographics and dy-

namics of the effect of the first wave of the covid-19 pandemic on all-

cause mortality in 21 industrialized countries.

Nature Medicine, 26

(12),

1919–1928.

OECD & European Observatory on Health Systems and Policies (2017).

Dan-

mark: National sundhedsprofil 2017

. Paris: OECD Publishing.

Office for National Statistics (2021).

Dataset: Deaths registered monthly in

England and Wales

. Lokaliseret den 18. december på:

https://www.ons.gov.uk/peoplepopulationandcommunity/birthsdeathsand-

marriages/deaths/datasets/monthlyfiguresondeathsregisteredbyareao-

fusualresidence

Public Health Scotland (2018).

European Standard Population

. Lokaliseret den

21. februar 2022 på: https://www.opendata.nhs.scot/dataset/4dd86111-

7326-48c4-8763-8cc4aa190c3e/resource/edee9731-daf7-4e0d-b525-

e4c1469b8f69/download/european_standard_population.csv

Rizzi, S., Søgaard, J. & Vaupel, J.W. (2021). High excess deaths in Sweden

during the first wave of COVID-19: Policy deficiencies or ‘dry tinder’?

Scan-

dinavian Journal of Public Health, 50

, 33-37.

Rizzi, S. & Vaupel, J.W. (2021). Short-term forecasts of expected deaths.

Pro-

ceedings of the National Academy of Sciences, 118

(15), 1-7.

Statens Serum Institut (2018).

Influenzasæsonen - opgørelse over sygdomsfo-

rekomst 2017/18.

Statens Serum Institut. Lokaliseret den 13. december

2021 på: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/syg-

domsovervaagning/i/influenzasaesonen---opgoerelse-over-sygdomsfore-

komst-2017-18

Statens Serum Institut (2021).

Overdødelighed i Danmark de seneste syv uger

er relateret til covid-19

. Lokaliseret den 15. februar 2022 på:

https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2021/overdoedelighed-i-danmark

Statens Serum Institut (2022).

Overvågning af befolkningens dødelighed

. Lo-

kaliseret 22. februar 2022 på: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-

og-forskning/sygdomsovervaagning/d/overvaagning-af-doedelighed

Ældresagen (2021).

Beboere på plejehjem: 41.000 danskere over 65 år er dybt

afhængige af hjælp i hverdagen og bor derfor på plejehjem

. Lokaliseret

den 15. december 2021 på: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesa-

ger/plejehjem/fakta/beboere-paa-plejehjem

–FORTROLIG–

Bilag 1 Bilagsfigurer

Bilagsfigur 1.1 Antal dødsfald i alt pr. 100.000 person-uger fra uge 21-

2015 til uge 39-2021

Kilde:

Figuren stammer fra Statens Serum Institut (2022) under overskriften ”Data fra 2015 og frem”.

–FORTROLIG–

Bilag 2 Bilagstabeller

Bilagstabeller til Rizzi-Vaupel-beregninger

Bilagstabel 2.1

Dødsfald på plejecentre. Det observerede antal før de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

1.948

1.684

1.774

Sjælland

Syd-

danmark

1.143

1.019

1.060

Midt-

jylland

1.963

1.764

1.790

Nord-

jylland

708

630

641

I alt

1.050

911

969

6.814

6.008

6.234

Bilagstabel 2.2

Dødsfald uden for plejecentre. Det observerede antal før de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

4.570

3.810

3.686

Sjælland

Syd-

danmark

3.174

2.613

2.824

Midt-

jylland

4.322

3.739

3.790

Nord-

jylland

1.654

1.306

1.396

I alt

3.225

2.877

2.816

16.947

14.345

14.512

–FORTROLIG–

Bilagstabel 2.3

Estimater for D+/D- til beregning af forventet antal dødsfald

under covid-19-udbruddet 2020/2021, efter region og

delpopulation.

Plejecentre

Periode

Hoved-

staden

0,37

0,38

0,37

Sjælland

Syd-

danmark

0,36

0,39

0,41

0,36

0,33

Midt

jylland

0,38

0,42

0,37

0,35

Nord

jylland

0,34

0,42

0,38

0,32

Hele

Danmark

0,37

0,39

0,40

0,38

0,36

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

Gennem-

snit

0,36

0,40

0,36

0,33

0,375

0,360

0,370

0,380

0,361

0,378

Uden for plejecentre

Periode

Hoved-

staden

0,37

0,38

0,37

0,375

Sjælland

Syd-

danmark

0,36

0,39

0,41

0,36

0,33

0,370

Midt

jylland

0,38

0,42

0,37

0,35

0,380

Nord

jylland

0,34

0,42

0,38

0,32

0,361

Hele

Danmark

0,37

0,39

0,40

0,38

0,36

0,378

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

2019/20

Gennemsnit

Anm.:

0,36

0,40

0,36

0,33

0,360

��

er antal dødsfald i uge 51-5,

��

er antal dødsfald i uge 27-50.

–FORTROLIG–

Bilagstabel 2.4

Dødsfald på plejecenter. Det observerede antal i de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Kilde:

Sjælland

Syd-

danmark

473

877

425

Midt-

jylland

757

1.446

769

Nord-

jylland

272

588

271

I alt

743

1.309

875

404

728

409

2.649

4.951

2.752

Tal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Bilagstabel 2.5

Dødsfald uden for plejecenter. Det observerede antal i de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

Sjælland

Syd-

danmark

1.151

2.255

1.058

Midt-

jylland

1.533

2.854

1.457

Nord-

jylland

570

1.099

513

I alt

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Kilde:

1.677

2.966

1.583

1.263

2.248

1.160

6.194

11.423

5.785

Tal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Bilagstabel 2.6

Dødsfald på plejecenter. Det forventede antal i de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

Sjælland

Syd-

danmark

396

745

411

Midt-

jylland

679

1.289

695

Nord-

jylland

245

461

249

I alt

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Kilde:

674

1.231

689

363

666

376

2.358

4.392

2.420

Tal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

Bilagstabel 2.7

Dødsfald på plejecenter. Det forventede antal i de tre

epidemiudbrud, efter region.

Hoved-

staden

Sjælland

Syd-

danmark

1.098

1.910

1.096

Midt-

jylland

1.496

2.733

1.471

Nord-

jylland

572

955

542

I alt

2016/2017

2017/2018

2020/2021

Kilde:

1.581

2.785

1.431

1.116

2.103

1.093

5.865

10.486

5.633

Tal beregnet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og HMD.

–FORTROLIG–