BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 240
Offentligt

UDKAST

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22

BUU Alm.del - Bilag 240

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som

ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5.

marts 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages føl-

gende ændringer:

§ 25

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale linjer

på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 procent af den samlede under-

visningstid modtager undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må

primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.

§2

Loven træder i kraft den 1. august 2023.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Internationale udskolingslinjer

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det har siden skoleåret 2014/15 været muligt som led i et rammeforsøg at

etablere internationale udskolingslinjer, hvor en væsentlig del af undervis-

ningen på 7.-9. klassetrin foregår på engelsk. Forsøget giver mulighed for i

op til 50 procent af undervisningstiden at undervise på engelsk, primært i de

naturvidenskabelige fag, og dermed fravige folkeskolelovens forudsætning

om, at undervisningssproget er dansk.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Formålet med forsøget har været at afdække, om fokus på den internationale

vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme

elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst

til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.

Rammeforsøget med internationale udskolingslinjer i 7.-9. klasse blev ind-

ledt i 2014/2015.

Eleverne på de deltagende skoler har modtaget undervisning i de naturvi-

denskabelige fag på både engelsk og dansk i varierende udstrækning. I de

naturvidenskabelige fag, hvor undervisningen i udstrakt grad foregår på en-

gelsk, har danske såvel som engelske undervisningsmidler været anvendt.

Det var et vilkår i rammeforsøget, at undervisningen skulle varetages af læ-

rere, der som minimum har undervisningskompetence (tidligere linjefag) i

undervisningsfaget engelsk. Det var derudover et vilkår, at der skulle under-

vises på dansk i et omfang, så det blev sikret, at eleverne ville få tilstrække-

lige forudsætninger for at aflægge de obligatoriske test og afgangsprøver på

dansk. Der har ikke været givet tilladelse til at afholde test og prøver på

engelsk. Undervisningen har skullet være tilrettelagt, så indholdet i alle fag

følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål.

En evaluering af forsøget fra maj 2021 viser, at de deltagende skoler gene-

relt er positive over for de muligheder, forsøget giver dem, og at de fortsat

ønsker at kunne udbyde linjerne. Skolerne oplever bl.a., at en international

udskolingslinje kan være med til at modvirke frafald og øge søgningen til

skolen. Evalueringen sandsynliggør også, at elevernes engelskkundskaber

og trivsel påvirkes i positiv retning af deltagelse i forsøget.

Forsøget udløber med skoleåret 2022/2023.

Med lovforslaget foreslås det at permanentgøre forsøget, så det fremover

bliver muligt for alle folkeskoler at oprette internationale udskolingslinjer,

hvor undervisningen i primært de naturvidenskabelige fag i et vist omfang

foregår på engelsk.

2. Internationale udskolingslinjer

2.1. Gældende ret

Folkeskoleloven indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse om, på hvilket

sprog undervisningen i folkeskolen skal foregå. Efter en samlet vurdering af

folkeskoleloven, herunder formålsparagraffen, og forarbejderne hertil sam-

menholdt med bl.a. friskoleloven antages det dog at være forudsat, at under-

visningssproget i den danske folkeskole er dansk.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Dette understøttes bl.a. af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, hvor det fremgår, at

der skal tilbydes sprogstimulering til de tosprogede børn, der vurderes at

have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Sprogstimuleringstilbuddet

sigter mod, at barnet tilegner sig de nødvendige dansksproglige kompeten-

cer, som er en af de væsentligste forudsætninger for, at barnet kan klare sig

godt i skolen og videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. For-

målet med et sprogstimuleringstilbud er således, at barnet skal opnå de nød-

vendige dansksproglige kompetencer, senest når barnet skal begynde i bør-

nehaveklasse.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at sprogstimuleringstil-

buddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil for-

målet er opnået, dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnald-

rende børn med dansk baggrund, så barnet kan få det samme ud af under-

visningen som øvrige børn, når de begynder i skole, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 107 som fremsat, side 14.

Det fremgår endvidere af en redegørelse af 9. april 2003 fra undervisnings-

ministeren til Folketinget om kommunernes erfaring med sprogstimulering

af tosprogede småbørn (redegørelse nr. R 9), at det at beherske dansk på et

alderssvarende niveau er en forudsætning for at kunne klare sig i folkesko-

len, hvor undervisningssproget er dansk.

Dertil kommer, at det følger af § 2, stk. 3, i friskoleloven (lov om friskoler

og private grundskoler), at undervisningssproget på friskoler og private

grundskoler som udgangspunkt er dansk. Dette taler for, at undervisnings-

sproget i folkeskolen ligeledes er dansk.

Det antages dog, at der i et vist omfang kan undervises på engelsk i folke-

skolen, herunder f.eks. i forbindelse med tværgående samarbejde mellem

fagene, forudsat at undervisningssproget som hovedregel er dansk.

Derudover giver folkeskolelovens § 55, stk. 1, mulighed for at godkende, at

der undervises på fremmedsprog i videre omfang for at fremme forsøgsvirk-

somhed eller pædagogisk udviklingsarbejde.

Reglerne om klassedannelse findes i folkeskolelovens § 25. Hovedprincip-

pet for organisering af undervisningen i folkeskolen er princippet om den

udelte enhedsskole, hvor klassen er den grundlæggende enhed. Det følger

således af folkeskolelovens § 25, stk. 1, at skolen deles i klasser efter antallet

af elever, og af § 25, stk. 2, fremgår det, at det ved fordelingen af kommu-

nens børn skal tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de

følgende klassetrin.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Efter folkeskolelovens § 25, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen uanset be-

stemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra bør-

nehaveklassen til og med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter

elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser).

Det fremgår af folkeskolelovens § 25, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan

beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse

af elever i disse klasser kan ske på baggrund af en vurdering af elevernes

sportslige niveau.

Undervisningen i de særlige eliteklasser i idræt kan f.eks. tilrettelægges så-

ledes, at der generelt er et større fokus på idræt og således, at elevernes sko-

leskema tager højde for elevernes særlige behov for at træne på eliteniveau.

Undervisningen skal leve op til de almindelige regler om mål og indhold.

Skolerne kan ikke afvise en elev fra optagelse i en særlig eliteklasse i idræt

på baggrund af andre vurderinger, f.eks. af elevens sociale kompetencer el-

ler faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på baggrund af sit sportslige

niveau afvises fra en særlig eliteklasse i idræt på sin distriktsskole, skal op-

tages i en af distriktsskolens almindelige klasser.

Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 25, stk. 5, at kommunalbesty-

relsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehave-

klassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klasser kan ske på baggrund

af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.

Bestemmelsen er endnu en undtagelse fra princippet om den udelte enheds-

skole, idet kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser

i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever i disse klas-

ser kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ske på baggrund af en vurdering af

elevernes musikalske forudsætninger. Ligesom det er tilfældet med elite-

idrætsklasserne, kan skolerne ikke afvise en elev fra optagelse i en talent-

klasse i musik på baggrund af andre subjektive vurderinger af f.eks. elevens

sociale kompetencer eller faglige niveau. En distriktsskoleelev, som på bag-

grund af sine musikalske forudsætninger afvises fra en talentklasse i musik

på sin distriktsskole, skal optages i en af distriktsskolens almindelige klas-

ser.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriet overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Børne- og Undervisningsministeriet igangsatte i skoleåret 2014/15 et ram-

meforsøg, hvor de deltagende kommuner og skoler fik mulighed for at op-

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

rette internationale udskolingslinjer på 7.-9. klassetrin, hvor op til 50 pro-

cent af undervisningen – primært i de naturvidenskabelige fag – kan foregå

på engelsk.

Formålet med forsøget har været at afdække, om fokus på den internationale

vinkel med undervisning på engelsk i et vist omfang bidrager til at fremme

elevernes faglige kompetencer, herunder fremmedsprogskompetencer, lyst

til at lære, trivsel, alsidige udvikling og uddannelsesparathed.

Rammeforsøget indebærer en fravigelse af kravet om, at undervisningsspro-

get er dansk. Folkeskolelovens øvrige regler skal overholdes, herunder reg-

lerne om at der ikke kan stilles krav om optagelsesprøve eller lignende for

at blive indskrevet på de internationale udskolingslinjer. Hvis der er plads,

skal eleven optages. Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal plad-

serne tildeles efter på forhånd fastsatte objektive kriterier. Optagelse kan

således ikke nægtes på baggrund af en subjektiv vurdering foretaget af sko-

lens leder.

Flertallet af skolerne under rammeforsøget har organiseret den engelskspro-

gede undervisning i klasser, mens to skoler arbejder med en holdstruktur.

Her går eleverne i en stamklasse, men har holdundervisning på tværs af klas-

ser med elever, der har valgt samme undervisningslinje. Der er frit optag på

de internationale udskolingslinjer.

Af en evaluering af forsøget fra maj 2021 foretaget af Epinion og DPU for

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fremgår det bl.a., at der er indikati-

oner på, at elever fra internationale udskolingslinjer ser ud til at klare sig

markant bedre i engelsk ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med

andre elever. Derudover fremgår det, at deltagelse i rammeforsøget ser ud

til at påvirke elevernes samlede trivsel og sociale trivsel i positiv retning.

Af de kvalitative analyser fremgår det bl.a., at skolerne oplever, at forskel-

lige aktiviteter på udskolingslinjerne sammen med internationale perspekti-

ver i undervisningen er med til at øge elevernes kulturindsigt og internatio-

nale udsyn. Dertil oplever skolerne, at linjerne kan være med til at modvirke

frafald i udskolingsklasserne og øge søgningen fra andre skoler. Flere af

skolernes motivation for deltagelse i rammeforsøget var således også at

modvirke tendenser som øget søgning til privatskoler, faldende elevtal og

dårligt ry.

Evalueringen viser også generelt, at de deltagende skoler er positive over

for forsøget, og at de fortsat ønsker at kunne udbyde linjerne.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

I forlængelse heraf foreslås det, at forsøgsordningen gøres permanent. Per-

manentgørelsen skal dels sikre, at de skoler, der som led i rammeforsøget

allerede har oprettet internationale udskolingslinjer, kan fortsætte med lin-

jerne. Derudover skal permanentgørelsen give alle folkeskoler mulighed for

at oprette internationale udskolingslinjer og dermed via et øget internatio-

nalt fokus og med større mulighed for at undervise på engelsk styrke elever-

nes mulighed for at klare sig i en mere globaliseret verden.

Det foreslås derfor, at der i folkeskolelovens § 25 indsættes et nyt stk. 4,

hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed for at beslutte at oprette inter-

nationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i et vist omfang modtager

undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må maksimalt udgøre 50

procent af den samlede undervisningstid på 7.-9. klassetrin og primært finde

sted i de naturvidenskabelige fag.

Den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 25, stk. 4, vil medføre, at

alle landets kommuner og folkeskoler får mulighed for at oprette internati-

onale udskolingslinjer, hvor der kan undervises på engelsk i op til 50 procent

af den samlede undervisningstid.

Der lægges op til at fastholde de vilkår, der har været gældende under ram-

meforsøget. Det betyder f.eks., at der fortsat på en international udskolings-

linje vil skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at eleverne har

tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på dansk og der-

med bestå folkeskolens afgangseksamen, der giver mulighed for at starte på

en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal i øvrigt være tilrettelagt såle-

des, at indholdet i alle fag følger folkeskoleloven, herunder Fælles Mål. Det

betyder også, at elever, der følger undervisningen i en international udsko-

lingslinje, vil skulle modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i

varierende udstrækning på både engelsk og dansk. Undervisningen i de øv-

rige fag, herunder de kulturbærende fag som f.eks. historie, kristendoms-

kundskab og samfundsfag, vil – som det var tilfældet i rammeforsøget –

hovedsageligt skulle finde sted på dansk. Der vil dog i perioder kunne være

fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturvidenskabelige og de øvrige

fag. Endelig betyder det, at undervisningen ligesom under forsøget som ud-

gangspunkt vil skulle varetages af lærere, der som minimum har undervis-

ningskompetence i undervisningsfaget engelsk.

De internationale linjer skal være et frivilligt tilbud for eleverne. Det bety-

der, at der skal være mulighed for at følge et undervisningsforløb på den

pågældende skole eller afdeling, hvor der udelukkede undervises på dansk

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

(bortset fra i sprogfagene). Tilbuddet skal eksistere på linje med skolens øv-

rige spor, således at ingen elev er tvunget til at flytte skole eller afdeling,

hvis den pågældende ikke ønsker at gå på en international linje i udskolin-

gen.

For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne

hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Med lovforslaget gives kommunalbestyrelserne nye muligheder, men på-

lægges ikke nye eller ændrede opgaver. På den baggrund vurderes lovforsla-

get ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

Lovforslaget medfører ikke ændringer for regioner og stat.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [8. september 2022] til den

[29. september 2022] været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchef-

foreningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalue-

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

ringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Dan-

marks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervs-

skoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymna-

sier – Lederne, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslut-

ning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisa-

tioner, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Le-

derne, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-

ske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler – Bestyrelserne,

Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De

Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-

und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, Efterskole-

foreningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes ElevOrganisation,

Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-

eningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af

Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjene-

stemænd (TAT), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers Lærerfor-

ening, Friskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Klagenævnet

for Specialundervisning, KL, KRAKA, Landsforeningen af 10. klassesko-

ler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landssam-

menslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lille-

skolerne, OpenDenmark, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Bar-

net, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for So-

cialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sam-

menslutningen af Steinerskoler i Danmark, Skolelederforeningen, Skole og

Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannel-

seslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, VUC Bestyrelses-

foreningen og Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

Nej

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

EU-regulering

(sæt X)

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er forudsat i folkeskoleloven, at undervisningssproget i folkeskolen er

dansk. Der kan derfor ikke i en væsentlig del af undervisningstiden gennem-

føres undervisning på engelsk frem for på dansk. Der kan i et vist omfang

undervises på engelsk, herunder fx i forbindelse med tværgående samarbej-

der mellem fagene, forudsat at undervisningssproget som hovedregel er

dansk.

Folkeskolelovens § 25 indeholder regler om klassedannelse og bygger på

hovedprincippet om den udelte enhedsskole, hvor klassen er den grundlæg-

gende enhed. Bestemmelsen indeholder også regler om muligheden for at

oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin samt særlige talent-

klasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klassetrin.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 25, stk. 4, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen kan

beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op

til 50 procent af den samlede undervisningstid modtager undervisning på

engelsk.

Den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at det frem-

over vil være muligt at oprette udskolingslinjer, dvs. linjer på 7.-9. klasse-

trin, hvor eleverne undervises på engelsk i videre omfang, end hvad der i

dag er muligt.

Det foreslåede indebærer endvidere, at maksimalt 50 procent af den samlede

undervisning, herunder undervisning i faget engelsk, må foregå på engelsk.

Der vil fortsat skulle undervises på dansk i et omfang, så det sikres, at ele-

verne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge test og prøver på

dansk.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 25, stk. 4, 2. pkt.,

må undervisning på

engelsk primært finde sted i de naturvidenskabelige fag.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at elever på internationale udsko-

lingslinjer kan modtage undervisning i de naturvidenskabelige fag i varie-

rende udstrækning på både engelsk og dansk. Udgangspunktet er dermed, at

undervisning på engelsk alene foregår i de naturvidenskabelige fag bortset

fra undervisningen i faget engelsk, som naturligvis i forvejen må foregå på

engelsk. Undervisningen i de øvrige fag, herunder de kulturbærende fag som

f.eks. historie, kristendomskundskab og samfundsfag, skal hovedsageligt

finde sted på dansk – ligesom det var tilfældet under forsøget. Der vil dog i

perioder kunne være fagsamarbejde på engelsk på tværs af de naturviden-

skabelige fag og øvrige fag.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at folkeskolelovens øvrige be-

stemmelser skal overholdes. Det betyder bl.a., at der ikke vil kunne stilles

karv om optagelsesprøve eller lignende for at blive indskrevet på de inter-

nationale udskolingslinjer. Hvis der er plads, skal eleven optages. Hvis der

er flere ansøgere end ledige pladser, skal pladserne tildeles efter på forhånd

fastsatte objektive kriterier. Optagelse kan således ikke nægtes på baggrund

af en subjektiv vurdering foretaget af skolens leder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2023.

Det foreslåede indebærer, at samtlige folkeskoler fra og med skoleåret

2023/24 har mulighed for at oprette internationale udskolingslinjer, hvor der

undervises på engelsk i et vist omfang.

Det bemærkes, at folkeskoleloven, jf. dennes § 61, ikke gælder for Færøerne

og Grønland, hvorfor dette lovforslag heller ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 240: Lovudkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer), fra børne- og undervisningsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober

2021, som ændret ved § 13 i lov

nr. 1746 af 27. december 2016, § 1

i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og

senest ved § 1 i lov nr. 882 af 21.

juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 25.

---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan

uanset bestemmelsen i stk. 2 af pæ-

dagogiske grunde beslutte, at un-

dervisning fra børnehaveklassen til

og med 3. klassetrin organiseres i

klasser, der omfatter elever med

forskellig skolealder (aldersinte-

grerede klasser). Det er en betin-

gelse, at der er truffet beslutning

om, at undervisningen af sådanne

klasser varetages af personale som

nævnt i § 29 a. Beslutning efter 1.

pkt. træffes efter indhentet udta-

lelse fra skolebestyrelserne ved de

berørte skoler..

Stk. 4-5.

---

§ 25

indsættes efter stk. 3 som

nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsen kan

beslutte at oprette internationale

linjer på 7.-9. klassetrin, hvor ele-

verne i op til 50 procent af den sam-

lede undervisningstid modtager un-

dervisning på engelsk. Undervis-

ning på engelsk må primært finde

sted i de naturvidenskabelige fag.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.