Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
BUU Alm.del Bilag 219
Offentligt
2618396_0001.png
Den 2. september 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådshenstilling om ”Pathways to School Success”
KOM(2022)316
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om ”Pathways to School Success” den 30. juni 2022. Formålet
med forslaget er at understøtte medlemsstaternes indsatser for skabe succes i skolen gennem nedbringelse af frafald,
nedbringelse af antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder, afkobling af uddannelsesresultater fra
socioøkonomisk baggrund og styrkelse af inklusion og trivsel. Det henstilles, at medlemsstaterne senest i 2025 har lagt en
strategi for skolesucces i overensstemmelse med strukturen i deres uddannelsessystem, der bl.a. bør kombinere forebyggelses-,
interventions- og kompensationstiltag. Medlemsstaterne bør ligeledes udvikle og yderligere styrke dataindsamlings- og
monitoreringssystemer på nationalt og lokalt niveau, som muliggør systematisk indsamling af kvantitativ og kvalitativ
information om børn, elever og studerende såvel som faktorer, der påvirker læringsresultater, særligt socioøkonomisk
baggrund. En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Danmark har sat ambitiøse mål for grundskolen, der står fint i overensstemmelse med forslaget til rådshenstilling. Både
når det gælder kvalitet og trivsel i grundskolen. Regeringen hilser derfor forslaget velkomment og deler Kommissionens
tilgang. Rådshenstillingen matcher regeringens ambitioner angående udligning af socioøkonomiske forskelle, forskelle
foranlediget af køn, koordinering og systematisk dialog med relevante interessenter, som i Danmark sker i Sammen om
Skolen. Også på dagtilbudsområdet er forslaget i tråd med den danske tilgang, hvor lige adgang til dagtilbud af høj
kvalitet anses som værende afgørende for at fordre børns og unges chancelighed i uddannelsessystemet. Det er ligeledes
Danmarks tilgang, at det er vigtigt at sikre god viden og data på dagtilbuds- og skoleområdet. Samtidig skal data
indsamles på en måde, der er meningsfuld for praksis, og som ikke tager tid væk fra personalets kerneopgaver. Det
fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu stærkere evalueringskultur i skolen og etablere en
stærkere opfølgningskultur, hvilket netop skal støtte den evidensbaserede tilgang, både hvad angår kvantitativ og
kvalitativ evidens. Også på ungdomsuddannelserne er der taget skridt til at offentliggøre data på elevernes trivsel og
frafald, således at data er tilgængelig for både lokale og nationale aktører. Endelig bør der tages hensyn til de
grundlæggende forskelle i nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at
indsatser nævnt i forslaget skal tage hensyn til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende nationale systemer,
strukturer og politikker. Endelig er det vigtigt at fastholde, at ansvaret for skolens indhold og tilrettelæggelse er en
national kompetence og i visse tilfælde en lokal kompetence.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om ”Pathways to School Success”
den 30. juni
2022. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion samme dato. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget til rådshenstilling er at understøtte medlemsstaternes indsatser for skabe succes
i skolen gennem nedbringelse af frafald (dvs. sikre, at flest muligt får en ungdomsuddannelse),
nedbringelse af antallet af 15-årige med ringe grundlæggende færdigheder, afkobling af
uddannelsesresultater fra socioøkonomisk baggrund og styrkelse af inklusion og trivsel. Forslaget skal
samtidig afløse en tidligere rådshenstilling fra 2011 om politikker til at reducere tidligt skolefrafald.
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
2618396_0002.png
Indhold
I forslagets indledende betragtninger fremgår det, at forslaget skal ses i sammenhæng med en række
øvrige nylige EU-initiativer, der skal fremme lighed og ligeværdighed.
I forslaget
henstilles det til medlemsstaterne,
at de senest i 2025 bør udvikle eller yderligere styrke en
integreret og omfattende strategi for skolesucces i overensstemmelse med strukturen i deres
uddannelsessystem med henblik på at afkoble uddannelsesresultater fra socioøkonomisk baggrund,
fremme inklusion i uddannelse, yderligere reducere tidligt uddannelsesfrafald og dårlige resultater i
grundlæggende færdigheder, og hvor betydningen af trivsel har særlig opmærksomhed. Strategien bør
indeholde forebyggelses-, interventions- og kompensationstiltag, være evidensbaseret og kombinere
universelle tiltag med målrettede og/eller individualiserede tiltag, og den bør baseres på et struktureret
samarbejde mellem aktører fra forskellige politik-, forvaltnings- og uddannelsesområder. Den bør
endvidere være tilstrækkeligt finansieret og ledsages af en klar implementerings- og evalueringsplan. Det
henstilles endvidere til medlemsstaterne, at de udvikler og yderligere styrker dataindsamlings- og
monitoreringssystemer på nationalt og lokalt niveau, som muliggør systematisk indsamling af
kvantitativ og kvalitativ information om børn, elever og studerende såvel som faktorer, der påvirker
læringsresultater, særligt socioøkonomisk baggrund. Tillige bør medlemsstaterne som led i en integreret
og sammenhængende strategi kombinere forebyggelses-, interventions- og kompensationstiltag, som
dem, der indgår i politikrammen i forslagets bilag, for at støtte dels børn, elever og studerende, så deres
interesser og behov kommer i centrum, dels skoleledere, lærere og andet personale, så det sikres, at de
har viden og kompetencer samt tid, rum og støtte til at arbejde effektivt medbørn i udsatte positioner
og udsatte elever, dels skoler, så de kan udvikle en ”whole-school”-tilgang, hvor alle medlemmer af
skolesamfundet og eksterne interessenter samarbejder aktivt for uddannelsesmæssig succes for alle
elever, og dels tiltag på systemniveauet for at øge lighed og inklusion og uddannelsesmæssig succes for
alle elever og børn. Endelig henstilles det til medlemsstaterne, at de skal optimere anvendelsen af
nationale og EU-ressourcer til investering i infrastruktur, værktøjer mv. for at styrke inklusion, lighed
og trivsel, samt at de skal rapportere på deres strategi, tiltag, monitorerings- og evalueringstiltag og
allokeret budget inden for rapporteringssystemet i det europæiske uddannelsesområde og det
europæiske semester.
Kommissionen opfordres i forslaget
til at understøtte implementeringen af rådshenstillingen, samt relaterede
initiativer som den europæiske Børnegaranti, ved at facilitere gensidig læring og udvekslinger mellem
medlemsstaterne og alle relevante interessenter om uddannelsesmæssig succes for alle gennem:
- den strategiske ramme for det europæiske samarbejde inden for uddannelse på vej mod det
europæiske uddannelsesområde 2021-2030,
- etablering og støtte til aktiviteterne i en ekspertgruppe om støtte til læringsmiljøer for grupper
med risiko for dårlige læringsresultater og om støtte til trivsel i skolen,
- aktiv involvering af unge mennesker ved implementeringen af rådshenstillingen, herunder via
den europæiske ungedialog,
- deling af vellykket praksis, retningslinjer og praktiske værktøjer for at understøtte udformning,
gennemførelse og evaluering af nationale og lokale politikker og praksisser rettet mod elever
med udsat baggrund via EU’s online-platforme mv.,
- udbredelse kendskabet til mulighederne for støtte til inklusion, lighed og trivsel inden for EU-
midler som Erasmus+, Genopretningsfaciliteten, de Europæiske Socialfond+ m.fl.,
- støtte til forskning og undersøgelser på tværs af EU,
- hensyntagen til den strukturerede dialog om digital uddannelse og færdigheder og dens
resultater.
2
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
2618396_0003.png
Endvidere opfordres Kommissionen til at støtte udvikling og formidling af vejledningsmateriale om
uddannelsesmæssig succes for alle i samarbejde med medlemsstaterne og til at understøtte muligheder
for professionel udvikling for uddannelsesmæssigt personale og andre interessenter gennem deling af
god praksis fra Erasmus+-projekter og –netværk og stille massive åbne online kurser (MOOCs) og
mikroeksamensbeviser til rådighed for lærere og undervisere. Endelig opfordres Kommissionen til at
monitorere og rapportere på implementeringen af rådshenstillingen inden for rammen af det
europæiske semester og det europæiske uddannelsesområde, samt monitorere og periodisk rapportere
om fremskridt i forhold til målsætningerne på EU-niveau inden for det europæiske uddannelsesområde
og hvordan de kan styrkes i relation til inklusion og lighed. Sluttelig skal rådshenstillingen af 2011 om
politikker til at reducere tidligt skolefrafald ophæves.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 7. juli 2022. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde
længde.
Syddansk Universitet (SDU):
”Syddansk Universitet (SDU) har med interesse læst forslag til rådshenstilling om "Pathways to School
Success" og vi hilser initiativet velkomment.
SDU har følgende bemærkninger til høringsforslaget:
Ad henstilling 2 på side 21 om dataindsamlings- og overvågningssystemer bemærker SDU, at dette har
potentialet til at føre til forøget fokus på national tests og spørgeskemaundersøgelser, som i sig selv ikke
skaber værdi for den lærende. Der bør derfor i implementeringen af henstillingen være opmærksomhed
på, at afrapportering af resultater sker på baggrund af datadrevne processer, som ikke skaber
unødvendig bureaukrati og derved fjerner fokus fra det væsentlige, som er at højne niveauet af de
lærende. Med andre ord skal man sikre at data skabes og anvendes omkostningseffektivt.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”FA støtter forslaget. Under hensyntagen til medlemsstaternes kompetence på undervisningsområdet
finder FA det prisværdigt, at Rådet henstiller til medlemsstaterne senest i 2025 at udvikle eller yderligere
styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces på et passende niveau i overensstemmelse
med strukturen i deres uddannelsessystem med henblik på at afkoble uddannelsesresultater fra
socioøkonomisk status, fremme inklusion på uddannelsesområdet samt yderligere reducere
uddannelsesfrafald og dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder, og i den
sammenhæng lægge særlig vægt på trivsel i skolen.”
3
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
2618396_0004.png
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier (DEG):
”Generelt er DEG enig med Rådet i, at det er et centralt mål for det europæiske samarbejde på
uddannelsesområdet at reducere andelen af personer, der klarer sig dårligt med hensyn til
grundlæggende færdigheder samt at modvirke frafald, så færrest muligt forlader uddannelsessystemet
tidligt. Ligeså støtter DEG op om forslaget til henstilling, der skal erstatte Rådets henstilling fra 2011
om politikker, som skal mindske skolefrafald, og som skal sikre, at alle lærende har mulighed for at
opnå succes og nå deres potentiale uanset personlige karakteristika og baggrund.
I Danmark ses flere udfordringer, der kan relatere sig til dette, da hver 6. dansker har dårlige
læsefærdigheder, knapt hver 7. har dårlige regnefærdigheder, og mere end hver 4. mangler basale it-
færdigheder. Imens står næsten 45.000 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.
Derfor ser DEG også et behov for, at der er fokus på løsninger, som kan skabe et mere inkluderende
uddannelsessystem, hvor flere får mulighed for at opnå succes.
DEG er ligeledes enig med vurderingen af, at det ikke altid er muligt at tage tilstrækkeligt hensyn til
specifikke gruppers behov (f.eks. når det kommer til synlige og usynlige handicap), hvorfor det glæder
DEG, at det danske Børne- og Undervisningsministerium har taget initiativ til en forsøgsordning, hvor
særlige lærlinge og elevgrupper f.eks. får mulighed for at forlænge deres grundforløb. Der er dog fortsat
mulighed for at gøre mere, f.eks. ved at mindske ventetiden på hjælpemidler og skabe mulighed for
mere fleksibilitet i erhvervsuddannelserne samt deltidspraktik. Ydermere er det vigtigt, at de gode
intentioner ved forsøgsordninger m.v. bakkes op af økonomiske rammer, som gør det muligt for
skolerne at implementere dem på bedst mulig vis.
I forhold til den, i henstillingen beskrevne, vurdering, der går på, at bl.a. skoleledere ikke er
tilstrækkeligt forberedt til at håndtere dårlige resultater og uddannelsesfrafald samt tage højde for
mangfoldighed, vil DEG blot gøre opmærksom på, at foreningen selv understøtter erhvervsskoler og
elever ved bl.a. at have udviklet et værktøj overfor krænkende adfærd og chikane samt har løbende
dialog med elevernes organisationer om trivsel og mangfoldighed. Samtidig gør erhvervsskolerne en del
for at følge op på fravær og forebygge frafald. Der er dog fortsat et behov for bl.a. bedre rådgivning og
uddannelse, når det kommer til at inkludere elever og lærlinge i uddannelserne. Ift. sidstnævnte ser
DEG derfor positivt på de forslag til forebyggelsesforanstaltninger, som er nævnt i politikrammen i
bilaget.
DEG vil afslutningsvis bemærke, at man i arbejdet med at styrke børn og unges trivsel, så flest muligt
kan indfri deres fulde potentiale, skal være opmærksom på, at skolerne kun har et vist handlerum til at
kunne følge op på mistrivsel. Det er således ikke muligt for skolerne at blande sig i, hvad elever og
lærlinge foretager sig uden for skoletiden. For erhvervsuddannelsernes vedkomne er
gennemsnitsalderen 23,9 år, hvilket betyder, at flere elever og lærlinge selv er i gang med at stifte
familie, hvorfor det kan forekomme grænseoverskridende, hvis skolen spørger ind til, hvad der foregår i
f.eks. hjemmet.”
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Danske Studerendes Fællesråd støtter op om intentionen bag Kommissionens forslag til
rådshenstilling om ”Pathways to School Success”.
Vi bemærker dog at udvikling og styrkelse af dataindsamlings- og overvågningssystemer (s. 20, p. 2) bør
suppleres af den fortsatte dialog på lokalt, såvel som højere niveau, med elev- studenterorganisationer.
Grundet varierende demokratiske mekanismer i det danske uddannelsessystem er det risiko for
manglende indsigt i faktorer, der påvirker læringsresultater, navnlig socioøkonomisk baggrund.
4
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
2618396_0005.png
Ligeledes tilskynder vi til at sektorløsninger tillader lokal fleksibelt – både for bedst at inddrage unge og
studerende, men også for at sikre datagrundlaget og de følgende initiativers maksimal indvirkning.
Vedrørende ”oprettelse og fremme af aktiviteterne i ekspertgruppen om støtte til læringsmiljøer for
grupper med risiko for dårlige resultater og støtte til trivsel i skolen” (s. 21, p. 1.2) bør sådanne grupper
altid involvere repræsentanter fra de europæiske elev- og studenterorganisationer, European Students’
Union (ESU) og Organising Bureau of European School Student Unions (OBESSU). I samme grad bør
”aktiv inddragelse af unge i gennemførelsen af Rådets henstilling” (s. 21, p. 1.3) suppleres af dialog med
de europæiske elev- studenterorganisationer, European Students’ Union (ESU) og Organising Bureau
of European School Student Unions (OBESSU) for at sikre elever og studerendes perspektiv og ikke
blot ”unge” som bred gruppe. Det er vores vurdering disse organisationer ikke blot vil kunne tale på
vegne af de europæiske elever og studerende, men også har en specialiseret indsigt der ellers vil mangle i
arbejdet.”
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
”DLI kan naturligvis bakke op om Kommissionens intentioner om at sikre inkluderende skole og
uddannelse for alle med faglig og social udvikling samt trivsel i fokus.
DLI har følgende bemærkninger til forslaget:
Medlemsstaterne henstilles til at udvikle og styrke en integreret og omfattende strategi for skolesucces.
En sådan strategi bør efter DLI’s opfattelse være en del af en samlet strategi for udvikling af
uddannelser og uddannelsessystemet i medlemsstaten, som også forholder sig til hvordan de generelle
strukturer og rammer for uddannelsen/uddannelsessystemet er, herunder hvilke rammer der skaber
barriere for en positiv udvikling og gode resultater. DLI ser med bekymring udviklingen i mange lande
der indebærer øget bureaukrati, indskrænkning af den professionelle autonomi og manglende tid til
kerneopgaven. I tillæg er den øgede grad af kontrol, herunder også som følge af uhensigtsmæssige
dataindsamlings- og overvågningssystemer en væsentlig problemstilling. På den baggrund er DLI
bekymret over henstilling 2) til medlemsstaterne om at udvikle og yderligere styrke dataindsamlings- og
overvågningssystemer, da det på det foreliggende grundlag i forslaget til rådshenstilling risikerer at styre
lærere, pædagoger og underviseres praksis i en retning der ikke er udviklet på grundlag af pædagogiske,
didaktiske og faglige præmisser, men i stedet for at leve op til kontrolforanstaltninger. Med andre ord
risikerer dataindsamlingen og overvågningssystemerne at skabe dårligere resultater og dermed
modarbejde formålet i forslaget til Rådets henstilling.
DLI ser positivt på det fokus der er for særlige grupper af lærendes behov, herunder lærende med
handicap, som er nødvendigt at prioritere både politisk, økonomisk og professionelt.
DLI er også positivt indstillede over for fokus i forslaget omkring lærende og ansattes trivsel og
arbejdsmiljø samt de ansatte pædagoger, lærere, underviseres og lederes grund- og efter- og
videreuddannelse. Dog er DLI bekymret over om dette fokus reelt får plads i medlemsstaternes
politikker, da det ikke er blandt de områder som medlemsstaterne måles på i eksempelvis det
europæiske semester og den sociale resultattavle.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”DA støtter EU-Kommissionens fokus på at mindske dårlige præstationer indenfor grundlæggende
færdigheder og at øge uddannelsesniveauet på sekundærtrinnet, samt at mindske skolefrafaldet. DA
bakker op om vigtigheden af, at skolen giver lige muligheder for læring uafhængig af elevens
socioøkonomiske baggrund og køn, så hver elev kan opnå deres potentiale. Ligeledes er det positivt, at
EU-Kommissionen fokuserer på trivsel, som et afgørende element for også at støtte og forbedre
5
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
elevernes uddannelsesresultater. Skolen skal sikre de grundlæggende færdigheder, som er afgørende for
elevens fremtidige beskæftigelse, læring og muligheden for at leve et godt liv.
DA har følgende mere specifikke bemærkninger til forslaget.
Solide grundlæggende færdigheder for alle elever skal sikres
Det er afgørende, at hver elev kan opnå deres fulde potentiale uafhængigt af deres socioøkonomiske
baggrund eller køn. De seneste PISA-resultater, som viser en faldende tendens mht. resultaterne på
EU-plan i perioden 2009-2018, er stærkt bekymrende, og viser at én ud af fem 15-årige europæere
klarer sig dårligt.
En DA-analyse fra tidligere i år viser, at også i Danmark spiller elevernes baggrund en stor rolle i
elevernes resultater. Ligeledes er der væsentlig forskel på resultaterne hos drenge og piger. Særligt de
manglende grundlæggende kompetencer i dansk og matematik giver anledning til bekymring, da det
viser sig, at langt flere børn af ufaglærte forlader folkeskolen uden at have tilegnet sig grundlæggende
kompetencer i dansk og matematik. Det er alvorligt i sig selv, men betyder samtidigt, at disse elever ikke
opfylder kravene til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Dette har betydning for elevernes
fremtid og beskæftigelse. I en dansk kontekst kan denne udvikling forværre manglen på bl.a. faglært
arbejdskraft på visse områder af arbejdsmarkedet med en negativ samfundsøkonomisk effekt til følge.
DA bakker op om en styrkelse af undervisningen i dansk og matematik i grundskolen, ligesom
undervisningen i højere grad skal ruste eleverne til arbejdet med teknologi og digitalisering. DA mener,
at den danske folkeskole i stigende grad er blevet akademiseret, mens den praksisfaglige læring er stærkt
begrænset. Det bidrager til en udvikling, hvor mange elever afslutter grundskolen uden basale
kompetencer og færdigheder. Skal denne udvikling ændres, skal der arbejdes mere med
anvendelsesorienteret, praksisfaglig og differentieret undervisning.
Der skal være fokus på vidensdeling og nytænkning
EU-Kommissionen har en række bud på, hvordan man kan gå til værks for at fremme bedre
uddannelsesresultater, et inklusivt skolemiljø og forbedre grundlæggende færdigheder.
DA støtter op om at der er brug for nytænkning og at vidensdeling har en vigtig rolle at spille. Her kan
EU-medlemsstaterne inspirere og blive inspireret af erfaringer og best practice gennem peerlærings- og
erfaringsudveksling.
EU-Kommissionen lægger også op til at udvikle og styrke dataindsamlings- og overvågningssystemer på
nationalt, regionalt og lokalt plan, som skal give mulighed for systematisk indsamling af kvantitative og
kvalitative oplysninger om lærende samt om faktorer, der påvirker læringsresultater. DA er positivt
indstillet over for at der lægges vægt på at afdække kønsforskelle inden for uddannelse. Desuden er det
vigtigt at sikre at undervisningen motiverer og engagerer både drenge og piger. DA kan ikke bakke op
om
omfattende
afrapporteringskrav bliver pålagt medlemsstaterne, som kan risikere at udgøre en
uhensigtsmæssig arbejdsbyrde. DA anbefaler, at potentielt efterspurgt data i videst muligt omfang
trækkes fra eksisterende registre eller databaser, såfremt lovgivningen tillader det.
Fokus på erhvervsuddannelser og mere erhvervsorienterede kurser
EU-Kommissionen foreslår en række strukturelle foranstaltninger, som kan være med til at fremme
gode uddannelsesresultater for alle lærende. DA mener, at det er positivt, at styrkelsen af attraktive og
fleksible erhvervsuddannelser er i toppen af listen.
6
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
Et andet forslag omhandler at øge fleksibiliteten og gennemtrængeligheden af uddannelsesforløb, f.eks.
gennem tilbud om erhvervsorienterede kurser. Herunder fremhæves det, at der er brug for at lette
overgangen mellem uddannelsesniveauer og –typer og mellem skole og fremtidig beskæftigelse,
herunder gennem erhvervsvejledning fra kvalificerede fagfolk og aktivt samarbejde med interessenter,
herunder virksomheder.
DA har taget initiativ til at lette samarbejdet mellem skoler og virksomheder igennem DA Åben
Virksomhed, der tilbyder praksisfaglige undervisningsforløb i samarbejde med konkrete virksomheder,
så eleverne får mulighed for at opleve, hvad undervisningen kan anvendes til i virkeligheden. Samtidig
kan tilbuddet få flere børn og unge til at interessere sig for naturvidenskab, teknologi, it og matematik,
og give flere børn og unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse
inden for det teknologiske eller naturvidenskabelige område. I skrivende stund er der 740
undervisningstilbud på virksomheder i alle kommuner i Danmark til grundskolen og gymnasiale
uddannelser. På besøg gennem Åben Virksomhed møder elever ansatte, bliver vist rundt og oplever en
hverdag som knytter an til den faglige undervisning på skolen, så det eleverne lærer bringes tættere på
virkeligheden.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har sat ambitiøse mål for grundskolen, der står fint i overensstemmelse med forslaget til
rådshenstilling. Både når det gælder kvalitet og trivsel i grundskolen. Regeringen hilser derfor forslaget
velkomment og deler Kommissionens tilgang til området. Rådshenstillingen matcher regeringens
ambitioner angående udligning af socioøkonomiske forskelle, forskelle foranlediget af køn,
koordinering og systematisk dialog med relevante interessenter, som i Danmark sker i Sammen om
Skolen. Også på dagtilbudsområdet er forslaget i tråd med den danske tilgang, hvor lige adgang til
dagtilbud af høj kvalitet anses som værende afgørende for at fordre børns og unges chancelighed i
uddannelsessystemet. Herunder er det vigtigt, at forslaget som noget nyt fokuserer på
dagtilbudspersonale og bemanding – og fremhæver den udfordring, at der på tværs af EU-landene er
store rekrutteringsudfordringer. Uddannet pædagogisk personale er afgørende for at sikre dagtilbud af
høj kvalitet.
Derudover fremhæves det i forslaget til rådshenstilling, at medlemsstaterne bør udarbejde en strategi,
der indeholder solide og effektive dataindsamlings- og overvågningssystemer, også på
dagtilbudsområdet, der bl.a. gør det muligt på alle politiske niveauer (nationalt, regionalt og lokalt) at
analysere omfanget og forekomsten af og de mulige årsager til dårlige resultater og uddannelsesfrafald.
Det er Danmarks tilgang, at det er vigtigt at sikre god viden og data på dagtilbuds- og skoleområdet.
Samtidig skal data indsamles på en måde, der er meningsfuld for praksis, og som ikke tager tid væk fra
personalets kerneopgaver. Det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en endnu
stærkere evalueringskultur i skolen og etablere en stærkere opfølgningskultur, hvilket netop skal støtte
den evidensbaserede tilgang, både hvad angår kvantitativ og kvalitativ evidens. Testene skal samtidigt
skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund og danne baggrund for opfølgning over
for skoler og i undervisningen. Gennem et dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og
svagheder skal der skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud
af deres skolegang. Det skal føre til en skole, der skaber de stærke faglige resultater, som alle partier er
enige om, er helt centralt både for børnenes liv og for samfundet som helhed. Også på
ungdomsuddannelserne er der taget skridt til at offentliggøre data på elevernes trivsel og frafald, således
at data er tilgængelig for både lokale og nationale aktører.
7
 BUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 219: Orientering om Kommissionens forslag til rådshenstilling om Pathways to School Success, fra børne- og undervisningsministeren
Det bemærkes, at der fra dansk side er et stort fokus på udvikling og understøttelse af ”livslang læring”
i dialog med arbejdsmarkedsparter i form af tilbud om opkvalificering af basale og digitale færdigheder,
arbejdsmarkedsuddannelser mv. Vigtigheden af at involvere centrale sociale aktører, herunder især
arbejdsmarkedsparter i forhold til at understøtte livslang læring, kunne således godt fremhæves mere
eksplicit i forslaget til rådshenstilling.
Endelig bør der tages hensyn til de grundlæggende forskelle i nationale uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer således, at det tydeligt fremgår, at indsatser nævnt i forslaget til
rådhenstilling skal tage hensyn til, indtænkes og tage udgangspunkt i eksisterende nationale systemer,
strukturer og politikker. Endelig er det vigtigt at fastholde, at ansvaret for skolens indhold og
tilrettelæggelse er en national kompetence og i visse tilfælde en lokal kompetence.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8