Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
BOU Alm.del Bilag 153
Offentligt
2606314_0001.png
Sagsnr.
2021 - 21420
Dato
21. juni 2022
Høringsnotat vedr. forslag til landsplandirektiv for areal til
virksomhed i Allerød Kommune
Forslag til landsplandirektiv for areal til virksomhed i Allerød Kommune med tilhø-
rende udkast til miljørapport har været i offentlig høring fra den 28. marts til den 23.
maj 2022. Orientering om høringen er blevet sendt til kommunerne samt til en række
organisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner og professorer, som har meddelt,
at de ønsker at modtage orientering om høring af landsplandirektiver.
Landsplandirektiv for areal til virksomhed i Allerød Kommune muliggør byudvikling
af regional karakter på et areal i Lynge, hvor byudvikling ellers ifølge Fingerplan 2019
skal være af lokal karakter. Med landsplandirektivet får Allerød Kommune mulighed
for at give tilladelse til udvidelse af virksomheden WSA/Widex, som har sit hovedkon-
tor i området i Lynge.
Bolig- og Planstyrelsen har i høringsfasen modtaget tilbagemelding fra 12 myndighe-
der, organisationer m.v., hvoraf 11 har meddelt, at de ikke har bemærkninger. Det re-
sterende høringssvar fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering omhandler for-
malia vedrørende kortbilag i landsplandirektivet. Kortmaterialet er justeret på bag-
grund af høringssvaret, så det nu følger Vejledning om geografi i lovgivningen (Digita-
liseringsstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning 2020).
Følgende myndigheder, organisationer og øvrige høringsparter har meddelt, at
de ikke har bemærkninger
Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk arbejdsgiverforening,
Dansk Producentansvar, DSB, Erhvervsflyvningens sammenslutning, Erhvervsstyrel-
sen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Grundejernes Investeringsfond, Justits-
ministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Metroselskabet og Hovedsta-
dens Letbane.
1