Beskæftigelsesudvalget 2021-22
BEU Alm.del Bilag 312
Offentligt
2603953_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
Orientering om fejludbetalinger til mindre private virksomhe-
der og selvstændige i Kommunernes Sygedagpengesystem
(KSD) som følge af it-fejl
www.bm.dk
CVR 10172748
1. juli 2022
J.nr. 2022-5120
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
KOMBIT, som er kommunernes it-fællesskab, har den 9. juni oversendt en redegø-
relse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som beskriver, at der
er sket en it-fejl i Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som har medført
fejludbetalinger til mindre private virksomheder og selvstændige. KOMBIT angi-
ver, at det drejer sig om en samlet fejludbetaling på op til 110 mio. kr. i perioden
november 2019 til marts 2022. Fejlen er udbedret, og der sker ikke længere fejlud-
betalinger.
It-fejlen betyder, at der i perioden ikke er blevet kontrolleret korrekt, om mindre
private virksomheder og selvstændige har haft en gyldig forsikringsordning, når de
har søgt kommunen om refusion og sygedagpenge.
Mindre private virksomheder kan forsikre sig, så de kan få refusion fra kommunen
i arbejdsgiverperioden på 30 dage. Selvstændige kan forsikring sig, så de kan få sy-
gedagpenge i egenperioden på 14 dage. Ved ansøgningen om refusion/sygedag-
penge skal de oplyse, at de har en forsikringsordning.
Fejlen er opstået i forbindelse med implementering af to kontroller fra it-systemet
VAS i Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), fordi der i beskrivelsen af
VAS-kontrollerne var byttet om på de koder, der returneres efter kontrollen. VAS
er et system under STAR, som er en del af kommunernes digitale kontrol med sy-
gedagpengeområdet. Dertil kommer, at KOMBIT i forbindelse med implemente-
ringen ikke har gennemtestet, om kontrollerne virkede efter hensigten, inden imple-
menteringen i KSD.
Det er
på nuværende tidspunkt KOMBIT’s vurdering,
at knap 5.000 mindre private
virksomheder og godt 3.500 selvstændige har fået udbetalt refusion/sygedagpenge,
selvom de ikke har haft en gyldig forsikringsordning. Der er ikke virksomheder el-
ler selvstædige, som har fået udbetalt for lidt.
Jeg ser naturligvis med meget stor alvor på sagen og har derfor bedt Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering om at sikre, at KL lægger en plan for, hvordan og
BEU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 312: Orientering om fejludbetalinger til mindre private virksomheder og selvstændige i Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) som følge af it-fejl, fra beskæftigelsesministeren
hvornår de pågældende kommuner kan genoptage de berørte sager og få opkrævet
de fejludbetalte beløb.
Jeg orienterer udvalget igen, når ministeriet har modtaget en plan for genoptagelse
af sager og opkrævningen af de fejludbetalte beløb.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2