Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1592
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-09-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 2113801
Dok. nr.: 1907009
Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. august 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1592 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1592:
”Det
fremgår af ministerens redegørelse til statsrevisorerne til beretning 11/2020 om
indsatsen for at nedbringe brug af tvang i psykiatrien, at psykiatriske patienter har
fået tilført flere rettigheder. Hvilke rettigheder drejer det sig konkret om, hvornår er
de indført og med hvilke begrundelser, og hvad er de hidtidige erfaringer med ret-
tighederne?”
Svar:
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien, blev psykiatrilovens § 14, stk. 2, ændret således at det
kom til at fremgå, at tvangsfiksering kun må anvendes kortvarigt. Før ændringen i
2015 fremgik det alene af bestemmelsen, at tvangsfiksering kun måtte anvendes i det
omfang der er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre
for nærliggende fare for skade på legeme eller helbred, forfølger eller groft forulem-
per medpatienter, eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Det blev endvidere besluttet, at det skal være overlægen der skal træffe beslutning
om anvendelse af tvangsfiksering. Dette fremgår af psykiatrilovens § 15, stk. 1. Før
ændringen kunne beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering træffes af en læge. I
overlægens fravær vil det dog være muligt at beslutningen kan træffes af en anden
læge, men overlægen skal i så fald efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen,
jf. § 4 a.
Formålet med ændringerne var at reducere andelen af personer, som blev udsat for
tvang i psykiatrien.
Det kan desuden oplyses, at patienter med psykiske lidelser pr. 1. september 2014 fik
de samme rettigheder til hurtig udredning i sygehusvæsenet, som gælder patienter
med somatiske lidelser. Retten til hurtig udredning indebærer, at der højst må gå 30
dage efter, at henvisningen er modtaget på et af regionens sygehuse, til patienten er
endelig udredt, hvis det er fagligt muligt. I de situationer, hvor det ikke er fagligt mu-
ligt at udrede inden for 30 dage, skal der udarbejdes en udredningsplan for det videre
udredningsforløb inden for samme 30 dage.
Som det fremgår af ministerredegørelsen til statsrevisorerne beretning nr. 11/2020
er det trods kontinuerligt arbejde ikke lykkedes at indfri tvangsmålsætningerne for
perioden 2014-2020. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Derfor skal vi som led i
arbejdet med at fastsætte nye tvangsmålsætninger se nærmere på, hvordan vi kan
blive bedre til at forebygge brugen af tvang. Desuden vil vi, som nævnt i mit svar på
SUU alm. del
–
spm. 1591, fastholde det politiske og faglige fokus på forebyggelse af