Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2021-22
§71 Alm.del Bilag 7
Offentligt
2468912_0001.png
Årsrapport 2020
Socialtilsyn Hovedstaden
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0002.png
Figur 1. Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde
Socialtilsyn Hovedstaden
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Maj 2021
Foto: Colourbox.dk/Fotograf
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2020 – På tilsyn under en global pandemi....................................................................................... 4
Årsrapport 2020 – resumé .............................................................................................................. 6
Hovedpointer fra årsrapporten ........................................................................................................ 6
Anbefalinger til tilbud og plejefamilier .............................................................................................. 7
Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................... 8
Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 8
Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje ............................................................................... 9
Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2020................................................................. 11
Løsning af tilsynsopgaven under en global pandemi ................................................................. 11
Tilsyn og tilsynsbesøg ............................................................................................................... 13
Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier ................................................................................ 15
Sanktionssager.......................................................................................................................... 16
Tilbagekaldte godkendelser ....................................................................................................... 17
Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke.................................... 19
Indberetninger om magtanvendelser ......................................................................................... 20
Whistleblows – henvendelser om bekymrende forhold .............................................................. 22
Aktindsigt i socialtilsynets sager ................................................................................................ 23
Godkendelse af BPA-virksomheder ........................................................................................... 24
Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................. 26
Kapitel 3. Tilbudsstrukturen anno 2020 ......................................................................................... 28
Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur ................................................................................... 28
Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur ........................................................................................... 29
Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier .................................................................................. 32
Kvaliteten i plejefamilier ............................................................................................................. 33
Kvaliteten i børne- og ungetilbud ............................................................................................... 37
Kvaliteten i voksentilbud ............................................................................................................ 42
Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn ...................................................................................... 48
Kapitel 5. Undersøgelse af skærpet tilsyn eller væsentlige problemer på tilbud ............................ 50
Fokus på risikoparametre .......................................................................................................... 50
Det videre arbejde ..................................................................................................................... 51
Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2020 ................................................................... 52
Tilsynstakster og objektiv finansiering ....................................................................................... 52
Budget og regnskab 2020.......................................................................................................... 55
Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 56
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2020 – På tilsyn under en global pandemi
Kan man lave ordentlige tilsyn over Skype
eller Teams? Kan man opnå en tilstrækkelig
tillidsfuld dialog med borgerne iført mundbind
eller visir? Og kan man egentlig sige noget
om kvaliteten af et socialt tilbud eller en
plejefamilie i en tid, hvor alt er anderledes, og
hvor alle er udfordret af den pandemi, der
ramte os i 2020? Alle de spørgsmål og
mange flere har vi måttet stille os selv i året,
der gik, og vi vil forsøge at besvare dem i
denne årsrapport.
Helt sikkert er det i hvert fald, at 2020 blev et
meget anderledes år, end vi havde forventet
ved årets begyndelse. Ledelse og
medarbejdere i Socialtilsyn Hovedstaden var
allerede indstillede på forandring og spændte
på den omstillingsproces, vi skulle igennem:
To sektioner var lagt sammen til én stor
voksensektion, og vi skulle i februar måned
implementere et nyt fagsystem til håndtering
af vores mange tilsynsaktiviteter og
dokumenter i den forbindelse. Det er altid
forbundet med en vis nervøsitet, men også
optimisme, at skulle gennemføre forandringer
og tage et nyt it-system i brug. For hvilke
”børnesygdomme” vil der være, og vil vi
komme for langt bagud i vores produktion af
tilsyn og tilsynsrapporter i forbindelse med
sådan en it-overgang?
Ingen havde vist forestillet sig, at årets drift
skulle blive udfordret på en helt anden måde
og med en helt anden styrke i form af en
pandemi. Mennesker og organisationer har
det med at klare selv store forandringer og
udfordringer, når man skal. Og det skulle vi,
og det gjorde vi!
Efter Statsministerens berømte tale til
nationen og nedlukning af store dele af
samfundet blev alle tilsynsbesøg i ugerne
derefter aflyst. Der var behov for, at
myndighederne afklarede, hvad der kunne
fortsætte, og hvad der skulle tilrettelægges
anderledes. Efter ca. seks ugers ”lock down”
kom meldingen dog om, at socialtilsynet
varetager en kritisk samfundsfunktion, og at
de fysiske tilsynsbesøg derfor skulle
genoptages. Fysiske tilsynsbesøg skulle dog
gennemføres i overensstemmelse med de
generelle retningslinjer udstukket af
sundhedsmyndighederne, og samtidig skulle
vi jo også sikre, at tilsynskonsulenterne ikke
blev smittebærere i forhold til borgerne og i
forhold til egen organisation. Det betød en
hurtig beslutning om, at fysiske tilsynsbesøg
skulle kortes ned og primært bruges til
dialogen med borgerne og til besigtigelse af
fysiske rammer. De fysiske besøg skulle
endvidere ud fra en risikobetragtning primært
varetages af én tilsynskonsulent frem for to.
Al anden tilsynsaktivitet og interviews af
ledelser og medarbejdere i de sociale tilbud
blev omlagt til virtuelle møder. Det var en for
os helt uvant samtaleform og bestemt ikke
uden udfordringer. Men det var samtidig også
lige præcis det tiltag, der i sidste ende betød,
at vi rent faktisk kom i mål med alle vore
tilsyn – og det endda uden at vi bidrog til
smittespredning – hverken internt eller
eksternt.
Alle sociale tilbud og plejefamilier fik således
gennemført tilsyn i 2020, og skal man sige
noget positivt om coronasituationen, så er
det, at den hjalp os til i endnu højere grad at
skærpe vores socialfaglige risikovurderinger
af det enkelte tilbud eller den enkelte
plejefamilie. Tilsynsbesøgene blev mere
fokuserede og afrapporteringen blev med det
nye tilsynssystem individuelt tilpasset til det
4
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0005.png
givne behov og det udførte tilsyn. Tilbud og
plejefamilier har givet udtryk for stor
tilfredshed med udformningen af
tilsynsbesøgene og tilsynsrapporterne, og de
erfaringer tager vi med os fremadrettet.
Trods coronasituationen og restriktioner af
forskellig art blev 2020 ikke året, hvor vi
slækkede på forventningerne til den
socialfaglige kvalitet af tilbuddene og
plejefamilierne. Derfor bød 2020 også på et
antal sanktionssager i form af påbud, skærpet
tilsyn og ophør af godkendelse. Det er vigtigt
for mig at understrege, at socialtilsynet ikke
har et mål om at afvikle tilbud og plejefamilier,
men derimod et mål om at udvikle og løfte
kvaliteten. Socialtilsynet går på to ben: Et
kontrolben og et udviklingsben. Kun når vi
ikke kan opnå det fornødne kvalitetsløft ad
dialogens vej, tyer vi til de
sanktionsmuligheder, vi har til rådighed i
vores værktøjskasse. Ambitionen er altid, at
borgerne i videst muligt omfang oplever at
være i trivsel og udvikling, og at visiterende
kommuner oplever, at pris og kvalitet hænger
sammen. Vi skal som samfund stille krav til,
at faglighed og ordentlighed er bærende
elementer i de tilbud, vi giver de allermest
udsatte mennesker. Socialtilsynet kan ikke
sikre dette alene, men vi kan og skal reagere,
når kvaliteten i tilbuddene eller plejefamilierne
ikke er til stede.
Desværre betød coronarestriktionerne og
forsamlingsforbuddet, at vi måtte aflyse flere
kurser for kommende plejefamilier, og
dermed har vi ikke kunnet opretholde det
sædvanlige niveau for tilgang af nye
plejefamilier. Det er ærgerligt, for vi ved, at
der er stor efterspørgsel på plejefamilier til
udsatte børn og unge. Vi vil gøre alt, hvad vi
kan for at skrue op for blusset i 2021, men
desværre er året begyndt på samme måde,
som 2020 sluttede, så vi må se i øjnene, at
coronasituationen også i vid udstrækning
kommer til at sætte sit præg på driften i 2021.
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at
Socialtilsyn Hovedstaden fra oktober 2020
også ledelsesmæssigt har undergået nogle
forandringer. Tilsynschef Mie Andresen har
orlov fra socialtilsynet til udgangen af 2021,
og i den periode har jeg sat mig i chefstolen.
Det har betydet, at vi har rekrutteret en ny
leder til Børn- og Ungesektionen. Jeg håber,
at I vil tage godt imod Lars Boe Wille.
Jeg er umådelig stolt over at stå i spidsen for
et fagligt kompetent socialtilsyn, som i den
grad har vist, at det har kunnet omstille sig
med lynets hast og klare forandringer på
ganske mange parametre, og som samtidig
har formået at gribe ind over for de tilbud og
plejefamilier, hvor kvaliteten var blevet for lav.
God læselyst.
Kristina Vang Jensen, konstitueret tilsynschef
5
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0006.png
Årsrapport 2020 – resumé
I Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport for 2020 giver vi et indblik i vores produktion i 2020. Du kan
bl.a. læse om, hvor mange tilsyn og tilsynsbesøg vi har afholdt i 2020, og hvor mange nye tilbud og
plejefamilier, der er blevet godkendt. Du kan også læse om, hvor mange sanktioner vi har udstedt i
2020, og finde opgørelser over hvor mange indberetninger om magtanvendelser, henvendelser om
bekymrende forhold (whistleblows) og anmodninger om aktindsigt, vi modtog i 2020.
I årsrapporten gennemgår vi desuden kvaliteten på henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og
ungeområdet og voksenområdet for at give plejefamilier, kommuner og private tilbud input til deres
overvejelser om, hvordan de sikrer en høj kvalitet i tilbuddene og plejefamilierne.
I årsrapporten kan du også læse, hvordan det har været at løse tilsynsopgaven under en global
pandemi, og hvad vi har lært af pandemien, der har fordret en anderledes måde at afvikle tilsynene
på. Vi afslutter årsrapporten med et indblik i vores egen økonomi i 2020.
Hovedpointer fra årsrapporten
Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget mindst
1
tilsynsbesøg
Tilsynskonsulenterne har aflagt
1.883
besøg i 2020 –
12
pct. af besøgene var uanmeldte (det er
en lav andel i forhold til tidligere år og skyldes de coronabetingelser, der var gældende i 2020)
68
tilbud og plejefamilier er blevet godkendt
8
plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse
94
tilbud og plejefamilier er ophørt ved egen drift
Der er blevet udstedt
35
påbud
5
tilbud har fået iværksat et skærpet tilsyn
I 2018 overtog socialtilsynene opgaven med at godkende og føre tilsyn med foreninger og
private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med tilskud til hjælpere for
handicappede. I perioden 2018 til 2020 har vi godkendt
12
virksomheder
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0007.png
Anbefalinger til tilbud og plejefamilier
Overholdelse af godkendelsesgrundlaget.
Socialtilsyn Hovedstaden forventer
generelt, at tilbuddene sikrer efterlevelse af deres godkendelsesgrundlag.
Godkendelsesgrundlaget afspejler socialtilsynets samlede vurdering af den målgruppe,
tilbuddet kan håndtere. Indskrivning af borgere uden for målgruppen kan have
vidtrækkende negative konsekvenser i tilbuddet, og i mange sanktionssager hidrører
kvalitetsmanglerne bl.a. fra, at målgruppen i tilbuddet er blevet for bred, og at
personalets kompetencer som følge heraf ikke matcher borgernes behov. Læs mere om
overholdelse af godkendelsesgrundlaget på side 40 og 45.
Kendskab til mål i handleplanen.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt
plejefamilierne at være mere opsøgende over for kommunen i forhold til at få udleveret
en handleplan for barnet. Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at flere af de
plejefamilier, vi fører tilsyn med, ikke kender til de mål, der er er opstillet for barnet, ofte
fordi de ikke har modtaget en handleplan fra kommunen. Dette sker på trods af, at
kommunen skal udlevere en handleplan til plejefamilien forud for anbringelsen, der
angiver formålet med indsatsen. Handleplanen er helt afgørende for, at plejefamilien kan
tilrettelægge en indsats, der effektivt imødekommer barnets behov. Læs mere om
kendskab til mål i handleplanen på side 35.
Kendskab til magtanvendelsesreglerne.
Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt,
at både tilbud og plejefamilier sikrer sig, at de kender til reglerne for magtanvendelse og
kan omsætte dem i deres praksis og tilgang til borgerne. Nye medarbejdere skal læse op
på reglerne, og læringsmiljøet i organisationen skal understøtte forebyggelse af
magtanvendelser. I plejefamilierne er det vigtigt, at familien kender til deres begrænsede
lovhjemmel til at foretage magtanvendelser. Læs mere om magtanvendelsesreglerne på
side 21, 41 og 46.
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Kapitel 1. Tilsynsopgaven
Socialtilsynet varetager opgaven med at
godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og
plejefamilier, der huser og behandler
samfundets mest udsatte borgere.
Socialtilsynets virke er reguleret i lov om
socialtilsyn, der har til formål at sikre, at
borgerne ydes en indsats, der er i
overensstemmelse med formålet med
offentlige og private tilbud efter lov om social
service og kapitel 40 i sundhedsloven om
behandling af misbrug af alkohol. Der er fem
socialtilsyn, som hver især har ansvar for at
godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og
plejefamilier inden for de fem geografiske
regioner i Danmark. Socialtilsyn Hovedstaden
fører tilsyn med tilbud og plejefamilier i
kommunerne i Region Hovedstaden (med
undtagelse af Frederiksberg Kommune),
Holbæk Kommune og Region Hovedstaden.
Socialtilsynene godkender og fører
driftsorienteret tilsyn med følgende
tilbudstyper:
Botilbud til voksne med handicap
og psykiske lidelser
Alkohol- og
misbrugsbehandlingstilbud
Krisecentre og herberger
Bo- og aflastningstilbud til børn
anbragt på opholdssteder og
døgninstitutioner
Almene, forstærkede og
specialiserede plejefamilier
Virksomheder og foreninger der
varetager en arbejdsgiverfunktion
under BPA-ordningen
Socialtilsynene kan påpege
udviklingsmuligheder for tilbud og
plejefamilier i form af kvalitative
udviklingspunkter og
opmærksomhedspunkter.
Udviklingspunkterne er tænkt som et
dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og
udgør anbefalinger til, hvad tilbuddene kan
gøre bedre for at leve op til
kvalitetsmodellens standarder.
Opmærksomhedspunkterne vedrører
derimod forhold, der efter socialtilsynets
Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med
kvaliteten i selve tilbuddet eller plejefamilien.
Det personrettede tilsyn med den enkelte
borger udføres af den kommune, der har
ansvaret for borgernes ophold i tilbuddet eller
plejefamilien.
Kvalitetsmodellen
Til belysning af kvaliteten af de sociale tilbud
og plejefamilier anvender socialtilsynet en
kvalitetsmodel bestående af syv overordnede
temaer. Hvert tema indeholder et antal
kriterier, der er formuleret som målresultater,
f.eks. ”plejefamilien understøtter barnets
fysiske og mentale sundhed og trivsel”. Under
hvert kriterium er der en række
kvalitetsindikatorer, der skal bedømmes på
en skala fra 1 til 5, hvor 5 henviser til, at
indikatoren i meget høj grad er opfyldt.
Kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer
giver mulighed for at gå i dialog med
tilbuddene om kvaliteten i indsatsen over for
borgerne på en systematisk og ensartet
måde i hele landet. Ud over de syv temaer i
kvalitetsmodellen, som hovedsageligt angår
den socialfaglige indsats, fører socialtilsynet
tilsyn med kvaliteten i tilbuddene og
plejefamiliernes økonomi.
8
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0009.png
opfattelse bør forbedres inden det næste
tilsynsbesøg. Socialtilsynet vil have en særlig
opmærksomhed på, om tilbuddet eller
plejefamilien har forbedret sin kvalitet inden
for disse områder.
Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje
Det fremgår af figur 2, at Socialtilsyn
Hovedstadens opgaveportefølje består af 511
tilbud og 822 plejefamilier. Opgaveporteføljen
dækker over antallet af tilbud pr. 31.
december 2020 og er en dynamisk størrelse,
der hele tiden ændrer sig i takt med, at nye
tilbud bliver godkendt, mens andre ophører.
Det hænder også, at tilbud bliver lagt
sammen eller splittet op i flere selvstændige
tilbud. Antallet af tilbud i porteføljen har været
nogenlunde stabilt på mellem 510 og 520
tilbud siden 2015. Antallet af plejefamilier er
faldet støt gennem socialtilsynets levetid,
svarende til at fald på ca. 14 pct. siden 2015.
Det dækker over, at antallet af plejefamilier,
der ophører, er større end antallet af familier,
der søger om og bliver godkendt som
plejefamilie.
Figur 2. Udvikling i opgaveportefølje fordelt på tilbudstype
1.600
1.476
1.441
1.410
1.391
1.362
1.333
1.300
1.000
956
932
910
875
852
822
700
520
400
2015
2016
2017
Plejefamilier
2018
Tilbud
Alle
2019
2020
509
500
516
510
511
Tabel 1 nedenfor viser den samlede
tilsynsopgave i 2020, der, i modsætning til
opgaveporteføljen, dækker over alle de tilbud
og plejefamilier Socialtilsyn Hovedstaden har
haft godkendelses- eller tilsynsforpligtelse
over for i 2020. Det fremgår, at
tilsynsopgaven bestod af 1.550 tilbud og
plejefamilier. Det er lidt lavere end i 2019,
hvor der var 1.569 tilbud og plejefamilier.
Tabellen viser, at nogle tilbud er ophørt med
at være en del af Socialtilsyn Hovedstadens
opgaveportefølje i perioden, mens andre er
eller har været i en proces med at blive
godkendt.
Dertil kommer 12 virksomheder og
foreninger, der varetager en
arbejdsgiverfunktion under BPA-ordningen,
som Socialtilsyn Hovedstaden også har en
løbende tilsynsforpligtelse overfor.
9
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0010.png
Tabel 1. Tilsynsopgaven 2020
Antal
Opgaveportefølje (aktive tilbud) pr. 31. december 2020
Tilbud og plejefamilier under nygodkendelse pr. 31. december 2020
Tilbud og plejefamilier ophørt ved egen drift
Tilbud og plejefamilier tilbagekaldte godkendelser
Tilbud og plejefamilier afslag på nygodkendelse
Tilbud og plejefamilier tilbagetrukne ansøgninger om nygodkendelse
I alt
1.333
63
94
8
3
62
1.550
I 2020 har vi fået et nyt tilsynssystem,
der betyder, at vores tilsynsrapporter
har fået et nyt udtryk. Systemet
muliggør, at vi kan afrapportere mere
konkret og aktuelt på det, vi har haft
fokus på i tilsynet. Det betyder f.eks.,
at vi kan sende tilsynsrapporter ud,
som kun vedrører enkelte af temaerne
i kvalitetsmodellen. Det er vores
forventning, at den enklere model gør
det mere tydeligt, hvad tilbuddets
styrker og svagheder er, og dermed
også, hvad tilbud og plejefamilier skal
arbejde med i perioden fremadrettet.
10
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0011.png
Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2020
Hvert år giver Socialtilsyn Hovedstaden et
indblik i produktionen i året, der er gået.
Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn
oplister hvilke oplysninger, årsrapporten skal
indeholde. De fem socialtilsyn opgør så vidt
muligt data på en ens måde, så det er muligt
at sammenligne på tværs af socialtilsynene. I
dette kapitel kan du læse mere om, hvor
mange tilsyn Socialtilsyn Hovedstaden har
afholdt i forbindelse med den løbende
tilsynsforpligtelse, og hvor mange nye tilbud
og plejefamilier, der er blevet godkendt. Du
kan også læse om, hvor mange sanktioner vi
har udstedt i 2020, og finde en opgørelse
over, hvor mange indberetninger om
magtanvendelser, henvendelser om
bekymrende forhold (whistleblows) og
anmodninger om aktindsigt, vi modtog i 2020.
Vi indleder afsnittet med nogle overvejelser
om afviklingen af tilsyn i forbindelse med
coronasituationen.
Løsning af tilsynsopgaven under en global
pandemi
Coronasituationen satte et tydeligt præg på,
hvordan tilsynsopgaven blev løst i 2020. I ca.
seks uger fra midten af marts var alle
medarbejdere hjemsendt og udelukket fra at
tage på fysiske tilsynsbesøg, med mindre
situationen på et tilbud eller i en plejefamilie
var så alvorlig, at et akut tilsynsbesøg var
påkrævet. Hjemsendelsen fik den naturlige
konsekvens, at tilsynsbesøg måtte udskydes,
og at medarbejderne i mellemtiden måtte
bruge arbejdstiden på at skrive
11
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
tilsynsrapporter og forberede kommende
tilsynsbesøg.
Det var i den grad ukendt land, vi befandt os
i, og det samme gjorde naturligvis også de
sociale tilbud og plejefamilierne. I hele denne
periode og frem til sommerferien fik vi mange
telefoniske henvendelser fra tilbuddene og
plejefamilierne, der efterspurgte rådgivning
og vejledning om alt fra besøgsrestriktioner,
begrænsningerne af borgernes
bevægelsesfrihed, muligheden for at
nedlukke aflastningsordninger til
sygdomshåndtering og iværksættelse af nye
og anderledes fritidsaktiviteter for borgerne
mv. Der blev fra central side givet mulighed
for, at herberger og krisecentre kunne åbne
nødpladser eller udvide kapaciteten, samt at
ekstra afdelinger kunne tages i brug for at
sikre større afstand imellem borgerne i netop
disse tilbud. Derfor blev hjemsendelsen af
medarbejderne ikke en mere rolig og mindre
stressende periode – tværtimod. Samtidig
lærte vi hurtigt og som noget forholdsvis nyt,
at vi kunne være sammen hver for sig med
virtuelle møder.
Næsten ugentligt blev der udsendt nye
retningslinjer fra sundhedsmyndighederne og
fra Social- og Indenrigsministeriet (nu Social-
og Ældreministeriet). Retningslinjerne skulle
nærstuderes og videreformidles til
tilsynskonsulenterne og ikke mindst til de
sociale tilbud og plejefamilierne. Det var
tydeligt for alle, at man stod i en helt særlig
situation, der kaldte på kreativitet,
opfindsomhed og tålmodighed. Mange
plejefamilier var i tvivl om, hvad de måtte eller
skulle i forhold til samvær med barnets
biologiske forældre og i forhold til
hjemmeundervisning. Mange sociale tilbud
var udfordret af besøgsrestriktioner og
”oversættelse” af nationale regler og tiltag til
borgerne og ikke mindst anskaffelsen af
tilstrækkelige værnemidler og håndsprit samt
ekstra og hyppigere rengøring.
I socialtilsynet skulle vi også omstille os og
udstikke interne retningslinjer for de fysiske
tilsynsbesøg, da disse blev genoptaget fra
slutningen af april 2020. Der blev udarbejdet
retningslinjer for afviklingen af tilsynsbesøg,
for at mødes på kontoret, for begrænsning af
samkørsel og for ikke at blande sektionerne
for meget med hinanden. Skiftende regler for
forsamlingsloft betød desværre også, at en
række uddannelses- og kursusaktiviteter
måtte udskydes og for manges
vedkommende helt aflyses.
Og hvad har vi så lært i et tilsynsperspektiv af
denne pandemi med alle dens
følgevirkninger? Socialtilsynets ledelse valgte
i sensommeren 2020 at udsende et
elektronisk spørgeskema til
tilsynskonsulenterne for at indsamle viden om
deres oplevelser af de ændrede
arbejdsmetoder under coronasituationen. De
vigtigste resultater er følgende:
Virtuelle interviews af ledere og
medarbejdere i de sociale tilbud kan
godt bruges til at afdække kvaliteten af
tilbuddet, og flere end halvdelen af
medarbejderne forestiller sig også, at
de vil fortsætte med den form for
interviews i et eller andet omfang efter
coronasituationen
Virtuelle interviews kan bidrage til at
korte det fysiske tilsynsbesøg ned og
frigive tid til andre tilsynsopgaver
Coronasituationen har ikke i
nævneværdig grad påvirket
socialtilsynets mulighed for at komme i
kontakt med handlekommuner, andre
professionelle omkring borgerne og
børnene eller de pårørende
12
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Coronasituationen betød ikke i
nævneværdig grad noget for
mulighederne for at tale med borgerne
eller børnene i forbindelse med
tilsynsbesøgene
Coronasituationen har styrket de
socialfaglige overvejelser i relation til at
føre et risikobaseret tilsyn og indstille
fokus i det enkelte tilsynsbesøg
Samarbejdet mellem
tilsynskonsulenterne har fungeret godt,
men ledelsen har været oplevet lidt
længere væk fra den enkelte
medarbejder
være påpasselige med at konkludere for
meget på de udsving, der måtte være på den
gennemsnitlige bedømmelse af
kvalitetsindikatorerne i vores kvalitetsmodel.
Tilsyn og tilsynsbesøg
Socialtilsynet har en løbende
tilsynsforpligtelse for at sikre, at godkendte
tilbud og plejefamilier til stadighed har den
fornødne kvalitet. I forbindelse med det
løbende tilsyn skal socialtilsynet minimum
aflægge ét fysisk besøg om året i et tilbud
eller en plejefamilie. Hvis et tilbud har flere
geografisk spredte afdelinger, skal
socialtilsynet aflægge et besøg i hver
afdeling. Socialtilsynet skelner mellem tilsyn
og tilsynsbesøg, hvor tilsynet udgør en
løbende og samlet proces, der kan bestå af
ét eller flere tilsynsbesøg eller af andre
tilsynsaktiviteter så som dialogmøder eller
administrativ opfølgning på forskellige
forhold. Derfor vil det samlede antal
tilsynsbesøg altid være højere end det
samlede antal tilsyn. Antallet af besøg i den
enkelte plejefamilie eller i det enkelte tilbud
fastlægges ud fra en faglig vurdering af
forskellige risikofaktorer samt på
tilbudsområdet bl.a. af tilbuddets størrelse,
organisering og kompleksitet.
Samlet set fortjener både plejefamilier,
sociale tilbud og tilsynskonsulenter stor ros
og anerkendelse for deres
omstillingsparathed og villighed til at gå nye
veje og få det bedste ud af situationen. Over
en bred kam har næsten alle plejefamilier og
sociale tilbud håndteret udfordringerne
hensigtsmæssigt og med øje for at sikre
trivsel og en så normal hverdag som muligt
for borgerne.
Det er vores vurdering, at coronasituationen
og restriktionerne i kølvandet herpå har haft
en stor indflydelse på dagligdagen i alle tilbud
og plejefamilier. Derfor vil vi også i de
efterfølgende kapitler i denne årsrapport
13
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0014.png
Tabel 2. Antal tilsyn afsluttet i 2020 med minimum ét besøg fordelt på tilbudstype
Plejefamilier
Driftsorienterede tilsyn
Nygodkendelser
I alt
899
103
1.002
Børne- og ungetilbud
150
3
153
Voksentilbud
466
17
483
Tilsyn i alt
1.515
123
1.638
Det fremgår af tabel 2, at Socialtilsyn
Hovedstaden har gennemført 1.638 tilsyn i
2020. Det er lidt flere end i 2019, hvor antallet
var 1.607. Det samlede antal tilsyn er altså
relativt stabilt på trods af coronasituationen,
hvilket hænger sammen med, at den samlede
opgaveportefølje (antal tilbud og plejefamilier)
er stabil fra 2019 til 2020. Hovedparten af
tilsynene var driftsorienterede tilsyn, mens
der blev foretaget 123 tilsyn i forbindelse med
nygodkendelser, hvor det i 2019 var 108.
Herudover er der gennemført 171
administrative tilsyn, hvor der ikke er
foretaget et fysisk besøg. Administrative tilsyn
anvendes eksempelvis, hvis et tilbud vælger
at ophøre af egen drift eller i forbindelse med
et økonomisk tilsyn, hvor det ikke er
nødvendigt at aflægge et fysisk besøg.
Tabel 3. Samlede antal tilsynsbesøg i 2020 fordelt på tilbudstype og tilsynstype
Plejefamilier
Anmeldte tilsynsbesøg
Uanmeldte tilsynsbesøg
I alt
Børne- og
ungetilbud
Voksentilbud
466
108
552
Tilsynsbesøg i alt
1.050
74
1.124
149
36
182
1.665
218
1.883
Tabel 3 viser, at Socialtilsyn Hovedstaden har
gennemført 1.883 besøg i forbindelse med
tilsynene i 2020. Det er færre end i 2019,
hvor antallet var 2.092. 1.665 af besøgene
var anmeldte, mens 218 var uanmeldte. Det
svarer til, at kun 12 pct. af besøgene var
uanmeldte. Det er noget i underkanten af
vores ambition om, at antallet af uanmeldte
besøg skal svare til ca. 25 pct. af det samlede
antal besøg. Den lave andel af uanmeldte
tilsynsbesøg hænger naturligvis sammen
med coronasituationen og restriktionerne som
følge heraf. Forud for et tilsynsbesøg var vi i
stor udstrækning nødt til at sikre os, at der
ikke var personer i tilbuddet, der var smittede
eller i isolation på grund af mistanke om
smitte. For at undgå alt for mange forgæves
besøg, sænkede vi derfor vores
ambitionsniveau for andelen af uanmeldte
tilsyn i 2020. Vi vil naturligvis hæve det igen i
2021.
14
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0015.png
Planlægningen af, om et besøg skal være
anmeldt eller uanmeldt, sker altid ud fra en
konkret risikobaseret vurdering af forholdene i
det enkelte tilbud og den enkelte plejefamilie
og tidsperioden fra seneste uanmeldte
tilsynsbesøg. Derfor vil forholdet mellem
anmeldte og uanmeldte besøg variere fra år
til år, men alle tilbud og plejefamilier skal dog
besøges uanmeldt fra tid til anden.
af en ansøgning om godkendelse følger ikke
nødvendigvis kalenderåret, og derfor vil der i
tallene indgå ansøgninger modtaget i 2019,
ligesom der kan være ansøgninger modtaget
i 2020, som først er færdigbehandlet i 2021.
Tabellen viser, at Socialtilsyn Hovedstaden
færdigbehandlede 143 ansøgninger om
godkendelse i 2020. I 2019
færdigbehandlede vi 119 ansøgninger.
Socialtilsyn Hovedstaden godkendte 21 nye
tilbud i 2020, hvilket var fem mere end i 2019.
Fem tilbud trak ansøgningen om godkendelse
tilbage under sagsbehandlingsprocessen.
På plejefamilieområdet godkendte
Socialtilsyn Hovedstaden 47 nye familier i
2020. Det er noget færre end i 2019, hvor der
blev godkendt 64. 12 familier fik afslag på
godkendelse i 2020, hvor det i 2019 syv. 57
familier trak deres ansøgning tilbage under
godkendelsesprocessen i 2020. Det er en del
flere end i 2019, hvor 31 tilbagetrak deres
ansøgning. Der var mange ansøgere, som
satte deres ansøgning på pause grundet
coronasituationen, da de blev usikre på, om
det var tid til at få udefrakommende børn ind i
familien.
Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier
Personer eller selskaber, der ønsker at
etablere et socialt tilbud, skal godkendes af
socialtilsynet, inden tilbuddet kan indskrive
borgere og indgå i den kommunale forsyning.
Det samme gælder for familier, der ønsker at
blive plejefamilie. Når Socialtilsyn
Hovedstaden har modtaget en ansøgning om
godkendelse, pågår der efterfølgende en
sagsbehandlingsproces, hvor socialtilsynet
skal foretage en vurdering af, om tilbuddet
eller plejefamilien kan leve op til
kvalitetskravene i lov om socialtilsyn.
I tabel 4 nedenfor fremgår antallet af
ansøgninger, som Socialtilsyn Hovedstaden
færdigbehandlede i 2020. En sagsbehandling
Tabel 4. Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelser i 2020
Godkendt
Plejefamilier
Børne- og
ungetilbud
Voksentilbud
I alt
46
2
16
64
Godkendt
med vilkår
1
0
3
4
Afslag på
godkendelse
12
0
1
13
Ansøgning
trukket tilbage
57
1
4
62
Ansøgninger i
alt
116
3
24
143
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden
yderligere behandlet 106 ansøgninger fra
tilbud, der har ønsket en såkaldt væsentlig
ændring af deres eksisterende godkendelse.
Det er lidt flere end i 2019, hvor 93 ønskede
en væsentlig ændring. Der ses med andre
15
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
ord en fortsat stigende tendens til, at
eksisterende sociale tilbud ønsker en
ændring i deres godkendelsesramme. Vi
oplever generelt, at tilbuddene i stigende grad
ønsker at ændre deres målgruppe, fysiske
rammer eller organisering.
På plejefamilieområdet har vi i 2020
behandlet 122 ansøgninger om væsentlig
ændring. Det er på niveau med antallet i
2019. Det drejer sig typisk om plejefamilier,
der ønsker en ændring af deres
godkendelsesramme eller indplacering i
kategori (almen, forstærket eller specialiseret
plejefamilie). Det kan også være plejefamilier,
som er flyttet i ny bolig eller har været
igennem en skilsmisse eller lignende
familiemæssige forandringer.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for
behandling af ansøgninger om godkendelse
var i 2020 24 uger for tilbud. Det er et fald på
13 uger i forhold til 2019. For nye plejefamilier
var sagsbehandlingstiden 29 uger. Det er en
stigning fra 20 uger i 2019. Det skyldes først
og fremmest implementeringen af det nye
godkendelseskoncept for plejefamilier, der
trådte i kraft den 1. juli 2019.
Godkendelseskonceptet stiller større krav til
godkendelsesforløbet. Bl.a. er der et krav om
tre samtaler med familien, før de kan
godkendes. I 2020 har Socialtilsyn
Hovedstaden afholdt 8,5 grundkursus. 1,5
kursus måtte aflyses på grund af
coronarestriktionerne. Vi oplevede, at rigtig
mange ansøgere meldte afbud til
grundkurserne på grund af coronasituationen,
så der var få deltagere pr. hold.
godkendelse. Påbud drejer sig typisk om
enkeltstående forhold, der påvirker tilbuddets
kvalitet væsentligt inden for ét eller flere
temaer i kvalitetsmodellen. Hvis socialtilsynet
vurderer, at kvalitetsmanglerne er mange
eller særligt bekymrende for borgernes
udvikling, sikkerhed og trivsel, kan
socialtilsynet i en periode iværksætte et
skærpet tilsyn med en række påbud. Et
skærpet tilsyn kan iværksættes med en
varighed på op til tre måneder og forlænges i
yderligere tre måneder. Socialtilsynet kan kun
udstede påbud eller iværksætte skærpet
tilsyn efter forudgående dialog med tilbuddet
og kun, når kvalitetsmanglerne har en
karakter, der kan betyde tilbagekaldelse af
godkendelsen, hvis påbuddet eller
påbuddene ikke opfyldes. Dialogredskabet er
et vigtigt element i socialtilsynets arbejde. Via
dialogmøder og i forbindelse med
høringsprocessen har Socialtilsyn
Hovedstaden flere gange oplevet, at
påtænkte afgørelser om skærpet tilsyn eller
påbud blev annulleret, fordi tilbuddet eller
plejefamilien tog initiativ til at forbedre
forholdene med det samme og derfor gjorde
påbuddene unødvendige.
Påbud
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt
35 påbud. Det er færre end i 2019, hvor vi
udstedte 49 påbud. 21 af påbuddene er
udstedt på tilbudsområdet, mens 14 er
udstedt på plejefamilieområdet. Faldet i
antallet af påbud fra 2019 er ikke i sig selv
bemærkelsesværdigt, idet alvorligheden af
kvalitetsmanglerne naturligt varierer fra år til
år. Det er vigtigt at understrege, at
socialtilsynet ikke har et mål om at
sanktionere tilbud og plejefamilier på et givent
niveau, men derimod et mål om at
understøtte kvalitetsudviklingen, hvilket i de
fleste tilfælde gøres bedst gennem dialog.
Antallet af dialogmøder var i 2020 ganske
Sanktionssager
Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn
udstede påbud, som tilbuddet eller
plejefamilien skal imødekomme inden for en
given tidsfrist for at opretholde sin
16
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0017.png
højt, og det er glædeligt, at langt de fleste
tilbud og plejefamilier lytter til
bekymringspunkterne fra socialtilsynet, eller
at misforståelser hos os bliver ryddet af
vejen, så et muligt påbud ikke bliver relevant.
Tabel 5. Afgørelser om påbud i 2020 fordelt på tilbudstype
Påbud udstedt i forbindelse
med et skærpet tilsyn
Plejefamilier
Børne- og
ungetilbud
Voksentilbud
I alt
0
2
12
14
Påbud som ikke er udstedt i
forbindelse med et skærpet tilsyn
11
5
5
21
Påbud i
alt
11
7
17
35
Skærpede tilsyn
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat
fem skærpede tilsyn. I 2019 iværksatte vi otte
skærpede tilsyn. Alle skærpede tilsyn blev
udstedt til tilbud.
Tabel 6. Afgørelser om skærpet tilsyn i 2020 fordelt på tilbudstype
Antal afgørelser om skærpet tilsyn
Plejefamilier
Børne- og ungetilbud
Voksentilbud
I alt
0
1
4
5
Årsager til påbud og skærpede tilsyn
14 påbud er iværksat i forbindelse med
skærpet tilsyn, en stor del relaterer sig til
temaet Organisation og ledelse (syv påbud)
og generelt styrkelse af den daglige ledelse.
Blandt de 21 påbud, som ikke er iværksat i
forbindelse med skærpet tilsyn, relaterer en
stor del sig til temaerne Sundhed og trivsel
(fem påbud vedrørende magtanvendelser
f.eks. brug af ulovligt overvågningsudstyr) og
Fysiske rammer (10 påbud, heraf 9 udstedt til
plejefamilier, der typisk handler om, at
plejefamilien skal etablere eget værelse til
plejebarnet, eller at værelset skal være
godkendt til beboelse.).
Tilbagekaldte godkendelser
Socialtilsyn Hovedstaden kan træffe
afgørelse om at tilbagekalde et tilbuds
17
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0018.png
godkendelse, hvis tilbuddet eller plejefamilien
ikke længere opfylder betingelserne for
godkendelse. Forud for tilbagekaldelsen af
godkendelsen pågår ofte en længerevarende
proces, hvor tilbuddet får mulighed for at rette
op på de forhold, der ligger til grund for
socialtilsynets vurdering om at tilbagekalde
godkendelsen. Det skyldes, at
tilbagekaldelsen af en godkendelse kan have
alvorlige menneskelige og økonomiske
konsekvenser for borgerne i tilbuddet og for
plejefamilien eller tilbuddets driftsherre.
Derfor er tilbagekaldelsen af godkendelsen
kun en sanktion, der anvendes i tilfælde, hvor
socialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne
er alvorlige, og hvor der ikke er en
forventning om, at tilbuddet eller plejefamilien
kan eller vil udbedre dem.
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden
tilbagekaldt otte godkendelser på
plejefamilieområdet. To af plejefamilierne har
påklaget afgørelsen, der som følge af loven
automatisk har opsættende virkning. Det
betyder, at plejefamilierne kan fortsætte i drift,
indtil Ankestyrelsen har taget endelig stilling
til plejefamiliens klage. I den periode
fortsætter socialtilsynet med at føre tilsyn
med plejefamilierne.
I flere sager på både tilbudsområdet og
plejefamilieområdet oplever vi, at tilbuddet
eller plejefamilien selv på baggrund af
dialogen med socialtilsynet og vurderingerne
af påkrævede ændringer i kvaliteten beslutter
at ophøre. I sådanne sager bliver det således
ikke nødvendigt for socialtilsynet at træffe
den formelle afgørelse om tilbagekaldelse af
godkendelsen.
Tabel 7. Tilbagekaldte godkendelser i 2020 fordelt på tilbudstype
Antal tilbagekaldte godkendelser
Plejefamilier
Børne- og ungetilbud
Voksentilbud
I alt
8
0
0
8
Figur 3 viser hvilke temaer i
kvalitetsmodellen, de otte tilbagekaldte
godkendelser vedrører. Afgørelser om at
tilbagekalde godkendelsen træffes ofte på
baggrund af flere kvalitetsmangler i tilbuddet
eller plejefamilien. Derfor vil antallet af
temaer, der ligger til grund for
tilbagekaldelsen, overstige antallet af
tilbagekaldte godkendelser. Det fremgår af
figuren, at temaerne Sundhed og trivsel,
Familiestruktur og familiedynamik og
Kompetencer er de mest fremtrædende
årsager til at træffe afgørelse om at
tilbagetrække godkendelsen.
18
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0019.png
Figur 3. Baggrund for tilbagekaldte godkendelser
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgruppe, metode og resultater
Sundhed og trivsel
Familiestruktur og familiedynamik
Kompetencer
Fysiske rammer
Økonomi
Andet
0
0
2
1
5
5
5
2
0
2
1
2
3
4
5
6
Tilbud eller plejefamilier, der ophører af
egen drift
I 2020 er 94 tilbud og plejefamilier ophørt i
Socialtilsyn Hovedstaden. Det er lidt færre
end i 2019, hvor antallet var 110.
Hovedparten af dem, der ophører, er
plejefamilier. Der er primært tale om ældre
plejefamilier, der ikke ønsker at fortsætte som
plejefamilie efter deres seneste opgave er
afsluttet. På tilbudsområdet har flere af de
ophørte tilbud samlet sig til afdelinger under
eksisterende tilbud eller ansøgt om en ny
godkendelse i andre og nye konstellationer.
Tabel 8. Tilbud og plejefamilier, der er ophørt af egen drift i 2020
Antal ophørte tilbud i alt
Plejefamilier
Børne- og ungetilbud
Voksentilbud
I alt
69
12
13
94
Ankestyrelsens afgørelser vedrørende
Socialtilsyn Hovedstadens virke
19
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0020.png
I 2020 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 11
klager over afgørelser, der er truffet af
Socialtilsyn Hovedstaden. I 10 af sagerne fik
Socialtilsyn Hovedstaden medhold, mens en
sag blev hjemvist. Det høje antal af
stadfæstelser vidner generelt om, at der er
høj kvalitet i de afgørelser, vi træffer. I de
sager, vi får hjemvist af Ankestyrelsen, vil vi
altid vurdere sagen på ny og typisk indhente
yderligere data til belysning af kvaliteten på
baggrund af de tilkendegivelser, som
Ankestyrelsen har fremsat i deres afgørelse.
Tabel 9. Ankestyrelsens afgørelser i 2020 fordelt på årsager til klage
Medhold
Tilbagekaldelse af godkendelsen
Afslag på væsentlig ændring
Indskrænkning af godkendelsen
Afgørelse om påbud
Afgørelse om afslag på opsættende virkning
Afslag på ekstraordinær disposition (fondstilsyn)
Afslag på godkendelse
Ret til aktindsigt
I alt
3
1
1
1
1
1
1
1
10
Delvis
medhold
Hjemvist Ændring
1
0
1
0
Indberetninger om magtanvendelser
Som led i funktionen som tilsynsmyndighed
modtager socialtilsynene løbende
indberetninger om magtanvendelser eller
andre indgreb i borgernes
selvbestemmelsesret. Socialtilsynet giver ikke
en tilbagemelding på den enkelte
indberetning om magtanvendelse, men
vurderer generelt, om indberetningerne giver
anledning til tilsynsmæssige overvejelser i
relation til det konkrete tilbud.
Tabel 10 viser antallet af indberetninger om
magtanvendelser i 2019 og 2020. I 2020
modtog Socialtilsyn Hovedstaden 2.540
indberetninger om magtanvendelser. Det er
197 flere end i 2019. Det fremgår desuden af
tabellen, at antallet af indberettede
magtanvendelser er steget lidt på både
voksenområdet og på børne- og
ungeområdet. Vi vurderer, at stigningen i
indberetninger på voksenområdet skyldes, at
tilbuddene, efter at den nye lov om
magtanvendelser på voksenområdet er trådt i
kraft, er blevet mere bevidste om, at de skal
indberette alle episoder med
magtanvendelser til socialtilsynet, selvom
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
om, at de må foretage magtanvendelser. På
20
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0021.png
børne- og ungeområdet kan vi se, at der
særligt er sket en stigning i undersøgelser af
person- og opholdsrum ved bestemte grunde
til mistanke om besiddelse af ulovlige
effekter. Det skyldes formentlig tilbuddenes
øgede magtbeføjelser som følge af
indførelsen af initiativer til bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Socialtilsyn Hovedstaden oplever generelt, at
tilbuddene tilrettelægger den pædagogiske
indsats, så magtanvendelser så vidt muligt
undgås. For visse tilbud er der dog fortsat
behov for en øget opmærksomhed på
tilbuddenes tilgange og evner til at håndtere
konflikter og tilspidsede situationer.
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden
modtaget 4 indberetninger om
magtanvendelse på plejefamilieområdet. Det
er vores vurdering, at der på området er et
mørketal, og at der foretages
magtanvendelser i alle kategorier af
plejefamilier, som ikke indberettes.
Socialtilsyn Hovedstaden har løbende fokus
på at vejlede plejefamilier om deres
forpligtelser til at indberette magtanvendelse
og deres begrænsede lovhjemmel til at lave
magtanvendelser.
Størstedelen af indberetningerne om
magtanvendelse er fysiske magtanvendelser
efter § 9, stk. 2 og 3, i lov om voksenansvar
og efter § 126 (fastholdelse) og § 128
(anvendelse af stofseler) i serviceloven. En
fysisk magtanvendelse er, når borgeren
fastholdes eller føres væk, hvis borgeren
vurderes at være til fare for sig selv eller
andre. På børne- og ungeområdet angår en
større del af magtanvendelserne desuden
person- eller rumundersøgelser efter § 16,
stk. 1, der f.eks. et foretaget på baggrund af
en mistanke om, at barnet er i besiddelse af
farlige eller ulovlige effekter.
I 2020 har Socialtilsyn Hovedstaden haft
fokus på at udarbejde magtprofiler for tilbud,
der foretager mange magtanvendelser.
Formålet med magtprofilerne er at identificere
tendenser og udviklingspunkter på tværs af et
tilbuds samlede antal magtanvendelser, men
også på mere systematisk måde at
monitorere udviklingen. Magtprofilerne bliver
brugt i den løbende dialog med tilbuddet, og
det er Socialtilsyn Hovedstadens oplevelse,
at magtprofilerne danner afsæt for at
fokusere tilsynsbesøgene og for at pege på
udviklingspunkter på området til gavn for
tilbuddets tilrettelæggelse af indsatsen over
for borgerne.
Tabel 10. Antal indberetninger om magtanvendelser i 2019-2020
2019
Børne- og ungetilbud
Voksentilbud
Plejefamilier
I alt
1.607
734
2
2.343
2020
1.687
849
4
2.540
21
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0022.png
Whistleblows – henvendelser om
bekymrende forhold
Borgere, pårørende, ansatte og andre kan
anonymt kontakte socialtilsynene med
oplysninger om bekymrende forhold i tilbud
eller plejefamilier. Henvendelser om
bekymrende forhold udgør en vigtig kilde til at
få information om forholdene på tilbuddet
eller i den enkelte plejefamilie. Oplysningerne
indgår i vurderingen af risikoparametre i
tilbuddet eller plejefamilien. Socialtilsynet
lægger aldrig henvendelser om bekymrende
forhold ensidigt til grund for vurderingen af
kvaliteten i tilbuddet, men forsøger gennem
tilsynsbesøg og dialog med tilbuddet at
belyse forholdene nærmere. Ofte fører
henvendelser om bekymrende forhold til, at
socialtilsynet foretager et spontant anmeldt
eller uanmeldt tilsynsbesøg. Andre gange
bliver henvendelser om bekymrende forhold
behandlet i forbindelse med et i forvejen
planlagt tilsyn. Nogle henvendelser om
bekymrende forhold bliver lukket med
henvisning til, at de er grundløse eller uden
for socialtilsynets kompetenceområde.
I 2020 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 367
henvendelser om bekymrende forhold. Vi har
oplevet en støt stigning i antallet af
henvendelser om bekymrende forhold siden
idriftsættelsen af socialtilsynene i 2014, hvor
vi fik 170 henvendelser. Vi vurderer, at
stigningen er udtryk for, at kendskabet til
ordningen er øget i takt med socialtilsynenes
levetid. Størstedelen af de henvendelser, der
kommer ind, vedrører bekymringer om
ledelsens kompetencer eller de ansattes
socialfaglige eller pædagogiske kompetencer.
Kun meget få henvendelser vedrører
mistanke om vold, overgreb eller andre
meget alvorlige bekymringer.
Langt størstedelen af de henvendelser
socialtilsynet modtog i 2020 vedrørte
tilbudsområdet, mens ganske få vedrørte
plejefamilieområdet. Socialtilsyn
Hovedstaden vurderer, at det skyldes, at der
er færre interessenter på plejefamilieområdet
end på tilbudsområdet, og at de aktører, som
har omgang med et plejebarn, f.eks. skole-
og sundhedspersonale, formentlig vil
fremsende en underretning til anbringende
kommune ved bekymrende forhold.
Tabel 11. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype i 2019-2020
2019
Plejefamilier
Tilbud
Virksomheder under BPA
Uden for socialtilsynet kompetenceområde
1
I alt
2
12
312
2
14
340
2020
8
345
1
13
367
1
Whistleblows vedrørende områder, der ikke ligger under socialtilsynets myndighed, f.eks. plejehjem
2
Antallet af inklusiv henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud eller plejefamilie
22
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0023.png
Aktindsigt i socialtilsynets sager
Tabel 12 viser antallet af anmodninger om
aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens sager
fordelt på henvendertype og år. Antallet af
anmodninger om aktindsigt er mere end
fordoblet fra 91 i 2019 til 188 i 2020. Det er
vores vurdering, at den eksplosive stigning
skyldes, at der er har været en del alvorlige
sanktionssager i 2020, som har fået flere
medier til at henvende sig om den samme
sag eller noget relateret. Desuden har der i
2020 generelt været stort politisk fokus på
socialområdet, hvilket kan have ledt til større
interesse for socialtilsynet hos journalister og
andre.
Det fremgår af tabellen, at det primært er
journalister, der søger om aktindsigt i
socialtilsynets sager. Vi oplever dog også et
øget antal henvendelser fra
interesseorganisationer og ”andre
interesserede”. Det kan f.eks. være ansatte
ved kommuner, advokater eller
privatpersoner.
Tabel 12. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype i 2019-2020
2019
Journalister
Interesseorganisationer
Tilbud eller plejefamilier
Pårørende til borgere
Andre interesserede
I alt
43
7
1
15
24
91
2020
88
41
8
11
40
188
23
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0024.png
Godkendelse af BPA-virksomheder
Den 1. januar 2018 fik socialtilsynene til
opgave at godkende og føre tilsyn med
foreninger og virksomheder, der varetager
eller ønsker at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance (BPA) efter
§§ 95 og 96 i lov om social service.
Foreninger og virksomheder, der pr. 1. januar
2018 varetog arbejdsgiverfunktionen, skulle
senest den 1. juli 2019 være godkendt efter
reglerne i lov om socialtilsyn.
Formålet med godkendelsen er at sikre, at
tilskuddet til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance anvendes
efter formålet, og at borgernes tryghed øges,
når de indgår aftaler med private aktører om
varetagelse af opgaven som arbejdsgiver.
Som det fremgår af tabel 13 godkendte
Socialtilsyn Hovedstaden 10 eksisterende
virksomheder og foreninger i forbindelse med
overgangsperioden. Efter
overgangsordningens udløb er 2
virksomheder blevet godkendt. 1 virksomhed
er blevet godkendt i 2019 og 1 i 2020.
Derudover er 1 virksomhed er stoppet ved
udgangen af 2020. Der er dermed 11
godkendte BPA-virksomheder i Socialtilsyn
Hovedstadens område pr. 31. december
2020.
Tabel 13. Færdigbehandlede ansøgninger om godkendelse af BPA-virksomheder i 2018-
2020
Antal
Eksisterende virksomheder godkendt i perioden 1. januar 2018 til 1. juli 2019
Eksisterende virksomheder, der fik afslag på godkendelse i perioden 1. januar 2018 til
1. juli 2019
Nye virksomheder godkendt i 2019
Nye virksomheder godkendt i 2020
Virksomheder stoppet i 2020
10
1
1
1
1
Efter godkendelsen har Socialtilsyn
Hovedstaden en driftsorienteret
tilsynsforpligtelse over for virksomhederne. I
forbindelse med det driftsorienterede tilsyn
skal alle virksomheder indsende et budget pr.
1. oktober, som socialtilsynet skal godkende,
samt et revideret regnskab pr. 1. maj. Til-
synsintensiteten fastlægges efter en
risikovurdering.
Fælles liste over godkendte virksomheder
Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt
over foreninger og private virksomheder, som
er godkendte til at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance efter §§ 95
og 96 i lov om social service. Socialtilsyn
Hovedstaden har ansvar for at opdatere
oversigten. Formålet med den fælles liste er
24
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0025.png
at gøre det nemt tilgængeligt for borgere og
nærtstående at få overblik over foreninger og
private virksomheder, som er godkendte til at
varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-
ordninger.
Pr. 31. december 2020 fremgår det af
oversigten, at der er 24 godkendte
virksomheder i alt i hele landet. Oversigten
kan findes på Socialtilsyn Hovedstadens
hjemmeside.
25
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0026.png
Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn
Hovedstaden
Hvert år gennemfører Socialtilsyn
Hovedstaden tre tilfredshedsundersøgelser
for henholdsvis kommuner og region, private
tilbud og plejefamilier. Spørgsmålene er –
med få variationer – ens på tværs af de tre
målgrupper, så det er muligt at sammenligne.
I dette afsnit præsenterer vi nogle af
resultaterne fra tilfredshedsundersøgelserne.
eksklusiv Frederiksberg Kommune, er
repræsenteret. Flere af kommunerne har
sendt mere end én besvarelse, idet
undersøgelsen er blevet udsendt til både
voksenområdet, børne- og ungeområdet og
plejefamilieområdet. Fra private tilbud har
Socialtilsyn Hovedstaden modtaget 77
besvarelser, hvilket giver en svarprocent på
32 %. Fra plejefamilierne har Socialtilsyn
Hovedstaden modtaget 181 besvarelser,
hvilket giver en svarprocent på 22%.
Figur 4 viser den generelle tilfredshed med
Socialtilsyn Hovedstaden i 2019 og 2020.
Tilfredsheden er stort set uændret i forhold til
sidste år blandt kommunerne, de private
tilbud og plejefamilierne
Generel tilfredshed med Socialtilsyn
Hovedstaden
Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget 54
besvarelser fra kommunerne, hvoraf 24 af de
29 kommuner i Region Hovedstaden,
Figur 4. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2019-2020
Offentlige
tilbud
2020
2019
94
94
3
3
6
Private tilbud
2020
2019
92
90
5
4
4
5
Plejefamilier
2020
2019
0%
10%
20%
30%
40%
89
90
50%
60%
70%
80%
Ved ikke
7
7
90%
31
21
100%
Meget tilfreds/tilfreds
Hverken/eller
Utilfreds/meget utilfreds
26
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0027.png
Figur 5 viser den generelle tilfredshed med
tilsynsbesøget, herunder i forhold til dialogen
inden besøget, besøgets forløb og den
efterfølgende afrapportering fra besøget. Det
fremgår, at der generelt er høj tilfredshed
med tilsynsbesøget.
Vi er generelt glade for den store tilfredshed,
vi oplever både generelt og i forbindelse med
tilsynsbesøgene. Vi har en målsætning om et
godt samarbejde, og vi tror på, at man
gennem dialog opnår de nødvendige
kvalitetsforbedringer. Det er klart, at der vil
være nogle tilfælde, hvor dialog desværre
ikke er tilstrækkeligt. Det er ikke ualmindeligt,
at det er tilbudsledere og driftsherrer fra
tilbud, der bliver underlagt en sanktion, der
giver udtryk for utilfredshed med forløbet hos
socialtilsynet. Vi forsøger efter hver svære
sag at trække læring ud, så processen bliver
tydelig og forståelig for tilbuddet eller
plejefamilien.
Figur 5. Generel tilfredshed med tilsynsbesøgene i 2020
Tilfredshed med information og dialog inden
tilsynsbesøget
Tilfredshed med tilsynsbesøgets forløb
Tilfredshed med opfølgning efter tilsynsbesøget
0%
20%
90
90
85
40%
60%
80%
4
25
3
34
6
4 5
100%
Meget tilfreds / tilfreds
Hverken / eller
Utilfreds / meget utilfreds
Ikke relevant
27
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0028.png
Kapitel 3. Tilbudsstrukturen anno 2020
I dette kapitel giver vi et indblik i karakteristika
ved Socialtilsyn Hovedstadens portefølje af
tilbud inden for vores myndighedsområde.
plejefamilietyper, henholdsvis ”almen”,
”forstærket” og ”specialiseret plejefamilie”,
erstatter de belastningsgrader, henholdsvis
”lav”, ”middel”, ”høj” og ”højeste”, som
tidligere har været anvendt til at differentiere
plejefamilierne efter deres kompetencer. De
nye plejefamilietyper stiller forskellige krav til
plejefamiliernes kompetencer og omfanget af
den støtte, plejefamilien har brug for.
Plejefamilier godkendt som almen plejefamilie
er vurderet til at kunne varetage børn med
lette til moderate støttebehov. Forstærkede
plejefamilier er vurderet til at kunne varetage
børn med moderate til svære støttebehov.
Indblik i den aktuelle plejefamiliestruktur
I 2019 og 2020 har vi haft fokus på at
implementere statspuljeinitiativet ”Mere
kvalitet i plejefamilier – en bedre opvækst for
anbragte børn” på plejefamilieområdet.
Ændringerne i loven betyder bl.a., at
plejefamilierne deles op i tre typer, der stiller
forskellige krav til plejefamiliernes
kompetencer og omfanget af den støtte,
plejefamilien har brug for. De nye
28
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0029.png
Specialiserede plejefamilier er vurderet til at
kunne varetage børn med svære støttebehov.
Kommunerne skal desuden differentiere den
støtte, plejefamilierne får til at løse opgaven
efter den konkrete opgave, plejefamilien skal
løse.
I 2020 har vi afsluttet opgaven med at
omkategorisere alle plejefamilier fra de gamle
belastningsgrader til de nye plejefamilietyper.
Det fremgår af tabel 14, at 56 % af alle
plejefamilierne i vores portefølje er blevet
omkategoriseret til almen plejefamilie, mens
38 % er blevet omkategoriseret til forstærket
plejefamilie og 6 % til specialiseret
plejefamilie.
Tabel 14. Plejefamilier fordelt efter plejefamilietype
Antal
Almen plejefamilie, efter § 66 stk. 1, nr. 1
Forstærket plejefamilie, efter § 66 stk. 1, nr. 2
Specialiseret plejefamilier, efter § 66 stk. 1, nr. 3
I alt
459 (56 %)
315 (38 %)
48 (6 %)
822 (100 %)
Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur
Socialtilsyn Hovedstaden oplever en stigende
interesse fra offentligheden for at få adgang
til data vedrørende den overordnede
tilbudsstruktur på det specialiserede
socialområde i Region Hovedstaden,
eksklusiv Frederiksberg Kommune. Derfor
giver vi for tredje år i træk et indblik i den
aktuelle tilbudsstruktur blandt tilbuddene i
Socialtilsyn Hovedstadens portefølje. Data er
udtrukket i slutningen af året.
Tabel 15 viser antallet af tilbud fordelt på
virksomhedstype. Det fremgår, at der er en
lille overvægt af offentlige tilbud, der udgjorde
53 % af den samlede portefølje i Socialtilsyn
Hovedstaden i 2020.
Tabel 15. Antal tilbud fordelt på virksomhedstype og år
2019
Private tilbud
Kommunale tilbud
Regionale tilbud
I alt
235
260
14
510
2020
240
257
14
511
29
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0030.png
Tabel 16 grupperer tilbuddene efter størrelse.
Knap en tredjedel af tilbuddene har plads til
mellem 20-49 borgere, mens ca. halvdelen af
tilbuddene har under 20 pladser (60% af de
private og 40% af de offentlige). 20 af de
største tilbud med plads til 100 eller flere er
misbrugstilbud. Tabellen viser også, at der er
en tendens til, at der blevet flere af de større
tilbud med over 50 pladser og færre af de
mindre tilbud med under 10 pladser.
Tabel 16. Antal tilbud fordelt efter antal pladser
Private tilbud
2019
Færre end 5 pladser
5-9 pladser
10-14 pladser
15-19 pladser
20-49 pladser
50-99 pladser
100 pladser eller flere
I alt
18
61
43
31
51
24
7
235
2020
20
52
46
30
53
29
10
240
Offentlige tilbud
2019
7
46
41
24
101
38
18
275
2020
5
40
42
24
96
44
20
271
2019
25
107
84
55
152
62
25
510
I alt
2020
25
92
88
54
149
73
30
511
Tabel 17 viser antal pladser fordelt på
tilbudstype og virksomhedstype. Det fremgår,
at de 511 tilbud tilsammen forvalter 17.546
pladser. Pladstallet er på niveau med antallet
i 2019. De offentlige tilbud står for 67 % af det
samlede antal pladser, selvom de kun udgør
53 % af Socialtilsyn Hovedstadens samlede
portefølje. Der er flere private end offentlige
pladser på børn- og ungetilbud, § 107-tilbud
og krisecentre, mens der er flere offentlige
end private pladser på §108-tilbud, ABL-tilbud
og misbrugstilbud, de sidste udgør næsten en
tredjedel af de offentlige pladser. Tabellen
viser desuden, at der som sidste år er et let
faldende pladstal på børne- og ungeområdet
fra 2019 til 2020, mens der er stigende
pladstal på alkoholtilbud, herberger og
krisecentre.
Vi kan desuden se, at der er færre tilbud, som
kun har godkendte pladser på f.eks. § 66
(børne- og ungetilbud) eller § 107
(midlertidige botilbud til voksne). Til gengæld
er der tilsvarende flere tilbud med pladser på
flere paragraffer.
Det er også værd at fremhæve, at antallet af
krisecentre og herberger er steget fra 2019 til
2020, ligesom antallet af pladser på disse
tilbudstyper. Vi oplever i stigende grad, at
private aktører ønsker at etablere tilbud inden
for disse kategorier, og at virksomhedstypen
ofte er APS. Visse interesseorganisationer
giver udtryk for en bekymring for, om der kan
blive skabt en overkapacitet, der kan få
betydning for nogle af de ældre krisecentre
og herbergers muligheder for at opretholde
30
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0031.png
deres belægningsniveau og dermed
økonomiske muligheder for at sikre
kvaliteten. I Socialtilsyn Hovedstaden er vi
opmærksomme på sådanne mekanismer. Vi
kan dog ikke afvise at modtage og behandle
ansøgninger om nygodkendelse med
henvisning til, at der kan opstå overkapacitet
på et område.
Tabel 17. Antal pladser fordelt på tilbudstype og virksomhedstype
Private tilbud
Tilbudstype
Børn og unge (§ 66, stk. 5, 6
og 7)
Midlertidige botilbud til voksne
(§ 107)
Almindeligt længerevarende
botilbud til voksne (§ 108)
Tilbud efter almenboligloven (§
105, stk. 1, 2 og 3)
Misbrugstilbud (§ 101 og §
101a)
Alkoholtilbud (SUL § 141)
Krisecentre (§ 109)
Herberger (§ 110)
Tilbud efter lejeloven
I alt
2019
1.206
2020
1.124
Offentlige tilbud
2019
744
2020
734
2019
1.950
I alt
2020
1.858
1.435
1.481
760
767
2.195
2.248
748
785
1.215
1.153
1.963
1.938
233
195
3.010
3.030
3.243
3.225
463
436
290
590
97
5.598
392
628
308
649
139
5.701
3.745
1.858
61
403
75
11.871
3.678
1.907
78
429
67
11.843
4.208
2.394
351
993
172
17.469
4.070
2.535
386
1.078
206
17.544
31
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0032.png
Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier
Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn
foreskriver, at socialtilsynenes årsrapport skal
indeholde et afsnit om socialtilsynets
generelle overvejelser om kvaliteten i de
tilbud og plejefamilier, der er omfattet af
socialtilsynet. I Socialtilsyn Hovedstaden har
vi, ligesom tidligere år, valgt at belyse
kvaliteten i tre selvstændige afsnit for
henholdsvis plejefamilieområdet, børne- og
ungeområdet og voksenområdet. Desuden
har vi samlet vores overvejelser om kvaliteten
i forhold til det økonomiske tilsyn i et
selvstændigt afsnit til sidst i kapitlet.
Set med tilsynsfaglige briller har 2020 været
et meget anderledes år end tidligere år på
grund af coronasituationen. Derfor giver det
ikke mening at sammenligne
gennemsnitsbedømmelserne for de syv
temaer i kvalitetsmodellen i 2020 med
gennemsnitsbedømmelserne i 2019. I
afsnittene neden for præsenterer vi
gennemsnitsbedømmelserne for de syv
temaer i kvalitetsmodellen for både 2019 og
2020, men vi går ikke i dybden med de
udsving, der er i kvaliteten fra
2019
til 2020.
De kvantitative bedømmelser fremstilles ved
hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv
temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er
udregnet ved bedømmelsen på de
indikatorer, der hører under de enkelte
temaer. Gennemsnitsbedømmelsen for
temaet Uddannelse og beskæftigelse er
således et gennemsnit af gennemsnittet for
bedømmelserne på indikatorerne 1.a og 1.b i
alle tilsyn, der er afsluttet i 2020.
De kvantitative bedømmelser på
indikatorniveau udgør kun en del af den
samlede den samlede vurdering af et tilbuds
kvalitet, der også indbefatter de supplerende
socialfaglige, juridiske og økonomiske
vurderinger, der spiller ind på
Gennemsnitsbedømmelsen ledsages derfor
af mere kvalitative vurderinger, der er
indhentet ved interviews med ledergruppen
og tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn
Hovedstaden.
Afsnittene reflekterer også over
coronasituationen, der har haft konsekvenser
både for tilsynsafviklingen og for kvaliteten i
plejefamilierne og tilbuddene.
32
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0033.png
Kvaliteten i plejefamilier
I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn
Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på
plejefamilieområdet. Socialtilsyn
Hovedstaden havde 822 plejefamilier i
opgaveporteføljen ved udgangen af 2020.
Det er de plejefamilier, der er genstand for
overvejelserne om kvaliteten herunder.
Tabel 18 viser gennemsnitsbedømmelserne
på plejefamilieområdet fordelt på de syv
temaer i kvalitetsmodellen.
Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at
der generelt er høj kvalitet på
plejefamilieområdet, hvilket understøttes af
udsagn fra tilsynskonsulenterne.
33
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0034.png
Tabel 18. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2019 og 2020 fordelt på de
syv temaer i kvalitetsmodellen
Uddannelse og
beskæftigelse
Selvstændighed
og relationer
Målgruppe,
metoder og
resultater
Sundhed
og trivsel
Familiestruktur
og
familiedynamik
Kompetencer
Fysiske
rammer
2020
2019
4,2
4,1
3,9
3,9
3,9
3,8
4,4
4,5
4,5
4,6
4,4
4,4
4,4
4,3
Det fremgår af tabellen, at fem ud syv af
temaerne i kvalitetsmodellen har et
gennemsnit, der er større end 4, mens to af
temaerne har et gennemsnit, der er mindre
end 4.
Vi vurderer generelt, at der et højt
trivselsniveau blandt de anbragte børn i
plejefamilierne målt på indikatorerne i
kvalitetsmodellen. Plejebørnene føler sig hørt
og respekteret, og plejefamilierne er gode til
at skabe stabile rammer for børnene og give
dem en tryg og forudsigelig hverdag.
Plejefamilierne har desuden generelt de
kompetencer, der er nødvendige for at drage
omsorg for plejebarnets særlige behov og
opdragelse. Temaerne Selvstændighed og
relationer og Målgrupper, metoder og
resultater er fortsat de to temaer, hvor
plejefamilierne bedømmes lavest i
gennemsnit, og hvor vi oplever de største
udfordringer.
selvstændig tilværelse i samfundet. Vi
oplever generelt, at nogle plejefamilier udøver
nogle særlige regler eller rutiner, der
indskrænker børnenes frihed til selv at
bestemme. Det kan være ved, at
plejefamilien slukker for internetforbindelsen
om aftenen og natten, holder øje med hvor
barnet er ved hjælp af funktioner i barnets
mobil eller styrer barnets adgang til
lommepenge. I situationer som disse går vi i
dialog med plejefamilien, hvor vi vejleder i at
slippe taget i barnet. Det er vigtigt, så barnet
selv lærer at beherske den form for indre
styring, som er nødvendig, når barnet forlader
plejefamilien og skal indgå i situationer, hvor
han eller hun skal sætte grænser for sig selv.
Alle plejefamilier er underlagt lov om
voksenansvar og pligten til at afsøge andre
muligheder end at gribe ind i barnets ret til
selvbestemmelse. Lov om voksenansvar
handler om at iagttage børn og unges
grundlæggende rettigheder og tydeliggøre
plejefamiliens ansvar for, at barnet med
pædagogik og omsorg får den fornødne
støtte til at udvikle sig til et selvstændigt
individ. Det er dog kun de specialiserede
plejefamilier, der har hjemmel til at udøve
visse former for magtanvendelse.
Hovedparten af plejefamilier må således ikke
foretage egentlige magtanvendelser.
Fokus på selvstændiggørelse af plejebarnet
I forhold til temaet Selvstændighed og
relationer er det generelt vores oplevelse, at
nogle plejefamilier har svært ved den del af
opdragelsen, der handler om at forberede
plejebarnet på et selvstændigt voksenliv og
understøtte barnet i at opbygge de
kompetencer, det kræver at klare en
34
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Fokus på kendskab til målet for plejebarnets
anbringelse i familien
I forhold til temaet Målgrupper, metoder og
resultater oplever vi fortsat, at der er mange
plejefamilier, der ikke kender til de mål, der er
opstillet for barnets anbringelse i familien. Det
handler ofte om, at familien ikke kender
formålet med anbringelsen eller har modtaget
de dele af handleplanen fra kommunen, eller
at der ikke bliver fulgt op på handleplanen
som foreskrevet i loven. Det er alvorligt, når
familien ikke kender til de mål, der er opstillet
for anbringelsen. Målene tager udgangspunkt
i det konkrete barns særlige problemer og
udfordringer og er derfor helt afgørende for,
at familien kan tilrettelægge en indsats, der
effektivt imødekommer barnets behov. Uden
indsatsmål kan plejefamiliens indsats risikere
at blive for løs og ustruktureret og uden
sammenhæng til f.eks. indsatsen i skole eller
daginstitution. Det kan få betydning for
plejebarnets udvikling og trivsel. Vi oplever
generelt, at plejefamilierne er blevet mere
bevidste om, at de er i en position, hvor de er
ansatte af kommunen, og at samarbejdet
med kommunen og andre omkring barnet er
afgørende for en succesfuld anbringelse.
Plejefamilierne er generelt blevet bedre til at
efterspørge handleplanen hos kommunen.
sig undrende over for, at vi er kommet på
fysisk besøg.
I starten af pandemien var vi indstillede på, at
vi kunne afvikle dele af tilsynsbesøget i
plejefamilier på Skype. Imidlertid er det kun
ganske få af tilsynsbesøgene, der reelt er
blevet afviklet på Skype, idet familierne har
foretrukket, at hele tilsynet blev afholdt på det
fysiske besøg fremfor, at det blev suppleret
med et efterfølgende møde på Skype.
Konsulenterne har været glade for det, da det
er svært at få en fornemmelse for, hvordan
det går i familien på Skype. Til gengæld blev
mange af vores besøg i løbet af foråret og
sommeren afholdt udenfor i familiens have
kombineret med en gåtur med plejebarnet.
Det fungerede rigtig godt.
Coronasituationen har haft den naturlige
konsekvens, at vi har afholdt langt færre
uanmeldte tilsynsbesøg i plejefamilier set i
forhold til tidligere år. Generelt har
konsulenterne været forsigtige med at tage
på uanmeldt besøg af frygt for at
kompromittere familier, der kan være bange
for at lukke en fremmed person ind i deres
hjem pga. coronasituationen. På de
uanmeldte besøg, vi lykkedes med at
gennemføre, har det til gengæld været en
fordel, at plejebørnene i mange tilfælde har
været hjemsendt. Det har gjort det lettere at
komme til at tale med børnene. Det er ellers
ofte en af ulemperne ved uanmeldte besøg
på plejefamilieområdet, at plejebørnene ikke
træffes hjemme. Det er kun få gange, vi har
oplevet at blive afvist ved døren i forbindelse
med et uanmeldt besøg, fordi der f.eks. var
sygdom i familien.
På tilsyn i en plejefamilie under
coronasituationen
Tilsynsbesøg i plejefamilier i en tid, hvor vi
har skullet holde afstand, er en særlig
udfordring, fordi vi besøger familierne i deres
hjem. Helt generelt har vi oplevet, at
plejefamilierne har taget godt imod
konsulenterne i forbindelse med fysiske
tilsynsbesøg på trods af risikoen for smitte.
Det er kun ganske få familier, der har stillet
35
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
For plejefamilierne har coronasituationen i
særdeleshed være udfordrende i forhold til
samværet med plejebarnets biologiske
familie. Plejefamilierne har f.eks. været
bekymrede for, at barnet har taget smitte med
hjem i plejefamilien, når barnet har været på
besøg hos sin biologiske familie. Det har
samtidig være en stor udfordring for
familierne at skulle have børnene hjemme
hele tiden, når de har været hjemsendt fra
skole. I plejefamilier kan det være ekstra
svært at have plejebørn hjemme, fordi barnet
kan have nogle udfordringer, som kan skabe
øgede konflikter. Nogle familier har dog også
oplevet, at konfliktniveauet i familien er faldet,
fordi der har være færre konfliktfyldte
situationer, f.eks. i forbindelse med, at
plejefamilien skal ud af døren om morgen.
Set fra et tilsynsfagligt synspunkt har vi
oplevet, at nogle af plejefamilierne har sat
regler op for barnet for at begrænse smitte i
hjemmet, som vi vurderer har været for
restriktive i forhold til myndighedernes
anbefalinger. Det kan f.eks. være, at
plejefamilien har forbudt plejebarnet at se sin
kæreste eller at gå i køkkenet og tage noget
mad selv. Vi har på baggrund heraf givet en
række udviklingspunkter til plejefamilier om at
ændre denne adfærd.
Inddragelse af fraflyttede plejebørn i tilsynet
I 2020 har vi generelt haft fokus på at
inddrage perspektiver fra fraflyttede plejebørn
i vores tilsyn med plejefamilien. Plejebørn,
som er flyttet ud af familien, kan være en god
kilde til information om forholdene i familien,
fordi det kan være mindre sårbart at udtale
sig, når man er kommet lidt på afstand.
Generelt har vi haft større fokus på at
inddrage personer uden for plejefamilien
f.eks. skolelærere og pædagoger, som har en
tæt relation til plejebarnet, når de kan bidrage
med oplysninger til belysning af kvaliteten i
plejefamilien.
36
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0037.png
Kvaliteten i børne- og ungetilbud
I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn
Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på
børne- og ungeområdet. Socialtilsyn
Hovedstaden havde 117 børne- og
ungetilbud i opgaveporteføljen ved udgangen
af 2020. Det er de tilbud, der er genstand for
overvejelserne om kvaliteten herunder.
Tabel 19 viser gennemsnitsbedømmelserne
på børne- og ungeområdet fordelt på de syv
temaer i kvalitetsmodellen.
Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at
der generelt er høj kvalitet på børne- og
ungeområdet, hvilket understøttes af udsagn
fra tilsynskonsulenterne.
37
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0038.png
Tabel 19. Gennemsnitsbedømmelser på børne- og ungeområdet i 2019 og 2020 fordelt på
de syv temaer i kvalitetsmodellen
Uddannelse og
beskæftigelse
Selvstændighed
og relationer
Målgruppe,
metoder og
resultater
Sundhed
og trivsel
Organisation
og ledelse
Kompetencer
Fysiske
rammer
2020
2019
4,3
4,3
4,4
4,4
4,3
4,3
4,4
4,4
4,3
4,3
4,4
4,4
4,4
4,3
Det fremgår af tabellen, at alle syv temaer i
kvalitetsmodellen havde et gennemsnit, der
er større end 4 i 2020.
Gennemsnitsbedømmelserne for tilbuddene
på børne- og ungeområdet har generelt
været stigende i de år, socialtilsynet har
eksisteret. Det er ikke nødvendigvis et udtryk
for, at kvaliteten i tilbuddene er stigende set
over en bred kam, men snarere et udtryk for
den måde, vi bedømmer på. Generelt kan
man sige, at tilbuddene over tid har tilpasset
sig i forhold til kvalitetsmodellens indikatorer.
Hvis et tilbud får et udviklingspunkt et år og
arbejder med det indtil næste tilsyn, har
praksis udviklet sig således, at tilbuddene får
en højere bedømmelse. Over tid vil der altså
for mange tilbud være en bevægelse mod en
højere bedømmelse.
I tabel 20 kan man tydeligt se den
bevægelse, der er mod at flere tilbud får en
højere bedømmelse. Det fremgår således, at
der er en større andel af tilbuddene på børne-
og ungeområdet, der scorer højere end 4,5 i
2020 sammenlignet med i 2019.
Tabel 20. Variationer i gennemsnitbedømmelsen på tværs af alle tilbud i 2019 og 2020
2019
Under 3 i gennemsnit
Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit
Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit
Over 4,5 i gennemsnit
3%
16 %
41 %
40 %
2020
1%
13 %
37 %
49 %
Spørger man tilsynskonsulenterne, er det
deres vurdering, at kvaliteten i størstedelen af
tilbuddene har været stabilt høj over de sidste
par år. Børnene og de unge trives i vid
udstrækning, og medarbejderne anvender
metoder og indsatser, der matcher børnenes
behov. Der er en mindre andel af tilbuddene,
hvor kvaliteten i indsatsen og trivslen blandt
38
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
de unge er lav. I 2020 har vi generelt haft
færre sanktionssager end i 2019. Det er ikke
et udtryk for, at kvaliteten generelt er blevet
bedre. Socialtilsynet kan kun sanktionere et
tilbud efter forudgående dialog. Ofte oplever
vi, at det bliver ved dialogen, fordi tilbuddet
tager initiativ til at forbedre forholdene med
det samme. Der er altså ikke noget, der
tilsiger, at antallet af sanktioner er det samme
fra år til år. Det kommer an på den dialog,
socialtilsynet har med tilbuddet. Der, hvor vi
oplever flest udfordringer med kvaliteten, er i
forhold til temaerne Målgrupper, metoder og
resultater og Sundhed og trivsel, hvor
sidstnævnte primært handler om området for
magtanvendelser og lov om voksensansvar.
Disse udfordringer har vi set igennem flere år,
og det er således ikke specifikt knyttet til år
2020.
mellem børnene og de unge stiger, dels fordi
medarbejderne ikke har den viden, der er
nødvendig for at forhindre dette, og dels fordi
konfliktniveauet i tilbuddene bliver højere. Det
giver ofte høj mistrivsel i gruppen af børn og
unge, og det kan resultere i, at
personalegennemstrømningen i tilbuddet
stiger, hvilket udfordrer driften i tilbuddet.
Det kan være svært at gisne om årsagen til,
at vi ikke oplever kvalitetsforbedringer på
dette område. Men det er tydeligt, at det er
svært for tilbuddene at få bugt med
målgruppeafgræsningsproblematikkerne. Det
skyldes formentlig, at der er tale om et
strukturelt problem, hvor tilbuddene af den
ene eller den anden grund kan føle sig
presset til at tage børn og unge ind, som
kræver en indsats, tilbuddet ikke har
kompetencerne til at imødekomme.
Vi anbefaler generelt, at tilbuddene sikrer
efterlevelse af godkendelsesgrundlaget, der
afspejler socialtilsynets samlede vurdering af
den målgruppe, tilbuddet kan håndtere. Vi er
bevidste om, at mange tilbud er presset af et
krav om at kunne håndtere kombinerede
målgrupper bl.a. som følge af, at der bliver
flere børn og unge med komplicerede
problemstillinger. Hvis socialtilsynet skal
imødekomme en ansøgning om ændring af
godkendelsesgrundlaget med ønske om at
kunne håndtere børn og unge med
forskelligartede problemstillinger på samme
tid, er det afgørende, at tilbuddet tager
initiativ til at sikre, at medarbejdergruppen har
kompetencer til at håndtere børn og unge
med forskelligartede behov. Det er også
afgørende, at tilbuddene sikrer, at tilbuddets
metoder og fysiske rammer kvalificeres, så
de understøtter børnene og de unges behov
Utydelig målgruppeafgrænsning
De sidste mange år har vi haft et afsnit om
udfordringerne i tilbuddene i forhold til
målgruppeafgrænsning. I år er ikke nogen
undtagelse, og vi oplever fortsat, at
målgruppeafgrænsningen i mange tilbud er
utydelig og generelt, at der mangler
overensstemmelse mellem de målgrupper,
tilbuddet er godkendt til at varetage, og de
børn og unge, tilbuddet faktisk indskriver.
Når vi nævner det hvert år, skyldes det, at en
utydelig målgruppeafgrænsning kan have
vidtrækkende konsekvenser i et tilbud. Når et
tilbud indskriver børn og unge uden for
tilbuddets målgruppe, mangler
medarbejderne typisk de kompetencer og
den viden, som er nødvendig i forhold til at
varetage børnene og de unges behov. Det
kan f.eks. resultere i, at antallet af
magtanvendelser i tilbuddet eller overgreb
39
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
og tager højde for eventuelt forskellige
aldersgrupper i tilbuddet.
Tilsyn på børne- og ungeområdet under
coronasituationen
Tilsynene på børne- og ungeområdet er i
langt de fleste tilfælde håndteret således, at
det fysiske tilsynsbesøg har været forbeholdt
dels samtale med børnene eller observation
af en samspilssituationen mellem pædagoger
og børn og dels besigtigelse af de fysiske
rammer. Samtale med leder og medarbejdere
samt øvrige kilder har foregået virtuelt for at
begrænse smitte. I tilfælde hvor der generelt
har været kritiske forhold på stedet, har vi
også afholdt samtalen med leder og
medarbejdere fysisk. Generelt har virtuelle
interviews fungeret godt, og det har været
givende, at der på det fysiske besøg alene
har været fokus på børnene. Det har desuden
været en fordel, at det generelt har været
lettere at træffe børnene hjemme, når de har
været hjemsendt fra skolen.
Vi har generelt kun været en tilsynskonsulent
på det fysiske tilsyn, hvor der normalt er to
tilsynskonsulenter Tilsynskonsulententerne
har generelt oplevet dette som begrænsende.
Dels fordi de føler, at de er mindre
nærværende, når de både skal håndtere
opgaven med at lytte og observere og
samtidig skrive mødereferat, og dels fordi de
føler, at det er mere sårbart, da de er bange
for at overse eller misforstå ting på egen
hånd.
For tilbuddene har coronasituationen primært
været udfordrende i forhold til at finde ud af
hvilke foranstaltninger, der har været tilladte
for at forhindre smitte i tilbuddet. I foråret fik vi
eksempelvis mange opkald om, hvorvidt
tilbuddene måtte forhindre børnene og de
unge i at forlade stedet, om de måtte låse
dørene eller tvinge børnene til at blive testet. I
For lidt viden om forebyggelse af
magtanvendelser
Magtanvendelsesområdet er også et af de
områder, vi ofte nævner, og som fortsat
bærer præg af, at tilbuddene mangler
kendskab til lovgivningen og til metoder og
indsatser, der kan anvendes til at undgå at
gribe til deciderede magtanvendelser.
Vi oplever generelt, at der er for lidt fokus på
at drøfte, hvordan magtanvendelser så vidt
muligt kan undgås, og hvad der kan træde i
stedet for en magtanvendelse. I forbindelse
med gennemgangen af indberettede
magtanvendelser vurderer vi ofte, at
medarbejderne selv er med til at optrappe
konflikter, der fører til en magtanvendelse, og
at magtanvendelsen kunne være undgået
ved hjælp af pædagogiske redskaber og en
konfliktnedtrappende tilgang.
Vi oplever samtidig, at flere tilbud, som er
underlagt lov om voksenansvar, foretager
ulovhjemlede magtanvendelser i forhold til
ikke-fysisk magt. Det kan f.eks. være
benyttelse af ulovligt overvågningsudstyr,
ulovlige rumundersøgelser eller særlige
rutiner, der indskrænker børnenes
kommunikationsfrihed, f.eks. afbrydelse af
internetforbindelsen på særlige tidspunkter
eller inddragelse af børnenes telefoner uden
deres samtykke. Tilbuddene bør i stedet lære
barnet at færdes i tilbuddet uden overvågning
eller på de sociale medier, så barnet
behersker disse kompetencer, når han eller
hun forlader tilbuddet.
40
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0041.png
den forbindelse vejledte vi tilbuddene i, at de
kunne lave besøgsrestriktioner for personer
uden for tilbuddet, men at der generelt ikke er
lovhjemmel til at begrænse børnene i deres
selvbestemmelsesret.
Generelt er det vores vurdering, at tilbuddene
har håndteret coronasituationen godt, selvom
der har været perioder, hvor de har været
underbemandede på grund af mistanke om
smitte blandt medarbejderne. Det er vores
indtryk, at børnene har været delt i to lejre i
forhold til, hvordan de har tacklet
coronasituationen. De børn, som har stort
behov for forudsigelighed og struktur i
hverdagen, har profiteret godt af situationen,
mens andre har haft svært ved ikke at kunne
komme i skole og være sammen med deres
venner i sædvanligt omfang.
41
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0042.png
Kvaliteten i voksentilbud
I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn
Hovedstadens overvejelser om kvaliteten på
voksenområdet. Socialtilsyn Hovedstaden
havde 394 voksentilbud i opgaveporteføljen
ved udgangen af 2020. Det er de tilbud, der
er genstand for overvejelserne om kvaliteten
herunder.
Tabel 21 viser gennemsnitsbedømmelserne
på voksenområdet fordelt på de syv temaer i
kvalitetsmodellen.
Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at
der generelt er høj kvalitet på
voksenområdet, hvilket understøttes af
udsagn fra tilsynskonsulenterne.
42
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0043.png
Tabel 21. Gennemsnitsbedømmelser på voksenområdet i 2019 og 2020 fordelt på de syv
temaer i kvalitetsmodellen
Uddannelse og
beskæftigelse
Selvstændighed
og relationer
Målgruppe,
metoder og
resultater
Sundhed
og trivsel
Organisation
og ledelse
Kompetencer
Fysiske
rammer
2020
2019
3,9
4,0
4,4
4,3
4,1
4,0
4,4
4,3
4,1
4,0
4,3
4,2
4,3
4,2
Gennemsnitsbedømmelserne indikerer, at
der generelt er høj kvalitet på
voksenområdet, hvilket understøttes af
udsagn fra tilsynskonsulenterne. Borgerne
trives i vid udstrækning, og medarbejderne
anvender generelt metoder, der er
konfliktnedtrappende og passer til borgernes
behov. Gennemsnitsbedømmelserne for
tilbuddene på voksenområdet har generelt
været stigende i de år, socialtilsynet har
eksisteret. Det er ikke nødvendigvis et udtryk
for, at kvaliteten i tilbuddene er stigende set
over en bred kam, men snarere et udtryk for
den måde, vi bedømmer på. Generelt kan
man sige, at tilbuddene over tid har tilpasset
sig i forhold til kvalitetsmodellens indikatorer.
Hvis et tilbud får et udviklingspunkt et år og
arbejder med det indtil næste tilsyn, har
praksis udviklet sig således, at tilbuddene får
en højere bedømmelse. Over tid vil der altså
for mange tilbud være en bevægelse mod en
højere bedømmelse.
I tabel 22 kan man tydeligt se den
bevægelse, der er mod at flere tilbud får en
højere bedømmelse. Det fremgår således, at
der er en større andel af tilbuddene på
voksenområdet, der scorer højere end 4,5 i
2020 sammenlignet med i 2019.
Der, hvor vi oplever flest udfordringer med
kvaliteten, er i forhold til temaerne
Målgrupper, metoder og resultater og
Kompetencer. Disse udfordringer har vi set
igennem flere år, og det er således ikke
specifikt knyttet til år 2020.
Tabel 22. Variationer i gennemsnitsbedømmelsen på tværs af alle tilbud i 2019 og 2020
2019
Under 3 i gennemsnit
Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit
Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit
Over 4,5 i gennemsnit
2%
25 %
45 %
28 %
2020
1%
21 %
48 %
30 %
43
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Mangel på overensstemmelse mellem
godkendelsesgrundlag og målgruppe
Også på voksenområdet oplever vi fortsat, at
der er flere tilbud, der indskriver borgere, som
ikke falder inden for den målgruppe, tilbuddet
er godkendt af socialtilsynet til at varetage.
Når vi godkender et tilbud, træffer vi
afgørelse om hvilken målgruppe, vi vurderer,
tilbuddet kan håndtere på baggrund af de
kompetencer og ressourcer, der er i tilbuddet.
Hvis tilbuddet efterfølgende indskriver
borgere, som falder uden for den målgruppe,
vi har vurderet, de har kompetencer til at
håndtere, resulterer det ofte i, at
medarbejderne ikke har kompetencer til at
understøtte disse borgeres behov. Det er
alvorligt, fordi det kan føre til mistrivsel i hele
borgergruppen og øge antallet af
magtanvendelser over for borgerne samt
mangel på udvikling hos den enkelte borger.
Vi forventer, at tilbuddene efterlever
godkendelsesgrundlaget, som afspejler vores
vurdering af den målgruppe, tilbuddet er i
stand til at håndtere. Hvis tilbuddet har
indskrevet borgere uden for målgruppen,
påtaler vi det og beder tilbuddet om at tage
initiativ til at sikre de rette kompetencer eller
på anden vis at sikre, at de overholder deres
godkendelsesramme. Det kan blandt ske ved,
at tilbuddet søger om godkendelse til en ny
målgruppe.
Det har konsekvenser for borgerne, der oftere
mødes af nye ansigter og vikarer, som de
ikke har nogen relation til. Det kan hæmme
borgernes udvikling, fordi nye medarbejdere
ikke kender til eller har kompetencerne til at
forstå borgernes individuelle udtryksformer og
behov.
Vi anbefaler generelt, at ledelsen har fokus
på at ansætte tilstrækkeligt kompetente
medarbejdere, men vi anerkender naturligvis,
at det kan være svært, fordi problemet er
strukturelt og generelt.
Tilsyn på voksenområdet under
coronasituationen
Ligesom for tilbuddene på børne- og
ungeområdet er tilsynene på voksenområdet i
langt de fleste tilfælde blevet håndteret
således, at det fysiske tilsynsbesøg har været
forbeholdt samtale med borgerne og
besigtigelse af de fysiske rammer, mens
samtaler med leder, medarbejdere og andre
kilder er foregået virtuelt for at begrænse
smitte. Generelt har virtuelle interviews
fungeret godt, og det har været givende at
have borgere i centrum for besøget. For
mange borgere med psykiatriske lidelser har
det været godt, at vi har undgået at sidde
mange mennesker omkring et bord og i
stedet besøgt borgerne på deres eget
værelse. Vi har også lært en del i forhold til
fleksibiliteten omkring et tilsynsbesøg.
Tidligere har vi nok været tilbøjelige til i
mange tilfælde at have en meget fast
forløbsplan for et tilsynsbesøg. Men vi har
eksempelvis fundet ud af, at det kan være
givende at tale med lederne dagen efter et
tilsynsbesøg.
Svært at tiltrække kompetente
medarbejdere
Vi oplever generelt og på tværs af alle
områder i vores tilsynsområde, at tilbuddene
har svært ved at rekruttere kompetente
medarbejdere. Det resulterer ofte i, at
udgifterne til vikarer stiger, og at
omkostningerne i tilbuddet generelt stiger.
44
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
For tilbuddene på voksenområdet har
coronasituationen primært været udfordrende
i forhold til at finde ud af hvilke
foranstaltninger, der har været tilladt for at
forhindre smitte i tilbuddet. I foråret fik vi
mange opkald om, hvorvidt man kunne tvinge
borgerne til at blive testet og bære mundbind
eller oprette særlige isolationstilbud for
borgere med smitte eller mistanke om smitte.
Vi har generelt haft en god dialog med
tilbuddene om, hvad der har været tilladt og
ikke tilladt, og det er vores indtryk, at
tilbuddene har været opmærksomme på
myndighedernes anbefalinger og
retningslinjer.
Generelt er det vores vurdering, at tilbuddene
har håndteret coronasituationen godt. Det
gælder også på tilbud, hvor der har været
udpræget smitte. Nogle tilbud har oplevet et
lavere konfliktniveau i tilbuddet og færre
magtanvendelser og episoder med overgreb
på grund af coronasituationen, fordi der ikke
har været den samme gennemstrømning af
personer ude fra på grund af
besøgsrestriktionerne. Det har generelt været
positivt for borgerne. Men der er også nogle
borgerne, der har haft det svært, fordi
aktivitets- og beskæftigelsestilbud har været
lukket ned, og det har betydet, at borgerne
har været afskåret for at lave aktiviteter ud af
huset eller arbejde.
sektion for hele voksenområdet. Formålet
med sammenlægningen har været at styrke
tilsynsfagligheden og sikre større grad af
ensartethed i opgaveløsningen på
voksenområdet.
Vi er fortsat i proces med at implementere
sammenlægningen af de to sektioner, og
coronasituationen har til en vis grad forstyrret
dette arbejde, fordi vi har arbejdet så meget
hjemme. Vi oplever dog generelt, at
sammenlægningen af de to sektioner har
været givende, f.eks. i forhold til ensartethed.
Men det er klart, at arbejdet med at sikre en
ens tilgang i opgaveløsningen har medført, at
vi har tilrettet vores tilsynspraksis på nogle
områder. Det har været vigtigt, så tilbuddene
oplever, at det er de samme kriterier, der
ligger til grund for vores vurderinger og
bedømmelser på alle områder. Det betyder
imidlertid, at enkelte tilbud har oplevet, at vi
har bedømt dem lavere på visse indikatorer,
så det stemmer overens med den måde, vi
har bedømt på i andre tilbud. Det kan
naturligvis være svært for et tilbud at forstå,
at de pludselig bliver bedømt lavere, end de
plejer. Det fremgår imidlertid af tabel 21, at
gennemsnitsbedømmelserne på alle temaer
undtagen temaet Uddannelse og
beskæftigelse er steget. Vi vil meget gerne
indgå i dialog med tilbud, der oplever, at
deres bedømmelse er blevet sænket, og vi
opfordrer generelt tilbuddene til at kontakte
os.
Sammenlægning af to sektioner for tilbud på
voksenområdet i Socialtilsyn Hovedstaden
I begyndelsen af 2020 gennemførte vi en
ændring i den interne organisering i
Socialtilsyn Hovedstaden. På voksenområdet
har det betydet, at de to sektioner for
henholdsvis handicapområdet og for
psykiatriområdet er blevet lagt sammen til én
Implementering af nye regler for
magtanvendelser på voksenområdet
Servicelovens regler for magtanvendelser og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten over
for voksne med betydelig og varigt nedsat
funktionsevne er blevet revideret, og de nye
45
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
regler trådte i kraft den 1. januar 2020.
Formålet med revisionen var at tydeliggøre
formålet med magtanvendelsesreglerne,
herunder hvornår og hvordan man må
benytte magt over for borgere med betydelig
og varig nedsat funktionsevne. I reglerne er
det bl.a. blevet præciseret, at personalet på
bo- og dagtilbud kan anvende fysisk guidning
over for personer som led i omsorgen for at
sikre tryghed og trivsel for den enkelte borger
og for andre borgere i tilbuddet. Som noget
nyt medfører reglerne, at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse
om, at et tilbud kan anvende
tryghedsskabende velfærdsteknologi, f.eks.
ringemåtter, over for en person i en
afgrænset periode, hvis der er risiko for
personskade.
I forbindelse med vores tilsyn i 2020 har vi
haft et særligt fokus på temaet Sundhed og
trivsel, der rummer indikatorerne vedrørende
magtanvendelse, og herunder om tilbud, der
er omfattet af de nye regler for
magtanvendelser, har sat sig ind i de nye
regler og forvalter dem i overensstemmelse
med loven. Det er vores indtryk, at langt de
fleste tilbud har været bevidste om, at der er
kommet nye regler, og de fleste har sikret sig,
at medarbejderne på den ene eller den anden
måde har fået information om de nye regler.
Det er også vores vurdering, at de fleste
tilbud har fokus på at forebygge
magtanvendelser og inddrage borgerne i,
hvordan de bedst muligt kan hjælpe dem.
Vi oplever generelt, at reglerne på nogle
områder har gjort, at det er blevet mere klart
for tilbuddene, hvad de må og ikke må, f.eks.
når det kommer til fysisk guidning. På andre
områder oplever vi dog, at tilbuddene ikke har
sat sig ind i de nye regler, eller at de ikke
forstår, hvad de må eller ikke må. Det gælder
f.eks. på området for stofseler, hvor
tilbuddene kun må fastspænde til et
hjælpemiddel, f.eks. en seng, hvis der er
risiko for, at borgeren udsætter sig selv for
personskade. Anvendelse af stofseler kan
kun ske efter afgørelse fra
Kommunalbestyrelsen. Tilbuddene har pligt til
at indberette det til socialtilsynet hver gang,
de anvender stofseler over for borgerne, også
selvom Kommunalbestyrelsen har lavet en
forhåndsgodkendelse. Vi oplever generelt, at
tilbuddene ikke ved, at de skal indberette alle
episoder med anvendelse af stofsele til
socialtilsynet, og de indberetninger tilbuddene
laver viser generelt, at de mangler refleksion
omkring indgrebet, f.eks. om og hvordan det
kunne være undgået.
Et andet område, hvor der er udfordringer, er
når tilbuddene benytter sig af indelåsning af
borgernes personlige ejendele, selvom der
ikke er lovhjemmel til dette. Det er et stort
dilemma for tilbuddene, der ofte peger på, at
de gør det for at forhindre borgerne i at gøre
skade på sig selv, f.eks. ved at skære sig på
et barberblad eller spise materiale, som ikke
kan spises. I situationer som disse vejleder vi
i, at tilbuddene skal forsøg at løse situationen
på anden måde med pædagogiske metoder
og med udgangspunkt i den enkelte borgers
evne og potentiale.
På psykiatriområdet har vi oplevet, at nogle
medarbejdere har manglet viden om hvilke
muligheder, den nye lov giver for at gribe ind i
retten til selvbestemmelse f.eks. i
hygiejnesituationer af hensyn til borgerens
værdighed. Det kan f.eks. være en borger,
der ikke kommer i bad, hvor tilbuddet faktisk
46
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0047.png
med udgangspunkt i sin omsorgspligt kan
guide eller tvinge borgeren til et bad. På
psykiatriområdet har der også være noget
forvirring om hvilke målgrupper, der reelt er
omfattet af reglerne om magtanvendelse. Her
har vi opfordret tilbuddene til at granske de
muligheder, der er for at anvende magt over
de målgrupper, som er i tilbuddet. Det kan
eksempelvis være over for alkoholdemente,
der måske ikke er diagnosticeret med
demens, men hvor det alligevel kan være
tilladt at anvende magt, fordi demens er en af
målgrupperne for reglerne om
magtanvendelse.
Alt i alt er det tydeligt, at tilbuddene fortsat er i
proces med at sætte sig ind i de nye regler.
Coronasituationen har i nogen grad forhalet
processen med at udbrede kendskabet til
reglerne, fordi fysisk undervisning har været
svært. Vi har derfor brugt meget tid i 2020 på
at vejlede tilbuddene i reglerne, og det vil vi
fortsat have fokus på i 2021.
Du kan læse mere om de nye regler for
magtanvendelser på voksenområdet på
Socialstyrelsens hjemmeside.
47
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn
Socialtilsynet skal som led i vurderingen af,
om et tilbud har den fornødne kvalitet tage
stilling til følgende tre forhold vedrørende
tilbuddets økonomi:
Om tilbuddet er økonomisk
bæredygtigt
Om tilbuddets økonomi giver
mulighed for den fornødne kvalitet i
tilbuddet i forhold til prisen og
tilbuddets målgruppe
Om der er gennemsigtighed i
tilbuddets økonomi
der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i
tilbuddet. Socialtilsyn Hovedstaden indgår i
dialog med tilbud, der ikke afleverer budgettet
til tiden, men det skal understreges at
manglende overholdelse af § 12 i Lov om
socialtilsyn kan føre til sanktioner og i yderste
konsekvens tilbagekaldelse af godkendelsen
til at drive tilbud.
Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at et
større antal af tilbuddene ikke indberetter
deres budget inden for de
lovgivningsbestemte frister. I tabel 23
nedenfor fremgår det, at 55 % af de private
tilbud afleverede 2021-budgettet inden for
fristen for private tilbud (1. oktober 2020). 38
% af de offentlige tilbud afleverede 2021-
budgettet inden for fristen for offentlige tilbud
(15. november 2020). Det fremgår imidlertid
også af tabel 23, at næsten alle tilbud har
afleveret 2021-budgettet inden årets udgang i
2020. I 2019 havde vi stort fokus på at
forbedre vores rykkerprocedure over for
tilbud, der ikke har afleveret budget. I 2018
var der 40 % af de offentlige tilbud, der havde
afleveret budgettet inden årets udgang. I
2019 var andelen steget til 72 %, og i 2020
var den 92 %. I 2018 var der 85 % af de
private tilbud, der havde afleveret budgettet
inden årets udgang. I 2019 var andelen
steget til 93 %, og i 2020 var den 100 %. Der
blev lanceret en ny tilbudsportal i 2019, som
generelt udfordrede tilbuddene og betød, at
det for nogle ikke var muligt at uploade
budgettet inden for de lovgivningsbestemte
frister i 2019. Vi er opmærksomme på, at en
Socialtilsynet tager i sin vurdering af, om
tilbuddet har den fornødne økonomiske
kvalitet udgangspunkt i de oplysninger, der
fremgår af budgetskemaet, nøgletal på
Tilbudsportalen og de private tilbuds
årsregnskaber og revisionspåtegning samt
den generelle vurdering af tilbuddets kvalitet i
forbindelse med tilsynet. Derimod påhviler det
tilbuddenes revisorer at føre tilsyn med, om
der regnskabsføres korrekt, og at reglerne
om forsvarlig anvendelse af offentlige midler
er iagttaget.
Hvert år skal alle tilbud via Tilbudsportalen
indsende et budget, som socialtilsynet skal
godkende. Private tilbud skal indsende
årsregnskab og revisionspåtegning til
orientering. Et tilbuds budget indgår i
vurderingen af tilbuddets økonomi, som har
stor betydning for borgernes trivsel, og det er
vigtigt, at socialtilsynet løbende kan påse, at
48
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0049.png
mindre andel af tilbuddene stadigvæk har haft
problemer med at uploade budgetterne i
2020.
Tabel 23. % af 2021-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for oplistede datoer
(procentandel for 2020-budgetter i parentes)
1-10-2020
Offentlige tilbud
Private tilbud
55 % (52)
15-11-2020
38 % (19)
88 % (79)
31-12-2020
92 % (72)
100 % (93)
Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at langt
de fleste tilbud er økonomisk bæredygtige og
har den fornødne kvalitet i forhold til prisen og
tilbuddets målgruppe. Generelt er det vores
oplevelse, at tilbuddene i løbet af de senere
år er blevet bedre til at udfærdige budgettet i
overensstemmelse med Socialstyrelsens
guide til budgetskemaet. Det er dog
stadigvæk den største udfordring i forhold til
det økonomiske tilsyn, at nogle tilbuds
budgetter ikke er gennemskuelige.
Et tilbuds økonomi indgår i den samlede
vurdering af kvaliteten i tilbuddet. Det er
meget sjældent, at de økonomiske forhold i
tilbuddet lægges til grund for at udstede
sanktioner, men det sker i tilfælde, hvor den
økonomiske kvalitet er af en sådan
beskaffenhed, at det går ud over borgernes
trivsel, eller hvis der er tvivl om, at
anvendelsen af offentlige midler er foregået
forsvarligt. I 2020 har Socialtilsyn
Hovedstaden udstedt 1 påbud vedrørende
økonomi.
Plejefamilier er ikke omfattet af de samme
formelle økonomiske krav, som er nævnt
oven for. Der er dog også en økonomisk
dimension i godkendelsen af og tilsynet med
plejefamilier, som skal sikre, at
plejefamilierne har økonomiske ressourcer til
at sikre en stabil anbringelse for
plejebørnene. Hovedparten af plejefamilierne
har de fornødne økonomiske ressourcer til at
sikre en stabil opvækst for plejebarnet.
49
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
Kapitel 5. Undersøgelse af skærpet tilsyn eller væsentlige
problemer på tilbud
I 2019 nedsatte Socialtilsyn Hovedstaden et
vidensteam, der skal bidrage til at opsamle
viden i organisationen. Dette for at sikre, at vi
kan udbrede viden på tværs i organisationen
og anvende den på en måde, så
tilsynsfagligheden bliver styrket. I regi af dette
team har vi 2020 undersøgt årsagerne til
skærpede tilsyn udstedt af Socialtilsyn
Hovedstaden og andre væsentlige problemer
i et tilbud. Dele af konklusionerne fra dette
arbejde præsenteres herunder.
Undersøgelsen er lavet på baggrund af
interviews med ledelse og
bestyrelsesformænd og tilsyns-konsulenter.
Ud over dette er der udsendt spørgeskema til
medarbejdere på tilbud, som har været
underlagt skærpet tilsyn. Endvidere har vi
undersøgt en række tilsynsrapporter, hvor
tilbud har været under skærpet tilsyn eller
generelt haft væsentlige problemer. Formålet
med undersøgelsen har bl.a. været at opnå
øget viden, der kan anvendes af
tilsynskonsulenterne til at understøtte tilbud,
der gennemgår væsentlige problemer eller er
underlagt skærpet tilsyn. Det kan være med
til at forebygge, at problemer opstår i et
tilbud, og at selve forløbet og tiden efter det
skærpede tilsyn forgår på en måde, der
modvirker gentagelse af problemerne.
Undersøgelsen har vist, at det kan være
meget svært at højne kvaliteten i et tilbud, når
der først har været væsentlige problemer.
Kun 10 ud af de 28 tilbud, der blev undersøgt
i undersøgelsen, formåede at løfte kvaliteten
betragteligt efter at have været underlagt
skærpet tilsyn. 7 af tilbuddene fik
efterfølgende trukket godkendelsen eller
valgte selv at lukke. I resten af tilbuddene er
der ikke sket en nævneværdig udvikling i
kvaliteten 6-12 måneder efter det skærpede
tilsyn. Det indikerer, at det kan være svært at
reetablere sig, når man først har oplevet
problemer, og det under-streger hvor vigtigt
det er at få viden om, hvordan tilbuddet og
socialtilsynet kan forebygge og op-spore
problemerne så tidligt som muligt.
Fokus på risikoparametre
I undersøgelsen har vi arbejdet med begrebet
”risikoparametre”, der er parametre, som
udgør en iboende risiko for, at der udløses
problemer i tilbuddet. Nogle risikoparametre
er et vilkår i tilbuddet, mens andre kan være
forbigående. Undersøgelsen viser, at
parametrene høj gennemstrømning,
uhensigtsmæssig eller usund ledelse og
manglende kompetencer eller faglighed hos
medarbejdere er hyppigt forekommende i
tilbud med problemer, og de optræder
således i 22 ud af 28 af de undersøgte tilbud.
Risikoparameteret ”Høj grad af
personalegennemstrømning” kan f.eks.
bevirke uforudsigelighed og utryghed hos
borgerne, og det kan udfordre deres udvikling
og trivsel.
Undersøgelsen viser også, at risikoen for
problemer i et tilbud stiger, jo flere af
følgende parametre, der er til stede på et
tilbud:
Flere afdelinger
Lange vagter
Alenearbejde
Brede målgrupper og borgere uden for
målgruppen
50
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0051.png
Tilbuddet er lille
Dårlig økonomi
Høj grad af uuddannede medarbejdere
erkendelsesprocesser i socialtilsynet.
Det videre arbejde
Socialtilsyn Hovedstaden planlægger på
baggrund af undersøgelsen af afholde en
temadag om risikobaseret tilsyn, hvor
resultaterne for undersøgelsen skal formidles
til tilsynskonsulenterne. Vi vil desuden
udarbejde en vejledning om skærpet tilsyn til
tilbud om det at arbejde med
kvalitetsproblemer og organisatoriske
udfordringer i tilbud. Derudover har vi også
skærpet vores opmærksomhed på at
kontakte andre tilsynsmyndigheder, når der
er udfordringer med et tilbud med henblik på
at høre deres vurdering af kvaliteten på
tilbuddet inden for deres ressortområde.
Socialtilsyn Hovedstaden takker mange
gange de engagerede ledere og
bestyrelsesformænd, der deltog i interviews,
og ligeledes de medarbejdere, der besvarede
spørgeskemaerne.
Tilbud, som rummer en del af ovenstående
parametre, arbejder desuden i mange tilfælde
med borgere, der kan have en udfordrende
eller udad reagerende adfærd.
Undersøgelsen peger dermed på, at det er
relevant for socialtilsynet at have fokus på
disse parametre, når vi risikovurderer
tilbuddet, hvor ovenstående parametre f.eks.
kan give anledning til et mere intensivt tilsyn
med tilbuddet.
Undersøgelsen viser også, at det, mens det
skærpede tilsyn foregår, kan være svært for
medarbejdere og ledelsen at erkende de
problemer, der er på tilbuddet. På afstand og
år efter det skærpede tilsyn er lederne
generelt mere enige med socialtilsynet om
behovet for det skærpede tilsyn. Der kan
derfor været et behov for øget viden om
51
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0052.png
Kapitel 6. Socialtilsyn Hovedstadens økonomi i 2020
Tilsynstakster og objektiv finansiering
Socialtilsynets samlede omkostninger
finansieres dels af tilsynstakster og dels af
objektiv finansiering fra kommunerne. Alle
tilbud omfattet af Socialtilsyn Hovedstaden
betaler tilsynstakst afhængig af, hvor mange
pladser tilbuddet er godkendt til. Derudover
opkræves en takst af nye tilbud, der søger
om at blive godkendt, samt af allerede
godkendte tilbud, hvis socialtilsynet skal
behandle en ansøgning om væsentlig
ændring af tilbuddets godkendelse. Endelig
skal tilbud, der underlægges skærpet tilsyn,
betale en særtakst for dette.
Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier
finansieres af objektiv finansiering, hvor de 29
kommuner i Socialtilsyn Hovedstadens
område bidrager i forhold til kommunens
andel af antal børn og unge i tilsynsområdet.
Tabel 24 og 25 viser udviklingen fra 2014 til
2021 i den objektive finansiering og i til-
synstaksterne. Der vises for hvert år
indtægter fra objektiv finansiering og
52
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0053.png
tilsynstakster i løbende priser samt
udviklingen i procent i faste priser.
Socialtilsyn Hovedstaden fastholdt taksterne
fra 2016 til 2017 til trods for en efterregulering
af merforbrug fra 2015 på 0,7 mio. kr. Fra
2017 til 2018 faldt kommunernes samlede
bidrag med 0,7 mio. kr., men den nye
bekendtgørelse for socialtilsyn betød, at ca.
40 misbrugstilbud fra 2018 skulle indplaceres
i en lavere takstkategori, hvilket blev dækket
dels ved effektivisering og dels ved en
takststigning i 2018 på 2 %. Tilsynstaksterne
for 2019 faldt 1 % og for 2020 med 0,5 % i
faste priser.
Lovgivningen ændredes pr. 1. juli 2019 for at
give et løft af plejefamilieområdet med et nyt
koncept for godkendelse og uddannelse af
plejefamilier samt overdragelse af opgaver fra
kommunerne til socialtilsynene. Kommunerne
blev DUT-kompenseret i forbindelse med
lovændringen. På baggrund heraf steg den
objektive finansiering med ca. 1 mio. kr. i
faste priser i 2020. Et mindre fald i antal
plejefamilier betyder at den objektive
finansiering nedsættes med 0,6 mio. kr. i
faste priser i 2021.
Tabel 24. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2021
2014
Objektiv finansiering,
løbende priser, mio. kr.
Ændring i forhold til året før,
%, faste priser
3
18,6
2015
17,4
2016
17,6
2017
17,6
2018
17,8
2019
18,1
2020
19,6
2021
19,2
-8,2%
0%
-2,1%
-0,3%
-0,4%
5,5 %
-3 %
3
Faste
priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden ligget på
1,5-2,5% pr. år. Til brug for budgetlægningen for 2021 var PL-skønnet 1,5 % fra 2020 til 2021.
53
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0054.png
Tabel 25. Socialtilsyn Hovedstadens takster 2014-2021, løbende priser
Takstkategori
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
>50 pladser
Ændring ift. året før
i faste priser, %
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
>50 pladser
Ændring ift. året før
i faste priser, %
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
2014
30.832
36.999
61.665
92.497
2015
2016
2017
Tilsynstakst, kr.
28.378 28.680 29.287
34.054
56.756
85.134
-10 %
34.417
57.361
86.041
0%
35.144
58.574
87.861
0%
2018
30.421
36.505
60.841
91.262
2%
3.042
3.650
6.084
9.126
2%
23.989
28.787
47.979
2019
30.708
36.850
61.417
92.125
-1 %
3.071
3.685
6.142
9.212
-1 %
24.468
29.362
48.936
2020
31.348
37.618
62.697
94.045
-0,5 %
3.135
3.762
6.270
9.405
-0,5 %
28.861
34.634
57.723
86.584
15 %
7.890
9.468
15.781
23.671
0%
2021
31.555
37.866
63.110
94.664
-1%
3.155
3.787
6.311
9.466
-1%
29.359
35.231
58.718
88.077
0%
8.028
9.634
16.056
24.084
0%
7.708
9.250
15.416
23.124
Takst skærpet tilsyn
4
, kr.
7.094
7.170
2.929
8.513
14.189
21.283
-10 %
8.604
14.340
21.510
0%
3.514
5.857
8.786
Takst nygodkendelse, kr.
23.042 22.876 23.121 23.598
27.651
46.085
27.451
45.752
27.745
46.241
28.318
47.196
69.127 68.628 69.362 70.794 71.968 73.404
>50 pladser
Ændring ift. året før
-3 %
0%
0%
0%
0%
i faste priser, %
Takst væsentlig ændring af eksisterende godkendelse, kr.
11.521 11.438 7.261
7.413
7.536
7.688
0-7 pladser
13.825 13.726 8.714
8.896
9.043
9.226
8-24 pladser
25-49 pladser
>50 pladser
Ændring ift. året før
i faste priser, %
23.042
34.564
22.876
34.314
-3 %
14.523
21.784
-37 %
14.826
22.240
0%
15.072
22.609
0%
15.376
23.064
0%
4
Skærpet
tilsyn opkræves fra 2017 pga. den ændrede bekendtgørelse som 10 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned,
fra 2014 til 2016 blev der opkrævet 25 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt kvartal.
54
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0055.png
Budget og regnskab 2020
Budget og regnskab indeholder Socialtilsyn
Hovedstadens omkostninger inklusiv indirekte
omkostninger. Budgettet godkendes af
Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg
Kommune. Budgettet danner basis for
beregningen af socialtilsynets takster, mens
regnskabet viser årets resultat. Eventuelle
forskelle mellem regnskab og takstbudget
reguleres i socialtilsynets takster senest to år
efter
Tabel 26. Budget 2020 og regnskab 2020 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.
Budget 2020
Direkte omkostninger (løn mv.)
Indirekte omkostninger
(overhead, afskrivninger mv.)
Omkostninger i alt
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter i alt
5
Årets resultat (netto)
42.938
3.713
46.651
-19.570
-27.081
-46.651
0
Regnskab 2020
42.688
4.251
46.939
-19.570
-27.369
-46.939
0
Forskel
-250
538
288
0
-288
-288
0
Årsregnskabet for 2020 viser jf. tabel 26, at
Socialtilsyn Hovedstaden sammenlignet med
det budgetterede har haft lidt færre udgifter til
løn og forbrug, lidt flere indtægter fra takster
og lidt flere indirekte omkostninger til afdrag
på gæld til Frederiksberg Kommune.
5
Fortegnet minus er lig med indtægter eller mindreforbrug, plus er lig med udgifter eller merforbrug.
55
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0056.png
Tilkøbsydelser
I 2020 havde Socialtilsyn Hovedstaden
indtægter og omkostninger på 1,36 mio. kr.
fra tilkøbsydelser, og der var ansat ca. 2,5
årsværk ekstra for at kunne imødekomme
efterspørgslen herpå. Der blev ikke udført
tilkøbsydelser i 2014 og 2015, i 2016 var der
indtægter og omkostninger på ca. 0,2 mio. kr.
og ansat ca. 1/3 årsværk, i 2017 på ca. 1,3
mio. kr. og ansat ca. 2 årsværk, i 2018 på ca.
0,9 mio. kr. og ansat ca. 1,4 årsværk, i 2019
på ca. 1,9 mio. kr. og ansat ca. 3,5 årsværk
ekstra.
Tabel 27. Tilkøbsydelser 2020, 1.000 kr.
Tilkøbsydelser 2020 indtægter, 1000 kr.
Tilsyn med tilbud (en kontrakt kan omfatte flere tilsyn)
Grundkursus til plejefamilier
Undervisning i lov om voksenansvar mv.
I alt tilkøbsydelser
Antal kontrakter
16
7
5
28
Indtægter
1.187.619
86.520
86.250
1.360.389
56
§71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren §71, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Kopi fra SOU: Socialstyrelsens årsrapporter 2020 om socialtilsynenes virksomhed, fra social- og ældreministeren
2468912_0058.png