Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 3. februar 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. S 794
stillet den 26. januar 2021 af Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. S 794
”Vil
ministeren redegøre for årsagen til, at erstatningssummen til de danske minkavlere endte på
ca. 18,8 mia. kr. på trods af tidligere ministersvar fra 2020, hvor prisen blev vurderet til at være ca.
5 mia. kr.?
Begrundelse:
Der henvises eksempelvis til besvarelsen af udvalgsspørgsmål MOF alm. del spørgsmål nr. 73,
2020-21 samt regeringens aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal
Alliance om erstatning til minkavlere og følgeerhverv.”
Svar
Aftalen om erstatningen til minkavlerne skal ses i lyset af, at der er tale om en helt særlig situation,
hvor et helt erhverv uden varsel lukker ned. Derfor er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om
en aftale, som sikrer minkavlerne en fair og fuldstændig erstatning. Udgiften forventes at være
15,6-18,8 mia. kr.
Det bemærkes, at det i svar til MOF alm. del spm. 73 den 28. oktober 2020 fremgår, at der kan
være udgifter på op til 5,2 mia. kr. forbundet med nedslagning af alle minkbesætninger i Danmark.
Som det fremgår i besvarelsen, er beregningerne vurderet ud fra den forudsætning, at der er tale
om aflivning af mink som led i smittebekæmpelse og ikke en udfasning af minkerhvervet. Disse
beregninger omfatter således ikke erstatning for nedlukning af minkavl og dækning af andre
udgifter forbundet med nedlukning mv., ligesom der heller ikke er inkluderet erstatning til berørte
følgeerhverv.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk