Skatteudvalget 2020-21
S 740
Offentligt
2323217_0001.png
25. januar 2021
J.nr. 2021 - 855
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 740 af 19. januar 2021, indleveret af Mona Juul (KF).
Morten Bødskov
/ Søren Schou
S 740 - 2020-21 - Endeligt svar på S 740: Kan ministeren begrunde, hvorfor det ikke er muligt at oprette mere end en sportspension som elitesportsudøver?
2323217_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren begrunde, hvorfor det ikke er muligt at oprette mere end en sportspen-
sion som elitesportsudøver?
Svar
Pensionsordninger for sportsudøvere (sportspension) er en særligt gunstig opsparingsord-
ning for professionelle sportsudøvere, som har til formål at lette karriereskiftet, som de
fleste skal foretage, når de holder op som sportsudøvere. Disse særlige regler giver mulig-
hed for at etablere en ratepensionsordning, hvorfra der kan ske rateudbetalinger, før pen-
sionsudbetalingsalderen er nået. Rateudbetalingen kan påbegyndes før udløbet af det ind-
komstår, hvor sportsudøveren fylder 40 år. Hvis udbetalinger ikke påbegyndes senest på
dette tidspunkt, overgår sportspensionen til de almindelige regler for ratepension.
Fradragsret for indskuddene til privattegnede ordninger og bortseelsesret for indskud-
dene på en arbejdsgiverordning følger de almindelige regler for ratepensioner, bortset fra
at det normale loft for indbetalinger med fradrags- eller bortseelsesret på 58.500 kr.(2021-
niveau) ikke gælder sportspensioner. Der må dog ikke indbetales mere på pensionsord-
ningen end det beløb, der stammer fra sportsudøverens sportsudøvelse, og de samlede
indbetalinger kan højst udgøre i alt 1.997.300 kr. (2021-niveau). Desuden kan der maksi-
malt udbetales 399.500 kr. (2021-niveau) årligt.
Der er kun fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på én sportspension, hvilket har
til formål at sikre, at der på en enkel måde er mulighed for at påse, at der ikke sker ind- og
udbetaling ud over de ovenfor nævnte beløbsgrænser.
Formålet med de særlige regler for sportspensioner er som nævnt at lette overgangen fra
sportsudøver til f.eks. studerende eller selvstændigt erhvervsdrivende. Det varetager de
gældende regler efter min mening fuldt ud med muligheden for at indbetale ganske store
beløb, selvom der kun kan oprettes én sportspension med fradrags- og bortseelsesret. I
den forbindelse bemærkes, at sportsudøverne ved siden af en sportspension har mulighed
for at oprette skattebegunstigede pensionsordninger efter de almindelige regler med hen-
blik på forsørgelse i pensionisttilværelsen– på lige vilkår med alle andre.
Side 2 af 2