Sundhedsudvalget 2020-21
S 250
Offentligt
2280853_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 13-11-2020
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 2016184
Dok. nr.: 1459637
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 5. november 2020
stillet følgende spørgsmål nr. S 250 til sundheds- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 250:
”Hvad
er ministerens principielle holdning til, at nogle vagtlæger nægter at besøge
patienter med alvorlige symptomer eksempelvis et barn med over 40 i feber med hen-
visning til faren for corona-smitte og et dermed efterfølgende behov for rengøring af
egen klinik, selv om der ikke umiddelbart er tale om corona-symptomer hos den bor-
ger, der har behov for et besøg?”
Svar:
De praktiserende læger, herunder lægevagten er naturligvis ansvarlige for at tilse de-
res patienter, når de har brug for det. Det har COVID-19 ikke ændret på.
Det er dog samtidig vigtigt, at de praktiserende læger ikke bliver smittet med COVID-
19 og dermed skal lukke praksis i en periode med store konsekvenser for patienterne
og risiko for at viderebringe smitte til andre sårbare patienter i almen praksis. Ret-
ningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er derfor, at hvis der er mistanke om COVID-19,
skal de praktiserende læger visitere telefonisk.
Vi har for nyligt lavet en ny organisering for udredning af COVID-19, der giver de prak-
tiserede læger mulighed for at kunne henvise en patient, der har symptomer, der
kunne være tegn på COVID-19 til hurtig test, så de kan udredes hurtigt i almen prak-
sis, hvis deres test er negativ. Det skal sikre, at patienter, der fejler andet end COVID-
19 ikke overses eller kommer bagest i køen. Men hurtig test inden yderligere udred-
ning i almen praksis er kun relevant, hvis patienten kan se tilstanden an i 24 timer.
Hvis lægen vurderer, at patientens tilstand kræver en akut klinisk vurdering den
samme dag, skal lægen henvise til akut klinisk vurdering og test i en COVID-19 vurde-
ringsklinik.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Benjamin Haslund-Krog